1. ResuméEfter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er rumpolitik blevet en integreret del afEU-samarbejdet. Det fremgår af Lissabontraktatens artikel 189, at der skal etable-res relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (European SpaceAgency – ESA).Kommissionen vedtog den 6. februar 2014 en fremskridtsrapport om forholdetmellem EU og ESA. Fremskridtsrapporten blev drøftet på rådsmødet den 21. febru-ar 2014. Kommissionen peger i fremskridtsrapporten på, at de mest hensigtsmæs-sige løsninger vil være, at der enten iværksættes et forbedret samarbejde under dennuværende status quo, eller at der etableres en ny struktur (en ”EU søjle”) inden forESA, der udelukkende vedrører samarbejde og styring af EU programmer. De mu-lige scenarier analyseres fortsat.Nærværende udkast til rådskonklusioner støtter det fortsatte arbejde med at analy-sere konsekvenserne ved de to modeller med henblik på en beslutning i slutningenaf 2014 eller begyndelsen af 2015.2. BaggrundEfter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er rumpolitik blevet en integreret del afEU-samarbejdet. Det fremgår af Lissabontraktatens artikel 189, at der skal etable-res relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (European SpaceAgency – ESA).Kommissionen vedtog den 14. november 2012 en meddelelse, som vedrører denfremadrettede samarbejdsrelation mellem EU og ESA. Der blev på Konkurrenceev-nerådsmødet (rumdelen) den 18. februar 2013 vedtaget rådskonklusioner, hvor derbakkes op om, at der foretages analyser af mulige samarbejdsmodeller mellem EUog ESA, således at disse samarbejdsrelationer kan vedtages af begge organisationerinden udgangen af 2014 eller i begyndelsen af 2015.Kommissionen vedtog den 6. februar 2014 en fremskridtsrapport om forholdetmellem EU og ESA, som blev drøftet på mødet i Konkurrenceevnerådet den 21.februar. Kommissionen peger i rapporten på, at det mest realistiske scenario entener et forstærket samarbejde inden for rammerne af de nuværende rammer for sam-arbejde eller etablering af en særskilt struktur inden for ESA (en ”EU-søjle”), derudelukkende fokuserer på EU-ESA samarbejdsprojekter.Kommissionen ønsker, at strategien om EU's voksende politiske rolle i forhold tilrumspørgsmål går hånd i hånd med stadig tættere forbindelser med medlemslan-dene og ESA som de tre vigtigste aktører i den europæiske rumpolitik. Kommissio-nen finder, at behovet for større operationel effektivitet, industriel styrke, symmetrii forsvars- og sikkerhedsspørgsmål samt politisk samordning og ansvarlighed kunkan løses på lang sigt gennem en tilnærmelse af ESA til EU.Både Kommissionen og ESA har på nuværende tidspunkt udført en række analyseromkring den fremtidige tilnærmelse, omend der ikke for nuværende er draget kon-klusioner på den baggrund. Kommissionen peger på, at der på baggrund af de fore-løbige vurderinger er behov for nærmere analyser af styrker og svagheder ved de tomulige løsninger. Kommissionen vil derfor intensivere drøftelserne med medlems-staterne og ESA med henblik på at nå frem til et forslag, der fastlægger rammernefor det fremtidige samarbejde mellem de to organisationer.

