FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 145: 2. udkast til beretning om Fonden Teknologirådet

Fonden TeknologirådetI forlængelse af »Beretning om en midlertidig ramme foret samarbejde med Fonden Teknologirådet i 2012 og 2013«(Beretning nr. 8., 2011-12), som blev afgivet af Udvalget forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 4.september 2012, ønsker udvalget:– at skitsere en række samarbejdsovervejelser og samar-bejdsmuligheder om forholdet mellem fonden og et fol-ketingsudvalg, jf. det notat, som er bilag 1 til denne be-retning, og som er udarbejdet af de to folketingsmedlem-mer, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Per Clausen(EL), der var udpeget som medlemmer af det midlertidi-ge repræsentantskab for Fonden Teknologirådet i 2012og 2013 efter indstilling fra Folketingets to valggrupper.– at sikre fondens fortsatte medlemskab af det europæiskenetværk EPTA (European Parliamentary TechnologyAssesment), hvor Teknologirådet og senere Fonden Tek-nologirådet har spillet en central rolle.– at fremme evt. samarbejde mellem udvalg og ministerierm.v. om udarbejdelse af beskrivelser, udredninger, ana-lyser, høringer om teknologi og samfund mv. hvor detmåtte synes fordelagtigt, uden dog at pålægge regerin-gen deltagelse i et sådant eventuelt samarbejde.– at understrege at da et samlet Folketing tidligere har be-sluttet, at Teknologirådet ikke længere skal have en fastbevilling fra staten, følger heraf at konkrete projekter,hvori et udvalg i Folketinget ønsker at inddrage bistandfra Fonden Teknologirådet, alene drøftes i det pågælden-de udvalg, hvorefter udvalget som i andre tilfælde kanansøge – f.eks. Folketinget – konkret om midler til af-holdelse af eventuelle udgifter til beskrivelse, analyse,udredning, høring, konference om teknologi og samfundm.v.P. u. v.Rasmus Prehn,formand.

Bilag 1Notat af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Per Clausen (EL) der var medlemmer af repræsentantskabetfor Fonden Teknologirådet i 2012 og 2013.En fremtidig model for relationen mellem Folketinget og Fonden TeknologirådetI henhold til »Beretning om en midlertidig ramme for et samarbejde med Fonden Teknologirådet i2012-2013« (bilag B, FIV alm. del – bilag 60), afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videre-gående Uddannelser den 4. september 2012, skal der i efteråret 2013 foretages en ny drøftelse af samar-bejdsrelationer med Fonden Teknologirådet med henblik på at afklare eventuelt samarbejde efter 2013.MF Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og MF Per Clausen (EL) blev i kraft af beretningen udpeget til atindgå i repræsentantskabet for Fonden Teknologirådet i 2012-13 og har udarbejdet dette notat som et bi-drag til afklaring af den fortsatte relation. Notatet er blevet til på baggrund af dialog med Fonden Tekno-logirådet gennem 3 møder med direktør Lars Klüver og næstformand i Fondens bestyrelse, tidl. MF Han-ne Severinsen.Drøftelserne har drejet sig om følgende spørgsmål, som vil blive behandlet nedenfor:1) Status og erfaringer gennem 2012 og 20132) Relation til det europæiske netværk af parlamentariske teknologiråd EPTA3) Indhold og opgaver for Fonden Teknologirådet i en fortsat relation4) Mulige modeller for en fortsat relationDer gives desuden sidst i notatet nogle konklusioner og anbefalinger for den videre afklaring af denfremtidige relation.Status og erfaringer gennem 2012 og 2013Fonden Teknologirådet blev oprettet i foråret 2012 på baggrund af nedlæggelsen af den offentlige insti-tution Teknologirådet. Oprettelsen blev igangsat i samarbejde mellem Ministeriet for Forskning, Innova-tion og Videregående Uddannelser og Teknologirådet. Der blev gennem et aktstykke i Finansudvalget bi-draget til Fondens økonomi gennem 2012 og 2013, vor der under oparbejdelsen af en eksternt finansieretprojektportefølje måtte påregnes e betydeligt underskud. I forbindelse med den offentlige høring om »Lovom ophævelse af lov om Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske Råd« (lov nr. 559 af18/06/2012) indløb der 111 høringssvar, hvoraf 1 støttede nedlæggelsen og 100, hvoraf omkring halvde-len var internationale høringssvar, påpegede behovet for, at Teknologirådets opgaver fortsat blev vareta-get. Fonden Teknologirådet er oprettet med vedtægter (Bilag E, FIV alm. del – bilag 60), der i formulerin-gen af fondens formål giver ulighed for, at Fonden kan varetage opgaver af samme karakter som Teknolo-girådets.Fonden er en erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål. Det betyder, at eventuelt overskud afFondens aktiviteter skal anvendes i overensstemmelse med Fondens formålsparagraf.Der blev i juni 2012 gennemført en virksomhedsoverdragelse