SammenfatningI 2010 publicerede økonomiprofessorerneCarmen Reinhart og Ken-neth Rogoff(Harvard University) en artikel, hvor de fandt, at landemed en offentlig gæld på over 90 % af BNP havde markant laverevækst end lande med mindre offentlig gæld. Det afstedkom bl.a. ar-gumenter for en stram finanspolitik.En økonomistuderende ved navnThomas Herndon(University ofMassachusetts) regnede efter, og fandt, at Reinhart og Rogoffs regne-stykke var forkert (april 2013). Det afstedkom megen offentlig debat, atder ”lige pludselig” tilsyneladende ikke er nogen stærk negativ sam-menhæng mellem stor offentlig gæld og vækst.Men der er god grund til at nuancere debatten. Andre forskningsresul-tater viser, at det er muligt at få vækst med høj offentlig gæld, menvæksten bliver blot noget mindre.IMF påpeger desuden, at man skal være påpasselig med at drage forhåndfaste konklusioner vedrørende påvirkningen fra høj offentlig gældtil lav økonomisk vækst. Aktuelt kan det tilføjes, at f.eks. USA i dag harhøje vækstrater i prognoserne og meget høj offentlig gæld.

1. IndledningEfter den finansielle krise er den offentlige gæld i mange vestlige økonomiersteget betragteligt, dette gælder særligt for de kriseramte Euro-lande, samtUSA, Japan og UK.I forhold til tilrettelæggelsen af finanspolitikken i disse lande, er det derforsærdeles relevant, at undersøge om der en sammenhæng mellem offentliggæld og økonomisk vækst.Flere studier har derfor søgt at analysere dette i de senere år. Det mest om-1talte bidrag er uden tvivl artiklen,Growth in a Time of Debt ,somCarmenReinhartogKenneth Rogoff(begge økonomiprofessorer fra University ofHarvard) udgav i 2010.I artiklen påstår de, at der for moderate gældsniveauer ingen særlig sammen-hæng er mellem et lands BNP-vækst og offentlig gæld.Men når den offent-lige gæld overstiger 90 % af BNP,vil den økonomiske vækst blive hæmmetaf den høje gældsbyrde.Artiklen blev derfor brugt som et argument for at kriseramte lande med højgæld burde ”spare sig ud af krisen”.

Artiklen er sidenhen blevet kritiseret af to årsager:1. Deres datahåndtering var forkert. En gennemgang af Reinhart og Ro-2goffs analyse foretaget af økonomistuderende Thomas Herndon m.fl.har påvist, at forkert datahåndtering fra Reinhart og Rogoffs side hav-de en kraftig påvirkning på deres resultater for gældsniveauer over 90% af BNP.2. På baggrund af Reinhart og Rogoffs analyse kan manikkekonklude-re at høj offentlig gæld medfører lavere vækst – dette gælder selvomderes dataanalyse havde været korrekt.

http://scholar.harvard.edu/files/rogoff/files/growth_in_time_debt_aer.pdfThomas Herndon m.fl.: “DoesHigh Public Debt Consistently Stifle Economic Growth?Acritique of Reinhart and Rogoff”.http://www.peri.umass.edu/fileadmin/pdf/working_papers/working_papers_301-350/WP322.pdf2/7

Notatet gennemgår kort artiklens hovedkonklusion, samt resultater fra nyereforskning, der både understøtter og går imod Reinhart og Rogoffs påstand omat et højt niveau for den offentlige gæld hæmmer den økonomiske vækst.Sagen har været meget debatteret i offentligheden.Derfor kan det væreformålstjenstligt med et notat.

2.Reinhart og Rogoff:Growth in a Time of DebtReinhart og Rogoff undersøgte i artiklen,Growth in a Time og Debt,sam-menhængen mellem BNP-vækst og offentlig gæld. Dette gjorde de ved atsammenligne BNP-vækst for et givent år med det pågældende lands offentli-ge gæld (som andel af BNP) for selvsamme år. Deres resultater er gengivet i3/7

Figur 2:Gennemsnitlig real BNP-vækst for visse industrialiserede lande op-delt efter offentlig gældsbyrde, 1946-20094,543,5Real BNP-vækst (%)32,521,510,50-0,50 - 30 %30 - 60 %60 - 90 %90 - 120 %Offentlig gæld som andel af BNPKilde:Thomas Herndon m.fl.Reinhart og Rogoff (forkert data)Herndon m.fl. (korrekt data)

SomFigur2 illustrerer, fandt Reinhart og Rogoff at den gennemsnitlige BNP-vækst for lande med offentlig gæld påover90 % af BNP var markant lavere(oven i købet negativ), end for lande med gældsrater på under 90 % af BNP.Således havde lande med offentlig gæld på over 90 % af BNP en gennem-snitlig årlige vækstrate på -0,1 procent, mens lande med offentlig gæld påmellem 60 og 90 % af BNP havde en gennemsnitlig vækstrate på 3,5 %.

