FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 163: Kvalitetsrapporten "Nye veje - Fremtidens videregående uddannelsessystem" + kommissorium

IndholdKapitel 1. Udfordringer for det videregående uddannelsessystem ................................ 21.1. Kvalitet, relevans og sammenhæng i videregående uddannelse ............................. 71.2. Udfordringer for de videregående uddannelser i et systemperspektiv ................10Kapitel 2. Match mellem uddannelse og det fremtidige arbejdsmarked .....................132.1. Lønindkomst og ledighed som matchindikatorer ...................................................152.2. Unges valg af videregående uddannelser .................................................................172.3 Uddannelsesinstitutionernes udbud af videregåede uddannelser ..........................192.4. De videregående uddannelsers match med arbejdsmarkedet i dag ......................212.5. Fremskrivning af uddannelsesniveauet på arbejdsmarkedet .................................292.6. Instrumenter, der kan understøtte et bedre match fremover ...............................352.7. Sammenfatning af kapitlet..........................................................................................40Kapitel 3. Struktur og sammenhæng i de videregående uddannelser ..........................413.1 Nyt arbejdsmarked for videregående uddannede ....................................................413.2 Tre barrierer for samspillet med fremtidens arbejdsmarked ..................................433.3 Sammenfatning af kapitlet...........................................................................................55Kapitel 4. Kvalitet og bæredygtighed i alle uddannelsesudbud ....................................574.1. En bred distribution af uddannelsesudbud .............................................................574.2. Kvalitetsudfordringer i mindre udbud .....................................................................614.3. Drivere for stadig flere uddannelsesudbud ..............................................................634.4. Sikring af faglig bæredygtighed i alle uddannelsesudbud .......................................644.4 Sammenfatning af kapitlet...........................................................................................66Kapitel 5. Udvalgets anbefalinger .....................................................................................675.1. Ny struktur, der skal understøtte kvalitet, relevans og sammenhæng i devideregående uddannelser ..................................................................................................685.2. Øget brug af dimensionering .....................................................................................765.3. Færre og større udbud af uddannelser .....................................................................795.4. Øget gennemsigtighed. ...............................................................................................825.5. Udvalgets videre arbejde.............................................................................................84Appendiks ............................................................................................................................85Appendiks 1. De ordinære videregående uddannelser under Uddannelses- ogForskningsministeriet .........................................................................................................86Appendiks 2. Metode bag fremskrivning af uddannelsesniveau og offentligtrekrutteringsbehov frem mod 2050 .................................................................................88Appendiks 3. Mockup af MinUddannelse.dk .............................................................. 101Litteraturliste..................................................................................................................... 107

Det forventes i dag, at over 60 pct. af en ungdomsårgang vil gennemføre en videre-gående uddannelse inden for 25 år.2Hvis man går tilbage og ser på den tilsvarendeungdomsårgang fra 1990, forventes det, at kun 36 pct. af denne årgang har gennem-ført en videregående uddannelse senest i 2015.3De seneste års stigning i optaget påuniversiteterne bevirker, at alene andelen af en ungdomsårgang, som i dag forventesat opnå enlangvideregående kandidatuddannelse er nået op på knap 30 pct.Der er flere årsager til, at langt flere unge i både Danmark og resten af verden i dagog fremover vil opnå en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedet efterspørger istigende grad højtuddannet arbejdskraft som følge af den samfundsmæssige og tek-nologiske udvikling og nye kompetencebehov i både offentlige og private virksom-heder. Generelt er der en bred politisk og offentlig enighed i samfundet om vigtig-heden af videregående uddannelse som en nødvendig forudsætning for velstand ogvelfærd for både det enkelte individ og for samfundet.Den markante tilstrømning af unge mennesker til videregående uddannelse kansiges at medføre en radikal forandring af det videregående uddannelsessystems rollei samfundet og en ligeså radikal forandring af vilkårene for uddannelsessystemetsuddannelse af unge mennesker.

For det første vil det videregående uddannelsessystem i årene fremover komme tilat stå for en langt større andel af forsyningen af medarbejdere til arbejdsmarkedet.Opbremsningen af væksten i den offentlige sektor vil samtidig betyde, at langt ho-vedparten af dimittender med en videregående uddannelse fremover vil skulle findebeskæftigelse i den private sektor. Alene stigningen i hvor mange, der får en langvideregående uddannelse, vil medføre, at der hvert år frem til 2030 skal skabes ca.9.000 ekstra jobs til kandidater og ph.d.’er i den private sektor. Det er næsten dob-belt så mange som i perioden 2002-2012, hvor der årligt blev skabt beskæftigelse tilomkring 5.000 flere med en lang videregående uddannelse.4For det andet medfører det forøgede optag på de videregående uddannelsesinstitu-tioner en betydeligt mere divers population af studerende med forskellige forudsæt-ninger og motivation for at gennemføre en videregående uddannelse. En udfordringsom uddannelsesinstitutionerne allerede møder i dag med høje frafaldsrater på endel uddannelser.Denne nye virkelighed for det videregående uddannelsessystem rejser grundlæggen-de spørgsmål om samfundets formål med videregående uddannelse, og hvordan vifremover ruster systemet til den ændrede opgave. Hvilke, hvor lange og hvor mangeuddannelser skal tilbydes de studerende? Og hvordan skal uddannelsessystemet påbedst mulig vis uddanne til et bredt arbejdsmarked med et spænd fra uddannelse af(få) forskere i verdensklasse til (mange) praksisstærke medarbejdere i små og mel-lemstore virksomheder, som skal være i stand til at begå sig i en tiltagende internati-onal konkurrence.Som konsekvens af udviklingen af de videregående uddannelsers udbredelse og rollei samfundet kan det herskende humanistiske dannelsesideal for videregående ud-dannelse siges at være kommet under pres. En lang videregående uddannelse opfat-tes ikke længere primært som en ’akademisk erkendelsesrejse for det søgende indi-vid’, men i stigende grad som et middel for den studerende til at tilegne sig nyttigekompetencer og for samfundet til at sikre vækst, velstand og velfærd. Det humani-stiske dannelsesideal udfordres således af kompetencebegrebet og et mere erhvervs-rettet syn på uddannelse som svar på udviklingen af den samfundsmæssige kontekst,som det videregående uddannelsessystem i dag og i de kommende år vil tage sitafsæt i.Uanset valg af normativt ståsted for en analyse af de videregående uddannelser fo-rekommer det rimeligt at sige, at videregående uddannelse skal bære frugt for bådedet enkelte individ og for samfundet som helhed. For det enkelte individ skal vide-regående uddannelse give viden, erkendelse og kompetence til at beherske et fagsgrundlæggende metodikker og samtidig skabe fundament for en livslang udviklingsom menneske, borger og beskæftiget.Et samfundsmæssigt perspektiv på videregående uddannelse vil lægge vægt på ethensyn til samspillet mellem videregående uddannelse og erhvervs- og beskæftigel-sesmulighederne i samfundet. Afsættet for samspillet er, at der i dag i uddannelses-systemet ikke er indlagte mekanismer, som automatisk sikrer en optimal sammen-sætning af udbuddet af arbejdskraft med videregående uddannelse. Gratis uddannel-4

se, stipendier under uddannelse, et højt skattetryk og en generel høj grad af økono-misk lighed vil alt andet lige begrænse den privatøkonomiske risiko ved at tage enuddannelse. Heri ligger en potentiel modsætning mellem det individuelle og detsamfundsmæssige motiv for at tage en videregående uddannelse.Videregående uddannelse er en af det danske samfunds absolut største offentligeinvesteringer. Danmark er i international kontekst i den absolutte top (sammen medNorge og Sverige) i forhold til omfanget af offentlige udgifter pr. studerende i vide-regående uddannelse.5Som nation bruger vi årligt ca. 30 mia. kr. på det videregåen-de uddannelsesområde til at finansiere udgifter til taxameterbevillinger og SU.6Detsvarer til en udgift på ca. 10.000 kr. årligt pr. dansker i arbejdsstyrken.7Den reelleinvestering i videregående uddannelse for såvel den enkelte som for samfundet erdog meget større. I et forsøg på at gøre den samlede omkostning ved videregåendeuddannelse op og medregne den anvendte studietid, som alternativt kunne væreanvendt på beskæftigelse, løber den samlede indirekte samfundsmæssige investeringfor en kvart mio. studerende op i godt 100 mia. kr. årligt.8Disse tal skal ikke opfattes som et argument for, at de videregående uddannelser eren dårlig forretning for det danske samfund – tværtimod. Tallene skal blot illustrere,at det forekommer yderst relevant og legitimt at belyse og diskutere, hvad vi somsamfund ønsker at få ud af den samlet set meget massive investering i videregåendeuddannelse.

Udvalget og kommissoriumUdvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelserhar til opgave at kommemed anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes i dedanske videregående uddannelser. Udvalget skal fremlægge konkrete forslag til atstyrke det nuværende videregående uddannelsessystem og ønsker samtidig at bidra-ge til at sætte det lange lys på i forhold til refleksioner over, hvordan vi ønsker, devideregående uddannelser skal udvikle sig over de næste 10-20 år.Udvalget deler opfattelsen af, at uddannelse er Danmarks vigtigste råstof og et me-get væsentlig konkurrenceparameter for os som nation i en globaliseret økonomi.Uddannelse er en helt afgørende forudsætning for velstand og velfærd samt en vig-tig del af fundamentet for vores demokrati, medborgerskab og den sociale mobiliteti samfundet.

De budgetterede driftsudgifter er opgjort til 14,0 mia. kr. i 2014. Opgørelsen dækker over udgifter til taxame-tertilskud til heltidsuddannelser samt faste grundtilskud til erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritimeuddannelsesinstitutioner og universiteter samt bevillinger til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner underUddannelses- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet. Forskningstilskud til universiteter, erhvervsakade-mier og professionshøjskoler mv. indgår således ikke i opgørelsen af de budgetterede driftsudgifter. De budget-terede udgifter til SU for studerende på videregående uddannelser er opgjort til 14,7 mia. kr. i 2014.7Danmarks Statistik, 2014 og egen beregning.8Finansministeriet har på vegne af Kvalitetsudvalget skønnet over de marginale indirekte omkostninger ved atøge antallet af studerende på de videregående uddannelser med 1.000 studerende. Den marginale virkning påBNP er skønnet til ca. 400 mio. kr. For uddybning af beregningen bag skønnet henvises der til bilag 1 på Kvali-tetsudvalgets hjemmeside. Kvalitetsudvalget har med afsæt i Finansministeriets skøn opgjort et groft estimat forde samlede indirekte samfundsmæssige investeringer for � mio. studerende til i alt 100 mia. kr. Det bemærkes,at det økonomiske afkast af uddannelse, som indtræder efter uddannelsen er gennemført, ikke indgår i estimatet.5

De danske videregående uddannelser er en del af en international udvikling af vide-regående uddannelse i både de vestlige lande og særligt i de nye vækstøkonomier.Tendensen er klar. En skærpet global konkurrence om viden og kompetencer af-spejler opfattelsen af uddannelse som grundlaget for en bedre fremtid. Videregåen-de uddannelse har herved internationalt flyttet sig fra at være et sekundært policy-område til at stå meget højt på den politiske dagorden.9Samtidig er selve uddannelsesmarkedet blevet globalt. Der er en tiltagende interna-tional konkurrence om at tiltrække de bedste talenter. De danske videregående ud-dannelser skal fremover i endnu højere grad kunne stå distancen i direkte sammen-ligninger med verdens bedste videregående uddannelsesinstitutioner i forhold tilfagligt niveau, studiemiljø, curriculum, undervisningskvalitet, overgang til arbejds-markedet mv.De fleste europæiske lande er i nogenlunde samme situation med udsigt til en de-mografisk udvikling og sparsom vækst, der nødvendiggør svære prioriteringer af deoffentlige budgetter. Dette medfører også et pres på omfanget af midler til uddan-nelse. I lande, hvor uddannelse i høj grad er finansieret af staten (fx de nordiskelande), er der et stigende fokus på at få mest og bedst uddannelse for pengene. Ilande med omfattende deltagerbetaling (tuition fees) (fx UK) er der gennemførtreduktioner i den offentlige medfinansiering og stigninger i de studerendes tuitionfees. I alle europæiske lande ses verserende politiske initiativer i forhold til at styrkekvalitet og relevans i de videregående uddannelser med skærpet fokus på, hvad envideregående uddannelse skal bruges til og bibringe af muligheder for såvel det en-kelte individ som for samfundet.10Sammenfattende er det analytiske udgangspunkt for udvalgets arbejde således atbelyse det videregående uddannelsessystems muligheder og udfordringer i forholdtil at håndtere den ændrede samfundsmæssige kontekst for videregående uddannel-se. Dette kræver refleksion over fælles forståelser af kvalitet, relevans og sammen-hæng og en vurdering af behovet for ændringer i såvel de strukturelle rammebetin-gelser som tilrettelæggelsen og selve indholdet af de videregående uddannelser.Boks 1.1.Fremtidens videregående uddannelserFormålet med videregående uddannelser er, at dimittenderne opnår viden og kompetencer,som gør dem i stand til at yde et stærkt bidrag såvel på arbejdsmarkedet som i civilsamfun-det. De videregående uddannelser er en samfundsmæssig investering, som skal bidrage tilsamfundets udvikling og sammenhængskraft samtidig med, at de skal skabe værdi i det en-kelte individs livsforløb. Det videregående uddannelsessystem skal fungere effektivt med re-levans og kvalitet i det samlede udbud af uddannelser. Uddannelsessystemet skal understøt-te, at alle studerende dygtiggør sig mest muligt inden for de givne ressourcemæssige rammer.

1.1. Kvalitet, relevans og sammenhæng i videregående uddannelseDer findes ikke en konkret autoritativ definition af begrebernekvalitetogrelevansivideregående uddannelse. Der er tale om kontekstuelle begreber, hvis udlægning vilvære genstand for forhandling og udvikling over tid i henhold til de politiske mål,som det videregående uddannelsessystem stilles over for. De konkrete indikatorerfor kvalitet og relevans spænder fra fx dimittendernes afgangskarakterer, institutio-nernes dokumenterede placering på anerkendte ranking-lister, hård selektion i ad-gangskravene, beskæftigelsesfrekvensen og lønniveau for nyuddannede over til ’blø-dere’ definitioner, som fx graden af kognitiv udvikling og intellektuel kapital hosdimittenderne ved endt uddannelsesforløb.11Fraværet af en klar begrebsmæssig konsensus afspejles i forskellige strategiske an-vendelser af begreberne i debatten om videregående uddannelse. Fx det ofte frem-førte kritiske synspunkt, at et for stærkt fokus på uddannelsernesrelevans(fremstilletsom arbejdsmarkedsparathed og kortsigtede erhvervsrettede præferencer) undermi-nererkvalitetenaf uddannelserne (fremstillet som dyb teoretisk faglighed og kritiskrefleksion). Udvalget deler ikke opfattelsen af en sådan modsætning mellem kvalitetog relevans.Det er udvalgets holdning, at det dog er formålstjenstligt at opretholde en analytisksondring mellem begreberne i diskussionen af de videregående uddannelsers formål,virke og værdi i det danske samfund. Udvalget finder det således væsentligt at for-holde sig til, hvorvidt de videregående uddannelser formår at producere dimittendermed kompetencer, som efterspørges af det aftagende arbejdsmarked(relevans),ogmed et højt fagligt niveau, der kan måle sig med toppen internationalt(kvalitet).Udvalget anerkender det indholdsmæssige overlap og den gensidige afhængighedmellem begreberne. Dette fremstår uomtvisteligt ud fra præmissen om, at videregå-ende uddannelser på en og samme tid både skal interagere med og reflektere behovpå arbejdsmarkedetogsætte de studerendes uddannelsesforløb og læring i centrum.12Som led i diskussionen af kvalitet og relevans er der de seneste år fra både politiskside og ikke mindst fra studerende italesat et behov for bedresammenhængi det sam-lede videregående uddannelsessystem med henholdsvis de akademiske videregåendeuddannelser på universiteterne (og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner) og deikke-akademiske videregående uddannelser, som i dag udbydes på professionshøj-skoler, erhvervsakademier og de maritime uddannelsesinstitutioner. Udviklingen afen opdelt uddannelsesstruktur mellem disse områder har været præget af manglendekoordinering af det samlede uddannelsesudbud samt et fravær af formelle mulighe-der for som studerende at kunne uddanne sig videre inden for et samlet uddannel-sessystem. Ofte fremdrages således eksempler på ukoordinerede parallelle udviklin-ger af beslægtede og overlappende uddannelser og en unødig træghed i de studeren-des veje gennem uddannelsessystemet.

Med en række politiske initiativer og ikke mindst samlingen af alle videregåendeuddannelser under samme ministerielle ressortområde er der sat en udvikling i gangfor at imødegå vurderede negative konsekvenser af den skarpe opdeling af de vide-regående uddannelsesområder. Udvalget ønsker at bidrage til diskussionen af sam-menhæng i hele det videregående uddannelsessystem som en væsentlig del af syste-mets kapacitet og ydeevne såvel samfundsmæssigt som set fra den enkelte studeren-des perspektiv.Boks 1.2.Definitioner af kvalitet, relevans og sammenhængKvalitetenaf det videregående uddannelsessystem måles på dets evne til at sikre et optimaltuddannelsesforløb for alle studerende og herigennem uddanne dimittender på et højt fagligtniveau, der kan måle sig internationalt med de bedste.Det videregående uddannelsessystemsrelevansskal måles på dets evne til at tiltrække de rettestuderende til de rette uddannelser og herigennem forsyne samfundet med den fordeling afkompetencer på forskellige fagområder og uddannelsesniveauer, som bedst muligt matcherbeskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet. Uddannelserne skal koble teoretisk videnmed praksisnære kompetencer og understøtte dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet.Det videregående uddannelsessystemssammenhængafhænger af, hvorvidt der i systemet sam-let sker en tilstrækkelig effektiv uddannelsesproduktion med klare veje for den enkelte stu-derendes videre veje inden for et samlet uddannelsessystem.

Det overordnedesystemniveauhar fokus på den strukturelle indretning af det videre-gående uddannelsessystem og det samlede udbud af videregående uddannelser.Insti-tutionsniveauetfokuserer på institutionernes håndtering og udnyttelse af de centraltfastsatte rammer for uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold, og endelig adresse-reruddannelsesniveauetuddannelsernes indhold i form af den konkrete undervisningog de studerendes læringsmæssige udbytte af uddannelsen.Denne niveaumæssige opdeling afspejler analytiske sondringer, som i praksis kanvære vanskelige at adskille helt klart fra hinanden. Formålet med opdelingen er atanskueliggøre, at der som udgangspunkt er væsensforskel på at diskutere definitio-ner, udfordringer og mulige løsninger for kvalitet, relevans og sammenhæng af hen-holdsvis det samlede videregående uddannelsessystem, uddannelsernes tilrettelæg-gelse på institutionsniveau og endelig den enkelte uddannelse i form af den konkreteundervisning og den studerendes læring.Nærværende første delrapport vil i henhold til udvalgets kommissorium primærtfokusere på det overordnedesystemniveaufor videregående uddannelse, herunderuddannelsessystemets samspil med arbejdsmarkedet samt uddannelsessystemetsstrukturelle indretning og udbudsstruktur. Analysen af kvalitet, relevans og sam-menhæng påinstitutionsniveauetoguddannelsesniveauetvil primært være genstand forudvalgets 2. delrapport, som vil foreligge i efteråret 2014.Udvalget vil som led i det samlede analysearbejde identificere konkrete indikatorerfor kvalitet og relevans på henholdsvis systemniveauet, institutionsniveauet og ud-dannelsesniveauet. Dette vil indgå i udvalgets 2. delrapport.

Boks 1.3.Styring af de videregående uddannelserDe videregående uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner medudbredt faglig og økonomisk autonomi, og som inden for den offentlige forvaltning er un-der tilsyn fra ministeren. Institutionerne har til opgave at udvikle og udbyde videregåendeuddannelser samt varetage forsknings- og udviklingsaktiviteter af varierende karakter og om-fang. De seneste 10-15 års udvikling af styringsrationalet på området har været kendetegnetaf en bevægelse fra detailstyring til rammestyring af såvel institutionernes bevillingsvilkårsom uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse med en decentralisering af en række kompe-tencer lagt ud til stadig større institutionelle enheder. Samtidig er institutionerne blevet un-derlagt en tættere resultatorienteret styring i form af bl.a. udviklingskontrakter og uddannel-ses- og institutionsakkreditering.

1.2. Udfordringer for de videregående uddannelser i et systemper-spektivDe danske videregående uddannelser skal på et højt internationalt niveau kunnemåle sig med de bedste i verden. Ligesom dansk forskning er i verdensklasse, skalogså de danske videregående uddannelser være i top. At nå dertil kræver en målret-tet indsats for at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes læringsmæssigeudbytte. Indsatsen skal jf. ovenfor fokusere på både det samlede uddannelsessy-stems struktur, institutionernes tilrettelæggelse af udbuddet af uddannelser og denenkelte uddannelses faglige indhold.Det er udvalgets opfattelse, at der er indikationer, som peger i retning af, at det dan-ske videregående uddannelsessystem samlet set kan præstere bedre, end det gør idag. Eksempler på lav studieintensitet, utilfredshed blandt studerende med for lavtfagligt niveau og for ringe undervisningskvalitet, manglende fleksibilitet og højt fra-fald på en del uddannelser afspejles i analyser og ikke mindst i den offentlige debatpå området. Senest har Produktivitetskommissionen fremført en kritik af det vide-regående uddannelsessystems manglende studieintensitet og responsivitet over forarbejdsmarkedets efterspørgsel.13Uagtet den vurderede grad af en ’brændende platform’ i det danske videregåendeuddannelsessystem synes et gyldigt argument for en nærmere analyse at være, at deter relativ begrænset, hvad vi har af evidensbaseret viden og data om det videregåen-de uddannelsessystems kvalitet og relevans. Det er udvalgets grundlæggende opfat-telse, at vi med den eksplosive udvikling i det videregående uddannelsessystem medmarkant flere uddannelsesøgende unge står over for et radikalt paradigmeskifte,som nødvendiggør refleksion og en revurdering af de videregående uddannelsersformål og rolle i samfundet og værdi for den enkelte studerende.Den ændrede præmis for fremtidens videregående uddannelser er i høj grad styren-de for de konkrete udfordringer for kvalitet, relevans og sammenhæng i de videre-gående uddannelser, som udvalget ønsker at adressere i nærværende rapport. Ud-13

valget ønsker at pege påtre centrale udfordringer,som samtidig vil være strukturerendefor rapportens følgende kapitler.For det førstekonstaterer udvalget, at vi står over for en stigende udfordring for mat-chet mellem det videregående uddannelsessystem og erhvervs- og beskæftigelses-mulighederne på arbejdsmarkedet. En effektiv anvendelse af ressourcerne fordrerefter udvalgets opfattelse en mere målrettet prioritering af det samlede udbud afvideregående uddannelser og de studerendes valg af uddannelse. Det er mere endvanskeligt at forudse, hvad der præcist skal til for at opnå et fremtidigt godt matchmellem uddannelse og arbejdsmarked. Ændringer i samfundets behov for kompe-tencer må forventes også i fremtiden at være omfattende og delvist uforudsigelige.Men det bør ikke afholde beslutningstagerne fra løbende at forholde sig kritisk tildet samlede sæt af uddannelser, der udbydes på uddannelsesinstitutionerne. Udval-get ønsker at udfordre de senere års fremherskende opfattelse af, at det ikke er mu-ligt at forsøge at styre sig frem til et bedre samspil mellem udbud og valg af videre-gående uddannelse og arbejdsmarkedets fremtidige behov.For det andetfinder udvalget det nødvendigt at rejse en diskussion om, hvorvidt selveden strukturelle indretning af det videregående uddannelsessystem er hensigtsmæs-sig i lyset af den massive forøgelse i antallet af studerende og den kraftige forskyd-ning over mod den private sektor som aftager af dimittenderne. Udvalget lægger tilgrund for sin analyse af det videregående uddannelsessystem, at det er ønskeligt påen og samme tid at bevare og forstærke kvaliteten i uddannelsen af de forskelligefags ypperste specialister, samtidig med at der skabes en øget og mere varieret ogfleksibel erhvervsrettet specialisering for de øvrige studerende. En differentiering isystemet, som dog ikke må føre til en yderligere atomisering i form af mange nyeuddannelsestilbud med svag faglige tyngde.For det tredjeer det udvalgets opfattelse, at en række systemmæssige mekanismer desenere år har sat kvaliteten af de videregående uddannelser under pres. Mekanismersom både kan henføres til de politiske målsætninger på området og til rammevilkårfor institutionernes udbud af videregående uddannelser.

