PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 162
Offentligt

Lovforslag nr.

L 202

Folketinget 2013-14

Fremsat den 26. august 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2018

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2018 fastsættes

til 456,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgif-

ter udgør 199,9 mia. kr., medens det statslige delloft for ind-

komstoverførsler udgør 256,7 mia. kr.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2018

fastsættes til 234,7 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2018 fast-

sættes til 107,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 104,7 mia. kr., medens det regiona-

le delloft for regionale udviklingsopgaver udgør 3,0 mia. kr.

§ 2.

Uanset § 1 kan finansministeren foretage en omforde-

ling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og

det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret

2018, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer

i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-

ler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansud-

valg om omfordelinger mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside på internettet.

§ 3.

Uanset § 9, stk. 2, i budgetloven omfatter det statslige

delloft for driftsudgifter ikke udgifter til tilskud til offentlige

serviceforpligtelser (PSO) fastsat i henhold til lov om frem-

me af vedvarende energi og lov om elforsyning.

§ 4.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for finansåret 2018.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AE002102

Finansmin., j.nr. 14/02084

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2018

2.2.2. Staten

2.2.3. Kommunerne

2.2.4. Regionerne

2.2.5 Øvrige forhold

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

2.4. Undtagelse af det statslige PSO-tilskud

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Lovforslaget ledsages af en makroøkonomisk fremskriv-

ning til understøttelse af Folketingets behandling af lovfor-

slaget. Et dokumentationsnotat vedrørende de konkrete for-

udsætninger for den mellemfristede fremskrivning, der lig-

ger til grund for loftsfastsættelsen, findes på Finansministe-

riets hjemmeside.

Der fastsættes overordnet tre separate udgiftslofter for

henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige ud-

giftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter

og indkomstoverførsler mv. Det kommunale udgiftsloft er

en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til ser-

vice, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter

for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-

lingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af

stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-

des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af

udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

1. Indledning

Det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget, har

til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for

stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, jf. budget-

lovens § 6, stk. 1.

Budgetloven udgør sammen med 2020-planen, herunder

en opdateret mellemfristet 2020-fremskrivning fra august

2014, de overordnede rammer for den økonomiske politik.

Rammerne sætter konkrete mål for den offentlige økonomi i

form af finanspolitisk holdbarhed og omtrent balance på den

strukturelle offentlige saldo, og målene understøttes af fler-

årige udgiftslofter.

Finanspolitikken tilrettelægges efter, at de offentlige fi-

nanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetlo-

ven og EU-bestemmelser, og at der i 2020 er strukturel ba-

lance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I overens-

stemmelse med EU-henstillingen er det faktiske offentlige

underskud bragt under 3 pct. af BNP i 2013, og de offentlige

finanser er strukturelt blevet forbedret med 1�½ pct. af BNP i

perioden 2011-13.

Det er et centralt element i den mellemfristede fremskriv-

ning, at de offentlige finanser gradvist forbedres. Et element

i forbedringen af de offentlige finanser er en afdæmpet ud-

giftsvækst. Den afdæmpede udgiftsvækst understøttes af

fastsættelse af udgiftslofter for finansåret 2018.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2018

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2018

Udgiftslofterne for 2018 fastsættes med afsæt i den forud-

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-

gøre �½ pct. af BNP, og hvor der skal være mindst strukturel

balance på den offentlige saldo i 2020. Samtidig skal hold-

barhedsindikatoren være positiv. Fremskrivningen er ude-

lukkende baseret på reformer og initiativer, der er fundet

flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2018 er på den baggrund fastlagt i

overensstemmelse med en opdateret mellemfristet 2020-

fremskrivning i august 2014, herunder de forudsætninger

om forbrugsvækst der følger af Aftale om Vækstplan DK.

Ændringer som følge af Aftaler om Vækstpakke 2014 og

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen er endvidere

indarbejdet i fastsættelsen af udgiftslofter for 2018.

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2018

mia. kr. (2015 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det er lagt til grund, at forbrugsvæksten som udgangs-

punkt placeres under det statslige delloft for driftsudgifter.

Fordelingen af forbrugsvæksten vil i henhold til budgetlo-

ven kunne justeres løbende, blandt andet i forbindelse med

det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk.1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ik-

ke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med

afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere-

de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning

Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i FFL15-bud-

getteringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti på

det tredje budgetoverslagsår (BO3-året).

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-

så, at der er indregnet en udsvingsbuffer på 5 mia. kr. i 2018

under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Ud-

svingsbufferen udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af

eventuelle statslige merudgifter til loftsbelagte indkomst-

overførsler.

