FIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 90: Beretning 14/2013 om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i august 2014.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.

Statsrevisorerne,den 19. marts 2014BERETNING OM STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVENDanmarks 98 statsanerkendte museer har til opgave at sikre kulturarven og at formid-le viden om kultur- og naturarven til borgerne. De statsanerkendte museer modtagerstatstilskud fra Kulturministeriet og derudover et eller flere ikke-statslige tilskud, fx fraden kommune, som museet ligger i. De fleste statsanerkendte museer er selvejen-de institutioner. De statslige udgifter til de statsanerkendte museer var 368 mio. kr. i2012.Kulturstyrelsen under Kulturministeriet fører tilsyn med, om de statsanerkendte mu-seer løser deres opgaver på et højt fagligt niveau, og om tilskuddet anvendes i over-ensstemmelse med de formål, som fremgår af museumsloven.Statsrevisorerne finder, at de statsanerkendte museers arbejde med at sikrekulturarven ikke har været tilfredsstillende.Statsrevisorerne har i den forbindelse hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:Kun ca. halvdelen af museerne har en nedskrevet politik for indsamling af muse-umsgenstande. Der er fortsat et væsentligt efterslæb i museernes indberetning afgenstande i kulturarvregistrene, og hovedparten af indberetningerne lever ikke optil retningslinjerne for minimumsindberetninger.Hovedparten af museerne har ikke det nødvendige overblik over samlingerne ogdermed grundlag for at prioritere bevaringsindsatsen. Store dele af samlingerneer fortsat truet af dårlige magasinforhold, som kan nedbryde dele af kulturarven.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenKlaus FrandsenLennart Damsbo-Andersen

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 11.1.Formål og hovedkonklusion .................................................................................. 11.2.Baggrund .............................................................................................................. 21.3.Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 4De statsanerkendte museers sikring af kulturarven ...................................................... 62.1.Indsamling............................................................................................................. 72.2.Indberetning .......................................................................................................... 82.3.Magasiner ........................................................................................................... 112.4.Bevaring .............................................................................................................. 13Tilsyn med de statsanerkendte museer ...................................................................... 173.1.Kulturstyrelsens tilsyn ......................................................................................... 173.2.Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen ...................................................... 20

1.1. Formål og hovedkonklusion1. Denne beretning handler om de statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Der fin-des i Danmark 7 statslige og 98 statsanerkendte museer og derudover en række private ogfondsejede museer.Beretningen er udarbejdet som en smal beretning, da undersøgelsen omfatter et mere af-grænset område end Rigsrevisionens øvrige beretninger.Formålet med beretningen er at undersøge, om de statsanerkendte museer sikrer kulturar-ven for fremtiden, og om Kulturministeriets tilsyn med dette er tilstrækkeligt. Det har Rigs-revisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Sikrer de statsanerkendte museer kulturarven gennem indsamling, registrering og beva-ring?Er Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer tilstræk-keligt?En smal beretningbyg-ger på de samme revi-sionsprincipper og kvali-tetskrav som Rigsrevisio-nens øvrige beretninger,men er foretaget på etmere afgrænset område.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONRigsrevisionen finder, at Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og de statsanerkendte mu-seer i højere grad bør fokusere på at sikre kulturarven.Rigsrevisionen finder, at de statsanerkendte museer generelt fortsat har væsentligeudfordringer inden for indsamling, registrering og bevaring. Det betyder, at museernesarbejde med at sikre kulturarven kan forbedres med det formål at aktualisere videnom kulturarven og gøre denne tilgængelig for borgerne. Udfordringerne gør sig sær-ligt gældende for de kulturhistoriske museer.Rigsrevisionen finder ikke, at Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de stats-anerkendte museer er effektivt, idet Kulturstyrelsens tilsyn med museerne mangler etstrategisk og operationelt grundlag, der tydeliggør styrelsens overvejelser om og prio-ritering af tilsynet. Kulturministeriet har i sit tilsyn med Kulturstyrelsen ikke haft et klartgrundlag for at stille krav til og dermed have en målrettet dialog med Kulturstyrelsen.Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet får mulighed for at tydeliggøre grundlaget forstyringsrelationen mellem Kulturministeriet og Kulturstyrelsen, når Kulturministerietsenest medio 2014 justerer ministeriets koncept for mål- og resultatstyring af under-liggende institutioner.

BOKS 1. STATSANERKENDTE OG STATSLIGE MUSEERDe statsanerkendte og statslige museer udgør et netværk, som i fællesskab har ansvaret for Dan-marks kultur- og naturarv.De statsanerkendte museermodtager et statstilskud fra Kulturministeriet til driften og derudover eteller flere ikke-statslige tilskud, fx fra den kommune, som museet ligger i. Museerne skal opfylde enrække betingelser for at blive statsanerkendt. Det enkelte museum ledes af en bestyrelse, der sam-mensættes i henhold til museets vedtægter. Bestyrelsen er ansvarlig for museets samlede virksom-hed.De fleste statsanerkendte museer er selvejende institutioner. Antallet af statsanerkendte museer erde senere år faldet som følge af fusioner museerne imellem. Primo 2014 er der 98 statsanerkendtemuseer fordelt på 62 kulturhistoriske, 26 kunsthistoriske, 2 naturhistoriske og 8 blandede museer.De statslige museer,fx Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, er statsinstitutioner og hørerunder Kulturministeriet. De statslige museer yder bl.a. museumsfaglig bistand til de øvrige statsligeog statsanerkendte museer.

3. Rigsrevisionen afgav i 2007 beretning om forvaltning af kulturarven, som handlede omforvaltningen af den fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og museer på Kulturministerietsområde.Der er senest fulgt op på beretningen i et notat til Statsrevisorerne i april 2012. Det fremgåraf notatet, at Rigsrevisionen fortsat vil følge Kulturministeriets løsning af Nationalmuseetsmagasinproblemer og Kulturstyrelsens arbejde med at sikre, at de statslige og statsaner-kendte museer indhenter deres efterslæb med at indberette museumsgenstande og -værkeri Kulturstyrelsens 2 kulturarvsregistre.Rigsrevisionen følger i denne beretning op på de statsanerkendte museer, herunder de stats-anerkendte museers efterslæb på at indberette museumsgenstande og -værker. Rigsrevisio-nen følger op på de statslige museer i et senere notat til Statsrevisorerne, hvor de statsligemuseers efterslæb på indberetning og Nationalmuseets magasinproblemer behandles.4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse i september 2013. Dette skyl-des for det første, at vi i forbindelse med opfølgningen på notatet fra april 2012 har konsta-teret, at de statsanerkendte museer fortsat har en række væsentlige udfordringer med at si-kre kulturarven. For det andet skyldes det, at de statsanerkendte museers indsamling, regi-strering og bevaring af museumsgenstande i mindre grad indgår i opfølgningen på beretnin-gen fra 2007.Sikring af kulturarven er en hovedopgave for de statsanerkendte museer og grundlaget formuseernes arbejde med at aktualisere viden om kultur- og naturarven og gøre denne tilgæn-gelig for borgerne. Sikring af kulturarven er derudover et vigtigt fundament for formidlingenaf og forskningen i den danske kultur- og naturarv. Museerne skal bl.a. sikre kulturarven gen-nem indsamling, registrering og bevaring af museumsgenstande.

