PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 176
Offentligt

Notat

Oplysning om revideret metode til beregning af

fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug

Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirknin-

ger af ændringer i det offentlige forbrug har en række mangler. Det har betydet, at

de beregnede virkninger på de såkaldte udvidede forbrugsmuligheder (dvs. rådig-

hedsbeløbet tillagt værdien af offentligt forbrug) for forskellige familietyper af

ændringer i det offentlige forbrug generelt har været undervurderet - især for bør-

nefamilier.

Finansministeriet har i forbindelse med korrektion af opgørelsen ligeledes opdate-

ret datagrundlaget samt justeret den anvendte metode. Metodejusteringen tager (i

større omfang end tidligere) højde for, at ældre og børnefamilier typisk har et stør-

re træk på offentlige serviceydelser end personer i den erhvervsaktive alder uden

børn.

Den reviderede metode indebærer samlet set, at børnefamilier og ældre tildeles en

større andel af ændringer i det offentlige forbrug, end det tidligere er opgjort i svar

til Finansudvalget.

Konsekvensen af metodeændringen er vist for fire relativt nylige besvarelse af

spørgsmål fra Finansudvalget, der alle omhandler virkningen for en LO-familie

med to børn af forskellige ændringer i det offentlige forbrug kombineret med

ændringer i indkomstskatter mv. (dvs. såkaldte familietypeberegninger),

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige

metode og revideret metode

Hidtidig metode

Udvalgsspørgsmål:

FIU 135 af 23. januar 2014:

FIU 197 af 26. februar 2014:

FIU 203 af 28. februar 2014:

FIU 232 af 31. marts 2014:

-1.900

-2.100

460

6.100

-7.700

-400

750

300

-5.800

1.800

290

-5.800

Revideret metode

Forskel

23. september 2014

Som det fremgår, er der tale om forholdsvis betydelige ændringer. Forudsætnin-

gerne og fremgangsmåden, der ligger til grund for den reviderede metode er be-

skrevet mere indgående nedenfor,

jf. bilag 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 6

Den nye metode erstatter fremadrettet den hidtidig anvendte metode til familiety-

peberegninger af ændringer i offentligt forbrug (som fx er beskrevet i besvarelsen

Finansudvalgets spørgsmål nr. 202 af 28. februar 2014).

Det bemærkes, at den reviderede metode er benyttet første gang ved besvarelsen

Finansudvalgets spørgsmål nr. 251 af 14. april 2014

vedrørende virkningen af Det

Konservative Folkepartis udspil til en vækstplan, der er oversendt til Folketinget

den 25. juni 2014. Besvarelser dateret efter den 25. juni 2014 er ligeledes baseret

på den reviderede metode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 6

Bilag 1 – Beskrivelse af revideret metode

Metoden til opgørelse af virkningerne for de udvidede forbrugsmuligheder for

forskellige familietyper som følge af marginale ændringer i det offentlige forbrug

er blevet revideret.

Virkningen af en ændring i det offentlige forbrug med 1 mia. kr. for forskellige

familietyper med den ny metode inklusive nyt datagrundlag for 2012 fremgår af

kolonne A i tabel 2,

mens

kolonne B

viser den hidtil anvendte metode baseret på data

for 2007 inklusive mangler i opgørelsen af det offentlige forbrug.

Tabel 2

Virkning på forskellige familietypers udvidede forbrugsmuligheder af en forøgelse af det offentlige

forbrug med 1 mia. kr., betydning af metoderevision i 2012-niveau

(A)

(B)

Ny opgø- Gammel

relse og opgørelse

nyt data- og gam-

grundlag

melt

data-

grundlag

(C)

Forskel

Dekomponering af forskel

(C=D+E+F+G)

Kroner

(D)

Opdate-

ring af

data-

grundlag

(E)

Opdate-

ring af

familiers

træk

(F)

Ny per-

centil

fordeling

(G)

