Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Indhold1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 22. PÅTEGNING ................................................................................................................................................................. 33. BERETNING .................................................................................................................................................................. 43.1 Præsentation af Udenrigsministeriet ........................................................................................................................... 43.1.1 Hovedopgaver ............................................................................................................................................................. 43.1.2 Organisation ................................................................................................................................................................ 43.2 Virksomhedens omfang ................................................................................................................................................ 53.3 Årets faglige resultater ................................................................................................................................................... 53.4 Årets økonomiske resultat ............................................................................................................................................ 53.5 Opgaver og ressourcer ................................................................................................................................................... 63.5.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt ........................................................................................................... 63.6 Målrapportering ............................................................................................................................................................. 73.6.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt ............................................................................................................. 83.6.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger............................................................................... 83.7 Redegørelse for reservation ....................................................................................................................................... 153.8 Forventninger til det kommende år...........................................................................................................................153.8.1. De økonomiske rammer og deres betydning for det kommende år .............................................................. 153.8.2. Hovedprioriteter ...................................................................................................................................................... 154. REGNSKAB .................................................................................................................................................................. 184.1 Anvendt regnskabspraksis ...........................................................................................................................................184.2 Resultatopgørelse m.v. .................................................................................................................................................184.2.1 Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter........................................................................204.3 Balancen .........................................................................................................................................................................20UDENRIGSMINISTERIETÅRSRAPPORT 2013MARTS 2014UDGIVER:UDENRIGSMINISTERIETASIATISK PLADS 21448 KØBENHAVN KTELEFON: 3392 0000FAX: 3254 0533E-MAIL:[email protected]INTERNET:WWW.UM.DKTEKSTEN KAN CITERESFRITISBN: 978-87-7087-787-9
4.4 Egenkapitalforklaring ...................................................................................................................................................214.5 Likviditet og låneramme ..............................................................................................................................................214.6 Opfølgning på lønsumsloft .........................................................................................................................................224.7 Bevillingsregnskabet .....................................................................................................................................................224.8 Udgiftsbaserede hovedkonti .......................................................................................................................................235. BILAG ............................................................................................................................................................................. 245.1 Noter til resultatopgørelsen og balancen ..................................................................................................................245.1.1 Noter til balancen ..................................................................................................................................................... 255.2 Indtægtsdækket virksomhed .......................................................................................................................................265.3 Gebyrfinansieret virksomhed .....................................................................................................................................265.4 Forelagte investeringer .................................................................................................................................................266. Oversigt over prioriteter og mål ...................................................................................................................................27
2
1. INDLEDNINGHermed præsenteres Udenrigsministeriets årsrapport for2013.Udenrigsministeriet er en enhedsorganisation bestående afet departement uden underliggende styrelser eller instituti-oner og med mere end 100 diplomatiske repræsentationerog handelskontorer samt godt 400 honorære konsulater iudlandet. Desuden henhører de selvejende institutionerDansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institutfor Menneskerettigheder (IMR) i bevillingsmæssig hen-seende under Udenrigsministeriet, mens de selvstændigtaflægger årsrapportering. DIIS og IMR blev etableret somto selvejende institutioner ved indgangen til 2013 i forbin-delse med at Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder (DCISM) blev nedlagt.Udenrigsministeriets årsrapport rapporterer i overens-stemmelse med tidligere års praksis på alle Udenrigs-ministeriets opgaver, herunder de departementale opgaver,der indgår som en integreret del af Udenrigsministerietsaktiviteter. Dette giver alle med professionel eller personliginteresse i Udenrigsministeriets arbejde et sammen-hængende og tværgående regnskabsmæssigt billede af mini-steriets væsentligste resultater i 2013, og dokumenterer denstyring, der ligger til grund herfor.Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i Moderni-seringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapportog falder i fire dele: en påtegning, en beretning og en regn-skabsmæssig afrapportering og en bilagsdel. Yderligereoplysninger om Udenrigsministeriets virke kan findes påministeriets hjemmesidewww.um.dk.Målrapporteringen omfatter de strategiske prioriteter ogunderliggende mål for det forløbne år, der har ligget tilgrund for ministeriets mål- og resultatstyring. Særligt for såvidt angår aktiviteter og målopfyldelse inden for udvik-lingsbistanden henvises til Danidas årsrapporter og andenrapportering (www.um.dk/da/danida/det-goer-vi/). End-videre henvises til Eksportrådets hjemmeside for så vidtangår aktiviteter inden for eksport- og investeringsfremme.(http://um.dk/da/eksportraadet/)Spørgsmål vedrørende Udenrigsministeriets årsrapport kanrettes til Udenrigsministeriets Økonomikontor på[email protected].
3
2. PÅTEGNINGÅrsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, somUdenrigsministeriet, CVR nummer 43 27 19 11, er ansvar-lig for: § 06.11.01. Udenrigstjenesten, § 06.11.02. Regerin-gens fællesudgifter vedrørende EU-formandskabet og §06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser, herunder deregnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisio-nen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2013.
Det tilkendegives hermed:• at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikkeindeholder væsentlige fejlinformationer eller ude-ladelser, herunder at målopstillingen og målrap-porteringen i årsrapporten er fyldestgørende,• at de dispositioner, som er omfattet af regnskabs-aflæggelsen, er i overensstemmelse med meddeltebevillinger, love og andre forskrifter samt medindgåede aftaler og sædvanlig praksis, og• at der er etableret forretningsgange, der sikrer enøkonomisk hensigtsmæssig forvaltning af midlerog drift i Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet, den 20. marts 2014
Ulrik Vestergaard KnudsenDepartementschef, Udenrigsministeriet
Grete SillasenKontorchef, Økonomikontoret
4
3. BERETNING3.1 Præsentation af Udenrigsministeriet3.1.1 HovedopgaverUdenrigsministeriets hovedopgave er at føre regeringensudenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, eksport- oginvesteringsfremmepolitik samt udviklingspolitik ud i livet.Det indebærer, at Udenrigsministeriet bl.a.:Sikrer et fleksibelt og globalt netværk for hele re-geringen gennem koordinering af Danmarks offi-cielle forbindelser til udlandet, herunder en rækkeinternationale organisationer såsom EU, FN ogNATO samt det nordiske samarbejde.Forvalter den danske udviklingsbistand.Støtter dansk erhvervslivs eksportarbejde, interna-tionalisering og øvrige kommercielle aktiviteter iudlandet, hvor der er en klar dansk kommercielinteresse til stede, samt trækker udenlandske inve-steringer til Danmark.Forestår og koordinerer udenrigsøkonomiske for-bindelser til udlandet, herunder på det handelspo-litiske område.Hjælper danskere, der er kommet i vanskelige si-tuationer i udlandet.Bidrager til at give udlandet kvalificeret viden omDanmark, dansk kultur og Danmarks særligekompetencer (public diplomacy /offentlig-hedsdiplomati).
Det globale netværk af repræsentationer er Udenrigs-ministeriets særkende og grundlag for varetagelsen afDanmarks internationale interesser. Med indgående kend-skab til lokale forhold og det rette netværk bidrager repræ-sentationerne til at sikre kvaliteten og validiteten af deinformationsstrømme, der indgår som grundlag i formule-ringen af dansk udenrigspolitik og en række andre politiskeforhold i Danmark. Antallet, størrelsen og placeringen afde danske repræsentationer overvejes og prioriteres løben-de efter Danmarks udenrigspolitiske interesser og mål.Udenrigsministeriet lancerede i 2013 den største reform ogmodernisering af den danske udenrigstjeneste i nyere tid.Lanceringen skete på baggrund af en omfattende dialog oganalyseproces med inddragelse af en række eksterne eksper-ter og samarbejdspartnere. Reformen kan kort beskrives'Mere verden, mindre Europa - men mere EU'. Reformenindebærer, at der justeres på tilstedeværelsen i over 25lande. Blandt hovedpunkterne i reformen er, at Danmarkåbner ambassader i Nigeria, Filippinerne, Colombia ogMyanmar og et handelskontor i Lagos i Nigeria. Som kon-sekvens heraf lukker en række repræsentationer, særligt iEuropa. Desuden styrkes tilstedeværelsen i bl.a. flere vækst-lande samt i EU’s beslutningscentre, ligesom den ogsåreduceres flere steder. Samlet set giver reformen adgang til300 millioner flere mennesker på verdensplan end hidtil.Implementeringen af reformen finder sted i løbet af 2014.Ved udgangen af 2013 havde Danmark 73 ambassadersamt 38 øvrige repræsentationer, herunder 6 multilateralerepræsentationer, 12 generalkonsulater, 1 konsulat, 6 repræ-sentationskontorer, 7 handelskontorer og 6 innovations-kontorer. Derudover havde Danmark over 400 honorærerepræsentationer.Ministeriet i København er organiseret i en centerstrukturmed 7 centre. Hvert center har enten et funktionelt, geo-grafisk eller kundeorienteret fokus. Formålet med dennestruktur er at sikre en klar og tidssvarende opgavefordeling.Endvidere har centerstrukturen til formål at fremme densamtænkning i opgavevaretagelsen, som er Udenrigsmini-steriets komparative fordel og forudsætningen for at kunnehåndtere nuværende og fremtidige udfordringer.I 2013 overgik ministeriet til nye statslige økonomisystemerog standardiserede arbejdsgange på økonomiområdet erblevet indført som følge heraf. Der er med overgangenimplementeret en ny styringsmodel, der skal skabe grundlagfor en mere effektiv og gennemsigtig økonomiforvaltning ihele Udenrigsministeriets koncern på en ny og mere mo-derne IT-platform.På Udenrigsministeriets hjemmesidewww.um.dkkan derhentes yderligere information om Udenrigsministerietsorganisation, herunder de ovenfor meddelte oplysningersamt f.eks. de tidligere årsrapporter.
I bevillingsmæssig henseende er Udenrigsministeriets ho-vedopgaver opdelt i fire overordnede hovedformål: Gene-rel udenrigspolitik, Administration af udviklingspolitik,Eksport- og investeringsfremme og Borgerservice.3.1.2 OrganisationUdenrigsministeriet består af ministeriet i København ogambassader, generalkonsulater og handelskontorer mv. iudlandet samt repræsentationer ved de væsentligste interna-tionale organisationer. Hertil kommer et større antal hono-rære konsulater. Den samlede koncern beskæftigede i 2013ca. 2.500 medarbejdere, fordelt med ca. 830 i ministeriet iKøbenhavn og ca. 1.670 på repræsentationerne. Af disse1.670 er ca. 1.250 lokalt ansatte medarbejdere.Udenrigsministeriet er en enhedstjeneste. Det betyder, atmedarbejderne indgår i én og samme organisation, uansethvor de er placeret. Dette giver en enstrenget varetagelse afDanmarks internationale interesser, hvad enten det drejersig om udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udvik-lingspolitik, handelspolitik, støtte til danske virksomhedersinternationalisering, hjælp til danskere i nød i udlandet elleroffentlighedsdiplomati. Organisationsstrukturen gør detmuligt at levere konkrete svar på internationale og globaleudfordringer på tværs af arbejdsområder uden organisatori-ske og forvaltningsmæssige hindringer.
5
Udenrigsministeriets Årsrapport 2013 aflægges for følgendetre hovedkonti på finansloven:§ 06.11.01. Udenrigstjenesten§ 06.11.02. Regeringens fællesudgifter vedrørendeEU formandskabet§ 06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser3.2 Virksomhedens omfangAf tabel 1 fremgår Udenrigsministeriets samlede aktivitet i2013 fordelt på kategorierne drift samt administrative ord-ninger. Drift omfatter Udenrigsministeriets driftsbevillin-ger, som vedrører Udenrigsministeriets departement, her-under drift af repræsentationerne i udlandet, og indtægterfor borgerserviceydelser. Administrative ordninger mv.omfatter udviklingsbistanden og eksportfremme samtbidrag til internationale organisationer m.v.Tabel 1. Virksomhedens samlede aktivitet i 2013Mio. kr.DriftAdministrative ordningerm.v.UdgifterIndtægterUdgifterIndtægterAnlægUdgifterIndtægterBevilling1.977,7-246,213.945,2-375,6--Regnskab1.898,9-285,914.102,2-660,5--
Udenrigsministeriets samlede lønudgifter i 2013 udgjorde602,8 mio. kr. I forhold til 2012 kan der registreres et fald ilønudgifterne på 53,8 mio. kr., bl.a. afledt af gennemførel-sen af Udenrigsministeriets effektiviseringsprogram i 2012og 2013. Udenrigsministeriets samlede lønudgifter underlønsumsloftet udgjorde 587,6 mio. kr. i 2013. Sammenhol-des forbruget med lønsumsloftet på finansloven 2013 på622,3 mio. kr., udgør mindreforbruget 34,7 mio. kr. På denbaggrund videreføres en akkumuleret lønsumsopsparing på90,2 mio. kr. til 2014, jf. tabel 11.