Kommissionen forventer at kunne fremsætte konkrete forslag til rammen for defremtidige forbindelser mellem EU og ESA i slutningen af 2014 eller i begyndelsenaf 2015.Det skal nævnes, at ESA ligeledes har lavet en rapport om fremtidige scenarier forEU-ESA samarbejdet. Denne rapport peger på mulige løsninger, der til en vis gradsynes sammenlignelige med forslagene i Kommissionens fremskridtsrapport.3. Formål og indholdRådskonklusionerne støtter en fortsat fælles analyse af fordele og ulemper samtrisici ved de forskellige implementeringsmuligheder med henblik på at sikre mak-simal synergi mellem de to aktører. Der opfordres i rådskonklusionerne til, at detogså analyseres, hvorledes man håndterer ikke-EU-medlemslandes fortsatte delta-gelse i rumsamarbejdet samt konsekvenserne for rumsektoren i Europa.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.8. HøringSagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfristden 24. april 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemslandene er generelt positive over for, at der kigges på samarbejdsrelatio-nerne mellem EU og ESA, således at Europa opnår den bedste udnyttelse af rumba-serede systemer og kompetencer. Mange medlemslande har understreget vigtighe-den af, at man i analyserne har særligt fokus på, at ESA’s særlige organisation ogkompetencer skal tilgodeses og respekteres.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter, at der fortsat arbejdes frem mod en afklaring af forbindelsernemellem EU og ESA med henblik på at styrke EU’s udnyttelse af rummet. Herunderanser regeringen det for naturligt at bruge ESA’s akkumulerede kompetencer skabtgennem næsten 40 års udvikling og samarbejde på området. Regeringen har ikkefor nuværende særlige præferencer for en fremtidig model, men ønsker en model,der tilgodeser måden, hvorpå EU og ESA-medlemslandene bedst muligt udnytterrummets muligheder fremover.Regeringen har dog samtidig forståelse for, at EU ikke kan placere alle sine policy-behov på rumområdet ved en ekstern organisation som ESA, og at EU også harbehov for egen varetagelse af området, herunder særligt med hensyn til regulering,anvendelse, sikkerhedsspørgsmål, finansiel revision og lignende jævnfør Lissabon-traktaten.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

1. ResuméI december 2012 udvidede Konkurrenceevnerådet mandatet for ESFRI først ogfremmest med sigte på, at de i alt 48 projekter, der pt. indgår i ESFRI’s roadmapfor forskningsinfrastruktur, skulle prioriteres. ESFRI har på den baggrund udar-bejdet en rapport, som identificerer i alt 12 prioriterede forskningsinfrastruktur-projekter, hvoraf tre vurderes at have særlig videnskabelig og strategisk relevanssamt være klar til realisering gennem blandt andet specifik økonomisk støtte fraHorisont 2020 - henholdsvis EPOS (the European Plate Observing System), ELI-XIR (the European Life-Science Infrastructure for Biological Information) og ESS(the European Spallation Source).Rådskonklusionerne er en reaktion på ESFRI’s rapport.I rådskonklusionerne be-kræfter medlemsstaterne beslutningen i regi af ESFRI om, at de vil målrette deresnationale ressourcer mod de respektive prioriterede projekter, som de måtte del-tage i, og Kommissionen opfordres til at supplere medlemsstaternes finansieringaf de prioriterede projekter gennem et engangstilskud fra Horisont 2020 til derespektive projekter. Ligeledes hilses det velkomment, at ESFRI planlægger enopdatering af roadmap’en i 2015/2016.2. BaggrundDet græske EU-formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om ES-FRI på baggrund af rapporten ”Prioritisation of Support to ESFRI Projects forImplementation”. Rådskonklusionerne forventes vedtaget på Konkurrenceevne-rådsmødet den 26. maj 2014. Rådskonklusionerne vedrører den fremadrettedehåndtering af de af ESFRI prioriterede projekter på ESFRI’s roadmap.ESFRI er et strategiforum sammensat af to ministerudpegede delegerede fra hvermedlemsstat og hver associeret stat. ESFRI skal støtte en sammenhængende ogstrategisk tilgang til politisk beslutningstagning om etablering af forskningsinfra-strukturer i Europa og lette multilaterale initiativer, der fører til bedre udnyttelseog udvikling af forskningsinfrastrukturer på både EU-plan og internationalt plan.ESFRI lancerede i 2006 den første europæiske roadmap for nye og moderniseredeforskningsinfrastrukturer i Europa. Roadmap’en er blevet opdateret i både 2008 og2010 og omfatter for nuværende 48 projekter. Hovedopgaven for ESFRI er nu athjælpe projekterne på roadmap’en hen imod gennemførelse. Den næste opdateringaf roadmap’en forventes gennemført i 2015-2016.Alle ESFRI-projekter vil som altovervejende hovedregel skulle finansieres af demedlemsstater, associerede stater eller mellemstatslige forskningsorganisationer(variabel geometri), som ønsker at deltage i etableringen og driften af en givenforskningsinfrastruktur. Hertil kan komme eventuel finansiering via strukturfonde.Kommissionen har for alle ESFRI-projekternes vedkommende givet tilskud til for-beredelse af projekterne. Omkring ti projekter på roadmap’en er realiserede, hvil-ket dog ikke betyder, at de er fuldt implementerede eller fuldt finansierede.Da mange ESFRI-projekter er ret omkostningstunge, er det generelt en omfattendeog tidskrævende proces at nå til en endelig beslutning om etablering og finansie-ring. I sammenhæng hermed er det en af målsætningerne i flagskibet InnovationUnion, at 60 % af ESFRI-projekterne skal være implementeret i 2015/16. I decem-ber 2012 udvidede Konkurrenceevnerådet ligeledes mandatet for ESFRI med hen-blik på at få adresseret de eksisterende udfordringer og opfølgningen på alleredeimplementerede projekter samt ikke mindst en prioritering af projekterne påroadmap’en. Endelig har Kommissionen sikret, at der i Horisont 2020 er afsat mid-Side4/8