Internationale referencelandeFor udvalget er det vigtigt, at en analyse af de danske videregående uddannelserskvalitet, relevans og sammenhæng foretages med et internationalt udsyn. Dels erDanmark en del af et globaliseret uddannelsesmarked, dels vil danske dimittender istadig stigende grad skulle orientere sig mod konkurrencen på et globaliseret ar-bejdsmarked. Samtidig er det klart, at de enkelte nationale videregående uddannel-sessystemer er et produkt og en afspejling af pågældende lands samfundsmæssigeindretning og prioriteringer i øvrigt. Der vil derfor være en naturlig begrænsning iværdien af sammenligninger af det danske videregående uddannelsessystem med fxdet amerikanske.Udvalget har i analysearbejdet valgt at have fokus på de øvrige skandinaviske lande(Sverige, Norge og Finland) samt Holland. Disse lande repræsenterer sammenligne-lige samfundsmæssige karakteristika og har alle aktuelle eller nylige erfaringer med

Et højt uddannelsesniveau er vigtigt for vores demokrati, dannelse, medborgerskabog social mobilitet i samfundet. Med et højt uddannelsesniveau følger endvidereofte en række positive effekter, som fx bedre helbred, mindre risiko for kriminalitetog større arbejdsglæde.14Samtidig bidrager et generelt højt uddannelsesniveau af kvalitet og relevans til at øgebefolkningens kvalifikationer og derigennem til et økonomisk afkast i form af højereproduktivitet.15Udover at øge den enkeltes produktivitet vil et højt uddannelsesniveau også indirek-te give positive økonomiske effekter. Fx kan ansættelse af en medarbejder med højuddannelse i en virksomhed trække andre medarbejderes produktivitet op, og derkan opstå videnspredning på tværs af virksomheder via jobmobilitet.1415

Hertil kommer, at et højt uddannelsesniveau af kvalitet og relevans mindsker risiko-en for ledighed. Uddannelse af høj kvalitet og relevans vil således bidrage til et højtvelstandsniveau i samfundet igennem større produktivitet og mindre ledighed.Hvis man ser på uddannelsesniveauet på det danske arbejdsmarked, er der i denoffentlige sektor ca. 50 pct. ud af i alt 915.000 personer, der har en videregåendeuddannelse, mens det i den private sektor kun er 25 pct. ud af i alt 1.637.000 perso-ner. De resterende 75 pct. i den private sektor har enten en erhvervsfaglig uddan-nelse, gymnasial uddannelse eller grundskolen som uddannelsesgrundlag, jf. figur2.2.Figur 2.2. Uddannelsessammensætning blandt beskæftigede opdelt påhhv. den offentlige og private sektor, 2012 (pct.)

Således synes der at være et umiddelbart samfundsøkonomisk potentiale i at øgeandelen af højtuddannede16i den private sektor. Men et højt uddannelsesniveau i sigselv er ikke nok. Det høje uddannelsesniveau skal være af en kvalitet og med enrelevans, som kan finde anvendelse på arbejdsmarkedet og herigennem skabe værdifor det enkelte individ, den enkelte virksomhed og for samfundet. Sagt med andreord skal der være overensstemmelse ellermatchmellem uddannelsesproduktionen ogarbejdsmarkedets efterspørgsel.I dette kapitel vil udvalget se nærmere på matchet mellem udbuddet af forskelligetyper af højtuddannede og arbejdsmarkedet.For at kunne gøre det, er det nødvendigt at klargøre, hvad der ligger bag matchfor-ståelsen som afsæt for en analyse af relevante indikatorer på, hvordan det nuværen-de match er i dag og kan forventes at udvikle sig i de kommende år.16

Kvalitetsudvalgets anvendelse af matchbegrebet har ikke til formål at negligeregrundlæggende diskussioner af forståelser og holdninger til formålet og værdien vedvideregående uddannelser. Udvalget anerkender såvel de umiddelbart målbare somde mindre målbare positive dimensioner af videregående uddannelse.Det er dog vigtigt for udvalget at betragte formålet med videregående uddannelse ilyset af udviklingen af de videregående uddannelsers rolle i samfundet og betydnin-gen for den enkelte studerende. Videregående uddannelse er gået fra at være et pri-vilegium for de få til et gode for de mange, og for en stadigt stigende andel af enungdomsårgang er en videregående uddannelse springbrættet til beskæftigelse. Der-for finder udvalget det meningsfuldt at se de videregående uddannelsers formål i entæt kobling til det arbejdsmarked, som venter de mange dimittender efter endt ud-dannelse.Udvalgets optik på de videregående uddannelsers formål og værdi i nærværendesammenhæng er derfor knyttet op på muligheden for, at dimittenderne kan begå sigog stå stærkt på arbejdsmarkedet samt dimittendernes evne til at kunne honorereforventningerne til viden og kompetencer erhvervet gennem videregående uddan-nelse.Med afsæt heri vil kapitlet dels belyse, hvorfor lønindkomst og ledighed kan anven-des som indikatorer på matchet mellem højtuddannede og erhvervs- og beskæftigel-sesmuligheder i samfundet og dels afdække – med afsæt i disse indikatorer – hvor-dan forskellige uddannelsesgrupper klarer sig.Derudover vil der i kapitlet blive forelagt et fremskrivningsscenarie af det fremtidigeuddannelsesudbud samt det offentliges rekrutteringsbehov. Det vil give en indikati-on af, hvor mange højtuddannede der fremover må forventes at skulle beskæftigespå det private arbejdsmarked – og derved danne grundlag for en diskussion af, omder er behov for tilpasninger af det videregående uddannelsessystem. Endelig vilkapitlet belyse mulige instrumenter rettet mod henholdsvis uddannelsessøgende,studerende og uddannelsesinstitutionerne, som kan understøtte et fremadrettet godtmatch mellem udbuddet af højtuddannede og erhvervs- og beskæftigelsesmulighe-der i samfundet.

Omvendt vil et overudbud af dimittender fra en uddannelsesgruppe i forhold tilarbejdsmarkedets efterspørgsel medføre, at arbejdsgivere i mindre grad konkurrererpå lønnen, og en større del af udbuddet blandt uddannelsesgruppen kan risikere atfå stillinger, hvor deres uddannelser ikke nødvendigvis skaber høj værdi. Det kanafspejle sig i uddannelsesgruppens gennemsnitlige lønniveau, som vil være lavere.Samtidig vil risikoen forikkeat komme i beskæftigelse være større.Det betyder, at både et generelt lavt lønniveau samt høj ledighed blandt en specifikuddannelsesgruppe kan være indikationer på, at der er flere dimittender med depågældende kompetencer, end der efterspørges, og der således er et uhensigtsmæs-sigt mismatch. Fx vil et overudbud af sygeplejesker kunne resultere i, at en andel afsygeplejerskerne vil være villig til at arbejde for en lavere løn og fx påtage sig opga-ver, som ellers ville blive varetaget af fx SOSU-assistenter. Det vil sænke det privat-økonomiske afkast for sygeplejerskerne, og samtidig vil samfundet ikke få det fuldeafkast af sygeplejerskens uddannelse, da hans eller hendes tilegnede kompetencerikke udnyttes fuldt ud. Endvidere vil statens skatteindtjening være lavere som følgeaf den lavere løn.Forskellen mellem uddannelsesgruppers lønninger kan ses som en indikator på, omkvaliteten af de videregående uddannelser er god, og/eller om antallet og fordelin-gen af personer på studieretninger matcher efterspørgslen på det private arbejds-marked. En lav løn kan således både være en indikator for, at udbyttet af en uddan-nelse ikke er højt nok, og en indikator for at der uddannes for mange personer medsamme kompetencer.I den offentlige sektor er sammenhængen mellem uddannelse og løn ikke altid enty-dig. Det skyldes, at der ikke nødvendigvis er en ligeså klar sammenhæng mellem lønog produktivitet i den offentlige sektor, som tilfældet er i den private sektor. Detbetyder samtidig, at det ikke på samme måde som i den private sektor er hensigts-mæssigt at bruge løn som mulig indikator på et godt match i den offentlige sektor,jf. boks 2.1.

Boks 2.1.Løndannelse i den offentlige sektorLøndannelsen i den offentlige sektor adskiller sig fra løndannelsen i den private sektor. I denoffentlige sektor er det således godt 90 pct. af lønsummen, der er aftalt centralt, mens knap10 pct. aftales lokalt. Helt omvendt ser det ud i den private sektor, hvor godt 85 pct. af løn-17summen aftales lokalt, mens kun knap 15 pct. aftales centralt. Det betyder, at ledere i denoffentlige sektor kun i begrænset omfang kan aflønne efter den enkelte medarbejders pro-duktivitet.Samtidig reguleres lønnen i den offentlige sektor ikke ud fra udviklingen i den offentlige sek-tors produktivitet, men er derimod tæt knyttet til udviklingen i de private lønstigninger. Så-ledes er der en reguleringsordning, der udligner 80 pct. af forskellen i lønudviklingen mellemden offentlige og private sektor. Det betyder, at hvis lønningerne i den private sektor stigermed 1 pct. mere end i den offentlige sektor, vil lønningerne i den offentlige sektor automa-tisk blive opreguleret med 0,8 pct. Derved udvikler lønningerne i den private og offentligesektor sig nogenlunde parallelt – uanset, om produktivitetsudviklingen i de to sektorer måtte18være forskellig. Det har imidlertid den konsekvens, at koblingen mellem medarbejderes lønog produktivitet i den offentlige sektor er mindre klar. Det gør sammenhængen mellem lønog match på arbejdsmarkedet mere vag.

I Danmark udbydes de videregående uddannelser gratis. Samtidig får studerende påvideregående uddannelser uddannelsesstøtte i form af SU, der ligeledes er betalt afsamfundet. Danmark er således det OECD-land, hvor den direkte omkostning for-bundet med valg af uddannelse er lavest for den enkelte.20Samtidig betyder det pro-gressive skattesystem, at selv om nogle uddannelser giver en højere bruttoløn endandre, vil en del af denne forskel mellem uddannelserne blive udjævnet efter skat.Grundtanken bag gratis uddannelse og uddannelsesstøtte er, at alle skal kunne tageen videregående uddannelse uanset økonomisk formåen. Det understøtter samtidig,at uddannelsessøgende søger uddannelser, der interesserer dem og leder til jobs, desynes er spændende.Der kan imidlertid være et grundlæggende dilemma mellem den enkeltes valg afuddannelse og fællesskabets bedste. Når den enkelte vælger en uddannelse ud fraegeninteresser, er det således ikke givet, at den enkeltes valg er det bedste – hverkenfor vedkommende selv eller for samfundet. Det afhænger bl.a. af, hvor mange andreder søger den samme uddannelse.Problemet opstår for eksempel, hvis der i et samfund er 1.000 personer, der ønskerat gennemføre en uddannelse i biologi, mens samfundet ideelt set kun har brug forde 100 dygtigste. Med mindre der er en begrænsning på, hvor mange der kan opta-ges på biologiuddannelsen, er der risiko for, at der uddannes 900 personer for me-get med en biologiuddannelse i forhold til, hvad der er i alles interesse. For den en-Den arbejdsindkomst, man går glip af mens man læser, indebærer dog enindirekteomkostning for både denenkelte og for samfundet i form af mindre skatteindbetaling og mindre produktion.20

kelte kan det dog godt isoleret set være et fornuftigt valg, når man ikke kender deandres valg på forhånd, eller hvis man viser sig at være blandt de 100 bedste, deralligevel får et job.Dilemmaet forstærkes i et samfund, hvor videregående uddannelser er let tilgænge-lige og gratis. Det skyldes bl.a., at en stor del af risikoen forbundet ved at gennem-føre en uddannelse (fx tabt uddannelsesinvestering ved frafald under uddannelse)bæres af samfundet. Den enkeltes risiko ved at gennemføre en uddannelse er yderli-gere mindsket ved, at der i Danmark er bygget et solidt sikkerhedsnet under indivi-det i form af ydelser, som bl.a. kontanthjælp og dagpenge, samt mulighed for atsupplere sin uddannelse med ekstra uddannelse, såfremt det ikke er muligt at findebeskæftigelse på baggrund af den gennemførte uddannelse.For både den enkelte og samfundet vil der imidlertid være et tab forbundet med, atder uddannes for mange med den samme uddannelse i forhold til de efterfølgendeerhvervs- og beskæftigelsesmuligheder, da overproduktion af uddannede med enspecifik uddannelse kan føre til, at nogle må tage et job med et arbejdsindhold, hvoruddannelsen ikke udnyttes effektivt. Derudover øger overproduktion risikoen forledighed.Den omvendte situation, hvor der uddannes for få i forhold til, hvad der er af er-hvervs- og beskæftigelsesmuligheder i samfundet, vil heller ikke være hensigtsmæs-sigt, da det for samfundet vil være forbundet med et tabt potentiale.Ovenstående peger i retning af, at en anvendelse af instrumenter, der kan understøt-te en bedre balancering mellem den enkeltes frie studievalg og en hensynstagen til,at der ikke bliver uddannet for mange eller få på de enkelte uddannelser, synes nød-vendig. Sidst i kapitlet beskrives forskellige redskaber til at understøtte det bedstmulige studievalg for både den enkelte og for samfundet.

2.3 Uddannelsesinstitutionernes udbud af videregåede uddannel-serDer er i dag en relativt begrænset national styring af, hvilke videregående uddannel-ser og hvor mange pladser på de enkelte uddannelser der udbydes.21En væsentligundtagelse er optaget på mange af de professionsbachelor- og universitetsuddannel-ser, der indeholder obligatorisk praktik. Her fastlægges optaget nationalt bl.a. afhensyn til at sikre tilstrækkeligt mange praktikpladser. Endvidere gælder der særligevilkår for de kunstneriske og maritime uddannelser, hvor antallet af pladser genereltstyres strammere fra centralt hold.Det er således overvejende de enkelte uddannelsesinstitutioner, der træffer beslut-ning om, hvor mange pladser der udbydes på de enkelte uddannelsesudbud, jf. boks2.2.

Boks 2.2.Institutionernes rammer for at fastlægge optaget på de videregående uddan-nelserUniversiteterUniversiteterne bestemmer med få undtagelser22selv, hvor mange studerende der skal opta-ges på de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser. Dog skal universiteterne fastsætte opta-get under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervis-ning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet, samt at optagelsestal-let er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældendefagområde. I praksis har universiteterne i dag fastsat en adgangsbegrænsning på knap halv-delen af deres bacheloruddannelser og et (ukendt) antal kandidatuddannelser, hvor der erflere ansøgere end uddannelsespladser.Professionshøjskoler og erhvervsakademierPå professionshøjskoler og erhvervsakademierne fastsætter institutionen som udgangspunktselv antallet af optagelsespladser på uddannelserne. Dog er ca. 35 ud af de 80 professionsba-chelor- og erhvervsakademiuddannelserne dimensioneret fra ministerens side. Denne di-mensionering fastlægges på baggrund af tidligere år, det forventede behov for uddannet ar-bejdskraft og institutionernes muligheder for at stille praktikpladser til rådighed.De kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutionerAlle kunstneriske og maritime uddannelser er dimensioneret via deres bevilling. Dimensio-nering på de kunstneriske uddannelser er fastsat på baggrund af en politisk aftale med ud-gangspunkt i arbejdsmarkedets behov, og dimensioneringen udmøntes i en rammeaftale påinstitutionsniveau. En overskridelse af dimensioneringen udløser ikke merbevilling. Enmanglende opfyldelse af normtallet betyder krav om tilbagebetaling af bevilling. På de mari-time uddannelsesinstitutioner fastsættes der årligt kvoter på institutionsniveau i finansloven.

Uddannelsesinstitutionernes fastsættelse af det årlige optag er underlagt en rækkestyringsmekanismer. Det gælder bl.a. akkrediteringssystemet, bevillingssystemet,udviklingskontrakter og øvrige politiske udmeldinger.Med det nye akkrediteringssystem, som trådte i kraft i juli 2013, skal alle uddannel-sesinstitutionerne fremadrettet institutionsakkrediteres. For at blive akkrediteret skaluddannelsesinstitutionerne bl.a. have en praksis på plads, som sikrer, at såvel nyesom eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses densamfundsmæssige udvikling. Da institutionsakkrediteringssystemet endnu ikke errullet fuldt ud, og der endnu ikke er foretaget nogen institutionsakkrediteringer, erdet for tidligt at vurdere, om det vil have en væsentlig effekt på, hvor mange uddan-nelsespladser institutionerne opretter.Undtagelserne, hvor der er central dimensionering på universitetsuddannelserne, er medicin, biomekanik,tandlæge, dyrlæge og journalistik. Dette er autorisationsgivende uddannelser og uddannelser, hvori der indgårobligatorisk praktik. Dimensioneringen sker bl.a. ud fra hensynet til, at der skal være tilstrækkelige praktikplad-ser, at uddannelserne er forholdsvis dyre, og at der til dels er en stor søgning til uddannelserne. Dimensionerin-gen fastsættes på den årlige finanslov og udgangspunktet er, at dimensioneringen ikke ændres årligt, men kantages op til nærmere overvejelse i forbindelse med fx henvendelse fra universiteterne eller andre interessenter. Isådanne tilfælde gennemføres typisk et analysearbejde med henblik på at afdække om det er korrekt, at dimensi-oneringen bør hæves eller sænkes.22

Bevillingssystemet og herunder særligt taxametersystemet har som udgangspunktunderstøttet de seneste års øgede optag på både nye og eksisterende uddannelser.Bevillingssystemet giver imidlertid ikke institutionerne direkte tilskyndelser til atudbyde uddannelser under hensynstagen til efterfølgende erhvervs- og beskæftigel-sesmuligheder. Taxametersystemet sikrer overordnet set, at bevillingen følger destuderende, men som beskrevet i det foregående afsnit understøtter søgemønstreneikke nødvendigvis efterfølgende gode erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder i sam-fundet.En stor del af uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter har haft fokus pådimittendernes beskæftigelsesfrekvenser og uddannelsernes kobling til samfundetsbehov som et blandt flere mål. Tilsvarende er relevanshensynet ofte koblet sammenmed de politiske udmeldinger om at øge optaget, som løbende har mødt uddannel-sesinstitutionerne. Både udviklingskontrakterne og de politiske udmeldinger kandog karakteriseres som relativt bløde styringsredskaber, da institutionerne selv ermed til at fastsætte de konkrete måltal, og målene ikke understøttes klart gennem fxekstra bevillinger eller direkte konsekvenser, hvis de ikke opfyldes.Samlet set kan det konstateres, at der ikke er en samlet styring og koordinering påtværs af alle de videregående uddannelser af, hvor og hvor mange der er blevet ud-dannet med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel.

2.4. De videregående uddannelsers match med arbejdsmarkedet idagProduktivitetskommissionen har vist, at der har været en stabil og klar forskel på,hvilke af universiteternes hovedområder der har klaret sig godt på arbejdsmarkedetover en lang årrække målt på arbejdsløshed.23Således har akademikergrupper medhumanistiske- og naturvidenskabelige uddannelser konsistent haft en relativt højerearbejdsløshedsrate end akademikergrupper fra det samfundsvidenskabelige ogsundhedsvidenskabelige hovedområde over de sidste 20 år. Det tekniske hovedom-råde svinger mere over perioden, hvilket bl.a. skyldes, at arkitekter, som har haft højarbejdsløshed, indgår i dette hovedområde. På baggrund af tendenserne konklude-rer Produktivitetskommissionen, at det kan se ud til, at det er muligt at forudsige,hvilke uddannelsesgrupper der kommer til at have høj produktivitet ud i fremtidenog derved vil klare sig godt på arbejdsmarkedet fremadrettet.Kvalitetsudvalget tager Produktivitetskommissionens konklusion til efterretning.Samtidig finder udvalget behov for at afdække, om lignende tendenser gør sig gæl-dende for de øvrige videregående uddannelser samt nuancere resultaterne ved atafdække tendenserne i uddannelsesgruppers ledighed på et mere detaljeret niveau.Kvalitetsudvalget har derfor foretaget en inddeling af alle videregående uddannelseri 23 overordnede uddannelsesgrupper, som har en faglig fællesreference, jf. tabel2.1.

Tabel 2.1. Uddannelsesgrupperne og deres fordeling på uddannelses-niveauerUddannelsesgruppeArkitekterBiologiske fagDesignErhvervssprogErnæringForvaltning og samfundFremmedsprogIngeniører og teknikItJuraKlassisk humanioraKunstneriske og æstetiske fagLandbrug, skovbrug og veterinærMatematik/fysik/kemiMedie og kommunikationPsykologiPædagogikSundhedØkonomisk/merkantilØvrige humaniora uddannelserØvrige samfundsvidenskabelige uddannelserØvrige naturvidenskabelige uddannelserØvrige videregående uddannelserKVUNejJaJaNejNejNejNejJaJaNejNejNejNejNejNejNejNejJaJaNejNejNejJaMVUNejNejJaNejJaJaNejJaJaNejNejJaNejNejJaNejJaJaJaNejNejNejJaBACHNejNejNejJaNejNejNejJaNejNejNejNejNejNejNejNejNejJaJaJaJaJaNejLVUJaJaJaJaNejJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaJaNej

De 23 uddannelsesgrupper kan underopdeles på uddannelsesniveau, da der vil væreen meget forskellig sammensætning af erhvervsakademiuddannelser (KVU), profes-sionsbacheloruddannelser (MVU), bacheloruddanneler (BACH) og kandidatuddan-nelser og ph.d.’er (LVU) i de enkelte uddannelsesgrupper. Det er endvidere grundentil, at de enkelte uddannelsesgrupper nedenfor sammenlignes med andre uddannel-sesgrupper på samme uddannelseslængde.Konkret undersøges tendenserne i uddannelsesgruppernes relative ledighed i perio-den 1990-2013. Endvidere undersøges tendenser i uddannelsesgruppernes lønind-komstniveauer i perioden 2003-2013.24Det er ikke muligt at frembringe lønstatistik opdelt på så detaljeret uddannelsesniveau længere tilbage end2003.24

Det er derelativeledigheder og lønindkomstniveauer i de enkelte år, der betragtes iforhold til henholdsvis den gennemsnitlige ledighed og det gennemsnitlige lønind-komstniveau for alle uddannede med en videregående uddannelse af samme længde.Dvs. effekten af konjunkturudviklingen er reduceret.I sammenligningen af uddannelsesgruppernes relative ledigheder er den gennem-snitlige ledighed blandt alle med en videregående uddannelse af samme længde sattil værdien 1. Hvis en uddannelsesgruppe har en ledighed over værdien 1 i et giventår, betyder det, at uddannelsesgruppen har en ledighed over gennemsnittet i det årog vice versa. På samme måde er det gennemsnitlige lønindkomstniveau blandt alleuddannede med en videregående uddannelse af samme længde sat til 1 i sammenlig-ningen af uddannelsesgrupperne relative lønindkomstniveauer.25I uddannelsesgrupperne indgår personer i arbejdsstyrken, som har haft en videregå-ede uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 5-15 år. Det gøres ud fra et hen-syn til, at det er en mere homogen gruppe af uddannede, der sammenlignes, endhvis alle personer i hele arbejdsstyrken indgik i sammenligningerne, men samtidigud fra et hensyn til, at uddannelsesgrupperne ikke bliver for små.

Ledigheder på tværs af uddannelsesgrupperUdviklingerne i uddannelsesgruppernes relative ledighed viser, at der på tværs affagområder er variation i, hvilke uddannelsesgrupper der i hele eller det meste afperioden har henholdsvis høj og lav relativ ledighed.Blandt uddannelsesgrupper på langt videregående uddannelsesniveau er det bl.a. dehumanistiske uddannelsesgrupper, der i hele eller store dele af perioden har en rela-tivhøjledighed i forhold til gennemsnitsledigheden blandt uddannede med en langvideregående uddannelse. Der er dog også uddannelsesgrupper på langt videregåen-de uddannelsesniveau inden for andre hovedområder, der har en ledighed, somligger over gennemsnitsledigheden i hele eller store dele af perioden. Det gælder fxuddannelser inden for biologiske fag, kunstneriske og æstetiske fag samt uddannel-ser i offentlig forvaltning og samfund, jf. figur 2.4.

Note:Værdien 1 svarer til den gennemsnitlige ledighed for personer med enlang videregå-ende uddannelse.En relativ ledighed på 0,5 betyder således, at personer fra denpågældende uddannelsesgruppe har halvt så høj ledighed som gennemsnittet, mensen værdi på 2 betyder dobbelt så høj ledighed som gennemsnittet i et givent år. Be-mærk, at figuren ikke viser alle grupper, der har haft relativ ledighed over gennemsnit-tet i perioden. Figuren er vist for personer, som primo året har været dimittender i 5-15år med den pågældende uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse. Perso-ner indgår i opgørelsen med højest fuldførte uddannelse.Kilde:Styrelsen for Videregående Uddannelser med afsæt i Danmark Statistik på vegne afKvalitetsudvalget samt egne beregninger.

