FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 133: Årsrapport 2013 fra Danmarks Forskningspolitiske Råd

Danmarks Forskningspolitiske Råd årsrapport 2013Det værdiskabende universitet – Fra forskning til forandringPublikationen kan hentes påwww.fivu.dkeller rekvireres fraDanmarks Forskningspolitiske Råds sekretariat i Styrelsen forForskning og Innovation, e-mail: [email protected]Udgivet af Danmarks Forskningspolitiske RådMarts 2014Styrelsen for Forskning og InnovationBredgade 401260 København K.Design og tryk: Rosendahls a/sOplag: 500Årsrapport:Danmarks Forskningspolitiske Råd (Papir) ISSN 1902-0147Danmarks Forskningspolitiske Råd (Online) ISSN 1902-0155Danmarks Forskningspolitiske Råd (Papir) ISBN 978-87-93151-00-0Danmarks Forskningspolitiske Råd (Online) ISBN 978-87-93151-01-7

IndholdsfortegnelseForord............................................................................................................... 4Dansk executive summary .............................................................................. 6Samlede anbefalinger i årsrapporten .......................................................... 11English executive summary .......................................................................... 14Total number of recommendations in the Annual Report ........................... 201. 2013 – En milepæl i dansk forsknings- og innovationspolitik ................. 262. Fra forskning til forandring ....................................................................... 342.1 Hvordan kommer vi fra forskning til forandring? ............................ 352.2 Videnudveksling som forudsætning for forandring ......................... 362.3 Vi skal prioritere den videnudveksling, der giver værdi .................. 412.4 Vi skal have de relevante aktører til at spille bedre sammen ......... 442.5 Vi skal have bedre sammenhæng og klare succeskriterier i detforsknings- og innovationsfinansierende system ............................ 482.6 Vi skal styrke den forskningsbaserede videnudvekslingmellem universiteter og den offentlige sektor ................................ 542.7 Vi skal styrke videnudveksling mellem universiteterog den private sektor ........................................................................ 592.8 Vi skal understøtte den kommercielle udvikling afden gode forskningsbaserede idé .................................................... 642.9 Vi skal fremme forskningens rolle og ansvar iforhold til samfundsoplysning .......................................................... 702.10 Vi skal understøtte videnudveksling igennem mobilitet ................. 742.11 Vi skal sikre, at relevant ny international videnhentes til Danmark ........................................................................... 792.12 Vi skal fremme en kultur på universiteterne,som prioriterer videnudveksling ...................................................... 813. Fremtidens værdiskabende universitet .................................................... 903.1 Nye muligheder og udfordringer ...................................................... 913.2 Er den danske universitetssektor fremtidssikret? .......................... 994. Medlemmer af Danmarks Forskningspolitiske Råd 2013 ..................... 104Danmarks Forskningspolitiske Råds aktiviteter 2013 ......................... 105Noter ...................................................................................................... 107

ForordVelkommen til Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2013: Detværdiskabende universitet – Fra forskning til forandring.Denne årsrapport er den tredje og sidste rapport, der konkluderer rå-dets treårige fokus på det værdiskabende universitet. I de tre år har rådetinsisteret på vigtigheden af, at der tænkes og skabes samspil i universi-teternes tre kerneaktiviteter: forskning, forskningsbaseret uddannelse ogvidenudveksling for at skabe maksimal værdi i samfundet. I 2011 tog rådetudgangspunkt i universitetsforskningen, i 2012 var fokus på koblingen mel-lem forskningen og den forskningsbaserede uddannelse, og med denne2013 årsrapport afslutter rådet med et bredt fokus på universiteternesroller, muligheder og potentialer for så vidt angår udvekslingen af videnmed det omgivende samfund.Dansk forskning er kvalitetsmæssigt i den internationale superliga. Det eret fremragende udgangspunkt for det værdiskabende universitet. Tilbage-vendende dokumenterer forskningsbarometeret, at de danske universiteterpå den kerneaktivitet, der hedder forskning, generelt gør det rigtig godt.For forskningen findes der internationale kvalitetsmål, og inden for forsk-ningen findes en klar incitamentsstruktur, der kan understøtte kvaliteten iforskningen.Når det gælder de to andre kerneaktiviteter, hvor værdien af forskningensker i samspil med uddannelse og videnudveksling, findes der ikke tilsva-rende opgørelser, der giver tilstrækkeligt præcis viden om kvalitetsniveau-et og slet ikke i international sammenhæng. Dertil kommer, at incita-mentsstrukturerne i forhold til disse to kerneaktiviteter hverken er klareeller nødvendigvis fremmer kvalitet.Det er imidlertid gennem disse to kerneaktiviteter, at universiteterneskaber det væsentligste bidrag til værdi i samfundet. Der eksisterer stadiget meget stort og ikke tilstrækkeligt udfoldet potentiale. Når vi i Danmarknetop har et så fremragende udgangspunkt med forskning i internationaltopklasse, må ambitionsniveauet være tilsvarende højt, for så vidt angår

Universiteterne kan skabe mere værdiDanmark er et af de lande i verden, der investerer mest i forskning og in-novation per indbygger. Tilmed er de offentlige bevillinger til området øgetgennem de seneste år. I lyset af den generelle økonomiske situation kanuniversiteterne imidlertid ikke forvente fortsat vækst i de offentlige bevil-linger. Kort sagt gælder det for Danmark om at skabe mere værdi medudgangspunkt i det nuværende budgetniveau.Sammenlægningerne af en række universitære institutioner i 2007 harstyrket sektorens udgangspunkt for at skabe værdi for samfundet. Der erhård global konkurrence om de bedste forskere, undervisere og studeren-de. Derfor er det positivt, at den offentlige forskning i dag er samlet i få,slagkraftige enheder. Tilsvarende er det særdeles visionært, at de offentli-ge støtteordninger for koblingen mellem forskning, teknologi og innovationnu bliver samlet hos den kommende Danmarks Innovationsfond.Danmarks Forskningspolitiske Råd ønsker at bidrage til, at samfundetfår fuldt udbytte af de muligheder, som det nye landskab for forskning oginnovation skaber. Rådet lægger ikke op til dramatiske ændringer, menforeslår en række justeringer, som tilsammen kan få betydelig effekt. Herfølger de seks væsentligste forslag.Hovedanbefaling 1: Klare succeskriterier for Danmarks InnovationsfondDen politiske aftale fra 2013 om Danmarks Innovationsfond, hvor en rækkeoffentlige ordninger bliver samlet, betyder en styrket kobling mellemforskning, teknologi og innovation. Det er i sig selv positivt, at forskere ogvirksomheder kan søge ét og samme sted.Rådet anbefaler, at den nye bestyrelse for Danmarks Innovationsfond læg-ger ud med at definere målbare kriterier for fondens succes.Nye tiltag skal have en chance for at vise deres værd. Derfor anbefalerrådet, at den egentlige vurdering først sker efter fem år, men allerede efterto år bør en procesevaluering vise, om der er grund til at justere kursen ifondens arbejde.

Samtidig skaber omlægningen mulighed for at sætte system i evaluerin-gen af innovationsordningerne.Det er tiltrængt. Danmarks Forskningspolitiske Råd efterlyser et faktueltgrundlag, der viser, hvordan de forskellige ordninger komplementerer ellerkonkurrerer med hinanden.Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler samtidig, at det nye Dan-marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som skal stå for evalue-ringerne, tildeles de fornødne midler til at løfte denne nye opgave.Hovedanbefaling 2: Tag udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgselOmfanget af samarbejde mellem universiteter og virksomheder er voksetstærkt i løbet af få årtier, hvilket er meget positivt. Dog er der stadig udfor-dringer, når det gælder virksomhedernes udbytte af samarbejdet.Det samarbejde mellem universiteter og virksomheder, der foregår gen-nem de offentligt støttede ordninger, hører fremover under DanmarksInnovationsfond. Det er en svaghed ved ordningerne, at tilskuddene somhovedregel gives til de offentlige forskningsinstitutioner, mens virksomhe-derne ofte først kobles på projektet senere. Det skaber risiko for, at virk-somhederne bliver passive deltagere. Danmarks Forskningspolitiske Rådanbefaler derfor, at virksomhedernes efterspørgsel og motivation bliverudgangspunkt for samarbejdet i ordningerne.Samtidig bør universiteterne opnå en bedre forståelse for, hvad brugernei erhvervslivet efterspørger. Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefalerdesuden, at råd og fonde er i tæt dialog med projektlederen, efter at be-villingen er givet. Dialogen skal sikre, at projektet qua de naturlige tilpas-ninger undervejs bevarer sit fokus og dermed interesse for de deltagendeparter.Selvom mange virksomheder i dag samarbejder med universiteterne, erdet ønskeligt, at endnu flere gør det fremover. Især er det et problem, atfå mindre virksomheder samarbejder med universiteterne. En stor del afde mindre virksomheder savner et modtageapparat for forskningsbaseretviden. Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler derfor ordninger, dermotiverer især mindre virksomheder til at ansætte højtuddannede medar-bejdere.

Hovedanbefaling 3: Flere offentlige kunder til forskningVi ved fra erhvervslivet, at samarbejde med universiteterne fremmerproduktiviteten. Derfor er det tankevækkende, at kun 16 pct. af de delta-gende danske offentlige institutioner i en nordisk undersøgelse havde købtkonsulenttjenester hos universiteter, mens andelene i Sverige og Norgevar henholdsvis 30 og 40 pct. Der tegner sig et stort potentiale for at øgeproduktiviteten i den danske offentlige sektor gennem større samarbejdemed universiteterne.Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler, at flere offentlige aktørersamarbejder med universiteter. For eksempel er det oplagt, at flere offent-lige arbejdspladser end i dag kan gøre brug af ErhvervsPhD-ordningen.Desuden anbefaler rådet, at universiteterne inddrager professionshøjsko-lerne i indsatsen for at øge efterspørgslen efter forskningsbaseret videnhos de offentlige aktører.Man må dog gøre sig klart, at det er krævende at samarbejde med etuniversitet. For eksempel har sundhedssektoren et modtageapparat forforskningsbaseret viden, men det gælder ikke alle dele af den offentligesektor. Med andre ord må man regne med, at en satsning på samarbej-de med universiteter kan medføre omkostninger ud over det konkreteprojekt.Da der ikke er udsigt til stigninger i de offentlige bevillinger til forskning oginnovation, må man se efter midler inden for de nuværende rammer. Herspringer det i øjnene, at den offentlige sektor i dag bruger betydelige mid-ler på at købe private konsulentydelser. Danmarks Forskningspolitiske Rådanbefaler, at offentlige aktører generelt vurderer, om de har den rigtigebalance i anvendelsen af deres midler til fornyelse.Hovedanbefaling 4: Hjælp innovation i den spæde faseI innovationskredse bruger man udtrykket ’Dødens dal’ om den fase, hvoren god idé skal føres fra laboratoriet ud i virkeligheden. Her er mulighed-erne for at få innovationsstøtte typisk udtømt, mens det endnu er svært attiltrække private investorer. Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler,at regeringen stiller risikovillig kapital til rådighed for forskningsbaseredeidéer i den kommercielle start-up fase.I årene efter 2000 har universiteterne styrket deres arbejde med kom-mercialisering. Der er oprettet såkaldte tech-trans enheder. Samtidig erantallet af patenter og licensaftaler på baggrund af forskning ved uni-

versiteterne steget. I driftsøkonomisk forstand har aktiviteten ikke væretnogen guldgrube for universiteterne, som samlet har brugt flere midler påarbejdet, end de har fået ind som licensindtægter.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener ikke, at man kan forvente, atarbejdet med innovation vil blive en væsentlig indtægtskilde for universite-terne. Patentering og erhvervssamarbejde er først og fremmest en mådeat sikre udveksling af viden. Det skaber i sig selv værdi for samfundet.Endelig anbefaler Danmarks Forskningspolitiske Råd, at der skabes enkleog klare juridiske rammer for samarbejde mellem universiteter og er-hvervsliv. I dag bruges der uforholdsmæssigt meget energi på at forhandleom disse vilkår.Hovedanbefaling 5: Universiteter som porten til verdenUniversiteternes forskere har længe haft tradition for en stærk udvekslingaf viden med kolleger i udlandet, mens danske virksomheder, undtaget destore og mest højteknologiske, har været mere indenlandsk orienteret.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at universiteterne fortsat haren central opgave i at sikre, at international forskningsbaseret viden bliverhentet til landet, så den kan skabe værdi for samfundet. Det kan blandtandet sikres ved udveksling af forskere og studerende.På de områder, hvor universiteterne er i international topklasse, vil dernaturligt ske en omfattende udveksling. Imidlertid er der også behov for, atdet danske samfund får viden på andre områder. Rådet anbefaler derfor,at uddannelses- og forskningsministeren understøtter, at universiteternehar fundamentet for at modtage og oversætte international viden på alleområder, der er vigtige for det danske samfund.Hovedanbefaling 6: En kultur, der deler videnDanmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2013 indeholder en rækkeforslag, der på forskellige måder forsøger at bidrage til en kultur, hvorman deler sin viden.Generelt ændrer samfundet sig i retning af større international viden-udveksling og mere åben innovation. Stadig flere virksomheder henterforskningsbaseret viden udefra, og det sker i stigende grad fra udlandet.Samtidig er det en tendens, at aktører i forskellige lande og i sektorer gårsammen om at løse store samfundsudfordringer inden for eksempelvis

energi, sundhed og miljø. Det ser man blandt andet i EU’s rammeprogramfor forskning og innovation, Horizon 2020.Den nye dagsorden øger kravene til universiteterne om at dele deres viden.Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler, at universiteterne øgerbrugen af stillinger, hvor medarbejderen i en periode kan dele sin tid mellemuniversitetet og en virksomhed. Denne type stillinger er almindelige i flereandre lande, blandt dem Sverige, hvor de er en effektiv vej til at udveksleviden. Relevansen af sådanne mobilitetsophold understreges af det faktum,at en meget lille del af universiteternes medarbejdere er hentet uden for denakademiske verden. Således kommer under fem pct. af de nyansatte i stillin-ger ved universiteterne fra stillinger uden for de akademiske institutioner.I det hele taget mener rådet, at universiteterne bør tilskynde deres viden-skabelige medarbejdere til at blive mere mobile. Rådet anbefaler desudenuddannelses- og forskningsministeren at styrke rammebetingelserne formobilitet ved universiteterne.Samtidig anbefaler rådet, at universiteterne tilskynder deres videnskabeli-ge medarbejdere til at udveksle viden med virksomheder og andre aktøreruden for det akademiske miljø. Her bør de studerende inddrages i højeregrad end i dag, så de tidligt får en forståelse for værdien af at udveksleviden. Det vil samtidig gøre dem mere interessante for arbejdsmarkedet,når de senere bliver kandidater.Tænk globalt og undervis (også) digitaltSom afslutning på tre års arbejde har Danmarks Forskningspolitiske Rådset på langsigtede tendenser af betydning for universiteterne. Den fort-sat øgede globalisering vil føre til endnu hårdere konkurrence om talent,finansiering, branding og samarbejde. Konsekvensen er, at universiteternemå skærpe deres profil.Udviklingen går i retning af globale knudepunkter for viden. Her vil vækst-lande som Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina få stigende betydning.Hvad angår uddannelserne, er det en række universiteter med stor pre-stige, som sætter standarden. Det gælder ikke kun inden for traditionelundervisning, men i høj grad også for digital læring og fjernundervisning.Danske universiteter skal finde gode kombinationer af virtuelle udbudog fysisk tilstedeværelse i undervisningen. Samtidig vil universiteterne

!Samlede anbefalinger i Danmarks Forskningspolitiske Råds års·rapport 2013Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler:• At den nye bestyrelse for Danmarks Innovationsfond umiddelbartefter sin etablering definerer, hvilke succeskriterier fonden skalvurderes på inden for lovens rammer, og at bestyrelsen udformerfondens virkemidler i henhold til de fastlagte succeskriterier.• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer, at der gennemfø-res en uafhængig procesevaluering af fondens driftsmæssige virkeefter et par år, og at der efter fem år gennemføres en uafhængigevaluering af effekterne af fondens aktiviteter.• At der i udviklingen af det nye Danmarks Forsknings- og Inno-vationspolitiske Råd sikres ekspertise og ressourcer til at kunnegennemføre overordnede evalueringer af forsknings- og innovati-onssystemet.• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer, at måling afuniversiteternes videnudveksling med det omgivende samfundogså inkluderer værdiskabelse ud over indtægtsgivende licenser,indtægtsgivende patenter og spinout-virksomheder og er baseretpå output og effekt i stedet for input.• At universiteterne fremmer videnudvekslingen med det omgivendesamfund med udgangspunkt i en anerkendelse af, at forskningenskaber værdi i hele samfundet på flere forskellige måder, og at manderfor skal sikre synlighed af og incitamenter for deltagelse i viden-udveksling på tværs af fagområder og videnudvekslingskanaler.

• At uddannelses- og forskningsministeren indretter det offentligeFoU-system ud fra de politisk fastsatte mål med fokus på at frem-me videnudveksling og innovation på tværs af den private og denoffentlige sektor og på tværs af fagområder, således at alle relevan-te aktører kommer i spil.• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer, 1) at der i ind-retningen af det offentlige FoU-system tages højde for samspil,sammenhæng og overlap mellem den samlede mængde af aktørerog tilskudsprogrammer, og 2) at tilskudsprogrammer målrettes udfra faktuel viden om målgruppernes incitamenter for at deltage ividenudveksling.• At råd og fonde i det offentlige FoU-system i alle dele af deres virkehar en løbende dialog med bevillingshavere om forskningens mål,således at forskere i såvel ansøgnings- som forskningsprocesforholder sig aktivt til efterspørgslen efter og anvendelsen af deresforskning i samfundet.• At uddannelses- og forskningsministeren via det offentlige FoU-system øger incitamenterne for offentlige aktørers deltagelse isamarbejde og videnudveksling med universiteter f.eks. via entilpasning af ErhvervsPhD-ordningen, så den offentlige sektor un-derstøttes yderligere med henblik på tilvejebringelsen af innovativeløsninger.• At universiteterne inddrager professionshøjskolerne i en alliancefor at skabe synlighed og øge efterspørgslen efter universiteternesudbud af forskningsbaseret viden blandt offentlige aktører.• At uddannelses- og forskningsministeren via det offentlige FoU-sy-stem øger incitamenterne for private aktørers deltagelse i sam-arbejde og videnudveksling med universiteter ved i højere grad atgøre den private sektors efterspørgsel og motivation til et centraltomdrejningspunkt i relevante tilskudsprogrammer.• At regeringen sikrer, 1) at der stilles risikovillig kapital til rådighedfor forskningsbaserede idéer i den kommercielle start-up fase, og2) at kommercialiseringspotentialet af de forskningsbaserede idéerfra universiteterne vurderes i national konkurrence af uafhængigepersoner med erfaring og indsigt i forretningsudvikling.

• At universiteterne sikrer, at der i forbindelse med universiteterneskommercialiseringsindsats er fokus på 1) at etablere generellesamarbejdsaftaler, der i praksis kan sikre enkle og klare juridiskerammer for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv og 2) atunderstøtte en innovativ og entreprenant kultur i forskningsmiljøer-ne blandt andet ved at sikre fleksible rammer for de videnskabeligemedarbejdere i forbindelse med etablering af forskningsbaseredestart-up virksomheder.• At universiteterne 1) er deres primære rolle i forhold til samfundsop-lysning og samfundsudvikling bevidst og gentænker de traditionellerammer for videnudveksling med samfundet med henblik på atstyrke forskning og uddannelse; f.eks. kan de studerende inddragestidligere og mere aktivt end i dag; og 2) understøtter en praksis, derfastholder og styrker deres unikke position som Danmarks sam-fundsoplyser og leverandør af saglig, faglig, uvildig og uafhængigviden.• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer rammebetingelser,der øger incitamenterne til mobilitet af videnskabelige medarbejderepå tværs af universiteter, offentlige og private virksomheder.• At universiteterne etablerer rammer, der tillader og tilskynder dele-stillinger, ind- og udstationeringer i private og offentlige virksomhe-der og andre institutioner samt andre typer af mobilitet for videnska-belige medarbejdere samt deler god praksis vedrørende tværgåendeforskermobilitet.• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer, at politiske priori-teter understøtter, at der er det brede forskningsfaglige fundamenttil stede på de danske universiteter, der er nødvendigt for at sikreet modtagerapperat i forhold til oversættelse og implementering afinternationale forskningsresultater.• At universiteterne understøtter en udadvendt og samfundsorienteretkultur på universiteterne herunder ved 1) at etablere rammer, derøger de videnskabelige medarbejderes incitament til at indgå i viden-udveksling med eksterne aktører; 2) at gentænke og udvide ram-merne omkring de studerendes videnudveksling med det omgivendesamfund; og 3) at sikre, at de administrative funktioner understøtterde videnskabelige medarbejderes udveksling af viden med omverde-nen.