af Teknologirådet ind i Fonden Teknolo-girådet, hvorved Fonden overtog de på det tidspunkt afskedigede medarbejdere. Bortset fra enkelte med-arbejdere er det stort set lykkedes at fastholde staben, hvorved kompetencerne er holdt intakte. Fondenhar nu 16 fastansatte medarbejdere (direktør, 10 forskere/projektledere, 2 projektsekretærer, 1½ web/ITmedarbejdere, 1½ administrative medarbejdere).Fonden blev oprettet med budgetteret underskud i 2012 og 2013, med forventning om balance elleroverskud fra 2014. I 2012 var underskuddet som forventet, hvilket Fonden regner med også nogenlundevil være tilfældet i 2013. Hovedparten af omsætningen kommer fra EU-projekter. Fonden har en særligekspertise indenfor metoder til borgerinddragelse, hvilket danner grundlag for en vis omsætning fra isærkommuner og regioner. Endelig har Fonden fået projektbevillinger fra andre fonde. Fonden skal udvidesin økonomiske aktivitet fra de nuværende 9,5 mio. kr. til omkring 12 mio.kr. for at kunne få balance i

økonomien. Teknologirådet havde i sin tid en omsætning på godt 20 mio. kr., hvoraf 10,5 mio. kr. komfra finansloven.De opgaver, som Teknologirådet i sin tid løste på grundlag af finanslovsbevillingen, vurderes det ikkerealistisk at videreføre i tilstrækkeligt omfang på baggrund af danske fondsbevillinger. Det betyder, at detikke ad den vej er realistisk at etablere et tilstrækkeligt volumen af aktiviteter af direkte relevans for poli-tiske beslutningstagere. Fondens erfaringer på baggrund af en grundig gennemgang af almennyttige fondeog indgivelse af adskillige ansøgninger er, at der i Danmark findes 1-2 fonde, hvis formål og praksis pas-ser til Fondens profil, herunder dens formål om fremsynede, strategiske, involverende analyser, der harpolitiske beslutningstagere som en væsentlig målgruppe.Fonden har i 2013 etableret et repræsentantskab, som har mødtes en enkelt gang, den 3. juni 2013. Re-præsentantskabet har 38 medlemmer, der samlet set bredt dækker interessenterne inden for samfundetsanvendelse af teknologi. Fonden har fået positiv tilkendegivelse på alle invitationer, bortset fra 2 invitere-de medlemmer, som formelt ikke kunne nå at gennemføre en udpegningsproces. Repræsentantskabetssammensætning fremgår af (Bilag F, FIV alm. del – bilag 60)..I forbindelse med ansøgninger til almennyttige fonde har Fonden taget kontakt til medlemmer af Folke-tinget for at drøfte den politiske efterspørgsel efter projekterne og mulighederne for samarbejde omkringf.eks. folketingshøringer i projekterne. Fonden har her mødt stor velvilje og dette har afledt støtteerklæ-ringer til ansøgningerne fra medlemmer af Folketinget, som samlet dækker hele det politiske spektrum.I udvalgets beretning af 4. september 2012 (Bilag B, FIV alm. del – bilag 60) fremgår det, at »Konkreteprojekter, hvori et udvalg i Folketinget ønsker at inddrage bistand fra Fonden Teknologirådet, drøftes ale-ne i det pågældende udvalg, hvorefter udvalget – som i andre tilfælde – kan ansøge Folketinget konkretom midler til afholdelse af eventuelle udgifter til udredning, høring, konferencer m.v.«. Det må konstate-res, at dette ikke har fungeret i praksis, hvilket der kan være flere årsager til. Der findes ikke puljer, pro-jektmidler eller særlige budgetposter i Folketinget, som kan søges af udvalgene. Udvalgenes egne midlertil rejser mm. er for små til at finansiere udredninger eller projekter. Og endelig er der ikke en administra-tiv praksis og procedurer i Folketinget for håndtering af den situation, at et udvalg skulle ønske at etablereet egentligt projekt og betale Fonden Teknologirådet for at udføre det. Fonden har nævnt, at det tidligtgennem kontakt til en udvalgsformand, flere enkeltstående medlemmer og udvalgssekretærer stod klart, atdette ikke var en farbar vej for etablering af projekter og at man derfor af hensyn til Fondens overlevelsehar måttet fokusere på andre muligheder for at etablere projektaktiviteter.Fonden Teknologirådet peger selv på, at den projektportefølje Fonden har nu, ikke er særligt velegnetsig til at skabe synlighed overfor Folketinget. Det skyldes dels den betydeligt lavere aktivitet sammenlig-net med Teknologirådet, dels at projekterne er et resultat af forsknings-udbud i f.eks. EU programmerneog af de almennyttige fondes prioritetsområder og derfor ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på direkte an-vendelighed for politiske beslutningstagere.Til gengæld peger Fonden på, at paratheden til at igangsætte aktiviteter af relevans for politisk beslut-ningstagen er intakt, i kraft af at repræsentantskabet og Fondens netværk blandt eksperter og interessenterstadig fungerer og har vist sig fortsat at være villig til at deltage i udpegningen af