Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Finansudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 85, FIU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1305737_0001.png
1305737_0002.png
1305737_0003.png
1305737_0004.png
1305737_0005.png
1305737_0006.png
1305737_0007.png
1305737_0008.png
1305737_0009.png
1305737_0010.png
1305737_0011.png
1305737_0012.png
Internt
Fremlæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.(Torsdag, den 28. november 2013)
Den finansielle krise i Danmark – årsager,konsekvenser og læring(Rangvid-rapporten)
Folketingets Økonomiske Konsulent
Af Anne Nylevog Niels Hoffmeyer
Indhold1. Indledning og hovedbudskaber2. Finanskrisen kort fortalt2.1 Konsekvenser2.2 Optakt2.3 Udbrud
2
3. I kølvandet på krisen3.1 Hvem har skylden?3.2 Rangvid-udvalget anbefaler3.3 Bankpakke 6
1. Indledning og hovedbudskaberRangvid-rapporten:•Op til krisen i 2008 var dansk økonomi præget afoverophedning ogprisbobler på boligmarkedet.Danske banker havde storeindlånsunderskud, der gjorde bankerne sårbare.Krisen startede i USA, da investorerne mistede tiltroen til subprime-lånene,udstedt i USA og videresolgt til det meste af verden. Krisen bredte sighurtigt til denfinansielle sektori resten af verden og forplantede sigsenere til denreale økonomi(BNP, investeringer, ledighed mv.)Hvem har skylden for krisen?Rapporten peger ikke på en enkelt aktør,men nævner den tidligere amerikanske centralbankdirektør (Greenspan),Danske Bank, Nationalbanken, Finanstilsynet, regeringen og 17 såkaldteanonyme1personer i Danmark. Ifølge udvalget kunne ingen af de nævntehave handlet, så Danmark (lille åben økonomi) havde undgået krisen.Menkrisens omfang kunne de måske have ændret på.117
3
•
•
ejendomsinvestorer blev gennem ca. 1.700 selskaber bevilget en stor andel af de samlede udlån (21,7 mia. kr.ultimo 2007) i de pengeinstitutter, der siden blev overtaget af Finansiel Stabilitet A/S herunder Amager Banken ogRoskilde bank.
2. Finanskrisen kort fortalt (Danmark)2.1 Konsekvenser
4
• Aktiviteten i økonomien faldt knap 7 pct. fra starten af 2008 til 2009• Frem til i dag har dansk økonomi oplevet etsamlet produktionstabpå 200 mia. kr.• Arbejdsløsheden er steget• Boligpriserne er faldet• Finansiel Stabilitet A/S blev oprettet til at afvikle pengeinstitutter
• 62 pengeinstitutter er ophørt• Fem bankpakker er blevet implementeret – en sjette er netop blevetaftalt politisk
• BNP når tidligst sit 2007-niveau i 2015. Syv år efter krisens udbrud.
2.2 Optakt til krisenFigur 1. Faktisk og strukturel saldo
5
Det gik godt i Danmark…•Inden finanskrisen var derhøjkonjunktur i Danmark, somtoppede i 2006med en BNP-vækst på3,4 pct.•Deoffentlige finanser var relativtgode sammenlignet med andre landeDer var store overskud på bådefaktisk og strukturel saldo fra 2005 til2008 (figur 1)
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2013 (Rangvid-rapporten)
Figur 2. Lønkonkurrenceevne
•Konkurrenceevnenblev dog markantforringet i perioden 2000-2008 i kraftaf bl.a. stigende lønomkostningersom følge af pres på arbejdsmarkedet(figur 2)
Kilde: OECD, Eurostat, Danmarks Statistik, Reuters EcoWin og Statisikudvalgets egneberegninger
2.2 Optakt til krisen

Det gik godt i Danmark…

6
•Kapacitetsudnyttelseni industrien voksede til et højt niveau.Figur 3. Outputgab og kapacitetsudnyttelse
•Denfaktiske produktion lå omkring 3pct. over det beregnede potentielleniveau i 2007 ifølge udviklingen i detsåkaldte outputgap (figur 3)

… måske lidt for ”godt”!

