Spørgsmål nr. 284 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om der er sager, hvor regeringen somfølge af en opfattet konflikt mellem EU-retten og dansk ret harændret praksis, således at den er tilrettelagt på en måde, der er idirekte modstrid med lovens ordlyd, inden Folketinget har æn-dret den ellers gældende lov. Dette bedes fordelt på sager, hvorder foreligger en dom fra EU-domstolen mod Danmark, og sa-ger hvor der alene er tale om en henvendelse fra Kommissio-nen?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det i lighed medspørgsmål nr. 283 (Alm. del), spørgsmål nr. 285 (Alm. del) og spørgsmålnr. 286 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg relaterer sig til debatten omoptjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen.

2.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 283 (Alm.del) fra Folketingets Retsudvalg, forekommer det løbende, at det er nød-vendigt at tilpasse den danske retstilstand med henblik på at bringe den ioverensstemmelse med EU-retten.Ofte vil tilpasningen være relevant i forbindelse med gennemførelsen afnye EU-retsakter. Baggrunden herfor kan imidlertid også være, at EU-Domstolen afsiger en dom, der bidrager til en ny forståelse af EU-retten,og/eller at man på baggrund af en henvendelse fra Kommissionen eller afegen drift bliver opmærksom på, at Danmark ikke lever op til sine EU-retlige forpligtelser.Hvordan tilpasningen kan/skal ske, afhænger af de konkrete omstændighe-der i det enkelte tilfælde.Tilpasningen af den danske retstilstand er primært de relevante ressortmi-nisteriers ansvar. Justitsministeriet bliver således ikke inddraget i og er ik-ke bekendt med alle tilfælde, hvor det har været nødvendigt at tilpasse dendanske retstilstand som følge af Danmarks EU-retlige forpligtelser. Hertilkommer, at Justitsministeriet ikke fører en oversigt over de sager vedrø-rende tilpasning af den danske retstilstand som følge af EU-retten, som Ju-stitsministeriet af forskellige årsager i tidens løb har været inddraget i.Nedenstående er således alene udtryk for eksempler på konkrete tilfælde,hvor den danske retstilstand på forskellig baggrund og forskellig måde er2

blevet tilpasset som følge af Danmarks EU-retlige forpligtelser.

3.

Eksempler på tilfælde, hvor man har tilpasset den danske retstilstandsom følge af EU-retten:

3.1.

Som et eksempel på, at man for nylig har tilpasset den danske lovgiv-ning på baggrund af en henvendelse fra Kommissionen, kan nævnes lovnr. 1347 af 3. december 2013 om ændring af fusionsskatteloven, selskabs-skatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love. Såledesfremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 4 fremsataf skatteministeren den 2. oktober 2013):”2.4. Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandetFormålet med denne del af lovforslaget er at ændre ejendomsværdiskatte-lovens regler om nedslag for folkepensionister, således at det sikres, at reg-lerne er i overensstemmelse med EU-retten.EU-Kommissionen har rettet henvendelse herom. Regeringen har tilkende-givet over for Kommissionen, at man vil søge lovgivningen ændret, såledesat nedslag efter ejendomsværdiskatteloven ikke alene gives til personer,som har bopæl i Danmark, men også til personer, som har bopæl i udlan-det.”

3.2.

Som et eksempel på, at man har tilpasset den danske lovgivning påbaggrund af en såkaldt åbningsskrivelse fra Kommissionen (første admini-strative skridt i en traktatkrænkelsessag), kan nævnes lov nr. 265 af 23.april 2008 om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift afmotorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse per-sonbiler.Kommissionen havde i en åbningsskrivelse fra april 2006 rejst tvivl om,hvorvidt den danske afgiftsberegning af brugte indførte biler var i overens-stemmelse med artikel 90, stk. 1, i den dagældende EF-Traktat (artikel110, stk. 1, i den gældende EUF-Traktat), hvoraf fremgår: ”Ingen med-lemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstaterinterne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte ellerindirekte pålægges lignende indenlandske varer”. Kommissionen havde iåbningsskrivelsen blandt andet henvist til to domme fra EU-Domstolen (C-345/93, Nunns Tadau, og C-393/98, Gomes Valente).I afsnittet ”Forholdet til EU-retten” i bemærkningerne til lovforslaget (L42 fremsat den 14. december 2007 af den daværende skatteminister) frem-3

går blandt andet følgende i relation til de to ovennævnte domme:”De nævnte domme fra EF-domstolen vedrører afgifter, der er fastsat pågrundlag [af] køretøjernes egenskaber, som f.eks. motorstørrelse, og kanderfor ikke direkte overføres på værdiafgifter, som den danske registre-ringsafgift. Værdien af skalaknækket, værdien af fradrag for trafiksikker-heds- og miljøfremmende foranstaltninger, værdien af fradrag eller tillægfor brændstoføkonomi mv. er alt sammen specifikke elementer, der afgifts-teknisk svarer til motorvolumen, motoreffekt eller lignende.Formålet med lovforslaget er at inddrage alle disse specifikke elementer iafgiftsberegningen for brugte biler, og således at de får samme relative be-tydning som for nye biler. Derved vil afgiften af en brugt bil eller motorcy-kel altid have samme andel af bilens eller motorcyklens værdi som gælderfor tilsvarende nye biler og motorcykler.”

