PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 177
Offentligt

Til Finansudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

24. september 2014

Nationalbanken nedjusterer væksten i dansk økonomi i 2014 og 2015

(Kvartalsoversigten for 3. kvartal 2014)

Sammenfatning

Nationalbanken regner nu med, at væksten i 2014 kun bliver på 0,8

pct. I forhold til deres egne skøn fra juni, hvor Nationalbanken regnede

med 1,5 pct., er der altså tale om en nedjustering på 0,7 pct. Også i

2015 sker en nedjustering; dog kun på 0,1 pct. til 1,7 pct. Generelt tror

Nationalbanken dog på, opsvinget kommer i 2016; det trækker bare

lidt ud.

Det er også bemærkelsesværdigt, at den offentlige saldo viser et un-

derskud på 3,2 pct. af BNP i 2015; altså over grænsen på 3,0 pct.

Men ellers ser det nogenlunde pænt ud for økonomien. Ledigheden

viser en klart faldende tendens i perioden 2014-2016. Erhvervsinve-

steringerne og boligpriserne viser pæne stigninger i 2015 og 2016, li-

gesom det private forbrug ”viser tænder” i 2015 og 2016.

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Nationalbanken har netop offentliggjort sin seneste kvartalsoversigt for

tredje

kvartal 2014.

I notatet er udarbejdet en kortfattet beskrivelse af hovedtenden-

serne i dansk økonomi på baggrund af kvartalsoversigten.

2. Dansk økonomis nøgletal

tabel 1

nedenfor er vist nøgletallene for dansk økonomi. I parentes er til

sammenligning vist tallene fra regeringens

Økonomisk Redegørelse,

august

2014 (ØR).

Tabel 1.

Nøgletal for dansk økonomi

2013

Realvækst

BNP %

Privat forbrug %

Offentligt forbrug %

Erhvervsinvesteringer %

Eksport %

Kontantpriser %

Timeløn %

Ledighed (1.000 personer)

Brutto

Netto

Offentlig saldo (pct. af BNP)

153

118

-0,9

134

(137)

106

(102)

-0,6

(-1,4)

125

(130)

100

(96)

-3,2

(-3,0)

120

-2,7

0,4

0,1

0,7

2,8

1,0

2,7

1,6

0,8

(1,4)

1,2

(1,7)

1,0

(1,2)

1,4

(0,7)

2,3

(3,8)

2,7

(2,5)

1,6

(2,0)

1,7

(2,0)

2,0

(2,0)

0,7

(0,9)

5,2

(6,0)

2,2

(4,8)

2,6

(2,5)

2,6

(2,0)

2,0

0,6

5,5

3,3

3,2

2,7

2014

(ØR)

2015

(ØR)

2016

Kilde: Danmarks Nationalbank, 23. september 2014 og Økonomisk redegø-

relse, august 2014

BNP

er nedjusteret med 0,7 pct.-point i

2014

og havner på 0,8 pct. i økono-

misk vækst for 2014. Også i

2015

er der sket en mindre nedjustering til 1,7

pct. Nationalbanken er dog forholdsvis optimistisk i

2016

med et vækstskøn

på 2,0 pct.

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det private forbrug

er nedjusteret til 1,2 pct. for 2014. Men i 2015 og 2016

skulle det gå fremad igen med det private forbrug, idet væksten skønnes til

2,0 pct. for begge år.

Erhvervsinvesteringerne

er på 1,4 pct. i 2014 og det er en voldsom nedju-

stering i forhold til Nationalbankens prognose for andet kvartal, hvor væksten

var anslået til 3,0 pct.

På det vigtige

eksportområde

forventes en stigning på ca. 2,3 pct. i 2014 og

2015, og det er nogenlunde det samme som tidligere anslået af Nationalban-

ken.

Men det er bemærkelsesværdigt så langt skønnet ligger fra regerin-

gens seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, der lyder på 3,8 pct. i

2014 og 4,8 pct. i 2015!

Angående

ledigheden

regner Nationalbanken med en jævnt faldende ledig-

hed fra 2014 til 2016, og tallene ligger nogenlunde på linje med regeringens

skøn. Bruttoledigheden falder fra ca. 135.000 i 2014 til 120.000 i 2016.

Den

offentlige saldo

forventes at havne på -0,6 pct. af BNP i

2014,

men un-

derskuddet når helt op på 3,2 pct. af BNP i

2015.

2016

forventes et under-

skud på 2,7 pct. af BNP.

Regeringen regner med et underskud på 1,4 pct. af BNP i 2014 og 3,0 pct. i

2015. Så på dette område er der vigtige forskelle.

figur 1

nedenfor er udviklingen i den offentlige saldo og den strukturelle sal-

do vist.