3.3 Årets faglige resultaterDer skal ifølge Moderniseringsstyrelsens vejledning omudarbejdelse af årsrapport rapporteres på ”alle mål ogresultatkrav, der er aftalt med eller fastsat af en anden partend virksomheden”. Den eksterne målfastsættelse finderfor Udenrigsministeriets vedkommende hovedsagelig stedgennem minister- og regeringsbeslutninger, udenrigs- ogudviklingspolitiske redegørelser, folketingsbeslutninger ogbeslutninger i internationale fora. Den interne udmøntningaf målene skete i 2013 på baggrund af Udenrigsministerietsstrategiske prioriteter og underliggende mål, der er baseretpå et overordnet prioritetspapir, som tager udgangspunkt iregeringsgrundlaget fra oktober 2011. Målene skal sikre, atder leveres reelle resultater, produkter og ydelser til gavnfor regeringen, myndigheder, borgere og virksomheder iDanmark samt danske interesser i øvrigt. Målene for 2013indgår i en strategisk prioritetsplan for hele Udenrigsmini-steriet. I afsnit 3.6 rapporteres om målopfyldelsen for destrategiske prioriteter og underliggende mål for 2013.3.4 Årets økonomiske resultatUdenrigsministeriets driftsresultat for 2013 udviser et over-skud på 126,7 mio. kr. efter regulering af hensættelser ved-rørende reserverede bevillinger. På den baggrund viderefø-res et akkumuleret overført overskud på i alt 290,1 mio. kr.til 2014, jf. tabel 9.
6
Tabel 2. Udenrigsministeriets økonomiske hoved- og nøgletal (mio. kr.)Resultatopgørelse – hovedtalOrdinære og andre driftsindtægter totalHeraf indtægtsført bevillingHeraf eksterne indtægterØvrige driftsindtægter er anført under andre driftsposterOrdinære driftsomkostninger totalHeraf løn og andre personaleomkostningerHeraf afskrivningerHeraf øvrige omkostningerResultat af ordinær drift totalResultat før finansielle poster totalÅrets resultatBalanceAnlægsaktiverOmsætningsaktiverEgenkapitalHensatte forpligtelserLangfristede gældsforpligtelserKortfristede gældsforpligtelserLånerammenTræk på lånerammen (FF4) -saldo 31.13.Finansielle nøgletal (obligatoriske)Udnyttelsesgrad af lånerammenNegativ udsvingsrateOverskudsgradBevillingsandel2011-2.068,2-1.880,4-187,81.987,6692,6118,81.176,2-80,6-148,0-44,920112.136,71.101,9-134,6-90,1-2.109,1-904,72.503,62.105,6201184,1%3,12,2%90,9%2012*-2.187,4-1.986,2-201,22.099,8656,6312,71.130,5-87,6-175,7-63,320121.871,0672,0-316,9-87,8-1.899,3-239,02.528,61.897,3201272,7%5,07,7%91,7%2013-1.944,2-1.739,7-204,51.812,2602,887,01.122,3-132,0-194,1-126,720131.796,9303,3-322,9-93,6-1.778,8-232,02.528,61.796,9201371,1%8,86,5%89,5%20131.134,7517,830,7%622,3587,6
Personaleoplysninger20112012Årsværk1.380,01.242,0Årsværkspris 1.000 kr.502,0520,0Lønomkostningsandel32,9%26,8%Lønsumsloft689,6682,2Lønforbrug i henhold til lønsumsloft680,4645,9Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.* Data er eksklusiv resultatpåvirkning af det danske EU-formandskab, der fandt sted i første halvår af 2012.
3.5 Opgaver og ressourcerDette afsnit rapporterer om Udenrigsministeriets opgaverog de dertil afsatte ressourcer. Første del præsentererressourceforbruget for hver enkelt af Udenrigsministeri-ets opgaver, opgjort efter finanslovens opgavespecifikati-on. I anden del redegøres for opgaver, hvortil der varreserveret bevilling ved regnskabets afslutning.
3.5.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigtNedenstående tabel viser hele Udenrigsministeriets res-sourceforbrug fordelt på alle ministeriets opgaver. Opde-lingen på opgaver er foretaget med udgangspunkt i fi-nanslovens tabel 6, ”Specifikation af udgifter på opga-ver”. Opstillingen dækker hele Udenrigsministeriets driftinkl. indtægtsdækket virksomhed.
7
Tabel 3. Sammenfatning af økonomi under § 06.11.01, § 06.11.02 og § 06.11.05 (mio. kr.)Generel udenrigspolitik*Administration af udviklingsbistandEksport- og investeringsfremme mv.BorgerserviceUdenrigsministeriets kompetencecenterRegeringens fællesudgifter vedr. EU-formandskabetGebyrvirksomhed, borgerserviceydelserI altIndtægtsførtbevilling-558,3-766,6-254,4-215,30-0,155,0-1.739,7-94,6-286,0-86,1-2,9-10,9Øvrige indtægter-91,5Omkostninger560,7703,4368,5254,312,00,1-1.899,0Andel af årets overskud-89,1-63,228,036,11,1--39,6-126,7
Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.*) ”Generel udenrigspolitik” inkluderer Udenrigsministeriets kompetencecenter.
3.6 MålrapporteringUdenrigsministeriets mål- og resultatstyring omfatterbåde ministeriets udadvendte opgaver, f.eks. betjening afborgere og virksomheder, og ministeriets departementaleopgaver rettet mod at betjene ministre, regeringen ogFolketinget. Dermed fremmes en balanceret styring påtværs af ministeriets overordnede aktivitetsområder.Det blev i 2012 besluttet, at Udenrigsministeriets mål- ogresultatstyrings-koncept gradvist skulle reformeres i ret-ning af strategisk prioritets- og ressourcestyring (SPR).Formålet er, at mål- og resultatstyring i Udenrigsministe-riet i højere grad skal understøtte koncernens overordne-de prioriteter. Ministeriets strategiske mål vil fortsat værebaseret på en overordnet prioritetsplan, der er udarbejdetpå baggrund af regeringsgrundlaget.Første skridt blev taget i forbindelse med mål- og resul-tatstyringsprocessen for 2013. Det væsentligt nye har i2013 været, at der er formuleret fælles mål for hele kon-cernen, som afspejler de politiske prioriteter, og at enhe-derne dermed ikke længere formulerer egne mål. End-
videre følges der i 2013 op på målopfyldelsen på kon-cernniveau og ikke som tidligere på enhedsniveau. Samti-dig er der i 2013 introduceret en tovholderfunktion iministeriets koncernledelsesforum, og hver politisk prio-ritet ejes således af et medlem af koncernledelsesforum,der med bistand fra såkaldte stakeholders i ministerietscentre formulerer mål og følger op på målopfyldelsen.Der er for 2013 opstillet 9 strategiske prioriteter for mini-steriets samlede virke. Til hver strategisk prioritet er derknyttet 2-4 underliggende mål. De 9 strategiske priorite-ter er som følger:1. Fokuseret udgiftsstyring2. Vækst og beskæftigelse i Danmark og Europa3. Omstilling til grøn økonomi og grøn vækst4. Arktis5. Sikkerhedspolitik i balance6. Alle mennesker har ret til en værdig tilværelse i tryg-hed og frihed7. Naboskabet8. En styrket europadebat i Danmark9. En udenrigstjeneste med mennesket i fokus
8
3.6.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigtI tabellen nedenfor opsummeres i skematisk form den samlede målopfyldelse for de 9 strategiske prioriteter. Resultatkraveter som udgangspunkt karaktergivningen A.Tabel 4. Årets målopfyldelseStrategiske prioriteter og målPrioritets- og målopfyldelsen fordelt på:A= opfyldtB=delvist opfyldtC= ikke opfyldtMål 1Mål 2Mål 3Mål 4Samlet prioritet
Prioritet 1. Fokuseret udgiftsstyringPrioritet 2. Vækst og beskæftigelse i Danmark og EuropaPrioritet 3. Omstilling til grøn økonomi og grøn vækstPrioritet 4. ArktisPrioritet 5. Sikkerhedspolitik i balancePrioritet 6. Alle mennesker har ret til en værdig tilværelse i tryghed og frihedPrioritet 7. NaboskabetPrioritet 8. En styrket europadebat i DanmarkPrioritet 9. En udenrigstjeneste med mennesket i fokus
BAAAAAAAA
ABBAAABAA
BAACAAA--
-C-A-A--
BBBBAAAAA
Målopfyldelsen er opgjort på baggrund af helårsrapporte-ringer for hvert enkelt mål med bidrag fra enheder iorganisationen. Bidragene er koordineret og vurderet afudvalgte stakeholders i centrene i hjemmetjenesten.Der tildeles ’A’, hvor det individuelle mål er nået, ’B’hvor målet er delvist nået, og ’C’ hvor målet ikke er nået.På grundlag af de enkelte målevalueringer er der for hverstrategisk prioritet angivet en samlet karaktergivning efterfølgende model: ’A’ tildeles en strategisk prioritet, hvor3.6.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyserog vurderingerI det følgende uddybes og kommenteres målopfyldelsenfor hvert af ministeriets 9 strategiske mål. For hvert målopsummeres indledningsvist den samlede målopfyldelsejf. tabel 4. Der henvises til pkt. 6 for en oversigt over deindividuelle mål tilknyttet de strategiske prioriteter.
mindst 75 pct. af de underliggende mål er opgjort til ’A’.’B’ tildeles hvor over 50 pct. af de individuelle mål eropgjort som minimum til et ’B’. ’C’ tildeles hvor op til 50pct. af målene er opgjort til et ’A’ eller et ’B’.Som det fremgår af tabellen, er der inden for 5 af 9 stra-tegiske prioriteter samlet set tale om fuld målopfyldelse,mens der for 4 strategiske prioriteter er tale om delvismålopfyldelse. Ministeriets målopfyldelse for 2013 vurde-res på den baggrund samlet set at være tilfredsstillende.grundbudget for de pågældende konti, herunder bl.a. §06.22.01. Fredsbevarende operationer under de ForenedeNationer mv. og § 06.39.03. Humanitære bidrag til part-nere i akutte og langvarige kriser.I 2013 er der foretaget en gennemgang og revision afUdenrigsministeriets lønpolitikmed henblik på atsikre, at den understøtter ønskerne om klare og attraktivekarriereveje, bedre udviklingsmuligheder og fleksibilitet.Den nye lønpolitik danner ligeledes afsæt for udrulning afen ny udetillægsordning, som der er opnået enighed medFinansministeriet om i 2013. I forbindelse med imple-mentering af en nyHR-strategier der også iværksat etkarriereprojekt med afslutning i 2014, der har til hensigtat tydeliggørelse medarbejderneskarrieremulighederviaudvikling af klare, formaliserede og fleksible karriereveje.Endvidere er der i 2013 igangsat et udviklingsarbejdevedrørende ligestilling, herunderkvinder i ledelsen.I anden halvdel af 2013 blev der gennemført enmedar-bejdertilfredshedsundersøgelsefor alle medarbejdere iude- og hjemmetjenesten. Undersøgelsen viser, at ar-bejdsglæden er uændret i forhold til den seneste undersø-
STRATEGISK MÅL 1:
Fokuseret udgiftsstyringDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 1 er op-gjort til B (delvis målopfyldelse).Udenrigsministeriets samlede udgiftsloft udgør ca. 15.667mio. kr. i 2013.Årets samlede resultatfor de hoved-konti, der henhører under udgiftsloftet, udgør ca. 15.406mio. kr. i 2013 og ligger dermed ca. 261 mio. kr. underudgiftsloftet og dermed inden for Udenrigsministerietsudgiftsloft. Udenrigsministeriet overholder imidlertidikke de budgetmæssige rammer for 2013, idet årets resul-tat for enkelte hovedkonti overskrider det fastsatte
9
gelse i 2011, og dermed stadig ligger højt sammenlignetmed både det offentlige og private arbejdsmarked. Alleenheder har deltaget i opfølgningsarbejdet for undersø-gelsen med henblik på at fastholde og forbedre arbejds-glæde og motivation.For at være en attraktiv arbejdsplads ergode ledereenvæsentlig forudsætning. Som indikator for om der fortsatsker en udvikling af Udenrigsministeriets chefer, somgode personaleledere, var målet i 2013 at gennemføre 90pct. af alle medarbejder PLUS-samtaler inden maj måned.Den samlede målvurdering påvirkes således af, at Uden-rigsministeriet på enkelte hovedkonti ikke overholder debudgetmæssige rammer som fastsat ved grundbudgettet,og at der inden for den fastsatte frist er blevet gennem-ført mellem 80 pct. og 90 pct. af PLUS-samtalerne.
