FIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 20: Statsrevisorberetning nr. 18/2012 om revisionen af statsregnskabet for 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Samtlige ministre afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til eventuelt indhentede udtalelser fra re-gionsrådene indgår i redegørelsen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske midt i marts 2014.Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig be-tænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne,den 13. november 2013BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2012Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2012 samlet set er rigtigt,dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en betryggende regn-skabsforvaltning i staten. Statsrevisorerne konstaterer endvidere for 2012, atregnskaberne for statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 samlet seter korrekte. Administrationen af statsrefusion til kommunerne kan dog forbed-res.Statens virksomheder havde i 2012 drifts- og anlægsudgifter på 694,2 mia. kr. og ind-tægter på 618,5 mia. kr. Underskuddet på statens driftsregnskab var på 75,7 mia. kr.,hvilket er 13,7 mia. kr. mindre end bevilget på finansloven for 2012. Det skyldes, atstaten har haft flere indtægter end forventet på 2,4 mia. kr. og færre udgifter på 11,3mia. kr. Statens overførsler til kommuner og regioner udgjorde 360,2 mia. kr. i 2012,svarende til godt halvdelen af statens udgifter.Statsrevisorerne finder dettilfredsstillende,at de statslige virksomheder generelt harhaft en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse, selv om der fortsat er udfordringer ved-rørende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i en række nyetablerede virksomheder.Rigsrevisionen har taget2 forbeholdvedrørende:forvaltningen på ejendomsvurderingsområdet i SKATden regnskabsmæssige forvaltning i Naturstyrelsen.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian Jensen*)Klaus FrandsenMagnus Heunicke

Statsrevisorernekritisereri lighed med sidste år, atSkatteministerieti 2012 fortsatikke gennemførte en systemmæssig understøttelse af inddrivelsesstrategien, da im-plementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) har været forsinket. De offent-lige restancer er således fortsat stigende og udgjorde ca. 81,1 mia. kr. ved udgangenaf 2012.Statsrevisorerne finder detbeklageligt,at der er en stigende brug af hensættelser,som på en række områder ikke er i overensstemmelse med de statslige regnskabs-regler. Statens hensættelser er i 2012 vokset med ca. 400 mio. kr., så de samlet ud-gjorde ca. 2,4 mia. kr. Statsrevisorerne gør opmærksom på, at hensættelser ikke måbruges som opsparing, men skal dække retslige eller faktiske forpligtelser, fx hensæt-telser til tabsgivende kontrakter.Banedanmarks manglende omkostningsbevidsthed ved indkøb af konsulentydelserblev omtalt første gang i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2010 og harværet omtalt hvert år siden. Statsrevisorernekritiserer,atBanedanmarkfortsat ik-ke handler omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser på it-området og på Sig-nalprogrammet.Statsrevisorerne bemærker, at der flere steder er behov for at udvise større sparsom-melighed på lønområdet, fx ved udarbejdelse af åremålskontrakter og udbetaling afmerarbejde.Statsrevisorerne bemærker på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang af tvær-gående emner:At Finansministeriets stillingskontrol i flere tilfælde er blevet omgået. Det indebæ-rer, at styringseffekten ved stillingskontrollen mindskes.At der flere steder er uklare snitflader i fordelingen af opgaver mellem virksomhe-derne og de centrale administrative centre, hvilket medfører risiko for dobbeltar-bejde og utilstrækkelig kontrol.At Justitsministeriet bør sikre, at der er dokumentation for prioritering og friholdel-se af kerneopgaver i forbindelse med arbejdet med projektet ”Effektiv administra-tion i staten”.

Introduktion ........................................................................................................................... 1I.II.III.Erklæring om statsregnskabet ..................................................................................... 2De væsentligste revisionsresultater ............................................................................. 4Tværgående emner ................................................................................................... 15A.Statens Indkøbsprogram..................................................................................... 15B.Stillingskontrollen ................................................................................................ 24C.Personaleadministrative centre........................................................................... 29D.Effektiv administration i staten ............................................................................ 36E.Status for projekt ”God økonomistyring i staten”................................................. 45Revisionen af de enkelte ministerområder................................................................. 52A.§ 5. Statsministeriet ............................................................................................ 52B.§ 6. Udenrigsministeriet ...................................................................................... 54C.§ 7. Finansministeriet .......................................................................................... 59D.§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ..................................................................... 69E.§ 9. Skatteministeriet .......................................................................................... 74F.§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet .............................................................. 81G.§ 11. Justitsministeriet ........................................................................................ 85H.§ 12. Forsvarsministeriet..................................................................................... 91I.§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter................................................... 97J.§ 15. Social- og Integrationsministeriet ............................................................... 99K.§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ................................................ 105L.§ 17. Beskæftigelsesministeriet ........................................................................ 111M.§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ...... 115N.§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning........................................................ 121O.§ 21. Kulturministeriet ....................................................................................... 126P.§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke ........................................................... 132Q.§ 23. Miljøministeriet ......................................................................................... 136R.§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ........................................ 140S.§ 28. Transportministeriet ................................................................................. 146T.§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .................................................... 152Statens drifts- og anlægsregnskab samt status ....................................................... 155Baggrundsoplysninger om revisionen ...................................................................... 162

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2012 og afgiver denne beretning om re-visionen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven.2. De enkelte afsnit i beretningen har været forelagt de relevante ministerier i udkast i over-ensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 3. Ministeriernes bemærkninger er i videstmuligt omfang indarbejdet.3. De ministre, der i dag har ressortansvaret for de enkelte virksomheder, skal afgive en re-degørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen hargivet anledning til. Redegørelsen skal afgives inden 2 måneder efter det tidspunkt, hvor Stats-revisorerne fremsender beretningen til ministerierne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.4. Kap. I indeholder Rigsrevisionenserklæringom statsregnskabet. I kap. II fremdrages devæsentligste revisionsresultateri beretningen.Kap. III indeholder 5analyser,som Rigsrevisionen har gennemført på tværs af en rækkevirksomheder. Analyserne handler om udmøntningen af Statens Indkøbsprogram i 18 virk-somheder, departementernes og Finansministeriets kontrol med chefstillinger i staten (løn-ramme 37/løngruppe 1 og derover), driften af 4 personaleadministrative centre, 19 virksom-heders håndtering af besparelsestiltaget ”Effektiv administration i staten” og 18 virksomhe-ders implementering af den indledende fase af Finansministeriets projekt ”God økonomisty-ring i staten”.Kap. IV omhandler resultaterne fra revisionen af de20 ministerområder,der fremgår af stats-regnskabet for 2012. Hvert ministerområde gennemgås særskilt. I kapitlet erklærer Rigsre-visionen sig om det enkelte ministerområdes regnskab. Erklæringen er baseret på den sam-lede revision af ministerområdet. Hvert afsnit indledes med en kort sammenfatning med Rigs-revisionens erklæring og vurdering af regnskabsaflæggelsen på ministerområdet. Hvert af-snit indeholder en oversigt over ministerområdets virksomheder og den udførte revision. En-delig fremdrages væsentlige revisionssager.I kap. V gennemgåsstatsregnskabetshovedtal for driftsregnskabet og anlægsregnskabet.Kapitlet omhandler også statens status og de korrektioner, der er foretaget i forhold til sta-tens status primo 2012 (primokorrektioner).Kap. VI indeholder en rækkebaggrundsoplysningerom den udførte revision og de revisions-og regnskabsprincipper, der ligger til grund for Rigsrevisionens arbejde. Bilag 1 indeholderen oversigt over sager, som Rigsrevisionen fortsat følger fra tidligere beretninger til Stats-revisorerne om revisionen af statsregnskabet. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarerudvalgte ord og begreber.Begrebetvirksomhedbrugesi denne beretning om:forvaltningsenheder inden foret ministerområde, hvis ledel-se er budget- og regnskabs-mæssigt ansvarlig for én ellerflere hovedkonti på bevillings-lovene, jf. regnskabsbekendt-gørelsens § 3enheder, der ikke er omfattetaf statsregnskabet, men somfalder under rigsrevisorlovens§ 2, stk. 1, nr. 2-4tilskudsmodtagere, hvis årligeregnskab er omfattet af rigs-revisorlovens § 4regioner og kommuner.

Indledning5. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2012 og har som led heri undersøgt fuld-stændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal.Revisionen har omfattet EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra EU, li-gesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til EU.Rigsrevisionen udarbejder en årlig beretning om revisionen af EU-midler i Danmark, da deter et væsentligt indtægts- og udgiftsområde med stor bevågenhed fra Europa-Kommissio-nens og Europa-Parlamentets side. Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-mid-ler i Danmark i 2012 er afgivet i november 2013.Revisionen har endvidere omfattet statens udgifter til refusion og bloktilskud til kommuner-ne og tilskud til regionerne. Udvalgte dele af revisionen er omtalt i beretning til Statsreviso-rerne om det specialiserede socialområdet – statens overførsler til kommuner og regioner i2012, som er afgivet i november 2013.6. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2012 somafsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsårop til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, somkan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning, bliver vurde-ret på ny.Den udførte revision7. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er base-ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder(ISSAI 100-999). Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprø-vet grundlaget og dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregn-skabet. Rigsrevisionen efterprøver ikke kun rigtigheden af statens regnskab, men undersø-ger også en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love ogandre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere er der for udvalgteområder foretaget en vurdering af, om der er en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Re-visionen er udført ved stikprøvevise undersøgelser.Revisionen af statsregnskabet er udført med en dækning, som giver Rigsrevisionen et til-strækkeligt grundlag for at vurdere statsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmereomtalt i kap. VI om baggrundsoplysninger om revisionen.Rigsrevisionen har taget forbehold for 2 virksomheders regnskaber og har afgivet 10 sup-plerende oplysninger om 8 virksomheder inden for statsregnskabet for 2012. Revisionen af-dækkede endvidere svagheder ved regnskabsforvaltningen og fejl i enkelte virksomhedersregnskaber. Disse svagheder og fejl har haft indflydelse på vurderingen af de enkelte virk-somheders regnskabsforvaltning og regnskaber, men giver ikke Rigsrevisionen anledningtil at tage forbehold for det samlede statsregnskab.

Erklæring vedrørende sager på Finansministeriets område9. Rigsrevisor Lone Strøm har i henhold til rigsrevisorlovens § 1a, stk. 4, erklæret sig inhabili behandlingen af dele af denne beretning. Det drejer sig om 7 sager under afsnit IV.C. § 7.Finansministeriet. Sagerne omhandler Økonomiservicecentrets udbetaling af tilskud mv. viaden generiske integrationssnitflade, forsinket regnskabsaflæggelse i departementet, Digita-liseringsstyrelsen, Statens Administration, Moderniseringsstyrelsen og Statens It, ny organi-sering af Finansministeriets koncernstyring, opfølgning på forældede it-systemer i StatensAdministration, supplerende oplysning om regnskabspraksis for omkostninger til software-licenser og opfølgning på manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens It, opfølgningpå utilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden i Statens It og manglende færdiggørelse af enfællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden i Statens It.Folketingets formand har efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folketin-gets Præsidium udpeget tidligere medlem af Den Europæiske Revisionsret og tidligere af-delingschef i Rigsrevisionen Morten Levysohn som sætterigsrevisor. Sætterigsrevisor er ud-peget for 1 år til at varetage rigsrevisors funktioner i de tilfælde, hvor rigsrevisor anser sigfor inhabil, jf. brev af 23. maj 2013. Statsrevisorerne har anmodet Morten Levysohn om atbehandle ovennævnte sager, og han har derfor erklæret sig om og foretaget de revisions-mæssige vurderinger i disse sager.Konklusion10. Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for de dele af Finansministeriet, hvorrigsrevisor har erklæret sig inhabil, samlet set er rigtigt. Det er videre sætterigsrevisors vur-dering, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøt-ter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelsemed bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

11. Revisionen har vist, at statsregnskabet for 2012 samlet set er rigtigt, og at der samletset er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositio-ner.12. Den samlede vurdering er baseret på revisionen af virksomhederne under 20 minister-områder. Rigsrevisionen har revideret virksomhedernes regnskaber ud fra en strategisk ana-lyse af væsentlighed og risiko inden for det enkelte ministerområde. Revisionen har omfat-tet statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregnskabets §§ 5-29 og fællespara-grafferne 35-38 og 40-42. Bevillingskontrollen har omfattet alle hovedkonti under disse para-graffer.Rigsrevisionen har for 2012 afgivet erklæring om 53 virksomheders regnskab fordelt på alleministerområder. Erklæringen indeholder Rigsrevisionens vurdering af, om virksomhedensregnskab er rigtigt, hvilket vil sige, at der ikke er væsentlige fejl og mangler i regnskabet.Rigsrevisionen vurderer endvidere, om forretningsgange og interne kontroller understøtterkorrekte dispositioner, hvilket vil sige, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæg-gelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåedeaftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen reviderer også virksomhedens årsrapport ogkontrollerer, om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dæk-kende. Endelig reviderer Rigsrevisionen udvalgte forvaltningsområder, hvor det som led iårsrevisionen undersøges, om forvaltningen er hensigtsmæssig.Forbehold og supplerende op-lysningeranvendes til at henle-de opmærksomheden på forholdom regnskabet, årsrapporten el-ler forvaltningen i øvrigt.Rigsrevisionen tagerforbehold,hvis de konstaterede fejl ogmangler er udtryk for generelletilstande på det undersøgte om-råde eller på væsentlig måde på-virker virksomhedens samlederegnskabsaflæggelse, økonomi-styring og/eller opgavevareta-gelse.Rigsrevisionen afgiversupple-rende oplysninger,hvis de kon-staterede fejl og mangler kun erfundet på en begrænset del afdet undersøgte område eller kunpåvirker en afgrænset del af virk-somhedens regnskabsaflæggel-se, økonomistyring og/eller op-gavevaretagelse.

Skatteministeriet havde i 2012 fortsat ikke gennemført en systemmæssig understøttelseaf inddrivelsesstrategien, idet implementeringen af ”Et fælles Inddrivelsessystem” (EFI)var forsinket. Ministeriet har oplyst, at EFI er taget i brug den 2. september 2013. Ministe-riet har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fortsater stigende. Skatteministeriets opgørelse af restancerne er samtidig behæftet med usik-kerhed, men udgør sandsynligvis 81,1 mia. kr. ultimo 2012, jf. pkt. 206.Der var svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen i Ministe-riet for By, Bolig og Landdistrikters departement. Det medførte fejlkonteringer og usikker-hed i regnskabsaflæggelsen, jf. pkt. 241.Statens Serum Institut havde for regnskabsåret 2012 et samlet underskud på 65,2 mio. kr.på produktionen af børnevacciner, fordi kapaciteten i de vaccinefabrikker, der er opført ihenholdsvis 2002 og 2008, ikke blev udnyttet optimalt. Statens Serum Institut har ikke til-passet produktionsomkostningerne til efterspørgslen på børnevacciner, jf. pkt. 260.Kulturministeriets departement havde periodiseret et tilskud til folkehøjskolerne forkert.Tilskuddet er udbetalt i december 2012, men vedrører januar 2013. Bogføringsfejlen in-debærer, at nogle tilskudsudbetalinger er blevet fejlperiodiseret. Fejlen medfører, at ba-lancen er 52 mio. kr. for høj. Fejlen påvirker ikke årets resultat, jf. pkt. 299.NaturErhvervstyrelsen havde ikke en tilfredsstillende forvaltning af EU’s landbrugsstøt-teordninger, jf. pkt. 323.Der var formelle fejl i administrationen af EU-støtte i Landdistriktsfonden, jf. pkt. 324.NaturErhvervstyrelsen er part i en voldgiftssag om betalingen af tilgodehavender for in-spektions- og redningsskibet Ny Nordsøen, der ikke bliver leveret. Styrelsen kræver entilbagebetaling på 54,8 mio. kr., jf. pkt. 325.Trafikstyrelsens forvaltning af debitorer har været mangelfuld og har medført et økono-misk tab på foreløbig 0,9 mio. kr., jf. pkt. 334.

Supplerende oplysninger om virksomheder uden for statsregnskabet14. Rigsrevisionen har endvidere påtegnet regnskaberne for 54 virksomheder uden for stats-regnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvorvirksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx universiteterne, DRog DSB. Revisionen omtales i denne beretning, fordi ministeren er overordnet ansvarlig, ogforvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens samlede vurdering af det enkelte ministerium.Revisionen for 2012 har givet anledning til følgende supplerende oplysninger:I DR’s regnskab er beregningen af en hensættelse på 132 mio. kr. til forventede tab irelation til det digitale sendenet behæftet med væsentlig usikkerhed. DR har omtalt usik-kerheden i årsrapportens ledelsesberetning, jf. pkt. 303.Der er usikkerhed knyttet til værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By og Havn I/S’investeringsejendomme. Selskabet har redegjort tilfredsstillende for dette i årsrappor-ten, jf. pkt. 340.

Manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen15. Rigsrevisionen har som omtalt ovenfor taget forbehold for Naturstyrelsens regnskab un-der Miljøministeriet, fordi regnskabet er præget af større eller mindre fejl på de fleste af deundersøgte områder, og fordi den regnskabsmæssige forvaltning har været usædvanlig svag,jf. pkt. 315-316.16. Rigsrevisionen har for regnskaberne for 2012 konstateret manglende kvalitet i regnskabs-aflæggelsen i en række nyetablerede virksomheder:På Økonomi- og Indenrigsministeriets område var der i lang tid usikkerhed om bevillin-gerne i forbindelse med ressortdelingerne. Departementets beregninger af konsekven-serne af ressortdelingerne forelå så sent, at lønsumsloftet blev overskredet med 3 mio.kr. uden bevillingsmæssig hjemmel, jf. pkt. 216.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev etableret den 3. oktober 2011 ved overfør-sel af ressortansvaret fra 5 ministerområder. Ministerområdet aflagde sit første regnskabfor 2012. Revisionen viste, at de svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabs-forvaltningen havde medført fejlkonteringer og usikkerhed i regnskabsaflæggelsen, jf.pkt. 241.

Rigsrevisionen finder, at ledelsen bør være særlig opmærksom på at sikre kvaliteten i regn-skabsaflæggelsen i nyetablerede virksomheder.17. Finansministeriets virksomheder har gennem flere år aflagt deres regnskaber med væ-sentlig forsinkelse, hvilket også var tilfældet for 2012. Rigsrevisionen har dog konstateret,at kvaliteten af regnskabsaflæggelsen i Statens Administration er forbedret, jf. pkt. 185. Derer fortsat ikke tilfredsstillende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens It, jf. pkt. 188-190.18. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har i 2012 implementeret et nyt kapitaladministrations-system for stiftsmidlerne. Problemer og fejl i systemet medførte, at Rigsrevisionen modtogstiftsmiddelregnskaberne så sent, at det ikke har været muligt for Rigsrevisionen at udtalesig om regnskabernes rigtighed, jf. pkt. 311.Stigende brug af hensættelser19. Statens hensættelser er i 2012 vokset med ca. 400 mio. kr., så de udgør 2,4 mia. kr.Revisionen har vist, at hensættelserne på en række områder ikke er i overensstemmelsemed de statslige regnskabsregler.Der er i 2012 indført nye budgetregler, som begrænser ministeriernes anvendelse af detoverførte overskud eller opsparingen fra tidligere år. Midler, der er udgiftsført som hensæt-telser, medgår ikke i opsparingen. Midlerne bliver herved undtaget fra bestemmelserne ombudgettering af opsparingen, som er indført for at begrænse statens forbrug.

I 2012 blev der indført nye bestemmelser om budgetoverholdelse i staten, jf. cirkulære af 18. oktober2012 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Bestemmelserne medførte, at hver virk-somhed inden udgangen af 2012 skulle udarbejde et grundbudget for 2013. Grundbudgettet skal om-fatte hele årets forventede forbrug, herunder også udgifter finansieret af overskud fra tidligere år. Mi-nisterområdet skal samlet set overholde reglerne for det statslige udgiftsloft.Der kan disponeres med forbrug af opsparing, i det omfang der er budgetteret et positivt forbrug afopsparingen på specifikke konti på finansloven for finansåret 2013, jf. cirkulære nr. 85 af 29. novem-ber 2012 om afprøvning af budgetlovens bestemmelser i staten i 2013. Disponeringsmuligheden erbundet til disse konti og kan ikke overføres til andre konti, hvis den ikke udnyttes. Ministeren skal ifinansåret foretage en forudgående udgiftskontrol, hvor det vurderes, om ministerområdets endeligeregnskabstal forventes at overstige finansårets bevillinger, dvs. ministeriets bevillinger på finanslovenog tillægsbevillingsloven, der er omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter fra og med 2014. En-delig skal ministeren anvise konkret finansiering inden for ministerområdet, hvis der som led i den for-udgående udgiftskontrol samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevillinger.

På 5 ministerområder har Rigsrevisionen omtalt følgende sager, hvor det er tvivlsomt, omhensættelserne er i overensstemmelse med reglerne, og/eller hvor virksomheden burde ha-ve forelagt den ændrede regnskabspraksis for Moderniseringsstyrelsen:Erhvervsstyrelsen havde fejlagtigt hensat 3,4 mio. kr. til nedskrivning af anlægsaktiver,jf. pkt. 200.Søfartsstyrelsen havde fejlagtigt hensat 6,2 mio. kr., herunder 5,7 mio. kr. til møbler oginventar i forbindelse med Søfartsstyrelsens flytning i 2013, jf. pkt. 201.Danmarks Statistik havde hensat overskuddet fra indtægtsdækket virksomhed på ca.1,2 mio. kr. Danmarks Statistik havde ikke i tidligere år bogført overskud på området somen hensættelse, jf. pkt. 219.Ankestyrelsen havde hensat 5 mio. kr. med henvisning til kommende ressortomlægnin-ger i 2013, jf. pkt. 245.Familiestyrelsen havde hensat 2,35 mio. kr. til brug for aktiviteter i et nyoprettet kontor idepartementet, jf. pkt. 246.Socialstyrelsen havde hensat 4,5 mio. kr. vedrørende udgifter til udviklingsprojekter i ef-terfølgende regnskabsår, jf. pkt. 247.Social- og Integrationsministeriets departement havde hensat 1,6 mio. kr. til omkostnin-ger i forbindelse med en planlagt omlægning af et eksisterende administrativt system,jf. pkt. 248.Naturstyrelsen havde i strid med reglerne valgt at hensætte 13,5 mio. kr. og undladt atannullere hensættelser for 16,6 mio. kr., der ikke længere var aktuelle, jf. pkt. 315.Fødevarestyrelsen havde 2 hensættelser fra 2009 og 2010 på hver 5,8 mio. kr. vedrø-rende opsagte lejemål. Styrelsen kunne ikke dokumentere behovet for hensættelserne,jf. pkt. 328.

Forvaltningen af debitorer20. En effektiv forvaltning af debitorer skal sikre, at staten får indkrævet alle tilgodehaven-der. Forvaltningen involverer bl.a., at virksomhederne har hensigtsmæssige forretningsgan-ge, som sikrer, at debitorer rykkes ved manglende betaling, og at regnskabet ikke indehol-der fordringer, der skal nedskrives. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at virksomhedernehar fokus på forvaltningen af debitorer for at sikre staten mod tab. På 3 ministerområderhar Rigsrevisionen omtalt følgende sager, hvor forvaltningen af debitorer var mangelfuld:Skatteministeriet havde ikke i tilstrækkeligt omfang foretaget løbende gennemgang afdebitorer og kunne ikke opgøre omfanget af tab som følge af utilsigtet forældelse, jf.pkt. 209.Fødevarestyrelsen har i forbindelse med implementeringen af et nyt faktureringssystemhaft væsentlige problemer med dobbeltfakturering og manglende overblik over debitor-massen, jf. pkt. 327.Trafikstyrelsens forvaltning af debitorer var meget mangelfuld og har medført et øko-nomisk tab på foreløbig 0,9 mio. kr., jf. pkt. 334.

Udmøntningen af Statens Indkøbsprogram21. Rigsrevisionen har undersøgt udmøntningen af Statens Indkøbsprogram i 18 virksom-heder. De undersøgte virksomheder overholdt generelt deres forpligtelse til at købe ind gen-nem de statslige aftaler og var generelt sparsommelige, når de købte ind uden for aftalerne.Undersøgelsen viste, at der var grundlæggende usikkerhed forbundet med opgørelsen afministerområdernes indkøb gennem de statslige aftaler. Data var desuden behæftet medmange fejl. Problemerne med datagrundlaget har medført, at det er vanskeligt for ministe-rierne at skaffe sig overblik over ministerområdets overholdelse af indkøbsaftalerne. Rigs-revisionen finder ikke, at data om indkøb har en tilstrækkelig kvalitet. Data kan således ikkebruges til opfølgning, uden at der skal bruges væsentlige resurser på det.På grundlag af virksomhedernes registreringer af indkøb udarbejder Statens Indkøb årligten opgørelse over ministerområdernes overholdelse af indkøbsaftalerne ved et såkaldt com-pliance-mål. Opgørelsen er, jf. ovenfor, forbundet med væsentlig usikkerhed og tager hel-ler ikke højde for, at virksomhederne ikke er forpligtede af aftalerne, hvis de har særlige be-hov, som ikke kan dækkes inden for aftalerne. På dette grundlag mener Rigsrevisionen ik-ke, at Statens Indkøb kun på baggrund af opgørelsen af compliance kan vurdere, om mini-sterierne har anvendt indkøbsaftalerne som forudsat. Rigsrevisionen anbefaler derfor, atStatens Indkøb fremadrettet går i tættere dialog med de enkelte ministerier om overholdel-sen af indkøbsaftalerne og om nye muligheder for effektivisering af indkøbsområdet på lo-kalt niveau, jf. afsnit III.A.Økonomistyring i staten22. Moderniseringsstyrelsen igangsatte i 2012 projekt ”God økonomistyring i staten”, hvorder fra 2012 løbende vil blive formuleret nye krav til økonomistyringen på ministerområder-ne, både i forhold til departementerne og til de underliggende virksomheder. Det overord-nede mål med projektet er, at der for departementerne og virksomhederne opnås præcisviden om, hvad de enkelte opgaver koster, hvad de får for pengene og effektiviteten i op-gavevaretagelsen. Ambitionen med projektet er at styrke grundlaget for, at regeringen ogoffentlige ledere kan foretage klare prioriteringer og effektivisere opgavevaretagelsen på etoplyst og gennemsigtigt grundlag. I forhold til tidshorisonten er det hensigten, at målene iprojektet skal være realiseret i 2015 ved en gradvis indfasning af de nye krav til departe-menternes og virksomhedernes økonomistyring.De første krav blev introduceret ved Finansministeriets cirkulære af 22. december 2011 ombudgettering og budget- og regnskabsopfølgning med tilhørende vejledning. Cirkulæret ersiden blevet opdateret den 18. oktober 2012. Kravene har 3 overordnede formål:fokus på budgetgennemsigtighed og et klart grundlag for budget- og regnskabsopfølg-ning gennem et fælles talgrundlagfokus på en fast kobling mellem styring af resurser og aktiviteter gennem afvigelsesfor-klaringertydeliggørelse af departementernes rolle i den tværgående koncernstyring.

23. Rigsrevisionen har løbende fulgt implementeringen af projekt ”God økonomistyring i sta-ten” og har i den forbindelse undersøgt status for projektet. Formålet med undersøgelsen harværet at undersøge departementernes og virksomhedernes implementering og erfaringermed de nye krav i cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning.Det er Rigsrevisionens vurdering, at de første krav har medvirket til en positiv udvikling i bud-getlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder. Men det er samtidigvurderingen, at der stadig er en del arbejde, hvis departementerne og virksomhederne skalkunne sikre en bedre sammenhæng mellem den faglige og den økonomiske styring, jf. af-snit III.E.Hensigtsmæssig udmøntning af ”Effektiv administration i staten”24. Rigsrevisionen har undersøgt 10 ministeriers udmøntning af ”Effektiv administration istaten”. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 9 af ministerierne tilrettelagde arbejdet med”Effektiv administration i staten” ud fra de anbefalinger, der fremgik af Finansministeriets ret-ningslinjer. Undersøgelsen viste, at ministeriernes beslutninger om budgetreduktioner varbaseret på pålidelige og relevante data, og at ministerierne generelt foretog en aktiv priori-tering for at opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer og i den forbindelse søgte at frihol-de kerneopgaverne. Undersøgelsen viste desuden, at ministerierne generelt har igangsatinitiativer, der sandsynliggør, at ministerierne opnår de planlagte effektiviseringspotentialer,jf. afsnit III.D.Uklare snitflader på områder med administrative centre25. Der er i de seneste år etableret en række administrative centre, som varetager admini-strationen af et område på tværs af staten eller på tværs af et ministerområde. Det er bl.a.Økonomiservicecentret (ØSC) under Finansministeriet, der administrerer lønudbetalinger-ne for 162 virksomheder og regnskaberne for 144 virksomheder, fx bogføring og betaling afregninger. Finansministeriet omfatter også Statens It, der bl.a. varetager drift, vedligeholdel-se og brugeradministration af it-systemer i ca. 80 virksomheder. Hertil kommer de persona-leadministrative centre på 12 ministerområder, der varetager løn- og personaleadministra-tionen for virksomhederne på eget ministerområde.

Centrene er bl.a. etableret for at effektivisere opgaveløsningen via stordriftsfordele. Selv omadministrationen varetages af et administrativt center, er det fortsat virksomhederne, derhar ansvaret for regnskabsaflæggelsen, it-sikkerheden, lønudbetalingen og personalead-ministrationen. Det har været en væsentlig udfordring for virksomhederne og de administra-tive centre at etablere klare snitflader for kontroller, så de nødvendige kontroller gennemfø-res, uden at det leder til dobbeltarbejde, hvor både virksomhederne og centret foretager kon-trol af det samme. Revisionen for 2012 har bl.a. vist følgende eksempler på uklare snitfla-der:På Finansministeriets område fandt Rigsrevisionen, at der var uklare snitflader mellemStatens It og Koncern Økonomi, hvilket betød, at Koncern Økonomi ikke havde et til-strækkeligt grundlag for at tage stilling til regnskabsposternes rigtighed, jf. pkt. 180 og189.På Finansministeriets område kunne Rigsrevisionen i juni 2013 konstatere, at der end-nu ikke forelå vejledninger, som kan bistå de ca. 80 tilknyttede virksomheder i StatensIt med at tilrettelægge it-sikkerheden efter en fællesoffentlig standard og dermed bl.a.være med til at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af personfølsomme oplysninger, jf. pkt.192.På Erhvervs- og Vækstministeriets område konstaterede Rigsrevisionen, at det perso-naleadministrative center havde fravalgt at foretage kontrol af indrapporteringerne til løn-systemet efter lønberegningen i lønsystemet. Ud over den fravalgte kontrol var der ipraksis mangler ved flere andre kontroller og sagsgange på lønområdet. Ved den stik-prøvevise gennemgang af sager var der fejl i både løbende udbetalinger, engangsydel-ser og pensionsindbetalinger, jf. pkt. 198.I Miljøministeriets personaleadministrative center var der oprettet en lønfunktion, sompå en række områder varetog samme opgaver som ØSC. Centret foretog en meget ud-førlig uddatakontrol og foretog rettelser i lønsystemet ud over det aftalte i opgavesnittet,jf. pkt. 317.

26. Rigsrevisionen har i september 2013 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om sam-lingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Her har Rigsrevisionen bl.a. vur-deret, at kvaliteten af lønadministrationen i staten er faldet, og har anbefalet, at Finansmi-nisteriet vurderer opgavesplittet i den samlede statslige lønadministration.27. På baggrund af en analyse af 4 personaleadministrative centre har Rigsrevisionen vur-deret, at centralisering på de enkelte ministerområder kan være effektiv og potentielt resur-sebesparende. Men ud over et potentiale for bedre resurseudnyttelse indebærer centrali-seringen også særlige udfordringer. Rigsrevisionen har på den baggrund opstillet flere an-befalinger, bl.a. om at fastlægge en sammenhængende kontrolstrategi for at sikre en kor-rekt lønudbetaling og et effektivt samspil mellem sagsbehandling og lønkontroller, jf. afsnitIII.C.Øvrige problemstillinger på lønområdet28. I 2012 blev der udbetalt 67,2 mia. kr. netto i løn og pension via Statens Lønsystem(SLS). Udbetalingerne vedrørte både virksomheder inden for statsregnskabet og virksom-heder uden for statsregnskabet, fx universiteterne.Åremålsansættelse29. Virksomhederne i staten har mulighed for at ansætte medarbejdere i en tidsbegrænsetstilling, hvortil der er knyttet et åremålstillæg som kompensation for, at ansættelsen ikke ervarig. Der var i 2012 ca. 1.100 åremålsansatte i staten. Åremålstillæggenes størrelse va-rierede, men i gennemsnit blev der årligt givet ca. 130.000 kr. i åremålstillæg.

I åremålskontrakten kan det aftales, at der ved åremålsansættelsens udløb ydes et fratræ-delsesbeløb. Det er Rigsrevisionens vurdering, at mulighederne for at aftale fratrædelses-beløb generelt udnyttes maksimalt i åremålskontrakterne. Finansministeriet har i august2013 udsendt et brev til alle ministerier, hvoraf det fremgår, at de statslige arbejdsgivereskal tage stilling til, i hvilke situationer det er hensigtsmæssigt og i statens interesse at ind-gå aftaler om fratrædelsesbeløb inden for de regler og rammer, der gælder for fratrædelses-beløb. Det fremgår også, at særligt ved genansættelse bør fratrædelsesbeløbet overvejesnøje. Rigsrevisionen er enig heri.Rigsrevisionen har i denne sammenhæng ved flere revisioner i 2012 gjort opmærksom på,at åremålsansatte chefer – ud over fratrædelsesbeløb i henhold til årsmålsaftale – også harret til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven. Ud over et eventuelt fratrædel-sesbeløb kan en chef altså have ret til 1, 2 eller 3 måneders løn efter henholdsvis 12, 15eller 18 års ansættelse i samme virksomhed. Det er Rigsrevisionens erfaring, at virksom-hederne ikke inddrager spørgsmålet om ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlo-ven, når de forhandler åremålskontrakterne med de enkelte chefer og herunder forhandlervilkårene for et eventuelt fratrædelsesbeløb.Revisionen for 2012 har bl.a. vist, at Skatteministeriet ikke havde udvist tilstrækkelig spar-sommelighed i forbindelse med 3 åremålsansættelser og udbetalingen af fratrædelsesbe-løb til chefer, jf. pkt. 207.Interne kontroller30. Lønkontroller skal fungere som et sikkerhedsnet under sagsbehandlingen, så den ud-betalte løn er korrekt – også i de tilfælde, hvor sagsbehandlingen i første omgang indebarfejl. Hertil kommer, at kontrollerne skal eliminere risikoen for besvigelser. Det er Rigsrevi-sionens erfaring, at der er en øget risiko for fejl i lønudbetalingerne i de virksomheder, somvælger at nedprioritere kontrolindsatsen. Virksomhederne bør overveje, hvordan kontroller-ne på personale- og lønområdet tilrettelægges, så de fungerer mest effektivt.Rigsrevisionen har i 2012 – ligesom i tidligere år – konstateret forkerte lønudbetalinger, derer opstået flere år tidligere, idet de daværende lønkontroller ikke var effektive. Fejl i de lø-bende udbetalinger kan også have stor betydning for den enkelte medarbejder. Fælles formange af de fejl i lønudbetalingerne, der omtales i beretningen, er, at fejlene i sagsbehand-lingen burde have været identificeret og korrigeret ved almindeligt velfungerende internekontroller:Medarbejdere i Arbejdstilsynet manglede i flere tilfælde at blive ferielønreguleret, hvilketRigsrevisionen havde påpeget ved tidligere revisioner. I marts 2012 blev løn- og perso-naleadministrationen for hele Beskæftigelsesministeriet samlet under ministeriets HR-center, der videreførte Arbejdstilsynets mangelfulde praksis på området. Rigsrevisionenkonstaterede dog i april 2013, at Koncern-HR havde foretaget bagudrettet ferielønregu-lering for 2012 for hele ministerområdet, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende, jf.pkt. 272.På Ministeriet for Børn og Undervisnings område havde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsennedprioriteret lønkontrollen og ikke opdaget en systematisk fejl, hvor censorer sammen-lagt havde fået udbetalt 1,4 mio. kr. for meget, jf. pkt. 293.

Merarbejde og vagtplanlægning33. I langt de fleste virksomheder har medarbejderne flekstidsaftaler, som betyder, at dendaglige arbejdstid ikke er fast, men kan placeres inden for de rammer, der fastlægges iden konkrete flekstidsaftale. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at tidsregistreringer, somdanner grundlag for eventuelle udbetalinger, ledelsesgodkendes, og at der udvises hensyntil sparsommelighed. Beretningen indeholder følgende eksempler på merarbejde, der ikkevar håndteret korrekt:Finansministeriets departement udbetalte i 2012 ca. 4,5 mio. kr. i over-/merarbejde.Langt størstedelen af medarbejdernes tidsregistreringer i 2012 blev godkendt af med-arbejdere, der ikke var bemyndiget til det, jf. pkt. 182.Skatteministeriet udbetalte i flere tilfælde merarbejde med tillæg på 50 % til special- ogchefkonsulenter, hvilket er i strid med overenskomsten for AC’ere. En sag viste, at derover en periode på 9 måneder var udbetalt 300.000 kr. i merarbejde til en enkelt med-arbejder, jf. pkt. 208.

34. I nogle virksomheder udbetales væsentlige beløb knyttet til arbejdstiden (natpenge, mi-stede fridage mv.). Regelsættene, der er knyttet hertil, er komplekse og forudsætter en solidsystemunderstøttelse i form af vagtplanlægningssystemer mv. Derudover bør der være enhøj grad af ledelsesbevågenhed på, om arbejdstidsreglerne overholdes, og om vagter mv.placeres hensigtsmæssigt, så udbetalinger for mistede fridage, rådighedsvagter og over-/merarbejde mindskes. Ofte ser Rigsrevisionen, at vagtplanlægningen foretages lokalt, hvil-ket kan være hensigtsmæssigt, men det er Rigsrevisionens vurdering, at den lokale tilrette-læggelse af arbejdet ikke altid sikrer fokus på sparsommelighed og regeloverholdelse. Rigs-revisionen anbefaler derfor, at den lokale arbejdstidstilrettelæggelse suppleres af ledelses-bevågenhed på, om vagtplanlægning og indkaldelse af yderligere bemanding følger arbejds-tidsregler, og om der tages tilstrækkelige økonomiske hensyn. Følgende sager i beretningener eksempler, hvor arbejdstidstilrettelæggelsen kan forbedres:Kriminalforsorgen havde i 2012 fortsat en række økonomiske uhensigtsmæssighederved vagtplanlægningen. Rigsrevisionen konstaterede, at der i stor udstrækning blev plan-lagt med dobbeltvagter med en samlet arbejdstid på 16 timer, og at der blev planlagtmed ubesatte vagter, så en række medarbejdere, herunder mellemledere, gennem flereår har haft et meget stort antal ekstravagter, der honoreres med tillæg på 50 %, jf. pkt.227.I Fødevarestyrelsen vurderede Rigsrevisionen, at der var behov for en strammere sty-ring af medarbejdernes arbejdstid, jf. pkt. 331.

Status på it-sikkerheden35. Rigsrevisionen har for 2012 udført 42 it-revisioner i statslige virksomheder. Revisionernehar omfattet it-systemer, der understøtter virksomhedernes faglige og administrative opga-ver, fx systemer til administration af tilskud og lagerbeholdninger, skatte- og afgiftsopgørel-ser og systemer, der understøtter statslige virksomheders faglige og administrative styring,kontrol, overvågning, tilsyn mv. på deres myndighedsområder.It-revisionen understøtter årsrevisionen ved at foretage revision af sikkerheden i og omkringde systemer, der anvendes som led i regnskabsaflæggelsen og forvaltningen. Derved op-nås højere sikkerhed for, at systemerne fungerer stabilt og kan generere pålidelige regn-skabs- og forvaltningsdata som grundlag for årsrevisionen og forvaltningsrevisionen.36. Hovedparten af it-revisionerne for 2012 viste, at it-sikkerheden i og omkring systemer-ne var tilfredsstillende, men at der også var forhold, som virksomhederne burde arbejde vi-dere med for at forbedre it-sikkerheden. Rigsrevisionen kunne bl.a. konstatere, at nogle virk-somheder ikke i tilstrækkeligt omfang sikrede personfølsomme data mod kompromittering.Beskyttelse af persondata37. Flere virksomheder havde i 2012 en utilstrækkelig beskyttelse af persondata, hvilketkunne medføre, at uvedkommende fik adgang til disse data:Revisionen af DNA-registret i Rigspolitiet viste, at politiet ikke foretog logning af manu-elle søgninger og dataændringer i systemet, hvorved det ikke var muligt at spore, om enbruger havde rettet i oplysningerne og DNA-profilerne. Alle sletninger af DNA-person-profiler i registret bliver dog logget, jf. pkt. 222.Ved revisionen af Landspatientregisteret i Statens Serum Institut konstaterede Rigsre-visionen, at ledelsen i en længere årrække ikke havde vurderet behovet for sikring modnedbrud, datatab og kompromittering af følsomme persondata, jf. pkt. 262.

Mangler vedrørende sikkerhedsopdateringer38. Pålidelig drift omfatter bl.a., at data kan genetableres, og at der ikke er sikkerhedsmang-ler i programmer, som kan udnyttes af hackere til misbrug af systemer og fortrolige data.Revisionen af Statens It viste væsentlige svagheder, fx vedrørende genetablering af kun-dernes systemer, manglende overblik over, om systemsoftware og programmer var fuldtsikkerhedsopdateret, og mangelfulde procedurer og kontroller for sikkerhedsopdateringermv. Statens It havde dog forbedret styringen af it-sikkerheden og havde beskrevet væsent-lige arbejdsprocedurer og -instrukser samt procedurer for ledelsesopfølgning, jf. pkt. 191.Styringen af it-området39. Styring af it-området skal medvirke til at sikre, at interne regler og/eller aftaler følges ogkan dokumenteres, og at ledelsen har identificeret og implementeret nødvendige sikrings-tiltag i forhold til datas tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Rigsrevisionen kunne kon-statere, at flere virksomheder ikke havde en tilstrækkelig styring af it-området:Forsvarskommandoen havde ikke en tilfredsstillende proces for vurdering af behovet forsikkerhedsgodkendelse af it-systemer, og revisionen viste, at Forsvarets Efterretnings-tjeneste manglede at godkende 8 ud af 28 væsentlige produktionssystemer, jf. pkt. 235.Revisionen af Statens Serum Institut viste, at den fysiske sikkerhed ikke var tilstrække-lig, jf. pkt. 261.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement havde ikke en tilfredsstillendestyring af digitaliseringen og tilsynet med it-sikkerheden på ministerområdet. Processenvar præget af ad hoc-beslutninger snarere end en planlagt og styret proces. Ministeriethavde omfattende digitaliseringsopgaver med udmøntningen af den nationale strategifor digitalisering af sundhedsvæsenet. Rigsrevisionen konstaterede, at departementetikke fulgte systematisk op på de dele af strategien, der vedrørte ministeriets egne kriti-ske sundhedssystemer og digitaliseringsprojekter, jf. pkt. 265.

Manglende fremdrift i opfølgningssager40. Rigsrevisionen har i bilag 1 oplistet 49 revisionssager fra tidligere beretninger til Stats-revisorerne om revisionen af statsregnskabet, som Rigsrevisionen følger. Rigsrevisionenvurderer, at 22 af disse sager kan lukkes. Tilbage er 27 sager, som Rigsrevisionen fortsatvil følge. De 3 ældste sager blev omtalt første gang i beretning til Statsrevisorerne om revi-sionen af statsregnskabet for 2008. 5 sager blev omtalt første gang i beretning til Statsrevi-sorerne om revisionen af statsregnskabet for 2009, mens 13 sager blev omtalt første gang iberetning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2010. De resterende 28sager er første gang omtalt i sidste års beretning.Rigsrevisionen finder, at flere af sagerne har haft et meget langstrakt forløb:Rigsrevisionen har siden 2008 fulgt SKATs arbejde med at forbedre inddrivelsen af skat-terestancerne. Inddrivelsen fungerer fortsat ikke tilfredsstillinde, og skatterestancerne ervokset gennem hele perioden, jf. pkt. 206.Ved revisionen af regnskabet for 2010 konstaterede Rigsrevisionen, at politiet og ankla-gemyndighedens egenkapital fortsat ikke var blevet fordelt korrekt på henholdsvis detomkostningsbaserede regnskab og det udgiftsbaserede regnskab. Sammenblandingenvar opstået i perioden 2007-2009 og forventes først i løbet af 2013 at finde sin endeligeløsning, jf. pkt. 224.Forsvarskommandoen har siden 2006 arbejdet på at tilpasse regnskabspraksis til regn-skabsreglerne på det statslige område. Den nye regnskabspraksis blev implementeret i2012, men der mangler fortsat at blive implementeret enkelte forbedringer for at opnåen mere sikker regnskabsaflæggelse, jf. pkt. 237.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som følge af en fejl fra 2004 haft et akku-muleret underskud til videreførsel stående i regnskabet. Rigsrevisionen har løbendegjort departementet opmærksom på sagen. Beløbet udgør ca. 52 mio. kr. i regnskabetfor 2012 og vedrører tilskud til forbedring af forholdene for mennesker med sindslidel-ser. Beløbet er ifølge departementet nulstillet i 2013, jf. pkt. 267.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERINGRigsrevisionen har undersøgt udmøntningen af Statens Indkøbsprogram i 18 virk-somheder fordelt på 9 ministerområder og den opfølgning, som Statens Indkøb fore-tager centralt.Statens Indkøbsprogram omfatter i dag 28 fællesstatslige indkøbsaftaler, som sta-tens virksomheder har pligt til at bruge. Statens samlede indkøb udgjorde ca. 31,3mia. kr. i 2012. Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor stor en andel af det sam-lede indkøb der foretages via aftalerne, men Statens Indkøb har oplyst, at det er min-dre end 15 %.De undersøgte virksomheder overholdt generelt deres forpligtelse til at købe ind gen-nem de statslige aftaler og var generelt sparsommelige, når de købte ind uden foraftalerne. Rigsrevisionen vurderede, at forretningsgangene på indkøbsområdet i deenkelte virksomheder var hensigtsmæssigt tilrettelagt.De statslige virksomheder skal registrere data om deres indkøb. Undersøgelsen vi-ste, at der var grundlæggende usikkerhed forbundet med opgørelsen af ministerom-rådernes indkøb gennem de statslige aftaler. Data var desuden behæftet med man-ge fejl. Dels skete der mange fejlkonteringer i virksomhederne, dels blev der identi-ficeret fejl ved overførslen af data mellem de forskellige it-systemer. Problemernemed datagrundlaget har medført, at det er vanskeligt for ministerierne at skaffe sigoverblik over ministerområdets overholdelse af indkøbsaftalerne.Statens Indkøb udarbejder årligt en opgørelse over ministerområdernes overholdel-se af indkøbsaftalerne ved et såkaldt compliance-mål. Opgørelsen er forbundet medvæsentlig usikkerhed og tager ikke højde for, at virksomhederne ikke er forpligtedeaf aftalerne, hvis de har særlige behov, som ikke kan dækkes inden for aftalerne. Pådette grundlag mener Rigsrevisionen ikke, at Statens Indkøb kun på baggrund af op-gørelsen af compliance kan vurdere, om ministerierne har anvendt indkøbsaftalernesom forudsat.Rigsrevisionen finder ikke, at data om indkøb har en tilstrækkelig kvalitet. Data kan fxikke bruges til opfølgning, uden at der skal bruges væsentlige resurser på det. Rigs-revisionen anbefaler derfor, at Statens Indkøb fremadrettet går i tættere dialog medde enkelte ministerier om overholdelsen af indkøbsaftalerne og om nye mulighederfor effektivisering af indkøbsområdet på lokalt niveau.

42. I 2006 afgav Rigsrevisionen beretning til Statsrevisorerne om staten som indkøber. Sam-me år etablerede Finansministeriet Statens Indkøbsprogram med det formål at effektivisereindkøb i staten ved bedre koordinering, standardisering af produkterne og lavere priser påkøb af store mængder. Indkøbsprogrammet omfatter i dag 28 aftaler, som de statslige virk-somheder har pligt til at benytte. Selvejende institutioner og kommuner og regioner kan til-melde sig aftalerne, hvis de ønsker det. Det er Statens Indkøb i Moderniseringsstyrelsen,der varetager indkøbsprogrammet.De enkelte departementer har ansvaret for, at virksomhederne på ministerområdet foretagersparsommelige, effektive og korrekte indkøb. Hvert ministerium skal koordinere relevanteindkøbsaktiviteter på sit ministerområde. Ministerierne har derfor bl.a. udnævnt mindst énkoncernindkøber, som har ansvaret for at koordinere ministerområdets indkøb, og som erkontaktperson til Statens Indkøb.Virksomhederne har også pligt til at registrere alle deres indkøb i økonomisystemet efter ensærlig kontoplan, der er udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen. Fordelingen af virksomhe-dernes indkøb på de forskellige kategorier af varer og tjenesteydelser koblet med oplysnin-ger om leverandøren skal bruges til at overvåge, om virksomhederne overholder deres for-pligtelse til at anvende de statslige indkøbsaftaler. Endvidere bruges data i forbindelse medudbud af nye rammekontrakter og som grundlag for beregningen af effektiviseringsgevin-sten af Statens Indkøbsprogram.Formål43. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om de statslige virksomheder lever op tilkravene i ”Statens Indkøbspolitik”, og om de i øvrigt tager hensyn til sparsommelighed, nårde køber ind. Der er 4 overordnede krav i indkøbscirkulæret, som indgår i ”Statens Indkøbs-politik”:Hvert ministerium skal koordinere relevante indkøbsaktiviteter på sit ministerområde.Statslige virksomheder har pligt til at anvende de centralt koordinerede aftaler, der erindgået i henhold til indkøbscirkulæret, medmindre den pågældende aftale indeholderbestemmelser, hvorefter statslige virksomheder er fritaget for denne forpligtelse.Ministerierne skal indberette oplysninger om fremtidige udbud og annonceringer til dencentrale udbudsplatform (www.udbud.dk).Enhver virksomhed skal – hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt – benytte elek-tronisk handel til indkøb.

