Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 43
Offentligt
6/2013
Beretning ometableringen af nationalparker iDanmark
6/2013
Beretning ometableringen af nationalparker iDanmark
Statsrevisorerne fremsender denne beretningmed deres bemærkninger til Folketinget ogvedkommende minister, jf. § 3 i lov omstatsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov omrevisionen af statens regnskaber m.m.København 2013
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Miljøministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i april 2014.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorer-nes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig be-tænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.
Henvendelse vedrørendedenne publikation rettes til:StatsrevisorerneFolketingetChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 59 87Fax: 33 37 59 95E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kankøbes ved henvendelse til:Rosendahls-Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008ISBN 978-87-7434-422-3
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,den 19. december 2013BERETNING OM ETABLERINGEN AF NATIONALPARKER I DANMARKFolketinget vedtog lov om nationalparker i 2007. Lovens hovedformål er at styrke ogudvikle naturen, herunder skabe og sikre større sammenhængende naturområder oglandskaber af national og international betydning. Nationalparkerne har 10 upriorite-rede formål, hvoraf nogle vedrører andre formål end naturindsatsen, fx forskning, for-midling og udvikling af lokalsamfund og erhvervsliv. Nationalparkerne skal etableresog udvikles med lokal opbakning og i samarbejde med befolkningen, lodsejere og er-hvervsliv.Miljøministeren har indtil videre etableret 3 nationalparker i henholdsvis Thy, MolsBjerge og Vadehavet i perioden 2008-2010. Bevillingen til hver nationalpark var i 2013på 7,5 mio. kr., uanset forskelle i nationalparkernes opgaveomfang. Det er forudsat,at hver nationalpark skal finde ekstern finansiering til deres aktiviteter ud over denstatslige bevilling. Det er endvidere forudsat, at nationalparkloven skal evalueres, nårde første 3 nationalparker er etableret.Denne beretning er Rigsrevisionens bidrag til en international fællesrevision af natio-nalparker i 7 lande.Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets faglige og styringsmæssige ram-mer for nationalparkerne ikke har været helt tilstrækkelige til at sikre, at natio-nalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturen.Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:At Miljøministeriet fremover i højere grad bør medvirke til, at bestyrelserne for na-tionalparkerne har effektive styringsredskaber i form af klare og målbare mål i na-tionalparkplanerne og dermed grundlag for prioriteringer.At Miljøministeriet fremover bør følge mere systematisk op på nationalparkernesindsats og resultater. Ministeriet kan således få et grundlag for at vurdere, om lo-vens hovedformål er opfyldt. Ministeriet planlægger først at evaluere nationalpark-loven i 2018, og ministeriet har endnu ikke overvejet, hvilke kriterier evalueringenskal baseres på.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenKlaus FrandsenMagnus Heunicke
Statsrevisorerne konstaterer endelig:At der ingen garanti er for, at nationalparkerne bidrager til at styrke og udvikle na-turen, bl.a. fordi nationalparkerne er afhængige af, at lokale lodsejere vil samar-bejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Fx har 2 ud af de 3nationalparker tilsammen rejst ekstern finansiering på 17,5 mio. kr., dog er ingenaf disse midler øremærket til naturindsatsen.
Beretning til Statsrevisorerne ometableringen af nationalparker iDanmark
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning tilStatsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar2012. Beretningen vedrører finanslovens § 23. Mil-jøministeriet.
Indholdsfortegnelse
I.II.
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning og baggrund ............................................................................................... 3A.Baggrunden for etableringen af nationalparker i Danmark ................................... 3B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7Miljøministeriets understøttelse af nationalparkernes mål ........................................... 9A.Miljøministeriets mål for nationalparkerne .......................................................... 10B.Miljøministeriets understøttelse af nationalparkernes planlægning .................... 13C.Miljøministeriets opfølgning på nationalparkernes resultater .............................. 16
III.
Bilag 1. Fakta om Nationalpark Thy .................................................................................... 21Bilag 2. Fakta om Nationalpark Mols Bjerge ....................................................................... 22Bilag 3. Fakta om Nationalpark Vadehavet ......................................................................... 23Bilag 4. Ordliste ................................................................................................................... 24
Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:Hans Christian Schmidt: november 2001 - august 2004Connie Hedegaard: august 2004 - november 2007Troels Lund Poulsen: november 2007 - februar 2010Karen Ellemann: februar 2010 - oktober 2011Ida Auken: oktober 2011 -
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om etableringen af nationalparker i Danmark. Nationalparklovenblev vedtaget i 2007, og foreløbig har miljøministeren oprettet 3 nationalparker i henholdsvisThy, Mols Bjerge og Vadehavet.Nationalparkloven opstiller 10 sidestillede formål for nationalparkerne. Samtidig fremgår detaf bemærkningerne til loven, at nationalparkernes hovedformål er at styrke og udvikle natur-værdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder. Derudover skal natio-nalparkerne samlet set repræsentere de vigtigste naturtyper i Danmark. Loven hviler på, atnationalparkerne opfylder deres formål med frivillige virkemidler, fx at indgå aftaler med deberørte lodsejere. Loven giver ikke i sig selv naturværdierne nogen beskyttelse. Naturvær-dierne i Danmark er beskyttet af anden lovgivning, fx naturbeskyttelsesloven og skovloven,hvorfor etableringen af nationalparker skal ses som et supplement til naturbeskyttelsen.Bevillingen til nationalparkerne er i 2013 på i alt 22,5 mio. kr., dvs. 7,5 mio. kr. pr. national-park. Ud over den statslige bevilling er det meningen, at nationalparkerne skal søge eksternfinansiering til deres aktiviteter.2. Undersøgelsen er igangsat i februar 2013 og udspringer af, at Rigsrevisionen deltager ien international fællesrevision af nationalparker med rigsrevisionerne fra 6 andre lande. For-målet med fællesrevisionen er at undersøge, hvordan nationalparkerne er styret og finansie-ret, og hvordan de bidrager til at sikre biodiversiteten.I kraft af at biodiversitet er et centralt emne i den internationale fællesrevision, og at natio-nalparklovens hovedformål er at styrke og udvikle naturen, har denne beretning fokus på na-tionalparkernes betydning for naturen. Da de danske nationalparker er oprettet langt senereend de øvrige deltagerlandes nationalparker, er formålet med undersøgelsen at vurdere, ometableringen af nationalparker i Danmark har skabt et grundlag for, at nationalparkerne pålængere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængen-de naturområder. Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Har Miljøministeriet understøttet og fulgt op på nationalparkernes målfastsættelse og re-sultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, her-under skabe større sammenhængende naturområder?
Lov om nationalparker(lov nr. 533 af 6. juni 2007)Oprettelse af en nationalparkskal medvirke til afgørende atstyrke og udvikle naturværdier-ne, herunder skabe større sam-menhængende naturområder(bemærkninger til § 1).Nationalparkerne skal tilsam-men kunne repræsentere devigtigste danske naturtyper(§ 2, stk. 2).
Internationale fællesrevisio-nerRigsrevisionen deltager jævn-ligt i internationalt samarbejdefor at udveksle revisionsvinkler,metoder og erfaringer med an-dre lande.Rigsrevisionen har tidligere del-taget i internationale fællesrevi-sioner af EU’s CO2-kvotesystemog af klimaforandringer og del-tager aktuelt i en fællesrevisionaf Arktis.
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONDe danske nationalparker har ikke alene til formål at styrke og udvikle naturen,men skal også opfylde andre formål, fx naturformidling, turisme og erhvervs-udvikling. Derudover er nationalparkerne afhængige af, at lokale lodsejere vilsamarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Der er såle-des ingen garanti for, at etableringen af nationalparker bidrager til at styrke ogudvikle naturen.I dette lys vurderer Rigsrevisionen, at Miljøministeriet fremover bør understøt-te nationalparkerne mere, så de på længere sigt vil være bedre rustet til at styr-ke og udvikle naturen. Særligt bør ministeriet understøtte, at nationalparkernesbestyrelser formulerer klare og målbare målsætninger, som nationalparkernekan prioritere deres indsats ud fra. Ministeriet har oplyst, at ministeriet frem-over vil arbejde for, at der skabes mere klare og målbare målsætninger i natio-nalparkplanerne.Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Miljøministeriet allerede nu følger med i ogop på nationalparkernes udvikling og resultater, så ministeriet får et grundlagfor at vurdere, om nationalparkerne på længere sigt kan bidrage til at opfyldenationalparklovens formål om at styrke og udvikle naturen, herunder skabe stør-re sammenhængende naturområder.
