Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 79
Offentligt
12/2013
Beretning omindsatsen for at få sygemeldtetilbage i arbejde
12/2013
Beretning omindsatsen for at få sygemeldtetilbage i arbejde
Statsrevisorerne fremsender denne beretningmed deres bemærkninger til Folketinget ogvedkommende minister, jf. § 3 i lov omstatsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov omrevisionen af statens regnskaber m.m.København 2014
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i juni 2014.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.
Henvendelse vedrørendedenne publikation rettes til:StatsrevisorerneFolketingetChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 59 87Fax: 33 37 59 95E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kankøbes ved henvendelse til:Rosendahls-Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008ISBN 978-87-7434-428-5
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,den 20. februar 2014BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDEEt af hovedformålene med sygedagpengeloven er at medvirke til, at den sygemeldtegenvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdet. Forskning viser, at en tidligindsats har en positiv effekt på beskæftigelsen, ligesom delvise raskmeldinger og virk-somhedspraktikker kan bidrage til, at den sygemeldte fastholder en tilknytning til ar-bejdsmarkedet. De seneste 10 års politiske aftaler og handleplaner har fokuseret påen tidlig indsats, der er koordineret mellem bl.a. den sygemeldte, kommunernes job-centre, arbejdsgiveren og sundhedsvæsenet.Ca. 400.000 personer modtog sygedagpenge i 2012. Arbejdsgiveren udbetaler løn el-ler sygedagpenge til den sygemeldte i de første 30 dage af et sygeforløb. Herefter ud-betaler kommunen sygedagpenge – enten til den sygemeldte eller til dennes arbejds-giver. Staten refunderer kommunernes udgifter til sygedagpenge de første 4 uger,hvorefter statens refusion falder for helt at bortfalde efter 52 uger. De samlede offent-lige udgifter til sygedagpenge udgjorde 14,2 mia. kr. i 2012, hvoraf statens udgiftervar 5,6 mia. kr.Størstedelen af de sygemeldte – 80 % – finder selv tilbage til arbejdet inden for 8uger. Denne beretning omhandler derfor især den indsats, som kommunernes job-centre har udført i forhold til de langvarige sygedagpengeforløb, hvor der er risiko for,at den sygemeldte ender på langvarig, offentlig forsørgelse.Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:At styringen i mange kommuners jobcentre ikke har været rettet mod at føl-ge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde. Indsatsen har i høj grad væ-ret rettet mod forhold, der har økonomisk betydning for kommunen, og imindre grad mod effekten af beskæftigelsesindsatsen.At Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesmi-nisteriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet jobcentrenes indsats, fxved at tilvejebringe nok viden om, hvordan jobcentrenes indsatser virker iforhold til at få de sygemeldte i arbejde igen.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenKlaus FrandsenLennart Damsbo-Andersen
I december 2013 deltog de fleste af Folketingets partier i et forlig om en reform af sy-gedagpengesystemet, som skal udmøntes i ny lovgivning i 2014. Forliget adresse-rer en del af de indsatsområder, der peges på i denne beretning, bl.a. styrkelse afen tidlig indsats og styrkelse af samarbejdet mellem den sygemeldte, jobcentret, ar-bejdsgiveren og sundhedsvæsenet.Statsrevisorerne finder, at beretningen vil kunne inspirere til det videre arbejde foren tidligere og bedre indsats.
Beretning til Statsrevisorerne omindsatsen for at få sygemeldtetilbage i arbejde
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning tilStatsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar2012. Beretningen vedrører finanslovens § 17. Be-skæftigelsesministeriet.
Indholdsfortegnelse
I.II.
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 4A.Baggrund .............................................................................................................. 4B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 8Jobcentrenes resultatstyring ...................................................................................... 10A.Jobcentrenes indsats .......................................................................................... 10B.Opstilling af mål .................................................................................................. 14C.Jobcentrenes opfølgning på mål og indsats ....................................................... 15Jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet.................. 17A.Samarbejde med arbejdspladser ........................................................................ 17B.Samarbejde med sundhedsvæsenet .................................................................. 21Beskæftigelsesministeriets tilsyn og vejledning ......................................................... 23A.Tilsyn med lovgivningsmæssige rammer ............................................................ 23B.Viden og data på sygedagpengeområdet ........................................................... 25C.Formidling af viden og data................................................................................. 27
III.
IV.
V.
Bilag 1. Kommuner i undersøgelsen ................................................................................... 30Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 31
Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:Claus Hjort Frederiksen: november 2001 - april 2009Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011Mette Frederiksen: oktober 2011 -
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om kommunernes indsats for at få sygemeldte tilbage i arbejde.Erhvervsaktive kan modtage sygedagpenge, som er en midlertidig, økonomisk kompensa-tion, som kommunen udbetaler ved fravær fra arbejde på grund af egen sygdom. Et af ho-vedformålene med sygedagpengeloven er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sinarbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet.2. Det er kommunerne, der udbetaler sygedagpenge, og indsatsen for den sygemeldte skeri kommunernes jobcentre. Beskæftigelsesministeriet er øverste myndighed på området, ogStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har det overordnede ansvar for indsatsen forsygedagpengemodtagere. Styrelsen erstattede pr.1. januar 2014 Arbejdsmarkedsstyrelsenog Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Indtil da havde Arbejdsmarkedsstyrelsen an-svaret for indsatsen for sygedagpengemodtagere.Under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der 4 beskæftigelsesregioner, og de-res opgaver er bl.a. at understøtte og følge op på resultater og effekter af jobcentrenes ar-bejde og at stille viden til rådighed for dem. Den sygemeldtes vej tilbage til arbejdsmarkedetforudsætter endvidere et samspil mellem en række forskellige aktører, bl.a. sagsbehandler,arbejdsplads, sundhedsvæsen, a-kasse og fagforening.3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til beretningen i august 2013. Baggrunden er, at sy-gedagpenge er et økonomisk væsentligt område, som berører mange borgeres forsørgel-sesgrundlag. De offentlige udgifter til sygedagpenge var 14,2 mia. kr. i 2012, og heraf varde statslige udgifter 5,6 mia. kr. Hertil kommer udgifter til aktivering af sygedagpengemod-tagere, hvor de offentlige udgifter udgjorde 570 mio. kr. i 2012. Rigsrevisionen har i medføraf rigsrevisorloven adgang til at gennemgå de refusionsbelagte områder i kommunerne, her-under sygedagpengeområdet.4. Regeringen indgik den 18. december 2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon-servative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet, der bl.a.skal sikre en tidligere og bedre indsats. Dette skete bl.a. på baggrund af, at et tværministe-rielt udvalg i februar 2013 kom med en rapport om sygedagpenge. Det fremgår af rapporten,at kommunerne ofte sætter indsatsen for den sygemeldte for sent i gang. Endvidere frem-går det af rapporten, at der i en række sager er sparsom eller manglende kontakt mellemkommune og arbejdsgiver. Konsekvensen kan være, at den sygemeldte mister sit arbejdeunder sygeperioden med risiko for langvarig, offentlig forsørgelse.
Sygedagpengeindsatsenbe-tegner i denne beretning densamlede kommunale indsats påsygedagpengeområdet. Denomfatter både kommunernesopfølgning på baggrund af bor-gerenes sygdomsforløb ogkommunernes brug af beskæf-tigelsesrettede tilbud, der skalbringe de sygemeldte tætterepå beskæftigelse. Endvidereomfatter den inddragelse af re-levante aktører i arbejdet medat fastholde sygemeldte i be-skæftigelse.Beskæftigelsesregionernefølger på vegne af staten oppå resultaterne af jobcentre-nes indsats.
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og jobcen-trene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Det harRigsrevisionen gjort ved at besvare følgende spørgsmål:Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fo-kus på resultater?Er jobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenettilfredsstillende?Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på,om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpeden sygemeldte tilbage i arbejde?
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONRigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet i de sene-ste 10 år har været med til at udvikle lovinitiativer og handlingsplaner, der skalsikre, at sygedagpengemodtagere kan vende tilbage i arbejde. Det gælder bl.a.en aktiv indsats over for sygemeldte og udvikling af redskaber, fx delvise rask-meldinger og virksomhedspraktik, som jobcentrene kan bruge. Der er dog efterRigsrevisionens vurdering stadig væsentlige udfordringer på sygedagpengeom-rådet, og der er derfor stadig behov for, at Beskæftigelsesministeriet og Styrel-sen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer bedre rammer for samarbejdetmellem jobcentre, arbejdsgivere og sundhedsvæsen. I det seneste forlig om sy-gedagpengeområdet fra december 2013 indgår en række initiativer, der skalstyrke samarbejdet.En stor del af de sygemeldte, der har et arbejde, finder hurtigt selv tilbage til ar-bejdet, men blandt sygemeldte med risiko for længerevarende forløb, mistermange deres arbejde under sygemeldingen. Dette indebærer en risiko for, at deender på langvarig, offentlig forsørgelse. Rigsrevisionens gennemgang af sa-ger i 5 kommuner har vist, at arbejdsgiveren i over halvdelen af sagerne afske-digede den sygemeldte under sygedagpengeforløbet. Rigsrevisionens under-søgelse har vist, at det er en udfordring for nogle kommuner at få etableret entidlig indsats. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarkedog Rekruttering i højere grad understøtter jobcentrenes indsats for at fasthol-de de sygemeldte i arbejde. Det kan fx ske ved at udvikle initiativer, der kanfremme en tidligere indsats for de borgere, som har behov for det.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at jobcentrenes styring af områ-det i en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de syge-meldte kommer i arbejde igen efter en sygemelding. Rigsrevisionen anbefaler,at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering understøtter jobcentrene i atfølge op på effekten af de indsatser, der tilbydes sygedagpengemodtagerne,herunder om de aktive tilbud resulterer i, at de sygemeldte kommer tættere påbeskæftigelse. Det kan styrelsen fx gøre ved at stille data til rådighed for job-centrene.
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Rigsrevisionen konstaterer, at jobcentrene var i kontakt med den sygemeldtesarbejdsplads i ca.⅓af de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået. Kontaktmellem arbejdsgiver og jobcenter er ikke i alle tilfælde relevant, fx hvis den sy-gemeldte allerede har mistet sit arbejde, men Rigsrevisionens gennemgang afsager og interviews med jobcentrene peger på, at jobcentrene kan styrke kon-takten med arbejdsgiverne.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at jobcentrene generelt er tilfredse medsamarbejdet med læger i sager om sygedagpenge, og at en stor del af kommu-nerne har etableret lokale samarbejdsfora med de praktiserende læger. Under-søgelsen har dog også vist, at den lægelige dokumentation for borgerens syg-dom i mange sager er forsinket. Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist,at lidt under halvdelen (44 %) af de statusattester, som bl.a. ligger til grund forvurderingen af den sygemeldtes muligheder for at varetage et arbejde, blev le-veret til jobcentret senere end den aftalte frist. Rigsrevisionen finder det vigtigt,at kommunerne styrker samarbejdet med de enkelte læger, så den lægelige ud-redning og dokumentation ikke bliver en forsinkende faktor i sygedagpengesa-gerne. Endvidere kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i højere gradtage initiativ til at understøtte lægesamarbejdet, fx ved at stille krav til forbed-ring af lægeblanketter, så de bedre understøtter en indsats for at få den syge-meldte tilbage i arbejde.Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering føl-ger op på, om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker.Det sker bl.a. ved, at beskæftigelsesregionerne følger udviklingen i antal bor-gere, der modtager sygedagpenge, og varigheden af sagerne. Gennem evalu-eringer og analyser har styrelsen endvidere fulgt op på lovændringer, der fandtsted i 2005 og 2008, og på, hvordan jobcentrene bruger forskellige redskaber iindsatsen på området. Ud over at følge op på varigheden af sygedagpengefor-løbene, som er et indirekte mål for effekten af sygedagpengeindsatsen, følgeringen af beskæftigelsesregionerne systematisk op på, om indsatsen i jobcen-trene fører til, at de sygemeldte kommer i arbejde.
4
INDLEDNING
II. Indledning
A.
Baggrund
Politiske og retlige rammer6. Sygedagpengesystemet har i de seneste 10 år været omfattet af flere nationale handlepla-ner og lovændringer. Tabel 1 viser de væsentligste initiativer på området.
Tabel 1. Udvalgte politiske aftaler og lovændringer på sygedagpengeområdeti perioden 2003-20132003200520062008200920112013Handlingsplan: ”Det gør vi ved sygefraværet”.Lov om en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning isygedagpengesager m.v. (lov nr. 396 af 1. juni 2005).Modernisering af sygedagpengeloven (lov nr. 563 af 9. juni 2006).Handlingsplan: ”Sygefravær – en fælles udfordring”.Lov om en styrket beskæftigelsesindsats over for sygemeldte (lov nr. 480af 12. juni 2009).Nye rammer for sygefraværsindsatsen (lov nr. 1598 af 22. december 2010og lov nr. 279 af 6. april 2011).Forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed forsygemeldte samt en tidligere og bedre indsats (18. december 2013).
