PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 140
Offentligt

med tilbagevirkende kraft. For finansieringen af 2015-budgettet betyder det, at

Nederlandenes, Sveriges, Østrigs og Tysklands momsrabatter ikke medregnes.

Det samme gør sig gældende for Sveriges og Nederlandenes BNI-rabatter. For

Danmarks vedkommende betyder det, at den danske rabat på 1 mia. kr. ikke træ-

der i kraft i 2015, men først i 2016 med tilbagevirkende kraft for 2014 og 2015.

Endelig betyder den forsinkede implementering af ordningen for EU's indtægter,

at medlemsstaterne i 2014 kan beholde 25 pct. af toldopkrævningerne, selvom

denne sats i den nye aftale er nedsat til 20 pct. Medlemsstaterne vil skulle tilbage-

betale differencen, når den nye ordning træder i kraft. Det bemærkes, at ordnin-

gen for EU's indtægter for den indeværende ramme for 2007-13 ligeledes først

trådte i kraft to år efter aftalens indgåelse, og virkede med tilbagevirkende kraft.

3. Hjemmelsgrundlaget

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Eftersom

der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

4. Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag til EU's 2015-budget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2015-budgettet

Mia. euro,

årets priser

2014-budget

Forpligti-

gelser

Betalin-

ger

11,4

51,0

56,5

1,7

6,2

8,4

0,0

135,2

0,7

0,4

135,5

0,4

1,06

1,04

2015 budgetforslag

Forpligti-

gelser

17,4

49,2

59,3

2,1

8,4

8,6

0,0

145,1

1,4

0,5

145,6

Betalin-

ger

15,6

51,6

56,9

1,9

7,3

8,6

0,0

141,9

0,0

0,2

142,1

-0,2

1,04

1,02

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

5,8

3,6

0,0

-1,9

1,1

2,5

0,0

2,1

292,9

13,0

2,1

Betalin-

ger

36,2

1,3

0,8

12,2

18,3

2,5

0,0

5,0

-101,6

-35,7

4,9

-165,4

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

1,0

1,7

0,0

0,1

0,2

0,0

2,9

1,0

0,1

3,0

Betalin-

ger

4,1

0,7

0,4

0,2

1,1

0,2

0,0

6,8

-0,7

-0,1

6,6

-0,6

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & borger

4. Globale Europa

5. Administration

6. Kompensationer

I alt

Margin

Særlige instrumenter

I alt

Margin

Pct. af BNI

16,5

47,5

59,3

2,2

8,3

8,4

0,0

142,2

0,4

0,5

142,6

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.



Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2015

146,5 mia. euro i forpligtigelser og 141,9 mia. euro i betalinger. Herudover ligger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en række såkaldte fleksibilitetsinstrumenter

som ifølge Kommissionen kan aktive-

res udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. En gruppe af medlemslande

mener imidlertid, at fleksibilitetsinstrumenterne kun kan aktiveres udover forplig-

tigelsesloftet, men skal afholdes inden for betalingsloftet. I sit budgetforslag for

2015 har Kommissionen foreslået, at Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden,

Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2015. Samlet set fore-

slår Kommissionen, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter aktiveres for 595,2 mio.

euro i forpligtigelser og 236,3 mio. euro i betalinger.

5.1 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

5.1.1 Udgiftskategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,

herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturfaciliteten (CEF’en).

Over

halvdelen af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon

2020.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtigelses-

bevillinger for 17,4 mia. euro svarende til en stigning på knap 1 mia. euro eller 5,8

pct. ift. 2014-budgettet. Det efterlader en margin op til forpligtigelsesloftet for

kategori 1a på 219 mio. euro. Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 15,6