For nogle uddannelsesgrupper svinger ledigheden omkring den gennemsnitlige le-dighed for alle videregående uddannelser på samme længde. Det gælder fx ingeniør-og teknikuddannelser på mellemlangt videregående uddannelsesniveau. Disse ud-dannelsesgrupper kan ikke siges samlet set at have klaret sig hverken dårligt ellergodt i den betragtede periode.Endvidere er der nogle uddannelsesgrupper – fx de korte uddannelser inden forbiologiske fag – der ligger på et relativt stabilt niveau med kun små udsving. Andrehar større udsving over perioden. Det gælder fx it-uddannelserne på kort videregå-ende niveau, jf. figur 2.7. Det viser, at udviklingen i de relative ledigheder skal sesover en længere periode for at undgå, at kortvarige store udsving tillægges vægt.Figur 2.7. Eksempler på korte videregående uddannelsesgrupper medhhv. små og store udsving, 1990-2013

Uddannelsernes relative lønindkomstniveauerSom nævnt ovenfor bør relativ ledighed ikke stå alene som indikator på uddannel-sernes match med arbejdsmarkedet. Uddannelsernesrelative lønindkomstniveaukanligeledes være en god indikator for uddannelsernes match med arbejdsmarkedet,idet et relativt lavt lønindkomstsniveau kan indikere, at der uddannes flere inden forden samme uddannelsesgruppe, end der efterspørges. Omvendt kan et relativt højtlønindkomstniveau indikere, at der uddannes for få inden for den samme uddannel-sesgruppe i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.På tværs af uddannelsesgrupperne er den overordnede tendens, at grupper, der haren relativ høj ledighed, typisk også har relativ lav lønindkomst og vice versa. De toindikatorer udpeger således relativt konsistent, hvilke uddannelsesgrupper der har etgodt eller mindre godt match med arbejdsmarkedet. Det gælder eksempelvis grup-pen af lange kunstneriske og æstetiske uddannelser, som i hele perioden har en le-dighed, som ligger over gennemsnittet og et lønindkomstniveau, der ligger undergennemsnittet, jf. figur 2.10.Figur 2.10. Relativ løn og ledighed for lange videregående kunstneriskeog æstetiske fag, 2002-2013

Behov for bedre match for nogle uddannelsesgrupper – men langt fraalleGenerelt viser de foregående afsnit, at der er en række eksempler på uddannelses-grupper, der over en lang tidsperiode har haft et relativt dårligt arbejdsmarkeds-match i form af relativ høj ledighed samt lav lønindkomst. Endvidere går en rækkeaf disse uddannelsesgrupper fra relativ høj til højere ledighed og fra relativ lav tilendnu lavere lønindkomst i den betragtede periode.De personer, der uddannes inden for uddannelsesgrupper, der har en relativ højledighed og lav lønindkomst, kan forventes at have sværere end andre højtuddanne-de ved at finde relevante jobs, hvilket både er en udfordring for den enkelte og forsamfundet.Samtidig viser analysen, at der også er mange eksempler på det modsatte, nemliguddannelsesgrupper, der konsistent har en lav ledighed og høj lønindkomst, elleruddannelsesgrupper, der forbedrer deres relative lønindkomst og ledighed over pe-rioden. Mange uddannelsesgrupper har endvidere udsving i ledigheden og lønind-komstniveauet over perioden men ikke et langsigtet lavere lønniveau eller højereledighed end andre. Det er derfor langt fra alle uddannelsesgrupper, hvor der erbehov for at tage nye skridt for at styrke matchet med arbejdsmarkedet.Overordnet set kan uddannelsernes match med erhvervs- og beskæftigelsesmulig-heder i samfundet styrkes inden for det videregående uddannelsessystem ved attilpasse antallet, som uddannes inden for de pågældende uddannelsesgrupper, så deti højere grad matcher arbejdsmarkedets behov. På den baggrund beskrives der islutningen af dette kapitel forskellige redskaber til at styre antallet af personer, somuddannes inden for de forskellige grupper.

ningen af arbejdsmarkedet ændrer sig først efterhånden, som de nye årgange medhøjere uddannelsesniveau færdiggør en uddannelse, og ældre generationer går påpension. For at få en indikation af hvor mange med en videregående uddannelse,der er i arbejdsstyrken på det fremtidige arbejdsmarked ved de nuværende søge-mønstre, har Kvalitetsudvalget fået foretaget en fremskrivning af udviklingen i ud-dannelsesudbuddet frem mod 2050.28Med afsæt i den nuværende demografiske udvikling og de seneste års uddannelses-mønstre er det muligt at lave en beregningsteknisk fremskrivning af uddannelses-sammensætningen blandt personer med en videregående uddannelse, der fremovervil være på arbejdsmarkedet. Denneudbudsfremskrivningtager samtidig højde for denløbende afgang fra arbejdsmarkedet (via udvandring, pension, død mv.). Udbuds-fremskrivningen kan derved give en indikation af den samlede fremadrettede kom-petencesammensætning blandt personer med en videregående uddannelse på ar-bejdsmarkedet ved uændret søgemønstre.Den fremadrettedeefterspørgselefter forskellige typer uddannet arbejdskraft er merevanskelig at fremskrive, da den er behæftet med væsentligt større usikkerhed. Detgælder især i den private sektor, hvor efterspørgslen afhænger af udviklingen i øko-nomien.Heri indgår, at der løbende vil være en tendens til, at efterspørgslen efter forskelligetyper arbejdskraft tilpasser sig udbuddet.29Det kan fx være, når virksomheds- ogerhvervsstruktur tilpasser sig, fordi virksomheder har bedre mulighed for at voksepå de områder, hvor en given type arbejdskraft er til rådighed. Det kan også ske viaændret arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning mellem medarbejdertyper. En så-dan tilpasning af arbejdskraftefterspørgslen kan eventuelt kræve tilpasninger i derelative lønindkomster. Større udbud af uddannet arbejdskraft vil alt andet lige kun-ne trække i retning af, at lønforskellen mellem fx ufaglærte og akademikere blivermindre, men kan også føre til en grad af ”overuddannelse”, hvor nogle må tage jobmed et arbejdsindhold, hvor uddannelsen ikke udnyttes effektivt.I den offentlige sektor er der som udgangspunkt mindre usikkerhed om udviklingeni det kommende rekrutteringsbehov og derfor bedre mulighed for at opstille scena-rier for det fremadrettede rekrutteringsbehov. Konkret har udvalget fået foretaget etscenarie for det fremadrettede offentlige rekrutteringsbehov. I fremskrivningsscena-riet antages det, at de offentlige forbrugsudgifter pr. bruger holdes på det nuværen-de niveau (korrigeret for lønudviklingen) svarende til, at den offentlige efterspørgselefter personer uddannet inden for offentlige serviceerhverv primært vil afhænge afden demografiske udvikling. Det gælder fx behovet for læger, sygeplejersker, pæda-goger, lærere og plejepersonale. Herudover inddrager fremskrivningsscenariet histo-Fremskrivningen er udført af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Finansministeriet på vegne af Kvali-tetsudvalget29Konklusion bygger bl.a. på det såkaldte Rybczynski-teorem (fra handelsteorien), som indebærer, at det i enlille åben økonomi generelt ikke er meningsfuldt at tale om mangel på (eller overskud af) uddannet arbejdskraft(undtagen måske i relation til visse servicefunktioner bl.a. i den offentlige sektor), fordi produktionen somudgangspunkt vil tilpasse sig det, man kan producere med den tilgængelige arbejdskraft, mens man handler sigtil det, man ikke kan producere. På længere sigt kommer arbejdskraftens uddannelse ikke til at bestemme ledig-heden, men derimod produktiviteten/værdien af produktionen, jf. Finansministeriet, 2014.28

riske uddannelsesforskydninger med afsæt i udviklingen i uddannelsesgruppernesandel af beskæftigelsen inden for de offentlige brancher i perioden 2001-2013. Påbaggrund heraf udføres en beregningstekniskfremskrivning af den offentlige sektorsrekrutteringsbehov.Fremskrivninger af den offentlige sektors rekrutteringsbehov bør dog også – somdet er tilfældet med den private efterspørgsel – betragtes med det forbehold, at ef-terspørgslen i praksis kan tilpasse sig ændringer i udbuddet. Fremskrivningerne børderfor ses som en beregningsteknisk redskab, der viser, hvordan udbud og efter-spørgsel under de givne antagelser vil udvikle sig, hvis de var uafhængige af hinan-den.Ved at sammenholde fremskrivningen af udbuddet af højtuddannet arbejdskraftmed fremskrivningen af den offentlige sektors rekrutteringsbehov fås enrestgruppe,der kan forventes at stå til rådighed for beskæftigelse på det private arbejdsmarked.Det kan derved give en indikation af størrelsen af den tilpasning, som arbejdsmar-kedet for højtuddannede står over for de kommende årtier.

Godt 25 pct. af de 350.000 ekstra med videregående uddannelse kan forventes atblive rekrutteret til den offentlige sektor i fremskrivningsscenariet. De resterendeknap 75 pct. – svarende til ca. 260.000 personer – forventes at skulle beskæftiges pådet private arbejdsmarked. Det svarer til, at der gennemsnitligt vil være godt 15.000ekstra personer årligt med en videregående uddannelse, som skal finde beskæftigelsei den private sektor de kommende år frem mod 2030.Til sammenligning voksede beskæftigelsen af personer med en videregående uddan-nelse på det private arbejdsmarked gennemsnitligt, årligt med ca. 8.000 i 2002-2013.De kommende år frem mod 2030 vil der således årligt sammenlignet med i dag væreknap dobbelt så mange ekstra med en videregående uddannelse, der skal beskæftigespå det private arbejdsmarked.

Uddannelsesniveauet vil blive løftet fra toppenHvis det nuværende høje optag på universiteternes bacheloruddannelser og denhøje overgang herfra til kandidatuddannelserne fortsætter, forventes en stor del afstigningen i uddannelsesniveauet at ske ved en stigning i antallet med en lang vide-regående uddannelse.Således skønnes antallet med en lang videregående uddannelse, der forventes atskulle beskæftiges på det private arbejdsmarked, at stige med ca. 160.000 uddannedesvarende til 110 pct. i perioden 2013-2030. Til sammenligning skønnes antallet, derforventes at skulle beskæftiges på det private arbejdsmarked, at stige med 15 pct. foruddannede med en kort videregående uddannelse, 55 pct. for uddannede med enmellemlang videregående uddannelser og 35 pct. for uddannede med en bachelor-uddannelse i 2013-2030, jf. figur 2.12.Figur 2.12. Antal personer med en videregående uddannelse, der forven-tes at skulle finde beskæftigelse i den private sektor, 2002-2030.800.000700.000600.000500.000400.000300.000200.000100.0000200220042006200820102012201420162018202020222024202620282030

Fremskrivningen af antallet med en lang kunstnerisk eller æstetisk uddannelse indi-kerer, at der vil komme mere end 7.000 flere ud på arbejdsmarkedet frem mod2030. Det svarer til ca. 150 pct. flere i forhold til 2013, hvor der var knap 5.000 per-soner med disse uddannelser på arbejdsmarkedet. Det samme mønster gør sig gæl-dende for gruppen af lange videregående uddannelser inden for forvaltning- ogsamfund, og lange videregående uddannelser inden for biologiske fag. For disseuddannelsesgrupper, som har haft en ledighed over gennemsnittet i store del af pe-rioden 2002-2013, jf. afsnit 2.4, kan der således forventes at komme markant flereud på arbejdsmarkedet, hvis de nuværende uddannelsestendenser fortsætter uæn-dret.Det er værd at bemærke, at de klassiske humanistiske uddannelser efter en relativstor stigning over de sidste ti år viser en mere begrænset væksttendens fremadrettet.Antallet med en klassisk humanistisk uddannelse på arbejdsmarkedet forventes så-ledes at stige med ca. 18 pct. fra ca. 21.000 personer i 2013 til knap 25.000 personeri 2030, hvilket er noget mindre end de øvrige tre uddannelsesgrupper, der sammen-lignes med.Der er en række faktorer, der kan have betydning for, hvordan antallet af uddanne-de inden for de enkelte uddannelsesgrupper fremover udvikler sig. Fx har de ungessøgemønstre og institutionernes egen begrænsning af optaget en betydning for, ihvor høj grad de enkelte uddannelsesgrupper stiger fremover. Det kan også spille en

Behov for tiltag i det videregående uddannelsessystemSamlet set viser fremskrivningsscenariet, at arbejdsmarkedet står over for et massivtuddannelsesløft drevet af øget optag på de videregående uddannelser. En stor del afløftet kommer fra stigningen i antallet med en lang videregående uddannelse. Sam-menholdt med fremskrivningen af den offentlige sektors rekrutteringsbehov viserfremskrivningsscenariet, at det især vil være den private sektor, som skal opsugeuddannelsesløftet.Grundlæggende udgør udviklingen et stort potentiale for det danske samfund. Deter dog helt afgørende, at de mange flere med videregående uddannelse kan finderelevantejobs, hvor de opnåede kompetencer i uddannelsen bringes i anvendelse. Idag har kun 1 ud af 4 beskæftigede i den private sektor en videregående uddannelse,jf. figur 2.2. For at de mange, der tager en videregående uddannelse fremover, kanfinde relevant beskæftigelse, er der således behov for, at deres uddannelser løbendekan tilpasses, så de matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det stiller en række nyekrav til det videregående uddannelsessystem, hvilket udvalget fokuserer nærmere påi kapitel 3.Samtidig giver fremskrivningsscenariet en indikation af, at nogle uddannelsesgrup-per fremadrettet vil vokse hurtigere end andre. I de tilfælde, hvor det er uddannel-sesgrupper, der allerede i dag har relativ lav lønindkomst og høj ledighed, som vok-ser mest, indikerer det en uhensigtsmæssig udvikling i et samfundsmæssigt perspek-tiv. Det leder frem til et spørgsmål om, hvilke instrumenter i det videregående ud-dannelsessystem der kan understøtte et bedre match fremover, samt hvordan detundgås, at nye matchproblemer opstår.

Ændringer i SU-systemet kan fx indebære differentieret SU, således at der tilbydesen højere SU ved gennemførelse af uddannelser med efterfølgende gode beskæfti-gelsesmuligheder. Det vil tilskynde uddannelsessøgende til at søge mod uddannelsermed efterfølgende gode beskæftigelsesmuligheder. Der er også en mulighed i, atadgangen til SU på kandidatuddannelserne begrænses. Det vil betyde, at studerendeselv påtager sig en større del af risikoen ved at gennemføre en videregående uddan-nelse, og det vil tilskynde til, at de uddannelsessøgende i højere grad bliver bevidsteom uddannelsernes afkast.Fordelen ved et markedsbaseret system, der bygger på brugerbetaling, er, at det vilmålrette uddannelsessøgende og studerendes uddannelsesadfærd, så de i højere gradefterspørger uddannelser med en høj markedsværdi. Jo større markedsværdi en ud-dannelse har, desto mere vil de uddannelsessøgende og studerende være villige til atbetale for uddannelse og vice versa. Samtidig vil uddannelsesinstitutionerne i etmarkedsbaseret uddannelsessystem have incitament til at konkurrere på uddannel-sernes markedsværdi ved i højere grad at sikre kvalitet og relevans af uddannelserne,da de kan sætte prisen for en uddannelse højere, jo større markedsværdi uddannel-sen har. I et markedsbaseret videregående uddannelsessystem er der således en meredirekte kobling mellem finansiering, kvalitet og relevans målt ved, at uddannelseefterfølgende giver mulighed for høj indtjeningsevne.I et markedsbaseret uddannelsessystem med brugerbetaling vil der imidlertid værerisiko for, at forældrenes indkomst i høj grad bliver bestemmende for, hvem der fåren uddannelse samt risiko for, at der bliver uddannet for få. Konkret vil uddannel-sessøgende fra familier med færre økonomiske ressourcer have vanskeligere ved atfinansiere en uddannelse end uddannelsessøgende fra velhavende familier, da detkan være vanskeligt at optage et lån på baggrund af en forventet fremtidig indkomst.Det kan øge risikoen for, at færre får en videregående uddannelse, og derved at nog-le personer ikke udnytter deres potentiale, hvilket kan give et samfundsmæssigt ta-lenttab. Samtidig kan et markedsbaseret uddannelsessystem byggende på brugerbe-taling være med til at skabe et A- og et B-hold, hvor kun A-holdet kan finansieredyrere uddannelser, mens B-holdet må acceptere billigere uddannelser eller slet in-gen uddannelse.Det er imidlertid muligt at indrette et markedsbaseret uddannelsessystem på forskel-lige måder, således at det mere eller mindre mindsker den negative effekt, som etmarkedsbaseret uddannelsessystem kan have på studerendes sociale profil. Flereinternationale undersøgelser viser fx, at der ikke nødvendigvis er en sammenhængmellem indførelse af delvis brugerbetaling og stigende social skævhed i søgningen tiluddannelserne. Det afhænger af, hvilke lånemuligheder de studerende får stillet tilrådighed.30Det er Kvalitetsudvalgets opfattelse, at økonomiske tilskyndelser rettet mod uddan-nelsessøgende og studerende er et muligt redskab til at styrke unges fokus på kvali-teten i uddannelserne og det efterfølgende kompetencematch med arbejdsmarkedet,når de vælger uddannelse. Dog mener Kvalitetsudvalget, at en eventuel øget brug af30

Let tilgængelig og sammenlignelig information for uddannelsessøgen-de og studerendeUdover økonomiske tilskyndelser kan unges uddannelsesvalg i højere grad end i dagkvalificeres ved et bedre informationsgrundlag at vælge uddannelse ud fra.Mange uddannelser udbydes på mere end en uddannelsesinstitution, og mange ud-dannelser har nært beslægtede uddannelser. Det eksisterende informationsgrundlag,der er til rådighed om uddannelsernes indhold, er ikke særligt stærkt, og det kanvære vanskeligt at sammenligne de enkelte uddannelser med hinanden. Samtidig erdet langt fra muligt på alle uddannelser at finde information om, hvorvidt en ud-dannelse giver gode efterfølgende beskæftigelsesmuligheder og god løn. Ogsåblandt landets studie- og uddannelsesledere er der en udbredt oplevelse af, at stude-rende ikke er tilstrækkeligt informerede om det studie, de har valgt.31Holland har gjort en indsats for at øge gennemsigtigheden af de studerendes studie-valg ved hvert andet år at offentliggøre en fremskrivning af den forventede ar-bejdsmarkedsefterspørgsel. Fremskrivningen kan således give en indikation af deenkelte uddannelsers forventede match med arbejdsmarkedet. Der udarbejdes end-videre en spredningsindikator for de forskellige uddannelser, der har til formål atbeskrive, hvor gode beskæftigelsesmuligheder der findes for en uddannelsestypeudover den profession, som uddannelsen mere direkte lægger op til. Spredningsin-dikatoren kan dermed give de studerende en idé om, hvor sårbar deres uddannelseer over for økonomiske og mere branchespecifikke ændringer.32Med henblik på at skabe et bedre informationsgrundlag for den enkelte kan kravenetil offentliggørelse af sammenlignelige nøgletal strammes for derigennem at skabeen mere ensartet og lettilgængelig information, som kan kvalificere de unges uddan-nelsesvalg. Udvikling af centrale nøgletal samt krav til, hvordan uddannelsesinstitu-tionerne offentliggør dem, vil kunne styrke de unges informationsgrundlag.

Fra flere sider er der blevet peget på, at uddannelsesinstitutionernes tilskyndelse tilat øge kvalitet og relevans i deres uddannelser kan styrkes ved at gøre deres bevillingafhængigt af beskæftigelsesgrad og/eller indkomstniveau efter endt uddannelse.Styring via bevillingssystemet kan imidlertid risikere at medføre uhensigtsmæssigereaktioner fra uddannelsesinstitutionernes side og undergrave uddannelsernes kvali-tet. Lavere bevilling til uddannelser, som giver høj ledighed, vil således umiddelbartgive institutionerne færre ressourcer til at styrke disse uddannelsers kvalitet og rele-vans. Samtidig kan det føre til, at der på kort sigt oprettes flere studiepladser for atopveje den lavere bevilling. Det gælder særligt på uddannelsesområder, hvor flereuddannelser er rettet mod den samme del af arbejdsmarkedet, men hvor der som ide fleste tilfælde i dag ikke sker en koordination på tværs af institutioner, der udby-der disse uddannelser.For at kunne give en retvisende og målrettet tilskyndelse til enkeltuddannelserne mådet være bevillingen til de enkelte uddannelser og ikke blot de samlede institutioner,som skal reguleres efter deres mach med arbejdsmarkedet. En direkte sammenkob-ling mellem enkeltuddannelsers aktuelle match og deres bevilling vil imidlertid kun-ne medføre uforudsigelige og til en vis grad tilfældige udsving i bevillingerne for isærsmå og mindre uddannelsesudbud. I praksis er over halvdelen af uddannelserne såsmå, at relativt tilfældige fald i beskæftigelse og løn vil risikere at sænke uddannel-seskvalitet som følge af fald i uddannelsernes bevilling.Det er således Kvalitetsudvalgets opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt athåndtere problemer med overproduktion på enkeltområder ved at indføre etmatchelement i bevillingssystemet, som indebærer en justering af bevillingen pr.studerende på baggrund af beskæftigelsesgrader og/eller gennemsnitslønninger.

Boks 2.3.Dimensionering og analysegrundlag i Finland, Sverige, Norge og HollandIFinlandudarbejdes der hvert fjerde år en overordnet uddannelses- og forskningspolitiskudviklingsplan, og på den baggrund udmøntes en overordnet dimensionering i en fireårig re-sultatkontrakt mellem ministeriet og den enkelte uddannelsesinstitution. Institutionerne harautonomi i den konkrete udmøntning af den overordnede dimensionering. Som en del afgrundlaget for at fastlægge dimensioneringen bruges et uddannelsesfremsyn. Dette uddan-nelsesfremsyn har et perspektiv på 15 år, hvorfra der udledes et mere kortsigtet uddannel-sesbehov med en tidshorisont på fire til fem år. Modellen er dynamisk og omfatter økono-metriske prognoser, ekspertvurderinger, specifikke brancheforhold og uddannelsespolitiskemålsætninger.ISverigeudarbejdes statistik og langsigtede prognoser for arbejdsmarkedet, men der er ikkesom i Finland tradition for at styre antallet af uddannelsespladser på de videregående ud-dannelser med afsæt i fremsyn og prognoser. I de seneste år er der dog eksempler på, atlangsigtede prognoser og udsigten til flaskehalse har medført, at der er afsat øremærkedemidler til oprettelse af ekstra studiepladser inden for specifikke uddannelsesområder senestbl.a. inden for sundheds- og ingeniørområdet. I de senere år har der endvidere fra regerin-gens side i forbindelse med budgetgrundlag været øget fokus på, at uddannelserne, der ud-bydes, matcher arbejdsmarkedets behov.INorgehar universiteter og højskoler som udgangspunkt ret til at udbyde nye videregåendeuddannelser uden dimensionering. For enkelte uddannelsesområder forestår Kunnskapsde-partementet en central dimensionering baseret på aktuel efterspørgsel samt prognoser. Detgælder bl.a. inden for psykologi, læreruddannelsen, kandidater inden for teknologi, civilinge-niører samt en række uddannelser på sundhedsområdet. Statistisk Sentralbyrå har gennemmange år lavet prognoser og fremskrivninger af udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, mendisse data bruges fortrinsvis til vejledning af studerende.IHollandforetager et forskningsinstitut hvert andet år et fremsyn af arbejdsmarkedets udvik-ling over den kommende femårige periode. Modellen har til formål at øge gennemsigtighe-den af matchet mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Den bruges primært som etkvalificeret indspil til den overordnede politikudvikling og særlige strategiske prioriteringersamt af enkeltinstitutioner i deres fastlæggelse af antallet af uddannelsespladser. Fremsyns-analysen bruges således kun i begrænset omfang til at koordinere det samlede optag.Kilde: Teknologisk Institut, 2014.