den 9. ministerkonference på Bali afsluttede WTO enbanebrydende multilateral aftale, der flugter godt meddanske prioriteter.En væsentlig andel afden globale vækstforventes i dekommende år at ske uden for Europa. For at drage fordelaf denne vækst er der bl.a. igangsat et initiativ mellemUdenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet fori højere grad at satse på de nye vækstlande. Som en del afinitiativet er der i 2012 og 2013 udarbejdet kommerciellestrategier for BRIK-landene samt seks væsentlige”andenbølgelande”i form af Indonesien, Mexico,Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Vietnam. Strategierne opstil-ler konkrete målsætninger for eksport- og investerings-fremmeindsatsen i perioden 2012-2016, herunder kon-krete initiativer inden for områder som relationsopbyg-ning, nedbrydning af barriere og markedsføring af danskestyrkepositioner.En væsentlig målsætning medvækstmarkedsindsatsener at opnå en forøgelse på 50 pct. i den danske vareek-sport til de ti udvalgte lande i løbet af indsatsperioden.Eksporttallene for de første elleve måneder af 2013 liggerover niveauet for opnåelse af målsætningen i 2016, omend på et lidt lavere niveau end i 2012. De positive vækst-tal kan primært tilskrives stigninger i vareeksporten tilKina og Brasilien. Vækstmarkedsindsatsen har formåetmarkant at øge opmærksomheden omkring de nye mar-kedsmuligheder i erhvervslivet og dermed åbnet for nyevækstmuligheder. Det er samtidig positivt, at de to førsteår af vækstmarkedsindsatsen udvikler sig på et niveau,som ligger over det årlige delmål, der vil føre til realise-ring af målsætningen om at løfte vareeksporten til de tilande fra ca. 60 mia. kr. i 2011 til ca. 90 mia. kr. i 2016.Der arbejdes på en ny metode til måling af effekterne afeksportfremmeindsatsentil erstatning af den hidtidigemåling af ”bruttoeffekt” i form af en samlet eksporteffektover tre år i omegnen af 30 mia. kr. Den nye måling vilfokusere på ”nettoeffekt” fremfor bruttoeffekt, men erendnu ikke endelig færdig for en måling for 2013. Analy-sen forventes at kunne danne grundlag for en effektmå-ling fra 2014 og frem.Udenrigsministeriet har i 2013 været involveret i over 50investeringsprojekter,som har ført til oprettelse ellerfastholdelse af over 1.200 arbejdspladser. Den positiveudvikling for kinesiske investeringer synes at fortsætte,hvor de seneste to år har været rekordår. Ud over dendirekte jobeffekt bidrager udenlandske investeringer til atøge konkurrenceevnen og øge eksporten samt skabebedre adgang til ny teknologi og viden. Med henblik på atstyrke samarbejdet mellem relevante myndigheder i rela-tion til tiltrækning og fastholdelse af udenlandske investe-ringer er der under Udenrigsministeriet blevet etableretNetværk for Investeringsfremme.Netværket består afen række ministerier og eksterne aktører såsom KL ogDanske Regioner, og dets opgave er at sikre en bedredialog mellem kommunale, regionale og nationale myn-
STRATEGISK MÅL 2:
Vækst og beskæftigelse i Danmark og EuropaDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 2 er op-gjort til B (delvis målopfyldelse).,IEUhar Udenrigsministeriet gennem en aktiv danskinteressevaretagelse været med til at fremme konkreteresultater, som bidrager til vækst og beskæftigelse i Dan-mark og i Europa. Der er sket væsentlige fremskridt iimplementeringen af Vækst- og Beskæftigelsespag-ten,som blev vedtaget under det danske EU-formandskab. Det gælder bl.a. i forhold tilmodernise-ringen af det indre markedog indsatsen mod den højeungdomsledighed. Det gælder også arbejdet med deneuropæiske patentaftale og patentdomstolen,hvorsidstnævnte skal til folkeafstemning i maj 2014. Og detgælder arbejdet med det ”europæiske semester”, somdanner rammen for den styrkede koordination af denøkonomiske politik i EU. På det økonomisk/finansielleområde har Udenrigsministeriet bidraget til, at Danmarktrods vores manglende euro-deltagelse er så tæt placeretpå kernen af EU som muligt, hvor det i 2013 er lykkedesat øve indflydelse på forhandlingerne om bl.a.bankuni-onen.Udenrigsministeriet har bidraget til at skabe fortsat frem-drift iEU’s udvidelsesdagsorden,der i forhold til desydøstlige naboer har påvirket de fleste landes overord-nede rammevilkår i positiv retning. Denne påvirkning ertil gavn for generelle danske prioriteter vedrørende ud-vikling og rettigheder, men også specifikt i forhold tilvækst og beskæftigelse, både i de enkelte lande og poten-tielt også i Danmark via forbedret adgang til nye marke-der.Angående EU’s multilaterale ogbilaterale handels- oginvesteringsaftalerhar Udenrigsministeriet bidragetaktivt ved at fremme danske interesser i forbindelse medforhandlingsstarten på frihandelsaftalerne med henholds-vis USA og Japan, på investeringsaftalen med Kina ogved afslutningen af frihandelsaftalen med Canada. Under
10
digheder i forbindelse med konkrete investeringssager ogomkring styrkelse af de danske rammevilkår. I overens-stemmelse med regeringensinnovationsstrategi ogvækstmarkedsstrategierer der åbnet tre nye innovati-onscentre i henholdsvis Brasilien, Indien og Sydkorea.I 2013 er der arbejdet på at øge samspillet mellemudvik-lingsindsatsen og de kommercielle indsatserforbedre at imødekomme udviklingslandene efterspørgselefter handel og investeringer og danske virksomhedersstigende efterspørgsel efter markeds- og forretningsmu-ligheder på nogle af de nye vækstmarkeder. De danskekommercielle styrker harmonerer i vid udstrækning medudviklingslandenes udfordringer inden for vand, energi,landbrug, fødevarer, klima, miljø og sundhed. Der harbl.a. været afholdt møder med danske virksomheder deigangsatte initiativer til styrkelse af samspillet mellem"bistand og business". Der har været opbakning til, at alledanske ambassader i udviklingslandene skal have énindgang for virksomhedsrådgivning og med et forskelligtudbud af rådgivning. Derudover er der udviklet to nyeinitiativer, der skal hjælpe dansk erhvervsliv medat forfølge forretningsmuligheder i udviklingslan-de med kobling til Eksport Kredit Fonden og Investe-ringsfonden for Udviklingslandene.Den samlede målevaluering påvirkes primært af, at detikke har været muligt i forventet omfang at øge samspilletmellem udviklingsbistanden og de kommercielle indsatsermålt ved antallet af konkrete samarbejder med danskevirksomheder. Dette skyldes et fald fra 2012 til 2013 iantallet af virksomhedssamarbejder i Vietnam.
en højt prioriteret international udviklingsdagsordensamtidig med, at danske kompetencer og styrkepositionerkan søges udnyttet.I forlængelse af oprettelsen i 2012 af den danskeKlima-investeringsfond(KIF) blev der i 2013 etableret etoffentligt-privat partnerskab mellem Industrialiserings-fonden for Udviklingslande (IFU), som administrererKIF, og en række danske, institutionelle investorer. Afta-len betyder, at det samlede statslige indskud i fonden på525 mio. kr. suppleres med indskud fra private investorerpå i alt 675 mio. kr. Fondens midler skal anvendes til atgennemføre indsatser i udviklingslandene til at reducereCO2-udledninger og øge modstandsdygtigheden gennemklimatilpasning.Danmark har gennem3GFogså i 2013 ydet et vigtigtbidrag til at fremme grøn vækst som løsning på nationalevækstbehov og på de globale ressourceudfordringer. Derhar i 2013 været arbejdet med fremme af konkrete of-fentlig-private partnerskaber inden for energi, vand,fødevarespild og den grønne værdikæde.I 2013 lancerede Udenrigsministeriet enstøtteordningtil fremme af virksomheders samfundsansvar og fairtrade.Ordningen støtter initiativer inden for virksomhe-ders samfundsansvar og fair trade, dels i Danmark ogdels i udviklingslande, med henblik på at styrke ansvarligog grøn vækst samt bedre arbejds- og levevilkår i udvik-lingslandene. Projekterne, der støttes, omfatter eksem-pelvis fokus på brug af bæredygtigt træ i den danskebyggebranche og ansvarlig tøj- og tekstilproduktion iBangladesh.Der er gennembilaterale programmeri en række dan-ske prioritetslande i 2013 forberedt og iværksat nye ind-satser til støtte for grøn vækst og beskæftigelse, landbrug,naturressourceforvaltning/vand og klima/energi. Detgælder bl.a. i Etiopien, Ghana, Bangladesh, Bolivia, Ne-pal, Uganda, Tanzania og Niger.Øgetinddragelse af dansk erhvervslivfor at fremmegrøn vækst og beskæftigelse i udviklingslande har været ifokus i 2013. Det gælder bl.a. iMozambique,hvor ca. totredjedele af de partnerskaber, som støttes af DanidaBusiness Partnerships, indeholdt tiltag, teknologier ellermålsætninger til fremme af en grønnere produktion.Blandt de grønne projekter kan eksempelvis nævnes etprojekt, som har til formål at fremme udbredelsen afcykler frem for motoriseret person- og godstransport inærområderne. Desuden bidrager Danida Business Fi-nance projekt til at øge adgangen til naturgasgenereretelektricitet i landområderne, hvilket vil erstatte andremere forurenende og mindre bæredygtige energikilder. IIndonesienog iGhanaindgår overførsel af grøn tekno-logi og grønne investeringer i hhv. 75 pct. og 60 pct. afde igangværende partnerskaber, der støttes af DanidaBusiness Partnerships.
STRATEGISK MÅL 3:
Omstilling til grøn økonomi og grøn vækstDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 3 er op-gjort til B (delvis målopfyldelse).Danmark har gennem 2013 deltaget aktivt i flere interna-tionale og bilaterale initiativer med sigte på at fremmeomstilling til grøn økonomi og grøn vækst. I opfølgningpå FNs konference om bæredygtig udvikling i 2012(Rio+20) har Danmark i 2013 deltaget i den FN-arbejdsgruppe, som skal fremlægge anbefalinger vedr.nye, globale bæredygtighedsmåltil afløsning afMDG-målene i 2015. Målet er at opnå enighed om ensamlet målramme, som forener fattigdomsreduktion medbæredygtig udvikling.Påklima- og energiområdetblev den danske nøglerollestyrket med åbningen af et klimateknologicenter og net-værk (Climate Technology Centre and Network - CTCN)og et videnscenter for energieffektivitet i FN-byen i Kø-benhavn under FNs generalsekretærs initiativ om bære-dygtig energi for alle (SE4All). Åbningen af disse FN-enheder styrker samarbejdet mellem danske og internati-onale nøgleinstitutioner med ekspertise inden for klimaog energieffektivitet. Det bidrager også til at understøtte
11
INepal og Ugandabidrager Danida Business Partner-ships til at fremme valg af grønnere løsninger. Støttenomfatter eksempelvis fremme af brug af alternative ener-gikilder som solenergi til produktionsformål, oplysningom fordele ved at anvende bedre ovne til madlavning ognaturressourcer bæredygtigt og støtte til at opnå bedrearbejdsmiljøforhold.Med henblik på at øgekommercielt samarbejdeer derudarbejdet handlingsplaner for ti særligt udvalgte marke-der – Brasilien, Indien, Indonesien, Kina, Mexico, Rus-land, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam. I allehandlingsplaner indgår konkrete indsatser for grøn tek-nologi. Der blev desuden i 2013 iværksat syv konkretesalgsalliancer inden for grøn teknologi med Polen, Rus-land, USA, Taiwan og Vietnam inden for energieffektivi-tet, grønt byggeri, vandforsyning, vandbesparelser i land-bruget, reduktion af vandspild og aquakultur.Danske ambassader og repræsentationer i en række landehar gennemført Public Diplomacy- og markedsførings-indsatser og ydet rådgivning til danske virksomheder pådet grønne område, særligt indenfor energi og vand.Den samlede målevaluering påvirkes af, at det ikke i alleprojekter, der er støttet af Danida Business instrumenter-ne, har været muligt at fremme omstillingen til grønøkonomi i udviklingslandene.
ten udstak rammerne for den videre proces, der bl.a. vilinkludere færdiggørelse af en samarbejdsaftale i løbet af2014 og efterfølgende implementering af rapportensanbefalinger inden for en to-årig horisont, herunder iform af etablering af evt. ny lovgivning og nye admini-strative systemer. For det andet fortsatte sagen om fast-sættelse af hvalfangstkvoter for Grønland inden for denInternationale Hvalfangstkommission (IWC) i 2013.Danmark og Grønland blev i 2013 enige om at gøre etnyt forsøg på at finde en forhandlet løsning inden forIWC. Udenrigsministeriet indledte herefter sammen medGrønlands landsstyre internationale forhandlinger. For-handlingerne fortsætter ind i 2014Indsatsen i forhold til Arktisblev styrket i 2013. Uden-rigsministeriet oprettede et særskilt arktisk kontor underledelse af den arktiske ambassadør, hvilket medvirkede tilat styrke koordinationen af arbejdet i Arktisk Råd ogimplementeringen afKongerigets arktiske strategi.Styrkelsen muliggjorde således et øget fokus på gennem-førelsen af den handlingsplan fra 2012, der operationali-serer den arktiske strategi. På kommunikationsområdetetablerede man en dialog med Grønland og Færøerne.Der blev bl.a. indgået aftale om løbende levering af artik-ler fra Grønland og Færøerne til det ugentlige elektroni-ske nyhedsbrevDenmark Digest,som går ud til samtligedanske repræsentationer i udlandet. Ligesom i de to for-gående år blev der i 2013 udarbejdet en redegørelse tilFolketinget om indsatsen i Arktis, som blev fulgt op af endebat i Folketinget.I forhold tilArktisk Rådmedvirkede Udenrigsministeri-et aktivt til etableringen og finansieringen af et perma-nent sekretariat i Tromsø, der vil indebære en styrkelse afRådets arbejde. Herudover blev der under Arktisk Rådsministermøde i maj 2013 opnået enighed om optagelse afnye observatørstater i Arktisk Råd, hvilket var en mærke-sag for Danmark.Der har været ydet en stor indsats for at præge EU’sarktiske politik i 2013. Den samlede målevaluering påvir-kes negativt af, at det ikke har været muligt konkret atopfylde målet om at påvirke indholdet af EU-rådskonklusioner vedrørende EU’s arktiske politik, idetdet blev besluttet ikke at vedtage rådskonklusioner heromi 2013.