Kulturministeriets tilsyn5. Kulturministeriet har i forhold til de selvejende kulturinstitutioner bl.a. ansvaret for at sikre,at institutionerne løser deres opgaver på et højt kvalitetsniveau, at tildelte tilskud anvendesefter formålet, og at der udvises skyldige økonomiske hensyn.Kulturministeriet har udlagt tilsynet med de statsanerkendte museer til Kulturstyrelsen. Kul-turministeriet har indgået en rammeaftale med Kulturstyrelsen, der fastlægger styrelsensøkonomiske rammer og målene for styrelsens udadvendte opgaver.Kulturstyrelsen uddeler de statslige tilskud til de statsanerkendte museer. Kulturministerentildeler efter indstilling fra Kulturstyrelsen statsanerkendelse til et museum, hvis det opfyldervisse krav fastlagt i museumslovens § 14.Kulturstyrelsen fører samtidig det faglige tilsyn med de statsanerkendte museer og følger oppå, om museerne løfter deres opgaver på et fagligt højt niveau og lever op til museumsloven.Kulturstyrelsens faglige tilsyn omfatter museernes arbejde med indsamling, registrering, be-varing, forskning og formidling. Styrelsen varetager det faglige tilsyn med museerne, uafhæn-gigt af om det er kommunen eller staten, der er hovedtilskudsgiver for det pågældende mu-seum.De væsentligste aktører i beretningen er vist i figur 1.Figur 1. Beretningens væsentligste aktørerDe statsanerkendte museer erud over museumsloven ogsåunderlagtdriftstilskudsloven,lov nr. 1531 af 21. december2010 om økonomiske og ad-ministrative forhold for modta-gere af driftstilskud fra Kultur-ministeriet.Loven fastsætter det admini-strative og økonomiske tilsynmed de statsanerkendte mu-seer, herunder bl.a. ministeri-ets krav til budget, regnskabs-aflæggelse og revision.Beretningen omfatter ikke detadministrative og økonomisketilsyn, men alene det fagligetilsyn med de statsanerkendtemuseer.Kulturstyrelsenblev oprettetpr. 1. januar 2012 efter en fu-sion af Kunststyrelsen, Kultur-arvsstyrelsen og Styrelsen forBibliotek og Medier.

Det fremgår af figur 1, at Kulturministeriet er den øverste ansvarlige for 6 statslige museerog fører det faglige tilsyn med disse museer. Kulturministeriet fører ikke tilsyn med det 7. afde statslige museer, Statens Naturhistoriske Museum, da museet ikke hører under Kultur-ministeriet, men er en del af Københavns Universitet. Kulturstyrelsen har det faglige tilsynmed de 98 statsanerkendte museer. Både de statslige museer og bevaringscentrene yderrådgivning til de statsanerkendte museer.Økonomi6. De statslige udgifter til de statsanerkendte museer udgjorde 368 mio. kr. i 2012, jf. stats-regnskabet for 2012. På finansloven for 2014 udgør de statslige bevillinger til de statsaner-kendte museer 419,9 mio. kr., jf. konto § 21.33.41. Tilskud til drift af statsanerkendte museer.Den stigende bevilling til de statsanerkendte museer skyldes ifølge Kulturministeriet, at detstatslige minimumstilskud til det enkelte museum er forhøjet for at fremme mere økonomiskbæredygtige museer. Dette følger af ændringen af museumsloven ultimo 2012 med virkningfra 2013. Det statslige tilskud til de statsanerkendte museer er betinget af, at museets ikke-statslige tilskud p.t. udgør et minimumsbeløb på 2 mio. kr.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning7. Beretningen følger kronologien i en museumsgenstands liv og begynder således med atundersøge museernes indsamling af museumsgenstande i kap. 2. Museerne kan enten selvindsamle genstande eller modtage dem som gave. Dernæst ser vi nærmere på museernesindberetning af deres samlinger i styrelsens 2 kulturarvsregistre. Endelig ser vi på museer-nes magasinforhold og til sidst museernes arbejde med at bevare museumsgenstandenefor fremtiden. Til sidst undersøger vi Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de stats-anerkendte museer i kap. 3.8. Undersøgelsens revisionskriterier er primært baseret på museumsloven og Kulturstyrel-sens vejledning ”Krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer” fra september 2013,der indeholder en række lovmæssige krav og Kulturstyrelsens anbefalinger til museerne.Anbefalingerne udtrykker ifølge styrelsen det ønskede niveau i museernes opgavevareta-gelse. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks. 2.

Rigsrevisionen finder, at de statsanerkendte museer gennem indsamling, registreringog bevaring i højere grad bør sikre kulturarven.En indsamlingspolitik skal sikre, at et museum indsamler genstande, der falder indenfor museets ansvarsområde og hænger sammen med museet forskning. Det var dogkun ca. halvdelen af de 68 museer, som Kulturstyrelsen kvalitetsvurderede i perioden2007-2013, der havde en nedskrevet indsamlingspolitik. Det var videre kun lidt overhalvdelen af de museer, der havde en indsamlingspolitik, hvor indsamlingspolitikkenvar sammenfaldende med museets ansvarsområde.Museerne skal indberette museumsgenstande i Kulturstyrelsens 2 kulturarvsregistre.Dette skal sikre museerne et landsdækkende overblik over samlingerne samt lettemuseernes indsamling og udveksling af museumsgenstande og -værker. De kultur-historiske museer har et væsentligt efterslæb med at indberette. Samtidig lever hoved-parten af indberetningerne ikke op til retningslinjerne for minimumsindberetninger.Museernes bevaring af museumsgenstande skal sikre, at genstandene kan anvendesi fremtiden. Hovedparten af museerne mangler et tilstrækkeligt overblik over deressamlinger, hvilket gør det vanskeligt for museerne at prioritere deres bevaringsindsatsog anvende resurserne til bevaring der, hvor de gør bedst nytte. 16 ud af 33 museeri Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse vurderer, at de har gennemgået underhalvdelen af deres samlinger.Kulturstyrelsen har i 54 ud af 68 kvalitetsvurderinger gennemført i perioden 2007-2013kritiseret museernes magasinforhold. I lidt under halvdelen af de kritiske vurderingerer der tale om væsentlig kritik. Der er fortsat kritiske magasinforhold, som kan betyde,at dele af kultur- og naturarven nedbrydes, selv om magasinforholdene er forbedretde seneste år.

