Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 64
Offentligt
1326186_0001.png
1326186_0002.png
1326186_0003.png
1326186_0004.png
1326186_0005.png
1326186_0006.png
1326186_0007.png
1326186_0008.png
1326186_0009.png
1326186_0010.png
1326186_0011.png
1326186_0012.png
1326186_0013.png
1326186_0014.png
1326186_0015.png
1326186_0016.png
1326186_0017.png
1326186_0018.png
1326186_0019.png
1326186_0020.png
1326186_0021.png
1326186_0022.png
1326186_0023.png
1326186_0024.png
1326186_0025.png
1326186_0026.png
1326186_0027.png
1326186_0028.png
1326186_0029.png
1326186_0030.png
1326186_0031.png
1326186_0032.png
1326186_0033.png
8/2013
Beretning omkvindekrisecentre
8/2013
Beretning omkvindekrisecentre
Statsrevisorerne fremsender denne beretningmed deres bemærkninger til Folketinget ogvedkommende minister, jf. § 3 i lov omstatsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov omrevisionen af statens regnskaber m.m.København 2014
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Social-, børne- og integrationsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i maj 2014.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.
Henvendelse vedrørendedenne publikation rettes til:StatsrevisorerneFolketingetChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 59 87Fax: 33 37 59 95E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kankøbes ved henvendelse til:Rosendahls-Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008ISBN 978-87-7434-424-7
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,den 22. januar 2014BERETNING OM KVINDEKRISECENTREHvert år opsøger ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder et krisecenter, fordi de harakut brug for beskyttelse, omsorg og støtte. Der er 42 krisecentre i Danmark, og dekan være kommunale eller private/selvejende med eller uden driftsoverenskomst medkommunen. Der er tradition for en stor frivillig indsats i krisecentrene, hvis ydelser ogtakster er meget varierende. Staten refunderer 50 % af kommunernes udgifter til op-holdet på et krisecenter.Kommunerne har ansvaret for, at kvinder og børn får den hjælp under opholdet, somde har ret til i henhold til serviceloven, i form af familierådgivning og psykologbehand-ling til børnene.Statsrevisorerne kritiserer, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret,at kvinder og børn modtager den hjælp, som de har ret til, mens de opholdersig på et krisecenter.Rigsrevisionens gennemgang af 104 sager i 8 kommuner viser således, at 65 % afkvinderne med børn ikke har fået tilbudt familierådgivning, og at 46 % af børnene ik-ke har fået tilbudt psykologbehandling.Statsrevisorerne kritiserer, at utilstrækkelig kommunikation mellem krisecentre ogkommuner samt mellem kommunernes relevante forvaltninger i nogle tilfælde harværet årsag til, at kommunen ikke kendte til opholdet – og dermed ikke kunne giveden lovbestemte hjælp.Statsrevisorerne konstaterer, at kommunerne kun har haft begrænset indflydelse påde private og selvejende krisecentres standarder, ydelser og takster. Reformen afdet sociale tilsyn, som trådte i kraft i januar 2014, har skabt et nyt grundlag for tilsy-net.Statsrevisorerne skal opfordre social-, børne- og integrationsministeren til i den eva-luering af krisecentrene, som er igangsat, også at vurdere, om midlerne på områdetanvendes effektivt, og om indsatsen stemmer overens med servicelovens intentio-ner.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenKlaus FrandsenMagnus Heunicke
Beretning til Statsrevisorerne omkvindekrisecentre
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning tilStatsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar2012. Beretningen vedrører finanslovens § 15. So-cial-, Børne- og Integrationsministeriet.
Indholdsfortegnelse
I.II.
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 3A.Baggrund .............................................................................................................. 3B.Formål, afgræsning og metode ............................................................................. 4Rammer for krisecentre og kommuner ........................................................................ 7A.Lovgivningsmæssige rammer ............................................................................... 8Kommunernes indsats ............................................................................................... 12A.Kommunernes viden om kvinder og børns ophold på krisecentre ...................... 13B.Kommunernes tilbud om psykologbehandling til børn ........................................ 16C.Kommunernes tilbud om familierådgivning ......................................................... 18Social-, Børne- og Integrationsministeriets bidrag ..................................................... 20A.Ministeriets indsatser i forhold til kommuner og krisecentre ............................... 20B.Ministeriets overvågning og evaluering af indsatsen på krisecentre................... 22
III.IV.
V.
Bilag 1. Lovændringer og regeljusteringer på området siden 2004 .................................... 25Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 26
Beretningen vedrører finanslovens § 15. Social-, Børne- og Integrationsministeriet.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:Eva Kjer Hansen: august 2004 - september 2007Karen Jespersen: september 2007 - april 2009Karen Ellemann: april 2009 - februar 2010Benedikte Kiær: februar 2010 - oktober 2011Karen Hækkerup: oktober 2011- august 2013Annette Vilhelmsen: august 2013 -
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om den indsats, som servicelovens § 109 forpligter myndighe-derne til at yde over for volds- og kriseramte kvinder og børn. Social-, Børne- og Integra-tionsministeriet har ressortansvaret for lovgivningen, mens kommunerne har myndigheds-ansvaret for at hjælpe kvinder og børn under og efter deres ophold på kvindekrisecentre.2. Hvert år opsøger ca. 2.000 kvinder ét af de 42 krisecentre, der er placeret rundt omkringi landet, og beder om midlertidigt ophold og hjælp. Det er kvinder, der har været udsat forvold, trusler om vold eller tilsvarende krise i deres familie eller samliv. Mange af kvindernehar børn med på et krisecenter, og i de fleste tilfælde har børnene enten overværet ellerhørt volden finde sted mod moderen. En stor andel af børnene har selv været udsat forvold, jf. Socialstyrelsens årsstatistik 2013 for kvindekrisecentre.Det fremgår af servicelovens § 109, at kommunerne skal tilbyde kvinder og deres børn etmidlertidigt ophold på et krisecenter. Kvinder, som har børn, skal desuden tilbydes familie-rådgivning til at etablere et nyt liv uden vold, og alle børn, der er med på et krisecenter, skalhave tilbud om professionel psykologbehandling til at bearbejde deres oplevelser.3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2013.4. Formålet med beretningen er at undersøge, om kvinder og børn får den hjælp til at eta-blere et liv uden vold, som de har ret til efter servicelovens § 109. Det har Rigsrevisionenundersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Hvilke rammer sætter lovgivningen for organisering og betaling af krisecentrene ogkommunernes myndighedsopgaver?Sikrer kommunerne, at kvinder og børn under og efter ophold på et krisecenter får denhjælp, de har ret til efter servicelovens § 109?Bidrager Social-, Børne- og Integrationsministeriet til, at kommunerne giver kvinder ogbørn på krisecentre den hjælp, de har ret til efter servicelovens § 109?
ServicelovenLovbekendtgørelse nr. 1093 af5. september 2013 om socialservice.MyndighedsansvarHerved forstås, hvilken offent-lig myndighed – her kommunen– som efter en konkret lov harpligt til at handle på en givenoplysning (handlepligt).
FamilierådgivningKommunerne skal tilbyde kvin-der med børn, der har taget op-hold på et krisecenter, støtte ogvejledning fra en familierådgi-ver.Familierådgiveren skal væreden gennemgående og koordi-nerende person, som familienkan støtte sig til.
5. Undersøgelsen er bl.a. baseret på en stikprøve af 8 kommuners sager om kvinders op-hold på krisecentre.
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONNår kvinder og børn henvender sig på et krisecenter, er det, fordi de står i ensvær situation præget af vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i familien.De er sårbare og ofte uden netværk eller overskud til at kræve deres ret. Rigs-revisionen finder, at en effektiv indsats af høj kvalitet for disse meget udsatteborgere er væsentlig for den enkelte kvinde og for børnene. Samtidig kan entidlig effektiv indsats spare samfundet for en række omkostninger, fordi fami-lien hurtigere bliver i stand til at klare sig selv.Driftsorienteret tilsynKommunerne varetager i hen-hold til servicelovens § 148 adet generelle driftsorienteredetilsyn med krisecentrene, dvs.fører tilsyn med driften, men ik-ke med de ydelser, som krise-centret yder.
På krisecentrene er der tradition for en stor frivillig indsats, hvilket også afspej-ler sig i krisecentrenes organisatoriske grundlag og virkemåde. Kommunernehar hidtil skullet føre et driftsorienteret tilsyn med krisecentrene, men har ikkehaft instrumenterne til at påvirke standarden på de private/selvejende krisecen-tre. Kommunerne skal ikke godkende krisecentrene. Krisecentrenes ydelser ogtakster mv. varierer. Det indikerer, at der er behov for, at Social-, Børne- og In-tegrationsministeriet vurderer, om midlerne på området anvendes effektivt, ogom den samlede indsats lever op til servicelovens intentioner.Selv om kommunerne ikke har visitationsretten, har de fortsat ansvaret for atsikre, at kvinder og børn under opholdet på et krisecenter får den nødvendigehjælp. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommunerne ikke i alle tilfæl-de har viden om opholdet, og at de ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at kvinderfår den hjælp, som lovgivningen giver dem ret til, i form af familierådgivning ogpsykologbehandling til børnene. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstil-lende.Rigsrevisionen finder, at fælles bindende retningslinjer for, hvornår og hvor-dan kommunerne skal orienteres om kvinder og børns ophold, kan understøt-te, at kommunerne tilbyder de ydelser, som de skal efter serviceloven. Samti-dig er det væsentligt, at kommunernes interne procedurer sikrer koordinationmellem alle relevante forvaltninger. Reformen af det sociale tilsyn, som er trådt ikraft i januar 2014, omfatter krisecentrene. Der er dermed etableret et nyt grund-lag for tilsyn med området.Social-, Børne- og Integrationsministeriet har desuden medio 2013 påbegyndten evaluering af krisecentrene. Evalueringen afsluttes først i 2015 og inddragerikke kommunernes opgaver og indsats på området. Rigsrevisionen anbefalerderfor, at ministeriet – selv om der pågår en evaluering af området – snarestmuligt tager initiativer til at løse de problemstillinger, som denne beretning om-handler, herunder at kvinder og børn får den hjælp, de har ret til efter service-lovens § 109.
