FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 134: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende ved ungdomsuddannelser m.v. + høringsbrev og høringsliste

§1I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.1189 af 10. oktober 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 3og4,affattes således:»Stk. 3.Retten til rabat ved køb af abonnementskort omfatter måneder, hvor den studerende erindskrevet på og gennemgår uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens §15.Stk. 4.Det er en betingelse for at få rabat, at den studerende1) ikke samtidig er indskrevet ved en ungdomsuddannelse, og2) ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign. i henhold til andre regler.«2.§1, stk. 5,ophæves.3.I§ 2, stk. 1, 1. pkt.,ændres »Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte« til: »Styrelsen forVideregående Uddannelser«.4.§ 2, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Styrelsens afgørelse om befordringsrabat efter § 1, stk. 3, træffes på baggrund afuddannelsesstedernes indskrivningsoplysninger.«5.§ 2, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstedernesadministration af rabatordningen efter § 1.«6.I§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter » egenbetalingen, jf. § 3, stk. 1«: », jf. dog stk. 2«.7.I§ 4 a,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i perioder, hvor den studerende er indskrevet på oggennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.8.I§ 4 a,indsættes som stk. 5:

»Stk.4.Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler omuddannelsesstedernes administration, jf. stk. 1.«9.§4 a,affattes således:»§4 a.Uddannelsesstedet kan efter ansøgning i ganske særlige tilfælde træffe afgørelse om, atstuderende, der har ret til rabat efter § 1, gives godtgørelse til befordring med andrebefordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. dog stk. 2.Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelsefor, mellem uddannelsesstedet og den studerendes bopæl.Stk. 2.Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i perioder, hvor den studerende er indskrevet på oggennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmereregler om retten til godtgørelse efter stk. 1, herunder godtgørelsens beregning, sats og årligeregulering, øvre grænse for godtgørelsen og udbetaling.Stk. 4.Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler omuddannelsesstedernes administration, jf. stk. 1.«10.I§ 5, nr. 2, 2. pkt.og§ 5, nr. 3, 2. pkt.indsættes efter »undtages fra«: »kravet i«.11.I§ 5 a, stk. 1,indsættes efter »ret til rabat«: », herunder indskrivningsoplysninger omstuderende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men som ikke har søgtbefordringsrabat. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling«.12.§ 6, stk. 1,ophæves.Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.13.I§ 6, stk. 3,der bliver stk. 2, ændres »§ 1, stk. 4, og § 2« til: »§ 2, jf. § 1, stk. 3 og 4,«.§2I lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende vedvideregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende iungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til StatensUddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændretsatsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.) foretages følgendeændringer:1.§ 2ophæves.Undervisningsministeriet

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved SU-berettigende uddannelser2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser2.1.1.2. Ungdomskortordningen2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Afskæring af befordringsgodtgørelse ved uddannelse, der er tilretteligt som fjernundervisning2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets baggrundHyperCard-forsøgsordningen, der gav 16-19-årige unge og elever på ungdomsuddannelser nem og billigadgang til den kollektive trafik, blev vedtaget på baggrund af en bred aftale mellem den daværende regering(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,Det Radikale Venstre og Liberal Alliance i 5. maj 2011, og varede fra den 1. august 2011 til den 31. juli2013. Ordningen supplerede den rabatordning, der følger af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende iungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 21. maj 2013.Den 12. juni 2012 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre ogSocialistisk Folkeparti) en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelser oginvesteringer til