English executive summaryAnnual Report 2013 of the Danish Council for Research Policy2Danish universities can generate more valueDenmark is one of the countries in the world that invest most in researchand innovation per capita. In addition, government budget appropriationsfor the area have increased in recent years. However, in the light of thegeneral economic situation, the universities cannot expect that govern-ment budget appropriations will continue to increase. In brief, it is impor-tant for Denmark to create more value on the basis of the current budgetlevel.The fact that a number of university institutions were merged in 2007 hasstrengthened the sector’s point of departure for creating value for soci-ety. Global competition for the best researchers, teachers and students isintense. Therefore, it is encouraging that public research has been broughttogether in a few, powerful units. Similarly, it is extremely visionary thatpublic support schemes for the linkage between research, technology andinnovation will now be brought together in Denmark’s Innovation Founda-tion soon to be established.The Danish Council for Research Policy (DCRP) wishes to contribute toensuring that society benefits fully from the opportunities presented by thenew landscape for research and innovation. The Council does not aim atdramatic changes but wishes to propose a number of adjustments whichmay, in total, have considerable effect. In the following, the six most signifi-cant proposals are presented.Main recommendation 1:Clear success criteria for Denmark’s Innovation FoundationThe political agreement of 2013 on Denmark’s Innovation Foundation,according to which a number of public schemes will be brought together,implies a strengthened linkage between research, innovation and technol-ogy. It is encouraging as such that researchers and companies can applyfor funds in one and the same place.The Council recommends that the new Board of Denmark’s InnovationFoundation as a first step defines measurable success criteria for theFoundation.

New measures must be given a chance to prove their value. Therefore, theCouncil recommends that the actual assessment of the Foundation shouldtake place only after five years, but already after two years a processevaluation should be carried out to show if there is cause for adjusting thecourse of the Foundation’s work.At the same time, the change opens up for systematising the evaluation ofthe innovation schemes.This is necessary. The DCRP calls for a factual basis showing how the vari-ous schemes complement or compete with each other.At the same time, the DCRP recommends that the new Danish Council forResearch and Innovation Policy, which is to be in charge of the evaluations,should be allocated the necessary funds to perform this new task.Main recommendation 2:Look at the business community’s requirements firstCollaboration between universities and companies has increased stronglyin the course of a few decades, which is very encouraging. However, thereare still challenges to address in terms of how much companies benefitfrom the collaboration.In future, the collaboration between universities and companies takingplace through publicly supported schemes will belong under Denmark’sInnovation Foundation. The current schemes suffer from a weakness inthat the grants are usually allocated to public research institutions, butcompanies are often not connected to projects until later. This implies therisk that companies become passive participants. The DCRP recommends,therefore, that companies’ requirements and motivation become the pointof departure for collaboration under the schemes.At the same time, the universities should arrive at a better understand-ing of what the business community requires. The DCRP recommends,furthermore, that funding councils and foundations stay in close dialoguewith the project manager after the funding has been granted. The dialogueis to ensure that the project, by virtue of the natural adjustments duringthe process, keeps up its focus and, consequently, remains of interest tothe participating parties.

Even if many companies collaborate with the universities today, it is to behoped that even more will do so in future. In particular, it is very difficultto get small companies to collaborate with the universities. A great manysmall companies do not have the necessary resource persons for receiv-ing research-based knowledge. Therefore, the DCRP recommends theintroduction of schemes that will motivate especially small companies toemploy highly educated staff.Main recommendation 3: More public sector customers for researchWe know from the business community that collaboration with the uni-versities raises productivity. There is, therefore, food for thought in thefact that a mere 16 per cent of Danish public institutions participating in aNordic survey had bought consultancy services from universities whereasthe percentage in Sweden and Norway was 30 and 40, respectively. Thereseems to be a huge potential for increasing productivity in the Danish pub-lic sector through greater collaboration with the universities.The DCRP recommends that more public sector actors should collabo-rate with universities. It is for example obvious that more public work-places may benefit from the Industrial PhD scheme than is the case today.Furthermore, the Council recommends that the universities involve theuniversity colleges in the effort to stimulate demand for research-basedknowledge among public actors.However, it is necessary to realise that it is demanding to collaboratewith a university. The healthcare sector, for example, has the necessaryresource persons for receiving research-based knowledge, but that is notthe case with regard to all public sectors. In other words, it is necessary torealise that a decision to collaborate with universities may imply costs inexcess of the specific project.As there are no prospects of increases in government budget appropria-tions for research and innovation, it is necessary to look for funds withinthe present framework. In this context, it is noteworthy that the publicsector spends considerable funds on purchasing private consultancy ser-vices. The DCRP recommends that public sector actors should, in general,consider if they strike the right balance when spending their innovationfunds.

Main recommendation 4: Help innovation in the tentative phaseIn innovation circles, the expression the ‘Valley of Death’ is used as a meta-phor for the phase when a good idea is to be translated from the laboratoryinto the real world. At this point, the opportunities of obtaining innovationsupport are typically exhausted while it remains difficult to attract privateinvestors. The DCRP recommends that the Government makes risk capitalavailable to research-based ideas in the commercial start-up phase.Over the years since 2000, the universities have strengthened their com-mercialisation effort. So-called technology transfer units have been estab-lished. At the same time, the number of patents and licence agreementson the basis of university-performed research has increased. From a busi-ness perspective, the activity has not proved a bonanza for the universities,which in total have spent more funds on the effort than they have receivedin licence income.The DCRP does not believe that work on innovation can be expected toprove a significant source of income for the universities. Patenting and col-laboration with the business community must be seen primarily as a wayof ensuring knowledge exchange. This in itself generates value for society.Lastly, the DCRP recommends that a clear and simple legal frameworkshould be established for collaboration between universities and the busi-ness community. Today, far too much energy is spent on negotiating termsand conditions.Main recommendation 5: Universities as the gateway to the world at largeUniversity researchers have a long history of exchanging knowledge withcolleagues abroad, whereas Danish companies, except for the large andthe most high-technology businesses, have focused more on the domesticmarket.The DCRP believes that the universities will continue to play a key role interms of ensuring that international research-based knowledge reachesDenmark for the purpose of generating value for society. This can beachieved e.g. through exchanges of researchers and students.

In areas where the universities belong to the top league internationally,there will naturally be comprehensive knowledge exchange. However, Dan-ish society also needs knowledge in other areas. Therefore, the Councilrecommends that the Minister for Higher Education and Science supportsefforts to ensure that the universities have the basis for receiving andtranslating international knowledge in all areas of importance to Danishsociety.Main recommendation 6: A culture that shares knowledgeThe DCRP’s Annual Report 2013 contains a number of proposals with acommon characteristic that they in various ways endeavour to contribute toa knowledge-sharing culture.Generally speaking, society is changing in the direction of greater inter-national knowledge exchange and more open innovation. An increasingnumber of companies obtain research-based knowledge externally, andincreasingly from abroad. There is, at the same time, a trend that actorsin various countries and sectors join forces to respond to major societalchallenges within e.g. energy, health and the environment. We see it forexample in the EU Framework Programme for Research and Innovationknown as Horizon 2020.The new agenda increases the demands on universities for sharing theirknowledge.The DCRP recommends that the universities make greater use of positionswhere employees can divide up their working hours between the univer-sity and a company for a period of time. This type of position is common inseveral other countries, e.g. in Sweden, and they are an effective path toexchange knowledge. The relevance of such a mobility stay is underlinedby the fact that a very small percentage of university employees come fromoutside academia. Less than five per cent of newly appointed universityemployees come from positions outside academic institutions.Generally speaking, the DCRP finds that the universities should encouragetheir research staff to become more mobile. The Council recommends thatthe Minister for Higher Education and Science strengthens the frameworkconditions for mobility at the universities.

At the same time, the Council recommends that the universities shouldencourage their research staff to exchange knowledge with companies andother actors outside the academic environment. In this respect, studentsshould be included to a higher degree than is the case today to ensure thatthey, at an early stage, gain an understanding of the value of knowledgeexchange. This will at the same time make them more attractive to thelabour market when they graduate.Think globally and teach (also) digitallyBy way of concluding three years’ work, the DCRP has looked at long-termtrends of importance to the universities. Increasing globalisation will resultin even tougher competition for talent, financing and collaboration. Theconsequence is that the universities must make an effort to raise theirprofile.The trend is in the direction of global knowledge centres. In this context,emerging markets like Brazil, South Africa, India and China will become ofincreasing significance.With respect to educational programmes, standards are set by a numberof highly prestigious universities. This does not only apply to traditionalteaching, but also to a great extent to digital learning and distance educa-tion. Danish universities must find good combinations of virtual servicesand physical presence in the education. The universities will at the sametime be challenged by demands and different expectations from the nextgeneration of students who are used to individual solutions and the oppor-tunity of constant presence and contact.Basically, the university sector is headed for serious competition. TheCouncil therefore notes that the universities must be prepared to changeand to play a far more global role also in future. Only the universities thatmanage to act expediently in a global and strategic sense will be able totake part in the struggle for becoming global centres of knowledge andpower.

!Total number of recommendations presented in the Annual Report2013 of the Danish Council for Research Policy:The Danish Council for Research Policy recommends:• That the new Board of Denmark’s Innovation Foundation, imme-diately after having been established, defines the success criteriaaccording to which the Foundation is to be assessed within theframework of the law, and that the Board designs the instrumentsof the Foundation according to the set success criteria.• That the Minister for Higher Education and Science initiates that anindependent process evaluation of the Foundation’s operational ac-tivity should be carried out after a few years, and that an independ-ent evaluation of the effects of the Foundation’s activities should becarried out after five years.• That steps should be taken in connection with the developmentof the new Danish Council for Research and Innovation Policy toensure expertise and resources with a view to carrying out overallevaluations of the research and innovation system.• That the Minister for Higher Education and Science ensures thatmeasurements of the universities’ exchange of knowledge withthe surrounding society also include value generation in excess ofprofit-earning licences, profit-earning patents and spin-out compa-nies, and are based on output and effect instead of input.• That the universities promote knowledge exchange with the sur-rounding society on the basis of a recognition that research gener-ates value in society as a whole in many different ways, and thatit therefore is necessary to ensure visibility of and incentives forparticipation in knowledge exchange across disciplines and know-ledge exchange channels.• That the Minister for Higher Education and Science organisesthe public R&D system on the basis of politically set targets withfocus on promoting knowledge exchange and innovation across theprivate and public sectors and across disciplines, thereby ensuringthat all relevant actors get involved.

• That the Minister for Higher Education and Science ensures 1)that the organisation of the public R&D system takes into accountinteraction, consistency and overlap between the entire number ofactors and grants programmes, and 2) that grants programmes aretargeted on the basis of factual knowledge about the target groups’incentives to participate in exchange of knowledge.• That research councils and foundations in the public R&D systemin all parts of their activity have an ongoing dialogue with fundingrecipients about the aim and objective of the research to ensurethat researchers in both the application and research processrelate actively to the demand for and application of their researchin society.• That the Minister for Higher Education and Science through thepublic R&D system increases incentives for public actors’ partici-pation in collaboration and knowledge exchange with universitiese.g. through an adjustment of the Industrial PhD scheme in orderto support the public sector further with a view to providing innova-tive solutions.• That the universities enter into an alliance with the university col-leges to achieve visibility and increase demand for the universities’supply of research-based knowledge among public actors.• That the Minister for Higher Education and Science through thepublic R&D system increases the incentives for private actors toparticipate in collaboration and knowledge exchange with univer-sities by stressing the importance of the private sector’s require-ments and motivation as a key pivotal point in relevant grantsprogrammes.• That the Government ensures 1) that venture capital is made avail-able for research-based ideas in the commercial start-up phase,and 2) that the commercialisation potential of the research-basedideas from the universities is assessed in national competition byindependent individuals who have experience of and insight intobusiness development.

• That the universities ensure that, in connection with the universities’commercialisation effort, focus is placed 1) on establishing generalcollaboration agreements which in practice can ensure a clear andsimple legal framework for the collaboration between universitiesand the business community, and 2) on supporting an innovative andentrepreneurial culture in the research environments e.g. by estab-lishing a flexible framework for the research staff in connection withthe set-up of research-based start-up companies.• That the universities 1) are aware of their primary role in relationto the enlightenment of society and social developments and re-consider the traditional framework for knowledge exchange withsociety for the purpose of strengthening research and education, e.g.students may be involved at an earlier stage and more actively thantoday, and 2) support a practice that maintains and strengthens theirunique position as Denmark’s source of enlightenment and providerof factual, professional, impartial and independent knowledge.• That the Minister for Higher Education and Science ensures frame-work conditions that will increase the incentives for mobility amongresearch staff across universities as well as public and privatecompanies.• That the universities establish a framework that allows and encour-ages part-time positions, secondment to and secondment fromprivate and public companies and other institutions, as well as othertypes of mobility for research staff, and share good practice regard-ing cross-cutting mobility among researchers.• That the Minister for Higher Education and Science ensures thatpolitical priorities support the existence of the broad research-basedfoundation at Danish universities that is necessary with a view toensuring the presence of the human resources needed for receiving,translating and implementing international research findings.• That the universities support a university culture that is extrovert andorientated towards society e.g. 1) by establishing a framework thatincreases the incentive of research staff to enter into knowledge ex-change with external actors, 2) by reconsidering and expanding theframework for students’ knowledge exchange with the surroundingsociety, and 3) by ensuring that administrative functions support theresearch staff’s exchange of knowledge with the outside world.

2013 – En milepæl i dansk forsknings- oginnovationspolitikDansk forsknings- og innovationspolitik stod i 2013 i Innovationsstrategi-ens tegn. Det mest markante forslag i strategien var forslaget om at fusio-nere Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden og Det Strate-giske Forskningsråd. I oktober 2013 blev der indgået en politisk aftale omDanmarks Innovationsfond.3Debatten frem til den politiske aftale om Danmarks Innovationsfonddrejede sig mere om indretningen af et nyt rådssystem end om, hvad vi vilopnå med fonden og ikke mindst hvordan. Danmarks ForskningspolitiskeRåd mener, at det nu gælder om at få den politiske aftale udmøntet på denbedst mulige måde.Etableringen af Danmarks Innovationsfond er en ambitiøs satsning, derskal fremme en stærkere kobling mellem forskning af høj kvalitet, stærkeinnovationsmiljøer og kommercialisering og dermed styrke vækst og be-skæftigelse i det danske samfund. For at understøtte udviklingen af innova-tionsfonden er der særligt behov for at følge op på:1. Hvordan sikrer vi, at aktiviteterne under Danmarks Innovationsfond førertil styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst ogbeskæftigelse i Danmark?2. Hvordan tilvejebringer vi forsknings- og innovationsevalueringer, der eranvendelige som grundlag for politiske beslutninger?

Vi skal sikre, at Danmarks Innovationsfond leverer de ønskede resultaterDanmarks Innovationsfond fødes med en allerede eksisterende virkemid-dels- og bevillingsportefølje, som er baseret på aktiviteterne under Rådetfor Teknologi og Innovation, Højteknologifonden og Det Strategiske Forsk-ningsråd. Det betyder, at Danmarks Innovationsfonds bestyrelse står for atskulle træffe nogle særdeles vigtige beslutninger i forhold til, hvordan por-teføljen af tilskudsprogrammer fremover skal sammensættes, og hvordanman håndterer ansvaret i forhold til de eksisterende bevillinger.Bestyrelsen må være bevidst om, hvilke resultater den nye fond skal leverei forhold til brugere og interessenter og derudfra vælge de nødvendigeværktøjer for at kunne levere disse resultater. Allerede efter et par år bør

der foretages en uafhængig evaluering af fondens driftsmæssige proces-ser med henblik på at afklare, hvad der fungerer eller ikke fungerer. HvisDanmarks Innovationsfond skal opfylde forventningerne, må aktiviteterneunder den nye fond give en ny samlet merværdi sammenlignet med akti-viteterne under de tre tidligere organer. En sammenlægning skaber ikkemerværdi i sig selv.Ifølge den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond skal den nye fondhvert tredje år udforme en strategiplan med resultat og effektmål. Dan-marks Forskningspolitiske Råd mener, at resultat- og effektmålene skalvære operative, så de muliggør en international sammenligning af fondensvirke, og så de bredere samfundsmæssige effekter af fondens bevillingerkan anskueliggøres og debatteres på et evidensbaseret grundlag. Dan-marks Forskningspolitiske Råd mener, at det er fornuftigt af få sat fokuspå fondens resultater, men evalueringen skal ske på et tidspunkt, hvor deter bestyrelsens egne dispositioner, der evalueres, og ikke resultaterne afovergangen til en fuldt funktionsdygtig fond.

Vi skal have forsknings- og innovationsevalueringer, der er anvendeligesom grundlag for politiske beslutningerEt andet centralt element i debatten om regeringens Innovationsstrategier, hvordan vi tilvejebringer evalueringer, der er reelt anvendelige somgrundlag for politiske beslutninger. Der har i den forsknings- og innova-tionspolitiske debat i foråret 2013 været trukket analyser og evalueringerfrem, der har anskueliggjort eller dokumenteret de resultater og effekter,som råd og fondes enkelte tilskudsprogrammer frembringer. Udfordringener dog, at sådanne isolerede analyser og evalueringer af enkelte virkemid-ler ikke er velegnede som grundlag for at sammenligne på tværs af aktørereller til at give indsigt i funktionaliteten af det samlede forsknings- og ud-viklingssystem (fremover FoU-system). Det har således været vanskeligt atopnå et kvalificeret overblik over, hvordan det enkelte tilskudsprogrammereller det enkelte råd eller fond fungerer i forhold til hinanden i det samledei FoU-system.I Danmark har vi en stærk tradition for evalueringer af enkelte virkemid-ler, programmer eller områder. Resultaterne af denne type evalueringerkan anvendes til at skabe synlighed og til at justere uhensigtsmæssigeelementer eller organiseringer. Resultaterne kan desuden anvendes til atlegitimere anvendelsen af de FoU-midler, der gives som tilskud. Men en-keltstående evalueringer kan kun bidrage til en større sammenhæng, hvisde er tænkt ind i en samlet systemevaluering.På baggrund af anvendelsen af analyser og evalueringer i forårets debat,konstaterer Danmarks Forskningspolitiske Råd, at de politiske beslut-ningstagere i Danmark ikke i tilstrækkelig grad har et samlet videngrund-lag om, hvordan FoU-institutioner, -virkemidler og -ordninger fungereri forhold til hinanden. Det er således vanskeligt at anvende eksisterendeanalyser og evalueringer til at træffe overordnede beslutninger om indret-ningen af FoU-systemet i Danmark. Med andre ord har vi ikke tilstrækkeligviden om resultater og effekter af indretningen i det samlede FoU-system iDanmark.

Danmarks Forskningspolitiske Råd påpegede i forlængelse af ERAC-re-viewet, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis beslutningstagere har etfaktuelt grundlag, der giver en sammenhængende forståelse af, hvordande forskellige interessenter (aktører, tilskudsprogrammer, lovgivning m.v.)spiller sammen. Udviklingen af fremtidens FoU-system bør baseres påfakta og indsigt i, hvorvidt de politisk besluttede rammebetingelser fordansk FoU hænger sammen, og hvordan de enkelte dele komplementerereller konkurrerer med hinanden.Når der tages initiativ til en evaluering, kan det desuden være en udfor-dring, at både opdragsgiver og bevillingsgiver, kan have en særlig interes-se i processen omkring og resultat af evalueringen. Danmarks Forsknings-politiske Råd mener, at en sådan interesse kan påvirke udformningen afkommissorium, valg af evaluator og relationen til den eksterne part (panel/konsulent m.v.), der forestår evalueringen. Netop derfor er der behov for,at der gennemføres overordnede evalueringer, hvor opdragsgiver ikke haregeninteresse i udfaldet. Sådanne evalueringer skal bidrage til at leverehelhedsorienteret og nuanceret viden om funktionaliteten og sammen-hængen af hele FoU-systemet; en viden der kan understøtte nødvendigeforandringer og forbedringer.Der er vidtrækkende perspektiver i de nye opgaver, som Folketinget harbesluttet, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fremoverskal løfte. Rådet og dets sekretariat har ud over et udvidet mandat, derfremover omfatter såvel forsknings- som innovationspolitisk rådgivning,fået i opdrag at sikre gennemførslen af overordnede evalueringer af forsk-nings- og innovationssystemet.5

Det er tid til forandring for dansk forskning og innovationDen politiske aftale i 2013 om Danmarks Innovationsfond har potentialetil at blive en milepæl for dansk forskning og innovation. Med DanmarksInnovationsfond ligger der et fornyet fokus på at sætte de aktører i hoved-sædet, der har et operationelt ansvar for at gennemføre innovation. Detgælder både i forhold til ledelsesniveauet i fonden og i forhold til udviklingog brug af tilskudsprogrammer. Der er politisk enighed om, at der skalvære synlige resultater af de offentlige investeringer i dansk FoU.Som led i den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond er det des-uden besluttet at gennemføre en evaluering af effektiviteten i teknologi-overførsel, kommercialisering og vidensamarbejde mellem erhvervsliv ogvideninstitutioner. Formålet med evalueringen er at vurdere, om der erbehov for nye eller reviderede tiltag på området. Danmarks Forsknings-politiske Råd hilser denne evaluering velkommen. Teknologioverførseler et af de elementer, som rådet behandler i denne årsrapport, og deter netop rådets opfattelse, at der er behov for at se på indretningen afteknologioverførsel og på kommercialisering samlet set, herunder er der

behov for mere risikovillig kapital i visse stadier af modningsprocessen afforskningsbaserede opfindelser. Det er også besluttet, at Det Frie Forsk-ningsråd skal evalueres i 2014. Samlet kan disse evalueringer komme til atbetyde et grundlæggende forandret FoU-landskab i Danmark.Efterhånden som implementeringen af elementerne i den politiske aftaleom Danmarks Innovationsfond falder på plads, vil det være nødvendigt atidentificere, hvilke værktøjer og kanaler samfundet fremover kan og skalgøre brug af, når der på politisk og samfundsmæssigt plan er behov for atprioritere eller stille krav til en særlig FoU-indsats. Danmarks Forsknings-politiske Råd ser her en rådgivningsopgave af højeste prioritet for det nyeDanmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd i forhold til uddannel-ses- og forskningsministeren.