Tabel 1 viser udvalgte politiske aftaler og lovændringer i de seneste 10 år. Disse har væretrettet mod at øge den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og fremme en tidlig ind-sats, som er koordineret mellem de relevante aktører, bl.a. den sygemeldte, jobcentret, ar-bejdspladsen og sundhedsvæsenet.Litteraturoversigt fra Det Natio-nale Forskningscenter for Vel-færd – SFI rapport nr. 12:06 harsamlet resultater fra danske oginternationale studier af beskæ-ftigelseseffekten af beskæftigel-sesrettede indsatser for syge-meldte. Rapporten bygger påen gennemgang af videnska-belige kvantitative studier i pe-rioden 2001-2011.
Udviklingen på området bygger bl.a. på forskningsbaseret viden, der understøtter, at en tid-lig indsats har en positiv effekt på beskæftigelsen, og at delvise raskmeldinger og virksom-hedspraktikker kan bidrage til, at sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.7. En del af de styringsmæssige rammer for indsatsen i jobcentrene er den statslige refusionaf udgifter til sygedagpenge og drift, når jobcentrene aktiverer sygedagpengemodtagere.Kommunerne og staten deler udgiften til sygedagpenge. Staten refunderer 100 % af kom-munernes udgifter de første 4 uger. I de følgende 4 uger refunderes 50 %, og fra uge 9 tilog med uge 52 refunderer staten 30 %. Herefter er finansieringen af sygedagpenge alenekommunernes ansvar. Fra den 9. uge – hvor den statslige refusion falder til 30 % – kan kom-munerne opnå en refusion på 50 %, hvis den sygemeldte:
INDLEDNING
5
er vendt gradvist tilbage til arbejdet (delvis raskmelding)deltager i aktive tilbud (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud)deltager i ordinær uddannelse som led i tilbud om vejledning og opkvalificering.
Delvis raskmeldingbruges,hvis borgeren efter længere tidssygdom er klar til at vende tilba-ge til arbejdet, men har behovfor at begynde på nedsat tid.Aktive tilbudkan fx være virk-somhedspraktik, ansættelsemed løntilskud samt vejledningog opkvalificering, fx korte kur-ser eller afklaringsforløb.Virksomhedspraktikkan af-dække eller styrke den syge-meldtes muligheder for at kom-me i arbejde. Virksomhedsprak-tik kan gennemføres hos en nyarbejdsgiver eller hos den nu-værende. Praktikken varer nor-malt op til 4 uger.
Deltager den sygemeldte i øvrige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx sær-ligt tilrettelagte projekter, refunderer staten 30 %.8. Med den netop aftalte reform af sygedagpengesystemet er der bl.a. lagt op til:Indførelse af en såkaldt jobafklaringsydelse, som de sygemeldte kan få efter 5 måneder,hvis de ikke kan få deres sygedagpengesag forlænget efter en af de nuværende forlæn-gelsesregler. Dermed undgås det, at sygemeldte står uden forsørgelse.Indsatsen og opfølgningen skal ske tidligt i sygdomsforløbet.Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle de sygemeldtes behov for støtte, såjobcentrene fokuserer resurserne på de sygemeldte, der er i risiko for en længerevaren-de sygemelding.Jobcentrene skal styrke den virksomhedsrettede indsats. Arbejdspladsen skal efter øn-ske inddrages i størst mulig grad, bl.a. ved at den sygemeldte gradvis vender tilbage i ar-bejde.
Udviklingen på sygedagpengeområdet9. Antallet af sygedagpengeforløb steg frem til 2007. Herefter faldt det og udgjorde 737.257forløb i 2012. I alt modtog 396.989 personer sygedagpenge på et tidspunkt i løbet af 2012,dvs. at nogle personer havde flere forløb.10. En stor del af de sygemeldte, der har et arbejde, finder hurtigt selv tilbage til arbejdet. Iføl-ge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afsluttes ca. 80 % af forløbene inden for 8uger. Resten fortsætter på sygedagpenge, og nogle forløb bliver langvarige, bl.a. som følgeaf sygdommens karakter. Andelen af langvarige sygedagpengeforløb – defineret som forløbover 26 uger – har været nogenlunde konstant (knap 12 %) siden 2008.11. Figur 1 viser udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger.Figur 1. Udvikling i sygedagpengeforløb over 26 uger(Antal)100.00090.00080.00070.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000200420052006200720082009201020112012Langvarige sygedagpenge-forløbDer findes ingen fast definitionaf langvarigt sygefravær. Dan-mark Statistik betegner sygepe-rioder over 30 dage som lang-varige.Styrelsen for Arbejdsmarkedog Rekruttering måler på Job-indsats.dk antallet og andelenaf langvarige forløb som antalforløb over 26 uger.
Kilde: Jobindsats.dk.
Figur 1 viser, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger steg fra 2004 til 2008, hvor dervar 91.806 forløb, hvorefter antallet faldt til 84.391 i 2012.
6
INDLEDNING
Jobindsats.dker en internet-portal, som løbende bliver op-dateret med de nyeste tal forbeskæftigelsesindsatsen, her-under også med en række da-ta på sygedagpengeområdet.Portalen administreres af Sty-relsen for Arbejdsmarked ogRekruttering.
12. Jobindsats.dk viser tal for, hvor mange der kommer i beskæftigelse eller bliver selvfor-sørgende efter et sygedagpengeforløb. Andelen af forløb med sygemeldte, der var lønmod-tagere, da de blev syge, og som kommer tilbage i beskæftigelse (inkl. selvforsørgende), stegfra 85 % i 2005 til 88 % i 2007, hvorefter den faldt og udgjorde 84 % i 2012.13. Den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag – opgjort inden for det enkelte år– steg fra 9 uger i 2004 til 10,7 uger i 2012. Gennemsnittet dækker over store kommunaleforskelle – mellem 8,7 uger og 13 uger i 2012. Det kan bl.a. hænge sammen med kommu-nernes forskellige rammevilkår og sammensætning af borgere, erhverv mv. De løbende æn-dringer af regler på området har også indflydelse på varigheden af sagerne. Fx er perioden,hvor arbejdsgiveren er ansvarlig for at betale løn til den sygemeldte, gradvist blevet forlæn-get fra 14 dage i 2003 til 30 dage i 2012. Sygedagpengesagen påbegyndes dermed sene-re i sygeforløbet, fordi sagen først starter hos kommunen, når kommunen har fået beskedfra arbejdsgiveren om en sygemelding.14. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, forløbenes varighed, og hvor mange borgereder kommer i arbejde efter et sygedagpengeforløb, skal ses i lyset af, at det på grund af lav-konjunkturen har været sværere at finde arbejde efter 2008. Samtidig har sygefraværet ge-nerelt været lavt siden 2008.Aktører på sygedagpengeområdet15. Beskæftigelsesministeriet er øverste myndighed på sygedagpengeområdet, og Styrelsenfor Arbejdsmarked og Rekruttering har det overordnede ansvar for indsatsen for sygedag-pengemodtagere. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og beskæftigelsesregioner-ne har til formål at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og følge op på be-skæftigelsesindsatsen i jobcentrene for at sikre resultater og effekter af indsatsen. Beskæf-tigelsesregionerne har endvidere en rådgivende rolle over for jobcentrene, hvor de skal bi-stå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelæggearbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper. Figur 2 viser den overordnedeorganisering af beskæftigelsessystemet, som bl.a. gælder på sygedagpengeområdet.Figur 2. BeskæftigelsessystemetCentralt niveauBeskæftigelses-ministerietBeskæftigelsesrådet
Styrelsen forArbejdsmarkedog Rekruttering
Regionalt niveauBeskæftigelsesregionDet regionalebeskæftigelsesråd
Kommunalt niveau
Det lokalebeskæftigelsesrådJobcenterKommunalbestyrelsen
INDLEDNING
7
Figur 2 viser, at der er etableret beskæftigelsesråd på både centralt, regionalt og lokalt ni-veau. Rådene er sammensat af repræsentanter fra DA, LO og KL. Derudover deltager an-dre interesseorganisationer i rådene. Rådene skal overvåge indsatserne og kan iværksæt-te analyser.16. Ifølge vejledningen om sygedagpenge (VEJ nr. 9300 af 25. juni 2008) skal kommuner-ne efter behov inddrage relevante aktører, når de følger op på sygedagpengesager, bl.a. ar-bejdsplads, sundhedsvæsen, a-kasse, fagforening og revalideringsinstitutioner. Kommuner-ne skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejds-pladserne. Figur 3 viser de mest centrale aktører på sygedagpengeområdet.Figur 3. Aktører på sygedagpengeområdet
Forsikringsselskab
Kommune/jobcenter
Arbejdsgiver
Andre sundhedsaktører,fx fysioterapeut og psykolog
Arbejdsskadestyrelsen
Sygehus
Borger
A-kasse/fagforening
Speciallæge, fx psykiater
Praktiserende læge
Figur 3 viser forskellige aktører, der kan være relevante at inddrage i en sygedagpengesag.Derfor er en tværfaglig og koordineret indsats mellem de relevante aktører ofte vigtig.17. Arbejdsgiveren spiller en central rolle for de sygemeldte, der har et arbejde. Arbejdsgive-ren skal betale fuld løn eller sygedagpenge til den sygemeldte i de første 30 dage af syge-perioden. Herefter refunderer kommunen arbejdsgiverens udgifter svarende til satsen for sy-gedagpenge, som pr. 1. januar 2013 er 4.005 kr. pr. uge. Sygedagpengeloven stiller krav tilarbejdsgiveren om at følge op på sygemeldingen. Arbejdsgiveren skal senest 4 uger efter 1.fraværsdag afholde en personlig samtale med den sygemeldte om, hvordan og hvornår densygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.18. Sundhedsvæsenets rolle er bl.a. at udarbejde dokumentation for den sygemeldtes uar-bejdsdygtighed gennem lægeattester. Det er primært den praktiserende læge, der er invol-veret i sygedagpengesagen, men hvis den sygemeldte fx har været indlagt på et sygehus el-ler er behandlet af en privatpraktiserende speciallæge, vil det typisk være disse, der bidra-ger med dokumentation.Refusion – arbejdsgiverEn arbejdsgiver, der udbetalerløn under sygefraværet, er be-rettiget til at få udbetalt de sy-gedagpenge, som den syge-meldte ellers ville have ret tilfra kommunen.
8
INDLEDNING
B.
Formål, afgrænsning og metode
Formål19. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og job-centrene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Dethar Rigsrevisionen gjort ved at besvare følgende spørgsmål:Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fo-kus på resultater?Er jobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenettilfredsstillende?Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på,om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpeden sygemeldte tilbage i arbejde?
Afgrænsning og metode20. Rigsrevisionens undersøgelse bygger på:en spørgeskemaundersøgelse i 29 kommuner (kommunerne fremgår af bilag 1)interviews med ledere og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i 5 kommuner (kom-munerne fremgår af bilag 1)gennemgang af 73 sager om sygedagpenge i de 5 kommunermøder med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt redegørelser og materia-le fra de 4 beskæftigelsesregioner.
21. Undersøgelsen retter sig mod jobcentrenes arbejde med at fastholde sygemeldte i arbej-de. Derfor omfatter undersøgelsen kun sygedagpengemodtagere, som var lønmodtagere påderes 1. fraværsdag. I 2012 var det 58,3 % af alle sygedagpengeforløb, jf. tal fra Jobind-sats.dk. Undersøgelsen behandler dermed ikke indsatsen for borgere, som er sygemeldt fraarbejdsløshedsdagpenge, har fleksjob eller er selvstændigt erhvervsdrivende.22. Lønmodtagere, som har et langvarigt sygeforløb, og hvor arbejdsevnen er truet, har storrisiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag. Disse borgere visiteres til kategori 2. Boks 1viser de 3 kategorier til visitation. Ifølge forliget fra den 18. december 2013 vil disse katego-rier dog blive afskaffet og erstattet af nye.
BOKS 1. KATEGORIER TIL VISITATION1. Borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet er forudsigelig og umiddelbart forestående, dvs. atjobcentret forventer, at det sker inden for 3 måneder.2. Der er risiko for et langvarigt sygeforløb eller risiko for, at borgerens arbejdsevne bliver truet, ogderfor er der behov for en beskæftigelsesrettet indsats.3. Sygdommen er langvarig, og gradvis tilbagevenden til arbejde eller deltagelse i tilbud er ikke mu-ligt.
