PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 184
Offentligt

28/2013

Beretning om

revisionen af statsregnskabet

for 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/2013

Beretning om

revisionen af statsregnskabet

for 2013

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i januar 2015.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 0107-0061

ISBN 978-87-7434-446-9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 2. oktober 2014

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2013

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for 2013 samlet

set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en god

og sikker regnskabsforvaltning i staten.

Statens virksomheder havde i 2013 udgifter på 674,0 mia. kr. og indtægter på 679,8

mia. kr. Overskuddet på statens driftsregnskab var på 5,8 mia. kr., hvilket er en for-

bedring af resultatet med 21,9 mia. kr. i forhold til bevillingen på finansloven for 2013.

Det skyldes, at staten har haft flere indtægter end forventet på 7,9 mia. kr. og færre

udgifter på 14,0 mia. kr.

Statsrevisorerne konstaterer dog også, at Rigsrevisionen har taget 3 forbehold ved-

rørende:



Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderingsområdet

SKATs forvaltning af inddrivelsen af offentlige restancer

dispositionernes lovlighed i forbindelse med ansættelser og lønudbetalinger i Det

Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen*

)

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed**

)

Statsrevisor Kristian Jensen

har ikke deltaget ved behand-

lingen af de sager under Skat-

teministeriet, som er omfattet

af hans ministertid.

)

Statsrevisor Lars Barfoed

har ikke deltaget ved behand-

lingen af de sager under Trans-

portministeriet, som er omfattet

af hans ministertid.

De 3 forbehold betyder ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samlede

statsregnskab.

Statsrevisorerne påtaler og skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at

Statsrevisorerne for 6. år i træk kritiserer Skatteministeriets forvaltning af ind-

drivelsen af de offentlige restancer i forbindelse med revisionen af statsregn-

skabet. Det har medført et utilsigtet tab af indtægter for staten, og at restance-

massen fortsat er meget høj.

SKAT har store og stigende problemer med at løse inddrivelsesopgaverne som for-

ventet og med den planlagte it-understøttelse ved ”Et Fælles Inddrivelsessystem”

(EFI). Der har gennem mange år været betydelige problemer med implementeringen

af EFI.

Statsrevisorerne kritiserer, at problemerne har betydet, at fordringer på 902 mio. kr.

er blevet utilsigtet forældet og dermed ikke kan inddrives. De offentlige restancer kan

kun opgøres med væsentlig usikkerhed, men udgør potentielt 75 mia. kr. ved udgan-

gen af 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne kritiserer, at forvaltningen af ansættelser og lønudbetalinger i Det

Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (un-

der Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser) har været i

strid med usædvanligt mange regler, overenskomster mv. Revisionen har afdækket

så mange fejl og mangler, at medarbejderne ikke kan forvente at være ansat på kor-

rekte vilkår eller være korrekt aflønnet.

Statsrevisorerne skal på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger pege på, at for-

valtningen kan forbedres på bl.a. følgende områder:

Virksomhedernes regnskabsaflæggelse



Usikker regnskabsaflæggelse, forretningsgange og interne kontroller i Det Konge-

lige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Natur-

styrelsen og Økonomiservicecentret.

Usikker regnskabsaflæggelse i SKAT vedrørende skatter og afgifter og utilfreds-

stillende forvaltning af debitorer.

Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis i Finansministeriets koncern.



Virksomhedernes lønadministration



Et meget stort antal fejl og mangler på tværs af staten ved administrationen af en-

gangsudbetalinger af løn/resultatløn, honorarer og B-indkomst, særligt på uddan-

nelses- og undervisningsområdet.

Manglende sparsommelighed på lønområdet, fx i forbindelse med over-/merarbej-

de og fratrædelsesgodtgørelser.



Forvaltning af statslige tilskud



Utilstrækkelig tilskudsforvaltning på tværs af staten, særligt i forbindelse med op-

følgning på, om tilskuddet er anvendt til formålet, og gennemgang af regnskaber

og revisionsrapporter.

Fastsættelse af gebyrer



Fastsættelse af gebyrer er i en række virksomheder sket på et tilfredsstillende

grundlag, men Sundhedsstyrelsen (under Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-

se) bør på ny beregne gebyrerne under lov om lægemidler. Sundhedsstyrelsens

gebyrfastsættelse er mere end 20 år gammel, og man har ikke henført omkostnin-

ger og indtægter til det enkelte gebyr.

It-sikkerhed



It-sikkerheden og it-styringen er samlet set tilfredsstillende, men revisionen har på

tværs af staten afdækket svagheder, som udgør risici for hackerangreb, nedbrud,

datatab, misbrug af følsomme data mv. i bl.a. Sikkerhedsstyrelsen, Bygningssty-

relsen, politiet, National Sundheds-It og SKAT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Ministeriernes ledelsesinformation



Revisionen på 6 ministerområder har afdækket, at ingen af ministerierne havde

tilstrækkelig styringsrelevant, valid og retvisende ledelsesinformation, som koble-

de informationer om økonomi og faglige opgaver. Nogle ministerier har haft for-

dele ved at udarbejde et samlet koncept for ledelsesinformationen, men statens

centrale data leverer ikke data til at understøtte den.

Ministeriernes opfølgning på tidligere beretninger

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende:



At Statens It endnu ikke har fulgt tilstrækkeligt op på de væsentlige svagheder i

it-sikkerheden, som Rigsrevisionen påpegede ved revisionen af statsregnskabet

for 2008.

At Banedanmarks tiltag for at handle mere omkostningsbevidst ved køb af konsu-

lentydelser stadig ikke er implementeret. Rigsrevisionen påpegede det ved revi-

sionen af statsregnskabet for 2010.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet

for 2013

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører 20 ministerområder på

finanslovens §§ 5-29 og de hertil knyttede fælles-

paragraffer 35-38 og 40-42.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Introduktion ........................................................................................................................... 1

Erklæring om statsregnskabet ...................................................................................... 2

De væsentligste revisionsresultater .............................................................................. 5

Tværgående emner .................................................................................................... 12

3.1.

Større engangsudbetalinger i staten ................................................................. 12

3.2.

Fratrædelsesaftaler i staten .............................................................................. 18

3.3.

Forvaltning af statslige tilskud ........................................................................... 25

3.4.

Fastsættelse af gebyrer .................................................................................... 34

3.5.

Ledelsesinformation på 6 ministerområder ....................................................... 42

Revisionen af de enkelte ministerområder.................................................................. 47

4.1.

§ 5. Statsministeriet ........................................................................................... 47

4.2.

§ 6. Udenrigsministeriet .................................................................................... 48

4.3.

§ 7. Finansministeriet ........................................................................................ 52

4.4.

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ................................................................... 59

4.5.

§ 9. Skatteministeriet ......................................................................................... 64

4.6.

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ............................................................ 74

4.7.

§ 11. Justitsministeriet ....................................................................................... 78

4.8.

§ 12. Forsvarsministeriet ................................................................................... 84

4.9.

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ................................................. 88

4.10.

§ 15. Social- og Integrationsministeriet ............................................................. 90

4.11.

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ................................................ 93

4.12.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet ........................................................................ 98

4.13.

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser .... 103

4.14.

§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning ...................................................... 110

4.15.

§ 21. Kulturministeriet ..................................................................................... 115

4.16.

§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke .......................................................... 121

4.17.

§ 23. Miljøministeriet ....................................................................................... 123

4.18.

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ...................................... 128

4.19.

§ 28. Transportministeriet ............................................................................... 132

4.20.

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .................................................. 137

Statens drifts- og anlægsregnskab samt status ........................................................ 141

Bilag 1. Metode ................................................................................................................. 150

Bilag 2. Fortsatte sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet ......... 154

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................. 161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretningen vedrører 20 ministerområder på finanslovens §§ 5-29 og de hertil

knyttede fællesparagraffer 35-38 og 40-42.

Rigsrevisionen har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret

for sagerne i denne beretning, der bl.a. indeholder opfølgninger på revisionssager,

som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærkninger er af-

spejlet i beretningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION

Introduktion

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2013 og afgiver denne beretning om re-

visionen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven.

Beretningen er struktureret efter de ministerområder, som fremgår af finansloven og dermed

statsregnskabet for 2013. Nogle ministerområder har ændret navn og ressortansvar, efter at

finansloven blev fremsat. Revisionsresultater omtales med de navne, der var gældende på

tidspunktet for revisionen eller høringssvaret. De ministre, der i dag har ressortansvaret for

de enkelte virksomheder, skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltnin-

ger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

2. Kap. 1 indeholder Rigsrevisionens

erklæring

om statsregnskabet. I kap. 2 fremdrages de

væsentligste revisionsresultater

fra beretningen.

Kap. 3 indeholder 5

revisioner,

som vi har gennemført på tværs af en række virksomheder.

Analyserne handler om større engangsudbetalinger i staten, fratrædelsesaftaler i staten,

6 virksomheders forvaltning af statslige tilskud, 7 virksomheders fastsættelse af gebyrer og

ledelsesinformation på 6 ministerområder.

Kap. 4 handler om resultaterne fra revisionen af de

20 ministerområder,

der fremgår af stats-

regnskabet for 2013. For hvert ministerområde indledes med vores erklæring om minister-

området og andre væsentlige revisionsbemærkninger. Hvert afsnit indeholder en oversigt

over ministerområdets virksomheder og en gennemgang af de revisionssager, som vi fin-

der væsentlige at fremhæve over for Statsrevisorerne. Kapitlet indeholder også en omtale

af væsentlige resultater fra revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet, fordi den

enkelte minister er overordnet ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens

samlede vurdering af det enkelte ministerium.

I kap. 5 gennemgår vi

statsregnskabets

hovedtal for driftsregnskabet og anlægsregnskabet.

Kapitlet handler også om statens status og de korrektioner, der er foretaget i forhold til sta-

tens status primo 2013 (primokorrektioner).

Bilag 1 indeholder en række

baggrundsoplysninger

om den udførte revision og de revisions-

og regnskabsprincipper, der ligger til grund for vores arbejde. Bilag 2 indeholder en over-

sigt over sager, som vi fortsat følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisio-

nen af statsregnskabet. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begre-

ber.

Begrebet

virksomhed

bruges

i denne beretning om:



forvaltningsenheder inden for

et ministerområde, hvis ledel-

se er budget- og regnskabs-

mæssigt ansvarlig for én eller

flere hovedkonti på bevillings-

lovene, jf. regnskabsbekendt-

gørelsens § 3



enheder, der ikke er omfattet

af statsregnskabet, men som

falder under rigsrevisorlovens

§ 2, stk. 1, nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis årlige

regnskab er omfattet af rigs-

revisorlovens § 4



regioner og kommuner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

1. Erklæring om statsregnskabet

3. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2013 og har som led heri undersøgt fuld-

stændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal.

4. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2013 som

afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabs-

år op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som

kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning, bliver vurde-

ret på ny.

Revisionen omfatter også EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra EU,

ligesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til EU.

Vi udarbejder en årlig beretning om revisionen af EU-midler i Danmark, da det er et væsent-

ligt indtægts- og udgiftsområde med stor bevågenhed fra Europa-Kommissionens og Euro-

pa-Parlamentets side. Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark

i 2013 er afgivet i september 2014.

Ledelsens ansvar

5. Revisionen tager udgangspunkt i departementernes regnskabserklæringer, hvor departe-

mentet skriver under på, at ministerområdets regnskab er udarbejdet på baggrund af regn-

skabsbekendtgørelsens bestemmelser, og hvor det oplyses:



om der er ændringer i regnskabsprincipper, der har betydning for vurderingen af regn-

skabet for det pågældende år

om regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber, som ministerom-

rådet er ansvarlig for

om forbruget af bevillinger er opgjort korrekt

om aktiver og passiver er opgjort korrekt.

Regnskabsbekendtgørelsen

er en populær betegnelse for be-

kendtgørelse nr. 70 af 27. januar

2011 om statens regnskabsvæ-

sen mv.

Endvidere bekræfter departementet i regnskabserklæringen, at der i tilknytning til regnskabs-

aflæggelsen er etableret forretningsgange og interne kontroller som i videst muligt omfang

sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvan-

lig praksis. Departementet skal også godkende den årlige bevillingsafregning i forbindelse

med årsafslutningen.

Det er finansministeren, der fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Stats-

regnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for ministerområderne, der igen er en

sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virksomheder på ministerområderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Rigsrevisionens ansvar og den udførte revision

6. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder

(ISSAI 100-999).

Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og

dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregnskabet. Rigsrevisio-

nen efterprøver ikke kun rigtigheden af statens regnskab, men undersøger også en række

aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andre forskrifter samt

indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere har Rigsrevisionen for udvalgte områder

vurderet, om ministerierne har en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Revisionen er ud-

ført ved stikprøvevise undersøgelser.

Revisionen af statsregnskabet er udført med en dækning, som giver Rigsrevisionen et til-

strækkeligt grundlag for at vurdere statsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmere

omtalt i bilag 1 om metode.

Konklusion

7. Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet for 2013 samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Væsentlige revisionsbemærkninger

8. Rigsrevisionen har taget 3 forbehold i erklæringerne på ministerområdeniveau. Forbehol-

dene knytter sig til forvaltningen og dispositionernes lovlighed i 2 virksomheder. Rigsrevisio-

nen har endvidere afgivet 3 supplerende oplysninger om forståelsen af regnskaberne på 2

ministerområder. Revisionen viste endvidere svagheder ved forvaltningen og fejl i enkelte

virksomheders regnskaber. Forbehold, svagheder og fejl har haft indflydelse på vurderingen

af de enkelte virksomheders og ministerområders regnskaber og forvaltning, men giver ikke

Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold for det samlede statsregnskab.

Rigsrevisionen, den 25. september 2014

Lone Strøm

rigsrevisor

/Bettina Jakobsen

afdelingschef

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Erklæring vedrørende sager på Finansministeriets område

9. Rigsrevisor Lone Strøm har erklæret sig inhabil i behandlingen af dele af denne beretning

i henhold til rigsrevisorlovens § 1a, stk. 4. Det drejer sig om 6 sager under afsnit 4.3. § 7. Fi-

nansministeriet. Sagerne handler om:



Økonomiservicecentrets udbetaling af tilskud mv. via den generiske integrationssnitflade

forsinket regnskabsaflæggelse i departementet, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Admi-

nistration, Moderniseringsstyrelsen og Statens It

forældede it-systemer i Statens Administration

regnskabspraksis for licensbetalinger og regnskabsaflæggelse i Statens It

it-sikkerheden i Statens It

en fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden i Statens It.

Folketingets formand har efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folketin-

gets Præsidium udpeget tidligere medlem af Den Europæiske Revisionsret og tidligere af-

delingschef i Rigsrevisionen Morten Levysohn som sætterigsrevisor. Sætterigsrevisor er ud-

peget for 1 år til at varetage rigsrevisors funktioner i de tilfælde, hvor rigsrevisor anser sig

for inhabil, jf. brev af 2. juni 2014. Statsrevisorerne har anmodet sætterigsrevisor om at be-

handle ovennævnte sager, og han har derfor erklæret sig om og foretaget de revisionsmæs-

sige vurderinger i disse sager.

Konklusion

10. Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for de dele af Finansministeriet, hvor

rigsrevisor har erklæret sig inhabil, samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-

ler.

Væsentlige revisionsbemærkninger

11. Revisionen viste, at der fortsat var væsentlige svagheder i Økonomiservicecentrets va-

retagelse af visse betalingsopgaver for kunderne. Desuden havde Statens It fortsat væ-

sentlige svagheder i it-sikkerheden. Det har haft indflydelse på vurderingen af de enkelte

virksomheders forvaltning, men giver ikke anledning til at tage forbehold for Finansministe-

riets regnskab.

Rigsrevisionen, den 25. september 2014

Morten Levysohn

sætterigsrevisor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

2. De væsentligste revisionsresultater

Erklæring om statsregnskabet for 2013

12. Revisionen har vist, at statsregnskabet for 2013 samlet set er rigtigt, hvilket vil sige, at

der ikke er væsentlige fejl og mangler. Den samlede vurdering er baseret på revisionen af

statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregnskabets §§ 5-29 og fællesparagraf-

ferne 35-38 og 40-42. Bevillingskontrollen har omfattet alle hovedkonti under disse paragraf-

fer. Revisionen er gennemført på baggrund af en strategisk analyse af væsentlighed og ri-

siko inden for det enkelte ministerområde.

Rigsrevisionen har for 2013 afgivet en erklæring om hvert af de 20 ministerområder. Vi af-

giver en erklæring uden modifikationer, hvis vi vurderer, at regnskabet er rigtigt. Vi afgiver

en erklæring med modifikationer, hvis vi vurderer, at der er grundlag for forbehold eller sup-

plerende oplysninger.

Forbehold

anvendes til at henlede læserens opmærksomhed på væsentlige og kritiske fejl

og mangler i regnskabet, i dispositioner, der knytter sig til regnskabet, eller ved forvaltnin-

gen af et område, der er omfattet af regnskabet. Revisionen af statsregnskabet for 2013 har

givet anledning til følgende forbehold:



Rigsrevisionen tager forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurde-

ringer er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Vi tog også forbehold for

dette i erklæringen om Skatteministeriets regnskab for 2012 på grundlag af beretning til

Statsrevisorerne om den offentlige ejendomsvurdering, jf. pkt. 108.

Rigsrevisionen tager forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelsen af offentlige restan-

cer. SKAT har ikke kunnet løse væsentlige inddrivelsesopgaver med den forventede og

planlagte systemmæssige understøttelse som følge af betydelige problemer med imple-

menteringen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Dette har bl.a. medført, at fordrin-

ger på i alt 902 mio. kr. er blevet utilsigtet forældet og dermed ikke kan inddrives. Op-

gørelsen af de samlede offentlige restancer er i højere grad end tidligere år behæftet

med væsentlige usikkerheder og udgør potentielt 75 mia. kr. i 2013. Endelig har SKAT

en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fortsat er stigende,

jf. pkt. 109-113.

Rigsrevisionen tager forbehold for dispositionernes lovlighed i forbindelse med ansæt-

telser og lønudbetalinger i Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering, fordi revisionen viste usædvanligt mange brud på love og reg-

ler, der gælder for statslige virksomheder. Fejlene omfattede brud på ferieloven, ansæt-

telsesbevisloven, åremålscirkulæret, regnskabsbekendtgørelsen og minimum 5 forskel-

lige overenskomster, jf. pkt. 176-179.

Vi har for hvert ministerområde

vurderet, om fejl og mangler er

så kritiske, at der er grundlag for

at tage et forbehold. Denne vur-

dering er baseret på nedenstå-

ende kriterier:



Vi tager forbehold for hele el-

ler dele af regnskabet, hvis vi

vurderer, at der er fejl eller

mangler af væsentlig økono-

misk betydning.



Vi tager forbehold for dispo-

sitionernes lovlighed, hvis vi

vurderer, at dispositioner om-

fattet af regnskabet i væsent-

lig og/eller systematisk om-

fang ikke er i overensstem-

melse med meddelte bevillin-

ger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.



Vi tager forbehold for forvalt-

ningen, hvis vi vurderer, at

der i væsentligt omfang ikke

er en hensigtsmæssig for-

valtning af én eller flere af de

forvaltningsområder, der er

omfattet af regnskabet.



Vi undlader at udtrykke en

konklusion om regnskabet,

dispositionernes lovlighed el-

ler forvaltningen, hvis vi vur-

derer, at vi ikke har kunnet

opnå tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis på væsentlige

og gennemgribende områder,

fx fordi der ikke foreligger den

nødvendige dokumentation.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Supplerende oplysninger

gives for at henlede læsernes opmærksomhed på forhold, der al-

lerede er oplyst i regnskabet, og som har betydning for læserens forståelse af regnskabet.

Supplerende oplysninger gives endvidere for at gøre opmærksom på forhold, der ikke er op-

lyst i regnskabet, men som har betydning for læserens forståelse af vores revision, vores an-

svar eller vores erklæring. Vi har ændret praksis for, hvornår vi afgiver en supplerende op-

lysninger med virkning fra regnskabsåret 2013. Den nye praksis bygger på en mere snæver

definition af, hvornår det er relevant at give en supplerende oplysning. Revisionen af stats-

regnskabet for 2013 har givet anledning til følgende supplerende oplysninger:



Udenrigsministeriet har ikke foretaget en korrekt regnskabsmæssig registrering af en

overførsel til International Development Association (IDA) på ca. 411 mio. kr. i regnskabs-

året 2013. Da fejlen er en klassifikationsfejl, har den ikke medført nogen direkte resultat-

påvirkning i ministeriets regnskab, jf. pkt. 84.

Udenrigsministeriet har registreret 14,87 mia. kr. som et kapitalindskud under IDA. Det

er usikkert, om beløbet skal betragtes som et kapitalindskud i henhold til de gældende

regler, jf. pkt. 84.

Forsvarskommandoens hensatte forpligtelser er steget fra 1,1 mia. kr. til 1,6 mia. kr. Den

primære årsag hertil var Forsvarskommandoens forventninger til ændringer i regler for

anerkendelse af PTSD (posttraumatiske belastningsreaktioner) i arbejdsskadesystemet.

Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, der er omtalt i årsrapporten for 2013,

jf. pkt. 141.



Andre væsentlige revisionsbemærkninger

13. Det er Rigsrevisionens overordnede vurdering, at der er en god og sikker regnskabs-

forvaltning i staten som helhed. De fleste ministerområder og virksomheder har håndteret

regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende og har ikke væsentlige fejl og mangler i regnskaber-

ne. Virksomhederne har endvidere overholdt bevillingerne. Nedenfor sætter vi fokus på de

revisionsresultater, der afviger fra vores overordnede konklusion, og giver eksempler på

virksomheder, hvor vi har fundet, at forvaltningen kan forbedres.

Usikker regnskabsforvaltning

14. Virksomhedernes regnskabsforvaltning omfatter forretningsgange og interne kontroller.

Forretningsgangene skal understøtte en sikker og korrekt bogføring, så mængden af fejl

og mangler minimeres. De interne kontroller skal understøtte, at eventuelle fejl og mangler

afdækkes og rettes løbende. Svagheder og mangler i regnskabsforvaltningen øger risikoen

for, at regnskabet indeholder fejl, der ikke er blevet opdaget. Revisionen af regnskaberne

for 2013 har vist svagheder og mangler i regnskabsforvaltningen i flere virksomheder:



SKATs proces for regnskabsaflæggelse vedrørende § 38. Skatter og afgifter har været

præget af betydelig usikkerhed, og regnskabsforvaltningen har efter 1. august 2013 væ-

ret usædvanlig svag og mangelfuld. Skatteministeriets ledelse godkendte regnskabet,

selv om det indeholdt en del betydelige fejl og usikkerheder. Nogle af disse udlignede

dog hinanden netto, så de samlede konstaterede fejl og usikkerheder medførte, at re-

sultatopgørelsen er 4,6 mia. kr. for lav, mens status netto er 3,6 mia. kr. for høj, jf. pkt.

115-116.

Der har været stor usikkerhed om Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Ar-

kitektur, Design og Konserverings (Kunstakademiet) økonomi, interne forretningsgange

og regnskabsaflæggelse siden skolen blev dannet i 2011. Kunstakademiet havde et un-

derskud på 8,7 mio. kr. i 2013. Et oprydningsarbejde afdækkede bl.a. tab på eksternt

finansierede projekter på 6,8 mio. kr., efterregulering af feriepengeforpligtelsen på 5,7

mio. kr. og en nedskrivning af varelagre med en samlet driftspåvirkning på 3,8 mio. kr.,

jf. pkt. 180.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Naturstyrelsens regnskabsaflæggelse er forbedret i 2013. Rigsrevisionen tog forbehold

for regnskaberne for 2011 og 2012, men vurderer, at regnskabet for 2013 samlet set er

rigtigt. Det er dog samtidig Rigsrevisionens vurdering, at styrelsens regnskabsaflæggelse

ikke har været helt tilfredsstillende, og at der var en række områder, hvor regnskabsop-

rydningen endnu ikke var afsluttet, jf. pkt. 207.

Økonomiservicecentret (ØSC) i Statens Administration varetager løn- og regnskabsop-

gaver for en stor del af statens virksomheder. Revisionen for både 2012 og 2013 har vist,

at ØSC ikke havde iværksat en funktionsadskilt kontrol, som kan sikre korrekt udbeta-

ling af tilskud via den generiske integrationssnitflade (GIS). Dette finder Rigsrevisionen

ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfredsstillende, at der fort-

sat ikke er foretaget en bagudrettet afdækning af, om den mangelfulde kontrol har med-

ført fejl eller besvigelser i kundernes regnskaber, jf. pkt. 94.



Uklar regnskabspraksis

15. Regnskabspraksis er en betegnelse for de metoder og kriterier, som virksomhederne

anvender, når indtægter og udgifter registreres i regnskabet, fx hvordan et aktivs forvente-

de levetid fastsættes, og hvornår det er relevant at hensætte til tab på debitorer. Kravene

til regnskabspraksis er defineret af Moderniseringsstyrelsen. Der opstår dog løbende kon-

krete situationer, hvor virksomhederne skal fortolke reglerne, og situationer, hvor anvendt

regnskabspraksis ikke i al væsentlighed giver et rigtigt billede af virksomhedens aktiver, for-

pligtelser eller resultat. I de situationer skal virksomhederne overveje, om regnskabspraksis

kan ændres. Hvis virksomhederne vil ændre regnskabspraksis, skal det godkendes af Mo-

derniseringsstyrelsen, og virksomhederne skal forklare ændringerne i deres årsrapport. I be-

retningen peger vi på følgende sager, hvor regnskabspraksis ikke følges, eller hvor der er

uklar regnskabspraksis:



Virksomhederne i Finansministeriets koncern ændrede i 2013 regnskabspraksis vedrø-

rende bl.a. periodisering af omkostninger og aktivering af anlægsaktiver. Virksomheder-

ne har ikke som foreskrevet oplyst om ændringerne i regnskabspraksis og effekten her-

af i deres årsrapporter, jf. pkt. 92 og pkt. 96.

Rigsrevisionen har i 2 år fulgt en sag om regnskabspraksis for SKATs værdiansættelse

af tilgodehavender (debitorer). De gældende regler medfører, at Skatteministeriet ikke

regnskabsmæssigt kan nedskrive tilgodehavender til den reelle værdi og dermed give

et mere retvisende statsregnskab. Værdiansættelsesmodellen kan først færdigudvikles,

når SKAT har gennemført den igangværende kvalitetssikring og oprydning af data i EFI.

Vores opfølgning har desuden vist, at der ikke er sket fremdrift i forhold til det øvrige ar-

bejde med anvendt regnskabspraksis og kontoanvendelse mv. på § 38, jf. pkt. 114.



Fejl og mangler ved lønadministrationen

16. I 2013 har staten udbetalt 67,5 mia. kr. via Statens Lønsystem som løn eller indbeta-

ling af pension til private pensionskasser. Udbetalingerne vedrører både virksomheder in-

den for statsregnskabet og virksomheder uden for statsregnskabet, fx universiteterne. Ne-

denfor fremhæves en række sager, hvor Rigsrevisionen har fundet fejl og mangler i lønad-

ministrationen:



En undersøgelse af de 60 største engangsudbetalinger af løn viste, at der især på un-

dervisnings- og uddannelsesområdet var systematiske fejl og overtrædelser af væsent-

lige regelsæt. Videre viste undersøgelsen, at der var fejl og mangler i et bemærkelses-

værdigt stort omfang på tværs i staten. Ved udbetaling af engangsvederlag/resultatløn,

honorarer og B-indkomst konstaterede Rigsrevisionen fejl og mangler i 37 % af de gen-

nemgåede udbetalinger, jf. afsnit 3.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



I politiet og anklagemyndigheden har Rigsrevisionen konstateret systematiske fejl i løn

udbetalt under fravær. Dette betød, at mange medarbejdere ikke modtog korrekt løn, når

de fx holdt særlige feriedage og omsorgsdage. Rigspolitiet har i regnskabet for 2013 hen-

sat ca. 30 mio. kr. til efterbetaling, jf. pkt. 134.

Erhvervs- og Vækstministeriet har fejlagtigt indbetalt 15 % af 10 tjenestemænds løn til

§ 36 i stedet for de påkrævede 20,3 %, hvilket har medført, at ministeriet har efterbetalt

1,4 mio. kr., jf. pkt. 102.



Manglende sparsommelighed ved lønadministrationen

17. God offentlig forvaltning indebærer bl.a., at virksomhederne skal gøre, hvad der er mu-

ligt og rimeligt for at sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I denne beretning

peges på flere sager, hvor Rigsrevisionen vurderer, at der ikke er udvist sparsommelighed

ved lønadministrationen:



Der er flere eksempler på, at virksomhederne ikke altid udviser skyldige økonomiske

hensyn, når de udbetaler løn og merarbejde, jf. pkt. 121, pkt. 173, pkt. 181 og afsnit 3.1.

Der blev i 2013 udbetalt ca. 619 mio. kr. i over-/merarbejde på uddannelsesinstitutioner

via Statens Lønsystem. Det svarer til 71 % af de samlede udbetalinger af over-/merar-

bejde i Statens Lønsystem, jf. afsnit 3.1.

Rigsrevisionen har undersøgt alle 81 fratrædelsesaftaler, som virksomhederne har ind-

gået med ansatte, der er fratrådt i 2013. I 14 % af aftalerne var der aftalt væsentligt bed-

re vilkår, end medarbejderne ville have haft ret til i forbindelse med en afskedigelse, jf.

afsnit 3.2.

Skatteministeriet har indgået en række favorable fratrædelsesgodtgørelser for afskedi-

gede medarbejdere på ledelsesniveau. I ét tilfælde blev det aftalt, at en medarbejder på

åremål fik udbetalt fratrædelsesgodtgørelse for de første 5 års åremålsansættelse, selv

om det var den pågældende, der selv havde ønsket at fratræde 1 år før åremålsaftalens

ophør, jf. pkt. 120.



Undersøgelsen af

forvaltning

af statslige tilskud

har omfat-

tet:



Udenrigsministeriet



Social-, Børne- og Integra-

tionsministeriets departement



Ministeriet for Forskning, In-

novation og Videregående

Uddannelser (Styrelsen for

Forskning og Innovation)



Kulturministeriet (Kultursty-

relsen og Det Danske Film-

institut)



Miljøministeriet (Miljøstyrel-

sen).

Behov for bedre forvaltning af statslige tilskud

18. Staten administrerer et stort antal tilskudsordninger, hvor staten fx giver tilskud til en-

keltpersoner, erhvervsstøtteordninger og institutioner. De statslige virksomheder, der admi-

nistrerer tilskud, har ansvaret for at opstille rammerne for tildeling af tilskuddene og følge

op på anvendelsen heraf. Virksomhederne skal fx sikre, at tilskuddene ydes til kvalificere-

de ansøgere, og skal følge op på, om tilskuddene blev anvendt til formålet og gav den for-

ventede effekt. Vores revision af tilskudsforvaltningen har peget på en række eksempler,

hvor der er behov for at styrke tilskudsforvaltningen for at opnå bedre sikkerhed for, at til-

skuddene anvendes til formålet:



En undersøgelse af forvaltningen af tilskud i 6 virksomheder viste, at tilskudsforvaltnin-

gen kan forbedres, idet særligt opfølgningen på tilskuddenes anvendelse er utilstræk-

kelig. Virksomhederne bør i højere grad opprioritere arbejdet med opfølgningen og gen-

nemgangen af ældre tilskudssager, jf. afsnit 3.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Generelt hensigtsmæssig fastsættelse af gebyrer

19. En række virksomheder har hjemmel til at opkræve gebyrer, der skal dække omkostnin-

ger ved myndighedsopgaver, fx selskabsregistrering, fødevarekontrol og godkendelse af

lægemidler. Virksomhederne skal sikre hjemmel til opkrævning af gebyrer og tilstræbe fuld

dækning for omkostningerne over en 4-årig periode, hvor andet ikke fremgår af hjemmels-

grundlaget. Revisionen har vist, at en række gebyrer fastsættes korrekt, men at der også er

enkelte forbedringspotentialer:



Rigsrevisionen har undersøgt, om 7 virksomheder fastsætter gebyrerne korrekt. Under-

søgelsen har vist, at virksomhederne har fastsat gebyrerne på et tilfredsstillende grund-

lag. Dog vurderer Rigsrevisionen, at Sundhedsstyrelsen bør foretage en priskalkulation,

der kobler indtægter og udgifter for de enkelte gebyrer. Undersøgelsen har desuden

vist, at enkelte virksomheder kan styrke beregningsgrundlaget for gebyrerne. Undersø-

gelsen har endelig vist, at der i priskalkulationerne generelt medtages relevante direkte

og indirekte omkostninger, og at virksomhederne generelt har en god opfølgning på, om

gebyrerne er i økonomisk balance, men at prisjusteringer sker sent eller i nogle tilfælde

helt udelades. De manglende prisjusteringer kompenseres fx ved hjælp af tilbagebetalin-

ger til brugerne, tillægsbevillinger eller forbrug af den almindelige bevilling, jf. afsnit 3.4.

En revision af gebyrområdet i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement

har vist, at departementet ikke havde et tilstrækkeligt overblik over de faktiske direkte

og indirekte udgifter, og om der var under- og/eller overdækning på gebyrordningerne.

Det medfører risiko for, at gebyrsatserne er fastsat forkert, jf. pkt. 151.

Undersøgelsen af

fastsættelse

af gebyrer

har omfattet:

Sikkerhedsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering



Miljøstyrelsen



Fødevarestyrelsen



Trafikstyrelsen.



Mangler ved it-sikkerheden

20. Revisionen af it-sikkerheden har omfattet it-systemer, der understøtter virksomhedernes

faglige, administrative og regnskabsmæssige opgaver, fx systemer til administration af til-

skud, registrering af samlinger og aftaler samt skatte- og afgiftsopgørelser, og it-systemer,

der understøtter statslige virksomheders styring, kontrol, overvågning, tilsyn mv. på deres

myndighedsområder.

Rigsrevisionen finder samlet set, at it-styringen og it-sikkerheden i og omkring systemerne

er tilfredsstillende, men har også fundet svagheder, som virksomhederne bør tage hånd om.

Hvis it-sikkerheden ikke forbedres, kan konsekvenserne være, at svaghederne udnyttes af

hackere eller af interne brugere i virksomhederne, hvilket kan kompromittere system-, data-

og driftssikkerheden og medføre nedbrud, datatab eller misbrug af systemer og fortrolige

eller følsomme data.

Tildeling af og kontrol med administratorrettigheder



Medarbejderne i Sikkerhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Bygningsstyrelsen var

tildelt lokale administratorrettigheder på deres computere. Virksomhederne løber der-

ved en væsentlig risiko for, at medarbejdere fx ved en fejl installerer programmer på

deres computere, som kan kompromittere system-, data- og driftssikkerheden. Rigsre-

visionen konstaterede, at ledelserne ikke havde forholdt sig til denne risiko, fx ved at

dokumentere deres overvejelser i en risikovurdering, jf. pkt. 104, pkt. 162 og pkt. 235.

Sårbarheder i it-driften



Der var væsentlige sårbarheder i beskyttelsen af afgangen til politiets netværk. Gen-

nemgangen viste, at det ledelsesmæssige fokus var utilstrækkeligt. De påpegede mang-

ler kan påvirke alle computere og medarbejdere, som anvender de centrale systemer.

Fx er der risiko for, at hackere og skadeligt software kan udnytte programsvagheder og

inficere computere og servere, hvis politiet bliver udsat for hackerangreb, jf. pkt. 135.



National Sundheds-It (NSI) i Statens Serum Institut har væsentlige sårbarheder i it-drif-

ten, da NSI anvendte flere forskellige brugeradministrationssystemer, backupsystemer

og opdateringssystemer mv., hvilket øger personafhængigheden og risikoen for fejl og

svagheder i it-sikkerheden, jf. pkt. 162.

It-sikkerhed

har til formål at be-

skytte kritiske og følsomme da-

ta og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-

sikkerheden skal tilgodese 3

overordnede krav: tilgængelig-

hed, fortrolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a.

sikker og pålidelig drift, fysisk

sikkerhed (fx beskyttelse mod

vand- og brandskade) og kon-

trol af adgang til systemer, data

og netværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Svagheder i den logiske sikkerhed



SKAT har mangler ved den kontrol, der skal sikre, at adgangen til systemerne løbende

tilpasses i overensstemmelse med brugernes ændrede arbejdsopgaver, jf. pkt. 122.



It-sikkerheden i Udlændingestyrelsens nye it-system IBS, der håndterer indkvartering

af asylansøgere, var ikke tilstrækkelig og opfyldte ikke persondatalovens krav til be-

handling af følsomme persondata. Styrelsen havde ikke sikret, at der var etableret den

foreskrevne logning af opslag mv. på følsomme persondata, jf. pkt. 138.

Undersøgelsen af

ledelses-

information

har omfattet:



Finansministeriets departe-

ment og Moderniseringssty-

relsen



Beskæftigelsesministeriets

departement og Arbejdsmar-

kedsstyrelsen



Ministeriet for Forskning, In-

novation og Videregående

Uddannelsers departement

og Uddannelsesstyrelsen



Undervisningsministeriets

departement og Kvalitets-

og Tilsynsstyrelsen



Ministeriet for Ligestilling og

Kirkes departement og Kø-

benhavns Stift



Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriets departement og

Danmarks Meteorologiske

Institut.

Anvendelsen af hensættelser

21. I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012 pegede Rigsrevisionen på en

række sager, hvor virksomhedernes hensættelser ikke var i overensstemmelse med de

statslige regnskabsregler. Rigsrevisionen har som følge heraf haft særligt fokus på revisio-

nen af hensættelser i regnskaberne for 2013.

Resultatet af revisionen er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om anvendelse af periodi-

seringer i regnskabet ved årsskiftet, som er afgivet i september 2014.

Stor variation i kvaliteten af ledelsesinformation

22. Rigsrevisionen har undersøgt, om der er udarbejdet retvisende, valid og styringsrelevant

ledelsesinformation på 6 ministerområder. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ingen af de

undersøgte ministerområder har tilstrækkelig ledelsesinformation om kobling mellem øko-

nomi og opgaver. Generelt mangler statens centrale systemer data, der kan danne grund-

laget for ledelsesinformation vedrørende kobling mellem økonomi og opgaver.

Undersøgelsen har desuden vist, at ministerområder med et samlet koncept for ledelsesin-

formation på koncernniveau udarbejder mere retvisende, valid og styringsrelevant ledelses-

information, mens ledelsesinformationen på ministerområder uden et samlet koncept er

ustruktureret og ikke systematiseret, jf. afsnit 3.5.

Manglende fremdrift i opfølgningssager

23. Rigsrevisionen har i bilag 2 oplistet 56 revisionssager fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet, som vi følger. Rigsrevisionen vurderer, at 16

af disse sager nu kan afsluttes. Tilbage er 40 sager, som vi fortsat vil følge. Rigsrevisionen

finder, at særligt 2 af sagerne har haft et meget langstrakt forløb:



Vi har siden beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2008 fulgt en sag om im-

plementeringen af Statens It. De sidste 2 år har opfølgningen haft fokus på mangler ved

it-sikkerheden i Statens It. Der er fortsat væsentlige svagheder i it-sikkerheden. Det øger

sårbarhederne i forhold til hacking og systemnedbrud og udgør derfor en potentiel risi-

ko for den samlede system-, data- og driftssikkerhed i Statens It og hos kunderne. Rigs-

revisionen finder, at fremdriften på området ikke har været tilstrækkelig, jf. pkt. 97.

Vi har siden beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2010 fulgt en sag om Ba-

nedanmarks køb af konsulentydelser. Banedanmark har iværksat en række tiltag, som

skal styrke forvaltningen af køb af konsulentydelser, men implementeringen er endnu

ikke afsluttet, jf. pkt. 221.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Supplerende oplysninger om virksomheder uden for statsregnskabet

24. Rigsrevisionen har endvidere påtegnet regnskaberne for virksomheder uden for stats-

regnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvor

virksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx Rådet for Sikker

Trafik, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og DSB. Revisionen omtales i denne beretning,

fordi ministeren er overordnet ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens

samlede vurdering af det enkelte ministerium. Revisionen for 2013 har givet anledning til

følgende supplerende oplysninger:



Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning i

DanPilots årsrapport om økonomien ved fremtidige strukturelle ændringer, jf. pkt. 105.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning i erklæringen om Det Kriminalpræ-

ventive Råd om rådets overholdelse af gældende regler. Baggrunden herfor er, at rådet

i ledelseserklæringen til regnskabet for 2013 tog forbehold vedrørende mulige ændrin-

ger i rådets samarbejdsaftale med TrygFonden, jf. pkt. 139.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning til DR’s regnskab for at gøre op-

mærksom på usikkerhed vedrørende hensættelsen til det digitale sendenet DAB2. DR’s

ledelse omtaler i ledelsesberetningen, at den realiserede fremtidige nettoforpligtelse kan

variere væsentligt fra skønnet, jf. pkt. 199.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning om

Udviklingsselskabet By & Havn I/S for at gøre opmærksom på den betydelige usikker-

hed, der er knyttet til værdiansættelsen af selskabets investeringsejendomme, jf. pkt.

227.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning om

Metroselskabet I/S for at gøre opmærksom på den usikkerhed, der er knyttet til projekt-

sum og ibrugtagningstidspunkt for Cityringen, jf. pkt. 228.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STØRRE ENGANGSUDBETALINGER I STATEN

3. Tværgående emner

3.1. Større engangsudbetalinger i staten

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen har gennemgået 60 af de største engangsudbetalinger til medarbej-

dere i staten. Undersøgelsen viser, at der var systematiske fejl i udbetalingerne, at

væsentlige regelsæt i flere sager ikke blev overholdt, og at der ikke altid blev udvist

skyldige økonomiske hensyn.

Rigsrevisionen konstaterer, at der især på undervisnings- og uddannelsesområdet

var systematiske fejl og overtrædelser af væsentlige regelsæt i forhold til udbetaling

af timeløn, censorvederlag og over-/merarbejde. Grænsen for, hvor mange timer en

timelønnet underviser må arbejde, er overskredet betragteligt i flere sager, og der er

omfattende overtrædelser af arbejdstidsreglerne for fastansatte. Desuden er der sket

overtrædelse af reglerne for censorer på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-

råde. Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst,

at de vil følge op på de konkrete sager, indskærpe reglerne over for uddannelsesin-

stitutionerne og undersøge, om der er behov for at tilpasse tilsyn og vejledninger.

Ved udbetaling af engangsvederlag/resultatløn, honorarer og B-indkomst konstate-

rede Rigsrevisionen fejl og mangler i 37 % af de gennemgåede udbetalinger. Fejl og

mangler vedrører både egentlige beløbsmæssige fejl, manglende overholdelse af

væsentlige regelsæt og manglende skyldige økonomiske hensyn. De udbetalingsty-

per, Rigsrevisionen har gennemgået, er komplekse, men anvendes generelt i staten

eller inden for de pågældende ministerområder. Rigsrevisionen finder det derfor be-

mærkelsesværdigt, at antallet af fejl og mangler er så højt. Manglerne og fejltyperne

spænder vidt og findes på tværs af ministerområderne.

Rigsrevisionen finder, at ministerierne generelt bør udvise stor omhyggelighed med

at sikre, at udbetalingerne er korrekte. Undersøgelsen bør endvidere give anledning

til, at de gennemgåede virksomheder undersøger, om der kan iværksættes initiativer,

der i højere grad sikrer udbetaling af korrekt løn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STØRRE ENGANGSUDBETALINGER I STATEN

3.1.1. Indledning

25. Staten udbetalte i 2013 engangsydelser for ca. 4 mia. kr. De samlede lønudbetalinger i

staten var i samme periode på ca. 58 mia. kr. (ekskl. Forsvaret). Engangsudbetalingerne

dækker over en bred vifte af udbetalingstyper, fx opfindergodtgørelse og honorarer til uden-

landske kunstnere, honorarer til deltagere i politisk nedsatte kommissioner og gæstefore-

læsere ved universiteterne. Langt størstedelen af udbetalingerne vedrører dog mere tradi-

tionelle udbetalingstyper som over-/merarbejde, timeløn, resultatløn, engangsvederlag o.l.

Formål

26. Rigsrevisionen har gennemgået 60 af de største engangsudbetalinger. Udbetalingerne

er beløbsmæssigt væsentlige og risikofyldte, da der – i modsætning til løbende udbetalin-

ger – kræves sagsbehandling for hver udbetaling. I undersøgelsen vurderer vi:



om der optræder systematiske fejl

om væsentlige regelsæt er overholdt, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn.

Afgrænsning og metode

27. Undersøgelsen bygger på et udtræk fra Statens Lønsystem (SLS) af alle engangsud-

betalinger i 2013. SLS anvendes af alle statslige virksomheder i centraladministrationen og

af flertallet af de selvejende institutioner, fx universiteter, gymnasier og erhvervsskoler. For-

svaret anvender derimod sit eget lønsystem og indgår derfor ikke i undersøgelsen.

Datasættet rummer ca. 1,3 mio. transaktioner fordelt på ca. 600 forskellige lønkoder. For at

være sikker på at dække forskellige typer af udbetalinger har vi opdelt lønkoderne i 7 for-

skellige kategorier, jf. tabel 1.

Tabel 1. Typer af engangsudbetalinger i staten i 2013

(Mio. kr.)

Timeløn

Over-/merarbejde

Engangsvederlag/resultatløn

Censorvederlag

Honorarer

B-indkomst

Øvrige engangsudbetalinger

I alt

Kilde: Statens Lønsystem (SLS).

1.107

872

651

360

282

171

566

4.009

Det fremgår af tabel 1, at de væsentligste engangsudbetalinger i staten i 2013 var timeløn,

over-/merarbejde og engangsvederlag/resultatløn. Disse typer af udbetalinger beløb sig til i

alt 2,6 mia. kr., svarende til 66 % af de samlede engangsudbetalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STØRRE ENGANGSUDBETALINGER I STATEN

Rigsrevisionen har gennemgået en stikprøve på i alt 60 sager. Stikprøven er udtaget, så den

dækker de 10 største samlede udbetalinger, der er sket til enkeltpersoner inden for hver af

de 6 øverste kategorier. Desuden har vi inddraget andre resultater fra analyser af datasæt-

tet til at generalisere og perspektivere resultaterne af stikprøverne. Kategorien ”Øvrige en-

gangsudbetalinger” består af mange forskellige mindre udbetalingstyper og indgår ikke i un-

dersøgelsen. For at sikre spredning har vi valgt at medtage maks. 2 udbetalinger for hver

virksomhed inden for samme kategori. De 60 sager omfatter 9 ministerområder og 32 virk-

somheder, og vi har bedt de pågældende virksomheder om dokumentation og redegørelse

for udbetalingerne. De enkelte virksomheder er ikke nævnt ved navn, da de optræder som

eksempler på problemstillinger inden for kategorierne.

Nedenfor gennemgås de væsentligste resultater inden for de 6 kategorier. Første del om-

handler kategorierne ”Timeløn”, ”Censorvederlag” og ”Over-/merarbejde”. Af de 30 under-

søgte sager inden for disse kategorier er 24 på uddannelses- og undervisningsområdet, og

det er alene blandt disse, at Rigsrevisionen har fundet fejl. Anden del omhandler kategori-

erne ”B-indkomst”, ”Engangsvederlag/resultatløn” og ”Honorarer”, hvor fejlene er fordelt på

flere forskellige ministerområder.

3.1.2. Systematiske fejl på uddannelses- og undervisningsområdet

Timeløn

28. De 10 største udbetalinger af timeløn vedrører undervisere, lægekonsulenter og psyko-

logiske konsulenter. Rigsrevisionen har kun fundet fejl eller mangler i de 5 sager om time-

løn til undervisere på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

De timelønnede undervisere er aflønnet i henhold til ”Cirkulære om timelønnet undervisning

samt cirkulære om censorvederlag” (herefter timelønscirkulæret). Det fremgår af timeløns-

cirkulæret, at en timelønnet lærer ikke må arbejde mere end 780 timer om året. Ved højere

timetal skal ansættelse ske på vilkår, der typisk giver medarbejderne bedre rettigheder i for-

hold til opsigelse, pension, sygdom mv.

Vores tal viser, at knap 200 undervisere, der er aflønnet i henhold til timelønscirkulæret, har

fået udbetalt løn for mere end 780 timer i 2013. Af disse undervisere er 73 % ansat på ud-

dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens 27 % er ansat

på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet. De 5 sager om timeløn til un-

dervisere, som vi har udvalgt, drejer sig om 4 fra erhvervsakademier og én fra et universi-

tet. De 4 undervisere fra erhvervsakademier har i 2013 fået udbetalt løn for 1.870-2.700 ti-

mer, hvilket langt overstiger loftet på de 780 timer. Underviseren fra universitetet har alene

i efteråret 2013 fået udbetalt løn for 1.010 timer. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der

på undervisnings- og uddannelsesområdet er systematiske fejl i håndteringen af reglerne

om timelønnede undervisere.

Vi har i beretning til Statsrevisorerne om eksterne lektorer og undervisningsassistenter på

universiteterne (nr. 19/2011) afdækket en tilsvarende problemstilling og har bedt Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet om at følge op. I lyset af denne undersøgelses resultater, der

viser, at overskridelserne af timeloftet for undervisningsassistenter er en udbredt praksis,

finder Rigsrevisionen, at Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe-

riet bør indskærpe over for institutionerne, at timelønscirkulæret skal overholdes.

Censorvederlag

29. Censorvederlag udbetales til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer i henhold til ti-

melønscirkulæret. Det fremgår af cirkulæret, at ”ved tilrettelæggelse af censur skal det til-

stræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor et højere timetal end 125

censortimer pr. semester/halvår”. Det skyldes, at man ønsker en vis spredning i anvendel-

sen af censorer.

Ungdomsuddannelsesinstitu-

tioner som erhvervsskoler og

gymnasier hører under Under-

visningsministeriet, mens vide-

regående uddannelsesinstitu-

tioner som erhvervsakademier,

professionshøjskoler og uni-

versiteter hører under Uddan-

nelses- og Forskningsministe-

riet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STØRRE ENGANGSUDBETALINGER I STATEN

Der blev i 2013 udbetalt ca. 360 mio. kr. i censorvederlag. Vores tal viser, at ca. 150 cen-

sorer har fået udbetalt løn for mere end de tilstræbte 125 timer pr. semester/halvår. De 10

største udbetalinger af censorvederlag er sket til censorer ved universiteterne og omfatter

udbetalinger fra 5 af de 8 universiteter. Der er i alle tilfælde sket væsentlige overskridelser

af timeloftet, dvs. tilfælde, hvor timetallet er mindst dobbelt så højt som det, cirkulæret fore-

skriver. På ét universitet er der i 2013 udbetalt 1,2 mio. kr. i vederlag for 2.877 timer til én

censor, altså mere end 10 gange det anbefalede maksimale timetal. Universitetet har over

for Rigsrevisionen oplyst, at man ikke har været opmærksom på cirkulærets regel og nu vil

følge op på, at ingen censorer overskrider det tilstræbte maksimale timetal.

Et andet universitet beklager over for Rigsrevisionen, at der er sket en overskridelse af cir-

kulærets timeloft, fordi det ikke systemmæssigt har været muligt at understøtte en kontrol

af det samlede timetal for den enkelte censor. Universitetet vil fremadrettet have fokus på

at undgå overskridelser og har pr. 1. februar 2014 på det erhvervsøkonomiske område ta-

get et digitalt system i brug, der gør det muligt at koordinere mellem enhederne. Det er hen-

sigten at udbrede systemet til hele universitetet.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at universiteterne i så stort omfang overskri-

der cirkulærets timeloft, og finder, at universiteterne bør sikre, at reglerne overholdes. Rigs-

revisionen finder det positivt, at flere universiteter har tilkendegivet, at de vil ændre proce-

durerne på området.

Over-/merarbejde

30. Der blev i 2013 udbetalt ca. 619 mio. kr. i over-/merarbejde på de uddannelsesinstitu-

tioner, der er omfattet af undersøgelsen. Det svarer til knap 71 % af de samlede udbeta-

linger af over-/merarbejde i staten. Der er flere problemer ved over-/merarbejdets omfang.

For det første viser undersøgelsen, at arbejdstidsreglerne i mange tilfælde overskrides mar-

kant på disse uddannelsesinstitutioner. Den gennemsnitlige arbejdstid må ikke overstige

48 timer pr. uge inkl. overarbejde, beregnet over en periode på 4 måneder. Retspraksis vi-

ser, at godtgørelsesniveauet for overtrædelse af 48-timers-reglen er 1-2 måneders løn til

medarbejderen. Uanset at medarbejderen frivilligt har påtaget sig arbejdsopgaverne, er ar-

bejdsgiveren ansvarlig. For det andet er disse undervisningstimer dyre, idet over-/merar-

bejde udbetales med tillæg af 50 %.

Undersøgelsen viser, at timetallet var overskredet i 7 af de 10 gennemgåede sager på om-

rådet. Alle disse sager ligger inden for uddannelses- og undervisningsområdet.

Stikprøven viser, at en medarbejder på en erhvervsskole har fået udbetalt over 1,3 mio. kr.

i løn for 4.116 timer i 2013. Det svarer til, at medarbejderen har arbejdet 11,3 timer alle

årets 365 dage eller 78,9 timer om ugen hele året (inkl. ferie og helligdage). Timerne er ud-

betalt for hovedstillingen som afdelingschef samt for undervisning og kørsel.

På ét erhvervsakademi har en medarbejder fået udbetalt løn for i alt 3.229 timer i 2013,

heraf er 1.901 timer lagt i perioden 1. januar – 31. juli, hvilket svarer til 68 timer om ugen,

hvis sommerferien trækkes fra (juli). Den udbetalte løn i denne periode dækker over timer

til undervisning og bl.a. 150 timer til studievejledning, 300 timer til akkreditering og 345 ti-

mer til studieledelse.

Rigsrevisionen finder det bemærkelsesværdigt, at der udbetales over-/merarbejde af dette

omfang. Det forekommer Rigsrevisionen, at timetallene er usædvanligt høje, selv om der

tages højde for, at der indgår forberedelsestid i opgørelserne, som ikke nødvendigvis an-

vendes fuldt ud.

Undersøgelsen viser, at mere

end 1.500 medarbejdere på de

uddannelsesinstitutioner, der er

omfattet af undersøgelsen, fik

udbetalt mere end 100.000 kr. i

over-/merarbejde i 2013. Af dis-

se medarbejdere er 71 % ansat

på uddannelsesinstitutioner un-

der Undervisningsministeriet,

mens 29 % er ansat på uddan-

nelsesinstitutioner under Ud-

dannelses- og Forskningsmini-

steriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STØRRE ENGANGSUDBETALINGER I STATEN

3.1.3. Manglende overholdelse af væsentlige regelsæt og manglende skyldige

økonomiske hensyn

B-indkomst

31. Der blev i 2013 udbetalt ca. 171 mio. kr. i B-indkomst. Rigsrevisionen har gennemgået

10 sager vedrørende B-indkomst. Udbetalingerne omfatter opfindergodtgørelse, tandlæge-

honorar samt honorering af udenlandske kunstnere og gæsteforelæsere ved universiteter-

ne. Ved udbetaling af B-indkomst skal virksomhederne være særligt opmærksomme på, om

udbetalingen må ske som B-indkomst, og om der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ind-

komsten. Vores gennemgang viser, at der er sket forkert indberetning til SKAT i ét tilfælde.

Sagen handler om, hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af et eventuelt vederlag.

En medarbejder fik udbetalt opfindergodtgørelse på ca. 1,3 mio. kr., der i skattemæssig hen-

seende betragtes som royalties. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af ethvert

vederlag, som indgår i den personlige indkomst, herunder også royalties. I den pågælden-

de sag var der ikke trukket ca. 104.000 kr. i arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelsen. Rigs-

revisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke foretages korrekt indberetning til SKAT.

Virksomheden har oplyst, at der bliver fulgt op på den konkrete sag, og at man fremadrettet

vil sikre, at der foretages korrekt indberetning til SKAT i lignende sager.

Engangsvederlag og resultatløn

32. Der blev i 2013 udbetalt ca. 651 mio. kr. i engangsvederlag og resultatløn. Undersøgel-

sen af engangsudbetalingerne viser, at såvel Uddannelses- og Forskningsministeriet som

Undervisningsministeriet har fastsat rammer for udbetalingen af resultatløn for ledere på er-

hvervsskoler, professionshøjskoler mv. Ifølge de udmeldte rammer for resultatlønskontrak-

ter kan der afhængigt af elevtallet udbetales 80.000-180.000 kr. på Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets område og 100.000-160.000 kr. på Undervisningsministeriets område. Det

er Rigsrevisionens vurdering, at resultatlønsniveauet på området er fastsat højt i forhold til

niveauet for den øvrige stat. En opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen viser, at den gen-

nemsnitlige udbetaling af resultatløn og engangsvederlag til styrelsesdirektører var på

88.000 kr. i 2012.

Rigsrevisionen har i gennemgangen af de 10 sager vedrørende engangsvederlag og resul-

tatløn konstateret, at der var mindre beløbsmæssige fejl i 3 sager. Fejlene vedrører 2 til-

fælde af fejlagtige resultatlønsopgørelser, hvor der er udbetalt for store resultatlønsbeløb til

medarbejderen. I den tredje sag fik en direktør feriegodtgørelse på 12,5 %, samtidig med

at han fik 2,5 % i særlig feriegodtgørelse, hvilket er i strid med reglerne.

I 2 andre sager vurderer Rigsrevisionen, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget skyl-

dige økonomiske hensyn. Disse sager vedrører åremålsansættelser i SKAT og er omtalt

i pkt. 120.

I et tilfælde så vi, at der ultimo 2013 var udbetalt resultatløn til en rektor ved et erhvervs-

akademi med tilbagevirkende kraft for perioden 2009-2012 på årligt 124.000-144.000 kr.

Erhvervsakademiet har oplyst, at den manglende sagsbehandling af resultatlønnen skyl-

des travlhed i administrationen på grund af organisationsændringer. Rigsrevisionen finder,

at udbetalinger, hvori der indgår en vurdering af de præsterede resultater, senest bør ske i

det efterfølgende år. Det er Rigsrevisionens vurdering, at udbetalingen er foretaget uden

tilstrækkelig mulighed for at vurdere de egentlige resultater.

I et andet tilfælde konstaterede vi, at en rektor oven i det fulde resultatlønsbeløb på 160.000

kr. havde modtaget 100.000 kr. for en særlig indsats. Rigsrevisionen finder, at uddannel-

sesinstitutionerne bør være opmærksomme på, at vederlag ud over resultatlønnen ikke

omfatter belønning for eventuelt merarbejde i forbindelse med opnåelse af resultatlønsmå-

lene, da det må forudsættes, at dette ligger implicit i honoreringen efter resultatlønskon-

trakten.

Hvis en arbejdsgiver har erhver-

vet retten til en

opfindelse

gjort

af medarbejderen, er medarbej-

deren berettiget til en rimelig

godtgørelse, afhængigt af op-

findelsens værdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STØRRE ENGANGSUDBETALINGER I STATEN

Honorarer

33. Udbetaling af honorarer, der i 2013 udgjorde 282 mio. kr., kan fx omfatte betalinger til

konsulenter og medlemmer af råd og nævn. I 2 ud af 10 sager har Rigsrevisionen fundet be-

løbsmæssige fejl på hver ca. 8.000 kr., hvor medarbejderne enten har fået udbetalt for me-

get eller for lidt i honorar. Fejlene skyldes anvendelse af forkerte satser eller beregningsfejl.