STRATEGISK MÅL 4:
ArktisDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 4 er op-gjort til B (delvis målopfyldelse).Rigsfællesskabet og udviklingen i Nordatlantenfyldte igen i 2013 stadigt mere i Udenrigsministerietsopgavevaretagelse. Der var i løbet af 2013 et tæt samspilmed Grønlands selvstyre og det færøske landsstyre iforbindelse med varetagelsen af de to rigsdeles udenrigs-interesser. I forhold til Færøerne bistod Udenrigsministe-riet løbende i håndteringen afsildestriden med EU,som i sensommeren indførte sanktioner mod færøskfiskeri efter uenighed om fordeling af fangstkvoterne.Udenrigsministeriet udstedte bl.a. fuldmagt til Færøerne,således at de kunne anlægge sag mod EU i regi af WTOog FN’s Havretskonvention.Samarbejdet med Grønlandvar i 2013 fortsat præget afisær to store udfordringer. For det første spørgsmålet områstofudvinding, herunder i særdeleshed i forhold tilspørgsmålet om evt. uran-udvinding, der fik fornyetaktualitet med det nytiltrådte landsstyres ønske om atophæve nul-tolerancepolitikken. Som en konsekvensheraf nedsatte regeringen i foråret 2013 en uranarbejds-gruppe under Udenrigsministeriets ledelse til belysning afkonsekvenserne af evt. udvinding og eksport af uran fraGrønland. Der blev i 2013 opnået enighed mellem Dan-mark og Grønland om arbejdsgruppens rapport. Rappor-
STRATEGISK MÅL 5:
Sikkerhedspolitik i balanceDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 5 er op-gjort til A (fuld målopfyldelse).Regeringen lancerede i september 2013 strategien”Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser iverdens brændpunkter”med fokus på skrøbelige ogkonfliktramte stater. Et omdrejningspunkt for de konkre-te indsatser i 2013 var målsætningen om at styrke sam-
12
menhængen mellem konfliktforebyggelse, bekæmpelsenaf ekstremisme og fredsstøtteoperationer.Danmark øgede sin indsats for at inddæmmetruslerne iSahel-regionen– navnlig ved atafhjælpe den forvær-rede krise i Mali.Danmark ydede øget humanitær bi-stand, bidrog militært til først en fransk (Serval) og sidenen FN-operation i landet (MINUSMA), understøttedeøkonomisk den afrikanske fredsstøtteoperation (AFIS-MA) og gav politisk støtte til forsoningsprocessen. Etflerårigt, bredspektret freds- og stabiliseringsprogram forhele Sahel-regionen blev lanceret. Netop med blik for deregionale konfliktdynamikker arbejdede Danmark for ensammenhængende Sahel tilgang i FN- og EU-regi.Danmark bidrog fra efteråret 2013 tilstabiliseringen afde oppositionskontrollerede områder i Syriengen-nem støtte til politi og retssektoren. Der blev igangsatprogrammering af et nyt samlet Syrien-program for 2014,og Danmark forblev en af de største humanitære dono-rer. Endelig udnævntes en særlig dansk repræsentant tilden syriske opposition.Afghanistanplanen”På vej mod fuldt afghansk ansvar”blev vedtaget af forligskredsen bag det danske Afghani-stan-engagement og offentliggjort i januar 2013, og etstrategisk partnerskab mellem Danmark og Afghanistanblev undertegnet af statsministeren og den afghanskepræsident i maj 2013.Det danske bredspektrede bidrag til fremme af fred ogstabilitet påAfrikas Hornfortsatte igennem 2013, bl.a.med fokus på kapacitetsopbygning af regionale styrker ogden kenyanske flåde for at håndtere regionale sikkerheds-trusler med rod i konflikten i Somalia. Danmark deltog iperioder i 2013 med en fregat og med et overvågningsflytil NATO’s antipirateri operation Ocean Shield i detIndiske Ocean.Mod fokus på fremme af retsstatsprincipper og menne-skerettigheder bidrog Danmark til at bekæmpeterroris-meog voldelig ekstremisme globalt. Inden for rammerneaf FN’s globale terrorbekæmpelsesstrategi blev forebyg-gelsesaspektet og imødegåelse af finansiering af terroris-me prioritereret. Danmark støttede f.eks. regional be-kæmpelse af ulovlige pengestrømme og anti-radikaliseringsaktiviteter iSomalia, Kenya og Etiopien.Danmark deltog aktivt i internationale fora med fokus påstabiliseringsdagsordenen– ikke mindst viamedfor-mandskabet for den Internationale Dialogfor Stats-opbygning og Fredsopbygning, der er et partnerskabmellem donorer og regeringer for en række af de skrøbe-lige stater. Danmark videreudviklede i 2013, i samarbejdemed Storbritannien og USA,Senior StabilisationLeaders’ Forummed fokus på politikudvikling og erfa-ringsopsamling i forhold til forebyggelse og inddæmningaf konflikter.
Året var kendetegnet vedaktivt dansk engagement istyrkelsen af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspoli-tik (CSDP)inden for de rammer, som forsvarsforbehol-det sætter. Det er en mærkesag for Danmark, at EU i sinekrisestyringsindsatser bliver bedre til at udnytte heleværktøjskassen. Udsendelsen af den fælles meddelelse fraKommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste i 2013 omsamtænkning af EU’s eksterne instrumenter udgjorde etfremskridt. Danmark prioriterede også at forbedre kvali-teten af sine udsendelser til EU’s civile krisestyringsmis-sioner. Via målrettet rekruttering og kompetenceudvik-ling blev der gjort en målrettet indsats for at opbygge denekspertise og de kompetencer, der er efterspurgt i dissemissioner.Året var kendetegnet ved øget dansk engagement iFN’sfredsbevarende operationer.På dansk initiativ beslut-tede de nordiske lande at bidrage til projekter, der kon-kret forbedrer FN’s kapacitet, blandt andet via ensartedetræningsstandarder. Danmarkbidrog til to nye FN-operationer– begge kendetegnet ved andre nordiskebidrag. Et C-130 transportfly samt et stabsbidrag til mis-sions hovedkvarter og efterretningscelle blev udsendt tilFN-missionen i Mali MINUSMA. Danmark blev hoved-bidragyder til den operation under FN-mandat, somskulle identificere og destruere Syriens kemiske våben.Der blev stillet transport- og eskorteskibe, et transportfly,et personbeskyttelseshold til rådighed, og Danmark lede-de en flådegruppe, der også omfattede norske og britiskeskibe.Danmark forsatte sin aktive rolle i deninternationalenedrustnings- og ikke-spredningsdagsorden.Rege-ringens strategi blev opdateret i juni 2013. På detkon-ventionelle områdeblev der vedtaget en robust våben-handelstraktat (ATT) med væsentlige danske fingeraftryk.Der blev taget initiativ til udarbejdelse af et frivilligtad-færdskodeks for våbentransportsamt fremrykning afdestruktion af det danske lager af klyngeammuniti-on.Dansk engagement skabte fremdrift i drøftelsernevedrørende etnyt regime for konventionel nedrust-ningi Europa. Et tæt samarbejde med Tyskland og Po-len udmøntede sig i en række fælles dokumenter og initia-tiver.I forhold til dennukleare dagsordenstøttede Danmarkaktivt arbejdet for at gøre Mellemøsten til en zone udenmasseødelæggelsesvåben (WMD). Efter mange års stil-stand kom der bevægelse i forhold tilIrans atompro-gram,og der kunne i november 2013 indgås en midlerti-dig aftale. Udviklingen er en sejr for den af Danmarkstøttede EU-politik med fastholdelse af en sanktionspoli-tik kombineret med forhandling.
STRATEGISK MÅL 6:
Alle mennesker har ret til en værdig tilværelse i tryg-hed og frihed
13
Den samlede målopfyldelse for strategisk mål 6 er op-gjort til A (fuld målopfyldelse).Danmark har etableret enstærk profilpå området både iinternationale fora og i det bilaterale udviklingssamarbej-de. Stærk dansk international profil ikampen mod tor-turblev fastholdt med indvalg af dansk ekspert til FN’storturkomité og vedtagelse af FN-resolutioner i Genèveog New York, der bl.a. stadfæster torturofres ret til reha-bilitering. Arbejdet med at fastlæggenye globale ud-viklingsmål som afløsning for 2015-målene,blev foralvor skudt i gang i 2013 og havde høj dansk prioritetmed henblik på at sikre indflydelse i overensstemmelsemed regeringens prioriteter. Et par af de væsentlige mile-pæle i arbejdet i 2013 var rapporten fra FN’s generalse-kretærs højniveaupanel fra maj 2013 og generalsekretærsrapport fra juli 2013, der begge lå i god forlængelse afdanske prioriteter, herunder fokus på menneskerettighe-der, ligestilling, seksuel og reproduktiv sundhed og ret-tigheder (SRSR), bæredygtig udvikling, vand og energi,uddannelse og fredelige samfund. Disse prioriteter liggerogså til grund i EU’s holdning til post-2015 processen,som blev fastlagt i juni 2013. På det mellemstatslige FN-møde lykkedes det desuden fra dansk og EU-side at sikreanerkendelse af behovet for at sikre fred og sikkerhed,demokratisk regeringsførelse, retsstatsprincipper, ligestil-ling og menneskerettigheder.Som led i den danske prioritering af arbejdet med post-2015 dagsordenen lykkedes det desuden Danmark i 2013sammen med Irland og Norge at få sæde i en særlig SDR-arbejdsgruppe i FN, der i september 2014 skal kommemed anbefalinger til fremtidige bæredygtighedsmål. Rap-porten kan ventes at lægge sporene for den efterfølgendemellemstatslige forhandlingsproces fra ultimo 2014 tilFN-topmødet i september 2015.Den udviklingspolitiske indsats i 2013 var i høj gradfokuseret på arbejdet med at udfolde delelementer afstrategien for Danmarks udviklingssamarbejdeogdennye lov om Danmarks udviklingssamarbejde,dertrådte i kraft den 1. januar 2013. I loven indgår en nyformålsbestemmelse for Danmarks udviklingssamarbej-de, der gør fattigdomsbekæmpelse og fremme af menne-skerettigheder til omdrejningspunktet. Udrulningen blevfokuseret på etableringen af interne redskaber og kapaci-tetsopbygning af medarbejderstaben.Arbejde for dansk lederskab i den internationale indsatsfor menneskerettigheder, demokrati og god regeringsfø-relse blev også søgt fremmet gennem nyskabende danskepilotindsatser og konkrete politik indspil. Der var bl.a.støtte tildemokratiprocessen i Myanmargennem etnyt Responsible Business Programme og fortsat dialogmed regering og opposition. INepal blev der gennem-ført kapacitetsopbygningaf retssektoren, ministerierog af landets menneskerettighedskommission samt ydetbidrag til fredsopbygning og demokratisk udvikling.Danmark ledede også den gruppe af donorer, som yder
støtte til initiativer for fremme og overholdelse af men-neskerettigheder og Danmark har været blandt de leden-de kræfter i formulering af en ny nepalesisk politik forlokal regeringsførelse, bl.a. med fokus på sikring af inklu-sion, transparens og kvinders rettigheder. Som co-lead iNew Deal-processen i Sydsudanhar Danmark væretplaceret i maskinrummet i formuleringsfasen af en NewDeal compact. Her har Danmark sikret, at menneskeret-tighedsområdet fik en central placering og at der blevopstillet klare målsætninger i forhold til god regeringsfø-relse og sikkerhedssektorreformen. Konkret har Dan-mark i Sydsudan støttet kapacitetsopbygning på delstats-niveau og udarbejdelsen af en ny forfatning. Endelig harDanmark iZimbabwestøttet afholdelsen af valg oggivet støtte til monitering og til retssektoren.