Metode og afgrænsning44. Revisionen har omfattet 9 ministerområder, hvor departementet og én virksomhed erblevet undersøgt. Det drejer sig om følgende ministerier: § 8. Erhvervs- og Vækstministe-riet (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen), § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet (Dan-marks Statistik), § 15. Social- og Integrationsministeriet (Socialstyrelsen), § 16. Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse (Statens Serum Institut), § 17. Beskæftigelsesministeriet(Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), § 21. Kulturministeriet (Det KongeligeBibliotek), § 23. Miljøministeriet (Kort- og Matrikelstyrelsen), § 24. Ministeriet for Fødeva-rer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen) og § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-riet (Bygningsstyrelsen).45. Revisionen er gennemført ved stikprøvevis gennemgang af indkøbsbilag. Bilagene ervalgt, så de dækker køb af forskellige varer og tjenesteydelser. Enkelte bilag vedrører købaf konsulentydelser, men undersøgelsen fokuserer ikke specifikt på køb heraf. Statsreviso-rerne har – efter undersøgelsen er afsluttet – anmodet Rigsrevisionen om en større under-søgelse af statens brug af konsulenter. Rigsrevisionen forventer at kunne afgive en beret-ning om statens brug af konsulenter i juni 2014.Revisionen er endvidere gennemført ved interviews i de berørte departementer og virksom-heder. Rigsrevisionen har desuden indhentet data fra Statens Koncernsystem (SKS) oggennemført interviews med Statens Indkøb i Moderniseringsstyrelsen under Finansmini-steriet.46. Rigsrevisionen har undersøgt de målsætninger, der fremgår af ”Statens Indkøbspolitik”fra 2010. Moderniseringsstyrelsen arbejder desuden med at udmønte en række tværgåen-de målsætninger i forhold til arbejdstagerforhold, miljø, energieffektivitet og samfundsan-svar (CSR) gennem udvalget af produkter i de statslige indkøbsaftaler, men disse målsæt-ninger er ikke omfattet af undersøgelsen.Undersøgelsen omfatter ikke Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som ejes ifællesskab af Finansministeriet og KL. SKI indgår rammeaftaler på en række indkøbsom-råder, men det er ikke obligatorisk for statslige virksomheder at bruge disse aftaler.Undersøgelsen omfatter desuden ikke Moderniseringsstyrelsens rolle som udbyder af stats-lige indkøbsaftaler, dvs. udformning af kravspecifikation, kontraktindgåelse mv. Rigsrevi-sionen har derfor ikke vurderet, om rammeaftalerne er konkurrencedygtige og anvendelige.

Forskelle i ministeriernes organisering af indkøb47. Alle de undersøgte ministerier havde udnævnt mindst én koncernindkøber, som vare-tager koordinering og videndeling om indkøb på ministerområdet. Koncernindkøberen er inogle tilfælde placeret i en central enhed for indkøb eller i departementets økonomienhed.Koncernindkøberen fungerer som kontaktperson til Statens Indkøb og har dermed ogsåansvaret for at formidle viden om retningslinjer mv. til ministerområdets virksomheder.Det var forskelligt, hvordan ministerierne havde tilrettelagt koordineringen og styringen afindkøbsområdet. Flere ministerier havde fx centraliseret udbud og større indkøb i særligeenheder – oftest i den virksomhed med flest udbud på ministerområdet. På Kulturministe-riets område, hvor der er et stort antal mindre virksomheder, ydede den centrale enhed forindkøb og udbud under Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme desuden rådgivning ogvejledning på forespørgsel fra virksomhederne. På Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeris område var der oprettet et koncernindkøbsforum, som bestod af de indkøbsan-svarlige fra ministerområdets virksomheder.

Virksomhederne havde delegeret beføjelsen til at købe ind på forskellige måder. I flere til-fælde var der formuleret krav til central godkendelse af større køb, fx på udvalgte kategori-er som køb af konsulenter i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller køb over en bestemtbeløbsgrænse. I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skulle fx alle anskaffelseraf udstyr over 25.000 kr. godkendes af administrationschefen.48. Der var forskel på, hvor stort fokus der var på styring af indkøbsområdet på koncernni-veau inden for de enkelte ministerområder. Beskæftigelsesministeriet havde fx formuleretmål for effektivisering af indkøbsområdet som led i en generel effektiviseringshandleplan forministeriet. På Miljøministeriets område blev overholdelsen af ”Statens Indkøbspolitik” fore-lagt og drøftet i sekretariatschefkredsen hvert kvartal. Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri havde implementeret en lignende model. 6 ud af 9 ministerier havde ikke nogenegen opfølgning på ministerområdets anvendelse af indkøbsaftalerne ud over, at koncern-indkøberen bekræftede, at data var tilgængelige i SKS.Rigsrevisionen vurderede, at forretningsgangene på indkøbsområdet i de enkelte virksom-heder var hensigtsmæssigt tilrettelagt under hensyn til virksomhedernes behov.Virksomhederne køber ind på de forpligtende aftaler49. Statens Indkøb har oplyst, at de varekategorier, hvor der findes forpligtende indkøbs-aftaler, dækker ca. 15 % af det samlede indkøb på ca. 31,3 mia. kr. Den andel, der omsæt-tes på aftalerne, må dog ifølge Statens Indkøb formodes at være væsentligt mindre, fordiaftalerne i mange tilfælde ikke dækker alle varer/tjenesteydelser i kategorierne og kun om-fatter standardiserede produkter. Virksomhederne kan således godt have behov, der ikkedækkes af aftalerne, og i disse tilfælde er de ikke forpligtede af aftalerne. Det er ikke medden nuværende it-understøttelse muligt at opgøre præcist, hvor meget der omsættes påstatens indkøbsaftaler, jf. pkt. 59-61.50. Revisionen viste, at virksomhedernes indkøb gennem de statslige aftaler udgjorde enmindre del af det samlede indkøb, men at virksomhederne generelt levede op til deres for-pligtelse om at købe ind gennem aftalerne, når det var muligt.Rigsrevisionen vurderede således, at de undersøgte virksomheder generelt havde gode ar-gumenter for at købe ind uden for aftalerne. Det gælder fx Kort- og Matrikelstyrelsen, derkøbte en særlig type papir til fremstilling af kortmaterialer, og Det Kongelige Bibliotek, derkøbte syrefri blæk til konserveringsopgaver. Der var også eksempler på, at virksomheder-ne havde handlet hos andre leverandører af it- og AV-udstyr, fordi et skift til en ny leveran-dør ville kræve, at man udskiftede alt udstyret. Der var kun enkelte tilfælde, hvor Rigsrevi-sionen vurderede, at argumentationen ikke var fagligt begrundet. Det var fx, når virksom-heder kunne være overgået til leverandører på de statslige indkøbsaftaler hurtigere ved ud-løb af kontrakter om vagt og rengøring, og et tilfælde, hvor aftaleleverandøren var blevetfravalgt på grund af en formodning om dårlig service.Rigsrevisionen finder, at det også fremadrettet skal være muligt at tage hensyn til særligebehov. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at der er en vis ”gråzone” i forhold til, hvadder retmæssigt må købes ind uden for aftalerne. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at mini-sterierne generelt tager en drøftelse af dette både inden for deres ressort og med StatensIndkøb, så det sikres, at der er en fælles forståelse af, hvornår et konkret køb ikke er for-pligtet af aftalen.

Hovedparten af indkøb finder sted uden for aftalerne51. Over 85 % af virksomhedernes indkøb foretages fortsat på områder, hvor der ikke fin-des fællesstatslige aftaler.Undersøgelsen af indkøb på de områder, hvor der ikke er statslige aftaler, viste, at de un-dersøgte virksomheder generelt tager hensyn til sparsommelighed. Ved større indkøb sør-gede virksomhederne for at sondere markedet og/eller indhente flere tilbud. Kulturministe-riet havde fx interne beløbsgrænser for, i hvilke tilfælde der skulle indhentes mere end ettilbud, og hvornår opgavebeskrivelsen skulle være skriftlig.52. Flere virksomheder købte også jævnligt ind gennem rammeaftaler enten for virksom-heden, koncernen eller sammen med andre ministerier. Eksempler på koncernaftaler er kri-sehjælp i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, førstehjælpskasser i Miljøministeriet ogskærmbriller i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kulturministeriet indgik i 2010en rammeaftale for koncernen om rengøring. Udbud på tværs af flere ministerier er somregel bestemt af lokale forhold, fx at man bor i samme bygning og derfor går sammen omudbud på rengøring og kantine. Revisionen fandt et eksempel på, at flere ministerier vargået sammen om en taxaaftale.53. Enkelte virksomheder, fx Statens Serum Institut, køber ind i så stort omfang, at indkøbog udbud er professionaliseret ud over, hvad der er foreskrevet i ”Statens Indkøbspolitik”.Statens Serum Institut har fx opsat et internt indkøbssystem, som skal benyttes. Systemetsørger for, at medarbejderne kun kan købe ind via egne og statens aftaler. Ved køb udenfor aftalerne kræver systemet, at man udfylder en ansøgningsformular, som skal godken-des af indkøbschefen. Statens Serum Institut forhandler 80-100 aftaler med leverandøreraf varer om året. Forud for indgåelse af aftalen gennemføres en benchmark på pris og envurdering af leveringssikkerheden. Efterfølgende vurderes aftalen bl.a. i forhold til pris, kva-litet og levering.54. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af analysen, at de undersøgte virksomheder ge-nerelt har arbejdet med at professionalisere indkøbsfunktionen, men at der fortsat eksiste-rer et potentiale for effektivisering af indkøb inden for og på tværs af de enkelte ministerom-råder. Det kan fx være ved at fastsætte lokale mål for effektivisering af indkøbsområdet,øget fokus på intern styring og koordinering af området og bedre understøttelse af tværmi-nisterielle udbud.Virksomhederne indberetter udbud55. De undersøgte virksomheder overholdt generelt kravet om at annoncere udbud på dencentrale udbudsplatform (www.udbud.dk), som administreres af Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen. Rigsrevisionen har ikke revideret ministeriernes udbud, men fandt i den sam-lede stikprøve i de 18 virksomheder kun 2 tilfælde, hvor indkøb burde have været udbudtpå grund af beløbets størrelse eller opgavens karakter.Elektronisk indkøbssystem er fortsat ikke implementeret56. Undersøgelsen viste, at de fleste af virksomhederne brugte elektronisk handel, idet dekøbte ind via hjemmesider i relevant omfang og modtog fakturaer elektronisk.57. Moderniseringsstyrelsen er som systemejer ansvarlig for systemunderstøttelsen på ind-købsområdet. Styrelsen har siden 2010 arbejdet på at implementere et fælles indkøbs- ogfakturahåndteringssystem i staten. Faktureringsdelen er stort set implementeret i alle rele-vante virksomheder, men det er ikke lykkedes at implementere indkøbsmodulet. I 2012 blevder gennemført et pilotforsøg, men det er kun en lille håndfuld virksomheder, som i dag bru-ger systemet og kun på få områder. Det drejer sig om Statens It, som udelukkende køberit-udstyr via systemet, og 3 andre virksomheder, som benytter systemet til indkøb af kon-torartikler.

Systemet fungerer sådan, at leverandører på indkøbsaftalerne lægger deres kataloger udpå en fælles platform, hvor virksomhederne kan købe ind gennem indkøbsmodulet. Det erfrivilligt for statens virksomheder at implementere modulet. De virksomheder, der ikke harimplementeret indkøbsmodulet, kan købe ind via et katalog på leverandørens hjemmeside.Statens Indkøb har oplyst, at Moderniseringsstyrelsen er i gang med at gennemføre et nytudbud på systemet og forventer at udrulle et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem fra3. kvartal 2014.Rigsrevisionen finder det uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes,fordi systemunderstøttelsen er af stor betydning for realiseringen af indkøbsprogrammetseffektiviseringspotentiale og datakvaliteten i rapporteringen.Rapportering om indkøb indeholder mange fejl58. Ministerierne har ikke pligt til selv at følge op på overholdelsen af de statslige indkøbs-aftaler, målt som compliance for koncernen. Ministerierne har kun pligt til at sørge for, atdata om koncernens indkøb er tilgængelige for Statens Indkøb. Statens Indkøb har adgangtil at trække data om virksomhedernes indkøb direkte i SKS.59. Ministeriernes overholdelse af indkøbsaftalerne opgøres ved et såkaldt compliance-mål.En indikator for compliance vises i SKS ved at koble oplysninger om varekategori og leve-randør for alle virksomhedernes indkøb. Data består imidlertid alene af beløbet på faktura-en og indeholder ikke oplysninger om de enkelte varelinjer. Varekategorierne er heller ikkeafgrænset sammenfaldende med indkøbsaftalerne. Derfor kan køb hos en aftaleleverandørses i systemet som indkøb på aftalen, selv om der er tale om et andet produkt, der ikke erkøbt inden for aftalen. I kategorien ”It-konsulenter” er det fx kun begrænsede ydelser, derkan købes via indkøbsaftalen, og alle køb hos disse leverandører inden for kategorien vi-ses som købt på indkøbsaftale.60. Revisionen viste, at indkøbsrapporteringen var behæftet med mange fejl. Bl.a. sketeder mange fejlkonteringer, fordi den korrekte varekategori skal indtastes manuelt for hverfaktura. Ifølge nogle virksomheder er indkøbskategorierne, som bogføringen sker efter i virk-somhederne, svære at anvende eller slet ikke egnede til virksomheder med meget særligebehov.Statens Indkøb har oplyst, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre et mere findelt kode-system med den nuværende systemunderstøttelse. Det skyldes, at oplysningerne ikke træk-kes direkte fra fakturaen, men skal vælges manuelt. Det blev besluttet som led i afbureau-kratiseringsplanen, at manuelle koder skal begrænses. Den grundlæggende metodiskeusikkerhed i datagrundlaget kan derfor ikke forbedres med den nuværende systemunder-støttelse.Rigsrevisionen finder, at virksomhederne bør styrke deres fokus på korrekt kontering, sååbenlyse konteringsfejl i indkøbsrapporteringen undgås.61. Revisionen viste også, at der opstod fejl i forbindelse med, at data overføres fra et sy-stem til et andet. På Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område konstaterede Rigsre-visionen, at der skete en generel fejl ved overførsel af data fra Navision til SKS. Indkøb forén periode blev fejlagtigt registreret med den forrige periodes kreditor, dvs. med forkert le-verandør. Moderniseringsstyrelsen blev gjort opmærksom på fejlen, som bevirkede, at heleindkøbsrapporteringen for 2012 blev kørt om i marts 2013.I Økonomi- og Indenrigsministeriet var rejsesystemet RejsUd sat op, så den rejsende blevregistreret som leverandør for dermed at kunne få udbetalt rejsegodtgørelse. I indkøbsrap-porteringen medførte denne opsætning imidlertid, at alle rejser figurerede i SKS som købtuden for en statslig indkøbsaftale.

Det fører også til fejl i indkøbsrapporteringen, når virksomhederne skal rette fejl i SKS via de-res økonomisystemer. Når der foretages omposteringer i SKS, mister nogle poster i indkøbs-rapporteringen oplysninger om leverandør.I 2012 var det ifølge Statens Indkøb 10,6 % af den samlede indkøbsvolumen i de kategorier,hvor der måles compliance, der ikke havde oplysninger om leverandør. En væsentlig del afdisse skyldes sandsynligvis ressortændringerne i 2011, som regnskabsmæssigt skulle hånd-teres ved årsskiftet 2011/12. Desuden var 9,6 % af den samlede indkøbsvolumen ikke på-ført en konsistent indkøbskategori. Disse data blev derfor sorteret fra i Statens Indkøbs op-gørelse af compliance for 2012, jf. pkt. 62.Statens Indkøb har på grund af usikkerhederne og de mange fejl i datagrundlaget fjernetcompliance-indikatoren fra standardrapporten i SKS i marts 2013. Det har bevirket, at de mi-nisterområder, som måtte ønske at følge op på koncernens overholdelse af indkøbsaftaler-ne, nu selv må udarbejde en opgørelse på grundlag af andre systemer.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at kvaliteten af data er så mangelfuld og fejl-behæftet, at data ikke kan bruges til opfølgning, uden at der skal bruges væsentlige resur-ser på det.

62. Statens Indkøb udarbejdede medio 2012 en grundig analyse af compliance på 3 udvalg-te varekategorier, som var omfattet af statslige indkøbsaftaler, og hvor varekategoriens de-finitioner svarede forholdsvis præcist til de varer, som er omfattet af indkøbsaftalerne. Detdrejede sig om kontormøbler, papir til print/kopi og computere. Analysen omfattede en de-taljeret gennemgang af indkøbsdata. Analysen viste, at ministeriernes overholdelse af afta-lerne generelt var høj. På grundlag af analysen kunne Statens Indkøb pege på mulige år-sager til køb uden for aftalerne og dermed definere forbedringspotentialer til at øge virksom-hedernes compliance på kategorierne, bl.a. gennem udvidelse af sortimentet og ændredeleveringsbetingelser. Statens Indkøb har oplyst, at de ikke vil anvende denne metode frem-adrettet, fordi det er uforholdsmæssigt resursekrævende for dem at korrigere for fejl i data.Statens Indkøb udarbejdede desuden i april 2013 en overordnet analyse af ministeriernescompliance på 14 indkøbsaftaler for 2012. Gennemsnittet for alle ministerierne var 68,1 %.Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri var de eneste minister-områder, som ifølge analysen samlet set havde over 80 % compliant-indkøb. I datamateria-let var der et stort antal posteringer, som manglede oplysninger om leverandør, og som der-for måtte sorteres fra, jf. pkt. 61. De frasorterede data for Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri omfattede kun 0,5 % af omsætningen, mens de frasorterede posteringer forFinansministeriet omfattede over 40 % af årets samlede omsætning på de omfattede kate-gorier. Finansministeriet sendte efterfølgende breve til de 5 ministerier, som scorede lavesti analysen med opfordring om at sikre, at ministerierne anvender de fællesstatslige indkøbs-aftaler som forudsat.Rigsrevisionen mener ikke, at den overordnede analyse fra Statens Indkøb er tilstrækkeligsom grundlag for at vurdere, om ministerierne har anvendt de statslige indkøbsaftaler somforudsat. Ifølge Statens Indkøb kan ministerierne købe ind uden for aftalerne, hvis konkretebehov ikke kan dækkes inden for aftalernes sortiment. Ministeriernes indkøbsbehov er for-skellige og varierer over tid. Statens Indkøb har ikke i forbindelse med opgørelsen været idialog med ministerierne om de konkrete årsager til indkøb uden for aftalerne.Rigsrevisionen finder, at Statens Indkøb bør fokusere opfølgningen på compliance på ud-valgte, relevante kategorier og i givet fald indskærpe indkøbsforpligtelsen over for alle mi-nisterier, som ikke lever op til det acceptable niveau over en periode. Herunder anbefalerRigsrevisionen, at Statens Indkøb går i dialog med ministerierne om konkrete årsager til, atde køber ind uden for aftalerne, og hvilket niveau for compliance på de forskellige aftaler definder realistisk.

63. Statens Indkøb gennemførte i foråret 2013 den første brugerundersøgelse i Statens Ind-købsprograms levetid blandt koncernindkøberne om anvendeligheden af aftalerne og muligeforbedringspotentialer. Evalueringerne af Statens Indkøbs service og informationsniveau vargenerelt positive. Koncernindkøberne pegede imidlertid også på nogle områder, hvor aftaler-ne medførte meromkostninger for ministerierne. Det drejede sig bl.a. om udgifter til afholdel-se af miniudbud og skiftende leverandører på computeraftalen. Det fremgår imidlertid af un-dersøgelsen, at kun 8 ud af 19 koncernindkøbere har indkøb som primært arbejdsområde,dvs. at indkøb på ministerområdet varetages decentralt.Rigsrevisionen anbefaler, at Statens Indkøb næste gang retter brugerundersøgelsen mod enbredere kreds af statslige virksomheder og de medarbejdere, der primært har indkøb somarbejdsområde, for på den måde at få flere erfaringer med i vurderingen af anvendelighedenaf aftalerne og mulige forbedringspotentialer.

Figur 1 viser Statens Indkøbs beretning af den samlede effektiviseringsgevinst af aftalerneudbudt i indkøbsprogrammet i perioden 2007-2012. Ved at akkumulere effektiviseringen forde enkelte faser fås den samlede effektiviseringsgevinst på ca. 1,2 mia. kr. årligt fra 2012ved fuld indfasning. Fuld indfasning opnås først efter en overgangsfase, hvor der tages hen-syn til, at nogle ministerier ikke kan anvende alle aftaler fra starten, fx hvis virksomhederneer bundet af kontrakter. I de tilfælde regnes besparelsen for disse ministerier først ind i afta-lens 2. eller 3. år. For nogle varer, fx netværkskomponenter, indgår afskrivninger også i be-regningen af effektiviseringsgevinsten over en 3-årig periode. Dvs. at man beregner et ge-nerelt mindreforbrug, fordi virksomhederne vil afskrive mindre, når varerne er købt til laverepriser. For fase 7, som trådte i kraft i 2013, blev ministeriernes ramme i det første år fx be-skåret med 52,5 mio. kr., mens effektiviseringsgevinsten er beregnet til 79,8 mio. kr. ved fuldindfasning i 2016.65. Effektiviseringsgevinsten er beregnet for de enkelte faser i Statens Indkøbsprogram pågrundlag af de aftaler, som er blevet indgået det pågældende år. Beregningen foretages forså vidt angår genudbud ved at sammenholde priserne i de nye aftaler med priserne på detidligere aftaler. For nye udbud foretages et skøn over de priser, som ministerierne forven-tes at skulle betale for varerne uden en statslig aftale. Prisforskellen beregnes herefter i for-hold til et skøn over indkøbsvolumen på den nye aftale.Statens Indkøb har oplyst, at der i beregningen af rammereduktionen for det enkelte år ta-ges hensyn til, at det på nogle områder er lettere at opnå en høj compliance end på andre.Derfor foretager Statens Indkøb nogle skønsbaserede nedjusteringer af indkøbsvolumenog lægger nogle begunstigende antagelser til grund for beregningerne. Statens Indkøb ind-regner bl.a. en generel rabat på 15 % på udmøntningen af effektiviseringskravene på selv-ejeområdet og indregner ikke den yderligere effektiviseringsgevinst, som de antager opnåsved yderligere konkurrenceudsættelse gennem miniudbud. Derudover korrigeres for en ræk-ke konkrete forhold. For de aftaler, som trådte i kraft i 2013, var Rigspolitiet og Forsvars-ministeriet fx bundet af flerårige kontrakter for ”Facility Management” og kunne derfor ikkeumiddelbart skifte til leverandøren på den statslige indkøbsaftale. Der korrigeres også ge-nerelt for gebyr- og indtægtsdækket virksomhed. Fordelingen af rammereduktionen mellemministerierne beregnes på grundlag af ministeriernes relative andel af det samlede indkøbpå den pågældende kategori.Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Statens Indkøb generelt tager hensyn til, at detpå nogle områder er lettere at opnå en høj compliance end på andre, og korrigerer for denævnte forhold i fordelingen af rammereduktionen mellem de enkelte ministerier.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERINGRigsrevisionen har undersøgt, om der er en effektiv kontrol af chefstillinger i staten, såder bevares et klart lønhierarki i de højest lønnede stillinger, og så uhensigtsmæssiglønglidning undgås.Det er Rigsrevisionens vurdering, at stillingskontrollen kan bidrage til at sikre, at derikke oprettes flere chefstillinger i staten, end Finansministeriet har til hensigt, og atkontrollen generelt er tilrettelagt på en måde, der understøtter dens formål.Undersøgelsen viste dog, at oplysningerne i stillingsregistret er meget unøjagtige.Rigsrevisionen finder, at hvis Finansministeriet fortsat ønsker at anvende stillingskon-trollen til styring af antallet af stillinger i lønramme 37 og derover, bør ministeriet sam-men med departementerne i højere grad sikre, at oplysningerne er konsistente og kor-rekte, da fejl og unøjagtigheder i registreringerne kan give manglende overblik overstillingsnummerforbruget, så effekten af stillingskontrollen som styringsværktøj mind-skes.Det er ministeriernes ansvar at have overblik over anvendelsen af stillingsnumre ogindrapportere ændringer i stillingsregistret til Finansministeriet. Finansministeriet erafhængig af ministeriernes indrapporteringer for at kunne føre et effektivt tilsyn medstillingskontrollen. For at sikre ministeriernes mulighed for at have overblik anbefalerRigsrevisionen, at Finansministeriet stiller data fra stillingsregistret lettere til rådighedfor ministerierne. Det vil samtidig give ministerierne bedre mulighed for at følge op ogrette fejl.Undersøgelsen viste, at alle adspurgte ministerier har en procedure for at sikre, atvirksomhederne overholder det normerede antal stillinger på deres område. For en-kelte ministerområder vurderes procedurerne dog ikke at give tilstrækkelig sikkerhedfor, at det normerede antal stillinger overholdes.Rigsrevisionen har desuden ved de løbende lønrevisioner i perioden 2008-2012 i fle-re tilfælde vurderet, at stillingskontrollen bliver omgået, fx ved at en medarbejder ilønramme 36 med ledelsesfunktion får løn og tillæg på niveau med lønramme 37.Rigsrevisionen finder, at det mindsker styringseffekten af stillingskontrollen. Virksom-hederne bør nøje overveje, hvornår en ansættelse medfører en omgåelse af stillings-kontrollen.Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet bør overveje, om et forenklet stillingsregi-ster kan løfte samme opgave som det nuværende stillingsregister, men med færreadministrative resurser.

Afgrænsning og metode67. Undersøgelsen beskæftiger sig udelukkende med stillingsstruktur og løn for chefgrupper-ne (lønramme 37/løngruppe 1 og derover). Undersøgelsen er ikke rettet mod selve klassifi-ceringsprocessen af stillinger i lønramme 37/løngruppe 1 og derover.Undersøgelsen er baseret på data fra Finansministeriets lønstatistiske database (ISOLA) ogdata fra Finansministeriets stillingsregister og Statens Lønsystem (SLS). Endvidere har Rigs-revisionen udsendt spørgeskema om ministeriernes lokale håndtering af stillingskontrollenog stillingsregistret til alle personalechefer i ministeriernes departementer, da det er departe-menterne, der har ansvaret for styringen af alle stillingsnumre på ministerområdet.Endelig har Rigsrevisionen ved de løbende lønrevisioner kontrolleret, om stillingskontrollenbliver omgået. Denne undersøgelse bygger bl.a. på en gennemgang af de gennemførte re-visioner i perioden 2008-2012.Regelgrundlag for stillingskontrollen68. Stillingskontrollen indebærer, at Finansministeriet skal godkende oprettelsen af alle nyestillinger i lønramme 37/løngruppe 1 og derover. Finansministeriet fører en oversigt over an-tallet af godkendte stillinger fordelt på hovedkonti. Formålet med denne styring er at forhin-dre en uhensigtsmæssig vækst i antallet af stillinger i de øverste lønrammer og at undgå løn-glidning i disse lønrammer, hvilket kan medføre øget lønglidning i de lavere lønrammer. Så-ledes skal lønnen i de øverste lønrammer danne et loft for de statslige lønninger.69. Der er knyttet et stillingsnummer til hver stilling, og der er bindinger på de tildelte stillings-numre, som gør, at virksomhederne ikke i alle tilfælde kan anvende dem frit. Ved godken-delsen af oprettelsen af en stilling vurderer Finansministeriet bl.a. de arbejdsopgaver, der erknyttet til stillingen, og stillingens placering i organisationsstrukturen. Ved omklassificeringtil en højere lønramme eller løngruppe skal der ske fornyet klassificering i Finansministeriet.Ved omplacering af chefer ansat i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse for che-fer” i løngruppe 1 og 2 foretager ministerområdet selv ændringen under forudsætning af, atde har et ledigt stillingsnummer. Det er det enkelte departement, der har ansvaret for styrin-gen af alle ministerområdets stillingsnumre.Derudover er der en række særregler knyttet til stillingskontrollen, som bl.a. omhandler per-sonlig omklassificering, udlånte medarbejdere og funktion i højere stilling. Visse grupper erundtaget for stillingskontrollen. Det gælder fx professorer i lønramme 37 og rektorer på dealmene gymnasier.70. Det påhviler det enkelte ministerium at meddele Finansministeriet ændringer i stillings-registret, så Finansministeriet altid har et retvisende billede af det normerede antal stillinger.Når ministerierne ikke indrapporterer ændringer til Finansministeriet, kan der opstå en rækkefejl. Disse fejl vil typisk være:Det samme stillingsnummer anvendes af 2 ansatte, hvormed den af Finansministerietfastsatte normering overskrides.Et stillingsnummer anvendes i en højere lønramme end den oprindelige klassificering.Et personligt klassificeret stillingsnummer anvendes af en anden.Et allerede nedlagt stillingsnummer anvendes.Der anvendes et stillingsnummer fra en anden hovedkonto på trods af manglende over-førselsadgang.

Det fremgår af figur 2, at der er et klart stillingshierarki, hvor tæt på⅔af de klassificeredestillinger er i lønramme 37.72. Rigsrevisionens gennemgang af Finansministeriets stillingsregister har vist, at der er4.073 stillingsnumre fordelt på 20 ministerområder, heraf 901 stillingsnumre på Ministerietfor Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område, 689 stillingsnumre påJustitsministeriets område og 568 stillingsnumre på Forsvarsministeriets område.Ifølge oplysningerne i stillingsregistret er der 644 reelt ledige stillingsnumre, svarende til16 %. I Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har flere ministerier dog oplyst, at derofte er forskelle mellem ministeriernes egne registreringer af stillingsnumre og de register-oplysninger, de har fra Finansministeriet. Rigsrevisionen har videre modtaget flere ministe-riers egne opgørelser af ledige stillingsnumre. Opgørelserne viser, at stillingsregistrets op-lysninger på flere ministerområder er misvisende og i værste fald uanvendelige. Antallet afreelt ledige stillingsnumre er derfor vanskeligt at opgøre. Finansministeriet har oplyst, at demange ressortændringer i 2011 var en udfordring for systemet, og det var vanskeligt at hol-de stillingsregistret ajourført. Dette understreger vigtigheden af, at ministerierne meddelerændringer til Finansministeriet, og at Finansministeriet holder stillingsregistret ajour og føl-ger op på, om registreringerne er korrekte.

Ved ansøgning til Finansministeriet om oprettelse af nye stillinger skal ministeriet i ansøgnin-gen redegøre for antallet af ledige stillinger på ministerområdet. På grund af de mange unøj-agtigheder i stillingsregistret vurderer Rigsrevisionen, at det er vanskeligt for Finansministe-riet at danne sig et overblik over, om der i forvejen er ledige stillingsnumre, som kan anven-des, eller om det er hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen om et nyt stillingsnum-mer. Rigsrevisionen finder, at fejl og unøjagtigheder i registreringerne kan give manglendeoverblik over stillingsnummerforbruget, så effekten af stillingskontrollen som styringsværk-tøj mindskes. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet og departementerne i fællesskabbør få rettet op på unøjagtighederne i stillingsregistret.Gennemgangen har også vist, at der samlet set for alle ministerier tilsyneladende er 251 an-satte uden stillingsnummer, hvilket Rigsrevisionen vurderer er et højt antal. Rigsrevisionenfinder, at hvis Finansministeriet fortsat ønsker at anvende stillingskontrollen til styring af an-tallet af stillinger i lønramme 37 og derover, bør ministeriet sammen med departementerne ihøjere grad følge op på antallet af ansatte uden stillingsnummer.

73. 18 af 20 ministerier bekræftede i Rigsrevisionens spørgeskema, at de havde en proce-dure for at sikre, at virksomhederne overholder det normerede antal stillinger på minister-området. De fleste ministerier har til dette formål en lokal oversigt over antallet af stillingerog en procedure om, at alle stillingsoprettelser i lønramme 37 og derover skal godkendes idepartementet. De underliggende virksomheders stillingskontrol håndteres således typiskaf departementerne. Alle adspurgte ministerier har en procedure for at sikre, at virksomhe-derne overholder det normerede antal stillinger på ministerområdet. Baseret på det høje an-tal ansatte uden et tilknyttet stillingsnummer vurderes procedurerne dog ikke i alle tilfældeat have tilstrækkelig sikkerhed til at kunne overholde det normede antal stillinger.9 af ministerierne har oplyst, at der ikke umiddelbart er udfordringer forbundet med stillings-kontrollen, eller at der kun er få og ubetydelige udfordringer. 7 ministerier svarer, at de me-ner, der er én eller flere udfordringer forbundet med stillingskontrollen, herunder at de op-lysninger, de får fra Finansministeriet, ikke stemmer overens med de oplysninger, de selvhar til rådighed, og at systemet er administrativt tungt, fordi alle oplysninger skal hentes viaFinansministeriet, og fordi det kræver resurser at indrapportere ændringer til registret.74. Rigsrevisionen undersøger ved de løbende revisioner, om de statslige virksomhederoverholder stillingskontrollen. For det første undersøges det, om alle medarbejdere i løn-ramme 37 eller derover har et stillingsnummer. For det andet ses der på, om der er med-arbejdere, der burde være klassificeret i lønramme 37 eller derover.I perioden 2008-2012 konstaterede Rigsrevisionen, at medarbejdere i lønramme 37 ogderover manglede stillingsnummer i 12 af de i alt 83 lønrevisioner, hvor stillingskontrollenblev undersøgt, svarende til 14 %.Rigsrevisionen har desuden i flere tilfælde vurderet, at stillingskontrollen bliver omgået ved,at medarbejdere med en ledelsesfunktion, der kan sammenlignes med andre ledere i løn-ramme 37, ansættes i lønramme 36 med tillæg, så den samlede aflønning svarer til lønnenfor ledere ansat i lønramme 37. Virksomhederne skal ikke konsultere Finansministeriet vedoprettelse af stillinger i lønramme 36 og derunder. I perioden 2008-2012 konstaterede Rigs-revisionen, at stillingskontrollen blev omgået i 13 af de i alt 83 lønrevisioner, hvor stillings-kontrollen blev undersøgt, svarende til 16 %. Rigsrevisionen finder, at omgåelse af stillings-kontrollen mindsker den centrale styringseffekt af stillingskontrollen. Virksomhederne børnøje overveje, hvornår en ansættelse af en medarbejder i lønramme 36 med ledelsesfunk-tion medfører en omgåelse af stillingskontrollen.

75. Ministerierne er ligeledes blevet spurgt, om de har forslag til, hvordan deres arbejde medstillingskontrollen eventuelt ville kunne lettes. Hertil svarer en række ministerier, at det villelette deres arbejde betydeligt, hvis de selv havde adgang til at trække opdaterede data omstillingsregistret, eventuelt via ØS-LDV, i stedet for at skulle have disse oplysninger tilsendtfra Finansministeriet, som det er proceduren i dag. Rigsrevisionen anbefaler, at Finansmini-steriet stiller data fra stillingsregistret lettere til rådighed for ministerierne, eventuelt via ØS-LDV, for at lette ministeriernes adgang til at skaffe oplysninger om stillingsnumre og dermedogså give bedre mulighed for at blive opmærksom på eventuelle uoverensstemmelser mel-lem registeroplysninger og de faktisk anvendte stillingsnumre.76. Ministerierne nævner endvidere, at det kunne være hensigtsmæssigt at erstatte den nu-værende stillingskontrolstruktur med et administrativt lettere system, som fokuserer på antal-let af normerede stillinger i hver lønramme. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet børoverveje, om et forenklet stillingsregister kan løfte samme opgave som det nuværende stil-lingsregister, men med færre administrative resurser.77. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet genkender de problemstillinger, der påpegesaf Rigsrevisionen. Finansministeriet har gennem nogen tid overvejet den nuværende udform-ning af stillingskontrollen og stillingsregistret. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet børinddrage de påpegede problemstillinger i den kommende udformning af stillingskontrollenog stillingsregistret, herunder navnlig at stillingsregistret indeholder korrekte oplysninger, såstyringseffekten bevares, og formålet med stillingskontrollen opfyldes.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERINGRigsrevisionen har undersøgt opgavevaretagelsen i 4 personaleadministrative centrei staten. Centrene varetager hovedparten af de løn- og personaleadministrative opga-ver på deres ministerområde.Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets personaleadministrative centerunderstøttede en effektiv og velfungerende personaleadministration. Centret betjen-te virksomhederne på ministerområdet ensartet og med sikre forretningsgange.Erhvervs- og Vækstministeriets personaleadministrative center blev etableret i 2012,og her har Rigsrevisionen konstateret flere svagheder i opgaveløsningen. Ministeriethar taget Rigsrevisionens bemærkninger om intern organisering til efterretning og harforetaget ændringer af de interne forretningsgange i centret.Finansministeriets og Miljøministeriets personaleadministrative centre havde generelten ensartet sagsbehandling på tværs af virksomhederne i overensstemmelse medaftaler betinget af specifikke forskelle mellem virksomhederne.Rigsrevisionen vurderer, at centralisering på de enkelte ministerområder kan være ef-fektiv og potentielt resursebesparende. Men ud over et potentiale for bedre resurse-udnyttelse indebærer centraliseringen også særlige udfordringer. Rigsrevisionen vur-derer, at etableringen af personaleadministrative centre er en stor organisatorisk ud-fordring, som bør understøttes af tilstrækkelig ledelseskraft og gennemtænkes nøjebåde før og under implementeringen. Rigsrevisionen finder bl.a., at lønkontroller ogforretningsgange i forbindelse med så grundlæggende ændringer bør gennemgås påbaggrund af en konkret risikovurdering. Desuden vurderer Rigsrevisionen, at standar-disering typisk er nødvendig for at opnå stordriftsfordele, ligesom fastlæggelse af an-svar og klare beføjelser er nødvendig for at sikre korrekt lønudbetaling. Derfor bør de-partementer og virksomheder være klar til at tage konsekvenserne af centralisering,bl.a. ved at opgive individuelle rutiner.Rigsrevisionen har på baggrund af undersøgelsens resultater opstillet en række anbe-falinger, som ministerierne og de personaleadministrative centre bør være opmærk-somme på, hvis et personaleadministrativt center skal øge kvaliteten af opgaveløs-ningen og gøre administrationen mere effektiv.

Hertil kommer, at et personaleadministrativt center skal håndtere lønudbetalinger for langtover tusinde medarbejdere, som er ansat i forskellige virksomheder, hvilket kan have bådefordele og ulemper. En samling af opgaverne i et fælles center kan synliggøre effektivise-ringsmuligheder, fx ved standardisering og indførelse af fælles digitale systemer, ligesomcentret potentielt bedre kan tilrettelægge de interne kontroller effektivt, hvis den forøgede vo-lumen i sagsbehandlingen anvendes aktivt til opsamling af viden for at styrke det faglige mil-jø. På den anden side bliver organiseringen mere kompleks, og sagsbehandlingskæden bli-ver længere, hvilket stiller større krav til klare forretningsgange, ansvarsområder, styring, sy-stemunderstøttelse mv.Formål og afgrænsning80. Rigsrevisionen har undersøgt opgavevaretagelsen i 4 personaleadministrative centre iFinansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Miljøministe-riet. Centrene administrerer tilsammen en lønsum på ca. 4 mia. kr., jf. tabel 1.

81. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om de personaleadministrative cen-trene understøtter en korrekt og hensigtsmæssig løn- og personaleadministration. Det harendvidere været formålet at opsamle erfaringer på området og komme med anbefalingerom de forhold, som ministerierne skal være opmærksomme på, hvis et personaleadmini-strativt center skal øge kvaliteten af opgaveløsningen og gøre administrationen mere effek-tiv via bl.a. stordriftsfordele. Undersøgelsen har ikke haft til formål at vurdere, om effektivi-seringspotentialet ved etableringen af centrene er realiseret, og om stordriftsfordele er op-nået, men om organiseringen og forretningsgangene understøtter, at fordelene kan opnås.Afsnittet er struktureret efter Rigsrevisionens anbefalinger:Overvej den interne organisering og styringsbehovet.Gør beføjelserne klare.Hav fokus på systemunderstøttelse fra starten.Identificer risici ud fra de valgte forretningsgange, og fastlæg kontrolstrategi herudfra.Fastlæg ansvaret mellem departement og virksomheder, og vær klar til at tage konse-kvensen.

83. Rigsrevisionen anbefaler generelt, at departementerne afvejer fordele og ulemper vedforskellige styringsmodeller og tilrettelægger organiseringen internt i det personaleadmini-strative center i forhold til styringsbehovet med fokus på, at sagsbehandlingen i praksis erensartet og sikker på tværs af virksomhederne.84. De personaleadministrative centre i undersøgelsen var organiseret efter 2 principper.Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet havde enHR-partnermodel. Modellen betyder, at virksomhederne på ministerområderne ikke har selv-stændige HR-enheder, men betjenes af en HR-partner, som er ansat i det personaleadmi-nistrative center. På Miljøministeriets område har man valgt en model, hvor virksomheder-ne stadig har egne HR-enheder og personalechefer.På de 3 ministerområder, der har en HR-partnermodel, fungerer HR-partneren som binde-led mellem det personaleadministrative center og virksomheden og befinder sig typisk i virk-somheden flere dage om ugen. HR-partneren skal sikre, at virksomheden betjenes af cen-tret ud fra et kendskab til virksomhedens specifikke vilkår og udfordringer.85. I Erhvervs- og Vækstministeriet havde det personaleadministrative center etableret etadministrativt team, som er underopdelt i 3 grupper. Hver virksomhed på ministerområdetvar tilknyttet én enkelt gruppe i centret, som varetog alle typer af administrative opgaver forvirksomheden. Rigsrevisionen konstaterede, at forretningsgange, lønudbetalinger og internekontroller i praksis ikke konsekvent foregik ensartet på tværs af de 3 grupper. Der forekomsåledes i nogen grad en utilsigtet forskelsbehandling ved betjeningen af virksomhederne.Erhvervs- og Vækstministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger om intern organi-sering til efterretning og har efter revisionsbesøget i april 2013 foretaget såvel ændringersom opstramninger i forhold til de interne forretningsgange i centret.86. I Miljøministeriet havde det personaleadministrative center ligeledes organiseret sig medsagsbehandlergrupper dedikeret til bestemte virksomheder. Finansministeriets center hav-de i de fleste forhold en fast tilknytning mellem den enkelte administrative medarbejder oghver virksomhed, understøttet af HR-partneren for den pågældende virksomhed. Samlet setforetog begge centre ved udgangen af 2012 – i det store og hele – en ensartet sagsbehand-ling på vegne af virksomhederne i overensstemmelse med aftaler betinget af specifikke for-skelle mellem virksomhederne. Begge centre anvendte bl.a. tjeklister, der understøttede enensartet sagsbehandling på tværs af virksomhederne.87. Beskæftigelsesministeriets personaleadministrative center havde organiseret arbejdetefter opgavetype, så alle administrative medarbejdere typisk indgik i betjeningen af alle virk-somheder. Virksomhederne blev betjent ensartet med kun små og tilsigtede variationer isagsbehandlingen, som er betinget af specifikke forskelle i virksomhederne. Sagsbehand-lingen blev understøttet af, at centret i praksis havde effektive interne kontroller. Centret an-vendte ikke tjeklister, men havde bl.a. en styring og intern kontrol, som bestod i, at den per-sonadskilte kontrol af ansættelsesbreve kun måtte udføres af udvalgte erfarne medarbejde-re, herunder teamledere.Rigsrevisionen vurderer, at en enhedsorganisering som i Beskæftigelsesministeriet kan un-derstøtte, at sagsbehandling foregår effektivt, fx ved personaleudskiftning, sygdom og fe-rie.88. Undersøgelsen giver ikke belæg for at anbefale én form for organisering. I et persona-leadministrativt center, hvor forskellige sagsbehandlere håndterer lønudbetaling mv. påvegne af flere virksomheder, er det væsentligt at have klare og ensartede forretningsgan-ge, som i praksis udføres ens af alle sagsbehandlere.

89. Rigsrevisionen anbefaler generelt, at beføjelserne gøres klare. Det bør være klart, hvemder må hvad i virksomhederne og i det personaleadministrative centrer. Fx bør en eventuelHR-partners beføjelser være entydigt fastlagt, bl.a. for at regnskabsbekendtgørelsens kravtil disponering overholdes. Samtidig bør centrene have en klar og entydig beføjelse til at af-vise mangelfulde lønordrer, så der opnås en sikker og korrekt lønudbetaling, hvor dobbelt-arbejde undgås.Disponering90. Løn må alene udbetales på grundlag af en lønordre fra en medarbejder, der har ret til atdisponere over virksomhedens lønbevilling.Erhvervs- og Vækstministeriet havde fastlagt bestemmelser for ministerområdet, som inde-bar, at afholdelse af udgifter til fx nyansættelser ikke behøvede at blive beordret eller be-kræftet aktivt og skriftligt af en medarbejder med dispositionsret.Rigsrevisionen konstaterede, at medarbejdere i de personaleadministrative centre i nogletilfælde disponerede på vegne af virksomhederne. I Beskæftigelsesministeriet måtte én udaf 3 HR-partnere i centret i begrænset omfang disponere over lønudgifter på vegne af denvirksomhed, som HR-partneren betjente. Det gjaldt dog kun sager om udbetaling af merar-bejde, som HR-partneren kunne disponere over på grundlag af chefgodkendte time- og mer-arbejdsopgørelser og inden for en fastlagt budgetramme. Hverken i Miljøministeriet eller iFinansministeriet havde det personaleadministrative center ret til at disponere over lønud-gifter på vegne af de betjente virksomheder.91. Alle 4 personaleadministrative centre havde i praksis udfordringer med at sikre, at løn-nen blev udbetalt på baggrund af en korrekt disponering. Disse udfordringer var dog megetforskelligartede. I Finansministeriets center blev kravene om disponering i al væsentlighedoverholdt. I Erhvervs- og Vækstministeriet var det generelle billede derimod, at centret ikkekonsekvent udbetalte lønnen på baggrund af korrekt disponering. Fx havde en HR-partner,som ikke havde dispositionsret, beordret udbetaling af et væsentligt antal merarbejdstimermed tillæg på 50 %. En sagsbehandler i centret valgte dog at fravige lønordren og udbetal-te timerne uden tillæg på 50 %, og Rigsrevisionen kunne ikke på det foreliggende grundlagvurdere, om den udbetalte løn var korrekt.92. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der er fokus på, at regnskabsbekendtgørelsenskrav til disponering overholdes, herunder at virksomhederne altid har ansvaret for lønbevil-lingen og alle disponeringer heraf.Hvis dele af virksomheders dispositionsbeføjelser henlægges til et personaleadministrativtcenter, medfører det, at virksomheden ikke har direkte instruktionsbeføjelse over for de med-arbejdere, der disponerer over virksomhedens lønbevilling. Rigsrevisionen vurderer derfor,at hvis dispositionsretten uddelegeres, så bør opgavesplit, beløbsgrænser og vilkår beskri-ves entydigt. En sådan beskrivelse af vilkår mv. bør løbende opdateres i takt med eventu-elle ændringer af faktiske forretningsgange, interne kontroller og øvrige relevante forhold ivirksomhederne og i centret. Endelig vurderer Rigsrevisionen, at uddelegering af disposi-tionsretten kan indebære, at virksomhederne må bruge flere resurser på løbende at kontrol-lere, hvad centret har udbetalt og disponeret på vegne af virksomheden.Uanset hvordan dispositionsrettigheder, forretningsgange og interne kontroller er tilrettelagti relation til det enkelte personaleadministrative center, finder Rigsrevisionen, at det ved af-holdelse af lønudgifter altid bør dokumenteres entydigt, at der er foretaget korrekt dispone-ring, jf. kravene i regnskabsbekendtgørelsen.

Oversendelse af mangelfulde lønordrer til det personaleadministrative center93. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at lønudbetalingen i nogle tilfælde er sket på trodsaf mangelfulde lønordrer fra virksomheden til det personaleadministrative center, hvilket bå-de kan medføre udbetaling af forkert løn og mangelfuld dokumentation af lønudbetalingerne.Beskæftigelsesministeriets personaleadministrative center afviser som hovedregel eventu-elle mangelfulde lønordrer fra virksomhederne, der derfor må fremsende en ny ordre, hvoralle nødvendige oplysninger fremgår. Beskæftigelsesministeriet håndhæver som hovedre-gel også denne kontrol, selv hvis det betyder, at en medarbejder først modtager ydelsen, fxmerarbejdshonorering, ved næstkommende lønudbetaling eller må modtage acontoløn, ind-til den korrekte lønsammensætning kan fastlægges.Rigsrevisionen finder, at de personaleadministrative centre som hovedregel bør returnerelønordrer, der mangler fyldestgørende oplysninger, med henblik på en fornyet fremsendel-se. Rigsrevisionen vurderer, at en sådan stram kontrol af oversendte lønordrer ikke blot un-derstøtter en sikker og korrekt lønudbetaling, men også understøtter en optimering af resur-seforbruget i både det personaleadministrative center og virksomheden, idet dobbeltarbej-de minimeres.

