Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 92
Offentligt
1348676_0001.png
1348676_0002.png
1348676_0003.png
1348676_0004.png
FinansudvalgetFolketingets Økonomiske Konsulent
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere20. marts 2014
Nationalbanken: optimisme omkring vækstudsigter og overraskendestor stigning i offentligt forbrug i 2013
Resumé:Nationalbankens vurdering af dansk økonomi byder fortsat på positivevækstrater på 1,4-1,7 pct. i 2014 og 2015. I2013var væksten merebegrænset på kun 0,4 pct.Udviklingen i detprivate forbrughar i 2013 været flad, men i 2015når væksten op på hele 2 pct. Det baserer sig på høj forbrugertillid ogen forventning om en stigning i husholdningernes disponible indkom-ster. Det offentlige forbrug vokser med 1 pct. i2014.Væksteni det offentlige forbrug i 2013 er opjusteret betydeligttil0,9 pct. I Nationalbankens rapport for4. kvartal 2013blev vækstenkun spået til 0,3 pct.Det er måske den største nyhed, at det offent-lige forbrug voksede så meget i 2013.Underskuddet på den offentlige saldovar 22 mia. kr. i 2013 sva-rende til 1,2 pct. af BNP. Det relativt begrænsede underskud skyldes,at saldoen er påvirket positivt af engangsindtægter. Underskuddet sti-ger dog til 2,9 pct. af BNP i 2015.
1/4
1. IndledningNationalbanken har netop udsendt sin1. kvartalsoversigt for 2014.I kvar-talsoversigten giver de en vurdering af dansk økonomi frem til 2015.Notatet giver en kort oversigt over indholdet.2. Hovedtallene i Nationalbankens seneste vurderingTabel 1nedenfor viser nøgletallene fra Nationalbankens seneste kvartals-oversigt.Tabel 1.Nøgletal for dansk økonomi(Realvækst, pct.)BNPPrivat forbrugOffentligt forbrugOffentlige investeringerErhvervsinvesteringerKontantpriser, boligEksportLedighedLedighed, brutto (1.000 pers.)Ledighed, netto (1.000 pers)Offentlig saldo (pct. af BNP)Kilde: Nationalbanken 1. kvartal 2014
20130,40,00,9-0,73,42,61,0
20141,41,41,0- 1,13,72,22,8
20151,72,00,6- 5,64,22,72,6
153117-1,2
147114- 1,1
140110- 2,9
BNP-vækstenblev i 2013 på kun 0,4 pct. drevet blandt andet af fremgang ieksporten, det offentlige forbrug og erhvervsinvesteringer. Det private forbrugstod stille, og derfor blev væksten ikke større.Væksten kommer op på henholdsvis 1,4 og 1,7 pct. i 2014 og 2015, ifølgeNationalbanken.Udviklingen i detprivate forbrughar i 2013 været flad, hvilket skal ses isammenhæng med, at væksten i husholdningernes formue siden midten af2012 har været drevet afpensions- og aktieformuer,sombetyder mindrefor forbruget end fx boligformuen.