INDLEDNING OG BAGGRUND
3
II. Indledning og baggrund
3. Denne beretning om etableringen af nationalparker i Danmark er sat i værk, fordi Rigsre-visionen deltager i en international fællesrevision af nationalparker med rigsrevisionerne fraBulgarien, Kroatien, Litauen, Norge, Polen og Ukraine. Fællesrevisionen handler om natio-nalparkernes betydning for biodiversiteten og nationalparkernes styring og finansiering ogskal munde ud i en rapport, der forventes offentliggjort ved udgangen af 2014.De danske nationalparker er nyere end nationalparkerne i de andre deltagerlande. Mens de3 danske nationalparker er oprettet i perioden 2008-2010, blev fx Polens første nationalparkoprettet tilbage i 1932, mens Norge har haft nationalparker siden 1962.I de øvrige deltagerlande gælder desuden, at en status som nationalpark indebærer en be-skyttelse af naturværdierne – hvilket svarer til IUCN’s internationale definition – mens opret-telsen af en nationalpark i Danmark ikke i sig selv medfører nogen naturbeskyttelse. I ste-det er de danske nationalparker underlagt den regulering af naturen, som i forvejen gælderi dansk lovgivning. Endelig omfatter de danske nationalparker – i modsætning til de flesteudenlandske nationalparker – områder med beboelse og erhvervsliv. Fx ligger Ebeltoft by iNationalpark Mols Bjerge.4. I dette kapitel beskriver vi den danske lovgivning om naturbeskyttelse samt nationalpark-lovens baggrund, formål og virkemidler. På den baggrund præsenterer vi undersøgelsensformål om, hvorvidt etableringen af nationalparkerne har bidraget til at styrke og udvikle na-turværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder.
Følgende landes rigsrevisionerdeltager i den internationale fæl-lesrevision af nationalparker:BulgarienDanmarkKroatienLitauenNorgePolenUkraine.
Formålet med fællesrevisionener at undersøge:1) om nationalparkernes beva-relse og beskyttelse af biodi-versiteten er effektiv2) om nationalparkerne er dre-vet hensigtsmæssigt i for-hold til at opfylde nationalemålsætninger3) om nationalparkerne er fi-nansieret under hensyn tilnationalparkernes behov ogeffektivitet.International Union for Con-servation of Nature (IUCN)eren global organisation, som hardefineret 6 alment brugte kate-gorier af naturbeskyttelse. Dennæststærkeste grad af beskyt-telse er kategori II – nationalpar-ker. Nationalparker er defineretsom store naturområder, der pri-mært er reserveret til at beskyttede økologiske processer i størreområder.
A.
Baggrunden for etableringen af nationalparker i Danmark
Den lovbestemte naturbeskyttelse5. Den danske natur er beskyttet og reguleret ved en række love.Naturbeskyttelseslovenbeskytter særlige naturtyper, bl.a. søer, vandløb, moser og enge af en vis størrelse – desåkaldte § 3-områder. Dertil kommerfredninger,som er det ældste instrument til naturbe-skyttelse fra 1917, og vildtreservater, der er oprettet i henhold tiljagt- og vildtforvaltnings-loven.Derudover sikrer gennemførelsen af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv be-skyttelsen af en række truede arter og deres levesteder. Direktiverne er udmøntet i natur-beskyttelsesloven og skovloven, som sætter rammen for udpegningen af de såkaldte Natu-ra2000-områder. Der er 252 Natura 2000-områder i Danmark, og hvert område har tilknyt-tet en handleplan. Disse handleplaner udgør sammen med vandplanerne fra EU’s vandram-medirektiv en vigtig del af den danske naturbeskyttelsesindsats.
Natura 2000-områderneer etnetværk af naturområder i EU,der er udpeget for at beskytteog bevare naturtyper og dyre-og plantearter, som er sjældneeller truede.
4
INDLEDNING OG BAGGRUND
Figur 1 viser de danske Natura 2000-områder og placeringen af de 3 nationalparker.Ifølge EU’s habitatdirektiv findesder 58naturtyperi Danmarkfordelt på lysåbne, skov-, sø- ogmarine naturtyper samt vandløb.Nogle er mere sårbare og truedeend andre og er derfor vigtigereat beskytte.Nationalpark Thy har ca. 30 na-turtyper, fx klithede og strand-eng.Nationalpark Mols Bjerge har ca.40 naturtyper, fx overdrev ogkystskrænt.Nationalpark Vadehavet har ca.30 naturtyper, fx vadeflader ogmarskeng.
Figur 1. Kort over Natura 2000-områder og nationalparker
Kilde: Naturstyrelsen.
Figur 1 viser de 252 Natura 2000-områder, som er markeret med grønt. Områderne dækker8,3 % af det danske landareal og 17,7 % af det danske havområde. Natura 2000-områder-ne er relativt små og fragmenterede. Figuren viser også de 3 nationalparker, som er marke-ret med rødt.Derudover dækker naturbeskyttelseslovens § 3-områder knap 10 % af det danske landareal,mens ca. 5 % er fredet. Også disse områder er fragmenterede. Flere naturbeskyttelsesfor-mer kan gælde samtidigt for det samme areal.
INDLEDNING OG BAGGRUND
5
Vejen til etableringen af nationalparker i Danmark6. OECD konkludede i 1999, at Danmark havde behov for en styrket indsats for naturbeskyt-telse, og anbefalede bl.a. at oprette et netværk af nationalparker. Som opfølgning herpå ned-satte regeringen det såkaldte Wilhjelmudvalg til at udarbejde et grundlag for en national hand-lingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Wilhjelmudvalgets rapport lå klari 2001 og anbefalede, at staten udpegede 6nationale naturområder,som skulle givemulig-hed for i større områder at sikre sjældne og truede arter.I forlængelse af Wilhjelmudvalgets rapport igangsatte regeringen i 2002 i alt 10 pilot- og un-dersøgelsesprojekter for nationalparker. Projekterne omfattede 5 af Wilhjelmudvalgets an-befalede områder og 2 områder, hvor kommunerne selv havde henvendt sig. Derudover ind-gik Miljøministeriet en aftale med Friluftsrådet om at igangsætte 3 undersøgelsesprojekter.Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker samlede i 2006 op på de 10 projekter oglagde vægt på, at udpegningen af nationalparker skulle ske på baggrund af et grundigt for-arbejde, fx de 10 projekter. Oprettelsen skulle desuden ske efter inddragelse af borgerne ilokalsamfundet. Dette skulle sikre tilstrækkelig lokal opbakning. Omvendt gjorde følgegrup-pen det klart, at en enkelt lodsejer ikke burde kunne blokere for flertallets ønske om en na-tionalpark. Følgegruppen angav i sin rapport, at det måtte være op til miljøministeren at vur-dere, hvornår der var tilstrækkelig lokal opbakning til at etablere en nationalpark.Nationalparklovens formål7. Nationalparkloven af 6. juni 2007 er funderet på anbefalinger fra Wilhjelmudvalget og DenNationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Forligskredsen bestod af Socialdemokraterne,SF, Radikale, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Loven fastlægger rammerne for,hvordan Miljøministeriet og nationalparkerne kan opfylde lovens formål. Boks 1 viser de 10formål, som loven opstiller.De 10 pilot- og undersøgel-sesprojekterWilhjelmrapportenKongernes NordsjællandLille VildmoseMols BjergeMønThy.Kommunal henvendelseLæsøVadehavet.Aftale med FriluftsrådetRoskilde-Lejre (Skjoldunge-landet)Skjern ÅdalÅmosen-Tissø.Det sydfynske øhav var oprin-deligt også udpeget af Wil-hjelmudvalget, men kommu-nerne ønskede ikke at deltage ipilotprojektet.Den Nationale Følgegruppevedr. nationalparkerblevnedsat i 2004 med henblik påat evaluere pilot- og undersø-gelsesprojekterne og kommemed anbefalinger til miljømini-steren om etablering af natio-nalparker.
BOKS 1. NATIONALPARKLOVENS 10 FORMÅLNationalparklovens § 1 opstiller 10 sidestillede formål med at oprette nationalparker:skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og internationalbetydningbevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighedsikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturenbevare og styrke de landskabelige og geologiske værdierbevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabetunderstøtte forskning og undervisning i områdernes værdierfremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabetstyrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udviklingunderstøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for be-skyttelsesinteressernestyrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkersetablering og udvikling.
De 10 formål er sidestillede. Samtidig fremgår det dog af bemærkningerne til nationalpark-loven, at det er lovens hovedformål at styrke og udvikle naturen, herunder skabe større sam-menhængende naturområder. Ifølge lovens § 2 skal nationalparkerne samlet set repræsen-tere de vigtigste danske naturværdier.Det er yderligere en forudsætning i nationalparkloven, at oprettelsen og udviklingen af na-tionalparker sker med lokal opbakning og i samarbejde med befolkningen, lodsejere og er-hvervsliv. Loven lægger op til, at nationalparkernes udvikling skal ske over en periode på20-30 år.
6
INDLEDNING OG BAGGRUND
Nationalparkernes virkemidler og finansiering8. Nationalparkloven giver nationalparkerne adgang til en række redskaber til at opfylde lo-vens formål om at styrke og udvikle naturen:Miljøministeren opretternationalparkerMiljøministeren kan i en bekendt-gørelse fastsætte regler for for-målet med den enkelte national-park og målsætninger for natio-nalparkens udvikling.Dette skal ske på baggrund af etnationalparkforslag, som de be-rørte kommuner skal godkende,og som skal offentliggøres ogsendes til offentlig debat med enhøringsfrist på mindst 16 uger.Forslaget skal indeholde infor-mation om nationalparkens ho-vedformål, udviklingsmulighe-der, beskyttelsesinteresser mv.Nationalparkernes organise-ringHver nationalpark er opbyggetsom en fond med en bestyrelse.Bestyrelsen udnævnes af miljø-ministeren og består bl.a. af enrepræsentant fra Naturstyrelsenog repræsentanter fra kommu-ner, lokale erhvervsorganisatio-ner (fx turisterhvervet og land-bruget) og de grønne organisa-tioner. Bestyrelsen har tilknyttetet rådgivende organ – det så-kaldte nationalparkråd.
indgå frivillige aftaler med lodsejere om anvendelsen af deres jordkøbe, forvalte og sælge fast ejendomafholde drifts- og anlægsudgifterafholde udgifter til forskning og informationsvirksomhed mv.yde lån og tilskud.