94. I de personaleadministrative centre understøttes opgaveløsningen af forskellige syste-mer, fx journal- og tidsregistreringssystemer. På nogle ministerområder anvender virksom-hederne forskellige systemer og forskellige versioner af samme system. Fx anvender virk-somhederne på Erhvervs- og Vækstministeriets område forskellige versioner af tidsregistre-ringssystemet Mtid, og Beskæftigelsesministeriet har først primo 2013 udfaset et utidssva-rende tidsregistreringssystem.Når de personaleadministrative centre skal håndtere forskellige systemer eller systemver-sioner med flere virksomhedstilpassede funktioner, øges kompleksiteten i forretningsgan-gene, hvilket efter Rigsrevisionens vurdering kan gøre det vanskeligere at realisere effek-tiviseringspotentialet, ligesom det kan være vanskeligt at opnå en korrekt og sikker admini-stration.Rigsrevisionen anbefaler derfor, at departementerne har fokus på systemunderstøttelsen,når der skal etableres et personaleadministrativt center. Der bør lægges en plan for hånd-tering af sammenlægning eller udskiftning af administrative systemer på hele ministerom-rådet, så systemernes funktionaliteter og den praktiske anvendelse af systemerne kan un-derstøtte opgavevaretagelsen mest effektivt.95. De 4 undersøgte personaleadministrative centre har alle valgt at overføre personalesa-ger til et fælles journalsystem, der anvendes på hele ministerområdet, selv om sammen-lægningen af systemer umiddelbart har været resursekrævende. Erhvervs- og Vækstmini-steriet har samlet personalesagerne ved at udskrive alle sager i fysisk format fra det hidti-dige journaliseringssystem i virksomheden for derefter at skanne sagsakterne ind igen oglægge dem på den relevante sag i departementets journaliseringssystem. En proces, derer resursekrævende, når omjournaliseringen skal foretages uden fejl og resultere i perso-nalesager, som foreligger i en anvendelig kvalitet. I Erhvervs- og Vækstministeriet blev pro-cessen foretaget over flere omgange, da ikke alle personalesager var oprettet efter førsteindskanning. Videre manglede der ofte beslutningsnotater på sagerne, og der var risiko for,at sagerne ikke var komplette. Efter den anden indskanning og kvalitetssikring var der ret-tet op på flere af de tidligere konstaterede fejl og mangler ved personalesagerne.Mangelfulde journalsager kan modvirke effektiv sagsbehandling. Fx kan det have konse-kvenser på langt sigt i form af mangelfuldt beslutningsgrundlag ved senere lønforhandlin-ger, udnævnelser, afskedigelser mv. Samtidig kan en svært overskuelig journalsag øgecentrets resurseforbrug unødigt, når oplysninger senere skal fremskaffes.

Når antallet af sagsbehandlere øges efter sammenlægningen af opgaver i et personalead-ministrativt center, stiger risikoen for, at oplysninger journaliseres uensartet, især hvis data-disciplinen er lav. I Beskæftigelsesministeriet var det forholdsvist nemt at finde frem til rele-vante dokumenter fra journalsystemet, da titlerne på de journaliserede dokumenter var si-gende for og målrettet indholdet af dokumentet. Rigsrevisionen vurderer, at der lige fra eta-bleringen bør etableres en god journalstruktur og datadisciplin blandt sagsbehandlerne, sådet ved efterfølgende sagsbehandling er muligt at få et hurtigt og sikkert overblik over ind-holdet i en personalesag.96. De 4 personaleadministrative centre har også haft udfordringer med at sammenlæggeog standardisere tidsregistreringssystemer. Rigsrevisionen vurderer, at det er meget for-skelligt, i hvor høj grad centrene udnytter systemernes funktioner til intelligente kontroller ogresursebesparende tiltag. Forskellene skyldes primært manglende funktioner i eksisteren-de systemer, men i enkelte tilfælde også manglende udnyttelse af eksisterende funktioner.

e. Identificer risici ud fra de valgte forretningsgange, og fastlæg kontrolstrategiherudfra97. Rigsrevisionen anbefaler generelt at identificere risici ud fra de valgte forretningsgangeog at fastlægge kontrolstrategi herudfra. Kontrolstrategien bør tage hensyn til væsentlighedog risiko, og forretningsgangene bør tilrettelægges ud fra, at risikobilledet er forandret pågrund af de mange led, der indgår i sagsbehandlingskæden. Målet bør være at identificereog vurdere alle risici ved sagsbehandlingen – fra virksomhedens disponering af lønudgiftover sagsbehandlingstrin i det personaleadministrative center til endelig kontrol af den fore-tagne lønudbetaling. Videre vurderer Rigsrevisionen, at risikovurderingen bør tage stillingtil det forhold, at Økonomiservicecentret (ØSC) ikke har mulighed for at erstatte eventuelletab, som ØSC påfører virksomhederne. Samlet vurderer Rigsrevisionen, at en solid kon-trolstrategi for løn- og personaleområdet både kan imødegå fejl og sikre, at kontroller udfø-res mere effektivt, og at dobbeltkontroller undgås.98. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af sager i de 4 personaleadministrativecentre viste ikke tilfælde af besvigelser. Der var dog stor forskel på, hvor sikre kontrollernevar, og hvilken beskyttelse de ydede mod risikoen for besvigelser, ligesom der var stor for-skel på, hvor mange fejl der var opstået i de 4 centre. Rigsrevisionen konstaterede, at dervar et svagt kontrolmiljø i Erhvervs- og Vækstministeriets center. Medarbejdere i centret ogdelvist i virksomhederne havde enkeltvis haft fuld rådighed over lønsystemet, bl.a. fordi for-udsatte kontroller ikke konsekvent blev gennemført. De konstaterede svagheder og fejl ved-rørte oversendelsesprocedurer, dokumentation af grundbilag, inddatakontrol i HR-Løn, ud-datakontrol og utilstrækkelige forskrifter for lønkontrol.99. De 4 personaleadministrative centre havde i varierende omfang skriftlige retningslinjerfor interne kontroller. Ingen af centrene havde dog en sammenhængende kontrolstrategibaseret på identifikation og vurdering af risiko og væsentlighed på ministerområdet.De interne kontroller på lønområdet har forskellige delformål, hvor nogle knytter sig til ét el-ler flere led i sagsbehandlingskæden. Ét af de grundlæggende principper for de interne kon-troller er funktionsadskillelse, der både skal understøtte, at lønnen er korrekt, og at der ikkeforekommer besvigelser. Rækkefølgen af de interne kontroller i sagsbehandlingskædenkan have stor betydning, og forskellige interne kontroller kan understøtte eller overflødig-gøre hinanden, afhængigt af hvordan forretningsgangene er tilrettelagt. Rigsrevisionen vur-derer, at det generelt er mest resurseeffektivt at opdage og korrigere fejl så tidligt som mu-ligt i sagsbehandlingskæden. Det er samtidig vigtigt at kontrollere beregningen af lønnen ilønsystemet, så det sikres, at den beregnede løn er korrekt, inden den udbetales.

100. Efter oprettelsen af de personaleadministrative centre er det fortsat virksomhederne,der har ansvaret for, at lønbevillingen overholdes, og at medarbejderne modtager korrektløn. Rigsrevisionen har erfaring for, at det kan være vanskeligt at fastlægge, hvordan virk-somheden kan leve op til det ansvar, når opgaverne varetages af et personaleadministra-tivt center.101. Virksomhederne på de 4 undersøgte ministerområder foretog en detaljeret løbendebudgetopfølgning på lønområdet, der indirekte kan betragtes som en form for lønkontrol.Virksomhedernes bestillinger til det personaleadministrative center om iværksættelse af lø-bende lønudbetalinger og øvrige ændringer i lønnen har form af lønordrer. Virksomheder-ne kontrollerede dog ikke, om alle oversendte lønordrer blev behandlet, og om de blev be-handlet efter hensigten, så den udbetalte løn var korrekt og i overensstemmelse med gæl-dende regler for statsligt ansatte.102. Kun i ét tilfælde konstaterede Rigsrevisionen, at en virksomhed foretog lokal kontrol,som i højere grad medvirkede til at sikre korrekt udbetaling af løn. Virksomheden (på Er-hvervs- og Vækstministeriets område) afholdt ugentlige møder om resursestyringen og togi den forbindelse stilling til konkrete ændringer i medarbejdernes udbetalte løn. Rigsrevisio-nen vurderede, at virksomhedens tætte kontrol med udviklingen i den udbetalte løn – kom-bineret med virksomhedens konsekvente sikring af, at der alene indrapporteres lønordrerfra en dispositionsberettiget – i nogen grad kunne imødegå de risici for udbetaling af for-kert løn, som det svage kontrolmiljø i det personaleadministrative centrer indebar.103. Rigsrevisionen vurderer, at det ved fastlæggelse af en kontrolstrategi kan være hen-sigtsmæssigt, at der i virksomhederne foretages en sandsynlighedskontrol på baggrund afdet lokale kendskab. Dvs. at udbetalinger hver måned ses igennem for åbenlyse fejl. Vide-re vurderer Rigsrevisionen, at en tæt kontakt mellem virksomhederne og de personalead-ministrative centre er hensigtsmæssigt for at sikre, at virksomhederne fortsat har føling medpersonale- og lønområdet og fortsat kan disponere lønudgifterne på et kvalificeret grundlag,samt understøtte virksomhederne i at overholde lønbevillingen og udbetale korrekt løn.

f.Fastlæg ansvaret mellem departement og virksomheder, og vær klar til attage konsekvensen104. Den organisatoriske placering af et personaleadministrativt center i et departement el-ler i en virksomhed har betydning for centrets gennemslagskraft.Det er en forudsætning for at opnå stordriftsfordele, at virksomhederne tilpasser deres for-retningsgange og eventuelt opgiver individuelle rutiner, så det bliver muligt at standardise-re forretningsgangene i centret. Det gælder bl.a. i forhold til rekruttering, oversendelsespro-cedurer og systemanvendelse.Rigsrevisionen vurderer, at et center placeret i et departement har lettere ved at få de ser-vicerede virksomheder til at tilpasse deres interne forretningsgange, da virksomhederneformelt er underordnet departementet.Rigsrevisionen vurderer, at hvis centret placeres i en virksomhed og skal betjene hele mi-nisterområdet, så bør departementet sikre centret tilstrækkelig opbakning over for de øvri-ge virksomheder til, at forretningsgangene kan standardiseres under hensyn til virksomhe-dernes behov og egenart, og så stordriftsfordele kan opnås.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING”Effektiv administration i staten” er titlen på en sparerunde i centraladministrationengældende fra 1. januar 2012. Formålet var at opnå budgetreduktioner og samtidigmålrette centraladministrationens arbejde mod kerneopgaverne. Ministerierne skullesåledes finde budgetreduktionerne ved at skære de ikke-prioriterede opgaveområdervæk og effektivisere øvrige områder, hvis det var muligt.Rigsrevisionen har undersøgt 10 ministeriers udmøntning af ”Effektiv administration istaten”. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 9 af de undersøgte ministerier tilret-telagde arbejdet med ”Effektiv administration i staten” ud fra Finansministeriets ret-ningslinjer. Undersøgelsen viste således, at ministeriernes beslutninger om budget-reduktioner var baseret på pålidelige og relevante data, og at ministerierne genereltforetog en aktiv prioritering for at opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer og iden forbindelse søgte at friholde kerneopgaverne. Undersøgelsen viste videre, at mi-nisterierne generelt har igangsat initiativer, der sandsynliggør, at de opnår de plan-lagte effektiviseringspotentialer. Undersøgelsen viste endelig, at kun 2 ud af 10 mini-sterier valgte at benytte sig af konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelsen afhandlingsplanerne.Justitsministeriet tog udgangspunkt i 3 budgetanalyser for de 3 største virksomhe-der. Justitsministeriets departement valgte i arbejdet med ”Effektiv administration istaten” en dialogbaseret proces internt og i forhold til de underliggende virksomhe-der. Der forelå derfor ikke notater eller referater af væsentlige møder og beslutninger,som Rigsrevisionen kunne gennemgå ved undersøgelsen. Rigsrevisionen kunne påden baggrund ikke vurdere, om departementet i tilstrækkelig grad havde sikret en ak-tiv prioritering og friholdelse af kerneopgaverne. Rigsrevisionen finder, at departe-mentet bør dokumentere sin koncernstyring og kommunikation med de underliggen-de virksomheder.Rigsrevisionen finder det positivt, at 9 af de undersøgte ministerier har sikret en ak-tiv prioritering, hvor kerneopgaverne i videst muligt omfang er friholdt i prioriteringer-ne af budgetreduktionerne.

105. Rigsrevisionen har gennemført en tværgående undersøgelse af ”Effektiv administrationi staten” (herefter benævnt Effektiv administration). Effektiv administration indebar, at udgif-terne til løn og øvrig drift ble reduceret med 2,5 % i 2012 og yderligere 2,5 % i 2013, så detsamlede bevillingsfald bliver 5 % i 2013. Formålet med Effektiv administration var at opnåbudgetreduktioner til brug for finansiering af BoligJobplanen fra 2011 og samtidig målrettecentraladministrationens arbejde mod kerneopgaverne. Ministerierne skulle således findebudgetreduktionerne ved at skære de ikke-prioriterede opgaveområder væk og effektivise-re øvrige områder, hvis det var muligt. Budgetreduktionerne skulle ske ud over den årligedriftsrammereduktion på 2 % og de budgetreduktioner, der blev vedtaget i forbindelse medgenopretningsaftalen og øvrige ministerområdespecifikke rammefald.

106. Finansministeriet anbefalede i 2011, at ministerierne ved formuleringen af strategienfor Effektiv administration tog udgangspunkt i en kortlægning af ministerområdets daværen-de opgaver og resurseforbrug. Kortlægningen skulle anvendes til at vurdere, i hvilken gradvirksomhedernes opgaver understøttede ministerområdets overordnede mission og vision,herunder om resurser blev anvendt på kerneopgaver frem for øvrige opgaver. Den konkreteudmøntning af budgetreduktionerne blev fastlagt på baggrund af strategier udarbejdet af mi-nisterierne med forslag til mål, prioriteringer og indsatser for de kommende år i form af enhandlingsplan for udmøntning af Effektiv administration for hvert ministerområde.Formål, afgrænsning og metode107. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om departementernes og virksom-hedernes beslutninger om budgetreduktioner var baseret på pålidelige og relevante data,om de aktivt prioriterede deres initiativer for at opnå de udmeldte krav, og om de søgte atfriholde kerneopgaverne og ikke blot benyttede en ligelig fordeling af budgetreduktionerne(grønthøster). Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om departementerne og virksomhe-derne har igangsat initiativer, der sandsynliggør, at de opnår de planlagte effektiviserings-potentialer. Rigsrevisionen har endelig undersøgt, om ministerierne har gjort brug af eks-terne konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af selve handlingsplanerne og baggrun-den herfor.108. Rigsrevisionens undersøgelse har omfattet handlingsplanerne for udmøntning af Ef-fektiv administration, herunder den centrale prioritering og udarbejdelse af handlingsplanen.På ministerieniveau har undersøgelsen fokuseret på departementets koncernstyrende rolle.Der er ved vurderingen lagt vægt på, i hvilket omfang departementet kan dokumentere bå-de processen ved udarbejdelse af handlingsplanen og datagrundlaget for handlingsplanen.

110. Rigsrevisionen har undersøgt, om departementernes og virksomhedernes beslutningerom budgetreduktioner var baseret på pålidelige og relevante data.111. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at departementerne generelt fulgte Finansministe-riets anbefalinger og kortlagde de eksisterende opgaver og resurser som grundlag for at prio-ritere budgetreduktionerne. Undersøgelsen viste ligeledes, at det datagrundlag, som ledel-serne i departementerne og virksomhederne havde til rådighed for beslutningerne om bud-getreduktionerne, havde en form, der kunne anvendes til en tværgående prioritering, herun-der oplysninger om, hvad initiativerne ville give af budgetforbedringer, og betydningen forproduktion og kerneydelser.112. Rigsrevisionens undersøgelse viste endvidere, at processen med Effektiv administra-tion har været topstyret, og at departementerne bl.a. udmeldte krav til virksomhederne om,hvad de konkrete initiativer skulle give af budgetforbedringer, så der fra departementernesside kunne foretages en tværgående prioritering. Rigsrevisionen kan videre konstatere, atfagkontorerne i departementerne har været inddraget i vurderingen af effektiviseringspoten-tialet, bl.a. i forhold til, om initiativerne kunne gennemføres ud fra en politisk synsvinkel. Un-dersøgelsen viste, at der har været en aktiv dialog omkring de fremsendte forslag, og at virk-somhederne i flere tilfælde blev bedt om at vende tilbage med nye forslag.113. Rigsrevisionens undersøgelse viste bl.a., at Forsvarsministeriets departement stilledekrav til forslagenes indhold for at sikre, at intentionerne i Finansministeriets strategi blev fulgt,og at Forsvaret detaljeret gennemgik arbejdsprocesser for at sikre fastholdelse af produk-tion og kerneopgaver. Departementets rolle var at prioritere mellem de indkomne forslag udfra en betragtning om, hvorvidt kerneopgaverne blev friholdt, og om der var tværgående hen-syn, der skulle tages højde for i udmøntningen af budgetreduktionerne.Forsvarsministeriets departement stillede krav om, at de identificerede effektiviseringer skul-le findes ud over de effektiviseringer, som budgetanalyserne havde identificeret i forbindel-se med udarbejdelse af grundlag for en ny flerårig politisk aftale.114. På Justitsministeriets område blev 83 % af budgetreduktionerne baseret på budgetana-lyserne for henholdsvis politiet og anklagemyndigheden, Danmarks Domstole og Kriminal-forsorgen. Der blev således ikke stillet krav om, at initiativerne skulle findes ud over budget-analyserne for disse virksomheder. De resterende 17 % vedrører primært de øvrige virk-somheder på Justitsministeriets område.Initiativerne fra budgetanalyserne blev indarbejdet med Finansministeriets accept, jf. et fæl-lesnotat udarbejdet af Justitsministeriet og Finansministeriet. Justitsministeriet har oplyst,at de enkelte initiativer fra budgetanalyserne for de 3 virksomheder blev udvalgt i et sam-arbejde mellem Finansministeriet, Justitsministeriet og virksomhederne.Rigsrevisionen kan dog konstatere, at den godkendte handlingsplan ikke indeholder oplys-ninger om, hvilke specifikke initiativer Kriminalforsorgen skulle udmønte. Det fremgår afhandlingsplanen, at der er tale om en række konkrete initiativer, men at der ikke er tagetendelig stilling til udmøntningen. Justitsministeriets departement har ikke fremlagt doku-mentation for, at der på revisionstidspunktet var en plan for, hvilke konkrete initiativer Kri-minalforsorgen skulle udmønte fra budgetanalysen. Det er på den baggrund Rigsrevisio-nens vurdering, at departementet ikke foretog en samlet kortlægning af ministerområdetsopgaver og resurseforbrug.115. Miljøministeriet arbejdede både med at kortlægge opgaverne og med et tværgåendevisionspapir – miljøpolitisk 2020-plan – der skulle angive de strategiske retningslinjer forMiljøministeriets fremadrettede kerneopgaver. Rigsrevisionen finder, at der i Miljøministe-riet var en god tilrettelæggelse af processen.

116. Undersøgelsen i Beskæftigelsesministeriet viste, at departementet havde en styren-de rolle ved tilvejebringelsen af datagrundlaget. Departementet havde således skriftligt stil-let krav til forslagenes indhold for at sikre, at intentionerne i Finansministeriets strategi blevfulgt. Departementet havde endvidere i processen taget initiativ til, at der blev gennemførten række yderligere konkrete analyser for at styrke beslutningsgrundlaget, og at der løben-de blev foretaget validering og kvalitetssikring af beregningerne i de forslag til effektiviserin-ger og omprioriteringer, som virksomhederne indsendte til departementet. Rigsrevisionensgennemgang af det bagvedliggende datagrundlag til handlingsplanen har vist, at virksom-hedernes forslag til effektiviseringer og omprioriteringer indeholdt oplysninger om, hvad dekonkrete initiativer ville give af budgetforbedringer. Datagrundlaget var således anvendeligttil en tværgående prioritering.117. Undersøgelsen i Kulturministeriet viste, at ministeriet i forbindelse med udmøntningenaf Effektiv administration foretog en kortlægning af lønforbrug og øvrige omkostninger for-delt på aktiviteter og opgaver i departementet og i virksomhederne. Effektiviseringspoten-tialet for de enkelte initiativer blev herefter prisfastsat i et samlet sparekatalog.

118. Rigsrevisionen har undersøgt, om departementerne og virksomhederne aktivt priorite-rede deres initiativer for at opnå de udmeldte krav og i den forbindelse søgte at friholde ker-neopgaverne.119. Undersøgelsen viste, at departementerne og virksomhederne på 9 af de undersøgteministerområder kunne dokumentere, at de anvendte datagrundlaget aktivt ved fastlæggel-sen af de konkrete initiativer, og at departementerne og virksomhederne aktivt foretog enprioritering af initiativerne på tværs af ministeriet og ikke blot benyttede en grønthøstermo-del til fordelingen af budgetreduktionerne på tværs af ministeriet.120. Justitsministeriets departement valgte i arbejdet med Effektiv administration en dialog-baseret proces internt og i forhold til de underliggende virksomheder. Der forelå derfor ikkenotater eller referater af væsentlige møder og beslutninger, som Rigsrevisionen kunne gen-nemgå ved undersøgelsen. Rigsrevisionen kunne på den baggrund ikke vurdere, om de-partementet i tilstrækkelig grad havde sikret en aktiv prioritering og friholdelse af kerneop-gaverne. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejede, om de store virksomhederskulle udmønte en forholdsvis større andel af budgetreduktionerne, men besluttede, at bud-getreduktionerne blev fordelt ligeligt mellem virksomhederne.Rigsrevisionen finder, at departementet bør dokumentere sin koncernstyring og kommuni-kation med de underliggende virksomheder.121. Flere ministerier, bl.a. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, havde en procesplanfor udarbejdelsen af handlingsplanen, som i detaljer fastlagde forløbet, fra virksomhederneindsendte de første forslag til handlingsplanen ultimo august 2011, til den samlede hand-lingsplan for ministeriet forelå. Undersøgelsen viste, at der ud over de virksomhedsspeci-fikke initiativer blev truffet beslutning om både at anvende 3 koncernfællesskaber (HR-,regnskabs- og tilskudsområdet) og omorganisering af ministeriet (herunder sammenlæg-ning af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samt Statens Serum Institut og Natio-nal Sundheds-it). Undersøgelsen viste videre, at ministeriet har udmøntet budgetreduktio-nerne ud fra faglige prioriteringer, hvilket resulterede i større budgetreduktioner for noglevirksomheder end for andre.122. Undersøgelsen viste, at der på flere ministerområder var en aktiv dialog omkring defremsendte forslag, hvor virksomhederne i flere tilfælde blev bedt om at vende tilbage mednye forslag, så der kunne foretages en aktiv tværgående prioritering.

123. Undersøgelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet og Beskæftigelses-ministeriet viste, at de 3 departementer meldte et højere besparelseskrav ud til virksomhe-derne end det, som de samlet set skulle bidrage med. Formålet med denne buffer var at ska-be et strategisk råderum for prioriteringen af opgaverne.Rigsrevisionen finder det positivt, at de 3 ministerier skabte et råderum til prioriteringerne vedat lave en buffer. Den forholdsvis store budgetreduktion, der allerede tidligt blev meldt ud,tvang samtidig virksomhederne til at være grundige i forhold til at finde forslag til budgetre-duktioner. Dermed kunne der foretages en reel prioritering mellem flere forskellige opgaver.Rigsrevisionen skal dog bemærke, at Miljøministeriet i sidste ende fordelte budgetreduktio-nerne forholdsmæssigt mellem virksomhederne.124. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement udarbejdede et udførligtmateriale, der viser, hvordan departementet varetog sin koncernstyrende rolle i beslutnings-processen fra indkaldelse af budgetforbedringsforslag fra virksomhederne, til den endeligehandlingsplan forelå. Som et konkret eksempel kan nævnes ministeriets fiskerikontrol, hvorministeriet valgte at reducere skibskontrollen og fastholde antallet af kontroller til lands. Be-slutningen blev truffet på baggrund af opgørelser af prisen og effekten på den enkelte kon-troltype. Det var ministeriets vurdering, at ministeriet med en omlægning og reduktion afskibskapaciteten fortsat ville have det fornødne kontroltryk til at opfylde EU’s krav til en pas-sende kontrol og sikre målsætningen om et bæredygtigt fiskeri.125. Rigsrevisionen finder det positivt, at de fleste departementer tog ansvaret for en aktivkoncernstyring og prioriterede initiativerne for at opnå de udmeldte krav.

126. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne i videst muligt omfang har friholdt ker-neopgaverne i prioriteringerne af budgetreduktionerne. Flere af ministerierne har i den sam-menhæng anført, at det er svært at definere præcist, hvornår der er tale om kerneopgaver,eller at opgøre, i hvilket omfang de forskellige initiativer påvirker kerneopgaverne. Fx kanafskedigelser af administrative medarbejdere medføre, at andre medarbejdere skal vareta-ge de administrative opgaver og dermed får mindre tid til kerneopgaverne.Undersøgelsen viste, at 9 af de undersøgte ministerområder i videst muligt omfang havdefriholdt kerneopgaverne i prioriteringerne af budgetreduktionerne gennem en prioritering afopgavernes væsentlighed og en vurdering af, hvad der var politisk realiserbart.127. Rigsrevisionen kunne ved undersøgelsen af Justitsministeriets departement ikke vur-dere, om kerneopgaverne i videst muligt omfang var blevet friholdt. Det skyldes dels, at detikke fremgår af ministeriets handlingsplan, hvilke specifikke initiativer Kriminalforsorgen skul-le iværksætte som led i udmøntningen af effektiviseringskravene, dels at der ikke forelå no-tater eller referater af væsentlige møder og beslutninger. Ministeriet har over for Rigsrevisio-nen ikke kunnet sandsynliggøre, at budgetreduktionerne i praksis er udmøntet ved de effek-tiviseringspotentialer, som er nævnt i handlingsplanen, og om kerneopgaverne dermed i vi-dest muligt omfang er friholdt.På virksomhedsniveau viste revisionen af Domstolsstyrelsen, at domstolenes budgetreduk-tioner blev udmøntet via grønthøstermetoden, og at Justitsministeriet blev orienteret om det-te i december 2011. Styrelsen har samtidig oplyst, at domstolenes særlige status har væreten medvirkende årsag til denne metode, og at de enkelte retter ud fra anbefalingerne i bud-getanalysen har haft en række mulige tiltag, som kunne bruges til at realisere effektiviserin-gerne. Styrelsen kan på baggrund af den valgte metode ikke afvise, at budgetreduktionernehar ramt domstolenes kerneopgaver. Styrelsen har dog sikret, at dommerne og domstols-juristerne er friholdt for budgetreduktioner i forbindelse med Effektiv administration.

128. Undersøgelsen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viste, at der i det første ud-spil fra Sundhedsstyrelsen blev lagt op til væsentlige reduktioner i forebyggelsesindsatsenpå sundhedsområdet. Departementet vurderede imidlertid, at der var tale om kerneopgaver,og initiativerne blev derfor erstattet af andre forslag.129. Rigsrevisionens undersøgelse af Forsvarskommandoens effektiviseringer viste, at For-svaret aktivt søgte at friholde kerneopgaverne. Rigsrevisionens stikprøve viste således, atde strategisk vigtigste opgaver var friholdt for budgetreduktioner.130. Undersøgelsen af Beskæftigelsesministeriets departement viste, at departementet iforbindelse med fremlæggelsen af handlingsplanen for beskæftigelsesministeren vurdere-de, at personalereduktionerne og de øvrige budgetreduktioner på driftsudgifterne afledt afhandlingsplanen kunne gennemføres, uden at det fik større betydning for varetagelsen afministeriets kerneopgaver.131. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen af Konkurrence- og Forbrugersty-relsen fået oplyst, at ledelsen prioriterede aktivt mellem forskellige områder i modsætningtil en ligelig fordeling på de enkelte områder. Trods dette har det efter styrelsens oplysnin-ger på grund af omfanget af budgetreduktioner ikke været muligt helt at friholde kerneop-gaverne.132. Kulturministeriets departement har oplyst, at de indkomne forslag til budgetreduktio-ner blev vurderet i styregruppen for at sikre, at de væsentligste opgaver ikke blev sparetvæk. De faglige vurderinger af, om initiativerne ville berøre kerneopgaver, blev primært fore-taget på virksomhedsniveau. Fx blev en kontrakt med Dansk Bibliotekscenter genforhand-let med indholdsreduktioner for at opnå besparelser på 2,3 mio. kr. Undersøgelsen viste, athovedparten af de initiativer, der blev beskrevet i handlingsplanen, vedrørte administrativeeffektiviseringer og omlægninger (fx en reduktion i departementets sekretærbetjeningsni-veau, ensretning af tilskudsadministrationen og en bagatelgrænse for visse typer ansøgnin-ger på fortidsmindeområdet). Der skete dog også i mindre grad et egentligt opgavebortfald,herunder på bygningsfredningsområdet, idet der – efter en lovændring – på en række om-råder ikke skal søges om ændringer i fredede bygninger, hvilket har medført et fald i antal-let af ansøgninger. Departementet fandt desuden en stor del af budgetreduktionerne ved atændre på virksomhedsstrukturen.

133. Rigsrevisionen har undersøgt, om ledelserne tog initiativer, der på revisionstidspunk-tet kunne sandsynliggøre, at virksomhederne ville opnå de forventede effektiviseringspoten-tialer, som fremgik af handlingsplanerne.134. Undersøgelsen viste, at 8 ud af 10 departementer på revisionstidspunktet havde fore-taget en opfølgning for at sikre, at effektiviseringspotentialerne blev udmøntet. Undersøgel-sen viste videre, at departementerne på forskellige måder havde fulgt op for at sikre, at in-tentionerne med Effektiv administration blev gennemført.135. Forsvarsministeriets departement havde foretaget 2 statusopgørelser af, hvor langt deenkelte virksomheder var kommet i forhold til gennemførelsen af forslagene til budgetreduk-tioner. Det fremgår af det seneste statuspapir fra efteråret 2012, at departementet forven-tede, at alle de planlagte 8 konkrete initiativer om effektiviseringer i 2012 blev realiseret somforudsat. Forsvarsministeriet skulle i perioden 2012-2015 opnå en budgetreduktion på i alt992,2 mio. kr. Opfølgningen på de udmeldte effektiviseringer sker ved løbende controlling,bl.a. for at sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med udmeldte opgaveporteføl-jer. Virksomhederne har således ikke mulighed for at tilføre ekstra midler til områder, derer beskåret som følge af Effektiv administration.

136. Rigsrevisionens undersøgelse af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viste, atSundhedsstyrelsen har udarbejdet et implementeringsskema, hvoraf det fremgår, hvem derer ansvarlig for udmøntningen af hvert initiativ, og hvad status er. Ledelsen følger kvartals-vis op på skemaerne. På revisionstidspunktet udestår implementering af et mindre antal ini-tiativer, som bl.a. kræver lovændring eller koordinering med eksterne parter.137. Undersøgelsen på Kulturministeriets område viste, at hovedparten af initiativerne i detsamlede sparekatalog er implementeret, herunder alle de initiativer, der involverede perso-nalereduktion. Alle afskedigelser blev udmøntet på én gang i januar 2012.138. Undersøgelsen af Beskæftigelsesministeriets departement viste, at der i forbindelsemed de 3 årlige direktørsamtaler – som afholdes mellem direktørerne og departementsche-fen om aktuelle emner vedrørende bl.a. forretningsstrategi, god økonomistyring, HR og it-området – også indgår et særskilt punkt om effektivisering, hvor der sker specifik opfølgningpå den indholdsmæssige side af de effektiviseringstiltag, som den enkelte direktør har an-svaret for.139. Undersøgelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet viste, at departementet på revisions-tidspunktet ikke havde planlagt en opfølgning på initiativerne i handlingsplanen. Departe-mentet oplyste, at besparelserne forventedes realiseret, idet disse var indarbejdet i budget-terne, og budgetterne skal overholdes. Ministeriet har efterfølgende oplyst, at fremdriftenog realiseringen af initiativerne i ministeriets handlingsplan for Effektiv administration er etfast punkt på de halvårlige møder mellem den pågældende styrelsesdirektør og departe-mentschefen.140. Undersøgelsen af Justitsministeriet viste, at departementet på revisionstidspunktet ik-ke havde planlagt en opfølgning på initiativerne i handlingsplanen. Det er Rigsrevisionensvurdering, at departementet på revisionstidspunktet ikke havde sikret sig tilstrækkelig videnom, hvorvidt de planlagte initiativer var igangsat i virksomhederne, og om det var sandsyn-ligt, at de effektiviseringspotentialer, der var forudsat i handlingsplanen, opnås. Rigsrevisio-nen har særligt lagt vægt på, at der for Kriminalforsorgen ved fastlæggelsen af handlings-planen ikke var taget stilling til, hvilke konkrete initiativer fra budgetanalysen af Kriminalfor-sorgen der skulle indgå for at opnå effektiviseringskravene. Departementet har i den forbin-delse oplyst, at departementet er i gang med at udarbejde et paradigme for, hvordan derskal følges op på realiseringen af effektiviseringspotentialerne i handlingsplanen.141. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der i flere ministerier er gode eksempler på,hvordan der er fulgt op på initiativerne i handlingsplanen.

f.Anvendelse af konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af selve hand-lingsplanen142. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne gjorde brug af eksterne konsulenter iforbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for Effektiv administration og i givet faldbaggrunden herfor.143. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at kun 2 ud af 10 undersøgte departementer(Udenrigsministeriet og Miljøministeriet) valgte at benytte sig af konsulentbistand i forbin-delse med udarbejdelsen af selve handlingsplanen.Udenrigsministeriet har bl.a. oplyst, at ministeriet brugte konsulenter for at sikre sig et va-lidt og neutralt udgangspunkt for den videre undersøgelse, sikre en friholdelse af kerneop-gaverne og gøre brug af konsulenternes erfaringer fra lignende initiativer. Ministeriet har iforlængelse heraf oplyst, at konsulenterne primært blev anvendt i startfasen med det for-mål at kortlægge effektiviseringspotentialer på ministerområdet og indgå som rådgivendeinstans i den efterfølgende proces med projektgrupperne. Endvidere har ministeriet oplyst,at konsulenterne ikke deltog i beslutningsfasen.

Miljøministeriet har bl.a. oplyst, at konsulenterne deltog i de indledende interviews med kon-torerne/styrelserne og blev valgt for at kunne komme hurtigt i gang med processen. Konsu-lenterne blev primært brugt til den systematiske kortlægning af opgaver og som sparring iprocessen samt med det formål at friholde kerneopgaverne for budgetreduktioner.Rigsrevisionen kan konstatere, at Udenrigsministeriet brugte 1.493.125 kr. ekskl. moms ogMiljøministeriet 397.500 kr. ekskl. moms på konsulentydelser i forbindelse med udarbejdel-se af selve handlingsplanen for Effektiv administration.144. Derudover er der i mindre omfang anvendt konsulenter på virksomhedsniveau ved kort-lægningen af virksomhedernes opgaver, aktiviteter og omkostninger i Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse og Erhvervs- og Vækstministeriet, ligesom flere ministerier har baseret sigpå informationer fra tidligere konsulentundersøgelser eller budgetanalyser.145. Kulturministeriets departement tilkendegav, at det havde været positivt for processen,at departementet og virksomhederne selv havde ansvaret for at finde spareforslagene, dadet havde medvirket til at give ejerskab i organisationen.146. Rigsrevisionen konstaterer, at de fleste ministerier internt har haft kompetencerne til atvaretage opgaven med kortlægningen og udarbejdelsen af handlingsplanen, og at arbejdetmed handlingsplanerne har styrket departementernes kendskab til virksomhedernes aktivi-teter og resurseforbrug.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERINGRigsrevisionen har undersøgt den indledende fase af Finansministeriets projekt ”Godøkonomistyring i staten”. Projektet skal medvirke til, at departementerne og virksom-hederne løbende tilpasser budgetterne og prioriterer opgaverne. Det er Rigsrevisio-nens vurdering, at Finansministeriet på en tilfredsstillende måde har understøttet im-plementeringen og fulgt op på, hvordan de nye regler virker. Rigsrevisionen finder detdog væsentligt, at Finansministeriet også fremover lægger stor vægt på at evaluereregler, systemunderstøttelse, rapportering mv., så der sikres en fornuftig balance mel-lem de administrative byrder, som pålægges departementerne og virksomhederne, ogden styringsmæssige værdi, som opnås i Finansministeriet, departementerne og virk-somhederne.Undersøgelsen viste, at der generelt var udarbejdet periodiserede grundbudgetter ogprognoser, men at kvaliteten var svingende, ligesom budgetforudsætningerne i fleretilfælde burde have været bedre beskrevet. Ministerierne har generelt haft svært vedat forudsige forbruget. De fleste var meget forsigtige i deres budgettering og progno-ser og endte derfor med et forbrug, der var væsentligt lavere end forventet i grundbud-gettet og i de løbende prognoser.Ministeriernes afvigelsesforklaringer var ikke altid af den fornødne kvalitet, bl.a. fordide interne budgetter ikke altid var opbygget, så afvigelserne kunne isoleres. Det erRigsrevisionens opfattelse, at ministerierne ikke vil opnå den forventede styringsmæs-sige effekt af projekt ”God økonomistyring i staten”, medmindre de interne budgettertilpasses de nye krav, og at virksomhedernes prognosepræcision forbedres.Undersøgelsen viste, at de nye krav har betydet, at departementerne inddrages langtmere i virksomhedernes budgetlægning og budgetopfølgning. De fleste departemen-ter og virksomheder fandt dog, at de nye krav havde kostet dem flere resurser, menat det endnu ikke havde haft den store effekt på deres styring i forhold til prioriteringaf opgaver og aktiviteter samt kobling af økonomi og opgaver. De nye krav har dogmedvirket til at give dem bedre overblik over økonomien, men langt de fleste minister-områder er endnu ikke i stand til at koble økonomi og opgaver på et styringsrelevantniveau.Undersøgelsen viste, at den interne kommunikation på ministerområderne var blevetforbedret, men at flere fandt, at dialogen med Finansministeriet har været utilstræk-kelig. De savner gennemsigtighed og forventningsafstemning i relation til de nye krav.Det er Rigsrevisionens vurdering, at de nye krav har medvirket til en positiv udviklingi budgetlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder og i forholdtil Finansministeriets indblik i ministerområderne. Men projekt ”God økonomistyring istaten” er fortsat i sin indledende fase, og der er også i de kommende år behov fortæt opfølgning og evaluering. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der stadig er en delarbejde, hvis departementerne og virksomhederne skal kunne koble økonomi og op-gaver og dermed opnå præcis viden om, hvad de enkelte opgaver koster, hvad defår for pengene og effektiviteten i opgavevaretagelsen. Derfor bør alle departemen-ter prioritere området, da det kan være med til at fremskynde effekten af de nye kravi forhold til styring og prioritering inden for ministerområdet.

147. Der er i regi af Finansministeriet iværksat projekt ”God økonomistyring i staten”. Det ermålet med projektet, at der for departementerne og virksomhederne opnås præcis viden om,hvad de enkelte opgaver koster, hvad de får for pengene og effektiviteten i opgavevareta-gelsen. Det er ambitionen at styrke grundlaget for, at regeringen og offentlige ledere kan fo-retage klare prioriteringer og effektivisere opgavevaretagelsen på et oplyst og gennemsig-tigt grundlag. Med henblik på en realisering af disse mål i 2015 vil der gradvist blive indfasetnye krav til departementernes og virksomhedernes økonomistyring.De første krav blev introduceret ved Finansministeriets udstedelse af cirkulære af 22. de-cember 2011 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning med tilhørende vejled-ning. Kravene til den indledende del af projektet har 3 overordnede fokusområder:fokus på budgetgennemsigtighed og et klart grundlag for budget- og regnskabsopfølg-ninger gennem et fælles talgrundlagfokus på en fast kobling mellem styring af resurser og aktiviteter gennem afvigelsesfor-klaringertydeliggørelse af departementernes rolle i den tværgående koncernstyring.

Afgrænsning og metode150. Undersøgelsen har omfattet 11 ud af 20 ministerområder i 2012: Statsministeriet,Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet,Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Social- og In-tegrationsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Finansmini-steriet har primært været repræsenteret ved Moderniseringsstyrelsen. Undersøgelsen haromfattet både departementet og en underliggende virksomhed på 7 af ministerområderne.På de øvrige 4 ministerområder har undersøgelsen kun omfattet departementet. På virk-somhedsniveau omfatter undersøgelsen Landsskatteretten, Konkurrence- og Forbruger-styrelsen, De Økonomiske Råd, Ankestyrelsen, Styrelsen for Videregående Uddannelserog Uddannelsesstøtte, Sorø Akademi og Dansk Center for Internationale Studier og Men-neskerettigheder.

b. Ministerområdernes overholdelse af cirkulære om budgettering og budget-og regnskabsopfølgningKrav til budget- og regnskabsopfølgning152. De nye krav i cirkulæret betyder, at virksomheder og departementer skal udarbejdeperiodiserede grundbudgetter for alle hovedkonti omfattet af cirkulæret.Virksomheder og departementer skal endvidere kvartalvis udarbejde en opdateret progno-se for det forventede forbrug for resten af året for hver hovedkonto omfattet af cirkulæret.Undersøgelsen viste, at der bortset fra en enkelt reservationsbevilling var udarbejdet grund-budgetter og prognoser for de hovedkonti, som var omfattet af undersøgelsen, og at grund-budgetterne var periodiserede og opdelt på de poster, som cirkulæret angiver. Kvaliteten afde udarbejdede budgetter og prognoser var dog svingende, ligesom budgetforudsætnin-gerne i flere tilfælde burde have været bedre beskrevet.153. Virksomheder og departementer skal for hver hovedkonto udføre en månedlig budget-og regnskabsopfølgning (for anlægsbevillinger dog kun kvartalsvis), som skal forelæggesvirksomhedens ledelse, og efter hvert kvartal en budget- og regnskabsopfølgning (koncern-opfølgning) for alle hovedkonti på ministerområdet omfattet af cirkulæret, som skal forelæg-ges departementschefen. Herudover er der krav om, at departementerne efter hvert af de3 første kvartaler sender en nærmere defineret rammeredegørelse for alle bevillingstyperpå ministerområdet til Finansministeriet.154. Undersøgelsen viste, at virksomheder og departementer generelt levede op til krave-ne i relation til budget- og regnskabsopfølgning. Enkelte virksomheder og departementerlevede dog ikke fuldt op til kravene. 2 virksomheder, der ikke foretog den månedsvise op-følgning, angav organisatoriske ændringer som årsag til den manglende efterlevelse af cir-kulæret. Den ene virksomhed var først oprettet i oktober 2011, mens den anden stod foranen opsplitning. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de 2 virksomheder – uagtet de organi-satoriske forandringer – burde have etableret faste arbejdsgange og procedurer, der sikreroverholdelse af cirkulærets krav.I enkelte virksomheder og departementer indeholdt den månedlige opfølgning ikke oplys-ninger om afvigelsernes betydning for årets resultat. Et departement oplyste i den forbindel-se, at der altid blev foretaget en vurdering af afvigelsernes betydning for årets resultat, menat overvejelserne kun blev skrevet ind i opfølgningen, hvis det blev vurderet relevant. Et an-det departement tilkendegav, at de fandt den kvartalsvise budgetopfølgning tilstrækkelig.155. Rigsrevisionen kan konstatere, at flere virksomheder og departementer fandt, at kon-ceptet for rammeredegørelser burde forbedres. Finansministeriet har i 2013 udsendt en nyskabelon til udgiftsopfølgning i staten (de tidligere rammeredegørelser) med tilhørende vej-ledning. Dette sker bl.a. som en konsekvens af de skærpede krav til ministeriernes og Fi-nansministeriets udgiftsopfølgning som følge af budgetloven. Rigsrevisionen har ikke vur-deret den nye skabelon eller den tilhørende vejledning, men finder, at Finansministeriet børhave fokus på, om skabelonens omfang og kompleksitet i sig selv er en barriere i forhold tilden styringsmæssige værdi. Finansministeriet har oplyst, at den nye skabelon afspejler ennøje afvejning mellem omfang/kompleksitet og hensynet til det centrale styringsbehov i Fi-nansministeriets departement.Ved etgrundbudgetforstås etbudget for hovedkontoen fordeltpå overordnede budgetposter pågrundlag af virksomhedens inter-ne budget.For bevillingstyperne driftsbevil-ling og statsvirksomhed skal derudarbejdes et grundbudget for-delt på lønudgifter, øvrige udgif-ter og indtægter, mens der foranlægsbevillinger og reserva-tionsbevillinger skal udarbejdeset grundbudget fordelt på udgif-ter og indtægter. Herudover skalder udarbejdes grundbudgetno-tater, der beskriver de bagved-liggende budgetforudsætninger.

Flere departementer og virksomheder efterspurgte bedre systemunderstøttelse, herunderbedre sammenhæng mellem tabellerne i SKS og i rammeredegørelserne, ligesom flere fandtfristen for udarbejdelse af rammeredegørelse III meget stram. Finansministeriet har oplyst,at ministeriet er opmærksom på disse udfordringer og løbende arbejder på at forbedre sy-stemunderstøttelsen. I forhold til fristen for rammeredegørelse III har Finansministeriet op-lyst, at ministeriet er opmærksom på ministeriernes udfordringer, men at det ikke er muligtat flytte fristen, da data skal formidles videre.Nyt cirkulære gældende fra 2013156. I oktober 2012 blev cirkulæret om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning op-dateret med virkning fra regnskabsåret 2013. Kravene i det oprindelige cirkulære blev i alvæsentlighed videreført, men suppleret med yderligere krav.Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Finansministeriet også fremover lægger stor vægtpå at evaluere regler, systemunderstøttelse, rapportering mv., så der sikres en fornuftig ba-lance mellem de administrative byrder, som pålægges departementerne og virksomheder-ne og den styringsmæssige værdi, som opnås i Finansministeriet, departementerne og virk-somhederne.

c. Sammenhæng mellem det interne budget og de informationer, der afrappor-teres til departementet og videre til FinansministerietDe interne budgetter157. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der generelt var sammenhæng mellem de in-terne budgetter og de informationer, som rapporteres til departementet og videre til Finans-ministeriet. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at ministerierne generelt har haft svært vedat forudsige forbruget. De fleste var meget forsigtige i deres budgettering og prognoser ogendte derfor med et forbrug, der var væsentligt lavere end forventet i grundbudgettet og ide løbende prognoser. Det kan bl.a. skyldes, at de enkelte virksomheder og departemen-ter ikke havde tilstrækkelig indsigt i egen økonomi, men det kan også være et udtryk for, atministerierne bevidst eller ubevidst opererede med buffere (luft i budgettet). Årsagen til, atder opereres med buffere, kan være en konsekvens af, at der generelt er meget stort fokuspå overholdelse af bevillingerne, også fra Finansministeriets side. Finansministeriet har op-lyst, at de hidtidige regler for videreførsler har betydet, at ministerierne har haft meget flek-sible bevillingsmæssige rammer, idet der har været fri adgang til at anvende opsparet be-villing fra tidligere år. Når ministerierne historisk har overvurderet forbruget i forbindelse medrammeredegørelserne, har det således primært kunnet henføres til en overvurdering af net-toforbrug af videreførsler. Det er derfor en central del af den fremadrettede udgiftspolitiskestyring, at ministerområderne arbejder med at udarbejde stadig mere retvisende prognoseri løbet af året.158. Undersøgelsen viste også, at de afvigelsesforklaringer, ministerierne afgav, ikke altidvar af den fornødne kvalitet. Udfordringen har bl.a. været, at de interne budgetter ikke al-tid har været opbygget, så afvigelserne kunne isoleres, eller også har der ikke været en til-strækkelig beskrivelse af de bagvedliggende budgetforudsætninger. Ofte var problemet, atder ikke var den nødvendige kobling mellem budget og aktiviteter til, at de reelle afvigelses-forklaringer kunne identificeres.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ministerierne ikke vil opnå den forventede styrings-mæssige effekt af projekt ”God økonomistyring i staten”, medmindre de interne budgetter til-passes de nye krav, og både virksomheder og departementer arbejder på at forbedre prog-nosepræcisionen. Rigsrevisionen er dog opmærksom på, at udfordringen i forhold til de in-terne budgetter kan være meget varierende, afhængigt af hovedkontienes størrelse og kom-pleksitet, og at kvaliteten i afvigelsesforklaringerne har været stigende.

Departementernes rolle159. Rigsrevisionen kan konstatere, at der var stor forskel på, hvor meget departementer-ne involverede sig i virksomhedernes interne regnskaber i forbindelse med budgetlægnin-gen og budgetopfølgningen. Flere departementer anmodede om udvalgte eller alle virksom-heders månedsopfølgning, mens andre stort set ikke indhentede yderligere informationerend det, der helt specifikt blev stillet krav om i cirkulæret.Undersøgelsen viste, at den kvalitetssikring, som departementerne foretager i forbindelsemed koncernopfølgningen, var af varierende kvalitet og omfang, og at der tilsvarende varforskel på, hvor aktive departementerne var i forhold til at definere proces og indhold, bl.a. iforhold til rapporteringen på ministerområdet.Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementerne – ligesom Finansministeriet – har envigtig rolle i forhold til understøttelse af virksomhedernes overholdelse af de nye krav, menogså i forhold til fastlæggelse af formaliserede processer og kriterier på ministerområdet.Departementerne kan desuden medvirke til at videreformidle best pratice på tværs af mini-sterområdet, fx i forhold til opbygningen af de interne budgetter. Rigsrevisionen finder der-for, at departementerne bør prioritere området, idet det kan være med til at fremskynde ef-fekten af de nye krav i forhold til styring og prioritering inden for ministerområdet.

d. De nye krav til budgetlægning og budgetopfølgnings betydning for styringeni Finansministeriet, departementerne og virksomhederneØget fokus på korrekt budgettering160. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at de fleste departementer og virksomheder fandt,at de nye krav har kostet dem flere resurser, men at det endnu ikke har haft den store ef-fekt på deres styring i forhold til prioritering af opgaver og aktiviteter samt kobling af økonomiog opgaver. Der var dog kommet mere fokus på budgetlægningen og budgetopfølgningen,og her har departementet fået en mere involverende rolle i forhold til de underliggende virk-somheder, og det har skabt mere gennemsigtighed for departementerne på det samledeministerområde. Departementerne har fået mere relevant information og dermed et bedregrundlag for at træffe budgetmæssige beslutninger på det samlede ministerområde. Bådedepartementer og virksomheder har oplyst, at de nye krav har medvirket til at give dem bed-re overblik over både egen og underliggende virksomheders økonomi. I forhold til budget-lægning og budgetopfølgning har det medvirket til et nyt ledelsesmæssigt fokus, men påde øvrige områder i relation til en egentlig økonomistyring har de nye krav ikke ændret væ-sentligt på det styringsmæssige forhold mellem departementerne og virksomhederne. Langtde fleste ministerområder er endnu ikke i stand til at koble økonomi og opgaver på et sty-ringsrelevant niveau.Rigsrevisionen konstaterede samtidig, at flere departementer forventede, at de nye kravfremover vil medvirke til at styrke deres styring af de underliggende virksomheder, men atdet var for tidligt at vurdere effekten, da det tager tid at implementere de nye krav og helt fåforståelsen af, hvad der skal til for at leve op til de nye krav og ikke mindst, hvorfor de nyekrav er relevante for styringen i de enkelte departementer og virksomheder. Flere efterspør-ger, at Finansministeriet overvejer muligheden for differentiering i kravene i forhold til de for-skellige virksomheder med hensyn til størrelse og kompleksitet i opgavevaretagelsen.