2.1. Indsamling13. Vi har undersøgt, om de statsanerkendte museer indsamler museumsgenstande i over-ensstemmelse med deres ansvarsområde, og om de har en indsamlingspolitik.14. Museerne skal ifølge Kulturstyrelsens vejledning ”Krav og anbefalinger til statsanerkend-te museer” indsamle museumsgenstande inden for deres vedtægtsbestemte ansvarsområ-de. Kulturstyrelsen anbefaler videre i vejledningen, at museerne formulerer en indsamlings-politik, herunder nedskrevne retningslinjer for modtagelse af museumsgenstande.Indsamling15. Vi har gennemgået Kulturstyrelsens 68 kvalitetsvurderinger fra perioden 2007-2013 forKulturstyrelsens vurdering af museernes indsamling. Gennemgangen viser, at museerne iflere tilfælde har indsamlet genstande uden for deres ansvarsområde. Gennemgangen viservidere, at kun ca. halvdelen af museerne havde en nedskrevet indsamlingspolitik. Formåletmed en indsamlingspolitik er, at museet indsamler genstande, der falder inden for museetsansvarsområde, og som hænger sammen med museet forskning. Det var kun lidt over halv-delen af de museer, der havde en indsamlingspolitik, hvor indsamlingspolitikken var sam-menfaldende med museets ansvarsområde.16. En opgørelse fra Kulturstyrelsen viser, at de kulturhistoriske museer i dag har en omfat-tende samling på tilsammen ca. 7 mio. inventarnumre. Ifølge Kulturstyrelsen vurderede 42 %af de kulturhistoriske museer i 2012, at dele af deres samlinger falder uden for deres an-svarsområder. Ifølge Kulturstyrelsen er det historisk betinget, at dele af museernes samlin-ger falder uden for museernes ansvarsområder, og skyldes ikke, at museerne i dag indsam-ler uden for ansvarsområderne.Museerne indsamlede i løbet af 2012 ifølge Kulturstyrelsen 189.813 museumsgenstande.Dette tal dækker over store forskelle mellem de kultur-, kunst- og naturhistoriske museer.De 2 naturhistoriske museer har således alene indsamlet mere end halvdelen af alle gen-standene.17. De interviewede museer og Kulturstyrelsen oplyser, at særligt de kulturhistoriske muse-er i tidens løb har indsamlet museumsgenstande uden oplysninger om genstandenes brugeller historie og uden relation til de enkelte museers ansvars- og forskningsområder. Sam-tidig har museerne været mindre opmærksomme på de indsamlede genstandes kulturhisto-riske værdi.De interviewede museer og Kulturstyrelsen oplyser videre, at de kulturhistoriske museer desidste 10 år er blevet mere restriktive i deres indsamling og således forholder sig mere kri-tisk til, hvorvidt en museumsgenstand skal indgå i samlingen. Denne udvikling skyldes iføl-ge museerne bl.a. de omkostninger, der er forbundet med at indsamle museumsgenstande,herunder omkostninger til registrering og bevaring.Udskillelse18. Når et museum modtager en museumsgenstand, skal denne registreres og bliver derveden del af museets samling. Såfremt museet ikke længere ønsker at have genstanden i sam-lingen, skal den udskilles. Udskillelse betyder, at museet giver genstanden enten til et andetmuseum eller tilbage til den oprindelige giver, bruger genstanden til andre formidlingsformål,fx undervisning af skoleklasser, eller kasserer genstanden.Ifølge museumslovens § 14 må et statsanerkendt museum ikke udskille museumsgenstan-de til andre end statslige eller statsanerkendte museer med mindre kulturministeren givertilladelse til dette, jf. boks 4.Etinventarnummerkan om-fatte en eller flere genstande.Fx kan et kaffestel kategorise-res som ét inventarnummer,selv om det består af flere gen-stande såsom underkopper,kopper, kander m.m.En genstand er én fysisk gen-stand.Museets ansvarsområdefremgår af museets vedtægterog er godkendt af Kulturstyrel-sen.Ansvarsområdet skal være af-grænset emnemæssigt, tids-mæssigt og så vidt muligt geo-grafisk.

19. Kulturstyrelsen oplyser, at antallet af ansøgninger om udskillelse er steget de senesteår. I 2012 har 29 museer udskilt genstande fra samlingerne. De 29 museer har tilsammenudskilt 12.241 genstande, hvilket er mere end 8 gange så mange som i 2010, hvor der blevudskilt 1.445 genstande.20. De interviewede museer oplyser, at det er en besværlig og tidskrævende proces at ud-skille genstande fra samlingerne, og at det ikke altid står mål med omkostningerne ved athave en genstand opmagasineret. Museerne oplyser dog, at det er vigtigt, at der er kontrolmed, hvad der udskilles, og de ønsker derfor ikke en lettere udskillelsesproces.Resultat21. Undersøgelsen viser, at kun ca. halvdelen af de 68 museer, som Kulturstyrelsen kvali-tetsvurderede i perioden 2007-2013, havde en nedskrevet indsamlingspolitik. Det er endvi-dere kun lidt over halvdelen af de nedskrevne indsamlingspolitikker, der er sammenfalden-de med museernes ansvarsområder.Undersøgelsen viser videre, at 42 % af de kulturhistoriske museer har genstande, der falderuden for museernes ansvarsområder. Endelig viser undersøgelsen, at antallet af ansøgnin-ger om udskillelse er steget de seneste år.

22. Vi har undersøgt, om de statsanerkendte museer har indberettet deres museumsgen-stande i de 2 kulturarvsregistre, Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Vi har der-udover undersøgt, om museernes indberetninger opfylder Kulturstyrelsens retningslinjer forminimumsindberetninger.23. Museerne er forpligtet til at registrere deres samlinger. Samtidig skal de kultur- og kunst-historiske museer, jf. museumslovens § 14, indberette registreringen af deres museumsgen-stande og -værker i de 2 kulturarvsregistre. Registrene skal bl.a. give museerne et lands-dækkende overblik over samlingerne samt lette museernes indsamling og udveksling af mu-seumsgenstande og -værker.Museernes indberetning til kulturarvsregistrene24. Det fremgår af beretning om forvaltning af kulturarven fra 2007, at adskillelige museerikke har indberettet deres genstande i kulturarvsregistrene.Det fremgår af notat til Statsrevisorerne fra april 2012, at Kulturstyrelsen forventer, at den fuldeindberetning er tilendebragt i 2015. Det fremgår videre af notatet, at det ifølge Kulturstyrelsener en udfordring for museerne at koordinere deres indsamling af museumsgenstande og -vær-ker, da registrene endnu ikke kan give et fuldstændigt overblik over museernes samlinger.25. Kulturstyrelsen oplyser, at der som nævnt er ca. 7 mio. inventarnumre, som de kulturhi-storiske museer skal indberette i kulturarvsregisteret Museernes Samlinger. Kulturstyrelsensskøn over samlingerne på de statsanerkendte kulturhistoriske museer har imidlertid ændretsig over årene fra ca. 5 mio. genstande i 2003 til ca. 10 mio. genstande i 2009 og til ca. 7mio. inventarnumre i 2014.

Kulturstyrelsens skøn fra 2003 fremgår af Kulturministeriets ”Udredning om bevaring af kul-turarven” fra 2003. I 2009 blev dette tal revurderet på baggrund af en evaluering fra styrel-sen, hvor de statsanerkendte museer skulle indberette antallet af genstande i deres samlin-ger. I 2014 er styrelsens skøn baseret på en løbende opdatering af antallet af inventarnumrefor hvert enkelt kulturhistorisk museum.Kulturstyrelsen oplyser, at der fortsat er usikkerhed om antallet af inventarnumre. Usikkerhe-den skyldes dels, at nogle museer opgiver antallet af genstande og ikke antallet af inventar-numre, dels at nogle museer ikke ved, hvor mange inventarnumre de har. Rigsrevisionen fin-der den store usikkerhed om samlingernes størrelse bekymrende. Rigsrevisionen konstate-rer på den baggrund, at det er vanskeligt at følge, om museerne kommer i mål med at ind-berette samlingerne i Museernes Samlinger.26. Kulturstyrelsen indgik i 2008-2009 aftaler med museerne om at indhente deres efterslæbmed at indberette deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre. 29 kulturhistoriske museer stodforan en så omfattende opgave med at indberette deres samlinger, at de fik udsættelse tilultimo 2015. 39 andre kulturhistoriske museer fik frist til at indhente deres indberetningsef-terslæb til ultimo 2012. Kulturstyrelsen fulgte i juni 2013 op på museernes indberetninger ide 2 kulturarvsregistre. Opfølgningen viste, at 24 af de 39 museer fuldførte opgaven, mens15 museer ikke nåede det til ultimo 2012.Ligeledes stod 5 kunsthistoriske museer i 2008-2009 foran en så omfattende opgave, at defik udsættelse til 2015. 27 andre kunsthistoriske museer fik frist til at indhente deres efterslæbmed at indberette værker i Kunstindeks Danmark til ultimo 2012. Kulturstyrelsens opfølgningviste, at 9 af de 27 museer ultimo 2012 ikke havde indhentet efterslæbet.27. Tabel 1 viser, hvor langt de statsanerkendte kultur- og kunsthistoriske museer er med atindberette deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre.

