Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 136
Offentligt
1380481_0001.png
Notat
14. maj 2014
Jobrotation
Undersøgelse af aktivitets- og udgiftsudvikling
for den ordinære jobrotationsordning i 2013
Undersøgelsens baggrund og formål
Der blev i oktober-november 2013 gennemført en undersøgelse af aktivitets- og udgiftsud-
viklingen for den ordinære jobrotationsordning. Denne blev gennemført på baggrund af en
stikprøve, som dækkede 55 % af den samlede aktivitet opgjort på grundlag af afregninger
for de tre første kvartaler og forhåndsafregningen for 4. kvartal.
Den efterfølgende restafregning for 4. kvartal og for hele året har ført frem til, at der samlet
set er afregnet et betydeligt større samlet beløb end opregningen af stikprøven gav for-
ventning om.
Denne supplerende undersøgelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
anmodet Deloitte om at gennemføre, skal afdække, om denne uforudsete aktivitetsudvikling
i de kommuner, som ikke indgik i stikprøven, ligeledes primært kan tilskrives elev-
/lærlingeforløb.
Undersøgelsen omfatter endvidere en afdækning kommunernes forventninger til aktiviteten
i 2014 og de følgende år.
Metode
Dataindsamlingen er foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle
landets kommuner. Der er 6 kommuner, som ikke besvaret spørgeskemaet. Der er 3 af
disse kommuner, som har hjemtaget refusion for 2013.
Undersøgelsen er gennemført i perioden medio marts til ultimo april.
Datagrundlag for opgørelse og fordeling af aktivitet i 2013
Spørgeskemaet til kommunerne har for 2013 indeholdt aktivitetsdata på forløbs- og individ-
niveau fra det fælles datagrundlag, som kommunerne har indberettet til styrelsen.
Kommunerne har skullet foretage en fordeling af aktivitet og forbrug på den ordinære jobro-
tationsordning og den parallelle særlige ordning rettet mod beskæftigede med videregåen-
de uddannelse, som indgår i styrelsens aktivitetsdata, men som ikke kan adskilles på for-
løbsniveau ud fra de indrapporterede data.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380481_0002.png
Kommunerne har endvidere skullet kategorisere forløbene på ansatte på normale vilkår og
elev-/lærlingeforløb samt på offentlige og private arbejdsgivere for den ordinære jobrotati-
onsordning. På baggrund heraf er der foretaget en opgørelse af fordelingen af faktisk aktivi-
tet og forbrug for 2013 på ansættelsestype.
Som anført er der 6 kommuner, som ikke har besvaret spørgeskemaet, heraf 3 kommuner,
som har anmodet om refusion i 2013 for i alt 3,9 mio. kr.
Tabel 1. Omfang af refusionsanmodning for 2013 for de kommuner, som ikke har svaret
Kommune
Refusionsanmodning 2013, mio. kr.
Furesø
2.4
Solrød
1.4
Læsø
0,2
I alt
3,9
Derudover er der to kommuner, som ikke har kategoriseret de fremsendte aktivitetsdata, og
27 kommuner, som kun delvist har kategoriseret aktiviteterne i forhold til, om det er ordinæ-
re eller særlige forløb samt om det er ansatte på normale vilkår eller elev/lærlinge-forløb.
De beregnede udgifter på baggrund af spørgeskemaerne for de 3 kommuner, der ikke har
svaret, og de 29, som har foretaget en mangelfuld kategorisering, er 98,4 mio. kr. mindre
end den faktiske refusionshjemtagelse for kommunerne i 2013.
De data for aktivitet for 2013 på individniveau, som har indgået i spørgeskemaet, er baseret
på et udtræk af aktivitetsdata fra det fælles datagrundlag, som kommunerne har indberettet
til styrelsen. Hver kommune har modtaget de data, som vedrører borgere, virksomheder og
virksomhedernes P-nr. i deres kommune. Der er heri indlejret den udfordring, at der i større
eller mindre grad vil være borgere i den enkelte kommune, som er aftalt via en anden kom-
mune end bopælskommunen, hvilket gør, at denne ikke er bekendt med, hvilken type jobro-
tationsforløb, der er etableret. Det har været overvejet, at lade de data, der blev sendt til
hver kommune, være styret af, hvilken kommune der havde indberettet disse, men dette
viste sig ikke muligt inden for de tidsmæssige rammer for undersøgelsens gennemførelse.