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Set med danske øjne er denne prioritering tilfredsstillende, idet Danmark aktivtdeltager i alle tre projekter og for så vidt angår ESS er medvært sammen med Sve-rige.ESFRI peger også på følgende yderligere ni projekter, der med passende støtte framedlemsstaterne og med støtte fra egnede Horisont 2020-instrumenter kunne nåimplementering i 2015:ECCSEL - European Carbon Dioxide Capture and Storage Laboratory Infra-structureEISCAT_3D - the next generation European incoherent scatter radar systemEMSO - the European Multidisciplinary Seafloor and Water Column Observa-toryBBMRI - the Biobanking and Biomolecular Resources Research InfrastructureELI - the Extreme Light InfrastructureCTA - the Cherenkov Telescope ArraySKA - the Square Kilometre ArrayCLARIN - the Common Language Resources and Technology InfrastructureDARIAH - the Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

3. Formål og indholdDet centrale i rådskonklusionerne er, at medlemsstaterne bekræfter, at de vil mål-rette deres nationale ressourcer mod de respektive prioriterede projekter, som demåtte deltage i, samt at Kommissionen opfordres til at supplere medlemsstaternesegne finansielle forpligtelser gennem et engangsbidrag fra Horisont 2020til deprioriterede projekter.Herudover anerkender rådskonklusionerne ESFRI’s arbejde med at etablere enliste over prioriterede projekter, der er modne nok til at være under gennemførelsei 2015-2016, ligesom det hilses velkomment, at ESFRI vil opdatere roadmap’en i2015/2016. For så vidt angår de ESFRI-projekter, der allerede er under gennemfø-relse eller er godt på vej til det, anerkendes de fremskridt, der er gjort.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.Side5/8

8. HøringSagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfristden 24. april 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel opbakning til rådskonklusionerne.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt, at der arbejdes for en styrket indsats på forsknings- oginnovationsområdet inklusive 0ptimalt tværnationalt samarbejde og effektive inve-steringer i og anvendelse af forskningsinfrastruktur for at skabe et reelt indre mar-ked for viden, forskning og innovation.Konkret støttes der op om prioriteringen af de tre forskningsinfrastrukturer EPOS,ELIXIR og ESS.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. ResuméFor landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssigsamhørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen,socioøkonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige ud-vikling af landene omkring Middelhavet. Der er inden for det nuværende samar-bejde mellem EU og Middelhavslandene i form af forskellige ERA-Net ønsker omat udvikle etartikel 185-initiativ på området, dvs. et offentlig-offentligt partner-skab.Der forventes på rådsmødet en drøftelse af samarbejdet om Middelhavsom-rådet.2. BaggrundFor landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssig sam-hørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen, socio-økonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige udvikling aflandene omkring Middelhavet.Under både det 6. og det 7. forskningsrammeprogram har samarbejdet på områdetværet indkapslet i flere ERA-Net (MARISISH, MARINERA, MIRA, MED-SPRINGog ERANET_MED), og der er i Horisont 2020 hjemmel til at fortsætte samarbej-det, som dækker bredt over sundhed, miljø, vand, fiskeri osv.3. Formål og indholdDer er inden for det nuværende samarbejde mellem EU og Middelhavslandene iform af forskellige ERA-Net ønsker om at udvikle etartikel 185-initiativ, dvs. etoffentlig-offentligt partnerskab. Der forventes en drøftelse af samarbejdet på Mid-delhavsområdet på rådsmødet.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant6. Gældende dansk retIkke relevant7. KonsekvenserIkke relevant.8. HøringSagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hørings-frist den 24. april 2014.Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne forventes generelt at bakke op om det fortsatte samarbejde.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter, at samarbejdet om Middelhavsområdet drøftes.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.