mia. euro svarende til en stigning på 3,9 mia. euro eller 32,9 pct. ift. 2014,

jf. tabel

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forpligti-

gelser

Betalin-

ger

1.875

180

6.165

248

221

1.339

102

822

227

111

239

11.723

2015 budgetforslag

Forpligti-

gelser

2.509

133

9.560

302

281

1.592

123

122

2.225

217

132

251

17.447

219

Betalin-

ger

1.966

158

8.970

342

316

1.390

1.452

263

184

104

249

15.583

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

3,8

2,0

6,0

5,2

10,7

2,1

0,3

3,2

12,6

6,3

-2,5

-100,0

5,1

5,8

187,7

Betalin-

ger

4,9

-12,5

45,5

37,9

42,7

3,8

-12,1

5,1

76,7

208,0

-19,0

-6,4

-45,3

4,4

32,9

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

538

249

0,0

-3

-19

963

143

Betalin-

ger

-23

2.805

-12

630

177

-43

-7

-13

3.859

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

Horizon 2020

Euroatom

COSME

Erasmus+

Social innovation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

2.417

130

9.022

287

254

1.559

123

118

1.976

204

136

239

16.484

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Den samlede stigning i forpligtigelser skyldes primært stigninger i udgifterne til

Horizon 2020, infrastruktfaciliteten (CEF) og de store infratsrukturprojekter

ITER og Copernicus.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, der er

rettet mod forsknings- og innovationsprojekter. Horizon 2020 vil i 2015 fokusere

på at generere bedre forskning, at udvikle industrielt lederskab og på at takle so-

ciale udfordringer. Programmet står til en stigning på 9,6 mia. euro i forpligtigelser

og knap 9 mia. euro i betalinger ift. 2014. Set over hele MFF-perioden 2014-2020

er der en opadgående bevillingsprofil således, at forpligtigelsesbevillingerne til

forskning stiger med i alt ca. 36 pct. fra 2014-2020.

En stor del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgif-

terne til infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med hhv. 12,6 pct. i forpligtelser

og 76,7

i betalinger. CEF’en skal understøtte implementeringen af infrastruktur-

projekter indenfor transport, energi og telekommunikation.

COSME-programmet,

som har til formål, at hjælpe SMV’er

med at blive mere

dynamiske og internationalt konkurrencedygtige, stiger med 281 mio. euro i for-

pligtigelser og 316 mio. euro i betalinger sammenlignet med 2014. Programmet

inddrager i højere grad end tidligere brugen af innovative finansielle instrumenter,

idet der vil være

stort fokus på at forbedre SMV’ers adgang til finansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erasmus+ samler i budgetperioden 2014-2020 en række af de hidtidige program-

mer rettet mod uddannelse, jobtræning, ungdom og sport i et program. Budgettet

for 2015 er stort set uændret ift. 2014. Forpligtigelserne stiger med 33,4 mio. euro

og betalingerne falder med 51 mio. euro.

Budgettet til Euroatom-programmet stiger med 15 mio. euro i forpligtigelser og

94 mio. euro i betalinger. Programmet er rettet mod forskningsaktiviteter indenfor

atomenergi (fussion og fission) samt radioaktiv beskyttelse.

5.1.2 Udgiftskategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklingsfond,

Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond

–

også kaldet EU's struk-

turfonde eller EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik

er at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og med-

lemsstater i EU. I nogle mindre velstående medlemsstater udgør EU's struktur-

fonde en betydelig del af de offentlige investeringer.

Med den flerårige finansielle ramme for 2014

–

2020 er EU's strukturfonde blevet

målrettet EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden

bl.a. blevet sat et betydeligt fokus på resultatorientering, bl.a. med indførelsen af

en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6 pct. af midlerne indtil en resultateva-

luering er gennemført i 2019. Der er desuden sket en simplificering af regelsættet,

indført såkaldt makroøkonomisk konditionalitet samt allokeret flere midler til

teknisk assistance, der bidrager til at hjælpe medlemsstaterne til at opbygge den

fornødne institutionelle kapacitet m.v. Alt sammen tiltag, der skal øge effekten af

EU's samhørighedspolitik, så man fremadrettet får mere ud af hver euro, der an-

vendes.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2015

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede forpligtigelser til samhørig-

hedspolitikken på 49,2 mia. euro i forpligtigelser og 51,6 mia. euro i betalinger.

Det svarer til en stigning i forpligtigelser på 1,7 mia. euro eller 3,6 pct. og en stig-

ning i betalinger på 0,7 mia. euro eller 1,3 pct. ift. 2014

jf. tabel 3.

EU's samhørig-

hedspolitik udgør ca. 1/3 af hele EU's budget.