2/4
Nationalbanken forventer en pæn vækst i det private forbrug i år på 1,4 pct.Væksten i forbruget når i 2015 op på 2,0 pct.De pæne vækstskøn for dekommende to år baserer sig på høj forbrugertillid og en forventning omen stigning i husholdningernes disponible indkomster.Nationalbanken vurderer, at detoffentlige forbrugvokser med 1 pct. i 2014.Men den helt store overraskelse er, at det offentlige forbrug i 2013 voksede1med 0,9 pct., hvor de seneste prognoser kun regnede med 0,3-0,4 pct .Deoffentlige investeringerviser negative vækstrater i hele perioden 2013-2015.Priserne på boligmarkedethar været stigende siden foråret 2012, men er deseneste måneder fladet ud. Nationalbanken forventer dog fortsat prisstignin-ger i 2014 og 2015 på omtrent 2,5 pct.Der er fortsat udsigt til bedring på Danmarks største eksportmarkeder, hvilketøgereksporten,der vokser med omkring 2,5 - 3 pct. årligt i 2014 og 2015.I 2013 komoverskuddet på betalingsbalancenop på 135,4 mia. kr. eller 7,3pct. af BNP, hvilket erdet højeste overskud nogensinde.Overskuddet for-ventes dog at falde i år.Bruttoledigheden(sæsonkorrigeret) er faldet i siden midten af 2012, og le-digheden udgjorde i januar i år 5,4 pct. af arbejdsstyrken (142.800 personer).Det er detlaveste niveau siden august 2009.Tallet er dog usikkert, ifølgeDanmarks Statistik.Nationalbanken skønner, atunderskuddet på den offentlige saldovar 22mia. kr. i 2013 svarende til 1,2 pct. af BNP, og det er omtrent det samme i2014. Det relativt begrænsede underskud skyldes, at saldoen er påvirket posi-tivt af engangsindtægter fra omlægning af kapitalpensioner.Indtægterneophører i 2015, hvor Nationalbanken forventer, at underskuddet når oppå 2,9 pct. af BNP.Danmark opfylder dermed den henstilling, som kommissionen gav i 2010, omat underskuddet på den offentlige saldo ikke måtte overstige 3 pct. af BNP i2013.Generelt er det en rimelig optimistisk prognose fra Nationalbanken.
1
Den overraskende høje stigning i det offentlige forbrug i 2013 (i forhold til prognoserne), blevallerede kendt den

28. februar 2014

ved offentliggørelsen af de nye nationalregnskabstal for 4.kvartal 2013 (Nyt fra DS nr. 109).
3/4
3. Økonomisk politikDansk økonomi er, ifølge Nationalbanken, vendt.Der er fremgang i denøkonomiske aktivitet og beskæftigelsen stiger,men væksten har væretulige fordelt. Der har været højest vækst i de store byer, især København.Nationalbanken angiver, at en ny analyse konkluderer, atsammenhængenmellem husholdningernes bruttogæld og deres forbrug både forstærke-de overophedningen af dansk økonomi og det økonomiske tilbageslagefterfølgende.Det er derfor centralt, at der sker en mere stabil udvikling i boligpriserne frem-over. En stabil udvikling kan, ifølge Nationalbanken, forekomme ved, at derigen skabessammenhæng mellem boligers værdi og boligbeskatningen.En anden løsning kan være at reducere lånegrænserne og skærpe kravene tilefterfølgende afdrag ved boligkøb. Sidstnævnte løsning er dog ikke særligeffektiv, når boligkøberne er spillere på åbne finansielle markeder, ifølge Nati-onalbanken.Nationalbanken mener, at dervigtigt at fastholde reformsporet i økono-misk politik.Det er positivt, at regeringen i kølvandet på produktivitetskom-missionens anbefalinger, lægger op til reformer, som kan forbedre produktivi-teten.Bankunionen er vigtigForhandlingerne om enbankunion i EUer næsten afsluttet. ECB overtagerfra november i år tilsyn med kreditinstitutter indenfor bankunionen og forbere-delserne er fuld i gang.Bankunionen er, ifølge Nationalbanken, et vigtigt og naturligt skridt i forhold tilat styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser og international kon-kurrence.Danske interesser bliver varetaget bedst ved dansk deltagelse iunionen,som også gør det muligt at tilpasse standarderne til danske forhold.Et fælles tilsyn vil blive opfattet som et kvalitetsstempel, hvilket kangive ban-kerne i unionen en konkurrencefordel,ifølge Nationalbanken. Hvis Dan-mark står udenfor, har investorerne mulighed for at stille stærkere krav tildanske banker end til banker indenfor unionen.Med venlig hilsenAnne Nylev / NH (3602)
4/4