Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Bilag 112
Offentligt
Konvergens-programDanmark2014
April 2014
Indhold
1.
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 ............................................................1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 .......................................................1.2 Mål og strategi frem mod 2020 ..........................................................................Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ..........................................................2.1 Indledning ..........................................................................................................2.2 Udsigter for dansk økonomi i 2014 og 2015......................................................2.3 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .....................2.4 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 ...........................................................2.5 Makroøkonomiske balancer ..............................................................................Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020 .......................................................Offentlig saldo og gæld frem til 2020 .........................................................................3.1 Den offentlige saldo ...........................................................................................3.2 Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering.................................................3.3 De offentlige udgifter og indtægter ....................................................................3.4 Saldoen for de offentlige delsektorer .................................................................3.5 Den offentlige gæld............................................................................................Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014 ............................................Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013 ................4.1 Følsomhedsanalyser .........................................................................................4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2013 ...............................................Langsigtet fremskrivning og holdbarhed....................................................................5.1 Udviklingen efter 2020 .......................................................................................5.2 Finanspolitisk holdbarhed ..................................................................................Offentlige finanser og institutionelle rammer .............................................................6.1 Institutionelle rammer ........................................................................................6.2 Bedre udgiftsstyring ...........................................................................................6.3 Effektivisering og offentlig fornyelse ..................................................................
33599912141820232325283434363939434747525555566163
2.
3
4.
5.
6.
Bilagstabeller.....................................................................................................................
Kapitel 1
1.Nyt kapitel
Udfordringer, mål ogstrategi frem mod 2020
Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter flere år med svag vækst. Bed-ringen skal blandt andet ses i lyset af vendingen i euroområdet, der aftageromkring en tredjedel af dansk eksport. Der er samtidig udsigt til, at den privatesektors investeringer og forbrug vil vokse igen efter den langstrakte tilpasningoven på den globale finanskrise og de uholdbare boligprisstigninger frem til2007.Mulighederne for fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennem-ført en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke ogproduktivitet, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK.Også aftalerne om reformer af førtidspension, fleksjob, SU og kontanthjælpskal bidrage til vækst ved at øge arbejdsmarkedstilknytningen og den struktu-relle beskæftigelse. Reformprogrammet lægger tillige op til en fortsat moderni-sering af den offentlige sektor.De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken er holdbar.Finanspolitikken tilrettelægges efter, at de offentlige finanser holdes inden forde grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser, og at der i 2020 erstrukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I overensstem-melse med EU-henstillingen er det faktiske offentlige underskud bragt under 3pct. af BNP i 2013, og de offentlige finanser er strukturelt blevet forbedret med1½ pct. af BNP i perioden 2011-13. Med den forudsatte finanspolitik flugter ud-viklingen i den strukturelle saldo med Danmarks mellemfristede mål (MTO) forden strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP.
1.1
Den økonomiske udvikling frem mod 2020
Væksten er på vej tilbage i dansk økonomi. Der er flere tegn på en bedring i konjunktursitua-tionen. I løbet af 2013 indtraf et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, ogbeskæftigelsen og produktionen i store dele af dansk erhvervsliv steg gennem året. Den sva-ge udvikling i BNP i de seneste år dækker over pæn fremgang i den beskæftigelsesintensivedel af den private produktion. Ser man på udviklingen i den private sektor ekskl. råstofudvin-
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
3
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
ding – som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgængelige ressourcer i Nordsøen –har væksten været 1,3 pct. i 2013, hvilket er noget højere end de 0,4 pct. for hele økonomien,jf. figur 1.1.Det er også en væsentlig forklaring på fremgangen i den private beskæftigelsegennem 2013.Grundlaget for fremgang i de kommende år er generelt blevet styrket, og væksten i BNPskønnes at blive omkring 1½ pct. i år og knap 2 pct. næste år. Den mellemfristede fremskriv-ning frem til 2020 indebærer, at væksten kan stige til godt 2 pct. i gennemsnit om året i perio-den 2016-20.
Figur 1.1BNP i DanmarkIndeks (2009K2=100)11211010810610410210098960506BNP07080910111213Indeks (2009K2=100)1121101081061041021009896
Figur 1.2Faktisk og strukturel saldoPct. af BNP6543210-1-2-3-4-50002040608101214161820Pct. af BNP6543210-1-2-3-4-5
Privat BVT ekskl. råstof
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Anm.: I figur 1.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. De vandrette stiplede linjer i figur 1.2 viserbudgetlovens grænse på ½ pct. af BNP for det strukturelle underskud og Stabilitets- og Vækstpag-tens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Mulighederne for en periode med fornyet vækst understøttes af de seneste års reformer,herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK. Fælles for de mange initia-tiver er, at de sigter mod at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at troværdighedenom den økonomiske politik fastholdes. Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik erafgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgan-gen i dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af budgetlo-ven og overholder EU’s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagtens underskuds-grænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP,jf. figur 1.2.Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode – fra den globalekrise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er normale – kan være ganske lang.Forløbet indebærer en gradvis genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkesomkring 2019,jf. figur 1.3.Den lange periode med normalisering af konjunkturerne skal ses isammenhæng med det dybe tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formue-tab i husholdninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfarin-
4
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
gen er, at genopretning efter tilbageslag, der har været forbundet med finansielle kriser, tagersærlig lang tid.I forløbet frem mod 2020 er der forudsat en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige for-brug på 0,6 pct. i perioden 2015-20,jf. figur 1.4.Den afdæmpede vækst skal ses i lyset af detaktuelt høje niveau for de offentlige forbrugsudgifter og bidrager til, at det faktiske underskudforbliver under 3 pct. af BNP i hele perioden, og at det strukturelle underskud ikke overstiger½ pct. af BNP. I 2020 er der strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter.
