Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 116
Offentligt
1337084_0001.png
1337084_0002.png
1337084_0003.png
Inklusion af studerende med handicap på videregåendeuddannelserKontekstNærværende politikpapir er udarbejdet af Sammenslutningen af Unge Med Handicap på baggrund afEkspertcampen, afholdt d. 14. maj 2013 med følgende deltagere:Willy Aastrup, Chef Advisor ved Aarhus UniversitetMads Brix Baulund, Formand for Sammenslutningen af Unge Med HandicapSøren Bork, Udvikling og HR ved VIA University CollegeJohn Callisen, Afdelingschef ved Copenhagen Business Academy ValbyJens Henrik Thulesen Dahl, MF, Ordfører for videnskab og forskningBjarne Lundager Jensen, Vicedirektør ved Tænketanken DEAKaren Il Wol Knudsen, Konsulent ved Danske HandicaporganisationerSten Kruse-Blinkenberg, Direktør ved StudenterrådgivningenLouise Lindhardt, Projektleder ved Rådgivnings- og udviklingscenter for autister i uddannelse ogarbejdePeter Mikkelsen, tidligere studerende med handicapClaus Nielsen, Studiechef ved Københavns UniversitetNicolai Kragh Petersen, Professionshøjskoledirektør ved Professionshøjskolen Metropol
BaggrundRegeringen arbejder for et mål om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregåendeuddannelse1. Samtidig er vi i en tid, hvor der er et øget fokus på, at borgere ikke blot skal være passivemodtagere af en ydelse, men bidrage aktivt til samfundet og velfærdsstaten. Unge med handicap ser sigselv som en aktiv og bidragende del af dette samfund. Inklusion på de videregående uddannelser er envæsentlig forudsætning for, at dette bliver til virkelighed, og samtidig en udfordring i en virkelighed hvoruddannelsesinstitutionerne er under stigende pres for, at flere studerende gennemfører, mens midlernebliver færre.
Overordnet tilgang til inklusionHandicap er et grundvilkår for de studerende, som har en funktionsnedsættelse. Samtidig er mange af deudfordringer, som studerende med handicap oplever, ikke særlige for studerende med handicap mengenerelle for rigtig mange studerende, der kan have sociale vanskeligheder eller udfordringer med at leve etungdomsliv. Mange udfordringer omkring inklusion af studerende med handicap skriver sig ind i heltoverordnede og generelle diskussioner af, hvordan det danske uddannelsessystem skal være indrettet. Derer således et innovationspotentiale i at udvikle nye løsninger, som også kan komme studerende medhandicap til gode.Vi ønsker at inklusionen af studerende med handicap finder sted i nogle faste strukturer, sådan som detforegår i dag, men med større mulighed for fleksible løsninger for den enkelte, hvis der er behov for det. Vianerkender, at mennesker er forskellige – både de mennesker, som studerende med handicap møder påderes uddannelsesinstitution – og de studerende med handicap selv, som kan have forskellige behov ogpersonlige tilgange til deres handicap.1
”Et Danmark der står sammen”, Regeringsgrundlag 2011 s. 16
Uddannelsesinstitutionerne er nøglenVi ser fremtidens inklusion af studerende med handicap som uddannelsesinstitutionernes ansvar. Der erstuderende med handicap ude på uddannelsesinstitutionerne, som har kvalificeret sig til at blive optaget, ogderfor står uddannelsesinstitutionerne allerede i dag med opgaven. Vi ønsker os en præcisering af ansvaretfor inklusion af studerende med handicap i de udviklingskontrakter, som indgås med de videregåendeuddannelsesinstitutioner. Med ansvaret følger en forpligtelse til at levere varen.Ansvaret ligger bedst på uddannelsesinstitutionerne, fordi det er dem, der har mulighed for at gå ned i dekonkrete udfordringer og løse dem, uden at skabe unødigt bureaukrati. Ansvaret handler om at opbyggekompetencer og specialviden indenfor uddannelsessektoren, således at effektiviteten i løsningen afudfordringerne øges. En måde at gøre dette er, at decentralisere den specialpædagogiske støtte, sådan atbåde midler og bemyndigelse varetages af de enkelte uddannelsesinstitutioner. Samtidig er det langsigtedemål at udvikle og designe uddannelsesinstitutionerne til at kunne rumme alle, og dermed overflødiggørenogle af de behov for kompensation, som eksisterer i dag.
Pædagogikken i fokusEn helt central udfordring for de videregående uddannelser bredt set, er de videregående uddannelserspædagogik, vidensforståelse og didaktik. Der er brug for mere tidssvarende undervisningsmetoder, såledesat der sikres en optimal faglighed blandt de mangfoldige studerende, som udgør realiteten på uddannelsernei dag. En sådan udvikling af pædagogikken kan understøtte social inklusion, herunder også løse udfordringerfor studerende med handicap, og måske overflødiggøre en del af den kompensation, som der er behov for idag. En måde at arbejde med det pædagogiske fokus, er at skabe større prestige i undervisningsopgavenblandt undervisere på de videregående uddannelser.
Øget viden på områdetSom supplement til decentraliseringen af ansvaret ønsker vi os, at ministeriet påtager sig at skabe størreviden om området via dokumentation og analyse, eksempelvis via etablering af et videnscenter. Der manglerevidens for, hvordan en uddannelsesinstitution skal se ud for bedst muligt at inkludere studerende medhandicap.
Næste skridt – når rammerne er på pladsDet er væsentligt at arbejde med rammerne for inklusion af studerende med handicap, da dette er enforudsætning for, at de studerende overhovedet kan indgå i uddannelsen. Når disse rammer er på plads, eralle barrierer dog ikke ryddet af vejen. De studerende med handicap selv kan have forskellige udfordringermed og tilgange til identiteten som person med handicap, og dette kan have stor betydning for, hvilkeudfordringer man oplever i sit studie. Vi mener, at studerende med handicap har et ansvar selv for at væreåbne omkring eget handicap. Spørgsmålet er, hvordan vi arbejder med at tydeliggøre disse forventninger tilstuderende med handicap, og støtter dem til at udvikle deres selvforståelse til gavn for både dem selv ogrelationen til uddannelsesinstitutionen.Den sociale bevidsthed blandt de medstuderende kan ligeledes udgøre en barriere. Mangel på oplysningomkring handicap kan betyde, at de studerende med handicap ikke oplever, at der bliver taget hensyn i detdaglige. Det gælder særligt studerende med psykiske handicap, som har sværere ved at fortælle om dereshandicap til deres medstuderende på grund af tabu og usikkerhed. Dette er ligeledes en barriere, som der erbrug for at udvikle metoder til, hvordan vi arbejder videre med.
Invitation til dialogVi ser løsningen af disse udfordringer som et vigtigt skridt i retning af øget inklusion af studerende medhandicap på de videregående uddannelser, og inviterer ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser til en dialog omkring mulige løsningsforslag.