Redskaberne er som nævnt baseret på, at de lokale lodsejere ønsker at deltage i de enkel-te projekter, og at de kan finansieres enten gennem nationalparkens bevilling eller gennemandre kilder, fx EU-landdistriktsmidler, tilskud fra fonde eller samarbejde med kommuner ogdet lokale erhvervsliv.9. Hver nationalpark får en årlig bevilling på 7,5 mio. kr., som fremgår af finanslovens§ 23.72.05. Nationalparker. Bevillingen er fastlagt med forliget om Grøn Vækst. Nationalpar-kernes bevilling fastsættes ikke individuelt i forhold til opgaverne i den enkelte nationalpark.Oprettelsen af nationalparker10. Det er miljøministeren, som opretter en nationalpark ved at udstede en bekendtgørelse,der opstiller formålet for nationalparken og målsætninger for dens udvikling. Før ministerenkan oprette nationalparken, skal det dog godkendes af forligskredsen. Lokal opbakning harværet afgørende for, om forligskredsen har godkendt, at et område kunne blive nationalpark.Hvis Miljøministeriet på baggrund af en lokal proces vurderer, at et område kan blive natio-nalpark, jf. lovens § 2, har ministeriet mulighed for at understøtte den lokale proces for der-ved at sikre lokal opbakning. Dette skete fx i Thy og Vadehavet, hvor især landbruget varskeptisk over for tanken om en nationalpark. Miljøministeren indkaldte til offentlige møderog informerede om nationalparkloven og de virkninger, en nationalpark ville få.Fra miljøministeren opretter en nationalpark, til den kan gå i drift, skal nationalparkens be-styrelse vedtage en såkaldt nationalparkplan, som fastsætter mål for nationalparkens udvik-ling og beskriver, hvordan målene kan opnås. Hver nationalparkplan gælder for en 6-årigdriftsperiode, hvorefter bestyrelsen skal revidere planen. Datoerne for etableringen af de3 nationalparker er vist i tabel 1.
Tabel 1. Etableringen af de 3 danske nationalparkerNationalparkThyMols BjergeVadehavetKilde: Naturstyrelsen.Dato forbekendtgørelse18. august 200821. august 200930. september 2010Dato forvedtaget nationalparkplan31. marts 201025. januar 201221. december 2012Driftsperiode1. april 2010 - 31. marts 20161. april 2012 - 31. marts 20181. januar 2013 - 31. december 2018
Det fremgår af tabel 1, at nationalparkerne først er kommet i drift for ganske nylig – for Na-tionalpark Vadehavet så sent som 1. januar 2013. I forhold til nationalparkernes planlægningfremgår det også af tabellen, at der er gået ca. 2 år, fra nationalparkerne blev oprettet, til be-styrelserne vedtog en nationalparkplan.
INDLEDNING OG BAGGRUND
7
11. Ud over de 3 etablerede nationalparker arbejder en styregruppe på at udarbejde et for-slag til en nationalpark i Kongernes Nordsjælland, mens en anden styregruppe arbejder pået forslag til en nationalpark ved Roskilde-Lejre. Sidstnævnte arbejde er så langt fremme, atMiljøministeriet forventer at modtage en ansøgning fra Frederikssund, Roskilde og Lejre kom-muner inden udgangen af 2013. Boks 2 viser en status for Miljøministeriets oprettelse af na-tionalparker.
Styregruppen for KongernesNordsjællandbestår af repræ-sentanter fra Helsingør, Fredens-borg, Halsnæs, Gribskov og Hil-lerød kommuner og repræsen-tanter fra foreningen af lokalelodsejere, flere landboforenin-ger og Naturstyrelsen.Styregruppen for Roskilde-Lejrebestår af repræsentanterfra Lejre, Roskilde og Frederiks-sund kommuner og repræsen-tanter fra Friluftsrådet, DanmarksNaturfredningsforening, forenin-gen af lokale lodsejere, en ræk-ke lokale turist- og erhvervsor-ganisationer og Naturstyrelsen.
BOKS 2. STATUS FOR MILJØMINISTERIETS OPRETTELSE AF NATIONALPARKER
Oprettede nationalparkerThy (2008)Mols Bjerge (2009)Vadehavet (2010).
Mulige nationalparkerRoskilde-Lejre (Skjoldungelandet)Kongernes Nordsjælland.
Kilde: Naturstyrelsen.
B.
Formål, afgrænsning og metode
12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om etableringen af nationalparker har skabtet grundlag for, at nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne,herunder skabe større sammenhængende naturområder.Fordi nationalparkerne først er gået i drift for nylig, og fordi nationalparkloven er baseret påfrivillige virkemidler og et usikkert finansieringsgrundlag, er undersøgelsens fokus på, hvor-dan Miljøministeriet har understøttet, at nationalparkerne kan leve op til nationalparkloven pålængere sigt. Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Har Miljøministeriet understøttet og fulgt op på nationalparkernes målfastsættelse og re-sultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, her-under skabe større sammenhængende naturområder?
Med ovenstående spørgsmål omfatter undersøgelsen 2 af de 3 formål i den internationalefællesrevision, nemlig nationalparkernes betydning for biodiversiteten og styringen af natio-nalparkerne. Vi undersøger således ikke nationalparkernes finansiering i sig selv.
8
INDLEDNING OG BAGGRUND
Afgrænsning og metode13. Undersøgelsesperioden er fra nationalparklovens vedtagelse i 2007 og frem til i dag.Vi har besøgt de 3 nationalparker, hvor vi har talt med nationalparkens bestyrelsesformandog sekretariat, skovrideren for Naturstyrelsens lokale enhed, som repræsenterer Natursty-relsen i nationalparkens bestyrelse, og en repræsentant fra de pågældende kommuners mil-jøforvaltning. Derudover har vi holdt en række møder med Miljøministeriets departement ogmed Naturstyrelsen, som har det administrative ansvar for etableringen af nationalparkerne,ligesom vi har talt med Dansk Naturfredningsforening, KL og arbejdsgruppen bag Natur- ogLandbrugskommissionens arbejde. Til grund for undersøgelsen ligger også diverse skriftligtmateriale i form af redegørelser, rapporter, baggrundsnotater, materiale fra forligskredsmø-der m.m.14. Beretningen har i udkast været forelagt Miljøministeriet og de 3 nationalparker, hvis be-mærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.15. Bilag 1-3 indeholder fakta om hver af de 3 eksisterende nationalparker, bl.a. hvor storenationalparkerne er, hvor stor en del af deres areal der er ejet af staten, og hvor stor en delaf arealet der er beskyttet via andre former for lovgivning. Bilag 4 indeholder en ordliste, derforklarer udvalgte ord og begreber.
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
9
III. Miljøministeriets understøttelse af national-parkernes mål
Miljøministeriets 3 nationalparkbekendtgørelser sætter rammen for, hvordan national-parkerne skal bidrage til at styrke og udvikle naturværdierne. Rigsrevisionen konsta-terer, at bekendtgørelserne ikke indeholder klare eller målbare målsætninger for na-tionalparkernes indsats, men i stedet formulerer overordnede mål for nationalparker-ne, som dernæst skal konkretiseres af nationalparkernes bestyrelser i nationalpark-planerne. Rigsrevisionen vurderer, at det er vigtigt, at nationalparkplanerne indehol-der klare og målbare mål, som nationalparkerne kan bruge til at styre deres indsatsog prioritere deres resurser efter. Dette er ikke tilfældet for de fleste af målene i natio-nalparkplanerne.Rigsrevisionen anbefaler, at Miljøministeriet fremadrettet prioriterer at understøtte na-tionalparkernes bestyrelser i at opstille mere klare og målbare mål i de kommende na-tionalparkplaner, så de kan blive mere effektive styringsredskaber i nationalparkernesdrift.Undersøgelsen har vist, at Miljøministeriet ikke systematisk indhenter viden om denenkelte nationalparks indsats, men at ministeriet er i gang med at udvikle en modelherfor. Rigsrevisionen vurderer i den forbindelse, at ministeriet generelt bør følge oppå lovgivningen ved at indhente viden om nationalparkernes løbende indsats, herun-der fx nationalparkernes brug af frivillige aftaler og lovens øvrige redskaber samt na-tionalparkernes eksterne finansiering.Rigsrevisionen anbefaler, at Miljøministeriet fremover med jævne mellemrum evalu-erer nationalparkloven for at få et grundlag for at kunne vurdere, i hvilket omfang lo-vens hovedformål er opfyldt, dvs. om etablering af nationalparkerne har medvirket tilat styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende natur-områder, og om nationalparkerne samlet set repræsenterer de vigtigste danske natur-værdier.
16. Dette kapitel handler om, hvorvidt Miljøministeriet har understøttet og fulgt op på national-parkernes målfastsættelse og resultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke ogudvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder. Ud overnationalparkloven er nationalparkernes indsats rammesat af de formål og målsætninger, somfremgår af Miljøministeriets bekendtgørelser og nationalparkernes egne nationalparkplaner.Rigsrevisionen har derfor undersøgt følgende underspørgsmål:
10
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
A. Har Miljøministeriet i nationalparkbekendtgørelserne fastsat klare formål og målbare mål-sætninger for nationalparkerne?B. Har Miljøministeriet understøttet, at nationalparkerne i deresplanlægninghar et klart fo-kus på at styrke og udvikle naturen og har opstillet klare og målbare mål for det?C. Følger Miljøministeriet med i og op på, om nationalparkernesdrifthar fokus på at styrkeog udvikle naturværdierne?
A.
Miljøministeriets mål for nationalparkerne
17. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet i nationalparkbekendtgørelsernehar fastsat klare formål og målbare målsætninger for nationalparkerne, har vist følgende:Formål 1 i de 3 bekendt-gørelserNationalpark Thy(bekendtgørelse nr. 840 af18. august 2008)Bevare, styrke og udvikle natu-ren, dens kontinuitet, sammen-hæng og frie udvikling, især forde nationalt og internationalt be-tydningsfulde klit- og klithede-landskaber og næringsfattigesøer og vådområder.Nationalpark Mols Bjerge(bekendtgørelse nr. 789 af21. august 2009)Bevare, styrke og udvikle natu-ren, dens mangfoldighed, konti-nuitet, sammenhæng og frie dy-namik, især for de nationalt be-tydningsfulde kyst-, overdrevs-og skovlandskaber.Nationalpark Vadehavet(bekendtgørelse nr. 1159 af30. september 2010)Bevare, styrke og udvikle natu-ren, dens mangfoldighed, sam-menhæng og dynamik, især forde internationalt betydningsfuldelavvandede havområder, vade-flader, marskenge og øvrigekystnære naturarealer.
Miljøministeriet har i bekendtgørelserne sikret et formål om at styrke og udvikle naturen,som er i overensstemmelse med nationalparkloven, og som tager udgangspunkt i dekonkrete naturtyper, som nationalparkerne skal beskytte, fx klitheder i Thy, overdrevs-landskaber i Mols Bjerge og strandenge i Vadehavet.Miljøministeriet har fastlagt målsætninger for nationalparkernes indsats for at styrke ogudvikle naturen, som angiver overordnede plejetiltag og indsatser, fx bekæmpelse afinvasive arter og sikring af sammenhæng mellem flere naturtyper. Ifølge ministeriet ermålsætningerne fastsat som rammebetingelser i bekendtgørelserne, da det er i de ef-terfølgende nationalparkplaner, at målsætningerne skal konkretiseres. Rigsrevisionenkan konstatere, at bekendtgørelserne ikke indeholder en prioritering af, hvordan mål-sætningerne skal vægtes, og at målsætningerne heller ikke er målbare. Det er derforRigsrevisionens vurdering, at det er særligt vigtigt, at ministeriet er opmærksom på, atdenne prioritering sker i nationalparkernes planlægning.
18. Nationalparkloven giver miljøministeren en række muligheder for at opstille rammer ogmålsætninger for en nationalpark i bekendtgørelsen. Det fremgår af lovens § 3, at miljømi-nisteren i bekendtgørelsen kan fastsætte regler om formålet med nationalparken, og at mi-nisteren desuden kan opstille målsætninger for nationalparkens udvikling.Nationalparkernes formål19. Miljøministeriet har ansvaret for at udarbejde en bekendtgørelse om hver enkelt natio-nalpark. Bekendtgørelserne opstiller 6 formål for hver nationalpark, hvoraf de 2 første for-mål vedrører naturen. Det første formål er næsten enslydende for de 3 nationalparker og af-viger kun ved at beskrive de naturtyper, som hver nationalpark skal styrke og udvikle. Der-udover har hver nationalpark et særskilt formål, som vedrører den specifikke natur i den en-kelte nationalpark. Disse formål fremgår af boks 3.
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
11
BOKS 3. NATIONALPARKERNES FORMÅL I RELATION TIL AT STYRKE OG UDVIKLE NATUREN
Nationalpark Thy har et særskilt formålom at”bevare og forøge den biologiskemangfoldighed af naturligt hjemmehøren-de arter i plantagerne og på de dyrkedearealer”.Beplantningen i nationalparkenbestår nemlig i særlig grad af ikke-hjem-mehørende arter, fx bjergfyr, contortafyrog sitkagran, som udgør en trussel modklitheden og de naturligt hjemmehørendearter.Bekæmpelse af ikke-hjemmehørende arter i Nationalpark Thy.Foto: Lærke Erika Lundsten, landskabsforvalter
Nationalparkerne Mols Bjerge og Vade-havet har begge et særskilt formål om at”bevare og styrke de landskabelige oggeologiske værdier”i deres unikke hen-holdsvis istidslandskaber og vadehavs-landskaber. Dette formål tager udgangs-punkt i de 2 nationalparkers natur, somi modsætning til landskabet omkring Thyer skabt af istiden.
Vadehavslandskab på det nordlige Rømø i Nationalpark Vade-havet.Foto: John Frikke
De øvrige 4 formål for hver nationalpark handler om at bevare og styrke kulturmiljøer, styrkeforskning, undervisning og naturvejledning, styrke mulighederne for friluftsliv og styrke en ud-vikling til gavn for lokalsamfundet.Bekendtgørelsen om Nationalpark Vadehavet har desuden et formål om, at nationalparkenskal”understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, med respekt for beskyttelsesinte-resserne, og således at der fortsat kan drives og udvikles landbrug og fiskeri”.Denne formu-lering skyldes, at det var vigtigt for det lokale erhvervsliv, at dets fremtidige forhold blev frem-hævet i bekendtgørelsen.
12
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
Målsætningerne for nationalparkernes udvikling20. Nationalparkernes bekendtgørelser opstiller også en række målsætninger for national-parkernes udvikling. Hver bekendtgørelse indeholder 12-13 målsætninger, som i store trækligner hinanden. 4-5 af disse målsætninger handler om at styrke og udvikle naturen. Someksempel er de 4 målsætninger for naturindsatsen i bekendtgørelsen om Nationalpark Va-dehavet vist i boks 4.
BOKS 4. NATIONALPARK VADEHAVETS MÅLSÆTNINGER FOR NATURINDSATSENMålsætning 1De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, højsander,åmundinger, marsk- og strandenge, forstrande og klitter skal bevares, og deres kvalitet og mangfol-dighed skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofbelastning, invasive arter, forstyrrelse af faunamv. og bevares som bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig dynamik ved så vidt mu-ligt at undlade indgreb i den naturlige tidevandsdynamik.Målsætning 2Kulturskabte naturarealer som ferske enge og klæggrave skal bevares, og deres kvalitet og mangfol-dighed skal styrkes, og der bør bevares og fremmes en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabetog områdets karakterarter.Målsætning 3Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer skal be-vares og synliggøres, og den dynamiske landskabsdannelse af klit- og marskområder skal fremmes.Målsætning 7Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse gennem formidling og plan-lægning af zoner, stiforløb mv.Note: I bilag 1-3 fremgår alle nationalparkernes målsætninger for naturindsatsen.Kilde: Bekendtgørelse nr. 1159 af 30. september 2010.
De øvrige målsætninger vedrører bl.a. bevarelse af kulturmiljøer, styrkelse af mulighedernefor friluftsliv og turisme, forskning, formidling og vejledning, og at nationalparkernes udvik-ling skal følges og evalueres. Derudover har Nationalpark Vadehavet en målsætning omDet Trilaterale Vadehavssamarbejde, som er et internationalt samarbejde blandt de øvrigelande (Nederlandene og Tyskland), som Vadehavet strækker sig over.21. Målsætningerne for naturindsatsen er klare i den forstand, at de angiver, hvilke natur-typer nationalparkerne skal værne om. Samtidig opstiller målsætningerne nogle anvisningertil, hvilke plejetiltag nationalparkerne skal gennemføre for at indfri den enkelte målsætning.Dette gælder fx i målsætning 7 for Nationalpark Vadehavet, jf. boks 4.Imidlertid indeholder bekendtgørelserne ingen prioritering af, hvordan de forskellige mål-sætninger skal vægtes i forhold til nationalparkernes generelle udvikling. Målsætningerneer heller ikke målbare, så det fremgår, hvornår de er opfyldt, men udgør derimod alene etsæt overordnede rammer for nationalparkernes arbejde og udvikling fremadrettet. Det ersåledes op til nationalparkerne selv at opstille mere konkrete og målbare mål for national-parkernes udvikling i nationalparkplanerne.
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
13
B.
Miljøministeriets understøttelse af nationalparkernes planlægning
22. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet har understøttet, at nationalparker-ne i deres planlægning har et klart fokus på at styrke og udvikle naturen og har opstillet kla-re og målbare mål for det, har vist følgende:En stor del af de planlagte projekter og indsatser, som nationalparkplanerne beskriver,har fokus på at styrke og udvikle naturen, fx i forhold til at skabe større sammenhængen-de naturområder. Det er dog et fåtal af målene, som er klare og målbare, og derved erdet uklart, hvordan den enkelte nationalpark i sin driftskalprioritere og planlægge sin ind-sats.Miljøministeriet og nationalparkernes bestyrelser oplyser, at nationalparkplanerne er etcentralt redskab til at styre nationalparkernes udvikling. Rigsrevisionen finder, at hvis na-tionalparkplanerne skal være et effektivt styringsredskab, bør planerne fremadrettet inde-holde mere konkrete mål med angivelse af tid, sted og omfang. Sådanne mål vil angiveen klar retning og målsætning for nationalparkernes udvikling, uagtet at nationalparker-ne efterfølgende vil være afhængige af, at projekterne kan aftales med lokale lodsejere,og at der kan findes finansiering til dem.Miljøministeriet har haft mulighed for at understøtte bestyrelserne i at formulere konkre-te målbare mål for nationalparkernes udvikling. Dels er Naturstyrelsen repræsenteret inationalparkernes bestyrelser, dels har styrelsen kunnet give høringssvar på udkastenetil nationalparkplanerne. Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriet fremover – dvs. franæste gang, nationalparkplanerne skal fornys, eller når der udarbejdes planer for nye na-tionalparker – i højere grad bør benytte disse muligheder. Ministeriet har oplyst, at Natur-styrelsen vil arbejde for, at der skabes mere klare og mere målbare målsætninger i na-tionalparkplanerne i de kommende planperioder.
23. Når en nationalpark er oprettet, og bestyrelsen er nedsat, skal bestyrelsen udarbejde ennationalparkplan, som fastsætter mål for nationalparkens udvikling, og som beskriver, hvor-dan målene opnås, og hvordan den forventede indsats prioriteres. Nationalparkplanen gæl-der for en 6-årig driftsperiode, hvorefter bestyrelsen – på baggrund af en evaluering af na-tionalparkens opnåede resultater – skal revidere planen forud for næste driftsperiode.Bestyrelsens nationalparkplan udgør dermed et vigtigt instrument, for at nationalparken kangennemføre sin indsats og prioritere sine resurser i overensstemmelse med lovens formål.Klare og målbare mål i nationalparkernes planlægning24. Det fremgår generelt klart af alle 3 nationalparkplaner, at nationalparkerne har fokus påat styrke og udvikle naturen. I nationalparkplanen for Nationalpark Thy har naturen entydigtden højeste prioritet, mens de 2 andre nationalparkplaner lægger vægt på samspillet mellemhensynet til naturen og menneskene, der lever i den.25. Nationalparkplanerne indeholder handleplaner med en række projektbeskrivelser eller ar-bejdsmål og indsatser, som bestyrelserne vil gennemføre inden for driftsperioden, hvis detaftalemæssigt og økonomisk er muligt. Disse projektbeskrivelser er de mest konkrete opera-tionaliseringer af, hvordan nationalparkerne vil leve op til de målsætninger, som bekendtgø-relserne opstiller for dem.En stor del af projektbeskrivelserne handler om at afklare de fremadrettede muligheder forat styrke og udvikle naturen, fx udarbejdelse af naturplejeplaner, hvor selve naturplejeind-satsen først kan gennemføres efterfølgende. Handleplanerne indeholder også mere konkre-te projektbeskrivelser, fx rydning af et tilgroet område eller genopretning af en sø. Boks 5 vi-ser fordelingen mellem afklarende mål og indsatsmål i nationalparkplanernes naturprojekter.
Nationalparkplanernes fokuspå naturenNationalpark Thy13 ud af 19 projektbeskrivel-ser har fokus på natur.Nationalpark Mols Bjerge13 ud af 25 projektbeskrivel-ser har fokus på natur.Nationalpark Vadehavet16 ud af 60 arbejdsmål og14 ud af 44 indsatser har fo-kus på natur.
14
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
BOKS 5. FORDELING MELLEM AFKLARENDE MÅL OG INDSATSMÅL FOR NATURINDSATSENNationalpark Thy4 afklarende mål, fx projekt om naturovervågning og forskning9 indsatsmål, fx projekt om genskabelse af naturlig hydrologi og forbedring af vådområder og tem-porære søer.Nationalpark Mols Bjerge8 afklarende mål, fx projekt om kortlægning og overvågning af sjældne og truede plante‐ og dyre-arter – top 20-gruppe5 indsatsmål, fx projekt om skabelse og vedligeholdelse af lysåbne naturtyper og sandmarker.Nationalpark Vadehavet7 afklarende mål, fx indsats for at udarbejde en forvaltningsplan for gåsebestande7 indsatsmål, fx indsats for at forbedre forholdene for især engfugle.
Det fremgår af boks 5, at alle nationalparker har haft brug for en række afklarende projekterfor at tilrettelægge den fremtidige indsats. Der er dog forskel på, hvor mange afklarende målog indsatsmål de 3 nationalparker har.26. Naturstyrelsen og de 3 nationalparker har oplyst, at de anser nationalparkplanerne foret vigtigt styringsredskab for den enkelte nationalpark. Generelt indeholder nationalparkpla-nernes projektbeskrivelser dog ikke klare slutmål for, hvor og hvornår et projekt skal sættesi værk, hvad det skal omfatte, og hvor mange resurser det kræver for at afslutte det.Fx indeholder alle 3 nationalparkplaner et mål om at bekæmpe invasive arter, fx hybenrose(Rosa Rugosa). Imidlertid angiver projektbeskrivelserne kun i begrænset omfang, hvordanden enkelte nationalpark skal gribe opgaven an, hvilket gør det svært for nationalparken atstyre efter. Konkrete mål kunne fx være angivelse af, på hvilke arealer og med hvilke meto-der indsatsen skal ske, hvor mange resurser der er afsat til projektet, og hvor langt man for-venter at komme i den første driftsperiode.
Rosa Rugosa – også kendt som rynket rose eller hybenrose – er en kendt invasiv art i Danmark, som alle 3 nationalparkerhar planer om at få bugt med.Foto: Kristian Mandsberg Nielsen
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
15
Der er dog også enkelte eksempler på, at nationalparkplanerne opstiller konkrete og mål-bare mål. Boks 6 viser 3 eksempler på planlagte naturprojekter, som indeholder mål for tid,sted og omfang, og som gør det muligt dels at prioritere resurserne, dels at følge op på, ommålene er opfyldt.
BOKS 6. EKSEMPLER PÅ NATURPROJEKTER MED MÅLBARE MÅLEksempel 1: Nationalpark Thy vil etablere 3 fugleholme i Flade SøNationalparkplanen indeholder et projekt om at etablere 3 fugleholme i Flade Sø. Projektet skal sæt-tes i gang fra midten af den første driftsperiode og være afsluttet inden periodens udløb.Eksempel 2: Nationalpark Mols Bjerge vil øge mængden af dødt ved i nationalparkens skoveNationalparkplanen indeholder et projekt om at øge mængden af dødt ved i nationalparkens skove.Mængden af dødt ved skal på langt sigt øges med 10 tons pr. hektar for udvalgte skovområder, mensder i indeværende driftsperiode skal henlægges 2 tons ved til forfald.Eksempel 3: Nationalpark Vadehavet vil øge naturindholdet i klæggraveneNationalparkplanen har som målsætning at bevare kulturskabte naturarealer, fx ferske enge og klæg-grave. For at øge naturindholdet i klæggravene vil bestyrelsen i anden del af driftsperioden gennem-føre reetableringer i mindst 4 klæggrave.
27. Vores undersøgelse har vist, at bestyrelserne har haft en række udfordringer med at op-stille klare målbare mål for nationalparkernes udvikling:Det er første gang, bestyrelserne har skullet udarbejde og vedtage nationalparkplaner.Ud over at planerne gælder for en 6-årig driftsperiode, mens de langsigtede målsætnin-ger har et tidsperspektiv på 20-30 år, skal planerne også ses som et resultat af, hvad ennyetableretbestyrelse– sammensat af forskellige interessenter – kan nå til enighed om.Sammensætningen af lokale interessenter har således en afgørende betydning for na-tionalparkplanernes indhold.Jo flere private lodsejere der er i en nationalpark, desto flere individuelle interesser erder at afveje i bestyrelsens arbejde. Nationalparken er afhængig af, at disse lodsejerevil indgå samarbejdsaftaler. For Nationalpark Mols Bjerge, der har en stor andel privatjord, bærer nationalparkplanen således præg af, at bestyrelsen har haft behov for at af-klare grundlaget for den fremtidige naturindsats, før bestyrelsen kan formulere mere kon-krete projekter.Samarbejdet med myndighederne om at styrke og udvikle naturen kan understøtte kla-re mål i nationalparkplanerne. Fx bærer nationalparkplanen for Nationalpark Thy prægaf samspil med Naturstyrelsens driftsplan for de statslige arealer og indeholder derforrelativt konkrete mål for disse. Omvendt har nationalparkplanen for Nationalpark MolsBjerge fokus på de privatejede arealer og afgrænser sig fra de statslige arealer.Der er en betydelig usikkerhed forbundet med finansieringen af nationalparkplanerne. Udover den årlige finanslovsbevilling på 7,5 mio. kr. skal nationalparkerne rejse deres mid-ler via ekstern finansiering. Imidlertid estimerer ledelsen i Nationalpark Thy fx, at den ful-de implementering af deres nationalparkplan vil koste over 100 mio. kr. Det kan værevanskeligt for bestyrelsen at udforme konkrete mål, når der ikke er sikkerhed for finansie-ringen.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at disse forhold er udfordrende for den enkelte besty-relse, men at det er nødvendigt, at bestyrelsen foretager en klar prioritering i nationalpark-planen, så nationalparken har en konkret plan at arbejde efter i sin drift.
Andelen af offentligt ejet ogprivatejet jord i nationalpar-kerneThy75 %25 %
Mols Bjerge20 %80 %
Vadehavet
Ca. 40 %Ca. 60 %
Offentligt ejet jordPrivatejet jord
16
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
Miljøministeriets involvering i nationalparkplanerne28. Det fremgår af nationalparkloven, at Miljøministeriet ikke har instruktionsbeføjelse overfor nationalparkerne. Ministeriet skal således ikke godkende nationalparkplanerne, men fårdem i høring på lige fod med andre interessenter.Fokus på erhvervsudviklingI høringssvaret til nationalpark-planen for Nationalpark Thy be-mærkede Miljøministeriet bl.a.,at bestyrelsen i sin handleplanmed fordel kunne udarbejde fle-re konkrete forslag til, hvordanfx turisterhvervet kunne udvik-les.Ministeriet havde ingen be-mærkninger i forhold til målfor naturindsatsen.
Miljøministeriet gav høringssvar på nationalparkplanen for Nationalpark Thy, men havde in-gen bemærkninger til planens mål om at styrke og udvikle naturen. Ministeriet har ikke afgi-vet høringssvar på nationalparkplanerne for de 2 øvrige nationalparker. Miljøministeriet harsåledes ikke via deres høringsadgang bidraget til, at nationalparkplanerne får mere målbaremål for naturindsatsen.Miljøministeriet har gennem Naturstyrelsens lokale repræsentant i den enkelte nationalparksbestyrelse understøttet bestyrelsen i at udarbejde nationalparkplanen. Naturstyrelsens loka-le repræsentant i de 3 bestyrelser har især rådgivet bestyrelsen om statslige regler og natio-nalparklovens indhold. Ministeriet har ikke haft fokus på, at bestyrelserne opstiller konkreteog målbare mål i nationalparkplanerne, fx ved at gøre dette til en målsætning for bestyrelser-ne i bekendtgørelserne.29. Miljøministeriet tilkendegiver, at præmisserne om frivillighed, inddragelse og konsensushidtil er blevet vægtet højere i nationalparkernes arbejde end krav om faste og målbare måli nationalparkplanerne, men oplyser, at Naturstyrelsen vil arbejde for, at der skabes mere kla-re og mere målbare målsætninger i nationalparkplanerne i de kommende planperioder.
C.
Miljøministeriets opfølgning på nationalparkernes resultater
30. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet følger med i og op på, om national-parkernes drift har fokus på at styrke og udvikle naturværdierne, har vist følgende:Nationalparkerne har været i drift i kort tid, og derfor er det for tidligt at vurdere, om natio-nalparkplanerne er implementeret tilfredsstillende. På trods af den korte driftsperiode har2 af de 3 nationalparker været i stand til at rejse ekstern finansiering – ca. 17,5 mio. kr.i alt. Ingen af disse midler er dog øremærket til naturindsatsen, men i stedet til formidling,anlæg e.l.Miljøministeriet indhenter ikke viden om nationalparkernes indsats systematisk, men god-kender nationalparkernes ind- og udbetalinger og fører deres regnskaber. Det ser mini-steriet som en væsentlig del af ministeriets tilsyn. Ministeriet oplyser, at ministeriet er igang med at udarbejde en standardiseret model for fremover at følge op på nationalpar-kernes nøgletal. Rigsrevisionen finder, at ministeriet i højere grad bør have fokus på atunderstøtte nationalparkerne fagligt.Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriets lovede evaluering af nationalpark-loven dels bør forholde sig til, om nationalparkerne tilsammen dækker de vigtigste dan-ske naturtyper, dels om nationalparkerne på længere sigt kan sikre og udvikle de natur-typer, som ligger i deres formål. En sådan viden vil være relevant, for at ministeriet – ogi sidste ende Folketinget – kan vurdere, om der skal yderligere tiltag til for at opfylde lo-vens formål.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Miljøministeriet umiddelbart efter nationalparklovensvedtagelse burde have fastlagt kriterier for den lovede evaluering af loven i stedet for atvente på en politisk vurdering heraf. Kriterierne kan både gælde den enkelte nationalparksbidrag til at opfylde nationalparklovensformål, og om lovens formål generelt er opfyldt, fxhvornår nationalparkerne omfatter de vigtigste naturtyper.
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
17
31. Da nationalparkloven ligger inden for Miljøministeriets ressortområde, er det Miljømini-steriets pligt at følge med i, om lovens formål bliver opfyldt. Denne forpligtelse forstærkesaf, at miljøministeren i betænkningen til nationalparkloven i 2007 har tilkendegivet over forFolketinget, at loven vil blive evalueret, når de første 3 nationalparker er oprettet.Da nationalparkerne tilmed er et nyt redskab, hvor naturindsatsen er ét blandt flere formål,er det vigtigt, at både nationalparkerne og Miljøministeriet følger med i, om nationalparker-ne på længere sigt vil kunne leve op til nationalparklovens overordnede formål om at styrkeog udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder.Nationalparkernes foreløbige drift og resultater32. Nationalparkerne har været i drift i relativt kort tid. Nationalpark Thy har været i drift i ca.3 år, mens de 2 andre nationalparker har været i drift i henholdsvis 1 år og 1½ år. Der er så-ledes 3-5 år tilbage af nationalparkernes første driftsperiode. Derfor er det endnu for tidligtat vurdere, om nationalparkerne har implementeret nationalparkplanerne tilfredsstillende. Vo-res fokus er derfor på, om nationalparkerne på nuværende tidspunkt har iværksat indsatsertil at styrke og udvikle naturen, og hvor meget ekstern finansiering de har været i stand til atrejse indtil nu.33. Nationalpark Thy har som den ældste nationalpark iværksat 10 af de 11 naturprojekter,der indgår som projektbeskrivelser i nationalparkplanen. Det betyder ikke, at planen er gen-nemført. En del af projekterne løber over en årrække, og desuden er en del af målene ikkekonkrete og målbare.Nationalpark Thy har indtil videre modtaget ca. 9,2 mio. kr. i finansiering ud over sin finans-lovsbevilling. Disse midler er dog ikke gået til at styrke og udvikle naturen, men primært tilanlæg af besøgsfaciliteter og formidling. Tabel 2 viser en oversigt over Nationalpark Thyseksterne finansiering.
18
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
Tabel 2. Oversigt over Nationalpark Thys eksterne finansieringTilskudsgiverRadio- og tv-nævnet(2009-2013)Friluftsrådet(2010)Thisted Kommune(2011)Lokale og Anlægsfonden(2011)Thisted Kommune(2011)Naturstyrelsen(2011)Snedsted-Nørhå Sparekasses Jubilæumsfond(2011)Erhvervsministeriets konkurrenceudsatte pulje(2012)Region Nordjylland(2012)Arbejdsmarkedets Feriefond(2012)Friluftsrådet(2012)Færchfonden(2013)Friluftsrådet(2013)I alt1)1)
FormålTilskud til Nationalpark TV,2009-2013Tilskud til Formidlingsnetværk Nationalpark Thy,2011-2013Tilskud til istandsættelsesarbejder på Lodbjerg Fyr,2011-2012Tilskud til Svaneholmhus, faciliteter(Center på Agger Tange)Tilskud til Svaneholmhus, faciliteter(Center på Agger Tange)Tilskud til formidling på Lodbjerg FyrTilskud til film om Ålvand KlithedePowered by Cycling: Panorama,2014-2015Tilskud til projekt ”Erhvervsudvikling i NationalparkThy – netværksdannelse og kompetenceudvikling”Tilskud til Svaneholmhus, besøgscenterTilskud til cykel- og vandreguiden ”På sporet afNationalpark Thy”Tilskud til forprojekt, Lodbjerg FyrLøntilskud til formidlingsnetværk Nationalpark Thy478.903 kr.1.300.000 kr.200.000 kr.300.000 kr.300.000 kr.600.000 kr.35.000 kr.3.764.600 kr.250.000 kr.650.000 kr.72.500 kr.100.000 kr.1.170.000 kr.9.221.003 kr.
Tilskuddet udgør Nationalpark Thys andel af et samlet tilskud på 25.204.800 kr., som nationalparken har søgt sammen medDanmarks Cyklistforbund, Sydvestjysk Udviklingsforum og Region Midtjylland.
Kilde: Nationalpark Thys egen opgørelse.