Interessant nok, illustrerer figuren ligeledes, hvordan der ingen tydelig sam-menhæng er mellem gæld og vækst for gældsniveauerunder90 % af BNP.Nok har lande med en lav gæld de højeste vækstrater, men lande med offent-lig gæld på 60-90 % af BNP har faktisk højere vækst end lande med gældsni-veauer på 30-60 %.

Reinhart og Rogoffs resultater var centrum for megen debat. Deres artikelblev bl.a. brugt som et argument for at implementere finanspolitiske stramnin-ger i de kriseramte Euro-lande, ligesom den tidligere republikanske vicepræ-sident kandidat, Paul Ryan, brugte artiklen som argument for at den offentligegæld i USA skulle nedbringes.

Som følge af den megen opmærksomhed Reinhart og Rogoffs resultater fik,blev der i kølvandet på udgivelsen afGrowth in a Time of Debt,udgivet flereartikler, som fulgte op på artiklens resultater og valg af metode. Resultaternefra nogle af disse artikler er gengivet nedenfor.

I et forsøg på at genskabe Reinhart og Rogoffs resultater, fandt økonomistu-derende Thomas Herndon m.fl. ud af, at manglende data samt forkert data-brug fra Reinhart og Rogoffs side, medførte at deres resultaterikke var kor-rekte.SomFigur 2(ovenfor) illustrerer, fandt Herndon at lande med en of-fentlig gældsbyrde på mere end 90 % af BNP i gennemsnit, ikke har haftmarkantlavere vækst end lande med gæld under 90 %. Således havde landemed offentlig gæld over 90 % af BNP en gennemsnitlig vækstrate på 2,2 pro-cent per år, mens lande med gæld mellem 60 og 90 % af BNP havde gen-nemsnitlige vækstrater på 3,2 procent per år.På trods af at forskellen ikke længere var så markant, fandt Thomas Herndondog stadig at lande med høj offentlig gæld har haft moderat lavere vækst end

medfører at de finansielle markeder vurderer der er en reel risiko for konkurs. Som kompensationfor denne konkursrisiko, vil de finansielle markeder kræve højere renter på nyudstedte statsobli-gationer.For at undgå statsbankerot, vil det derfor være nødvendigt for staten at imple-mentere finanspolitiske stramninger, hvilket i sidste ende sænker den økonomiske vækst.5/7

Udover den forkerte brug af data, er Reinhart og Rogoffs artikel ligeledesblevet kritiseret på baggrund af metodemæssige forhold. Flere økonomer harsåledes påpeget, at alene fordi høj offentlig gæld observeres mens der er lavvækst, kan manikkekonkludere at høj gæld medfører lav vækst. I stedet kan4det eksempelvis være, at lav vækst medfører høj(ere) offentlig gæld .Både Reinhart og Rogoffs samt Herndons resultater bygger alene på sam-menligninger mellem offentlig gæld og økonomisk vækst for forskellige år.Man kan således ikke konkludere hvad der påvirker hvad, men blot konstatereat høj offentlig gæld synes at være associeret med moderat lavere vækst.Derudover tager ingen af artiklerne højde for at andre forhold kan påvirkebåde den økonomiske vækst samt den offentlige gæld. Eksempelvis kan no-get som alderssammensætningen af befolkningen tænkes at påvirke både deoffentlige udgifter (og dermed gælden) samt størrelsen af arbejdsstyrken (ogdermed den økonomiske vækst).

Supplerende forskning i 2011 og 2012 fraIMFogBank of International5Settlements(BIS) , har til forskel fra Reinhart og Rogoff samt Herndon, for-søgt at isolere effekten af højere offentlig gæld på den økonomiske vækst.Dette gør de dels ved at bruge mere sofistikerede statistiske metoder, delsved at inkludere flere variable for at tage højde for at andre forhold kan påvir-ke både økonomisk vækst og offentlig gæld.

Den supplerende forskning giver derved et tydeligere billede af, om der er eneffekt af høj offentlig gæld på den økonomiske vækst end de tidligere omtalteartikler.De mere sofistikerede analyser indikerer at offentlige gældsrater på over85 – 95 % af BNP mindsker den økonomiske vækst,mens der ingen klareffekt er for gældsrater under dette niveau. Konkret finder de at, for offentligegældrater over 85-95 % af BNP, vil en yderligere forøgelse på 10 pct. point afgælden som andel af BNP mindske den årlige BNP-vækst med 0,15 – 0,20pct. point.Altså vil en stigning i den offentlige gældsrate fra 100 % til 120 % af BNP,sænke den årlige BNP-vækst med 0,30 – 0,40 pct. point. Det vil sige kun enbegrænset reduktion i væksten, og ikke et så stort og pludseligt fald som på-peget af Reinhart og Rogoff.

Det skal dog påpeges, at der findes andre studier, som ikke finder nogensærlig sammenhæng mellem høj offentlig gæld og økonomisk vækst. IMF

6

påpeger derfor i deres ”World Economic Outlook” rapport fra april2013, atman skal være påpasselig med at drage konklusioner vedrørende påvirknin-gen fra høj offentlig gæld til økonomisk vækst.