Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalgomdet europæiske semester og den årligevækstundersøgelse 2014Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-miske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenesøkonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af nationaløkonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgen-de budgetår i efteråret. Det tredje europæiske semester blev afsluttet med vedtagelseaf landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 9. juli 2013.Det europæiske semester 2014 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionensårlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 13. november 2013. I dekommende måneder vil vækstundersøgelsen blive drøftet i relevante rådsformationerog Det Europæiske Råd (DER). På DER 20.-21. marts 2014 forventes stats- og rege-ringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a.ECOFIN at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene,jf. bilag 1 for en foreløbig tidsplan for det europæiske semester 2014.Den årlige vækstundersøgelse 2014Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-linger for medlemslandene.Vækstundersøgelsen for 2014 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter,der adresserer hhv. de beskæftigelsesmæssige udfordringer, status for opfølgningenpå de landespecifikke anbefalinger samt status for implementeringen af indre mar-kedsregulering. Kommissionen har også fremlagt en scoreboardrapport om makro-økonomiske ubalancer.De overordnede prioriteter i vækstundersøgelsen for 2014 er identiske med priorite-terne i vækstundersøgelserne for 2012 og 2013. Kommissionen lægger således op til,at man på såvel nationalt plan som EU-plan især har fokus på flg.:1) fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering,2) genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet,3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden,4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og5) modernisering af den offentlige forvaltning.Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i vækst-undersøgelsen for 2014. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i over-ensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.

Kommissionen bemærker, at prioriteterne kan variere fra land til land, men at en tvær-gående topprioritet og den største udfordring det kommende år vil være at styrke dennationale reformindsats for at fremme vækst og konkurrenceevne.Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte nati-onale tiltag samt overordnede anbefalinger til medlemslandene, euro-området og EUsom helhed.Kommissionen kommer endvidere med en generel vurdering af medlemslandenesfremskridt de seneste tre år med at følge op på de landespecifikke anbefalinger indenfor de fem overordnede prioritetsområder:1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolideringDer har generelt været væsentlige fremskridt med konsolideringen af de offentligefinanser over de seneste år, men det offentlige gældsniveau er fortsat højt i mangemedlemslande, ligesom sammensætningen af konsolideringen i mange tilfælde kunnehave været mere vækstvenlig. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2014 er detoffentlige budgetunderskud i EU reduceret fra 6,9 pct. af BNP i 2009 til skønnede 3,5pct. af BNP i 2013. Den offentlige gæld i EU forventes at falde i 2015 og frem. I noglelande var den finanspolitiske konsolidering i 2013 primært udgiftsbaseret (f.eks. Irlandog Grækenland), mens den i andre lande primært var indtægtsbaseret (f.eks. Frankrigog Nederlandene) eller bestod af en blanding af konsolideringstiltag på udgifts- ogindtægtssiden (f.eks. Italien og Spanien). Flere lande har øget de generelle skattesat-ser og det samlede skattetryk, mens kun få har øget skattebasen. I 23 lande er dergennemført pensionsreformer, der øger pensionsalderen. Mange lande har også sik-ret en mere eksplicit og holdbart sammenhæng mellem pensionsalderen og den for-ventede levetid (f.eks. Danmark, Nederlandene og Italien) samt taget initiativer for atbegrænse muligheden for tidlig tilbagetrækning og adgang til bl.a. førtidspension(f.eks. Danmark og Belgien). Endelig har de fleste lande styrket deres nationale bud-getmæssige rammer bl.a. gennem etablering af et uafhængigt økonomisk råd og ind-førelsen af numeriske budgetregler.Kommissionen konkluderer, at der trods fremskridt fortsat er behov for, at de enkeltemedlemslande fastholder den aftalte vækstvenlige, differentierede finanspolitiske kon-solideringsstrategi. Det er nødvendigt i forhold til at få reduceret de høje offentligegældsniveauer og håndtere den finanspolitiske udfordring ved EU’s generelt aldrendebefolkning. Der bør tænkes i vækstvenlige konsolideringstiltag både på udgifts- ogindtægtssiden og lægges mere vægt på at sikre høj kvalitet af de offentlige udgifter.Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejdetil forbrug, bolig og miljø. Lande med større finanspolitisk råderum bør stimulere priva-te investeringer og landene bør generelt inden for rammerne af en sund finanspolitikprioritere langsigtede investeringer i områder, der kan forbedre vækstpotentialet, her-under i uddannelse og forskning.2. Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivetDet seneste år har været præget af mere stabilitet på de finansielle markeder, mender er fortsat risici og svagheder i den finansielle sektor og lånebetingelserne for er-hvervslivet er endnu ikke fuldt ud normaliseret. Låneomfanget og finansieringsmulig-hederne varierer væsentligt mellem landene. Manglende adgang til finansiering udgørfortsat en af de væsentligste barrierer for vækst, særlig for små og mellemstore virk-somheder (SMV’er). Landene har gennemført tiltag for f.eks. at håndtere erhvervsli-vets likviditetsbegrænsninger (f.eks. Portugal og Italien) samt at sikre styrket adgangtil kapital for SMV’er (f.eks. Spanien) og styrke markedet for virksomhedsobligationer(f.eks. Danmark og Italien). Der er også i mange lande taget initiativer for at udvikleventurekapitalfonde (f.eks. Tyskland, Spanien og Nederlandene).

Kommissionen konkluderer, at der bør arbejdes videre med omstrukturering og opryd-ning i de europæiske banker, herunder i kraft af gennemgangen af bankernes balan-cer og stress test og gennemførelsen af de nye kapitalkrav, samt en hurtig vedtagelseog gennemførelse af Bankunionen. Der bør ligeledes arbejdes på at fremme alternati-ve finansieringskilder, herunder bl.a. gennem venturekapital og virksomhedsobligatio-ner. Endelig bør landene fortsat, hvor det er relevant, nøje overvåge udviklingen i denprivate gæld og de finansielle risici knyttet hertil.3. Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtidenDer bør være øget fokus på at gennemføre strukturelle reformer af produktmarkeder-ne for at fremme EU’s vækstpotentiale og sikre et velfungerende indre marked i EU.Nogle lande har gennemført væsentlige reformer for at sikre øget konkurrence ogeffektivitet i servicesektoren (f.eks. Portugal, Spanien og Italien). I andre lande er derfortsat et stort reformpotentiale og behov for at få fulgt op på de landespecifikke anbe-falinger (f.eks. Østrig, Belgien, Tyskland og Frankrig). Nogle lande har over de sene-ste år valgt at prioritere offentlige midler til forskning og udvikling højt (f.eks. Østrig,Belgien og Sverige). Der er i stigende omfang forskel på, hvor innovative de europæi-ske økonomier er (Sverige, Tyskland, Danmark og Finland er blandt de mest innovati-ve). I mange medlemslande er der endvidere behov for reformer af og investeringer inetværksindustrierne, herunder videreudvikling af energimarkederne for gas og elek-tricitet og togtransportsektoren i EU (f.eks. Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Spanien ogFrankrig). Der er stadig mange lande, der er bagud med gennemførelsen af EU’s tred-je energipakke.Kommissionen konkluderer, at der bør sikres fuld gennemførelse af den tredje energi-pakke i 2014, øget omkostningseffektivitet i tilskudsordninger til vedvarende energi,samt fremme af ressourceeffektivitet ved at styrke affalds- og vandforvaltning, genan-vendelse samt energieffektivitet. Der bør også arbejdes på at forbedre implementerin-gen af servicedirektivet, herunder ved at gennemgå restriktioner, der påvirker adgan-gen til lovregulerede erhverv. Endelig bør landene øge indsatsen i forhold til at mo-dernisere de nationale forskningssystemer.4. Håndtering af arbejdsløsheden og sociale konsekvenser af krisenDe seneste tal for arbejdsløsheden i EU peger på en gennemsnitlig ledighed på 11pct. og en ungdomsledighed på omkring 23 pct. i 2013. Landene har over de senesteår vedtaget eller er i færd med at gennemføre væsentlige reformer med henblik på atmodernisere arbejdsmarkederne og styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Den samledeskat på arbejde har været opadgående, men mange lande har sænket den. Landemed store makroøkonomiske ubalancer har gennemført omfattende reformer af ram-merne for lønfastsættelsen (f.eks. Spanien) for at sikre større fleksibilitet i løndannel-sen. Nogle lande har gennemført reformer for at modernisere deres jobbeskyttel-seslovgivning (f.eks. Spanien, Italien og Irland) samt for at styrke og målrette den akti-ve arbejdsmarkedspolitik (f.eks. Tyskland, Irland og Sverige). Der ses i landene engenerelt øget indsats i forhold til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, herunder gen-nem etablering af ungegarantier, ligesom mange lande prioriterer udviklingen af prak-tikpladser og erhvervsuddannelser af høj kvalitet (f.eks. Spanien, Italien og Portugal).Der er også gennemført tiltag for at øge den livslange læring, mindske uddannelses-frafaldet og bekæmpe fattigdom, bl.a. ved aktiveringstiltag og reform af understøttel-sessystemerne (f.eks. Litauen og Danmark).Kommissionen konkluderer, at landene bør opprioritere den aktive arbejdsmarkedspo-litik, herunder tiltag til støtte og træning af arbejdsløse samt tiltag, der kan styrke ogforbedre arbejdsformidlingen og sikre gennemførelsen af en ungegaranti. Der er lige-ledes behov for en øget reformindsats for at sikre, at lønudviklingen flugter med pro-duktivitetsudviklingen, herunder ved at modernisere jobbeskyttelseslovgivning ogfremme arbejdskraftmobilitet. Endelig bør der gøres en yderligere indsats for at for-bedre de nationale uddannelsessystemer og sikre mere effektive sociale understøttel-sessystemer, bl.a. ved en mere målrettet og simplificeret tilgang og en stærkere sam-menhæng mellem støtte og aktivering.

5. Modernisering af den offentlige forvaltningEU halter generelt bagefter sine globale partnere i forhold til at sikre gode rammevilkårfor det private erhvervsliv. Svaghederne varierer på tværs af landene. I nogle lande erdet forholdsvis nemt at starte en virksomhed (f.eks. Irland og Storbritannien), mensdet i andre lande er kompliceret (f.eks. Spanien og Luxembourg). Det er ligeledes inogle lande vanskeligt at opnå en byggetilladelse (f.eks. Frankrig og Spanien) oghåndhæve kontrakter (f.eks. Italien og Grækenland).Kommissionen konkluderer, at der kan gøres mere for at anvende digitale løsninger iden offentlige sektor og administration, herunder i relation til skatteopkrævningssy-stemer og servicedirektivets såkaldte kvikskranker (hjælp til særligt små og mellem-store virksomheder). Der bør også gøres en indsats for at simplificere virksomheder-nes rammevilkår bl.a. ved regelforenklinger og reduktion af de administrative byrder.DanmarkVækstundersøgelsen for 2014 indeholder et bilag med status for opfølgningen på delandespecifikke anbefalinger i de enkelte medlemslande. For Danmarks vedkommen-de omtales regeringens senest gennemførte og planlagte initiativer og reformer i for-hold til at følge op på sidste års anbefalinger vedr. 1) finanspolitik 2) konkurrence og3) beskæftigelse og uddannelse. Kommissionen bemærker endvidere, at risici for denfinansielle stabilitet ved det høje niveau for husholdningernes gæld vurderes at værebegrænsede samt at regeringen og den finansielle sektor over det seneste år har ta-get en række initiativer, der går i den rigtige retning.Den seneste økonomiske udviklingGenopretningen af dansk økonomi afhænger grundlæggende af den globale økonomi.En svag udvikling i den globale økonomi og periodevis uro på de finansielle markederhar holdt genopretningen af dansk økonomi tilbage de seneste par år. Der er nu sta-digt flere tegn på, at euroområdet samlet set så småt bevæger sig fremad igen.I Kommissionens efterårsprognose fra 5. november 2013 skønnes fremgangen i EU atfortsætte og langsomt at tiltage de næste år. Efterspørgslen vurderes fortsat at bliveholdt tilbage af et behov for konsolidering hos husholdninger, virksomheder og banker,om end i aftagende omfang. De finanspolitiske stramninger har været mindre i 2013end de tidligere år og ventes at blive endnu mindre fremadrettet. Samlet er der udsigttil afdæmpede vækstrater i EU på 0 pct. i år, 1,4 pct. i 2014 og 1,9 pct. i 2015. Ledig-heden ventes at forblive på et højt niveau og først falde i 2015.I Kommissionens prognose for Danmark ventes en BNP-vækst på 0,3 pct. i 2013,primært som følge af en svag start på året, mens genopretningen tager til i fart i 2014og 2015 med vækst på henholdsvis 1,7 pct. og 1,8 pct. I 2014 og 2015 ventes frem-gangen primært trukket af den private efterspørgsel. Privatforbruget bliver understøttetaf de lave renter, skattereformen fra 2012 og den lave inflation. Eksporten ventes attiltage i 2014 i takt med en forbedret udvikling på eksportmarkederne.Kommissionen venter, at underskuddet på den offentlige saldo bliver under 3 pct. afBNP i 2013, 2014 og 2015, omend med en smal margin i 2015. Det indebærer i givetfald, at Danmarks efterlevelse af EU-henstillingen er på sporet.OECD tegner et omtrent tilsvarende konjunkturbillede af Danmark iEconomic Outlookaf 19. november 2013.Regeringen vil fremlægge en ny prognose for dansk og interna-tional økonomi iØkonomisk Redegørelsemediodecember 2013.

Status for opfølgning på de landespecifikke anbefalinger for DanmarkSom afslutning på det europæiske semester 2013 vedtog Rådet den 10. juli 2013 etsæt landespecifikke anbefalinger, som indebærer at Danmark anbefales at:1. gennemføre den finanspolitiske strategi for 2013 som planlagt for at sikreen korrektion af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud senest i2013. Derudover at implementere den finanspolitiske strategi for 2014 ogfrem med henblik på at sikre tilstrækkelige finanspolitiske tilpasninger medhenblik på fortsat at efterleve det mellemfristede mål (MTO).2. Tage yderligere skridt til at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen (em-ployability) for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet,herunder indvandrere, langtidsledige og lavtuddannede. Forbedre kvalite-ten af erhvervsuddannelserne for at mindske frafaldet og øge antallet afpraktikpladser. Gennemføre reformerne af folkeskolen for at øge uddan-nelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessy-stemet.3. Fortsætte bestræbelserne på at fjerne konkurrencebarrierer i servicesek-toren, herunder i hhv. detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, ogøge effektiviteten i leveringen af offentlige tjenester.Nedenfor følger en foreløbig status for regeringens opfølgning på anbefalingerne forDanmark. Regeringen har generelt samme syn som Kommissionen på behovet forreformer og en ansvarlig økonomisk politik, fordi det er den bedste vej til at sikre ar-bejdspladser, vækst, lavere gæld og høj velfærd for alle borgere i Danmark.1. FinanspolitikRegeringen har planlagt den økonomiske politik, så den overholder EU-henstillingenfra juli 2010 og Budgetloven, der blev vedtaget i juni 2012. En ansvarlig økonomiskpolitik er afgørende for at fastholde tilliden til dansk finanspolitik og dansk økonomi ogunderstøtte et fortsat lavt renteniveau.Finanspolitikken skønnes at være på linje med kravene i EU-henstillingen. Under-skuddet skønnes at blive bragt holdbart under 3 pct. af BNP til fristen i 2013 og denstrukturelle forbedring af de offentlige finanser skønnes at være på linje med henstil-lingens stramningskrav. Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret med 1½ pct.af BNP i perioden 2011-2013.Budgetloven implementerer bl.a. Finanspagtens budgetbalanceregel, således, at detårlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP – svarende tilDanmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO)medmindre, der foreligger exceptionelle omstændigheder. Med budgetloven følger ligele-des et nyt udgiftspolitisk styringssystem med bindende udgiftslofter for stat, kommunerog regioner. Det er hensigten, at udgiftslofterne sammen med økonomiske sanktions-muligheder skal forhindre overskridelse af budgetterne.2. Beskæftigelse og uddannelseRegeringens beskæftigelsesindsats sigter efter dels at understøtte beskæftigelsen ogbegrænse ledighed og langtidsledighed, dels at sikre et højt arbejdsudbud. Der erover de seneste år gennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer,herunder reform af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp (juni 2012), skattereform(juni 2012) og SU-reform (april 2013).Regeringen har derudover fremlagt et udspil til en sygedagpengereform (februar2013) og igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige (februar 2013). Udrednin-

gen kører i to spor med en ekspertgruppe og en partsgruppe, hvor sidstnævnte ersammensat af arbejdsmarkedets parter. Udredningsarbejdet er opdelt i to faser. I før-ste fase belyses indsatsen for ledige, der er parate til at komme i job. Anden del om-fatter de ikke arbejdsmarkedsparate herunder personer på kontanthjælp, sygedag-penge, ledighedsydelse eller revalidering.På baggrund af udredningenvil regeringenkomme med et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.De gennemførte og planlagte arbejdsmarkedsreformer forventes både at styrke til-skyndelsen til at arbejde og at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seni-orer, etniske minoriteter, personer med nedsat arbejdsevne, langtidsledige og lavtud-dannede.Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne (oktober2013). Målet er at øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne, at sikre at flere unge væl-ger og færdiggør en erhvervsuddannelse samt at sikre bedre muligheder for, at ele-verne opnår et højere fagligt niveau. Regeringen har foreslået, at reformen træder ikraft i august 2015. Et af de centrale indsatsområder i reformen er en fortsat indsatsfor praktikpladser, der bygger videre på den politiske aftale indgået i forbindelse medfinansloven for 2013 om en styrkelse af uddannelsesgarantien og indsatsen for prak-tikpladser (november 2012). Initiativerne omfatter bl.a. oprettelse af 50 praktikcentrefra september 2013. De konkrete elementer i reformen forventes at få fuld effekt overde kommende år.Den politiske aftale om folkeskolereformen (juni 2013), der skal fastholde og udviklefolkeskolens styrker og faglighed, ventes i vidt omfang udmøntet og gennemført fraskoleåret 2014/2015.3. KonkurrenceRegeringens konkurrencepolitiske udspil (oktober 2012) indeholder initiativer, der hartil formål at styrke konkurrencelovgivningen og øge konkurrencen både i hjemmemar-kedsorienterede erhverv og om leveringen af den offentlige service. En del af de kon-krete initiativer er allerede gennemført, herunder ændringer af konkurrenceloven ogstraffeloven (december 2012), der bl.a. skærper sanktionerne for at overtræde konkur-renceloven. Der er ligeledes vedtaget en ny lov om fremme af konkurrence på elmar-kedet (juni 2012), ligesom der er vedtaget forenklede regler for levering af hjemme-hjælp og vedtaget en ændring i loven om håndhævelse af udbudsregler mv. med hen-blik på at etablere et mere effektivt klagesystem på udbudsområdet (maj 2013).Regeringen har nedsat en række arbejdsgrupper og udvalg, der skal se på mulighe-derne for at forbedre reguleringen af en lang række regulerede erhverv samt af detail-handlen. Det er forventningen at dette arbejde afsluttes senest i begyndelsen af 2014.En analyse af bygge- og anlægsbranchen ventes afsluttet inden udgangen af 2013.Regeringen vil herefter i anden halvdel af 2014 fremlægge konkrete forslag til at øgekonkurrence og produktivitet i byggesektoren. Endelig har regeringen nedsat en ar-bejdsgruppe, der skal følge op på EU’s kommende udbudsdirektiv. Et forslag til en nydansk udbudslov ventes fremsat i Folketingsåret 2014/2015.Regeringen ventes derudover i foråret 2014 at følge op på produktivitetskommissio-nens arbejde og anbefalinger.En mere detaljeret gennemgang af opfølgningen på de landespecifikke anbefalingerfor Danmark vil fremgå af regeringens nationale reformprogram for 2014, der forven-tes offentliggjort i april 2014.

Bilag 1 –Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2014Det nuværende og kommende formandskab har præsenteret følgende tentative tids-plan for det europæiske semester 2014:Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2014

Første fase frem til forårstopmøde i DER marts 2014

13. november 20132. december 20139. december 201310. december 201319. december 2013Februar 201418. februar 201420. februar 2014Marts 201410. marts 201411. marts 2014Offentliggørelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014(AGS) og scoreboardrapporten vedr. makroøkonomiske ubalancerPræsentation af AGS og rapporten om integration i det indre marked iCOMPETPræsentation af AGS og beskæftigelsesrapport i EPSCOGenerel drøftelse vedr. AGS i ECOFINGenerel drøftelse vedr. AGS på DERBilaterale møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedr. AGSog de landespecifikke anbefalingerDrøftelse vedr. makroøkonomiske ubalancer i ECOFINDrøftelse vedr. AGS og rapporten om integration indre marked iCOMPETOffentliggørelse af Kommissionens dybdegående analyser vedr.makroøkonomiske ubalancerEPSCO udarbejder rådskonklusioner vedr. beskæftigelseECOFIN udarbejder rådskonklusioner på baggrund af bl.a. Kommissio-nens vækstundersøgelsePå forårstopmødet udarbejder DER generelle politisk-økonomiskeretningslinjer med udgangspunkt i bl.a. vækstundersøgelsen.

Første fase frem til forårstopmøde i DER marts 2014

Anden fase frem til DER i juni 2014