STRATEGISK MÅL 7:
NaboskabetDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 7 er op-gjort til A (fuld målopfyldelse).Danmark arbejder for demokrati og velfærd i hele ver-den, men har en særlig interesse og ansvar for udviklin-gen i vores nærområde. Udenrigsministeriet har i 2013aktivt arbejdet for at fastholde og styrke Danmarks ogEU’s engagement i og relationer til vores østlige og sydli-ge nabolande. I 2013 begyndte Udenrigsministerietim-plementeringen af den nye strategi for Naboskabs-programmetfra 2013 til 2017 med henblik på at under-støtte udviklingen af demokratiske samfund med respektfor menneskerettigheder, ansvarlige myndigheder, aktivecivilsamfund, velfungerende markeder og fremme afvækst og beskæftigelse i vores EU nabolande mod øst ogsydøst. Der blev bl.a. i 2013 igangsat følgende størreprogrammer: Et nyt landbrugsstøtteprogram iAlbanien,støtte til sikre overholdelse af europæiske menneskeret-tighedsstandarder iArmenien,støtte til gennemførelse afoffentlige reformer iBosnien-Hercegovinasamt støttetil unge entreprenører iMoldova.Udenrigsministeriet har gennemnaboskabsprogram-met, EU’s udvidelsesproces og EU’s Østlige Part-nerskabsamt bilateral politisk dialog arbejdet for atstyrke deøstlige og sydøstlige nabolandes økonomi-ske integration og politiske associering med EU.Iapril 2013 indgik Serbien og Kosovo en historisk norma-liseringsaftale faciliteret af EU, som medførte, at der ioktober 2013 blev indledt forhandlinger med Kosovo omen Stabiliserings og Associerings aftale samt en EU-beslutning i december 2013 om at indlede optagelsesfor-handlinger med Serbien. Endvidere kom der ny dynamiki EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet med åbningaf et nyt kapitel (kapitel 22 om regional politik) i novem-ber 2013 samt undertegnelse af en EU/Tyrkiet tilbage-tagelsesaftale med EU i december 2013 og samtidig lan-cering af en dialog om visumliberalisering mellem de toparter.
14
Ved topmødet for det Østlige Partnerskab i Vilnius inovember 2013 tog Georgien og Moldova et betydeligtskridt i europæisk retning ved formelt at afslutte forhand-lingerne med EU om associerings- og frihandelsaftaler.Endvidere resulterede topmødet i en aftale med Georgi-en om rammebetingelserne for georgisk deltagelse i EU’skrisehåndteringsindsatser samt undertegnelse af EU’svisumfaciliteringsaftale med Aserbajdsjan.I forhold til detsydlige naboskabhar Udenrigsministe-riet gennem 2013 aktivt støttet gennemførslen afEU’sreviderede naboskabspolitikmed henblik på støtte tildemokrati, reformer og økonomisk vækst i de sydligepartnerlande. Gennem 2013 har Udenrigsministeriet bl.a.været fortaler for anvendelsen af ”more-for-more” prin-cippet, hvor de lande, der gennemfører dybe og omfat-tende demokratiske reformer, belønnes med relativt mereøkonomisk støtte fra EU. Tunesien har som en direktekonsekvens heraf været den relativt største modtager afde særlige SPRING midler i 2013. Med støtte fra DetArabiske Initiativ har der også været fokus påkapaci-tetsstøtte til EU gennem sekundering af ekspertertilrelevante EU institutioner, herunder EU’s delegationer iudvalgte partnerlande i MENA regionen. Udenrigsmini-steriet har også støttet etableringen af såkaldtemobili-tetspartnerskabermellem EU og sydlige partnerlande.Partnerskabet er et instrument under EU's samlede stra-tegi for migration og mobilitet, der skal bidrage til envelforvaltet og sikker migration og mobilitet mellem EUog partnerskabslande. Der er i 2013 opnået enighedmellem EU, Tunesien og interesserede EU medlemssta-ter, herunder Danmark, om et mobilitetspartnerskab, dersamler alle foranstaltningerne.Udenrigsministeriet har bl.a. fremmet ovenævnte resulta-ter gennemmålrettet interessevaretagelsei Bruxellesblandt medlemslande og ift. EU’s Fælles Udenrigstjenesteog Kommissionen, samt ved omfattede dialog og møde-aktivitet med myndigheder og civilsamfund i de østlige ogsydlige nabolande.
udsendelser m.v. Det er således vurderingen, at tiltagenehar bidraget til at fremme debatten i medierne genereltsamt blandt meningsdannere, på politisk niveau og blandteksperter.
STRATEGISK MÅL 9:
En udenrigstjeneste med mennesket i fokusDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 9 er op-gjort til A (fuld målopfyldelse).Ministeriet har i 2013 ydet en helt særlig kommunikati-onsindsats i forbindelse medarrangementet GlobalGreen Growth (3GF),som samlede repræsentanter fortoneangivende internationale virksomheder, multilateraleorganisationer og regeringsrepræsentanter i Københavnfor at fremme dagsordenen om grøn vækst og grøn om-stilling i den globale økonomi. Der blev herudover gen-nemførtstatsbesøgfra henholdsvis Vietnam og Finland,kronprinsparrets officielle besøgi henholdsvis Chileog i Australien samt en lang række andre indgående ogudgående officielle besøg, der indbefattede særlige kom-munikationsindsatser om regeringens udenrigspolitiskeprioriteter og om Danmark.Inden for området afPublic Diplomacydriver ministe-riet bl.a. Danmarks officielle hjemmeside Danmark.dk ogca. 100 andre websites herunder hovedsitet UM.dk, somunderstøtter og supplerer repræsentationernes PublicDiplomacy indsats gennem de lokale udenlandske medierog kontakter til meningsdannere mv. På UM.dk og deøvrige ca. 100 websites var der i 2013 omkring 7 mio.besøg, medens der var 2,5 mio. besøg på Denmark.dk.Ministeriet var ultimo 2013 bredt repræsenteret på desociale medier, herunder på Facebook, og der blev islutningen af 2013 formuleret enny kommunikations-politik og en strategi for anvendelsen af de socialemedier,som vil blive implementerede i 2014.I 2013 ydede Udenrigsministerietbistand til mere end5.000 nødstedte danskere i udlandet.Borgerservicesa-gerne er genstand for stor mediebevågenhed og er påmange måder ministeriets ansigt udadtil. I samarbejdemed ambassaderne og det døgnbemandede GlobaleVagtcenter løstes bl.a. svære konsulære sager vedrørendebarnebortførelser, sygdom, ulykker, fængslinger, tvangs-ægteskaber og gidselsituationer. Kriseberedskabetblev aktiveret i slutningen af året, da entyfon ramteFilippinerne.Udenrigsministeriet koordinerede de dan-ske myndigheders indsats og udsendte bl.a. et eftersøg-ningshold for at lokalisere og bistå danskerne i området.De danske repræsentationer modtog ca. 106.000visum-ansøgninger,ca. 20.000 ansøgninger om opholds- ogarbejdstilladelser, 22.000 ansøgninger om pas, 53.000anmodninger om legalisering af dokumenter. Endvideredeltager ministeriet fra 2013 som medlem af Flygtninge-nævnet. I opfølgning af regeringsgrundlaget deltog Uden-rigsministeriet i 2012-2013 i entværministeriel visum-
STRATEGISK MÅL 8:
En styrket europadebat i DanmarkDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 8 er op-gjort til A (fuld målopfyldelse).Der har i 2013 været fokus på at styrke europadebatten iDanmark. I den forbindelse gennemførte de to på hinan-den følgende europaministre bl.a. på”Danmarksturné”rundt i landet til virksomheder og uddannelsesinstitutio-ner. Det var hensigten med turnéen atfremme en bred,borgernær og folkelig debati virksomheder og uddan-nelsesinstitutioner vedrørende fordele og ulemper vedEU-samarbejdet.Europaministeren deltog også ieuropadebatten i for-skellige medier i 2013via indlæg og interviews omdiverse europapolitiske emner i dagblade og tv-
15
arbejdsgruppe,hvis formål var at sikre tidsvarendedanske visumregler, der kan bidrage til at styrke danskevirksomheders og turisterhvervenes konkurrenceevne.Rapporten fra arbejdsgruppen om revision af de danskevisumregler anbefalede bl.a., at de danske repræsentatio-ner blev tillagt øget selvstændig kompetence til at afgørevisse visumsager (såkaldt afslagskompetence), og atkommunikationsindsatsen om de danske visumregler forforretningsbesøg og turister blev styrket. Anbefalingerneer efterfølgende udmøntet i enændring af Udlændin-gelovenvedrørende afslagskompetence til repræsentati-
onerne fremsat af Justitsministeriet og i Red Carpet pro-grammet om såkaldt fast-track business visa til Danmark.3.7 Redegørelse for reservationUdenrigsministeriet har i forbindelse med afslutningen afregnskabet for 2013 foretaget flere reservationer af bevil-linger til brug for specifikke formål i de kommende år.Disse er nærmere specificeret i tabel 5 nedenfor.
Tabel 5. Reserverede bevillinger på specifikke formål under § 06.11.01. Udenrigstjenesten, § 06.11.02 Regeringensfællesudgifter vedrørende EU-formandskabet (mio. kr.)Reservationer - § 06.11.01OpgaveVækstmarkedsstrategierStyrket markedsføring af DanmarkGrøn eksportfremmeI altReserveret år201220112013Reservationprimo5,47,7-13,1Forbrug iåret1,86,6-8,3Reservationultimo2013/Primo20143,61,10,35,0Reservationultimo2012/Primo201300Forventetafslutning201420142014
Reservationer - § 06.11.02OpgaveRegeringens fællesudgifter EU-formandskab 2012I altReserveret år2011Reservationprimo0,20,2Forbrug iåret0,20,1
Forventetafslutning
Bemærkninger til de enkelte reservationer:I 2011 besluttede regeringen at udarbejde opera-tive strategier for større dansk samhandel medBRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien ogKina) og andre nye højvækstlande. Til formåletblev der afsat 25 mio. kr. årligt i 2012 og 2013til udmøntning af strategierne, heraf 9 mio. kr.årligt på § 06.11.01 og 16 mio. kr. årligt på §06.41.03. Af primoreservationen 2013 på 5,4mio. kr., har 1,8 mio. kr. fundet anvendelse i2013. De resterende 3,6 mio. kr. er videreført til2014.Af den afsatte bevilling til videreførelse af hand-lingsplanen for offensiv global markedsføring afDanmark i årene 2011 og 2012 blev der reserve-ret 7,7 mio. kr. i 2013. Heraf er 6,6 mio. kr. ble-vet anvendt i 2013. De øvrige 1,1 mio. kr. er re-serveret til anvendelse i 2014.I forbindelse med Aftale om finansloven for2013 blev der afsat 5,0 mio. kr. under §06.11.01. til styrket indsats for Grøn Eksport.Heraf er 4,7 mio. kr. anvendt i 2013, mens 0,3mio. kr. er reserveret til anvendelse i 2014.Der er til brug for finansiering af udeståendebetalinger vedrørende det danske EU-formandskab reserveret 0,2 mio. kr. i 2013.Heraf er 0,1 mio. kr. anvendt, mens 0,1 mio. kr.er bortfaldet.
3.8 Forventninger til det kommende år3.8.1. De økonomiske rammer og deres betydningfor det kommende årUdenrigsministeriet vil i 2014 fortsat have fokus på attilpasse aktivitetsniveauet til ministeriets faldende bevil-linger.
3.8.2. HovedprioriteterUdenrigsministeriets strategiske indsats og prioritering afressourceanvendelse tager afsæt i et overordnet, flerårigtprioritetspapir ”Prioriteter og indsatsområder for Uden-rigsministeriet”. Papiret danner rammen om ministerietsgenerelle mål- og resultatstyring og tilpasses i takt medden politiske udvikling.