Finansministeriets rolle ved implementeringen af de nye krav161. Finansministeriet har gennemført en række tiltag med det formål at medvirke til imple-menteringen af de nye krav og indsamle erfaringer på tværs af ministerområderne. Ministe-riet har ud over en række vejledninger afholdt informationsmøder og knyttet en kontaktper-son i Moderniseringsstyrelsen til hvert ministerområde. Ministeriet har fulgt ministerområder-ne tæt i forhold til deres arbejde med grundbudgetterne og rammeredegørelserne. Dette harministeriet bl.a. gjort via paragrafredaktørerne i departementet og kontaktpersonerne i Mo-derniseringsstyrelsen samt via etablering af følgegrupper. Disse initiativer er blevet supple-ret med evalueringer efter hver rammeredegørelse. Evalueringerne indeholder både statusover, hvordan det går med implementeringen i departementerne og virksomhederne, menogså information om departementernes og virksomhedernes bemærkninger til de nye reg-ler samt de vejledninger og den systemunderstøttelse, Finansministeriet stiller til rådighed.Evalueringerne har bl.a. vist, at ministerierne har vanskeligt ved at koble økonomi og opga-ver. I relation hertil har Finansministeriet igangsat et pilotprojekt med Erhvervs- og Vækst-ministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Hensigten med projektet er at opnå nogle konkre-te erfaringer med kobling af økonomi og opgaver, som kan bruges på de andre ministerom-råder.Det er Rigsrevisionens vurdering, at Finansministeriet på en tilfredsstillende måde har un-derstøttet implementeringen og ligeledes på tilfredsstillende måde har fulgt op på, hvordande nye regler virker. Det er dog samtidig Rigsrevisionens vurdering, at projekt ”God økono-mistyring i staten” fortsat er i sin indledende fase, og at der også i de kommende år vil væ-re behov for tæt opfølgning og evaluering af regler, vejledninger og systemunderstøttelse.Kommunikation internt og eksternt162. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at den interne kommunikation om økonomistyringpå ministerområderne er blevet forbedret. De nye krav har været med til at skærpe depar-tementernes opfølgning på og indblik i virksomhedernes økonomi og har i flere tilfælde førttil ændrede procedurer. En række ministerområder har etableret koncernfælles procedurerog aktiviteter i forhold til at implementere de nye krav. Flere departementer har oplyst, at dia-logen mellem dem og deres underliggende virksomheder har været god. Departementernenævner, at de har fået meldt tidsplan for arbejdet med budgettet ud i god tid, så medarbej-derne i departementet og virksomhederne har haft viden om, hvad de skal og hvornår. Derer flere departementer, som vurderer, at der internt på deres ministerområde har været gen-nemsigtighed i forhold til, hvad der skal leveres.Flere ministerier har imidlertid oplyst, at dialogen med Finansministeriet har været utilstræk-kelig, og ser det som en udfordring at nå til en fælles forståelse. De savner gennemsigtighedog forventningsafstemning i relation til de nye krav. Der efterspørges mere dialog med Fi-nansministeriet omkring substansen, fx vedrørende fastsættelse af væsentlighedskriterierog kvaliteten af afvigelsesforklaringer. Andre ministerier har oplyst, at de finder, at der harværet en god dialog med Finansministeriet.Flere ministerier har påpeget, at begrebsapparatet i rammeredegørelserne (fra 2013 kaldetudgiftsopfølgninger) ikke afspejler den daglige økonomistyringspraksis i de enkelte virksom-heder. Det kan således ofte være vanskeligt for departementerne at genfinde sig selv i deopstillede tabeller, ikke mindst ud fra et økonomistyringsperspektiv. Generelt har ministeri-erne efterspurgt opfølgningsmøder med paragrafredaktørerne i Finansministeriets departe-ment efter udarbejdelsen af rammeredegørelserne. I forhold til arbejdet med budgetterne ef-terspørger ministerierne bedre videndeling, bl.a. via eksempler på indrapporteringer, somFinansministeriet anser som værende bedste praksis, og vejledninger omkring gode erfa-ringer, som Finansministeriet har fået via sit kendskab til alle ministerområderne.

Finansministeriet har oplyst, at en løbende dialog om bl.a. ministeriernes økonomistyring eren central og integreret del af samarbejdet mellem Finansministeriet og de øvrige ministe-rier. Videre oplyser Finansministeriet, at ministeriet – for at forankre en mere systematiskdialog om økonomistyring og sikre den fælles forståelse for kravene i 2013 – har indført fa-ste møder efter hver udgiftsopfølgning mellem Moderniseringsstyrelsen, paragrafredaktører-ne i Finansministeriets departement og ministerområderne. På møderne drøftes bl.a. væ-sentlighedskriterier, kvaliteten af afvigelsesforklaringerne og eksempler på bedste praksis.163. Finansministeriet har oplyst, at de nye krav har medvirket til, at ministeriet har fået me-re indsigt i budgetlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder. Krave-ne har også givet andre fordele i relation til den løbende opfølgning på ministerområderne,bedre adgang til selv at trække data om de enkelte ministerområder og ikke mindst bedreviden på tværs af ministerområderne. Bl.a. har konceptet for udgiftsopfølgning gjort, at Fi-nansministeriet har fået et bedre grundlag for sammenligninger på tværs af ministerområ-derne.164. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de nye krav har medvirket til en positiv udvikling ibudgetlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder og i forhold til Fi-nansministeriets indblik i de enkelte ministerområder. Det er dog samtidig Rigsrevisionensvurdering, at projekt ”God økonomistyring i staten” fortsat er i sin indledende fase, og at derogså i de kommende år vil være behov for tæt opfølgning på og evaluering af regler, vejled-ninger og systemunderstøttelse. Men det er samtidig vurderingen, at der stadig er en del ar-bejde, hvis departementerne og virksomhederne skal kunne koble økonomi og opgaver ogdermed opnå præcis viden om, hvad de enkelte opgaver koster, hvad de får for pengene ogeffektiviteten i opgavevaretagelsen. Derfor bør alle departementer prioritere området, da detkan være med til at fremskynde effekten af de nye krav i forhold til styring og prioritering in-den for ministerområdet.

Det fremgår af tabel 5, at Udenrigsministeriet var den største virksomhed på ministerietsområde i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Ministeriet består af hjemmetjenesten iKøbenhavn (departementet) og udetjenesten, som omfatter ambassader, generalkonsu-later og handelskontorer i mere end 100 byer og i godt 80 lande samt 7 repræsentationerved de væsentligste internationale organisationer. Rigsrevisionen afgav erklæring om de-partementet. Rigsrevisionen afgav endvidere påtegning for 5 af 9 virksomheder uden forstatsregnskabet.Rigsrevisionen følger 2 sager på Udenrigsministeriets område fra tidligere beretninger tilStatsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.Udenrigsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskontrollen, ”Effektivadministration i staten” og status for projekt ”God Økonomistyring i staten”.

168. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 959 mio. kr.og bruttoudgifter på 15.667 mio. kr. Balancesummen udgjorde 19.996 mio. kr.169. Revisionen af Udenrigsministeriet er foretaget i både hjemmetjenesten og udetjenesten.I udetjenesten har Rigsrevisionen udført revision ved 6 repræsentationer, herunder i bådeAfrika og Asien. Revisionen af repræsentationerne indgik som en del af den samlede revi-sion af Udenrigsministeriet. Repræsentationsbesøgene har dermed til formål at fungere somstikprøver på ministeriets forvaltning på udvalgte områder og indgår i Rigsrevisionens erklæ-ring om ministeriets regnskab.Revisionen ved udetjenesten viste, at forretningsgangene og de interne kontroller på 5 af de6 repræsentationer samlet set fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, derstilles til en god og pålidelig regnskabs- og tilskudsforvaltning, men at der var behov for for-bedringer inden for flere forvaltningsområder. På én af repræsentationerne viste revisionen,at forretningsgangene og de interne kontroller samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillen-de, idet der var behov for væsentlige ændringer i forvaltningen.

Opfølgning på forbehold for værdiansættelse af Udenrigsministeriets anlægsaktiver170. I statsregnskabet for 2011 var der registreret anlæg, som ikke var ejet af Udenrigsmi-nisteriet, og anlæg, hvor ministeriet ikke umiddelbart kunne redegøre for ejerskabet og vær-diansættelsen, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionenaf statsregnskabet for 2011, pkt. 16.Rigsrevisionen har i 2012 og 2013 været i dialog med Udenrigsministeriet om dokumenta-tion for ejerskabet. Det har resulteret i nedskrivning af anlægsaktiver vedrørende bygnin-ger under henholdsvis det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab for i altca. 236 mio. kr. Ministeriet har dokumenteret værdien af de resterende bygninger, som mi-nisteriet har.Rigsrevisionen vurderede, at Udenrigsministeriets gennemgang var tilfredsstillende, og deter derfor Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Manglende retningslinjer for opfølgning på statslån og manglende dokumentationfor at suspendere opkrævningen af Burmas statslån171. Rigsrevisionen gennemgik Udenrigsministeriets administration af inddrivelsen af stats-lån til udviklingslande. Ultimo 2012 udgjorde Danmarks tilgodehavende vedrørende stats-lån til udviklingslande i alt ca. 1,1 mia. kr.Revisionen viste, at Udenrigsministeriet ikke havde faste retningslinjer for rykkerprocedureri forbindelse med manglende betalinger af renter og afdrag på statslån.Udenrigsministeriet havde endvidere i 2001 besluttet at suspendere opkrævningen af Bur-mas statslån, der ultimo 2012 beløb sig til 295 mio. kr., da forsøg på at inddrive lånet hidtilhavde vist sig resultatløse. Ministeriet oplyste, at der ikke forelå dokumentation for dennebeslutning.Rigsrevisionen fandt det uheldigt, at der ikke forelå dokumentation for beslutningen om atsuspendere gældsopkrævningen, og at det derfor ikke var muligt at se, på hvilket grundlagbeslutningen var blevet truffet.Rigsrevisionen kan konstatere, at Finansudvalget efterfølgende er blevet forelagt sagen omeftergivelse af Burmas statslån. Den 26. september 2013 tiltrådte Finansudvalget aktstyk-ke nr. 139 om fuld dansk gældslettelse til Burma.Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet tidligere burde have indhentet Finansudval-gets godkendelse af den videre håndtering af lånet.

Utilstrækkeligt ansættelsesgrundlag for en ledende medarbejder172. Rigsrevisionen har udført revision af Udenrigsministeriets tilskud til forsknings- og op-lysningsvirksomhed. Bevillingen for 2012 udgjorde 304 mio. kr., der administreres af flere en-heder. Rigsrevisionen reviderede 30 projekter og aktiviteter fordelt på hele bevillingsområdet.Det var Rigsrevisionens vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på områdernegenerelt fungerede tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt dog, at grundlaget for ansættelseaf en medarbejder i et udredningsprojekt var utilstrækkeligt.Rigsrevisionen konstaterede, at Udenrigsministeriet som opdragsgiver havde indgået aftalemed Institut for Menneskerettigheder om at administrere et projekt på 4,2 mio. kr. Formåletmed projektet var at foretage et udredningsarbejde for ministeriet vedrørende det multilate-rale udviklingssamarbejde. Forskerteamet bestod af en seniorforsker, en rådgiver og 2 del-tidsprojektmedarbejdere. Lønudgiften udgjorde samlet 3,1 mio. kr. Den ledende seniorfor-sker var valgt efter ansøgning, mens rådgiverstillingen ikke blev slået op. Der forelå endvi-dere ikke dokumentation eller begrundelse for valget af rådgiveren, som hidtil havde væretansat i ministeriet.Rigsrevisionen vurderer, at der burde have været foretaget opslag af rådgiverstillingen ioverensstemmelse med reglerne i opslagsbekendtgørelsen, idet der var tale om en nyop-rettet stilling uden for Udenrigsministeriet. Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfreds-stillende, at der manglede dokumentation for ansættelsen. Det er en skærpende omstæn-dighed, at der var tale om en – på daværende tidspunkt – ansat i ministeriet, der som til-skudsgiver havde iværksat projektet.Opfølgning på uregelmæssigheder i projektforvaltningen i Dansk Center for Inter-nationale Studier og Menneskerettigheder173. Der var i 2011 uregelmæssigheder i projektforvaltningen i Dansk Center for Interna-tionale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Uregelmæssighederne betød, at DCISMefter en grundig projektgennemgang af igangværende sager konstaterede et tab på projek-ter for i alt 3,2 mio. kr. Tabet blev regnskabsført i 2011, jf. notat til Statsrevisorerne af 12.marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 17.DCISM har i 2012 delvist implementeret en række initiativer, bl.a. en løbende regnskabs-opfølgning, bedre ledelsesinformationer og en definition af roller, ansvar og kontroller i for-bindelse med projektadministrationen for at genoprette og styrke forretningsgange og in-terne kontroller i forbindelse med forvaltningen af projekter, som vedrørte menneskerettig-heder. Rigsrevisionen konstaterede, at de interne kontroller ikke i alle tilfælde sikrede til-stedeværelsen af en fyldestgørende dokumentation for de afholdte projektudgifter. Det varimidlertid Rigsrevisionens vurdering, at der var sket betydelige forbedringer i forhold til desvagheder, som Rigsrevisionen observerede vedrørende revisionen af regnskabet for 2011.Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen, at der fortsat var væsentlige mangler i de op-gjorte tilgodehavender vedrørende projekter i DCISM’s regnskab. Rigsrevisionens gen-nemgang af bilag på kontoen viste, at der var mangler i forhold til dokumentationen i 66 %af de udtagne tilgodehavender. Manglerne omhandlede bl.a. et fejlagtigt registreret tilgo-dehavende på et afsluttet projekt, hvor slutafregning var modtaget, overførsel af et merfor-brug fra 2012 til 2013 uden dokumenteret tilladelse fra tilskudsgiver, overførsel mellem for-skellige budgetlinjer uden dokumenteret tilladelse fra tilskudsgiver og bogføring af omkost-ninger på kontoen, hvor tilsagnet ikke var kendt og ikke alle omkostninger forventedesdækket. Det var Rigsrevisionens vurdering, at de mange forskelligartede problemer medregistrering af tilgodehavender på kontoen medførte begrundet tvivl om rigtigheden af deregistrerede tilgodehavender på kontoen. Kontoen havde ultimo 2012 en saldo på i alt 12,5mio. kr. Rigsrevisionen vurderede på baggrund heraf, at DCISM’s ledelse ikke i tilstrække-lig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kon-troller, inden regnskabet blev godkendt.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF FINANS-MINISTERIETS REGNSKABFinansministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og internekontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Statens It’s regnskabsprak-sis for periodisering af omkostninger til softwarelicenser, som ikke er i overensstem-melse med Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse.Ministerområdet har i de senere år undergået betydelige organisationsændringer,herunder etablering af koncernfælles centre for økonomiopgaver i 2011. Efter Rigs-revisionens vurdering fungerer Koncern Økonomi endnu ikke fuldt tilfredsstillende,bl.a. som følge af uklare snitflader mellem Koncern Økonomi entret og virksomhe-derne. I 2012 var Finansministeriets regnskabsaflæggelse desuden præget af væ-sentlige forsinkelser. Ministeriet har fortsat væsentlige udfordringer i relation til sty-ring og udvikling af it og it-sikkerhed, hvor planlagte initiativer endnu ikke er gennem-ført som forudsat.Regnskabsaflæggelsen for Statens Administration er forbedret i forhold til 2011.Sætterigsrevisor har behandlet 7 sager på Finansministeriets område.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Finansministeriets område.

Forsinket regnskabsaflæggelse,5)jf. pkt. 179 .Ny organisering af Finansministe-5)riets koncernstyring, jf. pkt. 180 .Forbedringer i FinansministerietsKoncern-HR, jf. pkt. 181.Manglende kontrol med udbeta-ling af over-/merarbejde, jf. pkt.182.Opfølgning på status på den stats-lige koncernstyring, jf. pkt. 183.Forsinket regnskabsaflæggelse,5)jf. pkt. 179 .Forsinket regnskabsaflæggelse,5)jf. pkt. 179 .Mangelfuld administration af sta-tens tjenestemandspensioner,jf. pkt. 184.Opfølgning på manglende kva-litet i regnskabsaflæggelsen,jf. pkt. 185.Opfølgning på forældede it-sy-5)stemer, jf. pkt. 186 .Forsinket regnskabsaflæggelse,5)jf. pkt. 179 .Ny organisering af Finansministe-5)riets koncernstyring, jf. pkt. 180 .Opfølgning på indbetaling af pen-sionsbidrag til tjenestemænd,jf. pkt. 187.Supplerende oplysning om regn-skabspraksis for licensbetalingerog opfølgning på manglende kva-litet i regnskabsaflæggelsen,5)jf. pkt. 188-190 ,Forsinket regnskabsaflæggelse,5)jf. pkt. 179 .Opfølgning på utilstrækkelig for-bedring af it-sikkerheden, jf. pkt.5)191 .Manglende færdiggørelse af enfællesoffentlig standard for sty-5)ring af it-sikkerheden, jf. pkt. 192 .

Det fremgår af tabel 6, at departementet sammen med Statens Administration var de størstevirksomheder på Finansministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigs-revisionen afgav erklæring om alle 5 virksomheder på ministerområdet.Rigsrevisionen følger 7 sager på Finansministeriets område fra tidligere beretninger til Stats-revisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.Finansministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbsprogram, stil-lingskontrollen, personaleadministrative centre og status for projekt ”God økonomistyring istaten”.176. Virksomhederne havde i 2012 bruttoindtægter på 5.435 mio. kr. og bruttoudgifter på12.706 mio. kr.Finansministeriet var endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reser-ver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægel-ser mv. og § 42. Afdrag på statsgælden (netto). Paragrafferne omfattede bl.a. Statsgælds-forvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden. Mi-nisteriet havde i 2012 bruttoindtægter på 435.439 mio. kr. og bruttoudgifter på 423.804 mio.kr. på disse paragraffer. Hovedparten af beløbene vedrørte afdrag på statsgælden og lån-optag.Balancesummen for ministerområdet udgjorde 304.513 mio. kr.

b. Særlige forhold vedrørende Økonomiservicecentrets opgavevaretagelsei 2012177. Finansministeriet er ansvarlig for den overordnede forvaltning af statens udgifter, forstatens personalepolitik og for rationalisering og effektivisering i den offentlige forvaltning.Ministeriet forhandler ansættelses-, løn- og pensionsforhold med de statsansattes organi-sationer. Både departementet og virksomhederne varetager opgaver og centrale funktio-ner, der har væsentlig indflydelse på tværs af alle ministerier og de tilhørende virksomhe-der. Økonomiservicecentret (ØSC) i Statens Administration varetager således løn- og regn-skabsopgaver for en stor del af statens virksomheder.ØSC’s udbetaling af tilskud mv. via den generiske integrationssnitflade178. Finansministeriets Koncernrevision afgiver årligt en erklæring om ØSC’s varetagelseaf løn- og regnskabsopgaver for de tilsluttede virksomheder. Erklæringen udarbejdes tilbrug for ØSC, ØSC’s kunder og deres revisorer.Koncernrevision har i erklæringen for 2012 taget forbehold for, om ØSC’s udbetalinger aftilskud mv. via den generiske integrationssnitflade (GIS) er korrekte.Koncernrevisions gennemgang af ØSC’s håndtering af tilskudstransaktioner via GIS viste,at ØSC ikke havde iværksat en funktionsadskilt kontrol til grunddokumentationen fra kun-den som led i den regnskabsmæssige behandling af tilskudstransaktioner. Der var hellerikke nogen kontrol med, om der i ØSC skete ændringer i betalingsoplysninger mv. Der varsåledes ikke sikkerhed for, at tilskud blev udbetalt med det korrekte beløb til rette modta-ger. Dette medførte en betydelig risiko for såvel fejl som besvigelser i tilskudsudbetalinger-ne.Koncernrevision fandt det væsentligt, at Moderniseringsstyrelsen, som har udviklet GIS,udvikler en systemunderstøttet betalingsfrigivelseskontrol. Koncernrevision fandt desuden,at ØSC straks burde etablere de nødvendige manuelle kontroller, indtil den systemunder-støttede kontrol var implementeret. Endelig burde ØSC iværksætte en bagudrettet afdæk-ning af, om den mangelfulde kontrol havde medført fejl eller besvigelser i kundernes regn-skaber.Den generiske integrations-snitflade (GIS)er en integra-tionsløsning, der benyttes vedudveksling af data mellem kun-dernes forskellige lokale fagsy-stemer og Navision, fx hosØSC. Data overført via GIS an-vendes af ØSC som baggrundfor årligt at udbetale flere mil-liarder kroner, fx tilskud.

Rigsrevisionen er enig i Koncernrevisions forbehold i erklæringen og i Koncernrevisions øv-rige vurderinger og anbefalinger. Rigsrevisionen afgiver ikke en erklæring om ØSC’s opga-vevaretagelse. Den mangelfulde kontrol har ikke haft betydning for Statens Administrationsregnskabsaflæggelse, og Rigsrevisionen har derfor ikke taget et forbehold om ØSC’s tilskuds-udbetalinger via GIS. Rigsrevisionen har i forbindelse med revisionen af de virksomheder,der anvender GIS, været særligt opmærksom på problemstillingen og har ikke konstateretforhold, der giver anledning til at tage forbehold for, om de pågældende virksomheders regn-skaber er rigtige.Efter at Koncernrevision havde påpeget den mangelfulde kontrol, har Moderniseringsstyrel-sen i samarbejde med Statens Administration igangsat et arbejde med henblik på at udvik-le og teste en systemunderstøttet kontrol af betalingsdata leveret via GIS. Statens Admini-stration og Moderniseringsstyrelsen arbejder ligeledes på at finde kompenserende kontrol-ler, som kan iværksættes, indtil en permanent løsning er implementeret. Endelig undersøgerde, hvordan en bagudrettet kontrol kan gennemføres.Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Statens Administration og Moderniseringsstyrel-sen har taget initiativ til forbedring af kontrollen med betalingsdata leveret via GIS. Rigsre-visionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Forsinket regnskabsaflæggelse179. Finansministeriets virksomheder har gennem flere år aflagt deres årsrapporter medvæsentlig forsinkelse, ligesom Finansministeriets Koncernrevision, der hører under depar-tementet, har afgivet sine endelige konklusionsnotater om årsrapporterne med væsentligforsinkelse.For 2012 fastsatte Finansministeriet afleveringsfristen for årsrapporter med revisionspåteg-ning til 1. maj 2013. Virksomhedernes årsrapporter for 2012 blev dog afgivet med en bety-delig forsinkelse. Moderniseringsstyrelsens og Statens Administrations årsrapporter blevsåledes først afgivet den 4. juni 2013, mens Digitaliseringsstyrelsens og Statens It’s årsrap-porter blev afgivet henholdsvis den 20. og 25. juni 2013. Koncernrevisions endelige konklu-sionsnotater om årsrapporterne, som skulle foreligge samtidig med årsrapporterne, blev af-sluttet den 5. juli 2013. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at Koncernrevision og KoncernØkonomi har igangsat en koordineret indsats for at sikre korrekt og rettidig regnskabsaf-læggelse samt afslutning af den interne revision for regnskabsåret 2013.Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Finansministeriet i lighed med tidligere år ikkehar overholdt fristerne for aflæggelse af årsrapporter og afslutning af den interne revision.Ny organisering af Finansministeriets koncernstyring180. Finansministeriet gennemførte pr. 31. oktober 2011 en organisationsændring, sombl.a. indebar en samling af en række koncernfælles opgaver. Ændringen betød bl.a., at bud-get- og regnskabsopgaver for departementet og virksomhederne blev samlet i et fællescenter – Koncern Økonomi – placeret i Moderniseringsstyrelsen. Formålet var bl.a. at øgekvaliteten på økonomiområdet. Størstedelen af de løbende tilsynsaktiviteter vedrørendebevillingsstyring, budgetter, regnskab og mål- og resultatstyring blev ligeledes uddelegerettil Moderniseringsstyrelsen. Finansministeriets departement har dog fortsat det overordne-de styrings- og tilsynsansvar for virksomhederne på ministerområdet.Rigsrevisionen har undersøgt status for implementering af den nye organisering af økono-mi- og tilsynsopgaver ved oprettelsen af Koncern Økonomi.

Rigsrevisionen konstaterede, at Finansministeriet havde foretaget en konkret vurdering af,om den standardiserede ledelsesinformation, som tilvejebringes af Koncern Økonomi, er til-strækkelig og opfylder departementets styringsrelevante behov. Nogle af virksomhedernefandt dog, at Koncern Økonomis ledelsesinformation var utilstrækkelig på enkelte virksom-hedsspecifikke områder. Virksomhederne fandt bl.a., at der manglede materiale til brug forden økonomiske og faglige opfølgning på deres projektportefølje. Moderniseringsstyrelsener opmærksom på, at ledelsesinformationen fra Koncern Økonomi bør suppleres med virk-somhedsspecifikt materiale til brug for den enkelte virksomheds økonomiske og faglige op-følgning.Rigsrevisionen vurderede, at departementet havde udarbejdet hensigtsmæssige opfølgnings-værktøjer vedrørende tilsynsopgaven, og at ansvars- og opgavefordelingen i forbindelse meduddelegeringen af tilsynsopgaven til Moderniseringsstyrelsen var beskrevet på tilfredsstillen-de vis. Den nye organisering af Finansministeriets tilsyn indebærer, at Koncern Økonomi va-retager såvel udførelsen af økonomiopgaver for ministeriets virksomheder som tilsynet medudførelsen af opgaverne. Tilsynet med Moderniseringsstyrelsens egne økonomiopgaver va-retages dog af departementet. Rigsrevisionen fandt, at ministeriet fortsat burde have fokuspå funktionsadskillelsen mellem Moderniseringsstyrelsens drifts- og tilsynsopgaver, idet derpå en række områder vil være overlap mellem udførelsen af driftsopgaver og tilsynet medopgaveløsningen. Moderniseringsstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen har fokus på at si-kre en passende funktionsadskillelse.Endelig viste revisionen, at der var problemer med omorganiseringen af regnskabsopgaver-ne, idet snitfladerne mellem Koncern Økonomi og virksomhederne ikke var tilstrækkeligt kla-re. De uklare snitflader har været en af årsagerne til de forsinkede årsrapporter.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på Finansministeriets koncernstyring.Forbedringer i Finansministeriets Koncern-HR181. I 2012 havde administrationen af løn- og personaleområdet for Finansministeriet æn-dret sig grundlæggende, idet hovedparten af opgaverne overgik fra ministeriets egne virk-somheder til ministeriets Koncern-HR. Det er fortsat de enkelte virksomheder, der har an-svaret for, at lønbevillingen overholdes, og at lønnen til medarbejderne er korrekt.Rigsrevisionen har foretaget lønrevision af Finansministeriets departement, Statens Admi-nistration og Statens It. Især lønrevisionen af Statens Administration gav anledning til flerebemærkninger til Koncern-HR’s opgaveløsning, herunder til dokumentation af personale-sager, interne kontroller, hjemmel til overenskomstanvendelse, åremålsansættelse og op-tjening af lønanciennitet.Rigsrevisionen har dog ved den efterfølgende revision af departementet og Statens It i ja-nuar 2013 konstateret forbedringer. Revisionerne viste, at forretningsgangene og de inter-ne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldtede krav, der stilles til en god og pålidelig personale- og lønforvaltning.Rigsrevisionen finder forbedringerne i personale- og lønadministrationen tilfredsstillende.

Manglende kontrol med udbetaling af over-/merarbejde i departementet182. Departementet udbetalte ca. 4,5 mio. kr. i over-/merarbejde i 2012, og alene i 4. kvar-tal 2012 blev 6,8 % af departementets lønsum udbetalt i form af over-/merarbejde. Langtstørstedelen af medarbejdernes tidsregistreringer i 2012 blev godkendt af medarbejdere,der ikke var bemyndiget hertil, og i november og december 2012 var tidsregistreringernefor ca. 90 % af medarbejderne blevet godkendt af én medarbejder, som ikke var bemyndi-get hertil. Rigsrevisionen kunne derfor ikke vurdere, om ydelserne var udbetalt i overens-stemmelse med gældende regler og i overensstemmelse med faktisk præsteret arbejdstid,hvilket Rigsrevisionen ikke finder tilfredsstillende.Departementet har iværksat en procedure, der skal sikre den fornødne dokumentation forchefers godkendelse af medarbejdernes tidsregistrering. Rigsrevisionen finder det hen-sigtsmæssigt, at departementet fremadrettet vil sikre, at den nærmeste personaleleder re-elt kontrollerer og godkender medarbejdernes tidsregistreringer, da de ligger til grund forudbetaling af over-/merarbejde.Opfølgning på status på den statslige koncernstyring183. Rigsrevisionen foretog i 2011 en undersøgelse af status for den statslige koncernsty-ring. Statsrevisorerne bemærkede, at departementernes koncernstyring overvejende fo-kuserer på bevillingsoverholdelse og i mindre grad på opnåelsen af mål og resultater. Rigs-revisionen har senest omtalt sagen i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beret-ning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 5.Finansministeriet har siden arbejdet på at forbedre den statslige økonomi- og koncernsty-ring ved igangsættelse af projekt ”God økonomistyring i staten”. Moderniseringsstyrelsenhar i forbindelse med projektets indledende fase bl.a. udarbejdet cirkulære af 18. oktober2012 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning, som indeholder nye krav omforbedret budgetlægning og budgetopfølgning.Rigsrevisionen har i en tværgående undersøgelse om den indledende del af projekt ”Godøkonomistyring i staten” bl.a. undersøgt departementernes og virksomhedernes implemen-tering af cirkulæret og Finansministeriets erfaringer med de nye krav.Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets arbejde med at forbedre den statsligeøkonomi- og koncernstyring i forbindelse med opfølgningen på den indledende del af pro-jekt ”God økonomistyring i staten”.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen om status på den statslige koncernstyring kanafsluttes.Mangelfuld administration af statens tjenestemandspensioner i Statens Administra-tion184. Statens Administration administrerer tjenestemandspensioner for hele staten. Admi-nistrationen af statens tjenestemandspensioner opfyldte ikke de krav, der kan stilles til engod og pålidelig forvaltning.I 18 ud af 26 gennemgåede sager manglede der bl.a. notater om trufne beslutninger ellerakter af betydning for pensionsberegningen, herunder udtalelser fra Helbredsnævnet. Des-uden var der ikke fuldt ud taget stilling til, om der sker fejl eller besvigelser, da der aleneforetages bilagskontrol. Revisionen viste dog, at dispositionerne samlet set var i overens-stemmelse med tjenestemandspensionsloven.

På pensionsområdet træffes der mange beslutninger om forhold, som indebærer betydeli-ge årlige udgifter for staten, fx afskrivning af for meget udbetalt pension. I 2012 var der fo-retaget afskrivninger for knap 1 mio. kr. Beslutninger om afskrivning af beløb over 25.000 kr.skal godkendes af en teamleder. Revisionen viste, at dette ikke skete i alle tilfælde. Rigsre-visionen vurderede på den baggrund, at pensionsområdet burde have større bevågenhedfra ledelsens side, da Rigsrevisionen konstaterede, at mange beslutninger skete uden le-delsens viden.Endelig er det Rigsrevisionens vurdering, at området var sårbart, idet det var meget person-afhængigt. Rigsrevisionen har derfor anbefalet, at der udarbejdes en plan for vidensover-dragelse.Rigsrevisionen finder, at Statens Administration bør sikre større ledelsesbevågenhed påområdet og etablere de forudsatte kontroller.Opfølgning på manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens Administration185. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen for 2011, at der var en mangelfuld kvaliteti Statens Administrations regnskabsaflæggelse. Bemærkningerne vedrørte hovedsageligtkvalitetssikringen af de regnskabsmæssige opgørelser inden statsregnskabets afslutning.Finansministeren oplyste hertil, at etableringen af et fælles økonomicenter i Finansministe-riet bl.a. havde til formål at øge kvaliteten på økonomiområdet, jf. notat til Statsrevisorerneaf 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 18.Revisionen af regnskabet for 2012 viste, at de væsentlige udfordringer, der blev konsta-teret ved revisionen af regnskabet for 2011, var blevet løst af Koncern Økonomi med et til-fredsstillende resultat.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Opfølgning på forældede it-systemer i Statens Administration186. Rigsrevisionen har senest i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretningom revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 91, omtalt brugen af forældede it-systemeri Statens Administration, herunder manglende standardisering af it-miljøerne ved sammen-lægningen af Finansstyrelsen og Økonomistyrelsen i 2003.Revisionen for 2012 har vist, at Statens Administration har erstattet den forældede servermed en mere tidsvarende server medio 2013 og har udviklet nye systemer baseret på enbredt anvendt teknologi, som er lettere at vedligeholde. Endvidere har Statens Administra-tion etableret særlige procedurer, som skal medvirke til at sikre adskillelse mellem udviklingog drift af systemerne. Revisionen har dog også vist, at Statens Administration fortsat er af-hængig af et programmeringssprog og en databaseteknologi, som er vanskeligt at vedlige-holde. Dette gælder primært for studielånssystemet, som årligt behandler ca. 83.000 trans-aktioner og administrerer lån for i alt ca. 24,6 mia. kr. Det store antal transaktioner nødven-diggør en it-baseret systemunderstøttelse af sagsbehandlingen og øger vigtigheden af athave et driftssikkert studielånssystem til rådighed.Statens Administration har i juni 2013 udarbejdet en handlingsplan for sagsbehandlerdelenog selvbetjeningsløsningen for studielånssystemet. Ifølge handlingsplanen skal der bl.a. ud-vikles en ny selvbetjeningsløsning, som forventes etableret primo 2014, og gennemføresen opgradering af sagsbehandlerdelen med udgangen af 4. kvartal 2014. De nævnte initia-tiver skal bl.a. give mulighed for anvendelse af nyere teknologier og derved reducere per-sonafhængigheden af specielle programmeringskompetencer mv.Rigsrevisionen finder initiativerne hensigtsmæssige og vil følge sagen.

Opfølgning på indbetaling af pensionsbidrag til tjenestemænd i Moderniserings-styrelsen187. Rigsrevisionens undersøgelse af indbetaling af pensionsbidrag til tjenestemænd i 2011viste, at der var fejl i ca. hver 7. indbetaling i den gennemgåede stikprøve. Undersøgelsenviste desuden, at en ekstrapolering af de fundne fejl i forhold til det samlede antal tjeneste-mænd i de undersøgte virksomheder viste en forkert pensionsindbetaling på ca. 8,4 mio. kr.i 2011, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af stats-regnskabet for 2011, pkt. 6-10.Det var Rigsrevisionens vurdering, at regelsættet for indbetaling af pensionsbidrag til tjene-stemænd var så omfattende og kompliceret, at det kunne være vanskeligt for virksomheder-ne at overskue. Rigsrevisionen anbefalede derfor, at Moderniseringsstyrelsen overvejedeen forenkling af hele regelsættet på området og samtidig havde fokus på rådgivning og til-bud om kursusvirksomhed til virksomhederne og Økonomiservicecentret (ØSC).Rigsrevisionen anbefaler, at Moderniseringsstyrelsen med visse mellemrum evaluerer, omvirksomhederne generelt efterlever hensigten med regelsættet, og om regelsættet er unø-digt kompliceret.Rigsrevisionen har i juni 2013 anmodet Moderniseringsstyrelsen om den seneste status påovenstående anbefalinger. Styrelsen har oplyst, at anmodninger fra ministerier og virksom-heder om rådgivning imødekommes som hidtil. Desuden vil styrelsen udarbejde et særligtbidrag til Personaleadministrativ Vejledning (PAV) om pensionsforhold for tjenestemands-grupper i forbindelse med nye lønsystemer. Endvidere vil styrelsen arrangere en briefing omdette emne i efteråret 2013.Moderniseringsstyrelsen har desuden oplyst, at reglerne er fastlagt ved aftaler med de for-handlingsberettigede organisationer. Styrelsen vil have fokus på problemstillingen vedrøren-de en forenkling af regelsættet, herunder navnlig de forskellige satser for pensionsbidrag iforbindelse med kommende overenskomstforhandlinger.Rigsrevisionen er opmærksom på, at fejlene i administrationen hovedsageligt er knyttet tilde forskellige satser for pensionsbidrag, og at en regelforenkling vil skulle basere sig på af-taler med de forhandlingsberettigede organisationer, hvilket kan vanskeliggøre ændringer.Rigsrevisionen finder dog fortsat, at reglerne er unødigt komplicerede. Moderniseringssty-relsen bør arbejde på en forenkling af regelsættet og evaluere, om virksomhederne ogsåfinder de nye regler mere overskuelige, så antallet af fejl kan reduceres.Rigsrevisionen finder Moderniseringsstyrelsens initiativer relevante og vil følge sagen.Supplerende oplysning om regnskabspraksis for licensbetalinger og opfølgningpå manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens It188. Revisionen gav ikke anledning til forbehold for regnskabets rigtighed, men Rigsrevi-sionen afgav en supplerende oplysning om den anvendte regnskabspraksis for periodise-ring af omkostninger til softwarelicenser i regnskabet. Licensomkostningerne udgjorde ca.40 mio. kr. i 2012.Baggrunden var, at Statens It havde valgt ikke at foretage periodisering ved årsafslutnin-gen af tilbagevendende omkostninger – herunder licensomkostninger – hvis omkostningendækker et år og forventes at have det samme niveau som tidligere år. Denne praksis er ik-ke i overensstemmelse med de regnskabsregler og -principper, som fremgår af regnskabs-bekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administra-tive Vejledning, hvorefter forudbetalte omkostninger skal henføres til det år, som omkost-ningerne vedrører.

Revisionen viste desuden, at Statens It havde svært ved at dokumentere, at forudsætnin-gen om, at de ikke-periodiserede omkostninger havde det samme niveau som tidligere år,var overholdt. Dertil kom, at Statens It ikke anvendte regnskabsprincippet konsistent, hvil-ket gav risiko for fejl. Revisionen viste dog også, at den anvendte praksis for licensomkost-ninger ikke havde påvirket Statens It’s regnskab for 2012 i væsentlig grad. Den anvendtepraksis medførte således, at licensomkostningerne i 2012 blev opgjort netto ca. 1 mio. kr.for lavt. Statens It oplyste, at opgørelsen af fejlen var forbundet med visse usikkerhedsmo-menter, fx som følge af mulige unøjagtigheder i den regnskabsmæssige registrering ogmangelfulde oplysninger i leverandørfakturaer. Rigsrevisionen vurderede dog, at usikker-heden ikke havde væsentlig indflydelse på opgørelsen af fejlen.Ledelsen har i årsrapporten beskrevet den anvendte regnskabspraksis og oplyst, at denvalgte praksis for håndtering af årlige licensbetalinger har vist sig ikke at være hensigts-mæssig, hvorfor ledelsen fremadrettet for 2013 vil ændre regnskabspraksis, så der løbendeforetages periodisering af licensbetalinger. Ændringen i regnskabspraksis i 2013 vil med-føre korrektioner til primosaldi for aktiver og passiver (herunder egenkapitalen) med ca. 9mio. kr., svarende til betalte licensomkostninger i 2012, som vedrører 2013.189. Også ved revisionen af regnskabet for 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at der varen mangelfuld kvalitet i regnskabsaflæggelsen for Statens It. Bemærkningerne vedrørtehovedsageligt kvalitetssikring af de regnskabsmæssige opgørelser inden statsregnskabetsafslutning. Endvidere blev der konstateret mangler ved værdiansættelse og tilstedeværelseaf anlæg aktiveret før 2011. Finansministeren oplyste hertil, at etableringen af et fælles øko-nomicenter i Finansministeriet bl.a. har til formål at øge kvaliteten på økonomiområdet.Desuden var der igangsat et arbejde med at fastlægge en koncernfælles praksis for hånd-tering og aktivering af anlæg, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretningom revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 89.Revisionen af regnskabet for 2012 viste, at arbejdet med fastlæggelsen af en koncernfæl-les praksis for håndtering og aktivering af anlæg blev gennemført i efteråret 2012 med ettilfredsstillende resultat. Dette har bl.a. medført nedskrivninger for ca. 2 mio. kr. i regnska-bet.Revisionen viste imidlertid også, at der var uklare snitflader mellem Statens It og KoncernØkonomi, hvilket betød, at Koncern Økonomi reelt ikke har grundlag for at tage stilling tilregnskabsposternes rigtighed.Rigsrevisionen fandt derfor, at Koncern Økonomi i samarbejde med Statens It bør arbejdepå at få etableret procedurer, der sikrer, at Koncern Økonomi fremadrettet bliver i stand tilat løfte ansvaret for, at regnskabet bliver korrekt udarbejdet i overensstemmelse med ret-ningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.190. Rigsrevisionen vil følge Statens It’s regnskabsaflæggelse.Opfølgning på utilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden i Statens It191. Ved it-revisionen for 2011 fandt Rigsrevisionen, at Statens It ikke efterlevede it-sikker-hedspolitikken på væsentlige områder, og at den nødvendige forbedring af it-sikkerhedenikke havde været tilstrækkeligt prioriteret. Rigsrevisionen fandt desuden, at Statens It ikkeefterlevede et informationssikkerhedsniveau svarende til den gældende informationssikker-hedsstandard DS 484, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om re-visionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 90.

Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Digitaliseringsstyrelsen, der varetager Finans-ministeriets it-tilsyn, og Statens It vurderede, at Statens It var godt i gang med at afhjælpede påpegede mangler i styringen af it-sikkerheden. Statens It havde omprioriteret yderlige-re resurser til at opnå det ønskede modenhedsniveau hurtigere end tidligere planlagt, ogder blev arbejdet på at få en anerkendt ekstern sikkerhedscertificering i 2013. Herudoverville ministeren skærpe it-tilsynet med Statens It, bl.a. ved en stikprøvevis gennemgang afit-sikkerheden i Statens It i 2. halvår 2013.Ved it-revisionen for 2012 har Rigsrevisionen konstateret, at Statens It over det sidste århar forbedret styringen af it-sikkerheden og i det arbejde har beskrevet væsentlige arbejds-procedurer og -instrukser samt procedurer for ledelsesopfølgning. Det er Rigsrevisionensvurdering, at ledelsen i 2013 har haft stort fokus på området, og at arbejdet med implemen-teringen af de interne procedurer og kontroller er forløbet tilfredsstillende.Rigsrevisionen konstaterede dog, at der fortsat er væsentlige svagheder i it-sikkerheden,fx manglende dokumentation for, om kundernes væsentlige fagsystemer kan genetableres,manglende overblik over, om servere, systemsoftware og programmer er fuldt sikkerheds-opdateret og mangelfulde procedurer og kontroller for sikkerhedsopdateringer. Endviderehar Rigsrevisionen konstateret mangler i beredskabsstyringen, idet der bl.a. ikke er udar-bejdet en teknisk beredskabsplan for, hvordan normal drift genetableres, efter at beredska-bet har været aktiveret.Rigsrevisionen har endelig konstateret, at Statens It anvender mange resurser på at imple-mentere de nye, dokumenterede arbejdsprocesser. Arbejdet er samtidig et led i Statens It’smålsætning om at blive ISO 27001-certificeret i 2013. Rigsrevisionen vurderer på den bag-grund, at det vil være en udfordring for Statens It samtidig at rette op på de sikkerheds-mæssige svagheder, hvilket Rigsrevisionen finder stærkt påkrævet.Rigsrevisionen finder, at Statens It bør udarbejde en koordineret tidsplan, der sikrer en til-fredsstillende it-sikkerhed for de tilsluttede ministerier inden for en rimelig tidshorisont, sam-tidig med at der leveres en tilstrækkelig driftsstabilitet og service til kunderne.Rigsrevisionen vil følge sagen.Manglende færdiggørelse af en fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden192. Rigsrevisionen gennemførte i 2011 en revision af 14 statslige virksomheders styringaf it-sikkerheden efter overgangen til Statens It. Revisionen er senest omtalt i notat til Stats-revisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt.85-87.Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Digitaliseringsstyrelsen og Statens It villekoordinere indsatsen med at udarbejde vejledninger og skabeloner for informationssikker-hedspolitik, it-risikoanalyse og -vurdering samt it-beredskab med henblik på fremover atstandardisere styringen af it-sikkerheden efter en fællesoffentlig standard ved tilslutningentil Statens It. Standarden forventedes udarbejdet i løbet af 1. halvår 2013.Rigsrevisionen kunne i juni 2013 konstatere, at der endnu ikke forelå de vejledninger, somfinansministeren havde stillet i udsigt, der kunne støtte virksomhederne ved tilslutning til Sta-tens It, så tilslutning standardiseres efter en fællesoffentlig standard. Digitaliseringsstyrelsenog Statens It har i juni 2013 oplyst, at en fællesoffentlig standard først kan forventes færdig-gjort i løbet af oktober 2014, men at det præcise indhold i standarden endnu ikke er fastlagt.Rigsrevisionen finder, at fremdriften ikke har været tilfredsstillende, og vil følge sagen.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF ERHVERVS-OG VÆKSTMINISTERIETS REGNSKABErhvervs- og Vækstministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgan-ge og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at et kapitalindskud på Er-hvervs- og Vækstministeriets område var værdiansat 196,9 mio. kr. for højt i stats-regnskabet. Det drejer sig om et kapitalindskud, hvor der på grund af fejlkontering eropstået en difference mellem ministeriets bogføring og den eksterne parts bogføring.Erhvervsstyrelsen blev oprettet den 1. januar 2012 ved fusion af Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen samt ved tilførsel af opgaver fra IT-og Telestyrelsen. Erhvervsstyrelsen har i 2012 har været nødt til at føre 2 regnska-ber i 2 forskellige versioner af Navision.Erhvervs- og Vækstministeriet etablerede i 2012 Koncern-HR som en del af depar-tementet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kontrolmiljøet i Koncern-HR er svagt,og at Koncern-HR ikke har sikret sig tilstrækkeligt mod fejl og besvigelser.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der en betryggende regnskabsaflæggelse påErhvervs- og Vækstministeriets område.

Det fremgår af tabel 7, at departementet og Erhvervsstyrelsen var de største virksomhederpå Erhvervs- og Vækstministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsre-visionen afgav erklæring om 2 virksomheder på ministerområdet. Rigsrevisionen afgav end-videre påtegning for 9 virksomheder uden for statsregnskabet.Rigsrevisionen følger 2 sager på Erhvervs- og Vækstministeriets område fra tidligere beret-ninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.Erhvervs- og Vækstministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbs-program, stillingskontrollen, personaleadministrative centre, ”Effektiv administration i staten”og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.194. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 3.425 mio.kr. og bruttoudgifter på 4.231 mio. kr. Balancesummen udgjorde 43.486 mio. kr.Erhvervs- og Vækstministeriet havde i 2012 endvidere bruttoindtægter på 13.857 mio. kr.vedrørende § 37. Renter og § 40. Genudlån mv.