3.3.

Som et andet eksempel på, at man har tilpasset den danske lovgivningpå baggrund af en åbningsskrivelse fra Kommissionen, kan nævnes lov nr.724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andrelove.Af afsnittet ”Forholdet til EU-retten” i bemærkningerne til lovforslaget,der blev fremsat den 27. januar 2010 af den daværende skatteminister,fremgår blandt andet følgende:”Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fraEuropa-Kommissionen, hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbe-handling af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta po-tentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. art. 63TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.Med de foreslåede ændringer af beskatningen af obligationer m.v. sikresoverholdelsen af EU-retten. Efter forslaget vil gevinst være skattepligtig ogtab fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, i hvil-ken valuta fordringen er udstedt i, hvis årets nettogevinst/-tab overstiger2.000 kr. Der vil dermed ikke længere være forskel i beskatningen af for-dringer i danske kroner og fremmed valuta.”

til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.og integrationsloven, der blandt andet havde til formål at gennemføre enændring af danskuddannelseslovens regler om målgruppen for det kom-munale tilbud om danskuddannelse til udlændinge, således at også EU-grænsependlere blev omfattet heraf. Denne del af lovforslaget var foranle-diget af en konkret sag rejst af Statsforvaltningen Syddanmark i 2008, somhavde givet anledning til, at det daværende integrationsministerium fore-tog en nærmere vurdering af EU-grænsependleres ret til danskuddannelse imedfør af EU-retten, herunder dagældende rådsforordning 1612/68/EØFsamt retspraksis fra EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af denne for-ordning.Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at det davæ-rende integrationsministerium forinden fremsættelsen af lovforslaget hav-de tilkendegivet over for kommunalbestyrelser og udbydere af danskud-dannelse, at EU-grænsependlere har ret til danskuddannelse svarende tilden, som udlændinge, der har opholdstilladelse og er folkeregistreret i enkommune i Danmark, er berettiget til. Således fremgår det blandt andet afde almindelige bemærkninger til lovforslaget:”Integrationsministeriet har i et informationsbrev af 29. januar 2009 orien-teret kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse for voksne ud-lændinge om, at statsborgere i EU/EØS-lande og schweiziske statsborgere,der arbejder her i landet uden at bo her, har ret til danskuddannelse sva-rende til den, som udlændinge, der har opholdstilladelse og er folkeregi-streret i en kommune i Danmark, er berettiget til. Eventuelle berettigede er-statningskrav, som rejses af EU-grænsependlere, som hidtil selv har afholdtudgifter til danskuddannelse, vil blive dækket.”

Lovforslaget blev vedtaget ved lov nr. 485 af 12. juni 2009 om ændring aflov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven.

3.5.

Et eksempel på et område, hvor det har været nødvendigt at tilpasseden danske retstilstand på baggrund af en dom fra EU-Domstolen, menhvor dette har kunnet ske alene ved ændring af en bekendtgørelse og/ellerpraksisændring kan nævnes familiesammenføring efter EU-reglerne.EU-domstolen fastslog i en afgørelse af 25. juli 2008 i sagen C-127/08,Metock, på baggrund af en fortolkning af direktiv 2004/38/EF (opholdsdi-rektivet), at der ikke ved familiesammenføring efter EU-reglerne kan stil-les krav om, at en tredjelandsstatsborger har haft et forudgående lovligtophold i en anden medlemsstat. Endvidere kan det udledes af dommen, at5

der ved familiesammenføring efter EU-reglerne ikke må sondres mellem,om unionsborgere, der vender tilbage efter at have boet i en anden med-lemsstat, har benyttet deres ret til fri bevægelighed som økonomisk ellerikke økonomisk aktive EU-borgere.Som konsekvens af dommen besluttede regeringen at ændre den såkaldteEU-opholdsbekendtgørelse og praksis på området.

3.6.

Som et andet eksempel på et område, hvor det for nylig har væretnødvendigt at tilpasse den danske retstilstand på baggrund af en dom fraEU-Domstolen, men hvor dette har kunnet ske alene ved en praksisæn-dring, kan nævnes SU til udenlandske studerende i Danmark, der har op-nået status af ”arbejdstager” efter EU-retten.EU-Domstolen fastslog i en dom af 21. februar 2013 i sagen C-46/12,L.N., at EU-borgere, der studerer i Danmark og samtidig udøver reel ogfaktisk beskæftigelse af en karakter, der medfører, at den pågældende stu-derende opnår status af ”arbejdstager” efter EU-retten ikke kan nægtesstudiestøtte, der gives til danske statsborgere. Konsekvensen er, at EU-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, i mod-sætning til tidligere også har ret til SU, hvis de samtidig har og under stu-dierne bevarer deres status som arbejdstagere. Denne praksisændring kun-ne rummes inden for gældende lovgivning, hvorfor den nødvendige tilpas-ning kunne foretages uden at ændre gældende lovgivning.