Ny forde-

ling af

offentligt

forbrug

Familietyper med børn

LO-familie med to børn

Privatansatte funktionærer

med to børn

Direktørfamilie med to børn

Par på kontanthjælp

med to børn

Familietyper uden børn

LO-par

Enlig LO-arbejder

Enlig dagpengemodtager

Pensionister og studerende

Enlig pensionist med ATP

Pensionistpar med en ATP

Enlig studerende

240

350

210

220

340

220

-10

-20

-60

-30

140

110

-10

-30

-70

-40

-20

220

170

160

210

170

220

-60

-10

-30

150

100

-210

-130

-150

710

690

630

750

430

310

240

510

280

380

390

240

-20

220

240

180

270

140

160

-30

-10

-90

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i familietypernes disponible indkomst i 2012.

1)Bemærk, at forskellen pr. 1 mia. kr. i ovenstående regneeksempel for LO-familien afviger en smule fra for-

skellen pr. 1 mia. kr. i tabel 1 for spørgsmålene 135, 197 og 232 vedrørende ændringer i det samlede offentli-

ge forbrug. Det skyldes, at niveauet for den disponible indkomst i tabel 2 både med den hidtidige metode og

den reviderede metode er baseret på 2012-niveau, mens den disponible indkomst i hidtidige besvarelser i ta-

bel 1 er baseret på den disponible indkomst i 2014-niveau, idet indkomstfordelingen er opgjort på baggrund

af data for 2011, der er fremskrevet til 2014-niveau. Forskellen på om den disponible indkomst opgøres di-

rekte med udgangspunkt i det tilgængelige niveau-år eller om den disponible indkomst omregnes til 2014-

niveau udgør i tilfældet med LO-familien med to børn ca. 15 kr. pr. 1 mia. kr., der således skal tillægges i

ko-

lonne B

for at få opgørelsen af hidtidige beregnet ændring i det offentlige forbrug.

Kilde: Egne beregninger 3,3 pct. stikprøve af befolkningen år 2012 samt Familietypemodellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 6

Opdatering af datagrundlag (kolonne D i tabel 2)

I forbindelse med justeringen af metoden er datagrundlaget opdateret fra 2007 til

2012. Betydning af opdateringen for forskellen mellem den opgjorte virkning med

hhv. ny opgørelse og revideret opgørelse fremgår af

kolonne D i tabel 2.

Opdatering af familiers træk (kolonne E i tabel 2)

I den hidtil anvendte opgørelse af fordelingen af trækket på offentlig service er det

ikke alle familiemedlemmers forbrug, der er indregnet for samtlige offentlige ser-

viceområder.

Dermed undervurder den hidtidige opgørelse den samlede virkning af ændringer i

det offentlige forbrug. Den opdaterede opgørelse indebærer, at virkningen af æn-

dringer i det offentlige forbrug øges relativt mest for husstande med mere end én

person – og dermed særligt for børnefamilier,

jf. kolonne E i tabel 2.

Ny percentilfordeling (kolonne F i tabel 2)

Til familietypeberegninger indregnes virkningen for de udvidede forbrugsmulig-

heder af marginale ændringer i det offentlige forbrug med udgangspunkt i forde-

lingen af det offentlige forbrug på indkomstpercentiler for hele befolkningen.

Med den hidtidige anvendte metode blev enkelte familietyper tildelt en andel af

(den betragtede ændring af) det offentlige forbrug svarende til familiens skønnede

placering i indkomstfordelingen (opgjort i 2014-niveau), givet den ækvivalerede

disponible indkomst for familiens medlemmer.

Dermed tog den hidtil anvendte metode ikke højde for, at der er karakteristiske

forskelle i familiernes offentlige forbrug, som ikke opfanges alene af familiens

placering i indkomstfordelingen, fx mellem familier hhv. med og uden børn. Og

metoden var generelt mindre hensigtsmæssig ved mere specifikke ændringer i det

offentlige forbrug – fx øgede udgifter til ældreområdet.