Supplerede oplysning om fejl i statsregnskabet vedrørende kapitalindskud i departe-mentet195. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at et kapitalindskud på Er-hvervs- og Vækstministeriets område var værdiansat 196,9 mio. kr. for højt i statsregnska-bet. Det drejer sig om et kapitalindskud, hvor der over årene er opstået differencer mellemministeriets bogføring og den eksterne parts bogføring. Differencerne er opstået ved, at de-partementet frem til 2010 har fejlkonteret tilbagebetalinger vedrørende kapitalindskuddet.Departementet har i regnskabet for 2013 rettet fejlkonteringen, så værdiansættelsen er ioverensstemmelse med den eksterne parts bogføring.Rigsrevisionen afgav også en supplerende oplysning om fejl vedrørende kapitalindskud tilregnskabet for 2011. Dengang henstillede Rigsrevisionen, at departementet snarest iværk-satte de nødvendige procedurer med henblik på at sikre, at statsregnskabet fremadrettetudtrykte de faktiske værdier vedrørende kapitalindskud, og at registreringerne og dokumen-tationen blev forbedret. Departementet ville foretage opdateringerne i 2013, jf. notat til Stats-revisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt.22.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på departementets arbejde med atforbedre registreringerne og dokumentationen.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Opfølgning på garantiforpligtelse i departementet196. Rigsrevisionen afgav for regnskabsåret 2011 en supplerende oplysning om, at det tid-ligere Økonomi- og Erhvervsministerium ikke havde registreret en garantiforpligtelse for15 mia. kr. i statsregnskabet, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretningom revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 22.Rigsrevisionen har konstateret, at garantiforpligtelsen er medtaget i statsregnskabet for2012.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Departementets tilskudsforvaltning kunne forbedres på væsentlige områder197. Rigsrevisionen konstaterede, at departementets tilskudsforvaltning kunne forbedres påvæsentlige områder. Departementet administrerede i 2012 tilskud for ca. 230 mio. kr.Revisionen viste bl.a., at departementet ikke havde sikret, at det altid fremgik af tilsagn, atoverskydende midler skal tilbagebetales. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at det pånogle tilskudsområder ikke havde været muligt at stille krav til, hvilke standarder der skullerevideres efter, da der ikke var sørget for hjemmel til at udstede revisionsinstrukser. Det harbl.a. medført, at det ikke var blevet sikret, at tilskudsordningerne blev revideret efter god of-fentlig revisionsskik.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om tilskudsforvaltningen forbedres.Svagt kontrolmiljø i Koncern-HR198. Ved revisionen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterede Rigsrevisionen,at Erhvervs- og Vækstministeriets departement ved oprettelsen af Koncern-HR den 1. fe-bruar 2012 havde fravalgt at foretage kontrol af indrapporteringerne til lønsystemet efter løn-beregningen i lønsystemet. Ud over den fravalgte kontrol var der i praksis også mangler vedandre kontroller og sagsgange på lønområdet. Den mangelfulde kontrol medfører en øgetrisiko for fejl og besvigelser. Ved den stikprøvevise gennemgang af sager har Rigsrevisio-nen konstateret fejl i lønudbetalingerne både i løbende udbetalinger, engangsydelser ogpensionsindbetalinger, men ikke tilfælde af besvigelser. Rigsrevisionen fandt, at den fravalg-te kontrol burde igangsættes snarest og foretages bagudrettet.Erhvervs- og Vækstministeriet oplyste i september 2012, at Koncern-HR ville iværksætteen selvstændig, bagudrettet kontrol af lønindrapporteringen for hele ministerområdet fra ogmed februar 2012. Rigsrevisionen konstaterede dog ved revisionen af andre virksomhederpå ministerområdet i april 2013, at den bagudrettede kontrol ikke var foretaget, og at denløbende kontrol for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2012 alene var foretaget for sep-tember måned.Rigsrevisionen vurderer på baggrund af de manglende kontroller, at enkelte medarbejderehar haft fuld adgang til at råde over lønsystemet, og Koncern-HR har derved ikke sikret sigmod tilsigtede besvigelser.Rigsrevisionen vurderer, at kontrolmiljøet i Koncern-HR er svagt, og at sagsbehandlingenikke i tilstrækkelig grad har medvirket til at sikre korrekt lønudbetaling.Departementet har hertil oplyst, at der er indført kontroller, og at forsinkelserne i den bag-udrettede kontrol er indhentet.Rigsrevisionen vil ved den næste lønrevision have fokus på kontrolmiljøet i Koncern-HR.Omgåelse af stillingskontrollen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen199. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter Rigsrevisionens vurdering omgået stil-lingskontrollen. Stillingskontrollen indebærer, at Finansministeriet skal godkende oprettel-sen af chefstillinger i staten, bl.a. for at hindre en uhensigtsmæssig vækst i normeringernei de øverste lønrammer. Ved en lønrevision i 2010 bemærkede Rigsrevisionen, at styrel-sen havde omgået stillingskontrollen for 2 medarbejdere ved at aflønne dem i lønramme36 med en løn på niveau med lønnen i lønramme 37 og med en tilsvarende ledelsesfunk-tion. Den anvendte aflønningsform medførte, at stillingerne ikke skulle godkendes. Lønre-visionen i 2012 viste, at den ene medarbejders aflønning fortsat ikke var i overensstemmel-se med kravene til stillingskontrollen, og at yderligere én medarbejders aflønning indebaren omgåelse af stillingskontrollen.Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at de pågældende sager er bragt i orden. Rigs-revisionen vil ved den næste lønrevision have fokus på området.

Manglende kvalitet i de regnskabsmæssige afstemninger i Erhvervsstyrelsen200. Rigsrevisionen konstaterede, at ledelsen i Erhvervsstyrelsen ikke i tilstrækkelig gradhavde sikret kvaliteten af de regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet for 2012blev godkendt. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at styrelsen fejlagtigt havde hensat 3,4mio. kr. til nedskrivning af anlægsaktiver. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at der varen fejl på 65.070 kr. i beregningen af skyldigt overarbejde, og at beregningen ikke var ble-vet gennemgået af en anden medarbejder.Erhvervsstyrelsen havde som led i ressortændringerne foretaget en række primokorrektio-ner. På revisionstidspunktet var der uoverensstemmelse mellem de primokorrektioner, somModerniseringsstyrelsen havde godkendt, og den bogføring, som fremgik af Statens Kon-cernsystem (SKS). Erhvervsstyrelsen havde ikke opklaret årsagen til differencen indenregnskabets godkendelse.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om kvaliteten i de regnskabsmæs-sige afstemninger er forbedret.Fejlagtige hensættelser i Søfartsstyrelsens regnskab201. Rigsrevisionen konstaterede fejlagtige hensættelser vedrørende varer og ydelser i2012 for et samlet beløb på 6,2 mio. kr., herunder hensættelser på 5,7 mio. kr. til møblerog inventar i forbindelse med Søfartsstyrelsens flytning i 2013.Årsagen til hensættelserne var en forkert fortolkning af reglerne om hensættelser i Finans-ministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.De konstaterede forhold har givet en negativ resultatpåvirkning, og det regnskabsmæs-sige resultat udgjorde dermed reelt et underskud på 10,7 mio. kr. i stedet for det bogførteunderskud på 16,9 mio. kr.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF SKATTE-MINISTERIETS REGNSKABERSkatteministeriets regnskab på § 9 er rigtigt, og der er etableret forretningsgange oginterne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Skatteministeriet har endvidere ansvaret for regnskabet på § 38. Skatter og afgifter.Rigsrevisionen vurderer, at ministeriets regnskab på § 38 samlet set er rigtigt, menRigsrevisionen har taget forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvurderinger delser i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåedeaftaler og sædvanlig praksis, dels om forvaltningen er varetaget på en økonomiskhensigtsmæssig måde.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at Skatteministeriet i 2012fortsat ikke har gennemført en systemmæssig understøttelse af inddrivelsesstrate-gien, idet implementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) er forsinket ogførst er taget i brug den 2. september 2013 efter afslutning af regnskabet for 2012.Ministeriet har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer,som fortsat er stigende. Ministeriet har i sin årsrapport oplyst, at de samlede offent-lige restancer ved udgangen af 2012 udgør 79,1 mia. kr. Grundlaget for opgørelsenaf dette beløb har været behæftet med usikkerhed, og ministeriet har efterfølgendeoplyst, at de samlede offentlige restancer mere sandsynligt udgør 81,1 mia. kr. Derer fortsat usikkerhed i opgørelsen.Rigsrevisionen har tidligere taget forbehold for regnskabets rigtighed og afgivet sup-plerende oplysninger om tilrettelæggelsen af regnskabsforvaltningen af § 38. Rigs-revisionen vurderer, at der er sket forbedringer af regnskabsforvaltningen, som i 2012samlet set fungerede tilfredsstillende. Skatteministeriet står dog fortsat over for enrække udfordringer med regnskabsforvaltningen, fx færdiggørelse af arbejdet medetablering af en klar og ensartet regnskabspraksis på de forskellige områder, etable-ring af afstemninger mellem alle systemer og det centrale regnskabssystem samtefterlevelse af reglerne om autorisationsstyring ved alle it-systemer.Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke har udvist tilstrækkelig sparsom-melighed på lønområdet.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Skatteministeriets område.

Rigsrevisionen har gennemført en større undersøgelse af den offentlige ejendomsvurdering.Undersøgelsen viste, at Skatteministeriet ikke i alle tilfælde udførte sine opgaver i overens-stemmelse med vurderingsloven. Ved vurderingen af andelsboliger i 2010 havde ministerietlagt usaglige hensyn til grund for vurderingen for at undgå klager, og ved vurderingen af er-hvervsejendomme i 2010 havde ministeriet ligeledes taget usaglige hensyn, idet ministeriet– i stedet for at foretage en reel vurdering af alle erhvervsejendomme – prioriterede at vur-dere erhvervsejendomme i kommuner med dækningsafgift over øvrige kommuner.Skatteministeriet overholdt ikke grundlæggende forvaltningsretlige principper ved behand-lingen af klager over de offentlige ejendomsvurderinger vedrørende 2010 og 2011.Derudover var forskellen mellem ejendomsvurderinger og de faktiske handelspriser efterRigsrevisionens opfattelse for stor, idet 3 ud af 4 parcelhuse i 2011 enten var overvurdere-de eller undervurderede. Skatteministeriet havde ikke håndteret og rettet op på forholdenepå vurderingsområdet vel vidende, at der havde været problemer på området gennem flereår.205. Skatteministeriet har på møder og i høringssvar til Rigsrevisionen fremhævet, at mini-steriet ikke er enig i Rigsrevisionens kritik af manglende kvalitet (træfsikkerhed) i vurderin-gerne, ligesom ministeriet finder, at der er betydelige usikkerheder i den anvendte metode(spredningsanalyse) til måling af kvaliteten. Endvidere mener ministeriet, at Rigsrevisionenskritik af manglende styring af området er for kategorisk og ikke tager hensyn til de ramme-betingelser, der har været for opgaveløsningen.Skatteministeriet finder derfor ikke, at der er grundlag for forbeholdet i dets nuværende ud-formning.Som anført i beretning til Statsrevisorerne om den offentlige ejendomsvurdering er Rigsre-visionen ikke enig i Skatteministeriets bemærkninger. Beretningen blev behandlet af Stats-revisorerne på deres møde den 21. august 2013 og behandles herefter i overensstemmel-se med gældende procedurer.Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.

Supplerende oplysning om Skatteministeriets fortsatte udfordring på inddrivelses-området206. Sætterigsrevisor tog i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2009 forbehold forSkatteministeriets forvaltning af inddrivelse af restancer på grundlag af resultaterne i beret-ning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Rigsrevisionen har løben-de fulgt sagen og har til regnskaberne for 2008, 2010 og 2011 afgivet supplerende oplys-ninger.Rigsrevisionen fulgte i 2012 op på de tilbageværende spørgsmål fra beretningen om SKATsfusion af inddrivelsesområdet og konstaterede i et notat til Statsrevisorerne af 4. december2012, at SKAT, siden beretningen blev afgivet, havde arbejdet på at opfylde målsætninger-ne for fusionen på inddrivelsesområdet. Til trods for, at SKAT siden beretningens afgivelsegennemførte en række målrettede initiativer, fik en styrket lovhjemmel til at inddrive restan-cer og ekstraordinært fik tilført resurser, var målene for fusionen endnu ikke indfriet, og re-stancerne var fortsat stigende i 2012. En væsentlig begrundelse herfor var, at implemente-ringen af inddrivelsessystemet ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) endnu engang var ble-vet udskudt.Skatteministeriet har oplyst, at EFI er taget i brug den 2. september 2013.Rigsrevisionen har for regnskabet for 2012 igen afgivet en supplerende oplysning om Skat-teministeriets inddrivelsesstrategi, da implementeringen af EFI ikke var gennemført i 2012,og dette system er helt centralt i arbejdet med inddrivelsesstrategien. Ligesom i 2011 harministeriet løbende gennemført en række forbedringer på inddrivelsesområdet, men harstadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fortsat er stigende.Skatteministeriet oplyste i sin årsrapport, at de samlede offentlige restancer ved udgangenaf 2012 udgjorde 79,1 mia. kr. Rigsrevisionen gennemgik sammen med SkatteministerietsInterne Revision opgørelsen af dette tal. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ministerietsprocedurer, dokumentation af delelementernes størrelse og korrekthed samt kvalitetskon-trol på den samlede proces kan forbedres. Gennemgangen har bevirket, at ministeriet nufinder det mere sandsynligt, at de samlede offentlige restancer ved udgangen af 2012 ud-gjorde 81,1 mia. kr. Der er fortsat usikkerhed i opgørelsen.Skatteministeriet har oplyst, at usikkerheden i opgørelsen af restancerne forventes væsent-lig formindsket, efter EFI er blevet implementeret.Rigsrevisionen vil følge udviklingen i de offentlige restancer i regi af beretningen om SKATsfusion af inddrivelsesområdet, jf. den seneste opfølgning i et notat til Statsrevisorerne af4. december 2012.Manglende sparsommelighed på lønområdet i SkatteministerietÅremålsansættelser207. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet ikke i alle tilfælde har gjort, hvad der er mu-ligt og rimeligt for at være sparsommelige. Vurderingen er baseret på, at ministeriet i for-bindelse med en organisationsændring havde suspenderet 3 direktørers åremålskontrak-ter, som var indgået ca. 1 år tidligere. Suspensionen medførte, at der blev udbetalt fratræ-delsesbeløb på 12 måneders løn, svarende til ca. 1,2 mio. kr. pr. medarbejder. Ministeriethavde derudover i en fjerde kontrakt udbetalt 4 måneders løn, svarende til 175.000 kr. I for-længelse af suspensionen blev der indgået nye åremålskontrakter med de berørte medar-bejdere. I ét tilfælde var aftalevilkårene i kontrakten så gunstige, at hvis medarbejderenvalgte at opsige stillingen inden for det første års ansættelse, ville medarbejderen få yder-ligere 250.000 kr. i fratrædelsesbeløb.De nye åremålskontrakter var indgået i en lavere lønramme, men lønnen i de nye kontrak-ter var fortsat tæt på lønniveauerne i de suspenderede åremålskontrakter. Rigsrevisionenfinder, at de høje lønniveauer kan medføre risiko for lønglidning i de øverste ledelseslag,og at der i aftalerne ikke er udvist tilstrækkelig sparsommelighed.

Revisionen viste, at de nye åremålsstillinger var blevet besat uden eksternt stillingsopslag.Skatteministeriet fastholder, at de nye åremålskontrakter var indgået ud fra de aftalte tilba-gegangsstillinger, som betyder ret til en varig ansættelse efter åremålets udløb. Ministerietmener derfor, at stillingerne ikke er omfattet af opslagsbekendtgørelsens regler. Rigsrevi-sionen vurderer dog, at de lønmæssige vilkår i åremålskontrakterne væsentligt overstigerlønnen i tilbagegangsstillingerne, og at aftalevilkårene i de 2 stillingstyper adskiller sig væ-sentligt. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at stillingerne burde have været slået op.Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet allerede inden Rigsrevisionens besøg havde be-sluttet at skærpe åremålspolitikken, og at ministeriet nu overvejer en tilsvarende skærpelsepå de øvrige virksomheder på ministerområdet. Rigsrevisionen finder dette velbegrundet.Merarbejde208. I flere tilfælde blev der udbetalt merarbejde med tillæg på 50 % til special- og chefkon-sulenter, hvilket er i strid med overenskomsten for AC’ere. Rigsrevisionen fandt det ikke til-fredsstillende, at Skatteministeriet udbetalte merarbejde i strid med overenskomsten.Revisionen viste desuden, at merarbejde konsekvent blev udbetalt med tillæg på 50 % til2 medarbejdere ansat som henholdsvis specialkonsulent og chefkonsulent. En sag viste, atder over en periode på 9 måneder var udbetalt 300.000 kr. i merarbejde til en enkelt med-arbejder. Selv få minutters overskridelser af den fastsatte daglige arbejdstid udløste ”beor-dret merarbejde”. Denne praksis er efter Rigsrevisionens vurdering ikke udtryk for sparsom-melig forvaltning af lønsummen.Skatteministeriet har oplyst, at denne praksis vil blive ændret. Rigsrevisionen finder dettevelbegrundet.Skatteministeriets forvaltning af debitorer209. Revisionen viste, at Skatteministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang havde foretaget lø-bende gennemgang og oprydning af ikke retskraftige krav i inddrivelsesprocessen, ligesomministeriet ikke havde gennemført tilstrækkelige regnskabsmæssige kontroller, som sikrede,at åbenstående debitorer med en ældre dato blev undersøgt.En omfattende revision af, om de indregnede debitorkrav var retskraftige, viste mange ek-sempler på, at krav, som ikke længere var retskraftige, indgik i debitorbeholdningen pr. 31.december 2012.Skatteministeriet havde i forbindelse med forberedelsen til konverteringen til ”Et Fælles Ind-drivelsessystem” (EFI) gennemført en række oprydningsopgaver. I den forbindelse var dermange krav, som blev afskrevet som følge af forældelse. Skatteministeriets Interne Revi-sion fandt det betænkeligt og ikke tilfredsstillende, at ministeriet på den måde utilsigtet mi-stede tilgodehavender, uagtet omfanget heraf. Ministeriet kunne ikke opgøre omfanget aftab som følge af utilsigtet forældelse. Efter Rigsrevisionens og den interne revisions vurde-ring bør omfanget og årsagen til, hvorfor kravene utilsigtet blev forældet, opgøres og under-søges for fremadrettet at afværge dette.Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet har iværksat tiltag for at bringe deomtalte forhold i orden.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Opfølgning på en række fejl på statusposter på § 38210. Rigsrevisionen tog i 2011 forbehold for væsentlige fejl i en række regnskabsposter, hvorfejlene medførte, at den samlede status, som pr. 31. december 2011 udgjorde 101 mia. kr.,var 26 mia. kr. for høj. Ingen af de konstaterede fejl havde dog haft indflydelse på størrelsenaf de regnskabsførte indtægter for skatter og afgifter i regnskabet på § 38, ligesom de hellerikke havde påvirket egenkapitalen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12.marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 24.Revisionen af Skatteministeriets regnskab for 2012 viste, at ministeriet havde korrigeret forstatusfejlene og foretaget gennemgang af balancekonti, så regnskabet for 2012 blev rigtigt,dvs. uden væsentlige fejl og mangler.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Opfølgning på supplerende oplysning om ændret regnskabspraksis på § 38211. Rigsrevisionen afgav i erklæringen om revisionen af Skatteministeriets regnskaber for2011 en supplerende oplysning om, at ministeriet havde ændret anvendt regnskabspraksispå de retskraftige og uerholdelige debitorer, uden at ministeriet foretog primokorrektion iegenkapitalen med godkendelse fra Moderniseringsstyrelsen. Skatteministeriet og Moderni-seringsstyrelsen nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe, der skulle finde løsning på dettespørgsmål og en række andre regnskabsmæssige problemstillinger inden for ministerietsområde. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretningom revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 25.Rigsrevisionen har løbende fulgt dette arbejde, der endnu ikke er afsluttet.Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen.Opfølgning på værdiansættelse af Skatteministeriets tilgodehavender212. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om regnskabspraksis for værdiansættelse af til-godehavender (debitorer). Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen for regnskabsåret2011, at de gældende regler medførte, at Skatteministeriet ikke regnskabsmæssigt kunnenedskrive tilgodehavender til den reelle værdi og dermed give et mere retvisende statsregn-skab. Skatteministeriet og Moderniseringsstyrelsen nedsatte efterfølgende en arbejdsgrup-pe, der skulle finde løsning på dette spørgsmål og en række andre regnskabsmæssige pro-blemstillinger. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om be-retning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 27.Rigsrevisionen noterede sig, at flere af de problemstillinger, som Rigsrevisionen havde på-peget, ifølge Skatteministeriet allerede var løst. Efter Rigsrevisionens vurdering er der dogstadig en række problemstillinger, der skal løses. Fx skal ministeriet fortsætte arbejdet meden systematisk gennemgang af den anvendte regnskabspraksis for § 38-regnskab og kon-tobro mellem SAP38 og Statens Koncernsystem (SKS) samt opdatering af konteringsvej-ledning mv.Rigsrevisionen har løbende fulgt dette arbejde, der endnu ikke er afsluttet. Skatteministe-riet har efterfølgende oplyst, at ministeriet vil fortsætte arbejdet med en systematisk gen-nemgang af den anvendte regnskabspraksis, herunder indregningspraksis, forventede tabpå debitorer (manglende betalingsevne) og noter om eventualforpligtelser (klager/sagermod SKAT). Ministeriet vil endvidere have fortsat fokus på kontobro mellem SAP38 og SKSsamt opdatering af konteringsvejeledningen.Rigsrevisionen vil følge sagen.

Tilfredsstillende konvertering fra Centralregistret for Motorkøretøjer til det digitalemotorregister i Skatteministeriet213. Revisionen for 2009 pegede på en række kritisable forhold omkring ejerskab og drifts-kontrakt til Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM3). Rigsrevisionen har siden fulgt sagen,herunder overgangen fra centralregistret til det digitale motorregister (DMR). Sagen er se-nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om beretning om revisionen af stats-regnskabet for 2010, pkt. 14.Centralregistret blev idriftsat 6. juni 2012, og overgangen skete via en detaljeret planlæg-ning på baggrund af en risikovurdering. Rigsrevisionen konstaterede, at Skatteministeriethavde haft fokus på at sikre en korrekt konvertering af stamdata fra centralregistret til detdigitale motorregister.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF ØKONOMI-OG INDENRIGSMINISTERIETS REGNSKABØkonomi- og Indenrigsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretnings-gange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Ministerområdet er efter ressortomlægningen i 2011 sammensat af virksomheder fra4 forskellige ministerområder med forskellige styringstraditioner. I 2012 var Økonomi-og Indenrigsministeriet præget af at skulle opbygge koncernstyringen og ensarte øko-nomiforvaltningen på tværs af ministerområdet.Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen af departementet for 2012,at den administrative praksis på nogle områder ikke fungerede helt tilfredsstillende,ligesom ikke alle forretningsgange var endeligt beskrevet. Dette har dog ikke ført tilvæsentlige fejl i regnskabet.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Økonomi- og Indenrigsministeriets område.

Overskridelse af lønsumsloft i departementet216. Bevillingskontrollen viste, at departementet havde overskredet lønsumsloftet med3 mio. kr. uden bevillingsmæssig hjemmel.Det fremgik af departementets supplerende regnskabsmæssige forklaringer, at overskri-delsen af lønsumsloftet skyldtes usikkerhed om bevillingerne i forbindelse med ressortde-lingerne, der først faldt på plads i efteråret 2012.I årsrapporten havde departementet desuden angivet et lønforbrug, som var 1,5 mio. kr. forlavt i forhold til de realiserede regnskabstal, ligesom en godkendt tillægsbevilling på 4,4mio. kr. ikke var blevet indregnet i lønsumsloftberegningen i årsrapporten.Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at departementets beregninger af kon-sekvenserne af ressortdelingerne forelå så sent, at lønsumsloftet blev overskredet, ligesomdet ikke er helt tilfredsstillende, at flere tal i årsrapporten omkring lønsumsloftet var angivetukorrekt.Gennemgangen af regionernes regnskaber for 2011217. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes senest aflagte regnskaber for 2011 ogdrøftet resultatet af de gennemførte revisioner med regionernes revisorer.Rigsrevisionen konstaterede, at alle regionernes regnskaber var retvisende og påtegnetuden forbehold af revisorerne.Rigsrevisionen konstaterede, at revisorerne generelt konkluderede, at regionerne havdehensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Det fremgik dog af revisionsberetnin-gerne, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-mark på nogle områder fortsat kunne forbedre den økonomiske forvaltning, herunder sær-ligt deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. De nævnte områder var også frem-hævet i revisionsberetningerne for 2009 og 2010.I Region Hovedstaden havde revisor en fortsat revisionsbemærkning vedrørende investe-ringsregnskaber i beretning om den afsluttende revision af årsregnskabet. I bemærkningenanbefaler revisor, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investerings-regnskaber udarbejdes rettidigt, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revi-sion og dokumentation over for myndighederne, og at der er fokus på at fremfinde manglen-de regnskabsdokumentation for afsluttede anlægsregnskaber.Grundlaget for denne revisionsbemærkning var, at regionens revisor i nogle tilfælde havdeafgivet supplerende oplysninger til påtegninger på en række særlige investeringsregnska-ber. Regnskaberne vedrører ikke sygehusbyggerier. Der er hovedsageligt tale om projektermed lav beløbsmæssig væsentlighed. I enkelte tilfælde havde revisor taget forbehold for dendel af investeringsregnskabet, der vedrørte afholdte udgifter før regionsdannelsen i 2007.Disse projekter var samtidig beløbsmæssigt de væsentligste. Påtegningen af regionenssamlede årsregnskab for 2011 var derfor ikke påvirket af resultatet af revisionen af investe-ringsregnskaberne.Rigsrevisionen konstaterede endelig, at alle regionsråd havde behandlet revisionsberetnin-gerne og taget stilling til de revisionsbemærkninger, der fremgik af revisionsberetningernefor regnskabet for 2011.Regionernes regnskaber var revideret i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,og regionerne havde i det væsentlige en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revi-sion. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at de fremførte problemstillinger i revi-sionsberetningerne i det væsentligste er de samme som tidligere år. Det er Rigsrevisionensopfattelse, at regionernes regnskabsaflæggelse af projekt-, investerings- og anlægsregn-skaber bør forbedres.Inkonsistent beregningsgrundlag for feriepengehensættelser i Danmarks Statistik218. Revisionen viste, at Danmarks Statistik ikke helt fulgte Moderniseringsstyrelsens vej-ledning om beregning af feriepengehensættelser. Danmarks Statistik anvendte 2 forskel-lige metoder til opgørelse af årsværk: deres egen sammentælling og en opgørelse udarbej-det ud fra vejledningen om beregning af feriepengehensættelser. Antal årsværk opgjort udfra vejledningen udgjorde 534 ultimo 2012, hvorimod Danmarks Statistiks egne optalte års-værk udgjorde 524 ultimo 2012. Danmarks Statistik kunne umiddelbart ikke redegøre forårsagen til forskellen mellem de 2 opgørelser, men havde valgt at anvende egen opgørel-se af årsværk til beregning af det gennemsnitlige tilgodehavende af feriedage og at anven-de Moderniseringsstyrelsens vejledning i beregningen af den samlede feriepengehensæt-telse. Danmarks Statistik var af den opfattelse, at den bogførte feriepengehensættelse ul-timo 2012 var korrekt med henvisning til, at selve metoden er baseret på gennemsnitsbe-regninger. Den økonomiske konsekvens af Danmarks Statistiks beregningsmetode betød,at der var bogført ca. 0,2 mio. kr. for meget til feriepengehensættelse i 2012.Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik fremadrettet bør følge Moderniseringsstyrelensvejledning, så beregningsgrundlaget bliver konsistent, og der ikke sker sammenblanding aftal fra forskellige systemer.Hensættelse vedrørende indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Statistik var ikkei overensstemmelse med de statslige regnskabsregler219. Revisionen viste, at Danmarks Statistik havde hensat overskuddet fra indtægtsdæk-ket virksomhed på ca. 1,2 mio. kr. i regnskabet. Danmarks Statisk havde ikke i tidligere årbogført overskud på området som en hensættelse. Hensættelsen var efter Rigsrevisionensvurdering ikke i overensstemmelse med de statslige regler for hensættelser.Hovedparten af Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed udføres på monopolvil-kår. Derfor skal overskuddet på 1,2 mio. kr. ifølge bevillingsreglerne føres tilbage til kun-derne. Beløbet var indført i årsregnskabet for 2012 som en hensættelse, fordi DanmarksStatistik tolkede budgetlovens bestemmelser sådan, at budgetloftet kunne forhindre tilba-geføring af overskuddet til kunderne.Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik burde have forelagt den ændrede regnskabs-praksis for Moderniseringsstyrelsen. Budgetlovens bestemmelser omkring begrænsninger ianvendelsen af akkumuleret overført overskud berettiger ikke i sig selv til, at virksomhe-derne ændrer anvendt regnskabspraksis.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF JUSTITS-MINISTERIETS REGNSKABJustitsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og internekontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigspolitiet arbejder fortsat med at styrke mål- og resultatstyringen og den økonomi-ske styring i politiet. Rigsrevisionen følger dette arbejde som led i opfølgningen påberetning til Statsrevisorerne om politireformen.Kriminalforsorgen har et væsentligt behov for bedre opfølgning og styring i forhold tilvagtplanlægning og fængselsfunktionærernes arbejdstid. Desuden er sygefraværetblandt Kriminalforsorgens medarbejdere højt, men Kriminalforsorgen arbejder foku-seret på at nedbringe fraværet.Sagen om aflønning af direktøren for Rådet for Sikker Trafik er afsluttet med et forligmellem rådet og den nu fratrådte direktør.Efter Rigsrevisionens vurdering har Justitsministeriet stadig udfordringer på det regn-skabs- og forvaltningsmæssige område, fx vedrørende modernisering af virksomhe-dernes it-systemer. Rigsrevisionen finder dog, at ministeriet har taget tilfredsstillen-de initiativer til at styrke tilsynet med og forbedre styringen af større it-projekter påministerområdet.Rigsrevisionen finder, at regnskabsforvaltningen på Justitsministeriets område ge-nerelt har udviklet sig i en positiv retning de senere år, og at der samlet set er en be-tryggende regnskabsaflæggelse.

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Rigspolitiets DNA-register222. Rigsrevisionen har undersøgt it-sikkerheden i Rigspolitiets DNA-register. It-revisionenviste, at it-sikkerheden på de undersøgte områder var utilstrækkelig.Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at politiet på enkelte områder ikke fulgte sik-kerhedsbekendtgørelsens bestemmelser for behandling af personfølsomme data. Dettegjaldt kravet om halvårlig kontrol af adgangsrettighederne for de 8 brugere af registret samtsystemmæssig logning af manuelle søgninger og dataændringer i systemet. Den manglen-de logning af dataændringer bevirkede, at det ikke var muligt at spore, om en bruger havderettet i oplysningerne og DNA-profilerne mv. Rigsrevisionen bemærkede dog, at den mang-lende formelle overholdelse af sikkerhedsbekendtgørelsen ikke havde konsekvenser for denbevismæssige værdi af DNA-profiler og -spor. Det skyldes, at søgninger i DNA-registret, derresulterede i match på DNA-profiler mv., efterfølgende gennemgik en selvstændig, uafhæn-gig undersøgelse og bekræftelse af DNA-materialet på Københavns Universitet, før mate-rialet kunne bruges i en eventuel retssag.Rigsrevisionen lagde endvidere vægt på, at Rigspolitiet på enkelte områder ikke havde fulgtbestemmelserne i Rigspolitiets it-sikkerhedshåndbog om udpegning af en sikkerhedsansvar-lig for den daglige drift og vedligeholdelse af DNA-registret, ændringsstyring og systemdo-kumentation.Rigspolitiet har oplyst, at de snarest vil sikre, at it-sikkerhedshåndbogens bestemmelser påDNA-systemets område følges, herunder sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser forpersonfølsomme data. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der fremover gennemføres endokumenteret halvårlig kontrol med de tildelte brugerrettigheder, og at kravene til logning mv.er indbygget i det nye DNA-register.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.Ikke helt tilfredsstillende administration af brugernes adgang til politiets faktura-system IndFak223. Revisionen af Rigspolitiets administration af brugeradgang til det elektroniske systemtil indkøbs- og fakturahåndtering (IndFak) viste, at Rigspolitiets forretningsgange og internekontroller på området ikke havde fungeret helt tilfredsstillende.Rigspolitiets forretningsgange for at tildele nye brugere adgang til IndFak havde ikke værettilstrækkeligt formaliserede og dækkende. Der var ikke nedskrevet retningslinjer for at tilde-le nye brugere adgang og roller i IndFak. Rigspolitiet havde i praksis haft en procedure forat godkende nye brugere, som ikke sikrede, at der kun blev godkendt medarbejdere, somhavde behov for den tildelte brugeradgang. Brugeradgang til at rekvirere eller godkende mod-tagelsen af varer i IndFak blev således tildelt uden nogen godkendelse eller dokumentationfor medarbejderens arbejdsopgaver eller tilknytning til politiet. Revisionen viste også, at Rigs-politiet ikke hidtil havde haft nogen praksis for at følge op på eksisterende brugeres adgan-ge og roller i IndFak. Endelig blev der i IndFak fastsat en øvre beløbsgrænse (prokura) forde fakturabeløb, som brugeren må behandle. Her viste revisionen, at de fastsatte beløbs-grænser ikke for alle brugere havde en klar sammenhæng med medarbejderens bemyndi-gelser efter regnskabsinstruksen.

Rigspolitiet fastsatte i forlængelse af revisionen nye forretningsgange for at tildele nye bru-gere adgang og roller i IndFak og en procedure for systematisk at følge op herpå. Rigspoli-tiet gennemgik desuden bestanden af brugere i IndFak og slettede brugere, der ikke havdede nødvendige bemyndigelser efter regnskabsinstruksen.Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.Opfølgning på politiet og anklagemyndighedens manglende rettelser af bogførings-tekniske fejl fra tidligere år224. Ved revisionen af regnskabet for 2010 konstaterede Rigsrevisionen, at politiet og an-klagemyndighedens egenkapital fortsat ikke var blevet fordelt korrekt på henholdsvis det om-kostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab. Sammenblandingen var opstået i tid-ligere år. Rigspolitiet oplyste, at Rigspolitiet havde indledt drøftelser med Moderniserings-styrelsen herom. Revisionen af regnskabet for 2011 viste, at Rigspolitiet havde rettet en be-tydelig del af de gamle fejl, men der udestod dog fortsat at blive rettet nogle fejl, som varopstået i perioden 2007-2009. Rigspolitiet oplyste, at der var aftalt en handlingsplan medModerniseringsstyrelsen, hvorefter Rigspolitiet i 2012 skulle forelægge de sidste rettelsertil godkendelse for Moderniseringsstyrelsen, så rettelserne kunne være gennemført indenafslutning af regnskabet for 2012, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beret-ning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 31.Ved revisionen af regnskabet for 2012 oplyste Rigspolitiet, at de udestående rettelser nuvar gennemført. Rettelserne blev gennemført som primokorrektioner med foreløbig godken-delse fra Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen har før den endelige godken-delse heraf ønsket at gennemgå de samlede rettelser udført i 2011 og 2012, ligesom derskal udarbejdes en ændret åbningsbalance.Rigspolitiet har oplyst, at sagen er planlagt afsluttet i et samarbejde med Moderniserings-styrelsen inden udgangen af 2013.Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et langstrakt forløb, og vil følge sagen.Opfølgning på politiets implementering af planlægningssystemet POLVAGT225. Ved revisionen i 2010 konstaterede Rigsrevisionen, at der i betydeligt omfang var ble-vet udbetalt kompensation for ”for korte fridage” hos politiet. Kompensation for ”for kortefridage” udløses, hvis én eller flere fridage mellem 2 arbejdsdage er kortere end det, der erangivet i arbejdstidsaftalen for politiet. Efterfølgende har politiet implementeret planlæg-ningssystemet POLVAGT og et tilhørende planlægningskoncept, som skal medvirke til atsikre, at der kun i helt ekstraordinære situationer vil opstå ”for korte fridage” og kun efternærmere godkendelse, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om re-visionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 32.Rigsrevisionen har i såvel 2011 som i 2012 fulgt op på politiets initiativer. Opfølgningenviste, at der hos Rigspolitiet og i de besøgte politikredse var fokus på tjenesteplanlægnin-gen, og at dette havde resulteret i et betydeligt fald i antallet af kompensationer.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Fortsat højt sygefravær i Kriminalforsorgen226. Kriminalforsorgen har gennem flere år haft et højt sygefravær og problemer med ned-slidning hos medarbejderne. Lønrevisioner i Statsfængslet i Vridsløselille, Statsfængslet vedHorserød og Institutionen Ellebæk i 2012 viste, at fængslerne havde nedbragt det gennem-snitlige sygefravær over de seneste år (2010-2012). Ifølge Finansministeriets sygefraværs-statistik (ISOLA) var sygefraværet i Vridsløselille således nedbragt fra 18,5 til 14,3 sygedagepr. år, i Horserød fra 36,1 til 19 sygedage pr. år og i Ellebæk fra 24 til 16,2 sygedage pr. år.I 2009 etablerede Kriminalforsorgen en sygefraværsenhed, hvis formål bl.a. er at forstærkeog koordinere indsatsen på sygefraværsområdet og iværksætte initiativer med henblik på,at Kriminalforsorgen samlet set kan nedbringe udgifterne til sygefravær. Kriminalforsorgenhar desuden udgivet en håndbog til tjenestestederne om initiativer til nedbringelse af syge-fraværet.Kriminalforsorgens sygefraværsenhed har en væsentlig rolle i institutionernes opfølgning påsygefraværet, idet enheden udstikker retningslinjer herfor, ligesom den fungerer som spar-ringspartner for institutionerne, bl.a. ved stedlige besøg i institutionerne og i forbindelse medudarbejdelse af handlingsplaner for nedbringelse af sygefraværet. Det er Rigsrevisionensvurdering, at sygefraværsenheden p.t. har en væsentlig koordinerende rolle i forbindelsemed opfølgning på sygefraværet i Kriminalforsorgens institutioner.Sygefraværet var dog fortsat højt, og Rigsrevisionen anbefalede derfor, at der sættes fokuspå arbejdsmiljø og forebyggelse af sygefravær ved tjenesteplanlægningen.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der bl.a. vil blive afholdt en temadag for alleinstitutioner, hvor fx de gode erfaringer fra Horserøds initiativer vil blive præsenteret. Tema-dagen vil indgå som en del af en centralt styret indsats på området.Opfølgning på uhensigtsmæssig vagtplanlægning i Kriminalforsorgen227. Rigsrevisionens lønrevision har tidligere vist en række uhensigtsmæssigheder vedvagtplanlægningen og sygeberedskabet, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 omberetning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 30.Lønrevisionerne i 2012 viste, at der fortsat er behov for bedre opfølgning og styring i for-hold til fængselsfunktionærernes arbejdstid.Revisionen viste, at en række fængselsfunktionærer havde nogle særdeles usædvanligearbejdsmønstre. Der blev i stor udtrækning planlagt med dobbeltvagter, dvs. vagter a 16timers varighed. Samtidig havde en række medarbejdere, herunder mellemledere, gennemflere år haft et meget stort antal ekstravagter, der honoreres med tillæg på 50 %. Flere afekstravagterne var allerede opstået ved planlægningen, hvor der var planlagt med ubesattevagter. Ved revisionen blev det oplyst, at der typisk ikke lå faglige eller sikkerhedsmæssigeovervejelser bag den usædvanlige arbejdstidstilrettelæggelse. Rigsrevisionen fandt, at Kri-minalforsorgen burde sikre, at arbejdstiden i højere grad tilrettelægges ud fra økonomiskeog arbejdsmiljømæssige hensyn. Kriminalforsorgen har oplyst, at der vil blive foretaget til-bundsgående gennemgange af vagtplanlægningen i de berørte institutioner og i fornødentomfang taget disciplinære skridt i forhold til relevante medarbejdere.Samtidig viste revisionen, at der generelt ikke var tilfredsstillende forretningsgange og in-terne kontroller i relation til vagtplanlægning og tidsregistrering. Rigsrevisionen fandt, atKriminalforsorgen burde sikre, at der fastsættes klare retningslinjer i forhold til forretnings-gange og interne kontroller på området, og at det er klart, hvem der har ansvaret for op-følgning og styring.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretningog har oplyst, at der blev iværksat et projekt i marts 2013, hvis formål bl.a. har været at si-kre, at arbejdstiden planlægges og afvikles bedst muligt, så resurseanvendelsen i institutio-nerne sker efter best practice. Projektarbejdet forudsættes at omfatte såvel den faktiske ad-ministration, herunder brug af dobbeltvagter under hensyn til arbejdsmiljøreglerne, som for-retningsgange, herunder registrerings- og kontrolfunktioner, fastlæggelse af ansvar, godken-delse og opfølgning. Herudover indføres der bl.a. en intensiveret månedlig kontrol med alleinstitutioner baseret på stikprøvekontrol og ved at benchmarke institutionerne. Justitsmini-steriet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt er udarbejdet et udkast til en samlet pro-cedurevejledning på området i forhold til forretningsgange, registrering, godkendelse, per-sonadskillelse, dokumentation mv. Vejledningens overordnede retningslinjer vil være gæl-dende for alle. Vejledningen forventes at træde i kraft i oktober 2013.Rigsrevisionen finder direktoratets initiativer relevante og finder, at der nu er ledelsesmæs-sigt fokus i direktoratet, og at der ligeledes stilles krav om ledelsesmæssigt fokus i fængs-lerne.Rigsrevisionen vil følge sagen.Opfølgning på supplerende oplysning om tilsidesættelse af vedtægterne for Rådetfor Sikker Trafik228. Ved revisionen af regnskabet for 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at den daværen-de formand for Rådet for Sikker Trafik havde tilsidesat rådets vedtægtsbestemmelser omkompetencen til at ansætte direktøren og kravet om at indhente Justitsministeriets godken-delse af direktørens ansættelsesvilkår. Rigsrevisionen konstaterede videre, at der ikke varblevet taget skyldige økonomiske hensyn ved de gentagne forbedringer af direktørens an-sættelsesvilkår i perioden 2008-2011. Hertil oplyste justitsministeren bl.a., at forretningsud-valget havde inddraget Kammeradvokaten i håndteringen af sagen, herunder spørgsmåletom tilbagebetaling af for meget udbetalt honorar, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 33.Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg har efterfølgende – efter rådgivning fra Kammer-advokaten – indgået et forlig med den nu fratrådte direktør om tilbagebetaling af en del afdet for meget udbetalte honorar.Rigsrevisionen finder Justitsministeriets og Rådet for Sikker Trafiks opfølgning på sagen til-fredsstillende. Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om forløbet har givetanledning til, at forretningsudvalget har foretaget ændringer eller præciseringer i gældendeforskrifter mv.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF FORSVARS-MINISTERIETS REGNSKABForsvarsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og inter-ne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriets departement har forbedret tilsynet medForsvarskommandoen. I 2012 har Forsvarsministeriet implementeret nye tilsynspro-cedurer og et koncept for ledelsesinformation. Rigsrevisionen finder, at dette har med-virket til at skabe øget gennemsigtighed om departementets tilsynshandling. De nyetilsynsprocedurer har samtidig medvirket til en øget opmærksomhed på at sikre tvær-gående koordinering i sager, hvor dette var nødvendigt. Rigsrevisionen vurderede, atder fortsat var mulighed for bl.a. at forbedre departementets interne ledelsesinforma-tion og behov for fortsat at videreudvikle mål- og resultatstyringen af Forsvaret i for-hold til at koble aktiviteter, resurser og opgaver.Forsvarskommandoen har igangsat omfattende tiltag til at styrke økonomistyringen.Flere af disse tiltag er indbyrdes afhængige og har en implementeringsperiode fremtil ultimo 2013. Rigsrevisionen fandt, at økonomistyringsstrategien gav Forsvaret entilfredsstillende model for en sammenhængende økonomistyring, og at økonomisty-ringsstrategien på en række områder havde forbedret økonomistyringen. Rigsrevisio-nen kunne dog endnu ikke vurdere effekten af økonomistyringsstrategien, da den ful-de løsning ikke var udviklet og implementeret.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Forsvarsministeriets område.

Forbedret tilsyn med Forsvarskommandoen231. Rigsrevisionen har foretaget opfølgning på Forsvarsministeriets departements tilsynmed Forsvarskommandoen, hvor Rigsrevisionen i 2011 afgav en supplerende oplysning, jf.notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 35.Departementets nye tilsynsprocedurer og koncept for ledelsesinformation var implemente-ret fra 2012, og Rigsrevisionen vurderede, at det havde medvirket til at skabe øget gennem-sigtighed om departementets planlagte og udførte tilsynshandlinger. De nye tilsynsproce-durer havde samtidig medvirket til øget opmærksomhed på at sikre tværgående koordine-ring i sager, hvor dette var nødvendigt.Rigsrevisionen vurderede ligeledes, at departementets rammeredegørelse, som tilgår Fi-nansministeriet, efterlevede de statslige regler på området og formidlede relevante oplys-ninger på en klar og overskuelig måde. Rigsrevisionen vurderede dog samtidig, at der fort-sat var mulighed for at forbedre departementets interne ledelsesinformation i forhold til atkoble aktiviteter, resurser og opgaver.Rigsrevisionen vurderede, at der samlet set var sket forbedringer af resultatkontrakten medForsvarskommandoen, hvilket var tilfredsstillende. Der var dog efter Rigsrevisionens vur-dering fortsat behov for en videreudvikling af mål- og resultatstyringen, så den i højere gradmedvirker til at prioritere styringsfokus og understøtte en økonomisk-faglig styring af For-svarskommandoen.Rigsrevisionen vurderede, at departementets nye tilsynskoncept udgør et godt grundlagfor, at departementet vil kunne videreudvikle de dele af mål- og resultatstyringen, der om-handler Forsvarets resurseanvendelse til hovedformål og delopgaver samt væsentlige ak-tiviteter indeholdt i det flerårige forsvarsforlig.Rigsrevisionen vil følge departementets arbejde med tilsynet med Forsvarskommandoen iregi af beretningen om forsvarets økonomistyring.Tilfredsstillende styring af digitalisering og tilsyn med it-sikkerhed i departementet232. Rigsrevisionen har undersøgt departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-sikkerheden på ministerområdet.Revisionen viste, at departementet havde implementeret en koncernfælles digitaliserings-strategi (IKT-strategi), der bl.a. skulle sikre, at it-anvendelsen understøttede, udviklede ogeffektiviserede Forsvarsministeriets kerneopgaver. Endvidere viste revisionen, at departe-mentet førte et systematiseret og dokumenteret tilsyn med it-sikkerheden på området.Rigsrevisionen finder, at departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-sikkerhe-den på de undersøgte områder samlet set var tilfredsstillende.

Forbedret økonomistyring i Forsvaret233. Rigsrevisionen har foretaget opfølgning på Forsvarets økonomistyring, hvor Rigsre-visionen i 2011 afgav en supplerende oplysning, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 36.Rigsrevisionen vurderede, at udviklingsprojekterne i Forsvarets økonomistyringsstrategivar dækkende i forhold til de kendte problemstillinger og de væsentlige bemærkninger, dervar rejst i beretning til Statsrevisorerne om forsvarets økonomistyring.Det var Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarets implementeringsplan og prioritering forøkonomistyringsstrategien var tilfredsstillende. Ligeledes vurderede Rigsrevisionen, at For-svaret i 2012 og i starten af 2013 havde haft en tilfredsstillende fremdrift i udviklingen ogimplementeringen af økonomistyringsstrategien.Rigsrevisionen fandt, at økonomistyringsstrategien gav Forsvaret en tilfredsstillende modelfor en sammenhængende økonomistyring, og at økonomistyringsstrategien på en rækkeområder havde forbedret økonomistyringen. Således havde implementering af ny ledel-sesrapportering hos niveau I og II, implementering af omkostningsmodel, flerårigt budget-og planlægningsværktøj, ny omkostningsfordelingsmetode for ydelser fra Forsvarets Ma-terieltjeneste og forbedret resultatkontrakt styrket Forsvarets mulighed for at prioritere ogstyre. Rigsrevisionen kunne dog endnu ikke vurdere effekten af økonomistyringsstrategien,da den fulde løsning ikke var udviklet og implementeret. Dette gjaldt særlig forbedret con-trolling og uddannelse, mens den nye model for omkostningsfordelinger og ledelsesrappor-tering var delvist implementeret. Forsvaret planlægger, at alle udviklingsopgaver afsluttesinden udgangen af 2013. Forsvaret vil i 2013 evaluere og forbedre de udviklingsopgaver,der er implementeret, bl.a. omkostningsmodellen, hvilket Rigsrevisionen finder hensigts-mæssigt, da ikke alle implementerede løsninger kan forventes at fungere tilfredsstillendepå alle områder fra start.Rigsrevisionen vil følge Forsvarets arbejde med at forbedre økonomistyringen i regi af be-retningen om forsvarets økonomistyring.Forbedret omkostningsfordeling og intern afregning i Forsvaret234. Revisionen af omkostningsfordelinger og intern afregning havde til hensigt at følge oppå den del af Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om forsvarets økonomistyringfra 2011, som omhandlede Forsvarets omkostningsfordelinger og interne handel.I Forsvarets økonomistyringsstrategi indgår en udviklingsopgave om en forenkling af denhidtidige totalomkostningsmodel til en mere styringsrelevant og simpel model. Den nye mo-del var udviklet og var i forbindelse med budgetlægningen for 2013 anvendt til fordeling afomkostninger og intern handel for Forsvarets Materieltjeneste. Konceptet for den nye mo-del er planlagt færdigt for hele Forsvaret ultimo 2013.Rigsrevisionens undersøgelse viste, at den nye omkostningsfordelingsmodel fordeler bådede marginale omkostninger til brug for den løbende styring og de samlede totalomkostnin-ger. Dette fandt Rigsrevisionen tilfredsstillende.På grundlag af stikprøvekontroller i Forsvarskommandoen og Forsvarets Materieltjenestefandt Rigsrevisionen, at Forsvarets centrale og decentrale kontrol med omkostningsforde-linger blev udført, så fejl i satser blev korrigeret, og der var månedlige opfølgninger på ak-tiviteter, projekter og opgaver i forhold til årsprogrammet.Rigsrevisionen vurderede, at Forsvarets implementering af den nye model for omkostnings-fordelinger og intern afregning forløb tilfredsstillende.