2.7. Sammenfatning af kapitletKapitlet har vist betydningen af den relativt svage kobling mellem på den ene sidearbejdsmarkedets efterspørgsel efter højtuddannede og på den anden side uddannel-sessøgendes studievalg og uddannelsesinstitutionernes udbud af de forskellige vide-regående uddannelser.Kapitlets gennemgang af løn og ledighed viser en række eksempler på uddannelses-grupper, der over en lang tidsperiode har haft et relativt dårligt arbejdsmarkeds-match. Flere af de uddannelsesgrupper, som har haft en relativ høj ledighed over deseneste år, ser endvidere ud til at vokse markant fremadrettet, hvis de nuværendeuddannelsesmønstre fortsætter uændret. Matchanalyserne viser således, at der pånogle uddannelsesområder er et betydeligt behov for at skabe bedre overensstem-melse mellem uddannelsesproduktionen og det aftagende arbejdsmarked. På denbaggrund præsenterer udvalget i kapitel 5 sine anbefalinger til, hvordan der kan sik-res et bedre match i fremtiden.Kapitlets fremskrivningsanalyser viser, at der vil ske en meget markant stigning iantallet med en lang videregående uddannelse, som i langt overvejende grad skalfinde beskæftigelse i den private sektor. Frem mod 2030 vil der alt andet lige i for-hold til nu være mere end dobbelt så mange med en lang videregående uddannelse,der vil skulle beskæftiges på det private arbejdsmarked.Det er udvalgets opfattelse, at den store stigning i antallet, der vil træde ud på ar-bejdsmarkedet med en lang videregående uddannelse de kommende år, er en grund-læggende udfordring for det videregående uddannelsessystem. Det høje uddannel-sesniveau er ikke et problem i sig selv. Tværtimod er det et stort potentiale. Menudfordringen består i, at hvis samfundet skal høste frugten af de mange flere højt-uddannede, er det efter udvalgets opfattelse helt afgørende, at vi gentænker selveuddannelsesproduktionen og selvestrukturenaf det videregående uddannelsessy-stem. Denne problemstilling vil være genstand for rapportens følgende kapitel.

Kapitel 3. Struktur og sammenhæng i de videregåendeuddannelserArbejdsmarkedet står over for et massivt uddannelsesløft drevet af øget optag på devideregående uddannelser. Samtidigt viser fremskrivningen i kapitel 2, at langt denovervejende del af de mange flere videregående uddannede fremover skal finde be-skæftigelse i den private sektor.Den udvikling stiller det videregående uddannelsessystem over for en udfordring,som efter udvalgets opfattelse ikke kan håndteres alene ved en skærpet udbudssty-ring eller ved tilskyndelser for de uddannelsessøgende til at vælge andre uddannel-ser.Udfordringen vil efter udvalgets overbevisning medføre radikalt ændrede krav til detvideregående uddannelsessystem i forhold til udbuddet af uddannelse, uddannelser-nes karakter og indhold samt uddannelsessystemets sammenhæng og fleksibilitet.I det følgende kapitel sættes derfor fokus på, hvorvidt selve det videregående ud-dannelsessystemsstrukturer hensigtsmæssig i forhold til at uddanne 60 pct. af enungdomsårgang og forsyne fremtidens arbejdsmarked med højtuddannet arbejds-kraft.

3.1 Nyt arbejdsmarked for videregående uddannedeDimittender fra videregående uddannelser vil i fremtiden stå overfor at skulle findebeskæftigelse bredt inden for både den offentlige sektor og det private arbejdsmar-ked.Fremskrivninger i kapitel 2 indikerer, at især de akademisk uddannede i langt højeregrad end i dag skal tilgå det private arbejdsmarked. Hvis det nuværende uddannel-sesmønster fortsætter uændret, skal antallet med en lang videregående uddannelse,som skal ansættes i den private sektor, fordobles i perioden 2013-2030.Udvalget finder det derfor væsentligt at rejse spørgsmålet om, hvilke forudsætningerder skal til, for at så mange flere med en lang akademisk uddannelse fremover skalkunne finde relevant beskæftigelse på det private arbejdsmarked.Kandidater, der i dag får job på det private arbejdsmarked, ansættes især i storevirksomheder, mens de små og mindre virksomheder typisk ikke har nogen ellermeget begrænset erfaring med at ansætte akademikere. Næsten alle større virksom-heder med over 250 ansatte havde i 2012 ansatte med en lang videregående uddan-nelser. Omvendt var det kun hver femte virksomhed med under 50 ansatte, somhavde ansatte med en lang videregående uddannelse, jf. figur 3.1.

Der er især mange privatansatte højtuddannede i de mest videnstunge brancher.Over 40 pct. af de ansatte inden for konsulentydelser og rådgivning, it- og tele-kommunikation, lægemiddelindustrien samt forsknings og udviklingsvirksomhederhavde i 2010 en mellemlang eller lang videregående uddannelse.33Med mindre de store videnstunge virksomheder fremover vil kunne stå for et mar-kant større aftag af kandidaterne, må mange flere med lange videregående uddan-nelser forventes at skulle finde beskæftigelse i virksomheder og brancher, hvor der idag ikke er erfaring med ansættelse af højtuddannede, herunder små og mellemstorevirksomheder.Alt andet lige er det således forventning, at en væsentlig mindre del af dem, der ud-dannes fra universiteterne fremover, vil blive ansat i brancher og virksomheder,som har behov for snævre specialistkompetencer. En langt større andel af dimitten-derne må i stedet forventes at skulle varetage en bredere palet af arbejdsopgaver.For disse dimittender vil det stille krav til, at de har grundlæggende faglige og an-vendelsesorienterede kompetencer, der kan bringes i anvendelse og tilpasses, altefter hvilke konkrete jobfunktioner de bliver ansat i.Skiftende efterspørgsel, globalisering, den teknologiske og den øvrige samfundsud-vikling betyder, at eksisterende beskæftigelsesmuligheder løbende forsvinder, mensnye samtidig opstår. Særligt i den private sektor er efterspørgslen uforudsigelig ogunder konstant udvikling, hvilket it-branchens og internettets udvikling over deseneste 20-30 år er et eksempel på.33

Foranderligheden og den uforudsigelige efterspørgsel på især det private arbejds-marked bliver et væsentligt vilkår for de videregående uddannelser. Uddannelsernemå udvikles løbende, og hvis der er efterspørgsel efter det, må der oprettes nye ud-dannelser. Samtidig indebærer en større usikkerhed om fremtidens kompetencebe-hov også større risiko for, at specialiseret viden kan blive forældet, når efterspørgs-len skifter.Dette ændrer dog ikke ved, at kandidater og ph.d.’er fortsat skal ansættes i de vi-denstunge virksomheder og brancher, som kræver højt specialiserede og teoretiskrettede kompetencer. Men samlet set kan stigningen i antallet af kandidater forven-tes at stille uddannelsessystemet over for to nye og markante forandringer: For detførste forventes mange flere universitetsuddannede fremover at skulle tilgå det pri-vate arbejdsmarked i jobs, som kræver en bredere og mere alsidig kompetenceprofil.For det andet må mange af fremtidens højtuddannede dimittender være indstillet påen større grad af omskiftelighed i arbejdsfunktioner i takt med skift i efterspørgslenpå det private arbejdsmarked.

3.2 Tre barrierer for samspillet med fremtidens arbejdsmarkedDisse væsentlige forandringer – de mange flere dimittender og den øgede tilgang tildet private arbejdsmarked – ændrer ved selve præmissen for den videregående ’ud-dannelsesproduktion’, og udfordrer den nuværende strukturelle indretning af detvideregående uddannelsessystem. Der kan efter udvalgets opfattelse peges på trebarriereri det nuværende videregående uddannelsessystem, som står i vejen for ennødvendig tilpasning til fremtidens krav til systemet:1. Mange universitetsuddannelser har et for ensidigt fokus på faglig og teore-tisk specialisering.2. En skæv arbejdsmarkedsforsyning af bachelorer.3. For svag sammenhæng og effektivitet i det samlede videregående uddannel-sessystem.

En for ensidig faglig og teoretisk specialisering i universitetsuddannel-serneDe danske videregående uddannelser er kendetegnet ved en høj grad af faglig ogteoretisk specialisering sammenlignet med mange andre lande. I de akademiske ba-cheloruddannelser specialiserer de studerende sig tidligt i uddannelsesforløbet på etrelativt snævert fagligt område. I direkte forlængelse af bacheloruddannelserneskærpes specialiseringen yderligere på kandidatuddannelserne mod afslutningen afde overvejende teoretisk orienterede specialer. Resultatet er, at stort set alle, deroptages på en akademisk bacheloruddannelse i dag, reelt indtræder i et femårigtforløb, der resulterer i en kandidatuddannelse med et højt fagligt akademisk niveauog en teoretisk orienteret specialisering, typisk inden for en snæver del af uddannel-sens fagområde.Den høje grad af faglig og teoretisk specialisering på de akademiske uddannelser erudviklet i et videregående uddannelsessystem, der har uddannet en lille andel af be-folkningen i en forskningstradition, hvor akademiseringen og den tidlige specialise-43

ring har været en styrke for alle. Heroverfor har de mere erhvervsrettede videregå-ende uddannelser, som professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, haften anden tradition for at inkludere praksiselementer i uddannelsen og dermed de-monstrere relevansen af fagene undervejs i uddannelsen.Idet der forventes et øget behov for, at en større del af dimittenderne indtræder pådet private arbejdsmarked med bredere kompetencer, vil der også være mindre be-hov for, at alle dimittender får en teoretisk orienteret fagspecialisering forud for, atde indtræder på arbejdsmarkedet.Allerede i dag er der indikation på, at mange af universiteternes kandidater får enmere teoretisk specialisering, end de nødvendigvis har brug for. Aarhus Universitethar i en dimittendundersøgelse spurgt deres kandidat- og ph.d.-dimittender om,hvorvidt de hartilegnetsig en række kvalifikationer og kompetencer i løbet af studiet,og i hvilken grad de efterfølgende har oplevet atskulle gøre brug afdisse i deres arbej-de. Af svarerne fremgår det, at kandidatdimittender har haft mindre behov for denteoretiske viden inden for fagområdet i deres arbejde sammenlignet med det niveau,som er opnået på uddannelsen. Til gengæld efterlyses i en vis grad fx styrkede kom-petencer i at samarbejde på tværs af faggrupper, jf. figur 3.2.

Undersøgelsen indikerer, at en del af de kandidater, der indtræder på arbejdsmarke-det med en lang akademisk uddannelse, har opnået et teoretisk vidensniveau, som ervanskeligt at få bragt i spil. Til gengæld viser den tilsvarende undersøgelse på ph.d.-området, at dimittenderne her vurderer, at deres teoretiske viden inden for fagom-rådet matcher behovet i deres arbejde som forsker eller lignende.34En række virksomheder har tilsvarende peget på, at mange nyuddannede kandidaterharformeget teoretisk viden, som de har vanskeligt ved at anvende i praksis, og atder er behov for flere praksisnære kompetencer. Samtidig tilkendegiver virksomhe-derne, at de gerne selv vil stå for den egentlige specialisering, og det væsentligste er,at kandidaterne har basiskompetencer med fra uddannelserne.35Netop de mereFigur 4.2 iAarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse, 2012.Resultater fra DI’s virksomhedspanel er præsenteret i DI-publikationerneTuren går til fremtidenserhvervslivogDanmark op i gear – DI’s produktionspanel.Se også resultater fra Region MidtjyllandsUnder-3534

En skæv arbejdsmarkedsforsyning af videregående uddannedeDet videregående uddannelsessystem er kendetegnet ved en skarp opdeling af deakademiske over for de praksisrettede uddannelser – fordelt på universiteter og dekunstneriske uddannelser på den ene side og professionshøjskolerne, erhvervsaka-demierne og de maritime uddannelser på den anden.I den akademiske del af det videregående uddannelsessystem garanterer det såkaldteretskrav,at akademiske bachelorer har krav på at kunne fortsætte på en kandidatud-dannelse i umiddelbar forlængelse af deres bacheloruddannelse. Det er kutymen atpåbegynde en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af den akademiske bachelor-eksamen, og således var 85 pct. af universiteternes bachelordimittender i 2012 i gangmed en kandidatuddannelse. Selvom Danmark var et af de første lande til at imple-mentere Bologna-strukturen med treårige bacheloruddannelser og toårige kandidat-uddannelser, er der de facto i høj grad fortsat tale om femårige akademiske kandi-datuddannelser. Det betyder, at overgangen til arbejdsmarkedet primært sker frakandidatniveauet, hvor der er specifikke uddannelser inden for en bred vifte af fag-områder.Den anden del af det videregående uddannelsessystem forsyner arbejdsmarkedetmed dimittender fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. I mod-sætning til det akademiske bachelorniveau har professionsbachelorniveauet traditionfor direkte overgang til arbejdsmarkedet. Særligt retter de sig mod det offentligearbejdsmarked, jf. figur 3.3.

Grundlæggende er det ikke et problem, at der ikke på alle områder er henholdsviskorte, mellemlange og lange videregående uddannelser, hvis det skyldes, at der ikkeer en arbejdsmarkedsefterspørgsel efter de pågældende kompetencer på det niveau.Den manglende niveaumæssige differentiering i forsyning til arbejdsmarkedet måimidlertid formodes at kunne medføre risiko for, at opgaver på arbejdsmarkedetløftes af personer, der er henholdsvis overkvalificerede eller ikke fuldt kvalificerede.I de angelsaksiske lande og i Sverige er der en tradition for, atbådeprofessionsrette-deogakademiske bachelorer indtræder direkte på arbejdsmarkedet for så senereeventuelt at genoptage videregående uddannelse efter nogle år på arbejdsmarkedet.I Sverige får 55 pct. af studerende med en sproglig bachelor ansættelse på baggrundaf, hvad der svarer til bacheloruddannelse, mens det er over 80 pct. blandt stude-rende med en teknisk eller økonomisk bachelorgrad.36Svenskerne vender dog i storstil tilbage til det videregående uddannelsessystem for med afsæt i arbejdsmarkeds-erfaringer at udbygge kompetencerne, jf. boks 3.1.Boks 3.1.Sverige som forbillede på et bachelorarbejdsmarkedI Sverige har man siden 1970’erne haft et fleksibelt uddannelsessystem, hvor den mest al-mindelige videregående uddannelse er en treårig generel bachelorgrad, enten opbygget somen amerikansk liberal arts degree, der giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, eller en fire-årig magistergrad som giver adgang til ph.d.-uddannelsen.Til forskel fra Danmark går de fleste ud på arbejdsmarkedet med, hvad der svarer til en ba-cheloruddannelse, men typisk vender de også tilbage til det videregående uddannelsessystemflere gange i løbet af deres arbejdsliv. Sverige har således bygget deres samfund på betydeligtkortere uddannelser end Danmark, men med maksimal fleksibilitet i forhold til livslang læ-ring.Systemet har fungeret på en måde, hvor det er de enkelte kursuspoint og ikke et afsluttendeeksamensbevis, der kvalificerer til et givent job eller til videre uddannelse. Den enkeltes kur-susoversigt opdateres, hver gang man tilføjer point, og mange arbejdsgivere opmuntrer deansatte til videreuddannelse. Et universitet eller højskole er således ikke et sted, de flestefærdiguddannes fra, men et sted de fleste opholder sig med jævne mellemrum.I 2007 implementerede Sverige Bologna-strukturen, så der i dag er en opdeling mellem ba-chelor, kandidat- og ph.d. niveau, der mere ligner den danske struktur. Tendensen går derformod, at flere bachelorstuderende efterspørger et formelt eksamensbevis udover deres kur-susoversigt, da det nu er adgangsbillet til kandidatniveauet. Tidligere var kursusoversigtentilstrækkelig til at dokumentere en studerendes niveau ved ansøgning om videreuddannelse.Kilder: Smidt, 2014 og Teknologisk Institut, 2014.

Figuren bekræfter den generelle tendens til, at personer med lange videregåendeuddannelser typisk får en højere løn end dem med korte eller mellemlange videregå-ende uddannelser. Den viser imidlertid også, at fagområde spiller en stor rolle forlønniveauet, og at uddannelseslængde ikke nødvendigvis er udslagsgivende selv in-den for samme fagområde. Således ligger lønniveauet for uddannelsesgrupperne itsamt medie og kommunikation umiddelbart højere for personer med mellemlangeuddannelser end for personer med lange videregående uddannelser. Tilsvarende fårpersoner med en kort sundhedsuddannelse i gennemsnit højere løn end personermed en mellemlang sundhedsuddannelse.Med henblik på en nærmere indkredsning af indikationer på gevinsten ved at tageen kandidatuddannelse har udvalget fået udarbejdet en caseanalyse af det merkantileområde, jf. boks 3.2.Boks 3.2.Udviklingen i lønniveaet for personer med en HA-bachelor og cand.merc. ud-dannelseHandelsvidenskabelig Afgangseksamen (HA) var i 1980’erne en erhvervsrettet mellemlangvideregående uddannelse i erhvervsøkonomi. Tidligere gik hovedparten af HA’erne direkteud på arbejdsmarkedet, og under halvdelen tog en cand.merc. (kandidatuddannelse) efterføl-gende. Fra midt i 1980’erne skete der imidlertid en ændring i uddannelsesmønsteret forHA’erne, da langt flere valgte at læse en cand.merc. i forlængelse af HA-uddannelsen, og idag er det over 90 pct. af dem, som har taget en HA-bacheloruddannelse, der efterfølgendelæser en cand.merc.-uddannelse, jf. figur 3.6.

At den relative lønudvikling ikke er steget siden 1985 kan indikere, at gennemførelse af encand.merc. ikke er forbundet med en nævneværdig produktivitetsgevinst i forhold til de toårs erhvervserfaring, man til gengæld går glip af. Udviklingen peger dermed på, at arbejds-markedets behov på dette område historisk er blevet udfyldt lige så godt af personer, somtidligere kom ud på arbejdsmarkedet efter tre års studier, som dem der nu i højere grad væl-ger at bygge en cand.merc.-uddannelse oven på en HA-bachelorgrad og dermed først ind-træder på arbejdsmarkedet efter samlet set fem års uddannelse. Analysen illustrerer således,at de to års ekstra uddannelse ikke nødvendigvis har medført større produktivitet eller sam-fundsmæssigt afkast.37

Analyse af udviklingen i lønniveauet for HA/cand.merc.’er er foretaget af Finansministeriet forUdvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser.38Der er som nævnt i kapitel 2 ikke foretaget en dyberegående analyse af sammenhængen mellemuddannelseslængde og løn, herunder med inddragelse af øvrige relevante faktorer, som fx kønsforde-ling, alder og geografi. Kvalitetsudvalget er af den opfattelse, at det næppe er muligt at få et retvisen-de skøn for løn- og ledighedsniveauer mv. for akademiske bachelorer, når der i realiteten ikke findeset bredt akademisk bachelorarbejdsmarked i Danmark i dag. Der vurderes således at være en selekte-ret gruppe, der i dag indtræder på arbejdsmarkedet med en akademisk bachelorgrad. Det har endvi-dere ikke været muligt at foretage en international komparativ analyse af BNP-effekten forbundetmed høj direkte overgang fra de akademiske bacheloruddannelser til henholdsvis arbejdsmarkedeteller kandidatuddannelse.52

Analysen synes endvidere at understøtte argumentet om, at ikke alle kandidater ud-nytter og omsætter deres teoretiske kompetencer på arbejdsmarkedet i dag. I taktmed stigningen i antallet, der tager en lang videregående uddannelse, forventes den-ne tendens at blive forstærket markant, så endnu flere i stedet vil have behov formere anvendelsesorienterede akademiske kompetencer, når de første gang forsøgerat finde fodfæste på arbejdsmarkedet.På den baggrund er det samlet set Kvalitetsudvalgets vurdering, at den direkte over-gang fra de akademiske bacheloruddannelser til kandidatuddannelser på mange fag-områder ikke nødvendigvis medfører et højt samfundsmæssigt afkast. I stedet vilden enkelte sandsynligvis kunne få et større udbytte af specialisering, der finder stedefter nogle år på arbejdsmarkedet, hvor specialiseringen kan målrettes det konkretekompetencebehov. Det må derfor formodes, at der i mange tilfælde vil være størreværdi af en kandidatuddannelse, hvis den erhverves efter nogle år på arbejdsmarke-det fremfor i et kontinuerligt femårigt forløb.

Svag sammenhæng og effektivitet i det samlede videregående uddan-nelsessystemDet danske videregående uddannelsessystems opdeling af de akademiske over forde praksisrettede uddannelser i en binær struktur er ikke unik i en international kon-tekst. Det ses tilsvarende i de øvrige nordiske lande og i de fleste andre europæiskelande.39Udvalget finder ikke, at den binære uddannelsesstruktur udgør et problem i sig selv.Derimod forekommer det problematisk i både et samfundsmæssigt perspektiv ogfor den enkelte studerende, at det videregående uddannelsessystem er karakteriseretved etukoordineret uddannelsesudbudoguformaliserede uddannelsesmuligheder.På et overordnet systemniveau bærer det videregående uddannelsessystem samletset præg af, at der ikke er udviklet et systematisk uddannelsesudbud koordineret påtværs af den institutionelt opdelte struktur.Dette har medvirket til en parallel uddannelsesudvikling med en række eksempler påoverlap mellem uddannelsesområder og erhvervssigter, som ikke kun kan siges atvære begrundet i saglige hensyn til arbejdsmarkedsrelevans, jf. tabel 3.1.

Der uddannes således både akademiske og professionsrettede bachelorer inden forfagområder, der har samme jobsigte. Der er tale om en udvikling inden for beslæg-tede fagområder, der på trods af en forskellig tilgang – kunstnerisk, teoretisk, prak-sisrettet – kan referere til de samme interesser og jobønsker hos de uddannelsessø-gende.Denne uddannelsesudvikling synes uhensigtsmæssigt ud fra et samfundsøkonomiskhensyn og udfordrer gennemsigtighed og overblik over uddannelsesmulighedernefor både studerende og aftagere. På trods af mange forskellige informationskilder erdet i dag svært at gennemskue uddannelsernes konkrete indhold, videreuddannel-sesmuligheder og reelle jobperspektiver, og der er begrænset mulighed for at sam-menligne beslægtede uddannelser på tværs af institutioner.For den studerende har den manglende koordinering i det samlede videregåendeuddannelsessystem medvirket til at skabe uklare og uformaliserede uddannelsesmu-ligheder, ikke mindst i forhold til uddannelsesforløb på tværs af de akademiske ogde professionsrettede uddannelser. Den studerendes muligheder for at uddanne sigvidere og for at respondere på ændringer i arbejdsmarkedets kompetenceefterspørg-sel beror således på, hvorvidt de enkelte erhvervsakademier, professionshøjskoler54

og universiteter mv. har indgået indbyrdes aftaler og samarbejder om at etableresmidige overgange mellem uddannelser, fx aftaler om specifikke adgangsgivendevalgfagspakker eller udvikling af særligt tilrettelagte uddannelser til specifikke mål-grupper af studerende.40Uddannelsesvejene for den enkelte studerende er således meget afhængig af indivi-duelle, faglige vurderinger, fx af hvor vidt et fag fra ét studie kan give merit ind i etandet studie. Sådanne vurderinger sker typisk i de lokale studienævn, hvilket ikkebidrager til overblik eller gennemsigtighed i meritpraksis på de videregående uddan-nelser.41I de tilfælde, hvor der er etableret samarbejde mellem institutter, fakultetereller institutioner, kan der være skabt en form for standardmerit, som giver stude-rende viden om mulighederne på deres uddannelse. Det kan være en stor fordel, nården enkelte studerende skal vurdere konsekvenserne for hans eller hendes valg itilrettelæggelsen af uddannelsen. Men langt de fleste meritsager bygger på fagligevurderinger af den enkelte ansøgning i det lokale studienævn.En svag sammenhæng og effektivitet i det videregående uddannelsessystem afspej-les således dels på et systemniveau i form af en ukoordineret parallelitet i uddannel-sesudviklingen og dels for den enkelte studerende i form af restriktive og samtidigrelativt uformaliserede regler og normer for selv at kunne tilrettelægge et uddannel-sesforløb inden for det samlede videregående uddannelsessystem.