Det fremgår af tabel 1, at de kulturhistoriske museer samlet har indberettet ca. 3,7 mio. in-ventarnumre, mens de kunsthistoriske museer samlet har indberettet 147.381 inventarnumre.28. Antallet af inventarnumre på de kulturhistoriske museer er pr. februar 2014 opgjort tilca. 7 mio. De kulturhistoriske museer har således indberettet 3,7 mio. inventarnumre, hvil-ket svarer til 54 % af deres samlinger.Antallet af inventarnumre på de kunsthistoriske museer er pr. februar 2014 opgjort til 160.173.Dette svarer til, at de kunsthistoriske museer samlet har indberettet 92 % af deres samlingeri Kunstindeks Danmark.Der er således væsentlig forskel på, hvor stor en andel af det samlede antal inventarnumre,som de kulturhistoriske og de kunsthistoriske museer har indberettet.

29. Kulturstyrelsen har i 2013 indgået nye aftaler med de kulturhistoriske museer, der ikkenåede at indberette deres samlinger ultimo 2012. De kulturhistoriske museer har fået forskel-lige frister frem til ultimo 2018, dog mangler ét kulturhistorisk museum endnu at angive enslutdato. Kulturstyrelsen har ikke indgået nye aftaler med de kunsthistoriske museer, der ik-ke nåede at indberette deres samlinger inden udgangen af 2012.Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen i foråret 2014 vil pålægge de 9 kunsthistoriske museerog det kulturhistoriske museum at indsende en realistisk tidsplan for, hvordan og hvornår deforventer at have indhentet deres efterslæb.Kulturstyrelsen oplyser videre, at de forventer, at museerne overholder de aftalte frister og ul-timo 2018 har indhentet deres efterslæb med at indberette i Museernes Samlinger og Kunst-indeks Danmark.30. De statsanerkendte og statslige museer har i perioden 2010-2013 modtaget 10,6 mio. kr.fra Kulturministeriets pulje ”Elektronisk registrering” til indberetning af museumsgenstandeog -værker i kulturarvsregistrene.Kvaliteten af indberetningerne i Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark31. Vi har som led i undersøgelsen udtaget en stikprøve på 150 indberetninger i MuseernesSamlinger og 50 indberetninger i Kunstindeks Danmark for at vurdere, om museernes ind-beretninger lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger.Indberetninger i Museernes Samlinger32. Stikprøven af indberetningerne i Museernes Samlinger viser, at hovedparten af indberet-ningerne ikke lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger. De gen-nemgåede indberetninger viser, at 95 % af indberetningerne indeholder en beskrivelse afmuseumsgenstanden, men at det kun er 20 % af beskrivelserne, der lever op Kulturstyrel-sens retningslinjer for en beskrivelse af museumsgenstande. Fx indeholder kun 41 % af be-skrivelserne genstandens historie, mens 51 % indeholder en beskrivelse af genstandens op-rindelse (sted). Derudover er 60 % af genstandene indberettet med en aktør, dvs. hvem derhar benyttet genstanden, men af disse indberetninger er det knap 5 %, der opfylder Kultur-styrelsens retningslinjer.33. Kulturstyrelsen oplyser, at kvaliteten af indberetningerne i høj grad afspejler den registre-ring, som museerne foretog, da museerne i sin tid indsamlede genstandene, hvor der ikkevar samme fokus på at få registreret oplysninger om genstandene. Ifølge styrelsen kan detselv efter bare 10-20 år være umuligt at efterspore yderligere oplysninger om en genstandsbrug og ophav.Kulturstyrelsen oplyser videre, at det er yderst resursekrævende for museerne at opdatereregistreringerne af deres tidligere indsamlede genstande for at sikre, at indberetningerne le-ver op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger.34. De interviewede museer fremhæver også, at registreringsarbejdet ikke tidligere har væ-ret tilstrækkeligt prioriteret. Ifølge museerne var der tidligere mere fokus på, at den kulturhi-storiske værdi lå i selve genstanden, mens det i dag i højere grad er genstandens historie(proveniens), der giver genstanden kulturhistorisk værdi.35. De interviewede museer oplyser, at der er udfordringer med Museernes Samlinger. Fordet første er der for få indberetninger i Museernes Samlinger til, at registeret kan give muse-erne overblik over samlingerne. For det andet er kvaliteten af indberetningerne for svingen-de, og for det tredje er indberetningerne meget forskelligartede, hvilket bl.a. gør det svært atfinde de genstande, som museet søger.36. Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt, at kulturarvsregisteret Museernes Samlingerer fuldstændigt og af høj kvalitet, så museerne kan anvende registeret optimalt.

Indberetninger til Kunstindeks Danmark37. Stikprøven af indberetningerne i Kunstindeks Danmark viser, at hovedparten af indberet-ningerne lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger. De gennem-gåede indberetninger har titel på kunstværket, navnet på kunstneren, og 94 % af indberet-ningerne beskriver værktype, fx skulptur eller maleri. Gennemgangen af stikprøven viser dogogså, at der mangler oplysninger om værkets tilblivelsesår i 52 % af indberetningerne, mensder mangler oplysninger om erhvervelsesdato og ejer i 34 % af indberetningerne.Resultat38. De kulturhistoriske museer har fortsat et væsentligt efterslæb med at indberette deressamlinger i Museernes Samlinger. Samtidig er både de kultur- og kunsthistoriske museerbagud i forhold til den tidsplan for indberetninger, som blev aftalt med Kulturstyrelsen i 2008-2009.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er usikkerhed om samlingernes størrelse på dekulturhistoriske museer. Usikkerheden gør det er vanskeligt for Kulturstyrelsen at følge oppå, om museerne kommer i mål med at indberette deres samlinger.Stikprøven af museernes indberetninger i kulturarvsregistrene viser, at hovedparten af dekulturhistoriske museers indberetninger i Museernes Samlinger ikke lever op Kulturstyrel-sens retningslinjer for minimumsindberetninger.Rigsrevisionen finder, at Kulturstyrelsen bør spille en mere aktiv rolle for at sikre, at museer-ne får indberettet deres samlinger, overholder de aftalte tidsplaner og sikrer kvalitet i indbe-retningerne.