Det bemærkes, at Kommissionens forslag til forpligtigelser til kategori 1b er 80

mio. euro højere end forpligtigelsesloftet for kategori 1b i 2015. Beløbet udover

forpligtigelsesloftet svarer til den foreslåede mobilisering af fleksibilitetsinstru-

mentet i 2015 til at finansiere yderligere samhørighedsmidler til Cypern. De ekstra

samhørighedsmidler til Cypern er en del af MFF-aftalen, hvor Cypern tildeles 200

mio. euro ekstra i samhørighedsmidler fordelt over to år. De første 100 mio. euro

blev forpligtiget i 2014, mens Kommissionen foreslår, at de resterende 100 mio.

euro i 2015 finansieres af marginen under kategori 1b (20,2 mio. euro) og ved

aktivering af fleksibilitetsinstrumentet i forpligtigelser (79,8 mio. euro).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

2015 budgetforslag

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligti-

Betalinger

gelser

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

Heraf til CEF

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

Margin

23.264

4.698

7.403

209

7.939

983

506

189

1.804

501

47.502

30.332

260

7.606

10.434

1.307

135

450

406

50.951

24.203

4.854

7.529

213

8.347

1.217

738

193

1.407

525

49.227

-80

27.804

931

7.053

12.996

410

1.196

185

600

379

51.602

4,0

3,3

1,7

2,1

5,1

23,8

46,0

2,1

-22,0

4,7

-100,0

3,6

-189,3

-8,3

257,9

-7,3

217,7

24,6

-8,5

37,7

33,3

-6,7

-2,4

1,3

939

157

126

407

234

233

-397

-6

1.725

-169

-2.528

671

-554

2.562

410

-111

150

-27

651

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

2) Idet Kommissionens 2015-budgetforslag kun viser 2014-budgettet inkl. forslaget til ændringsbudget 3,

og da midlerne til udgiftskategori 1b i ændringsbudget 3 ikke er fordelt pr. regionstype, er det her antaget,

at ændringsbudget 3 til 2014-budgettet fordeles proportionalt på de fire regionstyper.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre udgiftskategorier udgør den flerårige finansielle

ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter. Derfor er

forpligtigelsesbevillingerne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmålet for

2015, som er fastlagt i den flerårige finansielle ramme. Det er ligeledes årsagen til,

at marginen for kategori 1b typisk er tæt på nul.

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Kommissionens foreslåede betalingsniveau på 51,6 mia. euro er ifølge Kommissi-

onen et udtryk for de forventede udbetalinger af forpligtigelser indgået i den tidli-

gere rammeperiode (2007

–

2013). Hovedparten (77,9 pct. svarende til 40,2 mia.

euro) af betalingerne under samhørighedspolitikken vil således stamme fra den

tidligere MFF-periode. De resterende betalinger, der relaterer sig til den nye fler-

årige finansielle ramme, vedrører de første udbetalinger til nye samhørighedspro-

grammer, samhørighedspolitikkens bidrag til CEF’en, teknisk assistance,

samt

såkaldte førudbetalinger, hvor medlemsstaterne modtager 1 pct. af den globale

(2014

–

2020) nationale strukturfondskonvolut i 2015

Dog 1,5 pct. for medlemsstater der modtager finansiel assistance.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fordelingen mellem regionskategorierne

Selvom midlerne til de mindst udviklede regioner

står til at blive reduceret med

2,5 mia. euro i betalinger (-8,3 pct.), udgør disse fortsat hovedparten af de samlede

strukturfondsmidler. I 2015 udgør midlerne til de mindst udviklede regioner såle-

des 49 pct. af de samlede forpligtigelser og 54 pct. af de samlede betalinger. Til

sammenligning udgør støtten til de mest udviklede regioner (der indeholder dob-

belt så mange regioner og indeholder dobbelt så mange indbyggere) kun 15 pct. af

forpligtigelserne og 14 pct. af betalingerne i 2015.

