Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 169
Offentligt
1399330_0001.png
www.dst.dk
BNP opjusteres i revideret nationalregnskab
Danmarks Statistik offentliggør i dag en hovedrevideret udgave af nationalregn-
skabet og statistikken om de offentlige finanser, som betyder, at det danske brutto-
nationalprodukt (BNP) opjusteres med 1,8 pct. i 2013. Nationalregnskabet revide-
res tilbage til dets start i 1966. Effekten varierer over årene, men i alle år opjusteres
BNP mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. Revisionen ændrer ikke det overordnede billede af
den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966-2013. For de enkelte år
er der justeringer i skiftende positiv og negativ retning.
Ved hovedrevisionen overgår det danske nationalregnskab til de nye europæiske
retningslinjer for nationalregnskaber,
European System of National and Regional
Accounts (ESA 2010),
som alle EU-lande er forpligtede til at overgå til inden ud-
gangen af september 2014. Samtidig med overgangen til de nye retningslinjer ind-
føres en række nye og forbedrede datakilder og metoder.
Nogle økonomiske nøgletal bliver påvirket af hovedrevisionen. Eksempelvis ned-
justeres skattetrykket mellem 1,3 og 3,2 procent af BNP i perioden, hvor påvirk-
ningen er størst i de senere år. At skattetrykket nedjusteres, betyder ikke, at de of-
fentlige indtægter som helhed nedjusteres. Derimod er nogle offentlige indtægter,
som tidligere blev klassificeret som skatter, nu blevet til andre typer af offentlige
indtægter. Læs mere i
netmagasinet bag tallene.
De kvartalsvise nationalregnskaber offentliggøres for første gang i hovedrevideret
udgave 30. september. Også betalingsbalancen gennemgår en hovedrevision, men
resultaterne af denne offentliggøres først 9. oktober 2014.
Dagens udgivelse af
Nyt fra Danmarks Statistik
giver et hurtigt overblik over en
række af revisionens hovedresultater. Du kan få et nærmere indblik i de forskellige
ændringer og deres effekter på
www.dst.dk/revision2014
eller i temapublikationen
Nationalregnskab og offentlige finanser – ESA
2010,
som også udkommer i dag.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Rasmussen på
39 17 35 29 eller
[email protected]
.