Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Spørgsmål 191
Offentligt
Bilag 4Model for delkontrakt vedrørende levering af tjenesteydelser til brug foreffektiviseringsopgaver(Køb efter miniudbud)
’ESK KONTROL’
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
Denne delkontrakt er indgået mellem
DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 41017 København K(herefter benævnt Kunden)og[…][…][…](herefter benævnt Konsulentfirmaet)
3
Indholdsfortegnelse’ESK KONTROL’............................................................................................................................. 11.2.3.4.5.6.7.8.BAGGRUND OG FORMÅL................................................................................................. 5OPGAVEN........................................................................................................................... 5MEDARBEJDERE............................................................................................................... 5TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN.............................................................................. 6PRIS..................................................................................................................................... 6SAMARBEJDSORGANISATION......................................................................................... 6OPSIGELSE......................................................................................................................... 6UNDERSKRIFTER............................................................................................................. 7
Formål ....................................................................................................................................... 9Baggrund ................................................................................................................................... 9Ydelser omfattet af opgaven ................................................................................................ 10Struktur for det forestående analysearbejde....................................................................... 10Analyse af fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer .......................................... 12Fastlæggelse af anbefaling til politisk behandling.............................................................. 14Konsulentfirmaets leverancer .............................................................................................. 14Endeligt produkt .................................................................................................................... 15Metode..................................................................................................................................... 15Organisering ........................................................................................................................... 16Tidsplan for analysens gennemførelse ................................................................................ 17Øvrige forhold........................................................................................................................ 18Priser ........................................................................................................................................ 18
4
Bilagsfortegnelse
Bilag 4.a:Bilag 4.b:Bilag 4.c:Bilag 4.d:Bilag 4.e:
OpfordringsskrivelseOpgavebeskrivelseLøsningsbeskrivelsePris og allokerede medarbejdereSamarbejdsorganisation
5
1.BAGGRUND OG FORMÅLDenne delkontrakt er indgået i henhold til rammekontrakt af 18. juni 2013 mellem Kon-sulentfirmaet og Finansministeriet.Rammekontrakten giver Finansministeriet adgang til at benytte og indkøbe tjenesteydel-ser selvstændigt eller i samarbejde med andre ministerier.Når Finansministeriet, i overensstemmelse med ovenstående, indgår en delkontrakt isamarbejde med andre ministerier, kan Finansministeriet overlade det til det pågældendeministerium at gennemføre selve miniudbuddet. I disse situationer betegnes Finansmini-steriet og det udførende ministerium samlet som Kunden.Delkontrakten er indgået mellem parterne efter et af Kunden gennemført miniudbud, jf.rammekontraktens punkt 6, hvor Konsulentfirmaet er vurderet som havende afgivet detøkonomisk mest fordelagtige bud.For delkontrakten gælder de i rammekontrakten med bilag anførte vilkår med de tilføjel-ser, der fremgår af denne delkontrakt med bilag.2.OPGAVEN
Der er gennemført et miniudbud som anført i rammekontraktens punkt 6 og i henholdtil Kundens opfordringsskrivelse, jf. bilag 4.a (Opfordringsskrivelse).På baggrund af det gennemførte miniudbud har Konsulentfirmaet afgivet det økono-misk mest fordelagtige bud og er derfor i henhold til rammekontaktens tildelingskriteriertildelt udførelse og levering af opgaven.Opgaven vedrører en analyse af muligheden for, at konsolidere kontrolindsatsen på detsociale ydelsesområde, og er overordnet beskrevet i den opgavebeskrivelse, jf. bilag 4.b(Opgavebeskrivelse), Kunden har udarbejdet til brug for gennemførelse af miniudbudherom.Konsulentfirmaet skal levere opgaven til Kunden som beskrevet i bilag 4.c (Løsningsbe-skrivelse).3.MEDARBEJDERE
Konsulentfirmaet har til opgaven allokeret de medarbejdere, der er angivet i bilag 4.d(Pris og allokerede medarbejdere). Bilaget indeholder tillige en beskrivelse dels af depågældende medarbejderes generelle og relevante kvalifikationer i relation til løsning afnærværende opgave, dels af de pågældende medarbejderes tiltænkte opgaver vedrørende
6
ESK Kontrol analysen. Herudover indeholder bilaget angivelse af, hvilken konsulentka-tegori medarbejderen tilhører.4.TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN
Delkontrakten, og dermed levering af opgaven, skal ske i henhold til den tilrettelæggelseaf opgaven, der følger af bilag 4.c (Løsningsbeskrivelse).5.PRIS
Opgaven honoreres som en fastpris-aftale til den i bilag 4.e (Pris og allokerede medar-bejdere) anførte pris. Dog kan prisen ikke overstige prisen for den ved opgavens løsningmedgåede tid opgjort i henhold til de priser, der fremgår af bilag 3, Priser.Opsiger Kunden en delkontrakt, er Konsulentfirmaet berettiget til et forholdsmæssigtog rimeligt vederlag af den aftalte faste pris for det udførte arbejde frem til ophørstids-punktet.Er det omvendt Konsulentfirmaet, som opsiger en delkontrakt med fast pris, er Konsu-lentfirmaet ikke berettiget til vederlag for det hidtil udførte arbejde, hverken helt ellerdelvist.6.SAMARBEJDSORGANISATION
Finder parterne det i fællesskab hensigtsmæssigt, at der skal etableres en samarbejdsor-ganisation i forhold til opgaven, er denne nærmere beskrevet i bilag 4.e (Samarbejdsor-ganisation) indeholdende angivelse af eksempelvis projektkoordinator, kontaktpersoner,mødestruktur mv.7.OPSIGELSE
Delkontrakten kan opsiges i henhold til rammekontraktens punkt 8.1, Opsigelse.Uanset ophør af rammekontrakten, er Konsulentfirmaet fortsat forpligtet til at fuldførepåbegyndte opgaver på rammekontraktens vilkår, såfremt Kunden skønner, at dette vilvære hensigtsmæssigt.
7
8.
UNDERSKRIFTERDato:For Konsulentfirmaet
Dato:For Kunden:
Dato:For Finansministeriet (ifald delkontrakten er indgået i samarbejde med et andet ministe-rium):
8
Bilag 4.a - OpfordringsskrivelseI medfør af rammekontraktens punkt 6 agter Kunden at gennemføre et miniudbud.Konsulentfirmaet opfordres hermed til at deltage i det pågældende miniudbud.Udbuddet vedrører:Gennemførelse af en analyse om muligheden for en konsolidering af kontrolind-satsen på ydelsesområdet med fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer.En nærmere beskrivelse af opgaven fremgår af bilag 4.b (Opgavebeskrivelse).På baggrund heraf opfordres Konsulentfirmaet til at fremsende tilbud på udførelse afopgaven. Tilbuddet skal være indleveretsenest den 17. oktober 2013, kl. 1000.Tilbudmodtaget efter dette tidspunkt, tages ikke i betragtning.Tilbuddet, der skal være skriftligt, skal indleveres i en lukket kuvert til adressen:Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1017 København KKuverten skal mærkes "Miniudbud - ESK Kontrol - må ikke åbnes".Tilbuddet bedes indleveret i4eksemplarer samt en elektronisk version.Tilbuddet måmaksimalt fylde 25 sider samlet,dvs. bilag 4c + 4d, inklusiv løsnings-beskrivelse og beskrivelse af pris og allokerede medarbejdere.Der henvises i øvrigt til rammekontraktens punkt 6, herunder særligt punkt 6.2.2 og6.2.3, i relation til Konsulentfirmaets afgivelse af tilbud.
9
Bilag 4.b - OpgavebeskrivelseFormål
Potentialet ved en styrket indsats mod fejludbetaling og snyd med sociale ydelser vurde-res at være betydeligt.Snyd og fejludbetalinger skal imødegås så tidligt i ydelsesforløbet som muligt. Blandtværktøjerne er bedre digitale underretninger til sagsbehandlere (elektroniske adviser) ogøget automatisering af sagsbehandlingsgange.Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 (ØA2014) er der mellem regerin-gen og kommunerne aftalt en række forebyggende indsatser på ydelsesområdet. Dvs.tiltag der primært retter sig mod de tidlige faser i et ydelsesforløb. Parallelt med optime-ringen af digitale underretninger, har regeringen og kommunerne igangsat analysearbej-de vedrørende muligheden for hel eller delvis automatisering af sagsbehandlingsgangepå ydelsesområdet.Der er således lagt konkrete spor for en væsentlig forebyggende indsats mod socialtsnyd og fejludbetalinger. Den forebyggende indsats bør imidlertid ikke stå alene. Indsat-sen skal suppleres af effektiv og målrettet kontrol rettet mod de mere komplekse snyd-sager, hvor en borger fx bevidst søger at tilegne sig økonomisk støtte, som borgerenikke er berettiget til.Med afsæt i ’Analyseaf socialt snyd og fejludbetalinger’, jf. bilag aog’Effektiv sagsbehandling ogkontrol’, jf. bilag b,skal Konsulentfirmaet bidrage til en afdækning af muligheder og for-udsætninger for en konsolidering af kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fælles-offentlige initiativer. Heri indgår også, at arbejde for en øget adgang til at dele relevantedata på tværs af myndigheder og mellem forvaltninger, jf. ØA2014.Analysearbejdet vil danne grundlag for en anbefaling til politisk behandling i 2. kvartal2014 om muligheden for en konsolideret kontrolindsats med fælleskommunale ellerfællesoffentlige initiativer.Baggrund
Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev der i2012 gennemført en kortlægning af kommunernes indsats mod socialt snyd. ’Analyseafsocialt snyd og fejludbetalinger’,tegner et overvejende kritisk billede af kontrolpraksis.Med afsæt i kortlægningen besluttede ØU i oktober 2012, at igangsætte en opfølgendeanalyse. Analysen’Effektiv sagsbehandling og kontrol’anbefaler, at bekæmpelse af fejl ogsnyd, så vidt muligt, bør ske via forebyggende indsatser i sagsbehandlingsleddet.Parallelt bør der sikres mere målrettet kontrol i forhold til fejludbetalinger og de merekomplekse snydsager. Samtidig skal det sikres, at viden indsamlet i forbindelse med kon-trolindsatsen analyseres og anvendes til udvikling af opfølgende indsatser og fremadret-
10
tede initiativer i kontroøjemed. Blandt værktøjerne er øget anvendelse af intelligente it-løsninger og registersamkørsel af offentlige data.I ØA2014 er regeringen og kommunerne enige om, frem mod økonomiaftalen for 2015,at kvalificere forudsætningerne for optimering af den løbende sagsbehandling og under-søge muligheden for, at konsolidere kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fælles-offentlige initiativer. Som beskrevet ovenfor, blev parterne i forbindelse med ØA2014også enige om, at iværksætte en række konkrete forebyggende indsatser på ydelsesområ-det.Hovedparten af landets 98 kommuner har i dag etableret særskilte kontrolenheder medsamlet godt 240 årsværk til rådighed (2011). Enhederne arbejder på tværs af alle kom-munale ydelsesområder.I 2012-2013 blev en del af den kommunale kontrolindsats overflyttet til enheden forHelhedsorienteret Kontrol og Opkrævning i Udbetaling Danmark (UDK). Enhedenbeskæftiger i dag godt 40 medarbejdere, der udfører kontrolopgaver på tværs af UDKsydelsesområder. En del af UDKs kontrolindsats udføres i samarbejde med kommuner-ne, herunder sagsoplysning.Ydelser omfattet af opgaven
Ydelser omfattet af denne opgave er sammenfaldende med de ydelser, der indgår i ana-lysen’Effektiv sagsbehandling og kontrol’,jf.tabel 1:
Tabel 1: Ydelser omfattet af analysearbejdetYdelseBarselsdagpengeBoligstøttePension, førtidspension mv.BørnetilskudSygedagpengeKontanthjælpØkonomisk fripladstilskudRessortBMSBIMSBIMSBIMBMBMSBIMUdbetalende/ kontrolmyndighedUDKUDKUDKUDKKommunerKommunerKommuner
Konsulentfirmaet skal holde for øje, at en konsolideret kontrolløsning kan være relevantfor andre offentlige ydelser. Det kan fx være børne- og ungeydelsen, ledighedsydelsen,revalideringsydelsen, fleksydelsen, SU eller rehabiliteringsindsatsen. Andre ydelser skalderfor kunne kobles på en konsolideret kontroløsning, hvis det fremadrettet vurdereshensigtsmæssigt.Struktur for det forestående analysearbejde
Den samlede analyse inddeles i tre supplerende faser, jf. nedenfor:
11
•••
Fastlæggelse af et fælles billede af forudsætningerne for konsolideret kontrol ogmulige fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer til realisering af poten-tialet knyttet til en konsolidering (fase 1)Analyse af prioriterede fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer til reali-sering af potentialet ved konsolideret kontrol (fase 2)Udarbejdelse af anbefaling til politisk behandling i 2. kvartal 2014 (fase 3).
Konsulentfirmaet skal understøtte arbejdet i analysefasen (fase 2) og, med afsæt i arbej-det, udarbejde en konsekvens- og risikovurdering samt implementeringsplan for anbefa-lede fælleskommunale eller fællesoffentlige løsningsinitiativ(er).Konsulentfirmaet kan lægge til grund, at Kunden som led i analysens opstart, i samar-bejde med de statslige og kommunale parter:••••Fastlægger et fælles billede af forudsætningerne for fremadrettet konsolidering afkontrolindsatsen. Billedet fastlægges med afsæt i eksisterende viden og erfaringmed ydelseskontrol i kommuner og UDKUdarbejder et foreløbigt kontinuum med potentielle løsningsinitiativer til realise-ring af potentialet knyttet til en konsolideringMed afsæt i kontinuum gennemfører en overordnet fordele/ulempe analyse afde respektive løsningsinitiativer. Formålet er vurdering af de respektive løsnings-initiativers egnethed og indbyrdes prioriteringForetager en indledende juridisk vurdering af de respektive initiativers lovmed-holdelighed.
Potentielle løsningsinitiativer, der kan indgå i kontinuum, skal:•••••••Bidrage væsentligt til realisering af potentialet ved styrket kontrolKunne nyttiggøres inden for en kort(ere) tidshorisontKunne håndtere fejludbetalingssager og komplekse snydsager effektivt og mål-rettetBidrage til en ensartet og effektiv kontrol på tværs af borgere og ydelserUnderstøtte effektivt samarbejde mellem relevante myndighederSikre borgernes retssikkerhed på ydelsesområdetKunne opsamle og analysere data, der kan indgå i udarbejdelsen af tiltag, der kanforbedre kontrolindsatsen (på alle kontroltrin) fremadrettet.
På baggrund af ovenstående udarbejder Kunden, i samarbejde med parterne, en priorite-ret liste af fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer, hvortil analysearbejdet i fase2 skal knyttes.Prioriterede initiativer ventes, i et vist omfang, at bestå af eksisterende eller delvist eksi-sterende initiativer. Det kan fx være initiativer i regi af UDK eller KOMBIT, der poten-tielt kan bidrage til en væsentlig effektivisering af kontrolindsatsen. Der henvises i øvrigttil drøftelsen af mulige løsningsinitiativer i analysen’Effektiv sagsbehandling og kontrol’.
12
Analyse af fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer
Fase 1, jf. ovenfor udgør grundlaget for analysearbejdet i fase 2 hvor Konsulentfirmaetselvstændigt skal gennemføre fire ud af samlet fem delanalyser:Delanalyserne ventes at omfatte følgende:•Analyse af lovgivningsmæssige rammer for konsolideret kontrol med fællesof-fentlige eller fælleskommunale initiativer. Der fokuseres særligt på mulighedenfor øget anvendelse af avancerede digitale redskaber i kontroløjemed samt mu-ligheden for øget adgang til, at dele relevante data på tværs af myndigheder ogmellem forvaltninger.Som del af delanalysen afdækkes ligeledes mulige juridiske konstruktioner i dettilfælde, at et konsolideret fælleskommunalt eller fællesoffentligt initiativ skalsamarbejde om kontrolopgaven med lokale og/eller regionale enheder. (Denneopgave varetages af Kunden i samarbejde med parterne).•Analyse af tekniske og datamæssige forudsætninger for anvendelse af avanceretfælleskommunal/fællesoffentlig it til kontrolformål. Det skal vurderes om enløsning, på længere sigt, potentielt kan håndtere mere avancerede kontrolværktø-jer end tilfældet kan være på kort(ere)sigt.Med henblik på bestemmelse af en teknisk kontrolløsnings egnethed, skal Kon-sulentfirmaet bl.a. identificere snitflader mellem de(n) respektive løsning(er) ogrelevante fagsystemer i kommuner og UDK. Desuden skal Konsulentfirmaetundersøge hensigtsmæssigheden af etablering af et fælles system på kontrolom-rådet, herunder i relation til nødvendig ledelsesrapportering.•Analyse af organisatoriske forudsætninger og aktuelle arbejdsgange, herunderprocesser for risikovurdering og ressourcedisponering i kommuner og UDK påkontrolområdet, relevante snitflader, ensartethed og kvalitet i kontrolarbejdet ogsikring af borgernes retssikkerhed . Analysen gennemføres i et repræsentativtudsnit af kommuner og UDK. Med afsæt i analysen afdækkes ikke-tekniske ud-fordringer forbundet med en konsolidering af kontrolindsatsen.Særligt afdækkes spørgsmålet om ikke-tekniske snitflader mellem en konsolideretkontrolindsats og sagsbehandlingsleddet på ydelsesområdet. Desuden afdækkesbehovet for lokal og fysisk tilstedeværelse samt behovet for videndeling mellemrelevante kontrolenheder.Endelig afdækkes den mulige konsekvens af planlagte konkurrenceudsættelser affagsystemer på det kommunale område, herunder konsekvenser for eksisterendearbejdsgange. Eventuelle øvrige snitflader belyses i det omfang, det er relevant.
13
Som case kan det overvejes, at udvælge et begrænset antal ydelsesområder, fxkontanthjælp, sygedagpenge eller økonomisk fripladstilskud til nærmere analy-se. Formålet er (case-baseret) konkretisering af de praktiske konsekvenser veden konsolideret kontrolindsats.Delanalysen skal endvidere beskrive den forventede incitamentsstruktur på stats-ligt og kommunalt plan i forbindelse med en konsolideret kontrolløsning. Dettespørgsmål skal bl.a. ses i lyset af, at en række ydelser opnår (delvis) statslig refu-sion.Internationale erfaringer med etablering af konsoliderede kontrolinitiativer ogfordele/ulemper herved inddrages i delanalysen hvor relevant.•Analyse af forudsætninger for mulig ejerskabsstruktur, herunder (hvis relevant)instruktionsbeføjelse i kontrolsager, ansvar for beslutning om overgivelse af sa-ger til retsforfølgelse mv.Kvalificering af potentialet ved en konsolideret kontrolindsats med fælleskom-munale eller fællesoffentlige initiativer. Potentialet ved eventuelt, helt eller del-vist, genbrug af eksisterende initiativer skal indgå i delanalysen.Delanalysen skal endvidere belyse økonomiske konsekvenser af den forventedeincitamentsstruktur på statsligt og kommunalt plan i forbindelse med en konso-lideret kontrolløsning.Til beskrivelse af ’AS IS’ situationen, skal Konsulentfirmaet gennemføre en be-grænset evaluering af den nuværende kontrolindsats knyttet til udvalgte ydelser,fx sygedagpenge og kontanthjælp. Der tages afsæt i de eksisterende analyser fra2012 og 2013,jf. bilag a og bilag b.Den begrænsede evaluering skal bl.a. fokuserepå kontrolpraksis, variationer mellem udbetalende myndigheder, succesfulde til-bagebetalinger og kvalitative indikatorer som borgernes retssikkerhed.Som led i delanalysen skal Konsulentfirmaet så vidt muligt gennemføre en så-kaldt ’proof of concept’ analyse til belysning af ’TO BE’ scenariet, hvor poten-tialet ved en konsolidering af kontrolindsatsen belyses. Konsulentfirmaet skalsom del af sit tilbud beskrive mulig fremgangsmåde og metode til gennemførelseaf ’proof of concept’.Analysearbejdet skal løbende vurdere hvorvidt kontrolinitiativer, udviklet til opfølgendekontrol, kan nyttiggøres i tidligere faser af et ydelsesforløb, fx i ansøgningsfasen eller iden løbende sagsbehandling.Med afsæt i analysearbejdet foretager Konsulentfirmaet en samlet konsekvens- og risi-kovurdering. Formålet er vurdering af økonomisk og teknisk bæredygtighed af de, afKunden og parterne, prioriterede fælleskommunale eller fællesoffentlige løsningsinitiati-ver, herunder vurdering af relevante snitflader (fx snitfladen mellem sagsbehandling og
•
14
kontrolindsats) samt vurdering af konsekvenser for eksterne enheder/aktører, der ek-splicit berøres af konsolideringen. Der skal således foretages en vurdering af løsningsini-tiativetssamledebæredygtighed..Endelig udarbejder Konsulentfirmaet forslag til implementeringsplan, som kan udgøregrundlaget for en anbefaling om konsolideret kontrol i mere komplekse snydsager.Fastlæggelse af anbefaling til politisk behandling
Anbefaling om konsolideret kontrol forelægges politisk behandling i 2. kvartal 2014 ogudarbejdes af Kunden i samarbejde med de statslige og kommunale parter. Ambitionener, at anbefalingen så vidt muligt, og i det omfang dette er relevant givet Konsulentfir-maets analyseresultater og konsekvens- og risikovurdering samt parternes viden og erfa-ring i øvrigt, indeholder:••••Løsningsbeskrivelse for første fase af en konsolideret fælleskommunal eller fæl-lesoffentlig kontrolløsningModel for organisering af den konsoliderede kontrolløsningImplementeringsplan (evt. i faser) herunder milepæle for fuld implementering ogdrift af første fase af en konsolideret kontrolløsning.Kvalificering af potentiale ved konsolideret kontrol.
En detaljeret implementeringsanalyse gennemføres ikke frem mod ØA2015, men kanigangsættes med afsæt i ØA2015-aftalen mellem regeringen og kommuner.Konsulentfirmaets leverancer
Med afsæt i de fem delanalyser, der er baseret på parternes arbejde i fase 1, hvor fælles-kommunale eller fællesoffentlige løsningsinitiativer prioriteres af parterne, ventes Kon-sulentfirmaet samlet at bidrage med følgende leverancer,jf. tabel 2:
Tabel 2: Konsulentfirmaets leverancerFase1DeleFastlæggelse affælles billede ogkontinuumLovgivnings-mæssige rammerLeverancen.a. (udarbejdes af Kunden i samarbejde med parterne)
n.a. (udarbejdes af Kunden i samarbejde med parterne)Konsulentfirmaet udarbejder en løsningsbeskrivelse for første fase af enkonsolideret kontrolløsning, herunder løsning for håndtering af data-mæssige og it-systemmæssige forudsætninger.Desuden skitseres en udviklingsplan, der overordnet beskriver denmulige indretning og formål med efterfølgende faser af løsningen.
Systemunder-støttelse og data2SnitfladeanalyseForudsætningerfor ejerskabs-strukturPotentiale-estimering
Konsulentfirmaet udarbejder forslag til organisering af den konsolideredekontrolindsats, herunder håndtering af relevante snitfladerKonsulentfirmaet udarbejder forslag til forudsætninger for ejerskabs-strukturMed afsæt i kvalificeringen af potentialer opgjort bl.a. i rapportenEffektivSagsbehandling og Kontrol,udarbejder Konsulentfirmaet en revideret pote
15
tialeestimering. Som led i delanalysen udarbejdes så vidt muligt en såkaldt’proof of concept’ analyse.Med afsæt i analysearbejdet i fase 2 foretager Konsulentfirmaet ensamlet konsekvens- og risikovurdering.Konsekvens- ogrisikovurderingsamt implemente-rings-planDesuden udarbejdes forslag til implementeringsplan, herunder milepæle forimplementering og drift af første fase af en konsolideret kontrolløsning. Foventet plan for gevinstrealisering skal fremgå af implementerings-planen.
3
Anbefaling til poli-tisk behandling
n.a. (udarbejdes af Kunden i samarbejde med parterne).
Øvrige løbende opgaver, herunder planlægning og facilitering af workshops, levering afbaggrundsmateriale til projektets tværoffentlige styregruppe og rapportering til Kundenvil ligeledes indgå i opgaven.Endeligt produkt
Format for Konsulentfirmaets afrapportering ventes i form af:a) Aktivitets- og tidsplan i tråd med kadencen for de (månedlige) ESK styregrup-pemøder i 4. kvartal 2013 samt 1. kvartal 2014b) Delrapporteringer til ESK styregruppen samt ESK arbejdsgruppen frem til op-gavens afslutningc) Udkast til endelig afrapportering (ultimo december 2013)d) Endelig afrapportering og ledelsesresumé (ultimo januar 2014).Analysens resultater og tilhørende dokumentation afrapporteres i form af en PowerPo-int-præsentation. Derudover skal der udarbejdes en opsummerende rapport af analysensresultater på omkring 40 sider.Den endelige afrapportering skal foreligge ultimo januar 2014.Det skal sikres, at analyser, beregninger, datagrundlag mv. præsenteres og overdrages påen sådan måde, at det også efterfølgende er muligt at genskabe forudsætninger, metoder,beregninger mv., og at Kunden efter analysens afslutning således har mulighed for atbenytte data og analyseresultater til videre analyser.Al materiale skal være på dansk.Levering af de endelige produkter anses først for at være sket, når Kunden har godkendtprodukterne.Metode
Overvejelser om anvendelse af eksisterende, tilgængelige data skal indgå i tilbuddet, lige-som der skal indgå overvejelser i forhold til metode og kvalitative elementer af analysen.
16
Konsulentfirmaet kan i sin opgaveløsning bl.a. tage afsæt i data indsamlet i forbindelsemed tidligere analysearbejde, herunder data om kommunernes fagsystemer og data-grundlag, kommunernes praksis for håndtering af kontrolsager mv.I forbindelse med tidligere analysearbejde er der bl.a. gennemført dybdekortlægning i 10kommuner (heldagsbesøg), sagsgennemgang i 6 kommuner (over 600 sager), udarbejdetsurvey blandt samtlige kommuner (svarprocent 82 pct.) og gennemført telefoninterviewmed 20 kommuner vedrørende sagsbehandling og kontrol på ydelsesområdet. Kundenstiller disse data til rådighed for Konsulentfirmaet.Det forventes, at Konsulentfirmaet i relevant omfang supplerer eksisterende data (rådataog analyseresultater fra tidligere analyser) med data indhentet specifikt til formålet fordenne opgave, herunder fx via interviews og workshops.Det forventes, at den anvendte metodiske fremgangsmåde sikrer solidt funderede, valideog generalisérbare resultater. Kunden har derfor en forventning om, at Konsulentfirma-et præsenterer muligheder for en robusthedsmåling af analysens resultater og gør sigovervejelser om de usikkerheder, analysens resultater kan være behæftet med.Det er et krav, at den metodiske tilgang er solid, troværdig og veldokumenteret. Konsu-lentfirmaet forventes bl.a. at kunne præsentere en effektiv metode for beregning af øko-nomiske potentialer og gevinster, herunder forslag til en ’proof of concept’ analyse.Kunden skal i andet regi gennemføre en evaluering af UDK, jf. aftale om kommunernesøkonomi for 2014. Konsulentfirmaet skal iagttages evalueringen i forbindelse med gen-nemførelsen af opgaven.Organisering
Den overordnede styring af analysen forankres i en tværoffentlig styregruppe for effek-tiv sagsbehandling og kontrol (ESK) med deltagelse af en række ministerier, UDK ogKL. Der er tilknyttet en arbejdsgruppe til styregruppen.ESK styregruppe og ESK arbejdsgruppe sekretariatsbetjenes af Kunden.Konsulentfirmaet har det overordnede ansvar for arbejdet knyttet til delanalyserne ’sy-stemunderstøttelse og data’, ’potentialeestimering’ og ’snitfladeanalyse’ og ’forudsætnin-ger for ejerskabsstruktur’ (fase 2). Desuden har Konsulentfirmaet det overordnede an-svar for udarbejdelse af konsekvens- og risikovurdering samt implementeringsplan (fase2).Konsulentfirmaet kan lægge til grund, at Kunden leverer analyseresultater og rå-dataknyttet til tidligere analysearbejde på området. Kunden vil ligeledes sikre, at de dele afanalysearbejdet, der håndteres af Kunden eller øvrige parter uden bistand fra Konsulent-firmaet, i relevant omfang overføres til Konsulentfirmaet.
17
Kunden vil desuden bidrage til at sikre sammenhæng til øvrige dele af det samlede ana-lysearbejde, sparring omkring erfaringer med tidligere gennemførte undersøgelser ogkontaktskabelse til andre offentlige myndigheder.Derudover kan Konsulentfirmaet lægge til grund, at de tværoffentlige parter bidragermed ressourcer til at besvare henvendelser fra Konsulentfirmaet til f.eks. rekvisition afdata, kortlægning af arbejdsprocesser mv.Der er en forventning om, at Konsulentfirmaets projektleder som minimum er allokeret75 procent af tiden til denne opgave.For at sikre bedst muligt samarbejde og dialog på tværs af Kunden og Konsulentfirmaetforudsættes det, at der i hele projektperioden etableres en fælles projektorganisation påKundens adresse.Tidsplan for analysens gennemførelse
Den samlede opgave skal være gennemført og godkendt af Kunden senest den 31. janu-ar 2014. Frem til udgangen af januar 2014 skal Konsulentfirmaet løbende levere skriftli-ge delrapporter med henblik på drøftelse og kvalitetssikring i samarbejde med Kunden.Konsulentfirmaet skal i sin tidsplan tage højde for, at Kunden regelmæssigt skal afrap-portere konsulentarbejdets fremdrift og delresultater til den tværoffentlige styregruppefor effektiv sagsbehandling og kontrol (ESK) samt til den tværoffentlige arbejdsgruppe.Der forudses ugentlige projektledermøder mellem Konsulentfirmaet og Kunden.Overordnet tidsplan fremgår aftabel 3:
Tabel 3: Overordnet tidsplanFase1DeleFastlæggelse af fællesbillede og kontinuumLovgivningsmæssigerammerSystemunderstøttelseog dataSnitfladeanalyse2Forudsætninger forejerskabsstrukturPotentialeestimeringKonsekvens- og risiko-vurdering samt imple-menteringsplan3Anbefaling til politiskbehandlingKonsulentfirmaetgennemfører delanalysenKonsulentfirmaetgennemfører delanalysenKonsulentfirmaetgennemfører arbejdet medafsæt i resultatet af analysearbejdet i fase 2Kundenudarbejder beslutningsgrundlag i samar-bejde med parterne til politisk behandling i 2.kvartal 2014Ultimo januar 2014Ultimo januar 2014Ultimo januar 2014LeverancerKundengennemfører fase 1 i samarbejde medparterneKundengennemfører delanalysen i samarbejdemed parterne. Konsulentfirmaet orienteres løbendeom analysens fremdrift og resultaterKonsulentfirmaetgennemfører delanalysenKonsulentfirmaetgennemfører delanalysenDeadlineOktober-november2013Ultimo december 2013
Ultimo januar 2014Ultimo januar 2014
2. kvartal 2014
18
Øvrige forhold
Efter kontraktindgåelse forventes det, at der gennemføres en endelig afklaringsfase mel-lem Kunden og Konsulentfirmaet. Formålet er, at drøfte den metodiske fremgangsmådemed henblik på præcis afgrænsning og udformning af det endelige analysedesign.Erfaringer fra eksisterende initiativer på kontrolområdet, herunder fra idriftsættelsen afUDKs enhed for Helhedsorienteret Kontrol (HOK), skal inkluderes i analysearbejdethvor relevant. Parallelt skal analyseresultater, der udspringer af ESK Kontrol arbejdet, irelevant omfang løbende fødes ind i arbejdet med evalueringen af UDK, der gennemfø-res i efteråret 2013, jf. ØA2014.Endvidere skal erfaringer og resultater fra andre relevante initiativer, herunder initiativeri regi af UDK og kommunerne iagttages i analysearbejdet. Kunden bidrager til Konsu-lentfirmaets identifikation af relevante initiativer.Priser
Der er en samlet økonomisk ramme for analysen på 2,0 mio. kr.Det skal af tilbuddet eksplicit fremgå, hvorledes den tilbudte pris er sammensat (pris ogallokerede medarbejdere).Det bemærkes, at Kunden i udgangspunktet ikke kompenseres økonomisk ved eventuel-le forsinkelser i opgaveløsningen, der er forårsaget af forhold, der er udenfor Kundensindflydelse.
19
Bilag 4.c - LøsningsbeskrivelseARBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER:[ … ](Konsulentfirmaets fulde angivelse og beskrivelse af, hvorledes opgaven påtænkes løst, samt hvor-ledes de angivne arbejdsmetoder og værktøjer inddrages og nyttiggøres ved løsningen.)TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN:[ … ](Konsulentfirmaets angivelse af, hvorledes opgaven vil blive tilrettelagt, herunder hvorledes Kun-den forudsættes inddraget, hvorledes der tages højde for procestid i forbindelse med arbejdet, hvorledesrettidig levering sikres, hvorledes Kunden løbende holdes orienteret mv.)
20
Bilag 4.d – Pris og allokerede medarbejderePRIS:Prisen for Konsulentfirmaets udførelse og levering af opgaven er kr.[ … ](angivelse affast pris for gennemførelse af opgaven).ALLOKEREDE MEDARBEJDERE:Fra de i bilag 2, anførte konsulentkategorier, allokerer Konsulentfirmaet følgende kon-krete konsulenter til brug for gennemførelse af opgaven under denne delkontrakt:[ … ](navn(e) på konsulent(er))(Tilbuddet skal indeholde cv for hver af de tilbudte medarbejdere. Tilbuddet skal angive, hvilke generellekompetencer medarbejderen har, hvilke ydelsesspecifikke kompetencer medarbejderen har, hvilken rollemedarbejderen har i projektorganisationen samt hvilken konsulentkategori medarbejderen tilhører.Tilbuddet beskrivelse af konsulentteamet skal således bestå af de følgende 5 delelementer:1. Tilbudte medarbejdere(Her vedhæfter Leverandøren cv for de tilbudte medarbejdere. Der vedhæftes cv. pr. tilbudt medarbejder.)2. Medarbejderens generelle kompetencer(Her beskriver Leverandøren den tilbudte medarbejders generelle kompetencer. Der udfærdiges beskrivel-se pr. tilbudt medarbejder.)3. Medarbejderens ydelsesspecifikke kompetencer(Her beskriver Leverandøren den tilbudte medarbejders ydelsesspecifikke kompetencer, herunder hvorle-des medarbejderens kompetencer inddrages og nyttiggøres i projektet. Der udfærdiges beskrivelse pr.tilbudt medarbejder.)4. Rolle i projektorganisationen(Her angiver Leverandøren den tilbudte medarbejders rolle i projektorganisationen. Der angives rolle iprojektorganisation pr. tilbudt medarbejder.)5. Konsulentkategori(Her angiver Leverandøren den konsulentkategori, som den tilbudte medarbejdere tilhører. Der angiveskonsulentkategori pr. tilbudt medarbejder samt det forventede antal timer pr. medarbejder.)Ved tilbudsvurderingen lægges der vægt på, hvordan tilbudsgiver allokerer og nyttiggør relevante medar-bejderes kvalifikationer. Der vil endvidere blive lagt vægt på, hvordan de allokerede medarbejdere en-keltvis og eventuelt som team kan medvirke til at kvalitetsniveauet i løsningen af opgaven under ram-mekontrakten forøges. )
21
FORVENTET TIDSFORBRUG OG SAMMENSÆTNING HERAF:[ … ](Angivelse af hvorledes den tilbudte pris er sammensat, herunder angivelse af hvilket tidsforbrughver enkelt af de allokerede medarbejder forventes at anvende på opgaven.)
22
Bilag 4.e – SamarbejdsorganisationKUNDENS KONTAKTPERSON(ER):Følgende person(er) er hos Kunden primær kontaktperson(er) i relation til opgavensudførelse:Navn:Ronnie ErikssonTitel:KontorchefAdresse:Landgreven 4Postnr./by:1017 København KFunktionsbeskrivelse: ProjektejerNavn:Mette Sicard FiltenborgTitel:SpecialkonsulentAdresse:Landgreven 4Postnr./by:1017 København KFunktionsbeskrivelse: ProjektlederTlf.:3392 5200Dir. tlf.:6093 4835Mobil:6093 4835E-mail:[email protected]
KONSULENTFIRMAETS KONTAKTPERSON(ER):Følgende person(er) er hos Konsulentfirmaet primær kontaktperson(er) i relation tilopgavens udførelse:Navn:[ … ]Titel:[ … ]Adresse:[ … ]Postnr./by:[ … ]Funktionsbeskrivelse:[ … ]Navn:[ … ]Titel:[ … ]Adresse:[ … ]Postnr./by:[ … ]Funktionsbeskrivelse:[ … ]Tlf.:[ … ]Dir. tlf.:[ … ]Mobil:[ … ]E-mail:[ … ]
Tlf.:[ … ]Dir. tlf.:[ … ]Mobil:[ … ]E-mail:[ … ]
SAMARBEJDSORGANISATION:I forbindelse med opgavens gennemførelse, er den nedenfor anførte samarbejdsorgani-sation etableret mellem parterne.[ … ](Angivelse af projektorganisation, hvis parterne i fællesskab bliver enige om etablering af ensådan.)
Analyse af socialt snyd og fejl-udbetalingerAfrapportering – opgørelse afkommunernes nuværende indsats,potentiale ved en forbedret indsats samtfremadrettede løsninger
24. september 2012
Indholdsfortegnelse
1.1.1.1.2.1.3.1.4.1.5.1.6.2.2.1.2.2.2.3.3.3.1.3.2.3.3.3.4.4.4.1.4.2.4.3.4.4.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.6.6.1.6.2.6.3.7.7.1.7.2.
IntroduktionFormål med analysenAnalyseramme for sagsbehandling og kontrol af sociale ydelserOrganisering af analysenAnvendte metoder i analysenBegrebsdefinitionerOpbygning af rapportenKortlægning af kommunernes kontrolindsats og årsager til uberettigedeudbetalingerOrganisering af kontrolindsatsen i kommunerneÅrsager til uberettigede udbetalingerTypiske oplysninger, der forårsager uberettigede udbetalingerKarakteristik af kommunernes kontrolenhederOrganisering af kontrolenhederneKommunernes strategier og mål inden for kontrolindsatsenKommunernes tiltag inden for kontrol-områdetSamarbejde med øvrige myndigheder og aktørerOpgørelse af kommunernes nuværende indsats og økonomiske potentialerved en forbedret indsatsOmfang af stoppede udbetalinger og rejste tilbagebetalingskravKarakteristik af god praksis på kontroltrin 2 – løbende sagsbehandlingKarakteristika af god praksis på kontroltrin 3 – yderligere kontrolPotentiale ved en forbedret indsatsLøsninger til optimering af sagsbehandling og kontrolindsatsOverblik over de væsentligste problemstillinger i den nuværende sagsbehandlingog kontrolPejlemærker for en fremtidig sagsbehandling og kontrolindsatsDe første skridt: igangværende initiativer og videndeling om god praksisDe næste skridt: digitale løsningsinitiativer på kort og mellemlang sigtOvervejelser om styring og implementering af løsningsinitiativerUddybning af digitale løsningsmodellerOptimering af grunddata om bopælsforholdOptimering af advisbehandlingUdsøgningsværktøjBilag A: Kortlægning af uberettigede udbetalinger på ydelsesområderBoligsikringBørnetilskud
55689131415152021282831323436374244505862667174798282879399100108
7.3.7.4.7.5.8.9.10.11.
FolkepensionKontanthjælpSygedagpengeBilag B: Metodisk grundlag for dybdekortlægningBilag C: Metodisk grundlag for sagsgennemgangBilag D: Metodisk grundlag for spørgeskema-undersøgelsenBilag E: Metodisk grundlag for advisanalysen
114121128135137141145
KontaktSpørgsmål til denne afrapportering kan stilles til partner Morten Ry på telefon 36 10 26 56 ellerseniormanager Michael Theill på telefon 36 10 23 61.
Om Deloitte Consulting – Fra ide til virkelighedDeloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerne-processer, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætnin-ger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompe-tencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan væresom rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelserog kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer inden for revisi-on, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger,der er skræddersyet til de enkelte opgaver.Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og delerviden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systema-tisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangs-punkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være enattraktiv og værdiskabende rådgiver.Deloitte ConsultingTelefon 36 10 20 30Fax36 10 20 40E-mail:[email protected]www.deloitte.dkBesøgsadresseWeidekampsgade 62300 København SPostadresseDeloitte ConsultingPostboks 16000900 København C
1. Introduktion
Det er centralt for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, at so-ciale ydelser alene udbetales til de borgere, der er berettigede til at mod-tage dem. På samme måde afhænger borgernes opbakning til velfærds-samfundet af, at der er tillid til, at de offentlige myndigheder udøver enkorrekt sagsbehandling og sikrer, at der ikke kan snydes med velfærds-ydelserne. Derfor har bekæmpelse af socialt snyd og uberettigede udbe-talinger igennem de senere år fået stigende administrativ og politisk be-vågenhed. I denne rapport præsenteres resultaterne af den analyse afområdet, som Deloitte har gennemført. Analysen omfatter henholdsvisbaselinemåling af de nuværende resultater, beregning af potentialet vedat forbedre kommunernes indsats svarende til gennemsnittet af de nu-værende gode kommuner samt identifikation af nye, fremadrettede løs-ninger.Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 gennemføres en analyse afsocialt snyd og uberettigede udbetalinger. Analysen omfatter en opgørelse af kommunernesnuværende indsats i relation til sagsbehandling og kontrol på de sociale ydelsesområder, her-under en analyse af det økonomiske potentiale ved at optimere indsatsen. Endvidere omfatteranalysen identifikation af nye løsninger til optimering af sagsbehandling og kontrol, eksempel-vis ved hjælp af digital screening, samkøring af data, optimering af grundregistre og ændringeri lovgivning.I denne rapport præsenteres resultaterne af analysen, der er gennemført af Deloitte Consul-ting.
1.1. Formål med analysenAnalysen omfatter samlet set følgende delanalyser:Afdækning af kommunernes nuværende sagsbehandling og kontrolindsats relateret til so-ciale ydelser, herunder typiske årsager til uberettigede udbetalinger, herunder fejl og snyd.Kommunernes nuværende resultater af sagsbehandling og kontrolindsats i form af rejstetilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger.Identifikation af nuværende god praksis angående sagsbehandling og kontrolindsats ogberegning af de økonomiske gevinster ved at udbrede god praksis til alle kommuner.Identifikation af nye, fremadrettede løsninger til optimering af sagsbehandling og kontrol-indsats relateret til sociale ydelser.
5
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Analysen skal dermed skabe grundlag for at forbedre sagsbehandlingen og kontrolindsatsenfremadrettet dels i form af at udbrede god praksis, dels ved at pege på de væsentligste pro-blemer og årsager til uberettigede udbetalinger – og hvilke fremadrettede løsninger der kanadressere årsagerne.
1.2. Analyseramme for sagsbehandling og kon-trol af sociale ydelserSom udgangspunkt for analysen er der udarbejdet en analyseramme til brug for kortlægning afbåde sagsbehandling, kontrolindsats og resultater i kommunerne. Analyserammen er illustre-ret i nedenstående figur.Figur 1: Analyseramme for sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
• Tildeling• Af slag
• Stop eller nedsættelse af ydelse• Tilbagebetalingskrav (herunder modregning)
Analyserammen viser tilrettelæggelsen af en generisk sagsbehandling og kontrol af socialeydelser, der er opdelt i tre såkaldtekontroltrin,der hver især har til formål at sikre, at de socia-le ydelser tildeles og udbetales på et korrekt grundlag.Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1:Dette trin omfatter behandling af borgerens ansøgningom en social ydelse, det vil sige kontrol og vurdering af, om borgeren er berettiget til ydelsen.På den baggrund enten tildeles ydelsen til borgeren, eller der gives afslag. Kontroltrin 1 vare-tages af kommunernes ydelsesområder.Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2:I dette trin følges der op på den løbende udbetalingaf ydelsen, herunder især om eventuelle ændringer i borgernes forhold har betydning for depågældendes berettigelse til ydelsen. Dette kan føre til, at ydelsen stoppes (eller nedsættes),og hvis borgerne over en periode har modtaget ydelsen uberettiget, kan der også være grund-lag for at rejse tilbagebetalingskrav over for borgerne (der i nogle tilfælde udmøntes som mod-regning i fremadrettet ydelse). Kontroltrin 2 varetages af kommunernes ydelsesområder.Dybdegående kontrol – Kontroltrin 3:På dette trin gennemføres målrettet kontrol af borgere,hvor der er konkret mistanke om snyd, og hvis mistanken viser sig at være begrundet, stoppes(eller nedsættes) ydelsen, og der rejses eventuelt også tilbagebetalingskrav (der i nogle tilfæl-des modregnes fremadrettet). Kontroltrin 3 varetages af kommunernes kontrolenheder, der eretableret med det formål at gennemføre dybdegående kontrol ved mistanke om forsøg påsnyd fra borgernes side.
6
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
De tre kontroltrin har dannet rammen for kortlægningen og analysen af den nuværende sags-behandling og kontrolindsats, idet der er kortlagt henholdsvis processer/arbejdsgange, it-understøttelse, organisering, barrierer og god praksis-indsats på tværs af alle tre kontroltrin.Endvidere er der gennemført en baselinemåling på henholdsvis stoppede ydelser og tilbage-betalingskrav i kommunerne, ligesom der er identificeret nye løsninger på tværs af de tre kon-troltrin.
Udvælgelse af ydelsesområderAnalysen fokuserer på fem udvalgte ydelsesområder, der er udvalgt af følgegruppen på basisaf følgende kriterier:Volumen (ydelsessum i forhold til antal modtagere).Vurdering af årsager til uberettigede udbetalinger (mønstre relateret til snyd samt borger-eller myndighedsfejl).Lighed med andre ydelsesområder (overflytning til Udbetaling Danmark, tildelingskriterierog målgrupper).Formålet har således været at basere analysen på en række ydelsesområder, der i vidt om-fang er dækkende for flere væsentlige sociale ydelser, således at analysens konklusionergenerelt set kan forventes at være gyldige for øvrige ydelsesområder.På baggrund heraf er der udvalgt følgende fem ydelsesområder, der i nedenstående tabel er1beskrevet i forhold til deres volumen , deres årsager til snyd og uberettigede udbetalingersamt deres lighed med andre ydelser.Tabel 1: De fem udvalgte ydelsesområder i analysenYdelsesområdeBoligsikringVolumen13.961 kr. perberettiget husstand7.525 kr. i ordinærtbørnetilskud perberettiget familie107.507 kr. perpensionist i indlandog udland78.148 kr. per kon-tanthjælpsmodtager34.195 kr. per syge-dagpengemodtagerVurdering af årsager tiluberettigede udbetalingerEnlig/samliv og husstands-indkomstLighed med andre ydelserLigheder med boligydelseOvergår til Udbetaling Danmark1. marts 2013Ligheder med børne- og ungeydel-se og økonomisk fripladsOvergår til Udbetaling Danmark1. oktober 2012Ligheder med førtidspensionOvergår til Udbetaling Danmark1. marts 2013Overgår ikke til UdbetalingDanmarkLigheder med barselsdagpengeOvergår ikke til UdbetalingDanmark
Børnetilskud
Enlig/samliv
Folkepension
Enlig, formue, indkomst ogudlandsopholdFormue, indkomst og ud-landsopholdIndkomst
Kontanthjælp
Sygedagpenge
1
Volumen er i tabellen opgjort efter det gennemsnitligt udbetalte beløb til henholdsvis husstand, familieog ydelsesmodtager i 2011. I figuren nedenfor er den samlede volumen for de enkelte ydelser angivet.
7
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Samlet set udgør de fem ydelsesområder i 2011 137 mia. kr. (45 procent) af det samlede3beløb på 306 mia. kr. i årligt udbetalte sociale ydelser i Danmark.Figur 2: Oversigt over de udvalgte ydelsesområders andel af de samlede udbetalte socialeydelser (i mia. kr.)
2
1.3. Organisering af analysenAnalysen gennemføres med reference til Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS)og Styregruppen for Digitaliseringsstrategien. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe foranalysen med deltagelse af KL, Udbetaling Danmark, Social- og Integrationsministeriet, Be-skæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Skatteministeriet, Økonomi- ogIndenrigsministeriet og Finansministeriet. Digitaliseringsstyrelsen er formand for følgegruppenog varetager sekretariatsfunktionen for analysen.Analysen er baseret på omfattende inddragelse af kommu-nerne. Der er således gennemførtdybdekortlægning i tikommuner,ligesom der er gennemført en spørgeskemaun-dersøgelse blandt alle landets kommuner, hvoraf 82 procenthar deltaget.Der er samtidig nedsat etkommunepanelmed ni kommu-ner, der igennem de seneste år har haft særligt fokus på atbekæmpe socialt snyd og uberettigede udbetalinger, og somer udvalgt i samarbejde med KL. Panelets rolle har isærværet at bidrage med viden og input til kortlægningens fo-kusområder og resultater og til fremadrettede løsningsmo-deller. Kommunepanelet har igennem analyseperioden lø-bende sparret med og givet input til Deloitte.
DybdekortlægningskommunerAarhus KommuneBallerup KommuneBillund KommuneEgedal KommuneHøje-Taastrup KommuneGladsaxe KommuneKøge KommuneMiddelfart KommuneVarde KommuneViborg Kommune
23
Danmarks Statistik, statistikbanken REGK53, BTS66;www.jobindsats.dk;Statsregnskabet for 2011.Danmarks Statistik, statistikbanken OFF10,Sociale ydelser undtagen overførsler i naturalier i alt.
8
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Derudover har der igennem analyseperioden været gennemført møder med øvrige relevanteaktører, herunder især de respektive ministerområder i følgegruppen og KL. Endvidere er derafholdt møder med KMD og andre leverandører af kontrolløsninger og møder med privatevirksomheder, der er langt fremme på kontrolområdet, især fra forsikrings- og pensionsbran-chen.
1.4. Anvendte metoder i analysenEt væsentligt formål med analysen har været at tilvejebringe et mere detaljeret og validt indbliki kommunernes indsats og resultater angående sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser,end tidligere gennemførte analyser på området har tilvejebragt. Det har i den forbindelse vistsig at være særdeles vanskeligt for kommunerne at tilvejebringe en række af de ønskede dataog oplysninger angående såvel indsats som resultater, blandt andet på grund af utilstrækkeli-ge registreringer i systemer.For at imødegå dette er analysen baseret på en række forskellige og gensidigt supplerendedataindsamlingsmetoder, herunder med særligt fokus på anvendelse af dybdegående kort-lægnings- og analysemetoder.Samlet set er analysen gennemført med anvendelse af både kvalitative og kvantitative meto-der, og den er overordnet set baseret på fire metodiske tilgange:Dybdekortlægning i ti kommunerSagsgennemgang i seks kommunerSpørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommunerAnalyse af advisdata samt telefoninterview blandt 18-20 udvalgte kommuner.I det følgende præsenteres kort, hvordan hver af de fire metodiske tilgange er blevet anvendt ianalysen. I bilag B til E er de enkelte metoder nærmere uddybet.
DybdekortlægningDeloitte har gennemført en dybdekortlægning i ti kommuner med det formål at kortlægge,hvordan den nuværende kontrolindsats er tilrettelagt, herunder at identificere udfordringer ogbarrierer for en forbedret kontrolindsats og afdække god praksis i kommunerne. Dybdekort-lægningen har haft fokus på:Hvordan er kommunernes nuværende kontrolindsats tilrettelagt i forhold til arbejdsgange,systemanvendelse, organisering m.v.?Hvilke fejl- og snydmønstre kendetegner de fem ydelsesområder?Hvilke systemmæssige, samarbejdsmæssige og lovgivningsmæssige udfordringer knyttersig til kontrolarbejdet på de fem ydelsesområder?Hvilke systemmæssige, samarbejdsmæssige og lovgivningsmæssige tiltag vil kunne styrkekontrolarbejdet på de fem ydelsesområder?
9
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Dybdekortlægningen er gennemført som et heldagsbesøg i hver af de ti kommuner, hvor derer gennemført interview med ledere og medarbejdere fra alle fem ydelsesområder og fra kon-trolenheden. Der er samlet set gennemført 60 interview på tværs af de ti kommuner. Der erendvidere indsamlet diverse materiale fra kommunerne, eksempelvis tjeklister anvendt i sags-behandlingen og resultatopgørelser vedrørende kontrolenhedens indsats.De ti dybdekortlægningskommuner er udvalgt på baggrund af stratificeringskriterier, der sikrer,at de ti udvalgte kommuner er bredt dækkende i forhold til alle landets kommuner. Stratifice-ringskriterierne er henholdsvisstørrelse(indbyggertal) ogorganisering af kontrolindsats.Der-udover er der ved udvælgelsen af kommuner ligeledes taget hensyn til en geografisk spred-ning.
SagsgennemgangSom en del af analysen har Deloitte gennemgået over 500 sager på de udvalgte ydelsesom-råder. Formålet med sagsgennemgangen har været at tilvejebringe detaljerede og specifikkeoplysninger om årsagerne til, at kommunerne rejser tilbagebetalingskrav. I den forbindelse harder været fokus på at afdække:Hvilke typer oplysninger der har ligget til grund for fejludbetalingen og det efterfølgendetilbagebetalingskrav.I hvilket omfang henholdsvis borgeren, kommunen eller tredjepart har været kilde til, attilbagebetalingskravet er opstået.Hvorvidt tilbagebetalingskravet er opstået som følge af fejl fra borgerens eller myndighe-dens side eller borgerens manglende eller forkerte afgivelse af oplysninger til ydelseskon-toret.I forbindelse med kategoriseringen af årsager i de enkelte sager er der taget udgangspunkt ide faktiske oplysninger i sagen. Deloitte har eksempelvis ikke taget stilling til, om en borgerhar været reelt enlig eller ej, men har udelukkende lagt kommunens afgørelse i sagen til grundfor kategoriseringen.Endvidere er de udvalgte sager udtryk for sager, hvor kommunen har konstateret fejludbeta-ling, hvilket ikke nødvendigvis er fuldt dækkende for de faktisk forekommende uberettigedeudbetalinger, det vil sige henholdsvis snyd og fejl, derikkebliver opdaget.Typer af oplysninger, der ligger til grund for uberettigede udbetalingerDeloitte har på tværs af ydelsesområderne kategoriseret forskellige typer oplysninger somårsag til, at der er rejst tilbagebetalingskrav, fx adresseoplysninger, indkomstforhold og civil-stand. Bilag C indeholder en nærmere beskrivelse og uddybning af hver kategori. De forskelli-ge typer oplysninger er identificeret ved gennemgang af tilbagebetalingssager, men er gene-relt gældende for sager, hvor der er sket uberettigede udbetalinger, dvs. også for sager hvorydelsen og udbetalingen er stoppet, men hvor der ikke rejses tilbagebetalingskrav.Kategorierne er udvalgt på baggrund af lovgivningen for de enkelte ydelsesområder med hen-blik på at indfange de konkrete forhold og årsager til, at tilbagebetalingskrav kan opstå. Hen-sigten har således ikke alene været at fastslå, hvilket retsfaktum der er indgået i tilbagebeta-
10
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
lingssagen, men også at fastslå, hvilke faktiske begivenheder der var årsag til tilbagebeta-lingskravet.Kategorierne er ikke gensidigt udelukkende, da der kan være flere årsager til tilbagebetalings-krav. Eksempelvis kan tilbagebetalingskrav om boligsikring opstå, fordi to personer flyttersammen, og stigningen i husstandsindkomsten medfører, at der ikke længere kan opnås bo-ligsikring. Et sådant tilbagebetalingskrav er kategoriseret under indkomst og adresse, da deter adresseskiftet, der er den direkte årsag til stigningen i husstandsindkomsten.
Kilder til tilbagebetalingskrav og kategorisering af disseDet kan som udgangspunkt være entenborgeren, kommunenellertredjepart,der er kilde til,at tilbagebetalingskrav kan opstå. Tredjepart kan for eksempel være arbejdsgiveren i syge-dagpengesager.Sager, hvor det erkommunen eller tredjepart,der er kilde til tilbagebetalingskrav, er kategori-seret somfejl.Sager, hvor der ikke er begået fejl, men hvor tilbagebetalingskrav skyldes andreomstændigheder er kategoriseret somingen begik fejl.I sager, hvor det erborgeren,der er kilde til tilbagebetalingskrav, er det på baggrund af kom-munernes afgørelser og journalnotater ikke muligt at afgøre, om tilbagebetalingskrav er opstå-et på baggrund af snyd eller fejl fra borgerens side. I de gennemgåede sager registrerer kom-munerne alene, om udbetalingen er foretaget på uretmæssigt grundlag, men de registrererikke deres eventuelle vurdering af, om borgeren bevidst har forsøgt at snyde.Dermed har Deloitte ikke haft grundlag for at kategorisere tilbagebetalingssager som decideretsnyd. I stedet er der ud fra dokumentationen i hver tilbagebetalingssag foretaget en kategori-sering af sagen ud fra følgende tre situationer for borgeradfærd, der kan aflæses af sagen:1. Borgeren har informeret ydelseskontoret om ændrede forhold (hvilket dog først er gjort,umiddelbart efter udbetalingen er kørt).2. Borgeren har forsøgt at informere om ændrede forhold (men har i den forbindelse lavet enfejl eller åbenlyst misforstået noget).3. Borgeren har ikke informeret ydelseskontoret om (ændrede) forhold.Situation 1 og 2 er kategoriseret somfejl fra borgerens side,mens situation 3 er kategoriseretsomforsømmelse af oplysningspligt.Forsømmelse af oplysningspligtfra borgerens side dækker de tilfælde, hvor borgeren ikke haroplyst ydelseskontoret om ændrede forhold. Dette forventes i en række tilfælde at være udtrykfor, at borgerne har søgt at snyde kommunerne, men det fremgår ikke af afgørelsen og journa-len, om det faktisk er tilfældet. Forsømmelse af oplysningspligt kan også dække de tilfælde,hvor borgerne har informeret en anden del af kommunen end ydelseskontoret og dermed kanhave opfyldt deres oplysningspligt i henhold til lovgivningen, men hvor oplysningerne ikke erviderebragt til ydelseskontoret, der dermed antager, at borgerne ikke har opfyldt deres oplys-ningspligt. Disse tilfælde fremgår ikke af afgørelsen og journalen, da ydelseskontoret formo-der, at borgerne ikke har informeret kommunen om de pågældende forhold. Dermed dækker
11
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
kategorienforsømmelse af oplysningspligtikke en snæver juridisk definition af dette, men istedet kommunernes praksis.I bilag C er der nærmere redegjort for definitionen af kilder til tilbagebetalingskrav, og hvordande er kategoriseret.
SpørgeskemaundersøgelseDeloitte har gennemført en spørgeskemaundersøgelse gennem udsendelse af et webbaseretspørgeskema til samtlige landets kommuner. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen harværet at indsamle oplysninger om kommunernes tilrettelæggelse af sagsbehandling og kon-trolindsats, herunder især karakteristika ved kommunernes særlige kontrolenheder. Endviderehar formålet været at indsamle data fra kommunerne angående henholdsvis ressourceforbrugrelateret til kontrol og de opnåede resultater i form af stoppede ydelser og rejste tilbagebeta-lingskrav.For at sikre så valid en dataindsamling som muligt er spørgeskemaet inden udsendelse blevettestet af to udvalgte kommuner, ligesom det til projektet tilknyttede kommunepanel har ydetsparring til opbygningen af skemaet samt relevante temaer. Endelig har både Digitaliserings-styrelsen og KL kvalitetssikret og godkendt spørgeskemaet.Spørgeskemaundersøgelsen opnåede 81 besvarelser fra de 98 kommuner, svarende til ensvarprocent på 82,7. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsenvarierer dog, hvilket fremgår af tabellerne i rapporten.I forhold til repræsentativitet har Deloitte gennem en bortfaldsanalyse kontrolleret, at de mod-tagne besvarelser af spørgeskemaet er repræsentative for den samlede population af kom-muner. Bortfaldsanalysen er gennemført ud fra to parametre, henholdsvis kommunestørrelseog socioøkonomisk indeks. Analysen viser, at de modtagne besvarelser blot afviger marginaltfra den samlede kommunepopulation på disse to parametre. Af den grund er besvarelserneikke vægtet i analyserne (se bilag A for uddybning).Stikprøven for kommunerne er således i høj grad repræsentativ for alle kommuner på de ud-valgte parametre, hvilket betyder, at analyseresultaterne har høj gyldighed. Derfor er det mu-ligt at opregne analysens resultater til et validt estimat for samtlige kommuner.
Udtræk af advisdataMed henblik på at kvalificere beregninger angående potentiale ved at stoppe ydelser på bag-grund af adviser er der gennemført en analyse af advisdata fra udvalgte kommuner. Adviser erelektroniske meddelelser fra offentlige systemer og registre, blandt andet fra CPR (fx adres-seændringer) eller eIndkomst-registeret (fx indkomstændringer). Adviserne indeholder oplys-ninger om ændringer i borgerens forhold, der kan være relevante i forbindelse med den lø-bende sagsbehandling og vurdering af borgerens fortsatte berettigelse til en ydelse. Analysenaf advisdata har haft til formål at kvalificere:Advisernes antalsmæssige fordeling.Hvilke typer adviser kommunerne modtager.
12
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Hvilke typer adviser der ligger til grund for stoppede ydelser.Hvilken fremadrettet effekt ved stoppede ydelser der som konsekvens heraf bør regnesmed.Datagrundlaget for analysen baserer sig på udtræk af kommunernes modtagne adviser i KMD4Sag. Udvælgelsen af adviser er foretaget ud fra KLE-numre (KL Emnesystematik ) for de ud-valgte ydelser.Datagrundlaget er indhentet ved telefonisk kontakt til 22 udvalgte kommuner, der har tilsendtDeloitte stikprøver fra adviser modtaget i 2011. Stikprøverne er blevet opregnet til landsplanpå baggrund af antallet af ydelsesmodtagere og korrektion for sociale forskelle.Viden om adviserne er blevet kvalificeret gennem telefoninterview med 9-12 ydelsesmedar-bejdere per ydelsesområde med henblik på at vurdere, hvilke advistyper/hændelsestyper deroftest fører til stop af ydelse. Derudover er der afholdt workshopper med ydelsesmedarbejderemed henblik på at validere de indsamlede data, opnå dybere forståelse af, hvilke typer adviserder er relevante for at stoppe en ydelse, og indsamle input til vurdering af, hvilken fremadretteteffekt der skal regnes med på baggrund af en stoppet ydelse. På baggrund af dette er denfremadrettede effekt fastlagt for hvert ydelsesområde. I bilag B er overvejelserne om fastlæg-gelsen af de fremadrettede effekter uddybet for hver af de advistyper, som ydelsesmedarbej-derne har udpeget som relevante for stop af den pågældende ydelse.
1.5. BegrebsdefinitionerAnalysen gør brug af en række centrale begreber relateret til beskrivelse og analyse af dennuværende sagsbehandling og kontrolindsats. I nedenstående tabel er disse centrale begre-ber defineret.Tabel 2: Centrale begreber i analysenBegrebDefinitionVedkontroltrin 1forstås kontrollen i forbindelse med borgerens ansøgning om en ydelse. Kon-trollen består i at kontrollere de oplysninger og forhold, der er nødvendige for at kunne træffeafgørelse om borgerens berettigelse til at modtage den pågældende ydelse. Kontrollen på dettetrin varetages typisk af ydelsesenheden.Vedkontroltrin 2forstås løbende kontrol med det formål at regulere en given ydelse, for eksem-pel som følge af ændringer i borgerens indkomst eller livssituation. Kontroltrin 2 kan for eksem-pel forekomme i forbindelse med tremåneders opfølgning, årsreguleringer eller adviser omændringer i eksempelvis CPR-/P-data. Kontrollen på dette trin varetages typisk af ydelsesenhe-den.Vedkontroltrin 3forstås kontrol, hvor der er mistanke eller formodning om, at borgeren medurette modtager en ydelse. Kontroltrin 3 kan iværksættes for eksempel på grund af udsøgningeraf mistænkelige forhold, (anonyme) henvendelser til kommunen, mistænkelig adfærd hos borge-ren eller lignende. Kontrollen på dette trin varetages typisk af kommunens kontrolenhed.Veduberettigede udbetalingerforstås udbetalinger af ydelser, som borgeren ikke er berettiget tilat modtage. Udbetalingen af uberettigede ydelser kan finde sted enten på baggrund af en fejlbegået af myndighed, borger eller tredjepart eller som følge af borgerens bevidste forsøg påsnyd.
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Uberettigedeudbetalinger
4
KL Emnesystematik er en lovbaseret kommunal taksonomi (journaliseringsnøgle), der bruges til atregistrere de kommunale opgaver (emner) og forvaltningshandlingen i forhold til opgaven (handlingsfa-cetterne) på den enkelte sag, jf. http://www.kl.dk/journalisering.
13
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Advis
Vedadvisforstås en elektronisk meddelelse, der indeholder oplysninger om ændringer i borge-rens forhold, der kan være relevante i forbindelse med den løbende sagsbehandling efter tilken-delse af ydelse.
Begrebet anvendes i sagsgennemgangen som udtryk for, at borgeren ikke har oplyst ydelses-kontoret om ændringer i sine forhold. I forbindelse med sagsgennemgangen kanforsømmelse afoplysningspligtogså dække de tilfælde, hvor borgeren har informeret en anden del af kommu-Forsømmelse afnen end ydelseskontoret og dermed kan have opfyldt sin oplysningspligt i henhold til lovgivnin-oplysningspligtgen, men hvor oplysningerne ikke er viderebragt til ydelsesenheden, der dermed antager, atborgeren ikke har opfyldt sin oplysningspligt. Dermed dækker kategorienforsømmelse af oplys-ningspligtikke en snæver juridisk definition af dette, men i stedet kommunernes praksis som denkan ses i de gennemgåede sager.Vedydelsesenhederforstås de kommunale enheder, der forestår sagsbehandling i forbindelseYdelsesenhedermed udbetalingen af ydelser. Ydelsesenhederne er som oftest organiseret efter de respektiveydelseslove.KontrolenhedVedkontrolenhedforstås en enhed i kommunen, der ikke varetager almindelig løbende sagsbe-handling, men derimod kan udvælge og kontrollere særlige sager, hvor der er mistanke ellerformodning om, at en borger modtager en ydelse med urette.Vedsnydforstås, at en borger bevidst angiver urigtige oplysninger med det formål at modtageen ydelse uden at være berettiget til denne.Vedfejlforstås, at en myndighed, borger eller tredjepart uden forsæt angiver urigtige oplysningereller handler fejlagtigt, hvilket medfører, at en ydelse bliver udbetalt med urette.
SnydFejl
1.6. Opbygning af rapportenI kapitel 2 præsenteres, hvordan sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser er tilrettelagt ikommunerne, herunder hvilke forbedringsmuligheder analysen har afdækket. Endvidere præ-senteres, hvilke typiske oplysninger der ligger til grund for uberettigede udbetalinger.Kapitel 3 indeholder en nærmere karakteristik af de kommunale kontrolenheder, herunderderes tilrettelæggelse af kontrolindsatsen.I afsnit 4 opgøres omfanget af kommunernes rejste tilbagebetalingskrav og stoppede udbeta-linger i dag, herunder det økonomiske potentiale ved at udbrede god praksis til landsplan.Kapitel 5 og 6 præsenterer analysens forslag til fremadrettede løsninger til en mere effektivsagsbehandling og kontrol af sociale ydelser, herunder en række langsigtede pejlemærker forområdet.Bilag A indeholder en dybdegående kortlægning af sagsbehandling og kontrol på hvert af defem ydelsesområder i analysen, herunder afdækning af typiske årsager til uberettigede udbe-talinger.I bilag B til E præsenteres en uddybende metodebeskrivelse af henholdsvis dybdekortlægnin-gen, sagsgennemgangen, spørgeskemaundersøgelsen og advisanalysen.
14
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
2. Kortlægning af kommuner-nes kontrolindsats og årsa-ger til uberettigede udbeta-linger
På tværs af ydelsesområderne viser analysen, at kommunerne har for-skellig praksis angående kontrol af ansøgninger, opfølgning på eksiste-rende sager og gennemførelse af kontrolindsats, og at der i den forbin-delse kan identificeres en række forbedringspotentialer. Analysen viserendvidere, at det på tværs af ydelsesområder især er indkomstforhold ogoplysninger om bopæl og samliv, der er kilde til uberettigede udbetalin-ger.Baseret på kortlægningen af de fem udvalgte ydelsesområder præsenteres i dette kapitel førsten tværgående opsamling på kommunernes overordnede tilrettelæggelse af kontrolindsatsenpå tværs af de tre kontroltrin, herunder hvilke problemer og forbedringspotentialer der kende-tegner den nuværende indsats. Dernæst præsenteres en opsamling på, hvilke oplysninger ogdata der typisk er årsag til uberettigede udbetalinger på tværs af både de fem udvalgte og deøvrige ydelsesområder. Bilag A indeholder en detaljeret gennemgang af, hvordan sagsbe-handling og kontrol er tilrettelagt på de fem valgte ydelsesområder.
2.1. Organisering af kontrolindsatsen ikommunernePå helt overordnet niveau har kommunerne tilrettelagt og organiseret kontrolindsatsen somillustreret i figuren nedenfor. På det mere konkrete plan viser analysen dog, at der er storeforskelle på kommunernes kontrolindsats og deraf følgende resultater.
15
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 3: Overordnet tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrolindsats
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
• Vejledning om ansøgning og udf yldelse• Vurdering af oplysningsgrundlag• Tildeling af eller af slag på ydelse
• Behandling af adviser• Ef terregulering• Stop af ydelse• Tilbagebetalingskrav
• Undersøgelse af mistanke• Behandling af undringslister• Stop af ydelse• Tilbagebetalingskrav• Politianmeldelse
I det følgende uddybes kommunernes tilrettelæggelse af kontrolindsatsen kort, opdelt i de trekontroltrin.
2.1.1. Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1På kontroltrin 1 foretages den første kontrol af tildelingsgrundlaget for en ansøgning. Ansøg-ning om ydelser foregår typisk ved brug af ansøgningsblanketter eller ved brug af webbaseretansøgning. Dybdekortlægningen viser, at der er store forskelle på tværs af både kommuner ogydelsesområder angående ansøgningernes fordeling mellem webbaserede ansøgninger ogfysiske ansøgningsblanketter. I den forbindelse peger kommunerne på, at der ud fra et snæ-vert kontrolperspektiv endnu ikke er knyttet særlige fordele tilDet er typisk kommu-brugen af webbaserede ansøgninger, idet hovedparten af denens ydelseskontor, dernuværende løsninger har relativt begrænset valideringsfunktiona-foretager kontrol på kon-troltrin 1 og 2.litet angående de indberettede oplysninger fra borgeren. Dermeder der alligevel brug for manuel kontrol af oplysningerne, herun-På kontroltrin 3 er dettypisk kommunens kon-der fordi borgerne på især nogle af ydelsesområderne har sværttrolenhed, der helt ellerdelvis overtager sagen.ved at forstå oplysningskravene og således enten mangler atangive oplysninger eller har angivet forkerte oplysninger.Endvidere giver størsteparten af ydelsesmedarbejderne i kommunerne udtryk for, at aktualite-ten i væsentlige grunddata såsom bopæls-, indkomst- og formueoplysninger ikke altid er til-strækkelig god, hvilket begrænser muligheden for effektiv kontrol i ansøgningsøjeblikket. Foreksempel oplever flere kommuner, at indsatsen i folkeregisteret angående bopælsregistreringikke i alle tilfælde er tilstrækkelig grundig og systematisk.Dette forstærkes af, at langt de fleste sociale ydelser er baseret på en fremadrettet forventetindkomst eller samlivssituation, mens oplysningerne i de offentlige registre er bagudrettede oghistoriske. Dermed er det afgørende, at den pågældende ydelsesmedarbejder behandler an-søgningen grundigt og yder vejledning til borgeren angående kravene til berettigelse til dengivne ydelse. I den forbindelse viser dybdekortlægningen, at de fleste ydelsesmedarbejderevælger at stole på borgerens oplysninger suppleret med tjek af, om sagen er tilstrækkeligtoplyst, og opslag i en række typiske systemer, fx eIndkomst og CPR. Derefter træffer ydel-sesmedarbejderen afgørelse om, hvorvidt borgeren skal tildeles den ansøgte ydelse.
16
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
2.1.2. Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2Hvis borgeren tilkendes en ydelse, skal kommunerne som udgangspunkt løbende følge op på,om grundlaget for tildeling af den pågældende ydelse fortsat er til stede. Kontrollen på kon-troltrin 2 foregår typisk ved, at ydelseskontorerne modtager elektroniske adviser om ændringeri borgerens forhold.Advisanalysen viser, at der er betydelig variation mellem, hvor mange adviser kommunernemodtager årligt per ydelsesmodtager, ligesom dybdekortlægningen også peger på store for-skelle i kommunernes modtagelse og behandling af adviser.En advis er en elektronisk, system-understøttet meddelelse.Adviser kan eksempelvis omhandleTil- og fraflytningerFødsler og dødsfaldIndkomstforhold
Kommunerne kan selv designe opsætningen af kriterier formodtagelse af adviser, hvilket kommunerne i vid udstræk-ning benytter sig af. Dermed varierer det mellem kommu-nerne, hvilke og hvor mange adviser de modtager. Denforskelligartede praksis mellem kommunerne i håndterin-gen af adviser betyder, at den løbende regulering af ydel-serne også varierer meget på tværs af landets kommuner.
Den betydelige variation i antallet af modtagne adviser per ydelsesmodtager er blandt andetudtryk for, at nogle kommuner har opsat kriterierne for modtagelse af adviser på en mere hen-sigtsmæssig måde end andre, så de i højere grad modtager adviser, der er relevante for ud-betalingen af ydelserne. Samtidig er der således andre kommuner, der modtager en lang ræk-ke irrelevante adviser, ligesom der er kommuner, der modtager for få adviser og dermed risi-kerer at overse ændringer i borgernes forhold, der har betydning for den fortsatte ydelsesud-betaling.Analysen viser således samlet set, at der er et betydeligt god praksis-potentiale for opsætningaf kriterier for modtagelse af relevante adviser.Dybdekortlægningskommunerne prioriterer generelt set at behandle adviser fra folkeregisteret,mens der er store forskelle i anvendelsen af eIndkomst-adviser. Nogle dybdekortlægnings-kommuner modtager eIndkomst-adviser på baggrund af mindre indkomstændringer, og andredybdekortlægningskommuner har fastsat højere grænser for, hvornår de vil modtage eInd-komst-adviser. Dermed er der stor forskel på, hvilke og hvor mange eIndkomst-adviser kom-munerne modtager. Samtidig er der ligeledes stor forskel på kommunernes prioritering afeIndkomst-adviser. Nogle dybdekortlægningskommuner behandler således alle eIndkomst-adviser, og andre behandler kun et mindre antal, som de kan nå. Samlet set er der således enrække kommuner, der ikke i tilstrækkelig grad får behandlet relevante adviser rettidigt, hvilketindebærer en risiko for, at der udbetales ydelser til de pågældende borgere på et uretmæssigtgrundlag.Når kommunerne behandler oplysninger om ændrede forhold, vurderer ydelsesmedarbejder-ne, om det har betydning for, om borgerne fortsat kan modtage ydelsen, og/eller om der skalreguleres i ydelsen. Hvis oplysningerne om de ændrede forhold medfører, at ydelsen skalreduceres eller stoppes, gennemføres en partshøring af borgerne, hvis de pågældende ikkeformodes at være bekendt med oplysningerne. Derefter træffer kommunerne afgørelse.
17
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Når det konstateres, at borgere ikke er berettiget til en ydelse, gælder det for hovedparten afdybdekortlægningskommunerne, at de primært fokuserer på at stoppe ydelsen fremadrettet ogikke nødvendigvis på at rejse tilbagebetalingskrav, jf. boksen nedenfor.Årsager til, at kommunerne ikke rejser tilbagebetalingskrav for en uberettiget udbetaltydelseKommunerne fremhæver følgende årsager til, at de ved konstatering af en uberettiget udbetalingprimært fokuserer på at stoppe ydelsen og ikke rejse et tilbagebetalingskrav:En del kommuner vurderer, at det ikke kan betale sig at rejse kravet, fordi borgerens beta-lingsevne formodes at være ringe.Ligeledes fremhæver mange kommuner, at de oplever det som ressourcekrævende at doku-mentere tilbagebetalingskrav tilstrækkelig grundigt, til at kommunerne kan få medhold i eneventuel klagesag om, hvorvidt borgerne har været i ond tro, og at sagen dermed underkend-tes (hjemvises) af det sociale nævn.Er der tale om uretmæssig modtagelse af en forsørgelsesydelse (fx kontanthjælp), kan kom-munen ikke kræve beløb tilbage, som betyder at borgerens forsørgelsesgrundlag fjernes ellerreduceres uforholdsmæssigt.Endelig vurderer nogle kommuner, at tilbagebetalingskravet udgør et for lille beløb til, at det erumagen værd at anvende ressourcer til at rejse kravet.
Andre dybdekortlægningskommuner fokuserer både på at stoppe ydelser fremadrettet og påat rejse tilbagebetalingskrav for uretmæssigt udbetalte ydelser – sidstnævnte sker ved at ind-drage kommunernes kontrolenhed, der overlades ansvaret for at dokumentere og rejse ho-vedparten af tilbagebetalingskravene.
Efterregulering og omregningVed ydelser, der gradueres efter indkomst, gennemføres der som udgangspunkt årlig efterre-gulering eller omregning. Der foretages således årlig efterregulering af boligsikring samt årligfastsættelse og fremadrettet omregning på folkepensionsområdet, mens der på børnetil-skuds-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet ikke finder efterregulering eller omregningsted.Ved den årlige efterregulering på boligsikringsområdet samkøres oplysninger om boligsik-ringsmodtagernes endelige årsindkomst med de indkomstoplysninger, der lå til grund for ud-betalingen af boligsikring. Hvis boligsikringsmodtagerens indkomst er højere end den forudsat-te indkomst, foretages en omregning af boligsikringen for hele året, hvor den faktiske årsind-komst lægges til grund. Hvis den udbetalte boligsikring overstiger den omregnede boligsikring,skal boligsikringsmodtageren betale den for meget udbetalte boligsikring tilbage. Dette foregårenten ved modregning i udbetalingen af fremtidige ydelser, eller ved at borgeren får et decide-ret tilbagebetalingskrav. Hvis den udbetalte boligsikring derimod er mindre end den omregne-de boligsikring, finder der ingen efterregulering sted.Nogle boligstøttekontorer i dybdekortlægningskommunerne har fravalgt at modtage og/ellerbehandle eIndkomst-adviser. Disse kommuner argumenterer for, at det er meget ressource-krævende, og at den årlige efterregulering alligevel fanger de eventuelle uoverensstemmelseri indkomst, der måtte være. Andre boligstøttekontorer prioriterer derimod i høj grad eIndkomst-adviser for at begrænse antallet af efterreguleringssager og herunder undgå de situationer,hvor uretmæssige udbetalinger kan finde sted i op mod et helt år, og hvor der rejses tilbagebe-talingskrav, som borgeren ikke kan betale.
18
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
På folkepensionsområdet finder efterregulering som hovedregel ikke sted. Undtagelsen tildette er tilfælde, hvor der er sket sagsbehandlingsfejl, der har medført, at folkepensionistenhar fået udbetalt for lidt i pension. Der gennemføres dog som udgangspunkt en fremadrettetomregning, hvis folkepensionistens forhold ændrer sig. Dermed kan folkepensionen ændresfremadrettet.
Ved mistanke i en sagHvis en ydelsesmedarbejder i forbindelse med den løbende sagsbehandling bliver i tvivl om,hvorvidt tildelingsgrundlaget for en ydelse er korrekt, er den typiske procedure først at under-søge, om tildelingsgrundlaget kan kontrolleres i fagsystemet. Hvis oplysningerne ikke kanbekræftes i fagsystemet, foretages typisk partshøring af borgeren, og i de fleste tilfælde over-giver ydelsesmedarbejderen samtidig sagen til kommunens kontrolenhed.Det er dog Deloittes indtryk fra dybdekortlægningen, at der er stor variation i, hvor ofte ydel-sesmedarbejderen fatter mistanke i en sag på baggrund af adviser. Dels er der forskel på, omkommunerne overhovedet behandler de pågældende adviser, og dels er der forskel på ydel-sesmedarbejdernes opmærksomhed på mulige fejl eller forsøg på snyd. I de to sidstnævntetilfælde er de pågældende kommuners kontrolenhed helt afhængig af anmeldelser fra borgere,hvilket repræsenterer en mere tilfældig og sårbar praksis.
2.1.3. Yderligere kontrol – Kontroltrin 3Hvis der i en kommune opstår mistanke om, at en borger uberettiget modtager en ydelse, erdet langt overvejende kommunens kontrolenhed, der overtager sagen.Kontrolenhederne undersøger sager, hvor der er mistanke om, attildelingsgrundlaget for en ydelse ikke er korrekt, og typisk vedmistanke om snyd fra borgerens side. Kontrolenhederne er somoftest selvstændige enheder adskilt fra ydelseskontorerne. Enkel-te mindre kommuner har dog ikke etableret egentlige kontrolen-heder. I disse kommuner er der typisk en udvalgt medarbejder,der anvender nogle timer om ugen på at hjælpe kolleger med atundersøge sager, hvor der er mistanke om, at tildelingsgrundla-get ikke er korrekt.
Eksempler på årsager tilundring:Fraskilt mand flytterfolkeregisteradresse tilsin tidligere svigermor.Enlig mor føder barn.Separeret par bliveraldrig skilt.
Kontrolenhederne træffer i nogle kommuner afgørelser om stop af ydelse og/eller rejser kravom tilbagebetaling i sager. Derudover er det varierende, om kontrolenhederne træffer afgørel-se på alle sagsområder, eller om kontrolenhederne kun træffer afgørelse på udvalgte områ-der.
Årsager til, at kontrolenheden starter en kontrolsagKontrolenhederne modtager i nogle tilfælde sager fra ydelseskontorerne, hvis ydelsesmedar-bejderen har mistanke om, at der er begået fejl eller snyd i en sag. I andre tilfælde påbegyn-des en sag på baggrund af tips fra andre dele af kommunen som for eksempel skoler, dagin-stitutioner eller den kommunale tandpleje. Omfanget af samarbejde med andre dele af kom-munen, fx institutioner, varierer meget på tværs af landets kommuner. Derudover har mangekommuner oprettet en anmeldelsesfunktion på deres hjemmeside, hvor borgere kan anmelde
19
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
mistanke om socialt snyd. Det er typisk kontrolenhederne, der modtager disse anmeldelser,og dybdekortlægningen peger på, at en stor del af kommunerne primært har tilrettelagt dereskontrolindsats med afsæt i anmeldelser fra borgere. Opstarten af kontrolsager er i disse tilfæl-de dermed i høj grad styret af tilfældigheder.Nogle få kontrolenheder har dog købt sig til muligheden for at danne såkaldte undringslisterigennem udsøgningssystemer. Undringslister genereres ved samkøring af oplysninger, somkommunen allerede råder over i forhold til de forskellige ydelsesmodtagere i kommunen. Udfra disse lister kan kontrolenhederne udvælge de sager, de vil undersøge nærmere. Disseenkelte kommuner har således i modsætning til andre kommuner mulighed for at tilrettelæggeen mere systematisk og effektiv kontrolindsats og oplever at have store fordele herved.I kapitel 3 er karakteristika ved de kommunale kontrolenheder nærmere uddybet.
2.2. Årsager til uberettigede udbetalingerGennemgang af tilbagebetalingssager i kommunerne viser, at hhv. borgeren, kommunen elleren tredjepart (såsom arbejdsgiver) kan være kilde til, at der sker uberettigede udbetalinger afsociale ydelser.På baggrund af tilbagebetalingssagerne kan det konstateres, at i sager, hvor det erkommu-nen eller tredjepart,der er kilde til den uberettigede udbetaling, skyldes dette fejl begået isagsforløbet. I en sygedagpengesag begår kommunen eksempelvis fejl, når jobcenteret ikkeoplyser til ydelsesenheden, at en borger er raskmeldt. Endvidere kan en arbejdsgiver begå fejli indberetninger angående sygedagpenge, fx ved at indberette ferie som løn eller indberetteforkert timetal.I sager, hvor det erborgeren,der er kilde til tilbagebetalingskrav, viser tilbagebetalingssagernetre situationer af borgeradfærd, som fører til uberettigede udbetalinger:Borgeren har informeret ydelsesenheden om ændrede forhold (hvilket dog først ersket umiddelbart efter, at udbetalingen af ydelsen er gennemført i de kommunale sy-stemer).Borgeren har forsøgt at informere om ændrede forhold (men har i den forbindelse be-gået en fejl eller åbenlyst misforstået noget).Borgeren har ikke informeret ydelsesenheden om (ændrede) forhold.
Situation 1 og 2 er i sagsgennemgangen set som et udtryk forfejl fra borgerens side.Det kaneksempelvis være situationer, hvor borgeren misforstår ansøgningsskemaet for den pågæl-dende sociale ydelse. På sygedagpengeområdet er der eksempelvis borgere, der begår fejlved at misforstå, om der skal angives sidste fraværsdag eller første dag med genoptaget ar-bejde på et oplysningsskema.Situation 3 ovenfor er i sagsgennemgangen taget som et udtryk forborgerens forsømmelse afsin oplysningspligt,som dækker de tilfælde, hvor borgeren ikke har oplyst ydelseskontoret omændrede forhold. Dette forventes i en række tilfælde at være udtryk for, at borgeren har søgtat snyde kommunen, men det fremgår ikke af afgørelsen og journalen, om det faktisk er tilfæl-det. Et typisk eksempel på forsømmelse af oplysningspligt på børnetilskud er ændring i borge-rens samlivsstatus, som borgeren ikke har meddelt kommunerne. Det kan være, hvor en part-
20
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
ner flytter ind på ydelsesmodtagerens adresse, eller hvor en partner har boet på adressenigennem længere tid, men samtidig har haft folkeregisteradresse et andet sted.Figuren til højre viser årsagerne til, at der opstår ettilbagebetalingskrav fordelt på:Fejl begået af borger, myndighed eller tred-jepartBorgerens forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligt49%42%Figur 4: Fordeling af årsager til uberettige-de udbetalinger
9%
Som det ses af figuren udgør borgerens forsøm-melse af oplysningspligt ca. halvdelen af sagerne(49 %), mens fejl fra enten borger, myndighed ellertredjepart udgør en lidt mindre andel af sagerne (42%). Endelig skyldes tilbagebetalingskravene i 9 %af sagerne både fejl og forsømmelse af oplysnings-pligt.
Både fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligt
Disse resultater peger på, at en effektiv bekæmpelse af uberettigede udbetalinger både børrette sig mod at afdække forhold, hvor borgeren har forsømt sin oplysningspligt, dvs. typiskkontrolenhedens indsats for at afdække mistanke om snyd, og mod fejl i selve sagsbehandlin-gen, som ydelsesenhederne varetager. Fejlene i sagsbehandlingen kan både vedrøre ansøg-ningsøjeblikket og de løbende ændringer i borgerens forhold.Slutteligt er der de sager, hvor der både sker fejl, og hvor borgeren forsømmer sin oplysnings-pligt. Dette gælder fx sager, hvor en kontanthjælpsmodtager bliver ansat i kommunen, menfortsat modtager kontanthjælp, eller hvor kommunen tvangsfjerner et barn fra en enlig mor,men ikke stopper udbetalingen af ordinært børnetilskud. Da der også her er tale om udbetalin-ger, som kunne være undgået, hvis ikke kommunen havde begået fejl, kan det således samletset konkluderes, at der ud fra tilbagebetalingssagerne er en fordeling på ca. 50-50 mellemhhv. fejl i sagsbehandlingen og forhold, som kontrolenheden skal afdække.
2.3. Typiske oplysninger, der forårsager uberet-tigede udbetalingerPå tværs af ydelsesområder viser der sig en række tværgående mønstre relateret til data ogoplysninger, der indgår i grundlaget for tildeling af ydelsen, og som er årsag til uberettigedeudbetalinger. Det drejer sig om oplysninger om, hvor borgeren opholder sig, og om borgerensøkonomiske situation i form af indkomst og formue.Dette er i tråd med, at tildelingskriterierne for de pågældende ydelser i høj grad knytter sig tilnetop disse forhold:Indkomst og formuehar i høj grad betydning for tildeling og beløbsstørrelse af boligsikring,folkepension og kontanthjælp, ligesom timer har betydning for retten til sygedagpenge.
21
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Bopælsoplysninger, herunder oplysninger om adresse og samlivhar stor betydning fortildeling og beløbsstørrelsen af boligsikring, børnetilskud, folkepension (bl.a. pensionstil-læg) og kontanthjælp. Dertil kommer, at forudsætningen for tildeling af flere af ydelserne erbetinget af længere forudgående ophold i Danmark.Deloitte har i sagsgennemgangen afdækket de konkrete årsager til uberettigede udbetalingerpå tværs af ydelsesområder med henblik på at identificere de centrale forhold, som indsatsenfor at sikre korrekt sagsbehandling og udbetaling skal fokusere på. De gennemgåede sager erudtryk for uberettigede udbetalinger, som kommunerne i de konkrete sager har opdaget.Sagsgennemgangen har således ikke haft til formål at afdække, hvorvidt der er snyd eller fejl,som kommunerneikkehar opdaget. Eksempelvis spiller samliv en vigtig rolle for en række afydelserne, men jævnfør dybdekortlægningen er samliv samtidig et af de forhold, der er sværeat afsløre snyd med.Tabel 3: Fordeling af årsager til uberettigede udbetalinger på de enkelte ydelsesområderYdelsesområdeBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKontanthjælpSygedagpengeIndkomst /formue41 %3%55 %70 %58 %Adresse42 %37 %6%3%0%Samliv9%37 %5%1%0%Børn4%11 %0%0%0%Ikke opholdi Danmark2%9%6%7%9%Andet4%3%29 %20 %33 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Tabellen viser, hvordan årsagerne til uberettigede udbetalinger er fordelt inden for de enkelteydelsesområder.Indkomstudgør på næsten alle områder en meget væsentlig andel af årsagerne til uberettige-de udbetalinger. Det skyldes i vid udstrækning, at indkomst er et væsentligt kriterium i forbin-delse med tildeling af ydelserne.Adresseer årsag til en væsentlig andel af sagerne på boligsikrings- og børnetilskudsområdet,men udgør dog kun en begrænset andel af sagerne på de andre områder.Samliver årsag til uberettigede udbetalinger især på børnetilskudsområdet og i mindre gradpå de andre områder.Børner den direkte årsag til uberettigede udbetalinger på børnetilskudsområdet i en vis andelaf sagerne, ogbørner ligeledes en direkte årsag i en mindre andel af boligsikringssagerne.Det skyldes eksempelvis børn, der flytter med tilbagevirkende kraft, eller børns ophold i udlan-det.Ikke ophold i Danmarker gennemgående en mindre andel af årsagerne til uberettigede udbe-talinger.Ud over de mere specifikke kategorier er der også en række forskellige årsager til uberettige-de udbetalinger, der er kategoriseret underandet.På folkepensionsområdet dækker kategori-en hovedsageligt borgerens dødsfald, og på sygedagpengeområdet skyldes det hovedsageligtindberetningsfejl.
22
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 5: Fordeling af årsager tiluberettigede udbetalinger
Samlet set udgør de nævnte årsager til uberettigedeudbetalinger to overordnede kategorier i form afborge-rens indkomstogborgerens opholdssted.Oplysninger om borgerens opholdssted knytter sig tilbopæl i form afophold i Danmark, adresse, samlivogbørn,der samlet står for den største andel af årsager tiluberettigede udbetalinger. Derudover står indkomstligeledes for en stor andel af årsagerne til uberettigedeudbetalinger.Sygedagpengeområdet og folkepensionsområdet erdelvis en undtagelse til dette, jf. de ovenfor nævnte for-hold omkring kategorienandet.
Dybdekortlægningskommunerne peger ligeledes på, atdet hovedsageligt er oplysninger, der relaterer sig til indkomst og ophold, der er årsag til ube-rettigede udbetalinger.Der ligger dermed et betydeligt potentiale i at nedbringe uberettigede udbetalinger ved at sik-re, at disse to typer oplysninger er korrekte i forbindelse med tildeling af og opfølgning påydelserne. I det følgende uddybes nærmere, hvordan kommunerne håndterer vurderingen afde to oplysningstyper på tværs af de fem ydelsesområder.
Oplysninger om indkomst og formueAlle fem udvalgte ydelser har det til fælles, at de er enten indkomsterstattende eller økonomiskkompenserende ydelser, hvormed de har sammenhæng til borgerens økonomiske situation.Både sagsgennemgangen, dybdekortlægningen og kommunepanelet peger på, at forholdvedrørende borgerens økonomiske situation i form af indkomst og formue er en væsentligårsag til uberettigede udbetalinger.Derudover peger kommunerne i spørgeskemaet på, at de inddrager oplysninger om ind-komstændringer i deres løbende kontrol.Tabel 4: Andel af kommuner, der har svaretaltidelleroftepå spørgsmålet i spørgeskemaet, omydelsesenheden i forbindelse med den løbende kontrol og opfølgning kontrollerer, om forudsæt-5ningerne for tildeling af ydelsen stadig gælderIndkomstændringerBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKontanthjælp83 % (N=59)22 % (N=51)95 % (N=40)100 % (N=52)
Relevansen af troværdige indkomstoplysninger understreges således af, at kommunerne ispørgeskemaet på tværs af ydelsesområder peger på, at de løbende følger op på indkomst-
5
Der er ikke data fraspørgeskemaundersøgelsenom dette på sygedagpengeområdet.
23
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
ændringer hos ydelsesmodtageren, især på boligsikrings-, folkepensions- og kontanthjælps-området.Alle kommuner finder indkomstændringer relevante på kontanthjælpsområdet og stort set allepå folkepensionsområdet. Dybdekortlægningen viser derudover, at kommunerne også påsygedagpengeområdet finder arbejdsrelaterede indkomstændringer relevante.Den relativt lavere andel af kommuner, der løbende følger op på boligsikring set i forhold tilfolkepension og kontanthjælp, indikerer ifølge dybdekortlægningen, at nogle kommuner harfravalgt løbende opfølgning og i stedet gennemfører årlig efterregulering af ydelsen. Dissekommuner argumenterer for, at de dermed sparer ressourcer på den løbende advisbehand-ling, idet de i stedet efterregulerer eventuelt for meget udbetalt boligsikring. Modsat argumen-terer kommuner med løbende behandling af indkomstadviser, at de med deres praksis forhin-drer akkumulering af store tilbagebetalingskrav (i nogle tilfælde op til et års uberettigede udbe-talinger), og at dette dels er bedre service over for borgerne, dels i højere grad sikrer, at derikke tabes penge på grund af manglende inddrivelse af borgerens skyldige beløb.På børnetilskudsområdet er det kun en mindre andel af kommunerne, der anser indkomstæn-dringer for at være relevante. Dybdekortlægningen viser, at nogle kommuner følger op påindkomstændringer, idet usædvanlige indkomstforhold kan indikere samliv. Dette kan eksem-pelvis være tilfældet, hvis en enlig forælder bor i en dyr bolig.Kommunernes kontrolindsats er afhængig af informationer om borgerens indkomst og formue.På tværs af alle ydelsesområder peges der på, at de tilgængelige informationer kan forbedresvæsentligt således, at antallet af uberettigede udbetalinger reduceres.Det gælder for alle områder, at mere aktuelle oplysninger om indkomst og formue vil kunnenedbringe antallet af uberettigede udbetalinger. Dertil kommer en række oplysninger, der harsærlig relevans for enkelte af ydelsesområderne. Således har arbejdstimetal særlig relevansfor sygedagpengeområdet, og oplysninger om formue er særlig relevante på kontanthjælps-området.
24
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Oplysninger om borgernes opholdFigur 6: Bopælsoplysninger indikerer samlivog husstand
Grundlaget for udbetaling af de fem udvalgteydelser knytter sig på forskellig vis til bor-gernes ophold. For sygedagpenge er derkrav om dagpengeberettigelse og dermeden optjeningsperiode inden udbetaling samtsom hovedregel ophold i Danmark. For fol-kepension og kontanthjælp er der i vid ud-strækning samme hovedregel om optjeningog ophold i Danmark. Boligsikring og børne-tilskud afhænger i høj grad af husstands-sammensætningen og spørgsmålet om sam-liv. Sidstnævnte har også stor betydning forfolkepension.
Oplysninger om borgernes bopæl og ophold knytter sig således både til ydelser, der har hus-stand som kriterium, og til ydelser, der har samliv som kriterium. Dermed er kommunerne påtværs af ydelsesområderne i høj grad afhængige af at kunne kontrollere oplysninger om bor-gernes opholdssted. Både sagsgennemgangen, dybdekortlægningen og kommunepaneletpeger på, at forhold angående borgernes ophold er en væsentlig årsag til uberettigede udbe-talinger. Den konkrete årsag er i disse tilfælde, at der ikke er overensstemmelse mellem defaktiske forhold og oplysningerne i folkeregisteret. Efter CPR-loven er det den enkelte kom-munes ansvar at sørge for korrekt folkeregistrering. Analysen viser dog, at kommunernesindsats for at sikre korrekt folkeregistrering er meget varierende.§ 6Kommunalbestyrelsen skal i CPR registre-re enhver på dennes bopæl i kommunen, hvisvedkommende efter kapitel 4-6 skal væreregistreret her i landet.§ 10En kommunalbestyrelse, der får formod-ning om, at en person ikke er korrekt bopæls-registreret, skal undersøge sagen for at retteeventuelle fejl.(Bekendtgørelse af lov om det centrale per-sonregister)CPR er […] et centralt, landsdækkendegrundregister. Denne funktion som etgrundregister for de offentlige myndighederindebærer, at oplysningerne i CPR oftelægges uprøvet til grund i den dagligeadministration. Der er tillige på nogle om-råder tillagt oplysninger i CPR retsvirknin-ger i anden lovgivning. Det er derfor vigtigtat sikre, at de registrerede oplysninger erkorrekte.(Vejledning om folkeregistrering)
Derudover peger kommunerne i spørgeskemaet på, at de løbende inddrager oplysninger omborgernes ophold i deres løbende kontrol.I tabellen nedenfor er vist et overblik over hvilke typer af bopælsforhold, som kommunernetypisk kontrollerer i forbindelse med den løbende sagsbehandling.
25
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 5: Andel af kommuner, der har svaretaltidelleroftepå spørgsmålet i spørgeskemaet, omydelsesenheden i forbindelse med den løbende sagsbehandling og opfølgning kontrollerer, omforudsætningerne for tildeling af ydelsen stadig gælderCivilstands-ændringerBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKontanthjælp77 % (N=57)93 % (N=55)100 % (N=39)100 % (N=52)Bopæls-ændringer97 % (N=59)100 % (N=55)100 % (N=39)98 % (N=51)Ud- ogindrejser83 % (N=58)56 % (N=48)61 % (N=36)41 % (N=51)Separeredepars relationer38 % (N=56)58 % (N=53)37 % (N=38)49 % (N=51)Anden partsboligforholdog indkomst36 % (N=53)36 % (N=50)70 % (N=37)45 % (N=51)
Som det ses af tabellen, er det særligt civilstandsændringer og bopælsændringer, som kom-munerne kontrollerer på tværs af de fire relevante ydelser. De enkelte typer af oplysninger erkort uddybet nedenfor.
Varierende behandling af civilstandsændringer på boligsikrings- og bør-netilskudsområdetHovedparten af kommunerne peger i spørgeskemaet på, at de løbende følger op på civil-standsændringer på alle ydelsesområderne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at ikke allekommuner på boligsikrings- og børnetilskudsområdet finder ændringer i ydelsesmodtagerenscivilstand for relevante, da ændringer i civilstand på boligsikringsområdet kan indikere ændrin-ger i husstanden og på børnetilskudsområdet kan indikere ændringer i samliv. Dette kanhænge sammen med, at der jævnfør dybdekortlægningen er forskel på kommunernes be-handling af adviser. Dermed øges risikoen for, at nogle kommuner ikke får behandlet relevan-te ændringer i borgerens forhold og således udbetaler ydelsen uretmæssigt til borgeren.
Ophold i Danmark kontrolleres i forskellig gradDeciderede bopælsændringer finder næsten alle kommuner relevante på tværs af ydelsesom-råder. Derimod er det langt fra alle kommuner, der løbende kontrollerer, om borgeren fortsathar ophold i Danmark. Dybdekortlægningen peger på, at denne form for kontrol er tidskræ-vende og typisk derfor primært gennemføres ved konkret mistanke om snyd.
Store forskelle på kommunernes kontrol af separerede pars relationer oganden parts boligforhold og indkomstNår det kommer til separerede pars relationer og anden parts boligforhold og indkomst, er detmeget varierende mellem kommunerne, om de løbende kontrollerer disse forhold. Særligt påfolkepensionsområdet angiver kommunerne, at de fokuserer på den anden parts bolig- ogindkomstforhold. Det skyldes, at en eventuel samlevers indkomst har betydning for størrelsenaf pensionstillægget. På de øvrige ydelsesområder interesser kommunerne sig i mindre gradfor anden parts bolig- og indkomstforhold. Igen peger dybdekortlægningen på, at disse forholdtypisk kun undersøges ved konkret mistanke om snyd, for eksempel på børnetilskudsområdet,hvor det kan være relevant at følge op på, om separerede og tidligere samlevere har en folke-registeradresse, der virker plausibel.
26
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Kommunernes folkeregister håndterer bopælsregistrering med forskelliggrad af grundighedBåde dybdekortlægningen og kommunepanelet peger på, at det er meget varierende, hvordankommunernes folkeregister i praksis håndterer flytninger og generelt følger op på borgernesbopælsregistrering, herunder at mange ydelses- og kontrolmedarbejdere giver udtryk for, atfolkeregistrenes kontrol af borgernes oplysninger om flytning ikke er grundig nok. I den forbin-delse viser dybdekortlægningen, at det i en række kommuner er de enkelte medarbejdere påydelsesområderne, der i praksis i en række sager skal kontrollere, om bopælsoplysningerne ifolkeregisteret er korrekte.I mange tilfælde modtager en borger ydelse fra flere ydelseskontorer. Der er dermed dobbelt-arbejde i forhold til at afgøre, hvor en borger har bopæl. Samtidig består denne kontrol ofteblot i at bede borgeren bekræfte, at de i ansøgningen anførte bopælsoplysninger er korrekte.Samlet set peger analysen på, at der er potentiale i at forbedre bopælsregistrering af borger-ne. Det gælder ikke kun for ydelsesmodtagere, men også andre borgere, da det er dybdekort-lægningskommunernes oplevelse, at det ofte er en samlever, der snyder med bopælsregistre-ringen, og ikke selve ydelsesmodtageren. Det er således samleverens ukorrekte bopælsregi-strering, der muliggør snyd.
Perspektivering af analysens resultater i relation til andre ydelses-områderDe forskellige sociale ydelser og overførselsindkomster er som udgangspunkt indkomsterstat-tende eller økonomisk kompenserende. I analysen er der således udvalgt tre ydelser, der erindkomsterstattende (folkepension, kontanthjælp og sygedagpenge), og to ydelser, der erøkonomisk kompenserende (boligsikring og børnetilskud).Tildeling af sociale ydelser hviler generelt set på et eller flere af følgende tre kriterier:Økonomiske forhold, herunder formue og indkomst.Bopæl og ophold.Livssituation, herunder samliv, alder, arbejdsdygtighed, arbejdsløshed og børn.De udvalgte ydelser i analysen dækker tilsammen alle disse forhold. Det må derfor umiddel-bart forventes, at de problematikker og årsager til uberettigede udbetalinger, der er afdækket ianalysen, også gælder for andre ydelsesområder såsom fx økonomisk friplads, boligydelse,førtidspension og barselsdagpenge.
27
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
3. Karakteristik af kommuner-nes kontrolenheder
Analysen viser, at den typiske kontrolenhed i kommunerne er relativt ny-etableret, og at indsatsen i kontrolenhederne generelt set kan målrettesog forbedres. Kontrolindsatsen er i dag primært tilrettelagt med afsæt ianmeldelser fra borgere og er dermed manuel og usystematisk.Med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen og dybdekortlægningen karakteriseres i dette kapitelde kommunale kontrolenheder og deres tilgang til kontrolindsatsen i kontroltrin 3,herunderligeledes hvilkeYdelsesenhedKontrolenhedproblemer ogforbedringspoten-LøbendeYderligereAnsøgningVurderingAf gørelseUdbetalingopf ølgningkontroltialer der kende-tegner den nuvæ-Kontroltrin 1Kontroltrin 2Kontroltrin 3rende indsats.
3.1.
Organisering af kontrolenhederne
Størstedelen af landets kommuner har etableret en kontrolenhed, og de fleste kommuner harén samlet enhed. Københavns og Aarhus kommuner har dog etableret flere kontrolenhedermed hvert deres fokus.Figur 8: Placering af kommunernes kontrolenhedFigur 7: Etableringsår for kommunernes kontrolenheder
De første kommuner begyndte at etablere egentlige kontrolenheder i slutningen af halvfem-serne. Derefter blev der drypvis etableret kontrolenheder i stadig flere kommuner. Det er dog
28
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
især i de senere år, at der har været stigende fokus på bekæmpelse af socialt snyd. På kom-munalt plan har det særligt været den kommunale temarevision i 2009 om kommunernes ind-sats mod misbrug af sociale ydelser, der har sat bekæmpelse af socialt snyd på dagsordenen.Det indikeres også af, at knap to tredjedele af kontrolenhederne i kommunerne er etableret fra2009 og frem. For mange kommuners vedkommende er der således fortsat tale om en relativtny indsats.I hovedparten af kommunerne er kontrolenheden placeret under borgerservice. Det gælderogså for en række kommuner, der har svaretandeti spørgeskemaundersøgelsen, hvor bor-gerservice indgår sammen med en eller flere af de øvrige forvaltninger. Dybdekortlægnings-kommunerne peger i den forbindelse på, at udbetaling af ydelser igennem de senere år i sti-gende grad er blevet placeret i sammenhæng med netop borgerservice. Det gælder især bo-ligsikring, børnetilskud og folkepension, men i et vist omfang også kontanthjælp og sygedag-penge, idet arbejdsmarkedsområdet og borgerservice placeres i samme forvaltning. Derfor hardet været naturligt at placere kontrolenhederne i de samme forvaltninger som ydelsesområ-derne ud fra en betragtning om at sikre et tilstrækkelig tæt samarbejde mellem ydelseskontorog kontrolenhed.I de kommuner, hvor kontrolenheden ikke ligger i borgerservice, er ydelseskontorerne somhovedregel heller ikke placeret i borgerservice. Der er derfor tilnærmelsesvis en 1:1-sammenhæng mellem placering af ydelseskontor og placering af kontrolenhed.Figur 10: Antal kontrolmedarbejdere per indbygger ikommunerne
Figur 9: Antal kontrolmedarbejdere i kommunerne
I gennemsnit er der 2,1 årsværk ansat i kommunernes kontrolenheder. På landsplan svarer6dette til cirka 240 årsværk , der arbejder i kontrolenhederne. Dette dækker dog over en relativtstor spredning mellem kommunerne. Således har enkelte kommuner mere end 1 årsværk per10.000 indbyggere, og nogle kommuner har ned til kun 1 årsværk per 100.000 indbyggere.Det viser, at den faktiske prioritering af ressourcer afsat til kontrolindsats er meget varierendekommunerne imellem. Samlet set har 58 pct. af kommunerne 0-2 årsværk beskæftiget medkontrolindsats. Kun 5 pct. har over 4 årsværk afsat til kontrolindsatsen.
6
Antallet er ekstrapoleret på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen.
29
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 11: Fordeling af årsværk på ydelsesområder
Kommunernes kontrolenheder anvender gennemsnitligtstørstedelen af deres tid på de fem ydelsesområder, der erudvalgt i forbindelse med analysen. Det er i høj grad ydel-serne børnetilskud og boligsikring, som kontrolenhederne igennemsnit bruger mest tid på. Gennemsnittene dækkerdog over relativt store variationer på de enkelte ydelsesom-råder. Kontrolindsatsen på de enkelte ydelsesområder prio-riteres således meget forskelligt fra kommune til kommune,og dermed opnås også meget forskellige resultater, jf. kapi-tel 5.
Det er bemærkelsesværdigt, at kommunernes kontrolenhe-der kun anvender en begrænset andel af deres tid på folke-pensionsområdet, set i lyset af at dette område beløbs-mæssigt udgør langt den største andel af de fem områder,ligesom såvel dybdekortlægningen som sagsgennemgangen, jf. kapitel 2 og 3, viser, at derfinder væsentlige uberettigede udbetalinger sted inden for folkepensionsområdet. Også påsygedagpengeområdet anvender kontrolenhederne en mindre andel af deres ressourcer.Hvad angårfolkepensionsområdetangiver både dybdekortlægningskommunerne og kommu-nepanelet flere forklaringer på den relativt lave ressourceanvendelse fra kontrolenheden:For det første peges der på, at der i mange kommuner er et bevidst fravalg af folkepensio-nister som genstand for kontrolindsats.En anden forklaring kan være, at nogle kommuner oplever, at det er relativt svært at afslø-re snyd med folkepension, da snyd ofte opstår i forbindelse med uretmæssigt udlandsop-hold, hvilket kommunerne ikke har særlig god mulighed for at kontrollere.Ligeledes viser dybdekortlægningen, at kommunerne har svært ved at kontrollere de for-muebetingede tillæg, da borgernes indeståender i pengeinstitutter kun opgøres én gang år-ligt. Både dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet nævner, at de mistænkeren række borgere for at hæve deres formue ultimo året og indsætte formuen igen primodet efterfølgende år. Dermed fremstår borgerne som havende en lille eller ingen formue,7og borgeren vil derfor i en række tilfælde være berettet til ét eller flere tillæg.En fjerde forklaring er, at kontrolenhederne modtager relativt få anmeldelser om mistankeom snyd med folkepension, hvorfor de i stedet anvender deres tid på anmeldelser på andreydelsesområder.Endelig er der nogle kommuner, der fremfører, at der afhængigt af graden af refusion påden enkelte ydelse kan være økonomiske incitamenter til at fokusere på de ydelser, hvorden statslige refusion er lav.Hvad angår sygedagpengeområdet, peger dybdekortlægningen og kommunepanelet på, atdet her typisk er ydelsesmedarbejderne, der varetager sager, hvor der er mistanke om snyd. Iforbindelse med dybdekortlægningen har der vist sig at være en række årsager til dette. Nogle
7
Efter retssikkerhedsloven har kommunerne mulighed for uden samtykke fra borgeren at indhente kon-toudtog i forbindelse med stikprøvekontrol.
30
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
kommuner peger på, at det har historiske årsager. Andre peger på, at der er en høj grad afborgerkontakt i forbindelse med sygedagpengesager, og at det derfor er naturligt, at det er desamme medarbejdere, der varetager hele processen fra kontroltrin 1 til kontroltrin 3. Borger-kontakten består dels i opfølgningssamtaler i jobcentret eller hos anden aktør, og dels i atborgeren skal sende et oplysningsskema retur til ydelseskontoret. Andre igen peger på, atsygedagpengelovgivningen er meget kompleks og adskiller sig væsentligt fra en række af deøvrige ydelser.Kun enkelte kommuner har i spørgeskemaundersøgelsen uddybet, hvadandredækker. Påbaggrund af dybdekortlægningen er det dog Deloittes indtryk, at det primært omhandler før-tidspension og økonomisk friplads. Kommunepanelet, dybdekortlægningskommunerne ogsagsgennemgangen peger på, at økonomisk friplads næsten altid er tildelt i sager, hvor derudbetales børnetilskud.Hvad angår børnetilskudsområdet og boligsikringsområdet peger dybdekortlægningskommu-nerne på, at kontrol af sager med enlige – hvilket generelt set er højt prioriteret i kommuner-nes kontrolenheder – dækker både boligsikring og børnetilskud. Samtidig giver både dybde-kortlægningskommunerne og kommunepanelet udtryk for, at kontrolsager af enlige ofte erlangvarige og ressourcekrævende, hvilket kan bidrage til at forklare det større ressourcefor-brug på disse områder.
3.2.
Kommunernes strategier og mål inden forkontrolindsatsen
Lidt over halvdelen af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at kommunen haren vedtaget politisk strategi for kontrolarbejdet. Samme andel giver udtryk for, at kommunenhar fastsat resultatmål for kontrolenhedens indsats.
Figur 13: Fastlagte indsatsområder
Figur 12: Fastsatte resultatmål
31
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
I den forbindelse viser dybdekortlægningen, at den konkrete udformning af strategierne varie-rer relativt meget kommunerne imellem. Nogle dybdekortlægningskommuner har strategier,der fastlægger resultatmål eller mål ud fra særligt udvalgte fokusområder som for eksempelselvstændige, mens det i andre dybdekortlægningskommuner er strategien at gå efter sager,der samlet set kan indhente det størst mulige beløb til kommunen. Andre eksempler på strate-gier er udpegning af særlige strategiske indsatsområder i form af indledende manuel scree-ning og kontrol af ansøgninger, synlighed i pressen og fokus på videndeling i kommunen. Derer således stor variation i strategiernes konkrete fokus på tværs af kommunerne.Figur 15: Strategi for kommunernes kontrolarbejdeFigur 14: Indhold af resultatmål
Stort set alle kommuner, hvor der er opstillet resultatmål for kontrolenhedens arbejde, svarer ispørgeskemaundersøgelsen, at de arbejder efter et mål om at forhindre uberettigede udbeta-linger. Knap halvdelen af kommunerne arbejder efter et mål om at rejse tilbagebetalingskrav.Samlet set er der dermed større fokus på at stoppe udbetaling af ydelser fremadrettet end påat tilbagekræve de for meget udbetalte ydelser. Dybdekortlægningen og kommunepaneletpeger på, at motivet for denne prioritering er udtryk for, at det er både tids- og ressourcekræ-vende at rejse og dokumentere tilbagebetalingskrav set i forhold til at stoppe ydelsen og udbe-talingen fremadrettet. Flere kommuner fravælger dermed at forsøge at rejse tilbagebetalings-krav, men fokuserer i stedet på at sikre, at udbetalingen stoppes, i det omfang der konstateresuberettigede udbetalinger.To ud af tre kommuner arbejder i høj grad eller i nogen grad ud fra fastlagte indsatsområder.Dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet har eksempelvis peget på selvstændigeog barselsdagpengemodtagere med kort ansættelsestid inden påbegyndt barsel som særligemålgrupper, der er i fokus i kommunerne netop nu. Generelt giver kommunepanelet dog ud-tryk for, at erfaringsgrundlaget i mange kontrolenheder endnu ikke er stort nok i forhold til atforetage en systematisk differentiering af indsatsen på forskellige fokusområder.