5.1.3 Udgiftskategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2015

indebærer samlede forpligtelses-

bevillinger på 59,3 mia. euro, svarende til et fald på 13 mio. euro til EU's land-

brugspolitik. Den samlede margen er på 286,0 mio. euro,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

2015 budgetforslag

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligti-

Betalinger

gelser

Landbrugsstøtte søjle 1

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

43.778

13.991

1.017

405

59.267

43.777

11.615

732

255

56.565

43.904

13.824

1.036

435

59.254

345

43.897

11.647

960

330

56.907

0,3

-1,2

1,8

7,5

-27,4

-100,0

0,1

0,0

864,9

0,3

31,2

29,4

77,6

-33,4

0,1

0,6

126

-167

-2

-19

-13

309

120

228

-9

342

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Ca. 77 pct. af bevillingerne i kategori 2 vedrører landbrugsstøtten i søjle I (mar-

kedsudgifterne, afkoblet direkte støtte m.v.), mens landdistriktsstøtte med ca. 15

pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost. Landbrugsud-

gifterne i søjle I stiger med 126 mio. euro (0,3 pct.) fra 2014 til 2015.

Selvom der i Kommissionens budgetforslag efterlades en margin på 286,0 mio.

euro, aktiverer Kommissionen, i henhold til MFF-aftalen, mekanismen for finan-

siel disciplin, hvorved der etableres en reserve på 433,0 mio. euro til eventuelle

kriser i landbrugssektoren i løbet af 2015. Reserven, der finansieres gennem den

I den flerårige finansielle ramme er EU's regioner inddelt i tre kategorier: Mindst udviklede regioner, hvis BNP pr. ind-

bygger er mindre end 75 pct. af EU-gennemsnittet. Transitionsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 pct. og 90

pct. af EU-gennemsnittet og de mest udviklede regioner hvis BNP pr. indbygger er over 90 pct. af EU-gennemsnittet.

Medlemslande hvis BNP pr. indbygger er under 90 pct. af EU-gennemsnittet modtager desuden støtte fra EU's samhørig-

hedsfond. Endelig modtager medlemslandene støtte til territorialt samarbejde, der skal bidrage til tværnational og grænse-

overskridende samarbejde (f.eks. over Øresund og Femern).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direkte landbrugsstøtte, vil kunne bringes i anvendelse ved større kriser i EU’s

landbrugs- og fødevaresektor. Eventuelt uforbrugte midler fra reserven vil blive

tilbageført til den direkte støtte.

For så vidt angår

markedsudgifterne

til landbrug, budgetterer Kommissionen med en

nettoudgiftsstigning på 171,0 mio. euro (7,7 pct.). Det samlede udgiftsbehov er

faldet med 43 mio. euro, men de formålsbestemte indtægter i 2015 skønnes sam-

tidig at være 214 mio. euro mindre end i 2014.

Den afkoblede direkte støtte

falder i 2015 med samlet 68,8 mio. euro. Dette dækker

over et signifikant fald i udbetalinger under den forenklede betalingsordning (SPS)

samt tilsvarende stigninger til den forenklede arealbetalingsordning (SAPS) og

transitionsordningerne vedr. sektorer med særlige udfordringer (såkaldte Artikel

68 tiltag)

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses et fald i forpligtelsesbevillingerne på 167

mio. euro svarende til -1,2 pct. fra 2014 til 2015, således at der i alt afsættes 13,8

mia. euro i 2015. På betalingssiden forventer Kommissionen udgifter til landdi-

striktspolitikken på i alt 11,6 mia. euro, svarende til en stigning på 0,3 pct.

Med hensyn til

fiskeriområdet

øges forpligtelsesbevillingerne med 18 mio. euro,

svarende til 1,8 pct., mens betalingsbevillinger i 2015 stiger med 228 mio. euro,

svarende til 31,2 pct. Det øgede betalingsbehov kan primært tilskrives Den Euro-

pæiske Hav- og Fiskerifond samt partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri.

Betalingsbevillingerne til

miljø- og klimaområdet

stiger med 75 mio. euro fra 2014 til

2015 svarende til en stigning på 29,4 pct. Dette kan henføres til, at der under LI-

FE-programmet er blevet oprettet et underprogram til støtte for klimatiltag. Un-

derprogrammet skal medvirke til at indfri EU’s klimamål og indfrielsen

af EU's

målsætning

om, at mindst 20 pct. af EU’s budget skal gå til klimarelaterede udgif-

ter.