INDLEDNING
3
II. Indledning
A.
Baggrund
6. Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 haft ansvaret for, at volds- og krise-ramte kvinder har mulighed for at opsøge et krisecenter for at få sikkerhed, omsorg og støt-te. Folketinget har vedtaget, at kvinder, der har børn, skal have tilbud om familierådgivning,og har vedtaget, at børn på krisecentre skal have tilbudt psykologbehandling. Ordningerneer blevet justeret i 2010 og 2011.7. Området er væsentligt at undersøge, fordi det handler om hjælp til kvinder og børn, somer i krise, og som har akut brug for beskyttelse og ophold på et krisecenter. Socialstyrelsenudarbejder en årsstatistik i samarbejde med Landsorganisation af Kvindekrisecentre. Års-statistikken for 2011 har en særlig opgørelse, som viser, at de kvinder, der benytter krise-centre, generelt har et dårlige helbred og en ringere trivsel end den gennemsnitlige befolk-ning. Endvidere har kvinderne ofte svage familierelationer og netværk. Det betyder, at kvin-der og børn på krisecentre er en gruppe af borgere i samfundet, som i konkrete situationerhar et stort behov for effektiv hjælp fra det offentlige. Det er kendetegnende for mange af dekvinder, der benytter krisecentrene, at de typisk ikke har de fornødne kræfter og overblik tilat kræve de rettigheder, de har i forhold til ydelser på området. Derfor er det særligt vigtigtat undersøge, om området fungerer hensigtsmæssigt, herunder om kvinder og børn får deydelser, de har ret til.8. Børnene har ofte overværet eller hørt volden finde sted mod moderen, og ca. halvdelenaf børnene har selv været udsat for vold. Hvis børnene ikke får tilstrækkelig hjælp, er deren risiko for, at det kan få betydelige konsekvenser for deres voksenliv. Dermed har en ef-fektiv indsats fra myndighederne efter servicelovens § 109 et vigtigt forebyggende sigte.Dette også set i forhold til de langsigtede samfundsomkostninger, som forventeligt kan værebetydeligt større end omkostningerne ved at yde en forebyggende indsats.9. Staten refunderer 50 % af kommunernes udgifter til ophold på krisecentre, familierådgiv-ning og psykologbehandling til børn efter bekendtgørelsen om refusion. Social-, Børne- ogIntegrationsministeriet er ressortministerium på området. Indsatsen udgjorde 109 mio. kr. istatsrefusion i 2012, dvs. at de samlede direkte offentlige udgifter var på knap 220 mio. kr.i 2012.10. Årsstatistikken for 2012 viser, at 45 % af de kvinder, der kommer på et krisecenter, eruden job og modtager dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse. Man-ge af kvinderne har derfor allerede været i kontakt med kommunen inden opholdet på kri-secentret og har brug for offentlig støtte ud over servicelovens § 109. Hjælpen involvererderfor ofte en række andre offentlige ydelser end indsatsen, der følger af § 109.11. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i høringen af beretningsudkastet fremhæ-vet, at kvinder efter den sociale lovgivning kan henvende sig direkte til deres hjemkommu-ne, og at kommunerne har flere forpligtelser, som ligger ud over servicelovens § 109. Disseforpligtelser er ikke omfattet af statsrefusionen og indgår ikke i denne beretning.Bekendtgørelse om refusionBekendtgørelse nr. 195 af 27.februar 2013 om statsrefusionog tilskud samt regnskabsaf-læggelse og revision på Social-og Integrationsministeriets, Be-skæftigelsesministeriets, Mini-steriet for By, Bolig og Landdi-strikters og Ministeriet for Børnog Undervisnings ressortområ-der.Landsorganisation af Kvinde-krisecentre (LOKK)er en frivil-lig og uafhængig organisation,som varetager krisecentrenesinteresser. De fleste krisecen-tre er medlem af foreningen.
4
INDLEDNING
B.
Formål, afgræsning og metode
Formål12. Formålet med beretningen er at undersøge, om kvinder og børn får den hjælp til at eta-blere et liv uden vold, som de har ret til efter servicelovens § 109. Det har Rigsrevisionenundersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Hvilke rammer sætter lovgivningen for organisering og betaling af krisecentrene og kom-munernes myndighedsopgaver?Sikrer kommunerne, at kvinder og børn under og efter ophold på et krisecenter får denhjælp, de har ret til efter servicelovens § 109?Bidrager Social-, Børne- og Integrationsministeriet til, at kommunerne giver kvinder ogbørn på krisecentre den hjælp, de har ret til efter servicelovens § 109?
Afgrænsning13. Undersøgelsen omfatter Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som har ressortan-svaret for servicelovens område, og kommunerne, som har myndighedsansvaret og der-med handlepligten i de konkrete sager.14. Beretningen omhandler servicelovens bestemmelser om krisecentre og de ydelser,som følger med opholdet på et krisecenter, hvortil der ydes statsrefusion. Undersøgelsenafgrænser sig fra indsatser på andre ministerområder, fx projekter og kampagner om be-kæmpelse af vold i nære relationer, forskellige satspuljeprojekter, der bliver givet i relationtil krisecentre, og andre projekter, som retter sig mod forebyggelse af vold. Undersøgelsenomhandler ikke specifikt revision af statsrefusionen.Underretningspligtenfremgåraf servicelovens § 153. Lovenforpligter personer, som udfø-rer offentlige opgaver, om atunderrette kommunen, hvis defår kendskab til eller har grundtil at tro, at et barn eller en ungunder 18 år kan have behovfor særlig støtte.
15. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har henvist til, at krisecentrene har skærpetpligt til at underrette kommunerne om børns dårlige trivsel, jf. servicelovens § 153. Skoler,institutioner, sygehuse, privatpraktiserende læger etc. har også pligt til at sende underret-ning til kommunerne, hvis de oplever, at der er børn, som ikke lever under forsvarlige for-hold. Underretningspligten indgår ikke specifikt i undersøgelsen.Social-, Børne- og Integrationsministeriet har peget på, at kommunerne har flere forpligtel-ser over for kvinder og børn end dem, der følger af servicelovens § 109. De konkrete for-pligtelser omfatter bl.a.:Kommunen har på eget initiativ pligt til at sætte ind med rådgivning og konkrete tilbudom relevante hjælpe- og støtteforanstaltninger, jf. servicelovens § 10-12.Kommunen har pligt til at føre tilsyn med de forhold, børn og unge i kommunen leverunder, så kommunen kan blive opmærksom på eventuelle børn og unge med behov forsærlig støtte, jf. servicelovens § 146.Kommunen skal undersøge børns og unges forhold, hvor der er en antagelse om, atder er behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 50.Kommunen skal træffe afgørelse om foranstaltninger til de børn og unge, der vurderesat have et særligt behov for støtte, jf. servicelovens § 52. Det kan være foranstaltnin-ger, som er rettet mod barnet eller den unge alene og mod familien. I de tilfælde, hvorkommunen vurderer, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, rækker kom-munens forpligtelse videre end alene til at igangsætte den psykologbehandling, somkommunen har pligt til at yde til børn, der følger med deres mor på et krisecenter.
INDLEDNING
5
16. Servicelovens § 109-tilbud omfatter ikke mænd, og der bliver ikke givet refusion til man-dekrisecentre. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i høringen af beretningsudka-stet bemærket, at mænd, der befinder sig i en tilsvarende situation som målgruppen for§ 109, dvs. er udsat for vold eller trusler herom i nære relationer, kan søge optagelse på etforsorgshjem efter servicelovens § 110. Staten yder også 50 % refusion for udgiften til kom-munen på dette område svarende til ordningen for kvinder efter servicelovens § 109. Demandekrisecentre/mandecentre, der findes i Danmark, er ikke etableret efter § 109, men erkrisecentre, som bl.a. retter sig mod mænd, der er i krise, fx på grund af skilsmisse og lig-nende livskriser. Mandekrisecentre er ikke omfattet af serviceloven.Metode17.Undersøgelsen bygger på interviews med og skriftligt materiale fra Social-, Børne- ogIntegrationsministeriet samt besøg, interviews og gennemgang af personsager i kommunermed og uden krisecentre. Herudover er der gennemført besøg ved og interviews med 3 kri-secentre, heraf 2 private/selvejende og ét kommunalt. Rigsrevisionen har desuden holdtmøde med Landsorganisation af Kvindekrisecentre og KL i undersøgelsens indledendefase.18. Revisionen er gennemført på baggrund af det materiale, Rigsrevisionen har indsamlet iforbindelse med undersøgelsen. Rigsrevisionen har udvalgt 8 kommuner ud fra følgendekriterier:geografisk placeringbefolkningsstørrelseandel af de samlede statsrefusioner til servicelovens § 109-opholdom kommunen har krisecentre eller ejtyper af krisecentre.
De 8 kommuner modtog i perioden 2010-2012 i alt 41 % af de samlede statslige midler ef-ter servicelovens § 109. Ud af 8 kommuner har 4 kommuner ét eller flere krisecentre i kom-munen. Det er Frederikssund, Københavns, Odense og Aarhus kommuner. De resterende4 kommuner – Skanderborg, Skive, Slagelse og Vejen – har ikke krisecentre i kommunen.Rigsrevisionen har interviewet de 8 kommuners ansvarlige på området og har gennemgået104 kommunale sager om kvinder og deres eventuelle børn, der har haft ophold på et kri-secenter i perioden 1. januar 2011 - 1. oktober 2012.Sagerne er udvalgt på baggrund af kommunernes lister over de ophold, som kommunernehar hjemtaget statsrefusion for. Sagerne er udvalgt, så de så vidt muligt dækker flere for-skellige typer af sager, herunder:kvinder med og uden børnunge og ældre kvinderanonyme kvinder (der har valgt ikke at opgive cpr-nr.)ophold på krisecentre i kommunenophold på krisecentre uden for kommunenophold på private/selvejende og kommunale krisecentrekorte og længerevarende ophold.