3.3. Kommunernes tiltag inden for kontrol-områdetKnap to tredjedele af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at der kan anmel-des mistanke om socialt snyd på deres hjemmeside. Borgere kan således anonymt angive,hvis de har mistanke om, at der bliver begået socialt snyd. I forbindelse med anmeldelsen
32
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
bliver angiverne ofte bedt om at beskrive, hvad de harobserveret, så anmeldelsen bliver mere kvalificeret endblot en formodning. Lige over en tredjedel af kommuner-ne har dog ikke etableret en anmeldelsesfunktion.Stort set alle dybdekortlægningskommunerne giver ud-tryk for, at de modtager mange anmeldelser, og mangekommuner har som ovenfor nævnt valgt at tilrettelæggederes indsats primært med afsæt i netop behandlingenaf anmeldelser.Flere kommuner har erfaring med at føreoplysningskampagner om eksempelvisborgernes pligt til at afgive korrekte oplys-ninger eller med at give orientering om, atkommunen har sat fokus på at kontrolleresager for socialt snyd. Således førte cirkaen tredjedel af kommunerne én eller flerekampagner i 2011 om borgernes ret ogpligt i forbindelse med sociale ydelser.Én dybdekortlægningskommune har ek-sempelvis ført kampagne i forbindelse medden årlige udsendelse af brevet til modta-gere af børnetilskud, hvor modtagerne skalbekræfte, at de fortsat er enlige. En andendybdekortlægningskommune arbejder sy-stematisk med pressedækning i forbindel-se med kontrolaktioner og fører dermed ensynlighedskampagne, der skal øge borger-nes bevidsthed om, at kommunen vareta-ger en kontrolindsats.Der er dog stadig en overvægt af kommu-ner, der ikke har ført oplysningskampagnerom socialt snyd.Figur 18: Kommunale udsøgningssystemer
Figur 16: Anmeldelsesfunktioner på de kommuna-le hjemmesider
Figur 17: Oplysningskampagner
Cirka hver femte kommune anvender etudsøgningssystem til at identificere sager,hvor der kan være mistanke om socialtsnyd.Udsøgningssystemerne anvendes i dag ikommunerne til at identificere mistænkeli-ge mønstre hos borgerne. Gennem sam-køring af oplysninger kan systemerne ek-sempelvis udsøge borgere, der bliver dob-beltforsørget, borgere med mistænkelige
33
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
adresser, for eksempel i form af mange enlige på samme adresse, eller personer uden fastbopæl med høj indkomst. De mest anvendte udsøgningssystemer er SAS Bedragerianalyseog KMD Kontroludtræk. Derudover angiver en enkelt kommune i spørgeskemaundersøgelsen,at den selv har udviklet kommunens udsøgningssystem.Datatilsynet undersøger i øjeblikket de lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af udsøg-ningssystemer, hvilket kan være en forklaring på den lave andel af kommuner, der anvenderet udsøgningsværktøj. Nogle af dybdekortlægningskommunerne har således henvist til netopden juridiske uklarhed omkring systemerne som begrundelse for, at de ikke har anskaffet siget system.
3.4. Samarbejde med øvrige myndigheder ogaktørerLangt størstedelen af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at deres kontrolen-hed har et godt samarbejde med SKAT og politiet omkring konkrete sager og fælles aktionerpå eksempelvis arbejdspladser. Indtrykket af samarbejdet på andre områder er mere uens påtværs af kommunerne. Eksempelvis giver nogle kommuner udtryk for, at der ikke følges til-strækkeligt op på de sager, der videregives til politiet i form af anmeldelser.Figur 19: Samarbejde med SKAT og politiet
Flere kommuner har formaliserede samar-bejder med SKAT og/eller politiet. Aaben-raa Kommune har eksempelvis et samar-bejdsprojekt mellem SKAT, politiet oggrænsekontrollen. Varde Kommune delta-ger også i et netværk mellem nabokom-muner i området, SKAT, politiet og Social-styrelsen. Netværket blev opstartet i for-bindelse med SKATs fairplaykampagne.Kontrolenhederne i kommunerne samar-bejder desuden i høj grad med andremyndigheder og tredjeparts-aktører i be-stræbelserne på at bekæmpe socialt snydog uberettigede udbetalinger. Fælles fordenne indsats er, at den foregår via kon-krete udtræk af oplysninger om enkeltper-soner i tilfælde af en konkret mistanke omsnyd, ikke generaliserede udsøgninger ogsamkøring af data.Det er i særlig høj grad boligforeninger ogboligselskaber, Post Danmark og forsy-ningsselskaberne, som kontrolenhedernesamarbejder med. Dybdekortlægningenog kommunepanelet peger på, at det isærer oplysninger om borgernes faktiske op-
Figur 20: Samarbejde med øvrige aktører
34
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
holdsadresse, som kontrolenhederne samarbejder med andre aktører om.En stor andel af kontrolenhederne peger også på, at de samarbejder med pengeinstitutternemed henblik på at indhente oplysninger om borgernes formueforhold i bankerne.En mindre andel af kontrolenhederne samarbejder med udgående myndigheder i form af Ar-bejdstilsynet og fødevaremyndighederne. Kontrolenhedernes interesse i at samarbejde meddisse myndigheder er muligheden for at antræffe borgere i arbejde, der samtidig modtagerforsørgelsesydelse.Dybdekortlægningen viser dog også, at det langt fra er alle kommuner, der samarbejder sy-stematisk eller regelmæssigt med andre relevante aktører og myndigheder.Kategorienandredækker blandt andet samarbejde med andre kommuner, Styrelsen for Vide-regående Uddannelser, svenske myndigheder, renovationsselskaber, Arbejdsmarkedsstyrel-sen og Udlændingestyrelsen.Spørgeskemaundersøgelsen viser således, at kontrolindsatsen i høj grad bygger på samar-bejde med andre myndigheder. Det er især andre myndigheder og aktører, der har oplysnin-ger om borgernes bopæl, formue eller indkomst, som kommunerne samarbejder med. Kom-munerne er dermed i høj grad afhængige af både samarbejde og mulighed for at kunne deledata og oplysninger med andre aktører og myndigheder i bestræbelserne på at bekæmpesocialt snyd på en effektiv måde. I dag foregår samarbejdet med de ovenfor nævnte samar-bejdspartnere dog relativt usystematisk og forskelligt på tværs af kommunerne.
35
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
4. Opgørelse af kommunernesnuværende indsats og øko-nomiske potentialer ved enforbedret indsats
Opgørelsen af kommunernes nuværende indsats viser, at kommunerneskontrolenheder samlet set rejser tilbagebetalingskrav for i alt cirka 215mio. kr. Endvidere stopper kommunerne ydelser for i alt cirka 1,4 mia. kr.Hvis indsatsen i alle kommuner forbedres svarende til gennemsnittet afde gode kommuner, kan der beregnes et økonomisk potentiale på hen-holdsvis cirka 510 mio. kr. for tilbagebetalingskrav og op til cirka 2 mia.kr. for stoppede ydelser.I dette kapitel præsenteres opgørelsen af kommunernes indsats og resultater, som omfatteren opgørelse og analyse af:Omfang af rejste tilbagebetalingskrav.Omfang af stoppede udbetalinger og fremadrettet effekt.God praksis vedrørende tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger samt beregning afpotentiale ved at forbedre alle kommuners indsats svarende til gennemsnittet af de godekommuner (”god praksis”).Tabellen nedenfor illustrerer, på hvilke områder der er foretaget en opgørelse af henholdsviskommunernes nuværende indsats og potentialet ved en indsats baseret på god praksis.Tabel 6: Overblik over nuværende indsats og potentiale ved indsats baseret på god praksisKontroltrin 1IndsatsOpgørelse af nuvæ-rende indsatsPotentiale ved indsatsbaseret på god prak-sisForhindrede uberet-tigede udbetalingerved ansøgning-Kontroltrin 2Stop af ydelser vedbehandling af adviserCirka 1.200 mio. kr.Cirka 1.510 mio. kr.Kontroltrin 3aStop af ydelser vedhjælp af kontrol-enhedCirka 200 mio. kr.Cirka 450 mio. kr.Kontroltrin 3bRejste tilbagebeta-lingskravCirka 215 mio. kr.Cirka 510 mio. kr.
-
Antallet af rejste tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger anvendes i analysen som målfor effektiviteten i kommunernes ydelsesenheder og kontrolenheder i forhold til indsatsen mod
36
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
socialt snyd og uberettigede udbetalinger. Uanset om der er tale om fejl eller snyd, er det vig-tigt, at kommunerne er i stand til at afdække uberettigede udbetalinger og dermed stoppe ellerjustere ydelsen og hvis relevant rejse tilbagebetalingskrav over for borgeren.I den forbindelse er det selvfølgelig bedst, hvis kommunerne allerede ved den indledendekontrol af ansøgningen om en social ydelse forhindrer fejludbetaling. Det er dog ikke muligt atidentificere alle former for snyd og fejl ved den indledende kontrol, ligesom heller ikke alt snydog alle fejl nødvendigvis knytter sig til ansøgningsøjeblikket, men i stedet finder sted efterføl-gende. Når borgernes forhold ændrer sig løbende, og dette påvirker deres berettigelse til depågældende ydelser, er det således vigtigt, at kommunerne er i stand til at identificere det ogstoppe ydelsen med det samme. Og hvis fejludbetalingen har fundet sted over en periode, ogborgeren ikke har oplyst kommunen korrekt om sine forhold, skal kommunen rejse tilbagebe-talingskrav på det for meget udbetalte beløb.På den baggrund er både stoppede udbetalinger og tilbagebetalingskrav både væsentlige ogrelevante udtryk for kommunernes resultater i forhold til at forhindre uberettigede udbetalingerpå grund af såvel snyd som fejl.I det følgende præsenteres først baselinemåling af kommunernes rejste tilbagebetalingskravog stoppede udbetalinger. Dernæst redegøres for, hvilke karakteristika der kendetegner godpraksis-kommunerne, og dermed hvilke tiltag kommunerne generelt set kan iværksætte medhenblik på at forbedre deres resultater. Endelig præsenteres det økonomiske potentiale ved atudbrede god praksis vedrørende tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger til alle kom-muner.
4.1. Omfang af stoppede udbetalinger og rejstetilbagebetalingskravNedenfor præsenteres baselinemålingen for henholdsvis stoppede udbetalinger og rejste til-bagebetalingskrav.
4.1.1. Omfanget af stoppede ydelser og udbetalinger i dagStop af ydelse – og dermed også stop af den medfølgende udbetaling – foregår henholdsvispå kontroltrin 2 (ydelsesmedarbejdernes løbende sagsbehandling, fx ved behandling af advi-ser eller behandling af oplysninger om ændrede forhold fra borgeren) og på kontroltrin 3 (kon-trolmedarbejdernes yderligere kontrol af borgerens berettigelse til ydelsen), jf. figuren neden-for.Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
37
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at opgøre, hvor mange sagerde i 2011 på hvert ydelsesområde har stoppet som følge af henholdsvis borgernes egen hen-vendelse, behandling af adviser og hjælp fra kontrolenheden. På boligsikringsområdet foreta-ges der årlig efterregulering, hvorfor kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen derudover erblevet bedt om at opgøre, hvor mange sager de stoppede som følge af efterreguleringen.I tabellen nedenfor er antallet af stoppede ydelser opgjort på stop som følge af henholdsvisborgernes egen henvendelse, behandling af adviser, hjælp fra kontrolenheden og ved efterre-guleringen.Folkepensionsområdeter ikke medtaget i opgørelsen af stoppede udbetalinger, da kun gan-ske få kommuner har været i stand til at opgøre, hvor mange ydelser der er stoppet. Data-grundlaget vurderes derfor ikke at være tilstrækkelig solidt.Tabel 7: Opgørelse af antal stoppede ydelser i dagStoppede ydelserBorgernes egen henvendelseAntal stop ekstrapoleret til samtlige kommunerBehandling af adviserAntal stop ekstrapoleret til samtlige kommunerHjælp fra kontrolenhedenAntal stop ekstrapoleret til samtlige kommunerEfterreguleringerAntal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner5.168/5 %(N=22)---2.504/7 %(N=50)2.977/27 %(N=49)1.176/8 %(N=44)778/0 %(N=25)54.662/58 %(N=24)12.475/44 %(N=23)17.712/31 %(N=20)118.510/31 %(N=18)34.714/30 %(N=21)7.463/29 %(N=26)37.835/61 %(N=18)231.036/69 %(N=20)BoligsikringBørnetilskudKontanthjælpSygedagpenge
Af tabellen ses det, at der er flest stoppede ydelser på baggrund af advis på boligsikrings- ogbørnetilskudsområdet, mens der på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet er fleste stop-pede ydelser på baggrund af borgernes egen henvendelse.Af tabellen ses det endvidere, at svarprocenten (N=) på de forskellige årsager til stop af ydel-se varierer. Kommunerne har i højere grad været i stand til at angive, hvor mange ydelser dehar stoppetsom følge af hjælp fra kontrolenhedenset i forhold til antal stoppede ydelser somfølge af henholdsvisborgernes egen henvendelse, behandling af adviser og efterregulering.Dybdekortlægningen indikerer, at dette formentligt skyldes, at kontrolenhederne ofte er megetopmærksomme på at registrere resultaterne af deres arbejde (for eksempel at en ydelse stop-pes). Hvad angår ydelsesområdernes stop af ydelser, giver kommunerne udtryk for, at det ermuligt i de respektive fagsystemer at registrere, hvilket forhold der fører til stop (indkomst-ændringer, flytning osv.), men ikke hvor informationen om dette forhold kommer fra (det vilsige adviser, efterregulering, borgernes egen henvendelse osv.). Dette registreres i stedettypisk i den enkelte borgers sag, hvorfor alene en manuel gennemgang af sagerne vil kunnetilvejebringe oplysningerne.
38
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Opgørelse af fremadrettede besparelser ved stoppede ydelser i dagNedenfor er antallet af stoppede ydelser i dag omregnet til denfremadrettede besparelse,derligger i at stoppe en ydelse, der ellers ville have fortsat, bl.a. fordi borgeren ikke selv henven-der sig angående de relevante ændringer. Den fremadrettede besparelse ved stoppede ydel-ser omfatter såledesikkestoppede ydelser, hvor borgeren selv henvender sig.Den fremadrettede besparelse er et udtryk for den gennemsnitlige periode, hvor der ville skeuberettigede udbetalinger til borgeren, hvis ikke kommunen havde stoppet ydelsen gennem fxbehandling af advis eller ved nærmere undersøgelse af sagen i kontrolenheden. Ved at kom-munen således er i stand til at reagere hurtigt og korrekt på ændringer i borgerens forhold,som borgeren ikke selv har meddelt, kan der rettidigt stoppes ydelser, som borgeren ikke erberettiget til. Og dermed har kommunen høstet en fremadrettet besparelse ved at forhindreuberettigede udbetalinger til borgeren i en given periode frem i tid.Perioden for den fremadrettede besparelse ved stoppede ydelser,hvor kontrolenheden invol-veres,er sat til 12 måneder, jf. KL’s vejledningRejste tilbagebetalingskrav vedrørende uberet-tiget modtagne sociale ydelser.Perioden for den fremadrettede besparelse ved stoppede ydelserpå ydelsesområderneerfastsat på baggrund af en analyse af kommunernes advistyper og varierer derfor mellem ydel-sesområderne. Metoden til fastsættelse af den periode, som den fremadrettede besparelseberegnes ud fra, er beskrevet i afsnit 1.4 samt i bilag B og er ligeledes illustreret i eksempletnedenfor.Eksempel på fastlæggelse af periode for fremadrettet besparelse ved stop af ydelse - kontanthjælpPå kontanthjælpsområdet er perioden for den fremadrettede besparelse ved stop af ydelse sat til gennem-snitligt 1 måned. Det er den periode, hvor der ud fra en gennemsnitsbetragtning vil blive udbetalt uberetti-get kontanthjælp til borgeren, hvis hverken borgeren selv meddeleler om relevante ændringer i sine forhold(fx indkomst) eller kommunen reagerer på ændringerne.Hvis fx en kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde, men ikke oplyser kommunen om, at vedkommendehar fået a-indkomst, eller hvis ydelsesenheden ikke modtager denne oplysning fra jobcentret, kan der gåop til 3 måneder, før kommunen modtager et advis fra eIndkomst om indkomstændringen og får mulighedfor at kontrollere borgers berettigelse samt stoppe ydelsen. Dybdekortlægningen således har vist, jf. bilagA, at indkomstadviser som minimum er 1 måned gamle, og i nogle tilfælde 2 måneder gamle. Dermed kanborgeren have haft en anden indkomst i en periode på op til 3 måneder, før kommunen opdager det.Analysen har dog vist, at det er sjældent, at kontanthjælp udbetales uretmæssigt i mere end 1 måned pga.de mange forskellige advistyper, der løbende modtages, hvorfor 1 måned er antaget som realistisk fremad-rettet effekt af stoppede ydelser.
Tabellen nedenfor viser antallet af stop per ydelsesområde på baggrund af henholdsvis advis-behandling og inddragelse af kontrolenheden og herefter den afledte fremadrettede besparel-se, som de stoppede ydelser repræsenterer.Tabel 8: Opgørelse af fremadrettede besparelser ved stoppede ydelser i dagStoppede ydelserBehandling af adviserAntal stop i stikprøveAntal stop ekstrapoleret til samtlige kommunerFremadrettede besparelser ved stop på bag-grund af adviser (nuværende ekstrapoleret)9.469/58 %(N=24)54.6622.201/44 %(N=23)12.4752.429/31 %(N=20)17.71223.530/31 %(N=18)118.510BoligsikringBørnetilskud Kontanthjælp Sygedagpenge
39
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Sats per sag/år (t. kr.)Antal måneder, ydelsen fortsætterFremadrettet besparelse (t. kr.)Fremadrettede besparelser i alt ved stop pågrund af advis (t. kr.)Hjælp fra kontrolenhedenAntal stop i stikprøveAntal stop ekstrapoleret til samtlige kommunerFremadrettet besparelse ved stop på grund afhjælp fra kontrolenheden (nuværende ekstra-poleret)Sats per sag/år (t. kr.)Fremadrettede besparelser ved, at ydelsenfortsætter 12 måneder (t. kr.)Fremadrettede besparelser i alt ved stop pågrund af hjælp fra kontrolenheden (t. kr.)Fremadrettede besparelser i alt ved stop pågrund af både adviser og hjælp fra kontrol-enheden (t. kr.)
146381.568
87,558.671
781115.3481.230.995
342675.408
1.184/7 %(N=50)2.504
1.355/27 %(N=49)2.977
660/8 %(N=44)1.176
232/0 %(N=25)778
1434.955
822.403
7891.906175.857
3426.593
1.406.852
Tabellen viser, at der i dag samlet set stoppes ydelser på boligsikrings-, børnetilskuds-, kon-tanthjælps- og sygedagpengeområdet for cirka 1,2 mia. kr. på baggrund af advisbehandling ogfor knap 0,2 mia. kr. ved inddragelse af kontrolenheden, hvilket sammenlagt giver en fremad-rettet besparelsepå cirka 1,4 mia. kr.Med andre ord er besparelsen et udtryk for det beløb, som ville være blevet uretmæssigt ud-betalt, hvis ikke kommunerne havde stoppet ydelserne rettidigt og dermed forhindret udbeta-lingen. Fx er der en fremadrettet besparelse på kontanthjælpsområdet på 115,3 mio. kr., somafspejler, at kommunen har forhindret uberettigede udbetalinger til borgerne i 1 måned frem itid ved fx at behandle og reagere rettidigt på adviser (såsom ændring i indkomst, civilstandmv.).
4.1.2. Omfanget af rejste tilbagebetalingskravTilbagebetalingskrav kan rejses både af ydelsesmedarbejderne i forbindelse med den løbendesagsbehandling og af kontrolmedarbejderne i forbindelse med den dybdegående kontrolind-sats, jf. figuren nedenfor.Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at opgøre henholdsvis kommu-nens samlede tilbagebetalingskrav på tværs af alle ydelsesområder i kommunen (krav rejst af
40
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
kontrolenheden) og tilbagebetalingskrav rejst på de fem ydelsesområder (krav rejst af ydel-sesenheden).
Kommunernes samlede tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenhedenTabellen nedenfor viser omfanget af det samlede tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenhedenhenholdsvis for stikprøven og ekstrapoleret til alle kommuner. Det samlede tilbagebetalings-krav dækker alle sociale ydelser, som kommunerne udbetaler.Tabel 9: Det samlede tilbagebetalingskrav (kr.) rejst af kommunernes kontrolenhederTilbagebetalingskravSamlet tilbagebetalingskrav i stikprøve (N=68)Ekstrapoleret til samtlige kommuner (N=98)Samlet beløb146 mio. kr.215 mio. kr.
Det ses af tabellen, at det samlede tilbagebetalingskrav i stikprøven er 146 mio. kr. for allesociale ydelser i kommunerne. Ved at ekstrapolere dette tal på baggrund af forholdet mellemindbyggertallet i de 68 kommuner og i samtlige 98 kommuner (faktor 1,47) betyder det, at deraf kommunernes kontrolenheder i 2011 samlet set blev rejst tilbagebetalingskrav på i alt 215mio. kr. for alle sociale ydelser i kommunerne.Figuren til venstre viser, hvordan det samlede tilbagebetalingskrav fordeler sig på de femydelser, som er i særligt fokus for analysen.Ud fra figuren ses det, at det samlede tilbagebetalingskrav for de fem ydelser dækker omtrent45 procent af alle de tilbagebetalingskrav i kommunen, som kontrolenhederne har rejst. Dyb-dekortlægningen peger på, at de resterende 55 procent af kommunernes samlede tilbagebeta-lingskrav dækker ydelser såsomøkonomisk friplads og førtidspensi-Figur 21: Det samlede tilbagebetalingskrav fordelt påde fem ydelser (N=68)on.
41
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Kommunernes tilbagebetalingskrav rejst af ydelsesenhederneFor langt de fleste kommuner har det ikke været muligt at angive omfang af tilbagebetalings-krav rejst afde enkelte ydelsesenhederaf den årsag, at kun ganske få kommuner systematiskregistrerer de tilbagebetalingskrav, som ydelsesenhederne rejser, på en sådan måde, at dernemt kan skabes et samlet overblik. I stedet registreres tilbagebetalingskrav typisk i den en-kelte borgers sag, og det er ofte ikke muligt at udsøge disse sager gennem journalsystemer-ne, men alene ved en manuel gennemgang af sagerne. Tilbagebetalingskrav, der tilbagebeta-les enten ved indbetaling eller ved modregning i fremadrettet ydelse, registreres ofte tillige ikommunernes debitorsystem, men her angives sjældent, hvilken ydelse tilbagebetalingskravetvedrører, men alene at den pågældende borger skal opkræves et givet beløb. Samlet set harkommunerne således ikke tværgående overblik over omfanget af og årsagerne til tilbagebeta-lingskrav på ydelsesområderne, hvilket gør det vanskeligt løbende at følge effekt og resultaterved en given indsats.En supplerende indikativ sagsgennemgang i to udvalgte kommuner viser dog, at der kan op-gøres et trecifret millionbeløb for kommunernes nuværende indsats i relation til henholdsvisydelsesnedsættelser, modregning og rejste tilbagebetalingskrav i ydelsesenhederne. Dette erdog behæftet med betragtelig usikkerhed og bør således kvalificeres yderligere, ligesom derbør gennemføres en analyse af de økonomiske potentialer ved at udbrede god praksis samtidentificeres løsninger til optimering af indsatsen.
4.2. Karakteristik af god praksis på kontroltrin 2– løbende sagsbehandlingDen løbende sagsbehandling i kontroltrin 2 handler især om at følge op på, om borgerne fort-sat er berettigede til at modtage de tildelte ydelser. I den forbindelse baserer den løbendesagsbehandling sig i vidt omfang på ydelseskontorernes behandling af adviser om ændringer iborgernes forhold, hvorfor identifikation af god praksis især er rettet mod kommunernes advis-behandling.Identifikation af god praksis-tiltag har især fundet sted gennem dybdekortlægningen og viamøder i kommunepanelet, hvor netop eksempler på god praksis og forudsætninger for eneffektiv løbende advisbehandling er blevet drøftet. Endvidere er der gennemført en analyse afadvisdata fra en række udvalgte kommuner, blandt andet med henblik på at identificere antalog typer af de mest relevante adviser inden for hvert ydelsesområde og afdække, hvordandisse adviser bedst muligt opsættes og behandles. Det har ikke været muligt at gennemførestatistiske analyser af mulige årsager og sammenhænge mellem indsats og resultater angå-ende stop af ydelser og advisbehandling, da der ikke har været tilstrækkelig mange besvarel-ser angående antallet af stoppede ydelser til at sikre den fornødne validitet i analyserne.Både dybdekortlægningen og møderne med kommunepanelet viser samstemmende, at godpraksis vedrørende advisbehandling og stop af ydelser overordnet set handler om dels denretteopsætning af kriterier for adviser,dels systematiske processer forrettidig og korrekt be-handlingaf adviserne.Angåendeopsætning af kriterier for adviserviser analysen, at nogle kommuner i langt størreomfang end andre har gennemført en velovervejet og relevant opsætning af kriterier for mod-
42
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
tagelse af adviser. En sådan opsætning af kriterier betyder, at der modtages relativt set langtflere relevante og brugbare adviser – samtidig med at den samlede mængde af adviser redu-ceres, fordi det er muligt at fravælge adviser, der ikke har relevans for det pågældende ydel-sesområde. Dermed frigives tid til at behandle derelevanteadviser.Eksempler på god praksis angående advisopsætningEt eksempel på god advispraksis i relation til opsætning er at definere relevante grænser for, hvilken størrel-se indkomstændring der kan påvirke borgernes berettigelse til en given ydelse. Flere kommuner har define-ret sådanne grænser og har sørget for at opsætte deres indkomstadviser på et givet ydelsesområde, såsagsbehandlerne adviseres i det øjeblik, indkomstændringen er over den definerede grænse. Adviseringener dermed relevant i forhold til den pågældende ydelse.Som led i klargøringen til overtagelse af en række sociale ydelser fra kommunerne har Udbetaling Danmarkforetaget samme øvelse. Den kommende myndighed har dels foretaget en nøje gennemgang og udvælgelseaf, hvilke konkrete adviser Udbetaling Danmark ønsker at modtage, dels etableret ovennævnte grænser foreksempel i forhold til indkomstændringer. Som eksempel kan nævnes advisering i forbindelse med borgere,der modtager særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, og som får lønindkomst. Her har Udbe-taling Danmark defineret en grænse for, at adviseringen skal ske ved en årlig bruttoindkomstsgrænse på134.000 kr.
Angåendebehandlingen af adviserhar nogle kommuner også i langt højere grad end andreformået at designe klare procedurer for modtagelse og behandling af adviser, herunder opret-holdt en prioritering af netop advisbehandlingen i den løbende sagsbehandling. Dette sikrer, atder rettidigt tages stilling til, hvorvidt der er grundlag for at ændre i eller fratage borgeren denpågældende sociale ydelse.Eksempler på god praksis angående advisbehandlingKontanthjælp – eIndkomst-adviserDisse adviser omhandler ændringer i husstandens indkomst, for eksempel i form af ændret A-indkomst,ændret SU, ændring i ægtefælles indkomst og ændret forskud. Kommunerne vurderer, at disse adviser erden vigtigste type adviser inden for kontanthjælpsområdet, idet de som oftest fører til stop eller ændring iydelse. Det er derfor afgørende at behandle dem, da manglende behandling ikke umiddelbart vil blive opda-get ad anden vej, medmindre borgerne selv (eller jobcentret) oplyser det.Boligsikring – eIndkomst-adviserDisse adviser omhandler ændringer i husstandens indkomst, for eksempel ændringer i ydelsesmodtagerensindkomst eller ændringer i andre husstandsmedlemmers indkomst.Kommunerne vurderer, at det er megetafgørende at behandle disse adviser rettidigt, idet der ellers kan gå op til 18 måneder, hvor det opdages ved denårlige efterregulering.
Børnetilskud – adviser om flytningDisse adviser omhandler flytning, for eksempel familiens flytning til ny adresse, til-/fraflytning i familien, sam-lever eller børn, der flytter ind/ud. Ydelsesmodtageren skal årligt indsende en BØT-erklæring om, at pågæl-dende fortsat er enlig. Kommunerne vurderer, at hvis en advis ikke bliver behandlet, og ydelsesmodtagerenikke oplyser ændringer i BØT-erklæringen, kan ydelsen principielt fortsætte helt frem til barnets 18. år, hvorfagsystemet automatisk stopper udbetaling.
At der således er udvalgte kommuner, der har etableret en bedre og mere effektiv praksis endandre, bekræftes af både dybdekortlægningen og den gennemførte advisanalyse, der visermarkante forskelle i kommunernes tilgang til behandling af adviser. Advisanalysen viser sær-deles store forskelle i antallet af adviser, som kommunerne hver især modtager per ydelses-modtager. På ét ydelsesområde viser analysen således, at kommuner med flest adviser mod-tager op til 22 gange flere adviser per ydelsesmodtager end kommuner med færrest adviser.Eksempelvis er der store forskelle på opsætning af kriterier og behandling af eIndkomst-adviser både kommunerne imellem og på tværs af de enkelte ydelsesområder. Derudover er
43
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
der nogle kommuner, der decideret enten har fravalgt at behandle adviser, eller ikke når atbehandle dem rettidigt – og dermed heller ikke får stoppet ydelserne rettidigt.
4.3. Karakteristika af god praksis på kontroltrin3 – yderligere kontrolMed henblik på at identificere god praksis i kommunernes indsats for at forhindre uberettigedeudbetalinger er der med afsæt i data fra spørgeskemaundersøgelsen analyseret en rækkeforhold ved kontrolindsatsen. Analysen har haft til formål at undersøge årsager og sammen-hænge mellem kommunernes indsatser og resultater i form af rejste tilbagebetalingskrav ogdermed afdække, hvad der karakteriser de gode kommuners indsats.Analysen af mulige årsager og sammenhænge mellem indsats og resultater er gennemførtgennem dels en række bivariate analyser, og dels gennem en multivariat analyse. De bivariateanalyser sammenstiller et enkelt forhold omkring indsatsen og dennes effekt på tilbagebeta-lingskravet. Den multivariate analyse afdækker, hvilke forhold omkring indsatsen der har stati-stisk effekt på tilbagebetalingskravet, og hvilke af disse forhold der har den største indflydelsepå tilbagebetalingskravet, når forskellige forhold omkring indsatsen sammenlignes.Analyserne er alene foretaget for det samlede tilbagebetalingskrav og således ikke for destoppede ydelser, hvilket skyldes, at der for sidstnævnte ikke er tilstrækkelig mange besvarel-ser til at gennemføre valide statistiske analyser.Endelig er god praksis også identificeret ved hjælp af dybdekortlægningen og møderne ikommunepanelet, hvorfor de væsentligste konklusioner herfra ligeledes præsenteres i sam-menhæng med de bivariate analyser og den multivariate analyse. Endvidere er der afslut-ningsvis fremhævet nogle særlige god praksis-indsatser, der primært er afdækket gennemdybdekortlægningen.
4.3.1. Bivariate analyser af sammenhæng mellem indsats ogresultaterTil brug for de bivariate analyser er der taget udgangspunkt i en række karakteristika vedkommunernes kontrolindsats med henblik på at opgøre mulige sammenhænge til omfanget aftilbagebetalingskrav. I den forbindelse er der udvalgt en række karakteristika, der hver især erudtryk for en struktureret tilgang til kontrolarbejdet, og som således repræsenterer en rækkehypoteser for, hvad der kendetegner en god praksis-indsats.Der er foretaget bivariate analyser for følgende karakteristika:AnmelderfunktionUdsøgningssystemFastlagte fokus- og indsatsområderPolitisk strategiResultatmål for kontrolenheden
44
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Administrativ placering.AnmelderfunktionKommuner med anmelderfunktion på deres hjemmeside rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebe-talingskrav på cirka 41 kr. årligt per indbygger. Kommuner uden anmelderfunktion rejste der-imod kun tilbagebetalingskrav på cirka 30 kr. per indbygger. Eksistensen af anmelderfunktionpå kommunernes hjemmesider synes derfor, isoleret set, at have væsentlig betydning for,hvor stort et tilbagebetalingskrav kommunerne er i stand til at rejse.Dette resultat stemmer godt overens med det billede, som dybdekortlægningskommunernetegner af kontrolindsatsen. I en række kommuner får kontrolmedarbejderne en betydelig del afderes sager fra netop anmelderfunktionen på kommunens hjemmeside. I den forbindelse giverkommunerne udtryk for, at kontrolindsatsen med de nuværende rammer er meget afhængig afanmeldelser, især når det gælder sager vedrørende eksempelvis sort arbejde og samliv, dadisse forhold er svære at afsløre. Jo nemmere adgang til anmeldelse og jo større synlighedom muligheden for at anmelde, jo flere anmeldelser kommer der.Tabel 10: Har kommunen anmelderfunktion på hjemmesiden opgjort på det gennemsnitligetilbagebetalingskrav per indbygger (N=67)AnmelderfunktionJaNejVed ikkeDet gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)40,9829,88N/A
UdsøgningssystemerKnap hver fjerde kommunes kontrolenhed anvender udsøgningssystem til at identificere sa-ger, hvor der kan være mistanke om socialt snyd. Tabellen nedenfor viser, at anvendelse afudsøgningssystem har væsentlig indflydelse på tilbagebetalingskravets størrelse. Såledesrejste kommuner med udsøgningssystem i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka54 kr. per indbygger, hvorimod kommuner uden udsøgningssystem i gennemsnit rejste tilba-gebetalingskrav på cirka 32 kr. per indbygger.De kommuner i dybdekortlægningen og kommunepanelet, der har udsøgningssystem, giverudtryk for at have stor nytte heraf, og erfaringen er, at udsøgningssystemet tjener investerin-gen hjem efter få måneders systematisk brug. De primære fordele fremhæves som værendemere effektiv udsøgning/identifikation af mulige fejl og snyd samt mulighed for at igangsættefokuserede kampagner og tiltag mod særlige målgrupper (selvstændige, enlige m.v.).Tabel 11: Anvender kommunen udsøgningssystem opgjort på det gennemsnitlige tilbagebeta-lingskrav per indbygger (N=67)UdsøgningssystemJaNejVed ikkeDet gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)53,7031,6136,52
45
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Fastlagte indsatsområder for kontrolarbejdetTo ud af tre kommuner arbejder i høj grad eller i nogen grad ud fra fastlagte indsatsområder.Fastlæggelsen af indsatsområder har dog kun begrænset effekt på størrelsen af det tilbagebe-talingskrav, som kommunerne kan rejse. De kommuner, der i høj grad eller i nogen grad ar-bejder ud fra fastlagte indsatsområder, rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka37 kr. per indbygger. De kommuner, der kun i ringe grad arbejder ud fra fastlagte indsatsom-råder, rejste i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka 34 kr. per indbygger.I den forbindelse giver dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet udtryk for, atlangt de fleste kommuners fokusområder fortsat må betegnes som relativt generelle og ikkeudtryk for en udpræget målrettet indsats. Det skyldes flere forhold. For det første, at potentia-let for at forhindre uberettigede udbetalinger opleves at være så stort, at det ikke er nødven-digt for de relativt få kontrolmedarbejdere per kommune at udvælge særlige fokusområder.For det andet, at modenheden og erfaringsgrundlaget i mange kontrolenheder ikke er stortnok i forhold til at foretage en systematisk differentiering af indsatsen på forskellige fokusom-råder. Særligt kommunepanelet gav dog også udtryk for, at der var en begyndende tendensblandt kontrolenhederne til i højere grad at vælge særlige målgrupper ud, fx selvstændige påsygedagpenge, og tilrettelægge en målrettet indsats over for dem ud fra den betragtning, atindsatsen skal lægges der, hvor der er størst risiko for fejl og snyd.Tabel 12: I hvilken grad arbejder kontrolenheden ud fra fastlagte indsatsområder opgjort på detgennemsnitlige tilbagebetalingskrav (N=66)IndsatsområderI ringe grad/Slet ikkeI høj grad/I nogen gradDet gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)34,0336,67
Politisk strategiEn mere overordnet politisk strategi for kommunernes kontrolarbejde har i høj grad betydningfor størrelsen af det tilbagebetalingskrav, som kommunerne rejser. En politisk strategi kan foreksempel være målrettet bestemte målgrupper eller bestemte snydproblematikker på tværs afydelsesområder. Kommuner med en vedtaget politisk strategi kunne i 2011 rejse et gennem-snitligt tilbagebetalingskrav på cirka 40 kr. per indbygger, hvorimod kommuner uden en vedta-get politisk strategi kun kunne rejse et gennemsnitligt tilbagebetalingskrav på cirka 28 kr. perindbygger.Dybdekortlægningen synes ligeledes at bekræfte, at en mere overordnet politisk strategi forkommunernes kontrolarbejde har en positiv effekt på resultaterne. Det blev blandt andet frem-hævet, at høj grad af politisk bevågenhed har positiv indflydelse på samarbejdet mellem kon-trolenheden, ydelsesområderne og folkeregisteret og dermed bidrager til en mere effektiv ogkoordineret indsats. I disse kommuner var både den øverste ledelse, mellemlederne og deenkelte medarbejdere gjort bekendt med strategien og den centrale rolle, som samarbejdetmellem kommunens forskellige afdelinger spiller.Tabel 13: Har kommunen en vedtaget politisk strategi for kommunens kontrolarbejde opgjort pådet gennemsnitlige tilbagebetalingskrav (N=65)Politisk strategiJaDet gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)39,60
46
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
NejVed ikke
27,5129,43
ResultatmålDer er omtrent lige så mange kommuner, der henholdsvis har og ikke har fastsat resultatmålfor kontrolindsatsen i kontrolenheden. Resultatmålene har dog en væsentlig betydning for,hvor stort et tilbagebetalingskrav kommunerne rejser. De kommuner, der har fastlagt resultat-mål for kontrolindsatsen i kontrolenheden, rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav påcirka 44 kr. årligt per indbygger. De kommuner, der ikke har fastlagt resultatmål for kontrolind-satsen, rejste derimod kun tilbagebetalingskrav på cirka 28 kr. per indbygger.I dybdekortlægningskommunerne er kontrolmedarbejderne generelt meget opmærksomme påde fastsatte resultatmål, og under interviewene gav flere udtryk for, at det handlede om at”tjene sin egen løn ind”. For hovedparten af kontrolenhederne er der således også opstilletkonkrete økonomiske mål for indsatsen, hvilket betyder, at både stoppede udbetalinger ogtilbagebetalingskrav er vigtige elementer i at opnå resultatmålet.Tabel 14: Har kommunen fastsat resultatmål for kontrolindsatsen i kontrolenheden opgjort på detgennemsnitlige tilbagebetalingskrav (N=66)ResultatmålJaNejVed ikkeDet gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)43,5628,419,93
Administrativ placeringKontrolenhedens administrative placering har tilsyneladende effekt på tilbagebetalingskravetsstørrelse. I tre ud af fire kommuner er kontrolenheden administrativt placeret i borgerservice.Disse kommuner rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka 35 kr. per indbygger,mens de kommuner, hvor kontrolenheden for eksempel er placeret i økonomiforvaltningen,socialforvaltningen eller arbejdsmarkedsforvaltningen, rejste tilbagebetalingskrav på cirka 43kr. per indbygger.Idet langt de flest kommuner i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at deres kontrolenheder placeret i borgerservice, kan en række andre faktorer spille ind i forhold til at opnå høj effektaf sin indsats. Det tyder således på, at en placering i borgerservice ikke i sig selv er afgøren-de.Dette bekræftes af dybdekortlægningen, hvor kommunerne gav udtryk for, at den administrati-ve placering ikke havde den store indflydelse på deres arbejde. I stedet fremhævede de, atderes indsats og resultater i højere grad var betinget af, hvor godt et samarbejde de havdemed de forskellige ydelsesenheder og folkeregisteret, uanset administrativ placering.Tabel 15: Hvor i kommunen er kontrolenheden administrativt placeret opgjort på det gennemsnit-lige tilbagebetalingskrav (N=68)Administrativ placeringBorgerserviceAndetDet gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)35,2443,26
47
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Øvrige god praksis-karakteristika og -indsatserUd over ovenstående god praksis-indsatser kan det på baggrund af dybdekortlægningen ogmøderne i kommunepanelet ligeledes fremhæves, at både oplysningskampagner og korrektCPR-registrering i folkeregisteret også er udtryk for en god praksis-indsats.Flere dybdekortlægningskommuner og kommunepanelet fremhæver, at de har haft gode erfa-ringer med at gennemføre oplysningskampagner rettet mod borgerne, især mod borgernessamlivsforhold. Disse typer kampagner består ofte af en skrivelse, hvor borgerne bliver bedtom at bekræfte, om de fortsat er enlige. Erfaringerne med sådanne kampagner har indtil nuværet, at nogle borgere på den baggrund har ændret deres status fra enlig til samlevende.Kampagnerne har således umiddelbart haft positiv effekt, og flere kommuner har nævnt, at depåtænker at gennemføre yderligere kampagner, for eksempel rettet mod førtidspensionisterog selvstændige på sygedagpenge.Dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet har også fremhævet, at korrekt CPR-registrering i folkeregisteret er særdeles vigtigt for at forhindre uberettigede udbetalinger. Etsærlig godt eksempel på en god praksis i den henseende er en dybdekortlægningskommune,der i meget høj grad prioriterede korrekt folkeregistrering. Det bevirkede blandt andet, at deenkelte ydelsesområder altid lagde folkeregisterets oplysninger til grund i sager, eller at ydel-seskontorerne bad folkeregisteret om at undersøge, hvor borgeren havde ophold, hvis der varmistanke om fejl eller snyd. Denne systematiske opfølgning på at sikre korrekte folkeregister-oplysninger adskiller sig fra mange andre kommuners indsats, idet flere kommuner angiver, atfolkeregisteroplysninger nedprioriteres.
Opsamling på god praksisDe bivariate analyser viser, at en række forhold tilsyneladende har væsentlig betydning for,hvor stort tilbagebetalingskrav kommunerne kan rejse. De kommuner, der har anmelderfunkti-on på deres hjemmeside, der anvender udsøgningssystem, der har en politisk vedtaget stra-tegi, der har fastsat resultatmål, og som arbejder efter særlige fokusområder, har gennemsnit-ligt højere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der ikke er karakteriseret ved disse forhold.Dermed bekræftes de opstillede hypoteser for, hvad der karakteriserer god praksis-indsatser,nemlig at en struktureret tilgang og fokus er vigtigt for kontrolarbejdet.Overraskende er det derimod, at de kommuner, der har placeret kontrolenheden i borgerser-vice, rejser lavere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der har placeret kontrolenheden iøkonomiforvaltningen, socialforvaltningen eller arbejdsmarkedsforvaltningen. Med en admini-strativ placering i borgerservice kunne det forventes, at kontrolenheden vil have en god ind-gang til ydelsesområderne i forhold til at sikre effektiv kontrolindsats.Dybdekortlægningen viser dog, at en administrativ placering af kontrolenheden i borgerserviceikke er det samme som hverken en fysisk placering eller en opfattelse af, at man er en del afsamme enhed, har koordinerede processer eller arbejder for et fælles formål. De dybdekort-lægningskommuner, der har placeret kontrolenheden i eksempelvis økonomiforvaltningen,socialforvaltningen eller arbejdsmarkedsforvaltningen, har også rent fysisk placeret kontrolen-heden i denne forvaltning. Disse kommuner har endvidere formået at skabe en opfattelse af,at kontrolmedarbejderne er en del af forvaltningen og arbejder mod de samme mål som ydel-sesmedarbejderne. Dermed tyder analyserne på – suppleret med viden fra dybdekortlægnin-
48
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
gen – at det i mindre grad er selve placeringen af kontrolenheden, der har størst betydning,men snarere det samarbejde og de kontrolprocesser, som kontrolenheden og ydelsesområ-derne er i stand til at etablere.Endelig kan det på baggrund af dybdekortlægningen og møderne i kommunepanelet ligeledesfremhæves, at både oplysningskampagner og korrekt CPR-registrering i folkeregisteret ogsåer udtryk for en god praksis-indsats,idet ikke alle kommuner i tilstrækkelig grad prioriterer atsikre korrekt folkeregistrering.
4.3.2. Multivariat analyse af sammenhæng mellem indsats ogresultaterSom supplement til de bivariate analyser er der ligeledes gennemført en såkaldt multivariatanalyse, der afdækker, hvilke forhold omkring indsatsen der har statistisk effekt på tilbagebe-talingskrav og herunder den største indflydelse på tilbagebetalingskravet.Den multivariate analyse viser, at fem forhold har statistisk effekt på tilbagebetalingskravet,såfremt alle andre forhold holdes konstante. De fem forhold er henholdsvis årsværk, udsøg-ningssystem, anmelderfunktion, resultatmål og politisk strategi. Disse fem forhold forklarertilsammen en stor del af variationen vedrørende omfanget af tilbagebetalingskrav, nemlig om-kring 36 procent, hvilket statistisk set repræsenterer en fornuftig forklaringskraft.Tabel 16: Analyse af variationen i kommunernes samlede tilbagebetalingskrav (R =0,363)Parameter50 procent øgning af nuværende kontrolindsats (ÅV)Kommunen har udsøgningssystemKommunen har anmelderfunktion på hjemmesideKommunen anvender resultatmål for kontrolindsatsenKommunen har politisk strategi for kontrolarbejdet8
2
Estimat12,3611,257,638,817,78
Signifikant0,000,160,350,190,15
Analysen viser, at antal årsværk, forekomst og anvendelse af udsøgningssystem, anmelder-funktion på hjemmeside, resultatmål og politisk strategi har en positiv statistisk effekt på tilba-gebetalingskravet og vil i gennemsnit kunne øge kommunernes tilbagebetalingskrav medhenholdsvis cirka 12, 11, 8, 9 og 8 kr. per indbygger. På tværs af kommunerne rejses der idag et gennemsnitligt tilbagebetalingskrav på 38,45 kr. per indbygger.At antallet af årsværk har betydning for tilbagebetalingskravet, indikerer, at der dels foretagesuberettigede udbetalinger i et større omfang end det, der i dag afdækkes i kontrolenhederne,dels at der er et potentiale for at rejse flere tilbagebetalingskrav i kommunerne.Til gengæld kan det i forhold til en fremadrettet indsats på områdetikkekonkluderes, at flereårsværk nødvendigvis er den mest effektive måde at indfri (eller overgå!) god praksis-potentialet på. Den multivariate analyse tager således ikke højde for gennemførelse af even-tuelle forbedringsinitiativer vedrørende dataadgang, it-understøttelse m.v., der kan effektivise-re og systematisere kontrolindsatsen i forbindelse med kontrol af ansøgningen og den løben-
8
Svarende til 0,239 årsværk per 10.000 borgere.
49
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
de opfølgning (fx behandling af adviser), så uberettigede udbetalinger og således også beho-vet for at rejse tilbagebetalingskrav undgås.
4.4. Potentiale ved en forbedret indsatsI dette afsnit præsenteres det beregnede økonomiske potentiale baseret på, at indsatsen i allekommuner forbedres til gennemsnittet af de gode kommuner. Der beregnes et økonomiskpotentiale for henholdsvis de samlede tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenheden og stoppe-de udbetalinger som følge af advisbehandling og inddragelse af kontrolenheden.
4.4.1. Potentiale ved stoppede udbetalingerMed henblik på at beregne det økonomiske potentiale ved at udbrede de gode kommunersresultater til hele landet er der foretaget en analyse af, hvilke kommuner der per 10.000 ind-byggere er i stand til at stoppe flest ydelser. Analysen af dette potentiale inkluderer alenestoppå baggrund af advisogstop med hjælp fra kontrolenheden,fordi der netop inden for disse tokontrolprocesser dels er forskelle på kommunernes indsats/resultater, dels er reel mulighedfor at forbedre den enkelte kommunes indsats – og dermed nå god praksis-niveau.Der kan også være potentiale i at sikre, at flest mulige borgere selv henvender sig omkringrelevante ændringer i deres forhold, for eksempel på grund af god vejledning fra kommunerne.Det er på baggrund af analysens data ikke muligt at vurdere sammenhængen mellem kom-munernes vejledningsindsats og antallet af borgerhenvendelser, hvorfor det ikke har væretmuligt at opgøre et potentiale for stop af ydelser for denne kilde til stop.Tabellen nedenfor viser det økonomiske potentiale ved at udbrede god praksis for stop afydelser som følge af henholdsvis behandling af advis og hjælp fra kontrolenheden for fireydelsesområder (boligsikring, børnetilskud, kontanthjælp og sygedagpenge), idet der på folke-pensionsområdet er for få besvarelser til at gennemføre en potentialeberegning af god prak-sis.Besparelsespotentialerne er beregnet ved følgende fremgangsmåde:Først er antallet af stop fra stikprøven i spørgeskemaundersøgelsen ekstrapoleret til samt-lige kommuner og dernæst til gennemsnittet for de ti bedste kommuner, hvilket er udtryk foret relativt konservativt benchmark.Satsen for den pågældende ydelse per år er derefter beregnet ud fra det årlige udbetaltebeløb på ydelsesområdet delt med andelen af borgere (baseret på data fra Danmarks Sta-tistik).På baggrund af disse tal er der beregnet en fremadrettet besparelse for forhindrede uberet-tigede udbetalinger ved stop af en ydelse. Den fremadrettede besparelse er et udtryk forden gennemsnitlige periode, hvor der ville ske uberettigede udbetalinger til borgeren, hvisikke kommunen havde stoppet ydelsen gennem fx behandling af advis eller ved nærmereundersøgelse af sagen i kontrolenheden. Perioden for en ikke-stoppet ydelse er fastsat påbaggrund af analysen af kommunernes adviser og varierer mellem ydelsesområderne.Endelig er potentialet ved en indsats baseret på god praksis beregnet på baggrund af hen-holdsvis de ti bedste kommuner og den fremadrettede effekt ved forhindrede uberettigedeudbetalinger.
50
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 17: Potentialet ved en indsats baseret på god praksis vedrørende stop af ydelser som følge af9behandling af adviserStop på baggrund af adviserAntal stop ved gennemsnitlig top 10-praksisFremadrettet besparelse ved stop (nuværendeekstrapoleret)Sats per sag/årAntal måneder, ydelsen fortsætterFremadrettet besparelse (kr.)Fremadrettet besparelse ved stop (god praksis)Antallet af måneder, som ydelsen fortsætterFremadrettet besparelse (kr.)Potentiale ved god praksis (differencen mellemnuværende praksis og god praksis)Antal måneder, ydelsen fortsætterPotentiale ved god praksisPotentialets andel af de samlede ydelses-udbetalingerSamlet udbetaling på området (mia. kr.)Det maksimale potentiales andel af den samledeudbetaling på området (procent)2,98,7 %13,2 %15,30,6 %14,64,4 %6250.872.1907,531.849.563193.557.3782639.492.0936632.440.2817,590.521.0471208.905.30221.314.900.33513.9616381.568.0917.5257,558.671.48478.1491115.347.92434.1952675.408.242Boligsikring90.601Børnetilskud19.247Kontanthjælp Sygedagpenge32.078230.718
Ud fra tabellen ses det, at potentialet ved en indsats baseret på god praksis for stop af ydelsepå baggrund af adviser således vil være på omkring 251 mio. kr. på boligsikringsområdet,32 mio. kr. på børnetilskudsområdet, 94 mio. kr. på kontanthjælpsområdet og 639 mio. kr. påsygedagpengeområdet, det vil samlet set sige 1.016 mio. kr. svarende til ca. 3% af de samle-de udbetalinger på de fire ydelsesområder.Derudover kommer et ukendt potentiale på folkepensionsområdet. Hvis det dog antages, atfolkepensionsområdet ligger på det gennemsnitlige potentiale for de øvrige fire ydelsesområ-der, vil der være et potentiale for stop af ydelser på baggrund af adviser på 497 mio. kr.Sygedagpengeområdet tegner sig for markant flere antal stop på baggrund af adviser og somkonsekvens heraf også det højeste potentiale. For blandt andet at kvalificere dette potentialeer der gennemført en advisanalyse af advisudtræk fra 20 kommuner med henblik på at opgøreantallet af modtagne adviser i kommunerne og antallet af brugbare adviser i forhold til at vur-dere, hvorvidt en ydelse skal stoppes, jf. tabellen nedenfor.
9
Beregningen af potentiale ved en indsats baseret på god praksis er korrigeret for antal sager per borgeri kommunerne, idet data har vist sammenhæng mellem antal sager per borger i kommunen og antal stopper borger i kommunen.
51
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 18: Opgørelse af antal adviserOpgørelse af adviserEstimeret antal adviser på landsplanEstimeret antal brugbare adviser i forhold til stopStoppede ydelser på baggrund af adviser – i dagStoppede ydelser på baggrund af adviser – god praksisEstimeret andel af adviser, der fører til stop i dagEstimeret andel god praksis-stop i forhold til brugbareadviserBoligsikring Børnetilskud Kontanthjælp Sygedagpenge Folkepension570.000470.00054.66290.60110 %19 %132.000102.00012.47519.2479%19 %372.000350.00017.71232.0785%9%1.497.0001.100.000118.510230.7188%20 %1.029.000800.000----
Ud over antallet af adviser på hvert ydelsesområde viser tabellen henholdsvis den procentviseandel af adviser, der fører til stop af ydelse i dag, og den andel af de brugbare adviser, somgod praksis-stop af ydelser udgør – med andre ord hvor stor en andel af de brugbare adviserder skal føre til stop ved god praksis (fx 20 procent af sygedagpengeadviserne).Analysen viser, at det er kontanthjælpsområdet, der adskiller sig fra de andre ydelsesområder.Andelen af adviser på sygedagpengeområdet, der fører til stop i dag, ligger på samme niveausom boligsikring og børnetilskud (cirka 8-10 procent af adviserne). Samme konklusion gælderfor den andel af brugbare adviser, der fremadrettet bør føre til stop i henhold til god praksis(cirka 19-20 procent af adviserne). Dermed er der ikke umiddelbare indikationer på, at potenti-alet på sygedagpengeområdet skulle være overvurderet.Årsagen til de relativt set færre stop af ydelser på kontanthjælpsområdet kan ifølge de delta-gende kommuner i advisanalysen skyldes, at mange adviser ikke fører til permanent stop afydelse, men i stedet til midlertidigt stop som følge af sanktionering (for eksempel fordi kon-tanthjælpsmodtageren ikke er mødt til samtale). Samtidig skyldes to tredjedele af de stoppedeydelser på kontanthjælpsområdet, at borgerne selv henvender sig, hvilket er markant mereend på især boligsikrings- og børnetilskudsområdet.Tabellen nedenfor opgør potentialet ved god praksis angående stop af ydelser som følge afhjælp fra kontrolenheden.
52
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 19: Potentialet ved stop af ydelser som følge af hjælp fra kontrolenhedenStop på baggrund af hjælp fra kontrolenhedenAntal stop ekstrapoleret til samtlige kommunerAntal stop ved gennemsnitlig top 10-praksisFremadrettet besparelse ved stop (nuværende eks-trapoleret)Sats per sag/årYdelse fortsætter 12 måneder (kr.)Fremadrettet besparelse ved stop (god praksis)Ydelse fortsætter 12 måneder (kr.)Potentiale ved god praksisYdelse fortsætter 12 måneder (kr.)Potentialets andel af de samlede ydelsesudbetalingerSamlet udbetaling på området (mia. kr.)Det maksimale potentiales andel af den samledeudbetaling på området (procent)2,92,8 %13,3 %81.761.48732.841.647116.716.97955.244.56013.96134.955.4927.52522.402.913Boligsikring2.5048.360Børnetilskud2.9777.341
10
Kontanthjælp1.1763.381
Sygedagpenge7782.892
78.14991.905.810
34.19526.593.257
264.226.555
98.883.106
172.320.745
72.289.848
15,31,1 %
14,60,5 %
Der er ligeledes stort potentiale ved, at alle kommuner stopper samme antal sager med hjælp11fra kontrolenheden som gennemsnittet af de ti bedste kommuner.Potentialet ved en indsats baseret på god praksis for stop af ydelser med hjælp fra kontrolen-heden vil således være på omkring 82 mio. kr. på boligsikringsområdet, 33 mio. kr. på børne-tilskudsområdet, 172 mio. kr. på kontanthjælpsområdet og 72 mio. kr. på sygedagpengeområ-det, det vil samlet set sige omkring 359 mio. kr.Derudover kommer et ukendt potentiale på folkepensionsområdet. Hvis det dog antages, atfolkepensionsområdet ligger på det gennemsnitlige potentiale for de øvrige fire ydelsesområ-der, vil der være et potentiale for stop af ydelser på baggrund af hjælp fra kontrolenheden på90 mio. kr.
Kvalificerende analyser af god praksis-potentialeMed henblik på at kvalificere og underbygge det afdækkede god praksis-potentiale ved isærstoppede ydelser på baggrund af advisbehandling er der gennemført en række validerendeanalyser (jf. tabellen nedenfor). Analyserne viser samlet set, at der er betydelig variation ikommunernes indsats omkring advisbehandling, og at variationen mellem kommunernes re-sultater ikke skyldes strukturelle forhold som indbyggertal og socioøkonomiske forhold. Endvi-dere viser analyserne, at antallet af relevante adviser til stop af ydelser klart overstiger antalletaf god praksis-ydelsesstop, hvilket alt andet lige sandsynliggør, at det er muligt at realisere detberegnede potentiale.
10
Beregningen af potentiale ved en indsats baseret på god praksis er korrigeret for antal sager per bor-ger i kommunerne, idet data har vist sammenhæng mellem antal sager per borger i kommunen og antalstop per borger i kommunen.11
De 12 måneders fremadrettede effekt ved stop af ydelse er anvendt med udgangspunkt i KL’s vejled-ning til kommunerneSkema til opgørelse af uberettigede modtagne sociale ydelserfra 2009, jf. side 39.
53
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 20: Gennemførte analyser til kvalificering af god praksis-potentiale vedrørende behandling af adviserKvalificering af god praksis-potentialeRobusthedsanalyse:Eventuelle skævheder i data eradresseret ved at korrigere stikprøven for socioøko-nomiske forhold og indbyggertal.Analyse af variation mellem kommuner:Afdækningaf forskelle mellem kommunerne i relation til advisbe-handling og antallet af adviser. Antal stop i stikprøve.Analyse af forholdet mellem samlede adviser oggod praksis-adviser:Analysen ser på forholdet mel-lem det samlede antal (brugbare) adviser og det esti-merede god praksis-niveau for adviser, der fører tilstop.Resultat af analyseVed opskrivning af potentialet ved stop af ydelser til landsplan fra stikprøvener der blandt andet taget højde for antallet af ydelsesmodtagere inden forde enkelte ydelsesområder.Analyserne viser, at der er betydelig variation mellem kommunerne i forholdtil, både hvordan de behandler adviser, og hvor mange de modtager, hvilketunderstøtter konklusionerne vedrørende et god praksis-potentiale, hvornogle kommuners indsats er bedre end andres.Antallet af brugbare adviser i forhold til at stoppe ydelser overstiger klart detestimerede antal god praksis-stop på baggrund af adviser i analysen indenfor alle fem ydelsesområder. Dette sandsynliggør alt andet lige, at det ermuligt at realisere det beregnede potentiale. Såfremt antallet af brugbareadviser havde været tæt på antallet af estimerede god praksis-stop, måttedet anses for mindre sandsynligt at kunne realisere det beregnede potentia-le.
4.4.2. Potentiale ved rejste tilbagebetalingskravMed henblik på at beregne det økonomiske potentiale ved at udbrede de gode kommunersresultater til hele landet er der foretaget en analyse af, hvilke kommuners kontrolenheder derper indbygger er i stand til at rejse flest tilbagebetalingskrav.Der er generelt stor spredning i det tilbagebetalingsbeløb, som alle kommuner i spørgeske-maundersøgelsen rejser, hvorfor der ligger et relativt stort økonomisk potentiale i at udbredegod praksis og dermed løfte den samlede indsats i kommunerne til god praksis-niveau.Tabellen nedenfor viser det økonomiske potentiale ved at udbrede god praksis for omfanget aftilbagebetalingskrav, som kommunernes kontrolenheder rejser.Tabel 21: Økonomisk potentiale ved at udbrede god praksis inden for det samlede tilbagebeta-lingskrav rejst af kommunernes kontrolenhederBeløb per borger i kommunen(kr.)--129,6695,3879,25Samlet beløb(kr.)146.003.952214.569.920723.544.474532.236.689442.243.802Potentiale(kr.)--508.974.555317.666.769227.673.882
TilbagebetalingskravSamlet tilbagebetalingskrav i stikprøve (N=68)Ekstrapoleret til samtlige kommuner (N=98)Potentielt samlet tilbagebetalingskrav(gennemsnit af første til femte bedste praksis)Potentielt samlet tilbagebetalingskrav(femte bedste praksis)Potentielt samlet tilbagebetalingskrav(gennemsnit af sjette til tiende bedste praksis)
Hvis samtlige kommuners kontrolenheder rejste tilbagebetalingskrav svarende til henholdsvisgennemsnittet af sjette til tiende bedste praksis, femte bedste praksis eller gennemsnittet afførste til femte bedste praksis, ville det samlede tilbagebetalingskrav blive på henholdsviscirka 442 mio. kr., 532 mio. kr. eller 724 mio. kr.Potentialet ved at udbrede god praksis liggerdermed på mellem cirka 228 mio. kr. og 508 mio. kr. årligt.Realiseringen af dette potentiale erdog betinget af, at det faktisk er muligt for kommunerne og SKAT at inddrive de pågældendetilbagebetalingskrav, jf. også afsnit 4.4.3. nedenfor.
54
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Undersøgelse af sammenhæng mellem kontrol i ansøgningsøjeblikket ogrejste tilbagebetalingskravPrincipielt er der risiko for, at ovenstående potentialeberegning ikke tager højde for de kom-muner, der eventuelt måtte være særlig dygtige til at forhindre uberettigede udbetalinger alle-rede ved borgerens ansøgning om ydelsen. Denne type kommuner ville i så fald have et lavttilbagebetalingskrav per indbygger, der ikke kan hæves til det beregnede god praksis-niveau.For at kontrollere for dette er kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet bedtom at angive omfanget af deres kontrol i ansøgningsøjeblikket af, om borgeren tidligere haransøgt om samme ydelse og fået afslag, eller om der tidligere har været en kontrolsag påborgeren. Tabel 22 og 23 viser sammenhængen mellem disse to kontrolindsatser og størrel-sen af det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav for at teste hypotesen om, at kommuner medstor indsats i ansøgningsøjeblikket også har lavt tilbagebetalingskrav.Tabel 22: I hvilket omfang kontrolleres det i forbindelse med en ny ansøgning, om borgeren tidligerehar ansøgt om ydelsen og fået afslag opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbyggerDet gennemsnitlige tilbagebeta-lingskrav per indbygger (kr.)AldrigPrimært når der er tale om mistankeI forbindelse med stikprøverHver gangVed ikkeBoligsikring(N=51)3,709,776,504,612,10Børnetilskud(N=54)2,362,850,452,321,20Folkepension Kontanthjælp(N=40)(N=43)1,28,1-1,80,6-8,66-8,292,58Sygedagpenge(N=42)9,061,980,305,753,96
Af tabellen ses det, at de kommuner, der aldrig tjekker om borgerne tidligere har ansøgt omydelsen og fået afslag, generelt har lavere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der tjekkerdette henholdsvishver gang, primært når der er tale om mistankeelleri forbindelse med stik-prøver.Ud fra denne analyse tyder det således ikke på, at kommunernes indledende kontrol idag er så effektiv, at der ikke efterfølgende kan rejses et stort omfang af tilbagebetalingskrav.Tabel 23: I hvilket omfang kontrolleres det i forbindelse med en ny ansøgning, om der tidligere harværet en kontrolsag på borgeren opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbyggerDet gennemsnitlige tilbagebeta-lingskrav per indbygger (kr.)AldrigHver gangI forbindelse med stikprøverPrimært når der er tale om mistankeVed ikkeBoligsikring(N=51)3,405,38-5,74-Børnetilskud(N=54)2,363,501,122,09-Folkepension(N=37)1,40,90,03,00,9Kontanthjælp(N=42)12,947,492,907,252,59Sygedagpenge(N=42)7,351,851,794,181,12
Det fremgår af tabellen, at billedet er mindre klart i forhold til kommunernes kontrol af, om dertidligere har været en kontrolsag på borgeren. På tre ud af de fem ydelsesområder (boligsik-ring, børnetilskud og folkepension) har de kommuner, der aldrig kontrollerer, om der tidligerehar været en kontrolsag på borgeren, ligeledes lavere tilbagebetalingskrav end de kommuner,der tjekker dette entenhver gang, primært når der er tale om mistankeelleri forbindelse medstikprøver.På de to resterende ydelsesområder (kontanthjælp og sygedagpenge) forholderdet sig derimod omvendt, så de kommuner, der på den ene eller den anden vis kontrollerer,om der tidligere har været en kontrolsag på borgeren, har lavere tilbagebetalingskrav end de
55
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
kommuner, der aldrig tjekker dette. På kontanthjælpsområdet rejser de kommuner, derhvergangellerved mistanketjekker for en tidligere kontrolsag, dog flere tilbagebetalingskrav endde kommuner, der primært gør det i forbindelse med stikprøver.De to analyser tegner således ikke et entydigt billede, men indikerer dog, at de kommuner, derrejser de største tilbagebetalingskrav, i mange tilfælde også har fokus på den indledende kon-trol. Dette øger sandsynligheden for, at det beregnede potentiale for en indsats baseret pågod praksis for rejste tilbagebetalingskrav er realiserbart.
Ensartet tilrettelæggelse af processen vedrørende tilbagebetalingskrav ikommunerneDet har som nævnt ovenfor ikke været muligt for kommunerne at angive omfanget af tilbage-betalingskrav rejst af ydelsesområderne (det vil sige uden kontrolenheden). Også her er deren mulig risiko for, at god praksis-potentialeberegningen ikke tager højde for eventuelle for-skelle på tværs af kommunerne i forhold til, om det er ydelsesområderne eller kontrolenheden,der primært rejser tilbagebetalingskrav. I så fald ville de kommuner, hvor det primært er ydel-sesområdet, der rejser tilbagebetalingskrav, ikke kunne hæves til det samme niveau af bereg-net god praksis-niveau, fordi de allerede rejser en stor del af de mulige tilbagebetalingskrav,blot uden kontrolenheden.Baseret på dybdekortlægningen synes hypotesen imidlertid ikke at være korrekt, idet kommu-nernes organisering og arbejdsdeling mellem ydelsesområder og kontrolenhed synes at væremeget ensartet. Det er således primært kontrolenheden, der rejser tilbagebetalingskrav i desager, hvor der er mistanke om snyd, og hvor sagen typisk også er mere kompliceret at udre-de, mens ydelsesområderne selv håndterer de sager, hvor der primært er tale om fejl og ube-rettigede udbetalinger af et beløbsmæssigt mindre omfang. Derfor kan det med rimelighedantages, at det er muligt at sammenligne og benchmarke kommunernes indsats på tværs, ogdermed også at det er sandsynligt, at potentialet generelt set kan realiseres.
4.4.3. Opsummering af potentiale angående stoppede ydelserog rejste tilbagebetalingskravPotentialet ved, at alle kommuners indsats forbedres svarende til god praksis forstop af ydel-ser ved hhv. behandling af adviser og hjælp fra kontrolenheden,beløber sig på ca. 2 mia. kr.for de fem ydelsesområder, svarende til ca. 6 % af det samlede omfang af udbetalinger inden-for disse ydelsesområder.Potentialet ved, at alle kommuners indsats forbedres svarende til god praksis vedr.rejste til-bagebetalingskrav,udgør ca. 0,5 mia. kr. for alle sociale ydelser i kommunerne, svarende tilca. 0,2 % af det samlede omfang af alle udbetalte sociale ydelser i Danmark.Potentialerne kan ikke umiddelbart summeres. Således vil potentialet på de 0,5 mia. kr. vedr.tilbagebetalingskrav forventeligt blive reduceret som konsekvens af følgende:En indsats baseret på god praksis angående stoppede ydelser vil medføre, at der stoppesflere ydelser i fremtiden. Det vil forventeligt betyde, at nogle af tilbagebetalingskravene ikkebliver rejst, fordi ydelsen allerede er stoppet. Dermed vil der kunne ske en reduktion af po-tentialet for den del af tilbagebetalingskravene, som omhandler de 5 udvalgte ydelser i
56
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
analysen. En modsatrettet dynamik kan dog gøre sig gældende, hvis det samlede omfangaf uberettigede udbetalinger er markant større end det omfang, som god praksis repræsen-terer. I det tilfælde vil potentialet for at rejse flere tilbagebetalingskrav stort set ikke bliveberørt, fordi det er nye uberettigede udbetalinger, som opdages.Ikke alle tilbagebetalingskrav vil blive inddrevet, fordi borgeren ikke er i stand til at betalepengene tilbage, og det samtidig ikke er muligt at modregne i en fremadrettet ydelse. Der-med reduceres potentialet vedr. rejste tilbagebetalingskrav.Det er ikke muligt på baggrund af analysen at fastlægge i hvilket omfang potentialet vil blivereduceret som følge af ovenstående effekter. Det skyldes, at hverken det samlede omfang afuberettigede udbetalinger (som følge af både fejl og snyd) eller den procentvise afskrivning aftilbagebetalingskrav til borgerne er kendt.Samtidig er de økonomiske potentialer baseret på, at alle landets kommuner opnår sammeresultater som gennemsnittet af de bedste kommuner. En udbredelse af de bedste kommu-ners nuværende gode praksis vurderes dog hverken at være en omkostningseffektiv eller enpålidelig måde at realisere potentialet på. I stedet anbefales det, at de væsentligste god prak-sis tiltag gennemføres i sammenhæng med en række nye digitale løsninger til optimering afsagsbehandling og kontrol, hvilket er nærmere præsenteret i afsnit 5.Realiseringen af disse nye løsninger kan samtidig betyde, at potentialet kanforøgesyderlige-re. Implementeringen af disse nye løsninger forventes således at bidrage til, at endnu flereuberettigede udbetalinger enten forhindres eller stoppes, ligesom der dermed skabes grundlagfor at rejse endnu flere tilbagebetalingskrav, også jf. afsnit 5.
57
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
5. Løsninger til optimering afsagsbehandling og kontrol-indsats
Analysen har identificeret en række forskellige løsningstiltag til optime-ring af sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser. Løsningerne harforskelligt ambitionsniveau og skal således implementeres trinvis overtid. Dette kan ske ved hhv. at udbrede nuværende god praksis her og nu,ved at gennemføre en række digitale løsningsinitiativer på kort og mel-lemlang sigt (2-3 år) og på længere sigt (3-5 år) gennem realisering af enrække pejlemærker for en fremtidig optimeret og effektiv sagsbehandlingog kontrol. Det anbefales, at de væsentligste god praksis tiltag gennem-føres i sammenhæng med de nye digitale løsninger, og at dette sker meden central, fællesoffentlig forankring og styring med afsæt i de langsig-tede pejlemærker. Det anbefales endvidere særligt at fokusere på gen-nemførelse af løsninger rettet mod effektivisering af sagsbehandlingenfor dermed at realisere det afdækkede potentiale på ca. 2 mia. kr.I dette kapitel præsenteres analysens forslag til løsninger, der kan forbedre indsatsen for atsikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser. Analysen har identificeret tre hovedtyper af løs-ninger:1.Tiltag og løsninger, der kan karakteriseres som god praksisfor den nuværende indsats ikommunerne, og som kan gennemføres inden for de nuværende organisatoriske, lovgiv-ningsmæssige og systemmæssige rammer og vilkår.Det anbefales,at udbredelsen af godpraksis-tiltag igangsættes umiddelbart med henblik på at påbegynde realiseringen af deidentificerede potentialer i denne analyse, og at udbredelsen af god praksis sker i sam-menhæng med gennemførelsen af nye digitale løsninger, jf. punkt 2.2.Nye digitale løsningstiltag,der kan gennemføres inden for de kommende 2-3 år, og somalle vil repræsentere markante forbedringer, der går ud over den nuværende indsats. Løs-ningstiltagene er primært rettet mod at øge digitaliseringen af kontrolindsatsen, men vil iforskelligt omfang også indebære organisatoriske og lovgivningsmæssige ændringer.Detanbefalesat igangsætte projektmodning af løsningstiltagene hurtigst muligt med henblik påat understøtte og udbygge udbredelsen af god praksis med mere effektfulde løsninger, derbåde kan sikre realisering af de identificerede potentialer i denne analyse samt bidrage tilrealisering af yderligere potentialer.3.Perspektiver på længere sigt,der tegner en række ambitiøse pejlemærker for, hvorhen oghvordan indsatsen for at forhindre fejludbetalinger og socialt snyd kan udvikle sig inden forde kommende 3-5 år.Det anbefales,at der i fællesoffentligt regi træffes beslutning omhvilke pejlemærker, som den fremadrettede realisering af potentialer skal rette sig mod.
58
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Såvel god praksis-tiltagene som de nye løsningstiltag udgør initiativer, der kan igangsættes påkort sigt, mens de langsigtede pejlemærker tegner nogle mulige udviklingsveje, som det anbe-fales, at aktørerne på området bruger som platform til at drøfte og beslutte retningen for denfremadrettede indsats.
Grundlag for identifikation af løsningerGrundlaget for identifikation af både løsninger og perspektiver er bredt og har omfattet isærfølgende kilder:Løsningstiltag udviklet med afsæt i analysens afdækning af problemstillinger i dag fra hen-holdsvis spørgeskemaundersøgelsen, sagsgennemgangen og dybdekortlægningen.Kommunernes oplevelse af barrierer samt forslag til løsninger opsamlet gennem analysensdybdekortlægning, møder i kommunepanelet og afholdelse af perspektiv-seminar meddybdekortlægningskommuner og kommunepanel.Løsningstiltag identificeret i andre nylige projekter og analyser såvel fællesoffentlige som ide enkelte involverede ministerier.Internationale erfaringer indsamlet af Deloitte og følgegruppens besøg i England i marts2012.Tidligere analyser på området, herunder blandt andet rapport fra det tværministerielle ud-valg om bedre kontrol.
Fokusområder for det videre arbejde med at forbedre sagsbehandling ogkontrolEffektiv indsats mod uberettigede udbetalinger fordrer en helhedsorienteret og systematisktilgang, der adresserer de forskelligartede og komplekse problemstillinger, som kontrolindsat-sen står over for i dag, illustreret gennem Deloittes indsatsmodel for bekæmpelse af uberetti-gede udbetalinger, jf. figuren nedenfor.Modellen består af fire niveauer, der hver især har betydning for både effekt og effektivitet ikontrolindsatsen.For det førsteskal kontrolindsatsen målrettes de pågældende målgrupper ogydelser, hvilket blandt andet handler om at forstå de hyppigste årsager til både uberettigedeudbetalinger, der knytter sig til både målgruppen og ydelserne.For det andetskal indsatsenbaseres på forskellige indsatstyper, der tilsammen skaber en helhedsorienteret indsats, hen-holdsvis forebyggelse, kontrol, sanktioner, analyse og monitorering.For det tredjesætter deorganisatoriske vilkår rammerne for indsatsen, heriblandt især organisering, ledelse, kultur,kompetencer, data og værktøjer. Ogfor det fjerdeudgør henholdsvis policy/lovgivning ogsamfundsværdier/holdninger de ydre og mere grundlæggende rammer for indsatsen moduberettigede udbetalinger.Digitalisering som løftestang for effektiv sagsbehandling og kontrolNærværende analyse har især haft fokus på muligheden for at forbedre kontrolindsatsen vedhjælp afdigitaliseringog de afledte konsekvenser i forhold tillovgivning, organisering og tilret-telæggelse af sagsbehandlings- og kontrolprocesserne.Digitalisering er en af de helt afgøren-de løftestænger for effektiv sagsbehandling og kontrol, og i den forbindelse har analysen af-
59
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
dækket store forbedringspotentialer gennem netop digitalisering og deraf følgende ændringerog forbedringer inden for isærsystemunderstøttelse, digitale værktøjer, data, lovgivning ogtilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrolpå tværs af kontrolprocessens tre trin.Figur 22: Fokusområderne i analysen omfatter de dele af Deloittes indsatsmodel for bekæmpelseaf uberettigede udbetalinger, som handler om data, systemunderstøttelse, arbejdsgange og lov-givning
Målgrupper
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Systemunderstøttelse og registreLovgivning
Analysen har dermed afdækket problemstillinger og udfordringer relateret til henholdsvis alletre kontroltrin, til den systemunderstøttelse og de grunddata/registre, der anvendes i forbindel-se med sagsbehandlingen og kontrolprocessen, og endelig til de lovgivningsmæssige rammer,som kontrolindsatsen fungerer inden for. Og på den baggrund er der identificeret en rækkeløsningstiltag på både kort, mellemlang og længere sigt, der med fordel kan iværksættes for atudvikle og forbedre sagsbehandlingen og kontrolindsatsen.
En trinvis model for optimering af sagsbehandling og kontrolAnalysen har afdækket et stort antal forbedringsmuligheder med forskellige ambitionsniveau-er. Derfor er det nødvendigt at strukturere gennemførelsen af forbedringstiltagene i en rækkefaser over tid, så der skabes en klar rød tråd og sammenhæng mellem de forskellige løsnings-initiativer og deres igangsættelse.I det følgende præsenteres en trinvis model for, hvordan sagsbehandlingen og kontrolindsat-sen med afsæt i det nuværende stade kan optimeres såvel her og nu, på kort og mellemlangsigt (1-3 år) og på længere sigt (3-5 år), jf. figuren nedenfor.
60
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 23: Trinvis model for optimering af kontrolindsatsen
Fremtidig optimeretkontrolindsats
Ambitionsniveau
Pejlemærkerpå længeresigt3-5 årNyeløsningstiltag2-3 år
God praksis0-1 år
Nuværendekontrolindsats
TidDen trinvise model består overordnet set af tre faser, der med udgangspunkt i den nuværendepraksis understøtter en løbende udvikling og optimering af sagsbehandling og kontrol af socia-le ydelser over tid.I fase 1(0-1 år) udbredes nuværende god praksis inden for sagsbehandling og kontrol, så detiltag, som de gode kommuner i dag har gennemført, udbredes til øvrige kommuner. Endvide-re har etableringen af Udbetaling Danmark til formål at konsolidere god praksis på de ydel-sesområder, som Udbetaling Danmark overtager ansvaret for, og denne indsats vil skullefortsættes i takt med idriftsættelsen af Udbetaling Danmark. Endelig er der allerede igangsaten række udviklingstiltag rettet mod at optimere kontrolindsatsen, for eksempel anskaffelse afudsøgningsværktøj i Udbetaling Danmark og videreudvikling af VAS og eIndkomst. Disseinitiativer skal naturligvis gennemføres, ligesom der bør tages stilling til, hvordan de kan vide-reudvikles yderligere.I fase 2igangsættes en række nye digitale løsningstiltag, der er identificeret i forbindelse meddenne analyse, og som forventes at kunne implementeres inden for 2-3 år fra nu. Løsningstil-tagene har alle et digitalt sigte og er rettet direkte mod at adressere de afdækkede problemstil-linger i analysen. Nogle af løsningstiltagene bygger direkte videre på eksisterende initiativer,mens andre repræsenterer nye initiativer. Løsningstiltagene kan gennemføres enkeltvis ellerbundtes i sammenhængende projekter afhængigt af ambitionsniveau og mulighed for at af-sætte midler til udviklingen.Det anbefales at tilrettelægge udbredelse af god praksis (fase 1) og gennemførelse af de nyedigitale løsningstiltag (fase 2) som et sammenhængende forbedringsprogram for at sikre enomkostningseffektiv og pålidelig realisering af potentialet.Både god praksis-tiltag og de mere ambitiøse løsningsinitiativer på kort og mellemlang sigtrepræsenterer markante forbedringer af den nuværende kontrolindsats. Samtidig kan der op-
61
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
stilles en række mere langsigtede pejlemærker for, hvorhen og hvordan indsatsen for at for-hindre socialt snyd og fejludbetalinger kan udvikle sig (fase3).Pejlemærkerne skal såledesses som yderligere et skridt opad i ambitionsniveau i forhold til at forbedre sagsbehandlingenog kontrolindsatsen og tegner mulige udviklingsveje for den fremadrettede og langsigtedeindsats for at bekæmpe socialt snyd og fejludbetalinger. Realiseringen af pejlemærkerne for-udsætter større ændringer af henholdsvis lovgivningsmæssig, systemmæssig og organisato-risk karakter og vil forventeligt først kunne gennemføres inden for en tidshorisont på 3-5 år.Samlet set afspejler den trinvise model således, hvordan data, systemunderstøttelse, digitaleværktøjer, lovgivning samt tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol forbedres over tid,efterhånden som ambitionsniveauet i løsningsinitiativerne stiger.I den resterende del af kapitlet uddybes den trinvise model nærmere. I afsnit 5.1. præsenteresførst et overblik over de nuværende problemstillinger i sagsbehandlingen og kontrollen, somanalysen har afdækket, opdelt på temaerne data, systemunderstøttelse og digitale værktøjer,lovgivning samt tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol.Dernæst præsenteres i afsnit 5.2.-5.4. henholdsvis, hvilke pejlemærker forbedringsarbejdetbør sigte mod på længere sigt, hvilke god praksis-tiltag der kan udbredes allerede i dag, oghvilke tre digitale løsningsinitiativer der på kort og mellemlang sigt anbefales gennemført fremmod de opstillede pejlemærker på lang sigt.Endelig indeholder afsnit 5.5. overvejelser om, hvordan styringen og implementeringen af densamlede portefølje af forbedringsinitiativer bedst tilrettelægges med henblik på at opnå deønskede resultater.
5.1. Overblik over de væsentligste problemstil-linger i den nuværende sagsbehandling ogkontrolI dette afsnit præsenteres et overblik over de nuværende problemstillinger relateret til bådesagsbehandling og kontrol, som analysen har afdækket, opdelt på henholdsvis data, system-understøttelse og digitale værktøjer, lovgivning og tilrettelæggelse af sagsbehandling og kon-trol. Til sammen vil udbredelse af god praksis og gennemførelse af de anbefalede digitaleløsningstiltag adressere de identificerede problemstillinger.
5.1.1. Problemstillinger relateret til dataEn væsentlig forudsætning for effektiv sagsbehandling og kontrol på tværs af alle tre kon-troltrin er opdaterede og valide grundoplysninger i de offentlige registre med relevans for tilde-ling af sociale ydelser, herunder især CPR, BBR, eIndkomst og R75 (SKATs oversigt overpersonlige skatteoplysninger). Analysen har i den forbindelse afdækket en række problemstil-linger knyttet til data.For det førsteoplever ydelsesmedarbejderne i kommunerne, at aktualiteten i væsentligegrunddata såsom bopæls-, indkomst- og formueoplysninger ikke altid er tilstrækkelig god,hvilket begrænser muligheden for effektiv kontrol i ansøgningsøjeblikket. For eksempel ople-
62
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
ver flere kommuner, at kommunernes folkeregistrering angående bopælsregistrering ikke i alletilfælde er tilstrækkelig grundig og systematisk.For det andetpeger kommunerne på flere forhold ved eIndkomst-registeret, som de opleversom problematiske. Det handler blandt andet om, at mange arbejdsgivere ifølge kommunernelaver fejl i indberetning af timetal, hvorfor kommunerne i stedet skal indhente lønsedler, hvilketde oplever som besværligt. Derudover indberetter mange arbejdsgivere ifølge dybdekortlæg-ningskommunerne ferietillæg som løn, hvilket især giver udfordringer på sygedagpengeområ-det, da ydelsesmedarbejderne så tror, at borgeren har arbejdet i samme periode, som pågæl-dende har modtaget sygedagpenge.For det tredjeopleves det tilsvarende som et problem, at formueoplysninger i R75 ikke nød-vendigvis er opdaterede, idet for eksempel pengeinstitutterne kun indberetter oplysninger omborgernes indeståender på konti én gang om året.
5.1.2. Problemstillinger relateret til systemunderstøttelse ogdigitale værktøjerEffektive digitale værktøjer til kontrol af henholdsvis ansøgninger om sociale ydelser, løbendeændringer i ydelsesmodtagernes forhold og samkøring af data om ydelsesmodtagerne erafgørende for at sikre en god og effektiv sagsbehandling og kontrol. Analysen har i den forbin-delse afdækket en række problemstillinger knyttet til systemunderstøttelse og digitale værktø-jer.For det førsteer der på kontroltrin 1 dels en relativt lav digitaliseringsgrad i relation til borger-nes ansøgninger om forskellige sociale ydelser, og dels en lav modenhed i de digitale løsnin-ger, der i dag stilles til rådighed. Det betyder, at en række mulige fordele relateret til digitalise-ring ikke udnyttes, herunder validering af data/indtastninger fra borgerne, forudfyldelse af op-lysninger fra offentlige registre og reduktion i omfanget af manuelle ressourcer til behandlingog kontrol af ansøgninger.For det andeter der på kontroltrin 2 en række problemstillinger omkring modtagelse af eInd-komst-adviser, idet adviserne fra KMD Indkomst om start og stop af indkomst som minimum erén måned forsinket og i nogle tilfælde to måneder forsinket. Derudover bliver adviser om ind-komstændringer dannet på baggrund af en tremåneders rullende periode, hvilket bevirker, aten indkomstændring i nogle tilfælde først adviseres efter tre måneder. Alene på grund af disseforsinkelser bliver der i stort omfang udbetalt ydelser på et uretmæssigt grundlag. Hvis kom-munerne dertil ikke får behandlet eIndkomst-adviserne inden den efterfølgende udbetaling, jf.ovenfor, kan der således blive udbetalt ydelser med urette igennem en række måneder.For det tredjemodtager kommunerne ikke adviser, hvis en sag er lukket. Det betyder, at enydelse, der bliver udbetalt i en periode, ikke vil blive tilbagekrævet, hvis sagen lukkes, og bor-gerne ikke selv gør opmærksom på de ændrede indkomstforhold.For det fjerdeer manuel behandling af adviser meget ressourcekrævende. En mere digitalise-ret og automatiseret behandling af adviser vil kunne nedbringe tidsforbruget væsentligt.
63
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
For det femteopstår der ved overgang fra kontanthjælp til SU i en række tilfælde tilbagebeta-lingskrav, da borgerne i en periode ikke vil være berettiget til kontanthjælp. Det resulterer ofte itilbagebetalingskrav, der ville kunne være undgået, hvis ydelseskontoret modtog en advis omansøgning og tildeling af SU.For det sjettehar kun 20 procent af kommunerne anskaffet udsøgningssystem, der kan mål-rette kontrolindsatsen i kontroltrin 3 og identificere sager efter nærmere fastsatte kriterier,hvilket muliggør en mere systematisk og fokuseret kontrolindsats.
5.1.3. Problemstillinger relateret til lovgivningLovgivningen sætter rammerne for kontrolindsatsen i alle tre kontroltrin, både hvad angår vur-dering af borgernes berettigelse til sociale ydelser, og hvad angår offentlige myndighedersmulighed for at samkøre oplysninger om ydelsesmodtagerne. Analysen har i den forbindelseafdækket en række problemstillinger knyttet til lovgivningen.Eksempler på oplysningskrav, som bor-gerne ofte misforstårPå boligsikringsområdet misforstår borgernemeget ofte indkomstbegrebet i ansøgnings-skemaet, idet borgerne for eksempel harsvært ved at forstå, at de skal angive deresindkomst efter fratræk af arbejdsmarkedsbi-drag og ATP-bidrag.På kontanthjælpsområdet misforstår borgerneofte formuebegrebet og er eksempelvis ufor-stående over for, at de ikke må eje en bil meden værdi, der sammen med anden formueoverstiger 10.000 kr.På folkepensionsområdet misforstår borgerneofte samlivsbegrebet, for eksempel ved at detror, at seksuelt samliv er en forudsætning forat være samlevende.
For det førstehar borgerne på især nogle af ydel-sesområderne svært ved at forstå oplysningskra-vene og således enten mangler at angive oplys-ninger eller har angivet forkerte oplysninger. Detøger både risikoen for fejludbetaling og ressource-forbruget i forbindelse med behandling af ansøg-ningen (fejlretning m.v.). Det kommer især til ud-tryk i forhold til enligbegrebet, der ikke er defineretensartet på tværs af ydelsesområder. Dette be-sværliggør borgernes mulighed for at agere kor-rekt i forhold til kommunen.
For det andetviser dybdekortlægningen på enrække områder også stor forskellighed i den må-de, hvorpå kommunerne og de enkelte ydelses-Lov om social pension § 39medarbejdere fortolker lovgivningen. For eksem-Pensionen fastsættes hver 1. januar på grund-lag af indkomsten opgjort efter §§ 27, 29 ogpel viser sagsgennemgangen og dybdekortlæg-32 a.ningen forskellig praksis med hensyn til tilbagebe-Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,talingskrav på folkepensionsområdet, idet den1) hvis indkomstgrundlaget ændres mere endårlige fastsættelse af pensionen, reglerne for om-rent midlertidigt, og en beregning på grundlagaf den forventede fremtidige indkomst fører tilregning i løbet af året og reglerne for tilbagebeta-en ændring af pensionens størrelse, ellerling tilsyneladende fortolkes forskelligt i kommu-2) hvis der sker en ændring af de personligenerne. Nogle kommuner lægger således vægt på,forhold, som har betydning for pensionensat det er den forventede fremtidige indkomst, derstørrelse, herunderligger til grund for beregningen. Dermed kan bor-3) hvis pensionistens ægtefælle eller samleverdør.gere med svingende indkomst som for eksempelvikarer og selvstændige ikke forventes at kendederes fremtidige lønindkomst, og hvis den skulle overstige indkomsten forudsat i beregningen,vil det som udgangspunkt ikke medføre tilbagebetalingskrav. Andre kommuner lægger der-imod vægt på, at borgerne bør kunne forudse, hvis de vil få en højere arbejdsindkomst i løbetaf året, og dermed anser disse kommuner som udgangspunkt borgerne for at være i ond troog rejser tilbagebetalingskrav.
64
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
For det tredjeer det således, at langt de fleste sociale ydelser er baseret på en fremadrettetforventet indkomst eller samlivssituation, mens oplysningerne i de offentlige registre er bagud-rettede og historiske. Dermed er et korrekt oplysningsgrundlag i ansøgningsøjeblikket i stortomfang afhængigt af, at borgerne oplyser om de relevante forhold.For det fjerdegiver kommunernes kontrolmedarbejdere udtryk for, at mange kontrolsager ersærdeles tids- og ressourcekrævende dels på grund af kravene til dokumentation, og delsfordi der ofte er brug for oplysninger fra tredjepart (pengeinstitutter, boligselskaber m.v.), hvil-ket kræver særskilt henvendelse og tilladelse for at modtage de ønskede oplysninger. Der ersåledes i meget vid udstrækning tale om manuelle arbejdsgange angående modtagelse afoplysninger fra tredjepart.
5.1.4. Problemstillinger relateret til tilrettelæggelse af sagsbe-handling og kontrolDen organisatoriske og procesmæssige tilrettelæggelse af kontrolindsatsen har stor betydningfor muligheden for at forhindre socialt snyd og fejludbetalinger. Eksempelvis kan en effektivindledende kontrol af borgernes oplysninger i ansøgningen og vejledning af borgerne sikre, atborgerne ikke (med eller uden forsæt) har afgivet forkerte oplysninger om de pågældendesberettigelse til ydelsen. Endvidere er det nødvendigt at sikre, at eventuelle relevante ændrin-ger i ydelsesmodtagernes forhold behandles hurtigt, og herunder at samspillet mellem ydel-seskontoret og kontrolmedarbejderne fungerer effektivt.I den forbindelse har analysen afdækket en række problemstillinger knyttet til tilrettelæggelseaf kontrolindsatsen.For det førsteer der konstateret en meget forskellig tilgang til advisbehandling (kontroltrin 2) ikommunerne. Det gælder både opsætningen af kriterier for modtagelse af adviser og selvebehandlingen af adviser. Det er især modtagelse af eIndkomst-adviser, der varierer megetkommunerne imellem og på tværs af de enkelte ydelsesområder. Derudover er der noglekommuner, der i perioder ikke får behandlet adviser tilstrækkelig hurtigt til at få stoppet ydelserrettidigt. Samlet set viser analysen således, at der er stort potentiale i at indføre god praksisangående behandling af adviser.For det andethar mange kommuner alene tilrettelagt indsatsen på kontroltrin 3 omkring (ano-nyme) anmeldelser fra borgere, der har fattet mistanke om snyd. Dette repræsenterer alt an-det lige en reaktiv, ufokuseret og tilfældig tilgang til kontrolarbejdet. I forlængelse heraf har kunhalvdelen af kontrolenhederne udarbejdet en politisk vedtaget strategi, opstillet resultatmål forindsatsen og formuleret særskilte fokusområder for, hvilke målgrupper og ydelsesområderkontrolindsatsen skal rettes mod. Dette understreger den ufokuserede og tilfældige tilgang tilkontrolarbejdet.For det tredjeviser analysens effektanalyse, at der er stort potentiale i at udbrede god praksisblandt kommunerne i dag angående omfanget af dels rejste tilbagebetalingskrav, dels stoppe-de ydelser ved inddragelse af kontrolenheden. Dette understreger, at resultaterne af indsatseni kommunernes kontrolenheder varierer ganske betydeligt.
65
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
For det fjerdehar kun få kommuner gennemført oplysningskampagner rettet mod eksempelvisborgernes pligter og rettigheder i forbindelse med modtagelse af sociale ydelser. Dette ertankevækkende, idet mange ydelsesmedarbejdere giver udtryk for, at det for mange borgereer særdeles vanskeligt fuldt ud at forstå kravene vedrørende berettigelse til sociale ydelser.For det femteer det generelt gældende for kommunerne, at der er mangelfuld dokumentationaf både indsats og effekt relateret til uberettigede udbetalinger. De mest modne kommunalekontrolenheder udarbejder i stigende grad årlige rapporter, der angiver de besparelser i såvelforhindrede fejludbetalinger som rejste tilbagebetalingskrav, som de pågældende kontrolen-heder har medvirket til at sikre kommunen. Imidlertid mangler der mulighed for at udtrækkevigtige nøgledata om henholdsvis årsager til uberettigede udbetalinger, målgrupper involveret iuberettigede udbetalinger, centrale sagsbehandlings- og kontroltiltag og afledte resultater (fxstop af ydelse, nedsættelse af ydelse, modregning og tilbagebetalingskrav) samt anvendelig-hed af adviser. Dette udgør en meget væsentlig hæmsko for systematisk udvikling og forbed-ring af indsatsen for at reducere omfanget af uberettigede udbetalinger.
Fremtidig optimeretkontrolindsats
Ambitionsniveau
Pejlemærkerpå længeresigt2-5 årNyeløsningstiltag2-3 år
5.2. Pejlemærker for en fremtidigsagsbehandling og kontrolindsats
God praksis0-1 år
Nuværendekontrolindsats
Med afsæt i de konstaterede problemstillinger i analysen præsenteres idette afsnit en række ambitiøse pejlemærker for en fremtidig optimeretsagsbehandling og kontrolindsats. Pejlemærkerne udgør sigtelinjer for,Tidhvorhen udviklingen og optimeringen af sagsbehandling og kontrol af so-ciale ydelser skal bevæge sig inden for de kommende fem år. Formålet med at opstille pejle-mærkerne er at skabe en platform, som de relevante aktører på området kan anvende til atdrøfte og beslutte retningen for det fremadrettede arbejde med at optimere sagsbehandling ogkontrol.Pejlemærkerne er tematiserede i henholdsvis data, systemunderstøttelse og digitale værktø-jer, lovgivning samt tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol. Pejlemærkerne er formule-ret med afsæt i dels internationale erfaringer og tendenser, dels input fra de involverede aktø-rer i analysen.
5.2.1. Pejlemærker – dataAnalysen viser, at adgangen til og kvaliteten af væsentlige grunddata som for eksempel bo-pæls-, indkomst- og formueoplysninger ikke er tilstrækkelig god. I forbindelse med kontrolind-satsen kræver det således dels manuelle opslag i en række forskellige systemer at tjekkeborgernes oplysninger, og dels er det i mange tilfælde nødvendigt at stole på borgernes op-lysninger, da (opdaterede/aktuelle) data ikke er tilgængelige.Det er afgørende for en fremtidig effektiv kontrolindsats, at der skabeshøjere datakvalitet igrunddataregistrene,da dette er en forudsætning for effektiv digital understøttelse af alle kon-troltrin. Væsentlige pejlemærker for en fremtidig kontrolindsats omfatter således at sikre:
66
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Størst mulig grad af forudfyldelse af datafelter i ansøgninger baseret på opdateret viden ogdata hos de offentlige myndigheder om borgerne og deres forhold. Forudfyldelse af data vildels reducere risikoen for fejlindtastninger, dels henlede borgernes opmærksomhed på atafgive korrekte og fyldestgørende oplysninger, og endelig vil borgernes ændring af forud-fyldte felter kunne henlede sagsbehandlernes opmærksomhed på atypiske forhold, der børkontrolleres nøjere.Høj kvalitet og aktualitet i grunddata for at skabe det bedst mulige grundlag for vurdering afansøgning om sociale ydelser samt korrekte og rettidige adviser til ydelsesområderne, såsnart der er relevante ændringer i borgernes forhold. Endvidere vil opdaterede og korrektegrunddata øge effekten og pålideligheden af digitale udsøgningsværktøjer betragteligt.Bedre mulighed for at samkøre data om ydelsesmodtagerne med henblik på at kunne iden-tificere mulige forsøg på socialt snyd.Bedre mulighed for tredjeparts indberetninger, idet dette dels vil bidrage til at øge datakva-liteten i de offentlige registre (fx adresseoplysninger fra Post Danmark), dels vil bidrage tilmere aktuel viden om borgernes forhold i sager, hvor der er mistanke om snyd.De internationale erfaringer viser da også, at en række af de førende lande har stort fokus påat anvende og etablere korrekte data om ydelsesmodtagere, herunder samkøring af data påtværs af myndigheder.IAustralienhar Centrelink haft stor succes med at opdage socialt snyd og fejludbetalinger vedat samkøre data fra et stort antal Commonwealth-, statslige og territoriale myndigheder. Påbaggrund af centrale kriterier og udvalgte risikoparametre identificeres højrisikosager.På samme måde gennemfører NAV Kontrol og Innkrevning iNorgeogså datasamkøring frade forskellige instanser i NAV-regi.Også iStorbritanniener der som led i den nationale indsatsstrategi fokus på at optimere data-udvekslingsmuligheder samt ressourcer og kompetencer inden for avanceret dataanalyse,hvilket efterfølgende bruges til at fokusere og tilrettelægge kontrolindsatsen.
5.2.2. Pejlemærker – systemunderstøttelse og digitale værktø-jerAnalysen viser, at den digitale understøttelse af kontrolprocessen på flere måder er mangel-fuld i dag. Særligt er den digitale understøttelse af ansøgning om sociale ydelser ikke tilstræk-kelig moden, ligesom udbredelsen af digitale udsøgningssystemer er lille på tværs af kommu-nerne.Effektiv kontrolindsats forudsætter gode digitale værktøjer og sammenhængende systemun-derstøttelse, hvor der er skabt de nødvendige systemintegrationer, så data kan tilgås i desituationer, hvor der er behov for det. Hvad angår systemunderstøttelse og digitale værktøjeromfatter væsentlige pejlemærker for en fremtidig kontrolindsats således:Systemintegration, der giver adgang til oplysninger på tværs af systemer ved både ansøg-ning og løbende ændringer, vil sikre det bedst mulige grundlag for henholdsvis korrekt til-deling af ydelse og løbende korrekte udbetalinger. Udbygning af mulighed for at modtagerelevante adviser vil blandt andet øge kontrolmulighederne. Eksempelvis er der i dag ikkemulighed for at modtage adviser om tilkendelse af SU, og kontanthjælpsmodtagere, der
67
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
overgår til SU, vil dermed i en række tilfælde først blive opdaget gennem en senere ind-komstadvis, hvilket medfører tilbagebetalingskrav for flere måneder. Endvidere vil admini-strationen af ydelser, der er baseret på objektive kriterier, kunne automatiseres i forhold tilløbende ændringer, idet ydelsen reguleres automatisk i forbindelse med, at de relevantedata ændrer sig.Integration af data fra digitale ansøgningsblanketter og selvbetjeningsløsninger til kommu-nernes fagsystemer, så sagsbehandlerne ikke manuelt skal indtaste ansøgningsoplysnin-ger. Dette vil samtidig muliggøre såkaldte straksafgørelser, hvor de offentlige systemer ba-seret på aktuelle data kan afgøre, hvorvidt ansøgningen kan henholdsvis imødekommes(og udbetalingen dermed igangsættes), skal afslås eller skal udtrækkes til dyberegåendekontrol.Etablering af digitale løsninger, der sikrer adgang til tredjepartsdata. Eksempelvis vil digitaladgang til borgernes tele-, bank- og forsyningsoplysninger i høj grad kunne reducere soci-alt snyd, da disse oplysninger vil kunne anvendes til at fastslå borgernes faktiske bopæl el-ler give indikationer på sort arbejde.Også internationalt er det stort fokus på at etablere sammenhængende systemunderstøttelseog målrettede digitale værktøjer til at understøtte kontrolindsatsen.IStorbritannienhar det britiske ministerium Departement for Work and Pensions såledesblandt andet koblet initial risikovurdering sammen med løbende automatiseret kontrol af rele-vante tildelingskriterier såsom indkomst.IUSAhar myndighederne haft succes med at etablere neurale netværksteknikker, der er sy-stemer til behandling og analyse af store datamængder, med henblik på at identificere interes-sante datamønstre. Myndighederne i USA har endvidere etableret systemunderstøttelse tilindrapportering af fejludbetalinger til rigsrevisionen, der herefter risikoklassificerer de forskelli-ge ydelsesordninger. På baggrund heraf analyserer såkaldte high-error-systemer fejlårsager-ne og udarbejder en plan for, hvordan de elimineres.
5.2.3. Pejlemærker – lovgivningLovgivningen om sociale ydelser er spredt i en lang række love, der omhandler de enkelteydelsesområder og hver især har forskellige tildelingskriterier og krav til, hvilke forhold der skalgælde for at være berettiget til de pågældende ydelser. Analysen viser, at borgerne oplever deforskellige lovgivninger og ydelser som vanskelige og komplekse at skabe overblik over, og atder af den grund begås mange fejl fra borgernes side i forbindelse med ansøgning om ydel-ser. Også for medarbejderne kan det være svært at bevare overblikket over de forskellige loveog regler, ligesom skønselementer i lovgivningen begrænser muligheden for at automatiseresagsbehandlingen.Udenlandske eksempler på ændringer af lovgiv-ningenNew Zealand:I februar 2005 besluttede regeringensom led i at simplificere lovgivningen at indføre enenkelt kerneydelse gældende fra 2007/2008. Denfælles kerneydelse indeholder ét sæt regler ogkriterier, hvilket reducerer kompleksiteten og letterindsatsen mod socialt snyd og fejludbetalinger.
Effektiv kontrolindsats forudsætter lovgivning,der er entydig både i forhold til krav om beret-tigelse til ydelse og i forhold til rammerne forkontrol af borgernes forhold. Hvis der ses pålovgivningen ud fra et isoleret kontrolperspek-tiv, omfatter væsentlige pejlemærker for enfremtidig kontrolindsats således:
68
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Harmonisering af ydelseslovgivningen, så tildelingskriterier i højere grad ensrettes, herun-der især at centrale elementer såsom betydningen af civilstand (at være enlig eller samle-vende), enligbegrebet og indkomstbegrebet harmoniseres på tværs af ydelsesområder.Lovgivningsmæssig hjemmel til direkte genbrug af data fra registre i sagsbehandlingen.Boligstøttelovener et eksempel på enydelse, der tilnærmelsesvis fuldstændigbeskriver kriterierne for, hvornår enborger kan modtage boligstøtte. Bolig-støtteloven giver således gode mulighe-der for automatisering og digitalisering,hvilket også udnyttes i vid udstrækning idag. I forbindelse med dybdekortlægnin-gen har flere kommuner konkret pegetpå, at de gerne vil have ændret social-lovgivningen efter boligstøtteloven somforbillede især i forhold til årlig automa-tisk efterregulering.
Analyse af enligbegrebet i lovgivningen og efterføl-gende harmonisering af begrebet med henblik på atskabe grundlag for etablering af grunddata, der angi-ver, om en borger har en samlever på bopælen. Sam-leverstatus i CPR kan da bruges til kontrol af, om derer eller har været samliv. I og med at oplysninger omborgernes samliv iht. sociallovgivningen også vedrørerforsikringsbegunstigelse og arv, skal disse forholdligeledes afklares, og håndteringen skal vedtages.
Samling af reguleringen af indsatsen mod socialtsnyd og fejludbetalinger i én lov, der specifikt sætterrammerne for indsatsen og tilvejebringer sammenhængende og koordinerede værktøjer ogsanktionsmuligheder. Dette kan endvidere omfatte samling og ensretning af reglerne formodregningsret, tilbagebetalingskrav og inddrivelsesmuligheder i samme lov.
Reduktion af kompleksiteten i lovgivningen ved at gøre den mere retsbestemt, objektiv ogensartet. Eksempelvis vil en mere retsbestemt og ensartet anvendelse af begreber påtværs af lovgivningen gøre det lettere for borgerne at agere korrekt og vil dermed i højeregrad sikre retmæssige udbetalinger. Eksempelvis medfører det nuværende enligbegreb enhøj grad af skøn i forbindelse med sagsbehandlingen i forhold til at fastslå, om en borgerkan betragtes som reelt enlig. Også spørgsmålet om, hvorvidt en borger har været i god troi en tilbagebetalingssag, omfatter et stort element af skøn. En mere retsbestemt og objektivlovgivning vil i stedet lette administrationen af ydelser, idet den i højere grad understøtterobjektiv sagsbehandling og dermed også muligheden for automatisering, ikke mindst hvisde grunddata, der ligger til grund for afgørelse af ansøgningen, er fuldt opdaterede og kor-rekte på ansøgningstidspunktet.Indføre flere bagudbetalte ydelser i stedet for forudbetalte med henblik på at lette admini-strationen af ydelsestildeling. Analysens kortlægning af uberettigede udbetalinger og årsa-ger hertil sandsynliggør, at bagudbetalte ydelser alt andet lige vil betyde færre tilbagebeta-lingskrav end forudbetalte ydelser. Det skyldes, at ændringer i borgernes forhold, der med-fører nedgang i eller stop af ydelse, kan nå at have indvirkning inden udbetalingen af enbagudbetalt ydelse, mens det omvendt i sådanne tilfælde vil være nødvendigt at rejse til-bagebetalingskrav for en forudbetalt ydelse.Det skal understreges, at ovenståendepejlemærker alene er formuleret ud fra etkontrolperspektiv og ud fra en betragtningom at skabe et lovgivningsmæssigt grund-lag for tildeling, udbetaling og kontrol afsociale ydelser, der understøtter effektivadministration. Der er således ikke tagetstilling til eventuelle administrative pro-blemstillinger og eventuelle fordelings-mæssige konsekvenser, som indførelse afflere bagudbetalte ydelser vil kunne medfø-
Den ideelle ydelseSet ud fra et rent omkostningseffektivt og administrativtperspektiv vil den ideelle ydelse blandt andet være kende-tegnet ved at:Være retsbestemt – sikrer ensartet og korrekt udbetalingpå et objektivt grundlag.Være bagudbetalt – nedbringer antallet af fejludbetalinger.Være indkomstafhængig på baggrund af skatteåret forudbetaling – sikrer entydig og objektiv fastsættelse af ydel-sens størrelse.Give mulighed for modregning – sikrer, at fejludbetalingerkan modregnes i fremtidige udbetalinger.
69
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
re.
5.2.4. Pejlemærker – tilrettelæggelse af sagsbehandling ogkontrolAnalysen viser, at kommunernes tildeling af sociale ydelser og den efterfølgende opfølgningog kontrolindsats i høj grad er organiseret og opdelt med afsæt i de enkelte ydelseslove. Dettekommer eksempelvis til udtryk ved, at mange kommuner har etableret et ydelseskontor forboligstøtteområdet, et ydelseskontor for pensionslovgivningen osv. Fordelene ved en sådanorganisering er muligheden for specialisering, mens ulemperne er siloorientering og risiko formanglende helhedsorientering i sagsbehandlingen og kontrolindsatsen. For eksempel viseranalysen, at der i kommunerne er problemer med, at borgere kan modtage flere forsørgelses-ydelser på samme tid, for eksempel både kontanthjælp og sygedagpenge, både kontanthjælpog SU eller både løn og forsørgelsesydelse samtidigt, og at samarbejdet mellem folkeregiste-ret og ydelseskontorerne ikke fungerer effektivt.Samtidig går socialt snyd ofte på tværs af flere ydelsesområder og kommuner og stat. Foreksempel kan en enlig forsørger, der proforma er fraskilt fra en person i nabokommunen, medurette modtage børnetilskud, for høj boligsikring og økonomisk friplads. Siloorienteringen be-grænser ofte videndeling om ellers tværgående problematikker, for eksempel angående enligeog selvstændige, og dermed reduceres effekten af den samlede kontrolindsats.Samlet set betyder disse siloproblemstillinger, at der kan være perspektiver i at operere meden mere tværgående og samlet tilgang til henholdsvis tildeling, udbetaling og kontrol af socialeydelser, eventuelt med udgangspunkt i bestemte målgrupper som for eksempel selvstændige,enlige mødre og pensionister, og dermed i højere grad organisere sig på tværs af de nuvæ-rende ydelsesområder.Internationalt har ønsket om en mere helhedsorienteret sagsbehandling primært materialiseretsig i samling af opgavevaretagelsen i en fælles enhed:Eksempelvis harAustralieni form af Centrelink en central enhed, der udbetaler og kontrol-lerer langt de fleste velfærdsydelser, og borgerne udtrykker stor tilfredshed med Centre-12link . Tilsvarende harNorgeallerede i 2006 påbegyndt centralisering af væsentlige dele af13sagsbehandlingen af sociale ydelser .Ud over samling af ydelsesudbetalingerne er der flere lande, der har samlet bekæmpelsenaf socialt snyd. I forbindelse med centraliseringen iNorgeaf ydelsesudbetalinger er der li-geledes gennemført centralisering af arbejdet med at bekæmpe socialt snyd, idet der eretableret en national kontrolenhed, hvis kontrol baserer sig på datasamkøring fra de for-skellige instanser i NAV-regi.Storbritannienforfølger også en mere samlet og koordineret tilgang til bekæmpelse af so-cialt snyd, blandt andet ved at løfte problemstillingen højt op på den politiske dagsorden.
12
Centrelink Annual Report 2010-2011,s. 17.http://www.humanservices.gov.au/spw/corporate/publications-and-resources/annual-report/resources/1011/centrelink-annual-report-2010-11-full-report.pdf.13
Rapport fra det norske ArbejdsforskningsinstitutForvaltningsenheter i NAV. Etableringsprosess ogkonsekvenser for opgaveløsningen (2011),http://www.afi.no/stream_file.asp?iEntityId=5518.
70
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Senest har den britiske regering identificeret socialt snyd til at være én af fire trusler modden nationale sikkerhed på linje med terrorisme. Der er på den baggrund blandt andetetableret centrale statslige organer til at koordinere og afrapportere indsatsen bredt såsomNational Fraud Authority, der udgiver en årlig kortlægning af den nuværende indsats modsocialt snyd. Endvidere er udbetalingen af sociale ydelser samlet i ét ministerium, Depart-ment for Work and Pensions.Fremtidig optimeretkontrolindsats
Ambitionsniveau
Pejlemærkerpå længeresigt2-5 årNyeløsningstiltag2-3 år
5.3.De første skridt: igangværendeinitiativer og videndeling om godpraksis
God praksis0-1 år
Nuværendekontrolindsats
Allerede nu er det muligt at tage de første skridt hen mod realiseringen afde opstillede pejlemærker og dermed påbegynde adresseringen af deTidafdækkede problemstillinger. I dette afsnit præsenteres de væsentligsteeksempler på god praksis-tiltag, så de tiltag, som de gode kommuner i dag har gennemført,kan udbredes til øvrige kommuner. Derudover vil en række igangværende initiativer i den of-fentlige sektor også bidrage til optimering af den nuværende kontrolindsats.Som udgangspunkt vil det være muligt for de enkelte kommuner selv at adoptere eksemplernepå god praksis, da der er tale om tiltag, som nogle kommuner allerede har iværksat. For atsikre en omkostningseffektiv og pålidelig udbredelse af god praksis anbefales det imidlertid atforankre realiseringen af såvel god praksis som nye digitale løsninger centralt og fællesoffent-ligt. Dette er nærmere uddybet i afsnit 5.5. nedenfor.