Figur 1.3OutputgabPct.43210-1-2-3-40002040608101214161820Pct.43210-1
Figur 1.4Realvækst i offentligt forbrugPct.2,0Pct.2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5-2-3-4
0,5
0,002- 08-07 121314151617181920
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.2
Mål og strategi frem mod 2020
Den økonomiske politik er tilrettelagt med udgangspunkt i langsigtet finanspolitisk holdbarhedog med fokus på at forbedre rammevilkår for den private sektor, som understøtter øget pro-duktivitet og privat beskæftigelse.Et helt overordnet mål for finanspolitikken er, at denne er forenelig med en langsigtet holdbarudvikling i de offentlige finanser, herunder en stabil udvikling i den offentlige gæld. De kon-krete mål for finanspolitikken er fastlagt inden for rammerne af budgetloven og 2020-planen,jf. figur 1.5.Gennem en årrække har den vigtigste langsigtede udfordring for dansk økonomisk politik væ-ret at sikre, at de offentlige finanser var holdbare og klar til at håndtere den demografiske ud-vikling med stigende levetid og aftagende Nordsøproduktion.De skridt, der er taget for at håndtere virkningerne på de offentlige finanser af den stigendelevetid – primært med velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, derbegge er vedtaget med brede flertal i Folketinget – er sammen med de senere års efterlevel-se af EU-henstillingen tilstrækkelige til, at finanspolitikken vurderes at være holdbar.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
5
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
Figur 1.5Centrale finanspolitiske mål og instrumenter
1.
Holdbare offentlige finanser operationaliseret ved mindst strukturelbalance i 2020
2.
Årlig strukturel saldo≥-½ pct. af BNP
3.
Udgiftslofter som understøttes af sanktioner og overvågning af DetØkonomiske Råd
Derudover er der i de senere år gennemført reformer af blandt andet skat, førtidspension,fleksjob, kontanthjælp og SU, som styrker arbejdsudbuddet og øger vækstpotentialet. Bidra-get til styrkelse af de offentlige finanser fra reformerne er i forbindelse med de konkrete afta-ler prioriteret til blandt andet offentlige investeringer, uddannelse og lavere skat på arbejdeog erhvervsliv, som øger beskæftigelsen.De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken i Danmark er holdbar. Re-formerne bidrager samtidig til at øge den langsigtede beskæftigelse og vækst.Vækstpotentialet i Danmark er fortsat udfordret af en – som udgangspunkt – lav produktivi-tetsvækst. Siden 1995 er produktiviteten i Danmark vokset væsentligt mindre end historisk oglangsommere end i mange sammenlignelige lande. Produktivitetsvæksten har især været lavi de hjemmemarkedsorienterede erhverv, der ikke er særlig udsatte for international konkur-rence. Den lave produktivitetsvækst i de hjemmemarkedsorienterede erhverv medvirker tilhøje priser i Danmark, lavere realløn og lavere velstand, end vi ellers kunne have haft.Regeringens reformindsats retter sig mod at forbedre rammevilkårene for det private er-hvervsliv og den private jobskabelse, herunder gennem et øget uddannelsesniveau. Reform-indsatsen indeholder overordnet tre reformspor,jf. figur 1.6.Det er en central målsætning, atvæksten frem mod 2020 via politiske initiativer skal forøges med i alt 40 mia. kr. svarende til2 pct. af BNP.Vækstmålsætningen skal opfyldes gennem tiltag i de to første reformspor. Ireformspor 1gennemføres tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og derved styrker konkurren-ceevnen og løfter produktiviteten. Sigtepunktet er at hæve produktiviteten gennem konkretetiltag svarende til en samlet fremgang i den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod 2020.Ireformspor 2videreføres og udbygges initiativer til at øge uddannelsesniveauet, mens dersamtidig skal gennemføres fortsatte reformer som øger den strukturelle beskæftigelse. Det ersigtepunktet, at reformspor 2 skal bidrage til den samlede fremgang i den økonomiske vækstmed yderligere 20 mia. kr. frem mod 2020.
6
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
Figur 1.6Den danske regerings tre reformspor
Regeringen er med de allerede gennemførte reformer godt i gang med at indfri vækstmål-sætningen og vil fortsætte med reformarbejdet i de kommende år. Blandt andet vil der somopfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde blive udarbejdet regeringsudspil i foråret2014, der skal fremme produktivitet og velstand.Der følges løbende op på de opnåede mål. Ireformspor 1er der med aftalerne om Vækst-plan DK realiseret bidrag for ca. 6 mia. kr. ud af det samlede mål på 20 mia. kr. Dermed re-sterer et bidrag på 14 mia. kr.Ireformspor 2er der på nuværende tidspunkt gennemført reformer, der bidrager til BNP medi alt ca. 16½ mia. kr. Heri indgår reformerne af SU og kontanthjælp i forbindelse med Vækst-plan DK samt reformerne af skat, førtidspension og fleksjobordningen fra 2012. For at nåambitionen udestår dermed et yderligere bidrag til BNP på 3½ mia. kr. fra reformer, der øgerbeskæftigelsen yderligere med ca. 6.000 fuldtidspersoner frem mod 2020. Det bidrager til, atden samlede beskæftigelse kan stige med på omkring 165.000 personer, herunder en stig-ning i den private beskæftigelse på ca. 150.000 fuldtidspersoner, frem mod 2020. Hertilkommer reformer, som øger uddannelsesniveauet og dermed har gunstige virkninger på vel-standen på længere sigt. Endelig er der medreformspor 3lagt op til fortsat holdbare offentli-ge finanser og en styrket moderniseringsdagsorden for den offentlige sektor, som skal frigøre12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
7
Kapitel 1
1
Kapitel 2
2. Det samfundsøkonomiskeforløb frem til 2020Nyt kapitel
Dansk økonomi er i bedring efter flere år med svag vækst. En række centraleforudsætninger for fremgang er til stede, herunder at genopretningen i euroom-rådet synes godt på vej. I de kommende år ventes en normalisering af konjunk-turerne. Væksten i BNP skønnes at blive omkring 1½ pct. i 2014 og knap 2 pct.i 2015. Den mellemfristede 2020-fremskrivning indebærer, at væksten kan sti-ge til godt 2 pct. i gennemsnit om året i 2016-20. Samtidig skønnes beskæfti-gelsen med den vedtagne politik at kunne stige med omkring 160.000 personerfrem mod 2020, uden at dansk økonomi kommer ind i en uholdbar overophed-ning.
