1. ResuméKommissionen har den 13. november fremlagt sin årlige vækstundersøgelse, somer startskuddet på Det Europæiske Semester.På Konkurrenceevnerådsmødet (forskning) skal de forsknings- og innovationsmæs-sige aspekter fra vækstundersøgelsen drøftes med henblik på at bidrage til densamlede synteserapport om den årlige vækstundersøgelse, som formandskabetudarbejder med bidrag fra flere rådsformationer. Synteserapporten udgør et ind-spil til drøftelserne om Det Europæiske Semester i Det Europæiske Råd i foråret2014.2. BaggrundEU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, som er etableretunder Europa 2020-strategien.Formålet med Det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordination” af denøkonomiske politik, det vil sige drøftelser af EU-landenes økonomiske politik for-ud for vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Semester er gennemført i2011-2013.Det Europæiske Semester 2014 indledtes med Kommissionens årligevækstundersøgelse 2014, som blev offentliggjort den 13. november 2013. Vækst-undersøgelsen danner grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske udfor-dringer i EU i første fase af semestret frem til det årlige økonomiske topmøde i DetEuropæiske Råd i foråret 2014. Formålet med mødet er at udstikke politiske anbe-falinger til EU-landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder finans-politik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i april deres stabilitets- ogkonvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer, som tager højde forretningslinjerne fra Det Europæiske Råd. Kommissionen giver som led i Det Euro-pæiske Semester landespecifikke anbefalinger til fremadrettede justeringer i med-lemsstaternes nationale reformprogrammer, som Det Europæiske Råd skal forholdesig til på topmødet i juni 2014.Konkurrenceevnerådets drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse vilsammen med de øvrige rådsformationers indspil indgå i en samlet synteserapport,der udarbejdes af formandskabet om Kommissionens årlige vækstundersøgelsesom indspil til mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2014.3. Formål og indholdI vækstundersøgelsen redegør Kommissionen for sin samlede vurdering af EU’søkonomiske situation, makroøkonomiske ubalancer og makrofinansielle risici samtøkonomisk-politiske udfordringer. Herunder vurderes fremskridt med hensyn tilstrukturreformer og hovedmålene i Europa 2020-strategien, idet der foretages envurdering af de mål, som medlemslandene har stillet i de midlertidige nationalereformprogrammer.Side2/9

Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med økonomiske anbefalingertil EU som helhed og et notat, der vurderer medlemslandenes implementering aftidligere års landespecifikke anbefalinger. Det fremgår af vækstundersøgelsen, atder, efter fem år med meget moderat eller negativ vækst, kunne observeres positivvækst i EU ifjerde kvartal 2013. Det bemærkes dog, at fremgangen er beskeden ogstadig skrøbelig.På den baggrund finder Kommissionen det vigtigt at fastholde fokus på de femoverordnede fokusområder, som er kendt fra de tidligere vækstundersøgelser.Vækstundersøgelsen for 2014 prioriterer herunder særligt forsknings- og innovati-onspolitikken på to områder, jf. pkt. 1, der har en direkte forskningspolitisk indfly-delse og pkt. 3, der har en indirekte indflydelse på innovationspotentialet i Europa:1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konso-lidering.– Vækstfremmende udgifter til eksempelvis uddannelse, forskning,innovation og energi bør prioriteres og udgiftseffektivitet bør efter-stræbes.2. Genetablering af normale lånemuligheder.– Kommissionen sætter blandt andet fokus på bedre udnyttelse afEU’s eksisterende og nye finansielle instrumenter, herunder deneuropæiske investeringsbank, strukturfonde og rammeprogrammetfor konkurrenceevne og innovation.3. Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden.– Der sættes fokus på målsætningerne formuleret i meddelelsen omdet Europæiske forskningsrum (ERA), særligt om moderniseringenaf nationale forskningssystemer.4. Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen.– Der sættes eksempelvis fokus på at øge arbejdsdygtigheden for le-dige.5. Modernisering af den offentlige forvaltning– Øget brug af IKT i den offentlige administration og mindskelse afadministrative byrder for erhvervslivet.Det forventes, at formandskabet kommer til at fokusere drøftelsen på tiltag indenfor den forsknings- og innovationspolitiske dagsorden til fremme af vækst og EU’skonkurrenceevne på kort og mellemlangt sigt.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.

7. KonsekvenserInitiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes økono-miske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennem struktur-reformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiskekonsekvenser.8. HøringSagen har været sendt i høring i Specialudvalget for Forskning med høringsfristden 23. januar 2014.Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne ventes generelt at tage anbefalingerne i vækstundersøgelsen til efter-retning.