forbedring af den kollektive trafik (trafikforliget). Som en del af aftalen blev HyperCard-forsøgsordningen udvidet, så ordingen også omfatter studerende ved videregående uddannelser. I sammeforbindelse skiftede ordningen navn fra HyperCard til Ungdomskort. Ungdomskortordningen omfatterherefter den personkreds, som var omfattet af HyperCard-ordningen, samt studerende ved videregåendeuddannelser, som er omfattet af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf.lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10. oktober 2013. Det vil sige studerende ved videregående uddannelser, derhar ret til og har søgt om Statens Uddannelsesstøtte (SU).Med aftale af 26. februar 2014 er regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) blevet enigemed Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at udvide Ungdomskortordningen, så allestuderende, der er indskrevet på en SU-berettigende videregående uddannelse, bliver berettiget til etUngdomskort, uanset om de konkret har ret til SU.Samtidig har bringes befordringsrabatordningen for studerende ved videregående uddannelser ioverensstemmelse med EU-retten, idet retten til befordringsrabat nu knyttets til, at den studerende erindskrevet ved og gennemgår en SU-berettigende videregående uddannelse, frem for til at den studerende harsøgt om og har ret til SU. Der henvises til EU-Domstolens dom af 4. oktober 2012 i sag C-75/11,Kommissionen mod Østrig, hvor EU-Domstolen udtaler, at en østrigsk befordringsrabatordning forstuderende var i strid med traktaten. Efter ordningen kunne der gives takstnedsættelse på offentligbefordring, hvis der var givet familietillæg for mindreårige eller myndige børn under 26 år, som er ved at

tage en erhvervsuddannelse. Domstolen udtalte, at der er tale om indirekte diskrimination, og at Østrig ikkehar godtgjort, at ordningen er objektivt begrundet, idet der allerede opstår en reel forbindelse for denstuderede til Østrig, når den uddannelsessøgende er indskrevet på en uddannelsesinstitution, der er godkendteller finansieres af Østrig.Det foreslås på den baggrund, at alle studerende, der er indskrevet på og gennemgår videregåendeuddannelse, der berettiger til SU, omfattes af befordringsrabat og -godtgørelsesordningen, der er hjemlet ilov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Herved omfattes samme gruppestuderende også af Ungdomskortordningen.Såvel Ungdomskortordningen som befordringsrabat- og godtgørelsesordningen efter lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser vil efter forslaget omfatte danske statsborgere,der konkret ikke har ret til SU, f.eks. fordi de er løbet tør for klip, EU- og EØS-statsborgere samttredjelandes statsborgere, der er indskrevet på og gennemgår en SU-berettigende uddannelse.For at undgå at give befordringsgodtgørelse efter en kilometersats til personer, der ikke har et reelt behovfor befordring i forbindelse med deres uddannelse, foreslås det endvidere at fjerne muligheden for atmodtage befordringsgodtgørelse i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennemgår uddannelse, der ertilrettelagt som fjernundervisning.2. Lovforslagets indhold2.1. Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved SU-berettigende uddannelser2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelserStuderende ved videregående uddannelser har efter § 1 i lov om befordringsrabat til studerende vedvideregående uddannelser ret til rabat ved køb af abonnementskort – det vil sige personlige periode- ellerpendlerkort med en valgfri gyldighedsperiode – til befordring med bus, tog eller metro i den kollektive trafiki Danmark og efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse hen over den danske grænse til etEU- eller EØS-land. Sidstnævnte er i praksis kun relevant i forbindelse med rejse over grænsen til entenTyskland eller Sverige.Det er en betingelse for at få rabat, at den studerende har søgt om og har ret til SU til en videregåendeuddannelse. Retten til rabat består selv om den studerende efterfølgende fravælger SU eller er i lønnetpraktik, der udelukker SU. Studerende, der har opbrugt deres muligheder for at få SU, det vil sige er løbet tørfor stipendieklip til uddannelsen, kan søge om at få befordringsrabat i yderligere 12 måneder, hvis destuderende er studieaktive.Den studerende kan få en rabat svarende til den del af abonnementskortets pris, der overstiger enegenbetalingssats. Rabatten gives alene på abonnementskort, der dækker strækningen mellem