Bufferen er øget med 4 mia. kr. sammenlignet med første-

gangsfastsættelsen af udgiftslofterne svarende til ca. 2 pct.

af de samlede udgifter. Forøgelsen skal ses i lyset af, at op-

bygningen af reserver til at håndtere midlertidige merudgif-

ter til indkomstoverførsler mv. under det statslige delloft for

indkomstoverførsler vil ske gradvist, jf. bemærkningerne til

budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende årgang

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 16.

2.2.2. Staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-

ger samme principper som ved førstegangsfastsættelsen af

udgiftslofterne for 2014-2017. Delloftet er derfor fastsat

med udgangspunkt i de budgetterede udgifter under det

statslige delloft for driftsudgifter i 2015 og afspejler herud-

over bl.a. også en faldende profil i bidragene til EU som føl-

ge af aftalen om EU’s budget for 2014 til 2020 samt udvik-

lingen i øvrige overførsler til udlandet.

Der er endvidere forudsat en samlet forbrugsvækst på 0,6

pct. årligt, jf. den aftalte offentlige forbrugsvækst i Aftale

om en vækstplan fra april 2013. Det indebærer isoleret set

en stigning i udgiftslofterne på 3 mia. kr. i 2018 i forhold til

2017, når der korrigeres for udgifter til offentligt forbrug

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 199,9 mia. kr.

2018

199,9

256,7

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den

baggrund 256,7 mia. kr. i 2018, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i

Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2018 der er offent-

liggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,

stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkninger-

ne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende årgang

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse

heraf er der lagt yderligere supplerende forudsætninger om

afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af dellof-

tet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgif-

ter:

●

Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type

tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst-

overførsler.

●

Driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen. Undtaget

er dog driftsudgifter til aktivering mv. af personer, der

modtager en indkomstoverførsel. Driftsudgifter til akti-

vering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som lovbund-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-

sen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

●

Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

●

Indkomstoverførsler, hvor der ikke er et lovfastsat rets-

krav til ydelsen. Det gælder fx Statens Kunstfonds hæ-

dersydelser under Kulturministeriets område.

●

Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat-

ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,

indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men

som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til

alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet

direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til

opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger

og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-

byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-

ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-

ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene

boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Tabel 2

Udgiftslofter for kommuner for finansåret 2018

mia. kr. (2015 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Det kommunale udgiftsloft for 2018 er fastsat svarende til

det kommunale udgiftsloft i 2015-2017 som fastsat i lov nr.

892 af 4. juli 2013 om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 samt ef-

terfølgende administrative korrektioner i medfør af budget-

lovens § 8.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås

de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-

rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene

ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og

budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsik-

Tabel 3

Udgiftslofter for regioner for finansåret 2018

mia. kr. (2015 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

Delloftet for sundhedsområdet for 2018 er fastsat svaren-

de til det regionale delloft som fastsat i lov nr. 892 af 4. juli

2013 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de stats-

lige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lov-

bundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne driftsudgif-

ter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede ind-

komstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind-

komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende

dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive-

ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de

tilfælde hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene

vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsre-

laterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgif-

ter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæfti-

gede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-

overførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsord-

ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er

fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og

hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under

det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillinger-

ne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontant-

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.3. Kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret.

2018

234,7

rede ledige. De kommunale nettodriftsudgifter til service

omfatter de samlede driftsudgifter på det specialiserede so-

cialområde, dvs. opgjort brutto for indtægter fra den centrale

refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områ-

der§ 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på tværs af de

to områder.

2018

104,7

3,0

regioner for finansårene 2014-2017 samt efterfølgende ad-

ministrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Delloftet omfatter iht. budgetloven § 11, stk. 2, de regio-

nale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til

medicintilskud, inkl. en forholdsmæssig andel af fællesud-

gifterne til administration mv. Delloftet omfatter dermed

bl.a. hele sygehusområdet, medicintilskud og de praktiseren-

de læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2018 er

tilsvarende fastsat svarende til det regionale delloft for ud-

viklingsopgaver som fastsat i lov nr. 892 af 4. juli 2013 om

fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

for finansårene 2014-2017 samt efterfølgende administrative

korrektioner i medfør af budgetlovens § 8.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 3,

de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling, inkl.

en forholdsmæssig andel af fællesudgifter til administration

mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollektiv tra-

fik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på miljø-

området.

