Indholdsfortegnelse1.2.3.4.5.6.7.8.BAGGRUND OG FORMÅL ................................................................................................................................................ 5OPGAVEN ................................................................................................................................................................................. 5MEDARBEJDERE ................................................................................................................................................................... 5TIDSPLAN ................................................................................................................................................................................. 6PRIS .............................................................................................................................................................................................. 6SAMARBEJDSORGANISATION ....................................................................................................................................... 6VARIGHED ............................................................................................................................................................................... 6UNDERSKRIFTER ................................................................................................................................................................. 7

1.BAGGRUND OG FORMÅLDenne delkontrakt er indgået i henhold til rammekontrakt af 18. juni 2013 mellem Kon-sulentfirmaet og Finansministeriet.Rammekontrakten giver Finansministeriet adgang til at benytte og indkøbe tjenesteydel-ser selvstændigt eller i samarbejde med andre ministerier.Når Finansministeriet, i overensstemmelse med ovenstående, indgår en delkontrakt isamarbejde med andre ministerier, kan Finansministeriet overlade det til det pågældendeministerium at gennemføre selve miniudbuddet. I disse situationer betegnes Finansmini-steriet og det udførende ministerium samlet som Kunden.Delkontrakten er indgået mellem parterne efter et af Kunden gennemført miniudbud, jf.rammekontraktens punkt 6, hvor Konsulentfirmaet er vurderet som havende afgivet detøkonomisk mest fordelagtige bud.For delkontrakten gælder de i rammekontrakten med bilag anførte vilkår med de tilføjel-ser, der fremgår af denne delkontrakt med bilag.2.OPGAVEN

Der er gennemført et miniudbud som anført i rammekontraktens punkt 6 og i henholdtil Kundens opfordringsskrivelse, jf. bilag 4.a (Opfordringsskrivelse)(beskrivelse af ram-merne for gennemførelse af udbuddet, herunder frist for afgivelse af tilbud).På baggrund af det gennemførte miniudbud har Konsulentfirmaet afgivet det økono-misk mest fordelagtige bud og er derfor i henhold til rammekontaktens tildelingskriteriertildelt udførelse og levering af opgaven.Opgaven vedrøreranalyse af offentlig-privat samarbejde,og er overordnet beskreveti den opgavebeskrivelse, jf. bilag 4.b (Opgavebeskrivelse), Kunden har udarbejdet tilbrug for gennemførelse af miniudbud herom.Konsulentfirmaet skal levere opgaven til Kunden som beskrevet i bilag 4.c (Løsningsbe-skrivelse).3.MEDARBEJDERE

Opgaven honoreres som en fastpris-aftale til den i bilag 4.e (Pris og allokerede medar-bejdere) anførte pris. Dog kan prisen ikke overstige prisen for den ved opgavens løsningmedgåede tid opgjort i henhold til de priser, der fremgår af bilag 3, Priser.Opsiger Kunden en delkontrakt, er Konsulentfirmaet berettiget til et forholdsmæssigtog rimeligt vederlag af den aftalte faste pris for det udførte arbejde frem til ophørstids-punktet.Er det omvendt Konsulentfirmaet, som opsiger en delkontrakt med fast pris, er Konsu-lentfirmaet ikke berettiget til vederlag for det hidtil udførte arbejde, hverken helt ellerdelvist.6.SAMARBEJDSORGANISATION

Bilag 4.a - OpfordringsskrivelseFinansministeriet har besluttet at annullere miniudbuddet vedr. analyse af offentlig-privat samarbejde,jf. opfordringsskrivelse fra d. 14. januar 2014.Baggrunden for annulleringen af miniudbuddet er, at der vurderes at være behov formere tid end oprindeligt forudsat med henblik på at indhente data og aftale/gennemføreinterviews med relevante aktører i kommunerne. Justeringen af tidsplanen udgør en såbetydende ændring i forhold til det oprindelige udbudsmateriale, at Finansministeriet harvalgt at genudbyde opgaven med en justeret tidsplan.Dermed agter Finansministeriet i medfør af rammekontraktens punkt 6 hermed at gen-nemføre et miniudbud (genudbud). Konsulentfirmaet opfordres hermed til at deltage idet pågældende miniudbud.Udbuddet vedrørerAnalyse af offentlig-privat samarbejdeEn nærmere beskrivelse af opgaven fremgår af bilag 4.b (Opgavebeskrivelse).I forbindelse med udbuddet afholder Finansministeriet et informationsmøded. 5.marts 2014 kl. 11med henblik på, at alle konsulentfirmaer på Finansministeriets ram-mekontrakt kan tilegne sig det samme vidensniveau. På mødet vil Finansministeriet isamarbejde med KL således redegøre for, hvilke informationer og oplysninger, som harværet videregivet til det pågældende konsulentfirma, som vandt miniudbuddet i førsteomgang (inden det blev annulleret).Konsulentfirmaet bedes meddele [email protected] senest d. 3. marts 2014, om konsulentfir-maet påtænker at deltage i mødet, samt i givet fald med hvor mange personer.Konsulentfirmaet opfordres til at fremsende tilbud på udførelse af opgaven. Tilbuddetskal være indleveret senestfredag d. 21. marts 2014, kl. 12:00.Tilbud modtaget efterdette tidspunkt, tages ikke i betragtning.Ved udløbet af tilbudsfristen vurderer Kunden (Finansministeriet) de rettidigt modtagnetilbud. Kunden vil i den forbindelse rådføre sig med ’Udvalget for analyser af offentlig-privat samarbejde’, som består af repræsentanter fra Finansministeriet, Økonomi- ogindenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Moderniserings-styrelsen og KL.Tilbuddet, der skal være skriftligt, skal indleveres i en lukket kuvert til adressen:

Bilag 4.b - Opgavebeskrivelse1. BaggrundDen private sektor har i Danmark i en lang årrække været involveret i den offentligeopgaveløsning, og offentlig-private samarbejder foregår i dag på en lang række områder.Offentlig-privat samarbejde er en samlebetegnelse for en række forskellige typer af sam-arbejdsformer mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Én af de mestalmindelige og udbredte samarbejdsformer er såkaldt klassisk offentlig-privat samarbej-de, som foregår ved, at en offentlig myndighed vælger at skabe konkurrence om en gi-ven opgave.Hovedformålet med et klassisk samarbejde er at afprøve det private marked både medhensyn til pris og kvalitet. Det sker ved, at den offentlige myndighed udarbejder et ud-budsmateriale, der beskriver de krav, der stilles til løsningen af den konkrete opgave.Mulige leverandører – og muligvis også den offentlige myndighed – afgiver dereftertilbud på at løse opgaven, og den ordregivende offentlige myndighed tildeler opgaven tilden, der har givet det bedste tilbud både med hensyn til pris og kvalitet. Dermed kanoffentlige myndigheder også selv varetage opgaveløsningen efter konkurrencesituatio-nen, såfremt deres tilbud var det bedste.1.1. Analyseresultater og -studier

Flere studier viser, at klassisk offentlig-privat samarbejde kan indebære en række positiveeffekter, som både kommer borger og myndighed til gode.1Bl.a. peges på, at samarbej-det kan lede til:1) Højere omkostningseffektivitet, da konkurrencesituationen tilskynder leverandører-ne til at tilbyde den bedste og billigste løsning.2) Bedre kvalitet og større mangfoldighed, da nye leverandører skal finde måder atdifferentiere deres produkt eller ydelse på.3) En mere innovativ opgaveløsning, da konkurrencesituationen tvinger leverandører-ne til at finde nye og innovative løsninger med højere omkostningseffektivitet.Enkelte studier finder imidlertid også, at der er en mangel på danske og internationalestudier, som på et metodisk solidt grundlag dokumenterer effekterne ved klassisk offent-lig-privat samarbejde i forhold til såvel økonomi, kvalitet og medarbejderforhold.2Samme studier peger på, at de økonomiske gevinster ved klassisk offentlig-privat samar-bejde i Danmark generelt er på 5-15 pct. på de tekniske opgaveområder så som drift ogvedligehold af grønne områder, vandløb og spildevandsanlæg, kommunal vejvedligehol-1 Der kan bl.a. peges på analyser i regi af ’Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde’ (tidl. Udbudsrådet), analyser fra Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen og Dansk Industri Jf. bl.a. Udbudsrådet (2010): ’Erfaringer med konkurrence om offentlige opgaver – overblikover eksisterende dokumentation af effekterne’.2

delse og rengøring på folkeskoler. Derudover peges der på, at der generelt er større erfa-ringer med offentlig-privat samarbejde på de tekniske områder end på velfærdsområder-ne, og studierne finder, at der på velfærdsområderne ikke er en entydig dokumentationfor positive økonomiske effekter, og at der er behov for mere systematisk vidensopsam-ling for at kunne dokumentere effekterne.Ud over klassisk offentlig-privat samarbejde erfrit valgs ordningerogså en gængs mådehvorigennem private leverandører inddrages i den offentlige opgaveløsning. Frit valgsordninger har til formål at sikre, at borgeren kan vælge mellem forskellige leverandørertil levering af fx en serviceydelse eller et daginstitutionstilbud. Ydelsen kan enten stillestil rådighed af det offentlige, eller den kan tilvejebringes via private leverandører, derudfører ydelsen for det offentlige.Det frie valg forudsætter bl.a., at der kan vælges mellem mindst to leverandører. Dettekan potentielt mindske omkostningseffektiviteten, fordi ordningen kan begrænse leve-randørernes muligheder for at opnå skalaeffekter, da man som leverandør ikke er sikreten bestemt markedsandel, mv. Samtidig er det uklart, hvorvidt der er en reel konkurren-ce mellem de forskellige leverandører, hvilket også kan hæmme omkostningseffektivite-ten samt kvaliteten i ydelserne.Det fremstår således generelt relativt uklart, hvorvidt frit valgs ordningerne i tilstrække-ligt omfang sikrer kvalitetsforbedringer for borgerne, omkostningseffektivitet og mulig-gør hensigtsmæssig styring fra kommunernes perspektiv.Hvad enten det frie valg sikres gennem flere offentlige leverandører, gennem flere priva-te leverandører eller gennem både offentlige og private leverandører, vurderes det cen-tralt for en optimering af den samlede ressourceanvendelse og for kvaliteten i ydelsen, atder for opgavebestiller er transparens i vilkår, pris, kvalitet og kapacitet hos leverandø-rerne, og at det frie valg samtidig for borgeren er understøttet gennem transparens ogsammenlignelighed med hensyn til kvalitet og resultater, mv.1.2. Status for graden af konkurrence om de offentlige opgaver