denuddannelsessøgendes bopæl og uddannelsesstedet. Rabatordningen har fra august 2011 til august 2013fungeret under navnet Uddannelseskort. Herefter er ordningen suppleret med og reelt erstattet afUngdomskortordningen, der er beskrevet under pkt. 2.1.1.2.Studerende, der har ret til rabat efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelserkan endvidere efter lovens § 4 a i ganske særlige tilfælde kunne få godtgørelse efter en kilometersats til helteller delvist at benytte andre befordringsmidler end de offentlige, herunder egen bil, jf. nærmere under pkt.2.2.1.2.1.1.2. UngdomskortordningenUngdomskortordningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 501 af 17. maj 2013 om Ungdomskort.Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i tekstanmærkning nr. 126 ad finanslovens § 28.53.04.Ungdomskort.Det følger af § 1 i bekendtgørelse om Ungdomskort, at Ungdomskortet er et periodekort til befordring ibus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, der tilbydes følgende persongrupper:

Uddannelsesøgende, der er omfattet af kapitel 2 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende iungdomsuddannelser m.v.– Studerende, der er omfattet af § 1, stk. 3 og 4, og regler fastsat i medfør af § 1, stk. 5, i lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Det vil sige studerende, der har søgt omog har ret til SU til en videregående uddannelse.– 16-19-årige, som ifølge Det Centrale Personregister (CPR) er bosiddende i Danmark,Med Ungdomskortet får de persongrupper, der er omfattet af ordningen – udover fri rejse mellem bolig oguddannelsessted – fri rejse i det takstområde, hvor de pågældende har bopæl. Derudover giver Ungdomskortrabat på rejser i andre takstområder end der, hvor den pågældende har bopæl, samt rejser, som foregår påtværs af takstområder.Ungdomskortets egenbetaling udgør 11,44 kr. pr. gyldighedsdag (2014-niveau) for uddannelsessøgende,der er omfattet af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og 19,92 kr.pr. gyldighedsdag (2014-niveau) for uddannelsessøgende og deltagere, der er omfattet af lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og for øvrige 16-19-årige. Egenbetalingenreguleres én gang årligt sammen med trafikselskabernes takstændringer i januar medsatsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Ungdomskortet kan ikke udstedes med kortere gyldighed end 30 dage.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at ændre § 1 i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, sådan atalle studerende, der er indskrevet på og gennemgår en videregående uddannelse, der berettiger til SU, får rettil befordringsrabat efter loven. Retten til af befordringsrabat vil således ikke afhænge af, om den studerendehar ret til SU. Herved omfattes danske statsborgere, der konkret ikke har ret til SU, f.eks. fordi de er løbet tørfor klip, EU- og EØS-statsborgere og tredjelandes statsborgere af befordringsrabatordningen. Ordningen vilhermed være i overensstemmelse med EU-retten, idet der ved indskrivning ikke skelnes mellem danskestatsborgere og EU- og EØS-borgere. Ordningen bliver harmoniseret med ordningen, der gælder efter lov ombefordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., hvor det også er indskrivning, der erafgørende for, om den uddannelsessøgende eller deltagere er omfattet af ordningen.Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at få rabat, at den studerende ikke samtidig er indskrevetved en ungdomsuddannelse og ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign. i henhold til andre regler.Der vil således ikke blive stillet særskilte krav om, at den studerende skal være studieaktiv for at få rabat.Som følge af de initiativer, der følger af SU- og studiefremdriftsreformen fra 2013, jf. lov nr. 898 og lov nr.899 af 4. juli 2013, forventes det ikke, at indskrevne studerende vil være forsinket i deres uddannelse i ensådan grad, at det ikke vil være rimeligt at give dem ret til rabat. Uddannelsessøgende, der har orlov fra deresvideregående uddannelse, vil ikke have ret til rabat, idet de ikke anses for at gennemgå en videregåendeuddannelse i orlovsperioden.Som konsekvens af at persongruppen, der er omfattet af § 1 i lov om befordringsrabat til studerende vedvideregående uddannelse, foreslås udvidet til også at omfatte indskrevne studerende, der ikke har ret til SU,foreslås det også at udvide den personkreds, der har ret til befordringsgodtgørelse efter en kilometersats, jf. §4 