FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 148: Orientering vedr. aktstykke 82 om den fælleseuropæiske forskningsfacilitet

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal hermed orientere om status for konstruktionen af denfælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source (ESS), herunder det reviderede kon-struktionsbudget, hvor Danmarks bidrag øges med ca. 120 mio. kr. årligt i perioden 2018-2022. Nårforhandlingerne med partnerlandene er afsluttede og den samlede finansiering af konstruktionsom-kostningerne foreligger, vil den resterende danske finansiering til konstruktionen af ESS blive tilve-jebragt på de kommende bevillingslove fra § 35.11.02. Forskningsreserve.ESS er en fælleseuropæisk forskningsfacilitet, der gør det muligt at undersøge materialer og mate-rialeprøver på atomart niveau ved at belyse dem med et stort antal neutroner. ESS vil blive en afEuropas store forskningsfaciliteter ligesom f.eks. ESO (European Southern Observatory) og CERN(Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire). Hvor CERN alene anvendes til grundforskning, vilESS også kunne bruges til anvendelsesorienteret forskning og industriel innovation. Det forventes, at2.000-5.000 forskere årligt vil udføre deres eksperimenter på ESS. ESS er uddybet i bilag 1.Baggrunden for det dansk-svenske værtskab er den fælleserklæring, som den danske og den svens-ke forskningsminister underskrev i 2009. I erklæringen tilkendegiver Danmark at ville bidrage med12,5 procent af de samlede konstruktionsomkostninger, der oprindeligt blev anslået til at andrage ca.12,5 mia. kr. (2013-pl).Projektet blev igangsat med akt. 122 af 16. april 2010, hvor det fremgik, at konstruktionen af ESSblev søgt finansieret ved særskilt bevilling på finansloven. Der er på finansloven for 2014 afsat i alt1,4 mia. kr. i perioden 2012-2022, jf. tabel 1.Tabel 1. Afsatte midler til ESS på § 19.15.03.18. Danmarks bidrag til etablering af ESSMio. kr., 2014-plDansk bidrag201225,82013207,52014207,32015207,32016207,32017207,3201872,8201972,8202072,7202172,7202261,2I alt1.414,7

Den øgede udgift skyldes bl.a., at udgifterne til ESS-facilitetens bygninger ventes større end i detoprindelige budget. Det vurderes endvidere, at det er nødvendigt at sikre en reserve til uforudsete ud-gifter i forbindelse med konstruktionen af facilitetens bygninger, samt de dele af projektet, der er be-hæftet med størst teknisk usikkerhed. De samlede reserver udgør 1.679 mio. kr. (2013-priser), hvorafDanmark bidrager med 261 mio. kr.Danmark skal i udgangspunktet betale 12,5 pct. af de øgede konstruktionsudgifter, jf. erklæringenom etablering af ESS. Det er imidlertid praksis for sådanne projekter, at alene værtslandene dækkerudgifterne ved et revideret budget for opførelse af bygningerne, idet ordrer til konstruktionen af ESS-facilitetens bygninger i høj grad vil gå til regionale aktører. Denne del af udgiftsforøgelsen fordelesefter ejerandel dvs., at Danmark betaler 26,3 pct. og Sverige betaler 73,7 pct.Samlet betyder det reviderede konstruktionsbudget, at Danmarks bidrag øges med ca. 120 mio. kr.årligt i perioden 2018-2022 svarende til en samlet forøgelse på ca. 600 mio. kr. Når forhandlingernemed partnerlandene er afsluttede og den samlede finansiering af konstruktionsomkostningerne fore-ligger, vil den resterende danske finansiering til konstruktionen af ESS blive tilvejebragt på de kom-mende bevillingslove fra § 35.11.02. Forskningsreserve.Der foregår på nuværende tidspunkt forhandlinger med partnerlandene om den fornødne finansie-ring af hele projektets omkostninger. Det forventes, der kan opnås opbakning til ca. 90 pct. af kon-struktionsomkostningerne i 1. halvår af 2014, mens der forventes opbakning til de resterende 10 pct.inden afslutning af konstruktionen i 2025. Som del af de igangværende forhandlinger drøftes ogsåfordelingen af driftsudgifter både i den initiale driftsfase (2019-2025) og i den fulde driftsfase fra2026 og frem. I løbet af 2014 forventes en aftale om fordeling af driftsudgifter i den initiale driftsfa-se. Finansudvalget vil blive orienteret, når forhandlingerne om konstruktionsomkostningerne og for-deling af driftsomkostningerne i den initiale fase er afsluttet. Forhandlingerne forventes afsluttet 1.halvår 2014.Såfremt der ikke opnås opbakning til den fornødne finansiering af konstruktionsomkostningerneblandt medlemslandene, er det en option at lukke projektet. Alternativt vil den resterende finansie-ring påhvile samtlige medlemslande, herunder også Danmark.Det bemærkes, at uafhængige evalueringer af ESS-projektet har bekræftet, at der er opbygget eneffektiv og professionel organisation, samt at organisationens økonomi- og projektstyring er på pladsog parat til at håndtere konstruktionen af ESS.Det bemærkes endvidere, at der er igangsat en dialog med den Europæiske Investeringsbank (EIB),for at undersøge om EIB kan tilvejebringe en form for mellemfinansiering for projektet eller for delande, der på nuværende tidspunkt ikke er klar til at indgå en forpligtigende aftale om medlemskab afESS i 1. halvår af 2014.På den baggrund vurderes ESS organisationen at være klar til at påbegynde den egentlige konstruk-tionsproces. Det er forventningen, at etableringen af ESS er endelig færdig i 2029.