Dertil kommer en sag, hvor en stilling ikke annonceret eksternt. Alle stillinger i staten skal

slås op, bl.a. for at sikre, at alle har lige adgang til stillingerne, og at den bedst mulige kan-

didat ansættes.

Endelig vurderer Rigsrevisionen i en anden sag, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget

skyldige økonomiske hensyn. Der er tale om en tidligere chefkonsulent på en uddannelses-

institution, som efter sin fratrædelse har løst opgaver for institutionen på konsulentbasis, hvor

den udbetalte timeløn udgør 800-850 kr. Til sammenligning kan det oplyses, at medarbej-

derens tidligere timeløn var ca. 290 kr. Medarbejderen har som konsulent arbejdet ca. 15

timer om ugen og opnået den samme årsløn som i sin tidligere fuldtidsansættelse som chef-

konsulent. Rigsrevisionen vurderer, at der ikke er taget skyldige økonomiske hensyn ved

fastsættelse af timelønnen, og at uddannelsesstedet bør overveje, om de opgaver, som

medarbejderen udfører, kan retfærdiggøre en næsten tredobling af lønnen, selv om vilkåre-

ne for en konsulent er anderledes end for en fastansat. Det fremgik desuden af sagen, at

medarbejderen havde fået udbetalt ca. 6.000 kr. for meget i resultatløn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRATRÆDELSESAFTALER I STATEN

3.2. Fratrædelsesaftaler i staten

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Virksomhederne i staten har indgået 81 fratrædelsesaftaler med ansatte, der er fra-

trådt i 2013. Dette svarer til ca. 1 % af alle fratrædelser i staten. Virksomhedernes

brug af fratrædelsesaftaler i 2013 er således på niveau med intentionen i Finansmi-

nisteriets Personaleadministrative Vejledning (PAV) om kun at indgå aftalerne i gan-

ske få tilfælde.

Virksomhederne har i kun 16 af de 81 fratrædelsesaftaler dokumenteret deres begrun-

delser for at indgå en fratrædelsesaftale og har i kun 12 af aftalerne dokumenteret de-

res overvejelser af de økonomiske konsekvenser. Dette finder Rigsrevisionen ikke til-

fredsstillende.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne i varierende grad anvender de samme vil-

kår ved indgåelse af fratrædelsesaftalerne som ved en afskedigelse, men at de an-

vender vilkårene mere fleksibelt. Rigsrevisionen finder, at den fleksible anvendelse

af de enkelte vilkår kan være økonomisk forsvarlig, hvis aftalen samlet set ikke bliver

dyrere end de samlede udgifter ved en afskedigelse.

56 af de 81 fratrædelsesaftaler er dyrere end en afskedigelse, målt på de direkte ud-

gifter til fratrædelsesperiode, modregning, ferie og/eller fratrædelsesgodtgørelse. På

den anden side sparer virksomheden de udgifter, der er forbundet med at gennem-

føre selve afskedigelsesprocessen. Det er derfor Rigsrevisionens samlede vurdering,

at virksomhedernes udgifter ved at indgå fratrædelsesaftaler i de fleste tilfælde stort

set svarer til de samlede udgifter forbundet med en afskedigelse. Det er ligeledes

Rigsrevisionens vurdering, at aftalerne er af en udgiftsmæssig størrelse, der ligger

inden for rammerne af sparsommelig forvaltning af lønmidlerne. Der er dog blandt

de 56 fratrædelsesaftaler 11 eksempler på, at der aftales væsentligt bedre vilkår, end

hvis der var foretaget en afskedigelse. Der er i disse 11 tilfælde indgået fratrædelses-

aftaler, som efter Rigsrevisionens opfattelse ikke er udtryk for sparsommelig forvalt-

ning af lønmidlerne.

Anbefaling

Rigsrevisionen vurderer, at fratrædelsesaftaler er risikofyldte, da området er forholds-

vis ureguleret. Rigsrevisionen anbefaler på denne baggrund, at Finansministeriet i

PAV uddyber sin vejledning til virksomhederne, så de er bedre i stand til at indgå

sparsommelige fratrædelsesaftaler. Finansministeriet bør desuden efter en vis perio-

de evaluere virksomhedernes anvendelse af fratrædelsesaftaler, herunder omfanget

og anvendelsen af vilkår i aftalerne.

Finansministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er indstillet på at uddybe vejlednin-

gen i PAV og følge op med en evaluering efter en passende periode. Rigsrevisionen

finder dette tilfredsstillende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRATRÆDELSESAFTALER I STATEN

3.2.1. Indledning

34. Når en virksomhed ønsker at afslutte et ansættelsesforhold med en ansat, er udgangs-

punktet sædvanligvis, at virksomheden afskediger den ansatte. En virksomhed kan i stedet

i særlige tilfælde indgå en fratrædelsesaftale med den ansatte om vilkår i forbindelse med en

fratrædelse.

Fratrædelsesaftaler er ikke reguleret i love, overenskomster, aftaler mv., hvilket bl.a. betyder,

at virksomheden og den ansatte selv må aftale de økonomiske vilkår i forbindelse med fra-

trædelsen. Der findes ikke opgørelser over, hvor mange fratrædelsesaftaler der bliver ind-

gået i staten. På den baggrund har Rigsrevisionen undersøgt fratrædelsesaftaler i staten.

Formål

35. Formålet med undersøgelsen er:



at belyse brugen af fratrædelsesaftaler i staten

at undersøge, om virksomhederne forvalter lønmidlerne sparsommeligt, når de indgår

fratrædelsesaftaler

at vurdere, om Finansministeriets vejledning til virksomhederne ved indgåelse af fratræ-

delsesaftaler er tilfredsstillende.

Afgrænsning og metode

36. Undersøgelsen handler om fratrædelsesaftaler indgået med ansatte, der er fratrådt i

2013.

Undersøgelsen omfatter alle virksomheder inden for statsregnskabet. Rigsrevisionen har

bedt 140 virksomheder i staten om at indsende oplysninger om de fratrædelsesaftaler, der

var indgået mellem de ansatte og virksomheden. Vi modtog 81 aftaler fra 38 forskellige virk-

somheder på 15 ministerområder og bad herefter de relevante virksomheder om suppleren-

de materiale. Undersøgelsen er således baseret på en gennemgang af skriftligt materiale

indhentet fra virksomhederne.

Derudover har vi holdt møder med Finansministeriet for at få en bedre forståelse af ministe-

riets rolle ved indgåelse af fratrædelsesaftaler.

Retningslinjer for fratrædelsesaftaler

37. I forbindelse med at en ansat selv siger op, eller virksomheden afskediger en ansat, er

der en række love, overenskomster, aftaler mv., som den ansatte og virksomheden skal

overholde. Fratrædelsesaftaler er imidlertid ikke reguleret i love, overenskomster, aftaler

mv. Virksomhederne har derfor ikke et egentligt hjemmelsgrundlag at støtte sig til, når de

indgår en fratrædelsesaftale, og det er således op til virksomheden og den ansatte at blive

enige om vilkårene i aftalen.

Fratrædelsesaftaler er omtalt i Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning (PAV),

men kun i et mindre afsnit med få og meget generelle retningslinjer. Desuden har Højeste-

ret i 2 domme behandlet sager om fratrædelsesaftaler og har udtalt, at der ikke i de forvalt-

ningsretlige eller ansættelsesretlige regelsæt er grundlag for at indfortolke et forbud mod

fratrædelsesaftaler i et offentligt ansættelsesforhold. Ifølge Højesteret er der således mu-

lighed for at indgå fratrædelsesaftaler.

Det fremgår af PAV, at et ansættelsesforhold som udgangspunkt bør bringes til ophør ved,

at en medarbejder selv siger op eller afskediges. En fratrædelsesaftale kan imidlertid kom-

me på tale i tilfælde, hvor der er behov for en afslutning af ansættelsesforholdet i virksom-

hedens og den ansattes interesse. Det fremgår videre af PAV, at det kun i ganske få tilfæl-

de vil være relevant at indgå fratrædelsesaftaler inden for det statslige område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRATRÆDELSESAFTALER I STATEN

3.2.2. Fratrædelsesaftaler bruges kun i begrænset omfang

38. Rigsrevisionen har undersøgt antallet af aftaler, der er indgået. Vi har endvidere under-

søgt, om virksomhederne begrunder og dokumenterer deres beslutninger om at fravælge

en afskedigelse, herunder de økonomiske konsekvenser ved at indgå en fratrædelsesafta-

le i stedet for at afskedige. Endelig har vi undersøgt, hvilke vilkår virksomhederne anvender

i aftalerne.

Antallet af fratrædelsesaftaler

39. Undersøgelsen viser, at der er indgået i alt 81 fratrædelsesaftaler i staten i 2013. Heraf

er 23 fratrædelsesaftaler indgået med chefer, som er i lønramme 37 eller derover, og an-

dre ansatte, der indgår i virksomhedens ledelsesgruppe.

Finansministeriet har oplyst, at der i 2013 var 9.022 afskedigelser og opsigelser i staten, og

dermed udgør de 81 fratrædelsesaftaler kun ca. 1 % af alle fratrædelserne. Det er således

ikke udbredt i staten at indgå en fratrædelsesaftale, hvilket er i overensstemmelse med in-

tentionerne i PAV om, at det kun i ganske få tilfælde vil være relevant at indgå en fratrædel-

sesaftale.

Virksomhedernes begrundelser for at fravælge afskedigelse

40. I 16 af de 81 undersøgte fratrædelsesaftaler har virksomhederne dokumenteret deres

begrundelser for at indgå en fratrædelsesaftale i stedet for at afskedige den ansatte. I 30 af

aftalerne var begrundelserne ikke dokumenteret på sagerne, men fremgår af notater frem-

sendt til Rigsrevisionen. I 35 tilfælde er det således slet ikke begrundet, hvorfor en fratrædel-

sesaftale er indgået. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Virksomhederne bør

dokumentere deres begrundelser på sagerne for at indgå fratrædelsesaftaler, så det klart

fremgår, hvorfor de fravælger en afskedigelse til fordel for en fratrædelsesaftale.

Undersøgelsen viser, at der på tværs af staten stort set anvendes de samme begrundelser

for at indgå en fratrædelsesaftale, og at de hyppigste begrundelser er:



at virksomheden vurderer, at der ikke foreligger nok saglige grunde til en afskedigelse

at virksomheden vurderer, at aftalen er økonomisk fordelagtig i forhold til en afskedigelse

at virksomheden vurderer, at det skaber ro i organisationen

at virksomheden indgår aftalerne efter at være blevet kontaktet af en fagforening, som

på vegne af den ansatte ønsker at indgå en fratrædelsesaftale, frem for at virksomheden

afskediger den ansatte.

Dokumentation af økonomiske konsekvenser

41. Undersøgelsen viser, at der i kun 12 af de 81 sager er dokumenterede overvejelser om

de økonomiske konsekvenser ved at indgå en fratrædelsesaftale set i forhold til at afske-

dige en ansat. Overvejelserne er kun i ganske få sager suppleret med konkrete beregnin-

ger. I 34 af aftalerne var de økonomiske overvejelser ikke dokumenteret på sagerne, men

fremgår af notater fremsendt til Rigsrevisionen. I 35 tilfælde er der således ikke redegjort

for de økonomiske konsekvenser ved at indgå en fratrædelsesaftale.

Rigsrevisionen finder, at virksomhederne bør dokumentere de økonomiske konsekvenser

og beregninger ved at indgå en fratrædelsesaftale, så det klart fremgår af fx personalesa-

gen, om en fratrædelsesaftale er dyrere at indgå, end hvis den ansatte var afskediget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRATRÆDELSESAFTALER I STATEN

Vilkår i fratrædelsesaftalerne

42. Undersøgelsen viser, at virksomhederne i varierende grad anvender de samme vilkår

ved indgåelse af fratrædelsesaftalerne som ved en afskedigelse, fx opsigelsesvarsel, mod-

regning, afvikling og afregning af ferie samt fratrædelsesgodtgørelse. Undersøgelsen viser

også, at virksomhederne anvender vilkårene mere fleksibelt i fratrædelsesaftalerne, end det

er muligt ved en afskedigelse. Et eksempel på, hvordan vilkårene anvendes fleksibelt er en

ansat, der er berettiget til 6 måneders opsigelsesvarsel ved afskedigelse. I fratrædelsesaf-

talen får vedkommende kun 4 måneders opsigelsesperiode, men modtager derudover 2 må-

neders løn i fratrædelsesgodtgørelse. I dette eksempel vil udgiften ved at indgå en fratræ-

delsesaftale være det samme, som hvis vedkommende var afskediget med 6 måneders op-

sigelsesvarsel.

Rigsrevisionen finder, at den fleksible anvendelse af de enkelte vilkår kan være økonomisk

forsvarlig, blot aftalen samlet set ikke bliver dyrere end de samlede udgifter ved en afskedi-

gelse.

3.2.3. De fleste virksomheder er sparsommelige, når de indgår fratrædelses-

aftaler

43. Virksomhedernes alternativ til en fratrædelsesaftale er i næsten alle tilfælde en afskedi-

gelse. Rigsrevisionen har derfor valgt at sætte en fratrædelsesaftale i forhold til en afskedi-

gelse for at kunne vurdere, om virksomhederne har udvist sparsommelighed i forvaltningen

af lønmidlerne, når de indgår fratrædelsesaftaler. Vi har vurderet fratrædelsesaftalerne i for-

hold til de væsentligste økonomiske vilkår, der er forbundet med en afskedigelse. Disse vil-

kår er fratrædelsesperioden (kan sidestilles med opsigelsesvarslet), modregning ved anden

beskæftigelse, afvikling og afregning af ferie samt fratrædelsesgodtgørelse.

Vi har gennemgået vilkårene enkeltvis for at give en viden om, hvordan de anvendes i fra-

trædelsesaftalerne. Dernæst har vi undersøgt, om virksomhedernes fleksible anvendelse

af vilkårene samlet set gør fratrædelsesaftalerne dyrere, end hvis den ansatte var afskedi-

get, og dermed, om virksomhederne har udvist sparsommelig forvaltning af lønmidlerne ved

indgåelse af fratrædelsesaftalerne.

Fratrædelsesperioden

44. Rigsrevisionen har undersøgt, om fratrædelsesperioden i de enkelte fratrædelsesafta-

ler svarer til det opsigelsesvarsel, som de ansatte ville have haft ved en afskedigelse. En

ansat har ifølge funktionærloven 1-6 måneders opsigelsesvarsel, afhængigt af ansættelses-

tiden i virksomheden, og en tjenestemand har ifølge tjenestemandsloven normalt 3 måne-

ders opsigelsesvarsel. Andre opsigelsesvarsler kan dog være aftalt i en ansættelseskon-

trakt.

Der er i 39 af de 81 fratrædelsesaftaler aftalt en længere fratrædelsesperiode, end der ville

have været i henhold til det opsigelsesvarsel, som de ansatte ville have haft, hvis de var ble-

vet afskediget. I 28 fratrædelsesaftaler aftales en fratrædelsesperiode, der svarer til opsigel-

sesvarslet, i 10 fratrædelsesaftaler aftales en kortere fratrædelsesperiode, og i 4 fratrædel-

sesaftaler har det ikke været muligt at vurdere fratrædelsesperioden på det foreliggende

materiale.

I de 39 fratrædelsesaftaler, hvor der er aftalt en længere fratrædelsesperiode, er der i 32 af

fratrædelsesaftalerne tillagt 1-3 måneder i forhold til opsigelsesvarslet. I 7 af fratrædelses-

aftalerne er der tillagt 4-12 måneder i forhold til opsigelsesvarslet.

Undersøgelsen viser, at de ansatte i 62 af de 81 fratrædelsesaftaler bliver fritstillet i fratræ-

delsesperioden. Kun i 19 fratrædelsesaftaler bliver de ansatte ikke fritstillet.

Undersøgelsen viser, at virk-

somhederne i få tilfælde også

anvender fratrædelsesaftaler i

sager,

hvor alternativet ikke

er en afskedigelse,

fx i forbin-

delse med den ansattes egen

opsigelse og ved bortvisning.

Fratrædelsesperioden

er den

periode, der går, fra den ansat-

te og virksomheden indgår en

fratrædelsesaftale, til den ansat-

te fratræder endeligt.

Ifølge Finansministeriet skal

den ansatte ved en afskedi-

gelse som udgangspunkt ar-

bejde frem til fratrædelsestids-

punktet, men virksomheden

kan vælge at

fritstille

den an-

satte fra arbejdet i hele eller

dele af opsigelsesperioden.

Den ansatte får som udgangs-

punkt løn i hele opsigelsespe-

rioden, selv om vedkommende

fritstilles.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRATRÆDELSESAFTALER I STATEN

Modregning ved anden beskæftigelse

45. Rigsrevisionen har undersøgt, om der i de 62 fratrædelsesaftaler, hvor de ansatte bli-

ver fritstillet, aftales modregning, hvis den ansatte får anden beskæftigelse i fritstillingsperio-

den. Finansministeriet anbefaler i PAV, at virksomhederne i forbindelse med fritstilling ved

afskedigelse meddeler den ansatte, at vedkommendes indtægt fra en eventuel anden be-

skæftigelse vil blive modregnet i den løn, som virksomhederne skal udbetale i fritstillingspe-

rioden. Ved at aftale modregning undgår staten at udbetale eventuel dobbelt løn i en vis pe-

riode.

Det fremgår af 24 fratrædelsesaftaler, at virksomheden modregner den løn, den ansatte får

fra eventuel anden beskæftigelse i fritstillingsperioden. I de fleste af disse tilfælde er det af-

talt, at virksomheden modregner, uanset hvor den ansatte får anden beskæftigelse. I de øv-

rige tilfælde er det aftalt, at virksomheden kun modregner, hvis den ansatte får anden be-

skæftigelse i staten, eller hvis den ansatte får anden beskæftigelse inden for den pågælden-

de koncern eller det pågældende ministerområde.

I 38 fratrædelsesaftaler har virksomhederne enten ikke forholdt sig til modregning (17 sa-

ger) eller aftalt, at der ikke skal modregnes (21 sager). Der fremgår ingen begrundelser her-

for. Rigsrevisionen finder, at virksomhederne bør være opmærksomme på, at det kan spa-

re virksomhederne for en potentiel væsentlig udgift, hvis fratrædelsesaftalerne indeholder

mulighed for modregning.

I 3 af de 38 fratrædelsesaftaler, hvor der ikke er aftalt modregning, eller man ikke har for-

holdt sig hertil, viser undersøgelsen, at de ansatte har fået anden beskæftigelse i staten og

dermed fået udbetalt dobbelt løn fra staten. I de 3 sager udbetales dobbelt løn i henholds-

vis 1, 3 og 8 måneder.

Vi har ikke haft mulighed for at undersøge, om der er udbetalt dobbelt løn til de ansatte, der

har fået ansættelse i en privat virksomhed i fritstillingsperioden. Det er derfor uklart, om der

også her er ansatte, der har fået udbetalt dobbelt løn.

Afvikling og afregning af ferie

46. Rigsrevisionen har undersøgt, om der i fratrædelsesaftalerne aftales afvikling og/eller

afregning af ferie i fritstillingsperioden i de 62 fratrædelsesaftaler, hvor de ansatte bliver

fritstillet. Når en medarbejder er fritstillet ved afskedigelse, anses ferie for afviklet, hvis fe-

rien kan nå at blive varslet og afviklet i fritstillingsperioden. Ved at afvikle ferie i fritstillings-

perioden undgår staten udgiften til at afregne løn til feriekonto, efter at en ansat er fratrådt.

Af de 62 ansatte, der bliver fritstillet, har 4 været ansat så kort tid, at de ikke har optjent fe-

rie, som kan afholdes i fritstillingsperioden.

Virksomhederne har i 22 af de 58 resterende fratrædelsesaftaler aftalt, at de ansatte skal

afvikle og afregne ferie svarende til de regler og vejledninger, der gælder ved en afskedi-

gelse. Virksomheden sørger derved for, at al ferie, der er mulighed for at afvikle, bliver af-

viklet i fritstillingsperioden, og oppebærer således ikke udgiften ved at afregne ferie til ferie-

konto ved fratrædelsen.

I 36 fratrædelsesaftaler kræver virksomheden ikke, at de ansatte skal afvikle ferie i fritstil-

lingsperioden, og har således udgiften ved at skulle afregne ferie til feriekonto ved fratræ-

delsen. Rigsrevisionen finder, at virksomheder kan vælge at afregne ferie frem for at kræ-

ve, at ferie bliver afviklet i fritstillingsperioden, blot aftalen samlet set ikke bliver dyrere end

de samlede udgifter ved en afskedigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRATRÆDELSESAFTALER I STATEN

Fratrædelsesgodtgørelser

47. I forbindelse med en afskedigelse kan der udbetales flere forskellige typer fratrædelses-

godtgørelser. Typisk udbetales fratrædelsesgodtgørelser i henhold til funktionærlovens § 2a,

cirkulære om åremålsansættelse og/eller rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i sta-

ten. Fratrædelsesgodtgørelser kan også udbetales i henhold til individuelle vilkår, der er ned-

skrevet i ansættelseskontrakten. Det bemærkes, at der ikke i alle tilfælde skal udbetales fra-

trædelsesgodtgørelse ved en afskedigelse. Det afhænger bl.a. af ansættelsesform og -an-

ciennitet.

Undersøgelsen viser, at de ansatte, der i forbindelse med en afskedigelse ville være beret-

tiget til fratrædelsesgodtgørelse, oftest også modtager godtgørelse i forbindelse med indgå-

else af en fratrædelsesaftale.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at der i 22 fratrædelsesaftaler bliver udbetalt fratrædel-

sesgodtgørelse, som den ansatte ikke ville have været berettiget til ved en afskedigelse.

I de fleste tilfælde fremgår det hverken, hvordan parterne er kommet frem til fratrædelses-

godtgørelsernes størrelse, eller med hvilken begrundelse de er givet. Det mest almindelige

er, at fratrædelsesgodtgørelserne udbetales som 1-3 måneders ekstra løn.

Da virksomhederne anvender fratrædelsesgodtgørelserne fleksibelt, har Rigsrevisionen un-

dersøgt, om de forskellige typer af godtgørelser, der bliver udbetalt i forbindelse med de en-

kelte fratrædelsesaftaler, samlet set er dyrere eller billigere, end hvis virksomheden havde

afskediget den ansatte.

Undersøgelsen viser, at der i 37 fratrædelsesaftaler bliver udbetalt fratrædelsesgodtgørel-

ser.

I 16 af de 37 fratrædelsesaftaler udbetales fratrædelsesgodtgørelser, der svarer til eller er

billigere end de godtgørelser, den ansatte ville være berettiget til, hvis vedkommende var af-

skediget.

For så vidt angår de øvrige 21 fratrædelsesaftaler indeholder de aftaler om fratrædelses-

godtgørelser, som beløbsmæssigt overstiger det, den ansatte ville være berettiget til ved en

afskedigelse. Rigsrevisionen finder, at virksomheder kan vælge at udbetale mere i fratræ-

delsesgodtgørelser, end vedkommende ville være berettiget til ved en afskedigelse, blot af-

talen samlet set ikke bliver dyrere end de samlede udgifter ved en afskedigelse.

I 44 fratrædelsesaftaler var der ikke aftalt fratrædelsesgodtgørelser. I 4 af de 44 fratrædel-

sesaftaler ville den ansatte være berettiget til fratrædelsesgodtgørelser, hvis vedkommen-

de var blevet afskediget. I henhold til de resterende 40 fratrædelsesaftaler var den ansatte

ikke berettiget til fratrædelsesgodtgørelser ved en afskedigelse.

Sparsommelighed i fratrædelsesaftalerne

48. Rigsrevisionen har vurderet, om fratrædelsesaftalerne samlet set bliver dyrere eller billi-

gere, end hvis de ansatte var blevet afskediget, dvs. om der er udvist sparsommelig forvalt-

ning af lønmidlerne ved indgåelse af fratrædelsesaftalerne.

Undersøgelsen viser, at 56 ud af de 81 fratrædelsesaftaler umiddelbart er dyrere for virk-

somhederne end en afskedigelse, målt på de direkte udgifter til fratrædelsesperiode, mod-

regning, ferie og/eller fratrædelsesgodtgørelse.

Undersøgelsen viser, at disse fratrædelsesaftaler er dyrere, fordi de typisk indeholder læn-

gere fratrædelsesperiode på 1-4 måneder, udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse svaren-

de til 1-6 måneders løn og/eller manglende afvikling af 2-5 ugers ferie i fritstillingsperioden.

Endelig er der i mindst 3 tilfælde ikke foretaget modregning af løn fra anden beskæftigelse

i fritstillingsperioden. I gennemsnit er fratrædelsesaftalerne dyrere, fordi de ansatte samlet

set får 2 måneder mere i løn, end hvis de var afskediget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRATRÆDELSESAFTALER I STATEN

Vi er opmærksomme på, at de udgifter, der er forbundet med fratrædelsesperiode, mod-

regning, afvikling og afregning af ferie og/eller fratrædelsesgodtgørelse i henhold til regler

og vejledninger for afskedigelse, ikke dækker alle virksomhedens samlede udgifter forbun-

det med afskedigelse. Det skyldes, at en afskedigelsesproces kan være et længerevaren-

de forløb, og at virksomhederne skal påregne tid og resurser til at gennemføre en afskedi-

gelsesproces.

I modsætning til en afskedigelse kan en fratrædelsesaftale indgås og effektueres umiddel-

bart efter aftalens indgåelse og kan dermed være både tids- og resursebesparende. Indgå-

else af fratrædelsesaftaler kan således være udtryk for en omkostningsbevidst forvaltning

af lønmidlerne.

Der er dog 11 fratrædelsesaftaler, fordelt på 6 ministerområder, hvor der er aftalt væsent-

ligt bedre vilkår, end hvis de ansatte var afskediget. Der er i disse 11 tilfælde foretaget så

store udbetalinger i henhold til fratrædelsesaftalerne, at det efter Rigsrevisionens opfattelse

ikke er udtryk for sparsommelig forvaltning af lønmidlerne. I de dyreste af de 11 fratrædel-

sesaftaler modtog den ansatte 7-10 måneders løn mere, end hvis vedkommende var af-

skediget.

24 fratrædelsesaftaler er samlet set billigere eller kostede det samme for virksomheden,

som hvis den ansatte var afskediget. I de fleste af disse tilfælde skyldes det, at den ansatte

ikke får en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a eller får en kortere fratræ-

delsesperiode i forhold til det opsigelsesvarsel, som den ansatte skulle have haft ved af-

skedigelse. Det kan dog være en fordel for de ansatte at indgå en fratrædelsesaftale for at

undgå en langvarig afskedigelsesproces, samtidig med at de kan komme videre i deres ar-

bejdsliv uden at være tynget af en afskedigelse. I én fratrædelsesaftale har det ikke på bag-

grund af det foreliggende materiale været muligt at vurdere, om aftalen var dyrere eller bil-

ligere for virksomheden at indgå, end hvis den ansatte var afskediget.

3.2.4. Finansministeriet bør uddybe sin vejledning til virksomhederne

49. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at virksomhederne i 30 af de 81 fratrædelsesafta-

ler har søgt efter vejledning vedrørende indgåelse af en fratrædelsesaftale i PAV eller ved

telefonisk kontakt til Finansministeriet. Vi kan også konstatere, at Finansministeriet kun har

få og meget generelle retningslinjer i PAV og over for Rigsrevisionen har oplyst, at ministe-

riet som udgangspunkt kun overordnet vejleder omkring vilkår i forbindelse med indgåelse

af fratrædelsesaftaler.

Rigsrevisionen anbefaler på denne baggrund, at ministeriet i PAV uddyber sin vejledning til

virksomhederne i forbindelse med udarbejdelse af fratrædelsesaftaler. Virksomhederne

skulle dermed være bedre i stand til at indgå sparsommelige fratrædelsesaftaler. Endelig

bør Finansministeriet efter en vis periode evaluere virksomhedernes brug af fratrædelses-

aftaler, herunder omfanget og anvendelsen af vilkår i aftalerne.

Finansministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er indstillet på at uddybe teksten i PAV og

følge op med en evaluering efter en passende periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

3.3. Forvaltning af statslige tilskud

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Staten administrerer et stort antal tilskudsordninger, hvor staten fx giver tilskud til en-

keltpersoner, erhvervsstøtteordninger og institutioner. Rigsrevisionen har undersøgt

forvaltningen af projekttilskud og finder, at der stilles hensigtsmæssige krav til tilskuds-

modtagerne om regnskabsaflæggelse, revision og faglig rapportering.

Undersøgelsen viser, at der i 4 af 6 undersøgte virksomheder er en betydelig mæng-

de ældre tilskudssager, hvor regnskaber og faglige rapporter ikke er modtaget og/el-

ler gennemgået. Den sene eller manglende gennemgang af regnskaber og rappor-

ter forringer virksomhedernes mulighed for at reagere over for tilskudsmodtager, hvis

regnskabet ikke er fyldestgørende, eller hvis projektet ikke lever op til de stillede krav

til resultater. Rigsrevisionen finder ophobningen af ubehandlede tilskudsregnskaber

for meget utilfredsstillende. Virksomhedernes ledelse bør fremadrettet sikre en retti-

dig opfølgning på projekterne. Flere af virksomhederne bør endvidere forbedre den

systemmæssige understøttelse af opfølgningen for at sikre en kvalificeret gennem-

gang og pålidelig ledelsesinformation.

3 af de 6 undersøgte virksomheder har problemer med at afstemme deres registrerin-

ger i regnskabssystemet med deres registreringer i tilskudssystemet og følger ikke op

på hensættelserne til tilsagn. Det betyder, at der kan være flere tilsagn, som ikke læn-

gere er aktuelle og derfor kunne have været anvendt til andre projekter inden for for-

målet. Rigsrevisionen finder, at virksomhederne bør følge bedre op på, om tilsagnet

og dermed hensættelserne stadig er aktuelle.

Ligeledes har 3 af de 6 undersøgte virksomheder ikke registreret de tilgodehavender,

der vedrører krav om tilbagebetaling eller for meget udbetalte tilskud. Det betyder, at

der ikke er et overblik over, hvor meget tilskudsmodtagerne skylder virksomheden i

for meget udbetalte tilskud. Det manglende overblik øger efter Rigsrevisionens opfat-

telse risikoen for, at virksomhederne og dermed staten ikke får alle tilgodehavender

inddrevet. Det kan desuden ses som et udtryk for dårlig økonomistyring af området.

Rigsrevisionen finder derfor, at virksomhederne bør sikre dette overblik og sørge for,

at alle tilgodehavender bliver bogført.

Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at de undersøgte virksomheder arbejder med

implementering af nye tilskudsadministrative systemer. Arbejdet vil kunne medvirke til

at styrke tilskudsforvaltningen og dermed være med til at afhjælpe nogle af de nævn-

te problemer.

Rigsrevisionen finder samlet set, at virksomhedernes forvaltning af tilskud bør forbed-

res, idet særligt opfølgningen på tilskuddenes anvendelse er utilstrækkelig. Virksom-

hederne bør i højere grad opprioritere gennemgangen af ældre tilskudssager. Tidli-

gere revisioner har vist, at der er udfordringer på tilskudsområdet. Denne undersø-

gelse bekræfter, at der fortsat er store udfordringer på området og behov for forbed-

ringer i den statslige tilskudsforvaltning.

Projekttilskud

gives til en an-

søger efter fastsatte kriterier,

hvor tilskudsmodtager fx efter-

følgende skal fremsende revi-

sorpåtegnet regnskab og doku-

mentere effekten af tilskuddet

via en evaluering. Det er virk-

somhedens ansvar at opstille

rammerne for tilskuddene og

følge op på anvendelsen heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

3.3.1. Indledning

Formål

50. Formålet med undersøgelsen er at vurdere den regnskabsmæssige og administrative

styring af tilskudsområdet ved at undersøge følgende:



Stiller de statslige virksomheder hensigtsmæssige krav om regnskabsaflæggelse, revi-

sion og faglig rapportering hos den enkelte tilskudsmodtager i overensstemmelse med

god tilskudsforvaltning?

Følger virksomhederne op på, om tilskudsmodtagerne rettidigt har indsendt regnskaber

og faglige rapporter, og sker virksomhedernes gennemgang heraf inden for en fastsat

tidsfrist?

Er virksomhedernes gennemgang af regnskaber, revisionsrapporter og faglig rapporte-

ring tilfredsstillende?

Har virksomhederne tilrettelagt en tilfredsstillende registrering af tilsagn og tilgodehaven-

der samt foretaget en tilfredsstillende opfølgning på tilgodehavender og hensættelser?

Styrker de statslige virksomheder tilskudsforvaltningen?



Afgrænsning og metode

51. Staten administrerer et stort antal tilskudsordninger, og tilskud udgør en stor andel af

de samlede statslige udgifter. Denne undersøgelse handler om tilskud, der gives til institu-

tioner og private organisationer som projektilskud. Undersøgelsen er afgrænset til tilskud,

hvor Rigsrevisionen har adgang til regnskabsgennemgang efter rigsrevisorlovens § 4, og

hvor vi baserer os på andre revisorers arbejde. Det kan fx være tilskud til selvejende insti-

tutioner, foreninger og fonde, der kun delvist finansieres af staten og ikke har underskuds-

dækning. Der er udtaget tilskudsordninger fra i alt 6 virksomheder på 5 ministerområder.

I tabel 2 fremgår de ministerområder og tilskudskonti, hvorfra undersøgelsens stikprøver er

udtaget. Der er udbetalt ca. 3 mia. kr. på disse tilskudskonti i 2013.

Tabel 2. Tilskudskonti, hvorfra undersøgelsens stikprøver er udtaget

Ministerium

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 15. Social-, Børne- og Integrations-

ministeriets departement

Tilskudskonti



§ 06.32.08.60. Stabilisering og konfliktforebyggelse



§ 06.32.08.70. Demokrati og menneskerettigheder



§ 15.13.15.10. Frivilligt socialt arbejde



§ 15.74.10.20. Fremrykningspuljen



§ 15.75.20.20. Styrkede kompetencer hos de instanser, der møder de

kriminelle børn og unge



§ 15.75.75.50. Afhjælpe vanskeligheder.

Styrelsen for Forskning og Innovation



§ 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd



§ 19.41.12. Det Frie Forskningsråd.

Kulturstyrelsen



§ 21.21.47.50. Scenekunstformål (Statens Kunstråd)



§ 21.31.03.10. Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker (bibliotek)



§ 21.33.12. Fredede og bevaringsværdige bygninger (bygningsbevaring)



§ 21.33.37. Diverse tilskud til museer.

Det Danske Filminstitut



§ 21.24.03.10. Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm.

§ 23. Miljøministeriet

Miljøstyrelsen



§ 23.26.13. Miljøstøtte til Arktis mv. (Kemikalier)



§ 23.27.09. Grøn teknologi (Miljøteknologi).

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser

§ 21. Kulturministeriet

Kilde: Statens Koncernsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

52. Revisionen er gennemført ved interviews og gennemgang af 111 tilskudssager. Ende-

lig er revisionen gennemført ved gennemgang af interne retningslinjer og gennemgang af

afstemninger og rapportudskrifter fra de tilskudsadministrative systemer. Hvor vi har kon-

stateret væsentlige problemer, fx manglende opfølgning og gennemgang af ældre sager,

har vi gennemgået rapportudskrifter for alle tilskud i virksomhederne.

Revisionen er gennemført ud fra en række velkendte og gældende kriterier, der bl.a. byg-

ger på:



Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, Økonomistyrelsen, juni 2011

Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.

Budgetvejledning 2011

Vejledning om håndtering af tilsagnsordninger på tilskudsområdet, Moderniseringssty-

relsen, oktober 2012

Ny løsning for den regnskabsmæssige registrering af tilsagns tilhørende udbetalinger,

Moderniseringsstyrelsen, september 2012

Modelinstruks for revision af projekttilskud.

3.3.2. Hensigtsmæssige krav til tilskudsmodtagerne

53. Virksomhederne har ansvaret for, at tilskud bliver anvendt som forudsat, og de bør der-

for føre kontrol med midlernes anvendelse. Virksomhederne bør opstille de rette krav til til-

skudsmodtagernes aflæggelse af regnskab og revision for at opnå relevant og pålidelig do-

kumentation for, at tilskudsmodtagerne har anvendt midlerne som forudsat og til formålet.

Virksomhederne bør også fastsætte retningslinjer for tilskudsmodtagernes rapportering om

resultater. Herved opnås det bedste grundlag for, at tilskudsmodtagernes rapportering gi-

ver virksomhederne indsigt i de opnåede resultater og anvendelsen af tilskuddene.

Undersøgelsen viser, at der generelt er stillet hensigtsmæssige krav til tilskudsmodtagerne

om regnskabsaflæggelse, revision og faglig rapportering. Der er fx krav om anvendelse af

standardiserede budget- og regnskabsskemaer, krav om, at tilskuddet skal være opført

som en særskilt indtægtspost i regnskabet, og oplysninger om, hvilke omkostninger tilskud-

det ikke må anvendes til. Revisionsbestemmelserne tager generelt udgangspunkt i model-

instruksen for revision af projekttilskud, som angiver krav til revisors faglige baggrund, revi-

sionens indhold og revisors rapportering. Flere virksomheders retningslinjer fremgår endvi-

dere samlet på en hjemmeside med adgang for alle interesserede, fx Udenrigsministeriets

hjemmeside www.amg.um.dk, som har karakter af en egentlig ”tilskudsportal” med udfør-

lige retningslinjer, som anvendes både internt i ministeriet og eksternt af tilskudsmodtager-

ne mv.

Rigsrevisionen finder dog, at der kan ske forbedringer for Social-, Børne- og Integrations-

ministeriet. Ministeriet mangler interne retningslinjer for, hvilke rapporteringskrav der skal

stilles til tilskudsmodtagerne i forbindelse med den faglige rapportering. Det betyder, at

sagsbehandlerne ikke har ledelsesgodkendte retningslinjer at stille krav ud fra, men stiller

disse ud fra egne vurderinger, som ikke nødvendigvis er ensartede blandt sagsbehandler-

ne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

3.3.3. Utilstrækkelig opfølgning på materiale fra tilskudsmodtagerne

54. Virksomhedernes tilsyn med anvendelsen af tilskud kræver, at virksomhederne påser,

at tilskudsmodtagerne indsender regnskaber og faglige rapporter inden for en fastsat tids-

frist, og at virksomhederne foretager en rettidig gennemgang heraf.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne kun i nogle tilfælde har fastsat en intern frist for,

hvornår regnskaberne og de faglige rapporter senest skal være gennemgået.

En intern frist kan medvirke til at sikre, at antallet af sager med manglende gennemgang af

regnskaber og faglige rapporter nedbringes. Samtidig kan det give virksomhederne mulig-

hed for at reagere hurtigere over for tilskudsmodtager, hvis der er behov for at kræve til-

skud tilbagebetalt.

Undersøgelsen viser endvidere, at der i de undersøgte virksomheder er stor spredning i

sagsbehandlingstiden for gennemgangen af faglige rapporter. Det tager fra under 1 måned

og op til mere end 1 år fra modtagelsen, til rapporterne bliver gennemgået.

Undersøgelsen viser endelig, at der på flere af de undersøgte områder er en betydelig

mængde ældre sager, hvor regnskabet og de faglige rapporter ikke er modtaget og/eller

gennemgået.

Rigsrevisionen finder det meget utilfredsstillende, at der i 4 af de 6 undersøgte virksomhe-

der ikke er tilstrækkeligt fokus på at sikre, at materialet bliver fremsendt rettidigt og bliver

gennemgået inden for en rimelig frist. Systematisk opfølgning på udestående regnskaber

og faglige rapporter medvirker til, at virksomhederne kan agere over for tilskudsmodtagere,

der ikke lever op til de aftalte krav. Rigsrevisionen forventer, at virksomhedernes ledelse

fremadrettet sikrer rettidig opfølgning på sagerne. Flere af virksomhederne bør endvidere

forbedre den systemmæssige understøttelse af opfølgningen, så der rettidigt kan følges op

på, om regnskaberne og de faglige rapporter modtages og bliver gennemgået. Desuden

bør ledelsen aktivt forholde sig til status i gennemgangen af tilskudssagerne.

I Kulturstyrelsen viser en samlet opgørelse for alle tilskudsordninger, at 8.847 sager, sva-

rende til ca. 40 % af de igangværende sager, har overskredet fristen for indsendelse af

regnskaber og rapporter med mere end 5 måneder. Opgørelsen af antallet af sager er dog

behæftet med usikkerhed på grund af en uensartet brug af tilskudssystemer i styrelsen.

Social-, Børne- og Integrationsministeriets administrative systemer understøtter ikke udar-

bejdelsen af en fuldstændig oversigt over sager, hvor tilskudsmodtager ikke har indsendt

regnskab eller rapport rettidigt. Ifølge de tilgængelige oversigter fra 2013 var der i alt 1.400

sager, hvor tilskudsmodtager manglede at indsende regnskab eller rapport. Ved revisionen

i 2011 var tallet 2.600. Oversigternes ældste sager er fra 2004. Sagspuklen er dermed ble-

vet mindre og består af færre ældre sager. Rigsrevisionen kritiserede også den manglende

opfølgning i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2011.

Udenrigsministeriet udarbejder lister fra det tilskudsadministrative system til overvågning

af, om tilskudsmodtagerne fremsender regnskaber til tiden. Det er imidlertid muligt at und-

lade indtastning af datoen for rettidig modtagelse af regnskabet, hvorfor værktøjet kan væ-

re mangelfuldt. Undersøgelsen viser, at der var oprettet mere end 250 sager, hvor denne

dato ikke var indtastet. Der anvendes ikke lister til brug for overvågning af, om de faglige

rapporter er modtaget. Der findes heller ikke oversigter over, om de indsendte rapporter er

gennemgået, men ministeriet har oplyst, at sagerne ikke kan afsluttes, før rapporterne er

godkendt i systemet. De seneste 4 år har ministeriet haft fokus på at nedbringe antallet af

ældre udestående regnskaber, som ikke er blevet gennemgået. Ministeriet har oplyst, at

antallet er reduceret fra 887 ved udgangen af 2010 til 383 ved udgangen af 3. kvartal 2013

på hele tilskudsområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

Styrelsen for Forskning og Innovation har igennem flere år haft et efterslæb med gennem-

gang af regnskaber og faglige rapporter. Styrelsen havde ikke overblik over størrelsen af

tilskudsmidler, der var indeholdt i de åbne sager. Rigsrevisionen har senest i beretning til

Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2011 kritiseret styrelsens manglende

opfølgning. I efteråret 2013 oplyste styrelsen, at der primo oktober 2013 i hele styrelsen var

1.279 åbne sager, som burde have været afsluttet pr. 1. januar 2013, og som vedrørte perio-

den 2002-2012. Af de 1.279 sager manglede ca. 700-800 rapportgodkendelse i forsknings-

rådene. Antallet af åbne sager er medio januar 2014 reduceret til 995. Antallet af åbne sa-

ger er medio 2014 reduceret til 210, heraf manglede godt 130 sager kun afsluttende sags-

behandling i de faglige råd.

Miljøstyrelsen udarbejder ikke lister over projekter, hvor regnskab og faglige rapporter ikke

er modtaget. Styrelsen udbetaler som hovedregel ikke tilskud som forskud. Tilskuddet ud-

betales først, når projektet er gennemført, afrapporteret og godkendt. Styrelsen har oplyst,

at kun enkelte ordninger afviger fra dette princip, og at der i visse tilfælde kan foretages ud-

betaling af rater efter gennemførte milepæle. Hvert kvartal modtager kontorchefer og funk-

tionsledere i styrelsen et statuspapir med forbrug og afløb på de enkelte tilskudsordninger.

3.3.4. Behov for forbedringer vedrørende gennemgang af tilskudsmodtagers

regnskaber og faglige rapporter

55. Virksomhederne skal føre tilsyn med, at tilskudsmodtagernes regnskaber og faglige rap-

portering opfylder tilskudsbetingelserne, og virksomhederne skal reagere, hvis regnskaber-

ne, revisionsprotokollaterne eller de faglige rapporter er mangelfulde. Endvidere bør virk-

somhederne have klare interne retningslinjer til egen gennemgang af regnskaber, revisions-

protokollater og faglige rapporter. Interne retningslinjer, fx sagsbehandlervejledninger, pro-

cedurebeskrivelser og tjeklister kan bidrage til at systematisere den samlede tilskudsforvalt-

ning og medvirke til at mindske mangler, forglemmelser og uklarheder og dermed bidrage

til en mere sikker og ensartet kvalitet i tilskudsforvaltningen.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt kontrollerer, at regnskaber, revisionspro-

tokollater og faglige rapporter er udarbejdet efter gældende regler og indeholder de fornød-

ne oplysninger, og at virksomhederne reagerer på mangler. Rigsrevisionen finder det hen-

sigtsmæssigt, at enkelte virksomheder meddeler tilskudsmodtager, at regnskabet og rap-

porten er behandlet og godkendt.

Gennemgang af regnskaber og revisionsprotokollater

56. Undersøgelsen viser, at der i 4 af de 6 undersøgte virksomheder var dokumentation for

regnskabsgennemgangen, herunder gennemgang af revisionsprotokollater.

Styrelsen for Forskning og Innovations gennemgang af regnskaber foretages med hjælpe-

skemaer, hvor sagsbehandlerne via vejledningstekster bliver guidet igennem de kontroller,

der skal foretages. Regnskabsgennemgangen er præget af manuelle indtastninger. Styrel-

sen har oplyst, at regnskabsgennemgangen forventes at blive lettere i det nye tilskudsad-

ministrative system som følge af bedre it-understøttelse.

Udenrigsministeriets gennemgang af regnskaberne dokumenteres i det tilskudsadministra-

tive system ved registrering i et regnskabsmodul og udfyldelse af en såkaldt accounting no-

te, hvilket kan medvirke til at sikre og dokumentere en god og ensartet gennemgang af

regnskaber og revisionsrapporter. I Udenrigsministeriet mangler nogle områder dog tilstræk-

keligt fokus på kravet om, at der skal udføres forvaltningsrevision.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet anvender et tjekskema ved gennemgangen af de

modtagne regnskaber og revisionsrapporter. I skemaet oplyses dato for gennemgangen,

hvem der har gennemgået materialet, og hvad der er gennemgået. Desuden noterer mini-

steriet i sagerne, om gennemgangen har givet anledning til bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

Det Danske Filminstitut anvender også et tjekskema ved gennemgangen af regnskaberne.

Revisionen viser dog, at Kulturstyrelsen og Miljøstyrelsen mangler fyldestgørende dokumen-

tation for, at gennemgangen af regnskaberne er foretaget og er sket på et ensartet grundlag,

fx ved brug af tjekskemaer. I Kulturstyrelsen forelå der endvidere kun interne retningslinjer

for nogle af de undersøgte ordninger.

Gennemgang af faglige rapporter

57. Undersøgelsen viser, at virksomhedernes gennemgang af de faglige rapporter fra til-

skudsmodtager var tilfredsstillende, men at der kunne ske forbedringer på nogle områder.

Bl.a. er det ikke alle virksomheder, der har opstillet retningslinjer for gennemgangen og for,

hvilke kriterier rapporterne skal opfylde.

I Kulturstyrelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation og Social-, Børne- og Integrations-

ministeriet er der ikke fastsat interne retningslinjer for indholdet af gennemgangen af de fag-

lige rapporter. Vurderingen af den enkelte rapport er således overladt til den ansvarlige for

godkendelsen. I Kulturstyrelsen blev gennemgangen endvidere ikke dokumenteret, fx ved

brug af et tjekskema.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet havde igangsat et projekt med henblik på at kate-

gorisere tilskudsordninger efter risiko for bedre at kunne opstille mere brugbare krav til mål-

opstilling, opfølgning, evaluering mv. Som følge af arbejdet med overgangen til det nye til-

skudsadministrative system var projektet dog sat i bero.

I Miljøstyrelsen er rapportgennemgangen dokumenteret med notat til ledelsen, men der

manglede en samlet evaluering af ordningernes samspil med styrelsens strategiske ind-

sats for at vurdere, om midlerne er blevet benyttet efter hensigten og har haft den tilstræb-

te effekt. Styrelsen planlægger at udarbejde et samlet overblik over ordninger og evalue-

ringer.

3.3.5. Mangelfuld regnskabsaflæggelse og opfølgning på tilsagn og tilgode-

havender

58. Rigsrevisionen har vurderet, om virksomhedernes forretningsgange og interne kontrol-

ler for registrering af tilsagn og tilgodehavender for ydede tilskud samt for opfølgning af

hensættelser og tilgodehavender bidrager til, at statsregnskabet bliver rigtigt.

Registrering af og opfølgning på tilsagn

59. Ifølge budgetvejledningen skal regnskabsmæssig registrering af tilsagn ske på tilsagns-

tidspunktet. Virksomhederne bør desuden sikre, at der foretages afstemning mellem det

tilskudsadministrative system og regnskabets saldo for hensættelser. Endvidere bør virk-

somhederne følge op på tilsagn/hensættelser af ældre dato. En sådan systematisk opfølg-

ning vil sikre, at regnskabet ikke indeholder forkerte hensatte beløb.

Revisionen viser, at 5 af de 6 undersøgte virksomheder bogfører tilsagn korrekt.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har hidtil ikke bogført tilsagn korrekt, bortset fra

på integrationsområdet. Ved korrekt bogføring skal tilsagn bogføres på tilsagnstidspunktet.

Ministeriet har hidtil bogført på udbetalingstidspunktet, men forventer, at det nye it-system

vil medvirke til at sikre, at regnskabsaflæggelsen bliver korrekt.

60. 3 af de 6 undersøgte virksomheder har problemer med afstemninger og opfølgninger

på hensættelserne af tilsagn. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Det betyder,

at der kan være flere tilsagn, som ikke længere er aktuelle og som følge heraf kunne have

været anvendt til andre projekter inden for formålet. Rigsrevisionen finder, at virksomhe-

derne bør følge op og afstemme ordningerne, herunder foretage gennemgang af, om der

henstår uaktuelle hensættelser i regnskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

Kulturstyrelsen har samlede differencer på ca. 44 mio. kr. mellem de saldi, der fremgår i

regnskabssystemet, og de registreringer, der fremgår af det tilskudsadministrative system.

Vi konstaterede differencer allerede ved revisionen af regnskabet for 2012 og følger sagen

ved den almindelige årsrevision. Styrelsen har oplyst, at en del af differencerne vedrører

tidligere år og er fra før sammenlægningen i 2012 af 3 tidligere styrelser under Kulturmini-

steriet.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet foretager kun afstemning af hensættelserne for

tilskudsordningerne på integrationsområdet som følge af den nuværende regnskabsprak-

sis.

Styrelsen for Forskning og Innovation har ikke siden april 2013 kunnet afstemme det til-

skudsadministrative system mod regnskabssystemet som følge af indførelsen af et nyt it-sy-

stem. Styrelsen har efterfølgende foretaget en afstemning pr. ultimo december 2013. Sty-

relsen forventer, at der stadig er ældre hensættelser i regnskabet som følge af sagspuklen

med faglige rapporter, som mangler godkendelse.

Det Danske Filminstitut udarbejder en månedlig afstemning mellem regnskabssystemet og

det tilskudsadministrative system vedrørende spillefilm. Instituttet foretager kvartalsvis en

gennemgang af hensættelser fra tidligere år for at vurdere, om der fortsat er tale om aktu-

elle hensættelser, eller om der skal foretages en tilbageførsel. På afstemningerne er der

ud for hvert tilsagn angivet, om tilsagnet fortsat er aktuelt, eller om der skal foretages en

tilbageførsel af det afgivne tilsagn eller dele heraf.

Registrering af og opfølgning på tilgodehavender

61. Hvis tilskudsmodtagerne ikke lever op til betingelserne for at modtage tilskud, fx fordi

en aktivitet ikke er gennemført som aftalt, skal staten kræve tilskuddet tilbagebetalt. For

meget udbetalt tilskud betegnes som tilgodehavende. Virksomhederne bør bogføre tilgode-

havender vedrørende ydede tilskud og sikre, at der ikke optræder ældre tilgodehavender i

regnskabet.

3 af de 6 undersøgte virksomheder kan ikke opgøre de samlede tilgodehavender på til-

skudsordningerne. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Det betyder, at virk-

somhederne ikke har overblik over, hvor meget tilskudsmodtagerne skylder, fx ved for me-

get udbetalt tilskud. Manglende overblik over de tilskudsmidler, der skal tilbagebetales,

øger efter Rigsrevisionens opfattelse risikoen for manglende tilbagebetalinger. Rigsrevisio-

nen finder derfor, at alle tilgodehavender skal bogføres, så reglerne i bekendtgørelse om

statens regnskabsvæsen overholdes.

I Styrelsen for Forskning og Innovation bogføres tilgodehavenderne ikke i regnskabssyste-

met, og de fremgår heller ikke af det tilskudsadministrative system. Styrelsen har oplyst, at

man ved udgangen af 2013 har opgjort og bogført tilgodehavender på 3,1 mio. kr.

Social-, Børne- og Integrationsministeriets departement bogfører ikke tilgodehavende i

regnskabet i de tilfælde, hvor ministeriet anmoder en tilskudsmodtager om tilbagebetaling.

Bogføringen foretages først i det øjeblik, hvor indbetalingen finder sted, og afstemning af

eventuelle tilgodehavender foretages derfor ikke.

Udenrigsministeriet kunne heller ikke på revisionstidspunktet umiddelbart opgøre, hvilket

samlet beløb ministeriet havde anmodet tilskudsmodtagerne om at tilbagebetale, idet belø-

bene er registreret på de enkelte sager. Ministeriet har efterfølgende oplyst, at alle sagerne

på ministerområdet er blevet gennemgået, og at det samlede beløb for de sager, hvor mi-

nisteriet havde anmodet tilskudsmodtagerne om tilbagebetaling, udgjorde 2,1 mio. kr. pr.

31. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

3.3.6. Styrkelse af tilskudsforvaltningen, bl.a. via implementering af it-systemer

62. Flere af de undersøgte virksomheder har tidligere fået kritik fra Rigsrevisionen af deres

tilskudsadministration. Vores undersøgelse viser, at flere af de undersøgte virksomheder

arbejder med at styrke tilskudsadministrationen.

Styrelsen for Forskning og Innovation har siden 2009 gradvist indført nye tiltag til effektivi-

sering og digitalisering af tilskudsforvaltningen. I 2009 blev tilskudsbetingelserne forenklet,

og i 2010 blev der indført elektroniske ansøgninger. På undersøgelsestidspunktet var sty-

relsen i gang med at implementere et nyt tilskudsadministrativt system. Styrelsen vil i den

forbindelse indføre nye arbejdsgange, hvor der løbende følges op på afslutningen af sager.

Systemet er endnu ikke fuldt færdigudviklet, og en række nye funktioner tages i drift i 2014,

herunder rapporteringsværktøjerne.

Kulturstyrelsens tilskudsforvaltning bærer fortsat præg af sammenlægningen af 3 styrelser

i 2012. Den samlede tilskudsadministration er endnu ikke fuldt ud tilpasset den nye organi-

sation. Det betyder, at styrelsen fortsat benytter 3 forskellige it-systemer og uensartede ret-

ningslinjer for sagsbehandlingen. Styrelsen arbejder dog på at skabe et fælles administra-

tivt grundlag for tilskudsadministrationen. Styrelsen har endvidere indført en intern frist for

godkendelse af regnskaber, og styrelsens ledelsesinformation vil fremover indeholde oplys-

ninger om, i hvilket omfang denne frist er overholdt. Styrelsen vil også implementere nye af-

stemnings- og opfølgningsrutiner.

Social-, Børne- og Integrationsministeriets departement har i 2012 oprettet ”Puljestyring”,

som skal styrke den økonomiske styring af puljer og tilskud samt opsamling og videndeling

i forbindelse med resultater og effekter. Departementet er på undersøgelsestidspunktet i

gang med at implementere et nyt tilskudsadministrativt system, der er taget i brug i januar

2014. Departementet har endvidere oplyst, at departementet er ved at etablere nye proce-

durer, herunder rykkerprocedure vedrørende for sent indsendte regnskaber og rapporter,

som forventes at blive automatiseret. Endvidere vil departementet indføre servicemål for

behandling af rapporter og regnskaber.

Udenrigsministeriets tilskudsforvaltning i hjemmetjenesten blev i 2011 ændret ved at cen-

tralisere økonomistyringen i tilskudsforvaltningen. Dette skete ved at flytte en række opga-

ver fra de tilskudsforvaltende enheder til kontoret for kvalitetssikring af udviklingsbistanden,

herunder opgaven med behandling af regnskaber og revisionsrapporter fra tilskudsmodta-

gerne.

Virksomhedernes arbejde med implementering af nye tilskudssystemer mv. vil efter Rigs-

revisionens opfattelse kunne medvirke til at styrke tilskudsforvaltningen. Nye tilskudssyste-

mer mv. vil således kunne bidrage til en større ensartethed af tilskudsforvaltningen og kan

dermed være med til at afhjælpe nogle af de problemer, som undersøgelsen har peget på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF STATSLIGE TILSKUD

BOKS 1. KONKLUSIONER FOR DEN ENKELTE VIRKSOMHED

§ 6. Udenrigsministeriet



Udarbejder lister til overvågning af, om tilskudsmodtagerne fremsender regnskaber til tiden. Det er imidlertid muligt at undlade indtast-

ning af datoen for rettidig modtagelse af regnskabet, hvorfor værktøjet kan være mangelfuldt. Der udarbejdes ikke lister til brug for

overvågning af, om de faglige rapporter er modtaget.



Udarbejder ikke oversigter over, om de indsendte faglige rapporter er gennemgået, men ministeriet har oplyst, at sagerne ikke kan af-

sluttes, før rapporterne er godkendt i systemet.



Havde ved udgangen af 3. kvartal 2013 i alt 383 ældre sager med udestående regnskaber, som ikke var blevet gennemgået.



Bogfører ikke tilgodehavender fra tilskudsmodtagere, som er blevet anmodet om at tilbagebetale tilskud.



Mangler på nogle områder tilstrækkeligt fokus på kravet om, at der skal udføres forvaltningsrevision.



Dokumenterer på en fornuftig måde gennemgangen af regnskaberne.

§ 15. Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Social-, Børne- og Integrationsministeriets departement



Mangler en fuldstændig oversigt over sager, hvor tilskudsmodtager ikke har indsendt regnskab eller rapport rettidigt.



Har i alt 1.400 sager, hvor tilskudsmodtager mangler at indsende regnskab eller rapport.



Har igangsat et projekt med henblik på at kategorisere tilskudsordninger efter risiko for bedre at kunne opstille mere brugbare krav til

målopstilling, opfølgning, evaluering mv. Projektet er dog sat i bero.



Har hidtil ikke bogført tilsagn og tilgodehavender korrekt.



Dokumenterer på en fornuftig måde gennemgangen af regnskaberne og revisionsrapporterne.