Ministeriet for Forskning,

1. ResuméRådskonklusionerne er en reaktion på Kommissionens fremskridtsrapport fra sep-tember 2013 om status for Det Europæiske Forskningsrum (ERA). Rapporten blevpræsenteret på konkurrenceevnerådsmødet (forskning) den 27. september 2013.Rådskonklusionerne adresserer den fremadrettede håndtering af realiseringen afERA med opfordring til en ambitiøs og styrket indsats under det forstærkede part-nerskab mellem medlemsstaterne, interessenterne og Kommissionen om et forsk-ningsrum for vækst og beskæftigelse. Der opfordres til at udarbejde en ERA-køreplan på europæisk niveau for at facilitere og styrke indsatsen i medlemsstater-ne.2. BaggrundDet græske EU-formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om DetEuropæiske Forskningsrum (ERA). Rådskonklusionerne forventes vedtaget pårådsmødet (konkurrenceevne) den 21. februar 2014. Rådskonklusionerne vedrørerden fremadrettede håndtering af realiseringen af ERA.Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om ERA. Med meddelelsenønskede Kommissionen at sikre en realisering af den såkaldte femte frihed, sombetyder fri bevægelighed for forskere og videnskabelig viden. Målet er, at forsk-ningsrummet skal være realiseret i 2014. Meddelelsen fokuserer på de fem hoved-indsatsområder 1) Øget effektivitet i nationale forskningssystemer, 2) Forbedretsamarbejde og konkurrence på tværs af landegrænser, 3) Et mere åbent arbejds-marked for forskere, 4) Ligestilling mellem mænd og kvinder samt integration af etkønsperspektiv inden for forskning og 5) Optimal formidling og overførsel af vi-denskabelig information samt bredere og hurtigere adgang til videnskabelige pub-likationer og data.Kommissionen vedtog den 20. september 2013 den første fremskridtsrapport medstatus på arbejdet med ERA og præsenterede den på Konkurrenceevnerådsmødetden 27. september 2013 med efterfølgende drøftelse. Fremskridtsrapporten giver enoversigt over de politiske forhold, de skridt, der er taget, og de resultater, der eropnået for de fem hovedindsatsområder, hvor der fra Kommissionens side ses etsærligt behov for fremskridt.Samlet set peger fremskridtsrapporten på, at forskning og innovation i Europa sta-dig er meget fragmenteret og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at tilslutte sigERA-målene. Fremskridtsrapporten fremhæver også Det Europæiske Semester somet stærkt monitoreringsinstrument. Af rapporten fremgår det, at Kommissionen viløge sit bidrag til ERA gennem Horizon 2020, som vil udgøre et vigtigt økonomiskgrundlag for ERA. I 2014 vil Kommissionen udarbejde en fuldstændig evalueringaf fremskridtene for at fastslå, hvorvidt det styrkede europæiske partnerskab om etforskningsrum for vækst og beskæftigelse var tilstrækkeligt til at gennemføre ERAinden udgangen af 2014, jf. opfordringen fra Det Europæiske Råd i februar 2011og løbende derefter.

3. Formål og indholdMed rådskonklusionerneopfordres medlemsstaterne til en styrket indsats for atrealisere ERA-målsætningerne og herunder yderligere udvikling af ERA med fokuspå excellence på tværs af hele EU for at styrke EU’s globale konkurrenceevne ogevne til at håndtere de store samfundsmæssige udfordringer. Det betones, at der ertale om en løbende proces, men at 2014 er et afgørende år for det forstærkede part-nerskab mellem medlemsstaterne, interessenterne og Kommissionenom et forsk-ningsrum for vækst og beskæftigelse.Det anerkendes, at Kommissionens første fremskridtsrapport tilvejebringer en godanalyse af status på implementeringen af de fem ERA-prioriteter i medlemsstaternesamt den internationale dimension med opfordring om, at monitorering af ERAfremskridt fortsat sker som led i Det Europæiske Semester, ogat indsatsen i med-lemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, afspejles ide nationale reformpro-grammer.For at reducere de administrative byrder for medlemsstaterne og interessenterne,opfordres Kommissionen til at strømline dataindsamlingsprocesserne med Eurostatog OECD når muligt, ligesom der opfordres til en fremadrettet 2-årig cyklus efter2014.Endvidere understreges det i rådskonklusionerne, at forskelligheder imellem denationale forskningssystemer skal anerkendes og udnyttes som en værdi for Euro-pa, ligesom lovgivningstiltag for at realisere ERA ikke vinder bred støtte blandtmedlemsstaterne.Medlemsstaterne og Kommissionen inviteres til i samarbejde og inden udgangen af2014 at udvikle en ERA-køreplan på europæisk niveau, hvilken kan tjene som etfleksibelt instrument til at facilitere og styrke indsatser i medlemsstaterne ved attilvejebringe strategisk retning og et sæt værktøjer og bedste praksis til inspirationfor medlemsstaterne i implementeringen af de nationale politikker.Kommissionen opfordres til i højere grad at inkorporere de internationale dimensi-oner af ERA på både EU- og medlemsstatsniveau i de fremtidige fremskridtsrap-porter begyndende fra 2014.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.8. HøringSagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hørings-frist torsdag den 23. januar 2014. Der er indkommet et høringssvar fra Akademi-Side6/9