I 2012 blev der i den offentlige sektor indgået klassisk offentlig-privat samarbejde for97,2 mia. kr.3Dette fordelte sig med 22,3 mia. kr. i staten, 18,5 mia. kr. i regionerne og56,4 mia. kr. i kommunerne.I alt kunne der potentielt være blevet indgået klassiske offentlig-privat samarbejder for385,0 mia. kr., da dette er svarer til de såkaldte ’udbudsegnede opgaver’ i den offentligesektor. Dermed blev der i 2012 skabt konkurrence om i alt 25,2 pct. af de udbudsegnedeopgaver.De udbudsegnede opgaver omfatter bl.a. ikke egentlige myndighedsopgaver, som i hen-hold til lovgivningen skal varetages af den offentlige myndighed, men er derimod somudgangspunkt opgaver, som det private vil kunne varetage på vegne af det offentlige.

Fra 2007 til 2012 er der gradvist blevet skabt mere konkurrence om de udbudsegnedeopgaver i den offentlige sektor. Fra 2011 til 2012 skete der en stigning på 0,6 procentpo-int, svarende til en stigning fra 24,6 pct. til 25,2 pct.De samlede tal dækker over en række forskelle mellem staten, regionerne og kommu-nerne. I regionerne er der således sket et mindre fald i konkurrencen om opgaverne overde sidste fire år med ca. 1 procentpoint, mens både staten og kommunerne har øgetkonkurrencen om de offentlige opgaver.På både det statslige og regionale niveau viser data endvidere, at der er en relativ storforskel mellem hhv. hvert enkelt ministerområde og hver enkel region.På det kommunale niveau viser data, at der er en relativ stor grad af variation i forholdtil, hvor meget de enkelte kommuner anvender klassisk offentlig-privat samarbejde. Deti kommuner, der i 2012 anvendte konkurrence om opgaver hyppigst, skabte i gennem-snitligt konkurrence om 33,0 pct. af de udbudsegnede opgaver. Omvendt skabte de tikommuner, der i 2012 skabte konkurrence om færrest opgaver, konkurrence om 19,4pct. af opgaverne.På det kommunale niveau viser data endvidere, at:a) den højeste grad af konkurrence om offentlige opgaver findes generelt på detekniske områder (veje, rengøring, vedligeholdelse).b) den laveste grad af konkurrence om offentlige opgaver findes generelt på deborgernære velfærdsområder (pleje, ældre, sundhed, mv.).c) den største udgiftsvolumen findes på de borgernære velfærdsområder, og der ersamtidig relativ stor variation i de enkelte kommuners grad af klassisk offentlig-privat samarbejde på disse områder (mellem ca. 10 og 50 pct.).d) På de mere tekniske områder er der en endnu højere grad af variation mellem deenkelte kommuners grad af klassisk offentlig-privat samarbejde (mellem ca. 10og 100 pct.).De ovennævnte mål for klassisk offentlig-privat samarbejde indikerer imidlertid ikkefuldt ud, i hvilket omfang private leverandører er inddraget i leveringen of offentligeydelser. Dette gør sig bl.a. gældende ved frit valgs ordningerne, hvor private leverandø-rer kan levere en offentlig finansieret ydelse, uden at der har været konkurrence om op-gaven.