projektemner.Relation til det europæiske netværk af parlamentariske teknologiråd EPTAUdvalget lagde i sin beretning i 2012 særlig vægt på Teknologirådets internationale rolle og her især på,at Danmark fortsat er repræsenteret i det europæiske netværk for parlamentarisk teknologivurdering EP-TA (European Parliamentary Technology Assessment), hvor Teknologirådet har spillet en central rolle,bl.a. som igangsætter og koordinator af fælles projekter, initiativtager til EPTA’s træningsseminarer forprojektledere, og som vært for EPTA’s hjemmeside og email-lister.EPTA er et netværk for erfaringsudveksling, samarbejde og vidensdeling blandt dets 14 medlemmer og3 associerede medlemmer. EPTA giver tilgang til international forskning og teknologivurdering og ad-

gang til et netværk af parlamentarikere, direktører og projektledere på tværs af Europa. Der holdes en år-lig 1-dags konference i tilknytning til et møde for parlamentarikere og bestyrelsesmedlemmer (EPTACouncil), samt et årligt møde med deltagelse af medlemmernes direktører. EPTA ekspanderer, senest vedat Østrig fik fuldt medlemskab i 2013, og USA fik associeret medlemskab i 2010.Reglerne for fuldt medlemskab af EPTA er, at institutionerne skal have en relation til parlamentet, derafspejler, at institutionen leverer teknologivurdering for/med/i parlamentet og til dette skal den have etfinansieret arbejdsprogram om teknologivurdering. EPTA har for 2013 og 2014 besluttet, at Fonden kanbevare fuldt medlemskab, mens fondens fortsatte relation til Folketinget afklares.Det skal i denne sammenhæng nævnes, at EPTA i 2009 tog initiativ til at ansøge EU-Kommissionen omprojektet PACITA (Parliaments and Civil Society in Technology Assessment), som blandt andet forsøgerat hjælpe europæiske lande, der ikke har parlamentarisk teknologivurdering, med at få analyseret deresbehov og muligheder for at institutionalisere det. Projektet er delvist et resultat af et møde blandt europæ-iske parlamenters videnskabsudvalg, afholdt af den franske nationalforsamlings teknologiråd OPECST i2008, hvorunder man besluttede at arbejde for etablering af teknologiråd i alle europæiske lande. PACI-TA koordineres af Fonden Teknologirådet.Indhold og opgaver for Fonden Teknologirådet i en fortsat relationVi har bedt Fonden give eksempler på aktuelle emner, som både har samfundsmæssig og politisk rele-vans og særligt kalder på en indsats fra Fonden Teknologirådet. Fonden har leveret en liste med 10 ek-sempler (Bilag C, FIV alm. del – bilag 60). Fonden har betonet, at listen kun udgør et udpluk af de mangeemner af samfundsmæssig og fremtidig politisk relevans i spændingsfeltet mellem teknologi og samfund,samt at den er sammensat for at vise bredden i emner og metodevalg, og den særlige rolle, Fonden kanspille. Den må altså ikke læses som en udtømmende liste over relevante emner. Foruden emnerne på li-sten er der i dialogen med Fonden blevet nævnt andre relevante emner, såsom udviklingen inden for syn-tetisk biologi, den fremtidige arealanvendelse i Danmark, automatisering af produktionen, strategier modinternational overvågning m.m.Vi har desuden bedt om henvisning til Teknologirådets publikationer, hvilket gives i bilag D, FIV alm.del – bilag 60.Efter drøftelserne med Fonden tegner der sig et billede af følgende overordnede opgaveområder forFonden Teknologirådet i forbindelse med en fortsat relation til Folketinget:– At gennemføre projekter, debatter, formidling og oplysning, og at rådgive politiske beslutningstagereom vigtige problemstillinger i samspillet mellem teknologi og samfund.– Herunder at gennemføre en årlig arbejdsplan, som udformes gennem konsultation af Folketinget, re-præsentantskabet, m.fl. og eventuelt godkendes af et kontaktudvalg i Folketinget.– At repræsentere Danmark i internationalt samarbejde om parlamentarisk teknologivurdering, herunderi EPTA (European Parliamentary Technology Assessment network).– At udarbejde overblik over andre landes teknologivurderingsaktiviteter og deres resultater, perspekti-vere dem i dansk sammenhæng og formidle dem til folkevalgte og medierne.– At gennemføre høringer i Folketinget, som kræver en særlig planlægningsindsats, teknologisk indsigteller forudgående udredninger, og som derfor ikke umiddelbart kan gennemføres af udvalgssekretærer-ne.– At iværksætte samarbejde om analyser og dialog på tværs af de politiske niveauer på emneområder,som både kræver landspolitisk, regional, kommunal og lokal handling.– At knytte borgerinddragelse til den politiske proces, både i samarbejde med Folketinget, regioner ogkommuner.– Dertil kan man forestille sig, at der i konkrete tilfælde kan være større opgaver, som kan håndteres afFonden Teknologirådet, som f.eks.