Kommissionen vil i lighed med tidligere år fremlægge et ændringsforslag til bud-

getforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i forventninger-

ne til priserne på landbrugsprodukter og valutakurser vil blive indarbejdet.

5.1.4 Udgiftskategori 3

–

Sikkerhed og borgerskab

Udgiftskategori 3 indeholder forskellige programmer, hvis overordnede formål er

at styrke det europæiske borgerskabskoncept ved at skabe et rum for frihed, ret-

færdighed og sikkerhed.

Kommissionens budgetforslag for kategori 3 indebærer samlede forpligtigelsesbe-

villinger for 2,1 mia. euro svarende til et fald på 41 mio. euro eller 1,9 pct. ift.

2014-budgettet. Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 1,9 mia. euro sva-

rende til en stigning på 204 mio. euro eller 12,2 pct. ift. 2014,

jf. tabel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 3

–

Sikkerhed og borgerskab

Mio. euro

løbende priser

2015 budgetfor-

slag

2014-budget

Forplig-

tigelser

Betalinger

146

230

219

184

163

490

1.677

Forskel i pct.

Betalinger

139,8

22,6

132,5

23,7

-10,1

-5,0

-31,7

2,7

32,3

-0,5

-9,8

-100,0

-45,4

-43,9

4,6

12,2

Forskel i euro

Forplig-

Betalinger

tigelser

-1

-3

-82

-17

-41

108

205

-6

-2

-9

-0

-18

-1

-74

-8

204

Forplig-

Betalinger

tigelser

417

415

259

178

515

2.131

115

351

282

225

166

513

1.881

3,3

2,9

2,0

4,8

3,8

3,7

-4,5

2,0

2,5

-1,6

0,0

-49,1

-100,0

4,9

-1,9

1546,5

Asyl- og migrationsfonden

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

Rettigheder og borgerskab

Civil beskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed for vækst

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

403

253

181

167

490

2.172

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Den største stigning ift. 2014-budgettet ses på Asyl- og Migrationsfonden, der

bidrager til at sikre en effektiv styrring af migrationsstrømme i EU. Fonden står til

en stigning i betalinger på 139,8 pct. og 3,3 pct. i forpligtigelser.

Den næststørste stigning ift. 2014-budgettet ses på IT-systemer, der skal sikre en

gnidningsfri implementering af den interne sikkerhedsstrategi i EU. Programmet

finansierer bl.a. udgifterne til Schengen-informationssystemerne SIS og VIS.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for kategori 3 er omfattet af det

danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer om-

fattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske EU-

bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

Kategori 4 dækker over

EU’s eksterne politikker.

Udgifterne til kategorien skal

sikre, at EU spiller en sammenhængende rolle som global aktør, herunder ved at

understøtte EU's regionale ansvar, bæredygtig udvikling og ved at sikre civil og

strategisk sikkerhed.

Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer et forpligtigelsesniveau på

8,4 mia. euro. I forhold til 2014 svarer det til en stigning på 88 mio. euro eller 1,1

5.1.5 Udgiftskategori 4

–

Globale Europa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pct. Forslaget indeholder betalingsbevillinger på 7,3 mia. euro svarende til en stig-

ning på 1.136 mio. euro eller 18,3 pct. ift. 2014,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 4

–

Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forplig-

tigelser

Betalin-

ger

1.392

1.380

1.721

120

207

785

235

6.191

2015 budgetforslag

Forplig-

tigelser

1.580

2.027

2.468

119

183

321

919

321

144

8.413

336

Betalin-

ger

1.567

1.546

2.082

151

225

919

269

144

7.327

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

0,1

-7,5

5,4

0,3

-0,7

0,8

-0,2

2,0

100,2

29,9

147,1

-13,4

16,5

3,0

-0,8

-100,0

-0,4

1,1

335,9

Betalin-

ger

12,6

12,0

21,0

153,7

25,2

8,6

17,0

14,4

8,2

42,7

147,1

119,0

234,5

27,7

58,1

-35,8

-0,4

18,3

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

-165

127

-1

-3

-1

-17

326

Betalin-

ger

175

166

361

133

-7

1.136

Førtiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og menne-

skerettigheder

Humanitær hjælp

Stabilitetsinstrument

Fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assi-

stance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær

hjælp

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

1.578

2.192

2.341

119

184

318

920

314

8.325

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Kommissionens budgetforslag indebærer en margin på 335,9 mio. euro til forplig-

tigelsesloftet i MFF-forordningen.

De største poster på kategorien udgøres af Udviklingssamarbejdet, Naboskabs-

programmet, Nødhjælpsassistance og Førtiltrædelsesstøtte. Disse er ifølge Kom-

missionen blevet strømlignet og gjort mere fleksible.

Stabilitetsinstrumentet, som dækker over humanitær bistand, forventes i 2015 at

blive fastholdt på samme niveau som i 2014 i forpligtigelser og tilført betalinger

for 133 mio. euro. Stigningen i dette instrument skyldes, at EU fortsat ønsker at

understøtte sårbare dele af det globale samfund, som fx er berørt af natur og/eller

menneskeskabte katastrofer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgiftskategori 4 indeholder også udgifterne til partnerskabsaftalen med Grøn-

land. Her lægger Kommissionen op til at forpligtigelsesniveauet i den finansielle

programmering øges fra 2015

–

2020, således at den samlede støtte til Grønland

udgør 217,8 mio. euro i MFF-perioden. Kommissionen lægger samtidig op til at

forøge betalingsniveauet med 78 pct. fra 18,9 mio. euro i 2014 til 33,7 mio. euro i

2015.

5.1.6 Udgiftskategori 5

–

Administration

Kommissionens budgetforslag for 2015 indebærer et niveau for forpligtigelsesbe-

villingerne

på 8,6 mia. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 2,5

pct. i forhold til 2014,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 5

–

Administration

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forpligtigelser /

Betalinger

2015 budgetforslag

Forpligtigelser /

Betalinger

1.719

1.559

160

6.893

3.297

1.795

542

354

134

131

531

8.612

464

Forskel i pct.

Forpligtigelser /

Betalinger

5,9

7,0

3,5

1,6

1,1

2,2

1,5

1,7

3,4

1,5

1,8

3,4

8,1

2,4

2,5

46,7

Forskel i euro

Forpligtigelser /

Betalinger

102

-6

208

148

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf Europæiske

skoler

EU-institutionernes

administrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-

Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske

og Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjene-

sten

I alt

Margin

1.623

1.457

165

6.782

3.261

1.756

534

349

130

129

519

8.404

316

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.



Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Kommissionen begrunder primært udgiftsstigningen med henvisning til en over-

førsel af pensionsforpligtelser til Kommissionens administrationsbudget fra tidli-

gere medlemmer af EU-Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombuds-

man og det europæiske databeskyttelsescenter.

Kategori 5 er karakteriseret ved, at forpligtigelsesbevillingerne i høj grad svarer til betalingsbevillingerne, idet langt stør-

steparten af udgifterne er ét-årige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen angiver, at budgetforslaget for 2015 tager højde for de ændringer,

der blev foretaget i forbindelse med MFF-forhandlingerne i vedtægtsforordnin-

gen.

De administrative udgifter for alle EU-institutionerne stiger med 1,6 pct. Stignin-

gen er sammensat af en stigning i Kommissionens budget på 1,1 pct. og en stig-

ning i de andre institutioner på sammenlagt 2,1 pct. Niveauet ligger nogenlunde

inden for den forventede inflation i Bruxelles (1,5 pct.) og Luxembourg (1,7 pct.),

hvorfor der er tale om en nogenlunde stabilisering af udgifterne i reale termer.

Aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2014 - 2020 indeholder et en re-

duktion i antal årsværk i EU-institutionerne på 5 pct. for 2013 - 2017, der skal

indfases med en reduktion på 1 pct. pr. år. Kommissionen har i budgetforslaget

for 2015 reduceret antallet af ansatte med 1,45 pct.

Europa-Parlamentet har ikke reduceret i antallet af ansatte, således som det ellers

fremgår af MFF-aftalen. EU-Domstolen og Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse foreslår stigninger i antallet af ansatte. Samlet set er der dog for

alle EU-institutionerne tale om en reduktion i antallet af ansatte på 1,02 pct.,

jf.

tabel 8.