2.1
Indledning
Det økonomiske forløb frem til og med 2015 tager udgangspunkt i prognosen iØkonomiskRedegørelse,december 2013. Tilkomne oplysninger siden december giver ikke anledning tilen ændret vurdering af vækstudsigterne for 2014 og 2015. Vækstskøn er derfor fastholdt,men der er indarbejdet beregningstekniske justeringer af december-grundlaget afledt af nyenationalregnskabstal for 2013. På den baggrund er der også foretaget en beregningstekniskopdatering af de offentlige finanser i 2014 og 2015 med afsæt i et nyt historisk udgangspunktog virkningerne af Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014. Hertil kommer yderligere tek-niske justeringer af skønnene for de offentlige finanser i både 2014 og 2015.For 2016-20 er der tale om et beregningsteknisk forløb, hvor der er forudsat en gradvis nor-malisering af konjunktursituationen frem mod 2019. Normaliseringen er stærkt knyttet til gen-opretningen af den internationale økonomi, særligt euroområdet, og understøttes af den for-udsatte økonomiske politik inklusive virkningerne af aftalerne om Vækstplan DK og de eks-traordinært lave renter i udgangspunktet for fremskrivningen.
2.2
Udsigter for dansk økonomi i 2014 og 2015
Efter tre år med stilstand er der tegn på en bedring i dansk økonomi. Der er i løbet af 2013sket et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og pro-duktionen i store dele af dansk erhvervsliv har været stigende gennem året,jf. figur 2.1.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
9
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Grundlaget for fremgang er generelt blevet styrket, og BNP ventes at vokse med omkring 1½pct. i 2014 og knap 2 pct. næste år.Bedringen i dansk økonomi skal både ses i lyset af vendingen i euroområdet, hvor tilliden ergodt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genopretning af den samlede globaleøkonomi. Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Det gælder især eu-roområdet, som aftager omkring en tredjedel af dansk eksport. Eksporten vurderes igen atkunne blive en væsentlig drivkraft for væksten fra 2014,jf. figur 2.2.Afdæmpede lønstignin-ger i de seneste år understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne, om end derfortsat er et efterslæb efter en lang årrække med højere lønstigninger i Danmark end i udlan-det.Fremgangen i eksporten hjælpes også på vej af Vækstplan DK – herunder fremrykningen afen række skatte- og afgiftslettelser i medfør af aftalen om finansloven for 2014 – som styrkerdanske virksomheders konkurrencedygtighed. Virksomhedernes forventninger er stigende,og et stort opsparingsoverskud muliggør nye investeringer, i takt med at produktionskapacite-ten bliver udnyttet. En bedring for virksomhederne ses også ved, at antallet af konkurser harværet faldende siden starten af 2012.
Figur2.1BNP i DanmarkIndeks (2009K2=100)11211010810610410210098960506BNP07080910111213Indeks (2009K2=100)112110108106104102100
Figur2.2Vækstbidrag til dansk BNPPct.2,0Pct.2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,09896
0,0
-0,512131415Eksport
-0,5
Privat BVT ekskl. råstof
Indenlandsk efterspørgsel
Anm.: I figur 2.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. I figur 2.2 er der korrigeret for importind-holdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det private forbrug har siden 2010 udviklet sig meget svagt. Det skal blandt andet ses isammenhæng med indkomstudviklingen, men også et vist behov for konsolidering efter bo-ligprisboblen og usikkerhed om den økonomiske udvikling, som har fået husholdningerne tilat holde igen med forbruget og dermed bidraget til en svag udvikling i den indenlandske ef-terspørgsel. Forbruget er siden 2007 blevet bedre afstemt med indkomsterne. Det giver mu-lighed for, at det private forbrug kan vokse i takt med indkomsterne i de kommende år. Poten-tialet for stigende forbrug vurderes at være til stede og kommer til udtryk i forbrugertilliden,der er steget til et forholdsvist højt niveau,jf. figur 2.3.
10
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Et vigtigt tegn på, at den langstrakte tilpasning ovenpå de uholdbare boligprisstigninger fremmod 2007 og deraf følgende muligheder for lånefinansieret forbrug er godt på vej, er, at bo-ligmarkedet har vist tegn på fremgang det seneste år, om end der er store regionale forskelle.Bedringen på boligmarkedet kommer også til udtryk ved den faldende tendens i antallet aftvangsauktioner fra et i forvejen lavt niveau og markant lavere end under niveauet i begyn-delsen af 1990’erne, hvor boligmarkedet også var påvirket af en langstrakt tilpasning efteroverophedningen i midten af 1980’erne.Fremgangen kan også spores på arbejdsmarkedet, som har vist sig tilpasningsdygtigt. Le-digheden er ikke steget i nær samme grad som under tidligere kriser. Trods en række år medsvag vækst har der fortsat været forholdsvis mange jobåbninger, hvilket også har været medtil at holde langtidsledigheden nede. Den private beskæftigelse steg i løbet af 2013. Ved ud-gangen af 2013 var der således 18.000 personer flere i privat beskæftigelse end ved udgan-gen af 2012,jf. figur 2.4.Stigningen skal ses i sammenhæng med fremgang i den beskæfti-gelsesintensive del af den private produktion, som voksede med 1,3 pct. i 2013 og dermedhurtigere end den samlede økonomi, som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgæn-gelige olie- og gasressourcer i Nordsøen.