Dette forhold har indebåret, at ca. 16 % (herunder Københavns Kommunes, som udgør ca.
7 %) af de udsendte aktivitetsdata ikke er kategoriseret. Da de forløb, som således ikke er
blevet kategoriseret, primært vedrører (større) private virksomheder, hvor der generelt alt-
overvejende er tale om elev-/lærlingeforløb, vil det kunne indebære en undervurdering af
denne type forløbs andel af den samlede aktivitet.
For Københavns Kommune, som står for ca. 7 % af de samlede aktivitetsdata, gælder der
endvidere det særlige forhold, at de har etableret jobrotationsforløb for flere landsdækken-
de virksomheder med butikker i mange kommuner. Det betyder, at Københavns Kommune
har etableret jobrotationsforløb for borgere i en række andre kommuner. Københavns
Kommune har oplyst, at de ikke har indberettet disse forløb til det fælles datagrundlag, og
der er således en usikkerhed om, hvor vidt disse forløb er med i datagrundlaget. Tilsvaren-
de er ligeledes gældende for flere andre jobcentre, som har etableret jobrotationsforløb for
borgere i andre kommuner.
Københavns Kommune har fremsendt alternativ opgørelse over de jobrotationsforløb, som
de har oprettet, herunder forløb i andre kommuner. Disse data er medtaget i undersøgel-
sen, hvorved andelen af ikke kategoriserede data reduceres til 9 %.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380481_0003.png
Datagrundlag for opgørelse forventninger til aktivitet i 2014-2017
Kommunerne er for 2014 blevet anmodet om at oplyse deres samlede forventede aktivitet
for den ordinære jobrotationsordning for 2014 i form at antal fuldtidsforløb pr. kvartal opdelt
på ansættelser på normale vilkår og elev-/lærlingeforløb samt opdelt på offentlige og priva-
te arbejdsgivere.
For elev-/lærlingeforløb vil kommunernes angivelser være baseret på omfanget af forløb,
som der er givet tilsagn til inden 1. juli 2013, som rækker ind i 2014. For ansatte på normale
vilkår vil der være tale om en kombination af forløb, som der er givet tilsagn til, og et skøn
over forventet omfang af yderligere tilsagn i løbet af året samt graden af disses realisering.
Kommunerne er ligeledes blevet bedt om at oplyse deres forventede aktivitet for den ordi-
nære jobrotationsordning for elev-/lærlingeforløb for 2015-2017 i form at antal etablerede
forløb pr. år opdelt på offentlige og private arbejdsgivere. Dette vil som for 2014 være base-
ret på omfanget af forløb, som der er givet tilsagn til inden 1. juli 2013, som rækker ind i
disse tre år.
Der er 8 kommuner, som ikke har angivet forventninger til 2014-2017. Disse kommuner har
i 2013 hjemtaget ca. 30 mio. kr. i refusion.
Fordeling af aktivitet og forbrug i 2013
Elever/lærlinge
Elever/lærlinge omfatter
følgende typer af forløb:
1. Almindelige elever/
lærlinge (uddannelsesaf-
taler der fører frem til en
erhvervsuddannelse)
2. Voksenlærlinge/ vok-
senelever og
3. GVU-forløb (erhvervs-
rettede grunduddannel-
ser for voksne)
Den samlede foreløbige refusionshjemtagelse for den ordinære jobrotationsordning for
2013 udgør 1.195 mio. kr. For en række kommuner er en væsentlig del af refusionshjemta-
gelsen for 2013 vedrørende den ordinære jobrotationsordning sket sidst på året. Hovedpar-
ten af kommunerne har oplyst, at den væsentligste årsag hertil er, at der er sket en væsent-
lig stigning i aktiviteten i sidste halvår af 2013 som følge af de etablerede elev-/lærlinge-
forløb. Enkelte kommuner har oplyst, at over 50 % af deres samlede udbetaling af tilskud til
arbejdsgiverne er sket i december 2013.
Det er ligeledes oplyst for en række kommuner, at der er en periodeforskydning mellem
aktiviteten og afregnet tilskud til arbejdsgivere og den efterfølgende refusionsanmeldelse.
De beregnede udgifter for aktiviteten i 2013 beregnet på baggrund af undersøgelsens data
er således 1.332 mio. kr. hvilket er 137 mio. kr. højere end den foreløbige refusionsafreg-
ning for 2013. Dette kan givetvis henføres til, at afregningen af tilskud til arbejdsgiverne for
den sidste periode af 2013 i flere tilfælde først sker i 2014.