a i samme lov.Som en konsekvens af, at persongruppen med ret til befordringsrabat efter § 1 i lov om befordringsrabat tilstuderende ved videregående uddannelse foreslås udvidet, foreslås det også at udvide den persongruppe, derhar ret til Ungdomskort efter § 1 i bekendtgørelse om Ungdomskort. Herved opfyldes den politiske aftale omUngdomskort og fjernbusser, der blev indgået den 26. februar 2014.Som følge af at Styrelsen for Videregående Uddannelser (styrelsen), der træffer afgørelse om ret til rabat,ikke længere automatisk kan lægge ansøgning om SU til grund for afgørelsen om ret til rabat, foreslås det atudvide den eksisterende hjemmel til at indhente oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse omrabat, fra uddannelsesstederne. Det foreslås således, at der skabes hjemmel til, at styrelsen kan indhenteindskrivningsoplysninger for studerende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke harsøgt befordringsrabat. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Formålet med hjemlen er at gøre det muligt at søge om Ungdomskort gennem det elektroniskeselvbetjeningssystem, der administreres af styrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsen.Det er hensigten, at uddannelsesstederne automatisk gør indskrivningsoplysninger for alle studerendetilgængelige for styrelsen, uanset om den enkelte studerende har søgt om Ungdomskort. Først i det øjeblikden studerende søger om et Ungdomskort, hentes indskrivningsoplysningen fra en database og denstuderende kan søge om Ungdomskort som studerende ved en videregående uddannelse.Oplysningerne om, hvilken uddannelse den studerene er indskrevet på, i hvilken periode og på hvilkenuddannelsesinstitution, er nødvendige for at kunne udstede et Ungdomskort. Formålet med automatisk atoverføre indskrivningsoplysninger på alle studerende fra uddannelsesintuitionerne til styrelsens database er,at disse oplysninger skal være til rådighed i styrelsens database, når den studerende første gang søger omUngdomskoret gennem det elektroniske selvbetjeningssystem Herved opnås den mest effektiveansøgningsprocedure med kortest mulig sagsbehandlingstid til følge, hvilket er afgørende, da der er tale omudstedelse af en rejsehjemmel, der har ringe værdi, hvis den ikke er den studerende i hænde ved studiestart.En tilsvarende ændring forslås også for så vidt angår styrelsens hjemmel til at indhente oplysninger frauddannelsesstederne i forbindelse med tildeling af befordringsrabat efter lov om befordringsrabat tiluddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse medden måde, hvorpå styrelsen i dag indhenter oplysninger om den uddannelsessøgendes eller deltagerensindskrivningsforhold i forbindelse med afgørelsen om rabat til rabat i form af Ungdomskort.Endelig foreslås det at skabe hjemmel til at fastsætte regler om uddannelsesstedernes administration. Dervil herefter blandt andet kunne fastsættes fristregler for uddannelsesstedernes indberetning af oplysninger,der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til rabat, og om uddannelsesstedernes pligt til at givemeddelelse til styrelsen, hvis en studerende ikke længere opfylder betingelserne for befordringsrabat ellerbefordringsgodtgørelse, eller hvis uddannelsesstedet bliver opmærksom på andre forhold, som kan havebetydning for retten til rabat eller godtgørelse.Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 11-13, og § 2, nr. 2.2.2. Afskæring af befordringsgodtgørelse ved uddannelse, der er tilretteligt som fjernundervisning2.2.1. Gældende retUddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgendei ungdomsuddannelser m.v., kan efter lovens § 9 i ganske særlige tilfælde få godtgørelse efter enkilometersats til helt eller delvist at benytte andre befordringsmidler end de offentlige, herunder egen bil. Entilsvarende ordning blev pr. 1. juli 2011 indført for studerende, der har ret til rabat efter lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovens § 4 a.Begge ordninger er i videst muligt omfang harmoniserede i forhold til satser og betingelser for godtgørelseog er målrettet studerende, der har vanskeligt ved at benytte den kollektive trafik. Det kan f.eks. dreje sig omuddannelsessøgende, der ikke har mulighed for at benytte offentlig befordring på hele eller dele afstrækningen mellem bopæl og uddannelsesstedet, eller hvor rejsetiden bliver uforholdsmæssig lang ogbesværlig.Efter begge ordninger udgør godtgørelsen 13,83 kr. pr. km. pr. måned (2014-niveau), og beregnes påbaggrund af afstanden mellem den uddannelsessøgendes bopæl og uddannelsessted. Herfra trækkes denuddannelsessøgendes egenbetaling på 598 kr. (2014-niveau). Månedssatsen svarer til, at der gennemsnitligtgives tilskud for 18 dage om måneden, da der i de fleste måneder vil være 3-4 dage færre undervisningsdageend antallet af hverdage/arbejdsdage.Der gives dog ikke befordringsgodtgørelse for den del af den daglige befordring, der overstiger 300 km.tur/retur mellem bopæl og uddannelsessted. Endvidere beregnes der for uddannelsessøgende og deltagere iungdomsuddannelser m.v. ikke godtgørelse i juli måned, hvor uddannelserne holder sommerferie.Uddannelsessøgende, der følger undervisning i juli måned, f.eks. i forbindelse med Gymnasial supplering(GSK), vil dog kunne få befordringsgodtgørelse i juli måned.

Det er uddannelsesstedet, der træffer afgørelse om retten til rabat, og om antallet af kilometer der kan givesgodtgørelse til, mellem uddannelsesstedet og den studerendes bopæl. Ved beregningen af antallet afkilometer skal der lægges vægt på den normale transportvej ved bilkørsel, uanset hvilket transportmiddel derrent faktisk benyttes.Godtgørelsen udbetales bagud på baggrund af indskrivningsoplysninger.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at afskære adgangen til befordringsgodtgørelse efter en kilometersats i perioder, hvor denuddannelsessøgende følger uddannelser, der er tilrettelagt som fjernundervisning. Det foreslås, at ændringenskal gælde både for studerende ved videregående uddannelser og uddannelsessøgende, jf. lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og deltagere i ungdomsuddannelser ellerandre forløb, der er omfattet af retten til rabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende iungdomsuddannelser m.v.Efter såvel § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser som § 9 i lov ombefordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. er det uddannelsesstederne, der træfferafgørelse om godtgørelse efter en kilometersats. Det vil derfor også være uddannelsesstederne, der træfferafgørelse om, hvorvidt der er tale om perioder, der er tilrettelagt som fjernundervisning.Forslaget vedrører alene retten til godtgørelse efter en kilometersats. Uddannelsessøgende, der følgeruddannelse m.v., der er tilrettelagt som fjernundervisning, vil således fortsat have ret til Ungdomskort iperioder med fjernundervisning.Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6-9, § 2 og § 3, nr. 1.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører en merudgift på 18,1 mio. kr. i 2014 og herefter en årlig merudgift på ca. 40 mio.kr. Merforbruget finansieres af overskydende midler i puljen til takstnedsættelser, jf. aftale af 26. februar2014 om ungdomskort og fjernbusser.Afskæringen af godtgørelse efter en kilometersats i perioder med fjernundervisning skønnes at have enmarginal effekt på ordningens økonomi.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ingen administrative udgifter for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget bringes reglerne om befordringsrabat og -godtgørelsesordningerne til studerende vedvideregående uddannelser i overensstemmelse med den retsstilling, der følger af EU-Domstolens dom af 4.oktober 2012 i sag C-75/11, Kommissionen mod Østrig.8. HøringEt udkast til lovforslag har i perioden den 11. marts 2014 til den 31. marts 2014 været sendt i høring hosfølgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikernes Centralorganisation, Ankenævnet for StatensUddannelsesstøtteordninger, Arriva, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, BornholmsTrafikselskab, C3, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Evalueringsinstitut, DanmarksKonservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service