Mangler interne retningslinjer for, hvilke rapporteringskrav der skal stilles til tilskudsmodtager i forbindelse med den faglige rapporte-

ring, og der er ikke fastsat interne retningslinjer for indholdet af gennemgangen af de faglige rapporter.

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Styrelsen for Forskning og Innovation



Har i alt 1.279 åbne sager, der burde have været afsluttet pr. 1. januar 2013, og har ikke et overblik over, hvor store tilskudsmidler der

er indeholdt i de åbne sager. Der er endvidere ikke fastsat interne retningslinjer for indholdet af gennemgangen af de faglige rapporter.



Har siden april 2013 ikke kunnet afstemme det tilskudsadministrative system mod regnskabssystemet som følge af indførelsen af et

nyt it-system. Der er dog efterfølgende foretaget afstemning ultimo året.



Bogfører ikke tilgodehavender, og tilgodehavender fremgår heller ikke af det tilskudsadministrative system.



Dokumenterer på en fornuftig måde gennemgangen af regnskaberne.

§ 21. Kulturministeriet

Kulturstyrelsen



Har i alt 8.847 sager, som har overskredet fristen for indsendelse af regnskaber og faglige rapporter med mere end 5 måneder. Op-

gørelsen af antallet af sager er behæftet med usikkerhed på grund af en uensartet brug af tilskudssystemer i styrelsen.



Har samlede differencer på ca. 44 mio. kr. mellem de saldi, der fremgår i regnskabssystemet, og de registreringer, der fremgår af det

tilskudsadministrative system.



Har ikke interne retningslinjer for alle de undersøgte ordninger, og der er ikke fastsat interne retningslinjer for indholdet af gennem-

gangen af de faglige rapporter. Gennemgangen af regnskaber og faglige rapporter er endvidere ikke fyldestgørende dokumenteret.

Det Danske Filminstitut



Udarbejder på tilfredsstillende vis en månedlig afstemning mellem regnskabssystemet og det tilskudsadministrative system og en

kvartalsvis gennemgang af hensættelser fra tidligere år.



Dokumenterer på en fornuftig måde gennemgangen af regnskaberne.

§ 23. Miljøministeriet

Miljøstyrelsen



Udarbejder ikke lister over projekter, hvor regnskab og faglige rapporter ikke er modtaget.



Mangler fyldestgørende dokumentation for, at gennemgangen af regnskaberne er foretaget og er sket på et ensartet grundlag.



Rapporterer rapportgennemgangen med notat til ledelsen, men der udarbejdes ikke en samlet evaluering af ordningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

3.4. Fastsættelse af gebyrer

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Staten opkrævede i 2013 gebyrer og andre afgifter (herefter gebyrer) for 2,7 mia. kr.

Gebyrerne dækker de statslige virksomheders omkostninger ved fx selskabsregistre-

ring, fødevarekontrol og godkendelse af lægemidler. Virksomhederne skal sikre hjem-

mel til opkrævning af gebyrer og tilstræbe fuld dækning for omkostningerne over en

4-årig periode, hvor andet ikke fremgår af hjemmelsgrundlaget. Rigsrevisionen har

undersøgt, om 7 virksomheder på 19 gebyrbelagte områder fastsætter gebyrerne kor-

rekt.

Undersøgelsen viser, at 6 af de 7 undersøgte virksomheder har fastsat gebyrerne på

et tilfredsstillende grundlag. Rigsrevisionen finder det imidlertid ikke tilfredsstillende,

at Sundhedsstyrelsen ikke kunne dokumentere priskalkulationen og koble indtægter

og omkostninger for gebyrerne under lov om lægemidler. Rigsrevisionen finder, at

styrelsen bør foretage en beregning af sine gebyrer, der kobler indtægter og udgifter

for de enkelte gebyrer.

Hertil kommer, at der i 3 virksomheder er usikkerhed omkring datagrundlaget, som

bruges til beregningen af gebyrerne. 2 virksomheder har ikke opdateret beregningen

af overhead efter organisationsændringer, mens én virksomhed anvender estimater

til at fastsætte gebyrerne. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at virksomhederne sikrer

et retvisende beregningsgrundlag. Virksomhederne har oplyst, at de vil foretage den

nødvendige opfølgning og foretage efterkalkulationer.

Rigsrevisionen vurderer, at der i priskalkulationerne generelt medtages relevante di-

rekte og indirekte omkostninger. Rigsrevisionen vurderer endvidere, at virksomhe-

derne generelt har en god opfølgning på, om gebyrerne er i økonomisk balance. Un-

dersøgelsen viser dog samtidig, at prisjusteringer sker sent eller i nogle tilfælde ude-

lades helt og kompenseres ved hjælp af tillægsbevillinger eller forbrug af den almin-

delige bevilling, når der ikke kan opnås fuld dækning for omkostningerne.

Rigsrevisionen konstaterer, at der er forskellige forhold, som gør, at gebyrerne ju-

steres sent. Undersøgelsen viser bl.a., at processen for justering af gebyrer er lang-

sommelig, og at der kan være lovgivningsmæssige og strukturelle forhold samt bru-

gerhensyn, der gør, at det i nogle tilfælde ikke er muligt at justere gebyrerne. Rigs-

revisionen finder dog, at der i videst muligt omfang skal tilstræbes dækning for om-

kostningerne over en 4-årig periode, og at der skal være hjemmel til eventuelle afvi-

gelser fra 4-års reglen.

3.4.1. Indledning

Formål

63. Rigsrevisionen har i 2013 gennemført en tværgående undersøgelse af fastsættelsen af

gebyrer. Formålet har været at vurdere, om priskalkulationen og fastsættelsen af gebyrer i

virksomhederne foretages i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen. Fastsæt-

telsen af gebyrerne skal ske, så brugerne af gebyrbelagte ydelser betaler den rigtige pris,

dvs. den pris, der dækker omkostningerne vedrørende de leverede ydelser. Der må således

ikke være overdækning, og ydelserne må ikke være finansieret af virksomhedernes almin-

delige bevilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

64. Formålet med undersøgelsen er at vurdere følgende:



Har virksomhederne et godt grundlag for fastsættelsen af gebyrer?

Har virksomhederne medtaget relevante omkostninger ved fastsættelsen af gebyrer?

Foretager virksomhederne de nødvendige prisjusteringer, så der sikres økonomisk ba-

lance over en 4-årig periode?

Budgetvejledning 2011, afsnit

2.3.1.2. Taksten for andre af-

gifter og gebyrer

Taksten for andre afgifter og ge-

byrer skal medmindre andet er

bestemt, fastsættes således, at

der opnås fuld dækning for de

omkostninger, der er forbundet

med det pågældende afgifts- og

gebyrbelagte område, således

at der tilstræbes balance over

en 4-årig periode.

Afgrænsning og metode

65. Budgetvejledningen skelner mellem afgifter og gebyrer af skattemæssig karakter og an-

dre afgifter og gebyrer. Rigsrevisionen har kun undersøgt fastsættelsen af andre afgifter og

gebyrer, som har ”ikke-skattemæssig karakter”. Virksomhederne skal fastsætte gebyrerne

på baggrund af en priskalkulation.

66. Staten opkrævede i 2013 gebyrer for i alt 2,7 mia. kr. Undersøgelsen har omfattet 6 mi-

nisterområder. Vi har gennemgået 7 virksomheders fastsættelse af 19 gebyrbelagte områ-

der. De 7 virksomheder opkrævede i 2013 gebyrer for i alt 1,8 mia. kr. Tabel 3 viser geby-

rernes finansielle væsentlighed for hver af de 7 undersøgte virksomheder.

Tabel 3. Oversigt over undersøgte ministerområder og virksomheder samt gebyrernes finansielle væsentlighed i 2013

Ministerium

Virksomhed

Gebyrernes finansielle

væsentlighed

(Mio. kr.)

74,3

230,7

312,4

85,3

265,6

537,2

307,6

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

Kilde: Statens Koncernsystem.

Sikkerhedsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Miljøstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Trafikstyrelsen

Det fremgår af tabel 3, at der er stor spredning i virksomhedernes indtægter fra gebyrer.

Fødevarestyrelsen har den største indtægt fra gebyrer på i alt 537,2 mio. kr.

67. Undersøgelsen er baseret på interviews i de undersøgte virksomheder. Vi har endvide-

re gennemgået dokumentationen for fastsættelsen af udvalgte gebyrer for at vurdere, om

der foreligger en dækkende priskalkulation.

Undersøgelsen er gennemført med afsæt i:



Budgetvejledning 2011



Vejledning om prisfastsættelse, Økonomistyrelsen, 2006

Vejledning om omkostningsfordelinger, del 1-3, Økonomistyrelsen 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

3.4.2. Grundlaget understøtter en hensigtsmæssig fastsættelse af gebyrer

4 virksomheder har udfordringer med datagrundlaget

68. Det er en forudsætning, at der er et validt datagrundlag for, at virksomhederne kan fo-

retage en dækkende priskalkulation og prissætning samt opfølgning på gebyrerne. Under-

søgelsen viser, at virksomhederne generelt har et datagrundlag, der understøtter priskal-

kulationer og opfølgning på gebyrerne, herunder opfølgning på balanceprincippet og om-

kostningsdækning. Figur 1 viser sammenhængen mellem datagrundlag, priskalkulation og

det endelige gebyr.

Figur 1. Sammenhæng mellem datagrundlag, priskalkulation og gebyret

Datagrundlag

•

Tidsregistrering

Økonomidata

Lønomkostninger

Driftsomkostninger

Overheadberegning

Ydelser til brugerne

Priskalkulation

• Direkte omkostninger

• Indirekte omkostninger

• Forventet aktivitet på

gebyrområdet

Gebyr

Efterkalkulation

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at datagrundlaget består af en række forskellige tids- og økonomiop-

lysninger, der skal bruges til at bestemme direkte og indirekte omkostninger til levering af

en ydelse. Disse oplysninger bliver sammen med forventningen til aktivitet på et gebyrom-

råde benyttet til at beregne prisen i en priskalkulation. Der udføres en efterkalkulation på

måneds- eller årsbasis for at vurdere, om gebyrerne stadig sikrer fuld dækning for omkost-

ningerne og balancen over en 4-årig periode.

gebyrbelagt område

kan

bestå af flere afgifter og geby-

rer. Virksomhederne skal til-

stræbe en akkumuleret balan-

ce på det gebyrbelagte områ-

de over en 4-årig periode.

Virksomhederne skal sikre, at

der er en tilstrækkelig kobling

mellem de enkelte afgifter og

gebyrer og de omkostninger,

der er til den leverede ydelse.

Rigsrevisionen har konstateret, at Sundhedsstyrelsen har problemer med at koble omkost-

ninger og indtægter vedrørende de enkelte gebyrer. Styrelsens priskalkulation for gebyrer

under lov om lægemidler er mere end 20 år gammel, og dokumentationen for priskalkulatio-

nen eksisterer ikke længere. Styrelsen har justeret gebyrerne gennem pris- og løntalsregu-

leringer, og når der er foretaget egentlige reguleringer, er det sket ved gennemsnitlige pro-

centvise ændringer af gebyrsatserne. I 2003 og 2007 har styrelsen foretaget analyser af ge-

byrstrukturen, hvilket dog ikke har ført til ændringer i grundlaget for beregningerne af geby-

rerne. Styrelsen anvender en bred fortolkning af begrebet gebyrbelagt område, hvilket inde-

bærer, at alle gebyrer under lov om lægemidler samlet skal balancere over en 4-årig periode.

Rigsrevisionen finder, at disse forhold udgør en risiko for, at beregningen af de enkelte ge-

byrer ikke er retvisende, og at der sker overdækning på nogle gebyrer og underdækning på

andre. Endvidere finder Rigsrevisionen ikke, at Sundhedsstyrelsens regulering tager højde

for ændringer i omkostningerne for de ydelser, der leveres under de enkelte gebyrer. Rigs-

revisionen finder, at styrelsen bør foretage en beregning af prissatserne, der kobler omkost-

ninger og indtægter for de enkelte gebyrer. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der vil blive ret-

tet op på disse forhold.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har mangler i datagrundlaget for prissætningen.

Styrelsen overtog gebyrerne i 2012 fra Udlændingestyrelsen. Grundlaget for priskalkulatio-

nerne er mangelfuldt, som følge af at priskalkulationerne ikke er tilpasset omkostningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

Erhvervsstyrelsen har et godt grundlag for at foretage en fornuftig og dækkende priskalku-

lation. Erhvervsstyrelsen, der blev etableret i 2012 som en fusion af flere styrelser, har dog

den grundlæggende udfordring, at omkostningsniveauet skal genberegnes.

I Trafikstyrelsen er der for 3 af de 4 undersøgte gebyrer usikkerheder omkring datagrund-

laget, der danner baggrund for prisfastsættelsen. Styrelsen kan for ét gebyr ikke fremvise

datagrundlag, der ligger til grund for beregningen af gebyret. Styrelsen har for 2 gebyrer fo-

retaget beregninger, hvor datagrundlaget er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden op-

står som en følge af, at styrelsen er blevet sammenlagt med andre styrelser i 2010 og har

foretaget gebyrreformer af tog- og luftfartsområdet i 2012 og 2013. Dette har medført, at

styrelsen ikke har kunnet basere beregningerne udelukkende på regnskabsdata. Rigsrevi-

sionen finder dog, at styrelsen ved estimater har sandsynliggjort, at der er anvendt et rele-

vant datagrundlag til fastsættelsen af gebyrerne.

Rigsrevisionen finder, at det er vigtigt med et retvisende beregnings- og datagrundlag for at

være i stand til at foretage hensigtsmæssige og robuste priskalkulationer, så det sikres, at

brugerne betaler den rigtige pris. Det er endvidere vigtigt med retningslinjer og principper

for prissætning, så der i tilfælde af ændringer i styrelserne relativt nemt kan foretages gen-

beregninger. Styrelserne har oplyst, at de er opmærksomme herpå og vil foretage den nød-

vendige opfølgning, herunder efterkalkulationer.

Lønomkostninger fordeles via tidsregistreringen

69. Lønudgifter er den primære omkostning, som virksomhederne skal fordele ved fastsæt-

telsen af gebyrer. I virksomhederne danner tidsregisteringen udgangspunkt for fordelingen

af direkte og indirekte lønomkostninger på gebyrerne. Derfor er det væsentligt, at virksom-

hederne har fornuftige procedurer og systemer til tidsregisteringen. Undersøgelsen viser,

at der er forskel på virksomhedernes opsætning af tidsregistreringen, hvilket giver forskel-

lige udfordringer i forhold til fordelingen af lønomkostninger.

Sikkerhedsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder med en tidsregistrering,

der medvirker til at sikre en kobling mellem lønomkostninger og indtægtstyper. Lønomkost-

ninger registreres på ydelses/aktivitetsnumre, som er knyttet sammen med indtægterne fra

gebyrer.

Fødevarestyrelsen har valgt en mere enkel registreringsramme, hvor medarbejderne skal

registrere deres tid på de gebyrområder, som de arbejder på. Dermed kan tidsregisterin-

gen ikke fordeles ud på de forskellige opkrævede gebyrer under et område. Styrelsen be-

grunder sit valg med, at registeringen er enkel for medarbejderne at anvende, og at om-

kostningerne kan knyttes sammen med de leverede ydelser og i øvrigt opfylder styrelsens

styringsbehov.

Trafikstyrelsens tidsregistrering giver mulighed for at koble indtægter og lønomkostninger.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at der er usikkerhed om indregning af den indirekte tid for

ét af de undersøgte gebyrer. Rigsrevisionen finder, at styrelsen fremadrettet bør sikre, at

der sker en korrekt indregning af den indirekte tid.

Sundhedsstyrelsen har frem til 2011 anvendt tidsregistrering til fordeling af lønomkostninger.

Fra og med 2011 er lønomkostningerne fordelt ud fra et skøn på baggrund af de budgettere-

de udgifter. Styrelsens manuelle fordeling af løn kan ikke efterprøves på grund af den mang-

lende tidsregistrering. Dermed kan det ikke identificeres, hvor der skal foretages justeringer

i forhold til de enkelte gebyrer. Rigsrevisionen finder, at dette giver en væsentlig usikkerhed

for, om brugerne betaler de rette gebyrer. Styrelsen har oplyst, at tidsregistreringen fra 2014

igen vil blive anvendt til fordeling af lønomkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har en fornuftig tidsregistreringsramme, men de

konkrete tidsregistreringer er ufuldstændige, hvilket gør, at tidsregistreringen ikke kan un-

derstøtte fastsættelsen af gebyrer. Styrelsen bør fremadrettet sikre, at tidsregistreringen bli-

ver mere anvendelig og retvisende, så den kan understøtte prisfastsættelsen. Styrelsen vil

i 2014 overgå til et nyt tidsregistreringssystem og forventer, at dette vil give en mere retvi-

sende tidsregistrering.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at 5 af de 7 undersøgte virksomheder har hensigtsmæs-

sige tidsregistreringer, der medvirker til at understøtte prisfastsættelsen. Rigsrevisionen fin-

der, at Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering bør sikre, at kvali-

teten af tidsregisteringen øges, så det sikres, at de enkelte gebyrer fastsættes ud fra valide

fordelinger af lønomkostningerne.

3.4.3. Priskalkulationerne medtager relevante omkostninger

De fleste priskalkulationer sikrer, at relevante omkostninger indregnes

70. Prisfastsættelsen skal sikre fuld dækning af omkostninger på et gebyrområde, medmin-

dre der er hjemmel til andet. Virksomhederne skal udarbejde en priskalkulation for de en-

kelte gebyrer under et gebyrområde, hvor alle omkostninger indgår, jf. figur 1.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af virksomhederne har foretaget priskalkulationer for

gebyrer i overensstemmelse med reglerne og sikrer, at der medtages relevante omkostnin-

ger. Priskalkulationerne indeholder omkostninger for direkte løn og drift samt indirekte løn

og øvrige omkostninger i form af bl.a. afskrivninger, it-understøttelse og specifikke admini-

strationsomkostninger. Rigsrevisionen konstaterer dog, at der er udfordringer af forskelligt

omfang hos enkelte virksomheder i forhold til at sikre, at alle omkostninger indregnes i pris-

kalkulationen.

Sundhedsstyrelsen har problemer med at foretage en dækkende priskalkulation, da omkost-

ninger og indtægter ikke kan kobles. Derudover foretager styrelsen som nævnt gebyrjuste-

ringer via gennemsnitlige procentvise reguleringer. Rigsrevisionen finder, at styrelsen løben-

de bør opdatere priskalkulationen, så den indeholder relevante omkostninger, så justeringer-

ne i gebyrer kan ske på baggrund heraf.

Sikkerhedsstyrelsen har ikke fuld omkostningsdækning for autorisationer inden for el, gas,

vvs og kloak. Sikkerhedsstyrelsen har ikke medtaget alle indirekte omkostninger vedrøren-

de øvrig drift i sin priskalkulation på autorisationsordningen. Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering har ligeledes ikke fuld omkostningsdækning inden for international rekruttering,

der bl.a. indeholder gebyrer for ansøgning om Green Card og arbejdsophold. Styrelsen for

Fastholdelse og Rekruttering kan ikke umiddelbart sikre fuld omkostningsdækning, da en

regulering af gebyrsatserne kræver ændringer i udlændingeloven, hvor gebyret er regule-

ret. Styrelsen har gennem effektiviseringer forsøgt at opnå fuld omkostningsdækning, men

har i 2012 og 2013 fået tilført ekstra bevillinger.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at fuld omkostningsdækning i videst muligt omfang skal

sikres i prisfastsættelsen.

Undersøgelsen viser, at Erhvervsstyrelsen på selskabsregistreringen har en udfordring med

at opnå dækning for sine omkostninger. Styrelsen har hjemmel til at fastsætte gebyrerne,

så omkostningerne ikke dækkes fuldt ud af gebyrindtægter. Der har i perioden 2011-2013

været et akkumuleret underskud på 60,3 mio. kr. Styrelsen har ved et aktstykke fået hjem-

mel til at dække underskuddet i 2011 og 2012 via sin almindelige bevilling. Underskuddet

i 2013 dækkes via en merbevilling på 17 mio. kr. og et forbrug på 7 mio. kr. fra styrelsens

ramme. Styrelsen har på finansloven for 2014 fået en permanent merbevilling på 24 mio. kr.

til dækning af de direkte omkostninger ved selskabsregistreringen, der ikke dækkes af ge-

byrindtægterne.

priskalkulation

forudsæt-

ter en fordeling af styrelsernes

direkte og indirekte omkostnin-

ger på de relevante produkter

og ydelser. Priskalkulationen

bliver gennemført for at danne

et grundlag for fastsættelsen af

afgifter og gebyrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

Rigsrevisionen vurderer, at Fødevarestyrelsen kan styrke dokumentationen for beregningen

af niveauet for de direkte omkostninger, som indgår i priskalkulationen for gebyrerne under

fødevarekontrollen og veterinærkontrollen. Rigsrevisionen finder ligeledes, at Erhvervssty-

relsen kan styrke dokumentationen for beregningen af niveauet for de direkte omkostninger,

som indgår i priskalkulationen for gebyrerne under selskabsregistreringen. Det kan ske ved

at foretage efterkalkulationer af gebyrsatserne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at virksomhederne løbende bør følge op på, om priskal-

kulationerne indeholder relevante direkte omkostninger, og at omkostningsniveauet kan

dokumenteres gennem de regnskabsmæssige registreringer.

Indirekte omkostninger tillægges via overheadberegninger

71. For at opnå fuld omkostningsdækning på gebyrer skal indirekte omkostninger medreg-

nes. De indirekte omkostninger kan fx være husleje, administrationsomkostninger, generel

it-understøttelse, kompetenceudvikling og HR. De indirekte omkostninger kan ikke henfø-

res til bestemte gebyrområder og skal derfor fordeles på anden vis.

Virksomhederne medregner indirekte omkostninger på gebyrerne via overheadberegnin-

ger. Overhead tillægges med afsæt i forbruget af direkte omkostninger under et gebyrom-

råde. De fleste virksomheder har udarbejdet retningslinjer for beregningen af overhead.

Det sikrer, at den enkelte virksomhed har en ensartet procedure for fordelingen af indirekte

omkostninger til de forskellige gebyrområder.

Der er i Erhvervsstyrelsen foretaget beregning af overheadsatsen ud fra omkostningsni-

veauet i den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelse med en oprunding af satsen, da admini-

strationen er mere it-tung i Erhvervsstyrelsen. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

benytter omkostningsniveauet fra Udlændingestyrelsen i sin beregning af overhead i 2012

og 2013. Dermed er beregningen ikke opdateret med de indirekte omkostninger, som den

nye styrelse har til administration af gebyrområdet.

Rigsrevisionen konstaterer, at virksomhederne generelt set medregner indirekte omkost-

ninger på gebyrområderne. Der er dog løbende behov for, at virksomhederne følger de in-

direkte omkostninger, så det sikres, at overheadberegninger indeholder rigtige og tilstræk-

kelige omkostningstyper, så prisfastsættelsen sikrer, at der opnås fuld omkostningsdæk-

ning. Erhvervsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har et aktuelt behov

for at foretage genberegninger af overheadsatsen, da disse bygger på omkostningsstruk-

turer og niveauer fra tidligere virksomheder. Styrelserne har oplyst, at de vil genberegne

overheadsatserne.

3.4.4. Justeringer af gebyrer sker sent eller udelades

72. For at følge op på det 4-årige balanceprincip og kravet om fuld omkostningsdækning er

det nødvendigt med en løbende opfølgning. Gennem opfølgningen får virksomhederne et

grundlag for at vurdere, om fastsættelsen af gebyrer er korrekt, og om der eventuelt skal

foretages justeringer i prissatserne.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt har en tilfredsstillende opfølgning på pris-

fastsættelsen på de enkelte gebyrområder. Hovedparten af virksomhederne følger som mi-

nimum op én gang om året. Endvidere følger nogle virksomheder op på omkostninger og

indtægter på måneds- eller kvartalsbasis.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at Sundhedsstyrelsens prisjusteringer af gebyrerne under

lov om lægemidler sker med udgangspunkt i en samlet opgørelse af omkostningsniveauet

og ikke med udgangspunkt i de enkelte gebyrer. Styrelsen foretager kun gennemsnitlige

reguleringer af gebyrer, selv om nogle gebyrer ikke har en hensigtsmæssig størrelse i for-

hold til resurseforbruget. Rigsrevisionen finder, at dette ikke tager højde for udviklingen i

omkostninger, og det giver en usikkerhed for, om fastsættelsen af de enkelte gebyrer er

korrekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

Undersøgelsen viser samtidig, at prisjusteringerne generelt sker relativt sent eller i nogle

tilfælde udelades. Virksomhederne anfører flere årsager til, at prisjusteringerne sker sent.

Flere virksomheder anfører, at processen for forhøjelser af gebyrer er tung og langsomme-

lig, da prisjusteringerne skal forelægges departementet, Finansministeriet mv. Virksomhe-

derne anfører videre, at det i de tilfælde, hvor gebyrerne er hjemlet i en lov, er besværligt

at justere gebyrerne, da justeringen i disse tilfælde skal ske ved en lovændring. En række

af virksomhederne angiver også, at de af hensyn til brugerne af gebyrerne ikke kan forsva-

re at foretage hyppige gebyrjusteringer og derfor gerne vil være sikre på, at gebyrjusterin-

gerne er holdbare.

Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen opfylder det 4-årige balancekrav ved årligt at

tilbagebetale overskuddet på et gebyrområde og fakturere med en lavere sats end angivet

i betalingsbekendtgørelsen på et andet område.

Erhvervsstyrelsen har for gebyrområdet ”Næringsbasen” over 4 år akkumuleret et væsent-

ligt overskud. I forbindelse med afviklingen af overskuddet overvejer styrelsen at nedsætte

gebyret og beregne balancen ud fra en 8-årig periode, da styrelsen ikke finder, at området

er egnet til hyppige ændringer i gebyrsatserne. Rigsrevisionen finder, at det akkumulerede

overskud skal afvikles, og at styrelsen bør sikre hjemmel til en eventuel 8-årig balancepe-

riode.

Erhvervsstyrelsen har endvidere en udfordring med at få dækket omkostningerne til aktivi-

teterne for UCITS-gebyret, da styrelsen har haft svært ved at forudse, hvor meget gebyrer-

ne anvendes. Ordningen omfatter 4 gebyrer for stiftelse og registreringer af investerings-

selskaber og værdipapirfonde. Styrelsen har pligt til at tilbyde registrering af disse selskabs-

former, hvilket bevirker, at der skal afholdes omkostninger til drift på trods af manglende

indtægter fra gebyrerne. Det gør, at der ikke kan opnås tilstrækkelig dækning for omkost-

ningerne. Rigsrevisionen har forståelse for, at det i nogle tilfælde kan være svært at opnå

den tilstrækkelige omkostningsdækning i praksis, men finder, at der skal sikres fornøden

hjemmel til at afholde omkostningerne, hvis problemet strækker sig over længere tid.

Miljøstyrelsen reagerer sent i forhold til at foretage prisjusteringer, da styrelsen vægter an-

dre hensyn end balancekravet. Styrelsen afventer en opgørelse over omkostningsniveauet

for ét gebyrområde, da et nyt it-system ikke er færdigudviklet, hvilket kan have betydning

for, om der skal foretages prisjusteringer. På 2 andre gebyrområder med underskud var re-

aktionstiden også lang, da styrelsen ville tage hensyn til strukturelle forhold og brugerne

ved reguleringen.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Trafikstyrelsen har gebyrer, hvor satsen er

fastsat i loven. Dette kan give uhensigtsmæssigheder ved regulering af gebyrerne, da der

ikke er den fornødne fleksibilitet til at justere gebyrerne for at opnå fuld omkostningsdæk-

ning over en 4-årig periode, fordi prismæssige justeringer skal foretages som lovændringer.

Derudover kan det give risiko for, at der hurtigt opstår ubalancer i form af over- eller under-

dækning, da gebyrjusteringer kan være lang tid undervejs.

Undersøgelsen viser, at prisjusteringerne i flere tilfælde sker sent eller i nogle tilfælde ude-

lades helt. Manglende prisjusteringer kompenseres i andre tilfælde ved hjælp af tillægsbe-

villinger, forbrug af den almindelige bevilling eller tilbagebetalinger til brugerne. Rigsrevisio-

nen har forståelse for, at virksomhederne ønsker at holde en stabil pris og ikke foretager

hyppige justeringer i gebyrsatserne. Rigsrevisionen vurderer dog, at der i videst muligt om-

fang skal tilstræbes dækning for omkostningerne over en 4-årig periode, og at der skal væ-

re hjemmel til afvigelser herfra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FASTSÆTTELSE AF GEBYRER

BOKS 2. KONKLUSIONER FOR DEN ENKELTE VIRKSOMHED

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen



Bør foretage en genberegning af omkostningsniveauet.



Har en fornuftig tidsregistrering, som sikrer kobling mellem lønomkostninger og indtægter fra gebyrerne.



Finansudvalget har givet styrelsen en merbevilling på 24 mio. kr. årligt til dækning af direkte omkostninger, som ikke dækkes af gebyr-

indtægterne. Styrelsen bør sikre tilstrækkelig dækning af de øvrige direkte omkostninger på selskabsregistreringen.



Bør sikre en opdatering af overheadberegningen.



Skal være opmærksom på, om den 4-årige balance overholdes på gebyrområdet ”Næringsbasen”, da der er oparbejdet et akkumule-

ret overskud på gebyrområdet.



Har en udfordring med at få dækket omkostningerne på UCITS-området.

Sikkerhedsstyrelsen



Har tidsregistrering, som sikrer kobling mellem lønomkostninger og indtægter fra gebyrerne.



Bør sikre, at alle indirekte omkostninger vedrørende øvrig drift medtages i priskalkulationen på autorisationsordningen.

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Sundhedsstyrelsen



Kunne ikke dokumenterer priskalkulationen for gebyrer under lov om lægemidler.



Bør foretage en regulering, der tager højde for ændringer i omkostningerne for de enkelte ydelser.



Skal beregne gebyrerne under lov om lægemidler, så omkostninger og indtægter kobles for de enkelte gebyrer.



Anvender en skønsmæssig fordeling af lønomkostningerne, der ikke kan efterprøves som følge af manglende tidsregistrering.



Foretager gennemsnitlige prisjusteringer af gebyrerne under lov om lægemidler, selv om nogle gebyrer ikke har den rette beløbs-

mæssige størrelse.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering



Har ikke tilpasset priskalkulationen, så gebyrerne beregnes ud fra omkostningerne i styrelsen.



Har ikke sikret, at der foretages retvisende tidsregistrering af medarbejdernes tid anvendt på arbejdet med gebyrerne.



Har ikke sikret fuld omkostningsdækning, da gebyrerne er reguleret i udlændingeloven, hvilket kun giver mulighed for at regulere

gebyrsatsen ved en lovændring.



Bør foretage genberegning af overhead.

§ 23. Miljøministeriet

Miljøstyrelsen



Har tidsregistrering, som sikrer kobling mellem lønomkostninger og indtægter fra gebyrerne.



Reagerer sent i forhold til at foretage prisjusteringer, som følge af at styrelsen vil tage hensyn til strukturelle forhold og brugerne.

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevarestyrelsen



Anvender en simpel, men hensigtsmæssig tidsregistreringsramme, som fordeler lønomkostning på gebyrområder.



Bør foretage efterkalkulationer på gebyrområderne ”Fødevarekontrol” og ”Veterinærkontrol”, så der er dokumentation for niveauet af

de enkelte direkte omkostninger i priskalkulationen.



Benytter på 2 gebyrordninger enten tilbagebetaling eller fakturerer med lavere sats end angivet i betalingsbekendtgørelsen for at

opfylde balancekravet.

§ 28. Transportministeriet

Trafikstyrelsen



Kan for ét gebyr ikke fremvise datagrundlaget.



Har 2 gebyrer, hvor der er usikkerhed omkring prisfastsættelsen. Styrelsen har via estimater og historiske data forsøgt at sandsynlig-

gøre prisen.



Anvender tidsregistrering, men der er usikkerhed om indregning af indirekte tid.



Foretager løbende efterkalkulationer på gebyrerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEDELSESINFORMATION PÅ 6 MINISTEROMRÅDER

3.5. Ledelsesinformation på 6 ministerområder

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen har undersøgt, om der er udarbejdet retvisende, valid og styringsrele-

vant ledelsesinformation på 6 ministerområder.

Undersøgelsen viser, at kvaliteten af ledelsesinformationen varierer meget på de en-

kelte ministerområder. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ingen af de undersøgte

ministerområder har tilstrækkelig ledelsesinformation om kobling mellem økonomi og

opgaver. Ministerområdernes ledelsesinformation om budgetopfølgning er dog gene-

relt tilstrækkelig til at opfylde kravene i Finansministeriets budgetlov. Minimumskrave-

ne er dog ikke altid dækkende for de behov som det enkelte ministerområde har, men

flere departementer giver udtryk for, at de prioriterer at opfylde Finansministeriets krav

frem for egne behov.

Ledelsesinformation om økonomi og personaleforhold kan trækkes fra de standardi-

serede it-systemer i staten, så data kan sammenlignes på tværs af koncernen. Ge-

nerelt mangler der dog data, der kan danne grundlaget for ledelsesinformation ved-

rørende udførte opgaver og aktiviteter og ikke mindst vedrørende kobling til økono-

mien og resurseforbruget.

Undersøgelsen viser desuden, at ministerområder med et samlet koncept for ledel-

sesinformation på koncernniveau udarbejder mere retvisende, valid og styringsrele-

vant ledelsesinformation. Ledelsesinformationen hos Finansministeriet, Beskæftigel-

sesministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser er

således mere målrettet, handlingsorienteret og tilpasset ledelsens behov og bidrager

dermed til at kvalificere ledelsens beslutningsgrundlag og understøtte en effektiv op-

gavevaretagelse.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for

Ligestilling og Kirke har ikke et samlet koncept for ledelsesinformation, og undersø-

gelsen viser, at ledelsesinformationen på disse ministerområder ikke udarbejdes ef-

ter nærmere retningslinjer og er ustruktureret og ikke systematiseret.

3.5.1. Indledning

73. Ledelsesinformation skal understøtte ledelsens beslutninger om den fortsatte drift og ud-

vikling af virksomheden i forhold til målene, forbruget og kvaliteten. De beslutninger, ledel-

sen skal træffe, kan handle om at fastsætte virksomhedens mål og aktiviteter eller at omprio-

ritere resurserne og ændre fagligt eller metodisk fokus i opgaveløsningen. Ledelsesinforma-

tion skal således bidrage til at kvalificere ledelsens beslutningsgrundlag og understøtte en

effektiv opgavevaretagelse.

Formål

74. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om departementerne og virksomhederne

udarbejder retvisende, valid og styringsrelevant ledelsesinformation, der medvirker til at sæt-

te ledelsen i stand til at træffe velbegrundede beslutninger og afgørelser i rette tid, dvs. om

ledelsesinformationen har det rette omfang og den rette relevans.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEDELSESINFORMATION PÅ 6 MINISTEROMRÅDER

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Er omfang, relevans og kvaliteten af ledelsesinformation på de enkelte ministerområder

tilfredsstillende?

Hvordan er ledelsesinformation systemunderstøttet?

Er der et samlet koncept for ledelsesinformation på de enkelte ministerområder?

Afgræsning og metode

75. Undersøgelsen har omfattet 6 ministerområders departementer og en underliggende

virksomhed for hvert departement. Undersøgelsen er baseret på interviews i departemen-

terne og virksomhederne samt gennemgang af dokumenter og materiale fra departemen-

terne og virksomhederne. Rigsrevisionen har gennemført undersøgelsen ud fra en række

velkendte og gældende kriterier, der bl.a. bygger på:



Ansvar for styring – vejledning om styring fra koncern til institution, Finansministeriet,

februar 2010

Ledelsesinformation – Hvilke informationer og hvorfra?, Økonomistyrelsen, september

2009

Vejledning om ledelsesinformation i staten, Økonomistyrelsen, oktober 2010

Effektiviseringsstrategi for Finansministeriets koncern, Finansministeriet, september

2009.

Undersøgelsen har omfattet:



Finansministeriet (Moderni-

seringsstyrelsen)



Beskæftigelsesministeriet

(Arbejdsmarkedsstyrelsen)



Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser (Styrelsen for

Videregående Uddannelser)



Undervisningsministeriet

(Kvalitets- og Tilsynsstyrel-

sen)



Ministeriet for Ligestilling og

Kirke (Københavns Stift)



Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet (Danmarks Meteo-

rologiske Institut).

3.5.2. Omfang, relevans og kvaliteten af ledelsesinformationen varierer meget

76. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der generelt på de enkelte ministerområder pro-

duceres ledelsesinformation inden for følgende emner:



økonomi i form af budget og regnskab – prognoser, udgiftsopfølgninger, afvigelsesfor-

klaringer mv.

personaleforhold – lønbudgetter, sygefravær, personalesammensætning mv.

fremdriften på opgaver og aktiviteter samt mål og resultater – status og opfølgning på

resultatkontrakter

kobling mellem økonomi og opgaver

særlige temaer med relevans for det enkelte ministerområde.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at omfanget, relevansen og ikke mindst kvaliteten af le-

delsesinformationen varierer meget på de enkelte ministerområder. I forhold til økonomien

produceres der generelt det, som skal til for at opfylde kravene i henhold til Finansministe-

riets budgetlov. Minimumskravene er ikke altid dækkende for de behov, som det enkelte

ministerområde har, men flere departementer giver udtryk for, at de prioriterer at opfylde

Finansministeriets krav frem for egne behov.

Alle ministerområderne har ledelsesinformation om forskellige personaleforhold og følger

op på opgaver, mål og resultater i resultatkontrakter eller i årsrapporten.

Det er desuden Rigsrevisionens vurdering, at ingen af de undersøgte ministerområder har

tilstrækkelig ledelsesinformation om kobling mellem økonomi og opgaver. Kvaliteten af le-

delsesinformationen om koblingen mellem økonomi og opgaver er efter Rigsrevisionens

vurdering ikke tilstrækkelig til, at der kan træffes ledelsesmæssige beslutninger på bag-

grund af den producerede ledelsesinformation. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en

kobling mellem økonomi og opgaver er en forudsætning for, at ministerområderne opnår

et tilstrækkeligt grundlag for løbende prioritering og kendskab til, hvad de ”får for penge-

ne”. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at de vil fortsætte udviklingen af aktivitetsbaseret

budgetopfølgning, så der herved opnås et bedre grundlag for at inddrage en kobling mel-

lem økonomi og opgaver i de ledelsesmæssige beslutninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEDELSESINFORMATION PÅ 6 MINISTEROMRÅDER

3.5.3. Ledelsesinformationen er i nogen grad systemunderstøttet

77. Ledelsesinformationen i staten er i meget vidt omfang understøttet af it-systemer og byg-

ger på elektroniske data, som hentes fra standardiserede systemer. Ministerområderne har

adgang til valide data vedrørende både økonomi og personaleforhold, som muliggør, at virk-

somhederne kan sammenlignes på tværs af koncernen.

Ud over data, som trækkes fra de standardiserede systemer, producerer ministerområder-

ne også interne data til ledelsesinformation i forbindelse med opfølgning på egne fagområ-

der og opgaver. Generelt mangler der dog data, som kan danne grundlaget for ledelsesin-

formation vedrørende udførte opgaver og aktiviteter og ikke mindst vedrørende kobling til

økonomien og resurseforbruget. De rapporter, som udarbejdes på baggrund af data fra de

standardiserede systemer, sendes typisk videre i enten Excel-, Word- eller PDF-format og

viderebearbejdes i stort omfang i faste skabeloner.

Rigsrevisionen finder, at de standardiserede systemer understøtter, at data indsamles stan-

dardiseret og periodiseret, så sammenligneligheden også sikres på tværs af koncernen.

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at der fortsat er behov for at viderebearbejde data i reg-

neark mv. Styrelsen arbejder dog på, at så mange rapporter som muligt kan standardiseres,

hvilket efter Rigsrevisionens vurdering vil kunne øge datavaliditeten. I relation hertil har Rigs-

revisionen bl.a. konstateret i Ministeriet for Ligestilling og Kirke, at der kan forekomme fejl

ved overførslen af data fra diverse systemer til de interne regneark og ved den efterfølgen-

de bearbejdning af data i forbindelse med budgetopfølgningerne. Departementet har dog

fokus på kvalitetssikringen af data og er dermed opmærksom på problemstillingen.

3.5.4. Ledelsesinformationen er bedst i de ministerier, der har et samlet koncept

78. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det ikke er alle ministerområder, som har et

samlet koncept for den ledelsesinformation, der skal udarbejdes. I Klima-, Energi- og Byg-

ningsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke er ledelses-

informationen ustruktureret og ikke systematiseret. Ledelsesinformationen er således ikke

et planlagt og organiseret produkt, som udarbejdes efter nærmere retningslinjer. Rigsrevi-

sionen kan konstatere, at ledelsesinformationen ikke altid er målrettet og handlingsoriente-

ret, så den kan skabe grundlaget for ledelsens beslutninger.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at ledelsesinformationen i Ministeriet for Ligestilling og

Kirke – set i relation til ministerområdets størrelse og organisatoriske forhold – giver et godt

grundlag for ledelsen til at træffe velbegrundede beslutninger. Rigsrevisionen vil dog anbe-

fale, at der bliver udarbejdet et samlet koncept for departementets ledelsesinformation. De-

partementet har oplyst, at de tager Rigsrevisionens anbefaling til efterretning.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement har oplyst, at der ikke foreligger en

samlet beskrivelse af eller vejledning til koncept for ledelsesinformation. Strukturen om-

kring opbygningen af ledelsesinformationen er meget ad hoc-præget, da informationen til

den øverste ledelse afhænger af de problemstillinger, der på tidspunktet er aktuelt. Den

måde, ledelsesinformationen er organiseret på og udvælges på, giver efter Rigsrevisionens

vurdering risiko for både manglende og for meget information.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at ledelsesinformationen i Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet med fordel i større grad kunne tage udgangspunkt i nogle faste skabeloner eller

retningslinjer, så der sikres et samlet koncept med en klar, systematisk og målrettet hen-

sigt med ledelsesinformationen. Klare retningslinjer for ledelsesinformationen kan bl.a. væ-

re med til at sikre, at der løbende foretages en vurdering af fremdriften, resultaterne og ud-

viklingen, samtidig med at det kan sikres, at der følges op på de problemstillinger, ledelsen

skal behandle. Departementet har oplyst, at de er i gang med at udvikle et formaliseret

værktøj til en samlet opfølgning på en række opmærksomhedspunkter, som vedrører de-

partementets daglige drift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEDELSESINFORMATION PÅ 6 MINISTEROMRÅDER

Undersøgelsen viser, at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke har ledelsesinforma-

tion, som kan bidrage til at kvalificere ledelsens beslutningsgrundlag. DMI oplyser, at de er i

gang med at etablere fundamentet for ledelsesinformation, og at de er startet helt forfra med

at opbygge registreringsrammen og systemerne. DMI har oplyst, at der i 2012 blev igang-

sat en gennemgang af økonomistyringen, hvor formålet var at styrke den helt basale økono-

mistyring hos DMI, bl.a. via en bedre ledelsesinformation. Rigsrevisionen kan konstatere,

at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger vejledninger, ledelsesmæssige beslutninger

eller andet materiale om, hvad den ledelsesinformation, der skal udvikles, skal handle om.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at DMI hurtigst muligt bør få etableret en brugbar ledel-

sesinformation, så der udarbejdes et grundlag for den løbende interne styring. Rigsrevisio-

nen finder det ikke tilfredsstillende, at DMI ikke har valid ledelsesinformation og dermed det

fornødne beslutningsgrundlag. Ledelsen i DMI bør aktivt tage stilling til, hvilken ledelsesin-

formation der ønskes, så det igangsatte projekt kan målrettes de behov, der er for ledelses-

informationen fremover. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den ledelsesinformation, som

DMI kan udarbejde på nuværende tidspunkt, ikke er tilstrækkelig i forhold til at sikre en til-

fredsstillende økonomistyring, men den utilstrækkelige økonomistyring har dog ikke medført

væsentlige budgetoverskridelser.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at ledelsesinformationen i Undervisningsministeriet mang-

ler systematisering af informationerne og generelt mangler oplysninger om risikovurderin-

ger. Der er i ministeriet mange kilder til ledelsesinformation, og ansvaret for, hvad der skal

udarbejdes, er decentraliseret til de enkelte afdelinger i departementet og til de underliggen-

de virksomheder. Der stilles ikke krav fra koncernledelsen om systematisering, væsentlig-

hed og risiko i forhold til ledelsesinformation. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har oplyst, at de

vil overveje, i hvilket omfang deres ledelsesinformation kan systematiseres, herunder hvor-

dan den kan udarbejdes i mere standardiseret form og efter mere faste tidsintervaller. Mini-

steriet har oplyst, at de i 2013 har igangsat et moderniseringsprojekt, som efter deres opfat-

telse vil medføre en styrket systematisering af ledelsesinformationen i ministeriet og fast-

læggelse af decentrale eskaleringsgrænser (væsentligheds- og risikogrænser). Rigsrevisio-

nen finder det positivt, at departementet har taget initiativ til dette projekt.

Vores undersøgelse viser, at ledelsesinformationen i Finansministeriet, Beskæftigelsesmi-

nisteriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, som har et

samlet koncept, er mere målrettet, handlingsorienteret og tilpasset ledelsens behov end i

de ministerier, som ikke har etableret et samlet koncept.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Finansministeriets ledelsesinformation til brug for de-

partementets interne styring har det rette omfang og den rette relevans. Departementet har

oplyst, at de har øget fokus på udarbejdelsen af ledelsesinformation til at understøtte ledel-

sens opfølgning på rettidige leverancer, hvilket Rigsrevisionen finder positivt. Departemen-

tet har desuden oplyst, at de fortsætter arbejdet med udviklingen af et koncept for ledelses-

information vedrørende departementets resurseanvendelse med afsæt i medarbejdernes

tidsregistrering, så der skabes grundlag for at vurdere fremdriften i de faglige resultater i

sammenhæng med økonomien og resurseforbruget.

Rigsrevisionen finder, at den ledelsesinformation, som udarbejdes til at understøtte depar-

tementets tilsynsforpligtelse og koncernens overordnede ledelse, også har det rette omfang

og indeholder relevant information for departementets tilsyn og styring af virksomhederne.

Finansministeriet har gennem koncernfælles koncepter og vejledninger etableret en ensar-

tet tilgang til udarbejdelsen af ledelsesinformation, hvilket bidrager til, at ledelsesinformation

for de enkelte virksomheder på Finansministeriets område udarbejdes på en ensartet må-

de. Fx foretager departementet en systematisk opfølgning på Moderniseringsstyrelsens og

Digitaliseringsstyrelsens tilsynsaktiviteter og resultatkontrakter og foretager risikovurderin-

ger på baggrund af fastlagte skabeloner for ledelsesinformation. Det koncernfælles koncept

bidrager også til, at ledelsesinformationen præsenteres på en måde, der gør den læseven-

lig og tilgængelig for de relevante brugere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEDELSESINFORMATION PÅ 6 MINISTEROMRÅDER

Finansministeriets departement har oplyst, at deres underliggende virksomheder er forplig-

tet til at agere proaktivt og løbende følge op i forhold til risici og uhensigtsmæssigheder i

koncernen. Til at understøtte dette har departementet udarbejdet et koncept for risikovurde-

ringer. Finansministeriets risikobaserede tilgang betyder, at der vil forekomme ledelsesin-

formation, som er forskellig fra virksomhed til virksomhed, da ledelsesinformationen søges

tilpasset den enkelte virksomheds styringsbehov. Rigsrevisionen finder denne tilgang til ud-

arbejdelse af ledelsesinformation hensigtsmæssig.

Beskæftigelsesministeriet har også etableret et struktureret koncept for ledelsesinformation.

Departementet har fokus på at sikre en ensartet ledelsesinformation fra de underliggende

virksomheder til departementet og koncernledelsen samt fra de underliggende virksomheder

til virksomhederne. Fx får Arbejdsmarkedsstyrelsen via beskæftigelsesregionerne standar-

diserede nøgletal for udviklingen i beskæftigelsen, som anvendes til den videre rapportering

til departementet om udviklingen i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren an-

vender denne og anden ledelsesinformation i forbindelse med fastlæggelse af beskæftigel-

sespolitiske tiltag, i finanslovsforhandlingerne og i fastlæggelsen af de beskæftigelsespoliti-

ske mål for det følgende kalenderår. De beskæftigelsespolitiske mål indgår i strategierne for

hele ministerområdet, herunder beskæftigelsesregionerne, og danner grundlag for jobcentre-

nes individuelle resultatmål. Ledelsesinformationen er bygget op om en strategi og en række

resultatmål for den enkelte virksomhed samt en direktørkontrakt for hver virksomhed. Stra-

tegien er udarbejdet på baggrund af en skabelon, som er udmeldt af departementet, og der

er udarbejdet en standard for udformning og afrapportering af direktørkontrakten. Det afhol-

des desuden 3 gange om året samtaler mellem departementschefen og direktørerne for de

underliggende virksomheder, hvor der samles op på en række punkter, bl.a. om økonomi,

HR og digitalisering.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Beskæftigelsesministeriets departement således sikrer

en standardiseret og systematisk ledelsesinformation fra virksomhederne til koncernledel-

sen. Ledelsesinformationen i koncernen er tilpasset styringsbehovet og de aktuelle styrings-

mæssige udfordringer i departementet og på virksomhedsniveau.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har etableret et struk-

tureret og samlet koncept for ledelsesinformation. Departementet har opbygget en skabe-

lon for, hvordan ledelsesinformationen skal tilgå koncernledelsen og behandles på koncern-

direktionsmøderne. Såvel økonomirapporteringen som resultatkontrakterne følger et fælles

koncept for hele koncernen, og det er Rigsrevisionens vurdering, at ledelsesinformationen i

departementet og i Uddannelsesstyrelsen generelt er tilfredsstillende. Et eksempel på kon-

kret anvendelse af ledelsesinformationen er i forbindelse med koncerndirektionens beslut-

ning om at analysere effektiviseringsmulighederne i koncernen, hvor departementet via le-

delsesinformationen redegjorde for konkrete effektiviseringsmuligheder. Ledelsesinforma-

tionen dækker alle ministerområdets kerneopgaver og fremdriften på aktuelle politiske ind-

satsområder og fremstiller den løbende udvikling, så koncernledelsen har grundlag for at

træffe velbegrundede beslutninger. Ledelsesinformationen omfatter forskellige typer af in-

formation – fra aktivitetslister til nøgletal for økonomi og personale, mål og resultater. Akti-

vitetslisterne giver departementet og virksomhederne mulighed for at følge status på kon-

cernens aktiviteter, fx på departementets arbejde med strategi for digital vækst. Det er Rigs-

revisionens vurdering, at konceptet udgør et godt grundlag for ledelsens beslutninger på

alle niveauer i koncernen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 5. STATSMINISTERIET

4. Revisionen af de enkelte ministerområder

4.1. § 5. Statsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Statsministeriets regnskab er rigtigt.

4.1.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

79. Statsministeriet bestod i 2013 af departementet, Rigsombudsmanden i Grønland og

Rigsombudsmanden på Færøerne, jf. tabel 4.

Tabel 4. Oversigt over revisionen af Statsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden på Færøerne

Væsentlige bemærkninger

112

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

80. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af departementet, der var den stør-

ste virksomhed på Statsministeriets område i 2013 målt efter finansiel væsentlighed. Revi-

sionen omfattede bl.a. forvaltningen af udgifter samt ministeriets regnskabsopgaver vedrø-

rende statsydelse til dronningen og årpenge til medlemmer af det kongelige hus.

Revisionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

4.2. § 6. Udenrigsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Udenrigsministeriets regnskab er rigtigt.

Supplerende oplysninger om forståelsen af regnskabet

Udenrigsministeriet har ikke foretaget en korrekt regnskabsmæssig registrering af en

overførsel til International Development Association (IDA) på ca. 411 mio. kr. i regn-

skabsåret 2013. Dette har medført, at regnskabsposten ”Kapitalindskud” i statsregn-

skabet er forkert opgjort med ca. 411 mio. kr. Da fejlen er en klassifikationsfejl, har

den ikke medført nogen direkte resultatpåvirkning i ministeriets regnskab.

Det er usikkert, om den saldo på i alt 14,87 mia. kr., der er registreret som kapitalind-

skud i statsregnskabet den 31. december 2013 under IDA, skal betragtes som et ka-

pitalindskud i henhold til de gældende regler.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Udenrigsministeriet bør sikre mere ens anvendelse af kriterierne for tildeling af bud-

getstøtte til modtagerlandene. Ministeriet bør endvidere øge fokus på risici i forhold til

tilskudsmodtagers evne til at forvalte tilskudsmidler. Endelig bør ministeriet styrke op-

følgningen på mål og resultater ved en højere grad af ensartethed i afrapporteringen

fra repræsentationerne.

Rigsrevisionen har fulgt op på, om kontrolmiljøet i projektforvaltningen i Dansk Insti-

tut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder er blevet styrket. Re-

visionen viste, at der er sket forbedringer i forhold til de uregelmæssigheder, som vi

observerede ved revisionen af regnskaberne for 2011 og 2012. Vi finder dog, at In-

stitut for Menneskerettigheder fortsat har behov for at styrke forretningsgange og in-

terne kontroller i forvaltningen af projekter.

4.2.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

81. Revisionen har omfattet 3 virksomheder, der i 2013 indgik i statsregnskabet på Uden-

rigsministeriets område, og en række institutioner under ministeriet, hvis regnskaber ikke

indgik i statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne

fremgår af tabel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Tabel 5. Oversigt over revisionen af Udenrigsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Udenrigsministeriet

16.948

Forvaltningen af sundhedssektorprogrammer i Afrika kan

forbedres, jf. pkt. 83.

Forkert opgørelse af regnskabsposten ”Kapitalindskud” i

statsregnskabet, jf. pkt. 84.

Manglende dokumentation for opfølgning på regnskabs-

erklæringer fra Statens Administration, jf. pkt. 85.

Mangelfuld projektadministration, jf. pkt. 86-88.

Styrket projektadministration, jf. pkt. 86-88.

Væsentlige bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder

Dansk Institut for Internationale Studier

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Institut for Flerpartisamarbejde

Danmarkshuset i Paris

Nordisk Ministerråd

Nordisk Råd

Nordisk Kulturfond

Investeringsfonden for udviklingslande (IFU)

Investeringsfonden for østlandene (IØ)

Den Arabiske Investeringsfond

Klimainvesteringsfonden

263

148

1.982

191

Fondet for Dansk-Norsk samarbejde

(Schæffergården)

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

82. Udenrigsministeriet består af hjemmetjenesten i København (departementet) og udetje-

nesten, som omfatter ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i mere end 100

byer i ca. 80 lande samt 7 repræsentationer ved de væsentligste internationale organisatio-

ner. Revisionen har omfattet både hjemmetjenesten og udetjenesten.

Revisionen af hjemmetjenesten har bl.a. omfattet forvaltning af tilskud. Resultatet af denne

undersøgelse er afrapporteret i den tværgående undersøgelse af forvaltning af statslige til-

skud, jf. afsnit 3.3.

Hos udetjenesten har vi udført revision ved 6 repræsentationer i Afrika og Asien. I Afrika har

vi haft et tværgående fokus på forvaltningen af sundhedssektorprogrammer.

Endelig har vi fulgt op på sagen om uregelmæssigheder i projektforvaltningen i Dansk Cen-

ter for Internationale Studier og Menneskerettigheder, som vi følger fra en tidligere beret-

ning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

4.2.2. Udvalgte revisionsresultater

Udenrigsministeriet kan forbedre forvaltningen af sundhedssektorprogrammer

i Afrika

83. Rigsrevisionen har undersøgt Udenrigsministeriets forvaltning af den danske støtte til

sundhedssektorprogrammer ved repræsentationerne i Ghana, Kenya, Mozambique og Ugan-

da for at belyse, om programmerne i landene administreres i overensstemmelse med god

tilskudsforvaltning. Fokus har været på igangværende programmer med flerårige tilsagn for

i alt ca. 1,5 mia. kr., som var bevilget i perioden 2005-2012.

Revisionen viste, at Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til sundhedssektoren i de 4 lan-

de i vidt omfang levede op til kravene i god tilskudsforvaltning.

Budgetstøtte

er finansiel støt-

te fra en donor, som overføres

til modtagerlandets statskasse

og indgår på lige fod med natio-

nale indtægtskilder.

Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriet bør sikre, at repræsentationer-

ne anvender et mere ensartet og sammenligneligt grundlag i sine vurderinger af, om mod-

tagerlandet opfylder betingelserne for budgetstøtte. Repræsentationernes praksis er i dag

forskellig og spænder fra at betragte kriterierne som opmærksomhedspunkter til at anvende

dem som reelle kriterier for budgetstøtte.

Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriet bør sikre, at repræsen-

tationerne i større grad tager udgangspunkt i de risici, som er beskrevet under de enkelte kri-

terier, når de vurderer, om budgetstøttekriterierne er opfyldt. Ministeriet bør i den sammen-

hæng styrke fokus på de konkrete risici i forhold til tilskudsmodtagerens evne til at forvalte

tilskudsmidler i sundhedssektoren. Selv om det generelt er Rigsrevisionens vurdering, at re-

præsentationerne har gode interne kontrolprocedurer for udbetalinger, viste gennemgangen

i 3 af de undersøgte lande, at der var væsentlig risiko for, at de planlagte aktiviteter ikke blev

gennemført som planlagt og aftalt. I Kenya medførte mangler i de interne procedurer hos

en programsamarbejdspartner en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt midlerne var anvendt

i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne. I Ghana og Mozambique medførte usikker-

hed i budgetprocesserne risiko for, at de planlagte aktiviteter ikke blev gennemført som af-

talt.

Rigsrevisionen konstaterede, at repræsentationerne førte tilsyn med tilskudsmodtagernes

anvendelse af tilskudsmidlerne, men der var væsentlig forskel på, hvordan repræsentatio-

nerne udførte tilsynene. Det er Rigsrevisionens vurdering, at bedre vejledninger om planlæg-

ning og gennemførelse af stedlige tilsyn vil kunne styrke repræsentationernes tilsyn med til-

skudsmodtagerne.

Endelig vurderer Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriets opfølgning på målopfyldelse og re-

sultater vil kunne forbedres ved krav om ensartethed i afrapporteringen fra repræsentatio-

nerne. Afrapporteringerne bør endvidere have særligt fokus på indikatorer og forklaringer på

målopfyldelse. Ministeriet har oplyst, at ministeriet fremover vil have mere fokus på resulta-

ter og effekten af bistanden.

Udenrigsministeriets

budget-

støttekriterier

er forhold, som

skal gennemgås i forbindelse

med beslutningen om tildeling

af budgetstøtte til et givent mod-

tagerland.

Forholdene omfatter bl.a., at

modtagerlandet skal vise god

regeringsførelse, vilje til at gen-

nemføre en fattigdomsreduce-

rende politik, ansvarlig korrup-

tionsbekæmpelse. Det omfatter

også krav om en finanslovspro-

ces, der offentliggør budget og

regnskab, og drøftelse heraf i

parlamentet samt tilstedevæ-

relsen af en uafhængig rigsre-

visionsfunktion eller lignende

kontrolfunktion.