3.3 Sammenfatning af kapitletDette kapitels analytiske udgangspunkt har været, at videregående uddannede i dekommende år skal finde beskæftigelse på en bredere del af arbejdsmarkedet, endtilfældet er i dag. Fremtidens dimittender skal både kunne finde jobs i store videns-tunge institutioner og i de små og mindre virksomheder, som i dag ikke har traditi-on for at ansætte højtuddannede.På baggrund heraf har udvalget peget på behovet for et videregående uddannelses-system, som uddanner både højt specialiserede og forskningsrettede dimittenderogmere praksisrettede og anvendelsesorienterede dimittender. En bredde i uddannel-sesproduktionen som også skal omfatte den akademiske del af uddannelsessystemet,som fremover vil stå for en væsentlig del af den samlede forsyning af videregåendeuddannede til arbejdsmarkedet.Det er udvalgets opfattelse, at det videregående uddannelsessystem, som det funge-rer i dag, ikke er ’gearet’ i tilstrækkelig grad til at imødegå de ændrede præmisser fordimittendproduktionen. Behovet for, at en betydelig andel af de akademiske dimit-tender fremover i højere grad bør tilegne sig generiske erhvervsrettede kompeten-Generelt betragtet forekommer der at være en relativ restriktiv praksis i forhold til meritgivning påtværs i det videregående uddannelsessystem, ikke kun ’opad’ i systemet, men også fx når akademiskebachelorer ønsker at skifte spor til en professionsbacheloruddannelse, hvor der ofte er tale om atstarte forfra. Udvalget vil i sin 2. delrapport se på den forskellige praksis for at anerkende merit påtværs af uddannelser og institutioner.41Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelsesministeriet har i 2013 gennemført ettematisk tilsyn med den afgørelsesvirksomhed, der varetages af universiteternes studienævn:http://ufm.dk/publikationer/2013/rapport-om-tematisk-tilsyn-med-studienaevnenes-afgorelsesvirksomhed.5540

cer, understøttes af dimittendanalysen fra Aarhus Universitet, som indikerer en forensidig teoretisk orienteret fagspecialisering.Derudover giver oversigten over lønindkomst (figur 3.5) og caseanalysen af detmerkantile område udvalget grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved, om den gene-relle ’fem-års-automatik’ i de akademiske videregående uddannelser er nødvendigeller hensigtsmæssig for at understøtte arbejdsmarkedets behov.Analysen af svag sammenhæng og effektivitet i det samlede videregående uddannel-sessystem peger på behovet for at få tænkt alle de videregående uddannelser ind i énsamlet helhed, hvor der på systemniveau skal sikres mere formaliserede mulighederfor de studerende, som har evner og motivation til at kunne bevæge sig videre i sy-stemet. Og hvor det står tydeligt, hvad det kræves af den enkelte studerende for atkunne læse videre og gennemføre en uddannelse på et højere niveau.Det er udvalgets opfattelse, at behovet for større grad af differentiering, fleksibilitetog sammenhæng kræver en grundlæggende strukturreform af det videregående ud-dannelsessystem. Udvalgets konkrete forslag til en ny uddannelsesstruktur er udfol-det i kapitel 5.

Kapitel 4. Kvalitet og bæredygtighed i alle uddannelses-udbudSom beskrevet indledningsvist i denne rapport har det videregående uddannelsessy-stem over de senere år gennemgået en omfattende vækst med en stigning i optagetpå 50 pct. siden 2007.Den massive udbygning af det videregående uddannelsessystem har endvidere væretkendetegnet ved en betydelig forøgelse af antallet af uddannelsesudbud. I det ordi-nære videregående uddannelsessystem eksisterer aktuelt 1.477 uddannelsesudbud.Siden 2007 er der positivt akkrediteret 316 nye videregående uddannelsesudbud.42Udvalget sætter i dette kapitel fokus på denne markantekvantitativeudvidelse af detvideregående uddannelsessystem. Udvalget rejser spørgsmålet, om udviklingen harhaft utilsigtede konsekvenser, og om der kan identificeres tegn på, atkvalitetenerkommet under pres i det videregående uddannelsessystem. Udvalget argumentererfor behovet for en konsolidering af det samlede udbud af videregående uddannelserud fra en opprioritering af hensynet til faglig kvalitet og bæredygtighed.

4.1. En bred distribution af uddannelsesudbudDet videregående uddannelsessystem er kendetegnet ved et meget omfattende antalaf større og mindre uddannelsesudbud rundt i landet. Den samlede portefølje afvideregående uddannelser udspringer historisk fra videregående uddannelsesinstitu-tioner inden for henholdsvis det tidligere Videnskabsministerium, det tidligere Un-dervisningsministerium, Kulturministeriets områder samt Søfartsstyrelsen. De en-kelte ministerier har haft deres respektive procedurer for udvikling og godkendelseaf institutionernes nye uddannelser og udbud.43På det akademiske uddannelsesområde har universiteterne siden 2009 ekspanderetrelativt meget med oprettelsen af 130 nye uddannelsesudbud. En udvikling, som harmedført oprettelse af nye uddannelsesudbud, som er nært beslægtede med eksiste-rende uddannelsesudbud andre steder i landet, jf. tabel 4.1.

Som det fremgår af figuren, udgør andelen af små uddannelsesudbud med et årligtoptag op til 20 studerende 19 pct. af udbuddene, mens udbud med op til 50 stude-rende samlet set udgør ca. halvdelen (49 pct.) af alle udbud.De små uddannelsesudbud udgør to væsensforskellige typer af små udbud. Den enegruppe af udbud udgør mindre universitære fag, som for nogle fags vedkommendevil være indbefattet af den såkaldtesmåfagsordning.Småfagsordningen er oprettet forat understøtte små humanistiske uddannelser, som kan være lukningstruede grundetfå studerende, men som samfundet af forskellige årsager har en klar interesse i atbibeholde, og som derfor tildeles en særlig bevilling til opretholdelse af uddannel-sen. Der er bl.a. tale om mindre kultur- eller sprogfag. I dag er 14 fag omfattet afsmåfagsordningen, og hvert fag udbydes kun ét sted.Den anden type af små uddannelsesudbud gør sig gældende på erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelserne. Disse uddannelser er landsdækkende og ofterelativt store uddannelser med mange studerende på tværs af uddannelsesstederne,fx uddannelserne til lærer, sygeplejerske eller markedsføringsøkonom. Uddannelser-ne udbydes i henhold til lovgivningens bestemmelser om institutionernes regionaleuddannelsesdækningsforpligtigelse, jf. boks 4.1. Med små udbud på erhvervsakade-mierne og professionshøjskolerne er der således primært tale om regionale udbud afsamme uddannelse med et begrænset antal optagne på det specifikke udbudssted.

I henhold til institutionslovgivningen for professionshøjskoler og erhvervsakademier skalden enkelte uddannelsesinstitution dække behovet for udbud af henholdsvis professionsba-chelor- og erhvervsakademiuddannelser samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil iden region, hvor pågældende institution hører hjemme. Det fremgår af lovgrundlaget, at denenkelte uddannelsesinstitution tager stilling til, hvordan et samlet udbud i en region sikresbedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs og lokalsam-funds behov. Det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt samtidig at sikre bestyrelsernevide rammer til at opfylde dækningsforpligtelsen. Det fremgår tillige af lovgivningen, at ud-dannelsesinstitutionerne skal bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhvervog professioner, herunder i udkantsområder.

4.2. Kvalitetsudfordringer i mindre udbudMan kan opstille hypoteser om både positive og negative effekter af små uddannel-sesudbud. På den positive side kan der være tættere kontakt mellem undervisere ogstuderende på et lille uddannelsessted med bedre læring og mindre frafald til følge.På den negative side kan et lille fagligt miljø medføre en forringet kvalitet, hvis un-derviserne samlet set ikke dækker uddannelsens forskellige fagområder i tilstrækkeliggrad til skade for det faglige niveau og den løbende ajourføring af uddannelsensindhold. Derudover vil et lille volumen kunne svække uddannelsens fleksibilitet iform af en begrænsning af de studerendes mulighed for specialisering, valg af stu-dieretning mv. samt uddannelsens kapacitet til at tage særlige hensyn til de enkeltestuderendes studiefremdrift og effektive gennemførelse af deres uddannelsesforløb.På baggrund af foreliggende analyser af kvaliteten i små uddannelsesudbud er detudvalgets vurdering, at de mindre uddannelsesudbud har vanskeligere end de størreudbud ved at sikre et højt fagligt niveau i uddannelserne og et optimalt læringsud-bytte for de studerende.45De mindre udbud synes især at være udfordret på at sikre den fornødne tilførsel afviden ind i uddannelserne fra forskning og udvikling inden for de fagområder, somuddannelsen retter sig mod. Konkret har de små uddannelsesudbud et begrænsetantal fastansatte undervisere, som kan have svært ved samlet set at dække behovetfor at holde sig ajour med forsknings- og udviklingsviden inden for uddannelsensforskellige fagområder. Det er ikke nødvendigvis den enkelte underviseres fagligekvalifikationer, der halter, men derimod den naturlige begrænsning i undervisersta-bens og det lokale fagmiljøs samlede viden og ressourcer til at sikre og forny viden-grundlaget i uddannelsen. Nedenstående tabel 4.3 illustrerer professionshøjskoler-nes og erhvervsakademiernes små og mindre uddannelsesudbuds relative underre-

Analysen af akkrediteringsresultaterne viser således, at der på hvert af de udvalgteakkrediteringskriterier for kvalitet i uddannelserne er ca. en fjerdedel af de små ogmindre uddannelsesudbud på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, somikke er i stand til fuldt at opfylde det pågældende kriterium. Sammenlignet hermeder det på de mellemstore og store udbud stort set alle udbud, der til fulde opfylderkriterierne.Hvis man ser på fastholdelsen af de studerende som anden indikator for kvalitet,viser en analyse heraf, at der blandt de små udbud er en højere andel af udbud medet højt antal afbrud sammenlignet med de store udbud.4729 pct. af de mindste ud-bud (med årligt optag under 30 studerende) har en estimeret afbrudsandel på over20 pct., mens det samme gælder for 6 pct. af de største udbud (årligt optag over 140studerende). Tilsvarende er der en mindre andel af de små udbud, der har et estime-ret lavt antal afbrud, end tilfældet er for de store udbud, selvom tendensen her ikkeer helt så markant.48Udvalget mener dog ikke, at de foreliggende analyseresultaterkan ligge til grund for meget håndfaste konklusioner om et generelt større frafalds-problem på de små udbud. Dog synes tallene at kunne afkræfte en hypotese om, at

4.3. Drivere for stadig flere uddannelsesudbudEfter udvalget opfattelse kan der peges på flere væsentlige aspekter, som har virketsomdriverefor den volumenmæssige udbygning og den brede distribuering af vide-regående uddannelsesudbud.For det første har der i de senere år været bredpolitisk opbakningtil dagsordenen om,atflereunge skal gennemføre en videregående uddannelse. De videregående uddan-nelsesinstitutioner har således været underlagt stigende måltal for andelen af enungdomsårgang, som tager en videregående uddannelse. Målsætningerne er bl.a.udmøntet i de indgåede udviklingskontrakter med institutionerne med forpligtigen-de mål om at optage flere studerende og øge gennemførelsesprocenterne. Konkreter der bl.a. sat mål for øget optag, herunder inden for teknisk videnskab på universi-teterne, hvor netop den største andel af de nye godkendte uddannelser og udbud påuniversiteterne har været. Man kan sige, at institutionerne med udviklingen af nyeuddannelser til flere nye studerende har været responsive over for den politiskedagorden og gjort deres til at indfri de kvantitativt orienterede uddannelsesmålsæt-ninger.For det andet har der efter udvalgets opfattelse været en vis grad afinstitutionel egen-dynamikbag udbudsudviklingen. Institutioner har tilsyneladende været drevet af enambition om at øge volumen og de regionale og nationale ’markedsandele’ i konkur-rencen om at tiltrække flest studerende. På universitetsområdet har den geografiskeopdeling af uddannelseslandskabet været under opblødning, mest markant medAalborg Universitets etablering af udbud af en række uddannelser i København. Påprofessionshøjskole- og erhvervsakademiområdet har institutionerne i høj gradhåndhævet deres regionale dækningsforpligtigelse ved hver især at oprette ét ellerflere udbud af samme uddannelse inden for hvert af deres respektive regionaledækningsområder. Den konkurrencedrevne udbudsdynamik har medført en højgrad af dublering som vist i tabel 4.2 med et relativt højt antal udbud af både detraditionelle professionsuddannelser og af nye tekniske og merkantile uddannelser.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at den institutionelle egendynamik afspejles i,at især universiteternes uddannelsesudbud i et vist omfang har været drevet af deenkelte institutioners prioriterede forskningsaktiviteter. Disse forskningsaktiviteter,som i mange tilfælde er kendetegnet ved relativt specifikke forskningsfelter, vurde-res at have medført udvikling og oprettelse af en del tilsvarende specialiserede ogrelativt små uddannelsesudbud, som i øvrigt ikke nødvendigvis afspejler et egentligtarbejdsmarkedsbehov.Det er for det tredje udvalgets vurdering, at institutionernes strategiske ambition omat udvide volumen gennem udvikling af nye uddannelser og flere udbud af allerede49

eksisterende uddannelser har været understøttet af de gældendebevillingsprincipper.Med den såkaldte taxametermodel får institutionen bevilling efter antallet af stude-rende, der optages og gennemfører de enkelte uddannelser. Institutionernes merop-tag er således blevet finansieret fuldt ud under forudsætning af de studerendes gen-nemførelse af deres uddannelse.Med denne én-til-én finansiering af det øgede meroptag har der ikke været økono-miske incitamenter for institutionerne til at begrænse optaget.50Tværtimod må detantages for mere sandsynligt, at institutionerne ud fra en betragtning om stordrifts-fordele har haft positiv økonomisk tilskyndelse til at øge optaget på uddannelser-ne.51Den gunstige bevillingsmodel for finansiering af meroptag har således efterudvalgets vurdering givet institutionerne tilskyndelse til at oprette nye uddannelserog nye udbud i konkurrencen om at tiltrække studerende.

4.4. Sikring af faglig bæredygtighed i alle uddannelsesudbudDet er udvalgets vurdering, at den nuværende udbudsstruktur med mange mindreuddannelsesudbud ikke er optimal for at skabe høj faglig kvalitet, relevans og sam-menhæng i de videregående uddannelser.Udvalget anerkender, at der er små uddannelsesudbud med høj kvalitet, og at derkan være andre relevante hensyn i forhold til at opretholde små uddannelsesudbud.På universitetsområdet er der en række små uddannelser, fx de små sprogfag, hvisudbudsmæssige rationale til dels hviler på et hensyn om at sikre en form for natio-nalt beredskab på det pågældende fagområde. På professionshøjskole- og erhvervs-akademiområdet er der et hensyn om at sikre, at videregående uddannelse skal væretilgængelige for befolkningen i udkantsområder for herigennem at sikre en regionalog lokal forsyning af uddannet arbejdskraft.Professionshøjskolerne og erhvervsakademiernes arbejde med at sikre faglig ogøkonomisk bæredygtighed af de bredt distribuerede uddannelsesudbud indbefatter ide fleste tilfælde, at uddannelsesudbud samles i campuslignende miljøer på færregeografiske lokaliteter end tidligere. Campusdannelserne kan anskues som et forsøgpå at organisere et fagligt miljø med flerfaglig synergi og et tilstrækkeligt volumen tilat understøtte kvalitet og mere fleksibilitet i den enkelte uddannelse. Herved kanbåde undervisere og studerende opleve at være del af et større fagligt miljø end detenkelte begrænsede uddannelsesudbud. Campusdannelserne synes dog samtidig atvære drevet af en maksimering af tiltrækningskraften af studerende – hvilket afspej-les af campusmiljøernes typiske placering i de større byer – samt drevet af behovetfor af økonomiske hensyn at tilvejebringe en nødvendig stordrift af forskellige småuddannelsesudbud.52Dog skal der tages højde for institutionernes basisbevillinger til forskning og udvikling, som ikke er aktivitets-afhængige, men som må formodes i praksis i nogen grad at være medfinansierende af uddannelsesproduktionen.51Det skal bemærkes, at udvalget er vidende om de foretagne analyser af finansieringsgraden af de reelle om-kostninger ved uddannelsesproduktionen, fx McKinsey, 2009. Udvalget finder ikke, at disse analyser giver an-ledning til at konkludere, at institutionernes faktiske marginale omkostninger ved optag ikke dækkes af de tildel-te taxameterbevillinger.52Jf. i øvrigt professionshøjskolernes udarbejdede strategier for sikring af regional uddannelsesdækning, somhttp://ufm.dk/uddannelse-og-indgikiinstitutionernesudviklingskontrakter2010-12:institutioner/videregaende-uddannelse/professionshojskoler/styring-og-ansvar/udviklingskontrakter/udviklingskontrakter-2010-201250

Boks 4.2.Andre landes erfaringer med at sikre kvalitet og bæredygtighed i udbud af vide-regående uddannelseDe andre nordiske andre lande har af naturlige geografiske årsager også fokus på regionaluddannelsesforsyning og faglig bæredygtighed i små udbud. Fx har Norge sat særligt fokuspå yderområdernes muligheder for fortsat at rumme uddannelsesinstitutioner i lyset af pro-blemer med at rekruttere både forskere og studerende, og man har her for nylig indført enregel om, at der ikke udbydes undervisningstilbud på bacheloruddannelser til optag på under20 studerende.I Holland ses tilsvarende verserende drøftelser af behovet for at sikre kvalitet og relevans ismå udbud af videregående uddannelse. Man har her ikke ønsket at fastsætte et minimums-antal for optag af studerende, men det påtænkes at indføre et ’trafiklyssystem’ med henblikpå at overvåge og gribe ind over for problemer med kvalitet, relevans og sammenhæng i deenkelte uddannelsesudbud.Kilde: Teknologisk Institut, 2014 og Det nederlandske Uddannelsesråd, 2012.

Det er udvalgets holdning, at det må være et mål at sikre et tilstrækkeligt bæredygtigtfagligt miljø på alle uddannelsesudbud af videregående uddannelser, som lever op tilfastsatte krav til uddannelsernes kvalitet. Udvalget mener, at der heri ligger en nød-vendig erkendelse af, at hensynet til kvalitet indebærer spørgsmål om, hvornår etudbud må lukkes på grund af for lav søgning og dermed et for svagt og skrøbeligtfagligt miljø. I medfør heraf mener udvalget, at der er behov for at oveveje modellerfor en større grad af arbejdsdeling og specialisering inden for det videregående ud-dannelsessystem, ikke mindst på erhvervsakademi- og professionshøjskoleområdet.Det kan anføres, at det nuværende bevillingssystem med fuld aktivitetsafhængigfinansiering af uddannelsesproduktionen fremmer kvantitet og volumen og potenti-elt sætter uddannelsernes kvalitet og relevans under pres. Isoleret set kan bevil-lingsmodellen siges at give institutionerne incitament til, at flest mulige optages oggennemfører deres uddannelse fremfor incitament til at øge kvaliteten af uddannel-serne. Endvidere giver taxametersystemet isoleret set ikke institutionerne tilskyndel-se til at begrænse optaget på uddannelser med høj dimittendledighed og lav gen-nemsnitsløn.Det skal dog bemærkes, at taxametersystemet ikke er indført som et redskab til atsikre uddannelsernes kvalitet eller relevans, og det skal derfor ses i sammenhængmed den målrettede kvalitetssikring af de videregående uddannelser, som bl.a. skergennem akkreditering og censorinstitutionen. Udvalget vil dog sætte spørgsmål ved,hvorvidt de anvendte styringsredskaber i realiteten er i stand til at balancere de po-tentielle negative incitamentsvirkninger af bevillingsprincipperne på opretholdelsenaf høj kvalitet i uddannelserne.

Danmark skiller sig ud i forhold til de andre nordiske lande for så vidt angår en me-get høj grad af aktivitetsafhængige bevillinger på især professionshøjskoler og er-hvervsakademier. Eksempelvis gives i Norge en basisbevilling til hver videregåendeuddannelsesinstitution, som både skal understøtte forskning og uddannelse.53Dertilkommer henholdsvis en aktivitetsbaseret bevilling til uddannelse (taxameter) og enresultatbaseret bevilling til forskning og udviklingsaktivitet. Det er udvalgets opfat-telse, at Danmark med fordel kan drage nytte af disse erfaringer med henblik på atminimere negative incitamenter i en finansiering af uddannelsesproduktionen, somalene eller i meget høj grad er baseret på omfanget af beståede studerende.

4.4 Sammenfatning af kapitletKapitlet har fokuseret på karakteren og udviklingen af udbudslandskabet for videre-gående uddannelse med henblik på at belyse, om udbudsstrukturen med mange småudbud har konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne.De foreliggende analyser fremført i kapitlet, herunder analyse af de gennemførteakkrediteringer af de videregående uddannelser, viser indikation på, at små og min-dre udbud ikke præsterer på niveau med de større udbud i forhold til at sikre et so-lidt fagligt miljø og en undervisning baseret på den nyeste forskningsviden inden forfagområdet.Udvalget er skeptisk over for især den brede distribution af mange små erhvervs-akademi- og professionsbacheloruddannelserne, som kan siges at være drevet afregionalpolitiske hensyn og institutionelle egendynamikker snarere end et rationaleom kvalitet og faglig bæredygtighed.Analyserne giver udvalget anledning til at problematisere omfanget af små udbud ogpåpege behovet for en konsolidering af det samlede udbud af videregående uddan-nelser ud fra en opprioritering af hensynet til faglig kvalitet og bæredygtighed. Somet aspekt heraf lægger udvalget endvidere op til en kritisk analyse af det nuværendebevillingssystems effekter på udviklingen af de mange små udbud.Udvalgets konkrete forslag til konsolidering af udbudsstrukturen fremgår af detfølgende afsluttende kapitel 5.Det skal bemærkes, at udvalget er opmærksom på formålet med en bred distribueretudbudsdæknings i forhold til at sikre en tilstrækkelig arbejdskraftsforsyning i deregionale områder. Udvalget vil i næste fase af arbejdet foretage nærmere analyser afsammenhænge mellem udbudsstrukturen og forsyningen af dimittender til det regi-onale arbejdsmarked.

Kapitel 5. Udvalgets anbefalingerMed afsæt i de forrige kapitlers analyser sammenfatter udvalget i dette afsluttendekapitel fire centrale anbefalinger. Anbefalingerne kan ses hver for sig, men deresstyrke ligger i, at de gennemføres i sin helhed, idet de understøtter hinanden i for-hold til at fremme både relevans, kvalitet, effektivitet og sammenhæng i det videre-gående uddannelsessystem.Den politiske målsætning om, at flere unge skal tage en videregående uddannelse, erlykkedes. Optaget på de videregående uddannelser er vokset med knap 50 pct. siden2007, og der er en stadig opadgående tendens i de unges uddannelsessøgning Sam-tidig er uddannelsesudbuddet vokset markant, og der er tilført over 300 nye uddan-nelsesudbud siden 2007.Vi er midt i en eksplosiv udvikling, hvad angår videregående uddannelser, hvor derikke længere fortrinsvis er tale om eliteuddannelser til de få, men også om masseud-dannelser til de mange. Langt den største del af væksten i optaget siden 2007 befin-der sig fortsat i det videregående uddannelsessystemet og har ikke ramt arbejdsmar-kedet endnu.Arbejdsmarkedet står således over for et massivt uddannelsesløft drevet af det øge-de optag på især universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser. Fremskrivnin-gen har samtidig vist, at langt den overvejende del af de flere med en videregåendeuddannelse skal finde beskæftigelse i den private sektor.Uddannelse er i den danske velfærdsstat en offentlig investering, som fællesskabetstiller gratis til rådighed for borgerne. De studerende skal således ikke betale forderes videregående uddannelse, og det kan medvirke til, at de studerende overve-jende vælger efter interesse for studiets indhold fremfor arbejdsmarkedsudsigternefor deres uddannelse. Samtidig er der ikke en systematisk overordnet styring af detsamlede uddannelsesudbud. Der er således kun meget svage tilpasningsmekanismermellem udbud og efterspørgsel indbygget i systemet, og som det fremgår af kapitel2, kan der peges på uddannelser med systematisk relativ høj ledighed og lav løn.Udvalget bygger endvidere sine anbefalinger på det grundlag, at vi i Danmark gen-nem de seneste 15 år har haft en række markante strukturreformer på det videregå-ende uddannelsesområde, som har medvirket til at konsolidere uddannelsesinstituti-onerne i form af selveje, betydelig autonomi, bestyrelser med eksternt flertal, ansatteledere mv. Det betyder, at vi i dag står med stærke uddannelsesinstitutioner medgode forudsætninger for at implementere de forandringer, der er nødvendige for atsikre kvalitet, relevans, effektivitet og sammenhæng i det samlede system. Udvalgetlægger vægt på et subsidiaritetsprincip, hvor alene de helt overordnede systembe-slutninger træffes på centralt hold, mens uddannelsesfaglige beslutninger skal træf-fes af eller på grundlag af input fra institutionerne og de fagkyndige, som er ansatder.På baggrund af de gennemførte analyser i denne rapport vil udvalget præsentere fireoverordnede anbefalinger for det videregående uddannelsessystem:

For det førsteanbefaler udvalget en strukturreform af de videregående uddannelsermed et styrket akademisk bachelorniveau og klare spor både i forhold til erhvervs-retning, professionsorientering og forsker/specialistrekruttering.For det andetanbefaler udvalget, at styringen af volumen i det samlede udbud af vide-regående uddannelser skærpes i form af mere systematisk anvendelse af dimensio-nering på uddannelsesområder, hvor der er udsigt til en overproduktion i forhold tilerhvervs- og beskæftigelsesmulighederne.For det tredjeanbefaler udvalget, at der sker en konsolidering af den samlede udbuds-struktur af videregående uddannelser med fokus på at styrke kvalitet og bæredygtig-hed og som følge deraf en begrænsning af mængden af små udbud.Endelig anbefaler udvalgetfor det fjerde,at der indføres en mere gennemsigtig ogsystematisk ’forbrugeroplysning’ i det videregående uddannelsessystem.I det følgende redegøres nærmere for disse fire anbefalinger.