Tabel 8

Udvikling i antallet af ansatte i EU-institutionerne

Institution

Europa-Parlamentet

Rådet

Kommissionen

EU-Domstolen

Revisionsretten

Det Økonomiske og Sociale

Udvalg

Regionsudvalget

Europæiske Ombudsmand

Tilsynsførende for Databeskyt-

telse

EU's Udenrigstjeneste

I alt

2014-budget

6.786

3.101

24.781

1.991

882

720

532

1.631

40.566

2015 budgetfor-

slag

6.786

3.079

24.422

1.998

872

713

527

1.644

40.153

Forskel i antal

ansatte

-22

-359

-10

-7

-5

-1

-17

-413

Forskel i pct.

0,00

-0,71

-1,45

0,35

-1,13

-0,97

-0,94

-1,49

2,22

-1,02

Kilde: Kommissionens præsentation af 2015-budgetforslaget i Europa-Parlamentet d. 11. juni 2015.

5.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelseslof-

tet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder Danmark)

er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for betalingsloftet.

Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres udover

både forpligtigelses- og betalingslofterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De særlige fleksibilitetsinstrumenter kan kun aktiveres, hvis der er særligt behov

herfor. Kommissionen har foreslået, at Solidaritetsfonden, Nødhjælpsreserven,

Globaliseringsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2015. Kommissio-

nen har foreslået, at Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres både i forpligtigelser og i

betalinger. Forpligtigelserne til Fleksibilitetsinstrumentet ligger i Kommissionens

forslag udover loftet for forpligtigelsesbevillinger i 2015.

Tabel 9

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forpligti-

gelser

Beta-

linger

150

350

2015 budgetforslag

Forpligti-

gelser

303

162

595

Beta-

linger

150

236

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

100

-11

Beta-

linger

-50

-67

-32

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

-10

Beta-

linger

-25

-100

-114

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt

297

159

p.m.

546

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje

lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-

se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme

ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, at hele forpligtigelsesloftet til

nødhjælpsreserven udnyttes i 2015, og at der dermed afsættes 303 mio. euro i for-

pligtigelser og 150 mio. euro i betalinger til nødhjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-

de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i

det globale handelsmønster

–

eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en

fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2015, hvorved der

foreslås afsat 162,4 mio. euro i forpligtigelser og 25 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan hjælpe medlemsstater, der har været

udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives støtte fra Solidaritetsfonden til

EU-medlemsstater og ansøgerlande. I løbet af 2014 blev forordningen for Solida-

ritetsfonden ændret, så der på budgetforslaget skal afsættes 50 mio. euro i forplig-

tigelser og betalinger, så EU hurtigt kan reagere med finansiel støtte til medlems-

stater, der har været udsat for naturkatastrofer.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-

nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker

at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere yderligere samhørighedsmidler

til Cypern for i alt 79,8 mio. euro i forpligtigelser og 11,3 mio. euro i betalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2015, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2015, der vil blive opført på finansloven for

2015.

8. Statsfinansielle konsekvenser

Centrale informationer om EU's indtægter i 2015 foreligger endnu ikke. Vurderin-

gen af konsekvensen for det danske EU-bidrag i 2015 er derfor forbundet med en

vis usikkerhed, idet vurderingen bygger på en række antagelser. Det er Finansmi-

nisteriets foreløbige vurdering, at en vedtagelse af Kommissionens budgetforslag

vil medføre et dansk EU-bidrag i 2015 på ca. 21,3 mia. kr. Det svarer til en stig-

ning ift. 2014 på ca. 0,9 mia. kr. Stigningen skyldes primært stigningen i EU's beta-

lingsloft, som er på 6 mia. euro svarende til 4,4 pct.

9. Høringer

Forslaget er ikke sendt i høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

ECOFIN nåede d. 5. februar 2014 til enighed om Rådets prioriteter vedrørende

budgettet for 2015. Der lægges heri fra Rådets side vægt på, at EU's budget på den

ene side skal afspejle de konsolideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene,

og på den anden side skal bidrage til at øge væksten, beskæftigelsen og konkurren-

ceevnen i EU.

Rådet opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres prog-

noser, så medlemsstaterne har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til

EU's budget.

Det blev understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det aftalte

budget, og at anvendelsen af ændringsbudgetter derfor bør begrænses til et mini-

mum.

