Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 169
Offentligt
1399331_0001.png
Nationalregnskab og
offentlige finanser
ESA 2010
Hovedrevision 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0003.png
TemaPubl
2014:2
Nationalregnskab
og offentlige finanser
ESA 2010
Hovedrevision 2014
National Accounts and government finances
ESA 2010
Major revision 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nationalregnskab og offentlige finanser ESA 2010
Hovedrevision 2014
Udgivet af Danmarks Statistik
September 2014
Oplag: 200
Foto: Colourbox
Trykt udgave:
Pris: 90,00 kr. inkl. 25 pct. moms
Kan købes på
www.schultzboghandel.dk/
[email protected]
Tlf. 43 22 73 00
ISBN 978-87-501-2144-2
Pdf-udgave:
Kan hentes gratis på
www.dst.dk/publ/NatESA2010
ISBN 978-87-501-2145-9
Adresser:
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø
Tlf. 39 17 39 17
[email protected]
www.dst.dk
© Danmarks Statistik 2014
Du er velkommen til at citere fra denne publikation.
Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.
Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.
Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse
af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.
Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.
Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,
har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
FN vedtog i 2009 nye internationale retningslinjer for opstilling af national-
regnskaber,
SNA 2008.
Ud fra disse har EU-landene vedtaget et sæt forpligtende
europæiske retningslinjer,
European System of National and Regional Accounts,
ESA 2010,
som alle EU-lande skal overgå til senest med udgangen af september
2014.
Danmarks Statistik implementerer de nye retningslinjer ved en hovedrevision af
nationalregnskabet og de offentlige finanser, hvor der samtidig indarbejdes nye
datakilder og metoder. Den samlede hovedrevision består således af to dele:
•
•
Nye internationale retningslinjer, ESA 2010
Nye forbedrede datakilder og metoder
Denne publikation beskriver de vigtigste elementer i og resultater af revisionen.
Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt
afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. En væsentlig forskel i forhold til den
hidtidige opgørelsesmetode er, at virksomhedernes udgifter til forskning og
udvikling nu betragtes som investeringer og ikke som hidtil en udgift. De indgår
dermed på samme måde som anden produktion af varer og tjenester i opgørelsen af
bruttonationalproduktet.
Nationalregnskabet revideres tilbage til 1966, men påvirkningen af økonomien
varierer mellem årene. Hovedrevisionen medfører et løft i BNP på imellem 1,6 og
3,1 pct. i perioden, og den største enkeltårsag til det opjusterede BNP er den
ændrede behandling af udgifter til forskning og udvikling.
Hovedrevision 2014 er udført af medarbejdere i Danmarks Statistiks afdeling for
Økonomisk Statistik, med vicekontorchef Annette Thomsen som projektleder og
redaktør på denne publikation. Mere information om
Hovedrevision 2014
kan
findes på
www.dst.dk/revision2014.
Betalingsbalancen er ligeledes blevet revideret som del af det samlede projekt. Den
hovedreviderede betalingsbalance offentligøres d. 9. oktober 2014 i Statistiske
Efterretninger.
Danmarks Statistik, september 2014
Jørgen Elmeskov
Annette Thomsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreword
In 2009 the UN adopted new international guidelines for the compilation of
national accounts, the
SNA 2008.
Based on these, the EU countries have adopted a
set of binding European guidelines, the
European System of National and
Regional Accounts, ESA 2010,
which all EU countries must implement no later
than the end of September 2014.
Statistics Denmark is implementing the new guidelines as a part of a major revision
of the national accounts and government finances, which also incorporates new
data sources and methods. The total revision consists of two parts:
•
•
New international guidelines, ESA 2010
New improved data sources and methods
This publication describes the core elements and results of the revision.
The purpose of the new guidelines is to ensure that the national accounts in the
best possible way reflect the development of the economy. A significant difference
compared to the previous methodology is that business spending on research and
development is now seen as an investment and not as previously as an expense.
Consequently, they now contribute to GDP in the same way as production of other
goods and services.
The national accounts are being revised back to 1966, but the impact of the revision
varies between the individual years. The major revision results in an increase in
GDP between 1.6 and 3.1 per cent during the period, and the largest single cause of
the upward adjusted GDP is the change in the treatment of expenditure on research
and development.
The 2014 revision is carried out by employees of Statistics Denmark’s Department
of Economic Statistics with Deputy Head of Division Annette Thomsen as project
manager and editor of this publication. More information about the
Major revision
of national accounts
can be found at
www.dst.dk/revision2014-en
The balance of payments has also been revised as a part of the overall project. The
revised balance of payments will be published on October 9
th
2014 in Statistical
News from Statistics Denmark.
Statistics Denmark, September 2014
Jørgen Elmeskov
Annette Thomsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning ...................................................................................................... 6
1.
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.2
2.3
3.
3.1
3.2
4.
5.
5.1
5.2
6.
6.1
6.2
6.3
7.
7.1
7.2
7.3
7.4
7.4.1
7.4.2
8.
9.
9.1
9.2
9.3
10.
10.1
10.2
Hovedrevision – hvad og hvorfor? ........................................................................ 9
BNP og forsyningsbalance ................................................................................... 11
Væsentlige ændringer af forsyningsbalancen i 2008
................................................. 11
Branchernes værditilvækst .................................................................................. 12
Private og offentlige forbrugsudgifter .................................................................. 12
Bruttoinvesteringer .............................................................................................. 13
Eksport og import ................................................................................................ 14
Bruttonationalindkomsten ................................................................................... 14
Væsentlige ændringer tilbage i tid
............................................................................... 15
Effekter på vækstrater
.................................................................................................. 16
Nye retningslinjer (ESA 2010) .............................................................................. 17
Ændringer i ESA 2010, der kan påvirke BNP og BNI
................................................. 17
Ændringer i ESA 2010, der ikke kan påvirke BNP og BNI
......................................... 21
Data- og metoderevision ...................................................................................... 24
Fastprisberegninger.............................................................................................. 28
Generelt
........................................................................................................................ 28
Ny måling af offentlig realvækst
.................................................................................. 28
Løn, beskæftigelse og arbejdstid ........................................................................ 31
Før og efter ─ revisionernes omfang
........................................................................... 31
Sammenhæng til det nye arbejdstidsregnskab
.......................................................... 32
Tilbageføringen til 1966
................................................................................................33
Det offentlige ......................................................................................................... 34
Ny afgrænsning af offentlig forvaltning og service
..................................................... 34
Det offentlige forbrug
................................................................................................... 34
Ændringer i den offentlige saldo
................................................................................. 36
Skattetryk
..................................................................................................................... 39
Ændringer betinget af nye retningslinjer ESA 2010 ............................................ 40
Ændringer på grund af data- og metoderevisionen ............................................. 40
Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) ............................... 42
Kapitalapparatet .................................................................................................... 44
Geometriske afskrivninger
.......................................................................................... 44
Kapitalisering af forskning og udvikling og militært udstyr
.........................................45
Andre ændringer
...........................................................................................................45
Regionale regnskaber ........................................................................................... 47
Revisionens effekt på regionalfordelt BNP
.................................................................. 47
Revisionens effekt på regionalfordelte indkomster
.................................................... 48
Anneks 1. ............................................................................................................... 49
Summary in English .............................................................................................. 50
Tabelsamling ......................................................................................................... 55
Temapublikationer fra Danmarks Statistik .......................................................... 71
Signaturforklaring
0
0,0
●
..
...
-
}
Mindre end en halv af den anvendte enhed
Tal kan efter sagens natur ikke forekomme
Oplysning for usikker til at angives
Oplysning foreligger ikke
Nul
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0008.png
6
Sammenfatning
Nye internationale
retningslinjer og
forbedrede danske
kilder og metoder
Fra 15. september 2014 opgøres det danske nationalregnskab og statistikken om de
offentlige finanser efter retningslinjerne i det europæiske statistiksystem,
European System of National and Regional Accounts (ESA 2010).
Alle EU-lande
er forpligtet til at overgå til de nye retningslinjer senest med udgangen af
september 2014. Overgangen til de nye retningslinjer sker ved en hovedrevision,
hvor der samtidig på nationalt plan indarbejdes en række nye forbedrede
datakilder og metoder. Hovedrevisionen består således af to dele:
•
•
Nye internationale retningslinjer, ESA 2010
Nye forbedrede datakilder og metoder
Alle statistikker
revideres tilbage i tid
Alle lande laver hovedrevisioner med jævne mellemrum for at sikre, at
nationalregnskabet bedst muligt afspejler samfundsøkonomien. Ved en hoved-
revision revideres alle tidsserier, så de er sammenhængende og konsistente. Det
danske nationalregnskab er ved denne revision ført tilbage til 1966 for
bruttonationalproduktet (BNP) og tilhørende hovedposter. De offentlige finanser er
ført tilbage til 1971, mens der er fuld sektoropdeling tilbage til 1995.
De fælles internationale retningslinjer har til formål at sikre sammenlignelighed
mellem lande, hvilket især er vigtigt i Europa, hvor nationalregnskabet i EU bruges
til politiske og administrative formål som fx at bestemme de enkelte landes
kontingent for EU-medlemskabet.
Revisionen påvirker forskelligt over årene, men bevirker i alle år, at BNP opjusteres
i forhold til det hidtidige nationalregnskab. Det nye BNP overstiger det hidtidige
BNP med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i revisionsårene.
Den vigtigste enkeltstående årsag til opjusteringen af BNP er, at udgifter til
forskning og udvikling (F&U) nu betragtes som investeringer og ikke mere som
løbende udgifter. Derfor ses også en markant opjustering af investeringerne. Da
omfanget af F&U er blevet større og større over tid, er betydningen af denne
ændring stigende gennem perioden og bidrager i de seneste år med en forøgelse af
BNP på mere end 2,5 pct.
På forsyningsbalancen for 2008
1
opjusteres BNP med 2,5 pct., hvoraf implemen-
teringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringen med -0,3
pct.
I det nye nationalregnskab er det private forbrug som noget nyt delt op i
husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsudgifter i NPISH
2
,
non-profit
institutioner rettet mod husholdninger,
en kategori som blandt andet indeholder
private skoler, velgørende organisationer og fagforeninger. Opdelingen har
resulteret i en ny post på forsyningsbalancen.
Fælles internationale
retningslinjer giver
sammenlignelighed
BNP opjusteres
Mere forskning og
udvikling giver
flere investeringer
ESA 2010 påvirker
forsyningsbalancen mere
end nye data og metoder
Ny post på
forsyningsbalancen
1
2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er separat opgjort.
2
NPISH er forkortelsen af det engelske navn for denne kategori af institutioner Non-Profit Institutions Serving Households
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0009.png
7
Forsyningsbalancen før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
(1+3+4)
2
1 797 547
909 050
2 706 597
827 957
25 626
452 185
413 351
16 644
2 894
967 939
2 706 597
Manual
1
ændringer
3
48 912
13 672
62 584
-3 411
8 562
-9 484
49 487
-
-
17 430
62 584
Data og
metode
ændringer
4
-4 517
-8 585
-13 102
3 875
4 540
-3 735
-4 894
-3 793
-21
-9 076
-13 102
Difference Difference
i pct.
(2-1) (5/1)*100
5
6
pct.
44 395
5 087
49 482
464
13 102
-13 219
44 593
-3 793
-21
8 354
49 482
2,53
0,56
1,86
0,06
104,62
-2,84
12,09
-18,56
-0,71
0,87
1,86
1
Bruttonationalprodukt (BNP)
Import
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsyning
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
Husholdningernes
forbrugsudgift
. . . . . . . . . . . . . . .
Forbrugsudgift i NPISH
. . . . .
Offentlig forbrugsudgift
. . . . . .
Faste bruttoinvesteringer
. . . .
Lagerforøgelser
. . . . . . . . . . . .
Nettoansk. af værdigenstande
Eksport
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Endelig anvendelse
. . . . . . . .
1
løbende priser, mio. kr.
1 753 152
903 963
2 657 115
827 493
12 524
465 404
368 758
20 437
2 915
959 585
2 657 115
Hidtil er opgørelserne af nationalregnskabet og offentlige finanser foretaget efter retningslinjerne i
European System of
National and Regional Accounts (ESA 95).
Manualændringerne omfatter ændringerne ifm. overgangen til ESA 2010.
Afspejler global
arbejdsdeling
Øget globalisering har bl.a. betydet, at der i stigende grad købes forarbejdnings-
ydelser i udlandet. For bedre at kunne analysere de globale produktionsstrukturer
er retningslinjerne for den statistiske opgørelse af varer, som sendes til
forarbejdning på tværs af landegrænser, derfor ændret. Specifikt indregnes import
og eksport af varer, der ikke skifter ejer, ikke længere i varehandlen. Dette betyder,
at både vareimporten og -eksporten bliver mindre. Omvendt sker der en
opjustering af tjenesteimporten og -eksporten.
Som en følge af den øgede kompleksitet i den finansielle sektor er der nu en mere
detaljeret opdeling på delsektorer, ligesom de finansielle instrumenter er blevet
mere detaljerede. Der er desuden kommet en ny beregningsmetode for
skadesforsikring, der tager højde for ekstraordinære hændelser som fx storme.
Der er lavet både præciseringer og ændringer i afgrænsningen og opgørelsen af
offentlig forvaltning og service. Det betyder, at nogle selskaber har skiftet status fra
eller til den offentlige forvaltning. Behandlingen af udgifter til militære våben-
systemer er også ændret, så udgifterne ikke længere behandles som løbende
udgifter, men som investeringer.
Opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug er ændret til at være baseret på
mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem.
Ændringen gælder den del af det offentlige forbrug, der forbruges individuelt, som
fx sygehusbehandlinger og børnehavepladser. Af den grund kan der nu som noget
nyt i princippet beregnes produktivitetsudvikling for den individuelle del af den
offentlige produktion.
Indførelsen af ESA 2010 medfører overordnet ikke en ændring i billedet af den
økonomiske vækst siden 1966. Den samlede realvækst fra 1966 til 2008 er kun
revideret ned med 0,1 procentpoint For perioden fra 2008 og frem til 2013 kan
effekterne af hovedrevisionen ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der
også foretages i foreløbige opgørelser, men den samlede vækst fra 2008 til 2013 er
ændret fra -3,3 pct. før revisionen til -3,2 pct. efter revisionen.
Der har i de senere år - med bl.a.
Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionens
rapport -
været øget fokus på husholdningssektorens indkomst- og formueforhold. For bedre
at kunne analysere formueforholdene laves der nu en sektorfordeling, så bl.a.
Ny beregning af
forsikringsskader
Ændringer i
afgrænsningen af
det offentliges
aktiviteter
Væksten i det
offentlige forbrug
Den økonomiske
vækst
Bedre tal for
husholdningernes
økonomi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
husholdningernes reale aktiver fremgår. Desuden bliver der lagt vægt på at udskille
NPISH fra husholdningssektoren, hvorved de to sektorer kan analyseres særskilt.
Illegale aktiviteter i
nationalregnskabet
Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregn-
skabet. Det gælder narkotika, prostitution og smugling. Alle EU-lande vil fremover
medtage værdier for illegal aktivitet, der er baseret på de samme beregnings-
metoder. Dette øger i 2008 det danske BNP med 3,0 mia. kr. svarende til 0,2 pct.
Andre vigtige data- og metoderevisioner, der påvirker BNP, er:
•
•
•
en ny opgørelse af boligbenyttelse, som nu bygger på data for huslejer fra
boligstøtteregisteret, bevirker generelt en nedjustering af BNP
forbedringer i opgørelsen af aktiviteterne i landbruget og bygge- og
anlægsbranchen bidrager generelt til en opjustering af BNP.
pensionsbidrag for tjenestemænd, der ikke indbetaler løbende bidrag,
opgøres efter en ny metode, der mere præcist afspejler de kommende
forpligtelser. Metodeændringen bevirker, at det faldende antal tjeneste-
mænd over tid afspejler sig i en nedjustering af det offentlige forbrug og
dermed BNP i de senere år.
Andre data- og
metoderevisioner
Arbejdstidsregnskabet er nu fuldt ud indarbejdet i nationalregnskabet og giver
bedre tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer.
Der er også lavet en række data- og metodeændringer på skatteområdet. Fx bliver
kirkeskatten og kontingent til A-kasse og efterløn ikke længere betragtet som
skatter, men som frivillige betalinger fra husholdningerne til staten.
Skattetrykket
er reduceret
Skattetrykket er generelt nedjusteret med revisionen. Efter revisionen er de
samlede skatter og afgifter i pct. af BNP nedjusteret med mellem 1,3 og 3,2 pct. af
BNP. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct. Det nedjusterede
skattetryk efter revisionen skyldes både lavere skatteindtægter og et højere BNP.
Nedjusteringen af skatteindtægterne er et resultat af ændringer i klassificeringerne
af de offentlige indtægter mellem skatter og andre offentlige indtægter. Revisionen
medfører således ikke en nedjustering i det offentliges indtægter som helhed.
Den offentlige saldo i pct. af BNP påvirkes i negativ retning i de fleste år, men
effekterne er ikke markante. Ændringen i den offentlige saldo i procent af BNP
varierer i revisionsårene imellem -0,8 og 0,3 pct. af BNP.
Påvirkningen af ØMU-saldoen er en smule anderledes, fordi der i forbindelse med
hovedrevisionen også er sket en ændring i, hvad der medregnes i ØMU-saldoen.
Justeringerne af ØMU-saldoen i procent af BNP er således hen over revisionsårene
på mellem -0,4 og 0,2 pct. af BNP og altså forholdsvis beskedne. ØMU-saldoen for
2013 er forbedret 0,1 pct. af BNP i forhold til den ØMU-saldo, der blev
offentliggjort ultimo marts 2014.
Den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP påvirkes forskelligt i de enkelte år, men den
bliver overvejende reduceret. Igen gælder det, at effekterne er begrænsede.
Ændringerne i den offentlige ØMU-gæld i procent af BNP varierer således i
revisionsårene mellem -1,1 og 0,5 pct. af BNP. I forhold til den ØMU-gæld i pct. af
BNP for 2013, som blev offentliggjort i ultimo marts 2014, har revisionen øget
ØMU-gælden med 0,5 pct. af BNP.
Offentlig saldo
og gæld stort set
uændrede
Regionale forskelle
Revisionens virkning på det samlede nationalregnskab afspejler sig også i de
regionale regnskaber og forskelle i fx erhvervs- og boligstruktur bevirker, at
effekterne påvirker regionerne forskelligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
1. Hovedrevision – hvad og hvorfor?
Fra 15. september 2014 opgøres det danske nationalregnskab og statistikken om de
offentlige finanser efter retningslinjerne i det europæiske statistiksystem,
European System of Accounts (ESA 2010).
Alle EU-lande er forpligtet til at overgå
til de nye retningslinjer senest med udgangen af september 2014.
Nye internationale
retningslinjer og
forbedrede danske
kilder og metoder
Implementeringen af de nye internationale retningslinjer udgør den ene del af
hovedrevisionen. Den anden del er en rent dansk data- og metoderevision, hvor en
række nye forbedrede datakilder og metoder indarbejdes. Hovedrevisionen består
således af to dele:
•
•
Nye internationale retningslinjer, ESA 2010
Nye forbedrede datakilder og metoder
Alle statistikker
revideres tilbage i tid
En hovedrevision adskiller sig fra løbende revisioner, der kun vedrører de tre
seneste såkaldte ”foreløbige” år. Ved en hovedrevision revideres alle tidsserier, så
de er sammenhængende og konsistente. Det danske nationalregnskab er ved denne
revision ført tilbage til 1966 for BNP og tilhørende hovedposter. De offentlige
finanser er ført tilbage til 1971, mens der er fuld sektoropdeling tilbage til 1995.
Hovedrevisionen er gennemført sideløbende med den ordinære statistikproduktion
og tog sin begyndelse allerede i 2010. 2008 blev valgt som det år for hvilket
effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner blev opgjort separat,
fordi 2008 på det tidspunkt var det nyeste endelige år. Tallene for perioden efter
2008, der var ”foreløbige” ved revisionens start, indeholder også effekter af
løbende kilderevisioner, hvorfor effekten af hovedrevisionen ikke kan isoleres for
disse år. Når der i denne publikation anføres, hvilke effekter revisionen har haft,
kan disse reelt kun adskilles fra effekterne af de løbende revisioner for perioden
frem til og med 2008.
Hovedrevisioner laves i alle lande med et antal års mellemrum for at sikre, at
nationalregnskabet bedst muligt afspejler samfundsøkonomien. Der indarbejdes
som hovedregel et større antal ændringer på en gang og samtidig revideres de
historiske tal, således at tallene forbliver sammenlignelige over tid.
Danmarks Statistik har tidligere gennemført hovedrevisioner i 1962, 1978, 1997 og
2005. Ved hovedrevisionen i 1997 blev ESA 95 implementeret, samtidig med at der
blev foretaget en data- og metoderevision. Hovedrevisionen i 2005 var alene en
data- og metoderevision. I 1978 blev grundlaget for det nuværende nationalregn-
skab baseret på
supply-use
og
input-output
tabeller introduceret og erstattede det
daværende mere summariske nationalregnskabssystem.
De fælles europæiske - og internationale – retningslinjer sikrer sammenlignelighed
mellem lande. På europæisk plan giver det også gennemsigtighed, hvilket er vigtigt
i og med at nationalregnskabet i EU bruges til politiske og administrative formål, fx
til at måle det offentlige underskud i forbindelse med den såkaldte
Excessive
Deficit Procedure
(EDP) og til at fastlægge medlemslandenes kontingent for EU-
medlemsskabet. Derudover bidrager de fælles retningslinjer til at skabe et solidt
grundlag for økonomiske analytikere og forskere.
ESA 2010 er vedtaget af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet og udgør
EU’s udmøntning af FN’s nye verdensomspændende retningslinjer for
nationalregnskaber,
System of National Accounts 2008
(SNA 2008). ESA 2010 og
SNA 2008 erstatter de hidtidige retningslinjer ESA 95 og SNA 93.
Grundlæggende er der tale om en opdatering af retningslinjerne, så de beskriver
landenes økonomier, som de ser ud i dag. En vigtig ændring er, at udgifter til
Revisionernes
detaljerede effekter er
kun opgjort for 2008
Afspejler ændringer
i økonomien
Tidligere
hovedrevisioner
Fælles internationale
retningslinjer giver
sammenlignelighed
Europæisk udgave
af FN’s retningslinjer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
forskning og udvikling og militære våbensystemer anerkendes som investeringer.
På andre områder afspejler de ændrede retningslinjer en øget økonomisk
globalisering, ligesom en mere detaljeret opdeling af den finansielle sektor afspejler
kompleksiteten i aktiviteten i denne sektor. Desuden er der tale om præciseringer
(fx inden for det offentlige) og metodologiske forbedringer (fx i beregningen af
skadesforsikring).
De følgende kapitler i temapublikationen beskriver mere detaljeret de væsentligste
ændringer af det danske nationalregnskab, der er foretaget ved denne hoved-
revision. Derudover vil der være en præsentation af hovedresultaterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0013.png
11
2. BNP og forsyningsbalance
2.1
BNP
er opjusteret
Væsentlige ændringer af forsyningsbalancen i 2008
Bruttonationalproduktet (BNP) er i 2008 2,5 pct. højere i det hovedreviderede
nationalregnskab end i det hidtidige. Dette skyldes først og fremmest den nye
behandling af udgifter til forskning og udvikling (F&U), som beskrives nærmere i
kapitel 3. I 2008 bidrager denne ændring alene til en opjustering af BNP med 2,6
procent, mens den samlede effekt af de øvrige ændringer er en lille nedjustering af
BNP.
Den nye behandling af udgifter til F&U er hovedårsagen til, at de faste brutto-
investeringer i 2008 er 12,1 pct. højere end i det hidtidige nationalregnskab.
Herudover er forbruget i non-profit institutioner rettet mod husholdninger
(NPISH), der hidtil har været en del af husholdningernes forbrug, højere i det nye
nationalregnskab, mens det offentlige forbrug er lidt lavere. Ændringerne i
eksporten og importen er beskedne.
Oversigtstabel 2.1
Forsyningsbalancen før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
(1+3+4)
2
1 797 547
909 050
2 706 597
827 957
25 626
452 185
413 351
16 644
2 894
967 939
2 706 597
Manual
ændringer
3
48 912
13 672
62 584
-3 411
8 562
-9 484
49 487
-
-
17 430
62 584
Data og
metode
ændringer
4
-4 517
-8 585
-13 102
3 875
4 540
-3 735
-4 894
-3 793
-21
-9 076
-13 102
Difference Difference
i pct.
(2-1) (5/1)*100
5
6
pct.
44 395
5 087
49 482
464
13 102
-13 219
44 593
-3 793
-21
8 354
49 482
2,53
0,56
1,86
0,06
104,62
-2,84
12,09
-18,56
-0,71
0,87
1,86
1
Bruttonationalprodukt (BNP)
Import
1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsyning
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Husholdningernes
forbrugsudgift
. . . . . . . . . . . . . .
Forbrugsudgift i NPISH
. . . . .
Offentlig forbrugsudgift
. . . . . .
Faste bruttoinvesteringer
. . . .
Lagerforøgelser
. . . . . . . . . . . .
Nettoansk. af værdigenstande
Eksport
1 . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anvendelse
. . . . . . . . . . . . . . . .
1
løbende priser, mio. kr.
1 753 152
903 963
2 657 115
827 493
12 524
465 404
368 758
20 437
2 915
959 585
2 657 115
For im- og eksport gælder det, at effekten af de ændrede retningslinjer (manualændringer) vedrørende varer til
forarbejdning i udlandet er medtaget under data- og metodeændringer. For en nærmere beskrivelse se kapitel 3.
BNP har været retvisende
i de seneste 50 år på
tværs af revisioner
I oversigtstabel 2.1 er de samlede ændringer opdelt i effekterne som følge af på den
ene side implementering af de nye retningslinjer (ESA 2010) og på den anden side
effekterne af indarbejdelse af nye forbedrede kildedata og metoder (data- og
metodeændringer). Det fremgår, at revisionen af BNP stort set kan henføres til de
nye retningslinjer, mens data- og metodeændringernes effekt er beskedne. På
underkomponenter er de reelle ændringer større, men da de går i begge retninger,
betyder det, at de mere eller mindre ophæver hinanden på aggregeret niveau. Det
samme var tilfældet ved de tidligere hovedrevisioner i 2005, 1997 og 1978, hvor den
samlede effekt af data- og metodeændringerne i alle tilfælde var under 1,6 pct. af
BNP. Det samlede billede af den mest aggregerede størrelse i det danske
nationalregnskab, nemlig samfundets samlede produktion (BNP), har altså været
retvisende i hvert fald de seneste 50 år på trods af forskydninger på lavere
niveauer.