2) Hvilke barrierer og muligheder eksisterer der for at øge kvalitet og omkostningsef-fektivitet ved en konkurrence om opgaverne? Hvilke konkrete tiltag og initiativerkan medvirke til at overkomme barriererne?3) Hvordan sikres en højere grad af kvalitet og omkostningseffektivitet i forbindelsemed frit valgs ordninger på centrale velfærdsområder?Analysen skal fokusere på klassisk offentlig-privat samarbejde samt frit valgs ordningerog dermed ikke have fokus på offentlig-private partnerskaber (OPP), offentlig-privateinnovationspartnerskaber (OPI), mv. Analysen skal dermed ikke fokusere på offentligeanlægsprojekter mv., men derimod på mere traditionelle offentlige drifts- og serviceydel-ser Analysen vil endvidere primært skulle fokusere på det kommunale regi, men vil ogsåkunne inddrage erfaringer og anbefalinger fra stat og regioner.Der skal i relevant omfang inddrages internationale erfaringer fra sammenlignelige lande,herunder om der findes erfaringer eller anbefalinger, som med fordel kan anvendes i endansk kontekst.Analysen skal særskilt adressere Produktivitetskommissionens kommende forslag oganbefalinger vedr. konkurrence om offentlige opgaver og frit valg, herunder adresserepotentialer, implementeringsplaner, mv.Det er centralt, at analysen munder ud i en række konkrete forslag (anbefalin-ger/tiltag/initiativer) i forhold til at forbedre bl.a. kvalitet og omkostningseffektivitetved klassisk offentlig-privat samarbejde.Borgernes perspektiv skal løbende inddrages i analysen – herunder ved hvert konkretforslag (tiltag/initiativer/anbefalinger) – således at kvaliteten af den leverede ydelse samtmuligheder/begrænsningerne for borgeren inddrages. Desuden skal analysen identifice-rer de økonomiske konsekvenser ved hvert konkret forslag ligesom de offentlige myn-digheders styringsmuligheder skal afdækkes. Endelig skal mulige effekter for markedetogså inddrages i analyserne.Endelig skal det som led i udarbejdelsen af anbefalingerne afdækkes, om en eventuelimplementering af Konsulentvirksomhedens anbefalinger forudsætter tiltag eller andreændringer på områderne, således at der som led i analysen opnås kendskab til barriererfor at kunne realisere og implementere de skitserede forslag.2.1. Analysens strukturering – sektorvise dybdegående analyser

Analysen skal primært fokusere på en række dybdegående analyser (’deep dives’) afnærmere udvalgte områder. Således skal de overnævnte problemstillinger primært appli-ceres på konkrete og nærmere definerede områder,jf. nedenfor, hvor forslag til mulige områdergennemgås nærmere.De dybdegående analyser ønskes foretaget sektorvist, da det er den umiddelbare for-modning, sektorerne har forskellig modenhed, udfordringer og barrierer, og at der såle-

des er behov for differentierede anbefalinger til tiltag og initiativer på hvert enkelt om-råde.Der vil formentlig også være en række forhold, som vil være ens for de udvalgte områ-der, og som med fordel kan besvares mere generelt. Dermed vil analysen også skulleindeholde et generelt afsnit, som kan adressere de tværgående problemstillinger og ana-lysespørgsmål.I det følgende er udvalgte forhold ved de overordnede problemstillinger uddybet, oganalysen vil således skulle adressere nedenstående forhold.2.2. Uddybning af centrale problemstillinger

Indledningsvist skaleffekterne af klassisk offentlig-privat samarbejdebelyses, hvilket bl.a. kanske med udgangspunkt i eksisterende litteratur, undersøgelser, erfaringer og data. Såledesskal der analyseres, hvilke effekter i forhold til pris, kvalitet, medarbejderforhold, mv.,som klassisk offentlig-privat samarbejde indebærer, samt hvilke forhold der har indfly-delse herpå.Hver dybdegående analyse skal bl.a. identificerebarrierer for øget omkostningseffektivitet og øgetkvalitetved en konkurrence om offentlige opgaver, hvilket skal ske fra både virksomhe-dernes og det offentliges perspektiv. Det skal bl.a. undersøges om barriererne er institu-tionelle, juridiske, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, styringsmæssige, holdnings-mæssige, mv.Analysen vil kunne ske ud fra følgende udgangspunkter:a)Virksomhedernes perspektiv:Der kan bl.a. undersøges følgende på det givne områ-de: 1) om der er særlige entrébarrierer for virksomheder på området, 2) om derer særlige typer af udbud (udformning, områder, mv.), som er mere attraktive forvirksomheder end andre, 3) hvad skalaen i udbuddet har af effekter.b)Det offentliges perspektiv:Der kan bl.a. undersøges følgende på det givne område: 1)om transaktionsomkostningerne kan nedbringes, 2) om og hvordan udbud hen-sigtsmæssigt kan ’bundles’ (dvs. samles) på tværs af sektorområder og mellemoffentlige myndigheder, 3) om markederne er tilstrækkeligt veludviklet til atkunne levere en tilstrækkelig attraktiv ydelse, 4) om de eksisterende regler udgøren barriere, 5) om den eksisterende praksis fuldt ud udnytter de gældende reglerog tilgængelige redskaber.Der vil i et vist omfang kunne trække på tidligere gennemførte analyser i regi af ’Rådetfor Offentligt-Privat Samarbejde’, mv.Derudover ønskes følgende forhold bl.a. analyseres med inddragelse af ny empirisk vi-den om, hvordan primært kommuner i praksis arbejder med konkurrence om offentligeopgaver:

Er samarbejdet med de private leverandører og udbuddet hensigtsmæssigt tilrette-lagt og udført?Er det offentliges styring og tilsyn med de private leverandører optimalt?Anvendes de eksisterende muligheder og værktøjer i tilstrækkeligt omfang, ellerkan de gøres mere fleksible og anvendelsesorienterede?Er beslutningen om en eventuel konkurrence om opgaverne placeret de mest op-timale steder i organisationen, og hvilke beslutningsstrukturer eksisterer ifm. kon-kurrence om offentlige opgaver (governancestruktur)?Har udbuddene den rette volumen, og hvordan tilrettelægges udbudsprocesserne?Hvilke parametre indgår i udvælgelse af leverandørerne, og i hvilken grad er pris etkonkurrenceparameter?Hvordan sikres viden og gennemsigtighed om myndighedernes udgifter forbundetmed de opgaver, som der skabes konkurrence om (herunder også ved kontrol-bud)?