2.3. Magasiner39. Vi har undersøgt, om museerne har rimelige magasinforhold, der kan sikre kultur- og na-turarven for fremtiden.40. Ifølge museumslovens § 14 skal museerne have en rimelig museumsfaglig og bygnings-mæssig standard. Herunder hører forsvarlige magasin- og sikringsforhold.41. Organisationen Danske Museer udgav i 2006 med støtte fra Kulturarvsstyrelsen ”Rapportover magasinforholdene på de statsanerkendte danske museer”, hvori de statsanerkendtemuseers magasinforhold blev vurderet. I rapporten blev det konkluderet, at⅓af museernesmagasiner var af god kvalitet,⅓havde mangler, som kunne afhjælpes, og⅓var af så dårligkvalitet, at det ikke var muligt at bringe forholdene op på et acceptabelt niveau. I rapportenvar det primært de kulturhistoriske museer, som fik konstateret kritiske magasinforhold.42. Vi har gennemgået Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger for perioden 2007-2013 for atvurdere museernes magasinforhold. Gennemgangen viser, at der er væsentlige udfordringermed museernes magasinforhold. Således har Kulturstyrelsen kritiseret magasinforholdenei 54 ud af 68 kvalitetsvurderinger. Af de kritiske vurderinger er der i knap halvdelen af tilfæl-dene tale om væsentlig kritik, fx at magasinerne er uegnede til opbevaring af museumsgen-stande, mens der i lidt over halvdelen er tale om kritiske bemærkninger, fx risiko for vandska-der i dele af magasinerne, eller at dele af magasinerne er overfyldte. Hos de resterende mu-seer vurderer Kulturstyrelsen, at magasinforholdene er tilfredsstillende.Resultaterne fra rapporten fra Organisationen Danske Museer fra 2006 kan ikke direkte sam-menlignes med resultaterne fra Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger, da de ikke anvendersamme metode.43. Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse spurgt 36 museer, om deres magasinforholder blevet forbedret siden 2006. 21 ud af de 36 museer vurderer, at der siden 2006 er sketen positiv udvikling i magasinforholdene.I et museumsmagasinerop-bevares de museumsgenstan-de og -værker, som ikke er ud-stillet på museet. Hovedpartenaf museernes samlinger er op-magasineret.Organisationen DanskeMuseerer en interesseorgani-sation for museer og bevarings-centre.

Det fremgår af tabel 2, at 61 % af de adspurgte museer oplever problemer med overfyldtemagasiner, og 58 % af museerne er udfordret af, at magasinerne ligger spredt på flere for-skellige adresser. Også forhold som ringe mulighed for at gøre rent, risiko for vandskader,dårlige adgangsforhold og forkert luftfugtighed er udbredt.Resultat46. Undersøgelsen viser, at Kulturstyrelsen i 54 ud af 68 kvalitetsvurderinger gennemført iperioden 2007-2013 har kritiseret museernes magasinforhold. I lidt under halvdelen af dekritiske vurderinger er der tale om væsentlig kritik.Til trods for at museerne i spørgeskemaundersøgelsen oplyser, at magasinforholdene erforbedret de seneste år, er der fortsat kritiske magasinforhold, der i værste fald kan betyde,at kultur- og naturarven ikke bevares for fremtiden.

2.4. Bevaring47. Vi har undersøgt, om museerne har gennemgået deres samlinger og kender til samlin-gernes bevaringstilstand.48. Bevaring af samlingerne er en hovedopgave for museerne og omfatter opbevaring, sik-ring, tilsyn og konservering.Ifølge museumslovens § 2 skal museerne bl.a. gennem bevaring sikre kulturarven for frem-tidens anvendelse. Kulturstyrelsen anbefaler i vejledningen ”Krav og anbefalinger til de stats-anerkendte museer”, at museerne:har en nedskrevet bevaringsplan for den samlede bevaringsindsatsinddrager konserveringsfaglig ekspertise i bevaringsarbejdetjævnligt gennemgår deres samlinger for at prioritere bevaringsindsatsen og eventuelt ud-skille genstande.Bevaringstilstandbeskriver,hvor godt en museumsgen-stand er bevaret. Er genstan-den fx så godt bevaret, at dener egnet til udstilling, eller såsvært beskadiget, at det ikkeer muligt at redde genstandenfor fremtidig brug.Museerne skal oplyse Kultur-styrelsen om deres samlingersbevaringstilstand, dvs. om sam-lingerne er i ”formidlingsegnettilstand”, ”stabiliseret tilstand”,”behandlingskrævende tilstand”eller ”svært skadet tilstand”.

Gennemgang af samlingerne49. En gennemgang af et museums samling giver ifølge Kulturstyrelsen museet mulighedfor at finde de museumsgenstande, der ikke er bevaringsværdige, og som der ikke bør an-vendes magasinplads på. Museerne bør ifølge Kulturstyrelsen have overblik over samlinger-nes sammensætning samt gennemgå genstandenes dokumentation og bevaringstilstand.Desuden bør museerne undersøge, om der findes tilsvarende bedre eksemplarer på andremuseer.50. Museerne har i spørgeskemaundersøgelsen oplyst, hvorvidt de har gennemgået deresopmagasinerede samlinger, og hvor stor en andel af samlingerne, der er gennemgået indenfor de sidste 10 år.91 % af museerne oplyser, at de har gennemgået deres samlinger. Museerne har dog ikkegennemgået alle samlingerne i magasinerne, men har udtaget dele af samlingerne til gen-nemgang. Tabel 3 viser, hvor stor en andel af samlingerne i magasinerne, som museernevurderer, at de har gennemgået.

Det fremgår af figur 2, at der er væsentlig forskel på bevaringstilstanden, alt efter om der ertale om blandede, kultur-, kunst- eller naturhistoriske museer. Det er således ifølge ”Danskemuseer i tal” de blandede og de kulturhistoriske museer, der har de største udfordringer medbevaringstilstanden, da disse museer har en større andel af museumsgenstande, der er i be-handlingskrævende eller svært skadet tilstand.52. Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid, at Kulturstyrelsens opgørelse af samlin-gernes bevaringstilstand i ”Danske museer i tal” er forbundet med stor usikkerhed.Dette skyldes for det første, at der ikke er fastsat en bestemt metode, som museerne skalanvende til at opgøre bevaringstilstanden. Den metode, som museerne anvender, kan så-ledes variere fra museum til museum.For det andet skyldes det, at museerne ifølge de interviewede museer ofte vurderer beva-ringstilstanden ud fra skøn. Det er således ikke sikkert, at museernes vurderinger stemmeroverens med samlingernes faktiske bevaringstilstand.For det tredje skyldes det, at Kulturstyrelsen ikke tager hensyn til størrelsen af de enkeltemuseers samlinger, når styrelsen opgør bevaringstilstanden. Den samlede opgørelse er så-ledes ikke vægtet i forhold til størrelsen af hvert enkelt museums samling, men er beregnetud fra gennemsnittet af de relative andele, som museerne har oplyst til Kulturstyrelsen. Denviste bevaringstilstand i figur 2 kan således ligge langt fra den faktiske bevaringstilstand påde statsanerkendte museer.

53. Rigsrevisionen konstaterer på baggrund af ovenstående, at der er en række væsentli-ge forbehold ved Kulturstyrelsens opgørelse af samlingernes bevaringstilstand i ”Danskemuseer i tal”, og opgørelsen skal derfor fortolkes med stor forsigtighed. Kulturstyrelsen op-lyser, at styrelsen i fremtiden vil understrege disse forbehold i ”Danske museer i tal”.Resultat54. Undersøgelsen viser, at hovedparten af museerne mangler et tilstrækkeligt overblik overderes samlinger. Det begrænsede overblik gør det svært for museerne at prioritere deresbevaringsindsats og anvende resurserne til bevaring der, hvor de gør bedst nytte.Undersøgelsen viser videre, at der er stor usikkerhed forbundet med Kulturstyrelsens opgø-relse af samlingernes bevaringstilstand på de statsanerkendte museer.