34. Nationalpark Mols Bjerge har ikke selv gennemført egentlige naturindsatser, men harstøttet andres naturindsatser i nationalparken økonomisk. Bestyrelsen har haft fokus på atafklare grundlaget for den fremtidige naturindsats, herunder samarbejdet med Naturstyrel-sen, hvilket er i tråd med nationalparkplanen. Derfor har nationalparken heller ikke søgt omekstern finansiering endnu.35. Nationalpark Vadehavet har i sit første driftsår iværksat og bidraget til flere naturprojek-ter. Da nationalparkplanen indeholder få konkrete projektbeskrivelser, fremgår det ikke di-rekte, i hvilket omfang disse opfylder planen.Nationalpark Vadehavet har indtil videre fået tilsagn om ca. 8,3 mio. kr. i finansiering ud oversin finanslovsbevilling. En mindre del af beløbet afventer dog stadig endelig godkendelse.Midlerne er givet til projekter om formidling, udvikling af turisme og til at bygge et national-parkskib, der skal fungere som et mobilt besøgscenter.36. Ud over den eksterne finansiering, som nationalparkerne indtil videre har modtaget, haroprettelsen af de 3 nationalparker også medført, at kommunerne og Naturstyrelsen har kun-net tiltrække tilskud, investeringer eller medfinansiering fra EU, fonde mv. til området, fx tilat anlægge cykelstier i alle 3 nationalparker.
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
19
Miljøministeriets opfølgning på nationalparkernes resultater37. I bemærkningerne til nationalparkloven fremgår det, at den statslige bevilling til national-parkerne skal ske på baggrund af en vurdering af nationalparkernes aktivitetsniveau og fi-nansieringsbehov, sådan som det fremgår af nationalparkplanerne.Miljøministeriet har oplyst, at bevillingen indtil videre ligger fast som følge af aftalen om GrønVækst. Hvis der er politisk ønske herom, vil ministeriet dog overveje en model for at fastsæt-te nationalparkernes bevilling individuelt efter evalueringen af nationalparkloven.38. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Miljøministeriet indsamler viden om nationalpar-kernes resultater og aktivitetsniveau, og om nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering,for at kunne vurdere, om de kan leve op til bekendtgørelsernes formål. Det er også væsent-ligt for at kunne vurdere nationalparkernes bevillinger fremover.39. Nationalparkerne er, jf. nationalparkloven, selvstændige organer inden for den statsligeforvaltning, hvilket bl.a. betyder, at de kan disponere over deres egen bevilling. Naturstyrel-sen godkender, at nationalparkernes budget ligger inden for finanslovens og budgetlovensrammer, og godkender hver enkelt af nationalparkernes ind- og udbetalinger. Desuden førerNaturstyrelsen nationalparkernes regnskab på baggrund af samarbejdsaftaler, så de bliverintegreret i statsregnskabet. Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen finder denne praksis nød-vendig for at sikre, at nationalparkerne overholder de statslige regnskabsregler, men at na-tionalparkerne stadig har fuld dispositionsret over deres midler. Naturstyrelsen ser dennepraksis som en væsentlig del af styrelsens understøttelse af og tilsyn med nationalparkerne.Nationalparkerne har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at deres handlefrihed i detdaglige arbejde kan blive begrænset af, at Naturstyrelsen skal godkende hver enkelt udbe-taling.Miljøministeriets opfølgning på den løbende drift40. Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen primært får sin viden om nationalparkernes løben-de drift gennem styrelsens lokale repræsentant i nationalparkernes bestyrelser. Den centra-le del af Naturstyrelsen hjælper dog også løbende nationalparkerne med afklarende spørgs-mål om fx administrative forhold.Ifølge Naturstyrelsen er nationalparkerne ikke forpligtede til at rapportere om deres resulta-ter ud over at indberette regnskabsdata til brug for Naturstyrelsens årsrapport. Alle 3 natio-nalparker har dog udarbejdet deres egne årsberetninger, hvor de beretter om nationalpar-kens generelle indsats. Ud over årsberetningerne modtager Miljøministeriet ingen yderlige-re rapportering om nationalparkernes resultater i forhold til at leve op til bekendtgørelsernesmålsætninger om at styrke og udvikle naturen.Miljøministeriet har ikke tidligere fulgt systematisk op på oplysninger fra nationalparkernesindberetninger. Ministeriet har oplyst, at Naturstyrelsen er i gang med at udvikle en model tilat følge systematisk op på nationalparkernes nøgletal med udgangspunkt i nationalparkernesårsberetninger.Miljøministeriets evaluering af nationalparkloven til Folketinget41. Miljøministeren har tilkendegivet over for Folketinget, at nationalparkloven vil blive evalu-eret, når de første 3 nationalparker er blevet etableret.Ifølge nationalparkloven skal nationalparkerne evaluere sig selv i forbindelse med, at endriftsperiode udløber, og bestyrelsen skal revidere nationalparkplanen. Miljøministeriet haroplyst, at ministeriet påtænker at basere sin evaluering af nationalparkloven på de 3 natio-nalparkers egne evalueringer, som foreligger ved udgangen af 2018. Det betyder, at mini-steriets evaluering af nationalparkloven først gennemføres, efter at nationalparkerne har ved-taget den næste plan. Nationalparkerne kan i så fald først indarbejde resultatet af ministeri-ets evaluering i den 3. generation af nationalparkplanerne, som skal ligge klar omkring 2022-2025.I finansloven for 2013 fremgårdet af tekstanmærkning nr. 110til Miljøministeriet, at national-parkernes udgifter og indtæg-ter regnskabsføres under§ 23.71.02. Naturforvaltnings-enheder, og nettoudgiften ud-lignes ved intern statslig over-førelse fra § 23.72.05. Natio-nalparker.
20
MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL
Miljøministeriet har ikke på forhånd gjort sig overvejelser om, hvilke kriterier der skal læggestil grund for evalueringen, men vil lade dette være op til en politisk beslutning i forligskredsenpå det aktuelle tidspunkt.42. Rigsrevisionen finder, at en evaluering af nationalparkloven som minimum bør givegrundlag for at kunne vurdere, i hvilket omfang lovens hovedformål kan blive opfyldt. Det be-tyder, at evalueringen bør forholde sig til, dels om nationalparkerne har medvirket til at styr-ke og udvikle naturværdierne, dels om de vigtigste danske naturtyper er tilstrækkeligt repræ-senteret i nationalparkerne.I forhold til at vurdere, om nationalparkerne har medvirket til at styrke og udvikle naturen, harMiljøministeriet som nævnt opstillet overordnede rammesættende målsætninger for natio-nalparkerne i de 3 nationalparkbekendtgørelser. Selv om disse målsætninger ikke indehol-der faste slutmål for nationalparkernes indsats, angiver de dog, hvilke naturtyper national-parkerne skal sikre, og hvilke plejetiltag de skal bruge. Således er der i nationalparkerneslovgrundlag en række overordnede kriterier, som kan bruges til at evaluere, om nationalpar-kerne kan medvirke til at styrke og udvikle naturværdierne.I forhold til at vurdere, om de vigtigste danske naturtyper er repræsenteret i nationalparker-ne, bør evalueringen se på, om de oprettede nationalparker i tilstrækkelig grad dækker devigtigste danske naturtyper og dermed, om nationalparklovens § 2 er opfyldt. Da udpegnin-gen og oprettelsen af nationalparker er sket på baggrund af 10 pilotprojekter og Miljøministe-riets indstilling til forligskredsen – og i sidste ende forligskredsens godkendelse – bør evalu-eringen give Miljøministeriet og Folketinget et grundlag til at vurdere, om processen for at ud-pege nationalparker i tilstrækkelig grad har sikret, at formålet i nationalparklovens § 2 er ble-vet eller i fremtiden kan tænkes at blive opfyldt.Natur- og Landbrugskommis-sionenblev nedsat af regerin-gen i 2012. Kommissionen skul-le komme med forslag til at løselandbrugets strukturelle, økono-miske og miljømæssige udfor-dringer, herunder hvordan land-brugserhvervet kan bidrage tilklimaindsatsen og til miljø- ognaturindsatsen.
43. I øvrigt har Natur- og Landbrugskommissionen i sin rapport fra april 2013 givet sin vurde-ring af, om nationalparkerne kan bidrage til at styrke og udvikle naturværdierne i Danmark.Kommissionen vurderer i rapporten, at nationalparkerne har potentiale til at udvikle sig til etvigtigt element i den danske naturforvaltning. Det kræver dog, at nationalparkerne får noglemere målrettede virkemidler, og at der bliver udpeget nye nationalparker, hvor fokus kun erpå natur- og landskabsområder af særlig værdi.44. Sidst finder Rigsrevisionen, at en evaluering af nationalparkloven også bør forholde sigtil nationalparkernes eksterne finansiering, så Miljøministeriet kan vurdere den fremadrette-de bevillingsmodel til nationalparkerne. Som nævnt fremgår det af de almindelige bemærk-ninger til nationalparkloven, at nationalparkernes bevilling bl.a. fastsættes på baggrund afnationalparkernes planer og eksterne finansiering.En sådan evaluering kan give overblik over nationalparkernes opgaver og eksterne finasie-ringsmuligheder. Herved kan evalueringen danne grundlag for en model til at fastlægge na-tionalparkernes bevilling fremover, som sikrer en betryggende forvaltning af naturværdiernei nationalparkerne.