I opgørelsen af ovenstående forskel mellem den foreløbige refusionsafregning og undersø-
gelsens data er der ikke taget hensyn til de manglende besvarelser, ligesom ikke kategori-
seret aktivitet ikke er medtaget. For at vurdere den mulige betydning heraf, er der foretaget
to opgørelser:
Opgørelse af refusionsanmodningen for 2013 for de 3 kommuner med refusionsanmod-
ning i 2013, som ikke har svaret, som udgør 3,9 mio. kr.
Opgørelse af forskellen mellem refusionsanmodningen for 2013 og undersøgelsens
data for 2013 for de kommuner, hvor refusionsanmodningen er størst. Dette fører frem
til et beløb på 96,3 mio. kr. Denne forskel knytter sig til de kommuner, som kun har fore-
taget en delvis kategorisering af data.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380481_0004.png
Det må således forventes, at der i tillæg til de 1.332 mio. kr., som er opgjort ud fra under-
søgelsens data, vil være refusionsanmodning vedrørende 2013 for 100 mio. kr., hvorved
den samlede refusionsanmodning vedrørende aktivitet gennemført i 2013 kan komme op
på 1.431 mio. kr.
Tabel 2. Samlede udgifter for den ordinære jobrotationsordning for 2013
Den samlede udgift fra den foreløbige restafregning
Den samlede beregnede udgift på baggrund af aktivitetsdata
Forskel for de 33 kommuner, hvor undersøgelens data udviser en mindre udgift i
forhold til refusionshjemtagelsen
Den samlede forventede udgift for den ordinære jobrotationsordning for 2013
1.195 mio. kr.
1.332 mio. kr.
100 mio. kr.
1.431 mio. kr.
Det må således påregnes, at der i 2014 vil blive anmodet om yderligere refusion vedrøren-
de aktivitet i 2013 for op til ca. 236 mio. kr. Det må forventes, at en væsentlig del af dette
beløb ikke vil indgå i restafregningen for 2013, men at det vil indgå i den løbende afregning
for 2014, da refusionen til arbejdsgiverne i et vist omfang vil være udbetalt i 2014.
Givet den forventede udvikling i aktivitetsprofilen henover de kommende år, kan det ikke
forventes, at dette fuldt ud modsvares af et periodiseringsefterslæb af samme omfang mel-
lem 2014 og 2015.
På baggrund af de data, som indgår i undersøgelsen, kan fordelingen af aktiviteten på an-
sættelser på normale vilkår og elev-/lærlingeforløb opgøres som anført i tabel 1 nedenfor,
hvor der ligeledes er foretaget en opdeling på offentlige og private arbejdsgivere. Som det
fremgår, udgør elever/lærlinge 59 % af det samlede forbrug og 84 % for de private arbejds-
givere. Offentlige arbejdsgivere udgør lidt under halvdelen af det samlede forbrug og heraf
udgør elev-/lærlingeforløb 30 %.
Tabel 3. Faktisk aktivitet i 2013 for kommunerne, mio. kr.
Samlede
udgifter
mio. kr.
377
164
211
394
164
230
321
169
152
240
115
125
1.332
613
719
Elev/
lærlinge
mio. kr.
190
18
172
247
47
200
231
101
130
123
16
107
791
182
609
Elev/
lærlinge i
procent
50,4%
11,0%
81,3%
62,6%
28,3%
87,2%
72,0%
59,6%
85,6%
51,2%
14,1%
85,1%
59,4%
29,6%
84,7%
Besk.region Hovedstaden, Sjælland og Bornholm
Offentlige
Private
Beskæftigelsesregion Midtjylland
Offentlige
Private
Beskæftigelsesregion Nordjylland
Offentlige
Private
Beskæftigelsesregion Syddanmark
Offentlige
Private
I alt
Offentlige
Private
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380481_0005.png
Forbehold og usikkerheder
Ved vurderingen af ovenstående opgørelser af aktiviteten for 2013 skal der tages hensyn til
følgende forhold:
Der er 3 kommuner som ikke har svaret. Disse er medtaget i opgørelsen af den totale
anslåede aktivitet for 2013 ud fra deres refusionsanmodninger. De indgår ikke i opgørel-
sen af fordelingen mellem ansatte på normale vilkår og elever/lærlinge. De 3 kommuner
vægter dog meget lidt og vil derfor ikke have væsentlig betydning for denne opgørelse.