Opjusteringen af BNP modsvares ikke af en tilsvarende forhøjelse af netto-
nationalproduktet (NNP), der beregnes som BNP fratrukket forbrug af fast
realkapital (afskrivninger). Det skyldes hovedsagelig, at den nye behandling af F&U
Nettonationalproduktet
(NNP) revideres mindre
end BNP
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0014.png
12
også medfører en forøgelse af forbruget af fast realkapital. I 2008 forøges NNP
således kun med 1,1 pct.
2.1.1
Branchernes værditilvækst
Opjusteringen af BNP svarer stort set til ændringerne i branchernes bruttoværdi-
tilvækst (BVT), jf. oversigtstabel 2.2. Det skyldes, at produktskatter minus
produktsubsidier kun er ændret marginalt.
Oversigtstabel 2.2
Bruttoværditilvækst fordelt på brancher før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
Difference Difference
i pct.
pct.
44 395
1 601
42 794
1 196
2 622
19 942
-869
3 720
4 943
5 461
635
983
-11 487
10 174
3 183
2 291
2,53
0,63
2,86
8,39
4,19
10,36
-2,32
4,15
1,67
8,47
0,70
2,77
-10,14
8,77
0,94
4,66
løbende priser, mio. kr.
A
B
C
D_E
F
G_I
J
K
LA
LB
M_N
O_Q
R_S
Brancherne påvirkes
forskelligt
Bruttonationalprodukt (BNP)
. . .
Produktskatter, netto
. . . . . . . . . . . .
Bruttoværditilvækst i alt
. . . . . . . .
Landbrug, skovbrug og fiskeri
. . .
Råstofindvinding
. . . . . . . . . . . . . . . .
Industri
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsyningsvirksomhed
. . . . . . . . . .
Bygge og anlæg
. . . . . . . . . . . . . . . .
Handel og transport mv.
. . . . . . . .
Information og kommunikation
. . .
Finansiering og forsikring
. . . . . . .
Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend.
. . .
Boliger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Erhvervsservice
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Off. adm, undervisn., sundhed
. . .
Kultur, fritid, anden service
. . . . . .
1 753 152
254 416
1 498 736
14 257
62 589
192 448
37 471
89 639
295 671
64 502
91 257
35 501
113 328
116 042
336 909
49 123
1 797 547
256 017
1 541 529
15 453
65 210
212 390
36 602
93 359
300 614
69 963
91 893
36 484
101 841
126 216
340 092
51 413
De nye retningslinjer påvirker brancherne forskelligt. For eksempel giver den nye
behandling af F&U anledning til, at BVT i næsten alle brancher opjusteres, men
især i
industri, information og kommunikation, erhvervsservice
samt
offentlig
administration, undervisning og sundhed.
Den nye behandling af grænseover-
skridende bygge- og anlægsaktivitet har medført en opjustering af BVT i
bygge og
anlæg.
På brancheniveau er der også betydelige data- og metoderevisioner. For
branchen
boliger
danner et nyt register nu grundlag for beregningerne, hvilket
betyder en nedjustering af BVT. Endvidere er metoderne til beregning af
reparation og vedligeholdelse revideret, hvilket også har ført til en forøgelse af BVT
i
bygge og anlæg.
Opjusteringen af BVT i
landbrug
skyldes, at de hidtidige tal var
fejlagtige.
2.1.2
Private og offentlige forbrugsudgifter
I det hovedreviderede nationalregnskab er det private forbrug delt op i hushold-
ningernes forbrugsudgifter og forbrugsudgifter i NPISH. Sidstnævnte består af de
udgifter, som for eksempel velgørende institutioner, privatskoler, fagforeninger og
ikke-professionelle idrætsforeninger afholder. De er i vid udstrækning finansieret
af medlemskontingenter og offentlige tilskud.
Husholdningernes samlede forbrugsudgifter (eksklusiv forbrug i NPISH) er i 2008
stort set uændrede. Men for nogle af underkomponenterne er der dog ikke-
ubetydelige revisioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0015.png
13
Oversigtstabel 2.3
Husholdningernes forbrug fordelt på hovedformål før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
løbende priser, mio. kr.
Difference Difference
i pct.
pct.
464
-3 168
-5 561
2 858
-535
3 454
-1 566
-9 872
-524
-1 343
-499
-626
4 963
3 293
6 111
2 291
0,06
-8,69
-14,71
0,35
-0,64
9,18
-4,09
-5,50
-1,07
-2,85
-2,20
-1,59
6,31
3,45
3,96
4,66
Husholdningers forbrugsudgift
. . . . . . . . . . . . . . . .
Turistindtægter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Turistudgifter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Husholdningers forbrugsudgift i Danmark
. . . . . .
Fødevarer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Drikkevarer og tobak mv.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beklædning og fodtøj
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boligbenyttelse
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elektricitet og brændsel
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boligudstyr, husholdningstjenester mv.
. . . . . . . . . . .
Medicin, lægeudgifter o.l.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anskaffelse af køretøjer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anden transport og kommunikation
. . . . . . . . . . . . . . .
Fritidsudstyr, underholdning og rejser
. . . . . . . . . . . .
Andre varer og tjenester
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kultur, fritid, anden service
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Husholdningernes
forbrug
827 493
36 437
37 801
826 129
84 068
37 624
38 336
179 536
49 112
47 044
22 745
39 288
78 650
95 352
154 375
49 123
827 957
33 269
32 240
828 987
83 533
41 078
36 770
169 664
48 588
45 701
22 246
38 662
83 613
98 646
160 486
51 413
Den største effekt af data- og metodeændringerne på husholdningernes forbrugs-
udgifter skyldes, at opgørelserne nu også omfatter illegal aktivitet, dvs. udgifter til
narkotika, smuglervarer og prostitution. Dette påvirker forbrugsudgifterne i
drikkevarer og tobak
samt
andre varer og tjenester.
Andre data- og metodeændringer vedrører især en nedjustering af husleje-
udgifterne, hvor den nye beregning af branchen
boliger
slår igennem. Endvidere
opjusteres kategorien
andre varer og tjenester
på grund af adgang til bedre
oplysninger om hoteludgifternes fordeling mellem erhverv (forretningsrejser,
kurser) og husholdninger.
Forbrug i NPISH
For NPISH-forbruget, jf. oversigtstabel 2.1, er der markante opjusteringer, både
som følge af de nye retningslinjer og data- og metodeændringer. De nye
retningslinjer betyder, at privatskoler og efterskoler mv. (frie skoler) flyttes fra
offentlig forvaltning og service til NPISH. Data- og metodeændringerne kommer
fra en ny og forbedret regnskabsstatistik for velgørende institutioner og frivillige
organisationer, hvilket har medført en betydelig opjustering af de hidtidige værdier.
Dette er beskrevet nærmere i kapitel 8.
Nedjusteringen af de offentlige forbrugsudgifter, jf. oversigtstabel 2.1, i 2008
skyldes både de nye retningslinjer og data- og metodeændringer. Påvirkningen fra
de nye retningslinjer skyldes hovedsagelig den ændrede afgrænsning af offentlig
forvaltning og service, hvor navnlig overførslen af det frie skoleområde til NPISH-
sektoren er af betydning. Data- og metodeændringerne reflekterer især de nye
beregninger af optjent tjenestemandspension, som i 2008 har medført en
reduktion på ca. 8 mia. kr. i opgørelsen af aflønning af de offentlige ansatte og
dermed det offentlige forbrug. Effekten af ændringen i beregningen af optjent
tjenestemandspension varierer over tid og er nærmere beskrevet i kapitel 4.
2.1.3
Bruttoinvesteringer
Offentligt forbrug
De højere faste bruttoinvesteringer, jf. oversigtstabel 2.4, skyldes som tidligere
omtalt hovedsagelig den ændrede behandling af F&U, der indebærer en markant
opjustering af investeringerne i kategorien
intellektuelle rettigheder.
Men også den
nye behandling af militære udgifter til våbensystemer øger investeringerne - i 2008
med næsten 2 mia. kr. Sidstnævnte udgør en del af investeringerne i ICT- udstyr,
andre maskiner mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0016.png
14
Oversigtstabel 2.4
Faste bruttoinvesteringer fordelt på aktiv type før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
Difference Difference
i pct.
pct.
44 593
4 343
3 885
881
-32
-9 221
-
44 738
12,09
4,66
5,74
3,14
-0,07
-9,70
-
115,74
løbende priser, mio. kr.
Faste bruttoinvesteringer i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT-udstyr, andre maskiner og inventar samt
våbensystemer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
368 758
93 246
67 623
28 059
46 091
95 074
11
38 654
413 351
97 589
71 507
28 940
46 059
85 853
11
83 393
Opjusteringerne af bygge- og anlægsinvesteringerne skyldes flere forhold. Dels
introduktionen af et nyt benchmark for m
2
-priser, dels en ændret fordeling mellem
på den ene side løbende reparation og vedligeholdelse og på den anden side
hovedreparation (ombygning, renovering). En større andel af de samlede udgifter
til reparation og vedligeholdelse henføres nu til investeringer i hovedreparation.
Nedjusteringerne af investeringerne i ICT-udstyr m.v. er baseret på nye
informationer om fordelingen af virksomhedernes samlede investeringer fordelt på
arter.
2.1.4
Eksport og import
Som det fremgår af oversigtstabel 2.1, er de nye tal for eksport og import samlet set
lidt højere end de hidtidige tal. De nye retningslinjer indebærer en ændret
behandling af grænseoverskridende bygge- og anlægsaktivitet, hvilket medfører en
opjustering af både eksport og import. Da de danske byggevirksomheders aktivi-
teter i udlandet er større end de udenlandske byggevirksomheders aktivitet i
Danmark, øges eksporten mere end importen. Den nye behandling af varer
forarbejdet i udlandet har medført en ensartet nedjustering af import og eksport af
varer. Også data- og metodeændringerne har samlet set medført nedjusteringer af
både importen og eksporten, hvilket bl.a. kan henføres til en forbedret
opregningsmetode i opgørelsen af udenrigshandlen med varer.
2.1.5
Bruttonationalindkomsten
Som det fremgår af oversigtstabel 2.5, er effekterne på bruttonationalindkomsten
(BNI) lidt mindre end på BNP. Dette skyldes hovedsageligt at den ændrede
behandling af grænseoverskridende bygge- og anlægsaktivitet har medført en
nedjustering af nettoindkomsterne fra udlandet.
Oversigtstabel 2.5
Bruttonationalindkomsten før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
Manual
ændringer
Data og Difference Difference
metode
i pct.
ændringer
pct.
-4 517
-181
193
1
-
-1 242
1 098
-7 230
44 395
-1 235
243
1
-
-7 439
-1 272
36 751
2,53
-18,78
1,20
0,01
-
-3,99
-0,85
2,06
løbende priser, mio. kr.
Bruttonationalprodukt (BNP)
Aflønning af ansatte, fra udlandet
Aflønning af ansatte, til udlandet
Subsidier fra udlandet
. . . . . . . .
Produktions- og importskatter, til
udl.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Formueindkomst, fra udlandet
.
Formueindkomst, til udlandet
. .
Bruttonationalindkomst (BNI)
1 753 152 1 797 547
6 575
5 340
20 214 20 457
7 959
7 960
3 826
3 826
186 355 178 916
149 114 147 842
1 780 887 1 817 638
48 912
-1 054
50
-
-
-6 197
-2 370
43 981
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0017.png
15
2.2
Væsentlige ændringer tilbage i tid
Som nævnt i begyndelsen af kapitlet, er BNP i det nye nationalregnskab højere end
i det hidtidige nationalregnskab. Dette gælder hele perioden tilbage til 1966. I figur
2.1 ses, at det nye BNP overstiger det hidtidige BNP med mellem 1,6 og 3,1 pct. i
hele perioden.
Nye år beregnet
mest detaljeret
Beregningerne af vare- og tjenestestrømme tilbage til 1966 er ikke gennemført på
samme detaljeringsniveau og efter samme metoder for hele perioden. I løbende
priser er beregningerne tilbage til 2005 gennemført ved en revision af national-
regnskabets tilgangs- og anvendelsesmatricer, dvs. på det mest detaljerede niveau.
Afstemningen af de enkelte produkter sikrer identitet mellem BNP opgjort fra
tilgangssiden og BNP fra anvendelsessiden.
For perioden 1966 til 2004 er beregningerne gennemført på et mere aggregeret
niveau. I alt er knap 500 serier for vare- og tjenestestrømme ført tilbage til 1966.
De tilbageregnede serier fordeler sig ligeligt på tilgangs- og anvendelsessiden. For
en del af de 500 serier er der gennemført eksplicitte beregninger tilbage til 1995,
mens enkelte serier er beregnet selvstændigt tilbage til 1966. I de tilfælde, hvor der
ikke er gennemført selvstændige beregninger, er serierne ført tilbage ved
anvendelse af de hidtidige udviklingsrater.
De tilbageførte serier sikrer ikke umiddelbart identitet mellem tilgang og
anvendelse, eller sagt på en anden måde, BNP opgjort fra produktionssiden afviger
fra BNP fra anvendelsessiden. Der er derfor gennemført en afstemning for hvert år.
Under denne afstemning er det søgt at afspejle den hidtidige BNP-udvikling idet
denne dog først er korrigeret for de reviderede tal for F&U samt tjenestemands-
pensioner. Disse to ændringer har ikke blot betydning for niveauet, men også for
udviklingen.
Figur 2.1
Revision af BNP i løbende priser. I alt og bidrag fra hovedkomponenter
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
-0,50
-1,00
1966
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2008
pct.
BNP revision
Bidrag fra revision af F&U
Bidrag fra revision tj.mandspension
F&U og
tjenestemandspensioner
betyder mest for
ændringerne i BNP
I figuren ses, hvordan de to mest betydende revisioner har bidraget til ændringen i
BNP. Mens ændringen i 2008 hovedsagelig skyldes den nye behandling af F&U, er
det de nye estimater for optjent tjenestemandspension, der er hovedårsag til
opjusteringen af BNP i starten af perioden.
Den nye behandling af F&U har en stigende effekt på BNP over tid. Dette skyldes,
at F&U aktiviteten er steget betydeligt i de seneste næsten 50 år - fra at udgøre en
ubetydelig andel af BNP til at udgøre næsten 3 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0018.png
16
Det omvendte gør sig gældende for effekten af de nye beregninger af optjent
tjenestemandspension. I begyndelsen af perioden medfører de nye beregninger en
opjustering af BNP, mens det i den sidste del af perioden medfører en nedjustering
af BNP. Dette afspejler, at de hidtidige estimater for optjent tjenestemandspension
har undervurderet de faktiske tal i begyndelsen af perioden og overvurderet dem i
slutningen af perioden.
2.3
Effekter på vækstrater
I det hovedreviderede nationalregnskab er BNP-væksten stort set uændret i forhold
til de hidtidige opgørelser. Det skyldes hovedsagelig, at BNP-vækstraterne i
løbende priser og vurderingerne af prisudviklingen ikke er revideret væsentligt.
Den samlede realvækst i BNP for hele perioden 1966 til 2008 er kun revideret med
-0,1 procentpoint.
Den væsentligste ændring i beregningen af BNP i faste priser vedrører indførelsen
af mængdeindikatorer for beregningen af det offentlige individuelle forbrug i faste
priser. Ændringen er beskrevet i kapitel 5.
Figur 2.2 viser BNP-udviklingen i faste priser for hele perioden før og efter
revisionen.
Figur 2.2
Realvækst: BNP, kædede værdier før og efter hovedrevisionen
280
260
240
220
200
180
160
140
120
100
1966
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2008
indeks 1966=100
Før
Efter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0019.png
17
3. Nye retningslinjer (ESA 2010)
Den ene del af hovedrevisionen af nationalregnskabet har baggrund i implemen-
teringen af retningslinjerne i det nye europæiske nationalregnskabssystem,
European system of National and Regional Accounts (ESA 2010).
Siden 1997 har
nationalregnskabet været opgjort efter retningslinjerne i det hidtidige europæiske
nationalregnskabssystem, ESA 95. ESA 2010 er den europæiske pendant til de
internationale retningslinjer i
System of National Accounts (SNA 2008).
Overgangen fra ESA 95 til ESA 2010 medfører 25 ændringer. Ændringerne fremgår
af
Manual on the Changes between ESA 95 and ESA 2010 (november 2013).
De er
beskrevet nedenfor, ligesom deres betydning for det danske nationalregnskab er
anført for året 2008. I Anneks 1 er der en tabel, der viser den samlede effekt af de
ændrede retningslinjer. Numrene i parentes svarer til nummereringen i den
nævnte
Manual on changes
og kan genfindes i tabellen i anneks 1.
3.1
Forskning og
udvikling (1)
Ændringer i ESA 2010, der kan påvirke BNP og BNI
Den mest markante ændring i det nye nationalregnskab vedrører behandlingen af
udgifter til forskning og udvikling (F&U), der ofte omtales som ”kapitaliseringen af
F&U-udgifter”. Baggrunden er, at det anerkendes, at udgifter til F&U har karakter
af investeringer i den forstand, at de forventes at øge indkomsten i fremtiden. De
akkumulerede F&U-udgifter vil derfor indgå som en del af værdien af produktions-
apparatet (kapitalapparatet). Både udgifter til egenproduceret F&U og køb af F&U
anerkendes som investering. I det hidtidige nationalregnskab har udgifterne til
F&U været betragtet som en del af de løbende omkostninger, dvs. de har ikke
bidraget til størrelsen af BNP.
Ændringen omfatter både virksomhedernes og det offentliges udgifter til F&U,
ligesom den del, der stilles frit til rådighed, medtages. Det drejer sig især om en del
af det offentliges udgifter til F&U, fx forskning på universiteterne.
Købt F&U i en virksomhed ændres fra at udgøre en løbende udgift (forbrug i
produktionen) til at udgøre en investering. Dvs. at værditilvæksten og
investeringerne øges. Da der ikke findes opgørelser af markedsværdier for virksom-
hedernes egenproduceret F&U, opgøres værdien som summen af omkostningerne
til at producere F&U-resultaterne tillagt en mark-up for netto-overskuddet af
produktionen. Dvs. at produktionen og investeringerne øges med værdien af de
medgåede omkostninger.
Udgifter til egenproduceret F&U i det offentlige (ikke-markedsmæssig produktion)
opgøres ligeledes som summen af omkostningerne, men uden en mark-up. Da
produktionen i det offentlige allerede opgøres som summen af omkostningerne,
ændrer det ikke produktionen, men anvendelsen ændres fra at være offentligt
forbrug til at være en investering. De investerede F&U-omkostninger vil i fremtiden
blive afskrevet og dermed bidrage til den offentlige produktion og det offentlige
forbrug. Dvs. at den samlede effekt over tid er en opjustering af den offentlige
produktion og det offentlige forbrug med størrelsen af forbruget af fast realkapital
fra F&U-produktet.
Den nye behandling af F&U-udgifter har en betydelig effekt på BNP og andre centrale størrelser
i nationalregnskabet. I 2008 medfører ændringen en opjustering af BNP på 2,6 pct., det
offentlige forbrug nedjusteres med 0,2 pct., og investeringerne øges med 12,8 pct. Nettokapital-
apparatet øges med 4,9 pct. og afskrivningerne med 12,8 pct. Effekten på nettonational-
produktet er 0,6 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0020.png
18
Værdisætning af
egenproduktion
inkluderer nu et
nettooverskud (2)
Når en markedsproducent producerer til egen endelig anvendelse (privat forbrug
eller investering), skal dette som udgangspunkt værdisættes ud fra tilsvarende
produkter, der sælges på markedet. Da det ikke altid er muligt at observere
repræsentative priser, vil man i de tilfælde opgøre værdien af egenproduktionen
som summen af omkostningerne. Som eksempel kan nævnes egenproduktion af
software. Det nye er, at værdien skal tillægges en mark-up for nettooverskud af
produktionen. Dvs. produktionen og værditilvæksten øges med værdien af mark-
up’en.
Ændringen i værdisætningen af egenproduktion for markedsproducenter har tilnærmelsesvist
ingen effekt på BNP.
Skadesforsikring –
produktion, erstatninger
ved katastrofer og
genforsikring (3)
Opgørelsen af produktionen i skadesforsikring er ændret i det nye
nationalregnskab. I ESA 2010 anerkendes det, at den hidtidige beregningsmetode
kunne føre til kontraintuitive resultater (negativ produktionsværdi) i tilfælde, hvor
der udbetales ekstraordinært store erstatninger. Det skyldes, at produktions-
værdien blev beregnet som præmier plus afkast på hensatte præmier minus
udbetalte erstatninger. ESA 2010 åbner for to nye beregningsmetoder, og i det
reviderede nationalregnskab beregnes produktionen af skadesforsikring som
summen af omkostningerne.
En anden præcisering, der ligger i forlængelse heraf, drejer sig om, at skades-
erstatninger i tilfælde af ”katastrofer” fremover skal behandles som kapitalover-
førsler og ikke som – det er tilfældet for almindelige skadeserstatninger - løbende
overførsler. Denne ændring er allerede implementeret i det hidtidige danske
nationalregnskab.
Den nye beregning af skadesforsikring reducerer BNP med 0,3 pct. i 2008.
Militært udstyr (4)
I det nye nationalregnskab er alle militære udgifter til materiel, der bruges i mere
end et år, betragtet som investeringer. I det hidtidige nationalregnskab er udgifter
til fx kampvogne og våbensystemer ikke blevet betragtet som investeringer, men
som køb af varer og tjenesteydelser. Effekten på BNP er identisk med forøgelsen af
afskrivningerne, mens effekten på det offentlige forbrug er begrænset, fordi
nedjusteringen i køb af varer og tjenesteydelser modsvares af øgede afskrivninger.
Den nye behandling af militære våbensystemer betyder, at BNP i 2008 øges med 0,1 pct.,
investeringerne øges med 0,1 pct., og at det offentlige forbrug er stort set uændret.
Skrotningsomkostninger
for store kapitalgoder (5)
Behandlingen af skrotningsomkostninger for store kapitalgoder som fx atom-
kraftværker er, i modsætning til i ESA 95, beskrevet i ESA 2010. Princippet i ESA
2010 er, at skrotningsomkostningerne investeres og afskrives fuldt ud på
skrotningstidspunktet.
Skrotning af store kapitalgoder er endnu ikke observeret i Danmark.
Afgrænsning af sektoren:
offentlig forvaltning
og service (6)
Som følge af et stort fokus på de offentlige finanser og brugen af størrelsen på det
offentlige overskud/underskud til policy-formål, er der over de seneste ti år
udviklet mere detaljerede og præcise retningslinjer for opgørelsen og afgræns-
ningen af offentlig forvaltning og service. I både det hovedreviderede og det
hidtidige nationalregnskab er der to afgørende kriterier for, om en enhed ligger i
offentlig forvaltning og service.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0021.png
19
For det første er det kun ikke-markedsmæssige enheder, der kan henføres til denne
sektor. Om en enhed er ikke-markedsmæssig bestemmes via den såkaldte
markedstest. Markedstesten var i ESA 95 defineret således, at mere end 50 pct. af
produktionsomkostningerne skal være dækket af indtægter fra salg. Markedstesten
er i ESA 2010 ændret, så nettorenteudgifter medtages i omkostningerne, hvormed
enheder med store renteudgifter vil få sværere ved at opfylde kriteriet, dvs. der kan
komme flere ikke-markedsmæssige enheder.
For det andet er det kun ikke-markedsmæssige enheder som er kontrolleret af
andre enheder i offentlig forvaltning og service, som ligger i denne sektor. I ESA
2010 og det nye nationalregnskab er omfanget af det offentliges kontrol afhængigt
af, hvor meget indflydelse det har over en institutions beslutninger og daglige drift.
At det offentlige står for størstedelen af finansieringen eller fastsætter de
overordnede rammer og love betragtes ikke som kontrol over en enhed i ESA 2010.
I det hidtidige nationalregnskab blev der i højere grad lagt vægt på graden af
offentlig finansiering, dvs. hvis offentlig forvaltning og service stod for hovedparten
af finansieringen af en ikke-markedsmæssig enhed, så var dette en tilstrækkelig
indikation på offentlig kontrol.
Ændringerne betyder, at en række institutioner skifter status. Nogle skifter til at
indgå i offentlig forvaltning og service som en følge af ændringen i markedstesten.
Det drejer sig bl.a. om A/S Øresund, der flytter fra selskabssektoren til offentlig
forvaltning og service. Andre vil ikke længere vil være en del af offentlig forvaltning
og service som følge af den øgede vægt på autonomi i beslutningerne og mindre
vægt på finansieringen. Det drejer sig bl.a. om ”de frie skoler”, dvs. hovedsagelig
privatskoler og efterskoler. De vil fremover indgå i sektoren for nonprofit-
institutions rettet mod husholdninger (NPISH), der indeholder velgørende
organisationer, idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer og fagforeninger
m.v.
Samlet set påvirker den ændrede afgrænsning af offentlig forvaltning og service stort set ikke BNP.
Det offentlige forbrug reduceres med 1,8 pct. i 2008. Den offentlige saldo er stort set uændret.
Småanskaffelser (7)
Virksomhedernes udgifter til småanskaffelser vil i det nye nationalregnskab som
udgangspunkt blive behandlet som investering, hvis det almindelige kriterium om
at indgå i produktionsprocessen i mere end et år er opfyldt. Ellers vil udgifterne
blive betragtet som forbrug i produktionen. Dog bliver udgifter til visse mindre ting
som fx værktøj og lommeregnere altid behandlet som forbrug i produktionen.
Hidtil har det været en beløbsgrænse
3
, der afgjorde, om udgiften var forbrug i
produktionen eller investering.
Ændringen i behandlingen af udgifter til småanskaffelser har en ubetydelig effekt på BNP.
Bidrag til EU baseret på
momsgrundlaget (8)
Danmarks bidrag til EU baseret på momsgrundlaget (EU’s tredje egne indtægt),
skal ifølge ESA 2010 behandles som en overførsel til udlandet (EU). I ESA 95 skulle
bidraget behandles som en anden produktionsskat betalt af Danmark til EU.
Danmark har i nationalregnskabet altid behandlet momsbidraget til EU som en overførsel til
udlandet, så her er der ingen ændring.