Figur 1.

Offentlig saldo (venstre), strukturel saldo (højre)

Kilde: Danmarks Nationalbank, 23. september 2014

Det ses, at den

strukturelle saldo

holder sig (nogenlunde) indenfor grænsen

på -0,5 pct. af BNP i 2015, men ser ud til at overskride grænsen lidt i 2014.

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Økonomisk politik

Nationalbanken forventer en styrkelse af det forsigtige opsving, der har været

i gang siden 2013.

Det er ikke usædvanligt med et ujævnt vækstforløb, især i en situation, hvor

fremgangen endnu ikke er bredt funderet. Det lidt blødere forløb siden foråret

afspejler i høj grad en svag udvikling i

udlandet.

I prognosen er skønnet på

BNP-væksten i 2014 justeret ned i forhold til fremskrivningen fra juni.

Over-

ordnet set har udsigterne for dansk økonomi de kommende år imidlertid

ikke ændret sig væsentligt det seneste kvartal.

Grundlaget – i form af me-

get lave renter, stort privat opsparingsoverskud og udsigt til fremgang på eks-

portmarkederne – er til stede for øget vækst i økonomien.

Beskæftigelse m.v.

Den

private beskæftigelse

er gået frem det seneste år, og

bruttoledighe-

den

er faldet. Selv om der stadig er ledig kapacitet, er ledighedsgabet ikke

større, end at selv en begrænset fremgang i beskæftigelsen hurtigt vil kunne

lukke det. Potentialet til også at øge arbejdsstyrken er til stede, men erfarin-

gerne viser, at det typisk først sker et stykke inde i et opsving. I

figur 2

er vist

udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen siden 2010.

Figur 2.

Ledighed og beskæftigelse

Kilde: Danmarks Nationalbank, 23. september 2014

Det ses, at

ledigheden

er faldet med ca. 30.000 personer i perioden 2012-

2014, og at

beskæftigelsen

er steget med ca. 30.000 siden midten af 2013.

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanspolitik m.v.

I et lidt længere perspektiv er det vigtigt, at

finanspolitikken

er symmetrisk.

Diskretionære lempelser, når økonomien er svag, må følges af tilsvarende

stramninger, når der igen er fremgang.

En underskudsgrænse som budgetlovens 0,5 pct. af BNP på den strukturelle

offentlige saldo bør ikke være bindende det meste af tiden, men kun under

store økonomiske

tilbageslag.

Ellers vil det medføre, at der stadig akkumule-

res offentlig gæld, ligesom det fjerner mulighederne for at lempe, når der reelt

er behov for det.

I regeringens finanslovforslag for 2015 forventes underskuddet på de offentli-

ge finanser at blive 3,0 pct. af BNP næste år og 0,5 pct. af BNP på den struk-

turelle saldo. Det er eksakt på de tilladte grænser.

Det ville være ønskeligt,

at der var en vis afstand til de tilladte grænser for budgetunderskud,

skriver Nationalbanken.

Boligmarkedet

Et mere stabilt

boligmarked

vil bidrage til en mere jævn økonomisk udvikling

og dermed øge både den finansielle og den makroøkonomiske stabilitet. Et

bidrag til at dæmpe udsving i boligpriserne kan komme fra genindførelse af

koblingen mellem boligpriser og ejendomsværdiskat.

Renten

efter skat er af stor betydning for boligpriserne. Hermed påvirkes bo-

ligefterspørgslen også af den skattemæssige værdi af rentefradraget. En ned-

sættelse heraf vil give en større grad af symmetri over til beskatningen af

pensionsopsparing og samtidig tilskynde til en bedre kapitalisering hos hus-

holdningerne.

Med de nuværende meget lave renter vil en reduktion af

den skattemæssige værdi af rentefradraget kun have en beskeden effekt

på boligpriserne.

Afdragsfrie lån

Finanstilsynet har offentliggjort et forslag til en tilsynsdiamant for

realkredit-

institutter,

som det allerede kendes fra pengeinstitutterne. Det er et godt ini-

tiativ.

Nationalbanken anbefaler, at der som supplement til tilsynsdiamanten gen-

nemføres lovgivning om nedsættelse af

lånegrænsen for afdragsfrie lån

som andel af boligens værdi på belåningstidspunktet. Dermed vil låntagerne

over tid automatisk opbygge en vis afstand til belåningsgrænserne. Det vil

yderligere understrege den høje sikkerhed i realkreditsystemet, også ved sto-

re prisfald.

Med venlig hilsen

Niels Hoffmeyer (3602)/ Ask Lund Jakobsen

5/5