o At fungere som sekretariat for uafhængige arbejdsgrupper og kommissioner på teknologiområdet (somklimakommissionen, trængselskommissionen m.v.)o At gennemføre større, flerårige udrednings- og debatprogrammer om særligt aktuelle emner (f.eks. pro-duktivitet / bæredygtig transport / ressourcer og minedrift / fremtidig arealanvendelse / IT og læring /ffald som ressource …).I en parlamentarisk sammenhæng står det klart, at en styrke ved Fonden Teknologirådet er dets place-ring som helt uafhængig af særinteresser, ideologiske platforme eller af den til enhver tid siddende rege-ring. Det giver en særlig mulighed for at betjene Folketinget og andre politiske beslutningstagere på tværsaf partiskel.Teknologirådet kan i sager med modstridende ekspert-udsagn og ivrig lobbyisme fra interesseorganisa-tioner give afbalancerede udredninger og høringer og derigennem klæde beslutningstagerne på til at senuancerne og dømme på et bredt informeret grundlag. Teknologirådet vurderer ikke, eller kun sjældent,selv en sag, men inviterer i stedet andre ind til at blive informerede 5 og lave vurderingerne i fællesskab.Denne arbejdsform af »samarbejdende demokrati« er et kendetegn ved Fonden Teknologirådet og adskil-ler det fra andre tænketanke, råd og nævn.Fonden peger selv på, at kombinationen af uafhængighed og relationen til Folketinget har betydet, atman har kunnet samle forskere og interessenter, der har lagt store mængder frivilligt og gratis arbejde iprojekterne, fordi de derved fik en mulighed for at kanalisere deres viden ind i de politiske beslutnings-processer. Det har betydet, at Teknologirådet i sin tid trods sin forholdsvist beskedne størrelse har kunnetløfte ret betydelige opgaver.Mulige modeller for en fortsat relationDer ser ud til at være følgende modeller for at fortsætte relationen mellem Folketinget og Fonden Tek-nologirådet. De præsenteres i prioriteret rækkefølge:1) En samarbejdsaftale mellem Folketinget, regeringen og Fonden Teknologirådet, baseret på nogle fæl-les målsætninger. På baggrund heraf etableres resultatkontrakter med ministerier og eventuelt en re-sultatkontrakt med Folketinget. Aftalen revideres hvert år, så den hele tiden kigger 3 år ud i fremti-den. Fonden Teknologirådet er blevet bedt om at beskrive denne model og et notat om dette vedlæg-ges som Bilag A, FIV alm. del – bilag 60 (Kombinationen af en samarbejdsaftale og resultatkontrak-ter med flere ministerier har tidligere været velfungerende for Fonden Dansk Standard som en løsningpå, at dens arbejde havde relation til flere ministerier). Løsningen bruges dog ikke mere, da DanskStandard nu har en enkelt resultatkontrakt.).2) Finansiering af konkrete projekter i forbindelse med den årlige finanslov. Dette kunne være relevant ien overgangsperiode, men det ville ikke skabe den nødvendige kontinuitet. Denne model kan dog an-vendes som supplement til en af de andre modeller.3) En servicekontrakt for Folketinget direkte. Denne mulighed blev indgående drøftet i forbindelse medudvalgets beretning i 2012. Den må vurderes at være uhensigtsmæssig, fordi Folketinget i givet faldskulle etablere en direkte og fast serviceaftale om rådgivning fra en formelt set privat fond, hvilketikke harmonerer med Folketingets status.4) Et udbud af en række opgaver, som enten udbydes af Folketinget eller af regeringen ud fra beslutningi Folketinget. Dette er »den tyske model«, hvor Bundestag i mere end 20 år er blevet serviceret afinstituttet ITAS på basis af gentagne udbud. Den kræver, at udbuddet kan sikre en vis kontinuitet, så ihvert fald en stor del af aftalen lander hos Fonden. Denne model har vist sig gangbar i Tyskland. Detmå dog vurderes som et problem, at denne model vil indebære, at Folketinget skal iværksætte udbud,som kun en enkelt byder i realiteten kan vinde.

Konklusioner og anbefalinger– Det må konstateres, at Fonden Teknologirådet i kraft af sine vedtægter og uafhængighed strukturelt seter velegnet til at udføre opgaver for eller i samarbejde med Folketinget.– Både regeringen og Folketinget bidrog aktivt til etablering af Fonden Teknologirådet som afløser forTeknologirådet. Fonden Teknologirådet er derfor både en privat erhvervsdrivende fond og et offentligtprojekt. Dette er et godt udgangspunkt for et offentligt-privat partnerskab med Fonden.– Etableringen af et bredt repræsentantskab viser, at der er bred opbakning til Fonden og til at den skalindtage en rolle, der bygger på de mangeårige erfaringer fra Teknologirådet. Repræsentantskabet harsåledes på sit første møde i juni 2013 påpeget behovet for, at Fonden fastholder arbejdsform og mis-sion fra tidligere (Se Bilag G, FIV alm. del – bilag 60). Dette svarer til det indtryk af opbakning bagTeknologirådets arbejde, som blev udvist ved høringen af lovforslaget ved Teknologirådets nedlæggel-se.– Fonden Teknologirådet ser ud til at kunne overleve på baggrund af især EU-projekter og udførelse afborgerinddragelse. Danske fondsbevillinger kan bidrage væsentligt til enkeltprojekter, men ikke til etarbejdsprogram med en bredde som gør det muligt for Fonden at dække et rimeligt spænd af politiskrelevante emner. Der vil derfor være behov for en særlig finansieret arbejdsplan med henblik på relati-onen til Folketinget.– Fonden møder stadig stor opbakning til sine projekter hos medlemmer af Folketinget, vurderet ud frade støtteerklæringer til projektansøgninger, Fonden har modtaget.– Der er mange vigtige samfundsemner med relation til teknologi, som kan tages op af Fonden Teknolo-girådet i fremtiden, som vil være af relevans for fremtidige politiske beslutninger og som ikke umid-delbart kan løses af andre, når fordelene ved uafhængighed, stor erfaring med samarbejde med politi-kere og Fondens særlige metodeberedskab tages i betragtning.