Indekserede
gældsinstrumenter (9)
Rentebetalinger på lån, der er knyttet til et bredt baseret indeks, beregnes ifølge
både ESA 95 0g ESA 2010 som forskellen mellem indløsningsværdien og
udstedelsesværdien på et givet tidspunkt.
3
500 ECU i 1995-priser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0022.png
20
Ifølge ESA 2010 skal rentebetalingerne på lån, der er knyttet til et snævert indeks
som fx guldprisen, fastlægges allerede ved udstedelsen, idet der i disse tilfælde vil
være forventning om en kapitalgevinst. Afvigelser mellem de initialt skønnede
rentebetalinger og de faktiske rentebetalinger som følge af prisudsving betragtes
som kapitalgevinster/-tab.
Indekserede gældsinstrumenter knyttet til et snævert indeks forekommer stort set ikke, og der er
derfor ingen effekt af ændringen.
Produktion i
centralbanken (10)
Som noget nyt kan centralbankens produktion ifølge ESA 2010 føres til anvendelse
andre steder end i den finansielle sektor. Det drejer sig om indtægter fra salg og
gebyrer fra både residenter og ikke-residenter, fx jubilæumsmønter o. lign.
I det danske nationalregnskab har den nye behandling af centralbankens produktion altid været
fulgt, så her er ingen ændring.
Jordforbedringer
som aktiv (11)
I ESA 2010 betragtes jordforbedringer (fx kystsikring og dræning af landbrugsjord)
som investering og et selvstændigt aktiv, der indgår som en del af de faste aktiver i
kapitalapparatet. I ESA 95 indgik udgifter til jordforbedringer ikke som et
selvstændigt aktiv i kapitalapparatet, men var en del af investeringerne. Hvis
udgifterne til jordforbedringer ikke indirekte var medtaget under bygge- og anlægs-
aktiverne i kapitalapparatet, var der her en asymmetri. Udgifter til jordforbed-
ringer, der ikke kan udskilles fra de bygninger eller anlæg, de er knyttet til, er dog
allerede medtaget i de faste aktiver i kapitalapparatet under denne kategori og er
dermed med i beregningen af kapitalapparatet og forbrug af fast realkapital. De
udgifter, der hidtil ikke har været medtaget, øger værdien af de samlede faste
aktiver og forbrug af fast realkapital.
I Danmark har jordforbedringer altid været betragtet som et anlægsaktiv, så her er ingen ændring.
Bygge- og anlægsaktivitet
i udlandet (24)
I ESA 2010 bliver en virksomheds midlertidige (under et års varighed) bygge- og
anlægsaktivitet i udlandet betragtet som produktion i hjemlandet, der eksporteres i
form af en tjenesteydelse til det land, hvor aktiviteten og investeringen finder sted.
Varer og tjenesteydelser, der medgår i produktionen og købes i det land, hvor
aktiviteten finder sted, bliver betragtet som import af tjenester, ligesom løn til
lokalt ansatte betragtes som løn til udlandet. I ESA 95 blev bygge- og
anlægsaktivitet vedrørende nyopførelser og hovedreparationer betragtet som
produktion og investering i det land, hvor aktiviteten finder sted uanset aktivitetens
varighed. Varer, der medgår i produktionen, og som virksomheden medbringer fra
hjemlandet, blev betragtet som eksport af varer. Løn til ansatte fra hjemlandet blev
betragtet som løn fra udlandet. Den resterende netto-indtægt blev betragtet som
formueindkomst fra udlandet.
Den ændrede behandling af bygge- og anlægsaktivitet i udlandet betyder, at BNP opjusteres
med 0,3 pct. i 2008. BNI påvirkes ikke, da løn- og formueindkomsten, netto fra udlandet
reduceres med samme beløb som netto-eksporten.
FISIM mellem residente og
ikke-residente finansielle
institutioner (25)
I ESA 2010 skal der per konvention ikke beregnes FISIM mellem finansielle
institutioner.
Betydningen af den ændrede beregning af FISIM mellem finansielle institutioner er i det danske
tilfælde ubetydelig for BNP og BNI.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0023.png
21
3.2
Andre ændringer
i ESA 2010
Medarbejder-
aktieoptioner (12)
Ændringer i ESA 2010, der ikke kan påvirke BNP og BNI
Ændringerne (12)-(23), der beskrives nedenfor, kan ingen effekt have på BNP og
BNI, men påvirker i forskelligt omfang andre steder i nationalregnskabet.
ESA 2010 gør det klart, at medarbejderaktieoptioner skal behandles som aflønning
af ansatte.
I Danmark blev medarbejderaktieoptioner allerede behandlet som løn i det hidtidige
nationalregnskab.
Super-dividender (13)
Super-dividender er udbetaling af udbytter, der er relativt store i forhold til det
normale niveau for udbetaling af udbytter i den pågældende virksomhed.
Superdividender skal ifølge ESA 2010 ikke registreres som udbytter, men som
finansielle transaktioner. Det betyder, at de udbetalte superdividender ikke
påvirker fordringserhvervelsen positivt i den modtagende sektor. I ESA 95 blev
super-dividender behandlet på lige fod med andre udbytter. Revisionen har ikke
givet anledning til en ændret behandling. Som en følge af det store fokus på det
offentlige overskud/underskud vil superdividender betalt af offentlige selskaber til
offentlig forvaltning og service i nogle tilfælde allerede være klassificeret som
finansielle transaktioner. Udbetaling af superdividender er ikke observeret i
Danmark.
Udbetaling af superdividender er ikke observeret i Danmark.
SPE’er i udlandet og
offentlig låntagning (14)
Special Purpose Entities (SPE’er) er karakteriseret ved, at de ikke har ansatte,
ingen ikke-finansielle aktiver, de har ringe grad af fysisk tilstedeværelse, og deres
produktion er begrænset til håndtering af disses finansielle aktiver. I ESA 2010
indføres en konvention vedrørende behandling af SPE’er ejet og kontrolleret af det
offentlige. I de tilfælde, hvor offentlig forvaltning og service ejer og kontrollerer en
ikke-resident SPE, skal de finansielle forhold for denne SPE medtages i opgørelsen
af offentlig forvaltning og service.
Offentlig forvaltning og service har ingen SPE’er i udlandet.
Hovedkontorer og
holdingselskaber (15)
Her er der tale om en præcisering i forhold til ESA 95. I ESA 2010 kan holding
selskaber (hvis hovedaktivitet er at eje datterselskaber) kun ligge i sektoren
finansielle selskaber, og hovedkontorer skal ligge i den sektor, hvor hovedparten af
aktiviteten finder sted (ikke-finansielle selskabssektor eller finansielle
selskabssektor). Præciseringen er konsistent med branche nomenklaturen NACE
rev. 2, hvor holdingselskaber ligger i
64.20 holdingselskabers virksomhed,
og
hovedkontorer ligger i
70.10 hovedsæders virksomhed.
I ESA 95 fremgik
sektorplaceringen af holdingselskaber ikke klart, og derfor kan holdingselskaber i
nogle tilfælde være placeret i den ikke-finansielle selskabssektor. Finansielle
holdingselskaber var i den danske branchenomenklatur placeret i de finansielle
brancher og var således også en del af den finansielle selskabssektor.
Ændringen i behandlingen af holdingselskaber og hovedkontorer vedrører alene sektoraf-
grænsningen, hvor der især er markante skift i unoterede aktier og andre ejerandele.
Finansielle
delsektorer (16)
I forhold til i ESA 95 er der i ESA 2010 en mere detaljeret opdeling af den
finansielle sektor på delsektorer. Hvor ESA 95 havde 5 delsektorer, har ESA 2010 9
delsektorer. Den nye delsektor,
S127 koncerntilknyttede finansielle institutioner og
pengeudlånere,
består hovedsagelig af holdingselskaber, hvorfor en række
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0024.png
22
enheder, der tidligere lå i S123 og S11, fremover vil ligge i S127. Ændringen på
delsektorniveau fremgår af oversigtstabel 3.1:
Oversigtstabel 3.1
Finansielle sektor delsektorer
ESA 95
Centralbanken
Andre monetære finansielle
institutioner
Andre finansielle formidlere
S.121
S.122
S.121
S.122
S.123
S.124
S.125
Finansielle sektor delsektorer
ESA 2010
Centralbanken
Pengeinstitutter, undtagen
centralbanken
Pengemarkedsforeninger
Investeringsforeninger, undtagen
pengemarkedsforeninger
Andre finansielle formidlere,
undtagen forsikringsselskaber og
pensionskasser
Finansielle hjælpeenheder
Koncerntilknyttede finansielle
institutioner og pengeudlånere
Forsikringsselskaber
Pensionskasser
Ikke-finansielle selskaber
S.123
Finansielle hjælpeenheder
S.124
S.126
S.127
S.128
S.129
Forsikringsselskaber og
Pensionskasser
Ikke-finansielle selskabssektor
Anm.: TABEL 16.1 fra manual on the changes
S.125
S.11
S.11
Garantier (17)
Behandlingen af garantier er ændret for den del, der er standardiserede garantier.
En garanti er standardiseret, når der er udstedt relativt mange af samme type, ofte
bestående af små beløb, og hvor der kan beregnes en sandsynlighed for, at en
garanti bliver ”kaldt”, dvs. beløbet kommer til udbetaling. Standardiserede
garantier indgår i nationalregnskabets finansielle konti som finansielle passiver for
udstederen med det beløb, der forventes at blive kaldt. Øvrige ”engangs-garantier”
behandles som i ESA 95 som betingede finansielle aktiver og passiver og indgår
således ikke i de finansielle konti.
Omfanget af standardiserede garantier i Danmark, fx studielån, med sandsynlighed for at blive
”kaldt” og komme til udbetaling er vurderet at være så lille, at der ikke er lavet nogen ændring.
Special Drawing Rights (SDR) hos IMF blev under ESA 95 alene registreret som et
aktiv i de finansielle konti. Danmarks udestående over for de øvrige lande i IMF
blev ikke vist. I ESA 2010 vil Danmarks forpligtelse over for IMF indgå som et
passiv i de finansielle konti for Nationalbanken og Danmarks gæld over for
udlandet.
Indførelsen af SDR som et passiv øger Nationalbankens passiver og udlandsgælden med 1,7
mia. kr. i 2008
SDR som aktiv
og passiv (18)
Bruttoficering af
skattekreditter (19)
En skattekredit er en reduktion i skattebetalingen, der typisk er af social karakter.
En skattekredit kan være ”payable”, dvs. den udbetales, hvis skatten, den
modregnes i, er mindre end skattekreditten. Den kan også være ”non-payable”, dvs.
den udbetales ikke, hvis skatten, den modregnes i, er mindre end skattekreditten. I
ESA 2010 skal ”payable” skattekreditter vises brutto, dvs. den fulde skattebetaling
uden modregning vises, og hele skattekreditten vises som en indkomstoverførsel til
modtageren. I ESA 95 blev ”payable” skattekreditter vist netto. I Danmark vedrører
det behandlingen af den grønne check, der blev indført i 2010.
Den nye behandling af den grønne check øger skatteprovenuet med 4,7 mia. kr. i 2010 og
indkomstoverførslerne med et tilsvarende beløb.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0025.png
23
Forarbejdning af varer
på tværs af
landegrænser (20)
Forarbejdning i udlandet af en vare ejet af en dansk virksomhed, bliver i det nye
nationalregnskab (og den nye betalingsbalance) behandlet som køb af en
tjenesteydelse i udlandet. Hidtil betragtede man varen, der blev forarbejdet i
udlandet, som eksport, og efterfølgende blev den forarbejdede vare importeret (til
en højere værdi). Udenlandske virksomheder, der sender varer til forarbejdning i
Danmark, behandles parallelt. Ændringerne påvirker eksport af varer og tjenester
samt import af varer og tjenester. Den ændrede behandling i ESA 2010 og BPM6
4
har i sig selv ingen effekt på BNP og betalingsbalancens løbende poster. Som følge
af data- og metodeændringer, er der en begrænset effekt på BNP og på
betalingsbalancens løbende poster.
I 2008 reduceres eksporten med 2,1 mia. kr. som følge af ændringerne af opgørelsen af varer til
forarbejdning, mens importen reduceres med 3,3 mia. kr.
Merchanting (21)
Merchanting er køb og salg af varer, hvor begge modparter er udlændinge, og hvor
varerne ikke passerer den danske grænse (såkaldt ”trekantshandel”). Merchanting
registreres som netto-eksport til det land, hvor varen sælges. Netto-eksporten er
forskellen mellem købs- og salgsprisen og er udtryk for den handlende
virksomheds produktionsværdi (avance). Tidligere blev merchanting betragtet som
eksport af en tjenesteydelse (handelsavance), men betragtes nu som varehandel.
Ændringen påvirker eksporten af varer og eksporten af tjenester, men den samlede
eksport påvirkes ikke.
Som følge af den nye behandling af merchanting opjusteres eksport af varer i 2008 med 15,5
mia. kr. og eksport af tjenester nedjusteres tilsvarende. Betalingsbalancens løbende poster er
således upåvirket.
Ikke-fundede
arbejdsmarkeds-
pensioner (22)
Som noget nyt skal forpligtelserne til ikke-fundede arbejdsmarkedspensioner vises
på passivsiden i arbejdsgiverens sektor. Forpligtelserne vises imidlertid ikke i det
egentlige nationalregnskab (core-accounts) men i en supplementstabel. I Danmark
drejer det sig om det offentliges forpligtelser til tjenestemandspensioner, der
fremover (første offentliggørelses år er 2017) vil være en del af en supplements-
tabel, der viser samtlige arbejdsmarkedsrelaterede pensionstilgodehavender. Det
offentliges forpligtelser til tjenestemandspensioner vil ikke indgå i nationalregn-
skabsopgørelsen af den offentlige gæld. Som en del af data- og metoderevisionen er
der lavet nye estimater for de imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd.
Forpligtelserne til tjenestemandspensioner er endnu ikke opgjort.
Gebyrer på lån
baseret på værdipapirer
og guld (23)
I ESA 2010 skal gebyrer på lån baseret på værdipapirer og guld pr. konvention
behandles som rente. Der er tale om en præcisering i forhold til ESA 95.
Ændringen af behandlingen af gebyrer på lån baseret på værdipapirer og guld har ingen effekt i
Danmark.
4
BPM6, Balance of Payments and International Investment position Manual 6th edition, som er manualen, hvorefter
betalingsbalancen opgøres
.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0026.png
24
4. Data- og metoderevision
Ud over de ændringer, der er betinget af de nye retningslinjer i ESA 2010 medfører
indarbejdelsen af nye forbedrede datakilder og metoder, omtalt som data- og
metoderevisionen, også en række ændringer.
Data- og metoderevisionen følger som udgangspunkt de hidtidige retningslinjer i
ESA 95. I enkelte tilfælde er nye datakilder dog indarbejdet i forbindelse med
implementeringen af ESA 2010. Det gælder fx skadesforsikring, som er beskrevet i
kapitel 3. Nedenfor er beskrevet de 16 data- og metoderevisionsændringer, der har
størst effekt på BNP og BNI. Deres betydning er anført for året 2008.
Ny regnskabsstatistik
for NPISH
Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), indeholder fx idræts-
foreninger, private nødhjælpsorganisationer og fagforeninger. I det nye
nationalregnskab indeholder NPISH-sektoren også de frie skoler (privatskoler og
efterskoler), der er flyttet fra offentlig forvaltning og service som en del af de nye
retningslinjer i ESA 2010. Der er indsamlet nye og bedre regnskabsoplysninger og
sektoren, der hidtil har været vist sammen med husholdningssektoren, bliver i det
nye nationalregnskab vist selvstændigt. De nye oplysninger har øget kvaliteten i
opgørelsen af sektoren væsentligt. Der er en samlet og uddybende beskrivelse af
den nye NPISH sektor i kapitel 8.
Den nye regnskabsstatistik for NPISH betyder en opjustering af BNP med 2,0 mia. kr. i 2008
svarende til 0,1 pct.
UMTS licenser
ændres til gængs
EU-fortolkning
Hidtil har det offentliges indtægter for de såkaldte UMTS-licenser (3. generations
mobiltelefoni) været behandlet som formueindkomst (jordrente - på engelsk
”rent”), ud fra den betragtning, at det offentlige ejer det underliggende aktiv. Dette
har været i modstrid med den gængse fortolkning af ESA 95 i EU. Her betragtes det
offentliges indtægt fra UMTS-licenserne som salg af et aktiv på det tidspunkt, hvor
adgangen gives. I det nye nationalregnskab følges denne fortolkning af ESA 95.
Ændringen har ingen effekt på det offentlige forbrug eller BNP i 2008, men formueindkomsten
og dermed den offentlige saldo reduceres med 253 mio. kr. I 2001, hvor salget af aktivet finder
sted, øges det offentliges indtægter fra salg af investeringsgoder og dermed den offentlige saldo
med 3,7 mia. kr.
Imputerede bidrag til
tjenestemandspensioner
baseres på faktiske
antal tjenestemænd
I nationalregnskabet laves et tillæg til tjenestemændenes løn (imputerede bidrag),
der skal afspejle den opsparing til deres pension, de ville have haft, hvis de havde
en almindelig arbejdsmarkedspension med indbetaling af bidrag. I det hidtidige
nationalregnskab er benyttet en konvention om, at indbetalinger svarer til
udbetalinger. Dvs. der er brugt oplysninger om det offentliges aktuelle udgifter til
pension til pensionerede tjenestemænd som udtryk for kommende forpligtelser
over for aktive tjenestemænd. I det nye nationalregnskab er der i beregningen taget
udgangspunkt i oplysninger om det faktiske antal tjenestemandsansatte.
Ændringen af beregningen af de imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd reducerer det
offentlige forbrug med 8,7 mia. kr. svarende til 1,9 pct. BNP reduceres med 0,5 pct.
I figur 4.1 er de imputerede bidrag til tjenestemandspensioner før og efter
revisionen vist over tid.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0027.png
25
Figur 4.1
Imputerede bidrag til tjenestemandspensioner før og efter hovedrevisionen
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1971
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2013 *
2012 *
2011 *
2010 *
mia. kr.
Før
Efter
* Foreløbige tal.
Medielicens
bliver en skat
I det hidtidige nationalregnskab er licensindtægterne og fra 2007 medielicensen
betragtet som en salgsindtægt i Danmarks Radio (DR). DR har derfor været en
offentlig ejet virksomhed placeret i den ikke-finansielle selskabssektor. I det nye
nationalregnskab betragtes medielicensen som en skat, da alene besiddelsen af et
multimedieapparat gør, at man de facto er forpligtet til at betale den uanset
omfanget af ens forbrug. Ændringen betyder, at DR fra 2007 bliver ikke-
markedsmæssig og dermed en del af offentlig forvaltning og service.
Ændringen i behandlingen af DR betyder, at det offentlige forbrug øges med 3,4 mia. kr. og
skatteindtægterne med 3,8 mia. kr. i 2008, mens den offentlige saldo og BNP er stort set
uændrede. Før 2007 er der ingen ændring.
Enheder flyttes til
offentlig forvaltning
og service
Ud over de ændringer i nogle enheders placering i institutionelle sektorer, som
følge af implementeringen af ESA 2010, flyttes enkelte enheder som en del af data-
og metoderevisionen. Det drejer sig om Banedanmark, Naturstyrelsen (tidligere
Skov- og naturstyrelsen) samt en række mindre områder i den kommunale sektor
som fx færgefart, der alle flyttes fra den ikke-finansielle selskabssektor til offentlig
forvaltning og service. Flytningerne er en konsekvens af nye analyser af karakteren
af deres salgsindtægter, der gør, at de ikke længere betragtes som markedsmæssige.
Flytningen af enheder til offentlig forvaltning og service betyder, at det offentlige forbrug øges
med 2,1 mia. kr. i 2008, mens den offentlige saldo og BNP er stort set uændrede.
Huslejer (boligbenyttelse)
beregnes ud fra
ansøgninger
om boligstøtte
Baggrunden for revisionen af beregningen af huslejer er, at det hidtidige data-
grundlag - huslejeundersøgelserne, der blev gennemført med jævne mellemrum -
stoppede i 1999. Det var derfor nødvendigt at finde nye kilder til at belyse
udviklingen i huslejer.
Det nye kildegrundlag er indberettede huslejer i forbindelse med ansøgning om
boligstøtte. Disse oplysninger bruges dels på de boliger, de vedrører, men også til at
estimere huslejen for resten af boligmarkedet.
Ændringen i beregningen af huslejer betyder, at BNP reduceres med 11,8 mia. kr. i 2008
svarende til 0,7 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0028.png
26
Der indregnes skøn
for Illegal aktivitet
I forbindelse med revisionen er der indarbejdet et skøn for den illegale aktivitet.
Der beregnes tillæg for smugling af narkotika, alkohol, tobak, slik og sodavand
samt prostitution.
Narkotikasmuglingens omfang er beregnet på baggrund af tal fra bl.a. Sundheds-
styrelsen og Rigspolitiet om antallet af misbrugere og priser på forskellige
narkotiske stoffer. Øvrige data for smugling bygger på rapporter fra skatte-
ministeriet om grænsehandel og prisportaler på nettet. Beregningen af
prostitutionen bygger på oplysninger fra Socialstyrelsen, rapporter fra SFI m.fl. om
antallet af prostituerede, mens priser for forskellige ydelser er fundet på nettet og i
Ekstra Bladet. En del af de prostituerede er ikke residenter i nationalregnskabs-
mæssig forstand, og en del af prostitutionen indgår derfor som import af en
tjenesteydelse i nationalregnskabet.
Den illegale aktivitet øger BNP med 3,0 mia. kr. i 2008 svarende til 0,2 pct.
Bilskrotningspræmie
bliver en overførsel
Hidtil er præmien for at skrotte en bil blevet behandlet som et produktsubsidie,
men i forbindelse med revisionen ændrer bilskrotningspræmien status til en
overførsel. Fremover vil bilskrotningspræmien derfor ikke længere indgå i
opgørelsen af BNP.
Den ændrede klassificering af bilskrotningspræmien har stort set ingen effekt på BNP.
Rettelser i landbrugets
bruttoværditilvækst
Der er i forbindelse med revisionen rettet flere fejl i beregningen af landbrugets
bruttoværditilvækst (BVT). Rettelserne skyldes dels, at banktjenesterne i en
periode var dobbeltregnede i beregningen af forbrug i produktionen, dels at
produktionen af juletræer ikke var blevet flyttet fra skovbruget til landbruget i
forbindelse med overgangen fra DB03 til DB07. Dobbeltregningen skete i perioden
2003-2007, mens flytningen af produktionen af juletræer gælder hele tidsserien.
Herudover er der foretaget en række andre korrektioner, således at der nu er fuld
konsistens med landbrugsstatistikkens opgørelse af bruttofaktorindkomsten.
Rettelserne øger landbrugets værditilvækst med 1,2 mia. kr.
Energiproduktion
ændrer branche til
produktionsenhed
Inden revisionen var forsyningsbrancherne aktivitetsdefinerede, hvilket vil sige, at
al produktion af elektricitet blev ført til branchen for el-produktion og al
produktion af fjernvarme foregik i branchen for varmeproduktion. I forbindelse
med revisionen er produktionen flyttet til de enheder, der faktisk foretager
produktionen. Det betyder, at der fremover også produceres fjernvarme i
elforsyningsbranchen, da kraftvarmeværkerne er placeret her, mens den elektricitet
og fjernvarme, der produceres i forbindelse med forbrænding af husholdnings-
affald, fremover er placeret i renovationsbranchen. Baggrunden for revisionen er,
at det er meget vanskeligt at splitte input i kraftvarmeværkerne og forbrændings-
anstalterne, da der er tale om forenet produktion. Samtidigt er værdien af el-
produktionen revideret, dels som følge af indarbejdelsen ad PSO-skatter og –
subsidier, dels som følge af revisioner til udenrigshandelen. Gasproduktionen er
ligeledes revideret, da eksportværdien af naturgas er nedskrevet i udenrigshandels-
statistikken.
Der er ingen effekt på BNP af den ændrede behandling af el- og fjernvarmeproduktion, mens
indarbejdelsen af PSO-skatter og subsidier isoleret sænker BNP med 0,8 mia. kr. i 2008. Revi-
sionerne af udenrigshandelen med el og gas sænker samlet BNP med 0,1 mia. kr. Den samlede
ændring i energibrancherne reducerer BNP med 1,2 mia. kr. svarende til 0,1 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0029.png
27
Betalings-TV opjusteres
Forbruget og produktionen af betalings-TV har hidtil været undervurderet i
nationalregnskabet, da fx betaling for kabel-tv ikke har indgået.
Opjusteringen af forbruget af betalings-TV øger BNP med 2,3 mia. kr. svarende til 0,1 pct.
Større privat
hotelforbrug
Fordelingen af hotelforbruget mellem husholdningerne og erhvervene var skæv i de
hidtidige nationalregnskabstal. De tidligere tal undervurderede det private forbrug
kraftigt og overvurderede erhvervenes forbrug tilsvarende. På baggrund af data fra
VisitDenmark er fordelingen mellem husholdningernes og erhvervenes forbrug
derfor justeret.
Ændringen af hotelfordelingen øger husholdningernes forbrug og BNP med 3,3 mia. kr.
svarende til en opjustering af BNP med 0,2 pct.
Formueindkomst i
investeringsforeninger
Den del af formueindkomsten, der tilbageholdes i investeringsforeninger, bliver i
det nye nationalregnskab betragtet som udbetalt til ejerne, dvs. husholdningerne. I
det hidtidige nationalregnskab blev det betragtet som tilhørende investerings-
foreningerne. Ændringen betyder, at der ikke længere finder en opsparing sted i
investeringsforeninger som følge af den tilbageholdte formueindkomst. Fremover
finder denne opsparing sted hos ejerne, der som modstykke geninvesterer den via
en finansiel transaktion i investeringsforeningerne. Den nye behandling svarer til
behandlingen af geninvesteret indtjening i udenlandske direkte investeringer. Der
er ingen effekt på BNP, men BNI påvirkes med den del af formueindkomsten i
danske investeringsforeninger, der tilfalder udlandet, og den del af formueind-
komsten i udenlandske investeringsforeninger, der tilfalder danskere.
Den nye behandling af formueindkomst i investeringsforeninger har en meget lille positiv effekt
på BNI på kun 33 mio. kr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
5. Fastprisberegninger
5.1
Begrænsede ændringer
af den økonomiske
vækst
2010 er
nyt referenceår
Generelt
Samlet set har hovedrevisionen, herunder indførelsen af de nye retningslinjer (ESA
2010), ikke medført markante ændringer i den økonomiske vækst i perioden 1966-
2009, hvilket fremgår af figur 2.2.