16
Prioritetspapiret tager afsæt i regeringsgrundlaget fraoktober 2011 samt en række fastlagte politikker og strate-gier for Udenrigsministeriets opgavevaretagelse. Detindeholder seks politiske prioriteter, og til hver prioriteter der knyttet mellem en og tre centralt formuleredeoperationelle mål svarende til i alt 12 mål. Endvidere erder til hvert af de operationelle mål knyttet mellem en ogto konkrete initiativer svarende til i alt 20 initiativer for2014.I slutningen af 2013 blev det besluttet at gennemføre enreform af repræsentationsstrukturen i udenrigstjenesten,der vil blive implementeret i løbet af 2014. Reformengennemføres med henblik på at modernisere og effektivi-sere den danske tilstedeværelse i udlandet, og der vil iUdenrigsministeriet også fremadrettet være opmærksom-hed på vægtning af ressourceprioritering i såvel de enkel-te enheder som på tværs af organisationen.I et globalt samfund er alle parter fælles om og afhængigeaf at fremme fred og stabilitet i verdens konfliktområdersamt at bidrage til løsningen af en række globale trusler.Udenrigsministeriet vil arbejde for ensikkerhedspolitiki balanceog sikre, at Danmark viser et aktivt engage-ment i håndtering af internationale konflikter og freds-opbygning i såvel nærområder som på andre kontinenter.Dette skal ske gennem en styrket samtænkning mellemdiplomatiske, udviklingspolitiske og militære indsatser ioverensstemmelse med regeringens nye politik for Dan-marks stabiliseringsindsatser. Stabilisering og stats- ogfredsopbygning i skrøbelige stater vil være et centraltomdrejningspunkt. Udenrigsministeriet vil samtidig gen-nemføre en sikkerhedspolitik, der beskytter og forsvarerDanmark og danske interesser. Der vil ske gennem enmålrettet indsats særligt i multilaterale fora som FN,NATO og EU for at imødegå trusler på den modernesikkerhedspolitiske dagsorden fra bl.a. cyberangreb, pira-teri og terrorisme.Europa har i de senere år oplevet den alvorligste økono-miske krise siden det europæiske samarbejde blev danneti 50’erne. Krisen har i høj grad påvirket rammebetingel-serne for EU og for dansk økonomi. Udenrigsministerietvil arbejde for at fremme en konstruktiv og engageretdansk tilgang til EU-samarbejdet såvel som samarbejdetmed EU’s naboer med henblik på i størst muligt omfangat styrkevækst og beskæftigelse i Danmark og Euro-pa.Det bliver afgørende i de kommende år at forstærkeden fælles indsats i EU for at fremme et økonomiskstærkt og jobskabende Europa, hvor nødvendige refor-mer gennemføres, konkurrenceevnen genoprettes, oghvor internationale handelsaftaler kan forbinde EU til deglobale vækstcentre. Den udvikling fremmer Danmarkbedst ved at være placeret så tæt på kernen i EU sommuligt og ved at vise et aktivt engagement i formulering,koordinering samt forhandling af Danmarks position. I2014 vil der også være fokus på en videreudvikling afDanmarks stærke engagement i at fremme økonomiskudvikling, politisk stabilitet og demokrati i EU’s nabolan-
de mod Øst. Endelig vil Udenrigsministeriet bidrage til atskabe jobs og vækst i Danmark ved at prioritere gennem-førelsen af vækstmarkedsstrategien samt gennem et styr-ket økonomisk diplomati, der målrettet fremmer danskestyrkepositioner ved fleksibelt at kombinere redskaber påtværs af UM og i samarbejde med den øvrige centralad-ministration.Verden står over for globale udfordringer med en klima-og miljøkrise. Det er udfordringer, der skal løses i enverden præget af store forandringer. I 2014 vil der værefokus på arbejde medomstillingen til en grøn økono-mi og grøn vækstgennem fremme af en mere bæredyg-tig udvikling med fokus på reduktion af udledninger, etmere effektivt ressourceforbrug og øget adgang for ver-dens fattigste til basale ressourcer. Med udgangspunkt iden udviklingspolitiske strategi vil Udenrigsministerietprioritere indsatser, som styrker bæredygtig naturressour-ceforvaltning, mindre klimabelastning og forbedre men-neskers adgang til nødvendige ressourcer som vand ogenergi. Der vil blive igangsat et antal landeprogrammer,der skal skabe vækst, job og bidrage til en bæredygtigforvaltning og udnyttelse af naturressourcer. Samtidig vilUdenrigsministeriet i 2014 have et skærpet fokus på atinvolvere den private sektor i initiativer og partnerskaber,der fremmer den grønne omstilling. Det danske udvik-lingssamarbejde og de danske erhvervskompetencer kanher levere vigtige bidrag, hvor vi skal udnytte de mulig-heder, Danmark har som grønt demonstrationsland forteknologier, der vil drive omstillingen til en grøn økono-mi. Endvidere vil der blive sat løbende fokus på de sik-kerheds- og energipolitiske konsekvenser af klimaæn-dringer og ressourcemangel, som hører til de nye globaletrusler.Arktisundergår i disse år gennemgribende forandringersom følge af de globale klimaændringer. Med udviklingenøges opmærksomheden på nye muligheder, men også påde udfordringer, der følger af ændringerne. Udenrigsmi-nisteriet vil derfor i de kommende år styrke fokus på detarktiske område. I 2014 vil implementeringen af ArktiskStrategi i tæt samarbejde med Grønland og Færøernevære et omdrejningspunkt for denne indsats.Alle mennesker har ret til et bedre liv, hvor deressamlede sæt af rettigheder respekteres.Retssamfun-det og respekten for det enkelte menneskes rettigheder erfundamentale principper i det danske samfund. For atfremme disse værdier globalt vil Udenrigsministeriet havefokus på dansk lederskab i den internationale indsatsbåde i det multilaterale og det bilaterale samarbejde ommenneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse.Den rettighedsbaserede udviklingsstrategi udgør et solidtgrundlag for en styrket dansk indsats for at skabe enverden fri for fattigdom og med menneskerettighederne ihøjsædet. Det vil bl.a. ske gennem dansk støtte til opbyg-ning af demokratiske samfund, hvor ikke-diskrimination,deltagelse og åbenhed står i centrum. Der vil i 2014 ogsåvære fokus på udmøntning af konkrete indsatser inden
17
for udviklingsstrategiens fire prioritetsområder: menne-skerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale frem-skridt og stabilitet og beskyttelse.Først og sidst handler udenrigspolitik om mennesker.Udenrigsministeriet skal haveen åben og samarbej-dende udenrigstjeneste med mennesket i fokus.Indsatsen på borgerserviceområdet og opgaverne i for-hold til den enkelte dansker vil derfor blive styrket. Gen-nem øget åbenhed og kommunikation vil der desudenvære fokus på samarbejdet med erhvervsliv og civilsam-fund, herunder de folkelige organisationer, medier og
øvrige interessenter. Desuden vil Udenrigsministerietarbejde for at styrke det internationale samarbejde. Detgælder både i forhold til de danske bilaterale kontakter,herunder i udviklingssamarbejdet og i kontakten medcivilsamfundet i andre lande. Og det gælder i de multila-terale organisationer. Fokus vil blive fastholdt på at væreen ambitiøs udenrigstjeneste, der skaber resultater af højfaglighed baseret på engagement, tillid og inddragelse afmedarbejderne. På denne måde er det samtidig muligt atfastholde Udenrigsministeriet som en attraktiv arbejds-plads med spændende faglige udfordringer og høj med-arbejdertilfredshed både i ude- og hjemmetjeneste.
18
4. REGNSKABBogføringskredsen vedrørende driftsregnskabet består af§ 06.11.01. Udenrigstjenesten, § 06.11.02. Regeringensfællesudgifter vedrørende Danmarks EU formandskab,samt § 06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser.4.1 Anvendt regnskabspraksisMinisteriet følger overordnet set de generellestatslige regler for omkostningsbaseret regnskabog omkostningsbaserede bevillinger med føl-gende bemærkninger: I medfør af aftale medFinansministeriet er værdien af omsættelige ogdelvist omsættelige ejendomme fastlagt på bag-grund af en markedsvurdering gennemført i2005, mens ikke-omsættelige ejendomme erfastlagt på baggrund af anskaffelsesværdien. Derforetages ikke løbende værdiregulering i forholdtil markedsudviklingen af de omsættelige ogdelvist omsættelige ejendomme. Alle ejendom-me er opdelt på en værdi for henholdsvis grund,bygninger og installationer. Værdien af installa-tioner sættes til 10 pct. af bygningsværdien.Aktiver under tilskudsområdet indgår ikke i detomkostningsbaserede regnskab.Udenrigsministeriet har ændret regnskabsprak-sis i forhold til løbende valutakurstilpasning iregnskabet. Frem til 2013 ændrede den enkelterepræsentation løbende valutakurs i forbindelsemed overførsel af likviditet. Der var således pået givet tidspunkt flere kurser pr. valuta i regn-skabet. Fra 2013 fastlægges en årlig kurs pr. va-luta. Denne årligt fastsatte kurs er den sammesom budgettet fastlægges med.Udenrigsministeriet indgik i 2005 aftale med Fi-nansministeriet og Moderniseringsstyrelsen omat benytte fælles bank- og kassebeholdninger iudetjenesten på det omkostnings og udgiftsba-serede område. Fra 2013 er likviditeten både iude- og hjemmetjenesten opdelt på disse områ-der. Der er dog tilskudsbevillinger, der registre-res i det omkostningsbaserede områder og somefterfølgende afregnes.Udenrigsministeriet har i 2013 foretaget pri-mokorrektioner af egenkapitalen som følge afuoverensstemmelser mellem SKS og Navisionpå 4 cifret kontoniveau.
4.2 Resultatopgørelse m.v.Udenrigsministeriets resultatopgørelse for årene 2011 til2013 er anført nedenfor i tabel 6.
19
Tabel 6. Udenrigsministeriets resultatopgørelse 2012 – 2014 (mio. kr.)Resultat pr. 31.12.2013Ordinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillingAnvendt af tidligere års reserverede bevillingerReserveret af indeværende års bevillingerIndtægtsført bevilling totalSalg af varer og tjenesteydelserGebyrerOrdinære driftsindtægter totalOrdinære driftsomkostningerForbrugsomkostningerHuslejeForbrugsomkostninger totalPersonaleomkostningerLønningerPensionLønrefusionAndre personaleomkostningerPersonaleomkostninger total3Af- og nedskrivningerAndre ordinære driftsomkostningerOrdinære driftsomkostninger totalResultat af ordinær drift totalAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerResultat før finansielle poster totalFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerFinansielle poster totalResultat før ekstraordinære poster totalEkstraordinære posterEkstraordinære omkostningerEkstraordinære indtægterEkstraordinære poster total3,4-1,42,10,3-1,4-1,1--18,5-0,7111,0110,4-65,4-1,369,8568,6-125,6-95,095,018,5-103,715,6-175,7-78,716,6-194,1-90,419,4-76,5665,2101,4-118,28,2656,6312,7878,02.099,8-87,6600,995,9-103,29,1602,887,04886,51.812,2-132,0593,294,7-101,99,0595,083,0939,91.842,1-5,5252,6252,6235,9235,9224,2224,2-1.985,2-14,113,1-1.986,2-112,4-88,8-2.187,4-1.731,5-13,225,0-1.739,7-110,0-94,6-1.944,2-1.667,0-5,05,0-1.667,0-87,6-93,0-1.847,6Regnskab 20121Regnskab 2013Budget 2014
Resultatopgørelse total-63,3-126,7Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.1Udenrigsministeriet
havde i 2012 udgifter vedrørende EU formandskabet. Udgifter hertil er fratrukket i denne kolonne, så der fremstår en resultatopgørel-se, der i højere grad er sammenlignelig med et normalt driftssår.2Heraf udgør 0,1 mio. kr. bortfald af reserveret bevilling vedrørende det danske EU-formandskab i 2012.3Udenrigsministeriets personaleomkostninger indeholder løn til indtægtsdækket virksomhed, tilskud til personer samt fradrag fra anlægsløn og overstigerderfor lønforbruget under lønsumsloftet jf. afsnit 4.6, tabel 114Afskrivninger i 2012 var præget af nedrivning af UNIPAC-bygninger i frihavnen på i alt 178,2 mio. kr.5Finansielle poster i 2013 er påvirket af kursgevinst på i alt 22,8 mio.kr.