Rigsrevisionen finder, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer ikkeer tilstrækkeligt. Styrelsen gennemfører kvalitetsvurderinger af museerne, men styrel-sens udvælgelse af museer til kvalitetsvurdering og omfanget af vurderingerne skerikke ud fra væsentlighed og risiko. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen ikke kanbruge kvalitetsvurderingerne til i givet fald at indstille, at et museum skal fratages detstatslige tilskud. Rigsrevisionen finder, at kvalitetsvurderingerne og styrelsens dialogmed museerne herom skal tilrettelægges på en sådan måde, at styrelsen i givet faldkan foretage sådanne indstillinger.Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsens tilsyn ikke er til-strækkeligt. Styrelsen har siden 2007 overvejet strategier for at øge effekten og antal-let af tilsyn. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen endnu ikke har udarbejdet en så-dan strategi. Samtidig ligger antallet af kvalitetsvurderinger klart lavere, end Kultur-ministeriet forventer.Kulturministeriet burde på et tidligere tidspunkt have sikret, at styrelsen udarbejdedeen strategi. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet og Kulturstyrelsen i samarbej-de bør udarbejde en klar tilsynsstrategi, som styrelsen kan lægge til grund for tilsynetmed museerne. De konkrete mål for fx antallet af tilsyn, der vil fremgå af tilsynsstrate-gien, bør indgå i Kulturministeriets rammeaftale med styrelsen.

Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger58. Kulturstyrelsen begyndte at kvalitetsvurdere de statsanerkendte museer i 2004. De se-neste år har styrelsen årligt gennemført 12 kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte mu-seer. Kvalitetsvurderingerne er styrelsens vigtigste tilsynsredskab i forhold til de statsaner-kendte museer.Formålet med kvalitetsvurderingerne er ifølge Kulturstyrelsen at understøtte udviklingen pådet enkelte museum og vurdere, om museet fortsat er berettiget til at bevare statsanerken-delse og dermed statsligt tilskud til driften.59. Kulturministeriet har siden 2007 oplyst, at Kulturstyrelsen vil overveje strategier for atøge effekten og antallet af tilsyn med de statsanerkendte museer. Ministeriet oplyste viderei april 2012, at det er deres ambition, at Kulturstyrelsen med tiden gennemfører kvalitetsvur-deringer af hvert enkelt museum med 4-5 års mellemrum. Ministeriet oplyser endelig, at detaf ”Udredning om fremtidens museumslandskab” fra april 2011 fremgår, at ”de statsaner-kendte museer skal kvalitetsvurderes i en fast tilbagevendende kadence på 4-5 år (...)”.60. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der med det nuværende antal årlige vurderingerkan gå op til 10 år, før et museum kvalitetsvurderes på ny. Kulturstyrelsen er således langtfra målet om at kvalitetsvurdere hvert museum med 4-5 års mellemrum.Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen forventer at have kvalitetsvurderet alle de statsanerkend-te museer inden udgangen af 2014. Herefter vil styrelsen gennemgå alle kvalitetsvurderin-gerne for at undersøge, i hvilket omfang vurderingerne lever op til formålet, og genovervejekonceptet for kvalitetsvurderingerne.Udvælgelse af museer til kvalitetsvurdering61. Kulturstyrelsen oplyser, at de statsanerkendte museer før 2011 blevet udvalgt til kvali-tetsvurdering på baggrund af oplysninger, som gav styrelsen anledning til bekymring. Siden2011-2012 er museerne i højere grad blevet udvalgt efter tur for at nå alle de statsanerkend-te museer igennem.62. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at museerne ikke udvælges til kvalitetsvurdering påbaggrund af en systematisk vurdering af væsentlighed og risiko, så museer med de størsteudfordringer prioriteres først. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det kan betyde, at væsent-lige udfordringer på nogle museer ikke bliver belyst og løst i tide.Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen overvejer at udvælge museerne efter, hvem der tidligerehar fået en kritisk kvalitetsvurdering, når styrelsen i 2015 påbegynder 2. generation af kva-litetsvurderingerne. Styrelsen forventer samtidig at kunne øge antallet af vurderinger, da2. generation af kvalitetsvurderingerne primært vil fokusere på, om museerne har fulgt op påderes 1. kvalitetsvurdering.63. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at museerne fremover bør udvælges til kvalitetsvurde-ring på baggrund af væsentlighed og risiko, så museer med de største udfordringer priori-teres først. Kulturstyrelsen kan fastlægge flere niveauer for kvalitetsvurderingerne, så sty-relsen kan tilgodese hensynet til både væsentlighed og risiko samt antallet af årlige kvalitets-vurderinger.Opfølgning på kvalitetsvurdering64. De statsanerkendte museer skal inden for 3 måneder efter en kvalitetsvurdering sendeen opfølgningsplan til Kulturstyrelsen om, hvordan museet vil følge op på anbefalingerne ikvalitetsvurderingen. 1 år efter skal der afholdes et opfølgningsmøde mellem museet og sty-relsen, hvor museet forud for mødet sender styrelsen en kort redegørelse for museets arbej-de med opfølgningsplanen. Derefter kan styrelsen afslutte kvalitetsvurderingen.

66. Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen ikke i alle tilfælde har afholdt opfølgningsmøde. Mø-det kan i stedet være erstattet af en telefonsamtale, hvor museets redegørelse for arbejdetmed opfølgningsplanen er drøftet. Der er ikke i alle tilfælde udarbejdet et telefonnotat, somdokumenterer resultaterne af drøftelserne.67. Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsen ikke har fulgt op på alle kvalitetsvurderin-gerne fra 2010 og 2011, og derudover mangler der i flere tilfælde dokumentation for sags-behandlingen.Puljeadministration68. Kulturstyrelsen oplyser, at tilsynet med de statsanerkendte museer også understøttesaf styrelsens puljeadministration. Styrelsen kan derigennem følge, hvilke museer der ansø-ger om hvilke puljer og dermed hvilke aktiviteter, der er i gang på de forskellige museer.Kulturstyrelsen understøtter bevaringsforholdene på de statsanerkendte museer med ”Be-varingspuljen”, mens de statsanerkendte og statslige museers indberetning af museumsgen-stande og -værker i Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark understøttes med pul-jen ”Elektronisk registrering”.Tildeling og fratagelse af et museums statsanerkendelse69. Kulturministeren kan som led i tilsynet med de statsanerkendte museer, jf. museums-lovens § 13, fratage et museum statsanerkendelsen efter en faglig begrundet indstilling fraKulturstyrelsen. Dermed mister museet sit statstilskud til museets drift og muligheden for atsøge puljemidler i Kulturministeriet.70. Kulturministeriet oplyser, at museumslovens § 14 beskriver de betingelser, som muse-erne skal opfylde for at blive statsanerkendt og dermed opnå og bevare et statstilskud.Det fremgår samtidig af Kulturstyrelsens beskrivelse af styrelsens kvalitetsvurderinger, atdet er styrelsens opgave at følge, om de statsanerkendte museer lever op til bl.a. museums-loven og løfter deres opgaver på et fagligt højt niveau. Museumsloven fastsætter ikke et kon-kret niveau for museernes opgavevaretagelse, og det er styrelsens opgave at udforme ret-ningslinjer for kvalitet og niveau af museernes virksomhed. Vurderingen af, om et museumfortsat er berettiget til statsanerkendelse, bygger på styrelsens vurdering af, om museet løf-ter de lovpligtige opgaver tilfredsstillende.71. Kulturstyrelsen oplyser, at ingen museer har fået frataget statsanerkendelsen, og at detsjældent er relevant at overveje dette, da styrelsen gennem dialog med museets ledelse,kommunen og eventuelt via puljer forsøger at afhjælpe problemerne.Kulturstyrelsen oplyser dog videre, at det selv ved museer, hvor kvalitetsvurderingen er min-dre tilfredsstillende, er vanskeligt for styrelsen at påstå, at museumsloven ikke er overholdt.Kvalitetsvurderingerne er derfor primært anbefalinger til museernes bestyrelser og de kom-muner, der er hovedtilskudsydere.Fra”Bevaringspuljen”ydesder støtte til bevaringsforholde-ne og samlingernes bevarings-tilstand på de statsanerkendtemuseer. Museerne kan ogsåansøge puljen om op til 3 må-neders løn til gennemgang afmuseernes samlinger.Der er i perioden 2010-2013uddelt 15 mio. kr. til de stats-anerkendte museer fra ”Beva-ringspuljen”.

72. Kulturministeriet oplyser, at aftalepartierne bag museumsloven har indgået en stemme-aftale. Ifølge denne vil aftalepartierne primo 2015 drøfte opfølgningen på anbefalingerne i”Udredning om fremtidens museumslandskab” om klare og skærpede konsekvenser af kva-litetsvurderingerne samt spørgsmålet om tildeling af statsanerkendelse og opretholdelse afstatsanerkendelse.73. Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsen i forbindelse med de gennemførte kvali-tetsvurderinger har fundet det vanskeligt at indstille, at et museum ikke overholder museums-loven. Dette på trods af, at formålet med kvalitetsvurderingerne er at undersøge, om muse-et overholder museumsloven og således fortsat er berettiget til statsanerkendelse og dermedstatsligt tilskud til driften.Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsen ikke har udformet klare kriterier for at fratageet museum statsanerkendelsen. Klare kriterier er væsentlige, da det er forudsætningen forat vurdere, om et museum er berettiget til at bevare statsanerkendelse og fortsat modtagestatsligt tilskud. Kulturministeriet bør endvidere overveje, om styrelsen har de rette sanktions-muligheder, hvis et museum ikke lever op til museumsloven eller følger tilfredsstillende oppå anbefalingerne i museets kvalitetsvurdering.Resultat74. Undersøgelsen viser, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer ikke ertilstrækkeligt.Kulturstyrelsens udvælgelse af museer til kvalitetsvurdering og omfanget af vurderingen skerikke på baggrund af en systematisk vurdering af væsentlighed og risiko. Det kan betyde, atvæsentlige udfordringer på nogle museer ikke bliver belyst og løst i tide. Styrelsen har sam-tidig ikke fulgt op på alle kvalitetsvurderingerne fra 2010 og 2011 og mangler derudover i fle-re tilfælde dokumentation for sagsbehandlingen.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kvalitetsvurderingerne bør tilrettelægges på en sådanmåde, at Kulturstyrelsen i givet fald kan indstille, at et museum skal fratages det statslige til-skud. Klare kriterier herfor kan styrke dialogen mellem styrelsen og museerne, så museer-ne på et klart grundlag kan følge op på styrelsens anbefalinger, og at det således ikke blivernødvendigt at overveje, om museets statstilskud skal fratages.

3.2. Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen75. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet i tilstrækkelig grad fører tilsyn med Kulturstyrel-sens tilsyn med de statsanerkendte museer.76. I 2012 blev Kulturstyrelsen oprettet og indgik efterfølgende en indsatsaftale med Kultur-ministeriet med 7 mål for styrelsen. For perioden 2013-2016 har Kulturministeriet indgået en4-årig rammeaftale med styrelsen, som fastlægger styrelsens økonomiske rammer og måle-ne for styrelsens udadvendte opgaver. Styrelsen følger op på aftalernes mål og de opnåederesultater i årsrapporten, som efterfølgende drøftes på et virksomhedsmøde og ved en leder-samtale mellem styrelsens direktør og ministeriets departementschef. Årsrapporten, virksom-hedsmødet og ledersamtalen udgør Kulturministeriets tilsyn med styrelsen.Kulturministeriets dokumentation for tilsynet med styrelsen fremgår af indsatsaftalen, den 4-årige rammeaftale med bilag, Kulturministeriets interne vurdering af styrelsens årsrapportfra 2012, referatet fra ledelsesmødet i 2013 (opfølgning på 2012) og Kulturstyrelsens årsrap-porter fra 2011 og 2012.

77. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendtemuseer hverken er nævnt i indsatsaftalen, den 4-årige rammeaftale eller i dokumenterne fravirksomhedsmødet og ledelsesmødet i 2013. Af årsrapporterne for både 2011 og 2012 frem-går det, at styrelsen har gennemført 12 kvalitetsvurderinger. Endvidere fremgår det af års-rapporten for 2011, at styrelsen har udarbejdet et nyt koncept for kvalitetsvurderingerne.78. Kulturministeriet oplyser, at de har sikret sig information om Kulturstyrelsens tilsyn gen-nem de oplyste antal kvalitetsvurderinger i årsrapporterne, og at Kulturministeriet og styrel-sen har en meget tæt og jævnlig dialog på alle niveauer.Ministeriet oplyser samtidig, at museumslovens § 14 og delegationsbekendtgørelsen, be-kendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010, giver en klar og velbeskrevet arbejdsdelingmellem Kulturministeriet og styrelsen i forhold til de statsanerkendte museer.79. Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museerikke omtales i Kulturministeriets tilsyn med styrelsen. Samtidig har Kulturministeriet somnævnt siden 2007 oplyst, at styrelsen vil overveje strategier for at øge effekten og antalletaf tilsyn med museerne, uden at denne strategi er blevet udarbejdet.80. Kulturministeriet oplyser, at de på baggrund af ”Udredning om fremtidens museumsland-skab” fra april 2011 forventer, at de statsanerkendte museer kvalitetsvurderes i en fast til-bagevendende kadence på 4-5 år.81. Kulturministeriet er i gang med at revidere ministeriets koncept for mål- og resultatsty-ring og forventer, at et revideret styringskoncept er udarbejdet i 1. halvår 2014.Resultat82. Undersøgelsen viser, at Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsens forvaltning af om-rådet er mangelfuldt, da Kulturministeriet som følge af en manglende strategi for Kultursty-relsens tilsyn ikke har et grundlag for at vurdere, om styrelsen løfter tilsynsopgaven tilfreds-stillende.Delegation af opgaver til Kul-turstyrelsenDe opgaver og beføjelser, somKulturministeriet i henhold tilmuseumsloven har delegerettil Kulturstyrelsen, fremgår afdelegationsbekendtgørelsen,bekendtgørelse nr. 1442 af 12.december 2010 om henlæggel-se af opgaver og beføjelser tilKulturarvsstyrelsen.

Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale, herunder Kulturstyrelsens 68 kvalitetsvurde-ringer af de statsanerkendte museer i perioden 2007-2013 (fra 2013 indgår de 9 ud af årets12 kvalitetsvurderinger, der p.t. er færdigudarbejdet). Vi har samtidig gennemgået Kultursty-relsens statistiske årsrapport ”Danske museer i tal” for 2011, 2012 og 2013 med tilhørendedatagrundlag.Derudover indgår lovgivning og vejledninger fra Kulturstyrelsen samt styrelsens opfølgningfra juni 2013 på museernes indberetninger til de 2 kulturarvsregistre, Museernes Samlingerog Kunstindeks Danmark, i undersøgelsen. Endelig inddrages materiale fra Kulturministeri-et om ministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen.”Danske museer i tal” er baseret på de statsanerkendte museers egne indberetninger til Kul-turstyrelsen. Kulturstyrelsen oplyser, at der er usikkerhed forbundet med museernes egneindberetninger, og rapporten skal ifølge styrelsen derfor bruges med forsigtighed. Styrelsenoplyser, at de følger op på datakvaliteten ved at sammenligne de enkelte museers besvarel-ser med den viden, som styrelsen allerede har. ”Danske museer i tal” er det bedste forelig-gende statistiske grundlag om de statsanerkendte museers indsamling, registrering og beva-ring.Vi har som led i undersøgelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 36 stats-anerkendte museer for bl.a. at vurdere, om magasinforholdene er blevet bedre siden 2006.Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen er 100. Der er også indhentet supplerendeskriftligt materiale fra museerne i spørgeskemaundersøgelsen, som er sammenholdt medmuseernes besvarelser af udvalgte spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgel-sen indgår i beretningen som supplement til det skriftelige materiale modtaget fra Kultursty-relsen samt lovgivning og vejledninger.Organisationen Danske Museer udgav i 2006 med støtte fra Kulturarvsstyrelsen ”Rapportover magasinforholdene på de statsanerkendte danske museer”, hvori de statsanerkendtemuseers magasinforhold blev vurderet. I rapporten fik 71 af museerne konstateret, at der påmere end 10 % af magasinernes areal var opmagasineret museumsgenstande med skader.De resterende museer havde færre eller ingen m� med skadede genstande. De 36 museeri spørgeskemaundersøgelsen er tilfældigt udvalgt blandt de 71 museer.Undersøgelsen omfatter også en stikprøve af de statsanerkendte museers indberetninger iMuseernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Formålet med stikprøven er at vurdere kva-liteten af indberetningerne i kulturarvsregistrene. Stikprøven i Museernes Samlinger består af150 tilfældigt udvalgte genstande, fordelt på 30 kulturhistoriske museer. Stikprøven i Kunst-indeks Danmark består af 50 tilfældigt udvalgte kunstværker, fordelt på 10 kunstmuseer.Vi har holdt møder med Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Organisationen Danske Museerog konserveringsfaglige eksperter fra bevaringscentrene. Derudover har vi besøgt 5 forskel-lige museer: Vendsyssel Kunstmuseum, Øhavsmuseet, Østfyns Museer, Greve Museum ogRoskilde Museum for at få en bedre forståelse af museernes arbejde. De 5 museer fordelersig med 1 kunstmuseum og 4 kulturhistoriske museer, hvoraf 2 af museerne består af enrække mindre museer, der er fusioneret. På denne måde har vi søgt at inddrage museermed forskellige ansvarsområder og organisering. Vi har i forbindelse med besøgene set ma-gasinerne og gennemgået museernes kvalitetsvurderinger, arbejdsplaner og årsrapporter.

Museets ansvarsområde fremgår af museets vedtægter og er godkendt af Kulturstyrelsen.Ansvarsområdet skal være afgrænset emnemæssigt, tidsmæssigt og så vidt muligt geogra-fisk.Handler om museernes arbejde med at bevare museumsgenstande og -værker for fremti-den. Bevaring omfatter opbevaring, sikring, tilsyn og konservering.Der er 14 bevaringscentre i Danmark, som bl.a. arbejder med at restaurere og bevare muse-umsgenstande og -værker for de statsanerkendte museer.Prioriterer, hvilke og hvordan museets genstande og værker skal bevares, vurderet i forholdtil genstandenes lokale, regionale og nationale betydning samt deres forsknings- og formid-lingsmæssige værdi.Beskriver, hvor godt en museumsgenstand er bevaret. Er genstanden fx så godt bevaret,at den er egnet til udstilling, eller så svært beskadiget, at det ikke er muligt at redde genstan-den for fremtidig brug. Museerne skal oplyse Kulturstyrelsen om deres samlingers beva-ringstilstand, dvs. om samlingerne er i ”formidlingsegnet tilstand”, ”stabiliseret tilstand”, ”be-handlingskrævende tilstand” eller ”svært skadet tilstand”.Omfatter Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museers arbejde med indsamling,registrering, bevaring, forskning og formidling.Et fælles magasin for en række museer, hvor museerne ofte ligger i det samme geografiskeområde.Handler om museernes indberetning af deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre, Museer-nes Samlinger og Kunstindeks Danmark.Handler om museernes arbejde med at erhverve nye museumsgenstande og -værker. Mu-seet kan enten selv indsamle genstande eller modtage dem som gave.Beskriver museets plan for indsamling og modtagelse af museumsgenstande og -værkerog bør forholde sig til museets ansvarsområde samt faglige virke lokalt, regionalt og natio-nalt.Kan omfatte en eller flere genstande. Fx kan et kaffestel kategoriseres som ét inventarnum-mer, selv om det består af flere genstande såsom underkopper, kopper, kander m.m.Betegner de kulturelle elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erin-dring om fortiden. En stor del af den danske kulturarv befinder sig på museer, arkiver ogbiblioteker. Men også fortidsminder og bygninger indgår i kulturarven.Et af Kulturministeriets 2 kulturarvsregistre, hvori de kunsthistoriske museer indberetteroplysninger om deres værker, fx titel på kunstværket, navnet på kunstneren og værktype(skulptur eller maleri).Her opbevares de museumsgenstande og -værker, som ikke er udstillet på museet. Hoved-parten af museernes samlinger er opmagasineret.Handler om, hvordan og under hvilke forhold museerne opmagasinerer de museumsgen-stande og -værker, som de ikke har fremme i deres udstillinger.Et af Kulturministeriets 2 kulturarvsregistre, hvori de kulturhistoriske museer indberetter op-lysninger om deres museumsgenstande, fx en beskrivelse af museumsgenstanden, gen-standens historie og oprindelse.Definerer det mindstemål af oplysninger, som museerne skal indberette i de 2 kulturarvs-registre om deres museumsgenstande og -værker.

Er en gennemgang af museets samlinger. Ofte er gennemgangen en stikprøvekontrol afudvalgte dele af museets samlinger. Formålet med gennemgangen kan være:at vurdere, hvilke genstande eller værker der har brug for konserveringat vurdere, hvordan den generelle bevaringstilstand er i magasinerneat få overblik over, om museet mangler museumsgenstande eller -værker i forhold til fxat vise en sammenhængende udviklingat vurdere, om der er genstande eller værker, som skal udskilles.Institutioner, som organisatorisk er placeret uden for det ministerielle hierarki, og hvor enbestyrelse er ansvarlig for institutionens overordnede virksomhed og opgavevaretagelse.Et museum kan søge om at blive statsanerkendt. Dette kræver, at museet opfylder en ræk-ke betingelser fastsat i museumsloven. Selv om museet opfylder museumslovens betingel-ser, har det ikke krav på statsanerkendelse.Modtager et statstilskud fra Kulturministeriet til driften og derudover et eller flere ikke-stats-lige tilskud, fx fra den kommune, som museet ligger i.Fx Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet er statsinstitutioner og hører under Kultur-ministeriet. De statslige museer modtager også driftsmidler fra staten. De statslige museeryder bl.a. museumsfaglig bistand til de øvrige statslige og statsanerkendte museer.Belyser rammebetingelser og grundlæggende præmisser og kommer med anbefalinger til,hvad der skal være til stede, for at museumsvæsenet fortsat kan udvikle sig i fremtiden. Ud-redningen er fra april 2011 og igangsat i 2010 af kulturministeren.