Fra forskning til forandring’Det værdiskabende universitet’ har de sidste tre år været rammen omDanmarks Forskningspolitiske Råds arbejde. Rådet ønsker, at værdien afden forskningsbaserede viden skal øges til gavn for samfundet som hel-hed, for virksomhederne og for universiteterne, de ansatte videnskabeligemedarbejdere og de studerende.For rådet peger begrebet ’det værdiskabende universitet’ på vigtighedenaf sammenhæng i universitetets tre kerneaktiviteter: forskning, forsk-ningsbaseret uddannelse og videnudveksling. Et stærkt samspil øger bådekvaliteten og værdien af universitets virke i samfundet. I 2012 var rådetsfokus på behovet for en bedre kobling mellem forskningen og forsknings-baseret uddannelse. I denne årsrapport er fokus rettet mod udveksling afforskningsbaseret viden mellem universitet og omverden.Vi skal i Danmark blive langt bedre til at bringe forskningsbaseret viden ispil i samfundet, fordi det er en forudsætning for at sikre vækst, velfærd ogvelstand i fremtiden. Excellent forskning er fundamentet for uddannelsenaf universitetskandidater og ph.d.er med højeste faglige kompetencer tilarbejdsmarkedet. Den forskningsbaserede viden skal danne grundlag forinnovation, produktion og vækst i det private erhvervsliv og for en mereeffektiv og innovativ offentlig sektor. Den forskningsbaserede viden skalbidrage til et højt oplysningsniveau, til øget velstand og til at kvalificere etvelfungerende demokrati og samfund.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at den offentlige forskning veduniversiteterne i større grad end nu skal bidrage til at skabe innovation ognødvendige samfundsmæssige forandringer nationalt og internationalt,men det kræver:•At vi forstår, at videnudveksling er et gensidigt samspil, der skal gene-rere værdi for alle deltagende parter i udvekslingen.•At vi bruger videnudveksling til at sætte en ny standard for forsknings-kvalitet. Forskningen bliver stærkere gennem dialog og samarbejdemed brugere og ved at blive udfordret af virkeligheden.

•At vi er opmærksomme på, at universiteternes udveksling af videnmed eksterne aktører kan foregå og understøttes på mange forskelligemåder.•At vi har fokus på, at den forskningsbaserede viden skal skabe grundlagfor innovation og gavne forandring bredt i samfundet.•At vi tilpasser det nationale FoU-system til de vilkår, som opstår pågrund af nye behov og forandringer i samfundet og hos de enkelteaktører.•At de videnskabelige medarbejdere ved universiteterne påtager sig etindividuelt ansvar for, at deres forskningsresultater kommer ud til dedele af samfundet, hvor den skaber værdi.2.1 Hvordan kommer vi fra forskning til forandring?For så vidt angår universiteternes samspil og videnudveksling med omver-denen har lov om teknologioverførsel, handlingsplanen ‘fra tanke til fak-tura’, globaliseringsstrategien og universitetsreformen samt regeringensinnovationsstrategi fra 2012 i det sidste tiår været fokuseret på kommer-cialisering af den offentlige forskning, herunder patentering af opfindelserog på samspillet mellem universiteter og især erhvervslivet. I forhold tiluniversiteternes samspil med omverdenen er der fra politisk side desudenen stadig stigende forventning til, at universiteterne bliver bedre til at til-trække eksterne forskningsmidler fra erhvervslivet og udlandet.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at værdien af universiteternesvidenudveksling er langt bredere og større end summen af kommerciali-seringsaktiviteter. Rådet oplever, at der er et manglende fokus på den bre-dere værdiskabelse, som den forskningsbaserede viden bidrager til. I dagfinder store dele af videnudvekslingen på universiteterne ofte sted underden politiske og institutionelle radar og er således uden egentlig strategiskog ledelsesmæssig opmærksomhed.6Det er f.eks. først inden for de al-lerseneste år, at samarbejde med erhvervslivet og andre eksterne aktørerer kommet på den strategiske dagsorden i universiteternes bestyrelserog ledelser.7Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at der er et stortpotentiale for at styrke videnudvekslingen mellem de danske universiteterog eksterne aktører nationalt og internationalt til gavn for værdiskabelsenpå såvel universiteter som i samfundet.DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

Det er Danmarks Forskningspolitiske Råds opfattelse, at styrket videnud-veksling er afgørende for at komme ‘fra forskning til forandring’. Styrketvidenudveksling er væsentlig for, at universiteterne fremover er hjem-sted for forskning og uddannelse af endnu højere kvalitet, og for at denforskningsbaserede viden i højere grad bidrager til ønskede forandringer isamfundet. For at styrke videnudvekslingen mellem universiteter og om-verden mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at der skal sættes indpå følgende områder:1. Vi skal anerkende videnudveksling som en forudsætning for forandring(afsnit 2.2).2. Vi skal sikre, at de overordnede rammebetingelser er hensigtsmæssigtindrettet i forhold til at facilitere videnudveksling nationalt og interna-tionalt. Det handler om at have en bred forståelse af videnudvekslingsamt et fokus på smidighed, succeskriterier og samspil de forskelligetilskudsprogrammer og aktører imellem (afsnit 2.3, 2.4 og 2.5).3. Vi skal understøtte efterspørgslen efter forskningsbaseret viden frasåvel den private som den offentlige sektor og videnudvekslingen medsamfundet som helhed (afsnit 2.6, 2.7, 2.8 og 2.9).4. Vi skal øge incitamenterne og fjerne barriererne for, at forskningsba-seret viden bevæger sig på tværs af sektorer og grænser (afsnit 2.10 og2.11).5. Vi skal prioritere incitamenter og strukturer på universiteterne, derunderstøtter en udadvendt og samfundsorienteret kultur (afsnit 2.12).I denne forbindelse skal det tilføjes, at Danmarks Forskningspolitiske Rådmener, at universitetsuddannede med stærk forskningsmæssig basis erén af de væsentligste kanaler for udveksling af viden mellem universiteterog samfund. Den forskningsbaserede uddannelse fylder imidlertid relativtlidt i dette kapitel. Det skyldes, at rådet havde fokus på den forskningsba-serede uddannelse i sin årsrapport 2012.2.2 Videnudveksling som forudsætning for forandringIfølge Produktivitetskommissionen har den gennemsnitlige årlige pro-duktivitetsvækst i Danmark siden midten af 1990’erne ligget på underén pct. Dermed sakker vi agterud i forhold til lande som f.eks. Sverige,

Produktivitetskommissionen understreger, at innovation og iværksætte-ri sammen med et højt uddannelsesniveau er faktorer, der giver højereproduktivitet.9Her spiller FoU en central rolle, fordi det udgør et grundlagfor nye løsninger og ny teknologi. Når det gælder forskning, har Danmarki dag et fornuftigt udgangspunkt. Der investeres betydelige midler i FoUbåde i den private og offentlige sektor, og dansk forskning har høj interna-tional kvalitet.10Men for at ny forskningsbaseret viden, kan skabe innova-tion og forandring, kræver det større vekselvirkning mellem skabere ogbrugere af denne viden, end vi typisk ser det i dag. I figur 1 er den klassiskeinnovationsteoretiske forståelse af vejen fra idé til marked illustreret meddet danske statslige FoU-system som omdrejningspunkt. Essensen af den-ne tankegang kan dog anvendes på hele samfundet. Figuren skal såledesvise, at forskningsbaserede idéer kommer til anvendelse og bringes i spili samfundet gennem et teknologisk og videnmæssigt push (udbud11) frablandt andet universiteterne og et samfundsmæssigt pull (efterspørgsel)fra virksomheder, offentlige aktører, borgere mv.

Det er vigtigt, at der både er udbud af forskningsbaseret viden og efter-spørgsel efter idéer, nye og bedre produkter, processer og løsninger, fordidet skaber udveksling af viden og grundlag for innovation. For at den forsk-ningsbaserede viden kan komme i spil og bidrage til innovation og foran-dring i samfundet, skal såvel virksomheder og offentlige institutioner somsamfundet som helhed se muligheder og behov for forandring. Det skaberefterspørgsel efter viden og dermed incitamenter for at indgå i videnud-veksling og samarbejde med blandt andet universiteterne.Danmarks Forskningspolitiske Råd ser universiteternes videnudvekslingmed omverdenen som et gensidigt samspil, hvor alle parter bør have et in-citament for at deltage, fordi det resulterer i merværdi for dem. De ekster-ne aktører efterspørger relevant viden ud fra et ønske om eller behov for atskabe innovation og forandring. Universiteterne har et ønske om at styrkeforskningen og den forskningsbaserede uddannelse for dermed også at

vise nationalt og globalt, hvor universitetet klarer sig godt og har eksper-tise og talent at byde på. Den viden og erfaring om samfundsmæssigeønsker, behov og udfordringer, som bliver kanaliseret tilbage til universi-teterne, føder ind i forskningsmiljøerne og bidrager til at udvikle ny viden,nye idéer og løsninger og til at udvikle de forskningsbaserede uddannelser.Nedenstående oversigt angiver en række af de vigtigste videnudvekslings-kanaler mellem universiteter og omverden. En videnudvekslingskanal skalforstås som en måde, hvorpå viden kan flytte sig imellem universiteter ogomverdenen uagtet om det er nationalt eller internationalt.

BeskrivelseEn hovedkanal for overførsel af nye forsknings-resultater fra universiteterne til samfundet medvægt på spredning frem for egentlig udveksling.Professionelle konferencer, uformelle relationer,samtaler mv.Herunder museer, udstillinger, forskningsbib-lioteker, arbejdspapirer, populærvidenskabeligeartikler og events, foredrag, TV, internet og andreteknologiske platforme mv.Relationer hvor universiteter/videnskabeligemedarbejdere og private virksomheder ellerandre eksterne aktører i fællesskab forpligtermenneskelige og/eller finansielle ressourcer til etforskningsprojekt. Går fra projekter i lille måle-stok til store konsortier med flere deltagere.

2.3 Vi skal prioritere den videnudveksling, der giver værdiFor universiteter, som for mange andre offentlige institutioner, kan detvære svært at dokumentere kvalitet og resultater af alle de forskelligartedeaktiviteter, som foregår. Alligevel er det hensigtsmæssigt i en vis udstræk-ning at opgøre og måle universiteternes videnudvekslingsaktiviteter. For-målet er at give universiteterne selv, politikere og andre relevante aktøreri samfundet et faktuelt grundlag og et fælles sprog at drøfte forsknings-,uddannelses- og innovationspolitiske aspekter ud fra. Desuden kan vigtigeaktiviteter synliggøres og legitimeres, og det kan dokumenteres, hvordanuniversiteterne klarer sig i international sammenligning.Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør i dag universiteternes viden-udvekslingsaktiviteter på parametre som publicering og evne til at kom-mercialisere den offentlige forskning, dvs. ud fra antallet og indtjeningenaf patenter, licenser og spin-out virksomheder. Desuden er der fokus påantallet af indgåede samarbejdsaftaler med omverden i form af det privateerhvervsliv og offentlige myndigheder.15Det dominerende fokus på kom-mercialisering frem for videnudveksling bredt illustreres i tabel 1, der ertaget fra den årlige kommercialiseringsstatistik fra Styrelsen for Forskningog Innovation. Lokalt på universiteterne findes der yderligere opgørelser afforskellige videnudvekslingsaktiviteter.

De nævnte opgørelser giver et billede af universiteternes videnudvekslingmed omverdenen, men der bør være opmærksomhed omkring, at de akti-viteter, der måles, ofte er dem, der har politisk fokus, er lette at måle ellerer knyttet til ekstern finansiering. Mange af disse parametre har desudenbegrænset oplysende værdi omkring, hvor succesfuld videnudvekslingenreelt er. F.eks. siger antallet af licenser ikke noget om den reelle nettopro-fit fra disse licenser, og dermed ved vi ikke, om den forskningsbaseredeviden, som licenserne omfatter, reelt kommer virksomheder til gode, ellerom universiteterne i virkeligheden bruger mange penge på blot at stillenoget til skue. Opgørelserne giver i sig selv heller ingen indsigt i sammen-hænge imellem videnudvekslingsaktiviteter.

Desuden er mange af universiteternes videnudvekslingsaktiviteter‘usynlige’, fordi de ikke er formaliserede eller indgår i Uddannelses- ogForskningsministeriets opgørelser. F.eks. er universiteternes egne tal forsamarbejde med omverdenen langt mere omfattende end de officielle talfra Uddannelses- og Forskningsministeriets kommercialiseringsstatistik.17Samtidig foregår en række videnudvekslingsaktiviteter som f.eks. netværk,uformelt samarbejde og rådgivning, der betragtes som vigtige videnud-vekslingskanaler af såvel eksterne aktører som af de videnskabelige med-arbejdere18, ofte ‘under radaren’, fordi de tit ikke opgøres.

Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at der i for høj grad styres efterde aktiviteter, der er formaliserede og opgøres eller er i politisk fokus.Organisationer og deres ansatte indretter sig ofte efter det, der måles. Hvisder måles for snævert, vil det have konsekvenser i forhold til universite-ternes og de videnskabelige medarbejderes prioriteringer og incitamenter.Desuden risikerer gode erfaringer og god praksis at gå tabt. Endelig erder fare for at dræbe den frie og ukonventionelle tanke, den åbne dialog ogden uformaliserede struktur, der skaber grobund for kreativitet, hvis mantillægger målingerne for stor værdi.Derfor mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at den brede vifte afvidensudvekslingsaktiviteter, der giver værdi, skal prioriteres. Alt skal ikkemåles, men universiteterne bør i højere grad have fokus på at anerkendeog synliggøre videnudvekslingsaktiviteter inden for alle forskningsområderog videnudvekslingskanaler. Dertil giver det mening på nationalt plan athave nogle få succeskriterier for universiteternes videnudvekslingsaktivite-ter. De kan bidrage til at give det nødvendige faktuelle grundlag for drøf-telse af disse forsknings- og innovationspolitiske aspekter og bidrage tilat skabe legitimitet og synlighed blandt politikere og i befolkningen. I denforbindelse bør man fra politisk hold have skarpt fokus på, at udvalgte må-leparametre afspejler det brede spektrum af samspil mellem universiteterog samfund og samtidig tager højde for hvilke videnudvekslingsaktiviteter,der giver mest værdi for de deltagende parter. Dertil er det afgørende, atuniversiteterne selv bidrager til at definere de indikatorer, der er relevantei forhold til den rolle, de ønsker og forventer at spille i forhold til videnud-

!Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler:• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer, at måling afuniversiteternes videnudveksling med det omgivende samfundogså inkluderer værdiskabelse ud over indtægtsgivende licenser,indtægtsgivende patenter og spinout-virksomheder og er baseretpå output og effekt i stedet for input.• At universiteterne fremmer videnudvekslingen med det omgivendesamfund med udgangspunkt i en anerkendelse af, at forskningenskaber værdi i hele samfundet på flere forskellige måder, og atman derfor skal sikre synlighed af og incitamenter for deltagelse ividenudveksling på tværs af fagområder og videnudvekslingskana-ler.

har også bidraget hertil. Danmark har brug for stærke universiteter, derkan spille en aktiv, direkte og fremsynet rolle i forhold til at skabe innovati-on og forandring i samfundet.Men samfundet ændrer sig løbende og nye udviklinger betyder også andreforventninger og roller til universiteterne. For eksempel medfører åbeninnovation, at flere private virksomheder henter forskningsbaseret videnog udfører forskningssamarbejde uden for virksomheden selv og i stigendegrad på internationalt plan. Åben innovation bidrager til at opbløde græn-serne mellem den offentlige og private forskning. Dette åbner på den eneside nye muligheder, men stiller også nye krav til universiteterne. Samtidiger internationale samarbejder blevet en ny standard i forskningen. I USAog Vesteuropa er væksten i publicerede forskningsartikler over de sidstetre årtier sket på baggrund af internationalt samarbejde, mens antalletaf videnskabelige publikationer, der kun har forfattere inden for ét land,er stagneret. Excellente forskningsgrupper deler idéer, ressourcer ogresultater på tværs af institutioner og grænser. Effekten er tydelig: cita-tionsfrekvensen er typisk større, når forskningsgrupper samarbejder, ogdenne tendens styrkes yderligere, når forfatterne er fra forskellige lande.20Dertil kommer, at store samfundsudfordringer vedrørende energi, sund-hed, klima og miljø mv. bedst adresseres gennem samarbejde på tværs affagområder og mellem offentlige og private aktører. Dette er blandt andetmanifesteret i EU’s rammeprogram for forskning og innovation,Horizon2020.Der tegner sig altså en ny dagsorden, hvor traditionelle grænser ogopdelinger opbrydes og udviskes, og hvor samarbejde og tværfaglighedforudsættes.

et øget samspil på tværs af sektorer og grænser. Den forskningsbaseredemyndighedsbetjening er et godt eksempel på forskningsbaseret viden medrelevans for såvel den offentlige som den private sektor og på et samspil,der gearer såvel offentlige myndigheder som private virksomheder til athåndtere aktuelle og fremtidige udfordringer.Med universitetsfusionerne blev universiteterne de centrale offentligeforskningsinstitutioner i Danmark. Det er derfor universiteterne, der skalløfte de brede samfundsmæssige behov for ny viden og forskningsbaseretinnovation. Men Danmarks Forskningspolitiske Råd ser en akilleshæl i detensidige fokus på samfundets teknologiske innovationsbehov. Innovation erudviklingen og realiseringen af nye løsninger, der bryder med gængs prak-sis og vante forestillinger. Det indebærer, at forskningen kan bidrage langtbredere end blot i forhold til ny teknologi men f.eks. også til nye processer,metoder og samfundsstrukturer, hvilket er relevant både i den private ogoffentlige sektor.På en række fagområder har vi i Danmark offentligt støttede aktører ellerordninger, der skal sikre, at ny forskningsbaseret viden er tilgængeligfor virksomheder og offentlige myndigheder. Det gælder blandt andetGTS-institutterne21, ministeriernes aftaler om myndighedsbetjening22ogsektorforskningsinstitutionerne.23Vidensudvekslingen mellem universite-ter og samfund fungerer godt på mange områder, men Danmarks Forsk-ningspolitiske Råd mener, at der kan gøres meget mere. Det bør overvejes,hvordan variationen af forskningsbaseret viden, der genereres på univer-siteterne, kan omsættes bedre i de dele af den private og offentlige sektor,som i dag ikke direkte er dækket af de eksisterende ordninger eller for-maliserede videnudvekslingskanaler. I udgangspunktet har universiteterneselv et stort ansvar for at oversætte den forskningsbaserede viden og gå idialog med relevante brugere. Men det er oplagt, at universiteterne ogsåarbejder for at sikre vidensudveksling igennem samarbejde med andretyper af aktører.

forskningsbaserede viden kommer bredere i spil i samfundet til gavn for osalle. Det kunne f.eks. være via professionshøjskoler og erhvervsakademier,som begge har en tæt relation til praksis og et incitament for at samarbej-de med universiteterne for at understøtte kvaliteten og videnbaseringen afderes uddannelser. Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at der erbehov for en klar udvikling af samarbejdsrelationerne imellem universite-ter, professionshøjskoler og erhvervsakademier for at sikre, at der udviklesforskning på universiteterne, der tager udgangspunkt i den praksis, der errammen for professionshøjskoler og erhvervsakademier.I den forbindelse er det dog væsentligt, at forskningen koncentreres påuniversiteterne, så kritisk masse og derigennem kvalitet i forskningen sik-res. Af gældende lov fremgår det, at erhvervsakademier og professionshøj-skoler skal varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings-og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked,øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.24Det fremgår desuden af finanslovsforslaget for 2014, at der afsættes i alt969 mio. fordelt over årene 2014-2016 til udviklings- og evidensbaseringpå erhvervsakademier og professionshøjskoler.25Danmarks Forsknings-politiske Råd mener, at de politiske beslutningstagere bør være varsommemed at sprede offentlige forskningsmidler for tyndt og støtter tanken bagsammenlægningerne mellem universiteter og mellem universiteter ogsektorforskningsinstitutioner i Danmark fra 2007, der netop havde fokus påat styrke forskningsmiljøerne ved at samle og koncentrere den offentligeforskning ved universiteterne.

Imidlertid vil rådet gerne understrege, at der er et behov for at udviklelangt bedre mekanismer til at omsætte universitetsforskningen til depraksisbehov, der findes på professionshøjskoler og erhvervsakademiersamt hos deres aftagere.26Universiteterne må åbne sig og orientere sigmere mod eksisterende og potentielle brugere af forskningsbaseret videni både den private og den offentlige sektor. Samtidig er det nødvendigt, atdet offentlige FoU-system og øvrige centralt fastsatte rammevilkår under-støtter, at den offentlige forskning mere fleksibelt kan indgå i samspil medrelevante aktører i omverden på tværs af sektorer og grænser.

2.5 Vi skal have bedre sammenhæng og klare succeskriterier i detforsknings- og innovationsfinansierende systemDer findes en række forskellige aktører, som har til opgave at fremmeudveksling af viden mellem den offentlige forskning, herunder universite-terne, og det omgivende samfund. Dertil findes der en række aktører, somyder støtte til forskningsprojekter ved offentlige forskningsinstitutioner el-ler til vækstskabende projekter i den private sektor. Disse aktører omfatterdet statslige FoU-system, andre typer statslige midler, private fonde, regio-nale og kommunale puljer samt universiteternes egne midler og program-mer. Samtidig findes der på nordisk og EU niveau såvel som internationaltgenerelt midler og tilskudsprogrammer til at fremme videnudveksling ogunderstøtte forskning. Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at et fo-kus på samspil og sammenhæng mellem den samlede mængde af aktørergiver det bedst mulige grundlag for at sikre forskningskvaliteten bredt ogfor at bringe forskningen bedst muligt i spil til gavn for samfundet.

Tabel 2:De mest benyttede tilskudsformer for statslige råd og fonde til at stimulereudviklings- og innovationsaktiviteter27TilskudsformålFoU-projektermellem offent-lige forsknings-institutioner ogdet privateerhvervslivTilskudsformerStrategiske forskningsprojekter (DSF)Højteknologiske projekter (HTF)Strategiske Centre (DSF)Strategiske Alliancer (DSF)SPIR (DSF og RTI)Højteknologiske platforme (HTF)Innovationsnetværk (RTI)Innovationskonsortier (RTI)Åbne midler (RTI)Videnkupon (RTI)ErhvervsPhD (RTI)Erhvervspostdoc (HTF)Videnpilot (RTI)Snitflader til andreaktører/ virkemidlerHele FoU-systemeti faserne forsk-ning, udvikling ogdemonstration

En af udfordringerne er, at der i Danmark mangler en overordnet forståel-se af funktionaliteten og sammenhængen i det samlede FoU-system, fordiman ikke har tradition for evalueringer af hele systemet. Denne betragt-ning blev fremført af et europæisk ekspertpanel i forbindelse med detsåkaldte ERAC-review af det danske forsknings- og innovationssystem.28Danmarks Forskningspolitiske Råd konstaterer desuden, at der for noglesektorer og forskningsområder er mange overlappende aktører og til-skudsprogrammer med fokus på at fremme udvekslingen af viden mellemuniversiteter og det omgivende samfund. Til gengæld er der andre sektor-er og forskningsområder, hvor der ingen eller få aktører er, hvor der ikkeer målrettede tilskudsprogrammer, eller hvor rammebetingelser skaberuhensigtsmæssige barrierer for deltagelse.

Sådanne forskelle er naturligvis et langt stykke hen ad vejen et udtryk for,at de er områder, som er politisk og strategisk prioriterede i samfundet,og hvor der findes fremragende forskningsmiljøer i Danmark. Men Dan-marks Forskningspolitiske Råd mener, at man bør være opmærksom på,at mange, overlappende tilskudsprogrammer (for så vidt angår formål ogfunktionalitet) typisk ikke giver en tilsvarende merværdi for samfundeteller for dansk forskning. Derfor kan der i det offentlige FoU-system medfordel lægges mere vægt på koordinering med henblik på at undgå res-sourcespild og etableringen af unødvendige tilskudsprogrammer. Råd, fon-de og andre aktører i det offentlige FoU-system bør derfor have fokus på atdanne sig overblik over, hvordan porteføljen af tilskudsprogrammer ser udog hvilke tematiske områder, der ydes støtte til af forskellige aktører.For at undgå ressourcespild og unødige tilskudsprogrammer menerDanmarks Forskningspolitiske Råd desuden, at der i forbindelse med ud-vælgelsen og indretningen af tilskudsprogrammer i højere grad bør tagesudgangspunkt i, hvad formål og succeskriterier er for det enkelte program.Desuden bør man forholde sig til, hvad sammenhængen mellem de opstil-lede succeskriterier og det reelle udbytte er, samt til hvordan det pågæl-dende tilskudsprogram spiller sammen med øvrige tilskudsprogrammerregionalt, nationalt og internationalt. Endelig er der behov for en langtbedre forståelse af, hvilke incitamenter brugerne af de enkelte tilskudspro-

grammer har for at deltage og samarbejde. Danmarks ForskningspolitiskeRåd har tiltro til, at oprettelsen af Danmarks Innovationsfond vil betydemere fokuserede tilskudsprogrammer samt et større fokus på samfunds-mæssig effekt og ikke mindst på brugernes incitamenter.For at fremme en velfungerende videnudveksling mellem universiteter ogdet omgivende samfund, bør råd og fonde i det offentlige FoU-system des-uden understøtte, at de projekter og personer, der opnår bevillinger, harincitament til at udveksle viden med samfundet nationalt og internationalt.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at råd og fonde i det offentligeFoU-system i højere grad bør interessere sig for den samfundsmæssigeeffekt af deres bevillinger og investeringer. Rådet ønsker på ingen måde,at forskningen bliver fastlåst, fordi ansøgere i opstarten skal definere,hvilke resultater de vil opnå flere år ud i fremtiden. Men råd og fonde i detoffentlige FoU-system bør i højere grad have fokus på at sikre, at både an-søgere og bevillingshavere forholder sig til den forventede anvendelighedaf forskningen. Bevillingshavere må gå i dialog med omverdenen omkringderes specifikke forskningsprojekt, fordi det skaber nye perspektiver forforskningen og bidrager til at bringe den i spil i samfundet. Forskningenskal have potentiale til at skabe forandring. Det kræver til gengæld, at rådog fonde er i dialog med de projekter, de støtter, og følger op på bevillingergivet for herigennem at fremme, at personer, projekt og resultater sættes ispil i forhold til relevante brugere. Koordinering og dialog med alle inte-ressenter er nødvendig, hvis man vil understøtte, at forskningen i højeregrad bidrager til at skabe innovation og forandring i samfundet. Det krævernemlig, at alle hjælper til med at løfte.Nogle råd og fonde i det offentlige FoU-system kræver allerede i en visudstrækning, at ansøgere forholder sig til den forventede samfundsmæs-sige effekt af et givet projekt. Det kan imidlertid gøres på mange måder,og der er flere steder at hente inspiration. F.eks. bliver ansøgere til storedele af EU´s rammeprogram bedt om at forholde sig til anvendelighedog forventet samfundsmæssig relevans af deres projekt, herunder skalansøgere beskrive, hvordan de forestiller sig, at det vil ske. Ligeledes erder erfaringer at trække på fra de private FoU-fonde i Danmark. Adskillige

af disse fonde går i dialog med ansøgere om projekters indhold og relevansi ansøgningsprocessen ud fra fondens mål og prioriteringer. Derudover erder i stor udstrækning fokus på at følge op på fremdrift og resultater afde støttede forskningsaktiviteter. Det handler ikke mindst om, at fondenegerne vil sikre en dialog mellem de støttede forskningsprojekter og omver-denen for at fremme, at forskningen bringes i spil i samfundet.29Endeligarbejdes der flere steder i verden, herunder Storbritannien og Irland, meden høj grad af systematik og struktur omkring ansøgere og bevillingsha-veres refleksion over samfundsmæssig effekt, der i større udstrækningforpligter bevillingshavere til at gå i dialog med relevante interessenter forat sikre, at forskningen kommer samfundet til gavn.30

Science Foundation Ireland(SFI) har siden 2012 vurderet forsknings-ansøgninger til en række tilskudsprogrammer ud fra både forsknings-mæssig excellence og samfundsmæssig effekt. Forskere skal i deresansøgninger lave en såkaldtimpact statement,hvori der skal rede-gøres for den mulige samfundsmæssige effekt af et forskningsprojekteller -program samt for handlinger, der skal bidrage til at realiseredenne effekt. Monitorering og vurderinger af den samfundsmæssigeeffekt af forskningen indgår ligeledes i forbindelse med bevillingsha-veres årlige afrapporteringer og ved midtvejsevalueringer. SFI anven-der personer med ekspertise inden for oversættelse, kommerciali-sering og udvikling af forskning til at vurdere den samfundsmæssigeeffekt som en integreret del af forskningsrådets bedømmelsesproces.Samfundsmæssig effekt er defineret bredt og inkluderer blandt andetøkonomiske og kommercielle effekter, effekter på offentlig politikog service, sundhedsmæssige effekter, miljømæssige effekter ogeffekter på professioner. Den overordnede målsætning med at vur-dere samfundsmæssig effekt er trefoldig: 1) at stimulere forskere tilat overveje, hvordan de bedst kan maksimere den samfundsmæssigeeffekt af deres forskning og maksimere involveringen af brugerne afdenne forskning; 2) aktivt at påvise de bidrag og den gavn, som offent-lig finansieret forskning skaber for samfund og økonomi og dermedværdien af forskningen; og 3) at opnå en bedre forståelse af overførs-len af forskningsbaseret viden til praksis samt at styrke systemer ogstrukturer omkring denne overførsel med henblik på at maksimereanvendelsen og udbyttet af offentlig finansieret forskning.

!Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler:• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer, 1) at der i ind-retningen af det offentlige FoU-system tages højde for samspil,sammenhæng og overlap mellem den samlede mængde af aktørerog tilskudsprogrammer, og 2) at tilskudsprogrammer målrettes udfra faktuel viden om målgruppernes incitamenter for at deltage ividenudveksling.• At råd og fonde i det offentlige FoU-system i alle dele af deres virkehar en løbende dialog med bevillingshavere om forskningens mål,således at forskere i såvel ansøgnings- som forskningsprocesforholder sig aktivt til efterspørgslen efter og anvendelsen af deresforskning i samfundet.

2.6 Vi skal styrke den forskningsbaserede videnudveksling mellemuniversiteter og den offentlige sektorI Danmark udgør den offentlige sektors forbrug og investeringer ca. 30 pct.af BNP, hvilket er en af de højeste andele blandt OECD-landene.32Analyserfra Produktivitetskommissionen tyder på, at der er et betydeligt potentialefor øget produktivitet, effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor.33I detperspektiv er det interessant, at en nordisk undersøgelse af offentlig inno-vation viser, at omfanget af forskningsbaseret videnudveksling mellem uni-versiteter og aktører i den offentlige sektor tilsyneladende kan øges. Såle-

des var der i Danmark kun 16 pct. af de deltagende offentlige institutioner,der havde købt konsulenttjenester af universiteter, mens det tilsvarende talfor Sverige og Norge var henholdsvis 30 og 40 pct.34I den forbindelse er detdog væsentligt at understrege, at der selvfølgelig også de offentlige aktørerimellem er forskelle på, i hvilken udstrækning man allerede videnudvekslerog samarbejder med universiteterne. F.eks. er der i sundhedssektoren enlangt større tradition for udveksling af international forskningsbaseret videnmed universiteterne, fordi man her har et modtagerapperat i form af blandtandet ph.d.er og kliniske adjunkter, lektorer og professorer.

Danmarks Forskningspolitiske Råd mener derfor, at der bør være stør-re fokus på at skabe udveksling af viden mellem universiteterne og denoffentlige sektor. Det handler dels om via de rette incitamentsstrukturer atstimulere de offentlige aktørers efterspørgsel efter forskningsbaseret viden,som kan danne grundlag for innovation. Dels handler det om at facilitere, atsamarbejde og udveksling i praksis kan finde sted.I dag får den offentlige sektor tilsyneladende tilfredsstillet en stor del af sinefterspørgsel efter forandring og innovation gennem køb af konsulentydel-ser fra den private sektor. Således fik konsulentbranchen i 2011 knap 40pct. af deres omsætning fra stat eller kommuner.37Et centralt spørgsmål erderfor, hvad der i givet fald skal til for, at de offentlige aktørers efterspørg-sel rettes mod universiteternes forskningsmiljøer, så den nyeste viden ogteknologi kan komme i spil. I den forbindelse er det vigtigt at understrege,at der er væsensforskelle mellem konsulentinddragelse og et FoU-samar-

bejde med et universitet. Konsulenter leverer typisk det, de bliver bedt om,og indgår ikke i en interaktiv videnudvekslingsproces med brugeren. Deri-mod kan et FoU-samarbejde med et universitet være langt mere interaktivt.Det betyder også, at det kræver langt mere af brugeren og kræver, at der erstærke og skarpe incitamenter på plads for at samarbejde og videnudveks-ling lykkes. Ligeledes kræves det, at universiteterne kan levere den forsk-ningsbaserede viden og de ydelser, som offentlige aktører har behov for ogefterspørger.Med det in mente mener Danmarks Forskningspolitiske Råd dog alligevel,at man kan gøre mere ud af at fremme en erkendelse af, hvad den of-fentlige forskning ved universiteterne praktisk kan bruges til på en rækkevelfærds- og borgernære områder. Det kræver ikke mindst en kommuni-kationsindsats fra universiteternes side. Universiteterne har en væsentligforpligtelse til at ‘oversætte’ forskningsresultater til viden, som er anven-delig for eventuelle brugere i den offentlige sektor og for at gå i dialog medoffentlige aktører bredt.Derudover må man skabe én indgang til universiteterne og en større gradaf formelle rammer omkring netværk mellem universiteter og offentligeaktører. Netværk og personlig kontakt er en væsentlig og betydningsfuldkanal til udveksling af viden.38Som udgangspunkt er det naturligvis mesteffektivt, hvis universiteterne selv etablerer den direkte kontakt til relevanteoffentlige interessenter. I de tilfælde, hvor det er vanskeligt for universite-terne, er professionshøjskolerne en mulig partner i forhold til at skabe enindgang til universiteterne for de offentlige aktører og ikke mindst synlighedomkring deres udbud af forskningsbaseret viden. Professionshøjskolerneer en oplagt medspiller, idet de har det nødvendige modtagerapperat samten særlig indsigt i mange dele af den offentlige sektor, hvilket giver godeforudsætninger for at overføre viden til praksis og bidrage til at skabe vide-noverførsel mellem universiteter og offentlige aktører. Desuden har profes-sionshøjskolerne i forvejen et incitament til at samarbejde med relevanteforskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøj-skolernes uddannelser retter sig imod, fordi det er påkrævet i forhold til atsikre uddannelsernes kvalitet.39

Dertil er det væsentligt at skabe formelle rammer, herunder netværk, derfaciliterer samarbejde og videnudveksling mellem universiteter og offent-lige aktører. Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at universiteter ogoffentlige aktører bør samarbejde omkring forskning og innovation i langthøjere grad, fordi den direkte kontakt skaber et stærkt udgangspunkt forvidenudveksling. ErhvervsPhD-ordningen er et godt eksempel på et tilskud-sprogram, der er formet i forhold til den private sektor, mens som også kanunderstøtte videnudveksling mellem universiteter og offentlige institutioner.ErhvervsPhDer skaber dels videnudveksling gennem et konkret forsknings-projekt og i kraft af den mobilitet af menneskelige ressourcer, der findersted. Desuden etableres der gensidige kontakter og netværk mellem dedeltagende institutioner/miljøer via den ph.d.-studerende. Siden 2010 harder været afsat få midler til, at denne ordning også kan anvendes i denoffentlige sektor. Danmarks Forskningspolitiske Råd bakker i høj grad opom, at der for at understøtte innovation afsættes tilstrækkelige midler til atsikre kontinuitet og volumenen i ErhvervsPhD-ordningens anvendelse ogsåi den offentlige sektor.Derudover har offentlige aktører mulighed for at deltage i innovations-netværk og innovationskonsortier, der aktuelt er placeret under Rådet forTeknologi og Innovation. I 2012 deltog i alt 350 offentlige aktører i de 22innovationsnetværk. Til sammenligning deltog 190 enheder fra videninstitu-tioner og 7.000 virksomheder. I innovationskonsortierne har der i perioden2003-2011 i alt deltaget 26 offentlige aktører, mens 551 virksomheder og149 enheder fra de danske universiteter har deltaget.40Det primære formålmed såvel innovationsnetværk som innovationskonsortier er dog at styrkesamarbejde og videndeling mellem videninstitutioner og private virksom-heder samt at styrke forskning, udvikling og innovation i virksomhederne;dette afspejler sig også tydeligt i tallene for offentlige aktørers deltagelse.

FoU-system målrettet den private sektor, der nemt og med fordel kan ud-bredes til den offentlige sektor med henblik på at understøtte tilvejebrin-gelsen af innovative løsninger.Afslutningsvist er det imidlertid nødvendigt at anerkende, at økonomi ogtidshorisont formentlig udgør væsentlige barrierer for offentlige aktørersefterspørgsel efter universiteternes udbud af forskningsbaseret viden.Erfaringer fra såvel ErhvervsPhD-ordningen som Innovationsnetværkenetyder således på, at budgetmæssige begrænsninger kan gøre det sværtfor offentlige aktører at deltage.41Dertil kommer, at offentlige aktørersincitamenter for at samarbejde med universiteterne typisk er mindre klaresammenlignet med den private sektor, hvor forretningsmuligheder er enbestandig motivation for samarbejde. I den offentlige sektor er innovationi dag ikke en permanent og systematisk aktivitet men ofte episodisk ogbaseret på tilfældigheder.

2.7 Vi skal styrke videnudveksling mellem universiteter og den privatesektorFlere analyser konkluderer, at private virksomheder, der samarbejdermed offentlige videninstitutioner har højere produktivitet end tilsvarendevirksomheder, som ikke samarbejder. Virksomheder, der samarbejdermed universiteter og andre videninstitutioner om forsknings- og udvik-lingsarbejde, er typisk virksomheder med højtuddannede ansatte ellermed egen udviklingsafdeling, store virksomheder og højteknologiskefremstillingsvirksomheder og videnservicevirksomheder.42I 2010 var detifølge Danmarks Statistik ca. hver femte virksomhed i Danmark, der udfør-te FoU-relaterede aktiviteter. Der er flest FoU-aktive virksomheder indenfor henholdsvis højteknologisk fremstillingsvirksomhed samt brancherneinformation og kommunikation, industri og erhvervsservice.43Typisk ervirksomheder mere FoU-aktive jo større de er, jf. figur 2, og jo flere højt-uddannede ansatte de har. Til gengæld er det – som billedet ser ud i dag– ikke almindeligt for en lille virksomhed, mellem- eller lavteknologiskefremstillingsvirksomheder eller manuelle servicevirksomheder at deltagei FoU-samarbejde med universiteter eller andre offentlige forskningsinsti-tutioner.44

Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at det er afgørende, at flerevirksomheder indgår i videnudveksling med universiteterne, da samarbej-de kan bidrage til fornyelse, udvikling, vækst og effektivisering i virksom-hederne. Vi må derfor sikre de bedste rammer for videnudveksling mellemuniversiteter og private virksomheder, så det er let at samarbejde. Des-uden skal den private sektors efterspørgsel efter forskningsbaseret vidennationalt og internationalt styrkes. Et centralt spørgsmål i den forbindelseer, hvordan vi understøtter en større efterspørgsel efter forskningsbaseretviden blandt de virksomheder, som i dag ikke har et erkendt behov. Deter særligt en udfordring, når det gælder de små og mellemstore privatevirksomheder (SMV), de højteknologiske virksomheder og videnservicevirk-somhederne undtaget.Samarbejde om forskning, køb af forskning, rådgivning og til dels netværker i dag de væsentligste kontaktflader og kanaler for videnudvekslingmellem universiteter og private virksomheder. Disse kanaler vægtes højtaf virksomhederne på grund af en høj grad af personbåren interaktion,

Forskningssamarbejde, netværk og mobilitet støttes i dag gennem fleretilskudsprogrammer fra en række offentlige råd og fonde så som fx DetStrategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højtek-nologifonden.48Et grundlæggende problem ved flere af disse tilskudsord-ninger er imidlertid, at virksomhederne ofte er mere passive deltagere,fordi tilskuddene som hovedregel gives til de offentlige forskningsinstituti-oner, og de private virksomheder ofte først bliver koblet på projektet senti ansøgningsprocessen. For at løse denne udfordring mener DanmarksForskningspolitiske Råd, at relevante tilskudsprogrammer i det offentligeFoU-system, der sigter mod at skabe vækst og innovation i den privatesektor, i højere grad bør tage udgangspunkt i, hvad virksomhederne efter-spørger og i deres motiver for at samarbejde med universiteterne.

Mobilitet mellem sektorer understøttes blandt andet gennem Er-hvervsPhD-ordningen, der er beskrevet i afsnit 2.6. Danmarks Forsk-ningspolitiske Råd vil dog også gerne understrege, at universiteterne ogsåkan gøre bedre brug af muligheden for selv at understøtte samarbejdeog mobilitet rettet mod den private sektor gennem egne samfinansieredeprojekter og anvendelsen af delestillinger; rådets holdninger til mobilitetudbygges i afsnit 2.10.Et vigtigt indsatsområde for at understøtte videnudveksling mellem uni-versiteter og erhvervsliv er at sikre, at den forskningsbaserede viden kanomsættes af virksomhederne. Det kan ske ved at geare virksomhedernetil selv at efterspørge og ‘oversætte’ forskningsbaseret viden fra universi-teterne f.eks. ved at styrke deres modtageapparat, så de i større grad kanbygge deres forretningsaktiviteter på ny viden. Det fremgår af Produktivi-tetskommissionens arbejde, at ansættelse af flere højtuddannede i ser-

vicesektoren på sigt kan give højere vækst, fordi højtuddannede hurtigeretilegner sig ny teknologi. Produktivitetskommissionen anslår, at der kanopnås en produktivitetsstigning på 10 pct. i de private serviceerhverv49, hvisandelen af højtuddannede stiger til amerikansk niveau, og hvis de nytil-komne højtuddannede er lige så produktive som de højtuddannede, der idag arbejder inden for servicesektoren. Pt. har kun 23 pct. af de ansattei servicesektoren i Danmark en videregående uddannelse sammenlignetmed 34 pct. i USA. Andelen af personer med en videregående uddannelse ide private serviceerhverv er også højere i andre vestlige lande.50

På den baggrund mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at det blandtandet gælder om at understøtte, at flere højtuddannede finder beskæfti-gelse i SMV’er. I den forbindelse kan det være nødvendigt med målrettedeordninger, der har fokus på SMV’ernes incitamenter. Til forskel fra destore virksomheder har mange SMV’er, de højteknologiske virksomhederog videnservicevirksomhederne undtaget, nemlig langt sværere ved at sepotentialet i at samarbejde med universiteterne og ikke mindst sværereved at etablere de nødvendige relationer til de videnskabelige medarbejde-re ved universiteterne. Universiteterne og de videnskabelige medarbejderehar et væsentligt, selvstændigt ansvar for at ‘oversætte’ forskningsresul-tater til viden, som er anvendelig for virksomheder og samfund og kom-munikere denne viden ud bredt. Det sker blandt andet gennem teknolo-gioverførselsenhederne på universiteterne, jf. afsnit 2.8, men DanmarksForskningspolitiske Råd mener, at universiteterne i langt højere grad børtage ansvar for at sikre, at den forskningsbaserede viden oversættes ogkommer ud til relevante brugere blandt virksomhederne.Endelig arbejdes der i det offentlige FoU-system også på at sikre, atforskningsresultater oversættes til viden, der er brugbar for virksomhe-derne. Det er f.eks. formålet med de forskellige udviklings- og demonstra-tionsprogrammer, GTS-institutterne og Markedsmodningsfonden. Disseaktører arbejder med forskellige opgaver, der skal understøtte forskelligeteknologi- og/eller samfundssektorer og forskellige dele af værdikædenfor kommercialisering af forskning.51Blandt andet arbejder GTS-institut-terne med at opfylde SMV’ers efterspørgsel efter forskningsbaseret viden

og være det nødvendige led i et samarbejde med universiteter. Her er detimidlertid værd at notere sig, at tendensen de sidste 10-15 år har været,at en stadig større del af GTS-institutternes omsætning kommer fra storevirksomheder og fra udlandet. De store virksomheder udgør i dag syv pct.af GTS-nettets kundegruppe blandt private virksomhedskunder, men stårfor mere end halvdelen af den samlede omsætning. Endvidere kom mereend 40 pct. af institutternes samlede omsætning i 2012 fra udlandet, og deter en udvikling, der vil fortsætte.På baggrund af de ovennævnte forhold og ud fra et mere overordnetperspektiv mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at der er brugfor en mere sammenhængende og koordineret indsats i det nationaleFoU-system, så det sikres, at ny forskningsbaseret viden og teknologi ertilgængelig for virksomheder og især SMV’erne også på områder, somikke er dækket af f.eks. GTS-institutterne, men hvor universiteterne har denødvendige forudsætninger for at levere relevant forskningsbaseret viden.Det er afgørende, at regeringen indretter FoU-systemet, så det i højeregrad understøtter den private sektors efterspørgsel efter og reelle investe-ringslyst i den forskningsbaserede viden, der genereres ved universiteter-ne. Omvendt er det også afgørende, at universiteterne foretager et meremålrettet udbud til den private sektor. F.eks. ved selv strategisk at definereog organisatorisk at understøtte særligt frugtbare områder for samarbej-de. Endelig er det nødvendigt, at regeringen sammenhængende styrkerde dele af FoU-systemet, som særligt understøtter kommercialisering afforskning, og gør det langt mere proaktivt i forhold til virksomhedsopstartog forskningsbaseret iværksætteri; for en uddybning af rådets synspunkteromkring kommercialisering se afsnit 2.8.

2.8 Vi skal understøtte den kommercielle udvikling af den godeforskningsbaserede idéMed forskerpatentloven, handlingsplanen ‘Fra tanke til faktura’ og lov omteknologioverførsel kom der i 00’erne politisk fokus på de danske universi-teters incitamenter for at fremme anvendelsen af de videnskabelige med-arbejderes idéer og opfindelser gennem teknologioverførsel til den privatesektor. Det har betydet, at universiteterne har etableret selvstændige tek-nologioverførselsenheder, der skal bistå med at overføre forskningsbase-ret teknologi og viden fra universiteterne til private virksomheder gennempatenter og salg af licenser mv. I 2012 var 69,2 årsværk beskæftiget medteknologioverførsel ved universiteterne, en stigning på 62 pct. siden 2007,hvor det var 42,8 årsværk. I samme periode er universiteternes udgiftertil kommercialisering steget fra ca. 27 mio. kr. til ca. 34 mio. kr. om året,mens indtægterne er faldet fra ca. 27 mio. kr. til ca. 24 mio. kr. Ses der påden samlede balance for hele universitetssektorens kommercialiserings-aktiviteter i perioden, er der en nettoudgift på ca. 10,3 mio. kr.52Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at det er afgørende, at forsk-ningsbaserede idéer fra universiteterne kan danne grundlag for innovati-on, vækst og arbejdspladser i den private sektor. Især er det vigtigt, at viunderstøtter etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder. Figur3 er baseret på tal fra 15 OECD-lande og viser, at nye virksomheder spilleren afgørende rolle for jobskabelse. Derfor kan man med fordel se på de

I dag er patenter og salg af licenser en af de mest institutionaliserede vi-denudvekslingskanaler mellem universiteter og samfund, men samtidig erkommercialiseringen af den offentlige forskning ved universiteterne sam-let set en omkostning for institutionerne. Ser man på den internationaleudvikling på dette område, er det sandsynligt, at det fortsat vil være sådanfremover.54Dertil kommer, at aktørerne på begge sider på tværs af OECD-landene anser udveksling af viden gennem f.eks. forskningssamarbejde,køb af forskning og netværksdannelser som mere væsentlige kanaler forvidenudveksling end licenser og patenter.55Endelig fungerer samarbej-det mellem universiteter og virksomheder ikke gnidningsfrit. Det skyldesblandt andet kulturforskelle universiteter og virksomheder imellem.

værdien af en given opfindelse.56Især i forbindelse med forskningssam-arbejde af mere eksplorativ karakter, skaber det problemer, når immate-rielrettighederne skal fordeles på forhånd. Virksomheder kan ikke forud-se, hvordan specifikke elementer af banebrydende forskning måske kankommercialiseres, eller hvilke omkostninger det vil kræve. Dertil kommer,at denne type forskning ofte fører til resultater og indsigt, der ikke erforudset. Men samtidig kan virksomhederne ikke investere i forskningensudvikling, modning og eventuelle kommercialisering uden at have sikretsig patentrettighederne til eventuelle resultater. Dette dilemma kan skabeforhindringer for specielt eksplorativt forskningssamarbejde mellem uni-versiteter og erhvervsliv. Det er ikke nødvendigvis det samme problem, nårman taler om forskning, der er tættere på innovation, og hvor det er lettereat forudse værdien af en opfindelse. Til gengæld er det den første typeforskning, der har størst værdi for virksomhederne.57

På den baggrund mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at formåletmed universiteternes teknologioverførselsenheder og forventningerne tilresultaterne af universiteternes kommercialiseringsindsats bør justeres.Samtidig kan man med fordel overveje, hvordan man på anden vis kan un-derstøtte, at en større andel af de forskningsbaserede idéer fra universite-terne finder anvendelse i den private sektor. Af den politiske aftale indgåetmellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti den 3. oktober 2013 om revision afforsknings- og innovationssystemet under Uddannelses- og Forsknings-ministeriet fremgår det, at der skal gennemføres en evaluering af effektivi-teten i teknologioverførsel, kommercialisering og vidensamarbejde mel-lem erhvervsliv og videninstitutioner. Danmarks Forskningspolitiske Rådmener, at følgende bør inddrages i forbindelse med evalueringen.Et første skridt på vejen er at gøre samarbejdet om kommercialiseringmellem universiteter og private virksomheder mere smidigt. Teknologi-overførselsenhederne på universiteterne kan med fordel koncentrere deresindsats, så der er fokus på at etablere generelle samarbejdsaftaler, deri praksis sikrer enkle og klare juridiske rammer for samarbejde mellemuniversiteter og erhvervsliv. I dag anvendes der‘uhensigtsmæssigt mange

ressourcer på at forhandle om rettigheder til mulige fremtidige opfindel-ser, selvom de færreste projekter vil resultere i opfindelser af betydeligkommerciel værdi og dermed udløse et behov for aftaler omkring fordelin-gen af rettigheder.’58Herunder bør man fra politisk hold indse, at det ensi-dige fokus på universiteternes salg af patenter, licenser mv. skaber barri-erer for samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv. Universiteternekan og skal ikke nødvendigvis tjene penge på salg af patenter og licenser.Antallet af eller prisen på et patent eller en licens bør derfor ikke skabehindringer for, at forskningsbaserede idéer og opfindelser, der udspringeraf universiteterne, kan komme til praktisk anvendelse i erhvervslivet. Der-for bør universiteterne også blive bedre til at fortælle omverdenen om ogskabe en indgang til den forskningsbaserede viden, der har potentiale til atblive kommercialiseret. Følgende tekstboks giver et eksempel på en virtuelplatform, der har til hensigt at skabe en enkel og overskuelig indgang tilidéer, teknologier og opfindere på globalt plan.

Collective IP er en virksomhed og en virtuel platform etableret i 2011med det formål at accelerere kommercialiseringen af global FoU vedat agere som katalysator i relationen mellem sælgere og købere.Collective IP er en virtuel markedsplads, der skaber overblik over oggiver en indgang til idéer, teknologier og opfindere globalt fra bådeuniversiteter, virksomheder og andre forskningsinstitutioner. Forsælgere fungerer Collective IP som en markedsføringsplatform, mensattraktionen for købere er en særlig søgefunktion og adgang til enportefølje af licens- og opkøbsmuligheder globalt, der ikke er samletandre steder. Collective IP knytter desuden en konsulent til hver opfin-delse/IP, der aktivt kontakter folk, følger op og hjælper ‘kunden’.

Danmarks Forskningspolitiske Råd mener desuden, at teknologioverfør-selsenhederne bør agere fødselshjælper og styrke samarbejde og viden-udveksling i forskningsmiljøerne. Universiteterne kan desuden understøtteen mere entreprenant ånd blandt de videnskabelige medarbejdere ved atsikre fleksible rammer i forbindelse med etablering af forskningsbaseredestart-upvirksomheder. Det indebærer blandt andet, at det bør være muligtfor videnskabelige medarbejdere at få tid og rum til at modne og forret-ningsudvikle deres idé eller opfindelse. Dog vil Danmarks Forskningspo-litiske Råd gerne understrege, at det ikke er universiteternes opgave atsubsidiere private virksomheder eller understøtte konkurrenceforvridning.Dertil mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at hvis vi i Danmarkgerne vil have flere forskningsbaserede ideer ’ud over rampen’ og fremmederes praktiske anvendelse i den private sektor enten i etablerede elleri nye virksomheder, så er der behov for, at staten påtager sig risikoenlængere ned i værdikæden end i dag. Flere forskningsbaserede idéer – frasåvel offentlig som privat forskning – skal afprøves, og samtidig skal syste-met være bedre til at stoppe de idéer, der ikke har tilstrækkeligt potentiale.Når det gælder etablering af nye virksomheder, er der særligt brug for atstille mere risikovillig kapital til rådighed for den forskningsbaserede in-novation i start-up fasen mellem forskning og kommercialisering. Det er idenne første sårbare fase, som også betegnes ’dødens dal’, at idéerne skalbriste eller bære, og risikovillig kapital i denne fase er afgørende, hvis flereforskningsprojekter skal bringes fra idéstadiet til innovation og kommer-cialisering.Konkret mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at det arbejde, tekno-logioverførselsenhederne udfører lokalt på universiteterne, skal suppleresmed en national indsats. Der er behov for mere risikovillig kapital og for atvurdere kommercialiseringspotentialet af de forskningsbaserede idéer frauniversiteterne i national konkurrence. Midlerne skal målrettes videnin-tensive, nye virksomheder og understøtte, at der etableres virksomhederbaseret på forskningsbaseret viden fra universiteterne på områder, hvorder ikke allerede findes en oplagt industriel aktør, der kan sikre kommer-cialisering. Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at der er behov for

et betydeligt beløb, hvis vi i Danmark skal kommercialisere flere forsk-ningsbaserede idéer fra universiteterne, og at en væsentlig del af dissemidler med fordel kan tages fra mere ufokuserede, kapacitetsopbyggendeplatforme.Problemet med de hidtidige tilskudsordninger er, at der har været forfå af dem, samt at der i stor udstrækning mangler den vejledning, derogså er nødvendig for at bringe de forskningsbaserede idéer videre modkommercialisering. Det skal være personer med reel indsigt i og praktiskerfaring med forretningsudvikling, der vurderer og vejleder de videnin-tensive nye virksomheder. Kvalificeret sparring kan bidrage til i højeregrad at understøtte modningen og udviklingen af de forskningsbaseredeidéer og opfindelser mod praktisk anvendelse. Ser man påProof-of-Con-cept-ordningen,der kørte i perioden 2006-2012, tyder erfaringerne på, atdet skabte væsentlig merværdi, at projekterne skulle igennem en nationaludvælgelsesproces, hvor de blev vurderet af erfarne personer fra erhvervs-livet. På grund af den nationale konkurrence udvalgte universiteternes debedste projekter, og universiteterne oplevede den sparring, de modtog,som meget værdifuld i forhold til projekternes videre udvikling.60

!Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler:• At regeringen sikrer, 1) at der stilles risikovillig kapital til rådighedfor forskningsbaserede idéer i den kommercielle start-up fase, og2) at kommercialiseringspotentialet af de forskningsbaserede idéerfra universiteterne vurderes i national konkurrence af uafhængigepersoner med erfaring og indsigt i forretningsudvikling.• At universiteterne sikrer, at der i forbindelse med universiteterneskommercialiseringsindsats er fokus på 1) at etablere generellesamarbejdsaftaler, der i praksis kan sikre enkle og klare juridiskerammer for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv og 2)at understøtte en innovativ og entreprenant kultur i forskningsmil-jøerne blandt andet ved at sikre fleksible rammer for de videnska-belige medarbejdere i forbindelse med etablering af forskningsba-serede start-up virksomheder.

2.9 Vi skal fremme forskningens rolle og ansvar i forhold til samfunds-oplysningUniversitetet har som central viden- og kulturbærende institution etsærligt ansvar for i bred forstand at bidrage til samfundsoplysning og-udvikling igennem aktiv videnudveksling med det omgivende samfund.Danmarks Forskningspolitiske Råd oplever en stigende efterspørgsel eftervidenskabelige medarbejderes aktive deltagelse i samfundsudviklingen.Det hænger sammen med, at der er en stigende interesse for forsknings-baseret viden i samfundet. I dag har en langt større andel af befolkningennationalt og internationalt en længere videregående uddannelse end tidli-gere, og der findes således i samfundet forudsætninger for at forholde sigtil, anvende og selv videreudvikle kompetencer inden for forskning, herun-der at bidrage til forskningen.

Samtidig bliver universiteternes rolle som leverandør af forskningsbaseretviden i dag udfordret af en række aktører, der gerne vil bidrage med videnomend ud fra deres egne interesser. I den forbindelse mener DanmarksForskningspolitiske Råd, at det er nødvendigt, at universiteterne aktivt for-valter deres unikke rolle og position som oplyser i samfundet, en positionder hviler på uafhængighed, saglighed, uvildighed og legitimitet. Men i endynamisk verden, hvor viden i stigende grad skabes i åbent samarbejdemellem private, offentlige og andre aktører, er det samtidig nødvendigt, atuniversiteterne og de videnskabelige medarbejdere i langt højere grad ind-går i samarbejde, alliancer og udveksling af viden med en stadig brederekreds af aktører.En række videnudvekslingskanaler er i brug i forbindelse med den bredevidenudveksling mellem universiteter og det omgivende samfund. Det skeri dag f.eks. når videnskabelige medarbejdere fra universiteterne i kraft afderes faglige viden indgår i råd, nævn, kommissioner mv. for at rådgive ogvejlede. Eller når videnskabelige medarbejdere udtaler sig i medier og viaen række forskellige aktiviteter deler ud af deres viden til en målgruppeuden for den akademiske verden. Det sker f.eks. gennem efteruddannelse,Åbent Universitet, Folkeuniversitetet, foredrag, samlinger, haver og muse-er mv. Dette er til gavn for den generelle samfundsudvikling og oplysningaf befolkningen.Traditionelt har der været en høj grad af envejsformidling af forskning tilsamfundet, men universiteterne er nu og fremover afhængige af i størreudstrækning på fleksibel vis at kunne indgå i samarbejde og udvekslingaf viden med en mere blandet og bred kreds af aktører i samfundet. Detteskyldes ikke mindst den digitale udvikling, der har gjort det muligt foruniversiteter og befolkning at interagere på en anden måde. Dette betydersamtidig, at universiteterne har helt andre muligheder for at generere syn-lighed omkring sine aktiviteter lokalt og globalt. Synligheden er vigtig i denglobale konkurrence, fordi den kan føre til mere konkret samarbejde medf.eks. private virksomheder eller kan bruges i konkurrencen om internati-onale talenter. Denne udvikling er en udfordring for universiteterne, menden byder også på nogle interessante muligheder.

Nye platforme for videnudveksling er i disse år i voldsom udvikling ogændrer landskabet for universiteterne. TED62Talks, YouTube og inter-netbaserede kurser og programmer er nogle af de platforme, hvor videnbliver spredt globalt i et meget stort omfang. Efterspørgslen er enorm.Når en præsentation har opnået millioner af visninger, giver det en afgø-rende anden synlighed til den videnskabelige medarbejder end traditionelforskningsformidling har budt på. Og når 50.0 00 mennesker følger etinternetbaseret kursus fra et universitet, giver det global synlighed. Disseaktiviteter mobiliserer mange mennesker og skaber fællesskaber drevetaf nysgerrighed omkring fælles viden. Det er et område i rivende udvikling,der byder på spændende, nye forretningsmodeller. Denne mulighed skaluniversiteterne ikke spille sig af hænde. Men Danmarks Forskningspoliti-ske Råd mener, at det kræver et nyt fokus ikke blot på kvantitet men i højgrad på kvalitet i oplysningsindsatsen både hos den enkelte videnskabeligemedarbejder og på universiteterne generelt, og ikke mindst kræver det nyetilgange til og evner for formidling. De universiteter, der formår at udnyttedisse nye muligheder, vil stå stærkere i den globale konkurrence.

At mange mennesker globalt i dag har adgang til ny viden og teknologibetyder samtidig, at de videnskabelige medarbejdere ved universiteter ogandre formelle forskningsinstitutioner eller virksomheder i dag ikke er eneom at forske. Viden udvikles også af personer uden tilknytning til formelleforskningsmiljøer uden om eller i samarbejde med universiteter og andreformelle videninstitutioner.Citizen scienceog DIY (‘do it yourself’) er to afbetegnelserne for forskning, der udføres i samarbejde mellem professio-nelle forskere og lægmænd. Den teknologiske udvikling samt fri deling afviden er underliggende forudsætninger, der gør det muligt på globalt planat inddrage lægmænd med interesse for forskning og videnskab. Den sam-lede indsats fra forskere og lægmænd fra hele verden gør det muligt atskabe og opdage ny viden hurtigere end nogensinde før. Her byder viden-udveksling mellem universiteter og borgere altså på helt nye perspektiverfor forskningen og for samfundsoplysning. Men denne udvikling skaberogså udfordringer for universiteterne, fordi der er en opgave i forhold til atsikre kvalitet i den viden, der produceres.

Samtidig er der viden, der udvikles af personer helt uden tilknytning tiluniversiteter, virksomheder eller andre forskningsinstitutioner. For dissepersoner er en traditionel tilknytning til universitetet ikke nødvendigvis at-traktiv. De ønsker ad hoc og fleksible rammer og kobling til de fagmiljøer,der har deres specifikke interesse uden en formel ansættelse som f.eks.ph.d.-studerende. Får de ikke denne mulighed, vil de fortsætte med atudvikle viden uden om universiteterne. Danmarks Forskningspolitiske Rådmener, at universiteterne har en klar interesse i at skabe fleksible rammerog række ud, således at de videnskabelige medarbejdere har mulighed forat indgå i denne type videnudveksling. De kan bidrage med reel erfaringog viden om videnskabelige processer og derved understøtte kvaliteten afden viden, der udvikles til gavn for samfundet. Universiteterne har desudenen klar interesse i at spille en rolle og have en tilknytning der, hvor dersker nybrud i vidensproduktionen og ikke overlade banen til andre. Mendet kræver blandt andet modificerede regelsæt f.eks. vedrørende forsik-ringsdækning afcitizen scientists,der kommer ud for en arbejdsulykke påuniversitetet.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener således, at oplysning gennemvidenudveksling byder på et væsentligt potentiale ikke blot for universite-terne men også for samfundet. Men for at realisere dette potentiale måuniversiteterne i langt højere grad understøtte såvel de videnskabeligemedarbejderes som de studerendes aktive samfundsengagement oginvolvering i videnudvekslingsaktiviteter med aktører uden for de traditio-nelle rammer af offentlige og private virksomheder. Særligt mener rådet,at universiteterne i højere grad aktivt bør inddrage de studerende i viden-udvekslingen fra første dag på universitetet. Ved at inddrage de studerendetidligere og mere aktivt end i dag, understøtter man en samfundsorien-teret og innovativ tankegang, som de studerende kan tage med sig ud påarbejdsmarkedet uagtet, om de fortsætter i en akademisk karriere eller ien karriere i andre dele af samfundet, se i øvrigt afsnit 2.12.Dertil bør universiteterne forholde sig til, hvordan man bedst udnytter nyemuligheder som f.eks.citizen scienceogopen science63generelt til at styr-ke forskningen uden at kompromittere universitetets position som skaber

!Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler:• At universiteterne 1) er deres primære rolle i forhold til samfunds-oplysning og samfundsudvikling bevidst og gentænker de traditi-onelle rammer for videnudveksling med samfundet med henblikpå at styrke forskning og uddannelse; f.eks. kan de studerendeinddrages tidligere og mere aktivt end i dag; og 2) understøtteren praksis, der fastholder og styrker deres unikke position somDanmarks samfundsoplyser og leverandør af saglig, faglig, uvildigog uafhængig viden.2.10 Vi skal understøtte videnudveksling igennem mobilitetEn væsentlig kanal til at udveksle viden mellem universiteter og det om-givende samfund er mobiliteten af ansatte.64Mennesker bærer viden, er-faring, netværk og teknikker med sig, når de bevæger sig fra ét miljø til etandet, hvor de anvender viden i nye sammenhænge. Mobilitet giver indsigtog læring – ikke blot til den enkelte – men til hele det modtagende miljø.65For de afgivende miljøer bliver disse personer ambassadører og netværks-bærere i det nye miljø. Derfor mener Danmarks Forskningspolitiske Råd,at det er relevant at se på, hvilken grad af mobilitet der er for videnskabe-lige medarbejdere mellem universitetet og det omgivende samfund, og påhvordan man kan understøtte en sådan mobilitet.FoU-arbejdsmarkedet er mere end femdoblet i Danmark siden 1970. Istarten af 00’erne overhalede den private sektor det offentlige og beskæfti-ger i dag flest forskerårsværk. I 2009 var der beskæftiget 35.552 FoU-års-værk i den private sektor og 18.839 FoU-årsværk i den offentlige sektor.Antallet af personer med en ph.d.-grad er dog stadig størst i den offent-

lige sektor, men forskellen mindskes fortsat. Denne udvikling betyder, atuniversiteterne har gode muligheder for at skabe udveksling af forsknings-baseret viden med det omgivende samfund gennem mobilitet af videnska-belige medarbejdere.I dag foregår mobilitet mellem universiteter og det omgivende samfundhovedsageligt fra universitetet og ud i samfundet. For hvert trin op ad denuniversitære karrierestige, er der folk, der fravælger eller bliver fravalgti forhold til en videre akademisk karriere. Det gælder fra ph.d.-niveau tilpostdoc- og adjunktniveau og videre til lektor- og professorniveau. Detbetyder, at mobiliteten fra universiteterne og ud i samfundet sker løben-de. Men videnskabelige medarbejdere får i løbet af karrieren stadig færremuligheder for karriereskift mellem sektorer på grund af specialisering.Tabel 3 viser, at andelen af nyrekrutterede til stillinger ved universiteternefra andre dele af samfundet end akademiske institutioner ikke overstigerfem pct. Det er altså enten ikke tilstrækkeligt attraktivt for personer, derkommer fra forskerstillinger i den private sektor eller anden offentligevirksomhed, at få ansættelse på universiteterne, eller også findes derstrukturelle barrierer. Dertil kommer, at langt størstedelen af rekrutterin-gen – ikke mindst på ledelsesniveau – sker inden for samme institution.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at regeringen og universiteter-nes ledelser fortsat bør arbejde for at fremme mobiliteten mellem uni-versiteter og andre sektorer, fordi det – ud over at skabe videnudvekslingi sig selv – kan skabe netværk, der kan styrke fremtidig vidensudvekslingmellem universiteterne og eksterne aktører.

Den lave mobilitet i form af mere permanente skift mellem sektorer erstabil over tid. Det tyder på, at det er nødvendigt at arbejde med alternati-ve, mere funktionsdygtige modeller for mobilitet. I Danmark er der indenfor nogle fagområder en større tradition for udveksling mellem sektorer.Inspiration kan blandt andet findes inden for sundhedsområdet, hvor derer en række delestillinger (mellem universitet og region), herunder blandtandet kliniske professorater ved universitetshospitalerne.67De senere år har flere universiteter desuden indført ordninger, der skalbidrage til videnudveksling gennem mobilitet mellem universitet og er-hvervsliv. Det gælder f.eks. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet påAalborg Universitet, som i 2012 indførte en ny model, der gav mulighed forat ansætte forskningskyndige fra det private erhvervsliv i deltidsprofesso-rater på universitetet. I denne model er arbejdstiden fastlagt, så en mindredel (generelt ca. 20 pct.) er på universitetet mens størstedelen er i den

pågældende virksomhed.68En lignende model anvendes på KøbenhavnsUniversitet, hvor det Biovidenskabelige Fakultet (nu Det Natur- og Biovi-denskabelige Fakultet) allerede i 2009 ansatte deres to første ’erhvervspro-fessorer’, der over en tidsbegrænset periode på fem år skulle tilbringeminimum 25 pct. af deres tid på universitetet.69Senest har Health påAarhus Universitet i forbindelse med et offentligt-privat samarbejde medNovo Nordisk A/S om diabetesforskning igangsat i oktober 2013 sat særligtfokus på tværgående stillinger, herunder ErhvervsPhDer, særlige stillingerpå postdoc-niveau samt erhvervsprofessorater.70

I Sverige har man ligesom i Danmark titlen adjungeret professor. Påden anden side af Øresund anvendes denne titel imidlertid i praksisi forbindelse med delestillinger. En adjungeret professor har sin pri-mære ansættelse uden for universitetsområdet og er på universitetetminimum 20 pct. og maksimalt 50 pct. af sin arbejdstid. Ved ansæt-telse som adjungeret professor skal den akademiske kompetencebedømmes af sagkyndige på samme vilkår som ved ansættelse somprofessor. Ansættelsen er midlertidig. Praksissen med delestillingerbegyndte at blive udbredt i Sverige i løbet af 1990’erne. I 2012 var derca. 420 individer eller 110 årsværk i stillingskategorien adjungeretprofessor på de svenske universiteter og högskolor. Det er en praksis,som især anvendes inden for klinisk medicin, sundhedsvidenskab ogteknisk videnskab.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at gode erfaringer med dele-stillinger med fordel kan sætte standard og danne god praksis på fagom-råder og i sektorer, hvor det kan være oplagt at sikre nogle mere kontinu-erlige videnudvekslingsforløb mellem universiteter og omverden. Der eri overensstemmelse med gældende lovgivning mulighed for akademiskedeltidsstillinger på såvel ph.d.-, adjunkt-, lektor- og professorniveau. Det

Desuden ser rådet mobilitetsophold af kortere varighed som en oplagt mu-lighed for at understøtte videnudveksling, idet det er forbundet med langtfærre barrierer end permanente karriereskift. Man kunne f.eks. i højeregrad understøtte ind- og udstationering af medarbejdere fra henholdsvisuniversitet og offentlig eller privat virksomhed i forbindelse med et konkretprojekt eller som en del af en bevilling til et projekt. Dette kan fungere påalle karrieretrin og danne grundlag for netværk, som både universitetet ogden eksterne part kan drage nytte af også efter det konkrete mobilitetsop-hold er afsluttet.Mobilitetsophold kan også med fordel etableres uden at være forankret i etkonkret samarbejdsprojekt. Sabbatordninger er et internationalt velkendtmiddel til at fremme videnudveksling, ny inspiration og læring, som derikke er en etableret tradition for på de danske universiteter. I den forbindel-se bør man overveje, hvordan man håndterer, at videnskabelige medarbej-dere, der arbejder nogle år i en virksomhed, ikke nødvendigvis publicererpå samme niveau som de universitetsansatte og dermed er dårligere stilleti såvel det interne karrieresystem på universiteterne som i konkurrencenom eksterne midler.

2.11 Vi skal sikre, at relevant ny international viden hentes til DanmarkDanmarks velstand er opnået i et tæt samspil med omverdenen via handelmed varer, investeringer samt gennem ud- og indvandring af menneskerog cirkulation af viden og idéer. Langt den overvejende del af de idéer ogmekanismer, der ligger til grund for vores samfundsinstitutioner og deprivate virksomheders produktionsprocesser, er kommet til Danmark fraudlandet. I en stadig mere global verden er internationalt samspil altafgø-rende for at klare sig godt.Når hovedparten af verdens samlede idéudvikling og vidensproduktionskabes uden for Danmark, er det væsentligt, at der inden for vores græn-ser findes et modtageapparat, som kan oversætte og drage nytte af nyinternational viden, teknologi og metoder med udgangspunkt i danskeforhold. Det kræver et bredt og højt videnniveau. Et sådant modtagerap-perat findes blandt større private virksomheder og offentlige forsknings-institutioner. Særligt universiteterne har med deres brede forsknings- oguddannelsesportefølje og væsentlige internationale netværk en centralopgave i forhold til at omsætte international forskningsbaseret viden

til den private og den offentlige sektor og til samfundet generelt. Sominternationale videncentre er universiteterne med til at øge oplysning ogindsigt i hele samfundet. Forskningspolitisk er det vigtigt, at efterspørgslenefter international forskningsbaseret viden stimuleres, og at formidlingog omsætning af international viden anerkendes og understøttes bredt iforsknings- og uddannelsesmiljøerne i Danmark.Det kræver både bredde og dybde at sikre, at nye internationale tendenserog forskningsbaseret viden opsamles og indgår i samspil med de relevantemiljøer og sektorer. Universiteterne skal kunne pege på, hvilke forsknings-miljøer i verden, der er de bedste, hvis der pludselig opstår efterspørgselefter særlig indsigt i et specifikt område i Danmark. Det kræver ikke kunadgang til den videnskabelige produktion, men forudsætter også internati-onale netværk og et grundlæggende internationalt udsyn. Det er en særligudfordring på de områder, hvor der ikke findes internationale forsknings-miljøer i Danmark, eller hvor disse ikke har kritisk masse eller dybde. Denhøjeste kvalitet på internationalt niveau inden for forskning og uddannelseer en forudsætning for, at universiteterne er en attraktiv samarbejdspart-ner i globalt perspektiv og dermed får adgang til den nyeste viden.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener dog, at excellence og breddeikke nødvendigvis bør være modsætninger, når det handler om at sikre derette rammer for universiteternes videnudveksling også på globalt plantil gavn for kvaliteten af den danske forskning og til gavn for udviklingen isamfundet. Det indebærer, at store satsninger på særlige forskningsom-råder ikke må medføre, at eksistensgrundlaget for gode forskningsmiljøerinden for andre områder fjernes. I forhold til at sikre stærke forskningsmil-jøer, der er attraktive internationalt, er det imidlertid uhensigtsmæssigt,når universiteter kæmper om det samme relativt begrænsede forsknings-og uddannelsesmarked ved at etablere nye parallelmiljøer i Danmark.Dertil er det vigtigt at understøtte international rekruttering og den ind-og udgående mobilitet for studerende og universitetsansatte. Genereltbør alle universiteter arbejde fokuseret med at få mest muligt ud af sineinternationale partnerskaber og netværk – både inden for forskning og ud-

!Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler:• At uddannelses- og forskningsministeren sikrer, at politiske priori-teter understøtter, at der er det brede forskningsfaglige fundamenttil stede på de danske universiteter, der er nødvendigt for at sikreet modtagerapperat i forhold til oversættelse og implementering afinternationale forskningsresultater.2.12 Vi skal fremme en kultur på universiteterne, som prioriterer viden-udvekslingDen klassiske videnudveksling som publicering, forskningsbaseret ud-dannelse og forskningsformidling (f.eks. museer) har længe været en delaf universiteternes selvforståelse og kultur. Og i det sidste årti er ogsåsamarbejde med det private erhvervsliv og forskningsbaseret myndigheds-betjening kommet på universiteternes dagsorden på en anden måde, somen konsekvens af henholdsvis det politiske fokus på emnet og sektorforsk-ningens indfusionering på universiteterne fra 2007.I mange forskningsmiljøer på universiteterne er videnudveksling ogsamarbejde med eksterne aktører en integreret del af de videnskabeligemedarbejderes arbejde, fordi de ser det som en naturlig måde, hvor-på kvaliteten af deres forskning og den forskningsbaserede uddannelsekan styrkes. Desuden giver det dem en økonomisk uafhængighed, der erattraktiv. Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at vi skal understøtte

denne kultur, så den i højere grad bliver en kultur, der karakteriserer uni-versiteterne som helhed såvel blandt de videnskabelige medarbejdere somblandt studerende og administrative medarbejdere. Centralt fastsatte måli udviklingskontrakterne er et eksempel på, hvordan man kan understøttedenne tankegang på universiteterne.Rådet mener desuden, at der er behov for rammer på universiteterne, derskaber positive incitamenter for den enkelte videnskabelige medarbejdertil at orientere sig mod omverdenen og overveje, hvordan videnudvekslingmed relevante aktører kan bidrage til at omsætte opnåede forskningsre-sultater og til at kvalificere forskning og uddannelse på universiteterne.Endelig er der behov for administrative strukturer, der understøtter devidenskabelige medarbejderes videnudveksling og faciliterer etablering afsamarbejde med eksterne aktører (se også afsnit 2.8).En væsentlig udfordring i forhold til at skabe en udadvendt og samfunds-orienteret kultur på de danske universiteter er, at videnudvekslingsak-tiviteter ikke er meriterende i det formelle karrieresystem eller indgår ibedømmelsen af ansøgninger i forskningsrådssystemet. Danmarks Forsk-ningspolitiske Råd mener ikke, at man skal gå på kompromis med akade-misk merit og videnskabelig kvalitet som fundamentet for karriereudvik-ling. Videnskabelige medarbejdere må ansættes på deres kvalifikationerinden for forskning og undervisning. Men rådet mener, at der bør stilleskrav om udvikling af kvalifikationer inden for videnudveksling i forbindelsemed videnskabelige ansættelser på universiteterne. En anden mulighed erat belønne de videnskabelige medarbejdere for at engagere sig i videnud-vekslingsaktiviteter. Det kunne f.eks. udløse ekstra ressourcer til forskningeller fleksibilitet på anden vis. Rådet mener desuden, at universitetsle-delserne bør fremhæve de forskningsmiljøer, der viser hvordan excellentforskning, videnudveksling og samfundsorientering komplementererhinanden, som eksempler til efterfølgelse. Det vil blandt andet bidrage tilat skabe anerkendelse af videnudvekslingsaktiviteter de videnskabeligemedarbejdere imellem.

Forskningsrådene kan også bidrage ved at skabe incitamenter for de vi-denskabelige medarbejdere til at orientere sig mod udfordringer og behov isamfundet. Det enkelte råd kan i forhold til såvel ansøgnings- som forsk-ningsproces kræve, at forskere går i dialog med omverdenen om forskning-en og forholder sig til, hvordan den kan komme i spil i samfundet. Dettekan bidrage til at understøtte udviklingen af en udadvendt og samfundsori-enteret kultur på universiteterne; se i øvrigt afsnit 2.5.Danmarks Forskningspolitiske Råd er således fortaler for incitaments-strukturer, der tilskynder de videnskabelige medarbejdere til at engageresig i videnudveksling. Men rådet mener, at det allervigtigste er etable-ringen af en kultur, hvor det er naturligt, at de videnskabelige medar-bejdere selv påtager sig et ansvar for at relatere deres forskning og denforskningsbaserede uddannelse til behov eller udfordringer blandt for-skellige brugere i samfundet. Rådet så gerne en bevægelse fra strategipå ledelsesniveau tilScientific Social Responsibility73som kulturbærer påuniversiteterne og som en drivkraft for universiteternes videnudveksling.Den enkelte videnskabelige medarbejder må forholde sig til, hvordan netopdennes forskningsfelt kan spille sammen med samfundet uagtet hvilkenforskningstilgang, man har. Videnudvekslingen må tænkes som en del afforskningsprocessen, der bidrager til at skabe retning for og kvalitet i detvidere arbejde. Samtidig må den videnskabelige medarbejder vurdere, hvil-ke videnudvekslingskanaler der bedst bidrager til at kvalificere den pågæl-dende forskning. Et klart incitament her bør være, at det styrker kvalitetenaf forskningen og af den forskningsbaserede uddannelse.

Af samme årsag finder Danmarks Forskningspolitiske Råd, at universi-teterne bør have fokus på de studerende, når det handler om at skabeen kultur på universiteterne, hvor videnudveksling er en integreret del afdagligdagen fra første dag. Studerende kan være en vigtig kanal og mo-tor for videnudveksling for både universiteter og samfund, fordi de somomdrejningspunkt bringer videnskabelige medarbejdere ved universitetetsammen med eksterne aktører og bidrager til at overføreknowhow.74Deter rådets holdning, at det skaber højere kvalitet i forskningsmiljøerne og iundervisningen samt stærkere kompetencer hos universitetskandidater-

ne, hvis de studerende får mulighed for at indgå i videnudvekslingen medomverdenen og i løbet af den forskningsbaserede uddannelse prøver atapplicere deres teoretisk tilegnede viden i en konkret, løsningsorientretkontekst.Mandag Morgen lavede i 2012 en analyse af det danske uddannelsessys-tems evne til at skabe innovationskraft. En af pointerne i analysen er,at man som studerende skal supplere den rent teoretiske og abstraktelæringstilgang med et mere konkret arbejde med praktiske problemstillin-ger.75En anden undersøgelse foretaget af DI blandt sine medlemsvirksom-heder viser, at erhvervslivet generelt mener, at universitetskandidaterneikke har tilstrækkelige forudsætninger for at anvende deres uddannelses-specifikke og generelle akademiske kompetencer i en virksomhedskon-tekst. Erhvervslivet mener derfor, at der er behov for at styrke det anven-delsesorienterede og erhvervsrettede løbende gennem uddannelsen.76

På den baggrund finder Danmarks Forskningspolitiske Råd, at universite-terne bør arbejde for at skabe rammer og incitamenter, der understøtterstuderendes samarbejde og videnudveksling med aktører udenfor univer-siteterne, således at denne videnudvekslingskanal gentænkes og videre-udvikles. Særligt kan de studerende inddrages tidligere og mere aktivt endi dag. Gennem videnudvekslingen kan de studerende bære vigtig viden frauniversiteterne ud i samfundet og viden om eksterne aktørers udfordringerog behov tilbage til universiteterne, hvor den kan bidrage til at kvalificereforskning og uddannelse. For at de videnskabelige medarbejdere bedstmuligt kan bruge de studerendes videnudveksling, bør de videnskabeligemedarbejdere også tage ejerskab til og vise interesse for de studerendesvidere forløb på arbejdsmarkedet. På denne måde kan man sikre en størregrad af løbende feedback til universiteterne fra tidligere studerende ude påarbejdsmarkedet, der kan bruges til at styrke kvaliteten og relevansen afden forskningsbaserede uddannelse.Endelig mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, at universiteternesadministrative strukturer bør understøtte og være en integreret del af envidenudvekslingskultur på universiteterne. Det vil i nogle tilfælde forud-

sætte, at de administrative medarbejdere har en bedre indsigt i vilkår ogdrivkræfter i de videnskabelige miljøer. Konkret mener rådet, at der erbehov for i højere grad at koble de centrale stabsfunktioner ind i de lokaleforskningsmiljøer.De senere år har der været en udvikling på universiteterne, hvor man haretableret og oprustet på en række centrale stabsfunktioner. Formåletmed denne centralisering af aktiviteter, der ofte har fokus på udvekslingaf viden, herunder f.eks. kommunikations- og innovationsafdelinger, harværet at professionalisere, effektivisere og kvalitetsudvikle. DanmarksForskningspolitiske Råd finder imidlertid, at der er en fare for, at dennecentralisering kan gøre mere skade end gavn. Man risikerer, at det admi-nistrative personale bliver afkoblet fra de videnskabelige medarbejdere, deer ansat til at understøtte. Med afkoblet mener rådet, at det administrativepersonale mangler indsigt i forskningsmiljøernes fokus og forståelse for,hvordan de bedst kan understøtte de videnskabelige medarbejdere ogdisses samspil og udveksling af viden med omverdenen. Samtidig manglerde videnskabelige medarbejdere kendskab til og indsigt i det administrati-ve personales professionelle kompetence og en forståelse for, hvordan decentrale stabsfunktioner kan anvendes til at understøtte deres forskningog videnudveksling.Rådet mener, at det er væsentligt, at de administrative medarbejdere harviden om, indsigt i og respekt for de fagmiljøer, de skal betjene. De admini-strative medarbejdere udfylder en væsentlig funktion i forhold til at un-derstøtte universiteternes videnudveksling med omverdenen. For at skabeden mest hensigtsmæssige udveksling af viden internt på universitetet ogi forhold til (potentielle) eksterne samarbejdspartnere er det nødvendigtat dyrke en nærhed og en gensidig forståelse internt af den værdi, manskaber, og af hvad man kan bibringe hinanden.

Fremtidens værdiskabende universitetDanmarks Forskningspolitiske Råd har i de seneste tre år sat fokus pådet værdiskabende universitet. I den forbindelse har rådet fokuseret påat fremhæve muligheder og udfordringer for universiteterne inden for deoverordnede rammer for forskning og uddannelse, som de danske uni-versiteter skal agere under i dag. Mange af de traditionelle grænser, somdefinerer universiteterne i forhold til omverdenen, har rådet i sit fokus pådet værdiskabende universitet konstateret, er i opbrud. Det gælder både iforhold til forskning, den forskningsbaserede uddannelse og videnudveks-ling med det omgivende samfund. Traditionelle skillelinjer mellem natio-nalt og internationalt, offentligt og privat, internt og eksternt flyder ud. Detgiver mulighed for at sætte nye dagsordener, men det indebærer også enrække udfordringer.De universiteter, der formår at agere globalt og strategisk, kan blive nyeglobale kraftcentre for forskning, uddannelse og innovation. Den forsatteudvikling af universiteterne må derfor også ske med udgangspunkt i deudviklingstendenser, der ud fra et langsigtet perspektiv er de vigtigste.Universiteternes kerneaktiviteter opdyrkes over lang tid. Når det gælderinternationalt excellente forskningsmiljøer er et godt bud, at det kræveren massiv indsats over 10-20 år at opbygge disse, mens de omvendt kanødelægges på ganske kort tid.Som afslutning på arbejdet med det værdiskabende universitet vil rå-det opfordre til, at udviklingen af universiteterne derfor ses i et længereperspektiv. Det er vigtigt, at både regering og Folketing, som skaber deoverordnede rammebetingelser for universiteterne, såvel som de forsk-ningspolitiske aktører og ikke mindst universiteternes ledelser forholdersig aktivt til, hvorledes en række aktuelle forandringstendenser påvirkeruniversiteternes strategiske handlerum på den længere bane. Der er brugfor en vision for udviklingen af fremtidens værdiskabende universitet, ogde langsigtede muligheder og udfordringer bør have en central plads i denforbindelse.Rundt om i verden prøver flere og forskelligartede aktører at kigge ind ifremtiden og danne sig et overblik over, hvor samfundsudviklingen ge-

3.1 Nye muligheder og udfordringerEn række af de tendenser, vi allerede ser, vil forstærkes og fortsætte medat præge samfundet og universiteterne fremover. Det gælder udviskningenaf opdelinger mellem faglige miljøer, offentlige og private institutionersamt mellem stater, og det gælder opprioriteringen af internationale net-værk og etableringen af samarbejde på tværs af traditionelle grænser i enverden, hvor konkurrencen på det globale marked for viden og uddannelseskærpes yderligere. Sidstnævnte skyldes ikke mindst øget globalisering,herunder en stadig friere mobilitet af viden, talenter og forskningsfinansie-ring. Desuden har en række vækstøkonomier som Brasilien, Indien, Kinaog Singapore en stadig større betydning i verdensøkonomien. Stigningen idisse landes investeringer i uddannelse, forskning og innovation er mar-kant, og de har en betydelig talentmasse. Derudover vil sådanne vækst-økonomier fremover i langt større udstrækning være hjemsted for globaltførende virksomheder og blive nye globale viden- og innovationsknude-punkter. Endelig vil en række andre faktorer, herunder nye mulighederfor at anvende informationsteknologi, en ny generation af studerende ogpres på den offentlige finansiering af forskning og uddannelse også få enafgørende betydning.

virkeligheden og et mantra for de danske universiteter. Men det er om-kostningsfuldt og ressourcekrævende at understøtte excellence, og detmå forventes, at den skærpede konkurrence fremover vil betyde, at kunde universiteter, der kan demonstrere excellence i og samfundsmæssigeffekt af forskning, uddannelse og videnudveksling, vil kunne fastholdederes position. International konkurrencedygtighed vil kræve kritisk massei forskningsmiljøerne, hvilket betyder, at universiteter i højere grad måfokusere på den portefølje af forskningsområder, hvor de er stærke. Dervil ikke længere være plads til særlige nationale, regionale eller politiskehensyn, hvor krav om kvalitet tilsidesættes.Fusionsprocesserne i 2007 mellem danske universiteter og sektorforsk-ningsinstitutioner blev blandt andet gennemført for at styrke universitets-og forskningssektoren specielt i internationalt perspektiv. Universitets-evalueringen satte allerede i 2009 fokus på behovet for en yderligere debatom de enkelte universiteters profiler og målsætninger i forhold til forsk-ningsresultater og effekt samt ikke mindst af diversiteten i den samledenationale universitetssektor.78Danmarks Forskningspolitiske Råd mener,at denne debat fortsat er meget aktuel. En stadig udvikling af målsætnin-ger og profiler, herunder af de stærkeste faglige miljøer, og ikke mindstprioritering og fokusering er en forudsætning for at fastholde de danskeuniversiteters styrkeposition i en verden, hvor internationalisering og glo-balisering foregår med meget stor hastighed og den globale konkurrencederfor skærpes. Forskningsmiljøerne er grundlaget for universitetets virkeherunder den forskningsbaserede uddannelse og videnudveksling. Imidler-tid varierer kvaliteten samt størrelsen af forskningsmiljøerne på tværs afden danske universitetssektor og inden for de enkelte universiteter.79

Deltagelse i globale og tværsektorielle netværk bliver en forudsætning forsuccesDe danske universiteters konkurrencemæssige styrkepositioner og kvalite-ten af forskning og uddannelse vil fremover også blive tæt knyttet til deresevne til som samlet institution at orientere sig globalt. Nye forsknings- oginnovationsdagsordner etableres i stigende grad på tværs af traditionelleskillelinjer, herunder faglige, og forudsætter samarbejde og interdiscip-linaritet. Den mest citerede forskning udspringer allerede i dag oftest aftværfagligt samarbejde, og går samarbejdet på tværs af landegrænser ereffekten endnu stærkere.80I fremtidens netværksbaserede samfund erdeltagelse i globalt viden- og innovationssamarbejde derfor en forudsæt-ning for succes. Adgang til, samarbejde med og tilknytning til stærke ogdynamiske forsknings- og uddannelsesmiljøer vil blive en endnu stærkeredeterminerende faktor for excellence. Små miljøer, der ikke er forankret istærke, internationale forsknings- og uddannelsesrelationer, vil i stigendegrad blive marginaliseret. Universiteterne skal også styrke deres oriente-ring mod omverdenen, fordi behovene på arbejdsmarkedet og i samfundetændrer sig i den globaliserede verden. Efterspørgslen vil rette sig modkandidater med et højt fagligt niveau, der har entreprenante og innova-tive kompetencer, og som kan danne grundlag for at skabe nye job såvelnationalt som globalt. Der er i stigende grad behov for at forandre verden istedet for blot at forstå den og for at løse nogle af de såkaldte store sam-fundsmæssige udfordringer i det 21. århundrede.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener derfor, at det er vigtigt, at dedanske universiteter i større omfang får placeret sig i disse globale viden-og innovationsnetværk. Universiteterne skal i langt højere grad kunnetilbyde studerende udvikling af deres kompetencer gennem læringsmiljø-

Informationsteknologi og globale markeder giver nye mulighederGlobaliseringen og konkurrencen på markedet for viden og uddannelseskærpes også på baggrund af de forandringer, som udbredelsen og inte-grationen af informationsteknologi indebærer. Informationsteknologi er idag en forudsætning for distribution af viden og information i samfundetog for en række forestående teknologiske og videnskabelige fremskridt,der forudses at få væsentlig samfundsmæssig og ikke mindst økonomiskbetydning fremover. Her tænkes blandt andet på mobilt internet, et avance-ret GRID energi fordelingssystem, avanceret robotteknologi, bioinformatik,næste-generations genomanalyser og deraf afledt skræddersyet medicin.På universiteterne har det gennem en årrække været diskuteret, hvordaninformationsteknologi og den digitale udvikling kan skabe grundlag for nyetilgange til undervisning og læring.81Imidlertid er det først inden for deseneste tre til fire år, at denne udvikling rigtig har taget fart, hvilket udbre-delsen af de såkaldteMassive Open Online Courses(MOOCs)82illustrerer.Den hastige udbredelse af virtuel undervisning vil få afgørende betydningfor de danske universiteter i de kommende år. På et globalt marked, hvoruddannelse er i stigende kurs og i stadig grad efterspørges, vil MOOCs fåmarkant indflydelse på universiteternes udviklingsmuligheder. Udviklingendrives i særlig grad af en række af de fremmeste universiteter i verden,der sætter en standard for denne type udbud. Nye (prestigefyldte) konkur-renter kommer på banen, fordi geografisk placering og afstand får mindrebetydning. Det betyder, at de danske universiteter ikke kun skal konkurrereregionalt og nationalt men med universiteter og private udbydere fra heleverden. Til gengæld er uddannelse tilgængeligt på en helt ny måde, delsi forhold til et potentielt globalt marked og dels fordi helt nye målgrupperkan benytte sig af kurserne, fordi de er uafhængige af tid. Dermed er der

mulighed for nye markeder og samarbejde for de danske universiteter,men det bringer også en markant ny global konkurrence. Hvis universite-terne skal udnytte dette potentiale, mener Danmarks ForskningspolitiskeRåd, at de skal tænke i nye samarbejds- og forretningsmodeller og i meremålrettede tilbud til specifikke segmenter af (globale) studerende. Defremmeste forskningsmiljøer vil være centrale i udviklingen af MOOCs medtæt integration af forsknings- og undervisningskompetencer, og virtuelundervisning vil fremover være en integreret del af et universitets porte-følje. I 2020 kan denne type uddannelse blive en større indtægtskilde endde fuldtidsstuderende, der fysisk er til stede på det enkelte universitet.Virtuelle platforme inden for både undervisning og forskning kan desudenblive et væsentligt omdrejningspunkt i internationalt samarbejde mellemuniversiteter, fordi det vil gøre det muligt at integrere uddannelsesudbudog forskningsmiljøer i flere lande på et andet niveau end hidtil.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener ikke, at udviklingen vil gå iretning af enten virtuelle eller fysiske miljøer men snarere etbåde-og.De danske universiteter må forholde sig til, hvordan de optimalt og medkvalitet for øje integrerer virtuelle og fysiske uddannelsesmiljøer. Foreksempel vil fremtidens studerende i langt højere grad forvente fleksiblerammer, der gør det muligt både at uddanne sig globalt og lokalt, virtueltog i fysiske læringsmiljøer. Integration, kombination og balance af virtu-elle læringsmiljøer og praktiske og fysiske kurser kan blive en afgørendekomponent, når studerende skal vælge og fravælge uddannelsessted ogefterfølgende mulighed for beskæftigelse. Derfor vil universiteternes tilbudog sammenhæng med virtuelle og fysiske læringsmiljøer være væsentligfor de langsigtede konsekvenser for rekruttering til både universitet ogarbejdsmarked. Det er netop koblingen mellem virtuelle og fysiske læ-ringsmiljøer, der bliver nødvendig at opnå fremover. Den fysiske placeringaf universiteter som nøgleaktører i globale forsknings- og innovationsknu-depunkter vil fremover kun blive mere og mere vigtig.Rådet mener, at denne udvikling kræver en helt ny strategisk bevidsthedom global synlighed, global rekruttering og global tilstedeværelse på dedanske universiteter. Der skal bruges flere ressourcer på at sætte sig ind

En ny generation af studerende og forskere kræver handlingMulighederne i et internationalt digitalt samfund vil få stor betydning foruniversiteterne i de kommende år. Det skyldes ikke mindst en ændrettankegang hos den generation af studerende, der nu og i de kommende årbegynder på en universitetsuddannelse. De er opvokset med internet ogmassekommunikation og er vant til at bruge medier og elektroniske værk-tøjer, og ikke mindst er de vant til selv at være i centrum på et marked, deri større og større udstrækning tilpasser tilbud individuelt og er tilgænge-ligt, når der er behov for det. Uddannelser bliver i stigende grad en globalvare, og den globale tilgængelighed af viden og individualiserede løsningerbetyder, at studerende fremover vil have helt andre, kontante krav til uni-versiteternes undervisningsudbud og uddannelsernes tilrettelæggelse.Det følger af ovenstående, at den nye generation af studerende stiller langtstørre krav til universiteterne om at sætte den studerende i centrum ogkunne tilbyde uddannelse af særskilt og høj kvalitet. Det skyldes også, atder fremover i højere grad vil blive sat spørgsmålstegn ved de formelleuddannelsesinstitutioner som eneleverandører af læring og undervisning.Den globale karakter af uddannelse og studerendes globale mobilitet vilfremover være en rammebetingelse for universiteterne og vil bidrage til atskærpe konkurrencen om studerende og talenter. Danske universiteter måuanset målgruppe i højere grad fokusere på kvaliteten i deres uddannel-sesudbud, hvis de vil fastholde en stærk position nationalt og internatio-nalt. Digitale teknologier og internationale partnerskaber kan dog bidragetil at løse universiteternes udfordring med i højere grad at være tilgængeli-ge ’24/7’ og på tværs af grænser.

I et dansk perspektiv er et øget fokus på kvaliteten af de uddannelser, somuniversiteterne udbyder, af kolossal betydning, da Danmarks vigtigste res-source er en højtuddannet befolkning. Danmarks Forskningspolitiske Rådmener, at det fremover bliver afgørende, at de danske universiteter har enklar forståelse af, at det ikke kun er kvantiteten, men i særdeleshed kvali-teten af de kandidater universiteterne uddanner, der er vigtigt samt hvilketarbejdsmarked, de uddannes til. Det er universiteterne opgave at mindskemismatch, der måtte være mellem de kompetencer, en universitetsud-dannelse giver, og de kompetencer aftagerne efterspørger. Det betyder, atuniversiteterne skal være fleksible og forandringsparate i en globaliseretverden hvor ’newis normal’.I den forbindelse er det vigtigt, at universite-terne tydeligt tilkendegiver, at en global karriere også fremover vil værevanskelig uden en formel universitetsgrad fra et veletableret universitet.Derfor skal den offentlige finansieringsmodel understøtte et øget fokus påkvaliteten i den forskningsbaserede uddannelse.Hvis danske universiteter ikke kan leve op til de studerendes forventnin-ger om at skabe værdi for dem, vil de studerende fremover i højere gradblive mobile og benytte sig af universitære uddannelsestilbud andre stederi verden eller af private og digitale uddannelsesudbud. Hverken virtuelundervisning, internationale studerende eller transnational uddannelsehar på nuværende tidspunkt indtægtsmæssigt nogen større betydning fordanske universiteter sammenlignet med engelsktalende lande som f.eks.USA, Storbritannien og Australien. Der er dog ingen tvivl om, at det vilvære et tab ikke kun for de danske universiteter men også for det danskearbejdsmarked og samfundet generelt, hvis danske universiteter ikke for-mår at tiltrække og fastholde såvel danske som internationale studerendeog talent. I sin årsrapport 2012 satte Danmarks Forskningspolitiske Rådsærligt fokus på behovet for, at de danske universiteter i endnu højere gradudbyder uddannelsesforløb på engelsk. Fremover vil uddannelsesforløb påandre sprog end dansk blive endnu vigtigere for de danske universiteter.Universiteterne vil også fremover i højere grad blive udfordret som leve-randører af viden, fordi viden i stigende grad produceres af andre aktørerogså uden for formelle forskningsmiljøer på offentlige institutioner og i

virksomheder. Den globale og åbne adgang til viden, herunder videnska-belige publikationer og basalt udstyr, betyder, at det at forske er muligtfor stadig flere. Der er i dag unge, der vælger universiteterne fra og dyrkerderes interesse for at tilegne sig viden og udforske verden uden formali-serede og standardiserede rammer og krav som f.eks. eksaminer er. I taktmed et højere og højere uddannelsesniveau af befolkningen, der muliggør,at flere og flere kan forholde sig til, anvende og udvikle viden og billigereog billigere mulighed for selv at etablere nogle former for laboratoriefacili-teter, kan denne type miljøer, der formes af engagerede ildsjæle, forventesat vokse.Viden vil således fremover i større udstrækning blive udviklet uden for for-melle forskningsmiljøer på blandt andet universiteterne83og i virksomhe-derne. Store forskningsbaserede virksomheder følger denne udvikling, ogsådanne uformelle videnmiljøer kan på sigt blive en konkurrent for univer-siteterne, når det handler om at være en interessant samarbejdspartner oget mål for nye investeringer. Derfor har universiteterne en opgave i forholdtil dels at følge med i udviklingerne i disse uformelle miljøer, herunderfor at spotte talent, og dels at fastholde og udvikle den særlige kvalitet oglegitimitet, der i dag er forbundet med universitetsforskningen.