19. Flere af kvinderne har haft mere end ét ophold på et krisecenter. Rigsrevisionen harimidlertid kun undersøgt kvindernes seneste ophold i den undersøgte periode. Rigsrevisio-nen har ikke taget stilling til de socialfaglige vurderinger, som kommunerne har foretaget,men alene om kommunerne har dokumenteret, at kvinderne og børnene har fået de ydel-ser, de har ret til. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet er enigi, at der bør ligge dokumentation på sagerne.
6
INDLEDNING
20. Beretningen har i udkast været forelagt Social-, Børne- og Integrationsministeriet, hvisbemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.21. Bilag 1 viser lovændringer og regeljusteringer på området siden 2004. Bilag 2 indehol-der en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
RAMMER FOR KRISECENTRE OG KOMMUNER
7
III. Rammer for krisecentre og kommuner
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at det er kvindernes hjemkommune, der harmyndighedsansvaret og dermed pligten til at handle efter serviceloven over for dekvinder og børn, som kommer på krisecentre. Serviceloven sikrer kvinder adgang tilophold på centre i krisesituationer. Det gælder, uanset hvilket krisecenter en kvindesøger i hele landet. Kvinder kan blive optaget ved direkte henvendelse, dvs. udenhenvisning fra offentlige myndigheder.Der ligger krisecentre i 36 kommuner i Danmark. Det har hidtil været den kommune,hvor krisecentret ligger, der har det driftsorienterede tilsyn med krisecentret. Kommu-nerne skal sikre, at oplysningerne om krisecentrene fremgår af Social-, Børne- ogIntegrationsministeriets Tilbudsportal, så bl.a. oplysninger om tilbuddets målgruppe,antal pladser, ydelser og takster for ophold på krisecentrene er offentligt tilgængelige.Fra den 1. januar 2014 har det nye Socialtilsyn overtaget opgaven fra kommunernemed at lægge oplysningerne på Tilbudsportalen.Kommunerne skal ikke godkende krisecentre og har heller ikke mulighed for at lukkeet krisecenter, som ikke lever op til den kvalitetsstandard, som er fastlagt af den kom-mune, der har krisecentre i kommunen. Fra den 1. januar 2014 har Socialtilsynet få-et til opgave at godkende krisecentrene som led i sit tilsyn.Krisecentrets hjemkommune skal derudover sikre, at krisecentret udarbejder en ser-vicedeklaration, som kan oplyse borgerne om, hvilke ydelser krisecentret tilbyder.Kommunen har ingen sanktionsmuligheder over for krisecentre, der ikke udarbejderen servicedeklaration.Rigsrevisionen finder, at Social-, Børne- og Integrationsministeriet bør overveje, omdet fortsat er hensigtsmæssigt, at de 36 kommuner med krisecentre fastlægger kva-litetsstandarderne, som de øvrige kommuner (uden krisecentre) ikke har indflydelsepå. Rigsrevisionen konstaterer, at de private/selvejende krisecentre ikke er omfattetaf de regler for fastsættelse af takster, som gælder for kommunale krisecentre.For de krisecentre, hvor der ikke er en driftsoverenskomst med kommunen, er derikke en øvre grænse for taksterne. Det er efter Rigsrevisionens vurdering ikke hen-sigtsmæssigt, at krisecentre uden overenskomst selv kan fastsætte den takst, somstat og kommuner er forpligtede til at betale.
Tilbudsportalenblev etable-ret i forbindelse med kommu-nalreformen i 2007. Tilbuds-portalen er en landsdækken-de, statslig internetbaseret da-tabase med oplysninger omkommunale, regionale og pri-vate tilbud på det sociale om-råde. Tilbudsportalen drivesaf Socialstyrelsen og indehol-der oplysninger om bl.a. prispå de konkrete tilbud.
SocialtilsynetKommunalbestyrelsen i følgen-de kommuner varetager ifølgelov nr. 608 af 12. juni 2013 omsocialtilsyn opgaven med atgodkende og føre driftsorien-teret tilsyn med sociale tilbud:Frederiksberg Kommune iRegion HovedstadenHolbæk Kommune i RegionSjællandFaaborg-Midtfyn Kommunei Region SyddanmarkSilkeborg Kommune i Regi-on MidtjyllandHjørring Kommune i RegionNordjylland.
KvalitetsstandardBekendtgørelse nr. 631 af 15.juni 2006 om kvalitetsstandardfor kvindekrisecentre efter ser-vicelovens § 109 samt direkte iservicelovens § 139.
8
RAMMER FOR KRISECENTRE OG KOMMUNER
A.
Lovgivningsmæssige rammer
22. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Selvmødeprincippetsikrer,at kvinderne kan søge et krise-center på alle tider af døgnetog få ophold, hvis lederen afkrisecentret vurderer, at kvin-derne falder inden for målgrup-pen. Kvinderne kan have børnmed på krisecentret. Det erdermed ikke kommunen, somvurderer, om kvinderne falderinden for målgruppen. Selv-mødeprincippet understøtterogså kvindernes mulighed forat være anonyme.
Serviceloven indeholder et selvmødeprincip, som giver volds- og kriseramte kvinder rettil midlertidigt ophold på et krisecenter. Lederen af krisecentret har visitationsretten, menskommunen har myndighedsansvaret (handlepligten) i forhold til at sikre, at kvinder ogbørn får de ydelser, de har ret til efter serviceloven, mens de er på krisecentret.Lovgivningen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde kvalitetsstandarder, som skalindeholde information om krisecentrenes tilbud og ydelser samt de politiske målsætnin-ger og prioriteringer, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om. Kvalitetsstandar-derne skal være tilgængelige for borgerne i kommunen og på internettet. Kommunerneskal endvidere sikre, at krisecentrene udarbejder servicedeklarationer, som indeholderoplysninger om bl.a. pladser og fysiske rammer samt beskriver de ydelser og tilbud, dertilbydes kvinder og børn på krisecentrene.Lovgivningen fastlægger også, at kommunerne skal lægge oplysningerne om krisecen-trene på Tilbudsportalen. Fra den 1. januar 2014 overtager det nye Socialtilsyn opgaven.Kommunerne har det driftsorienterede tilsyn med krisecentrene, men skal ikke godkendekrisecentrene eller føre tilsyn med selve indholdet af ydelserne. Fra den 1. januar 2014er krisecentrene omfattet af en godkendelses- og tilsynsordning, jf. loven om socialtilsyn.Der findes 3 hovedtyper af krisecentre:a) private/selvejende krisecentre med driftsoverenskomstb) private/selvejende krisecentre uden driftsoverenskomst med den kommune, hvor kri-secentret liggerc) kommunale krisecentre.De private/selvejende krisecentre uden driftsoverenskomst med kommunen fastsætterselv taksten for kvinders ophold.
Lovgivningen angiver ingen grænser for opholdslængde eller målsætninger for krisecen-trenes indsatser.
Organisering23. Servicelovens § 109 fastlægger, at målgruppen for ophold på krisecentre er kvinder, deraktuelt er udsat for vold eller trusler om vold. Kvinder kan være ledsaget af børn. Krisecen-tre har som hovedopgave at tilbyde omsorg og støtte.
BOKS 1. SERVICELOVEN OM KRISECENTREServicelovens § 109 fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformertil kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- el-ler samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg ogstøtte.Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offent-lige myndigheder.Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.
RAMMER FOR KRISECENTRE OG KOMMUNER
9
24. Servicelovens § 109 indebærer et selvmødeprincip for kvinder, hvilket betyder, at de kanhenvende sig på et krisecenter hvor som helst i landet og bede om ophold på alle tider afdøgnet. Der kan dog også ske henvisning via forskellige offentlige myndigheder, fx politi,hospital eller kommune.Det er lederen af det enkelte krisecenter, der visiterer kvinder til opholdet ud fra en vurde-ring af, om den enkelte kvinde er inden for målgruppen. Kvinder, der opholder sig på et kri-secenter, har ret til at være anonyme. Der findes ingen retningslinjer eller vejledninger om,hvor længe et ophold på krisecentret kan vare.Kvinders hjemkommune har myndighedsforpligtelsen (handlepligten) i forhold til de kvinderog børn, der opholder sig på et krisecenter – også selv om kvinder tager ophold på et krise-center i en anden kommune. Kommunerne skal tilbyde psykologbehandling til børn, der føl-ger med deres mor på et krisecenter, og familierådgivning til de kvinder, som har børn, nårkvinder er klar til at flytte fra krisecentret. Disse indsatser skal supplere de eventuelle andreindsatser, som kommunerne er forpligtede til at iværksætte efter serviceloven.De fleste krisecentre er oprindeligt etableret på baggrund af private initiativer. Krisecentrenekan i dag være private/selvejende, kommunale eller regionale. Socialstyrelsens årsstatistikfor 2012 om krisecentre viser, at antallet af pladser på krisecentrene varierer fra 6 til 77 plad-ser. Det fremgår desuden af årsstatistikken, at der på ca.�af krisecentrene er frivillige per-soner tilknyttet. Heraf varierer antallet af frivillige fra 5 til 120. Omfanget af faguddannet per-sonale varierer ligeledes mellem krisecentre.Kommuner, hvor der ligger krisecentre25. Der findes ikke krisecentre i alle kommuner, men de kommuner (beliggenhedskommu-ner), som har et krisecenter, har pligt til at udarbejde kvalitetsstandarder og sikre, at krise-centret udarbejder en servicedeklaration. Kommunerne har hidtil skullet opføre krisecentre-ne på Tilbudsportalen og føre et driftsorienteret tilsyn med dem, jf. tabel 1.
Tabel 1. Krav til kommuner i forhold til krisecentreKravKvalitetsstandarderIndholdKommuner, der har ét eller flere krisecentre i kommu-nen, skal udarbejde kvalitetsstandarder, som skal be-skrive de tilbud og ydelser, krisecentret tilbyder borge-ren ved ophold på krisecentret.Kommunerne skal sørge for, at de enkelte krisecentreudarbejder en deklaration, som informerer borgerne omserviceniveauet på krisecentret.Kommunerne varetager det generelle driftsorienteredetilsyn med krisecentrene, dvs. fører tilsyn med driften,men ikke med de ydelser, som krisecentret yder.Kommunerne skal opføre tilbuddene på Tilbudsportalen.LovgrundlagBekendtgørelse nr. 631 af 15. juni2006 om kvalitetsstandard for kvin-dekrisecentre efter servicelovens§ 109 samt direkte i servicelovens§ 139.Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni2006 om kvalitetsstandard for kvin-dekrisecentre efter servicelovens§ 109.Servicelovens § 148 a.
Servicedeklarationer