5.3.1. DataDer er allerede i dag igangsat statslige initiativer, der skal bidrage til at højne kvaliteten afvæsentlige grunddata. Således omfatter den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi et grundda-taprogram, der har til formål at sikre, at grundregistreringen fungerer som et fuldt og sammen-hængende digitalt forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der kan tilgås ét sted og let og sikkertgenanvendes af alle myndigheder. Grunddataprogrammet omfatter blandt andet CPR, BBR ogCVR. Ligeledes indgår der også et særskilt initiativ vedrørende eIndkomst, hvis formål er attilpasse indkomstbegreber og periodiseringsbestemmelser i ydelseslovgivningen, således ateIndkomst-registeret kan anvendes mere direkte i sagsbehandlingen og den løbende kontrol-indsats.Derudover er der enkelteFra vejledningen til CPR-loven (vejledning om folkeregistrering)eksempler på, hvordanPrincipperne for bopælsregistrering er følgende: Udgangspunktet er, atkommuner organisererenhver skal registreres på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skalregistreres på sit faste opholdssted. Hvis en borger hverken har enfolkeregistreringsopgavenbopæl eller et fast opholdssted, skal pågældende forblive registreret imed henblik på at efterle-sin hidtidige kommune, idet den pågældende dog skal registreres somfraflyttet den hidtidige adresse og på en vejkode i intervallet 9900-9939ve deres lovgivningsfæ-(høj vejkode) med en betegnelse i overensstemmelse med § 8 i cirkulæ-stede forpligtelser til folke-re nr. 130 af 25. november 2002 om ajourføring og drift af CPR's vej- ogregistrering. Som eksem-boligregister (registrering »uden fast bopæl«). I visse tilfælde, hvor denpågældende ikke kan findes, skal vedkommende registreres som »for-pler på kommunernessvundet«.sikring af korrekte bo-pælsoplysninger om borgerne i CPR kan nævnes følgende gode praksisser:
71
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Indsats for at nedbringe antallet af borgere, der uden grund figurerer på ukendt adresse ifolkeregisteret. Én dybdekortlægningskommune har for eksempel tilrettelagt sin indsats tætop ad vejledningen om folkeregistrering og lægger en bevidst indsats i at sikre, at så fåborgere som muligt registreres på ukendt adresse.Bevidste overvejelser om den rette organisering samt høj prioritering af korrekt folkeregi-sterregistrering, hvilket blandt andet betyder, at kommunen generelt og folkeregisterkonto-ret specifikt prioriterer en grundig behandling af ønskede ændringer fra borgerne vedrø-rende deres oplysninger i folkeregisteret, herunder opsætning af eFlyt-løsningen, så atypi-ske bopælsændringer udtrækkes til manuel kontrol. I takt med at eFlyt-løsningen bliver ob-ligatorisk at anvende for borgerne i løbet af 2012 kan der med fordel udvikles fælles ret-ningslinjer for ”god opsætning” af løsningen.
5.3.2. Systemunderstøttelse og digitale værktøjerDer pågår p.t. spredte initiativer, der har til formål at sikre god systemunderstøttelse af sags-behandling og kontrol. Eksempelvis har Arbejdsmarkedsstyrelsen udviklet VAS, der er et sy-stem til at advisere de kommunale sagsbehandlere angående mistanke om, at en anmodningom sygedagpenge kan være uretmæssig. VAS er fortsat under udvikling. Et andet eksempeler Pensionsstyrelsens projekt vedrørende EESSI, der er et it-system, der skal hjælpe social-sikringsmyndigheder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert.Desuden er SKAT i samarbejde med den finansielle sektor at udvikle en løsning kaldet ”for-bedret forskud”. Løsningen indebærer, at der indføres anvendelse af mere tidsaktuelle ind-komstdata til den ordinære forskudsopgørelse, løbende ajourføring af skattekort ved data fratredjeparter om borgernes indkomster og fradrag, herunder etablering af løbende indberet-ningsordning vedr. renteoplysninger. Endvidere pågår der i forbindelse med etableringen afUdbetaling Danmark anskaffelse af et udsøgningssystem, der skal understøtte dataanalyse.Endelig er der som led i etableringen af obligatorisk selvbetjening udviklet en selvbetjenings-løsning til flytning (eFlyt), ligesom der er lagt planer for at etablere nye selvbetjeningsløsningerpå en række af de sociale ydelsesområder.Samlet set er der således igangsat forskellige initiativer enten på de enkelte ressortområdereller som led i fællesoffentlige projekter. Det er vigtigt, at der fremadrettet foretages den nød-vendige koordinering og styring på tværs af disse – og kommende – initiativer med henblik påat målrette og sammentænke indsatsen, jf. også afsnit 5.5. Det kunne eksempelvis være iform af at undersøge muligheden for at etablere og anvende en fællesoffentlig infrastruktur forrelevante systemløsninger til understøttelse af sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser.Derudover vurderes der især at være grundlag for at udbrede følgende to eksempler på godpraksis i kommunerne angående digitale værktøjer og systemunderstøttelse:Velovervejet og relevant opsætning af kriterier for modtagelse af adviser, så der frigives tidtil at behandle de relevante adviser, hvilket samtidig giver bedre mulighed for at sikre priori-tering af rettidig behandling af adviser – og dermed sikre rettidigt stop af ydelser.Anskaffelse af digitalt udsøgningsværktøj til at understøtte en mere fokuseret og risikoba-seret tilgang til kontrolindsatsen i stedet for alene at basere indsatsen på anmeldelser fraborgere. De deltagende kommuner i henholdsvis dybdekortlægningen og kommunepane-let, der har anskaffet udsøgningsværktøj, angiver alle, at investeringen i værktøjet har be-talt sig hjem på ganske kort tid og på meget få snydsager. Når forholdsvis få kommuner i
72
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
dag har anskaffet udsøgningsværktøj til brug for kontrolarbejdet, hænger det blandt andetsammen med, at det ikke er endeligt afklaret, hvilke former for samkøring og udsøgningder er hjemmel til i kommunerne. Med Udbetaling Danmark-loven er der givet eksplicit mu-lighed for samkøring af udvalgte relevante data i kontroløjemed, hvilket forventes at givevigtige erfaringer med udsøgning og samkøring af oplysninger, der bør vurderes i et brede-re perspektiv.Det anbefales at understøtte implementeringen af begge tiltag centralt og fællesoffentligt medhenblik på at sikre en både hurtig, omkostningseffektiv og ensartet udbredelse på tværs af demange kommuner, der skal ændre praksis. Dette er nærmere uddybet i afsnit 5.5.
5.3.3. LovgivningPå lovgivningssiden er der initiativer i gang, der har til formål at forenkle lovgivningen og ska-be bedre mulighed for dels effektiv administration, og dels lettere forståelige regler for borger-ne.Lovgivningsmæssige ændringer og initiativer skal nødvendigvis gennemføres fra statsligt hold.Analysen viser dog eksempler på god praksis i kommunerne angående vejledning og formid-ling af de lovgivningsmæssige rammer til borgerne. I den forbindelse vurderer Deloitte, at isærfølgende to eksempler på god praksis med fordel kan udbredes til flere kommuner:Digital vejledning om ret og pligt i forbindelse med sociale ydelser.Gennemførelse af oplysningskampagner rettet mod borgerne, såvel generelle kampagnersom kampagner målrettet særlige borgergrupper (selvstændige, enlige, folkepensionisterosv.). Dybdekortlægningen viser således, at de kommuner, der rent faktisk har gennemførtoplysningskampagner, oplever at have opnået gode resultater i form af et stigende antalhenvendelser fra borgere, der eksempelvis orienterer om samliv.
5.3.4. Tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrolindsatsAnalysen viser store forskelle i den måde, hvorpå kommunerne har tilrettelagt deres sagsbe-handling og kontrolindsats. Således har nogle kommuner etableret en række god praksis-tiltag, mens en stor del af de mange nyetablerede kontrolenheder endnu er på et relativt umo-dent stade i forhold til at tilrettelægge en effektiv indsats. I den forbindelse vurderer Deloitte, atisær følgende eksempler på god praksis med fordel kan udbredes til flere kommuner:Anvendelse af kontroltjeklister til brug for kontrol af ansøgninger, for eksempel med angi-velse af forhold, som ydelsesmedarbejderne skal være særligt opmærksomme på at tjek-ke, herunder undringsforhold, der bør få ydelsesmedarbejderne til at tjekke ansøgningerneog borgernes forhold mere indgående, eventuelt gennem brug af kommunens kontrolen-hed.Træning af ydelsesmedarbejderne i at være bevidste om muligheder og potentialer for engrundig kontrol af ansøgninger, herunder at kunne genkende og være opmærksomme påførnævnte undringsforhold og typiske indikationer på forsøg på snyd fra borgernes side.Organisering af den indledende kontrol, så den målrettes risikoen for snyd, særlige ydel-sesspecifikke problemstillinger eller bestemte målgrupper. Eksempelvis har én kommune ianalysen foretaget en ressource- og kompetencemæssig opprioritering af kontrollen af an-søgninger om børnetilskud og økonomisk friplads ud fra en erfaring om, at relativt mangeborgere forsøger at snyde med deres status som enlig.
73
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Klar ansvarsplacering og prioritering af undersøgelser af borgernes faktiske bopæl. I man-ge kommuner er ansvarsfordeling og snitflader mellem ydelseskontorerne og folkeregiste-ret ikke tilstrækkelig klare i bopælssager. Det har eksempelvis ført til, at én dybdekortlæg-ningskommune har valgt at samle og centralisere bopælsundersøgelserne i folkeregister-kontoret, hvorfor ydelsesmedarbejderne ikke skal bruge tid på at undersøge bopælsoplys-ninger.Samarbejde mellem politiet (eller andre myndigheder) og folkeregisterkontoret om bopæls-og opholdsoplysninger. I én dybdekortlægningskommune kontakter politiet folkeregisteret,hvis politiet ikke kan træffe en person på vedkommendes bopæl. Derudover oplyser politietfolkeregisteret om det, hvis de antræffer pågældende på anden bopæl.Etablering af formaliseret koordinering mellem ydelseskontorerne og kontrolenheden, hvormistænkelige sager kan drøftes på tværs af flere ydelsesområder og kontrolenheden.Dermed rettes opmærksomheden på, at borgernes snyd på ét område i nogle tilfælde kanafsløres gennem tæt koordinering med andre ydelsesområder.Iværksættelse af systematisk fokusering af kontrolindsatsen, blandt andet via formuleringaf en politisk vedtaget strategi for kontrolenheden, opstilling af resultatmål for indsatsen ogbevidst stillingtagen til eventuelle særlige fokusområder for kontrolenheden.Sikring af bedre og mere systematisk registrering af væsentlige data om indsats og resulta-ter i relation til uberettigede udbetalinger. Nogle ydelsesenheder i enkelte kommuner erbegyndt at registrere mere systematiske data angående eksempelvis antal og typer af sa-ger, hvor der er foregået uberettigede udbetalinger, ligesom det enkelte steder er muligt atudtrække oversigter over tilbagebetalingskrav, stoppede ydelser m.v.Fremtidig optimeretkontrolindsats
Ambitionsniveau
Pejlemærkerpå længeresigt2-5 årNyeløsningstiltag2-3 år
5.4.De næste skridt: digitaleløsningsinitiativer på kort og mel-lemlang sigtMed henblik på at udbygge de eksisterende initiativer og forbedre kon-trolindsatsen hinsides de nuværende eksempler på god praksis haranalysen udvalgt tre digitale løsningsinitiativer, der vurderes at kunnerealiseres på kort og mellemlang sigt (2-3 år):
God praksis0-1 år
Nuværendekontrolindsats
Tid
1. Optimering af grunddata om bopælsforhold.2. Optimering af advisbehandling, herunder etablering af nye adviser.3. Udvikling af udsøgningsværktøj, mulighed for digital screening og inddragelse af tredje-partsdata.Løsningsmodellerne er udvalgt på baggrund af prioritering af en række forskellige mulige løs-ningstiltag. Formålet med at udvælge tre løsningsmodeller har været en ambition om at kunnefremlægge nogle få, konkrete og effektfulde løsningsmodeller, der kan bidrage til at forbedresagsbehandling og kontrol af sociale ydelser markant, herunder understøtte udbredelse af godpraksis. Det betyder omvendt ikke, at der alene bør gennemføres de pågældende tre løs-ningsmodeller. Udover grunddata om bopælsforhold vil det eksempelvis også være relevant atforbedre aktualitet, kvalitet og adgang til indkomst- og formueoplysninger.
74
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
De tre løsningsmodeller er derudover specifikt valgt med henblik på at adressere de afdække-de problemer og udfordringer i analysen og forventes således at kunne bidrage markant tilrealisering af potentialer vedrørende færre uberettigede udbetalinger, flere tilbagebetalings-krav og mere effektiv anvendelse af de nuværende ressourcer i kommunernes ydelsesenhe-der og kontrolenheder, både hvad angår de allerede påviste økonomiske potentialer i analy-sen samt yderligere potentialer.Alle tre løsningsmodeller har særligt fokus på at optimere kontrolindsatsen gennem tilvejebrin-gelse af mere korrekte og opdaterede grunddata og forbedring af systemunderstøttelsen. Somfiguren nedenfor illustrerer, understøtter løsningsmodellerne tilsammen de tre kontroltrin oggiver mulighed for at optimere den nuværende tilrettelæggelse af kontrolindsatsen, så denbliver mindre manuelt baseret, ligesom nogle af delelementerne i hver løsningsmodel også vilhave lovgivningsmæssige konsekvenser.Figur 24: Overblik over de tre anbefalede løsningsmodellers understøttelse af kontroltrin 1 til 3
LovgivningKontroltrin 1Kontroltrin 2Kontroltrin 3
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
1. Optimering af grunddata om bopælsforhold2. Optimering af advisbehandling3. Udsøgningsværktøj
I tabellen nedenfor er skitseret et overblik over de tre løsninger og de væsentligste gevinster,som løsningerne forventes at kunne realisere i forhold til den nuværende kontrolindsats.Tabel 24: Overblik over løsningsmodellernes indhold og gevinsterLøsningOptimering afgrunddata ombopælsforholdHovedelementer i løsningenVæsentlige gevinster ved løsningenEtablering af effektiv og lettilgængelig integration mellemTilføjelse af data og datavalidering vil skabeCPR og andre offentlige registre/systemer med henblik påbedre mulighed for kontrol af bopæl og sam-adgang til oplysninger om samlever, kontaktadresse, bo-livsforhold.ligforhold, bopælskontrolsag og familiesammenføring.Datavalidering vil sikre mere opdaterede ogkorrekte bopælsoplysninger.Datavalidering ved hjælp af integration med tredjepartsda-ta samt yderligere stopfunktionalitet i eFlyt.
Optimering afUdvikling af nye adviser om civilstand, bolig, bopæl og SURelevant og rettidig advisering om ændringeradvisbehandlingog advisering ved uoverensstemmelse mellem data frai borgernes forhold.andre myndigheder/tredjeparter.Nye adviser erstatter manuel opfølgning.Automatisering af dele af sagsbehandlingen baseret påAutomatisering af advisbehandling sikreradvis.rettidig opfølgning og ydelsesstop.Udsøgnings-værktøjSamkøring af oplysninger mellem myndigheder.Systematisk adgang til tredjepartsdata.Udsøgningsmuligheder for hele/udvalgte dele af ydelses-ansøger-/modtagerpopulationer.Undringslister og risikoprofiler til automatisering og under-støttelse af dele af sagsbehandlingen i forbindelse medansøgning og løbende opfølgning.Systematisk, ressourcebesparende og rettidigadgang til relevante oplysninger i forhold tilborgernes berettigelse til ydelser.Systematisk screening for fejludbetalinger.Bedre mulighed for sandsynliggørelse affejludbetalinger og dermed forbedret mulig-hed for hurtigt stop af fejludbetalinger.Ressourcebesparelser i kontrolsagsbehand-lingen.
75
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Som tabellen viser, vil alle tre løsninger resultere i en række gevinster, der adresserer væsent-lige problemstillinger afdækket af analysen. Endvidere har både de involverede kommuner ogprojektets følgegruppe peget på løsningerne som relevante at prioritere.Nedenfor præsenteres de tre løsningsmodeller i opsummeret form, mens kapitel 6 indeholderen mere detaljeret beskrivelse af modellerne.
5.4.1. Optimering af grunddata om bopælsforholdDet overordnede formål med løsningen er dels at forbedre kvaliteten og validiteten af data ombopælsforhold, dels at sikre adgang til relevante og nødvendige data fra andre systemer.
Løsningens effekt på sagsbehandling og kontrolLøsningen retter sig mod alle tre kontroltrin og forventes dermed at resultere i bedre sagsbe-handling og kontrolmulighed for såvel bopælsforhold, samlivsforhold/civilstand og boligoplys-ninger og således have effekt på tværs af både ansøgningsbehandling, løbende sagsbehand-ling og egentlig kontrolbehandling.Løsningen består samlet set af følgende elementer:Udvikling af markeringsfelt i CPR til registrering af bopælskontrolsag, som andre systemerkan hente oplysninger om, fx sagsbehandlingssystem og udvalgte ydelses- og fagsyste-mer, til brug i ansøgningsøjeblikket. Feltet kan endvidere anvendes som stopfunktionalitet ieFlyt-løsningen nævnt ovenfor.Oplysninger fra Udlændinge Informations Portalen om ægteskab og familieforhold samkø-res, for eksempel i en webserviceløsning, med oplysninger fra CPR med henblik på at tilve-jebringe valide oplysninger om ydelsesansøgers/ydelsesmodtagers samlivsstatus i ansøg-ninger, hvor der er tvivl om, hvorvidt personen reelt er enlig.Integration mellem oplysninger fra Post Danmark og CPR med henblik på validering af,hvem der leveres post til på en given adresse, herunder mulighed for digitale forespørgslerpå postmodtagere på en adresse i forbindelse med behandling af en ansøgning. Løsnin-gen vil være særdeles relevant i behandling af ansøgninger, hvor der er tvivl om, hvor bor-gerne faktisk opholder sig. Løsningen kan bestå i etablering af en webservice, der sam-menstiller oplysninger fra Post Danmark med aktuelle CPR-oplysninger.Integration mellem CPR og oplysninger fra BBR om størrelsen af den bolig, borgerne flyttertil, og antal rum i boligen. Forslaget går ud på at skabe nemmere mulighed for kontrol ogvalidering af borgernes adresse i forhold til sandsynliggørelse af, om borgerne reelt er enli-ge. Løsningen vil være særdeles relevant til kontrol af, at borgerne bor på den adresse, depågældende har meddelt flytning til. Løsningen kan gennemføres ved etablering af enwebservice, der sammenstiller oplysninger fra BBR med CPR-oplysninger.Udbygning af den eksisterende eFlyt-løsning med yderligere stopfunktionalitet, der sikrer,at visse flytteanmeldelser fra borgerne ikke uden videre kan gennemføres, før der er fore-taget ekstra kontrol. Eksempler på sådan stopfunktionalitet omfatter flytning til c/o-adresse,ændring af status tiluden fast bopæl,antal personer på adresse set i forhold til boligstør-relsen, flytning til adresse med flere voksne og flytning til ulovlig adresse. Sådan stopfunk-tionalitet vil dels bidrage til at forhindre snyd, dels øge kvaliteten af grunddata om bopæls-forhold.
76
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
5.4.2. Optimering af adviserDet overordnede formål med løsningen er dels at automatisere dele af sagsbehandlingenrelateret til behandling af adviser, dels at etablere nye, relevante adviser på områder, hvor deri dag ikke er integration/advisdannelse mellem systemer.
Løsningens effekt på sagsbehandling og kontrolLøsningen fokuserer således på nye tiltag på advisområdet, men det skal i den forbindelseunderstreges, at der for en række eksisterende adviser allerede i dag er mulighed for at effek-tivisere advisbehandlingen henholdsvis gennem opsætning af bedre og mere relevante kriteri-er for advisdannelse og ved en mere rettidig behandling af adviser.Løsningen retter sig mod kontroltrin 2 og forventes således at have effekt i forbindelse medden løbende sagsbehandling og opfølgning ved at give bedre og mere effektiv kontrolmulig-hed vedrørende ændringer i indkomstforhold, formueforhold, bopælsforhold og samlivsforhold.Løsningen består samlet set af følgende elementer:Udvikling af automatisk dannelse og fremsendelse af partshøringsbrev ved advis, der ob-jektivt set har betydning for den pågældende sociale ydelse. Hvis ikke borgerne reagererpå partshøringsbrevet inden for en given frist, vil ydelsessystemet efterfølgende automatiskstoppe ydelsen og fremsende afgørelsesbrev med klagevejledning.Optimering af eIndkomst-adviser med henblik på at undgå forsinkelser i oplysningerne,herunder især problemstillingen angående den tremåneders rullende periode vedrørendeindkomstændringer. Eksempelvis kan perioden ændres til månedlige adviser med samtidigmulighed for at opsætte kriterier for advisdannelse på baggrund af størrelse af beløbsæn-dringer i indkomst, så kommunerne kun modtager adviser, der med stor sandsynlighed errelevante at behandle og følge op på. Som led i løsningen kan der endvidere udvikles funk-tionalitet, der sikrer, at indkomstadviser i en periode også samkøres med lukkede sager.Udvikling af advis når en modtager af forsørgelsesydelse får bevilget SU. Adviset vil for-hindre samtidig udbetaling af både kontanthjælp (og andre ydelser) og SU og vil såledesmindske forekomsten af dobbeltforsørgelse fra det offentlige.Udvikling af advis med en højere frekvens for advisering fra R75, så kommunen modtageroplysninger om formue på flere tidspunkter af året. Ligeledes foreslås udvikling af en advis,der dannes, hvis der er større ændringer i borgernes formue i løbet af året.Udvikling af advis, når adresseoplysning til Post Danmark ikke stemmer overens medadresseoplysning i CPR. Advisen vil skabe tidlig mulighed for identifikation af sager, hvorydelsesmodtagerne muligvis ikke er berettiget til de udbetalte ydelser.Udvikling af advis med oplysning fra boligselskab om tidspunkt for flytning. Advisen vil sikretidlig og systematisk identifikation af ydelsesmodtagere, der i forbindelse med fraflytning ik-ke længere vil være berettiget til ydelsen.Udvikling af advis fra Udlændinge Informations Portalen, når Udlændinge InformationsPortalen har registreret oplysning om ægteskab i udlandet og familiesammenføring pågrund af ægteskab. Advisen vil skabe tidlig mulighed for identifikation af ydelsessager, hvorborgerne ikke er berettiget, fordi de pågældende faktisk er gift, men modtager enligydelser.
77
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
5.4.3. UdsøgningsværktøjDet overordnede formål med udvikling af et digitalt udsøgningsværktøj er at muliggøre grundigog mere effektiv kontrol af borgernes berettigelse til at modtage sociale ydelser, særligt somled i udsøgning af mulige snydsager i form af undringslister, men også som understøttelse afhele eller dele af sagsbehandlingen med afsæt i risikoprofiler for borgerne.
Løsningens effekt på sagsbehandling og kontrolLøsningen retter sig primært mod kontroltrin 3, men vil i høj grad også kunne understøtte kon-troltrin 1 og 2. Samlet set vil løsningen skabe grundlag for løbende prioritering af kontrolind-satsen, så ressourcerne sættes ind på de sager og områder, hvor omfanget af snyd er størst.Løsningsmodellen bygger videre på eksisterende udsøgningsværktøjer og har på den måde tilformål at etablere nye muligheder for udsøgning og adgang til oplysninger, der ikke findes i denuværende udsøgningsværktøjer. På den måde kan løsningen eksempelvis ses som videre-udvikling af de tiltag til udvikling af udsøgningsværktøj, som Udbetaling Danmark har igangsat.Løsningen består samlet set af følgende elementer:Udvikling af en risikoscorefunktionalitet, der tildeler en risikoprofil til borgere baseret påudsøgningsværktøjets undringslister. Risikoscoren kan dermed anvendes til screening ogtypificering af ansøgere til sociale ydelser. En risikoscore udvikles på baggrund af histori-ske data om borgere, der tidligere har modtaget en social ydelse.Etablering af opslagsmulighed til Post Danmark vedrørende tilmeldte personer på en givenadresse, adgang til oplysninger om, hvem der modtager post på en given adresse, adgangtil oplysning om adresser, hvor der leveres pakker jævnligt, samt adgang til oplysninger ompostkasser, som borgerne ikke tømmer jævnligt. Oplysningerne kan dels anvendes i bo-pælssager, hvor der er formodning om uoplyst samliv, dels til kontrol for uregistreret virk-somhed, hvilket primært har relevans for kontanthjælp og sygedagpenge.Udvikling af og adgang til register med oplysninger om antal beboere i boligen, hvem derstår registreret på lejekontrakten, huslejestørrelse, hvem der har betalt indskud og lignendeeller udbygning af et eksisterende register/portal med disse oplysninger. Oplysninger frasåvel boligselskaber som private udlejere vil forventeligt have stor effekt på muligheden forkontrol i forbindelse med tvivl om enligstatus.Etablering af integration mellem Udlændinge Informations Systemet (UIS) under Udlæn-dinge Informations Portalen (UIP) og civilstandsoplysninger fra CPR, så oplysninger omfamiliesammenføring på grund af ægteskab kontrolleres med oplysninger om enligstatusfra CPR. Desuden etableres enten systemopslag til UIP/UIS eller afgivelse af oplysning frapolitiets systemer vedrørende tilbagerejsetilladelser. Systematisk integration af data frahenholdsvis CPR og UIP/UIS vil sikre opdaterede oplysninger om ægteskab, hvilket har re-levans for flere sociale ydelser. Integrationen af data fra henholdsvis CPR og UIP/UIS kanfinde sted i et fælles kontrolregister eller en webservice, der samkører oplysningerne.Etablering af adgang til oplysninger fra relevante tredjeparter. Det kan eksempelvis væreborgernes brug af sundhedsfaciliteter i Danmark til brug i bopælssager til sandsynliggørel-se af, at der ikke er bopæl på CPR-adressen, udvalgte oplysninger hos forsikringsselska-ber til kontrol af borgernes bopælsforhold, formue og familiemæssige relationer, oplysnin-ger fra Nets (og Western Union) via R75/eIndkomst til kontrol af om borgerne har ophold iudlandet, om der er uoplyst samliv, eller om borgerne har uoplyst formue, samt endelig op-
78
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
lysninger fra teleselskaber, eksempelvis oplysninger om opkald fra udlandet., der kan an-vendes til kontrol af borgernes bopæl og ophold i udlandet.
5.5. Overvejelser om styring og implementeringaf løsningsinitiativerAnalysen viser, at der på tværs af både ydelsesområder og ressortområder eksisterer en ræk-ke grundlæggende og ensartede udfordringer relateret til særligt data, systemunderstøttelse,lovgivning og tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol. Analysen viser samtidig, at hånd-teringen af disse udfordringer indtil nu primært er sket i form af spredte god praksis tiltag iudvalgte kommuner samt forskellige tiltag både indenfor de enkelte ressortområder og fælles-offentligt.Analysen har identificeret en række forbedringstiltag til optimering af sagsbehandling og kon-trol, som spænder fra videreførelse af eksisterende initiativer og udbredelse af god praksis tiligangsættelse af tre nye digitale løsningsinitiativer og realisering af mere langsigtede pejle-mærker. Givet at løsningerne retter sig mod ensartede problematikker på tværs af de forskelli-ge involverede offentlige myndigheder, bør det overvejes i hvilket omfang implementeringen afforbedringstiltagene bør organiseres og forankres fællesoffentligt. Formålet hermed vil bådevære at sikre styring og fremdrift og for at sikre den nødvendige koordinering og sammen-tænkning af initiativer, fx i form af fælles infrastruktur for systemanvendelse, koordinerede ogfælles ændringer i lovgivningen, udnyttelse af ressourcer i fællesskab mv.Angåendegod praksis-tiltagenevil det principielt være muligt for de enkelte kommuner selv atadoptere de forskellige elementer af god praksis, da der er tale om tiltag, som nogle kommu-ner allerede har iværksat. Endvidere vil det være muligt for UdbetalingDanmark (UDK) at kon-solidere god praksis indenfor de ydelsesområder, som UDK overtager fra kommunerne. Trodsdette er der dog grund til at overveje, i hvilket omfang implementeringen af god praksis i kom-munerne med fordel kan understøttes gennem centrale og fælles initiativer med henblik på atsikre en både omkostningseffektiv, ensartet og tilstrækkelig ambitiøs udbredelse på tværs afde mange kommuner, der skal ændre praksis.De tre digitale løsningsmodellerer alle karakteriseret ved at omfatte ændringer i både data ogsystemunderstøttelse på tværs af forskellige offentlige registre, ligesom modellerne involvereren række aktører, såvel offentlige som private, blandt andet fordi de går på tværs af de for-skellige ydelsesområder og dermed også ressortansvar. Nogle af løsningsmodellerne omfatterligeledes lovgivningsmæssige ændringer. Disse faktorer gør, at en succesfuld implementeringvil forudsætte en central, fællesoffentlig styring, der sikrer den nødvendige koordinering mel-lem de involverede myndigheder samt løbende opfølgning på fremdrift og resultater i projek-terne.Både god praksis tiltag og de tre digitale løsningsmodeller adresserer i vidt omfang de sammeproblemstillinger i den nuværende sagsbehandling og kontrol og har således til formål at for-bedre hhv. korrekt tildeling af ydelser, løbende opfølgning på borgernes berettigelse til ydel-serne og endelig kontrol af særligt mistænkelige sager. Endvidere vil de digitale løsningsmo-deller bidrage til at realisere markante forbedringer, der gårud overden nuværende indsats.
79
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Samlet set peger dette på, at det vil være både mere omkostningseffektivt og mere effektfuldtat se implementeringen af god praksis tiltag og de tre nye digitale løsningsmodeller i sam-menhæng, ligesom der bør lægges en plan for realisering af de mere langsigtede og ambitiø-se pejlemærker. Samtidig anbefales det at forankre realiseringen af denne samlede pulje afforbedringstiltag centralt og fællesoffentligt. Det kan eksempelvis ske med afsæt i følgende treindsatsområder:Korrekt ydelsestildeling i forbindelse med behandling af ansøgninger fra borgerne:Detteindsatsområde omfatter hhv. videreførelse af de eksisterende grunddataprogrammer, op-timering af grunddata vedrørende bopælsforhold (særligt CPR) og indkomst- og formueop-lysninger samt vurdering af, hvordan god praksis vedrørende organisering af folkeregistre-ringsopgaven bedst muligt udbredes, herunder opsætning af eFlyt selvbetjeningsløsnin-gen. Endvidere omfatter indsatsområdet undersøgelse af mulige lovændringer relateret tilmere ensartede og objektive/retsbestemte kriterier for ydelsestildeling med henblik på atforenkle administrationsgrundlaget for de sociale ydelser.Rettidig og korrekt behandling af ændringer i borgernes forhold:Dette indsatsområde om-fatter særligt optimering og automatisering af advis-behandling i såvel kommunerne somUDK. Selvom der på tværs af de enkelte ydelsesområder eksisterer mange og vidt forskel-lige adviser, er der tale om samme type digital infrastruktur til opsætning af kriterier for ad-viser samt modtagelse og behandling af adviser i journal- og fagsystemer. Det anbefalesderfor at gennemføre en analyse af mulighederne for at etablere en fællesoffentlig advis-infrastruktur, der dels kan varetage opsætning af kriterier, dels sikre rettidig og effektivhåndtering af adviserne, heriblandt automatiseret partshøring af borgerne ved adviser, derobjektivt set har betydning for den pågældende sociale ydelse. Igennem denne infrastruk-tur vil det være muligt løbende at optimere behandling af adviser og deling af relevante da-ta på tværs af de offentlige myndigheder.Effektiv og målrettet kontrol af borgere, hvor der er mistanke om forsøg på snyd:Detteindsatsområde omfatter særligt etablering af en fællesoffentlig infrastruktur til udsøgning oganalyse af sager og borgere med mistænkelige forhold. En mulig løftestang kan eksempel-vis være at anvende det kommende udsøgningssystem i UDK som en fællesoffentlig plat-form, som de enkelte myndigheder kan abonnere på til udsøgning og analyse af egne bor-gere. En sådan løsning vil bl.a. kræve, at udsøgningssystemet i UDK udbygges med ud-søgningsfunktionalitet, der dækker ydelsesområder i kommunerne (kontanthjælp, syge-dagpenge m.v.). Dermed vil der allerede på kort sigt kunne sikres udbredelse af god prak-sis, hvorefter platformen vil kunne danne grundlag for videreudvikling af mere avanceredeudsøgnings- og analysefunktionalitet. Dette vil ligeledes kunne omfatte opbygning af ana-lysekompetencer som muliggør løbende identifikation og opsamling af snyd-mønstre ogdermed en stadigt stigende viden og indsigt i relation til gennemførelse af udsøgning oganalyse. Det vil endvidere være oplagt at anvende initiativet som anledning til at sikre enfællesoffentlig afklaring af mulighederne for registersamkøring for de enkelte myndigheder.Som nævnt vil realisering af ovenstående tre indsatsområder forudsætte en fællesoffentligstyring, der sikrer den nødvendige koordinering mellem de involverede myndigheder samtløbende opfølgning på fremdrift og resultater i projekterne, herunder realisering af de påvistepotentialer i analysen. Endvidere vil der være behov for afklaring af initiativerne på tværs af deinvolverede aktører samt behov for at sikre, at der foretages investeringer i fællesoffentlige
80
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
løsninger og arkitektur på de områder, hvor dette er hensigtsmæssigt – for dermed at undgåunødig dobbeltudvikling inden for de respektive ressortområder.Der er i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi allerede etableret en styrings- ogkoordineringsstruktur, hvor ansvaret for gennemførelse af løsningerne indenfor de tre indsats-områder med fordel kan forankres. Det kan eksempelvis foregå ud fra en programtankegang,hvor ansvar for planlægning, styring, gennemførelse og opfølgning på effekt vedrørende densamlede portefølje af initiativer koordineres centralt. De enkelte projekter i programmet kanforankres og gennemføres som en blanding af fællesoffentlige projekter og projekter, som deenkelte ressortministerier, UDK eller kommunerne får ansvar for at realisere.
81
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
6. Uddybning af digitale løs-ningsmodeller
I analysen er der identificeret tre digitale løsningsmodeller, som det an-befales at gå videre med. Det skal dog understreges, at der på nuværen-de tidspunkt er tale om foreløbige løsningsmodeller, hvor der fortsat ervisse afklaringspunkter i forhold til eksempelvis lovgivning, systemtil-retninger og løsningernes omfang og rækkevidde. Første skridt i det vi-dere arbejde med løsningerne vil således være en projektmodningsfase,hvor løsningerne yderligere detaljeres og specificeres, herunder udar-bejdelse af business case samt etablering af organisatorisk ejerskab tilgennemførelse og implementering. De tre løsningsmodeller forventesikke alene at få betydning for de fem ydelsesområder behandlet i analy-sen, men også for andre sociale ydelser.I dette kapitel uddybes beskrivelsen af de tre konkrete løsningsmodeller, som analysen haridentificeret som relevante og effektfulde tiltag til forbedring af den nuværende kontrolindsats.Nedenfor præsenteres de tre løsninger hver for sig. For hver løsning uddybes:Løsningens indhold og hovedelementer.Forventede gevinster ved løsningen, herunder indikationer på kvantificerbart potentiale,hvor analysens datagrundlag tillader det.Umiddelbare afklaringspunkter forud for endeligt design og igangsættelse af løsningen,herunder særlige barrierer og forudsætninger for løsningen.Overvejelser om realisering af løsningen, herunder forankring af og ejerskab til løsningen,involvering af relevante aktører, koordinering med andre initiativer m.v.
6.1. Optimering af grunddata om bopælsforholdDet overordnede formål med løsningen er dels at forbedre kvaliteten og validiteten af data ombopælsforhold, dels at sikre adgang til relevante og nødvendige data fra andre systemer. Løs-ningen retter sig mod alle tre kontroltrin og forventes dermed at resultere i bedre kontrolmulig-hed af såvel bopælsforhold, samlivsforhold/civilstand og boligoplysninger og dermed haveeffekt på tværs af både ansøgningsbehandling, løbende sagsbehandling og egentlig kontrol-behandling.Figuren nedenfor illustrerer løsningens effekt på de tre kontroltrin, herunder hvilke komponen-ter løsningen samlet set udgøres af.
82
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 25: Effekt på de tre kontroltrin ved løsningsmodellenOptimering af grunddata om bopæls-forhold
I de følgende afsnit uddybes løsningen nærmere med udgangspunkt i de enkelte løsnings-komponenter.
6.1.1. Videreudvikling af feltetKommunale notateri CPRUnder fanebladetKommunale notateri det nuværende CPR findes der i dag flere mulighederfor registrering af oplysninger om borgernes bopælsforhold. Problemet i et kontrolperspektiver, at med den nuværende opsætning kan den enkelte kommune skrive sine notater ved hjælpaf forkortelser og koder, der gør det svært for andre kommuner eller forvaltninger at læse ogforstå notaterne. De forholdsvis frie muligheder for registrering af oplysninger gør det såledessvært at anvende oplysningerne systematisk, ligesom advisering eller sletning af notater ikkeer understøttet.Løsningskomponenten handler om at fjerne det nuværende fritekstfelt og i stedet udvikle etmarkeringsfelt til registrering af en eventuel igangværende bopælskontrolsag, som andre sy-stemer kan hente oplysninger om. Standardisering af oplysningerne og begrænsning af fri-tekstmuligheden sikrer hurtig og valid information om en bopælssag, ligesom it-understøttetfriststyring for sletning af notaterne vil forbedre datas validitet. Myndighedernes sags- ogESDH-systemer og udvalgte ydelsessystemer vil kunne tilgå feltet og således ved hjælp afautomatisk advisering informere sagsbehandlerne, når der er en bopælssag på borgerne, derkan have betydning for berettigelse til sociale ydelser. Denne information kan have relevansfor flere forvaltninger og myndigheder. Af sidstnævnte årsag indebærer løsningen desuden, atder skabes hjemmel til, at fanebladetKommunale notatergøres tilgængeligt for andre myn-digheder end kommunerne, fx Udbetaling Danmark og politiet.
83
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Dermed forbedres offentlige myndigheders indblik i hinandens bopælssager, hvilket forventesat give entydig information af betydning for borgeres berettigelse til sociale ydelser.Feltet kan derudover muligvis anvendes af eFlyt som enparameter for at udtrække en given borgers flytteanmeldel-se til manuel kontrol, jf. løsningen om stopfunktionalitet iFeltet vil være relevant for alleydelser, hvor bopælsforhold ogeFlyt i afsnit 5. I forbindelse med udvikling af løsningensamliv spiller en rolle for berettigel-skal det understreges, at automatisering af slettefeltet børse til ydelsen.indgå, så oplysningen om bopælssagen efter en nærmerefastsat periode, eller når kontrolsagen er afsluttet, afmarkeres, så der ikke er risiko for, at detpå ubestemt tid står registreret i CPR, at der er en kontrolsag om en borgers bopæl.Løsningens relevans for de soci-ale ydelsesområder
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Mulighed for adgang (hjemmel) tilKommunale notaterfor andre myndigheder end kommu-nerne (fx Udbetaling Danmark og politiet) med henblik på at øge samarbejdet på tværs afmyndigheder om afklaring af borgeres rette bopæl.De systemmæssige omkostninger ved og mulighed for, at eFlyt foretager tjek af marke-ringsfeltet i forbindelse med borgeres digitale flytteanmeldelser.Afdækning og konkretisering af offentlige myndigheders anvendelse af feltet.
6.1.2. Oplysninger mellem Udlændinge Informations Portalenog CPRLøsningen handler om at gøre oplysninger i Udlændinge Informations Portalen om ægteskabog familieforhold, der afgives i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring, tilgænge-lige med data fra CPR. Udlændinge Informations Portalen indeholder oplysninger om de afgø-relser, udlændingemyndighederne træffer, herunder afslag på og tilladelse til familiesammen-føring (ægtefæller, samlevende og børn). Oplysninger om ægteskab indgået i udlandet ogægteskabets retsgyldighed i Danmark har afgørende betydning for tildeling af sociale ydelser,der baserer sig på ansøgernes enligstatus.Ved at samkøre disse oplysninger fra Udlændinge Informations Portalen med oplysninger fraCPR skabes adgang til oplysninger om ydelsesansøger-Løsningens relevans for de soci-nes/ydelsesmodtagernes samlivsstatus i sager, hvor der erale ydelsesområdertvivl om, hvorvidt personerne reelt er enlige. Samtidig sik-Oplysningen har relevans for alleenligafhængige sociale ydelser,res der en mere systematisk og ressourceeffektiv adganghvor der kan ske fejludbetaling tiltil oplysninger om familieforhold og ægteskab både forborgere med opholdstilladelse somfamiliesammenført i Danmark påpersoner, der indrejser til Danmark, og for borgere, der ergrund af ægteskab.født i Danmark.Med familieforhold menes både børn og forældre, så det er muligt at afdække familierelationerfor samtlige personer, der kan bebo samme adresse.
84
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Den konkrete løsning kan være i form af en udvidelse af CPR med oplysninger fra Udlæn-dinge Informations Portalen eller via etablering af samkøring af oplysninger fra henholdsvisCPR og Udlændinge Informations Portalen i et tredje system (fx en webserviceløsning).Samkøringsløsningen har den ulempe, at oplysninger om borgernes civilstand/samliv påden måde ikke samles ét sted (i CPR).Muligheden for at udbrede Udbetaling Danmarks hjemmel til at samkøre oplysninger fraUdlændinge Informations Portalen til også at gælde andre myndigheder, der har interesse ioplysningerne.Yderligere afklaring af oplysningernes anvendelighed i kontroløjemed. Skal overvejes iforhold til det fortsatte behov for kontakt til borgerne.
6.1.3. Samkøring af CPR-oplysninger med tredjepartsdata ompostadresse (Post Danmark)Løsningen har til formål at gøre oplysninger fra Post Danmark tilgængelige med henblik på atvalidere, hvem der modtager post på en given adresse. En konkret løsning kan være at skabeintegration mellem CPR og Post Danmarks oplysninger, så det bliver muligt at anvende PostDanmarks data til kontrol og validering af oplysningerne fra CPR.Oplysning om, hvem der modtager post på en adresse, harisær relevans for kontrol af uberettigede udbetalinger ogbopælssager, såfremt der er uoverensstemmelse mellemLøsningen er relevant for alle ydel-ser, hvor bopæl har relevans forCPR og Post Danmarks oplysninger. Løsningen vurderesberettigelsen.at have stor effekt i relation til bopælssager, hvor myndig-heden undersøger, om der er forbindelse mellem en modtager af sociale ydelser på baggrundaf enligstatus og en person, der er under mistanke for at have ladet sig registrere på enadresse, vedkommende faktisk ikke opholder sig på, med det formål, at den første part kanmodtage sociale ydelser som enlig. En digital løsning vil samtidig medføre lavere ressource-forbrug til kontrol af modtagernes og formodet parts bopæl og bidrage til en mere systematiskidentifikation af snyd med bopæl i relation til sociale ydelser.Løsningens relevans for de soci-ale ydelsesområder
Løsningen vurderes at være relevant uanset den øgede forekomst af digital kommunikation,da der mellem borgerne og for eksempel private virksomheder fortsat sendes store mængderpapirpost/pakker, og da dette kan supplere myndighedens viden med korrekte oplysningerom, hvor borgerne opholder sig.
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Løsningselementet forudsætter mulighed for forespørgsler på postmodtagere på en adres-se i stedet for som i dag på en navngiven person. Denne ændring skal afklares i relation tilpostloven (blandt andet regler vedrørende modtagerdatabaser og videregivelse af oplys-ninger).
85
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Løsningen kan gennemføres via samkøring af oplysninger fra Post Danmark med aktuelleCPR-oplysninger (eksempelvis via en webservice) og advisering af folkeregisteret veduoverensstemmelse.Muligheden for at forenkle borgernes oplysningspligt om flytning og postmodtagelse, sådette kun foregår ét sted.
6.1.4. Oplysninger mellem BBR og CPRLøsningen handler om at skabe nemmere mulighed for at koble ydelsesmodtager med denperson, der er formodet part i et forhold med ydelsesmodtager, og som snyder med sin bopæl,for at parret kan opnå enligydelser. Til dette formål vil op-Løsningens relevans for de soci-lysninger fra BBR om størrelsen af den bolig, som borger-ale ydelsesområderne flytter til, samt antal rum i boligen kunne skabe en kob-Løsningen er relevant for alle ydel-ling mellem boligstørrelse og antal beboere på adressen.ser, der baserer sig på enligstatus.Dermed vil det være nemmere at kontrollere sandsynlighe-den for, at borgerne bor på den adresse, de har meddelt flytning til.
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Løsningen kan gennemføres ved at sammenstille oplysninger fra BBR med CPR-oplysninger via en webservice.I hvilket omfang løsningen skal kobles med kommunernes anvendelse af reglerne ombeboermaksimum i (leje)boliger. Henvisning til standarder for et hensigtsmæssigt antal be-boere i forhold til boligens størrelse formodes at mindske vilkårligheden i forbindelse medanvendelse af oplysninger fra BBR.14
6.1.5. Indføre yderligere stopfunktionalitet i eFlyteFlyt-selvbetjeningsløsningen indeholder i dag en række kriterier for, hvornår en flytteanmel-delse fra borgerne skal udtrækkes til manuel behandling og dermed særlig kontrol (også kal-det stopfunktionalitet). Det er den enkelte kommune, der selv kan vælge, hvilke kriterier derskal gælde.Løsningens relevans for de soci-ale ydelsesområderLøsningen er relevant for alle ydel-ser, der tilkendes på baggrund afbopæl/samlivsstatus.
Løsningen handler om at indføre yderligere stopfunktionali-tet i eFlyt baseret på viden om typiske snydmønstre, såmistænkelige flytteoplysninger via eFlyt udtages til manuelbehandling, inden de registreres i CPR.
Det vurderes, at nedenstående flyttehandlinger med fordel kan omfattes af en stopfunktionali-tet (forstået som at flytningen skal vurderes og behandles manuelt, før den inddateres i CPR):Flytning til c/o-adresse og flytning til adresse med høj vejkode.Flytning til disse adresserkan ifølge dybdekortlægningskommunerne indikere, at der er tale om en proforma adres-seændring, eksempelvis med det formål at begå socialt snyd. Derfor bør flytning til disseadresser underlægges en grundig kontrol.14
LOV nr 405 af 31/05/2000.
86
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Antal personer på adresse set i forhold til boligstørrelse.Tilfælde, hvor der er relativt man-ge personer tilknyttet en adresse i forhold til boligstørrelsen, kan indikere, at én eller flereaf de pågældende ikke reelt har ophold på adressen. Ifølge dybdekortlægningskommuner-ne vil de pågældende i en række tilfælde opholde sig hos en person, der modtager ydelsersom enlig. Dermed vil de pågældende indirekte indgå i socialt snyd.Flytning til adresse med flere voksne.Tilfælde, hvor der er flere end to voksne på enadresse, kan ligeledes indikere, at én eller flere af dem ikke har reelt ophold på adressen.Dette kan ligesom ovenfor indikere socialt snyd.Flytning til ulovlig adresse.Flytning til ulovlig adresse som for eksempel en virksomheds-adresse kan ligeledes indikere, at pågældende ikke har reelt ophold på adressen. Dettekan igen indikere socialt snyd.
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Det er en væsentlig forudsætning for løsningens succes, at det sikres, at der fra de offent-lige myndigheders side placeres et klart ansvar for at kontrollere de sager, der udtages tilmanuel behandling.Løsningen skal designes i tæt sammenhæng med eFlyt-løsningen, hvorfor yderligere afkla-ring om omfang og fokus for kommende stoptiltag/kontroltiltag i eFlyt-løsningen er relevant.
6.2. Optimering af advisbehandlingDet overordnede formål med løsningen er dels at automatisere dele af sagsbehandlingenrelateret til behandling af adviser, dels at etablere nye, relevante adviser på områder, hvor deri dag ikke er integration/advisdannelse mellem systemer. Løsningen fokuserer således på nyetiltag på advisområdet, men det skal i den forbindelse understreges, at der for en række eksi-sterende adviser allerede i dag er mulighed for at effektivisere advisbehandlingen henholdsvisgennem opsætning af bedre og mere relevante kriterier for advisdannelse og ved en mererettidig behandling af adviser. Udbetaling Danmark arbejder eksempelvis på at effektivisereadvisbehandlingen gennem fokus på blandt andet opsætning af kriterier for adviser.Løsningen retter sig mod kontroltrin 2 og forventes således at have effekt i forbindelse medden løbende sagsbehandling og opfølgning ved at give bedre og mere effektiv kontrolmulig-hed i forbindelse med ændringer i indkomstforhold, formueforhold, bopælsforhold og samlivs-forhold.Figuren nedenfor illustrerer løsningens effekt på de tre kontroltrin, herunder hvilke komponen-ter løsningen samlet set udgøres af.
87
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 26: Effekt på de tre kontroltrin ved løsningsmodellenOptimering af advisbehandling1.Ansøgningsbehandling2.Løbendesagsbehandling• Bedre kontrol afborgers flytning ogcivilstand• Bedre kontrol afborgers indkomst-og formueændringer• Rettidig og effektivbehandling afadvis’er3. Kontrolbehandling
Løsningens komponenter:• Automatisering af sags-behandling vha. advis• Advis fra Eindkomst• Advis om SU• Advis fra UIP
• Advis fra R75• Advis fra Post Danmark• Advis fra boligselskaber
I de følgende afsnit uddybes løsningen nærmere med udgangspunkt i de enkelte løsnings-komponenter.
6.2.1. Automatisering af sagsbehandling ved hjælp af advis-behandlingLøsningen har til formål at sikre øget automatisering af advisbehandlingen med henblik på atunderstøtte en hurtigere og mere rettidig advisbehandling end i dag – og dermed føre til hurti-gere stop af uberettigede ydelser.Løsningen indebærer, at der ved advisdannelser, der ob-jektivt set har betydning for den pågældende sociale ydel-se, sker en automatisk udsendelse af digitalt partshørings-Løsningen vil umiddelbart værebrev til borgerne om de ændrede forhold (for eksempel atrelevant for alle ydelser.borgerne er kommet i arbejde). Hvis ikke borgerne reage-rer på brevet inden for en given frist, vil ydelsessystemet efterfølgende automatisk stoppeydelsen og fremsende afgørelsesbrev med klagevejledning. I den forbindelse skal det afkla-res, hvilke advistyper der kan igangsætte automatisk sagsbehandling, inklusive stop af ydelse,i forbindelse med objektive afgørelser.Løsningens relevans for de soci-ale ydelsesområder
Løsningen kan også omfatte ændringer, der ikke nødvendigvis objektivt set vil betyde stop afydelsen, men hvor ændringerne er af en sådan karakter, at det vil være relevant at bede bor-gerne om at bekræfte deres berettigelse til ydelsen (for eksempel indkomstændringer i relationtil folkepension).
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:
88
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Nærmere præcisering af, hvilke advistyper der med fordel kan gøres til genstand for enautomatiseret sagsbehandling.Hvorvidt der stilles krav i lovgivningen om, at en medarbejder hos myndigheden rent faktisk15skal underskrive agterskrivelsen .Eventuel sammenhæng til det igangværende projektOptimering af digital post og fjernprintom blandt andet straksafgørelser og automatiske printløsninger.Mulighed for og omkostninger ved etablering af automatisering af brevudsendelse og stopaf ydelse.
6.2.2. Optimering af eIndkomst-adviserLøsningen omfatter optimering af eIndkomst-adviser om start og stop af indkomst med henblikpå at:Undgå forsinkelser i oplysningerne på 1-2 måneder (KMD Indkomst).Adressere problemstillingen om, at indkomstændringer dannes på baggrund af en tremå-neders rullende periode, hvilket bevirker, at en indkomstændring i nogle tilfælde først advi-seres efter tre måneder.Disse forsinkelser betyder, at der i stort omfang udbetales ydelser på et uretmæssigt grundlag.Hvis kommunerne dertil ikke får behandlet eIndkomst-adviserne inden den efterfølgende ud-betaling, kan der således blive udbetalt ydelser med urette igennem en række måneder.Løsningen kan eksempelvis indebære en ændring af denrullende tremåneders periode til månedlige adviser medLøsningen vil være relevant for allesamtidig mulighed for at opsætte kriterier for advisdannelseindkomstafhængige ydelser.på baggrund af størrelse af beløbsændringer i indkomst, såkommunerne kun modtager adviser, der med stor sandsynlighed er relevante at behandle ogfølge op på. Som led i løsningen kan der endvidere udvikles funktionalitet, der sikrer, at ind-komstadviser i en periode også samkøres med lukkede sager.Løsningens relevans for de soci-ale ydelsesområder
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Nærmere afklaring af, hvilken løsning på de forsinkede oplysninger der er mest hensigts-mæssig, så det sikres, at der kan opsættes kriterier for advisdannelse med henblik på atundgå modtagelse af irrelevante adviser (meget små indkomstændringer hver måned).Mulighed for at samkøre eIndkomst-adviser med lukkede sager.15
Udtrykket agterskrivelse stammer fra skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 1. pkt. og lyder således: "Agterden kommunale skatteforvaltning at foretage en skatteansættelse (...), skal den skattepligtige underret-tes skriftligt herom." Agterskrivelsen har været brugt som konkret forslag til en skatteansættelse og op-fylder forvaltningslovens krav til en begrundelse. Agterskrivelsen minder om en partshøring, men går etskridt videre, fordi myndighedens hensigt med den forestående afgørelse angives. Med en agterskrivelsetydeliggør myndigheden over for en borger, at man på grund af nye oplysninger i borgerens sag har tilhensigt at stoppe en eller flere ydelser, herunder eventuelt også at kræve dele af eller hele beløbet tilba-gebetalt.
89
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
6.2.3. Advis, når modtager af forsørgelsesydelse får bevilgetSULøsningen indebærer, at der udvikles en advis fra SU-systemet, US2000, til KMD Aktiv (og iforbindelse med afløseren for KMD Aktiv fra omkring 2015 – det kommende KommunernesYdelsessystem), når kontanthjælpsmodtagere får bevilget SU. I dag er der ingen digital under-støttelse af denne oplysning, og kommunerne får således kun oplysningen, hvis borgerneorienterer kommunerne herom. Advisen vil dermed forhindre samtidig udbetaling af både kon-tanthjælp og SU, idet en del kontanthjælpsmodtagere ikke oplyser kommunerne om, at de erovergået til SU. Reglerne for udbetaling af kontanthjælpLøsningens relevans for de soci-den sidste måned inden opstart af SU betyder, at disseale ydelsesområdersager ofte medfører tilbagebetalingskrav. Advisen vil prin-Løsningen er relevant på kontant-cipielt også kunne anvendes i forhold til folkepension oghjælpsområdet og i mindre omfangpå folke- og førtidspensionsområ-førtidspension, idet der dog må forventes et væsentligtdet.mindre antal borgere, der overgår fra disse ydelser til SU.Den nye advis bør indeholde oplysning om tidspunkt for uddannelsesstart, bevillingstidspunkt(samt dato for første udbetaling af SU, hvis denne ikke fremgår af KMD Indkomst).
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:De lovgivningsmæssige forhold forbundet med løsningen skal afklares, herunder eventueltbehov for at skabe lovhjemmel til at sende en sådan advis.De systemmæssige omkostninger ved og muligheder for at etablere advisdannelse fraUS2000 og de kommunale ydelsessystemer.
6.2.4. Advis fra Udlændinge Informations Portalen ved fami-liesammenføring (oplysning om ægteskab)Der udvikles en advis fra Udlændinge Informations Portalen, når der i Udlændinge Informati-ons Portalen registreres oplysning om ægteskab i udlandet og familiesammenføring på grundaf ægteskab eller samliv. Advisen er særlig relevant for familieydelser og pension samt øvrigeydelser rettet mod enlige, idet advisen vil skabe tidligere mulighed for at identificere ydelses-sager, hvor borgerne ikke er berettiget, fordi borgerne faktisk er gift eller samlevende, menalligevel modtager enligydelser. Alle former for kontrol af disse forhold foregår manuelt i dag,og det forventes dermed, at advisen vil medvirke til at sikreLøsningens relevans for de soci-ale ydelsesområderstop af uberettiget ydelse langt tidligere, end det sker iLøsningen har relevans for alleøjeblikket, og dermed mindske de relativt store tilbagebeta-enligydelser, som personer, der erlingskrav, som kommunerne ifølge kommunepanelet ople-familiesammenført på grund afægteskab, med urette modtager.ver at skulle rejse i dag.Det kan overvejes, om der ligeledes bør udvikles en advis om ændret opholdsgrundlag forflygtninge, så kommunerne modtager en advis, hvis flygtninge mister deres opholdsgrundlag iDanmark. I dag er dette ikke automatiseret, og ifølge kommunepanelet hænder det i dag, atkommunerne først opdager udrejsen, efter at personerne har forladt Danmark.
90
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Behovet for og efterfølgende etablering af lovhjemmel til samkøring af oplysninger elleradvisgenerering skal afdækkes.De systemmæssige omkostninger ved og muligheder for at etablere advisdannelse fraUdlændinge Informations Portalen til de kommunale ydelsessystemer og/eller ESDH-systemer skal undersøges.Muligheden for udvidelse af løsningen i forhold til ulovligt ophold skal undersøges nærmereangående potentiale og realiserbarhed inden for den nuværende tidshorisont for løsningenpå 1-2 år.Muligheden for at udvikle advisdannelse af oplysninger om ægteskab og ægteskabetsretsgyldighed fra Udlændinge Informations Portalen skal undersøges nærmere, hvad angårpotentiale og datavaliditet, også set i lyset af det forventede fortsatte behov for kontakt tilborgerne.
6.2.5. Hyppigere advisering fra R75Løsningen består i at udvikle en advis fra R75, der dannes med højere frekvens end i dag, såkommunerne modtager oplysninger om formue på flere tidspunkter af året i stedet for som idag én gang om året. I dag er der således tydelige mønstre i slutningen af december, hvorborgere hæver deres indeståender med det formål, at formuen ikke skal indgå i årsopgørel-sen. Ved at etablere løbende adgang til oplysninger omLøsningens relevans for de soci-borgernes formue – eller adgang til oplysningerne på andreale ydelsesområdertidspunkter af året – skabes et mere validt grundlag for deLøsningen er relevant for ydelser,hvor formue har betydning formyndighedsvurderinger af borgernes økonomi og formue,berettigelsen.der ligger til grund for tildeling af flere sociale ydelser.Løsningen forudsætter enten hyppigere indberetninger fra pengeinstitutterne og dermed ad-visdannelse ved betydende ændringer i formueforhold eller etablering af opslagsadgang tilpengeinstitutternes oplysninger med henblik på, at sagsbehandlerne på et hvilket som helsttidspunkt kan tilgå oplysninger om indeståender på sociale ydelsesmodtageres konti.
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Regelgrundlag og mulighed for eventuelle regelændringer vedrørende pengeinstituttersindberetningspligt skal undersøges nærmere med henblik på at vurdere løsningens reali-serbarhed.Mulighed for og omkostninger ved pengeinstitutters hyppigere indberetninger.
6.2.6. Advis fra Post Danmark ved flytningerLøsningen omfatter udvikling af advis, når adresseoplysninger hos Post Danmark ikke stem-mer overens med adresseoplysninger i CPR. Denne type oplysninger vil være relevant forbopælssager, for eksempel hvis borgerne har oplyst, at de er enlige, for at være berettiget til
91
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
enligydelser, eller hvis borgere under 25 år har oplyst, at de er udeboende, med henblik på atmodtage høj kontanthjælpssats. Løsningen vil være direkte anvendelig i forhold til kontrol afeksempelvis kontanthjælp for borgere under 25 år eller for SU-modtagere, idet disse ydelserafhænger af borgernes bopæl. På ydelsesområder, hvorLøsningens relevans for de soci-det er status som enlig, der er afgørende for modtagelse afale ydelsesområderydelsen, vil advisen i stedet indgå som en vigtig oplysning,Løsningen er relevant for alle enlig-der giver anledning til nærmere undersøgelse af sammen-ydelser og for ydelser, hvor borger-nes bopæl (ude/hjemme) er afgø-kobling mellem en ydelsesmodtager og en formodet sam-rende for berettigelse.lever.Advisen vil således skabe tidlig mulighed for at identificere sager, hvor borgerne muligvis ikkeer berettiget til de udbetalte ydelser, og dermed skabe grundlag for et hurtigere stop af uberet-tigede ydelser end i dag.
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Mulighed for etablering af advis gennem samkøring af oplysninger fra henholdsvis PostDanmark og CPR, herunder de systemmæssige omkostninger.Etablering af lovhjemmel til advisdannelse eller samkøring af oplysninger skal afklares.Det skal afklares, hvordan det sikres, at Post Danmark stiller oplysninger til rådighed foroffentlige myndigheder.
6.2.7. Advis fra boligselskaberLøsningen omfatter udvikling af advis med oplysning fraboligselskab til CPR om tidspunkt for borgernes flytning.Oplysningen kan bidrage til tidligere stop af boligsikring ogLøsningen er relevant for boligstøt-te, familieydelser, folkepension,tidlig identifikation af krav om tilbagebetaling, da der indfø-kontanthjælp og øvrige ydelser,res en systematisk identifikation af ydelsesmodtagere, der ihvor bopæl spiller en rolle.forbindelse med fraflytning ikke længere er berettiget tilydelsen. Denne type oplysninger er ikke digitaliseret i dag, og kommunerne modtager demikke systematisk.Løsningens relevans for de soci-ale ydelsesområder
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:I hvilket omfang de ønskede oplysninger fra boligselskaberne allerede i dag findes i digitalform i selskabernes systemer, eller om der skal etableres krav om registrering af disse fraboligselskaberne.Hvorvidt det er muligt også at omfatte private udlejere med henblik på at sikre størst muligeffekt af løsningen.Mulighed for og omkostninger ved advisdannelse fra henholdsvis boligselskaber og privateudlejere med henblik på en nærmere cost-benefit-vurdering af løsningen.
92
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Etablering af lovhjemmel til advisdannelse eller samkøring af oplysninger skal afklares.Det skal afklares, hvordan boligselskaberne motiveres til at stille oplysninger til rådighed foroffentlige myndigheder.
6.3. UdsøgningsværktøjDet overordnede formål med udvikling af et digitalt udsøgningsværktøj er at muliggøre grundigog mere effektiv kontrol af borgernes berettigelse til at modtage sociale ydelser særligt somled i udsøgning af mulige snydsager i form af undringslister, men også som understøttelse afhele eller dele af sagsbehandlingen med afsæt i risikoprofiler for borgerne. Løsningen rettersig således primært mod kontroltrin 3, men vil også kunne understøtte kontroltrin 1 og 2. Sam-let set vil løsningen skabe grundlag for løbende prioritering af kontrolindsatsen, så ressourcer-ne sættes ind på de sager og områder, hvor omfanget af snyd er størst.I denne løsningsbeskrivelse er fokus lagt på at beskrive nye muligheder for udsøgning ogadgang til oplysninger, der ikke findes i de nuværende udsøgningsværktøjer. Forslagene tilnye udsøgningsmuligheder er alle interessante og relevante i forhold til at skabe nedre mulig-heder for at forhindre og opspore snyd. Samtidig vil alle oplysningerne dog formentligt ogsåvære relativt omkostningsfulde at skabe adgang til, ligesom en række af oplysningerne gårmeget tæt på den enkelte borgers liv og forhold. Beskrivelsen af de enkelte udsøgningsmulig-heder i værktøjet er således ikke en facitliste til, hvilke oplysninger og systemer der skal tilve-jebringes adgang til på én gang, men kan ses som en løbende videreudvikling af de værktøjer,der i dag er tilgængelige. Det gælder især i forhold til det udsøgningsværktøj, der er underudvikling i Udbetaling Danmark, og hvor fokus p.t. er lagt på samkøring af relevante oplysnin-ger om bopæl, samliv, indkomst og formue samt på udvikling af undringslister, der har rele-vans for de fem sociale ydelser, som Udbetaling Danmark overtager myndighedsansvaret for iløbet af 2012-2013. På den måde kan løsningskomponenterne i nedenstående løsningsfor-slag betragtes som en yderligere udbygning af det udsøgningsværktøj, som Udbetaling Dan-mark har påbegyndt udvikling af, med endnu mere ambitiøse muligheder, der samtidig også errelevante for de ydelser, der administreres af kommunerne, fx kontanthjælp.Figuren nedenfor illustrerer løsningens effekt på de tre kontroltrin, herunder hvilke komponen-ter løsningen samlet set udgøres af.
93
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 27: Effekt på de tre kontroltrin ved løsningsmodellenUdsøgningsværktøj
1.Ansøgningsbehandling•Risikovurderingvedansøgninger:•Bedre kontrol afansøgers bopæls- ogsamlivsforhold•Bedre kontrol afborgers bolig-oplysninger (størrelse,husleje, boligtype)•Bedre kontrol afborgers udlands-ophold•Bedre kontrol afborgers indkomst- ogformueoplysninger
2.Løbendesagsbehandling•Ved ændringer:• Bedre kontrol afborgers flytning• Bedre kontrol afborgers indkomst-og formueændringer• Bedre kontrol afborgersudlandsophold• Advisering ifm andremyndighedersnotater omkontrolsag på borger
3. Kontrolbehandling
•Opslag ogudsøgning:• Bedre kontrol afborgers bopæl• Bedre kontrol afborgerssamlivsforhold• Bedre kontrol afborgers indkomst-og formueforhold
Løsningens komponenter:• Etablering af risiko-score• Oplysninger fra sundhedsmyndigheder og apoteker• Oplysninger fra Post Danmark•••••Oplysninger fra boligselskaberOplysninger fra forsikringsselskaberOplysninger fra UIP og politiOplysninger fra Nets / Western UnionOplysninger fra telefonselskaber og IP-adresser
I de følgende afsnit uddybes løsningen nærmere med udgangspunkt i de enkelte løsnings-komponenter.
6.3.1. Etablering af risikoscore for borgereLøsningen har til formål at udvikle en risikoscorefunktionalitet, der tildeler en risikoprofil tilborgere baseret på udsøgningsværktøjets undringslister. Risikoscoren kan dermed anvendestil screening og typificering af ansøgere til sociale ydelser. En risikoscore udvikles på bag-grund af historiske data om borgere, der tidligere har modtaget en social ydelse. Ved at samleen række oplysninger om borgernes forhold og herunder om eksempelvis graden af fejlagtigeeller mangelfulde oplysninger, borgerne har afgivet ved ansøgning om ydelsen, er det muligtat typificere/klassificere nye ansøgere, der har lignende profiler, og dernæst tilrettelæggesagsbehandlingen herefter.Ved at sammenholde de pågældende borgere med en eller flere af undringsresultaterne fraundringslisten (fx enlig mor får barn, eller familiefar flytter til adresse med en eller flere voksnebeboere) fastsættes en risikoscore, der er baseret på de respektive hændelser i borgernesforhold. Nogle hændelser gives højere score end andre, fordi de vurderes som værende vigti-gere end andre hændelser, og således bliver det muligt at angive risikoscore for ydelsesansø-gere/ydelsesmodtagere i forhold til hinanden.Løsningen kan udbygges således, at de ansøgere, der får høj risikoscore, udtages til manuelbehandling, mens ansøgere med meget lav risikoscore får godkendt ansøgningen i en fuldau-
94
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
tomatisk proces. Dette er blandt andet inspireret af det engelske Department for Work andPensions’ kommende digitale løsning til behandling af ansøgninger om en række sociale ydel-ser. På samme måde vil systemet kunne udtage sager til manuel behandling, hvis borgere,der modtager sociale ydelser, har livsforhold, der ændrer sig i en retning, der er defineret somhøjrisikofyldte. Det forventes, at en løsning med anvendelse af risikoscore for borgerne skaberadministrative besparelser og bevirker, at der systematisk fokuseres på de sager, der kanbetyde socialt snyd/uberettigede udbetalinger.
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Ud fra hvilke kriterier og hændelser den konkrete risikovurdering og risikofastsættelse skalforetages.Hvordan risikoscoren mest hensigtsmæssigt anvendes i forbindelse med vurdering af an-søgninger.De lovgivningsmæssige rammer for at gøre forskel på behandling af borgernes ansøgningom sociale ydelser baseret på en risikoscore.
6.3.2. Relevante systemoplysninger fra Post DanmarkLøsningselementet går ud på at etablere en opslagsmulighed til Post Danmark, eller at derautomatisk sendes oplysning til myndighederne, når Post Danmark har modtaget en flytte-meddelelse, der er i modstrid med oplysninger fra CPR.Ligeledes omfatter løsningen en forespørgselsmulighed vedrørende tilmeldte personer på engiven adresse, adgang til oplysninger om, hvem der modtager post på en given adresse, ad-gang til oplysning om adresser, hvor der leveres pakker jævnligt, samt adgang til oplysningerom postkasser, som borgerne ikke tømmer jævnligt. Ved at modtage oplysninger om, hvemder modtager post på adressen, får myndighederne lettere ved at kontrollere, om der er afgi-vet urigtige oplysninger til folkeregisteret, hvilket er relevant i bopælssager, hvor der er for-modning om uoplyst samliv. Ved at modtage oplysningerLøsningens relevans for de soci-om levering af mange pakker på en adresse kan der kon-ale ydelsesområdertrolleres for uregistreret virksomhed, hvilket primært harOplysningerne fra Post Danmarkrelevans for kontanthjælp og sygedagpenge. Oplysningenhar relevans for alle ydelser, derbaserer sig på bopæl, samliv,kan desuden anvendes til kontrol af den folkeregistreredebeskæftigelse og ophold i udlandet.adresse i forhold til faktisk bopæl.Løsningselementet kan endvidere designes således, at det er muligt at identificere flyttemøn-stre. Det vil sige borgere, der jævnligt/hyppigt melder flytning over tid, og især ved flytning tiladresser, som borgerne tidligere har beboet. Oplysninger om flyttemønstre kan bidrage til atsandsynliggøre samlivsforhold, der ikke er oplyst til folkeregisteret, eller tjene som supplementi kontrolsager om udlandsophold.
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:
95
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Bør løsningen alene vedrøre sager med konkret mistanke, eller kan der gennemføres ge-nerel samkøring med henblik på at danne undringslister.Nærmere specificering af relevante udsøgningskriterier, så alene reelle undringssager (foreksempel hvor borgerne modtager sociale ydelser, der er enligafhængige) identificeres.Etablering af lovhjemmel til opslag i eller integration til oplysningerne skal afklares.Det skal afklares, hvordan det sikres, at Post Danmark stiller oplysninger til rådighed foroffentlige myndigheder.Mulighed for og omkostninger ved etablering af adgang til Post Danmarks systemer.
6.3.3. Relevante oplysninger fra boligselskabs-/husleje-registerLøsningen understøtter kontrol af, om ansøgere/ydelsesmodtagere faktisk er enlige, gennemsystematisk og digitalt tilgængelige oplysninger om antal beboere i boligen, hvem der stårregistreret på lejekontrakten, huslejestørrelse, hvem der har betalt indskud (og hvem der stårsom modtager af eventuelt genudbetalt indskud ved fraflytning). Oplysninger fra udlejere, så-vel boligselskaber som private udlejere, vil have stor effekt på muligheden for kontrol i forbin-delse med tvivl om enligstatus.I dag er udfordringen for kommunerne især at fåadgang til oplysninger om privat udlejede boliger ogdet tidsforbrug, sagsbehandlerne anvender på ma-nuel kontakt til udlejer/boligselskaber. Især opleverkommunerne adgangen til oplysninger fra privateudlejere som vanskelig.
Løsningens relevans for de socialeydelsesområderOplysninger om husleje, lejer(e) og antalbeboere er relevante for administration afboligstøtte, kontanthjælp, familieydelser,folkepension (og beboerindskudslån).
Løsningen går derfor ud på at etablere nem adgang for myndighederne til digitale oplysningerfra boligselskaber og private udlejere enten ved at udvikle et register med oplysninger om lejerog husleje eller ved at udbygge et eksisterende register/portal med disse oplysninger (fx Bo-ligdanmark.dk eller Landsbyggefondens kommende huslejeregister).
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Boligdanmark.dk rummer allerede væsentlige oplysninger om boligstørrelse, handicapfor-hold og husleje. Hvis dette system kan udvides med de manglende oplysninger (hvem derer registreret på lejekontrakten, og hvem der har betalt indskud), vil behovet være dækketfor boligselskaber. Dette skal undersøges, og det skal i den forbindelse vurderes, hvor op-lysningerne bedst registreres og udstilles, og hvem der skal kunne tilgå oplysningerne.For en fuld løsning, der også omfatter oplysninger fra private udlejere, skal der skabeshjemmel til at stille krav om, at private udlejere indberetter oplysninger om lejer og husleje.Der er tale om langsigtede løsninger, der er afhængige af muligheden for integration tilboligselskabers og udlejeres systemer, og at de ønskede oplysninger findes i digital formhos disse aktører. Især adgang til oplysninger fra private udlejere vurderes at have enlængere tidshorisont, der skal afklares nærmere.
96
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Etablering af lovhjemmel til opslag i eller integration til oplysningerne skal afklares.Det skal afklares, hvordan det sikres, at boligselskaber stiller oplysninger til rådighed foroffentlige myndigheder.
6.3.4. Relevante systemoplysninger fra Udlændingestyrelsenog politietLøsningen omfatter etablering af integration af oplysninger fra Udlændinge Informations Sy-stemet under Udlændinge Informations Portalen og CPR, så oplysninger om familiesammen-føring på grund af ægteskab kontrolleres med oplysninger om enligstatus i CPR. Oplysningerfra Udlændinge Informations Portalen om familiesammenføringer mellem ægtefæller opdate-res med forsinkelse, og det betyder, at kommunerne ikke umiddelbart kan kontrollere enligsta-tus. En systematisk integration mellem data fra CPR og Udlændinge Informations Portalen/Udlændinge Informations Systemet vil således sikre opdateret information om ægteskaber,hvilket har relevans for flere sociale ydelser.Desuden indebærer løsningen, at der etableres enten sy-stemopslag til Udlændinge Informations Portalen eller afgivel-se af oplysninger fra politiets systemer ved udrejsetilladelser.Løsningen har relevans for alleydelser (ophold i udlandet).I dag kan kommunerne spørge til enkeltpersoners udrejsetil-ladelser, men det vil øge kontrolmulighederne angående bådepersonernes ophold i landet og enligstatus, at oplysningerne afgives automatisk og kombine-res med oplysninger om sociale ydelser.Løsningens relevans for desociale ydelsesområder
AfklaringspunkterMed henblik på endeligt design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Bør løsningen alene vedrøre sager med konkret mistanke, eller kan der gennemføres ge-nerel samkøring med henblik på at danne undringslister.Nærmere specificering af relevante udsøgningskriterier, så alene reelle undringssager (foreksempel hvor borgerne modtager sociale ydelser, der er enligafhængige) identificeres.Lovgivningsmæssige muligheder og barrierer forbundet med at etablere adgang til oplys-ningerne.
6.3.5. Relevante systemoplysninger fra udvalgte tredjeparterLøsningen går ud på skabe systematisk adgang til oplysninger fra udvalgte tredjeparters sy-stemer til brug for kontrol af bl.a. samlivsstatus, bopælsforhold, formue og ophold i udlandet:Adgang tiloplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber,herunder særligt adgang tiloplysninger om, hvem borger har begunstiget i sin ulykkesforsikring og til hvilken adresse,man har tegnet indboforsikring med henblik på kontrol af samlivsstatus og bopælsforhold.Adgang tiloplysninger fra Nets (og eventuelt Western Union) via R75/eIndkomst.Oplys-ningerne omhandler henholdsvis betalingskort anvendt i udlandet (udlandsophold af ennærmere defineret periodes varighed) og pengeoverførsler til udlandet med henblik på atmuliggøre kontrol af, om borgere har ophold i udlandet, om der er uoplyst samliv, eller omborgere har uoplyst formue.
97
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Adgang tiloplysninger fra teleselskaber,heriblandt udsøgning af telefonnumre, som flerepersoner har oplyst som deres nummer i forbindelse med ydelsesansøgninger og kontakt-oplysninger. Oplysningerne forventes at kunne bruges til identifikation af netværk med per-soner involveret i sort arbejde eller bevidst snyd med enligstatus.Løsningens relevans for de sociale ydelsesområderAdgang til forsikrings- og pensionsoplysninger har relevans for alle ydelser i forhold til udlandsrejser. Desudenhar oplysningerne relevans for børnetilskud og pension i forbindelse med samlivssager. Oplysninger om formuehar relevans for kontanthjælp, boligsikring og folkepension.Adgang til oplysninger fra Nets og eventuelt Western Union har relevans for alle ydelser, der baserer sig påformue, samliv og ophold i udlandet, hvilket både dækker analysens ydelsesområder og desuden beboer-indskudslån og økonomisk friplads.Adgang til oplysninger fra teleselskaber vil være relevant for alle ydelser, der relaterer til berettigelse til bopæl ogophold i Danmark.
AfklaringspunkterMed henblik på endelig design og igangsættelse af løsningen skal følgende afklares:Principiel politisk stillingtagen til, hvorvidt det ønskes, at kontrolindsatsen skal basere påadgang til borgeres personlige oplysninger, som for størstepartens vedkommende er regi-streret af private aktører. Som led i denne stillingtagen bør det juridisk afklares, hvad kon-sekvenserne for borgernes retssikkerhed i givet fald vil være.Bør løsningen alene vedrøre sager med konkret mistanke, eller kan der gennemføres ge-nerel samkøring med henblik på at danne undringslister.Nærmere specificering af relevante udsøgningskriterier, således at alene reelle undrings-sager (fx hvor borger modtager sociale ydelser, der er enligafhængige) identificeres.Etablering af lovhjemmel og lovhjemmel til opslag i oplysningerne skal afklares. Angåendeadgang til sundhedsoplysninger omfatter denne afklaring især håndtering af persondatadi-rektivets beskyttelse af helbredsoplysninger med henblik på lovhjemmel til at foretage op-slag i regionernes systemer. Angående adgang til oplysninger fra Nets omfatter afklaringenisær indhentning af oplysninger på baggrund af mistanke samt samkøring af data fra Netsmed R75 og eIndkomst.Mulighed for og omkostninger ved etablering af adgang til henholdsvis forsikrings- og pen-sionsoplysninger, adgang til Nets og eventuelt Western Union samt adgang til oplysningerhos teleselskaber.Forsikrings- og pensionsselskabers motivation for at stille oplysningerne til rådighed foroffentlige myndigheder skal afklares.Hvad angår Nets, skal det overvejes, om de risikoprofiler, Nets anvender i dag, kan gen-bruges af offentlige myndigheder i forbindelse med administration af sociale ydelser. Dettehar formodentligt lovgivningsmæssige implikationer.Løsningen vedrørende adgang til teleselskaber skal udvikles under hensyntagen til oplys-ninger om udland fra eBoks-anvendelse.Afklaring af hjemmel til indhentning af oplysninger fra teleselskaber og tiltag til at gøre detobligatorisk for teleselskaber at stille oplysningerne til rådighed for offentlige myndigheder.
98
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
7. Bilag A: Kortlægning afuberettigede udbetalingerpå ydelsesområder
Deloitte har foretaget en kortlægning af uberettigede udbetalinger på defem ydelsesområder omfattet af analysen. Kortlægningen omfatter alletre kontroltrin og afdækker således den nuværende kontrolindsats ikommunerne inden for hvert ydelsesområde. Kortlægningen omfatterendvidere gennemgang af sager på ydelsesområderne og identificererblandt andet, at de typiske årsager til uberettigede udbetalinger omhand-ler oplysninger vedrørende indkomst, bopæl og samliv.I dette kapitel præsenteres Deloittes kortlægning af uberettigede udbetalinger på de fem ydel-sesområder omfattet af analysen. Det vurderes, at de generelle konklusioner på kortlægnin-gen i vidt omfang kan overføres til andre ydelsesområder. Kortlægningen omfatter de uberetti-gede udbetalinger, som kommunerne opdager i dag, som dækker over både forsøg på snydfra borgernes side og fejl begået af enten myndighederne eller borgerne. Der kan dermedforekomme uberettigede udbetalinger (uanset om det skyldes snyd eller fejl), som kortlægnin-gen ikke indfanger. Kortlægningen af god praksis indikerer dog, jf. kapitel 4, hvor der eksiste-rer væsentlige potentialer for i højere grad at opdage snyd og fejl.Præsentationen af hvert ydelsesområde tager afsæt i projektets analyseramme for sagsbe-handling og kontrol af sociale ydelser – de tre kontroltrin.
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
• Tildeling• Af slag
• Stop eller nedsættelse af ydelse• Tilbagebetalingskrav (herunder modregning)
For hvert ydelsesområde præsenteres først tildelingskriterier for at modtage ydelsen, dernæstkontrolindsatsen i forbindelse med henholdsvis ansøgning og tildeling af ydelser samt den
99
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
efterfølgende sagsbehandling og endelig de væsentligste årsager til uberettigede udbetalin-ger. Præsentationen af hvert ydelsesområde afsluttes med en opsamling på de væsentligstebarrierer for at forhindre uberettigede udbetalinger.
7.1. BoligsikringBoligsikring ydes som tilskud til borgere til betaling af husleje. Boligsikring er en forudbetaltydelse, der udbetales månedligt efterlov om individuel boligstøtte.Som hovedregel kan bolig-sikring kun ydes til lejere, der ikke er folkepensionister. Derudover kan boligsikring i visse til-fælde ydes til førtidspensionister og beboere over 55 år i kollektive bofællesskaber. Folkepen-sionister er ikke berettiget til at modtage boligsikring, men kan i stedet modtage boligydelse.Det væsentligste forhold for modtagelse ogstørrelsen af boligsikring er borgernes og deresSom hovedregel maksimum 39.516 kr. per år.husstands samlede indkomst og formue i for-Minimumsgrænse på 2.904 kr. per år.hold til huslejens størrelse. Derudover er væ-sentlige parametre antallet af personer i husstanden og boligens størrelse.Beløb for boligsikring i 2012
I 2011 udbetalte kommunerne i alt 2,9 mia. kr. i almindelig boligsikring fordelt på 207.722 hus-16stande svarende til i gennemsnit 13.961 kr. per berettiget husstand per år.
7.1.1. Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Ansøgning om boligsikring foregår som hovedregel enten ved papirblanket eller via webblan-ket.Anvendelsen af papirblanketter versus webblanketter varierer meget på tværs af dybdekort-lægningskommunerne. I nogle kommuner anvendes webblanket ved knap halvdelen af an-søgningerne, og i andre kommuner anvendes næsten udelukkende papirblanket. Spørgeske-maundersøgelsen viser, at papirblanketter i udpræget grad anvendes i forbindelse med an-17søgningen. Digitaliseringsgraden er fastsat til 57 procent .De fleste dybdekortlægningskommuner peger på, at den digitale løsning er uhensigtsmæssig,fordi borgerne skal vedlægge huslejekontrakten i en digital udgave, hvilket de færreste ansø-gere benytter sig af. Dette medfører, at der efterfølgende skal indsendes en fysisk udgave afpapirblanketten.
1617
Danmarks Statistik, statistikbanken REGK53 og BOST11.Kilde:Digitaliseringsstyrelsens analyse af fuld digital kommunikation.
100
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Endvidere peger kommunerne samstemmende på, at borgerneofte misforstår indkomstbegrebet i ansøgningsskemaet, idetborgerne for eksempel har svært ved at forstå, at de skal angi-ve deres indkomst efter fratræk af arbejdsmarkedsbidrag ogATP-bidrag. Det betyder i praksis, at mange borgere angiverenten deres fulde bruttoindkomst, eller det faktiske beløb, defår udbetalt. Derudover peger nogle kommuner på, at borgerneofte misforstår formuebegrebet, og andre kommuner peger på,at der ofte er tidligere beboere i lejligheden, der ikke har flyttetderes folkeregisteradresse. Der opstår derved tvivl om, hvemder faktisk indgår i husstanden, og om der er eventuelle loge-rende i lejligheden. Dette giver anledning til unødigt bøvl i formaf partshøring af borgerne og eventuelt besvær for borgerne,når den tidligere beboers folkeregisteradresse skal flyttes.Samtidig oplever de fleste borgere, at ansøgningsblanketten er relativt omfangsrig og kom-pleks i forhold til de oplysninger, der skal afgives. DetSagsbehandling af boligsikringssagerbetyder ifølge dybdekortlægningskommunerne, ater meget afhængig af oplysningerne ifolkeregisteret.mange borgere vælger at ansøge dels via papir-Det er ydelsesmedarbejdernes ind-blanketten og dels ved fysisk fremmøde i eksempelvistryk, at det især er oplysninger omborgerservice med henblik på at modtage vejledningbopæl, som det forsøges at snydemed.om korrekt udfyldelse.Ved modtagelse af ansøgningen gennemgår og validerer ydelsesmedarbejderne de angivneoplysninger, og derefter oprettes ansøgningen som sag i fagsystemet, der typisk er KMD Bo-ligstøtte. Derudover anvendes det ældre system, KMD CICS, også i vid udstrækning somsupplement.Ved gennemgangen og valideringen af ansøgningen undersøges typisk:Oplysninger om husstanden via P-data/CPR.Oplysninger om andre beboere via P-data/CPR.Oplysninger om indkomst via eIndkomst.Oplysninger om formue og anden indkomster via R75.Oplysninger om boligforhold i OIS .18
Oplysninger om husleje fra huslejeregister.Derudover har enkelte dybdekortlægningskommuner i flere tilfælde særlige fokusområder,som de fremhæver som vigtige for at sikre en korrekt tildeling og udbetaling. Én kommunefokuserer således på relationen mellem lejer og udlejer (forældrekøb). Det skyldes, at der kan
18
OIS er en forkortelse for den Offentlige InformationsServer og er en statslig database, hvori der frem-går et stort antal ejendomsoplysninger (herunder BBR-registeret) såsom arealer, antal værelser, vurde-ringsoplysninger tilstandsrapporter m.m. Databasen administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikt.
101
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Et par af kommunerne fokuserer derimod især på ansøgnin-ger, hvor der er beboere på adressen, der ikke indgår i hus-Landsbyggefonden har igangsatstanden. I nogle tilfælde er der tale om logerende, men deret it-projekt med det formål atetablere et nationalt huslejere-kan også være tale om personer, der reelt indgår i husstan-gister for almennyttige boliger.den, men som ikke indgår som en del af husstanden i ansøg-ningsgrundlaget. Dette kan for eksempel være børn, hvis indkomst skal indgå i husstandsind-komsten, eller andre beboere, der ikke er logerende.
Flere kommuner har et formali-seret samarbejde med de al-mene boligselskaber om oplys-ninger om husleje, hvor bolig-selskaberne sender huslejelistertil kommunen. Nogle kommunermodtager huslejelisterne digitaltog andre i papirform.
være risiko for, at huslejen fastsættes med henblik på at opnåstørst mulig boligsikring. Dertil kan udlejer samtidig kompen-sere lejeren gennem pengegaver, så lejer og/eller udlejersamlet får en gevinst.
7.1.2. Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunernes efterfølgende sagsbehandling er centreret om behandling af adviser om æn-dring i borgernes forhold, som kommunerne modtager løbende.Derudover behandles også løbende henvendelser om ændringer fra borgere, der modtagerboligsikring.
Behandling af adviserAnalysen viser, at kommunerne modtager cirka 570.000 adviser årligt, der fordeler sig på 59forskellige hændelsestyper. I tabellen nedenfor er angivet de 12 adviser, der tegner sig for ligeover 90 procent af adviserne.Tabel 25: Fordeling af advistyper på boligsikring – estimeret for alle kommuner på landsplanHændelsesnummer Hændelsestekst406.015.000505.005.180030.700.307500.005.000500.020.000505.005.160406.005.000030.700.765105.005.000505.005.155030.700.366030.700.302Ændring af indkomstIntern flytningUoverensstemmelse i personkreds P-data/boligstøtteStart af anden sagSagsadvis/erindringsadvisFraflytningStart af indkomstBoligudgiften overstiger over halvdelen af husstandsindkomstenÆndring i forskudsopgørelseTilflytningLoftsnedsættelse ikke muligAdresse i forhold til P-dataAndel32 %22 %7%5%4%4%4%3%3%2%2%1%Cirkaantal184.000125.00042.00031.00026.00024.00021.00016.00015.00014.00010.0007.000
102
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Analysen viser samtidig, at der gennemsnitligt modtages 3,7 adviser per ydelsesmodtager.Dette gennemsnit dækker over et spænd for modtagelse af adviser på mellem 0,3 og 6,7 mod-tagne adviser årligt.Tabel 26: Adviser per ydelsesmodtager – opskrevet fra stikprøveGennemsnit3,7Minimum0,3Maksimum6,7
Kommunerne modtager typisk adviser vedrørende henholdsvis folkeregister- og indkomstrela-terede oplysninger. Hvad angår folkeregisteradviser, er det typisk adviser om flytning, derindikerer ændring i husstanden og derfor som udgangspunkt er de mest relevante adviser fraCPR. Kommunerne peger på, at det er vigtigt at behandle disse adviser for at sikre et fortsatkorrekt udbetalingsgrundlag. Sagsgennemgangen viser dog, at sagsgennemgangskommu-nerne ikke i alle tilfælde behandler de modtagne adviser inden den efterfølgende udbetaling.Det gælder især adviser, der modtages i slutningen af en måned.Hvad angår adviser om indkomstændringer, behandles disseforskelligt fra kommune til kommune. Flere dybdekortlægnings-kommuner peger på, at de som udgangspunkt modtager mangeadviser fra eIndkomst, hvilket tager lang tid at behandle. Derforhar flere af dem i praksis lagt strategier for, hvordan de kanbehandle såvel et færre antal adviser som mere relevante adviser. Nogle dybdekortlægnings-kommuner har derfor fastsat en beløbsgrænse på 20.000 kr., så de kun modtager eIndkomst-adviser, hvis ydelsesmodtagernes indkomst overstiger dette. Det skyldes, at grænsen for ind-komststigning, der fører til omregning eller efterregulering, er fastsat til 22.500 kr. i 2012.Kommunerne angiver i spør-geskemaundersøgelsen, atde i gennemsnit behandler1.149 adviser om boligsikringårligt per 10.000 indbyggere.
Et mindre antal dybdekortlægningskommuner har sat en langt højere grænse, hvilket medfø-rer, at kommunen stort set ikke modtager adviser om indkomstændringer, og enkelte dybde-kortlægningskommuner har helt fravalgt at modtage indkomstadviser. Disse kommuner satseri stedet på, at de kan indhente et eventuelt for meget udbetalt beløb i forbindelse med efterre-guleringen (se nedenfor).Derudover er der enkelte dybdekortlægningskommuner, der modtager et større antal adviserom indkomstændringer, men som ikke behandler dem af ressourcemæssige årsager. Dissekommuner er derfor nødsaget til at behandle et for meget udbetalt beløb i forbindelse medefterreguleringen. Det er Deloittes indtryk, at nogle af disse kommuner ikke har kompetencer-ne til at ændre opsætningen af kriterier for modtagelse af adviser. I andre kommuner er der enmålsætning om at behandle de indkomne adviser ud fra opsætningen af kriterier, men kom-munerne når i praksis ikke at behandle dem. Konsekvensen er i begge tilfælde, at der i dissekommuner løbende foreligger et stort antal ubehandlede adviser.Der er dermed stor variation i dybdekortlægningskommunernes praksis i forhold til behandlingaf indkomstadviser, hvilket indebærer en risiko for, at ikke alle kommuner får behandlet rele-vante ændringer i borgernes indkomstforhold med betydning for de pågældendes berettigelsetil ydelsen.
103
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Når kommunerne modtager nye oplysninger, indtastes de i fagsystemet, der beregner, hvilkekonsekvenser oplysningerne har. Derefter gennemføres en partshøring af borgerne, hvorefterydelsesmedarbejderne træffer afgørelse i sagen.
Den årlige efterreguleringÉn gang årligt foretages der efterregulering af boligsikring. Det forgår ved, at borgernes års-opgørelse samkøres med den indkomst, der er angivet i fagsystemet, det vil sige typisk i maj,når årsopgørelsen fra SKAT foreligger. Hvis den faktiske årsindkomst ville have medført enlavere udbetalt boligsikring, tilbagekræves den for meget udbetalte boligsikring. Der er dogsom tidligere nævnt en bagatelgrænse for indkomststigning, der fører til efterregulering, på22.500 kr. i 2012. Dertil kommer et minimumsbeløb for tilbagebetalingskrav på 972 kr. i 2012.Begge disse krav skal opfyldes, før der kan fremsættes tilbagebetalingskrav.For meget udbetalt boligsikring modregnes ifølge dybdekortlægningskommunerne oftest i denfremtidige udbetaling af boligsikring. Dette er dog ikke muligt i alle tilfælde, for eksempel hvismodtagerne ikke fremadrettet modtager boligsikring, eller hvis modregningen vil fortsætteigennem mange måneder på grund af dens størrelse. I disse tilfælde sendes kravet om tilba-gebetaling til borgerne, der i de fleste tilfælde har mulighed for at indgå i en afdragsordning.Det er op til kommunerne at afgøre, om for meget udbetalt boligsikring skal modregnes, ellerom der skal sendes et krav til borgerne.
7.1.3. Dybdegående kontrol – Kontroltrin 3YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Mistanke om snyd og en deraf følgende kontrol af borgernes berettigelse til ydelsen opstårtypisk enten ved anonyme anmeldelser til kommunen eller ved, at ydelsesmedarbejderne fårmistanke i en konkret sag. Det er således primært tilfældigheder snarere end systematik, derafgør, om en snydsag opdages og behandles i kontrolenheden.Nogle enkelte kommuner peger dog på bestemte mønstre, der kan vække mistanke. Det gæl-der for eksempel tilfælde, hvor:En enlig modtager af boligsikring føder et barn – hvilket kan indikere, at der reelt indgårflere personer i husstanden.En logerende betaler lav eller ingen husleje – også en indikation af, at der reelt indgår flerepersoner i husstanden, idet den logerende faktisk ikke udgør sin egen husstand, men ind-går i ansøgerens husstand og dermed i boligsikringsberegningen. Den lave eller manglen-de husleje kan også indikere, at ansøgeren ikke har anført den fulde huslejebetaling fraden logerende.
104
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
En modtager har høj husleje og lav indkomst – hvilket kan indikere, at den pågældendeudfører sort arbejde for at kunne betale sin husleje.Hvis ydelsesmedarbejderne ikke umiddelbart kan få afklaret det mistænkelige forhold for ek-sempel gennem indhentning af oplysninger fra borgerne, videregives sagen til kommunenskontrolenhed.Dybdekortlægningskommunerne peger generelt på, at kontrolenhederne ikke har en fast pro-cedure for kontrol af sager, da kontrollen afhænger meget af den konkrete sag.
7.1.4. Årsager til uberettigede udbetalingerUberettigede udbetalinger kan grundlæggende set skyldes enten fejl begået af borgerne ellermyndighederne eller borgernes forsømmelse af deres oplysningspligt. Deloitte har gennem-gået 123 boligsikringssager, hvor der er rejst tilbagebetalingskrav for at identificere de typiskekilder og årsager til uberettigede udbetalinger.Figur 28: Årsager til tilbagebeta-lingskrav
I den forbindelse skal det nævnes, at efterregulerings-sager udgør en mindre andel af sagerne, hvilket skyldesflere forhold. For det første har en væsentlig andel af degennemgåede sager været aktuelle sager, idet sags-gennemgangen er gennemført umiddelbart indenKMD’s første årlige efterreguleringskørsel. For det an-det har kommunerne fremsøgt sagerne gennem deresdebitorsystemer, og da kommunerne i høj grad søger atinddrive tilbagebetalingskrav ved modregning, fremgårefterreguleringssagerne hovedsageligt i fagsystemerneog ikke i debitorsystemerne. Sagerne i debitorsyste-merne er derimod i højere grad sager, hvor der opstårtilbagebetalingskrav i løbet af året.
I lidt over halvdelen af sagerne skyldes tilbagebeta-lingskravet en fejl fra borgernes eller myndighedernesside, mens den anden halvdel af tilbagebetalingskravene skyldes borgernes forsømmelse afoplysningspligt.Tabellen nedenfor viser fordelingen af årsager til fejludbetalinger mellem henholdsvis borgere(der begår fejl eller ikke informerer ydelseskontoret) og myndigheder (der begår fejl) samt enrække tilfælde, hvor der ikke blev begået deciderede fejl, men hvor tilbagebetalingskrav opstårpå grund af lovgivningsmæssige forhold. Sidstnævnte tilfælde skyldes typisk, at borgere efterCPR-loven giver rettidig besked om flytning, men at flytningen finder sted på et tidspunkt, hvorboligsikringen som forudbetalt ydelse dækker en periode efter flytningen. Herved opstår tilba-gebetalingskrav, der kun kan undgås, hvis borgerne giver besked om flytningen i god tid. Derer dog stor variation i forhold til, hvor sent dybde-CPR-loven § 12Enhver, der flytter, harkortlægningskommunerne kan stoppe udbetalingenpligt til senest fem dage efter flytningen atanmelde denne til tilflytningskommunen.af boligsikring. Nogle dybdekortlægningskommunerAnmeldelse kan også omfatte de medlem-kan således stoppe udbetalingen næsten op tilmer af husstanden, der flytter med, såledesat disse fritages for selv at anmelde flytnin-udbetalingsdatoen, og andre dybdekortlægnings-gen.kommuner skal stoppe udbetalingen indtil flere uger
105
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
før udbetalingsdatoen. Årsagen til, at udbetalingen skal stoppes op til flere uger i forvejen, er,at de pågældende kommuner udbetaler boligsikringen til boligselskabet i stedet for til borger-ne. Boligselskabet modregner derefter huslejeopkrævningen med dette beløb.Tabel 27: Kilder til uberettigede udbetalinger fordelt på borger og myndighedFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI alt19Borger34656105Myndighed312N/A15Ingen begik fejlN/A16N/A16
Tabellen viser, at andelen af borgerfejl er væsentlig højere end andelen af myndighedsfejl.Hvad angårmyndighedsfejl,skyldes disse typisk tilfælde, hvor borgerne har givet rettidig be-sked om ændringer, men hvor kommunerne ikke når at behandle ændringerne, inden udbeta-lingen finder sted. Andre eksempler handler om utilstrækkelig intern kommunikation i kommu-nerne som for eksempel udsættelsessager, hvor ydelseskontoret ikke bliver adviseret.Hvad angårborgerenhar Deloitte i sagsgennemgangen afdækket, hvilke forhold der ligger tilgrund for uberettigede udbetalinger, uanset om det er borger- eller myndighedsfejl eller bor-gernes forsømmelse af oplysningspligt, jf. tabellen nedenfor.Tabel 28: Årsager20
til fejludbetalinger fordelt på oplysningstyperIkke opholdi DanmarkSamliv/Civilsta-tus
Fejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI alt
Adresse140
Børn1
Indkomst3313670
Andet
41115
315
516
33
3071
Kilderne til fejl skyldes oftest adresseskift eller indkomststigning hos modtagerne eller enkombination af disse, hvor en person flytter ind til modtagerne af ydelsen, og husstandensindkomst dermed stiger. I en række tilfælde meddeler ydelsesmodtagerne dette til kommuner-ne, men kommunerne når ikke at stoppe udbetalingen af ydelsen. Dette skyldes i flere tilfælde,at meddelelsen gives sidst på måneden, men kan også skyldes en lang sagsbehandlingstid, jf.årsagerne til myndighedsfejl nævnt ovenfor.Kilderne til borgernes forsømmelse af oplysningspligt skyldes hovedsageligt samme forhold,men i disse tilfælde meddeler borgerne ikke om de ændrede forhold til kommunerne. Dertilskyldes et mindre antal af sagerne med borgernes forsømmelse af oplysningspligt, at modta-gerne ikke har haft ophold i Danmark i en længere periode.Ydelsesmedarbejderne giver i dybdekortlægningen udtryk for, at det oftest er i forhold til antal-let af beboere på adressen og dermed husstandens sammensætning, at borgerne forsømmer
1920
Antallet af fejl summer ikke til 123, da både boger og myndighed kan begå fejl i en sag.Kategorierne er ikke gensidigt udelukkende.
106
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
deres oplysningspligt (indikation på forsøg på snyd), hvilket også ses af sagsgennemgangen.Det skyldes, at husstandens samlede indkomst er afgørende for boligsikringens størrelse.Dermed vil modtagere af boligsikring i mange tilfælde få reduceret det udbetalte beløb ellerhelt miste deres boligsikring, hvis det er to (arbejds)indkomster, der ligger til grund for tildelin-gen af boligsikring.Samlet set er det altså især adresse- og indkomstforhold, der er årsag til fejl og borgernesforsømmelse af oplysningspligt og således afgørende i forhold til at sikre korrekte udbetalin-ger.I forbindelse med sagsgennemgangen har Deloitte registreret beløb på tilbagebetalingssager-ne, jf. tabellen nedenfor.Tabel 29: Tilbagebetalingsbeløb (i kr.) – BoligsikringFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altAntal sager36456123Samlet beløb28.099230.324492.878751.301Beløb per sag9.3663.5998.8016.108
Sagsgennemgangen viser, at kommunerne kunne undgå at udbetale i gennemsnit 6.108 kr.per tilbagebetalingssag, hvis sagen blev stoppet inden udbetalingen.
7.1.5. Barrierer og forbedringsmulighederBåde sagsgennemgangen og dybdekortlægningen peger især på henholdsvis korrekte bo-pælsoplysninger og korrekte indkomstoplysninger som to områder, hvor der er klare forbed-ringsmuligheder i forhold til at nedbringe antallet af uberettigede udbetalinger samt mulighe-den for snyd.Bopælsoplysningerer afgørende for, at kommunerne kan kontrollere, om det er den korrektehusstand, der indgår i ansøgningsgrundlaget. Hvis et medlem af husstanden således ikke erbopælsregistreret korrekt, vil husstandsindkomsten ikke være retvisende, og ydelsesmodtage-ren vil modtage boligsikring helt eller delvis uberettiget. Dermed er korrekt registrering af bor-gerne – både ydelsesmodtagere og ikke-ydelsesmodtagere – en væsentlig og afgørende for-udsætning for at kunne nedbringe antallet af uberettigede udbetalinger samt muligheden forsnyd.Fejlagtigeindkomstoplysninger er årsag til en væsentlig andel af fejludbetalingssagerne ogsagerne med borgernes forsømmelse af oplysningspligt. Det skyldes, at indkomstoplysningerer afgørende for, at kommunerne kan beregne den korrekte størrelse af boligsikringen. Hvisden faktiske husstandsindkomst overstiger beløbet i beregningsgrundlaget, vil det i mange21tilfælde medføre , at borgerne får udbetalt et for højt beløb i boligsikring, der så efterfølgendeskal tilbagebetales. Hvis husstandsindkomsten i beregningsgrundlaget derimod overstiger denfaktiske indkomst vil det derimod medføre, at borgerne får udbetalt mindre i boligsikring end
21
Sort arbejde vil kun blive medregnet i husstandsindkomsten, hvis det bliver opdaget.
107
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
de pågældende er berettiget til. Dette vil ikke efterfølgende blive reguleret, medmindre det erkommunerne, der har begået en fejl.
7.2. BørnetilskudBørnetilskud ydes som tilskud til forældre i visse tilfælde. Børnetilskud er en forudbetalt ydel-se, der udbetales kvartalsvis efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-drag.Ordinært børnetilskud ydes per barn til enlige forsørgere og til folkepensionister medbørn. Enlige forsørgere skal ansøge om ordinært børnetilskud, hvorimod folkepensionisterikke skal ansøge.Ud over ordinært børnetilskud kan der ydes etekstra børnetilskud til enlige og et særligt børnetil-skud i visse tilfælde, blandt andet i tilfælde hvorder ikke kan modtages bidrag fra én eller beggeforældre. Det særlige børnetilskud bliver i vissetilfælde indkomstreguleret.
Beløbsstørrelse for børnetilskud i 2012Ordinært børnetilskud: 1.276 kr. per kvartalEkstra børnetilskud: 1.300 kr. per kvartalSærligt børnetilskud: 3.261 kr. per kvartal
De væsentligste kriterier for at modtage børnetilskud er forsørgernes samlivsforhold, og omforsørgerne er folkepensionist. Hvis den ene forsørger er indsat i fængsel, betragtes den an-den forsørger som enlig. Derudover er det et krav for at kunne modtage børnetilskud, at bar-net opholder sig i Danmark.I fjerde kvartal 2011 blev der udbetalt 247 mio. kr. i ordinært børnetilskud, 166 mio. kr. i ekstra22børnetilskud og 105 mio. kr. i særligt børnetilskud. På årsplan svarer dette samlet set til knap2,1 mia. kr. I samme kvartal modtog 131.289 familier ordinært børnetilskud, 130.639 familier23modtog ekstra børnetilskud, og 22.565 familier modtog særligt børnetilskud.
7.2.1. Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Ansøgning om børnetilskud foregår som hovedregel enten ved papirblanket eller via webblan-ket. Anvendelsen af papirblanketter versus webblanketter varierer meget i dybdekortlæg-ningskommunerne. I nogle kommuner anvendes webblanket ved cirka halvdelen af ansøgnin-
2223
Danmarks Statistik, statistikbanken BTS66.Danmarks Statistik, statistikbanken BTS44.
108
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
gerne, og i andrekommuner anvendes næsten udelukkende papirblanket. Digitaliseringsgra-24den er 4 procent .Ved modtagelse af ansøgning gennemgår og validerer ydel-sesmedarbejderne de angivne oplysninger, og derefter oprettesansøgningen som sag i fagsystemet KMD Børnetilskud eller ikommunens ESDH-system.Ved gennemgangen og valideringen af ansøgningen undersø-ges typisk:Oplysninger om husstanden via CPR/P-data.Oplysninger om ægtefælle via CPR/P-data.Hovedformålet med at kontrollere disse oplysninger er at klar-lægge ansøgernes adresse- og samlivsforhold.Dertil har de enkelte dybdekortlægningskommuner i flere tilfælde angivet særlige fokusområ-der, som de tillige undersøger. Nogle kommuner undersøger, hvor den tidligere ægtefælleeller samlever (typisk faderen) bor, med henblik på at undersøge, om ansøgerne er reelt enli-ge. Det vækker eksempelvis mistanke, hvis faderen har adresse fælles med mange andre.Andre kommuner tjekker eIndkomst med henblik på at undersøge, om ansøgerne reelt ophol-der sig i Danmark, hvilket ses ved, at ansøgerne modtager indkomst eller ydelser.Der er således stor forskel på, hvilke særlige fokusområder dybdekortlægningskommunernefremhæver som nyttige.Dybdekortlægningskommunerne peger alle på, at der er tale om et relativt simpelt ansøg-ningsskema, der sjældent bliver misforstået.
7.2.2. Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunernes efterfølgende sagsbehandling og løbende kontrol er centreret om behandlingaf adviser, som kommunerne modtager løbende. Derudover sender de fleste kommuner årligtet brev til ydelsesmodtagerne, hvor de skal bekræfte deres status som enlig.
Behandling af adviser
24
Digitaliseringsstyrelsens analyse af fuld digital kommunikation.
109
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Analysen viser, at kommunerne på børnetilskudsområdet typisk modtager digitale adviser omtil- og fraflytninger på ydelsesmodtagernes adresse. IForhold som kommunerne typisktabellen nedenfor er angivet de otte adviser, der tegnermodtager adviser om:sig for lige over 95 procent af de cirka 132.200 adviser,Til- og fraflytninger på adressen.som kommunerne modtager på landsplan på børnetil-skudsområdet.Tabel 30: Fordeling af advistyper – Estimeret for alle kommuner på landsplanHændelsesnummer Hændelsestekst505.005.180505.005.160505.005.155500.020.000505.005.030505.005.100505.005.005505.005.025Intern flytningFraflytningGenfinding egen kommuneSagsadvis/erindringsadvisUdvandringSkilsmisseFødselIndvandring25
Andel65 %17 %8%2%1%1%1%1%
Cirkaantal85.00022.00010.0003.0002.0002.0002.0001.000
Det er især adviser, der giver anledning til tvivl omkring borgernes samliv, hvilket også inklu-derer adviser om fødsler og dødsfald, som ydelsesmedarbejderne bruger meget tid på. Detskyldes, at borgerne skal partshøres, og hvis borgerne benægter, at der er tale om samliv, ogydelsesmedarbejderne fortsat har mistanke, vil sagen i de fleste kommuner blive overdraget tilkontrolenheden.De fleste dybdekortlægningskommuner peger på, at de hovedsageligt fokuserer på at stoppeydelsen fremadrettet, og at det kun er i få tilfælde, at de søger at få en udbetalt ydelse tilbage-betalt. Dette skyldes igen, at det er svært for kommunerne at sandsynliggøre samliv bagudret-tet. Derimod oplever flere kommuner, at det er lettere at blive enige med borgerne om, at derer tale om samliv fremadrettet, og at ydelsen derfor skal stoppes fremadrettet.En enkelt dybdekortlægningskommune modtager eInd-komst-adviser, men ydelsesmedarbejderne i den pågæl-dende kommune finder dem ikke relevante. En andenkommune peger omvendt på, at det netop kunne værerelevant at modtage adviser, hvis borgere ingen indkom-ster har, hvilket kan indikere, at borgerne ikke opholder sig i Danmark. Dybdekortlægnings-kommunerne har dermed på dette område forskellig tilgang til at identificere sager, hvor bor-gerne ikke har afgivet de nødvendige og korrekte oplysninger.Kommunerne angiver i spørgeske-maundersøgelsen, at de i gennem-snit behandler 747 adviser om børne-tilskud årligt per 10.000 indbyggere.
Der er samtidig variation i, hvor mange adviser kommunerne modtager på børnetilskudsområ-det. Gennemsnitligt bliver der modtaget 1 advis per ydelsesmodtagende husstand årligt, hvil-ket dækker over et spænd på mellem 0,1 og 1,6 adviser.
25
Genfinding dækker personer, der tilflytter fra udlandet, og personer, der går fra uden fast bopæl og tilkendt adresse.
110
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 31: Adviser per husstand, der modtager børnetilskud – Opskrevet fra stikprøveGennemsnit1,0Minimum0,1Maksimum1,6
Da ordinært og ekstra børnetilskud ikke er indkomstafhængigt, foretages der ingen årlig efter-regulering af beløbet. Det særlige børnetilskud til SU-modtagere efterreguleres dog løbendepå baggrund af indkomst. Det særlige børnetilskud til folkepensionister omregnes fremadret-tet, hvis folkepensionistens indkomstforhold ændres.
7.2.3. Dybdegående kontrol – Kontroltrin 3YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Mistanke om snyd opstår typisk ved anonyme anmeldelser, eller ved at ydelsesmedarbejdernefår mistanke i en konkret sag. Nogle dybdekortlægningskommuner peger på bestemte møn-stre, der kan vække mistanke. Det gælder navnlig tilfælde, hvor en enlig mor føder et barn,eller tilfælde, hvor modtagerne af ydelsen beder om meget detaljeret vejledning i forhold tilreglerne om samliv.Derudover har enkelte dybdekortlægningskommuner indført yderligere kontrolaktiviteter. Énkommune peger på, at ydelseskontoret løbende modtager meddelelser fra børnetandlæge,daginstitutioner og skoler om sager, hvor der er mistanke om, at ydelsesmodtagerne ikke erreelt enlige, eller hvor barnet ikke opholder sig i Danmark. En anden kommune får ad hoc-genererede undringslister over ægtepar, der er blevet separeret, men aldrig skilt. Disse tilfæl-de kunne tyde på proformaskilsmisser, hvorfor kommunerne undersøger denne type sagermere nøje.Dybdekortlægningen viser dermed, at det er de færreste kommuner, der har valgt at gennem-føre yderligere kontrolaktiviteter end de mest gængse.Figur 29: Årsager til tilbagebeta-lingskrav eller stoppede ydelser
7.2.4. Årsager til uberettigede udbe-talingerUberettigede udbetalinger kan grundlæggende setskyldes enten fejl begået af borgerne eller myndighe-derne eller borgernes forsømmelse af oplysningspligt.Deloitte har gennemgået 106 børnetilskudssager, hvorydelsen er stoppet, eller hvor der er rejst tilbagebeta-lingskrav, for at identificere de typiske kilder og årsagertil uberettigede udbetalinger. I knap 60 procent af sa-gerne blev børnetilskuddet stoppet eller krævet tilbage
111
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
som følge af borgernes forsømmelse af oplysningspligt og i 30 procent af sagerne på grund affejl.Tabellen nedenfor viser fordelingen af årsager til uberettigede udbetalinger mellem henholds-vis borgere (der begår fejl eller ikke informerer ydelseskontor) og myndigheder (der begår fejl)samt en række tilfælde, hvor der ikke blev begået deciderede fejl, men hvor tilbagebetalings-krav opstår på grund af lovgivningsmæssige forhold. Dette er kategoriseret underIngen begikfejl.Tabel 32: Kilder til uberettigede udbetalinger fordelt på borger og myndighedFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altBorger11186392Myndighed1110N/A21Ingen begik fejlN/A6N/A6
Tilfældene, hvor ingen begik fejl, skyldes hovedsageligt, at et par med børn går fra hinanden.Typisk flytter moderen med børnene, og faderen bliver boende på deres tidligere fællesadresse. Forældremyndigheden til børnene bliver ikke afklaret med det samme, og derfor kanbørnenes folkeregisteradresse ikke flyttes til moderens nye adresse. Dermed får faderen ud-betalt børnetilskuddet. Når forældremyndigheden bliver afgjort, flytter børnene folkeregister-adresse med tilbagevirkende kraft til moderens bopæl. Derved har faderen fået udbetalt bør-netilskud for en periode, hvor han ikke var berettiget, og han skal derfor tilbagebetale det mod-tagne tilskud. Det er ikke muligt inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer at und-gå disse tilfælde, hvis faderen fastholder, at børnenes folkeregisteradresse ikke skal ændres,og at børnene i et vist omfang har ophold hos ham.Tabellen viser, at andelen af sager, hvor borgerne ikke har informeret ydelseskontoret, ervæsentlig højere end fejludbetalingssagerne. Med henblik på at afdække, hvilke forhold derligger til grund for henholdsvis borgernes forsømmelse af oplysningspligt og fejl, har Deloitte isagsgennemgangen afdækket, hvilke oplysninger der er skyld i uberettigede udbetalinger, jf.tabellen nedenfor.Tabel 33: Årsager til uberettigede udbetalinger fordelt på oplysningstyperFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altIkke opholdi Danmark021315Adresse3153654Samliv/husstand7124261Børn38617Indkomst Andet1326633
Årsagen til sager med borgernes forsømmelse af oplysningspligt er oftest ændring i ydelses-modtagernes samlivsstatus, som ydelsesmodtagerne ikke har meddelt kommunerne. Det kanvære, hvor en partner flytter ind på ydelsesmodtagernes adresse, eller hvor en partner harboet på adressen igennem længere tid, men samtidig har haft folkeregisteradresse et andetsted.
