FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 185: Henvendelse af 12/5-14 fra De Studerendes Landsråd for Maskinmester vedr. fokus på reform af de videregående uddannelser

Universiteterne er ikke den eneste videregående uddannelse i Danmark Når der i Danmark diskuteres videregående uddannelse, ender diskussionen langt de fleste gange med at omhandle universiteterne. Det synes jeg er utrolig unuanceret. Systemet for videregående uddannelser i Danmark rummer meget mere end blot universiteterne. Der er både erhvervsakademierne, som uddanner teknologer eksempelvis automationsteknolog, autoteknolog og el-·‐installatører m.m. Der findes også professionsbacheloruddannelser som eks. socialrådgiver, lærer, sygeplejesker, maskinmestre og diplomingeniører. Alle disse uddannelser udbydes ikke universiteterne, men af selvstændige institutioner. De Studerendes Fællesråd (DSF) repræsentere kun de universitetsstuderende, og ikke de studerende på andre uddannelsesinstitutioner. Derfor er det problematisk når pressen unuanceret citerer DSF for at være repræsentative for alle landets studerende. Dette kom særligt til udtryk i forbindelse med kvalitetsudvalgets rapport Nye Veje, omkring reformen af de videregående uddannelser. Det danske system for videregående uddannelser står overfor en større reform. Alt for mange unge uddannes i dag til arbejdsløshed eller må finde beskæftigelse i andre erhverv end deres oprindelige uddannelse kvalificere dem til. Uddannelsesmødet 2014 -·‐ for de videregående uddannelser, er netop blevet afholdt. Et af de helt store debatemner var, hvordan der bringes praktisk relevans ind i bacheloruddannelserne på universiteterne. Jeg stiller mig undrende overfor den retning, da det netop er på det praksisnære, at professionsbacheloruddannelserne har deres styrke. Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne dækker selvfølelig ikke alle uddannelser, men der findes flere dubletter mellem universiteterne og de andre institutioner. Derfor kan der stilles spørgsmål ved om et land som Danmark er behov for 859 videregående uddannelser1. Uddannelsesudbuddet er i dag så stort at virksomhederne ikke længere har overblik over, hvad de forskellige dimentender kan. Ved at rydde op i uddannelsesudbuddet opnår erhvervslivet og de kommende studerende langt bedre gennemsigtighed i, hvad de enkelte uddannelser bidrager med. En vigtig pointe er, at universiteterne ikke har eller er svaret på alt. Erhvervsakademierne og professionsbachelor indeholder allerede mange af elementerne omkring praksisnær undervisning, som de universitetsstuderende efterlyser i deres uddannelse. Min bekymring går på om universiteterne vil forsøge at overtage disse uddannelser på bekostning af erhvervsakademierne og professionsbachelorerne. 1 ”Nye veje” – Kvalitetsudvalgets analyserapport om de videregående uddannelser. Udgivet April 2014.

Der er desværre en samfundstendens, som peger mod universitetsuddannelser som det eneste rigtige. Der kan drages mange paralleller til den verserende debat mellem de gymnasiale-·‐ og erhvervsuddannelser. Jeg har som håndværksuddannet oplevet den negligering der er af disse uddannelser, og det samme føler jeg gør sig gældende omkring min igangværende professionsbacheloruddannelse som maskinmester. Maskinmesteruddannelsen er unik på mange områder, specielt omkring den meget lave ledighed på kun 2%2. I min optik skyldes den lave arbejdsløshed, at der i maskinmesteruddannelsen er både høj kvalitet og relevans, samt der hele tiden er dialog med erhvervslivet om den fortsatte udvikling af maskinmesterprofessionen. Jeg håber at der i den kommende diskussion om fremtidens uddannelsessystem, huskes at universitetsuddannelser ikke er den eneste mulighed. Både erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannelserne udbyder uddannelser af meget høj kvalitet og det er mit håb og ønske at disse uddannelser ikke glemmes i den kommende debat. Morten Henriksen Formand for De Studerendes Landsråd for Maskinmesterstuderende