20
Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.)2013Disponeret til bortfaldDisponeret til reserveret egenkapitalDisponeret til udbytte til statskassenDisponeret overskud overført til egenkapital0,00,00,0-126,7
4.3 BalancenUdenrigsministeriets balance for årene 2012 og 2013 eranført nedenfor i tabel 8. Noter til balancen er at finde iafsnit 5.1.1Tabel 8. Udenrigsministeriets balance 2012 – 2013(mio.kr.)Balance per 31.12.2013AktiverAnlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiverFærdiggjorte udviklingsprojekterErhvervede koncessioner, patenter,licenser mv.Udviklingsprojekter under opførelse95,32,722,5120,5113,12,60,6116,320122013
4.2.1 Forklaring af tilbageførte hensættelser og peri-odiseringsposterUdenrigsministeriet har i 2013 tilbageført en hensættelse på0,5 mio. kroner fuldt ud, som ved udgangen af 2012 blevreserveret til udgifter vedrørende salg af en ejendom i Lu-saka. Ved udgangen af år 2013 er der ikke hensat andreudgifter vedrørende salg af fast ejendom.Alle øvrige hensættelser er i 2013 blevet reguleret beløbs-mæssigt og indeholder følgende saldi ved årets udgang:Hensættelser i 2013Mio. kr.Feriepengehensættelse102,9Fratrædelsesgodtgørelse for lokalt ansatte medarbejdere i30,0udetjenestenHensat til istandsættelse af lejemål54,5Hensat til tab på debitorer1,0Hensat til rådighedsløn *8,2*Note: ”Hensættelse til rådighedsløn” skyldes en EU dom i 2013. Dennedom betød, at Udenrigsministeriet har forpligtelser overfor tjenestemænd,der er gået fra rådighedsløn til pension.
Immaterielle anlægsaktiver totalMaterielle anlægsaktiverGrunde, arealer og bygningerTransportmaterielProduktionsanlæg og maskinerInventar og it-udstyrIgangværende arbejder for egen regningMaterielle anlægsaktiver totalFinansielle anlægsaktiverStatsforskrivning
1.580,119,79,874,433,71.717,7
1.546,615,98,364,645,41.680,7
32,80,032,81.871,0276,267,2
32,80,032,81.829,7243,959,4
Endvidere er der hensat 5,0 mio. kr. som reserveret bevil-ling til 3 forskellige formål (Vækstmarkedsstrategier, Styrketmarkedsføring af Danmark og Grøn eksportfremme).
Øvrige finansielle anlægsaktiverFinansielle anlægsaktiver totalAnlægsaktiver totalTilgodehavenderPeriodeafgrænsningsposterLikvide beholdningerFF5 Uforrentet kontoFF7 FinansieringskontoAndre likviderLikvide beholdninger totalOmsætningsaktiver totalAktiver total
150,7-421,8599,6328,6672,02.543,0
104,9-25,4214,9294,4597,72.427,3
21
Balance per 31.12.2013PassiverEgenkapitalReguleret egenkapitalOverført overskudEgenkapital totalHensatte forpligtelserLangfristede gældsforpligtelserPrioritetsgæld og anden langfristetgældFF4 Langfristet gældLangfristede gældsforpligtelsertotalKortfristede gældsforpligtelserLeverandører af vare og tjeneste-ydelserAnden kortfristet gældSkyldige feriepengeReserveret bevillingPeriodeafgrænsningsposter, forplig-telserIgangværende arbejde og forpligtel-serKortfristede gældsforpligtelsertotalGæld total
2012
2013
4.4 EgenkapitalforklaringUdenrigsministeriets egenkapital udgør ultimo 2013 i alt322,9 mio. kr. Heraf udgør det akkumulerede overførteoverskud i alt 290,1 mio. kr. og den regulerede egenkapital32,8 mio. kr., jf. tabel 9.Det overførte overskud udgjorde primo 2013 i alt 163,4mio. kr. og er således med årets resultat på 126,7 mio. kr.forøget til 290,1 mio. kr.Tabel 9. Udenrigsministeriets egenkapitalforklaring2013 (mio. kr.)R-12012mio. kr.-132,9-32,80,0-32,80,00,00,0-100,10,00,0-185,0121,70,0-163,4-196,2
-32,8-349,7-316,9-87,8
-32,8-290,1-322,9-93,6
-2,0-1.897,3-1.899,3
-0,5-1.778,3-1.778,8
R2013mio. kr.-196,2-32,80,0-32,80,00,00,00,0-163,40,00,0-126,70,00,0-290,1-322,9
Egenkapital PrimoPrimoværdi for reguleret egenkapital
-66,0-42,5-107,3-13,3-2,2-7,7-238,9-2.138,3
-77,1-34,4-102,9-5,1*-1,9-10,6-232,0-2.010,8
Ændringer i reguleret egenkapitalUltimoværdi for reguleret egenkapitalPrimoværdi for opskrivningerÆndringer i opskrivningerUltimoværdi for opskrivningerPrimoværdi for overført overskudÆndringer overført overskud ifm.kontoændringerBortfald af eksisterende overførteoverskudÅrets resultatÅrets bortfaldUdbytte til statskassenUltimoværdi for overført overskudEgenkapital ultimo
Passiver total-2.543,0-2.427,3*Note: Heraf udgør 0,1 mio. kr. bortfald af reserveret bevilling vedrørendeEU-formandskabet i 2012.
4.5 Likviditet og lånerammeUdenrigsministeriets driftsbevillinger er omfattet af likvidi-tetsordningen om selvstændig likviditet. Ordningen ertilpasset de særlige organisatoriske forhold på udenrigstje-nestens repræsentationer. Indtil udgangen af 2012 er derikke foretaget en fysisk adskillelse af tilskudsmidler ogdriftsmidler. Fra og med 2013 er denne ordning ophørt,idet betalinger med og uden selvstændig likviditet adskilles.Tabel 10. Udnyttelse af låneramme (mio. kr.)2013Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiverLånerammeUdnyttelsesgrad i pct.1.796,92.528,671,1%
22
4.6 Opfølgning på lønsumsloftUdenrigsministeriets lønsumsforbrug under lønsumsloftetudgjorde i alt 587,6 mio. kr. i 2013, hvilket betød et min-dreforbrug på 34,7 mio. kr. i forhold til lønsumsloftet på622,3 mio. kr. Den samlede lønsumsopsparing udgør heref-ter 90,2 mio. kr. ved udgangen af 2013, jf. tabel 11.Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft (mio. kr.)2013HovedkontoLønsumsloft FLLønsumsloft inkl. TB/ aktstykkerLønforbrug under lønsumsloft1)Difference (årets mindreforbrug)Akkumuleret. opsparing ult. 2012Akkumuleret opsparing ult. 20131)
§ 06.11.01624,4622,3587,634,755,590,2
Ekskl. underkonto 90: Indtægtsdækket virksomhed
4.7 BevillingsregnskabetBevillingsregnskabet for konto § 06.11.01., § 06.11.02., og §06.11.05 er opgjort nedenfor i tabel 12. Der henvises iøvrigt til afsnit 2.3. Årets økonomiske resultatUdenrigsministeriets bevillingsregnskab for 2013 indebæreret mindreforbrug på 126,7 mio. kr. i forhold til finansåretsbevilling. Mindreforbruget skyldes dels lavere udgifterunder § 06.11.01. Udenrigstjenesten, dels forøgede indtæg-ter under § 06.11.05. Indtægter fra borgerserviceydelser iforhold til finansårets bevilling.Mindreforbruget under § 06.11.01 Udenrigstjenesten skyl-des blandt andet, at Udenrigsministeriet har budgetteretmed et lavere lønsumsforbrug end lønsumsloftet for atkunne håndtere ministeriets faldende lønsumsbevilling i2014, et mindre aktivitetsniveau i udetjenesten som følge afkursfald på en række udenlandske valutaer samt lavereudgifter til afskrivninger. De forøgede indtægter under §06.11.05. Indtægter fra borgerserviceydelser skyldes størreefterspørgsel efter borgerserviceydelser i form af blandtandet pas og visum end forventet.
Tabel 12. Udenrigsministeriets bevillingsregnskab for § 06.11.01. Udenrigstjenesten, § 06.11.02. Regeringens fæl-lesudgifter vedrørende EU-formandsskabet samt § 06.11.05. Indtægter fra borgerserviceydelser (mio. kr.)Regnskab 2012NettoudgiftsbevillingNettoforbrug af reservationIndtægterUdgifter2.023,664,4-306,92.330,5Budget (FL+TB)20131.731,5--246,21.977,7Regnskab 20131.612,98,2-285,91.898,9Difference118,6-8,239,778,8Bevilling/Budget20141.667,0--247,71.914,7
Årets resultat-185,0*- 126,7Anm.: Afrundinger gør, at sammentælling ikke summer til totalen.*Der er i tabel 12 ikke taget højde for 121,7 mio. kr. i mindreforbrug under § 06.11.02, som er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2012.
23
4.8 Udgiftsbaserede hovedkontiNedenfor redegøres for ministeriets udgiftsbaserede hovedkonti.Tabel 13. Udenrigsministeriets forvaltede udgiftsbaserede hovedkonti (mio. kr.)Hovedkonto06.11.06 Renteindtægt af diverse tilgodehavender06.11.15 Ikke-lovbundne tilskud06.11.19 Bilateralt naboskabsprogram06.11.21 Udlodninger fra IØ og IFU06.21.01 Nordisk Ministerråd06.22.01 Fredsbevarende operationer06.22.03 Øvrige organisationer06.22.05 Den Europæiske Investeringsbank06.31.79 Reserver06.32.01 Udviklingslande i Afrika06.32.02 Udviklingslande i Asien og Latinamerika06.32.04 Personelbistand06.32.05 Danidas erhvervsindsatser06.32.06 Blandede kreditter06.32.07 Lånebistand06.32.08 Øvrig bistand06.32.11 Naboskabsprogram06.33.01 Bistand gennem private organisationer06.34.01 Miljø- og klimabistand i udviklingslande mv.06.35.01 Forskning og oplysning i Danmark mv.06.35.02 International udviklingsforskning06.36.01 UNDP06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)06.36.03 HIV/AIDS, Befolknings- og sundhedsprogrammer06.36.04 FN programmer for landsbrugsudvikling06.36.06 FNUD06.37.01 Verdensbankgruppen06.37.02 Regionale udviklingsbanker06.37.03 Udviklingsfonde m.v.06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)06.38.01 regional og genopbygningsbistand06.38.02 Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed06.39.02 Humanitære bidrag kriser06.39.03 Humanitære bidrag kriser06.41.02 Eksportstipendiater06.41.03 Særlige eksportfremmetilskudBevillingstypeIndtægtsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Indtægtsbev.LovbundenLovbundenLovbundenAnden bevillingReservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Anden bevillingReservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Indtægter/udgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterBevilling-25,00,039,70,0-275,0142,9324,1255,4-2,01,90,02.226,91.549,6307,4518,40,0-51,0-20,0780,3202,81.010,9714,0349,6110,0523,8169,5565,00,0165,3-1,2784,64,4547,3-2,1475,00,00,0- 12,01.477,9-19,362,752,8Regnskab 2013-10,50,043,7-0,1-275,0136,6397,6230,70,00,10,02.211,91.302,0302,0498,8-0,2-349,4298,2830,7206,5986,3739,7381,9110,0524,1175,0565,00,0167,4-2,7786,6-0,8546,4-3,4479,7-2,8-8,9- 11,21.477,8-19,460,152,1
24
5. BILAG5.1 Noter til resultatopgørelsen og balancenEkstraordinære posterUdenrigsministeriet havde ikke i 2013 hverken ekstraordi-nære indtægter eller omkostninger. Desværre er der førtbeløb på disse konti, der efterfølgende har vist sig ikke atkunne karakterises som sådanne.Tab på debitorer (Balancen)Udenrigsministeriet har ikke haft væsentlige tab på debito-rer i 2013.Varebeholdninger (Balancen)Udenrigsministeriet har ingen varebeholdninger med vide-resalg for øje.Hensatte forpligtelser (Balancen)Der hensættes årligt en forpligtelse vedrørende Udenrigs-ministeriets mere end 500 lejemål i udetjenesten. Der skeren del lejemålsændringer i løbet af et kalenderår som følgeaf forskellige boligbehov under ”ny boligpolitik”. Beløbetudgjorde 54,5 mio. kr. pr. 31. december 2013. I 2013 ersaldoen blevet reguleret ned 0,8 mio. kr.Det er efter regnskabsafslutningen konstateret, at hensæt-telsen til rådighedsløn, jf. afsnit 4.2.1., burde have væretbogført med 4,6 mio. kr. i stedet for den faktiske bogføringpå 8,2 mio. kr.Prioritetsgæld (Balancen)Der er prioritetsgæld vedrørende ambassaden i Berlin, somforfalder i 2014.