Ikke tilfredsstillende proces for sikkerhedsgodkendelse af væsentlige produktions-systemer i Forsvarskommandoen235. Forsvarsministeriets Interne Revision har revideret sikkerhedsgodkendelsen af væsent-lige produktionssystemer i Forsvarskommandoen. Revisionen omfattede procedurerne foridentifikation af systemer, der skal sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste,og en opfølgning på sikkerhedsgodkendelsen af DeMars. Kravene om sikkerhedsgodken-delse omfatter alle de applikationer, der indeholder data af væsentlig sikkerhedsmæssig be-tydning for Forsvarskommandoen.Rigsrevisionen fandt bestemmelsesgrundlaget tilfredsstillende, men fandt det ikke tilfreds-stillende, at processen for vurdering af behov for sikkerhedsgodkendelse af applikationerneikke var tilstrækkeligt struktureret og dokumenteret.Revisionen viste, at sikkerhedsmyndigheden i Forsvarets Efterretningstjeneste mangledeat godkende 8 ud af 28 væsentlige produktionssystemer, som krævede sikkerhedsgodken-delse.Forsvarsministeriets departement oplyser, at der er igangsat initiativer i forhold til at imøde-komme kritikken og den erkendte problemstilling.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.Omkostningsbaseret regnskabspraksis for Forsvaret blev implementeret236. Ved revisionen af regnskabet for 2011 fandt Rigsrevisionen, at aflæggelse af regnska-bet stadig var afhængigt af betydelige kompenserende kontroller og efterposteringer. Rigs-revisionen har fulgt arbejdet med regnskabspraksis siden 2006. Sagen er senest omtalt inotat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 37.Forsvaret har i 2012 nedbragt antallet af efterposteringer. Det skyldtes, at en række gamleregnskabsfejl helt eller delvist var rettet, og at dele af den nye regnskabspraksis blev indar-bejdet i DeMars.Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at Forsvaret havde implementeret den godkendtenye regnskabspraksis.Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et langstrakt forløb. Det er Rigsrevisionens opfat-telse, at sagen kan afsluttes.Forsvarets gennemgang af regnskabsprocesser giver godt overblik237. Ved revisionen af regnskabet for 2010 fandt Rigsrevisionen, at væsentlige og grund-læggende forudsætninger for implementering af den nye regnskabspraksis ikke var påplads. Rigsrevisionen har fulgt arbejdet med regnskabsprocesser siden 2006. Sagen ersenest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen afstatsregnskabet for 2011, pkt. 37.I 2012 har Forsvaret beskrevet og vurderet de 12 væsentlige regnskabsprocesser, somblev identificeret i 2011. I forbindelse med gennemgangen blev det vurderet, hvor der varbehov for forbedringer, og hvor der var muligheder for optimering. Rigsrevisionen vurde-rede, at Forsvarets beskrivelse og vurdering af de 12 væsentlige regnskabsprocesser gavet godt overblik og grundlag for i 2013 at fokusere på at implementere tiltagene. Rigsrevi-sionen fandt det tilfredsstillende, at Forsvarets beskrivelse og vurdering af de 12 regnskabs-processer omfattede hele processen på tværs af de relevante virksomheder i Forsvaret ogvurdering af uddannelsesbehov.Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et langstrakt forløb. Rigsrevisionen vil følge imple-menteringen af tiltagene i 2013.

Forbedret ledelsesinformation mv. i Forsvarets Materieltjeneste238. Ved revisionen af regnskabet for 2010 fandt Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, atForsvarets Materieltjeneste endnu ikke havde skabt sammenkobling mellem den finansielleog ikke-finansielle ledelsesinformation, og at PS-modulet (projektstyringsmodulet i DeMars)ikke var implementereret som planlagt, jf. notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om be-retning om revisionen af statsregnskabet for 2010, pkt. 26 og 28.I 2011 foretog Rigsrevisionen i samarbejde med Forsvarsministeriets Interne Revision enopfølgning på Forsvarets Materieltjenestes ledelsesinformation. Revisionen viste, at For-svarets Materieltjeneste havde styrket ledelsesinformationen og den interne målstyring.Forsvarets Materieltjeneste havde etableret en ledelsesinformation i et såkaldt dashboardtil opsamling og præsentation af alle styringsrelevante informationer. Formålet med et dash-board er på en enkelt og overskuelig måde at skabe overblik over ledelsesinformationen.Etablering af dashboardet tog bl.a. afsæt i allerede identificerede KPI’er (Key PerformenceIndicators).Det var oprindeligt planen, at PS-modulet skulle have været implementeret i Forsvarets Ma-terieltjeneste, men Forsvarets Materieltjeneste fandt, at det nuværende projektstyringssy-stem (FMTSTYR) bedre kunne løse styringsopgaverne i Forsvarets Materieltjeneste. For-svarets Materieltjeneste og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste foretog en sam-menlignende analyse mellem PS-modulet og FMTSTYR, som resulterede i, at ForsvaretsMaterieltjeneste opgav PS-modulet. Det var Rigsrevisionens vurdering, at FMTSTYR fuldtud løste de styringsmæssige udfordringer vedrørende projekterne. Forsvarskommandoenhar besluttet, at PS-modulet ikke skal implementeres i Forsvarets Materieltjeneste.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS REGNSKABMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikters regnskab er samlet set rigtigt, men svageforretningsgange og interne kontroller på nogle områder medførte problemer medregnskabsaflæggelsen.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at der var svage forretnings-gange og interne kontroller i departementets regnskabsforvaltning, hvilket medførte,at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke havde foretaget basale regnskabs-mæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. De manglen-de afstemninger medførte mange fejlkonteringer og usikkerhed i regnskabsaflæggel-sen.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev etableret den 3. oktober 2011 ved over-førsel af ressortansvaret fra 5 ministerområder. 2012 var første gang, ministeriet af-lagde regnskab. Ministeriet varetager opgaver inden for by- og boligområdet og sa-ger vedrørende regional- og landdistrikter. Ministerområdet bærer præg af, at det eret nyetableret ministerium, som fortsat er i gang med at etablere sig, herunder på detregnskabsmæssige område.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der ikke er en helt betryggende regnskabs-aflæggelse på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område.

Supplerende oplysning om svage forretningsgange og interne kontroller i departe-mentets regnskabsforvaltning241. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at der var svage forretnings-gange og interne kontroller i departementets regnskabsforvaltning.Revisionen viste, at de svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltnin-gen havde medført fejlkonteringer og usikkerhed i regnskabsaflæggelsen. Rigsrevisionenkonstaterede, at ledelsen ikke havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssigeafstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt.De manglende afstemninger medførte bl.a., at indtægterne fra Ledningsejerregistret på 1,9mio. kr. var blevet bogført i departementets regnskab, men var optjent i 2011 i Erhvervs-og Bygningsstyrelsen. De svage forretningsgange og interne kontroller har efter Rigsrevi-sionens vurdering ligeledes medført, at værdiansættelsen af immaterielle anlægsaktivervedrørende ”Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel” (DIADEM)var behæftet med fejl, herunder manglende aktivering og afskrivninger samt forkert klassi-fikation i årsrapporten. De samlede fejl udgjorde ca. 2 mio. kr.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst, at ministeriet har iværksat forskelligeinitiativer. Ministeriet har bl.a. indgået aftale med Statens Administration om udlån af enregnskabsmedarbejder pr. 1. oktober 2013, som skal assistere med regnskabsopgaver iministeriet i 3 måneder.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF SOCIAL-OG INTEGRATIONSMINISTERIETS REGNSKABSocial- og Integrationsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretnings-gange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.I 2012 har Social- og Integrationsministeriet været medvirkende til etableringen af Ud-betaling Danmark. Udbetaling Danmark vil fremover varetage udbetalingen af forskel-lige ydelser til borgerne, fx barselsdagpenge, boligstøtte og pensioner, der tidligereblev udbetalt af kommunerne med hel eller delvis refusion fra staten.Rigsrevisionen bemærkede ved revisionen af årsrapporterne, at hensættelserne forflere virksomheder under Social- og Integrationsministeriet var steget væsentligt i for-hold til tidligere år. Rigsrevisionen vurderede, at hensættelserne i flere tilfælde havdekarakter af en ændret regnskabspraksis, der efter reglerne burde være forelagt Mo-derniseringsstyrelsen.Ankestyrelsen blev i 2012 lagt sammen med Familiestyrelsen. Sammenlægningenhar bl.a. medført, at Familiestyrelsens forbrug af Ankestyrelsens fællesfunktioner ikkevar medtaget i Ankestyrelsens regnskab. Styrelserne havde desuden med begrun-delse i kommende ressortændringer ikke foretaget reguleringen af feriepengeforplig-telsen fra 2011 til 2012.De konstaterede forhold ved regnskabsaflæggelsen har ikke ført til væsentlige fejl idet samlede regnskab, men har betydet, at 4 virksomheder under ministerområdethavde et reduceret overskud i 2012. Det reducerede overskud indebærer, at et tilsva-rende beløb undtages bestemmelserne om forudgående budgettering af opsparingenog de dispositionsbegrænsninger for forbruget af opsparing fra tidligere år, der er ind-ført med virkning fra den 1. januar 2013.Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at registreringerne i statsregnskabet afSocial- og Integrationsministeriets overførsler til kommunerne på områder med stats-refusion for 2012 samlet set er korrekte. Der er dog enkelte områder, hvor Rigsrevi-sionen vurderer, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne kanforbedres.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Social- og Integrationsministeriets område.

Det fremgår af tabel 13, at departementet og Pensionsstyrelsen var de største virksomhe-der på Social- og Integrationsministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed.Rigsrevisionen afgav erklæring om 4 ud af 11 virksomheder på ministerområdet. Heraf af-gav Rigsrevisionen erklæring om de 2 største virksomheder. Erklæringen om Kofoeds Sko-le blev udarbejdet i samarbejde med skolens interne revision. Rigsrevisionen afgav endvi-dere påtegning for Helsefonden uden for statsregnskabet.Rigsrevisionen følger 2 sager på Social- og Integrationsministeriets område fra tidligere be-retninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.Social- og Integrationsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Ind-købsprogram, stillingskontrollen og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.243. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 13,1 mia.kr. og bruttoudgifter på 149,4 mia. kr. Balancesummen udgjorde 3,8 mia. kr.Ankestyrelsen og Familiestyrelsen blev lagt sammen i 2012, men blev først fusioneret regn-skabsmæssigt i 2013. Der blev oprettet et nyt familieretskontor i departementet, hvortil med-arbejdere fra Ankestyrelsen blev overflyttet den 1. december 2012.

Stigende brug af hensættelser244. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at flere virksomheder under Social- ogIntegrationsministeriet havde øget deres hensættelser væsentligt i forhold til tidligere år.245. Ankestyrelsen havde hensat 5 mio. kr. i regnskabet for 2012 med henvisning til kom-mende ressortomlægninger i 2013, hvor styrelsen skulle overtage De Sociale Nævn ogBeskæftigelsesankenævnene fra statsforvaltningerne.Baggrunden for hensættelsen var Ankestyrelsens vurdering af de forventede sagsomkost-ninger og det forhold, at det endnu var uvist, hvor mange midler der ville blive overført i for-bindelse med overflytningen af nævnsområdet fra statsforvaltningerne.Rigsrevisionen fandt ikke, at en sådan hensættelse var i overensstemmelse med de stats-lige regnskabsregler.246. Familiestyrelsen havde hensat 2,35 mio. kr. i regnskabet for 2012 til brug for aktivite-ter i et nyoprettet kontor i departementet, hvortil der blev overført medarbejdere fra Fami-lieretsafdelingen i Ankestyrelsen den 1. december 2012. Formålet hermed var, at aktivite-ter for 2,35 mio. kr. i det nyoprettede kontor i departementet skulle finansieres ved træk påhensættelsen i 2013.Rigsrevisionen fandt, at der burde have været foretaget en overførsel af bevilling mellemdepartementet og Familiestyrelsen frem for en hensættelse i regnskabet.247. Socialstyrelsen havde hensat 4,5 mio. kr. i regnskabet for 2012 vedrørende udgiftertil udviklingsprojekter i efterfølgende regnskabsår. Ifølge statens regler kan en beslutningom at anskaffe et aktiv eller afholde en udgift i fremtiden ikke i sig selv begrunde en hen-sættelse.Rigsrevisionen fandt på den baggrund, at hensættelserne ikke var i overensstemmelsemed regnskabsreglerne, og anbefalede Socialstyrelsen at udarbejde en intern instruks påområdet og få godkendt den ændrede regnskabspraksis i Moderniseringsstyrelsen.

248. Departementet havde hensat 1,6 mio. kr. i regnskabet for 2012 til omkostninger i for-bindelse med en planlagt omlægning af et eksisterende administrativt system. Departemen-tet kunne imidlertid ikke dokumentere, at departementet retligt eller faktisk havde forpligtetsig til at afholde sådanne omkostninger, hvilket er et krav ved hensættelser.Rigsrevisionen fandt, at departementet ikke havde fulgt statens regnskabsregler på dettepunkt.249. Rigsrevisionen fandt, at de omtalte hensættelser havde karakter af en ændret regn-skabspraksis. Den umiddelbare konsekvens af den ændrede regnskabspraksis for hensat-te forpligtelser betød, at overskuddet i Ankestyrelsen, Familiestyrelsen, Socialstyrelsen ogdepartementet for regnskabsåret 2012 samlet blev reduceret med 13,45 mio. kr. Det redu-cerede overskud indebærer, at et tilsvarende beløb undtages bestemmelserne om forud-gående budgettering af opsparingen og de dispositionsbegrænsninger for forbruget af op-sparing fra tidligere år, der er indført med virkning fra den 1. januar 2013.Rigsrevisionen vurderede på den baggrund, at forholdene burde have været omtalt i års-rapporterne for Ankestyrelsen, Familiestyrelsen, Socialstyrelsen og departementet og fore-lagt Moderniseringsstyrelsen.Virksomhederne har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Flere af virksom-hederne har samtidig tilkendegivet, at de fandt regelgrundlaget om hensættelser svært til-gængeligt.Departementet mener ikke, at der er tale om en ændret regnskabspraksis, men om en an-den forståelse af regelgrundlaget og vejledningsmaterialet om hensatte forpligtelser, somdepartementet synes fremstår uklart. Departementet vil endvidere gå i dialog med Moder-niseringsstyrelsen for at få udarbejdet mere fyldestgørende og klare retningslinjer for hen-satte forpligtelser. Endelig vil departementet sikre, at disse retningslinjer bliver viderefor-midlet til og fulgt af ministeriets virksomheder.Rigsrevisionen finder departementets forslag om at sikre en styrket forståelse af regelgrund-laget for hensatte forpligtelser på ministerområdet for hensigtsmæssigt.Regnskabsmæssige konsekvenser af den organisatoriske sammenlægning afAnkestyrelsen og Familiestyrelsen250. Ankestyrelsen og Familiestyrelsen blev organisatorisk lagt sammen i 2012. Sammen-lægningen har haft betydning for begge styrelsers regnskaber, der blev fusioneret i 2013.Rigsrevisionen har derfor vurderet styrelsernes regnskaber samlet.251. Familiestyrelsen havde hensat 2,65 mio. kr. i regnskabet for 2012 til brug for afreg-ning af styrelsens anvendelse af Ankestyrelsens fællesfunktioner i perioden maj-december2012.Rigsrevisionen kunne ikke identificere et tilsvarende tilgodehavende vedrørende Familie-styrelsen i Ankestyrelsens regnskab. Rigsrevisionen fandt, at Ankestyrelsen burde haveregistreret tilgodehavendet i regnskabet. Ankestyrelsen har beklaget, at styrelsen ikke hav-de optaget et tilgodehavende i regnskabet, og vil fremadrettet sikre, at lignende fejl ikkegentager sig. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.252. Ankestyrelsen og Familiestyrelsen havde fravalgt den årlige regulering af feriepenge-forpligtelsen med henvisning til planlagte ressortomlægninger i 2012 og 2013. Den mang-lende regulering udgjorde ifølge styrelserne indtægter på 2,1 mio. kr. for Ankestyrelsen og0,1 mio. kr. for Familiestyrelsen.

Rigsrevisionen fandt ikke, at de planlagte ressortændringer kunne begrunde, at man und-lod at regulere feriepengeforpligtelsen. Ankestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærk-ning til efterretning.253. Rigsrevisionen finder, at de regnskabsmæssige registreringer, der er foretaget medhenvisning til den organisatoriske ændring, reducerer styrelsernes overskud med de sam-me konsekvenser som nævnt i pkt. 249.Departementets tilsyn med selvejende institutioner var meget tilfredsstillende254. Rigsrevisionen vurderede, at departementets tilsyn med 6 mindre, selvejende institu-tioner fungerede meget tilfredsstillende. Institutionerne omfattede bl.a. Center for FrivilligtSocialt Arbejde og Center for Selvmordsforskning.Vurderingen af tilsynet var baseret på, at der var udarbejdet retningslinjer for styringen ogdermed tilsynet med institutionerne, at styringskonceptet omhandlede gennemgangen afårsrapporter, herunder gennemgangen af målopfyldelsen, og at departementet anvendteet tjekskema til brug for gennemgangen.Vurderingen var endvidere baseret på, at der blev gennemført tilsynsbesøg og halvårlig op-følgning på resultatkontraker samt afholdt halvårlige statusmøder med de selvejende insti-tutioner og et årligt seminar for centerlederne. Endelig var der etableret en intern hjemme-side, hvor alt materiale vedrørende krav til institutionerne var tilgængeligt.I 2012 blev der indgået en ny § 9-aftale mellem rigsrevisor og social- og integrationsmini-steren om intern revision ved 5 af de 6 mindre, selvejende institutioner. Aftalen har virkningfra den 1. januar 2013.Tilfredsstillende administration af refusionsbelagte ordninger i departementet255. Rigsrevisionen vurderer, at regnskabet for Social- og Integrationsministeriets overfør-sler til kommunerne i 2012 samlet set er korrekt.Departementets administration af statsrefusioner til kommunerne, som varetages i samar-bejde med andre ministerier, kunne forbedres på enkelte områder.Rigsrevisionen konstaterede, at der fortsat var vanskeligheder efter ressortændringen i2011. Vanskelighederne bestod primært i, at fordelingen af hovedkonti med statsrefusionmellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering først blevendeligt afklaret i efteråret 2012. Dette medførte i enkelte tilfælde uklarhed om, hvilken sty-relse der skulle godkende overførslerne mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og In-tegrationsministeriet. Rigsrevisionen anbefalede, at de 2 ministerier i samarbejde udarbej-der klare retningslinjer for implementering af ændringer i refusionssystemet.Departementet vil gå i dialog med Beskæftigelsesministeriet med henblik på at få fastlagtklare retningslinjer for håndtering af ressortomlægninger og regelændringer. Dette finderRigsrevisionen hensigtsmæssigt.

Omgåelse af lønbevillingen ved brug af konsulenter i Socialstyrelsen256. Socialstyrelsen har haft konsulenter tilknyttet, fx som underviser eller som konsulentpå specifikke opgaver, og disse er aflønnet på honorarbasis, men har modtaget en fast må-nedsløn gennem flere år. Rigsrevisionen vurderede, at der i praksis var tale om en egentligansættelse for disse personer, der derfor burde opnå de samme rettigheder som ved fast el-ler midlertidig ansættelse efter gældende overenskomst og lovgivning. Udgifterne til konsu-lenterne burde ikke være afholdt af driftskontoen for fremmede tjenesteydelser, men i stedetvære afholdt som en lønudgift inden for loftet på lønbevillingen og indberettet som A-ind-komst.Rigsrevisionen finder, at der er sket en omgåelse af lønsumsbevillingen, og at udgifternebør indberettes som A-indkomst. Socialstyrelsen har oplyst, at styrelsen har 8-10 konsulen-ter ansat på længerevarende honorarbasis, og at styrelsen vil vurdere praksis for konteringaf konsulentudgifter som løn- eller driftsudgifter.Rigsrevisionen vil ved den næste lønrevision undersøge, om forholdene bliver bragt i orden.Forbedret afstemning af mellemregningskontoen for refusioner i departementet257. Rigsrevisionen konstaterede i 2010, at departementets afstemning og udligning af mel-lemregningskonto vedrørende refusion til kommunerne var utilstrækkelig, jf. notat til Stats-revisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt.39.Fra 2010 og frem har departementet løbende arbejdet med at udvikle og implementere enforretningsgang for afstemning og udligning af mellemregningskontoen.Rigsrevisionen konstaterede, at departementet havde afskrevet i alt 18,7 mio. kr. på grundaf de tidligere åbenstående poster fra før 2012 på mellemregningskontoen. Ifølge departe-mentet vil det fremadrettet være muligt at afregne udeståender direkte i refusionen til kom-munerne, så en tilsvarende situation ikke vil opstå.Rigsrevisionen finder, at departementet nu har etableret en tilfredsstillende forretningsgangpå området. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES REGNSKABMinisteriet for Sundhed og Forebyggelses regnskab er rigtigt.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Statens Serum Instituts regn-skab, der omhandler forvaltningsrevisionen af instituttets egenproducerede vacciner.Kapaciteten i de vaccinefabrikker, der er opført i henholdsvis 2002 og 2008, bliver ik-ke udnyttet optimalt. Statens Serum Institut har ikke tilpasset produktionsomkostnin-gerne til efterspørgslen på børnevacciner. Statens Serum Institut havde for regnskabs-året 2012 et samlet underskud på i alt 65,2 mio. kr. på børnevaccineproduktionen.Revisionen af departementets styring og tilsyn med it-anvendelsen og it-sikkerhedenviste, at der på flere ledelsesniveauer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse varen svag styring og et manglende kontrolmiljø. Bl.a. fulgte departementet ikke syste-matisk op på de dele af den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet,der vedrørte ministeriets egne kritiske sundhedssystemer og digitaliseringsprojekter.Den svage styring øgede den samlede risiko for nedbrud eller kompromittering af føl-somme data.I regnskabet for 2011 afgav Rigsrevisionen 2 supplerende oplysninger om svage for-retningsgange og interne kontroller på nogle områder i Indenrigs- og Sundhedsmini-steriets departement og i Lægemiddelstyrelsens regnskabsforvaltning, hvilket beggesteder havde medført mange fejlkonteringer og forsinkede årsrapporter. Der blev i2012 ikke fundet væsentlige fejlkonteringer som følge af svage forretningsgange.Årsrapporterne for 2012 blev afgivet til tiden.Rigsrevisionen vurderede, at forretningsgange og interne kontroller vedrørende op-gavefordelingen og it-styringen i departementet ikke fungerede helt tilfredsstillendeog ikke helt opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig forvaltning.

Supplerende oplysning om resultatet af produktionen af vacciner i Statens SerumInstitut260. Forvaltningsrevisionen af Statens Serum Instituts egenproducerede produkter viste,at kapaciteten i de vaccinefabrikker, som blev opført i henholdsvis 2002 og 2008, og somprimært producerer vacciner til det danske børnevaccinationsprogram, ikke udnyttes op-timalt. Instituttet har ikke tilpasset produktionsomkostningerne på en økonomisk hensigts-mæssig måde. Instituttet havde for regnskabsåret 2012 et samlet underskud på i alt 65,2mio. kr. på børnevaccineproduktionen.Statens Serum Institut har i den undersøgte periode 2008-2012 haft årlige underskud påbørnevaccineproduktionen. Det er primært de faste omkostninger, fx huslejeomkostningerfor den ledige kapacitet, der årligt belaster instituttets samlede resultat. De eksportforvent-ninger, der bl.a. lå til grund for opførelsen af en større fabriksbygning til poliovaccine i 2002,blev ikke indfriet, og bygningerne har ikke været udnyttet fuldt ud siden etableringen. Po-lio- og kighostevaccine produceres i dag næsten udelukkende til det danske børnevacci-nationsprogram og foretages i faser, hvor der periodevis oparbejdes større lagerbeholdnin-ger til flere års forbrug.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deler Rigsrevisionens opfattelse af, at det ikkeer en holdbar situation. De præmisser, som lå til grund for opførelsen af de 2 produktions-bygninger, har ændret sig og dermed besværliggjort Statens Serum Instituts mulighederfor at udnytte produktionskapaciteten. Ministeriet vurderer, at instituttet løbende og fortsatarbejder på at indgå aftaler for at udnytte kapaciteten bedst muligt, men at det til trods her-for ikke har været muligt at øge produktionen i en sådan grad, at udnyttelsesgraden og der-med også økonomien er blevet forbedret.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.Manglende it-sikkerhed i Statens Serum Institut261. It-revisionen ved Statens Serum Institut viste, at den fysiske sikkerhed ikke var tilfreds-stillende. Mange personer var tildelt adgang til rum i bygninger med vigtigt it-udstyr ellerandet udstyr af betydning for vaccineproduktionen, uden at disse personer havde et ar-bejdsbetinget behov for adgang. Årsagen var, at opsætningen af adgangskontrolsystemetautomatisk tildelte flere medarbejdergrupper adgang til kritiske rum. Endvidere foretog in-stituttet ikke opfølgning og kontrol af tildelte adgangsrettigheder, ligesom uidentificerbaregæstekort med udvidede adgangsrettigheder ikke konsekvent blev deaktiveret.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på it-sikkerheden.

262. It-sikkerheden af Landspatientregisteret i Statens Serum Institut var ikke tilfredsstillende.Rigsrevisionen vurderede bl.a., at de kontroller, der skulle sikre, at bl.a. persondataloven blevoverholdt, ikke var implementeret, og at ledelsen ikke havde taget stilling til behovet for sik-ring mod nedbrud, datatab eller kompromittering af følsomme persondata.Problemet var fx relevant i forhold til Landspatientregisteret, da Statens Serum Institut dag-ligt kopierer dataene i det landsdækkende register fra det afskærmede Sundhedsnet til insti-tuttets eget datavarehus, hvorfra medarbejderne behandler sundhedsdata fra flere registremed følsomme personoplysninger.Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at Statens Serum Instituts svage kon-troller indebærer en risiko for, at Landspatientregisterets følsomme persondata for hele Dan-mark kompromitteres.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på it-sikkerheden.Opfølgning på en sag om Statens Serum Instituts varelagre263. I beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2010 og 2011fandt Rigsrevisionen, at forretningsgangene vedrørende varelagre kunne forbedres. Sagener senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen afstatsregnskabet for 2011, pkt. 46.Statens Serum Institut har i løbet af 2012 tilrettet instituttets fælles instruks for lageroptæl-linger og sikret, at den blev fulgt ved lageroptællingerne i alle sektorer på instituttet. Revi-sionen i 2012 viste dog, at området fortsat ikke fungerer tilfredsstillende, selv om instituttethar foretaget en række tiltag til forbedringer. En manglende overordnet styring og kontrol afinstituttets varebeholdninger har medført forskellige arbejdsgange og forskellig lagerstyring,værdiansættelse og rapportering, hvilket vanskeliggør Rigsrevisionens konklusion om denbogførte lagerværdi. Rigsrevisionen anbefalede, at der udarbejdes én strategiplan for heleinstituttet, der sikrer en overordnet styring og kontrol af varebeholdningerne.Statens Serum Institut har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og påbegyn-der en proces, som har til formål i løbet af 2013 at give instituttet et klart overblik over allelagre samt fastlægge og implementere fælles regler og procedurer vedrørende de løbendelagertransaktioner, optælling og afmærkning. Desuden vil der blive indført lagerstyring foralle lagre.Rigsrevisionen vil følge sagen.Manglende afklaring af opgavefordeling vedrørende koncernfunktioner i departe-mentet264. Revisionen viste, at departementets kontrol og tilsyn med koncernfunktionerne ikke vartilfredsstillende. Departementet havde ikke afklaret ansvars- og opgavefordelingen mellemkoncernfunktionerne, departementets tilsyn og virksomhederne. Departementet havde somfølge heraf ikke udarbejdet skriftlige procedurer for fordelingen.På tilskudsområdet var der ikke udarbejdet en tilskudsadministrativ vejledning, som kunnedanne grundlag for en god og sikker tilskudsforvaltning.Ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstrukserne manglede at blive opdateret i forhold tilden nye ressortfordeling og oprettelsen af koncernfunktioner. Rigsrevisionen lagde desudenvægt på, at der i november 2012 endnu ikke var indgået resultatkontrakter eller direktørkon-trakter for 2012. Der havde dermed ikke foreligget et klart og prioriteret styringsgrundlag forvirksomhederne på ministerområdet.Rigsrevisionen finder, at departementet snarest bør bringe forholdene i orden.

Problemer med departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-sikkerhed265. It-revisionen viste, at en it- og digitaliseringsudvikling på ministerområdet, der har fun-det sted i de senere år, har været baseret på ad hoc-beslutninger snarere end en planlagt ogstyret proces. Rigsrevisionen fandt, at en manglende koncernfælles digitaliseringsstrategikunne medføre risiko for, at vigtige strategiske beslutninger træffes uden sammenhæng tilMinisteriet for Sundhed og Forebyggelses overordnede målsætninger.Revisionen viste endvidere, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde omfattendedigitaliseringsopgaver med udmøntningen af den nationale strategi for digitalisering af sund-hedsvæsenet. Rigsrevisionen konstaterede, at departementet ikke fulgte systematisk op påde dele af strategien, der vedrørte ministeriets egne kritiske sundhedssystemer og digitali-seringsprojekter.Revisionen viste også, at departementet ikke havde fastsat koncernfælles retningslinjer forrisikovurdering og styring af digitaliseringsprojekter og sikret, at den fællesstatslige it-pro-jektmodel blev fulgt.Endelig viste revisionen, at departementet ikke førte tilsyn med it-sikkerheden i de underlig-gende virksomheder, hvilket betød, at departementet ikke havde noget grundlag for at vur-dere, om it-sikkerheden var tilfredsstillende og afstemt med det aktuelle risikobillede på mi-nisterområdet.Rigsrevisionen finder ikke, at departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-sik-kerhed var tilfredsstillende.Opfølgning på supplerende oplysninger om svage forretningsgange og internekontroller i departementet og i Lægemiddelstyrelsen266. I 2011 afgav Rigsrevisionen 2 supplerende oplysninger om, at der på nogle områdervar svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen i Indenrigs- ogSundhedsministeriets departement og i Lægemiddelstyrelsen. Revisionen viste, at de sva-ge forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen medførte mange fejlpo-steringer og forsinkede regnskaber i både departementet og Lægemiddelstyrelsen, jf. notattil Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for2011, pkt. 43.Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departe-ment og kunne konstatere, at fejlkonteringer på anlægsaktiverne og annullering af tilskudvar rettet, og at statens kontoplan i højere grad blev anvendt korrekt.Årsrapporterne for 2012 på ministerområdet blev aflagt til tiden, og Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse havde etableret et administrativt fællesskab på regnskabsområdet.Lægemiddelstyrelsen blev i 2012 fusioneret med Sundhedsstyrelsen. Rigsrevisionen vilved den årlige revision have særligt fokus på forretningsgangene i Sundhedsstyrelsen.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagerne kan afsluttes.Opfølgning på en sag om departementets tilskud til forbedring af forholdene formennesker med sindslidelser267. I beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2010 og 2011fandt Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at der i regnskaberne for 2010 og 2011 op-trådte et akkumuleret underskud til videreførsel, efter at Rigsrevisionen både ved bevillings-kontrollen for 2008 og 2009 havde gjort departementet opmærksom på sagen. Underskud-det skyldtes en fejl fra 2004. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste, at det akku-mulerede underskud ville blive afklaret i forbindelse med bevillingsafregningen for 2012, jf.notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 44.

Rigsrevisionen konstaterede, at udligningen heller ikke blev foretaget i 2012, og at der iregnskabet for 2012 optræder et akkumuleret underskud til videreførsel på ca. 52 mio. kr.Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et meget langstrakt forløb, hvilket ikke er tilfreds-stillende.Departementet har oplyst, at det negative videreførselsbeløb nulstilles på forslag til lov omtillægsbevilling for 2013 efter aftale med Finansministeriet, og at nulstillingen er foretaget iStatens Budgetsystem i august 2013.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Tilfredsstillende afslutning på manglende bevillingsmæssig hjemmel til overførselaf 10 mio. kr. fra CPR-administrationen til departementet268. Revisionen af regnskabet for 2010 viste, at CPR-administrationen havde overført 10mio. kr. til departementet (§ 16.11.01) uden at have den fornødne hjemmel. Sagen er se-nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen afstatsregnskabet for 2011, pkt. 45.CPR-administrationen oplyste, at overførslen var sket på baggrund af de generelle over-førselsadgange, der fremgår af finansloven, mellem bl.a. departementet og CPR-admini-strationen. Rigsrevisionen fandt dog ikke, at denne bestemmelse kunne anvendes. CPR-administrationen var i 2011 rent brugerfinansieret, og derfor var der reelt tale om, at over-førslen af midler til departementet bevirkede, at CPR-administrationens brugere finansie-rede opgaver i departementet.Det fremgår af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses finansielle regnskab for 2012, atmidlerne er tilbageført via en primokorrektion.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Kennedy Centrets manglende regnskabsmæssige overførsel til Region Hovedstaden269. Kennedy Centret blev overført til Region Hovedstaden som en samlet enhed pr. 1. juli2012.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyste, at nedlukningen blev påbegyndt i sep-tember 2012, og at de sidste generelle spørgsmål blev afklaret i december 2012, hvor og-så posteringerne blev foretaget.Den efterfølgende gennemgang viste imidlertid, at kontoen ikke var lukket helt, idet bl.a.egenkapitalen ikke var blevet regnskabsmæssigt overført, og at der ved udgangen af fi-nansåret 2012 henstod aktiver for ca. 141 mio. kr. og gæld for ca. 137 mio. kr. i statsregn-skabet, selv om Kennedy Centret ikke længere burde være en del af statsregnskabet.Departementet har i 2013 afholdt møder med Moderniseringsstyrelsen, Statens Admini-stration og Kennedy Centret om, hvordan regnskabet kunne blive lukket korrekt ned.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF BESKÆF-TIGELSESMINISTERIETS REGNSKABBeskæftigelsesministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgangeog interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Beskæftigelsesministeriet har gennem de senere år gennemgået en række større or-ganisations- og ressortændringer ud over de ændringer, som fulgte af regeringsdan-nelsen i 2011. Ændringerne har præget regnskabsforvaltningen på dele af minister-området.Medarbejdere ved Arbejdstilsynet manglede i flere tilfælde at blive ferielønreguleret,hvilket Rigsrevisionen havde påpeget ved tidligere revisioner. I marts 2012 blev løn-og personaleadministrationen for hele Beskæftigelsesministeriet samlet under mini-steriets Koncern-HR, der videreførte Arbejdstilsynets mangelfulde praksis på områ-det. Rigsrevisionen konstaterede dog i april 2013, at Koncern-HR havde foretagetbagudrettet ferielønregulering for 2012 for hele ministerområdet, hvilket Rigsrevisio-nen finder tilfredsstillende.Det er Rigsrevisionens vurdering, at registreringerne i statsregnskabet af Beskæfti-gelsesministeriets overførsler til kommunerne på områder med statsrefusion for 2012samlet set er korrekte. Der er dog enkelte områder, hvor Rigsrevisionen vurderer, atministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne kan forbedres.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Beskæftigelsesministeriets område.

Det fremgår af tabel 15, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering var de største virksomheder på Beskæftigelsesministeriets område i 2012 måltefter finansiel væsentlighed. Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse ogRekrutterings udgifter omfattede bl.a. overførsler af refusion til kommunerne. Rigsrevisionenafgav erklæring om departementet, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø.Efter ressortomlægningen primo 2012 blev en del af Arbejdsmarkedsstyrelsens opgaveroverført til en ny virksomhed – Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Pensionsstyrel-sen blev ved omlægningen overført til Social- og Integrationsministeriet.Beskæftigelsesministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbspro-gram, stillingskontrollen, personaleadministrative centre og ”Effektiv administration i staten”.271. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 27.247mio. kr. og bruttoudgifter på 112.571 mio. kr. Balancesummen udgjorde 6.505 mio. kr.

Mangelfulde ferielønreguleringer i Arbejdstilsynet og i Koncern-HR272. Rigsrevisionen konstaterede i februar 2013, at flere medarbejdere i Arbejdstilsynet ikkevar blevet ferielønreguleret for ferie afholdt i 2012. Rigsrevisionen konstaterede samme fejlved Arbejdstilsynet i 2008 og 2010. Arbejdstilsynet havde i flere år fravalgt at kontrollere, ommedarbejdere skulle ferielønreguleres, og havde i stedet valgt at lade det være op til medar-bejderne at give besked, når de skulle ferielønreguleres.Ferielønregulering indebærer, at lønnen for medarbejdere, der ændrer arbejdstid, skal regu-leres ved afholdelse af ferie, så lønnen i ferieperioden svarer forholdsmæssigt til lønnen i fe-rieoptjeningsåret.I 2012 overgik løn- og personaleadministrationen for Arbejdstilsynet til Beskæftigelsesmini-steriets Koncern-HR, der blev oprettet i marts 2012 og herefter har varetaget løn- og perso-naleadministrationen for alle virksomheder i Beskæftigelsesministeriet. Koncern-HR havdei 2012 videreført Arbejdstilsynets hidtidige praksis og ikke kontrolleret, om medarbejdereskulle ferielønreguleres. Rigsrevisionen fandt, at dette var en usikker forretningsgang.Rigsrevisionen har dog i 2013 konstateret – ved revision af andre virksomheder på Beskæf-tigelsesministeriets område – at Koncern-HR i april 2013 valgte at regulere ferielønnen bag-udrettet for hele ministerområdet. Den bagudrettede ferielønregulering omfattede 93 med-arbejdere ansat i Arbejdstilsynet og på resten af ministerområdet.Reguleringerne dækkede perioden fra januar 2012 til og med marts 2013. Koncern-HR harsåledes opkrævet 109.738 kr. i for meget udbetalt løn og har tilbagebetalt 94.284,26 kr. ifor lidt udbetalt løn. Den væsentligste enkeltstående regulering for én person var en opkræv-ning af for meget udbetalt løn på 9.325 kr. (feriedage og særlige feriedage).Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der gennem flere år har været systema-tiske fejl i ferielønreguleringerne hos Arbejdstilsynets medarbejdere, og at den manglendekontrol i 2012 var videreført i Koncern-HR.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Koncern-HR har rettet fejlene for hele minister-området og fremadrettet vil sikre, at der løbende foretages kontrol af, om medarbejdereskal ferielønreguleres.Tilfredsstillende administration af refusionsbelagte ordninger i Arbejdsmarkeds-styrelsen273. Det er Rigsrevisionens vurdering, at registreringerne i statsregnskabet af Beskæfti-gelsesministeriets overførsler til kommunerne på områder med statsrefusion og tilskud for2012 samlet set er korrekte.Vurderingen er baseret på en gennemgang af Beskæftigelsesministeriets kontrol med ogoverførsel af refusion mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministe-riet og en gennemgang af ministeriets tilsyn med revisionsberetningerne i kommunerne.274. Revisionen afdækkede dog enkelte områder, hvor det er Rigsrevisionens vurdering,at Beskæftigelsesministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne kan forbed-res.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSERS REGN-SKABMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers regnskab er rig-tigt, og der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter kor-rekte dispositioner.Ministerområdet har gennemgået en række ressortomlægninger og omstrukturerin-ger og fik bl.a. tilført en række nye områder i 2011, herunder ansvaret for uddannel-ser på professionsbachelorniveau, erhvervsakademiuddannelserne, de maritime ogkunstneriske uddannelser og SU-området. Ressortomlægningerne har også i 2012præget dele af regnskabsaflæggelsen, men Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser har i vidt omfang taget hånd om opgaven med at integre-re de nye regnskabsområder, herunder oprydningsopgaver, og har samlet set forbed-ret regnskabsaflæggelsen.Rigsrevisionen vurderer, at der samlet set er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område.

Det fremgår af tabel 16, at Rigsrevisionen afgav erklæring om Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte, der er den største af virksomhederne inden for stats-regnskabet målt ud fra finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen afgav endvidere erklæringerom hvert af de 8 universiteter i samarbejde med institutionsrevisor. Universiteterne er destørste virksomheder uden for statsregnskabet og har tilsammen en betydelig finansiel væ-sentlighed. Derudover afgav Rigsrevisionen yderligere 2 erklæringer inden for statsregn-skabet og 1 erklæring uden for statsregnskabet.Uddannelsesinstitutionerne, herunder universiteterne og de korte- og mellemlange uddan-nelsesinstitutioner, modtager taxametertilskud fra staten. Tilskuddene indgår i statsregn-skabet i form af tilskudsudbetalinger under § 19. I institutionernes samlede indtægter og ud-gifter indgår der også andre kilder end tilskud. Institutionerne aflægger selvstændige regn-skaber for deres virksomhed, herunder for tilskuddene fra Ministeriet for Forskning, Inno-vation og Videregående Uddannelser.Rigsrevisionen følger én sag på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-dannelsers område fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-skabet, jf. bilag 1.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser indgår i de tværgåendeundersøgelser om stillingskontrollen og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.276. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 7.276 mio.kr. og bruttoudgifter på 52.152 mio. kr. Balancesummen udgjorde 32.145 mio. kr.

Manglende redegørelse for reservationer i departementet277. Rigsrevisionen fandt, at departementet ikke i tilfredsstillende grad havde redegjort forreservationer for i alt 14,8 mio. kr. i det finansielle regnskab. Det fremgik ikke af det finan-sielle regnskab, hvor meget der var reserveret til de enkelte opgaver, hvad midlerne kon-kret skulle anvendes til, og hvornår opgaverne skulle udføres eller forventedes afsluttet.De manglende oplysninger gør, at Rigsrevisionen ikke kan vurdere, om betingelserne forat reservere bevilling er opfyldt, og om der er administreret korrekt efter bevillingsreglerne.Rigsrevisionen finder, at når departementet ikke kan dokumentere, at reservationerne erforetaget i overensstemmelse med reglerne, bør de reserverede beløb i stedet indgå i over-ført overskud. Alternativt bør Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-nelser i overensstemmelse med den nye budgetlov indhente Finansministeriets tilladelse tilat bruge de reserverede midler til eventuelle andre formål.Manglende afstemninger på SU-området i Styrelsen for Videregående Uddannelserog Uddannelsesstøtte278. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte overtog SU-områdetfra det daværende Undervisningsministerium i 2011. I den forbindelse overtog styrelsenbl.a. en række mellemregningskonti med et stort antal poster fra 2010 og 2011, der skulleafklares og udlignes.Da Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte overtog området, varder en saldo på i alt 11,3 mio. kr. på mellemregningskontiene, som der skulle ryddes op i.Styrelsen valgte at prioritere resurserne til afstemningerne for 2012, hvorfor der i længeretid var et efterslæb vedrørende tidligere år. Medio 2013 var saldoen på mellemregnings-kontiene nedbragt til 1,7 mio. kr.

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannel-sesstøtte prioriterer at foretage de nødvendige afstemninger løbende, herunder for tidligereår, og at afstemningsproceduren bliver beskrevet. Det var også Rigsrevisionens vurdering,at afstemningsarbejdet, der primært var papirbaseret, kunne lettes ved yderligere digitalise-ring af området.Bortset fra efterslæbet vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgangene for afstemningerfor 2012 har fungeret tilfredsstillende.279. Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen endvidere, at Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøttes oplysninger om udestående SU-lån ikke stemte medstatsregnskabets tal og tallene i Statens Administrations fagsystem og hos SKAT. Saldoenhos styrelsen var netto 246,2 mio. kr. lavere end i statsregnskabet. Styrelsen vurderer, atdet kun er styrelsens interne oplysninger, som ikke er helt ajourført. Statens Administrationhar dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem tallene i deres systemer og stats-regnskabet. Rigsrevisionen fandt, at styrelsen i samarbejde med Statens Administration bur-de undersøge forskellene nærmere, så det sikres, at der fx ikke mangler at blive overførtoplysninger om udestående lån fra styrelsen til Statens Administration og efterfølgende tilSKAT. Styrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen er i kontakt med Statens Administra-tion om at afstemme tallene for SU-lån og fremadrettet sikre, at der løbende bliver foretagetafstemning.Rigsrevisionen vurderer ikke, at den manglende totalafstemning har konsekvenser for regn-skabets rigtighed samlet set. De foreløbige resultater tyder på, at forskellen i tallene fx skyl-des forskellig periodiseringsmetode, fejlkategorisering af krav og lån, og at overflytningermellem Statens Administration og SKAT endnu ikke var registreret korrekt hos styrelsen.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.Opfølgning på afslutning af tilskudssager i Styrelsen for Forskning og Innovation280. Styrelsen for Forskning og Innovation havde et efterslæb på den regnskabsmæssigeafslutning af yngre tilskudssager, dvs. sager med tilsagn efter den 1. december 2009, jf. no-tat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for2011, pkt. 50.Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i 2013, og Styrelsen for Forskning og Innovation haroplyst, at ca. 200 sager er blevet lukket i 1. kvartal 2013, og at efterslæbet dermed er ind-hentet.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.God opfølgning på målene i universiteternes udviklingskontrakter281. Universiteterne og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelserindgik i 2012 nye udviklingskontrakter for perioden 2012-2014. Udviklingskontrakterne in-deholdt som noget nyt 4 obligatoriske, tværgående mål og derudover 3-5 selvvalgte mål.Målene blev af hvert enkelt universitet konkretiseret i ét eller flere målepunkter. De tvær-gående mål tager udgangspunkt i samfundsmæssige behov og omfatter bedre kvalitet i ud-dannelserne, bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, hurtigere igennem uddannel-serne og øget innovationskapacitet.Rigsrevisionen kan konstatere, at universiteternes udviklingskontrakter har ændret sig si-den overgangen til selveje. Tidligere indeholdt kontrakterne mange og detaljerede mål. Denye udviklingskontrakter har færre mål, som universiteterne selv har været med til at defi-nere. Rigsrevisionen konstaterede, at udviklingskontrakterne blev anvendt aktivt som sty-ringsinstrument.

282. Rigsrevisionen fandt generelt, at universiteterne havde etableret procedurer for løben-de at registrere data for målene i udviklingskontrakterne og tilrettelagt en hensigtsmæssigopfølgning på opfyldelsen af udviklingskontrakternes mål for 2012.Rigsrevisionen vurderede, at målene generelt var styringsrelevante og operationelle, lige-som de dækkede væsentlige områder. I flere tilfælde kunne de anvendte definitioner og op-gørelsesmetoder udbygges for dermed at styrke opfølgningen yderligere. Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser har som led i opfølgningen på univer-siteternes årsrapporter for 2012 bedt enkelte universiteter om at redegøre yderligere for mål-opfyldelsen.CBS havde etableret en ramme for ledelsesinformation om målene, der gav universitetetmulighed for at fremlægge relevante nøgletal. Det gav opdateret information og mulighedfor, at ledelsen løbende kunne følge op. Rigsrevisionen vurderer, at CBS’ kobling af ledel-sesinformationssystemet og udviklingskontraktens mål er god praksis.Dårlig økonomistyring på Aalborg Universitet førte til et uforudset underskud283. Aalborg Universitet fremlagde et regnskab for 2012 med et underskud, der var væ-sentligt større end planlagt. En del af forklaringen var, at væsentlige negative afvigelser iforhold til budgettet og årsestimatet først blev konstateret meget sent. Underskuddet varpå 165 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 33 mio. kr.Underskuddet skyldes bl.a. et generelt stigende aktivitetsniveau og mangelfuld budgette-ring og projektstyring af universitetets etablering af en afdeling i Københavns Sydhavn. Aal-borg Universitet manglede et system til at give et centralt overblik over universitetets dis-poneringer.Institutionsrevisor konstaterede, at de anvendte disponerings- og godkendelsesregler ved-rørende indkøb af fx inventar til afdelingen i Sydhavnen ikke fungerede tilfredsstillende,idet der blev indkøbt inventar til indretning af grupperum for 22 mio. kr., på trods af at detreelle behov var ca. 9 mio. kr. Aalborg Universitet opererede med et system, hvor det varmuligt at disponere, uden at der på forhånd var opstillet et internt budget. Det overskyden-de inventar står nu på lager.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at økonomistyringen på Aalborg Universitethar været så mangelfuld. Rigsrevisionen forventer, at universitetet snarest får etableret etcentralt disponeringssystem til at sikre overblik over forbruget. Ledelsen bør desuden styr-ke fokus på etableringen og samlingen af universitetets aktiviteter i Sydhavnen og sikre ettilstrækkeligt styringsgrundlag herfor i form af detaljerede budgetter og en selvstændig øko-nomirapportering. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vilsom en del af sin tilsynsforpligtelse følge universitetets arbejde med at rette op på de kon-staterede forhold.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Manglende kontrol med lønudbetalinger på Aarhus Universitet og KøbenhavnsUniversitet284. Statens Lønsystem (SLS) fungerer som et onlinesystem for at sikre en tidstro opdate-ring af de indrapporterede løndata. Det indbefatter, at alle lønindrapporteringer udbetales,uanset om de er godkendt eller ej. For at sikre, at lønudbetalingerne er korrekte, og at risi-koen for svig begrænses, skal der i stedet etableres en række kompenserende kontroller.Der skal bl.a. udføres personadskilt kontrol af de indtastede oplysninger i systemet – bådefør og efter, lønnen beregnes i lønsystemet (ind- og uddatakontrol).Aarhus Universitet285. Aarhus Universitet havde tilrettelagt lønadministrationen, så der alene blev foretagetpersonadskilt uddatakontrol. Rigsrevisionen vurderede, at fremgangsmåden gjorde univer-sitetets forretningsgange mindre sikre, da den manglende inddatakontrol kan medføre etøget behov for fejlretninger og en risiko for besvigelser.Aarhus Universitet bemærkede hertil, at universitetet havde valgt at påtage sig de risici forsvig og fejl, som følger af, at universitetet ikke foretager personadskilt kontrol af inddata,inden lønnen beregnes i systemet.Revisionen bekræftede, at uddatakontrollen blev gennemført i dagene mellem lønkørslenog udbetalingen, og viste, at den udførte uddatakontrol med særligt kompenserende foran-staltninger var grundig og omhyggelig, og at der i tilrettelæggelsen af forretningsgangenevar taget højde for besvigelsesrisikoen. Rigsrevisionen finder dog, at Aarhus Universitet på-tager sig en ekstra risiko, når uddatakontrollen skal foretages i det korte tidsrum mellem løn-kørsel og udbetaling. Rigsrevisionen finder, at universitetet bør anvende systemet som for-udsat og kontrollere inddata inden lønkørslen i SLS.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har oplyst, at ministe-riet i opfølgningen på årsrapporten for 2012 vil have særligt fokus på lønadministrationenpå Aarhus Universitet.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om Aarhus Universitet har en tilstræk-kelig kontrol med lønudbetalingerne.Københavns Universitet286. På Københavns Universitet kontrollerede den centrale enhed for lønadministrationenikke, hvem der havde oversendt lønbilaget, eller om lønbilaget var godkendt af en disposi-tionsbemyndiget. Denne praksis medførte efter Rigsrevisionens vurdering en betydelig øgetbesvigelsesrisiko.Københavns Universitet har efterfølgende oplyst, at der er igangsat et arbejde med at sikrestørre klarhed over dispositionsbemyndigede på lønområdet for at sikre den fornødne kon-trol inden indrapportering. Desuden arbejder universitetet med at digitalisere indberetningaf timeløn og honorarer mv., hvilket skal sikre systemunderstøttelse af godkendelsespro-cessen, så kun dispositionsbemyndigede godkender lønindberetninger.Herudover var procedurerne for uddatakontrollen i indberetningssystemet HR-Løn besvær-liggjort af, at personaleenhedens arbejdsfordeling var organiseret efter institutter og fakul-teter, mens de omfangsrige lister med indtastede oplysninger var sorteret efter medarbej-dernes cpr-nr. Københavns Universitet har oplyst, at der er igangsat en række initiativer,der skal styrke kontrolprocedurerne.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har oplyst, at ministe-riet i opfølgningen på årsrapporten for 2012 vil have særligt fokus på kontrollen af lønud-betalinger på Københavns Universitet.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på lønkontrollerne.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR BØRN OG UNDERVISNINGS REGNSKABMinisteriet for Børn og Undervisnings regnskab er samlet set rigtigt, og der er etable-ret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Ministeriet for Børn og Undervisning havde i 2011 en række problemer med regn-skabsforvaltningen og uklarheder om opgave- og ansvarsfordelingen mellem depar-tementet og virksomhederne på ministerområdet. Problemerne opstod efter en ræk-ke omstruktureringer og ressortændringer. De væsentligste problemer er i 2012 ble-vet løst, og regnskabsaflæggelsen er forbedret.Regnskabsansvaret er i 2012 samlet i departementet, der administrerer størstede-len af bevillingen på ministerområdet. Departementet tog ultimo 2012 flere bogfø-ringskredse tilbage fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som nu kun har en driftsbevil-ling tilbage. Baggrunden var bl.a. et behov for at afklare opgave- og ansvarsforde-lingen. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen varetager fortsat tilsynet med uddannelsesin-stitutionerne, der modtager hovedparten af udgifterne på ministerområdet i form aftilskud til uddannelser.Rigsrevisionen finder samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse påMinisteriet for Børn og Undervisnings område.