Figur 2.3Forbrugertillid og udvikling i huspriserNettotal1612840-4-8-12-160405060708091011121314Huspriser (h. akse)ForbrugertillidsindikatorenPct. (k/k)8642
Figur 2.4Privat beskæftigelse1.000 personer2.1502.1002.0502.0000-2-4-6-8
1.000 personer2.1502.1002.0502.0001.9501.9001.8501.800
1.9501.9001.8501.80096980002040608101214
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beskæftigelsesfremgangen har bidraget til, at ledigheden er faldet til det laveste niveau i me-re end fire år. Ledighedsudviklingen er dog også påvirket af reformerne af dagpenge og kon-tanthjælp. Ledigheden ventes at fortsætte med at falde. Ved udgangen af 2015 skønnes brut-toledigheden at udgøre 135.000 personer. Det svarer omtrent til niveauet i 2006.Mulighederne for økonomisk fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennemførten række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke og produktivitet, her-under skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK,jf. afsnit 2.4.Den danskeøkonomi ventes fortsat at blive understøttet af meget lave renter i de kommende år. De laverenter afspejler i første omgang en lempelig pengepolitik i euroområdet, men er også betinget
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
11
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
af troværdighed om den økonomiske udvikling og de offentlige finanser i Danmark, somblandt andet kommer til udtryk ved AAA-ratingen.Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt efter hold-barhed på langt sigt. Den faktiske offentlige saldo afhænger i høj grad af konjunkturudviklin-gen, men også engangsforhold kan have stor betydning. De offentlige finanser er både i2013 og 2014 påvirket af et betydeligt midlertidigt provenu fra omlægningen af beskatningenaf eksisterende kapitalpensioner.Vækstudsigterne er fortsat præget af en vis usikkerhed, om end risikobilledet er blevet merebalanceret. Risici knytter sig primært til udviklingen i euroområdet, hvor fremgangen stadig erskrøbelig. Opstår der eksempelvis tvivl på de finansielle markeder om den fortsatte fremdrift igennemførelsen af reformer, der skal styrke balancen i de økonomiske strukturer og de of-fentlige finanser i de udsatte lande, kan det sætte den økonomiske udvikling tilbage. Der erogså usikkerhed knyttet til fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. Det drejer sig isærdeleshed om det private forbrug, som trods stigende optimisme fortsat udvikler sig af-dæmpet.Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi iØkonomisk Redegørelse,maj 2014.
2.3
Forudsætninger om international økonomi og fi-nansielle forhold
Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og finansielle forhold liggerså vidt angår 2014 og 2015 forholdsvis tæt på EU-Kommissionens vinterprognose. I åreneherefter og frem mod 2020 tager udlandsforudsætningerne udgangspunkt i OECD’s mellem-fristede fremskrivning fraEconomic Outlook,No. 93, men tilpasset en lidt lavere vækst i2013-14 svarende til forudsætningerne iØkonomisk Redegørelse,december 2013. Konjunk-turnormaliseringen for de fleste lande ventes at være tilendebragt omkring 2019.Der er sket en klar bedring i den økonomiske situation i euroområdet. Ved udgangen af 2013oplevede størstedelen af eurolandene igen vækst, og der ventes gradvist mere vækst i dekommende år. Samtidig ventes væksten i verdensøkonomien at tiltage. Dette dækker over etstyrket opsving i USA, mens udsigterne i de nye vækstøkonomier er mere blandede. Forløbetindebærer, at den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet stiger fra 1 pct. i 2013 til 2½ pct. i2015. Afledt heraf ventes eksportmarkedsvæksten for danske industrivarer at stige fra 2½pct. til knap 6 pct. Vækst i denne størrelsesorden er i overensstemmelse med, at verdens-handelen med industrivarer gennem adskillige årtier er vokset godt og vel dobbelt så hurtigtsom landenes BNP afledt af stigende international arbejdsdeling. Markedsvæksten, som om-fatter de store vækstøkonomier, vil dermed være betydelig større end den potentielle vækst idansk økonomi. Tilsvarende forudsættes øget international arbejdsdeling at medføre en fort-sat stigning i de danske importkvoter.Bedringen i den økonomiske situation kommer også til udtryk ved, at usikkerheden på de fi-nansielle markeder generelt er aftaget. Fx er risikopræmien i de usikrede pengemarkedsren-
12
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
ter nu tæt på niveauet før finans- og gældskrisen. Bedringen skal ses på baggrund af denvedvarende indsats for at inddæmme krisen samt den ekstraordinært lempelige pengepolitik.I USA er aftrapning af de ekstraordinære pengepolitiske faciliteter påbegyndt. Fremadrettetventes normaliseringen af pengepolitikken såvel i Europa som i USA at ske i takt med enstyrkelse af opsvinget. Det er forudsat, at denne tilpasning ikke utilsigtet bremser vækstforlø-bet i den internationale økonomi.Danmark har i de seneste år haft en ekstraordinær rentefordel i kraft af at være en ”sikkerhavn”. Denne fordel er begyndt at aftage, men rentefordelen er fortsat betydelig. Rente-spændet til Tyskland ventes fortsat at være lille, mens den 10-årige danske statsrente forud-sættes at stige til 4� pct. på sigt. Den vækstkorrigerede realrente udgør på langt sigt ca. 1�pct.