Der er i alt 29 kommuner, som ikke eller kun delvist har kategoriseret de fremsendte
aktivitetsdata. Der er kompenseret herfor ved opgørelsen af den totale anslåede aktivitet
for 2013 ud fra deres refusionsanmodninger.
Der er ca. 9 % af de forløb, som er registreret hos styrelsen, som ikke er blevet katego-
riseret af kommunerne. Da disse primært vedrører (større) private virksomheder, hvor
der altovervejende er tale om elev-/lærlingeforløb, vil det kunne indebære en undervur-
dering af denne type forløbs andel af den samlede aktivitet. Hvis 90 % af de 100 mio kr.
er elever, så vil de samlede udgifter til elever være 886 mio. kr. svarende til 61,9 %.
Hvis man antager samme fordeling som afspejlet i tabel 3, så vil de samlede udgifter til
elever være 845 mio. kr. ud af de 1.431 mio. kr.
Forventningerne til aktivitetsniveauet i 2014 viser et stigende niveau
Det forventede aktivitetsniveau omfatter værdien af allerede afgivne tilsagn samt kommu-
nens vurdering af omfanget af den yderligere aktivitet, som vil komme til. Det er forudsat, at
der ikke vil være adgang til at etablere nye forløb vedrørende elever/lærlinge.
Den samlede aktivitet i 2014 forventes på baggrund af kommunernes indberetninger at nå
et niveau, som overstiger de samlede udgifter for 2013 med ca. 470-570 mio. kr. (afhæn-
gigt af sammenligningsgrundlaget) svarende til en samlet aktivitet på ca. 1,9 mia. kr. Elev-
/lærlingeforløb forventes at udgøre ca. 48 % af den forventede aktivitet i 2014.
Tabel 4. Forventet aktivitet i 2014
Samlede
udgifter
mio. kr.
Besk.region Hovedstaden, Sjælland og Bornholm
Offentlige
Private
Beskæftigelsesregion Midtjylland
Offentlige
Private
Beskæftigelsesregion Nordjylland
Offentlige
Private
Beskæftigelsesregion Syddanmark
Offentlige
Private
I alt
Offentlige
Private
700
359
341
486
230
256
337
159
178
381
191
190
1.904
938
966
Elev/
lærlinge
mio. kr.
267
27
241
293
45
248
199
47
152
163
13
151
922
132
791
Elev/
lærlinge i
procent
38,2%
7,5%
70,5%
60,3%
19,8%
96,5%
58,9%
29,5%
85,0%
42,9%
6,7%
79,3%
48,4%
14,1%
81,8%
Anm.: følgende kommuner har ikke oplyst forventninger til 2014, Samsø, Billund, Langeland, Albertslund, Allerød,
Guldborgsund, Hillerød og Solrød. De nævnte kommuner har i 2013 hjemtaget ca. 30 mio. kr. i refusion for 2013.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380481_0006.png
Forbehold og usikkerheder
Ved vurderingen af ovenstående opgørelser af aktiviteten for 2014 skal der tages hensyn til
følgende forhold:
Der er 8 kommuner, som ikke har oplyst forventninger til 2014. Disse kommuner har
anmodet om refusion for 30 mio. kr. 2013, og det må derfor forventes, at de i 2014 har
en aktivitet i mindst samme niveau eller højere givet den generelle forventning til udvik-
lingen i aktivitetsniveauet.
Omfanget af den forventede aktivitet vil endvidere være påvirket af kommunernes og
arbejdsgivernes evne til at realisere aktivitet svarende til de afgivne tilsagn. Frafald
blandt elever/lærlinge og/eller manglende mulighed for at rekruttere ledige til forløbene
vil kunne påvirke den forventede aktivitet i nedadgående retning. Erfaringerne fra 2013
viser, at elev-/lærlingeforløb i høj grad realiseres som planlagt, mens dette i mindre grad
er tilfældet for forløb knyttet til personer ansat på normale vilkår. Den mulige effekt af
dette forhold er således vanskelig at vurdere.
Varigheden af elev/lærlinge forløb, som forventes afsluttet i 2014 (ca. 2000 forløb), er i
ovenstående beregninger for 2014 sat til 6 måneder. En ændret gennemsnitlig varighed
på en måned betyder for 2014 en ændring på 61 mio. kr. Der er således mulighed for, at
antagelsen om en gennemsnitlig varighed på 6 måneder indebærer en underestimering.
De tilgængelige data giver ikke mulighed for at kvalificere denne usikkerhed.