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret ud-

gifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller

lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også bli-

ve taget højde for en eventuel satspulje. Satspuljen i 2018

vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet

årligt. En eventuel satspulje vil indgå i opregningen af det

statslige delloft for driftsudgifter på finanslovforslaget. Efter

den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en

ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommune og

regioner.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-

lofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer i forbindelse med det årlige bloktil-

skudsaktstykke samt tekniske justeringer, herunder ændrede

pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-

længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-

tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-

fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af

udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som

følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det

statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge

af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde-

lingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve un-

der delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for drifts-

udgifter.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets stk. 2,

at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om

ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside på internettet.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om

ændringer af de statslige dellofter i Budgetoversigten som

en del af den regelmæssige orientering om den aktuelle sta-

tus for de offentlige udgifter, finanspolitikken, de samlede

offentlige finanser og statsfinanserne.

2.4. Undtagelse af det statslige PSO-tilskud

Som led i Aftaler om Vækstpakke 2014 (Aftale om tilba-

gerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014)

er det besluttet at lempe public serviceforpligtelser vedrø-

rende vedvarende energi (PSO for el og gas). Vækstaftalen

indebærer, at der gennemføres en generel erhvervsrettet

lempelse af PSO for el, hvor en del af tilskuddene i PSO-

ordningen finansieres på finansloven i form af et statsligt til-

skud til Energinet.dk, der administrerer PSO-ordningen.

Energinet.dk fordeler tilskuddene til fremme af vedvarende

energi (VE) som hidtil samt opkræver den del af PSO for el,

der ikke finansieres af statslige tilskud efter den model, der

anvendes i dag, jf. § 8 i lov om elforsyning. Der gennemfø-

res samtidig en forhøjelse af elafgiften for rumvarme mv.,

der neutraliserer effekten af den generelle PSO-lempelse for

husholdningerne mv.

I henhold til budgetlovens § 9, stk. 2 er det statslige del-

loft for driftsudgifter en øvre grænse for de statslige netto-

driftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til over-

førsler til udlandet i finansåret.

Udgifter til tilskud mv. omfatter bl.a. bloktilskud til Fæ-

røerne og Grønland, diverse puljer og tilskudsordninger,

herunder lovbundne tilskud og Fonden for Velfærdsteknolo-

gi, erhvervsstøtteordninger, tilskudsordninger på bl.a. soci-

al-, sundheds-, kultur-, miljø- og transportområderne samt

driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen.

Bestemmelsen i lovforslaget § 3 fastsætter i tilknytning

hertil, at uanset budgetlovens § 9, stk. 2, omfatter det statsli-

ge delloft for driftsudgifter ikke udgifter til den generelle

lempelse af PSO, som er en del af Aftaler om Vækstpakke

2014, hvorved en del af PSO-udgifterne overgår fra at være

finansieret af PSO-tariffen, der opkræves af elforbrugerne,

til finansiering via et statsligt tilskud på finansloven. Puljer

til målrettede lempelser af PSO vil fortsat være omfattet af

det statslige delloft for driftsudgifter, da de betragtes som en

form for erhvervsstøtte.

Undtagelsen skal ses i sammenhæng med, at PSO-syste-

mets tilskud til fremme af vedvarende energi ikke er en del

af de årlige finanslove. Det er i forlængelse heraf lagt til

grund, at det statslige tilskud heller ikke er omfattet af lofts-

styring

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

det offentlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med frist den 23. september hos følgende myndigheder:

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet

for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen med hen-

blik på, at høringssvar kan afgives inden genfremsættelsen

af lovforslaget.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo-

vens § 6, stk. 1 samtidig med finanslovsforslaget kan frem-

sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

I henhold til de generelle bemærkninger budgetloven afsnit

2.1.2.2., jf. Folketingstidende årgang 2011-2012, A, L 174

som fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret

samfundsøkonomisk fremskrivning. Den opdaterede frem-

skrivning er foretaget på baggrund af konjunkturvurderingen

i august, hvorfor det ikke tidsmæssig vil være muligt at sen-

de lovforslaget i høring før fremsættelsen.

Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser / merudgifter

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter, at det statslige delloft for drifts-

udgifter ikke omfatter udgifter til tilskud til PSO fastsat i lov

fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.4.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen ef-

ter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finans-

året 2018.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finans-

ministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gæl-

dende udgiftslofter for 2015-2017 samt forslaget til udgifts-

lofter for det nye fjerdeår 2018 til grund for budgetteringen

af forslagene til finanslove for finansårene 2015 til 2018.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter de konkrete udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2018.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren uanset § 1

kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

for finansåret 2018, i det omfang det er begrundet i perma-

nente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for

indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansmini-

steren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelin-

ger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op-

lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed og

indebærer, at loven ligesom budgetloven ikke gælder for

Færøerne og Grønland.