Tabel 2.1Forudsætninger om udlandsvækst
2012Årlig stigning, pct.Real BNP, OECD-landeRealt BNP, samhandelspartnere1
2013
2014
2015
2016-19
2020
1,01,01125,81,4
0,81,01085,61,8
2,02,21085,52,1
2,42,61135,52,6
2,62,91275,53,9
2,42,61395,54,8
Oliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priserDollarkurs, kr. pr. $Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a.
1)
Dækker over OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika,Tyrkiet, Indonesien og Mexico.Kilde: Danmarks Statistik, OECD,Økonomisk Redegørelse,december 2013, Finansredegørelse 2014 og egneberegninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
13
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
2.4
Vækst og beskæftigelse frem mod 2020
Forløbet i perioden 2016-20 indebærer en gradvis genopretning af dansk økonomi, hvorvedoutput- og beskæftigelsesgabet lukkes omkring 2019,jf. figur 2.5 og 2.6.I 2020 og fremefterer det forudsat, at væksten i BNP og beskæftigelse svarer til de strukturelle vækstrater. For-udsætningerne fremgår afboks 2.2.
Figur 2.5Faktisk og strukturelt BVTMia. kr.1.600Mia. kr.1.600
Figur 2.6Faktisk og strukturel beskæftigelse1.000 personer2.9502.9001.000 personer2.9502.9002.8502.8002.7502.7002.6502.6000002040608101214161820
1.500
1.5002.850
1.400
1.400
2.8002.7502.700
1.300
1.300
1.200
1.2002.650
1.1000002040608101214161820
1.100
2.600
BVT
Strukturel BVT
Beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Anm.: Forskellen mellem faktisk BVT og det beregnede strukturelle BVT angiver det såkaldte outputgab.Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunk-tursituation.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
14
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Boks 2.2Forudsætninger i den mellemfristede fremskrivning frem mod 2020Forudsætninger for den økonomiske politik:Den økonomiske politik følger forsigtighedsprincippet. Det betyder, at kun reformer og aftaler, der erfundet flertal for i Folketinget, er indarbejdet i fremskrivningen.Finansloven for 2014, Aftaler om Vækstplan DK, reformer af førtidspension og fleksjob, kontant-hjælp, sygedagpenge og SU samt skattereformen i 2012 er således indarbejdet i fremskrivningen.Regeringens uddannelsesmålsætninger forudsættes gradvist opfyldt frem mod 2020, jf. også Dan-marks nationale reformprogram 2014.Finanspolitikken holder sig frem mod 2020 inden for rammerne af budgetloven og Stabilitets- ogVækstpagten, dvs. det faktiske underskud er mindre end grænsen på 3 pct. af BNP, og den struktu-relle saldo skønnes ikke at overstige Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO)på -½ pct. af BNP.Inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel balance på de offentlige finan-ser i 2020 samt finanspolitisk holdbarhed er der i det mellemfristede forløb plads til en gennemsnitligrealvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i 2015-2020.Udvalgte tekniske forudsætninger i fremskrivningen:Outputgabet og beskæftigelsesgabet lukkes gradvist frem mod 2019.Timeproduktivitetsvæksten i private byerhverv er 1� pct. årligt (strukturelt) og for hele økonomienogså tæt på 1� pct. årligt i 2016-20. Den potentielle BVT-vækst frem mod 2020 er godt 1½ pct. pr.år, og inklusive normaliseringen af konjunkturerne er BNP-væksten i gennemsnit ca. 2 pct. årligtfrem mod 2020.Stigende uddannelsesniveau inklusive indfrielse af uddannelsesmålsætningerne bidrager isoleret settil den strukturelle produktivitetsvækst, men primært i perioden efter 2020.Den strukturelle bruttoledighed anslås til ca. 3½ pct. af arbejdsstyrken frem mod 2020.
I perioden 2016-20 ventes en gennemsnitlig vækst i BNP på godt 2 pct.,jf. tabel 2.2.Væk-sten afspejler en gennemsnitlig vækst i produktionspotentialet (målt ved BVT) på knap 1�pct. i perioden. Det er en fremgang sammenlignet med udviklingen siden 2007, hvor produk-tionspotentialet i 2008-2009 nærmest stod stille under indtryk af finanskrisen og efterfølgendehar været holdt tilbage af lave investeringer. Fremgangen i produktionspotentialet afspejleren vækst i den strukturelle timeproduktivitet, der i lyset af den lave produktivitetsvækst i90’erne og 00’erne er anslået til godt 1 pct. Herudover bidrager udviklingen i den strukturellebeskæftigelse med 0,5 pct. årligt, primært som følge af en stigning i den strukturelle arbejds-styrke. Hertil kommer et konjunkturmæssigt vækstbidrag på 0,4 pct.-point om året, der afspej-ler lukningen af outputgabet frem mod 2019.Det er lagt til grund, at den nuværende genopretningsperiode efter tilbageslaget i den globaleøkonomi vil tage 9-10 år. Det skal ses i lyset af, at genopretning efter finansielle kriser erfa-ringsmæssigt kræver særligt lang tid. Den hidtidige tilpasning i økonomien minder på fleremåder om udviklingen efter overophedningen af dansk økonomi i midten af 1980’erne. Efteren forudgående periode med stigende privatforbrug, kraftig stigning i kreditgivningen og et
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
15
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
boomende boligmarked fulgte et langvarigt tilbageslag frem til starten af 1990’erne, hvorblandt andet udviklingen i privatforbruget var afdæmpet.Styrken af genopretningen indtil nu har – ligesom genopretningsforløbet i 1980’erne – blandtandet været dæmpet af udviklingen i det private forbrug, som stort set har ligget fladt siden2008. Der har været en konsolideringsproces i gang blandt husholdningerne med et mærk-bart fald i forbrugskvoten,jf. figur 2.7.Samtidig har en svag real fremgang i indkomsterne ogusikkerhed om de økonomiske udsigter som følge af gældskrisen i euroområdet i 2011 og2012 været med til at lægge en dæmper på privatforbruget i Danmark.Tilpasningen siden 2008 betyder, at privatforbruget kan vokse i takt med stigende indkomsterfrem mod 2020. I fremskrivningen til 2020 er det således lagt til grund, at privatforbruget realtvokser med godt 2 pct. om året i 2015-20 omtrent svarende til fremgangen i den reale dispo-nible indkomst. Indkomstfremgangen følger blandt andet af stigende beskæftigelse og sti-gende pensionsudbetalinger.
Figur 2.7Bruttogæld og forbrug i husholdningernePct. af disp. indkomst35032530027525022520017515094 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20Husholdningernes gældPrivat forbrug (h. akse)Pct. af disp. indkomst11010810510310098959390
Figur 2.8Bruttorenteudgifter i husholdningernePct. af disp. indkomst18161412108642094 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20Bruttorenteudgifterne før skatGns. rente (h. akse)Pct.10987654321
Kilde: Danmarks Statistik, Finansredegørelse 2014 og egne beregninger.
Husholdningerne nedbringer bruttogældskvoten en smule frem mod 2020, hvor gældskvotener godt 25 pct.-point lavere end toppunktet i 2009,jf. figur 2.7.Der ventes en normalisering afrenterne fra det nuværende meget lave niveau, efterhånden som konjunkturerne genopret-tes, hvilket kun delvist modgås af faldet i bruttogælden. Dermed stiger husholdningernes ren-teudgifter før skat i forløbet frem mod 2020 til samme niveau som i starten af 00’erne,jf. figur2.8.Normaliseringen af husholdningernes forbrugsadfærd indebærer et væsentligt bidrag til gen-opretningen af konjunkturerne,jf. figur 2.9.Samtidig er der i takt med konjunkturnormaliserin-gen også et betydeligt potentiale for, at virksomhedernes investeringer kan bidrage til nyfremgang i efterspørgslen. Denne fremgang understøttes blandt andet af, at virksomhedernehar styrket deres finansielle robusthed de senere år. Herudover bliver investeringsomfanget
16
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
understøttet af den økonomiske politik, herunder gennem en gradvis nedsættelse af sel-skabsskattesatsen. I forløbet frem til 2020 er det dermed lagt til grund, at virksomhederneøger deres investeringer fra 10½ pct. af BNP i 2013 til 14 pct. af BNP i 2020 svarende til dethistoriske gennemsnit. Det medvirker til at genoprette det samlede investeringsefterslæb(herunder også boliginvesteringer), som er skabt i kølvandet på krisen,jf. figur 2.10.Samtidigventes virksomhederne fortsat at have en positiv finansiel opsparing og yderligere nedbringegæld eller opbygge finansielle aktiver frem mod 2020.
Figur 2.9Det private forbrug (andel af BNP)Pct. af BNP555453525150494847464590 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20Pct. af BNP5554535251504948474645
Figur 2.10De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP)Pct. af BNP25242322212019181716151490 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20Pct. af BNP252423222120191817161514
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
På baggrund af forudsætningerne om de internationale konjunkturer og udviklingen i de dan-ske markedsandele mv. er der regnet med en vækst i den samlede eksport af varer og tjene-ster på gennemsnitligt 5� pct. pr. år i 2016-2020. Den øgede vækst i efterspørgslen vurderesat føre til en lidt højere vækst i importen på knap 6½ pct. pr. år. Betalingsbalancen bliverdermed reduceret, men vil over hele perioden udvise solide overskud.Med den antagne konjunkturnormalisering og de reformer, der allerede er vedtaget, ventesbeskæftigelsen samlet at stige svarende til godt 160.000 personer fra 2013 til 2020. Mensden demografiske udvikling isoleret set trækker ned i arbejdsstyrken, vurderes allerede gen-nemførte reformer, herunder tilbagetrækningsreformen i 2011 samt reformerne af skat, før-tidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, at øge arbejdsudbuddet og den strukturelle be-skæftigelse, som samlet vurderes at vokse med ca. 90.000 personer. Herudover ventes kon-junkturnormaliseringen at øge beskæftigelsen svarende til 80.000 personer frem mod 2020.Beskæftigelsesudviklingen i fremskrivningen bygger på den teoretisk og empirisk velfundere-de forudsætning, at reformer, som øger arbejdsudbuddet, vil føre til en tilsvarende stigning ibeskæftigelsen. Beregninger viser, at tilpasningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbudkan ske relativt hurtigt, dvs. i løbet af 4-5 år, jf. Finansredegørelse 2014. Forventningen omen konjunkturbetinget forøgelse af beskæftigelsen frem mod 2020 skal endvidere ses i lysetaf, at der ikke er tegn på, at konjunkturtilbageslaget har sat sig varige spor på arbejdsmarke-det i form af stigende strukturel ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
17
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
det danske arbejdsmarked er kendetegnet af en fleksibel løndannelse, høj jobomsætning oget relativt velfungerende ”match” mellem ledige stillinger og jobsøgende.I forbindelse med genopretningen til en normal konjunktursituation er det skønnet, at brutto-ledigheden falder til omkring 3½ pct. af arbejdsstyrken.
Tabel 2.2Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt)
Gns vækst per år, pct.