Driftsorienteret tilsyn
Tilbudsportalen
Servicelovens § 14.
Det fremgår af tabel 1, at kvalitetsstandarden skal beskrive de ydelser, som krisecentret til-byder, fx antal pladser, opholds- og kostbetaling, procedure for henvendelse, personalepo-litik og brugerindflydelse. Kvalitetsstandarden skal også indeholde de politiske målsætnin-ger og prioriteringer, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om. Kvalitetsstandardenskal være tilgængelig for borgerne i kommunen og på internettet.
10
RAMMER FOR KRISECENTRE OG KOMMUNER
Bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder indeholder ikke en beskrivelse af, hvilke konsekven-ser det kan få, hvis krisecentrene ikke følger kommunernes kvalitetsstandarder.Af de 8 kommuner, Rigsrevisionen har undersøgt, er der krisecentre i 4 kommuner. Én kom-mune har flere krisecentre. De 4 kommuner har tilsammen 10 krisecentre, svarende til ca. �af det samlede antal krisecentre på landsplan. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at énkommune i sommeren 2013 ikke har udarbejdet en kvalitetsstandard, og at 3 krisecentre ik-ke har driftsoverenskomst med kommunen. Kommunerne har ingen sanktionsmulighederover for de private/selvejende krisecentre.26. Bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder indeholder yderligere et krav om, at kommuner-ne skal sikre, at de enkelte krisecentre informerer borgerne om serviceniveauet på krisecen-trene i form af servicedeklarationer. Deklarationerne skal indeholde oplysninger om bl.a.pladser og fysiske rammer samt beskrive de ydelser og tilbud, som krisecentrene tilbyderkvinder og børn. Da kommunerne ikke skal godkende krisecentrene har de ingen sanktions-muligheder over for private/selvejende krisecentre, som ikke udarbejder servicedeklarationer.Tilbudsportal27. Det fremgår af tabel 1, at kommunerne skal opføre krisecentrenes tilbud på den offent-ligt tilgængelige Tilbudsportal. Formålet med Tilbudsportalen er bl.a. at styrke overblikketog gennemsigtigheden i tilbud, herunder mellem offentlige og private tilbud. Ud over tilbudfra krisecentrene indeholder portalen også oplysninger om andre tilbud efter serviceloven,fx botilbud.28. Kommunerne skal sikre, at oplysningerne på Tilbudsportalen bl.a. omfatter antal plad-ser på krisecentrene, ydelser og takster. Kommunerne skal også sikre, at Tilbudsportalenindeholder oplysninger om revisionspåtegning af taksterne for det enkelte tilbud på krise-centrene. Formålet med at lægge revisionspåtegningen på Tilbudsportalen er, at kommuner-ne direkte kan se takstberegningerne vedrørende krisecentrene, når de hjemtager statsre-fusion.Der er ved optagelsen på Tilbudsportalen intet krav om, at kommunerne skal godkende kva-liteten af indholdet i ydelserne på krisecentrene. Selvmødeprincippet indebærer desuden, atkommunerne ikke kan beslutte kun at anvende de krisecentre, de selv finder egnede.Det fremgår af Tilbudsportalen, at der i alt er 42 krisecentre i Danmark, og at de ligger i 36forskellige kommuner. Ét krisecenter hører under regionerne, men det er kommunerne, derhar myndighedsansvaret.Driftsorienteret tilsyn og socialtilsyn29. Det fremgår af tabel 1, at kommunerne skal varetage det generelle driftsorienterede til-syn med krisecentrene. Tilsynet omfatter ikke kvaliteten af de ydelser, som krisecentrenegiver til kvinder og børn. Hvis kommunen fx ikke er tilfreds med et privat/selvejende krise-center, kan kommunen gå i dialog med krisecentret om behov for forbedringer. Kommunenkan ikke lukke et krisecenter, selv om det ikke lever op til kommunens kvalitetskrav, så læn-ge krisecentret opfylder betingelserne for at være optaget på Tilbudsportalen.Fra den 1. januar 2014 er krisecentrene omfattet af den godkendelses- og tilsynsordning,som følger af loven om socialtilsyn. Den nye ordning medfører, at nye og eksisterende kri-secentre skal godkendes af Socialtilsynet på grundlag af centralt fastlagte retningslinjer omøkonomi, organisation og faglig kvalitet.
RAMMER FOR KRISECENTRE OG KOMMUNER
11
Socialtilsynet har endvidere ansvaret for indberetningerne til Tilbudsportalen, hvoraf der bl.a.skal fremgå oplysninger om resultaterne af tilsynet. Tilsynet skal føres ud fra en risikobase-ret tilgang, men der skal aflægges tilsynsbesøg mindst én gang om året. Socialtilsynet kantrække en godkendelse tilbage, hvis stedet ikke længere opfylder de centralt fastsatte krav.30. Lovgivningen angiver ingen grænser for opholdslængde eller målsætninger for krisecen-trenes indsatser. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har oplyst, at Landsorganisationaf Kvindekrisecentre i marts 2012 har anbefalet en procedure for kontakten mellem krise-center og kommune, herunder hvor lang tid der bør gå, fra kvinderne kommer på krisecen-ter, til kommunen skal kontaktes.Betaling mellem kommune og krisecenter31. Det er kvindens hjemkommune, som betaler for opholdet efter de givne døgntakster. Sta-ten yder refusion på 50 % af kommunernes opholdsudgifter. Nogle krisecentre modtager og-så økonomisk støtte fra private. Et regionalt krisecenter hjemtager ikke direkte refusion, menafregner med kommunerne, der derefter hjemtager refusion for de borgere, de er betalings-kommune for.Taksten for ophold på krisecentre fastsættes forskelligt, alt efter om der er tale om:private/selvejende krisecentre med driftsoverenskomst med kommunenkrisecentre uden overenskomst med kommunenkommunale krisecentre.
TaksterTaksterne, der indberettes tilTilbudsportalen, bygger på ret-ningslinjerne i:servicelovenbekendtgørelse om Tilbuds-portalen samt om godken-delse af og tilsyn med visseprivate tilbudbekendtgørelse om omkost-ningsbaserede takster forkommunale tilbud.
Private/selvejende krisecentre med driftsoverenskomst med kommunen har fastlagt en takstfor ophold, som er aftalt med kommunen. Et krisecenter, der ikke har indgået driftsoverens-komst med en kommune, kan selv fastsætte taksten. For et kommunalt krisecenter skal tak-sten være beregnet efter bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaseredetakster for kommunale tilbud.Tilbudsportalen viser, at taksterne på krisecentrene varierer mellem ca. 500 kr. og ca. 2.600kr. pr. døgn. Der er dog kun 2 krisecentre, som har en takst under 1.000 kr. Taksten liggertypisk mellem ca. 1.000 kr. og ca. 2.000 kr. pr. døgn. Rigsrevisionen har ikke vurderet, omder kan være en sammenhæng mellem taksternes størrelse og krisecentrenes ejerform.32. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i høringen af beretningsudkastet oplyst, atde forskellige takstniveauer afspejler, at de enkelte krisecentre tilbyder forskellige ydelserog former for støtte, og at de fx har forskellige udgifter til husleje. Ministeriet har videre op-lyst, at der som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen på det sociale områdeer indgået en politisk aftale om bl.a. at fremsætte lovforslag om fælles takstregler for priva-te, kommunale og regionale tilbud.
12
KOMMUNERNES INDSATS
IV. Kommunernes indsats
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommunerne har myndighedsansvaret ogdermed handlepligten i forhold til at sikre, at kvinder og børn kan få ophold på et kri-secenter. Kommunerne skal bl.a. sikre, at kvinder og børn får de ydelser, de har rettil under opholdet.Kommunerne skal sikre, at børn bliver tilbudt psykologbehandling, der retter sig modat bearbejde de traumatiserende oplevelser, som følger af at leve i en familie medvold. Rigsrevisionens stikprøve af de kommunale sager har vist, at der kun er doku-mentation for, at 27 % af børnene har modtaget psykologbehandling. Det er ikke til-fredsstillende, i betragtning af at børnene i mange tilfælde, ifølge socialstyrelsens års-statistik, enten har overværet eller hørt volden mod moderen, ligesom en stor andelaf børnene selv har været udsat for vold.Kommunerne skal tilbyde kvinder med børn på krisecenter familierådgivning. Det erderfor ikke tilfredsstillende, at der kun er dokumentation i sagerne for, at 19 % afkvinderne modtager familierådgivning. I betragtning af at der ofte er tale om socialtudsatte kvinder, kan kommunernes indsats være afgørende for, om kvinderne får eta-bleret et nyt liv uden vold eller falder tilbage i den situation, de kom fra. Rigsrevisio-nen finder, at en effektiv indsats på dette område også har forebyggende karakter.Rigsrevisionens stikprøve af kommunernes sager har desuden vist, at kommunernei nogle tilfælde først bliver bekendt med kvinder og børns ophold på et krisecenterefter afslutningen af opholdet. Det gælder for 16 % af kvinderne og 8 % af børnene.Den manglende viden begrænser kommunernes mulighed for at varetage deres myn-dighedsopgaver under og efter opholdet.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der i flere kommuner har mangletdokumentation på sagerne. Det har været uklart, hvilke forvaltninger der har videnom kvinder og børns ophold. Hvis forretningsgangene internt mellem kommunensforvaltninger er uklare, er der risiko for, at kommunen ikke yder den hjælp, kvinderog børn har ret til.
KOMMUNERNES INDSATS
13
A.
Kommunernes viden om kvinder og børns ophold på krisecentre
33. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:I 77 % af de gennemgåede sager fremgik det af dokumentationen, at kommunerne harhaft viden om kvinder og børns ophold før eller under opholdet og dermed har haft mu-lighed for at yde den lovpligtige hjælp.Kommunerne har i 92 % af de relevante sager haft viden om, at et barn er med på krise-center, før eller under opholdet. Kommunen har dermed haft mulighed for at tilbyde denhjælp, barnet har ret til efter serviceloven.For 16 % af kvinderne og 8 % af børnene bliver kommunerne først bekendt med deresophold, efter det er afsluttet. I de fleste tilfælde er viden tilgået kommunen, når kommu-nen har modtaget en faktura (regning) for opholdet.Nogle kommuner har haft vanskeligt ved at tilvejebringe den dokumentation, som Rigs-revisionen har efterspurgt.I flere kommuner har det været uklart, hvilke forvaltninger og enheder der har viden omkvinder og børns ophold. Nogle kommuner har ikke haft faste interne procedurer for ko-ordination mellem relevante forvaltninger og enheder.
