PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 207
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

11. juni 2014

Til orientering fremsendes hermed mine talepapirer fra det åbne samråd vedr. ESS

i Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 10. juni 104.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Ref.-nr.

14/000859-15

Side

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Åbent samråd i Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 10.

juni 2014 vedr. ESS - alm. del

–

spørgsmål C og U.

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål C:

”På baggrund af artiklen ”Udlændingelov smadrer milliardprojekt” omhandlende

ESS-projektet i Lund bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 29. november

2013, bedes uddannelsesministeren, beskæftigelsesministeren og

skatteministeren gøre rede for, hvilke forhindringer der er for, at udenlandske

forskere kan bo i København og forske i Sverige, samt hvilke initiativer regeringen

vil iværksætte for at forskere fra ikke-EU lande kan dels bo i Danmark

og forske i Sverige, dels bo i Sverige og forske i Danmark?”

Svar på spm. C:

Lad mig starte med at sige tak for spørgsmålet om, hvilke forhindringer der er for,

at udenlandske forskere kan bo i København og forske i Sverige, og hvilke initiati-

ver regeringen vil iværksætte for at forskere fra ikke-EU-lande kan dels bo i Dan-

mark og forske i Sverige dels bo i Sverige og forske i Danmark.

[Baggrund om ESS]

Danmark er sammen med Sverige værter for European Spallation Source

–

ESS.

Ud over Danmark og Sverige deltager 15 andre europæiske lande i projektet. Det er

første gang, at en af Europas store infrastrukturfaciliteter bliver placeret nord for

Hamburg.

Når ESS er fuldt operationsdygtig, vil der være ansat ca. 500 personer. Hovedpar-

ten vil blive ansat ved faciliteten i Lund, mens omkring 60 vil blive ansat på Data

Management and Software Centret i København, der skal stå for behandling og

analyse af data fra ESS.

Når ESS er fuldt udbygget, vil faciliteten årligt tiltrække omkring 2.000-5.000 for-

skere, der vil komme til Lund og København på et kort ophold, typisk under en uge,

for at gennemføre deres eksperimenter på ESS.

Europa har en førerposition inden for neutronforskning, og ESS vil være afgørende

for at videreføre denne position i den globale konkurrence.

I konstruktionen af ESS er det vigtigt at viderebringe de meget specifikke erfaringer

og kompetencer, der er knyttet til konstruktionen af højteknologiske faciliteter som

ESS. Derfor ser vi allerede i dag en betydelig rekruttering fra Europa og USA.

Der er i øjeblikket ansat ca. 188 personer på ESS, heraf 30 personer fra ikke EU-

lande (svarende til 16 pct. af de ansatte). Antages det, at samme fordeling er gæl-

dende, når ESS-faciliteten er fuldt udbygget, betyder det, at ca. 80 ud af ESS´ 500

ansatte vil komme fra ikke EU-lande.

Med en samlet konstruktionspris på omkring 14 mia. kr. og et årligt driftsbudget på

omkring 1 mia. kr. udgør ESS en meget stor investering, som vil stimulere den øko-

nomiske udvikling i Øresundsregionen.

Det skyldes blandt andet, at en international forskningsfacilitet som ESS ikke fi-

nansieres af Danmark og Sverige alene men også modtager bidrag fra de øvrige

europæiske medlemslande.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[ESS en gevinst for Danmark]

Udgangspunktet for det danske med-værtskab af ESS er en forventning om, at ESS

vil være en gevinst for det danske samfund og medvirke til at styrke Danmark som

et innovativt vidensamfund.

En af forventningerne er, at ESS vil tiltrække højtuddannede personer, som vil

bosætte sig i Danmark og både betale skat og have et forbrug i Danmark.

Men jeg forventer også, at ESS vil bidrage på flere områder. Jeg vil her nævne nogle

af dem.



Styrke viden- og kompetenceniveau i regionen.