1991-07
2008-09
2010-13
2014-2015
2016-20
Produktionspotentiale (BVT)Heraf bidrag fra- Timeproduktivitet (strukturel)- Strukturel ledighed- Strukturel arbejdsstyrke- Strukturel arbejdstidKonjunkturFaktisk BVT- NettoafgifterFaktisk BNP
1,9
0,2
0,6
1,3
1,7
1,50,40,00,00,22,10,12,2
0,40,00,0-0,2-3,0-2,8-0,5-3,3
0,50,10,2-0,20,00,60,00,6
0,80,10,30,10,41,70,01,7
1,20,00,50,00,42,10,12,2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2.5
Makroøkonomiske balancer
Den betydelige afdæmpning af den private indenlandske efterspørgsel har medvirket til atøge den private sektors finansielle opsparing markant i kølvandet på den økonomiske og fi-nansielle krise, og niveauet ligger nu væsentligt over det historiske gennemsnit. I takt medblandt andet stigende investeringer og forbrug forudsættes fra 2015 og frem en gradvis nor-malisering af den private opsparing i pct. af BNP, så denne nærmer sig det historiske niveau,jf. tabel 2.3.Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels af aftagende of-fentlige underskud frem mod balance i 2020. I hele perioden er det faktiske offentlige under-skud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge Stabilitets- og Vækstpagten.I takt med at den private sektors opsparingsoverskud reduceres, forudsættes overskuddet påbetalingsbalancens løbende poster at falde frem mod 2020. Faldet afspejler primært, at over-skuddet på vare- og tjenestebalancen reduceres fra 5� pct. af BNP i 2015 til 3½ pct. af BNP i2020.
18
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
De nuværende store overskud på betalingsbalancens løbende poster skal ses i lyset af toforhold. For detførstehar en relativt svagere udvikling i den indenlandske efterspørgsel iDanmark i forhold til udlandet medvirket til at øge overskuddet på vare- og tjenestebalancen,siden krisen satte ind. En forbedring af bytteforholdet på 10 pct. siden 1995 har desuden bi-draget positivt til varebalancen. For detandetblev nettoformueindkomsten forbedret markantfra 2009 til 2012. Det afspejler både en større formue over for udlandet og sammensætnin-gen af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet. En stor andel af Danmarks aktiver ersåledes placeret i direkte investeringer, der traditionelt har givet et højere afkast end obligati-oner og øvrige lån, som udgør omkring 75 pct. af Danmarks passiver,jf. Økonomisk Redegø-relse,december 2013.
Tabel 2.3Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettofordringer på udlandet1990-2009Pct. af BNPInvesteringskvote, privatsektorOpsparingskvote, privatsektorPrivat finansiel opsparingOffentlig saldoBetalingsbalancen,løbende posterNettofordringer påudlandet, ultimo18,228,92,00,12,0-17,514,832,18,6-2,75,814,015,532,28,3-2,05,928,515,032,09,9-3,96,037,515,132,28,2-0,97,339,215,332,98,7-1,47,245,415,734,910,6-3,07,551,416,634,29,1-2,36,856,417,333,47,4-1,75,859,919,131,43,60,13,665,1201020112012201320142015201620172020
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
19
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020Tabel 2.aNøgletal for dansk økonomi 2010-2020Beregningsteknisk forløbKonjunkturår1)2012 2013 2014 2015Outputgab og reale vækstrater (pct.)Outputgab (pct. af BVT)BVTBNPEfterspørgsel, realvækst, pct.Privat forbrugOffentligt forbrugFaste bruttoinvesteringerLagerændringer (pct. af BNP)EksportImportArbejdsmarked og produktivitetArbejdsstyrkevækst (pct.)Beskæftigelsesvækst (pct.)Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyr-ken)Registreret (brutto)ledighed (pct. af arbejds-styrken)Timeproduktivitet, hele økonomienVækst i BVT pr. beskæftiget0,1-0,34,25,70,20,00,20,23,85,40,70,20,50,63,65,10,91,00,30,63,44,81,11,21,11,23,54)4,04)1,51,50,50,63,63,61,01,1-0,10,40,8-0,30,40,90,00,80,70,21,21,71,31,52,60,03,73,91,60,63,20,04,74,52,50,75,50,15,66,42,20,65,20,14,35,7-2,7-0,2-0,4-2,90,40,4-2,41,61,6-2,01,81,9-0,84)2,32,40,01,71,7Genopretning Potentiel vækst2016-20192)20203)
Forløbet i 2014-15 tager udgangspunkt i prognosen iØkonomisk Redegørelse,december 2013, som be-regningsteknisk er opdateret med de nye nationalregnskabstal for 2013 og Danmarks Statistiks bud-getstatistik mv.2)Væksten i 2016-19 er inkl. konjunkturgenopretning.3)Fra og med 2020 følger BNP-væksten den potentielle vækst.4)Gennemsnit for perioden.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
20
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 1
1
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Offentlig saldo og gældfrem til 2020
Det faktiske offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 2013 og forven-tes ikke at overstige 3 pct. i 2014 og 2015. Samtidig er de offentlige finanserforbedret strukturelt med 1½ pct. af BNP i perioden 2011-13. Danmark ventesdermed at indfri kravene i EU-henstillingen. Den økonomiske politik i 2014-15er planlagt inden for rammerne af Budgetloven. De offentlige finanser holdersig indenfor rammerne af budgetloven og de generelle regler i Stabilitets- ogVækstpagten i årene fra 2016 til 2020, hvor Danmark ligeledes overholder sitmellemfristede mål (MTO) for de offentlige finanser på -0,5 pct. af BNP. I 2020ventes der at være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgif-ter. Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udgøre ca. 38� pct. af BNP i 2020og holder dermed en bred sikkerhedsafstand til kravet i Stabilitets- og Vækst-pagten.