Samlet set er der således en betydelig sandsynlighed for, at den samlede udgift bliver stør-
re end de 1.904 mio. kr., som er opgjort i tabellen ovenfor. Dertil kommer den mulige effekt
af periodeforskydninger af refusionsanmodningerne mellem årene.
Forventningerne til aktivitetsniveauet i 2014-17 for elev-/lærlingeforløb
viser et betydeligt fald fra 2015 og frem
Der er i det følgende foretaget en opgørelse og beregning af det forventede aktivitetsniveau
i 2014-17 for elev-/lærlingeforløb sammenlignet med 2013.
Opgørelsen for 2013 er baseret på udgiften til jobrotationsvikarer, jf. kommunernes indbe-
retninger i forbindelse med undersøgelsen. Udgifterne for perioden 2014 til 2017 er baseret
på kommunernes oplysninger om elev-/lærlingeaftaler indgået før 1. juli 2013. Der er i be-
regningen taget udgangspunkt i, at elev-/lærlingeaftaler, som videreføres til året efter be-
regningsåret, indgår i beregningen som fuldtidspersoner, mens øvrige indgår i beregningen
med 6 måneder.
På baggrund af disse beregningsprincipper kan den forventede udvikling opgøres som
anført i tabel 5.
Tabel 5. Udgifter til elev/lærlinge-forløb, 2013-2017
Mio. kr.
Offentlige
Private
Total
2013
182
609
791
2014
132
791
922
2015
26
346
371
2016
10
114
123
2017
8
52
60
Det underliggende antal aftaler og elev-/lærlingeforløb fremgår af tabel 6.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380481_0007.png
Tabel 6. Antallet af oplyste elev/lærlinge aftaler (ikke helårspersoner)
Antal aftaler
Offentlige
Private
Total
2014
661
2.791
3.452
2015
117
1.351
1.469
2016
34
458
492
2017
24
136
160
En omregning af de kategoriserede aktivitetsdata for 2013 viser et samlet antal helårsper-
soner for elever/lærling på i alt 2.169. En omregning af kommunernes oplyste forventninger
til elev/lærlinge-forløb for 2014 i helårspersoner (under forudsætning af at de forløb som
ikke fortsætter i 2015 har en varighed på 6 måneder) udviser et samlet antal helårsperso-
ner på i alt 2.460. I tabellen nedenfor er der foretaget en tilsvarende omregning for 2015-
2017.
Tabel 7. Opgjort og beregnet antal elev/lærlinge-forløb i helårspersoner
Antal helårspersoner
Offentlig
Private
Total
2013
545
1.62
4
2.169
2014
389
2.072
2.460
2015
76
905
981
2016
29
298
327
2017
12
68
80
Forbehold og usikkerheder
Ved vurderingen af ovenstående opgørelser af den forventede aktivitet for 2014-2017 skal
der tages hensyn til de samme forhold, som er anført ovenfor vedrørende 2014:
Der er 8 kommuner, som ikke har oplyst forventninger til antal elev-/lærlingeforløb. Be-
tydningen heraf for 2015-2017 er vanskelig at vurdere, da det afhænger af varigheden
for de forløb, som der er givet tilsagn til. Samlet set vægter de kommuner dog forholds-
vis lidt, når dette vurderes ud fra niveauet for refusion i 2013.
Forudsætningen om, at de forløb, som afsluttes i det enkelte år, har en gennemsnitlig
varighed på 6 måneder, vil ligeledes kunne have indvirkning på 2015-2017.
Omfanget af den forventede aktivitet i 2015-2017 vil endvidere ligeledes være påvirket
af kommunernes og arbejdsgivernes evne til at realisere aktivitet svarende til de afgivne
tilsagn. Frafald blandt elever/lærlinge og/eller manglende mulighed for at rekruttere ledi-
ge til forløbene vil kunne påvirke den forventede aktivitet i nedadgående retning. Erfa-
ringerne fra 2013 viser, at elev-/lærlingeforløb i høj grad realiseres som planlagt, mens
dette i mindre grad er tilfældet for forløb knyttet til personer ansat på normale vilkår. Den
mulige effekt af dette forhold er således vanskelig at vurdere.
Udarbejdet af Partner Morten Ry og partner Allan Kirk.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed
Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomi-
styring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den
private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre
projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til
implementering.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer
konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver
vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver.
Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af
kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af
landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for,
at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk
af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for
en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited