Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 116
Offentligt
Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked fornyuddannede med handicapKontekstNærværende politikpapir er udarbejdet af Sammenslutningen af Unge Med Handicap på baggrund afEkspertcampen, afholdt d. 28. januar 2014 med følgende deltagere:Mads Brix Baulund, Formand, Sammenslutningen af Unge Med HandicapJens Henrik Thulesen Dahl, Ordfører for videnskab og forskningDorthe Dahlstrup, Arbejdsmarkedschef, Assens KommuneMorten Bank Jensen, Specialkonsulent, Specialfunktionen Job & HandicapJeppe S. Kerckhoffs, Politisk konsulent, Dansk Handicap ForbundKai Henning Lundsteen, Arbejdsmarkedskonsulent, Jobcenter KøbenhavnWilbert van der Meer, Sekretariatsleder for Uddannelsesdekanen, CBSLea Stigel Nielsen, Nyuddannet med handicap og interviewperson i undersøgelsen ”Fra uddannelsetil arbjedsmarked”Karina Fredenslund Ramsløv, Konsulent, Tænketanken DEAPia Rønhøj, Manager Corporate Responsibility and Employer Branding, IBM DenmarkLiza Schmidt, AC Studievejleder, DTUChristian Sølyst, Konsulent, LO
BaggrundEt stigende antal unge med handicap påbegynder og gennemfører en videregående uddannelse. Det erpositivt, og betyder, at et stigende antal unge med handicap kommer ud på arbejdsmarkedet for at bringederes uddannelse i anvendelse. Derfor har Sammenslutningen af Unge Med Handicap valgt at sætte fokuspå de nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet igennem undersøgelsen ”Fra uddannelse tilarbejdsmarked”. Undersøgelsen påpeger blandt andet at studerende med handicap fra lange videregåendeuddannelser ofte mangler erhvervserfaring fra praktik og studiejob, hvilket betyder, at de dels har etdårligere CV end deres medstuderende, og at de dels mangler afklaring i forhold til egne evner påarbejdsmarkedet. Desuden påpeger undersøgelsen at jobcentrets afklaringsforløb i forhold tilkompenserende ordninger kan være en barriere i sig selv i kraft af den tid og energi, afklaringsforløbetafkræver den enkelte.Samfundet kan spare omfattende ressourcer på at investere i, at personer med handicap kommer ibeskæftigelse. Derfor mener Sammenslutningen af Unge Med Handicap at samfundet bør indrettes sådan, atvejen fra uddannelse til arbejdsmarked gøres mere smidig og gennemsigtig.
Det er den studerendes eget ansvar at blive arbejdsmarkedsparatSammenslutningen af Unge Med Handicap ser det som den enkeltes ansvar at gøre sig attraktiv i forhold tilarbejdsmarkedet. For at få et job er det væsentligt at være dygtig til noget, og det har den enkelte enforpligtelse til at sætte fokus på. Det er også væsentligt at man kan sælge sig selv til virksomhederne somen hel medarbejder inklusiv de kompenserende ordninger, som man er berettiget til, sådan at maneliminerer sit handicap i forbindelse med jobbet. Dette er en forudsætning for, at en virksomhed har lyst tilat ansætte en person med et handicap.
Eget ansvar kræver understøttende systemerDet kræver både selverkendelse og berøringsvilje fra den enkelte at tage hånd om sin egen situation. Mendet kræver også understøttelse fra omgivelsernes side, både i form af konkrete muligheder i lovgivningen ogi form af berøringsvilje og realisme omkring den enkeltes muligheder fra de fagpersoner og vejledere, somden enkelte kommer i kontakt med. Det kræver også, at den enkelte uddannes i at kendekompensationsmuligheder og i at modtage denne kompensation fra en tidlig alder.Alle studerende og nyuddannede oplever udfordringer og har brug for understøttelse – og nogle har brug fordet i større grad end andre. Vi ønsker at tage udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og muligheder påarbejdsmarkedet frem for begrænsninger og regler. Vi ønsker plads til fleksibilitet og til at tænke nyeløsninger og sammenstykke ordninger, så de passer til den enkeltes situation.
Understøttelse igennem uddannelsessystemetOp igennem hele uddannelsessystemet skal den enkelte understøttes i at kende sine egne kompetencer ogmuligheder. Når man når til den kompetencegivende uddannelse skal uddannelsesinstitutionen sikre, at mankan sætte ord på, hvad man kan, når man er færdiguddannet. Dette kan ske via en specialiseret rådgivningtil de studerende, som uddannelsesinstitutionerne kan forpligtes til at udføre. Men processen starter alleredei Folkeskolen, idet det også handler om at erkende egne funktionsevner og jobmuligheder.Et universitetsstudie tager længere tid, hvis man har nedsat arbejdsevne. For virksomheder er kandidater,som har brugt et halvt års længere studietid, men til gengæld har opnået erhvervserfaring, mere attraktiveend studerende, som kun har sin akademiske baggrund at trække på. Mulighed for at forlænge sinvideregående uddannelse vil give mulighed for større erhvervserfaring. Derfor skal der laves overordnederetningslinjer for dispensation i forhold til studiefremdrift, eksamen og nedsatte arbejdstimer i praktikforløb.
Understøttelse fra jobcentretNår den nyuddannede jobsøgende møder jobcentret, er det væsentligt at personen ikke tænkes som enklient, der skal ind i et system. I stedet skal jobcentret møde den enkelte som en person med kvalifikationerfra en kompetencegivende uddannelse, som man kan være stolt af. Fokus i jobcentret skal ligge på måletfrem for processerne.Jobcentre skal gå proaktivt ud i virksomhederne og sælge de muligheder, der er ved at ansætte en personmed handicap. Der skal sættes ressourcer af til, at viden om alle de gode ordninger, der allerede findes, kanblive udbredt. Jobcentrene skal kunne tænke ind i virksomhedernes virkelighed og sikre, at det bliver nemtfor virksomhederne at ansætte en person med handicap. Denne indsats bør både finde sted i forbindelsemed studiejobs, praktikforløb under uddannelsen og fuldtidsjob efter endt uddannelse.
Koordination imellem systemerFor at gøre sagsbehandlingen smidig og hurtig, skal der være mulighed for, at eventuelle afklaringsforløbomkring kompenserende støtteordninger fremover kan finde sted under uddannelsesforløbet sådan at etdokumentationsmateriale kan ligge klar allerede ved uddannelsens afslutning. En mulighed kan være enkoordinerende sagsbehandler i kommunen, som følger den enkelte på tværs af sektorer. En anden mulighedkan være et åbent tilbud om information fra beskæftigelsessystemet til dem, som har fået bevilget støtte iuddannelsessystemet. En tredje faktor kan være, at oplysninger om den enkelte kan flytte med fra den enesektor til den anden, så man ikke går i stå i forbindelse med overgange. Ligeledes bør hjælpemidler kunneflyttes på tværs af systemer fra uddannelsessystem til beskæftigelsessystem. Kernen er, at der skal være enbedre koordination imellem forskellige områder i kommunen og andre offentlige myndigheder.
Vi har brug for mere videnBåde studerende, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og virksomheder har brug for mere viden. En mulighedkan være, at der oprettes et videnscenter, som kan rådgive både studerende og nyuddannede,uddannelsesinstitutioner og jobcentre samt oplyse om forskellige støtteordninger. Videnscentret kan ogsåunderstøtte oplysning til studerende og nyuddannede via uddannelsesinstitutioner og jobcentre.Beslutningen om etablering af et videnscenter bør dog modnes igennem en kortlægning af, hvilkevidensfunktioner der allerede eksisterer og hvor godt de formår at gøre sig kendt overfor ovenståendemålgrupper for viden.Der findes nemlig mange vidensressourcer, som desværre ikke altid når ud til disse målgrupper. Derfor erdet en nøgleindsats at arbejde med at skabe netværk, koordination og vidensdeling på tværs af de parter,som er involveret i at skabe beskæftigelse for nyuddannede med handicap. Løsningerne skal ske i et samspilimellem en lang række aktører, og samfundet skal bidrage til dette samspil frem for at begrænse det.
Invitation til dialogVi ser løsningen af disse udfordringer som et vigtigt skridt i retning af øget beskæftigelse for nyuddannedemed handicap, og vi inviterer derfor Folketingets Beskæftigelsesudvalg til en dialog omkring muligeløsningsforslag.