Forkert opgørelse af regnskabsposten ”Kapitalindskud” i statsregnskabet

84. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning til forståelsen af Udenrigsministe-

riets regnskab, idet ministeriet ikke har foretaget en korrekt regnskabsmæssig registrering

af en overførsel til International Development Association (IDA) på ca. 411 mio. kr. i regn-

skabsåret 2013. Dette har medført, at regnskabsposten ”Kapitalindskud” i statsregnskabet

er forkert opgjort med ca. 411 mio. kr. Det skal bemærkes, at der er tale om en klassifika-

tionsfejl, som ikke direkte har påvirket resultatet i ministeriets regnskab.

Udenrigsministeriet har oplyst, at fejlen skyldes opsætningen af ministeriets nye regnskabs-

system. Udenrigsministeriet har efterfølgende rettet opsætningen, så kapitalindskud frem-

adrettet vil blive bogført korrekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Udenrigsministeriet er i dialog med Moderniseringsstyrelsen om, hvorvidt kontoen for kapital-

indskud skal anvendes til at registrere overførslerne til IDA. Det er derfor usikkert, om saldo-

en på i alt 14,87 mia. kr., som er registreret på kontoen den 31. december 2013 under IDA,

skal betragtes som et kapitalindskud i statsregnskabet i henhold til de gældende regler. Rigs-

revisionen har afgivet en supplerende oplysning om usikkerhederne.

Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet snarest bør afklare spørgsmålet.

Manglende dokumentation for opfølgning på regnskabserklæringer fra Statens

Administration

85. Rigsrevisionen konstaterede, at Udenrigsministeriet i 2013 – som i 2011 og 2012 – fort-

sat ikke dokumenterede opfølgningen på regnskabserklæringer fra Statens Administration.

I regnskabserklæringerne erklærer Statens Administration sig månedligt om en række regn-

skabs- og lønmæssige forhold, og der vedlægges bilag og afstemninger. Ved at kvittere for

regnskabserklæringerne dokumenterer ministeriet, at man er opmærksom på, at regnska-

bet er afstemt, og har overblik over differencer mv., der skal følges op på. Herved sikres an-

svarsfordelingen for regnskabsaflæggelsen.

Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at Udenrigsministeriet ikke har kvitteret for

regnskabserklæringerne, da det dermed er usikkert, om ministeriet har taget stilling til de

bemærkninger, der fremgår af erklæringerne, og om ministeriet har kontrolleret de afstem-

ninger mv., som er udført af Statens Administration.

Styrket projektadministration i Dansk Institut for Internationale Studier og mangel-

fuld projektadministration i Institut for Menneskerettigheder

86. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om uregelmæssigheder i projektforvaltningen i

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Sagen er senest omtalt i

notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 17.

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder blev nedlagt pr. 31. de-

cember 2012. Herefter blev centrets 2 institutter – Dansk Institut for Internationale Studier

og Institut for Menneskerettigheder – videreført som selvstændige institutter. De 2 nye in-

stitutter indgik begge i vores opfølgning på denne sag.

87. Revisionen af Dansk Institut for Internationale Studier viste, at instituttet – bortset fra

svagheder i arbejdsgangene på enkelte områder – generelt havde styrket forretningsgan-

gene for projektadministration, og at der var sket en forbedring i kontrolmiljøet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den del af opfølgningen, som vedrører Dansk Institut

for Internationale Studier, kan afsluttes.

88. Revisionen af Institut for Menneskerettigheder viste, at instituttet havde forbedret admi-

nistrationen af projekter sammenlignet med de uregelmæssigheder, som vi observerede

ved revisionen af regnskaberne for 2011 og 2012. Instituttet havde bl.a. styrket den løben-

de regnskabsopfølgning og definitionen af roller, ansvar og kontroller i projektadministratio-

nen.

Revisionen viste dog, at instituttet fortsat har behov for at styrke forvaltningen af projekter,

herunder forretningsgange og interne kontroller. Vi konstaterede bl.a., at de interne kon-

troller ikke i alle tilfælde var blevet udført. Dette betyder, at instituttet ikke havde sikret en

tilstrækkelig løbende opfølgning på projekterne.

Rigsrevisionen vil følge denne del af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7. FINANSMINISTERIET

4.3. § 7. Finansministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Finansministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

I Statens Administration var der væsentlige svagheder i kontrollerne i pensionssyste-

met. Statens Administration varetager udbetaling af tjenestemandpensioner på veg-

ne af hovedparten af de statslige virksomheder. Svaghederne medførte, at de enkel-

te sagsbehandlere havde fuld råderet over pensionssystemet, hvilket Rigsrevisionen

ikke finder tilfredsstillende, da det medfører risiko for, at pensioner tilsigtet eller util-

sigtet oprettes og udbetales uretmæssigt.

Revisionen af Økonomiservicecentrets (ØSC) opgavevaretagelse i 2012 viste, at ØSC

ikke havde iværksat en funktionsadskilt kontrol til grunddokumentationen fra kunder-

ne, som kan sikre korrekt udbetaling af væsentlige tilskud via den generiske integra-

tionssnitflade (GIS). Revisionen vedrørende 2013 viste, at Statens Administration fort-

sat ikke havde tilvejebragt denne kontrol. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstil-

lende. Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfredsstillende, at der ikke – som mi-

nisteren havde stillet i udsigt – er foretaget en bagudrettet afdækning af, om den man-

gelfulde kontrol har medført fejl eller besvigelser i kundernes regnskaber.

Statens It havde fortsat væsentlige svagheder i it-sikkerheden, hvilket fx skyldtes util-

strækkelig beskyttelse af databaser og systemsoftware og Statens It’s begrænsede

muligheder for at sikkerhedsopdatere kundernes fagapplikationer, der fx kan være tek-

nisk forældede. Dette øger sårbarheden i forhold til hacking og systemnedbrud og ud-

gør derfor en potentiel risiko for den samlede system-, data- og driftssikkerhed i Sta-

tens It og hos kunderne.

4.3.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

89. Finansministeriet bestod i 2013 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet, jf. ta-

bel 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7. FINANSMINISTERIET

Tabel 6. Oversigt over revisionen af Finansministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Statens Administration

31.107

6.249

Opfølgning på forsinket regnskabsaflæggelse og uklare

snitflader, jf. pkt. 91.

Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis og kon-

staterede fejl i årsrapporten, jf. pkt. 92.

Opfølgning på forsinket regnskabsaflæggelse og uklare

snitflader, jf. pkt. 91.

Medarbejdere havde fuld råderet over pensionssystemet,

jf. pkt. 93.

Fortsat manglende funktionsadskilt kontrol ved Økonomi-

servicecentrets udbetaling af tilskud mv. via den generiske

integrationssnitflade, jf. pkt. 94.

Moderniseringen af forældede it-systemer forløber plan-

mæssigt, jf. pkt. 95.

Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis og kon-

staterede fejl i årsrapporten, jf. pkt. 92.

Opfølgning på forsinket regnskabsaflæggelse og uklare

snitflader, jf. pkt. 91.

Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis og kon-

staterede fejl i årsrapporten, jf. pkt. 92.

Opfølgning på forsinket regnskabsaflæggelse og uklare

snitflader, jf. pkt. 91.

Manglende oplysning om ændret regnskabspraksis for

håndtering af softwarelicenser, jf. pkt. 96.

Ikke tilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden, jf. pkt. 97.

Manglende færdiggørelse af en fællesoffentlig standard

for styring af it-sikkerheden, jf. pkt. 98.

Digitaliseringsstyrelsen

475

Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis og kon-

staterede fejl i årsrapporten, jf. pkt. 92.

Opfølgning på forsinket regnskabsaflæggelse og uklare

snitflader, jf. pkt. 91.

Væsentlige bemærkninger

Moderniseringsstyrelsen

836

Statens It

768

Kompetencesekretariatet

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen af Statsgældsforvaltningen og 3 fonde er udført i samarbejde med Nationalbankens interne revision.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Finansministeriets interne revision.

Sagen er behandlet af sætterigsrevisor.

Note: Finansministeriet var endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reserver, § 36. Pensionsvæsenet,

§ 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægelser mv. og § 42. Afdrag på statsgælden (netto). Det omfat-

tede bl.a. Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden. Ministeriet

havde i 2013 indtægter på i alt 290.158 mio. kr. og udgifter på i alt 358.586 mio. kr. på disse paragraffer. Hovedparten af

beløbene vedrørte afdrag på statsgælden og lånoptag.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

90. Departementet har bl.a. ansvaret for bevillingerne til Danmarks bidrag til EU’s egne ind-

tægter på 22 mia. kr., som er revideret i 2013 på grund af områdets væsentlighed. Revisio-

nen har desuden omfattet Statsgældsforvaltningen, som administreres af Danmarks Natio-

nalbank på departementets vegne. Der er desuden udført revision af alle Finansministeriets

virksomheder med fokus på forvaltningen af udgifter og indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7. FINANSMINISTERIET

Revisionen har også omfattet Økonomiservicecentrets (ØSC) varetagelse af opgaver for

andre virksomheder og Moderniseringsstyrelsens it-systemer Navision Stat, SLS, IndFak

og RejsUd, da disse opgaver og systemer har væsentlig betydning for en stor del af sta-

tens øvrige virksomheder.

Revisionen har herudover omfattet departementets og Moderniseringsstyrelsens ledelses-

information. Resultaterne af denne revision er afrapporteret i den tværgående undersøgel-

se af ledelsesinformation på 6 ministerområder, jf. afsnit 3.5.

Endelig har Rigsrevisionen fulgt op på 10 sager på Finansministeriets område, som vi føl-

ger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

6 af sagerne bliver omtalt under udvalgte revisionsresultater nedenfor.

4.3.2. Udvalgte revisionsresultater

Opfølgning på forsinket regnskabsaflæggelse og uklare snitflader

91. Revisionen har fulgt op på en sag om forsinket regnskabsaflæggelse i Finansministe-

riets styrelser. Ved revisionen for 2012 fandt Rigsrevisionen det utilfredsstillende, at virk-

somhederne i lighed med tidligere år ikke havde overholdt fristerne for aflæggelse af års-

rapporter og afslutning af den interne revision. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevi-

sorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 82

og pkt. 85.

Finansministeriet har oplyst, at der i 2014 er igangsat et arbejde med at etablere bedre snit-

flader mellem styrelserne og Koncernøkonomi, bl.a. for at sikre rettidig regnskabsaflæggel-

se og revision. En beskrivelse af opgavesplittet forventes forelagt driftsledelsen i ministe-

riet til endelig godkendelse i november 2014.

Alle Finansministeriets årsrapporter for 2013 blev afgivet rettidigt, dvs. den 20. marts 2014,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende. Koncernrevisions konklusionsnotater om den

udførte revision skulle efter aftale med Rigsrevisionen foreligge senest den 1. maj 2014,

men det sidste konklusionsnotat blev først afgivet den 28. maj 2014. Rigsrevisionen kon-

staterer, at Koncernrevision har afsluttet sin revision for 2013 tidligere end sidste år, men

fortsat ikke lever op til den aftalte frist.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis og konstaterede fejl i års-

rapporter fra flere virksomheder

92. Virksomhederne i Finansministeriets koncern ændrede i 2013 regnskabspraksis vedrø-

rende bl.a. periodisering af omkostninger og aktivering af anlægsaktiver.

Oplysninger om ændret regnskabspraksis fremgik alene af ikke-offentliggjorte notater med

supplerende regnskabsmæssige forklaringer til virksomhedernes årsrapporter. Denne hånd-

tering af ændringerne i regnskabspraksis er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne

i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning, hvorefter ændringer i regnskabs-

praksis skal forklares, og effekterne af ændringerne skal indregnes som primoposteringer

på balancen i årsrapporten for det år, hvor regnskabspraksis ændres. Revisionen viste, at

effekten af den ændrede regnskabspraksis ikke var væsentlig for regnskabernes rigtighed.

Notaterne med supplerende regnskabsmæssige forklaringer til årsrapporterne omfattede

endvidere oplysninger om konstaterede fejl, som ikke blev indregnet i regnskabet inden regn-

skabsaflæggelsen.

Rigsrevisionen finder, at ændringerne i regnskabspraksis burde være oplyst og behandlet i

henhold til det gældende regelsæt. Rigsrevisionen finder desuden, at selv om de konstate-

rede fejl ikke er væsentlige for regnskabernes rigtighed, bør oplysninger om større, konsta-

terede fejl omtales i årsrapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7. FINANSMINISTERIET

Medarbejdere i Statens Administration havde fuld råderet over pensionssystemet

93. Statens Administration varetager udbetalinger af tjenestemandspensioner på vegne af

hovedparten af de statslige virksomheder. Rigsrevisionen konstaterede væsentlige svaghe-

der i kontrollerne i pensionssystemet. Alle indtastninger i systemet skal godkendes af en an-

den medarbejder inden beregningen i systemet for at sikre, at indtastningen er korrekt og

sker på baggrund af en korrekt disponering. Denne personadskilte kontrol er dog ikke sy-

stemunderstøttet, og medarbejderen har dermed i princippet mulighed for at igangsætte uret-

mæssige udbetalinger, hvis indtastningen ikke godkendes af en anden medarbejder.

I Statens Pensionssystem foretog Statens Administration kun kontrol af tjenestemandspen-

sioner, hvor der forelå et bilag. Systemet tillader, at pensioner og pensionsudbetalinger op-

rettes uden bilag. Der har i dele af 2013 hverken været foretaget kontrol af, om alle udbe-

talinger var dokumenterede, eller om alle indtastninger var kontrolleret inden kørslen. I juni

2013 var der fx 146 indtastninger i Statens Pensionssystem, der ikke var kontrolleret inden

pensionskørslen. Disse indtastninger kan bl.a. være nyoprettede tjenestemandspensioner.

Statens Administration havde i august 2014 endnu ikke kontrolleret indtastningerne, på trods

af at Rigsrevisionen påpegede fejlen i marts 2014. De enkelte medarbejdere havde således

fået fuld råderet over systemet, og der var ingen kontrol af, om indtastningerne medførte til-

sigtede eller utilsigtede fejl. Dette forhold finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende, da den

manglende kontrol betyder, at tjenestemandspensioner tilsigtet eller utilsigtet kan oprettes

og udbetales uretmæssigt.

Finansministeriet har oplyst, at Statens Administration har ændret kontrolrutinerne i januar

2014, så alle indtastninger i pensionssystemet godkendes af en anden medarbejder inden

pensionskørslen. Ministeriet oplyser videre, at Statens Administration 2 gange har gennem-

gået de 146 indtastninger i pensionssystemet, der ikke var blevet kontrolleret før pensions-

kørslen, og at Statens Administration i august 2014 også har dokumenteret gennemgangen.

Rigsrevisionen finder Statens Administrations ændringer i kontrolrutinerne nødvendige.

Fortsat manglende funktionsadskilt kontrol ved Økonomiservicecentrets udbetaling

af tilskud mv. via den generiske integrationssnitflade

94. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende funktionsadskilt kontrol ved Øko-

nomiservicecentrets (ØSC) tilskudsudbetalinger. Revisionen af ØSC’s opgavevaretagelse i

2012 viste, at ØSC ikke havde iværksat en funktionsadskilt kontrol til grunddokumentatio-

nen fra kunderne som led i den regnskabsmæssige behandling af tilskudstransaktioner via

den generiske integrationssnitflade (GIS). Dette medførte en betydelig risiko for såvel fejl

som besvigelser i tilskudsudbetalingerne. Tilskudsudbetalingerne udgør årligt flere milliarder

kroner. Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Statens Administration arbejdede på

at implementere en systemunderstøttet kontrol af udbetalingerne af tilskud mv. via GIS. Mi-

nisteren oplyste videre, at der ville blive foretaget en bagudrettet afdækning af, om den man-

gelfulde kontrol havde medført fejl eller besvigelser i kundernes regnskaber. Rigsrevisionen

har senest omtalt sagen i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 81.

Rigsrevisionen fulgte i juni 2014 op på status for implementeringen af den systemunderstøt-

tede kontrol af udbetalinger via GIS. Statens Administration oplyste, at der var udarbejdet

en kontrolrapport i Navision Stat, der kan kontrollere, om der er overensstemmelse mellem

data i kundens fagsystem og data, som indlæses og bogføres i Navision Stat. Det havde

imidlertid af systemtekniske årsager kun været muligt at implementere den systemunderstøt-

tede kontrol for 17 af 38 aktive datastrømme. For de resterende 21 datastrømme, der ved-

rørte 12 virksomheder, ville det kun være muligt at anvende kontrolrapporten, hvis der blev

foretaget ændringer i kundernes it-systemer. Det var Statens Administrations forventning,

at datastrømmene kan tilpasses det nye kontrolsystem, eller at der kan etableres kompen-

serende, manuelle kontrolforanstaltninger ultimo 3. kvartal 2014. Kundernes fagsystemer

skal kunne leve op til kravene til automatiseret systemunderstøttet betalingskontrol senest

ved udgangen af 1. halvår 2015.

Økonomiservicecentret (ØSC)

i Statens Administration vareta-

ger løn- og regnskabsopgaver

for en stor del af statens virk-

somheder.

Den generiske integrations-

snitflade (GIS)

er en integra-

tionsløsning, der benyttes ved

udveksling af data mellem kun-

dernes forskellige lokale fagsy-

stemer og Navision Stat, fx hos

ØSC. Data overført via GIS an-

vendes af ØSC som baggrund

for årligt at udbetale flere milli-

arder kroner, fx tilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7. FINANSMINISTERIET

Statens Administration oplyste desuden, at de var i gang med at afprøve en teknisk løsning

til brug for en bagudrettet afdækning af, om den mangelfulde kontrol havde medført fejl el-

ler besvigelser i kundernes regnskaber.

Rigsrevisionen var ved revisionen for 2013 af de virksomheder, der anvendte GIS, særligt

opmærksom på problemstillingen og konstaterede ikke væsentlige fejl som følge af den man-

gelfulde kontrol med udbetalinger via GIS.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der stadig ikke er tilvejebragt en funktions-

adskilt kontrol til grunddokumentation fra kunderne, som kan sikre korrekt udbetaling af til-

skud via GIS, selv om Statens Administration blev gjort opmærksom på problemet allerede

i 2012. Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfredsstillende, at der ikke – som ministe-

ren havde stillet i udsigt – er foretaget en bagudrettet afdækning af, om den mangelfulde kon-

trol har medført fejl eller besvigelser i kundernes regnskaber.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Moderniseringen af forældede it-systemer i Statens Administration forløber plan-

mæssigt

95. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om forældede it-systemer, hvor Statens Admini-

stration fortsat er afhængig af teknologi, der har vist sig at være vanskelig at vedligeholde

vedrørende sagsbehandling og selvbetjening i studielånssystemet. Finansministeren oply-

ste i sin redegørelse, at idriftsættelsestidspunktet for selvbetjeningsløsningen for studielåns-

systemet var fremrykket til 1. kvartal 2014, og at vedligeholdelse og videreudvikling af ap-

plikationerne overdrages til en ny leverandør, hvorved personafhængigheden reduceres.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2012, pkt. 84.

Vi har konstateret, at selvbetjeningsløsningen er implementeret som lovet i 1. kvartal 2014.

Statens Administration forventer at sætte en moderniseret sagsbehandlerløsning i produk-

tion i efteråret 2014, der samtidig adresserer personafhængigheden, hvorefter projektet kan

afsluttes.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Manglende oplysning om ændret regnskabspraksis for håndtering af software-

licenser i Statens It

96. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om en supplerende oplysning om ukorrekt regn-

skabspraksis i Statens It. Statens It havde i 2012 valgt ikke at foretage periodisering ved

årsafslutningen af tilbagevendende omkostninger – herunder licensomkostninger. Dette var

ikke i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler og -principper i regnskabsbe-

kendtgørelsen, hvorefter forudbetalte omkostninger skal henføres til det år, som omkostnin-

gerne vedrører. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 85.

Ved revisionen af regnskabet for 2013 konstaterede Rigsrevisionen, at Statens It havde æn-

dret regnskabspraksis for håndtering af årlige licensbetalinger. Statens It havde imidlertid

ikke foretaget de foreskrevne korrektioner af primosaldi for aktiver og passiver i regnskabet

for 2013, ligesom der heller ikke var oplysninger i årsrapportens afsnit om anvendt regn-

skabspraksis om ændringen og den beløbsmæssige effekt af den ændrede regnskabsprak-

sis.

Statens It har som forklaring på de manglende korrektioner af primosaldi oplyst, at Statens

It ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på reglerne herom i Finansministeriets Økono-

misk Administrative Vejledning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7. FINANSMINISTERIET

Revisionen viste, at hvis korrektionerne af primosaldi var blevet gennemført som foreskre-

vet, ville årets resultat for 2013 have været forringet med ca. 9 mio. kr. til et underskud på

ca. 27,3 mio. kr. i stedet for det underskud på 18,3 mio. kr., som fremgår af det aflagte regn-

skab. Forringelsen svarede til de licensomkostninger, som var betalt i 2012, men som ved-

rørte 2013.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Statens It ikke har foretaget de foreskrevne korrektio-

ner af primosaldi for aktiver og passiver i regnskabet for 2013 i forbindelse med den ændre-

de regnskabspraksis for håndtering af årlige licensbetalinger.

For så vidt angår de manglende oplysninger i årsrapporten om den ændrede regnskabs-

praksis og den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis henvises i øvrigt til

pkt. 92 om mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis og konstaterede fejl i Finans-

ministeriets årsrapporter.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes, idet regnskabspraksis er ændret

fra og med 2013.

Ikke tilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden i Statens It

97. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om utilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden i

Statens It. Finansministeren oplyste bl.a. i sin redegørelse, at Statens It havde ompriorite-

ret yderligere resurser til at opnå det ønskede modenhedsniveau hurtigere end tidligere

planlagt, og at der blev arbejdet med at få en anerkendt ekstern sikkerhedscertificering i

2013. Ministeren oplyste endvidere, at Statens It ville udarbejde en koordineret tidsplan, der

skal sikre tilfredsstillende it-sikkerhed for de tilsluttede ministerier inden for en rimelig tids-

horisont, samtidig med at der leveres en tilstrækkelig driftsstabililtet og service til kunderne.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2012, pkt. 86.

Rigsrevisionens opfølgning har vist, at Statens It har fortsat den igangværende proces for

at styrke it-sikkerheden. Statens It var som led i dette arbejde i februar 2014 blevet certifi-

ceret efter den internationale standard for styring af it-sikkerhed, ISO 27001. Statens It hav-

de endvidere udarbejdet en samlet sikkerhedsplan for 2014/2015 med det formål at forbed-

re it-sikkerheden i Statens It og hos kunderne. Rigsrevisionen vurderer, at disse tiltag sam-

let set kan medvirke til at fastholde fokus på arbejdet med at forbedre it-sikkerheden.

Revisionen viste, at Statens It havde udarbejdet en teknisk beredskabsplan, som forventes

testet i 2014 i samarbejde med én eller flere kunder. Vi konstaterede, at afprøvning af re-

etablering af udvalgte fagapplikationer, som skal tilkøbes af Statens It’s kunder, kun blev

foretaget i meget begrænset omfang. Dette øger risikoen for, at kundernes fagapplikatio-

ner ikke kan reetableres som forventet i tilfælde af alvorlige systemnedbrud. Revisionen vi-

ste dog, at Statens It som led i den daglige drift rutinemæssigt foretog genskabelse af filer

og e-mails for kunder samt data i kundesystemer.

Rigsrevisionen vurderer, at Statens It’s sikkerhedsopdatering af servere og infrastruktur for

de fælles løsninger via SIA-platformen (Statens It-arbejdsplads) fungerer tilfredsstillende.

Dog er nogle af de servere, der understøtter kundernes fagapplikationer, ikke omfattet af

de rutinemæssige sikkerhedsopdateringer, fx hvis kunderne har fravalgt at opdatere tek-

nisk forældede fagapplikationer. Dette medfører, at Statens It ikke kan opdatere de serve-

re, der understøtter kundernes fagapplikationer, da de ikke er kompatible med nyere ver-

sioner af servernes systemsoftware. Rigsrevisionen finder, at dette øger sårbarheden i for-

hold til hacking og systemnedbrud og kan have betydning for den samlede system-, data-

og driftssikkerhed i Statens It og hos kunderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7. FINANSMINISTERIET

Test af reetablering af systemer og sikkerhedsopdatering af fagapplikationer er kundernes

ansvar ifølge aftalen med Statens It. Da Statens It har den tekniske indsigt og kompetence,

finder Rigsrevisionen, at Statens It bør være mere opsøgende over for kunderne og oplyse

dem om de risici, der er forbundet med ikke at få testet reetablering af væsentlige fagappli-

kationer eller med manglende sikkerhedsopdatering.

Ved it-revisionerne i Statens It i perioden 2012-2013 har Rigsrevisionen fastholdt en anbe-

faling om, at Statens It skulle udarbejde vejledninger for kundernes opgaver og ansvar, når

kunden har overdraget databehandlingen af følsomme persondata til Statens It. It-revisionen

i 2014 har vist, at dette vejledningsmateriale og koncept for databehandleraftaler fortsat ikke

foreligger, men at færdiggørelsen af databehandleraftaler er indarbejdet i sikkerhedsplanen

for 2014/2015 med en forventet afslutning i december 2014.

Revisionen viste herudover, at der fortsat er væsentlige svagheder i it-sikkerheden. Disse

vedrører fx utilstrækkelig beskyttelse af databaser og systemsoftware samt mangelfuld ef-

terkontrol af backupkørsler og manglende periodisk kontrol med medarbejdernes rettighe-

der i backupsystemerne, hvilket bl.a. kan medføre risiko for uautoriseret adgang til og kom-

promittering af kundernes fortrolige data.

Rigsrevisionen finder, at forbedringerne af it-sikkerheden fortsat ikke er tilstrækkelig, lige-

som fremdriften på området ikke har været tilstrækkelig, ikke mindst på baggrund af, at det

nu er mere end 2 år siden, Rigsrevisionen første gang pegede på problemet. Rigsrevisionen

vil følge sagen.

Manglende færdiggørelse af en fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden

i Statens It

98. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende færdiggørelse af en fællesoffent-

lig standard for styring af it-sikkerheden i Statens It. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt.

87.

Staten It har i april 2014, som lovet, publiceret de konkrete fællesoffentlige standarder for

informationssikkerhedspolitik, it-risikoanlyse og -vurdering samt it-beredskab, der kan støt-

te virksomhederne ved tilslutning til Statens It. Statens It’s kunder vil blive tilbudt workshops

i efteråret 2014 som en del af Statens It’s sikkerhedsplan for 2014/2015. Statens It vil gen-

nemføre en evaluering af det udarbejdede aftale- og vejledningsmateriale i oktober 2014.

Rigsrevisionen afventer Statens It’s evaluering og vil følge sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

4.4. § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Erhvervs- og Vækstministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Der var mange fejl i lønudbetalingerne hos 4 virksomheder på Erhvervs- og Vækstmi-

nisteriets område. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at ministeriet efterfølgen-

de har rettet fejl ved bl.a. at opkræve for meget udbetalt løn og ved at efterbetale knap

1,4 mio. kr. til tjenestemandspension på finanslovens § 36.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning i

DanPilots årsrapport om økonomien ved fremtidige strukturelle ændringer.

4.4.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

99. Erhvervs- og Vækstministeriet bestod i 2013 af 8 virksomheder, der indgik i statsregn-

skabet. Revisionen har også omfattet 11 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i stats-

regnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af ta-

bel 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Tabel 7. Oversigt over revisionen af Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Nordsøenheden

Departementet

3.323

2.792

Usikkerhed om håndtering af gældsforpligtelse, jf. pkt. 101.

Manglende pensionsindbetaling på knap 1,4 mio. kr. for

tjenestemænd, jf. pkt. 102.

Flere fejl i løbende lønudbetalinger og mangelfuld doku-

mentation i Koncern-HR, jf. pkt. 103.

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Søfartsstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordsøfonden

Garantifonden for Indskydere og Investorer

Vækstfonden

DanPilot

Eksportlåneordningen

Eksport Kredit Fonden

Rejsegarantifonden

Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-

fond (DANAK)

Nordisk Patent Institut

Danmarks Erhvervsfond

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Væsentlige bemærkninger

2.320

527

446

299

257

183

It-sikkerheden var ikke helt tilfredsstillende, jf. pkt. 104.

16.754

1.812

917

717

704

595

DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer,

jf. pkt. 105.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Note: Erhvervs- og Vækstministeriet havde endvidere indtægter på 6.978 mio. kr. på § 40. Genudlån mv. og § 37. Renter.

Indtægterne kom hovedsageligt fra indfrielse af statslige kapitalindskud i kreditinstitutter og renteindtægter af statslige

kapitalindskud i kreditinstitutter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

100. Rigsrevisionen har i 2013 haft fokus på revisionen af Nordsøenheden, departementet

og Erhvervsstyrelsen, der var de største virksomheder på Erhvervs- og Vækstministeriets

område i 2013 målt efter finansiel væsentlighed. Revisionen har også haft særligt fokus på

Erhvervsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens fastsættelse af gebyrer. Resultatet af denne re-

vision er rapporteret i den tværgående undersøgelse af fastsættelse af gebyrer, jf. afsnit 3.4.

Endelig har vi fulgt op på en sag om svagt kontrolmiljø i Koncern-HR, som vi følger fra en tid-

ligere beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

4.4.2. Udvalgte revisionsresultater

Usikkerhed om håndtering af gældsforpligtelse i departementet

101. Departementet har registreret et mellemværende på 3,5 mia. kr. med Finansiel Stabi-

litet A/S som en kortfristet gældsforpligtelse. Forpligtelsen vedrører tab på de individuelle

statsgarantier, og den opstod i 2011, hvor bevillingen er givet ved Akt 34 8/12 2011.

Departementet har oplyst, at placeringen i sin tid blev foretaget på anvisning af Finansmini-

steriet. Departementet har ligeledes oplyst, at man er opmærksom på, at forpligtelsen ikke

bør være registreret som en kortfristet gældsforpligtelse, men da det ikke fremgår entydigt

af aktstykket, om der skal ske en likviditetsmæssig overførsel til Finansiel Stabilitet A/S, har

departementet været usikker på, hvordan forpligtelsen skulle håndteres. Departementet har

derfor i januar 2014 kontaktet Moderniseringsstyrelsen for at få afklaret, hvordan forpligtel-

sen skal håndteres. Departementet har efterfølgende oplyst, at posteringen skal være regi-

streret som en gældsforpligtelse på balancen, og at den løbende vil blive modregnet udbyt-

te fra Finansiel Stabilitet A/S.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at det ud fra aktstykket er vanskeligt at vurdere, hvordan

forpligtelsen skal håndteres, men finder det ikke tilfredsstillende, at departementet ikke tid-

ligere har forsøgt at få en afklaring af spørgsmålet.

Manglende pensionsindbetaling på knap 1,4 mio. kr. for tjenestemænd

102. Når tjenestemænd pensioneres, afholdes udgiften til tjenestemandspensionen ikke af

virksomheden, men af finanslovens § 36. For at ligestille virksomhedernes udgifter til over-

enskomstansættelse og tjenestemandsansættelse er der krav om, at virksomhederne skal

indbetale pensionsbidrag til finanslovens § 36. De statslige arbejdsgivere er således under-

lagt en incitamentsstruktur for anvendelsen af tjenestemandsansættelse, der er med til at

synliggøre omkostningen ved ansættelsesformen, og som samtidig bidrager til at finansiere

tjenestemandspensionerne.

For 10 tjenestemandsansatte chefer i Søfartsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet

var der fejlagtigt indbetalt 15 % af deres løn i pensionsbidrag til finanslovens § 36 i stedet for

20,3 %. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at virksomhederne pr. marts 2014 sam-

menlagt har efterbetalt knap 1,4 mio. kr. til finanslovens § 36.

Der manglede også pensionsindbetaling for de 4 tjenestemænd, som var afskediget fra Er-

hvervsstyrelsen med 3 års rådighedsløn, idet der manglede at blive indbetalt 18 % i pension

af deres pensionsgivende tillæg.

Fejlene indebærer, at Erhvervs- og Vækstministeriet i disse tilfælde ikke har indbetalt kor-

rekt bidrag til finanslovens § 36. Da ansættelse af tjenestemænd indebærer store udgifter

for staten langt frem i tiden, finder Rigsrevisionen, at det er særligt vigtigt, at statens virksom-

heder indbetaler korrekte bidrag til finanslovens § 36.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet efterfølgende har

rettet fejlene og har foretaget efterbetaling til finanslovens § 36.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Fejl i løbende lønudbetalinger og mangelfuld dokumentation i Koncern-HR

103. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra beretningen om revisionen af statsregnska-

bet for 2012, hvor vi konstaterede, at kontrolmiljøet i Koncern-HR var svagt, og at sagsbe-

handlingen ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til at sikre korrekt lønudbetaling. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 22.

Vores opfølgning har vist, at der fortsat er fejl i lønudbetalingerne. I en sag vedrørende løn-

udbetalinger havde en medarbejder siden 2005 fået ca. 500 kr. for meget i løn hver måned

i knap 8 år, og en anden medarbejder havde siden juni 2012 fået ca. 2.800 kr. for meget i løn

hver måned i 10 måneder. Andre fejl var på meget lave beløb, men vedrørte den løbende

løn og blev gentaget for hver lønudbetaling. I enkelte tilfælde var dokumentationen for ud-

betalingerne mangelfuld, og de kunne derfor ikke revideres. Videre var nogle fejl systema-

tiske for grupper af medarbejdere og omfattede derfor flere medarbejdere end i Rigsrevisio-

nens stikprøve.

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at der er gennemført organisatoriske ændringer i

det administrative team i Koncern-HR for at styrke kontrolmiljøet, ligesom der er blevet æn-

dret i proceduren for lønkontrol, som er blevet systematiseret og nu fast udføres efter hver

lønkørsel.

Rigsrevisionen finder, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller ved lønadmi-

nistrationen ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til at sikre korrekt løn, men har bemærket,

at Koncern-HR har rettet op på nogle svagheder. Rigsrevisionen vil følge sagen.

It-sikkerheden i Sikkerhedsstyrelsen var ikke helt tilfredsstillende

104. Revisionen af it-sikkerheden viste, at Sikkerhedsstyrelsen ikke havde beskrevet proce-

durerne for adgangsstyring til styrelsens it-systemer, og at tildelingen af rettigheder til med-

arbejderne ikke skete ud fra et arbejdsmæssigt behov. Revisionen viste samtidig, at styrel-

sen havde tildelt alle medarbejderne lokale administratorrettigheder. Styrelsen løber dermed

en væsentlig risiko for, at medarbejderne fx ved en fejl installerer skadelige programmer på

deres computere, hvilket kan kompromittere system-, data- og driftssikkerheden i styrelsen.

Rigsrevisionen anbefaler derfor, at styrelsen begrænser tildelingen af lokale administrator-

rettigheder mest muligt.

Revisionen viste også, at Sikkerhedsstyrelsen manglede at udarbejde af en it-handlingsplan,

der kan sikre, at informationssikkerhedsarbejdet bliver en integreret del af styrelsens proces-

ser. Revisionen viste endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen ikke havde indgået en databehand-

leraftale for sags- og journalsystemet, der indeholder følsomme personoplysninger. Styrelsen

risikerer derved, at oplysningerne ikke er beskyttet i overensstemmelse med persondatalo-

vens, herunder sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser. Endelig viste revisionen, at Sik-

kerhedsstyrelsen ikke havde fulgt op på, om alle de stillede krav til sikkerhed vedrørende el-

eftersynssystemet var opfyldt af it-driftsleverandøren. Styrelsen risikerer derved, at systemet

ikke opfylder det aftalte sikkerhedsniveau.

Vi konstaterede, at Sikkerhedsstyrelsen var i gang med at ajourføre it-sikkerhedsstyringen

i overensstemmelse med ISO 27001 på baggrund af en risikovurdering af de væsentligste

it-systemer.

Rigsrevisionen finder, at Sikkerhedsstyrelsen har iværksat initiativer, der kan medvirke til at

forbedre it-sikkerheden, hvilket Rigsrevisionen finder hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Sikkerhedsstyrelsen

har det

overordnede ansvar for sikker-

heden i forbindelse med el- og

gasinstallationer samt fyrvær-

keri og er koordinerende myn-

dighed i forhold til produktsik-

kerhedsloven.

Skadeligt software

er en fæl-

lesbetegnelse for computerpro-

grammer, der gør skadelige el-

ler uønskede ting på brugerens

computer. Skadeligt software

betegnes også malware, der er

en sammentrækning af de en-

gelske ord malicious software.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer

105. DanPilots hovedaktivitet er lodsning af skibe i de danske farvande, herunder gennem-

sejlingslodsninger mellem Østersøen og Nordsøen og regionallodsninger ind og ud af dan-

ske havne. Siden DanPilots stiftelse som selvstændig offentlig virksomhed er der fremsat

lovforslag til en ny lodslov, der bl.a. indeholder forudsætning om delvis konkurrenceudsæt-

telse af området for gennemsejlingslodsningerne i 2016 med mulighed for fuld konkurrence-

udsættelse af området i 2020. Det er Rigsrevisionens vurdering, at DanPilot står over for

væsentlige økonomiske udfordringer ved eventuelle fremtidige strukturelle ændringer ved-

rørende den kommende lodslov og ved eventuel ændring af antallet af bådmænd i lodsbå-

dene.

DanPilot revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en revisor valgt af erhvervs- og

vækstministeren. Revisorerne afgav i fællesskab en revisionspåtegning på DanPilots års-

rapport for 2013 uden forbehold, men det var revisorernes vurdering, at de eventuelle frem-

tidige strukturelle ændringer var så væsentlige, at revisorerne afgav en supplerende oplys-

ning herom. Den supplerende oplysning henviser til DanPilots årsrapports note 1 ”Forret-

ningsmæssige risici”, hvori ledelsen redegør for, at stifter er opmærksom på de eventuelle

strukturelle ændringer, som virksomheden kan komme til at stå over for, og at stifter er ind-

stillet på at sikre gennemførelsen af fornødne tiltag for at sikre en bæredygtig økonomi. Det

er revisorernes opfattelse, at ledelsen har redegjort tilfredsstillende for denne risiko i års-

rapporten.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at eventuelle strukturelle ændringer stiller betydelige krav

til fremtidige tilpasninger af omkostningerne.

DanPilot

blev stiftet den 4. de-

cember 2013 som en selvstæn-

dig offentlig virksomhed med

tilbagevirkende kraft til 1. janu-

ar 2013. DanPilot blev stiftet

med egen bestyrelse og med

Erhvervs- og Vækstministeriet

som eneejer, jf. lov nr. 600 af

12. juni 2013 om DanPilot.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

4.5. § 9. Skatteministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKABER

Skatteministeriets regnskaber på §§ 9 og 38 er rigtige.

Forbehold vedrørende forvaltningen

Rigsrevisionen tager forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvurderinger er vare-

taget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionen tog også forbehold for

dette i erklæringen om Skatteministeriets regnskab for 2012 på grundlag af beretning

til Statsrevisorerne om den offentlige ejendomsvurdering. Der var ved regnskabsårets

afslutning endnu ikke iværksat forbedringer af vurderingssystemet.

Rigsrevisionen tager også forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelsen af offent-

lige restancer. SKAT har ikke kunnet løse væsentlige inddrivelsesopgaver med den

forventede og planlagte systemmæssige understøttelse som følge af betydelige pro-

blemer med implementeringen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Dette har bl.a.

medført, at fordringer på i alt 902 mio. kr. er blevet utilsigtet forældet og dermed ikke

kan inddrives. Opgørelsen af de samlede offentlige restancer er i højere grad end tid-

ligere år behæftet med væsentlige usikkerheder og udgør potentielt 75 mia. kr. i 2013.

Endelig har SKAT en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som

fortsat er stigende.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

SKATs forvaltning af debitorer i regnskabet vedrørende § 38 er fortsat ikke tilfredsstil-

lende. Der er ikke procedurer for håndtering af afskrivning af ikke-retskraftige krav,

tilskrivning af morarenter på alle forfaldne krav, udsendelse af rykkere ved manglen-

de betaling og overdragelse af inddrivelsesmodne krav til SKAT som inddrivelsesmyn-

dighed. På motorområdet havde SKAT ikke rykket forfaldne debitorer og periodisk

gennemgået og behandlet debitorer af ældre dato. Manglende afskrivningsprocedu-

rer medførte, at debitorerne pr. 31. december 2013 – i lighed med 2012 – indeholdt

krav, der ikke var retskraftige og dermed burde have været afskrevet.

SKATs proces for regnskabsaflæggelse på § 38 har været præget af betydelig usik-

kerhed, og regnskabsforvaltningen har efter 1. august 2013 været usædvanlig svag

og mangelfuld. Skatteministeriets ledelse godkendte regnskabet, selv om det inde-

holdt en del betydelige fejl og usikkerheder. Nogle af disse udlignede dog hinanden

netto, så de samlede konstaterede fejl og usikkerheder medførte, at resultatopgørel-

sen er 4,6 mia. kr. for lav, mens status netto er 3,1 mia. kr. for høj. Samlet set er fej-

lene ikke så væsentlige, at der er grundlag for at tage forbehold for det samlede regn-

skab på § 38.

SKAT har fejlagtigt bogført 3,4 mia. kr. på § 38 i stedet for § 9. Fejlen opstod ved over-

dragelsen af studielånsområdet til Statens Administration og betyder, at den samlede

status er 3,4 mia. kr. for lav i regnskabet på § 9 og tilsvarende for høj på § 38. Skat-

teministeriets regnskaber er samlet set ikke blevet påvirket af fejlen.

Skatteministeriet har gennem en årrække haft flere store organisationsændringer og

krav om besparelser på lønsummen. Det har medført flere afskedigelsesrunder, som

i flere tilfælde har indeholdt favorable vilkår for de afskedigede medarbejdere på le-

delsesniveau. Rigsrevisionen finder, at ministeriet i den forbindelse ikke har udvist

skyldige økonomiske hensyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

4.5.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

106. Skatteministeriet bestod i 2013 af departementet, SKAT, Spillemyndigheden og Lands-

skatteretten, der indgik i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet Nordisk Skatteviden-

skabeligt Forskningsråd, hvis regnskab ikke indgik i statsregnskabet, men hvor ministeren

var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 8. Skatteministeriet er både an-

svarlig for ministeriets driftsregnskab på § 9. Skatteministeriet og på § 38. Skatter og afgifter.

Tabel 8. Oversigt over revisionen af Skatteministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

§ 38. Skatter og afgifter

679.358

Forbehold for Skatteministeriets forvaltning på ejendoms-

vurderingsområdet, jf. pkt. 108.

Forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelse af de offent-

lige restancer, jf. pkt. 109-113.

Forvaltningen af debitorer var fortsat ikke tilfredsstillende,

jf. pkt. 114.

Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning, jf. pkt. 115-116.

Ændret anvendt regnskabspraksis, jf. pkt. 117.

Fortsat arbejde med værdiansættelse af tilgodehavender,

jf. pkt. 118.

SKAT

7.502

Fejl i regnskabet på § 9 i forbindelse med overdragelse af

studielånsområdet, jf. pkt. 119.

Fortsat favorable vilkår for afskedigede medarbejdere på

ledelsesniveau, jf. pkt. 120.

Fortsat manglende sparsommelighed ved udbetaling af

merarbejde, jf. pkt. 121.

Manglende it-sikkerhed og adgangsstyring i flere af SKATs

systemer, jf. pkt. 122.

Fortsat manglende sparsommelighed ved udbetaling af

merarbejde, jf. pkt. 121.

Væsentlige bemærkninger

Departementet

Spillemyndigheden

Landsskatteretten

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd

145

116

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Skatteministeriets Interne Revision.

Note: Skatteministeriet havde endvidere indtægter på 59 mio. kr. og udgifter på 15 mio. kr. vedrørende § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

107. Revisionen har haft særligt fokus på regnskabsforvaltningen, den regnskabsmæssige

effekt af systemmoderniseringen i SKAT og SKATs inddrivelse af offentlige restancer.

Endelig har Rigsrevisionen fulgt op på 7 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

KOBRA

KOBRA er et system til konte-

ring og opkrævning af person-

lige skatter og arbejdsmarkeds-

bidrag (B-skat, restskat, særlig

indkomstskat, tillægsskat, ar-

bejdsmarkedsbidrag og restar-

bejdsmarkedsbidrag samt ejen-

domsværdiskat og restejen-

domsværdiskat) for staten.

SAP PS

Angivelser for punktafgifter, sel-

skabsskatter m.m. registreres i

systemet SAP PS. Systemet er

fødesystem til DMO. De data,

som virksomhederne angiver,

registreres i SAP PS og over-

sendes til debitorhåndtering i

DMO.

Angivelser for moms, lønsum,

told og A-skat/arbejdsmarkeds-

bidrag registreres i Debitorre-

stancesystemet (DR). DR er et

fødesystem til DMO, de data,

som virksomhederne angiver,

registreres og opkræves i DR

og oversendes til debitorhånd-

tering i DMO.

EFI og DMI

Et Fælles Inddrivelsessystem

(EFI) understøtter inddrivelsen

af alle offentlige fordringer. EFI

vurderer alle kunder (restanter)

med hensyn til betalingsevne

og -vilje, og herudfra fastlægges

en inddrivelsesstrategi, som sy-

stemet iværksætter automatisk

over for kunden, i det omfang

det er muligt. Regnskabsmodu-

let i EFI hedder DMI og behand-

ler regnskabsdata for EFI.

DMO

SKATs opkrævning af virksom-

hedskrav behandles af opkræv-

ningssystemet Én Skattekonto

– også benævnt Debitor-Motor

Opkrævning (DMO). En stor del

af SKATs debitorhåndtering be-

handles i dette system. DMO

har et integreret regnskabsmo-

dul.

SAP 38

SAP 38 anvendes til regn-

skabsaflæggelse af statens

indtægter/udgifter og balance-

poster for told, skatter og afgif-

ter, der opkræves i henhold til

finanslovens §§ 34, 37 og 38

mfl. SAP 38 leverer månedlige

regnskabsoplysninger til Sta-

tens Koncernsystem.

Den regnskabsmæssige effekt af systemomlægningerne i SKAT har været et gennemgå-

ende tema i flere af vores revisioner på Skatteministeriets område. Figur 2 viser relevante

systemer for revisionerne for 2013.

Figur 2. Relevante it-systemer for revisionerne vedrørende 2013

Fødesystemer

EFI

Regnskabssystem

KOBRA

herunder

regnskabsmodulet DMI

SAP 38

SAP PS

DMO

Kilde: Rigsrevisionen.

Figur 2 viser de it-systemer, som har været centrale i revisionen af SKAT. Figuren giver ik-

ke et fuldstændigt billede af det komplekse systemsetup i SKAT, men den illustrerer sam-

menhængen mellem de systemer, som har været omdrejningspunkt i flere af revisionerne

af SKAT.

4.5.2. Udvalgte revisionsresultater

Forbehold for Skatteministeriets forvaltning på ejendomsvurderingsområdet

108. Rigsrevisionen tog 2 forbehold i erklæringen om Skatteministeriets regnskaber for 2012

vedrørende ejendomsvurderingen. Dels et forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvur-

deringer var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgå-

ede aftaler og sædvanlig praksis, dels om forvaltningen var varetaget på en økonomisk hen-

sigtsmæssig måde. Forbeholdene var baseret på beretning til Statsrevisorerne om den of-

fentlige ejendomsvurdering. Rigsrevisionen har fulgt sagen i notat til Statsrevisorerne af 2. fe-

bruar 2014 om beretning om den offentlige ejendomsvurdering.

Det fremgår af notatet, at SKAT har rettet op på forholdene vedrørende vurderinger af er-

hvervsejendomme og andelsboliger, hvor SKAT i 2010 havde taget usaglige hensyn. Rigs-

revisionen fandt det tilfredsstillende, at SKAT tog kritikken til efterretning og rettede op på

forholdene. Det fremgår desuden af notatet, at SKAT har oplyst, at SKAT har iværksat en

række konkrete initiativer for at højne kvaliteten og ensartetheden i sagsbehandlingen af kla-

ger.

Rigsrevisionen finder på baggrund af notatet, at der ikke er grundlag for at tage forbehold

for, om forvaltningen af ejendomsvurderinger i 2013 var i overensstemmelse med bevillin-

ger love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Skatteministeren har i forlængelse af beretningen iværksatte en række initiativer for at få

genoprettet ejendomsvurderingsområdet, genskabt borgernes tillid til forvaltningen af om-

rådet og højnet vurderingernes kvalitet. Et nedsat eksternt ekspertudvalg kom den 11. sep-

tember 2014 med anbefalinger til, hvordan et nyt vurderingssystem vil kunne etableres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Vi finder det tilfredsstillende, at skatteministeren har taget initiativ til at genoprette ejendoms-

vurderingsområdet. Da ekspertudvalget først offentliggjorde sine anbefalinger den 11. sep-

tember 2014, var der ved regnskabsårets afslutning endnu ikke iværksat forbedringer af vur-

deringssystemet. Rigsrevisionen tager derfor igen forbehold for, om Skatteministeriets for-

valtning af ejendomsvurderinger er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Vi vil fortsat følge sagen, herunder arbejdet med klagebehandling og arbejdet med at etable-

re det nye vurderingssystem med større træfsikkerhed, i regi af beretning til Statsrevisorerne

om den offentlige ejendomsvurdering.

Forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelse af de offentlige restancer

109. Sætterigsrevisor tog i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2009 forbehold for

Skatteministeriets forvaltning af inddrivelse af de offentlige restancer på grundlag af resul-

taterne i beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Rigsrevisio-

nen kritiserede forvaltningen af inddrivelsesstrategien første gang i 2008 og har siden løben-

de fulgt sagen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 24.

Ikke tilfredsstillende forvaltning af inddrivelsesopgaven

110. Revisionen har vist, at SKAT har betydelige problemer med implementeringen af EFI,

hvilket er én af hovedårsagerne til, at forvaltningen af inddrivelsesopgaven ikke er tilfredsstil-

lende. SKAT har i 2013 ikke kunnet løse væsentlige inddrivelsesopgaver med den forvente-

de og planlagte systemmæssige understøttelse. SKAT har i den forbindelse oplyst, at SKAT

har løst inddrivelsesopgaverne ved tilpassede arbejdsgange og periodisk omdisponering af

op mod 320 medarbejdere, så konsekvenserne af problemerne med EFI så vidt muligt blev

minimeret. SKAT har også oplyst, at indtil EFI er fuldt implementeret, vil der fortsat i et vist

omfang ad hoc være behov for at omdisponere resurser.

Problemerne med implementeringen af EFI skyldtes dels problemer med leverancer fra it-

leverandørerne, dels problemer med de data, der skulle flyttes til EFI fra de gamle systemer,

idet data var mangelfulde og fejlagtige. Endvidere var funktioner i EFI, som skulle understøt-

te de automatiske inddrivelsesprocesser, enten ikke implementeret eller fungerede ikke som

forudsat efter implementeringen. SKAT har oplyst, at i perioden op til implementeringen blev

inddrivelsesindsatser trinvist lukket ned (april-juli 2013), og under konverteringsperioden (au-

gust 2013) var systemet i en periode lukket helt ned. I perioden 1. september - 31. decem-

ber 2013 blev der kun gennemført visse inddrivelsesopgaver og hovedsageligt med manuel

sagsbehandling.

Den forsinkede idriftsættelse af EFI er fortsat ikke afsluttet pr. 31. december 2013.

Utilsigtet forældelse af restancer

111. Der har i perioden 1. oktober 2012 - 31. december 2013 været ca. 88.000 fordringer,

svarende til ca. 902 mio. kr. i restancer, som er blevet utilsigtet forældet og dermed ikke læn-

gere kan inddrives. SKAT oplyste hertil, at årsagen var en kombination af fejl i sagsbehand-

lingen i forhold til gældende regler, manglende overholdelse af procedurer vedrørende op-

følgning på krav i perioden før implementeringen af EFI og de mange betydelige problemer

med implementeringen.

SKAT oplyste desuden, at selv hvis forældelsen havde været afbrudt, ville størsteparten af

de forældede restancer ikke være kommet i statskassen, og at en del af disse fordringer vil-

le udgøre et reelt tab for staten. Rigsrevisionen finder, at SKAT som inddrivelsesmyndighed

i sin forvaltning bør sikre, at fordringerne ikke unødigt bliver forældet, uanset at de utilsigte-

de forældede fordringer kun i nogle tilfælde medfører reelle tab for staten. Kun hvis SKAT an-

ser fortsættelse af inddrivelsen for åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæs-

sige omkostninger, kan SKAT undlade at afbryde forældelsen, og i så fald skal fordringen af-

skrives, jf. inddrivelseslovens § 16.

Forældelse

opstår, når det ik-

ke lovmæssigt er muligt at af-

bryde forældelsen eller udsæt-

te forældelsestidspunktet ved

forældelsesafbrydende tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Usikkerhed i opgørelsen af de offentlige restancer

112. Revisionen viste, at problemerne med EFI medførte, at opgørelsen af de samlede of-

fentlige restancer pr. 31. december 2013 i endnu højere grad end i tidligere år var behæftet

med væsentlige usikkerheder.

SKAT har oplyst, at de offentlige restancer pr. 31. december 2013 er opgjort til 64,5 mia. kr.

Rigsrevisionen vurderer, at beløbet ikke er retvisende. SKAT tog selv forbehold for opgørel-

sen, idet der var en del inddrivelsesmodne fordringer, som burde være sendt til inddrivelse

og dermed burde have indgået i opgørelsen af restancerne. SKAT oplyste, at de samlede of-

fentlige restancer pr. 31. december 2013 potentielt kunne stige til ca. 75 mia. kr., når der ta-

ges højde for de særlige forhold vedrørende SKATs opkrævningssystemer.

Rigsrevisionen vurderer, at både restancetallet på 64,5 mia. kr. og det potentielle restance-

tal på 75 mia. kr. er behæftet med usikkerhed. Dette skyldes SKATs igangværende opryd-

ningsarbejde og arbejde med kvalitetssikring af data i EFI. Desuden skyldes usikkerheden,

at der mangler dokumentation for afstemninger mellem systemerne, og dermed er der tvivl

om fuldstændigheden i datagrundlaget til restancetallene. Endelig er årsagen til usikkerhe-

den i restancetallet på ca. 75 mia. kr., at forskellen mellem 64,5 mia. kr. og 75 mia. kr. udgø-

res af estimater.

Stigende offentlige restancer

113. SKAT har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fort-

sat er stigende. SKAT har oplyst, at der årligt vil være en stigning på ca. 0,5 mia. kr. alene

som følge af lovregulerede inddrivelsesrenter. Endvidere har opgørelsesmetoden for de of-

fentlige restancer været ændret, hvorfor restancetallet ikke fuldt ud er sammenligneligt i for-

hold til tidligere. Til trods for dette konstaterede Rigsrevisionen, at der fortsat havde været

stigning i de samlede offentlige restancer fra 64,9 mia. kr. i 2012 til potentielt 75 mia. kr. i

2013.

Rigsrevisionen finder, at SKATs forvaltning af området ikke har været tilfredsstillende. Rigs-

revisionen vil følge udviklingen i regi af beretningen om SKATs fusion af inddrivelsesområ-

det.

SKATs forvaltning af debitorer på § 38 var fortsat ikke tilfredsstillende

114. Rigsrevisionen har fulgt op på SKATs forvaltning af debitorer. Sagen er senest omtalt

i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 28.

Regnskabsposten ”Debitorer” er steget med 27,7 mia. kr. på 1 år, så den udgør 86,1 mia. kr.

pr. 31. december 2013 mod 58,4 mia. kr. pr. 31. december 2012. Stigningen skyldes primært,

at SKAT i 2013 har ændret anvendt regnskabspraksis, og debitorerne er i den forbindelse

opskrevet med 25,9 mia. kr., jf. pkt. 244.

Revisionen viste, at regnskabsposten ”Debitorer” i 2013 indeholdt en del betydelige fejl og

usikkerheder. Nogle af disse udlignede hinanden netto og medførte derfor, at regnskabspo-

sten var 0,5 mia. kr. for lav.

Revisionen viste, at der i SKAT fortsat ikke var etableret procedurer, som løbende sikrede,

at der i nødvendigt omfang blev foretaget afskrivning af ikke-retskraftige krav. Endvidere vi-

ste revisionen, at der efter systemomlægningen ikke var etableret procedurer, som sikrede,

at der dels blev tilskrevet morarenter på alle forfaldne krav, dels blev udsendt rykkere ved

manglende betaling ved alle krav. Dette medførte bl.a., at krav utilsigtet blev forældet. SKAT

manglede ligeledes at etablere procedurer for overdragelse af inddrivelsesmodne debitorer

til SKAT som inddrivelsesmyndighed. De nævnte forhold medførte, at rentetilskrivningen, ryk-

kerprocedurerne og oversendelse til inddrivelse ikke havde været gennemført siden idriftsæt-

telsen af DMO i august 2013.

Ny opgørelsesmetode for

restancer

I forbindelse med den igang-

værende implementering af

EFI ændrede SKAT metode til

opgørelsen af de offentlige re-

stancer i 2013. Ændringen be-

tød, at de offentlige restancer

ultimo 2012 blev omregnet fra

81,1 mia. kr. til 64,9 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

På motorområdet viste revisionen, at SKAT over en periode på ca. 1�½ år ikke havde foreta-

get rykning af forfaldne debitorer, og at SKAT heller ikke havde gennemført en periodisk gen-

nemgang af debitorer og behandling af debitorer af ældre dato. Endvidere blev der ikke fore-

taget afskrivning af forældede debitorer på området.

Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på grund af tekniske problemer i EFI ikke har kunnet

afskrive ikke-retskraftige krav pr. 31. december 2013, og det vil derfor ikke hjælpe at etable-

re afskrivningsprocedurer i en sådan situation. Rigsrevisionen understreger, at SKAT bør si-

kre, at afskrivningsprocedurerne etableres på en sådan måde, at ikke-retskraftige krav bliver

rettidigt afskrevet, når den tekniske løsning er klar.

Manglende afskrivningsprocedurer medførte, at debitorerne pr. 31. december 2013 – i lighed

med 2012 – indeholdt krav, der ikke var retskraftige og dermed burde have været afskrevet.

For at tage højde for de manglende afskrivninger har SKAT i forbindelse med regnskabsaf-

slutningen pr. 31. december 2013 foretaget efterposteringer af debitorerne med 1,8 mia. kr.

SKATs efterposteringer var ikke tilstrækkelige, da revisionen viste, at der fortsat indgik ikke-

retskraftige krav i regnskabsposten ”Debitorer”. Rigsrevisionen har konstateret fejl på 0,2

mia. kr. vedrørende manglende afskrivninger af ikke-retskraftige krav. Derudover har revisio-

nen skønnet, at der yderligere er mellem 2 mia. kr. og 2,5 mia. kr. vedrørende ikke-retskraf-

tige krav, der burde have været afskrevet. Disse fejl og usikkerheder indgår i beregningen

af den samlede fejl på regnskabsposten ”Debitorer” på 0,5 mia. kr.

Rigsrevisionen finder, at SKATs debitorforvaltning ikke er tilfredsstillende, idet forvaltningen

af debitorerne generelt var mangelfuld i store dele af 2013, og at der i regnskabsposten ”De-

bitorer” pr. 31. december 2013 indgik mange ikke-retskraftige krav. Rigsrevisionen vurderer,

at SKAT – med den fortsat ikke tilfredsstillende debitorforvaltning – risikerer at udsende ryk-

kere på ikke-retskraftige krav. Dermed kan retssikkerheden risikere at blive kompromitteret.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning vedrørende § 38

115. Regnskabsforvaltningen vedrørende § 38 var i regnskabsåret 2013 påvirket af imple-

menteringen af 2 it-systemer – DMO og EFI. Revisionen viste, at der ikke var etableret et

kontrolmiljø omkring implementeringen af de 2 systemer, som sikrede, at forretningsgange-

ne og de interne kontroller fungerede betryggende efter konverteringen. Efter idriftsættelsen

af DMO var der ikke etableret tilstrækkelige løbende kontroller og løbende afstemninger mel-

lem DMO og øvrige fødesystemer, som sikrede fuldstændig og korrekt bogføring af regn-

skabsdata. Der var heller ikke gennemført løbende manuelle kontroller, som kompenserede

for de manglende afstemninger.

SKAT var udfordret af, at regnskabsfunktionen både skulle håndtere og løse problemerne i

DMO, samtidig med at de skulle gennemføre de daglige regnskabsmæssige driftsopgaver.

Problemerne i DMO betød, at perioderegnskaberne i flere perioder i 2. halvår 2013 var be-

hæftet med væsentlige fejl og mangler. SKAT tog selv forbehold for regnskabets rigtighed i

flere af sine regnskabsgodkendelser til Moderniseringsstyrelsen. Rigsrevisionen konstatere-

de i den forbindelse, at regnskabsfunktionen løbende havde rettet op på fejl og mangler, så

det endelige regnskab for 2013 samlet set blev rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

SKAT havde kun i begrænset omfang foretaget opfølgning på de problemstillinger, som

Rigsrevisionen tidligere har konstateret. Skatteministeriet har hertil oplyst, at SKAT i 2013 i

stedet har prioriteret idriftsættelsen af DMO og EFI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Revisionen viste, at de regnskabsaflæggelsesprocesser, der var berørt af systemomlæg-

ningen til DMO og EFI, ikke fungerede tilfredsstillende. Revisionen viste endvidere, at SKAT

ikke havde en samlet proces for regnskabsafslutning og en entydig ansvarsplacering af op-

gaver, som på tilstrækkelig vis kunne understøtte aflæggelsen af et rigtigt regnskab. Grund-

læggende afstemninger og kvalitetssikring var ikke i tilstrækkeligt omfang gennemført forud

for aflæggelsen af regnskabet. Ledelserne i Skatteministeriet og SKAT godkendte således

regnskabet, selv om det indeholdt en del betydelige fejl og usikkerheder. Flere væsentlige

afstemninger forelå først i juni og juli 2014 efter flere anmodninger fra revisionen. En del af

disse fejl udlignede dog hinanden netto, så fejlene samlet set ikke er så væsentlige, at der

er grundlag for at tage et forbehold for det samlede regnskab på § 38.

Revisionen viste også, at SKAT ikke havde rettidig regnskabsmæssig styring i forbindelse

med ændringer af anvendt regnskabspraksis. Den manglende styring medførte, at flere pe-

rioderegnskaber var unødigt fejlbehæftede og først blev rettet i forbindelse med primokorrek-

tionerne ved årsafslutningen.

116. De nævnte fejl og usikkerheder på § 38 medfører samlet set, at resultatopgørelsen (net-

toindtægterne) er 4,6 mia. kr. for lav, og status er 3,1 mia. kr. for høj. Regnskabsposterne i

status ”Periodeafgræsningsposter” og ”Likvidbeholdninger” under aktiverne er henholdsvis

3,4 mia. kr. og 0,2 mia. kr. for høje, mens regnskabsposten ”Debitorer” er 0,5 mia. kr. for lav.

På passivsiden i status er regnskabsposterne ”Egenkapital” og ”Anden kortfristet gæld” hen-

holdsvis 0,4 mia. kr. og 2,7 mia. kr. for høje.

Blandt de største fejl og usikkerheder kan nævnes:



Fejl i periodiseringen af indtægter fra A-skatter mv. udgør 4,3 mia. kr.

A-skatten er angivet i 2013, men indtægtsført i 2014 på grund af den systemmæssige

opsætning. Fejlen medfører, at resultatopgørelsen er 4,3 mia. kr. for lav, og at regnskabs-

posten ”Debitorer” tilsvarende er for lav.

Manglende afskrivning af ikke-retskraftige fordringer

I regnskabsposten ”Debitorer” indgår fejlagtigt mange fordringer, som ikke er retskrafti-

ge pr. 31. december 2013, jf. pkt. 114. Omfanget af ikke-retskraftige fordringer blev esti-

meret til mellem 2 mia. kr. og 2,5 mia. kr. Af det estimerede beløb har de 1,5 mia. kr. in-

gen påvirkning på resultatopgørelsen for 2013. De 1,5 mia. kr. er fordringer, som er op-

skrevet i regnskabet via en primopostering som følge af ændring i anvendt praksis. Det

resterende beløb, som er estimeret til mellem 0,5 mia. kr. og 1 mia. kr., påvirker derimod

resultatopgørelsen. Årets resultat kan derfor være op til 1 mia. kr. for højt.

Fejlagtig bogføring af periodeafgrænsningspost vedrørende studielån

I forbindelse med flytning af studielånsområdet fra SKAT til Statens Administration blev

en periodeafgrænsningspost fejlagtigt bogført i regnskabet på § 38. Beløbet skulle i ste-

det have været bogført i regnskabet på § 9. Fejlen medfører, at regnskabsposten ”Perio-

deafgrænsningsposter” under aktiver er 3,4 mia. kr. for høj, mens egenkapitalen er tilsva-

rende for høj. Fejlens betydning for § 9 er omtalt i pkt. 119.

Fejlagtig bogføring af indbetalinger på ”Anden kortfristet gæld”

Indbetalinger på 3,2 mia. kr. blev fejlagtigt bogført på interne mellemregningskonti, som

relaterede sig til regnskabsposten ”Anden kortfristet gæld”. Disse interne mellemregnings-

konti skulle i stedet for indgå i regnskabsposten ”Debitorer”. Fejlen medfører, at såvel

”Debitorer” som ”Anden kortfristet gæld” er 3,2 mia. kr. for høje.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET



Usikkerhed vedrørende inddrivelsesrenter på ca. 1 mia. kr.

Inddrivelsesrenterne vedrører 2013, men selve renteberegningen blev gennemført i ja-

nuar 2014. Beløbet blev i første omgang indtægtsført i 2013, men blev senere tilbageført,

da der var uklarhed om indregningstidspunktet. Beløbet er således ikke indregnet i regn-

skabet for 2013. Spørgsmålet er under afklaring i dialog mellem SKAT og Modernise-

ringsstyrelsen. Hvis inddrivelsesrenterne skulle have været indregnet i 2013, skulle ind-

tægterne i resultatopgørelsen i 2013 være 1 mia. kr. større, mens regnskabsposten ”De-

bitorer” tilsvarende skulle være 1 mia. kr. større.

Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsesprocessen i 2013 var præget af usikkerhed, og

at regnskabsforvaltningen i perioden efter 1. august 2013 var usædvanlig svag og mangel-

fuld. Rigsrevisionen finder, at dette ikke er tilfredsstillende.

Ændret anvendt regnskabspraksis på § 38

117. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om Skatteministeriets ændring af anvendt regn-

skabspraksis på de retskraftige og uerholdelige debitorer, uden at ministeriet foretog primo-

korrektion i egenkapitalen med godkendelse fra Moderniseringsstyrelsen. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 29.

Opfølgningen har vist, at SKAT har genoptaget de tidligere afskrevne retskraftige debitorer

til kurs 100 i regnskabet for 2013. Genoptagelsen blev foretaget via primokorrektion i egen-

kapitalen med godkendelse fra Moderniseringsstyrelsen. Vi konstaterede, at primokorrektio-

nen i alt beløber sig til 11 mia. kr.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Fortsat arbejde med værdiansættelse af Skatteministeriets tilgodehavender

118. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om regnskabspraksis for værdiansættelse af til-

godehavender (debitorer). Vi konstaterede ved revisionen for regnskabsåret 2011, at de gæl-

dende regler medførte, at Skatteministeriet ikke regnskabsmæssigt kunne nedskrive tilgode-

havender til den reelle værdi og dermed give et mere retvisende statsregnskab. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2012, pkt. 30.

SKAT har oplyst, at SKAT fortsat er i dialog med Moderniseringsstyrelsen om værdiansæt-

telsesmodellen. SKAT har endvidere oplyst, at den fortsatte udvikling af værdiansættelses-

modellen kræver, at den udviklede model, som er grundlaget for værdiansættelsesmodellen,

er testet og fundet valid, og at der er afviklet afskrivningskørsler for de faktisk realiserede tab

på debitorerne fra EFI. Værdiansættelsesmodellen kan derfor først færdigudvikles, når SKAT

har gennemført den igangværende kvalitetssikring og oprydning af data i EFI. SKAT forven-

ter, at sagen løber indtil udgangen af 2015.

Rigsrevisionens opfølgning har vist, at der ikke er sket fremdrift i arbejdet med anvendt regn-

skabspraksis, kontoanvendelse, kontobro og opdatering af konteringsvejledning mv. SKAT

oplyste, at SKAT prioriterede resurserne til at forbedre og implementere såvel DMO som DMI

og efterfølgende løse de mange problemstillinger, som implementeringen af DMO og DMI

affødte. SKAT vil arbejde med ovenstående spørgsmål i et internt projekt med opstart i 2014.

SKAT har oplyst, at projektets primære opgave er at beskrive og kvalitetssikre de overord-

nede indregningskriterier for hver skatte- og afgiftsart. Projektet omfatter også opdateringer

af systemprocesser, arbejdsgange og interne kontroller samt vejledninger og beskrivelser

heraf, herunder justering af kontobroer og konteringsvejledning.

Rigsrevisionen finder, at dette projekt er et nødvendigt skridt i det videre arbejde med fast-

sættelsen af overordnet anvendt regnskabspraksis mv. på § 38. Skatter og afgifter.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Fejl i regnskabet på § 9. Skatteministeriet i forbindelse med overdragelse af studie-

lånsområdet

119. En fejlagtig bogføring af en periodeafgrænsningspost vedrørende studielån, jf. pkt. 116,

udgjorde en enkeltstående væsentlig fejl i regnskabet på § 9. Fejlen medførte, at den samle-

de status i regnskabet på § 9 var 3,4 mia. kr. for lav.

I forbindelse med flytningen af studielånsområdet fra SKAT til Statens Administration opstod

der en bogføringsfejl, som havde indvirkning på både regnskabet på § 9. Skatteministeriet

og regnskabet på § 38. Skatter og afgifter. SKAT bogførte på § 9 med modpost på § 38, hvor

modposten skulle have været på § 9. Dette havde indvirkning på de respektive regnskabers

egenkapital, hvorfor status blev 3,4 mia. kr. for lav på regnskabet på § 9 og tilsvarende for

høj i regnskabet på § 38.

Fortsat favorable vilkår for afskedigede medarbejdere på ledelsesniveau

120. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende sparsommelighed i forbindelse

med åremålsansættelser. Sagen handlede om, at Skatteministeriet i forbindelse med en or-

ganisationsændring havde suspenderet 4 åremålskontrakter og samtidig havde udbetalt fra-

trædelsesgodtgørelse til medarbejderne, som derefter var blevet ansat i nye åremålsstillin-

ger. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om re-

visionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 26.

Ved revisionen i 2013 konstaterede Rigsrevisionen, at Skatteministeriet igennem en årræk-

ke havde haft flere store organisationsændringer, der alle har haft stor påvirkning på løn- og

personaleadministrationen på tværs af ministerområdet. De fortsatte organisationsændringer

og krav om besparelser på lønsummen har i 2013 medført flere afskedigelsesrunder, som i

flere tilfælde har indeholdt favorable vilkår for de afskedigede medarbejdere på ledelsesni-

veau. I ét tilfælde blev det aftalt, at en medarbejder på åremål fik udbetalt fratrædelsesgodt-

gørelse for de første 5 års åremålsansættelse, selv om det var den pågældende, der selv

havde ønsket at fratræde 1 år før åremålsaftalens ophør. Rigsrevisionen finder, at SKAT fort-

sat udviser manglende skyldige økonomiske hensyn ved at udmønte en del af finanslovsbe-

villingerne til favorable fratrædelsesgodtgørelser og åremålsansættelser.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet fra og med 1. januar 2014 har indført ny politik for

åremålsansættelser, hvor der fremadrettet tages stilling til anvendelsen af åremålsansættel-

ser. Ministeriet har videre oplyst, at der i SKAT og departementet fortsat anvendes åremåls-

ansættelser, når det findes hensigtsmæssigt. Der er sket en væsentlig nedjustering i forhold

til, i hvilke tilfælde der kan udbetales godtgørelser, og hvor store disse kan være.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fortsat manglende sparsommelighed ved udbetaling af merarbejde i SKAT og

Skatteministeriets departement

121. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende sparsommelighed i forbindelse

med udbetaling af merarbejde. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts

2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 27.

Opfølgningen har vist, at SKAT og Skatteministeriets departement fortsat i 2013 har udbe-

talt merarbejde med tillæg af 50 % til special- og chefkonsulenter, selv om Rigsrevisionen

allerede i 2012 bemærkede, at dette var i strid med overenskomsten. Skatteministeriet har

oplyst, at der fra den 1. januar 2014 er indført nye regler, så denne praksis fremover ophø-

rer. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at ministeriet i 2013 fastholdt den overens-

komststridige praksis, men finder det tilfredsstillende, at ministeriet fremadrettet vil overhol-

de overenskomsten.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Manglende it-sikkerhed og adgangsstyring i flere af SKATs systemer

122. Rigsrevisionen havde ved it-revisionerne fokus på væsentlige, forretningskritiske syste-

mer, herunder bl.a. eIndkomst, Debitorrestancesystemet (DR) og SAP. Adgangsstyring til

systemerne var et gennemgående tema ved revisionerne.

Vi konstaterede ved flere af revisionerne, at det var muligt at tildele adgang til systemerne

ved opsætning af roller, så brugernes adgang til systemerne var begrænset til de funktioner,

som brugerne havde et arbejdsbetinget behov for. Kontrollen, der skulle sikre, at adgangen

til systemerne løbende blev tilpasset i overensstemmelse med brugernes ændrede arbejds-

opgaver, var dog mangelfuldt udført.

It-revisionen af eIndkomst viste, at der var etableret flere gode kontroller i og omkring syste-

met, bl.a. feltvalideringer og automatisk beregning af eSkattekort, som medvirkede til at sikre,

at data i systemet var fuldstændige og nøjagtige.

Revisionen af DR viste, at der blev anvendt ikke-personhenførbare brugerkonti på systemets

servere, og at systemet ikke var sikkerhedsopdateret siden 1997. Samtidig konstaterede vi,

at funktionsadskillelsen ikke var opretholdt for et større antal brugere. En stikprøvevis gen-

nemgang af transaktioner, hvor funktionsadskillelsen ikke havde været overholdt, viste dog

ikke uregelmæssigheder som følge af den manglende funktionsadskillelse. Den manglende

funktionsadskillelse vil fremadrettet ikke udgøre en risiko, da DR fra og med 2014 alene an-

vendes som angivelsessystem.

Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriets styring af brugernes og administratorernes ad-

gange og kontrollen hermed ikke var helt tilfredsstillende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

4.6. § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Regionernes senest reviderede regnskaber for 2012 er retvisende og påtegnet uden

forbehold af regionernes revisorer. Region Hovedstadens revisor har dog gentaget

de seneste års forbehold på flere underliggende investeringsregnskaber.

Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning (KORA)

havde et underskud på den indtægtsdækkede virksomhed på 10,4 mio. kr. Ledelsen

vurderede, at området vanskeligt kan komme i balance over en 4-årig periode. KORA

havde mangelfulde projektstyringsprocedurer vedrørende indtægtsdækket virksom-

hed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Dette har dog ikke ført til væsentlige fejl i regn-

skabet.

KORA har ikke handlet sparsommeligt, da de indgik en kontrakt med et konsulentfir-

ma om økonomistyringsassistance og implementering af ny omkostningsfordelings-

model mv. Kontrakten indeholdt ikke en entydig beskrivelse af de ydelser, som kon-

sulenterne skulle levere, og der var ikke angivet periode for arbejdets udførelse eller

en samlet maksimal kontraktsum. Hertil kommer, at kontrakten ikke havde været i EU-

udbud, selv om KORA brugte mere end 3 mio. kr. på opgaver omfattet af kontrakten

i 2013.

4.6.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

123. Økonomi- og Indenrigsministeriet bestod i 2013 af 6 virksomheder, der indgik i stats-

regnskabet. Virksomhederne fremgår af tabel 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

Tabel 9. Oversigt over revisionen af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

197.200

Tilfredsstillende administration af partistøtten, jf. pkt. 126.

Tilfredsstillende regnskaber for 2012 i regionerne, jf. pkt.

127-129.

Væsentlige bemærkninger

Regional Statsforvaltning

Danmarks Statistik

CPR-administrationen

Det Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning (KORA)

De Økonomiske Råd

541

524

164

137

Mangelfulde projektstyringsprocedurer, jf. pkt. 130.

Manglende sparsommelighed ved anvendelsen af ekstern

konsulent, jf. pkt. 131.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Note: Økonomi- og Indenrigsministeriet havde endvidere indtægter på 61 mio. kr. vedrørende § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

124. Departementet administrerer bloktilskud og øvrige tilskud til kommuner og regioner, her-

under statstilskud til sundhedsområdet i regionerne for 83 mia. kr. samt statstilskud og be-

skæftigelsestilskud til kommunerne for henholdsvis 69,5 mia. kr. og 11,8 mia. kr. Rigsrevisio-

nen har haft særligt fokus på generel regnskabsforvaltning og interne kontroller i alle virksom-

heder. Vi har desuden haft fokus på revisionen af områder, hvor der er sket større omorga-

niseringer eller ressortændringer, da disse områder vurderes at være risikofyldte. I KORA

havde vi særligt fokus på styring af projekter under indtægtsdækket virksomhed og under

tilskudsfinansierede forskningsprojekter.

Endelig har vi fulgt op på en sag om regionernes regnskaber, som vi følger fra en tidligere

beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

Ressortændringer mv.

125. Pr. 1. juli 2013 gennemgik statsforvaltningerne en omstrukturering, hvor de tidligere 5

regionale statsforvaltninger blev samlet til én enhedsforvaltning, benævnt Statsforvaltningen.

Sammenlægningen blev foretaget med baggrund i en politisk aftale indgået i forbindelse med

finansloven for 2013. Som led i en forenkling af klagesystemet blev klagesagsbehandlingen

i de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene herved udskilt fra Statsforvaltningen og

overført til Ankestyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

4.6.2. Udvalgte revisionsresultater

Tilfredsstillende administration af partistøtten i departementet

126. Økonomi- og Indenrigsministeriets departement administrerer partistøtten. Partistøtten

udbetales til de partier eller kandidater uden for partierne, som ved det seneste folketings-

valg har opnået mindst 1.000 stemmer. Støtten, der udgør 29,50 kr. pr. stemme, skal anven-

des til politisk arbejde i Danmark. Støtten udgjorde i alt 105,7 mio. kr. i 2013. Rigsrevisionen

reviderer ikke partiernes anvendelse af partistøtten.

Revisionen viste, at departementet havde opgjort støttebeløbet pr. stemme og pr. parti kor-

rekt i 2013, ligesom midlerne var udbetalt korrekt til tilskudsmodtager. Departementet havde

kontrolleret, om de krævede ansøgninger, erklæringer og regnskaber var indsendt i rette tid,

ligesom departementet havde gennemgået og vurderet det indsendte materiale. Revisionen

viste, at der i alle sagerne var de krævede erklæringer og underskrifter.

Alle årsregnskaber modtaget fra partierne var forsynet med en påtegning afgivet af en revi-

sor, selv om det ikke er et krav i partiregnskabsloven eller i partistøtteloven. Alle påtegnin-

ger var afgivet uden forbehold. I ét af partiernes regnskab var der i påtegningen anført en

supplerende oplysning om risici for den fortsatte drift (going concern) i regnskabet for 2011.

I forbindelse med valget i 2011 havde partiet afholdt ekstraordinære administrationsudgifter,

hvilket medførte en negativ egenkapital på knap 0,5 mio. kr. Det var ledelsens opfattelse, at

nødvendige midler ville blive tilvejebragt, så foreningen kan fortsætte. Den private revisor

tilkendegav, at man var enig i ledelsens vurdering.

Partierne er forpligtet til selv at oplyse navne og adresser på tilskudsydere, hvis bidrag over-

stiger 20.000 kr. Rigsrevisionen har ikke revideret partiernes oplysninger om ydelser over

20.000 kr.

Tilfredsstillende regnskaber for 2012 i regionerne

127. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes senest reviderede regnskaber, der ved-

rører regnskabsåret 2012, og regionernes revisorers beretninger om resultatet af de gen-

nemførte revisioner.

Vi konstaterede, at alle regionernes regnskaber var påtegnet uden forbehold af revisorerne.

Vi konstaterede desuden, at revisorerne generelt konkluderede, at regionerne havde hen-

sigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Endelig konstaterede vi, at alle regions-

råd – som påkrævet – havde behandlet revisionsberetningerne og taget stilling til de revi-

sionsbemærkninger, der fremgik af revisionsberetningerne om regnskabet for 2012.

Regionernes revisorer har alle erklæret, at revisionen er udført i overensstemmelse med in-

ternationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk lovgivning og god offent-

lig revisionsskik. Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i det væsentlige har en tilfredsstil-

lende opfølgning på den udførte revision.

128. Rigsrevisionen har ved gennemgangen haft særligt fokus på, om regionerne følger kra-

vene til regnskabsopstilling mv. i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabs-

system. Ifølge budget- og regnskabssystemet er resultatopgørelsen og balancen oversigter,

der skal give regnskabsbrugeren et overordnet indtryk af regnskabet og sikre sammenligne-

lighed mellem de 5 regioner.

Vi konstaterede, at kun Region Hovedstaden overordnet følger kravene til regnskabsopstil-

lingen. De 4 øvrige regioner afviger fra skabelonen på større eller mindre forhold. Rigsrevi-

sionen finder, at de 4 regioner bør følge budget- og regnskabssystemets skabeloner.

Det fremgår af

partistøttelo-

ven,

at rigsrevisor kan gen-

nemgå regnskabsmateriale

vedrørende det ydede tilskud,

som efter rigsrevisors skøn er

af betydning for gennemgan-

gen af, om betingelserne for til-

skud er opfyldt, og om tilskud-

det er anvendt i overensstem-

melse med loven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

Opfølgning på gennemgang af regionernes regnskaber for 2011

129. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om gentagne revisionsbemærkninger på 4 af re-

gionernes projekt-, investerings- og anlægsregnskaber, jf. notat til Statsrevisorerne af 3. marts

2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 32.

Opfølgningen viste, at Region Hovedstaden også i 2012 fik revisionsbemærkninger, og at re-

visor har taget forbehold på flere underliggende investeringsregnskaber – forbehold, der er

videreført fra tidligere år.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Region Nordjylland, Region Syddanmark og Re-

gion Midtjylland ikke længere får bemærkninger for deres projekt-, investerings- og anlægs-

regnskaber. Rigsrevisionen vil følge udviklingen i Region Hovedstaden.

Mangelfulde projektstyringsprocedurer i KORA

130. KORA havde et underskud på 10,4 mio. kr. på den indtægtsdækkede virksomhed i 2013.

Det var ledelsens vurdering, at KORA ville have vanskeligt ved at efterleve budgetvejlednin-

gens krav om, at det akkumulerede resultat på området skal balancere over 4 år. Departe-

mentet har efterfølgende oplyst, at Finansministeriet har godkendt, at KORA kan flytte egen-

kapital på 7,2 mio. kr. fra den ordinære virksomhed til den indtægtsdækkede virksomhed.

Revisionen viste, at forskellig praksis vedrørende økonomistyringsprincipper og kalkulations-

metoder mv. for de fusionerede virksomheder medførte udfordringer for KORA i forhold til

at få implementeret en ny sammenhængende projektstyringsmodel. Udfordringerne gik sær-

ligt på at få skabt sammenhænge mellem indtægter og omkostninger i projekterne samt lø-

bende at få afregnet indtægter for arbejder, som KORA allerede havde udført på de enkelte

projekter, men hvor der endnu ikke var foretaget en endelig afregning. Manglende projekt-

afregninger medfører en øget risiko for, at KORA løbende kommer til at overvurdere frem-

driften i de igangværende projekter og dermed også de tilhørende indtægter.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at KORA stadig har en del oprydningsarbejde i forhold til

styringen af indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede projekter. Desuden har

KORA udfordringer med at få implementeret en ny omkostningsfordelingsmodel integreret

med et nyt tidsregistreringssystem og at få dækket det nuværende underskud på den ind-

tægtsdækkede virksomhed.

Manglende sparsommelighed ved anvendelsen af ekstern konsulent i KORA

131. KORA indgik i 2013 en kontrakt med et konsulentfirma om assistance til økonomisty-

ring og implementering af ny omkostningsfordelingsmodel mv.

Rigsrevisionen konstaterede, at de leverede ydelser fra konsulentfirmaet ikke var entydigt

beskrevet i kontrakten i forhold til angivelse af periode for arbejdets udførelse, samlet mak-

simal kontraktsum samt angivelse af ydelsernes art og omfang. Af kontrakten fremgik det

blot, at der blev stillet konsulenter til rådighed til assistance og konkret opgaveløsning på

økonomi- og ledelsesområdet i KORA, og at opgaverne aftaltes nærmere mellem KORA og

konsulenterne.

KORA havde desuden ikke haft opgaven i EU-udbud, på trods af at KORA brugte mere end

3 mio. kr. på opgaver omfattet af kontrakten i 2013. EU’s tærskelværdi for, hvornår opgaver

skal i udbud, er ca. 1 mio. kr.

KORA har oplyst, at de fra 2014 kun vil gøre brug af konsulentfirmet i et begrænset omfang,

da KORA’s medarbejdere herefter i større grad vil skulle varetage opgaverne på økonomi-

og ledelsesområdet.

Rigsrevisionen finder, at KORA ikke har taget fornødne skyldige økonomiske hensyn i for-

bindelse med konsulentkøbet.

Det Nationale Institut for

Kommunernes og Regioner-

nes Analyse og Forskning

(KORA)

blev etableret i 2012

som en fusion af Dansk Sund-

hedsinstitut, Anvendt Kommu-

nal Forskning og Det Kommu-

nale og Regionale Evaluerings-

institut.

KORA’s kerneforretning vedrø-

rer altovervejende produktion

af analyse- og forskningsresul-

tater, som bliver finansieret af

bl.a. kommuner, regioner og

styrelser under indtægtsdæk-

ket virksomhed. KORA finan-

sieres desuden af forskellige

forskningsråd, fonde, program-

mer og puljer mv. for så vidt an-

går tilskudsfinansierede aktivi-

teter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

4.7. § 11. Justitsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Justitsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Der var systematiske fejl i politiet og anklagemyndighedens udbetaling af løn under

fravær, hvilket betød, at mere end 10.000 medarbejdere ikke havde modtaget korrekt

løn i forbindelse med fx særlige feriedage og omsorgsdage. Det finder Rigsrevisionen

ikke tilfredsstillende. Rigspolitiet har i regnskabet for 2013 hensat ca. 30 mio. kr. til ef-

terbetaling.

Der var væsentlige sårbarheder i beskyttelsen af adgangen til politiets netværk. Man-

ge af de tilgængelige sikkerhedsopdateringer blev ikke installeret korrekt eller blev slet

ikke installeret på centrale systemer. Dette indebærer en risiko for, at hackere og ska-

deligt software kan udnytte programsvagheder og inficere computere og servere. End-

videre førte Rigspolitiets Koncern IT ikke systematisk kontrol med medarbejdere, der

var tildelt administratorrettigheder på de kritiske systemer.

4.7.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

132. Justitsministeriet bestod i 2013 af 10 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revi-

sionen har også omfattet 3 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnskabet, men

hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Tabel 10. Oversigt over revisionen af Justitsministeriet

Finansiel

væsentlighed

1),

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Politiet og anklagemyndigheden

14.334

Systematiske fejl i løn under fravær jf. pkt. 134.

Væsentlige sårbarheder i it-driften i Rigspolitiets Koncern

IT, jf. pkt. 135.

Bogføringstekniske fejl fra tidligere år er nu rettet, jf. pkt.

136.

Opfølgning på sag om manglende hjemmel til afholdelse

af merudgifter, jf. pkt. 137.

Kriminalforsorgen

Domstolsstyrelsen

Udlændingestyrelsen

Departementet

Civilstyrelsen

Digitaliseringsinitiativer

Datatilsynet

Politiklagemyndigheden

Retslægerådet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Rådet for Sikker Trafik

Det Kriminalpræventive Råd

Væsentlige bemærkninger

3.343

2.998

1.501

298

174

107

Opfølgning på sag om manglende hjemmel til afholdelse

af merudgifter, jf. pkt. 137.

Fortsat ikke tilstrækkelig beskyttelse af følsomme person-

oplysninger, jf. pkt. 138.

1.056

134

Supplerende oplysning i revisionserklæring om rådets

regnskab for 2013, jf. pkt. 139.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

133. Ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko har Rigsrevisionen for 2013 haft særligt

fokus på revisionen af politiet og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, Domstolsstyrel-

sen, Udlændingestyrelsen, departementet og Civilstyrelsen. På ministerområdet indgår en

række store, relativt løntunge virksomheder med driftsmæssige opgaver. Revisionen har

derfor haft fokus på den generelle regnskabsforvaltning og lønforvaltningen i udvalgte virk-

somheder, ligesom der er udført it-revision af væsentlige brugersystemer, bl.a. det digitale

tinglysningssystem. Derudover har revisionen omfattet tværgående undersøgelser af ud-

valgte virksomheders budgetlægning og budgetopfølgning og anvendelsen af periodiserin-

ger i regnskabet ved årsskiftet.

Endelig har vi fulgt op på 7 sager på Justitsministeriets område, som vi følger fra tidligere

beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2. 3 af sagerne

bliver omtalt under udvalgte revisionsresultater nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

4.7.2. Udvalgte revisionsresultater

Systematiske fejl i løn under fravær i politiet og anklagemyndigheden

134. I politiet og anklagemyndigheden konstaterede Rigsrevisionen, at personale- og løn-

administrationen var tilfredsstillende. Der var dog systematiske fejl i løn under fravær, som

betød, at mange medarbejdere ikke havde modtaget korrekt løn i forbindelse med visse ty-

per af fravær, fx særlige feriedage og omsorgsdage. Det er Rigsrevisionens vurdering, at fej-

len har berørt mere end 10.000 medarbejdere. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstil-

lende.

Rigspolitiet har efterfølgende gennemført et udredningsarbejde, der skal klarlægge, hvordan

det sikres, at alle medarbejdere får udbetalt korrekte særlige ydelser under fravær. Analysen

har inddraget erfaringer fra andre større statslige virksomheder, og Moderniseringsstyrelsen

har bidraget i fortolkningsspørgsmål.

Efterbetalingernes størrelse er ikke endeligt opgjort, men Rigspolitiet har i regnskabet for 2013

hensat ca. 30 mio. kr. til formålet.

Rigspolitiet har oplyst, at udredningsarbejdet bl.a. har resulteret i en forbedret fremtidig me-

tode til beregning og udbetaling af særlige ydelser under fravær, og at der er blevet udarbej-

det en it-mæssig løsning, der kan understøtte beregning og udbetaling. Endelig er der fast-

lagt en procedure for efterbetaling af den manglende udbetaling af løn under fravær.

Rigsrevisionen finder Rigspolitiets initiativer tilfredsstillende og nødvendige.

Væsentlige sårbarheder i it-driften i Rigspolitiets Koncern IT

135. Rigsrevisionen foretog i 2014 en it-revision i Rigspolitiets Koncern IT, der er politiets

centrale it-afdeling. Rigspolitiets Koncern IT har det overordnede ansvar for at sikre, at po-

litiets kerneopgaver it-understøttes bedst muligt gennem udvikling af professionelle it-løs-

ninger til dansk politi.

Rigsrevisionen konstaterede, at der var væsentlige sårbarheder i beskyttelsen af adgangen

til politiets netværk. Revisionen viste, at mange af de tilgængelige sikkerhedsopdateringer

ikke blev installeret korrekt eller slet ikke blev installeret på centrale systemer. Revisionen

viste endvidere, at ledelsen ikke havde et tilstrækkeligt fokus på at sikkerhedsopdatere og

konfigurere de underliggende centrale systemer. Disse mangler kan påvirke alle compute-

re og medarbejdere, som anvender de centrale systemer. Fx er der risiko for, at hackere og

skadeligt software kan udnytte programsvagheder og inficere computere og servere, hvis

politiet bliver udsat for hackerangreb.

Revisionen viste endvidere, at Rigspolitiets Koncern IT ikke udførte systematisk kontrol af

medarbejdere, der var tildelt udvidede administratorrettigheder på de kritiske systemer. Rigs-

politiets Koncern IT’s manglende kontrol af brugerrettigheder kan medføre, at nogle medar-

bejdere har administratorrettigheder uden at have et arbejdsmæssigt behov herfor. Dette kan

øge risikoen for, at kritiske systemer kompromitteres, idet medarbejdere – bevidst eller ube-

vidst – kan lække, ændre eller slette data. En hacker eller skadeligt software kan også ud-

nytte medarbejderens administratorrettigheder til at tilgå, ændre eller ødelægge data, hvis

en medarbejders administratorkonto kompromitteres.

Endelig viste revisionen, at ledelsen ikke havde sikret, at alle medarbejdere i Rigspolitiets

Koncern IT var bekendt med og efterlevede de gældende regler om fx funktionsadskillelse,

logning og skift af password, som er beskrevet i sikkerhedshåndbogen, og som var relevante

i udførelsen af arbejdsopgaverne. Rigsrevisionen finder, at politiets ledelse bør øge fokus

på medarbejdernes efterlevelse af gældende regler på kritiske områder og it-sikkerhedsni-

veauet i Rigspolitiets Koncern IT.

Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden hos politiet ikke er tilfredsstillende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Politiet og anklagemyndigheden har nu rettet bogføringstekniske fejl fra tidligere år

136. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om bogføringstekniske fejl. Ved revisionen af

regnskabet for 2010 konstaterede Rigsrevisionen, at politiet og anklagemyndighedens egen-

kapital fortsat ikke var blevet fordelt korrekt på henholdsvis det omkostningsbaserede regn-

skab og det udgiftsbaserede regnskab. Sammenblandingen var opstået i tidligere år. Rigs-

politiet gennemgik registreringer tilbage til 2007 og konstaterede, at den bogførte egenka-

pital i det omkostningsbaserede regnskab skulle reduceres med 21,3 mio. kr. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2012, pkt. 36.

Rigspolitiet har nu modtaget Moderniseringsstyrelsens endelige godkendelse af de gennem-

førte rettelser. Rigsrevisionen har således konstateret, at oplysningerne om egenkapital i po-

litiet og anklagemyndighedens årsrapport for 2013 for første gang i en årrække svarer til bog-

føringen, ligesom politiet og anklagemyndigheden har afregnet den overskydende egenka-

pital i januar 2014.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på sag om manglende hjemmel til afholdelse af merudgifter

137. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra bevillingskontrollen for 2010, hvor Rigsrevi-

sionen bemærkede, at Justitsministeriet uden hjemmel havde afholdt væsentlige merudgif-

ter på § 11.21.21. Strafferetspleje, § 11.23.02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køre-

prøver og kørekort mv. og § 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv. De 2 førstnævnte hovedkonti

hørte under politiet og anklagemyndigheden, mens den sidstnævnte hørte under Domstols-

styrelsen. Ifølge ministeriet havde der – grundet karakteren af de afholdte udgifter – over tid

udviklet sig en praksis, hvor det faktiske forbrug på disse hovedkonti afveg fra det budgette-

rede. Justitsministeren oplyste i sin redegørelse, at ministeriet ville håndtere hjemmelspørgs-

målet for de 3 hovedkonti ved udarbejdelse af forslag til finansloven for 2013. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2010, pkt. 22.

Ved bevillingskontrollen for 2013 konstaterede Rigsrevisionen, at der på finansloven for 2013

var tilvejebragt hjemmel til at afholde merudgifter ud over det budgetterede på § 11.21.21 og

§ 11.42.01. Der var ikke opnået en tilsvarende hjemmel for § 11.23.02, men Justitsministe-

riet oplyste, at udgifterne på denne hovedkonto vedrørte afskrivning af fordringer, som kan

afholdes direkte på forventet efterbevilling i henhold til budgetvejledningen. Rigsrevisionen

finder, at merudgifter uden for givne bevillinger bør optages på forslag til lov om tillægsbevil-

ling.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet fremadrettet har sikret hjemmel

til afholdelse af merudgifter på de omtalte hovedkonti. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at

sagen kan afsluttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Fortsat ikke tilstrækkelig beskyttelse af følsomme personoplysninger i Udlændinge-

styrelsen

138. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om beskyttelse af følsomme personoplysninger i

et it-system i Udlændingestyrelsen. Systemet håndterer oplysninger om indkvartering af asyl-

ansøgere. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at der var problemer med styrelsens tildeling

af brugeradgange. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2010, pkt. 36.

Udlændingestyrelsen har i januar 2012 indført et nyt it-system, IBS (Indkvarterings- og ydel-

sesBeregningsSystemet). Formålet med systemet er at understøtte styrelsens opgaver med

at indkvartere og forsørge asylansøgere, mens deres ansøgninger om asyl bliver behandlet

af myndighederne. Systemet anvendes både af styrelsen og en række eksterne indkvarte-

ringsoperatører, der omfatter Røde Kors, som har 11 asylcentre, og kommunerne Thisted,

Langeland, Jammerbugt og Vesthimmerland. Det samlede antal indkvarterede asylansøgere

var ca. 6.000 personer i 2013.

Opfølgningen viste, at Udlændingestyrelsen ikke havde etableret tilstrækkelige muligheder

for at spore, hvem der har anvendt systemet og med hvilke formål. Det gælder systemanven-

delsen i styrelsen og hos operatørerne, men det gælder også medarbejdere hos driftsleve-

randøren (Koncern IT under Kriminalforsorgen), hvor et stort antal administratorer har mulig-

hed for at tilgå data, uden at dette bliver logget. Rigsrevisionen konstaterede desuden, at

operatørernes lokale brugeradministratorer har mulighed for at tildele sig selv eller deres kol-

leger administratorrettigheder, som bør være forbeholdt systemejeren i styrelsen. Der var in-

gen eksempler på, at dette i praksis havde fundet sted.

Rigsrevisionen fandt endvidere, at Udlændingestyrelsen manglede en risikovurdering af sy-

stemet, som kunne danne grundlag for at prioritere de it-sikkerhedsmæssige foranstaltnin-

ger. Desuden var det foreliggende vejledningsmateriale til brugerne i vidt omfang upræcist

og utilstrækkeligt. Endelig var der ikke indgået en formel aftale mellem Udlændingestyrelsen

og Koncern IT om drift af systemet.

Rigsrevisionen fandt det positivt, at Udlændingestyrelsen stort set var færdig med at indfø-

re en løbende kontrol med, at de oprettede brugere og de tildelte rettigheder fortsat var ak-

tuelle. Desuden var det positivt, at styrelsen havde gennemført tilsyn med operatører under

Røde Kors, jf. persondatalovens krav om den dataansvarliges forpligtelser i forhold til en da-

tabehandler.

Udlændingestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og har udar-

bejdet en tidsplan for at imødegå de påpegede svagheder. Styrelsen forventer, at arbejdet

er afsluttet ultimo 2014.

Rigsrevisionen vurderer, at it-sikkerheden i og omkring IBS samlet set ikke er helt tilfredsstil-

lende, bl.a. fordi flere af sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser ikke bliver efterlevet.

Rigsrevisionen vil følge Udlændingestyrelsens bestræbelser på at forbedre it-sikkerheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Supplerende oplysning i revisionserklæringen om Det Kriminalpræventive Råds

regnskab

139. Rigsrevisionen har i erklæringen om revisionen af Det Kriminalpræventive Råds regn-

skab for 2013 afgivet en supplerende oplysning om rådets overholdelse af gældende regler.

Baggrunden herfor er, at rådet i ledelseserklæringen til regnskabet for 2013 oplyste, at rå-

det i 2014 havde anmodet Kammeradvokaten om at vurdere rådets samarbejdsaftale med

TrygFonden. Rådet tog således forbehold for resultatet af Kammeradvokatens vurdering og

behovet for at ændre ved samarbejdsaftalen.

Det Kriminalpræventive Råd indgik i 2011 en samarbejdsaftale med TrygFonden. Samar-

bejdsaftalen indebærer, at en række informationskampagner mv. finansieret af tilskud fra

TrygFonden udføres i et nærmere samarbejde med fonden. I dette samarbejde er rådet som

statslig myndighed imidlertid omfattet af krav til bl.a. udbud og valg af leverandører i henhold

til EU-udbudsregler og tilbudslovgivningen, hvilket ikke gælder for TrygFonden. Rådet har

ønsket at formulere oplysningen i ledelseserklæringen som et forbehold, fordi Kammeradvo-

katens udredning kan føre til ændringer i rådets samarbejdsaftale med TrygFonden. Kam-

meradvokatens endelige udtalelse i sagen foreligger ikke endnu.

Det Kriminalpræventive Råd erklærede over for Rigsrevisionen, at rådet i 2013 havde op-

fyldt alle indgåede aftaler, herunder samarbejdsaftalen med TrygFonden, og at rådet ikke

havde kendskab til verserende eller truende erstatningskrav, retssager eller andre mulige

forpligtelser. Rigsrevisionen har stikprøvevis gennemgået rådets omkostninger til kommu-

nikationsydelser i 2013 og fandt ikke dispositioner, der stred mod gældende regler om ud-

bud og annoncering af tjenesteydelser. Rigsrevisionen tog derfor ikke forbehold i revisions-

erklæringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

4.8. § 12. Forsvarsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Forsvarsministeriets regnskab er rigtigt.

Supplerende oplysning om forståelsen af regnskabet

Forsvarskommandoens hensatte forpligtelser er steget fra 1,1 mia. kr. til 1,6 mia. kr.

Den primære årsag hertil er Forsvarskommandoens forventninger til ændringer i reg-

ler for anerkendelse af PTSD (posttraumatiske belastningsreaktioner) i arbejdsskade-

systemet. På nuværende tidspunkt findes der ikke tilstrækkelige statistiske oplysnin-

ger på området, hvorfor beregningerne er behæftet med en vis usikkerhed. Forsvars-

kommandoen omtalte usikkerheden i årsrapporten for 2013. Hensættelsen til PTSD

har ikke påvirket det udgiftsbaserede bevillingsregnskab.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Forsvarskommandoen aflægger både et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret

regnskab. Forsvarskommandoen udfører en række kontroller og posteringer alene

med det formål at håndtere 2 forskellige regnskabsprincipper. Rigsrevisionen finder,

at dette øger risikoen for fejl betydeligt og mindsker gennemsigtigheden i regnskabet.

Fx medførte det i 2013, at det udgiftsbaserede regnskab havde en regnskabsteknisk,

men ikke reel indtægt på 592 mio. kr. Regnskabet havde en tilsvarende udgift på en

anden konto, der udlignede indtægten. Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriet

bør tage initiativ til sammen med Finansministeriet at afklare, om der fortsat er behov

for at aflægge regnskab efter 2 forskellige regnskabsprincipper, eller om det er muligt

at finde en mindre kompleks og mere gennemsigtig praksis.

4.8.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

140. Forsvarsministeriet bestod i 2013 af 5 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Re-

visionen omfattede også Beredskabsforbundet, hvis regnskab ikke indgik i statsregnskabet,

men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Tabel 11. Oversigt over revisionen af Forsvarsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Forsvarskommandoen inkl. Hjemmeværnet

2) 3)

21.843

Supplerende oplysning om usikkerhed ved hensættelse

til PTSD, jf. pkt. 141.

Begrænset gennemsigtighed i det udgiftsbaserede bevil-

lingsregnskab, jf. pkt. 142.

Forbedrede regnskabsprocesser, jf. pkt. 143.

Sanering af lagre skrider ikke planmæssigt frem, jf. pkt.

144.

Der er efterbetalt pension til civilansatte, jf. pkt. 145.

Forsvarets Efterretningstjeneste

Beredskabsstyrelsen

Departementet

Forsvarsministeriets Interne Revision

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Beredskabsforbundet

Væsentlige bemærkninger

619

611

174

Momssag mellem Beredskabsforbundet og SKAT, jf. pkt.

146.

Summen af løn, øvrige udgifter, omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Hjemmeværnets aktiver og passiver indgår i Forsvarskommandoens balance.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

Rigsrevisionen havde i 2013 fokus på Forsvarskommandoens regnskabsaflæggelse, som

er ekstra kompleks, da der skal aflægges regnskab efter 2 forskellige regnskabsprincipper.

Endelig har vi fulgt op på 4 sager på Forsvarsministeriets område, som vi følger fra tidligere

beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2. 2 af sagerne

bliver omtalt under udvalgte revisionsresultater nedenfor.

4.8.2. Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om usikkerhed ved hensættelsen til PTSD (posttraumatiske

belastningsreaktioner)

141. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen i 2013, at Forsvarskomman-

doen på baggrund af et lovforslag indregnede en ny type hensættelse i regnskabet for 2013

vedrørende erstatninger til tidligere udsendte soldater med sent diagnosticeret posttrauma-

tisk stress. Den nye hensættelse betød en meromkostning i 2013 på knap 600 mio. kr. i virk-

somhedens omkostningsbaserede regnskab i forhold til 2012, og at de samlede hensættel-

ser steg fra 1,1 mia. kr. til 1,6 mia. kr. Hensættelsen til PTSD har ikke påvirket det udgiftsba-

serede bevillingsregnskab.

Den primære baggrund for hensættelsen var en konsekvens af beslutningsforslag V 57 om

danske hjemvendte soldater og PTSD, som blev vedtaget den 16. april 2013, Desuden blev

der fremsat et lovforslag L 104 den 20. december 2013, og der var ligeledes en tilkendegivel-

se i forsvarsforliget 2013-2017 om, at stressramte veteraners adgang til at få erstatning vil-

le blive udvidet. Loven blev efterfølgende vedtaget i 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Forsvarskommandoen begrundede hensættelsen med, at der fra politisk side var skabt for-

ventninger om øget adgang til erstatning for veteraners psykiske arbejdsskader. Forsvars-

kommandoen oplyste desuden i sin årsrapport for 2013 om den væsentlige usikkerhed for-

bundet med hensættelsens størrelse, så regnskabslæseren var gjort opmærksom herpå.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarskommandoen har oplyst tilstrækkeligt om usikkerheden i

forbindelse med opgørelsen af hensættelsen til PTSD. Da usikkerheden er af stor betydning

for forståelsen af Forsvarskommandoens omkostningsbaserede regnskab, har Rigsrevisio-

nen afgivet en supplerende oplysning for at gøre opmærksom på den betydelige usikkerhed.

Begrænset gennemsigtighed i Forsvarskommandoens udgiftsbaserede bevillings-

regnskab

142. Forsvarskommandoen aflægger regnskab efter 2 forskellige regnskabsprincipper – et

bevillingsregnskab efter det udgiftsbaserede princip og et regnskab i årsrapporten efter det

omkostningsbaserede princip. Forsvarskommandoen har en udgiftsbaseret bevilling, da For-

svarskommandoen ikke er overgået til en omkostningsbaseret bevilling, som hovedparten

af de statslige virksomheder.

For at håndtere de 2 regnskabsprincipper foretager Forsvarskommandoen en række særlige

kontroller og posteringer alene for at håndtere konverteringen mellem de 2 forskellige regn-

skabsprincipper. Desuden afviger Forsvarskommandoen på flere punkter fra Moderniserings-

styrelsens konteringsregler. Forsvarskommandoen har efter regnskabsaflæggelsen indhen-

tet godkendelse for de konstaterede afvigelser hos Moderniseringsstyrelsen. Rigsrevisionen

finder kompleksiteten i regnskabsaflæggelsen ekstra stor.

Rigsrevisionen finder, at gennemsigtigheden i bevillingsregnskabet reduceres betydeligt som

følge af ovennævnte problemstillinger, da det medfører flere regnskabstekniske posteringer

i bevillingsregnskabet. Fx medførte de 2 regnskabsprincipper i 2013 en regnskabsteknisk,

men ikke reel indtægt på 592 mio. kr. i bevillingsregnskabet. Regnskabet havde en tilsvaren-

de udgift på en anden konto, der udlignede indtægten, så det udgiftsbaserede bevillingsregn-

skab samlet set var korrekt. Forsvarskommandoen oplyste om forholdet i årsrapporten.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriet bør tage initiativ til sammen med Finansministe-

riet at afklare, om der fortsat er behov for at aflægge regnskab efter 2 forskellige regnskabs-

principper, eller om det er muligt at finde en mindre kompleks og mere gennemsigtig praksis.

Forbedrede regnskabsprocesser i Forsvarskommandoen

143. Rigsrevisionen har i en årrække fulgt Forsvarskommandoens arbejde med at forbedre

regnskabspraksis og regnskabsprocesser for det omkostningsbaserede regnskab. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 42.

Rigsrevisionens opfølgning har vist, at der særligt de sidste 2 år har været en tilfredsstillen-

de fremdrift i arbejdet med at forbedre regnskabspraksis og regnskabsprocesser for det om-

kostningsbaserede regnskab. Rigsrevisionen finder, at Forsvarskommandoen har forbedret

kvaliteten i regnskabsaflæggelsen af det omkostningsbaserede regnskab væsentligt. Bl.a. er

antallet af efterposteringer reduceret fra 14 i 2011 til 4 i 2013, og de væsentligste regnskabs-

processer er blevet beskrevet, vurderet og forbedret.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at Forsvarskommandoen nu har færdiggjort de væsent-

ligste udeståender på tilfredsstillende vis. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at sagen

kan afsluttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Forsvarskommandoens sanering af lagre skrider ikke planmæssigt frem

144. Forsvarsministeriets Interne Revision har undersøgt Forsvarskommandoens sanering

af lagre, der omfatter en systematisk gennemgang af lagre med henblik på kassation eller

afhændelse af beholdninger, der ikke længere er behov for.

Undersøgelsen viste, at saneringen ikke skred frem som planlagt. I 2013 var målet, at 4.375

materialenumre skulle saneres, men det reelle antal primo december 2013 var 1.484, sva-

rende til 34 %.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at saneringen ikke skrider planmæssigt frem.

Forsvarskommandoen har efterbetalt pension til civilansatte

145. Rigsrevisionen har fulgt en sag om forkert pensionsanciennitet. Fejlen opstod i forbin-

delse med overgangen til den nuværende overenskomst med Offentligt Ansattes Organisa-

tioner i 1999, hvor medarbejderne var blevet indplaceret i pensionssystemet med en forkert

pensionsanciennitet. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 38.

Rigsrevisionen har løbende fulgt arbejdet med at rette fejlene. Forsvarets Personeltjeneste

har oplyst, at gennemgangen af sager nu er afsluttet, og at 11.230 sager er gennemgået.

Der er efterbetalt 47 mio. kr. til pensioner og morarenter, og der er betalt bod på ca. 3 mio. kr.

til Offentligt Ansattes Organisationer.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Momssag mellem Beredskabsforbundet og SKAT

146. Beredskabsforbundet havde ved revisionens afslutning en verserende sag med SKAT

vedrørende forbundets momsafløftning. Da sagsudfaldet kunne have haft væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for forbundet, afgav Rigsrevisionen en supplerende oplysning i revi-

sionserklæringen om forholdet. Sagen er efterfølgende blevet afgjort af SKAT. Afgørelsen

betyder at forbundet fra 2015 skal søge købsmomsen refunderet via den statslige refusions-

ordning. Sagens afgørelse har således ikke haft økonomisk konsekvens for forbundets regn-

skab for 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

4.9. § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Departementet havde 2 år efter oprettelsen endnu ikke etableret en hensigtsmæssig

tilskudsadministration. Departementet havde således ikke sikret sig det nødvendige

materiale, der skal understøtte tilskudsadministrationen. Departementet havde ikke et

tilstrækkeligt overblik over den samlede tilskudsforvaltning og havde heller ikke fore-

taget rettidig sagsbehandling af den faglige og økonomiske rapportering fra tilskuds-

modtager.

Departementets administration af gebyrer i relation til ledningsregistret, huseftersyns-

ordningen og digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel var ik-

ke tilfredsstillende, idet departementet ikke havde foretaget for- og efterkalkulationer

eller havde opgjort de direkte og indirekte udgifter i overensstemmelse med reglerne

om prisfastsættelse.

4.9.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

147. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bestod i 2013 af departementet, der indgik i

statsregnskabet, jf. tabel 12.

Tabel 12. Oversigt over revisionen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

4.194

Forbedrede forretningsgange og interne kontroller, jf. pkt.

149.

Uhensigtsmæssig tilskudsadministration, jf. pkt. 150.

Usikkerhed om fastsættelse af gebyrer, jf. pkt. 151.

Væsentlige bemærkninger

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Note: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde endvidere indtægter på 1.051 mio. kr. og udgifter på 2.563 mio. kr. på

finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

148. Rigsrevisionen har haft fokus på generel regnskabsforvaltning, revision af tilskud og

fastsættelse af gebyrer, da områderne er særligt risikofyldte som følge af, at Ministeriet for

By, Bolig og Landdistrikter er et relativt nyt ministerium.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Endelig har vi fulgt op på en sag om svage forretningsgange og interne kontroller i depar-

tementet, som vi følger fra en tidligere beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet, jf. bilag 2.

4.9.2. Udvalgte revisionsresultater

Forbedrede forretningsgange og interne kontroller i departementets regnskabs-

forvaltning

149. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om svage forretningsgange og interne kontroller

i departementets regnskabsforvaltning. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af

3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 43.

Vores opfølgning har vist, at departementet har styrket forretningsgangene og de interne

kontroller i regnskabsforvaltningen, så den generelle regnskabsforvaltning nu vurderes til-

fredsstillende. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Uhensigtsmæssig tilskudsadministration i departementet

150. Departementet havde 2 år efter oprettelsen endnu ikke fået etableret en hensigtsmæs-

sig tilskudsadministration. Bl.a. havde departementet ikke fra den tidligere tilskudsadministra-

tor sikret sig det nødvendige kendskab til betingelserne for tilskudsadministrationen og det

nødvendige materiale, der skal understøtte tilskudsadministrationen.

Revisionen viste, at departementet ikke havde et tilstrækkeligt overblik over den samlede til-

skudsforvaltning, hvilket bl.a. betød, at departementet ikke havde foretaget rettidig sagsbe-

handling af den faglige og økonomiske rapportering fra tilskudsmodtagere. Dette medførte,

at departementet havde en ringere mulighed for at reagere over for tilskudsmodtager, hvis

regnskabet ikke var fyldestgørende, eller hvis tilskudsmodtager ikke levede op til resultat-

kravene. Departementet havde heller ikke etableret funktionsadskillelse i forbindelse med

udbetaling af tilskud.

Revisionen viste endvidere, at det tilskudsadministrative system (TAS) ikke var fuldt imple-

menteret, og at en stor del af tilskudsadministrationen foregik i et Excel-ark. Systemet under-

støttede dermed endnu ikke en sikker og effektiv opgavevaretagelse.

Rigsrevisionen finder, at departementets tilskudsforvaltning ikke var helt tilfredsstillende.

Usikkerhed om fastsættelse af gebyrer i departementet

151. Departementet administrerer en række gebyrordninger, herunder ledningsregistret, hus-

eftersynsordningen og digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIA-

DEM). Revisionen af gebyrordningerne viste, at departementet ikke systematisk havde udar-

bejdet for- og efterkalkulationer. Departementet havde heller ikke systematisk opgjort balan-

cekravet i overensstemmelse med regler om fastsættelse for gebyrer eller særlige regler, der

gælder for den enkelte gebyrordning. Ud af departementets samlede gebyrindtægter på 66

mio. kr. i 2013 udgjorde de gennemgåede gebyrordninger 58 mio. kr.

Rigsrevisionen vurderede, at der var risiko for, at gebyrsatserne var fastsat forkert, da de-

partementet ikke havde et tilstrækkeligt overblik over de faktiske direkte og indirekte udgif-

ter, eller om der var under- og/eller overdækning på gebyrordningerne.

Departementet har oplyst, at de har taget Rigsrevisionens bemærkninger vedrørende gebyr-

ordningerne til efterretning og har foretaget efterkalkulationer på alle gebyrordningerne. Som

følge heraf reguleres flere gebyrer pr. 1. januar 2015. Rigsrevisionen finder, at departemen-

tet ikke har haft en tilfredsstillende administration af gebyrer, men finder de gennemførte til-

tag hensigtsmæssige og nødvendige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

4.10. § 15. Social- og Integrationsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Social- og Integrationsministeriets regnskab er rigtigt.

4.10.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

152. Social- og Integrationsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold) bestod i 2013 af 10 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revisionen

har også omfattet Helsefonden, hvis regnskab ikke indgik i statsregnskabet, men hvor mi-

nisteren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 13.

Tabel 13. Oversigt over revisionen af Social- og Integrationsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

160.253

Korrekt brug af hensættelser, jf. pkt. 155.

Tilskudsforvaltningen er ikke helt tilfredsstillende, jf. pkt.

156.

Tilfredsstillende administration af refusion til kommuner,

jf. pkt. 157.

Nedlagt i 2013, og opgaver er overgået til Udbetaling Dan-

mark.

Korrekt brug af hensættelser, jf. pkt. 155.

Væsentlige bemærkninger

Pensionsstyrelsen

Socialstyrelsen

Ankestyrelsen

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd

Kofods Skole

Børnerådet

Frivilligrådet

Rådet for Socialt Udsatte

Det Centrale Handicapråd

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Helsefonden

1.087

504

466

249

15.238

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

153. Rigsrevisionen har for 2013 haft særligt fokus på generel regnskabsforvaltning samt

gennemgang og afstemning af boligudlån til kommuner. Baggrunden for revisionens fokus

er, at en væsentlig del af departementets opgave er at udbetale og administrere refusioner

til kommunerne på det sociale udgiftsområde. Departementet administrerer en række ordnin-

ger med statsrefusion på det sociale område, herunder boligydelse til pensionister for 7,6

mia. kr. og tabt arbejdsfortjeneste for 0,5 mia. kr. Desuden har departementet ansvaret for

en del ordninger, der er overgået til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark administre-

rede i 2013 ca. 100 mia. kr. for Social- og Integrationsministeriet, fx folke- og førtidspension

for tilsammen 94 mia. kr.

Revisionen har også omfattet en tilskudsrevision som opfølgning på en tidligere revision. Fo-

kus har været på at konstatere, om der var sket forbedringer på området. Resultatet af revi-

sionen er bl.a. afrapporteret i den tværgående undersøgelse af forvaltning af statslige tilskud,

jf. afsnit 3.3.