Delanalyserne skal endvidere inddrage udfordringer og muligheder ved offentlige myn-digheders egne kontrolbud samt mulige intraoffentlige konkurrencemekanismer.Ud over at belyse mulighederne for bl.a. øget kvalitet og omkostningseffektivitet vedselve konkurrencen om opgaver skal det også undersøges, om der er områder eller sek-torer, hvor det vil være en fordel med øget grad af konkurrence om de offentlige opga-ver, samt hvad dette vil indebære for bl.a. kvalitet og omkostningseffektivitet. Der skalsåledes ses på hvilke konkrete tiltag og initiativer, som eventuelt kan medvirke til at sikredette.På de områder, hvor det er relevant, skalfrit valgs ordningerneanalyseres. Analyserne vilhave til formål, at opstille konkrete modeller og tiltag og initiativer for, hvordan om-kostningseffektivitet og kvaliteten kan øges ved frit valgs ordninger.Det skal bl.a. i analysen inddrages, om der med fordel kan ske en øget grad af konkur-rence om offentlige opgaver i forbindelse med frit valgs ordninger, samt hvordan dette igivet fald sikres.I analysen af og de efterfølgende opstillede modeller for en øget omkostningseffektivitetog kvalitet ved frit valgs ordninger skal det endvidere indgå, om/hvordan de øvrige fritvalgs områder (dvs. områder, som der ikke laves dybdegående analyser af) kan tilrette-lægges med afsæt i de identificerede modeller med øget omkostningseffektivitet.For at kunne opstille konkrete modeller for bl.a. øget omkostningseffektivitet ved fritvalgs ordninger kan det bl.a. være relevant at anskue både mulige barrierer og mulighe-der fra virksomhedernes såvel som det offentliges perspektiv. Således forventes det, atanalyserne bl.a. skal adressere følgende:Den nuværende udformning og design af frit valgs ordningen med henblik på atvurdere fordele og ulemper i relation til at sikre omkostningseffektivitet og kvalitet,

herunder om frit valgs ordningen begrænser virksomhederne muligheder for at opnåskalaeffekter, et stabilt kundegrundlag, tilstrækkelig opgavevolumen, mv.Barrierer og potentialerne ved i højere grad at anvende udbud til at sikre det frie valgfrem for andre frit valgs modeller (fx godkendelsesordningen).Øvrige barrierer for øget omkostningseffektivitet og kvalitet ved frit valgs ordninger,herunder transparens både for opgavebestiller/betaler og for brugerne.Internationale erfaringer med frit valg, herunder organisering og styring af frit valgsordningerne.

Områderne til dybdegående analyser vil skulle endeligt udvælges i samarbejde mellemKunden og Konsulentfirmaet, og udvælgelsen vil ske ud fra bl.a. at skabe et fyldestgø-rende billede af klassisk offentlig-privat samarbejde, eventuelle potentialer og den for-ventede implementerbarhed af de opstillede forslag. Imidlertid vil sundhedsområdet ogfolkeskoleområdet ikke blive udvalgt, ligesom anlægsprojekter ikke er en del af analysen,jf. ovenfor.Mulige områder til dybdegående analyse er skitseret nedenfor sammen med en kortfattetbeskrivelse af muligt fokus for en analyse af området. De udvalgte områder er imidlertidikke udtømmende og dikterende for Konsulentfirmaets måde at gribe opgaven an på. Iafgivelsen af tilbuddet ses der således også positivt på, hvis der foreslås andre områdertil dybdegående analyse end de nedenfor skitserede.Ældreområdet:Området omfatter bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje, madser-vice, forebyggelse, vedligeholdelses- og genoptræning og pleje- og ældreboliger.Kommunerne anvender over 35 mia. kr. årligt på området.Det er den umiddelbare vurdering, at der for visse ydelser (fx praktisk hjælp) er etveludviklet privat marked, mens der på andre områder (fx personlig pleje) er knapså veludviklet et marked særligt i tyndtbefolkede områder.Samtidig er det primært på området for praktisk hjælp, at kommunerne i dag an-vender en høj grad af private leverandører.Der er for nyligt gennemført en ændring af frit valgs ordningen på hjemmehjælps-området, som bl.a. fastholder borgernes ret til frit valg, forenkler de eksisterenderegler og samtidig giver kommunerne frihed til at vælge, hvordan det frie valgetableres. Det kan bl.a. undersøges, om frit valgs ordningerne fungerer hensigts-mæssigt på hele ældreområdet, eller der med fordel kunne ske justeringer, mv.

Dagtilbudsområdet:Området omfatter bl.a. vuggestuer, dagpleje, børnehaver,dagtilbud til unge og aldersintegrerede institutioner.En analyse4viser, at de danske kommuner umiddelbart kan skabe konkurrenceom ca. 27 mia. kr. årligt på området for dagtilbud til børn. I 2009 skabte kommu-nerne konkurrence om opgaver for ca. 3,5 mia. kr. på områdetAnalysen viser også, at der er et stort potentiale for landets kommuner for at ska-be mere konkurrence om driften af daginstitutioner, men at det kun er få kom-muner, som har brugt udbud til at sikre, at daginstitutionsopgaver løses bedst tilprisen. Endvidere viser analysen, at erfaringerne fra de private daginstitutioner ergode både mht. kvalitet, brugertilfredshed og pris.Siden 2001 er der gennemført en række lovændringer på dagtilbudsområdet meddet formål at styrke vilkårene for private leverandører og øge konkurrencen blandtdagtilbuddene. Heraf vedrørte følgende ændringer bl.a. muligheden for at trækkeoverskud ud af driften af daginstitutioner:Pr. 1. oktober 2005 fik private leverandører ret til at etablere og drive privatin-stitutioner, herunder trække et eventuelt overskud ud af driften.Pr. 1. august 2011 fik kommunerne mulighed for at udlicitere driften af dagin-stitutioner til en privat leverandør.I perioden 2005-2012 er antallet af privatinstitutioner steget fra 4 til 344 instituti-oner i 2012 svarende til 8 pct. af alle daginstitutioner. I privatinstitutioner er an-tallet af børn i alderen 0-5 år steget fra knap 100 børn til knap 11.600 børn i peri-oden 2005-2012, svarende til ca. 4 procent af alle børn optaget i dagtilbud.I en dybdegående analyse af dette område, kan der bl.a. fokuseres på konkretemodeller for øget omkostningseffektivitet og kvalitet ved det frie valg samt ind-dragelse af ikke-offentlige aktører.

Det specialiserede socialområde:Området omfatter bl.a. udsatte børn og unge,udsatte voksne samt børn og voksne med handicap. Området har været karakteri-seret af en relativ kraftig udgiftsvækst de senere år, og kommunerne anvenderover 40 mia. kr. årligt på området.Det er den umiddelbare vurdering, at der på området er et veludviklet privat mar-ked samt en række selvejende institutioner, som det offentlige samarbejder med.Det fremstår imidlertid ikke klart, hvorvidt det offentliges samspil med de øvrigeaktører fuldt ud sker på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde.

I Sverige (Skåne) er der umiddelbart positive erfaringer med, at flere kommuner ergået sammen om at skabt konkurrence på det specialiserede socialområde. IDanmark har dette bl.a. inspireret Holbæk Kommune og en række øvrige kom-muner til at gå sammen om et udbud af dag- og botilbudsområdet. Ligeledes erder umiddelbart positive erfaringer fra Gribskov kommune om udbud på det spe-cialiserede område5.En analyse af dette område vil bl.a. kunne se på de specifikke barrierer og mulig-heder på området, samt hvilke specifikke samarbejds- og organisationsformer,som understøtter omkostningseffektivitet, kvalitet og hensigtsmæssig styring6.Tekniske områder:Området omfatter bl.a. rengøring, vedligehold, kantine,kommunale veje, hjælpemiddeldepoter, mv.Som tidligere anført, er der en meget høj grad af variation mellem hvor meget deenkelte kommuner skaber konkurrence på de tekniske områder (mellem ca. 10 og100 pct. på hovedområde 1 og 2 i de kommunale regnskaber).Det er den umiddelbare vurdering, at der er et veludviklet marked, jf. at enkeltekommuner skaber konkurrence om samtlige opgaver på området, om end det ikkeumiddelbart er fuldt ud belyst, hvorvidt dette gør sig gældende på alle underområ-der i alle geografiske områder. Der kan endvidere blive set på, om der er øvrigebarrierer på de enkelte underområder, som vil skulle analyseres nærmere.Administrative områder:Området omfatter bl.a. lønadministration, IT-drift,øvrige administrative opgaver, mv.En nyere analyse7viser bl.a., at konkurrencen på markedet for lønadministrationikke er optimal, da der er for få leverandører, og efterspørgslen blandt kommu-nerne er begrænset. Samtidigt er det en relativ mindre del af lønopgaverne, somumiddelbart er egnet til udbud som følge af bl.a. digitalisering.Der synes umiddelbart at været tegn på, at visse offentlige myndigheder i de sene-re år har hjemtaget opgaver indenfor bl.a. lønadministration og it-drift pga. bl.a.kvalitetsforringelser. Samtidig er der umiddelbart tegn på, at en række myndighe-der har oplevet budgetforbedringer og kvalitetsforbedringer som følge af en kon-kurrence om opgaverne.

Det vil som en del af en mulig analyse af dette område bl.a. skulle analyseres, hvil-ke opgaver inden for administration der er velegnet til at blive skabt konkurrenceom, og om det i givet fald ville være mere hensigtsmæssigt at samle (dele af) opga-verne i større enheder og konsolidere opgaveløsningen, før en eventuel konkur-rence.Endvidere vil det bl.a. skulle afdækkes, hvilke forhold der knytter sig til hhv. depositive og negative erfaringer på området, og hvilke konkrete anbefalinger disseerfaringer giver anledning til.Det er væsentligt, at de enkelte dybdegående analyser har en tilstrækkeligt analytisk ogmetodisk dybde. Samtidig ønskes, at analysearbejdet i høj grad er hypotesedrevet, såle-des at der fokuseres på områder, hvor viden og erfaringer tilsiger, at der eksisterer væ-sentlige forbedringspotentialer.

3. DataindsamlingBaseret på ovenstående analyser kan følgende data være relevante:Kvantitative data i form af bl.a. opgørelser af offentlige myndigheders konkurrenceom offentlige opgaver, data om frit valgs ordninger, kommunale regnskabsdata, dataover markedsstrukturer, mv. Det forventes, at de potentialerne ved de enkelte initia-tiver er konsoliderede på baggrund af kvantitative analyser og data.Interviews med offentlige myndigheder, herunder især kommunale, med henblik påat identificere barrierer og muligheder for bl.a. omkostningseffektivitet ved frit valgsordninger og konkurrence om offentlige opgaver.Interviews med virksomheder – herunder både nationale og internationale – medhenblik på at identificere barrierer og muligheder.Indsamling af policy-erfaringer fra både Danmark og sammenlignelige landeIndsamling af egne erfaringer og case-eksempler, hvor Konsulentfirmaet har rådgi-vet offentlige myndigheder og/eller virksomheder.Der vil blive lagt vægt på, at der tages behørigt hensyn til at sikre stor bredde ogvaliditet i den metodiske tilgang, således at det bl.a. er muligt at opstille konkrete po-tentialer ved de identificerede forslag og tiltag.

Der nedsættes endvidere en projektgruppe med Finansministeriet som formand. Pro-jektgruppen vil løbende inddrage repræsentanter fra medlemmerne af Styregruppen iarbejdet, og vil mødes ca. en gang ugentligt med konsulentfirmaet, hvor konsulentfirma-et fremlægger foreløbige resultater og projektets fremdrift, udeståender, faglige spørgs-mål mv. drøftes og afklares. Endvidere koordinerer og drøfter projektgruppen ogsåkonsulentfirmaets overordnede forslag til materiale til brug for styregruppens møder.Det forventes, at repræsentanter fra projektgruppen – primært Finansministeriet – ind-drages løbende i analysearbejdet, herunder workshops, møder med relevante aktører,interviews, problemløsningssessions mv. for at sikre en dybdegående forståelse af an-vendte metoder, beregninger, data mv.Endelig skal konsulentfirmaet overdrage konsoliderede data og viden, som er opnået iforbindelse med opgaveløsningen, til Finansministeriet, således at der kan foretages op-følgende/supplerende analyser i forhold til konsulentfirmaets endelige afrapportering.Tilbuddet skal følge nedenstående overordnede tidsplan.Tabel 1TidsplanOpgaveUdsendelse af udbudsmaterialeFinansministeriet afholder informationsmøde medkonsulentfirmaerneDeadline for indlevering af tilbudKonsulentfirmaerne forventes informeret om udfaldet afudbuddetKick-off med konsulentfirmaetEndelig afrapporteringDato28. februar 20145. marts 201421. marts 2014Primo uge 14Medio uge 14Inden udgangen af august 2014

Det forventes, at der løbende sker afrapportering i forbindelse med projektgruppemø-derne, men at den endelige afrapportering sker som angivet i tidsplanen ovenfor.En mere detaljeret tidsplan aftales nærmere med Konsulentfirmaet ved indgåelse af del-kontrakten for opgaven.Afrapporteringsformatet skal ske i power point og/eller word. Det nærmere format,herunder fx niveauet/omfanget af tekst, aftales nærmere med Konsulentfirmaet vedindgåelse af delkontrakten for opgaven.

Der lægges i den forbindelse også vægt på følgende i vurderingen af kvaliteten af tilbud-det:En beskrivelse af hvordan de ovenstående krav til miniudbuddet vil blive håndteret.Opstilling af hypoteser på konkrete policy-tiltag, som vil blive analyseret nærmere.Demonstration af konsulentfirmaets erfaringer med og evne til at løfte opgaven medat udarbejde konkrete løsningsforslag. Kunden vægter dette højt i vurderingen.En beskrivelse af metoder der vil blive brugt til at gennemføre undersøgelsen, her-under hvordan dataindsamlingen vil finde sted.En beskrivelse af tilbudsgivers organisering og varetagelse af den samlede ledelse ogstyring af opgaven såvel som ledelse og styring af analyserne.Et udkast til disposition for afrapporteringen af analysens resultater, der skal ske iform af en skriftlig rapport evt. i power point-format. Udkastet skal omfatte skønfor omfang af afrapportering på delanalyserne.En tids- og aktivitetsplan for analyserne, der blandt andet inkluderer centrale mile-pæle og delleverancer.Et specificeret budget for analysen opdelt på henholdsvis aktiviteter og forventettimeforbrug fordelt på de allokerede medarbejdere, som skal udføre aktiviteten. Isammenhæng hermed skal opgives timepriser for de enkelte allokerede medarbejde-re og den samlede pris for analysen.En kort beskrivelse af tilbudsgivers erfaring med lignende projekter – både i denoffentlige og den private sektor.CV’er med beskrivelse af relevante kompetencer og uddannelsesbaggrund for depersoner, der vil varetage opgaven.Tilbuddet for hvert miniudbud må maksimalt udgøre 20 sider eksklusiv forside ogCV. Det er valgfrit, om tilbuddet afleveres i plancher eller i word-format.