Det fremgår af tabel 17, at departementet og de 240 statsfinansierede selvejende uddan-nelsesinstitutioner var de største virksomheder på Ministeriet for Børn og Undervisningsområde i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Uddannelsesinstitutionerne modtager ta-xametertilskud fra staten. Tilskuddene indgår i statsregnskabet i form af tilskudsudbetalin-ger fra departementet. Institutionerne aflægger selvstændige regnskaber for deres virksom-hed, herunder for tilskuddene fra ministeriet. Regnskaberne revideres af institutionsreviso-rerne. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen varetager det faglige og økonomiske tilsyn med insti-tutionerne, mens det regnskabsmæssige ansvar ligger hos departementet.Rigsrevisionen afgav erklæring for 3 ud af 6 virksomheder på ministerområdet, herunderdepartementet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvaret for og tilsynet med deselvejende uddannelsesinstitutioner.

Øget behov for at finansiere likviditetsunderskud i Arbejdsgivernes Uddannelses-bidrag289. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at ad-ministrere ordninger, som skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for ud-dannelsessøgende. Ministeriet for Børn og Undervisning har det lovgivningsmæssige ansvar,og ATP står for administrationen af ordningerne.Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opkræver arbejdsgiverbidrag fra virksomhederne og ud-betaler lønrefusion til virksomheder, der tager praktikanter. Ordningen har i perioder haft etlikviditetsunderskud, der finansieres gennem en bankkredit, som staten stiller garanti for. Mi-nisteriet for Børn og Undervisning har oplyst, at underskuddet primært skyldes, at der er for-skel på tidspunkterne for arbejdsgivernes indbetaling af bidrag og udbetalingen af ydelsergennem ordningerne. Det er en forudsætning for ordningen, at den hviler i sig selv over enårrække, så et eventuelt underskud finansieres af arbejdsgiverne i de efterfølgende år.Med en ny præmieordning, der fulgte af en politisk aftale om flere praktikpladser i 2011, villeder ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning opstå et større likviditetsunderskud.Ifølge et aktstykke fra 2011 forventede Ministeriet for Børn og Undervisning ikke, at under-skuddet ville overstige 4 mia. kr. Oplysningen om den maksimale garanti på 4 mia. kr. mang-lede i statsregnskabet for 2012. Forpligtelsen var ved udgangen af 2012 på 3 mia. kr., ogministeriet har efterfølgende vurderet, at beløbet forventes at stige til 5 mia. kr. fra 2013.Det er Rigsrevisionens vurdering, at det er væsentligt, at det forventede maksimale beløbfor kreditten og dermed statens garantiforpligtelse oplyses i statsregnskabet for at sikre, atstatens forpligtelser er korrekt afspejlet.Det maksimale beløb fremgår nu af finansloven for 2013.290. Underskuddet betyder, at der på sigt er behov for at retablere ordningens egenkapi-tal. Ifølge aktstykket fra 2011 forventede Ministeriet for Børn og Undervisning, at underskud-det ville blive udlignet i løbet af 2013 eller 2014. Ministeriet har nu oplyst, at underskuddetpå egenkapitalen forventes reduceret med knap 2 mia. kr. fra 2012 til 2016, hvorefter der i2016 forventes at være et samlet underskud på knap 2 mia. kr.Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke orienteret Finansudvalget særskilt om, at tids-horisonten for at retablere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egenkapital forventes atblive længere. Oplysningen indgår nu i anmærkningerne til tekstanmærkningerne til finans-loven for 2013.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke har værettilstrækkelig opmærksom på at få de bevillingstekniske forhold omkring garantien til Arbejds-giverens Uddannelsesbidrag på plads.291. I aktstykket fremgår det også, at ordningens betalingsforretninger, der administreresaf ATP, vil blive genovervejet i forlængelse af et forventet udbud af ATP’s samlede bankaf-tale. Det er endnu ikke sket.

Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Børn og Undervisning i samarbejde med Finansmi-nisteriet bør undersøge mulighederne for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvenderStatens Koncernbetalinger i stedet for at finansiere likviditetsunderskuddet gennem en bank-kredit med statslig garanti. Det bør bl.a. ske ud fra en betragtning om, hvad der er økono-misk mest fordelagtigt.Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at ministeriet er i dialog med Finansministe-riet herom.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på ordningen.Opfølgning på supplerende oplysninger om svage forretningsgange og internekontroller i regnskabsforvaltningen på ministerområdet292. For regnskabet for 2011 afgav Rigsrevisionen 2 supplerende oplysninger om svageforretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen mellem departementet, Ud-dannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Ministerområdet var efter en rækkeomstruktureringer præget af uklarheder i ansvars- og opgavefordelingen, og der var bl.a.problemer med at afgive et korrekt regnskab på virksomhedsniveau for 2011. Der mangle-de desuden også afstemning af en række poster, herunder på lønområdet. Sagen er senestomtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregn-skabet for 2011, pkt. 52-53.Uddannelsesstyrelsen blev nedlagt ved årsskiftet 2011/12, og opgaverne blev overført tildepartementet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Med udgangen af 2012 valgte Ministerietfor Børn og Undervisning at lade regnskabsansvaret på tilskudsområdet overgå fra Kvali-tets- og Tilsynsstyrelsen til departementet. Dermed blev regnskabsansvaret entydigt place-ret, og der blev udarbejdet en samarbejdsaftale om økonomi- og regnskabsforvaltningen.Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal herefter administrere tilskud på vegne af departementet.Ministeriet er endvidere i gang med at udarbejde en samarbejdsaftale om tilskudsadmini-strationen.Ministeriet for Børn og Undervisning har desuden haft fokus på afstemningsopgaven, ogRigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at antallet af åbne poster ved udgangen af2012 var nedbragt til et minimum.Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Børn og Undervisning har løst de væ-sentligste problemer med manglende afstemninger og fået afklaret forretningsgangene ogansvarsfordelingen mellem departementet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Nedprioriteret kontrol af lønudbetalinger og manglende dokumentation af personale-sager i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen293. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen havde i det meste af 2012 nedprioriteret kontrollen aflønnen efter lønberegning i lønsystemet. Det resulterede bl.a. i, at en fejl, der samlet beløbsig til 1,4 mio. kr., vedrørende udbetaling af vederlag til ca. 400 censorer ikke blev fundet.Fejlen blev i stedet konstateret, da en censor henvendte sig. Størstedelen af pengene blevtilbagebetalt i 2012, og fejlen påvirkede ikke regnskabet for 2012.Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen besluttede at overgå fra papirbaserede personalesager tilelektroniske personalesager den 1. april 2012. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid, at derfortsat blev anvendt papirsager, og at der i de elektroniske sager manglede dokumentationfor medarbejderes ansættelsesforhold. For at sikre ensartet håndtering af sager og undgådobbeltadministration anbefalede Rigsrevisionen, at der kun blev anvendt én form for sags-håndtering.Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fremoverkun vil anvende elektroniske sager. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Opfølgning på overtrædelse af EU’s udbudskrav i SU-styrelsen294. I 2010 blev der rejst et erstatningskrav på 9,2 mio. kr. mod den daværende SU-styrelse,jf. notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om beretning om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 40.Klagenævnet for Udbud traf afgørelse i sagen i december 2012 og fastsatte et erstatnings-beløb på 6 mio. kr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som nu håndterer sagen for Ministeriet forBørn og Undervisning, har hensat en forpligtelse på et tilsvarende beløb i regnskabet 2012.Ministeriet valgte at indklage erstatningssagen til domstolene. Der blev afsagt dom den 9. ok-tober 2013, hvor Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen blev pålagt at betale en erstatning på 6 mio.kr. og sagsomkostninger på 0,3 mio. kr.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Stigende egenkapital på social- og sundhedsskoler (SOSU-skoler)295. Rigsrevisionen har gennemgået 8 SOSU-skolers budgetlægning og -opfølgning for atvurdere skolernes økonomistyring. Det generelle billede af SOSU-skolernes budgetlægningog budgetopfølgning var tilfredsstillende.De fleste skoler budgetterede på formål, dvs. uddannelsesspecifikt, og kunne således op-gøre, hvad den enkelte uddannelse kostede. Enkelte gjorde det kun ved årets afslutning, ogén enkelte skole gjorde det slet ikke.Én af de skoler, Rigsrevisionen besøgte, havde efter Rigsrevisionens opfattelse god prak-sis på området. Social & Sundhedsskolen, Herning budgetterede de enkelte omkostningerhelt ned på formål og fulgte månedligt op på de enkelte formål. Skolen kunne endvidere dag-ligt opgøre forbruget, og hvad den enkelte uddannelse kostede.296. Rigsrevisionen konstaterede, at SOSU-skolerne de senere år generelt har haft en sti-gende egenkapital. Én af årsagerne er, at de fleste skoler har haft kapacitetsproblemer ogmange elever i de enkelte klasser, hvilket påvirker det finansielle resultat positivt. En rækkeaf skolerne har været eller er i gang med at bygge til eller bygge om for at øge kapaciteten.Skolerne forventede derfor, at de kommende års resultater ville blive knapt så positive. En-kelte skoler havde flerårsbudgetter. Rigsrevisionen anbefalede på den baggrund, at skoler-ne udarbejdede langsigtede investeringsplaner, hvor forbrug af egenkapital indgik. Ministe-riet for Børn og Undervisning finder det væsentligt, at skolerne i forbindelse med planlagteanlægsinvesteringer overvejer forholdet mellem egenfinansiering og realkreditfinansiering,da det kan have stor betydning for skolernes driftsresultat og likviditet.Rigsrevisionen finder, at en stigende egenkapital ikke er positivt i sig selv, men kan accep-teres, hvis der er tale om en midlertidig udvikling som led i langsigtede investeringsplaner.Det fastlagte niveau for egenkapitalen bør løbende revurderes, fx i takt med at indtægts-grundlag og investeringsstrategi ændres. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Ministeriet forBørn og Undervisning anmoder skolernes bestyrelser om at sætte mål for størrelsen påegenkapitalen.Ministeriet for Børn og Undervisning vil overveje anbefalingen og herunder vurdere, om derer behov for at opstille principper for omfanget af skolernes egenkapital, om der skal væretale om et krav eller en anbefaling til skolerne, og hvordan ministeriet i givet fald kan følgeop på udviklingen i egenkapitalen.Rigsrevisionen finder Ministeriet for Børn og Undervisnings overvejelser hensigtsmæssige.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF KULTUR-MINISTERIETS REGNSKABKulturministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og internekontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning i departementets erklæring omen fejlbogføring vedrørende periodisering af tilskud til folkehøjskolerne. Tilskuddet erudbetalt i december 2012, men vedrører januar 2013. Fejlen medfører, at balancen er52 mio. kr. for høj. Fejlen har ingen resultatpåvirkning.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning i påtegningen på DR’s regnskab,fordi beregningen af en hensættelse på 132 mio. kr. til forventede tab i relation til detdigitale sendenet er behæftet med væsentlig usikkerhed. DR har omtalt usikkerhedeni årsrapportens ledelsesberetning.Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen for 2012, at de interne kontroller og for-retningsgange for repræsentationsudgifter i departementet har været svage, idet mani flere tilfælde havde afveget fra interne retningslinjer. Revisionen viste endvidere, at5 konkrete arrangementer på Akademiet For Utæmmet Kreativitet ikke var håndterethelt tilfredsstillende. Problemerne er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om møde-og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement.Mål- og resultatstyringen i departementet og i en række underliggende virksomhederfungerede desuden ikke helt tilfredsstillende. Det skyldes, at de rammebetingelser,som departementet havde opstillet for mål- og resultatstyringen på ministerområdet,ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at der blev opstillet operationelle mål og klare krite-rier for opgørelsen og dokumentationen af målopfyldelsen. Konceptet for mål- og re-sultatstyring på ministerområdet lagde desuden ikke op til, at der blev foretaget enkobling mellem økonomi og resultater eller en vægtning eller prioritering af de enkel-te mål.Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsaflæggelsen på ministerområdet desenere år generelt har været god, og kvaliteten har været stabil. Rigsrevisionen hardog konstateret problemstillinger på de 2 ovennævnte områder – møde- og repræ-sentationsudgifter og mål- og resultatstyringen. Rigsrevisionen vurderer samlet set,at der er en betryggende regnskabsaflæggelse på Kulturministeriets område.

Det fremgår af tabel 18, at Kulturstyrelsen var den største virksomhed på Kulturministerietsområde i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen afgav erklæring om depar-tementet, Kulturstyrelsen, Det Kongelige Teater og Kapel, Det Kongelige Bibliotek og Natio-nalmuseet. Rigsrevision afgav endvidere påtegning for DR i samarbejde med den internerevision og påtegning for 3 fonde, som DR forvalter. Rigsrevisionen afgav desuden påteg-ning for 7 TV 2-regioner uden for statsregnskabet. Endelig blev der udført revision af regn-skabet for 3 mindre nævn og 3 fonde uden for statsregnskabet.Rigsrevisionen følger én sag på Kulturministeriets område i regi af beretninger til Statsrevi-sorerne om revisionen af statsregnskabet. Sagen stammer fra beretning til Statsrevisorer-ne om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement, jf. bilag 1.Kulturministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbsprogram, stil-lingskontrollen og ”Effektiv administration i staten”.298. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 1.387 mio.kr. og bruttoudgifter på 7.843 mio. kr. Balancesummen udgjorde 7.426 mio. kr.

Supplerende oplysning om bogføringsfejl i departementet299. Rigsrevisionen konkluderede, at departementets ledelse ikke i tilstrækkelig grad havdesikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regn-skabet blev godkendt. Revisionen viste, at aktiver og passiver ikke var opgjort korrekt. Dervar således sket en fejlbogføring i forbindelse med periodiseringen af den del af tilskuddettil folkehøjskoler, som blev udbetalt i december 2012, men som vedrørte januar 2013. Bog-føringsfejlen indebar, at nogle tilskudsudbetalinger optrådte dobbelt i regnskabet. Fejlen med-førte, at balancen var 52 mio. kr. for høj. Fejlen havde ingen resultatpåvirkning. Det var Rigs-revisionens vurdering, at en kritisk gennemgang af afstemningerne vedrørende folkehøjsko-lerne i forbindelse med årsafslutningen burde have resulteret i, at fejlen var blevet rettet in-den regnskabsafslutningen.Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysning i erklæringen om departementets regn-skab for 2012 vedrørende denne bogføringsfejl.De øvrige områder, som blev gennemgået ved revisionen, var generelt tilfredsstillende, ogde gennemgåede afstemninger og den tilhørende dokumentation var tilfredsstillende.Mangelfuld mål- og resultatstyring300. Rigsrevisionen udførte i 2012 revision af mål- og resultatstyringen i departementet,Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Kapel og Det Kgl. Dan-ske Musikkonservatorium.Mål- og resultatstyringen blev for alle disse virksomheder vurderet som ikke helt tilfredsstil-lende. Rigsrevisionen vurderede, at departementet ikke havde understøttet styringen medgode rammebetingelser. Rammebetingelserne, som departementet havde opstillet for mål-og resultatstyringen på ministerområdet, sikrede ikke i tilstrækkelig grad, at der blev opstil-let operationelle mål og klare kriterier for opgørelsen og dokumentationen af målopfyldelsen.Konceptet lagde desuden ikke op til, at der blev foretaget en kobling mellem økonomi og re-sultater eller en vægtning eller prioritering af de enkelte mål.Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var noget krav til de underliggende virksomhederom at indsende status på målopfyldelsen ud over ved udarbejdelsen af årsrapporten. Der-med havde departementet meget begrænsede muligheder for i tide aktivt at medvirke veden justering af indsatser eller prioriteringer.Ved revisionen af de underliggende virksomheder konstaterede Rigsrevisionen, at ramme-aftalerne mellem departementet og virksomhederne indeholdt mål, som var meget bredt for-muleret, og at der ikke var fastsat kriterier for opfyldelsen af målene.Flere af aftalerne var desuden underskrevet lang tid efter ikrafttræden. Fx blev aftalen medDet Kgl. Danske Musikkonservatorium vedrørende perioden 2011-2014 indgået 16 måne-der efter ikrafttræden.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om mål- og resultatstyringen bliver for-bedret.

God praksis i regnskabs- og økonomiforvaltningen på Det Kongelige Bibliotek301. Rigsrevisionen har udført en række revisioner på Det Kongelige Bibliotek i 2012, her-under revision af den generelle regnskabsforvaltning, forvaltningsrevision af bibliotekets ind-køb, revision af løn- og personaleområdet og it-revision. Alle revisionerne viste, at Det Kon-gelige Bibliotek havde en god regnskabs- og økonomiforvaltning samt it-sikkerhed.Det Kongelige Bibliotek havde i 2012 og gennem nogle år med organisatoriske ændringerformået at opretholde et betryggende kontrolmiljø, hvilket Rigsrevisionen finder meget posi-tivt. Kontrolmiljøet var understøttet af stor ledelsesbevågenhed, hvilket blev konstateret vedalle de gennemførte revisioner i 2012.Revisionerne viste desuden, at der var en klar opgave- og ansvarsfordeling i økonomi-, regn-skabs- og personalefunktionerne. Der var etableret velfungerende og hensigtsmæssige for-retningsgange og interne kontroller, som sikrede, at indtægter og udgifter blev håndteretkorrekt og sparsommeligt.Problemer med it-sikkerheden i genstandsregistreringssystemet Regin på DanskLandbrugsmuseum302. It-sikkerheden ved genstandsregistreringssystemet Regin på Dansk Landbrugsmuse-um var ikke helt tilfredsstillende.Rigsrevisionen fandt, at kontrollerne i Regin var svage. Der var fx fejl i logningen af regi-streringen, og systemet understøttede ikke en kontrol, der kunne sikre godkendte muse-umssager mod uautoriserede ændringer.Rigsrevisionen konstaterede, at museets registreringer i Regin ikke fuldt ud kunne anven-des som hjælp til identifikation af den fysiske placering af genstande.Rigsrevisionen har i juli 2013 konstateret, at Kulturstyrelsen har fulgt tilfredsstillende op påovenstående kritikpunkter.Supplerende oplysning om usikkerhed vedrørende hensættelse på 132 mio. kr.303. DR fik ved tillægsaftalen med Kulturministeriet af 17. marts 2000 til opgave at etable-re og drive det danske DAB-sendenet som led i sine public service-opgaver. DR blev end-videre forpligtet til at afsætte kapacitet til kommercielle operatører på sendenettet.I henhold til den mediepolitiske aftale af 6. juni 2006 skulle de kommercielle operatører, deranvendte DAB-sendenettet, finansiere etableringen og driften af deres andel af anvendel-sen. Betalingen fra de kommercielle operatører blev beregnet efter en model, som ikke dæk-kede de fulde omkostninger af operatørernes andel. Danmark anmeldte i 2011 sagen forEuropa-Kommissionen for at sikre sig, at modellen ikke var i strid med EU-reglerne om stats-støtte. Europa-Kommissionen har i en afgørelse af 26. juli 2012 fastslået, at selv om beta-lingen udgør statsstøtte, er foranstaltningerne forenelige med statsstøttereglerne og det in-dre marked.DR havde i 2012 foretaget en hensættelse på 132 mio. kr. til dækning af det forventede tabmed driften af DAB-sendenettet frem til 2021.DR havde omtalt forholdet i relation til det digitale sendenet i ledelsesberetningen. Heraffremgik det, at ledelsens skøn var forbundet med væsentlig usikkerhed. Rigsrevisionen varenig heri.Rigsrevisionen vil i 2013 gennemgå grundlaget for etableringen af DAB-sendenettet og om-kostninger, indtægter og nedskrivninger i forbindelse med etablering og drift af DAB-sende-nettet.Rigsrevisionen afgav revisionspåtegning på DR’s årsrapport for 2012 uden forbehold, menmed en supplerende oplysning om usikkerheden vedrørende hensættelsen.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR LIGESTILLING OG KIRKES REGNSKABMinisteriet for Ligestilling og Kirkes regnskab er rigtigt, og der er etableret forretnings-gange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.I august 2013 indførte det administrative fællesskab under folkekirkens fællesfond enmere formaliseret kommunikation med stifterne og uddannelsesinstitutionerne omkringafstemninger af balancen. Rigsrevisionen finder dog, at serviceaftalerne mellem detadministrative fællesskab og stifterne/uddannelsesinstitutionerne bør ajourføres.Ministeriet for Ligestilling og Kirke har i 2012 implementeret et nyt kapitaladministra-tionssystem for stiftsmidlerne. Problemer og fejl i systemet medførte, at Rigsrevisio-nen modtog stiftsmiddelregnskaberne og dertil hørende materiale så sent, at det ikkehar været muligt for Rigsrevisionen at udtale sig om regnskabernes rigtighed. Rigsre-visionen kan derfor ikke udtrykke en konklusion om stiftsmiddelregnskaberne. Dettefinder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Ministeriet for Ligestilling og Kirkes og fællesfondens område.

Rigsrevisionen konstaterede, at departementet ikke havde sikret sig, at Center mod Men-neskehandel havde gennemgået og godkendt regnskaberne fra de eksterne partnere. Rigs-revisionen konstaterede samme problemstilling ved revisionen i 2011, hvor ressortområdetvedrørende ligestilling henhørte under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Departemen-tet har i januar 2013 modtaget dokumentation for centrets gennemgang af de eksterne part-neres regnskaber for 2011. Departementet vil hjemtage opgaven vedrørende udbetaling aftilskud til de eksterne partnere, som centret tidligere havde formidlet tilskud til. Desuden vildepartementet præcisere afrapporteringskravene over for tilskudsmodtagerne og udarbej-de en tjekliste med de afrapporteringskrav, der er fastsat for tilskuddet, herunder tidsfristerog hvem der skal godkende materialet.Rigsrevisionen vurderer, at departementets tiltag er hensigtsmæssige. Rigsrevisionen vilved den årlige revision undersøge, om tilskudsforvaltningen bliver forbedret.Manglende ajourføring af serviceaftaler i folkekirkens fællesfond308. Folkekirkens fællesfonds regnskab er et konsolideret regnskab, der bliver udarbejdetpå grundlag af regnskaberne for de 10 stifter, de 6 uddannelsesinstitutioner, det administra-tive fællesskab og Folkekirkens It.Revisionen af det administrative fællesskab og 2 stifter viste, at de gennemgåede service-aftaler mellem stifterne og det administrative fællesskab burde ajourføres. Rigsrevisionenfandt det vigtigt, at aftalerne afspejlede den reelle ansvars- og opgavefordeling, der er mel-lem det administrative fællesskab og stifterne. Det administrative fællesskab oplyste, at ser-viceaftalerne ville blive ajourført. Ved gennemgangen af 2 uddannelsesinstitutioners servi-ceaftaler med det administrative fællesskab konstaterede Rigsrevisionen også, at service-aftalerne var forældede. Rigsrevisionen bemærkede, at en uklar opgavefordeling bl.a. kanmedføre, at fejl i bogføringen ikke bliver opdaget. Rigsrevisionen fandt det vigtigt, at der varetableret en klar opgave- og ansvarsfordeling, og at der var overensstemmelse mellem ser-vicekontraktens nedskrevne procedurer og de faktiske forretningsgange.Rigsrevisionen vil ved den løbende revision undersøge, om serviceaftalerne er ajourført,og orientere Statsrevisorerne, hvis forholdet ikke er bragt i orden.Forbedrede afstemninger i folkekirkens fællesfond309. Rigsrevisionen konstaterede, at kvaliteten af lønafstemningerne i folkekirkens fælles-fond generelt havde udviklet sig i en positiv retning. Der forelå lønafstemninger for alle devirksomheder, som indgik i det konsoliderede regnskab. Der var dog fortsat differencer mel-lem lønsystemet FLØS og oplysningerne, der var angivet til SKAT, og differencer mellemNavision og SKAT. Disse var imidlertid blevet mindre i 2012. Rigsrevisionen har fået oplyst,at nogle problemstillinger vedrørende lønafstemningerne formentligt først løses endeligt iforbindelse med det kommende lønsystem FLØS-2, som forventes sat i drift i 2014. Det ad-ministrative fællesskab vil dog undersøge, om der er alternativer, der kan hjælpe det admi-nistrative fællesskab med differenceforklaringerne.Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2012, at kvali-teten af regnskabsmaterialet og de tilhørende afstemninger var forbedret. Der var dog pånogle konti ældre uafklarede poster. Rigsrevisionen vurderede, at disse ikke påvirkede densamlede vurdering af regnskabets rigtighed. Det administrative fællesskab har oplyst, at derfra august 2013 indføres en mere formaliseret kommunikation mellem stifterne/uddannel-sesinstitutionerne og det administrative fællesskab omkring afstemninger af balancen. Dervil blive udsendt afstemningsrapporteringer fra det administrative fællesskab til stifterne oguddannelsesinstitutionerne. Dette er første skridt på vej til indførelse af egentlige interakti-ve regnskabserklæringer, som er kendt fra Økonomiservicecentret (ØSC) i staten.Rigsrevisionen finder, at tiltagene er hensigtsmæssige, og vil fortsat have fokus på problem-stillingen ved revisionen af regnskaberne for 2013.

Dobbeltrolle mellem Teologisk Pædagogisk Center og Løgumkloster Refugium310. Ved revisionen af Teologisk Pædagogisk Center under folkekirkens fællesfond blev detoplyst, at rektoren for centret også sidder i bestyrelsen for den selvejende institution Løgum-kloster Refugium. Centret betaler for elevers overnatning og mad til refugiet. Rektor oplyste,at centret årligt betaler ca. 3,5 mio. kr. til refugiet. Endvidere blev det oplyst, at rektor fratrædersom rektor for centret ved udgangen af 2013. Rigsrevisionen anbefalede, at det blev overve-jet, om dobbeltrollen kan være problematisk på grund af interessekonflikter, og om den kom-mende ledelse af centret derfor ikke skal sidde i bestyrelsen for refugiet.Forsinket aflæggelse af stiftsmiddelregnskaberne311. Rigsrevisionen reviderer 10 stiftsmiddelregnskaber. Stiftsmidlerne, som ikke indgår i fol-kekirkens fællesfond, består af kirkernes og præsteembedernes formuer og udgør på lands-plan ca. 4,6 mia. kr. Stiftsmidlerne består af kirke- og præsteembedekapitaler, gravstedska-pitaler og provenu for salg af anlæg.Ministeriet for Ligestilling og Kirke har i 2012 implementeret et nyt kapitaladministrationssy-stem. Ministeriet oplyste, at stiftsmiddelregnskaberne for 2012 ville blive forsinket, og at dis-se ville foreligge i august 2013. Da Rigsrevisionen ikke havde modtaget regnskaberne pådette tidspunkt, bad Rigsrevisionen departementet om en nærmere skriftlig redegørelse. Mi-nisteriet oplyste, at der var problemer med konvertering af data fra det gamle system til detnye system, og at der var fundet beregnings- og opsætningsfejl og andre fejl, herunder dob-beltregistreringer. Fejlene havde betydning for stiftsmiddelregnskaberne for 2012. Ministe-riet oplyste, at det drejede sig om samlede fejl på maks. 2 mio. kr. for stifterne. Ministerietoplyste endvidere, at hvis regnskaberne blev lukket, uden at fejlene var håndteret korrekt,ville det fremadrettet give problemer. Fejlene bestod i for lidt henholdsvis for meget udbetaltrente til menighedsrådene i 2012 og fejl i renteopkrævningen for 76 udlån. Sidstnævnte fejlhavde den konsekvens, at nogle menighedsråd var blevet opkrævet op til 50.000 kr. for me-get i rente. Ministeriet fandt forløbet utilfredsstillende, men fastholdt fokus på at komme kor-rekt fra start med det nye kapitaladministrationssystem, selv om det indebar en forsinket af-læggelse af stiftsmiddelregnskaberne for 2012. Ministeriet har udarbejdet en genopretnings-plan.Rigsrevisionen har først ultimo september 2013 modtaget stiftsmiddelregnskaberne for 2012og rapporter til brug for afstemningen mellem det gamle og nye kapitaladministrationssy-stem. Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for inden underskrivelsen af denne beretning atrevidere regnskaberne og udtale sig om stiftsmiddelregnskabernes rigtighed. Rigsrevisio-nen kan derfor ikke udtrykke en konklusion om stiftsmiddelregnskaberne. Dette finder Rigs-revisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil efterfølgende revidere regnskaberne ogorientere Statsrevisorerne, hvis revisionen giver anledning til bemærkninger.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MILJØ-MINISTERIETS REGNSKABMiljøministeriets regnskab er rigtigt, bortset fra virkningen af 2 forhold. Rigsrevisionenhar taget forbehold for den regnskabsmæssige forvaltning i Naturstyrelsen. Rigsre-visionen har endvidere konstateret en fejl på 65 mio. kr. i Kort- og Matrikelstyrelsensregnskab, der er opstået i forbindelse med oprydning i anlæg. Ministeriet har – bort-set fra virkningen af det anførte forbehold for den regnskabsmæssige forvaltning i Na-turstyrelsen – etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter kor-rekte dispositioner.Rigsrevisionen konstaterede, at regnskabet for Naturstyrelsen i 2012 var præget afen større regnskabsmæssig oprydning. Oprydningen var ikke tilendebragt ved årsaf-slutningen. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at regnskabsaflæggelsen for2012 i Naturstyrelsen har været præget af usikkerhed, og at regnskabet er præget afstørre eller mindre fejl på de fleste af de undersøgte områder, hvilket ikke er tilfreds-stillende. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at den regnskabsmæssige for-valtning i 2012 har været usædvanlig svag og bør styrkes. Styrelsen har oplyst, at deretableres en ny organisering på regnskabsområdet fra efteråret 2013, hvor der bl.a.sker en centralisering af regnskabsopgaverne og en styrkelse af regnskabsenhedenmed 5 årsværk.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at regnskabsaflæggelsen bør styrkes på Miljømi-nisteriets område. Rigsrevisionen har noteret sig, at Naturstyrelsen allerede har plan-lagt en styrkelse af regnskabsområdet.

Opfølgning på forbehold og supplerende oplysning om Naturstyrelsens regnskabfor 2011314. Rigsrevisionen tog forbehold for fuldstændigheden af Naturstyrelsens balance og afgavsupplerende oplysning om eventualforpligtelser vedrørende verserende retssager og om na-tionalparkfondenes regnskabsaflæggelse for 2011, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 60-62.Forbeholdet havde følgende 4 delelementer: fuldstændigheden af åbningsbalancen, differen-cer i det omkostningsbaserede regnskab mellem finans- og anlægsmodulet, manglende op-lysninger om afskrivninger og fuldstændigheden af andre likvider.Rigsrevisionens opfølgning viste, at forholdene vedrørende forbeholdet og de supplerendeoplysninger var afklaret i 2012, bortset fra forholdet vedrørende likvider.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes, idet forholdet vedrørende likviderfølges ved opfølgningen på forbeholdet for den regnskabsmæssige forvaltning i 2012, jf. pkt.315-316.Forbehold for den regnskabsmæssige forvaltning i Naturstyrelsen315. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at regnskabsaflæggelsen for 2012 har væ-ret præget af usikkerhed, og at regnskabet er præget af større eller mindre fejl på de flesteaf de undersøgte områder. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at den regnskabs-mæssige forvaltning i 2012 har været usædvanlig svag og bør styrkes.Den svage regnskabsmæssige forvaltning har bl.a. medført følgende:Den bogførte værdi i det udgiftsbaserede anlægskartotek pr. 31. december 2012 var233,6 mio. kr. højere end værdien i finansmodulet, der var 1.989 mio. kr.Naturstyrelsen konstaterede i 2012, at der var differencer mellem tilskudssystemet Til-Skov og Navision på 221,6 mio. kr. og manglende indtægtsførelse vedrørende annulle-rede tilsagn for netto ca. 140 mio. kr. Styrelsen udgiftsførte i regnskabet for 2012 de221,6 mio. kr. og indtægtsførte annullerede tilsagn for netto 143,6 mio. kr. Revisionen vi-ste, at der i regnskabet for 2012 fortsat var differencer mellem TilSkov og Navision, ogat styrelsen ikke kunne specificere saldoen på hensættelser vedrørende afgivne tilsagnog tilgodehavender i tilknytning til afgivelsen af tilsagn. Der var endvidere væsentlig usik-kerhed omkring opgørelsen af hensættelser og tilgodehavender vedrørende tilsagn tilstormfaldsordningen.Naturstyrelsen havde som opfølgning på revisionen for 2011 besluttet at lukke alle bank-konti uden for Statens Koncern Betalinger. Revisionen viste dog, at der ved årsskiftet2012/13 fortsat var bankkonti uden for Statens Koncern Betalinger. Endvidere var bank-afstemningerne for henholdsvis øvrige indenlandske bankkonti og indenlandske girokon-ti udarbejdet efter regnskabets godkendelse, jf. også forbeholdet for 2011.Opgørelsen af grundvandskortlægningens andel af egenkapitalen er behæftet med usik-kerhed, da bl.a. tidligere korrektioner vedrørende årets resultat ikke er gennemført, lige-som der er foretaget registreringer på forskellige regnskabskonti af egenkapitalen. Na-turstyrelsen har som følge heraf i juni 2013 iværksat en udredning af grundvandskort-lægningens andel af styrelsens egenkapital, og styrelsen vurderer umiddelbart, at usik-kerheden er på et par millioner kroner.Naturstyrelsen havde i strid med reglerne valgt at hensætte 13,5 mio. kr., herunder til2 fiktive projekter, der kunne bruges til at dække uforudsete udgifter på andre projekter.Endvidere havde styrelsen ikke annulleret hensættelser vedrørende tilskud, der ikke læn-gere var aktuelle, på 3 hovedkonti. I alt manglede der annulleringer for ca. 16,6 mio. kr.

316. Naturstyrelsen har oplyst, at der etableres en ny organisering på regnskabsområdet fraefteråret 2013, hvor der bl.a. sker en centralisering af regnskabsopgaverne og en styrkelseaf regnskabsenheden med 5 årsværk. Oprydningen og styrkelsen af den regnskabsmæssi-ge forvaltning i styrelsen vil blive fulgt af en styregruppe med en afdelingschef fra departe-mentet i spidsen.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.Uhensigtsmæssige skyggefunktioner i Miljøministeriets personaleadministrativecenter317. I Miljøministeriets personaleadministrative center var der oprettet en lønfunktion, derpå en række områder varetog samme opgaver som Økonomiservicecentret (ØSC). Der blevforetaget en meget udførlig uddatakontrol og foretaget rettelser i lønsystemet ud over detaftalte i opgavesnittet. Rigsrevisionen finder, at skyggefunktioner er uhensigtsmæssige ogmedfører unødvendige omkostninger. Rigsrevisionen anbefalede, at det personaleadmini-strative center og ØSC i fællesskab fandt en løsning, der overflødiggør dobbeltadministra-tion. Det personaleadministrative center har oplyst, at det er aftalt med ØSC, at der følgessystematisk op på fejl, og at der er fokus på organisering og snitflader.Rigsrevisionen finder det positivt, at det personaleadministrative center og ØSC i fællesskabfinder en løsning til at undgå dobbeltadministration.Manglende overholdelse af udbudsreglerne ved køb af konsulentydelse til regnskabs-mæssig assistance i Naturstyrelsen318. Naturstyrelsen fik i efteråret 2012 regnskabsmæssig assistance fra et konsulentfirmatil at løse styrelsens regnskabsmæssige udfordringer. Rigsrevisionen konstaterede, at op-gaven oversteg udbudsgrænsen, idet der blev anvendt ca. 3. mio. kr. på opgaven, uden atopgaven blev sendt i udbud.Rigsrevisionen fandt, at aftalen burde have været sendt i udbud.Oprydning i Kort- og Matrikelstyrelsens anlæg319. Kort- og Matrikelstyrelsen har i 2012 foretaget oprydning i anlæg. Der var en samletfejl på ca. 81 mio. kr., hvoraf godt 16 mio. kr. er blevet rettet. Rettelserne vedrørte bl.a. ak-tiver, som styrelsen ikke længere var ejere af (overført til Statens It), eller som ikke længe-re var i brug. Styrelsen har oplyst, at fejlen efter aftale med Statens Administration skulle ha-ve været rettet ved primoposteringer, men at dette ikke var muligt at nå inden regnskabsaf-slutningen for de resterende ca. 65 mio. kr. Styrelsen har endvidere oplyst, at de manglen-de primoposteringer vil resultere i en difference mellem årets afskrivninger opgjort i balan-cen og afskrivninger i resultatopgørelsen, men at det ikke vil have indflydelse på årets resul-tat. Styrelsen samarbejder med Statens Administration om at rette de resterende ca. 65 mio.kr.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om de resterende rettelser bliver bragti orden, herunder om rettelserne medfører resultatpåvirkning i 2013.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERIS REGNSKABMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskab er rigtigt, og der er etable-ret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen har dog afgivet 3 supplerende oplysninger om NaturErhvervstyrel-sens regnskab. Den første supplerende oplysning vedrører forvaltningen af EU’slandbrugsstøtteordninger. Den anden vedrører formelle fejl i administrationen af EU-støtte i Landdistriktsfonden. Den tredje vedrører usikkerheden om, hvorvidt Natur-Erhvervstyrelsen modtager alle tilgodehavender for det ikke-leverede inspektions-og redningsskib Ny Nordsøen.Rigsrevisionen vurderer, at Fødevarestyrelsens administration af debitor- og faktu-reringsområdet i 2012 har haft problemer med dobbeltfakturering og manglende ryk-ning af debitorer. Styrelsen er opmærksom på problemet og har iværksat en plan pådebitorområdet og foretaget opdateringer i fakturereringssystemet (DIKO), der af-hjælper fremtidige dobbeltfaktureringer.Rigsrevisionen vurderer endvidere, at Fødevarestyrelsen på personaleområdet hav-de en utilstrækkelig uddatakontrol, og at der var behov for en strammere styring afarbejdstidstilrettelæggelsen af hensyn til medarbejderne, sparsommelighed og over-holdelse af arbejdsmiljøreglerne.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område.

Det fremgår af tabel 21, at NaturErhvervstyrelsen var den største virksomhed på Fødevare-ministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen har afgivet er-klæring om departementet, NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Rigsrevisionen harendvidere påtegnet regnskabet for Madkulturen og udført revision af Forskerpark Foulum ogDansk Hunderegister, hvis regnskaber ikke indgår i statsregnskabet.Rigsrevisionen følger 3 sager på Fødevareministeriets område fra tidligere beretninger tilStatsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.Fødevareministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbsprogram,stillingskontrollen og ”Effektiv administration i staten”. Revisionen af NaturErhvervstyrelsener også omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012,som er afgivet i november 2013.321. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 9.587 mio.kr. og bruttoudgifter på 12.500 mio. kr. Balancesummen udgjorde 4.787 mio. kr.

Meget tilfredsstillende regnskabsaflæggelse i departementet322. Departementets regnskabsaflæggelse var meget tilfredsstillende, da der var foretagetgode regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. De-partementet havde afstemt og udlignet debitorer og kreditorer. Endvidere var de foretagnehensættelser veldokumenterede, og beregningen og bogføringen af feriepengeforpligtelsenvar i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens regler.Supplerende oplysning om forvaltningen af EU’s landbrugsstøtteordninger323. I beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, som erafgivet i november 2013, konstaterede Rigsrevisionen, at dele af forvaltningen af EU’s land-brugsstøtteordninger fortsat ikke fungerede helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens konstate-ringer vedrører henholdsvis arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskontrollen og projekt-tilskudsordningerne under Landdistriktsfonden. Manglerne i forvaltningen kan medføre enrisiko for fremtidige underkendelser fra EU. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at der ik-ke er truffet beslutning om en anden kontrolmodel for krydsoverensstemmelseskontrollen,som Rigsrevisionen anbefalede i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midleri Danmark i 2011. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at NaturErhvervstyrelsen haropstillet en handlingsplan for forbedring af disse områder, bl.a. på baggrund af en kortlæg-ning af, hvor der er størst risiko for underkendelser fra EU.Supplerende oplysning formelle fejl i Landdistriktsfonden324. I beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, som erafgivet i november 2013, omtales en sag om forvaltningen af EU’s landbrugsstøtteordnin-ger. I Danmark varetager en privat revisor på Europa-Kommissionens vegne revisionen afLanddistriktsfonden og Den Europæiske Garantifond for Landbrug. Ved revisionen af Land-distriktsfonden blev der for det ene af de 2 regnskaber konstateret fejl i 30 af de 111 udvalg-te stikprøver og beløbsmæssige fejl på 9,6 mio. kr. Den private revisor har estimeret denforventede fejl på hele det undersøgte område til 26,7 mio. kr. ud af 321,6 mio. kr., svaren-de til 8,3 %. EU accepterer en fejlprocent på 2. Den private revisor tog derfor forbehold fordenne del af regnskabet. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at næsten⅔af de beløbsmæs-sigt opgjorte fejl kan forklares med mangelfuld skiltning hos støttemodtagerne om medfinan-sieringen fra EU. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er uklart, hvor alvorligt denmanglende skiltning skal sanktioneres. Den private revisor valgte på grund af manglendeEU-retningslinjer at vurdere den samlede sanktion til 100 % af støttebeløbet. NaturErhverv-styrelsen har oplyst, at styrelsen mener, at sanktionen bør være mere proportional i forholdtil forseelsen. Rigsrevisionen støtter op om dette synspunkt og finder, at der primært er taleom formelle fejl, som ikke har betydning for, om tilskuddene anvendes til formålet. Fødeva-reministeriet har oplyst, at ministeriet har anmodet Europa-Kommissionen om at afgøresanktionens størrelse i forbindelse med kommissionens besøg i Danmark vedrørende op-følgning på Landdistriktsfondens regnskab for 2012.Det var den private revisors opfattelse, at årsregnskabet – bortset fra virkningerne af for-beholdet – var retvisende, fuldstændigt og nøjagtigt. NaturErhvervstyrelsens interne revi-sion har i sin erklæring om styrelsens regnskab for 2012 støttet op om denne vurdering ogtaget forbehold for den del af regnskabet, der vedrører dette område. Rigsrevisionen harvalgt ikke at tage forbehold, men afgive supplerende oplysning herom, da den forventedefejl på 26,7 mio. kr. ikke udgør en væsentlig del af styrelsens samlede udgifter/tilskud på8.671 mio. kr. og indtægter på 8.247 mio. kr.NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der er indført en række initiativer til forbedring af pro-jektstøtteområdet. Der vil blive indført 100 % bilagskontrol mod tidligere 5 %, bedre kontrolog dokumentation for rimelige priser, overholdelse af offentlige udbuds- og tilbudsregler ogsikring mod dobbeltkompensation ved støtte fra anden offentlig virksomhed. Endelig vil derske en styrkelse af den fysiske kontrol ved, at der fremadrettet vil være 2 kontrollører på alleprojektstøttesager.

Rigsrevisionen anbefaler, at NaturErhvervstyrelsen på sigt evaluerer, om resultaterne af denfulde bilagskontrol står mål med indsatsen, herunder om indsatsen fremadrettet kan fokuse-res på risikofyldte områder.Supplerende oplysning om en voldgiftssag om et nyt fiskerikontrolskib til Natur-Erhvervstyrelsen325. Kammeradvokaten har på vegne af NaturErhvervstyrelsen anlagt en voldgiftssag moden spansk bank for manglende modtagelse af en anfordringsforpligtelse på 79 mio. kr. somfølge af manglende leverance af et fiskerikontrolskib, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 69.Status i juni 2013 var, at den ene af de garantistillende banker har tilbagebetalt 58,1 mio. kr.Tilbagebetalingen af det resterende beløb på 54,8 mio. kr. inkl. renter forudsætter, at Natur-Erhvervstyrelsen vinder voldgiftssagen mod den anden af de 2 garantistillende banker, og atbanken honorerer styrelsens betalingskrav.Usikkerheden vedrørende udfaldet af voldgiftssagen har medført, at NaturErhvervstyrelsensinterne revision har medtaget en supplerende oplysning i sin revisionspåtegning om forstå-elsen af regnskabet.Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysning om forholdet, da Rigsrevisionen deler syns-punktet om, at der er stor usikkerhed om tilgodehavendet, og at det fremadrettet kan havevæsentlig indvirkning på NaturErhvervstyrelsens regnskab.NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der pr. 3. september 2013 er indgået forlig med den an-den bank. Forliget indebærer, at styrelsen får alle forudbetalte rater retur inkl. rentetilskriv-ning, idet der dog gives et nedslag i rentetilgodehavendet på 25 %. Herefter udestår kun entvist om en række leverancer af udstyr til skibet – leverancer, som er betalt af NaturErhverv-styrelsen. Værdien heraf udgør ca. 5 mio. kr. Styrelsen har med bistand fra en spansk advo-kat anlagt sag ved en spansk domstol for at få udleveret materiellet.Rigsrevisionen vil følge sagen.Manglende overholdelse af udbudsregler i NaturErhvervstyrelsen326. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at udbudsreglerne i 2012 i 3 tilfælde på henholdsvis1,1 mio. kr., 0,9 mio. kr. og 1,3 mio. kr. ikke var overholdt, da styrelsen ikke havde været op-mærksom på, at den pågældende SKI-aftale manglede fornyelse, og ydelserne var købtuden forudgående udbud. Endvidere har styrelsen oplyst, at styrelsen ikke havde et samletoverblik over, om der i øvrigt var sket tilsidesættelse af udbudsreglerne. Styrelsen har iværk-sat en undersøgelse på området, og de foreløbige resultater heraf viser, at det ikke kan ude-lukkes, at der i andre tilfælde er indgået aftaler uden forudgående udbud. Styrelsen forven-ter, at resultatet af undersøgelsen vil foreligge medio oktober 2013. På baggrund af resul-tatet af undersøgelsen vil styrelsen vurdere kvaliteten og komme med forslag til eventuelleforbedringer. Styrelsen oplyser endvidere, at området og retningslinjerne i 2013 er blevet op-prioriteret, og at der som led i direktionens større bevågenhed på området er vedtaget enpolitik for anskaffelse af konsulentydelser.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på udbudsområdet i NaturErhverv-styrelsen.

Opfølgning på debitor- og rykkeradministrationen i Fødevarestyrelsen327. Rigsrevisionen har fulgt Fødevarestyrelsens debitorstyring og fakturering, jf. notat tilStatsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011,pkt. 68.Opfølgningen vedrørte debitoradministrationen, herunder implementeringen af de digitalesystemer (DIKO/DIFA), der anvendes ved fakturering.Det blev undersøgt, hvor langt Fødevarestyrelsen var med implementeringen af DIKO/DIFA.Styrelsen har oplyst, at en række store gebyrordninger var kommet over på de nye syste-mer i 2012. Indførelsen heraf har imidlertid medført væsentlige problemer med dobbeltfak-turering og bevirket, at der i alt i 2012 kun var rykket 2 gange for forfaldne debitorer, da manmanglede overblik over debitormassen og ikke ville risikere at rykke debitorer, der havdemodtaget samme faktura 2 gange og havde betalt. Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrel-sen har iværksat en løbende rykkerprocedure, der gør, at debitorer fremadrettet bliver ryk-ket i faste intervaller.Rigsrevisionen vurderer samlet, at Fødevarestyrelsens administration af debitor- og faktu-reringsområdet i 2012 har været præget af udfordringer med dobbeltfakturering og mang-lende rykning af debitorer. Styrelsen er opmærksom på problemet og har iværksat en planpå debitorområdet og foretaget opdateringer i DIKO, der skal afhjælpe fremtidige dobbelt-faktureringer. Styrelsen oplyser, at opdateringerne bevirker, at kendte fejl nu er rettet, og atder ikke længere dobbeltfaktureres.Rigsrevisionen vil følge sagen.Problemer med hensættelser og periodiseringer i Fødevarestyrelsen328. Rigsrevisionen konstaterede, at der var 2 hensættelser på hver 5,8 mio. kr., som Fø-devarestyrelsen ikke kunne dokumentere. Begge hensættelser vedrørte opsagte lejemålog kunne dateres til henholdsvis 2009 og 2010. Rigsrevisionen fandt, at styrelsen burde for-bedre dokumentationen for de foretagne hensættelser og overveje, om hensættelserne fort-sat var aktuelle.Fødevarestyrelsen besluttede med virkning fra maj 2013 at tilbageføre hensættelsen, derkan dateres til 2010, da styrelsen vurderede, at hensættelsen ikke ville blive udnyttet. Rigs-revisionen bemærkede hertil, at overvejelser om hensættelser bør ske i forbindelse medårsafslutningen, så tilbageførslen eventuelt kunne være sket der. Styrelsen oplyste i august2013, at hensættelsen fra 2009 er anvendt i 2013, da der er indgået et forlig med udlejer.Rigsrevisionen finder, at hensættelser bør kunne dokumenteres. Fødevarestyrelsen harhertil oplyst, at styrelsen fremadrettet vil udarbejde notater, der beskriver de foretagne hen-sættelser. Departementet har igangsat et projekt om udarbejdelse af en fælles skabelonfor ministerområdet til brug for fremtidige hensættelser. Skabelonen vil bevirke, at der skalvedhæftes dokumentation for hensættelserne.329. Rigsrevisionen gennemgik endvidere Fødevarestyrelsens periodiseringskonti og kon-staterede, at der optrådte fejlperiodiseringer, der vedrørte indhentede tilbud. Derudovermanglede styrelsen i nogle tilfælde at udligne tidligere foretagne periodiseringer. Fødeva-restyrelsen har oplyst, at styrelsen er i gang med at gennemgå de historiske periodiserin-ger for at udligne relevante poster.330. Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på, at Fødevarestyrelsens hen-sættelser og periodiseringer sker i overensstemmelse med statens regler.