– Der er af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser blevet lagt stor vægt påDanmarks fortsatte deltagelse i det europæiske samarbejde om parlamentarisk teknologivurdering, EP-TA (European Parliamentary Technology Assessment). Fonden Teknologirådet kan ikke fortsat repræ-sentere Danmark i EPTA, med mindre der etableres en relation til Folketinget og et finansieret arbejds-program.– EPTA muliggør, at man for relativt få midler kan lave politisk relevante aktiviteter på grundlag af an-dre europæiske teknologiråds projekter og at Fonden Teknologirådet kan servicere danske beslutnings-tagere med indsigt i den internationale debat om teknologi/samfund.– Det må konkluderes, at den model for samarbejde med Fonden Teknologirådet, som er anlagt i udval-gets beretning, ikke har fungeret. Den skal konkretiseres mht. budget, administrativ praksis og proce-durer, hvis man skal have forhåbning om effekt af en sådan model.– Den model, der ser ud til at være mest hensigtsmæssig i forhold til både at etablere en reel relation,kontinuitet og legitimitet, er et offentlig-privat partnerskab i kraft af en samarbejdsaftale mellem Fol-ketinget, regeringen og Fonden Teknologirådet (model 1 ovenfor, yderligere beskrevet i bilag A, FIValm. del – bilag 60), der danner basis for resultatkontrakter med et antal ministerier og evt. Folketinget.Det er vores vurdering, at en samarbejdsaftale mellem alle tre parter er mest relevant, eftersom resulta-terne af arbejdet i Fonden Teknologirådet erfaringsmæssigt kommer både regeringen og Folketinget tilgavn, foruden regioner og kommuner.– Det vil være hensigtsmæssigt at afslutte afklaringen af en foretrukken model i begyndelsen af 2014.Vi indstiller, at Uddannelses- og Forskningsudvalsget afgiver en beretning, der anbefaler en samar-bejdsmodel som beskrevet i Bilag A.Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Per Clausen (EL)

Bilag BFIV alm. del - svar på spm. 60En fremtidig model for relationen mellem Folketinget og Fonden TeknologirådetI henhold til »Beretning om en midlertidig ramme for et samarbejde med Fonden Teknologirådet i2012-2013« (bilag b, FIV alm. del – bilag 60), afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videre-gående Uddannelser den 4. september 2012, skal der i efteråret 2013 foretages en ny drøftelse af samar-bejdsrelationer med Fonden Teknologirådet med henblik på at afklare eventuelt samarbejde efter 2013.MF Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og MF Per Clausen (EL) blev i kraft af beretningen udpeget til atindgå i repræsentantskabet for Fonden Teknologirådet i 2012-13 og har udarbejdet dette notat som et bi-drag til afklaring af den fortsatte relation. Notatet er blevet til på baggrund af dialog med Fonden Tekno-logirådet gennem 3 møder med direktør Lars Klüver og næstformand i Fondens bestyrelse, tidl. MF Han-ne Severinsen.Drøftelserne har drejet sig om følgende spørgsmål, som vil blive behandlet nedenfor:1) Status og erfaringer gennem 2012 og 20132) Relation til det europæiske netværk af parlamentariske teknologiråd EPTA3) Indhold og opgaver for Fonden Teknologirådet i en fortsat relation4) Mulige modeller for en fortsat relationDer gives desuden sidst i notatet nogle konklusioner og anbefalinger for den videre afklaring af den frem-tidige relation.Status og erfaringer gennem 2012 og 2013Fonden Teknologirådet blev oprettet i foråret 2012 på baggrund af nedlæggelsen af den offentlige institu-tion Teknologirådet. Oprettelsen blev igangsat i samarbejde mellem Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser og Teknologirådet. Der blev gennem et aktstykke i Finansudvalget bidra-get til Fondens økonomi gennem 2012 og 2013, vor der under oparbejdelsen af en eksternt finansieretprojektportefølje måtte påregnes e betydeligt underskud. I forbindelse med den offentlige høring om »Lovom ophævelse af lov om Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske Råd« (lov nr. 559 af18/06/2012) indløb der 111 høringssvar, hvoraf 1 støttede nedlæggelsen og 100, hvoraf omkring halvde-len var internationale høringssvar, påpegede behovet for, at Teknologirådets opgaver fortsat blev vareta-get. Fonden Teknologirådet er oprettet med vedtægter (Bilag E), der i formuleringen af fondens formålgiver ulighed for, at Fonden kan varetage opgaver af samme karakter som Teknologirådets.Fonden er en erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål. Det betyder, at eventuelt overskud af Fon-dens aktiviteter skal anvendes i overensstemmelse med Fondens formålsparagraf.Der blev i juni 2012 gennemført en virksomhedsoverdragelse af Teknologirådet ind i Fonden Teknologi-rådet, hvorved Fonden overtog de på det tidspunkt afskedigede medarbejdere. Bortset fra enkelte medar-bejdere er det stort set lykkedes at fastholde staben, hvorved kompetencerne er holdt intakte. Fonden harnu 16 fastansatte medarbejdere (direktør, 10 forskere/projektledere, 2 projektsekretærer, 1½ web/IT med-arbejdere, 1½ administrative medarbejdere).Fonden blev oprettet med budgetteret underskud i 2012 og 2013, med forventning om balance eller over-skud fra 2014. I 2012 var underskuddet som forventet, hvilket Fonden regner med også nogenlunde vilvære tilfældet i 2013. Hovedparten af omsætningen kommer fra EU-projekter. Fonden har en særlig ek-spertise indenfor metoder til borgerinddragelse, hvilket danner grundlag for en vis omsætning fra isærkommuner og regioner. Endelig har Fonden fået projektbevillinger fra andre fonde. Fonden skal udvide

sin økonomiske aktivitet fra de nuværende 9,5 mio. kr. til omkring 12 mio.kr. for at kunne få balance iøkonomien. Teknologirådet havde i sin tid en omsætning på godt 20 mio. kr., hvoraf 10,5 mio. kr. komfra finansloven.De opgaver, som Teknologirådet i sin tid løste på grundlag af finanslovsbevillingen, vurderes det ikkerealistisk at videreføre i tilstrækkeligt omfang på baggrund af danske fondsbevillinger. Det betyder, at detikke ad den vej er realistisk at etablere et tilstrækkeligt volumen af aktiviteter af direkte relevans for poli-tiske beslutningstagere. Fondens erfaringer på baggrund af en grundig gennemgang af almennyttige fondeog indgivelse af adskillige ansøgninger er, at der i Danmark findes 1-2 fonde, hvis formål og praksis pas-ser til Fondens profil, herunder dens formål om fremsynede, strategiske, involverende analyser, der harpolitiske beslutningstagere som en væsentlig målgruppe.Fonden har i 2013 etableret et repræsentantskab, som har mødtes en enkelt gang, den 3. juni 2013. Repræ-sentantskabet har 38 medlemmer, der samlet set bredt dækker interessenterne inden for samfundets an-vendelse af teknologi. Fonden har fået positiv tilkendegivelse på alle invitationer, bortset fra 2 inviteredemedlemmer, som formelt ikke kunne nå at gennemføre en udpegningsproces. Repræsentantskabets sam-mensætning fremgår af Bilag F (FIV alm. del – bilag 60)..I forbindelse med ansøgninger til almennyttige fonde har Fonden taget kontakt til medlemmer af Folke-tinget for at drøfte den politiske efterspørgsel efter projekterne og mulighederne for samarbejde omkringf.eks. folketingshøringer i projekterne. Fonden har her mødt stor velvilje og dette har afledt støtteerklæ-ringer til ansøgningerne fra medlemmer af Folketinget, som samlet dækker hele det politiske spektrum.I udvalgets beretning af 4. september 2012 (Bilag B, FIV alm. del – bilag 60) fremgår det, at »Konkreteprojekter, hvori et udvalg i Folketinget ønsker at inddrage bistand fra Fonden Teknologirådet, drøftes ale-ne i det pågældende udvalg, hvorefter udvalget – som i andre tilfælde – kan ansøge Folketinget konkretom midler til afholdelse af eventuelle udgifter til udredning, høring, konferencer m.v.«. Det må konstate-res, at dette ikke har fungeret i praksis, hvilket der kan være flere årsager til. Der findes ikke puljer, pro-jektmidler eller særlige budgetposter i Folketinget, som kan søges af udvalgene. Udvalgenes egne midlertil rejser mm. er for små til at finansiere udredninger eller projekter. Og endelig er der ikke en administra-tiv praksis og procedurer i Folketinget for håndtering af den situation, at et udvalg skulle ønske at etablereet egentligt projekt og betale Fonden Teknologirådet for at udføre det. Fonden har nævnt, at det tidligtgennem kontakt til en udvalgsformand, flere enkeltstående medlemmer og udvalgssekretærer stod klart, atdette ikke var en farbar vej for etablering af projekter og at man derfor af hensyn til Fondens overlevelsehar måttet fokusere på andre muligheder for at etablere projektaktiviteter.Fonden Teknologirådet peger selv på, at den projektportefølje Fonden har nu, ikke er særligt velegnet sigtil at skabe synlighed overfor Folketinget. Det skyldes dels den betydeligt lavere aktivitet sammenlignetmed Teknologirådet, dels at projekterne er et resultat af forsknings-udbud i f.eks. EU programmerne og afde almennyttige fondes prioritetsområder og derfor ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på direkte anvende-lighed for politiske beslutningstagere.Til gengæld peger Fonden på, at paratheden til at igangsætte aktiviteter af relevans for politisk beslutning-stagen er intakt, i kraft af at repræsentantskabet og Fondens netværk blandt eksperter og interessenter sta-dig fungerer og har vist sig fortsat at være villig til at deltage i udpegningen af projektemner.Relation til det europæiske netværk af parlamentariske teknologiråd EPTAUdvalget lagde i sin beretning i 2012 særlig vægt på Teknologirådets internationale rolle og her især på,at Danmark fortsat er repræsenteret i det europæiske netværk for parlamentarisk teknologivurdering EP-TA (European Parliamentary Technology Assessment), hvor Teknologirådet har spillet en central rolle,

bl.a. som igangsætter og koordinator af fælles projekter, initiativtager til EPTA’s træningsseminarer forprojektledere, og som vært for EPTA’s hjemmeside og email-lister.EPTA er et netværk for erfaringsudveksling, samarbejde og vidensdeling blandt dets 14 medlemmer og 3associerede medlemmer. EPTA giver tilgang til international forskning og teknologivurdering og adgangtil et netværk af parlamentarikere, direktører og projektledere på tværs af Europa. Der holdes en årlig 1-dags konference i tilknytning til et møde for parlamentarikere og bestyrelsesmedlemmer (EPTA Council),samt et årligt møde med deltagelse af medlemmernes direktører. EPTA ekspanderer, senest ved at Østrigfik fuldt medlemskab i 2013, og USA fik associeret medlemskab i 2010.Reglerne for fuldt medlemskab af EPTA er, at institutionerne skal have en relation til parlamentet, derafspejler, at institutionen leverer teknologivurdering for/med/i parlamentet og til dette skal den have etfinansieret arbejdsprogram om teknologivurdering. EPTA har for 2013 og 2014 besluttet, at Fonden kanbevare fuldt medlemskab, mens fondens fortsatte relation til Folketinget afklares.Det skal i denne sammenhæng nævnes, at EPTA i 2009 tog initiativ til at ansøge EU-Kommissionen omprojektet PACITA (Parliaments and Civil Society in Technology Assessment), som blandt andet forsøgerat hjælpe europæiske lande, der ikke har parlamentarisk teknologivurdering, med at få analyseret deresbehov og muligheder for at institutionalisere det. Projektet er delvist et resultat af et møde blandt europæ-iske parlamenters videnskabsudvalg, afholdt af den franske nationalforsamlings teknologiråd OPECST i2008, hvorunder man besluttede at arbejde for etablering af teknologiråd i alle europæiske lande. PACI-TA koordineres af Fonden Teknologirådet.Indhold