kerne med budskab om, at det er væsentligt at fokusere på centrale aktuelle forslagtil forbedringer på de fem hovedindsatsområder og særligt i relation til anbefalingerom ligestilling og et mere åbent arbejdsmarked for forskere, som er afgørende vil-kår for forskningsprofessionen.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel opbakning til etablering af ERA, og rådskonklusionerne forventes ge-nerelt at blive positivt modtaget af medlemslandene.Senest har EU’s stats- og regeringschefer i forbindelse med møde i Det EuropæiskeRåd i oktober 2013 udtrykt behov for at styrke indsatsen for at realisere et fuld-stændigt europæisk forskningsrum inden udgangen af 2014.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter, at der arbejdes for en styrket indsats på forsknings- og inno-vationsområdet, herunder en realisering af ERA for at skabe et reelt indre markedfor viden, forskning og innovation.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. ResuméOver det seneste årti er EU’s samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation(European Space Agency – ESA) omkring rumforskning og ruminfrastruktur blevetstyrket.Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er rumpolitik blevet en integreret del afEU-samarbejdet. Det fremgår af Lissabontraktatens artikel 189, at der skal etable-res relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (European SpaceAgency – ESA).Kommissionen vedtog den 14. november 2012 en meddelelse, som vedrører denfremadrettede samarbejdsrelation mellem EU og ESA. Konkurrenceevnerådsmødet(rumdelen) vedtog d. 18. februar 2013 rådskonklusioner, hvor Rådet bakker op om,at der foretages analyser af mulige samarbejdsmodeller mellem EU og ESA, såle-des at disse samarbejdsrelationer kan vedtages af begge organisationer inden ud-gangen af 2014.2. BaggrundOver det seneste årti er EU’s samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation(European Space Agency – ESA) omkring rumforskning og ruminfrastruktur ble-vet styrket.ESA er en organisation med en central teknisk kompetence på rumområdet. EU ersåledes stærkt afhængig af ESA’s tekniske ekspertise, og en stor del af EU’s rum-budget er derfor delegeret til ESA.Kommissionen vedtog den 14. november 2012 meddelelsen ’Etablering af en hen-sigtsmæssig samarbejdsrelation mellem EU og Den Europæiske Rumorganisation’.Formålet med Kommissionens meddelelse var at lægge op til en drøftelse af relati-onen mellem EU og ESA.Kommissionen ønsker, at strategien om EU's voksende politiske rolle i forhold tilrumspørgsmål går hånd i hånd med stadig tættere forbindelser med medlemslande-ne og ESA, som de tre vigtigste aktører i den europæiske rumpolitik.Kommissionen finder, at behovet for større operationel effektivitet, industriel styr-ke, symmetri i forsvars-og sikkerhedsspørgsmål og politisk samordning og ansvar-lighed kun kan løses på lang sigt gennem en tilnærmelse af ESA til EU.Kommissionen mener således, at der på et tidspunkt mellem 2020 og 2025 skal skeen tilnærmelse af ESA til EU – f.eks. som et rent EU agentur eller som mellem-statslig organisation under EU’s myndighed.Både Kommissionen og ESA har på nuværende tidspunkt udført en række analyseromkring den fremtidige tilnærmelse, omend der ikke for nuværende er draget nogleSide8/9

konklusioner på den baggrund. I rådskonklusionerne om etablering af relevanteforbindelser mellem EU og ESA fra februar 2013 peges der på, at EU og ESA skalfremlægge en fælles analyse, således at de respektive organer kan vedtage afgørel-ser inden udgangen af 2014. Formandskabet lægger op til, at der vedtagesrådskonklusioner på området påkonkurrenceevnerådsmødet i maj 2014.3. Formål og indholdDen fælles analyse forventes at indeholde fordele og ulemper samt risici ved for-skellige implementeringsmuligheder med henblik på at sikre maksimal synergimellem de to aktører, herunder også forslag til, hvorledes man håndterer ikke-EUmedlemslandesfortsatte deltagelse i rumsamarbejdet.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.

Ministeriet for Forskning,

5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRapporten har ikke umiddelbare konsekvenser.8. HøringSagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hørings-frist torsdag den 23. januar 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemslandene forventes generelt at være positive over for, at der kigges påsamarbejdsrelationerne mellem EU og ESA, således at Europa opnår den bedsteudnyttelse af rumbaserede systemer og kompetencer. Medlemslandene har løben-de understreget vigtigheden af, at man i analysen kigger på flere mulige samar-bejdsmodeller og ikke kun på de af Kommissionen foreslåede modeller. Fleremedlemslande har i den hidtidige proces påpeget, at ESA’s særlige organisationog kompetencer skal tilgodeses og respekteres.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter, at der bør ske en afklaring af relationen mellem ESA og EU medhenblik på at styrke EU’s udnyttelse af rummet til politikformål. Herunder anser rege-ringen det for naturligt at bruge ESA’s akkumulerede kompetencer skabt gennemnæsten 40 års udvikling og samarbejde på området. Regeringen har ikke for nuværen-de særlige præferencer for en fremtidig model, men ønsker en model, der tilgodesermåden hvorpå EU og ESA-medlemslandene bedst muligt udnytter rummets mulighe-der fremover.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser