FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 131: EU-note 14 om anden runde resultater af britisk kompetenceundersøgelse

Det samlede billede fra anden rundePremierminister David Cameron valgte som i første runde at publicere rappor-terne op til en mødefri periode i parlamentet og tilmed i en tid, hvor borgere ogmedier var optagede af voldsomme oversvømmelser i UK. Det medførte speku-lationer om, at premierministeren bevidst forsøgte at drukne rapporternes kon-3klusioner, der ikke passer alle dele af det konservative parti lige godt.En niende rapport om fri bevægelighed for personer, der også var berammet tilat komme i denne anden runde, er desuden blevet udsat. Det skyldes ifølgeforlydender i britisk presse intern uenighed i regeringen om det kontroversielleemne, der er lige så aktuelt i den britiske debat som i den danske.Samlet tegner rapporterne et billede af, at kompetencefordelingen er i britiskinteresse. Mest positiv er rapporterne om varernes fri bevægelighed, handel ogforskning. På miljø, asyl og civilret er billedet mere blandet med forskellige synpå fordele og ulemper. De typiske kritikpunkter går på uens implementering oghåndhævelse, overregulering samt nødvendigheden af at indgå kompromiser.

Rapporten afslører bred enighed blandt de virksomheder, der er involveret igrænseoverskridende varehandel, om, at EU’s enekompetence på toldområdeter nødvendig, og at Storbritannien alligevel har en vis manøvremulighed bl.a. iadministration af reglerne og bødeniveau for overtrædelser.Tilsvarende viser høringen, at den nuværende kompetencefordeling i forhold tilintellektuelle ejendomsrettigheder (IPR)er effektiv og nyttig. Det er usand-synligt, at EU vil handle i modstrid med britisk politik på området, da alle med-lemsstater har underskrevet samme internationale aftaler. Rapporten dokumen-terer en række eksempler på problemer med uens implementering og håndhæ-velse af EU-regler på IPR. Svarene peger imidlertid ikke på, at situationen villevære bedre uden EU-regler. CBI, der svarer til Dansk Industri, finder tværtimod,at et fuldt integreret marked for IPR vil være et vigtigt skridt i den rigtige retningfor innovation, konkurrenceevne, jobs og vækst.Rapporten afspejler, at virksomheder, der er direkte involverede i import ogeksport, har størst fordel ved det indre marked, men også små virksomheder,der indgår i forsyningskæder drager indirekte fordel.Nogle høringssvar bl.a. mindre virksomheder og tænketanke finder, at betyd-ningen af EU’s toldunion er for nedadgående pga. stigende global handel, og atde administrative omkostninger forbundet med toldunionen derfor overstigerfordelene. Hovedparten af erhvervslivet finder dog, at fælles standarder ogregulering i EU er nødvendigt for at sikre lige konkurrencevilkår og samme be-skyttelsesvilkår for europæiske borgere. En større virksomhed mener, at EUburde have mere kompetence i forhold til implementeringen af toldkontrollen, såden udøves mere ensartet i EU.

Mens hovedparten finder, at EU-tiltag på dette område samlet set er til fordel forbritiske virksomheder og forbrugere, er der også bekymringer over, hvordankompetencen anvendes i praksis, herunder administrative byrder og uens im-plementering i medlemsstaterne. Der er bred konsensus om, at forbedringer påområdet kan ske ved at arbejde gennem og med EU-institutionerne bl.a. for atreducere de administrative byrder for virksomhederne.Til trods for at formuleringen af harmoniserede regler og procedurer betyder, atUK må indgå kompromiser med dem, der ønsker mere kontrol og regulering, erdet en klar fordel for UK med fælles EU-regler. Hvis ikke UK indgik i EU-samarbejde på dette område, ville UK alligevel indføre tilsvarende - hvis ikkeidentiske - standarder og regler.

Handel og investeringerGenerelt konkluderer rapporten, at Storbritannien opnår resultater, der er i nati-onal interesse med den aktuelle kompetencefordeling. Det skyldes, at UK vedat være medlem af EU får øget vægt og indflydelse i internationale handelsfor-handlinger, hvilket opvejer for de kompromiser, UK må indgå. UK’s mulighederfor at forfølge egne nationale interesser begrænses dog samtidig af EU’s ene-kompetence på handelsområdet og med Lissabontraktaten også på udenland-ske direkte investeringer. Betydningen heraf vurderes forskelligt. Ulemperneved at være del af den fælles handelspolitik ses også i lyset af fordelene ved atvære del af det indre marked, da de to hænger uløseligt sammen. Forsknings-resultater peger på, at UK’s deltagelse i det Indre Marked har haft en positiveffekt på UK’s handel.I fremtiden ventes EU at indgå flere dybe og omfattende handelsaftaler medtredjelande, der ikke kun fokuserer på toldbarrierer, men også omfatter tilnær-melse i regler og standarder, hvilket kan give udfordringer, idet EU kan værenødt til at gå på kompromis med egne regler.

Miljø og klimaRapporten afslører konsensus om, at visse EU-tiltag på miljø- og klimaområdet,hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, er nødvendige ogi britisk interesse. Dels af hensyn til det indre markeds funktion, dels af hensyntil visse miljøproblemers grænseoverskridende karakter. Der er imidlertid megetblandede holdninger til, hvad der er det rette niveau for EU’s kompetence påområdet. Nogle finder, at EU burde holde sig fra at lovgive om miljøproblemer,der ikke er grænseoverskridende, mens andre finder, at også her er EU-tiltagnødvendige af hensyn til fair vilkår på det indre marked. Enkelte mener, at EU’skompetence bør styrkes på enkelte områder, bl.a. i forhold til internationaleforhandlinger. Debatten om fordele og ulemper afslører divergerende interesserog holdninger og store forskelle mellem sektorer. Det samlede billede er derforkomplekst med flere nuancer end et resume kan gengive.Flertallet af høringssvarerne mener, at EU’s miljølovgivning har hævet miljø-standarder og beskyttelse både i EU og i UK. Mange anerkender, at miljølov-givningen kan drive væksten for miljøprodukter og i den hastigt voksende lave-missionsservicesektor. De finder, at EU spiller en vigtig rolle dels pga. stabilitetog forudsigelighed for investorer, når først lovgivning og målsætninger er ved-taget, dels pga. af lige konkurrencevilkår på et stort marked. Nogle finder desu-den, at erhvervslivet kan drage fordel af de EU-tiltag, der fremmer ressourceef-fektivitet og affaldsreduktion.4/8

Forskning og udviklingInden for forskning og udvikling er kompetencen delt, og EU’s rolle består bl.a. iat uddele midler til forskning, udvikling og innovationsprojekter. Britiske forskereklarer sig godt og modtager mange projektmidler, hvilket afspejles i høringssva-rene, idet forskningsmiljøerne er begejstrede for EU’s forskningsprogrammer,som de finder nyttige og effektive og som bidrager med merværdi i forhold tilnationale forskningsprogrammer. Til trods for at britiske virksomheder klarer sigmindre godt i konkurrencen om midlerne, er denne gruppe også overvejendepositivt indstillet over for EU’s programmer. Inden for EU’s rumforskningspro-gram, har britisk industri vundet store kontrakter.Der er imidlertid også udbredt kritik af programmernes kompleksitet på alle ni-veauer med besværlige og bureaukratiske ansøgnings- og afrapporteringspro-cedurer. Det vanskeliggør bl.a. små- og mellemstore virksomheders deltagelse.Der efterspørges en overordnet strategisk ramme for innovation, der går påtværs af politikområder, således at tiltag på andre områder ikke sætter en kæp iinnovationshjulet.Samlet set konkluderer rapporten, at kombinationen af lokale, nationale, euro-pæiske og bilaterale og internationale politikker og samarbejde er den mesteffektive måde at imødekomme de komplekse behov inden for mange forsk-ningsfelter. Selvom det nuværende europæiske set-up ikke er perfekt, er det etgodt fundament. Generelt er der en følelse af, at Kommissionen lytter til tilba-gemeldinger fra miljøerne og tilpasser sine tiltag, hvor nødvendigt.

I forhold til spørgsmålet omUK’s placering uden for Schengenog dermeduden for samarbejdet om grænser og visa, skitseres fordele og ulemper. Blandtfordelene regnes UK’s mulighed for at kontrollere grænserne og dermed forhin-dre illegale migranter i at rejse ind i UK, sørge for national sikkerhed og forhin-dre organiseret kriminalitet. Blandt ulemperne nævner turistindustrien, at be-sværet med at ansøge om indrejse kan afskrække turister og erhvervsfolk fra atbesøge UK. Rapporten kommer også ind på mulighederne for øget praktisksamarbejde med f.eks. EU’s grænseagentur, FRONTEX. De udfordringer, somEU og UK står overfor er stort set de samme, og begge steder forudses forbed-ret kontrol ved de ydre grænser.Vedrørendedeling af dataer Storbritannien afskåret fra at deltage i informati-onssystemerne VIS og SIS, hvilket nogle myndigheder ser som et problem.Påasylområdethar UK valgt at være med i Dublinsystemet og Eurodac, menikke i modtagelsesdirektivet, beskyttelsesdirektivet og asylprocedurerne. Mangefinder, det er en fordel for UK at stå uden for asyldirektiverne, da UK dermedkan reducere antallet af grundløse asylansøgere. De ser deltagelse som unød-vendigt, da britiske standarder for f.eks. modtagelse af flygtninge er højere, endde er i mange andre medlemsstater. Nogle organisationer finder, at et reeltfælles europæisk asylsystem ville sikre asylansøgere og flygtninge en mereretfærdig behandling, og at UK ville have en vigtig rolle i sådant et system medat hæve standarderne. De fleste finder, at praktisk samarbejde mellem med-lemsstaterne på asyl er nyttigt, herunder f.eks. det europæiske asylstøttekontor.EU vil fortsat have udfordringer med flygtninge og illegale migranter i Middelha-vet og der vil komme fornyet fokus på at opbygge kapacitet i medlemsstaternesasylsystemer. Målet vil være at sikre et effektivt system for tilbagesendelse afgrundløse ansøgere samt overholdelse af EU’s og internationale standarder.Rapporten diskuterer den britiske beslutning om at stå uden for denfælles poli-tik om migration af tredjelandsborgere.Der er størst konsensus i forhold tillegal indvandring, hvor UK har haft fleksibilitet til at tilpasse indvandringen afikke-EU/EØS-borgere til britisk økonomis skiftende behov for arbejdskraft. Er-hvervslivet finder, at det er ligegyldigt, om der gælder europæiske eller britiskeregler, så længe reglerne er enkle og anvendes effektivt og muliggør, at dennødvendige kvalificerede arbejdskraft kan komme ind i UK. Praktisk samarbejdesom f.eks. EU’s Samlede migrations- og mobilitetsstrategi (GAMM) fremhævessom et vellykket eksempel. Hjemsendelsesdirektivet, som UK ikke er en del af,bliver derimod ikke anset for succesfuldt.EU vil fremover udvide sine partnerskaber med tredjelande på dette område, såUK vil skulle genoverveje deltagelse i samarbejdet om legal indvandring.

CivilretSom med asylområdet har UK et forbehold med opt-in mulighed på det civilret-lige område. Der blev sammenlignet med de andre høringer modtaget færrebidrag om civilret (34).Flertallet finder, at de EU-tiltag, som UK har valgt at tilslutte sig, er til fordel forbritiske borgere og erhvervsliv, og flere mener, at der er tale om en forbedringaf det tidligere system med mellemstatsligt samarbejde. EU-reglerne giver sik-kerhed for, hvordan tvister, f.eks. inden for familieret, skal afgøres, hvilket landslovgivning, der skal gælde; ligesom det giver forbedret håndhævelse af afgørel-ser gennem gensidig anerkendelse. Andre er uenige og har forskellige forslag tilforbedringer af de enkelte retsakter.EU-Domstolens rolle og funktion anerkendes, men der er også kritik af, at vissedomme har givet praktiske problemer. Nogle mener, der er rettet op på det medrevision af Bruxelles I-forordningen.Der er overvejende tilfredshed med UK’s opt-in model og den måde, hvorpåden anvendes. Der er imidlertid uenighed om, hvornår regeringen bør meddele,at UK ønsker at tilslutte sig en retsakt: Skal det være tidligt, så man kan få ind-flydelse på indholdet af retsakten eller senere, så man kender indholdet af, denretsakt, man tilslutter sig?Der er ligeledes uenighed om fordele og ulemper ved EU’s enekompetence tilat agere på unionens vegne i internationalt samarbejde om civilret. På den eneside er nogle skeptiske, på den anden side finder andre, at EU kan nå bedreaftaler end medlemsstaterne hver for sig.Der er generelt enighed om, at EU bør koncentrere sig om at forbedre eksiste-rende lovgivning, frem for at introducere ny. EU bør også øge kendskabet tilnogle af de ordninger, der allerede findes; levere bedre data om konsekvenser-ne af nye EU-tiltag og sponsorere flere uddannelses- og træningsprogrammerpå tværs af grænser.

ringer for fælles standarder på felter som sikkerhed og socialpolitik. Ligesomder er nogen utilfredshed med nødvendigheden af at gå på kompromis, når 28medlemsstater samt et (for) forbrugervenligt Europa-Parlament skal blive enige.Der er støtte til EU-tiltag på den internationale scene, når det kan åbne ver-densmarkedet op. Samtidig er der frustration over EU-initiativer på det maritimeområde, som ifølge høringen hellere skulle ske på internationalt niveau (f.eks.IMO) for at sikre globale standarder.Mens der generelt er støtte til EU-tiltag for grænseoverskridende transport, erder også en følelse af manglende forståelse for særlige lokale behov, og re-spekten for nærhedsprincippet bliver understreget i rapporten.

Kultur, sport og turismeGenerelt ses UK af briterne som et foregangsland på de tre områder, og derbliver ikke identificeret substantielle udfordringer for UK’s nationale interesse.Samtlige høringsbidrag finder, at EU’s supplerende og støttende kompetencerinden for kultur, sport og turisme enten potentielt eller reelt er i britisk interesse.Ingen argumenterer for at udvide EU’s kompetencer og nogle advarer mod EU’sforsøg herpå.EU’s tiltag på kulturområdet opfattes samlet set som en vigtig finansieringskildefor sektoren, som en driver for nye kreative partnerskaber og som en motor forat promovere britisk ”soft power”.Høringssvarene er mere blandede angående sport og turisme. Medlemsstater-nes indbyrdes konkurrence på turismeområdet gør det svært at bedømme, omder er fordele for UK af fælles EU-tiltag. Samtidig er der en bekymring for mereregulering på området.