og opgaver for Fonden Teknologirådet i en fortsat relationVi har bedt Fonden give eksempler på aktuelle emner, som både har samfundsmæssig og politisk relevansog særligt kalder på en indsats fra Fonden Teknologirådet. Fonden har leveret en liste med 10 eksempler(Bilag C, FIV alm. del – bilag 60). Fonden har betonet, at listen kun udgør et udpluk af de mange emneraf samfundsmæssig og fremtidig politisk relevans i spændingsfeltet mellem teknologi og samfund, samtat den er sammensat for at vise bredden i emner og metodevalg, og den særlige rolle, Fonden kan spille.Den må altså ikke læses som en udtømmende liste over relevante emner. Foruden emnerne på listen er deri dialogen med Fonden blevet nævnt andre relevante emner, såsom udviklingen inden for syntetisk biolo-gi, den fremtidige arealanvendelse i Danmark, automatisering af produktionen, strategier mod internatio-nal overvågning m.m.Vi har desuden bedt om henvisning til Teknologirådets publikationer, hvilket gives i bilag D, FIV alm.del – bilag 60.Efter drøftelserne med Fonden tegner der sig et billede af følgende overordnede opgaveområder for Fon-den Teknologirådet i forbindelse med en fortsat relation til Folketinget:– At gennemføre projekter, debatter, formidling og oplysning, og at rådgive politiske beslutningstagereom vigtige problemstillinger i samspillet mellem teknologi og samfund.– Herunder at gennemføre en årlig arbejdsplan, som udformes gennem konsultation af Folketinget, re-præsentantskabet, m.fl. og eventuelt godkendes af et kontaktudvalg i Folketinget.– At repræsentere Danmark i internationalt samarbejde om parlamentarisk teknologivurdering, herunderi EPTA (European Parliamentary Technology Assessment network).– At udarbejde overblik over andre landes teknologivurderingsaktiviteter og deres resultater, perspekti-vere dem i dansk sammenhæng og formidle dem til folkevalgte og medierne.– At gennemføre høringer i Folketinget, som kræver en særlig planlægningsindsats, teknologisk indsigteller forudgående udredninger, og som derfor ikke umiddelbart kan gennemføres af udvalgssekretærer-ne.

– At iværksætte samarbejde om analyser og dialog på tværs af de politiske niveauer på emneområder,som både kræver landspolitisk, regional, kommunal og lokal handling.– At knytte borgerinddragelse til den politiske proces, både i samarbejde med Folketinget, regioner ogkommuner.– Dertil kan man forestille sig, at der i konkrete tilfælde kan være større opgaver, som kan håndteres afFonden Teknologirådet, som f.eks.o At fungere som sekretariat for uafhængige arbejdsgrupper og kommissioner på teknologiområdet (somklimakommissionen, trængselskommissionen m.v.)o At gennemføre større, flerårige udrednings- og debatprogrammer om særligt aktuelle emner (f.eks. pro-duktivitet / bæredygtig transport / ressourcer og minedrift / fremtidig arealanvendelse / IT og læring /ffald som ressource …).I en parlamentarisk sammenhæng står det klart, at en styrke ved Fonden Teknologirådet er dets placeringsom helt uafhængig af særinteresser, ideologiske platforme eller af den til enhver tid siddende regering.Det giver en særlig mulighed for at betjene Folketinget og andre politiske beslutningstagere på tværs afpartiskel.Teknologirådet kan i sager med modstridende ekspert-udsagn og ivrig lobbyisme fra interesseorganisatio-ner give afbalancerede udredninger og høringer og derigennem klæde beslutningstagerne på til at se nuan-cerne og dømme på et bredt informeret grundlag. Teknologirådet vurderer ikke, eller kun sjældent, selven sag, men inviterer i stedet andre ind til at blive informerede 5 og lave vurderingerne i fællesskab. Den-ne arbejdsform af »samarbejdende demokrati« er et kendetegn ved Fonden Teknologirådet og adskillerdet fra andre tænketanke, råd og nævn.Fonden peger selv på, at kombinationen af uafhængighed og relationen til Folketinget har betydet, at manhar kunnet samle forskere og interessenter, der har lagt store mængder frivilligt og gratis arbejde i projek-terne, fordi de derved fik en mulighed for at kanalisere deres viden ind i de politiske beslutningsprocesser.Det har betydet, at Teknologirådet i sin tid trods sin forholdsvist beskedne størrelse har kunnet løfte retbetydelige opgaver.Mulige modeller for en fortsat relationDer ser ud til at være følgende modeller for at fortsætte relationen mellem Folketinget og Fonden Tekno-logirådet. De præsenteres i prioriteret rækkefølge:1) En samarbejdsaftale mellem Folketinget, regeringen og Fonden Teknologirådet, baseret på nogle fæl-les målsætninger. På baggrund heraf etableres resultatkontrakter med ministerier og eventuelt en re-sultatkontrakt med Folketinget. Aftalen revideres hvert år, så den hele tiden kigger 3 år ud i fremti-den. Fonden Teknologirådet er blevet bedt om at beskrive denne model og et notat om dette vedlæg-ges som Bilag A, FIV alm. del – bilag 60 (Kombinationen af en samarbejdsaftale og resultatkontrak-ter med flere ministerier har tidligere været velfungerende for Fonden Dansk Standard som en løsningpå, at dens arbejde havde relation til flere ministerier). Løsningen bruges dog ikke mere, da DanskStandard nu har en enkelt resultatkontrakt.).2) Finansiering af konkrete projekter i forbindelse med den årlige finanslov. Dette kunne være relevant ien overgangsperiode, men det ville ikke skabe den nødvendige kontinuitet. Denne model kan dog an-vendes som supplement til en af de andre modeller.3) En servicekontrakt for Folketinget direkte. Denne mulighed blev indgående drøftet i forbindelse medudvalgets beretning i 2012. Den må vurderes at være uhensigtsmæssig, fordi Folketinget i givet faldskulle etablere en direkte og fast serviceaftale om rådgivning fra en formelt set privat fond, hvilketikke harmonerer med Folketingets status.