Revisionen for 2013 har desuden haft fokus på revisionen af områder, hvor der er sket stør-

re omorganiseringer eller ressortændringer, da disse områder vurderes at være risikofyldte.

I 2013 fusionerede Ankestyrelsen med de 5 regionale sociale nævn og de 5 beskæftigelses-

ankenævn. Ankestyrelsen overtog behandlingen af klager over kommunernes afgørelser på

social- og beskæftigelsesområdet fra statsforvaltningerne. I Ankestyrelsen havde revisionen

særligt fokus på generel regnskabsforvaltning, herunder den regnskabsmæssige integrering

af Familiestyrelsen. Pensionsstyrelsen blev i 2013 nedlagt, og opgaverne overgik til Udbeta-

ling Danmark. Vi har i den forbindelse kontrolleret, at regnskabet er korrekt afsluttet i Statens

Koncernsystem.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

Ressortændringer mv.

154. Rådet for Socialt Udsatte er fra og med 2013 drevet som en selvstændig virksomhed.

Indtil den 31. december 2012 varetog departementet sekretariatsbetjeningen.

4.10.2. Udvalgte revisionsresultater

Korrekt brug af hensættelser i flere virksomheder

155. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om stigende brug af hensættelser i flere virksom-

heder på ministerområdet. Rigsrevisionen fandt ved revisionen af regnskaberne for 2012, at

de øgede hensættelser havde karakter af ændret regnskabspraksis. Den umiddelbare kon-

sekvens var, at overskuddet i Ankestyrelsen, Familiestyrelsen, Socialstyrelsen og departe-

mentet for regnskabsåret 2012 samlet blev reduceret med 13,45 mio. kr. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 44.

Social- og Integrationsministeriet har på baggrund af en dialog med Moderniseringsstyrel-

sen udarbejdet et notat om generelle hensættelser, hvori de væsentlige kriterier for indreg-

ning af hensættelser konkretiseres. Desuden informeres virksomhederne om, at de skal råd-

føre sig med departementet ved tvivl om indregningskriterierne, ligesom departementet lø-

bende vil følge op på brugen af hensættelser i ministeriets virksomheder.

Rigsrevisionen har efterfølgende konstateret, at en del af hensættelserne er tilbageført i 2013.

De øvrige gennemgåede hensættelser er tilfredsstillende, hvorfor Rigsrevisionen finder, at

sagen kan afsluttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

Tilskudsforvaltningen i departementet er ikke helt tilfredsstillende

156. Rigsrevisionen har fulgt op på departementets tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen fandt

ved revisionen for 2011, at tilskudsforvaltningen ikke helt opfyldte de krav, der kan stilles til

en god og pålidelig tilskudsforvaltning. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af

12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 40.

Rigsrevisionens opfølgning har vist, at forholdene endnu ikke er helt tilfredsstillende, hvilket

er nærmere uddybet i den tværgående undersøgelse af forvaltning af statslige tilskud, jf. af-

snit 3.3.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Departementets administration af refusion til kommuner var tilfredsstillende

157. Social- og Integrationsministeriets departement overførte i 2013 refusion til kommuner-

ne for i alt 48,1 mia. kr., fx støtte til forældres merudgifter til forsørgelse af handicappede

børn i hjemmet for 0,5 mia. kr.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementet har registreret overførslerne af statsre-

fusion og tilskud til kommunerne korrekt i statsregnskabet for 2013.

Vurderingen er baseret på en gennemgang af Social- og Integrationsministeriets kontrol af

refusionen og en gennemgang af ministeriets tilsyn med revisionsberetningerne i kommuner-

ne. Vurderingen er endvidere baseret på besøg i 8 udvalgte kommuner, hvor deres proce-

durer for refusionshjemtagelsen er gennemgået.

158. Rigsrevisionen har fulgt op på vanskelighederne med at implementere ændringer i re-

fusionssystemet i Social- og Integrationsministeriet som følge af ressortændringer i Beskæf-

tigelsesministeriet i 2011. Opfølgningen fremgår af pkt. 170.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

4.11. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

National Sundheds-it i Statens Serum Institut har væsentlige sårbarheder i it-driften.

Rigsrevisionen finder dette særlig problematisk, fordi National Sundheds-it har ansva-

ret for vitale sundhedsdata for hele Danmark, bl.a. flere sundhedsdataregistre. Gen-

nemgangen af it-driften viste, at National Sundheds-it ikke har testet, om kritiske back-

updata kan anvendes til at genetablere it-driften efter nedbrud. National Sundheds-it

har en væsentlig risiko ved at have flere brugeradministrationssystemer, backupsy-

stemer og opdateringssystemer, hvilket øger risikoen for fejl. Mange af de kritiske it-

systemer er egenudviklede, af ældre dato og afhængige af nøglepersoner, hvilket van-

skeliggør vedligeholdelse og muligheden for fx en øget brugeranvendelse.

Sundhedsstyrelsen opkræver årsafgifter, der bl.a. skal dække omkostninger til løben-

de kontrol. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at årsafgifterne ikke kan anses for at

være gebyrer, og at styrelsen derfor opkræver årsafgifter uden eksplicit lovhjemmel

hertil. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse fremadrettet vil præcisere retstilstanden på området.

Sundhedsstyrelsen har omgået bevillingsreglerne ved at afholde lønudgifter fra kon-

ti til øvrig drift.

4.11.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

159. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bestod i 2013 af 5 virksomheder, der indgik i

statsregnskabet. Revisionen har også omfattet 3 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i

statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af

tabel 14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Tabel 14. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Statens Serum Institut

4.973

2.927

Klar opgavefordeling mellem departementets tilsyn, kon-

cernfunktionerne og virksomhederne, jf. pkt. 161.

Væsentlige sårbarheder i it-driften i National Sundheds-it,

jf. pkt. 162.

Opfølgning på urentabel produktion af vacciner, jf. pkt. 163.

Forbedring af styringen af adgang til kritiske bygninger og

rum, jf. pkt. 164.

Sundhedsstyrelsen

1.240

Omgåelse af bevillingsreglerne på lønområdet, jf. pkt. 165.

Manglende hjemmel til opkrævning af årsafgifter, jf. pkt.

166.

Patientombuddet

Fællessekretariat for Det Etiske Råd og

Den Nationale Videnskabsetiske Komité

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Sundhed.dk

MedCom

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sund-

hedsvæsenet

Væsentlige bemærkninger

611

150

104

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med medrevisor.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

160. Rigsrevisionen havde for 2013 særligt fokus på revisionen af de nye koncernfunktioner

inden for koncernregnskab, tilskudsforvaltning og Koncern-HR samt revisionen af sundheds-

it systemerne under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, da tidligere revisioner havde

vist, at disse områder var særligt risikofyldte. Ved revisionen havde vi endvidere fokus på

Sundhedsstyrelsens fastsættelse af gebyrer. Resultatet af denne revision er afrapporteret i

den tværgående undersøgelse af fastsættelse af gebyrer, jf. afsnit 3.4.

Endelig har vi fulgt op på 4 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2. 3 af sagerne bliver omtalt under udvalgte revi-

sionsresultater nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

4.11.2. Udvalgte revisionsresultater

Klar opgavefordeling mellem departementets tilsyn, koncernfunktionerne og virk-

somhederne

161. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende afklaring af ansvars- og opgave-

fordelingen mellem departementets tilsyn, koncernfunktionerne og virksomhederne. Depar-

tementet havde ikke udarbejdet skriftlige procedurer for fordelingen. Sagen er senest omtalt

i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 50.

Departementet har nu fastlagt ansvars- og opgavefordelingen mellem koncernfunktionerne.

De har udarbejdet en koncern it-strategi og opdateret tilskudsvejledningen samt ministerie-,

virksomheds- og regnskabsinstruksen i forhold til ansvars- og opgavefordelingen. Rigsrevi-

sionen vurderer, at departementets initiativer er tilfredsstillende.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Væsentlige sårbarheder i it-driften i National Sundheds-it

162. National Sundheds-it (NSI) er en del af Statens Serum Institut og har til opgave at koor-

dinere it-understøttelsen af sundhedsområdet samt varetage drift og udvikling af sundheds-it-

systemerne under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Revisionen viste, at NSI fx anvendte flere forskellige brugeradministrationssystemer, back-

upsystemer og opdateringssystemer mv., hvilket øger personafhængigheden og risikoen for

fejl. Rigsrevisionen vurderer, at NSI bruger uforholdsmæssigt mange resurser på at sikre en

stabil og sikker it-drift.

Gennemgangen af it-driften viste også, at NSI fx ikke testede, om kritiske backupdata kun-

ne anvendes til at genetablere it-driften efter et nedbrud. NSI drifter selv flere kritiske syste-

mer, fx it-infrastruktur, LIMS-systemer (laboratorieanalyseprøver/laboratoriesvar) og mange

sundhedsdataregistre.

NSI blev ikke systematisk informeret om, hvilke systemer de tilsluttede institutioner koblede

til koncernnetværket, hvilket forringer NSI’s muligheder for at etablere en sikker styring af

netværket på ministerområdet.

Revisionen viste endvidere, at alle medarbejdere i Statens Serum Institut har lokale admi-

nistratorrettigheder på deres computere. Instituttet har derved en væsentlig risiko, idet med-

arbejdere fx ved en fejl installerer skadelige programmer på deres computere, hvilket kan

kompromittere system-, data- og driftssikkerheden i instituttet.

Endelig viste revisionen, at NSI har mange systemer, der tidligere blev driftet og udviklet i

forskellige afdelinger. Mange af de kritiske it-systemer er egenudviklede, af ældre dato og

afhængige af nøglepersoner, hvilket øger risikoen for, at de ikke er tilstrækkeligt dokumen-

terede, vanskelige at vedligeholde og ikke kan imødekomme krav om fx en øget brugeran-

vendelse.

Rigsrevisionen har efterfølgende konstateret, at NSI har igangsat en betydelig indsats for at

sikre, at it-driften er dokumenteret, standardiseret og konsolideret.

Rigsrevisionen finder samlet set, at NSI har væsentlige sårbarheder i it-driften. Rigsrevisio-

nen finder dette særligt problematisk, fordi NSI har ansvaret for vitale sundhedsdata for hele

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Opfølgning på urentabel produktion af vacciner i Statens Serum Institut

163. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende tilpasning af produktionsomkost-

ningerne i Statens Serum Institut, der betød årlige underskud på børnevaccineproduktionen.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2012, pkt. 46.

Regeringens økonomiudvalg besluttede i marts 2014 at sælge vaccineproduktionen og SSI

Diagnostica i Statens Serum Institut. Beslutningen blev truffet på baggrund af en analyse,

der viste, at det ikke længere var nødvendigt eller rentabelt, at staten producerer vacciner

og produkter, der kunne købes hos private leverandører.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der er igangsat en salgsproces, som

forventes afsluttet i 1. halvår 2015.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Forbedring af styringen af adgang til kritiske bygninger og rum i Statens Serum

Institut

164. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om it-sikkerhed i Statens Serum Institut, hvor in-

stituttets styring af adgangen til kritiske bygninger og rum ikke var tilfredsstillende. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 47.

Rigsrevisionen har fulgt op på den fysiske sikkerhed i Statens Serum Institut og har konsta-

teret, at instituttet i februar 2014 har implementeret et nyt adgangskontrolsystem, som kan

understøtte den fysiske sikkerhed, og i den forbindelse gennemgået og dokumenteret alle

brugeres rettigheder til kritiske bygninger og rum. Instituttet har endvidere etableret proce-

durer, der medvirker til at sikre, at kun medarbejdere med et arbejdsbetinget behov har ad-

gang til kritiske bygninger og rum. Endelig er alle uidentificerbare gæstekort nu lukket.

Rigsrevisionen finder, at Statens Serum Institut nu har implementeret de nødvendige foran-

staltninger, som kan sikre, at den fysiske sikkerhed er tilfredsstillende.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Omgåelse af bevillingsreglerne på lønområdet i Sundhedsstyrelsen

165. I Sundhedsstyrelsen var der en meget uens praksis for kontering af vederlag til sag-

kyndige rådgivere og medlemmer af råd og nævn. Fx viste en stikprøvevis gennemgang af

området, at 2 rådgiveres vederlag ikke blev konteret på en lønkonto, selv om det fremgår af

finansloven, at udgiften skal afholdes som lønudgift. Rigsrevisionen vurderer, at dette var

en udbredt praksis på området i styrelsen. I ét tilfælde blev udgiften til en konsulent afholdt

af midlerne til øvrig drift efter anmodning fra en chef i styrelsen, der begrundede dette med

manglende lønsum.

Afholdelse af lønudgifter fra konti til øvrig drift er en omgåelse af bevillingsreglerne.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Sundhedsstyrelsen har omgået bevillingsreg-

lerne ved at afholde lønudgifter fra konti til øvrig drift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Manglende hjemmel til opkrævning af årsafgifter i Sundhedsstyrelsen

166. Sundhedsstyrelsen opkrævede årsafgifter for 123 mio. kr. i 2013, der bl.a. skulle dæk-

ke omkostninger til løbende virksomheds-, bivirknings- og laboratoriekontrol. Størrelsen af

årsafgifterne er fastsat i en bekendtgørelse udstedt med baggrund i lægemiddelloven.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at opkrævning af årsafgifter ikke har den fornødne hjem-

mel i lægemiddelloven. Loven giver efter sin ordlyd kun Sundhedsstyrelsen hjemmel til at op-

kræve gebyrer. Rigsrevisionen vurderer, at årsafgifterne skal være fastsat på grundlag af en

kalkulation, der sikrer fuld dækning af omkostningerne for at kunne betegnes som gebyrer.

Styrelsen oplyste, at kontrolbesøg mv. ikke i alle tilfælde skete årligt, og at omkostningerne

ved et eventuelt besøg varierede, afhængigt af virksomhedens størrelse. Årsafgifterne er

som følge heraf ikke fastsat på grundlag af en kalkulation, der sikrer fuld dækning af omkost-

ningerne.

Det fremgår ikke af forarbejderne til lægemiddelloven, at begrebet ”gebyr” skulle omfatte an-

det eller mere end et omkostningsdækkende vederlag for en enkeltstående myndigheds-

handling. Det fremgår endvidere ikke af forarbejderne til loven, at årsafgifterne skal finansie-

re efterfølgende virksomheds-, bivirknings- og laboratoriekontrol, dvs. ydelser, der ligger ud

over, hvad der eksplicit fremgår af lovteksten. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at årsafgif-

terne ikke kan anses for at være gebyrer, og at Sundhedsstyrelsen derfor opkræver årsaf-

gifter uden lovhjemmel hertil.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har tilkendegivet, at ministeriet vil tage initiativ til

at præcisere retstilstanden på området, hvilket Rigsrevisionen finder nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

4.12. § 17. Beskæftigelsesministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Beskæftigelsesministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har fra

medio november 2012 til medio marts 2013 fremsendt fejlbehæftede data fra jobcen-

trene til a-kasserne vedrørende lediges afslag/ophør mv. De fejlbehæftede data blev

ikke genoprettet og påførte statskassen et tab på op mod 15 mio. kr. Rigsrevisionen

finder, at styrelsens håndtering af forløbet ikke har været tilfredsstillende. Hvis styrel-

sen på et tidligere tidspunkt havde taget endelig stilling til, om de fejlbehæftede data

skulle søges genoprettet, havde styrelsen haft mulighed for at vurdere det økonomi-

ske omfang af statens tab og medtage oplysningerne om den manglende fejlrettelse

i årsrapporten. Endelig burde styrelsen have informeret de berørte kommuner direkte

om forholdet.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ikke overholdt en særlig bevil-

lingsbestemmelse og har dermed beholdt et overskud på 3,6 mio. kr., der burde væ-

re faldet bort ultimo 2013. Centret har endvidere reserveret bevillinger for 4 mio. kr. i

2013 på et utilstrækkeligt grundlag.

4.12.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

167. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2013 af 7 virksomheder, der indgik i statsregnska-

bet. Revisionen har også omfattet 11 branchearbejdsmiljøråd, hvis regnskaber ikke indgik i

statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af

tabel 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Tabel 15. Oversigt over revisionen af Beskæftigelsesministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Arbejdsmarkedsstyrelsen

74.429

Mangelfuld håndtering af fejlbehæftede data, jf. pkt. 169.

Tilfredsstillende administration af refusion til kommuner,

jf. pkt. 170.

Væsentlige bemærkninger

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdstilsynet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø

Departementet

Tværgående it-understøtning i beskæftigelses-

indsatsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

11 branchearbejdsmiljøråd

30.630

1.000

805

220

209

151

Manglende overholdelse af bevillingsbestemmelser, jf. pkt.

171-172.

Manglende sparsommelighed ved aflønning af minister-

sekretær, jf. pkt. 173.

100

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

168. Rigsrevisionen har haft fokus på revisionen af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for

Fastholdelse og Rekruttering og Arbejdsskadestyrelsen, der var de største virksomheder på

Beskæftigelsesministeriets område i 2013 målt efter finansiel væsentlighed. En væsentlig del

af ministeriets opgave er at administrere refusioner til kommunerne på 28,1 mia. kr., herun-

der 6,2 mia. kr. vedrørende fleksjobordningen og 5,8 mia. kr. vedrørende kontanthjælpsord-

ninger. Udbetaling Danmark administrerede i 2013 ca. 9,5 mia. kr. for ministeriet, primært

barselsdagpenge på 9,4 mia. kr. Revisionen af Arbejdsmarkedsstyrelsen havde særligt fokus

på forvaltningen af centrale puljer (tilskudsordninger). Revisionen af Styrelsen for Fastholdel-

se og Rekruttering havde særligt fokus på administrationen af gebyrer for opholdstilladelser

i henhold til udlændingeloven. Resultatet af denne revision er afrapporteret i den tværgåen-

de undersøgelse af fastsættelse af gebyrer, jf. afsnit 3.4.

Revisionen har også omfattet departementet og Arbejdsmarkedsstyrelsens ledelsesinforma-

tion. Resultatet af denne revision er afrapporteret i den tværgående undersøgelse af ledel-

sesinformation på 6 ministerområder, jf. afsnit 3.5.

Endelig har vi fulgt op på en sag om refusionsbelagte ordninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen,

som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet,

jf. bilag 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

4.12.2. Udvalgte revisionsresultater

Mangelfuld håndtering af fejlbehæftede data i Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering)

169. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i maj 2014 oplyst, at den daværende

Arbejdsmarkedsstyrelse i perioden november 2012 - marts 2013 har fremsendt fejlbehæfte-

de underretninger om dagpengemodtagere fra jobcentrene til a-kasserne. Samtidig var der

tilfælde, hvor dataene ikke blev sendt. A-kasserne skal bruge dataene til at træffe afgørelse

om de lediges rådighed. Styrelsen har endvidere oplyst, at fejlen blev opdaget medio novem-

ber 2012, men at det først lykkedes medio marts 2013 at rette fejlen med fremadrettet virk-

ning.

I februar 2013 forsøgte styrelsen at rette fejlen i egne systemer, uden at dette lykkedes. I 1.

og 2. kvartal 2013 arbejdede styrelsen og dataleverandøren forgæves med analyser og ko-

deændringer med henblik på at foretage datagenopretning af de fejlbehæftede data for pe-

rioden medio november 2012 - medio marts 2013. Rigsrevisionen konstaterede, at styrelsen

først i maj 2014 traf beslutning om endeligt at opgive at genoprette disse data.

Som en konsekvens af fejlen er der for perioden november 2012 - medio marts 2013 i et vist

omfang udbetalt dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv., som ikke ville være ble-

vet udbetalt, hvis sagerne var blevet sagsbehandlet. Styrelsen har oplyst, at det drejer sig

om 3.076 hændelser fordelt på 57 kommuner, og at staten er blevet påført et tab på op til

15 mio. kr. Da de fejlbehæftede data ikke bliver genoprettet, kan a-kasserne ikke behandle

de 3.076 hændelser, hvorfor de berørte a-kassemedlemmer ikke vil blive opkrævet de even-

tuelt for meget udbetalte beløb. Kommunerne, der som følge af ordningen medfinansierede

en del af de op til 15 mio. kr., er ikke blevet informeret om deres tab. Styrelsen vurderede,

at udbetalingerne af dagpenge ikke skulle annulleres, da a-kassernes manglende oplysnin-

ger skyldtes en myndighedsfejl fra styrelsens side. På den baggrund vurderede styrelsen,

at kommunernes medfinansiering ikke er sket med urette, hvorfor kommunerne ikke er ble-

vet informeret.

Styrelsen erkender, at opgaven med fejlrettelse burde have været prioriteret. Styrelsens tab

var ikke omtalt i årsrapporten for 2013, da styrelsen på tidspunktet for udarbejdelsen af års-

rapporten ikke havde truffet beslutning om, hvorvidt en genopretning kunne være mulig. Sty-

relsen har også oplyst, at der på daværende tidspunkt ikke var tilstrækkelige data til at fore-

tage en beløbsmæssig vurdering.

Rigsrevisionen finder ikke, at styrelsen har håndteret forløbet tilfredsstillende, og finder, at

opgaven med fejlrettelse burde have været prioriteret højere. Styrelsen burde på et tidlige-

re tidspunkt have taget endelig stilling til, om de fejlbehæftede data skulle søges genopret-

tet, så a-kasserne kunne gennemføre sagsbehandling af de konkrete sager. Styrelsen kun-

ne også – hvis opgaven var blevet prioriteret – på et tidligere tidspunkt have genereret det

nødvendige datagrundlag for at vurdere det økonomiske omfang af statens tab og medta-

get oplysningerne om den manglende fejlrettelse i årsrapporten. Endelig burde styrelsen ha-

ve informeret de berørte kommuner direkte om forholdet.

Arbejdsmarkedsstyrelsens (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

administration af refusion til kommuner var tilfredsstillende

170. Beskæftigelsesministeriet overførte refusion til kommunerne for i alt 28,1 mia. kr. i

2013. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at registreringerne i statsregnskabet af mi-

nisteriets overførsler til kommunerne på områder med statsrefusion og tilskud for 2013 sam-

let set er korrekte. Vurderingen er baseret på en gennemgang af Beskæftigelsesministeri-

ets kontrol med og overførsel af refusion mellem Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt en gennemgang af ministeriets til-

syn med revisionsberetningerne i kommunerne. Vurderingen er endvidere baseret på besøg

i 8 udvalgte kommuner, hvor procedurerne for refusionshjemtagelsen er gennemgået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

101

Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om vanskelighederne med fordelingen af hovedkonti

mellem Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Arbejdsmarkedsstyrelsen efter ressort-

ændringerne i 2011. Vanskelighederne medførte problemer med at implementere ændringer

i refusionssystemet i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 54.

Vores opfølgning viste, at en driftsaftale mellem de 2 ministerier om refusionssystemet nu er

opdateret og indeholder et bilag, der opdateres løbende. Det fremgår nu tydeligt af bilaget,

hvilke ændringer der er foretaget på baggrund af fx ændret lovgivning og personaleudskift-

ning. Samarbejdet mellem de 2 ministerier er desuden suppleret med kvartalsvise møder,

hvor ordningerne drøftes.

Rigsrevisionen vurderer, at de foretagne ændringer i driftsaftalen og den løbende drøftelse

mellem de 2 ministerier har afhjulpet problemerne med implementering af ændringer i refu-

sionssystemet. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Manglende overholdelse af bevillingsbestemmelser i Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

For meget overført overskud

171. På finansloven for 2013 var der i de særlige bevillingsbestemmelser for § 17.21.02. Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en bestemmelse om overført overskud. Det ak-

kumulerede overførte overskud måtte efter reglerne højst udgøre 17,1 mio. kr., svarende til

15 % af bruttoudgifterne. Ved udgangen af 2013 havde centret dog bogført 20,7 mio. kr.

som overført overskud vedrørende hovedkontoen. Der er således videreført 3,6 mio. kr.,

som skulle være bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2013.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljøs videreførelse af overskud ikke var i overensstemmelse med bevillingsreglerne. Cen-

tret har oplyst, at de vil ændre praksis, hvilket Rigsrevisionen finder nødvendigt.

Ukorrekt reserveret bevilling

172. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde ved udgangen af 2013 en re-

serveret bevilling for i alt 38,7 mio. kr. fordelt på 3 hovedkonti.

Ifølge Budgetvejledning 2011 kan der reserveres bevilling til opgaver, der ikke er færdig-

gjort inden for finansåret, hvis de er aftalt i en skriftlig arbejdsplan og eksplicit er budgette-

ret i det interne budget.

På hovedkontoen vedrørende styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø var der et over-

skud på 19,7 mio. kr., der ikke vedrører projekter, som der ifølge reglerne kan reserveres

bevilling til. Beskæftigelsesministeriet har hertil oplyst, at baggrunden for reservationen var,

at overskuddet vedrørte en særskilt politisk aftale, og at reservationen synliggjorde opspa-

ringen.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde endvidere i 2013 reserveret 2,8 mio.

kr. til opgaver, uden at der forelå tilstrækkelig dokumentation for, at bevillingen var reserve-

ret til opgaver, som var i overensstemmelse med budgetvejledningens forudsætninger for re-

servation af bevilling. Beskæftigelsesministeriet har som dokumentation fremsendt en beskri-

velse af projektet. Rigsrevisionen finder dog ikke, at projektbeskrivelsen alene dokumenterer,

at projektet indgik i en skriftlig arbejdsplan for centret.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø har en reserveret bevilling for i alt 22,5 mio. kr., som ikke er i overensstemmelse med

budgetvejledningens regler. Rigsrevisionen gør opmærksom på, at eventuelle afvigelser fra

budgetvejledningens bestemmelser skal ske med dispensation fra Finansministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Manglende sparsommelighed ved aflønning af ministersekretærer i departementet

173. Revisionen viste, at en ministersekretær ansat i departementet fik udbetalt ca. 300.000

kr. for 721 timers merarbejde inden for 1 år, samtidig med at ministersekretæren i samme

periode blev ydet et overenskomstmæssigt ministersekretærtillæg på ca. 100.000 kr. Mini-

stersekretærtillægget blev bl.a. ydet som kompensation for et vist merarbejde i ministerse-

kretariatet. Rigsrevisionen vurderer, at merarbejdsbetalingen ikke er udtryk for tilstrækkeli-

ge skyldige økonomiske hensyn, idet ministersekretærtillægget i forvejen blev ydet for et vist

merarbejde. Departementet havde også et ønske om at ændre aflønningsformen og har ef-

terfølgende ændret aflønningen for ministersekretærer, så de i stedet modtager et årligt fast

tillæg på ca. 70.000 kr., der sammen med ministersekretærtillægget dækker merarbejdet,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

103

4.13. § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-

gående Uddannelser

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers regnskab er rig-

tigt.

Forbehold vedrørende dispositioners lovlighed i Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Rigsrevisionen tager forbehold for dispositionernes lovlighed i forbindelse med ansæt-

telser og lønudbetalinger ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arki-

tektur, Design og Konservering, fordi revisionen viste usædvanligt mange brud på lo-

ve og regler, der gælder for statslige virksomheder. Fejlene omfattede brud på ferie-

loven, ansættelsesbevisloven, åremålscirkulæret, regnskabsbekendtgørelsen og mi-

nimum 5 forskellige overenskomster.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

blev i 2011 etableret ved en fusion mellem arkitekt-, design- og konservatorskolerne.

Rigsrevisionen finder, at Kunstakademiet i perioden 2011-2013 ikke i tilstrækkeligt

omfang har haft tilfredsstillende forretningsgange, der understøtter, at regnskabet bli-

ver rigtigt. Kunstakademiet har i 2013 iværksat en række initiativer, der skal styrke

regnskabsforvaltningen og regnskabsaflæggelsen.

Aalborg Universitet har for 2. år i træk et underskud, der er større end budgetteret.

Underskuddet skyldes primært uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af

campusområdet AAU Sydhavnen. I 2013 var underskuddet på 57,2 mio. kr. mod et

budgetteret underskud på 51 mio. kr. Universitetets egenkapital er følgelig faldet fra

388,5 mio. kr. ultimo 2011 til 164,9 mio. kr. ultimo 2013. Rigsrevisionen finder det ik-

ke tilfredsstillende, at universitetet ikke har tilrettelagt økonomirapporteringen, så de

samlede omkostninger ved etableringen kunne opgøres. Ligeledes har budgetterings-

og beslutningsgrundlaget for etableringen af AAU Sydhavnen været mangelfuldt.

4.13.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

174. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (nu Uddannelses-

og Forskningsministeriet) bestod i 2013 af 11 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Re-

visionen har også omfattet 38 institutioner under ministeriet, hvis regnskaber ikke indgik i

statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af

tabel 16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Tabel 16. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Finansiel

væsentlighed

1),2)

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Styrelsen for Universiteter og Internationa-

lisering

Styrelsen for Forskning og Innovation

Det Kongelige Danske Kunstakademis Sko-

ler for Arkitektur, Design og Konservering

39.602

15.916

4.910

384

Forbehold for dispositionernes lovlighed i forbindelse med

ansættelse og lønudbetaling, jf. pkt. 176-179.

Usikker regnskabsaflæggelse og regnskabsforvaltning, jf.

pkt. 180.

Utilstrækkelig dokumentation for udbetaling af engangs-

vederlag til vicedirektør, jf. pkt. 181.

Væsentlige bemærkninger

Uddannelsesministeriets It

Arkitektskolen Aarhus

Departementet

Dansk Dekommissionering

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Studenterrådgivningen

Det Administrative Bibliotek

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

8 universiteter

9 professionshøjskoler

9 erhvervsakademier

9 maritime uddannelsesinstitutioner

Danmarks Grundforskningsfond

Højteknologifonden

Designskolen i Kolding

146

123

111

53.750

11.126

3.374

751

657

140

Fortsat mangelfuld økonomistyring på Aalborg Universitet,

jf. pkt. 182-185.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor (intern revision).

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

175. Ved revisionen havde Rigsrevisionen fokus på tilskudsadministrationen i Styrelsen for

Forskning og Innovation. Resultatet af revisionen er rapporteret i den tværgående undersø-

gelse af forvaltning af statslige tilskud, jf. afsnit 3.3. Ved revisionen af departementet og Sty-

relsen for Videregående Uddannelser var der fokus på tilrettelæggelsen af ledelsesinforma-

tionen. Resultatet af disse revisioner er rapporteret i den tværgående undersøgelse af ledel-

sesinformation på 6 ministerområder, jf. afsnit 3.5. Endvidere har revisionen omfattet større

engangsbetalinger i staten, jf. afsnit 3.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

105

Ministerområdet består herudover af en lang række videregående uddannelsesinstitutioner:

universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, der alle modtager taxametertil-

skud fra staten. Tilskuddene indgår i statsregnskabet i form af tilskudsudbetalinger under

§ 19. Institutionerne har også andre indtægtskilder end statslige tilskud. Institutionerne af-

lægger selvstændige regnskaber for deres virksomhed.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2. Den ene sag bliver omtalt under udvalgte revi-

sionsresultater nedenfor.

4.13.2. Udvalgte revisionsresultater

Forbehold for dispositionernes lovlighed i forbindelse med ansættelser og løn-

udbetalinger i Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design

og Konservering

176. Rigsrevisionen tager forbehold for dispositionernes lovlighed vedrørende ansættelser

og lønudbetalinger i Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering (Kunstakademiet).

Forbeholdet skyldes, at revisionen afdækkede usædvanligt mange brud på cirkulærer, lo-

ve, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige virksomheder. De interne kon-

troller og forretningsgange fungerede ikke tilfredsstillende, og Kunstakademiets kendskab

til de relevante regler var utilstrækkeligt. Rigsrevisionen vurderer derfor, at den høje andel

af fejl er et gennemgående træk ved ansættelser og lønudbetalinger i Kunstakademiet, og

at medarbejderne derfor ikke kan forvente at være ansat på korrekte vilkår eller være kor-

rekt aflønnet.

Flere af de konstaterede fejl gik igen i den stikprøvevise gennemgang af sager, og i flere til-

fælde var der forskellige typer af fejl ved én og samme ansættelse. Således var der fejl og/

eller mangler i 17 ud af 25 af de gennemgåede engangsudbetalinger, og der var fejl og/el-

ler mangler i 11 ud af 19 sager om løbende lønudbetalinger. Fejlene omfattede brud på fe-

rieloven, ansættelsesbevisloven, åremålscirkulæret, regnskabsbekendtgørelsen og mini-

mum 5 forskellige overenskomster. I enkelte af sagerne kunne Kunstakademiet hverken

fremskaffe den relevante dokumentation eller sandsynliggøre, hvilken hjemmel der var an-

vendt ved udbetalingen, og disse sager kunne derfor ikke revideres.

Korrigering af fejlene forudsætter både efterbetaling af løn til medarbejdere og opkrævning

af for meget udbetalt løn. Desuden bør nogle ansættelsesaftaler annulleres med henblik

på at indgå nye aftaler på baggrund af korrekt hjemmel.

Åremålsvilkår for rektor og prorektor i modstrid med statslige regler

177. Kunstakademiets bestyrelse har godkendt åremålsvilkår for rektor og prorektor, som

dels overtræder åremålscirkulæret, dels ligger ud over de vilkår, som Styrelsen for Videre-

gående Uddannelser havde godkendt.

Ved ansættelsen af skolens rektor i 2012 forelagde Kunstakademiet et udkast til åremåls-

aftale for rektor for Styrelsen for Videregående Uddannelser, som styrelsen godkendte. Her-

efter indgik Kunstakademiet en åremålsaftale med mere favorable vilkår end dem, som sty-

relsen havde godkendt. De ikke-godkendte vilkår vedrører primært fratrædelsesbeløb, som

dog først vil få beløbsmæssig betydning ved en eventuel afsked (såvel uansøgt som an-

søgt afsked).

En eventuel uansøgt afsked af rektor på grund af sygdom vil – ud over det almindelige over-

enskomstmæssige opsigelsesvarsel – udløse et fratrædelsesbeløb på ca. 1 mio. kr. ekskl.

pension, svarende til 12 måneders løn. Men åremålscirkulæret giver kun mulighed for at af-

tale én måneds løn for hvert fulde års ansættelse ved en eventuel uansøgt afsked på grund

af sygdom, hvilket i denne sag højst kan blive 4 måneders løn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Hvis rektor selv ansøger om afsked, før åremålet udløber, vil det udløse et fratrædelsesbe-

løb på op til 4 måneders løn i stedet for intet fratrædelsesbeløb. Ud over rektor, der indgik i

Rigsrevisionens stikprøve, havde Kunstakademiet på tilsvarende vis indgået åremålsvilkår

for prorektor, der ligger ud over ministeriets praksis.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har taget afstand fra de ikke-godkendte åremåls-

vilkår, som Kunstakademiet indgik, og har derudover indskærpet over for Kunstakademiet,

at reglerne for statslige virksomheder skal overholdes. Moderniseringsstyrelsen har oplyst,

at der ikke findes retspraksis for korrigering af åremålsvilkår, som er i strid med åremålscir-

kulæret, og har vurderet, at Kunstakademiet er bundet af de indgåede aftaler. Korrigering af

åremålsvilkårene afhænger derfor af individuelle forhandlinger mellem Kunstakademiet og

henholdsvis rektor og prorektor.

Rigsrevisionen finder det meget utilfredsstillende, at bestyrelsen for Kunstakademiet har ind-

gået åremålsvilkår for Kunstakademiets øverste daglige ledelse, som er i modstrid med gæl-

dende statslige regler. Rigsrevisionen finder, at Kunstakademiet snarest bør søge at få bragt

aftalerne i overensstemmelse med gældende regler.

Øvrige konsekvenser af fejlene i løn- og personaleadministrationen

178. Rigsrevisionen kan ikke vurdere, hvor stor betydning de mange brud på cirkulærer mv.

samlet set har for regnskabets rigtighed, bl.a. fordi nogle af fejlene i Kunstakademiet p.t. ik-

ke kan opgøres i et beløb. Fx var en mindre faggruppe (op til 26 medarbejdere) som helhed

ansat i henhold til forkert overenskomst. Kunstakademiet havde ansat disse medarbejdere

i henhold til overenskomst med en faglig organisation, der ikke er berettiget til at forhandle

løn for faggruppen. Kunstakademiet forsøger p.t. at indgå aftale om faggruppens aflønning

med den nuværende og den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Det har også betydning for den beløbsmæssige usikkerhed, at Kunstakademiet har beskæf-

tiget mange ansatte midlertidigt. Erfaringen viser, at det kan være svært at inddrive for me-

get udbetalt løn, efter at en medarbejder er fratrådt. Rigsrevisionen vurderer derfor, at der er

risiko for, at en del af den for meget udbetalte løn ikke kan inddrives, men er tabt. Derimod

vil efterbetaling til fratrådte medarbejdere med sikkerhed belaste Kunstakademiets regnskab.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at der er risiko for, at de fejl, som har beløbsmæssige kon-

sekvenser, sammenlagt har en negativ effekt på Kunstakademiets regnskab.

Kunstakademiets tiltag

179. På grund af de mange konstaterede fejl har Kunstakademiet iværksat en bagudrettet

gennemgang af ansættelser og udbetalinger samt en gennemgang af de seneste års sa-

ger for at korrigere fejl. Herudover har Kunstakademiet foreløbig justeret organiseringen, så

økonomi- og HR-området nu hører under én chef, ligesom Kunstakademiet vil sikre et til-

strækkeligt videns- og kompetenceniveau på HR-området. Rigsrevisionen finder det nød-

vendigt og velbegrundet, at Kunstakademiet bl.a. vil korrigere fejl i løn- og ansættelsesvil-

kår både bagudrettet og fremadrettet for alle berørte medarbejdere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at Styrelsen for Videregående Uddannel-

ser på baggrund af Rigsrevisionens kritik har intensiveret sit tilsyn med Kunstakademiet for

at sikre, at Kunstakademiet foretager de nødvendige forbedringer og bl.a. gennemgår alle

personalesager. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at styrelsen vil følge Kunstakade-

miet tæt og løbende vurdere behovet for yderlige initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

107

Usikker regnskabsaflæggelse og regnskabsforvaltning i Det Kongelige Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

180. Rigsrevisionen finder, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering (Kunstakademiet) i perioden 2011-2013 ikke har haft tilfredsstillen-

de forretningsgange, der understøtter, at regnskabet bliver rigtigt.

Kunstakademiet blev dannet i 2011 på baggrund af en fusion mellem Kunstakademiets Ar-

kitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole. Rigsrevisionen

konstaterer, at der ved fusionen af de 3 skoler generelt har været stor usikkerhed om Kunst-

akademiets økonomi, interne forretningsgange og regnskabsaflæggelse. Regnskabsaflæg-

gelsen for 2012 var præget af usikkerhed. Skolerne havde haft forskellig regnskabsmæssig

praksis og svingende niveau i regnskabsforvaltningen, hvilket påvirkede opgørelsen af sta-

tusposterne.

Kunstakademiet iværksatte i 2013 et oprydningsarbejde for at få et overblik over de afledte

økonomiske konsekvenser som følge af usikkerheden om regnskabet. Usikkerheden ved-

rørte det økonomiske omfang af eksternt finansierede projekter, feriepengeforpligtelser, va-

relagre og debitorer. Oprydningen i 2013 afdækkede bl.a. tab på eksternt finansierede pro-

jekter på 6,8 mio. kr., efterregulering af feriepengeforpligtelsen på 5,7 mio. kr. og en nedskriv-

ning af varelagre med en samlet driftspåvirkning på 3,8 mio. kr.

Rigsrevisionen vurderer, at der ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på de

eksternt finansierede projekter, men at der nu er fokus på området. Projektporteføljen er som

følge af en oprydning ultimo 2013 nedbragt fra 373 til 118 aktive projekter. Gennemgangen

af projektporteføljen er afsluttet medio 2014.

Ved revisionen konstaterede vi, at Kunstakademiets regnskab for 2013 viste et negativt re-

sultat på 8,7 mio. kr.

Kunstakademiet havde ultimo 2013 en egenkapital på 8,7 mio. kr., hvoraf 5,4 mio. kr. udgør

reguleret egenkapital (statsligt indskud). Kunstakademiet har budgetteret med et underskud

i 2014 på 6,1 mio. kr., og merforbruget er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannel-

ser. Hvis underskuddet realiseres, vil egenkapitalen blive yderligere reduceret. Kunstakade-

miet har efterfølgende oplyst, at det forventede underskud er nedjusteret til 2,5 mio. kr. som

følge af engangsindtægter ved projektgennemgangen.

Bevillingskontrollen viste, at Kunstakademiet har overholdt de givne bevillinger, men Rigsre-

visionen konstaterede, at Kunstakademiet havde tilsidesat bevillingsreglen om, at den langfri-

stede gæld ikke må overstige værdien af de immaterielle og materielle anlægsaktiver. Over-

skridelsen udgør 0,8 mio. kr.

Rigsrevisionen finder, at regnskabsforvaltningen og regnskabsaflæggelsen i perioden 2011-

2013 ikke har fungeret tilfredsstillende.

Den

regulerede egenkapital

er den kapital, som staten har

skudt ind i institutionen. Mod-

posten på balancen er en stats-

forskrivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

108

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Utilstrækkelig dokumentation for udbetaling af engangsvederlag til vicedirektør i

Styrelsen for Videregående Uddannelser

181. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har udbetalt et engangs-

vederlag på 125.000 kr. til en vicedirektør for at varetage formandskabet for Rådet for Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning, der var an-

svarlig for rådet, havde opgjort arbejdsbelastningen til 425 timer og kompenseret styrelsen

med 125.000 kr. herfor. Kompensationen ydes ifølge reglerne til arbejdsgiveren og ikke di-

rekte til den udlånte medarbejder. Reglerne er fastlagt, så staten ikke skal betale dobbelt for

ydelser og kompetencer, som staten i forvejen aflønner via medarbejdernes ordinære ansæt-

telse. Medarbejderne kan dog eventuelt og efter individuel vurdering honoreres af hovedar-

bejdsgiveren for en merbelastning. I den konkrete sag havde styrelsen udbetalt det samme

beløb til den pågældende vicedirektør, som styrelsen selv havde modtaget, og der forelå et

brev til vicedirektøren om, at departementet havde vurderet, at vicedirektørens merbelast-

ning svarede til 125.000 kr. Departementet havde samme år tillige udbetalt 75.000 kr. i resul-

tatløn til vicedirektøren.

Rigsrevisionen finder, at der ved udbetaling af væsentlige beløb som i denne sag bør være

skærpede krav til dokumentation for, at arbejdsbelastningen har ligget ud over det forvente-

de i den ordinære stilling. Videre bør det fremgå, i hvilket omfang der er taget hensyn til an-

dre udbetalinger, som også vedrører arbejdsbelastningen. Rigsrevisionen finder det dermed

ikke tilstrækkeligt, når departementet vurderer, at vicedirektørens merbelastning svarer til det

præcise beløb, der betales for varetagelsen af formandskabet for Rådet for Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser, og vicedirektørens samlede merbelastning i øvrigt ikke frem-

går af vurderingen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at der i den konkrete sag findes dokumen-

tation for den øverste ledelses beslutning om at tildele engangsvederlaget på baggrund af

en ekstraordinær arbejdsindsats. Styrelsen for Videregående Uddannelser tager dog Rigs-

revisionens bemærkning til efterretning og vil fremadrettet i højere grad dokumentere den

konkrete stillingtagen til omfanget af kompensation, og at der foretages en konkret og indi-

viduel vurdering af, om medarbejderen kan kompenseres inden for det lønsystem, som den

pågældende er omfattet af.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.

Fortsat mangelfuld økonomistyring på Aalborg Universitet

182. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om mangelfuld økonomistyringen på Aalborg Uni-

versitet. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om

revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 58.

Aalborg Universitets økonomistyring

183. Aalborg Universitets økonomi er i betydelig grad påvirket af de omkostninger, som eta-

bleringen af AAU Sydhavnen har medført. I 2012 havde universitetet et underskud på 165

mio. kr. mod et budgetteret underskud på 33 mio. kr. I 2013 var underskuddet på 57,2 mio.

kr. mod et budgetteret underskud på 51 mio. kr. Universitetets egenkapital er følgelig faldet

fra 388,5 mio. kr. ultimo 2011 til 166,6 mio. kr. ultimo 2013.

Aalborg Universitet har iværksat en række initiativer, der skal forbedre økonomistyringen. Uni-

versitetet vil bl.a. gennemgå og justere den nuværende økonomistyring, herunder standardi-

sere rapporteringsformer og -værktøjer til at udarbejde bedre prognoser af indtægterne. Uni-

versitetet er ved at fastlægge krav til et centralt disponeringssystem og har indført attesta-

tionspligt for lederne af universitetets hovedområder, institutter og afdelinger i forbindelse

med anskaffelser og anlægsinvesteringer over en fastsat beløbsgrænse.

AAU Sydhavnen

er en afde-

ling af Aalborg Universitet, der

blev etableret i sommeren 2012,

hvor universitetet samlede sine

aktiviteter i København i den

tidligere Nokia-bygning i Syd-

havnen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

109

Revisionen viste, at Aalborg Universitet i 2013 fortsat ikke kunne udarbejde en selvstændig

økonomirapportering for universitetets aktiviteter på AAU Sydhavnen. Både Rigsrevisionen,

institutionsrevisor og økonomiafdelingen på universitetet har tidligere peget på behovet for

at kunne rapportere selvstændigt om økonomien for AAU Sydhavnen. Ledelsen har på trods

heraf fravalgt en selvstændig økonomirapportering.

Rigsrevisionen finder, at Aalborg Universitets økonomirapportering har været utilstrækkelig.

Aalborg Universitets beslutnings- og budgetgrundlag for etablering af AAU Sydhavnen

184. Revisionen af Aalborg Universitets beslutnings- og budgetgrundlag for etableringen af

AAU Sydhavnen viste, at universitetet fraveg de sædvanlige planlægnings- og budgetterings-

processer. Den daværende chef for teknisk forvaltning forestod kontraktforhandlingerne, men

med en meget høj grad af involvering fra rektors side. Rollefordelingen var i den sammen-

hæng ikke klart defineret, hvilket gjorde beslutningsprocessen uigennemsigtig.

Revisionen viste videre, at Aalborg Universitets økonomiafdeling og teknisk forvaltning hav-

de forskellig opfattelse af visse poster i budgettet. Afdelingerne har efterfølgende erkendt,

at budgettet var mangelfuldt. Uenigheden om budgettet påvirkede de periodeopfølgninger,

som økonomiafdelingen forelagde bestyrelsen i 2012.

Rigsrevisionen kunne samtidig konstatere, at Aalborg Universitet generelt ikke har sikret en

tilstrækkelig intern kommunikation mellem økonomiafdelingen og teknisk forvaltning og de

disponeringsansvarlige ved de decentrale enheder.

Aalborg Universitet har i marts 2014 fremsendt en opgørelse, der viser, at etableringsom-

kostningerne i perioden 2012-2014 forventes at udgøre 105,8 mio. kr. Rigsrevisionen finder

imidlertid ikke, at opgørelsen giver det fulde billede af de omkostninger, som etableringen af

AAU Sydhavnen har medført. Årsagen er, at opgørelsen ikke fuldt ud viser de direkte og in-

direkte omkostninger, som projektet har medført i hele etableringsfasen.

Aalborg Universitet har i 2014 oplyst, at der nu arbejdes på at kunne opgøre resurseforbru-

get løbende på universitetets campusområder i henholdsvis Aalborg, København og Esbjerg.

Endelig viste revisionen, at anvendeligheden af bygningerne i AAU Sydhavnen til undervis-

ningsbrug kun i mindre omfang var styrende for indgåelse af lejemålet. Kort forinden lejemå-

let skulle tages i brug, opdagede Aalborg Universitet, at bygningerne ikke måtte anvendes

til undervisning/studerende i det omfang, som var forventet for at imødekomme meroptaget

samme år. Dette medførte en række uforudsete udgifter for at gøre lokalerne egnede til un-

dervisningsbrug og dermed yderligere omkostninger, fx udgifter på 1 mio. kr. pr. måned til

vagtfunktion på grund af utilstrækkelig brandsikring.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Aalborg Universitet ikke løbende og fuldt ud

har kunnet opgøre og dokumentere de direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med

etableringen af AAU Sydhavnen. Rigsrevisionen vurderer også, at universitetet ikke har fo-

retaget det nødvendige forarbejde i forbindelse med etableringen af AAU Sydhavnen. Rigs-

revisionen finder, at universitetet ved et projekt af denne størrelse burde have udarbejdet et

mere udførligt beslutnings- og budgetgrundlag, fx i form af en businesscase.

185. Rigsrevisionen vil følge sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

110

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

4.14. § 20. Ministeriet for Børn og Undervisning

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Børn og Undervisnings regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Sydslesvigudvalget har udbetalt tilskud i strid med egne procedurer. Udvalget har end-

videre ikke stillet krav om overholdelse af de statslige regler og har ikke rykket tilskuds-

modtagere rettidigt for manglende regnskabsmateriale.

ScienceTalenter på Sorø Akademis Skole har udgiftsført fastansat personale direkte

på tilskudsfinansierede aktiviteter, uden at udgifterne kunne modsvares af indtægter-

ne, hvilket er i strid med budgetvejledningens regler.

4.14.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

186. Ministeriet for Børn og Undervisning (nu Undervisningsministeriet) bestod i 2013 af 6

virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet Sydslesvigudval-

get og 236 statsfinansierede selvejende institutioner, hvis regnskaber ikke indgik i statsregn-

skabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 17.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

111

Tabel 17. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Børn og Undervisning

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

41.601

Væsentlig opsparing på 1,4 mia. kr., jf. pkt. 188.

Fortsat behov for at finansiere likviditetsunderskud i Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. pkt. 189.

Væsentlige bemærkninger

UNI•C

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Sorø Akademis Skole

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Center for Undervisningsmiljø

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

236 statsfinansierede selvejende virksom-

heder, herunder gymnasier, erhvervsrettede

uddannelser

Sydslesvigudvalget

Nationalt center for undervisning i natur,

teknik og sundhed

495

141

Forretningsgange og interne kontroller hos ScienceTalen-

ter bør forbedres, jf. pkt. 190.

24.567

Harmonisering af disponeringsregler i de statslige selv-

ejende institutioner og fortsat behov for at overveje insti-

tutionernes anvendelse af finansielle sikringsinstrumen-

ter, jf. pkt. 191-192.

Tilskudsforvaltningen bør forbedres, jf. pkt. 193.

456

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor (intern revision).

Note: Ministeriet for Børn og Undervisning havde endvidere indtægter på 2 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

187. Uddannelsesinstitutionerne modtager taxametertilskud fra staten. Tilskuddene indgår

i statsregnskabet i form af tilskudsudbetalinger under departementet. Institutionerne aflæg-

ger selvstændige regnskaber for deres virksomhed, herunder for tilskuddene, som revideres

af institutionsrevisorer. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen varetager det faglige og økonomiske

tilsyn med institutionerne, mens det regnskabsmæssige ansvar ligger hos departementet.

Rigsrevisionen har især fokus på, om der udbetales korrekte taxametertilskud, og om mini-

steriets tilsyn understøtter korrekte udbetalinger. Revisionen har også omfattet departemen-

tets og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens ledelsesinformation. Resultaterne af denne revision

er afrapporteret i den tværgående undersøgelse af ledelsesinformation på 6 ministerområ-

der, jf. afsnit 3.5. Endvidere har revisionen omfattet større engangsbetalinger i staten, jf. af-

snit 3.1.

Endelig har vi fulgt op på 3 sager fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen

af statsregnskabet, jf. bilag 2. 2 af sagerne bliver omtalt under udvalgte revisionsresultater

nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

112

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

4.14.2. Udvalgte revisionsresultater

Væsentlig opsparing på 1,4 mia. kr. i departementet

188. Departementets konto for deltagerstøtte har til formål at yde støtte til deltagere i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse i form af godtgørelse, tilskud til kost og logi samt

befordringstilskud. Kontoen har over flere år haft en stigende saldo, som skyldes faldende

elevtal. Ultimo 2011 udgjorde saldoen 437,3 mio. kr. og blev de følgende 2 år forøget med

henholdsvis 443,3 mio. kr. og 544,8 mio. kr. til 1,4 mia. kr. ultimo 2013.

Departementet har oplyst, at mulighederne for fremtidig anvendelse af opsparingen er fore-

lagt Finansministeriet.

Rigsrevisionen konstaterer, at bevillingen ikke er tilpasset de faldende elevtal.

Fortsat behov for at finansiere likviditetsunderskud i Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag

189. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om finansieringen af likviditetsunderskud i Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag. Rigsrevisionen fandt, at Ministeriet for Børn og Undervisning

i samarbejde med Finansministeriet burde undersøge mulighederne for at anvende Statens

Koncernbetalinger i stedet for at finansiere likviditetsunderskuddet gennem en bankkredit

med statslig garanti. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 59.

Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at den nuværende betalingsformidlingsafta-

le for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag løber frem til januar 2015. Ministeriet har i sam-

arbejde med Finansministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejdet et beslut-

ningsoplæg, der sammenholder renteudgifterne ved forskellige løsninger inden for Statens

Koncernbetalinger og det private bankmarked. Beslutningsoplægget forventes forelagt rege-

ringens økonomiudvalg med henblik på, at et eventuelt udbud kan gennemføres i efteråret

2014.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Forretningsgange og interne kontroller hos ScienceTalenter på Sorø Akademis Skole

bør forbedres

190. Revisionen af ScienceTalenter på Sorø Akademis Skole har i 2012 og 2013 vist flere

mangler i administrationen af tilskudsfinansierede aktiviteter. ScienceTalenter havde i strid

med budgetvejledningens regler udgiftsført fastansat personale direkte på tilskudsfinansie-

rede aktiviteter. Ifølge budgetvejledningen skal tilskudsfinansierede aktiviteter kunne adskil-

les budget- og regnskabsmæssigt fra de driftsfinansierede aktiviteter. Herudover er der krav

om, at udgifterne skal kunne dækkes af indtægter fra de tilskudsfinansierede aktiviteter. Re-

visionen viste, at ScienceTalenter udgiftsførte fastansat personale direkte på tilskudsfinan-

sierede aktiviteter uden at kunne dokumentere, at udgifterne svarede til indtægterne. Derud-

over foretog ScienceTalenter ved registrering af udgifter og indtægter ikke en aktivitetsregi-

strering i regnskabet.

ScienceTalenter har i samarbejde med departementet taget initiativ til at rette op på regn-

skabsforvaltningen, så der ikke længere bliver udgiftsført fastansat personale under tilskuds-

finansierede aktiviteter, medmindre udgifterne svarer til indtægterne.

Rigsrevisionen finder initiativerne hensigtsmæssige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

113

Opfølgning på uens disponeringsregler i de statslige selvejende institutioner og

fortsat behov for at overveje institutionernes anvendelse af finansielle sikrings-

instrumenter

191. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om uens disponeringsregler i de gymnasiale og

de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Rigsrevisionen anbefalede i den forbindelse, at

Ministeriet for Børn og Undervisning overvejede at harmonisere reglerne. Desuden bemær-

kede Rigsrevisionen, at der havde været en vækst i institutionernes anvendelse af finansiel-

le sikringsinstrumenter. Rigsrevisionen anbefalede i den forbindelse, at ministeriet overve-

jede, om der burde indføres begrænsninger i forhold til institutionernes muligheder for at an-

vende de finansielle sikringsinstrumenter. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne

af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 55.

Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at ministeriet vil harmonisere disponerings-

reglerne mellem de gymnasiale og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, hvilket vil

fremgå af finansloven for 2015, og at de særlige bevillingsbestemmelser for de erhvervsret-

tede uddannelsesinstitutioner vil udgå.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at denne del af sagen kan afsluttes.

192. Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere oplyst, at der er udarbejdet et ud-

kast til analyse af de regulerede institutioners anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter.

Ministeriet forventer, at der foreligger en indstilling om anvendelse af finansielle sikringsin-

strumenter på basis af den omtalte analyse ved udgangen af 3. kvartal 2014.

Rigsrevisionen vil følge denne del af sagen.

Sydslesvigudvalgets tilskudsforvaltning bør forbedres

193. Rigsrevisionen har revideret Sydslesvigudvalgets regnskab for 2013. Rigsrevisionen

har fulgt op på udmøntningen af Sydslesvigloven, der trådte i kraft i april 2010, og som fast-

lægger formål og overordnede rammer for tilskud til danske kulturelle anliggender i Sydsle-

svig. Udvalget havde i 2013 udgifter på i alt 434,7 mio. kr. til bl.a. Dansk Skoleforening for

Sydslesvig, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Dansk Centralbibliotek og Sydslesvigsk

Forening.

Revisionen viste, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder bør

forbedres, da forretningsgangene og kontrollerne ikke i tilstrækkelig grad opfyldte de krav,

der stilles til god statslig tilskudsforvaltning. Konsekvensen var bl.a. manglende efterlevelse

af egne procedurer vedrørende forvaltning af tilskud.

Siden genforeningen i 1920 har den danske stat bevilget midler til at tilvejebringe bygnings-

mæssige rammer for det danske mindretal i Sydslesvigs foreninger og organisationer. Mini-

steriet for Børn og Undervisning har oplyst, at der tidligere blev tinglyst pant i ejendommene

svarende til det ydede tilskud, men at tilskud til bygge- og anlægsprojekter i en årrække ik-

ke har været sikret ved pant. Den samlede værdi af de tinglyste panter udgør 628,3 mio. kr.

i henhold til statsregnskabet for 2013.

Rigsrevisionen konstaterede, at Sydslesvigsekretariatet efter revisionen har udarbejdet en

ny vejledning om tilskud til bygge- og anlægsprojekter. Det fremgår heraf, at hvis Sydsles-

vigudvalget ønsker at støtte et byggeprojekt, hvor der ikke er et eksisterende pant, eller et

pant ikke kan flyttes fra en anden bygning, vil der skulle lyses pant svarende til et beløb op

til det bevilgede tilskud. Rigsrevisionen finder, at denne procedure vil sikre, at Sydslesvig-

udvalget får kendskab til eventuelle salg, og at indtægter fra salg ikke anvendes til andre for-

mål end dem, der er ydet tilskud til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

114

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

Sydslesvigudvalget har ikke hjemmel på finansloven til at optage indtægter som følge af ind-

frielse af et pantesikret krav, eller at indtægterne kan genanvendes til aktiviteter, som ikke

er bygge- og anlægstilskud. Ministeriet for Børn og Undervisning er i kontakt med Finans-

ministeriet vedrørende regelgrundlaget på området.

Endvidere viste revisionen, at Sydslesvigudvalget havde udbetalt tilskud i strid med egne

procedurer, fx engangsudbetaling af projekttilskud frem for i rater. Vi konstaterede, at ud-

valget ikke havde stillet krav om, at de danske statslige regler skal følges i forbindelse med

tilskudsmodtagers udgifter til fx rejser og repræsentation. Udvalget finder ikke, at der kan

stilles krav om, at de danske statslige regler skal følges på alle områder, da der er tale om

foreninger i et andet land. Da Sydslesvigloven ikke indeholder hjemmel til at fravige de dan-

ske regler, finder Rigsrevisionen, at udvalget bør stille krav om, at udgifter til fx rejser og re-

præsentation sker i overensstemmelse med de danske statslige regler.