112
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
En anden væsentlig kilde til sager, hvor borgerne ikke har informeret ydelseskontoret, er til-fælde, hvor modtagernes børn ikke har haft ophold i Danmark i en længere periode.Kilderne til fejl skyldes også i en række tilfælde, at et par flytter sammen, men først får med-delt flytningen efter noget tid, hvilket i nogle tilfælde kan medføre, at grundlaget for at modtagebørnetilskud ikke har været opfyldt igennem flere måneder. I disse tilfælde har borgerne for-mentligt ikke forsæt om at tilbageholde oplysninger, da de netop angiver en bagudrettet flytte-dato vel vidende, at det medfører tilbagebetalingskrav. Hvis borgerne havde intentioner om attilbageholde oplysninger, må det antages, at de pågældende ville meddele en fremadrettetflyttedato.I dybdekortlægningen giver ydelsesmedarbejderne udtryk for, at der relativt ofte forsøgessnydt med adresseforholdene og dermed samliv, da det er let at flytte adresse og svært forkommunerne at dokumentere samliv. Dette stemmer godt overens med sagsgennemgangen.I denne sammenhæng peger enkelte kommuner på, at det for mange borgere er svært at for-stå samlivsbegrebet især i forhold til, hvornår man betragtes som samlevende.Samlet set er det altså især adresse- og samlivsforhold (og i en vis grad ophold i Danmark),der er årsag til fejl og borgernes forsømmelse af oplysningspligt og således afgørende i for-hold til at sikre korrekte udbetalinger.I forbindelse med sagsgennemgangen har Deloitte opgjort beløb på tilbagebetalingssagerne.Tabel 34: Tilbagebetalingsbeløb (i kr.)Fejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altAntal sager113263106Samlet beløb157.32993.460858.5841.109.373Beløb per sag14.3032.92113.62810.466
Sagsgennemgangen viser, at kommunerne kunne undgå at udbetale i gennemsnit 10.466 kr.per tilbagebetalingssag, hvis sagen blev stoppet inden udbetalingen.
7.2.5. Barrierer og forbedringsmulighederBåde sagsgennemgangen og dybdekortlægningen peger især på bopælsregistrering og sam-livsoplysninger som områder, hvor der er klar forbedringsmulighed i forhold til at nedbringeantallet af uberettigede udbetalinger samt muligheden for snyd.Fejlagtigebopælsoplysningerer årsag til en væsentlig andel af fejludbetalingssagerne ogsagerne, hvor borgerne ikke har informeret ydelseskontoret. Det skyldes, at bopælsoplysnin-ger er afgørende for, at kommunerne kan kontrollere, om ansøgningsgrundlaget er korrekt.Dermed er en korrekt registrering af borgerne – både ydelsesmodtagere og ikke-ydelses-modtagere – en væsentlig og afgørende forudsætning for at kunne nedbringe antallet af ube-rettigede udbetalinger samt muligheden for snyd.En væsentlig del af en korrekt registrering i relation til børnetilskud er spørgsmålet omsamliv.Det nuværende folkeregister indeholder dog kun mulighed for at registrere civilstand og ikke
113
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
samliv. Dermed er det op til en konkret vurdering, om to personer på samme adresse kananses for at være samlevende.
7.3. FolkepensionFolkepension er en grundlæggende forsørgelsesydelse til borgere, der er gået på pension.Folkepension er en bagudbetalt ydelse, hvis den er tilkendt efter 1. februar 1999, og en forud-betalt ydelse, hvis den er tilkendt før denne dato. Folkepension udbetales månedligt efterlovom social pensionog tildeles som hovedregel til personer med dansk indfødsret, der er fyldt65 år.Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Derudover kan borgere modtageforskellige økonomiske tillæg i form af personligt tillæg efter § 14, stk. 1, varmetillæg, hel-bredstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck). De økonomiske tillæg er som ud-gangspunkt retsbestemte. Personligt tillæg efter § 14, stk. 1 er dog trangsbestemt, og kom-munerne skal foretage en samlet vurdering af borgernes økonomiske forhold og på den bag-grund træffe afgørelse. Der er ingen faste beløbsgrænser for personligt tillæg efter § 14, stk.1, og det kan både ydes som etGrundsatser for folkepension i 2012 (årligt)engangsbeløb og som en løbendeGrundbeløb: 68.556 kr.ydelse.Pensionstillæg for gifte og samlevende: 34.416 kr.Pensionstillæg for enlige: 71.196 kr.Personligt tillæg efter § 14, stk. 1: ingen faste beløbsgrænserHelbredstillæg: op til 85 procent af borgerens udgifterVarmetillæg: varierende andel af varmeudgiftenSupplerende pensionsydelse: 11.200 kr.
Som udgangspunkt kan grundbe-løbet og de personlige tillæg med-tages til udlandet, hvorimod pen-sionstillægget ikke kan medtagestil udlandet.
Grundbeløbet bliver reduceret, hvis borgerne har arbejdsindkomst over et vist beløb. I 2012starter reduktionen ved arbejdsindkomst på over 291.200 kr., og grundbeløbet bortfalder heltved arbejdsindkomst på over 514.000 kr. Pensionstillægget bliver ligeledes reduceret, hvisborgerne har anden indkomst.Det er borgernes økonomiske forhold, der er bestemmende for muligheden for at modtage deøkonomiske tillæg. I 2011 blev der udbetalt 101 mia. kr. i folkepension til pensionister i Dan-26mark og 1,5 mia. kr. til pensionister i udlandet. I alt modtog 953.428 borgere folkepension i272011.
2627
Statsregnskabet for 2011.Danmarks Statistik, statistikbanken PEN11.
114
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
7.3.1. Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Ansøgning om folkepension finder som hovedregel sted enten ved papirblanket eller viawebblanket. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i udpræget grad anvendes papirblan-28ketter i forbindelse med ansøgningen. Digitaliseringsgraden er opgjort til 19 procent .Ved modtagelse af ansøgningen gennemgår og validerer ydel-sesmedarbejderne de angivne oplysninger, og derefter oprettesansøgningen som sag i fagsystemet, der typisk er KMD SocialPension.Ved gennemgangen og valideringen af ansøgningen undersøgestypisk:Oplysninger om husstanden via CPR/P-data.Oplysninger om ægtefælle via CPR/P-data.Oplysninger om ansøger og eventuel ægtefælles/samleversindkomst via eIndkomst.Oplysninger om formue via R75.Dertil har de enkelte dybdekortlægningskommuner forskellig praksis på en række områder.Enkelte kommuner har en tjekliste for kontrol af oplysninger, som de tager udgangspunkt i, ogi andre kommuner er det den konkrete ydelsesmedarbejders erfaring, der er styrende forsagsbehandlingen. Det har dog været et gennemgående træk i dybdekortlægningen, at ydel-sesmedarbejderne på netop folkepensionsområdet generelt er af den opfattelse, at forsøg påsnyd fra folkepensionisters side er meget sjældne. Enkelte kommuner undersøger derfor ikkeindkomstforhold eller formueforhold, men stoler på borgernes oplysninger i ansøgningsske-maet og afventer eventuelle adviser fra eIndkomst.Der er dog enkelte dybdekortlægningskommuner, der angiver, at omfanget af snyd på folke-pensionsområdet sandsynligvis er langt større, end man tror, hvilket bekræftes af kommune-panelet. Én kommune undersøger derfor som udgangspunkt borgernes pas ved formodningom udlandsophold.Derudover er der også én kommune, der anfører, at den undersøger boligforhold i OIS, goog-ler ansøgernes telefonnummer og foretager opslag i kommunens elektroniske omsorgssy-stem, hvor der kan være relevante oplysninger om borgernes forhold fra andre ydelser såsom
28
Digitaliseringsstyrelsens analyse af fuld digital kommunikation.
115
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
praktisk hjælp eller personlig pleje, der for eksempel kan indikere, at pågældende lever i etsamlivsforhold.Der er således variation i, hvorledes sagsbehandlingen foregår på folkepensionsområdet,herunder især den indsats, der lægges i at undersøge øvrige oplysninger og forhold.Alle kommuner peger på, at det typisk er indkomstoplysninger, som ansøgerne misforstår iforbindelse med ansøgningen. Borgerne misforstår således ofte, at de skal angive deres ind-komst før skat, og at de skal angive den på årsbasis. Flere kommuner peger også på, at bor-gerne misforstår samlivsbegrebet, og at det for eksempel ikke alene handler om ægteskabeligstatus. Flere kommuner peger desuden på, at borgerne i nogle tilfælde misforstår spørgsmåleti ansøgningsskemaet om arbejde og ophold i udlandet. Det skyldes, at man som hovedregelskal have boet i Danmark i 40 år, fra man er 15 år, til man går på pension. Nogle borgere erikke opmærksomme på dette opholdskrav og angiver derfor ikke, at de i en årrække har væreti udlandet. Dette gælder også personer, der er indvandret til Danmark, efter de er fyldt 15 år.Flere kommuner peger endvidere på, at det er en udfordring, når selvstændige ansøger, dadet er svært at fastsætte en forventet indkomst for de kommende tolv måneder for netop den-ne målgruppe. Samtidig nævner flere af kommunernes kontrolmedarbejdere, at de enkelteydelsesmedarbejdere sjældent besidder tilstrækkelig regnskabsmæssig kompetence, dersætter dem i stand til at foretage en tilpas præcis vurdering af indkomstforhold på baggrund afregnskaber fra selvstændige.
7.3.2. Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunernes efterfølgende sagsbehandling og løbende kontrol er centreret om behandlingaf adviser, som kommunerne modtager løbende. Derudover sender flere kommuner en årligpensionsorientering til ydelsesmodtagerne.
Behandling af adviserAnalysen viser, at kommunerne modtager cirka 1.029.000 adviser årligt fordelt på 44 forskelli-ge hændelsestyper. Der er typisk tale om til- og fraflytning, dødsfald, køb og salg af ejendomog indkomstændring.I tabellen nedenfor vises de ti adviser, der tegner sig for godt 90 procent af alle adviser pålandsplan.
116
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 35: Fordeling af advistyper – Estimeret for alle kommuner på landsplanHændelsesnummer Hændelsestekst025.013.010406.015.000406.010.000505.005.180025.014.110406.005.000025.013.020505.005.010105.005.000406.025.000IndkomsterÆndring af indkomstStop af indkomstIntern flytningFolkepension, intern flytningStart af indkomstEjendomshandelDødsfaldForskudsopgørelseNy udbetaling (fx anden pension)Andel30 %16 %10 %8%6%5%4%4%4%3%Cirkaantal309.000163.000100.00080.00062.00046.00045.00045.00038.00029.000
Når kommunerne modtager advis om ændrede forhold, der har betydning for udbetaling affolkepension, angiver de fleste dybdekortlægningskommuner, at det typisk handler om uoplystindkomst. I disse tilfælde omberegner kommunerne folkepensionen og stopper eventuelt ud-betalingen fremadrettet, hvis der er grundlag for det. Enkelte dybdekortlægningskommunerpeger dog på, at borgerne bør orientere ydelseskontoret om sådanne ændringer, for eksempelhvis de påbegynder arbejde, og på den baggrund bliver der i et begrænset antal tilfælde tilligefremsat tilbagebetalingskrav.Analysen viser samtidig, at der er væsentlig variation i antallet af adviser, som kommunernemodtager på folkepensionsområdet. Gennemsnitligt modtages ét advis per ydelsesmodtagerårligt. Dette dækker dog over er spænd på mellem 0,2 og 3,2 adviser årligt per ydelsesmodta-ger.Tabel 36: Adviser per ydelsesmodtager – Opskrevet stikprøveGennemsnit1,0Minimum0,2Maksimum3,2
7.3.3. Dybdegående kontrol – Kontroltrin 3YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Mistanke om snyd opstår typisk ved anonyme anmeldelser eller ved, at ydelsesmedarbejdernefår mistanke i en konkret sag. På baggrund af dybdekortlægningen og sagsgennemgangen erdet dog Deloittes indtryk, at det er sjældent, at der hos ydelsesmedarbejderne opstår mistankei konkrete sager. Dette indikeres også af, at sagsgennemgangskommunerne ikke i alle tilfældekunne udsøge det ønskede antal tilbagebetalingssager på folkepensionsområdet.
117
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Ifølge dybdekortlægningen og kommunepanelet kan der være flere årsager til, at der ikke isærlig stort omfang rettes mistanke mod folkepensionister. Dels nævnes manglende (politisk)bevågenhed, og dels at det er svært for kommunerne at opdage det, hvis borgerne ikke opfyl-der tildelingsgrundlaget. Dette gælder for eksempel ophold i Danmark, hvor det er svært atopdage, at pensionister ikke skulle opholde sig her i landet, medmindre de er i kontakt medkommunen for eksempel i forbindelse med hjemmepleje. Derudover er det svært for kommu-nerne at afsløre uoplyste arbejdsindkomster i form af sort arbejde. Sluttelig vil to enlige pensi-onister, der påbegynder samliv, i mange tilfælde beholde deres bolig. Derfor vil deres bopæls-oplysninger ikke umiddelbart give anledning til undren.Der er dog nogle forhold, der regelmæssigt giver anledning til mistanke. Én dybdekortlæg-ningskommune peger på, at deres omsorgssystem Rambøll Care indeholder oplysninger, derkan vække mistanke. En anden dybdekortlægningskommune peger på, at hvis en borgerspørger nærgående ind til reglerne om eksempelvis samliv, giver det anledning til en ekstraopmærksomhed på borgeren.
7.3.4. Årsager til uberettigede udbetalingerDeloitte har gennemgået 81 tilbagebetalingssager om folkepension for at identificere de typi-ske kilder og årsager til uberettigede udbetalinger. Jævnfør figuren blev folkepensionen i46 procent af sagerne krævet tilbagebetalt som følge af borgernes forsømmelse af oplys-ningspligt, og i 37 procent af sagerne skyldes tilbage-Figur 30: Årsager til tilbage-betalingskravet en fejl. I de resterende tilfælde skyldesbetalingskravtilbagebetalingskrav en kombination af borgernes for-sømmelse af oplysningspligt og fejl.Tabellen nedenfor viser fordelingen af årsager til ube-rettigede udbetalinger mellem henholdsvis borgere (derbegår fejl eller ikke informerer ydelseskontor) og myn-digheder (der begår fejl) samt en række tilfælde, hvorder ikke blev begået deciderede fejl, men hvor tilbage-betalingskrav opstår på grund af lovgivningsmæssigeforhold, hvor folkepensionister modtager forudbetaltfolkepension, hvis den er tilkendt før 1. februar 1999.Når en enlig pensionist, der modtager forudbetalt folke-pension, afgår ved døden, opstår der således tilbage-betalingskrav rettet mod boet. Dette er opgjort somIngen begik fejli tabellen nedenfor. Én dybdekortlægningskommune peger på, at nogle sogneer langsomme til at registrere dødsfald i folkeregisteret. Derfor læser ydelsesmedarbejdernedødsannoncer i aviserne op til sidste udbetalingsdato.
118
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 37: Kilder til uberettigede udbetalinger fordelt på borger, myndighed og tredjepartFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altBorger1423753Myndighed145N/A19Tredjepart01N/A1Ingen begik fejlN/A24N/A24
Tabellen viser, at andelen af sager, hvor borgerne ikke informerer ydelseskontoret, sammen-lignet med fejl er langt størst. Med henblik på at afdække, hvilke forhold der ligger til grund forhenholdsvis borgernes forsømmelse af oplysningspligt og fejl, har Deloitte i sagsgennemgan-gen afdækket, hvilke oplysninger der er skyld i uberettigede udbetalinger, jf. tabellen nedenfor.Tabel 38: Årsager til uberettigede udbetalinger fordelt på oplysningstyperFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altIkke opholdi Danmark0055Adresse0235Samliv/husstand0044Indkomst1452847Andet025025
Langt størstedelen af tilbagebetalingskravene skyldes arbejdsindkomst hos borgerne og deraffølgende regulering af typisk grundbeløbet. Sagsgennemgangen har på dette punkt afdækketforskellig praksis i kommunerne, idet den årlige fastsættelse af pensionen og reglerne for om-regning i løbet af året tilsyneladende fortolkes lidt forskelligt i kommunerne.Udgangspunktet i lovgivningen er, atfolkepension er en ydelse fastsat påPensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indkomstenopgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.baggrund af aktuelle forhold. SomStk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,hovedregel betyder det, at det erseneste årsopgørelse, der lægges til1) hvis indkomstgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt,og en beregning på grundlag af den forventede fremtidigegrund for beregning af folkepensio-indkomst fører til en ændring af pensionens størrelse, ellernen. Hvis det forventes, at den frem-2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som hartidige arbejdsindkomst adskiller sigbetydning for pensionens størrelse, herunderfra det seneste år, lægges derimod3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.de forventede fremtidige indkomst-forhold til grund. Hvis der er ændring i borgernes forhold, skal pensionen omregnes i løbet afåret.Lov om social pension § 39
Nogle kommuner lægger vægt på, at det er den forventede fremtidige arbejdsindkomst, derligger til grund for beregningen. Dermed kan borgere med svingende lønindkomst som foreksempel vikarer eller selvstændige ikke forventes at kende deres fremtidige lønindkomst, oghvis den derfor skulle overstige den forudsatte indkomst i beregningen, vil det som udgangs-punkt derfor ikke medføre tilbagebetalingskrav. Det vil højest medføre skærpet opmærksom-hed på fastsættelsen af den fremtidige pension.Andre kommuner lægger derimod vægt på, at borgerne bør kunne forudse, hvis de vil få enhøjere arbejdsindkomst i løbet af året, og dermed anser disse kommuner som udgangspunktborgerne for at være i ond tro og rejser tilbagebetalingskrav.
119
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Deloitte har i forbindelse med undersøgelsen ikke vurderet rigtigheden af afgørelserne i degennemgåede sager. Deloitte har derfor ikke taget stilling til den ovenfor anførte divergerendesagsbehandlingspraksis, men har alene kategoriseret sagerne efter kommunernes opfattelseaf den pågældende problemstilling.Tilbagebetalingssager er således kategoriseret underBorgerens forsømmelse af oplysnings-pligt,hvis kommunerne vurderer, at borgerne burde have oplyst om indkomsten. Tilbagebeta-lingssager, hvor kommunerne mener, at borgerne ikke har opfyldt deres oplysningspligt medhensyn til indkomst, men hvor kommunerne samtidig erkender, at de burde have stoppet ud-betalingen langt tidligere på baggrund af eIndkomst-adviser, er kategoriseret underBåde fejlog borgerens forsømmelse af oplysningspligt.De resterende tilbagebetalingskrav, hvor indkomstforhold er årsag til kravet, skyldes i fleretilfælde, at pågældendes ægtefælle havde en uoplyst indkomst.I sagsgennemgangen er det hovedsageligt indkomst, der er årsag til tilbagebetalingskrav.Flere dybdekortlægninger peger dog på, at der formentligt ofte bliver snydt med samliv, menat ydelseskontorerne ikke har mulighed for at kontrollere det, og at der samtidig er en politisknedprioritering af kontrol på folkepensionsområdet. Derudover peger dybdekortlægningskom-munerne på, at der formentligt også bliver snydt med længerevarende udlandsophold. Siden2010 har folkepensionister været forpligtet til at meddele kommunerne om udlandsophold imere end to måneder uden for EU/EØS og Schweiz. I denne sammenhæng peger én dybde-kortlægningskommune på, at der ikke er helt faste regler for udlandsophold, da man efterfolkeregisterlovgivningen kan have fast bopæl i Danmark ved ophold i under seks måneder iudlandet, hvis man opretholder sin bolig. Dette bevirker samtidig, at det er svært at sandsyn-liggøre, at borgerne har været i ond tro, når reglerne er uklare.Enkelte dybdekortlægningskommuner peger desuden på, at sort arbejde og skjult formue iDanmark eller i udlandet formentligt også finder sted i en del af sagerne, men at det er umuligtfor dem at opdage det.I forbindelse med sagsgennemgangen har Deloitte desuden registreret beløbsstørrelser påtilbagebetalingssagerne.Tabel 39: Tilbagebetalingsbeløb (i kr.)Fejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altAntal sager14303781Samlet beløb481.013151.291867.3161.499.620Beløb per sag34.3585.04323.44118.514
Sagsgennemgangen viser, at kommunerne kunne undgå at udbetale i gennemsnit 18.514 kr.per tilbagebetalingssag, hvis sagen blev stoppet inden udbetalingen.Samlet set er det uoplyst indkomst og dødsfald, der er hovedårsager til tilbagebetalingskravpå folkepensionsområdet.
120
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
7.3.5. Barrierer og forbedringsmulighederBåde sagsgennemgangen og dybdekortlægningen peger især på indkomstoplysninger som etområde, hvor der er klare forbedringsmuligheder for at kunne nedbringe antallet af uberettige-de udbetalinger og muligheden for snyd. Derudover peger dybdekortlægningen og kommune-panelet på, at samliv og ophold i Danmark kunne være to delvis oversete områder, hvor dermuligvis forekommer et antal uberettigede udbetalinger.Beregningsmetoden for regulering af folkepensionens grundbeløb er delvis en barriere for atbegrænse antallet af uberettigede udbetalinger. Det skyldes, at omregning af folkepensionsom hovedregel kun foregår fremadrettet. Dermed kan eksempelvis uoplyste indkomster kun ibegrænset omfang inddrages i forbindelse med beregning af folkepension, og det er såledessvært at afsløre snyd og stille tilbagebetalingskrav. Som ovenfor skitseret er der i dybdekort-lægningskommunerne varierende opfattelser af, hvornår der kan stilles krav om tilbagebeta-ling af folkepensionens grundbeløb.En væsentlig del af en korrekt registrering i relation til folkepension er spørgsmålet omsamliv.Det nuværende folkeregister indeholder dog kun mulighed for at registrere civilstand og ikkesamliv. Dermed er det op til en konkret vurdering, om to personer på samme adresse kananses for at være samlevende, ligesom to personer, der er registreret på forskellige adresser,kan betragtes som samlevende.Flere dybdekortlægningskommuner og kommunepanelet peger på, at der formentligt er et vistantal sager, hvor folkepensionister uberettiget modtager pensionstillæg ved ophold i udlandet.De anfører dog samtidig, at det er svært for kommunerne at kontrollere, om borgerne faktiskopholder sig i landet. I denne sammenhæng peger de på, at øget adgang til oplysninger fraeksempelvis forsyningsselskaber og teleselskaber ville kunne identificere sager, hvor borger-ne formentligt opholder sig i udlandet.
7.4. KontanthjælpUdvalgte satser for kontanthjælp i 2012 i de første seks månederHjælp til forsørgelseUnder 25 årHjemmeboende: 3.214 kr. per månedUdeboende: 6.660 kr. per månedMed forsørgerpligt: 13.732 kr. per månedOver 25 årUden hjemmeboende børn: 10.335 kr. per månedMed forsørgerpligt: 13.732 kr. per månedEngangshjælpHjemmeboende under 25 år: op til 2.745 kr.Andre: op til 5.523 kr.
Hvis borgere ikke kan forsørgesig selv eller deres familie, kande pågældende som hovedregelfå udbetalt kontanthjælp. Kon-tanthjælp er en bagudbetaltydelse, der udbetales månedligtefterlov om aktiv socialpolitik,og det er et grundlæggendekrav, at borgerne har været udefor ændringer i deres forhold.Vejledningen til loven angiversygdom, arbejdsløshed ellersamlivsophør som eksemplerpå, at borgerne har været udefor ændringer i deres forhold.
121
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Derudover er det en forudsætning for udbetaling af kontanthjælp, at borgerne står til rådighedfor arbejdsmarkedet, og at de ikke kan forsørge dem selv ved hjælp af andre indkomster/formue eller ikke har en ægtefælle, der kan forsørge dem.Kontanthjælp består som hovedregel af en månedlig bagudbetalt forsørgelsesydelse og mu-lighed for engangshjælp. Hvis en kontanthjælpsmodtager har andre indkomster end kontant-hjælp, herunder formue, skal der som hovedregel foretages modregning krone til krone.Kommunen kan udbetale kontanthjælp med tilbagebetalingspligt efter nærmere definerederegler. Derudover indeholder lovgivningen en række muligheder for sanktionering af borgerne,hvis de ikke opfylder deres oplysningspligt eller deres pligt til at stå til rådighed for arbejds-markedet.I 2011 blev der udbetalt 15,3 mia. kr. i kontanthjælp til 195.779 borgere.29
7.4.1. Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Ansøgning om kontanthjælp foregår som hovedregel ved papir-30blanket. Digitaliseringsgraden er opgjort til 0 procent . Nogle afdybdekortlægningskommunerne giver ikke mulighed for at søgepå andre måder, mens andre kommuner peger på, at digitaleansøgninger ofte er fejlbehæftede eller mangelfulde.Typisk misforstår borgerne formuefeltet, hvor borgerne ikkemedtænker bil som formue. Det skyldes ifølge kommunerne, atborgerne ikke har samme mulighed for vejledning i forbindelsemed udfyldning af en digital ansøgning. Flere af dybdekortlæg-ningskommunerne kontrollerer ved modtagelse af ansøgning,om den er korrekt udfyldt for at undgå, at kommunerne på etsenere tidspunkt skal indhente yderligere oplysninger i sagen.Ved modtagelse af ansøgningen gennemgår og validerer ydelsesmedarbejderne de angivneoplysninger, og derefter oprettes ansøgningen som sag i fagsystemet, enten KMD Aktiv ellerWorkbase.
2930
Jobindsats.dk.Digitaliseringsstyrelsens analyse af fuld digital kommunikation.
122
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Ved gennemgangen og valideringen af ansøgningen undersøges typisk:Oplysninger om husstanden via CPR/P-data.Oplysninger om ægtefælle via CPR/P-data.Oplysninger om indkomst via eIndkomst og R75.Oplysninger om formue via R75.Oplysninger i borgernes journal fra jobcentret.Dertil har kommunerne på en række områder forskellig praksis. Enkelte kommuner har entjekliste, som ydelsesmedarbejderne tager udgangspunkt i. Én kommune undersøger altid iCVR, om borgerne har virksomhed, med henblik på at sikre, at borgerne ikke har indkomstherfra, idet selvstændiges indkomst ikke fremgår af eIndkomst. En anden kommune kræverdokumentation for opsigelse, hvis det er årsagen til, at borgerne ikke længere er i stand til atforsørge dem selv.Kommunerne peger på, at der ofte skal indhentes supplerende oplysninger fra borgerne. Deter ofte formueforhold i form af bil, som borgerne ikke anser for at være formue. Formue erogså den overvejende årsag til, at kommunerne giver afslag på ansøgning om kontanthjælp.Derudover peger enkelte kommuner på, at borgerne misforstår ægtefællers gensidige forsør-gelsespligt.
7.4.2. Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunernes efterfølgende sagsbehandling og løbende kontrol er centreret dels om behand-ling af adviser, som kommunerne modtager løbende, dels om tremånedersopfølgning. Derud-over sender flere kommuner årligt brev til kontanthjælpsmodtagerne, som de pågældende skalreturnere forsynet med bekræftelse af deres status som ledig.
AdvisbehandlingAnalysen viser, at kommunerne modtager cirka 372.000 adviser om året fordelt på 41 forskel-lige hændelsestyper. I dette tal er ikke inkluderet adviser, der modtages i KMD Aktiv, ellerinformationer fra jobcentret, der modtages i Workbase eller KMD Opera.I tabellen nedenfor er angivet de otte adviser, der tegner sig for 80 procent af alle adviser pålandsplan.
123
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 40: Fordeling af advistyper – Estimeret for alle kommuner på landsplanHændelsesnummer Hændelsestekst505.005.180500.020.000105.005.000406.005.000505.005.160406.015.000110.005.005110.005.010Intern flytningSagsadvis/erindringsadvisÆndret forskudStart af indkomstFraflytningÆndring af indkomstOverskydende skat med fordringOverskydende skatAndel32 %10 %8%7%7%6%6%5%Cirkaantal118.00036.00029.00027.00025.00022.00021.00019.000
Advisanalysen viser samtidig, at kommunerne i gennemsnit modtager 1,4 adviser per ydel-sesmodtager. Dette dækker over et spænd på mellem 0,4 og 2,9 adviser per ydelses-modtager.Tabel 41: Adviser per ydelsesmodtager – Opskrevet stikprøveGennemsnit1,4Minimum0,4Maksimum2,9
Kommunerne peger på, at adviser om indkomst er de mest relevante. Indkomstadviserne erdog som minimum én måned gamle og i nogle tilfælde to måneder gamle. Dermed kan bor-gerne have en anden indkomst i en periode, før kommunerne opdager det.Figur 31: Indkomstadviser og sagsbehandling af disse – Eksempel
Dette skyldes tidspunkterne for kommunernes modtagelse af adviser. Som udgangspunkt børindkomstoplysningerne kun være én måned gamle. Men adviserne fra KMD Indkomst udsen-des i nogle tilfælde for sent, til at ydelseskontoret kan nå at stoppe den efterfølgende månedskontanthjælp. I disse tilfælde opstår der tilbagebetalingskrav på to måneder.Hver tredje måned foretager kommunerne den lovpligtige opfølgning på kontanthjælpssager-ne. I den forbindelse sender flere kommuner et oplysningsskema til borgerne, som de skaludfylde og sende retur. Flere kommuner peger på, at tremånedersopfølgningen er besværlig,da der skal tjekkes oplysninger i flere it-systemer. Det er især opslag om formue i R75, somkommunerne bruger meget tid på.På årsbasis gennemfører flere kommuner en kontrol, hvor de sammenholder kontanthjælps-udbetalingerne med borgernes skatteoplysninger. I denne kontrol opdages i en række tilfældeborgere, der har haft lønindkomst, der dækker samme periode, som deres sidste udbetalte
124
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
kontanthjælp. Disse borgere bliver der ikke dannet advis på, da der ikke dannes advis på luk-kede sager.Kommunerne angiver at have varierende praksis for krav om tilbagebetaling. Én kommunepeger således på, at den rejser tilbagebetalingskrav i alle tilfælde, hvor borgere har fået udbe-talt kontanthjælp med urette. Andre kommuner giver udtryk for, at de som oftest rejser tilbage-betalingskrav, og endelig peger nogle kommuner på, at de oftest blot stopper kontanthjælpenfremadrettet og ikke rejser tilbagebetalingskrav.
7.4.3. Dybdegående kontrol – Kontroltrin 3YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Mistanke om snyd opstår især, fordi borgere gentagne gange ikke møder op til samtale eller itilbud, på baggrund af anonyme anmeldelser, eller ved at ydelsesmedarbejderne eller jobcen-termedarbejderne får mistanke i en konkret sag.Hvis borgere ikke møder op til samtale eller i tilbud, bliver de i første omgang sanktioneretefter lovgivningen. Flere dybdekortlægningskommuner peger derudover på, at hvis borgerealdrig møder op til samtale eller tilbud, tilbagekræver kommunerne i visse tilfælde hele denmodtagne kontanthjælp, da kommunerne antager, at borgerne ikke på noget tidspunkt harstået til rådighed for arbejdsmarkedet.Dybdekortlægningskommunerne peger på, at der er nogle særlige mønstre, der giver anled-ning til mistanke. Det er for eksempel tilfælde, hvor en tidligere samlever har folkeregister-adresse på en mistænkelig adresse, for eksempel på et såkaldt fædrehotel, hvor der bor flereenlige mænd, eller hos de tidligere svigerforældre, eller tilfælde, hvor enlige får børn med tidli-gere samlever. Derudover vækker det ofte mistanke, hvis en kontanthjælpsmodtager køberbil.Når der opstår mistanke i en sag, overgives den typisk til kontrolenheden.
7.4.4. Årsager til uberettigede udbetalingerDeloitte har gennemgået 112 tilbagebetalingssager om kontanthjælp for at identificere de typi-ske kilder og årsager til uberettigede udbetalinger. I to ud af tre af sagerne blev kontanthjæl-pen krævet tilbagebetalt som følge af borgernes forsømmelse af oplysningspligt, og i knap énud af fire sager skyldtes tilbagebetalingskravet en fejl. I de resterende tilfælde skyldtes tilba-gebetalingskrav en kombination af borgernes forsømmelse af oplysningspligt og fejl.
125
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Figur 32: Årsager til tilbagebetalingskrav
Tabellen nedenfor viser fordelingen af årsager til uberettigede udbetalinger mellem henholds-vis borgere (der begår fejl eller ikke informerer ydelseskontor) og myndigheder (der begår fejl)samt en række tilfælde, hvor der ikke blev begået deciderede fejl.Tabel 42: Kilder til uberettigede udbetalinger fordelt på borger, myndighed og tredjepartFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altBorger1357391Myndighed139N/A22Tredjepart31N/A4Ingen begik fejlN/A13N/A13
Sager kategoriseret underIngen begik fejlskyldes typisk, at de pågældende borgere har mod-taget kontanthjælp mod tilbagebetaling og derfor er registreret i kommunernes debitorsyste-mer. Disse sager er også kategoriseret underAndeti tabellen nedenfor.I en del af sagerne blev der begået fejl hos myndighederne og/eller borgerne, hvilket har bety-det, at borgerne i disse tilfælde har modtaget dobbeltforsørgelse i en periode. I enkelte tilfældehavde borgerne misforstået deres situation, hvor en timelønnet borger eksempelvis blev op-sagt og efterfølgende modtog flere lønudbetalinger end vedkommende oprindeligt havde reg-net med.Flere af fejltilfældene skyldes dog også fejl i den interne kommunikation hos kommunerne, derdækker over flere forhold, for eksempel at borgere går fra kontanthjælp til en anden forsørgel-sesydelse, eller at jobcentret ikke får givet besked til ydelseskontoret om borgere, der starterpå uddannelse. Sager, hvor der er både fejl og forsømmelse af oplysningspligt fra borgerne,skyldes i flere tilfælde, at kommunerne har ansat en kontanthjælpsmodtager uden at stoppekontanthjælpen, og uden at den pågældende kontanthjælpsmodtager selv har givet besked tilydelseskontoret.Endelig viser tabellen ovenfor, at andelen af sager, hvor borgerne ikke har informeret, sam-menlignet med fejl er langt størst. Med henblik på at afdække, hvilke forhold der ligger til grundfor henholdsvis borgernes forsømmelse af oplysningspligt og fejl, har Deloitte i sagsgennem-gangen afdækket, hvilke oplysninger der er skyld i uberettigede udbetalinger, jf. tabellen ne-denfor.
126
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 43: Årsager til uberettigede udbetalinger fordelt på oplysningstyperFejl eller manglende infoBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI alt88231Ikke opholdi DanmarkAdresse11CivilstatusIndkomst12145480Andet113923
Tabellen viser, at langt størstedelen af tilbagebetalingskravene skyldes indkomst hos ydel-sesmodtagerne og deraf følgende tilbagebetaling krone til krone. I 54 af disse sager havdeydelsesmodtagerne således ikke oplyst om anden indkomst. En del af disse sager omhandlerkontanthjælpsmodtagere, der overgår til SU, hvilketSamspillet mellem SU og kontanthjælpofte medfører tilbagebetalingskrav.Det er ganske få tilbagebetalingssager, der skyldescivilstatus eller adresseforhold. Flere kommunerpeger dog på, at der formentligt er et væsentligtantal kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har(AST-principafgørelse 76-11)proformaadresse eller er registreret meduden fastbopæli CPR med det formål at opnå den udeboende kontanthjælpssats. Sagsgennemgangenhar dog ikke vist eksempler på dette, hvilket indikerer, at der enten kun er et meget begrænsetantal af disse sager, eller at de sjældent bliver opdaget.Flere dybdekortlægningskommuner peger på, at det ofte er sort arbejde, borgerne snydermed. Dette kan dog ikke genfindes i sagsgennemgangen, hvilket kan skyldes, at sort arbejdeer svært at afsløre. Derudover peger enkelte kommuner på proformaskilsmisser og udlands-ophold som forhold, der forsøges snydt med. Især udlandsophold er der en række eksemplerpå i sagsgennemgangen. I forbindelse med sagsgennemgangen har Deloitte registreret beløbpå tilbagebetalingssagerne.Tabel 44: Tilbagebetalingsbeløb (i kr.)Fejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altAntal sager132673112Samlet beløb324.462589.916984.5351.898.912Beløb per sag24.95922.68913.48716.955Hvis en kontanthjælpsmodtager starter på enSU-berettiget uddannelse for eksempel primofebruar, vil pågældende ikke have ret tilbagudbetalt kontanthjælp ultimo januar.Dermed opstår tilbagebetalingskrav i enrække tilfælde.
Sagsgennemgangen viser, at kommunerne kunne undgå at udbetale i gennemsnit 16.955 kr.per tilbagebetalingssag, hvis sagen blev stoppet i rette tid. Det er bemærkelsesværdigt forkontanthjælpsområdet, at beløbsstørrelsen for sager, hvor der kun er begået fejl, er væsentlighøjere end gennemsnittet for alle sager. Dette skyldes dog tre enkeltsager, hvor der er blevetudbetalt store beløb i kontanthjælp med tilbagebetalingspligt. To af disse er sager, hvor bor-gerne har mistet deres dagpengeret fra a-kassen og efterfølgende har klaget over afgørelsen.Hvis borgerne får medhold og får udbetalt dagpenge for den pågældende periode, skal kon-tanthjælpen tilbagebetales. I den tredje sag er der udbetalt kontanthjælp mod tilbagebetaling,på grund af at borgeren har handlet økonomisk uforsvarligt.
127
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Samlet set er det altså især indkomstforhold, der er årsag til fejl og borgernes forsømmelse afoplysningspligt og således afgørende i forhold til at sikre korrekte udbetalinger.
7.4.5. Barrierer og forbedringsmulighederBåde sagsgennemgangen og dybdekortlægningen peger især på indkomstoplysninger som etområde, hvor der er klare forbedringsmuligheder for at kunne nedbringe antallet af uberettige-de udbetalinger og muligheden for snyd.Indkomstadviserne kan være op til to måneder forsinket med oplysninger om udbetaling afeksempelvis løn. En række af sagerne ville kunne undgås, hvis det som udgangspunkt kunvar muligt at udbetale enten løn eller én forsørgelsesydelse til en borger per måned.
7.5. SygedagpengeHvis borgere er ude af stand til at arbejde som følge af sygdom eller tilskadekomst og samtidigopfylder beskæftigelseskravet, kan de modtage sygedagpenge. Sygedagpenge er dermed enindkomsterstattende ydelse, der indtræder i stedet for løn. Sygedagpenge beregnes ugevis,men er bagudbetalt månedsvis og udbetales efterlov omSatser for sygedagpenge i 2012sygedagpenge.Sygedagpenge kan som hovedregel hø-Højst 3.940 kr. per uge.jest blive udbetalt i 52 uger inden for de seneste 18 må-Svarende til 106,49 kr. per time.neder.Hvis borgerne er lønmodtagere, får de i mange tilfælde løn under sygdom, og arbejdsgivernekan i denne periode hjemtage sygedagpengerefusion fra kommunerne.Hvis borgerne er ledige, kan kommunerne i flere tilfælde udbetale sygedagpenge til borgerne.Et af kravene er, at borgerne er dagpengeberettigede. Selvstændige kan under visse om-stændigheder modtage sygedagpenge under sygdom.Modtagerne af sygedagpenge skal som hovedregel opholde sig i Danmark. I 2011 blev derudbetalt 14,6 mia. kr. i sygedagpenge til 426.961 personer.
7.5.1. Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Fra 1. september 2011 er det blevet obligatorisk for arbejdsgivere og a-kasser at indberettemedarbejderes og lediges sygdom via nemrefusion.dk. Derfor modtager kommunerne nu kunanmodninger om sygedagpenge digitalt. I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens analyse afdigital kommunikation er digitaliseringsgraden opgjort til 17 procent.
128
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Hvis lønmodtagere bliver syge, er det arbejdsgi-verne, der skal indberette dette til kommunernevia NemRefusion. I den forbindelse giver arbejds-giverne besked om, hvorvidt der bliver udbetaltløn under sygdom, eller om lønmodtagerne skalmodtage sygedagpengene direkte.Hvis lønmodtagerne er ledige, er det a-kassen,der skal indberette dette til kommunerne. Selv-stændige skal som deres egen arbejdsgiver indberette via NemRefusion. Når der er foretagetindberetning via NemRefusion, sendes et underretningsbrev til borgerne med oplysninger om,hvad der er indberettet. Borgerne har pligt til at korrigere eventuelle fejl. Efter modtagelse afansøgning gennemgår og validerer ydelsesmedarbejderne de angivne oplysninger. Derefteroprettes ansøgningen som sag i fagsystemet KMD eDagpenge.Ved gennemgangen og valideringen af ansøgningen undersøges typisk:Oplysninger om lønindkomst, timetal og ansættelsesperiode via eIndkomst og R75.Oplysninger om dagpengeberettigelse i eDagpenge.Flere kommuner peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at timetal ikke længere er obligatorisk ieIndkomst. Kommunerne skal derfor indhente lønsedler, hvilket de oplever som besværligt.Derudover peger kommunerne også på, at arbejdsgiverne ofte laver fejl i anmodningerne. Detgælder eksempelvis angivelse af sidste sygedag eller forkert angivelse af løn.
7.5.2. Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunernes efterfølgende sagsbehandling og løbende kontrol er centreret om behandlingaf adviser, som kommunerne modtager løbende.
AdvisbehandlingAnalysen viser, at kommunerne modtager cirka 1,5 millioner adviser på årsplan fordelt på 93forskellige hændelsestyper. I dette tal er ikke inkluderet informationer, som ydelsesmedarbej-derne modtager fra jobcentret i Workbase eller KMD Opera.31
31
Indberetning af sygedagpenge via NemRefusion blev obligatorisk 1. september 2011. Der blev ligele-des ændret i strukturen for hændelsesnumre. Data afspejler således ikke præcis fordelingen på hændel-sestyper for 2012.
129
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
I tabellen nedenfor vises de 17 adviser, der tegner sig for cirka 85 procent af alle adviser pålandsplan.Tabel 45: Fordeling af advistyper – Estimeret for alle kommuner på landsplanHændelsesnummer Hændelsestekst020.020.120020.020.125022.105.005020.010.005020.020.110020.020.122020.020.126020.020.121406.005.000020.010.010020.020.105406.025.000020.020.127500.030.003500.020.000020.020.135500.005.000DP201-NemRefusionDP202-NemRefusionKontaktforløb afsluttetDP300a § 11 sygedagpengeloven, oplysningsskemaAnmodning om sygedagpenge - ledig forsinketDP201-NR:LukketDP202-NR:ÅbenDP201-NR:ÅbenStart af indkomstDP300b § 11 oplysningsskemaIndberet sidste beregningsdagNy udbetalerLukket sagSagsadvis/erindringsadvisSagsadvis/erindringsadvisAnnullering af anmodningSagsadvis/erindringsadvisAndel23 %18 %8%7%5%5%3%3%3%3%1%1%1%1%1%1%1%Cirkaantal344.000269.000120.000105.00075.00075.00045.00045.00045.00045.00015.00015.00015.00015.00015.00015.00015.000
Det er arbejdsgivernes og a-kassernes indberetninger og anmodninger, der tegner sig forstørstedelen af adviserne.Der modtages gennemsnitligt 1,8 adviser årligt per ydelsesmodtager. Dette dækker over etrelativt stort spænd på 0,2 til 3,2 modtaget advis per ydelsesmodtager.Tabel 46: Adviser per ydelsesmodtager – Opskrevet stikprøveGennemsnit1,8Minimum0,2Maksimum3,2
Flere kommuner peger på, at eIndkomst på nogle områder ikke er optimalt i forhold til at sikrekorrekt grundlag for sociale ydelser, der for de flestes vedkommende afhænger af borgernesaktuelle indkomst. Det gælder især, at arbejdsgiverne kun kan indberette løn for den sidstemåned, selvom optjeningsperioden ligger forud for dette. Derudover er lønindkomsten kunperiodiseret månedsvis, hvilket gør det svært at kontrollere uretmæssig modtagelse i måne-der, hvor borgerne kun er sygemeldt i en periode.Samtidig er adviserne om indkomstændringer baseret på de forudgående tre måneders løn.Det medfører, at kommunerne først efter en længere periode får indkomstoplysninger, der foreksempel kan indikere, at sygedagpengemodtagere, der ikke får løn under sygdom, har gen-optaget arbejdet.Derudover peger kommunerne på, at det er en udfordring at kontrollere delvis raskmeldte ogsærligt selvstændige, der er delvis raskmeldte. Det skyldes, at delvis raskmeldte må arbejde iet vist omfang. Hvis kommunerne for eksempel foretager kontrolopkald eller antræffer delvis
130
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
sygemeldte borgere i arbejde, er det svært at bevise, at det ikke netop er på det pågældendetidspunkt, at borgerne må arbejde.
7.5.3. Dybdegående kontrol – Kontroltrin 3YdelsesenhedKontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Af gørelse
Udbetaling
Løbendeopf ølgning
Yderligerekontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Mistanke om snyd opstår typisk enten hosjobcentermedarbejderne, hos ydelsesmed-Formålet med VAS er først og fremmest at give etarbejderne eller i kontrolenhederne på bag-digitalt værktøj til kommunerne, der skal hjælpe medgrund af undringslister. Derudover kan mis-at udpege de sygedagpengesager, hvor det indberet-tede sygefravær giver anledning til nærmere undersø-tanke også opstå på grund af anmeldelser.gelse af, om der er tale om fejl eller misbrug af syge-Når der opstår mistanke i en sag, overgivesdagpengereglerne/sygedagpengeudbetalingerne.den i mange tilfælde til kontrolenheden. På(Pensionsstyrelsen)baggrund af dybdekortlægningen og kom-munepanelets bemærkninger er det dog Deloittes indtryk, at ydelsesmedarbejderne på syge-dagpengeområdet også i et vist omfang selv behandler sager, hvor der er mistanke om snyd.Dermed adskiller sygedagpengeområdet sig i et vist omfang fra de andre ydelsesområder.Formålet med VAS
Dybdekortlægningskommunerne peger på forskellige forhold, der giver ydelseskontorerneanledning til mistanke. Det er for eksempel oplysninger fra lufthavnskontrollen, som primærtkommunerne i nærheden af en lufthavn peger på som kilde til mistanke. Andre eksempler påmistænkelige forhold er bemærkelsesværdige indkomstmønstre.I forbindelse med dybdekortlægningen har Deloitte spurgt til anvendelsen af VAS -adviser.Dybdekortlægningskommunerne peger på, at det er relevant med et udsøgningsværktøj, derkan identificere atypisk sygefravær ogArbejdsmarkedsstyrelsens hjemmesidedermed være med til at identificereDet har vist sig, at de tre nyeste kontrolfiltre, der alle ersager, hvor der potentielt foregår snyd.baseret på informationer i eIndkomst-registeret, i førsteomgang giver for mange udslag. Langt størsteparten skyl-It-systemet VAS kan ud fra en rækkedes tekniske fejl omkring identifikationen af den indberet-filtre identificere sager, hvor der kantende enhed, hvor det i eIndkomst-registeret er registreretunder en administrativ enhed, mens VAS sammenholder detvære tegn på snyd.med den juridiske enhed, for eksempel en institution i enkommune kontra den samlede kommune. Vi arbejder på enrettelse, men kan endnu ikke oplyse, hvornår rettelsen kanblive implementeret i VAS.http://ams.dk/Love-og-Regler/Tilsyn-og-kontrol/Tilsyn-og-kontrol-kommuner/Validering-af-atypisk-sygefravaer-VAS.aspx32
Der er i dag seks filtre, og det forven-tes, at der bliver tilføjet en række yder-ligere filtre ved udgangen af 2012. Iperioden, hvor dybdekortlægningen harforegået, har der dog været nogle it-
32
VAS er en forkortelse forvalidering af atypisk sygefravær.VAS er et it-system.
131
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
mæssige udfordringer med VAS, som Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder på at rette.Dette har medført, at flere af ydelsesmedarbejderne har været skeptiske over for VAS. Nogleaf dybdekortlægningskommunerne peger således på, at de modtager for mange adviser.Derudover er der flere dybdekortlægningskommuner, der arbejder med udsøgningssystemerpå sygedagpengeområdet. Det er kontrolenheden, der står for udsøgningen, der for eksempelforetages i forhold til selvstændige på sygedagpenge, der erFigur 33: Årsager til tilbage-et højt prioriteret område i flere af dybdekortlægningskom-betalingskravmunerne.
7.5.4. Årsager til uberettigede udbeta-lingerDeloitte har gennemgået 88 tilbagebetalingssager om sy-gedagpenge for at identificere de typiske kilder og årsagertil uberettigede udbetalinger.I 70 procent af sagerne blev sygedagpengene krævet tilba-gebetalt som følge af fejl, og i 26 procent af sagerne skyld-tes tilbagebetalingskravet borgernes forsømmelse af oplys-ningspligt. I de resterende tilfælde skyldtes tilbagebetalings-krav en kombination af forsømmelse af oplysningspligt ogfejl.Tabellen nedenfor viser fordelingen af årsager til uberettigede udbetalinger mellem henholds-vis borgere (der begår fejl eller ikke informerer ydelseskontor) og myndigheder (der begår fejl)samt en række tilfælde, hvor der ikke blev begået deciderede fejl, men hvor tilbagebetalings-krav opstår, hvor borgerne bliver raskmeldt ultimo en måned, og raskmeldingen dermed bliverindberettet i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge(refusion).Tabel 47: Kilder til uberettigede udbetalinger fordelt på borger, myndighed og arbejdsgiver/a-kasseFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altBorger3202346Myndighed329N/A32Arbejdsgiver/a-kasse011011Ingenbegik fejlN/A5N/A5
Tilfældene, hvor ingen begik fejl, dækker blandt andet tre sager, hvor det ikke er muligt atfastslå årsagen til tilbagebetalingskravet. Det er bemærkelsesværdigt, at myndighederne stårfor en relativt stor andel af uberettigede udbetalinger. Årsagerne til dette behandles nedenfor.Deloitte har i sagsgennemgangen afdækket, hvilke forhold der ligger til grund for uberettigedeudbetalinger, uanset om det er fejl eller forsømmelse af oplysningspligt fra borgernes side, jf.tabellen nedenfor.
132
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 48: Årsager til uberettigede udbetalinger fordelt på oplysningstyperFejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI alt178Ikke ophold i DanmarkIndkomst338135428331Andet
Tilbagebetalingssager, der skyldes fejl angående indkomst, skyldes hovedsageligt, at borger-ne eller arbejdsgiverne raskmelder borgerne med tilbagevirkende kraft. Der er dermed udbe-talt sygedagpenge for en periode, hvor borgerne har været raske. Sort arbejde har derimodkun været årsagen til tilbagebetalingskravet i ét af de pågældende tilfælde med borgernesforsømmelse af oplysningspligt om indkomst.Derudover skyldes en række af disse sager fejl i kommunerne. Fejlen består typisk i, at bor-gerne har modtaget dobbeltforsørgelse i en periode. Det skyldes ofte, at borgerne er blevettilkendt en anden ydelse, fx førtidspension eller fleksjob, og ydelseskontoret ikke er blevetadviseret herom, eller at jobcentret ikke orienterer ydelseskontoret om ændrede forhold. Delo-itte er i forbindelse med sagsgennemgangen således stødt på sager, hvor borgere har rask-meldt sig til jobcentret eller har givet besked til jobcentret om, at pågældende er startet på enSU-berettiget uddannelse.I en række tilfælde laver arbejdsgiverne også fejl. Arbejdsgiverfejlene er fejlindberetninger,hvor det i flere tilfælde drejer sig om indberetning af arbejdstid. Én dybdekortlægningskommu-ne peger på, at det ofte er små virksomheder eller store offentlige institutioner og private fir-maer med decentrale HR-funktioner, der laver fejl i indberetningerne. For både små virksom-heder og decentrale HR-funktioner gælder, at der kun er en begrænset sagsmængde.I forbindelse med sagsgennemgangen har Deloitte registreret beløb på tilbagebetalings-sagerne.Tabel 49: Tilbagebetalingsbeløb (i kr.)Fejl eller forsømmelse af oplysningspligtBåde fejl og forsømmelse af oplysningspligtFejlForsømmelse af oplysningspligtI altAntal sager3622388Samlet beløb154.188302.645252.467709.300Beløb per sag51.3964.88110.9778.060
Sagsgennemgangen viser, at kommunerne kunne undgå at udbetale i gennemsnit 8.060 kr.per tilbagebetalingssag, hvis sagen blev stoppet i rette tid.Samlet set er det indkomst, der er den største kilde til borgernes forsømmelse af oplysnings-pligt og uberettigede udbetalinger på sygedagpengeområdet.
7.5.5. Barrierer og forbedringsmulighederBåde sagsgennemgangen og dybdekortlægningen peger især på indkomstoplysninger som etområde, hvor der er klare forbedringsmuligheder for at kunne nedbringe antallet af uberettige-de udbetalinger og muligheden for snyd.
133
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Adviser om indkomstændringer udsendes med op til tre måneders forsinkelse, og en række affejludbetalingssagerne og snydsagerne kunne således være undgået eller stoppet tidligere,hvis adviserne om oplysninger i KMD Indkomst blev udsendt hurtigere.Samtidig peger dybdekortlægningskommunerne på, at det er en barriere, at arbejdsgiverneikke altid angiver timetal eller korrekt timetal i forbindelse med lønindberetningerne. Et korrekttimetal i eIndkomst er et essentielt redskab i forbindelse med beregning og kontrol på syge-dagpengeområdet. Derudover ville en række af sagerne også kunne undgås, hvis det somudgangspunkt kun var muligt at udbetale enten løn eller én forsørgelsesydelse til en borgerper måned.Endvidere peger flere dybdekortlægningskommuner og kommunepanelet på, at det er særligsvært at kontrollere selvstændigt erhvervsdrivende, der er delvis raskmeldte, da de selvstæn-digt erhvervsdrivende næsten altid vil kunne påberåbe sig, at de pågældende arbejdede inetop det tidsrum, som kommunerne kontrollerede.En række dybdekortlægningskommuner peger på, at det er et problem, at der som udgangs-punkt ikke skal anføres årsag til sygdom ved anmodning om sygedagpenge. Dermed er detsvært for kommunerne at gennemskue, om borgere er uforholdsmæssigt syge i lang tid, ellerat kontrollere sager, hvor borgere har samme tilbagevendende sygdom. Endvidere er det van-skeligt for ydelseskontorerne at kontrollere længden af sygdom samt sygdomsmønstre, dasygdomsårsager ikke længere skal indberettes.
134
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
8. Bilag B: Metodisk grundlagfor dybdekortlægning
Deloitte har gennemført en dybdekortlægning i ti kommuner med det formål at kortlægge,hvordan den nuværende kontrolindsats er tilrettelagt, herunder at identificere udfordringer ogbarrierer for en forbedret kontrolindsats og afdække god praksis i kommunerne.De ti dybdekortlægningskommuner er udvalgt på baggrund af stratificeringskriterier, der sikrer,at de ti udvalgte kommuner er bredt dækkende i forhold til alle landets kommuner. Stratifice-ringskriterierne er henholdsvisstørrelse (indbyggertal)ogorganisering af kontrolindsats.I forhold til kriterietstørrelseer kommunernes indbyggertal anvendt til at sikre, at dybdekort-lægningen inkluderer både store og mellemstore kommuner, da kommunestørrelse må anta-33ges at have indflydelse på tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen .Kriterietorganisering af kontrolindsatstager udgangspunkt i Deloittes totalkortlægning afkommunernes kontrolindsats fra november 2010. Kommunernes kontrolindsats er her opdelt ihenholdsvis central og decentral organisering, da central kontrolindsats alt andet lige er udtrykfor et særskilt fokus på kontrolområdet. Decentral organisering dækker, at kontrolindsatsenalene varetages på ydelsesområderne, og at der således ikke er etableret centrale kontrolen-heder. Udviklingen siden november 2010 har været, at flere kommuner har etableret centralekontrolenheder ud fra et ønske om at øge kontrolindsatsen. Kriteriet vurderes fortsat at værerelevant, da de kommuner, der har oprettet en central enhed efter 2010, kun har haft ganskekort tid til at implementere denne model. Kriteriet er derfor operationaliseret som en opdelingaf kommuner, der har etableret en central kontrolenhed henholdsvis før og efter 2010.I tabellerne nedenfor vises fordelingen af kommunerne på de to stratificeringskriterier hen-holdsvis som antal kommuner og som procentvis fordeling i forhold til indbyggertal. Som detses, er der tendens til, at større kommuner har en central kontrolindsats, mens mindre kom-muner i november 2010 i højere grad havde en decentral kontrolindsats.
33
Kommuner med under 25.000 indbyggere er i stratificeringen kategoriseret som små. Disse kommu-ner er fravalgt i forbindelse med udvælgelsen, da de kun har ganske få snydsager.
135
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 50: Kommunerne fordelt på størrelse og organisering af kontrolindsats (antal og procent) i2010OrganiseringStørrelseStore kommunerMellemstore kommunerSmå kommunerTotal33 (60,5 %)31 (21,7 %)4 (1,5 %)68 (83,6 %)4 (4,2 %)12 (8,3 %)14 (3,9 %)30 (16,4 %)37 (64,7 %)43 (29,9 %)18 (5,4 %)98 (100,0 %)Central kontrolindsatsDecentral kontrolindsatsTotal
Note:Små kommuner er defineret som havende under 25.000 indbyggere, mellemstore kommuner som havende25.000-50.000 indbyggere og store kommuner som havende over 50.000 indbyggere.
Med udgangspunkt i tabellen ovenfor blev der udvalgt fem store og fem mellemstore kommu-ner. Disse fordeler sig med tre henholdsvis store og små kommuner med en central kontrol-enhed og to henholdsvis store og små kommuner med en decentral kontrolenhed. Endvidereer der taget hensyn til en vis geografisk spredning i den endelige udvælgelse af kommunerne.Af tabellen nedenfor ses de ti udvalgte kommuner.Tabel 51: De udvalgte kommuner fordelt på størrelse og organisering af kontrolindsats i 2010OrganiseringCentral kontrolindsatsStørrelseStore kommuner-Køge KommuneViborg KommuneAarhus KommuneBallerup KommuneHøje-Taastrup KommuneMiddelfart Kommune-Gladsaxe KommuneVarde kommuneBillund KommuneEgedal KommuneDecentral kontrolindsats
Mellemstore kommunerSmå kommuner
136
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
9.
Bilag C: Metodisk grundlagfor sagsgennemgang
Som en del af analysen har Deloitte gennemgået over 500 sager på de udvalgte ydelsesom-råder. I det følgende redegøres for den anvendte metode til henholdsvis udvælgelse og gen-nemgang af sagerne.
Udvælgelse af sagerDeloitte har bedt seks ud af de ti udvalgte dybdekortlægningskommuner om at udsøge 25tilfældige sager med tilbagebetalingskrav inden for hvert ydelsesområde til sagsgennemgang.Udvælgelsen af de seks kommuner er foretaget ud fra samme stratificeringskriterier som ud-vælgelsen af dybdekortlægningskommuner.Kommunerne er blevet bedt om at udsøge sagerne gennem deres debitorsystem. I de enkeltetilfælde, hvor dette ikke var muligt, har kommunerne udtrukket sager fra eksempelvis ESDH-systemet. Deloitte har gennemgået i alt 510 tilbagebetalingssager, der langt overvejende er fra2011 eller 2012.Tabel 52: Antal gennemgåede tilbagebetalingssagerYdelsesområdeBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKontanthjælpSygedagpengeI altAntal gennemgåede sager1231068111288510
På boligsikrings-, børnetilskuds- og kontanthjælpsområdet har det generelt været uproblema-tisk for kommunerne at fremsøge tilbagebetalingssager. På folkepensions- og sygedagpenge-området har kommunerne dog haft svært ved at udsøge sagerne. Ifølge kommunerne skyldesdet primært, enten at debitorsystemet kun har indeholdt et begrænset antal af denne typesager, eller at det kun har været muligt at udsøge sagerne manuelt, hvorfor det har væretressourcekrævende for kommunerne at fremfinde det ønskede antal sager.Den konkrete sagsgennemgang har Deloitte foretaget i den enkelte kommune. I de fleste til-fælde har en ydelsesmedarbejder fra kommunen assisteret med at slå de udsøgte sager op ikommunens fagsystemer. I hovedparten af sagerne er afgørelsen i sagen fremsøgt, og sagener kategoriseret ud fra denne, og i et mindre antal sager er sagen kategoriseret ud fra journal-
137
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
notater alene. Afgørelserne og journalerne udgør således datagrundlaget for sagsgennem-gangen.Ud over kategoriseringen af kilderne og årsagerne til tilbagebetalingskrav er beløbsstørrelsenaf tilbagebetalingskravene endvidere blevet registreret.
Typer af oplysninger, der ligger til grund for uberettigede udbetalingerDeloitte har på tværs af ydelsesområderne kategoriseret forskellige typer oplysninger somårsag til, at der er rejst tilbagebetalingskrav, for eksempel adresseoplysninger, indkomstfor-hold og civilstand.Kategorierne er udvalgt på baggrund af lovgivningen for de enkelte ydelsesområder med hen-blik på at indfange de konkrete forhold og årsager til, at tilbagebetalingskrav kan opstå. Hen-sigten har således ikke alene været at fastslå, hvilket retsfaktum der er indgået i tilbagebeta-lingssagen, men også at fastslå, hvilke faktiske begivenheder der var årsag til tilbagebeta-lingskravet.Kategorierne er ikke gensidigt udelukkende, da der kan være flere årsager til tilbagebetalings-krav. Eksempelvis kan tilbagebetalingskrav om boligsikring opstå, fordi to personer flyttersammen, og stigningen i husstandsindkomsten medfører, at der ikke længere kan opnås bo-ligsikring. Et sådant tilbagebetalingskrav er kategoriseret underIndkomstogAdresse,da deter adresseskiftet, der er den direkte årsag til stigningen i husstandsindkomsten.De udvalgte årsager til tilbagebetalingskrav fremgår af følgende tabel.Tabel 53: Årsager til tilbagebetalingskravÅrsager til tilbagebetalingskravIkke ophold i DanmarkAdresseCivilstand/samlivBørn(Arbejds)indkomstAndet
Ikke ophold i Danmarkomhandler tilbagebetalingskrav, der er opstået på grund af, at bor-gerne ikke har opholdt sig i Danmark. Kategorien dækker ligeledes tilfælde, hvor andre endde direkte ydelsesmodtagere skal opholde sig i Danmark, eksempelvis børn i forbindelsemed børnetilskud.Adresseomhandler tilbagebetalingskrav, der er opstået på grund af, at adresseforholdene iansøgningsgrundlaget ikke har været korrekte. Det kan for eksempel være boligsikringssa-ger, hvor ydelsesmodtagerne reelt ikke opholder sig i lejligheden, men for eksempel vide-reudlejer den til en anden person. Det kan også være i forbindelse med børnetilskudssa-ger, hvor to personer flytter sammen og bliver samlevende, men ikke orienterer folkeregi-steret eller ydelseskontoret om dette.Civilstand/samlivomhandler tilbagebetalingskrav, der er opstået på grund af, at oplysnin-gerne om civilstand eller samliv i ansøgningsgrundlaget ikke har været korrekte. På flere afde udvalgte ydelsesområder er samliv et relevant kriterium, hvorimod det på kontant-hjælpsområdet er civilstand, der er det relevante kriterium. I forbindelse med identifikationaf årsagerne til snyd/fejl har Deloitte dog valgt ikke at opdele disse kriterier.Børnomhandler tilbagebetalingskrav, der er opstået i tilfælde, hvor børn har været denudslagsgivende faktor for den uberettigede udbetaling. Det gælder for eksempel børnetil-skudssager, hvor børnene har opholdt sig i udlandet, eller i boligsikringssager, hvor børne-ne ikke længere er indgået som en del af husstanden.
138
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
(Arbejds)indkomstomhandler tilbagebetalingskrav, der er opstået på baggrund af uoplysteindkomster. På nogle af ydelsesområderne omhandler det stort set alle indkomster, og påandre ydelsesområder omhandler det kun arbejdsindkomst. Deloitte har valgt at slå disseårsager sammen, da de begge omhandler indkomst.Andetomhandler tilbagebetalingskrav, der er opstået af årsager, der ikke er dækket af deøvrige kategorier. Kategorien ”andet” er i vid udstrækning anvendt i forbindelse med ydel-sesmodtageres dødsfald og heraf opståede tilbagebetalingskrav, særligt i forhold til folke-pensionister.
Kilder til tilbagebetalingskrav og kategorisering af disseDet kan som udgangspunkt være entenborgerne, kommunerneellertredjeparter,der er kildetil, at tilbagebetalingskrav kan opstå. En tredjepart kan for eksempel være arbejdsgiverne isygedagpengesager.Derudover kan der være tilfælde, hvor der ikke er begået egentlige fejl, men hvor der alligeveler opstået tilbagebetalingskrav af andre årsager. Det gælder eksempelvis ti sager, hvor der erudbetalt kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, eller nogle få sager, hvor der ikke er tagetstilling til forældremyndigheden til et barn, og barnets folkeregisteradresse dermed i førsteomgang bliver anvendt til at afgøre, hvilken forælder der skal have udbetalt børnetilskud. Iflere af denne type sager er barnets folkeregisteradresse ændret med tilbagevirkende kraft, ogderefter rejser kommunerne tilbagebetalingskrav på det beløb, der i første omgang er blevetudbetalt.Sager, hvor det erkommunerneellertredjeparterne,der er kilde til tilbagebetalingskrav, erkategoriseret somfejl.Sager, hvor der ikke er begået fejl, men hvor tilbagebetalingskrav skyl-des andre omstændigheder, jf. eksemplet ovenfor, er kategoriseret somingen begik fejl.I sager, hvor det erborgerne,der er kilde til tilbagebetalingskrav, er det på baggrund af kom-munernes afgørelser og journalnotater ikke muligt at afgøre, om tilbagebetalingskrav er opstå-et på baggrund af snyd eller fejl fra borgernes side. I de gennemgåede sager registrerer kom-munerne alene, om udbetalingen er foretaget på et uretmæssigt grundlag, men de registrererikke deres eventuelle vurdering af, om borgerne bevidst har forsøgt at snyde.Dermed har Deloitte ikke haft grundlag for at kategorisere tilbagebetalingssager som decideretsnyd. I stedet er der ud fra dokumentationen i hver tilbagebetalingssag foretaget en kategori-sering af sagen ud fra følgende tre situationer for borgeradfærd, der kan aflæses af sagen:1. Borgerne har informeret ydelseskontoret om ændrede forhold (hvilket dog først er gjort,umiddelbart efter udbetalingen er kørt).2. Borgerne har forsøgt at informere om ændrede forhold (men har i den forbindelse lavet enfejl eller åbenlyst misforstået noget).3. Borgerne har ikke informeret ydelseskontoret om (ændrede) forhold.Situation 1 og 2 er kategoriseret somfejl fra borgernes side,mens situation 3 er kategoriseretsomforsømmelse af oplysningspligt fra borgernes side.Situation 3 dækker således også til-fælde, hvor borgerne på ansøgningstidspunktet har afgivet manglende eller forkerte oplysnin-ger, der ikke er blevet opdaget på ansøgningstidspunktet. Dette kunne eksempelvis være
139
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
tilfældet i en række sager om børnetilskud, men det fremgår ikke af tilbagebetalingssagerne,om det vurderes, at den manglende/forkerte information allerede var til stede på ansøgnings-tidspunktet.Forsømmelse af oplysningspligt forventes i en række tilfælde at være udtryk for, at borgernehar søgt at snyde kommunerne, men det fremgår ikke af afgørelsen og journalen, om det fak-tisk er tilfældet.I sager, hvor det fremgår af sagens dokumentation, at borgerne har orienteret en anden del afkommunen end det pågældende ydelseskontor, er dette kategoriseret som situation 2 og der-med somfejl,da det antages, at borgerne har forsøgt at handle korrekt. Det gælder for ek-sempel sager, hvor borgerne har informeret jobcentret, men hvor denne information ikke ervideregivet til og registreret på ydelseskontoret. Sager, hvor ydelsen fortsætter med at bliveudbetalt i længere tid, kategoriseres dog både somfejlog somforsømmelse af oplysnings-pligt,jf. nedenfor, da borgernes informering af kommunerne ville kunne have stoppet den fort-satte udbetaling.Endelig kan tilbagebetalingskrav være opstået på baggrund af en kombination af fejl hos myn-dighederne eller tredjeparterne og forsømmelse af oplysningspligt fra borgernes side. Dissesager er også kategoriseret som bådefejlogforsømmelse af oplysningspligt.I en række til-fælde ville den uretmæssige udbetaling af en ydelse således ikke have været mulig, hvismyndighederne eller tredjeparterne ikke havde begået fejl. Dette er eksempelvis sager, hvorborgere har fået udbetalt flere forsørgelsesydelser fra samme kommune, eller tilfælde, hvormyndighederne ikke reagerer på advis om, at to personer med fælles barn flytter sammen, ogdermed ikke får stoppet udbetaling af børnetilskud, og hvor borgerne heller ikke foretager signoget i forbindelse med modtagelse af den uretmæssige udbetaling.
140
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
10. Bilag D: Metodisk grundlagfor spørgeskema-undersøgelsen
I det følgende beskrives den anvendte metode i forbindelse med gennemførelse af spørge-skemaundersøgelsen i kommunerne, særligt i forhold til datavægtning, datarensning, ekstra-polering af data samt den anvendte regressionsmodel.
Repræsentativitet og datavægtningEt afgørende kriterium for at kunne bruge en spørgeskemaundersøgelse til at udsige nogetgyldigt om den samlede population er repræsentativitet i de indkomne svar. Det vil sige, at dekommuner, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, skal udgøre et repræsentativt ud-snit af samtlige kommuner. Hvis dette ikke er tilfældet, bør data søges vejet.I denne undersøgelse er der anvendt to repræsentativitetskriterier, henholdsvis størrelse og34socioøkonomisk indeks . Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbe-hov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgårmed forskellig vægt i beregningen. En værdi højere end 1 i indekset angiver, at kommunentilføres udligningsmidler, mens en værdi under 1 angiver, at kommunen afgiver udligningsmid-ler.I forhold til det første stratum er samtlige kommuner blevet opdelt i tre grupper med henholds-vis kommuner med mindre end 25.000 indbyggere, kommuner med 35.000-50.000 indbyggereog kommuner med mere end 50.000 indbyggere. Det andet stratum angående socioøkono-misk indeks deler kommunerne i to grupper, hvor den ene har en indeksværdi på 1 eller der-under, mens den anden gruppe udgøres af de kommuner, der har en højere værdi end 1 påindekset. Alt i alt giver dette seks stratagrupper.En eventuel vægtning, der korrigerer for manglende repræsentativitet i de opnåede svar (stik-prøven), udregnes som forholdet mellem andelen af kommuner i det pågældende stratum ipopulationen og den opnåede andel af kommuner i stikprøven. I de nedenstående tabeller erstrataandelene i populationen anført i den første tabel, strataandelene i stikprøven i den næstetabel og endelig forholdet mellem disse i den sidste tabel.
34
Den præcise definition kan findes i Indenrigs- og SundhedsministerietsUdligning og Generelle Tilskud2008(2007:40).
141
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 54: Fordeling af strata i populationSocioøkonomiskindeks <= 1Mindre end 30.000 indbyggere30.000-50.000 indbyggereMere end 50.000 indbyggereSumN=9815,3125,5122,4563,27Socioøkonomiskindeks > 110,2011,2215,3136,73Sum25,5136,7337,76100,00
Tabel 55: Fordeling af strata i stikprøveSocioøkonomiskindeks <= 1Mindre end 30.000 indbyggere30.000-50.000 indbyggereMere end 50.000 indbyggereSumN=8113,5827,1620,9962,20Socioøkonomiskindeks > 19,8812,3516,0537,80Sum23,4639,5137,04100,00
Tabel 56: Vægtning af data på baggrund af stratafordeling i population i forhold til stratafordelingi stikprøveSocioøkonomiskindeks <= 1Mindre end 30.000 indbyggere30.000-50.000 indbyggereMere end 50.000 indbyggereSumN=811,130,941,071,02Socioøkonomiskindeks > 11,030,910,950,97Sum1,090,931,021,00
Jævnfør ovenstående tabel ligger de beregnede vægte meget tæt op ad værdien 1, der bety-der korrespondance mellem stikprøve og population. Dermed afviger strataandelene i denopnåede stikprøve stort set ikke fra populationen. Derfor har Deloitte valgt at anvende de ind-samlede uvægtede spørgeskemadata direkte i analyserne. Test af vægtede analyser over foruvægtede analyser viser i forlængelse heraf, at forskellen overvejende er af kosmetisk karak-ter.
DatarensningUndervejs i besvarelsesperioden har Deloitte stillet en telefonisk hotline til rådighed for dekommuner, der havde uddybende eller afklarende spørgsmål til skemaet.Hotlinen har modtaget en række opkald fra forskellige kommuner, der herefter blev guidetgennem besvarelsen af skemaet. Hotlinen kunne ikke konstatere nogen gennemgående sy-stematik i de spørgsmål, kommunerne stillede, hvilket indikerer, at spørgsmålene generelt sethar været både forståelige og relevante for kommunerne.
142
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
En valideringsanalyse af de indkomne spørgeskemadata har vist, at enkelte af skemaetsspørgsmål ikke var blevet besvaret entydigt af kommunerne. Især spørgsmålene omkringkommunernes samlede tilbagebetalingskrav og tilbagebetalingskravene på de enkelte ydel-sesområder var besvaret i varierende omfang.Deloitte har derfor gennemført en grundig telefonisk opfølgning på spørgeskemaundersøgel-sen, hvor samtlige af de deltagende kommuner er kontaktet og bedt om at validere de oplystetilbagebetalingskrav. Ud af de 81 samlede besvarelser er der indhentet valide data angåendetilbagebetalingskrav for 68 kommuner.Den massive opfølgningsindsats, som Deloitte iværksatte for at sikre validiteten i de indkomnespørgeskemabesvarelser, viste således, at nogle kommuner blot var i stand til at svare på detsamlede tilbagebetalingskrav, som kontrolenheden har rejst – og altså ikke var i stand til atfordele dette tilbagebetalingskrav på de fem forskellige ydelsesområder. For disse kommunerer det samlede tilbagebetalingskrav derfor efterfølgende blevet fordelt forholdsmæssigt på deforskellige ydelsesområder. Denne fordeling er foretaget med den gennemsnitlige andel, somdet pågældende ydelsesområde udgør af det samlede tilbagebetalingskrav for de kommuner,35der netop har besvaret spørgsmålet om tilbagebetalingskrav på ydelsesområderne .Derudover er der gennemført en generel datavalidering, hvor data er blevet renset, så outlier-besvarelser (ekstreme besvarelser) er blevet fjernet fra datamaterialet. Inden hver dataanaly-se er der gennemført en frekvensanalyse på den pågældende besvarelse/variabel, hvor be-svarelser, hvis værdi ligger langt væk fra den typiske besvarelse, er fjernet. Dette gælder ogsåfor indlysende fejlindtastninger som for eksempel 0 eller 999999 på en række på hinanden36følgende spørgsmål i spørgeskemaet .
EkstrapoleringUd fra de modtagne besvarelser er der i analysen foretaget en ekstrapolering (opregning) afomfang og potentiale ved henholdsvis tilbagebetalingskrav og stoppede ydelser til landsplan.Opregningen er gennemført forholdsmæssigt ud fra indbyggertal i de kommuner, der har angi-vet tilbagebetalingskrav. Det vil sige, at opskrivningsfaktoren er antal indbyggere i hele landetdelt med antal indbyggere i de kommuner, der har svaret på det pågældende spørgsmål. Ek-sempelvis betyder dette, at der i alt er 3.797.188 borgere i de kommuner, der har angivet detsamlede tilbagebetalingskrav. Det totale indbyggertal i samtlige kommuner er 5.580.413. Der-for opregnes estimatet for det samlede tilbagebetalingskrav med en faktor 1,4696 svarende til(5.580.413 delt med 3.797.188).
Multipel regressionsanalyseDen anvendte regressionsmodel i afsnit 4 er en såkaldt multipel lineær regressionsmodel, hvisformål er at bestemme sammenhænge mellem en responsvariabelyog en række forklarendevariablex1,..,xp.
35
Der henvises i øvrigt til datarensningsbilaget (Excel), hvor det i feltet bemærkninger er anført, hvorle-des disse enkelte særtilfælde er håndteret.36
For enkelte kommuner betyder indtastninger på 0 eller 999999Ved ikke.
143
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Tabel 1: Analyse af variationen i kommunernes samlede tilbagebetalingskrav (R =0,363)Parameter50 % øgning af nuværende kontrolindsats (ÅV)1Kommunen har udsøgningssystemKommunen har anmeldelsesfunktion på hjemmesideKommunen anvender resultatmål for kontrolindsatsenKommunen har politisk strategi for kontrolarbejdet
2
Estimat12,3611,257,638,817,78
Signifikant0,000,160,350,190,15
Hensigten med regressionsanalyse er at forklare, hvorfor en given variabel Yi – i dette tilfælde37det samlede tilbagebetalingskrav per borger – varierer, som den gør .I modellen kan man således teste forskellige variables indvirkning på den afhængige variabel– for eksempel hvordan antal årsværk i kontrolenheden påvirker (forklarer) det samlede tilba-gebetalingskrav per borger. De estimater, som modellen giver, viser, hvor meget den af-hængige variabel ændres, hvis de forklarende variable ændres med 1. I nogle tilfælde kan denforklarende variabel kun øges med 1 én gang – fx tilstedeværelse af udsøgningssystem. Detbetyder altså, at tilstedeværelse af et sådant system alt andet lige vil hæve det samlede tilba-gebetalingskrav med 11,25 kr. per borger. Termenalt andet ligeangiver, at der er tale om denrene effekt af den pågældende variabel – i dette tilfælde tilstedeværelse af udsøgningssystem.I denne analyse har Deloitte valgt at præsentere en model med signifikansniveauer, der ligger38lavere end de 95 procent, der ofte anvendes i tilsvarende analyser . Det skyldes, at stikprø-ven ligger tæt op ad den samlede population med 81 ud af 98 besvarelser, og at signifikansni-veauet derfor tolkes mere lempeligt. Hvis samtlige kommuner havde svaret, kunne man sehelt bort fra signifikanskravet, da der ville være tale om et populationsstudium. Dertil kommer,at Deloitte også vurderer, at de sammenhænge, der fremtræder med en borderline signifi-kansværdi (0,05-0,25), også er vigtige at pointere – da de sandsynligvis ville have været tyde-ligt signifikante i en tilsvarende analyse gennemført på en større stikprøve.Endelig indeholder regressionsmodellen en R2-værdi. R2-værdien estimerer, hvor stor en delaf den samlede varians i den afhængige variabel (tilbagebetalingskravet) der forklares af deinkluderede forklarende variable i modellen (fx udsøgningssystem og årsværk). Deloitte harfølgelig – i overensstemmelse med gængs praksis – søgt at maksimere R2-værdien så megetsom muligt. Det er ud fra dette kriterium, at de forskellige forklarende variables effekt er blevettestet, hvorefter variablene er blevet udvalgt til at indgå i den præsenterede effektmodel.
37
For en yderligere teknisk indføring i multipel regressionsanalyse se for eksempel Kreiner, Svend(2007):Statistisk problemløsning.København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.138
Svarende til 0,239 årsværk pr. 10.000 borgereEt signifikansniveau på 95 procent betyder, at man ønsker statistisk sikkerhed for, at den fundnesammenhæng vil være til stede i minimum 95 procent af tilfældene. Teknisk set er signifikansværdiensandsynligheden for, at det fundne estimat lige så godt kunne have været 0, og at den fundne sammen-hæng således skyldes en tilfældighed.
144
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
11. Bilag E: Metodisk grundlagfor advisanalysenI bilaget redegøres for grundlaget for fastlæggelse af den fremadrettede effekt ved ikke atbehandle adviser. Den fremadrettede effekt er fastlagt på hvert ydelsesområde ud fra de re-spektive advistyper.
BoligsikringFolkeregisteradviserKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingVed uoverensstemmelsemellem husstanden i fagsy-stemet og P-data dannesmånedligt en advis, og udbe-talingen kommer på separatliste. Der kan her gå op til énmåned, men hvis advisenoverses, dukker den dog ikkeop igen.Antal fordelt på hændel-sestyperCirka 150.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at vurdere enfremadrettet effekt.De separate lister betyderdog ifølge kommunerne, atchancerne for behandlingaf denne type adviser øges.Omvendt kan der gå langtid, hvis advisen ikke be-handles.Samlet estimeres denfremadrettede effekt til atvære1-3 måneder.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandlerændring i husstanden,hvilket typisk er flytning og ibegrænset omfang dødsfald.Det kan være husstandensflytning til ny adresse, til-/fraflytning i husstanden,fx samlever eller børn, derflytter ind/ud.
eIndkomst-adviserKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingOp til 18 måneder, hvor detopdages ved den årlige efter-regulering. Dette er dogusædvanligt. Langt de flesteaf disse tilfælde opdagesinden for 6-12 måneder.Antal fordelt på hændel-sestyperCirka 250.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at fastlæggeen fremadrettet effekt.På baggrund af kom-munernes vurderingerestimeres den fremad-rettede effekt til at være9 måneder.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandlerændring i husstandens ind-komst. Det kan være ændringi borgernes indkomst ellerændring i andre husstands-medlemmers indkomst.Eksempler på adviser er:• Ændring i borgers indkomst• Ændring i øvrige hus-standsmedlemmers ind-komst• Ændret forskudsregistre-ring
145
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Fagsystemadviser (boligstøtte)Konsekvens ved mang-lende advisbehandlingOp til 18 måneder, hvor detopdages ved den årlige ef-terregulering – dog dannesadviserne månedligt, hvorforder sjældent vil gå så langtid.Antal fordelt på hændel-sestyperCirka 70.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at fastlæggeen fremadrettet effekt.Adviserne dannes måned-ligt, hvorfor den fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingerestimeres til at være1 måned.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandler delsuoverensstemmelse mellemsystemer, dels særlige forhold.Eksempler på adviser er:• Uoverensstemmelse i per-sonkreds mellem P-data ogfagsystem• Uoverensstemmelse ang.adresse mellem P-data ogfagsystem• Boligudgiften overstiger overhalvdelen af husstandsind-komsten
Advisanalysen viser, at ydelsen i princippet kan fortsætte i op til 18 måneder, såfremt foreksempel en central eIndkomst-advis overses af ydelsesmedarbejderne. I praksis opdagesdenne type uberettigede udbetalinger dog inden for 6-12 måneder.Folkeregisteradviser opdages typisk inden for 1-3 måneder og fagsystemadviser inden for1 måned.På denne baggrund forekommer det rimeligt at fastlægge en gennemsnitlig fremadretteteffekt af stop af boligsikring på6 måneder.
146
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
BørnetilskudFolkeregisteradviserKonsekvens ved manglende advis-behandlingYdelsesmodtagerne skal årligt indsendeen BØT-erklæring om, at de pågælden-de fortsat er enlige. Hvis en advis ikkebliver behandlet, og ydelsesmodtagerneikke oplyser ændring i BØT-erklærin-gen, kan ydelsen principielt fortsætte tilbarnets 18. år, hvor fagsystemet auto-matisk stopper udbetaling.Advis om indgåelse af ægteskab vilprincipielt kunne opdage manglendeadvisbehandling af indflytning af samle-ver.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandler flytning. Dettekan være familiens flytning til ny adres-se, til-/fraflytning i familien, fx samlevereller børn, der flytter ind/ud, samt fød-sler og dødsfald.
Antal fordelt på hændelsestyperDer er cirka 85.000 interne flytninger ogcirka 17.000 fraflytninger.
Overvejelser om fremadrettet effektDe deltagende kommuner har ikke set sig i stand til at fastsætte en fremadrettet effekt på grund af de mange forskelle i bor-gernes sager.Umiddelbart må det formodes, at en stor del af adviserne er udtryk for ændring i borgernes forhold, som de pågældende ikkegør en aktiv indsats for at skjule over længere tid, da borgerne selv har indleveret de pågældende oplysninger til kommunerne(fx folkeregisteret), omend ikke til ydelseskontoret. Ifølge kontrolmedarbejderne i kommunerne er de borgere, der forsøger atsnyde, kendetegnet ved, at de netop undgår at oplyse om relevante ændrede forhold.Selvom en ydelse principielt kan fortsætte til barnets 18. år ved manglende advisbehandling, må det dog forventes, at en delaf tilfældene vil blive opfanget af enten BØT-erklæringen eller borgernes egen efterfølgende henvendelse. Imod dette taler, atborgerne ikke nødvendigvis har sat sig grundigt ind i tildelingskriterierne for ydelsen eller stoler på, at kommunerne udbetalerkorrekte beløb, og derfor ikke foretager sig noget. Endelig vil der ligeledes være borgere, der forsøger at snyde ved ikke atinformere ydelseskontoret om de relevante ændringer.Samlet set vurderes det, at et relativt forsigtigt estimat for en fremadrettet effekt vil være3-12 månedersom et gennemsnitligtudtryk for, hvor lang tid der kan gå, før fejludbetaling opdages. Dette spænd går således fra ét kvartals forkert udbetaling tiltolv måneder, hvor BØT-erklæringen udsendes.
Advisanalysen viser, at det er rimeligt at antage en gennemsnitlig fremadrettet effekt på3-12 måneder. På denne baggrund fastsættes den fremadrettede effekt til7,5 månederudfra en gennemsnitsbetragtning.
147
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
FolkepensionFolkeregisteradviserKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingVed manglende behandlingaf flytte- og samlivsadviser vildette ikke i alle tilfælde bliveopdaget. Det opdages dogtypisk ved den årlige gen-nemgang af sagen.Derudover vil det typisk kun-ne blive opdaget efter 1 årved henvendelse til borgerne,for eksempel i forbindelsemed hjemmehjælp og fore-byggende besøg.Ved dødsfald vil fejludbeta-ling typisk blive opdaget efter1 måned.Antal fordelt på hændel-sestyperDødsfald cirka 45.000.Flytning cirka 150.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at fastlæggeen fremadrettet effekt.I tilfælde af dødsfald kander højst gå 1 måned,mens der i forhold til flytte-og samlivsadviser kan gå6-12 måneder.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingerat være3-9 måneder.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandlerændring angående ydelses-modtageres adresse og sam-liv.
eIndkomst-adviserKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingOp til 12 måneder, hvor detbør blive opdaget ved denårlige omregning af folkepen-sionen.Antal fordelt på hændel-sestyperCirka 250.000. Hertil kommerøvrige indkomstadviser(025.013.010) på cirka300.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at fastlæggeen fremadrettet effekt.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingerat være6-12 måneder.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandlerændring i ydelsesmodtager-nes og eventuelle ægtefællesindkomst. Eksempler på ad-viser er:• Ændring i ydelsesmodta-gers indkomst• Ændring i ægtefælles ind-komst• Ændret forskudsregistre-ring
Fagsystemadviser (pension)Konsekvens ved mang-lende advisbehandlingVed manglende behandlingaf advis vil dette ikke bliveopdaget. Det opdages dogtypisk ved den årlige gen-nemgang af sagen.Antal fordelt på hændel-sestyperCirka 45.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at fastlæggeen fremadrettet effekt.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingerat være6-12 måneder.
Beskrivelse af adviserHvis borgerne sælger ejen-dom, vil de pågældende imange tilfælde komme i be-siddelse af en likvid formue.
Folkeregisteradviserne inden for folkepension vurderes gennemsnitligt at have en fremad-rettet effekt på 3-12 måneder.Tilsvarende vurderes eIndkomst-adviser at have en gennemsnitlig fremadrettet effekt på3-9 måneder, mens den gennemsnitlige fremadrettede effekt for fagsystemadviser er på6-12 måneder.På baggrund af gennemgangen af advistyperne forekommer det rimeligt at antage enfremadrettet effekt af stoppede ydelser på6 måneder.
148
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
KontanthjælpSanktioneringKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingHvis jobcentret ikke får sendtet sanktioneringsadvis tilydelsesområdet, eller hvisydelsesområdet ikke får be-handlet et sanktioneringsad-vis, er konsekvensen, atydelsen ikke justeres ellerstoppes. Især sanktionering,hvor ydelsen kun skal stop-pes midlertidigt i en periode,vil ikke blive opdaget via an-det system.Når der kommer et ind-komstadvis, vil det blive op-daget, hvis borgere er stop-pet som kontanthjælpsmod-tager og får anden indkomst.Antal fordelt på hændel-sestyperDet er ikke muligt at opgøreantallet af adviser vedrørendesanktionering på kontant-hjælpsområdet, da denne ad-vis typisk genereres af jobcen-tret i KMD Aktiv eller et andetsystem.Erindringsadviserne udgørcirka 35.000 i udtrækket. Cir-ka en tredjedel af kommuner-ne anvender KMD Sag tilsagsadviser/erindringsadviser.Antages det, at de øvrigekommuner anvender sagsad-viser i samme omfang i andresystemer, er det samlede an-tal af denne type adviser cirka100.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at fastlæggeen fremadrettet effekt.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingerat være op til1 måned.
Beskrivelse af advisDer er tale om manuelle ad-viser/opgaver fra jobcentretenten i Workbase, KMD Aktiveller KMD Opera. Advisernedækker som type flere hæn-delser, som jobcentermedar-bejderne kommunikerer tilydelsesmedarbejderne medhenblik på opfølgning i for-hold til ydelsen. Der er føl-gende undertyper i dette ad-vis:• Udeblivelse fra samtale(cv- og jobsamtale)• Manglende bekræftelse påJobnet• Udeblivelse fra aktivering
IndkomstadviserKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingDisse adviser er den vigtigstetype for kontanthjælpsområ-det og medfører ifølge kom-munerne altid stop eller æn-dring i ydelse. Manglendebehandling af indkomstadvi-ser vil ikke blive opdaget adanden vej, medmindre bor-gerne selv (eller jobcentret)oplyser om det.Antal fordelt på hændel-sestyperCirka 90.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til at fastlæggeen fremadrettet effekt.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingerat være op til3 måneder.Dette er begrundet i, atindkomstadviserne er cirka2 måneder forsinket, og atindkomstadvisen kommerigen måneden efter, hvisden ikke behandles i førsteomgang. Dermed samletset3 måneder.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandlerændring i ydelsesmodtager-nes indkomst. Det kan væreændring i ydelsesmodtager-nes indkomst eller ændring iægtefællens indkomst. Føl-gende undertyper har rele-vans for kontanthjælp:• A-indkomst• SU• Ferie• Ændring i ægtefælles ind-komst• Ændret forskud
149
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
FolkeregisteradviserKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingDet er afgørende for tidligbehandling af disse hændel-ser, at folkeregisteret hurtigtregistrerer ændringen i CPR.Ved manglende behandlingaf et folkeregisteradvis i til-fælde af flytning ud af kom-munen stoppes ydelsen au-tomatisk i fagsystemet.Ved dødsfald kan oplysnin-gen forsinkes, hvis folkeregi-steret ikke registrerer æn-dringen i CPR. I disse tilfældevil pengene komme retur,hvis banken har lukket afdø-des konto.I tilfælde af flytning internt ikommunen vil manglendeadvisbehandling betyde, attillæg (særlig støtte til højeboligudgifter jævnfør § 34)ikke bliver genvurderet. Til-lægget kan dermed fortsatblive udbetalt, indtil kontant-hjælpen stopper helt.Hvis advis om børns flytningtil/fra kontanthjælpsmodtage-res adresse ikke behandles,bliver ydelsen ikke justeret iforhold til forsørgerstatus.Dette kan have betydning forydelsen i både opadgåendeog nedadgående retning.Hvis kontanthjælpsmodtage-re indgår ægteskab, og advi-sen ikke behandles, bliverydelsen ikke justeret ned.Hvis borgere indsættes ifængsel, og flytteadvisen ikkebehandles (i tilfælde af, atindsættelsen medfører folke-registerændring), vil ændrin-gen blive oplyst af Kriminal-forsorgen via brev eller afjobcentret i form af en manu-el advis.Antal fordelt på hændel-sestyperFlytteadviser udgør cirka150.000.Dødsfald udgør under1.000 adviser.Det er ikke muligt at opgøretal for ægteskab, fængselog § 34, da disse adviserikke eksisterer i dataud-trækket. Hændelsestypernemå på den baggrund anta-ges at være meget sjæld-ne. Oplysninger fra Krimi-nalforsorgen vedrørendefængsel modtages påanden vis.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne angiver følgen-de vurderinger af den frem-adrettede effekt for de for-skellige advistyper:• Flytning: Ydelsen stopperautomatisk ved flytning udaf kommunen. Advis kom-mer inden foret par dage.• Dødsfald:Op til 14 dage.• Børns flytning i forhold tilydelsesmodtagere samtflytning internt i kommu-nen: Vil ikke blive opdaget,før der sker større ændrin-ger i kontanthjælp, dermedfører genvurdering.• Ægteskab: Højst2 måne-der.• Fængsel: Svært at tidssæt-te, da brev og manuel ad-vis ikke er systematiseret.Cirka 1 måned.
Beskrivelse af adviserAdviser fra folkeregisteretkommer fra P-data til KMDSag.Folkeregisteradviserne dæk-ker som type flere hændel-ser. I forhold til kontanthjælper nedenstående de mestrelevante adviser:• Flytning• Dødsfald• Ægteskab• § 34 særlig støtte til højeboligudgifter• Fængsel
Adviser vedrørende sanktionering antages at have en gennemsnitlig fremadrettet effekt på1 måned. Dette gælder ligeledes for folkeregisteradviser.eIndkomst-adviser antages at have en gennemsnitlig fremadrettet effekt på 3 måneder.Analysen viser umiddelbart, at det er yderst sjældent, at kontanthjælp bliver udbetalt i mereend 1 måned grundet de mange forskellige advistyper, der løbende modtages inden forkontanthjælp, blandt andet fra jobcentret.På den baggrund det rimeligt at antage en fremadrettet effekt af stoppede ydelser på1 måned.
150
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
SygedagpengeKontaktforløb afsluttetKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingHvis ydelsesmedarbejder-ne ikke behandler advis omafsluttet kontaktforløb, kansagen i princippet fortsættei op til varighedsbegræns-ningen på 52 uger.Der vil dog dannes etindkomstadvis i forbindelsemed overgang til eksem-pelvis a-indkomst, der kanbetyde, at ændringenopdages af ydelsesområ-det efter 1-2 måneder.Nogle kommuner gennem-går 52-ugers-lister for atfange sager, der skullehave været stoppet.Antal fordelt på hændel-sestyperVanskeligt at opgøre, dabåde anmodning omsygedagpenge (dp201) oganmodning om refusion(dp202) kan indeholderaskmelding. Antages det,at omkring 50 procent afdisse advistyper indehol-der raskmelding, er antal-let af denne type af advi-ser cirka 400.000-500.000.Hertil kommer antallet afadviser fra jobcentret, derikke er en del dataudtræk-ket. Disse kan til delsvære dækket af sagsadvi-ser/erindringsadviser. Idataudtrækket er der i altcirka 40.000 af disse. Kunfire af kommunerne benyt-ter KMD Sag til dettesvarende til cirka 20 pro-cent af kommunerne. Hvisdet antages, at alle kom-muner anvender dennetype adviser, svarer det til200.000 på landsplan.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke setsig i stand til entydigt atfastlægge en fremadretteteffekt.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingerat være1-2 månederiforbindelse med overgangtil anden ydelse.
Beskrivelse af adviserAdviserne dannes i jobcentretog dækker som type flerehændelser, som jobcenter-medarbejderne kommunikerertil ydelsesmedarbejderne medhenblik på opfølgning i forholdtil ydelsen. Der er følgendeundertyper i dette advis:• Raskmelding• Borgers manglende medvir-ken• Borgers sag er faldet forvarighedsbegrænsningen• Borger overgår til revalide-ring• Fleksydelse• Ledighedsydelse• Indsat i fængsel
Flytning og dødsfaldKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingDet er afgørende for tidligbehandling af disse hæn-delser, at folkeregisterethurtigt registrerer ændring iCPR. Ved manglendebehandling kan der risike-res dobbeltudbetaling, hvistilflytterkommunen igang-sætter sygedagpengesag.Dette vil i givet fald bliveoplyst af arbejdsgivere ellerydelsesmodtagere, hvis deopdager det.Antal fordelt på hændel-sestyperAntallet af fraflytningsadvi-ser er cirka 1.500.Antallet af dødsfaldsadviserer cirka 1.800.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne angiverfølgende vurderinger af denfremadrettede effekt for deforskellige advistyper:• For flytning ud af kom-munen kan der gå op til4-8 uger,før ydelsesom-rådet får behandlet advi-sen. Det skyldes, at sa-gen ikke kan stoppes, førborgerne er tilmeldt nyfolkeregisteradresse.• I tilfælde af dødsfald kander højst gå 1 måned.Pengene kommer retur tilkommunerne, hvis afdø-des konto er lukket.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadret-tede effekt på baggrund afkommunernes vurderingertil at være1-2 måneder.
Beskrivelse af adviserAdviser fra folkeregisteretkommer fra P-data til KMDSag. Folkeregisteradviser-ne dækker som type flerehændelser. I forhold tilsygedagpenge er de mestrelevante adviser:• Borger flytter fra kommu-nen• Borger dør
151
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
eIndkomst-adviserKonsekvens ved mang-lende advisbehandlingDisse adviser resulterer sjæl-dent i stop af sag, da mangeindkomstadviser ikke vedrø-rer betingelser for ydelsen.Når de gør, kan de til gen-gæld have væsentlig økono-misk konsekvens.Overgang til anden ydelse vilenten resultere i advis omkontaktforløb ophørt eller etindkomstadvis.Der kan i princippet gå op til52 uger og også over 52uger, hvis jobcentret har for-længet sagen efter 52 uger.Svær at fange, hvis kommu-nerne har godkendt delvisindkomst.Antal fordelt på hændel-sestypereIndkomst-adviserne udgørcirka 60.000.Hertil kommer yderligerecirka 15.000 vedrørendeindkomstsændringer i KMDSag under 500.005.000.Overvejelser om fremad-rettet effektKommunerne har ikke set sigi stand til entydigt at fastlæg-ge en fremadrettet effekt.Samlet set estimeres dengennemsnitlige fremadrette-de effekt på baggrund afkommunernes vurderinger atvære op til3 måneder.Dette er begrundet i, at ind-komstadviserne er cirka 2måneder forsinket, og at ind-komstadvisen kommer igenmåneden efter, hvis den ikkebehandles i første omgang.Dermed samlet set3 måne-der.
Beskrivelse af adviserDisse adviser omhandlerændring i ydelsesmodtager-nes indkomst. Følgende un-dertyper har relevans for sy-gedagpenge:• Start A-indkomst• Start kontanthjælp• Start pension• Start SU
Adviser vedrørende afsluttet kontaktforløb antages at have en gennemsnitlig fremadretteteffekt på 1-2 måneder. Dette gælder ligeledes for de manuelle adviser.eIndkomst-adviserne antages at have en gennemsnitlig fremadrettet effekt på 3 måneder.På baggrund af de forskellige typer adviser og deres fremadrettede effekt anlægges engennemsnitsbetragtning for den fremadrettede effekt af stoppede sygedagpenge på2 måneder.
152
Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger: Afrapportering
Effektiv sagsbehandlingog kontrolAfrapportering
7. august 2013
Indholdsfortegnelse
0.1.
LedelsesresuméIndledning
619202122232525293636373945475051525456626263656571747678
1.1.Formål med analysen1.2.Organisering og tilrettelæggelse1.3.Projektforløb og fremgangsmåde1.4.Opbygning af rapporten2.Nuværende problemer og forbedringsmuligheder isagsbehandling og kontrol
2.1.Introduktion til sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser2.2.Problemstillinger i sagsbehandling og kontrol3.Målbillede og forslag til indsatser for effektivsagsbehandling og kontrol
3.1.Målbillede for effektiv sagsbehandling og kontrol3.1.1.Pejlemærker for en effektiv sagsbehandling og kontrol3.1.2.Løsningsarkitektur for effektiv sagsbehandling og kontrol3.2.Koordineret indsats for effektiv sagsbehandling og kontrol3.2.1.Opdeling af foreslåede tiltag i fem løsningsmodeller4.Initiativer til effektivisering af sagsbehandlingen4.1.Effektiv håndtering af adviser i den løbende sagsbehandling4.1.1.Løsningsbeskrivelse4.2.Øget automatisering i sagsbehandlingen4.3.Generisk sagsbehandlingsmodel for eIndkomst og øvrigeregistre5.Effektivisering af sagsbehandling påUdbetaling Danmarks ydelsesområder
5.1.Implementering af effektiv advishåndtering5.1.1.Anbefalinger til implementering af effektiv advishåndtering5.2.Udmøntning af den generiske sagsbehandlingsmodelpå Udbetaling Danmarks ydelsesområder5.2.1.Boligstøtte5.2.2.Social pension (folkepension og førtidspension)5.2.3.Barselsdagpenge5.2.4.Børnetilskud6.De kommunale ydelsesområder
6.1.Implementering af effektiv advishåndtering6.1.1.Anbefalinger på kort sigt til implementering af mere effektivadvishåndtering i kommunerne6.2.Øget automatisering i sagsbehandlingen6.2.1.Økonomisk friplads6.2.2.Kontanthjælp6.2.3.Sygedagpenge6.3.Organisering af effektiv sagsbehandling7.Fællesoffentlig kontrol7.1.Baggrund og formål med initiativet7.2.Løsningsbeskrivelse7.2.1.Anbefalinger til realisering af løsningen7.3.Organisering af en effektiv udsøgning af kontrolsager samtkontrolindsats7.4.Plan for indsatser på kort sigt7.5.Internationale erfaringer med tilrettelæggelse afkontrolindsatsen8.Bedre adgang til aktuelle formueoplysninger8.1.Baggrund og formål med initiativet8.2.Beskrivelse af løsning8.3.Anbefalinger til realisering af løsningen8.4.Plan for indsatser på kort sigt9.Bedre kontrol af ægteskabs- og bopælsregistrering9.1.Baggrund og formål med løsningen9.2.Beskrivelse af løsning9.3.Anbefalinger til realisering af løsningen9.4.Organisering af kontrol af bopæls- og ægteskabsoplysninger9.5.Plan for indsatser på kort sigt10.Vurdering af økonomiske gevinster ved en mere effektivindsats
7879818284879198101103107109117119123123125128129132132135138140141142143150157162169175176177180181
10.1.Opgørelse af kommunernes indsats i 201110.2.Muligheder for at realisere de økonomiske gevinsterved god praksis10.3.Løsningsinitiativer målrettet realisering af gevinsterved udbredelse af god praksis10.4.Løsningsinitiativer til realisering af gevinster udovergod praksis10.5.Anbefalinger til løbende måling af indsats og resultaterØkonomisk fripladsAnsøgning og vurdering – Kontroltrin 1Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2Dybtgående kontrol – Kontroltrin 3Barselsdagpenge
Bilag A. Kortlægning af økonomisk friplads og barselsdagpenge 174
Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2Dybtgående kontrol – Kontroltrin 3Barrierer og forbedringsmulighederBilag B. Beregning af gevinster
182184185186187
KontaktSpørgsmål til denne afrapportering kan stilles til partner Morten Ry på telefon 40 68 46 18 ellerpartner Michael Theill på telefon 22 20 23 61.Om Deloitte Consulting – Fra ide til virkelighedDeloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerne-processer, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætnin-ger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompe-tencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan væresom rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelserog kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer inden for revisi-on, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger,der er skræddersyet til de enkelte opgaver.Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og delerviden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systema-tisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangs-punkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være enattraktiv og værdiskabende rådgiver.Deloitte ConsultingTelefon 36 10 20 30Fax36 10 20 40E-mail:[email protected]www.deloitte.dkBesøgsadresseWeidekampsgade 62300 København SPostadresseDeloitte ConsultingPostboks 16000900 København C
0.
Ledelsesresumé
I denne rapport fremlægges forslag til en styrket og sam-menhængende indsats for at sikre en mere effektiv sagsbe-handling og kontrol af sociale ydelsesområder.I 2012 udarbejdede DeloitteAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger,derafdækkede en række forbedringsmuligheder vedrørende indsatsen for atsikre korrekt udbetaling af sociale ydelser.Analysen identificerede betydelige forskelle på kommunernes effektivitet iforhold til at reducere antallet af sager med fejludbetalinger og snyd medsociale ydelser. Væsentlige forklaringer på de utilstrækkelige resultater skalifølgeAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerblandt andet findes i manu-elle arbejdsgange, usystematisk tilrettelæggelse af sagsbehandlingen ogkontrolindsatsen, sårbare faglige kontrolmiljøer, uklarheder angående delovgivningsmæssige rammer for især kontrolindsatsen og utilstrækkelig it-understøttelse, herunder manglende anvendelse af og i nogle tilfælde ogsåmanglende adgang til vigtige data.Konsekvenserne af dette forsagsbehandlingenaf sociale ydelser er blandtandet, at kommunerne i flere tilfælde ikke regulerer borgernes ydelser hurtigtnok, når der opstår ændringer i borgernes situation, der har betydning for, omborgerne fortsat er berettigede til den pågældende ydelse. Dermed udbetalerkommunerne betydelige beløb i sociale ydelser, som de offentlige myndighe-der efterfølgende skal bruge betydelige ressourcer på at inddrive hos borger-ne.Hvad angår den løbende,dybtgående kontrolindsats,der typisk er rettet modat identificere socialt snyd, viste analysen, at de kommunale kontrolenhederikke er tilstrækkelig effektive i forhold til at identificere og oplyse sager, hvorborgere bevidst og ubevidst modtager uberettigede ydelser. På trods af atkommunerne de senere år har opprioriteret indsatsen mod socialt snyd, op-dages der kun et mindre antal tilfælde, hvor borgerne bevidst har begåetsocialt snyd, ligesom der ikke rejses tilstrækkelig mange tilbagebetalingskravoverfor de pågældende borgere.Samlet set pegedeAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingersåledes på, atder er behov for en mere effektiv og målrettet sagsbehandling og kontrolind-sats, der i højere grad understøtter korrekt tildeling af ydelser, løbende ogrettidig opfølgning på borgernes berettigelse til ydelserne og målrettet kontrolaf sager, hvor der er mistanke om fejl eller snyd.
6
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
På baggrund afAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingertraf regeringensøkonomiudvalg i oktober 2012 beslutning om at igangsætte et supplerendetværministerielt analysearbejde med henblik på at udarbejde forslag til enmere sammenhængende indsats for mere Effektiv Sagsbehandling og Kon-trol (ESK) på de sociale ydelsesområder.Deloitte har bistået analysearbejdet i perioden fra januar til maj 2013 ved atklarlægge og opstille en række forslag til løsningsinitiativer, der præsenteres idenne rapport. Løsningsinitiativerne og den gennemførte analyse heraf tagerudgangspunkt i og kvalificerer datagrundlag og konklusioner fraAnalyse afsocialt snyd og fejludbetalinger.Dette er foregået i tæt samarbejde med deinvolverede parter, herunder nøglemedarbejdere og nøgleledere fra bådekommuner, Udbetaling Danmark og ressortministerier.Nedenfor er illustreret et samlet overblik over datagrundlaget for de identifice-rede løsningsinitiativer.Tabel 1. Samlet overblik over datagrundlag1. Optimering afadvishåndtering2. Øget automa-tisering af sags-behandlingen3. Fælles-offentlig kontrol4. Formue-oplysninger5. Optimeretfolkeregistrering
Datagrundlag
Analyse af socialt snyd og fejludbetalingerSpørgeskema-undersøgelse tilalle kommunerSagsgennemgangaf over 600 sagerDybdekortlægningi 10 kommunerAdvisanalysei 22 kommunerKvalificering ikommunepanelXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Analyse vedrørende Effektiv Sagsbehandling og Kontrol (ESK)Interview medparter og tema-drøftelserKvalificering iarbejdsgruppenKvalificering ikommunepanelKvalificering afgevinster ogomkostningermed interessentereIndkomst-analyseXXXXXXXXXXXXXXX
X
X
X
X
X
X
De enkelte løsningsinitiativer introduceres nærmere nedenfor.
7
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Administrationen af familieydelser, barselsdagpenge, boligstøtte og folke-pension er fra oktober 2012 til marts 2013 overgået fra kommunerne til Udbe-taling Danmark. Samordning af sagsbehandling og kontrol af disse ydelser ién landsdækkende myndighed har været et væsentligt element i arbejdet forat sikre mere korrekte udbetalinger af sociale ydelser og en styrket og merekoordineret indsats mod socialt snyd på de områder, der er overgået til Ud-betaling Danmark.Det har været del af grundlaget for det supplerende analysearbejde at vurde-re, hvorledes Udbetaling Danmark kan nyttiggøres i den fremadrettede ind-sats – teknisk, organisatorisk og styringsmæssigt.I tillæg til forslag til konkrete digitale indsatser for at sikre en mere effektivsagsbehandling og kontrol som identificeret iAnalyse af socialt snyd og fejl-udbetalingerkan indsatsen ligeledes inkludere for eksempel vejledninger omenlig/samlever-problematikken eller lignende vejledningsinitiativer. Sådannesupplerende initiativer drøftes som del af en tværministeriel arbejdsgruppe forsocialt snyd i regi af Social- og Integrationsministeriet.
0.1. Pejlemærker for en effektiv sags-behandling og kontrolAnalysen af effektiv sagsbehandling og kontrol viser, at mere korrekte udbe-talinger af offentlige ydelser ikke nødvendigvis forudsætter øget kontrol afhovedparten af de borgere, der retmæssigt modtager boligstøtte, folkepensi-on, kontanthjælp eller en anden social ydelse.I stedet kan et stort antal fejludbetalte ydelser forhindres, ved at myndighe-derne i højere grad end i dag sikrer, at borgerne får lige præcis de ydelser,de er berettiget til – allerede når borgerne ansøger om en ydelse, og nåreksempelvis borgernes indkomst, boligforhold og/eller ægteskabsstatus efter-følgende ændrer sig. Med andre ord kan fejl og snyd i mange tilfælde forhin-dres, før det opstår.For de borgere, der virkelig gør sig umage med at snyde med offentlige ydel-ser, kan det være svært for myndighederne at opdage sagerne, inden ydel-serne udbetales.Her vil der i højere grad være behov for en helhedsorienteret og koordineretkontrolindsats. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal bruges flere res-sourcer på kontrolarbejdet, men at arbejdet i højere grad organiseres på enny og mere effektiv måde. Fokus bør i højere grad målrettes de sager, hvorrisikoen for snyd og fejl er størst, fremfor usystematiske og tilfældige kontrol-ler baseret på eksempelvis anonyme henvendelser.Øget digitalisering vurderes at være en væsentlig løftestang for at undgåfejludbetalinger og reducere omfanget af socialt snyd. Heri indgår især mere
8
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
effektive digitale alarmsystemer ved mistanke om fejl eller snyd, bedre sam-køring af data og øget automatisering af sagsbehandlingen.Dermed kanmyndighedernebruge færre ressourcer på manuelle arbejds-gange og på at inddrive ydelser, der fejlagtigt er udbetalt til borgerne. Ogmyndighederne kan fokusere kontrollen på sager om socialt snyd, der ellersikke ville være blevet opdaget.Samtidig undgårborgerneat oparbejde gæld til det offentlige og pludseligblive mødt med krav om at tilbagebetale penge, der allerede er brugt – må-ske endda i god tro. Herudover kan en mere målrettet og systematisk indsatsmodvirke sager med fejlagtig mistænkeliggørelse og kontrol af lovlydige bor-gere.Som strategisk og forretningsmæssig ramme for disse ambitioner har Deloittepå baggrund af drøftelser med statslige myndigheder, kommuner og Udbeta-ling Danmark opstillet forslag til en række pejlemærker som sigtelinjer for enfremtidig effektiv sagsbehandling og kontrol:En effektiv digital indgang ved ansøgning om sociale ydelser:En digitalindgang baseret på genbrug og forudfyldelse af aktuelle autoritative dataom borgerne skal dels sikre, at borgerne oplever ansøgningsprocessensom enkel og forståelig, dels nedbringe risikoen for fejl og muligheden forsnyd.Omkostningseffektiv og hurtig sagsbehandling:Der skal ske en øget digi-talisering og automatisering af sager, hvor oplysningsgrundlaget er klartog kan baseres på objektive kriterier, og hvor risikoen for fejl og snyd erminimal. Og der skal sikres effektive arbejdsgange for den fortsatte ma-nuelle sagsbehandling på de områder, hvor sagsbehandlingen ikke kanfuldautomatiseres (fx mere komplicerede sager og/eller sager, der omfat-ter skøn).Effektfuld kontrol:Kontrolindsatsen skal være målrettet og effektiv, hvilketblandt andet betyder, at der skal sættes ind allerede i ansøgningsøjeblik-ket, og at kontrolindsatsen – både i sagsbehandlingen og i den opfølgen-de, dybtgående kontrol – skal prioriteres ud fra, hvor den har størst effekt.
0.2. Koordineret indsats for effektivsagsbehandling og kontrolMed udgangspunkt i pejlemærkerne har Deloitte skitseret forslag til en meresammenhængende og koordineret indsats på kort og mellemlang sigt.
9
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Figur 1. Forslag til sammenhængende og koordineret indsats
Indsatsen omfatter:
Effektiv håndtering af digitale adviser i den løbende sags-behandlingLøsningen omfatter effektiv håndtering af adviser i den løbende sagsbehand-ling og skal påkort sigtsikre, at det store omfang af fejludbetalinger reduce-res gennem bedre anvendelse af eksisterende systemer i kommunerne ogUdbetaling Danmark. Heri indgår blandt andet at fastlægge og implementerebedste praksis for modtagelse og håndtering af systemgenererede underret-ninger (digitale alarmklokker), når der sker ændringer i CPR, eIndkomstre-gistret og andre centrale registre.Det vurderes, atUdbetaling Danmarkallerede er langt med at forbedre ad-vishåndteringen, omend løsningerne endnu ikke er fuldt implementeret pågrund af den nuværende indkøringsperiode. Deloitte vurderer således, atUdbetaling Danmark har etableret forudsætningerne for at realisere en effek-tiv praksis indenfor en relativt kort tidshorisont, da systemer og arbejdsgangeer til stede. Dermed forventes en betydelig reduktion i antallet af fejludbeta-linger på Udbetaling Danmarks områder allerede fra 2014.Påde kommunale ydelsesområderforventes et længere implementeringsfor-løb, idet kommunerne har varierende praksis for opsætning og anvendelse afegne systemer. En betydelig forbedring af indsatsen i kommunerne fra 2014forudsætter således en betydelig prioritering og en løbende koordinering afindsatser på tværs af kommunerne, der blandt andet kan omfatte:Udarbejdelse af tværkommunal vejledning om advisopsætning.Udarbejdelse af bedste praksis-arbejdsgangsbeskrivelser og tilhørendeeksempelsamling af effektive processer for behandling af adviser.
10
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Etablering af implementeringsstøtte i kommunerne i relation til både op-sætning af adviser og design og implementering af effektive arbejdsgan-ge. Implementeringsstøtten bør have særligt fokus på at sikre organisato-risk forankring i de enkelte kommuner og fordrer således ressourceindsatsi alle kommuner understøttet af eksempelvis et fælles tværkommunalt ek-spertteam.
Øget automatisering af sagsbehandlingenLøsningen skal sikre en væsentlig mere ensartet og omkostningseffektivsagsbehandling pålængere sigt.Dette omfatter fastlæggelse af modeller fordigital sagsbehandling på de respektive ydelsesområder med fokus på muli-ge regelændringer, der understøtter øget automatisering og anvendelse afregisterdata, herunder især oplysninger om borgernes indkomst i eIndkomst-registret.Mulighederne for at realisere en mere automatiseret sagsbehandling er knyt-tet specifikt op på de enkelte ydelsesområder. Det skyldes, at der er væsent-lige forskelle mellem de enkelte ydelseslovgivninger i forhold til, hvornår oghvordan lovgivningen kan understøtte en mere automatiseret sagsbehand-ling.Modellerne vurderes derfor mest hensigtsmæssigt realiseret som led i deigangværende og kommende konkurrenceudsættelser af fagsystemer i hen-holdsvis Udbetaling Danmark og KOMBIT. Indsatsen vil således skulle gen-nemføres område for område frem til 2018, hvor konkurrenceudsættelsen afde sidste fagsystemer på de store ydelsesområder forventes afsluttet.
Fællesoffentlig kontrolLøsningen omfatter en mere målrettet og effektfuld kontrolindsats på tværs afde sociale ydelsesområder. Løsningsinitiativet sigter mod at etablere ensamordnet kontrolindsats baseret på:En fællesoffentlig it-infrastruktur til udsøgning og risikoscoring af sager,der indikerer snyd.Etablering af effektive organisatoriske rammer for den fremadrettede kon-trolindsats.Bedre og mere systematisk kontrol stiller store krav til kompetencer, syste-mer og organisatorisk kapacitet. Samtidig ses et betydeligt behov for at sikreen koordineret indsats, der går på tværs af kommuner og Udbetaling Dan-mark. Det er på den baggrund Deloittes samlede anbefaling, at en digitaludsøgnings- og risikoscoringsinfrastruktur bør etableres fællesoffentligt.Deloitte anbefaler, at en første fase af infrastrukturen omfatter udsøgningsli-ster til brug for prioritering af den dybtgående kontrolindsats samt udstilling afrisikoscoring til brug for ydelsesmedarbejderne i kommunerne og Udbetaling
11
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Danmark i forbindelse med behandling af ansøgninger og den løbende sags-behandling.Første fase af en fællesoffentlig udsøgningsinfrastruktur, herunder etableringaf de nødvendige organisatoriske rammer, forventes at kunne realiseres på1-2 års sigt. I den forbindelse forudsættes det, at eksisterende løsninger iregi af blandt andet Udbetaling Danmark nyttiggøres.
Bedre adgang til aktuelle formueoplysningerFormuedata kan effektivisere sagsbehandling og kontrol af ydelser, hvorborgernes formue indgår som et kriterium for berettigelse til ydelsen.Den foreslåede løsning på kort sigt omfatter tre hovedelementer:Flere detaljer i de nuværende indberetninger fra pengeinstitutter og pen-sionsselskaber til SKAT i form af adgang til oplysninger om indeståenderog dispositionsdato på alderdomsopsparinger og børneopsparingskonti.Hyppigere indberetninger af oplysninger, der allerede i dag indberettesårlig fra pengeinstitutter og pensionsselskaber til SKAT i form af kvartals-vise eller månedlige opdateringer af oplysninger om indeståender på al-mindelige bankkonti.Indberetninger, der omfatter gennemsnitlig saldo igennem det seneste årog højeste saldo igennem det seneste år.Initiativet forventes at kunne gennemføres på 1-2 års sigt, forudsat at eksiste-rende løsninger og registre i SKAT kan nyttiggøres.
Bedre kontrol af ægteskabs- og bopælsregistreringDeloittes forslag til løsning vedrørende bedre kontrol i forbindelse med regi-strering af bopælsoplysninger består overordnet set af to hoveddele:It-understøttelse og automatisering:Bedre opsætning og udbygning afeksisterende digitale alarmsystemer i forbindelse med borgernes digitaleansøgning om flytning. Heri indgår at udvikle mere avanceret it-understøt-telse, der sikrer skærpet opmærksomhed hos de kommunale sagsbe-handlere i forbindelse med flytninger/flyttemønstre, der tyder på fejl ellerforsøg på snyd.Effektiv kontrol:Optimering af den mere dybtgående kontrol af borgernesbopælsoplysninger i folkeregistret. Dette kan sikres gennem forbedret ar-bejdstilrettelæggelse, bedre samkøringsværktøjer samt faglige og organi-satoriske forudsætninger for en korrekt og effektiv kontrol af de sager, derenten ikke kan opdages gennem simple alarmsystemer eller kræver endybtgående kontrolindsats for at afdække eventuelle fejl eller forsøg påsnyd.Ovenstående to hovedindsatser forventes at kunne gennemføres frem mod2015, forudsat at løsningen vedrørende effektiv kontrol ses i sammenhæng
12
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
med en fællesoffentlig kontrolinfrastruktur på tværs af ydelsesområdernejævnfør ovenfor.Derudover har analysen påpeget, at der i praksis er mulighed for at værefamiliesammenført på grundlag af ægteskab, men samtidig blive registreretsom ugift i CPR. En løsning på denne problemstilling foreslås håndteret i regiaf projektetEffektiv Personregistreringog er ikke nærmere behandlet i dennerapport.
Måling, vidensopsamling og læringLøsningen skal sikre, at der løbende kan følges op på effekten af den igang-satte indsats, herunder realiseringen af potentialerne ved at reducere antalletaf fejludbetalinger og styrke indsatsen mod socialt snyd. Det foreslås, at derimplementeres en fælles model for opsamling af tilstrækkelige og valide dataom resultaterne og indsatsen på kort sigt.Første fase af effektmodellen kan etableres primo 2014 og løbende udvikles itakt med udviklingen af nye systemer, der kan sikre en mere automatiseretopsamling af oplysninger. Det forudsættes, at opsamling af data og læringforankres fællesoffentligt med henblik på at sikre vidensdeling på tværs afydelsesområder.
Igangsættelse af implementeringsanalyser på kort sigtDet anbefales, at der igangsættes en række implementeringsanalyser, derkan understøtte realisering af især initiativer på længere sigt.Hvad angårøget automatisering af sagsbehandlingenanbefales det, at dergennemføres specifikke analyser på hvert ydelsesområde, der især omfatter:Konkretisering af automatiseret sagsbehandlingsmodel på hvert enkeltydelsesområde, herunder lovgivningsmæssige og datamæssige forud-sætninger herfor.Fastlæggelse af businesscase ved automatiseret sagsbehandlingsmodel,herunder vurdering af forskellige indfasningsstrategier i forhold til hen-holdsvis eksisterende og planlagte konkurrenceudsatte systemer på deenkelte ydelsesområder.Endvidere anbefaler Deloitte, at der gennemføres en analyse af de væsent-ligste behov og udfordringer ved at realisere en mere effektiv sagsbehandlingaf ydelser på de kommunale områder, herunder en nærmere vurdering af, ihvilket omfang mulige organisatoriske tiltag kan bidrage til at adressere ud-fordringerne.Hvad angårbedre adgang til mere aktuelle formueoplysninger,anbefalerDeloitte, at der foretages en nærmere vurdering af gevinster og omkostningerforbundet med justering af formueoplysninger i nuværende registergrundlagfor SKATs R75-skærmbillede, herunder:
13
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Kvalificering af gevinster ved henholdsvis lettere adgang til bedre formue-oplysninger i sagsbehandlingen samt muligheder for mere digital samkø-ring af oplysningerne i kontroløjemed. Endvidere opgøres omfanget affejludbetalinger og snyd relateret til formueoplysninger nærmere, og derbør udarbejdes en opgørelse af det nuværende administrative ressource-forbrug forbundet med manuel indhentning og kontrol af formueoplysnin-ger.Nærmere vurdering af omkostninger relateret til systemtilretninger i hen-holdsvis SKAT og pengeinstitutterne.Afklaring af dataretlige aspekter ved øget udveksling af formueoplysnin-ger, herunder SKATs hjemmelgrundlag i forhold til at indhente og opbeva-re mere detaljerede og mere hyppigt opdaterede data.Hvad angårbedre kontrol af bopælsregistrering,anbefaler Deloitte, at derforetages en nærmere vurdering og analyse af behov og muligheder for gen-nemførelse af organisatoriske initiativer til at sikre en mere effektiv og målret-tet kontrol i forbindelse med folkeregistreringen, og at denne vurdering fore-tages i sammenhæng med indsatsområdet vedrørende fællesoffentlig kon-trol, jf. nedenfor.Hvad angårfællesoffentlig kontrol,anbefaler Deloitte, at der foretages enkonkret vurdering af forudsætningerne for konsolidering af kontrolindsatsencentralt. Heri indgår fastlæggelse af det konkrete indhold af en første fase afen fællesoffentlig it-infrastruktur og de nødvendige organisatoriske forudsæt-ninger for at samtænke kontrollen af både de kommunale ydelsesområder ogUdbetaling Danmarks ydelsesområder. Det anbefales desuden, at der i for-bindelse med den videre analyse indhentes mere detaljerede erfaringer fraudvalgte lande blandt andet vedrørende mulige opgavesplit mellem centralekontrolmyndigheder og decentrale kontrolenheder.Hvad angårmåling, vidensopsamling og læring,anbefaler Deloitte med ud-gangspunkt i blandt andet erfaringerne fra Udbetaling Danmark og SKAT, atder gennemføres en nærmere analyse af, hvordan en langsigtet model formåling og opfølgning kan designes, herunder hvordan data kan tilvejebringesomkostningseffektivt og pålideligt.
0.3. Gevinster knyttet til realisering afen mere effektiv sagsbehandlingog kontrolAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerviser, at der er et betydeligt poten-tiale ved at optimere de løbende sagsbehandlingsprocesser og sikre en mereeffektiv kontrol af sager om socialt snyd. Dette omfatter:Korrekt sagsbehandlingi form af flere korrekte afgørelser og flere stoppe-de ydelser i de situationer, hvor borgerne ikke længere er berettigede tilen social ydelse.
14
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Effektiv kontrolindsats,hvor borgere, der forsøger at snyde med socialeydelser, i højere grad opdages og stilles overfor tilbagebetalingskrav forde uretmæssigt udbetalte ydelser.Potentialerne er blandt andet opgjort ved, at alle kommuner og UdbetalingDanmark bliver lige så effektive som de bedste kommuner i 2011. Disse po-tentialer er efterfølgende blevet kvalificeret som led i de supplerende analy-ser iEffektiv sagsbehandling og kontrol.Hertil kommet et betydeligt yderligere potentiale ved en mere helhedsoriente-ret indsats på tværs af de enkelte ydelsesområder. Dette yderligere potentia-le skal ses i sammenhæng med, at henholdsvis kommunernes praksis i2011, de tilgængelige digitale løsninger og organiseringen af indsatsen føretablering af Udbetaling Danmark vurderes at ligge under bedste praksis.Med de foreslåede tiltag har formålet således været dels at sikre realiseringaf potentialer med eksisterende regler og systemer på kort sigt, dels at foku-sere på tiltag, der kan løfte indsatsen betydeligt udover niveauet for kommu-nernes indsats i 2011.Gevinster på kort sigt ved effektiv håndtering af digitale adviserDet er Deloittes vurdering, at indsatsen på kort sigt bør fokusere på at udnyt-te de eksisterende løsninger til at nedbringe antallet af fejludbetalinger ikommunerne og på Udbetaling Danmarks ydelsesområder.En mere effektiv håndtering af digitale adviser skal sikre effektivisering af denløbende sagsbehandling, herunder især udbredelse af god praksis for stop afydelser på baggrund af behandling af digitale adviser om ændringer i borger-nes forhold. Det vurderes, at den anbefalede løsning som minimum afspejlergod praksis som opgjort iAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger.Værdien af det øgede antal stoppede fejludbetalinger på ydelsesområderne iUdbetaling Danmarker opgjort til cirka 560 mio. kr. Det reducerede antalfejludbetalte ydelser forudsættes realiseret for alle ydelsesområder senestmed udgangen af 4. kvartal 2013, som er det tidspunkt, hvor UdbetalingDanmarks indledende indkøringsperiode er planlagt afsluttet.Værdien af flere stoppede fejludbetalinger ved implementering af god praksisfor ydelsesområderne ikommunerneer cirka 380 mio. kr., hvilket forventes atkunne realiseres indenfor en periode af 1-3 år. Årsagen til den længere ind-fasning er, at kommunerne hver især skal sikre den tekniske og organisatori-ske implementering af god praksis, hvorfor det vurderes at være tvivlsomt,om kommunerne hver især kan realisere de opgjorte gevinster på kort sigt(dvs. på 1 år).Tabel 2. Værdien af stoppede fejludbetalinger ved stop på baggrund af advisved udbredelse af god praksis fra de bedste kommuner i 2011 (årlig)MyndighedYdelsesområdePotentiale
15
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Effektiv sagsbehandlingStop af ydelser på baggrund af advis (mio. kr.)Udbetaling DanmarkBarselsdagpengeBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKommunerneKontanthjælpSygedagpengeØkonomisk fripladsTotal65255609402025030260
Note:Der er ikke indsamlet nye data vedrørende antallet af stoppede ydelser i kommunerne forhenholdsvis barselsdagpenge, folkepension og økonomisk friplads. Estimaterne for stoppedefejludbetalinger indenfor disse ydelsesområder er derfor mere usikre end opgjorte fejludbetalin-ger for henholdsvis boligsikring, børnetilskud, kontanthjælp og sygedagpenge.
Gevinster på kort sigt ved ny fællesoffentlig udsøgnings- og risikosco-ringsinfrastrukturDet er Deloittes vurdering, at indsatsen på kort sigt ligeledes bør fokusere påetablering af første fase af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsin-frastruktur. En fællesoffentlig løsning vurderes som minimum at afspejle godpraksis ved øget kontrol som opgjort iAnalyse af socialt snyd og fejludbeta-linger.Potentialer ved en mere effektiv kontrol svarende til god praksis relaterer sighovedsagelig til:Øget antal stop af ydelser på baggrund af inddragelse af kontrolenheden(140 mio. kr.).Øget antal rejste tilbagebetalingskrav (cirka 510 mio. kr.).I tabellen nedenfor er de beregnede gevinster ved en mere effektiv fællesof-fentlig kontrolindsats opgjort for alle ydelsesområder.
16
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 3. Vurdering af værdien ved flere stoppede fejludbetalinger og flere rejste tilbagebetalings-krav forbundet med etableringen af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsløsningStop af ydelser på baggrund af hjælp fra kontrolenheden (mio. kr.)Barsels-dagpenge5Bolig-sikring40Børne-tilskud20Folke-pension20Kontant-hjælp10Sygedag-penge5Økonomiskfriplads40Øvrigeydelses-områder?
Rejste tilbagebetalingskrav på tværs af alle ydelsesområder (mio. kr.)510Primære gevinster, som løsningen retter sig modEtablering af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsløsning vurderes at kunne bidrage til sikring af enkorrekt og hurtig behandling/visitering af anmeldelser samt udtræk af de borgere, der skal kontrolleres på basis afrisikoscoring og udsøgning af borgere med øget risiko for fejl eller snyd.
Realisering af gevinster på kort sigtDe opgjorte gevinster på kort sigt jævnfør ovenfor omfatter alene mulighe-derne for at reducere antallet fejludbetalinger og øge antallet af tilbagebeta-lingskrav.På en række ydelsesområder er det dog muligt at inddrive for meget udbetal-te ydelser ved at foretage efterreguleringer i kommende års ydelser. Reduce-rede fejludbetalinger medfører således ikke nødvendigvis et positivt provenufor de udbetalende myndigheder.Herudover viser erfaringer fra blandt andet de kommunale kontrolenheder, atdet ofte kan være forbundet med betydelige ressourcer at inddrive rejstetilbagebetalingskrav – især hos borgere med ringe betalingsevne.Der findes ikke data, der nærmere præcis kan opgøre, hvor stor en andel afpotentialet ved stoppede ydelser der vil kunne realiseres ved modregning,tilbagebetalingskrav eller inddrivelse. I praksis må det dog forventes at varie-re fra område til område.På kontanthjælpsområdet må det for eksempel forventes, at det er megetvanskeligt at realisere tilbagebetalingskrav, hvorfor potentialet primært knyt-ter sig til den fremadrettede værdi af, at myndighederne sætter en stopper foryderligere ydelsespotentialer. Omvendt er der på boligstøtteområdet bedremuligheder for at inddrive fejludbetalte ydelser, da der her er mulighed for atforetage modregning i fremadrettede ydelser.Det eksakte økonomiske potentiale må således bero på faktiske opgørelserover antallet af stoppede ydelser, der modregnes i kommende ydelser, ogandelen af tilbagebetalingskrav, der efterfølgende inddrives af de offentligemyndigheder.
17
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Gevinster udover god praksis på længere sigtDe foreslåede løsninger til en langsigtet og mere koordineret indsats vurde-res at ligge væsentligt udover god praksis for de bedste kommuner i 2011.Da der ikke foreligger konkrete benchmarks for en sådan indsats, har detikke været muligt med det foreliggende datagrundlag at opgøre disse poten-tialer nærmere.Scenarier for mulige resultater ved en samlet indsats for en mere effektivsagsbehandling og kontrol indikerer dog, at potentialerne udover god praksiser betydelige.Tabellen nedenfor viser sammenhængen mellem løsningsinitiativer og reali-sering af gevinster, der ligger udover god praksis.Tabel 4. Sammenhæng mellem løsningsinitiativer og realisering af gevinster udover god praksisEffektiv ad-vishåndteringaf løbendeændringeri borgernesforholdMere effektivanvendelse afeIndkomst ogandre registredirekte i sags-behandlingenXX
Gevinster udovergod praksisKontroltrin 1Stop ved ansøgningKontroltrin 2Stop ved løbende kontrolKontroltrin 2Tilbagebetalingskrav vedløbende kontrolKontroltrin 3Stop ved yderligere kontrolKontroltrin 3Tilbagebetalingskrav vedyderligere kontrol
Fællesoffentligudsøgnings- ogrisikoscorings-løsningX
Bedre adgangtil aktuelleformue-oplysningerXX
Bedre ægte-skabs- ogbopæls-registreringXX
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
18
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
1.
Indledning
Effektiv sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser skalsikre,atborgerne modtager de sociale ydelser, de er til-tænkt fra politisk hold,atydelsesadministrationen foregåromkostningseffektivt, ogatborgerne modtager en god ogsmidig service. Målet er en effektiv og korrekt administrati-on og udbetaling af ydelser, hvor borgerne hverken modta-ger mere eller mindre, end de er berettiget til. I denne rap-port præsenteres resultaterne af Deloittes supplerende ana-lyse af, hvordan disse målsætninger kan fremmes.I 2012 udarbejdede DeloitteAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger,derafdækkede en række forbedringsmuligheder vedrørende indsatsen for atsikre korrekt udbetaling af sociale ydelser.Analysen peger på meget stor variation i kommunernes tilgang til såvel denløbende sagsbehandling som indsatsen i de kommunale kontrolenheder,ligesom analysen afdækker store forskelle på kommunernes resultater angå-ende forhindring af fejludbetalinger. Væsentlige forklaringer på den utilstræk-kelige kommunale praksis skal blandt andet findes i manuelle arbejdsgange,usystematisk tilrettelæggelse af indsatsen, utilstrækkelig it-understøttelse,manglende anvendelse af, og i nogle tilfælde også manglende adgang til,data.Konsekvenserne af dette for sagsbehandlingen af sociale ydelser er blandtandet, at kommunerne ikke regulerer borgernes ydelser hurtigt nok, når deropstår ændringer i borgernes situation, og borgerne ikke længere er beretti-get til den samme ydelse.Hvad angår den løbende, dybtgående kontrolindsats, der typisk er rettet modat identificere socialt snyd, viser analysen, at de kommunale kontrolenhederkan blive bedre til afdække sager, hvor borgere – ofte bevidst – uberettigetmodtager ydelser, blandt andet ved mere målrettet kontrol gennem brug afdigitale udsøgningssystemer og ved mere systematiske arbejdsmetoder.Samlet set peger DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingersåle-des på, at der er behov for en stærkere og mere koordineret indsats, der ihøjere grad understøtter en korrekt tildeling af ydelser, løbende og rettidigopfølgning på borgernes berettigelse til ydelserne samt målrettet kontrol afsager, hvor der er mistanke om snyd.
19
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Sideløbende er administrationen af en række ydelser fra oktober 2012 tilmarts 2013 overgået fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Den nye orga-nisering af disse ydelser i én landsdækkende myndighed har blandt andetværet en del af strategien for en stærkere og mere helhedsorienteret indsatsmod socialt snyd og fejludbetalinger, hvilket vurderes nærmere i denne rap-port.Endvidere er der siden 2011 i tværoffentligt regi arbejdet med, hvordan op-lysninger fra eIndkomstregistret i højere grad kan anvendes i sagsbehandlin-gen af sociale ydelser. Formålet er at skabe øget automatisering af anven-delsen af eIndkomstdata i forbindelse med sagsbehandlingen med henblik påat frigøre sagsbehandlingsressourcer og reducere manuelle sagsbehandler-fejl samt forsøg på snyd.På baggrund af blandt andet DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbeta-lingertraf regeringens økonomiudvalg 3. oktober 2012 beslutning om atigangsætte et analysearbejde frem mod foråret 2013 vedrørende effektivsagsbehandling og kontrol på de sociale ydelsesområder.I den forbindelse har Deloitte gennemført en supplerende analyse af, hvor-dan der sikres en mere effektiv sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser.Analysen indeholder følgende:Et muligt fremtidigt målbilledeForslag til konkrete tiltagVurdering af organisatoriske muligheder for en mere effektiv tilrettelæg-gelse af sagsbehandling og kontrolKvalificering af potentialer ved at gennemføre en stærkere og mere koor-dineret indsats på området.Resultaterne af Deloittes analyse præsenteres i denne rapport.
1.1. Formål med analysenAnalysen udspringer af kommissorium fra regeringens økonomiudvalg, derfordrer et fokus rettet mod:Kortlægning af muligheder for regelforenkling på ydelsesområderne ogtilpasning af gældende lovgivning.Løsningsmodeller for etablering af nødvendig it-infrastruktur til understøt-telse af sagsbehandling og kontrolindsats.Overvejelse om hensigtsmæssig organisering af opgaver og ansvar i for-hold til kontrolindsats og sagsbehandling.
20
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Med det afsæt er formålet med analysen at opstille et forslag til målbillede foreffektiv sagsbehandling og kontrol og beskrive forudsætningerne for realise-ring af væsentlige dele af målbilledet, særligt på kort og mellemlang sigt (dekommende 2-3 år). Endvidere er formålet at skitsere mulige tiltag og perspek-tiver på længere sigt.Samlet set er formålet med analysen således:At opstille forslag til et målbillede for effektiv sagsbehandling og kontrol,der kan udgøre sigtelinjer for den fremadrettede indsats, herunder at iden-tificere de mest effektfulde tiltag. Målbilledet udgøres dels af en rækkestrategiske og forretningsmæssige pejlemærker for en fremtidig effektivsagsbehandling og kontrol på 3-5 års sigt, dels af den løsningsarkitektur,der forventes at være nødvendig for at understøtte pejlemærkerne. Målbil-ledet baseres både på de ønskede fremadrettede resultater og effekter ogpå de konstaterede udfordringer i sagsbehandlingen og kontrolindsatsen idag.At skitsere en styrket og koordineret indsats, der indenfor de kommende1-3 år kan bidrage til, at de væsentligste dele af målbilledet kan realise-res. Indsatsen angiver mulige målsætninger, forslag til tidshorisont, timingog gensidige afhængigheder mellem de respektive løsningselementer, såindsatsen kan anvendes til løbende styring af igangsatte tiltag for at sikreeffektiv sagsbehandling og kontrol.At udfolde og nærmere belyse især fem konkrete indsatsområder, dervurderes at være de vigtigste at gennemføre indenfor de kommende 1-3år med henblik på at bringe den nuværende sagsbehandling og kontrolnærmere målbilledet og samtidig indfri de forventede potentialer i form affærre fejludbetalinger og reduktion i administrativt ressourceforbrug.At vurdere de organisatoriske muligheder og forudsætninger for en effek-tiv implementering af de fem konkrete indsatsområder og dermed realise-ring af det forventede potentiale. Denne del af analysen har særligt fokuspå at vurdere mulighederne for en større grad af fællesoffentlig forankringaf en mere effektiv sagsbehandling og kontrolindsats.At kvalificere omfanget af potentialer ved at gennemføre de foreslåedetiltag og estimere omkostninger og investeringer forbundet hermed. Der-med kan analysen skabe grundlag for prioritering af de foreslåede tiltag.
1.2. Organisering og tilrettelæggelseAnalysen er gennemført med reference til den tværministerielle styregruppefor effektiv sagsbehandling og kontrol med deltagelse af Finansministeriet(Digitaliseringsstyrelsen), Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsmarkedsstyrel-sen), Justitsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Skatteministeri-et, Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL ogUdbetaling Danmark. Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) er formandfor styregruppen og varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen.Derudover har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af sammeparter. Arbejdsgruppen har løbende afholdt møder med det formål at kvalifi-21Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
cere og drøfte analysearbejdet ved at bidrage med viden og input. Derudoverhar arbejdsgruppen medvirket til at validere analysearbejdet.Endvidere har der været nedsat et kommunepanel med aktiv deltagelse afmedarbejdere og ledere fra otte kommuner og Udbetaling Danmark. Paneletsrolle har primært bestået i at bidrage med viden og input til analysens fokus-områder og resultater og til kvalificering og perspektivering af fremadrettedeløsningsmodeller. Der har samtidig igennem analyseperioden været løbendeinddragelse af de relevante parter, det vil sige de enkelte ministerier, KL ogUdbetaling Danmark, der hver især har bidraget med henholdsvis eksiste-rende viden om området og vurdering af såvel analyser som løsningsinitiati-ver.Endelig er analyser og datamateriale fra DeloittesAnalyse af socialt snyd ogfejludbetalingerlagt til grund for de gennemførte analyser.
1.3. Projektforløb og fremgangsmådeDeloittesAnalyse af socialt snyd ogfejludbetalingerindeholder følgendestørre dataindsamlingsaktiviteter:Dybdekortlægning i ti kommuner.Sagsgennemgang i seks kommuner,der omfatter mere end 600sager.Spørgeskemaundersøgelse blandtalle landets kommuner.Indsamling af advisdata samt telefon-interview blandt 18-20udvalgte kommuner.
Med afsæt i det tidligere analysearbejde er der indledningsvis i arbejdsgrup-pen og styregruppen fastlagt et forslag til målbillede for den fremtidige sags-behandling og kontrol af de sociale ydelser. Målbilledet har haft til formål atetablere fælles sigtelinjer for analysearbejdet, og med udgangspunkt i målbil-ledet udvalgte styregruppen i forbindelse med projektets opstart fem indsats-områder, som analysen har haft til formål at udfolde og udarbejde forslag tilhandlingsplan for.De fem indsatsområder er som led i analysen blevet detaljeret og kvalificeretgennem inddragelse af både kommuner, Udbetaling Danmark og de relevan-te ministerområder. Som output af analysen er der udarbejdet et løsningsde-sign for alle fem indsatsområder, herunder forslag til tidsplan for realisering,kvalificering af gevinster og vurdering af direkte omkostninger.Vurdering af praksis i dag i kommunerne og Udbetaling Danmark og bereg-ning af potentialer ved gennemførelse af de fem indsatsområder baserer sigpå DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerog en yderligere kvali-ficering heraf i forbindelse med analysearbejdet.Potentialerne for de ydelsesområder, der ikke indgik i DeloittesAnalyse afsocialt snyd og fejludbetalinger,er blevet beregnet på baggrund af input ogdrøftelser med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervis-ning og Udbetaling Danmark samt workshops med deltagelse af kommunalesagsbehandlere og kontrolmedarbejdere.Derudover er der i forbindelse med denne analyse gennemført en rækkeworkshops, møder og bilaterale drøftelser med relevante aktører, herunder:Ressortministerierne i styregruppen nævnt ovenfor
De otte deltagende kommuner ikommunepanelet er:Aarhus KommuneBallerup KommuneEgedal KommuneKøbenhavns KommuneOdense KommuneGribskov KommuneFredericia KommuneAabenraa Kommune
22
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
KLUdbetaling DanmarkDe otte kommuner i kommunepaneletAd hoc-inddragelse af særlige kompetencer fra kommuner og ressortmini-sterier, herunder i regi af en særskilt nedsat arbejdsgruppe i projektetKMDKOMBIT.Analysen hviler således på en bred involvering af relevante aktører.Endvidere er der gennemført en opsamling af internationale erfaringer medorganisering og tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol fra henholdsvisSverige, Norge, Finland og Australien.
1.4. Opbygning af rapportenI kapitel 2 præsenteres nuværende problemstillinger og forbedringsmulighe-der i sagsbehandlingen og kontrolindsatsen, hvorefter der i kapitel 3 opstillesdels et muligt målbillede for effektiv sagsbehandling og kontrol, dels et samletoverblik over de indsatsområder, der kan understøtte realisering af væsentli-ge dele af målbilledet.I kapitel 4-6 præsenteres to tiltag til effektivisering af sagsbehandlingen påkort og længere sigt, henholdsvis effektiv advishåndtering og øget automati-sering af sagsbehandlingen. Med afsæt heri belyses, hvordan de to tiltag tileffektivisering af sagsbehandlingen kan implementeres i henholdsvis Udbeta-ling Danmark og kommunerne, hvilke gevinster det forventes at medføresamt organisatoriske perspektiver for effektivisering af sagsbehandlingen påydelsesområderne.Kapitlerne 7-9 identificerer yderligere indsatsområder, der kan bidrage til atsikre en mere effektiv sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser, hen-holdsvis etablering af en mere effektiv kontrolindsats, bedre adgang til for-mueoplysninger og endelig effektiv bopæls- og ægteskabsregistrering. Detbelyses samtidig, hvilke tiltag der foreslås gennemført som led i indsatsen.Herudover gives der en vurdering af mulige gevinster ved tiltagene samtovervejelser om hensigtsmæssig organisering af disse.I kapitel 10 præsenteres en samlet vurdering af de mulige økonomiske ge-vinster ved at udvikle en mere effektiv sagsbehandling og kontrolindsats.Herunder belyses det, hvordan de enkelte løsningsinitiativer realiserer poten-tialerne ved en mere effektiv sagsbehandling og kontrol. Sluttelig opstillesanbefalinger til løbende måling af indsats og resultater i forbindelse med atsikre en effektiv sagsbehandling og kontrol.
23
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
I bilag A er der inkluderet en overordnet kortlægning af sagsbehandlingenved økonomisk friplads og barselsdagpenge, der er nye ydelsesområder iforhold til de behandlede ydelsesområder i DeloittesAnalyse af socialt snydog fejludbetalinger.
24
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
2. Nuværende problemerog forbedringsmulig-heder i sagsbehand-ling og kontrol
DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerharidentificeret store forskelle på kommunernes resultater an-gående forhindring af fejludbetalinger. Der er således be-hov for en mere effektiv og målrettet sagsbehandling ogkontrolindsats, der i højere grad understøtter en korrekttildeling af ydelser, løbende og rettidig opfølgning på bor-gernes berettigelse til ydelserne samt målrettet kontrol afsager, hvor der er mistanke om snyd.I dette kapitel er der først en kort introduktion til tilrettelæggelsen af bådesagsbehandling og kontrol af sociale ydelser og dernæst en opsummering afde væsentligste problemstillinger og forbedringsmuligheder, der er afdækket isærligt DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger.
2.1. Introduktion til sagsbehandling ogkontrol af sociale ydelserIndledningsvis gives et kort overblik over, hvordan sagsbehandling og kontrolaf sociale ydelser administreres i dag, og hvilke typiske fejl- og snydmønstreder præger området.
Organisering af sagsbehandlingen i forbindelse med socia-le ydelserDet er henholdsvis kommunernes og Udbetaling Danmarks ansvar at admini-strere tildeling og udbetaling af sociale ydelser. Dette foregår gennem entraditionel sagsbehandlingsproces opdelt i tre såkaldte kontroltrin, jf. figurennedenfor.
25
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Figur 2. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af sociale ydelserer tilrettelagt i tre kontroltrin
Kommunerne administrererKontanthjælpSygedagpengeØkonomisk fripladsFolkepension (tillæg)Førtidspension (tilkendelse og tillæg)Udbetaling Danmark administrererBørnetilskudBørne-/ungeydelseBarselsdagpengeBoligstøtteFolkepensionFørtidspension
På trin 1foretager kommunen/Udbetaling Danmark en vurdering af borger-nes berettigelse til en given social ydelse og træffer afgørelse på baggrund afborgernes ansøgning. Her foregår kontrol af borgernes oplysninger i ansøg-ningen især gennem manuelle opslag i egne systemer og offentlige registresåsom CPR og eIndkomst.På trin 2følges der løbende op på, i hvilket omfang ændringer i borgernesforhold har betydning for borgernes berettigelse til ydelsen. Den løbendesagsbehandling baseres på borgernes egne angivelser af ændringer og påmanuel behandling af digitale underretninger (såkaldte adviser), jf. boksen.For boligstøtte og økonomisk friplads foretages endvidere en årlig efterregu-lering, hvis borgerne har modtaget en for høj ydelse set over hele året.På trin 3foretages kontrol af sager, hvor der er mistanke om, at borgernebegår socialt snyd. Med etableringen af Udbetaling Danmark er denne kon-trolindsats samordnet på nationalt niveau for de ydelser, som UdbetalingDanmark har ansvaret for. Til at varetage kontrolarbejdet for de øvrige kom-munale ydelser har langt størsteparten af kommunerne etableret særligekontrolenheder. Kommunerne og Udbetaling Danmark har dog pligt til atkoordinere kontrolindsatsen.
Et advis er en elektronisk meddelelsemed oplysninger om ændringer i bor-gernes forhold, der genereres på bag-grund af ændringer i et offentligt systemeller register. Adviser kan for eksempelomhandle:Til- og fraflytningerFødsler og dødsfaldÆndringer i indkomstforhold
Fejl og snyd med sociale ydelserPå baggrund af Deloittes gennemgang af over 600 tilbagebetalingssager1ikommunerne er der identificeret en række typiske mønstre for, hvorfor dersker fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Både fejludbetalinger ogsnyd bunder i, at der bliver lagt fejlagtige oplysninger til grund for udbetalin-gen af en ydelse.Som det ses af Figur 3, er årsagerne til, at der opstår et tilbagebetalingskrav,fordelt på:1
Sager, hvor kommuner havde rejst tilbagebetalingskrav på følgende ydelsesområder:boligstøtte, børnetilskud, folkepension, kontanthjælp og sygedagpenge.
26
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Figur 3. Fordeling af årsager til fejludbeta-linger
Fejl begået af borger, myndighed eller tredjepart.Borgernes forsømmelse af oplysningspligt2(indikationer på snyd).Både fejl og forsømmelse af oplysningspligt.Jævnfør figuren udgør borgernes forsømmelse af oplysningspligt cirka halv-delen (49 %) af sagerne, mens fejl fra enten borger, myndighed eller tredje-part udgør en lidt mindre andel (42 %) af sagerne. Endelig skyldes tilbagebe-talingskravene i 9 % af sagerne både fejl og forsømmelse af oplysningspligt.Sagsgennemgangen peger på, at en effektiv bekæmpelse af fejludbetalingerbåde bør rette sig mod at afdække forhold, hvor borgerne har forsømt deresoplysningspligt (indikationer på snyd), og mod fejl i selve sagsbehandlingen,som ydelsesenhederne varetager. Fejlene i sagsbehandlingen kan opståbåde i selve ansøgningstidspunktet og i håndteringen af løbende ændringer iborgernes forhold.Sagsbehandlingsfejl kan for eksempel opstå, hvis en digital alarmklokke (etadvis) ikke bliver behandlet rettidigt, eller hvis en sagsbehandler ikke håndte-rer en særlig kompliceret sag korrekt – eksempelvis foreløbige opgørelser afindkomst for en selvstændigt erhvervsdrivende3.Der kan også være tilfælde, hvor borgerne begår fejl. Det kan for eksempelvære tilfælde, hvor borgerne misforstår et indkomstfelt i et ansøgningsskemaog angiver en indkomst efter skat, der skulle have været angivet som ind-komst før skat.Eksempler på decideret snyd fra borgernes side er, når borgere bevidst afgi-ver urigtige oplysninger til myndigheden, bevidst undlader at give myndighe-den besked på ændringer i deres forhold eller decideret forsøger at vildledeen myndighed. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor borgere registrereren falsk folkeregisteradresse. Dermed kan borgerne uberettiget og mod bed-re vidende få udbetalt en række sociale ydelser.
Kilde:DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbe-talinger(2012).
Begrebet forsømmelse af oplysningspligt dækker tilfælde, hvor borgerne ikke har oplystydelseskontoret om ændringer i deres forhold, og vil i mange tilfælde være indikation på forsøgpå snyd. Begrebet kan dog også dække tilfælde, hvor borgerne har informeret en anden del afkommunen end ydelseskontoret og dermed kan have opfyldt deres oplysningspligt i henhold tillovgivningen, men hvor oplysningerne ikke er viderebragt til ydelseskontoret, der dermedantager, at borgerne ikke har opfyldt deres oplysningspligt. Dermed dækker kategorienforsømmelse af oplysningspligt ikke en snæver juridisk definition af dette, men i stedetkommunernes praksis, som den kan ses i de gennemgåede sager.Det er SKAT, der har kompetence til at opgøre den skattepligtige indkomst, men kommunerneog Udbetaling Danmark har kompetence i juridisk forstand til at opgøre et indtægtsgrundlag tilberegning af ydelsens størrelse.3
2
27
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempler på snyd afdækket i Deloittes sagsgennemgangEt par med to børn vælger, at manden skal flytte sin folkeregisteradresse hjem til en ven.Derefter optræder kvinden i CPR som enlig mor. Kvinden vil efterfølgende uberettigetkunne modtage eksempelvis børnetilskud, (forhøjet) økonomisk friplads og (forhøjet) bo-ligstøtte.En mand bliver arbejdsløs i november. Manden er ikke medlem af en a-kasse. Han har enformue på150.000 kr. i banken, så han er ikke berettiget til kontanthjælp. Manden hæversit indestående og søger kontanthjælp i januar uden at oplyse om formuen. Kommunenkan ikke på en nem måde opdage, at manden har hævet sit indestående i november. Der-for får manden uberettiget udbetalt kontanthjælp.Eksempler på sagsbehandlingsfejl afdækket i Deloittes sagsgennemgangSagsbehandler får ikke indtastet oplysning fra advis i fagsystemet. Derfor fortsætter ydel-sesudbetalingen uberettiget til borgerne.Jobcentret giver ikke besked til ydelsesenheden om, at borgere har raskmeldt sig. Derforfortsætter udbetalingen af sygedagpenge uberettiget.Sagsbehandler overser, at en ansøger om enkeltydelse har ægtefælle, der kan forsørgeansøger. Derfor modtager borgeren uberettiget enkeltydelse.
Oplysningstyper, der er årsag til fejl og snydI forbindelse med gennemgangen af de kommunale tilbagebetalingssagerhar Deloitte identificeret de centrale oplysningstyper, som indsatsen for atsikre korrekt sagsbehandling og udbetaling skal fokusere på for at reducerefejl og snyd.Tabel 5. Fordeling af årsager til fejludbetalinger i konkrete sager på de enkelte ydelses-områderYdelsesområdeBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKontanthjælpSygedagpengeIndkomst/formue41 %3%55 %70 %58 %Adresse42 %37 %6%3%0%Samliv9%37 %5%1%0%Børn4%11 %0%0%0%Ikke opholdi Danmark2%9%6%7%9%Andet4%3%29 %20 %33 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Tabellen viser, hvordan årsagerne til fejludbetalinger er fordelt indenfor deenkelte ydelsesområder.På næsten alle områder udgørindkomsten meget væsentlig andel af årsa-gerne til fejludbetalinger. Det skyldes i vid udstrækning, at indkomst er etvæsentligt kriterium i forbindelse med tildeling af ydelserne.Adresseer årsag til en væsentlig andel af sagerne på boligsikrings- og bør-netilskudsområdet, men udgør dog kun en begrænset andel af sagerne påde andre områder.Samliver årsag til fejludbetalinger især på børnetilskudsområdet og i mindregrad på de andre områder.Børner den direkte årsag til fejludbetalinger på børnetilskudsområdet i en visandel af sagerne, ogbørner ligeledes den direkte årsag i en mindre andel af
28
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
boligsikringssagerne. Det skyldes eksempelvis børn, der flytter med tilbage-virkende kraft, eller børns ophold i udlandet.Ikke ophold i Danmarker gennemgående en mindre andel af årsagerne tilfejludbetalinger.Udover de mere specifikke kategorier er der også en række forskellige årsa-ger til fejludbetalinger, der er kategoriseret underandet.På folkepensionsom-rådet dækker kategorien hovedsagelig borgernes dødsfald, og på sygedag-pengeområdet skyldes det hovedsagelig indberetningsfejl fra arbejdsgivere,borgere eller a-kasser.Samlet set viser gennemgangen af tilbagebetalingssagerne således, at deroverordnet set bør fokuseres på at sikre et korrekt oplysningsgrundlag vedrø-rende henholdsvis opholdsrelaterede oplysninger (bopæl og samliv) og ind-komstrelaterede oplysninger (indkomst og formue). Det er derfor centralt, atdisse oplysninger registreres korrekt og gøres automatisk tilgængelige i derelevante sagsbehandlings- og kontrolsituationer.Imidlertid er der i dag en række problemer i relation til at tilvejebringe og an-vende korrekte oplysninger i sagsbehandlingen og kontrolindsatsen, hvilketøger risikoen for fejl og snyd. Nedenfor præsenteres de væsentligste pro-blemstillinger for en effektiv sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser ogafledt heraf det økonomiske potentiale ved at forbedre indsatsen.Det bemærkes dog, at de gennemgåede sager, jf. foregående tabel, alene erudtryk for fejludbetalinger, som kommunerne i de konkrete sagerharopda-get. Deloittes sagsgennemgang har således ikke afdækket sager med fejleller snyd, som kommunerneikkehar opdaget. Andre årsager til snyd ogfejludbetalinger, der ikke er kortlagt, udgør et yderligere potentiale ved enforstærket indsats.
2.2. Problemstillinger i sagsbehandlingog kontrolDeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerviser, at den nuværendesagsbehandling og kontrol af sociale ydelser er kendetegnet ved en rækkeproblemstillinger, der har betydning for både effektivitet og kvalitet i opgave-løsningen:Problemstillinger relateret tildataaktualitet, datakvalitet, dataindholdogdatatilgængelighedi sagsbehandlingen og kontrolindsatsen, herunderisær bopæls-, indkomst- og formueoplysninger.Problemstillinger relateret tilmanuelle arbejdsgangeogmanglende ellerutilstrækkelig systemunderstøttelsei forbindelse med ansøgning, sagsbe-handling og kontrol.
29
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Problemstillinger relateret til manglende hjemler eller uklarheder ilovgiv-ningensamt divergerende fortolkninger af lovgrundlaget hos myndighe-derne, for eksempel forståelsen af begreberne samliv og enlig.Problemstillinger relateret tilorganisering og tilrettelæggelseaf sagsbe-handling og kontrol.De fire problemtemaer er kort uddybet i det følgende.
Aktualitet, kvalitet og tilgængelighed af data i sagsbehand-lingen og kontrolindsatsenAdgangen til aktuelle data i høj kvalitet er en forudsætning for korrekt udbeta-ling af sociale ydelser og for at kunne gennemføre en effektiv kontrol.Dette handler især om at sikre korrekt registrering af data i registre og atsikre, at data altid er aktuelle og opdaterede. Ligeledes skal det sikres, atdata distribueres til de relevante systemer, hvor data skal anvendes i hen-holdsvis sagsbehandlingen og kontrolindsatsen.Adgang til disse data er således en væsentlig forudsætning for effektiv sags-behandling og kontrol på tværs af alle tre kontroltrin. Det gælder især oplys-ninger om bopæl, indkomst og formue.For nogle typer data eraktualitet, kvalitet eller det konkrete dataindhold i detpågældende registerikke tilstrækkelig godt, hvilket blandt andet begrænsermuligheden for effektiv kontrol i forbindelse med behandling af borgernesansøgninger om sociale ydelser. Det gælder for eksempel data vedrørendeborgernes bopæl, der ikke i alle tilfælde er korrekte. En anden udfordring eroplysninger til brug for sagsbehandlingen, der i dag ikke er tilstrækkeligt regi-sterunderstøttet. Det gælder blandt andet eIndkomstregistret, hvor eksem-pelvis udbetaling af bonus og ferietillæg ikke kan udskilles fra borgernesnormale lønindkomst. Det kan for eksempel være en problemstilling i forbin-delse med sygedagpengesager, hvor et indkomstadvis kan indikere, at bor-gere har arbejdet, men i praksis har borgerne fået udbetalt ferietillæg ellerbonus.Ligeledes er en række formueoplysninger enten ikke registerunderstøttedeeller kun tilgængelige én gang om året, hvilket betyder, at oplysningernedermed risikerer at være uaktuelle på det tidspunkt, hvor der eksempelvisskal behandles en ansøgning om social ydelse. Det gælder for eksempel forindeståender i pengeinstitutter, der kun indberettes til SKAT én gang om året.Endelig er der i da g generelt set be grænset udnyttelse af d ata på tværs afregistre og systemer. Blandt andet indeholder kun ganske få selvbetjenings-løsninger forudfyldte data for bo rgerne, så fejl o g dobbeltindtastninger und-gås. Konsekvensen af disse problemstillinger for sagsbehandling og kontroler især:
Eksempel på utilstrækkeligdatakvalitet/-indholdFormueOplysninger om borgernes inde-stående på bankkonti opgøreskun én gang årlig. Ydelsesmod-tagere kan hæve deres indestå-ende i banken op mod nytår, ogdermed er formueoplysningerneikke retvisende.IndkomstOplysninger om dispositionsda-toen for udbetaling af løn ogskattepligtige ydelser til borgernefremgår i en række tilfælde ikke ieIndkomstregistret. Dermed erdet uklart, om borgerne har fåetudbetalt en løn eller ydelse ieksempelvis januar eller august.CPRBorgere kan i en række tilfældeblive registreret ”uden fast bo-pæl” i CPR, hvilket medfører, atden enkelte sagsbehandler skalvurdere, hvor borgerne har op-hold. Det er et udpræget snyd-mønster, at manden i et forholdregistreres uden fast bopæl, såkvinden kan modtage ydelsersom enlig.
30
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
At der udbetales uberettigede ydelser til borgerne, fordi de pågældendeoplysninger ikke er korrekte, fx borgernes bopælsregistrering. Det kanvære i tilfælde, hvor borgerne er enten bevidst eller ubevidst om de fejlag-tige oplysninger.At uberettigede ydelser ikke stoppes i tide på grund af uaktuelle data.Data kan være uaktuelle, fordi borgerne bevidst eller ubevidst ikke opfyl-der deres oplysningspligt. Alternativt kan data være uaktuelle, fordi offent-lige myndigheder ikke får registreret data korrekt eller rettidigt.At der anvendes ressourcer på manuel indhentning og kontrol af oplys-ninger, fx tjek af lønsedler, hvilket gør sagsbehandlingen unødig omkost-ningstung.At borgerne skal angive de samme oplysninger flere gange, fordi der ikkeer tilstrækkelig dataudveksling mellem offentlige registre og systemer,hvilket borgerne kan opleve som bøvlet, bureaukratisk og ineffektivt.Eksempel på utilstrækkeligsystemunderstøttelse isagsbehandling og kontrolVed ændring i borgeres forholdmodtager ydelseskontorerne etadvis, der skal behandles manu-elt. Med bedre systemunderstøt-telse vil behandlingen af ændrin-ger kunne automatiseres i højeregrad, ligesom den nuværendemanuelle behandling medførerrisiko for, at adviset ikke behand-les rettidigt og korrekt – hvilketkan betyde, at der udbetalesuretmæssige ydelser. Endviderekan den manuelt baserede sags-behandling betyde, at borgernesydelser stoppes uberettiget pågrund af fejl fra myndighedensside.
At borgere fejlagtigt sættes under mistanke for socialt snyd, fordi de på-gældendes oplysninger ikke er korrekte.
SystemunderstøttelseEffektive digitale værktøjer spiller en afgørende rolle for effektiv sagsbehand-ling og kontrol af henholdsvis ansøgninger om sociale ydelser, løbende æn-dringer i ydelsesmodtagernes forhold samt samkøring af data om ydelses-modtagere med henblik på at identificere muligt snyd. På nuværende tids-punkt er systemunderstøttelsen af de centrale sagsbehandlings- og kontrol-trin imidlertid ikke tilstrækkelig god.De digitale selvbetjeningsløsningerer, i forhold til at sikre tilstrækkelig kontrolaf borgernes oplysninger, relativt umodne. Selvbetjeningsløsningerne inde-holder typisk ikke integration til data, som det offentlige allerede er i besid-delse af, for eksempel i form af oplysninger om indkomst. Disse data kanimidlertid anvendes til forudfyldelse og validering af de oplysninger, som bor-gerne skal angive i selvbetjeningsløsningerne. Data kan ligeledes forhindre,at borgerne foretager tastefejl. Endelig kan data forhindre, at borgerne veden fejl kun opgiver en del af de nødvendige oplysninger, for eksempel ved atoplyse borgerne om, hvilke oplysninger der mangler at blive angivet, før be-handlingen af ansøgningen kan igangsættes.Samtidig indeholder selvbetjeningsløsningerne i meget begrænset omfangtilstrækkelig valideringsfunktionalitet rettet mod kontrol af forsøg på snyd,hvor valideringen har til formål at identificere atypiske ansøgninger eller op-lysninger, der bør kontrolleres nærmere. Endelig er der ofte ikke integrationmellem de digitale selvbetjeningsløsninger og fagsystemer, hvorfor sagsbe-handlerne manuelt skal indtaste de nødvendige oplysninger i fagsystemerne,hvilket både forlænger og fordyrer sagsbehandlingen.I forbindelse med realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategiog overgangen til obligatorisk digital selvbetjening forudsættes det, at der
31
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
løbende bliver udviklet og implementeret nye selvbetjeningsløsninger. Dettegiver mulighed for at forbedre modenheden af systemunderstøttelsen på kortsigt.De nuværendefagsystemerkræver fortsat en væsentlig grad af manuel be-handling af ansøgninger og løbende ændringer i borgernes forhold, for ek-sempel i form af manuel behandling af adviser. Samtidig understøtter fag-systemerne kun i begrænset omfang muligheden for en løbende systematiskopsamling af data om mistænkelige forhold, der indikerer fejl og snyd.Udbetaling Danmark har påbegyndt anvendelsen af etudsøgningssystemtildatasamkøring. Målet er at identificere mistænkelige sager og prioritere dissesager i forhold til nærmere kontrol af snyd (risikoscoring), hvilket forventes atforbedre kontrolindsatsen markant. Systemet er først idriftsat for nylig, hvorforder endnu ikke er foretaget opgørelser af systemets effekt. Systemunderstøt-telsen afkontrolarbejdeti kommunerne er dog fortsat begrænset, og udsøg-ningssystemer og muligheden for risikoscoring af sager udnyttes derfor end-nu ikke til at understøtte en risiko- og væsentlighedsbaseret tilgang til be-handling af ansøgninger og løbende ændringer i borgernes forhold (fx ind-komstændringer).Konsekvensen af di sse problemstillinger for sagsbehandling og kontrol erisær:At der foretages manuelt arbejde i kommunerne, der i højere grad kunnedigitaliseres og automatiseres. Dermed udnytter kommunerne ikke detfulde potentiale ved at nedbringe mulighederne for manuelle fejl, for ek-sempel relateret til behandling af løbende ændringer om borgernes for-hold. Hertil kommer et større ressourceforbrug til manuel administration afsociale ydelser.At kontrolarbejdet hovedsagelig er baseret på borgeranmeldelser fremforen mere systematisk, målrettet samt risiko- og væsentlighedsbaseret til-gang til at identificere snyd. Dermed får kommunerne ikke i tilstrækkeligtomfang rejst tilbagebetalingskrav overfor de borgere, der bevidst harsnydt med sociale ydelser.At der i dag er meget begrænsede muligheder for at opgøre omfanget afsager med fejl og snyd samt årsagerne hertil. Dermed er der ikke et til-strækkeligt grundlag for løbende vidensopsamling og læring i forhold til atforbedre indsatsen mod fejl og snyd på de sociale ydelsesområder.
LovgivningLovgivningen i relation til sociale ydelser består dels af en ydelseslovgivning,og dels af en mere tværgående lovgivning.Ydelseslovgivningen har til formål at indfri de politiske intentioner om at sikreborgernes sociale og økonomiske tryghed. Den tværgående lovgivning ska-ber nogle generelle rammer for administrationen af ydelseslovgivningen,herunder borgernes retssikkerhed.
32
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempel på barrierer i lov-givningen for en mere effektivindsatsGrundlaget for at udbetale socia-le ydelser er kun i mindre gradobjektivt, hvilket begrænsermulighederne for automatiseringaf sagsbehandlingen.Eksempelvis skal det på bolig-støtteområdet vurderes, om lejenfor den bolig, der indgår i ansøg-ningen, i væsentlig grad oversti-ger den normale leje for en tilsva-rende lejlighed.
Det er derfor væsentligt at vurdere, i hvilket omfang ønsker om effektiviseringaf sagsbehandlingen og kontrolindsatsen kan rummes indenfor gældendelovgivning, og om mulige initiativer har en karakter, hvor det vil være hen-sigtsmæssigt at ændre lovgivningen.Nedenfor beskrives eksempler på, hvorledes lovgivningen i dag sætter noglerammer for en mere omkostningseffektiv sagsbehandling. Rammerne kanbåde udgøre praktiske barrierer og vægtige politiske og retssikkerhedsmæs-sige hensyn.Den konkrete udformning af ydelseslovgivningen kan udfordre mulighedernefor at udnytte de nuværende digitale muligheder for systemunderstøttelse.Flere elementer i ydelseslovgivningen forudsætter således en manuelt base-ret sagsbehandling, hvor myndigheden skal indhente og vurdere oplysningerfra borgerne og andre ikkeregisterbaserede kilder. Eksempelvis rummerydelseslovgivningen kun i begrænset omfang mulighed for at basere sags-behandlingen alene på eksempelvis oplysninger i eIndkomstregistret. Der-imod skal borgerne ofte indsende lønsedler, som sagsbehandleren skal be-handle manuelt.En ydelseslovgivning, der på de områder, hvor det vurderes retssikkerheds-mæssigt muligt og acceptabelt, i højere grad baserer sig på objektive kriterierfor tildeling af ydelser, vil åbne mulighederne for en automatiseret sagsbe-handling af ydelser, som det for eksempel ses i dag med børne-/unge-ydelsen.Den mere tværgående lovgivning som persondataloven og retssikkerhedslo-ven sætter nogle grænser for at udveksle data på tværs af den offentligesektor, ligesom den også sætter grænser for mulighederne for registersam-køring. Dette kan skabe begrænsning i forhold til at genbruge oplysninger påtværs af myndigheder i sagsbehandlingen og betyder, at der skal brugesressourcer på (igen) at indhente oplysningerne fra borgerene. Samtidig ud-fordrer det muligheden for at kontrollere oplysninger afgivet af borgerne, dade offentlige myndigheder på nogle områder ikke kan sammenholde de ellerssamme oplysninger afgivet af borgere til forskellige myndigheder (for eksem-pel om sundhedsforhold).Konsekvensen af disse vilkår for sagsbehandling og kontrol er især:At de nuværende lovgivningsmæssige rammer sætter grænser for mulig-hederne for realisering af potentialet knyttet til automatisering, herundermulighederne for genanvendelse af data på tværs af myndigheder.At de nuværende lovgivningsmæssige rammer kan være uigennemsigtigeog svære at forstå for borgerne, herunder i forhold til borgernes rettighe-der og pligter på det sociale ydelsesområde.At mulighederne for at identificere snyd og fejl gennem registersamkøringkan udfordres af retssikkerhedsmæssige hensyn.
33
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Med etableringen af Udbetaling Danmark er der dog tilvejebragt særlige mu-ligheder for genbrug af data på tværs af myndigheder. De udvidede beføjel-ser kan blandt andet henføres til, at ydelserne nu administreres af én centralmyndighed, så data ikke i samme grad som tidligere skal udveksles på tværsaf mange forskellige myndigheder.
Organisering og tilrettelæggelse af sagsbehandling og kon-trolEn væsentlig forudsætning for effektiv sagsbehandling og kontrol på tværs afalle tre kontroltrin er en helhedsorienteret tilgang, hvor organiseringen ogtilrettelæggelsen af sagsbehandlingen er hensigtsmæssig og systematiskmed udgangspunkt i den samlede sagsbehandlingsproces.Organiseringen og tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen og kontrollen på deydelsesområder, der varetages i kommunerne, er præget af en unødig for-skelligartet praksis, der ikke kan begrundes i forskellige lokale forhold ellervilkår. Denne variation kan have retssikkerhedsmæssige konsekvenser iforhold til at sikre lige behandling af borgerne. Dels kan varierende praksisvære ineffektiv i forhold til ressourceudnyttelse og tilstrækkelig kontrol af deudbetalte ydelser. Dette gælder for eksempel i forhold til modtagelse og be-handling af adviser og i forhold til kontrolenhedernes arbejdsmetoder. Delskan den forskelligartede praksis betyder forskelle på, hvor effektive kommu-nerne er til at forhindre fejl og socialt snyd, jf. kapitel 10.Konsekvensen af disse forskelle på tværs af kommunernes tilrettelæggelseaf sagsbehandling og kontrol er især:At kommunerne samlet set ikke er gode nok til at sikre rettidigt stop afborgernes ydelser i de situationer, hvor borgerne ikke længere er beretti-get til ydelsen, jf. opgørelsen af store variationer i kommunernes resultaterpå dette område i DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger.At mulighederne for at øge effektiviteten i den løbende sagsbehandling ogi den opfølgende kontrol og sikre en mere helhedsorienteret tilgang be-grænses, idet variationen mellem kommunernes resultater og indsats vi-ser, at god praksis ikke spredes tilstrækkeligt på tværs af kommuner.Udbetaling Danmark har på sine ydelsesområder indført en lang række stan-dardiserede og it-understøttede processer, der er medvirkende til en mereensartet sagsbehandling. Det må derfor forventes, at variation i sagsbehand-lingen og resultaterne på Udbetaling Danmarks områder nedbringes betyde-ligt som følge af, at Udbetaling Danmark er én myndighed. Dette er nærmerebeskrevet i kapitel 5.Samtidig er der i regi af KOMBIT igangsat systemanskaffelser på henholdsviskontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet, blandt andet med henblikpå at understøtte den løbende sagsbehandling og opfølgning på borgernesberettigelse til ydelser. Ifølge KOMBIT omfatter systemimplementeringen, atden nødvendige organisatoriske forandring i kommunerne bliver forankret og34Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempel på uhensigtsmæs-sig tilrettelæggelse afsagsbehandling og kontrolTilrettelæggelsen af sagsbehand-lingen af adviser på de kommu-nale ydelsesområder foregåruensartet og følger ikke godpraksis på tværs af kommuner.Den manglende udbredelse afgod praksis medfører, at fejlud-betalinger ikke forhindres.
understøttet centralt i regi af KOMBIT med henblik på at understøtte ensar-tethed i arbejdet og udbredelse af god praksis på tværs af kommunerne.Dette er nærmere beskrevet i kapitel 6.
35
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
3. Målbillede og forslagtil indsatser for effektivsagsbehandling ogkontrol
Gevinsterne ved en mere effektiv sagsbehandling og kon-trol vurderes at være betydelige, men samtidig vil det kræveen koordineret gennemførelse af en række forbedringstiltagpå både kort og lang sigt, hvis gevinsterne skal indfris. Somstrategisk og forretningsmæssig ramme for disse forbed-ringstiltag har Deloitte opstillet dels en række pejlemærkersom sigtelinjer for en fremtidig effektiv sagsbehandling ogkontrol, og dels forslag til en samlet målarkitektur til reali-sering af pejlemærkerne.I dette kapitel præsenteres først forslag til fremtidigt målbillede for en effektivsagsbehandling og kontrol og dernæst forslag til konkrete tiltag for at under-støtte realisering af målbilledet gennem indsatser på kort, mellemlang oglang sigt.
3.1. Målbillede for effektiv sagsbehand-ling og kontrolDeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerviser, at potentialet veden mere effektiv sagsbehandling og kontrol er betydeligt, men omvendt vilkræve gennemførelse af forbedringstiltag på både kort og lang sigt. Medhenblik på at kunne identificere og prioritere de mest effektfulde og nødven-dige initiativer er der udarbejdet et forslag til overordnet målbillede for hen-holdsvis de overordnede pejlemærker og den løsningsarkitektur, der forven-tes at være nødvendig for at sikre en fremtidig sagsbehandling og kontrolind-sats, der både har stor effekt og er omkostningseffektiv.Pejlemærkerne udgør forslag til strategiske og forretningsmæssige sigtelinjerfor en fremtidig effektiv sagsbehandling og kontrol på 4-5 års sigt, mens løs-ningsarkitekturen skaber overblik over og tydeliggør sammenhængen mellemde it-komponenter, der samlet set vil realisere pejlemærkerne.
36
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
3.1.1. Pejlemærker for en effektiv sagsbehandlingog kontrolGrundlæggende er formålet med en effektiv sagsbehandling og kontrol afsociale ydelser,atborgerne modtager de sociale ydelser, de er berettiget tiljævnfør lovgivningen,atadministrationen af de sociale ydelser finder sted påen omkostningseffektiv vis, ogatborgerne modtager en god og smidig ser-vice.Målet er således en effektiv og korrekt administration og udbetaling af ydel-ser, hvor borgerne hverken modtager mere eller mindre, end de er berettigettil. Det betyder i praksis:At fejludbetalinger og snyd skal nedbringes og minimeres i forhold til nu-værende praksis.At ressourceforbrug til administrationen af sociale ydelser skal optimeresgennem effektivisering.At borgerne gennem øget digitalisering og klare regler skal opleve god oggennemsigtig service.At en effektivisering af sagsbehandling og kontrol skal tilrettelægges un-der hensyntagen til, at der fortsat kan foretages en helhedsorienteret ind-sats på det sociale område.For at understøtte disse målsætninger forudsættes det, at den nuværendepraksis vedrørende sagsbehandling og kontrol udvikles ud fra følgende pej-lemærker.
En effektiv digital indgang ved ansøgning om sociale ydel-serBorgerne skal opleve, at der er en effektiv digital indgang til ansøgninger omsociale ydelser. Den digitale indgang skal via øget genbrug og forudfyldelseaf data sikre, at borgerne oplever ansøgningsprocessen som enkel og for-ståelig. Dette adskiller sig fra den nuværende situation, hvor borgerne i enrække tilfælde er i tvivl om, hvordan eksempelvis indkomst- og formueoplys-ninger skal angives i ansøgninger. Med en mere enkel og forståelig ansøg-ningsproces nedbringes risikoen for, at en efterfølgende udbetaling er base-ret på fejl i udbetalingsgrundlaget. Samtidig reduceres risikoen for fejl ogmuligheden for snyd, da genbrug og forudfyldelse af data medfører, at bor-gernes muligheder for at begå fejl eller snyde ved udfyldelse af ansøgningreduceres.
Omkostningseffektiv og hurtig sagsbehandlingSagsbehandlingen af sociale ydelser skal foregå på en omkostningseffektivmåde gennem øget digitalisering og automatisering. Sager, hvor oplysnings-grundlaget er klart og baseret på objektive kriterier, og hvor risikoen for fejlog snyd er minimal, kan i højere grad behandles automatisk af et it-system.37Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
På de områder, hvor sagsbehandlingen ikke kan fuldautomatiseres (fx merekomplicerede sager og/eller sager, der omfatter skøn), skal der sikres effekti-ve arbejdsgange for den fortsatte manuelle sagsbehandling.Sagsbehandlingen af sociale ydelser skal samtidig være rettidig, så borgernefår udbetalt ansøgte sociale ydelser, så snart de er berettiget hertil. For enrække sociale ydelser er det af væsentlig betydning for borgerne, at sagsbe-handlingen er effektiv, da behovet for økonomisk hjælp er mere eller mindreakut. Dette gælder især for de indkomsterstattende ydelser som for eksempelfolkepension, kontanthjælp, barsels- og sygedagpenge, men også i forbin-delse med eksempelvis boligstøtte, der for nogle udgør et væsentligt tilskudtil husstandens økonomi.Samtidig sikrer rettidig sagsbehandling, at ændringer i borgernes forhold istørst muligt omfang bliver håndteret og registreret, så fejludbetalinger ogtilbagebetalingskrav på grund af fejlagtige oplysninger undgås.
Objektivt grundlag for sociale ydelserEn mere effektiv digital indgang og en omkostningseffektiv og hurtig sagsbe-handling forudsætter, at grundlaget for udbetalingen af sociale ydelser istørst muligt omfang baserer sig på objektive kriterier og underliggende ob-jektive data, der kan understøtte sagsbehandlingen. En tilpasning af regel-grundlaget over mod mere objektive kriterier og tilhørende data kan samtidigvære med til at sikre borgernes retssikkerhed, da det bliver mere entydigt forbåde borgere og myndigheder, om borgere opfylder kriterierne for at modta-ge en given ydelse.En mere entydig forståelse af grundlaget for udbetalingen af sociale ydelservil samtidig i højere grad skabe betingelser for borgernes mulighed for regel-efterlevelse og dermed bidrage til at reducere uforsætlige fejludbetalinger tilborgerne på et fejlagtigt grundlag. Endelig er et objektivt grundlag i form afbåde objektive kriterier for sociale ydelser og tilhørende objektive, register-understøttede data en forudsætning for automatisering af sagsbehandlingen.Mulighederne for objektivisering vil naturligvis variere fra ydelsesområde tilydelsesområde, og der vil således i varierende omfang være grænser formulighederne for fuld objektivisering indenfor de enkelte ydelsesområder –for eksempel i forhold til krav til eller behov for individuelle skøn og hensyn.
Effektfuld kontrolDen mest effektfulde kontrol af fejl og forsøg på snyd finder sted allerede pådet tidspunkt, hvor borgerne fuldt bevidst ansøger om en ydelse, som depågældende ikke er berettiget til. Det handler således om at sætte ind meden målrettet og effektiv kontrol allerede på ansøgningstidspunktet, så derikke efterfølgende skal bruges unødigt mange ressourcer på at inddrive ydel-ser, som borgerne ikke har været berettiget til.
38
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Uanset dette vil der dog fortsat være tilfælde, hvor det lykkes borgere at opnåen ydelse uberettiget, blandt andet fordi mulighederne for at opdage borger-nes snyd kan være begrænset i ansøgningssituationen (for eksempel enlig-ydelser). Derfor er der også behov for at kunne gennemføre en effektiv ogsystematisk kontrol, efter at borgerne har fået tildelt en ydelse.Denne kontrolindsats skal være prioriteret ud fra, hvor den har størst effekt.Kontrollen skal være omkostningseffektiv, så kontrolressourcerne ikke brugestilfældigt, men fokuseres dér, hvor risici for fejl og snyd er størst. For at un-derstøtte en systematisk, helhedsorienteret og risikobaseret indsats skal derløbende indsamles data om indsats og effekt med henblik på at sikre en lø-bende prioritering af ressourcerne baseret på et faktuelt grundlag.
3.1.2. Løsningsarkitektur for effektiv sagsbehand-ling og kontrolMed henblik på at realisere de opstillede pejlemærker er der udarbejdet ensamlet løsningsarkitektur for en fremtidig effektiv sagsbehandling og kontrol.Løsningsarkitekturen tager udgangspunkt i de tre kontroltrin, jf. figuren ne-denfor, det vil sige henholdsvis ansøgning om sociale ydelser, løbendesagsbehandling af ændringer i borgernes forhold samt yderligere kontrol.Figur 4. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af socialeydelser
For hvert af disse trin angiver løsningsarkitekturen, hvilke centrale data og it-komponenter der samlet set skal understøtte sagsbehandlingen og kontrol-indsatsen. Der har i den forbindelse været fokus på at sikre:Genbrug af eksisterende fællesoffentlige komponenter og løsninger, her-under i regi af blandt andre Udbetaling Danmark, og data i eksisterenderegistre.Sammenhæng til kommende, planlagte fællesoffentlige løsninger, herun-der en fællesoffentlig datafordelerinfrastruktur, den kommunale service-platform, konkurrenceudsættelse af fagsystemer i såvel Udbetaling Dan-mark som KOMBIT samt anvendelse af nye autoritative fællesoffentligeregistre og data fra grunddataprogrammet, SKAT (vedrørende formue)m.fl.Endvidere er der med afsæt i løsningsarkitekturen opstillet forslag til en ræk-ke sigtelinjer, der anbefales at være styrende for udviklingen af de enkeltekomponenter.
39
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Endelig bemærkes det, at løsningsarkitekturen:Indeholder den kommunale serviceplatform, inklusive beskedfordeleren,som central komponent i datadistributionslaget.Er opstillet blandt andet med udgangspunktet i kortlægning af forretnings-processer gennemført i DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalin-ger,jf. figuren.Forventes realiseret blandt andet via konkurrenceudsættelserne i regi afKOMBIT og Udbetaling Danmark.I det videre arbejde med løsningsarkitekturen vil den fælleskommunale ram-mearkitektur naturligt også skulle indtænkes.Figur 5. Løsningsarkitektur
Jævnfør figuren er løsningsarkitekturen opbygget af tre lag, henholdsvis pro-cesser, datadistribution og selve de data, som den fremtidige arkitektur medfordel kan indtænkes.ProceslagetI proceslaget længst til venstre findes eksempler på hændelser, der kanigangsætte en proces relateret til henholdsvis sagsbehandling og kontrol. Eteksempel på en hændelse kan være, at borgere ansøger om en social ydel-se og dermed igangsætter en proces, der både involverer en digital selvbe-tjening og det relevante fagsystem og fører til en eventuel udbetaling af ydel-se. En anden hændelse kan være, at lønindkomsten for ydelsesmodtagereændrer sig, hvilket igangsætter en proces, hvor grundlaget for den tildelteydelse genberegnes på baggrund af de ændrede indkomstoplysninger.Selvbetjeningsløsninger fremgår som et meget centralt element i proceslagetog indgår blandt andet for at højne kvaliteten i datafangsten og for at stan-
40
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
dardisere kontakten med borgerne. Det er vurderingen, at en væsentlig del afden efterfølgende sagsbehandling i fagsystemet i fremtiden vil kunne foregåautomatisk, blandt andet baseret på mere objektive kriterier i form af entydigedatafelter fra specifikke datakilder. Det vil dermed kun være nødvendigt i enmindre del af sagerne at udtage ansøgningen til manuel sagsbehandling iansøgningsøjeblikket.Endelig indgår komponenten ”Udsøgning og risikoscoring”, som er en kon-trolkomponent, der dels foretager en risikoscoring af borgerne i forbindelsemed ansøgning om ydelser og de løbende ændringer i borgernes forhold,dels foretager målrettet registersamkøring og udsøgning af sager med mis-tanke om fejl eller snyd. Udsøgnings- og risikoscoringskomponenten anven-des således til at målrette kontrolindsatsen mod de sager/borgere, hvor derer størst risiko for fejl eller snyd. Desuden giver den teknisk mulighed for atsamkøre oplysninger på tværs af borgere og identificere mere kompleksesnydmønstre og forbedre udsøgninger og datagrundlag.DatagrundlagNederst i løsningsarkitekturen findes en række registre og datakilder, der harcentral betydning for it-understøttelse af fremtidens ansøgnings-, sagsbe-handlings- og kontrolprocesser. Det er afgørende, at disse data er autoritati-ve og i høj kvalitet for derigennem at muliggøre en høj grad af automatiseringaf sagsbehandlings- og kontrolprocesserne. Der er en række registre, derbliver af gennemgående relevans for tildelingen på de fleste ydelsesområder,herunder eIndkomst, CPR og en udbygget formuedatabase svarende til dedata, der udstilles i SKATs skærmbillede R75 suppleret med nye data.DatadistributionOpdaterede data stilles til rådighed for automatiseret indhentning til de rele-vante systemer i proceslaget ved hjælp af en række ensrettede fællesoffent-lige datadistributionsplatforme. Disse fremgår af den midterste del af figuren,datadistribution. Nuværende og planlagte eksempler på sådanne fællesof-fentlige komponenter er den fællesoffentlige datafordelerinfrastruktur, derplanlægges etableret af grunddataprogrammet i Digitaliseringsstyrelsen, ogden kommunale serviceplatform, der løbende udbygges i regi af KOMBIT.Forslag til sigtelinjer for udvikling af datakilder og datadistributionData er autoritative og vedligeholdes af dataejer.Data tilgås gennem standardiserede, sikre og effektive distributionsplatforme, der kandistribuere data og hændelser.Hændelser og abonnement på hændelser spiller en central rolle i styringen af dataudveks-ling mellem it-systemer og aktører. I tilknytning til både datafordeleren og serviceplatformenfindes hændelsesmotorer og abonnementskomponenter, der medvirker til at understøttedette.Der aftales passende servicemål (SLA) vedrørende oppetid og datakvalitet for alle datakil-der, der anvendes som fælles datagrundlag.
41
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Løsningsarkitektur på kontroltrin 1: Ansøgning og vurde-ringJævnfør den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og målsætningerne omfuld digital kommunikation i 2015 vil borgerne i forbindelse med ansøgningom sociale ydelser fremover som hovedregel anvende digitale selvbetje-ningsløsninger i alle relevante sammenhænge. Fælles for selvbetjeningsløs-ningerne bør være, at borgerne på sigt kun skal indtaste oplysninger, derikke kan trækkes fra autoritative registre. Det vil sige, at selvbetjeningsløs-ningen i videst muligt omfang vil være forudfyldt med oplysninger, som detoffentlige allerede har, og som derfor vil ligge til grund for tildeling af denansøgte ydelse. På områder, hvor flere personers forhold indgår som grund-lag for vurdering af ansøgningen – og hvor ansøger ikke bør have adgang tilat se disse oplysninger uden forudgående samtykke – tilrettelægges selvbe-tjeningsløsningen således, at alle relevante personer omfattes af den digitaleansøgningsproces, så de har mulighed for at give samtykke til, at deres op-lysninger deles med ansøgeren4.Det kan forekomme, at borgere er uenige i indholdet af de viste data. Det børderfor sikres, at borgerne ved at henvende sig til rette instans kan få udbetaltydelsen på trods af fejlen.Det forudsættes, at selvbetjeningsløsningerne på lidt længere sigt kan tilpas-ses til den enkelte ansøger på baggrund af objektive kriterier om den enkelteansøger (fx selvstændig, ledig eller lønmodtager), men også på baggrund afen automatisk beregnet risikoscore. Således kan borgere med mere kompli-cerede eller risikobetonede forhold for eksempel blive gjort opmærksommepå dette og præsenteret for mere udførlige og skræddersyede vejledningerog eventuelt blive bedt om at udfylde flere detaljer, afgive supplerende tro-og-love-erklæringer og lignende og derved bidrage til bedre oplysning afderes sag.Når borgerne har afsendt deres ansøgning gennem selvbetjeningsløsningen,vil ansøgningen i flere tilfælde kunne blive automatisk behandlet i fagsyste-met, der i ukomplicerede sager vil kunne foretage en straksafgørelse påbaggrund af borgernes indtastning og automatisk indhentede registeroplys-ninger. Som led i ansøgningsbehandlingen bør der igen indgå en automatiskberegnet risikoscoring, der hjælper til at identificere risikosager, der skal ud-tages til manuel sagsbehandling.
Eksempler på situationer, hvor ansøgeren ikke uden videre skal have adgang til oplysningerom andre personer, er blandt andet samlevende pensionister (det vil sige pensionister, der ikkeer gift), hvor samleverens indkomst får indflydelse på pensionen, eller en boligstøttehusstand,hvor ansøgeren kun må se oplysninger om ægtefælle og mindreårige børn, hvis disse andrepersoner har givet samtykke.
4
42
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Forslag til sigtelinjer for udvikling af løsningsarkitektur til kontroltrin 1: Ansøgning ogvurderingBorgere indtaster et minimum af oplysninger – som udgangspunkt kun de oplysninger,som de offentlige myndigheder ikke allerede råder over.Selvbetjeningsløsningen forudfyldes med alle relevante data, der i størst muligt omfangtrækkes fra autoritative registre.Der beregnes så vidt muligt en risikoscore for ansøgere ud fra eksisterende data omborgerne. Flowet i ansøgningsprocessen i selvbetjeningsløsningen tilpasses på baggrundaf risikoscoren.Alle relevante data til validering og yderligere oplysning af sagen indhentes automatisk tilfagsystemet.Hovedparten af alle ansøgninger om sociale ydelser bliver om muligt behandlet automa-tisk. Risikosager udtrækkes til delvis manuel sagsbehandling på baggrund af risikoscoring.Hvis det afgøres, at borgerne skal have tildelt en ydelse, overgår sagen til automatiskudbetaling og løbende automatisk genberegning.
Løsningsarkitektur på kontroltrin 2: Løbende sagsbehand-lingIt-understøttelsen af den løbende sagsbehandling på kontroltrin 2 har flerelighedspunkter med den, der etableres for den indledende ansøgningsproces(for eksempel fordi løbende ændringer fortsat kan være initieret på baggrundaf borgernes henvendelser, hvor parallellen til ansøgningssituationen er di-rekte). Det vil være hændelser som for eksempel ændrede data via borger-nes indberetninger i selvbetjeningssystemer eller i det autoritative datagrund-lag, der igangsætter processen på kontroltrin 2. Den pågældende myndighedforudsættes således at modtage en systemgenereret besked, hvis ændrin-gen i data overskrider en fastsat grænseværdi. Denne måde at filtrere i hæn-delser på kendes fra de adviser, der i dag benyttes til at gøre myndighedenopmærksom på ændringer i ydelsesmodtageres grundlæggende forhold. Derer dog den afgørende forskel, at beskeder i et fremtidigt scenarie bør føre tilen automatisk genberegning i alle sager, hvor det er teknisk og juridisk mu-ligt. Således forudsættes det, at sagsbehandlingen i flere tilfælde kan gen-nemføres uden manuelle processer.Resultatet af den automatiske genberegningsproces kan for eksempel væreen korrekt reduceret eller forhøjet ydelse eller et decideret stop af ydelsen.Ydelsesmodtagerne vil blive orienteret i elektronisk form i borgernes digitalepostkasse på borger.dk eller på anden vis for de borgere, der er undtagetherfor.Et vigtigt element i den løbende sagsbehandling vil være en digital risikosco-ring af ydelsesmodtagerne, der leveres af den tilknyttede udsøgningskompo-nent. Det enkelte fagsystem vil således skulle føde udsøgningskomponentenmed relevante sagsdata, der i kombination med øvrige data (fx persondataog indkomstdata), som udsøgningskomponenten har adgang til, vil indgå irisikoscoringen. Når der foretages en automatisk genberegning af en ydelseud fra ændrede oplysninger (fx fald i indkomst), beregnes således samtidigen risikoscore for sagen. En høj risikoscore vil medføre, at sagen udtages tildelvis manuel sagsbehandling.
43
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Forslag til sigtelinjer for udvikling af løsningsarkitektur til kontroltrin 2: LøbendekontrolSelvbetjeningsløsningen forudfyldes med de data, der kan trækkes fra autoritativeregistre, hvis borgerne melder om ændringer i deres forhold.Alle relevante data til validering og genberegning indhentes automatisk til fagsystemet.Hovedparten af alle ansøgninger om sociale ydelser bliver behandlet automatisk. Derbenyttes automatisk genberegning af ydelsesgrundlag til at afgøre, om borgerne fortsater berettiget til ydelsen. Risikosager udtrækkes til manuel sagsbehandling på baggrundaf risikoscoring.Manuel sagsbehandling benyttes kun, hvor det er helt nødvendigt. Når manuel sags-behandling er påkrævet, indhentes alle relevante data automatisk og vises for sagsbe-handleren i fagsystemet.Hvis den automatiske genberegning resulterer i fortsat ydelse, overgår sagen til auto-matisk udbetaling. Der anvendes i videst muligt omfang agterskrivelser ved ændretudbetaling.
Løsningsarkitektur på kontroltrin 3: Yderligere kontrolKontrollen på kontroltrin 3 handler om at gennemføre en systematisk og op-følgende kontrol af de sager og borgere, hvor der vurderes dels at værestørst risiko for snyd, dels er begrænsede muligheder for at opdage fejl ogsnyd i ansøgningsbehandlingen og den løbende sagsbehandling.Den centrale systemkomponent på kontroltrin 3 er udsøgnings- og risikosco-ringssystemet, der automatisk kan prioritere og udsøge sager baseret såvelpå risikoen for fejl og snyd som på væsentligheden af den eventuelle fejlud-betaling. Dette system vil indgå i den samlede kontrol på flere måder.For detførsteforudsættes det, at den relevante myndigheds kontrolmedar-bejdere foretager periodevise udtræk og kører tidsafgrænsede kampagnerfor at afdække særlige typer snyd, fx de såkaldte fædrehoteller, som flerefædre registrerer som deres bopæl, uagtet at de er samlevende på en andenadresse.For detandetindgår risikoscoring i de tidligere kontroltrin 1 og 2 som beskre-vet ovenfor. Det er afgørende, at udsøgnings- og risikoscoringssystemerne erfleksible, så der kan tilføjes og redigeres i, hvilke forhold der afgør, om sagerfremhæves som risikosager. På denne måde kan der eksempelvis tageshånd om, at snydmønstre ændrer sig over tid. Desuden er det vigtigt at sikreet systematisk tilbageløb til systemerne, så de løbende kan gøres klogere påbaggrund af udfaldet af tidligere kontrolsager, der indarbejdes i risikosco-ringsmodellerne.
44
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Forslag til sigtelinjer for udvikling af løsningsarkitektur til kontroltrin 3: YderligerekontrolHovedvægten vil ligge på automatiske periodevise udsøgninger.Data, der bruges i udsøgningen, trækkes automatisk fra autoritative registre.Risikoscoring anvendes bredt til sikre, at kontrolmedarbejdernes tid anvendes på desager, der er forbundet med den største risiko/væsentlighed.Alle relevante data til kontrol og yderligere oplysning af sagen indhentes så vidt muligtautomatisk til fagsystemet og indgår i medarbejdernes belysning af sagen.Udsøgnings- og risikoscoringsmodellen opdateres og forbedres dynamisk baseret pånyeste viden om fejltyper og mønstre, hvilket kræver statistisk, faktuel viden om omfan-get af fejl og snyd med sociale ydelser.
3.2. Koordineret indsats for effektivsagsbehandling og kontrolMed henblik på at bidrage til realisering af målbilledet for effektiv sagsbe-handling og kontrol – det vil sige både pejlemærker og løsningsarkitektur –foreslås der gennemført en række tiltag. Initiativerne vil dels være af kortsig-tet og langsigtet karakter, og dels vil de rette sig mod forskellige dele afsagsbehandlingen og kontrolindsatsen. Initiativerne kan samtidig være hen-holdsvis ydelsesspecifikke og mere tværgående i deres natur, ligesom de vilomfatte forskellige offentlige aktører som ansvarlige for at gennemføre tilta-gene.Som ramme for at tilrettelægge og koordinere initiativerne er der udarbejdetforslag til et samlet overblik over relevante tiltag, herunder deres mulige tids-mæssige afhængigheder.En mere koordineret indsats tager udgangspunkt i de opstillede forslag tilpejlemærker samt den præsenterede løsningsarkitektur på såvel kort (frem til2015) som længere sigt (fra 2015 til 2017).I forbindelse med prioriteringen af relevante initiativer er der lagt vægt på, atindsatsen samlet set:Omfatterbopæls-, indkomst- og formueoplysninger,der udgør de centraleoplysninger i sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser.Er relevant foralle berørte sociale ydelsesområderenten enkeltvis ellerpå tværs af flere ydelsesområder.Bidrager til – på kort sigt – atrealisere identificerede god praksis-potentialer.Bidrager til – på længere sigt – at realiserepotentialer, der ligger udovernuværende god praksis.Samlet kan indsatsen organiseres efter tre hovespor:Fremadrettet model for sagsbehandling og kontrol.I dette spor er fokuspå at effektivisereprocesserneog optimeresystemunderstøttelseni de tre45Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
kontroltrin med udgangspunkt i den opstillede løsningsarkitektur. Sporetvil overordnet være opdelt i én del, der fokuserer på digital ansøgning, di-stribution af hændelser og sagsbehandlingssystemer (kontroltrin 1 og 2),og en anden del, der fokuserer på udsøgning og risikoscoring (kontroltrin3).Data.I datasporet er fokus på at forbedre den autoritative og registerun-derstøttede adgang til centrale oplysninger for sagsbehandling og kontrol,herunder ikke mindst oplysninger om bopæl, formue og indkomst.Fælles.Endelig foreslås et fællespor, der omfatter tværgående indsatserknyttet til organisering, lovgivning, måling og opfølgning. Indsatserne i fæl-lesporet har alle en tværgående karakter, ligesom de er afgørende for atsikre realisering af målbilledet.Nedenfor er forslag til en samlet indsats præsenteret i overbliksform.Figur 6. Forslag til tidsberammelse af relevante tiltag
Jævnfør beskrivelserne nedenfor er indsatsens tre første spor (effektiviseringaf sagsbehandlingen, bedre udsøgning og kontrol samt bedre data) opdelt ifem løsningsmodeller, der hver især bidrager til at realisere de opstilledepejlemærker og løsningsarkitekturen.Derudover vurderes der på tværs af løsningsmodellerne at være behov for atetablere nødvendige styringsmæssige rammer for at understøtte den samle-de fremdrift og implementering, hvilket er samlet i det fælles spor under initia-tivet måling, vidensopsamling og læring. I dette spor er der fokus på de nød-vendige forudsætninger for løbende at monitorere fremdrift i arbejdet med atsikre en effektiv sagsbehandling og kontrol. Et væsentligt aspekt heraf er atopsamle viden om indsats og effekt med henblik på løbende at kunne identi-ficere nye, målrettede initiativer og indsatser.
46
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
3.2.1. Opdeling af foreslåede tiltag i fem løsnings-modellerMed henblik på at sikre en effektiv implementering og indbyrdes koordineringaf tiltagene opdeles de foreslåede tiltag ifem løsningsmodeller(jf. nummere-ringen ovenfor) samt et understøttende initiativ vedrørende løbende måling,vidensopsamling og læring. Hver af de fem løsningsmodeller omfatter eneller flere af de skitserede tiltag og sikrer sammenhæng mellem indsatser påtværs – både på kort og på længere sigt. Løsningsmodellernes realiseringgiver samtidig i større eller mindre omfang anledning til organisatoriske oglovgivningsmæssige tilpasninger. Løsningsmodellerne er kort præsenteretnedenfor.
1. Optimering af advishåndteringLøsningsmodellen omhandler implementering af en mere effektiv opsætningog behandling af digitale underretninger (adviser). Formålet med initiativet erat sikre, at løbende ændringer i borgernes forhold håndteres hurtigt, effektivtog korrekt, så borgerne så vidt muligt kun får udbetalt berettigede ydelser.Ligeledes har initiativet til formål at sikre, at der løbende justeres i den tekni-ske advisopsætning med henblik på eksempelvis at udvikle nye, relevanteadviser og sikre match mellem opsætning af kriterier for modtagelse af advi-ser og ændringer i lovgivning og snydmønstre.Løsningen skitserer muligheder og forudsætninger for implementering af enmere effektiv opsætning af relevante adviser, og at der etableres effektivearbejdsgange og effektiv sagsstyring relateret til advisbehandlingen. Derforetages en vurdering på henholdsvis Udbetalings Danmarks ydelsesområ-der og de ydelsesområder, der administreres i kommunerne.
2. Øget automatisering af sagsbehandlingenLøsningsmodellen omfatter mulighed for anvendelse af eIndkomst og andrerelevante registeroplysninger direkte i sagsbehandlingen. Formålet med initi-ativet er at opnå større effektivitet ved øget automatisering af sagsbehandlin-gen og derigennem mindske antallet af sagsbehandlingsfejl og frigøre admi-nistrative ressourcer.Løsningsmodellen omfatter, at oplysninger fra eIndkomst og andre relevanteregistre såsom CPR og huslejeregistret kan anvendes til at understøtte ogautomatisere sagsbehandlingen. Løsningen tager afsæt i mulige eIndkomst-modeller for hvert ydelsesområde, herunder muligheder og forudsætningerfor implementering af den pågældende eIndkomstmodel. Heri indgår ogsåsystemintegration til eIndkomstregistret, CPR og andre relevante registre.
3. Fællesoffentlig kontrolLøsningsmodellen omfatter en mere effektiv udsøgning af kontrolsager, her-under mulighed for en fællesoffentlig systemunderstøttelse af central udsøg-
47
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
ning og risikoscoring. Formålet med initiativet er at fokusere sagsbehand-lings- og kontrolarbejdet ved at segmentere borgerne og fokusere de manu-elle sagsbehandlingsressourcer på de sager, hvor der er høj risiko for snydog fejl.Løsningsmodellen skitserer muligheder og forudsætninger for implemente-ringen af en samlet løsning, der kan udsøge sager til nærmere kontrol. Detteindbefatter følgende elementer:Udsøgningslister med sager/borgere, hvor risikoen for fejl eller snyd vur-deres at være størst.Risikoscoring af sager/borgere i forbindelse med borgernes ansøgning,herunder anvendelse af selvbetjeningsløsninger.Risikoscoring af sager/borgere i forbindelse med ændringer i borgernesforhold med væsentlig betydning for ændringer i ydelsen (fx ændret ind-komst, bopæl eller formue).
4. Bedre adgang til aktuelle formueoplysninger i forbindelsemed ansøgning, løbende sagsbehandling og kontrolLøsningsmodellen omfatter mulighed for bedre adgang til aktuelle formueop-lysninger i forbindelse med ansøgning, løbende sagsbehandling og kontrol.Formålet med løsningen er at reducere mulighederne for, at borgere uberet-tiget kan modtage sociale ydelser i tilfælde af, at de pågældende har en uop-lyst formue, der har betydning for retten til ydelsen.Løsningen beskriver, hvorledes der kan skabes henholdsvis bedre data omborgernes formue og bedre digital adgang til oplysningerne. Løsningen foku-serer på følgende hovedelementer:Mere detaljerede oplysninger i de nuværende indberetninger fra pengein-stitutterne til SKAT.Hyppigere indberetninger fra pengeinstitutterne til SKAT.Indberetning af maksimal og gennemsnitlig saldo for en given periode.Løsningen baserer sig på den nuværende adgang til SKATs formueoplysnin-ger gennem R75-systemet. På sigt kan løsningen overvejes udbygget meden mere moderne udstillingsløsning i SKAT, der blandt andet vil muliggøremasseopslag.
5. Effektiv kontrol af ægteskabs- og bopælsdataFormålet med løsningen er at reducere mulighederne for, at borgerne gen-nem urigtige oplysninger i CPR uberettiget kan modtage sociale ydelser.Løsningen skal først og fremmest fokusere på at sikre bedre kontrol af flyt-ninger i form af:
48
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
En bedre selvbetjeningsløsning.En bedre it-understøttelse til brug for kontrol af mistænkelige flytninger.En bedre arbejdstilrettelæggelse i forhold til identifikation og kontrol afflyttesager med særlig risiko, herunder muligheder for organisatoriskeændringer, der kan fremme dette.
I forbindelse med løsningen foretages en vurdering af, hvilke forudsætningerder skal være til stede for at kunne sikre en effektiv og korrekt håndtering afflyttesager, der udtages til nærmere kontrol.De fem initiativers forudsætninger er illustreret i nedenstående figur.Figur 7. Forudsætninger for initiativer
I den opstillede målarkitektur indgår datadistributionsløsninger som datafor-deleren og den kommunale serviceplatform. De fem initiativer vil anvende deto distributionsløsninger i det omfang, funktionalitet, udviklingstempo mv.tillader det. Realiseringen af de beskrevne initiativer er dog ikke betinget afde to nævnte datadistributionsløsninger.
49
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
4. Initiativer til effektivi-sering af sagsbehand-lingen
Optimering af advishåndtering i den løbende sagsbehand-ling skal på kort sigt sikre, at det store omfang af fejludbe-talinger reduceres. På lidt længere sigt anbefales det at ar-bejde hen mod en øget automatisering af sagsbehandlin-gen, hvilket omfatter fastlæggelse af ændrede modeller forsagsbehandling på de respektive ydelsesområder med fo-kus på øget automatisering og anvendelse af registerdata,herunder især eIndkomst. Modellerne foreslås realiseretgennem de igangværende og kommende konkurrenceud-sættelser af fagsystemer i henholdsvis Udbetaling Danmarkog KOMBIT.I dette kapitel præsenteres Deloittes analyse af mulige tiltag til effektiviseringaf sagsbehandlingen på henholdsvis Udbetaling Danmarks og kommunernesydelsesområder.Analysen belyser dels mulighederne for på kort sigt at sikre en bedre ad-vishåndtering til understøttelse af den løbende sagsbehandling, dels mulig-hederne på længere sigt for en øget automatisering af sagsbehandlingen vedat anvende data fra især eIndkomstregistret, CPR og andre relevante regi-stre. Endvidere belyses mulighederne for at sikre velfungerende selvbetje-ningsløsninger som grundlag for borgernes ansøgninger om sociale ydelser.I det følgende præsenteres først forslag til løsningsmodel for effektiv ad-vishåndtering og dernæst løsningsmodel for en højere grad af automatiseringaf sagsbehandlingen.Afledt heraf præsenteres herefter i kapitel 5 og 6 Deloittes forslag til tiltagvedrørende effektivisering af sagsbehandlingen i henholdsvis UdbetalingDanmark og kommunerne.
50
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
4.1. Effektiv håndtering af adviser i denløbende sagsbehandlingDet er afgørende for at forhindre fejludbetalinger og snyd, at det allerede vedborgernes ansøgning sikres, at der foretages effektiv inddatakontrol af deafgivne oplysninger. Dernæst skal der finde en effektiv håndtering sted afløbende ændringer i borgernes forhold, der har relevans for den fortsatteydelsesudbetaling.En væsentlig del af dette handler om, at ændringer i borgernes forhold hurtigtbliver identificeret og behandlet af de relevante fagsystemer og ydelsesmed-arbejdere, så ydelsen kan stoppes eller reguleres, hvis der er grundlag her-for. Dette forudsætter dels en effektiv it-understøttelse af adviseringen afændringer, og dels effektive arbejdsgange og styring af behandlingen af æn-dringer. Dermed kan mængden af fejludbetalinger reduceres.Som udgangspunkt er ydelsesmodtagere forpligtet til at meddele den rele-vante myndighed om ændringer i pågældendes forhold, der har betydningfor, om de fortsat er berettiget til en ydelse.I en række tilfælde meddeler borgerne dog ikke ændringer, eller meddelelsennår ikke frem til de relevante ydelsesmedarbejdere. Det kan for eksempelvære situationer, hvor borgerne ikke giver meddelelse om en højere indtægt,eller at borgerne er flyttet sammen med en kæreste. Hvis ydelsesmedarbej-derne (i henholdsvis kommunerne og Udbetaling Danmark alt afhængigt afdet pågældende ydelsesområde) ikke modtager eller behandler denne infor-mation rettidigt, vil det i en række tilfælde medføre, at borgerne uretmæssigtmodtager en ydelse.Det er således afgørende, at der er en effektiv it-understøttelse af meddelel-ser om ændringer i borgernes forhold i de tilfælde, hvor borgerne ikke selvoplyser om ændringer til det pågældende ydelseskontor.I dag abonnerer kommunerne og Udbetaling Danmark på digitale systemge-nererede adviser om ændringer i ydelsesmodtageres forhold. Det kan foreksempel være advis om en flytning eller en uoplyst lønindtægt. Systemerneer dog sådan indrettet, at der alene er tale om en meddelelse om en ændringi borgernes forhold. Det betyder i praksis, at der for hver meddelelse skalforetages manuel ændring i det bagvedliggende fagsystem, hvis sagsbe-handleren vurderer, at ændringen skal have konsekvenser for størrelsen afborgernes ydelse.DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerhar påvist stor variation ikommunernes modtagelse og behandling af adviser, på trods af at kommu-nerne har identiske systemer til håndtering af adviser. Analysen viser samti-dig, at der kan realiseres betydelige gevinster, hvis alle kommuner – og nu
Eksempler på variation i mod-tagne adviser i kommunerne(2011)BoligsikringI gennemsnit 3 modtagne adviserper ydelsesmodtager med etspænd på 0,33-6,7.SygedagpengeI gennemsnit 1,9 modtagne adviserper ydelsesmodtager med etspænd på 0,2-3,2.Kilde:Stikprøve af modtagne adviser i20 kommuner foretaget i forbindelsemed DeloittesAnalyse af socialt snydog fejludbetalinger(2012).
51
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Udbetaling Danmark på de ydelsesområder, der er overført fra kommunerne– sikrer en mere hensigtsmæssig it-understøttelse og behandling af adviser.De væsentligste årsager til variationen på tværs af kommunernes praksis ogresultater er dels, at kommunerne har opsat varierende kriterier formodta-gelseaf adviser, dels at kommunerne har varierende praksis forbehandlingaf adviser.Nogle kommuner modtager således for mange irrelevante adviser, mensandre kommuner ikke modtager de relevante adviser. Derudover er sagsbe-handlingen af adviser ofte sårbar, da den typisk er sagsbehandlerafhængigog samtidig foregår i mindre enheder. Samtidig viser analysen, at advisbe-handlingen kan være nedprioriteret til fordel for andre opgaver.I forbindelse med overtagelsen af de kommunale ydelsesområder har Udbe-taling Danmark etableret en ny praksis for advisopsætning og advisbehand-ling. I forbindelse med denne proces har Udbetaling Danmark involveret enrække kommunale sagsbehandlere på de pågældende ydelsesområder, ogerfaringerne fra overflytningen af opgaverne til Udbetaling Danmark har iføl-ge Udbetaling Danmark bekræftet billedet af den varierende kommunal prak-sis, der blev afdækket i DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger.
4.1.1. LøsningsbeskrivelseEn effektiv håndtering af adviser fordrer dels den rette opsætning af adviser,dels den rette styring af behandlingen af adviser. Nedenfor er nærmere præ-senteret, hvad der efter Deloittes vurdering kendetegner god advisopsætningog advisbehandling baseret på analyse af henholdsvis Udbetaling Danmarksog de bedste kommuners praksis for håndtering af adviser samt drøftelser iprojektets kommunepanel.
Karakteristika ved en god advisopsætningEn velfungerende og effektiv advisopsætning er kendetegnet ved, at kriteri-erne for modtagelse af adviser er relevante, så der kun modtages de retteadviser og ikke de store og ofte irrelevante mængder af adviser, som noglekommuner modtager i dag.En effektiv og målrettet advisopsætning omfatter især, at:Tildelingskriterier for den pågældende ydelse er styrende for modtagelseaf adviser.Der maksimalt modtages ét advis per hændelse (fx en flytning).Der er således behov for at tage aktivt og systematisk stilling til systemop-sætningen for modtagelse af adviser med udgangspunkt i tildelingskriteriernefor modtagelse af ydelsen.
52
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Ved modtagelse af indkomstadviser er det for eksempel relevant at tage stil-ling til og fastlægge de mest hensigtsmæssige indkomstgrænser for genere-ring af adviser alt afhængigt af kriterierne for at være berettiget til den på-gældende ydelse. Hvis indkomstgrænsen er for lav, vil den pågældendemyndighed typisk modtage for mange adviser, og hvis indkomstgrænsen erfor høj, vil myndigheden ikke modtage en række relevante adviser. Konkretbør advisopsætningen tage udgangspunkt i, at der skal adviseres i de tilfæl-de, hvor et indkomstudsving kan have betydning for ydelsens størrelse.Udbetaling Danmark og de bedste kom-muner fravælger overflødige adviserNedenstående er eksempler på adviser,som Udbetaling Danmark har fravalgt.Udbetaling Danmark har fravalgt 30 advi-ser, for eksempel:Adviset 500.005.090 separation start, dadet ikke er direkte relevant for de pågæl-dende ydelsesområder.Adviset 500.005.055 fødsel – mor, daUdbetaling Danmark abonnerer på detmere dækkende advis 500.005.005 fød-sel.
I den forbindelse er det relevant at identificere og minimere modtagelsen afadviser, der ikke kræver handling. Af historiske årsager eksisterer der såle-des en række adviser, der i praksis ikke længere er relevante, eller som erdækket ind ved modtagelse af andre adviser, jf. eksemplerne i boksen tilvenstre.Samtidig skal modtagelse af flere adviser om samme hændelse stoppes. Iflere fagsystemer modtages der således de samme adviser, som også mod-tages i KMD Sag, hvilket fører til, at der skal behandles flere adviser omsamme hændelse.
Karakteristika ved en effektiv advisbehandlingEn effektiv advisbehandling er kendetegnet ved, at de modtagne adviserbehandles korrekt, rettidigt og effektivt.For det førsteskal advisbehandling generelt prioriteres, så alle relevanteadviser behandles. I den forbindelse skal der være fastlagt procedurer, dersikrer prioritering af adviser, så de mest presserende adviser behandles først.Det betyder i praksis, at der skal behandles adviser, der har betydning for ensnarlig udbetaling af en ydelse, hvorimod behandlingen af et advis kan ned-prioriteres i en periode, hvis der for eksempel er flere måneder til næste ud-betaling.For det andetskal behandlingen af adviser kunne foregå uafhængigt af denenkelte sagsbehandler, hvilket gennem de rette arbejdsgange og sagssty-ringsprincipper sikrer, at sårbarheden overfor manglende advisbehandlingmindskes, så der trods ferie, sygdom, udskiftning i sagsbehandlerstab mv.fortsat foretages rettidig advisbehandling.For det tredjeskal behandlingen af adviser organiseres, så der undgås dob-beltbehandling af samme hændelse, for eksempel så flytninger i samme fa-milie behandles på én gang. Samtidig skal det sikres, at særlig komplekseadviser behandles af sagsbehandlere, der har tilstrækkelig erfaring med,hvordan adviset behandles korrekt og effektivt. Som eksempel herpå kannævnes adviser om umyndiggørelse.En effektiv advishåndtering er afgørende for at understøtte den løbendesagsbehandlingpå kort sigt.Med afsæt i ovenstående løsningsbeskrivelse
53
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
præsenteres derfor i kapitel 5 og 6 Deloittes forslag til, hvordan der kan sik-res en effektiv advisunderstøttelse af den løbende sagsbehandling på hen-holdsvis Udbetaling Danmarks og kommunernes ydelsesområder.På mellemlang og lang sigtbør der efter Deloittes vurdering, jf. målarkitektu-ren i kapitel 3, arbejdes hen mod en mere automatiseret sagsbehandling, deri mindre grad er afhængig af manuel behandling af adviser. En sådan fremti-dig model for understøttelse af sagsbehandlingen præsenteres i det følgen-de.
4.2. Øget automatisering i sagsbe-handlingenFormålet med at vurdere mulighederne for at skabe øget automatisering afsagsbehandlingen er dels at sikre større effektivitet, dels at forebygge manu-elle fejl. Gennem automatisering af manuelle arbejdsgange såsom indtast-ning af oplysninger og håndtering af adviser vil det være muligt at opnå be-sparelser i det administrative ressourceforbrug knyttet til sagsbehandlingen.Samtidig vil en øget automatisering baseret på aktuelle og korrekte data be-tyde en bedre service for borgerne, idet de pågældende borgere ikke skalangive de samme oplysninger til flere myndigheder, ligesom sagsbehandlin-gen af borgernes ansøgning kan foregå hurtigere. Endelig kan automatise-ring af centrale sagsbehandlingsskridt understøtte, at der ikke begås manuel-le fejl i forbindelse med eksempelvis dobbeltindtastninger mv.Det vurderes dog ikke muligt eller hensigtsmæssigt at automatisere al sags-behandling af sociale ydelser. I stedet bør indsatsen rettes mod de ydelserog de sagsbehandlingssituationer, hvor det dels er muligt at tilvejebringe denødvendige data i den nødvendige kvalitet, dels ikke udgør et problem forborgernes retssikkerhed. Endvidere bør der være særligt fokus på at omfatteydelsesområder med høj volumen med henblik på at opnå størst mulige ef-fektiviseringsgevinster.På den baggrund foreslår Deloitte, at udgangspunktet for en øget automati-sering af sagsbehandlingen bør være at fokusere på seks indkomstafhængi-ge ydelsesområder ved at anvende data fra eIndkomstregistret, CPR og hvismuligt andre relevante registre.Indledningsvis beskrives kort den nuværende sagsbehandlingspraksis i rela-tion til anvendelse af data i de relevante registre, hvorefter der præsenteresenfremtidig generisk sagsbehandlingsmodelfor anvendelse af både data fraeIndkomst og øvrige centrale registerdata. Formålet med den generiskesagsbehandlingsmodel er at opstille en række principper for størst muligautomatisering af sagsbehandlingen gennem anvendelse af data i de rele-vante registre.
Ydelsesområder, hvorindkomstforhold indgår iforbindelse med tildelingBoligstøttePensionBarselsdagpengeSygedagpengeKontanthjælpØkonomisk friplads
54
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Med afsæt i den generiske sagsbehandlingsmodel skitseres det dernæst ikapitel 5 og 6, hvordan principperne omkring bedre anvendelse af data isagsbehandlingen kan realiseres på henholdsvis Udbetaling Danmarks ogkommunernes ydelsesområder, idet der på tværs af ydelsesområderne erforskel på de konkrete behov og løsninger vedrørende automatisering oganvendelse af data.I den forbindelse skitseres særligt, hvilke forudsætninger der ligger til grundpå de enkelte ydelsesområder, herunder behov for gennemførelse af nød-vendige lovtilpasninger, krav til datakvalitet samt nødvendig it-understøttelsepå kort og mellemlang sigt.
Det hidtidige arbejde med automa-tisk anvendelse af eIndkomstre-gistretSiden 2011 er der i tværoffentligt regiarbejdet med, hvordan oplysningerfra eIndkomstregistret i højere gradkan anvendes i sagsbehandlingen afsociale ydelser, blandt andet i form aføget automatisering af anvendelsenaf eIndkomstdata i sagsbehandlingenmed henblik på at frigøre sagsbe-handlingsressourcer og reduceremanuelle sagsbehandlerfejl.Dette har resulteret i, at der i denkommende folketingssamling på enrække ydelsesområder forventesfremsat lovforslag, der skaber detlovgivningsmæssige grundlag for atrealisere automatisk anvendelse afeIndkomstregistret direkte i sagsbe-handlingen.
Nuværende sagsbehandlingspraksisI dag foregår en væsentlig del af sagsbehandlingen på ydelsesområdernemanuelt.Det gælder for det første for aflevering/indhentning og kontrol af indkomstop-lysninger, som ofte er besværligt og ressourcekrævende såvel for borgernesom for den offentlige myndighed.For det andet bruges der manuelle ressourcer i forbindelse med anvendelsenaf oplysninger i eIndkomstregistret, idet ydelsesmedarbejderne dels skal slåmanuelt op i eIndkomstregistret ved ansøgning om ydelser, dels manuelt skalbehandle indkomstadviser, der samtidig ofte er forskelligt sat op på tværs afde kommunale ydelsesområder, jf. afsnit 4.1.For det tredje kan eIndkomst ikke i dag bruges som eneste, autoritative kildetil at vurdere det indkomstmæssige grundlag for tildeling og løbende regule-ring af offentlige ydelser, selvom der hver måned indberettes oplysninger omborgernes løn- og overførselsindkomst til eIndkomstregistret.Eksempelvis anvendes eIndkomst typisk til kontrol af de lønsedler, som ydel-sesmedarbejderne i mange kommuner beder borgerne om at udlevere. Detskyldes blandt andet, at der ofte bruges andre indkomstbegreber og periodi-seringer i ydelseslovgivningen end i eIndkomstregistret. Dermed skal ydel-sesmedarbejderne bruge betydelige ressourcer på dels at indhente mang-lende indkomstdokumentation, dels efterfølgende at behandle disse doku-menter.Det betyder ligeledes, at indkomsten i nogle tilfælde kan fastsættes for lavt(hvis der for eksempel mangler oplysninger om et job, eller hvis borgerneglemmer at oplyse herom), hvilket fører til en række fejludbetalinger, derefterfølgende skal kræves ind igen.Deloittes analyse viser således, at op mod 40 procent af de fejludbetalinger,der efterfølgende opdages og fører til tilbagebetalingskrav, er relateret tilydelsesmodtagernes indkomst.
55
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
For det fjerde er der en række manuelle sagsgange relateret til tilvejebringel-se og vurdering af oplysninger om borgernes bopælsforhold, der ligeledesindgår som en væsentlig del af oplysningsgrundlaget for tildeling af socialeydelser. Oplysninger om bopælsforhold er således i en række tilfælde rele-vante i forhold til berettigelse til ydelse og i forhold til finansiering af ydelsen,det vil sige, hvilken kommune der skal medfinansiere ydelsen5.Oplysninger om bopælsforhold er i dag tilgængelige for sagsbehandlerne påydelsesområderne gennem adgang til CPR-oplysninger. Det kræver dogfortsat manuel sagsbehandling ved eksempelvis flytninger at anvende disseoplysninger. Det hænger blandt andet sammen med, at oplysninger i CPRom ændringer i eksempelvis borgernes bopæl ikke overføres automatisk tilfagsystemerne på de pågældende ydelsesområder.Endelig er der en række andre oplysninger til brug for sagsbehandlingen, derligeledes kræver manuelle sagsgange. Det gælder blandt andet i boligstøtte-sager, hvor der for eksempel skal indhentes dokumentation for, om en pensi-onist er blevet anvist til en almen bolig, og i barselsdagpengesager, hvor der ivisse sager er behov for at indhente lægeerklæringer til dokumentation forgraviditetsbetinget sygefravær.
4.3. Generisk sagsbehandlingsmodelfor eIndkomst og øvrige registreHelt overordnet sigter den generiske sagsbehandlingsmodel for eIndkomstog øvrige registre på at understøtte øget automatisering af sagsbehandlin-gen, særligt hvad angår de ukomplicerede sager. Mere komplicerede ogatypiske sager vil i mindre grad kunne automatiseres, og dele af sagsbe-handlingen vil således fortsat skulle behandles manuelt af sagsbehandlere.Det gælder for eksempel sager vedrørende selvstændige, idet deres ind-komst ikke indberettes til eIndkomstregistret, og der dermed ikke er register-understøttelse af deres løbende indkomst.Sagsbehandlingsmodellen består af tre centrale elementer med henblik på atunderstøtte øget automatisering af sagsbehandlingen:Ansøgning via digital selvbetjening.Straksafgørelser i ukomplicerede ansøgningssager.Automatisk løbende genberegning og eventuelt symmetrisk6årlig efterre-gulering af ydelsen.
56
Udover folkepension er der kommunal medfinansiering på de fleste ydelsesområder.
Ved symmetrisk efterregulering reguleres ydelsen både til fordel og til ugunst forydelsesmodtagerne. Dette vil sige, at ydelsesmodtagerne både i de tilfælde, hvor depågældende kunne have opnået en højere ydelse, og i de tilfælde, hvor ydelsesmodtagerne kun
56
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
De to første elementer knytter sig til ansøgninger (kontroltrin 1), og det sidsteelement knytter sig til den løbende sagsbehandling (kontroltrin 2). Derudoverer der en række forudsætninger for realisering af øget automatisering, derisær omhandler anvendelsen af data og de lovgivningsmæssige, register-mæssige og it-mæssige forudsætninger herfor.
Sagsbehandlingsmodel – kontroltrin 1Nedenstående figur viser et konceptuelt overblik over modellen7i forbindelsemed ansøgning og straksafgørelser (kontroltrin 1).Figur 8. Automatiseret sagsbehandlingsproces (kontroltrin 1)
HændelserBorger ansøgerom socialydelseArbejdsgiveransøger påvegne afborgerBørneydelsetildelesautomatisk
1
Selv-betjenings-løsning
Fagsystem
Udbetaling5
3
Automatisksagsbehandling4
Manuelsagsbehandling
2eIndkomstHuslejeregisterData fra pengeinstitutter…Andre 3. parts data
CPR OIS
CVR
R75
DMR
Andre offentlige registre
Kommunale data
Data & registre
Processen i forbindelse med ansøgning og straksafgørelse består af følgen-de sagsskridt:Ved ansøgning indtaster ansøgerne et minimum af oplysninger – i videstmuligt omfang kun de oplysninger, som de offentlige myndigheder ikke al-lerede råder over. Ved nogle offentlige ydelser som for eksempel børne-/ungeydelsen foregår udbetalingen automatisk uden ansøgning ved regi-strering af fødsel.Selvbetjeningsløsningen forudfyldes med de data, det er muligt at integre-re fra de relevante registre. Alle oplysninger, der indgår i sagsbehandlin-
er berettiget til en lavere ydelse, skal efterreguleres. Dette står i modsætning til den nuværendeasymmetriske efterregulering på boligstøtteområdet, hvor ydelsesmodtagerne skal tilbagebetalefor meget udbetalt boligstøtte, men ikke får efterbetalt for lidt udbetalt boligstøtte.7
Modellen er en forsimplet udgave af modellen under afsnit 3.1 om it-målarkitektur.
57
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
gen, vises for borgerne, så borgerne er bekendt med disse på ansøg-ningstidspunktet og ikke efterfølgende skal partshøres om oplysningerne.Af selvbetjeningsløsningen fremgår det, hvor borgerne skal henvende sig,hvis der er fejl i de forudfyldte data.Alle relevante data til validering og yderligere oplysning af sagen indhen-tes automatisk til fagsystemet fra selvbetjeningsløsningen.På baggrund af de tilgængelige data vil det være muligt at gennemføreautomatisk behandling af en række sager, mens øvrige sager fortsathåndteres manuelt, for eksempel hvis der er behov for at udtage sager tilsærskilt kontrol forud for udbetaling.Hvis borgerne tildeles en ydelse, overgår sagen til udbetaling og løbendeautomatisk genberegning efter at der, i overensstemmelse med reglerne iforvaltningsloven, er sket partshøring (kontroltrin 2).
Sagsbehandlingsmodel – kontroltrin 2Nedenstående figur viser et konceptuelt overblik over modellen8i forbindelsemed automatisk løbende genberegning og eventuelt symmetrisk årlig efter-regulering af ydelsen.Figur 9. Automatiseret sagsbehandlingsproces (kontroltrin 2)1
HændelserBorger ellerarbejdsgiverændrer oplysningerÆndredeeIndkomst-dataÆndredegrunddataAndendatahændelse
Selv-betjenings-løsning
FagsystemAutomatiskgenberegningog eventuel årligefterregulering4
Udbetaling53
Manuelsagsbehandling2
CPR OIS
CVR
R75
DMR
eIndkomst
HuslejeregisterData fra pengeinstitutter…Andre 3. parts data
Andre offentlige registre
Kommunale data
Data & registre
Processen i forbindelse med automatisk genberegning består af følgendesagsskridt:
8
Modellen er en forsimplet udgave af modellen under afsnit 3.1 om it-målarkitektur.
58
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Hændelser kommer fra borger, arbejdsgiver eller register og behandlesensartet, når der er tale om autoritative data (fx indkomstoplysninger) ellerdata, som borgerne selv har indberettet. Det kan for eksempel være bor-gere, der meddeler flytning til folkeregistret, eller borgere, der får højereindkomst. Det kan også være børnetilskudsmodtagere, der ikke længereer enlig forsørger.I de tilfælde, hvor hændelsen registreres i et register, gives der automatiskmeddelelse til fagsystemet, for eksempel om flytning eller højere ind-komst. Hvis hændelsen/oplysningen ikke findes i et register, skal borgernegennem en selvbetjeningsløsning meddele hændelsen til ydelseskontoret.En væsentlig del af alle ændringer i sager om sociale ydelser forventes atkunne blive behandlet automatisk, blandt andet på grund af det autoritati-ve datagrundlag. Det indbefatter også årlig efterregulering, hvor det er re-levant.Sager, der ikke kan behandles automatisk, udtrækkes til manuel sagsbe-handling. Når manuel sagsbehandling er påkrævet, indhentes det nød-vendige informationsgrundlag automatisk og vises for sagsbehandleren ifagsystemet.Hvis den automatiske genberegning resulterer i fortsat ydelse, overgårsagen til automatisk udbetaling, efter at der i overensstemmelse med reg-lerne i forvaltningsloven er sket partshøring.
Analyse af dataindhold i eIndkomstregistreteIndkomstregistret er et helt centralt register i forhold til den skitserede nyemodel for sagsbehandlingen, jf. ovenfor. De nødvendige oplysninger i denrette kvalitet er en afgørende forudsætning for, at data herfra kan anvendesdirekte som grundlag for at træffe afgørelser i forbindelse med sociale ydel-ser. Det er både indberetninger om indkomst og på barsels- og sygedagpen-geområdet også indberetninger om løntimer, der skal anvendes til at afgøreberettigelsen til og størrelsen af de enkelte ydelser.Grundlæggende vurderes det, at dataindhold og datakvalitet i eIndkomstre-gistret i langt de fleste tilfælde svarer til den dokumentation for indkomst ogløntimer, som en typisk løn- eller overførselsindkomstmodtager vil kunnefremvise en offentlig myndighed gennem lønseddel eller meddelelse omoverførselsindkomst. Det skyldes, at virksomhederne typisk anvender sammesystem til generering af lønsedler og til indberetning, og at SKAT anvenderindberetninger til eIndkomstregistret til blandt andet afregning af A-skat forbåde løn- og overførselsindkomster.Der kan dog opstå fejlindberetninger til eIndkomst. Det bør derfor sikres, atborgerne ved at henvende sig til rette instans kan få udbetalt ydelsen påtrods af fejlen. Tilsvarende i de situationer, hvor borgerne kan fremvise uden-landsk indkomst, der kan have betydning for retten til ydelsen.Det kan for eksempel være relevant i de tilfælde, hvor virksomheder elleroffentlige myndigheder indberetter et væsentligt antal indberetninger/
59
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
korrektioner lang tid efter indberetningsfristen, hvilket vil medføre en rækkeudbetalinger på et fejlagtigt grundlag.Som et supplement til det øvrige analysearbejde har Deloitte gennemført ensupplerende analyse om datakvalitet og dataindhold i eIndkomstregistret.Analysen er opsummeret nedenfor.IndberetningsfristerRegelgrundlaget for indberet-ningsfrister er fastsat i ind-komstregisterloven, hvor føl-gende fremgår:Små virksomheder: Den 10. iefterfølgende måned.I januar dog først den 17.Store virksomheder: Sidstebankdag i den måned, hvorindkomsten er udbetalt.Offentlige virksomheder medbagudlønnede ansatte: Sidstebankdag i den måned, hvorindkomsten er udbetalt.Offentlige virksomheder medforudlønnede ansatte: Førstebankdag i den måned, ind-komsten vedrører.
Tidspunkt for indberetning til eIndkomstregistretEt væsentligt element i forhold til anvendelsen af eIndkomstregistret omhand-ler, hvornår arbejdsgivere og udbetalere af overførselsindkomster indberettertil eIndkomstregistret. Hvis en væsentlig andel af indberetningerne først ind-berettes lang tid efter fristen, vil det gøre eIndkomstregistret mindre anvende-ligt som grundlag for udbetaling af sociale ydelser, da det vil generere enrække fejludbetalinger.Analysen har vist, at eIndkomstregistret den 10. i den efterfølgende måned,som indkomsten vedrører, indeholder cirka 94 procent af alle indberetninger,hvis der ses bort fra januar og december. Isoleret for januar og decembermodtages 82 procent af indberetningerne den 10. i den efterfølgende måned.Hvis disse måneder medtages i det samlede gennemsnit indeholder eInd-komstregistret på dette tidspunkt cirka 92 procent af alle indberetninger. Detvurderes således, at det kun er en mindre andel af indberetningerne, der ikkeindkommer rettidigt.Omfang af indberetning til eIndkomstregistretEt andet væsentligt element i forhold til anvendelse af eIndkomstregistretomhandler, om der rent faktisk indberettes til eIndkomstregistret, eller omarbejdsgivere og lønmodtagere indberetter indkomst om eksempelvis lønudenom eIndkomstregistret. Hvis en væsentlig andel af lønnen og overfør-selsindkomsterne ikke indberettes til eIndkomstregistret, vil dette svækkeanvendeligheden af registret.Analysen har vist, at oplysningerne i eIndkomstregistret udgør de enesteindkomstoplysninger i cirka 99 procent af alle årsopgørelser, hvad angår A-indkomst (felterne om lønindkomst (felt 13) og indkomstoverførsler (felt 14)).Det vurderes dermed, at det kun er en meget begrænset andel af borgernesindkomst, der ikke indberettes til eIndkomstregistret.Oplysninger om dispositionsdato i eIndkomstregistretEt tredje element i forhold til anvendelsen af eIndkomstregistret omhandler,hvorvidt eIndkomstregistret indeholder oplysninger om, hvornår indkomstenreelt er til disposition for borgerne. Det har betydning for borgernes likviditet.Analysen har vist, at der i 12,8 procent af A-indkomstindberetningerne ikkeindberettes dato for, hvornår indkomsten er til disposition. Dispositionsdatoener væsentlig for indkomstafhængige ydelser, især hvor ydelsen beregnesmånedlig afhængigt af indkomsten (boligsikring/boligstøtte, pension, kontant-60Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
hjælp og økonomisk friplads). Den præcise betydning afhænger af det ende-lige valg af eIndkomstmodel på det specifikke ydelsesområde.Samlet vurdering af datakvalitet og dataindhold i eIndkomstregistretAnalysen har vist, at eIndkomstregistret overordnet set udgør et godt grund-lag for det videre arbejde med at skabe en mere automatiseret sagsbehand-ling set i forhold til både dataindhold og datakvalitet.I forhold til det videre arbejde med realisering af en mere automatiseretsagsbehandling bør ændrede modeller, der baserer sig på eIndkomst, ikkerealiseres, før der er gennemført yderligere analyser af datakvalitet og -indhold i eIndkomstregistret målrettet de enkelte ydelser. Der kan såledespotentielt tegne sig et andet billede end ovenstående, hvis der tages ud-gangspunkt i indberetningerne for de enkelte ydelsesmodtagergrupper. Detvurderes derfor, at der med fordel kan gennemføres analyser af de enkeltemodeller på hvert ydelsesområde for automatisk anvendelse af oplysninger-ne i eIndkomstregistret. Endvidere kan der være indtægter, der ikke indberet-tes til eIndkomst, fx udenlandsk indkomst eller indtægter ved selvstændigvirksomhed.
61
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
5. Effektivisering afsagsbehandling påUdbetaling Danmarksydelsesområder
Udbetaling Danmark vurderes at have etableret et setup,der understøtter, at adviser kan behandles korrekt og sy-stematisk på en tidseffektiv måde. Det foreslås, at dennepraksis implementeres fuldt ud. Samtidig anbefales det, atder udarbejdes ændrede sagsbehandlingsmodeller, der mu-liggør øget automatisering af sagsbehandlingen med afsæti den igangværende konkurrenceudsættelse på UdbetalingDanmarks ydelsesområder.I dette kapitel præsenteres først Deloittes vurdering af Udbetaling Danmarksimplementering af advishåndtering og de afledte gevinster heraf. Dernæstpræsenteres Deloittes vurdering af muligheder og barrierer for øget automa-tisering på Udbetaling Danmarks ydelsesområder, herunder timing i forhold tilden igangværende konkurrenceudsættelse af KMD’s fagsystemer.
5.1. Implementering af effektiv ad-vishåndteringI forbindelse med overtagelsen af ydelsesområder fra kommunerne har Ud-betaling Danmark gennemført en indsats for at fastlægge og implementereen målrettet advisopsætning på hvert ydelsesområde. Endvidere har Udbeta-ling Danmark designet og implementeret fælles processer og styringsprincip-per for behandling af adviser på tværs af ydelsesområder. Erfaringerne fradette arbejde samt input fra kommunepanelet peger på, at en velfungerendeog effektiv advisopsætning og advisbehandling forudsætter, at der:Fastlægges velfungerende end-to-end-processer for den pågældendeydelse. Det vil sige, at der sikres sammenhæng i hele processen fra an-søgning til udbetaling og på den baggrund designes en optimal proces.
62
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Er en grundlæggende faglig forståelse af det pågældende ydelsesområ-de, der udnyttes til at vurdere og fastlægge de rette kriterier og parametrefor advisopsætning.Foretages tilstrækkelig implementering af opsætningen i alle relevantesystemer – såvel fagsystemer som KMD Sag.Fastlægges, implementeres og løbende følges op på de nødvendige ar-bejdsgange og styringsprincipper til at understøtte ydelsesmedarbejder-nes advisbehandling.Fastholdes og løbende udvikles et tilstrækkeligt fagligt miljø angåendebehandlingen af adviser.Organiseringen af ovenstående er både relevant foretableringaf advisop-sætning og advisbehandling og for denløbende udvikling, justering og vedli-geholdelseaf advisopsætning og advisbehandling. Sidstnævnte skal sikretilpasning til opnåede erfaringer vedrørende blandt andet relevansen af demodtagne adviser samt tilpasninger i forbindelse med eksempelvis ny lovgiv-ning eller ændringer i fejl- og snydmønstre.Erfaringerne fra Udbetaling Danmarks proces er, at en effektiv opsætning ogbehandling af adviser forudsætter inddragelse af forskellige typer kompeten-cer, det vil sige både sagsbehandlere med praksisviden og erfaring indenforde pågældende ydelsesområder, analytiske facilitatorer, der kan tilrettelæggeog styre udviklingsprocessen, og løsningsarkitekter med forståelse af fag-systemerne og mulighederne for opsætning heraf.Udover de organisatoriske forudsætninger kræver implementering af godpraksis også en vis ressourceindsats. Udbetaling Danmark har eksempelvisestimeret, at der er anvendt knap ét årsværk i en periode på over ét år på atfastlægge advisopsætningen på børnetilskudsområdet og børne-/unge-ydelsen.
5.1.1. Anbefalinger til implementering af effektivadvishåndteringMed afsæt i ovenstående løsningsbeskrivelse præsenteres i dette afsnit De-loittes anbefalinger til konkret løsningsmodel samt konkrete initiativer til atrealisere løsningen.På baggrund af interview med medarbejdere og ledere i Udbetaling Dan-mark, gennemgang af materiale vedrørende sagsgange, sagsstyringsprin-cipper mv. og gennemgang af advisopsætning på udvalgte ydelsesområderer det Deloittes vurdering, at Udbetaling Danmark har gennemført en målret-tet indsats for at fastlægge og implementere en effektiv og velfungerendeadvisopsætning og advisbehandling. Det har efter Deloittes vurdering bety-det, at Udbetaling Danmark følger de angivne karakteristika i kapitel 4 for eneffektiv advisopsætning og advisbehandling. Der findes dog endnu ikke op-
63
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
gørelser af effekten af Udbetaling Danmarks indsats i forhold til at reducereantallet af fejludbetalinger gennem mere effektiv advisbehandling.Udbetaling Danmark har arbejdet med ateffektivisere arbejdsgangene for advis-behandling. Det har UDK blandt andetgjort ved at samle en række adviser, derskal behandles samtidigt. Nedenståendeer eksempler på adviser, som UDK harsamlet i såkaldte arbejdspakker.Arbejdspakken Flytning40.081.005 Bidragsberettiget og bidragspligtiger sammenflyttet40.081.015 Bidragsperson (barn) er flyttet40.081.016 Bidragsperson (barn) bor ikke hosbidragsberettiget efter flytning40.081.030 Bidragsperson (barn) er udvandretfra landet50.215.010 Automatisk lukning som konse-kvens af flytning505.005.155 Nogen er flyttet ind på adressen505.005.160 Nogen er flyttet fra adressen505.005.180 Personer på sagen er flyttet rundti kommunen
Udbetaling Danmark har på hvert ydelsesområde fastlagt målrettede hæn-delseskriterier for modtagelse af adviser, ligesom der er foretaget velbegrun-dede fravalg af modtagelse af irrelevante adviser.Hvad angår effektive procedurer for advisbehandling har Udbetaling Dan-mark etableret sagsstyringsprincipper centreret omkring såkaldte arbejds-pakker, hvor en række adviser om samme hændelsestype samles og be-handles samtidigt af en sagsbehandler. Udbetaling Danmark har samtidigudarbejdet nedskrevne instrukser for, hvordan disse arbejdspakker skal be-handles.Endvidere er der etableret en organisation, der løbende følger op på at sikreen effektiv advisopsætning og advisbehandling. Denne organisation omfattersåvel såkaldte fagcoaches fra de enkelte udbetalingscentre som centraltplacerede medarbejdere med analytiske kompetencer.Udbetaling Danmark oplyser, at der endnu er tale om en indkøringsfase iforhold til at overtage de pågældende ydelsesområder fra kommunerne. Detbetyder i relation til advisbehandling, at Udbetaling Danmark ikke på nuvæ-rende tidspunkt modtager alle relevante adviser, idet det for eksempel ervalgt først at modtage eIndkomstadviser vedrørende boligstøtte efter efterre-guleringen i maj 2013. Ligeledes vurderer Udbetaling Danmark, at det endnuikke er verificeret, om der er fastlagt de helt rigtige beløbsgrænser for modta-gelse af eIndkomstadviser, hvilket der løbende vil blive fulgt op på.Til gengæld oplyser Udbetaling Danmark, at UDK har formået at realisere endag-til-dag-behandlingstid for de adviser, der p.t. modtages, hvilket indikerer,at de valgte sagsstyringsprincipper virker, uden at Deloitte dog har haft mu-lighed for at vurdere kvaliteten i behandlingen.Samlet set er det Deloittes vurdering, at Udbetaling Danmark har etableretdet nødvendige setup for at realisere en effektiv advisopsætning og advisbe-handling, så adviser kan behandles korrekt og systematisk på en tidseffektivmåde. Denne praksis er endnu ikke fuldt implementeret på grund af dennævnte indkøringsfase, men Deloitte vurderer, at Udbetaling Danmark haretableret forudsætningerne for at realisere en effektiv praksis indenfor enrelativt kort tidshorisont – en praksis, der ligger udover god praksis i kommu-nerne i 2011, jf. DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger.
64
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
5.2. Udmøntning af den generiskesagsbehandlingsmodel på Udbeta-ling Danmarks ydelsesområderI det følgende præsenteres, hvordan den generiske sagsbehandlingsmodelforeslås udmøntet på de respektive ydelsesområder i form af konkrete løs-ninger til at realisere størst mulig grad af automatisering.For hvert ydelsesområde præsenteres først den ændrede sagsbehandlings-model, der anbefales implementeret på det pågældende ydelsesområde. Dervil i modelbeskrivelsen være særligt fokus på anvendelse af eIndkomstre-gistret som grundlag for automatisering af sagsbehandlingen. Derudoverpræsenteres også anbefalinger til anvendelse af data fra øvrige relevanteregistre.Dernæst præsenteres i opsummerende form de væsentligste barrierer forautomatisering af sagsbehandlingen relateret til henholdsvis lovgivning, da-ta/registre, selvbetjeningsløsninger og fagsystemer. Endvidere fremlæggesforslag til, hvordan de pågældende barrierer kan håndteres.Med afsæt heri opstilles konkrete anbefalinger til, hvilke initiativer der kangennemføres for at realisere den pågældende sagsbehandlingsmodel. Der eri den forbindelse særligt fokus på at skitsere, hvilke systemrelaterede initiati-ver der vurderes at skulle gennemføres for at understøtte en mere automati-seret sagsbehandling.
5.2.1. BoligstøtteSom led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi pågårder i øjeblikket et analysearbejde i regi af Social- og Integrationsministeriet,der undersøger mulighederne for øget anvendelse af eIndkomstoplysningertil at automatisere sagsbehandlingen på boligstøtteområdet.I det følgende beskrives, hvordan sagsbehandlingsmodellen kan udfoldes påboligstøtteområdet.Automatiseret sagsbehandling ved ansøgning (kontroltrin 1)Ansøgning om boligstøtte forudsættes at foregå via digital selvbetjening medforudfyldelse af de data, der allerede findes i offentlige registre i form af eInd-komst, forskudsopgørelse, CPR, huslejeregistret mv.Som udgangspunkt vil det ikke være muligt for borgerne at ændre i de forud-fyldte felter, der baseres på oplysninger fra offentlige registre. Indkomstop-lysninger er dog undtaget herfor, da de ikke i alle tilfælde vil være tilstrække-ligt opdaterede og dermed svarer til borgernes aktuelle situation. Der kaneksempelvis være tilfælde, hvor borgere med et brat fald i indkomsten (fx pågrund af afskedigelse) kan have behov for, at der tages udgangspunkt i data
65
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
for den helt aktuelle indkomstsituation. Her skal borgerne kunne rette i ind-komstgrundlaget ved samtidig indgivelse af tro-og-love-erklæring. Endvidereskal der tages højde for, at det er husstandens samlede indkomst, der ercentralt relevant for boligstøtteberegningen, hvorfor der i forbindelse med enautomatiseret løsning skal gives adgang til andre relevante personers ind-komst, for eksempel gennem en fuldmagtsløsning (accept via NemID).Indkomst fra selvstændig virksomhed, udenlandsk indkomst, kapitalindkomstog en række andre indkomsttyper fremgår ikke af eIndkomst. For disse ind-komsttypers vedkommende kan der lægges oplysninger fra forskudsopgørel-sen til grund. Hvis forskudsopgørelsens oplysninger om disse indkomsttyperikke stemmer med borgernes aktuelle forventninger, vil borgerne skulle opda-tere deres forskudsopgørelse. Det vil fortsat kunne kræves, at personer medselvstændig virksomhed og udenlandsk indkomst skal indsende dokumenta-tion for indkomstforhold, da disse ikke kan valideres i øvrige registre.Sluttelig vil selvbetjeningsløsningen kunne indeholde valideringsfunktionali-tet, så borgerne som udgangspunkt ikke kan sende en ansøgning uden athave indtastet og fået valideret alle relevante oplysninger. Løsningen kandog også indeholde mulighed for borgerne for at afklare tvivlsspørgsmål ogdermed mulighed for at ansøge, selvom ikke alle felter kan udfyldes.På boligstøtteområdet vil der med de nuværende regler og den nuværenderegisterunderstøttelse være en række sager, der ikke kan automatiseresfuldt. Det gælder blandt andet for sager med boliger, der ikke indgår i husle-jeregistret.Automatiseret sagsbehandling ved månedlig genberegning (kontroltrin2)Sagsbehandlingsmodellen kan fremover baseres på en fast ydelsesperiodepå én måned ad gangen både for indkomst og for andre dele af beregnings-grundlaget. Den retmæssige boligstøtte vil således kunne beregnes ud fraden indkomst, der har været til husstandens disposition i den enkeltemåned9.Samlet betyder det, at der hver måned vil kunne foretages genberegning afboligstøtten på baggrund af indkomstoplysninger i eIndkomst og forskudsop-gørelsen. Automatisering forudsætter løsning til videreformidling af forvente-de indkomstoplysninger fra SKATs forskudsskattesystem.Den månedlige genberegning kan sikre, at differencen mellem det, borgernefår udbetalt, og det, som de pågældende skulle have haft, minimeres mestTil sammenligning betyder det gældende indkomstbegreb og de gældende bagatelgrænsertypisk, at der selv ved forholdsvis betydelige indkomstændringer ikke finder et såkaldtperiodeskift sted. Med en fast månedlig ydelsesperiode for boligstøtte vil indkomstændringer slåigennem på månedsbasis på samme måde som ændringer i andre dele af beregnings-grundlaget, hvor der allerede med gældende regler altid finder periodeskift sted.9
66
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
muligt i løbet af året. For at sikre, at borgerne samlet set får det korrekte be-løb udbetalt, og for at tage hånd om de sager, hvor forskudsopgørelsen ogeIndkomst ikke har indeholdt det fulde indkomstgrundlag, gennemføres derårlig en automatisk symmetrisk efterregulering af boligstøtte i alle det foregå-ende års måneder. Det gør sig for eksempel gældende ved sager med uden-landsk indkomst eller selvstændig virksomhed, som borgerne ikke har indbe-rettet.Efterreguleringen gennemføres på baggrund af de indkomstoplysninger, derfremgår af eIndkomst, og de resterende indkomstoplysninger, der fremgår afårsopgørelsen. Også for den årlige efterregulering gælder, at kun sager medmanglende data udtages til manuel sagsbehandling.Samlet set forventes en væsentlig del af sagsbehandlingen på boligstøtteom-rådet at kunne automatiseres.I nedenstående tabel er der foretaget en opsamlende vurdering af de nuvæ-rende barrierer for automatisering på boligstøtteområdet samt forslag tilhåndtering af barriererne.
67
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 6. Barrierer for automatisering på boligstøtteområdetBarrierer for automatisering1.Den nuværende lovgivning på boligstøtteområdetunderstøtter ikke i dag en automatiseret anvendel-se af eIndkomst og forskudsopgørelsen, blandt an-det fordi husstandens forventede indkomst skallægges til grund, og fordi der ikke er fastlagt fasteperioder.Der er ikke lovhjemmel til at operere med en auto-matisk beregning uden partshøring for hverkenindkomstoplysninger specifikt eller andre typer op-lysninger generelt (fx CPR).Udbetaling Danmark peger på, at især §§ 10, 11og 15 i boligstøttelovgivningen begrænser mulig-hederne for automatisering.
Forslag til håndtering af barrierer1.Social- og Integrationsministeriet vurderer mulig-heder og barrierer ved at foretage de nødvendigeregelændringer til at kunne anvende eIndkomstre-gistret og forskudsopgørelsen som beregnings-grundlag, herunder eventuelle fordelingsmæssigekonsekvenser.Det foreslås, at der gås i dialog med Justitsministe-riet angående mulighederne for at etablere lov-hjemmel for automatisk beregning af ydelsen base-ret på den endelige sagsbehandlingsmodel for bo-ligstøtte.I forbindelse med de øvrige lovændringer omanvendelsen af eIndkomst bør det indgå i Social-og Integrationsministeriets overvejelser, hvilke mu-ligheder der er for at gennemføre yderligere regel-forenkling i relation til disse og andre bestemmel-ser i boligstøtteloven.Det foreslås, at der ses på mulighederne for, athuslejeregistret udvides til at omfatte flere boliger.En eventuel udvidelse skal koordineres medLandsbyggefonden og Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter.Det foreslås, at det undersøges nærmere, om derer behov for yderligere registerunderstøttelse afandre formueoplysninger end de formueoplysnin-ger, der allerede indgår i SKATs registre, jf. ogsåsærskilt beskrivelse heraf i afsnit 4, herunder ge-vinster og omkostninger ved dette.Det skal nærmere analyseres, hvordan sagsbe-handlingsmodellen på boligstøtteområdet på bedstmulig måde kan realiseres it-mæssigt, herunderogså på kort sigt.
Lovgivning
2.
2.
3.
3.
1.
Data/registre
Huslejeregistret indeholder i dag kun oplysningerom de almene boliger. Det udgør en væsentlig bar-riere for øget automatiseringsgrad af boligstøttesa-ger.På sigt kan der være udfordringer i forhold til distri-bution af formueoplysninger, idet dette i dag fore-går via KMD’s distribution af forskuds- og årsopgø-relse (hvilket gælder for alle ydelsesområder).
1.
2.
2.
1.
På boligstøtteområdet anvendes i dag et teknolo-gisk forældet fagsystem (KMD Boligstøtte) kombi-neret med en selvbetjeningsløsning, der vurderesat hvile på et teknisk opdateret fundament, menhvor løsningen, hvad angår brugervenlighed, kræ-10ver et løft . Fagsystemet kan ikke håndtere auto-matisk sagsbehandling, herunder automatisk an-vendelse af data fra eIndkomstregistret. Fagsyste-met indeholder dog funktionalitet til årlig efterregu-lering/genberegning. Udbetaling Danmark konkur-renceudsætter KMD Boligstøtte, og således forven-tes et nyt fagsystem på området at kunne idriftsæt-tes primo 2018.
1.
Fagsyste-mer/selvbetjening
Vurdering af konkrete muligheder for realisering af sagsbe-handlingsmodellen på boligstøtteområdetTabellen ovenfor beskriver barrierer for realisering af automatisk sagsbe-handling på boligstøtteområdet og forslag til, hvordan disse barrierer kanhåndteres.Forudsat at der kan etableres lovhjemmel for øget automatisering af sagsbe-handlingen på boligstøtteområdet, udgør det nuværende fagsystem en væ-
Jævnfør vurderingen af selvbetjeningsløsningen i regi af projektOvergang til obligatoriskdigital kommunikation i den danske offentlige sektor,november 2012.
10
68
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
sentlig barriere for realisering heraf, idet systemet ikke umiddelbart vil kunnehåndtere en automatiseret sagsbehandlingsproces.Boligstøtteområdet er overgået til Udbetaling Danmark, og området planlæg-ges p.t. konkurrenceudsat med projektstart ultimo 2014 og idriftsættelse afnyt system primo 2018.Det centrale omdrejningspunkt i relation til den praktiske og tekniske realise-ring af sagsbehandlingsmodellen bliver derfor, i hvilket omfang det på denkorte bane er hensigtsmæssigt at foretage de nødvendige ændringer i deteksisterende fagsystem og den eksisterende selvbetjeningsløsning set i for-hold til Udbetaling Danmarks forestående konkurrenceudsættelse, hvor deter planen, at understøttelse af sagsbehandlingsmodellen indgår.Med ovenstående afsæt kan der opstilles tre grundmodeller for realisering afsagsbehandlingsmodellen på boligstøtteområdet:Model 1: Afvent Udbetaling Danmarks konkurrenceudsættelse, hvor et nytsystem forventes idriftsat primo 2018.Model 2: Juster eksisterende fagsystem og selvbetjeningsløsning i detomfang, det er muligt, så modellen delvis understøttes – afvent realiseringaf den samlede model, til Udbetaling Danmarks planlagte konkurrenceud-sættelse afsluttes primo 2018.Model 3: Fremryk og eventuelt komprimer Udbetaling Danmarks konkur-renceudsættelse.Det vurderes ikke på det nuværende grundlag muligt at udpege én løsnings-model, der klart er at foretrække frem for de andre. Dette skyldes særligt toforhold:For det første er den præcise model ikke endeligt fastlagt i forhold til lov-givning, omfang af regelforenkling mv. Det betyder, at konsekvenser knyt-tet til en realisering ikke endeligt kan vurderes.For det andet udestår endelige analyser/beregninger, der belyser poten-tialet (administrativt og fordelingsmæssigt) for en justeret model, hvilketblandt andet er knyttet til det første punkt.Nærmere analyser og beregninger i forhold til potentialet knyttet til en realise-ring af den endelige boligstøttemodel vil naturligvis være afgørende i forholdtil valg af model for realisering. Jo større potentialer, der kan identificeres,desto stærkere vil der kunne argumenteres for model 2 og delvis for model 3.Med ovenstående afsæt er det Deloittes anbefaling, at der med afsæt i denendelige sagsbehandlingsmodel gennemføres en analyse af gevinster ogomkostninger ved system- og registerunderstøttelse af modellen (KMD Bolig-støtte, eIndkomst og huslejeregistret) og på den baggrund opstilles en ende-lig businesscase.
69
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Med afsæt heri er nedenfor opsummeret de væsentligste initiativer relaterettil det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øget au-tomatisk sagsbehandling på boligstøtteområdet.Tabel 7. Initiativer i det videre arbejde med model for automatisk sagsbehandling på boligstøtteområdet2013,K2InitiativerA: Opfølgning på implementering af optimeretadvishåndtering (UDK)B: Etablering af muligt ændret regel- og lov-grundlag (SIM)C: Dialog med MBBL om analyse af huslejeregi-stret (SIM)D: Businesscase for ny model for boligstøtte(DIGST)E: Beslutning om, hvorvidt eksisterende KMD-system skal justeres (DIGST)F: UDK-konkurrenceudsættelse,start K4 2014 og slut K1 2018 (UDK)2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
Jævnfør afsnit 5.1har Udbetaling Danmark implementeret en model for opti-merede arbejdsgange og processer angående håndtering af adviser, og derbør således følges op på, om de forudsatte gevinster ved en mere effektivadvishåndtering realiseres (initiativ A).I forhold til at tilvejebringe forudsætningerne for en mere automatiseret sags-behandling på boligstøtteområdet pågår i øjeblikket et analysearbejde i regiaf Social- og Integrationsministeriet, der undersøger mulighederne for øgetanvendelse af blandt andet eIndkomstoplysninger til at automatisere sagsbe-handlingen (initiativ B). Tidshorisonten for dette er ikke endeligt fastlagt, menifølge Social- og Integrationsministeriet arbejdes der efter en tidsplan, hvorder eventuelt kan fremsættes lovforslag herom i folketingsåret 2013/2014.Samtidig gennemfører Udbetaling Danmark p.t. det forberedende arbejde iforhold til konkurrenceudsættelsen af boligstøttesystemet (initiativ F). I for-hold til dette arbejde vurderes det at være hensigtsmæssigt:At der i forbindelse med Social- og Integrationsministeriets arbejde vedrø-rende eIndkomst foretages en analyse af datagrundlaget i eIndkomst setspecifikt i forhold til de nye regler og love på området.At der tillige indledes en dialog med MBBL om mulighederne for en analy-se af datagrundlaget samt mulighederne for at udvide huslejeregistret (ini-tiativ C).At det endvidere i tæt sammenhæng med Social- og Integrationsministe-riets igangværende analysearbejde afklares, om der er mulighed for at til-vejebringe lovhjemmel til at træffe automatiske afgørelser.
70
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
At der foretages en tæt koordinering af arbejdet i regi af Social- og Inte-grationsministeriet og det igangværende udbud i regi af Udbetaling Dan-mark, så relevante krav affødt af det lovgivningsmæssige arbejde medøget automatisering af sagsbehandlingen kan indarbejdes i UdbetalingDanmarks udbudsmateriale.Jævnfør Deloittes anbefaling ovenfor bør det endvidere overvejes – medtidshorisonten 2018 for implementering af nyt fagsystem i Udbetaling Dan-mark in mente – om det vil være rationelt at realisere hele eller dele af en nymodel på området tidligere end ultimo marts 2018 baseret på de eksisteren-de systemer eventuelt i en justeret form. Det indgår derfor i tidsplanen, at deri tilknytning til formulering af en ny model udarbejdes en businesscase, derbelyser potentialet knyttet til en hurtig (delvis) implementering af de nye reg-ler (initiativ D og E). Det vil være afgørende for muligheden for at opstille enpositiv businesscase, at der kan identificeres et markant ydelsespotentialeog/eller administrativt potentiale afledt af den nye model, idet businesscasen,inklusive risici vil skulle tjene sig hjem indenfor 2 til 4 år.
5.2.2. Social pension (folkepension og førtidspen-sion)Der pågår i øjeblikket et analysearbejde i regi af Social- og Integrationsmini-steriet, der undersøger mulighederne for øget anvendelse af eInd-komstoplysninger til at automatisere sagsbehandlingen på folke- og førtids-pensionsområdet.Det forventes, at udbetaling af social pension fremover bliver baseret på enkalenderårsmodel i stedet for den nuværende model, hvor indtægtsgrundla-get er borgernes aktuelle indkomst på årsbasis.Beregningen af størrelsen af folkepension baseres på borgernes forskudsop-gørelse. Samtidig anvendes eIndkomst som adviseringsgrundlag for eventu-elle løbende ændringer i ydelsen.Endvidere indføres der symmetriske efterreguleringsregler, så borgerne skaltilbagebetale for meget udbetalt pension og have udbetalt for lidt udbetaltpension. Det forventes dog ikke, at der indføres efterregulering af tillæg (detvil sige den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), helbredstillæg ogvarmetillæg).I nedenstående tabel er der foretaget en opsamlende vurdering af de nuvæ-rende barrierer for automatisering på folke- og førtidspensionsområdet samtforslag til håndtering af barriererne.
71
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 8. Status og barrierer for automatisering på folke- og førtidspensionsområdetBarrierer for automatisering1.Den nuværende lovgivning på folke- og førtidspen-sionsområdet understøtter ikke i dag en automati-serbar anvendelse af eIndkomst og forskudsopgø-relsen, idet et skøn over aktuel lønindkomst og an-dre indkomster skal opregnes til årsbasis og læg-ges til grund for afgørelsen.
Forslag til håndtering af barrierer1.Det vil skulle specificeres, præcis hvilke lovænd-ringer der er nødvendige for at muliggøre øget an-vendelse af eIndkomstregistret som beregnings-grundlag.Det forventes, at Social- og Integrationsministerietfremsætter lovforslag i foråret 2014 om anvendel-sen af forskudsopgørelsen og eIndkomst i automa-tisk beregning af socialpension.Deloitte foreslår, at det analyseres nærmere, omder er et potentiale i at oprette et register eventuelti regi af BBR eller huslejeregistret, der indeholderoplysninger om de pågældende boliger. Analysenskal belyse gevinster og omkostninger ved regi-sterunderstøttelsen og den afledte mulighed for au-tomatiseret sagsbehandling.Løsningsinitiativet om formue adresserer delvisproblemstillingen, da der skabes bedre registerun-derstøttelse af indeståender i pengeinstitutter.
Lovgivning
2.
1.
Data/registre
Der mangler registerunderstøttelse af en rækkesærlige boformer som for eksempel plejecentre,misbrugscentre, hospitaler, døgninstitutioner, kri-secentre og behandlingscentre. Det medfører øgetmanuel sagsbehandling.Der er umoden understøttelse af formueforhold,hvilket blandt andet indebærer, at myndighedernekun har adgang til enkeltopslag, at formueoplys-ninger kun opdateres én gang årlig, og at der ikkeer systemunderstøttelse af flere relevante formue-oplysninger, jf. også afsnit 4.4.Fagsystemet på folke- og førtidspensionsområdetkan på nuværende tidspunkt ikke håndtere en me-re automatiseret sagsbehandling. Fagsystemet erdog relativt modent og vurderer eksempelvis auto-matisk, om en advisering potentielt kan give anled-ning til et andet ydelsesbeløb, eller om den er irre-levant i den konkrete sag.
1.
2.
2.
1.
1.
Umiddelbart kan der identificeres to modeller:Model 1: Det eksisterende fagsystem justeres,så en ændret model understøttes inden for cir-ka 1-1½ år.Model 2: De nødvendige ændringer indarbej-des i det nye fagsystem, der p.t. er under kon-kurrenceudsættelse i regi af Udbetaling Dan-mark.
Fagsystemer/selvbetjening
Model 1 bør kun med fordel vælges, hvis der kanidentificeres væsentlige potentialer, der med megetstor sikkerhed kan retfærdiggøre modellens megetkorte sigt.
Anbefalinger til løsningDet er Deloittes anbefaling, at der foretages en nærmere analyse med hen-blik på at fastlægge den detaljerede model på området, herunder både lov-givningsmæssigt, datamæssigt og systemmæssigt.Analysen bør indeholdeen samlet businesscase for realisering, der særligt kan understøtte et valgmellem de to modeller for systemmæssig implementering af sagsbehand-lingsmodellen for social pension skitseret ovenfor i tabellen.Med afsæt heri er nedenfor opsummeret de væsentligste initiativer relaterettil det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øget au-tomatisk sagsbehandling indenfor social pension.
72
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 9. Initiativer i det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øget automatisksagsbehandling indenfor social pension2013,K2InitiativerA: Opfølgning på implementering af optimeretadvishåndtering (UDK)B: Etablering af muligt ændret regel- og lov-grundlag (SIM)C: Businesscase for ny model for pension(DIGST)D: Beslutning om justering af eksisterende KMD-system (DIGST)E: Konkurrenceudsættelse: Udbudsmateriale(UDK)F: Konkurrenceudsættelse: Udbud (UDK)G: Konkurrenceudsættelse: Implementering(UDK)2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
Jævnfør afsnit 5.1 har Udbetaling Danmark implementeret en model for opti-merede arbejdsgange og processer angående håndtering af adviser, og derbør således følges op på, om de forudsatte gevinster ved en mere effektivadvishåndtering realiseres (initiativ A).I forhold til at tilvejebringe forudsætningerne for en mere automatiseret sags-behandling på pensionsområdet pågår i øjeblikket et analysearbejde i regi afSocial- og Integrationsministeriet, der undersøger mulighederne for øgetanvendelse af eIndkomstoplysninger til at automatisere sagsbehandlingen(initiativ B).Samtidig gennemfører Udbetaling Danmark p.t. det forberedende arbejde iforhold til konkurrenceudsættelsen af pensionssystemet (initiativ E, F og G). Iforhold til dette arbejde vurderes det at være centralt:At der i forbindelse med Social- og Integrationsministeriets arbejde vedrø-rende eIndkomst foretages en analyse af datagrundlaget i eIndkomst setspecifikt i forhold til de nye regler og love på området.At det endvidere i tæt sammenhæng med Social- og Integrationsministe-riets igangværende analysearbejde afklares, om der er mulighed for at til-vejebringe lovhjemmel til at træffe automatiske afgørelser.At der foretages en tæt koordinering af arbejdet i regi af Social- og Inte-grationsministeriet og det igangværende udbud i regi af Udbetaling Dan-mark, så relevante krav affødt af det lovgivningsmæssige arbejde kanindarbejdes i Udbetaling Danmarks udbudsmateriale. Materialet udsendesultimo marts 2014, hvorfor de afledte krav bør formuleres i løbet af K42013.
73
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Endelig bør det overvejes – med tidshorisonten 2017 for implementering afnyt fagsystem i Udbetaling Danmark in mente – om det vil være rationelt atrealisere hele eller dele af en ny model på området tidligere end 2017 base-ret på de eksisterende systemer eventuelt i en justeret form. Det er derforDeloittes anbefaling, at der i tilknytning til formulering af en ny model udar-bejdes en businesscase, der belyser potentialet knyttet til en hurtig (delvis)implementering af de nye regler (initiativ C og D). Det vil være afgørende formuligheden for at opstille en positiv businesscase, at der kan identificeres etmarkant ydelsespotentiale og/eller administrativt potentiale afledt af den nyemodel, idet businesscasen, inklusive risici vil skulle tjene sig hjem indenfor1½-3 år.
5.2.3. BarselsdagpengeSom led i arbejdet i det af regeringen nedsatte udvalg om øremærkning af endel af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden undersøges mulig-heden for mere automatiseret anvendelse af eIndkomstoplysninger direkte isagsbehandlingen. Der søges ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen inspiration iden model, som det tværoffentlige sygedagpengeudvalg fremlagde på syge-dagpengeområdet.I modellen baseres opgørelsen af både beskæftigelseskrav og beregnings-grundlag som hovedregel på oplysninger fra eIndkomstregistret.I nedenstående tabel er der foretaget en opsamlende vurdering af de nuvæ-rende barrierer for automatisering på barselsdagpengeområdet samt forslagtil håndtering af barriererne.
Tabel 10. Barrierer for automatisering på barselsdagpengeområdet
74
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Anbefalinger til løsningBarrierer for automatisering1.Den nuværende lovgivning på barselsdagpenge-området understøtter i dag ikke en automatiserbaranvendelse af eIndkomst, idet optjeningsretten be-ror på, at der er tale om uafbrudt beskæftigelse,hvilket ikke kan kontrolleres i eIndkomstregistret.Forskelle mellem barselsdagpengeområdet ogandre ydelsesområder, der potentielt kan udgøreen barriere for automatisering:a. Rettigheder til moren og faren samt fælles ret-tigheder.
Forslag til håndtering af barrierer1.Som led i det af regeringen nedsatte udvalg ommulighed for øremærkning af en del af forældreor-loven til faren ses også på mulighederne for atgennemføre regelforenkling. Udvalgets arbejdeforventes afsluttet i sommeren 2013. Der kan herovervejes ændringer af barselslovens regler, såbeskæftigelseskravet og beregningsgrundlagetkan automatiseres ved anvendelse af eIndkomst.Disse potentielle barrierer bør kunne håndteresindenfor rammerne af det eksisterende fagsystem.Alternativt bør det undersøges, om der kan foreta-ges regelforenkling på området.Det skal afklares, om og i hvilket omfang der i dager lovhjemmel til at træffe automatiske afgørelser.
2.
2.
Lovgivning
b. Begge forældre har arbejdsgivere, der ogsåindgår som væsentlig aktør.c. Deling af uger mellem forældre. Det vil sige, atto parter har indtrædelsesret i samme sag, hvil-ket er komplicerende.d. Barselsreglerne er meget fleksible. Man kan lø-bende indgå og ændre aftaler om afholdelse afbarsel.e. Meget lange frister for refusionskrav for arbejds-giver, op til et år. Arbejdsgivere kan søge op tilotte uger efter afsluttet barsel. Dermed kan ar-bejdsgiver søge på baggrund af en begivenhed,der er indtruffet meget lang tid i forvejen.3.Der er efter Udbetaling Danmarks opfattelse ikkelovhjemmel til, at der kan træffes automatiske afgø-relser.I de sager, hvor der er behov for lægeerklæringer,som for eksempel i forbindelse med barns alvorligesygdom samt sygelig forløben graviditet, ses det afUdbetaling Danmark som særlig udfordrende atindføre it-understøttelse. Ydelsesmedarbejderneoplever det som svært at få nødvendig dokumenta-tion fra sygehuse.Fagsystemet på barselsdagpengeområdet kan pånuværende tidspunkt med få justeringer håndtereen mere automatiseret sagsbehandling.
3.
Data/registre
1.
1.
En registerunderstøttelse af lægeerklæringer er etstørre it-projekt, som kræver større analyser indengennemførelse.
Fagsystemer/selvbetjening
1.
1.
Udbetaling Danmark gennemfører p.t. en konkur-renceudsættelse af fagsystemet.
På det foreliggende grundlag er det Deloittes anbefaling, at den igangværen-de konkurrenceudsættelse i regi af Udbetaling Danmark videreføres, og atder sikres tæt dialog mellem Beskæftigelsesministeriet og Udbetaling Dan-mark, så den nye model, når den foreligger, mest omkostningseffektivt im-plementeres i det nye system, der p.t. er under anskaffelse.Med afsæt heri er nedenfor opsummeret de væsentligste initiativer relaterettil det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øget au-tomatisk sagsbehandling på barselsdagpengeområdet.
75
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 11. Initiativer for model for øget automatisk sagsbehandling på barselsdagpengeområdet2013,K2InitiativerA: Opfølgning på implementering af optimeretadvishåndtering (UDK)B: Regeringsudvalg færdiggør arbejde herunderift regelforenkling (BM)C: Muligt lovforslag om anvendelse af eIndkomst(BM)D: Konkurrenceudsættelse: Udbud (UDK)E: Konkurrenceudsættelse: Implementering(UDK)2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
Jævnfør afsnit 5.1 har Udbetaling Danmark implementeret en model for opti-merede arbejdsgange og processer angående håndtering af adviser, og derbør således følges op på, om de forudsatte gevinster ved en mere effektivadvishåndtering realiseres (initiativ A).I forhold til at tilvejebringe forudsætningerne for en mere effektiv, herunderautomatiseret, sagsbehandling på barselsdagpengeområdet arbejder Be-skæftigelsesministeriet og Udbetaling Danmark på at tilvejebringe henholds-vis de lovgivningsmæssige (initiativ B og C) og de systemmæssige (initiativ Dog E) rammer. I forhold til dette arbejde vurderes det at være centralt:At der i forbindelse med Beskæftigelsesministeriets udarbejdelse af lov-forslag om anvendelse af eIndkomst foretages en analyse af datagrundla-get i eIndkomst set specifikt i forhold til de nye regler og love på området.At det endvidere i tæt sammenhæng med Beskæftigelsesministerietsigangværende analysearbejde afklares, om der er mulighed for at tilveje-bringe lovhjemmel til at træffe automatiske afgørelser.At der foretages en tæt koordinering af arbejdet i regi af Beskæftigelses-ministeriet og det igangværende udbud i regi af Udbetaling Danmark, sårelevante krav affødt af det lovgivningsmæssige arbejde kan indarbejdes iUdbetaling Danmarks igangværende udbuds- og anskaffelsesproces.Endvidere bør mulig synergi og sammenhængen til KOMBITs udbud afnyt sygedagpengesystem iagttages, idet Udbetaling Danmark og KOMBITallerede har etableret et samarbejde på området. Da Udbetaling Dan-marks udbudsmateriale er udsendt, vil der skulle foretages en vurderingog analyse af, hvor eventuelle justerede regler mest hensigtsmæssigtindarbejdes, idet der skal tages højde for, at implementeringen igangsæt-tes ultimo marts 2014.
5.2.4. BørnetilskudIndkomstoplysninger har betydning for to af de mindre omfattende børnetil-skudsydelser, henholdsvis særligt børnetilskud til pensionister og særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende.
76
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Social- og Integrationsministeriet vurderer ikke, at der bør udarbejdes enløsningsmodel for tilpasning af børnetilskudslovens regler til eIndkomst, idet:Begge de nævnte ordninger har et meget begrænset antal modtagere.Indtægtsreguleringen af særligt børnetilskud til pensionister af Social- ogIntegrationsministeriet vurderes i fornødent omfang at kunne håndteres isammenhæng med en eventuel ændret eIndkomstmodel for social pensi-on.Indtægtsreguleringen af tilskud til uddannelsessøgende vurderes af Soci-al- og Integrationsministeriet at give betydelig plads til at tilrettelæggepraksis mest hensigtsmæssigt, herunder at give mulighed for at anvendeeIndkomst til at sikre en høj grad af automatisering af sagsbehandlingen.På den baggrund vurderer Deloitte, at Udbetaling Danmarks kommende kon-kurrenceudsættelse af børnetilskudssystemet kan danne grundlag for at im-plementere de nødvendige krav til at understøtte en mere automatiseretsagsbehandling.Med afsæt heri er nedenfor opsummeret de væsentligste initiativer relaterettil det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øget au-tomatisk sagsbehandling på børnetilskudsområdet.Tabel 12. Initiativer for en model for øget automatisk sagsbehandling på børnetilskudsområdet2013,K2InitiativerA: Opfølgning på implementering af optimeretadvishåndtering (UDK)B: Fastlæggelse af endelig sagsbehandlingsmo-delC: Konkurrenceudsættelse: Udbudsmateriale(UDK)D: Konkurrenceudsættelse: Udbud og implemen-tering (UDK)2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
Jævnfør afsnit 5.1 har Udbetaling Danmark implementeret en model for opti-merede arbejdsgange og processer angående håndtering af adviser, og derbør således følges op på, om de forudsatte gevinster ved en mere effektivadvishåndtering realiseres (initiativ A).Med henblik på at fastlægge den endelige sagsbehandlingsmodel for børne-tilskudsområdet forudsættes dette at foregå på samme tid, som en fremtidigsagsbehandlingsmodel for social pension fastlægges (initiativ B).Udbetaling Danmark forventer at igangsætte konkurrenceudsættelsen primo2014, hvorfor eventuelle justeringer af lovgrundlaget bør synkroniseres i for-hold til dette arbejde (initiativ C og D).
77
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
6. De kommunale ydel-sesområder
Deloitte anbefaler en række tiltag til at understøtte designog implementering af en effektiv advishåndtering i kommu-nerne på kort sigt. Samtidig anbefales det, at der gennemfø-res en tæt koordinering mellem Beskæftigelsesministeriet,KL og KOMBIT vedrørende fastlæggelse af ændrede sags-behandlingsmodeller og systemmæssig realisering heraf.Endvidere anbefaler Deloitte, at der gennemføres en forana-lyse af organisatoriske muligheder for at understøtte effek-tivisering af de tre kommunale ydelsesområder, herundersærligt i forbindelse med øget digitalisering.I dette kapitel præsenteres først Deloittes vurdering af, hvordan der bedstkan sikres implementering af effektiv advishåndtering på de kommunaleydelsesområder på kort sigt.Dernæst præsenteres Deloittes vurdering af muligheder og barrierer for øgetautomatisering på de kommunale ydelsesområder, herunder timing i forholdtil den igangværende konkurrenceudsættelse i KOMBIT på sygedagpenge-og kontanthjælpsområdet.Og endelig præsenteres Deloittes perspektivering af mulighederne for enmere effektiv organisering af de kommunale udbetalinger af sociale ydelser.
6.1. Implementering af effektiv ad-vishåndteringDeloittes analyse viser, at der er betydelig variation mellem, hvor mangeadviser kommunerne modtager årlig per ydelsesmodtager, ligesom der erstor variation mellem antallet af stoppede ydelser, som kommunerne gen-nemfører på baggrund af advisbehandling.Korrekt og effektiv håndtering af adviser i den løbende sagsbehandling udgørsåledes en udfordring for kommunerne samlet set, hvorfor der er behov for atigangsætte initiativer på hvert af de tre kommunale ydelsesområder, der kansikre en effektiv håndtering af ændringer i borgernes forhold.
78
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Ligesom på Udbetaling Danmarks områder har også kommunerne via KOM-BIT igangsat en konkurrenceudsættelse af KMD’s fagsystemer på henholds-vis sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet11. I den forbindelse har KOM-BIT oplyst, at et væsentligt formål med konkurrenceudsættelsen blandt andeter at sikre anskaffelse af nye systemer, der i langt højere grad end i dag vilkunne understøtte automatisk behandling af løbende ændringer.Konkurrenceudsættelsesprocessen i KOMBIT er beskrevet nærmere i afsnit6.2 med henblik på at vurdere mulighederne for at etablere en øget grad afautomatisering af sagsbehandlingen. I samme afsnit er der ligeledes beskre-vet perspektiver for øget automatisering af sagsbehandlingen indenfor øko-nomisk friplads.KOMBITs systemanskaffelse indenfor kontanthjælpsområdet og sygedag-pengeområdet samt perspektiverne for forbedret it-understøttelse på økono-misk friplads vurderes, jf. afsnit 6.2, umiddelbart tidligst at kunne være ende-ligt implementeret om cirka tre år. Derfor vurderer Deloitte, at der med fordelkan igangsættes initiativer, der på kort sigt adresserer de nuværende udfor-dringer med advisopsætning og advisbehandling og dermed skaber grundlagfor at realisere de skitserede gevinster ved en mere effektiv advishåndtering.Nedenfor skitseres Deloittes forslag til mulige initiativer på kort sigt.
6.1.1. Anbefalinger på kort sigt til implementeringaf mere effektiv advishåndtering i kommu-nerneErfaringerne fra Udbetaling Danmarks etablering af effektiv advisopsætningog advisbehandling viser, at det kræver en målrettet organisering, der under-støtter:En relevant viden angående opsætning og behandling af adviser samtløbende udvikling. Heri indgår både kompetencer indenfor de pågælden-de ydelsesområder, analytiske facilitatorer, der kan tilrettelægge og styreudviklingsprocessen, og tekniske ressourcer med forståelse af fagsyste-merne og mulighederne for opsætning heraf.Fastlæggelse af de rette kriterier for modtagelse af adviser (opsætning)og effektiv implementering i systemerne.Etablering af effektive arbejdsgange for behandling af adviser og løbendeopfølgning på disse.Løbende ledelsesmæssig opfølgning på og prioritering af advisbehandlin-gen.
11
Med kontanthjælpsområdet menes alene ydelsen kontanthjælp og således ikke ydelser såsomledighedsydelse og fleksydelse, der ikke har været inkluderet i analysen.
79
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
På baggrund af analysen af kommunernes nuværende praksis og resultater iDeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingervurderer Deloitte detmeget lidt sandsynligt, at alle enkelte kommuner på kort sigt vil være i standtil at sikre en sådan organisering og indsats på de respektive ydelsesområ-der. Dette understøttes af, at analysen har afdækket store forskelle både påkommunernes resultater vedrørende rettidigt stop af borgernes ydelser og påkommunernes generelle praksis indenfor sagsbehandlingen, jf. både dekvantitative og de kvalitative analyser i DeloittesAnalyse af socialt snyd ogfejludbetalinger.Denne variation i såvel resultater som indsats skal samtidig ses i lyset af, atder hverken er systemmæssige eller lovgivningsmæssige barrierer for, at deenkelte kommuner indfører samme gode praksis som de bedste kommuner.Årsagerne skal således findes i andre forhold. I forbindelse med etablering afen ny praksis for advisopsætning og advisbehandling har Udbetaling Dan-mark sat særligt fokus på at afsætte de nødvendige ressourcer og kompe-tencer samt ledelsesmæssig bevågenhed og prioritering til at sikre udviklingog implementering af en effektiv advishåndtering.For at adressere problemstillingerne vurderes der i høj grad at være behovfor at gennemføre en ensartet udviklingsindsats på tværs af kommuner ogydelsesområder. Og da denne indsats samtidig vurderes at være relativtressourcekrævende for de enkelte kommuner, vurderer Deloitte, at det ikkevil være omkostningseffektivt at lade hver enkelt kommune udvikle og imple-mentere forbedringerne hver for sig.I stedet vurderer Deloitte, atden mest effektive og effektfulde tilgang til atrealisere en effektiv advisopsætning og advisbehandling vil være at under-støtte implementeringen på tværs af kommunerne.Som udgangspunkt for at understøtte en hensigtsmæssig tværgående kom-munal implementering af effektiv advisopsætning og advisbehandling skalder gennemføres initiativer rettet mod især tre aspekter, jf. figuren til venstre.For det første skal der fastlægges de rette kriterier for modtagelse af adviser,og for det andet skal kriterierne opsættes i systemerne. For det tredje skalder designes og implementeres effektive processer for advisbehandling.På den baggrund foreslår Deloitte, at følgende initiativer igangsættes:Udarbejdelse af tværkommunal vejledning om advisopsætning (opgave Aog B). Processen forud for udarbejdelse af vejledningen kan med fordeltage udgangspunkt i de erfaringer, som Udbetaling Danmark har gjort sigvedrørende UDK’s udviklingsproces for fastlæggelse af kriterier for ad-vismodtagelse.Udarbejdelse af generiske bedste praksis-arbejdsgangsbeskrivelser ogtilhørende eksempelsamling af effektive processer for behandling af advi-ser (opgave C).80Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Figur 10. Tre aspekter af effektivadvisopsætning og -behandling
Etablering af implementeringsstøtte i kommunerne i relation til opsætningaf adviser samt design og implementering af effektive arbejdsgange. Im-plementeringsstøtten skal have særligt fokus på at sikre organisatoriskforankring i de enkelte kommuner og fordrer således en ressourceindsatsi alle kommuner understøttet af eksempelvis et fælles ekspertteam påtværs (opgave B og C).Det understreges, at den væsentligste risiko for ikke at realisere gevinsterneved en mere effektiv advishåndtering skal findes i implementeringsindsatsen ide enkelte kommuner. Der bør derfor løbende følges op på – herunder gen-nem målinger – i hvilket omfang kommunerne er i stand til at implementereen effektiv advishåndtering og opnå de forudsatte resultater. En sådan op-følgning vil skabe grundlag for at vurdere behov for eventuelle justeringereller deciderede nye tiltag for at sikre implementeringen af en effektiv ad-vishåndtering. Tilsvarende målinger gennemføres/bør gennemføres i relationtil effektiviseringen af advishåndteringen i Udbetaling Danmark.I afsnit 6.3 er der foretaget en perspektiverende vurdering af de organisatori-ske muligheder for at effektivisere sagsbehandlingen på de kommunale ydel-sesområder og dermed understøtte realiseringen af potentialerne.
6.2. Øget automatisering i sagsbe-handlingenI det følgende præsenteres, hvordan den generiske sagsbehandlingsmodelkan udmøntes på de respektive ydelsesområder i form af konkrete løsningertil at realisere størst mulig grad af automatisering.For hvert ydelsesområde præsenteres først en ændret sagsbehandlingsmo-del, der anbefales implementeret på det pågældende ydelsesområde. Der vili modelbeskrivelsen være særligt fokus på anvendelse af eIndkomstregistretsom grundlag for automatisering af sagsbehandlingen. Derudover præsente-res også anbefalinger til anvendelse af data fra øvrige relevante registre.Dernæst præsenteres i opsummerende form de væsentligste barrierer forautomatisering af sagsbehandlingen relateret til henholdsvis lovgivning, da-ta/registre, selvbetjeningsløsninger og fagsystemer. Endvidere fremlæggesforslag til, hvordan de pågældende barrierer skal håndteres.Med afsæt heri opstilles konkrete anbefalinger til, hvilke initiativer der kangennemføres for at realisere den pågældende sagsbehandlingsmodel. I denforbindelse er der særligt fokus på at skitsere, hvilke systemrelaterede initia-tiver der vurderes at skulle gennemføres for at understøtte en mere automa-tiseret sagsbehandling.
81
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
6.2.1. Økonomisk fripladsDer pågår i øjeblikket et analysearbejde i regi af Ministeriet for Børn og Un-dervisning, der undersøger mulighederne for øget anvendelse af eInd-komstoplysninger til at automatisere sagsbehandlingen på økonomisk fri-plads.I nedenstående tabel er der foretaget en opsamlende vurdering af de nuvæ-rende barrierer for automatisering på området økonomisk friplads samt for-slag til håndtering af barriererne.Tabel 13. Barrierer for automatisering på området økonomisk fripladsBarrierer for automatisering1.Den nuværende lovgivning på området økonomiskfriplads understøtter i dag ikke en automatiserbaranvendelse af eIndkomst og forskudsopgørelsen,idet fjernelse af borgernes oplysningspligt vil krævesymmetrisk efterregulering af ydelsen, hvilket manikke har i dag.
Forslag til håndtering af barrierer1.Det vil skulle specificeres, præcis hvilke lovænd-ringer der er nødvendige for at muliggøre øget an-vendelse af eIndkomstregistret som beregnings-grundlag.Ministeriet for Børn og Undervisning vurderermuligheder og barrierer ved at anvende eIndkomsttil automatisk beregning af økonomisk friplads,herunder eventuelle fordelingsmæssige konse-kvenser.
Lovgivning
2.
Data/registre
-
-
Fagsystemer/selvbetjening
1.
Der anvendes i dag i kommunerne forskelligefagsystemer og selvbetjeningsløsninger, der alleskal udvikles til at kunne håndtere mere automati-seret sagsbehandling.
1.
Deloitte anbefaler, at fagsystemerne udvikles til atkunne håndtere øget automatiseret sagsbehand-ling.
Anbefalinger til løsning på mellemlang sigtDet er Deloittes anbefaling, at der foretages en nærmere analyse med hen-blik på at fastlægge den detaljerede model på området, herunder både lov-givningsmæssigt, datamæssigt og systemmæssigt.Analysen bør indeholde en samlet businesscase for realisering, der særligtkan understøtte valg af præcist ambitionsniveau for den fremtidige løsning(for eksempel hvilken grad af automatik der vil være hensigtsmæssig at ind-bygge i fagsystemerne udover automatiske træk fra eIndkomst). Endviderebør analysen omfatte en vurdering af, hvorvidt det på kort sigt kan svare sigat påbegynde udvikling og implementering af en effektiv advishåndtering, jf.afsnit 6.1, eller om de nye systemer tilstrækkelig hurtigt vil kunne understøtteløbende behandling af ændringer i borgernes forhold.Med afsæt heri er nedenfor opsummeret de væsentligste initiativer relaterettil det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øget au-tomatisk sagsbehandling indenfor området økonomisk friplads.
82
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 14. Initiativer for en model for øget automatisk sagsbehandling indenfor området økonomisk friplads2013,K2InitiativerA: Businesscase for ny model for økonomiskfriplads (MBU)B: Eventuel implementering af effektiv ad-vishåndtering (kommunerne)C: Mulig etablering af regel- og lovgrundlag(MBU)D: Leverandører justerer systemer slut ultimo2014 (IST og KMD)2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
Den aktuelle status for it-understøttelsen af området økonomisk friplads ad-skiller sig på en række punkter fra de øvrige analyserede ydelsesområder ibåde Udbetaling Danmark og kommunerne, idet der på området økonomiskfriplads findes mere end én leverandør af it-løsninger til kommunerne:IST Danmark, løsningen DexterKMD, KMD InstitutionEgenudviklet løsning i Aarhus Kommune.Ministeriet for Børn og Undervisning har været i dialog med leverandørernepå området med henblik på at indsamle viden om, hvor langt de hver især erudviklingsmæssigt i forhold til at understøtte automatiseret sagsbehandlingpå baggrund af eIndkomst. Den opstillede tidsplan er blandt andet fastlagt påbaggrund af denne dialog, men forudsættes kvalificeret på baggrund afnærmere analyser.Det betyder, at der i tidligst i 2015 vil kunne etableres de systemmæssigeforudsætninger for en ændret og mere automatiseret ydelsesmodel, hvilketdog også forudsætter, at ny lovgivning kan vedtages, og at de nødvendige it-systemer anskaffes af de enkelte kommuner.Tages der udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings forventnin-ger om gennemførelse af ny lovgivning, vil der være skabt et lovgivnings-mæssigt godt udgangspunkt for at udvikle og implementere systemer, derkan skabe markante forbedringer af sagsbehandlingen, herunder især vedrø-rende de nuværende udfordringer i forhold til advisopsætning og advisbe-handling.Deloitte anbefaler derfor,jf. ovenfor, at der gennemføres en fokuseret analy-se i 3. kvartal 2013 angående strategi for effektiv understøttelse af sagsbe-handlingen.
83
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
6.2.2. KontanthjælpDer pågår i øjeblikket et analysearbejde i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen,der undersøger mulighederne for at anvende eIndkomstoplysninger til atautomatisere sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet.I nedenstående tabel er der foretaget en opsamlende vurdering af de nuvæ-rende barrierer for automatisering på kontanthjælpsområdet samt forslag tilhåndtering af barriererne.Tabel 15. Barrierer for automatisering på kontanthjælpsområdetBarrierer for automatisering1.Den nuværende lovgivning på kontanthjælpsområ-det understøtter i dag ikke en automatiserbar an-vendelse af eIndkomst og forskudsopgørelsen, idetder på kontanthjælpsområdet tages afsæt i helt ak-tuelle indkomstdata samt et meget bredt formue-begreb.Kontanthjælpsområdet er kendetegnet ved en storgrad af skøn både i forbindelse med ansøgning ogi forbindelse med løbende sagsbehandling.1.Der eksisterer ikke registre, de r kan u nderstøttevæsentlige elementer i vurd eringen af be rettigelsetil ydelsen. Eksempelvis eksisterer der ikke et regi-ster over såkaldte sociale begivenheder.Der er umoden understøttelse af formueforhold,hvilket blandt andet indebærer, at myndighedernekun har adgang til enkeltopslag, at formueoplys-ninger kun opdateres én gang årlig, og at der ikkeer systemunderstøttelse af flere relevante formue-oplysninger, jf. også kapitel 8.Fagsystemet på kontanthjælpsområdet kan pånuværende tidspunkt ikke håndtere en mere auto-matiseret sagsbehandling.
Forslag til håndtering af barrierer1.Der pågår i øjeblikket et analysearbejde i regi afArbejdsmarkedsstyrelsen, der undersøger mulig-hederne for at anvende eIndkomstoplysninger til atautomatisere sagsbehandlingen på kontanthjælps-området.Det foreslås, at det undersøges nærmere, om derkan gennemføres regelforenkling, der generelt kanunderstøtte øget automatisering.Det forventes ikke, at der kan skabes den nødven -dige registerunderstøttelse i forhold til alle releva n-te oplysninger.Løsningsinitiativet om bedre adg ang til formueop -lysninger forventes delvis at kunn e adressere den-ne barriere.
Lovgivning
2.
1.
Data/registre
2.
2.
1.
1.
Fagsystemer/selvbetjening
Der pågår i øjeblikket en konkurrenceudsættelses-proces i regi af KOMBIT (projektet KommunernesYdelsessystem). KOMBIT har oplyst, at der i arbej-det er lagt op til øget automatisering indenfor denuværende lovgivningsmæssige rammer (for ek-sempel forhindrer et krav om skøn en automatiskgenberegning på baggrund af ændringer i eInd-komst). KOMBIT forventer, at systemet er fuldt ud-rullet ultimo 2016.Det foreslås, at der foretages en tæt koordineringmed det igangværende analysearbejde i Arbejds-markedsstyrelsen med fokus på a) at indarbejderesultaterne af analyserne i KOMBITs kravspecifi-kation og b) at vurdere, om eventuelle lovgiv-ningsmæssige forslag, der understøtter øget auto-matisering, helt eller delvis vil kunne understøttesgennem en justering af det eksisterende fagsystem(KMD Aktiv).
2.
Anbefalinger til løsning på lang sigtKOMBIT forbereder et udbud af Kommunernes Ydelsessystem (KY), der skalerstatte KMD Aktiv i kommunernes behandling af kontanthjælpssager.I forbindelse med etableringen af kravspecifikationen for KY har KOMBITforholdt sig til de fremhævede problematikker fra DeloittesAnalyse af socialt
84
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
snyd og fejludbetalinger,der omhandler bedre behandling af adviser. På denbaggrund er der i kravspecifikationen indarbejdet krav, der understøtter eneffektiv advisbehandling, herunder øget automatisering. Derfor er det KOM-BITs forventning, at det nye it-system blandt andet vil indeholde beslutnings-støtte og i nogle sammenhænge automatiseret sagsbehandling indenforrammerne af den eksisterende lovgivning.KY målrettes således den nuværende lovgivning og er derfor underlagt enrække lovgivningsmæssige barrierer på kontanthjælpsområdet i forhold til enhøjere grad af automatisering på baggrund af ændrede registerdata. Eksem-pelvis vil ændrede indkomstoplysninger fra eIndkomst ikke give en automa-tisk genberegning af ydelsen, da der lovgivningsmæssigt er krav om, at derskal finde et skøn sted, inden ydelsen ændres. Omvendt er det KOMBITsforventning, at det nye system vil ændre ydelsesstørrelsen automatisk ved enrække skift mellem satser.Det er ifølge KOMBIT aftalt, at den nødvendige organisatoriske forandring ikommunerne bliver forankret og understøttet centralt i regi af KOMBIT. Dethar til formål at understøtte ensartethed i arbejdet og udbredelse af godpraksis på tværs af kommunerne. KOMBIT får også til opgave at designe enpassende opsætning i KY og at udføre efterfølgende vedligeholdelse, foreksempel i forbindelse med nye adviser.Ifølge de nuværende planer udrulles KY fra medio 2015. KOMBIT forventer,at udrulningsfasen strækker sig over cirka 1½ år frem mod ultimo 2016. Idenne periode er det tænkt, at systemet gradvis udrulles til flere og flerekommuner. Undervejs i udrulningsfasen vil det ifølge KOMBIT være muligt atpåbegynde realiseringen af de potentialer, der er forbundet med effektivise-ring af advisbehandlingen på kontanthjælpsområdet. Det må dog forventes,at enfuld implementering af systemet og tilhørende arbejdsgange formentligførst kan finde sted primo 2017.Deloitte har ikke foretaget en nærmere vurdering af det kommende KY, her-under hvordan systemet kan adressere en række af de nuværende udfor-dringer i sagsbehandlingen. Det er KOMBITs forventninger til systemet, atdet kan adressere en række af de nuværende udfordringer i sagsbehandlin-gen, herunder advisopsætning og advisbehandling. Omfanget af automatise-ring er dog samlet set begrænset, hvorfor implementering af effektive ar-bejdsgange for sagsbehandlingen fortsat vil være et afgørende indsatsområ-de for at realisere potentialerne ved en bedre løbende sagsbehandling.Med ovenstående afsæt er det Deloittes anbefaling, at der foretages en tætog meget aktiv koordinering mellem de igangværende analyseaktiviteter iregi af Arbejdsmarkedsstyrelsen og KOMBITs igangværende konkurrence-udsættelse af kontanthjælpsområdet. Endvidere er det anbefalingen, at dermed afsæt i analyseaktiviteterne i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen samt erfa-ringerne fra KOMBITs arbejde med kravspecifikation af KY foretages en sam-
85
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
let analyse af mulighederne for regelforenkling, automatisering og øget digi-talisering på kontanthjælpsområdet.Med afsæt heri er der nedenfor opsummeret de væsentligste initiativer relate-ret til det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øgetautomatisk sagsbehandling indenfor kontanthjælp.Tabel 16. Initiativer for en model for øget automatisk sagsbehandling indenfor kontanthjælp2013,K2InitiativerA: Analyse af barrierer og opstilling af løsnings-forslag (AMS)B: Analyse af optimeret advishåndtering(KL/kommunerne)C: Implementering af optimeret advishåndtering(KL/kommunerne)D: Analyse af regelforenkling, automatisering ogøget digitalisering (AMS)E: Etablering af masterplan og businesscase foreffektivisering af adm. af kontanthjælp (AMS)F: KY: Forberedelse og udbud (KOMBIT)G: KY: Udvikling og overtagelse (KOMBIT)2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
De gennemførte analyser har vist, at det på kort sigt vil være hensigtsmæs-sigt at sikre implementering af optimeret håndtering af adviser i kommunerne(initiativ B og C).I forhold til det lange sigt vil der være behov for – med udgangspunkt i detigangværende analysearbejde i Arbejdsmarkedsstyrelsen (initiativ A) – atforetage en bredere analyse, der omfatter både regler, data og systemer(initiativ D). Samlet vurderer Deloitte, at dette analysearbejde kan lede fremtil en masterplan for effektivisering af administrationen af kontanthjælpsom-rådet (initiativ E). Masterplanen skal sikre en udvikling på området, der erafstemt på tværs af de forskellige centrale parter, herunder især Arbejdsmar-kedsstyrelsen, kommunerne og KOMBIT.Hvis analyser af regler, data og systemer først kan afsluttes primo, vil dervære meget kort tid til at indarbejde eventuelle afledte krav og forventningertil KOMBITs kommende KY i kravspecifikationen for systemet. Der bør dogforetages en vurdering af de ekstra omkostninger, der er forbundet medeventuelle nye krav. Det vil derfor være Deloittes forslag, at KOMBIT inddra-ges tæt i analysen, så afledte krav løbende identificeres og medtages iKOMBITs arbejde.Endelig bør det overvejes – med tidshorisonten primo 2017 for implemente-ring af nyt fagsystem fra KOMBIT in mente – om det vil være rationelt at rea-86Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
lisere hele eller dele af en ny model på området tidligere end 2017 baseretpå de eksisterende systemer eventuelt i en justeret form. Det er derfor Deloit-tes anbefaling, at der i tilknytning til formulering af en ændret model og ma-sterplan udarbejdes en businesscase, der belyser potentialet knyttet til enhurtig (delvis) implementering af de nye regler (initiativ E). Det vil være afgø-rende for muligheden for at opstille en positiv businesscase, at der kan identi-ficeres et markant ydelsespotentiale og/eller administrativt potentiale afledt afden ændrede model, idet businesscasen, inklusive risici vil skulle tjene sighjem indenfor 1½-3 år.
6.2.3. SygedagpengeArbejdsmarkedsstyrelen har oplyst, at det tværministerielle sygedagpenge-udvalg har foreslået en øget digitaliseringen af sygedagpengeområdet,blandt andet ved anvendelse af data fra eIndkomst.Udvalget har skitseret en model, hvor opgørelsen af både beskæftigelses-krav og beregningsgrundlag som hovedregel skal foretages på baggrund afoplysninger fra eIndkomstmodellen. Modellen indgår som led i regeringensforhandlinger om en sygedagpengereform.Det er forventningen, at opgørelsen af beskæftigelseskravet for lønmodtage-re kan foretages automatisk i 98 procent af tilfældene, mens beregningen afsygedagpengesatsen for lønmodtagere kan automatiseres i 95 procent aftilfældene.Efter indførelsen af nyt beskæftigelseskrav og nye beregningsregler på bag-grund af oplysninger fra eIndkomst vil en væsentlig barriere for straksafgørel-ser være håndteret.Tabel 17. Barrierer for automatisering på sygedagpengeområdetBarrierer for automatiseringLovgivning1.Den nuværende lovgivning på sygedagpengeom-rådet understøtter i dag ikke i dag en automatiser-bar anvendelse af eIndkomst, idet optjeningsrettenberor på, at der er tale om uafbrudt beskæftigelses,hvilket ikke kan tjekkes i eIndkomst.
Forslag til håndtering af barrierer1.Det tværministerielle sygedagpengeudvalg harforeslået en model, der indgår i regeringens for-handlinger om en ny sygedagpengereform.Arbejdsmarkedsstyrelsen overvejer formulering afeventuel ny lovgivning for sygedagpengeområdet,der dog afventer politisk forhandling af sygedag-pengereform.Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at den er idialog med Dansk Arbejdsgiverforening om adgan-gen til oplysninger om feriegodtgørelse. Det fore-slås, at det undersøges nærmere, hvilken andenregisterunderstøttelse der vil kunne øge automati-seringsgraden.
2.
Data/registre
1.
Der foreligger ikke et samlet billede af, hvilkeyderligere oplysningstyper der bedst vil kunnemedvirke til at løfte automatiseringsniveauet i eks-tra omfang. Men som eksempel fremhæver Ar-bejdsmarkedsstyrelsen adgang til oplysninger omferiegodtgørelse.
1.
87
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Fagsystemer/selvbetjening
1.
Fagsystemet på sygedagpengeområdet kan pånuværende tidspunkt ikke håndtere en mere auto-matiseret sagsbehandling.
1.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at der arbej-des på en såkaldt kogebog, der beskriver, hvordander kan sikres it-understøttelse af eIndkomstmodel-len på sygedagpengeområdet. Dette arbejde for-ventes afsluttet i løbet af sommeren 2013. Herefterskal der foretages en egentlig systemtilretning.
Anbefalinger til løsningDet tekniske udgangspunkt for ændringerne mod et mere digitaliseret syge-dagpengeområde er indberetningssystemet NemRefusion, der blev obligato-risk fra 1. september 2011. Hovedparten af alle sygedagpengesager indbe-rettes via løsningen12.NemRefusion understøtter, at alle nødvendige oplysninger til brug for opret-telse af sygedagpengesagen indberettes, og at de valideres digitalt for atsikre de meste korrekte oplysninger. Der sker en digitalt afhentning af deindberettede data, og på den baggrund oprettes automatisk en sygedagpen-gesag i kommunens fagsystem. NemRefusion erstatter således de tidligerepapirblanketter, der krævede dobbelt underskrift, idet både arbejdsgivere ogborgere skulle underskrive dem. Endvidere fjernes kommunernes manuellearbejde med at modtage papirblanketterne og indtaste dem i fagsystemet.Siden indførelsen af NemRefusion er der arbejdet på at få tilpasset lovgiv-ningen til de digitale muligheder. Som følge af en ændring af sygedagpenge-loven skete der per 2. april 2012 en ensretning af anmeldelses- og anmod-ningsfrister i sygedagpengeloven, så der kunne opnås en bedre udnyttelse afNemRefusion. Endvidere blev det fra 2. juli 2012 muligt at samle oplysnings-skema og underretningsbrev og sende det fra NemRefusion til borgerne, detvil sige uberørt af menneskehånd. Udsendelsen finder sted umiddelbart efterarbejdsgivers/a-kassens anmeldelse af borgernes sygefravær i NemRefu-sion. Ændringerne har samlet set betydet lettelser for borgerne, arbejdsgi-verne og kommunerne.Udover NemRefusion anvender kommunerne også et sagsbehandlingssy-stem på sygedagpengeområdet, hvilket er under konkurrenceudsættelse iKOMBIT. Herfra oplyses det, at kravspecificeringsfasen forventes afsluttetultimo 2013, hvorefter der skal gennemføres offentligt udbud og vælges leve-randør, der efterfølgende skal udvikle det nye system, inden det kan udrullestil alle kommuner.Med det udbudte system lægges der op til en ny løsning, der muliggør brugaf automatiseret sagsbehandling og straksafgørelse i ukomplicerede sager.Det er KOMBITs forventning at nå en automatiseringsgrad på 70 procent af
Der er her tale om sygedagpengesager, hvor den sygemeldte enten er ansat somlønmodtager hos en arbejdsgiver, er selvstændigt erhvervsdrivende eller er dagpengeberettigetledigt medlem af en a-kasse.
12
88
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
sagerne på sygedagpengeområdet i løbet af et par år indenfor de nuværendelovgivningsmæssige rammer. I den forbindelse fremgår det af projektetsbusinesscase, at der forventes en besparelse på 40 procent af de administra-tive ressourcer tilknyttet sagsbehandlingen. Løsningen vil indeholde et selv-betjeningssystem til at styrke kommunikationen med borgerne.Udover ansvaret for tilvejebringelse af it-systemet er det endvidere aftaltkommunerne imellem, at KOMBIT får ansvar for en central konfiguration afsystemet, herunder i forhold til at håndtere adviser13, vedligeholde konfigura-tionen, designe arbejdsgangene knyttet til anvendelse af systemet og imple-mentere både it-system og tilhørende arbejdsgange i de enkelte kommuner.Samlet set forventer KOMBIT således en markant forbedring af understøttel-sen af sagsbehandlingen relateret til både ansøgningssituationen og de lø-bende ændringer, blandt andet gennem en høj grad af automatisering afsagerne. Ud fra dette udgangspunkt vil systemet således i høj grad kunnemedvirke til at adressere de nuværende udfordringer med advisopsætning ogadvisbehandling. Samtidig vurderer Arbejdsmarkedsstyrelsen, at en vedta-gelse af planerne om øget digitalisering, der er indeholdt i sygedagpengere-formen, for lønmodtagere vil resultere i, at opgørelse af beskæftigelseskravetfor ret til sygedagpenge kan foretages automatisk i 98 procent af tilfældene,mens beregningen af sygedagpengesatsen kan automatiseres i 95 procent aftilfældene.En sådan lovgivningsmæssig ændring er p.t. ikke inkluderet i udbudsplaner-ne for sygedagpengesystemet.Systemet forventes udrullet til alle kommuner i løbet af 2016, og hertil måpåregnes en vis periode med indkøring af det nye system og implementeringaf effektive arbejdsgange. En fuld implementering af systemet og tilhørendearbejdsgange kan derfor formentlig finde sted primo 2017. Hvis de skitseredelovændringer i sygedagpengereformen vedtages – og dermed skal indarbej-des i udbudsplanerne – vil tidshorisonten rykkes yderligere.Med ovenstående afsæt er det Deloittes anbefaling, at der foretages en tætog meget aktiv koordinering mellem de igangværende analyseaktiviteter iregi af Arbejdsmarkedsstyrelsen, KL og KOMBITs igangværende konkurren-ceudsættelse af sygedagpengeområdet. Endvidere er det anbefalingen, atder foretages en nærmere analyse med henblik på at fastlægge den detalje-rede model på området, herunder både lovgivningsmæssigt, datamæssigt ogsystemmæssigt.Analysen bør indeholde en samlet businesscase for realisering, der især kanunderstøtte valg af præcist ambitionsniveau for den fremtidige løsning (for13
Advis skal i denne sammenhæng forstås konceptuelt som hændelser, fx ændringer iborgernes forhold – og ikke som den konkrete teknologi, der i dag kendes fra KMD Sag.
89
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
eksempel hvilken grad af automatik der er hensigtsmæssig at indbygge ifagsystemet udover automatiske træk fra eIndkomst).Med afsæt heri er nedenfor opsummeret de væsentligste initiativer relaterettil det videre arbejde med at udvikle og implementere en model for øget au-tomatisk sagsbehandling indenfor sygedagpengeområdet.Tabel 18. Initiativer for model for øget automatisk sagsbehandling indenfor sygedagpengeområdet2013,K2InitiativerA: Kogebog for it-understøttelse (AMS)B: Analyse af optimeret advishåndtering (KL ogkommunerne)C: Implementering af optimeret advishåndtering(KL og kommunerne)D: Analyse af regelforenkling, automatisering ogøget digitalisering (AMS)E: Etablering af masterplan og businesscase foreffektivisering af adm. af sygedagpenge (AMS)F: Sygedagpengereform, tidligst 1. januar 2014(AMS)G: Sygedagpengesystem: Kravspecifikation(KOMBIT)H: Sygedagpengesystem: Udbud, udvikling ogudrulning (KOMBIT)2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
De gennemførte analyser viser, at det på kort sigt er hensigtsmæssigt atsikre en optimeret håndtering af adviser i kommunerne (initiativ B og C).I forhold til det lange sigt vil der være behov for at foretage en bredere analy-se, der omfatter både regler, data, systemer og organisering (initiativ D).Samlet skal dette analysearbejde lede frem til en masterplan for effektivise-ring af administrationen af sygedagpengeområdet (initiativ E). I forhold tildette arbejde vurderes det at være centralt:At der i forbindelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejde vedrørendeeIndkomst foretages en analyse af datagrundlaget i eIndkomst set speci-fikt i forhold til de nye regler og love på området.At det endvidere i tæt sammenhæng med Arbejdsmarkedsstyrelsensigangværende analysearbejde afklares, om der er mulighed for at tilveje-bringe lovhjemmel til at træffe automatiske afgørelser.Masterplanen skal sikre en udvikling på området, der er afstemt på tværs afde forskellige centrale parter.
90
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Hvis analyserne af regler, data og systemer er afsluttet ultimo oktober 2013,vil der være et meget kort tidsrum til at indarbejde eventuelle afledte krav ogforventninger til KOMBITs kommende sygedagpengesystem i kravspecifikati-onen for systemet. Det vil derfor være Deloittes forslag, at KOMBIT inddra-ges tæt i analysen, så afledte krav løbende identificeres og medtages iKOMBITs arbejde.Endelig bør det overvejes – med tidshorisonten 2017 for implementering afnyt fagsystem fra KOMBIT in mente – om det vil være hensigtsmæssigt atrealisere hele eller dele af en ny model på området tidligere end 2017 base-ret på de eksisterende systemer eventuelt i en justeret form. Det er derforDeloittes anbefaling, at der i tilknytning til formulering af den ændrede modeludarbejdes en businesscase og masterplan, der belyser potentialet knyttet tilen hurtig (delvis) implementering af de nye regler (initiativ E). Det vil væreafgørende for muligheden for at opstille en positiv businesscase, at der kanidentificeres et markant ydelsespotentiale og/eller administrativt potentialeafledt af den nye model.
6.3. Organisering af effektiv sagsbe-handlingSagsbehandling af sociale ydelser er især relateret til to hovedprocesser,henholdsvis behandling af ansøgning om ydelse og løbende sagsbehandlingaf ændringer i ydelsesmodtageres forhold.For begge processer gælder det, at en effektiv og korrekt sagsbehandling erafhængig af effektive arbejdsgange, effektiv organisering (herunder ledelses-fokus og kompetencer), smidige og procesunderstøttende it-systemer, ad-gang til data i registre samt lovgivningsmæssige rammer for eksempelvisobjektive kriterier for tildeling af ydelser på de områder, hvor det er muligt oghensigtsmæssigt.I afsnit 6.1 er der fremlagt mulige forslag til på kort sigt at optimere kommu-nernes løbende sagsbehandling i form af advisopsætning og advisbehand-ling. Forslagene er – indenfor de eksisterende lovgivningsmæssige rammer –særligt rettet mod at designe effektive processer og sikre opsætning af sy-stemer, så der modtages de rette adviser. Samtidig er det påpeget, at denstørste risiko for, at tiltagene ikke opnår den ønskede effekt, vurderes at liggei implementeringsindsatsen og den organisatoriske forankring i de enkeltekommuner.Ligeledes er der i afsnit 6.2 fremlagt en række mulige modeller for øget au-tomatisering af sagsbehandlingen på flere ydelsesområder særligt knyttet tileIndkomstregistret.På baggrund heraf foretages i det følgende en perspektivering af mulighe-derne for en effektiv organisering af den kommunale sagsbehandling af soci-
91
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
ale ydelser. Perspektiveringen har særligt fokus på de organisatoriske forud-sætninger for at sikre en vellykket implementering og videreudvikling af deskitserede løsningsinitiativer for sagsbehandlingen, henholdsvis bedre advi-sopsætning og advisbehandling samt højere grad af automatisering i sags-behandlingen.
Mulige modeller for organisering af effektiv sagsbehandlingSom udgangspunkt for at skitsere de organisatoriske forudsætninger for rea-lisering af løsningsforslag og potentialer indenfor sagsbehandlingen af dekommunale ydelsesområder belyses to grundlæggende forskellige organisa-toriske modeller:1. Uforandret organisering, det vil sige, at kommunerne vedbliver med athave ansvaret for sagsbehandling og tildeling af sociale ydelser, herunderimplementering af nye tiltag og udbredelse af god praksis.2. Konsolidering af opgavevaretagelsen i en landsdækkende myndighed(kommunal eller statslig), det vil sige, hvor én samlet aktør varetager an-svaret for opgaveløsningen (eller dele heraf), som det for eksempel ken-des i dag i Udbetaling Danmark.Modellerne er udtryk for yderpunkter i en mulig fremtidig organisering, og derer afledte fordele og ulemper ved begge modeller.Som grundlag for en nær-mere belysning af de to modeller er der gennemført en analyse af karakteri-stika og tendenser ved de nuværende tre kommunale ydelsesområder (kon-tanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads) og opgaveløsningen knyttethertil. I forlængelse heraf er der gennemført en foreløbig og overordnet ana-lyse af fordele og ulemper ved hver model.
Karakteristik og tendenser – kommunale ydelsesområderSet på tværs af de tre kommunale ydelsesområder gør der sig en rækketendenser gældende, der har betydning for, hvordan sagsbehandlingen påområderne bedst organiseres.Udbredelse af obligatorisk selvbetjeningDer er generelt set stort fokus på at øge omfanget af borgernes selvbetjeningdels med henblik på at skabe bedre og mere fleksibel adgang til det offentligefor borgerne, dels for at effektivisere manuelle arbejdsgange relateret til atbehandle henvendelser og ansøgninger.Økonomisk fripladser således omfattet af bølge 2 i bølgeplanen for obligato-risk selvbetjening, menssygedagpengeer omfattet af bølge 4 for obligatoriskselvbetjening for borgere. Der forventes etableret en selvbetjeningsløsningfor borgere i forbindelse med den nye sygedagpengeløsning via KOMBIT.Selvbetjening for arbejdsgivere, a-kasser og selvstændige har på sygedag-pengeområdet (via NemRefusion) været en realitet siden 1. september 2011.
92
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Påkontanthjælpsområdeter der i dag etableret en selvbetjeningsløsning,hvor den nuværende digitaliseringsgrad dog vurderes at være begrænset.Kontanthjælp indgår som en del af bølge 4 i bølgeplanen for overgang tilobligatorisk digital kommunikation, og det forventes, at der etableres en nyselvbetjeningsløsning i forbindelse med det igangværende KY-projekt14.Samlet set er der således initiativer i gang, der har til formål dels at reducereantallet af fysiske blanketter og afledte manuelle arbejdsgange, dels at redu-cere behovet for fysisk borgerkontakt markant15.Øget automatisering af sagsbehandlingenJævnfør afsnit 5.2 og 6.2 ses der i stigende grad på mulighederne for øgetautomatisering af sagsbehandlingen på områder, hvor kriterierne for beretti-gelse til en ydelse er objektive, og hvor data til at bestemme berettigelsen erautoritative og entydige i forhold til deres fortolkning.Det gælder for eksempel påsygedagpengeområdet,hvor der overvejes re-gelforenkling, der understøtter øget brug af eksisterende data i eIndkomst-registret, hvilket medfører muligheder for øget automatisering af sagsbehand-lingen. For lønmodtagere forventes dette at resultere i, at opgørelse af be-skæftigelseskravet for ret til sygedagpenge kan foretages automatisk i 98procent af tilfældene, mens beregningen af sygedagpengesatsen kan auto-matiseres i 95 procent af tilfældene.Tilsvarende vurderes muligheder for ændringer i lovgivningen med henblik påat øge automatiseringen i sagsbehandlingen forøkonomisk friplads.Påkontanthjælpsområdetgennemfører Arbejdsmarkedsstyrelsen p.t. enanalyse af barrierer og muligheder for øget digitalisering af området, herun-der på visse delområder også automatisering af sagsbehandlingen.Endvidere sker der – uafhængigt af lovgivningen – løbende udvikling af it-understøttelsen på ydelsesområderne med henblik på at sikre større grad afautomatisering af dataflow på tværs af systemer, herunder mellem selvbetje-ningsløsninger og fagsystemer.Konsekvenserne af dette er først og fremmest muligheder for at realiserebetydelige effektiviseringspotentialer i de offentlige myndigheder, hvilketblandt andet får betydning for antallet af medarbejdere i de kommunale ydel-sesenheder. For eksempel må øget automatisering på en del af sagsbehand-lingsområdet vedrørende sygedagpenge forventes at reducere behovet foradministrative ressourcer i sagsbehandlingen i de enkelte kommuner.
14
Digitaliseringsstyrelsen:Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den offentlige sektor(2012).Det bemærkes, at der ikke vil kunne sikres 100 procent afskaffelse af fysisk borgerkontakt iforbindelse med ansøgninger, blandt andet på grund af manglende læse-, skrive-, sprog- og IKT-færdigheder.
15
93
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Standardiseret og objektiv sagsbehandlingPå baggrund af blandt andet Udbetaling Danmarks etablering er der skabt etøget fokus på at sikre ensartet sagsbehandling på områder, der er kendeteg-net ved at være mindre afhængig af skøn, men i stedet kan baseres på ob-jektive eller tilnærmelsesvis objektive kriterier.De foreløbige erfaringer fra Udbetaling Danmarks idriftsættelse viser, at deter lykkedes Udbetaling Danmark at etablere effektive og ensartede processerfor sagsbehandlingen på et niveau, som Deloitte vurderer ligger udover det,der kan forventes realiseret i de kommunale ydelsesenheder. Da der endnuikke foreligger opgørelser af effekten af Udbetaling Danmarks indsats, er detendnu for tidligt at konkludere på dette.Særligtsygedagpengeområdeter allerede på nuværende tidspunkt karakte-riseret ved en høj grad af objektivitet og standardiserede vurderinger jævnførmulighederne for at etablere automatisk sagsbehandling på en meget stordel af sagerne.Det samme gælder i vidt omfang forøkonomisk friplads,hvor der dog er af-hængigheder til den kommunale fastsættelse af søskendetilskud og behand-lings- og socialpædagogisk fripladstilskud, hvor især de sidste to fastsættespå baggrund af en individuel vurdering.Påkontanthjælpsområdeter visse dele af sagsbehandlingen ligeledes relativtstandardiseret og objektivt baseret (herunder især opgaver knyttet til selveydelsesudbetalingen), mens der for andre dele er tale om en meget borger-specifik og skønsbaseret sagsbehandling.Løbende udvikling og justering af opgaveløsningenBehovet for løbende at justere og tilpasse opgaveløsningen til ændringer ieksempelvis lovgivning, borgeres forventninger og nye systemer er stadigstigende.Det kan udfordre kommunerne, herunder især kommuner, hvor der ikke ertilstrækkelige ressourcer til at prioritere et sådant udviklingsarbejde eller lø-bende afsætte tilstrækkelige ledelsesmæssige ressourcer til at sikre vellykketimplementering af en given ny praksis.Dette er blandt andet en af grundene til, at kommunerne via KOMBIT er gåetsammen om udvikling af nyt sygedagpengesystem og det nye KY, hvorveddet er formålet, at der fra systemet kan opsættes de relevante adviser mv.Vurdering af modeller for effektiv organisering af sagsbehandlingenPå baggrund af disse tendenser er der foretaget en overordnet vurdering af,hvordan organiseringen af de tre kommunale ydelsesområder bedst muligtunderstøttes organisatorisk med henblik på at:
94
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Sikre en mere ensartet administration af sagsbehandlingenpå de ydel-sesområder, hvor opgaveløsningen i meget høj grad er objektiv og stan-dardiserbar.Sikre den nødvendige løbende udvikling og implementering af nye opti-meringstiltag i sagsbehandlingen,herunder særligt digitalisering og det af-ledte behov for nye arbejdsgange og arbejdsformer.Opretholde en tilstrækkelig faglig og opgavemæssig volumen på ydelses-områder,hvor sagsbehandlingen potentielt set vil være karakteriseret veden meget høj grad af automatisering – og dermed behov for færre manu-elle ressourcer end i dag.Der er nedenfor foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvismodellen ”Uforandret organisering” (model 1) og ”Konsolidering i én lands-dækkende myndighed” (model 2).Det understreges, at der er tale om en foreløbig og ikke udtømmende vurde-ring. Det vil således kræve en nærmere analyse at belyse de fremhævedeforhold, jf. også Deloittes anbefalinger nedenfor. Ligeledes er de to modeller– som nævnt indledningsvis – udtryk for to yderpunkter i en mulig fremtidigorganisering, og modellerne er således ikke nødvendigvis de eneste relevan-te modeller.Tabel 19. Fordele og ulemper ved grundmodellerneModel 1. Uforandret organiseringFordeleMuligt at tilpasse arbejdsgange og styring til lokaleforhold.Mulighed for at understøtte et tværfagligt miljø.Ydelsesadministrationen holdes tæt på den borgernæ-re faglige sagsbehandling og andre kommunale myn-digheder, for eksempel jobcentret og social-forvaltningen for kontanthjælpsmodtagere og jobcentretfor sygedagpengemodtagere, der skal have en aktivsygeopfølgning.Systemanskaffelsesinitiativer i KOMBIT er allerede igang med henblik på at understøtte businesscasen vedeksempelvis øget automatisering.Lokalkendskab understøtter den tværgående socialfag-lige indsats, hvilket kan være en fordel for de svagesteborgere.
Model 2. Konsolidering i én landsdækken-de myndighedBedre muligheder for at definere og implementere godpraksis på en tilpas ensartet måde, fx advisopsætningog arbejdsgange for advisbehandling.Stordriftsfordele knyttet til varetagelse af samlet sags-behandlingsopgave på tværs af flere ydelsesområder,for eksempel i forhold til kapacitetsudnyttelse og mulig-hed for specialisering.Muligt at understøtte fagligt solidt miljø ved at samlekompetencerne ét sted, herunder mulighed for størregrad af ledelsesmæssig bevågenhed på opgaveløsnin-gen, hvilket ligeledes skaber gode forudsætninger forimplementering af de kommende nye fagsystemer somerstatning for advishåndteringen.Bedre grundlag for at realisere businesscasen vedudviklingstiltag, fx øget automatisering, da ny it-understøttelse og de medfølgende arbejdsgange aleneskal implementeres ét sted.Risiko for uhensigtsmæssige snitflader til det lokaleniveau alt afhængigt af konkret model for opgaveforde-ling.Risiko for tab af helhedsorienteret indsats ved at fjerneydelsesadministrationen fra den borgernære sagsbe-handling og de kommunale myndigheder, for eksempeljobcentret og socialforvaltningen for især kontant-hjælpsmodtagere.Risiko for negative konsekvenser for samarbejde,koordinering, vidensdeling og sammenhæng til merefagligt betonede opgaver på henholdsvis sygedagpen-geområdet (fx sygeopfølgning), kontanthjælpsområdet(fx den beskæftigelsesrettede indsats) og økonomisk
Ulemper
Risiko for, at nuværende uhensigtsmæssige variationeri opgaveløsningen vil fortsætte og således ikke samletset følger en ellers fastlagt god praksis. Indførelsen afnye systemer om tidligst tre år i regi af KOMBIT kanbidrage til at minimere dette, omend de enkelte kom-muner dog fortsat vil have mulighed for at implemente-re egen praksis.Angående implementering af god praksis for advisop-sætning og advisbehandling, jf. afsnit 6.1, er det ikkeomkostningseffektivt at skulle gennemføre samme typeindsats (opsætning af adviser og design af arbejds-gange for behandling af adviser) i hver enkelt kommu-ne set i forhold til at skulle gøre det ét sted. Dette viltidligst om tre år blive minimeret på sygedagpenge- og
95
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Model 1. Uforandret organiseringkontanthjælpsområdet via de nye systemer.Der er risiko for, at kommunale ydelsesenheder bliverfagligt og ressourcemæssigt sårbare i de tilfælde, hvorøget automatisering af sagsbehandlingen vil reduceredet administrative ressourcebehov.
Model 2. Konsolidering i én landsdækken-de myndighedfriplads (fx de øvrige typer tilskud).Ikke en effektiv organisering af de opgaver, hvor derkræves regelmæssig fysisk borgerkontakt.Implementeringsomkostninger ved overflytning afydelsesområder til én aktør (overflytning af ressourcer).
På baggrund af de skitserede fordele og ulemper ved de to grundmodelleranbefaler Deloitte, at der gennemføres en analyse af organisatoriske mulig-heder for at understøtte effektivisering af de tre kommunale ydelsesområder,herunder særligt i forbindelse med øget digitalisering.Analysen bør blandt andet have til formål at afdække de væsentligste behovog udfordringer relateret til en effektiv sagsbehandling og afledt heraf inde-holde en vurdering af, i hvilket omfang organisatoriske tiltag kan bidrage til atadressere udfordringerne. Analysen vil naturligt tage udgangspunkt i deovenfor nævnte tre ydelsesområder, men det bør vurderes, hvorvidt analysenmed fordel også kan inkludere beslægtede ydelsesområder som for eksem-pel ledighedsydelse og flexydelse.En sådan analyse kan blandt andet omfatte:Karakteristik af opgaverne på de enkelte ydelsesområder i forhold til atvurdere deres objektivitet og standardiserbarhed.Vurdering af ydelsesadministrationens sammenhæng til den faglige sags-behandling på de tre ydelsesområder.Vurdering af, hvorvidt en effektiv opgaveløsning beror på behov for fysisknærhed til borgerne, og hvilken betydning forskellige organisatoriske mo-deller vil have for den borgeroplevede service.Beskrivelse og vurdering af centrale fremadrettede tendenser på dekommunale ydelsesområder, for eksempel i forhold til fremadrettet digita-lisering og ændringer i lovgivningen, og hvilken betydning det kan have fororganiseringen af ydelsesområderne.Vurdering af muligheder for at udnytte stordriftsfordele relateret til mereensartet sagsbehandling og bedre kapacitetsudnyttelse på ydelsesområ-derne.Vurdering af mulighederne for at sikre det nødvendige faglige miljø påydelsesområderne fremadrettet.Vurdering af betydningen af den igangværende konkurrenceudsættelsepå kontanthjælps- og sygedagpengeområdet for en effektiv organiseringaf sagsbehandlingen.Opstilling af relevante modeller for en fremtidig effektiv organisering af dekommunale ydelsesområder, herunder skitsering af forskellige mulighederfor opgavesplit mellem en central opgavevaretagelse og en lokal.
96
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Vurdering af forskellige organisatoriske modellers afhængigheder i forholdtil en fremadrettet organisering af kontrolindsatsen, jf. kapitel 7.Overordnet potentialevurdering af effektivitetsgevinster og omkostningsni-veau for forskellige organisatoriske modeller.En analyse bestående af ovenstående elementer vurderes at kunne gennem-føres på cirka 3-4 måneder.
97
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
7. Fællesoffentlig kontrol
Berørte ydelsesområderInitiativet sigter på at sikre mereeffektiv udsøgning af kontrol-sager på følgende ydelses-områder:KommunaleØkonomisk fripladsKontanthjælpSygedagpengeUdbetaling DanmarkBoligstøttePensionBørnetilskudBarselsdagpenge
Tilgangen til udsøgning af kontrolsager er i dag varierendepå tværs af kommunegrænser og mellem kommuner ogUdbetaling Danmark. Deloitte vurderer, at der vil være etmarkant potentiale knyttet til en mere samlet, prioriteret ogit-understøttet kontrolindsats. På den baggrund anbefalerDeloitte en højere grad af konsolidering af kontrolindsatsencentralt, så kontrollen af både de kommunale ydelsesområ-der og Udbetaling Danmarks ydelsesområder samtænkes.Lignende tilgang til kontrolindsatsen kan samtidig observe-res i andre nordiske lande.En central løftestang for en mere effektiv administration og mere korrekteudbetalinger på det sociale område er, at den manuelle del af både sagsbe-handlingen og kontrolindsatsen fokuseres på de sager, hvor der er størstrisiko for fejl eller snyd, og hvor sagerne har det største økonomiske potentia-le for samfundet.Udover den løbende sagsbehandling og kontrol knyttet til den enkelte socialeydelse vil en bedre kontrolindsats også understøtte, at der ikke forekommerfejl og snyd knyttet til de registerdata, der udgør grundlaget for vurderingen afborgernes berettigelse til sociale ydelser, fx oplysninger i CPR. I forlængelseheraf er det afgørende for en omkostningseffektiv kontrolindsats, at de ma-nuelle sagsbehandlings- og kontrolressourcer i størst muligt omfang fokuse-rer på de sager, hvor risikoen for fejl og snyd er størst.En mere risikobaseret fokusering af sagsbehandlingen og kontrolindsatsenforudsætter en effektiv it-understøttelse, der gennem udsøgning kan identifi-cere netop de ansøgere eller ydelsesmodtagere, hvor risikoen for fejl og snyder størst. Sådanne typer af løsninger kendes allerede i dag:SKAT har gennem de seneste år segmenteret borgere og virksomhederfor at fokusere kontrolressourcerne på højrisikogrupper. Den videns- ogrisikobaserede fokusering har ifølge SKAT betydet en stigning i det sam-lede antal af skatteydere, som angav korrekt skat fra indkomståret 2006 til2008. Endelig faldt antallet af borgere, der bevidst snød i skat med 50 %fra 2006 til 2008. Skattegabet (mistet provenu) for hele befolkningen ud-gjorde hhv. 1,6 og 1,1 i mia. kr. i 2006 og 2008.AMS har etableret den såkaldte VAS (validering af atypisk sygefravær). Iforbindelse med ansøgning om sygedagpenge foretager VAS automatiskkontrol af det sygefravær, som en virksomhed anmelder via NemRefu-sion, og dermed gør sagsbehandleren opmærksom på ansøgninger med
VASVAS er navnet på et it-system,der hjælper sagsbehandlere ilandets kommuner i forbindelsemed behandlingen af sager omsygedagpenge. VAS foretager enautomatisk kontrol af det sygefra-vær, som en virksomhed anmel-der via NemRefusion på Virk.dk.I tilfælde af atypisk sygefravær vilVAS automatisk supplere anmel-delsen med et advis til kommu-nen om at være særlig opmærk-som på sagen. Adviset kan sam-men med anmeldelsen ses ikommunens sagsbehandlingssy-stem.Kilde:http://www.ams.dk/Love-og-Regler/Tilsyn-og-kontrol/Tilsyn-og-kontrol-kommuner/Validering-af-atypisk-sygefravaer-VAS.aspx.
98
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
et mistænkeligt sygefraværsmønster. Systemet er fortsat under justering iforhold til at sikre, at der kun identificeres relevante ansøgninger.Udbetaling Danmark planlægger at anvende segmentering af ansøgerebaseret på en vurdering af risikoen for, at der er fejl eller snyd i den enkel-te sag. I forhold til ydelsesmodtagere udtrækker Udbetaling Danmark så-kaldte undringslister baseret på en risikoscore af modtagerne.Kommunerne har i regi af KOMBIT etableret datavarehussystemet fælles-kommunal ledelsesinformation (FLIS), der p.t. er udbredt til 77 kommunermed data ned på individniveau. Platformen er p.t. målrettet ledelsesinfor-mation og ikke udsøgning.En række kommuner anvender i varierende omfang løsninger (udsøg-ningssystemer), der hjælper med at identificere sager med særlig risikofor fejl eller snyd (fx Københavns Kommune og Aarhus Kommune).En række internationale erfaringer, herunder fra de nordiske lande, pegerpå, at intelligente it-løsninger kan sikre en væsentlig merværdi i forhold tileffektivisering og målretning af kontrolindsatsen på det sociale ydelses-område, jf. afsnit 7.4.Set på tværs af den offentlige sektor, herunder særligt i kommunerne, eranvendelsen af systemer til segmentering af borgere og ydelsessager megetvarierende i omfang og kvalitet.Der vurderes derfor at være et væsentligt potentiale knyttet til udbredelse afen mere risikosegmenteret tilgang til administration af sociale ydelser påtværs af kommunernes og Udbetaling Danmarks ydelsesområder – indenforsåvel sagsbehandling som kontrol.Deloittes analyse viser samtidig,at de kommuner, der har etable-ret et udsøgningssystem til iden-tifikation af risikosager, rejserflere og større tilbagebetalings-krav alene som konsekvens afudsøgningssystemet. Såledesvar det gennemsnitlige tilbagebe-talingskrav per indbygger påknap 55 kr. for kommuner medudsøgningssystem, mens dettilsvarende tal for kommuneruden udsøgningssystem var godt30 kr. (baseret på bivariat analy-se)
Etudsøgningssystemkangennem samkøring af oplysnin-ger om ydelsesmodtagere udpe-ge sager, der ud fra risiko ogvæsentlighed bør gennemgå enmere tilbundsgående kontrol afborgernes forhold og berettigelsetil ydelser.
Der er ved udenrigstjenestensbistand indsamlet internationaleerfaringer vedrørende kontrol afsociale ydelser i Norge, Sverige,Finland og Australien.
Eksempler på samkøring af data i en kommende udsøgnings- og risikosco-ringsløsningI forbindelse med etablering af en udsøgnings- og risikoscoringsinfrastruktur-bør der foretages design af, hvilke konkrete samkøringer af data systemetskal basere sig på. Samkøringerne vil, jf. også beskrivelserne nedenfor, skul-le designes og udvikles i en søge-lære-proces.Endvidere ligger det i naturen af udsøgning og risikoscoring, at de sager, deridentificeres, ikke nødvendigvis indeholder fejl eller snyd, men i stedet ersager, hvor der er væsentlige indikationer herpå. Det vil således være denefterfølgende oplysning af sagen, der afgør, om der rent faktisk er tale om fejleller snyd.Et naturligt udgangspunkt for at designe udsøgningskriterier og datasamkø-ringer er kendskab til de mest almindelige snydmønstre – hvilket relaterer sigtil oplysningsgrundlaget for berettigelse til ydelserne (fx indkomst, samliv ogformue). Deloitte har gennem analysen identificeret en række snydmønstre,og på den baggrund præsenteres i det følgende to cases, der tjener somillustration og perspektivering af mulige konsekvenser af datasamkøring.
99
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Casebeskrivelse A: Ydelsesmodtager og samlever oplyser forkertadresseSnydmønsterYdelsesmodtager med børn er ikke reelt enlig.Udsøgning(eksempler)1. Udsøgning efter borgere, der er separeret i mere end tre måneder.2. Par, der får børn efter flytning.3. Udsøgning efter mange voksne på samme bopæl (fædrehoteller).4. Udsøgning efter fædre, der bor hos familie, fx egen mor eller sviger-mor.Registervariable, der skal samkøresNøgle:CPR-numre fra ydelsessystemer for ydelser, der er afhængige afcivilstand/husstand: boligstøtte, pension, økonomisk friplads, børnetil-skud.Samkøres med: Alle variable findes i CPR (CPR-numre, familierelati-oner, dato for påbegyndt skilsmisse, dato for skilsmisse, adresse ognye børn).
Casebeskrivelse B: Ydelsesmodtager med selvstændig virksomhed,der aflønner for eksempel kæreste eller barnSnydmønsterYdelsesmodtager har selvstændig virksomhed og arbejder i denne sam-tidig med modtagelse af overførselsindkomst. Overskud fra virksomhe-den udbetales til eksempelvis samlever eller barn.UdsøgningUdsøgning efter ydelsesmodtagere, der er registreret som direktør, ejereller bestyrelsesmedlem kombineret med oplysninger fra SKATs registre.Registervariable, der skal samkøresNøgle:CPR-numre i ydelsessystemer for ydelser, der er afhængige af ind-komst: boligstøtte, pension, økonomisk friplads, kontanthjælp og sy-gedagpenge.Samkøres med: SKATs eIndkomstregister, SKATs COR-register,BIQ-registret og CVR-registret.Problemstillingen om dobbeltforsørgelse er relevant i forhold til boligstøt-te, økonomisk friplads, pension, sygedagpenge, barselsdagpenge ogformentlig fremadrettet kontanthjælp.
100
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
7.1. Baggrund og formål med initiativetDen nuværende tilrettelæggelse af kontrolindsatsen har medført betydeligeforskelle på tværs af kommunerne i tilgange, metoder og fokusområder forkontrolarbejdet16. Heri indgår også grad af anvendelse af udsøgningssyste-mer til fokusering af kontrolindsatsen.I 2011 havde kommunerne i gennemsnit allokeret 2,1 årsværk til kontrolar-bejdet i de kommunale kontrolenheder. En væsentlig del af indsatsen byggerifølge DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerpå behandling afanonyme anmeldelser fra borgere fremfor en mere systematisk tilgang tilidentifikation af de væsentligste kontrolsager.Analyser viser endvidere, at der som konsekvens heraf optræder tilsvarendeforskelle i de resultater, der opnås, hvad angår både bekæmpelse af snyd ogantallet af sager, som kommunerne får tilbagevist i de sociale nævn (hvilketkan indikere, at der ikke konsekvent fokuseres på de rigtige sager, eller atsagerne ikke er oplyst tilstrækkeligt). Samtidig har der i udvalgte kommunerværet usikkerhed om retsgrundlaget for anvendelse af udsøgningssystemer,hvorfor mange kommuner ikke anvender sådanne systemer.
Karakteristika ved god praksis for udsøgning og kontrolNedenfor præsenteres, hvad der efter Deloittes vurdering kendetegner godpraksis for udsøgning og kontrol baseret på analyse af henholdsvis Udbeta-ling Danmarks og de bedste kommuners praksis på området, drøftelser iprojektets kommunepanel og perspektiver fra den gennemførte internationaleundersøgelse.Fordet førstebør udvælgelsen af de sager/borgere, hvor der gennemføresopfølgende kontrol, være baseret på en systematisk og faktuel prioritering udfra risiko for fejl eller snyd (risikokriterium) kombineret med sagens væsent-lighed og omfang (væsentlighedskriterium).Det sikrer, at kontrol- og sagsbehandlingsressourcerne anvendes på de sa-ger og de borgere, hvor effekten må forventes at være størst. Prioriteringenkan i en simpel løsning være baseret på forretningsregler, der typisk vil væredefineret af erfarne kontrolmedarbejdere. I en mere avanceret løsning an-vendes egentlige statistiske modeller til at udpege og vægte de kriterier, derer mest afgørende for at identificere fejl og snyd. Anvendes den simple løs-ning, bør de anvendte forretningsregler underkastes en statistisk analyse afrelevans, i takt med at data om udfald af kontrollen opsamles.Fordet andetbør der gennemføres en systematisk registrering af resultater-ne af de gennemførte kontroller, herunder både når der identificeres fejl eller
16
DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger(2012).