Anm. Outputgap beregnet af Finansministeriet.Kilde: Danmarks Statistik og udvalgets beregninger.
2.2 Optakt til krisenFigur 4. Forbrugs- og investeringskvote
7
Flere komponenter bidrog til væksten:•Prisenpå enfamilieshuse ogejerlejligheder steg gennemsnitligthenholdsvis 85 og 105 pct. I 2006 og2007 var derprisboble.•Kraftigestigninger i det privateforbrug fra 2004 og frem, fordihusholdningernes formuer voksede.Virksomhederne øgedeinvesteringerne (figur 4)•Derblev ført (delvist utilsigtet)lempelig finanspolitik, ifølgerapporten (figur 5).•Bankerneopbyggede storeindlånsunderskudog øgede dermedmængden af kredit i samfundet . Deblev mere sårbare overfor udviklingpå internationale markeder.
Anm.: Forbrugskvoten er beregnet som nominelt privatforbrug i forhold til husholdningernesdisponible bruttoindkomst. Det anvendte indkomstbegreb omfatter ikke kapitalindkomst.Kilde: Danmarks Statistik og udvalgetsberegninger.
Figur 5. Planlagt og realiseret realvækst i det offentlige forbrug
Anm.: Planlagt realvækst er opgjort som i 2010- og 2015-planerne,Kilde: Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd
2.3 Krisens udbrud (udlandet)Det startede som en finansiel krise iUSA…Figur 6: Udstedelse af strukturerede kreditobligationer i Europa ogUSA
8
•Optil krisen var der stor vækst iudbuddet af struktureredekreditobligationer (figur 6), dvs.sammensatte lån med megetforskellige risikograder.•Dainvestorerne mistede tilliden tillånene, faldt korthuset sammen•Finanskrisenudsprang i USA, daLehmann Brothers krakkede iseptember 2008
Anm.: CDOs er collateralized debt obligations. ABS er asset-backed securities, inklusivbillån og kreditkortlån osv., men eksklusiv MBS. MBS er mortgage-backedsecurities eksklusiv amerikanske mortgage-backed securities fra såkaldte government-sponsered entities, f.eks. Fannie Mae og Freddie Mac.Kilde: IMF (2008b).
•Begivenhedernetog fart, da deamerikanske myndigheder overtogkontrollen med realkreditkæmperne,Freddie MacogFannie Mae
2.3 Krisens udbrudFigur 7: . 10-årige renter for udvalgte lande
9
… men bredte sig hurtigt til resten afverden og til realøkonomien:•Der blev skabt usikkerhed påmarkederne , og i Europa steg delange renter kraftigt (særligt iGrækenland , figur 7)•Aktivprisernefaldt, og nogledanske banker med store udlånhavde ikke kapital nok til at dækketabene. Herunder Amager Bankenog Roskilde Bank.•Påvirkningaf realøkonomien sketeisær via husholdningernesformuetab som følge af faldaktiekurser og boligpriser, hvilketreducerede deres forbrug .•BNP-vækstenfaldt kraftigt i detmeste af verden i løbet af 2008
Kilde: Bloomberg
Figur 8: Kvartalsvis BNP-vækst, 2000-12
Anm.: Annualiseret vækst.Kilde: IMF World Economic Outlook database, september 2011.
3. I kølvandet på krisen3.1 Hvem har skylden?Mange handlede ifølge udvalgetforkert set i bakspejlet:
10
Figur 9: Offentlig budgetbalance i udvalgte lande, 2000-12
•Denamerikanske pengepolitik medcentralbankdirektørAlan Greenspanispidsen, var

for

lempelig•Mangelandes regeringer (inkl.Danmark) førteen

for

ekspansivfinanspolitik,så de offentligebudgetter ikke blev konsoliderede (jf.figur 9).
Kilde: Europa-Kommissionens AMECO-database.
•DanskBank var ekstraordinærtgearet (stod for mere end halvdelenaf det samlede indlånsunderskud i2008). Måske var de var klar over, atde var ”Toobig to fail”.
•17danske ejendomsinvestorer varmedvirkende årsag til, at flere bankergik konkurs
3.2 Rangvid-udvalget anbefaler•’Tø’ ejendomsværdiskatten op
11
•••
Behold den skærpede finansielle reguleringForbedre kontrol med større finansielle institutter.Fasthold og optimerTilsynsdiamant(de fem centrale værdier for risikabelpengeinstitutvirksomhed) for finansielle institutterUdform Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter, hvor risikoen er vokset somfølge af øget brug af kort finansiering i takt med udbredelsen af variabeltforrentede lån op til krisen.Tag ved lære af krisen, jf. bankpakke 6
•
•
3.3 Bankpakke 6•De såkaldte systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) skal udnævnes
12
•
Kapitalkraveneforallebanker og realkreditinstitutter styrkes som følge afkapitalkravsdirektivet- og fordningen (CRD4). Det skal gøre penge- ogrealkreditinstitutter mere robuste og styrke tilliden til den finansielle sektorgenerelt.SIFIer møder skærpede krav i forlængelse af udvalgets anbefaling.Konkurrencehensyn vægtes, idet der tages hensyn til internationalregulering, når kravene udformes. Regulering koster, men ifølge Rangvid-udvalget skal det opvejes mod tabene ved finansielle kriser(produktionstabpå 200 mia. kr.)Finanstilsynet får øgede beføjelserPå Rangvid-udvalgets forslag nedsættes nyt udvalg som skal diskutere, omder bør være mål for bankernes gearing
••
••