(DHS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, DanskeErhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DanskeHandicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, DanskeStuderendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DSB Regional, DSBS-tog a/s, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forbundet afOffentlige Ansatte (FOA), Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasieelevernes Landsorganisation, GymnasiernesBestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL),HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KommunernesLandsforening, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), KøbenhavnsKommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen afHandelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes landskreds,Midttrafik, Movia, Nordjylland trafikselskab - NT, Nævnet om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet,Private Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderendesstudieorganisation, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for demaritimeuddannelser,Rigsrevisionen,RådetforErhvervsakademiuddannelserogProfessionsbacheloruddannelser, Skolelederforeningen, Studenterrådgivningen, Suhr's Seminarium, SU-rådet, Sydtrafik, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Trafikstyrelsen, Uddannelsesforbundet, VEU-rådet og VUC Bestyrelsesforeningen.9. Sammenfattende skemaØkonomiske konsekvenser fordet offentligePositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegativekonsekvenser/merudgifterLovforslagetmedførerenmerudgift på 18,1 mio. kr. i 2014og herefter en årlig merudgift påca. 40 mio. kr.IngenIngenIngenIngenIngen

bragt i overensstemmelse med EU-retten., idet der ved indskrivning ikke skelnes mellem danske statsborgereEU- og EØS-borgereMed ændringen af§ 1, stk. 4,foreslås det, at det er en betingelse for at få rabat, at den studerende ikkesamtidig er indskrevet ved en ungdomsuddannelse og ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse ellerlignende i henhold til andre regler. Der vil således ikke blive stillet særskilte krav om, at den studerende skalvære studieaktiv for at få rabat. Uddannelsessøgende, der har orlov fra deres videregående uddannelse vilikke have ret til rabat, idet de ikke anses for at gennemgå en videregående uddannelse i orlovsperioden.Ændringen betyder samtidig, at personkredsen, der er omfattet af Ungdomskortordningen, der reguleres ibekendtgørelse om Ungdomskort, ændres tilsvarende, idet det fremgår af bekendtgørelsen, at ordningenomfatter studerende, der har ret til befordringsrabat efter § 1 i lov om befordringsrabat til studerende vedvideregående uddannelser.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Efter § 1, stk. 5, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser kan uddannelses-og forskningsministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang studerende, der har indsendt ansøgning omSU, har ret til rabat, når der endnu ikke er taget stilling til ansøgningen om SU.Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter retten til rabat ikke længere knyttes til retten tilSU, forslås ovennævnte hjemmel ophævet.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Det følger af lovens § 2, stk. 1, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der var en styrelse underUndervisningsministeriet, træffer afgørelse om rabat. Styrelsen blev nedlagt med virkning fra den 1. marts2011. Herefter blev ordningen administreret af Uddannelsesstyrelsen, ligeledes underUndervisningsministeriet.I forbindelse med de ressortomlægninger, der følger af kongelige anordninger af henholdsvis 3. og 5.oktober 2011, overgik ansvaret for lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser tiluddannelses- og forskningsministeren, der har tillagt Styrelsen for Videregående Uddannelser de beføjelser,der efter loven var tillagt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.På den baggrund foreslås det, at§ 2, stk. 1,ændres, sådan at det fremgår, at det er Styrelsen forVideregående Uddannelser (styrelsen), der kan træffe afgørelse om rabat.Til nr. 4Efter lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., træffer styrelsen afgørelse om, hvilke studerende der har ret tilbefordringsrabat. Styrelsens afgørelse om, at studerende kan få befordringsrabat i op til 12 måneder, efter dehar opbrugt deres muligheder for SU, træffes i medfør af lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., efter indstilling frauddannelsesstedet.Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter retten til rabat ikke længere knyttes til retten til SU,forslås det, at ændre lovens§ 2, stk. 1, 2. pkt.,sådan at styrelsens afgørelse om ret til rabat træffes påbaggrund af uddannelsesstedernes indskrivningsoplysninger, idet retten til rabat efter lovforslagets § 1, nr. 1,knyttes til indskrivning.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Med ændringen af§ 2, stk. 2,foreslås det at skabe hjemmel for uddannelses- og forskningsministeren til atfastsætte regler om uddannelsesstedernes administration af befordringsordningen, der følger af lovens § 1.