4) Et udbud af en række opgaver, som enten udbydes af Folketinget eller af regeringen ud fra beslutningi Folketinget. Dette er »den tyske model«, hvor Bundestag i mere end 20 år er blevet serviceret afinstituttet ITAS på basis af gentagne udbud. Den kræver, at udbuddet kan sikre en vis kontinuitet, så ihvert fald en stor del af aftalen lander hos Fonden. Denne model har vist sig gangbar i Tyskland. Detmå dog vurderes som et problem, at denne model vil indebære, at Folketinget skal iværksætte udbud,som kun en enkelt byder i realiteten kan vinde.Konklusioner og anbefalinger– Det må konstateres, at Fonden Teknologirådet i kraft af sine vedtægter og uafhængighed strukturelt seter velegnet til at udføre opgaver for eller i samarbejde med Folketinget.– Både regeringen og Folketinget bidrog aktivt til etablering af Fonden Teknologirådet som afløser forTeknologirådet. Fonden Teknologirådet er derfor både en privat erhvervsdrivende fond og et offentligtprojekt. Dette er et godt udgangspunkt for et offentligt-privat partnerskab med Fonden.– Etableringen af et bredt repræsentantskab viser, at der er bred opbakning til Fonden og til at den skalindtage en rolle, der bygger på de mangeårige erfaringer fra Teknologirådet. Repræsentantskabet harsåledes på sit første møde i juni 2013 påpeget behovet for, at Fonden fastholder arbejdsform og mis-sion fra tidligere (Se Bilag G, FIV alm. del – bilag 60). Dette svarer til det indtryk af opbakning bagTeknologirådets arbejde, som blev udvist ved høringen af lovforslaget ved Teknologirådets nedlæggel-se.– Fonden Teknologirådet ser ud til at kunne overleve på baggrund af især EU-projekter og udførelse afborgerinddragelse. Danske fondsbevillinger kan bidrage væsentligt til enkeltprojekter, men ikke til etarbejdsprogram med en bredde som gør det muligt for Fonden at dække et rimeligt spænd af politiskrelevante emner. Der vil derfor være behov for en særlig finansieret arbejdsplan med henblik på relati-onen til Folketinget.– Fonden møder stadig stor opbakning til sine projekter hos medlemmer af Folketinget, vurderet ud frade støtteerklæringer til projektansøgninger, Fonden har modtaget.– Der er mange vigtige samfundsemner med relation til teknologi, som kan tages op af Fonden Teknolo-girådet i fremtiden, som vil være af relevans for fremtidige politiske beslutninger og som ikke umid-delbart kan løses af andre, når fordelene ved uafhængighed, stor erfaring med samarbejde med politi-kere og Fondens særlige metodeberedskab tages i betragtning.– Der er af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser blevet lagt stor vægt påDanmarks fortsatte deltagelse i det europæiske samarbejde om parlamentarisk teknologivurdering, EP-TA (European Parliamentary Technology Assessment). Fonden Teknologirådet kan ikke fortsat repræ-sentere Danmark i EPTA, med mindre der etableres en relation til Folketinget og et finansieret arbejds-program.– EPTA muliggør, at man for relativt få midler kan lave politisk relevante aktiviteter på grundlag af an-dre europæiske teknologiråds projekter og at Fonden Teknologirådet kan servicere danske beslutnings-tagere med indsigt i den internationale debat om teknologi/samfund.– Det må konkluderes, at den model for samarbejde med Fonden Teknologirådet, som er anlagt i udval-gets beretning, ikke har fungeret. Den skal konkretiseres mht. budget, administrativ praksis og proce-durer, hvis man skal have forhåbning om effekt af en sådan model.– Den model, der ser ud til at være mest hensigtsmæssig i forhold til både at etablere en reel relation,kontinuitet og legitimitet, er et offentlig-privat partnerskab i kraft af en samarbejdsaftale mellem Fol-ketinget, regeringen og Fonden Teknologirådet (model 1 ovenfor, yderligere beskrevet i bilag A, FIValm. del – bilag 60), der danner basis for resultatkontrakter med et antal ministerier og evt. Folketinget.Det er vores vurdering, at en samarbejdsaftale mellem alle tre parter er mest relevant, eftersom resulta-terne af arbejdet i Fonden Teknologirådet erfaringsmæssigt kommer både regeringen og Folketinget tilgavn, foruden regioner og kommuner.