6. PriserDet forventes, at tilbud på løsning af opgaven ikke overstiger 4,5 mio. kr.Det skal fremgå eksplicit, hvorledes den tilbudte pris er sammensat, jf. afsnit 7 og bilag4d (Pris og allokerede medarbejdere).Det forudsættes, at udgifter til rejser er indeholdt i den afgivne pris.Udbetalingerne til konsulentfirmaet vil ske i takt med opfyldelse af væsentlige milepælefor opgavens fuldførelse. En konkret betalingsplan aftales nærmere med konsulentfir-maet ved indgåelse af delkontrakten for opgaven. Dog forudsættes det, at betalingen vedopgavens færdiggørelse udgør en større andel end øvrige betalinger.

Bilag 4.c - LøsningsbeskrivelseA

RBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER

:[ … ](Konsulentfirmaets fulde angivelse og beskrivelse af, hvorledes opgaven påtænkes løst, samt hvor-ledes de angivne arbejdsmetoder og værktøjer inddrages og nyttiggøres ved løsningen.)T

ILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN

:[ … ](Konsulentfirmaets angivelse af, hvorledes opgaven vil blive tilrettelagt, herunder hvorledes Kun-den forudsættes inddraget, hvorledes der tages højde for procestid i forbindelse med arbejdet, hvorledesrettidig levering sikres, hvorledes Kunden løbende holdes orienteret mv.)

Bilag 4.d – Pris og allokerede medarbejdereP

RIS

:Prisen for Konsulentfirmaets udførelse og levering af opgaven er kr.[ … ](angivelse affast pris for gennemførelse af opgaven).A

LLOKEREDE MEDARBEJDERE

:Fra de i bilag 2, anførte konsulentkategorier, allokerer Konsulentfirmaet følgende kon-krete konsulenter til brug for gennemførelse af opgaven under denne delkontrakt:[ … ](navn(e) på konsulent(er))(Tilbuddet skal indeholde cv for hver af de tilbudte medarbejdere. Tilbuddet skal angive, hvilke generellekompetencer medarbejderen har, hvilke ydelsesspecifikke kompetencer medarbejderen har, hvilken rollemedarbejderen har i projektorganisationen samt hvilken konsulentkategori medarbejderen tilhører.Tilbuddet beskrivelse af konsulentteamet skal således bestå af de følgende 5 delelementer:1. Tilbudte medarbejdere(Her vedhæfter Leverandøren cv for de tilbudte medarbejdere. Der vedhæftes cv. pr. tilbudt medarbejder.)2. Medarbejderens generelle kompetencer(Her beskriver Leverandøren den tilbudte medarbejders generelle kompetencer. Der udfærdiges beskrivel-se pr. tilbudt medarbejder.)3. Medarbejderens ydelsesspecifikke kompetencer(Her beskriver Leverandøren den tilbudte medarbejders ydelsesspecifikke kompetencer, herunder hvorle-des medarbejderens kompetencer inddrages og nyttiggøres i projektet. Der udfærdiges beskrivelse pr.tilbudt medarbejder.)4. Rolle i projektorganisationen(Her angiver Leverandøren den tilbudte medarbejders rolle i projektorganisationen. Der angives rolle iprojektorganisation pr. tilbudt medarbejder.)5. Konsulentkategori(Her angiver Leverandøren den konsulentkategori, som den tilbudte medarbejdere tilhører. Der angiveskonsulentkategori pr. tilbudt medarbejder samt det forventede antal timer pr. medarbejder.)Ved tilbudsvurderingen lægges der vægt på, hvordan tilbudsgiver allokerer og nyttiggør relevante medar-bejderes kvalifikationer. Der vil endvidere blive lagt vægt på, hvordan de allokerede medarbejdere en-keltvis og eventuelt som team kan medvirke til at kvalitetsniveauet i løsningen af opgaven under ram-mekontrakten forøges. )F

ORVENTET TIDSFORBRUG OG SAMMENSÆTNING HERAF

:[ … ](Angivelse af hvorledes den tilbudte pris er sammensat, herunder angivelse af hvilket tidsforbrughver enkelt af de allokerede medarbejder forventes at anvende på opgaven.)

RBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER

ILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN

RIS

LLOKEREDE MEDARBEJDERE

ORVENTET TIDSFORBRUG OG SAMMENSÆTNING HERAF

UNDENS KONTAKTPERSON

ER

ONSULENTFIRMAETS KONTAKTPERSON

ER

AMARBEJDSORGANISATION