5.1. Ny struktur, der skal understøtte kvalitet, relevans og sam-menhæng i de videregående uddannelserDet er grundlæggende positivt og giver store muligheder for det danske samfund, atså mange unge mennesker ønsker at tage en videregående uddannelse. Disse mulig-heder skal udnyttes optimalt.Det er udvalgets vurdering, at præmisserne for, at de mange flere dimittender skalfinde vej til det fremtidige arbejdsmarked for højtuddannede, er, at en langt størreandel af de uddannede skal tilgå det private arbejdsmarked, og at højtuddannede ifremtiden kommer til at bestride en væsentligt bredere palet af jobfunktioner end idag. Derudover skal mange af fremtidens højtuddannede dimittender være indstilletpå en større grad af omskiftelighed i arbejdsfunktioner, end det traditionelt har væ-ret påkrævet af medarbejdere med en videregående uddannelse. Det er udvalgetsvurdering, at der er væsentlige systemmæssige barrierer for, at det videregående ud-dannelsessystem kan håndtere disse ændrede præmisser.For det førsteer det vurderingen, at der vil være behov for solide – og for en stor delaf de højtuddannede – alsidige og brede faglige kompetencer, der kan bringes i an-vendelse på mange forskellige dele af arbejdsmarkedet. Dette udfordrer den relativtensidige teoretisk orienterede fagspecialisering, som mange akademiske dimittenderi dag besidder, og indebærer en større grad af uforudsigelighed med hensyn til denenkelte dimittends behov for specialistviden inden for faget.For det andeter der enskæv arbejdsmarkedsforsyning af videregående uddannelse som følge af, at bache-loruddannelserne på universiteterne helt overvejende – med rette eller urette – ikkeanses som afrundede uddannelsesforløb, der er adgangsgivende til arbejdsmarkedet.For det tredjeer det videregående uddannelsessystem ikke sammentænkt som ét sam-let system. Det betyder, at der ikke på systemniveau er etableret en samlet koordine-ret portefølje af videregående uddannelser, og der er heller ikke klare veje for stude-rende, der har evner og motivation til at læse videre.

Det er udvalgets vurdering, at disse barrierer vil blive forstærket i lyset af fremskriv-ningens forventning om, at den private sektor, hvor tre ud af fire beskæftigede i dager faglært eller ufaglært, fremover skal aftage en væsentlig større andel af dimitten-derne med en videregående uddannelse.Det er udvalgets opfattelse, at der er behov for en gentækning af selve strukturenfor det videregående uddannelsessystem for at skabe et system med større fleksibili-tet, der matcher forventningerne til de ændrede beskæftigelsesmuligheder i fremti-den. Et system, der uddannerbådeteoretiske og forskningsorienterede dimittenderpå et mere snævert specialiseret områdeogmere praksis- og anvendelsesorienterededimittender, der har et bredere sigte.I undersøgelsen af studie- og uddannelsesledernes perspektiv på kvalitet, relevans ogsammenhæng tilkendegives det klart, at de uddannelsesmæssige forudsætninger ogdiversiteten blandt de studerende er blevet større.54Denne større diversitet i studen-terpopulationen stiller også nye krav til de videregående uddannelser, herunder etstørre behov for at differentiere uddannelsesforløbene.Fremtidens videregående uddannelsessystem skal endvidere være kendetegnet vedgode muligheder for videre uddannelse og for at vende tilbage til uddannelsessyste-met i et livslangt perspektiv. Herigennem opnår den enkelte en mere målrettet ogerhvervsrelevant specialisering, end tilfældet er for de fleste i dag.Nedenfor gennemgås de konkrete elementer i udvalgets forslag til en reformeretstruktur for det videregående uddannelsessystem.

Mere fleksible universitetsuddannelserFor at opnå en større fleksibilitet og bredde i de lange videregående uddannelserfinder udvalget det afgørende, at der etableres nye akademiske bacheloruddannelser.De skal give en betydelig andel af dimittenderne kompetencer til at indtræde påarbejdsmarkedet med en solid faglighed og med mere generiske erhvervsrettedekompetencer, der kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet. Herved opnås den storefordel, at bachelorerne træffer et erhvervsvalg,førde påbegynder deres kandidatstu-dier. Samtidig skal uddannelsessystemet fortsat producere højtspecialiserede og me-re forskningsrettede dimittender.Udvalget anbefaler, at de nye akademiske bacheloruddannelser skal have en varig-hed på fire år, så der både er plads til at fastholde den nuværende solide grundfag-lighed og de stærke metodiske færdigheder, samtidig med at uddannelserne gøresmere erhvervsrettede og anvendelsesorienterede. Der gives således ikke køb på, aten bacheloruddannelse forsyner de studerende med kompetencer, der gør dem istand til at tilegne sig fagenes videnskabelige litteratur på internationalt niveau.De studerende skal i løbet af deres bacheloruddannelse have mulighed for at vælgeretning i form af enten et teoretisk og videnskabeligt metodisk forløb, for dem derønsker at gå forskningens vej,elleret mere praksisrettet og anvendelsesorienteretuddannelsesforløb.54

Udvalget foreslår endvidere, at kandidatuddannelsen justeres, så den i udgangspunk-tet er étårig. Studerende, der har evner og motivation til et ph.d.-forløb, skal havemulighed for at blive optaget på et treårigt ph.d.-forløb i forlængelse af kandidatud-dannelsen eller et fireårigt forløb i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelse iet såkaldt 4+4-forløb, som det allerede kendes fra flere universitetsuddannelser idag.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det vil højne uddannelsers kvalitet, hvis destuderendesrettil en kandidatuddannelse i umiddelbart forlængelse af bachelorud-dannelsen ophæves, og der indføres adgangskrav på de enkelte kandidatuddannel-ser.Konkurrence blandt de studerende om at møde kravene, der giver adgang til kandi-datuddannelserne, vil antagelig øge de studerendes indsats på bacheloruddannelsen,og samtidig vil adgangskrav til kandidatuddannelsen sikre, at det kun er de stude-rende, der har evner og motivation, der bliver optaget. Det er udvalgets klare for-ventning, at det vil betyde, at Danmark fremover vil få endnu dygtigere kandidater.Hensigten med den foreslåede strukturændring er ikke at afskære bachelorer frakandidatstudiet, men at øge relevansen af denne. Udvalget sætter ikke spørgsmåls-tegn ved den politiske målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal have en lang vide-regående uddannelse, men ved det hensigtsmæssige i, at så mange indtræder på ar-bejdsmarkedet med meget teoretiske og forskningsorienterede kompetencer.Derfor foreslår udvalget, at størstedelen af de akademiske bachelorer skal indtræde(første gang) på arbejdsmarkedet med en bachelorgrad, og at de tager kandidatud-dannelsen sideløbende med deres erhvervsarbejde eller vender tilbage til kandidat-uddannelsen efter nogle år på arbejdsmarkedet. Det er vurderingen, at den enkeltepå denne måde typisk vil få et større udbytte af en specialisering, da det vil ske medbaggrund i et konkret erhverv og et konkret job og derved gøre det lettere at kobleteori og praksis.Konkret foreslår udvalget derfor, at der indføres en dimensionering af kandidatud-dannelserne svarende til, at ca. en tredjedel af bachelorerne kan optages på en kan-didatuddannelse direkteudensideløbende eller forudgående erhvervstilknytning.Denne vej vil primært være forbeholdt studerende, der sigter mod et teoretisk ogforskningsorienteret uddannelsesforløb, der kan lede til en ph.d.-grad.Derudover foreslås det, at de mere anvendelsesorienterede bachelorer skal kunnekvalificere sig til en kandidatuddannelse på baggrund af et konkret ansættelsesfor-hold eller minimum to års relevant erhvervserfaring. Den étårige kandidatuddannel-se kan enten gennemføres som et fuldtidsstudie eller på deltid parallelt med en er-hvervskarriere, uden at der opkræves brugerbetaling. Der gives adgang til SU, hvisden gennemføres som et fuldtidsstudie, mens deltidsstudiet ikke giver adgang til SUog skal være gennemført inden for en treårig periode.

Der er en række lange videregående uddannelser, der efter udvalgets opfattelse ikkehensigtsmæssigt kan overgå til den foreslåede struktur med en fireårig akademiskbachelorgrad og mulighed for en efterfølgende étårig kandidatgrad. Det drejer sigprimært om såkaldte autorisationsuddannelser – fx lægeuddannelsen, jf. boks 5.0.Boks 5.0.Uddannelser der ikke hensigtsmæssigt kan overgå til den nye strukturDer er en række uddannelser, der pga. den særlige karakter af uddannelsernes professions-rettede progression ikke i udgangspunktet kan indeholdes i den foreslåede struktur. Fx auto-risationsuddannelser som læge, dyrelæge, tandlæge og teolog.Det bør dog ikke udelukkes, at der kan være relevante afstigningsmuligheder for bachelorerfra autorisationsuddannelser til beslægtede kandidatuddannelser, fx bachelor i medicin tilkandidat i folkesundhedsvidenskab. Omvendt er det ikke meningsfuldt at tænke i optag afandre bachelorer på en kandidatdel af en autorisationsuddannelse.

En sådan gennemgribende strukturændring kræver forandringsvilje- og kapacitetbåde hos uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne,ogdet kræver tid.Det er udvalgets vurdering, at der vil være behov for en implementeringsperiode påmindst to år. Universiteterne skal have mulighed for at udvikle de nye fireårige ba-cheloruddannelser og de étårige kandidatuddannelser, så de både kan rumme demere teoretiske og forskningsorienterede bachelorer, der sigter direkte mod en ph.d.eller tilsvarende højt akademisk specialiseringsniveau,ogde mere anvendelsesorien-terede bachelorer, der optages på kandidatuddannelse på baggrund af erhvervserfa-ring/-tilknytning.De fleste akademiske bacheloruddannelser anses i dag ikke for adgangsgivende tilarbejdsmarkedet, og der er således ikke et reelt arbejdsmarked for universitetsbache-lorer i dag. Derfor er det vurderingen, at de, der i dag indtræder på arbejdsmarkedetmed en akademisk bachelorgrad, ikke er repræsentative for de fremtidige bachelor-dimittender. Det er således udvalgets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigtat spå om de nye bachelordimittenders fremtidige arbejdsmarkedssituation medafsæt i løn- og beskæftigelsesniveauer for gruppen af universitetsbachelorer, der erpå arbejdsmarkedet i dag.Et udvidet bachelorarbejdsmarked for universitetsbachelorer vil bl.a. forudsætte, atdet konkrete indhold i de nye bacheloruddannelser på universiteterne bliver udvikletmed relevante kompetenceprofiler, virksomhedernes åbenhed over for de nye ba-chelordimittender, og at der bliver skabt en fornuftigt løndannelse. Hertil kommer,at en positiv konjunkturudvikling vil lette overgangen til et egentligt arbejdsmarkedfor universitetsbachelorer.

Formalisering af videreuddannelsesmulighederneDen enkelte studerendes manøvrerum gennem det videregående uddannelsessystemer i dag begrænset af relativt restriktive rammer for det ønskede uddannelsesforløb.Restriktioner, som er med til at skabe et trægt og uigennemskueligt system for destuderende, og som kan hæmme den enkeltes mulighed for at uddanne sig optimaltud fra evner og ambitioner.Det er udvalgets holdning, at der på alle niveauer i det videregående uddannelsessy-stem skal være tydelige videreuddannelsesmuligheder for studerende, der har evnerog motivation til at læse videre. Fleksibiliteten bør dog ikke fremmes som mål i sigselv på bekostning af faglighed og kvalitet.Udvalget finder det nødvendigt, at der skabes en større grad af sammenhæng i detvideregående uddannelsessystem. Der skal på systemniveau være videreuddannel-sesmuligheder for alle, og det skal være klart for studerende på henholdsvis er-hvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, hvad der kræves af dem forat læse videre på et højere niveau.Som beskrevet tidligere er der for en række professionsbachelorer, der ønsker atlæse videre, ikke nogen klar formaliseret vej. Det skyldes bl.a., at der er forskel ividensgrundlaget for henholdsvis professions- og universitetsbachelorerne, og at detteoretiske og metodisk fundament hos mange professionsbachelorer ikke er til-strækkeligt til, at de kan blive optaget umiddelbart på en kandidatuddannelse påuniversiteterne. Det er forsøgt imødegået ved at oprette særlige kandidatuddannel-ser til professionsbachelorerne, men de er blevet kritiseret for ikke at matche defaglige krav til en kandidatuddannelse. Denne problemstilling, vurderer udvalget, vilblive forstærket af den foreslåede ændring til fireårige universitetsbacheloruddannel-ser og étårige kandidatuddannelser.Det er imidlertid vigtigt, at der holdes fokus på, at også professionsbachelorer skalkunne tilegne sig de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne læse videre påen kandidatuddannelse. Konkret foreslår udvalget, at en mindre del af professions-bachelorerne skal kunne kvalificere sig til et toårigt kandidatforløb på universiteter-ne, der er særligt tilrettelagt for professionsbachelorer. Universiteterne skal fastsættede specifikke optagelseskrav, og universiteterne og professionshøjskolerne skalsammen fastlægge en valgfagspakke på professionsbacheloruddannelserne, som skalvære obligatorisk, hvis en professionsbachelor vil optages på en efterfølgende kan-didatuddannelse.Det samlede uddannelsesforløb for professionsbachelorer, der efterfølgende læseren kandidatuddannelse, vil – som i dag – være mellem 5-6 år (afhængigt af professi-onsbacheloruddannelsens længde). Uddannelsesforløbet vil således typisk være læn-gere end det samlede uddannelsesforløbet for en universitetsbachelor, der efterføl-gende tager en kandidatuddannelse. Det er imidlertid udvalgets vurdering, at det eren uundgåelig konsekvens af professionsbachelorernes målrettede fokus på praksis-feltet og det professionsbaserede vidensgrundlag.

I lyset af at flere med en videregående uddannelse skal finde beskæftigelse i denprivate sektor, hvor den overvejende del af de ansatte i dag er faglærte og ufaglærte,er det udvalgets vurdering, at det i en matchoptik er væsentligt at bibeholde de korteerhvervsrettede videregående uddannelser på erhvervsakademierne. Siden etablerin-gen i 2009 af de tekniske og merkantile overbygningsuddannelser på professionsba-chelorniveau – de såkaldte top-up-uddannelser – er der en tendens til, at stadig fleredimittender fra erhvervsakademierne fortsætter direkte på overbygningen, hvor demed 1½ års ekstra uddannelse tilegner sig en professionsbachelorgrad. Udvalgetanerkender vigtigheden i denne videreuddannelsesmulighed, men er samtidig skep-tisk over for tendensen til ’automatik’ i overgangen af principielt samme årsagersom automatikken på universitetsområdet fra bachelor- til kandidatniveauet. Udval-get foreslår derfor, at der indføres en dimensionering af den direkte adgang til disseoverbygningsuddannelser, jf. figur 5.3.Figur 5.3. Videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra erhvervs-akademi- og professionsbacheloruddannelser

forventning, at professionsbachelorer, der vil søge om optagelse på en kandidatud-dannelse, og som ikke har erhvervet sig de fag, der er en forudsætning herfor, vil fåmulighed for at tage disse fag som enkeltfag inden for det nuværende system afåben uddannelse.Med den foreslåede nye struktur i det videregående uddannelsessystem har det lig-get udvalget på sinde på den ene side at skabe videreuddannelsesmuligheder for alle,uanset hvor i systemet man påbegynder sin uddannelse, og på den anden side atværne om de enkelte uddannelsestypers egenart. Det er vigtigt både at uddanneteoretisk orienterede fagspecialisterogdygtige reflekterede praktikere, som går direk-te ud på arbejdsmarkedet og virker i en periode for sidenhen at vende tilbage tiluddannelsessystemet. Det er udvalgets forventning, at strukturen vil være en mod-vægt til de herskende tendenser til akademisering af uddannelserne og samtidig væreet godt fundament for talentudvikling af fagenes dygtigste studerende.Udvalget foreslår på samme vis som med udviklingen af den nye bachelor- og kan-didatuddannelser på universiteterne, at der skal være en implementeringsperiode påmindst to år. Det skal give professionshøjskolerne og universiteterne tid til i samar-bejde at få etableret en klar videreuddannelsesvej for de professionsbachelorer, derhar evnen og motivationen til at læse videre, og for universiteterne at få udviklet detoårige kandidatuddannelser tilpasset professionsbachelorerne.Udvalget bemærker, at den foreslåede strukturændring, hvor det skal være muligt attage en kandidatuddannelse på deltid sideløbende med erhvervsarbejde, ikke er for-enelig med den nyligt vedtagne studiefremdriftsreforms krav om automatik tilmel-ding til eksamen i 60 nye ECTS-point pr. studieår.Konkret foreslår udvalget, at det bliver op til uddannelsesinstitutionerne, hvilke afstudiefremdriftsreformens virkemidler de vil anvende på hvilke dele af deres ud-dannelser. Der skal således være mulighed forikkeat indføre alle tiltag på uddannel-ser, hvor der ikke er problemer med for lav studieintensitet og for lange gennemfø-relsestider, eller hvor andre hensyn taler for en differentieret implementering af deenkelte bestemmelser.Det er generelt udvalgets holdning, at det bør være uddannelsesinstitutionernes an-svar at tilrettelægge de studerendes uddannelsesforløb på en sådan måde, at institu-tionerne lever op til fastsatte resultatkrav om at nedbringe de studerendes gennem-førelsestid uden at gå på kompromis med uddannelsernes kvalitet og fleksibilitet.

Boks 5.1.Anbefalinger om en ny uddannelsesstruktur•De akademiske bacheloruddannelser gøres fireårige med indbyggede muligheder for islutningen af studiet at fokusere enten på fagets praktiske anvendelsesmuligheder ellerfagets mere forskningsorienterede teoretiske og metodiske aspekter.Retskravet på at fortsætte direkte fra bachelorgrad til kandidatstudier ophæves og i ste-det indføres to sæt af kriterier for optagelse på en kandidatuddannelse:1. Karakter på bacheloruddannelsen – evt. kombineret med optagelsessamtale.Primært møntet på de studerende, der ønsker at gå direkte på en teoretisk ogforskningsorienteret kandidatuddannelse og/eller ph.d.-uddannelse.2. Relevant bachelorgradogerhvervserfaring eller -tilknytning.Primært møntet på de studerende, der ønsker en mere praksis- og anvendelsesori-enteret kandidatuddannelse i tæt sammenspil med arbejdsmarkedet.Et mindre antal universitetsuddannelser – primært autorisationsuddannelser – udeladesfra den nye uddannelsesstruktur.En mindre andel af professionsbachelorerne skal kunne kvalificere sig til optag på entoårig kandidatuddannelse på universiteterne.Der sker en begrænsning af dimittender fra erhvervsakademiuddannelsernes direkteadgang til overbygningsuddannelse til professionsbachelor (top-up-uddannelser). Derindføres på tilsvarende vis to sæt af kriterier for optagelse på en top-up-uddannelse:1. Karakter på erhvervsakademiuddannelsen – evt. kombineret med optagelsessamta-le.2. Relevant erhvervsakademiuddannelse og erhvervserfaring eller -tilknytning.Det bliver uddannelsesinstitutionernes ansvar at tilrettelægge den studerendes uddan-nelsesforløb, så institutionerne lever op til de politiske målsætninger om at nedbringeden gennemsnitlige studietid. Studiefremdriftsreformens virkemidler kan anvendes tilat understøtte dette, men det skal være op til den enkelte institution at træffe konkretbeslutning herom.

5.2. Øget brug af dimensioneringAnalyserne af mismatch mellem det videregående uddannelsessystem og erhvervs-og beskæftigelsesmulighederne peger på, at der er en række uddannelsesområdermed systematisk relativ høj ledighed og lav løn, og som afspejler et behov for atstyre antallet af uddannelsespladser. Det er udvalgets vurdering, at det mest oplagteogdirekteinstrument til udbudsstyring er central dimensionering. Der er behov foryderligere analyser for at vurdere, hvor stort optaget bør være på de uddannelser,hvor der er risiko for overproduktion, men de foreliggende analyser er tilstrækkeligetil at danne grundlag for en anbefaling om behov for øget brug af national dimensi-onering.Der findes i dag allerede en række uddannelser, som er dimensioneret fra centralthold – bl.a. pga. risiko for overproduktion. Der er udvalgets opfattelse, at flere ud-dannelser/uddannelsesgrupper er i risiko for at producere flere dimittender, endarbejdsmarkedet har behov for. Der er derfor behov for at kunne gribe ind.Udvalget finder, at det er nødvendigt at etablere og vedligeholde et solidt analytiskgrundlag for beslutninger om dimensionering. En dimensioneringsbeslutning vil76

indebære, at der vil blive skruet henholdsvis op eller ned for udbuddet af en konkretuddannelse på en konkret uddannelsesinstitution. Der vil selvsagt være mange hen-syn og interesser involveret i en sådan beslutning. Udvalget har i sit arbejde med atudvikle en model for en fremtidig øget brug af central dimensionering haft en rækkehensyn in mente:For det førsteat beslutningerne skal hvile på et solidt fagligt grundlag, hvor der bådeanvendes historiske data om arbejdsmarkedsrelevansen og udarbejdes solide scena-rier for de forventede fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder.For det andetat beslutningerne skal hvile på fagkyndig rådgivning, der giver en visarmslængde fra det politiske system, så man undgår en politisering af dimensione-ringsbeslutningerne.For det tredjeat dimensioneringen alene skal sigte mod at begrænse optaget på ud-dannelser eller grupper af uddannelser med klare indikationer på overproduktion,idet udvalget anerkender, at det givet den betydelige usikkerhed om den fremtidigeerhvervsudvikling er urealistisk og uhensigtsmæssigt at dimensionere med henblikpå at rette op på mindre matchudfordringer.For det fjerdehar det ligget udvalget på sinde at finde en model, som giver et vist rå-derum til institutionerne, så de har mulighed for at træffe beslutninger, der set udfra en institutionsvinkel kan fremme deres evne til at levere kvalitet og relevans påeffektiv vis.Endelig lægger udvalgetfor det femtevægt på at skabe kontinuitet for institutionerne,idet alt for store udsving fra år til år næppe vil være foreneligt med ønsket om atfastholde og udvikle en kvalificeret lærer-/forskerstab på et uddannelsesområde.Udvalget anbefaler, at der indføres dimensionering på uddannelser på alle niveauer,hvor grundige analyser indikerer, at der er risiko for en væsentlig overproduktion afdimittender i forhold til de aktuelle og forventede erhvervs- og beskæftigelsesmulig-heder. Der vil herudover fortsat være et behov for at dimensionere uddannelser,som uddanner til meget specifikke professioner, hvor der i uddannelsen er obligato-riske perioder i praktik/klinik.Det er udvalgets opfattelse, at der ikke i dag eksisterer tilstrækkeligt grundige analy-ser til brug for sådanne dimensioneringsbeslutninger. Der foreligger således fx ikke idag systematisk viden om tendenser i efterspørgslen efter bestemte uddannelsesty-per eller hvilke uddannelser, der substituerer hinanden på hvilke delarbejdsmarke-der. Viden om uddannelsernes substituerbarhed er væsentlig for at vurdere, hvornødvendigt det er at dimensionere en specifik uddannelse ved udsigter til fx enkortsigtet overproduktion. Udvalget vil i næste fase undersøge substitutionen nær-mere, herunder overveje om det kan indgå i grundlaget for uddannelsesdimensione-ring.Udvalget anbefaler, at der etableres et analyseapparat til brug for de fornødne analy-ser af den forventede efterspørgsel efter arbejdskraft med forskellige videregående

uddannelser, og at resultaterne sammenholdes med den forventede produktion afdimittender fra de forskellige uddannelser. Udvalget anbefaler, at analyseværktøjetetableres hos en uafhængig institution, som fx Det Økonomiske Råds Sekretariateller en sektorforskningsinstitution. Analyserne vil kunne danne grundlag for di-mensioneringsbeslutninger både fra centralt hold og ude på institutionerne og børderfor efter udvalgets opfattelse offentliggøres.Udvalget foreslår, at Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregåendeuddannelser (RUVU), der er nedsat til at rådgive uddannelses- og forskningsmini-steren om institutionernes ønsker om oprettelse af nye uddannelsesudbud, tillige fårtil opgave at afgive indstillinger om den konkrete dimensionering. Det anbefales, atder tages stilling til den centrale dimensionering hvert tredje år.Det foreslås, at RUVU på baggrund af det oven for nævnte analyseværktøj indstillertil ministeren, hvilke uddannelser der bør dimensioneres og det samlede volumen iform af det konkrete antal af uddannelsespladser, der skal udbydes. Udvalget fore-slår, at RUVU inden endelig indstilling til ministeren hører rektorkollegierne omdimensioneringen og dens fordeling på institutioner. Det gælder både dimensione-ring af enkeltuddannelser og dimensionering af uddannelsesgrupper, hvor instituti-onerne selv får mulighed for at fordele dimensioneringen på enkeltuddannelser.Det er udvalgets opfattelse, at en samling af analyse-, udbuds- og dimensionerings-opgaverne i RUVU vil styrke det faglige fundament for beslutninger om både nyeuddannelser, nye udbud og den samlede dimensionering i systemet. RUVU’s brede-re opgaveportefølje bør afspejles i sammensætningen af rådet.Det ligger i forlængelse af den foreslåede strukturreform af de videregående uddan-nelser, at den direkte adgang til kandidatuddannelserne og top-up-uddannelserneskal reguleres, således at der er optagelseskrav til disse uddannelser, der begrænserden direkte adgang til at omfatte de dygtigste og mest motiverede studerende. Di-mensioneringen af kandidatuddannelserne og top-up-uddannelserne fra centralthold beror ligesom for alle andre videregående uddannelser på arbejdsmarkedsud-sigterne og en vurdering af risiko for mangelsituationer eller overproduktion. Speci-elt bemærkes, at eventuelle mangelsituationer på kandidatniveau hurtigt kan afhjæl-pes ved at øge antallet af studiepladser på de pågældende kandidatuddannelser.