Fremadrettet anvendes derfor fire separate percentilfordelinger ved indregning af

offentligt forbrug i familietypeberegninger:



Percentilfordeling for 25-59-årige uden børn

Percentilfordeling for 25-59-årige med børn

Percentilfordeling for 65+-årige

Percentilfordeling for gruppen af studerende uden børn

Endvidere baseres familietypens disponible indkomst på samme niveau-år som

opgørelsen af det offentlige forbrug – dvs. aktuelt 2012. Metodeændringen (eks-

klusive betydningen af omregningen af niveauåret) indebærer, at børnefamilier,

herunder LO-, funktionær- og direktørfamilien tildeles en større andel af ændrin-

gen i det offentlige forbrug end med den tidligere metode, mens husstande uden

børn tildeles en mindre andel,

jf. kolonne F i tabel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 6

Ny fordeling af offentligt forbrug (kolonne G i tabel 2)

De samlede offentlige forbrugsudgifter er i nationalregnskabet opgjort til ca. 520

mia. kr. i 2012. Heraf er ca. 370 mia. kr.

individuelt

offentligt forbrug, mens de re-

sterende ca. 150 mia. kr. er

kollektivt

offentligt forbrug,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Samlet offentligt forbrug, 2012

Mia. kr.

Type af forbrug

Individualiserbart off. forbrug

Øvrig individuelt off. forbrug

Individuelt off. forbrug i alt

Kollektivt off. forbrug

Samlet off. forbrug

265,9

103,9

369,8

149,6

519,5

100

Pct. af samlet

off. forbrug

Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets opgørelse på baggrund af Lovmodellens datagrundlag og Danmarks stati-

stik.

Af det samlede individuelle offentlige forbrug på 370 mia. kr. kan ca. 266 mia. kr.

henføres til de personer, der faktisk har benyttet de pågældende offentlige ydelser

(baseret på oplysninger i lovmodellens datagrundlag). Dette betegnes det

individua-

liserbare

offentlige forbrug, som udgør lidt over halvdelen af det samlede offentlige

forbrug

jf. tabel 3.

Den resterende del af det individuelle offentlige forbrug udgør ca. 150 mia. kr.,

svarende til ca. 21 pct. af det samlede offentlige forbrug,

jf. tabel 3.

Det omfatter

den del af det individuelle offentlige forbrug, der

ikke

kan henføres til enkeltper-

soner ud fra oplysningerne i lovmodelsystemet, herunder fx udgifter til kulturtil-

bud, hvor der ikke sker central registrering af den enkeltes forbrug/anvendelse.

I tidligere besvarelser til Folketinget er det beregningsteknisk lagt til grund, at hele

den marginale ændring i det offentlige forbrug følger fordelingen af det individua-

liserbare offentlige forbrug inden for områderne daginstitutioner, uddannelse,

voksen- og efteruddannelse, hospitalsbenyttelse, sygesikringsydelser, plejehjem og

hjemmepleje.

Fremadrettet indregnes marginale ændringer i det offentlige forbrug med ud-

gangspunkt i den senest kendte fordeling af det offentlige forbrug på hhv. indivi-

dualiserbart forbrug og andet offentligt forbrug,

jf. tabel 3.

Det svarer til en anta-

gelse om, at marginale ændringer i det offentlige forbrug er sammensat på samme

måde som det nuværende forbrug, dvs. at alle komponenter i det offentlige for-

brug ændres med samme procent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 6

Dermed indregnes ca. 51 pct. af en marginal ændring i det offentlige forbrug på

baggrund af fordelingen af det individualiserbare offentlige forbrug (mod tidligere

100 pct.), mens de resterende 49 pct. i stedet fordeles ligeligt (lump-sum) på alle

personer i befolkningen, idet forbruget ikke kan henføres til enkeltpersoner.

Betydningen af denne metodeændring fremgår af

kolonne G i tabel 2.