25
5.1.1 Noter til balancenNote 1. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.)Færdige udviklingsprojekterKostpris pr. 1.1.2013Primokorrektioner og flytning mellem bogføringskredseTilgangAfgangKostpris pr. 31.13.2013Akkumulerede afskrivningerAkkumulerede nedskrivningerAkkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2013Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2013Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivninger220,30,044,8-50,1215,0-101,90,0-101,9113,123,10,023,1Erhvervede koncessioner m.v.3,30,00,0-0,13,2-0,50,0-0,52,6-0,10,10,0I alt223,60,044,8-50,2218,2-102,40,0-102,4115,823,00,123,1
Udviklingsprojekter under udførelseMio. kr.Primo saldo pr. 1. januar 2013TilgangNedskrivningerOverført til færdiggjorte udviklingsprojekterKostpris pr. 31.12.201322,50,0-0,4-21,70,4
Note 2. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.)Grunde, arealer ogbygningerKostpris pr. 01.01 2013Primokorrektioner og flytning mellembogføringskredseTilgangAfgangKostpris pr. 31.12.2013Akkumulerede afskrivningerAkkumulerede nedskrivningerAkkumulerede af- og nedskrivningerRegnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2013Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivninger1.991,20,00,9-70,11.921,9-252,8-122,5-375,31.546,6-26,862,635,80,00,00,00,00,0Infrastruktur0,0Produktions-anlæg m.v.42,70,00,9-5,637,9-29,70,0-29,78,33,20,03,2Transport-materiel67,20,03,8-4,067,0-51,1-0,0-51,115,9-3,60,0-3,6Inventar ogIT-udstyr517,80,09,5-350,5176,8-110,1-2,1-112,264,6328,92,3331,2I alt2.618,90,015,0-430,22.203,6-443,7-124,7-568,31.635,3301,764,9366,6
Igangværende arbejder for egen regningMio. kr.Primo saldo pr. 1. januar 2013TilgangNedskrivningerOverført til færdige materielle anlægsaktiverKostpris pr. 31.12.201334,111,70,0-0,445,4
26
5.2 Indtægtsdækket virksomhedDen indtægtsdækkede virksomhed under Udenrigs-ministeriets kompetencecenter er opgjort nedenfor itabel 14.Tabel 14. Indtægtsdækket virksomhed 2010-2013 (mio. kr.)2010Sprogundervisning årets resultat (negativt fortegn = overskud)Sprogundervisning akkumuleret resultat (negativt fortegn = overskud)-2,2-5,32011-2,1-7,420122,4-5,020131,1-4,0
5.3 Gebyrfinansieret virksomhedUdenrigsministeriets gebyrfinansierede virksomhed under§ 06.11.05. er opgjort nedenfor i tabel 15. Lovgrundlaget eroverholdt.Tabel 15. Gebyrindtægter 2010-2013 (mio. kr.)2010Gebyr pasGebyr legaliseringGebyr bistandssagerGebyr visa og arbejds- og opholdstilladelserØvrige gebyrindtægterI alt-8,6-11,1-0,3-47,0-1,3-68,22011-7,7-11,4-0,4-46,2-1,3-66,92012-16,5-12,3-0,4-57,9-1,7-88,72013-16,7-13,4-0,2-62,9-1,5-94,6
5.4 Forelagte investeringerTabel 16. Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.)Igangværende AnlægsprojekterSenest fore-lagtBygge-startForventetafslutning
Afholdteudgifter i alt
Afholdte udgifter,indeværende år
Godkendte totaludgifter
Ambassadebygning Dhaka*0,27,0, jf. aktstykke 178, 2005Ambassade- og boliger New136,0 jf. aktstykke 48,Delhi**201420165,92,92008****Jf. erklæring fra nordisk udenrigsministermøde den 31.10.2012 er det besluttet at arbejde mod en nordisk samlokaliseringsløsning i Dhaka. Anlægsprojektunder overvejelse.** Projekteringsstart inkl. EU-udbud = 2010. Byggestart oprindeligt oplyst til 2012, men ændret til 2014. Forventet afslutning = 2016*** Udgiften til erhvervelse af grundrettigheder udgør 136 mio. kr., og er afholdt i 2010.
27
6. Oversigt over prioriteter og målStrategiske prioriteter og målPrioritets- og målopfyldelsenfordelt på:A= opfyldtB=delvist opfyldtC= ikke opfyldtBBABB
Prioritet 1. Fokuseret udgiftsstyringMål 1.1: Der sker en løbende og effektiv økonomistyring i Udenrigsministeriet både i de enkelte enheder og påkoncernniveau. På denne baggrund sikres det, at Udenrigsministeriet som koncern efterlever budgetloven ogsikrer, at ministeriet overforholder de givne budgetmæssige rammer.Mål 1.2: Fastholdelse af UM som en attraktiv arbejdsplads med spændende faglige udfordringer og høj medar-bejdertilfredshed i både ude- og hjemmetjenesten.Mål 1.3: Fortsat udvikling af Udenrigsministeriets chefer som gode personaleledere (afledt af tekst under mål1.2).2. Vækst og beskæftigelse i Danmark og EuropaMål 2.1: Udenrigsministeriet skal bidrage til øget dansk eksport og øget tiltrækning af udenlandske investeringer,herunder via målrettet markedsføring af danske styrkepositioner og ved optimalt samspil mellem instrumenterneinden for eksport- og investeringsfremme samt PD.Mål 2.2: Målet med vækstmarkedsstrategien er, at Danmarks vareeksport til de 10 udvalgte vækstmarkedervokser med 50 pct. (fra 57,7 mia. til 86,6 mia.) i perioden 2012-2016 i forhold til 2011. I 2011 var Danmarkseksport til vækstmarkederne 57,7 mia. Ved udgangen af 2013 skal eksporten være 67,5 mia. for at være på linjemed at opfylde målet på 5-årig sigt.Mål 2.3: Udenrigsministeriet arbejder målrettet i EU og Europa på at fremme konkrete resultater, som har etstort potentiale og som direkte skaber europæisk vækst, herunder grøn vækst, og beskæftigelse, gennem reformaf EU's finansielle rammer, politikreformer, øget tillid hos borgere og virksomheder til europæisk økonomi,udvidelsesforhandlinger og gennem multilaterale og bilaterale handels- og investeringsaftaler.Mål 2.4: Der igangsættes aktiviteter i Danidas prioritetslande for at sikre en synergi mellem indsatsen på eksport-og investeringsfremme området og bistanden til udviklingslande. Formålet er at styrke samhandel med udvik-lingslandene på kommerciel basis med de deraf afledte udviklingseffekter og samtidig skabe nye markedsmulig-heder for dansk erhvervsliv samt øget beskæftigelse i Danmark.3. Omstilling til grøn økonomi og grøn vækstMål 3.1: UM arbejder multilateralt og bilateralt for at styrke de internationale og nationale rammer for, at fattigeudviklingslande og vækstøkonomier kan bekæmpe fattigdom og skabe bæredygtig udvikling gennem grøn vækst.UM vil med udgangspunkt i den udviklingspolitiske strategi samarbejde med prioritetslandene og internationalepartnere som indsatser, som styrker bæredygtig naturressourceforvaltning, mindske klimabelastningen og for-bedre menneskers adgang til vand og jord/fødevarer og energi.Mål 3.2: UM inddrager dansk erhvervsliv gennem partnerskaber og investeringer i indsatsen for at fremmeomstillingen til grøn økonomi i udviklingslandene.Mål 3.3: UM bidrager til omstilling til grøn økonomi og grøn vækst bl.a. gennem et vedholdende fokus på dedanske erhvervsmuligheder inden for dette område. Målet er iværksættelse af 5 projekter i 2013, der markedsfø-rer og sælger danske systemløsninger inden for grøn teknologi til udlandet. Projekterne kan bl.a. omfatte fælleseksportfremstød, strategiske salgsalliancer og fokuseret virksomhedsrådgivning4. ArktisMål 4.1: Fremdrift i udmøntningen af handlingsplanen for Kongerigets arktiske strategi indenfor UM’s ressort.Mål 4.2: Styrket samarbejde i Rigsfællesskabet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.Mål 4.3: At præge udviklingen af EU’s arktiske politik, herunder konkret at påvirke indholdet af EU-rådskonklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse om Arktis.5. Sikkerhedspolitik i balanceMål 5.1: Styrkelse af dansk FN-engagement inden for fredsbevarende operationer, herunder med særlig fokus pånordisk samarbejde.Mål 5.2: Styrkelse af Danmarks bidrag til CSDP’en gennem øget prioritering og sammenhæng i nationale bidragtil EU’s civile missioner, der reflekterer overordnede danske geografiske fokusområder.Mål 5.3: Danmark vil internationalt og nationalt arbejde for samtænkte indsatser i skrøbelige og konfliktramtestater, hvor hele spektret af instrumenter tages i anvendelse – fra udviklingsbistand over stabilisering til fredsbe-varende operationer og sanktioner. Indsatsen vil fokusere på Afrikas Horn, Sudan/Sydsudan, Sahel-regionen,Afghanistan/Pakistan, Libyen, de palæstinensiske områder og om muligt Syrien.Mål 5.4: Danmark vil internationalt og nationalt arbejde for samtænkte indsatser i skrøbelige og konfliktramtestater, hvor hele spektret af instrumenter tages i anvendelse – fra udviklingsbistand over stabilisering til fredsbe-varende operationer og sanktioner.6.Alle mennesker har ret til en værdig tilværelse i tryghed og frihedMål 6.1: UM vil arbejde for at sikre dansk indflydelse på arbejdet med at etablere en Post 2015-udviklingsdagsorden, så den integrer opfølgningen på Rio+20 og bidrager til en mere retfærdig verden inden forrammerne af de prioriteter, som regeringen fastsætter .Mål 6.2: Fokusere på opretholdelse og yderligere styrkelse af Danmarks særlige internationale profil i forhold til
A
B
A
CB
AB
ABAACAAA
AAA
AA
28
at udvikle den internationale retsorden, hvor det er aktuelt, og sikre efterlevelse af gældende internationaleregler, herunder menneskerettigheder.Mål 6.3: Arbejde for dansk lederskab i den internationale indsats for menneskerettigheder, demokrati og godregeringsførelse, bl.a. gennem fremme af nyskabende danske pilotindsatser, der kan tages op af større donorersom f.eks. EU eller Verdensbanken, samt konkrete politik indspil, hvor udbredelse af dansk samarbejde mednye politiske og regionale aktører er ind tænkt. Fokus på de muligheder og udfordringer omvæltningerne i denarabiske verden har skabt samt støtte til demokratiprocessen i Burma samt støtte til fred og udvikling i Nepal,Sydsudan, Zimbabwe og Somalia.7. NaboskabetMål 7.1: Udenrigsministeriet bidrager til tætte relationer mellem Danmark og EU’s sydlige nabolande, i 2013med særligt fokus på en demokratisk og økonomisk udvikling i MoldovaMål 7.2: Udenrigsministeriet bidrager til tætte relationer mellem Danmark og EU’s sydlige nabolande, i 2013med særligt fokus på en demokratisk og økonomisk udvikling i Egypten.Mål 7.3: Udenrigsministeriet bidrager til at styrke EU’s relationer til de østlige nabolande, i 2013 med særligtfokus på at understøtte fremdrift i Serbiens og Kosovos fortsatte integration gennem EU’s udvidelsesproces.Mål 7.4: Udenrigsministeriet bidrager til at styrke EU’s relationer til de sydlige nabolande, i 2013 med særligtfokus på implementeringen af EU’s more for more-princip i forhold til Tunesien8. En styrket europadebat i DanmarkMål 8.1: Udenrigsministeriet bidrager til at fremme en bred, borgernær og folkelig debat i virksomheder oguddannelsesinstitutioner om fordele og ulemper ved EU-samarbejdet. På denne måde styrkes muligheden for, atborgerne direkte kan engagere sig i EU-spørgsmål og at europaministeren kan gå i direkte dialog med borgerneMål 8.2: Europaministeren bidrager til at fremme debatten i medier samt blandt meningsdannere, på politiskniveau og blandt eksperter om fordele og ulemper ved EU-samarbejdet. På den måde styrkes muligheden for, atden brede debat folkelige debat gennemføres på et sagligt veloplyst grundlag.9. En udenrigstjeneste med mennesket i fokusMål 9.1: For at fremme de politiske målsætninger, om at styrke danske virksomheders og turisterhvervets kon-kurrenceevne og understøtte bestræbelserne på at fastholde og tiltrække udenlandske investeringer og internati-onale organisationers tilstedeværelse i Danmark. Vil Udenrigsministeriet i særlig grad fokusere på Danmarkstilgængelighed som turist og forretningsdestination. I 2012 kan man indlevere ansøgning om visum til Danmark175 steder i verden. I 2013 vil UM arbejde på at udvide antallet af indleveringssteder for visum til Danmark.Mål 9.2: Udenrigsministeriet har i efteråret 2012 som led i arbejdet i Justitsministeriets visumarbejdsgruppegennemført en rundspørge til de vigtigste visumrepræsentationer for at belyse opfattelserne af Danmarks tilgæn-gelighed som turist- og forretningsdestination. I anden halvdel af 2013 vil vi gennemføre en tilsvarende under-søgelse via repræsentationerne og repræsentationernes netværk. Herover vil eksterne parter i Danmark ligeledesindgå i undersøgelsen.
AAABAAA
AAA
A
A
29