Problemer med arbejdstidstilrettelæggelse og lønkontrol i Fødevarestyrelsen331. Rigsrevisionen vurderede, at der var behov for en strammere styring af medarbejder-nes arbejdstid – både lokalt og via central styring og opfølgning – af hensyn til medarbejder-ne, sparsommelighed og overholdelse af arbejdsmiljøreglerne.Fødevarestyrelsen havde ikke haft tilstrækkeligt fokus på medarbejdernes arbejdstidstilret-telæggelse. Flere medarbejdere havde en betydelig mængde overarbejde – også mere, endarbejdsmiljøreglerne tillader. Styrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterret-ning og vil fremover holde skærpet fokus herpå. Fødevareministeriet har oplyst, at der løben-de har været fokus på hensigtsmæssig arbejdstidstilrettelæggelse, men at den planlagte ar-bejdstidstilrettelæggelse ofte må ændres som følge af forhold på slagteriet, og at de har enforpligtelse til at udføre kontrollen, når der slagtes.Fødevarestyrelsens medarbejdere havde også en betydelig mængde tilgodehavende frihed.Rigsrevisionen fandt, at omfanget var så stort, at forpligtelsen ud fra et styringsmæssigt hen-syn burde medtages i regnskabet.Fødevarestyrelsens lønkontrol blev ved revisionen fundet utilstrækkelig, da den ikke var gen-nemført i længere perioder. Kontrollen har til formål at fange eventuelle fejl efter lønkørslen.Styrelsen oplyste ved revisionen, at det uddata, der skal danne grundlag for kontrollen, ef-ter styrelsens opfattelse var vanskeligt at anvende. Styrelsen har endvidere oplyst, at sty-relsen nu gennemfører ny regelmæssig lønkontrol af nyansatte og fratrådte medarbejdereog gennemgang af udbetalte engangsudbetalinger.Rigsrevisionen finder, at kontrollen af lønnen efter lønberegningen i lønsystemet er en væ-sentlig kontrol, og vil ved den årlige revision have fokus på området.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF TRANSPORT-MINISTERIETS REGNSKABTransportministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og in-terne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Trafikstyrelsens regnskab.Den supplerende oplysning omhandler mangelfuld forvaltning af debitorer, som harmedført et økonomisk tab på foreløbig 0,9 mio. kr.Rigsrevisionen skal indskærpe, at det er nødvendigt, at ledelsen i Banedanmark haret væsentligt fokus på og prioriterer en opstramning af forretningsgange og dokumen-tation samt en opfølgning vedrørende køb af konsulentydelser.Revisorerne har endvidere afgivet en supplerende oplysning om UdviklingsselskabetBy og Havn I/S for at gøre opmærksom på den usikkerhed, der er knyttet til værdian-sættelsen af selskabets investeringsejendomme. Det er revisorernes opfattelse, atledelsen i årsrapporten har redegjort for denne usikkerhed på tilfredsstillende vis.Rigsrevisionen finder, at der samlet set er en betryggende regnskabsaflæggelse påTransportministeriets område.

Supplerende oplysning om debitorer i Trafikstyrelsen334. Trafikstyrelsens forvaltning af debitorer var meget mangelfuld og har medført et øko-nomisk tab på foreløbig 0,9 mio. kr.Rigsrevisionen har ved vurderingen lagt vægt på, at der i Trafikstyrelsens regnskab – isærpå det område, som styrelsen havde overtaget fra Statens Lufthavnsvæsen – var mangetilgodehavender, der havde været forfaldne i 2-5 år. Hverken Trafikstyrelsen eller StatensLufthavnsvæsen havde før sammenlægningen foretaget månedlige rykkerkørsler. Trafik-styrelsen havde endvidere i perioden 13. februar 2012 - 8. januar 2013 ikke afviklet måned-lige rykkerkørsler, udsendt rykkerskrivelser eller sendt fordringer til inddrivelse hos SKAT.Trafikstyrelsen har oplyst, at den manglende efterlevelse af rykkerprocedurer skyldtes, atsammenlægningen mellem Trafikstyrelsen og Statens Lufthavnsvæsen gav en del udfor-dringer for debitorforvaltningen.Rigsrevisionen har i sin vurdering endvidere lagt vægt på, at Trafikstyrelsen ikke i årsrap-porten havde oplyst om den nødlidende debitorforvaltning og herunder de manglende ryk-kerkørsler. Styrelsens samlede debitormasse for det omkostningsbaserede regnskab varpå 59,5 mio. kr., heraf var ca. 13 mio. kr., svarende til 22 %, forfaldne med mere end 90dage.Trafikstyrelsen har i august 2013 oplyst, at en stor del af de meget gamle debitorer er ned-skrevet. Nedskrivningen udgør i alt 1,2 mio. kr., heraf var de 0,9 mio. kr. forårsaget af denmangelfulde debitorforvaltning. I 2013 vil der endvidere ske overdragelse af debitorer tilSKAT for 3,1 mio. kr., ligesom der vil blive indgået afdragsordninger med en række debi-torer. Styrelsen forventer, at oprydningen af debitorerne er tilendebragt med udgangen af2013.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Trafikstyrelsen har været så langt tid omoprydningen af de meget gamle debitorer, og vil ved den årlige revision have fokus på om-rådet.Intern afregning i Banedanmark335. Banedanmarks model for intern afregning anvendes til at prissætte og efterfølgendeafregne de vedligeholdelsesarbejder og mindre fornyelsesopgaver, som afdelingen Pro-duktion afregner internt til det øvrige Banedanmark.Priserne på Produktions opgaver skal afspejle markedspriser. Banedanmark anvender enafregningsmodel, hvor ydelserne afregnes efter fastpris og løbende opdateres i en prisbog.Banedanmark har oplyst, at priserne i højere grad vil afspejle de medgåede omkostninger itakt med de løbende opdateringer. Det er dog ikke Banedanmarks hensigt, at der skal op-nås økonomisk balance på den enkelte opgave, men derimod samlet set over en årrække.Den anvendte afregningsmodel stiller bl.a. høje krav til præcision i prisfastsættelsen på etstort antal opgaver og aktiviteter, ligesom modellen forudsætter en standardisering af Pro-duktions løsning af vedligeholdelsesopgaverne. Herudover forudsætter modellen, at dereksisterer klare interne aftaler om de gældende afregningsprincipper, bestillings- og leve-ringsfrister mv.

Rigsrevisionen fandt ikke, at der forelå klare retningslinjer for den interne handel mellemTeknisk Drift som bestiller og Produktion som udfører. De anvendte priser og dæknings-grader på opgaveniveau var ikke fuldt ud retvisende i forhold til de faktiske omkostninger.Man kunne således ikke udlede af Produktions økonomiske resultat eller af de opnåedefagfordelte dækningsgrader, om afdelingen havde været effektiv, fordi de interne priser ogdækningsgrader, som genererede Produktions omsætning, ikke var retvisende.Det var Rigsrevisionens vurdering, at den interne afregning ikke i tilstrækkelig grad under-støttede en god økonomistyring. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at Bane-danmarks ledelse ikke i højere grad havde sikret, at forudsætningerne for at anvende af-regningsmodellen var til stede.Opfølgning på fejl i Banedanmarks infrastrukturbalance336. Revisionen for 2010 og 2011 viste, at nogle færdiggjorte anlægsaktiver fejlagtigt varregistreret som igangværende arbejder, idet der ikke var sket overførsel til færdiggjortematerielle anlægsaktiver ved ibrugtagning. Endvidere viste revisionen for 2011, at Bane-danmark ikke havde aktiveret 3 kombiterminaler til en samlet værdi af 167,3 mio. kr. på in-frastrukturbalancen, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revi-sionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 74.Banedanmark justerede i 2012 sin praksis for overførsel af anlæg fra igangværende arbej-der til færdiggjorte anlægsaktiver, hvorefter aktiverne blev klassificeret korrekt i regnska-bet.Med hensyn til de 3 kombiterminaler viste revisionen i 2012, at Banedanmark havde fore-taget aktivering.Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på Banedanmarks praksis for over-førsel af anlæg for at vurdere, om praksisændringen resulterer i, at der ikke er væsentligefejl i regnskabet for 2013.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Opfølgning på Banedanmarks køb af konsulentydelser337. Rigsrevisionen har tidligere konstateret, at Banedanmarks forvaltning af køb af kon-sulentydelser ikke var tilfredsstillende, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 omberetning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 75. Det skyldtes, at Banedan-mark ikke i alle tilfælde handlede omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser på it-området og på Signalprogrammet.Revisionen for 2012 viste, at Banedanmark ikke i tilstrækkelig grad havde rettet op på for-holdene og dermed fortsat ikke handlede omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser i2012. Alle gennemgåede konsulentforhold gav anledning til bemærkninger. Fx var der vedkøb af 10 ud af 11 konsulentydelser ikke udarbejdet behovsafdækningsskemaer i overens-stemmelse med Banedanmarks politik og forretningsgange på området. Endvidere var deri alle 11 tilfælde ikke indhentet alternative tilbud eller på anden vis dokumenteret, at kon-sulenternes timepriser og ydelser var konkurrencedygtige. Rigsrevisionen skal indskærpe,at det er nødvendigt, at ledelsen i Banedanmark har et væsentligt fokus på og prioritereren opstramning af forretningsgange og dokumentation samt en opfølgning på køb af kon-sulentydelser.Rigsrevisionen vil følge sagen.

Mulig omgåelse af stillingskontrollen i Vejdirektoratet338. Revisionen viste, at Vejdirektoratet havde flere medarbejdere ansat i lønramme 36med en løn, der mindst svarede til lønnen i lønramme 37 og med chefansvar. Rigsrevisio-nen fandt, at dette indikerede en omgåelse af stillingskontrollen. Stillingskontrollen indebæ-rer, at Finansministeriet skal godkende oprettelsen af chefstillinger i staten, bl.a. for at hin-dre en uhensigtsmæssig vækst i normeringerne i de øverste lønrammer. Den anvendte af-lønningsform medførte, at stillingerne ikke skulle godkendes.Vejdirektoratet har oplyst, at direktoratet vil forelægge ansættelserne for departementet påny, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.Opfølgning på EU-udbud ved køb af konsulentydelser i departementet339. Revisionen for 2011 viste, at departementet ved køb af konsulentydelser, der overstegEU’s tærskelværdi, i 3 ud af 15 tilfælde havde undladt at gennemføre EU-udbud, jf. notat tilStatsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011,pkt. 70.Rigsrevisionen kunne ved revisionen for 2012 konstatere, at departementet havde udarbej-det en række procedurer og retningslinjer, som skulle medvirke til at sikre en korrekt hånd-tering af udbud i forbindelse med konsulentindkøb, og at disse fremgik af departementetsregnskabsinstruks.Departementet oplyste, at der var foretaget et indkøb i november 2012, hvor indkøbet varvaretaget af departementet og samlet set oversteg EU’s tærskelværdi. Projektet vedrørteen undersøgelse af IC4 i forhold til bremseproblematikken. Det fremgik af udbudsmaterialet,at indkøbet var godkendt uden EU-udbud efter reglerne om udbud med forhandling udenforudgående udbudsbekendtgørelse. Udbuddet var endvidere godkendt af godkendelses-berettigede personer i departementet. Det var Rigsrevisionen vurdering, at de nye procedu-rer og retningslinjer for håndtering af udbud var blevet fulgt i sagen.Rigsrevisionen fandt departementets initiativer vedrørende styrkede forretningsgange i for-bindelse med udbud tilfredsstillende.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.Supplerende oplysninger om værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By ogHavn I/S’ investeringsejendomme340. Udviklingsselskabet By & Havn I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med enrevisor valgt af Københavns Kommune. Revisorerne afgav revisionspåtegning på Udvik-lingsselskabet By & Havn I/S’ årsrapport for 2012 uden forbehold, men med supplerendeoplysning, hvor revisorerne – ligesom ved påtegningerne i de foregående år – gjorde op-mærksom på den betydelige usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af selskabetsinvesteringsejendomme. Det var revisorernes opfattelse, at ledelsen på tilfredsstillende vishavde redegjort for denne usikkerhed i årsrapporten.Risici vedrørende fremdrift af Cityringen i Metroselskabet I/S341. Metroselskabet I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med revisorer valgt afKøbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Revisionerne har afgivet revisionspå-tegning på Metroselskabets årsregnskab for 2012 uden forbehold eller supplerende oplys-ninger.Bestyrelsen har løbende – også i 2012 – drøftet udviklingen i Cityringens fremdrift og risiciherved. Bestyrelsen følger de varslinger, som bl.a. opgøres i økonomirapporteringer og ibestyrelsens risikokomité, og har efter balancedagen besluttet at tage stilling til foranstalt-ninger, der kan imødegå eventuelle forsinkelser og heraf følgende merudgifter. Rigsrevisio-nen har igangsat en større undersøgelse om byggeriet af Cityringen.

DSB’s arbejde med Sundt DSB342. DSB revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med statsautoriserede revisorer og DSBIntern Revision. Revisorerne har afgivet revisionspåtegning på DSB’s årsregnskab for 2012uden forbehold eller supplerende oplysninger.Revisionen for 2012 har omfattet DSB’s arbejde med effektiviseringsprojektet Sundt DSB.Målet med Sundt DSB er en forbedring af EBITDA (resultat før renter, skat, afskrivningerog amortiseringer) ved udgangen af 2014 på 1 mia. kr. i forhold til det forventede resultat i2014 ved uændret adfærd. Forbedringen påtænkes opnået gennem besparelser og højereindtægter.Statsrevisorerne har i april 2013 bedt om en undersøgelse af, om DSB har drevet jernba-nevirksomhed på et forretningsmæssigt grundlag. Undersøgelsen, der forventes afgivet tilStatsrevisorerne i marts 2014, vil omfatte en analyse af DSB’s overordnede resultater i pe-rioden 1999-2012 med særligt fokus på perioden 2007-2012, der dækker den periode, hvorDSB har haft udenlandske engagementer. Endvidere vil undersøgelsen omfatte en gennem-gang af udvalgte investeringer, som ikke allerede har været genstand for større undersøgel-ser. Beretning til Statsrevisorerne om rejsekortprojektet, beretning til Statsrevisorerne omKystbanen og beretning til Statsrevisorerne om DSB’s anskaffelse og færdiggørelse af IC4-og IC2-tog inddrages således ikke i den nye undersøgelse. Endelig vil undersøgelsen om-fatte en midtvejsstatus af effektiviseringsprogrammet Sundt DSB, idet programmet først af-sluttes ultimo 2014.

Mangelfuld mål- og resultatstyring i Energistyrelsen345. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af mål- og resultatstyringen, at resul-tatkontrakten for 2012 først var blevet underskrevet i april 2012. Da formålet med mål- og re-sultatstyring bl.a. er at understøtte departementsledelsens styring af virksomhederne og deninterne styring i virksomhederne, bør resultatkontrakten foreligge så tidligt, at styrelsen ogdepartementet fra årets start er bekendt med, hvilke resultater Energistyrelsen skal arbejdehen imod.Rigsrevisionen fandt, at målopfyldelsen var svær at vurdere og gennemskue. Energistyrel-sen havde selv anført i årsrapporten, at afrapporteringen var vanskelig på grund af de man-ge delkrav. Den svære afrapportering skyldtes, at hvert resultatkrav bestod af en række del-krav. Styrelsen havde fx flere resultatkrav, der bestod af 3, 4 og 5 delkrav, og et enkelt re-sultatkrav bestod af 9 delkrav. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at de mange delkrav ikkevar nødvendige i resultatkontrakten, idet delkravene flere steder havde karakter af internemilepæle. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at det ville gøre vurderingen af målopfyldelsenlettere, hvis delkravene var udeladt.Departementet havde derudover givet Energistyrelsen en række dispensationer og delvisedispensationer, som gjorde det svært at vurdere opfyldelsen af det enkelte resultatkrav. Rigs-revisionen finder, at de resultatkrav, der indgår i resultatkontrakten, skal være resultatkrav,som styrelsen selv har mulighed for at opfylde. Rigsrevisionen finder endvidere, at det somhovedregel skal undgås at give dispensation for resultatkrav.Departementet har oplyst, at der er igangsat et arbejde, som forventes at imødekomme be-mærkningerne. Det finder Rigsrevisionen hensigtsmæssigt.God praksis for rapportering af resultatkrav i Bygningsstyrelsen346. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af mål- og resultatstyringen i Byg-ningsstyrelsen, at grundmaterialet til årsrapporten var let tilgængeligt og meget fyldestgø-rende. Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at styrelsen til hvert resultatkrav ud-arbejdede et afrapporteringsnotat med en beskrivelse af målet og målopfyldelsen. Derud-over var der i afrapporteringsnotatet en oversigt over dokumentationen for det enkelte resul-tatkrav.

Tabel 24. Driftsregnskab for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet for 2012(Mio. kr.)RegnskabstalDrifts-regnskabUdgifter§ 1. Dronningen§ 2. Medlemmer af det kongelige hus mfl.§ 3. Folketinget§ 5. Statsministeriet§ 6. Udenrigsministeriet§ 7. Finansministeriet§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet§ 9. Skatteministeriet§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet§ 11. Justitsministeriet§ 12. Forsvarsministeriet§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter§ 15. Social- og Integrationsministeriet§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse§ 17. Beskæftigelsesministeriet§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning§ 21. Kulturministeriet§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke§ 23. Miljøministeriet§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri§ 28. Transportministeriet§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet§ 35. Generelle reserver§ 36. Pensionsvæsenet§ 37. Renter§ 38. Skatter og afgifterI altDAU-saldoen§ 40. Genudlån mv.§ 41. Beholdningsbevægelser mv.§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)Total¶81.620,1¶73.892,9¶73.892,97.727,21.807,82.742,93.853,13.911,876,125,81.013,6147,615.080,38.903,62.277,75.323,8205.783,117.424,222.951,3156,7136.209,46.612,269.556,544.925,229.300,66.283,9607,42.039,52.912,87.205,16.841,89.676,421.299,724.065,735.236,8681.936,73.612,5617.315,6618.459,7¶75.700,71.110,2¶9.843,512.223,827,40,2127,56.446,3¶15.768,519,4¶0,123,0¶29,5¶55,0195,9¶0,335,4¶0,111.889,3¶47,2372,71.633,31.471,11.120,08,72.050,6234,40,9Drifts-regnskabIndtægterAnlægs-regnskabAfvigelse mellembevilling og regnskabDrifts-regnskabUdgifter¶4,3¶1,210,1¶8,4332,2¶73,8¶44,928,8¶793,7¶144,2¶26,71.397,52.813,0¶1.096,02.354,9¶945,6774,949,0¶3,4¶29,7¶89,9172,4¶35,1¶457,2486,01.539,5184,76.389,0¶3.067,919.363,82.427,613.755,24.938,6¶7,00,2¶9,3¶1.445,3¶11.864,7¶1,3¶0,1¶40,4¶37,129,74,0¶6,9¶6,04.850,15,544,7¶729,2¶120,396,50,7185,6¶18,8140,6¶0,9Drifts-regnskabIndtægterAnlægs-regnskab

349. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-saldoen(drifts-, anlægs- og udlånsregnskabet), der stort set kan betegnes som statens driftsresultat.Det fremgår af tabel 24, at DAU-saldoen for 2012 udviste et underskud på 75,7 mia. kr. Un-derskuddet var 13,7 mia. kr. mindre end budgetteret.350. Hovedparten af kontiene på § 40. Genudlån mv. vedrører statens nettoudlån til statsin-stitutioner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er selvstændige enheder, hvis regn-skaber ikke fremgår af statsregnskabet. Kontoen indeholder bl.a. udgifter til genudlån til Fi-nansiel Stabilitet A/S, Metroselskabet I/S og Irland.351. § 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske kon-ti. Disse vedrører fx ændringerne mellem primo og ultimo finansåret for en række af statensstatusposter.352. På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af hen-holdsvis kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Endelig vises årets net-toregulering på statens konto i Danmarks Nationalbank.Driftsregnskabet for udgifter353. Driftsregnskabet for udgifter udviste en mindreudgift på 6,4 mia. kr., svarende til 0,9 %af de bevilgede udgifter.Det største fald forekom på Social- og Integrationsministeriets område, hvor der var en sam-let mindreudgift på 2,8 mia. kr., svarende til 2 % af bevillingen. Den største mindreudgift kanforklares med mindre udbetalt folkepension på 1,8 mia. kr.Det næststørste fald forekom på Beskæftigelsesministeriets område, hvor der var en sam-let mindreudgift på 2,4 mia. kr., svarende til 3,3 % af bevillingen. Mindreudgiften kan forkla-res med færre udgifter til barselsdagpenge på 1,1 mia. kr. og efterløn på 0,7 mia. kr.Det tredjestørste fald forekom på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område, hvorder var en samlet mindreudgift på 1,4 mia. kr., svarende til 89,9 % af bevillingen. Mindre-udgiften kan forklares med, at ministeriet nedregulerede en række hensættelser på det al-mene boligområde med 1,3 mia. kr.Modsat var der et merforbrug på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område med ensamlet merudgift på 1,1 mia. kr., svarende til 19,9 % af bevillingen. Merudgiften kan forkla-res med foretagne reservationer til fremtidens sygehusstruktur på 0,9 mia. kr.Driftsregnskabet for indtægter354. På driftsregnskabet for indtægter var der en merindtægt på 2,4 mia. kr., svarende til0,4 % af de budgetterede indtægter.Den største merindtægt vedrører skatter og afgifter, hvor der var en samlet merindtægt på19,4 mia. kr. Merindtægten hidrører primært fra merindtægter vedrørende pensionsafkast-beskatningen på 27,5 mia. kr., selskabsskatter på 8,3 mia. kr., mens mindreindtægter ved-rørende moms på 4,7 mia. kr. og personskatter på 4 mia. kr. trak i den modsatte retning.Modsat var der en mindreindtægt på Beskæftigelsesministeriets område på 11,9 mia. kr.,svarende til 303,9 % af de budgetterede indtægter. Mindreindtægten kan forklares med, attilbagebetalingen af efterlønsbidrag er blevet modregnet i indtægten. Der blev i 2012 tilba-gebetalt efterlønsbidrag til 655.000 personer, som havde meldt sig ud af efterlønsordnin-gen, hvilket var godt 240.000 personer mere end forventet. Der er derfor blevet tilbagebe-talt 10,9 mia. kr. mere i efterlønsbidrag end budgetteret.Endelig var der en mindreindtægt under § 37. Renter på 3,1 mia. kr. Mindreindtægten kanforklares med større underskud end budgetteret i Den Sociale Pensionsfond på 1,5 mia. kr.og færre renteindtægter fra Danmarks Nationalbank på 1,2 mia. kr.

Tabel 25. Statens status 2012(Mio. kr.)Primo 2012AKTIVERAnlægsaktiver:Immaterielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiverFinansielle anlægsaktiverAnlægsaktiver i altOmsætningsaktiver:VarebeholdningerIgangværende arbejder for fremmed regningDebitorerPeriodeafgrænsningsposterTilgodehavender vedrørende afgivne tilsagnTilgodehavende hos Danmarks ErhvervsfondAndre tilgodehavenderMellemværende med Danmarks NationalbankLikvide beholdningerOmsætningsaktiver i altAndre aktiver:Aktiver for særlige fondeAndre aktiver i altAktiver i altPASSIVEREgenkapital:EgenkapitalEgenkapital i altHensættelser:Hensættelser vedrørende statens driftAfgivne tilsagnHensættelser i altLangfristet gæld:Indenlandsk statsgældUdenlandsk statsgældPeriodiserede renter på statsgældenPrioritetsgældAnden langfristet gældDonationerLangfristet gæld i altKortfristet gæld:Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejderSkyldige feriepengeLeverandører af varer og tjenesterPeriodeafgrænsningsposterGæld til Eksport Kredit Fonden mv.Reserveret bevillingForpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i SKBAnden kortfristet gældKortfristet gæld i altAndre passiver:Kapitaler for særlige fondeAndre passiver i altPassiver i altNote: Sumtal i tabellen kan afvige på grund af afrundingsdifferencer.128.729,1128.729,11.010.042,3119.717,3119.717,3976.703,4¶9.011,8¶9.011,8¶33.338,9567,85.280,412.397,2927,55.901,22.195,611.947,432.488,371.705,4548,65.326,220.386,8999,26.462,51.714,311.241,67.184,653.863,7¶19,245,77.989,671,7561,3¶481,3¶705,8¶25.303,8¶17.841,8645.927,2111.817,82.474,054,568.427,52.090,8830.791,8667.261,989.999,52.129,451,069.649,12.425,0831.516,021.334,7¶21.818,3¶344,6¶3,51.221,6334,2724,12.011,893.551,895.563,62.405,796.904,799.310,4393,93.352,93.746,8¶116.747,8¶116.747,8¶127.704,0¶127.704,0¶10.956,2¶10.956,2128.729,1128.729,11.010.042,3119.717,3119.717,3976.703,4¶9.011,8¶9.011,8¶33.338,912.963,4254,485.045,64.849,424.146,9495,967.714,0222.607,914.402,6432.480,114.082,3263,471.669,110.137,924.206,0425,757.726,4160.367,413.337,3352.215,51.118,89,0¶13.376,55.288,659,0¶70,2¶9.987,5¶62.240,5¶1.065,3¶80.264,64.663,5209.148,4235.021,1448.833,04.446,4261.793,0238.531,3504.770,6¶217,152.644,63.510,255.937,6Ultimo 2012Nettotilgang

Primokorrektioner til statens status358. Statens status ultimo 2011 blev primo 2012 korrigeret med netto 0,2 mia. kr. Korrektio-nerne, der betegnes primokorrektioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolonne, mener ikke medtaget i tabel 25.Primokorrektionerne medførte, at statens status faldt til 1.010 mia. kr. primo 2012 i forhold tilultimo 2011, hvor den var på 1.010,2 mia. kr.359. Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabspraksis, ressort-ændringer eller indarbejdelse af aktiver og gæld, der til- eller fragår staten. Primokorrektio-nerne registreres direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning påstatens drift.360. Den største primokorrektion på ca. 0,9 mia. kr. skyldes ændring af regnskabspraksis,så regnskabsposten ”Reserveret bevilling” fremover kun viser statens virksomheders reser-verede bevillinger under det omkostningsbaserede regnskabsområde. Den næststørste pri-mokorrektion på ca. 0,6 mia. kr. skyldes, at Banedanmark har opskrevet overtagne bane-overkørsler fra privatbaner.361. I forbindelse med regeringsskriftet i efteråret 2011 blev der gennemført en større res-sortomlægning, jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011. Ressortændringerne blev regn-skabsmæssigt gennemført med virkning fra den 1. januar 2012. Flytningen af aktiver og gældfra gamle til nye virksomheder blev ikke i alle tilfælde udført som primokorrektioner hos bå-de afgiver og modtager. Hvis flytningerne var foretaget som anført, ville tallene have udlig-net hinanden i kolonnen ”Primokorrektioner”. 12 ud af 24 noter vedrørende primokorrektio-ner var opsamling af primokorrektioner, der manglede udligninger. Det har resulteret i, atstatens egenkapital først er reduceret med ca. 0,5 mia. kr. og derefter er øget med sammebeløb via statens beholdningsbevægeler under § 41. Den manglende koordinering har re-sulteret i et stort oprydningsarbejde, som kunne være undgået, hvis alle virksomheder hav-de gennemført ændringerne korrekt.Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens status, generelt ervelbegrundede og bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af virksomhedernes balancer tilændret regnskabspraksis.Udviklingen i statens status i 2012362. Det fremgår af tabel 25, at statens samlede aktiver og passiver faldt med 33,3 mia. kr.fra primo 2012 til ultimo 2012. Da primokorrektionerne medførte et fald i statens status på0,2 mia. kr., var der samlet et fald i statens aktiver og passiver på 33,5 mia. kr. fra 2011 til2012.”Materielle anlægsaktiver” er steget med ca. 52,6 mia. kr. Heraf skyldes ca. 47,4 mia. kr.,at Vejdirektoratet har revurderet værdiansættelsen af veje, broer mv. Vejdirektoratet havdefået udarbejdet en vurdering af værdiansættelsen af infrastrukturen pr. 1. januar 2012. Den-ne værdiansættelse medførte en opskrivning af infrastrukturen på netto 47,4 mia. kr. overegenkapitalen. Opskrivningen af infrastrukturen var foretaget i overensstemmelse med Mo-derniseringsstyrelsens anvisninger.Formindskelsen af ”Debitorer” med ca. 13 mia. kr., ”Andre tilgodehavender” med ca. 9 mia.kr. og ”Anden kortfristet gæld” med ca. 25 mia. kr. kan primært henføres til en række udlig-ninger, der er foretaget under SKAT. Udligningerne er et led i oprydningen efter en rækkefejl fra 2011 i statusposterne på § 38. Fejlene betød, at Rigsrevisionen tog et forbehold, jf.pkt. 210.Underskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsregnskab er bl.a. finansieret ved at træk-ke 62 mia. kr. på statens løbende mellemværende med Danmarks Nationalbank.

Egenkapitalen korrigeres negativt med 0,7 mia. kr. som følge af primokorrektioner, der skalsikre, at en række teknisk betingede udgifter og indtægter ikke får udgifts- eller indtægts-virkning på staten. Resultatet af statens drifts-, anlægs- og udlånsregnskab påvirker egen-kapitalen negativt med 75,7 mia. kr. Modsat blev egenkapitalen påvirket positivt med 9 mia.kr., fordi underskuddet i de særlige statslige fonde trækkes ud, da underskuddet skal på-virke fondenes og ikke statens egenkapital. Egenkapitalen påvirkes endvidere positivt mednetto 15,5 mia. kr. Det skyldes, at investeringer i anlægsaktiver mv., der er udgiftsført i etudgiftsbaseret regnskab, efterfølgende bliver aktiveret som en statuspost. Egenkapitalenblev endvidere påvirket negativt med 3,6 mia. kr., der vedrørte reguleringer vedrørende For-svarskommandoen. Bogføringer direkte under egenkapitalen skyldes primært Vejdirekto-ratets opskrivning af infrastrukturen.364. Statsregnskabet indeholder en fortegnelse over ministeriernes statsforskrivninger oggarantiforpligtelser mv. Danmarks Nationalbank har ved en fejl indberettet udestående va-lutaterminsforretninger som 491 mio. kr. Tallet burde have været 2.778,6 mio. kr. Der er kuntale om en fejlindberetning, som ikke påvirker statens driftsregnskab eller status.365. I 2012 begyndte Statsgældsforvaltningen at udstede indekserede statslån. Ved bereg-ningen af den indekserede opskrivning af hovedstolen blev den forøgede hovedstolsgældklassificeret som emissionskursgevinst i stedet for at blive medtaget som gæld. Fejlen skyld-tes en uhensigtsmæssig anvendelse af statens kontoplan og bevirkede, at statusposten”Emissionskursgevinst” blev forøget med 261,6 mio. kr., og ”Indenlandsk statsgæld” tilsva-rende formindsket. Den regnskabsmæssige behandling er drøftet med Finansministeriet,der fremover vil sikre, at gælden klassificeres korrekt, så den bliver opgjort til nominel in-dekseret værdi.

Revisionen omfattet af beretningen366. Rigsrevisionen reviderer alle statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregn-skabets §§ 5-29 og fællesparagrafferne 35-38 og 40-42. Revisionen i 2012 omfattede 20ministerområder.Herudover reviderer Rigsrevisionen regnskaberne for en række virksomheder og institutio-ner mv. uden for statsregnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. ihenhold til lov, hvor virksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent,fx Rådet for Sikker Trafik, universiteterne og DSB.Rigsrevisionen reviderer ikke statsregnskabets § 1. Dronningen, § 2. Medlemmer af detkongelige hus mfl. og § 3. Folketinget, hvis regnskaber revideres af et privat revisionsfirma.Rigsrevisionen reviderer ikke regnskaberne for aktieselskaber, der er helt eller delvist ejetaf staten og underlagt en ministers tilsyn. Disse aktieselskaber revideres af private reviso-rer. Ved udgangen af 2012 ejede staten aktier i 18 aktieselskaber, hvoraf 11 var statsligeaktieselskaber, hvilket er ensbetydende med, at staten ejer mere end 50 % af aktierne. Rigs-revisionen gennemgår ministeriernes varetagelse af tilsynsrollen over for aktieselskaberneog har for ikke-børsnoterede statslige aktieselskaber adgang til at foretage større undersø-gelser af selskabernes forvaltning.367. En virksomhed er en forvaltningsenhed, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigtansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene. Ordetvirksomhedanvendes der-med i denne beretning i den betydning af ordet, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 70 af27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen). Begrebetvirksomhed anvendes endvidere om enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, mensom falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2-4, tilskudsmodtagere, hvis årlige regn-skab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4, samt regioner og kommuner.368. Denne beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet indeholder Rigs-revisionens erklæring og samlede vurdering af ministerområdernes regnskaber. Erklærin-gen og den samlede vurdering bygger på resultatet af revisionen af de enkelte virksomhe-der. I beretningen fremhæves endvidere udvalgte revisionssager, som Rigsrevisionen fin-der det væsentligt at fremhæve over for Statsrevisorerne. Beretningen omtaler endviderevæsentlige resultater af revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet, fordi ministe-ren er overordnet ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens samlede vur-dering af det enkelte ministerium.

Årsrevision369. Rigsrevisionen planlægger revisionen ud fra en analyse af væsentlighed og risiko. Påbaggrund af analysen beslutter Rigsrevisionen, hvilken revision der skal gennemføres af deenkelte virksomheder.Årsrevisionen er en helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regn-skabsåret. Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret og afslutten-de revision, når regnskabet er aflagt. Den løbende revision har bl.a. fokus på departemen-ternes tilsyn og styring af de underliggende virksomheder samt virksomhedernes forretnings-gange og interne kontroller, tilskudsforvaltning, lønforvaltning, brugersystemer og it-sikker-hed. Den afsluttende revision omfatter revision af virksomhedernes årsregnskaber, og detkontrolleres, om årsrapporternes oplysninger om mål og resultater er dokumenterede ogdækkende. Endelig sammenholdes bevillings- og regnskabstal.Årsrevisionen er en proces, der indeholder følgende elementer:

Strategisk analyse og dialog med departementerne og virksomhederne370. Rigsrevisionen udarbejder hvert år en strategisk analyse af det enkelte ministerområ-de. Den strategiske analyse handler bl.a. om departementets tilsyn med de underliggendevirksomheder og ledelsesbevågenheden i virksomhederne.Rigsrevisionen har dialog om den strategiske analyse med ledelsen i både departementetog virksomheden. Formålet er at få oplyst, hvordan virksomheden forholder sig til risici, oghvilke områder virksomheden selv ser som risikofyldte. Informationerne vægtes op imodRigsrevisionens risikoanalyse, og dermed minimeres risikoen for, at væsentlige områderoverses i revisionen. Rigsrevisionen lægger stor vægt på dialog med departementer og virk-somheder, hvor synspunkter og erfaringer udveksles. En gensidig forståelse af hinandensopgaver, vilkår og rammer giver ifølge Rigsrevisionens opfattelse det bedste udgangspunktfor en effektiv og effektfuld revision. Rigsrevisionens kontakt til departementerne består der-udover af regelmæssige drøftelser om økonomiforvaltningen, regnskabsaflæggelsen mv.Rigsrevisor holder årligt møder med hvert departement repræsenteret ved departements-chefen mfl.

Revision med fokus på særlige indsatsområder371. På baggrund af analysen af departementet og virksomheden tilrettelægger Rigsrevisio-nen en revision, der er rettet mod væsentlige og risikofyldte områder i virksomheden. I vurde-ringen af risiko og væsentlighed indgår virksomhedens vilkår, opgavernes karakter og stør-relsen af indtægterne og udgifterne.Rigsrevisionen udfører forvaltningsrevision som led i årsrevisionen. Forvaltningsrevision om-handler et afgrænset fokusområde, fx indkøb eller ledelsesinformation, og har fokus på, omder for det udvalgte område er en hensigtsmæssig forvaltning. Rigsrevisionen gennemførerderudover større undersøgelser af dele af den statslige forvaltning. Undersøgelserne behand-ler emner af økonomisk eller principiel betydning og relaterer sig kun i mindre omfang spe-cifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes resultater rapporteres i særskilte beretnin-ger til Statsrevisorerne.Rapport om resultaterne af revisionen og opfølgning på revisionsbemærkninger372. Når Rigsrevisionen har afsluttet revisionen af et område, formidles konklusion og vur-dering til departementet og til de omfattede virksomheder.For de departementer og virksomheder, som er udvalgt til erklæring, bliver den endelige rap-portering for regnskabsåret sendt i form af en erklæring og en tilhørende revisionsberetning.Erklæringen indeholder den samlede konklusion for alle revisioner af virksomheden for detpågældende år. I erklæringen vurderer Rigsrevisionen, om virksomhedens regnskab er rig-tigt, hvilket vil sige, at der ikke er væsentlige fejl eller mangler i regnskabet. Rigsrevisionenvurderer endvidere, om forretningsgange og interne kontroller understøtter korrekte disposi-tioner, hvilket vil sige, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i over-ensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-vanlig praksis.Den tilhørende revisionsberetning indeholder en sammenfatning af de væsentligste revi-sionsresultater vedrørende regnskabsåret. Både erklæringen og den tilhørende revisions-beretning sendes til den reviderede virksomhed efter regnskabsårets afslutning.Selv om en virksomhed har modtaget en erklæring, kan Rigsrevisionen stadig vende tilba-ge for at undersøge området yderligere, fx i en større undersøgelse, hvor fokus kan værepå effektivitet, produktivitet eller sparsommelighed.De øvrige virksomheder modtager en endelig rapportering om revisionen i forbindelse medden afsluttende revision.373. Resultaterne af revisionen indgår i Rigsrevisionens planlægning af kommende revisio-ner og har således betydning for den efterfølgende strategiske analyse af ministerområdet.Hvis der blev konstateret store problemer ved revisionen, påvirker det Rigsrevisionens ri-sikovurdering af virksomheden, indtil problemet vurderes at være forsvarligt løst.Revisionsprincipper374. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er ba-seret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standar-der (ISSAI 100-999). Rigsrevisionen efterprøver ikke kun rigtigheden af statens regnskab,men undersøger også en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevil-linger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.375. Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender Rigsrevisionen systemanalytiskrevision som det overordnede revisionsprincip. Systemanalytisk revision har til formål atkonstatere, om der i virksomheden er etableret forretningsgange og interne kontroller, somkan medvirke til at sikre regnskabets rigtighed og dispositionernes lovlighed.

376. Rigsrevisionen anvender også substansrevision. Substansrevision har til formål stik-prøvevist at verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller enkeltbilag og at vur-dere, om dispositionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love og andre for-skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.Intern revision og medrevisor377. Rigsrevisionens revision omfatter også revision af regnskaber med intern revision ihenhold til rigsrevisorlovens § 9. Rigsrevisionens revision baserer sig dels på Rigsrevisio-nens egen revision, dels på den interne revisions arbejde. Det er Rigsrevisionen, der haransvaret for revisionen, selv om der er indgået aftale om intern revision. Rigsrevisionen fø-rer tilsyn med den interne revisions arbejde, og Rigsrevisionen vurderer, om den interne re-vision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og om Rigsrevisionen kan basere sinvurdering af virksomhedens regnskab på den interne revisions arbejde. I Rigsrevisionenssamlede vurdering indgår Rigsrevisionens egne revisioner, revisioner gennemført i samar-bejde med den interne revision og resultaterne fra den interne revisions arbejde.378. Revisionen af virksomhederne uden for statsregnskabet kan gennemføres i samarbej-de med en medrevisor. Rigsrevisionen har sammen med medrevisor et fælles ansvar forrevisionen, og begge parter har derfor et ansvar for at koordinere revisionen, så dobbeltar-bejde så vidt muligt undgås, og så alle væsentlige områder og emner har fået foretaget entilstrækkelig revision. I den samlede vurdering indgår således Rigsrevisionens egne revi-sioner, revisioner gennemført i samarbejde med medrevisor og revisioner gennemført afmedrevisor. Ved afslutningen af revisionen underskriver Rigsrevisionen og medrevisor sæd-vanligvis en fælles påtegning og udarbejder sammen en revisionsprotokol.

Regnskabstyper379. Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virk-somhed (for departementerne dog finansielle regnskaber).Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelationenmellem de forskellige typer er følgende:Virksomhedens interne regnskab bogføres typisk i Navision eller i SAP, og oplysningerherfra føder virksomhedens regnskab i Statens Koncernsystem (SKS).SKS-regnskabet er virksomhedens eksterne regnskab, som virksomheden godkenderover for departementet.Ministerområderegnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virk-somheder på ministerområdet. Departementerne godkender årligt ministerområderegn-skaberne over for Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen.Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.Årsrapporten indeholder bl.a. tal fra SKS-regnskabet og regnskabsmæssige forklarin-ger i relation til bevillingskontrollen. Årsrapporten afsluttes med ledelsens og departe-mentets påtegning af regnskabet.

Bilaget indeholder en samlet oversigt over de, sager Rigsrevisionen har omtalt i tidligereberetninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, og hvor sagen endnu ik-ke er afsluttet. Bilaget indeholder endvidere en enkelt sag fra en beretning i 2013 (beretningtil Statsrevisorerne om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement),som Rigsrevisionen har lovet at følge i regi af en kommende beretning om revisionen afstatsregnskabet.Rigsrevisionen vurderer fremdriften i sagerne hvert år. Rigsrevisionen bringer kun en om-tale af sagen i indeværende beretning, hvis det vurderes, at der er afgørende nyt i sagen,fx hvis det vurderes af sagen kan lukkes, eller hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkeligfremdrift i sagen.§6Forhold, der skal følgesForbehold for værdiansættelsenaf Udenrigsministeriets anlægs-aktiverSagens omtaleBeretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 148.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 16.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 170.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 151.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt.17.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 173-174.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2008, afsnit IV.B.Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 53.Notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011, pkt. 10.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 62.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 10.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 164.Notat til Satsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 90.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 191.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 36-54.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 5.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 183.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 55-85.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 6-10.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 187.StatusDet er Rigsrevisionensopfattelse, at sagen kanafsluttes.

Sagens omtaleBeretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 97-120.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 85-87.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 192.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 160.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 18.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 185.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 162.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 89.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 189-190.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 166-167.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 91.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 186.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 172.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 22.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 195.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 172.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 22.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 196.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2008, pkt. 157-163.Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 14.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2009, pkt. 164-167.Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 52.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 93-95.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 13.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 181.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 26.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 206.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2009, pkt. 168-170.Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 53.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 96.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 14.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 213.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 101.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 16.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 182.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 27.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 212.

Sagens omtaleBeretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 179.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 24.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 210.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 180.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 25.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 211.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2009, pkt. 192-194.Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 18.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 113-114.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 20.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 191-192.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 31.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 224.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 115-118.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 21.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 193-194.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 32.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 225.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 129.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 22.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 206.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 36.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 189.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 29.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 190.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 30.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 227.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 195-197.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 33.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 228.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2008, pkt. 205-209.Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 22-23.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2009, pkt. 212-220.Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 pkt. 20-21.RS (16/10) pkt. 137-140 og 143-147.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 29a.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 201-202.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 35-36.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 231 og 233.

Sagens omtaleBeretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 150.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 24.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 203.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 37.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 236.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 151.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 25.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 204.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 37.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 237.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 152.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 26.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 238.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 157.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 28.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 238.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 207.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 38.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 214.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 39.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 257.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 216.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 40.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 185.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 32.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 228.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 46.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 263.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 187.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 33.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 225.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 44.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 267.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 222-223.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 43.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 266.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 226.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 45.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 268.

Sagens omtaleBeretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 243-246.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 50.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 280.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2009, pkt. 360.Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 37.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 239.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 40.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 294.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 233.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 38.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 255.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 52-53.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 292.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 258-259.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 55.Beretning til Statsrevisorerne om møde- og repræsentationsud-gifter i Kulturministeriets departement.Notat til Statsrevisorerne af 26. juni 2013Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 280-282.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 60-62.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 314.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 284.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 65.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2009, pkt. 447.Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 44.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 295-298.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 67.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2009, pkt. 455-61.Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 45.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 288-91.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 50.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 299.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 68.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 327.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 300.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 69.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 325.

Sagens omtaleBeretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2010, pkt. 307.Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 51.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 313.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 75.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 337.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 304.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 70.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 339.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 306-308.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 72.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2011, pkt. 310-312.Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 74.Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabetfor 2012, pkt. 336.

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo. Saldoen viser forskellen mellem desamlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan stort set betegnes som sta-tens driftsresultat.Erklæringen eller påtegningen indeholder Rigsrevisionens samlede konklusion vedrøren-de revisionen af en virksomhed. Hvis virksomheden er inden for statsregnskabet, brugesbetegnelsen erklæring. Hvis virksomheden er uden for statsregnskabet, bruges primærtbetegnelsen påtegning.Erklæringen/påtegningen omhandler følgende 2 elementer:Er regnskabet rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler?Er der etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dispo-sitioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevil-linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis?Rigsrevisionen reviderer også virksomhedens årsrapport og kontrollerer, om årsrappor-tens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dækkende. Endelig revide-rer Rigsrevisionen udvalgte forvaltningsområder, hvor det som led i årsrevisionen under-søges, om forvaltningen er hensigtsmæssig inden for den enkelte virksomhed eller påtværs af flere virksomheder. Hvis revisionen af årsrapporten eller forvaltningen giver an-ledning til forbehold, vil det fremgå af erklæringen eller påtegningen.Den tilhørende revisionsberetning eller det tilhørende protokollat indeholder en sammen-fatning af de væsentligste revisionsresultater vedrørende regnskabsåret.

Rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressortændringer ogoverdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld. Primokorrek-tioner foretages for at neutralisere de teknisk betingede udgifter/indtægter, der ellers vil-le opstå. Primokorrektioner registreres direkte på den enkelte statuskonto og har såledesindflydelse på statens egenkapital uden udgifts- eller indtægtsvirkning på staten.Statsregnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de virksomheder, der har éneller flere bevillinger på finansloven. Virksomhedernes regnskaber og dermed statsregn-skabet bygger på både udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regnskabstal:Omkostningsbaserede regnskabsprincipper har til formål at synliggøre de samlede om-kostninger ved at drive virksomheden i regnskabsperioden. Ud over en resultatopgørel-se indeholder regnskabet en balance, som viser virksomhedens aktiver (værdier, herun-der formue og tilgodehavender) og passiver (gæld). Princippet er, at de samlede omkost-ninger registreres i regnskabet, uanset hvornår betalingen falder. Fx afspejles investerin-ger som et aktiv på balancen og i driften som afskrivninger. Omkostningsbaserede prin-cipper er derfor mere velegnede til økonomistyring i virksomhederne end de traditionelleudgiftsbaserede principper. Der er dog visse områder, som er undtaget de omkostnings-baserede principper, fordi det ikke giver mening at værdiansætte fx national kulturarv,som ikke skal sælges.Udgiftsbaserede regnskabsprincipper fokuserer på indtægter og udgifter i perioden oghar traditionelt været de mest anvendte på det offentlige område både i Danmark og in-ternationalt. Princippet er enkelt og forholdsvist velegnet til kontrolformål, da det er nemtat opgøre forbruget i forhold til bevillingen. Begrænsningen er imidlertid, at selv mindreforskydninger i tidspunktet for, hvornår en betaling falder, kan påvirke periodens resultatsignifikant. I Danmark anvendes derfor det såkaldte retserhvervelsesprincip, hvorved ud-gifter og indtægter skal bogføres, så snart der kan opgøres et retsligt eller faktisk krav påbeløbet og ikke først, når betalingen gennemføres. Udgiftsbaserede regnskaber afspejlerimidlertid ikke de samlede omkostninger ved en given aktivitet, fx investeringer. Udgifts-baserede principper er dermed heller ikke så velegnede til økonomistyring. I Danmark erder derfor indført omkostningsbaserede regnskabsprincipper på flere områder i staten.De områder, hvor der fortsat aflægges regnskab efter udgiftsbaserede principper, er fxlovbundne bevillinger (overførselsindkomster, bloktilskud mv.), Forsvaret og SKAT.

Supplerende oplysninger anvendes til at henlede opmærksomheden på forhold om regn-skabet, årsrapporten eller forvaltningen i øvrigt. Supplerende oplysninger om regnskabetsrigtighed, dispositionernes lovlighed eller forvaltningen i øvrigt afgøres på baggrund af ensamlet væsentlighedsbetragtning. Der afgives supplerende oplysning (frem for at tageforbehold), hvis de konstaterede fejl og mangler kun er fundet på en begrænset del af detundersøgte område eller kun påvirker en afgrænset del af virksomhedens regnskabsaf-læggelse, økonomistyring og/eller opgavevaretagelse.Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabs-mæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbe-kendtgørelsens § 3enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisor-lovens § 2, stk. 1, nr. 2-4tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4regioner og kommuner.