Kommunernes viden34. Rigsrevisionen har gennemgået 104 sager, som er et udvalg af de 8 kommuners sager.Figur 1 viser, hvordan sagerne fordeler sig i forskellige kategorier af sager om kvinder, derhar søgt ophold på et krisecenter.Figur 1. Fordeling af de 104 sager i forhold til kategorier af kvinder, der har søgt ophold60%50%40%30%20%10%0%Kvinder uden børnKvinder med børnpå ophold9%6%31 %55 %
Anonyme kvinder
Uoplyst/andet
Note: Rigsrevisionen har undersøgt 104 sager. Det fremgik af sagerne, at 57 kvinder havde børnmed på opholdet, 32 kvinder var uden børn på opholdet, og i 6 sager var kvinderne anonyme.9 sager var i kategorien ”Uoplyst/andet”, fordi de ikke faldt inden for de øvrige kategorier, ellerfordi der var mangelfulde oplysninger i sagerne.På grund af afrundingsdifferencer summerer søjlerne ikke til 100 %.Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 1, at i 55 % af sagerne har kvinderne haft børn med på opholdet, i 31 %af sagerne var der viden om, at kvinderne ikke har haft børn med. De 31 % kvinder, der ikkehar haft børn med, kan godt have forældremyndighed over børn, som blot ikke har været medpå krisecentret. I 6 % af sagerne har kvinderne valgt at være anonyme under deres ophold.Kommunerne har derfor ikke anden viden om opholdet end startdato, slutdato og faktura-beløb. I 9 % af sagerne – samlet i kategorien ”Uoplyst/andet” – gælder det, at kvinderne harhaft børn med, som de ikke er mor til, at kvinderne er gravide, eller at det af sagen ikke erfremgået af oplysningerne fra kommunerne, om kvinderne har haft børn med eller ej.
14
KOMMUNERNES INDSATS
Kommunerne har – på grund af selvmødeprincippet og placeringen af visitationsretten hoskrisecenterlederne – ikke nødvendigvis kendskab til kvinder og børns ophold på et krisecen-ter.Kommunernes muligheder for at tilbyde kvinder og børn de ydelser, som følger af service-loven, afhænger af, om kommunerne har viden om opholdet på krisecentret. Figur 2 viserde ydelser, som kommunerne efter servicelovens § 109 skal yde til kvinder uden børn og tilkvinder med børn.Figur 2. Ydelser, som kommunerne skal tilbyde kvinder efter servicelovens § 109
Ophold●Familierådgivning●Psykologbehandling til børn
Kvinder med børnKvindenshjemkommune
OpholdKvinder uden børnog anonyme kvinder
Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 2, at kvindens hjemkommune har myndighedsansvaret. Kvinder medbørn skal ud over ophold have tilbud om familierådgivning og psykologbehandling til børne-ne. Kvinder uden børn har ret til ophold efter serviceloven og kan være anonyme.35. Rigsrevisionen har undersøgt, hvornår kommunerne har fået viden om kvindernes op-hold, jf. figur 3.Figur 3. Tidspunktet for kommunernes viden om kvinders ophold på krisecenter i 104 sager70%60%50%40%30%20%10%0%Efter opholdetUnder opholdetFør opholdet/inden for denførste uge afopholdet16 %7%28 %49 %
Uoplyst
Note: Rigsrevisionen har undersøgt 104 sager. For 17 kvinder fik kommunerne besked om kvindensophold efter opholdet. For 29 kvinder fik kommunerne besked under opholdet. For 51 kvinderhavde kommunen viden før opholdet/inden for den første uge af opholdet, fx fordi kommunenselv havde hjulpet kvinden på krisecenter. For 7 kvinder havde kommunen ikke viden om op-holdet, dvs. sagerne var uoplyst.Kilde: Rigsrevisionen.
KOMMUNERNES INDSATS
15
Det fremgår af figur 3, at kommunerne for knap halvdelen (49 %) af kvinderne har viden omopholdet før opholdet/inden for den første uge af opholdet. I nogle tilfælde har kommunenselv henvist kvinden til et krisecenter og har derfor kendskab til kvindens situation før ophol-det på krisecentret. For 28 % af kvinderne opnår kommunerne viden senere, men dog stadigi løbet af kvindernes ophold. Det betyder, at kommunerne i 77 % af tilfældene har den viden,der er nødvendig, for at de kan tilbyde kvinderne de ydelser, de har ret til efter servicelovens§ 109.Undersøgelsen har også vist, at kommunerne for 16 % af kvinderne først fik viden om ophol-det, efter de var flyttet fra krisecentret. For hovedparten af disse kvinder fremgik det af doku-mentationen, at viden om kvinder og børns ophold var tilgået kommunen via en faktura, hvil-ket også betød, at viden om årsager til ophold og eventuelt medfølgende børn ikke var til ste-de i kommunerne.36. I 55 % af de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået, har kvinderne haft børn medunder opholdet. I alt har der været 120 børn med på krisecentre, dvs. nogle kvinder har haftmere end ét barn med. Figur 4 viser, hvornår kommunerne fik viden om, at børnene var medpå et krisecenter.Figur 4. Hvornår kommunerne har viden om de 120 børns ophold på krisecentre70%63 %
60%50%40%30%20%10%0%8%0%29 %
Efter opholdet
Under opholdet
Før opholdet/inden for denførste uge afopholdet
Uoplyst
Note: Rigsrevisionen har undersøgt de 104 sager i forhold til viden om medfølgende børn. Gennem-gangen viste, at der i alt har været 120 børn med på ophold. Kommunen havde først viden om9 børn, efter opholdet var afsluttet. For 35 børn havde kommunen viden under opholdet og for76 børn før opholdet/inden for den første uge af opholdet.Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 4, at kommunerne ifølge dokumentationen på sagen har viden om 63 %af børnene før opholdet/inden for første uge af opholdet samt 29 % af børnene under op-holdet. Det betyder, at kommunerne har viden om i alt 92 % af børnene (111 af de 120 børnsophold) enten før eller under opholdet. Kommunerne har dermed haft mulighed for at tilbydedisse børn psykologbehandling, mens de har opholdt sig på krisecentret. Kommunerne harsamtidig haft mulighed for at vurdere, om børnene eventuelt har haft behov for yderligerestøtte.Undersøgelsen har videre vist, at kommunerne først fik viden om 8 % af børnenes ophold,efter de var flyttet fra krisecentret. Dokumentationen på sagerne viste, at der gik 11-52 dage,fra disse børn havde forladt krisecentret, til kommunen fik viden om deres ophold.Social-, Børne- og Integrationsministeriet har oplyst, at Landsorganisation af Kvindekrisecen-tre er opmærksom på problemstillingen. Landsorganisationen har anbefalet, at der højst mågå 3 hverdage, fra kvinder kommer på et krisecenter, til kommunen skal kontaktes.
16
KOMMUNERNES INDSATS
Dokumentation37. Rigsrevisionen har i vurderingen af, om kommunerne har efterlevet servicelovens § 109,lagt vægt på, at afgørende skridt i sagsbehandlingen skal være dokumenteret. Bekendtgø-relsen om refusion forpligter kommunerne til at sikre, at der for hver sag er en oversigtsjour-nal, summarisk dataoversigt og stamdata. Det indebærer, at der i sagerne skal være doku-mentation for kommunens tilkendelse og ændring af ydelser, herunder familierådgivning ogpsykologbehandling.Rigsrevisionen har konstateret, at det i nogle tilfælde har været vanskeligt for kommunerneat skaffe dokumentation for kommunernes handlinger. Kommunerne har givet forskellige for-klaringer på årsagerne hertil. Fælles for kommunerne er, at dokumentation på en sag kan lig-ge i flere forskellige forvaltninger og systemer.38. Som vist i figur 4 er der i 104 sager dokumentation for, at 120 børn havde ophold på kri-secentre. I en mindre andel af sagerne har det dog ikke været muligt at klarlægge, om kvin-derne har haft børn med under opholdet, bl.a. fordi nogle kvinder har valgt at være anonyme.Koordination39. De kommuner og krisecentre, som Rigsrevisionen har besøgt i forbindelse med under-søgelsen, har oplyst, at det kan være vanskeligt at finde frem til, hvem i kvindens hjemkom-mune der skal orienteres om opholdet. I de fleste kommuner kan flere forvaltninger være in-volveret i en sag om ophold på et krisecenter. Det er ikke i alle tilfælde klart, hvordan forvalt-ningerne videregiver viden om et ophold til andre relevante forvaltninger. Det gælder isærde mindre kommuner, der kun har få sager årligt. Viden om, at en kvinde har taget opholdpå et krisecenter, kan således være modtaget i kommunen, uden at det nødvendigvis regi-streres i kvindens eller barnets sag i den relevante forvaltning.
B.
Kommunernes tilbud om psykologbehandling til børn
40. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Rigsrevisionens gennemgang af sagsdokumentationen har vist, at 73 % af de børn, derhar været med deres mor på krisecenter, ikke modtog psykologbehandling. For 46 % afbørnene fremgik det ikke af dokumentationen, at de havde fået det lovpligtige tilbud ompsykologbehandling.Kommunerne har myndighedsansvaret for at tilbyde psykologbehandling til børn, der føl-ger med på et krisecenter. Hovedparten af de undersøgte kommuner forventer, at krise-centrene tilbyder børn psykologbehandling. Der er dog ingen af kommunerne i undersø-gelsen, der systematisk følger op på, om krisecentrene også tilbyder denne ydelse.
Psykologbehandling til børn41. Børn på krisecentre skal have tilbud om psykologbehandling, så de kan få bearbejdet devoldsomme og traumatiserende oplevelser, som de ofte har haft inden opholdet på krisecen-tret. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde hjælpen.
BOKS 2. SERVICELOVEN OM KRISECENTREServicelovens § 109, stk. 5, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til allebørn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandlin-gen skal have et omfang på mindst 4 timer og op til 10 timer afhængigt af barnets behov. Behandlin-gen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uansetopholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelseheraf.
KOMMUNERNES INDSATS
17
Figur 5 viser, hvor mange af de 120 børn der har fået tilbudt og modtaget psykologbehand-ling ifølge kommunens dokumentation på sagerne.Figur 5. Procentandel af de 120 børn, der har fået tilbudt og modtaget psykologbehandlingBørn, der har modtagetpsykologbehandling27 %
Børn, der har fået tilbudtpsykologbehandling,men som ikke harmodtaget den
27 %
46 %
Børn, der ikke har fåettilbudt psykologbehandling