Revisionen viste desuden, at Ministeriet for Børn og Undervisning i forbindelse med projekt-

tilskud og tilskud til bygge- og anlægsprojekter ikke havde fulgt rettidigt op på flere af tilskuds-

modtagernes regnskabsaflæggelse og ikke havde rykket rettidigt for manglende regnskabs-

materiale. Rigsrevisionen konstaterede i den forbindelse, at der ikke er krav om, at tilskuds-

modtager skal indsende et revideret regnskab for projekter under 75.000 euro i de tilfælde,

hvor en forening i forvejen modtager et driftstilskud. I de tilfælde, hvor foreningen ikke sam-

tidig modtager et driftstilskud, skal der aflægges regnskab for projekterne. Ministeriet har ef-

ter revisionen udarbejdet en ny procedure for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens gennemgang

og afrapportering af årsregnskaber, projektregnskaber og revisionsprotokollater fra bl.a. Syd-

slesvigs foreninger. Det fremgår af proceduren, at tilskudsmodtager for tilskud under 75.000

euro fremadrettet skal anvende en standardiseret budget- og regnskabsskabelon, der skal

ledelsespåtegnes, og tilskuddet skal særskilt fremgå af tilskudsmodtagers årsregnskab.

Ministeriet for Børn og Undervisning og Sydslesvigudvalget har iværksat en række initiativer

på området

hvilket Rigsrevisionen finder nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 21. KULTURMINISTERIET

115

4.15. § 21. Kulturministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Kulturministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Rigsrevisionen har fulgt op på beretning til Statsrevisorerne om møde- og repræsen-

tationsudgifter i Kulturministeriets departementet. Revisionen viste, at departementet

har styrket de interne kontroller og forretningsgange for møde- og repræsentations-

udgifter og justeret den eksisterende vejledning om habilitet.

Nationalmuseet kunne ikke i alle tilfælde dokumentere, at der var taget skyldige øko-

nomiske hensyn ved køb af varer og tjenesteydelser, da museet ikke anvendte for-

retningsgange, der sikrerede valg af den økonomisk mest fordelagtige løsning.

TV2/Lorry havde indirekte finansieret seerklubben Club Lorry med bl.a. licensmidler,

selv om driften af klubben ikke var en public service-aktivitet. Seerklubben havde si-

den 2009 givet et akkumuleret underskud på 177.000 kr.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning til DR’s regnskab for at gøre op-

mærksom på usikkerhed vedrørende hensættelsen til det digitale sendenet DAB2.

DR’s ledelse omtaler i ledelsesberetningen, at den realiserede fremtidige nettoforplig-

telse kan variere væsentligt fra skønnet.

4.15.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

194. Kulturministeriet bestod i 2013 af 28 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revi-

sionen har også omfattet 8 virksomheder og 3 nævn, hvis regnskaber ikke indgik i statsregn-

skabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

116

§ 21. KULTURMINISTERIET

Tabel 18. Oversigt over revisionen af Kulturministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Kulturstyrelsen

Det Kongelige Teater og Kapel

Departementet

4.265

1.082

873

Tilfredsstillende administration af møde- og repræsenta-

tionsudgifter, jf. pkt. 196.

Opfølgning på mangelfuld mål- og resultatstyring, jf. pkt.

197.

Væsentlige bemærkninger

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Det Danske Filminstitut

Nationalmuseet

Det Kongelige Bibliotek

Statens Arkiver

Statsbiblioteket og statens avissamling i Århus

Statens Museum for Kunst

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium

Nota

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Den Danske Filmskole

Syddansk Musikkonservatorium og Skue-

spillerskole

Statens Scenekunstskole

Statens Forsvarshistoriske Museum

Rytmisk Musikkonservatorium

Ordrupgaard

Dansk Landbrugsmuseum

Dansk Sprognævn

Den Hirschsprungske Samling

Danmarks Kunstbibliotek

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Danish Crafts

Statens Værksteder for Kunst

Det Kongelige Akademi for Skønne Kunster

665

614

463

439

268

231

186

113

Manglende overholdelse af EU’s udbudsregler, jf. pkt. 198.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 21. KULTURMINISTERIET

117

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

TV2/NORD

TV2/Lorry

TV MIDTVEST

TV ØST

TV 2|Østjylland

TV 2/FYN

TV 2/Bornholm

Folkeuniversitetsnævnet

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning

om Europa

Tipsungdomsnævnet

Væsentlige bemærkninger

8.963

141

157

150

148

143

135

Fortsat usikkerhed om hensættelse på 98,4 mio. kr., jf.

pkt. 199.

TV2/Lorrys drift af seerklubben Club Lorry var ikke en

public service-aktivitet, jf. pkt. 200.

Summen af løn, øvrige udgifter, omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Note: Kulturministeriet havde endvidere indtægter på 2 mio. kr. vedrørende § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

195. Rigsrevisionen havde for 2013 særligt fokus på revisionen af tilskud, da området er øko-

nomisk væsentligt og risikofyldt. Revisionen af tilskud omfattede Kulturstyrelsen og Det Dan-

ske Filminstitut, der tilsammen administrerer tilskud for 3.581 mio. kr. Resultatet af denne

revision er afrapporteret i den tværgående undersøgelse af forvaltning af statslige tilskud, jf.

afsnit 3.3.

Derudover fulgte vi op på departementets forvaltning af møde- og repræsentationsudgifter,

som vi følger fra beretning til Statsrevisorerne om møde- og repræsentationsudgifter i Kul-

turministeriets departement.

Endelig har vi fulgt op på 3 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2. 2 af sagerne bliver omtalt under udvalgte revi-

sionsresultater nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118

§ 21. KULTURMINISTERIET

4.15.2. Udvalgte revisionsresultater

Tilfredsstillende administration af møde- og repræsentationsudgifter i departementet

196. Rigsrevisionen har fulgt op på de initiativer, som departementet tog på baggrund af

beretningen om møde- og repræsentationsudgifter, jf. notat til Statsrevisorerne af 26. juni

2013.

Departementet oplyste, at de har iværksat følgende initiativer:



indført Rigsrevisionens anbefalinger i relevante instrukser og vejledninger

tilpasset departementets kontoopsætning

korrigeret konteringsfejl for møde- og repræsentationsudgifter

gennemført workshops i ministeriets regnskabs- og dispositionsregler

revideret departementets vejledning i forvaltning, herunder reglerne om habilitet.

Revisionen viste, at departementet har samlet og præciseret de eksisterende retningslinjer

for disponering i et notat, der dels tydeliggør retningslinjerne for møde- og repræsentations-

udgifter, dels fastsætter, at det påhviler den enkelte medarbejder at udvise omtanke og kon-

kret vurdere behovet for repræsentationens omfang. I notatet blev det desuden præciseret,

at medarbejderne skal dokumentere overvejelserne ved større arrangementer i et sagsnotat,

der skal godkendes af den pågældendes chef. Som led i implementeringen af dispositions-

notatet har departementet afholdt stormøder for alle medarbejdere i departementet.

Departementet har ændret opsætningen i regnskabssystemet, så der bliver afløftet korrekt

moms, og de konstaterede fejlkonteringer er korrigeret.

Departementet har justeret den eksisterende vejledning om habilitet og præciseret, at der al-

tid skal udarbejdes et sagsnotat, hvis en sagsbehandler bliver opmærksom på forhold, som

er egnede til at vække tvivl om de involverede personers saglighed og upartiskhed.

Rigsrevisionen konstaterede ved en stikprøvevis gennemgang af udvalgte bilag vedrørende

møde- og repræsentationsudgifter, at departementet har disponeret i overensstemmelse

med retningslinjerne i det udarbejdede dispositionsnotat.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementets opfølgning vedrørende møde- og re-

præsentationsudgifter er tilfredsstillende, og at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på mangelfuld mål- og resultatstyring

197. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om mangelfuld mål- og resultatstyring. Kulturmi-

nisteriets departement havde ikke opstillet rammebetingelser for mål- og resultatstyringen,

der i tilstrækkelig grad sikrede, at der blev opstillet operationelle mål og klare kriterier for op-

gørelsen og dokumentationen af målopfyldelsen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevi-

sorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 62.

Rigsrevisionen var i 2013 i dialog med departementet om justering af rammebetingelserne

for mål- og resultatstyring på ministerområdet. Departementet har nu udarbejdet en ny po-

litik for tilsyn og styring, hvor departementets rolle i forhold til mål- og resultatstyring er ty-

deliggjort. Der er udarbejdet et nyt koncept for rammeaftaler, som lægger op til, at resultat-

målene opdeles i operationelle mål, der suppleres af nøgletal og indikatorer. Departemen-

tet har anvendt konceptet for rammeaftalen for Statens Museum for Kunst for perioden 2014-

2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 21. KULTURMINISTERIET

119

Departementet ønsker fortsat, at rapporteringen om de faglige resultater kun skal ske én

gang årligt i årsrapporten, hvilket er i overensstemmelse med de minimumskrav, som der

er lagt op til i Moderniseringsstyrelsen vejledninger. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse,

at én årlig afrapportering og opfølgning ikke giver samme mulighed for at opnå de fordele

og den fleksibilitet, som opstår ved en løbende opfølgning et par gange i løbet af året. De

øvrige ministerområder har typisk en hyppigere kadence end minimumskravet på én gang

årligt. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet i lighed med øvrige ministerområder vil væ-

re bedst tjent med at rapportere hyppigere end én gang om året.

Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet har opstillet rammebetingelser for mål- og resul-

tatstyringen, som sikrer, at der bliver opstillet operationelle og klare mål. Det er Rigsrevisio-

nens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Manglende overholdelse af EU’s udbudsregler

198. Revisionen for 2013 viste, at Nationalmuseet ved køb af varer og tjenesteydelser ikke

i alle tilfælde kunne dokumentere, at der var taget skyldige økonomiske hensyn, idet der ik-

ke var anvendt procedurer, der sikrede valg af den økonomisk mest fordelagtige løsning på

grundlag af en afsøgning af markedet. I 3 tilfælde forelå der ikke dokumentation for, at kon-

traktindgåelse var indgået efter et forudgående EU-udbud, selv om kontraktsummen over-

steg tærskelværdien på ca. 1 mio. kr. Desuden forelå der ikke dokumentation for forudgåen-

de overvejelser bag valget af leverandør.

Rigsrevisionen finder, at Nationalmuseet bør stramme op på forretningsgange og dokumen-

tation for køb af varer og tjenesteydelser.

Fortsat usikkerhed om hensættelse på 98,4 mio. kr. i DR’s regnskab

199. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om en hensættelse på 132 mio. kr. til dækning

af det forventede tab ved driften af DAB-sendenettet frem til 2021. DR havde omtalt forhol-

det i relation til det digitale sendenet i ledelsesberetningen i årsrapporten for 2013. Heraf

fremgik det, at ledelsens skøn var forbundet med væsentlig usikkerhed. Rigsrevisionen var

enig heri. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 63.

Ved revisionen af regnskabet for 2013 konstaterede Rigsrevisionen, at DR’s realiserede ind-

tægter fra de kommercielle operatører på det digitale sendenet DAB2 var lavere end i den

model, der var godkendt af Europa-Kommissionen i 2011. De kommercielle operatører be-

talte dermed ikke den andel af anvendelsen af sendenettet, som Europa-Kommissionen hav-

de lagt til grund ved vurderingen.

DR’s ledelse omtalte forholdet i ledelsesberetningen i årsrapporten for 2013. Heraf fremgår

det, at ”den realiserede fremtidige nettoforpligtelse kan variere væsentligt fra skønnet, hvor-

for ledelsens skøn er forbundet med væsentlig usikkerhed, herunder bl.a. afhængig af i hvil-

ket omfang de kommercielle aktører betaler den fakturerede andel”.

Rigsrevisionen anbefalede, at DR tog kontakt til Kulturministeriet for at afklare, om den lavere

betaling fra de kommercielle operatører kunne rumme et element af mulig ulovlig statsstøtte.

I årsrapporten for 2013 har DR korrigeret hensættelsen fra 2012 på 94,2 mio. kr. og har i ste-

det indregnet en hensættelse på 98,4 mio. kr. for 2013.

Rigsrevisionen afgav revisionspåtegning på DR’s årsrapport for 2013 uden forbehold, men

med en supplerende oplysning om usikkerheden vedrørende hensættelsen.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

120

§ 21. KULTURMINISTERIET

TV2/Lorrys drift af seerklubben Club Lorry var ikke en public service-aktivitet

200. Ved revisionen af TV2/Lorrys regnskab for 2013 konstaterede Rigsrevisionen, at seer-

klubben Club Lorry, der indgik i det samlede regnskab for TV2/Lorry, siden 2009 havde gi-

vet et akkumuleret underskud på i alt 177.000 kr. Underskuddet var indirekte blevet finansie-

ret af bl.a. licensmidler. Rigsrevisionen bad Kulturministeriet om at afklare, om driften af Club

Lorry var en del af TV2/Lorrys public service-forpligtelse, og om underskudsdækningen var

forenelig med lovgivningen. Ministeriet fandt, at driften af Club Lorry ikke kunne anses for at

være en del af public service-forpligtelsen, og at TV2/Lorry ikke kunne anvende licensmid-

ler til driften af støtteforeningen/seerklubben.

Kulturministeren meddelte samtidig formanden for TV2/Lorrys bestyrelse, at ministeren for-

ventede, at driften af Club Lorry som en del af TV2/Lorrys public service-virksomhed ophør-

te. Ministeren fandt dog, at der ikke var noget til hinder for, at seerklubben kunne drives som

en selvstændig forening, der organisatorisk og regnskabsmæssigt var adskilt fra TV2/Lorrys

virksomhed, og som ikke blev finansieret af midler fra TV2/Lorry. Club Lorry er nu nedlagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 22. MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE

121

4.16. § 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har implementeret et nyt kapitaladministrationssy-

stem for stiftsmidlerne. Der er dog fortsat fejl i systemet, og leveringen af systemet er

endnu ikke afsluttet, selv om systemet blev sat i drift i 2012. Systemfejlene har med-

ført, at reguleringen af urealiserede kursgevinster og kurstab ikke er korrekt. Desuden

er der fejlagtigt posteringer i regnskaberne for 2013 vedrørende køb af investerings-

beviser, der burde have været posteret i regnskaberne for 2014. Stifternes Kapitalfor-

valtning i Viborg og Århus Stift, hvor administrationen af stiftsmidlerne er samlet, var

derfor inden aflæggelsen af regnskaberne nødt til at rette posteringer manuelt for at

kompensere for systemfejlene.

4.16.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

201. Ministeriet for Ligestilling og Kirke (nu Kirkeministeriet) bestod i 2013 af departemen-

tet, der indgik i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet Folkekirkens fællesfond og

10 stiftsmiddelregnskaber, som ikke indgik i statsregnskabet, men hvor ministeren var over-

ordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 19.

Tabel 19. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Folkekirkens fællesfond

10 stiftsmiddelregnskaber

Væsentlige bemærkninger

620

2.380

437

Uhjemlet tilskud til husleje, jf. pkt. 203.

Fortsat fejl i nyt kapitaladministrationssystem, jf. pkt. 204.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

202. Rigsrevisionen har i forbindelse med gennemgangen af stiftsmiddelregnskaberne haft

fokus på, om der stadig var fejl i det kapitaladministrative system. Vi har også foretaget en

gennemgang af gravstedsindberetnings- og administrationssystemet (GIAS). Endelig har re-

visionen haft fokus på ledelsesinformation i departementet og hos Københavns Stift, der er

afrapporteret i den tværgående undersøgelse af ledelsesinformation på 6 ministerområder,

jf. afsnit 3.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

122

§ 22. MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE

4.16.2. Udvalgte revisionsresultater

Uhjemlet tilskud til husleje

203. Rigsrevisionen konstaterede, at Århus Stift havde udlejet istandsatte lokaler til en fol-

kekirkelig organisation, der var finansieret af den lokale kirkeskat. Ifølge lejekontrakten ud-

gjorde lejen betaling for forbrug og overhead på 40% for brug af de fælles faciliteter. Det var

Rigsrevisionens opfattelse, at konstruktionen indebar, at Folkekirkens fællesfond reelt yde-

de et tilskud til lejeren. Vi bad stiftet om at forelægge spørgsmålet for ministeriets departe-

ment. Departementet indskærpede over for stiftsadministrationerne og uddannelsesinstitu-

tionerne, at der ikke var hjemmel til at yde tilskud fra fællesfonden til folkekirkelige organisa-

tioner mv., der er finansieret af den lokale kirkeskat. Desuden indskærpede departementet,

at institutionerne ved udlejning af fællesfondens ejendomme altid skal fastsætte lejen til mar-

kedslejen ved en uvildig vurdering. Departementet indskærpede endvidere, at lejeaftaler,

som ikke opfyldte kravene, skulle opsiges med henblik på genforhandling.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at departementet har krævet, at institutionerne ef-

terlever reglerne og korrigerer lejeaftaler, som ikke opfylder kravene.

Fortsat fejl i nyt kapitaladministrationssystem

204. Ministeriet havde i 2012 implementeret et nyt kapitaladministrationssystem. På grund

af forsinket modtagelse af stiftsmiddelregnskaberne for 2012 havde Rigsrevisionen ikke

mulighed for at revidere regnskaberne og udtale sig om rigtigheden inden afgivelse af be-

retningen til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2012.

Vores efterfølgende gennemgang af de forsinkede regnskaber for 2012 viste, at der var sy-

stemfejl i kapitaladministrationssystemet. Systemfejlene havde forsinket udbetalingen af

renter til menighedsrådene og forsinket terminsopkrævningerne. Vi fandt dog, at de aflagte

årsrapporter for stiftsmidlerne for 2012 var rigtige.

Ved revisionen for 2013 konstaterede vi, at leveringen af kapitaladministrationssystemet

endnu ikke var afsluttet, selv om systemet var blevet sat i drift i 2012. Departementet hav-

de samlet administrationen af stiftsmidlerne i 2 centre. Stifternes Kapitalforvaltning, som er

placeret i 2 centre i henholdsvis Viborg og Århus Stift, havde i forbindelse med aflæggel-

sen af årsrapporterne for stiftsmidlerne for 2013 konstateret, at der stadig var enkelte sy-

stemfejl i kapitaladministrationssystemet. Fejlene medførte, at reguleringen af urealiserede

kursgevinster og kurstab ikke var korrekt. Desuden var der fejlagtigt posteringer i regnska-

berne for 2013 vedrørende køb af investeringsbeviser, der burde have været posteret i

regnskaberne for 2014. Centrene havde derfor været nødt til at rette posteringer manuelt

inden aflæggelsen af regnskaberne for at kompensere for systemfejlene.

Rigsrevisionen vurderer, at centrene har etableret betryggende kompenserende kontroller,

men finder det samtidig nødvendigt, at ministeriet prioriterer at afhjælpe systemfejl, så im-

plementeringen kan afsluttes.

Rigsrevisionen reviderer 10

stiftsmiddelregnskaber.

Stifts-

midlerne, som ikke indgår i Fol-

kekirkens fællesfond, består af

kirkernes og præsteembeder-

nes formuer og udgør på lands-

plan ca. 4,6 mia. kr. Stiftsmid-

lerne består af kirke- og præste-

embedekapitaler, gravstedska-

pitaler og provenu for salg af

anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 23. MILJØMINISTERIET

123

4.17. § 23. Miljøministeriet

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

Miljøministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskaber for 2011 og 2012. Det

er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet for 2013 samlet set er rigtigt. Det er dog

samtidig Rigsrevisionens vurdering, at styrelsens regnskabsaflæggelse for 2013 ikke

har været helt tilfredsstillende, og at der var en række områder, hvor regnskabsopryd-

ningen endnu ikke var afsluttet.

Departementets tilsyn med de underliggende virksomheders regnskabsforvaltning

var ikke helt tilfredsstillende i 2013. Rigsrevisionen finder det dog positivt, at departe-

mentet i efteråret 2013 øgede opmærksomheden mod problemerne i Naturstyrelsens

regnskabsforvaltning, bl.a. ved at styrke tilsynsfunktionen og oprette en stilling med

særligt fokus på tilsynet med de underliggende virksomheders regnskabsforvaltning.

Danmarks Miljøportal har i perioden 2008-2013 betalt 7,2 mio. kr., hvilket svarer til

1,2 mio. kr. om året, for konsulentydelser til udførelse af normale og basale regn-

skabsmæssige opgaver. Rigsrevisionen finder, at der ikke er taget skyldige økono-

miske hensyn ved købet af konsulentydelserne.

4.17.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

205. Miljøministeriet bestod i 2013 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revisio-

nen har også omfattet 2 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnskabet, men

hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 20.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

124

§ 23. MILJØMINISTERIET

Tabel 20. Oversigt over revisionen af Miljøministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Naturstyrelsen

3.682

Regnskabet for 2013 er rigtigt efter forbehold for regnska-

berne for 2011 og 2012, jf. pkt. 207.

Manglende fokus på det eksterne regnskab i ledelsesinfor-

mationen, jf. pkt. 208.

Væsentlige bemærkninger

Miljøstyrelsen

Geodatastyrelsen

Departementet

Natur- og Miljøklagenævnet

Danmarks Miljøportal

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Dansk Producentansvarssystem

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

1.288

475

224

Manglende sparsommelighed ved udførelse af normale og

basale regnskabsmæssige opgaver, jf. pkt. 210.

Tilsyn med regnskabsforvaltningen i de underliggende virk-

somheder var ikke helt tilfredsstillende, jf. pkt. 209.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

206. Rigsrevisionen har for 2013 haft særligt fokus på revisionen af Naturstyrelsen, da vi tog

forbehold for styrelsens regnskaber for 2011 og 2012. Revisionen har endvidere haft fokus

på Miljøstyrelsens tilskudsforvaltning og fastsættelse af gebyrer. Resultaterne af disse revi-

sioner er afrapporteret i de tværgående undersøgelser af forvaltning af statslige tilskud, jf.

afsnit 3.3, og fastsættelse af gebyrer, jf. afsnit 3.4.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2. Den ene sag bliver omtalt under udvalgte revi-

sionsresultater nedenfor.

4.17.2. Udvalgte revisionsresultater

Naturstyrelsens regnskab for 2013 er rigtigt efter forbehold for regnskaberne for 2011

og 2012

207. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om forbehold for Naturstyrelsens regnskaber for

2011 og 2012. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 66.

I efteråret 2013 blev der nedsat en styregruppe med en afdelingschef fra departementet i spid-

sen. Formålet var, at der for 2013 skulle aflægges et rigtigt regnskab efter Rigsrevisionens

forbehold for regnskaberne for 2011 og 2012. Der er endvidere købt konsulentbistand for 6,1

mio. kr. til sikring af et rigtigt regnskab for 2013 og gennemgang af forretningsgange og pro-

cesser for at sikre en mere robust regnskabsforvaltning i Naturstyrelsen. Endelig er der sket

en opnormering af regnskabsfunktionen i styrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 23. MILJØMINISTERIET

125

Rigsrevisionen finder, at disse tiltag har været nødvendige, og at styregruppen har skabt det

nødvendige fokus på regnskabsaflæggelsen.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsaflæggelsen for 2013 i meget høj grad har væ-

ret præget af den omfattende regnskabsmæssige assistance, som et eksternt konsulentfir-

ma har ydet. Det er desuden Rigsrevisionens vurdering, at der i løbet af 2013 og i forbindel-

se med regnskabsafslutningen er foretaget mange nødvendige rettelser. Hertil kommer, at

der fortsat er en række områder, hvor regnskabsoprydningen endnu ikke er afsluttet. Revi-

sionen har endvidere givet anledning til enkelte mindre bemærkninger på nye områder:



Differencen mellem anlægsmodulet og finansmodulet, der ultimo 2012 udgjorde 233,6

mio. kr. i det udgiftsbaserede regnskab, er blevet nedbragt, og der var ultimo 2013 en dif-

ference på 12,7 mio. kr. Beløbet blev efter aftale med Moderniseringsstyrelsen placeret

på regnskabskontoen ”Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser”, idet det ikke var muligt

at afklare, hvordan differencen skulle håndteres inden regnskabets afslutning. Moderni-

seringsstyrelsen har efterfølgende godkendt, at beløbet på de 12,7 mio. kr. skal indtægts-

føres i 2014 og efterfølgende bortfalde automatisk ved bevillingsafregningen og dermed

ikke kan genanvendes.

Naturstyrelsen har i løbet af 2013 foretaget en gennemgang og oprydning af sager i til-

skudssystemet TilSkov. Således er der i 2013 registreret bortfald af tilsagnstransaktioner

for i alt 87,5 mio. kr., ligesom der er tilbageført tilgodehavende EU-refusion for 32,4 mio.

kr. Bortfaldet omfatter både oprydning i gamle sager og løbende annulleringer i forbin-

delse med ændringer i eksisterende tilsagn. Rigsrevisionen har ved revisionen for 2013

konstateret, at der nu kun er uvæsentlige differencer mellem TilSkov og Navision.

Den regnskabsmæssige behandling af eksternt finansierede projekter er gennemgået,

og som en konsekvens heraf har Naturstyrelsen i 2013 foretaget korrektioner i form af

en samlet indtægt i det omkostningsbaserede regnskab for 64,8 mio. kr. og en samlet

indtægt i det udgiftsbaserede regnskab på 58,7 mio. kr. Der blev dog konstateret en dif-

ference på 1,3 mio. kr., som burde have været indtægtsført i det omkostningsbaserede

regnskab.



Miljøministeriet har oplyst, at departementet og Naturstyrelsens direktion fortsat har fokus

på regnskabsoprydningen, og der holdes kvartalsvise møder mellem departementschefen

og Naturstyrelsens direktør, hvor fremdriften i regnskabsoprydningen drøftes.

Rigsrevisionen har forståelse for den prioritering, der er foretaget i forbindelse med regn-

skabsaflæggelsen, efter Rigsrevisionen tog forbehold for regnskaberne for 2011 og 2012.

Rigsrevisionen finder det dog afgørende, at de udestående forhold bliver endeligt afsluttet

og løst som planlagt af Naturstyrelsen i 2014. Rigsrevisionen finder, at styrelsen fremadret-

tet af egen drift bør kunne aflægge et rigtigt regnskab. Rigsrevisionen kan i den forbindelse

konstatere, at der ved brugen af eksterne konsulenter har været fokus på at overdrage vi-

den til styrelsens egne medarbejdere.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

126

§ 23. MILJØMINISTERIET

Manglende fokus på det eksterne regnskab i ledelsesinformationen i Naturstyrelsen

208. Revisionen viste, at ledelsesinformationen i Naturstyrelsen kun i mindre grad kan an-

vendes til opfølgning på det eksterne regnskab og balancen. Ledelsesinformationen var pri-

mært styringsrelevant i forhold til det interne driftsregnskab og budgetopfølgning. Dette fandt

Rigsrevisionen ikke hensigtsmæssigt set i lyset af de væsentlige fejl, der blev konstateret i

styrelsens regnskaber for 2011 og 2012.

Revisionen viste endvidere, at Naturstyrelsen ikke havde udarbejdet en samlet plan med

milepæle for, hvornår den regnskabsmæssige oprydning vedrørende håndtering af tilskud

ville være afsluttet i 2013, på trods af at styrelsen ved lukningen af regnskabet for 2012 var

klar over, at oprydningen ikke var afsluttet. Styrelsen udarbejdede først i oktober 2013 en

handlingsplan for tilskudsområdet.

Rigsrevisionen anbefalede, at der som led i ledelsesinformationen også indgik rapportering

om det eksterne regnskab, fx information om de væsentligste regnskabsposter i balancen.

Naturstyrelsen oplyste efterfølgende, at Rigsrevisionens anbefaling fremadrettet vil blive

fulgt, at der vil blive udarbejdet en samlet rapportering i forhold til det eksterne regnskab til

direktionen, og at opfølgningen på handlingsplanen også vil blive forelagt direktionen.

Rigsrevisionen finder, at departementet på et tidligere tidspunkt burde have haft mere fokus

på det eksterne regnskab for at sikre, at Naturstyrelsen kunne aflægge et rigtigt regnskab

– ikke mindst i lyset af de mange fejl i regnskaberne for 2011 og 2012.

Rigsrevisionen finder det dog tilfredsstillende, at Naturstyrelsen i efteråret 2013 satte fokus

på ledelsesinformationen om det eksterne regnskab.

Departementets tilsyn med regnskabsforvaltningen i de underliggende virksomheder

var ikke helt tilfredsstillende

209. Revisionen viste, at departementet i foråret 2013 ikke i tilstrækkelig grad havde været

opmærksom på de væsentlige problemer, der var i Naturstyrelsens regnskabsforvaltning.

Revisionen viste videre, at der ikke var udarbejdet nogen særskilt sagsbehandlervejledning

for, hvilke kontrolpunkter gennemgangen og tilsynet med de underliggende virksomheders

regnskabsforvaltning bør omfatte, og at gennemgangen kun omfattede en gennemgang af

Økonomiservicecentrets (ØSC) regnskabserklæring med virksomhedens kommentarer.

Rigsrevisionen fandt, at departementets tilsyn med de underliggende virksomheders regn-

skabsforvaltning ikke var helt tilfredsstillende, og anbefalede, at departementet styrkede til-

synet for at sikre en tilfredsstillende regnskabsmæssig forvaltning på ministerområdet.

Rigsrevisionen finder det positivt, at departementet i efteråret 2013 rettede opmærksomhe-

den mod problemerne i Naturstyrelsens regnskabsforvaltning og pr. 1. februar 2014 styrke-

de tilsynsfunktionen ved at oprette en stilling med særligt fokus på tilsynet med de under-

liggende virksomheders regnskabsvæsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 23. MILJØMINISTERIET

127

Manglende sparsommelighed ved udførelse af normale og basale regnskabsmæssige

opgaver i Danmarks Miljøportal

210. Danmarks Miljøportal er et fælles offentligt partnerskab mellem Miljøministeriet, kom-

munerne og regionerne. Miljøportalen bestod i 2013 af 10 årsværk og havde ordinære løn-

omkostninger for 6,4 mio. kr.

Rigsrevisionen konstaterede ved den afsluttende revision for 2013, at Miljøportalen i perio-

den 2008-2013 har købt konsulentydelser fra et privat revisions- og rådgivningsfirma, der har

udført normale og basale regnskabsopgaver, som sammenlignelige statslige virksomheder

selv udfører. Miljøportalen har oplyst, at en konsulent fra det private revisions- og rådgiv-

ningsfirma i perioden har været ugentligt i Miljøportalen.

Miljøportalen har videre oplyst, at der i 2008 var problemer med økonomi- og regnskabsfor-

valtningen, og at Miljøportalen derfor valgte at købe konsulentbistand. Miljøportalen har en-

delig oplyst, at denne praksis desværre er fortsat af forskellige årsager.

Miljøportalen har i perioden 2008-2013 betalt 7,2 mio. kr., hvilket svarer til 1,2 mio. kr. om

året for konsulentydelserne. Miljøportalen har i samme periode haft en kundeaftale med

Økonomiservicecentret (ØSC) og internt haft en medarbejder ansat, som skulle udføre regn-

skabs- og økonomiopgaver ved siden af sine øvrige faglige opgaver.

Miljøministeriet har oplyst, at Miljøportalens bestyrelse har taget Rigsrevisionens bemærk-

ninger til efterretning, og at den pågældende konsulentassistance vil blive udfaset.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der ikke er udvist sparsommelighed ved købet af kon-

sulentydelserne. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der er anvendt så store

beløb over så mange år på at varetage normale og basale regnskabsmæssige opgaver i

en virksomhed af denne størrelse. Rigsrevisionen finder det nødvendigt og hensigtsmæs-

sigt, at Miljøministeriet har iværksat en række initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

128

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

4.18. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskab er rigtigt

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Der er fortsat en risiko for finansielle underkendelser fra Europa-Kommissionen, idet

mangler ved arealkontrollen betyder, at der er risiko for, at der bliver udbetalt tilskud

til landmændene for græsarealer og afgræsning af naturarealer, som ikke er tilskuds-

berettigede. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har iværksat en tilfredsstillende indsats i forhold til at imødekomme under-

kendelsesrisikoen, men effekten af indsatsen kendes endnu ikke, ligesom risikoen for

fremtidige underkendelser ikke kan elimineres helt.

Der er fejl i Landdistriktsfondens projektstøtteordninger, hvilket har medført, at både

Det Godkendende Organ og Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Land-

distrikter i Europa-Kommissionen har taget forbehold for Landdistriktsfondens regn-

skab på dette område. Landdistriktsfondens projektstøtteordninger udgør kun en min-

dre del af de samlede midler på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris om-

råde. Fejlene giver derfor ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold i den

samlede erklæring om ministeriet.

4.18.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

211. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod i 2013 af

3 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet Madkulturen,

Dansk Hunderegister og Forskerpark Foulum, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnska-

bet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

129

Tabel 21. Oversigt over revisionen af Fødevareministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

NaturErhvervstyrelsen

20.780

Fortsat fejl i regnskabet for Landdistriktsfondens projekt-

støtteordninger, jf. pkt. 213-215.

Mindsket risiko for finansielle underkendelser, jf. pkt. 216.

Fødevarestyrelsen

Departementet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Madkulturen

Dansk Hunderegister

Forskerpark Foulum

Væsentlige bemærkninger

1.793

141

Tilfredsstillende lønkontroller, jf. pkt. 217.

Sygefraværet er reduceret hos Kødkontrollen, jf. pkt. 218.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Note: Fødevareministeriet havde endvidere indtægter på 38 mio. kr. vedrørende § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

212. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af NaturErhvervstyrelsen og Føde-

varestyrelsen. Revisionen af NaturErhvervstyrelsen er udvalgt ud fra en væsentlighedsbe-

tragtning, idet styrelsen administrerer mange EU-tilskudsordninger, og disse i tidligere år har

givet anledning til finansielle underkendelser fra EU. Fødevarestyrelsen er udvalgt, da tidli-

gere års- og lønrevisioner har givet anledning til kritik. Revisionen af Fødevarestyrelsens for-

valtning af gebyrer er afrapporteret i den tværgående undersøgelse af fastsættelse af geby-

rer, jf. afsnit 3.4.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.18.2. Udvalgte revisionsresultater

Fortsat fejl i regnskabet for Landdistriktsfondens projektstøtteordninger

213. Rigsrevisionen følger en sag om fejl i sager på projektstøtteområdet under landdistrikts-

programmet. Det Godkendende Organ tog i sin revisionsrapport for 2012 forbehold for rig-

tigheden af den del af regnskabet, der vedrører projektstøtteområdet under Landdistriktsfon-

den. Det Godkendende Organ konstaterede dengang en fejlprocent på 8,3, hvilket er over

Europa-Kommissionens grænse på 2 %. Størstedelen af de beløbsmæssigt opgjorte fejl

skyldtes i 2012 mangelfuld skiltning hos støttemodtagere om medfinansieringen fra EU, hvor

Det Godkendende Organ vurderede den samlede sanktion til 100 % af støttebeløbet. Sa-

gen er senest omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i

2013, der er afgivet i september 2014.

Det Godkendende Organ har igen i 2013 taget forbehold for denne del af regnskabet. Årsa-

gen er, at der blev konstateret finansielle fejl i 18 af 230 reviderede projekter. Fejlprocenten

er opgjort til 2,1, og den estimerede fejl i regnskabet udgjorde 6,9 mio. kr. af det samlede

regnskab på 326 mio. kr. Fejlprocenten er fortsat over Europa-Kommissionens grænse på

2 %.

Landdistriktsfonden

revide-

res af Det Godkendende Or-

gan, hvis opgaver i Danmark

varetages af et privat revisions-

firma (Deloitte). Revisors op-

gave er at foretage revision af

de 2 landbrugsfonde (Garanti-

fonden og Landdistriktsfonden).

Organet udarbejder årligt en

erklæring for de 2 fonde, som

sendes til Europa-Kommissio-

nen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

130

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Det Godkendende Organs revision viste væsentlige fejl vedrørende manglende dokumenta-

tion, utilstrækkelig sagsbehandling, manglende korrektioner af støttebeløb, medtagne udgif-

ter, der ikke var støtteberettigede, samt manglende og ufuldkommen betalingsdokumenta-

tion.

Den faldende fejlprocent fra 8,3 i 2012 til 2,1 i 2013 er især et udtryk for, at NaturErhverv-

styrelsen har ændret praksis i vurderingen af sanktionen vedrørende manglende skiltning

om EU’s medfinansiering. Styrelsen har udarbejdet nye retningslinjer herfor, og ved alvor-

lige fejl kan der højst sanktioneres for 5 % af støttebeløbet, dog maks. 50.000 kr. Derudover

har styrelsen oplyst, at den faldende fejlprocent er udtryk for, at der er sket en forbedring i

sagsbehandlingen og kontrollen som følge af implementeringen af handlingsplanen 2012-

2013. Handlingsplanen har haft tydelig effekt på omfanget af fejl i sagsbehandlingen for pro-

jekttilskudssager i 2013.

Generaldirektoratet for Land-

brug og Udvikling af Landdi-

strikter

er med ca. 1.000 an-

satte og under ledelse af en ge-

neraldirektør ansvarlig for gen-

nemførelsen af landbrugspoli-

tikken og udviklingen af landdi-

strikterne i EU. Årligt udarbejder

generaldirektoratet en aktivitets-

rapport med bl.a. en vurdering

af EU-forvaltningen i de forskel-

lige medlemslande.

214. Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Europa-Kommissio-

nen vurderer i sin årlige aktivitetsrapport, at fejlprocenten for betalinger under det danske

landdistriktsprogram for 2013 er på 6,6, og at handlingsplanerne ikke dækker alle de iden-

tificerede mangler og bør styrkes. Generaldirektoratet har derfor taget forbehold for regn-

skabet på dette område. Denne opgørelse af fejlprocenten er ikke sammenlignelig med Det

Godkendende Organs opgørelse af fejlprocenten. Fejlprocenten på de 6,6 er sammensat

af NaturErhvervstyrelsens kontrolstatistik, der viser en fejlprocent på 3,3 for Landdistrikts-

fonden, og resultater af de revisioner, som Europa-Kommissionen og Den Europæiske Re-

visionsret har gennemført i Danmark inden for de seneste år.

215. Landdistriktsfondens ordninger udgør kun en mindre del af de samlede midler på Fø-

devareministeriets område. De opgjorte fejlprocenter fra Det Godkendende Organ og Ge-

neraldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Europa-Kommissionen giver

derfor ikke Rigsrevisionen anledning til forbehold i den samlede erklæring om Fødevaremi-

nisteriet.

Mindsket risiko for finansielle underkendelser i NaturErhvervstyrelsen

216. I beretningen til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 konsta-

terer Rigsrevisionen, at der fortsat er en risiko for finansielle underkendelser fra Europa-

Kommissionen. Rigsrevisionens vurdering bygger på, at der er risiko for, at der bliver ud-

betalt tilskud til landmændene for græsarealer og afgræsning af naturarealer, som ikke er

tilskudsberettigede. Det er vanskeligt for NaturErhvervstyrelsen at bedømme, om plejebe-

stemmelserne for græs- og naturarealer er overholdt.

NaturErhvervstyrelsen har iværksat en række initiativer, der skal forbedre kontrollen for

arealordningerne, herunder græs- og naturarealerne. Det er Rigsrevisionens vurdering, at

Fødevareministeriet har iværksat en tilfredsstillende indsats i forhold til at imødekomme

underkendelsesrisikoen, men effekten af indsatsen kendes endnu ikke, ligesom risikoen

for fremtidige underkendelser ikke kan elimineres helt.

Tilfredsstillende lønkontroller i Fødevarestyrelsen

217. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende lønkontrol i Fødevarestyrelsen.

Vi påpegede svaghederne første gang i 2010. Fødevareministeren oplyste i sin redegø-

relse, at det var aftalt med Statens Administration, at der i 2014 skulle gennemføres et ud-

redningsarbejde og en beskrivelse af nye arbejdsgange for at forbedre de interne kontroller

og samtidig sikre, at der ikke blev foretaget unødig dobbeltkontrol, jf. notat til Statsrevisio-

nerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 73.

Rigsrevisionens opfølgning viste, at lønkontrollen hos Fødevarestyrelsen i 2013 fortsat var

utilstrækkelig. Styrelsens kontrol af lønnen, efter den er beregnet i lønsystemet, bestod

alene af enkelte kontroller udført i juni og september. Det forudsættes i Finansministeriets

vejledning om lønkontrol, at der foretages kontrol efter hver lønberegning, for at lønsyste-

met anvendes sikkert. Rigsrevisionen finder, at den utilstrækkelige lønkontrol indebærer en

øget risiko for svig og utilsigtede fejl.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

131

Fødevareministeriet har efterfølgende oplyst, at Fødevarestyrelsen siden 1. januar 2014 har

gennemført 2 månedlige totale lønkontroller i overensstemmelse med vejledningerne på

området. Den indgåede samarbejdsaftale med Statens Administration om lønkontroller skal

sikre, at der foretages den tilstrækkelige og nødvendige kontrol, og at der ikke foretages

unødig dobbeltkontrol. Videre er der udarbejdet opdaterede instrukser for de interne kon-

troller, og der er skærpet ledelsesmæssigt fokus på, at kontrollerne gennemføres i overens-

stemmelse med instrukserne.

Rigsrevisionen finder Fødevarestyrelsens tiltag tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan

afsluttes.

Sygefraværet er reduceret hos Kødkontrollen

218. Kødkontrollen under Fødevarestyrelsen havde tidligere et meget højt sygefravær. Kød-

kontrollens sekretariat har derfor siden oprettelsen den 1. januar 2010 arbejdet målrettet på

at nedbringe sygefraværet hos de 560 medarbejdere, der udfører kødkontrollen på slagte-

rierne. Der er bl.a. udarbejdet en strategi for opfølgning på sygefravær, herunder afholdel-

se af sygefraværssamtaler. Initiativerne har været suppleret af en lokal indsats på slagteri-

erne. Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder er faldet fra 16,3 dage i 2011 til 10,5

dage i 2013, svarende til 36 %.

Rigsrevisionen finder det positivt, at sygefraværet er faldet markant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

132

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

4.19. § 28. Transportministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Transportministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Banedanmark har endnu ikke fuldt ud iværksat tiltag, der retter op på de forhold ved

køb af konsulentydelser, som Rigsrevisionen har kritiseret i forbindelse med revisio-

nen af statsregnskaberne for 2010, 2011 og 2012. Rigsrevisionen finder, at implemen-

teringen af tiltagene har været uhyre langstrakt, og Banedanmark bør derfor skærpe

fokus på implementeringen betragteligt.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning

om Udviklingsselskabet By & Havn I/S for at gøre opmærksom på den betydelige usik-

kerhed, der er knyttet til værdiansættelsen af selskabets investeringsejendomme.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning

om Metroselskabet I/S for at gøre opmærksom på den usikkerhed, der er knyttet til

projektsum og ibrugtagningstidspunkt for Cityringen.

4.19.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

219. Transportministeriet bestod i 2013 af 10 virksomheder, som indgik i statsregnskabet.

Revisionen har også omfattet 5 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnska-

bet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår af tabel 22.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

133

Tabel 22. Oversigt over revisionen af Transportministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Banedanmark

10.671

Tiltag vedrørende køb af konsulentydelser er stadig ikke

fuldt implementeret, jf. pkt. 221.

Risiko for fejl i løn og manglende overholdelse af arbejds-

tidsreglerne, jf. pkt. 222.

Styrkede forudsætninger for intern afregning, jf. pkt. 223.

Departementet

Vejdirektoratet

Trafikstyrelsen

6.534

6.021

1.643

Uklar hjemmel i forbindelse med håndtering af projekttil-

skud, jf. pkt. 224.

Utilstrækkelig forvaltning af årlige tilskud på ca. 75 mio. kr.,

jf. pkt. 225.

Forbedret debitorforvaltning, jf. pkt. 226.

Kystdirektoratet

Haverikommissionen for Civil Luftfart og

Jernbane

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer

på Øerne

Haverikommissionen for Vejtrafik

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer

i Jylland

Auditøren under Transportministeriet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

DSB

Naviair

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Metroselskabet I/S

24.095

2.450

2.057

2.107

Supplerende oplysninger om værdiansættelsen af investe-

ringsejendomme, jf. pkt. 227.

Supplerende oplysninger om den usikkerhed, der er knyttet

til projektsum og ibrugtagningstidspunkt for Cityringen, jf.

pkt. 228.

281

Væsentlige bemærkninger

Aarhus Letbane I/S

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Note: Transportministeriet havde endvidere indtægter på 48 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

220. Revisionen af virksomhederne inden for statsregnskabet har haft særligt fokus på op-

følgning på tidligere revisioner. Revisionen af Trafikstyrelsen har endvidere haft fokus på sty-

relsens fastsættelse af gebyrer. Resultatet af denne revision er afrapporteret i den tværgå-

ende undersøgelse af fastsættelse af gebyrer, jf. afsnit 3.4.

Endelig har vi fulgt op på 5 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2. 3 af sagerne bliver omtalt under udvalgte revi-

sionsresultater nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

134

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

4.19.2. Udvalgte revisionsresultater

Banedanmarks tiltag vedrørende køb af konsulentydelser er stadig ikke fuldt imple-

menteret

221. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om Banedanmarks køb af konsulentydelser, som

vi har fulgt siden beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2010. Statsrevisorerne

har ligeledes bemærket, at Banedanmark ikke handler omkostningsbevidst ved køb af kon-

sulentydelser. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 76.

Opfølgningen viste, at Banedanmarks tiltag for at styrke forvaltningen af køb af konsulent-

ydelser endnu ikke var fuldt implementeret. Banedanmark har igangsat et nyt samlet kon-

traktstyringssystem, der skal skabe større gennemsigtighed og bedre opfølgningsmulighe-

der i forhold til konsulentkontrakter. Banedanmark har derudover udarbejdet et udkast til en

ny konsulentpolitik. Banedanmark forventer at implementere kontraktstyringssystemet og

konsulentpolitikken fuldt ud i 2. halvår 2014.

Rigsrevisionen finder, at implementeringen af tiltagene, som skal styrke forvaltningen af køb

af konsulentydelser, har været uhyre langstrakt, og Banedanmark bør derfor skærpe fokus

på implementeringen betragteligt.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Risiko for fejl i løn og manglende overholdelse af arbejdstidsreglerne i Banedanmark

222. Rigsrevisionen konstaterede en række fejl og svagheder i Banedanmarks administra-

tion af engangsydelser, herunder systemfejl i tidsregistreringssystemet.

Revisionen af engangsydelser viste indtastningsfejl i ugesedler og mangelfuld dokumenta-

tion, idet ⅓ af alle ugesedlerne i den gennemgåede stikprøve var ulæselige. Den efterføl-

gende lederkontrol var ikke fokuseret på kontrol af timetal og komme/gå-tider. Det er Rigs-

revisionens vurdering, at fejl i ugesedlerne ikke nødvendigvis opdages, og dermed er der

risiko for, at der udbetales forkert løn.

Revisionen viste desuden systemfejl i Banedanmarks tidsregistreringssystem. Fejlene be-

virkede, at der blev udbetalt forkert løn i forbindelse med tilkalde- og rådighedsvagter. En

fejl vedrørte ca. 100 medarbejdere, hvor systemet var opsat, så medarbejderne fik udbetalt

7 timers ekstra weekend- og helligdagstillæg for hver rådighedsvagt i hjemmet om lørda-

gen.

Banedanmark overholdt ikke i alle tilfælde arbejdstidsreglerne som fastsat i lov om arbejds-

miljø, herunder at den gennemsnitlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer om ugen op-

gjort over en periode på 4 måneder. Vi kunne konstatere, at nogle medarbejdere, bl.a. hånd-

værkere, der også arbejder med farligt materiel, arbejdede mere end 48 timer om ugen i en

periode, der langt oversteg 4 måneder.

Rigsrevisionen finder, at Banedanmark bør sikre, at systemfejl i tidsregistreringssystemet

udbedres, og at lederkontrollen af ugesedler styrkes, så risikoen for udbetaling af forkert

løn mindskes. Rigsrevisionen finder desuden, at Banedanmark bør sikre, at lov om arbejds-

miljø følges for alle ansatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

135

Styrkede forudsætninger for intern afregning i Banedanmark

223. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om mangler ved den interne afregning mellem af-

delingen Produktion og det øvrige Banedanmark. Sagen er senest omtalt i notat til Statsre-

visorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 75.

Revisionen for 2013 viste, at Banedanmark havde haft fokus på at styrke den interne afreg-

ning og kapacitetsstyringen mellem afdelingen Produktion og det øvrige Banedanmark. Ba-

nedanmark havde bl.a. fastsat klare rammer for processen vedrørende den prissætning, der

danner grundlaget for den interne afregning, og arbejdede med at optimere kapacitetsudnyt-

telsen. Banedanmark havde således adresseret Rigsrevisionens kritikpunkter.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at Banedanmark har styrket forudsætningerne

for en korrekt anvendelse af afregningsmodellen mellem afdelingen Produktion og det øv-

rige Banedanmark og dermed også har styrket økonomistyringen på området.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Uklar hjemmel i forbindelse med håndtering af projekttilskud i Vejdirektoratet

224. NordFoU er et samarbejde mellem de nordiske vejmyndigheder, herunder Vejdirekto-

ratet. Formålet er at styrke håndteringen af forskningsmidler i de fællesnordiske forsknings-

projekter. NordFoU har eksisteret siden 2004 og blev i november 2013 omdannet til en for-

ening. NordFoU har ansvaret for administrationen af de forskningsmidler, som vejmyndig-

hederne har aftalt skal indbetales til samfinansierede projekter. Vejmyndighederne betaler

efter omdannelsen et driftstilskud til NordFoU’s sekretariat. Vejdirektoratet kan deltage i ud-

førelsen af de forskningsprojekter, der har relevans for direktoratets opgavevaretagelse, og

hvor direktoratet har relevante kompetencer.

Revisionen viste, at Vejdirektoratet i rammebetingelser for NordFoU har fastsat opgaver og

ansvar. Vejdirektoratet har dog ikke beskrevet, hvordan direktoratet vil varetage sin egen

tilsynsforpligtelse med NordFoU’s administration. Direktoratet har oplyst, at tilsynet med

NordFoU varetages af NordFoU’s styregruppe.

Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at Vejdirektoratet gennem rammebetingelser

har sikret en forsvarlig decentral administration. Rigsrevisionen finder det dog væsentligt,

at direktoratet også fører tilsyn med forvaltningen i overensstemmelse med god tilskudsfor-

valtning.

Revisionen viste endvidere, at Vejdirektoratet har betragtet og bogført udgifterne til samfi-

nansiering af forsknings- og udviklingsprojekter som køb af tjenesteydelser, mens indtæg-

ten fra NordFoU til de samfinansierede projekter betragtes og bogføres som tilskudsfinan-

sieret forskningsvirksomhed. Rigsrevisionen finder, at de ydede tilskud til samfinansierede

projekter under direktoratets driftsbevilling som udgangspunkt bør bevilges særskilt på fi-

nansloven. Arten og omfanget af tilskuddene bør fremgå klart af anmærkningerne. Rigs-

revisionen finder, at direktoratets nuværende konteringspraksis og oplysninger på finans-

loven ikke giver tilstrækkelig gennemsigtighed for bevillingsanvendelsen.

Vejdirektoratet vil fremadrettet sikre et klarere bevillingsmæssigt grundlag for NordFoU’s

aktiviteter og justere anmærkningsteksten i finansloven, så det fremgår, at direktoratet har

hjemmel til NordFoU-samarbejdet og samfinansiering af projekter. Rigsrevisionen finder

dette nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

136

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Utilstrækkelig forvaltning af årlige tilskud på ca. 75 mio. kr. i Trafikstyrelsen

225. Trafikstyrelsen udbetaler årligt ca. 75 mio. kr. til trafikselskaberne i Danmark som kom-

pensation for, at aldersgrænsen for betaling af fuld takst er ændret. Revisionen viste, at ud-

betalingerne var baseret på ikke-opdaterede fordelingsnøgler, som var beregnet i 1998, og

på en selvangivelse udarbejdet af tilskudsmodtagerne (trafikselskaber), hvor de alene angi-

ver, at de stadig opfylder lovgivningens betingelser for at modtage tilskud. Rigsrevisionen fin-

der dette utilstrækkeligt. Styrelsen burde have krævet indberetninger, der dokumenterer, at

tilskuddets størrelse ikke overstiger de faktiske rabatter. Endvidere burde styrelsen have si-

kret, at tilskuddet fordeles på baggrund af opdaterede fordelingsnøgler.

Rigsrevisionen finder, at Trafikstyrelsen bør genoverveje administrationen af tilskuddet. Sty-

relsen har oplyst, at de vil afklare med departementet, om der skal ændres i fordelingsnøg-

len og afregningsmetoden i forhold til trafikselskaberne.

Forbedret debitorforvaltning i Trafikstyrelsen

226. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om Trafikstyrelsens debitoradministration. Sty-

relsen har opgjort, at den mangelfulde debitorforvaltning har medført et økonomisk tab på

1,5 mio. kr. i 2013. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 74.

Opfølgningen viste, at Trafikstyrelsen har iværksat initiativer på de områder, som gav anled-

ning til kritik. Styrelsen har ryddet op i de meget gamle poster og følger nu via ledelsesinfor-

mation løbende op på udviklingen i debitormassen. Forvaltningen er blevet beskrevet behø-

rigt, og det er Rigsrevisionens vurdering, at beskrivelsen kan være med til at sikre opfølg-

ning, dokumentation og hensigtsmæssige interne kontroller på området.

Rigsrevisionen finder Trafikstyrelsens initiativer tilfredsstillende. Det er Rigsrevisionens op-

fattelse, at sagen kan afsluttes.

Supplerende oplysninger om værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By & Havn I/S’

investeringsejendomme

227. Udviklingsselskabet By & Havn I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en

revisor valgt af Københavns Kommune. Revisorerne afgav revisionspåtegning på Udvik-

lingsselskabet By & Havn I/S’ årsrapport for 2013 uden forbehold, men med en suppleren-

de oplysning, hvor revisorerne – ligesom ved påtegningerne i de foregående år – gjorde op-

mærksom på den betydelige usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af selskabets

investeringsejendomme, og henledte opmærksomheden på regnskabets oplysninger her-

om.

Supplerende oplysninger om den usikkerhed, der er knyttet til projektsum og ibrug-

tagningstidspunkt for Cityringen

228. Metroselskabet I/S’ regnskab for 2013 er revideret af Rigsrevisionen og revisorer valgt

af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Revisorerne har afgivet en revi-

sionspåtegning uden forbehold, men med en supplerende oplysning om den usikkerhed,

der er knyttet til projektsum og ibrugtagningstidspunkt for Cityringen, og henviste til oplys-

ningerne i årsrapporten om disse forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

137

4.20. § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Der er usikkerhed forbundet med værdiansættelse af Bygningsstyrelsens ejendoms-

portefølje, idet der er usikkerhed knyttet til de faktorer, der anvendes ved værdiansæt-

telsen af ejendommene. Styrelsen har i årsrapporten ikke i tilstrækkelig grad oplyst om

den mulige påvirkning af usikkerhederne.

It-sikkerheden i Bygningsstyrelsen var mangelfuld. Adgangsrettighederne var ikke

ajourført og var ikke i overensstemmelse med styrelsens regler. Det indebar risiko for

uautoriseret adgang til styrelsens forretningskritiske og følsomme data og for kompro-

mittering af system-, data- og driftssikkerheden i styrelsen.

4.20.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

229. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bestod i 2013 af 7 virksomheder, der indgik i

statsregnskabet. Revisionen har også omfattet Energinet.dk, hvis regnskab ikke indgik i

statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig. Virksomhederne fremgår

af tabel 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

138

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Tabel 23. Oversigt over revisionen af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Bygningsstyrelsen

7.021

Usikker værdiansættelse af ejendomsporteføljen, jf. pkt.

231-233.

Mangelfuld håndtering af 2 byggesager, jf. pkt. 234.

Svage it-kontroller i og omkring ejendomsadministrations-

systemet, jf. pkt. 235.

Energistyrelsen

Danmarks Meteorologiske Institut

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland

Departementet

Energitilsynet

Energiklagenævnet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Energinet.dk

Væsentlige bemærkninger

2.077

533

486

19.487

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

230. Rigsrevisionen har for 2013 haft særligt fokus på revisionen af Bygningsstyrelsen, der

er den største virksomhed på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område i 2013 målt

efter finansiel væsentlighed. Revisionen af Bygningsstyrelsen har omfattet væsentlige og ri-

sikofyldte områder, herunder nybyggeri af kontor- og universitetsejendomme, vedligeholdel-

se og modernisering af eksisterende bygninger, huslejeindtægter og generel regnskabsfor-

valtning. Revisionen har endvidere haft fokus på ledelsesinformation i departementet og i

Danmarks Meteorologiske Institut. Denne del af revisionen er afrapporteret i den tværgåen-

de undersøgelse af ledelsesinformation på 6 ministerområder, jf. afsnit 3.5. Rigsrevisionen

afgav endvidere påtegning på Energinet.dk’s regnskab.

4.20.2. Udvalgte revisionsresultater

Usikker værdiansættelse af Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje

231. Rigsrevisionen gennemgik Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje, der bestod af byg-

ning for Rigsarkivet, kontorejendomme og uddannelses- og forskningsbygninger. Gennem-

gangen gav anledning til en række bemærkninger vedrørende kontorejendomme og uddan-

nelses- og forskningsbygninger. Begge typer bygninger er ud over de statslige regnskabs-

regler omfattet af SEA-ordningen.

Kontorejendomme

232. Bygningsstyrelsens samlede portefølje for kontorejendomme udgør ca. 10,4 mia. kr.

inkl. igangværende anlægsarbejder for ca. 0,3 mia. kr.

SEA-ordningen

er en særlig

huslejeordning for statslige

ejendomme, hvor bl.a. rammer-

ne for fastsættelse af husleje

er defineret. SEA-ordningen

fastsætter retningslinjer for ind-

regning af ejendomsværdier i

årsrapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

139

Rigsrevisionen vurderede, at Bygningsstyrelsen fulgte regelsættet ved indregning af kontor-

ejendommene i årsrapporten, idet styrelsen indregnede ejendommene til en beregnet mar-

kedsværdi. Markedsværdien bliver opgjort ved, at halvdelen af porteføljen vurderes hvert

2. år af uvildige vurderingsmænd. Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at der indgår

faktorer i denne beregning, som er behæftet med væsentlige usikkerheder og risici, som sty-

relsen burde have redegjort for i årsrapporten.

Bygningsstyrelsen indregnede den budgetterede anlægsomkostning under igangværende

arbejder, uanset den realiserede omkostning, mens differencen blev driftsført. Rigsrevisio-

nen vurderer, at dette giver et forkert billede af de indregnede anlægsomkostninger og af

de efterfølgende op- eller nedskrivninger af ejendommenes værdi.

Uddannelses- og forskningsbygninger

233. Den samlede portefølje for uddannelses- og forskningsbygninger udgør ca. 28,1 mia.

kr. inkl. igangværende anlægsarbejder for ca. 1,5 mia. kr.