Bilag 1Orientering om European Spallation Source (ESS)Hvad er ESS?I foråret 2009 indgik Danmark og Sverige en formel aftale om partnerskab for det fremtidige værtskabfor ESS. Det betyder, at en af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter bliver bygget iØresundsregionen. European Spallation Source, som faciliteten kommer til at hedde, er en neutronspred-ningsfacilitet, der fungerer som et kæmpestort og meget avanceret mikroskop. Det er første gang, at en afEuropas store forskningsfaciliteter bliver placeret nord for Hamburg.Etableringen af ESS i Øresundsregionen åbner nye muligheder for videnskabelige opdagelser – ikkemindst på det materiale- og bioteknologiske område. På den baggrund udgør ESS en vigtig byggesten foreuropæisk forskning og kommer til at danne ramme om en mængde forskningssamarbejder på tværs af deeuropæiske lande.I aftalen om partnerskab tilkendegiver Danmark, at ville bidrage med 12,5 procent af de samlede kon-struktionsomkostninger. Erklæringen fastslår endvidere, at selve faciliteten opføres i Lund, mens ESS Da-ta Management og Software Center (med ca. 62 ansatte) opføres på den danske side af Øresund. Centrethar bl.a. til opgave at opsamle data og hjælpe besøgende forskere med at analysere og fortolke de data,der kommer ud af deres eksperimenter. Det vil lette danske forskeres og virksomheders muligheder for atanvende ESS og vil skabe store muligheder for, at der kan opstå synergi med e-science-miljøer i Dan-mark.Efterfølgende har der været igangsat en Design Update proces, der skal fastlægge det endelige tekniskedesign og budget for faciliteten. En proces som fortsat er i gang, og som på forskningsdelen har haft del-tagelse fra flere danske forskningsmiljøer på tværs af landet.Hvem deltager i ESS?ESS er et samarbejdsprojekt mellem de europæiske lande. 17 lande har tilkendegivet, at de vil deltage iESS-samarbejdet. Foruden Danmark og Sverige deltager Norge, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Ne-derlandene, Schweiz, Spanien, Estland, Letland, Litauen, Island, Tjekkiet, Storbritannien og Ungarn.Hvad kan ESS?ESS er en neutronfacilitet, der kan bruges til at undersøge hårde, bløde og biologiske materialer ved atbeskyde en udvalgt materialeprøve med et stort antal neutroner. Ved at registrere hvordan neutronernespredes, når de rammer atomkernerne i den udvalgte materialeprøve, er det muligt at regne sig frem til,hvilke atomer og molekyler, der indgår i materialeprøven, hvor de befinder sig, og hvad der sker meddem. På den måde giver ESS mulighed for at tage meget præcise ”billeder” af strukturerne i materialer –fra simple krystaller til lange plastmolekyler og cellers forskellige makromolekyler.Neutroner kan trænge dybt ind i materialer uden at beskadige materialet. Det betyder, at ESS kan tagebilleder og filmsekvenser af de strukturer og processer, som er skjult dybt under materialets overflade.ESS bliver et samlingspunkt for nogle af verdens bedste forskere og vil bidrage til at bringe Danmark helti front på det materiale- og bioteknologiske område.