Note: Rigsrevisionen har undersøgt kommunernes dokumentation for de 120 børn, der har haft ret tilpsykologbehandling. Undersøgelsen har vist, at 55 børn ikke har fået tilbudt psykologbehand-ling, 33 børn har fået tilbuddet, men har ikke modtaget psykologbehandling. Det betyder, at deralene er dokumentation for, at 32 af de 120 børn har fået psykologbehandling af deres kommune.Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 5, at Rigsrevisionens gennemgang af kommunernes dokumentation forde 120 børn har vist, at 46 % af børnene ikke har fået tilbudt psykologbehandling. I alt 27 %af børnene har fået tilbudt psykologbehandling, men har ikke modtaget den. Det betyder, atder kun var dokumentation for, at 27 % af børnene har modtaget psykologbehandling. Nårbørn får tilbudt psykologbehandling og ender med ikke at modtage hjælpen, kan der kan væ-re forskellige grunde til, at barnet trods tilbuddet ikke modtager psykologbehandling. Doku-mentationen på sagerne viste, at moderen i ca. halvdelen af sagerne afslog at give samtykketil psykologbehandling. På de resterende sager fremgik det ikke af dokumentationen, hvor-for barnet ikke havde modtaget behandling.Nogle kommuner har forklaret, at årsagerne til, at børn ikke får tilbudt psykologbehandling,kan være:Kommunen har skønnet, at tilbuddet ikke er relevant på grund af barnets alder.Service-lovens § 109, stk. 5, omfatter alle børn og unge under 18 år. Tanken er, at psykologbe-handlingen ydes til moderen, hvis barnet er for ungt til selv at modtage psykologbehand-ling.Kommunen forventer, at krisecentrene tilbyder børnene den psykologbehandling, somde har ret til.Rigsrevisionen har ved besøg i kommunerne fået oplyst, at hovedparten afkommunerne hverken har faste procedurer for at følge op på, om krisecentrene tilbyderbørnene hjælpen, eller konkrete aftaler med krisecentrene om, at de yder behandlingen.Kun de 2 kommuner, der har kommunale krisecentre, har procedurer for, at krisecentre-ne tilbyder psykologbehandling. Enkelte kommuner har oplyst, at de sikrer sig, at børne-ne har fået tilbuddet, hvis kommunen selv har kontakt med kvinderne, fx via en familie-rådgivning. Sagsgennemgangen i kommunerne har imidlertid vist, at der ikke var doku-mentation for kommunernes opfølgning i sagerne for de 46 % af børnene, der ikke harfået tilbuddet.
18
KOMMUNERNES INDSATS
42. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har oplyst, at kommunen godt kan have iværk-sat andre foranstaltninger over for barnet end psykologbehandlingen som følge af, at kom-munen fx modtager en underretning fra krisecentret eller andre aktører i barnets liv.§ 50-underesøgelse (service-loven)En § 50-undersøgelse kan bli-ve gennemført af kommunen –eventuelt ved brug af en psyko-log/psykiater – når det vurde-res, at et barn eller en ung harbrug for særlig støtte. Under-søgelsen skal afdække, hvilkeproblemer og resurser der erhos barnet og i familien.§ 50-undersøgelsen er en so-cialfaglig vurdering, ikke en be-handling.
I en række af de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået, har kommunerne da også haftiværksat andre foranstaltninger over for børnene – enten før, under eller efter krisecenterop-holdet – fx anden psykologbehandling. Kommunerne kan også være i gang med at udarbej-de en § 50-undersøgelse for at få en begrundet vurdering af, om der er behov for at iværk-sætte foranstaltninger for at hjælpe barnet eller familien.Det fremgår imidlertid af lovbemærkningerne til serviceloven, at kommunen skal have vurde-ret, at psykologbehandlingen til barnet kan være til skade for barnet, for at kommunen kanundlade at give et barn tilbud om psykologbehandling. Det gælder uanset andre foranstalt-ninger og behandlingsforløb, der er iværksat over for det enkelte barn. Kommunen skal alt-så i hver enkelt sag vurdere, om psykologbehandlingen vil forstyrre andre indsatser. Kun idisse tilfælde kan kommunen undlade at iværksætte psykologbehandling af et barn, som harophold på et krisecenter.
C.
Kommunernes tilbud om familierådgivning
43. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:81 % af de kvinder, der har haft ret til familierådgivning, har ikke modtaget rådgivningen.I 65 % af tilfældene skyldes det, at kvinderne ikke har fået tilbuddet.
Tilbud om familierådgivning44. Serviceloven fastlægger, at kommunerne skal tilbyde kvinder med børn, der har taget op-hold på et krisecenter, støtte og vejledning fra en familierådgiver. Familierådgiveren skal væ-re den gennemgående og koordinerende person, som familien kan støtte sig til. Formåletmed rådgivningen er at bidrage til, at kvinder kan få en ny og mere stabil tilværelse.
BOKS 3. SERVICELOVEN OM KRISECENTREServicelovens § 109, stk. 4, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra enfamilierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i for-hold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal under-støtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forbere-delsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinderne og børnene er etableret i egen bolig.
I serviceloven og vejledningen hertil er der fastlagt meget konkrete og detaljerede beskri-velser af indholdet af familierådgivningen, som kommunerne skal tilbyde kvinder. Familie-rådgivningen skal starte, når ”forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes”, og fort-sætte, indtil kvinder og børn er etableret i egen bolig. Familierådgivningen skal så vidt mu-ligt sættes i gang, inden kvinden flytter fra krisecentret, men der er ikke noget til hinder for,at rådgivningen først startes op, når kvinden er flyttet. Familierådgiveren kan mødes medfamilien efter behov – gennemsnitligt op til 2 timer om ugen i 6 måneder.45. Tilbuddet om familierådgivning omfatter kvinder, der har børn. Social-, Børne- og Inte-grationsministeriet har oplyst, at det også gælder kvinder, der har forældremyndighed overbørn, der ikke er med på krisecentret, og at reglen følger af ministeriets breve til kommuner-ne. Det betyder, at det er afgørende, om kommunerne ved, at kvinderne er på krisecenter,og om de har børn, som de har forældremyndighed over.
KOMMUNERNES INDSATS
19
46. Figur 6 viser de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået, hvor kvinder har haft rettil familierådgivning, fordi de har børn – fordelt efter kategorierne a) kvinder, der ikke harfået tilbudt familierådgivning, b) kvinder, der har fået tilbudt familierådgivning, men som ik-ke har modtaget den og c) kvinder, der har modtaget familierådgivning.Figur 6. Fordeling af kvinder, der har ret til familierådgivning, og i hvilket omfang de har fåettilbudt og modtaget denKvinder, der har modtagetfamilierådgivning19 %
Kvinder, der har fået tilbudtfamilierådgivning, men somikke har modtaget den
16 %
65 %
Kvinder, der ikke har fåettilbudt familierådgivning
Note: Rigsrevisionen har undersøgt sagerne for de 67 kvinder, der har haft ret til familierådgivning.Undersøgelsen har vist, at 43 kvinder ikke har fået tilbudt familierådgivning. 11 kvinder har fåettilbudt familierådgivning, men har ikke modtaget den. I alt har 13 af de 67 kvinder fået familie-rådgivning.Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 6, at 65 % af de af kvinder, der har ret til familierådgivning, ikke har få-et tilbuddet, 16 % af kvinderne har fået tilbudt familierådgivning, men ikke har taget imoddet. Undersøgelsen har vist, at der er dokumentation for, at 19 % af kvinderne har modta-get den familierådgivning, som anses for at være et væsentligt element i at hjælpe kvinderog børn videre til en tilværelse uden vold.For den ene halvdel af kvinderne, som fik tilbudt familierådgivning, men hvor der ikke er mod-taget familierådgivning, er der ikke begrundelse i sagen for, hvorfor de ikke har modtagetrådgivningen. Den anden halvdel af kvinderne har afslået tilbuddet.
20
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG
V. Social-, Børne- og Integrationsministerietsbidrag
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Social-, Børne- og Integrationsministeriethar orienteret kommunerne om deres opgaver og ansvar på området flere gange, si-den kommunerne fik opgaven med krisecentrene i 2007.Ministeriet følger løbende udviklingen på området gennem Socialstyrelsens årsstati-stik om krisecentre, som baserer sig på indberetninger fra krisecentrene. Årsstatistik-ken og data på Tilbudsportalen indikerer, at der er store forskelle på krisecentrene,bl.a. i forhold til antal ansatte, ydelser, takster og antal frivillige. Forskelligheden i kri-secentrenes tilbud kan være en styrke, hvis det modsvarer de forskellige behov, somkvinder og børn i krise har. Ministeriet har dog ikke analyseret dette og vurderet, omkrisecentrenes indsatser imødekommer behovet.Ministeriet har undervejs i undersøgelsen oplyst, at ministeriet har igangsat en stør-re evaluering af krisecentrene. Evalueringen forventes afsluttet i 2015.Ministeriet har evalueret implementeringen af familierådgivningen i 2010. I høringenaf beretningsudkastet har ministeriet oplyst, at ministeriet i november 2013 har kon-stateret, at 12 kommuner ikke har implementeret ordningen tilfredsstillende. Ministe-riet forventer at følge op på familierådgivningen i forbindelse med evalueringen af kri-secentrene.Ministeriet har også evalueret ordningen med psykologbehandling til børn, men harimidlertid ikke vurderet, om kommunerne konkret har sikret, at tilbuddene bliver givet.
A.
Ministeriets indsatser i forhold til kommuner og krisecentre
47. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Ministeriet har orienteret kommunerne om reglerne på området gennem vejledninger tilserviceloven og en række breve.Ministeriet har også fulgt op med breve, som præciserer over for kommunerne, når mini-steriet er blevet opmærksom på problemer med implementering af lovændringer, fx ud-videlsen af familierådgiverordningen.
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG
21