101
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
snyd, og når en sag efter at være blevet kontrollet konstateres at være afgjortkorrekt, hvorfor udbetalingen således også er korrekt. På den måde sikres etfaktuelt datagrundlag til brug for den fremadrettede udvælgelse af kontrolsa-ger (jf. det første punkt).Fordet tredjebør der opbygges et fagligt miljø omkring kontrolindsatsen. Detfaglige miljø er især karakteriseret ved:At det omfatter ydelsesrettede kompetencer, blandt andet i forhold til re-gelgrundlag, snydmønstre og krav til oplysning af kontrolsager indenfordet specifikke ydelsesområde.At det omfatter tekniske og analytiske kompetencer, blandt andet i forholdtil at tilvejebringe adgang til data, samkøre data, opbygge statistiske mo-deller mv.Fordet fjerdebør den tekniske platform være målrettet anvendelsen medopsamling og samkøring af store datamængder (rapportering/datavarehuse).Det betyder blandt andet, at der skal anvendes tekniske bedste praksis-mønstre for datavarehuse, herunder i forhold til at tilvejebringe data (oftebenævnt ETL for tre centrale delprocesser vedrørende data: extract, trans-form and load), og at datamodellen skal opbygges med udgangspunkt i rap-portering (kuber).
God praksis bør realiseres gennem en fællesoffentlig til-gangJævnfør ovenstående er det en betydelig opgave at sikre en systematisk ogrisikobaseret kontrolindsats, idet opgaven fordrer systemer, kompetencer,hjemmelgrundlag, samarbejdsrelationer med eksterne myndigheder, adgangtil tredjepartsdata mv. – forudsætninger, som det erfaringsmæssigt kun erstørre, specialiserede enheder med den nødvendige kritiske masse, der harmulighed for at opfylde. Eksempelvis har arbejdet vedrørende udsøgning ogkontrol i regi af SKAT omfattet statistikere, SKAT-fagfolk, BI/BW-folk mv.På baggrund af den nuværende variation i kommunernes indsats og resulta-ter sammenholdt med den tilgang til kontrolarbejdet, der er valgt i UdbetalingDanmark, herunder de foreløbige erfaringer herfra, vurderes det, at der erindikationer på et stort potentiale i en yderligere fællesoffentlig indsats kontraen situation som nu, hvor kontrolindsatsen er spredt mellem UdbetalingDanmark og kommunerne. Dette billede støttes endvidere af erfaringer fraNorge, hvor der er etableret en central enhed kaldet NAV Innkrevning, derårlig afdækker fejludbetalinger for cirka 1 mia. NOK.Samtidig er det afgørende, at der netop sker en koordinering af de forskelligemyndighedsspecifikke initiativer, så der sikres bedre it-understøttelse, samti-dig med at der ikke investeres unødigt i flere parallelle offentlige initiativer tiloptimering af kontrolindsatsen i form af flere platforme for udsøgningssyste-
102
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
mer, flere anmeldelsesfunktioner og -kanaler eller parallelle kompetenceop-bygningsinitiativer.Figur 11. Digital udsøgnings- ogrisikoscoringsinfrastrukturPersoncpr 1cpr 2cpr 3…Personcpr 2cpr 1cpr 3…Score5002003…
MotorDataRegler
Med afsæt i ovenstående er formålet med dette initiativ at beskrive en fæl-lesoffentlig digital udsøgnings- og risikoscoringsinfrastruktur baseret på enunderliggende fællesoffentlig it-infrastruktur. Løsningen skal understøtte ensegmenteret tilgang til sagsbehandling og kontrol på tværs af kommunerneog Udbetaling Danmark baseret på vurdering af risikoen for fejl eller snydkombineret med det økonomiske potentiale i de enkelte sager.
7.2. LøsningsbeskrivelseEn mere effektiv it-understøttelse af udsøgnings- og risikoscoring bør under-støtte en øget segmentering af både ansøgere og ydelsesmodtagere, såsagsbehandling og kontrol kan fokuseres på de sager, der har størst risikofor fejl eller snyd kombineret med eksempelvis et stort økonomisk potentialeeller andre væsentlighedskriterier, fx aktuelle politiske prioriteringer. Det om-fatter:Risikoscoring:Er i udgangspunktet et udtryk for sandsynligheden for fejleller snyd i de enkelte sager. Risikoscoren kan løbende udvides og forfi-nes, så yderligere parametre inddrages, for eksempel a) det økonomiskeomfang og b) sandsynligheden for succesfuldt at rejse et tilbagebeta-lingskrav17. De valgte faktorer samles i sagens såkaldterisikoscore.Udsøgning:Udtræk af lister med risikosager, hvilket typisk anvendes ikontroløjemed. Listerne anvendes som prioriteret arbejdsseddel for kon-trolmedarbejderne.Kernen i udsøgning og risikoscoring er således at kunne identificere sager,hvor der er særlig stor risiko for fejl eller snyd, og hvor den potentielle fejlud-betaling andrager en væsentlig størrelse set i relation til andre sager, kontrol-ressourcerne alternativt kunne fokuseres på.
RisikoindikatorerEksempler på indikatorer, dertilsammen udtrykker risiko forsnyd:Ægteskabelig status (ugift)Gæld til det offentlige (har gæld)Antal beboere i forhold til størrel-se af bolig (fædre- og ungehotel-ler)Niveau for sygefravær (højereend sammenligneligt gennem-snit)Ejerskab af virksomhed(enkeltmandsvirksomheder)
Endvidere er der også anvendelsesmuligheder for risikoscoring i forhold tiltildeling og den løbende sagsbehandling (kontroltrin 1 og 2), hvor en risiko-scoring af sagerne vil kunne understøtte en segmenteret tilgang, hvor sagermed mindre risiko for fejl eller snyd – eller mindre beløbsstørrelser – håndte-res med en høj grad af automatisering og med et minimum af manuel sags-behandling og kontrol.Det grundlæggende koncept er en digital risikoscoringsmodel, der udregneren score for en gruppe personer baseret på data om de enkelte personer oget sæt af regler for beregning af risikoscoren. Scoren udtrykker sandsynlig-heden (risikoen) for, at der er fejl eller snyd i personens ydelsessag. Regler-
17
Spørgsmålet om kriterier for fastlæggelse af risiko- og væsentlighedsfaktorer er ikke undersøgtnærmere, men bør indgå i det fremadrettede arbejde vedrørende etablering af risikoscore.
103
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
ne kan omfatte både forholdsvis simple sammenvejninger af forskellige risi-koindikatorer og mere avancerede statistiske modeller.Processen, hvor avancerede statistiske modeller anvendes til at identificerehidtil ukendte mønstre i data, der kan omsættes til regneregler, benævnesdatamining.Datamining kan anvendes til at identificere de væsentligste indi-katorer på fejl og snyd og vil derfor kunne anvendes til at identificere indikato-rer, der herefter kan indarbejdes i regnereglerne. Der er positive erfaringer ieksempelvis Australien med anvendelse af netop datamining i kontrollen afsociale ydelser. Myndighederne arbejder blandt andet systematisk med profi-ler for forskellige modtagergrupper, som kontrolmedarbejderne skal væresærlig opmærksomme på i det daglige arbejde.
Delelementer i den foreslåede løsningSamlet set baserer en udsøgnings- og risikoscoringsinfrastruktursig på føl-gende delelementer:Digital risikoscoring af borgere,der søger ydelse,herunder borgernesopdatering af centrale grundoplysninger som for eksempel flytning (bo-pælsdata).Digital risikoscoring af ydelsesmodtager i forbindelse medændringer iborgernes forholdmed betydning for ydelsen.Digitalt prioriterede udsøgningslistermed sager/borgere med høj risiko forfejl og snyd med henblik på eventuelt at iværksætte en opfølgende kon-trolindsats. Prioriteringen vil tage udgangspunkt i en samlet vurdering afborgerne (og ikke kun de enkelte sager). Listerne anvendes som priorite-ret arbejdsseddel for kontrolmedarbejderne – både når der er tale om fejl,hvor borgerne blot skal vejledes, og når der er tale om egentligt snyd.Tværgående dataanalyser af snydmønstremed henblik på at forbedredata og udsøgninger.Hver af de fire delelementer præsenteres nærmere nedenfor.
Risikoscoring i forbindelse med ansøgning og ændringerI dag skal alle ansøgere indenfor de sociale ydelsesområder (generelt) gen-nem samme flow og ansøgningsproces i de enkelte selvbetjeningsløsningerog fagsystemer. Løsningerne indeholder ikke funktionalitet, der understøtter,at der på ansøgnings- eller ændringstidspunktet kan identificeres særligerisikable forhold relateret til fejl eller snyd.Ansøgning og selvbetjeningsløsningerRisikoscoringen af de enkelte ansøgere bør derfor ideelt set anvendes i selv-betjeningsløsningerne (og som minimum i forbindelse med sagsbehandlin-gen af ansøgningen), så ansøgningsprocessen tilpasses afhængigt af deaktuelle ansøgeres risikoprofil. Ansøgningsprocessen kan variere i forhold til:
104
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Vejledninger, der tilpasses ansøgernes risikoprofil, for eksempel så ansø-gerne gøres opmærksomme på forhold, der synes særlig relevante i for-hold til risikoscoren.Krav til oplysninger, så ansøgere med en høj risikoscore vil skulle afgivesupplerende oplysninger eller erklæringer – samtidig med at ansøgeremed lav risikoprofil kun skal angive et minimum af oplysninger.Krav om eksempelvis fysisk fremmøde for særlige profiler med meget højrisikoscore. SKAT overvejer p.t. at anvende fysisk fremmøde som redskabtil at frasortere personer, der bevidst ønsker at snyde.Det bemærkes, at hjemmelgrundlaget for at rejse differentierede dokumenta-tionskrav på baggrund af differentierede risikoprofiler skal afdækkes nærme-re. Rationalet for anvendelse af differentierede ansøgningsspor vil variere påtværs af ydelsesområder, idet en generel målsætning vil være at placerevalideringer/kontroller, vejledninger mv. så tidligt i den samlede proces sommuligt, så fejl og snyd fanges så tidligt så muligt – eller slet ikke opstår. Iforhold til det aktuelle arbejde i Udbetaling Danmark er det på nuværendetidspunkt valgt, at alle borgere skal gennem samme ansøgnings- eller æn-dringsformular – den første risikoscoring er placeret i forbindelse med sags-behandlingen (jf. også nedenfor).Et eksempel på risikoscoring i forbindelse med sagsbehandlingen af en an-søgning er Arbejdsmarkedsstyrelsens VAS-system. I forbindelse med an-søgning om sygedagpenge gør systemet sagsbehandleren opmærksom på,om der er særlige forhold eller mønstre ved den konkrete ansøgning, der kantyde på fejl eller forsøg på snyd. Et andet eksempel er SKAT, der over enlang årrække har opbygget de såkaldte SLS-P-regler18, der anvendes til atidentificere mistænkelige selvangivelser.Udenfor den offentlige sektor kendes tilgangen blandt andet også fra lånop-tagning – især kviklån – hvor forbrugernes kreditværdighed vurderes i an-søgningsøjeblikket (baseret på eksempelvis alder, køn, bopæl, samlivsfor-hold, flyttemønstre og lignende) med henblik på at afgøre, om der kan tilby-des et (kvik)lån. Tilsvarende anvendes risikoscoring også i forsikringsbran-chen i forbindelse med vurdering af, om en mulig kunde kan tilbydes forsik-ring, og præmiens størrelse (for eksempel i forhold til bilforsikringer indgåralder, bopæl, type af bil mv.).SagsbehandlingRisikoscoringen for de enkelte ansøgere stilles også til rådighed for ydelses-medarbejderne i forbindelse med sagsbehandlingen. Det betyder, at ansøge-re med høj risikoprofil håndteres særlig grundigt i forbindelse med tildeling,men også i forbindelse med den løbende håndtering af ændringer i borger-
18
SKAT LigningsSystem – Person.
105
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
nes forhold. Og omvendt vil der kunne anvendes en hurtigere og mere stan-dardiseret sagsgang for ansøgere, hvor risikoprofilen tilsiger dette, hvilketforventes at være langt de fleste. Der vil med andre ord fremadrettet kunnebruges mere tid på fejl og potentielle sociale bedragere og mindre tid på demange borgere, der følger reglerne.Udbetaling Danmark anvender risikoscoring i forbindelse med sagsbehand-lingen i forhold til at identificere de sager, der skal udtrækkes til manuel kon-trol (kontra de øvrige sager, der håndteres automatisk).Risikoscoring anvendes allerede i varierende omfang i eksempelvis Norge,Finland og Australien. I Australien anvendes risikoscoring systematisk i allesager, mens det i eksempelvis Norge og Finland anvendes i sager og påområder, der udtrækkes til opfølgende kontrol.
Udsøgningslister til opfølgende kontrolRegneregler og logikker omkring beregning af risikoscoringen vil også kunneanvendes i forbindelse med en fokusering af den opfølgende kontrolindsatsoverfor eksisterende ydelsesmodtagere. Risikoscoren vil dog til en sådanopfølgende kontrol skulle opdateres løbende, i overensstemmelse med at deropstår ændringer i borgernes oplysninger. På sigt vil der kunne indbyggesadviseringsmekanismer, der sikrer, at risikoscoren genberegnes, når deropstår ændringer i borgernes forhold, og at sagsbehandlerne adviseres, hvisrisikoscoringen indikerer, at ændringerne er væsentlige.Muligheden for at beregne en risikoscore for ydelsesmodtagere vil kunneanvendes til at udtrække lister over de ydelsesmodtagere, der har den høje-ste score, og derefter fokusere kontrolindsatsen på dem. Denne fokuseringbaseres på en vurdering af væsentlighed for de enkelte udtrukne modtagere(for eksempel ud fra økonomisk potentiale eller baseret på omfanget afsnyd), hvilket er en tilgang, der blandt andet kendes fra SKAT.I forhold til den opfølgende kontrolindsats bør det præcise ambitionsniveauisær på kort sigt afpasses i forhold til hurtigt at kunne begynde at høste nogleaf de væsentlige gevinster, der er knyttet til øget systemunderstøttelse afindsatsen. En første fase af en risikoscoringsløsning vil således meget natur-ligt kunne sammenstilles af de samkøringer af data, som i dag kendes/anven-des indenfor de enkelte ydelsesområder.Baseret på de gennemførte analyser er det umiddelbart Deloittes vurdering,at en første version af udsøgningsløsningen med fordel kan omfatte data fraCPR, CVR, BBR, COR (SKATs årsopgørelse) og eIndkomst, der alle på næreIndkomst findes i Udbetaling Danmarks nuværende udsøgningsløsning19.
Data fra eIndkomst leveres i dag gennem KMD Indkomst og ikke direkte fraeIndkomstregistret.
19
106
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Hertil kommer udvalgte data fra de enkelte fagsystemer indenfor de analyse-rede ydelsesområder. Endelig bør det analyseres nærmere i forbindelse meden kommende implementeringsanalyse, om andre registre bør tilkobles påkort sigt, fx DMR, R75 (givet der etableres et passende udstillingsmiljø iSKAT) og Udlændinge Informations Portalen (UIP) med tilknyttet register(Carl2).
Tværgående analyser af snydmønstre med henblik på atforbedre data og udsøgningerEndelig vil en samlet risikoscoringsløsning med tilknyttet datavarehus givemulighed for, at der kan gennemføres tværgående analyser varierende frahelt simple samkøringer af data fra to registre til avancerede statistiske ana-lyser (datamining). Formålet med sådanne analyseaktiviteter kan være flere:Fordet førstevil aktuelle kampagner eller politiske ønsker kunne under-støttes af sådanne analyser.Fordet andetvil analyserne kunne fokusere på at identificere hidtil uop-dagede fejl og snydmønstre, der vil kunne fødes tilbage i den faste/auto-matiserede risikoscoring og udsøgning, så denne løbende forbedres ogudbygges. Denne type analyser vil være i kategorien avancerede analyser(datamining).Fordet tredjevil analyserne også kunne anvendes til at identificere fejl ide bagvedliggende data fra diverse registre. Således vil analyseaktivite-terne også kunne bidrage til at højne datakvaliteten i centrale registre.
7.2.1. Anbefalinger til realisering af løsningenMed afsæt i ovenstående løsningsbeskrivelse præsenteres i dette afsnit De-loittes anbefalinger til konkret løsningsmodel samt initiativer til at realiseredenne.Løsningsmodellen har fokus på aktiviteter på kort sigt frem mod ultimo 2015.Fokus vil her være på at tilvejebringe en første fase af en udsøgnings- ogrisikoscoringsinfrastruktur, der omfatter udsøgningslister til brug for priorite-ring af kontrolindsatsen på kontroltrin 3. Herudover kan løsningen med fordeludstille en risikoscoring til brug for ydelsesmedarbejdere på kontroltrin 1 og2.Baseret på krav til kompetencer, det systemmæssige omfang, den system-mæssige kompleksitet og behovet for at se på tværs af kommunernes ogUdbetaling Danmarks ydelsesområder er det samletDeloittes anbefaling, aten digital udsøgnings- og risikoscoringsinfrastrukturbør etableres fællesof-fentligt baseret på en underliggende fællesoffentlig it-infrastruktur.En realisering af løsningen vil overordnet omfatte gennemførelse af følgendeinitiativer:
107
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tilvejebringelse af de lovgivningsmæssige rammer, for eksempel vedrø-rende samkøring af data og udsøgning af personer ved hjælp af nye digi-tale løsninger.Etablering af første fase af et fællesoffentligt system, der kan levere rele-vant risikoscoring og udsøgning. Det it-mæssige fundament vil delvis kun-ne genbruges på tværs af ydelsesområder. Muligheder for at genbrugeeksisterende platforme, for eksempel i SKAT, Udbetaling Danmark ogKOMBIT, bør analyseres nærmere i en eventuel kommende implemente-ringsanalyse.Etablering af model for beregning af risikoscore på de enkelte ydelsesom-råder. Erfaringerne fra SKAT, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Udbetaling Dan-mark og udvalgte kommuner peger alle på, at modellen skal være ydel-sesspecifik, og at faglig indsigt i de særlige snydmønstre og risikoindikato-rer indenfor det aktuelle ydelsesområde, et stort kendskab til data og kob-lingsmuligheder samt datamodelleringskompetencer skal inddrages i ud-arbejdelse og vedligeholdelse af modellen.At risikoscoringen (it-mæssigt) udstilles til relevante medarbejdere. I førsteomgang foreslås det, at risikoscoringen og udtrækslister udstilles selv-stændigt (for eksempel gennem en fokuseret webgrænseflade/webser-vices). På sigt vil risikoscoringen og udtrækslisterne kunne integreres i re-levante fagsystemer, i takt med at disse konkurrenceudsættes.Implementering af risikoscoring i sagsbehandlings- og kontrolprocesser-ne. Eksisterende arbejdsgange justeres, så den prioritering og fokusering,som løsningen tilbyder, også afspejles i arbejdets tilrettelæggelse. Det be-tyder, at der for eksempel kan defineres hurtigspor i sagsbehandlingen foransøgere og ydelsesmodtagere med lav risiko, at der kan defineres foku-serede arbejdspakker for højrisikosager, og at styring og ledelse skal sikreprioritering af arbejdet ud fra den systemgenererede risikoscoring fremforen mere individuel og medarbejderstyret fokusering og prioritering afsagsbehandlingen.Etablering af et fagligt miljø vedrørende udsøgning og risikoscoring medhenblik på at sikre tilstrækkelige vidensressourcer, der dels kan opbyggeog vedligeholde de intelligente it-løsninger, dels kan sikre korrekt og om-kostningseffektiv anvendelse af risikoscorer og udsøgningslister.Afklaring af, hvordan kontrolindsatsen og systemejerskabet til udsøg-nings- og risikoscoringsløsningen bedst organiseres.Implementering af en udsøgnings- og risikoscoringsinfrastrukturvil krævemålrettet prioritering, herunder ledelsesmæssige ressourcer, jævnfør blandtandet erfaringer høstet i SKAT i forbindelse med de senere års kontrolindsatspå skatteområdet. En nærmere vurdering af, hvordan ovenstående initiativerangående effektiv udsøgning af kontrolsager bedst muligt implementeres ogunderstøttes organisatorisk, er præsenteret i afsnit 7.3 nedenfor.
108
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
7.3. Organisering af en effektiv udsøg-ning af kontrolsager samt kontrol-indsatsI det følgende præsenteres Deloittes analyse og vurdering af de organisatori-ske forudsætninger for at sikre en effektiv kontrolindsats.I dag er kontrolindsatsen på fem ydelsesområder samlet i Udbetaling Dan-mark. Kontrolarbejdet på de øvrige ydelsesområder er forankret i de enkeltekommuner.Fremadrettet anbefales det, jf. løsningsinitiativet, at kontrolopgaverne i højeregrad samordnes og konsolideres fællesoffentligt med henblik på at sikre eneffektiv realisering af de skitserede gevinster ved en mere effektiv kontrolind-sats. Den nylige etablering af en kontrolenhed i Udbetaling Danmark er netopudtryk for en sådan konsolidering af kontrolindsatsen. Behovet for en mereeffektiv organisering af udsøgning af kontrolsager vedrører derfor primærtden nuværende kontrolindsats i de enkelte kommuner, det vil sige for hen-holdsvis økonomisk friplads, sygedagpenge og kontanthjælp.
Figur 12. Opgaveporteføljefor effektiv udsøgning afkontrolsager1. Udførende kontrol og borgerkontakt2. Tværgående analyser og udtræk3. Data og modeludvikling4. It-udvikling og integrationer5. It-drift
Mulige modeller for organisering af effektiv udsøgning afkontrolsagerSom udgangspunkt for at opstille og vurdere forskellige organisationsmodel-ler er det væsentligt at fastlægge, hvilke opgaver i regi af løsningsinitiativetsom organiseringen skal sikre en effektiv understøttelse af.Samlet set er det Deloittes vurdering, at en effektiv udsøgning af kontrolsagerfordrer, at der varetages fem hovedopgaver. Opgaveporteføljen er skitseret tilvenstre og består af:1)Udførende kontrol og borgerkontakt:Omfatter anvendelse af risikoscoringi forbindelse med den konkrete sagsbehandling og den opfølgende kon-trolindsats, hvor en given sag udtaget til nærmere kontrol (for eksempelpå baggrund af udsøgning eller behandling af anmeldelser) skal oplyses.Kommunerne og Udbetaling Danmark har på Udbetaling Danmarks ydel-sesområder etableret et samarbejde vedrørende denne opgave.2)Tværgående analyser og udtræk:Omfatter analysearbejde på tværs afrelevante ydelsesmodtagere indenfor en bestemt ydelse eller på tværs afydelser (fx kontanthjælp) med henblik på at identificere særlige risikosa-ger eller snydmønstre. Arbejdet kan være styret af et særligt fokus (fx enkampagne). Analyserne vil kunne strække sig fra basal samkøring af toregistre til meget avancerede analyser, hvor store mængder data framange forskellige kilder analyseres med henblik på at identificere hidtidigtukendte snyd- og fejlmønstre (datamining). Det er også på dette opgave-niveau, at ansvaret for udtræk af kontrollisterne, der anvendes på niveau1, er placeret.3)Data og modeludvikling:Omfatter design og justering af de modeller ogregler, der ligger til grund for blandt andet risikoscoringen. Modellerne vil109Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
løbende skulle udvikles og justeres både i forhold til ændrede snydmøn-stre og i forhold til ny eller ændret lovgivning.4)It-udvikling og integrationer:Omfatter programmering typisk knyttet tiltilvejebringelse af adgang til nye data, herunder overførelse, transformati-on og indlæsning af data. Data vil for eksempel kunne hentes fra eksiste-rende registre (CPR, BBR osv.) eller gennem udtræk fra fagsystemer (fxKMD Boligstøtte, KMD Aktiv osv.).5)It-drift:Omfatter de afledte it-driftsopgaver, herunder drift og overvågningaf integrationer, transformationer samt drift af servere, storage og basis-programmel.Med afsæt i denne opgaveportefølje har Deloitte undersøgt to organisatori-ske modeller for at realisere løsningsinitiativet indenfor de nuværende kom-munale ydelsesområder og dermed varetagelse af de fem opgavetyper. Derhar i analyseforløbet været overvejet og drøftet flere modeller end de to, derer udvalgt. De to udvalgte modeller er umiddelbart vurderet som de mestperspektivrige i forhold til en dybtgående analyse. Dette valg udelukker dogikke, at andre modeller (det vil sige varianter af de to) analyseres nærmere iforbindelse med det videre forløb, jf. Deloittes anbefalinger nedenfor.De to modeller præsenteres først hver for sig, hvorefter der er gennemført enanalyse af fordele og ulemper ved hver model som grundlag for Deloittesanbefalinger vedrørende det videre arbejde.
Model 1. Konsolidering af kontrolindsatsen i to enheder,henholdsvis en fælleskommunal enhed og en central enhedI denne model bibeholdes Udbetaling Danmarks rolle som kontrolmyndighedindenfor Udbetaling Danmarks ydelsesområder, ligesom det nuværendeopgavesplit mellem Udbetaling Danmark og kommunerne videreføres.Parallelt hermed etableres på de kommunale ydelsesområder et fælleskom-munalt samarbejde i regi af KOMBIT om etablering og drift af en udsøgnings-og risikoscoringsplatform samt levering af udsøgningslister, risikoscoring,analyser mv. på de kommunale ydelsesområder. Den fælleskommunale en-hed i KOMBIT varetager således opgaveniveau 2-5 for de kommunale ydel-sesområder, mens de enkelte kommuner forestår lokal sagsbehandling ogkontrol, det vil sige opgaveniveau 1.Denne model fordrer opbygning af kompetencer og ressourcer i KOMBIT tilat håndtere både de tværgående analyser og udsøgninger af mistænkeligesager (en primært faglig og analytisk kompetence) og de mere it-relateredeopgaver vedrørende modellering af data, etablering af it-integrationer til data-kilder samt it-drift. Endvidere fordrer modellen etablering af en it-understøt-telse af risikoscoring, udsøgning og datamining. En sådan it-understøttelsevil eventuelt kunne tage afsæt i FLIS (det fælleskommunale ledelsesinforma-tionssystem), idet dette dog skal videreudvikles til netop også at omfattefunktionalitet til risikoscoring, udsøgning mv.
110
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Samtidig skal der etableres snitflader og aftaler mellem KOMBIT og kontrol-indsatsen i kommunerne, hvorved de kommunale kontrolenheder skal sam-arbejde med KOMBIT indenfor sygedagpenge, kontanthjælp og økonomiskfriplads og med Udbetaling Danmarks kontrolenhed i de sager, hvor Udbeta-ling Danmark har myndighedsansvaret.Tabel 20. Estimering af omkostninger for model 1OmkostningerOmkostningselement(implementering)Etablering af it-system til risikoscoring ogudsøgning, herunder:Etablering af basis it-platform, herun-der storage, netværk og basispro-grammel.Etablering af software til beregning afrisikoscoring og udsøgningsresulta-ter.Etablering af brugerrettet funktionali-tet, herunder standard udsøgnings-udtræk.Etablering af brugervendt webgræn-seflade samt webservice til at udstillerisikoscoringen for fagsystemer ogselvbetjeningsløsninger.Etablering af registreringssystem forudfald af sager til opsamling på effektaf risikoscoringsmodel.
Baggrund for estimeringaf omkostningerDet antages, at FLIS kan anvendessom platform. FLIS er et generelt da-tavarehus og ikke en løsning fokuse-ret på udsøgning som for eksempelUdbetaling Danmarks løsning. Esti-matet er foretaget med udgangs-punkt i vurdering af mulighederne forudvidelse af Udbetaling Danmarksløsning tillagt 100 procent for at tagehøjde for, at FLIS er en generel data-varehusløsning.I det samlede estimat indgår omkost-ninger til udviklingstid i årsværk ogetablering af integrationer til nye da-takilder.Det antages, at løsningen etablerespå en let opskaleret udgave af deneksisterende basis it-platform.De løbende udgifter til anskaffelse afdata antages at kunne reduceres be-tydeligt som følge af frikøb af eksem-pelvis persondata i grunddatapro-grammet.KOMBIT vil skulle opbygge denorganisatoriske platform, der i dagfindes i Udbetaling Danmark. Der erderfor tillagt 100 procent til estimatetfor etablering ved udvidelse af Udbe-taling Danmarks løsning.Den årlige drift forventes at kunneafholdes indenfor et interval, der ertilsvarende driftsudgifterne i Udbeta-ling Danmark.
Indikation af omfang
Indikativt skøn:Etablering: 16-24 mio. kr.Årlig drift: 5-8 mio. kr.
Etablering af kontrolkompetencecenter iKOMBIT
Indikativt skøn:Etablering: 18-30 mio. kr.Årlig drift: 10-20 mio. kr.
Model 2. Konsolidering af kontrolindsatsen i én centralmyndighedDer etableres én central myndighed med ansvar for kontrolindsatsen (opga-veniveau 2-5) på både Udbetaling Danmarks ydelsesområder og de kommu-nale ydelsesområder.I forhold til opgaveniveau 1 vil den centrale kontrolmyndighed også haveansvar for at understøtte risikoscoringen i sagsbehandlingen ved henholdsvisansøgninger og løbende ændringer i borgernes forhold, men som udgangs-
111
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
punkt ikke ansvaret for selve sagsbehandlingen defineret som ansvaret for attræffe afgørelser.Ligeledes vil den centrale kontrolmyndighed have ansvar for at prioritere denudførende kontrol på baggrund af udsøgning og risikoscoring af sager ogansvar for, at der foretages en oplysning af de identificerede kontrolsager.Ved at tildele den centrale myndighed beføjelse over alle fem typer kontrol-opgaver sikres det, at kontrolindsatsen samlet set kan prioriteres på tværs afkommuner og Udbetaling Danmark og således rettes mod de sager/borgere,hvor risikoen for fejl eller snyd er størst samlet set – i modsætning til lokaleprioriteringer.Etablering af én central kontrolmyndighed betyder, at der skabes opgavesplitmellem de kontrolopgaver, der kan varetages centralt, og de kontrolopgaver,der fordrer lokal tilstedeværelse. Dette skaber samtidig behov for etableringaf procedurer og ledelsesstrukturer, der sikrer smidig kommunikation mellemkontrolmyndigheden og de lokalt placerede medarbejdere, herunder effektiveksekvering på opgavelister og prioriteringer udstukket fra centralt hold. Dennuværende opgavefordeling mellem Udbetaling Danmark og kommunernekan med fordel nyttiggøres.Endvidere introduceres også en organisatorisk snitflade mellem kontrolind-satsen og sagsbehandlingen, hvilket ligeledes vil kræve, at der etableresprocesser for samarbejdet mellem kontrolmedarbejdere tilknyttet den centralekontrolmyndighed og sagsbehandlerne på ydelsesområderne, blandt andet iforbindelse med oplysning af en kontrolsag og udveksling af viden og erfarin-ger om snydmønstre.Model 2 vil for eksempel medføre, at identifikation af sager samt sagernesindbyrdes prioritering fastlægges af den centrale myndighed.
112
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 21. Estimering af omkostninger for model 2OmkostningerOmkostningselement(implementering)Etablering af it-system til risikoscoring ogudsøgning, herunder:Etablering af basis it-platform, her-under storage, netværk og basispro-gammel.Etablering af software til beregning afrisikoscoring og udsøgningsresulta-ter.Etablering af brugerrettet funktionali-tet, herunder standard udsøgnings-udtræk.Etablering af brugervendt webgræn-seflade samt webservice til at udstillerisikoscoringen for fagsystemer ogselvbetjeningsløsninger.Etablering af registreringssystem forudfald af sager til opsamling på ef-fekt af risikoscoringsmodel.
Baggrund for estimeringaf omkostningerPå den baggrund estimeres det, atUdbetaling Danmarks udsøgnings-system eller lignende, der er baseretpå en standard Microsoft-software-platform, benyttes som udgangs-punkt. Der forudsættes en god ud-nyttelse af Udbetaling Danmarks nu-værende viden eller lignende om ud-søgning og risikoscoring indenfor so-ciale ydelsesområder.I det samlede estimat indgår om-kostninger til udviklingstid i årsværkog etablering af integrationer til nyedatakilder.Det antages, at løsningen etablerespå en let opskaleret udgave af deneksisterende basis it-platform.De løbende udgifter til anskaffelse afdata antages at kunne reduceres be-tydeligt som følge af frikøb af ek-sempelvis persondata i grunddata-programmet.Implementeringen forløber over cirka1 år med et gennemsnitligt ressour-cetræk på 15 årsværk til 0,6 mio. kr.per årsværk.HOK-projektet i regi af UdbetalingDanmark har et udviklingsbudget på15 mio. kr.HOK’s driftsøkonomi i regi af Udbeta-ling Danmark har et omfang på 10mio. kr.Det må forventes, at der kan realise-res stordriftsfordele på tværs af ydel-sesområder.
Indikation af omfang
Indikativt skøn:Etablering: 8-12 mio. kr.Årlig drift: 5-8 mio. kr.
Organisatorisk implementering, herun-der:Justering af opgavesnitOverflytning af medarbejdereUdarbejdelse af vejledninger
Indikativt skøn:Etablering: 9-15 mio. kr.Årlig drift: 10-20 mio. kr.
Anbefaling vedrørende valg af modelI nedenstående tabel har Deloitte foretaget en vurdering af de to modellersrespektive fordele og ulemper som grundlag for anbefaling til valg af model.Vurderingerne er foretaget på tværs af ydelsesområder, idet fordele ogulemper som beskrevet i tabellen og tekst må forventes at variere på tværs afydelsesområder i henhold til de pågældende ydelsesområders særlige karak-teristika.
113
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 22. Fordele og ulemper ved de to modellerModel 1. Konsolidering i to enhederModel 2. Konsolidering i én enhedModellen sikrer etablering af et stærkt kontrol-fagligt miljø angående alle sociale ydelser.Mulighed for at foretage en samlet prioritering afkontrolindsatsen på landsplan, så indsatsen ret-tes derhen, hvor analyser og udsøgning viser,at der er størst effekt og behov.Tilsyneladende i mindre grad juridiske problem-stillinger vedrørende realisering af løsningen,idet der etableres én samlet myndighed tilsva-rende Udbetaling Danmarks lovhjemmel i dag.Det undgås, at der opbygges to parallelle kon-trolmiljøer med duplikering af både faglighed, it-understøttelse, datasamkøring, samarbejdsrela-tion til øvrige myndigheder mv.Vil kunne tage afsæt i Udbetaling Danmarks,SKATs eller lignende eksisterende centrale ud-søgningsløsninger. Anvendes Udbetaling Dan-marks løsning, vil det yderligere have den for-del, at den allerede er målrettet kontrol af socia-le ydelser, hvor det forventes at være relativtbilligt/nemt at udvide den til også at omfatte denye områder (indikativt estimat 8-12 mio. kr.).Introduktion af snitflade mellem kontrolarbejdetpå kontroltrin 3 og sagsbehandlingen på kon-troltrin 1 og 2, blandt andet i forhold til indsam-ling af viden og baggrundsinformation knyttet tilsagen og den oprindelige afgørelse.Introduktion af snitflade mellem den kontrolind-sats, der kan varetages centralt, og den kontrol-indsats, der forudsætter lokal tilstedeværelse,blandt andet fysisk kontrol/besøg hos borgerne.Forudsætter en omstillingsproces og effektivforandringsledelse, hvor medarbejderne intro-duceres til nye arbejdsmetoder.Forudsætter placering af myndighedsansvaretfor kontrolopgaven.Forudsætter juridiske rammer for realisering afløsningen med decentrale kontrolmedarbejdere,hvis de skal have adgang til oplysninger i kom-munale fagsystemer mv.Forudsætter analyser af bindinger til den orga-nisatoriske placering af myndighedsansvaret forden løbende sagsbehandling.
Fordele
Modellen sikrer tilstrækkelig opgavevolumen tilat skabe et stærkt kontrolfagligt miljø omkringanalyser og udsøgning indenfor de kommunaleydelsesområder sammenlignet med størrelsenaf de nuværende kommunale kontrolenheder.
Vil kunne tage afsæt i KOMBITs eksisterendeFLIS-platform, hvilket på sigt vil kunne sikre enbredere sammenhæng til især økonomiske datasamt ledelsesrapportering. FLIS er dog ikkemålrettet udsøgning og risikoscoring på det so-ciale område (men er en mere generel ledelses-rapporteringsløsning).Giver mulighed for, at der kan tages særligehensyn til lokale forhold i den daglige priorite-ring af kontrolsagerne.
Ulemper
Der kan ikke etableres ét landsdækkende sy-stem, hvorfor analyser og udsøgning på tværsaf ydelsesområder enten besværliggøres ellerikke er mulige at gennemføre.Modellen omfatter lokal prioritering af analyserog fokus, hvilket kan lede til, at udsøgningslisterikke følges, manglende opfølgning på kampag-ner mv. og dermed begrænset mulighed for pri-oritering af indsats på landsplan.Der er p.t. uklare juridiske rammer for realise-ring af løsningen set i forhold til muligheder fordatasamkøring, udsøgning samt videregivelseaf oplysninger mellem KOMBIT og kommuner-ne, da der er tale om forskellige myndigheder.Vil for KOMBIT kræve opbygning af kompeten-cer, blandt andet i forhold til dataanalyser samtsnydmønstre på de aktuelle sociale ydelsesom-råder, der ikke indgår i KOMBITs nuværendekompetencer, og som vil bringe KOMBIT ind ien daglig driftsrolle (kontra i dag, hvor KOMBIThovedsagelig er en projektorganisation).En væsentlig mere omfangsrig udvikling og/elleranskaffelse af it-understøttelse (estimeret til 16-24 mio. kr.).Introduktion af snitflade mellem kontrolarbejdetpå kontroltrin 3 og sagsbehandlingen på kon-troltrin 1 og 2.
Baseret på fordele-ulempe-analysen vurderes det, at model 2, hvor kontrol-indsatsen konsolideres i én samlet kontrolmyndighed, både forventes at re-sultere i størst kvalitet/effekt og samtidig er den mest omkostningseffektivetilgang til at etablere en fællesoffentlig kontrolindsats set i forhold til model 1.
114
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
For det førstesikrer modellen med én central kontrolmyndighed det bedstegrundlag for opbygning af ét samlet kontrolfagligt miljø med tilstrækkelig storvolumen i opgaver og bemanding. Det gælder især mulighederne for at ud-nytte faglig synergipå tværs af alle ydelsesområder(fx tværgående snyd-mønstre).For det andetmuliggør én central kontrolmyndighed, at den samlede kontrol-indsats målrettes og prioriteres, så kontrolressourcerne anvendes dér, hvorder er størst effekt for samfundet generelt, det være sig økonomisk eller mo-ralsk (fx ved at understøtte borgernes generelle opfattelse af, at der ikke erbestemte ydelsesmodtagere, der i større grad har mulighed for at snyde) – imodsætning til risiko for lokal suboptimering af indsatsen. Det understøttes aferfaringer fra SKAT i forbindelse med SKATs organisering af kontrolindsat-sen. Det vil være muligt at indbygge eventuelle lokale fokusområder ellerkarakteristika i udsøgninger og analyser, samtidig med at der foretages ensamlet prioritering af, hvor kontrolindsatsen skal lægges.For det tredjevil etablering af en fælleskommunal udsøgnings- og risikosco-ringsinfrastrukturbetyde, at der opbygges to parallelle løsninger og aktørervedrørende kontrol af sociale ydelser, hvilket ikke er en optimal udnyttelse afkontrolressourcerne hverken fagligt, effektivitetsmæssigt eller i forhold til it-omkostninger ved videreudvikling og drift af potentielt set to systemer, med-mindre Udbetaling Danmarks nuværende løsning også stilles til rådighed forKOMBIT. En placering af opgavevaretagelsen vedrørende tværgående ana-lyser og udtræk i regi af KOMBIT vil betyde, at KOMBIT vil skulle opbyggekompetencer, som i dag ikke naturligt findes i organisationen.Kompetencerne omfatter afdækning af fejl- og snydmønstre, opbygning afdatamodeller, der afspejler mønstrene, etablering af udtræk af særlige risiko-sager, gennemførelse af tværgående dataanalyser, for eksempel i forbindel-se med kampagner med fokus på at identificere særlige eller nye risikosagerosv. Deloittes indikative estimering af omkostningerne ved de to modellerviser, at etablering i regi af KOMBIT må forventes at blive mindst dobbelt såomkostningstungt i forhold til en model baseret på genbrug af det setup, somer skabt i Udbetaling Danmark. Baggrunden for dette er, at der i UdbetalingDanmark etableres et it-setup målrettet udsøgning og rikoscoring, samtidigmed at der løbende opbygges en faglig organisation på kontrolområdet.For det fjerdepeger analyser på en række juridiske usikkerheder knyttet tilisær model 120, hvilket potentielt set kan betyde, at modellen ikke kan reali-seres på en smidig og effektiv måde i forhold til mulighederne for datasamkø-ring og udveksling af oplysninger. I modsætning hertil er den foreløbige vur-dering, at model 2 bør kunne håndteres indenfor den lovgivningsmæssigeramme, der er etableret omkring Udbetaling Danmarks kontrolindsats.
20
Jævnfør Justitsministeriets indlæg på styregruppemødet 25. april 2013.
115
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Denstørste potentielle ulempeved model 2 er den organisatoriske adskillel-se mellem kontrolindsatsen i den centrale kontrolmyndighed og sagsbehand-lingen i kommunerne. Dermed er der risiko for, at der går faglig synergi ogviden tabt på tværs af ydelsesmedarbejdere og kontrolmedarbejdere, hvilketUdbetaling Danmark eksempelvis fremhæver som en styrke ved deres hel-hedsorienterede kontrol på Udbetaling Danmarks ydelsesområder. Model 2stiller derfor krav til fastlæggelse af klare procedurer for samarbejde og ud-veksling af oplysninger for at sikre en øget helhedsorientering. Imidlertid vilmodel 1 også medføre denne problemstilling, idet udsøgning og analyserligeledes vil være adskilt fra den lokale kontrolindsats og sagsbehandling.Samlet set vurderer Deloitte derfor, at der er væsentlig flere fordele knyttet tilmodel 2, og på den baggrundanbefaler Deloitte, at der igangsættes et arbej-de for at afklare de nærmere muligheder og rammer for en højere grad afkonsolidering af kontrolindsatsen centralt,så kontrollen af både de kommu-nale ydelsesområder og Udbetaling Danmarks ydelsesområder i højere gradsamtænkes.I forbindelse med den videre afklaringsproces angående konsolidering afkontrolindsatsen centralt anbefales det, at der gennemføres en nærmereanalyse af:Hvordan der bedst kan fastlægges et effektivt opgavesnit for kontrolind-satsen på tværs af den lokale og den centrale opgavevaretagelse,herun-der en analyse af dimensioneringsbehov på både centralt og lokalt ni-veau. Det omfatter ligeledes stillingtagen til, i hvilket omfang lokale kon-trolmedarbejdere – som i den skitserede model 2 hører organisatorisk un-der den centrale kontrolmyndighed – skal være fysisk placeret i alle kom-muner, eller om de kan samles i færre enheder, for eksempel regionaltbaseret. I forlængelse heraf kan analysen endvidere afklare, hvordan dersikres de rette styringsmæssige rammer for den centrale kontrolmyndig-heds instruksbeføjelser og tværgående prioritering af kontrolindsatsen lo-kalt.Hvordan opgaveløsning og organisering i den centrale kontrolmyndighedbedst tilrettelæggesmed henblik på at udnytte faglig synergi og stordrifts-fordele ved at samle kontrolkompetencen ét sted.Hvordan der bedst kan fastlægges et effektivt opgavesnit mellem kontrol-indsatsen hos de centrale kontrolmedarbejdere (kontroltrin 3) og ydel-sesmedarbejdernes sagsbehandling (kontroltrin 1 og 2).En sådan analy-se og afklaring vil samtidig skulle ses i sammenhæng med den fremtidigeorganisering af sagsbehandlingen af de kommunale ydelsesområder.Sammenhængen mellem en central kontrolmyndighed eller lignende cen-tralt konsolideret kontrolindsats og folkeregistreringsopgaven,så der ska-bes tæt samarbejde vedrørende kontrol af flytninger og dermed valide bo-pælsoplysninger i CPR.Behovet for juridiske tiltag knyttet til konsolidering af kontrolindsatsencentralt, herunder etablering af en central kontrolmyndighed.Afklaringenskal blandt andet omfatte rammerne for kontrol og udsøgning centraltsamt udveksling af oplysninger med de lokalt placerede medarbejdere.116Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Som tidligere beskrevet er der i analyserne vurderet en række spørgsmålog usikkerheder knyttet til de juridiske muligheder og begrænsninger forregistersamkøring og lignende, som dette initiativ vil skulle basere sig på.Valg af organisering vil have væsentlig indflydelse på, hvilke mulighederog begrænsninger blandt andet persondataloven vil medføre i relation tilsamkøring af data og udsøgning af kontrolsager. Det kan i den forbindelsevære en mulighed at etablere én central kontrolmyndighed.Håndtering af delopgave 3-5, jf. den opstillede opgavemodel.Analysen vilskulle udfolde og konkretisere snydmønstre, samkøringer, databehov, da-tamodeller mv., der vil skulle indgå for hvert af de nye ydelsesområder.Økonomiske incitamenter knyttet til kontrolenhedens indsats.Analysen vilskulle kortlægge de nuværende incitamentsstrukturer og afklare, hvorle-des incitamentsstrukturerne fremadrettet bør opbygges, for at kontrol-myndighed og ydelsesområder kan ventes at agere hensigtsmæssigt iforhold til at fokusere på de sager, der samlet set er mest væsentlige. Det-te handler i høj grad om forandringsledelse, der blandt andet skal tilsikre,at ydelsesområderne skal agere på baggrund af centrale prioriteringsli-ster.Kvalificering af samlet businesscase for konsolidering af kontrolindsatsencentralt.Der bør gennemføres en kvalificering af dels omkostninger og in-vesteringsbehov ved konsolideringen af kontrolindsatsen centralt, dels deforventede effektiviseringspotentialer relateret til henholdsvis effektiv ar-bejdstilrettelæggelse og mere effektiv kontrol og dermed stoppede ydelserog fremsatte tilbagebetalingskrav. Heri indgår også at undersøge mulig-hederne for at nyttiggøre eksisterende infrastrukturer og fælles løsningermed henblik på at undgå dobbeltudvikling.En analyse bestående af ovenstående elementer vurderes at kunne gennem-føres på cirka 4-5 måneder, jf. nedenfor.
7.4. Plan for indsatser på kort sigtDeloitte vurderer, at den mest hensigtsmæssige udviklingsvej for en mereeffektiv kontrolindsats bør basere sig på en model, hvor kontrolindsatsensamles i én samlet kontrolmyndighed. Samlet er det Deloittes indikative vur-dering, at en første fase af løsningen vil kunne realiseres indenfor 2 år. Hviseksisterende løsninger nyttiggøres, bør løsningen kunne etableres endnuhurtigere med en løbende trinvis indfasning. I tidsplanen nedenfor er dertaget udgangspunkt i en forsigtig tidsmæssig vurdering på cirka 2 år.For det førstevil der skulle gennemføres en implementeringsanalyse, derskal belyse forhold vedrørende opgavesnit, organisering af en ny kontrolen-hed mv., jf. beskrivelserne i forrige afsnit. Implementeringsanalysen vil skullesammenfattes i en samlet businesscase for etablering af en central kontrol-myndighed (initiativ A).For det andetvil den igangværende proces med fokus på afklaring af dejuridiske barrierer og muligheder skulle afsluttes parallelt med selve imple-
117
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
menteringsanalysen. Processen vil skulle afklare behovet for juridiske tiltagknyttet til etablering af en central kontrolmyndighed (initiativ B).For det tredjevil den eksisterende udsøgningsinfrastruktur i eksempelvisUdbetaling Danmark, SKAT eller lignende skulle udbygges, så den omfattersygedagpenge, kontanthjælp og økonomisk friplads (initiativ C).For det fjerdevil de organisatoriske dele af implementeringsanalysen vedrø-rende opgavesplit, organisationsmodel mv. skulle udmøntes (initiativ D).Den tidsmæssige placering af de enkelte initiativer er skitseret i nedenståen-de tabel.Tabel 23. Initiativer for mere effektiv kontrolindsats2013,K2InitiativerA: Implementeringsanalyse for realisering af denanbefalede model på kontrolområdet (DIGST)B: Afklaring og tilvejebringelse af lovgivnings-mæssige rammer (DIGST)C: Etablering af første version af udsøgningsløs-ning for sygedagpenge, kontanthjælp og økono-misk fripladsD: Udmøntning af implementeringsanalyse2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
Perspektivering: Initiativer på lang sigt – fra 2016 og fremDen skitserede løsning vil frem mod ultimo 2015 realisere en første version afen udsøgnings- og risikoscoringsinfrastrukturmed fokus på at:Tilvejebringe udsøgningslister til brug for prioritering af kontrolindsatsenpå kontroltrin 3.Udstille risikoscoring gennem en simpel webgrænseflade til brug for ar-bejdet på de øvrige kontroltrin.Den basale udsøgning og risikoscoring vil basere sig på samkøring (af eksi-sterende registre og data) med fokus på kendte snydmønstre (jf. også debeskrevne cases). På længere sigt vil løsningen kunne videreudvikles til atunderstøtte udvidelser, for eksempel i forhold til:Klyngeanalyser,hvor komplicerede sammenhænge mellem borgere ellersager, der er indbyrdes relateret, indbygges i analyser og udsøgninger.De nærmere lovgivningsmæssige rammer og muligheder for denne typeanalyser skal afklares nærmere.Anvendelse afhandlingsvariable,så der udover grundparametre somalder, køn, indkomst, familiemæssig relation, bopæl mv. også indbygges
118
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
handlingsparametre i risikoscoringen, for eksempel om borgerne aktivt harændret selvangivelse, der indikerer en højere risiko for snyd.Endelig vil løsningen på længere sigt kunne udbygges med mere avanceredeanalyseværktøjer (datamining) med fokus på at identificere hidtil ukendtesnydmønstre, ændringer i mønstre over tid mv.
7.5. Internationale erfaringer med tilret-telæggelse af kontrolindsatsenSom del af ESK-programmet er der gennem de danske ambassader indhen-tet erfaringer vedrørende kontrol af sociale ydelser i Norge, Finland, Sverige,Australien og England. I det følgende præsenteres de observerede tenden-ser i de nævnte lande. Afsnittet afrundes med en sammenstilling på tværs aflandene.
NorgeI Norge varetages administrationen af og den løbende opfølgning på allevæsentlige sociale ydelser og tjenester vedrørende familie, arbejde, pensionog sygdom af den fælles statslig-kommunale Arbeids- og velferdsetaten(NAV). NAV blev etableret i 2006 i partnerskab med kommunerne og forvaltergodt 330 mia. NOK (2011).Med henblik på at forebygge, afdække og kontrollere misbrug af socialeydelser har man etableret NAV Kontroll. Kontrolenheden består af fem regio-nale kontrolenheder (Oslo, Drammen, Stavanger, Trondheim og Tromsø) ogbeskæftiger cirka 120 medarbejdere. Enheden understøttes af NAV Register-kontroll, der har til opgave at udføre systematiske kontroller, hovedsageligbaseret på samkøring af data og analyse af oplysninger fra NAVs fagsyste-mer kombineret med indberetninger fra eksempelvis sagsbehandlingsleddet iNAVs fagkontorer og tværgående forvaltningsenheder, oplysninger fra skat-tevæsenet og anmeldelser fra borgere.Det norske Stortinget vedtog 19. april 2013 lov om ændringer i socialbedra-geriloven (endringer i folketrygdloven). Loven kodificerer gældende praksisog skaber eksplicit lovhjemmel til samkøring af forskellige offentlige registre.Kerneområderne for den registerbaserede kontrol vil omfatte bedre adgang tiløkonomiske data og oplysninger om adresse og beskæftigelsesstatus.NAV Kontrol udarbejder p.t. en intern redegørelse til Arbeidsdepartementetom bekæmpelse af socialt bedrageri. De endelige anbefalinger til nye tiltagkendes endnu ikke, men kan muligvis omfatte sikring af bedre data om om-fanget af eksempelvis socialt bedrageri, inddrivelse, politianmeldelser, intro-duktion af nye sanktionsformer ved socialt bedrageri, forbedret identitetskon-trol af udlændinge samt øget samarbejde mellem sociale myndigheder, politi,skattemyndigheder mv.
119
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
FinlandI Finland har man etableret Kela, der er et uafhængigt offentligt organ, der påen række punkter minder om Udbetaling Danmark. Mens kommunerne pri-mært administrerer kontanthjælp, administreres øvrige sociale ydelser i regiaf Kela. Det er den enkelte udbetalende myndighed, der varetager løbendeopfølgning og kontrol på ydelsesområdet.Det samlede omfang af fejludbetalinger og snyd kendes ikke.Kontrolindsatsen varierer på tværs af det kommunale niveau og Kela, idetder ikke eksisterer en fællesoffentlig kontrolløsning. Fejludbetalingssagersøges identificeret primært gennem indberetninger fra andre myndigheder,herunder skattemyndighederne, målrettede kontrolaktioner samt anmeldelserfra borgerne.Kela udfører en række risikoanalyser, hvor et antal sociale ydelser årlig ud-vælges til særlig kontrol. I forhold til kommunerne er det uklart, i hvilket om-fang der finder en særskilt opfølgende kontrolindsats sted.
SverigeI Sverige administreres de væsentligste sociale ydelser, herunder løbendeopfølgning og kontrol af udbetalingen, af kommunerne, Försäkringskassan,Pensionsmyndigheten, Centrala Studietödsnämnden, Migrationsverket, Ar-betsförmedlingen og Arbetslöshetskassorna.Kontrolindsatsen varierer på tværs af kommuner og myndigheder, idet derikke eksisterer en fællesoffentlig kontrolløsning. Det er desuden op til denenkelte myndighed at afgøre, hvorvidt og hvordan digitale værktøjer anven-des i kontrolindsatsen. Undersøgelser fra den svenske Socialstyrelse harsøgt at klarlægge omfanget af fejludbetalinger. Grundet begrænset datama-teriale i eksempelvis kommunerne har det ikke været muligt at vurdere dettotale omfang af snyd og fejl.Riksrevisionen udgav i 2011 en rapport om effektiviteten af statens arbejdemed bekæmpelse af socialt snyd. I rapporten konstateres potentielle effekti-viseringsgevinster ved 1) yderligere centralisering, 2) styrkelse af sagsbe-handlernes kendskab til lov- og regelsæt og 3) styrket forberedende arbejde(bevisførelse) i kommuner og udbetalende myndigheder, før en sag om soci-alt bedrageri overdrages til politi eller anklagemyndighed.
AustralienMens de relevante ressortministerier formulerer omfang og karakter af desociale ydelser, leveres ydelserne af ét ministerium, Department for HumanResources (DHS). Overholdelse af regler for modtagelse af sociale ydelserhåndteres og udvikles af DHS i samarbejde med det relevante ressortmini-sterium.
120
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
DHS har medarbejdere placeret i de syv delstater. Medarbejderne har befø-jelser til at efterforske sager om socialt snyd og tilbagekræve fejludbetalinger.Inddrivelsesopgaven varetages af en central gældsafdeling.Der er etableret et systematisk samarbejde mellem DHS, der normalt selvefterforsker sagerne, og politi og anklagemyndighed. I øjeblikket har det fø-derale politi ti medarbejdere i DHS, der assisterer med ransagningskendelsermv.Det samlede omfang af socialt snyd kendes ikke. I 2011-2012 afdækkedeDHS fejludbetalinger og mindre overtrædelser af reglerne for cirka 2,1 mia.kr., mens regulært snyd androg godt 210 mio. kr.Fejludbetalinger identificeres systematisk gennem avancerede digitale værk-tøjer, herunder udsøgning, risikoscoring og datamining. DHS anvender des-uden risikoprofiler for forskellige modtagergrupper, som sagsbehandlere skalvære særlig opmærksomme på i det daglige arbejde. Endelig skal nævnes,at der anvendes såkaldte betalingsnøjagtighedstal, der er baseret på andreborgerdata (alder, løn mv.). Tallet giver et statistisk mål for sandsynlighedenaf, om den enkelte ydelse (eller dennes niveau) er berettiget.
EnglandI England administreres sociale ydelser af Department for Work and Pensi-ons (DWP) herunder pensioner og dagpenge, idet Her Majesty’s Revenueand Customs (HMRC) administrerer børnetilskud og andre sociale skattefra-drag. I oktober 2013 påbegyndes overgangen til Universal Credit (UC), dererstatter de nævnte ydelser fra DWP og skattefradragene med en enkeltindkomstbestemt ydelse.Kontrolindsatsen varetages af DWP’s Fraud Investigation Service (FIS). FISudfører enkelte former for samkøring af data fra både offentlige kilder ogprivate virksomheder til at identificere mulige fejl og snyd samtidig med, atder anvendes risikoscoring til at prioritere sagerne. Fremadrettet vil DWPudføre mere avancerede analyser og samkøringer af data i regi af en ny ana-lyseenhed kaldet Integrated Risk and Intelligence Service (IRIS).DWP’s Fraud Investigation Service vil endvidere blive udvidet, så lignendeenheder fra HMRC og i kommunerne samles i enheden Single Fraud Investi-gation Service (SFIS) under DWP.
121
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Sammenstilling på tværs af de 5 landeResultatet af undersøgelsen er summeret i nedenstående tabel.Tabel 24. Summeret resultat af undersøgelsenNorgeOrganise-ring afkontrol-indsatsen
Finland
SverigeDelt mellem kom-munerne og enrække centralemyndigheder
Australien
England
Centraliseret i regiDelt mellem 300af Fælles statslig-kommuner (kon-kommunale Ar-tanthjælp) og Kelabeids- og velferdse-(en UDK-lignendetaten (NAV).organisation)
Centraliseret i étPt. delt mellem flereministerium De-myndigheder.partment for HumanPlanlægges samlet iResources (DHS).
SFIS under DWP.
Omfang ogNAV Kontroll af-Omfanget kendesOmfanget kendesindsatsdækker årlig fejlud-ikke.ikke.betalinger for godt 1Kela udfører enKontrolindsatsen ermia. NOKrække risikoanaly-op til den enkelteNAV Kontroll ogser, hvor et antalenhed.Registerkontrollsociale ydelser årligsamkører registreudvælges til særligog data fra fag-kontrol.systemerFrem-adrettedeinitiativerUdvidet lovhjemmeltil register samkø-ringUdvidet registerba-seret kontrol vil om-fatte bedre adgangtil økonomiske datasamt oplysningerom adresse og be-skæftigelsesstatus.Ingen initiativeridentificeret.
DHS har i 2011DWP undersøgerafdækket fejl ogårlig omfanget af fejlsnyd for 2,1 mia. kr.og snyd.Der anvendes ud-søgningssystemetbaseret på risiko-scoring og datami-ningI 2012/13 estimere-de DWP det totalomfang af fejl 3,5bn£ eller 2,1 % af desamlede udbetalin-ger.Samling af kontrol-indsatsen i SFISØget anvendelse afregistersamkøring,datamining og lig-nende til identifikati-on af fejl og snyd.
RiksrevisionenIngen initiativerpåpegede i 2011 ef-identificeret.fektiviseringsge-vinster ved 1) cen-tralisering, 2) øgetkendskab til lov ogregler, 3) bedre op-lysning af kontrolsa-gerIngen konkreteinitiativer identifice-ret.
Betragtes Norge, Australien, England samt den analyse, som Riksrevisioneni Sverige gennemførte i 2011, indikerer de internationale erfaringer, at der eren generel trend mod centralisering af kontrolindsatsen kombineret med an-vendelse af registersamkøringer, risikoscoring mv.Det anbefalespå den baggrund, at der i forbindelse med den videre analyseaf muligheder og rammer for at konsolidere kontrolindsatsen hos én centralkontrolmyndighed indhentes mere detaljerede erfaringer fra udvalgte lande.
122
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
8. Bedre adgang tilaktuelle formue-oplysninger
Der er opstillet en løsning, der sikrer adgang til en rækkenye og mere aktuelle formueoplysninger, end der er mulig-hed for i dag. Dette vil være relevant både i relation til be-handling af ansøgninger og i særlig grad i forhold til denefterfølgende kontrolindsats.Tildelingen af en række sociale ydelser er delvis afhængig af borgernes sam-lede formue. Bedre adgang til aktuelle formueoplysninger udgør således etvigtigt element i indsatsen for at sikre effektiv sagsbehandling og kontrol påen række ydelsesområder, herunder kontanthjælp. I dag er myndighedernesdigitale adgang til formueoplysninger imidlertid begrænset til enkeltopslag, ogaktualiteten i formueoplysninger er ringe i forhold til andre centrale oplysnin-ger, herunder oplysninger om borgernes indkomst- og bopælsforhold.
8.1. Baggrund og formål med initiativetFormuebegrebet og formue-grænserne er forskellige på deenkelte ydelsesområder. Det erdog et gennemgående karakteri-stikum på tværs af ydelsesområ-der, at indeståender i bankerindgår som en del af formuebe-grebet.Som udgangspunkt må enkontanthjælpsmodtager eje enformue på op til 10.000 kr.Som udgangspunkt må enfolkepensionist have en likvidformue på op til 78.900 kr. forat kunne modtage supplerendepensionsydelse (ældrecheck)og helbredstillæg.
Borgeres formue indgår som et væsentligt kriterium i forbindelse med tildelin-gen af flere sociale ydelser. For eksempel må borgere kun eje en formue afen vis størrelse, samtidig med at de modtager kontanthjælp eller ældrecheck.I dag har udbetalende myndigheder begrænset digital adgang til at undersø-ge borgeres formueforhold. SKAT modtager oplysninger om borgeres inde-stående i pengeinstitutter i forbindelse med pengeinstitutternes årlige indbe-retning til SKAT. Disse data udstilles videre til relevante udbetalende myn-digheder på ydelsesområdet.Konkret har myndighederne adgang til at foretage enkeltopslag på R75-skærmbilledet i SKAT, hvilket ydelsesmedarbejderne blandt kommunerne iDeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerpegede på som relativttidskrævende. Skærmbilledet R75 indeholder oplysninger fra en række un-derliggende registre, blandt andet oplysninger om borgeres seneste årsopgø-
123
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
relse (i COR21) og indeståender i pengeinstitutter (i RKO22). Myndighedernehar desuden mulighed forad hocat indhente økonomiske oplysninger i en-keltsager23, blandt andet ved borgernes hjælp, hvor borgerne eksempelviskan blive anmodet om at fremskaffe kontoudtog for deres konti. Ydelses-medarbejdere fra både Udbetaling Danmark og kommunerne giver udtryk for,at det er forbundet med en meget stor ressourceindsats at gøre brug af den-nead hoc-mulighed.For så vidt angår almindelige bankkonti, betyder den nuværende situation, atborgere kan hæve deres indestående ultimo året med det formål at kommeunder en bestemt formuegrænse. Borgerne kan således potentielt modtageen social ydelse uretmæssigt som for eksempel ældrecheck. Problemstillin-gen er i forbindelse med analysearbejdet blandt andet blevet påpeget af enrække kommunale kontrolmedarbejdere og kommunepanelet.Ikke bare kommunerne, men også KOMBIT, SKAT og Udbetaling Danmarkpåpeger endvidere en væsentlig begrænsning i forhold til pengeinstitutternesindberetninger, idet disse ikke indeholder oplysninger om indeståender ogdispositionsdato for alderdoms- og børneopsparing.Fraværet af ovenstående oplysninger i blandt andet RKO betyder i praksis, atman må anvende betydelige ressourcer på manuelt at indhente information iformuesager.Eksempelvis har flere kommuner i forbindelse med analysearbejdet fremhæ-vet, at i et sagsforløb vedrørende mistanke om snyd med formue, der foreksempel strækker sig over tre måneder, anvendes de første to månedertypisk på at tilvejebringe den nødvendige viden om, hvilke beløb borgernehar rådet over i det forgangne år, og hvor borgerne for eksempel har hævetderes børneopsparing.Det har ikke været muligt at identificere nærmere undersøgelser af proble-mets reelle omfang. Kommunepanelet har dog påpeget, at bedre adgang tilformueoplysninger kan få en betydelig effekt i forhold til at kunne afdækkeflere snydsager end i dag. Grundlaget for at rejse flere tilbagebetalingskravkan dermed alt andet lige forbedres i betydeligt omfang.Samlet set er den digitale adgang til formueforhold ringere end indkomst-eller bopælsforhold, hvor myndighederne har digital adgang til forholdsvisaktuelle oplysninger, da bopælsoplysninger og indkomstoplysninger opdate-res dagligt. Formuedata opdateres årlig. Henset til at formue indgår som et
212223
Centrale Oplysningsseddel Register (COR).Rente- og Kontroloplysninger (RKO).
Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fraborgerne forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter ogarbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension.
124
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
væsentligt kriterium ved tildeling af flere sociale ydelser i form af kontant-hjælp, boligstøtte og pension, er det relevant at styrke den digitale understøt-telse af adgang til data om aktuelle formueforhold.Udover de positive effekter set i et snævert sagsbehandlings- og kontrol-perspektiv for sociale ydelser er det forventningen, at bedre adgang til for-mueoplysninger tillige vil have en positiv effekt i forhold til Nationalbankensog Danmarks Statistiks igangværende initiativ vedrørende opgørelse af densamlede formue i Danmark, herunder pensionsformuer.
8.2. Beskrivelse af løsningDen foreslåede løsning omfatter tre hovedelementer:Flere detaljer i de nuværende indberetninger fra pengeinstitutter og pen-sionsselskaber til SKAT i form af adgang til oplysninger om indeståenderog dispositionsdato på alderdomsopsparinger og børneopsparingskonti.Hyppigere indberetninger af oplysninger, der allerede i dag indberettesårlig fra pengeinstitutter og pensionsselskaber til SKAT, i form af kvartals-vise eller månedlige opdateringer af oplysninger om indeståender på al-mindelige bankkonti.Indberetninger, der omfatter gennemsnitlig saldo igennem det senest årog højeste saldo igennem det senest år.Den foreslåede løsning baserer sig på SKATs eksisterende R75-skærm-billede, idet det er Deloittes vurdering på baggrund af de gennemførte analy-ser, at denne form for basal udstilling til sagsbehandlere og kontrolmedarbej-dere rummer et potentiale. På længere sigt kan det overvejes, om der i SKATskal udvikles et moderne udstillingsmiljø, der vil tillade system-til-system-adgang til formueoplysninger, herunder masseopslag.I figuren nedenfor er løsningen illustreret på konceptuelt niveau.Figur 13. Løsning på konceptuelt niveau
Løsningen indebærer, at SKAT skal indhente og opbevare data, som SKATikke umiddelbart skal bruge i forbindelse med løsningen af sin opgavevareta-125Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
gelse. Det vil derfor kræve en nærmere analyse af lovgivningsmæssige mu-ligheder og begrænsninger i forhold til udvidet deling af data mellem SKATog udbetalende myndigheder, herunder persondataretlige problemstillinger.I det følgende præsenteres de tre hovedelementer i en løsning på kort sigtsamt hvilke perspektiver der kan være for at udbygge de formueelementerder vil kunne ske indberetning af på længere sigt.
Flere detaljer i nuværende indberetningerDen gennemførte analyse peger på, at det vil bidrage betydeligt til oplysningaf kontrolsager vedrørende formue, at den relevante myndighed får adgangtil flere detaljer om alderdomsopsparinger og børneopsparingskonti. På trodsaf, at borgerne har pligt til at oplyse om formue, kan det være forbundet medet væsentligt ressourceforbrug for sagsbehandlerne at tilvejebringe disseoplysninger gennem borgerne. I disse situationer vil direkte adgang til oplys-ningerne gennem skærmbilledet R75 i SKAT være en betydelig lettelse afsagsbehandlingen.Her har udbetalende myndigheder på nuværende tidspunkt adgang viaskærmbilledet R75 til at se kontonavn og -type, men ikke størrelsen af inde-ståender eller dispositionsdato. På grund af opdateringsfrekvensen i de un-derliggende registre til skærmbilledet R75 (fx RKO) kan der gå op til et år, førsagsbehandlerne gennem skærmbilledet R75 kan registrere, at borgere harfået en opsparing udbetalt – og herefter kan der imødeses et længere forløbmed borgerne for at fastlægge størrelsen på opsparingen.Ovenstående situation er afledt af, at pengeinstitutterne og pensionsselska-berne juridisk ikke er pligtige til at oplyse disse informationer til SKAT. Pro-blemstillingen kan naturligt løses, ved at pengeinstitutterne og pensionssel-skaberne fremadrettet også indberetter beløbsstørrelser og dispositionsdatotil SKAT for alle borgernes alderdoms- og børneopsparinger24. Det forudsæt-ter, at de tilføjede oplysninger efterfølgende udstilles videre for kommunerneog Udbetaling Danmark.Den foreslåede løsning kan realiseres ved:Lovtilpasning, så pengeinstitutter og pensionsselskaber forpligtes til atindberette beløbsstørrelser og dispositionsdato for børne- og alderdoms-opsparinger.Tilføjelse af de nødvendige ekstra oplysninger i den tekniske snitflademellem pengeinstitutterne og SKAT. Der forventes kun begrænset behovfor tilpasning af SKATs bagvedliggende systemer, da de tidligere harmodtaget og håndteret formueoplysninger i forbindelse med opkrævningaf formueskat.
24
Forventelig ved lovgivning.
126
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tilføjelse af de nødvendige ekstra oplysninger i SKATs R75-visninger.Det er væsentligt at bemærke, at indeståender på alderdoms- og børneop-sparinger typisk er karakteriseret ved, at de ikke ændrer sig så dynamisk somindeståender på borgernes øvrige bankkonti. Særligt for alderdoms- og bør-neopsparinger gælder det således, at de kontotyper ikke stiller krav om hyp-pigere indberetninger fra pengeinstitutter til SKAT.
Hyppigere indberetningEt yderligere redskab til at opnå mere nuanceret viden om formueoplysningervurderes at være en øget hyppighed af indberetninger fra pengeinstitutternetil SKAT. Dette tiltag vil naturligvis have størst effekt for de ydelsestyper, hvordet er de aktuelle formueforhold og ikke de årlige, der ligger til grund for tilde-ling af ydelsen. Det vil således have størst effekt på eksempelvis kontant-hjælpsområdet, hvor det er borgernes aktuelle formue, der lægges til grund,og på pensionsområdet (ældrecheck og helbredstillæg), hvorimod det vilhave begrænset effekt på boligstøtteområdet25, da formuen, der lægges tilgrund her, opgøres én gang årlig26.Løsningen kan med fordel realiseres ved at:Pengeinstitutterne foretager hyppigere indberetning til SKAT af borgernesindeståender på almindelige bankkonti og eventuelt anden beholdningsom opsparingskonti. Det vurderes, at kvartalsvise indberetninger vil væreen passende hyppighed i forhold til de sagsbehandlere og kontrolmedar-bejdere, der anvender formueoplysninger.De relevante data udstilles til myndighederne som del af de samlede op-lysninger om ydelsesmodtageres formueforhold via enkeltopslag påskærmbilledet R75.Det er SKATs vurdering, at det vil kræve ændringer i nogle af de systemer,der ligger bag R75, for blandt andet at etablere mere modne overførselsme-kanismer med henblik på at sikre stabil drift. I deres nuværende form er sy-stemerne ikke klar til at modtage data mere end én gang årlig.Samtidig er det dog Deloittes forståelse, at SKATs modenhed i forhold tilnuværende dataoverførsler (elektronisk filoverførsel) er høj – særligt fra pen-geinstitutterne til SKAT. På den baggrund er det Deloittes umiddelbare vur-dering, at en løsning med kvartalsvise indberetninger vil kunne etableresuden omfattende ny udvikling eller investeringer i SKAT. Endelig er detDeloittes forståelse, at SKAT også i andre sammenhænge overvejer at mo-dernisere indberetningsmiljøet omkring R75-skærmbilledet. Disse umiddelba-Borgerne vil have mulighed for at hæve deres indeståender op til indberetningsdatoen. Denneproblemstilling håndteres i forbindelse med indberetninger af maksimal og gennemsnitlig saldo,der i højere grad adresserer netop denne problemstilling, jf. nedenfor.Løsningsinitiativet vil dog åbne mulighed for, at formuen kan opgøres flere gange årlig, foreksempel i forhold til boligstøtte.2625
127
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
re vurderinger bør dog kvalificeres nærmere i en analyse af forudsætninger-ne for at realisere løsningsmodellen, jf. afsnit 8.2.
Indberetning af maksimal og gennemsnitlig saldo for engiven periodeYdelsesmedarbejdere og kontrolmedarbejdere fra Udbetaling Danmark ogkommunerne har peget på, at det vil være en klar forbedring af kontrolmed-arbejderens muligheder for at arbejde effektivt med formuesager at kunne seden maksimale og den gennemsnitlige saldo af indeståender på konti i løbetaf en given periode. Det vil give et mere retvisende billede af borgernes reel-le formue, herunder vil et gennemsnit sikre, at borgerne ikke har mulighed forat snyde ved at hæve og indsætte penge på bestemte tidspunkter.Den foreslåede løsning bør realiseres ved at:Pengeinstitutterne ved lovgivning forpligtes til at indberette til SKAT denmaksimale og gennemsnitssaldoen over en periode for alle borgerneskonti og opsparinger.De tilføjede oplysninger udstilles videre for kommunerne og UdbetalingDanmark ved visning i forbindelse med enkeltopslag på skærmbilledetR75.Løsningen vil være forbundet med it-udgifter for både pengeinstitutterne ogSKAT. I SKAT vil løsningen kræve, at R75, inklusive bagvedliggende syste-mer og databaser udvides med nødvendige nye oplysninger (datafelter),hvilket umiddelbart vurderet kun vil medføre relativt begrænsede udgifter(SKAT vil ikke skulle udvikle/implementere nye logikker eller forretningsreg-ler, men blot vise de nye oplysninger, der modtages fra pengeinstitutterne).Kravet om overførsel af maksimalsaldo for konti (og eventuelle andre perio-devise aggregeringer af data) vil derudover medføre, at pengeinstitutterneoverfører de ønskede saldi for alle konti og for alle kunder til SKAT.Der udestår en nærmere juridisk afklaring af eventuelle barrierer ved adgangtil at indhente og videredistribuere formueoplysninger fra pengeinstitutterne,der ikke direkte er relevante for skatteberegningen, herunder hvorvidt SKATkan påtage sig rollen som tværministeriel dataejer.
8.3. Anbefalinger til realisering af løs-ningenBaseret på ovenstående analyse forventes løsningen at forbedre sagsbe-handlernes adgang til opdaterede formueoplysninger gennem R75 ved at:Oplysninger om saldo og dispositionsdato tilføjes alle konti, som pengein-stitutterne indberetter til SKAT (RKO).
128
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Pengeinstitutterne for almindelige bankkonti beregner og indberetter mak-simal og gennemsnitlig saldo til SKAT (RKO).Indberetningsfrekvensen fra pengeinstitutterne til SKAT øges fra årlig tilkvartalsvis indberetning.SKAT udstiller/distribuerer de relevante formuedata effektivt og korrekt iforhold til de relevante myndigheder på det sociale ydelsesområde.Løsningen sikrer således samlet set, at de kommunale ydelses- og kontrol-medarbejdere gennem R75-skærmbilledet, som de allerede benytter i dag,får adgang til en række nye formueoplysninger. Dette vil være relevant både irelation til behandling af ansøgninger og i særlig grad i forhold til den efter-følgende kontrolindsats.På den baggrund anbefales det samlet set, at der foretages en nærmerevurdering af gevinster og omkostninger forbundet med justering af formueop-lysninger i nuværende registergrundlag for skærmbilledet R75.En sådan analyse skal dels omfatte en mere præcis opgørelse af gevinsterneved løsningen, hvilket særligt omfatter:Kvalificering af omfanget af fejludbetalinger og snyd relateret til formueop-lysninger samt det administrative ressourceforbrug forbundet med ind-hentning og kontrol af formueoplysninger.Nærmere vurdering af omkostninger relateret til systemtilretninger i hen-holdsvis SKAT og pengeinstitutterne (inklusive øgede administrative byr-der). Analysen forventes at kunne gennemføres på 2-3 måneder. I forholdtil analysearbejdet vil SKAT kunne bidrage med analyse af nødvendigtressourceforbrug og omkostninger til systemtilretninger.Analysearbejdet vil herudover skulle belyse risikoen for, at borgerne blottager pengene ud af banken, hvis kontrolregimet skærpes. Løsningens ele-menter vedrørende kvartalsvis indberetning og opgørelse af gennemsnitligog maksimal saldo forventes dog at imødegå en væsentlig del af denne risi-ko.En realisering af løsningen indebærer endvidere, at SKAT skal indhente ogopbevare data, som SKAT ikke umiddelbart skal bruge i forbindelse medSKATs opgavevaretagelse. I den forbindelse skal de dataretlige aspekter vedløsningen belyses yderligere gennem en dialog mellem fagministerier, Skat-teministeriet og Justitsministeriet.
8.4. Plan for indsatser på kort sigtHandlingsplanen for realisering af den beskrevne formueløsning er skitseretnedenfor.
129
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 25. Initiativer for realisering af løsningen2013,K2InitiativerNærmere analyse af gevinster og omkostningerved løsningen samt dataretlige aspekter (DIGSTog SKAT)Oplysninger om saldo og dispositionsdato tilføjesalle konti, som pengeinstitutterne indberetter tilSKAT (SKAT)For almindelige bankkonti beregner og indberet-ter pengeinstitutterne maksimal og gennemsnitligsaldo til SKAT (RKO)Indberetningsfrekvensen fra pengeinstitutterne tilSKAT øges fra årlig til kvartalsvisDe nye oplysninger udstilles via det eksisterendeR75-skærmbilledeEtablering af lovgivningsmæssige rammer2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
Perspektivering: Initiativer på lang sigt – fra 2016 og fremFormuekomponenterne, derindgår ved beregning af ydelserpå boligstøtte-, folkepensions- ogkontanthjælpsområdet er eksem-pelvis indeståender i pengeinsti-tutter, værdipapirer, biler, kon-tantbeholdning og lignende.Formuebegrebet på boligstøtte-området er et nettobegreb, derinkluderer gæld, hvorimod for-muebegrebet på folkepensions-og kontanthjælpsområdet er etbruttobegreb, der omhandlerlikvid formue.
I takt med at fagsystemerne konkurrenceudsættes på relevante ydelsesom-råder, vil formueoplysninger også kunne stilles til rådighed for sagsbehandle-ren og kontrolmedarbejderen direkte i det relevante fagsystem. Tilsvarendevil formueoplysninger også kunne integreres i relevante selvbetjeningsløs-ninger, i takt med at selvbetjeningsløsningerne modnes. Der bør derfor i detvidere arbejde være fokus på at vurdere, hvordan formueoplysninger bedstmuligt indgår i en stadig mere automatiseret og effektiv sagsbehandling.Henset til behovet for aktuelle formuedata til brug på de relevante ydelses-områder bør adgang til øvrige formuetyper ligeledes overvejes på længeresigt. Formuetyper, der er relevante for tildeling ydelser, omfatter for eksem-pel:Danskeres formue placeret i udlandet.27Værdi af aktiebeholdninger placeret i depot.Uregistreret ejendom og værdigenstande af væsentlig værdi, fx sejlbåde.Aktiv anvendelse af SKATs motorregister (DMR), hvor SKAT, KL og KMDhar igangsat et arbejde, der skal udstille data (webservices) om ejerskabaf biler overfor kommuner og Udbetaling Danmark, inklusive en beregnethandelspris for køretøjet ud fra mærke, model, kørte kilometer osv. Det er
SKAT modtager i dag oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder om danskeres formuer iudlandet. Aftalerne om udlevering af formueoplysninger fra udlandet har som udgangspunkt denforudsætning, at oplysningerne udelukkende må anvendes til skatteansættelsen og derfor ikkemå udleveres eller benyttes til andre formål.
27
130
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
en udfordring, at SKAT for indeværende kun kan oplyse den samledeværdi af køretøjet – og ikke værdien fordelt på ejerkredsen af køretøjet.I det omfang det besluttes at implementere løsningsinitiativet på kort sigt iforhold til sikring af bedre datagrundlag for formueoplysninger udstillet i R75,kan det være relevant at gennemføre en opfølgende analyse af, hvilke yder-ligere formueforhold der på mellemlang og lang sigt bør indberettes og regi-sterunderstøttes.En sådan løsning på mellemlang og lang sigt forudsætter, at der etableres enmoderne udstillingsløsning i SKAT til videreformidling af formuedata. Somnævnt i afsnit 8.1.2 er løsningen betinget af, at SKAT juridisk kan påtage sigrollen som tværministeriel dataejer og videredistribuere formueoplysninger,der ikke direkte er relevante for skatteberegningen.
131
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
9. Bedre kontrol af æg-teskabs- og bopæls-registrering
§ 12.Enhver, der flytter, harpligt til senest fem dage efterflytningen at anmelde denne tiltilflytningskommunen. Anmel-delse kan også omfatte demedlemmer af husstanden, derflytter med, således at dissefritages for selv at anmeldeflytningen.(Uddrag fra CPR-loven)
Borgernes bopæls- og ægteskabsforhold spiller en afgø-rende rolle for berettigelsen til en række ydelser, herundersærligt de såkaldte enligydelser som for eksempel børnetil-skud, hvor det er en betingelse, at borgerne ikke er samle-vende. For at understøtte en bedre kontrol af bopæls- ogægteskabsoplysninger er der opstillet en løsningsmodel,der består af såvel bedre it-understøttelse som mere effek-tiv og målrettet opgavevaretagelse i relation til kontrol.Det er afgørende for at forhindre fejludbetalinger og snyd indenfor en rækkeydelser, at der foretages korrekt kontrol og registrering af blandt andet bor-gernes ægteskabs- og bopælsforhold. Disse oplysninger udgør således etvæsentligt grundlag for at vurdere, om borgere eksempelvis er enlige elleropholder sig i landet, hvilket er grundlæggende betingelser for at modtageflere sociale ydelser. Udgangspunktet i forbindelse med sagsbehandlingen erat lægge oplysninger i CPR til grund, og det er derfor afgørende for en kor-rekt ydelsestildeling, at oplysningerne i CPR er korrekte og opdaterede.Denne løsning peger på, hvorledes der kan foretages en bedre ægteskabs-og bopælsregistrering.
Det er folkeregistrene i deenkelte kommuner, der vareta-ger den praktiske administrati-on af folkeregistreringen. Fol-keregisteropgaven varetagestypisk i de kommunale borger-servicecentre.§ 6.Kommunalbestyrelsenskal i CPR registrere enhver pådennes bopæl i kommunen,hvis vedkommende efter kapi-tel 4-6 skal være registreret heri landet.(Uddrag fra CPR-loven)
9.1. Baggrund og formål med løsnin-genDeloittes gennemgang af kommunale tilbagebetalingssager viser, at forkertregistrering i CPR er årsagen til 46 procent af de tilfælde, hvor kommunerne i2011 fremsatte tilbagebetalingskrav til borgere, der uretmæssigt havde mod-taget sociale ydelser28.
28
Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem CPR-lovens bestemmelser om bopæl og denregistrering af ophold eller samliv, der er relevant i den pågældende ydelsessag. I nogle sager erregistreringen i CPR korrekt efter CPR-loven, men borgerne har glemt/ved ikke/snyder med, atde skal oplyse ydelseskontoret om en flytning, eller at deres barn opholder sig i udlandet, hvis de
132
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
En stor del af disse tilfælde omfatter de såkaldte enligydelser (som for ek-sempel børnetilskud), hvor borgerne var i stand til at opnå enligydelser, vedat den ene part flyttede sin folkeregisteradresse til eksempelvis en ven ellermor. Udover enligydelser vil også unge med en falsk folkeregisteradressekunne modtage SU eller kontanthjælp som udeboende ved falsk anmeldelseaf flytning. Dertil kommer SU-tillægsstipendium til enlige og det kommendebeskæftigelsesfradrag for enlige.Analysen viser, at sådanne flytteanmeldelser i en række tilfælde ikke bliverstoppet af folkeregistrene, og dermed vil borgere i en kortere eller længereperiode uberettiget kunne modtage en eller flere sociale enligydelser ellerydelser som for eksempel SU, jf. ovenfor. Samlet set er det derfor afgørende,at oplysningerne om adresse og civilstand i CPR er korrekte, og at fejl ogforsøg på snyd kontrolleres og opdages.Analysen peger på en række mulige årsager til, at folkeregistreringen ikkefungerer tilstrækkelig effektivt i relation til at sikre den nødvendige kontrol afforsøg på snyd med flytteanmeldelser.For det førsteer der en række problemstillinger knyttet til anvendelsen af it-understøttelse i folkeregistreringen. Den 1. december 2012 overgik flytning tilobligatorisk digital selvbetjening. Til at håndtere flytninger anvendes systemeteFlyt. Dette system har enkelte funktioner (i rapporten benævnt stopfunktio-nalitet), der – alt afhængigt af, hvordan de enkelte kommuner vælger at op-sætte løsningen – kan udtage mistænkelige sager til kontrol af eventuelt for-søg på snyd. Baseret på erfaringer i kommunerne vurderes det dog, at dissefunktionaliteter ikke er tilstrækkelige til at identificere væsentlige snydmønstreog fejl i flytteanmeldelser. Samtidig er erfaringen, at kommunerne vælger atopsætte de enkelte stopfunktionaliteter meget forskelligt, hvorfor det variererpå tværs af kommuner, i hvilket omfang sager udtages til manuel kontrol.Dette skyldes blandt andet, at ikke alle folkeregistre har opnået fortrolighedmed mulighederne for at opsætte eFlyt hensigtsmæssigt i et kontroløjemed.Herudover udnyttes muligheden i eFlyt kun i begrænset omfang til eksempel-vis at angive særlige adresser, der skal udtages til manuel behandling.For det andetpeger de involverede kommuner iEffektiv Sagsbehandling ogKontrol,at især kontrolelementet i folkeregistreringsopgaven ikke er tilstræk-keligt prioriteret som en selvstændig og vigtig opgave i alle kommuner. Ty-pisk er folkeregistreringsopgaven delt mellem flere medarbejdere, så de en-kelte medarbejdere varetager både folkeregistrering og andre opgaver, typiski borgerservice. Som konsekvens heraf er der risiko for, at der ikke finder entilstrækkelig erfarings- og kompetenceopbygning sted blandt de medarbejde-re, der har ansvar for at sikre den fornødne kontrol af mistænkelige sager,blandt andet i forhold til den fornødne viden om snydmønstre relateret tilmelder flytning efter den egentlige flyttedag. Og borgerne opfylder dermed ikke deres oplys-ningspligt.
StopfunktionalitetNår borgerne anmelder flytning,behandles denne ofte automatiskuden involvering af en sagsbe-handler.Stopfunktionalitet består i kriterierfor, hvornår en sag skal udtagestil manuel behandling hos ensagsbehandler og dermed stop-pes inden den automatiske god-kendelse.
Digital flytteanmeldelseDet er kun CSC’s selvbetjenings-løsning, eFlyt, der lever op tilkravene i forbindelse med obliga-torisk digital selvbetjening. eFlytbestår af:Et borgerettet selvbetjenings-modul, der guider borgernegennem en flytning.Et sagsbehandlingsmodul, derkan håndtere flytninger auto-matisk eller manuelt.Et administrationsmodul, hvorregler for henholdsvis automa-tisk og manuel sagsbehandlingopsættes.Ifølge KL anvendes eFlyt i allekommuner.
133
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
bopæls- og ægteskabsregistrering. Endvidere oplever kommunepanelet iESK-projektet, at der i borgerservice er utilstrækkelig viden om og forståelseaf folkeregistrets vigtige kontrolrelaterede rolle i at forhindre, at borgere opnåruberettiget adgang til sociale ydelser. Ifølge kommunepanelet har mangekommuner således ikke udarbejdet eksempelvis instrukser og vejledninger tilat understøtte medarbejdernes kontrol af sager, der udtages til manuel kon-trol via stopfunktionalitet i eFlyt, ligesom der ikke er etableret tilstrækkeligkoordinering og samarbejde mellem folkeregistret og kontrolmedarbejderne.For det tredjehar de deltagende kommuner i såvel DeloittesAnalyse af soci-alt snyd og fejludbetalingersomEffektiv Sagsbehandling og Kontrolpegetpå, at der er risiko for, at borgere, der opnår familiesammenføring på bag-grund af ægteskab, også kan opnå sociale ydelser som enlige. Det skyldes,at registrering af ægteskab ikke er it-understøttet på tværs af Udlændingesty-relsens system og CPR, hvorfor borgere kan have opnået familiesammenfø-ring på baggrund af ægteskab, men samtidig bliver registreret som enlig iCPR29. Endvidere har Udlændingestyrelsen og de kommunale folkeregistre inogle tilfælde divergerende opfattelser af, hvorvidt et par kan anses for atvære gift eller ej. Dermed vil pågældende borgere over tid30kunne modtagekontanthjælp og/eller ved falsk angivelse af folkeregisteradresse kunne mod-tage ydelser som enlig.Den beskrevne problemstilling om fejl ved eller manglende registrering afægteskab kan også opstå i andre situationer, hvor en myndighed (fx folkere-gistret) skal tage stilling til, om et ægteskab indgået i udlandet kan anerken-des efter dansk ret og dermed registreres i CPR.Formålet med en fremadrettet løsningsmodel er således at adressere oven-stående problemstillinger angående henholdsvis effektiv anvendelse af it-understøttelse, manglende prioritering af især kontrolelementet i folkeregi-streringsopgaven og herunder effektive arbejdsgange og ukorrekt registreringaf ægteskab for borgere, der opnår familiesammenføring. Løsningsmodellenpeger således på initiativer, der kan sikre en bedre kontrol og dermed merekorrekt registrering af ægteskabs- og bopælsoplysninger i CPR med henblikpå at mindske muligheden for at begå socialt snyd. Det foreslås, at der gen-nemføres to konkrete initiativer, henholdsvisbedre kontrol af bopælsændrin-ger i CPRogmere korrekt registrering i CPR af de ægteskaber, der ligger tilgrund for familiesammenføring.Begge initiativer er præsenteret nedenfor.
29
Det skal dog bemærkes, at Udlændingestyrelsen i afgørelsesbrevet omførstegangsfamiliesammenføring skriver, om den finder sted på grundlag af ægteskab ellersamliv. Dette er dog ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt til at sikre korrekt registrering af ægteskab iCPR.
Hvis den ægtefællesammenførte eller den herboende person modtager offentlige ydelser efterlov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunen indberette dette tilUdlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 26.
30
134
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
9.2. Beskrivelse af løsningBedre kontrol af bopælsændringer i CPRLøsningen og dens centrale elementer er illustreret i figuren nedenfor ogherefter nærmere uddybet.Figur 14. Væsentlige elementer i fremtidig håndtering af flyttesager
Forslag til nye og forbedrede stopkri-terier i digital selvbetjeningsløsning(prioriteret rækkefølge efter relevansog effekt)Samlet antal beboere på adressenefter flytning opdelt på henholdsvisvoksne og børn.Antal personer per rum i boligen.Aldersgrænse for tilflytter til c/o.Mulighed for at angive et notat forsærlige adresser, der kort begrunder,hvorfor adressen er udpeget til særlig.Mere end to voksne per bolig.Personer per m .Valg af ny læge, uden at flytning findersted.Far flytter, inden barn fylder et halvt år.Flytning til adresse, der ikke er god-kendt til beboelse.Flytning til logiværtEn logivært er en person, der lader no-gen bo i et værelse eller en bolig, somden pågældende råder over.Proformaadresse hos en logivært kanbenyttes til at begå socialt snyd, foreksempel til at opnå udeboende SU ellerkontanthjælp.2
Figuren viser de væsentligste elementer i en fremtidig optimeret behandling,kontrol og it-understøttelse af flyttesager. De væsentligste ændringer består ien forbedret stopfunktionalitet med flere stopkriterier, udvikling af digital risi-koscoring ved flyttesager og afledt heraf tilrettelæggelse af en mere risikoba-seret kontroltilgang i folkeregistreringen. Samtidig tilrettelægges kontrollen,så særlig komplicerede eller risikofyldte sager behandles af specialiseredemedarbejdere.Samlet set understøtter løsningen en ambition om at etablere automatisksagsbehandling af ukomplicerede, ikkerisikofyldte flytteanmeldelser (langt defleste) koblet med en manuel og specialiseret kontrol af sager, hvor der errisiko for snyd. Løsningen består således overordnet set af to hoveddele:It-understøttelse og automatisering:Bedre opsætning af eksisterendestopfunktionalitet og etablering af ny stopfunktionalitet i forbindelse meddigital selvbetjening, herunder udvikling af mere avanceret it-under-støttelse, der kan identificere og validere flytninger/flyttemønstre, der tyderpå fejl eller forsøg på snyd og således har særlig risiko.Effektiv opgavevaretagelse:Optimering af kontrol af flyttesager i folkere-gistrene gennem forbedret arbejdstilrettelæggelse. Dertil kommer bedreudnyttelse af mulighederne i eFlyt.Bedre it-understøttelse af flyttesagerDer er identificeret en række muligheder for at opstille flere og mere relevan-te kriterier for, hvornår en automatisk flyttesag skal udtages til manuel be-handling og kontrol, end de muligheder, som eFlyt-løsningen i dag indehol-135Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
CPR-loven§ 10.En kommunalbestyrelse, der fårformodning om, at en person ikke erkorrekt bopælsregistreret, skal undersø-ge sagen for at rette eventuelle fejl.Undersøgelsen foretages af den kom-munalbestyrelse, hvor vedkommende erregistreret, medmindre der kendes enbestemt adresse i en anden kommune,hvor vedkommende menes at opholdesig. I sidstnævnte tilfælde foretagesundersøgelsen af denne kommunalbe-styrelse.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brugfor undersøgelsen af en persons bopæls-forhold udover de oplysninger, som denhar adgang til efter anden lovgivning,afkræve følgende oplysninger:1. En nærmere redegørelse fra ved-kommende selv om dennes bopæls-forhold.2. En erklæring fra husejer eller lejer om,hvem der flytter til eller fra dennesejendom eller lejlighed, samt om,hvem der bor eller opholder sig i ejen-dommen eller lejligheden.3. Oplysninger fra virksomheder, der erpålagt befordringspligt efter postloven,private tele- og forsyningsselskaber,private boligselskaber og -foreninger,a-kasser, fagforeninger og pengeinsti-tutter med henblik på at fastlæggevedkommendes bopælsforhold.
der. Baseret på blandt andet input fra kommunale folkeregister- og kontrol-medarbejdere er der identificeret konkrete forslag til nye stopkriterier, der kananvendes i forbindelse med flyttesager, jf. boksen til venstre. De angivneforslag baserer sig på tilgængelige data i form af data fra BBR/OIS og CPR.Ligesom kriterier for udsøgning af kontrolsager, jf. kapitel 7, vil også stopkri-terierne løbende skulle revurderes og justeres, så de dels matcher udviklin-gen i eksempelvis snydmønstre, dels målrettes og forfines, så der ikke udta-ges unødig mange sager til ekstra kontrol.Udover de konkrete og specifikke forslag til yderligere stopkriterier for flytte-anmeldelser vurderes der ligeledes, jf. også løsningsarkitekturen i kapitel 3,at være et potentiale i at understøtte bopælsregistreringen med risikosco-ringsfunktionalitet med henblik på at sikre en bedre fokusering af opgaveløs-ningen på de sager, der har størst risiko. En sådan risikoscoringsfunktionali-tet vil kunne tilvejebringes af et fællesoffentligt udsøgningssystem, jf. kapitel7.Risikoscoring i forbindelse med borgernes flytteanmeldelser vil kunne bidra-ge til målrettet at identificere sager, hvor der bør være særlig opmærksom-hed og kontrol, og hvilke sager der kan behandles automatisk. Som eksem-pel på relevansen af en sådan risikobaseret tilgang peger flere folkeregister-medarbejdere på, at der i dag modtages uforholdsmæssigt mange flytningertil logivært, hvis kommunen har valgt at udtage disse til manuel kontrol gen-nem eFlyt-løsningen. Kommunerne står dermed i et dilemma, idet antallet afsager er meget omfattende og dermed tidskrævende, samtidig med at derrent faktisk begås snyd i nogle af disse sager. For at sikre en både effektivopgaveløsning og målrettet kontrol vil det således være relevant at gennem-føre en risikoscoring ved flytning til logivært, der kan bidrage til at prioritere,hvilke sager der skal udtages til manuel behandling og kontrol.Risikoscoringsfunktionaliteten vil kunne udbygges over tid baseret på løben-de data- og erfaringsopsamling om snydmønstre relateret til bopælsregistre-ring, der således yderligere vil kunne forbedre identifikation af mistænkeligeflytninger. En sådan systemunderstøttelse kan sammenlignes med Arbejds-markedsstyrelsens nuværende system til validering af atypisk sygefravær(VAS), jf. kapitel 7, idet systemet skal validere atypiske flyttemønstre (VAF)baseret på en lærende dataminingtilgang, hvor flyttemønstre relateret til snydidentificeres og udtages til nærmere kontrol.I forlængelse heraf vurderes det endvidere at være relevant, at eFlyt-systemet kan markere bestemte sager fremad i tid (for eksempel i form af enadvisfunktionalitet), i stedet for at sagerne på selve tidspunktet for flyttean-meldelsen udtages til manuel kontrol. Dermed vil flytningen i første omgangblive gennemført, men folkeregistermedarbejdere eller kontrolmedarbejderevil efterfølgende kunne følge op på flytningen. Dette kan eksempelvis værerelevant i tilfælde, hvor borgere flytter til en adresse, der er mistænkt for athuse et fædrehotel, hvilket ikke kan afgøres umiddelbart, men kræver under-søgelse og opfølgning over en periode. En sådan advisfunktionalitet i eFlyt vil136Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
dermed kunne bidrage til, at der ikke anvendes unødigt mange ressourcer tilat behandle sagen med det samme, men at sagen kan undersøges nærmeresenere, hvis det skulle være relevant.Optimering af kontrol og håndtering af flyttesagerAnalysen peger på, at der er risiko for, at der samlet set på tværs af kommu-nerne ikke p.t. er tilstrækkelig gode rammer for en effektiv og korrekt folkere-gistrering, jf. den indledende beskrivelse af problemstillinger relateret til isærkontrolelementet i folkeregistreringen ovenfor.Det vurderes derfor relevant at vurdere, i hvilket omfang det vil være muligt atoptimere kontrollen og håndteringen af flyttesager i folkeregistrene gennemfokus påkompetencer, organisering af opgaveløsningensamtledelse ogprioritering.Det skal først og fremmest sikres, at især kontrolelementet i folkeregistrerin-gen varetages af medarbejdere medde rette kompetencer.Det handler fordet første om, at medarbejderne er i stand til at anvende lovgivningen korrektog herunder kan foretage de relevante sagsbehandlingsskridt i forhold til atkontrollere og oplyse sager tilstrækkeligt, herunder især i forhold til anvendel-sen af CPR-lovens § 10. For det andet skal der være de rette specialiseredekompetencer til stede (for eksempel i forhold til at håndtere sagstyper, derkun forekommer i begrænset omfang), der er i stand til at kontrollere de sa-ger, der udtages til kontrol som følge af enten stopkriterier eller risikoscoring.For det tredje handler det om at sikre en relevant opsætning af stopfunktiona-litet i eFlyt.Samtidig skal deorganisatoriske rammerfor folkeregistreringen understøtteet fagligt miljø, hvor folkeregistermedarbejderne som udgangspunkt har folke-registrering som deres hovedopgave. Dette vil sikre den nødvendige fagligespecialisering og kompetence, herunder mulighederne for vidensdeling oglæring mellem kolleger. Som led heri skal organiseringen understøtte enopdeling af opgaveløsningen, hvor sager med høj risiko håndteres og kon-trolleres af specialiserede medarbejdere. Endvidere skal organiseringen sikresammenhæng mellem folkeregistreringsopgaven og den bredere kontrolop-gave både i forhold til at videregive relevante sager fra folkeregistret til kon-trolmedarbejdere og i forhold til løbende vidensdeling og erfaringsopsamlingangående snydmønstre og folkeregistrering.Dertil skal der være et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på og prioriteringaf opgaveløsningen og rammerne herfor. Korrekt og effektiv kontrol i folkere-gistreringen kan eksempelvis understøttes gennem udarbejdelse af instruk-ser og vejledninger samt fokus på løbende at opsamle erfaringer med isærkontrolelementet i folkeregistreringen og iværksætte tiltag til kontinuerlig for-bedring af opgaveløsningen.
137
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Korrekt registrering i CPR af de ægteskaber, der ligger til grund for fa-miliesammenføringSideløbende med ESK-projektet gennemfører Digitaliseringsstyrelsen medkonsulentbistand projektet vedrørendeEffektiv Personregistrering. Deloitteanbefaler,at problemstillingerne vedrørende korrekt registrering af ægteska-ber i forbindelse med familiesammenføring, eller hvor der i øvrigt foretagesen registrering i CPR af et udenlandsk ægteskab, behandles i dette regi.Deloitte har dog nedenfor kort opsummeret og skitseret to overordnede muli-ge løsningsmodeller, der eventuelt kan danne grundlag for videre analyse iregi afEffektiv Personregistrering.Problemstillingen kan for eksempel løses ved en løsningsmodel, hvor derskabes en bedre it-understøttelse af sagsbehandlingen i forbindelse medregistreringen af familiesammenførte i CPR. Det kan for eksempel foregåved, at der genereres en advarsel, hvis en person registreres i CPR med enanden ægteskabelig status end den, der ligger til grund for familiesammenfø-ringen.Der er dog den udfordring i dag, at oplysningen om civilstand hos familie-sammenførte bliver overskrevet af CPR-oplysninger. Der eksisterer dermed ipraksis i dag ikke et selvstændigt og søgbart felt om ægteskabelig status påtidspunktet for familiesammenføringen. Det bør belyses nærmere, om der børetableres et sådant felt.En alternativ løsningsmodel er, at udlændingemyndighederne foretager denførste registrering i CPR af familiesammenførte og herunder angiver civilsta-tus. Dette vil samtidig isoleret set sikre en større sikkerhed for, at der foreta-ges korrekt registrering og kobling mellem oplysningerne i Udlændingestyrel-sen og CPR.
9.3. Anbefalinger til realisering af løs-ningenMed afsæt i ovenstående løsningsbeskrivelse præsenteres Deloittes anbefa-linger til konkret løsningsmodel samt initiativer til at realisere denne.Hvad angår udarbejdelse af konkret løsningsmodel for korrekt registrering iCPR af de ægteskaber, der ligger til grund for familiesammenføring,anbefa-ler Deloitte,at dette løses i regi af projektetEffektiv Personregistrering,hvor-for denne løsning ikke behandles yderligere nedenfor.Hvad angår effektiv og korrekt bopælsregistrering peger analysen ovenfor påen mulig kompetence- og ressourcemæssig sårbarhed relateret til især kon-trolopgaven i hovedparten af de kommunale folkeregisterenheder.
138
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
På den baggrundanbefaler Deloitte,at der sker en optimering af den meredybtgående kontrol af borgernes bopælsoplysninger i folkeregistret, hvilket ernærmere behandlet i afsnit 9.4 nedenfor.Deloitte anbefaler endvidere, at der gennemføres følgende it-relaterede initia-tivertil at sikre god understøttelse af folkeregistreringsopgaven:Udbygning af den nuværende digitale selvbetjeningsløsning vedrørendeflytteanmeldelser med yderligere stopkriterier, hvortil der skal specificereskrav vedrørende dette til leverandøren. Det vurderes at være en relativtsimpel it-udviklingsopgave, idet logikken i forslagene til nye kriterier ersimpel og baseret på eksisterende registerdata i CPR og BBR.Etablering af advisfunktionalitet vedrørende sager under observation, detvil sige flyttesager, der skal kontrolleres efter en bestemt tidsperiode. Ensådan påmindelsesfunktionalitet kan etableres gennem udbygning afsagsbehandlermodulet i eFlyt. Det skal nærmere afklares, hvad en sådanyderligere funktionalitet vil kræve i forhold til udviklingstid og udviklings-omkostninger.Etablering af risikoscoringsfunktionalitet, der kan identificere mistænkeligeog atypiske flytteanmeldelser med henblik på at sikre en mere målrettetkontrol af de flyttesager, hvor der er størst risiko for fejl eller snyd. Risiko-scoringsfunktionalitet og tilhørende dataminingfunktionalitet (VAF) kanmed fordel baseres på det samme fællesoffentlige udsøgningssystem, deranbefales etableret som led i at optimere den generelle kontrolindsats, jf.kapitel 7. Der skal i den forbindelse fastlægges kriterier for risikoscoring afflytteanmeldelser samt for den efterfølgende modellering og opsætning afdisse i systemet.
Perspektivering: Initiativer på lang sigt – fra 2016 og fremFor at styrke korrekt folkeregistrering af borgerne yderligere kan det overve-jes at iværksætte flere initiativer til at sikre dette fra 2016 og frem.Et væsentligt initiativ kan for eksempel bestå i at anvende andre datakilder tilat validere oplysninger i CPR. Der eksisterer således en række datakilder,der kan indikere, hvor en borger reelt bor, og dermed samtidig indikere, hvisoplysningerne i CPR ikke er korrekte. Det kan for eksempel være en kombi-nation af oplysninger fra daginstitutioner, oplysninger om forbrug af el, vandog varme og oplysninger om brug af sundhedstjenester. Dette vil dog kræveen lovændring. Disse oplysninger vil tilsammen kunne identificere registrerin-ger i CPR, hvorfor det på sigt kan overvejes at gennemføre en nærmere ana-lyse og vurdering heraf. En væsentlig del af en sådan vurdering bør desudenvære en afvejning af proportionaliteten i kontrolindsatsens omfang og hensy-net til borgernes retssikkerhed.
139
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
9.4. Organisering af kontrol af bopæls-og ægteskabsoplysningerRegistrering og kontrol af bopæls- og ægteskabsoplysninger varetages i dagaf de kommunale folkeregistre, hvilket blandt andet omfatter registrering afvielser, lægevalg og borgernes bopælsoplysninger. Særligt sidstnævnte ud-gør et særdeles vigtigt oplysningsgrundlag for vurdering af borgernes beretti-gelse til sociale ydelser, herunder særligt de såkaldte enligydelser, hvor deter en betingelse, at ydelsesmodtagerne ikke er samlevende med en andenperson.Anmeldelse af flytninger – der i praksis er grundlaget for bopælsregistrering –er i dag omfattet af obligatorisk selvbetjening understøttet af løsningen eFlyt.Det betyder, at langt størsteparten af flytteanmeldelserne foregår automatiskuden behov for manuel vurdering eller registrering. Tilbage er alene de rela-tivt få sager, hvor der kan være mistanke om fejl eller forsøg på snyd i an-meldelsen af flytning, og hvor der skal sikres en både effektiv og korrekt kon-trolindsats.Denne kontrolindsats handlerfor det førsteom at sikre en effektiv it-understøttelse, jf. anbefalingerne ovenfor om især etablering af yderligerestopkriterier i eFlyt samt risikoscoring af de enkelte flytteanmeldelser. Ogfordet andethandler det om at sikre de rette faglige og organisatoriske forud-sætninger for en korrekt og effektiv kontrol af de sager, der ikke kan godken-des automatisk.CPR-loven§ 6,stk. 6. En kommunalbestyrelse kanefter aftale helt eller delvis overladeopgaver vedrørende registrering afindrejse i CPR af personer, der tilflytterkommunen fra udlandet og betjenes i etInternational Citizen Service-center, tilen anden kommunalbestyrelse, som i etInternational Citizen Service-centervaretager opgaver vedrørende registre-ring af indrejse i CPR.
Analysen af den nuværende folkeregistrering i kommunerne indikerer, at dersom led i folkeregistreringen i dag ikke er tilstrækkelig gode rammer for eneffektiv og målrettet kontrol, hverken it-mæssigt (stopkriterier, advisfunktiona-litet i eFlyt og digital risikoscoring) eller organisatorisk. Sidstnævnte relaterersig særligt til ledelsesmæssigt fokus og prioritering af især kontrolopgaven iforbindelse med folkeregistreringen samt utilstrækkelige faglige og ressour-cemæssige miljøer, idet der i en række af de kommunale folkeregistre erallokeret få medarbejdere, der typisk varetager både folkeregistrering ogandre opgaver i Borgerservice.Deloitte vurderer derfor, at der er behov for optimering af den mere dybtgå-ende kontrol af borgernes bopælsoplysninger i folkeregistret. Dette kan sik-res gennem forbedret arbejdstilrettelæggelse, bedre samkøringsværktøjersamt faglige og organisatoriske forudsætninger for en korrekt og effektiv kon-trol af de sager, der enten ikke kan opdages gennem simple alarmsystemereller kræver en dybtgående kontrolindsats for at afdække eventuelle fejl ellerforsøg på snyd. En sådan optimering bør ses i sammenhæng med løsnings-modellen vedrørende fællesoffentlig kontrol, jf. afsnit 7.
140
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
9.5. Plan for indsatser på kort sigtFor bopælsregistrering har analysen indikeret mulige gevinster ved en mereeffektiv kontrol i forbindelse med bopæls- og ægteskabsregistrering. Detanbefales på den baggrund, at der foretages justeringer af eksisterendeselvbetjeningsløsning og fagsystem, så der tilvejebringes en bedre under-støttelse af processerne på området (initiativ A, B og C). Endvidere anbefalesdet at etablere bedre faglige og organisatoriske forudsætninger for effektivkontrol, hvilket skal ses i sammenhæng med det bredere initiativ vedrørendefællesoffentlig kontrol, jf. afsnit 7.Den tidsmæssige placering af de enkelte initiativer er skitseret i nedeståendetabel.Tabel 26. Initiativer for mere effektiv bopæls- og ægteskabsregistrering2013,K2InitiativerA: Udbygning af den digitale selvbetjeningsløs-ningB: Etablering af advisfunktionalitetC. Etablering af risikoscoringsfunktionalitetD. Etablering af faglige og organisatoriske forud-sætninger for effektiv kontrol2013, K32013, K42014, K12014201520162017
Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1
141
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
10. Vurdering af økono-miske gevinster veden mere effektiv ind-sats
Analyse af socialt snyd og fejludbetalingerviser, at der er etbetydeligt potentiale ved at optimere de løbende sagsbe-handlingsprocesser og sikre en mere effektiv kontrol af sa-ger om socialt snyd. Det er Deloittes vurdering, at indsatsenpå kort sigt bør fokusere på at udnytte eksisterende løsnin-ger til at nedbringe antallet af fejludbetalinger i kommunerog på Udbetaling Danmarks ydelsesområder. Derudoverforeslås igangsat en langsigtet og mere koordineret ind-sats, som vurderes at ligge væsentligt udover god praksisopgjort i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger.I dette kapitel præsenteres en samlet vurdering af potentialerne ved en mereeffektiv sagsbehandling og kontrolindsats.Først præsenteres en revideret og kvalificeret opgørelse over gevinsterneved færre fejludbetalinger og flere rejste tilbagebetalingskrav. Opgørelsen erbaseret på analysen af kommunal praksis i 2011 i DeloittesAnalyse af socialtsnyd og fejludbetalingersamt en supplerende analyse heraf i forbindelsemedEffektiv Sagsbehandling og Kontrol.I den forbindelse præsenteres lige-ledes beregnings- og datagrundlaget for denne opgørelse.Dernæst vurderes de opgjorte fejludbetalinger og rejste tilbagebetalingskravmed henblik på at opgøre et egentligt økonomisk potentiale.Med afsæt heri præsenteres:Initiativer, der skal sikre, at alle kommuner og Udbetaling Danmark somminimum opnår samme niveau som de bedste kommuner i 2011 (be-nævntgod praksisi rapporten).Initiativer, der skal sikre, at kommunerne og Udbetaling Danmark kanforbedre deres indsats yderligere (benævntudover god praksisi rappor-ten).
142
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Afslutningsvis skitseres mulighederne for at etablere en model for løbendeeffektmåling i opgørelselsen af indsats, resultater og effekt af sagsbehandlingog kontrol på de sociale ydelsesområder.