Boks 5.2.Anbefalinger om dimensionering••En central dimensionering på udvalgte uddannelser eller uddannelsesgrupper med be-tydelig risiko for overproduktion besluttes hvert tredje år og gælder for tre år.Der fastsættes adgangsbegrænsninger på den direkte adgang fra bacheloruddannelser tilkandidatuddannelser. Udvalget anbefaler, at omkring en tredjedel af bachelorerne igennemsnit kan fortsætte direkte på kandidatuddannelsen, men med variation fra ud-dannelse til uddannelse.Der fastsættes adgangsbegrænsninger på den direkte adgang fra erhvervsakademiud-dannelser til professionsbachelor svarende til, at omkring en tredjedel af dimittendernefra erhvervsakademiuddannelserne kan fortsætte direkte i top-up-uddannelserne.Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelse (RUVU) fårtil opgave at rådgive ministeren om, inden for hvilke uddannelser der skal fastsættes etloft over antallet af pladser og fordelingen af disse på institutioner.RUVU får til opgave at tilvejebringe et analyseapparat, som skal ligge til grund for ud-valgets indstillinger om dimensionering af uddannelser. Analyserne skal være offentligttilgængelige.RUVU skal høre institutionerne, inden den endelige rådgivning af ministeren foretages.

5.3. Færre og større udbud af uddannelserUdvalget finder det afgørende, at alle udbud af videregående uddannelser er baseretpå et solidt fagligt grundlag. Det enkelte uddannelsesudbuds faglige niveau ergrundlaget for de studerendes udbytte af uddannelsen og udvikling af kompetencer iforhold til at kunne gøre en positiv forskel på arbejdsmarkedet. Udvalget finder detderfor betænkeligt, at der foreligger indikationer på, at de små uddannelsesudbud påbåde erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter har vanskeligere endde større udbud ved at sikre et stærkt vidensgrundlag i uddannelserne og et robustfagligt miljø, som fremstår attraktivt for de studerende.Det er udvalgets vurdering, at der er flere årsager til udviklingen af mange små ud-bud. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har i dag i en pligt til at sikreuddannelsesforsyning i alle egne af landet begrundet i hensyn til en tilstrækkeligrekruttering af uddannet arbejdskraft og studerendes formodede begrænsede mobi-litet.Desuden har en række institutioner oprettet nye uddannelser med sigte på at til-trække flere studerende, men uden i alle tilfælde at have et stærkt fagligt miljø somgrundlag.Endelig er der en tendens til, at alle institutioner tilstræber at have så mange uddan-nelser som muligt med i deres samlede udbud med den konsekvens, at det gennem-snitlige studenterantal på uddannelserne ved de enkelte institutioner svækkes.

Udvalget vurderer, at der ligger en nødvendig og vigtig erkendelse i, at hensynet tilkvalitet, relevans og fleksibilitet indebærer, at udbud – men ikke uddannelser – målukkes på grund af for lav søgning og dermed et for svagt og skrøbeligt fagligt miljø.Udvalget mener, der er behov for både en større grad af faglig bæredygtighed i ud-dannelsesudbuddene samt en større grad af arbejdsdeling og specialisering mellemudbyderne inden for det samlede udbud af videregående uddannelser.Udvalget anbefaler derfor, at omfanget af uddannelsesudbud begrænses. Det erudvalgtes opfattelse, at en reduktion i antallet af uddannelsesudbud dels bør indbe-fatte, at en række beslægtede uddannelser sammenlægges til bredere uddannelsermed mulighed for en vis specialisering undervejs, dels en koncentration af antallet afudbudssteder rundt i landet af den formelt eller reelt set samme uddannelse.En reduktion af antal uddannelsesudbud er efter udvalgets opfattelse ikke en hin-dring for, at dele af uddannelsesaktiviteten kan foregå på forskellige geografiskelokaliteter eller kan gennemføres ved mere elektronisk baserede udbuds- og under-visningsformer. Udvalgets intension er ikke en ringere regional dækning, men atsikre et ensartet højt kvalitetsniveau, herunder samme valg- og specialiseringsmulig-heder i uddannelsesforløbet for alle studerende. Udvalgets forslag om, at en mindredel af professionsbachelorerne skal kunne kvalificere sig til optag på en toårig kan-didatuddannelse på universiteterne, og at en mindre del af dimittenderne fra er-hvervsakademiuddannelserne skal kunne kvalificere sig direkte til professionsbache-loruddannelser (top-up-uddannelser) forudsætter, at disse uddannelser har en til-strækkelig volumen til at kunne tilbyde de fornødne specialiseringer.Udvalget anbefaler, at der med inspiration fra bl.a. Norge fastsættes en minimums-størrelse for et uddannelsesudbud.55Udvalget foreslår en minimumsgrænse på 30studerende i årligt optag på det enkelte udbud af erhvervsakademi-, professionsba-chelor- og universitetsbacheloruddannelser. Der kan også være behov for at se påsmå udbud af kandidat- og top-up-uddannelser, men her er problematikken ikkehelt den samme, hvis de er tæt knyttet til et bachelor- eller erhvervsakademiuddan-nelsesudbud af en vis størrelse.Der er dog udvalgets vurdering, at der vil være uddannelser, herunder de universitæ-re småfag, som end ikke på landsplan kan komme op i denne størrelsesorden, mensom der er behov for på arbejdsmarkedet. Små relevante uddannelser skal efter ud-valgets opfattelse kun udbydes ét sted i landet for at sikre den faglige bæredygtighedog kvalitet. Udvalget foreslår, at uddannelser, som på landsplan har et årligt optagpå under 60, kun udbydes ét sted.Nye uddannelser bør i en etableringsfase have lov til at ligge under grænsen på 30optagne studerende årligt, da der kan være tale om en vis introduktionstid på ar-bejdsmarkedsmarkedet. Det gælder dog ikke nye udbud af eksisterende uddannelser.Her kunne det forekomme relevant at tage udgangspunkt i en større minimums-grænse end 30 studerende i årligt optag.

Bedre balance mellem kvantitet og kvalitet i bevillingssystemetUd fra en samlet vurdering af fordele og ulemper er det udvalgets vurdering, at detikke er hensigtsmæssigt at anvende finansieringssystemet til at fremme systemetsevne til at producere den rette mængde af de rette uddannelser til det fremtidigearbejdsmarked. Udvalget kan således ikke anbefale, at der indføres et beskæftigelses-taxameter som svar på nuværende eller fremtidige matchningsproblemer.Det danske finansieringssystem adskiller sig fra det hollandske og de andre nordiskelandes finansieringssystemer ved at være ensidigt fokuseret på output i form af gen-nemførelse og ved at finansiere alle omkostningerne ved en uddannelse med et fasttaxameter pr. produceret enhed.56Der er stort set ingen grundfinansiering af ud-dannelserne uafhængigt af produktionen. Der er heller ikke noget loft over de enkel-te uddannelsesinstitutioners årlige bevillinger til uddannelse.Udvalget konstaterer, at de fleste af de lande, vi har sammenlignet os med, har etfinansieringssystem med et centralt fastsat loft over de enkelte institutioners årligebevillinger til uddannelse. Der er ingen af de fire lande, som har finansieringssyste-mer, som er så aktivitetsorienteret som det danske.57Det har med tiltagende styrke været hævdet fra flere interessenter, herunder under-visergrupper, at systemet tilskynder til at lade studerende bestå med et for lavt præ-stationsniveau.58Påstanden har aldrig været genstand for en egentlig analyse. I næsterapport vil udvalget forsøge at vurdere, om taxametersystemet har negativ påvirk-ning af kvaliteten af uddannelserne. I denne rapport lægger udvalget alene til grund,at bevillingssystemet er én af mange strukturer, der presser i retning af et øget ud-bud af mange specialiserede og små udbud.Udvalget anbefaler, at en større del af uddannelsesudgifterne finansieres ved fasteårlige bevillinger til institutionerne, og at taxameteret kun finansierer de egentligemarginale omkostninger forbundet med ændringer i studentertallet. Udvalget fore-slår, at der igangsættes en analyse med henblik på at implementere et finansierings-system, der er mindre aktivitetsafhængigt og giver institutionerne en større grad afbudgetforudsigelighed.Endvidere vil udvalget som en del af den næste delrapport vurdere mulighedernefor at gøre en mindre del af institutionernes uddannelsesbevilling afhængig af en

række performanceindikatorer for uddannelsernes kvalitet og relevans, eventueltkoblet op på institutionernes treårige udviklingskontrakter.Boks 5.3.Anbefalinger om færre og større udbud•Der fastsættes en minimumsgrænse for udbud af bachelor-, professionsbachelor- ogerhvervsakademiuddannelse på 30 studerende i årligt optag. Uddannelser med samletårligt optag på under 60 på landplan skal samles ét sted.•Uddannelser med et lavt studenteroptag på landsplan skal kunne udbydes ét sted i lan-det.•Institutioner, der udbyder samme uddannelser på flere geografiske lokaliteter, bør kunhave én samlet uddannelse, men en større eller mindre del af undervisningen kan fore-gå på forskellige geografiske lokaliteter eller ved netbaseret undervisning.•Der fastsættes en periode, inden for hvilken institutionerne selv reducerer i mængdenaf små uddannelsesudbud, og institutionsakkrediteringen følger op på, om denne op-rydning har fundet sted.•En større andel af uddannelsesudgifterne skal finansieres ved faste årlige bevillinger tilinstitutionerne, og taxameteret skal kun finansiere de egentlige marginale omkostningerforbundet med ændringer i studentertallet.

5.4. Øget gennemsigtighed.I rapporten er redegjort for mulige tiltag til at påvirke, at de studerende i højere gradorienterer deres uddannelsesvalg i forhold til uddannelsernes forventede relevans påarbejdsmarkedet. Udvalget afstår fra at komme med anbefalinger om øget brug aføkonomiske tilskyndelser rettet mod de studerendes uddannelsesvalg, idet udvalgetmener, at sådanne ændringer i givet fald bør indgå i en større samlet reform, hvorogså indretningen af skatte- og beskæftigelsessystemet indgår.Det er udvalgets opfattelse, at de unges valg af videregående uddannelse i højeregrad end i dag kan kvalificeres ved, at de unge får stillet et bedre informationsgrund-lag til rådighed. Der er som nævnt tidligere ikke let tilgængelig og sammenligneliginformation om de forskellige uddannelser. Uddannelsesguiden.dk indeholder nogleoplysninger om uddannelserne og deres fremtidsudsigter, men det er efter udvalgetsopfattelse ikke tilstrækkeligt. Der er fx ikke systematiske og sammenlignelige oplys-ninger om beskæftigelse og løn, ligesom der heller ikke er systematiske og sammen-lignelige oplysninger om uddannelsernes kvalitet.I henhold til lov om gennemsigtighed59skal alle uddannelsesinstitutioner på dereshjemmeside stille en række oplysninger til rådighed for borgerne. Det gælder oplys-ninger om fx frafald, overgangsfrekvenser til beskæftigelse, karaktergivning og un-dervisningsevalueringer. Udvalget finder disse intentioner meget væsentlige og kon-staterer samtidig, at oplysningerne i dag mange steder er svært tilgængelige og ikkeopgjort systematisk og sammenligneligt.

Det er udvalgets anbefaling, at alle uddannelsessøgende i fremtiden enkelt skal kun-ne søge og dele ’forbrugeroplysninger’ om forskellige uddannelser, som gør detnemt at overskue uddannelsernes kvalitet og relevans.Det er i dag relativt let via institutionernes hjemmesider og Uddannelsesguide.dk atfå beskrevet den enkelte uddannelses indhold og opbygning og muligheder på job-markedet. Det er imidlertid meget svært at sammenligne forskellige uddannelser ogfå oplysningerne kvantitativt. Der er heller ikke et system, hvor fremtidige studeren-de kan se, hvordan nuværende studerende vurderer deres studie. Det er udvalgetsopfattelse, at nuværende studerende har meget vigtig viden, som bør stilles til rådig-hed for kommende studerende.Et sådant system for forbrugeroplysning bør udvikles og vedligeholdes centralt i ettæt samspil med institutionerne. Det er forbundet med store kvalitetsproblemer ogeffektivitetsproblemer, hvis et sådant system skal udvikles og drives decentralt.Udvalget anbefaler, at der etableres et elektronisk informationssøgningssystem, hvorden uddannelsessøgende skal kunne slå en uddannelse op og se, hvordan den adskil-ler sig fra andre uddannelser, som man måtte have under overvejelser vedrørende fxindhold, opbygning, fremtidigt jobmarked kvalitativt og kvantitativt – fx løn, be-skæftigelse, dimittendledighed, mulig substituerbarhed, uddannelsestilrettelæggelse,frafald, timetal og andre kvalitetsparametre. Samtidig skal det være muligt at foreta-ge egne systematiske komparative søgninger i systemet. Systemet skal ideelt kunnedownloades på en tablet eller en smartphone og dermed være meget let tilgængeligt.I appendiks 3 er illustreret, hvordan udvalget forestiller sig, at et sådan enkelt in-formationssøgningssystem kan bygges op.Udvalget anbefaler således et værktøj for forbrugeroplysning, som indeholder bådekvalitative og kvantitative oplysninger, og som omhandler både uddannelserneskvalitet og deres relevans. Det er vurderingen, at en systematisk indsamling af kvali-tative og kvantitative oplysninger om kvalitet og relevans også kan bidrage til engenerel forbedring af den evidensbaserede viden om det videregående uddannelses-system.Boks 5.4.Anbefalinger om øget gennemsigtighed•Der indføres et centralt udviklet og vedligeholdt elektronisk informationssystem medsystematiske og sammenlignelige kvalitative og kvantitative data, som opdateres løben-de.Systemet skal omfatte data om uddannelsernes kvalitet, arbejdsmarkedsudsigter samtanmeldelser/evalueringer fra nuværende og tidligere studerende.

5.5. Udvalgets videre arbejdeI denne første delrapport har udvalgets fokus været på den strukturelle indretning afdet videregående uddannelsessystem og det samlede udbud af videregående uddan-nelser. Udvalget har i dette afsluttende kapitel fremlagt fire overordnede anbefalin-ger, der skal fremtidssikre det videregående uddannelsessystem.Udvalget vil i dets videre arbejde foretage nærmere analyser af nogle af de væsentli-geforudsætningerfor at implementere de fremførte anbefalinger.Udvalget ønsker bl.a. at analysere, hvorvidt det er muligt at tilvejebringe et merenuanceret grundlag for dimensionering, herunder analyser af udviklingstendenser iefterspørgslen efter uddannelser, og de forskellige videregående uddannelsers ’sub-stitutionsgrad’ på arbejdsmarkedet, dvs. i hvilket omfang givne uddannelsers dimit-tender kan erstattes med arbejdskraft uden videregående uddannelser.Udvalget ønsker endvidere at belyse vurderede effekter af en ændret udbudsstrukturmed færre og større udbud af videregående uddannelser i forhold til at sikre denregionale forsyning af videregående uddannet arbejdskraft.Derudover vil udvalget i næste fase fokusere på kvalitet, relevans og sammenhængpåinstitutionsniveauetoguddannelsesniveaueti det videregående uddannelsessystem. Det-te arbejde vil bl.a. omfatte analyser af optagelsen på uddannelserne og de studeren-des adgangsforudsætninger, analyser af uddannelsernes tilrettelæggelse (faglig pro-gression, eksamensformer, merit mv.) samt ikke mindst analyser af selve undervis-ningskvaliteten og de studerendes læring.Endelig udestår udvalgets opgave med at komme med forslag til målbare indikatorerpå kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Det er forventningen, at ud-valgets arbejde med indikatorer vil kunne bidrage til at kvalificere og udvikle arbej-det med såvel gennemsigthed som resultatstyring på det videregående uddannelses-område.

Appendiks 1. De ordinære videregående uddannelser under Ud-dannelses- og ForskningsministerietErhvervsakademiuddannelserEn praksisnær videregående heltidsuddannelse, der som hovedregel varer to år (120ECTS), inklusive obligatorisk praktik. Uddannelserne kobler teori og praksis, ogvidengrundlag er erhvervs-, professions-, og udviklingsbasering. Som hovedregel eradgangskravet en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse samt opfyldelse afeventuelle specifikke adgangskrav (fx faglige niveauer i matematik og engelsk). Enerhvervsakademiuddannelse giver adgang til relevante diplomuddannelser samt top-up professionsbacheloruddannelser af 1 ½ års varighed. Der findes i dag ca. 27 er-hvervsakademiuddannelser inden for sundhed, medier og kommunikation, pædago-gik, teknik, design, samfundsfag, økonomi samt det bio- og laboratorietekniske om-råde.ProfessionsbacheloruddannelserEn professionsrettet videregående heltidsuddannelse, der normalt har en varighedpå 3 ½ år (210 ECTS) inklusive obligatorisk praktik. Uddannelserne kobler teorimed praksis, og videngrundlag er erhvervs-, professions-, og udviklingsbasering.Som hovedregel er adgangskravet en gymnasial eksamen eller relevant erhvervsud-dannelse samt opfyldelse af eventuelle specifikke adgangskrav. Enkelte uddannelser,fx journalistuddannelsen, kræver en adgangsprøve. Professionsbacheloruddannel-serne uddanner til specifikke professioner, men giver ligeledes adgang til relevantekandidat- og masteruddannelser. Der findes i dag ca. 85 professionsbacheloruddan-nelser inden for design, medier og kommunikation, sundhed, pædagogik, teknik,samfundsfag samt økonomi.Akademiske bacheloruddannelserEn forskningsbaseret heltidsuddannelse med en varighed på tre år (180 ECTS). Ad-gang forudsætter en gymnasial uddannelse, opfyldelse af specifikke adgangskrav(herunder en eventuel adgangsprøve) samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav.Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til erhvervsfunktioner inden fordet pågældende fagområde og til at fortsætte på en kandidatuddannelse. Uddannel-serne udbydes inden for humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab,sundhedsvidenskab og teknisk videnskab.Kunstneriske bacheloruddannelserEn kunstnerisk og/eller forskningsbaseret heltidsuddannelse med en varighed påtypisk tre år (180 ECTS). Uddannelsernes videngrundlag er kunstnerisk udviklings-virksomhed, kunstnerisk praksis og forskning. Adgang forudsætter typisk en gymna-sial eksamen og/eller en bestået optagelsesprøve eller andre specifikke adgangskrav.Uddannelsen skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktionerog kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.KandidatuddannelserEn forskningsbaseret heltidsuddannelse med en varighed på to år (120 ECTS). En-kelte kandidatuddannelser - fx i medicin - har en varighed på tre år. Adgang forud-sætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk

uddannelse på samme niveau, fx en professionsbacheloruddannelse. Uddannelsenudbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har opnået i bachelor-uddannelsen. Uddannelsen skal give den studerende mulighed for at varetage merespecialiserede erhvervsfunktioner og at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejdesamt kvalificere til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelser. Uddannelserneudbydes inden for humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sund-hedsvidenskab og teknisk videnskab.Kunstneriske kandidatuddannelserEn kunstnerisk og/eller forskningsbaseret heltidsuddannelse med en varighed på toår. Adgang forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant danskeller udenlandsk uddannelse på samme niveau, fx en professionsbacheloruddannel-se. Uddannelsen udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende haropnået i bacheloruddannelsen. Uddannelsen skal give den studerende mulighed forat varetage mere specialiserede erhvervsfunktioner og til at deltage i kunstneriskog/eller videnskabeligt udviklingsarbejde samt kvalificere til videreuddannelse, her-under til ph.d.-uddannelse.

Del 1. Fremskrivning af udbuddet af videregående uddannelserBeregningerne af udbuddet af videregående uddannelser frem mod 2050 sker somen rent teknisk fremskrivning, der bygger på udvalgte, fastholdte forudsætninger(definitioner af uddannelser, tilgangsfrekvenser til uddannelser, fuldførelsesprocen-ter, sammenhænge mellem fx bachelor- og kandidatforløb, overgang til befolkninghos nyuddannede, bevægelser ud og ind af befolkningen, beskæftigelsesmønstre ogdisse udvikling frem mod 2050 osv.).Fremskrivningen skal ikke forstås som en egentlig prognose, men mere som en tek-nisk projektion for, hvor de nuværende mønstre bringer udbuddet af de videregå-ende uddannelser hen, hvis alle de anvendte forudsætningerikkeændres i løbet affremskrivningsperioden.Udbudsfremskrivningen er gennemført for perioden 2014-2051, idet befolkningener opgjort pr. 1. januar, og beskæftigelsen er fra ultimo (uge 48) året forud for be-folkningsopgørelsen.1.a FremskrivningsgrupperneDer er i alt fremskrevet 58 uddannelsesgrupper af korte videregående uddannelser(KVU), mellemlange professionsrettede uddannelser (MVU), universitetsbachelor-uddannelser (BACH) og kandidatuddannelser, inkl. ph.d. (LVU). Samlet set omfat-ter fremskrivningsgrupperne samtlige videregående uddannelser.De 58 uddannelsesgrupper er fremskrevet enkeltvis med anvendelse af en frem-skrivningsmodel.I rapporteringssammenhæng kan grupperne samles i fx uddannelseslængde (KVU,MVU, BACH og LVU), i nogle definerede samlegrupper samt på andre måder, derentydigt definerer en opdeling af fremskrivningsgrupperne.De 58 uddannelsesgrupper samt deres fordeling på samlegrupper og uddannelses-længder fremgår af figur 1.

Tabel 1. De 58 fremskrivningsgrupper anvendt i fremskrivningenFremskrivningsgrupperArkitekterBioDesignUddannel-seslængdeLVUKVULVUKVUMVULVUBACHLVUMVUMVULVULVUKVUMVUBACHLVUItKVUMVULVULVULVUMVULVUSamlegruppeArkitekt (tek.), kand.Bio, KVUBio (nat.), kand.Design, KVUDesign, MVUDesign (hum.), kand.Erhvervssprog (hum.), bach.Erhvervssprog (hum.), kand.Ernæring, MVUForvaltning og samfund, MVUForvaltningogsamfund(samf.), kand.Fremmedsprog (hum.), kand.Teknik, KVUIngeniør, MVUØvrige teknik, MVUTeknik, bach.Ingeniør (tek.), kand.Øvrige (tek.), kand.It, KVUIt, MVUIt (nat.), kand.Jura (samf.), kand.Klassisk humaniora, kand.Kunstneriske udd., MVUKunstneriske udd. (hum.),kand.Æstetiske fag (hum.), kand.Landbrug, skovbrug og veteri-nær (nat.), kand.Fysik/kemi (nat.), kand.Matematik/statistik(nat.),kand.Medie og kommunikation,MVUMedieogkommunikation(hum.), kand.Medieogkommunikation(samf.), kand.Psykologi (samf.), kand.Lærer, prof. bach.Pædagog, prof. bach.Øvrige pædagogik, MVUPædagogik (hum.), kand.Sundhed, KVUFysio og ergo, MVUSygeplejerske, prof. bach.Øvrige sundhed, MVUSundhed, bach.Læge (sund.), kand.Tandlæge (sund.), kand.