Ministeriets generelle vejledning af kommunerne48. Social-, Børne- og Integrationsministeriets reaktionsmulighed i forhold til servicelovenog den kommunale styrelseslov er først og fremmest at henlede rette myndigheds opmærk-somhed på relevante problemstillinger. Folketinget har siden 2007 justeret lovgivningen omkrisecentre i flere omgange. Der er sket følgende ændringer:I 2007 overgik ansvaret for området fra amterne til kommunerne. Kommunerne fik ogsåansvaret for at udarbejde kvalitetsstandarder.I 2008 fik kommunerne pligt til at tilbyde psykologbehandling til børn over 6 år, der er medpå et krisecenter. Samtidig blev der indført krav om, at de kommuner, der har krisecen-tre i kommunen, skal tilbyde familierådgivning til alle voldsramte kvinder med børn på kri-secentre.I 2009 blev kravet om psykologbehandling til børn over 6 år udvidet, så ordningen frem-efter også omfatter børn under 6 år, der følger med på et krisecenter.I 2010 blev ansvaret og handlepligten for ordningen om familierådgivning, som hidtil lå ide 36 kommuner, hvor der ligger krisecentre, udbredt til at omfatte alle 98 kommuner. Be-grundelsen for ændringen var et ønske om at skabe sammenhæng mellem ansvar for attilbyde bistand og betaling.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i flere omgange orienteret kommunerne om lov-ændringerne på området. Det er sket gennem de generelle vejledninger til serviceloven, somministeriet har udarbejdet i flere omgange, siden loven trådte i kraft i 1998. Seneste vejled-ning er fra 2011.Ministeriet har orienteret kommunerne gennem en række breve:I 2007 orienterede ministeriet i samarbejde med KL kommunerne om de generelle for-hold på krisecenterområdet efter strukturreformen, bl.a. om selvmødeprincippet, om kvin-ders ret til at være anonyme og betaling for ophold, og at kommunerne ikke måtte sæt-te tidsmæssige grænser for opholdet.I 2008 orienterede ministeriet kommunerne om kommunernes pligt til at føre driftstilsynmed de krisecentre, der ligger inden for kommunegrænsen, og kommunernes pligt til atopføre krisecentrene på Tilbudsportalen.I januar 2011 henledte ministeriet kommunernes opmærksomhed på ændringen af ser-viceloven, der har medført, at alle kommuner er forpligtede til at tilbyde familierådgivningog har pligt til også at tilbyde familierådgivning til kvinder, der har forældremyndighedover børn, som ikke er med på krisecentret.I maj 2011 præciserede ministeriet over for kommunerne, at det er alle kommuner, derskal tilbyde familierådgivning – også kommuner, der ikke har krisecentre i kommunen.
22
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG
B.
Ministeriets overvågning og evaluering af indsatsen på krisecentre
49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:Ministeriets viden om området, herunder Socialstyrelsens årsstatistik, bygger på oplys-ninger indsamlet fra krisecentrene.Socialstyrelsens årsstatstik og Tilbudsportalen indikerer, at der er store forskelle på kri-secentrene, bl.a. i forhold til antal ansatte, ydelser, takster og antal frivillige.Ministeriet er bekendt med, at der er væsentlige forskelle på de tilbud og ydelser, somkrisecentrene tilbyder kvinder og børn. Ministeriet har ikke evalueret kvaliteten og effek-ten af indsatsen på krisecentrene.Ministeriet har evalueret psykologordningen til børn i april 2013. Evalueringen bygger iet vist omfang på skøn fra kommunerne om, hvorvidt børnene har modtaget psykolog-behandling. Ministeriet har ikke fulgt op på evalueringen direkte over for kommunerne.Ministeriet har understøttet og fulgt implementeringen af familierådgiverordningen i kom-munerne tæt. Ministeriet har i høringen af beretningsudkastet oplyst, at der fortsat er 12kommuner, som ikke har implementeret ordningen tilfredsstillende. Ministeriet forventerat følge op over for de konkrete kommuner ved at tilbyde temadage om familierådgivning.Ministeriet har endvidere i høringen af beretningsudkastet fremhævet, at regeringen ogKL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 vil igangsætte en analyse afreglerne for ophold på bl.a. krisecentre og en analyse af kommunernes praksis og sty-ringsmuligheder på området.
Ministeriets vidensindsamling (årsstatistikken)50. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har pligt til at føre tilsyn med og holde sig ori-enteret om, hvordan den sociale lovgivning bliver administreret i kommunerne over for bor-gerne, herunder i forhold til krisecentrene.51. Socialstyrelsen udarbejder i samarbejde med Landsorganisation af Kvindekrisecentreårsstatistikken for krisecentrene. Årsstatistikken bygger på indberetning af spørgeskemaerfra krisecentrene, men indeholder ikke oplysninger fra kommunerne. Den seneste årsstati-stik er fra august 2013 og omfatter oplysninger fra ophold i 2012. Ministeriet har oplyst, atårsstatistikken indgår som en del af grundlaget for ministeriets opfølgning og bidrager til atbelyse uhensigtsmæssigheder og problemstillinger på området.52. Socialstyrelsens årsstatstik og Tilbudsportalen indikerer, at der er store forskelle på kri-secentrene, bl.a. i forhold til antal ansatte og de ansattes uddannelsesmæssige baggrund,ydelser, takster og antal frivillige.53. Nogle kommuner har angivet, at de anser forskellighederne i krisecentrene som en styr-ke, fordi det muliggør, at kvinder kan henvises til målrettede tilbud. Andre kommuner finder,at nogle krisecentre er meget dyre, og ønsker, at de kunne vælge alternative løsninger somfx at stille en nødlejlighed til rådighed. Der findes ingen samlet opgørelse over kvalitetsfor-skelle på krisecentrene – heller ikke en opgørelse over, om forskellighederne kan medføre,at indsatserne på nogle krisecentre er bedre end på andre.
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG
23
Evaluering af krisecentrene54. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har oplyst, at årsstatistikken og ministerietsgenerelle kendskab til området tegner et billede af, at krisecentrenes organisering og ydel-ser er forskellige, fx med hensyn til rådgivning og socialpædagogisk støtte. Det er ikke nød-vendigvis uhensigtsmæssigt, at der er forskel på, hvad de enkelte krisecentre tilbyder, dakvinder og børn kan have varierende behov, fx i forhold til sikkerhed.Social-, Børne- og Integrationsministeriet har ikke undersøgt kvaliteten af krisecentrenestilbud, og om centrenes forskellige ydelser modsvarer kvinder og børns behov. Ministeriethar i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at krisecentrene vil blive evalueret i perioden2013-2015. I evalueringen vil effekten af krisecentrenes indsats blive målt på en række in-dikatorer.55. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i høringen af beretningsudkastet fremhæ-vet, at det i regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2014 er aftalt at igang-sætte en analyse af reglerne for ophold på bl.a. krisecentre og en analyse af kommunernespraksis og styringsmuligheder på området.Evaluering af psykologbehandling til børn56. Ankestyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har i april 2013 eva-lueret psykologbehandlingen til børn på krisecentre. Evalueringen omfatter kvinders, børns,psykologers og krisecentres oplevelser af, hvordan tilbuddet fungerer. Der er ved spørge-skema indhentet oplysninger fra kommunerne om implementering og anvendelse af psyko-logbehandling til børn på krisecentre. Evalueringen tager forbehold for kommunernes oplys-ninger om, i hvilket omfang børnene får psykologbehandling. Det skyldes, at halvdelen af dekommuner, der havde svaret på spørgeskemaet, ikke kunne oplyse eksakt, hvor mange børnder får psykologbehandling, og derfor har skønnet antallet. Social-, Børne- og Integrations-ministeriet har oplyst, at ministeriet som opfølgning på evalueringen har drøftet resultaternemed Landsorganisation af Kvindekrisecentre. Ministeriet har oplyst, ministeren mundtligt gjor-de KL opmærksom på undersøgelsen og dens resultater på et møde i april 2013.Evaluering af familierådgivning57. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har fulgt op på kommunernes implementeringaf familierådgivningen. Socialstyrelsen gennemførte en evaluering af kommunernes imple-mentering i perioden primo 2009 - ultimo 2010. Evalueringen viste, at der var problemer medat implementere familierådgivningen i kommunerne. Den viden gav anledning til, at ministe-riet præciserede muligheden for at indgå delegationsaftaler mellem kommuner med handle-pligt over for kvinder og børn på krisecentre og kommuner, hvor krisecentrene ligger.Socialstyrelsen etablerede og faciliterede i perioden januar 2009 - juni 2012 et netværk affamilierådgivere på tværs af kommunerne for at understøtte implementeringen af ordningeni kommunerne. Socialstyrelsen afholdt desuden flere temadage om emnet vold i familien iperioden primo 2012 - medio 2013 for at understøtte kommunernes varetagelse af opgaverpå området.Endelig indsamler Socialstyrelsen oplysninger om kommunernes familierådgivere. Ministe-riet har oplyst, at 53 kommuner ultimo april 2012 havde meldt oplysninger på én eller flerefamilierådgivere ind til Socialstyrelsen. Socialstyrelsen tog i juni 2013 kontakt til de resteren-de 45 kommuner for at afdække, om de havde implementeret ordningen.Social-, Børne- og Integrationsministeriet har via Socialstyrelsen i løbet af Rigsrevisionensundersøgelse igen fulgt op på, hvor mange kommuner der har implementeret ordningen. Mi-nisteriet har i høringen af beretningsudkastet oplyst, at 85 kommuner pr. november 2013 harimplementeret ordningen om familierådgivning, mens 12 kommuner ikke har implementeretordningen tilfredsstillende. For én kommune kender ministeriet ikke implementeringsgraden.
Endelegationsaftaleer enaftale mellem den kommune,hvor kvinden opholder sig påkrisecentret, og den kommu-ne, som er kvindens hjemkom-mune. Aftalen betyder, at op-holdskommunen giver kvin-den en ydelse, som kvindenshjemkommune betaler for iform af refusion mellem de 2kommuner, jf. lov nr. 550 af2. maj 2010 om ændring aflov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale områ-de og lov om social service.
24
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har oplyst, at Socialstyrelsen vil følge op på under-søgelsen ved at tilbyde undervisning om familierådgivningsordningen på en temadag til de12 kommuner, som efter en samlet vurdering ikke kan anses for at have implementeret ord-ningen tilstrækkeligt, ligesom styrelsen vil tage stilling til undervisningsbehovet i den kom-mune, som ikke har svaret på styrelsens henvendelser i forbindelse med undersøgelsen iefteråret 2013. Ministeriet har oplyst, at resultatet af opfølgningen på implementeringen affamilierådgivningen vil indgå i den generelle evaluering af kvindekrisecentrene, som Social-styrelsen har iværksat medio 2013, og som forventes at være afsluttet ultimo 2015.
Rigsrevisionen, den 15. januar 2014
Annie Nørskovfg.
/Henrik Berg Rasmussen
LOVÆNDRINGER OG REGELJUSTERINGER PÅ OMRÅDET SIDEN 2004
25
Bilag 1. Lovændringer og regeljusteringer på området siden 2004