10.1. Opgørelse af kommunernes ind-sats i 2011Udgangspunktet for opgørelsen af fejludbetalinger og rejste tilbagebetalings-krav ved en mere korrekt og effektiv sagsbehandling samt kontrolindsatsbaserer sig hovedsagelig på datagrundlaget fra DeloittesAnalyse af socialtsnyd og fejludbetalingersamt supplerende analyser iEffektiv Sagsbehand-ling og Kontrol.Herigennem er der dels etableret en økonomisk opgørelse afkommunernes indsats i 2011, dels opgjort muligheder for at mindske antalletaf fejludbetalinger og rejse flere tilbagebetalingskrav, ved at alle kommunerog Udbetaling Danmark opnår samme niveau for antal stoppede ydelser ogrejste tilbagebetalingskrav som de bedste kommuner i 2011 (jf. boks neden-for).Minimering af fejludbetalinger er relateret til:Korrekt sagsbehandlingi form af flere korrekte afgørelser og flere stoppe-de ydelser i de situationer, hvor borgerne ikke er berettiget til en socialydelse.Øget antal rejste tilbagebetalingskrav er relateret til:Effektiv kontrolindsats,hvor borgere, der forsøger at snyde det offentligeangående sociale ydelser, i højere grad opdages og stilles overfor tilba-gebetalingskrav for de uretmæssigt udbetalte ydelser.Udgangspunktet for opgørelsen af fejludbetalinger og rejste tilbagebetalings-krav tager afsæt i sagsbehandlingsprocessen i forbindelse med sociale ydel-ser, der er nærmere introduceret i kapitel 2.Figur 15. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol afsociale ydelser
På kontroltrin 1skal det vurderes, om ansøgerne opfylder tildelingskriterier-ne, og hvis ikke, skal der gives afslag.På kontroltrin 2skal der følges løbende op på, om borgerne fortsat er beretti-get til ydelsen. Hvis borgerne ikke er det, skal ydelsesudbetalingen stoppes,
143
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
og hvis borgerne har fået for meget udbetalt, skal sagsbehandleren vurdere,om der skal rejses et tilbagebetalingskrav.På kontroltrin 3foretages der undersøgelse af mistænkelige sager. Hvis detkan godtgøres, at borgere uberettiget modtager en ydelse, skal den stoppes,og det skal vurderes, om der skal rejses et tilbagebetalingskrav.Målepunkterne for henholdsvis afslag på ydelse, stop af ydelse og fremsæt-telse af tilbagebetalingskrav kan opdeles på de tre kontroltrin:Afslag på ydelse finder således sted på kontroltrin 1.Stop af ydelse finder sted på kontroltrin 2 og 3.Fremsættelse af tilbagebetalingskrav kan finde sted på kontroltrin 2 og 3.Tabel 27. Stop af ydelse/afslag og tilbagebetalingskrav på de enkeltekontroltrinPotentialeStop af ydelse/afslagTilbagebetalingskravKontroltrin 1XKontroltrin 2XXKontroltrin 3XX
Opgørelse af kommunernes indsats i 2011 og gevinster ved at udbrede de bedste kommuners praksisOpgørelsen af kommunernes indsats i 2011 og gevinster ved udbredelse af god praksis forkorrekt sagsbehandling og effektivkontrolindsatser opgjort og beregnet for henholdsvis:Stop af fejludbetalte ydelser på baggrund af advisbehandling.Stop af fejludbetalte ydelser med hjælp fra kontrolenheden.Fremsættelse af tilbagebetalingskrav.Der forventes ligeledes økonomiske gevinster forbundet med at forhindre snyd og fejl i ansøgningsøjeblikket. Det har dog ikkeværet muligt at opgøre disse gevinster kvantitativt i forbindelse med analyserne, da det ikke umiddelbart er muligt at tilvejebringedata for forhindret snyd og fejl på ansøgningstidspunktet.Stop af fejludbetalte ydelser på baggrund af advisbehandlingomhandler sagsbehandlernes rettidige og korrekte behandling afadviser vedrørende ændringer i borgernes forhold, der har betydning for tildelingen/udmålingen af ydelsen. Hvis ikke advisernebehandles rettidigt og korrekt, kan udbetalingen af ydelsen fortsætte uændret, indtil den uretmæssige udbetaling opdages ogstandses ad anden vej, hvilket kan variere fra få måneder til i enkelte tilfælde flere år.Stop af fejludbetalte ydelser med hjælp fra kontrolenhedenomhandler de tilfælde, hvor udbetalingen af ydelsen stoppes på bag-grund af oplysninger, der er tilvejebragt ved hjælp fra kontrolenheden og således ikke alene på baggrund af adviser eller borger-nes egen henvendelse. Ofte vil der være tale om sager, hvor kontrolenheden har gennemført en undersøgelse af borgernesforhold på baggrund af mistanke om snyd, for eksempel ved hjælp af udsøgninger eller undringer fra ydelsesmedarbejdere ellerandre. Hvis ikke kontrolenhederne var involveret i sagen, ville udbetalingen af ydelsen som udgangspunkt fortsætte, indtil denuretmæssige udbetaling opdages og standses ad anden vej, hvilket kan være flere måneder og i nogle tilfælde år.Opgørelsen af kommunernes indsats i 2011 og de opgjorte økonomiske gevinster forstoppede ydelserer et udtryk for det samle-de beløb, som ville være uretmæssigt udbetalt, hvis ikke kommunerne havde stoppet ydelserne rettidigt og dermed forhindretudbetalingen, også fremadrettet.Rejste tilbagebetalingskravomhandler kommunernes samlede rejste tilbagebetalingskrav til borgerne baseret på kontrolenheder-nes undersøgelse af sager. Det har ikke været muligt at opgøreinddrevnetilbagebetalingskrav.En detaljeret redegørelse for opgørelse og beregning af kommunernes indsats per 2011 er beskrevet i kapitel 4 i DeloittesAnaly-se af socialt snyd og fejludbetalinger.
144
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Opgørelsen af kommunernes indsats i 2011 for sagsbe-handling og kontrol på ydelsesområderOpgørelsen af kommunernes indsats i 2011 for at stoppe udbetalinger ogrejse tilbagebetalingskrav baserer sig på dataindsamling på fire ud af femydelsesområder i DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger,hen-holdsvis boligsikring, børnetilskud, kontanthjælp og sygedagpenge. Derud-over er der på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen foretaget enyderligere kvalificering af stoppede ydelser på sygedagpengeområdet i for-bindelse medEffektiv Sagsbehandling og Kontrol.Datagrundlaget er indsamlet i 2012 og dækker sager og praksis for 2011,hvorfor opgørelsen afspejler kommunernes indsats for 2011 vedrørende rej-ste tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger. Opgørelsen benyttes somet økonomisk udgangspunkt for effektiviteten af kommunernes ydelsesenhe-der og kontrolenheder i 2011 i relation til indsatsen mod socialt snyd og fejl-udbetalinger.Datagrundlag i DeloittesAnalyseaf socialt snyd og fejludbetalingerData blev hovedsagelig indsamletgennem følgende aktiviteter:Dybdekortlægning i ti kommunermed det formål at kortlægge,hvordan den nuværende kontrol-indsats er tilrettelagt, herunder atidentificere udfordringer og barrie-rer for en forbedret kontrolindsatsog afdække god praksis i kom-munerne.Sagsgennemgang af mere end600 sager med det formål at tilve-jebringe detaljerede og specifikkeoplysninger om årsagerne til, atkommunerne rejser tilbagebeta-lingskrav.Spørgeskemaundersøgelse tilsamtlige landets kommuner medbesvarelser fra 81 kommunermed det formål at indsamle op-lysninger om kommunernes tilret-telæggelse af sagsbehandling ogkontrolindsats, herunder især ka-rakteristika ved kommunernessærlige kontrolenheder.Analyse af advisdata fra 22 kom-muner med henblik på at kvalifice-re beregninger angående potenti-alet ved at stoppe ydelser påbaggrund af adviser.
Data er således indsamlet inden overflytningen af ydelsesområder til Udbeta-ling Danmark, ligesom praksis afspejler de daværende rammer i forhold tilprocesser, organisering, fagsystemer og lovgivning.I forbindelse med dataindsamlingen har det ikke været muligt for kommuner-ne at opgøre omfanget af afslag på ydelser på kontroltrin 1 og rejste tilbage-betalingskrav på kontroltrin 2.Opgørelsen over kommunernes indsats i 2011 er således alene beregnet forstop på kontroltrin 2 og 3 samt tilbagebetalingskrav på kontroltrin 3, jf. ne-denstående tabel.Tabel 28. Tilgængelige data for opgørelse af kommunernes indsats i2011 på de enkelte kontroltrinIndsatsEffektiv sagsbehandling(stop af ydelse/afslag)Effektiv kontrol(tilbagebetalingskrav)Kontroltrin 1Ikke opgjortKontroltrin 2XIkke opgjortKontroltrin 3XX
Der er alene indsamlet detaljerede data forboligsikring, børnetilskud, kon-tanthjælpogsygedagpenge,der sammen med folkepension var de ydelses-områder, som DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingeromfattede.Det har ikke været muligt for kommunerne at opgøre indsatsen forfolkepen-sion.Tabellen nedenfor viser kommunernes samlede resultater i 2011.
145
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 29. Effektiv sagsbehandling i kommunerne i 2011: Stop på bag-grund af advisBolig-31sikringStop af ydelsenpå baggrund afadvis (mio. kr.)382Børnetilskud59Kontant-hjælp81Sygedag-penge269Total790
Det ses af tabellen, at kommunerne samlet set stoppede ydelser på boligsik-rings-, børnetilskuds-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet til en værdiaf cirka 790 mio. kr. på baggrund af advisbehandling.Tabel 30. Effektiv kontrol i kommunerne i 2011: Tilbagebetalingskrav ogstop med hjælp fra kontrolenhederBolig-32sikringStop af ydelsen påbaggrund af hjælp frakontrolenhed (mio. kr.)Rejste tilbagebetalings-krav på tværs af alleydelsesområder (mio. kr.)I alt18Børne-tilskud14Kontant-hjælp5Sygedag-penge3Total40*
215255
* Konservativt estimat, jf. forklaring i bilag B.Kvalificering af data fra DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbeta-lingerhar taget udgangspunkt i føl-gende data og aktiviteterDialog med AMS om sygedagpengekontanthjælp og barselsdagpenge.Data fra AMS’ undersøgelse i firekommuner vedrørende stop af ydelserindenfor sygedagpenge.Dialog med og data fra UDK om bar-selsdagpenge.Data på stop af ydelser fra UDK påbørnetilskud.Dialog med og data fra MBU ved øko-nomisk friplads.Restancenotat fra KL vedrørendeoversendte restancer til SKAT.
Kontrolenhederne stoppede fejludbetalinger svarende til cirka 40 mio. kr., jf.tabel ovenfor. Beløbene dækker over den fremadrettede besparelse ved athave forhindret en fortsat fejludbetaling. På kontanthjælpsområder er dereksempelvis regnet med én måned i fremadrettet besparelse, mens der erregnet med 7,5 måneder på børnetilskudsområdet. Dette er en konservativtilgang til opgørelsen af indsatsen i kontrolenhederne, der ikke er kvalificeretyderligere. For eksempel anvendte KL og det daværende Velfærdsministerieti forbindelse med en resultatmåling omrejste tilbagebetalingskrav vedrøren-de uberettigede modtagne sociale ydelseri 2009 en metodik, hvor besparel-sen ved stoppede sager blev fastsat til 12 måneder på alle ydelsesområder,jf. bilag B. Denne metode er fravalgt, da ydelser som for eksempel barsels-dagpenge og sygedagpenge ikke kan fejludbetales i 12 måneder. Antagelsengår desuden på, at ydelser stoppes helt, og tager således ikke højde for, atydelserne også kan nedsættes.Udover stoppede ydelser omfatter opgørelsen af kommunernes indsats i2011 ligeledes omfanget af tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenheden, derer opgjort til 215 mio. kr. årlig for alle ydelsesområderne i kommunerne.
Analysen af kommunernes nuværende indsats har omfattet boligsikring, mens boligydelse ikkeer indgået.Analysen af kommunernes nuværende indsats har omfattet boligsikring, mens boligydelse ikkeer indgået.32
31
146
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Opgørelsen af gevinster i form af flere rejste tilbagebetalingskrav og flerestoppede fejludbetalinger tager afsæt i DeloittesAnalyse af socialt snyd ogfejludbetalinger,hvor der er foretaget opgørelser af kommunernes praksis i2011 indenfor henholdsvisboligsikring, børnetilskud, kontanthjælp og syge-dagpenge.Herudover er der gennemført en kvalificering gennem indsamling af eksiste-rende data fra parterne. Aktiviteter relateret til den yderligere kvalificering erbeskrevet i boksen til venstre.Gevinster ved udbredelse af god praksis tager udgangspunkt i, at alle kom-muner og Udbetaling Danmark kan blive lige så gode som gennemsnittet afde ti bedste kommuner i 2011 til atstoppe ydelserog gennemsnittet af defem bedste kommuner i 2011 til atrejse tilbagebetalingskrav,her defineretsomgod praksis.33I tabellen nedenfor er beregningsforudsætninger og beregningsmetoder op-summeret. Beregningsmetoden er nærmere beskrevet i bilag B.Tabel 31. Tilgange til opgørelse af stoppede fejludbetalinger ved stop-pede ydelserStop af ydelsenpå baggrund af advisBoligsikringBørnetilskudKontanthjælpSygedagpengeBarselsdagpengeØkonomisk fripladsFolkepensionBeregnet på baggrund af kommu-nernes nuværende indsats ogvariation mellem kommunerEstimeret på baggrund af identifice-rede sammenhænge med de fireovenstående ydelsesområderEstimeret på baggrund af boligsik-ring, børnetilskud, kontanthjælp ogsygedagpengeStop af ydelsen på baggrund afhjælp fra kontrolenhedBeregnet på baggrund af kommu-nernes nuværende indsats ogvariation mellem kommunerEstimeret på baggrund af identifice-rede sammenhænge med de fireovenstående ydelsesområderEstimeret på baggrund af boligsik-ring, børnetilskud, kontanthjælp ogsygedagpenge
Beregningerne af værdien af stoppede fejludbetalinger og rejste tilbagebeta-lingskrav tager som nævnt udgangspunkt i, at alle kommuner og UdbetalingDanmark kan løftes til gennemsnittet af hhv. de 10 og de 5 bedste kommu-ners praksis i 2011.Værdien af stoppede fejludbetalinger indenfor alle syv områder ved at udbre-de god praksisi forhold til praksis i 2011er gengivet i nedenstående tabeller.Værdien er et udtryk forforskellenmellem den gennemsnitlige indsats i 2011og god praksis i 2011.
Forudsætningerne om henholdsvis gennemsnit af fem og ti bedste kommuner er valgt påbaggrund af følsomhedsvurderinger i forbindelse med DeloittesAnalyse af socialt snyd ogfejludbetalinger.Gennemsnittet for de ti bedste kommuner i forbindelse med potentialet ved stoppå baggrund af advis er udtryk for et relativt konservativt benchmark.
33
147
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
De samlede stop af fejludbetalinger ved udbredelse af god praksis for stop afydelser på baggrund af advisbehandling indenforboligsikring, børnetilskud,kontanthjælpogsygedagpengeer cirka 600 mio. kr. årlig. Hertil kommercirka 80 mio. kr. ved udbredelsen af god praksis fra 2011 for stop af ydelserpå baggrund af inddragelse af kontrolenhederne.Tilsvarende er værdien ved udbredelse af god praksis for stop af ydelser påbaggrund af advisbehandling indenforfolkepension, barselsdagpengeogøkonomisk fripladsestimeret til cirka 340 mio. kr. årlig. Hertil kommer ca. 60mio. kr. ved udbredelsen af god praksis for stop af ydelser på baggrund afinddragelse af kontrolenhederne.Tabel 32. Årlig værdi af stoppede fejludbetalinger ved stop på baggrundaf advis ved udbredelse af god praksis fra de bedste kommuner i 2011MyndighedYdelsesområdePotentialeEffektiv sagsbehandlingStop af ydelsen på baggrund af advis (mio. kr.)Udbetaling DanmarkBarselsdagpengeBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKommunerneKontanthjælpSygedagpengeØkonomisk fripladsTotal65255609402025030260
Note:Der er ikke indsamlet nye data vedrørende antallet af stoppede ydelser i kommunerne påhenholdsvis barselsdagpenge, folkepension og økonomisk friplads. Estimaterne for stoppedefejludbetalinger indenfor disse ydelsesområder er derfor mere usikre end opgjorte fejludbetalin-ger for henholdsvis boligsikring, børnetilskud, kontanthjælp og sygedagpenge.
148
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 33. Årlig værdi af stoppede fejludbetalinger på baggrund af hjælpfra kontrolenhed og rejste tilbagebetalingskrav ved udbredelse af godpraksis fra de bedste kommuner i 2011MyndighedYdelsesområdePotentialeEffektiv kontrolStop af ydelsen vedkontrolenhederne(mio. kr.)Udbetaling DanmarkBarselsdagpengeBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKommunerneKontanthjælpSygedagpengeØkonomisk fripladsTotal1054014051034
Effektiv kontrolRejste tilbagebetalings-krav på tværs afalleydelsesområder (mio. kr.)
5402020
Konservativt estimat, jf. bilag B.
Eksempler på udenlandske opgørelseraf fejludbetalingerNorge: Ca. 5 pct. af alle udbetalingersynes at være uberettigedeI 2013 viste en analyse fra ProbaSamfunnsanalyse, på opdrag af detnorske beskæftigelsesministerium, atgodt 5 pct. af alle udbetalinger af socia-le ydelser på fem udvalgte områder(forældrepenge, dagpenge, invalide-pension, sygedagpenge og enligfor-sørgerydelser), synes at være uberetti-gede.Tallet underbygges af en lignendeundersøgelse på sykepenge-området(offentlig forsørgelse efter 16. sygedag)hvor man anslår at snyd-sager kan an-drage mindst 6 pct. af udbetalingerne.Australien: 2,1 mia. kr. i fejl og mindresnyd 2011-2012Det samlede omfang af socialt snydkendes ikke.I 2011-2012 afdækkede DHS fejludbe-talinger og ’mindre overtrædelser afreglerne’ for ca. 2,1 mia. kr., mens re-gulært snyd androg godt 210 mio. kr.
Omfanget af tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenheden i 2011 er beregnetforalle kommunale ydelsesområder.På den baggrund er gevinster ved ud-bredelse af god praksis opgjort ved, at alle kommuner og Udbetaling Dan-mark kan blive lige så gode som gennemsnittet af de fem bedste kommunertil at rejse tilbagebetalingskrav. Den samlede værdi af flere rejste tilbagebeta-lingskrav er på cirka 510 mio. kr. indenfor alle kommunale ydelsesområder i2011. Det er dog ikke alle tilbagebetalingskrav, der opkræves, modregneseller inddrives, jf. afsnit 10.2.Samlet set viser op gørelsen af kommunernes indsats i 2 011, at der er etøkonomisk potentiale ved at reducere antallet af fejludbetalinger og mulighedfor at rejse flere tilbagebetalingskrav, end det er tilfældet i dag – alene ved atde mindst effektive kom muner bliver lige så g ode som genn emsnittet af debedste kommuner i 2011.Det bemærkes, at potentialet er en bruttoopgørelse af mulige økonomiskegevinster. Der er således ikke taget højde for, at en del af potentialet muligvisindhentes igen for eksempel som følge af den årlige efterregulering på bolig-støtteområdet eller via opkrævning og inddrivelse af rejste tilbagebetalings-krav. Endvidere skal der tages højde formulige overlapmellem potentialerrelateret til henholdsvis stoppede ydelser og rejste tilbagebetalingskrav.Begge forhold belyses nærmere i afsnit 10.2 nedenfor.
34
Udtryk for forskellen mellem god praksis (725 mio. kr.) og gennemsnittet (210 mio. kr.)
149
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
10.2. Muligheder for at realisere de øko-nomiske gevinster ved god praksisTabel 34. Potentialer (mio. kr.)Muligheder og barrierer for at realisere de opgjorte gevinster ved flere stop-pede fejludbetalinger og flere rejste tilbagebetalingskrav er vurderet i forholdtil:Potentielle overlap mellem gevinster relateret til stoppede ydelser og rej-ste tilbagebetalingskrav.Efterfølgende efterregulering og inddrivelse af for meget udbetalte ydel-ser.
Vurdering af overlap mellem gevinster på kontroltrin 2 og 3Der er foretaget en vurdering af mulige overlap mellem gevinsterne på kon-troltrin 2 og 3. Overlap kan opstå, fordi sagerne ved en mere effektiv advis-behandling allerede vil blive stoppet ved kontroltrin 2. Dermed vil der potenti-elt set ske en reduktion af det samlede antal stop og tilbagebetalingskrav påkontroltrin 3. Dette potentielle overlap blev ligeledes fastslået i DeloittesAna-lyse af socialt snyd og fejludbetalinger.Der er dog flere forhold, der peger på, at der ikke er markant overlap mellempotentialerne på kontroltrin 2 og 3. Det skyldes hovedsagelig, at:Gevinsterne på kontroltrin 2 er beregnet for stop på baggrund af advis. Påkontroltrin 3 sker stop derimod på grundlag af andet oplysningsgrundlagend advis. Det skyldes, at sagerne på kontroltrin 3 typisk er væsentlig me-re komplicerede sager, der typisk ikke vil kunne stoppes på baggrund afadvisbehandling.Der er ikke fundet en statistisk sammenhæng, der indikerer, at kommuner,der stopper mange sager på kontroltrin 2, samtidig stopper færre sager påkontroltrin 3.Stop på kontroltrin 3 beregnes som et forventet fremadrettet potentiale,hvorimod tilbagebetalingskrav er et bagudrettet potentiale.Samlet set peger de nuværende data således på, at potentialerne ved godpraksis på henholdsvis kontroltrin 2 og 3 ikke er markant overlappende.
Vurdering af muligheder for realisering af gevinster vedstoppede ydelserRealiseringen af gevinster ved, at alle kommuner og Udbetaling Danmarkkan blive lige så gode som gennemsnittet af de ti bedste kommuner til atstoppe ydelser,forudsætter, at gevinsterne ved flere stop ikke modsvares af,at de fejludbetalte ydelser alligevel ville blive realiseret gennem fremsættelseaf tilbagebetalingskrav eller inddrivelse.
150
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Samlet set er forudsætningen for, at der i første omgang rejses et tilbagebe-talingskrav, at:Myndigheden opdager, at der skal rejses et tilbagebetalingskrav.Tilbagebetalingskravet er større end en eventuel bagatelgrænse35.Tilbagebetalingsgrundlaget ikke truer borgernes forsørgelsesgrundlag, såborgerne i stedet skal have hjælp efter kontanthjælpslovgivningen.Borgerne har været i ond tro, og at kommunen kan sandsynliggøre dette.Det bemærkes, at boligstøtteområdet adskiller sig fra de øvrige områder vedat have en årlig efterregulering af indtægtsgrundlaget, der betyder, at myn-digheden på dette område per definition opdager tilbagebetalingssager somfølge af indkomststigninger. Den årlige efterregulering af indtægtsgrundlagetgennemføres efter de samme kriterier som omregning af boligstøtten i løbetaf året som følge af indkomststigninger. Endvidere er det i forbindelse medindkomststigninger ikke en betingelse for at nedsætte boligstøtten eller frem-sætte tilbagebetalingskrav, at borgerne har været i ond tro. Det medførersamlet set, at gevinsten ved en forbedret behandling af indkomstadviser påboligstøtteområdet vil blive modsvaret af et tilsvarende fald i tilbagebetalings-krav ved efterreguleringen. Modregning på baggrund af efterreguleringenkræver, at ydelsen fortsætter. Alternativt skal tilbagebetalingskrav rejst somfølge af efterreguleringen opkræves eller inddrives.Løbende stop af fejludbetalinger sikrer, at der ikke efterfølgende skal brugesressourcer på at inddrive for meget udbetalte ydelser hos borgerne. Tilbage-betalingskrav og inddrivelse er generelt sværere at realisere end løbenderegulering og efterregulering af ydelser. Det skyldes en række forhold.Der kan for det første være kommuner, der slet ikke bliver opmærksommepå, at der skal rejses et tilbagebetalingskrav:Kommunerne overser tilbagebetalingskrav, for eksempel fordi der ikkedannes et advis (fx ved uhensigtsmæssig opsætning af kriterier for mod-tagelse af adviser).Øvrige dele af kommunen begår fejl, for eksempel hvis folkeregistret ikkefår behandlet en flyttemeddelelse korrekt, eller hvis jobcentret glemmer atmeddele ydelseskontoret, at borgere har raskmeldt sig ved en samtale ijobcentret.
Flere kommuner har givet udtryk for, at tilbagebetalingskravet skal have en vis størrelse, førder rejses krav, blandt andet på grund af de administrative ressourcer, der er forbundet med atmodregne, opkræve eller inddrive beløbet. Hertil skal indkomststigningen på boligstøtteområdetvære på minimum 22.500 kr. (2012), før boligstøtten omregnes. Grænsen er den samme vedefterreguleringen i løbet af året.
35
151
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
BagatelgrænserI Danmark er der ikke fastsat fastebagatelgrænser, som der for eksempeler i Norge, hvor der som hovedregel forydelser efterfolketrygdlovener fastsaten bagatelgrænse for tilbagebetalings-krav på 3.440 NOK. Tilbagebetalings-krav for en række ydelser er reguleret ifolketrygdlovens § 22-15. Bagatelgræn-sen er på ”mindre enn fire ganger retts-gebyret” og svarer p.t. til 3.440 NOK, jf.rettsgebyrloven.Folketrygdlovens § 1-1. FormålFolketrygdens formål er å gi økonomisktrygghet ved å sikre inntekt ogkompensere for særlige utgifter vedarbeidsløshet, svangerskap og fødsel,aleneomsorg for barn, sykdom ogskade, uførhet, alderdom og dødsfall.
Ydelseskontoret får ikke behandlet adviset, for eksempel fordi der modta-ges et uoverkommeligt antal adviser, der er for få medarbejdere, der er fe-rie eller sygdom, eller der sker en sagsbehandlingsfejl.For det andet kan der være bagatelgrænser eller lignende omstændigheder,der medfører, at et tilbagebetalingskrav ikke rejses.DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerbelyser den kommunalepraksis i forhold til tilbagebetalingskrav. Samlet set kan følgende fremhævesom den kommunale praksis, i forhold til om der rejses tilbagebetalingskrav:Kommunerne oplever det som ressourcekrævende at dokumentere tilba-gebetalingskrav tilstrækkelig grundigt, til at kommunerne kan få medhold ien eventuel klagesag om, hvorvidt borgerne har været i ond tro, hvilketmedfører at sagen dermed underkendes (hjemvises) af det sociale nævn.Deloittes kortlægning viser, at en række kommuner har administrativtfastsatte interne bagatelgrænser. Nogle kommuner vurderer, at tilbagebe-talingskrav skal have en vis størrelse, før det er umagen værd at anvenderessourcer på at rejse kravet.For det tredje kan tilbagebetalingsgrundlaget true borgernes forsørgelses-grundlag. Deloitte har iAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerligeledesafdækket en kommunal praksis om dette i tilfælde, hvor:Der er tale om uretmæssig modtagelse af en forsørgelsesydelse (fx kon-tanthjælp). Dette medfører at kommunen ikke kan kræve beløb tilbage, ogbetyder, at borgernes forsørgelsesgrundlag fjernes eller reduceres ufor-holdsmæssigt.Det ikke kan betale sig at rejse kravet, fordi borgernes betalingsevne for-modes at være ringe.En grundlæggende forudsætning for, at en offentlig myndighed kan tilbage-kræve sociale ydelser, er, at borgerne har modtaget ydelsen mod bedre vi-dende/har været i ond tro, jf. dog beskrivelsen af indtægtsreguleringen afboligstøtte ovenfor.Ombudsmanden har senest i marts 2013 udtalt sig om begrebet ”mod bedrevidende/ond tro”, jf. boksen til venstre. Spørgsmålet om god tro er såledesafgørende for, om fejludbetalte beløb kan tilbagekræves.Samlet set er der således en række potentielle barrierer for, at et tilbagebeta-lingskrav i første omgang rejses. Dernæst er det afgørende, om tilbagebeta-lingskravet faktisk bliver indfriet.I forbindelse med DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingergen-nemførte Deloitte en supplerende sagsgennemgang af tilbagebetalingssageri to kommuner. Her blev det undersøgt, om tilbagebetalingskravet blev mod-
Det er en grundlæggende betingelse forat kunne kræve tilbagebetaling afsociale ydelser, der – objektivt set – ermodtaget med urette, at modtagerenhar fået de pågældende ydelser modbedre vidende (…). I begrebet ”modbedre vidende” ligger, at modtagerenskal have været i ond tro, det vil sigehave udvist et bebrejdelsesværdigtforhold.(FOB 2013-4)
152
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
regnet i en fremtidig udbetaling, eller om kravet blev forsøgt tilbagebetalt vedindbetaling, jf. tabellen nedenfor.36Tabel 35. Tilbagebetalingskrav fordelt på indbetaling og modregning(antal sager)YdelseBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKontanthjælpSygedagpengeTotalKilde:Deloitte 2012.
Forsøgt tilbagebetaltved indbetaling9813282785
Faktisk tilbagebetalingved modregning2001141247
I alt298243239132
Som det ses af tabellen, blev cirka en tredjedel af tilbagebetalingskraveneforsøgt tilbagebetalt ved modregning og to tredjedele ved indbetaling. Der erdog stor forskel fra ydelsesområde til ydelsesområde. For boligsikring mod-regnes cirka to tredjedele, og for kontanthjælp er modregningen begrænset tilcirka en ottendedel. Det må alt andet lige forventes, at tilbagebetalingskrav ihøjere grad realiseres gennem modregning end indbetaling, da borgerne ikkesom udgangspunkt kan undlade at betale et modregningskrav.37Tabel 36. Tilbagebetalingskrav fordelt på indbetaling og modregning(gennemsnitligt beløb per sag i kr.)YdelseBoligsikringBørnetilskudFolkepensionKontanthjælpSygedagpengeTotalKilde:Deloitte 2012.
Tilbagebetalingved indbetaling1.8074.16115.65713.0717.0509.523
Tilbagebetalingved modregning2.708
I alt2.4294.161
4.6621.4562.2792.949
10.61811.6195.5827.182
Som det ses af tabellen, er det typisk større tilbagebetalingskrav, der forsø-ges tilbagebetalt ved indbetaling, hvorimod mindre beløb forsøges tilbagebe-talt ved modregning.
36
Det er dog ikke kortlagt, hvorvidt tilbagebetalingskravet er blevet realiseret (indfriet) i dekonkrete sager.
Det bemærkes, at der med Udbetaling Danmarks idriftsættelse er overflyttet muligemodregnings- og opkrævningssager fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
37
153
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Indenfor de enkelte ydelsesområder må der forventes en betydelig variationangående mulighederne for at rejse og realisere tilbagebetalingskrav.KL opgør hvert år udviklingen ikommunale restancer, herunderandelen af restancer, deroversendes til inddrivelse i SKAT.Restanceundersøgelserne kanfindes her:http://www.kl.dk/Okonomi-og-dokumentation/Restancerne-stiger-fortsat-id103792/.
Påkontanthjælpsområdeter det potentielt meget vanskeligt at realisere tilba-gebetalingskrav. Det skyldes, at kommunerne som hovedregel skal give hen-stand til skyldnere, der modtager kontanthjælp38. På kontanthjælpsområdetvil det derfor være meget begrænset, hvor stor en andel af potentialet forstop på baggrund af advis, der vil kunne realiseres gennem tilbagebetalings-krav.Påboligsikringsområdethavde kommunerne i 2011 samlet set oversendt74 procent af deres restancer til SKAT. Status for kommunernes restancebe-holdning var i 2011 på 346 mio. kr. (Udviklingen i kommunernes restancer(KL 2012)). På trods af, at boligstøttelovgivningen som udgangspunkt under-støtter mulighederne for at rejse og indhente tilbagebetalingskrav, viser deoversendte restancer, at en andel af kravene ikke kan opkræves i kommu-nerne (fremadrettet Udbetaling Danmark).39PåØkonomisk fripladser der som udgangspunkt ikke mulighed for at mod-regne for meget udbetalte ydelser i fremtidige udbetalinger.40Der er alenemulighed for at tilbagekræve ved indbetaling. SKAT har dog mulighed for atmodregne restancer vedrørende betaling for tilbud efter dagtilbudslovens§ 11. Det må dog antages, at dette ikke finder sted i alle tilfælde, da statusfor kommunernes samlede restancebeholdning på daginstitutionsområdet,der var oversendt til SKAT, udgjorde 217 mio. kr. i 2011.41Det skyldes blandtandet, at når betaling for institutionsplads overstiger børnefamilieydelsen, erdet ikke muligt at indhente hele institutionsbetalingen via modregning.Påfolkepensionsområdeter der begrænsede muligheder for at indgå af-dragsordninger ved tilbagebetalingskrav efter de gældende regler i Skattemi-nisteriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagebe-talingskrav kan indkræves ved frivillige indbetalinger og ved betalingsaftaler.For meget udbetaltebarselsdagpengekan modregnes i fremtidige udbetalin-ger eller ved frivillige indbetalinger/betalingsaftaler, og på sygedagpengeom-rådetkan for meget udbetalte ydelser modregnes i fremtidige ydelsesudbeta-linger efter sygedagpengeloven og i delpension. Derudover kan tilbagebeta-lingskrav indhentes ved frivillige indbetalinger. På barselsdagpenge- og sy-gedagpengeområdet er der dermed gode muligheder for potentielt at kunneindhente også mindre beløb ved modregning. Det forudsætter dog, at der ernoget at modregne i, og at der er betalingsevne. Det må dog forventes, at de
Jævnfør bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov omaktiv socialpolitik.394041
38
Udbetaling Danmark opgør fremadrettet tabsafskrivningen ved tilbagebetalingskrav.Dette ville i praksis medføre en højere forældrebetaling i modregningsperioden.Kilde: KLUdviklingen i kommunernes restancer(2011).
154
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
samme vilkår gør sig gældende for indhentning af tilbagebetalingskrav sompå de øvrige ydelsesområder, medmindre ydelserne kan indhentes fra envirksomhed, der har modtaget refusion.For meget udbetaltbørnetilskudkan principielt modregnes fremtidige udbeta-linger, men vil typisk blive tilbagekrævet ved frivillige indbetalinger/betalings-aftaler, da tilbagebetalingskrav typisk fremkommer, når forsørgerne ikke læn-gere er enlige. Dermed vil der ikke være fremtidige udbetalinger, der kanmodregnes i.InddrivelseSom det fremgår ovenfor oversendes en væsentlig andel af tilbagebetalings-kravene på ydelsesområderne til SKAT med henblik på inddrivelse.SKAT har oplyst, at det ikke er muligt ud fra de nuværende inddrivelsesstati-stikker at belyse inddrivelsesprocenterne for tilbagebetalingskrav af for megetudbetalte ydelser. Det skyldes, at de relevante data i SKATs inddrivelsessta-tistik ikke findes på et nødvendigt detaljeringsniveau.I forbindelse med kommuneaftalenfor 2013 blev det aftalt at indgå etpartnerskab mellem KL og SKATom inddrivelse af restancer.Partnerskabet har til opgave at sikreden overordnede koordinering afkonkrete initiativer til styrkelse afden fælles opkrævnings- oginddrivelsesopgave. Partnerskabetforventes at fremsætte konkreteløsningsforslag i forbindelse meddet afsluttende styregruppemøde iKL-SKAT-partnerskabet 11. juni2013.
Det er derfor ikke muligt at belyse nærmere, hvor stor en andel af tilbagebe-talingskrav på de enkelte ydelsesområder, der oversendes til SKAT, der bli-ver realiseret.I forbindelse med kommuneaftalen for 2013 er der indgået et gensidigt for-pligtende partnerskab mellem Skatteministeriet, KL og udvalgte kommuner.Partnerskabet har til formål at afdække mulighederne for nye og fremadrette-de såvel administrative som lovgivningsmæssige initiativer til styrkelse af denfælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave og sikre fremdrift og kontinuitet idet etablerede samarbejde.På nuværende tidspunkt har arbejdet resulteret i følgende besluttede ogigangsatte initiativer, der alle vedrører henholdsvis bedre styring af og bedremulighed for indhentning af restancer fra borgerne:Gennemførelse af forbedret lønindeholdelsesproces indenfor eksisteren-de lovrammer, der medfører en nedsættelse af procestiden med cirka30-50 procent, svarende til 2-3 måneder.Udarbejdelse af prognosemodel til kommunerne vedrørende potentielleafskrivninger for 2013 og 2014.Indgåelse af samarbejde mellem SKAT og udvalgte kommuner om, hvor-dan kontakten til unge skyldnere kan tilrettelægges på en måde, der redu-cerer omfanget af restancer.Udarbejdelse og udsendelse af informativt kommunikationspapir om ind-drivelsesprocessen til kommunerne.Opstilling af bruttolovkatalog, der indeholder ønsker til lovgivningsmæssi-ge forbedringer på inddrivelsesområdet, herunder ønsker om lovfor-
155
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
bedringer i forhold til forebyggelse mv. af restancesager opstået på bag-grund af socialt snyd.Løbende og tæt dialog med kommunerne vedrørende såvel teknisk somforretningsmæssig implementering af EFI-systemet 1. september 2013.Arbejdet er blandt andet forankret i en referencegruppe under styregrup-pen.Samlet overblik over mulighederne for realisering af potentiale vedstoppede ydelserSamlet set er det vurderingen, at potentialer ved rejste tilbagebetalingskrav ipraksis kan være svære at realisere:Nogle ydelser stopper, uden at ydelsesmedarbejderen er opmærksom på,at der bør rejses et tilbagebetalingskrav. I disse tilfælde rejses der ikke til-bagebetalingskrav.Der opleves problemstillinger i relation til at rejse tilbagebetalingskrav, foreksempel at borgerne kan have ringe betalingsevne, at borgerne har væ-ret i god tro, eller at der er fastsat lokale bagatelgrænser for, hvornår derrejses tilbagebetalingskrav.Nogle af de rejste tilbagebetalingskrav realiseres ikke af kommunerne,idet borgerne ikke betaler pengene tilbage. Resten sendes til inddrivelse iSKAT, jf. også KL’s notatUdviklingen i kommunernes restancer(2012).En vis del af de oversendte tilbagebetalingskrav synes ikke at blive ind-drevet af SKAT i dag på grund af afskrivninger som følge af forældelse,manglende inddrivelsesmulighed overfor den såkaldte lavindkomstgruppe(ikkeforsørgere med en årlig indkomst under 104.230 kr. og forsørgeremed årlig indkomst under 129.979 kr. (2012-niveau)), hos hvem SKAT ik-ke kan foretage normal inddrivelse af gælden osv., hvilket blandt andet42indikeres af kommunernes voksende restancebeholdning i SKAT .Der findes ikke data, der nærmere præcis kan opgøre, hvor stor en andel afpotentialet ved stop, der vil kunne realiseres ved tilbagebetalingskrav.På baggrund af ovenstående forhold må det dog alt andet lige forventes, atlangt fra alle potentielle tilbagebetalingskrav hverken rejses eller realiseres iform af, at der modregnes i fremadrettede ydelser, eller at borgerne betalerpengene tilbage.I praksis forventes der at være væsentlige forskelle på tværs af ydelsesom-råder på, hvorvidt tilbagebetalingskrav faktisk kan realiseres. Især på kon-tanthjælpsområdet må det forventes, at det potentielt er meget vanskeligt atrealisere tilbagebetalingskrav. Omvendt er der på boligstøtteområdet bedremulighed for at realisere tilbagebetalingskrav, da det som udgangspunkt ikkeskal vurderes, om borgerne har været i god tro.
42
Jf. KL’s notatUdviklingen i kommunernes restancer(2012).
156
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Hurtige stop af fejludbetalingerne sikrer, at borgerne ikke skal modregneseller tilbagebetale større beløb. Dermed undgås administrativt ressourcefor-brug ved efterfølgende modregning, inddrivelse eller opkrævning, ligesomafskrivninger eller sletninger af tilbagebetalingskrav (for eksempel på grundaf dårlig betalingsevne hos borgerne) undgås.
10.3. Løsningsinitiativer målrettet rea-lisering af gevinster ved udbre-delse af god praksisAfsættet for en samlet og mere koordineret indsats vedrørende effektiv sags-behandling og kontrol er dels at gennemføre tiltag, der på kort sigt kan sikreindfrielse af gevinster, der som minimum svarer til de bedste kommunerspraksis i 2011, dels at identificere og foreslå initiativer, der kan indfri yderlige-re potentialer udover god praksis i 2011.I dette afsnit præsenteres to løsningsinitiativer, der har til formål at understøt-te kommunernes og Udbetaling Danmarks mulighed for som minimum atrealisere god praksis fra de bedste kommuner i 2011, jf. tabellen nedenfor.Tabel 37. Sammenhæng mellem løsningsinitiativer og værdien af flere stoppedefejludbetalinger og flere rejste tilbagebetalingskrav relateret til implementering afgod praksis i 201143Stoppede fejludbetalingerved udbredelse af god praksisStop af ydelse på baggrund af advis(mio. kr.)Stop af ydelse på baggrund af hjælpfra kontrolenhed (mio. kr.)*Rejste tilbagebetalingskrav (mio. kr.)* Konservativt estimat, jf. forklaring i bilag B.Effektiv advishåndteringaf løbende ændringeri borgernes forhold940140*510Fællesoffentlig udsøgnings-og risikoscoringsløsning
Effektiv advishåndteringEn effektiv advishåndtering er primært relateret til at sikre udbredelse af godpraksis for stop af ydelser på baggrund af advis.Udbetaling Danmarks ydelsesområderJævnfør kapitel 5 forventes det, at Udbetaling Danmark gennem sin tilrette-læggelse af både advisopsætning og advisbehandling som minimum vil kun-ne stoppe fejludbetalinger svarende til de bedste kommuners niveau. Efter43
Jævnfør afsnit 10.3 angående muligheder for at realisere de beregnede potentialer afspejlertallene i Tabel 37 bruttogevinster, og det er med det nuværende datagrundlag ikke muligt atopgøre de egentlige nettopotentialer ved en forbedret indsats.
157
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
en indledende implementeringsperiode er det således forventningen, at Ud-betaling Danmark vil være i stand til at reducere antallet af fejludbetalingermed cirka 560 mio. kr.I tabellen nedenfor er de beregnede gevinster ved at stoppe ydelser rettidigtpå baggrund af advisbehandling opgjort på Udbetaling Danmarks ydelsesom-råder. Potentialet ved flere stoppede fejludbetalinger afspejler, som tidligerenævnt, praksis i 2011 og forudsætter derfor blandt andet uændrede sagsan-tal, uændret varighed og uændret adfærd i forhold til 2011.Tabel 38. Vurdering af værdien af flere stoppede fejludbetalinger forbundet med en effektivadvishåndtering i Udbetaling DanmarkBerørte ydelsesområderBarsels-dagpenge20
Bolig-sikring250
Børne-tilskud30
Folke-pension260
Kontant-hjælpKommuner
Sygedag-pengeKommuner
ØkonomiskfripladsKommuner
Øvrigeydelses-områderKommuner
Primære gevinster, som løsningen retter sig modDet vurderes, at en mere velfungerende og effektiv advisopsætning og en mere effektiv advisbehandling kanrealisere de opgjorte gevinster for de bedste kommuners stoppede ydelser på baggrund af adviser i 2011. Detskyldes, at den anbefalede løsning som minimum vurderes at afspejle god praksis blandt de ti bedste kommuner i2011.Værdien af det øgede antal stoppede fejludbetalinger på alle ydelsesområder i Udbetaling Danmark er cirka 563mio. kr., hvilket forventes at kunne realiseres for alle ydelsesområder senest med udgangen af 4. kvartal 2013,når Udbetaling Danmarks indledende indkøringsperiode forventes afsluttet.
En effektiv advisopsætning og advisbehandling kan desuden medvirke til atreducere det administrative ressourceforbrug forbundet med behandling afændringer i borgernes forhold på grund af mere effektive arbejdsgange. Detses for eksempel i forbindelse med Udbetaling Danmarks systematiske ad-visbehandling, hvor adviserne samles i arbejdspakker.De kommunale ydelsesområderImplementering af en effektiv advishåndtering forventes overordnet set atkunne realisere de opgjorte gevinster ved de bedste kommuners praksis i2011. Værdien af stoppede ydelser ved implementering af god praksis erberegnet til cirka 380 mio. kr.Der er i kapitel 6 identificeret en række udviklings- og implementeringsinitiati-ver, der er rettet mod at understøtte kommunernes realisering af de skitsere-de gevinster. Det vurderes dog noget usikkert, om alle de enkelte kommunerindenfor det kommende år vil være i stand til at implementere en mere effek-tiv advisopsætning og mere strømlinede arbejdsgange relateret til advisbe-handling og at foretage en løbende opfølgning på praksis.
158
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Der er således risiko for, at det først efter 2-3 år vil være muligt at realiseregevinsterne i kommunerne. Det skyldes blandt andet, at flere af kommunerneskal ændre praksis for håndteringen af adviser, ligesom det vurderes at kræ-ve en relativt stor implementeringsindsats, før alle kommuner vil være i standtil at sikre en holdbar implementering af effektiv advishåndtering. Strømlinedearbejdsgange og effektiv håndtering af adviser afhænger dog ikke af større it-mæssige investeringer. Det er ikke en forudsætning for implementering afgod praksis, at nye systemer på kontanthjælpsområdet og sygedagpengeom-rådet er taget i brug.I tabellen nedenfor er de beregnede gevinster ved at stoppe ydelser rettidigtpå baggrund af advisbehandling opgjort på de kommunale ydelsesområder.Potentialet ved flere stoppede fejludbetalinger afspejler, som tidligere nævnt,praksis i 2011 og forudsætter derfor blandt andet uændrede sagsantal, uæn-dret varighed og uændret adfærd i forhold til 2011.Tabel 39. Vurdering af værdien af flere stoppede fejludbetalinger forbundet med effektivadvishåndtering på de kommunale ydelsesområderBerørte ydelsesområderBarsels-dagpengeUdbetalingDanmark
Bolig-sikringUdbetalingDanmark
Børne-tilskudUdbetalingDanmark
Folke-pensionUdbetalingDanmark
Kontant-hjælp65
Sygedag-penge255
Økonomiskfriplads60
Øvrigeydelses-områderUkendt
Primære gevinster, som løsningen retter sig modDet vurderes, at en mere velfungerende og effektiv advisopsætning og en mere effektiv advisbehandling i deenkelte kommuner kan sikre en betydelig reduktion i antallet af fejludbetalinger. Det er dog tvivlsomt, om kommu-nerne hver især kan realisere de opgjorte gevinster på kort sigt svarende til de bedste kommuners stoppede ydel-ser på baggrund af adviser i 2011.Over en årrække vurderes det dog, at den anbefalede løsning bør kunne sikre udbredelse af god praksis blandtde ti bedste kommuner i 2011.Værdien af flere stoppede fejludbetalinger ved implementering af god praksis for alle tre ydelsesområder i kom-munerne er cirka 380 mio. kr., hvilket forventes at kunne realiseres indenfor en periode på op til 2-3 år.Note:Der er ikke indsamlet nye data vedrørende antallet af stoppede ydelser i kommunerne på barselsdagpenge,folkepension og økonomisk friplads. Estimaterne for stoppede fejludbetalinger indenfor disse ydelsesområder er derfor mereusikre end opgjorte fejludbetalinger for boligsikring, børnetilskud, kontanthjælp og sygedagpenge.
Løsningen forventes desuden at kunne sikre øget retssikkerhed og ensartetbehandling af borgerne på tværs af kommunerne, da sagsbehandlingen vilblive mere ensartet end den variation i kommunernes praksis i 2011, der blevkonstateret i DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger.Dette vilblandt andet sikre, at ydelserne i praksis bliver udbetalt til de borgere, somydelserne er tiltænkt – og stoppet for de borgere, der ikke længere er beretti-gede.Vurdering af omkostninger relateret til løsningenGevinsterne angående god praksis for advisopsætning og advisbehandling
159
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
knytter sig til de nuværende fagsystemer og forudsætter således ikke anskaf-felse af ny it, idet potentialerne er beregnet med afsæt i niveauet for stoppe-de ydelser blandt gennemsnittet af de ti bedste kommuner.Realisering af gevinsterne på Udbetaling Danmarks ydelsesområder er alle-rede indregnet i forbindelse med Udbetaling Danmarks etablering og løbendedrift. Hvad angår de kommunale ydelsesområder forudsættes det, at kom-munerne gennemfører en målrettet organisatorisk indsats for at realisere enbedre advisopsætning og advisbehandling. Indsatsen kan dog med fordelforankres på tværs af kommunerne med henblik på at nyttiggøre erfaringerog bedste praksis kommunerne imellem.
Effektiv udsøgning af kontrolsagerPotentialet ved flere stoppede fejludbetalinger relaterer sig primært til etable-ringen af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsløsning, der hoved-sagelig relaterer sig til:Udbredelse af god praksis for stop af ydelser på baggrund af inddragelseaf kontrolenheden (141 mio. kr.).Rejste tilbagebetalingskrav (cirka 510 mio. kr.).I tabellen nedenfor er de beregnede gevinster ved en mere effektiv fællesof-fentlig kontrolindsats opgjort for alle ydelsesområder. Potentialet ved flerestoppede fejludbetalinger og rejste tilbagebetalingskrav afspejler, som tidlige-re nævnt, praksis i 2011 og forudsætter derfor antagelsen uændret adfærdosv. i forhold til 2011.Tabel 40. Vurdering af værdien ved flere stoppede fejludbetalinger og flere rejste tilbagebeta-lingskrav forbundet med etableringen af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsløsningStop af ydelse på baggrund af hjælp fra kontrolenhed (mio. kr.)Barsels-dagpenge5Bolig-sikring40Børne-tilskud20Folke-pension20Kontant-hjælp10Sygedag-penge5Økonomiskfriplads40Øvrigeydelses-områder?
Rejste tilbagebetalingskrav på tværs af alle ydelsesområder (mio. kr.)510Primære gevinster, som løsningen retter sig modEtablering af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsinfrastrukturvurderes at kunne bidrage til at sikre enkorrekt og hurtig behandling/visitering af anmeldelser samt udtræk af borgere, der skal kontrolleres baseret pårisikoscoring og udsøgning af borgere med øget risiko for fejl eller snyd.På den baggrund forventes det, at løsningen som minimum vil bidrage til at realisere potentialet ved stoppedeydelser på baggrund af inddragelse af kontrolenheden. Værdien af flere stoppede fejludbetalinger ved implemen-tering af god praksis er estimeret til cirka 140 mio. kr. på tværs af alle ydelsesområder (i 2011). Dette er et kon-servativt estimat, jf. uddybet beregningsmetode i bilag B.Det forventes samtidig, at etableringen af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsinfrastrukturvil under-støtte en realisering af det identificerede potentiale forbundet med rejste tilbagebetalingskrav, der er estimeret tilcirka 510 mio. kr. på tværs af alle kommunale ydelsesområder (i 2011).
160
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Løsningen forventes desuden at bidrage til en forebyggende effekt i forhold tilsnyd, idet borgerne kan opleve en større risiko for at blive afsløret, fordi deropbygges et troværdigt udsøgningssystem på landsplan.Vurdering af omkostninger relateret til løsningenEtableringen af en fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsinfrastruktur-tager afsæt i den nuværende systemanvendelse i Udbetaling Danmark, hvisdet forudsættes, at en løsning svarende tilModel 2: Konsolidering af kontrol-indsatsen i én central myndighed,jf. kapitel 7, vælges.I tabellen nedenfor er omkostningerne til implementering og drift af løsningenestimeret. Det understreges, at de opgjorte estimater er indikative skøn, derskal kvalificeres yderligere ved en implementeringsanalyse.Tabel 41. Omkostninger – fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsinfrastrukturhos centralaktørOmkostningselement(implementering)Etablering af it-system til risikoscoring ogudsøgning, herunder:Etablering af basis it-platform, herun-der storage, netværk og basis-progammel.Etablering software til beregning afrisikoscoring og udsøgningsresulta-ter.Etablering af brugerrettet funktionali-tet, herunder standard udsøgnings-udtræk.Etablering af brugervendt webgræn-seflade samt webservice til at udstillerisikoscoringen for fagsystemer ogselvbetjeningsløsninger.Etablering af registreringssystem forudfald af sager til opsamling på effektaf risikoscoringsmodel.
Baggrund for estimeringaf omkostningerPå den baggrund estimeres det, atUdbetaling Danmarks udsøgningssy-stem, der er baseret på en standardMicrosoft-softwareplatform, benyttessom udgangspunkt. Der forudsættesen god udnyttelse af UdbetalingDanmarks nuværende viden om ud-søgning og risikoscoring indenfor so-ciale ydelsesområder.I det samlede estimat indgår omkost-ninger til udviklingstid i årsværk ogetablering af integrationer til nye da-takilder.Det antages, at løsningen etablerespå en let opskaleret udgave af deneksisterende basis it-platform.De løbende udgifter til anskaffelse afdata antages at kunne reduceres be-tydeligt som følge af frikøb af eksem-pelvis persondata i grunddatapro-grammet.Implementeringen forløber over 1 årmed et gennemsnitligt ressourcetrækpå 15 årsværk til 0,6 mio. kr. per års-værk.HOK-projektet i regi af UdbetalingDanmark har et udviklingsbudget på15 mio. kr.HOK’s driftsøkonomi i regi af Udbeta-ling Danmark har et omfang på 10mio. kr.Det må forventes, at der kan realise-res stordriftsfordele på tværs af ydel-sesområder.
Indikation af omfang
Indikativt skøn (teknisk):Etablering af it-system: 8-12 mio. kr.Årlig it-drift: 5-8 mio. kr.
Organisatorisk implementering, herun-der:Justering af opgavesnitOverflytning af medarbejdereUdarbejdelse af vejledninger.
Indikativt skøn (organisering):Etablering af organisatorisk setup:9-15 mio. kr.Årlig drift: 10-20 mio. kr.
161
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
10.4. Løsningsinitiativer til realiseringaf gevinster udover god praksisEn række af løsningerne forventes at kunne realisere gevinster, der liggerudover god praksis for de bedste kommuner i 2011. I tabellen nedenfor erangivet, hvordan de enkelte løsningsinitiativer adresserer de forskellige typergevinster på kontroltrin 1-3.Tabel 42. Sammenhæng mellem løsningsinitiativer og realisering af gevinster udover godpraksisEffektivadvishåndteringaf løbendeændringeri borgernesforholdFællesoffentligudsøgnings- ogrisikoscorings-løsningXXXMere effektivanvendelse afeIndkomst ogandre registredirekte i sags-behandlingenXXBedreægteskabs-og bopæls-registreringXX
Gevinsterudover god praksisKontroltrin 1Stop ved ansøgningKontroltrin 2Stop ved løbendekontrolKontroltrin 2Tilbagebetalingskravved løbende kontrolKontroltrin 3Stop ved yderligerekontrolKontroltrin 3Tilbagebetalingskravved yderligere kontrol
Bedre adgang tilaktuelle formue-oplysningerXX
X
X
X
X
X
X
X
X
Effektiv advishåndtering af løbende ændringer i borgernesforholdLøsningen retter sig hovedsagelig mod god praksis-potentialer, jf. afsnit 10.3.Løsningen kan dog også realisere gevinster udover god praksis, idet Udbeta-ling Danmarks tilgang til advisopsætning og advisbehandling indeholder pro-cessuelle elementer, der ligger udover god praksis i kommunerne i dag. Deter dog ikke muligt at opgøre dette potentiale på baggrund af de nuværendedata.
Fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsløsningLøsningen vurderes at bidrage til at forbedre indsatsen udover nuværendegod praksis, hvad angår både udsøgningsmuligheder og behandling af an-meldelser, idet en fællesoffentlig løsning forudsættes at sikre bedre udsøg-nings- og risikoscoringsfunktionalitet end den, de bedste kommuner i Deloit-tesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerrådede over i 2011. Løsnings-initiativet forudsætter lovgivning og it-udvikling.På tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark er anvendelsen af syste-mer til risikosegmentering af ydelsessager i dag meget varierende, og der
162
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
vurderes derfor at være et væsentligt potentiale udover god praksis knyttet tiludbredelse af en mere risikosegmenteret tilgang indenfor såvel sagsbehand-ling som kontrol. Nedenstående regnebeskrivelser vedrørende snydmønstreog muligheder for udsøgning skal bidrage til illustration heraf, idet det ikke ermuligt at estimere et nærmere niveau for potentialer udover de løsninger, deri dag findes på markedet.Det forventes ligeledes, at indførelsen af en fællesoffentlig udsøgnings- ogrisikoscoringsinfrastrukturvil kunne anvendes til at beregne risikoscore forborgere, der søger om en social ydelse, og således understøtte en målrettetkontrol i ansøgningsøjeblikket. Endvidere vil løsningen understøtte en løben-de registersamkørsel af eksisterende ydelsesmodtagere, der udtrækkes tilsærlig kontrol, hvis deres risikoscore er tilstrækkelig høj. Dermed kan ogsåsagsbehandlingen af sociale ydelser effektiviseres, hvilket potentielt set vilføre til flere og tidligere stoppede ydelser.Derudover forventes det, at der vil blive opdaget flere sager med snyd, endder opdages i dag, fordi udsøgningerne kan gennemføres og koordineres foralle landets kommuner og ydelsesmodtagere. Skabes der samtidig på læn-gere sigt adgang til nye datakilder set i forhold til de datakilder, som de nu-værende udsøgningssystemer har adgang til, vil denne effekt alt andet ligekunne øges.Eksempler på typer af snyd, som løsningen retter sig modFor at illustrere løsningens potentiale udover nuværende god praksis er deropstillet eksempler på snydmønstre, der i højere grad vil kunne opdages medudsøgnings- og risikoscoringsløsningen set i forhold til mulighederne i dag, jf.beskrivelserne i afsnit 7.1. Eksemplerne afspejler den mængde snyd, løsnin-gerne rettes mod. Det specifikke omfang af forhindret snyd og fejl er ikkeopgjort.Eksemplerne er drøftet med kommunepanelet, herunder realismen i de an-vendte procent- og beløbssatser, idet det dog understreges, at der alene ertale om indikationer, og at de anvendte procentsatser såledesikkebaserersig på en forudgående dataindsamling eller analyse. Derfor er procentsatser-ne bevidst sat meget lavt med henblik på ikke at overvurdere den snyd-mængde, som løsningerne retter sig mod.
163
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempel A: Ydelsesmodtager og samlever snyder med adresseSnydmønsterYdelsesmodtager med børn er ikke reelt enlig, for eksempel bor far påfædrehotel.Udsøgning(eksempler)1. Udsøgning efter borgere, der er separeret i mere end tre måneder.2. Par, der får børn efter flytning.3. Udsøgning efter mange voksne på samme bopæl (fædrehoteller).4. Udsøgning efter fædre, der bor hos familie, fx egen mor eller sviger-mor.Estimeret snydomfangIfølge Danmarks Statistik var der i 4. kvartal 2011 cirka 130.000 familier,der modtog ekstra børnetilskud, hvilket må antages at svare til antallet afenlige ydelsesmodtagere med børn. Hvis det antages, at én procent afdisse (cirka 1.300 personer) ikke er reelt enlige, og at de i gennemsnitmodtager 100.000 kr. årlig1i ordinært og ekstra børnetilskud, økonomiskfriplads og boligstøtte, så udbetales uberettigede ydelser for 130 mio. kr.årlig. På baggrund af kontrolmedarbejdernes erfaringer vurderer kommu-nepanelet, at én procent ikke reelt enlige ydelsesmodtagere udgør etkonservativt estimat.Problemstillingen gælder følgende ydelserBoligstøtte, børnetilskud, folkepension, kontanthjælp og økonomisk fri-plads.Eksemplet illustrerer, hvordan løsningen kan bidrage til en bedre kontrolaf ydelsesmodtagere, der ikke er reelt enlige, idet løsningen vil kunneanvendes til udsøgning af borgere i alle landets kommuner.Gennemsnitlig enligsag (snyd med adresse) i kommunepanelet for de kommuner, deropgør dette.1
164
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempel B: Ydelsesmodtager med selvstændig virksomhed, deraflønner for eksempel samlever eller barnSnydmønsterYdelsesmodtager har selvstændig virksomhed og arbejder i denne samti-dig med modtagelse af overførselsindkomst. Overskud fra virksomhedenudbetales til eksempelvis samlever eller barn.UdsøgningUdsøgning efter ydelsesmodtagere, der er registreret som direktør, ejereller bestyrelsesmedlem kombineret med oplysninger fra SKATs registre.Estimeret snydomfangIfølge Danmarks Statistik var der i 2012 cirka 200.000 personer i Dan-mark, der er registreret med selvstændig virksomhed som vigtigste til-knytning til arbejdsmarkedet. Ikke alle selvstændige modtager ydelser,men hvis det antages, at antallet af snydere, der modtager overførsels-indkomst samtidig med arbejdet i egen virksomhed, svarer til 0,5 procentaf dette antal (cirka 1.000 personer), og som samtidig modtager kontant-hjælp på 10.500 kr. per måned (svarende til satsen for over 25-årige udenforsørgerpligt), udbetales uberettigede ydelser for cirka 126 mio. kr. årlig(2013-tal).Problemstillingen om dobbeltforsørgelse er relevant i forhold til boligstøt-te, økonomisk friplads, pension, sygedagpenge1, barselsdagpenge ogformentlig fremadrettet kontanthjælp.Det skal bemærkes, at selvstændige eksempelvis kan være deltidssygemeldte og dermedmodtage sygedagpenge for en andel af den fulde arbejdstid. Der er ligeledes mulighed for atarbejde eksempelvis på halvtid og være på barselsorlov på halvtid. Problemstillingen gældersåledes kun dobbeltforsørgelse.1
Mere effektiv anvendelse af eIndkomst og andre registredirekte i sagsbehandlingenLøsningsinitiativetEffektiv anvendelse af eIndkomst og andre registre direktei sagsbehandlingenvil forventelig kunne realisere et potentiale udover godpraksis, da en mere automatiseret sagsbehandling vil medføre færre mulig-heder for sagsbehandlingsfejl og hurtigere reaktion på ændringer. Løsnings-initiativet forudsætter lovgivning og systemudvikling.Effektiv anvendelse af eIndkomst og andre registre direkte i sagsbehandlin-genbetyder, at oplysningsgrundlaget for udbetalingerne ændres. Mulighedenfor snyd og fejl relateret til indkomstændringer forventes reduceret til et mini-mum, hvis initiativet gennemføres, hvorefter praksis forventes at blive mar-kant bedre end god praksis i 2011. Hvis bagatelgrænsen for indkomstudsvingpå boligstøtteområdet desuden fjernes, vil dette give et yderligere potentialesom følge af mere præcise udbetalinger.Dermed vil løsningen kunne bidrage til at realisere et potentiale udover godpraksis på kontroltrin 1 og kontroltrin 2 i forhold til både stop og tilbagebeta-lingskrav, ligesom løsningen forventes at medføre administrative besparelserpå grund af automatisering.
165
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Bedre adgang til aktuelle formueoplysningerLøsningenBedre adgang til aktuelle formueoplysningervil sikre adgang tiloplysninger, der i dag er svært tilgængelige i sagsbehandlingen. Løsningsini-tiativet forudsætter lovgivning og systemudvikling. Bedre digital adgang tilaktuelle formueoplysninger vil således kunne medføre, at ansøgningsbe-handlingen vil hvile på et mere retvisende grundlag, ligesom det vil væremuligt at understøtte den løbende sagsbehandling med muligheden for op-slag, der forventes at ville stoppe væsentlig flere sager end god praksis i dag(jf. nedenfor).Endvidere vil løsningen skabe adgang til data om formueoplysninger, der kananvendes til oplysning af sager med mistanke om snyd. Dermed vil løsningenforventelig kunne realisere et potentiale udover god praksis på alle kontroltrinog vil kunne medføre administrative besparelser på grund af en lettere sags-gang.Eksempler på typer af snyd, som løsningen retter sig modFor at illustrere løsningens potentiale udover nuværende god praksis er deropstillet eksempler baseret på løsningsbeskrivelse i kapitel 8. Eksemplerneindikerer, hvilke typer af snyd der i højere grad vil kunne opdages med enbedre adgang til formueoplysninger set i forhold til mulighederne i dag. Detspecifikke omfang af forhindret snyd og fejl er ikke opgjort.Eksemplerne er drøftet med kommunepanelet, herunder de anvendte pro-cent- og beløbssatser, men det understreges, at der alene er tale om indika-tioner, og at de anvendte procentsatser såledesikkebaserer sig på en for-udgående dataindsamling eller analyse. Derfor er procentsatserne bevidstsat meget lavt med henblik på ikke at overvurdere den snydmængde, somløsningerne retter sig mod.
166
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempel A: Folkepensionister modtager uberettiget ældrecheckSnydmønsterFolkepensionister modtager uberettiget ældrecheck ved at hæve indestående ibank op til årsskiftet (formue opgøres per 1. januar) eller ved at have uoplystkontantbeholdning.Udsøgning/fagsystemUdsøgning eller fagsystem sammenholder maksimal saldo på bankkonti medoplysninger i fagsystemet/årsopgørelsen. Uoplyst kontantbeholdning vil i nogletilfælde kunne identificeres eksempelvis ved, at der ved salg af hus eller bil ikke ersket en væsentlig forøgelse af saldo på bankkonti, eller ved at pensionisten på ettidspunkt har nedbragt saldoen på vedkommendes konti betragteligt.Estimeret snydomfangIfølge Pensionsstyrelsen var der i 2011 cirka 257.000 modtagere af ældrecheck.Hvis det antages, at 0,5 procent (cirka 1.200 personer) snyder og modtager denfulde ældrecheck (15.900 kr. årlig), udbetales uberettigede ydelser på brutto cirka200 mio. kr. (2013-tal).Casen illustrerer således, hvordan løsningen bidrager til a t forhindre uberettigettildeling af sociale ydelser ved at skabe et korrekt grundlag for behandling af an-søgninger og til at forbedre udsøgningen af borgere, der uberettiget modtagersociale ydelser på grund af for stor formu e. Dog forhindrer løsningen ikke, atpensionisterne kan hæve deres penge flere gange i løbet af året.
Eksempel B: Kontanthjælpsmodtagere modtager uberettiget kontanthjælpSnydmønsterKontanthjælpsmodtagere har uoplyst formue på mere end 10.000 kr. og modtagerderfor uberettiget kontanthjælp.Ansøgning og løbende kontrolMaksimal saldo på bankkonti vises i forbindelse med ansøgning og sammenhol-des løbende med oplysninger i fagsystemet. Ejerskab til motorkøretøj vises vedansøgning og sammenholdes løbende med oplysninger i fagsystemet.Estimeret snydomfangDer var ifølge jobindsats.dk 137.500 fuldtidspersoner på kontanthjælp i 2012, der igennemsnit modtog 125.690 kr. Hvis det antages, at 0,5 procent af disse fuldtids-personer (688 fuldtidspersoner) uberettiget modtog kontanthjælp på grund afuoplyst formue (svarende til det gennemsnitlige udbetalte beløb for disse perso-ner på 125.690 kr.), blev der uberettiget udbetalt cirka 86 mio. kr. årlig.På baggrund af kontrolmedarbejdernes erfaringer vurderer kommunepanelet, at0,5 procent udgør et konservativt estimat for andelen af kontanthjælpsmodtageremed uoplyst formue.Casen illustrerer således, hvordan løsningen bidrager til at forhindre uberettigettildeling af sociale ydelser ved at skabe et korrekt grundlag for behandling af an-søgninger og ved at danne grundlag for advisering af myndigheden, hvis borger-nes formue i form af indeståender i banken eller ejerskab til motorkøretøj ændrersig.
Bedre adgang til formueoplysninger kan udover de ovenfor skitserede gevin-ster i regneeksemplerne også:Gøre ansøgningsprocessen på de relevante sociale ydelsesområdernemmere for borgerne, da borgerne skal indberette færre oplysninger tilde relevante myndigheder.
167
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Gøre sagsbehandlingen nemmere, idet den pågældende sagsbehandlerikke længere skal bede om kontoudtog, hvilket kommunale medarbejderehar peget på er en meget ressourcekrævende proces for sagsbehandle-ren (og borgerne).Bedre viden om borgernes formue vil give Udbetaling Danmark og kom-munerne (på deres respektive ydelsesområder) bedre mulighed for atgenopkræve eller indgå mindre afdragsordninger vedrørende for megetudbetalte sociale ydelser. Dermed vil SKAT potentielt skulle inddrive færrerestancer fra en række borgere.Give SKAT bedre mulighed for at inddrive restancer og herunder indgåafdragsordninger, da SKAT vil få bedre viden om borgernes formue. Der-med vil SKAT potentielt kunne inddrive restancer fra en række borgere,der i dag fremstår med ingen eller begrænset formue.Forudsat den nødvendige lovgivning tilBedre adgang til aktuelle formueop-lysningerkan gennemføres, skønner SKAT, at den årlige drift af en udvidetenkeltopslagsløsning via skærmbilledet R75 vil ligge på cirka 0,6 mio. kr.SKAT skønner implementeringsomkostningerne til at være cirka 6,5 mio. kr.Disse tal er indikative estimater, der ikke er kvalificeret eller undersøgt yderli-gere. Endelige omkostninger skal opgøres i forbindelse med en implemente-ringsanalyse.
Bedre ægteskabs- og bopælsregistreringLøsningenBedre ægteskabs- og bopælsregistreringforventes at kunne reali-sere et potentiale udover god praksis på kontroltrin 1 og 2, da initiativet kansikre mere korrekte oplysninger om borgerne i sagsbehandlingen.Løsningen forventes særligt at realisere potentialer udover god praksis i dag iforhold til mere korrekt tildeling af ydelser og flere stoppede ydelser, da nystopfunktionalitet, mere professionel folkeregistrering samt risikoscorings-funktionalitet vil kunne sikre bedre bopælsregistrering end de bedste kom-muner i 2011. Det vil således blive sværere for sociale snydere først at flyttetil proformaadresse for derefter eksempelvis at ansøge om enligydelse.Eksempler på typer af snyd, som løsningen retter sig modFor at illustrere løsningens potentiale udover nuværende god praksis er deropstillet eksempler baseret på løsningsbeskrivelsen i kapitel 9. Eksemplerneindikerer, hvilke typer af snyd der i højere grad vil kunne opdages med enbedre adgang til ægteskabs- og bopælsoplysninger set i forhold til mulighe-derne i dag. Det specifikke omfang af forhindret snyd og fejl er ikke opgjort.Eksemplerne er drøftet med kommunepanelet, herunder de anvendte pro-cent- og beløbssatser, idet det dog understreges, at der alene er tale omindikationer, og at de anvendte procentsatser såledesikkebaserer sig på enforudgående dataindsamling eller analyse. Derfor er procentsatserne bevidstsat meget lavt med henblik på ikke at overvurdere den snydmængde, somløsningerne retter sig mod.
168
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempel A: Proformaflytning med henblik på at opnå sociale ydelserSnydmønsterBorger flytter til proformaadresse med henblik på at opnå ydelser, fx udeboendekontanthjælp eller enligydelser.StopfunktionalitetBedre stopfunktionalitet og risikoscoring udtager undringsflytninger til manuelbehandling (fx til fædrehotel).Estimeret snydomfang og potentialeIfølge Danmarks Statistik var der i Danmark i 2012 cirka 840.000 personer, derflyttede. Hvis det antages, at antallet af proformaflytninger med henblik på at opnåsociale ydelser svarer til 0,5 procent af dette antal (cirka 4.200 personer), og atdisse personer modtager sociale ydelser svarende til differencen mellem hjem-meboende og udeboende kontanthjælp for personer under 25 år på 34.716 kr.årlig, udbetales uberettigede ydelser for cirka 146 mio. kr. årlig (2013-tal). Ydel-ser, som en forbedret stopfunktionalitet og risikoscoring vil kunne bidrage til atstoppe/forhindre.På baggrund af kontrolmedarbejdernes erfaringer vurderer kommunepanelet, at0,5 procent proformaflytninger udgør et konservativt estimat.Casen illustrerer således, hvordan løsningen bidrager til at forhindre uberettigettildeling af sociale ydelser ved at skabe et korrekt grundlag for behandling af an-søgninger.
De ovenfor skitserede løsninger omhandlermuligepotentialer udover godpraksis, og det er således ikke muligt med det nuværende datagrundlag atbelyse disse gevinster nærmere.
10.5. Anbefalinger til løbende målingaf indsats og resultaterDet blev i DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerafdækket, atder er store udfordringer med at indsamle data om indsats og resultater iforbindelse med bekæmpelse af socialt snyd og fejludbetalinger, da indsatsog resultater ikke systematisk registreres. Arbejdet i forbindelse med at kvali-ficere potentialerne i denne analyse har ligeledes bekræftet dette.Den manglende registrering af indsats og resultater er en betydelig udfor-dring i forhold til en forbedring af indsatsen og for at foretage opfølgning på,om de igangsatte initiativer har den ønskede effekt.Det er således nødvendigt, at der fremadrettet sikres en væsentlig bedre ogmere systematisk registrering af indsatser og resultater.Formålet med at kunne måle på indsatser og resultater er at sikre størst mu-lig grad af både effekt og omkostningseffektivitet i indsatsen for at bekæmpesocialt snyd og fejludbetalinger. Dette kan kun opnås, hvis der er et data-grundlag, der kan identificere den mest omkostningseffektive indsats.
169
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Rammer for en fremtidig løbende effektmålingI forbindelse med DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerogdenne analyse er indsatser og resultater målt med udgangspunkt i organise-ringen og arbejdshandlingerne ved den tidligere kommunale sagsbehandling.En metode til løbende effektmåling kan med fordel tage udgangspunkt i deidentificerede tre kontroltrin, jf. figuren.Figur 16. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol afsociale ydelser
På baggrund af de tidligere gennemførte analyser kan der opstilles en rækkepotentielle målepunkter, der som en samlet bruttoliste er illustreret i tabellennedenfor.
170
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 43. Arbejdshandlinger og bruttoliste over potentielle målepunkter på de trekontroltrinKontroltrin 1ArbejdshandlingerTjek, om borger opfylder kriteriergennem opslag i eksempelvis:CPReIndkomstBBR/OISKontroltrin 2Tjek, om borger fortsat opfylderkriterier gennem:Behandling af adviserBehandling af oplysninger fraborgerBehandling af oplysninger fraandreAntal henvendelser fra borgerne, dermedfører stop eller ydelsesnedsæt-telse.Antal adviser, der medfører stop foreller reducerer ydelsen.Antal og størrelse af tilbagebeta-lingskrav, herunder fordeling påindbetaling og modregning.Registrering af årsager til stop ellernedsættelse af ydelse fordelt påhenholdsvis borger, myndighed ellerandre, fx arbejdsgiver.Kontroltrin 3Yderligere undersøgelser, om bor-gerne reelt er berettiget til ydelser:Behandling af anmeldelserUdgående kontrolUdsøgninger
Antal tilkendelser.Antal afslag, herunder:Borgernes afgivelse af urigtigeoplysninger (herunder eventueltskelnen mellem, hvorvidt borgerneforsøgte at snyde eller var i godtro, hvis dette metodisk lader sigadskille i de konkrete situationer).Borgerne afgav korrekte oplysnin-ger, men opfyldte ikke kriterierne.Potentielle målepunkter
Antal sager, der undersøges.Antal sager, der stoppes, herunder:Borgernes bevidste afgivelse afurigtige oplysninger (borgerne for-søgte at snyde).Borgernes ubevidste afgivelse afurigtige oplysninger (borgerne vari god tro).Borgerne afgav korrekte oplysnin-ger, men opfyldte ikke kriterierne.Antal sager, hvor ydelsen reguleres.Antal og størrelse af tilbagebeta-lingskrav, herunder fordeling påindbetaling og modregning.Antal og årsager til kontrolsager:Henvendelse fra ydelsesområde.Anmeldelse fra borgere.Tip fra SKAT, politi mv.Udsøgninger.Antal sager, hvor der sker politian-meldelse.Registrering af årsager til stop ellernedsættelse af ydelse fordelt påhenholdsvis borger, myndighed ellerandre, fx arbejdsgiver.
Det understreges, at ovenstående målepunkter skal ses som en bruttolisteover potentielle målinger, idet en række af målepunkterne ikke i dag vil kunneopgøres uden en meget omfattende manuel indsats.Der er fremadrettet behov for at foretage en operationalisering af målepunk-terne i den opstillede ramme, hvilket kan gennemføres via to konceptueltforskellige – men ikke gensidigt udelukkende – tilgange:Der kan foretages en løbende registrering og/eller systemunderstøttelseaf udtræk af sager (i lighed med den tilgang, som Udbetaling Danmark hariværksat).Der kan gennemføres complianceundersøgelser baseret på tilfældig ud-vælgelse af sager (i lighed med den tilgang, som SKAT har anvendt gen-nem flere år).
171
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
I det følgende uddybes de to beskrevne tilgange med udgangspunkt i hen-holdsvis Udbetaling Danmarks og SKATs praksis.
Udbetaling Danmarks nuværende målesystem (STARS ogudtræk fra KMD)Udbetaling Danmark har etableret en løbende registrering af indsats og re-sultater af sit arbejde via en SharePoint-løsning kaldet STARS, hvor kunde-rådgivere i kontrolafdelingen registrerer data. STARS er etableret ud fra etønske om at kunne rapportere på blandt andet:Hvor mange sager der stoppes.Hvilke økonomiske konsekvenser der er i form af blandt andet tilbagebe-talingskrav og estimerede fremadrettede besparelser.Derudover oplyser Udbetaling Danmark, at det forventes muligt at give enkvalificeret indikation på antal stop af ydelser via udtræk i KMD og samtidigopgøre, hvor mange af disse stop der har været tilknyttet et behandlet advis.Endvidere oplyser Udbetaling Danmark, at det p.t. undersøges, om det iKMD-systemerne vil være muligt at systemunderstøtte opsamling af antalafslag, om nedsættelser kan registreres, eller om der alene kan systemun-derstøttes stop af ydelse.Det bør overvejes at tilføje en række yderligere målepunkter til ovenstående,herunder særligt:Antal adviser, der medfører stop for eller reducerer ydelsen.Antal sager, hvor ydelsen reguleres.Antal og størrelse af tilbagebetalingskrav (det skal undersøges med KMD,om det er muligt at opdele dette på indbetaling og modregning).Årsager til henholdsvis stop og tilbagebetalingskrav, der skyldes andreindberettere, fx a-kasser og arbejdsgivere.Hvor mange sager der oversendes til inddrivelse i SKAT og ikke mindst idet omfang, det er muligt, hvor stor en andel af tilbagebetalingskrav, derreelt tilbagebetales. Herefter vil det i langt højere grad være muligt at vur-dere det samlede potentiale ved at stoppe flere ydelsesudbetalinger retti-digt.De foreslåede data bør så vidt muligt registreres automatisk med henblik påat sikre mindst muligt administrativt arbejde i forbindelse med den løbendemonitorering af udvikling i eksempelvis stoppede ydelser eller rejste tilbage-betalingskrav.På kort sigt foreslås det, at Udbetaling Danmark undersøger mulighedernefor at systemunderstøtte målepunkterne indenfor de eksisterende KMD-
172
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
systemer. Derudover foreslås det, at den kommende konkurrenceudsættelseaf nye fagsystemer anvendes som platform for at udbygge systemunderstøt-telsen af målepunkter.
Complianceundersøgelser baseret på tilfældig udvælgelseaf sager (SKAT-modellen)SKAT har i 2006, 2008 og 2010 gennemført statistiske complianceundersø-gelser for at opgøre skattegabet dels for borgernes samlede skattebetaling(forskellen mellem det, der faktisk er, og det, der burde være betalt i skat),dels for hvert enkelt felt på årsopgørelsen.SKATs metode til løbende effektmåling tager afsæt i en stikprøve af et re-præsentativt udsnit af den samlede skattepligtige befolkning (for indkomst-året 2010 er der foretaget en stikprøve bestående af cirka 4.500 skatteyde-re), hvilket betyder, at der dermed opnås viden om regelefterlevelsen for helelandet.Den viden, der opsamles fra complianceundersøgelser, kan anvendes tilfremadrettet at mindske omfanget af fejl og snyd gennem afdækning af årsa-ger til fejludbetalinger. En sådan årsagsanalyse kan eksempelvis føre til, atder identificeres forbedringsinitiativer relateret til ny lovgivning, forbedrededigitale løsninger, optimering af interne processer, øget samarbejde på tværsaf offentlige myndigheder mv.
Anbefaling til det videre arbejde med effektmålingMed henblik på at sikre løbende læring og identifikation af nye initiativer børder efter Deloittes vurdering sikres en løbende opsamling af viden om indsat-sen og resultaterne i både kommunerne og Udbetaling Danmark, så der ska-bes et samlet billede af indsats og resultater angående forhindring af fejlud-betalinger og socialt snyd.Med udgangspunkt i erfaringerne fra Udbetaling Danmark og SKAT er detDeloittes anbefaling, at der på kort sigt udvælges et antal indikatorer og må-lepunkter, der kan udgøre grundlaget for en mere effektiv opfølgning på rea-lisering af de identificerede gevinster ved at reducere fejludbetalinger ogrejse flere tilbagebetalingskrav.Parallelt hermed kan gennemføres en nærmere analyse af en samlet rammefor monitorering, herunder hvordan der kan gennemføres målinger med sær-lig hensyntagen til, hvor omkostningseffektivt og pålideligt data kan tilveje-bringes.
173
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Bilag A. Kortlægning aføkonomisk friplads ogbarselsdagpenge
I dette bilag præsenteres Deloittes kortlægning af to ydelsesområder –øko-nomisk fripladsogbarselsdagpenge,der ikke indgik i DeloittesAnalyse afsocialt snyd og fejludbetalinger.Administrationen af økonomisk friplads vare-tages af kommunerne, og administrationen af barselsdagpenge varetages afUdbetaling Danmark.For at kortlægge økonomisk friplads er der afholdt en workshop med delta-gelse af ydelsesmedarbejdere og kontrolmedarbejdere fra syv kommunersamt repræsentant fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Beskrivelsen afområdet er efterfølgende blevet valideret af de deltagende kommuner ogMinisteriet for Børn og Undervisning.Barselsdagpenge er per 1. december 2012 overgået til Udbetaling Danmark.For at kortlægge den nuværende håndtering af ydelsesområdet er der gen-nemført en række interview med Udbetaling Danmark og gennemgået ar-bejdsgangsbeskrivelser. Beskrivelsen af området er efterfølgende blevetvalideret af Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedsstyrelsen.Præsentationen af hvert ydelsesområde tager afsæt i projektets analyse-ramme for sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser – de tre kontroltrin.
174
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Figur 17. Sagsbehandlingsmodel med tre kontroltrin
For hvert ydelsesområde præsenteres kontrolindsatsen i forbindelse medhenholdsvis ansøgning og tildeling af ydelser, den efterfølgende sagsbe-handling og derefter den yderligere kontrol. Præsentationen af hvert ydelses-område afsluttes med en opsamling på de væsentligste barrierer for at for-hindre fejludbetalinger.
Økonomisk fripladsØkonomisk friplads ydes som tilskud til forældre med lav indtægt i forbindelsemed betaling af plads i dagtilbud, SFO, fritidshjem eller klubtilbud til deresbarn (børn). Økonomisk friplads ydes efterdagtilbudslovenog er en forudbe-talt ydelse, der reducerer forældrenes egenbetaling af taksten for en plads iet dagtilbud, SFO, fritidshjem eller klubtilbud.Beløb for økonomisk friplads i 2013i Københavns KommuneTaksten for en daginstitutionspladsvarierer mellem kommunerne. Økono-misk friplads kan maksimalt udgøre denfulde takst, som forældrene betaler foren plads i et dagtilbud, SFO, fritidshjemeller klubtilbud. Som illustrativt eksem-pel er derfor udvalgt taksterne i Køben-havns Kommune.Vuggestue: 40.656 kr. per år.Fritidshjem/KKFÒ: 13.475 kr. per år.Fritidsklub: 6.600 kr. per år.Kilde:Københavns Kommunehttp://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Institutionsportalen/SubsiteFrontpage/SpoegsmaalOgSvarOmBoernepasning/PriserOgTilskud.aspx.
Størrelsen af økonomisk friplads fremgår af den årlige fripladsskala og varie-rer alt efter indtægtsforhold fra at udgøre 100 procent af forældrebetalingenved indkomst under 158.801 kr. i 2013 til at udgøre 0 procent ved indkomstover 493.300 kr. i 2013.Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med 55.559 kr., når den foræl-der, der har retten til pladsen, er enlig forsørger. Derudover forhøjes ind-tægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år.Forældres egenbetaling kan uden modtagelse af økonomisk friplads maksi-malt udgøre 25 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter for dagtilbud,mens grænsen er 30 procent for fritidshjem og 20 procent for klubtilbud. ForSFO er der ikke fastsat et betalingsmaksimum.Det væsentligste forhold for modtagelse og størrelsen af økonomisk fripladser ansøgerens og dennes ægtefælles eller samlevers indkomst.
175
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Der udbetales cirka 2,2 mia. kr. i økonomisk friplads til cirka 143.000 modta-gere svarende til i gennemsnit 15.385 kr. per modtager.44
Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1Figur 18. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af socialeydelser – kontroltrin 1
Ansøgning om økonomisk friplads foregår elektronisk eller ved papirblanket.Anvendelsen af papirblanketter versus webblanketter varierer mellem kom-munerne. På den afholdte workshop blev anvendelsen af webbaserede løs-ninger estimeret til at udgøre mellem to tredjedele og ni tiendedele af alleansøgninger. Dette flugter godt med forventningerne til, at digitaliseringsgra-den i 2014 kommer til at udgøre 95 procent.45Kommunerne peger på, at borgerne ofte misforstår indkomstbegrebet i an-søgningsskemaet, idet borgerne for eksempel har svært ved at forstå, at deskal angive deres indkomst efter fratræk af arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Det betyder i praksis, at mange borgere angiver enten deres fuldebruttoindkomst eller det faktiske beløb, de får udbetalt. Derudover peges derpå, at borgerne glemmer at gange deres månedlige indkomst op til årsind-komst.Samtidig peger kommunerne på, at borgerne har svært ved at forstå, atkommunerne beregner fripladstilskuddets størrelse efter den aktuelle ind-komst.Ved modtagelse af ansøgningen gennemgår og validerer ydelsesmedarbej-derne de angivne oplysninger, og derefter oprettes ansøgningen som sag ifagsystemet. Der er konkurrerende fagsystemer fra henholdsvis KMD og IST.Ved gennemgangen og valideringen af ansøgningen undersøges typisk:Oplysninger om husstanden via P-data/CPR.Oplysninger om andre beboere via P-data/CPR.4445
Eksempel på beregning på basisaf aktuel indkomstHvis borgere modtager SU i førstehalvdel af året og får løn i sidstehalvdel af året, tror nogle borgere, atfripladstilskuddets størrelse skalberegnes på baggrund af en forven-tet årsindkomst på 6xSU + 6xløn.Fripladstilskuddet beregnes dog efteraktuel indkomst, hvilket i eksempletsvarer til, at fra 1. januar 2013 be-regnes på basis af 12xSU, og fra1. juli 2013 beregnes på basis af12xløn.Sagsbehandlingen af økonomiskfriplads er meget afhængig af oplys-ningerne i folkeregistret.Det er ydelsesmedarbejdernes ind-tryk, at det især er oplysninger ombopæl, som der forsøges snydt med.
Oplyst af Ministeriet for Børn og Undervisning på basis af beregninger i lovmodellen.Kilde:Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor.
176
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Oplysninger om indkomst via eIndkomst og forskudsopgørelsen.Derudover indhentes supplerende dokumentation i nødvendigt omfang. Foreksempel indhentes lønsedler, hvis borgerne er uenige i oplysningerne ieIndkomst.
Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2Figur 19. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af socia-le ydelser – kontroltrin 2
Den løbende sagsbehandling er typisk organiseret efter sagsstamme påbaggrund af CPR-numre eller organiseret efter skoledistrikter.Den løbende sagsbehandling er centreret omkring behandling af adviser, dermodtages løbende i forbindelse med ændringer i borgernes forhold, somborgerne ikke har oplyst direkte til ydelseskontoret. Derudover behandlesogså henvendelser om ændringer fra ydelsesmodtagere.
Behandling af adviserPå den afholdte workshop om økonomisk friplads blev der givet udtryk for, atøkonomisk friplads minder om boligsikring, da økonomisk friplads i praksisbaseres på de samme kriterier som boligsikring i form af husstandens/ansøg-erens og samleverens samlede indkomst. Børnenes indkomst medregnesogså ved boligsikring, men denne indkomst vil i de fleste tilfælde formentligvære lav eller ingen. I forhold til antallet af stop minder ydelsen dog i højeregrad om børnetilskud. I forbindelse med beregningen af gevinster er antalstop per sag derfor baseret på data fra børnetilskud.Alt andet lige må det dog forventes, at det med hensyn til bådetypeoghyp-pigheder de samme adviser, der modtages på henholdsvis boligsikring ogøkonomisk friplads, da advistypen afspejler tildelingskriterierne.På boligsikringsområdet modtog kommunerne i 2012 cirka 570.000 adviserårlig, der fordeler sig på 59 forskellige hændelsestyper. I tabellen nedenfor erangivet de 12 adviser, der tegner sig for lige over 90 procent af adviserne.
177
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Tabel 44.46Fordeling af advistyper på boligsikring – estimeret for alle kommu-ner på landsplanHændelses-nummer406.015.000505.005.180030.700.307500.005.000500.020.000505.005.160406.005.000030.700.765105.005.000505.005.155030.700.366030.700.302HændelsestekstÆndring af indkomstIntern flytningUoverensstemmelse i personkreds P-data/boligstøtteStart af anden sagSagsadvis/erindringsadvisFraflytningStart af indkomstBoligudgiften overstiger over halvdelen af husstands-indkomstenÆndring i forskudsopgørelseTilflytningLoftsnedsættelse ikke muligAdresse i forhold til P-dataAndel32 %22 %7%5%4%4%4%3%3%2%2%1%Cirkaantal184.000125.00042.00031.00026.00024.00021.00016.00015.00014.00010.0007.000
Det må således forventes, at typefordelingen af adviser på økonomisk fri-plads alt andet lige svarer til typefordelingen af adviser på boligsikring, så foreksempelændring af indkomstligeledes udgør cirka 32 procent på økono-misk friplads.På boligsikringsområdet blev der gennemsnitligt modtaget 3,7 adviser perydelsesmodtager. Dette gennemsnit dækker over et spænd for modtagelseaf adviser på mellem 0,3 og 6,7 modtagne adviser årlig.Tabel 45. Adviser per ydelsesmodtager – opskrevet fra stikprøveGennemsnit3,7Minimum0,3Maksimum6,7
Det må alt andet lige ligeledes forventes, at antallet af adviser på økonomiskfriplads per ydelsesmodtager svarer til samme antal på boligsikring.Kommunerne modtager typisk adviser vedrørende henholdsvis folkeregister-og indkomstrelaterede oplysninger. Hvad angår folkeregisteradviser, er dettypisk adviser om flytning, der indikerer ændring i husstanden og derfor somudgangspunkt er de mest relevante adviser fra CPR. Kommunerne peger på,at det er vigtigt at behandle disse adviser for at sikre et fortsat korrekt udbe-talingsgrundlag.Hvad angår adviser om indkomstændringer, behandles disse forskelligt frakommune til kommune. En af de deltagende kommuner i workshoppen harsåledes fravalgt at modtage indkomstadviser og har strategisk valgt kun at
46
I forbindelse med potentialeberegningerne er stop per sag estimeret på baggrund afbørnetilskud, og perioden, ydelsen fortsætter, er estimeret på baggrund af boligsikring.
178
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
benytte en form for efterregulering til at opfange indkomstafvigelser, hvor-imod en anden kommune prioriterer behandlingen af disse højest. Dette indi-kerer en betydelig variation i kommunernes modtagelse af indkomstadviserpå økonomisk friplads.Flere kommuner peger også på, at netop for sent behandlede indkomstadvi-ser er årsag til de fleste fejludbetalinger. Det skyldes, at der kun er få dagefra modtagelsen af indkomstadviser, til de skal være behandlet og ind-komstændringer indtastet i fagsystemet. Flere kommuner peger ligeledes på,at de modtager mange indkomstadviser.Der er samtidig enighed blandt kommunerne om, at indkomstadviser sjæl-dent fører til stop, men derimod fører til ændret tilskud. Det er derimod folke-registeradviser, der fører til stop. Kommunerne estimerer, at cirka 5 procentaf alle sager årlig bliver stoppet på baggrund af advis.Kommunerne peger på, at hvis et indkomstadvis ikke behandles korrekt,opdages dette ved en årlig efterregulering, der gennemføres i nogle kommu-ner. Ved folkeregisteradviser opdages det først ved næste advis på bopæ-len/sagen. Dermed kan der gå flere år, før fejlen opdages. I nogle kommunergennemgås alle sager dog årlig og behandles som en nyansøgning. Dissekommuner vil således opdage et eventuelt overset folkeregisteradvis.
EfterreguleringKommunerne har mulighed for at efterregulere økonomisk friplads, hvis for-ældrene har en indtægtsfremgang på over 10 procent. Dette følger af, atforældre, der modtager økonomisk friplads, har pligt til at oplyse kommunal-bestyrelsen om varige stigninger i deres indtægter i årets løb eller andre for-hold, der har betydning for bortfald eller nedsættelse af forældrebetalingensom følge af økonomisk friplads.Efterreguleringen kan finde sted med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt,hvor forældrenes forhold har ændret sig. Et eventuelt krav om tilbagebetalingforudsætter dog, at ydelsesmodtagerne har modtaget ydelsen mod bedrevidende.Der er ikke mulighed for at efterregulere økonomisk friplads, hvis forældrenehar haft en indkomstnedgang. Ved indtægtsnedgang skal forældrene derforpå ny ansøge om økonomisk friplads og dokumentere deres ændrede ind-tægtsforhold. Forældre kan på et hvilket som helst tidspunkt få foretaget enny vurdering af deres indtægtsforhold.Nogle kommuner foretager én gang årlig en efterregulering af økonomiskfriplads. Det blev beskrevet på workshoppen, at det typisk foregår ved, atborgernes årsopgørelse samkøres med den indkomst, der er angivet i fag-systemet. Det vil sige typisk i maj, når årsopgørelsen fra SKAT foreligger.Hvis den faktiske årsindkomst ville have medført lavere økonomisk fri-
179
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
plads/højere forældrebetaling, tilbagekræves det for meget udbetalte tilskud,dog under hensynstagen til den ovennævnte bagatelgrænse på 10 procent.Efterreguleringen er systemunderstøttet.Tilbagebetalingskrav kan ikke modregnes i den løbende økonomiske friplads,men SKAT har adgang til at modregne tilbagebetalingskrav i børne- og unge-ydelsen.
Dybtgående kontrol – Kontroltrin 3Figur 20. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af socia-le ydelser – kontroltrin 3
Mistanke om snyd og en deraf følgende kontrol af borgernes berettigelse tilydelsen opstår typisk enten ved anonyme anmeldelser til kommunen ellerved, at ydelsesmedarbejderne får mistanke i en konkret sag. Derudover kankommunerne modtage tip fra boligselskaber eller politiet. Det er således pri-mært tilfældigheder snarere end systematik, der afgør, om en snydsag opda-ges og behandles i kontrolenheden.Kommunerne peger på, at snydmønstrene på økonomisk friplads er desamme som på boligsikring. Det gælder for eksempel tilfælde, hvor:En enlig ydelsesmodtager føder et barn – hvilket kan indikere, at der reelter tale om samliv.Der er mistænkelige bopælsforhold.Hvis ydelsesmedarbejderne ikke umiddelbart kan få afklaret det mistænkeligeforhold, for eksempel gennem indhentning af oplysninger fra borgerne, vide-regives sagen til kommunens kontrolenhed eller folkeregister.En af kommunerne i analysen har opgjort det gennemsnitlige tilbagebeta-lingskrav i kontrolsager til cirka 30.000 kr.Kommunerne peger dog på, at det typisk er svært at sandsynliggøre samlivmed tilbagevirkende kraft, og at kommunerne derfor typisk alene stoppersager fremadrettet. Én kommune har estimeret, at der fremsættes tilbagebe-talingskrav på kontroltrin 3 svarende til cirka 1 procent af de samlede sager
180
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
årlig. En anden kommune har vurderet, at der generelt set ikke fremsættestilbagebetalingskrav på økonomisk friplads på kontroltrin 3.
Barrierer og forbedringsmulighederKommunerne peger på, at barriererne og forbedringsmulighederne på øko-nomisk friplads ligner dem på boligsikringsområdet.Det drejer sig for det første ombopælsoplysninger,der er afgørende for, atkommunerne kan kontrollere, om det er de rigtige personer, der indgår i an-søgningsgrundlaget. Hvis samlevere ikke er registreret på samme adressesom ydelsesmodtagerne, vil det typisk kun være ydelsesmodtagerne, derindgår i ansøgningsgrundlaget. Kommunerne peger på, at det er for let atsnyde med folkeregisteradressen, herunder ved brug af eFlyt.Kommunerne ønsker samstemmende bedre muligheder for udsøgningssy-stemer og samme hjemmel til at foretage udsøgninger som Udbetaling Dan-mark. Derudover peger kommunerne på, at det er relevant med et advis, nårUdbetaling Danmark stopper udbetalingen af børnetilskud.Det er typisk borgernesfejlagtigtangivne indkomstoplysninger, der medførertilbagebetalingskrav. Det skyldes, at indkomstoplysninger er afgørende for, atkommunerne kan beregne den korrekte størrelse af den økonomiske friplads.Derudover misforstår ansøgerne, hvilke indkomstforhold de skal oplyse om.Det vil i forhold til fejlagtige indkomstoplysninger være oplagt at anvendeoplysningerne i eIndkomstregistret til automatisk forudfyldning af ansøgnin-ger og til løbende automatisk behandling af indkomstændringer.I denne forbindelse peger kommunerne på, at hvis den økonomiske fripladsblev gjort bagudrettet, ville en række fejlagtige udbetalinger og tilbagebeta-lingskrav kunne undgås.Derudover peger kommunerne på, at en bagudbetalt økonomisk friplads vilreducere antallet af tilbagebetalingskrav. Samtidig ønsker ydelsesmedarbej-derne en længere tidsfrist mellem modtagelsen af eIndkomstadviser og fri-sten for indberetning i fagsystemet.Kommunerne vurderer, at det ligesom på boligsikringsområdet er borgerne,der begår ni ud af ti fejl, og ydelsesmedarbejderne begår den tiende.
BarselsdagpengeFormålet med barselsdagpenge er at sikre økonomisk kompensation for detbortfald af indtægt, der opstår, når forældre benytter retten til fravær i forbin-delse med graviditet, fødsel, adoption mv. Barselsdagpenge udbetales efterlov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).Den maksimale barselsdagpengesats udgør 4.005 kr. per uge før skat.181Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Beløb for barselsdagpenge i 2013Den maksimale barselsdagpengesatsudgør 4.005 kr. om ugen før skat, hvismodtagernes timeløn udgør mere end111,79 kr. per time ved en 37-timersarbejdsuge.Barselsdagpengesatsen reduceresved lavere timeløn eller beskæftigel-sesgrad.
Det væsentligste forhold for berettigelsen til og størrelsen af barselsdagpen-ge er tilknytningen til arbejdsmarkedet og størrelsen af den indtægt, ydel-sesmodtagerne havde inden overgangen til barselsdagpenge.For eksempel udgør tilknytningskravet til arbejdsmarkedet for lønmodtageretilknytning i de sidste 13 uger op til fraværsperiodens begyndelse og et be-skæftigelseskrav på 120 timers arbejde indenfor samme periode. For selv-stændige og nyuddannede gælder andre krav.Derudover skal den indkomst, der ligger til grund for barselsdagpengebereg-ningen, som hovedregel være beskattet i Danmark.Barselsdagpengelovgivningen er indrettet således, at borgerne har megetfleksible muligheder for at afholde barselsorlov og kan for eksempel udskydedele af barselsorloven og/eller afholde barselsorlov på deltid. Samtidig hararbejdsgivere meget fleksible muligheder for at ansøge om barselsdagpen-gerefusion og kan eksempelvis vente med at ansøge, til efter moren ellerfaren er vendt tilbage til arbejde.Derudover er der en række overenskomster, der giver mulighed for at afholdebarselsorlov med løn på forskellige måder. Det medvirker samlet set til, atsagsbehandlingen på barselsdagpengeområdet er relativt kompliceret i for-hold til andre ydelsesområder.Der blev i 2011 udbetalt 9.933 mio. kr. i barselsdagpenge til 159.635 perso-ner.47En række af disse personer vil have modtaget barselsdagpenge hen-over årsskiftet og således tælle med i både 2010 og 2011. Til de 159.635personer blev der udbetalt barselsdagpenge i sammenlagt 2.965 tusindeuger.
Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1Figur 21. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af socialeydelser – ansøgning og vurdering – kontroltrin 1
47
Oplyst af Danmarks Statistik.
182
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Ansøgning om barselsdagpenge foregår primært ved, at arbejdsgivere ogselvstændigt erhvervsdrivende anmoder om barselsdagpenge (refusion) viaindberetningsløsningen NemRefusion. Derudover har a-kassen pligt til atanmelde et dagpengeberettiget ledigt medlems barselfravær via NemRefu-sion. Anvendelsen af NemRefusion har været obligatorisk siden 1. septem-ber 2011. Derudover kan en papirblanket benyttes i de få tilfælde, hvorNemRefusion ikke kan anvendes, for eksempel i forbindelse med arbejds-konflikter, konkurs i virksomhed, manglende CVR-nummer hos arbejdsgivereller manglende digital signatur i virksomheden.Ydelsesmedarbejderne i Udbetaling Danmark peger på, at indberetterne kanmisforstå eller begår tastefejl på følgende områder:Sagsbehandlingen af barselsdag-penge er meget afhængig af oplys-ningerne i eIndkomstregistret.Det er kontrolmedarbejdernes ople-velse, at der er meget lidt snyd medbarselsdagpenge. I de få sager, hvorder snydes, er det typisk beskæfti-gelses- og tilknytningskravet, dersnydes med.
Forveksling af time- og månedsløn.Forveksling mellem sidste barselsdag/første arbejdsdag.Forkert valg af fraværsårsag.Efter der er foretaget indberetning via NemRefusion, oprettes automatisk ensag i fagsystemet, samtidig med at der oprettes en sag i KMD Sag. Fag-systemet gennemfører en række automatiske kontroller/verifikationer af an-meldelsen, hvor blandt andet følgende kontrolleres:Om beskæftigelseskravet er opfyldt.Om der er dansk adresse og skattepligt.Om årsagen til fravær medfører et yderligere dokumentationskrav fra bor-gerne.Derefter beregnes automatisk en sats på baggrund af oplysninger i eInd-komstregistret.Derudover indhentes supplerende dokumentation i nødvendigt omfang. Foreksempel indhentes uddannelsesdokumentation, hvis ansøgerne er nyud-dannede, og der indhentes lægeattest, hvis fraværsårsagen er graviditetsbe-tinget sygdom.Hvis en sag ikke giver anledning til nærmere undersøgelser, skal ydelses-medarbejderen blot endeligt godkende sagen. Dermed er kontroldelen afsagsbehandlingen i en række sager i høj grad automatiseret.
I forbindelse med at barselsdagpen-geområdet er overgået fra kommu-nerne til Udbetaling Danmark per1. december 2012, udfases fag-systemet KMD eDagpenge Barsel ogdet ældre fagsystem KMD Dagpen-ge. Nye barselsdagpengesageroprettes i det nye fagsystem KMDOpus Barsel. De ældre fagsystemerforventes udfaset ultimo 2013.
183
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2Figur 22. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af socia-le ydelser – Løbende sagsbehandling – kontroltrin 2
Ved udbetaling af barselsdagpenge/barselsrefusion kontrollerer fagsystemetautomatisk, om der udbetales andre forsørgelsesydelser til borgerne.Den løbende sagsbehandling er centreret omkring behandling af adviseringeri KMD Sag eller i form af opgaver i fagsystemet, der modtages løbende iforbindelse med ændringer i borgernes forhold.Udbetaling Danmark har organiseret advis- og opgavebehandlingen i ar-bejdspakker, der principielt kan behandles af en hvilken som helst ydelses-medarbejder.På barselsdagpengeområdet modtages eIndkomstadviser i KMD Sag, ogøvrige hændelser i borgernes forhold, fx flytning, adviseres gennem fag-systemet.Derudover behandles henvendelser fra ydelsesmodtagere, for eksempel hvisydelsesmodtagerne er uenige i oplysningerne i det udsendte underretnings-brev.Det er typisk eIndkomstadviser, der medfører tilbagebetalingskrav på bag-grund af dobbeltforsørgelse, hvor borgerne modtager både barselsdagpengeog anden ydelse eller løn. Derudover kan adviseringer om, at borgerne ikkeopholder sig i landet eller opholder sig med barnet, også i nogle tilfælde med-føre tilbagebetalingskrav.Ved tilbagebetalingskrav bliver der som udgangspunkt automatisk forsøgtmodregnet i fremtidige udbetalinger. Hvis der ikke er en fremtidig udbetalingat modregne i, sendes en opkrævning.
184
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Dybtgående kontrol – Kontroltrin 3Figur 23. Kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling og kontrol af socia-le ydelser – Dybtgående kontrol – kontroltrin 3
Ydelsesmedarbejdere får typisk mistanke til sager, hvis de har talt i telefonmed borgere. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor borgere, der er selv-stændigt erhvervsdrivende, ved opkald fra Udbetaling Danmark præsenterersig ved et virksomhedsnavn, selvom borgerne har oplyst at være fuldtid påbarsel og dermed ikke må arbejde i virksomheden.Derudover modtager Udbetaling Danmark afstemningslister fra SKAT, hvordet kan kontrolleres, om arbejdsgivere annullerer et ansættelsesforhold medtilbagevirkende kraft, hvor der er udbetalt barselsdagpenge på baggrund afansættelsesforholdet.Udbetaling Danmarks kontrolmedarbejdere peger på, at det er relativt sværtat snyde systematisk med barselsdagpenge over tid, da udbetalingen af bar-selsdagpenge som altovervejende hovedregel er betinget af graviditet ogfødsel. Adoption af barn er en undtagelse fra hovedreglen, men her skal derogså angives et CPR-nummer på det adopterede barn, der afholdes orlovfor. Kontrolmedarbejderne peger dog på nogle snydmønstre:En gravid ansættes proforma i en virksomhed de sidste 13 uger op tilorloven og optjener dermed barselsdagpengeret.En ydelsesmodtager arbejder i eget firma samtidig med modtagelse afbarselsdagpenge.Kontrolmedarbejderne identificerer snydsager enten ved anonyme henven-delser eller ved udsøgning gennem registersamkøring. Ved registersamkø-ring kan der for eksempel udsøges efter sager, hvor:Borgerne aldrig før har været tilknyttet arbejdsmarkedet.Borgerne har ansættelsesforhold i ægtefælles virksomhed.Borgerne har opfyldt beskæftigelseskravet gennem arbejde udført i egenvirksomhed.På baggrund af udsøgningen kan sager udtages til dybtgående kontrol.
185
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Barrierer og forbedringsmulighederUdbetaling Danmark har taget et nyt fagsystem i brug per 1. december 2012og har derfor et relativt moderne fagsystem. Fagsystemet vil blandt andet vedfå ændringer kunne træffe automatiske afgørelser i en række sager, hvis derblev givet lovhjemmel til dette.Udbetaling Danmark peger på, at det ville forbedre sagsbehandlingen, hvisder blev etableret yderligere automatisk validering på indberetningerne tilNemRefusion, så muligheden for fejl blev reduceret.En selvbetjeningsløsning vil gøre det lettere for borgerne at få vejledning ommulighederne for afholdelse af barselsorlov og vil kunne give borgerne størreoverblik og mulighed for ændringer. Dette vil samtidig potentielt reducereantallet af henvendelser til Udbetaling Danmark.Herudover arbejdes der på regelforenklingsinitiativer i regi af Arbejdsmar-kedsstyrelsen.
186
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Bilag B. Beregning af ge-vinster
Beregning af gevinster ved stoppede ydelserGevinsterne ved atstoppe flere ydelser på kontroltrin 2 og 3er beregnet vedat sammenligne kommunernes resultater i 2011 på tværs. Beregningen afgevinster er herefter gennemført på baggrund af tre variable:Variation (forskel mellem gennemsnitlig kommunal praksis og god kom-munal praksis).Periode (den periode, en ydelse antages at fortsætte, hvis den ikke blevstoppet).Sats per sag (sats per gennemsnitlig sag per periode).Den første variabel omhandler, hvor ofte en kommune stopper en sag. Herviser DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalinger,at der er en væ-sentlig forskel mellem, hvor ofte kommunerne stopper udbetalingen af engiven ydelse, korrigeret for indbyggertal og socialt indeks. Variationen er altandet lige udtryk for, at en række kommuner ikke stopper de sager, de rette-lig burde. God praksis er fastsat til den gennemsnitlige praksis blandt de tikommuner med størst andel af stop.Den anden variabel er perioden for, hvor lang tid en ydelse fortsætter, hvisden ikke bliver stoppet. Perioden er på kontroltrin 2 fastsat på baggrund afvurderinger fra kommunale ydelsesmedarbejdere, jf. eksemplet i boksennedenfor48.
Se i øvrigt DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerfor en nærmere gennemgangaf de øvrige ydelsesområder.
48
187
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Eksempel på fastlæggelse af periode for fremadrettet besparelse ved stop af ydelse på kontroltrin 2 – kontant-hjælpPå kontanthjælpsområdet er perioden for den fremadrettede besparelse ved stop af ydelse sat til gennemsnitligt én må-ned. Det er den periode, hvor der ud fra en gennemsnitsbetragtning vil blive udbetalt uberettiget kontanthjælp til borgerne,hvis hverken borgerne selv meddeler om relevante ændringer i deres forhold (fx indkomst) eller kommunerne reagerer påændringerne.Hvis for eksempel kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, men ikke oplyser kommunerne om, at de har fået A-indkomst, eller hvis ydelsesenheden ikke modtager denne oplysning fra jobcentret, kan der gå op til tre måneder, førkommunerne modtager et advis fra eIndkomst om indkomstændringen og får mulighed for at kontrollere borgernes beret-tigelse og stoppe ydelsen. Dybdekortlægningen har således vist, jf. bilag A, at indkomstadviser som minimum er én må-ned gamle og i nogle tilfælde to måneder gamle. Dermed kan borgerne have haft en anden indkomst i en periode på op tiltre måneder, før kommunerne opdager det. Analysen har dog vist, at det er sjældent, at kontanthjælp udbetales uretmæs-sigt i mere end én måned på grund af de mange forskellige advistyper, der løbende modtages, hvorfor én måned er anta-get som realistisk fremadrettet effekt af stoppede ydelser.
Antallet af måneder, en fejludbetaling forventes at fortsætte, hvis ikkekon-trolenhedenstopper fejludbetalingen, er konservativt sat. KL og det davæ-rende Velfærdsministeriet anvendte i forbindelse med en resultatmåling omrejste tilbagebetalingskrav vedrørende uberettigede modtagne sociale ydel-seren metodik, hvor besparelsen ved stoppede sager blev fastsat til 12 må-neder på alle ydelsesområder. Denne metodik anvendes i en lang rækkekommuner i forbindelse med opgørelsen af kontrolenhedernes arbejde i dag.Da metoden ikke tager højde for variationen mellem ydelsesområder, anven-des der i denne analyse det fastsatte antal måneder ved stop på baggrund afadvis (kontroltrin 2). Da der i forbindelse med stop i kontrolenhederne ofte ertale om svære sager, der kræver en mere detektivlignende indsats, vil nogleaf sagerne forventelig løbe flere år, før ydelsen naturligt stopper. Et gennem-snitligt antal måneder på cirka fire er derfor konservativt sat. Metoden ervalgt, da der er ydelser, der ikkekanfortsætte i 12 måneder (fx sygedagpen-ge). Dog vil det være nødvendigt at kvalificere tallet yderligere i forbindelsemed fremtidigt analysearbejde.Den tredje variabel er en gennemsnitlig sats per sag. Anvendelsen af engennemsnitlig sats per sag medfører, at der tages højde for variationen isagerne. Satsen er beregnet på baggrund af statistiske oplysninger.På baggrund af disse variable er der beregnet gevinster for værdien af destoppede udbetalinger, hvis alle kommuner fulgte god praksis. Gevinsterneer korrigeret på baggrund af indbyggertal og efter socioøkonomiske indeks.Gevinster ved at rejse flere tilbagebetalingskravGevinsterne vedtilbagebetalingskrav på kontroltrin 3er beregnet på bag-grund af forskellen mellem:Nuværende gennemsnitligt tilbagebetalingskrav per borger på landsplan.Gennemsnitligt tilbagebetalingskrav per borger i de fem bedste kommu-ner.
188
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Gevinsterne er opgjort efter korrektion på baggrund af indbyggertal og eftersocioøkonomiske indeks.Gevinster ved fremsættelse af flere tilbagebetalingskrav dækker alle kommu-nale ydelsesområder. Det skyldes, at kontrolenhederne på kontroltrin 3 ikke iforbindelse med den daværende spørgeskemaundersøgelse kunne opdeletilbagebetalingskravene på de enkelte ydelsesområder.
Samlet opgørelse af gevinster ved udbredelse af god prak-sis fra de bedste kommuner i 2011Som nævnt er der i DeloittesAnalyse af socialt snyd og fejludbetalingerfore-taget opgørelser af kommunernes praksis i 2011 indenfor henholdsvisbolig-sikring, børnetilskud, kontanthjælpogsygedagpenge.Med afsæt i denneopgørelse er der estimeret gevinster ved, at alle kommuner og UdbetalingDanmark opnår samme niveau for henholdsvisstoppede ydelserogrejstetilbagebetalingskravsom de bedste kommuner i 2011. For kontanthjælp ogsygedagpenge er opgørelsen vedrørende stop af ydelsen på baggrund afadvis kvalificeret yderligere i dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindel-se medEffektiv Sagsbehandling og Kontrol.Tilsvarende opgørelse af gevinster ved udbredelse af god praksis fra de bed-ste kommuner i 2011 er foretaget forfolkepension, barselsdagpengeogøko-nomisk friplads.Gevinsterne indenfor disse ydelsesområder er estimeret medudgangspunkt i beregningsforudsætninger og identificerede sammenhængemed de fire ovenstående ydelsesområder. Eksempelvis er der anvendt sam-me beregningsforudsætninger for barselsdagpenge og sygedagpenge somfølge af betydelige ligheder mellem de to ydelser, herunder begrænsning ivarighed. Der har i den forbindelse været en tæt dialog om beregningsforud-sætningerne med ydelsesmedarbejdere fra kommuner og Udbetaling Dan-mark og med de respektive ressortministerier.
Beregningsgrundlag for gevin-ster på barselsdagpenge, folke-pension og økonomisk fripladsSom grundlag for beregninger afgevinster for de enkelte ydelsesom-råder er der indsamlet data vedrø-rende samlede udbetalinger, gen-nemsnitlige udbetalinger og antalydelsesmodtagere/sager.For gevinster på barselsdagpengeer der indhentet data fra UdbetalingDanmark og Danmarks Statistik.For gevinster på folkepension erdisse beregnet på baggrund af etgennemsnit af potentialet på bolig-sikring, børnetilskud, kontanthjælpog sygedagpenge.For gevinster på økonomisk fripladser der indhentet data fra Ministerietfor Børn og Undervisning (lovmo-dellen).
189
Effektiv sagsbehandling og kontrolAfrapportering
Om DeloitteDeloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en langrække brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer tilrådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-ge udfordringer. Deloittes cirka 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværkaf medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser tilwww.deloitte.com/aboutforen udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.� 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