Nyt referenceår for de kædede fastpristal bliver 2010. Hidtil har referenceåret
været 2005. Skift af referenceår har ingen selvstændig betydning for mængde- og
prisudviklinger, herunder den økonomiske vækst. Skiftet foretages med passende
mellemrum, idet det er mere bekvemt at præsentere fastpristallene i et prisniveau,
som ikke ligger alt for langt fra det aktuelle kalenderår.
Metoderne til beregning af nationalregnskabet i faste priser er på de fleste områder
uændrede i det nye nationalregnskab. På ét væsentligt område er der imidlertid
indført betydelige ændringer fra 2008 og frem: Beregningen af den offentlige
produktionsværdi og dermed også det offentlige forbrug. Disse ændringer er
beskrevet nedenfor.
Hovedrevisionen har også for fastprisberegningerne givet anledning til en række
forbedringer i data- og metoder. Eksempelvis kan nævnes forsikrings- og
pensionsområdet, hvor der er udviklet en ny metode til fastprisberegning, som i
højere grad afspejler mængdeudviklingen.
Kun ændrede metoder til
beregning af offentlig
produktionsværdi
5.2
Ny beregning
Ny måling af offentlig realvækst
Det ny princip for beregningen af den reale produktionsværdi (samt realvæksten)
for offentlig forvaltning og service indebærer, at der fremover estimeres direkte på
mængden af goder, som det offentlige fremstiller til samfundet. Tidligere var
princippet, at den reale produktionsværdi (samt realvæksten) blev beregnet som
summen af de reale omkostninger, herunder især de offentlige lønninger og det
offentlige varekøb. Med andre ord fokuserer det ny princip på mængden af goder,
der kommer ud af den offentlige virksomhed, mens det hidtidige princip
fokuserede på mængden af de ressourcer, som blev anvendt i den offentlige
produktionsproces.
Den nye beregning af den offentlige realvækst vedrører alene den del af de
offentligt producerede goder, som direkte stilles til rådighed for individerne i
samfundet. Det er fx folkeskoleundervisning, operationer på offentlige hospitaler
og plejehjemspladser (nedenfor benævnt individuelt offentligt forbrug). Den nye
beregning vedrører ikke den del af de offentligt fremstillede goder som stilles
kollektivt til rådighed for samfundet. Det er goder som fx politi, offentlig
administration og miljøbeskyttelse (nedenfor benævnt kollektivt offentligt forbrug).
Det kollektive offentlige forbrug beregnes i faste priser som hidtil. Ligeledes
beregnes såvel det individuelle som det kollektive offentlige forbrug i løbende
priser som hidtil. Den nye beregning vedrører alene det individuelle offentlige
forbrug i faste priser og dermed opdelingen i mængde- og prisudvikling her.
Den nye beregning indføres fra og med 2008, dvs. inklusive udviklingen mellem
2007 og 2008, og Danmark anvender samme metode for metodeskift som de andre
EU-lande.
Metodeskift for
offentlige goder til
individuelt forbrug
Ny output-metode måler
mængden af individuelle
ydelser fra det offentlige
Den ny metode til beregning af det individuelle offentlige forbrug i faste priser
indebærer anvendelse af mængdeindikatorer. En mængdeindikator er fx antallet af
færdiguddannede gymnasieelever eller antallet af gennemførte blindtarms-
operationer. Mængdeindikatorerne anvendes til at vurdere mængdeudviklingen i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0031.png
29
de individuelle goder, det offentlige producerer til samfundet. Mængdeindika-
torerne beregnes på detaljeret niveau på baggrund af offentlige registre og statistik.
Metoden betegnes også som output-metoden, idet der metodemæssigt fokuseres på
mængden af de goder, det offentlige frembringer til samfundet.
Der korrigeres indtil videre ikke direkte for kvalitetsændringer i produktionen.
Hvis lærerne bliver dygtigere eller kirugerne bedre til at operere, vil det altså ikke
blive direkte afspejlet i mængdeudviklingen af den offentlige produktion. Der
arbejdes i EU-regi på at fastlægge fælles fremtidige standarder for direkte
justeringer af kvaliteten.
Før måltes
omkostningerne
Output-metoden er forskellig fra den hidtidige metode, som fokuserer på de
omkostninger, det offentlige har, når goderne produceres. Derfor er den hidtidige
metode blevet kaldt input-metoden. Den indebærer, at den offentlige produk-
tionsværdi i faste priser beregnes som summen af de fire input-komponenter i faste
priser: offentlige lønninger, offentligt varekøb, andre produktionsskatter- og
subsidier, netto samt offentlige afskrivninger. Det er væsentligt igen at bemærke, at
input-metoden fremover stadig anvendes til beregningen af produktionen af
mængden af kollektive goder. Den nye metode betyder, at der for den individuelle
offentlige produktion i princippet kan beregnes produktivitetsudvikling, hvilket
ikke var tilfældet med den input-baserede metode.
Individuelt offentligt forbrug i faste priser, kædet mængdeindeks
110
109
108
107
106
105
104
103
102
101
100
2007
2008
2009
2010
2011*
2012*
2013*
Figur 5.1
indeks 2007=100
Input-metode
Output-metode
* Foreløbige tal.
Figuren viser, at udviklingen i det individuelle offentlige forbrug i faste priser har
været undervurderet i perioden 2007-2013, når man sammenligner de to
beregningsmetoder. Tilsvarende har prisudviklingen i samme periode været
overvurderet. Det betyder, at den offentlige sektor i perioden har været i stand til at
frembringe flere goder til individuelt forbrug end de hidtidige nationalregnskabstal
har vist.
Med output-metoden
kan man ikke måle
offentligt ressourceforbrug
Med skiftet fra input- til output-metoden for offentlig individuel produktion og
dermed også offentligt forbrug ændres en række analysemuligheder. Et af de
markante analysetemaer i debatten om den offentlige sektor, har i de senere år
været realvæksten i det offentlige forbrug. I flere år har realvæksten i det offentlige
forbrug været anvendt som målsætning i forbindelse med styring af de offentlige
udgifter.
Input-metoden har kunnet kaste lys over, om dette mål blev opfyldt eller ej, idet det
netop er mængden af ressourcer, tilført det offentlige, som måles, når den offentlige
produktionsværdi beregnes i faste priser. Efter indførelsen af output-metoden kan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
nationalregnskabets tal for offentligt forbrug i faste priser ikke længere anvendes til
at vurdere udviklingen i de reale ressourcer, som det offentlige anvender i
produktionen, men derimod alene udviklingen i det reale output, som beskrevet
ovenfor.
Yderligere info
Danmarks Statistik fortsætter med at offentliggøre en særskilt beregning af udgifter
til offentligt forbrug i faste priser efter input-metoden. Tallene offentliggøres i
statistikbanken. Desuden udarbejdes hvert år publikationen ”Offentlig produktion
og produktivitet”. I denne beskrives og analyseres de offentlige mængdeindikatorer
detaljeret.
Publikationen er gratis og kan hentes på
www.dst.dk/publ/OffProduktivitet.
Publikationen indeholder også fremover årligt resultaterne fra input-metoden, som
i høj grad har relevans i den samfundsøkonomiske debat, og som formentligt også
fremover vil være relevant i den finanspolitiske planlægning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0033.png
31
6. Løn, beskæftigelse og arbejdstid
Ingen manualændringer
til forbrug af arbejdskraft
i nationalregnskabet
Ved mange økonomiske analyser inddrages forbrug af arbejdskraft. Det er derfor
nødvendigt at opgøre beskæftigelse og arbejdstid i henhold til samme definitioner
og klassifikationer, som anvendes i nationalregnskabet. ESA 2010 medfører ikke
nye retningslinjer for, hvordan man skal opgøre den beskæftigelse og arbejdstid,
der er sammenlignelig med resten af nationalregnskabets opgørelser af produktion,
værditilvækst mv. Men relevante ændringer i den nye manual ─ eksempelvis den
nye afgrænsning af offentlig forvaltning og service (jf. kapitel 3) ─ er også fuldt
indarbejdet i arbejdskraftopgørelserne, så de fortsat er konsistente og fuldt
sammenlignelige med opgørelserne i det øvrige nationalregnskab.
Nationalregnskabets hovedrevision af aflønning af ansatte, beskæftigelse og
præsterede timer består derudover af data- og metoderevisioner, hvor langt den
største revision vedrører indarbejdelsen af det nye, eIndkomstbaserede
arbejdstidsregnskab.
6.1
Indarbejdelsen af nyt ATR
giver anledning til de
største revisioner
Før og efter ─ revisionernes omfang
Arbejdstidsregnskabet (ATR) er nationalregnskabets hovedkilde til aflønning af
ansatte, beskæftigelse og præsterede timer. Den mest omfattende revisionssag har
været indarbejdelsen af det hovedreviderede ATR, der er baseret på eIndkomst, og
som udkom i december 2012. For arbejdstidens vedkommende var revisionen i
ATR så markant, at nationalregnskabets hovedrevision af præsteret arbejdstid blev
estimeret på baggrund af de foreliggende oplysninger og indarbejdet allerede i
forbindelse med juniversionen i 2013, hvor nationalregnskabets serier med
præsterede timer ekstraordinært blev revideret i hele perioden tilbage til 1966.
Oversigtstabel 6.1 viser nationalregnskabets aflønning af ansatte, beskæftigelse og
præsteret arbejdstid for 2008 før og efter den ekstraordinære timerevision i juni
2013 samt før og efter indeværende hovedrevision.
Oversigtstabel 6.1
Nationalregnskabets aflønning af ansatte, beskæftigelse og præsteret arbejdstid. 2008
Aflønning af
ansatte
mio. kr.
Beskæftigelse
1 000 personer
Præsteret tid
mio. timer
Før ekstraordinær timerevision, juni 2013
. . . .
+ Arbejdstidsregnskabets revision
. . . . . . . . . . . . . .
+ Andre data-/metoderevisioner:
. . . . . . . . . . . . . . . .
Tillæg for hjemsted
1
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tillæg for skyggeøkonomi
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Tillæg for ubetalt overtid
2
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
Øvrige data-/metoderevisioner
. . . . . . . . . . . . .
= Efter ekstraordinær timerevision, juni 2013
. .
= Før hovedrevision, september 2014
. . . . . . . . .
+ Arbejdstidsregnskabets revision
. . . . . . . . . . . . . .
+ Andre data-/metoderevisioner:
. . . . . . . . . . . . . . . .
Tillæg for hjemsted
1
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tillæg for skyggeøkonomi
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Tillæg for ubetalt overtid
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
Øvrige data-/metoderevisioner
. . . . . . . . . . . . .
= Efter hovedrevision, september 2014
. . . . . . . .
1
2
Tillægget introduceres
979 286
-
-
-
-
-
-
979 286
979 286
-27 776
-1 691
-
888
-
-2 579
949 819
2 952
-
-
-
-
-
-
2 952
2 952
13
-55
-72
32
-
-15
2 910
4 567,3
-411,1
68,7
-117,1
30,2
142,0
13,6
4 224,7
4 224,7
0,6
-6,5
-
33,7
4,0
-44,2
4 218,8
Tillægget udgår med indarbejdelsen af det nye ATR.
med indarbejdelsen af det nye ATR.
I oversigtstabel 6.1 er revisionerne i ATR isoleret, og den samlede effekt af de
resterende data- og metoderevisioner er opsummeret ligesom nogle centrale
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0034.png
32
enkeltrevisioner er vist. Disse centrale enkelrevisioner knytter sig til de tillæg
nationalregnskabet beregner til ATR for at opnå konsistens med nationalregn-
skabets øvrige økonomiske tal.
Med det nye ATR udgår
nationalregnskabets behov
for tillæg for hjemsted
Med det nye ATR bortfaldt behovet for nationalregnskabets
tillæg for hjemsted
til
beskæftigelsen og timerne, idet det nye ATR’s beskæftigelses- og timepopulation
også omfatter personer med bopæl uden for Danmark. Denne afgrænsning
konvergerer mod nationalregnskabets afgrænsning, der definitorisk omfatter alle
personer, der leverer arbejdskraft til den danske produktion af varer og
tjenesteydelser – uanset hvor i verden disse personer måtte bo.
Et vigtigt sigte med nationalregnskabet er at inkludere al produktiv økonomisk
aktivitet. Det er ikke afgørende, om disse aktiviteter ligger inden for lovens
rammer, men kun om de ligger inden for nationalregnskabets produktionsgrænse.
De steder, hvor tallene for den formelle økonomi ikke er fuldt dækkende, beregnes
så vidt muligt et
tillæg for skyggeøkonomi,
dvs. økonomiske aktiviteter, der enten
er legale, men ikke deklareres (”sort” aktivitet), og aktiviteter, der i sig selv er
illegale (de ville også være ulovlige, hvis de blev udført ”hvidt”).
I praksis har skyggeøkonomien hidtil kun været dækket for den ikke-deklarerede
del, men med hovedrevisionen indgår nu også estimater for egentlig illegal
økonomisk aktivitet (se kapitel 4). Denne udvidelse afspejles naturligvis også i
nationalregnskabets beskæftigelses- og timepopulation. Revisionen af tillægget for
skyggeøkonomi omfatter udover populationsudvidelsen en revision af de eksi-
sterende tillæg for ikke-deklareret arbejde.
Forbedret tillæg for
skyggeøkonomien
Nyt tillæg for
ubetalt overtid
Med det nye ATR blev populationen af arbejdstimer meget klart afgrænset til
udelukkende at omfatte
betalt,
præsteret tid. Ved indarbejdelsen af det nye ATR i
juni 2013 introducerede nationalregnskabet derfor et
tillæg for ubetalt overtid,
sådan at nationalregnskabets timeserier fortsat dækker den samlede præsterede
arbejdstid som volumenmål for arbejdskraftindsatsen i produktionen.
6.2
Overgang fra ATR til
nationalregnskabet
Sammenhæng til det nye arbejdstidsregnskab
I oversigtstabel 6.2 er opstillet en sammenhæng mellem det nye ATR og national-
regnskabet for år med endelige beregninger. Som hidtil bruges på nogle områder
alternative kilder for at opnå konsistens med resten af nationalregnskabet og
supplerende kilder for at opfylde definitionerne i ESA 2010. Øvrige korrektioner
foretages også som hidtil, og posten repræsenterer fortsat de slutafstemninger, der
foretages med resten af nationalregnskabets økonomiske tal. For år med foreløbige
beregninger (2011-2013 i indeværende version) baseres tallene i højere grad på
udviklinger end niveauer i ATR.
Sammenhæng mellem arbejdstidsregnskabet og nationalregnskabet
Aflønning af ansatte
2008
Arbejdstidsregnskabet
. . . . .
Alternative/supplerende kilder
Heraf tillæg for
skyggeøkonomi
. . . . . . . . . . . . .
Heraf tillæg for ubetalt overtid
Korrektioner i øvrigt
. . . . . . . . . . .
Nationalregnskabet
. . . . . . . .
926 365
25 024
4 295
-
-1 570
949 819
2009
mio. kr.
Oversigtstabel 6.2
Beskæftigelse
2010
2008 2009
Præsterede timer
2009 2010
mio. timer
2010 2008
1 000 personer
920 418 932 793
26 938 22 237
4 290
4 243
-
-
-1 679 -1 362
945 677 953 668
2 870 2 774 2 714
44
53
47
49
48
45
-
-
-
-4
-4
-3
2 910 2 823 2 758
4 013 3 868 3 740
211 221 225
72
72
65
146 141 157
-6
-6
-5
4 219 4 083 3 960
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0035.png
33
6.3
Beskeden revision af den
overordnede udvikling
tilbage til 1966
Tilbageføringen til 1966
Serierne i det nye ATR begynder i 2008. Udviklingen tilbage til 2007 er analyseret
og genberegnet for at kompensere for bruddet i de bagvedliggende statistikker i
2008. De nye, hovedreviderede niveauer for 2007 er i udgangspunktet tilbageført
til 1966 med de hidtidige vækstrater på det mest detaljeret beregningsniveau.
Undtagelser er først og fremmest de sektorer, hvor nationalregnskabet anvender
andre kilder end ATR. Her er disse kilders revisioner indarbejdet i niveau. Således
er det altovervejende sammensætningseffekter, der ændrer udviklingen i seriernes
totaler før 2007. I figur 6.1 vises den hovedreviderede total for nationalregnskabets
samlede beskæftigelse tilbage til 1966 sammen med den hidtidige total.
Nationalregnskabets samlede beskæftigelse ─ før og efter hovedrevisionen
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2.500
2.400
2.300
2.200
1966
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2013*
2012*
2011*
2010
Figur 6.1
1.000 personer
Før
Efter
* Foreløbige tal.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
7. Det offentlige
Ændret afgrænsning
samt sammensætning
af indtægter
Nationalregnskabstallene for sektoren offentlig forvaltning og service bliver blandt
andet ændret pga. en ændret afgrænsning af sektoren, så der nu indgår færre
enheder. Dette sammen med en ændret beregning af tjenestemandspensionerne
reducerer det offentlige forbrug i de fleste år. Desuden er der ændret i sammen-
sætningen af de offentlige indtægter, så der er lavere skatteindtægter, men flere
andre indtægter. Effekten på den offentlige saldo, som følge af hovedrevisionen,
varierer mellem årene, men generelt har den offentlige saldo i procent af BNP ikke
ændret sig meget som følge af hovedrevisionen, jf. figur 7.2.
I perioden 2008 til 2012 bliver saldoen forværret med mellem 0,4 mia. kr. og 2,1
mia. kr. Saldoen forbedres i 2013 med 1,8 mia. kr. Før 2008 ses både forbedringer
og forværringer af saldoen. Den maksimale forværring er på 7,8 mia. kr., og den
maksimale forbedring er på 5,9 mia. kr. Den typiske ændring er dog langt mindre.
7.1
Mere vægt på det
offentliges kontrol med
institutionerne
Ny afgrænsning af offentlig forvaltning og service
Afgrænsningen af offentlig forvaltning og service er ændret i det nye nationalregn-
skab på to måder. For det første ved at de nye retningslinjer (ESA 2010) lægger
mere vægt på, hvor meget kontrol det offentlige har over en institutions
beslutninger. Tidligere blev der primært lagt vægt på omfanget af den offentlige
finansiering. For det andet ved at den såkaldte ”markeds-test” er ændret. Begge
ændringer er nærmere beskrevet i kapitel 3. Derudover har data- og metode-
revisionen betydet en ændret sektorafgrænsning, hvilket er beskrevet nærmere i
kapitel 4.
Den øgede vægt på kontrol betyder, at privatskoler og efterskoler m.v. – også kaldet
det frie skoleområde – nu er placeret i sektoren
nonprofit-institutioner rettet mod
husholdninger
(NPISH). I det hidtidige nationalregnskab var de placeret i offentlig
forvaltning og service. Samtidig er en række hjælpeorganisationer flyttet fra
offentlig forvaltning og service til NPISH.
Ændringen i markedstesten betyder, at A/S Øresund flytter fra selskabssektoren til
offentlig forvaltning og service. Det skyldes, at A/S Øresund har betydelige
finansieringsudgifter, der nu indgår i markedstesten. Data- og metoderevisionen
indebærer, at bl.a. Banedanmark og Naturstyrelsen (før Skov- og Naturstyrelsen)
flytter fra selskabssektoren til offentlig forvaltning og service. Derudover flytter
Danmarks Radio (DR) fra selskabssektoren til offentlig forvaltning og service fra
2007 og frem. Medielicensen blev indført i 2007, og da medielicensen i det nye
nationalregnskab betragtes som en skat, betyder det, at DR skifter sektor.
Privat- og efterskoler
flyttes ud af
offentlig forvaltning
Enheder som rykker ind i
offentlig forvaltning.
7.2
Lavere offentligt forbrug
Det offentlige forbrug
Offentlig forvaltning og service er nedjusteret i det nye nationalregnskab i den
forstand, at det offentlige forbrug er lavere end i det hidtidige nationalregnskab.
Som det fremgår af oversigtstabel 7.1, udgør det offentlige forbrug 452,2 mia. kr. i
2008, hvilket er 13,2 mia. kr. eller 2,8 pct. mindre end i det hidtidige
nationalregnskab. De største ændringer i forbrugsudgiften kommer fra aflønning af
ansatte, forbrug af fast realkapital, forbrug i produktionen samt den nye post
egenproduktion overført til investering.
Det lavere offentlige forbrug gør sig
gældende i større eller mindre grad for alle år efter 1984. I den tidligere periode
opjusteres det offentlige forbrug i stort set alle år – en opjustering af varierende
størrelse, men dog ikke større end 2 mia. kr., jf. figur 7.1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0037.png
35
Oversigtstabel 7.1
Forbrugsudgifter før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
Difference
Udgifter
Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
+Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
+Forbrug i produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
+Andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier . . . . . . . . .
= Offentlig produktion
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
+Sociale ydelser i naturalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
- Salg af varer og tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
- Egenproduktion overført til investering
1
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
= Forbrugsudgifter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1
løbende priser, mio. kr.
299 281
33 172
159 567
-2 837
489 184
26 404
50 184
-
465 404
280 979
53 548
154 138
-1 448
487 217
28 620
48 587
15 066
452 185
-18 301
20 376
-5 430
1 389
-1 966
2 216
-1 597
15 066
-13 219
Se forklaring i afsnittet nedenfor om
Egenproduktion overført til investeringer.
Lavere lønudgifter
Aflønning af ansatte er samlet set reduceret med 18,3 mia. kr. i 2008. En
hovedårsag er ændringen i beregningen af pensionsbidrag for aktive tjenestemænd.
Det reducerer isoleret set lønudgiften med 8,7 mia. kr. i 2008. Derudover betyder
den ændrede afgrænsning af offentlig forvaltning og service samlet set en reduktion
i de offentlige lønudgifter. Også ændringer i den nationalregnskabsmæssige
behandling af ordninger inden for den aktive arbejdsmarkedspolitik reducerer de
offentlige lønudgifter. Her er der tale om ordninger, der fremover klassificeres som
overførsler til husholdninger i stedet for løn til husholdninger.
Det offentliges forbrug i produktionen er reduceret med 5,4 mia. kr. i 2008.
Ændringen skyldes hovedsageligt den nye afgrænsning af offentlig forvaltning og
service, dvs. flytningen af de frie skoler fra den offentlige forvaltning til NPISH-
sektoren – en flytning som reducerer det offentliges forbrug i produktionen. Den
nye behandling af udgifter til militære våbensystemer reducerer forbrug i
produktionen med 2,1 mia. kr. i 2008 og har i alle år en reducerende effekt på
forbrug i produktionen. Derudover er der på baggrund af undersøgelser af
udgifterne i kommuner, regioner og stat sket en mindre flytning af udgifter fra
forbrug i produktionen til investeringer.
Forbrug af fast realkapital opjusteres i alle år. I 2008 er forøgelsen på 20,4 mia. kr.
Opjusteringen har to årsager: Udgifter til forskning og udvikling betragtes nu som
investering, og udgifter til militære våbensystemer betragtes nu som investering.
Begge investeringstyper afskrives over tid, og på denne måde indgår de i det
offentlige forbrug. Begge ændringer er nærmere beskrevet i kapitel 3.
Egenproduktion overført til investering er en ny post, der reducerer det offentlige
forbrug. Posten er i 2008 på 15,1 mia. kr. og afspejler hovedsageligt de forsknings-
og udviklingsresultater (F&U), det offentlige har produceret, og som efterfølgende
investeres hos det offentlige selv. Hidtil er denne produktion blevet opfattet som
offentligt forbrug. Posten sikrer den nationalregnskabsmæssige sammenhæng
mellem den offentlige produktion og det, den bliver anvendt til (offentligt forbrug,
salg og investering). Fremover indgår egenproduktion af software også her.
Lavere forbrug
i produktionen
Forbrug af
fast realkapital
Egenproduktion overført
til investeringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0038.png
36
Revision af offentligt forbrug i løbende priser. I alt og bidrag fra hovedkomponenter
Figur 7.1
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
-2,0
-4,0
-6,0
1971
* Foreløbige tal.
pct.
Offentligt forbrug I alt
Forbrug af fast realkapital
Aflønning af ansatte
Forbrug i produktion
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2013*
2012*
2011*
2010
7.3
Kun lille effekt på
den offentlige saldo
Ændringer i den offentlige saldo
Effekten af revisionen på den offentlige saldo (fordringserhvervelse, netto) varierer
både i størrelse og retning, i nogle år opjusteres den offentlige saldo og i andre år
nedjusteres den, men generelt har den offentlige saldo i pct. af BNP ikke ændret sig
meget som vist i figur 7.2. Samtidigt er der år, hvor revisionseffekten er meget lille
og andre år, hvor effekten er lidt større. Fx medfører sektorflytningen af A/S
Øresund ind i offentlig forvaltning og service, at den offentlige saldo nedjusteres
kraftigt i midten af 1990’erne, da anlæggelsen af landanlæggene på den danske side
af Øresundsforbindelsen fandt sted i disse år.
Den offentlige saldo i procent af BNP før og efter hovedrevisionen
Figur 7.2
6,00
4,00
2,00
0,00
-2,00
-4,00
-6,00
-8,00
-10,00
pct.
Før
Efter
* Foreløbige tal.
Den offentlige
saldo i 2008
Overskuddet på den offentlige saldo i 2008 er stort set upåvirket af revisionen.
Hvor den offentlige saldo før revisionen var 57,6 mia. kr., er saldoen i det nye
nationalregnskab 57,2 mia. kr. i overskud, dvs. en nedjustering af overskuddet på
0,4 mia. kr. De samlede udgifter er ændret fra 904,5 mia. kr. til 908,1 mia. kr., og
de samlede indtægter er ændret fra 962,1 mia. kr. til 965,3 mia. kr. i 2008. De
relativt små ændringer på de samlede udgifter, de samlede indtægter og saldoen er
et resultat af, at mange af ændringerne er omflytninger fra en udgift- eller
1971
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2013*
2012*
2011*
2010
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0039.png
37
indtægtskategori til en anden eller modsvares af ændringer på andre udgifts- og
indtægtsposter, jf. oversigtstabel 7.2. Der er både ændringer betinget af de nye
retningslinjer (ESA 2010) og af data- og metoderevisionen. Nedenfor beskrives de
største ændringer i de offentlige udgifter og indtægter, bortset fra de ændringer,
der påvirker det offentlige forbrug, som er beskrevet i foregående afsnit.