INDLEDNING
9
23. Rigsrevisionen har udvalgt 15 sager i hver af de 5 kommuner efter følgende kriterier:Sagens varighed var over 8 uger.Borgeren var lønmodtager ved 1. sygedag.Borgeren var i kategori 2 efter 1. opfølgningssamtale med jobcentret (kategorien blev fra-veget i én kommune, der som fast praksis ikke benyttede kategori 2 ved 1. visitation).Sygedagpengemodtagerefordelt på kategorier i juni2013Kategori 1:Kategori 2:Kategori 3:61.68221.12618.202
Rigsrevisionens stikprøve af sygedagpengesager er ikke repræsentativ, set i forhold til detsamlede antal sager, som kommunerne årligt behandler. Endvidere omfatter undersøgelsenikke de sygemeldte, som uden videre indsats fra kommunen vender tilbage til arbejdet. I juni2013 visiterede kommunerne ca. 20 % af alle sygedagpengemodtagere (21.126 personer) tilkategori 2. Med denne stikprøve har Rigsrevisionen valgt at fokusere på den kategori af sy-gemeldte, hvor der bruges flest resurser på den beskæftigelsesrettede indsats, dvs. de sa-ger, hvor der er risiko for et længerevarende sygedagpengeforløb.I 2 af de udvalgte sager viste det sig, at borgeren ikke var lønmodtager på 1. sygedag, ogderfor er det endelige antal sager i undersøgelsen 73.Rigsrevisionen har ikke taget stilling til de socialfaglige vurderinger i sagerne, men har un-dersøgt, om kommunerne har tilrettelagt en tidlig indsats, og hvordan kommunerne inddra-ger arbejdspladserne og sundhedsvæsenet i forhold til at hjælpe sygemeldte med risiko forlangvarige sygeforløb tilbage til arbejdet. Flere af borgerne har haft mere end ét forløb medsygedagpenge. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid kun omfattet borgernes senesteforløb.Endvidere har Rigsrevisionen ikke efterberegnet grundlaget for statslig refusion i de udvalg-te sager.24. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan kommunerne inddrager arbejdspladserne ogsundhedsvæsenet i indsatsen. Det skyldes, at de kommunale jobcentre er væsentlige ak-tører i sygedagpengesager, og at loven giver jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserog praktiserende læger en særlig prioritet. Undersøgelsen medtager ikke andre relevanteaktører.25. Regeringen indgik den 18. december 2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon-servative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet. I aftalenindgår en række elementer, som skal sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tid-ligere og bedre indsats. Aftalen lægger bl.a. op til en ny model for visitation af sygedagpen-gemodtagere, og at kommunerne skal sætte ind og følge op tidligt i sygdomsforløbet. Nog-le af ændringerne vil træde i kraft fra juli 2014 og andre fra januar 2015.Rigsrevisionens undersøgelse løber frem til efteråret 2013, hvor vi afsluttede dataindsamlin-gen, og dermed indgår den nye sygedagpengereform ikke i undersøgelsen. Beretningen vildog omtale konkrete initiativer, i det omfang de lægger op til væsentlige ændringer.Tidsmæssigt afgrænser undersøgelsen sig til perioden 2003-2013. Vi har dog bedt de 5 kom-muner i undersøgelsen og beskæftigelsesregionerne om kun at levere materiale fra perioden2009-2013.26. Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet, hvis bemærkninger ividest muligt omfang er indarbejdet.27. Bilag 1 viser de kommuner, der indgår i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder en ordliste, derforklarer udvalgte ord og begreber.
Kilde: Styrelsen for Arbejds-marked og Rekruttering.
10
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
III. Jobcentrenes resultatstyring
Rigsrevisionens undersøgelse af jobcentrenes indsats på området har vist, at der erforskel på, hvor tidligt kommunerne har 1. opfølgningssamtale med de sygemeldte.Rigsrevisionen vurderer, at der i nogle kommuner er potentiale for at komme tidlige-re i gang med opfølgningssamtalerne.Undersøgelsen har endvidere vist, at næsten alle 29 kommuner i spørgeskemaunder-søgelsen følger op på antallet og varigheden af sygedagpengesagerne, men at un-der halvdelen har mål for at øge andelen af sygemeldte, der kommer tilbage i arbej-de. Det betyder, at en stor del af kommunerne ikke følger, hvor stor en andel af de sy-gemeldte der kommer tilbage i arbejde.Kommunerne anvender en bred vifte af tilbud til sygemeldte, men ingen af de 5 kom-muner i undersøgelsen følger op på, om tilbuddene virker, og om de bidrager til, at densygemeldte kommer tilbage i arbejde.
A.
Jobcentrenes indsats
28. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:I de 5 undersøgte kommuner går der i gennemsnit 42-79 dage, før jobcentrene holder 1.opfølgningssamtale med den sygemeldte. Nogle kommuner følger altså sent op sammen-lignet med andre kommuner. Det kan bl.a. skyldes kommunernes interne tilrettelæggelseaf arbejdet, herunder hvordan kommunernes ydelseskontor og enhed for sygedagpengedeler arbejdet mellem sig.De 5 undersøgte kommuner har forskellige tilbud, som de benytter for at bringe de syge-meldte tættere på arbejdsmarkedet. Kommunerne gav i 32 af de 73 sager et tilbud omafklaring, fx afklaring af erhvervskompetencer.
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
11
Opstart af en sygedagpengesag29. Figur 4 viser, hvad der sker, når en arbejdsgiver har en medarbejder, der er syg, og an-moder om refusion.Figur 4. Opstart af en sygedagpengesag
Arbejdsgiveren anmelder sygdommen senest 5 uger efter 1. fraværsdag og anmoder omrefusion tidligst 30 dage efter 1. fraværsdag.
Den sygemeldte får tilsendt et oplysningsskema og skal returnere skemaet inden 8 dage.
Ydelseskontoret vurderer på baggrund af oplysningsskemaet, om den sygemeldte erberettiget til sygedagpenge. Hvis ja, sender ydelseskontoret skemaet til enheden forsygedagpenge.
Inden udgangen af 8. uge efter 1. fraværsdag skal jobcentret påbegynde opfølgningen.
Kilde: Vejledning om sygedagpenge (VEJ nr. 9300 af 25. juni 2008).
Figur 4 viser, at kommunen først kender til sygemeldingen, når arbejdsgiveren anmelder syg-dommen senest 5 uger efter medarbejderens 1. fraværsdag. Den sygemeldte får herefter til-sendt et oplysningsskema, som skal udfyldes og sendes tilbage til kommunen inden 8 dage.Informationerne fra den sygemeldte skal bidrage til kommunens 1. visitation af borgeren ogden efterfølgende opfølgning, så ydelseskontoret bl.a. kan vurdere borgerens ret til sygedag-penge.Når ydelseskontoret har vurderet, at den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge, og atarbejdsgiveren dermed kan opnå refusion, sender ydelseskontoret oplysningsskemaet vide-re til enheden for sygedagpenge i jobcentret. Når enheden har modtaget skemaet, kan ind-satsen begynde. Enheden skal inden for 8 uger, dvs. 56 dage, efter 1. fraværsdag påbegyn-de opfølgningen. Hvis arbejdsgiveren og den sygemeldte overholder fristerne for anmeldel-se og indsendelse af oplysningsskema til kommunen, har enheden for sygedagpenge ca. 14dage, fra den får kendskab til sagen, til opfølgningen skal være påbegyndt.Rapporten fra det tværministerielle udvalg for sygedagpenge fra 2013 peger på, at jobcen-trene kommer for sent i gang med afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne samt den akti-ve og virksomhedsrettede indsats. Ofte begynder jobcentrene først afklaringen, efter at densygemeldte har været til 1. opfølgningssamtale hos kommunen, dvs. 2 måneder efter syge-meldingen. Selv om det ligger inden for reglerne, kan konsekvensen være, at jobcentret eta-blerer kontakten til arbejdsgiveren for sent i forhold til at undgå en afskedigelse af den syge-meldte. Samtidig handler det for jobcentret om at finde den rette indsats og det rette tidspunktfor borgeren at komme tilbage til arbejdet, så borgeren ikke må sygemelde sig igen.30. Rigsrevisionens gennemgang af de 73 sygedagpengesager har vist, hvor mange dageder i gennemsnit går fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale. I denne proces har det be-tydning, hvor hurtigt den sygemeldte udfylder og returnerer oplysningsskemaet, og hvor hur-tigt ydelseskontoret sender oplysninger om sygedagpengesagen til enheden for sygedag-penge.
OpfølgningKommunen skal ved sygdom aflængere varighed gennemføreet opfølgningsforløb over for sy-gemeldte. Det starter ved 1. op-følgningssamtale. Efter behovinddrager kommunen bl.a. densygemeldtes arbejdsplads, fag-forening og læge i opfølgningen.
YdelseskontorOpgavefordelingen mellemkommunens ydelseskontor ogjobcentret fremgår af § 9 i be-kendtgørelse om ansvaret forog styringen af den aktive be-skæftigelsesindsats. Der er så-ledes lovmæssigt krav om, atopgaver som anmeldelse af sy-gefravær og indhentning af op-lysningsskema ligger i ydelses-kontoret.
Afklaring af arbejdsevnenhandler om at finde ud af, hvadder skal gøres, for at den syge-meldte så vidt muligt kan ven-de tilbage til arbejdsmarkedet.Afklaringen foregår på bag-grund af lægelige undersøgel-ser og ved brug af aktive tilbudtil den sygemeldte (afklarings-forløb).
12
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
31. Tabel 2 viser det gennemsnitlige antal dage fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale ide 5 kommuner.
Tabel 2. Gennemsnitligt antal dage fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtalei 5 kommunerJammerbugt42 dageKilde: Rigsrevisionen.Gribskov54 dageKøbenhavn75 dageRanders79 dageNyborg55 dage
Tabel 2 viser, at der går færrest dage (42) fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale i Jam-merbugt Kommune. I de 4 andre kommuner går der 54-79 dage fra 1. fraværsdag til 1. op-følgningssamtale.I Jammerbugt Kommune indkalder ydelseskontoret den sygemeldte til et informationsmødepå baggrund af arbejdsgiverens oplysninger. Den sygemeldte udfylder som regel oplysnings-skemaet umiddelbart før mødet. På mødet bliver alle sygemeldte samlet og orienteret omrettigheder og pligter i forbindelse med sygedagpengeperioden. Kommunen anvender ogsåinformationsmødet til kort at introducere de forskellige tilbud, som kommunen kan iværksæt-te for de sygemeldte.32. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at det er vigtigt, at kommunerne så tidligt som mu-ligt kan identificere de lønmodtagere, hvor der er risiko for en længere sygeperiode. Samti-dig er det væsentligt, at kommunen ikke bruger for mange resurser på de sygemeldte, derselv finder tilbage i arbejde. Det kan være vanskeligt for jobcentret at få viden om, hvem derhar behov for en indsats i tiden fra sygemeldingen, til arbejdsgiveren har anmeldt fraværet.I det forlig om en sygedagpengereform, som blev indgået den 18. december 2013, indgår deren ”fast track”-ordning. Ordningen giver de virksomheder, der ønsker, at kommunen iværk-sætter en ekstraordinær tidlig indsats for en medarbejder, mulighed for at anmode kommu-nen om dette. Kommunerne forpligtes til at informere virksomhederne om muligheden. Desygemeldte, der selv vurderer, at sygemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, får og-så mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats.Visitation og løbende opfølgning33. Sagsbehandleren vurderer løbende, om den sygemeldte risikerer at få et længerevaren-de sygeforløb. Vurderingen er en del af visitationen af sygedagpengemodtagere, hvor sags-behandlerne skal vurdere, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet ved hver opfølgnings-samtale. Gennemgangen af sager har vist, at sagsbehandlerne generelt følger reglerne forrettidighed i opfølgningen, men de følger også op på sygemeldte i kategori 1 og 3 oftere endkrævet, hvis sagsbehandleren finder det nødvendigt i den enkelte sag.34. I forliget om en reform af sygedagpengesystemet (december 2013) blev aftaleparterneenige om at afskaffe de kategorier til visitation, som har eksisteret i undersøgelsesperioden,til fordel for nye kategorier. Formålet med de nye kategorier er at sikre, at indsatsen i denenkelte sag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarke-det. Derfor lægger de nye kategorier op til, at kommunerne fokuserer indsatsen mod sager,hvor den sygemeldte ikke forventer at være raskmeldt inden for 8 uger efter 1. fraværsdag.Fx vil der ifølge aftalen ikke være centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunerne føl-ger op, eller til indholdet af opfølgningen for sygemeldte, der forventes at være raskmeldteinden for 8 uger.