Der vil herefter blandt andet kunne fastsættes regler, herunder fristregler, om uddannelsesstedernesindberetning af oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til rabat, og omuddannelsesstedernes pligt til at give meddelelse til styrelsen, hvis en studerende ikke længere opfylderbetingelserne for befordringsrabat eller bliver opmærksom på andre forhold, som kan have betydning forretten til rabat.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, der afskærer muligheden for godtgørelse efter enkilometersats for studerende, der følger fjernundervisning.Der henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 7Med den ændringen af§ 4 aforeslås det at afskære adgangen til befordringsgodtgørelse efter enkilometersats i perioder, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren følger uddannelse, der er tilrettelagtsom fjernundervisning. Det foreslås endvidere, at uddannelsesstederne, der i forvejen træffer afgørelse omafgørelse om godtgørelse efter en kilometersats, tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om perioder,der er tilrettelagt som fjernundervisning.Forslaget vedrører alene retten til godtgørelse efter en kilometersats. Uddannelsessøgende, der følgeruddannelse m.v., der er tilrettelagt som fjernundervisning, vil således fortsat have ret til Ungdomskort iperioder med fjernundervisning.Der henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 8Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler omuddannelsesstedernes administration i forbindelse med befordringsgodtgørelse efter en kilometersats.Der vil herefter blandt andet kunne fastsættes regler, herunder fristregler, om uddannelsesstedernesindberetning af oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til befordringsgodtgørelse efteren kilometersats, og om uddannelsesstedernes pligt til at give meddelelse til styrelsen, hvis en studerendeikke længere opfylder betingelserne for befordringsgodtgørelse efter en kilometersats eller bliveropmærksom på andre forhold, som kan have betydning for retten til godtgørelse.Der henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 9Bestemmelsen er en sammenskrivning af gældende ret og de ændringer der følger af denne lovs § 1, nr. 6-8, samt de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 899 af 4. juli 2013, som træder i kraft den 1. januar 2016.Sammenskrivningen træder derfor først i kraft den 1. januar, jf. denne lovs § 4, stk. 2. Der er ikke medsammenskrivningen tiltænkt en ændring af gældende ret.Til nr. 10Der er tale om redaktionel præcisering af formuleringerne i § 5, nr. 2, 2. pkt. og § 5, nr. 3, 2. pkt.Til nr. 11Det foreslås, at styrelsen får hjemmel til at indhente indskrivningsoplysninger om studerende, der erindskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men som ikke har søgt befordringsrabat. Oplysningerne skalgives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Formålet med hjemlen er at gøre det muligt at søge om Ungdomskort gennem det elektroniskeselvbetjeningssystem, der administreres af styrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsen.Det er hensigten, at uddannelsesstederne automatisk gør indskrivningsoplysninger om studerendetilgængelige for styrelsen, uanset om disse har søgt om Ungdomskort. Først i det øjeblik den studerendesøger om et Ungdomskort, hentes indskrivningsoplysningen fra database, og den studerende kan søge omUngdomskort som studerende ved en videregående uddannelse.Oplysningerne om, hvilken uddannelse den studerene er indskrevet på, i hvilken periode og på hvilkenuddannelsesinstitution, er nødvendige for at kunne udstede et Ungdomskort. Formålet med automatisk atoverføre indskrivningsoplysninger på alle studerede fra uddannelsesintuitionerne til styrelsens database er, atdisse oplysninger skal være til rådighed i styrelsens database, når den studerende første gang søger omUngdomskoret gennem det elektroniske selvbetjeningssystem Herved opnås den mest effektiveansøgningsprocedure med kortest mulig sagsbehandlingstid til følge, hvilket er afgørende, da der er tale omudstedelse af en rejsehjemmel, der har ringe værdi, hvis den ikke er den studerende i hænde ved studiestart.