Oversigtstabel 7.2
Offentlige udgifter og indtægter før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Udgifter
Aflønning af ansatte
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug i produktionen
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier
1
Sociale overførsler i naturalier
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Renter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Subsidier
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre løbende overførsler til husholdninger
. . . . . . . . . . . . . . .
Andre løbende overførsler til NPISH
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre løbende overførsler til udland
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kapitalakkumulation, dvs. bruttoinvesteringer
. . . . . . . . . . . . . .
Kapitaloverførsler (investerings- og kapitaltilskud)
. . . . . . . . . . .
Udgifter i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indtægter
Salg af varer og tjenester
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Egenproduktion overført til investeringer
1
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Renter samt udbytter inkl. udtræk fra offentlige virksomheder
Jordrente mv.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Produktions- og importskatter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Løbende indkomst- og formueskatter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger
. . . . . . . . . . .
Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger
. . . . . . . . . . . . . . . .
Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger
. . . . . . . . . . . . .
Andre løbende overførsler
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kapitalskatter og andre kapitaloverførsler
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Indtægter i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fordringserhvervelse, netto
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fordringserhvervelse, netto i pct. af BNP
. . . . . . . . . . . . . . .
1
Efter
280 979
154 138
-1 448
28 620
25 847
31 720
268 571
18 809
31 484
52 257
12 731
903 709
48 587
15 066
24 683
25 616
296 466
502 745
1 086
17 165
5 504
20 406
3 561
960 885
57 177
3,18
Difference
-18 301
-5 430
1 389
2 216
-5 934
-6 625
5 977
13 032
-2 823
17 708
-2 039
-830
-1 597
15 066
-6 198
14 002
-2 040
-12 905
-15 733
16 572
-8 744
7 583
-7 211
-1 205
-374
pct.-point
løbende priser, mio. kr.
299 281
159 567
-2 837
26 404
31 781
38 345
262 594
5 777
34 307
34 549
14 770
904 539
50 184
-
30 880
11 614
298 506
515 650
16 819
594
14 248
12 823
10 772
962 090
57 551
pct.
3,28
0,10
Her vises
andre produktionssubsidier
sammen med andre produktionsskatter (netto) på udgiftssiden, hvilket følger den
hidtidige fremstilling. I det nye nationalregnskab vil disse subsidieindtægter blive vist på indtægtssiden.
Konsoliderede
rentebetalinger
Det offentliges rentebetalinger er 5,9 mia. kr. lavere end i det hidtidige
nationalregnskab, mens indtægterne fra renter og udbytter er 6,2 mia. kr. lavere.
Det skyldes hovedsageligt, at rentebetalinger mellem enheder i offentlig forvaltning
og service nu konsolideres – dvs. fjernes - så renteudgifter og -indtægter bliver
nedbragt svarende til rentestrømmen mellem enheder inden for sektoren. Udgifter
og indtægter nedbringes med samme beløb, hvilket betyder, at den offentlige saldo
er upåvirket af konsolideringen.
De offentlige udgifter til subsidier er reduceret med 6,6 mia. kr. mens udgifterne til
overførsler til husholdningerne er øget med 6,o mia. kr., hvilket der er tre
hovedårsager til. For det første er behandlingen af vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik samt dele af løntilskudsjobordningen inden for den aktive
arbejdsmarkedspolitik ændret, hvilket fører til færre udgifter til subsidier og flere
overførsler til husholdningerne. For det andet medfører den ændrede sektor-
afgrænsning et fald i udgifterne til subsidier, som dog i nogen år modsvares af en
stigning som følge af, at PSO-subsidierne kommer til. For det tredje øges
overførslerne til husholdningerne pga. omklassificering af nogle pensioner.
Lavere subsidier og
øgede overførsler til
husholdningerne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
38
Flere overførsler
til NPISH
Løbende overførsler til NPISH er 13,o mia. kr. højere i det nye nationalregnskab.
Årsagen er, at privatskoler og efterskoler m.v. flyttes fra offentlig forvaltning og
service til NPISH. Det betyder, at udgifter til løn m.v. til disse skoler ikke længere
afholdes af offentlig forvaltning og service og dermed ikke indgår i det offentlige
forbrug. Det offentlige finansierer dog stadig i høj grad disse enheder, hvilket
afspejles i overførslerne til NPISH. Samlet set betyder ændringen en nedjustering
af det offentlige forbrug, mens der stort set ingen effekt er på den offentlige saldo.
I det nye nationalregnskab er de offentlige bruttoinvesteringer øget med 17,7 mia.
kr. til 52,3 mia. kr. Den største ændring kommer fra den nye behandling af
forskning og udvikling, der øger de offentlige investeringer med 14,0 mia. kr. Den
ændrede behandling af militære våbensystemer øger investeringerne med 2,1 mia.
kr. Baggrunden for begge ændringer er nærmere beskrevet i kapitel 3 om de nye
retningslinjer i ESA 2010. Ud over disse to ændringer øges investeringerne som
følge af, at Banedanmark, DR og A/S Øresund er flyttet til offentlig forvaltning og
service.
Indtægterne fra jordrente er 25,6 mia. kr. i den nye opgørelse, hvilket er 14,0 mia.
kr. højere end hidtil. Den relativt store opjustering skyldes, at indtægterne fra
kulbrinteskat og olierørledningsafgift nu betragtes som ressourceindtægter
(jordrente) og ikke mere som skatter. Modstykket til opjusteringen af indtægter fra
jordrente er en nedjustering af skatteindtægterne, hvilket beskrives nærmere i
afsnit 7.4 om skatter.
Hovedparten af de offentlige indtægter kommer fra skatter. De samlede
skatteindtægter er på 808,9 mia. kr. i det nye nationalregnskab, hvilket er 30,7 mia.
kr. mindre end i det hidtidige nationalregnskab. På området er der lavet en del
ændringer, som beskrives i afsnit 7.4.
I det nye nationalregnskab betragtes kontingent til arbejdsløshedskasser og
efterløn som frivillige bidrag til det offentlige. Hidtil er de betragtet som
obligatoriske bidrag, da medlemskab blev betragtet som de facto obligatorisk.
Ændringen betyder, at indtægterne fra frivillige bidrag øges med 16,6 mia. kr. til
17,2 mia. kr. Den ændrede behandling skyldes, at der i løbet af de senere år er sket
et fald i antallet af arbejdsløshedsforsikrede, hvilket har tydeliggjort, at ordningen
ikke de facto er obligatorisk. Samtidig følger den nye behandling den internationale
praksis på området.
Posten ”imputerede bidrag til sikringsordninger” indeholder beregnede indtægter
fra de pensionsindbetalinger tjenestemænd ville have haft, hvis deres
pensionsordning havde været en almindelig arbejdsmarkedspension med
indbetaling af bidrag. På udgiftssiden indgår de imputerede pensionsbidrag som en
del af aflønning af ansatte. Indtægterne fra de imputerede pensionsbidrag for
tjenestemænd er 8,7 mia. kr. lavere end hidtil og udgør 5,5 mia. kr. i det nye
nationalregnskab. Den hovedreviderede beregning af de imputerede bidrag er
beskrevet i kapitel 4.
I det nye nationalregnskab udgør indtægter fra andre løbende overførsler 20,4 mia.
kr. og er således 7,6 mia. kr. højere end i det hidtidige nationalregnskab. Det
skyldes hovedsageligt, at indtægten fra kirkeskatten ikke længere betragtes som en
skat men som en frivillig overførsel fra husholdningerne. Baggrunden for
ændringen er nærmere beskrevet i afsnit 7.4.
Større offentlige
investeringer
Flere indtægter
fra jordrente
Færre indtægter
fra skatter
A-kasse kontingent
som frivilligt bidrag
Beregnede pensionsbidrag
for tjenestemænd
Andre løbende
overførsler
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0041.png
39
7.4
Både nye retningslinjer og
data- og metoderevision
reducerer skatte-
indtægterne
Skattetryk
Overgangen til ESA 2010 betyder, at en række offentlige indtægter ændrer status.
Nogle offentlige indtægter betragtes ikke længere som en skat, mens andre overgår
til at blive betragtet som en skat i nationalregnskabet. Samtidig er der inddraget
bedre data og metoder i opgørelsen af skatter og afgifter – herefter blot omtalt som
skatter. Samlet set har revisionen medført en nedjustering af skatteindtægterne i
alle årene, og har givet en bedre international sammenlignelighed. Det må dog
understreges, at forskellig organisering af samfundene kan påvirke sammenligne-
ligheden af skattetrykket lande imellem.
Grundlæggende er forudsætningen for, at en indtægt til offentlig forvaltning og
service betragtes som en skat, at betalingen er obligatorisk, og at den ikke er
tilknyttet en direkte modydelse. De lavere skatteindtægter indebærer ikke, at nogen
personer eller institutioner betaler mere eller mindre til det offentlige, men
derimod at nogle af betalingerne nu kaldes noget andet, fx overførsler eller gebyrer.
Skattetrykket, der beregnes som de samlede skatter og afgifter divideret med BNP,
ændres som følge heraf.
Skattetrykket er
2,9 pct.point
lavere i 2008
Det overordnede resultat af hovedrevisionen på skatteområdet er for året 2008, at
skatteindtægterne justeres ned med 30,7 mia. kr. til 808,9 mia. kr. Skattetrykket i
2008 er reduceret fra 47,9 pct. af BNP i de hidtidige opgørelser til 45,o pct. af BNP i
de nye opgørelser, dvs. et fald på 2,9 pct. point. Faldet i skattetrykket skyldes både
nedjusterede skatteindtægter og en opjustering af BNP. Udviklingen fra 1971 til
2012 i skattetrykket før og efter revisionen kan ses i figur 7.3.
Skattetrykket før og efter hovedrevisionen
52
50
48
46
44
42
40
38
36
1971
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2013*
2012*
2011*
2010
Figur 7.3
pct.
Før
Efter
Anm.: Skattetrykket er opgjort som de samlede skatter og afgifters andel af BNP i procent
* Foreløbige tal.
Siden 2010, hvor bl.a. indførelsen af den grønne check – jf. nedenfor – har trukket
det hovedreviderede skattetryk op, har nedjusteringen af skattetrykket ligget på 2,0
til 2,3 pct. point.
Lavere skatteindtægter
pga. ændret afgrænsning
mellem skatteindtægter
og øvrige indtægter
Som det fremgår af oversigtstabel 7.3, er de samlede skatteindtægter justeret ned
fra 839,6 mia. kr. til 808,9 mia. kr. i 2008. De største ændringer kommer som følge
af, at kontingent til A-kasse, efterløn og fleksydelse samt kulbrinteskat og
olierørledningsafgift efter revisionen ikke længere klassificeres som skatter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0042.png
40
Oversigtstabel 7.3
Skatteprovenuet før og efter hovedrevisionen, 2008
Før
Efter
Difference
løbende priser, mio. kr.
Skatteindtægter i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Heraf
Kirkeskat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kontingent til A-kasse, efterløn og fleksydelse. . . . . . . . . . . . .
PSO-afgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Overskud fra Danske Spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kulbrinteskat og olierørledningsafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Medielicens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Øvrige ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Grøn Check
1
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1
839 563
5 264
16 642
-
-
14 265
-
-
-
808 884
-
-
1 814
1 543
-
3 811
-
-
-30 679
-5 264
-16 642
1 814
1 543
-14 265
3 811
-1 676
-
At der står 0 ud for den grønne check i både den hidtidige og den nye opgørelse skyldes, at den først blev indført i 2010.
7.4.1
Den grønne check
indgår nu brutto
Ændringer betinget af nye retningslinjer ESA 2010
Den grønne check, der er en såkaldt betalbar skatterabat, der kommer til udbe-
taling, hvis den beregnede skat er mindre end størrelsen af den grønne check, skal
fremover vises brutto i nationalregnskabet. Hidtil er kun den del, der blev udbetalt,
blevet vist som en overførsel til husholdningerne. Langt den største del, der ikke
kom til udbetaling, blev fratrukket i skatteprovenuet og ikke vist eksplicit. Den
grønne check blev indført i 2010.
7.4.2
Ændringer på grund af data- og metoderevisionen
Nedenfor er de væsentligste ændringer som følge af data- og metoderevisionen
beskrevet.
Kirkeskat er ikke
længere en skat
Kirkeskatten betragtes ikke længere som en skat, men som en frivillig overførsel fra
husholdningerne. Ændringen skyldes, at andelen af den samlede befolkning, der er
medlemmer af folkekirken, er faldet – i de sidste 20 år med omkring 10 procent-
point. Kirkeskatten kan derfor ikke længere betragtes som en obligatorisk betaling
og skal dermed ikke klassificeres som en skat.
Kontingent til A-kasse, efterløn og fleksydelse betragtes heller ikke længere som en
skat i nationalregnskabet. Da ordningen tidligere havde stor tilslutning, blev den
betragtet som obligatorisk og derfor klassificeret som en skat. I takt med at
medlemsandelen er faldet, kan dette argument ikke længere opretholdes, og
kontingentet bliver derfor i det nye nationalregnskab betragtet som et frivilligt
bidrag.
PSO-afgift (Public Service Obligation) har ikke hidtil været registreret i national-
regnskabet. Afgiften vil i det nye nationalregnskab blive betragtet og klassificeret
som en produktskat. PSO-afgiften er en obligatorisk betaling fra el-forbrugerne.
Indtægterne herfra går fx til subsidier til vedvarende energi. Der er således ingen
direkte modydelse tilknyttet betalingen.
Overskuddet fra Danske Spil vil i det nye nationalregnskab, i overensstemmelse
med de europæiske retningslinjer, blive klassificeret som en skat og ikke længere
som formueindkomst.
Kulbrinteskat og olierørledningsafgift vil i det hovedreviderede nationalregnskab
ikke længere blive betragtet som en skat, men derimod som en ressourcerente.
Dette skyldes, at formålet med afgiften er, at staten skal have andel i overskuddet
forbundet med indvinding af olie og naturgas. Undergrunden udlejes så at sige af
staten, hvilket der betales en rente for.
Medielicensen bliver fra og med 2007 en skat i det hovedreviderede nationalregn-
skab, hvor den tidligere var klassificeret som køb af en tjenesteydelse. Indførelsen
og det er kontingent
til A-kasse heller ikke
PSO-afgift på el
bliver til en produktskat
Overskud fra Danske
Spil er nu en skat
Kulbrinteskat bliver
ressourcerente for leje
af undergrunden
Medielicens bliver
en skat
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41
af medielicensen i 2007 betyder, at der ikke længere er en direkte sammenhæng
mellem ydelse og modydelse.
Øvrige ændringer
Størrelsen af skatteprovenuet påvirkes også af en række andre sager. Bl.a. justeres
skatteindtægterne pga. nye data, og beregninger af moms og indkomstskatterne
justeres ligeledes. Derudover flyttes enkelte mindre ordninger til eller fra skatteom-
rådet. Samlet set medfører disse revisioner en nedjustering af skatteprovenuet med
1,7 mia. kr. i 2008, mens effekten i andre år er mindre.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0044.png
42
8. Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH)
Selvstændig sektor
udskilt fra
husholdninger
I det hovedreviderede nationalregnskab bliver den del af husholdningssektoren,
der udgøres af nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), fx
fagforeninger og idrætsforeninger, vist særskilt. Det betyder bl.a., at NPISH
optræder selvstændigt på forsyningsbalancen og som en selvstændig sektor i
sektorregnskaberne. Hidtil er NPISH blevet vist sammen med husholdningerne.
Opgørelsen af NPISH er både ændret i afgrænsningen og væsentligt forbedret som
følge af et nyt og forbedret datagrundlag. Samlet set er værditilvæksten i NPISH
øget fra 9,7 mia. kr. til 20,3 mia. kr. i 2008, mens forbrugsudgiften er øget fra 12,5
mia. kr. til 25,6 mia. kr. – i begge tilfælde lidt mere end en fordobling.
Opjusteringen af værditilvæksten på 10,6 mia. kr. består af 8,3 mia. kr. fra en
ændret afgrænsning mellem offentlig forvaltning og service og NPISH og 2,3 mia.
kr. fra en ny og forbedret regnskabsstatistik. For andre år er billedet det samme.
NPISH før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
Difference Heraf fra OFS
1
Difference
i pct.
pct.
11 902
3 607
8 321
8 632
160,38
326,61
109,58
104,62
20 318
9 684
10 634
13 102
Ny opgørelse øger
forbrug i NPISH
Oversigtstabel 8.1
løbende priser, mio.kr.
Produktionsværdi
. . . . . . . . . . . .
Forbrug i produktionen
. . . . . . .
Bruttoværditilvækst
. . . . . . . . . . .
Forbrugsudgift
. . . . . . . . . . . . . .
12 669
2 965
9 704
12 524
32 987
12 649
20 338
25 626
Anm.: I tabellen er ESA 95 værdierne inden revisionen, ESA 2010 er værdierne efter revisionen. Heraf fra OFS er den del, der
kommer fra offentlig forvaltning og service.
1
OFS: Offentlig forvaltning og service.
Som oversigtstabel 8.1 viser, er der tale om en kraftig opjustering af produktions-
værdien for sektoren NPISH. I forhold til de andre sektorer og den samlede
økonomi er der dog stadig tale om en lille sektor. Således udgør produktions-
værdien i denne sektor 1 pct. af produktionsværdien i dansk økonomi og
lønudgifterne i sektoren udgør 2 pct. af de samlede lønudgifter.
Privatskoler og efterskoler
m.v. fra offentlig
forvaltning og service
Den ændrede afgrænsning mellem sektoren offentlig forvaltning og service og
NPISH består i, at privatskoler og efterskoler m.v. (det frie skoleområde) er flyttet
fra sektoren offentlig forvaltning og service til NPISH. Den deraf afledte stigning i
forbruget i NPISH på 8,6 mia. kr. reducerer det offentlige forbrug tilsvarende.
Flytningen er nærmere beskrevet i kapitel 7.2.
Sektoren består af enheder, der er privat kontrollerede og ikke–markedsmæssige,
og som ikke tilvejebringer indkomst, fortjeneste eller anden økonomisk gevinst for
de enheder, som har oprettet, kontrollerer eller finansierer dem. I alt findes ca.
20.000 enheder i NPISH-sektoren i erhvervsregistret, og de er primært fordelt på
25 brancher i DB07
5
. Den nye regnskabsstatistik er udarbejdet ud fra en stikprøve
fra hver af de 25 brancher Det drejer sig primært om fagforeninger, politiske
partier, religiøse institutioner, hjælpeorganisationer og sportsklubber. Fra en
række undervisningsbrancher indgår dog alle enheder. Resultaterne er derefter
opregnet med lønoplysninger fra Erhvervsbeskæftigelsens Lønsum. Den nye
regnskabsstatistik medfører en bedre dækning og en opjustering af alle
hovedstørrelser – jf. tabellen ovenfor.
Af figur 8.1 fremgår det, at ca. 40 procent af værditilvæksten i den nye NPISH
sektor kommer fra privatskoler og efterskoler m.v.. Fagforeninger udgør knap en
fjerdedel, mens foreninger, legater og fonde udgør 10 procent. Sportsklubber udgør
5
Dansk Branchekode 2007
Ny regnskabsstatistik
giver bedre dækning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0045.png
43
8 procent, religiøse institutioner og politiske partier udgør 3 procent, mens en
række mindre brancher tilsammen udgør 16 procent.
Figur 8.1
Branchesammensætning af bruttoværditilvæksten i sektoren: NPISH
16%
Det frie skoleområde
Fagforeninger
8%
40%
Religiøse institutioner og politiske
partier
Foreninger, legater, og fonde
(hjælpeorganisationer mfl.)
10%
Sportsklubber
3%
23%
Andre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0046.png
44
9. Kapitalapparatet
Betydelige ændringer
i niveauet for
kapitalapparatet
Kapitalapparatet bliver ændret mærkbart som følge af hovedrevisionen. Et overblik
over effekterne af revisionerne er vist i oversigtstabel 9.1. I 2008 vil niveauet for
kapitalapparatet, målt ved nettobeholdningen, blive ændret fra 5.252,7 mia. kroner
til 5.703,5 mia. kroner.
Kapitalapparatet før og efter hovedrevisionen. 2008
Før
Efter
Difference
Difference
i pct.
pct.
44 593
28 662
450 804
12,09
9,60
8,58
Oversigtstabel 9.1
løbende priser, mio.kr.
Investeringer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug af fast realkapital
. . . . . . . .
Nettobeholdning
1 . . . . . . . . . . . . . . .
1
368 757
298 683
5 252 736
413 351
327 345
5 703 540
Nettobeholdningen vedr. primo 2008/ ultimo 2007.
Revisionen medfører både nye niveauer for kapitalapparatet, nye underopdelinger
af kapitalarter, tilføjelse af nye kapitalarter, som ikke blev betragtet som
kapitalapparat tidligere, samt selvstændig publicering af NPISH sektoren, som
tidligere var en del af husholdningssektoren.
Mange årsager til
revisioner
Årssagerne til ændringerne er mange. Både manualændringer, indarbejdelse af nye
datakilder samt overgang til ny beregningsmetode betyder ændringer. I overskrift-
form kan nogle af de væsentligste ændringer sammenfattes således:
•
•
Manualændring:
Udgifter til forskning og udvikling samt militært udstyr
føres til investering.
Data- og metodeændringer:
Ny beregningsmetode med anvendelse af
geometriske afskrivninger.
Indarbejdelse af nye investeringsniveauer for fx byggeinvesteringer og
kunstneriske originalværker.
9.1
Ny metode til
opgørelse af
kapitalapparat
Geometriske afskrivninger
Det er besluttet at omlægge beregningsmetoden for kapitalapparatet fra brug af
lineære afskrivninger sammen med Winfrey overlevelseskurver til anvendelse af
geometriske afskrivninger. I OECDs manual for opgørelse af kapitalapparat
anbefales anvendelsen af geometriske afskrivninger og metoden anvendes tillige af
lande som USA, Canada, Japan, Østrig, Island, Norge, Sverige og Italien.
Som udgangspunkt beholdes de gamle opgørelser med brug af lineære afskriv-
ninger og Winfrey overlevelseskurver indtil 2008, hvorefter kapitalapparatet
fremadrettet bestemmes ved anvendelse af geometriske afskrivninger. Undtagelser
er boliger og erhvervsbygninger, hvor der anvendes geometriske afskrivninger fra
1996 samt de nye kapitalarter forskning og udvikling samt militært udstyr, hvor
geometriske afskrivninger benyttes for hele offentliggørelsesperioden tilbage til
1966.
Formel for geometriske
afskrivninger
Beregningen af geometriske afskrivninger tager udgangspunkt i følgende formel:
[1]
=
−1
+�½×
×
.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0047.png
45
Årets forbrug af fast realkapital (
)
for aktivet
i
er givet ved afskrivningsraten
−1
)
(
)
gange med nettobeholdningen primo året (
investeringer
6
(
plus halvdelen af årets
)
. Afskrivningsraten (
)
er bestemt som ”declining balance
rate” (R
i
)
divideret med levetiden (T
i
). På det mest detaljerede niveau i
beregningerne vil afskrivningsraten typisk være konstant over tid.
Uændrede levetider
Ved overgangen til geometriske afskrivninger er der ikke ændret på de hidtidige
antagelser om levetider. Parameteren
declining balance rate
er sat med udgangs-
punkt i tilsvarende amerikanske værdier eller til en værdi, som holder afskrivnings-
raten nogenlunde uændret, hvilket i mange tilfælde har vist sig at være omkring
1,85.
9.2
To nye typer kapital
Kapitalisering af forskning og udvikling og militært udstyr
De nye nationalregnskabsmanualer ESA 2010 og SNA 2008 foreskriver, at udgifter
til forskning og udvikling samt militært udstyr nu skal føres til investering, hvilket
er en ændring i forhold til de tidligere gældende manualer. Det betyder, at
udgifterne til forskning og udvikling samt militært udstyr nu bidrager som årets
tilgang (investering) til kapitalapparatet, og at der skal beregnes årlige afgange
(forbrug af fast realkapital), samt at den samlede kapitalbeholdning vokser med
nettobeholdningsværdien af disse aktiver.
Investeringerne i forskning og udvikling er stigende over tid (målt i forhold til
BNP). Niveaumæssigt er investeringerne i forskning og udvikling i 2008 større end
i anlæg eller software.
Levetiderne for forskning og udvikling svinger mellem 8 og 12 år, alt afhængig af
forskningstypen. For basisresearch benyttes en levetid på 12 år, udviklingsarbejde
har levetiden 8 år, mens anvendt forskning har levetiden 10 år. I fastsættelsen af
levetiden er der lagt vægt på den bredere anvendelse af basisresearch og dermed
forventede længere levetid, mens udviklingsarbejde er produktorienteret og
dermed har en langt smallere anvendelse og kortere forventet levetid. De fastlagte
levetider er i overensstemmelse med Eurostats anbefalinger.
Investeringer og kapitalbeholdninger for militært udstyr er omfangsmæssigt noget
mindre end forskning og udvikling. Kategorien omfatter militære skibe, fly og
transportmidler mv. Kategorien offentliggøres ikke selvstændig men er en del af
maskiner og inventar.
Forskning og udvikling
har et betydeligt omfang
Levetider
Militært udstyr
9.3
Andre ændringer
I forbindelse med revisionen af nationalregnskabet i løbende priser er der foretaget
en række data- og metodeændringer, som har medført ændrede niveauer for
investeringerne. Disse ændringer har afledte effekter på kapitalapparatet. Nogle af
de væsentligste ændringer kan sammenfattes som:
•
•
•
Væsentligt højere niveau for investeringerne i kunstneriske originalværker.
Ændrede bygningsinvesteringer som følge af nyt prisniveau pr. nyopført
kvadratmeter bygning.
Lavere niveauer for investeringer i maskiner og inventar samt software.
6
Der medtages kun halvdelen af investeringerne, da det antages at investeringerne foretages medio året og derfor kun
udnyttes halvdelen af året.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
46
Derudover har manualændringer medført at fx private friskoler flyttes fra den
offentlige sektor til NPISH-sektoren. Endvidere offentliggøres NPISH-sektoren
selvstændigt. Tidligere var NPISH en del af husholdningssektoren. Målt ud fra
nettobeholdningen er NPISH-sektoren relativ lille. Den udgør ca. 12 mia. ud af en
samlet nettobeholdning på 5.704 mia. kr. ved starten af 2008.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0049.png
47
10. Regionale regnskaber
Stor effekt på regionalt
BNP – ingen effekt
på indkomster
Fordelingen af BNP på regioner og landsdele er påvirket af de ændringer, der er
blevet foretaget i nationalregnskabet i forbindelse med overgangen til ESA 2010.
Hovedstadens BNP er som følge af hovedrevisionen blevet øget med 5,1 pct. i 2008
og udgør dermed 36,4 pct. af landets samlede BNP mod før 35,5 pct. I Sjælland er
BNP justeret ned med 1,1 pct. I Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er BNP i
2008 blevet justeret op med hhv. 1,2 pct., 1,7 pct. og 1,0 pct. I kategorien
uden for
regioner,
der omfatter aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region,
primært indvinding af olie og naturgas, er BNP blevet øget med 3,6 pct. Revisionen
har stort set ikke påvirket regionalfordelingen af husholdningernes disponible
indkomster.
Regionernes BNP før og efter hovedrevisionen. 2008
700
600
500
400
300
200
100
0
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Uden for regioner
mia. kr.
Før
Efter
Figur 10.1
10.1 Revisionens effekt på regionalfordelt BNP
Stor effekt i hovedstaden
af ændret behandling
af F&U
Den ændrede behandling af udgifter til forskning og udvikling (F&U), der er
beskrevet i kapitel 3, har stor betydning for de regionale regnskaber. Hovedårsagen
til, at BNP vokser mere i Hovedstaden, end i de andre regioner, er, at ca. to
tredjedele af F&U finder sted i Hovedstaden. Det skyldes bl.a. de store regionale
forskelle i erhvervsstruktur. Fx er stort set alle medicinalvirksomheder placeret øst
for Storebælt, og da medicinalindustriens udgifter til F&U i 2008 udgjorde mere
end 20 pct. af de samlede F&U-udgifter i den markedsmæssige økonomi, er det
med til at forklare revisionens store positive effekt på Hovedstadens BNP.
En anden revision, der har betydning for de regionale regnskaber, er den ændrede
metode til opgørelse af boligbenyttelse, der som beskrevet i kapitel 4 reducerer
produktionen af boligtjenester. Da der er store regionale forskelle på boligbenyt-
telsens andel af BNP, har også denne revision betydning for fordelingen af BNP på
regioner. På Sjælland udgør boligbenyttelsen en væsentligt større andel af
økonomien end i de øvrige regioner, fordi mange af indbyggerne pendler til
Hovedstaden for at arbejde. Dette er den vigtigste grund til, at hovedrevisionen har
en negativ effekt på Region Sjællands BNP.
Metoden til beregning af den offentlige produktionsværdi i faste priser – den
såkaldte output-metode, som er beskrevet i kapitel 5 – er indført i de regionale
regnskaber. Fra 2008 og frem er realvæksten i produktionsværdierne i brancherne
inden for
ikke-markedsmæssig undervisning
baseret på mængdeindikatorer. Det
Ændret
boligbenyttelse
påvirker regionalt
BNP
Introduktion af
mængdeindikatorer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0050.png
48
betyder, at produktionsværdien i disse brancher nu kan deflateres med regionale
prisindeks. Hidtil er de regionale regnskaber udelukkende blevet deflateret ved
brug af nationale prisindeks pga. manglende regionale prisindeks. Der er endnu
ikke etableret regionale prisindeks for sundheds-, social- og kulturområdet.
Uændrede
realvækstrater
Hovedrevisionen har ikke givet anledning til nogen nævneværdige revisioner af
realvækstrater i det regionale BNP. Som det ses af oversigtstabel 10.1 er de
gennemsnitlige årlige realvækstrater for perioden 1993-2008 stort set uændrede.
10.2 Revisionens effekt på regionalfordelte indkomster
Lille effekt på
regionalfordelte
indkomster
Hovedrevisionen har kun en begrænset effekt på fordelingen af husholdnings-
sektorens disponible bruttoindkomster på regioner. Der er kun små regionale
forskelle i de disponible indkomster, og forskellen er blevet lidt mindre efter
hovedrevisionen. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i
Hovedstaden er efter hovedrevisionen 141.500 kr., hvilket er 3,5 pct. over
landsgennemsnittet. De øvrige regioners gennemsnitlige disponible indkomster
ligger alle over 135.000 kr.
Selv om revisionen ikke har betydning for de disponible indkomsters fordeling på
regioner, er nogle af underkomponenterne blevet påvirket. Bl.a. har det en
betydning, at kirkeskatten nu betragtes som et frivilligt bidrag i stedet for en skat,
da andelen af befolkningen, der betaler kirkeskat er mindre i Hovedstaden end i
resten af landet. På samme måde påvirker omklassificeringen af arbejdsløsheds-
forsikringer fra skat til frivilligt bidrag fordelingen, da andelen af befolkningen, der
er medlem af en A-kasse er mindre i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Den
samlede effekt af de ændrede principper for opgørelse af skatter er, at skatterne er
justeret en smule op i Hovedstaden, mens de er justeret ned i resten af landet.
Omvendt er opjusteringen af posten
andre løbende overførsler, betalt
mindre i
Hovedstaden end i de øvrige regioner.
Oversigtstabel 10.1
Regionalfordelt BNP og indkomster før og efter hovedrevisionen
BNP-fordeling2008
Før
pct.
Disp. indkomst pr.
indbygger2008
Før
Efter
Gnsn. årlig realvækst i
BNP1993-2008
Før
pct.
Efter
Efter
indeks, hele landet=100
Hele landet
. . . . . . . .
Hovedstaden
. . . . . .
Sjælland
. . . . . . . . . .
Syddanmark
. . . . . . .
Midtjylland
. . . . . . . .
Nordjylland
. . . . . . . .
Uden for region
. . . .
100,00
35,54
10,45
19,60
20,87
9,27
4,27
100,00
36,44
10,08
19,35
20,69
9,13
4,32
100,00
103,72
98,34
98,14
98,69
98,28
-
100,00
103,54
98,37
98,34
98,65
98,51
-
2,21
2,69
1,57
1,90
2,27
2,11
3,65
2,26
2,90
1,45
1,79
2,35
2,07
3,54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0051.png
Anneks 1.
Samlet effekt af hovedrevisionen. 2008 (løbende priser, mio. kr.)
I alt
effekt
BNP
Forskning og udvikling Værdisætning Skades- Militært
af forsikring udstyr
egenprod.
Markedsmæssig
Ikke
markedsmæssig
Skrotnings- Afgrænsning
Små- Bidrag til EU Indekserede
omk.
af den off. anskaffelser momsbaseret gældsinstrum.
sektor
Produktion i
Jord-
Bygge- og FISIM ml.
centralbanken forbedringer anlægsaktiv. resid. og
i udl. ikke-resid.
1a
1b
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
24
25
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. dkk.
Produktionsside (P)
P.1
Produktionsværdi
. . . . . . . . . . .
P.2
Forbrug i produktionen
. . . . . .
B.1g
Bruttoværditilvækst
. . . . . . . . .
D.21
Produktskatter
. . . . . . . . . . . . . .
D.31
Produktsubsidier
. . . . . . . . . . .
38 408
-10 504
48 912
-
-
25 301
-7 845
33 146
-
-
-
-
-
33 146
-
-
-
-
-
-
-
33 146
-
-
33 146
-
-
-
-
-
-
43 982
33 146
2,8
2,5
...
....
13 052
-
13 052
-
-
-
-69
-1 025
14 147
-
-
-
-
-
-
-
13 052
-
-
13 052
-
-
-
-
-
-
13 053
-
54
-
-
54
-
-
-
-
-
-
54
-
-
-
54
-
-
-
-
-
-
-3 411
-
-
-
-
103
- 2 140
-
-
-
-
-
-
-1 028
-
-
-
145
-
-
-
-4 584 2 243
-
-
-
-
-4 584 2 243
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-4 584 2 243
54
-
54
-
-
-5 103
103
- 519 -2 140
-4 584 2 243
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
70
-
70
-
-
-
8 632
-8 562
-
-
-
-
-
-
-
-
70
-
-
70
-
-
-
-
-
-
70
pct.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
4 931
-
4 931
-
-
-
-
-
-
-
Anvendelsesside (A)
P.3 S14 Husholdningernes forbrug
. . .
P.3 S15 NPISH forbrug
. . . . . . . . . . . . .
P.3 S13 Offentlig forbrug
. . . . . . . . . . . .
P.51g Faste bruttoinvesteringer
. . . .
P.52
Lagerændringer
. . . . . . . . . . . .
P.53
Værdigenstande (ændringer)
P.61
Eksport af varer
. . . . . . . . . . . .
P.62
Eksport af tjenester
. . . . . . . . .
P.71
Import af varer
. . . . . . . . . . . . .
P.72
Import af tjenester
. . . . . . . . . .
-3 411
8 563
-9 484
49 487
-
-
-2 184
19 614
-382
14 054
-
35 860
13 052
-
48 912
-1 054
50
-
-
-6 197
-2 370
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-2 184
20 642
-382
13 909
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Indkomstside (I)
D.1
Aflønning af ansatte
. . . . . . . .
Brt.oversk. af prod./blandet
B2.g/B.3 indk.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
D.2
Produktions- og importskatter
D.3
Subsidier
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
BNP (P=A=I)
D.1
Løn modtaget fra udlandet
. . .
D.1
Løn betalt til udlandet
. . . . . . .
D.2
Produktionskatter betalt til udl.
D.3
Subsidier modt. fra udlandet
.
D.4
Formueindk. modtaget fra udl.
D.4
Formueindk. betalt til udl.
. . . .
BNI
Effekt af ændring på BNP
Effekt af ændring på BNI
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
4 931
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-1 054
50
-
-
-6 197
-2 370
-
-
-
-
-
-
-
-
1,9
1,9
0,7
0,7
0,0
0,0
-0,3
-0,3
0,1
0,1
-
-
0,0
0,0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,3
-
-
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0052.png
50
Summary in English
New international
guidelines and improved
Danish sources and
methods
From September 15
th
2014 the Danish national accounts and statistics on
government finances are compiled according to the guidelines of the European
statistical system,
European System of National and Regional Accounts (ESA
2010).
All EU countries are required to adopt the new guidelines by the end of
September 2014. The transition to the new guidelines has been carried out as part
of a major revision, which at the national level also incorporates a number of new
and improved data sources and methods. The revision consists of two parts:
•
•
New international guidelines, ESA 2010
New improved data sources and methods
All statistics are
revised back in time
All countries carry out major revisions at regular intervals to ensure that the
national accounts in the best possible way reflect the economy. In a major revision
all the time series are revised to be coherent and consistent. During this revision,
the Danish national accounts have been taken back to 1966 for GDP and related
main aggregates. Public finances are taken back to 1971, while there is a full
sectorial breakdown back to 1995.
The purpose of common international guidelines is to ensure comparability
between countries, which is especially important in Europe, where national
accounts in the EU are used for political and administrative purposes, such as to
determine each country’s dues for the EU membership.
The revision affects differently over the years, but for all the years GDP is adjusted
upwards compared to the previous national accounts. The new GDP exceeds the
former GDP by between 1.6 and 3.1 per cent in the revised years.
The single most important reason for the upward adjustment of the GDP is that
expenses related to research and development (R&D) are now treated as
investments and not as current expenditure. Therefore, there is also a significant
increase in investments. As the scale of R&D has increased over time, the
significance of this change increase throughout the period, contributing in recent
years with an increase in GDP of more than 2.5 per cent.
For the supply balance for 2008 GDP is adjusted upwards by 2.5 per cent, of which
the implementation of ESA 2010 contributes with 2.8 per cent and data and
methodology changes with -0.3 per cent.
In the revised national accounts, private consumption is - as something new - split
into household consumption expenditure and consumption expenditure of NPISH
7
,
non-profit institutions serving households,
a category which includes e.g. private
schools, charitable organisations, and trade unions. The division has resulted in a
new entry on the supply balance.
Common international
guidelines ensures
comparability
GDP adjusted
upwards
More research and
development result
in more investments
ESA 2010 affects the
supply balance more than
new data and methods
New entry on the
supply balance
7
NPISH is short for Non-Profit Institutions Serving Households
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0053.png
51
Supply balance before and after the major revision. 2008
Before
After Manual
1
Data and Difference Difference in
per cent
changes methodology
changes
(1+3+4)
(2-1)
(5/1)*100
2
3
4
5
6
current prices, mill. Dkk.
1
Gross domestic product (GDP)
Import
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Supply
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Household final consumption
expenditure
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Final consumption expenditure,
NPISH
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Government consumption
expenditure
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gross fixed capital formation
. . . . .
Change in inventories
. . . . . . . . . . .
Net acquisition of valuables
. . . . . .
Export
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Use
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1
per cent
-4 517
-8 585
-13 102
3 875
4 540
-3 735
-4 894
-3 793
-21
-9 076
-13 102
44 395
5 087
49 482
464
13 102
-13 219
44 593
-3 793
-21
8 354
49 482
2.53
0.56
1.86
0.06
104.62
-2.84
12.09
-18.56
-0.71
0.87
1.86
1 753 152
903 963
2 657 115
827 493
12 524
465 404
368 758
20 437
2 915
959 585
2 657 115
1 797 547
909 050
2 706 597
827 957
25 626
452 185
413 351
16 644
2 894
967 939
2 706 597
48 912
13 672
62 584
-3 411
8 562
-9 484
49 487
0
0
17 430
62 584
Previously the national accounts and government finances were compiled according to the guidelines of European System
of National and Regional Accounts (ESA 95). Manual changes refers to changes as a consequence of now following the
ESA 2010 guidelines..
Reflecting the global
division of labour
Increased globalisation has - among other things - led to increased purchase of
processing services abroad. In order to improve analysis of the global production
structures, the guidelines for statistical analysis of goods sent for cross-border
processing have been modified. Specifically imports and exports of goods sent for
cross-border processing that do not change ownership are no longer a part of trade
in goods. This means that both imports and exports of goods are getting smaller.
Conversely, there is an increase in service imports and exports.
As a result of the increased complexity of the financial sector, there is now a more
detailed breakdown of sub-sectors, just as the financial instruments have become
more detailed. In addition, a new calculation method for non-life insurance is
implemented, which takes into account extraordinary events such as storms.
There have been made both clarifications and changes in the delimitation and
calculation of general government. This means that some companies have changed
status from or to general government. The treatment of costs for military weapon
systems has also changed as the cost is no longer treated as current expenditure but
as investments.
The calculation of the growth in government consumption has been changed to be
based on the amount of services provided rather than the costs to produce them.
The change applies to the part of government consumption consumed individually,
such as hospital treatments and kindergartens. Therefore - as something new -
productivity development for the individual part of government output can now in
principle be calculated.
Overall, the introduction of ESA 2010 does not result in a change in the economic
growth since 1966. The total real growth from 1966 to 2008 is only adjusted down
by 0.1 per cent. For the period 2008 to 2013 the effects of the major revision cannot
be isolated from the effects of the ongoing revision of data sources that takes place
in preliminary years. However, the overall adjustment to real growth from 2008 to
2013 has only changed from -3.3 per cent before the major revision to -3.2 per cent
after the major revision.
Revised calculation of
insurance claims
Changes on the definition
of government activities
Growth in government
consumption
The economic growth
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
52
Better data on
household finances
There has in recent years - in particular with the
Stiglitz-Sen-Fitoussi
Commission's
report – been more focus on the household sector’s income and
assets. In order to be able to analyse the financial circumstances of the household
sector a sectorial breakdown is now made so that e.g. real assets of households are
shown. Furthermore emphasis on separating NPISH from the household sector has
been increased, making it possible to analyse the two sectors separately.
With the data and method revision illegal activity is now incorporated in the
national accounts. This applies to drugs, prostitution, and smuggling. In the future,
all EU countries will include values for illegal activity, which are based on the same
method of calculation. This increases the Danish GDP by 3.0 billion DKK in 2008,
equivalent to 0.2 per cent.
Other important data and method revisions that affect the GDP are:
•
•
•
a new calculation of housing – now being based on data from the housing
subsidy register - generally causes a downward adjustment to GDP
improvements in the compilation of activities in agriculture and the
construction industry generally causes an upward adjustment to GDP
pension contribution for civil servants who do not pay contributions is
calculated using a new method that more accurately reflects the future
liabilities. The change of method is reflected in a downgrade of government
consumption and thus GDP in recent years due to the decreasing number
of civil servants over time.
Illegal activities in the
national accounts
Other data and
method revisions
The working time accounts are now fully incorporated into the national accounts
and provide better data for wages, employment, and hours worked.
A range of data and methodological changes in the tax area have also been made.
For example, the church tax and the subscription to unemployment fund and early
retirement pension are no longer regarded as a tax, but as a voluntary transfer from
households to the state.
The tax burden
is reduced
The tax burden has generally been reduced by the revision. With the revision, the
total taxes as a percentage of GDP are adjusted down by between 1.3 and 3.2 per
cent of GDP. In 2013 the tax burden is reduced from 49.7 to 47.9 per cent. The
lower tax burden is due to both lower tax revenues and higher GDP. The downward
adjustment of tax revenue is a result of changes in classifications of public revenue
between taxes and other government revenue. The revision does not generate a
reduction in government revenue.
The general government balance as a percentage of GDP is affected negatively in
most years by the revision, but for none of the years the effects are striking. The
change in the general government balance as a percentage of GDP varies in the
years of the revision between -0.8 and 0.3 per cent of GDP.
The effect on the EMU-balance is slightly different due to changes in items
included in the EMU-balance. The changes in the EMU-balance as a percentage of
GDP are between -0.4 and 0.2 per cent of GDP in the years of the revision and
therefore still modest. Compared to the EMU-deficit as a percentage of GDP for
2013, published in March 2014, the revision has improved the EMU-deficit by 0.1
per cent of GDP.
The general government EMU-debt as a percentage of GDP is also affected
differently in the individual years but is predominantly reduced. Again the effects
are limited. The change in the government EMU-debt as a percentage of GDP
varies in the revision years between -1.1 and 0.5 per cent of GDP. Compared to the
General government
deficit and debt ratios
largely unchanged
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
53
EMU-debt as a percentage of GDP for 2013, published in March 2014, the revision
has increased the EMU-debt by 0.5 per cent of GDP.
Regional differences
The impact of the revision on the overall national accounts is reflected in the
regional accounts and differences in e.g. commercial and residential structure
means that the regions are affected differently.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tabelsamling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0058.png
56
Tabel 1
Konto for varer og tjenester
ENS Kode
2008
2009
2010
2011*
2012*
2013*
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Produktion
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.1
Produktskatter minus produktsubsidier
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
D.21-D.31
Produktskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . D.21
Produktsubsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . D.31
Import af varer og tjenester
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.7
Import af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.71
Import af tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.72
Tilgang i alt (1+2+5)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug i produktionen
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.2
Udgifter til forbrug
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.3
Husholdningernes forbrugsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.31
Forbrugsudgifter i Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) . . . . . P.31
Offentlige forbrugsudgifter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.3
Offentlige individuelle forbrugsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.31
Offentlige kollektive forbrugsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.32
Bruttoinvesteringer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.5
Faste bruttoinvesteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.51g
Eksport af varer og tjenester
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.6
Eksport af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.61
Eksport af tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . P.62
Anvendelse i alt (9+10+16+18)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3 258 065
256 017
266 804
10 786
909 050
587 768
321 282
4 423 132
1 716 536
1 305 768
827 957
25 626
452 185
312 222
139 963
432 889
413 351
967 939
591 098
376 841
4 423 132
2 993 217
237 202
249 923
12 721
726 147
446 807
279 340
3 956 566
1 516 205
1 315 684
807 634
26 970
481 081
333 908
147 172
323 849
341 336
800 829
495 572
305 257
3 956 566
3 108 421
248 183
260 028
11 845
784 314
489 826
294 488
4 140 918
1 557 955
1 357 410
833 895
27 940
495 575
346 466
149 109
331 264
328 425
894 288
548 673
345 615
4 140 918
3 253 495
253 112
265 569
12 457
868 938
553 900
315 038
4 375 545
1 673 848
1 378 187
858 409
29 167
490 610
344 236
146 374
352 835
337 260
970 675
609 992
360 683
4 375 545
3 347 081
258 188
272 151
13 963
905 890
570 967
334 924
4 511 160
1 741 831
1 414 235
882 180
29 917
502 138
350 567
151 571
350 180
344 978
1 004 915
620 845
384 070
4 511 160
3 381 195
260 169
275 082
14 913
919 756
578 736
341 020
4 561 120
1 750 346
1 429 726
892 865
30 185
506 677
356 940
149 737
355 300
347 627
1 025 748
627 791
397 957
4 561 120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0059.png
57
Tabel 2
Produktion og indkomstdannelse
ENS Kode
2008
2009
2010
2011*
2012*
2013*
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
Konto 1-2.1.1 : Produktion og indkomstdannelse
Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug i produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttoværditilvækst (1-2)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Produktskatter minus produktsubsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttonationalprodukt, BNP (3+4)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre produktionsskatter minus -subsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttofaktorindkomst, BFI (3-6)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst (7-8)
. . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nettooverskud af prod. og blandet indk. (9-10)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konto 2.1.2-3.1 : Indkomstfordeling og anvendelse
Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Produktions- og importskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Subsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttonationalindkomst, BNI (1+2+3-4+5-6)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Disponibel bruttonationalindkomst (7+8-9)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Disponibel nettonationalindkomst (10-16)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrugsudgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttoopsparing (10-12)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Kapitaloverførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet.. Kapitaloverførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ændr. I nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler (13+14-15-16)
Faste bruttoinvesteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lagerforøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anskaffelse af værdigenstande, netto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto . . . . . . . . . . . . . . . .
Fordringserhvervelse, netto (13+14-15-18-20-21-22)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konto 3.2: Finansiel (transaktions-) konto
Fordringserhvervelse, netto (2-11)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle aktiver (3+4+5+6+7+8+9+10)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . . . . . . . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle passiver (12+13+14+15+16+17+18+19)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . . . . . . . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Akkumulations- og statuskonti, finansielle aktiver, netto
Primo beholdning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle transaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre mængdemæssige ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Omvurderinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ultimo beholdning (1+2+3+4)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver
Primo beholdning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Erhvervelse af faste aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre ændringer i status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ultimo beholdning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
1
2
3
4
5
1
2
3
4
P.1
P.2
B.1g
D.21-D.31
B.1*g
D.29-D.39
D.1
B.2g+B.3g
P.51c
B.2n+B.3n
B.2g+B.3g
D.1
D.2
D.3
D.4
D.4
B.5*g
D.5-D.7
D.5-D.7
B.6*g
B.6*n
P.3
B.8g
D.9r
D.9p
P.51c
B.10.1
P.51g
P.51c
P.52
P.53
NP
B.9
B.9
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
3 258 065
1 716 536
1 541 529
256 017
1 797 547
4 596
1 536 934
949 819
587 114
327 345
259 769
587 114
934 703
296 466
31 720
178 916
147 842
1 817 637
16 475
47 487
1 786 625
1 459 280
1 305 768
480 857
909
458
327 345
153 964
413 351
327 345
16 644
2 894
24
48 396
48 396
1 204 135
-53
430 226
215 855
589 783
42 557
73 408
-30 913
-116 729
1 155 739
-53
402 420
181 436
537 825
86 507
73 560
-
-125 957
-101 118
48 396
13
-39 942
-92 651
5 703 540
86 006
-
5 873 702
2 993 217
1 516 205
1 477 012
237 202
1 714 214
1 518
1 475 494
945 677
529 817
312 457
217 360
529 817
932 984
281 472
36 893
121 083
97 064
1 731 398
18 583
53 542
1 696 439
1 383 983
1 315 684
380 755
815
1 291
312 457
67 822
341 336
312 457
-20 154
2 667
-197
56 627
56 627
204 956
10 628
-381 985
399 401
11 445
252 352
67 686
-13 288
-141 283
148 329
10 628
-374 137
350 675
22 904
207 909
68 451
-
-138 101
-92 651
56 627
172
79 684
43 833
5 873 702
28 879
-
5 430 107
3 108 421
1 557 955
1 550 466
248 183
1 798 649
4 296
1 546 170
953 668
592 502
318 100
274 402
592 502
942 942
293 295
36 692
134 235
98 014
1 828 269
15 218
51 779
1 791 708
1 473 608
1 357 410
434 298
903
508
318 100
116 593
328 425
318 100
337
2 502
-75
103 503
103 503
928 424
8
-167 405
231 615
417 663
205 965
71 343
-26 328
195 563
824 921
8
-16 033
82 491
337 265
167 787
71 626
-
181 778
43 833
103 503
-28
72 918
220 225
5 430 107
10 325
-
5 558 207
3 253 495
1 673 848
1 579 647
253 112
1 832 759
4 806
1 574 841
966 062
608 780
321 930
286 849
608 780
955 344
300 970
38 958
149 822
104 266
1 871 691
15 819
51 234
1 836 277
1 514 346
1 378 187
458 090
5 820
559
321 930
141 420
337 260
321 930
12 954
2 621
-508
111 024
111 024
305 286
-501
-32 761
71 043
16 530
122 366
56 038
-5 487
78 058
194 262
-501
-35 824
70 092
-93 853
123 048
53 708
-
77 592
220 225
111 024
-9
157 908
489 148
5 558 207
15 329
-
5 719 237
3 347 081
1 741 831
1 605 250
258 188
1 863 439
5 948
1 599 303
976 859
622 443
332 936
289 507
622 443
965 897
307 983
39 567
145 867
91 852
1 910 772
16 859
54 996
1 872 635
1 539 698
1 414 235
458 400
866
521
332 936
125 809
344 978
332 936
2 739
2 463
-181
108 746
108 746
151 680
56
111 663
-6 243
-109 667
213 942
32 666
-42 254
-48 482
42 934
56
78 578
82 346
-175 978
79 464
32 357
-
-53 889
489 148
108 746
13
66 504
664 410
5 719 237
12 042
-
5 853 844
3 381 195
1 750 346
1 630 849
260 169
1 891 018
9 241
1 621 608
989 880
631 728
337 969
293 760
631 728
979 551
315 145
41 352
154 186
87 656
1 951 603
21 740
58 723
1 914 620
1 576 651
1 429 726
484 894
1 149
512
337 969
147 562
347 627
337 969
5 032
2 641
-1
130 232
130 232
301 211
-399
-11 979
-184 745
107 827
238 702
14 305
-67 603
205 104
170 979
-399
-84 434
-139 500
6 602
173 317
13 116
-
202 278
664 410
130 232
2 131
-83 643
713 130
5 853 844
7 014
-
5 871 712
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0060.png
58
Tabel 3
Danmark og Udland
ENS Kode
2008
2009
2010
2011*
2012*
2013*
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Eksport af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksport af tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Subsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Løbende indtægter fra udlandet (1+2+3+4+5+6)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Kapitaloverførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indtægter fra udlandet i alt (7+8)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Import af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Import af tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Produktions- og importskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Løbende udgifter i alt til udlandet (1+2+3+4+5+6)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Kapitaloverførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto . . . . . . . . . . . . . . . .
Udgifter til udlandet i alt (7+8+9)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
P.61
P.62
D.1
D.3
D.4
D.5-D.7
D.9r
P.71
P.72
D.1
D.2
D.4
D.5-D.7
D.9p
NP
591 098
376 841
5 340
7 959
178 916
16 475
1 176 630
909
1 177 539
587 768
321 282
20 457
3 826
147 842
47 487
1 128 662
458
24
1 129 143
58 889
47 968
495 572
305 257
5 450
8 854
121 083
18 583
954 799
815
955 613
446 807
279 340
18 143
2 995
97 064
53 542
897 892
1 291
-197
898 986
74 682
56 907
548 673
345 615
5 198
7 399
134 235
15 218
1 056 338
903
1 057 241
489 826
294 488
15 924
3 275
98 014
51 779
953 305
508
-75
953 738
109 974
103 034
609 992
360 683
6 168
7 305
149 822
15 819
1 149 790
5 820
1 155 610
553 900
315 038
16 886
3 211
104 266
51 234
1 044 535
559
-508
1 044 586
101 737
105 255
620 845
384 070
6 120
7 275
145 867
16 859
1 181 036
866
1 181 902
570 967
334 924
17 082
2 995
91 852
54 996
1 072 816
521
-181
1 073 156
99 024
108 220
627 791
397 957
6 836
7 360
154 186
21 740
1 215 869
1 149
1 217 018
578 736
341 020
17 164
2 977
87 656
58 723
1 086 276
512
-1
1 086 786
105 992
129 593
Varebalance
Udlandskontoens vare- og tjenestebalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . B.11
Saldo på udlandskontoens løbende poster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . B.12
Tabel 4
Real disponibel BNI
ENS Kode
2008
2009
2010
2011*
2012*
2013*
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
1
2
3
4
5
6
Bruttonationalprodukt, BNP
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
B.1*g
Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udl., netto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . D.1+D.4
Produktions- og importskatter minus -subsidier fra udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . D.2-D.3
Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
B.5*g
Løbende overførsler fra udlandet, netto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . D.5+D.6+D.7
Disponibel bruttonationalindkomst (4+5)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
B.6g
1 797 547
15 958
4 133
1 817 637
-31 012
1 786 625
1 714 214
11 326
5 859
1 731 398
-34 959
1 696 439
1 798 649
25 496
4 124
1 828 269
-36 561
1 791 708
1 832 759
34 838
4 095
1 871 691
-35 415
1 836 277
1 863 439
43 054
4 280
1 910 772
-38 137
1 872 635
1 891 018
56 202
4 383
1 951 603
-36 983
1 914 620
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0061.png
59
Tabel 5
Institutionelle Sektorer. 2008
ENS-kode
Ikke Finansielle
finansielle selskaber
selskaber
1
2
Offentlig
forvaltning
og service
3
Hushold-
ninger
4
NPISH
Den
samlede
økonomi
(1+…+5)
6
Udlandet
5
7
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
Konto 1-2.1.1 : Produktion og indkomstdannelse
Produktion / Import af varer og tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug i produktionen / Eksport af varer og tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttoværditilvækst, BVT / Udlandskontoens vare- og tjenestebalance (1-2)
Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nettoværditilvækst (3-4)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre produktionskatter minus andre produktionsubsidier . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttofaktorindkomst, BFI (3-6)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst (7-8)
. . . . . . . . . . .
Konto 2.1.2-3.1 : Indkomstfordeling og anvendelse
Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst
. . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Produktions- og importskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Subsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Primær bruttoindkomst (1+2+3-4+5-6)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Løbende indkomst- og formueskatter mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Nettobidrag til sociale ordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier . . . . . . . . . . . .
Modt. Andre løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
I alt bruttoindtægter (7+8+9+10+11)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Løbende indkomst- og formueskatter mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Nettobidrag til sociale ordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier . . . . . . . . . . . . .
Bet. Andre løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
I alt bruttoudgifter (13 +14+15+16)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Disponibel bruttoindkomst (12-17)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, indtægt . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udgifter til forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bruttoopsparing (18+19-20)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modt. Kapitaloverførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bet. Kapitaloverførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler
(21+22+23+24)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Faste bruttoinvesteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lagerforøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto . . . . . . . . . . . .
Fordringserhvervelse, netto (21+22-23-26-28-29-30)
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Konto 3.2: Finansiel (transaktions-) konto
Fordringserhvervelse, netto (2-11)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle aktiver (3+4+5+6+7+8+9+10)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle passiver (12+13+14+15+16+17+18+19)
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
P.1/P.7
P.2/P.6
B.1g/B.11
P.51c
B.1n
D.29-D.39
B.1GF
D.1
B.2g+B.3g
B.2g+B.3g
D.1
D.2
D.3
D.4
D.4
B.5g
D.5
D.61
D.62
D.7
D.5
D.61
D.62
D.7
B.6g
D.8
P.3
B.8g
D.9r
D.9p
P.51c
B.101
P.51g
P.51c
P.52
P.53
NP
B.9
B.9
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
2 252 965
1 333 845
919 120
192 235
726 885
678
918 442
561 886
356 556
356 556
-
-
-
166 478
223 510
299 524
-
-
-
11 270
310 794
40 483
-
-
36 070
76 553
234 241
-
-
234 241
3 122
2 883
192 235
42 245
227 062
192 235
13 426
-
910
-6 917
-6 917
-21 510
-
59 250
-5 228
49 614
56 967
-1 378
8 875
-189 610
-14 593
-
-
-7 283
171 353
119 575
-
-
-298 238
146 869
55 184
91 685
8 126
83 559
3 452
88 233
46 905
41 328
41 328
-
-
-
463 080
423 720
80 687
-
138 939
-
42 740
262 367
5 459
-
49 946
30 652
86 057
176 310
-87 513
-
88 797
2 008
3 600
8 126
79 079
8 818
8 126
-
-
-
78 387
78 387
971 822
-53
241 879
247 727
506 403
-55 700
-4
-39 454
71 023
893 435
-53
401 536
96 437
225 810
-33 068
73 560
-
129 212
487 217
154 138
333 079
53 548
279 531
-1 448
334 527
280 979
53 548
53 548
-
296 466
31 720
50 299
25 847
342 746
502 745
23 756
-
20 406
889 653
-
-
268 571
50 293
318 864
570 789
-
452 185
118 604
3 561
12 731
53 548
55 885
54 029
53 548
-
-
-1 772
57 177
57 177
162 548
-
147 468
-27 984
33 766
2 280
11
-224
7 231
105 371
-
885
91 713
12 041
-
-
-
733
338 026
160 405
177 620
72 808
104 812
1 532
176 088
40 789
135 299
135 299
934 703
-
-
143 699
119 641
1 094 060
-
-
316 196
32 065
1 442 321
452 565
162 496
-
56 158
671 218
771 102
87 513
827 957
30 659
34 915
24 953
72 808
-32 187
121 609
72 808
3 218
2 894
886
-87 988
-87 988
86 409
-
-20 801
1 212
-
36 249
74 781
-110
-4 923
174 396
-
-
568
127 657
-
-
-
46 171
32 988
12 963
20 025
629
19 396
381
19 644
19 259
384
384
-
-
-
1 067
830
621
-
-
-
40 784
41 405
107
-
-
7 114
7 221
34 184
-
25 626
8 558
1 014
-
629
8 943
1 834
629
-
-
-
7 737
7 737
4 867
-
2 431
127
-
2 761
-2
-
-450
-2 870
-
-
-
965
-
-
-
-3 835
3 258 065
1 716 536
1 541 529
327 345
1 214 184
4 595
1 536 934
949 819
587 115
587 115
934 703
296 466
31 720
824 622
793 548
1 817 638
502 745
162 696
316 196
147 265
2 946 540
498 614
162 496
318 517
180 287
1 159 914
1 786 626
-
1 305 768
480 858
44 619
44 168
327 345
153 964
413 351
327 345
16 644
2 894
24
48 396
48 396
1 204 136
-53
430 227
215 854
589 783
42 557
73 408
-30 913
-116 729
1 155 739
-53
402 421
181 435
537 826
86 507
73 560
-
-125 957
909 050
967 939
-58 889
0
0
0
0
5 340
0
0
20 457
3 826
7 960
147 842
178 916
-
905
1 312
2 930
42 340
-
5 035
1 512
610
9 318
-
-
-
-
-
458
909
-
-48 420
-
-
-
-
-24
-48 396
-48 396
257 417
-53
40 668
73 292
101 521
-2 195
221
30 913
13 050
305 813
-53
68 474
107 711
153 478
-46 145
69
-
22 278
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0062.png
60
Tabel 5 (fortsat)
Institutionelle Sektorer. 2008
ENS-kode
Ikke
finansielle
selskaber
1
Finansielle
selskaber
2
Offentlig
forvaltning
og service
3
Hushold-
ninger
4
NPISH
Den
samlede
økonomi
(1+…+5)
6
Udlandet
5
7
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
Konto 3.3: Konto for andre ændringer i finansiel status
Finansielle aktiver (2+3+4+5+6+7+8+9)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle passiver (11+12+13+14+15+16+17+18)
. . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konto 4.1 Finansiel primostatuskonto
Finansielle aktiver (2+3+4+5+6+7+8+9)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle passiver (11+12+13+14+15+16+17+18)
. . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konto 4.3 Finansiel ultimostatuskonto
Finansielle aktiver (2+3+4+5+6+7+8+9)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle passiver (11+12+13+14+15+16+17+18)
. . . . . . . . . . . . . . . .
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sedler og mønt samt indskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gældsværdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejerandele og andele i investeringsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsikrings- og pensionsordn. og ordn. med standardiserede garantier . . .
Finansielle derivater og medarbejderoptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
F.
F.1
F.2
F.3
F.4
F.5
F.6
F.7
F.8
-688 858
-
-433
13 329
-3 931
-954 322
478
-15 200
271 222
-761 438
-
-
-3 949
32 733
-1 102 711
-
-
312 489
-452 752
750
-612
-30 164
18 580
-558 622
-3
136 216
-18 897
-898 640
53
2 698
12 744
11 783
-903 360
-2 418
-
-20 140
8 753
-
-
4 015
2 074
4 498
28
-1 319
-542
26 341
-
-
25 973
246
-
-
-
122
902 090
-
166 154
164 111
153 086
354 756
1 157
534
62 292
821 838
-
13 297
483 529
188 770
-
-
-
136 242
1 073 391
-
313 622
140 142
188 925
361 534
1 197
-1 009
68 980
953 550
-
14 182
601 215
201 057
-
-
-
137 097
-531 685
-
3 733
-2 400
0
-529 094
-3 554
-371
0
-28 262
-
-
-1
11 250
-
-
-
-39 511
4 179 863
-
811 488
159 484
-
1 465 513
1 701 499
926
40 953
2 300 083
-
-
18 224
2 184 532
-
-
-
97 328
3 734 586
-
794 420
158 296
-
972 668
1 772 726
445
36 030
2 446 218
-
-
18 791
2 323 439
-
-
-
103 988
-27 242
-
-
499
0
-27 744
3
0
0
10 143
-
-
-
163
-
-
-
9 980
-1 691 784
750
2 688
-14 721
16 723
-2 065 284
-3 048
199 326
251 783
-1 651 856
53
2 698
34 767
56 175
-2 006 071
-2 418
-
262 940
-341 774
53
-858
1 713
-5 889
-212 291
609
-119 326
-5 785
-382 400
53
-867
-47 774
-45 343
-271 504
-20
0
-16 944
3 856 521
1 696
1 220 003
1 122 895
474 783
964 440
9 821
-784
63 666
3 746 319
1 696
789 125
788 034
672 095
1 417 997
6 402
-
70 969
3 772 163
1 696
1 259 813
1 197 900
570 415
749 954
10 650
-89 197
70 932
3 669 731
1 696
856 731
847 971
780 230
1 100 348
6 451
-
76 304
3 548 265 11 586 903
-
10 780
252 594 1 471 690
120 666 2 777 131
449 352 4 191 874
1 934 044 2 742 021
21 024
7 190
-10 810
10 134
781 394
376 083
5 032 928 12 241 227
-
1 696
- 3 136 483
98 459 2 983 112
1 522 395
688 975
2 772 137 3 325 429
- 1 734 434
-
-
639 937
371 097
2 837 896 12 105 973
-
11 477
311 411 1 712 957
128 767 2 994 695
495 036 4 716 857
1 036 689 2 127 699
20 123
7 183
-17 135
106 896
863 006
428 208
4 256 897 12 236 022
-
1 696
- 3 540 717
87 227 3 092 293
1 726 482
926 569
1 789 001 2 389 001
- 1 805 576
-
-
654 187
480 169
108 577 20 325 698
-
10 780
16 976 2 718 902
27 072 3 248 464
- 4 794 312
54 790 6 551 124
146 1 731 016
-
784
9 593 1 270 315
30 738 20 426 814
-
1 696
- 3 149 780
- 3 583 324
12 329 4 597 001
- 6 097 566
- 1 734 434
-
-
18 410 1 263 014
86 201 19 838 047
-
11 477
19 408 3 151 818
27 698 3 449 598
- 5 400 818
29 806 4 528 396
147 1 801 376
-
89 197
9 143 1 405 367
38 011 19 930 698
-
1 696
- 3 554 899
- 3 799 526
13 456 5 191 003
- 4 178 002
- 1 805 576
-
-
24 555 1 399 996
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0063.png
61
Tabel 5 (fortsat)
Institutionelle Sektorer. 2008
ENS-kode
Ikke Finansielle
finansielle selskaber
selskaber
1
2
Offentlig
forvaltning
og service
3
Hushold-
ninger
4
NPISH
Den
samlede
økonomi
(1+…+5)
6
Udlandet
5
7
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
1
2
3
4
5
1
2
3
4
Akkumulations- og statuskonti, finansielle aktiver, netto
Primo beholdning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle transaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre mængdemæssige ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Omvurderinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ultimo beholdning (1+2+3+4)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Primo beholdning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Erhvervelse af faste aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre ændringer i status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ultimo beholdning (1+2+3)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-1 484 664
-6 917
-24 051
96 631
-1 419 001
2 621 113
34 827
-
2 720 488
-654 324
78 387
-7 817
453 705
-130 049
67 349
692
-
66 830
80 252
57 177
254
-17 842
119 841
833 085
482
-
836 687
1 879 780
-87 987
41 604
-545 027
1 288 368
2 169 942
48 801
-
2 236 586
77 839
7 737
-9 977
-27 408
48 190
12 051
1 204
-
13 111
-101 117
48 397
13
-39 941
-92 651
5 703 540
86 006
-
5 873 702
110 202
-48 396
-13
40 639
102 432
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0064.png
62
Tabel 6
Detaljeret branchetabel før og efter hovedrevisionen. 2008
Produktion
FØR
EFTER
Forbrug i prod.
FØR
EFTER
FØR
Bruttoværditilvækst
EFTER
Diff.
Diff. i pct.
pct.
1 541 529
333 079
12 176
1 424
1 853
63 337
1 047
827
7 312
1 642
4 510
5 145
7 646
2 376
2 067
2 227
823
94
5 308
3 181
5 635
795
4 648
5 620
25 107
9 762
1 461
8 134
3 362
19 476
4 730
9 939
4 117
1 693
2 320
21 216
19 377
3 080
2 065
6 373
2 915
2 789
5 443
13 784
5 045
6 276
1 427
4 156
5 914
36 182
14 803
42 374
0
14 764
6 341
116 651
53 206
4 466
10 382
18 368
19 347
1 576
22 435
9 943
6 269
16 866
42 793
3 463
1 321
-146
21
2 603
16
4
131
39
107
54
256
23
5
31
8
4
49
64
22
-919
915
829
9 987
492
37
55
49
388
533
2 664
295
32
209
1 898
718
248
94
92
228
266
38
1 219
-1 304
-837
5
8
40
1 783
-22
1 959
0
94
16
3 570
1 441
-2 341
51
167
383
2
1 456
65
29
11
2,9
1,1
12,2
-9,3
1,1
4,3
1,6
0,5
1,8
2,4
2,4
1,1
3,5
1,0
0,2
1,4
1,0
4,4
0,9
2,1
0,4
-53,6
24,5
17,3
66,1
5,3
2,6
0,7
1,5
2,0
12,7
36,6
7,7
1,9
9,9
9,8
3,8
8,8
4,8
1,5
8,5
10,5
0,7
9,7
-20,5
-11,8
0,4
0,2
0,7
5,2
-0,1
4,8
0,6
0,3
3,2
2,8
-34,4
0,5
0,9
2,0
0,1
6,9
0,7
0,5
0,1
løbende priser, mio. kr./current prices, bill. Dkk.
I alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Heraf: Offentlig forvaltning og service
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
010000 Landbrug og gartneri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
020000 Skovbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
030000 Fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
060000 Indvinding af olie og gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
080090 Indvinding af grus og sten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
090000 Service til råstofindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100010 Slagterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100020 Fiskeindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100030 Mejerier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100040 Bagerier, brødfabrikker mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100050 Anden fødevareindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
110000 Drikkevareindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
120000 Tobaksindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
130000 Tekstilindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
140000 Beklædningsindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
150000 Læder- og fodtøjsindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
160000 Træindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
170000 Papirindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
180000 Trykkerier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
190000 Olieraffinaderier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
200010 Fremst. af basiskemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
200020 Fremst. af maling og sæbe mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
210000 Medicinalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
220000 Plast- og gummiindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
230010 Glasindustri og keramisk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
230020 Betonindustri og teglværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
240000 Fremst. af metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
250000 Metalvareindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
260010 Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. . . . . . . . .
260020 Fremst. af andet elektronisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
270010 Fremst. af elektriske motorer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
270020 Fremst. af ledninger og kabler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
270030 Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. . . . . . . . . . . . .
280010 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper . . . . . . . . . . . . . . . .
280020 Fremst. af andre maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
290000 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil . . . . . . . . . . . . . . . . .
300000 Fremst. af skibe og andre transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . .
310000 Møbelindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
320010 Fremst. af medicinske instrumenter mv. . . . . . . . . . . . . . . . . .
320020 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . .
330000 Reparation og installation af maskiner og udstyr . . . . . . . . . . .
350010 Elforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
350020 Gasforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
350030 Varmeforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
360000 Vandforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
370000 Kloak- og rensningsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
383900 Renovation, genbrug og forureningsbekæmpelse . . . . . . . . . .
410009 Nybyggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
420000 Anlægsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
430003 Professionel reparation og vedligeholdelse af bygninger . . . . . .
430004 Gør-det-selv reparation og vedligeholdelse af boliger . . . . . . . .
450010 Bilhandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
450020 Bilværksteder mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
460000 Engroshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
470000 Detailhandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
490010 Regional- og fjerntog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
490020 Lokaltog, bus og taxi mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
490030 Fragtvognmænd og rørtransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
500000 Skibsfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
510000 Luftfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
520000 Hjælpevirksomhed til transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
530000 Post og kurertjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
550000 Hoteller mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
560000 Restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3 206 828
489 183
60 616
3 761
3 565
69 674
3 003
1 638
37 559
10 589
29 631
13 360
40 945
9 991
3 997
6 689
3 124
455
15 117
9 687
13 861
37 226
12 188
16 585
42 367
23 860
3 984
19 458
12 414
51 668
11 949
16 028
9 867
4 662
5 608
82 383
51 509
7 837
8 881
18 234
6 000
4 864
13 848
24 351
24 248
13 355
4 122
8 065
18 068
77 506
46 603
70 711
25 053
22 769
19 258
226 705
92 032
12 315
22 203
46 198
181 988
18 146
37 934
18 261
14 398
39 898
3 258 065
487 217
61 139
3 546
3 565
69 761
3 012
1 642
37 567
10 616
29 032
13 385
41 159
10 002
4 000
6 707
3 127
455
15 145
9 746
13 861
36 291
13 013
17 225
48 498
24 302
4 010
19 494
12 449
51 976
12 453
18 526
10 125
4 690
5 799
83 229
52 186
7 929
8 949
18 309
6 196
5 123
13 878
28 214
22 932
10 155
4 132
8 068
18 095
85 969
55 643
75 433
25 053
22 811
19 254
228 983
93 381
8 391
22 203
46 210
182 195
18 146
42 496
18 328
14 418
39 900
1 708 093
159 567
49 761
2 191
1 733
8 940
1 971
815
30 378
8 985
25 228
8 268
33 556
7 638
1 935
4 493
2 310
365
9 857
6 570
8 247
35 512
8 455
11 794
27 247
14 590
2 560
11 379
9 101
32 579
7 752
8 753
6 045
3 001
3 497
63 065
32 850
5 005
6 911
11 953
3 313
2 341
8 443
11 786
17 899
6 242
2 700
3 917
12 194
43 107
31 778
30 295
25 053
8 099
12 932
113 624
40 267
5 508
11 871
27 998
163 024
16 572
16 955
8 383
8 158
23 044
1 716 536
154 138
48 963
2 122
1 712
6 424
1 966
815
30 254
8 974
24 522
8 240
33 513
7 625
1 932
4 480
2 304
361
9 838
6 564
8 226
35 496
8 365
11 604
23 391
14 540
2 549
11 360
9 087
32 501
7 723
8 586
6 008
2 997
3 480
62 013
32 809
4 849
6 884
11 937
3 281
2 333
8 435
14 431
17 888
3 879
2 704
3 913
12 181
49 787
40 840
33 059
25 053
8 048
12 913
112 331
40 175
3 925
11 821
27 841
162 848
16 570
20 060
8 385
8 149
23 034
1 498 736
329 616
10 855
1 570
1 832
60 734
1 031
823
7 181
1 603
4 403
5 091
7 390
2 353
2 062
2 196
815
90
5 259
3 117
5 613
1 714
3 733
4 791
15 120
9 270
1 424
8 079
3 313
19 088
4 197
7 275
3 822
1 661
2 111
19 318
18 659
2 832
1 971
6 281
2 687
2 523
5 405
12 565
6 349
7 113
1 422
4 148
5 874
34 399
14 825
40 415
0
14 670
6 325
113 081
51 765
6 807
10 331
18 201
18 964
1 574
20 979
9 878
6 240
16 855
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0065.png
63
Tabel 6 (fortsat)
Detaljeret branchetabel før og efter hovedrevisionen. 2008
Produktion
FØR
EFTER
Forbrug i prod.
FØR
EFTER
FØR
Bruttoværditilvækst
EFTER
Diff.
Diff. i pct.
pct.
8 398
4 073
5 131
2 683
21 238
26 214
2 225
52 310
18 499
14 080
7 004
3 836
32 647
41 015
60 826
8 469
11 441
10 132
27 376
8 667
3 112
8 069
5 791
1 195
6 992
12 986
2 664
2 139
12 256
4 928
54 038
29 487
2 858
42 067
19 218
25 884
2 874
1 827
47 483
24 753
17 797
71 805
8 021
580
6 630
1 560
2 014
2 871
1 959
14 359
1 809
7 850
3 761
168
912
2 702
-36
426
1 200
89
5 397
1 717
-6 288
-190
389
592
3 540
-15 027
13
55
847
1 376
2 606
1 645
107
202
1
24
1 979
1 152
4
2
163
-9 032
2 362
56
2 771
-779
6 915
448
0
2 405
328
754
-3 044
658
-195
1 763
-1 537
-1 003
1 755
-168
-1 523
5
961
1 574
2,0
28,9
111,2
-1,3
2,0
4,8
4,2
11,5
10,2
-30,9
-2,6
11,3
1,8
9,4
-19,8
0,2
0,5
9,1
5,3
43,0
112,1
1,3
3,6
0,1
0,3
18,0
76,2
0,2
0,0
3,4
-14,3
8,7
2,0
7,1
-3,9
36,5
18,5
0,0
5,3
1,3
4,4
-4,1
8,9
-25,2
36,2
-49,6
-33,2
157,3
-7,9
-9,6
0,3
13,9
72,0
løbende priser, mio. kr./current prices, bill. Dkk.
580010 Forlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
580020 Udgivelse af computerspil og anden software . . . . . . . . . . . . .
590000 Produktion af film, tv og musik mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
600000 Radio- og tv-stationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
610000 Telekommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
620000 It-konsulenter mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
630000 Informationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
640010 Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
640020 Kreditforeninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
650000 Forsikring og pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
660000 Finansiel service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
680010 Ejendomsmæglere mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
680030 Udlejning af erhvervsejendomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
680023 Boliger, husleje i lejeboliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
680024 Boliger, ejerboliger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
690010 Advokatvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
690020 Revision og bogføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
700000 Virksomhedskonsulenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
710000 Arkitekter og rådgivende ingeniører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
720001 Forskning og udvikling, markedsmæssig . . . . . . . . . . . . . . . . .
720002 Forskning og udvikling, ikke-markedsmæssig . . . . . . . . . . . . .
730000 Reklame- og analysebureauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
740000 Anden videnservice . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
750000 Dyrlæger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
770000 Udlejning og leasing af materiel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
780000 Arbejdsformidling og vikarbureauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
790000 Rejsebureauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
800000 Vagt og sikkerhedstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
810000 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere . . . . . . . . . . .
820000 Anden operationel service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
840010 Offentlig administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
840022 Forsvar, politi og retsvæsen mv., ikke-markedsmæssig . . . . . .
840021 Redningskorps mv., markedsmæssig . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
850010 Grundskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
850020 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
850030 Videregående uddannelsesinstitutioner . . . . . . . . . . . . . . . . .
850042 Voksenundervisning mv., ikke-markedsmæssig . . . . . . . . . . . .
850041 Voksenundervisning mv., markedsmæssig . . . . . . . . . . . . . . .
860010 Hospitaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
860020 Læger, tandlæger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
870000 Plejehjem mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
880000 Daginstitutioner og dagcentre mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
900000 Teater, musik og kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
910001 Biblioteker, museer mv., markedsmæssig . . . . . . . . . . . . . . . .
910002 Biblioteker, museer mv., ikke-markedsmæssig . . . . . . . . . . . .
920000 Lotteri og andet spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
930011 Sport, markedsmæssig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
930012 Sport, ikke-markedsmæssig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
930020 Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . .
940000 Organisationer og foreninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
950000 Reparation af husholdningsudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
960000 Frisører, vaskerier og andre serviceydelser . . . . . . . . . . . . . . .
970000 Private husholdninger med ansat medhjælp . . . . . . . . . . . . . .
20 506
5 104
8 621
9 255
48 226
54 564
6 177
68 311
37 276
30 482
10 960
12 015
51 590
52 011
103 445
10 960
15 465
23 741
63 837
16 004
2 181
25 013
12 559
2 268
20 852
14 433
11 629
3 472
21 378
12 448
92 980
47 018
4 366
48 990
29 172
27 744
3 535
3 122
76 531
32 432
29 240
96 026
9 840
1 858
7 586
5 975
5 993
2 667
4 107
22 330
4 766
10 709
2 187
20 538
5 985
11 331
9 159
48 606
55 575
6 262
69 849
38 173
24 501
14 457
12 333
51 879
57 333
87 389
10 972
15 511
24 257
65 012
18 635
3 745
25 056
12 728
2 268
20 857
16 946
16 470
3 474
21 378
12 548
83 870
46 780
4 419
50 847
28 310
34 607
4 932
3 122
78 207
32 573
29 823
92 247
9 969
1 005
9 639
4 431
3 747
5 637
3 932
23 797
4 769
11 887
3 761
12 275
1 943
6 192
6 536
27 413
29 550
4 041
21 399
20 494
10 114
3 766
8 568
19 535
14 537
27 592
2 504
4 079
14 456
37 836
9 943
714
17 051
6 970
1 074
13 884
3 427
10 117
1 337
9 124
7 683
29 910
19 893
1 564
9 694
9 175
8 775
1 110
1 294
31 452
8 007
12 196
21 177
2 477
1 083
2 720
2 878
2 976
1 551
1 981
6 449
2 961
3 819
0
12 140
1 912
6 200
6 475
27 367
29 361
4 037
17 539
19 674
10 422
7 453
8 497
19 232
16 318
26 563
2 503
4 071
14 125
37 636
9 968
632
16 987
6 937
1 073
13 865
3 959
13 806
1 336
9 121
7 620
29 832
17 293
1 562
8 780
9 092
8 723
2 058
1 295
30 724
7 820
12 026
20 442
1 948
425
3 009
2 872
1 733
2 766
1 973
9 438
2 961
4 037
0
8 230
3 161
2 429
2 719
20 812
25 014
2 136
46 913
16 782
20 368
7 194
3 447
32 055
37 475
75 853
8 456
11 386
9 285
26 000
6 061
1 467
7 962
5 589
1 194
6 968
11 007
1 512
2 135
12 254
4 765
63 070
27 125
2 802
39 296
19 997
18 969
2 426
1 827
45 078
24 425
17 043
74 849
7 363
775
4 867
3 097
3 017
1 116
2 127
15 882
1 804
6 889
2 187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0066.png
64
Tabel 7
Husholdningernes forbrugsudgift før og efter hovedrevisionen. 2008
Husholdningernes forbrugsudgift
FØR
EFTER
Diff.
Diff. i pct.
pct.
0,3
-0,6
-0,2
0,9
24,6
-4,7
-1,2
10,3
-15,5
4,2
3,3
-1,1
-4,9
-11,0
0,7
-4,6
2,9
1,3
-3,2
-1,8
-0,2
-1,6
5,2
2,0
12,9
-95,7
…
…
-1,8
2,5
-1,4
-2,9
-1,1
48,3
1,3
1,4
105,3
1,3
-3,2
0,6
-13,3
4,2
47,6
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
Husholdningernes forbrugsudgift
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
011 Fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
012 Ikke-alkoholiske drikkevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
021 Alkoholiske drikkevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
029 Tobak mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
031 Beklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
032 Fodtøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
041 Husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
042 Beregnet husleje af egen bolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
043 Vedligeholdelse og reparation af boligen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
044 Vandforsyning og andre tjenesteydelser i relation til boligen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
045 Elektricitet, gas og andet brændsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
051 Møbler og gulvtæpper mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
052 Boligtekstiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
053 Husholdsapparater og vedligeholdelse heraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
054 Glas, service og husholdningsredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
055 Værktøj og udstyr til hus og have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
056 Andre varer og tjenester til husholdningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
061 Medicinske produkter, apparater og medicinsk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
062 Læger, tandlæge mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
063 Hospitalers tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
071 Køb af køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
072 Drift af køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
073 Transporttjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
081-083 Telefon, telefax, og porto mv.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
081 Posttjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
082 Telefon- og datakommunikationsudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
083 Telefon- og datakommunikationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
091 Elektronisk fritidsudstyr mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
092 Andre større forbrugsgoder i forbindelse med fritid og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
093 Andet tilbehør og udstyr til fritid, haver og kæledyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
094 Forlystelser, tv-licens mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
095 Aviser, bøger og papirvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
096 Pakkede ferierejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100 Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
111 Restauranter, caféer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
112 Hoteller mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
121 Personlig pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
123 Personlige effekter i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
124 Social beskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
125 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
126 Finansielle tjenester i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
127 Advokater, andre tjenesteydelser i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
826 129
84 068
10 060
13 940
13 623
31 146
7 190
51 530
103 755
7 117
17 134
49 112
18 957
4 059
7 688
4 855
4 465
7 020
10 304
8 897
3 544
39 288
53 140
9 953
15 556
15 556
…
…
21 926
4 756
18 241
29 424
11 087
9 919
5 788
38 430
3 743
16 748
5 513
14 375
21 971
42 403
5 403
828 986
83 533
10 039
14 069
16 970
29 663
7 106
56 851
87 699
7 414
17 700
48 588
18 027
3 612
7 738
4 633
4 580
7 111
9 974
8 736
3 536
38 662
55 901
10 153
17 559
671
1 162
15 726
21 527
4 874
17 988
28 581
10 963
14 713
5 863
38 986
7 683
16 965
5 337
14 459
19 039
44 179
7 977
2 857
-535
-21
129
3 347
-1 483
-84
5 321
-16 056
297
566
-524
-930
-447
50
-222
115
91
-330
-161
-8
-626
2 761
200
2 003
-14 885
1 162
15 726
-399
118
-253
-843
-124
4 794
75
556
3 940
217
-176
84
-2 932
1 776
2 574
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0067.png
65
Tabel 8
Offentlig forbrugsudgift før og efter hovedrevisionen. 2008
Offentlig forbrugsudgift
FØR
EFTER
Diff.
Diff. i pct.
pct.
-13 219
-2 425
379
-317
3 317
-464
72
-5 421
8
-
1 265
1 652
-110
-
-41
-237
-1 612
-952
-157
-302
-319
-
118
749
-2 962
1 197
76
43
3 270
4
-191
106
-794
450
160
-
165
1 110
570
-1 555
2 065
2 152
-
-
-
-
-87
5 378
4 483
200
-566
41
966
254
2 035
-831
110
3 252
-72
-289
-134
-15 820
-10 934
376
-2 317
-2 722
-223
-5 302
-7 894
225
0
2 134
-132
1
59
19
286
-2,8
-5,7
4,4
-22,1
225,7
-4,2
24,0
-28,3
4,4
-
4,9
6,7
-13,4
-
-98,2
-55,4
-9,6
-9,9
-9,5
-12,1
-11,6
-
38,9
3,4
-34,3
157,8
56,6
11 814,0
32,7
3,4
-27,7
30,9
-61,8
8,0
220,3
7,0
35,5
90,2
182,2
-43,5
183,2
273,5
-
-
-
-
-25,7
4,3
51,0
1,1
-0,6
2,5
680,6
7,5
10,8
-16,8
1,6
10 022,9
-1,3
-94,9
-18,7
-16,7
-19,3
2,1
-16,2
-83,3
-9,1
-4,7
-24,3
1,7
-0,0
5,0
-1,3
-
1,3
30,1
3,2
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
1-10
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
6.
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
7.
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
8.
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
9.
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
10.
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
10.6
10.7
10.8
10.9
I alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Generelle offentlige tjenester
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udøvende og lovgivende organer, skatte - og finansvæsen, udenrigstjenesten . . . . . . . . .
Økonomisk bistand til udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Generelle tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Grundforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for generelle offentlige tjenster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Generelle offentlige tjenester i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transaktioner i forb. med offentlig gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Overførsler af generel art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsvar
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Militært forsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Civilforsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Militærhjælp til udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for forsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsvar i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Offentlig orden og sikkerhed
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Politi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brandvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fængsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for offentlig orden og sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomiske anliggender
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . .
Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brændstof og energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge - og anlægsvirksomhed . . . . . . . . . . .
Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U i emner inden for økonomiske anliggender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomiske anliggender i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Miljøbeskyttelse
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Affaldshåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Spildevandshåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forureningsbekæmpelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beskyttelse af biodiversitet og landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for miljøbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Miljøbeskyttelse i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger og offentlige faciliteter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boligbyggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
By-og egnsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gadebelysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for boliger og offentlige faciliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sundhedsvæsen
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Medicinske produkter, apparater og udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ambulant behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hospitalstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Offentligt sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sundhedsvæsen i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fritid, kultur og religion
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fritids- og sportstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kulturtjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Radio & TV-udsendelser samt forlagsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Religiøse og andre organisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for fritid, kultur og religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fritid, kultur og religion mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Folkeskolen og lign. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ungdomsuddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Højere og videregående uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisning uden for niveauplacering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisning i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Social beskyttelse
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sygdom og invaliditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Alderdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Efterlevende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Familie og børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sociale ydelser i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
F&U inden for social beskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Social beskyttelse mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
465 404
42 225
8 605
1 431
1 469
11 086
300
19 146
187
-
25 820
24 529
821
-
41
427
16 788
9 574
1 651
2 506
2 755
-
303
21 957
8 634
759
135
-
10 003
108
690
342
1 286
5 655
72
2
466
1 230
313
3 572
1 127
787
-
-
-
-
340
125 185
8 784
19 007
92 164
1 686
142
3 402
18 793
4 943
7 073
32
5 720
305
720
94 914
56 740
18 138
14 310
3 268
2 458
112 941
32 520
13 574
4
42 921
10 141
0
4 696
64
9 022
452 185
39 799
8 984
1 115
4 786
10 622
372
13 725
195
-
27 084
26 181
711
-
1
191
15 175
8 622
1 493
2 204
2 435
-
421
22 706
5 673
1 956
211
43
13 274
111
498
448
492
6 105
232
2
631
2 339
884
2 017
3 192
2 939
-
-
-
-
252
130 563
13 267
19 207
91 598
1 727
1 108
3 657
20 828
4 112
7 183
3 284
5 649
16
585
79 094
45 806
18 514
11 993
546
2 234
107 639
24 626
13 798
4
45 054
10 009
1
4 755
83
9 308
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0068.png
66
Tabel 9
Faste bruttoinvesteringer og fast realkapital før og efter hovedrevisionen. 2008
FØR
EFTER
Diff.
Diff. i pct.
pct.
3,9
5,3
-6,2
-4,9
-1,1
-3,0
…
…
…
…
-
233,5
8,7
-19,6
100,2
8,6
10,7
1,0
-4,2
-0,9
-3,3
…
…
…
…
-
261,7
…
8,8
-19,1
102,1
12,1
4,7
5,7
3,1
-0,1
-9,7
…
…
…
…
0,0
115,7
…
1,9
-15,1
131,1
9,6
-8,4
-6,0
11,7
-2,3
1,8
…
…
…
…
…
96,0
…
1,2
-23,3
104,5
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
1 Faste aktiver, bruttobeholdning, primo året
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2 Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3 Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4 Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5 Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6 ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer (7+8+9+10) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7 ICT udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8 IT-udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9 Telekommunikationsudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10 Andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11 Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12 Intellektuelle rettigheder (13+14+15+16) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13 Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14 Olie, gas, mineral efterforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15 Computer software . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16 Originalværker indenfor kunst og underholdning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1 AN.11 Faste aktiver, nettobeholdning, primo året
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2 Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3 Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4 Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5 Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6 ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer (7+8+9+10) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7 ICT udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8 IT-udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9 Telekommunikationsudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10 Andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11 Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12 Intellektuelle rettigheder (13+14+15+16) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13 Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14 Olie, gas, mineral efterforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15 Computer software . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16 Originalværker indenfor kunst og underholdning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1 P.51g Faste bruttoinvesteringer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2 Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3 Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4 Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5 Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6 ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer (7+8+9+10) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7 ICT udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8 IT-udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9 Telekommunikationsudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10 Andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11 Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12 Intellektuelle rettigheder (13+14+15+16) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13 Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14 Olie, gas, mineral efterforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15 Computer software . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16 Originalværker indenfor kunst og underholdning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1 P.51c Forbrug af fast realkapital
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2 Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3 Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4 Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5 Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6 ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer (7+8+9+10) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7 ICT udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8 IT-udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9 Telekommunikationsudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10 Andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11 Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12 Intellektuelle rettigheder (13+14+15+16) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13 Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14 Olie, gas, mineral efterforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15 Computer software . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16 Originalværker indenfor kunst og underholdning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9 600 654
4 180 575
2 422 767
1 274 403
438 243
1 104 140
…
…
…
…
7 753
172 773
…
22 795
138 468
11 510
5 252 736
2 270 780
1 307 188
718 164
259 891
594 275
…
…
…
…
7 753
94 685
…
12 152
76 250
6 283
368 758
93 246
67 623
28 059
46 091
95 074
…
…
…
…
11
38 654
…
1 457
35 116
2 081
298 682
65 155
52 342
33 071
33 511
80 498
…
…
…
…
0
34 105
…
782
31 416
1 907
9 975 892
4 403 349
2 272 078
1 212 302
433 503
1 070 679
125 221
102 676
22 545
945 458
7 753
576 228
417 090
24 773
111 323
23 041
5 703 540
2 513 121
1 319 858
688 135
257 633
574 525
70 221
58 033
12 188
504 304
7 753
342 515
254 888
13 227
61 704
12 697
413 352
97 589
71 507
28 940
46 059
85 853
17 157
15 976
1 181
68 696
11
83 393
47 293
1 484
29 806
4 809
327 345
59 653
49 196
36 939
32 736
81 968
18 341
16 905
1 436
63 627
0
66 853
38 067
791
24 095
3 900
375 238
222 774
-150 689
-62 101
-4 740
-33 461
125 221
102 676
22 545
945 458
0
403 455
417 090 …
1 978
-27 145
11 531
450 804
242 341
12 670
-30 029
-2 258
-19 750
70 221
58 033
12 188
504 304
0
247 830
254 888
1 075
-14 546
6 414
44 594
4 343
3 884
881
-32
-9 221
17 157
15 976
1 181
68 696
0
44 739
47 293
27
-5 310
2 728
28 663
-5 502
-3 146
3 868
-775
1 470
18 341
16 905
1 436
63 627
0
32 748
38 067
9
-7 321
1 993
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0069.png
67
Tabel 10
Faste bruttoinvesteringer fordelt efter brancher før og efter hovedrevisionen. 2008
Faste bruttoinvesteringer
FØR
EFTER
Diff.
Diff. I pct.
pct.
44 605
4 343
3 884
881
-32
-9 221
0
44 739
21 037
-
1 982
2 458
-10
3 268
-
13 339
86
-
71
50
-10
18
0
-43
92
-
2
0
2
-3
-
91
19 685
-
300
0
-5
-295
-
19 685
271
-
0
0
-16
16
-
271
81
-
9
74
23
27
-
-52
12,1
4,7
5,7
3,1
-0,1
-9,7
-
115,7
63,7
-
14,5
30,6
-0,8
48,2
-
407,2
0,5
-
1,2
13,9
-0,7
0,2
-
-7,8
1,1
-
3,4
0,0
1,6
-0,1
-
5,9
52,9
-
2,6
0,0
-0,2
-1,7
-
377,6
1,8
-
-
-
-3,4
0,3
-
45,2
1,2
-
1,6
37,6
0,6
1,4
-
-7,6
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
Faste bruttoinvesteringer i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Heraf: Offentlig forvaltning og service
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Landbrug, skovbrug og fiskeri
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Råstofindvinding
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Industri
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsyningsvirksomhed
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bygge og anlæg
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
368 757
93 246
67 623
28 059
46 091
95 074
11
38 654
32 994
-
13 693
8 041
1 206
6 778
-
3 276
16 540
-
5 992
360
1 418
8 207
11
552
8 263
-
59
4 044
127
2 497
-
1 536
37 184
-
11 635
22
2 845
17 469
-
5 213
15 338
-
2 197
7 454
473
4 614
-
600
7 031
-
559
197
3 662
1 931
-
682
413 352
97 589
71 507
28 940
46 059
85 853
11
83 393
54 031
-
15 675
10 499
1 196
10 046
-
16 615
16 626
-
6 063
410
1 408
8 225
11
509
8 355
-
61
4 044
129
2 494
-
1 627
56 869
-
11 935
22
2 840
17 174
-
24 898
15 609
-
2 197
7 454
457
4 630
-
871
7 112
-
568
271
3 685
1 958
-
630
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0070.png
68
Tabel 10 (fortsat)
Faste bruttoinvesteringer fordelt efter brancher før og efter hovedrevisionen. 2008
Faste bruttoinvesteringer
FØR
EFTER
Diff.
Diff. I pct.
pct.
-20,6
-
-62,4
36,3
0,4
-21,4
-
35,7
19,3
-
3,2
0,1
-4,1
-0,4
-
46,4
8,5
-
-8,8
-
1,5
-9,3
-
16,2
149,4
-
263,3
98,5
-23,4
-6,2
-
-9,6
2,6
4,7
-
-
-4,3
-58,7
-
-21,0
24,4
-
6,9
3,1
1,0
-5,7
-
163,9
54,1
-
29,9
2,9
0,7
30,9
-
353,2
-13,2
-
29,3
18,1
-3,2
-50,8
-
53,7
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
Handel og transport mv.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Information og kommunikation
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansiering og forsikring
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Erhvervsservice
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Offentlig administration, undervisning og sundhed
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kultur, fritid og anden service
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stambesætninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intellektuelle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
80 514
-
23 000
1 805
28 157
22 513
-
5 039
21 766
-
2 108
6 428
949
3 282
-
8 999
8 125
-
114
-
266
2 172
-
5 573
8 544
-
5 053
-194
577
2 554
-
554
96 936
93 246
-
-
47
2 816
-
827
21 110
-
2 389
130
5 224
10 002
-
3 365
32 589
-
11 543
7 397
1 786
8 674
-
3 189
14 815
-
2 974
415
559
8 342
-
2 525
63 893
-
8 647
2 460
28 257
17 693
-
6 836
25 962
-
2 176
6 432
910
3 268
-
13 176
8 818
-
104
-
270
1 969
-
6 475
21 311
-
18 358
-385
442
2 395
-
501
99 449
97 589
-
-
45
1 162
-
653
26 270
-
2 555
134
5 275
9 427
-
8 879
50 209
-
14 999
7 608
1 798
11 350
-
14 454
12 865
-
3 845
490
541
4 108
-
3 881
-16 621
-
-14 353
655
100
-4 820
-
1 797
4 196
-
68
4
-39
-14
-
4 177
693
-
-10
-
4
-203
-
902
12 767
-
13 305
-191
-135
-159
-
-53
2 513
4 343
-
-
-2
-1 654
-
-174
5 160
-
166
4
51
-575
-
5 514
17 620
-
3 456
211
12
2 676
-
11 265
-1 950
-
871
75
-18
-4 234
-
1 356
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0071.png
69
Tabel 11
Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service
2008
2009
2010
2011*
2012*
2013*
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug af fast realkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrug i produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre produktionsskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre produktionssubsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Produktion (1+2+3+4-5)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sociale ydelser i naturalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Salg af varer og tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Egenproduktion overført til investering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrugsudgifter (6+7-8-9)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
280 979
53 548
154 138
2 979
4 427
487 217
28 620
48 587
15 066
452 185
312 222
139 963
301 545
52 695
166 213
2 721
4 762
518 412
29 242
50 254
16 319
481 081
333 908
147 172
313 186
54 634
170 715
2 408
4 523
536 420
30 120
54 096
16 869
495 575
346 466
149 109
310 199
55 211
170 159
2 794
6 152
532 210
29 853
53 972
17 481
490 610
344 236
146 374
313 529
56 667
177 818
2 832
6 472
544 374
29 972
53 864
18 344
502 138
350 567
151 571
317 029
57 274
175 563
2 636
6 700
545 802
30 160
52 368
16 917
506 677
356 940
149 737
10.1 Individuelt forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10.2 Kollektivt forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tabel 12
ØMU-gæld og ØMU-saldo
2008
2009
2010
pct. af BNP
2011*
2012*
2013*
ØMU-gæld ved årets udgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Overskud på ØMU-saldo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ØMU-gæld ved årets udgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Overskud på ØMU-saldo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
33,4
3,2
600 127
57 177
40,4
-2,8
691 988
-48 188
42,9
-2,7
771 235
-49 080
46,4
-2,1
850 862
-38 646
45,6
-3,9
850 553
-73 015
45,0
-0,7
851 095
-14 038
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399331_0072.png
70
Tabel 13
Specifikation af skatter og afgifter
2008
2009
2010
2011*
2012*
2013*
løbende priser, mio. kr./current prices, mill. Dkk.
TOTAL
1
1.1
1.1.1
1.1.2
1.1.3
1.1.4
1.2
1.3
2
2.1
2.2
3
3.1
3.2
4
4.1
4.2
4.3
4.3.1
4.3.2
4.4
4.5
4.6
5
5.1
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.2
5.2.1
5.3
5.3.1
5.4
5.5
5.6
5.7
6
6.1
6.2
Skatter og afgifter i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skat af indkomst, kapitalgevinster o.l. i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Personskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ordinære skatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arbejdsmarkedsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejendomsværdiskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Særlige skatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Selskabsskat mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Pensionsafkastskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sociale bidrag fra medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sociale bidrag fra arbejdsgivere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre arbejdsmarkedsbidrag i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdstagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skat af formue, ejendom og besiddelse i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Formueskat mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgift af arv og gave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgift på motorkøretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anvendt af husholdningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anvendt af produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ejendomsskatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Medielicens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre afgifter af formue, ejendom og besiddelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgifter af varer og tjenester i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Generelle omsætningsafgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lønsumsafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Told og importafgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Heraf EU-ordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgifter af specielle varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Heraf EU-ordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgifter af specielle transaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgifter af specielle tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indtægter fra spillemonopoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Diverse afgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre produktionsskatter i alt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgifter af spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgifter i forbindelse med kontrol og bevillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
808 884
491 450
435 866
332 068
80 286
12 123
11 389
46 049
9 535
1 086
909
177
4 205
-
4 205
40 465
-
4 754
10 401
7 484
2 917
21 494
3 811
6
271 369
178 437
173 872
4 565
-
3 106
3 106
75 755
720
8 110
4 284
1 543
133
308
218
90
777 375
476 879
435 208
313 041
79 626
12 360
30 181
32 886
8 784
1 018
877
140
4 153
-
4 153
40 654
-
3 669
10 464
7 384
3 080
22 562
3 950
9
254 388
171 995
167 529
4 465
-
2 647
2 647
68 926
348
5 232
4 011
1 429
149
284
187
96
818 684
504 989
427 397
322 766
80 863
12 623
11 145
41 057
36 535
1 815
900
914
4 160
-
4 160
42 452
-
3 646
10 594
7 614
2 980
24 161
4 050
-
264 976
176 531
171 583
4 948
-
3 241
3 241
73 877
33
5 726
3 932
1 481
189
292
205
86
835 254
512 537
434 783
330 951
80 357
12 814
10 662
39 707
38 048
2 040
1 049
991
4 635
-
4 635
44 434
-
4 792
10 457
7 538
2 919
25 018
4 167
-
271 338
182 217
176 448
5 769
-
3 177
3 177
75 273
33
5 100
3 843
1 576
152
270
174
96
864 353
534 820
447 244
341 602
81 821
13 028
10 793
44 024
43 552
1 938
1 192
746
5 547
-
5 547
43 767
-
4 042
10 596
8 267
2 330
24 821
4 308
-
277 982
186 682
180 851
5 831
-
2 962
2 962
78 777
33
4 910
3 187
1 413
51
299
193
106
906 710
570 228
500 357
359 809
83 013
13 172
44 363
50 385
19 487
1 721
982
739
6 221
-
6 221
46 184
-
3 940
11 429
8 254
3 176
26 370
4 445
-
281 579
188 173
181 676
6 497
-
2 926
2 926
81 461
51
4 685
3 008
1 339
-13
777
152
625
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
71
Temapublikationer fra Danmarks Statistik
2014
2013
Jordbruget i Danmark
41 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2014:1
Befolkningens løn
100 sider, 120 kr., TemaPubl 2013:3
Industrien udvikling 2000-2012
73 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2013:3
Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP
140 sider, 165 kr., TemaPubl 2013:2
ADAM – a model of the Danish economy
265 sider, 320 kr., TemaPubl 2013:1
2012
65+. Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation
119 sider, 140 kr., TemaPubl 2012:3
Levevilkår, Tema: Måling af fattigdom
76 sider, 90,- kr., TemaPubl 2012:2
ADAM – en model af dansk økonomi
256 sider, 300 kr., TemaPubl 2012:1
2011
Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet - Kvalitetshåndbog
101 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:9
56 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:8
Kvinder & Mænd 2011
91 sider, 100 kr., TemaPubl 2011:7
Offentlig forsørgede, 16-64-årige
92 sider, 105 kr., TemaPubl 2011:6
Offentlig produktion og produktivitet, 2002-2009
76 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:5
Forskning og udvikling i den offentlige sektor - Kvalitetshåndbog
General Government Output and Productivity, 2002-2009
78 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:4
Lønstatistik - metode og nye begreber,
107 sider, 120 kr., TemaPubl 2011:3
Offentlig produktion og produktivitet, 2001-2008
71 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:2
General Government Output and Productivity, 2001-2008
74 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:1
2010
2009
Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering
48 sider, 55 kr. TemaPubl. 2010:1
Dødelighed og erhverv 1996-2005
95 sider, 100 kr. TemaPubl 2009:4
Greenhouse Gas Emissions from the Danish Economy
70 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:3
Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb
58 sider, 65 kr., TemaPubl 2009:2
Productivity and Quality of the Public Sector
67 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:1
2008
Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt
154 sider, 155 kr., TemaPubl 2008:1
Børns familier
205 sider, 205 kr. TemaPubl 2008:2