Marts

2004

Krisecentrenes virksomhed blev præciseret som led i satspuljeaftalen for 2003. Krisecentrene bliver udskilt fra lovparagraf om for-sorgshjem og herberger og får sin egen lovparagraf i lov nr. 222 af 31. marts 2004 om social service.
Lovansvaret overgår fra 1. januar 2007 fra amter til kommuner som led i aftale om strukturreform fra 2004.

Januar

2007

Krav om, at kommunerne udarbejder kvalitetsstandarder for krisecentrene, følger af bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 omkvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.

Juli

2008

Kommunerne får pligt til at tilbyde 4-10 timers psykologbehandling til alle børn over 6 år og unge, der tager ophold på et krise-center sammen med deres mor, jf. § 109, stk. 5, i serviceloven, jf. lovforslag som vedtaget ved lov nr. 549 af 17. juni 2008 omsocial service og lov om friskoler og private grundskoler mv.

August

2008

Kommuner, der har krisecentre beliggende i kommunen, får pligt til at tilbyde koordinerende familierådgivning til alle voldsramtekvinder med børn på krisecentre, jf. servicelovens § 109, stk. 5 (36 beliggenhedskommuner).

Januar

2009

Kommunernes pligt udvides fra at tilbyde psykologbehandling til børn over 6 år til også at omfatte børn under 6 år. Der bliver sam-tidig afsat satspuljemidler til at evaluere ordningen, jf. vejledning 4 til serviceloven.

August

2010

Som led i kommuneaftalen for 2010 bliver ansvaret for at tilbyde koordinerende familierådgiverordning udbredt fra kun at omfattebeliggenhedskommunerne til at omfatte alle 98 kommuner. Herefter skal alle kommuner tilbyde kvinder med børn på krisecentrekoordinerende familierådgivning. Baggrunden for ændringen følger af et ønske om at sikre sammenhæng mellem visitationskom-petence og finansieringsansvar.

Januar

2011

Ministeriet vejleder kommunerne om, at kvinder, der har forældremyndighed over børn – også hvor børnene ikke har været medpå krisecenter – bør være omfattet af tilbuddet om koordinerende familierådgivning, jf. brev til kommunernes socialchefer af januar2011.
26
ORDLISTE
Bilag 2. Ordliste
Delegationsaftale
En aftale mellem den kommune, hvor kvinden opholder sig på krisecentret, og den kom-mune, som er kvindens hjemkommune. Aftalen betyder, at opholdskommunen giverkvinden en ydelse, som kvindens hjemkommune betaler for i form af refusion mellemde 2 kommuner, jf. lov nr. 550 af 2. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område og lov om social service.Kommunerne varetager i henhold til servicelovens § 148 a det generelle driftsoriente-rede tilsyn med krisecentrene, dvs. fører tilsyn med driften, men ikke med de ydelser,som krisecentret yder.Kommunerne skal tilbyde kvinder med børn, der har taget ophold på et krisecenter,støtte og vejledning fra en familierådgiver. Familierådgiveren skal være den gennem-gående og koordinerende person, som familien kan støtte sig til.En frivillig og uafhængig organisation, som varetager krisecentrenes interesser. De fle-ste krisecentre er medlem af foreningen.Herved forstås, hvilken offentlig myndighed – her kommunen – som efter en konkretlov har pligt til at handle på en given oplysning.En § 50-undersøgelse kan blive gennemført af kommunen – eventuelt ved brug af enpsykolog/psykiater – når det vurderes, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.Undersøgelsen skal afdække, hvilke problemer og resurser der er hos barnet og i fami-lien. § 50-undersøgelsen er en socialfaglig vurdering, ikke en behandling.Reglerne om refusion fremgår af bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 om stats-refusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrations-ministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters ogMinisteriet for Børn og Undervisnings ressortområder.Sikrer, at kvinderne kan søge et krisecenter på alle tider af døgnet og få ophold, hvislederen af krisecentret vurderer, at kvinderne falder inden for målgruppen. Kvindernekan have børn med på krisecentret. Det er dermed ikke kommunen, som vurderer, omkvinderne falder inden for målgruppen. Selvmødeprincippet understøtter også kvinder-ne mulighed for at være anonyme.Kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager efter lov nr. 608 af 12. juni 2013om socialtilsyn opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med socialetilbud:Frederiksberg Kommune i Region HovedstadenHolbæk Kommune i Region SjællandFaaborg-Midtfyn Kommune i Region SyddanmarkSilkeborg Kommune i Region MidtjyllandHjørring Kommune i Region Nordjylland.Taksterne, der indberettes til Tilbudsportalen, bygger på retningslinjerne i:servicelovenbekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visseprivate tilbudbekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud.Tilbudsportalen blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Tilbudspor-talen er en landsdækkende, statslig internetbaseret database med oplysninger om kom-munale, regionale og private tilbud på det sociale område. Tilbudsportalen drives afSocialstyrelsen og indeholder oplysninger om bl.a. pris på de konkrete tilbud.Fremgår af servicelovens § 153. Loven forpligter personer, som udfører offentlige op-gaver, om at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller har grund til at tro, atet barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
Driftsorienteret tilsyn
Familierådgivning
Landsorganisation af Kvinde-krisecentre (LOKK)Myndighedsansvar(handlepligt)§ 50-undersøgelse(serviceloven)
Refusion
Selvmødeprincippet
Socialtilsynet
Takster
Tilbudsportalen
Underretningspligten