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 12Forslaget er konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, hvorefter retten til rabat ikke længere knyttes tilretten til SU, men til at den uddannelsessøgende er indskrevet ved og gennemgår SU-berettigendeuddannelse. Uddannelsesstederne vil således ikke længere skulle træffe afgørelse om retten tilbefordringsrabat, herunder om der kan give rabat i 12 måneder efter den studerende har opbrugtmulighederne for SU.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkningerTil nr. 13Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, der ændrer § 1 og 2 i lov om befordringsrabat tilstuderende ved videregående uddannelser.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkningerTil § 3Til nr. 1Der er tale om en teknisk ændring, som følge af, at de ændringer i § 4 a i lov om befordringsrabat tilstuderende ved videregående uddannelser, som var medtaget i lov nr. 899 af 4. juli 2013 nu er indeholdt iden nyaffattelse af bestemmelsen, som foreslås med lovens § 1, nr. 5.Til § 3Til nr. 1Med den under § 2, nr. 1, foreslåede ændring af § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende iungdomsuddannelser m.v. foreslås det at afskære adgangen til befordringsgodtgørelse efter en kilometersats iperioder, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren følger uddannelser, der er tilrettelagt somfjernundervisning. Det foreslås endvidere, at uddannelsesstederne, der i forvejen træffer afgørelse omafgørelse om godtgørelse efter en kilometersats, tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om perioder,der er tilrettelagt som fjernundervisning.Forslaget vedrører alene retten til godtgørelse efter en kilometersats. Uddannelsessøgende, der følgeruddannelse m.v., der er tilrettelagt som fjernundervisning, vil således fortsat have ret til Ungdomskort iperioder med fjernundervisning.Der henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2Det foreslås, at styrelsen får hjemmel til at indhente indskrivningsoplysninger om uddannelsessøgende ogdeltagere, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke har søgt befordringsrabat.Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.Formålet med hjemlen er at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den måde, hvorpå styrelsenindhenter oplysninger om den uddannelsessøgendes eller deltagerens indskrivningsforhold, så denuddannelsessøgende eller deltageren har mulighed for at søge om Ungdomskort gennem det elektroniskeselvbetjeningssystem, der administreres af styrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsen.Det er hensigten, at uddannelsesstederne automatisk gør indskrivningsoplysninger om uddannelsessøgendem.v. tilgængelige for styrelsen, uanset om disse har søgt om Ungdomskort. Først i det øjeblik denuddannelsessøgende eller deltageren søger om et Ungdomskort, hentes indskrivningsoplysningen fradatabase, og den uddannelsessøgende eller deltageren kan søge om Ungdomskort.Oplysningerne om, hvilken uddannelse den uddannelsessøgende eller deltageren er indskrevet på, i hvilkenperiode og på hvilken uddannelsesinstitution, er nødvendige for at kunne udstede et Ungdomskort. Formåletmed automatisk at overføre indskrivningsoplysninger på alle uddannelsessøgende eller deltagere, der kunnehave ret til befordringsrabat, fra uddannelsesintuitionerne til styrelsens database er, at disse oplysninger skalvære til rådighed i styrelsens database, når den uddannelsessøgende eller deltageren første gang søger omUngdomskort gennem det elektroniske selvbetjeningssystem. Herved opnås den mest effektiveansøgningsprocedure med kortest mulig sagsbehandlingstid til følge, hvilket er afgørende, da der er tale omudstedelse af en rejsehjemmel, der har ringe værdi, hvis den ikke er den uddannelsessøgende eller deltagereni hænde ved studiestart.Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.