Endvidere blev der udtrykt bekymring for størrelsen af ubetalte forpligtigelsesbe-

villinger

på EU's budget (”RAL”) samt

opfordret til, at der tages hånd om pro-

blemstillingen.

En gruppe af budgetrestriktive lande lægger endvidere betydelig vægt på, at be-

stemmelserne i MFF-forordningen overholdes. Det drejer sig særligt om finansie-

ringen af de særlige fleksibilitetsinstrumenter inden for betalingsloftet, og mulig-

heden for at aktivere marginen til uforudsete udgifter til udgifter, til at finansiere

udgifter, der reelt skal være uforudsete.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Regeringens generelle holdning

Danmark er som udgangspunkt positiv over fordelingen af udgifterne i Kommis-

sionens budgetforslag. Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen

har valgt at prioritere de områder, der giver mest europæisk merværdi. Det drejer

sig ikke mindst om udgifterne til forskning og uddannelse. Danmark er desuden

positiv overfor Kommissionens anerkendelse af, at Grønlandsinstrumentet skal

prioriteres på lige fod med andre EU-naboskabsområder.

Fra dansk side lægges afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er

fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, desuden

betydelig vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde

for uforudsete udgifter. Regeringen finder ikke, at Kommissionens forslag inde-

holder en tilstrækkelig margin til at kunne tage højde for eventuelle uforudsete

udgifter i løbet af 2015.

Fra dansk side lægges der også betydelig vægt på, at stigningen i EU's budget af-

spejler de konsolideringsbestræbelser, som fortsat i betydelig udstrækning sætter

rammerne for stigningen i

de offentlige udgifter i EU’s medlemsstater.

Fra dansk side lægges der endvidere vægt på retvisende budgettering i forhold til

den store del af budgettet, der fastlægges ved retsakter mv. i andre rådsformatio-

ner. Budgetteringen skal således afspejle det eksisterende retsgrundlag, markeds-

forholdene og en kritisk vurdering af muligheden for at afholde de pågældende

udgifter.

Inden for oven nævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter.

Angående

kategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at der sikres

en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete udgifter. I det lys virker den

foreslåede betalingsstigning på 36 pct. (4 mia. euro) til dette område meget høj.

Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme, vil re-

geringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det gælder sær-

ligt forskning, energi, uddannelse

og SMV’er.

Angående

kategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at kategorien også bidra-

ger til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag. I lyset af ophob-

ningen af store ubetalte regninger (RAL) på udgiftsområdet, vil regeringen sam-

men med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at niveauet for forpligtigel-

sesbevillinger reduceres.

Med hensyn til

kategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes realistiske

betalingsbevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt hoved-

parten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte ikke kan redu-

ceres udover det i forordningen fastlagte niveau. Fra dansk vil man dog fortsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejde for, at kategorien bidrager til reduktionen i det overordnede betalingsni-

veau.

For så vidt angår

kategori 3 sikkerhed og borgerskab

arbejdes der for, at der sikres et

råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark

prioritere RIA-området.

For

kategori 4 globale EU

arbejdes der på baggrund af tidligere års erfaringer for, at

der for denne kategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter. Dan-

mark vil arbejde for, at EU’s udviklingsbistand

prioriteres inden for rammerne af

kategori 4. Danmark vil arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet

søges fastholdt.

Med hensyn til

kategori 5 administration

vægtes en stram og budgetansvarlig linje.

Fra dansk side arbejdes der således for,

at udviklingen i EU’s administrationsud-

gifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et betydeligt fokus

på at reducere administrationsudgifterne. Det gælder også for de administrations-

udgifter, som er budgetteret under de øvrige udgiftskategorier, herunder især

agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster

i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af

institutionerne og strukturelle reformer.

Fra dansk side lægger man betydelig vægt på, at alle institutioner som led i aftalen

om den flerårige finansielle ramme, reducerer antallet af årsværk med 5 pct. fra

2013

–

2017.

Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen at aktiveringen af

disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til disse i

forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum, idet det endnu er

uvist, om der bliver behov herfor. Regeringen lægger afgørende vægt på, at de

særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres inden for EU's betalingslofter.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.