Højtuddannet arbejdskraft

tiltrækkes til regionen både som ansatte på faciliteten og på højteknologiske

underleverandørvirksomheder. Det skaber et attraktivt arbejdsmarked for til-

flyttende virksomheder samtidig med, at det understøtter den eksisterende er-

hvervsudvikling i regionen.

Styrket forsknings- og udviklingsindsats i regionen.

Erfaringer fra andre faci-

liteter peger på, at der ofte sker en generel styrkelse af forsknings- og uddan-

nelsesindsatsen i de regioner, der huser forskningsinfrastrukturerne.

Styrket samspil mellem forskning og erhvervsliv.

I forbindelse med etablering

af en stor forskningsfacilitet kan der opstå en styrkelse af samarbejdet mellem

forskning og erhvervsliv, dels i form af konkrete samarbejdsprojekter dels i

form af spin-off virksomheder fra forskningsfaciliteten.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet



Med opførelsen af ESS opstår der således enestående muligheder for at styrke

dansk erhvervsliv og fastholde Øresundsregionen som en førende vidensregion.

Det gælder ikke mindst på det bio- og materialeteknologiske område, hvor en ræk-

ke danske virksomheder er med helt fremme, når det gælder udvikling af nye læ-

gemidler, bioteknologiske komponenter til fødevareproduktion og nye energitekno-

logier.

En af de helt afgørende betingelser for, at Danmark kan udnytte potentialerne ved

ESS, er, at der bygges bro mellem ESS og det danske samfund.

Dansk forskning og danske universitetsmiljøer indtager i den sammenhæng en

rolle, dels fordi der er behov for at sikre et omfattende samarbejde mellem dansk

forskning og ESS, dels for at danske universitetsmiljøer kan agere som brobyggere

mellem ESS og dansk erhvervsliv.

[Afslutning]

Med det vil jeg sige tak for opmærksomheden og give ordet videre til beskæftigel-

sesministeren.

Samrådsspørgsmål U:

”Uddannelsesministeren bedes redegøre for den samlede økonomi i ESS

(European Spallation Source i Malmø/Lund og København) efter tillægsbevillingen

fra Finansudvalget den 10. april 2014, jf. Finansudvalgets aktstykke 82

(2013-2014)”.

Svar på spm. U:

Jeg vil også sige tak for dette spørgsmål om den samlede økonomi i ESS.

[Omfattende

udviklingsarbejde]

Da EU-landene i maj 2009 besluttede, at ESS skulle placeres i Lund, igangsatte den

nuværende fælleseuropæiske ESS-organisation et omfattende udviklingsarbejde.

Side

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingsarbejdet, den såkaldte Design Update fase, havde til formål at konkreti-

sere og opdatere det oprindelige konceptuelle design for faciliteten.

Det har været et endog meget omfattende udviklingsarbejde, der årligt har involve-

ret flere end 200 forskere fra såvel ESS-organisationen i Lund som fra universiteter

og laboratorier fra de 17 europæiske partnerlande herunder også Danmark og Sve-

rige.

Design Update fasen har blandt andet resulteret i en Teknisk Design rapport, som

fastlægger de tekniske specifikationer for hele projektet, og som også danner bag-

grund for det nye og meget gennemarbejdede budget.

[Det

reviderede budget]

Udviklingsarbejdet viste, at det var nødvendigt at justere projektet på en række

områder, i forhold til det oprindelige skitseforslag.

Det betyder, at projektet er blevet dyrere end det oprindelige estimat, således at de

samlede konstruktionsomkostninger beløber sig til 14,8 mia. kr. (2013-priser) i

stedet for de 12,5 mia. kr. (2013-priser), som var det oprindelige budgetestimat fra

2008.

Lidt under halvdelen af fordyrelsen (ca. 1. mia. kr.) skyldes en række justeringer af

de tekniske specifikationer for de forskellige bygningsdele.

Den resterende halvdel af udgiftsforøgelse skyldes primært tre forskellige justerin-

ger ift. det oprindelige design. Det drejer sig for det første om en række tekniske

forbedringer af facilitetens accelerator samt udgifter til afskærmning af instrumen-

terne.