Skærpede omstændigheder kræver skærpede organisationerAlle de ovennævnte faktorer og den generelt skærpede konkurrence vilføre til et øget pres på universiteterne og ikke mindst deres økonomi. Dertilkommer, at det efter en årrække med flere penge til både forskning oguddannelse ikke umiddelbart kan forventes, at denne udvikling fortsæt-ter. Det vil naturligvis til enhver tid være en politisk prioritering, hvordande offentlige midler anvendes, men det er en generel international trend,at den offentlige finansiering af forskning og uddannelse er under pres.De danske universiteter har et godt finansielt udgangspunkt, men vi måogså konstatere, at der i disse år er et øget pres på ressourcerne i sam-fundsøkonomien. Det betyder, at det i højere grad vil blive forventet afuniversiteterne, at de leverer mere kvalitet i forskning og uddannelse perinvesteret krone. Det gælder også selvom den siddende regering står fastpå ’Barcelona-målsætningen’ om, at offentlige investeringer i forskning

og uddannelse skal være mindst én pct. af BNP og foreløbig har sikretfinansiel understøttelse af det øgede studenteroptag på de danske univer-siteter. Det betyder, at en eventuel vækst i universiteternes finansiering måforventes at komme fra anden side end gennem nationale offentlige midler.Hvad enten kilderne er et øget antal internationale studerende, danskeeller udenlandske erhvervsvirksomheder, private fonde, internationalemidler eller globale samarbejder, er det midler, der skal konkurreres ompå tværs af grænser og sektorer. Det vil betyde en situation, hvor univer-siteterne fremover skal leve med større usikkerhed i forhold til at kunnebudgettere langsigtet.Fremtidens samlede konkurrencepres omkring personale, studerende,finansiering og partnere vil betyde, at det enkelte danske universitet børoptimere sin organisation, prioritere de satsninger der foretages, overvejenye forretningsmodeller og i højere grad agere som et samlet hele. Et klartsigte med reformen af universitetsloven i 2003 var at styrke universite-terne som organisationer og fremme deres strategiske virke. DanmarksForskningspolitiske Råd skrev i sin årsrapport 2011, at universiteternesfragmenterede og heterogene organisation er en værdi, men også enudfordring. På en række områder er det nødvendigt for de danske univer-siteter at sikre opbygningen af en organisation, der reetablerer det vigtigesamspil mellem ledelsen på universitetet og det faglige arbejde på institut-terne, i centrene og i de forskellige forskergrupper.84Det er dette samspilog god akademisk ledelse på universiteterne, der kan føre til opblomstringaf eksisterende og nye innovative, stærke forskergrupper og give universi-tetsledelserne et grundlag for at træffe de strategisk rigtige beslutningerog satsninger.

fundsmæssig betydning, at universiteterne står så stærkt som muligt i denglobale konkurrence, fordi de er et centralt omdrejningspunkt i den globalevidenøkonomi. Imidlertid er vilkårene i universitetssektoren dynamiske,og i lyset af de tendenser, der tegner sig, må man spørge, om den danskeuniversitetssektor reelt er fremtidssikret.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at dagsordenen omkring detværdiskabende universitet, som rådet blandt andre har været med til atsætte i de seneste år, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Universite-terne skal også fremover være konstant forandringsparate, og der må heletiden iværksættes nye strategiske tiltag. Reformagendaen vil med garantifortsætte, og vi må bygge videre på de gode tiltag, der allerede er taget.Universiteterne har brug for rammebetingelser, der fremmer mulighedenfor at kunne foretage langsigtet økonomisk planlægning, og for at akade-miske ledere kan agere med et langsigtet internationalt fokus. De danskeuniversiteter vil fremover i langt højere grad skulle spille på en globalbane og dermed forholde sig aktivt til nye konkurrenter, markeder, mål-grupper og en mangfoldighed af aktører i hele verdenen. De universiteter,der formår at agere globalt og strategisk hensigtsmæssigt, vil være medi kampen om at blive globale viden- og kraftcentre. De universiteter, derikke formår at spille på denne bane, vil tabe terræn på alle fronter og påsigt blive marginaliseret.Såvel de enkelte universiteter som de politiske beslutningstagere måtage bestik af fremtidens udfordringer og muligheder. Der er ikke plads tilløsrevne og kortsigtede løsninger hverken på nationalt plan eller på detenkelte universitet.

Danmarks Forskningspolitiske Rådsaktiviteter 2013PublikationerDanmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2012 ‘Det værdiskabendeuniversitet’Debat‘Universiteternes ansvar for Danmarks Fremtid’ af 2. maj 2013 – obser-vationer fra konference afholdt af Danske Universiteter, Akademiet for deTekniske Videnskaber og Danmarks Forskningspolitiske Råd‘Og kan vi så få omsat den viden til vækst’ indlæg i Berlingske Tidende den18. juni 2013 af formand for DFR, Claus Hviid ChristensenAfholdte konferencer og arrangementer‘Universiteternes ansvar for Danmarks Fremtid’ konference afholdt den5. februar 2013 af Danmarks Forskningspolitiske Råd i samarbejde medAkademiet for de Tekniske Videnskaber og Danske Universiteter‘Fra Forskning til Forandring’ Danmarks Forskningspolitiske Råds årligeforskningspolitiske konference afholdt den 9. oktober 2013Høring og udtalelserDanmarks Forskningspolitiske Råds positionspapir på regeringens inno-vationsstrategi med særlig fokus på reform af rådsstrukturen af 22. marts2013Danmarks Forskningspolitiske Råds høringssvar vedr. forslag til nyph.d.-bekendtgørelse af 15. maj 2013Danmarks Forskningspolitiske Råds høringssvar vedr. ny akkrediterings-bekendtgørelse af 14. juni 2013Danmarks Forskningspolitiske Råds bemærkninger vedr. indikatorer overvideninstitutionernes innovationsaktiviteter af 28. juni 2013

Danmarks Forskningspolitiske Råds høringssvar vedr. justering af tilskuds-princip i forhold til international mobilitet (studieophold) mv. af 23. august2013Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev over rapporten ’Register-forskning – nye muligheder og nye udfordringer’ af 14. oktober 2013Danmarks Forskningspolitiske Råds høringssvar over udkast til lov omændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lovom professionshøjskoler for videregående uddannelser af 6. oktober 2013Danmarks Forskningspolitiske Råds høringssvar på tre lovforslag udarbej-det som følge af oprettelsen af Danmarks Innovationsfond af 20. november2013Henvendelse til uddannelsesministeren vedr. forslag til EU-forordning omdatabeskyttelse af 23. september 2013Henvendelse til uddannelsesministeren vedr. registerforskning af 31. okto-ber 2013

Noter1Danmarks Forskningspolitiske Råd betragter god forskningsbaseret undervis-ning og dygtige kandidater som universiteternes hovedprodukt. Med andre order undervisning af høj kvalitet helt central i universiteternes skabelse af værdifor samfundet. Imidlertid var netop dette det gennemgående tema for DanmarksForskningspolitiske Råd i 2012. Derfor har rådet i 2013 lagt hovedvægten på,hvordan universiteterne kan skabe mere værdi gennem innovation og udveksling afviden.The Danish Council for Research Policy (DCRP) regards good research-basedteaching and competent graduates as the universities’ chief product. In otherwords, high-quality teaching is crucial to the universities’ value generation forsociety. However, this was the general theme for the DCRP in 2012. In 2013, theCouncil has therefore placed main emphasis on how the universities can generatemore value through innovation and knowledge exchange.Aftale om Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højtekno-logi og innovation af 3. oktober 2013 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folke-parti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en revisionaf forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser.Peer-review of the Danish research- and innovation system: Strengthening innova-tion performance. Expert Group Report prepared for the European Research AreaCommittee. September 2012.Aftale om Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højtekno-logi og innovation af 3. oktober 2013 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folke-parti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en revisionaf forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser.Mandag Morgen 5. april 2013. Her fremgår det, at universiteterne selv vurderer, atmere end 90 pct. af alle forskningsaftaler bliver indgået direkte mellem en forskereller forskerenhed og erhvervslivet.F.eks. fik Københavns Universitet fra 1. januar 2012 sin første erhvervsstrategi ogflere af de øvrige universiteter er også ved at udarbejde nye overordnede strategierfor, hvordan de når ud til flere danske og internationale virksomheder og til sam-fundet i almenhed.‘Det handler om velstand og velfærd’; Produktivitetskommissionen; oktober 2012og ‘Danmarks produktivitet – hvor er problemerne? Analyserapport 1’; Produktivi-tetskommissionen; april 2013.‘Det handler om velstand og velfærd’, Produktivitetskommissionen, oktober 2012.Forskningsbarometer 2012 og EU’s Innovation Scoreboard.Udbud af ny teknologi og viden dækker også teknologiske gennembrud, nye måderat gøre tingene på etc.

‘Danmark Løsningernes land – Styrket samarbejde og bedre rammer for innova-tion i virksomhederne’, regeringen, december 2012. Figuren repræsenterer detFoU-system, der gælder frem til den 1. april 2014, hvor det forventes, at DanmarksInnovationsfond afløser Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi ogInnovation og Højteknologifonden.Baseret på ‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commer-cialisation of Public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013; ‘Offentligforskning – effekter på innovation og økonomisk vækst’, Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelser, 2012.Litteraturen opdeler forskningsbaseret viden i kodificeret viden, der er nedskrevet,og knowhow viden, der er vanskelig at videregive og ofte er knyttet til personer.Den bibliometriske forskningsindikator og den årlige kommercialiseringsstatistikfra Styrelsen for Forskning og Innovation.‘Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2012, Innovation: Analyse ogevaluering 05/2013’, Styrelsen for Forskning og Innovation, 2013.Jf. tabel 2 og Universiteternes Statistiske Beredskab, tabel K. Danske Universiteter.‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commercialisationof Public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013.Se i øvrigt Danmarks Forskningspolitiske Råds bemærkninger vedr. indikatorerover vidensinstitutionernes innovationsaktiviteter, http://fivu.dk/forskning-og-in-novation/rad-og-udvalg/danmarks-forskningspolitiske-rad/horingssvar/dan-marks-forskningspolitiske-rads-bemaerkninger-vedr-indikatorer-over-videninsti-tutionernes-innovationsaktiviteter.‘The fourth age of research’, Jonathan Adams, Nature, 30. maj 2013, Vol. 497. Densamme tendens er ikke dog ikke til stede i vækstøkonomier som Sydkorea, Kina ogBrasilien, hvor indenlandsk forskningspublicering fortsat er i vækst.Følgende områder er dækket af GTS-nettet: Jordbrug, fødevarer, fødevareteknologi,it, biomedicin, biomedicoteknik, bioteknologi, sikring og brandsikkerhed, elektronik,mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer,metrologi, økologi og miljøkemi, vandressourcer, vandbygning, strømningsteknikog hermed beslægtede områder, byggeri og anlæg, energi og klima, fremstilling,olie og gas, miljø, arbejdsmiljø, sundhed, transport, erhvervsudvikling, materialer,produktion og økonomi; http://www.teknologiportalen.dk/GTS-Institutter.Følgende områder er dækket af den forskningsbaserede myndighedsbetjening: Mil-jøundersøgelser, toksikologiske forhold, skovovervågningsopgaver, jordbrugsfor-hold, fiskeriforhold, fødevare- og veterinærforhold, fødevareøkonomi, transportfor-hold, byggeforhold og folkesundhedsforhold; http://fivu.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/forskningsbaseret-myndighedsbetjening.Danmark har tre sektorforskningsinstitutioner: Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø (NFA) under Beskæftigelsesministeriet, Det Nationale Forskningscen-ter for Velfærd (SFI) under Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold, og Statens Serum Institut under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,http://fivu.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/sek-torforskning.Lov nr. 1614 af 26-12 2013.19.34.02 Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademi- og professionsbache-loruddannelser.Se i øvrigt Danmarks Forskningspolitiske Råds høringssvar af 6. oktober 2013 overudkast til lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannel-ser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.Egen fremstilling baseret på de statslige råd og fondes tilskudsformer i 2013.Peer-review of the Danish research- and innovation system: Strengthening innova-tion performance. Expert Group Report prepared for the European Research AreaCommittee. September 2012.‘Private fonde – en unik aktør i dansk forskning’, DEA, august 2012.http://www.sfi.ie/funding/sfi-research-impact/; http://www.rcuk.ac.uk/kei/Pages/home.aspx.http://www.sfi.ie/funding/sfi-research-impact/.‘Produktivitet i den offentlige sektor – hvor er problemerne? Arbejdsnotat 1’, Pro-duktivitetskommissionen, 2013.‘Produktivitet i den offentlige sektor – hvor er problemerne?’, arbejdsnotat, Produk-tivitetskommissionen, 2013.Jf. Markus M. Bugge m.fl.: Measuring Public Innovation in Nordic Countries. NifuRapport 40/2011. Undersøgelser af afrapporteringen blev gennemført i årene 2008-2011, jf. tabel 4, s. 62. Undersøgelsen er også refereret i DFR’s årsrapport for 2011,s. 36-37.Den forskningsbaserede myndighedsbetjening dækker følgende områder: mil-jøundersøgelser, toksikologiske forhold, skovovervågning, jordbrugsforhold,fiskeriforhold, fødevare- og veterinærforhold, fødevareøkonomi, transportforhold,byggeforhold, folkesundhedsforhold; http://fivu.dk/forskning-og-innovation/sam-spil-mellem-viden-og-innovation/forskningsbaseret-myndighedsbetjening.Der findes ikke data for omfanget af disse vidensudvekslingsaktiviteter.‘Analyse af det danske konsulentmarked 2011’, Managementrådgiverne/DI.‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commercialisationof Public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013.Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,LBK nr. 215 af 27. februar 2013, § 5; Udkast til forslag til Lov om ændring af lov omerhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om professionshøjskolerfor videregående uddannelser § 5.Tal oplyst af Styrelsen for Forskning og Innovation; aktører kan være talt flere gan-ge, hvis de har deltaget i flere netværk/konsortier.‘Lev Vel’, april 2012, http://lvvl.dk/bog/0/2; Styrelsen for Forskning og Innovation.

‘Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige viden-institutioner’, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Innovation: Analyse og evalue-ring 02/2011; ‘Value of a research-intensive University – Measuring the economiceffects of companies collaborating with the University of Copenhagen’, Damvad,april 2012.‘Innovation og forskning 2012’, Danmarks Statistik, december 2012.‘Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentligevideninstitutioner’, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Innovation: Analyse ogevaluering 02/2011; ‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation andCommercialisation of public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013.‘Innovation og forskning 2012’, Danmarks Statistik, december 2012.Danmarks Statistik; Note: Datagrundlaget udgøres af virksomheder med egen ellerkøbt FoU i 2009.‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commercialisationof Public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013.‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commercialisationof Public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013.Disse tre råd samles med Aftale om Danmarks Innovationsfond i en samlet fond.Lovforslag forventes vedtaget per 1. april 2014.De private serviceerhverv omfatter: Handel, transport, videnservice, kultur og fritid,ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, finansiering og forsikring,information og kommunikation, rejsebureauer, rengøring og anden operationelservice samt andre serviceydelser.‘Danmarks produktivitet – Hvor problemerne? Analyserapport 1’, Produktivitets-kommissionen, april 2013.DEA: Fra forskning til faktura. 2013, s. 21.‘Kommercialisering af forskningsresultater, Statistik 2012’, Innovation: Analyse ogevaluering 05/2013’, Styrelsen for Forskning og Innovation, 2013.OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2013.Ifølge DEAs rapport ‘Fra forskning til faktura – Hvad kan vi lære af ti års forsøgpå at tjene penge på forskning’ (2013) viser forskning, at de færreste universitetertjener penge på teknologioverførsel (side 15); ‘New Strategies and Policies for theTransfer, Exploitation and Commercialisation of Public Research Results – prelimi-nary version’, OECD, 2013, p. 32-33 og p. 57.‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commercialisationof Public Research results – preliminary version’, OECD, 2013. Det fremgår af rap-porten, at i medicinalindustrien spiller patenter en mere betydningsfuld rolle somvidensudvekslingskanal.Ibid, p. 54.

Dette afsnit er baseret på ‘Effects on academia-industry collaboration of exten-ding university property rights’, Finn Valentin og Rasmus Lund Jensen, Journal ofTechnology Transfer, DOI 10.1007/s10961-006-9015-x, 2006.‘Fra forskning til faktura – hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge påforskning?’, DEA, august 2013, side 5.https://www.collectiveip.com/.‘Fra forskning til faktura – hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge påforskning’, DEA, august 2013.I henhold til Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter ogsamarbejde med fonde skal en offentlige forskningsinstitution forud for erhverv-elsen af ejerandele, som overstiger 15 pct. af de samlede ejerandele i et selskabudarbejde en strategi for afhændelsen af sådanne ejerandele, jf. § 9, stk. 2, LBK nr.353 af 25. marts 2013TED står for Technology, Education og Design.Open science er en paraplybetegnelse for at gøre forskning, data mv. tilgængeligpå alle niveauer i samfundet, for professionelle såvel som lægmænd. Det omfatterf.eks. fri adgang til forskningsresultater (open access), åben forskning hvor metode,data og resultater er frit tilgængelige på internettet samt generelt at gøre det lette-re at publicere og kommunikere forskningsbaseret viden.‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commercialisationof Public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013.Den væsentligste vidensudveksling mellem universiteter og det omgivendesamfund sker, når kandidater bærer ny viden og nye metoder med sig ud påarbejdsmarkedet. Danmarks Forskningspolitiske Råd satte i 2012 særligt fokus påsammenhængen mellem universiteternes forskning og den forskningsbaseredeuddannelse. Derfor fokuserer rådet her på behovet for kontinuerlig udveksling afviden via mobilitet af videnskabelige medarbejdere.Bertel Ståhle (2005), tabel 5.5; Ståhle (2007), tabel 4.5 og Ståhle (2011), tabel 4.5.Tal om forskermobilitet fra Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelsers analyseenhed i mail af 12. september 2013.Titlen som ’Klinisk professor’ er en del af den formelle stillingsstruktur for viden-skabeligt personale ved universiteter jf. § 9 i ‘Cirkulære om stillingsstruktur forvidenskabeligt personale ved universiteter’, CIR nr. 9427 af 13. juni 2007. Ansættel-se sker enten som professor ved universitetet kombineret med en honorarlønnetoverlægestilling på et universitetssygehus eller anden lægelig institution, ellerpågældende kan være ansat som overlæge på et universitetssygehus eller andenlægelig institution med et honorarlønnet professorat.Kilde: Aalborg Universitet.http://www.life.ku.dk/nyheder/2010/978_kronik.aspx.http://www.au.dk/#news-896

Högskoleförordning (1993:100); ‘Anställningsordning för lärare ved KarolinskaInstituttet’, Dnr 4976/2012-200; http://www5.lu.se/pa-online/rekrytering/laerare/avtal-om-adjungerad-professor; ‘Årsrapport för universitet och högskolor 2013’,Universitets-kanslersämbetet; www.uk-ambetet.se.Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter, BEKnr. 242 af 13. marts 2012, § 4 og 8.Danmarks Forskningspolitiske Råd har forholdt sig mere uddybende til ScientificSocial Responsibility i Årsrapporten 2011.‘New Strategies and Policies for the Transfer, Exploitation and Commercialisationof Public Research Results – preliminary version’, OECD, 2013.‘Uddannelser skaber ikke innovationskraft – Strategisk analyse’, Mandag Morgen,marts 2012; Analysen er baseret på samtaler med en række forskere og praktikerei den danske uddannelsessektor.‘Turen går til fremtidens erhvervsliv’, DI, marts 2012Danmarks Forskningspolitiske Råd er blandt andet inspireret af:’Horizon scan-ning – What will higher education look like in 2020?’, Observatory on BorderlessHigher Education (september 2013); ‘An avalanche is coming – Higher educationand the revolution ahead’, Michael Barber, Katelyn Donnely og Saad Rizvi, Insti-tute for Public Policy Research, marts 2013; ‘University of the future’, Ernst &Young (2012); ‘The fourth age of research’, Jonathan Adams, Nature, 30. maj 2013,Vol. 497; ‘Urban world: The shifting global business landscape’, McKinsey GlobalInstitute, oktober 2013; ‘Disruptive technologies: Advances that will transform life,business and the global economy’, McKinsey Global Institute, maj 2013; ‘Open data:Unlocking innovation and performance with liquid information’, McKinsey GlobalInstitute, oktober 2013.‘The University Evaluation 2009 – Evaluation report’, Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling, 2009.Jf. Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2012, afsnit 2.2.‘The fourth age of research’, Jonathan Adams, Nature, 30. maj 20123, Vol. 497Se f.eks. ‘Vidensrummet mod 2025 – Danmarks Forskningsråds årsrapport 2001’,Danmarks Forskningsråd, oktober 2002.Massive Open Online Course er et online kursus med ubegrænset deltagelse ogåben adgang via internettet. Ud over traditionelle hjælpemidler som videoer, tek-ster mv. bruger MOOCs interaktive fora til at opbygge et læringsmiljø.Et eksempel på forskning i et uformelt miljø etableret gennem samarbejde mellemen række mennesker, der ikke nødvendigvis er tilknyttet universiteterne eller andreformelle institutioner, er Biogaragen: http://biologigaragen.org.Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2011, p. 25.