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
13
Aktivering af de sygemeldte35. Siden juli 2009 har jobcentrene haft adgang til at give sygemeldte aktive tilbud i form af:vejledning og opkvalificeringvirksomhedspraktikansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcentret kan iværksætte aktive tilbud, hvis det kan fremme, at den sygemeldte fastholderog vender hurtigere tilbage til sit arbejde. Jobcentret fastsætter varigheden af tilbuddene udfra den sygemeldtes behov. Der kan derfor være tale om varierende timetal over sygedag-pengeperioden – eventuelt helt ned til en enkelt time om ugen i en periode. For at være ettilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013)skal tilbuddet være beskæftigelsesrettet. Jobcentret skal ud fra en faglig vurdering tage stil-ling til, om den konkrete aktivitet er beskæftigelsesrettet for den enkelte sygemeldte.Kommunen kan kun iværksætte aktive tilbud, hvis det kan fremme, at den sygemeldte fast-holder og vender hurtigere tilbage til arbejdet. Hvis den sygemeldte kan vende gradvist tilba-ge til arbejdet, kan der som udgangspunkt ikke iværksættes aktive tilbud. I de 73 sager, somRigsrevisionen har undersøgt, vendte den sygemeldte delvist tilbage til arbejdet i 21 af sa-gerne (29 %).36. Rigsrevisionen har i de 5 kommuner undersøgt, hvilke aktive tilbud jobcentrene tilbyderog iværksætter for de sygemeldte. Undersøgelsen har vist, at de 5 kommuner alle tilbyder etforløb med vejledning og opkvalificering. Herudover tilbyder nogle kommuner fx fysioterapiog træning, personlig udvikling og håndtering af smerte.Københavns Kommune har det største udvalg af tilbud blandt de 5 kommuner – jf. boks 2,der uddyber kommunens tilbud til sygemeldte.
BOKS 2. TILBUD TIL SYGEMELDTE I KØBENHAVNKøbenhavns Kommune har i alt 10 udbydere af aktive tilbud til sygemeldte, og sagsbehandleren kansammensætte 72 forskellige tilbud. Der er således vide muligheder for at sammensætte et tilbud tilalle. Kommunen udvikler indhold og antal tilbud efter behov.En sygemeldt med stress eller depression kan fx få tilbudt et individuelt forløb på op til 13 uger. For-løbet afdækker sygdommen – eventuelt i samarbejde med en psykolog eller en lægefaglig konsulent.Den sygemeldte får tilknyttet en fast kontaktperson, der følger pågældende under hele forløbet. Tid-ligt i forløbet tager jobcentret kontakt til den sygemeldtes arbejdsplads for at etablere et samarbejdeog afdække forhold i arbejdslivet, som kan fremkalde sygdom.
14
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
37. Tabel 3 viser de aktive tilbud og redskaber til fastholdelse, som kommunerne anvendtei de 73 sager, Rigsrevisionen har gennemgået. Der kan godt være anvendt flere tilbud pr.sag, fx hvis den sygemeldte starter med et tilbud om afklaring og herefter kommer i virksom-hedspraktik.§ 56-aftaleMed en § 56-aftale udbetalerjobcentret sygedagpengerefu-sion til arbejdsgiveren fra 1. sy-gedag. Aftalen vil typisk blivebrugt, hvis en ansat har en kro-nisk sygdom, som kan medføregentagne perioder med sygefra-vær.MentorordningJobcentret kan bevilge en men-tor som led i en beskæftigelses-rettet indsats, der skal fastholdeden sygemeldte i et beskæfti-gelsesrettet forløb eller et ar-bejde. Mentoren kan være enmedarbejder (der frikøbes foret tidsrum) på en virksomhed,en ekstern konsulent eller enansat i jobcentret.HjælpemidlerKommunen kan give tilskud tilhjælpemidler og ændringer afarbejdspladsen, hvis dette kanbidrage til at fastholde den sy-gemeldte på arbejdspladsen.
Tabel 3. Sager, hvor bestemte tilbud er iværksatAntalAfklaringstilbudVirksomhedspraktik på ny arbejdspladsVirksomhedspraktik på nuværende arbejdsplads§ 56-aftale til kronisk sygeMentorordning/personlig assistent-ordningArbejdsprøvningHjælpemidlerKilde: Rigsrevisionen.322476632Som andel af detsamlede antal sager44 %33 %10 %8%8%4%3%
Tabel 3 viser, at afklaringstilbud bliver anvendt i 32 af de 73 sager (44 %). Afklaringstilbuddækker over kommunens vifte af tilbud til sygemeldte, som sagsbehandleren kan visitere til.Det kan fx dreje sig om forløb med vejledning og opkvalificering eller fysisk træning.Virksomhedspraktik kan afdække eller styrke den sygemeldtes muligheder for at komme til-bage i arbejde. Virksomhedspraktik kan både være på en ny arbejdsplads eller på den nu-værende arbejdsplads. Praktikken varer normalt op til 4 uger. Virksomhedspraktik på en nyarbejdsplads er anvendt i 24 af sagerne (33 %), og 7 sygemeldte (10 %) har været i virksom-hedspraktik på nuværende arbejdsplads.Tabellen viser desuden, at kommunerne bruger § 56-aftale, mentorordninger og hjælpemid-ler i en mindre del af de gennemgåede sager.
B.
Opstilling af mål
38. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Kommunernes mål for sygedagpengeindsatsen fokuserer i overvejende grad på at redu-cere den gennemsnitlige varighed og antallet af sygedagpengesager. 39 % af kommu-nerne har opstillet mål om at øge andelen af sygedagpengemodtagere, der kommer i ar-bejde.Kommunerne har i nogen grad opstillet mål for at øge antallet af sygemeldte, der gradvistvender tilbage til arbejdet.Kommunernes mål er primært baseret på forhold, der har økonomisk betydning for kom-munerne, og i mindre grad på den beskæftigelsesrettede effekt af sygedagpengeindsat-sen.
Denkommunale beskæftigel-sesplanindeholder mål for denlokale beskæftigelsesindsatsog resultatkrav for jobcentret.Beskæftigelsesplanen tager af-sæt i en årlig udmelding af be-skæftigelsespolitiske mål frabeskæftigelsesministeren, somrapporteres i den såkaldte re-sultatrevision. Den årlige be-skæftigelsesplan er kommu-nens plan for, hvordan den vilimødekomme de beskæftigel-sespolitiske udfordringer.
39. Kommunernes mål for sygedagpengeindsatsen fremgår enten af kommunens beskæf-tigelsesplan eller af lokale virksomhedsplaner og/eller resultatkontrakter. Rigsrevisionens un-dersøgelse har vist, at 90 % af kommunerne opstillede mål for sygedagpengeindsatsen bå-de i 2012 og i 2013.
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
15
40. Kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, hvilke konkrete mål de har opstil-let. Tabel 4 viser 4 mål og andelen af kommuner, der anvender målene.
Tabel 4. Andelen af de 29 kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, der har mål forsygedagpengeindsatsenMålAt reducere antal sager over 52 ugerAt reducere antal sager over 26 ugerAt reducere den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesagAt øge andelen af sygemeldte, der kommer tilbage i beskæftigelseNote: De 4 mål var opstillet som svarmuligheder i spørgeskemaet.Kilde: Rigsrevisionen.96 %75 %50 %39 %
Tabel 4 viser, at kommunerne har størst fokus på at reducere antallet af langvarige sygedag-pengesager. Således har 96 % af de adspurgte kommuner et mål om at reducere antalletaf sager over 52 uger, mens 75 % har et mål om at reducere antallet af sager over 26 uger.Halvdelen af kommunerne fokuserer på at reducere den gennemsnitlige varighed af en sy-gedagpengesag. 39 % af kommunerne har et mål om at øge andelen af sygemeldte, derkommer tilbage i arbejde.41. 43 % af kommunerne i undersøgelsen angiver, at de har andre mål for indsatsen. Kom-munerne angiver fx mål for andel sygemeldte i virksomhedsrettede tilbud og mål for at øgeandelen af delvist raskmeldte.42. Rigsrevisionens undersøgelse peger på, at økonomiske incitamenter kan have betydningfor kommunernes mål på sygedagpengeområdet. Resultatkravene er primært baseret på for-hold, der har økonomisk betydning for kommunerne, og i mindre grad på beskæftigelsesef-fekten af sygedagpengeindsatsen. De økonomiske incitamenters betydning på området slårbl.a. igennem ved, at næsten alle kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen har mål om atreducere antal sager over 52 uger. Efter 52 uger modtager kommunerne ikke længere stats-lig refusion af udgifterne til sygedagpenge.
C.
Jobcentrenes opfølgning på mål og indsats
43. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:En stor del af jobcentrene følger ikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde.Jobcentrene følger ikke op på effekten af de forskellige aktive tilbud til sygemeldte.
Opfølgning på mål44. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har vist, at langt størstedelen af de adspurg-te kommuner har et system for ledelsesinformation, der dækker sygedagpenge. Kommuner-ne følger data på sygedagpengeområdet ugentligt eller månedligt. Ledelsesrapporteringen ikommunerne afspejler i vidt omfang de mål og resultatkrav, som kommunerne har opstilleti fx beskæftigelsesplanerne og i resultatkontrakterne, dvs. de følger især systematisk op påantal sager over 52 uger og på det løbende antal sager. En stor del af kommunerne følgerikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. Kun 29 % af kommunerne angiver,at de følger op på andelen af sygemeldte, der kommer i arbejde igen.
16
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
9 af de adspurgte kommuner følger op på indsatser, der er arbejdsplads- og virksomhedsret-tede, fx antal sygemeldte i virksomhedsrettede indsatser, antal delvise raskmeldinger og del-tidsbeskæftigelse. Herudover følger de bl.a. op på den gennemsnitlige varighed og antal sy-gedagpengesager, der lukkes, herunder hvilke generelle årsager der forlænger sygedagpen-gesager.45. Ud over den løbende ledelsesrapportering kan kommunerne udarbejde større analyser,evalueringer mv., som kan belyse udfordringer og muligheder i sygedagpengeindsatsen.Boks 3 viser et eksempel på en analyse fra en af de 5 kommuner i undersøgelsen.
BOKS 3. LOKAL ANALYSE AF INDSATSENNyborg Kommune har i 2013 fået foretaget en analyse af potentialet for at effektivisere i deres jobcen-ter, som bl.a. omfattede sygedagpengeområdet. Analysen har peget på, at kommunen i højere gradskal bruge delvise raskmeldinger for at øge andelen af sygemeldte, der fastholder deres arbejde. End-videre har analysen peget på, at der er et potentiale i at involvere arbejdspladsen sideløbende med eneventuel behandling og afklaring.
Opfølgning på aktive tilbud46. De 5 kommuner, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, udarbejder ikke analyseraf effekterne af de aktive tilbud til sygemeldte, fx analyser, der kunne belyse, om der er sam-menhæng mellem indholdet i de tilbud, de sygemeldte får, og om de kommer tilbage i arbej-de.De 5 kommuner oplyser, at de ikke har evalueret de aktive tilbud, de benytter. En enkelt kom-mune har dog udarbejdet en brugerundersøgelse af det tilbud om afklaring og vejledning,som kommunen tilbyder udvalgte sygemeldte borgere.
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
17
IV. Jobcentrenes samarbejde med arbejds-pladserne og sundhedsvæsenet
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der har været kontakt mellem jobcentret ogden sygemeldtes arbejdsgiver i 22 ud af 73 sager. Det skal ses i lyset af, at kontaktmellem arbejdsgiver og jobcenter ikke i alle tilfælde er relevant, fordi den sygemeldtekan være blevet afskediget. Interviews med jobcentrene peger dog på, at jobcentre-ne kan styrke kontakten til arbejdsgiverne.Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist, at lægerne i 44 % af statusattesternehar leveret vurderingen af den sygemeldte til jobcentret senere, end den aftalte fristmellem KL og Lægeforeningen. Attesterne har stor betydning for beslutninger og frem-drift i en sygedagpengesag. På trods af jobcentrenes generelle tilfredshed med sam-arbejdet med sundhedsvæsenet finder Rigsrevisionen det vigtigt at styrke samarbej-det mellem kommuner og læger for at forhindre unødvendige forsinkelser i sagerne.Det kan fx handle om at få aftaler med de lokale praktiserende læger om kommunika-tionsform og telefontid.Mange kommuner har etableret lokale samarbejdsudvalg eller kontaktudvalg med re-præsentation fra de praktiserende læger. Formålet med disse fora kan være at ska-be en fælles forståelse for en aktiv indsats på området, fx en forståelse for, hvordangradvis tilbagevenden til arbejdet kan medvirke til at fastholde den sygemeldte i ar-bejde. Næsten hver 4. kommune i Rigsrevisionens undersøgelse har dog ikke etab-leret et sådant udvalg. Det betyder, at flere kommuner ikke har et forum for dialog medde praktiserende læger, hvor de kan udvikle samarbejdet og fremme bedre sagsgan-ge for den lægelige dokumentation.
Jobcentrene benytterlægeat-testertil at få lægelig dokumen-tation for borgerens sygdom ogarbejdsevne. Der er forskelligetyper lægeattester, som kom-munerne kan anmode om somdokumentation. I sygedagpen-gesager er de hyppigst anvend-te attester:Statusattester, som brugestil at få lægens vurdering afborgerens aktuelle helbreds-situation. Kommunen skalmotivere anmodningen, bl.a.ved at redegøre for, hvadhelbredsoplysningerne skalbruges til.Journaloplysninger, som bru-ges til at indhente relevanteforeliggende journaloplysnin-ger fra offentlige sygehuseog privathospitaler.
A.
Samarbejde med arbejdspladser
47. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Kommunerne har udviklet samarbejdet mellem jobcentrene og arbejdspladserne ved atbruge fastholdelseskonsulenter eller virksomhedskonsulenter. Samarbejdet med arbejds-pladserne er i en række kommuner formaliseret igennem aftaler.Jobcentrene har været i kontakt med den sygemeldtes arbejdsplads i 22 af de 73 sager,som Rigsrevisionen har gennemgået. Kontakt mellem kommune og arbejdsgiver er dogikke i alle tilfælde relevant, fx hvis den sygemeldte har mistet sit arbejde, før kommunenhar kendskab til sygemeldingen.
Fastholdelseskonsulenterarbejder typisk med sygemeld-te, hvor der er en arbejdsgiver,som de skal fastholde kontak-ten til igennem sygdomsperio-den.Virksomhedskonsulenterar-bejder med sygemeldte og an-dre borgere, hvor kommunenskal finde en ny arbejdspladsenten til et ordinært arbejde el-ler til en virksomhedspraktik, etfleksjob eller en løntilskuds-ordning.
18
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
48. Kontakten til arbejdsgiveren er grundlaget for kommunens arbejde med at fastholde densygemeldte i arbejde i de enkelte sager. En tidlig kontakt kan medvirke til, at den sygemeld-te ikke mister sit arbejde under sygefraværet. Kommunen skal inddrage den sygemeldtes ar-bejdsgiver efter behov og desuden tage andre initiativer til at udvikle samarbejdet med ar-bejdspladserne.I de 73 sager, som Rigsrevisionen har undersøgt, blev 38 afskediget, og 10 sagde selv op.Disse sager omfatter sygemeldte, der ved 1. opfølgningssamtale er i kategori 2, dvs. der errisiko for, at den sygemeldtes arbejdsevne er truet. Derfor må man generelt forvente, at an-tallet af afskedigelser er større i denne gruppe end i gruppen af sygedagpengemodtageresom helhed.Kommunens inddragelse af arbejdsgiveren49. I 22 af de 73 gennemgåede sager har der været kontakt i form af telefonsamtale, person-ligt møde eller skriftlig kommunikation mellem sagsbehandler eller en anden repræsentantfra kommunen og arbejdspladsen.50. Der kan være flere grunde til, at der i mange sager ikke har været direkte kontakt mel-lem kommune og arbejdsgiver. Kommunen skal informere arbejdsgiveren om relevante ini-tiativer, som kommunen sætter i gang for den sygemeldte. Det forudsætter dog den syge-meldtes samtykke. Ifølge kommunerne er borgerne ofte ikke interesserede i, at kommunentager kontakt til arbejdspladsen. Nogle synes, at deres egen kontakt til arbejdspladsen er godnok, og andre ønsker ikke, at arbejdspladsen bliver kontaktet. Andre årsager kan være, atborgeren har mistet sit arbejde, før kommunen har fået kendskab til sygemeldingen.51. I Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse er 90 % af kommunerne enten meget eni-ge i eller enige i, at samarbejdet med de sygemeldtes arbejdsgivere fungerer godt.Ifølge de 5 besøgte kommuner er der dog stor forskel på arbejdspladsernes indsats for atfastholde den sygemeldte og for at samarbejde med kommunen. Kommunerne oplyser, atstore virksomheder med selvstændige personaleafdelinger generelt er gode til fastholdelses-arbejdet og jævnligt har lagt planer for den sygemeldte, før kommunen kommer på banen.Kommunerne oplyser også, at det kan være svært at samarbejde om fastholdelse med min-dre arbejdspladser. Fx fremhæver de, at de mindre virksomheder ofte kender meget lidt tilreglerne og mulighederne på sygedagpengeområdet.Rundbordssamtaler52. Rundbordssamtaler er en af de måder, hvormed jobcentret kan have kontakt til arbejds-giveren. I rundbordssamtaler deltager typisk en repræsentant fra kommunen, arbejdsgive-ren, borgeren selv og eventuelt en repræsentant fra fagforeningen eller en anden bisidder.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er bred enighed blandt sagsbehandlere og le-dere om, at rundbordssamtaler er et godt redskab, som gør det muligt at afklare borgerenssituation på arbejdspladsen. Selv om kommunerne generelt synes, at rundbordssamtalerneer et godt redskab, fremhæver de også, at samtalerne er resursekrævende. I 8 af de 73 sa-ger, som Rigsrevisionen har gennemgået, var der afholdt mindst én rundbordssamtale.
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
19
53. Boks 4 viser 2 eksempler på, hvordan jobcentrene arbejder med at fastholde sygemeld-te i arbejde.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ INDSATSER FOR AT FASTHOLDE SYGEMELDTE I ARBEJDENora, 44-årig lærer,var ude for et trafikuheld, men genoptog sit arbejde kort tid efter. Der opstodimidlertid en række følgevirkninger efter uheldet, og hun blev deltidssygemeldt fra sit arbejde. I denperiode havde hun kontakt med enheden for sygedagpenge uden at modtage sygedagpenge. I ste-det rådgav og vejledte kommunens fastholdelseskonsulent hende og hendes arbejdsgiver. Konsulen-ten afholdt bl.a. en rundbordssamtale på arbejdspladsen, hvor mulighederne for hende blev drøftet.Noras fysiske symptomer blev værre, og hun fik psykiske problemer dels på grund af de fysiske smer-ter, dels på grund af tiltagende arbejdsmæssige belastninger. Hun blev sygemeldt på fuld tid. Heref-ter blev hun opsagt af sin arbejdsplads, og kommunen henviste hende til en virksomhedskonsulentmed henblik på at igangsætte en virksomhedspraktik.Efter 2 måneder begyndte Nora i virksomhedspraktik 20 timer om ugen, og herefter fik hun en fast stil-ling på den arbejdsplads, hvor hun var i praktik. Sygedagpengesagen blev herefter afsluttet.Bente, 58-årig slagteriarbejder,var sygemeldt med mavesmerter. Ved 1. opfølgningssamtale varhun fortsat i udredning i sundhedsvæsenet. Inden 1. opfølgningssamtale havde hun ved en samtalemed sin arbejdsgiver aftalt, at hendes læge skulle udarbejde en mulighedserklæring.4 uger senere var Bente til 2. opfølgningssamtale. Bente havde fået udarbejdet en mulighedserklæ-ring, og arbejdsgiveren var indstillet på, at hun startede i en delvis raskmelding, når hun blev klar. Sags-behandleren kontaktede en fastholdelseskonsulent fra kommunen, som i samarbejde med virksom-heden og Bente skulle udarbejde en plan for optrapning, når hun kom tilbage på arbejdspladsen. Kom-munen bevilgede desuden en mentor, som skulle støtte hende i at vende tilbage til arbejdspladsen.10 dage senere kontaktede arbejdspladsen kommunen. Bente var startet på arbejdspladsen i 3-4 ti-mer om dagen, og arbejdspladsen ville gerne vide mere om de praktiske forhold for en delvis raskmel-ding. Det blev aftalt, at fastholdelseskonsulenten skulle kontakte arbejdspladsen med henblik på etmøde.Bente kom tilbage på fuld tid 2 uger senere, og sygedagpengesagen blev herefter afsluttet.Mulighedserklæringerkanbruges som et redskab til atskabe dialog mellem læge,medarbejder og arbejdsgiverom, hvilket arbejde og hvor me-get den sygemeldte kan vare-tage.Det er arbejdsgiveren, der an-moder den sygemeldtes lægeom en mulighedserklæring.
Udvikling af samarbejdet med arbejdspladser54. Nogle kommuner har udviklet samarbejdet med arbejdspladserne ved at ansætte fast-holdelseskonsulenter og/eller virksomhedskonsulenter. Fastholdelseskonsulenter arbejdertypisk med sygemeldte, hvor der er en arbejdsgiver, som de skal fastholde kontakten til igen-nem sygdomsperioden. Virksomhedskonsulenter arbejder med sygemeldte og andre borge-re, hvor kommunen skal finde en ny arbejdsplads enten til et ordinært arbejde eller til en virk-somhedspraktik, et fleksjob eller en løntilskudsordning. 48 % af kommunerne i Rigsrevisio-nens spørgeskemaundersøgelse har oplyst, at de har ansat fastholdelseskonsulenter, deralene beskæftiger sig med at fastholde sygemeldte i arbejde.Boks 5 viser et eksempel på, hvordan en fastholdelseskonsulent kan bruges.
BOKS 5. EKSEMPEL PÅ BRUG AF FASTHOLDELSESKONSULENTNyborg Kommune har pr. 1. oktober 2013 iværksat, at en konsulent kontakter arbejdsgiveren i alle nyesager om sygedagpenge. Formålet er at tilbyde samarbejde og orientere virksomhederne om mulig-hederne for at samarbejde med jobcentret. Herigennem håber kommunen, at arbejdsgiveren en an-den gang tager kontakt til kommunen endnu tidligere.
20
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
55. I de 5 kommuner i Rigsrevisionens undersøgelse er der flere modeller for, hvordan job-centret anvender konsulenter. 3 af de 5 kommuner (Jammerbugt, Randers og Nyborg) haransat én eller flere fastholdelseskonsulenter, som sagsbehandlerne på forskellig vis kan ind-drage i opfølgningen. I disse 3 kommuner er det som udgangspunkt fastholdelseskonsulen-ten, der varetager kontakten til arbejdsgiveren. Københavns Kommune har oprettet Centerfor Arbejdsfastholdelse, hvor alle i centret er specialiseret i arbejdsfastholdelse. Centret føl-ger op på indsatsen for alle sygemeldte, der har tilknytning til en arbejdsplads ved sygemel-dingen.Samarbejdsaftaler56. Kommuner og arbejdspladser formaliserer ofte deres samarbejde i form af aftaler om eta-blering af virksomhedspraktik, arbejdsprøvning mv. 66 % af kommunerne i spørgeskemaun-dersøgelsen har oplyst, at de har samarbejdsaftaler med virksomheder i kommunen. Fx harRanders Kommune samarbejdsaftaler med ca. 40 forskellige virksomheder. Aftalerne kanbl.a. omfatte mentorstøtte, hvor der i virksomhederne er et antal medarbejdere, der kan fun-gere som mentorer for de borgere, som kommer i virksomhedspraktik.57. 45 % af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at de har opstillet målfor samarbejdet med virksomhederne. De opstillede mål vedrører bl.a. antal samarbejdsaf-taler og antal sygemeldte i virksomhedspraktik. Flere kommuner angiver dog, at der ikke erudarbejdet specifikke mål for samarbejdet med virksomheder på sygedagpengeområdet, idetaftalerne omfatter beskæftigelsesområdet generelt.Oplysningsindsats58. Nogle kommuner arbejder med en oplysningsindsats over for de lokale virksomheder.Oplysningen kan fx være om sygedagpengeregler, initiativer og muligheder for fastholdelse,udarbejdelse af planer for fastholdelse og informationer om jobcentret. Kommunerne har op-lyst, at de i højere grad ønsker at etablere en oplysningsindsats over for virksomhederne. Ispørgeskemaundersøgelsen svarer 28 % af kommunerne, at de vurderer, at arbejdsgivernegenerelt er velinformerede om reglerne for sygedagpenge, mens 24 % af kommunerne eruenige i dette.Boks 6 viser et eksempel på, hvordan en kommune har koordineret kontakten til virksomhe-der.
Enfastholdelsesplankan in-deholde elementer som:nedsat tidandre arbejdsfunktioner (per-manent eller midlertidigt)hjælpemidler, fx kontormate-riel og løfteudstyr.Medarbejderen kan anmodeom en fastholdelsesplan, hvissygefraværet forventes at varemere end 8 uger. Arbejdsgive-ren og medarbejderen udarbej-der planen i fællesskab.
BOKS 6. EKSEMPEL PÅ KOORDINERET KONTAKT TIL VIRKSOMHEDERNyborg Kommune har taget initiativ til, at alle arbejdsgivere i kommunen bliver oprettet i et elektronisksystem. Med systemet kan jobcentrets medarbejdere koordinere og dermed forbedre deres kontakt tilvirksomhederne.
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
21
B.
Samarbejde med sundhedsvæsenet
59. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Kommunerne tilstræber at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger gennem sam-arbejdsudvalg med de lokale praktiserende læger. 21 % af kommunerne har dog endnuikke et formelt samarbejde.Kommunernes kommunikation med læger i sygedagpengesager foregår primært gennemattester. Sagsbehandlernes mulighed for at vurdere borgernes arbejdsevne beror i højgrad på lægeattesterne.En aftale mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg fastlægger tidsfristen for leveringaf attester til kommunerne. I de sager, Rigsrevisionen har gennemgået, har lægerne le-veret 44 % af statusattesterne for sent til kommunerne.En del af sygedagpengesagerne påvirkes af ventetid på udredning og behandling i sund-hedsvæsenet. Det fremgår i 6 ud af de 73 sager, at borgeren har ventet på udredning og/eller behandling i sundhedsvæsenet i mere end 4 uger.
Kommunens inddragelse af sundhedsvæsenet60. Jobcentrets løbende opfølgning på den enkelte sygemeldte beror i høj grad på den infor-mation, der foreligger fra sundhedsvæsenet. Sagsbehandlerne fremskaffer information omde sygemeldtes arbejdsevne ved at indhente statusattester – primært fra praktiserende læ-ger – og journaloplysninger fra sygehusene. En aftale om det socialt-lægelige samarbejdefra 2011 mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg specificerer frister og honorarer forlevering og betaling af de anvendte lægeattester. Bl.a. skal lægen levere statusattesten se-nest 14 dage efter, at lægen har modtaget anmodningen fra kommunen. Aftalen stiller ogsåkrav til kvaliteten af kommunernes anmodninger om oplysninger og til lægernes besvarelseraf anmodningerne.61. Rigsrevisionen har undersøgt, hvilke attester kommunerne brugte i de 73 gennemgåedesager, og hvor mange af disse lægerne har udfyldt rettidigt i forhold til den indgåede aftale.I de 73 sager ligger i alt 94 statusattester og 44 rekvirerede oplysninger fra patientens syge-husjournal. Af de 94 statusattester er 41 (44 %) leveret på et senere tidspunkt, end aftalenmellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg foreskriver. Journaloplysninger er kun i få sa-ger leveret for sent.Forsinkede attester kan derved i en stor del af sagerne have påvirket fremdriften af sagen.Det kan dog i nogle sager alene handle om få dages forsinkelse. Sagsbehandlerne peger på,at lægerne ikke altid er klar over, at attesten kan påvirke borgerens indtægtsgrundlag og sa-gens videre forløb.62. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har vist, at kommunerne ikke har en entydigholdning til, om lægeattester indeholder tilstrækkelig information til, at sagsbehandleren kanvurdere, hvilken indsats kommunen skal sætte i værk. 45 % af kommunerne er enige i, atattesterne som oftest indeholder den nødvendige information, 31 % er hverken enige elleruenige, mens 24 % er enten uenige eller meget uenige.63. Kvaliteten og anvendeligheden af lægernes attester er desuden afhængig af kvalitetenaf sagsbehandlernes anmodninger om attester. Sagsbehandlerne skal udfærdige anmodnin-gerne, så det tydeligt fremgår, hvad lægen skal afklare.64. Ud over samarbejdet gennem attesterne fremgår det, at kommunerne har haft kontaktmed læger eller andre behandlere i 19 ud af de 73 sager i Rigsrevisionens undersøgelse.Kontakten til lægerne var primært i form af e-mails og telefonsamtaler.
22
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
65. Ventetid på udredning og behandling i sundhedsvæsenet kan påvirke varigheden af sy-gedagpengeperioden. I 6 ud af de 73 sager fremgår det, at borgeren har ventet på udredningog/eller behandling i mere end 4 uger.66. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at jobcentrene generelt oplever samarbejdet medsundhedsvæsenet som positivt – også selv om lægeattester kan være forsinkede og ikke al-tid er direkte anvendelige, når sagsbehandlerne vurderer den sygemeldtes arbejdsevne.Lægekonsulenter67. Lægekonsulenter skal bl.a. oversætte lægesprog for den kommunale sagsbehandler.Dermed kan sagsbehandleren iværksætte den relevante opfølgning for den enkelte syge-meldte og vurdere, om der er brug for at indhente yderligere lægelig information. Nogle kom-muner inddrager lægekonsulenten i næsten alle sager, mens andre anvender lægekonsu-lenten i mindre grad.68. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at 93 % af kommunerne i nogen grad eller i højgrad anvender lægekonsulenter. Herudover har kommunerne også på forskellig vis tilknyt-tet andre sundhedsfaglige personer, bl.a. psykologer og psykiatere, som sagsbehandlernekan anvende i de enkelte sager.Udvikling af samarbejdet med sundhedsvæsenet69. Ifølge overenskomsten for almen lægegerning mellem Praktiserende Lægers Organisa-tion og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (gældende fra 1. april 2011) skal alle kommu-ner etablere et kommunalt-lægeligt udvalg. Det skal styrke dialogen og samarbejdet mellemparterne på sygedagpengeområdet, herunder især om indsatser, der kan gøre det muligt forborgeren at vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.KontaktudvalgIfølge vejledningen om syge-dagpenge kan kommunerneudvikle samarbejdet med læ-gerne, bl.a. ved at etablere kon-taktudvalg og ved, at disse ud-valg fastsætter retningslinjer forsamarbejdet mellem kommu-nen og lægerne.
Lægekonsulenterer ansat afkommunen til at bistå med atklarlægge indholdet af andrelægers udtalelser. Lægekon-sulenten undersøger ikke selvborgere. Endvidere må læge-konsulenten ikke ændre diag-noser eller stille nye, og bør ik-ke udtale sig om, hvorvidt bor-geren opfylder betingelserne foren offentlig ydelse.
70. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at 76 % af kommunerne har udarbejdet samar-bejdsaftaler eller kontaktudvalg med de lokale alment praktiserende læger. I disse samar-bejdsfora udveksles viden om indsatser og aktuelle udfordringer på sygedagpengeområdet.Kommunernes erfaringer med aftalerne er overvejende positive. Kommunerne beskriver af-talerne som en indgang til gruppen af praktiserende læger, hvor de kan samarbejde om enfælles tilgang til sygedagpengesagerne.71. Kommuner uden samarbejdsaftaler har bl.a. forsøgt at samle de praktiserende læger tilhalvårlige møder med kommunen, men få læger mødte op.Nogle kommuner anvender praksiskonsulenter som bindeled mellem kommunen og de prak-tiserende læger.
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
23
V. Beskæftigelsesministeriets tilsyn ogvejledning
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet gennem Styrel-sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ført tilsyn med, om lovgivningen om syge-dagpenge fungerer efter hensigten. Styrelsen har evalueret og analyseret konkreteordninger og redskaber, som jobcentrene anvender i indsatsen. Udfordringerne er dognogle af de samme som i 2003, hvor den daværende regerings handlingsplan pege-de på behovet for et tættere samarbejde mellem de centrale aktører: kommunerne, ar-bejdsgiverne og sundhedsvæsenet. Der er efter Rigsrevisionens vurdering stadig be-hov for, at styrelsen forbedrer rammerne for samarbejdet.Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger via de 4 beskæftigelsesregionerresultaterne af jobcentrenes indsats. Det gælder bl.a. det løbende antal sager og va-righeden af forløbene. Beskæftigelsesregionerne følger op på varigheden som et in-direkte mål for effekten af sygedagpengeindsatsen, men følger ikke systematisk oppå, om indsatsen får de sygemeldte tilbage i arbejde.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at beskæftigelsesregionerne formidler videnom sygedagpengeområdet bl.a. gennem dialog med jobcentrene, netværksmøder,konferencer og publikationer. En del af kommunerne mener dog ikke, at beskæftigel-sesregionerne bistår dem tilstrækkeligt på området. Styrelsen for Arbejdsmarked ogRekruttering har peget på, at nogle af kommunerne kan have behov for yderligere bi-stand og vejledning.
A.
Tilsyn med lovgivningsmæssige rammer
72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med, om lovgivningen fungererefter hensigten, bl.a. ved i 2007, 2008 og 2012 at have evalueret effekterne af centralelovændringer. Evalueringerne har bl.a. været rettet mod udfordringer i samarbejdet mel-lem kommune, arbejdsgiver og sundhedsvæsen.På flere områder er der stadig de samme udfordringer i samarbejdet mellem kommune/jobcenter, arbejdsgiver og sundhedsvæsen som for 10 år siden. Den gang foreslog dendaværende regering i en handlingsplan bedre dialog med de forskellige aktører i sund-hedsvæsenet. Planen præciserede også, at kommunerne havde pligt til at koordinere kon-takten til virksomheder og inddrage andre relevante aktører.
24
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn73. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes administra-tion af ordninger med statsrefusion, herunder sygedagpenge. Det hviler primært på en årliggennemgang af kommunernes revisionsberetninger. Den kommunale revision udarbejder år-ligt en revisionsberetning, der er en samlet beretning om alle væsentlige forhold, som revi-sionen har givet anledning. I revisionsberetningerne indgår bl.a., om kommunerne udarbej-der de opfølgningsplaner, som loven kræver. Revisionsberetningerne indgår i styrelsens vur-dering af behovet for tilpasninger i lovgivningen.Foruden kommunernes årlige revisionsberetninger hviler Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-krutterings tilsyn på en række løbende evalueringer, tema- og fokusrevisioner, praksisana-lyser og særlige undersøgelser. Styrelsen skal følge op på den gældende lovgivnings formålog intentioner, bl.a. med henblik på behovet for at justere love og regler.74. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringi perioden 2003-2013 har vurderet konkrete elementer i lovgivningen om sygedagpenge, bl.a.i takt med væsentlige ændringer i loven. Tabel 5 viser analyser, der har fulgt op på ændrin-ger i lovgivningen, og hvilke emner evalueringerne bl.a. omhandlede.
Tabel 5. Evalueringer af ændringer i lovgivningen på sygedagpengeområdetAfsluttet2007TitelOpfølgning på sygedagpenge –kommuners, lægers og virksomhe-ders erfaringer med de nye regler,del 1 (SFI,07:01)EmneEn undersøgelse af kommunernes, lægernes og virksomhedernes erfarin-ger med sygedagpengeregler, der blev indført i 2005. Fx fremgår det af un-dersøgelsen, at ”Attest om mulighed for at varetage et arbejde” ikke blev an-vendt i den grad, det var tiltænkt. Formålet med attesten var at få en læge-attest, der havde flere funktionsoplysninger end tidligere og ville give sags-behandlerne bedre muligheder for at vurdere den sygemeldtes arbejdsev-ne.Evaluering af bl.a. brug af oplysningsskemaer og indførelsen af kategoriertil visitation. Desuden var der en evaluering af kommunernes kontakt til desygemeldtes arbejdsgivere. Heraf fremgik det, at kommunerne havde haftkontakt til arbejdsgiverne i 10 % af sagerne, og at der ikke var sket nogenudvikling i perioden 2002-2006.Evaluering af bl.a. brugen af delvise raskmeldinger, som sygefraværsafta-len fra 2008 satte fokus på. Antallet steg fra 6 % af sygedagpengeforløbe-ne i 2004 til 11 % af sygedagpengeforløbene i 2012. Evalueringen viste, atdelvise raskmeldinger er blandt de vigtigste redskaber i sygefraværsindsat-sen, men også at der findes barrierer for, at jobcentrene anvender delviseraskmeldinger i endnu større omfang. En barriere er fx, at sagsbehandlereundlader at tage kontakt til arbejdsgiverne for at undersøge mulighedernefor en delvis raskmelding.
2008
Effekter af ændringerne i sygedag-pengeloven, del 2 (SFI,08:07)
2012
Evaluering af sygefraværsaftalenfra 2008 (Slotsholm)
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings evalueringer, jf. tabel 5, indgår vurderinger af,hvordan de forskellige elementer i lovgivningen understøtter jobcentrenes samarbejde medbl.a. arbejdsgivere og læger.75. Samarbejdet med arbejdsgivere og læger har været en af de centrale udfordringer i ind-satsen i hele perioden 2003-2013. Allerede i regeringens handlingsplan fra 2003 ”Det gørvi ved sygefraværet” lyder et af forslagene, at der skal være en bedre dialog med læger, spe-ciallæger og andre myndigheder. Det skal sikre sygemeldte et hurtigere forløb gennem un-dersøgelse og behandling. Endvidere foreslog planen at præcisere, at kommunerne har pligttil at koordinere kontakten til virksomheder og inddrage andre relevante aktører.
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
25
76. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringhar taget initiativer til at understøtte jobcentrenes arbejde med at få sygemeldte tilbage i ar-bejde. Det gælder fx ved at medvirke til at udvikle krav til en mere beskæftigelsesrettet akti-vering af sygemeldte. Endvidere sker det bl.a. ved, at refusionsreglerne i højere grad tilskyn-der jobcentre og virksomheder til at bruge delvise raskmeldinger og virksomhedspraktik.På flere områder er der dog stadig de samme udfordringer i samarbejdet mellem kommune/jobcenter, arbejdsgiver og sundhedsvæsen som i 2003. Derfor peger det tværministeriellesygedagpengeudvalg i sin rapport fra 2013 på, at der er behov for at strukturere samarbej-det mellem arbejdsgivere, praktiserende læger og kommunen for at fremme fastholdelse aflangvarigt sygemeldte i arbejde. Ifølge bilag 2 til forliget om en reform af sygedagpengesy-stemet (december 2013) er der planer om at etablere et systematisk samarbejde mellem sy-gemeldte, jobcentret, arbejdsgiveren og lægen. Det skal ifølge Styrelsen for Arbejdsmarkedog Rekruttering sikre, at der tidligt i et sygeforløb foreligger de nødvendige, relevante oplys-ninger, så kommunen kan iværksætte den rette indsats, der kan hjælpe den sygemeldte til-bage i arbejde.77. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at der er forskellige initiativer igang, der skal sikre, at indsatsen er sammenhængende og koordineret og ikke forsinkes unø-digt. Det gælder fx udvikling af nye lægeattester. Styrelsen har oplyst, at reformen om førtids-pension og fleksjob, som trådte i kraft den 1. januar 2013, har givet styrelsen hjemmel til atfastsætte krav til lægeattesters udformning og indhold. Styrelsen lægger op til, at de eksiste-rende lægeattester skal gennemgås med henblik på at modernisere og målrette dem til be-skæftigelsesområdet.Endvidere er samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen ifølge styrelsen blevet styrketgennem en klinisk funktion og en sundhedskoordinatorfunktion, der blev indført som følge afreformen af førtidspension og fleksjob. Den kliniske funktion vil også få en rolle i den kom-mende reform af sygedagpengeområdet.Kliniske funktionerer enhe-der, der fra juli 2013 blev etab-leret i alle 5 sundhedsregionersom følge af reformen af før-tidspension og fleksjob. De kli-niske funktioner rådgiver i sa-ger om resurseforløb, fleksjobog førtidspension. I forliget omreform af sygedagpengesyste-met (december 2013) er detplanen, at de kliniske funktio-ner fremover også skal brugesaf kommunerne i sygedagpen-gesager. Endvidere skal kom-munerne i såkaldte jobafkla-ringsforløb for syge fremoveralene anvende sundhedsfagligrådgivning og vurdering fra enklinisk funktion i regionerne. Dekan ikke længere anvende enkommunal lægekonsulent.
B.
Viden og data på sygedagpengeområdet
78. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler viden om bl.a. sygefravær samtindsatser og udvikling på sygedagpengeområdet.Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler ikke data, som belyser, hvor man-ge sygemeldte der bliver afskediget under sygemeldingen. Det betyder, at styrelsen ogkommunerne ikke kender til problemets omfang. Derved er der ikke indsigt i behovet forat fastholde sygemeldte, og hvornår det nytter med en fastholdelsesindsats i et samarbej-de mellem jobcenter, arbejdsgiver og den sygemeldte.Beskæftigelsesregionerne følger op på resultater på sygedagpengeområdet på regions-og kommuneniveau. Det gælder bl.a. for delvise raskmeldinger og brug af virksomheds-praktik, og det gælder for varigheden af sygedagpengeforløb. Ingen af beskæftigelsesre-gionerne følger systematisk op på, hvor mange sygedagpengemodtagere der kommer iarbejde efter et afsluttet sygedagpengeforløb.
26
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
TTA-projektetskulle bl.a. af-prøve, om en tidlig, tværfagligog koordineret indsats kan fø-re til, at den sygemeldte hurti-gere og mere varigt vender til-bage til arbejdsmarkedet. Fon-den for Forebyggelse og Fast-holdelse finansierede projektetog bevilgede 290 mio. kr. i pe-rioden 2010-2012.Styrelsen for Arbejdsmarked ogRekruttering satteKVIS-pro-jekteti gang i 2011 for at fåmere viden om, hvilken indsatsder virker for nye sygedagpen-gemodtagere i kategori 2. Dehar modtaget sygedagpenge iop til 8 uger. Deltagerne i pro-jektet blev tilbudt en tidlig tvær-faglig afklaring og en koordine-ret indsats med fokus på tilba-gevenden til arbejdsmarkedet.Der er endnu ikke udarbejdetslutevaluering af projektet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opsamling af viden og data79. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø har taget initiativ til at få viden om sygedagpengeområdet, bl.a. i Det store TTA-projekt (Tilbage Til Arbejdet) i perioden 2010-2012. Styrelsen har også taget initiativ til KVIS-projektet (Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for personer på Sygedagpenge) i perioden2011-2013.80. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering henviser derudover til en række forsknings-oversigter på området, der har bidraget til opbygning af styrelsens vidensgrundlag:Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008): ”Hvidbog om sygefravær og til-bagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær”Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): ”Hvidbog om mentalt helbred, sy-gefravær og tilbagevenden til arbejde”SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2012): ”Effekter af den beskæftigelses-rettede indsats for sygemeldte”Christensen og Nordentoft (2011): ”Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til per-soner med svær psykisk sygdom”.
Data på sygedagpengeområdet81. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samler data fra kommunerne om området påJobindsats.dk. Styrelsen indsamler udelukkende data på området, som de kommunale sags-behandlerne allerede registrerer, når de følger op på en sygedagpengesag. Jobindsats.dk in-deholder bl.a. data om antal aktiverede, antal aktiveringsforløb, aktiveringsgrad og andel afaktiverede blandt sygedagpengemodtagere.82. Med Jobindsats.dk kan kommunerne sammenligne nøgletal om beskæftigelsesindsatsenog andelen af borgere, der fx modtager sygedagpenge. Der er ikke krav om, at sagsbehand-lerne skal registrere, om den sygemeldte bliver afskediget under en sygdomsperiode. Der-med har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke en løbende registrering af, hvormange der mister arbejdet under en sygemelding. Det betyder, at styrelsen og kommunerneikke kender til problemets omfang, og derved har de mindre indsigt i behovet for fastholdel-se. Data om fastholdelse af arbejdet er dog bl.a. opgjort i TTA-projektet og i KVIS-projektet.83. På Jobindsats.dk findes data for, hvor mange der kommer i beskæftigelse eller bliverselvforsørgende efter et sygedagpengeforløb. Disse data skelner dog ikke mellem afgangetil selvforsørgelse og afgange til beskæftigelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringhar oplyst, at der hidtil alene har været tilgængelige data vedrørende sygedagpengemodta-geres overgang til selvforsørgelse, og at der ikke isoleret set har været oplysninger om over-gang til beskæftigelse. Styrelsen har oplyst, at dette vil blive ændret, da Jobindsats.dk i lø-bet af 1. halvår 2014 vil blive udvidet med data for sygedagpengemodtageres overgang tilbeskæftigelse.Beskæftigelsesregionernes opsamling af viden84. Beskæftigelsesregionerne har til opgave at overvåge arbejdsmarkedet og følge op på re-sultaterne i jobcentrene.
DREAMer en database medoplysninger fra Beskæftigel-sesministeriet, Undervisnings-ministeriet, CPR-registeret ogSKAT. Databasen har fx dataom, hvilken status for forsør-gelse sygedagpengemodtage-ren har 6 måneder efter afslut-tet forløb.
85. Beskæftigelsesregionerne følger løbende op på kommunernes resultater på sygedag-pengeområdet. Overvågningen sker fortrinsvis på baggrund af data fra Jobindsats.dk og vedlejlighedsvist at hente yderligere informationer fra DREAM-databasen. Beskæftigelsesregio-nerne følger især op på de 3-4 beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministerenudmelder hvert år. Sygedagpenge har ikke været et selvstændigt beskæftigelsespolitisk målsiden 2009 og 2010, hvor et mål var at nedbringe sygefravær over 26 uger. Målet er dog fort-sat at finde på Jobindsats.dk og bliver løbende offentliggjort.
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
27
86. Beskæftigelsesregionerne har oplyst, at sygedagpengeområdet ikke har haft mindre fo-kus i perioden 2011-2013, selv om det ikke har selvstændige politiske mål. Dette er bl.a. enfølge af det beskæftigelsespolitiske mål om at begrænse tilgangen til permanent offentlig for-sørgelse/førtidspension, hvor sygefraværsforløb er én af de væsentlige fødekilder.87. Beskæftigelsesregionerne følger overordnet set følgende indikatorer:antallet og varigheden af sygedagpengeforløbudviklingen i antallet og varigheden af forløbhvor stor en andel af befolkningen, der er på sygedagpenge eller er i et langvarigt syge-dagpengeforløb, og hvor meget det langvarige fravær udgør af alle sygedagpengeforløbbrug af delvis raskmelding, aktive tilbud og virksomhedsrettet aktivering.
88. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at styrelsen betragter opfølgningpå at nedbringe det langvarige sygefravær og sygefraværet generelt som opfølgning på op-nåede resultater. Styrelsen begrunder det med, at en raskmelding er første skridt på vejenmod et arbejde, uanset om borgeren har en arbejdsplads at vende tilbage til, eller om bor-geren skal i gang med at søge et (nyt) arbejde.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ingen af beskæftigelsesregionerne systematiskfølger op på, hvor mange sygedagpengemodtagere der kommer i arbejde igen efter afslut-tet forløb. Styrelsen har oplyst, at beskæftigelsesregionerne på ad hoc-basis foretager ana-lyser, fx af hvor mange sygedagpengemodtagere der vender tilbage i arbejde. Beskæftigel-sesregionerne har i perioden fra 2009 til midten af 2010 kvartalsvist fulgt, hvor stor en andelaf sygedagpengemodtagere, der efter henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder var i beskæftigel-se. Det er ikke fulgt systematisk siden.89. Beskæftigelsesregionerne følger indirekte op på beskæftigelseseffekten ved at følge ud-viklingen i varigheden af sygedagpengeforløb. Det gør de ud fra en forståelse af, at en tidlig,forebyggende indsats og et forløb, der er så kort som muligt, vil have indflydelse på, hvormange der kommer tilbage i arbejde.I forbindelse med, at mulighederne for at følge overgange fra sygedagpenge til beskæftigel-se bliver forbedret, vil det ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremover bli-ve en del af beskæftigelsesregionernes opfølgning.
C.
Formidling af viden og data
90. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Beskæftigelsesregionerne formidler viden om sygedagpenge gennem fx dialogmødermed de enkelte jobcentre, bl.a. ved konferencer, workshopper og netværksmøder.Beskæftigelsesregionerne medvirker til at sætte udviklingsprojekter om sygedagpenge igang i udvalgte jobcentre.
Formidling af viden91. Beskæftigelsesregionerne har ifølge lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-skæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010) ansvaret for at overvåge oganalysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stille viden til rådighed for jobcen-trene. Beskæftigelsesregionernes primære opgave er at følge op på resultater og effekter afbeskæftigelsesindsatsen. Herudover skal de bistå de enkelte jobcentre med at analysere ogvurdere resultater af beskæftigelsesindsatsen, herunder sygedagpengeindsatsen. Beskæf-tigelsesregionerne rådgiver jobcentrene efter behov. Ofte sker det, efter at de har fulgt op pået jobcenters resultater.
28
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
92. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering formidler på Jobeffekter.dk viden om, hvadder virker i beskæftigelsesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige. Styrelsen har oplyst,at styrelsen arbejder på at udbygge vidensbanken, så den ligeledes indeholder viden om ef-fekterne af indsatsen over for ikke-arbejdsmarkedsparate og sygemeldte ledige.93. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere oplyst, at beskæftigelsesre-gionerne formidler viden om indsatser og tilbud, når der er evidens for, at de virker. I forholdtil sygedagpenge drejer det sig bl.a. om brugen af delvise raskmeldinger og virksomheds-praktikker – der kan bidrage til, at sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet –samt en tidlig og tæt opfølgning. Beskæftigelsesregionerne formidler viden om udviklingeninden for sygedagpenge på konferencer, temadage og seminarer. De er også tovholdere fornetværksaktiviteter, der bl.a. har til formål at give jobcentre mulighed for at udveksle erfarin-ger og dele viden. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle beskæftigelsesregioner harafholdt seminarer og konferencer med fokus på sygedagpengeindsatsen i perioden 2009-2013. Gennemgangen har også vist, at der primært var fokus på sygedagpenge, da områ-det direkte indgik som nationalt politisk mål i 2009 og 2010, men der er også afholdt enkel-te arrangementer efter 2011.94. Beskæftigelsesregionerne formidler i et vist omfang viden om tilbud på sygedagpenge-området, bl.a. på konferencer og netværksmøder. Rigsrevisionens undersøgelse har vist,at beskæftigelsesregionerne i begrænset omfang samler viden om, hvilke tilbud kommuner-ne giver til de sygemeldte. Dermed er der heller ikke en systematisk formidling af viden omtilbuddene til sygedagpengemodtagere.95. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at beskæftigelsesregionerne lø-bende følger op på, hvilke tilbud der gives til de sygemeldte, på baggrund af data fra Jobind-sats.dk, fx hvor stor en del af tilbuddene der er virksomhedsrettede. Der sker herudover lø-bende opfølgning og dialog om jobcentrenes indsats og tilbud på sygedagpengeområdet –både gennem de kvartalsvise dialogmøder og gennem andre aktiviteter, fx kvartalsvise mø-der i sygedagpengenetværk. I 2009 indgik beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjyllandog Hovedstaden og Sjælland aftale med et konsulentfirma om at udarbejde en vidensopsam-ling og et inspirationskatalog om aktive tilbud på sygefraværsområdet. Kataloget skulle gi-ve beskæftigelsesregionerne et systematisk overblik over de aktive tilbud, der blev anvendtpå sygedagpengeområdet. Materialet er dog nu forældet, og beskæftigelsesregionerne harikke udarbejdet lignende kortlægning siden.Kommunernes behov for rådgivning om sygedagpenge96. Beskæftigelsesregionerne har oplyst, at de løbende følger op på kommunernes behovfor viden og rådgivning. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har fx siden 2009haft en fokusgruppe med repræsentanter fra 9 jobcentre og beskæftigelsesregionen. Fokus-gruppen holder møde hvert ½ år. På møderne drøfter de jobcentrenes behov for og idéer tilinitiativer, som beskæftigelsesregionen kan iværksætte for at understøtte jobcentrenes ar-bejde.Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden oplyst, at når beskæftigelsesregio-nerne på baggrund af konstaterede resultatproblemer er i kontakt med et jobcenter, sker detbl.a. for at igangsætte udviklingsprojekter mv. for herigennem at understøtte en resultatfor-bedring. Beskæftigelsesregionerne har i 2011 fået udarbejdet en evaluering af samspilletmellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne. I denne survey-undersøgelse har kom-munerne givet udtryk for tilfredshed med beskæftigelsesregionernes aktiviteter.
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
29
97. Rigsrevisionen har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til, hvordan kommunerne vurde-rer beskæftigelsesregionernes rådgivning om sygedagpenge. Undersøgelsen har vist, at derer en spredning i kommunernes vurdering. Det kan være et udtryk for, at kommunerne harforskellige behov for rådgivning. 35 % af kommunerne er enige i eller meget enige i, at be-skæftigelsesregionen gennem rådgivning bistår kommunen i sygedagpengeindsatsen. Sam-tidig er 38 % af kommunerne uenige i eller meget uenige i dette, mens 24 % hverken er ueni-ge eller enige.98. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i høringen af beretningen peget på, atnogle af kommunerne kan have behov for yderligere bistand og vejledning.99. Rigsrevisionens interviews i de 5 kommuner viser ligeledes forskellige oplevelser af, hvor-dan beskæftigelsesregionerne bistår kommunerne i sygedagpengeindsatsen. 2 kommunerudtrykker tilfredshed med samarbejdet. De oplever, at beskæftigelsesregionen er en god sam-arbejdspartner, og oplyser bl.a., at de har jævnlige dialogmøder. De 3 andre kommuner pe-ger på, at der ikke er tæt kontakt, og at kontakten primært sker, hvis der er nogle resultater,som beskæftigelsesregionen gerne vil undersøge nærmere. Dvs. kommunerne opfatter pri-mært beskæftigelsesregionen som en kontrolinstans frem for en samarbejdspartner, der fxkan sætte udviklingsprojekter i gang og formidle erfaringer om aktive tilbud.
Rigsrevisionen, den 13. februar 2014
Lone Strøm
/Henrik Berg Rasmussen
30
KOMMUNER I UNDERSØGELSEN
Bilag 1. Kommuner i undersøgelsenRigsrevisionen har sendt spørgeskemaer til 29 kommuner. Formålet var at opnå viden om,hvordan kommunerne tilrettelægger og styrer sygedagpengeindsatsen samt deres kontaktog samarbejde med sundhedsvæsen og virksomheder. Spørgeskemaet skulle besvares afen chef fra jobcentret. Vi udvalgte kommunerne ud fra geografisk spredning (beskæftigelses-region) og et repræsentativt udvalg på indbyggertallet i kommunen. Alle de 29 kommuner,som blev bedt om at udfylde skemaet, har besvaret det.
Kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsenFra BeskæftigelsesregionHovedstaden og SjællandAllerødBallerupFaxeFredensborgFrederiksbergGladsaxeHerlevHvidovreIshøjKøgeOdsherredSlagelseTårnbyVordingborg
Fra BeskæftigelsesregionSyddanmarkHaderslevNordfynOdenseSønderborgTønderVarde
Fra BeskæftigelsesregionMidtjyllandHedenstedHolstebroHorsensLemvigNorddjursViborg
Fra BeskæftigelsesregionNordjyllandThistedVesthimmerlandAalborg
Kommuner, der indgik i undersøgelsen med interviews, sygedagpengesager og dokumentation for indsats på syge-dagpengeområdetFra BeskæftigelsesregionHovedstaden og SjællandKøbenhavnGribskov
Fra BeskæftigelsesregionSyddanmarkNyborg
Fra BeskæftigelsesregionMidtjyllandRanders
Fra BeskæftigelsesregionNordjyllandJammerbugt
Rigsrevisionen har besøgt 5 kommuner for at opnå viden om kommunernes indsats for atfastholde sygemeldte i arbejde: København, Gribskov, Nyborg, Randers og Jammerbugt. Un-dersøgelsen inddrog én kommune i hver beskæftigelsesregion – dog 2 i Beskæftigelsesre-gion Hovedstaden og Sjælland. Derudover udvalgte vi kommunerne ud fra et ønske om va-riation i indbyggertal og i andelen af sygemeldte lønmodtagere, der kom tilbage i arbejde ef-ter sygedagpengeforløb i den pågældende kommune.I hver af de 5 kommuner havde vi ét interview med ledelsen og ét interview med sagsbehand-lere. I alt deltog 11 daglige ledere og 15 sagsbehandlere i interviews.
ORDLISTE
31
Bilag 2. Ordliste
§ 56-aftale
Med en § 56-aftale udbetaler jobcentret sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren fra 1.sygedag. Aftalen vil typisk blive brugt, hvis en ansat har en kronisk sygdom, som kanmedføre gentagne perioder med sygefravær.Handler om at finde ud af, hvad der skal gøres, for at den sygemeldte så vidt muligt kanvende tilbage i arbejde. Afklaringen foregår på baggrund af lægelige undersøgelser ogved at bruge aktive tilbud til sygemeldte (afklaringsforløb).Fx virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt vejledning og opkvalificering, fxkorte kurser eller afklaringsforløb.Følger på vegne af staten op på resultaterne af jobcentrenes indsats.Bruges, hvis borgeren efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet,men har behov for at begynde på nedsat tid.Database med oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, CPR-registeret og SKAT. Databasen har fx data om, hvilken status for forsørgelse sygedag-pengemodtagere har 6 måneder efter afsluttet forløb.Arbejder typisk med sygemeldte, hvor der er en arbejdsgiver, som de skal fastholde kon-takten til igennem sygdomsperioden.Kan indeholde elementer som:nedsat tidandre arbejdsfunktioner (permanent eller midlertidigt)hjælpemidler, fx kontormateriel og løfteudstyr.Medarbejderen kan anmode om en fastholdelsesplan, hvis sygefraværet forventes at va-re mere end 8 uger. Arbejdsgiveren og medarbejderen udarbejder fastholdelsesplaneni fællesskab.Kommunen kan give tilskud til hjælpemidler og ændringer af arbejdspladsen, hvis dettekan bidrage til at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen.Internetportal, som løbende bliver opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsesindsat-sen, herunder også med en række data om sygedagpenge.Kommuner indhenter relevante foreliggende journaloplysninger fra offentlige sygehuseog privathospitaler.Indeholder mål for den lokale beskæftigelsesindsats og resultatkrav for jobcentret.Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding af beskæftigelsespolitiske mål frabeskæftigelsesministeren, som rapporteres i den såkaldte resultatrevision. Den årligebeskæftigelsesplan er kommunens plan for, hvordan den vil imødekomme de beskæf-tigelsespolitiske udfordringer.Ifølge vejledningen om sygedagpenge kan kommunerne udvikle samarbejdet med læger-ne, bl.a. ved at etablere kontaktudvalg og ved, at disse udvalg fastsætter retningslinjerfor samarbejdet mellem kommunen og lægerne.Blev igangsat i 2011 for at få mere viden om, hvilken indsats der virker for nye sygedag-pengemodtagere i kategori 2. De har modtaget sygedagpenge i op til 8 uger. Deltager-ne i projektet blev tilbudt en tidlig tværfaglig afklaring og en koordineret indsats med fo-kus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er endnu ikke udarbejdet slutevalueringaf programmet.Der findes ingen fast definition af langvarigt sygefravær. Danmark Statistik betegner sy-geperioder over 30 dage som langvarige. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringmåler på Jobindsats.dk antallet og andelen af langvarige forløb som antal forløb over 26uger.Blanket, som jobcenter og sundhedsvæsen udveksler information med. Jobcentrene be-nytter blanketten til at få lægelig dokumentation for borgerens sygdom og arbejdsevne.
Afklaring af arbejdsevne
Aktive tilbudBeskæftigelsesregionDelvis raskmeldingDREAM-databasen
FastholdelseskonsulentFastholdelsesplan
HjælpemidlerJobindsats.dkJournaloplysningerKommunal beskæftigelsesplan
Kontaktudvalg
KVIS-projektet
Langvarige sygedagpengeforløb
Lægeattest
32
ORDLISTE
Lægekonsulent
Er ansat af kommunen til at bistå med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.Lægekonsulenten undersøger ikke selv borgere. Endvidere må lægekonsulenten ikkeændre diagnoser eller stille nye og bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren opfylder be-tingelserne for en offentlig ydelse.Jobcentret kan bevilge en mentor som led i en beskæftigelsesrettet indsats, der skal fast-holde den sygemeldte i et beskæftigelsesrettet forløb eller et arbejde. Mentoren kan væ-re en medarbejder (der frikøbes for et tidsrum) på en virksomhed, en ekstern konsulenteller en ansat i jobcentret.Kan skabe dialog mellem læge, medarbejder og arbejdsgiver om, hvilket arbejde og hvormeget den sygemeldte kan varetage. Det er arbejdsgiveren, der anmoder den sygemeld-tes læge om en mulighedserklæring.Kommunen skal ved sygdom af længere varighed gennemføre et opfølgningsforløb overfor sygemeldte. Det starter ved 1. opfølgningssamtale. Efter behov inddrager kommunenbl.a. den sygemeldtes arbejdsplads, fagforening og læge i opfølgningen.En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, er berettiget til at få udbetalt de sy-gedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen.Bruges til at få lægens vurdering af borgerens aktuelle helbredssituation. Kommunen skalmotivere anmodningen, bl.a. ved at redegøre for, hvad helbredsoplysningerne skal bru-ges til.Betegner i denne beretning den samlede kommunale indsats på sygedagpengeområdet.Den omfatter både kommunernes opfølgning på baggrund af borgerens sygdomsforløbog kommunernes brug af beskæftigelsesrettede tilbud, der skal bringe de sygemeldtetættere på beskæftigelse. Endvidere omfatter den inddragelse af relevante aktører i ar-bejdet med at fastholde sygemeldte i arbejde.Projektet skulle bl.a. afprøve, om en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats kan føre til,at sygemeldte hurtigere og mere varigt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Fonden for Fo-rebyggelse og Fastholdelse finansierede projektet og bevilgede 290 mio. kr. i perioden2010-2012.Arbejder med sygemeldte og andre borgere, hvor kommunen skal finde en ny arbejds-plads enten til et ordinært arbejde eller til en virksomhedspraktik, et fleksjob eller en løn-tilskudsordning.Opgavefordelingen mellem kommunens ydelseskontor og jobcentret fremgår af § 9 i be-kendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der ersåledes lovmæssigt krav om, at opgaver som anmeldelse af sygefravær og indhentningaf oplysningsskema ligger i ydelseskontoret.
Mentorordning
Mulighedserklæring
Opfølgning
Refusion – arbejdsgiverStatusattest
Sygedagpengeindsats
TTA-projektet
Virksomhedskonsulent
Ydelseskontor