For det andet har det vist sig dyrere at ansætte en række internationale eksperter,

og for det tredje har det krævet en større administration til at håndtere de krav om

projekt- og økonomistyring, som et komplekst projekt som ESS kræver.

Jeg synes det er vigtigt, når vi taler om disse budgetjusteringer og ”fordyrelser” af

projektet at huske, at alle disse specifikationer og tekniske udredninger der er fore-

taget siden 2009 er foretaget

inden

konstruktionen er gået i gang.

Nogen gange kan man komme til at tale om dette som om det er en opstået en over-

raskelse midt i projektet, - at det er blevet dyrere end forventet.

Og det er jo det omvendte, der er tilfældet.

Konstruktionen er endnu ikke startet. Vi har netop ikke villet starte konstruktio-

nen, før vi var langt mere sikre på, at der ikke ville komme meget store overraskel-

ser eller fordyrelser midt i det hele.

Det, der er sagen, er, at man har brugt ressourcer på at gå i dybden med specifika-

tionerne, så man har kunnet forelægge et budget, der med de teknologiske usikker-

heder der må være i sådan et projekt, er så realistisk som muligt, før man træffer

den endelige beslutning om at køre videre.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Cost

capped projekt]

Det er min vurdering, at det nuværende budget bygger på et solidt grundlag. Det er

imidlertid vigtigt at fastholde, at ESS i sagens natur er en enestående facilitet, der

til en vis grad er baseret på ny teknologi, og det kan ikke udelukkes, at der fremover

vil opstå tekniske afvigelser fra det nuværende tekniske design.

Blandt alle de involverede partnerlandene er der stor fokus på nødvendigheden af,

at ESS-projektet kan overholde det fastsatte budget.

For at sikre, at der ikke sker yderligere fordyrelser af projektet, har partnerlandene

sammen med Danmark og Sverige besluttet af projektet skal være ”cost-capped”.

Populært sagt betyder det, at det er budgettet der styrer projektet, og ikke projektet

der styrer budgettet.

Endvidere er der afsat ca. 1679 mio. kr. til uforudsete udgifter, svarende til ca. 11

pct. af de samlede konstruktionsudgifter. Reserverne er målrettet til de teknisk

mest usikre dele af konstruktionen.

Der er således afsat ca. 1,3 mia. kr.

til ”Accelerator, target, control systems” samt ”

Program support” (svarende til omkring 20 pct. af budgettet på disse områder). De

resterende ca. 379 mio. kr. er afsat som reserve til ESS-facilitetens bygninger, hvil-

ket svarer til ca. 10 pct. af de samlede omkostninger til bygningerne.

[Driftsudgifterne]

Når faciliteten er fuldt udbygget med 22 instrumenter vil de samlede driftsudgifter

være på over 1 mia. kr. årligt. Udgifterne fordeles efter brug, dvs. at store lande, der

bruger faciliteten meget, også vil skulle betale meget.

Det er imidlertid forventningen, at de to værtslande bidrager med mere end deres

forbrug lægger op til.

Størrelsen af de to værtslandes bidrag til driftsomkostningerne er endnu ikke fær-

digforhandlet med de øvrige partnerlande. Sverige og Danmark har i forbindelse

med ansøgningen om værtsskab for ESS tilkendegivet, at man vil bidrage med 15

pct. af driftsomkostninger når faciliteten er i fuld drift.

[Forhandlingerne]

Der arbejdes lige nu intenst på at afslutte forhandlingerne med de 15 partnerlande

om deres deltagelse i ESS. Forhandlingerne tegner godt, og jeg forventer at kunne

præsentere et færdigt forhandlingsresultat for Finansudvalget enten lige inden

sommerferien eller lige efter.

Danmark investerer 2 mia. kr. i ESS, og det er mange penge. Til gengæld får vi et

unikt forskningsanlæg til 15 mia. kr. placeret tæt på Danmark. Og sammen med

facilitetens årlige omsætning på over 1 mia. kr., kan det kun være en god forretning

for Danmark.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5