Rigsrevisionen, den 11. december 2013
Lone Strøm
/Inge Laustsen
FAKTA OM NATIONALPARK THY
21
Bilag 1. Fakta om Nationalpark Thy
En af Nationalpark Thys vigtigste naturtyper er klitheden med lobeliesøer.
Foto: Jon G. Detlefsen (natpark.dk)
Nøgletal
Oprettet: 18. august 2008Driftsperiode: 1. april 2010 - 31. marts 2016Areal: 244 km�Offentligt ejet/privatejet jord: 75 % / 25 %Ekstern finansiering (august 2013): ca. 9 mio. kr.Lovmæssig naturbeskyttelse
Natura 2000-områder: 53 %Fredede områder: 58 %§ 3-områder: 63 %.Kort over Nationalpark Thy
5 målsætninger for naturindsatsen
De væsentligste naturtyper som strande, klitter, klit-heder, strandenge, kalkrige overdrev og søer skalbevares, og deres udbredelse, kvalitet og mangfol-dighed styrkes. De skal beskyttes mod tilgroning, af-vanding, næringsstoftilførsel, invasive arter mv. ogudvikles til at blive bæredygtige og dynamiske øko-systemer med naturlig vandbalance mv.
Der skal skabes større sammenhæng mellem natio-nalparkens naturområder og landskaber, herunderisær klit- og klithedearealer. Områdernes samspilmed kysten og havet skal styrkes.
Omlægning af klitplantagerne til naturnært drevneskove domineret af naturligt hjemmehørende træerog buske skal ske med særlig fokus på styrkelse afnaturværdierne.
Nationalparkens karaktergivende landskabselemen-ter og markante geologiske formationer og forekom-ster skal bevares og synliggøres.
Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage ogforstyrrende færdsel og ophold.Kilde: Bekendtgørelse nr. 840 af 18. august 2008.
Kilde: Naturstyrelsen.
22
FAKTA OM NATIONALPARK MOLS BJERGE
Bilag 2. Fakta om Nationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge indeholder flere naturtyper.
Foto: Nationalpark Mols Bjerge
Nøgletal
Oprettet: 21. august 2009Driftsperiode: 1. april 2012 - 31. marts 2018Areal: 180 km�Offentligt ejet/privatejet jord: 20 % / 80 %Ekstern finansiering: endnu ingen.Lovmæssig naturbeskyttelse
Natura 2000-områder: 35 %Fredede områder: 27 %§ 3-områder: 18 %.Kort over Nationalpark Mols Bjerge
5 målsætninger for naturindsatsen
De væsentligste naturtyper som lavvandede havom-råder, strandenge, strande og kystskrænter, overdrev,løv- og fyrreskove skal bevares, og deres udbredel-se, kvalitet og mangfoldighed styrkes. De skal beskyt-tes mod tilgroning, afvanding, næringsstofberigelse,invasive arter mv. og udvikles til at blive bæredygtigeog dynamiske økosystemer med naturlig vandbalan-ce mv.
Der skal skabes større sammenhæng mellem natio-nalparkens naturområder, herunder især overgangemellem kyst-, overdrevs- og skovarealer.
Der skal udlægges sammenhængende skovområder,hvor plantager omlægges til lysåbne og naturnærtdrevne skove domineret af hjemmehørende træarterog buske, og områder med åben græsningsmosaikmed sandmarker skal bevares og styrkes.
Nationalparkens karaktergivende landskabselemen-ter og markante geologiske formationer, herunderrandmoræner og dødislandskaber, skal bevares ogsynliggøres.
Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod sli-tage og forstyrrelse ved hjælp af planlægning af stifor-løb, formidling mv.Kilde: Bekendtgørelse nr. 789 af 21. august 2009.
Kilde: Naturstyrelsen.
FAKTA OM NATIONALPARK VADEHAVET
23
Bilag 3. Fakta om Nationalpark Vadehavet
Nationalpark Vadehavet er et vigtigt levested for mange fuglearter.
Foto: John Frikke
Nøgletal
Oprettet: 30. september 2010Driftsperiode: 1. januar 2013 - 31. december 2018Areal: 1.459 km� (heraf 300 km� landareal)Offentligt ejet/privatejet jord: 40 % / 60 %Ekstern finansiering (august 2013): ca. 2,5 mio. kr.Lovmæssig naturbeskyttelse
Natura 2000-områder: 97 %Fredede områder: 6 %*)§ 3-områder: 10 %*).*)Kun landområder beskyttes af fredning og § 3. Derfor udgør disse former for beskyt-telse en relativt lav andel af den samlede nationalpark.Kort over Nationalpark Vadehavet
4 målsætninger for naturindsatsen
De væsentligste naturtyper som lavvandede havom-råder, tidevandsrender, vadeflader, højsander, åmun-dinger, marsk- og strandenge, forstrande og klitter skalbevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styr-kes. De skal beskyttes mod næringsstofbelastning, in-vasive arter, forstyrrelse af fauna mv. og bevares sombæredygtige og dynamiske økosystemer med natur-lig dynamik ved så vidt muligt at undlade indgreb i dennaturlige tidevandsdynamik.
Kulturskabte naturarealer som ferske enge og klæg-grave skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldig-hed skal styrkes, og der bør bevares og fremmes enlandbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet og områ-dets karakterarter.
Nationalparkens karaktergivende landskabselemen-ter og markante geologiske formationer skal bevaresog synliggøres, og den dynamiske landskabsdannel-se af klit- og marskområder skal fremmes.
Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod sli-tage og forstyrrelse gennem formidling og planlægningaf zoner, stiforløb mv.Kilde: Bekendtgørelse nr. 1159 af 30. september 2010.
Kilde: Naturstyrelsen.
24
ORDLISTE
Bilag 4. Ordliste
BiodiversitetDe grønne organisationerDriftsperiodeDødt ved
En generel betegnelse for variationen i naturen, fx antallet af arter og naturtyper.En fællesbetegnelse for de organisationer, som arbejder for naturen og miljøet, fx DanmarksNaturfredningsforening og Friluftsrådet.Den 6-årige periode, hvor nationalparken implementerer en nationalparkplan.En betegnelse for træ, der ikke er levende. Dødt ved kan være grene og stammer i skov-bunden, stående døde træer eller det indre af levende træer, hvor det indre på grund afafknækkede grene er begyndt en forrådnelsesproces og dermed er dødt. Dødt ved er enaf de vigtigste brikker i forhold til at sikre biodiversiteten i skovene.Grøn Vækst-aftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti i 2010 og afsætter13,5 mia. kr. til mere natur og bedre beskyttelse af mennesker, dyr og miljø.En selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90 natur-, miljø- og fri-luftsforeninger.En ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning er en trussel mod den hjem-lige flora og fauna.En naturtype, som udgøres af stabile kalkfattige klitter bevokset med en række dværgbuske,fx almindelig revling og lyng.Vandhul eller sø, som er opstået ved afgravning af klæg (en jordtype) til at forstærke diger-ne. Klæggravene tiltrækker bl.a. mange rastende svømmefugle, som tilfører stederne be-tydelige mængder af gødning. Det medfører som oftest, at klæggravene indeholder højekoncentrationer af næringsstof (fosfor).En lokal forening under den landsdækkende organisation Landbrug & Fødevarer, som re-præsenterer landbrugets interesser.Kalk- og næringsfattig ferskvandssø, hvis vand er så klart, at der kan vokse planter på bun-den. Dette giver grundlag for et særligt plantesamfund omfattende bl.a. tvepibet lobelie.Jordejer, som i nationalparkerne enten er staten (repræsenteret ved Naturstyrelsen), kom-munen eller en privat person (fx en landmand).En 6-årig plan, som nationalparkens bestyrelse udarbejder, før nationalparken går i egent-lig drift, og som revideres hvert 6. år.Et netværk af naturområder i EU, der er udpeget for at beskytte og bevare naturtyper ogdyre- og plantearter, som er sjældne eller truede. Hvert område har en handleplan og erprimært beskyttet ved naturbeskyttelsesloven og skovloven.Natura 2000-rammen inddeler naturen i nummererede naturtyper, som hver især er kende-tegnet ved en særlig beplantning. Fx er naturtype 3110 (Lobeliesø) en underkategori af”Vandområder”. Nogle naturtyper er særligt sårbare og kræver særlig beskyttelse.Beskriver omfanget af den natur, som findes i et givet areal. Fx vil en opgørelse af natur-værdierne i en nationalpark opgøre naturtyperne og de arter, som findes her.Et område, som er afgræsset, så kun de arter, kvæget ikke spiser, står tilbage, fx torne-buske.Den danske natur er præget af små isolerede områder. Derfor er det et særligt formål mednationalparkerne at sikre større sammenhængende naturområder, hvor naturen kan få stør-re dynamik.Områder i Vadehavet, som tørlægges ved lavvande, og hvor mange fuglearter søger føde.
Forliget om Grøn VækstFriluftsrådetInvasive arterKlithedeKlæggrav
LandboforeningLobeliesøLodsejerNationalparkplanNatura 2000-område
Naturtyper
NaturværdierOverdrevSammenhængende natur
Vadeflader