Hver fremskrivningsgruppe er defineres med hensyn til:••••Afsluttende uddannelser i gruppen: Dvs. hvilke højest fuldførte uddannel-ser, der findes i gruppen. Der findes i Danmarks Statistiks registre over2.000 afsluttende uddannelser.Igangværende uddannelser i gruppen. Dvs. hvilke uddannelser der opregnestilgang, fuldførelse og studietider på, som ligger i grupper. Der i DanmarksStatistiks registre ca. 1.200 igangværende uddannelser.Optagelsesuddannelser i gruppen. For videregående uddannelser, hvor op-taget sker gennem den Koordinerede Tilmelding, bestemmes hvilke optagel-sesuddannelser der ligger i gruppen.Bacheloruddannelser for delte uddannelser i gruppen. Af beregningstekniskeårsager estimeres tilgangen til kandidatdelen af delte uddannelser ud fra enfremskrivning af fuldførte med relevante bacheloruddannelser.

Antallet af nyuddannede beregnes for uddannelsesgrupperne ved, at aktuelle til-gangs- og optagelsestal for uddannelserne indledningsvist fremskrives. Hvor der ertale om dimensionerede uddannelser (fx læge og tandlæge), forudsættes det, at til-gangen til uddannelserne holdes konstant i hele fremskrivningsperioden. Ikke-dimensionerede uddannelsers tilgang fremskrives med befolkningsfremskrivningensudvikling i relevante køns- og aldersgrupper.Antallet af fuldførte i fremskrivningsårene fremkommer ved at gange fuldførelses-procenter og studietidsfordelinger på de historiske eller fremskrevne tal for tilgang.Udbudsberegningen holder tillige rede på de køns- og aldersfordelte befolkninger ihver uddannelsesgruppe:Lad Befvære befolkningen med uddannelsen()af køn()og alder()i et gi-vent år().Den ét år ældre uddannede befolkning i år+ 1beregnes så ved:Bef=Bef+ Nyudd−Bef

Faktaboks 2.Forudsætninger anvendt Uddannelses- og Forskningsministeriets fremskriv-ning af udbuddet af uddannet arbejdskraftTilgangen til bachelorTilgangen til bacheloruddannelser er fremskrevet ved at antage, at tilgangen (beregnet somgennemsnit af de seneste fire års tilgang, her 2010-13, hvor det sidste år er estimeret på bag-grund af optaget fra KOT) følger den demografiske udvikling (fra befolkningsfremskrivnin-gen fra Danmarks Statistik/DREAM). Undtaget herfor er dimensionerede uddannelser. Herregnes med, at 2012-tilgangen fortsætter uændret i hele fremskrivningsperioden. Tilgangenindgår køns- og aldersfordelt.Fuldførte bachelorerFuldførte bachelorer er fremskrevet ved at gange den forventede fuldførelsesprocent (gen-nemsnit af seneste fire års fuldførelsesprocenter, her 2009-2012) på den histori-ske/fremskrevne tilgang. Herudover anvendes en fordeling på etårige intervaller af studieti-den ved fuldførelse (gennemsnit af seneste fire år, her 2009-12). Endelig beregnes (køns- ogaldersfordelte) fuldførte bachelorer fordelt på forventet fuldførelsesår.Tilgangen til kandidatTilgangen til kandidatuddannelsen er fremskrevet ved at antage, at den udvikler sig på sam-me måde som fuldførte bachelorer. Det betyder, at hvis antallet af fuldførte bachelorer sti-ger med 2 pct. mellem 2014 og 2015, vil tilgangen i kandidatuddannelsen også stige med 2pct. Der er også andre end bachelorer fra det samme hovedområde, som tilgår en kandidat-uddannelse. Det kan være professionsbachelorer, bachelorer fra andre hovedområder ellerbachelorer fra udlandet. Antagelsen betyder, at andelen af tilgangen, som kommer et andetsted fra end fra bacheloruddannelsen inden for det samme hovedområde, regnes at værekonstant. Tilgangen indgår køns- og aldersfordelt.Fuldførte kandidater og nyuddannede kandidater til befolkningenFuldførte kandidater er beregnet på samme måde som fuldførte bachelorer.For at beregne tilvæksten af den uddannede befolkning, der stammer fra nyuddannede,trækkes fra de fuldførte kandidater de personer, som umiddelbart efter fuldførelse forventesat rejse til udlandet (baseret på gennemsnit af de seneste fire kalenderår, her 2009-12), samtde personer, der ikke ændrer højest fuldførte uddannelse (baseret på de seneste fire kalen-derår, her 2009-12).Tilgang udelte uddannelserTilgangen til udelte uddannelser er fremskrevet på samme vis som tilgangen til bachelorud-dannelser. Tilgangen indgår køns- og aldersfordelt.Fuldførte fra udelte uddannelser og nyuddannede fra udelte uddannelser til befolkningenFuldførte fra delte uddannelser og antallet af nyuddannede fra udelte uddannelser er bereg-net på samme måde som fuldførte kandidater.

Del 2. Fremskrivning af efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i denoffentlige sektorI det følgende beskrives metoden bag en teknisk fremskrivning af efterspørgslenefter forskellige uddannelsesgrupper i den offentlige sektor frem mod 2050. Der ertale om et hypotetisk scenarie for udviklingen i sammensætningen af den offentligearbejdskraftefterspørgsel, som tager afsæt i det skønnede, såkaldte demografisketræk på det offentlige forbrug, og hvor der beregningsteknisk er forudsat en delvisfortsættelse af den historiske ændring i uddannelsesgruppernes andel af en givenbranches beskæftigelse.Det understreges, at der ikke er tale om en egentlig prognose, fordi den faktiskeudvikling i det offentliges arbejdskraftefterspørgsel kan være påvirket af mange an-dre faktorer end dem, der indgår her.Scenariet er overordnet konsistent med den forudsatte realvækst i det offentligeforbrug i den seneste mellem- og langfristede fremskrivning fra Finansredegørelse2014.Fremskrivningen af offentlig efterspørgsel er gennemført for perioden 2013-2050,idet beskæftigelsen/efterspørgslen er opgjort ultimo (uge 48) året.2.a Resultater og forudsætningerDen offentlige sektors efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft er fremskrevet for58 konkrete grupper med forskellige typer af videregående uddannelser. I det be-regningstekniske forløb vokser det offentliges samlede efterspørgsel efter personermed videregående uddannelser med i alt godt 140.000 personer fra 2013 til 2050,svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på godt 0,7 pct., jf. tabel 2.Tabel 2. Fremskrivning af den offentlige efterspørgsel efterpersoner med videregående uddannelse, 2012-2050201220202030204020502012-2050

Af den samlede stigning på godt 140.000 personer kan knap 40 pct., svarende tilgodt 53.000 personer, isoleret set tilskrives det forudsatte demografiske træk. Denresterende del af væksten på godt 87.000 personer afspejler den beregningstekniskeantagelse om, at der i den offentlige sektor også fremadrettet vil være en tendens til istigende omfang at beskæftige personer med videregående uddannelse, i takt med atandelen med videregående uddannelse i arbejdsstyrken stiger, jf. tabel 2.Antagelserne i det beregningstekniske forløb svarer i grove træk til en antagelse om,at den offentlige sektor på langt sigt vil aftage en andel af stigningen i udbuddet afpersoner med en videregående uddannelse, som nogenlunde svarer til den offentli-ges sektors andel af den samlede beskæftigelse (30 pct. i 2012).Det demografiske træk, der er kernen i fremskrivningen, er en (overvejende) meka-nisk opgørelse af det udgiftstræk (eller de ændringer i brugergrundlaget for offentli-ge ydelser), der isoleret set følger af den skønnede befolkningsudvikling. Hvis be-folkningsfremskrivningen eksempelvis tilsiger en stigning i antallet af børn dekommende år, vil den offentlige udgift til skole- og fritidsordninger stige, hvilketisoleret set medfører en stigning i den offentlige rekruttering af skolelærere mv.Ud over det demografiske træk inddrager fremskrivningen som nævnt den histori-ske forskydning mellem uddannelsesandelene. Hvis eksempelvis antallet af beskæf-tigede pædagoger på uddannelsesinstitutioner i den historiske periode er steget (rela-tivt til den samlede beskæftigelse på uddannelsesinstitutioner), vil denne udviklingantages delvist at fortsætte de kommende år. Uddannelsesforskydningerne tagerafsæt i den observerede udvikling i uddannelsesgruppernes andel af beskæftigelseninden for de offentlige brancher i perioden 2001-2012.Med den forudsatte, delvise videreførelse af den historiske trend, vil den offentligeefterspørgsel efter personer med videregående uddannelse som nævnt vokse med ialt 140.200 personer frem mod 2050, jf. tabel 3.60Tabel3.Fremskrivningafdenarbejdskraftsefterspørgsel, 2012-20502012

og personer med en faglig uddannelse (fx sosu-assistenter).61Den samlede offentligebeskæftigelse forudsættes at følge fremskrivningen i Finansredegørelse 2014(FR2014), svarende til en samlet vækst på godt 14 pct. eller i alt ca. 123.000 perso-ner i perioden 2012-2050, jf. tabel 3.For at være konsistent med udviklingen i den samlede beskæftigelse i FR2014 ervæksten for personerudenvideregående uddannelse nedjusteret. Konkret betyderden antagne udvikling i efterspørgslen for personermedvideregående uddannelse, atefterspørgslen efter personerudenvideregående uddannelse i dette scenarie faldermed 17.100 personer frem mod 2050, jf. tabel 3.2.b Usikkerhed om efterspørgselsfremskrivningenDer er væsentlig usikkerhed om fremskrivningen. Faktorer, der kan påvirke frem-skrivningen af efterspørgslen efter de enkelte uddannelsesgrupper, eller som kanbidrage til at lukke forskelle mellem fremskrevet udbud og efterspørgsel efter engiven type arbejdskraft, er fx:•Ændringer i opgavefordeling blandt faggrupperne.•Indførelse af arbejdskraftbesparende ny teknologi eller andre forbedringer afarbejdsgangene.•At efterspørgslen som følge af løbende prioriteringer eller ændrede befolk-ningsudsigter vokser i en anden takt end forudsat.En ændret opgavefordeling blandt faggrupperne kan fx betyde, at uddannelsesande-lene – dvs. en uddannelsesgruppes andel af den relevante branches beskæftigelse –fremadrettet ændres i forhold til situationen i 2012 (som er grundlaget for frem-skrivningen).Indførelse af arbejdskraftbesparende ny teknologi eller andre forbedringer af ar-bejdsgange kan fx betyde en forskydning mellem de offentlige brancher, dvs. atbeskæftigelsen i nogle brancher fremadrettet kan vokse mere eller mindre, end detdemografiske træk umiddelbart tilsiger.Der er desuden beregningsteknisk antaget, at de nominelle udgiftsandele, der går tilhenholdsvis varekøb og offentlig beskæftigelse, holdes uændret fremadrettet. Denrealvækst i det offentlige forbrug, der er forudsat i FR2014, indebærer, at antallet afmedarbejdere, der er beskæftiget med at levere offentlige ydelser, kan udvikle sig pålinje med det demografiske træk efter 2020 (målt i timer).62Det er dog i praksis optil de enkelte statslige, regionale og kommunale myndigheder mv. løbende at sikreden bedst mulige udnyttelse af de årlige budgetter, herunder vedrørende fordelingenpå offentlig lønsum og køb af varer og tjenester fra den private sektor.Foruden de nævnte usikkerhedsfaktorer er der en betydelig usikkerhed om skiftet iuddannelsesandelene over tid. Det kan ikke tages for givet, at historiske trends fort-sætter. En relativ stigning (fald) kan fx i nogle tilfælde afspejle en ændring til et nytOmfatter både personer ansat i privat og offentlige regi, der er beskæftiget med at levere offentlige (dvs.skattefinansierede) ydelser.62Fra 2012 til 2020 er det den politisk prioriterede udgiftsvækst, der bestemmer udviklingen i den offentligebeskæftigelse i den mellemfristede fremskrivning i FR2014.61

niveau for den pågældende uddannelsesgruppe, som ikke behøver at indebære, atden relative vægt også fremover vil stige (falde). Derudover er der usikkerhed for-bundet med det demografiske træk, jf. nedenfor.2.c Det demografiske trækDet demografiske træk er et beregningsteknisk mål for størrelsen af det offentligeforbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, når den reale udgift pr.bruger fastholdes (korrigeret for delvis sund aldring), og når antallet af brugere ihver aldersgruppe følger befolkningsudviklingen. Antagelsen om, at beskæftigelsensamlet følger det demografiske træk, betyder, at antallet af offentligt beskæftigede (iprivat eller offentligt regi) pr. bruger af skattefinansierede offentlige ydelser er om-trent konstant.Beregningen af det demografiske træk tager udgangspunkt i detindividuelleoffentligeudgiftstræk fordelt på alder, og dette udgiftstræk fremskrives med befolkningsudvik-lingen. Dvs. den gennemsnitlige udgift pr. bruger i en given aldersgruppe fastholdes,mens antallet af brugere følger befolkningsudviklingen,jf. Finansministeriet (2007).63Det demografiske træk på detkollektiveoffentlige forbrug, såsom politi og forsvarsamt andre ydelser, der ikke kan henføres til bestemte individer gennem registerop-lysninger, fremskrives med den overordnede befolkningsudvikling.I beregningen af det demografiske træk på det individuelle offentlige forbrug tagesder desuden højde for, at udvalgte offentlige pleje- og sundhedsudgifter til ældreafhænger af den aldersspecifikke sundhedstilstand. Denne antages at blive forbedreti takt med, at levetiden stiger. Dvs. gennemsnitsudgifterne til en 80-årig i 2050 erlavere end gennemsnitsudgifterne til en 80-årig i fx 2012 som følge af stigende leve-tid og forbedret helbred.Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af rent mekaniskkarakter og generelt skal fortolkes varsomt.64Der tages fx ikke højde for, at om-kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostningerpr. bruger. Hertil kommer, at der er usikkerhed forbundet med befolkningsprogno-sen. Opgørelser af det demografiske træk indgår kun som ét blandt mange inputs igrundlaget for den faktiske udgiftspolitik. Det demografiske træk anvendt i frem-skrivningerne er opdelt på 10 offentlige institutionelle udgiftsområder, jf. tabel 4.

2.d MetodebeskrivelseI det følgende gennemgås metoden bag efterspørgselsfremskrivningen. Først be-skrives metoden bag det demografiske træk, der er kernen i fremskrivningen.Dernæst beskrives metoden bag den delvise fortsættelse af historisk mer- eller min-drevækst inden for uddannelsesgrupper. Metodebeskrivelsen tager udgangspunkt iberegningen for sygeplejersker og læger. De øvrige uddannelsesgrupper er beregnetefter samme fremgangsmåde.Step 1: Demografisk trækBeregningen har to grundelementer:1)Det demografiske træk (tabel 3)2)Beskæftigelsen fordelt på brancher (tabel 4)Beskæftigelsen for de forskellige uddannelsesgrupper er opgjort for 10 brancherinden for den samlede branche ”Offentligadministration, undervisning og sundhed”.De 10brancher er dannet (ud fra 37 underliggende brancher), så de omtrent svarer til op-delingen af det demografiske træk på (nationalregnskabets) sektorer.65Når de be-skæftigede i hver uddannelsesgruppe opdeles på sektorer, tages der højde for, at deforskellige uddannelsesgrupper arbejder inden for forskellige brancher, hvor detdemografiske træk er forskelligt. For eksempel arbejder læreruddannede både indenfor grundskolen og med anden undervisning etc.

Som et eksempel gennemgås beregningen i dette step for faggruppen læger. Antalletaf beskæftigede læger i den offentlige sektor voksede 2,8 pct. årligt fra 2002 til 2012,jf. tabel 7. Den samlede vækst i de brancher, der beskæftiger læger, voksede der-imod kun 1,1 pct. årligt i samme periode. Den årlige mervækst i beskæftigelsen aflæger har dermed været omtrent 1,6 pct. (afrundet).Tabel 7. Step 1: Metode bag fremskrivning af arbejdskraftefterspørgsleni den offentlige sektor efter læger og sygeplejerskerEnhed: Årlige vækstraterSygeplejersker2002-2012Forudsætninger:Årlig vækstrate i den samlede beskæftigelse for faggruppen iden offentlige sektorÅrlig vækst i brancher, hvor faggruppen er beskæftigetÅrlig mer-/mindrevækst0,7 pct.0,7 pct.-0,1 pct.2,8 pct.1,1 pct.1,6 pct.2012-2050Læger2002-20122012-2050

sen efter endt studium?) er, at stjerner skal tildeles på baggrund af objektive kriteri-er. Kvalitetsudvalget vil ved en senere lejlighed komme med bud på, hvad det kunnevære. Derudover fremgår det, hvor mange af de udvalgte nøgleord der matcheruddannelsen, og man kan derudover se, hvordan de studerende vurderer de enkelteuddannelser.I venstre kolonnekan man tilpasse sine søgekriterier. Det er muligt at fjerne nøgleord,indsnævre søgningen til byer, uddannelsessteder og fakulteter. Ligeledes kan manudvælge de uddannelsesniveauer, man finder relevante. I dette tilfælde har brugerenkun valgt ”Bachelor”, hvorfor kandidatuddannelser og andre uddannelser ikkefremgår på oversigten.I søgefeltetkan man tilføje nøgleord eller specifikke uddannelser.Yderst til højrekan man klikke ”Tilføj” på de uddannelser, som man ønsker at kiggenærmere på. Brugeren klikker i det viste eksempel ”Tilføj” ved uddannelserne Digi-tal Design, Informationsvidenskab og Humanistisk Informatik. Feltet ”Dine valgtestudier” ændrer sig nu fra ”(0)” til ”(3)”, da tre uddannelser er tilføjet.

LitteraturlisteAarhus Universitet. (2013).Beskæftigelsesundersøgelse 2012,version 6. maj 2013, AarhusUniversitetBarber, M., Donnelly, K., Rizvi, S. (2013).An avalanche is coming: Higher education andthe revolution ahead,Institute for Public Policy ResearchBecker, G. S. (1962).Investment in Human Capital: A Theoretical and Empirical Analysis,The University of Chicago PressBerger, N., Fisher, P. (2013).A well-educated workforce is key to state prosperity,Econom-ic Analysis and Research Network - EARNBleiklie, I. (2011).Excellence, Quality and the Diversity of Higher Education Systems,High-er Education Research in the 21st Century Series, Volume 3, Sense PublishersDAMVAD. (2014).Spørgeskemaunderøsgelse - om oplevede barrierer for kvalitet,relevans ogsammenhæng i de videregående uddannelser,Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videre-gående Uddannelser (Bilag 4 )Danmarks Evalueringsinstitut. (2014).Indikatorer for kvalitet på små udbud - Undersøgelseaf små udbud på erhvervsakademier og professionshøjskoler,Udvalg for Kvalitet og Relevansi de Videregående Uddannelser (Bilag 6)Danmarks Statistik. (2014).Danmark i TalDEA. (2013a).Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer?,Tænketanken DEADEA. (2011a).Flexucation Denmark - blændværk eller blue ocean?,Tænketanken DEADEA. (2013b).Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende,Tænketanken DEADEA. (2011b).Taxametersystemet under lup,Tænketanken DEADEA. (2010).Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne,Tænketanken DEADet nederlandske Uddannelsesråd. (2012).På vej mod et kvalitetsmæssigt, relevant ogsammenhængende uddannelsestilbud,oversat af Kirsten Rahbek og Lise Bøgh-SørensenfraZicht op een macrodoelmatig opleidingsaanbod,Udvalg for Kvalitet og Relevans i deVideregående Uddannelser (Bilag 7)Det Økonomiske Råd. (2003).Dansk Økonomi, Efterår 2003, Kapitel II: Uddannelse,VismandsrapportDI. (2012a).Turen går til fremtidens erhvervsliv,DIDI’s Produktivitetspanel. (2012b).P-bogen – Danmark op i gear,DI

DJØF. (2013).Bachelor eller kandidat? – et samfundsøkonomisk valg,DeFacto DJØFEAIE. (2013).Possible Futures – the next 25 years of the internationalisation of higher educa-tion,The European Association for International EducationEuropean Commission/EACEA/Eurydice. (2013).Education and Training in Europe2020 – Responses from the EU Member States,EurydiceFinansministeriet. (2014a).Finanslov for finansåret 2014,FinansministerietFinansministeriet. (2014b).Finansredegørelse, kapitel 6: Uddannelse, vækst og offentlige fi-nanser,FinansministerietFinansministeriet. (2014).Skøn over indirekte omkostninger forbundet med at øge antallet afstuderende på de videregående uddannelser,Finansministeriet (Bilag 1)Hanushek, E. A., & Woessmann, L. (2012).Do better schools lead to more growth?Cognitive skills, economic outcomes, and causation.Journal of Economic Growth17.4: 267-321.Hanushek, E., & Kimko, D. D. (2000).Schooling, Labor-Force Quality, and the Growth ofNations.The American Economic Review.Harvey, L. (1998).An assessment of past and current approachesd to quality in higher educa-tion,Australian Journal of Education, University of Central EnglandHoareau, C., Ritzen, J., Marconi, G. (2012).The State of University Policy for Progress inEurope - Policy Report,Empower European UniversitiesLønkommissionen. (2010).Lønkommissionens redegørelse. Løn, køn, uddannelse og fleksibi-litet. Bind 1 s. 397-400,LønkommissionenMas, M., Moretti, E. (2009).Peers at Work,American Economic Review 99:1, 112-145McKinsey. (2009).Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansieringog organisering,McKinsey & Co. for Videnskabsministeriet og FinansministerietMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. (2013).Bekendt-gørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregåen-de uddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen),BEK nr 745 af 24/06/2013Mincer, J. (1958).Investment in Human Capital and Personal Income Distribution,Journalof Political Economy vol. 66, No. 4, pp. 281-302, The University of Chicago PressOECD. (2013).Education at a glance 2013: OECD Indicators,OECD Publishing

Oreopoulos, P., Salvanes, K. G. (2011).Priceless: The Nonpecuniary Benefits of Schooling,Journal of Economic Perspectives – Vol. 25, No. 1 pp. 159-184Parri, J. (2006).Quality in Higher Education,Vadyba/Management, Nr. 2(11)Produktivitetskommissionen. (2013a).Overenskomster, arbejdstid og løndannelse i denoffentlige sektor,Baggrundsrapport, ProduktivitetskommissionenProduktivitetskommissionen. (2013b).Produktivitet i den offentlige sektor – hvor er pro-blemerne?,Debatoplæg, ProduktivitetskommissionenProduktivitetskommissionen. (2013c).Uddannelse og Innovation,Analyserapport 4,ProduktivitetskommissionenSkandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk (Skankomp). (2011).KompetenceKompasAnalyse af fremtidens kompetencebehov,Region MidtjyllandSmidt, H. (2014).The Swedish Bachelor – a degree of success,Udvalg for Kvalitet og Rele-vans i de Videregående Uddannelser (Bilag 5)Smidt, H., Elias, S.V. (2011).Hvornår bliver vi klogere?,Kronik i DEBAT, Berlingske17. maj 2011Styrelsen for Forskning og Innovation. (2014).Economic Impacts of Business Investmentsin R&D in the Nordic Countries.Appendix B, Styrelsen for Forskning og InnovationStyrelsen for Videregående Uddannelser. (2013).Rapport om tematisk tilsyn med studie-nævnenes afgørelsesvirksomhed,Styrelsen for Videregående UddannelseTeknologisk Institut. (2014).Landerapporter,Udvalg for Kvalitet og Relevans i deVideregående Uddannelser (Bilag 2)Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. (2014).Uddannel-sesgruppernes relative ledighed og lønindkomst,Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Vide-regående Uddannelser (Bilag 3)Undervisningsministeriet. (2005).Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed i uddannelsernem.v.LBK nr 880 af 19/09/2005

Beregningsteknisk forløb i

alt

447.200

51.000

97.800

126.900

140.200

31,4