Hvem kommer til at bruge ESS?I modsætning til mange andre store internationale forskningsinfrastrukturer kan neutronteknologien an-vendes inden for en mængde forskningsområder. Det betyder, at ESS ikke er forbeholdt den klassiske ma-terialefysik men også bliver brugt af forskere inden for biologi, kemi, sundhedsvidenskab, farmakologi,nanoteknologi, geologi og arkæologi. Samtidig er det karakteristisk, at ESS ikke kun vil få betydning forden grundvidenskabelige forskning, men at virksomheder og den mere anvendelsesorienterede F&U ogsåvil kunne drage nytte af forskningsfaciliteten.De brede anvendelsesmuligheder ved neutronspredningsteknologien betyder, at det ikke alene er univer-sitetsforskere, der vil komme til at benytte ESS. Allerede i dag er der mange private virksomheder, somanvender neutronfaciliteter i deres forsknings- og udviklingsarbejde. Derfor kan etableringen af ESS iØresundsregionen også få stor betydning for dansk erhvervsliv og åbne for en række helt nye mulighederfor virksomhedernes udvikling og innovation.

Virksomheder der anvender neutroner- Rolles Royce (flymotorer) – Stressanalyser af maskindele til flymotorer (bl.a. rotorblade)- Metalsa (karosserifabrikant) - Undersøgelser af karosseriers holdbarhed ved ændret (lettere) kon-struktioner John Deere (landbrugsmaskiner) - Undersøgelser af metaltræthed i forbindelse medforskellige støbeprocesser- Unilever og Unilever (fødevareproduktion) – undersøgelse af overfladestoffer og deres indvirk-ning på fødevarers viskositet- DSM (materialeproducent) – analyse af polymeres struktur og opbygning i forbindelse med ud-vikling af nye plastmaterialer- Exxon (olieproducent) – analyse af overfladeaktive stoffer og deres betydning for olies viskosi-tetDet store anvendelsesmæssige potentiale ved ESS kan bl.a. illustreres ved det forholdsvis store antal er-hvervssamarbejder, der finder sted i tilknytning til de eksisterende neutronfaciliteter. Erfaringerne fra ILLi Frankrig, PSI i Schweiz og ISIS i England viser således, at omkring 10-20 pct. af den eksperimentelletid går til eksperimenter, som har virksomhedsdeltagelse. Som oftest er der tale om samarbejdsprojekter,hvor en virksomhed og en forskningsinstitution samarbejder om at gennemføre det konkrete eksperiment.Moderne neutronspredningsfaciliteter fungerer på den måde ofte som rammen om samspillet mellem of-fentlige forskning og private virksomheder.Effekter af ESSErfaringerne fra andre forskningsinfrastrukturer viser, at der er meget betydelige gevinster ved at huseen stor international forskningsfacilitet. Eksempelvis tilflyder en meget stor andel af faciliteternes indkøbaf varer og tjenesteydelser værtslandets virksomheder. På samme måde vil det store antal ESS-ansatte -hvad enten de er danske eller udenlandske – bidrage til økonomien i Øresundsregionen. På den måde erder en række økonomiske gevinster for Danmark og Øresundsregionen, som er direkte knyttet til driftenaf ESS-faciliteten.Flere undersøgelser peger på, at der opstår en række meget betydelige indirekte eller afledte effekter ikølvandet på en stor international forskningsfacilitet, og som i mange tilfælde overstiger de direkte effek-ter, der kan henføres til facilitetens drift og etablering. Det drejer sig typisk om effekter, der opstår i sam-spillet mellem faciliteten og det regionale erhvervsliv og bl.a. resulterer i etableringen af nye højteknolo-giske virksomheder, styrket arbejdsmarked for højtuddannede samt bedre mulighed for virksomhedernesF&U-aktiviteter.