Bygningsstyrelsen fulgte regelsættet ved indregning af uddannelses- og forskningsbygnin-

ger i årsrapporten. Hvert 4. år gennemgår uvildige vurderingsmænd ca. 10-11 % af byg-

ningsmassen og estimerer den procentuelle udvikling i genopførelsessummerne. Styrel-

sen regulerer på dette grundlag hele porteføljen for uddannelses- og forskningsbygninger.

Bygningsstyrelsens grundlag for at fastsætte værdien af porteføljen for uddannelses- og

forskningsbygninger er således baseret på en forholdsvis lille andel af den samlede porte-

følje, og det vil tage ca. 40 år, før hele bygningsmassen er gennemgået. Rigsrevisionen an-

befaler, at styrelsen øger denne andel væsentligt. Styrelsen bør endvidere indgå i dialog

med Moderniseringsstyrelsen om værdiansættelsen af porteføljen for uddannelses- og

forskningsbygninger. Værdiansættelsen baserer sig i øjeblikket på genopførelsesværdier.

Efter Rigsrevisionens opfattelse bør grundlaget på sigt også tage højde for usikkerheder,

fx hensynet til genanskaffelsespris under konkurrencemæssige vilkår og fastsættelse af

graden af slid og ælde, herunder teknologisk forældelse af laboratoriebygninger osv.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er usikkerhed forbundet med værdiansættelse af

Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje. Rigsrevisionen finder, at styrelsen som minimum

bør tage stilling til usikkerhederne og beskrive disse usikkerheder i årsrapporten.

Mangelfuld håndtering af 2 byggesager i Bygningsstyrelsen

234. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var en tilstrækkelig økonomistyring i 2 af de

udvalgte byggesager. Der manglede bl.a. afstemninger mellem Navision/BBS og bygge-

sagsrapporterne, og der var derfor usikkerhed om overholdelse af budgetter. Rigsrevisio-

nen konstaterede endvidere, at Bygningsstyrelsen ikke havde overholdt regler om kontrakt-

indgåelse og EU-udbud, idet der bl.a. var udbetalt honorar til en entreprenør uden kontrakt,

og at der på en anden kontrakt var udbetalt 2,8 mio. kr., uden at kontrakten havde været i

udbud.

Det fremgik, at Bygningsstyrelsen ikke havde tilbageført tidligere foretagne opskrivninger

på solgte ejendomme. Styrelsen opgjorde, at den bundne egenkapital skulle nedjusteres

med 189 mio. kr., som var den værdi, der kunne henføres til solgte ejendomme. Konse-

kvensen af dette var, at beløbet i stedet skulle indgå i den frie egenkapital.

Bygningsstyrelsen har oplyst, at problemstillingen er rejst over for Moderniseringsstyrelsen,

der endnu ikke har taget stilling til den regnskabsmæssige håndtering.

Den

bundne egenkapital

be-

står af opskrivninger på ejen-

domme. Den bundne egenka-

pital kan ikke anvendes til dæk-

ning af virksomhedens drift el-

ler overføres til ejerne.

Den

frie egenkapital

består af

årets overskud tillagt overførte

overskudsdele fra foregående

regnskabsår plus eventuelt an-

dre reserver, som virksomhe-

den måtte have opbygget. Virk-

somheden har fri råderet over

den frie egenkapital, som også

kan overføres til ejerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

140

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Svage it-kontroller i og omkring ejendomsadministrationssystemet i Bygnings-

styrelsen

235. Rigsrevisionen foretog i 2013 en it-revision i Bygningsstyrelsen. Revisionen omfat-

tede bl.a. ejendomsadministrationssystemet, der administrerer og understøtter styrelsens

huslejeopkrævning, som beløber sig til ca. 4 mia. kr. årligt.

Revisionen viste, at medarbejdere i Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kultur-

ejendomme 2 år efter opdelingen af den daværende Slots- og Ejendomsstyrelse stadig be-

nyttede samme ejendomsadministrationssystem og havde adgang til hinandens sager. Det

betød, at Bygningsstyrelsen ikke kunne styre medarbejdernes adgang og rettigheder i sy-

stemet, og at styrelsen fx ikke kunne sikre systemet mod uautoriseret adgang, ændringer i

betalingsoplysninger eller ændringer i andre væsentlige data.

Revisionen viste også, at der ikke var etableret funktionsadskillelse i ejendomsadministra-

tionssystemet, så den samme person kunne oprette fakturaer, bogføre transaktioner og

overføre betalingstransaktioner fra systemet til Navision. Styrelsen havde dog etableret

manuelle kontroller, der kunne kompensere for den manglende funktionsadskillelse.

Revisionen viste derudover, at Bygningsstyrelsen ikke havde foretaget en systematisk kon-

trol af medarbejdernes adgangsrettigheder til alle kritiske systemer i styrelsen, herunder

ejendomsadministrationssystemet. En stikprøvevis gennemgang af adgangsrettigheder vi-

ste, at de tildelte adgangsrettigheder og kontrollen hermed ikke var i overensstemmelse

med styrelsens regler, hvilket medførte en øget risiko for uautoriseret adgang til styrelsens

forretningskritiske eller følsomme data.

Endelig viste revisionen, at Bygningsstyrelsen havde tildelt alle medarbejdere lokale admi-

nistratorrettigheder på deres computere. Styrelsen løber derved en væsentlig risiko for, at

medarbejdere fx ved en fejl installerer skadelige programmer på deres computere, hvilket

kan kompromittere system-, data- og driftssikkerheden i styrelsen. Rigsrevisionen har ikke

konstateret, at ledelsen har forholdt sig til denne risiko og dokumenteret sine overvejelser,

fx i en risikovurdering.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at it-sikkerheden ikke var helt tilfredsstillende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

141

5. Statens drifts- og anlægsregnskab samt

status

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING AF STATENS DRIFTS- OG

ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Statens drifts- og anlægsregnskab samt status for 2013 er samlet set rigtig.

Statens virksomheder havde i 2013 udgifter på 674 mia. kr. og indtægter på 679,8

mia. kr. Statens driftsregnskab viser således et samlet overskud på 5,8 mia. kr. Der

var oprindeligt budgetteret med et underskud på 16,1 mia. kr., hvilket giver en forbed-

ring af resultatet med 21,9 mia. kr. i forhold til bevillingen på finansloven for 2013.

Ved udgangen af 2013 havde staten en negativ egenkapital på 76,7 mia. kr. Statens

samlede aktiver steg fra 2012 til 2013 med 30,5 mia. kr., så de ultimo 2013 udgjorde

1.007,2 mia. kr.

Driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet

Formål og resultater

236. Rigsrevisionen har revideret statens drifts- og anlægsregnskab for 2013. Formålet var

at vurdere, om oplysningerne var korrekte og i overensstemmelse med regnskabs- og bevil-

lingsreglerne.

Drifts- og anlægsregnskabet

237. Tabel 24 viser driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet spe-

cificeret på finanslovsparagraffer.

Afvigelsen mellem bevillings- og regnskabstallene fremgår endvidere af tabellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

142

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Tabel 24. Driftsregnskab for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet for 2013

(Mio. kr.)

Regnskabstal

Drifts-

regnskab

Udgifter

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus mfl.

§ 3. Folketinget

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

§ 15. Social- og Integrationsministeriet

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser

§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

DAU-saldoen

§ 40. Genudlån mv.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv.

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Total

÷1.171,7

8.316,8

9.488,5

2.478,3

÷36.783,0

÷28.478,4

26.994,8

77,2

26,2

1.009,7

131,9

15.406,9

25.466,1

3.515,5

5.476,9

195.622,3

17.468,6

21.115,6

1.647,3

136.142,9

6.039,9

68.162,0

46.588,4

29.140,1

6.412,1

585,3

2.020,6

2.569,5

7.529,8

835,1

7.264,3

22.117,7

22.862,0

15.159,8

660.393,9

752,2

658.428,1

679.823,3

5.838,5

8.304,6

5.101,2

13.590,9

20,7

0,3

143,2

566,3

211,3

11.317,3

21,3

6,0

10,1

223,6

19,5

1,3

÷42,0

10.345,7

817,6

2.048,5

285,5

795,1

3.947,4

1.249,8

9,1

2.075,7

160,6

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

Afvigelse mellem

bevilling og regnskab

Drifts-

regnskab

Udgifter

÷5,1

÷1,5

25,4

8,6

259,6

106,7

121,7

87,1

÷1.993,6

216,0

762,8

÷94,0

7.833,5

÷713,5

813,7

÷258,8

1.008,1

÷39,0

2,5

78,1

146,4

195,0

96,1

574,4

÷70,2

1.183,5

73,2

10.416,5

÷1.600,0

12.005,3

7.904,9

21.893,6

3.572,2

÷11,3

0,3

34,9

÷952,7

54,9

÷734,3

0,6

÷6,0

÷30,1

÷24,0

4,1

45,1

79,0

4.801,1

÷817,2

÷665,2

÷14,5

÷777,2

325,6

÷149,5

1,1

÷278,3

183,8

1,6

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

Note: En positiv afvigelse mellem bevilling og regnskab er udtryk for merindtægter eller mindreudgifter i forhold til bevillingen, og en negativ afvi-

gelse er udtryk for mindreindtægter eller merudgifter i forhold til bevillingen. Indtægter indgår både i indtægtsregnskabet og i udgiftsregn-

skabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske definitioner indregnes i skattetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægtsregnska-

bet. Øvrige indtægter henføres til udgiftsregnskabet, der dermed omfatter de nettoudgifter, som skal finansieres. Sumtal i tabellen kan af-

vige på grund af afrundingsdifferencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

143

238. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-saldoen

(drifts-, anlægs- og udlånsregnskabet), der stort set kan betegnes som statens driftsresultat.

Det fremgår af tabel 24, at DAU-saldoen for 2013 udviste et overskud på 5,8 mia. kr. Der var

oprindeligt budgetteret med et underskud på 16,1 mia. kr., hvilket giver en forbedring af re-

sultatet med 21,9 mia. kr. i forhold til bevillingen på finansloven for 2013.

Hovedparten af kontiene på § 40. Genudlån mv. vedrører statens nettoudlån til statsinstitutio-

ner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er primært selvstændige enheder, hvis regn-

skaber ikke fremgår af statsregnskabet. Kontoen indeholder nettoudgifter for 8,7 mia. kr. i

genudlån til bl.a. Finansiel Stabilitet A/S, Eksport Kredit Fonden, Metroselskabet I/S og Irland

samt bevægelser i ordningen om selvstændig likviditets nettoinvestering på 0,8 mia. kr.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske konti. Dis-

se vedrører fx ændringerne mellem primo og ultimo finansåret for en række af statens status-

poster.

På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af henholds-

vis kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Endelig vises årets nettoregu-

lering på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Driftsregnskabet for udgifter

239. Driftsregnskabet for udgifter udviste en mindreudgift på 10,4 mia. kr., svarende til 1,6 %

af de bevilgede udgifter.

Det største fald forekom på Social- og Integrationsministeriets område, hvor der var en sam-

let mindreudgift på 7,8 mia. kr., svarende til 5,4 % af bevillingen. De væsentligste mindreud-

gifter er folkepension med 5,7 mia. kr. og førtidspension med 1,8 mia. kr. Administrationen

er overgået fra kommunerne til Udbetaling Danmark pr. 1. marts 2013. Hovedparten af dis-

se mindreforbrug kan forklares med indførelse af et ensartet princip for opkrævning af likvi-

ditet hos staten, der har givet en likviditetsforskydning i 2013 på 4,7 mia. kr. for folkepension

og 0,7 mia. kr. for førtidspension.

Den resterende mindreudgift til folkepension kan forklares med fald i gennemsnitsydelsen

og færre administrationsudgifter. Den resterende mindreudgift til førtidspension skyldes, at

færre personer end forventet er overgået til ny ordning, og at færre har fået tilkendt førtids-

pension.

Det næststørste fald forekom under § 37. Renter, hvor der var en samlet mindreudgift på

1,2 mia. kr., svarende til 4,9 % af bevillingen. Mindreudgiften kan primært forklares med fal-

dende renteudgifter på statsgælden.

Det tredjestørste fald forekom på Ministeriet for Børn og Undervisnings område, hvor der

var en samlet mindreudgift på 1 mia. kr., svarende til 3,3 % af bevillingen. Mindreudgiften

kan primært forklares med et mindreforbrug på 0,5 mia. kr. af de afsatte midler til deltager-

støtte vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse mv. som følge af et faldende

elevtal, jf. pkt. 188.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

144

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Modsat var der et merforbrug på Økonomi- og Indenrigsministeriets område med en samlet

merudgift på 2 mia. kr., svarende til 1 % af bevillingen. Merudgiften på 2 mia. kr. kan forkla-

res med stigende refusion af kommunernes og regionernes udgifter til merværdiafgift, hvor

0,9 mia. kr. kan henføres til kommunerne og 1,1 mia. kr. til regionerne. Merudgifterne kan

henføres til, at der i 2013 er blevet konverteret 2 mia. kr. fra drift til anlæg for kommunerne,

og at kommunerne ved budgetlægningen for 2013 endvidere valgte at opprioritere anlæg,

så det budgetterede niveau desuden endte knap 0,5 mia. kr. over det aftalte niveau. For re-

gionernes vedkommende har der været et højere anlægsniveau end antaget i forbindelse

med skønnet for finansloven for 2013. Da anlægsaktiviteten på det kommunale og regiona-

le område i langt højere grad består af momsbelagte ydelser end driftsaktiviteten, har dette

altovervejende resulteret i merudgiften under § 10.25.01.

Der var også på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område et merforbrug på 0,7 mia.

kr., svarende til 13,4 % af bevillingen. Merudgiften vedrører ”Fremtidens sygehusstruktur”,

hvor der i 2013 er anvendt 0,8 mia. kr. af videreførelsesbeløbet, som primo 2013 udgjorde

3,1 mia. kr.

Driftsregnskabet for indtægter

240. På driftsregnskabet for indtægter var der en merindtægt på 7,9 mia. kr., svarende til

1,2 % af de budgetterede indtægter.

Størstedelen af merindtægten vedrører § 38. Skatter og afgifter, hvor der var en samlet mer-

indtægt på 12 mia. kr. Merindtægten stammer primært fra merindtægter fra personskatter

og selskabsskatter, mens afgift af dødsboer og gaver modsat havde mindreindtægter.

Merindtægter på netto 9,7 mia. kr. på personskatterne skyldes, at effekten af rabatordnin-

ger ved omlægning fra kapitalpension til alderspension var undervurderet. Modsat var der

en mindre vækst end forudsat i Økonomisk Redegørelse, som ligger til grund for budgette-

ringen af A-skatterne. Der er endvidere en periodiseringsfejl på 4,3 mia. kr. vedrørende A-

skat og 1 mia. kr. vedrørende inddrivelsesrenter, som fejlagtigt er indtægtsført i 2014, selv

om indtægten vedrører 2013, jf. pkt. 116.

Usikker budgettering af selskabsskatterne medførte merindtægter på 9,6 mia. kr. Det er an-

ført i finansloven, at denne hovedkonto har store udsving fra år til år, og at budgetteringen

derfor er behæftet med stor usikkerhed.

Afgift af dødsboer og gaver havde mindreindtægter, idet der er udeblevet forventede eks-

traordinære indtægter i form af boafgift og gaveafgift på ca. 1,5 mia. kr. i 2013 i forhold til

bevillingen.

Under § 37. Renter var der en mindreindtægt på 1,6 mia. kr. Mindreindtægten kan primært

forklares med mindre overskud end forventet fra Danmarks Nationalbank på 0,6 mia. kr. og

færre renteindtægter fra mellemværendet med Nationalbanken på 0,2 mia. kr., færre netto-

renteindtægter på genudlån på 0,3 mia. kr. og færre renteindtægter fra Kreditpakken på 0,2

mia. kr.

Der var på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område en mindreindtægt på 1 mia. kr.,

svarende til 62,7 % af bevillingen. Mindreindtægten kan forklares med mindre indtægter

end forventet fra salg af CO

-kvoter på 0,6 mia. kr. som følge af ugunstig udvikling i kvote-

priserne, og efterregulering af tidligere indbetalt overskudsdeling på 0,2 mia. kr. vedrøren-

de statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

145

Anlægsregnskabet

241. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 3,6 mia. kr., svarende til 20,8 % af bevil-

lingen til anlæg.

Det største fald var på Transportministeriets område, hvor der var et samlet mindreforbrug

på anlægsbevillingen på 4,8 mia. kr., svarende til 31,7 % af bevillingen.

Mindreforbruget skyldes bl.a., at den centrale anlægsreserve på 1,4 mia. kr. ikke er anvendt

i 2013. Dertil kommer mindreudgifter på 1,8 mia. kr. i Vejdirektoratet til anlæg af hovedveje

og mindreudgifter på i alt 1,2 mia. kr. i Banedanmark vedrørende en række anlægsprojekter,

herunder Signalprogrammet.

Modsat var der et merforbrug på anlægsinvesteringer på Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriets område på 0,8 mia. kr. i forhold til anlægsbevillingen. Merforbruget kan forklares med

udgifter til nybyggeri og renovering af laboratorier på universiteterne, der er finansieret ved

forbrug af videreførte bevillinger fra tidligere år.

Statens status

Formål og resultater

242. Rigsrevisionen har gennemgået statens aktiver og passiver ultimo 2013. Formålet med

gennemgangen var at undersøge, om primokorrektionerne var velbegrundede, og at beskri-

ve og kommentere de væsentligste forskydninger i status i 2013.

Statens aktiver og passiver

243. Tabel 25 viser statens balance primo og ultimo 2013. Ændringerne fra primo til ultimo

2013 er anført i tabellens sidste kolonne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

146

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Tabel 25. Statens status 2013

(Mio. kr.)

Primo 2013

AKTIVER

Anlægsaktiver:

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Varebeholdninger

Igangværende arbejder for fremmed regning

Debitorer

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender vedrørende afgivne tilsagn

Tilgodehavende hos Danmarks Erhvervsfond

Andre tilgodehavender

Mellemværende med Danmarks Nationalbank

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Andre aktiver:

Aktiver for særlige fonde

Andre aktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Hensættelser:

Hensættelser vedrørende statens drift

Afgivne tilsagn

Hensættelser i alt

Langfristet gæld:

Indenlandsk statsgæld

Udenlandsk statsgæld

Periodiserede renter på statsgælden

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Donationer

Langfristet gæld i alt

Kortfristet gæld:

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder

Skyldige feriepenge

Leverandører af varer og tjenester

Periodeafgrænsningsposter

Gæld til Eksport Kredit Fonden mv.

Reserveret bevilling

Forpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i SKB

Anden kortfristet gæld

Kortfristet gæld i alt

Andre passiver:

Kapitaler for særlige fonde

Andre passiver i alt

Passiver i alt

Note: Sumtal i tabellen kan afvige på grund af afrundingsdifferencer.

119.717,3

1.002.893,3

109.557,6

1.007.234,5

÷10.159,7

4.341,2

548,6

5.326,2

20.386,8

977,9

6.462,5

1.710,7

11.241,6

7.184,4

53.838,6

801,2

5.217,9

15.830,2

1.242,1

7.197,0

1.467,1

11.108,2

12.887,4

55.751,1

252,6

÷108,2

÷4.556,6

264,2

734,6

÷243,7

÷133,4

5.703,0

1.912,4

667.523,5

89.999,5

2.129,4

51,0

69.649,1

2.425,0

831.777,5

667.793,9

75.908,2

2.151,1

47,5

71.457,1

3.007,4

820.365,0

270,4

÷14.091,3

21,6

÷3,5

1.807,9

582,4

÷11.412,5

2.405,7

96.790,9

99.196,6

2.992,4

95.315,7

98.308,1

586,6

÷1.475,2

÷888,5

÷101.636,8

÷76.747,2

24.889,6

119.717,3

1.002.893,3

109.557,6

1.007.234,5

÷10.159,7

4.341,2

14.082,3

263,4

97.611,1

10.137,9

24.206,0

425,7

57.726,4

160.367,4

13.337,3

378.157,6

14.096,0

373,2

96.546,5

10.921,2

23.243,5

355,4

57.649,3

156.722,3

12.020,5

371.927,9

13,7

109,8

÷1.064,6

783,2

÷962,5

÷70,3

÷77,2

÷3.645,1

÷1.316,8

÷6.229,7

4.400,6

261.811,8

238.806,0

505.018,4

4.332,1

269.869,1

251.547,9

525.749,1

÷68,5

8.057,3

12.741,9

20.730,6

Ultimo 2013

Nettotilgang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

147

Primokorrektioner til statens status

244. Statens status ultimo 2012 blev primo 2013 korrigeret med netto 26,2 mia. kr. Korrektio-

nerne, der betegnes primokorrektioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolonne, men

er ikke medtaget i tabel 25.

Primokorrektionerne medførte, at statens status steg fra 976,7 mia. kr. ultimo 2012 til 1.002,9

mia. kr. primo 2013.

Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabspraksis, ressortæn-

dringer eller indarbejdelse af aktiver og gæld, der til- eller fragår staten. Primokorrektionerne

registreres direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning på statens

drift.

Der er foretaget primokorrektion på ca. 25,9 mia. kr. på § 38. Skatter og afgifter vedrørende

debitorer.

Heraf kan 11 mia. kr. henføres til, at SKAT har indført nye principper for værdiansættelse

af debitorerne. SKAT genoptog i 2013 de debitorer, som regnskabsmæssigt blev afskrevet

som uerholdelige i tidligere regnskabsår, til fuld værdi. Opskrivningen af debitorerne udgør

11 mia. kr. og er gennemført som primokorrektion i egenkapitalen med godkendelse fra Mo-

derniseringsstyrelsen. Ændringen er godkendt af Finansudvalget ved Akt 54 19/12 2013.

De resterende 14,9 mia. kr. kan henføres til ændring af regnskabspraksis vedrørende op-

gørelse af indtægter fra selskabsskatter, hvor der er givet ligningsmæssig henstand (hen-

stand som følge af klage efter § 51 i skatteforvaltningsloven). Den nye praksis betyder, at

indtægterne fra selskabsskatterne ikke længere tilbageføres, når der bevilges ligningsmæs-

sig henstand. De hidtidigt tilbageførte indtægter opgjort pr. 31. december 2012 til 14,9 mia.

kr. blev genoptaget i regnskabet via primokorrektion i egenkapitalen med modpost i debito-

rerne. Ændringen er godkendt af Finansudvalget ved Akt 55 19/12 2013.

245. Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens status, gene-

relt er velbegrundede og bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af virksomhedernes balan-

cer til ændret regnskabspraksis.

Udviklingen i statens status i 2013

246. Det fremgår af tabel 25, at statens samlede aktiver og passiver steg med 4,3 mia. kr.

fra primo 2013 til ultimo 2013. Da primokorrektionerne medførte en stigning i statens status

på 26,2 mia. kr., var der samlet en stigning i statens aktiver og passiver på 30,5 mia. kr. fra

2012 til 2013.

”Materielle anlægsaktiver” er steget med 8,1 mia. kr. Heraf kan hovedparten henføres til Ba-

nedanmark med 4,1 mia. kr. og Vejdirektoratet med 3,8 mia. kr., mens der har været en net-

toafgang i Kystdirektoratet på 0,9 mia. kr.

”Finansielle anlægsaktiver” er steget med 12,7 mia. kr. Hovedparten af stigningen kan hen-

føres til en forøgelse af genudlån med 8,7 mia. kr. til bl.a. Eksport Kredit Fonden, Metrosel-

skabet I/S og Irland. Hertil kommer øget genudlån til Styrelsen for Videregående Uddannel-

ser og Uddannelsesstøtte på 1,4 mia. kr. samt øget indskud i Den Europæiske Investerings-

bank på 1,7 mia. kr. Endelig er de passiverede emissionskurstab formindsket med 2,5 mia.

kr., mens der har været et fald i beholdningen af obligationer udstedt i forbindelse med Kre-

ditpakken på 3,9 mia. kr.

Ligningsmæssig henstand

I henhold til skatteforvaltnings-

loven kan told- og skattefor-

valtningen give henstand med

betaling af den del af en skat,

som en klage over opgørelsen

vedrører. Dette benævnes lig-

ningsmæssig henstand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

148

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

”Debitorer” er i regnskabet for 2013 påvirket af en del fejl og usikkerheder, som er konsta-

teret på § 38. Skatter og afgifter. ”Debitorer” er netto 0,5 mia. kr. for lav på § 38. På den ene

side mangler der i regnskabsposten indtægter fra A-skat på 4,3 mia. kr., da indtægterne,

som er angivet i 2013, på grund af fejl først er indtægtsført i 2014. Derudover er der inddri-

velsesrenter på 1 mia. kr., som vedrører 2013, men som ikke er medtaget i regnskabet for

2013. På den anden side indeholder regnskabsposten fejlagtigt debitorer på mellem 2 mia.

kr. og 2,5 mia. kr., der ikke er retskraftige og dermed burde have været afskrevet. Endvide-

re er der ultimo 2013 fejlagtig bogføring af indbetalinger på 3,2 mia. kr. Fejlen opstod, fordi

indbetalingerne fejlagtigt blev bogført på interne mellemregningskonti, som relaterede sig

til regnskabsposten ”Anden kortfristet gæld”. Disse interne mellemregningskonti skulle i ste-

det for indgå i regnskabsposten ”Debitorer”. Fejlen medfører, at såvel ”Debitorer” som ”An-

den kortfristet gæld” er 3,2 mia. kr. for høje. Se endvidere nedenfor under ”Anden kortfristet

gæld”. Herudover er der netto 1,1 mia. kr. bestående af en række mindre fejl og usikkerhe-

der, som regnskabsposten skal forøges med, jf. pkt. 115-116.

”Periodeafgrænsningsposter” indeholder en

fejlkontering, der bevirker, at et beløb på 3,4

mia. kr. er blevet bogført på § 38 i stedet for § 9, jf. pkt. 119.

”Leverandører af varer og tjenester” er faldet med 4,6 mia. kr. Heraf kan hovedarten af fal-

det henføres til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering med 1,4 mia. kr., Arbejdstilsynet

med 0,8 mia. kr. og Arbejdsmarkedsstyrelsen med 0,7 mia. kr.

”Anden kortfristet gæld” er steget med 5,7 mia. kr. Hovedparten af stigningen henføres til

SKAT med 4,8 mia. kr. Heraf kan 3,2 mia. kr. forklares med fejlagtig bogføring af indbeta-

linger på ”Anden kortfristet gæld”, idet indbetalingerne på 3,2 mia. kr. fejlagtigt blev bogført

på interne mellemregningskonti, som relaterede sig til regnskabsposten ”Anden kortfristet

gæld”. Disse interne mellemregningskonti skulle i stedet for indgå i regnskabsposten ”De-

bitorer”. Fejlen medfører, at såvel ”Debitorer” som ”Anden kortfristet gæld” er 3,2 mia. kr.

for høje, jf. pkt. 115-116.

Overskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsregnskab samt trækket på de likvide be-

holdninger og statens løbende mellemværende med Danmarks Nationalbank på i alt 10,8

mia. kr. er anvendt til at finansiere afdraget på den udenlandske statsgæld.

”Udenlandsk statsgæld ” er faldet med 14,1 mia. kr. Faldet skyldes nettoafdrag på gælden.

247. Det fremgår videre af tabel 25, at staten havde en negativ egenkapital på 76,7 mia. kr.

ved udgangen af 2013. Statens egenkapital er residualen, der består, når statens samlede

aktiver fratrækkes statens samlede gæld. Opgørelsen af egenkapitalens størrelse og for-

tegn har ikke den samme betydning for vurderingen af soliditeten som i private virksomhe-

der.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

149

Den negative egenkapital faldt med netto 24,9 mia. kr. i 2013 fra 101,6 mia. kr. primo 2013

til 76,7 mia. kr. ultimo 2013. Tabel 26 viser de væsentligste poster.

Tabel 26. Bevægelser i egenkapitalen

(Mio. kr.)

Egenkapital, beholdning pr. 31. december 2012

Primokorrektioner

Egenkapital, beholdning pr. 1. januar 2013

Resultatet på drifts-, anlægs- og udgiftsbudgettet (DAU)

Egenkapital overført fra DAU til særlige fonde

DAU-resultat for udgiftsbaserede bevillinger, der ikke indgår i

egenkapitalen

Indtægter og udgifter uden for bevillingsregnskabet

Forskydninger i reserverede bevillinger

Forskydninger i egenkapitalen vedrørende §§ 40-42

Bogføring direkte under egenkapitalen

Egenkapital, beholdning pr. 31. december 2013 i statens status

÷127.704,0

26.067,3

101.636,7

5.838,5

10.159,7

17.044,4

÷5.608,7

132,4

8,8

÷2.685,6

÷76.747,2

Egenkapitalen bliver korrigeret positivt med 26,1 mia. kr. som følge af primokorrektioner, der

skal sikre, at en række teknisk betingede udgifter og indtægter samt ændringer i anvendt

regnskabspraksis ikke får udgifts- eller indtægtsvirkning på statsregnskabet. Resultatet af

statens drifts-, anlægs- og udlånsregnskab påvirker egenkapitalen positivt med 5,8 mia. kr.

Egenkapitalen bliver endvidere påvirket positivt med 10,2 mia. kr., fordi underskuddet i de

særlige statslige fonde trækkes ud, da underskuddet skal påvirke fondenes og ikke statens

egenkapital. Egenkapitalen påvirkes endvidere positivt med netto 17 mia. kr. Det skyldes,

at nettoinvesteringer i anlægsaktiver mv., der er udgiftsført i et udgiftsbaseret regnskab, ef-

terfølgende bliver aktiveret som en statuspost. Egenkapitalen bliver endvidere påvirket ne-

gativt med 5,6 mia. kr., der hovedsageligt vedrører reguleringer vedrørende Forsvarskom-

mandoen. Der forekommer endvidere bogføringer direkte under egenkapitalen på netto 2,7

mia. kr., som hovedsageligt vedrører modpostering af afskrivninger og resultat ved salg af

aktiver på udgiftsbaserede bevillinger. Beløbet vedrører primært årets afskrivninger vedrø-

rende Banedanmark og Kystdirektoratet.

248. Moderniseringsstyrelsen har gjort opmærksom på, at der er en systematisk sammen-

tællingsfejl vedrørende statsregnskabet for 2013. Fejlen optræder i statsregnskabets bevil-

lingsafregningsbind og påvirker angivelsen af egenkapitalen på alle virksomhedsbærende

hovedkonti af typen ”Driftsbevilling” og ”Statsvirksomhed”. Fejlen har ikke betydning for op-

gørelsen af statustallene i statsregnskabets hovedbind. Moderniseringsstyrelsen har udsendt

rettelsesblad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

150

METODE

Bilag 1. Metode

Den udførte revision

Afgrænsning

Rigsrevisionen reviderer alle statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregnska-

bets §§ 5-29 og fællesparagrafferne 35-38 og 40-42. Revisionen i 2013 omfattede 20 mini-

sterområder.

Herudover reviderer vi regnskaberne for en række virksomheder uden for statsregnskabet,

hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvor virksomheden

er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx Rådet for Sikker Trafik, universi-

teterne, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og DSB.

Vi reviderer ikke statsregnskabets § 1. Dronningen, § 2. Medlemmer af det kongelige hus

mfl. og § 3. Folketinget, hvis regnskaber revideres af et privat revisionsfirma.

Vi reviderer ikke regnskaberne for aktieselskaber, der er helt eller delvist ejet af staten og un-

derlagt en ministers tilsyn. Disse aktieselskaber revideres af private revisorer. Ved udgangen

af 2013 ejede staten aktier i 19 aktieselskaber, fx Danske Spil A/S og Sund & Bælt A/S. Vi

gennemgår ministeriernes varetagelse af tilsynsrollen over for aktieselskaberne og har for

ikke-børsnoterede statslige aktieselskaber adgang til at foretage større undersøgelser af sel-

skabernes forvaltning.

Begrebet

virksomhed

anvendes i denne beretning om en forvaltningsenhed, hvis ledelse er

budget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene.

Virksomhed anvendes dermed i den betydning af begrebet, der er fastlagt i regnskabsbe-

kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv.).

Begrebet virksomhed anvendes endvidere om enheder, der ikke er omfattet af statsregn-

skabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2-4, tilskudsmodtagere, hvis

årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4, samt regioner og kommuner.

Årsrevision

Årsrevisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder

(ISSAI 100-999). Årsrevisionen er en helhedsorienteret og sammenhængende revision, der

dækker hele regnskabsåret. Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabs-

året og afsluttende revision, når regnskabet er aflagt. Den løbende revision har bl.a. fokus

på departementernes tilsyn og styring af de underliggende virksomheder samt virksomhe-

dernes forretningsgange og interne kontroller, tilskudsforvaltning, lønforvaltning, brugersy-

stemer og it-sikkerhed. Den afsluttende revision omfatter revision af virksomhedernes års-

regnskaber, og det kontrolleres, om årsrapporternes oplysninger om mål og resultater er do-

kumenterede og dækkende. Endelig sammenholdes bevillings- og regnskabstal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

METODE

151

Årsrevisionen er en proces, der indeholder følgende elementer:

Strategisk analyse

af ministerområdet

Opfølgning

på revisions-

bemærkninger

Dialog med

departementet og

virksomhederne

Rapport om

resultaterne af

revisionen

Revision med fokus

på særlige

indsatsområder

Strategisk analyse af ministerområdet og dialog med departementerne og virksomhederne

Rigsrevisionen planlægger revisionen ud fra en strategisk analyse af risiko og væsentlig-

hed, der giver et grundlag for at vurdere, hvilken revision der skal gennemføres for at opnå

tilstrækkeligt revisionsbevis til at udtrykke en konklusion om regnskabets rigtighed. Revisio-

nen tilrettelægges endvidere, så vi for udvalgte områder kan vurdere dispositionernes lov-

lighed og forvaltningen. På baggrund af analysen tilrettelægger vi således en revision, der

er rettet mod væsentlige og risikofyldte områder på ministerområdet. I vurderingen af risiko

og væsentlighed indgår virksomhedernes vilkår, opgavernes karakter og størrelsen af ind-

tægterne og udgifterne.

Vi har dialog med ledelsen i både departementerne og virksomhederne om den strategiske

analyse. Formålet er at få oplyst, hvordan ledelsen forholder sig til risici, og hvilke områder

ledelsen selv ser som risikofyldte. Informationerne indgår i Rigsrevisionens risikoanalyse,

og dermed minimeres risikoen for, at væsentlige områder overses i revisionen. Vi lægger

stor vægt på dialog med departementer og virksomheder, hvor synspunkter og erfaringer

udveksles. Vi mener, at en gensidig forståelse for hinandens opgaver, vilkår og rammer gi-

ver det bedste udgangspunkt for en effektiv og effektfuld revision. Vores kontakt til depar-

tementerne består derudover af regelmæssige drøftelser om økonomiforvaltningen, regn-

skabsaflæggelsen mv. Rigsrevisor holder årligt møder med hver departementschef.

Revision med fokus på særlige indsatsområder

Årsrevisionen omfatter 3 aspekter: finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltnings-

revision.

Den

finansielle revisions

emne er de regnskabsoplysninger, som virksomhedernes ledelse

har fremlagt i statsregnskabet, i en årsrapport eller i et andet regnskab. Kriteriet er, at regn-

skabet skal være

rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Regnskabet skal være udar-

bejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er udstedt i medfør af lov om sta-

tens regnskabsvæsen mv., mens der for fx offentligt ejede selskaber også kan være tale

om årsregnskabsloven eller andre regnskabsprincipper og regnskabsstandarder. Regnska-

bet skal desuden give brugerne og offentligheden et dækkende og pålideligt billede af, hvad

de offentlige midler anvendes til, og udgøre et tilfredsstillende regnskabsmæssigt grundlag

for parlamentarisk kontrol og politiske beslutninger om resurseanvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

152

METODE

Den

juridisk-kritiske revisions

emne er de konkrete dispositioner, som de forvaltningsansvar-

lige har foretaget.

Den juridisk-kritiske revision omfatter for det første bevillingskontrol, hvor vi sammenholder

de reviderede regnskaber med de fastsatte rammer for den offentlige finansiering, fx de ved-

tagne bevillinger, eller de rammer for tilskud, kapitalindskud, lån, garantier eller anden offent-

lig finansiering, der kan være fastlagt i tilsagn, aftaler, love eller andre bestemmelser om fi-

nansieringen. Vi undersøger, om de fastlagte vilkår og forudsætninger for den offentlige fi-

nansiering af virksomheden er overholdt, og gør opmærksom på eventuelle væsentlige af-

vigelser. For det andet kan den juridisk-kritiske revision omfatte en legalitetskontrol af, om

forvaltningen af midlerne og de foretagne dispositioner er i overensstemmelse med det øv-

rige (materielle) retsgrundlag. Heri ligger også en vurdering af, om forvaltningen er i over-

ensstemmelse med de målsætninger og intentioner, som Folketinget har udtrykt i lovgivnin-

gen og forarbejderne hertil. For det tredje kan vi som led i den juridisk-kritiske revision vur-

dere de tiltag, som de forvaltningsansvarlige har taget for at sikre, at der kun foretages dis-

positioner, som er i overensstemmelse med retsgrundlaget.

Ved

forvaltningsrevisionen

vurderer vi, om de forvaltningsansvarlige har taget skyldige øko-

nomiske hensyn, dvs. om de forvaltningsansvarlige har gjort, hvad der er muligt og rimeligt

for at sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af offentlige midler.

Vi kan desuden vurdere virksomhedens målfastsættelse, målopfyldelse og økonomistyring.

Forvaltningsrevision handler om et afgrænset fokusområde, fx indkøb eller ledelsesinforma-

tion. Rigsrevisionen gennemfører derudover større undersøgelser af dele af den statslige

forvaltning. Undersøgelserne behandler emner af økonomisk eller principiel betydning og

relaterer sig kun i mindre omfang specifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes re-

sultater rapporteres i beretninger til Statsrevisorerne.

Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender vi systemanalytisk revision som det

overordnede revisionsprincip. Systemanalytisk revision har til formål at

konstatere

, om virk-

somheden har etableret forretningsgange og interne kontroller, som kan medvirke til at si-

kre regnskabets rigtighed, dispositionernes lovlighed og en hensigtsmæssig forvaltning.

Begrebet

kontradiktorisk pro-

cedure

bruges om opfølgnin-

gen på beretningssager:



Når vi har afgivet en beret-

ning, afgiver Statsrevisorer-

ne deres bemærkninger til

beretningen og videresender

den til Folketinget.



Ministeren skal afgive en re-

degørelse til Rigsrevisionen

og Statsrevisorerne om, hvor-

dan ministeriet vil imødekom-

me bemærkningerne.



Vi afgiver på den baggrund

et opfølgningsnotat til Stats-

revisorerne, hvor vi anbefa-

ler, om sagerne kan afslut-

tes eller bør følges (hvis der

stadig er udeståender).



Ministerredegørelser og vo-

res opfølgningsnotater opta-

ges i Endelig betænkning

over statsregnskabet, som

afgives til Folketinget én

gang om året, og danner

baggrund for Folketingets

godkendelse af statsregn-

skabet for det pågældende

finansår.

Den systemanalytiske revision suppleres af substansrevision. Ved substansrevision verifi-

ceres indholdet af konkrete regnskabsposter, bilag eller sagsakter. Revisionshandlingerne

kan bestå af stikprøvevise undersøgelser og analyser. Substansrevisionens formål er at bi-

drage til vurderingen af, om regnskabet er rigtigt, om dispositionerne er lovlige, og om der

er en hensigtsmæssig forvaltning.

Rapport om resultaterne af revisionen og opfølgning på revisionsbemærkninger

Når vi har afsluttet revisionen af et område, formidles vores konklusion og vurdering til de-

partementet og de omfattede virksomheder i en revisionsrapport.

Resultaterne fra alle årets revisioner af virksomhederne på et ministerområde sammenvæg-

tes og danner baggrund for Rigsrevisionens erklæring om ministerområdet. Erklæringen

rapporteres til Statsrevisorerne i denne beretning sammen med de revisionssager, som vi

finder det væsentligt at fremhæve over for Statsrevisorerne. Beretningen omtaler også væ-

sentlige resultater af revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet, fordi ministeren

er overordnet ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i vores samlede vurdering af det

enkelte ministerium. Sager omtalt i beretningen indgår i den kontradiktoriske procedure, og

vi fortsætter med at holde Statsrevisorerne orienteret om forløbet i sagerne, indtil Statsrevi-

sorerne og vi vurderer, at sagerne er løst tilfredsstillende.

Resultaterne af revisionen indgår altid i Rigsrevisionens planlægning af kommende revisio-

ner, uanset om de er omtalt i beretningen. Alle revisionsresultater har således betydning for

den efterfølgende strategiske analyse af ministerområdet. Hvis der blev konstateret store

problemer ved revisionen, påvirker det Rigsrevisionens risikovurdering af virksomheden,

indtil problemet vurderes at være forsvarligt løst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

METODE

153

Intern revision og medrevisor

For en række virksomheder er revisionerne gennemført i samarbejde med interne revisio-

ner eller en medrevisor. Tabellerne for hvert ministerområde viser via en note, om der er

intern revision eller en medrevisor i de enkelte virksomheder.

Intern revision i en virksomhed bliver etableret efter aftale mellem rigsrevisor og de enkelte

ressortministre. Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen og fører tilsyn med den interne

revisions arbejde, herunder om den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfreds-

stillende, og om vi kan basere vores vurdering af virksomhedens regnskab på den interne

revisions arbejde. Rigsrevisionens samlede vurdering af virksomheden baseres både på

vores egne revisioner, revisioner gennemført i samarbejde med den interne revision og re-

sultaterne fra den interne revisions arbejde. Den interne revision kan udføres af en enhed i

virksomheden eller af en statsautoristeret revisor. En aftale om intern revision mellem rigs-

revisor og en minister bygger på rigsrevisorlovens § 9.

Revisionen af virksomhederne uden for statsregnskabet kan gennemføres i samarbejde

med en medrevisor. Rigsrevisionen har sammen med medrevisor et fælles ansvar for revi-

sionen, og begge parter har derfor et ansvar for at koordinere revisionen, så dobbeltarbej-

de undgås, og så alle væsentlige områder og emner revideres. Ved afslutningen af revisio-

nen underskriver vi og medrevisor en fælles påtegning og udarbejder sammen en revisions-

protokol.

Sammenhæng mellem statsregnskabet, årsrapporter og virksomhedernes

interne og eksterne regnskaber

Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virksom-

hed (for departementerne dog finansielle regnskaber).

Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelatio-

nen mellem de forskellige typer er følgende:



Virksomhedens interne regnskab bogføres i virksomhedens lokale regnskabssystem,

fx Navision eller SAP. Oplysningerne fra virksomhedens lokale regnskabssystem over-

føres til virksomhedens regnskab i Statens Koncernsystem (SKS).

SKS-regnskabet er virksomhedens eksterne regnskab, som virksomheden godkender

over for departementet.

SKS-regnskabet for virksomhederne på et ministerområde sammenstilles i et minister-

områderegnskab. Departementerne godkender ministerområdets regnskaber over for

Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen.

Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.

Virksomhederne aflægger også en årsrapport. Årsrapporten indeholder bl.a. tal fra

SKS-regnskabet og regnskabsmæssige forklaringer i relation til bevillingskontrollen.

Årsrapporten afsluttes med ledelsens og departementets påtegning af regnskabet.



Regnskabsoplysningerne i årsrapporten skal være i overensstemmelse med SKS-regn-

skabets omkostningsbaserede drift og status. Hvis der ikke er overensstemmelse, skal

eventuelle differencer mellem SKS-regnskabet og årsrapporten forklares i årsrapporten.

Eventuelle korrektioner i årsrapporten skal efterfølgende korrigeres i SKS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

154

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Bilag 2. Fortsatte sager fra tidligere beretninger

om revisionen af statsregnskabet

Bilaget indeholder en samlet oversigt over de sager, som Rigsrevisionen har omtalt i tidli-

gere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, og hvor sagen end-

nu ikke er afsluttet.

Bilaget omfatter i alt 56 sager, som Rigsrevisionen følger:



3 af sagerne blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for

2008.

2 af sagerne blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for

2009.

6 af sagerne blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for

2010.

13 af sagerne blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for

2011.

32 af sagerne blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for

2012.

Rigsrevisionen vurderer fremdriften i sagerne hvert år. Rigsrevisionen bringer kun en omta-

le af sagen i indeværende beretning, hvis det vurderes, at der er afgørende nyt i sagen, fx

hvis det vurderes, at sagen kan lukkes, eller hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig

fremdrift i sagen. Vurderingen giver anledning til, at Rigsrevisionen fortsat vil følge 33 af sa-

gerne, og at Rigsrevisionen vurderer, at 17 af sagerne kan afsluttes. De sidste 6 sager føl-

ges i regi af andre beretninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

155

Forhold, der skal følges

Projektforvaltningen i Dansk Insti-

tut for Internationale Studier og

Institut for Menneskerettigheder

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 151.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt.17.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 173-174.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 17.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 86.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, afsnit IV.B.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 53.



Notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011, pkt. 10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 62.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 164.



Notat til Satsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 90.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 191.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 86.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 97.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 55-85.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 6-10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 187.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 20.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 97-120.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 85-87.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 192.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 87.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 98.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 162.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 89.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 188-190.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 85.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 96.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 166-167.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 91.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 186.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 84.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 95.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 42-65.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 6.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 66-77.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 7.

Bemærkning

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen ved-

rørende Dansk Institut for

Internationale Studier kan

afsluttes.

Rigsrevisionen vil følge

sagen om Institut for Men-

neskerettigheder.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

It-sikkerheden i Statens It/

Implementering af Statens It

Indbetaling af pensionsbidrag

til tjenestemænd i Modernise-

ringsstyrelsen

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

En fællesoffentlig standard for

styring af it-sikkerheden efter

overgangen til Statens It

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Regnskabspraksis for licensbeta-

linger og kvalitet i regnskabsaf-

læggelsen i Statens It

Det Rigsrevisionens opfat-

telse, at sagen kan afslut-

tes.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Forældede it-systemer i Statens

Administration

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sæt-

terigsrevisor.

Statens Indkøbsprogram

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Stillingskontrollen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

156

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Økonomiservicecentrets udbeta-

ling af tilskud mv. via den generi-

ske integrationssnitflade

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 178.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 81.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 94.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 179.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 82.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 91.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 184.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 19.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 198.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 103.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, pkt. 157-163.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 14.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 164-167.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 52.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 93-95.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 13.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 181.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 26.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 206.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 109-113.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 101.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 16.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 182.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 27.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 212.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 118.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 180.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 211.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 29.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 117.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 204-205.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 23.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 108.

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Forsinket regnskabsaflæggelse i

departementet, Digitaliseringssty-

relsen, Statens Administration,

Moderniseringsstyrelsen og Sta-

tens It

Administration af tjenestemands-

pensioner i Statens Administra-

tion

Svagt kontrolmiljø i Koncern-HR

Skatteministeriets udfordringer på

inddrivelsesområdet/SKATs ind-

sats over for skatterestancerne

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

SKATs fusion af inddrivel-

sesområdet.

Værdiansættelse af SKATs

tilgodehavender

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Regnskabspraksis på § 38

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Skatteministeriets forvaltning på

ejendomsområdet

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

den offentlige ejendoms-

vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

157

Forhold, der skal følges

Åremålsansættelser i Skattemini-

steriet

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 207.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 26.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 120.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 208.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 27.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 121.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 209.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 28.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 114.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 217.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 32.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 129.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 192-194.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 18.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 113-114.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 20.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 191-192.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 31.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 224.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 36.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 136.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 129.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 137.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 206.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 36.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 138.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 189.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 29.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 190.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 227.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 222.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 35.

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Skatteministeriets udbetaling af

merarbejde

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Skatteministeriets forvaltning af

debitorer

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Gennemgangen af regionernes

regnskaber for 2011

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Justitsministeriets økonomistyring

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

politireformen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Bogføringstekniske korrektioner

af egenkapitalen i politiets ud-

gifts- og omkostningsbaserede

regnskaber

Hjemmel til afholdelse af mer-

udgifter på 3 konti

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Problemer med indkvarterings-

systemet ISYS

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Ophør af et projekt om udvikling

af et nyt sagsbehandlingssystem

til politiet (POLSAG)

Kriminalforsorgens vagtplanlæg-

ning

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om po-

litiets it-system POLSAG.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

It-sikkerheden i Rigspolitiets

DNA-register

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

158

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Styrkelse af økonomistyringen

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, pkt. 205-209.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 22-23.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 212-220.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 20-21.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 137-140 og pkt. 143-147.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 29.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 201-202.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 35-36.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 231 og 233.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 39-40.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 151.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 204.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 37.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 237.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 42.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 143.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 207.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 145.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 235.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 41.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 241.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 43.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 149.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 216.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 40.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 156.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 244-249.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 44.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 155.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 260.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 46.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 163.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 261.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 47.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 164.

Bemærkning

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

Forsvarets økonomisty-

ring.

Sagen er afsluttet i notat

til Statsrevisorerne af 10.

april 2014 om beretning

om Forsvarets økonomi-

styring.

Regnskabsprocesser i Forsvaret

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Forsvarskommandoens gennem-

gang af pensionsforhold for civil-

ansatte

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Sikkerhedsgodkendelse af væ-

sentlige produktionssystemer i

Forsvarskommandoen

Forretningsgange og interne kon-

troller i departementets regn-

skabsforvaltning

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Departementets tilskudsforvalt-

ning

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Hensættelser

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Produktionen af vacciner i

Statens Serum Institut

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

It-sikkerhed i Statens Serum

Institut

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

159

Forhold, der skal følges

Opgavefordeling vedrørende kon-

cernfunktioner i departementet

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 264.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 50.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 161.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 265.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 273.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 54.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 170.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 279.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 57.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 283.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 58.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 182-185.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 258-259.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 55.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 191-192.

Bemærkning

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Departementets styring og tilsyn

med it-sikkerhed

Administrationen af refusionsbe-

lagte ordninger i Arbejdsmarkeds-

styrelsen

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Afstemninger på SU-området i

Styrelsen for Videregående Ud-

dannelser og Uddannelsesstøtte

Økonomistyring på Aalborg Uni-

versitet

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Uens disponeringsregler ved de

statslige selvejende institutioner

og institutionernes anvendelse af

finansielle sikringsinstrumenter

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen ved-

rørende uens dispone-

ringsregler kan afsluttes.

Rigsrevisionen vil følge

sagen vedrørende institu-

tionernes brug af finan-

sielle sikringsinstrumen-

ter.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Finansieringen af likviditetsunder-

skud i Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 289.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 59.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 189.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 295.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 60.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 300.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 62.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 197.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 303.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 63.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 199.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 304.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 64.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 284.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 65.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 315.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 66.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 207.

Egenkapital på social- og sund-

hedsskoler (SOSU-skoler)

Mål- og resultatstyring

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Usikkerhed vedrørende en hen-

sættelse foretaget af DR

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Uklart regelgrundlag vedrørende

anvendelsen af finansielle instru-

menter i TV 2-virksomheder

Lønadministrationen i Naturstyrel-

sen

Regnskabsforvaltningen i Natur-

styrelsen

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

160

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Forvaltningen af EU’s landbrugs-

støtteordninger

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 447.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 44.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 295-298.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 67.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 323-324.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 68.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 213-215.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 331.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 73.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 217.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 307.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 313.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 75.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 337.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 76.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 221.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 306-308.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 72.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 334.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 74.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 226.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 335.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 75.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 223.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 338.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 77.

Bemærkning

Følges i regi af de årlige

beretninger til Statsreviso-

rerne om revisionen af

EU-midler i Danmark.

Arbejdstidstilrettelæggelse og

lønkontrol i Fødevarestyrelsen

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Banedanmarks køb og anven-

delse af konsulentydelser

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Interne kontroller på lønområdet i

Banedanmark Produktion

Trafikstyrelsens debitorforvaltning

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Intern afregning i Banedanmark

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Mulig omgåelse af stillingskontrol-

len i Vejdirektoratet

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORDLISTE

161

Bilag 3. Ordliste

DAU-saldoen

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo. Saldoen viser forskellen mellem de

samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan stort set betegnes som

statens driftsresultat.

Erklæringen indeholder Rigsrevisionens vurdering af, om ministerområdets regnskab er

rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Vi afgiver en erklæring uden modifikationer,

hvis vi vurderer at regnskabet er rigtigt. Vi afgiver en erklæring med modifikationer, hvis

vi vurderer, at der er grundlag for forbehold eller supplerende oplysninger.

Forbehold anvendes til at henlede læserens opmærksomhed på væsentlige og kritiske

fejl og mangler i regnskabet, i dispositioner, der knytter sig til regnskabet, eller ved for-

valtningen af et område, der er omfattet af regnskabet. Kriterierne for, hvornår der er tale

om en væsentlig og kritisk fejl og mangel, er ikke absolutte, men beror på et skøn:



Vi tager forbehold for hele regnskabet eller dele af regnskabet, hvis vi vurderer, at der

er fejl eller mangler, som er af væsentlig økonomisk betydning.



Vi tager forbehold for dispositionernes lovlighed, hvis vi vurderer, at dispositioner om-

fattet af regnskabet i væsentligt og/eller systematisk omfang ikke er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.



Vi tager forbehold for forvaltningen, hvis vi vurderer, at der i væsentligt omfang ikke

er en hensigtsmæssig forvaltning af én eller flere af de forvaltningsområder, der er

omfattet af regnskabet.



Vi undlader at udtrykke en konklusion om regnskabet, dispositionernes lovlighed eller

forvaltningen, hvis vi vurderer, at vi ikke har kunnet opnå tilstrækkeligt og egnet revi-

sionsbevis på væsentlige og gennemgribende områder, fx fordi der ikke foreligger

den nødvendige dokumentation.

Hensættelser optages på balancen til dækning af en retslig eller faktisk forpligtelse. For-

pligtelsen skal være resultatet af en begivenhed, der har fundet sted, men hvor man ik-

ke kender udgiften, fx:



en tabsgivende aftale/kontrakt



fratrædelsesordninger eller ordninger, hvor medarbejdere fritstilles



hensættelser til istandsættelse af lejemål, når der i huslejekontrakten er krav herom.

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgænge-

lighed, fortrolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod

vand- og brandskade) samt kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

Erklæring

Forbehold

Hensættelser

It-sikkerhed

Primokorrektioner

Rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressortændringer

og overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld. Primo-

korrektioner foretages for at neutralisere de teknisk betingede udgifter/indtægter, der

ellers ville opstå. Primokorrektioner registreres direkte på den enkelte statuskonto og

har således indflydelse på statens egenkapital uden udgifts- eller indtægtsvirkning på

staten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

162

ORDLISTE

Påtegning

Påtegningen indeholder revisors samlede konklusion vedrørende revisionen af en virk-

somhed uden for statsregnskabet. Rigsrevisionen udarbejder sædvanligvis en fælles på-

tegning med de øvrige revisorer, der har ansvar for revisionen af en virksomhed uden

for statsregnskabet.

Påtegningen omhandler følgende 2 elementer:



Er regnskabet rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler?



Er der etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dis-

positioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med be-

villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis?

Rigsrevisionen og medrevisor reviderer også virksomhedens årsrapport og kontrollerer,

om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dækkende.

Endelig reviderer Rigsrevisionen og medrevisor udvalgte forvaltningsområder, hvor det

som led i årsrevisionen undersøges, om forvaltningen er hensigtsmæssig inden for den

enkelte virksomhed eller på tværs af flere virksomheder. Hvis revisionen af årsrapporten

eller forvaltningen giver anledning til forbehold, vil det fremgå af påtegningen.

Den tilhørende revisionsberetning eller det tilhørende protokollat indeholder en sammen-

fatning af de væsentligste revisionsresultater vedrørende regnskabsåret.

Regnskabsprincipper

Statsregnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de virksomheder, der har én

eller flere bevillinger på finansloven. Virksomhedernes regnskaber – og dermed stats-

regnskabet – bygger på både omkostningsbaserede og udgiftsbaserede regnskabstal:

Omkostningsbaserede regnskabsprincipper

har til formål at synliggøre de samlede om-

kostninger ved at drive virksomheden i regnskabsperioden. Ud over en resultatopgørelse

indeholder regnskabet en balance, som viser virksomhedens aktiver (værdier, herunder

formue og tilgodehavender) og passiver (gæld). Princippet er, at de samlede omkostnin-

ger registreres i regnskabet, uanset hvornår betalingen falder. Fx afspejles investeringer

som et aktiv på balancen og i driften som afskrivninger. Omkostningsbaserede princip-

per er derfor mere velegnede til økonomistyring i virksomhederne end de traditionelle ud-

giftsbaserede principper. Der er dog visse områder, som er undtaget de omkostnings-

baserede principper, fordi det ikke giver mening at værdiansætte fx national kulturarv,

som ikke skal sælges.

Udgiftsbaserede regnskabsprincipper

fokuserer på indtægter og udgifter i perioden og

har traditionelt været de mest anvendte på det offentlige område både i Danmark og in-

ternationalt. Princippet er enkelt og forholdsvist velegnet til kontrolformål, da det er nemt

at opgøre forbruget i forhold til bevillingen. Begrænsningen er imidlertid, at selv mindre

forskydninger i tidspunktet for, hvornår en betaling falder, kan påvirke periodens resultat

signifikant. I Danmark anvendes derfor det såkaldte retserhvervelsesprincip, hvorved ud-

gifter og indtægter skal bogføres, så snart der kan opgøres et retsligt eller faktisk krav

på beløbet og ikke først, når betalingen gennemføres. Udgiftsbaserede regnskaber af-

spejler imidlertid ikke de samlede omkostninger ved en given aktivitet, fx investeringer.

Udgiftsbaserede principper er dermed heller ikke så velegnede til økonomistyring. I Dan-

mark er der derfor indført omkostningsbaserede regnskabsprincipper på flere områder i

staten. De områder, hvor der fortsat aflægges regnskab efter udgiftsbaserede principper,

er fx lovbundne bevillinger (overførselsindkomster, bloktilskud mv.), Forsvaret, SKAT og

infrastruktur.

Vi afgiver en supplerende oplysning til erklæringen for at henlede læsernes opmærksom-

hed på forhold, der allerede er oplyst i regnskabet, og som har betydning for læserens

forståelse af regnskabet. Supplerende oplysninger gives endvidere for at gøre opmærk-

som på forhold, der ikke er oplyst i regnskabet, men som har betydning for læserens for-

ståelse af vores revision, vores ansvar eller vores erklæring.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:



forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabs-

mæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbe-

kendtgørelsens § 3



enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisor-

lovens § 2, stk. 1, nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4



regioner og kommuner.

Supplerende oplysning

Virksomhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORDLISTE

163

Økonomiservicecentret (ØSC)

ØSC varetager administrationen af løn og regnskab for ca. 160 lønkunder og ca. 140

regnskabskunder i statslige og selvejende institutioner. Centret er organisatorisk place-

ret i Statens Administration under Finansministeriet. Centret blev dannet i 2008 og var

fuldt udbygget i sommeren 2010.

En helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regnskabsåret.

Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret, afsluttende revision

efter regnskabsårets udløb af virksomhedens årsregnskab, gennemgang af årsrappor-

ten og bevillingskontrol. Indholdet i årsrevisionen er nærmere beskrevet i bilag 1 om me-

tode.

Årsrevision