3.1
Den offentlige saldo
Det offentlige underskud i 2013 er foreløbigt opgjort til 17,2 mia. kr., svarende til 0,9 pct. afBNP. Opgjort på EDP-form udgjorde det offentlige underskud 0,8 pct. af BNP i 2013,jf. boks3.1.Dermed er det opgjorte offentlige underskud i 2013 forværret med ca. 14� mia. kr. i forhold tilskønnet iØkonomisk Redegørelse,december 2013. Det skal primært ses i sammenhængmed, at provenuet fra pensionsafkastskatten er blevet 22 mia. kr. lavere end forventet, mensindtægterne fra personskatter mv. er blevet ca. 6� mia. kr. højere end ventet,jf. tabel 3.1.Provenuet fra pensionsafkastskatten svinger generelt meget fra år til år, og der er ofte storeafvigelser mellem det forventede provenu og det faktiske provenu. Den strukturelle saldo på-virkes ikke af de lavere indtægter fra pensionsafkastskatten.Udsigterne for de offentlige finanser i 2014 og 2015 tager udgangspunkt i prognosen iØko-nomisk Redegørelse,december 2013, som beregningsteknisk er opdateret med de nye histo-riske nationalregnskabstal for 2013 og Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014 mv.,jf.kapitel 2.Det mellemfristede forløb frem mod 2020 er beregningsteknisk og tager udgangs-punkt i vedtagen politik,jf. kapitel 2.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
23
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Det offentlige underskud forventes at udgøre 27,2 mia. kr. i 2014, svarende til 1,4 pct. afBNP, og i 2015 skønnes et underskud på 59,4 mia. kr., svarende til 3,0 pct. af BNP. Opgjortpå EDP-form skønnes underskuddene at udgøre henholdsvis 1,3 pct. af BNP i 2014 og 2,9pct. af BNP i 2015.På den baggrund er der således udsigt til, at Danmark overholder hovedkravet i EU-henstil-lingen om, at de faktiske offentlige underskud i 2013 skal bringes holdbart under 3 pct. afBNP.
Boks 3.1Indberetning af offentlig saldo og gæld under EDPDanmark indberetter offentlig saldo og gæld til EU-Kommissionen under proceduren om uforholdsmæssigtstore budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure, EDP). Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-form (ØMU-saldoen) adskiller sig fra saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes blandt andet,at den offentlige saldo på EDP-form indregner nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps. EDP-korrektionerne har kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo,jf. tabel.Historisk har afvi-gelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af BNP.Pct. af BNPOffentlig saldo (EDP-form)Offentlig saldo (NR-form)2010-2,5-2,72011-1,9-2,02012-3,8-3,92013-0,8-0,92014-1,3-1,42015-2,9-3,0
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag, der skønnes atsvække de offentlige finanser med ca. 1½ pct. af BNP. I 2013-15 er den offentlige saldo påvirket afen række midlertidige indtægtsforhold, herunder engangsindtægter i 2013 og 2014 vedrørende om-lægningen kapitalpensionsordningen.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige saldo er i 2013 og 2014 påvirket af omlægningen af kapitalpensioner,jf. bilag1.Den særlige rabatordning i forbindelse med omlægningen af eksisterende kapitalpensi-onsordninger indebærer midlertidige indtægter på ca. 28½ og 30 mia. kr. i henholdsvis 2013og 2014. Uden disse engangsindtægter ville de offentlige underskud være ca. 1,5 pct. afBNP større i begge år.I forhold til prognosen iØkonomisk Redegørelse,december 2013, er der foretaget en rækkejusteringer, som påvirker de offentlige finanser i 2014 og 2015. Det offentlige underskud eropjusteret med ca. 4½ mia. kr. i 2014 og ca. 1� mia. kr. i 2015,jf. tabel 3.1.De to primæreændringer er dels, at skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten er nedjusteret somfølge af udviklingen på de finansielle markeder, og dels et lavere skøn for momsindtægterne.Det offentlige forbrug er uændret i forhold til vurderingen i december, mens de offentlige in-vesteringer er opjusteret med 0,8 mia. kr. i 2014 på linje med et højere investeringsniveau iDanmarks Statistiks budgetstatistik.
24
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.1Saldo på de offentlige finanser 2013-15 og ændringer siden december-prognosenMia. kr.Offentlig saldo i Økonomisk Redegørelse, december 2013- nyt skøn for pensionsafkastskat- moms- personskatter og arbejdsmarkedsbidrag- omlægning af kapitalpensioner- offentlige investeringer- subsidier- indkomstoverførsler- øvrige forholdOffentlig saldo i KP20142013-3,0-22,0-2,83,33,5-0,92,50,51,8-17,22014-22,8-2,8-2,92,00,0-0,80,6-0,70,2-27,22015-57,6-2,0-3,01,90,00,00,9-0,40,7-59,4
KP2014 (pct. af BNP)Økonomisk Redegørelse, december 2013 (pct. af BNP)Offentlig saldo (EDP-form)
-0,9-0,2-0,8
-1,4-1,2-1,3
-3,0-2,9-2,9
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.2
Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering
Den strukturelle offentlige saldo er opgjort til -1,7 pct. af BNP i 2010 og -0,1 pct. af BNP i2013. Dermed forbedres den strukturelle saldo med godt 1½ pct. af BNP i 2011-13, på linjemed stramningskravet i Danmarks EU-henstilling,jf. nærmere nedenfor.Da de faktiske of-fentlige underskud samtidig ventes at være bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2013, er derudsigt til, at Danmark opfylder EU-henstillingen.Den strukturelle saldo giver et bedre billede af den underliggende udvikling på de offentligefinanser end den faktiske saldo, fordi der korrigeres for konjunkturernes påvirkning og andremidlertidige/ekstraordinære forhold, herunder udviklingen på de finansielle markeder og olie-prisen.Finanspolitikken mv. bidrager til at styrke de offentlige finanser strukturelt med ca. 2,2 pct. afBNP i perioden 2011-13 målt ved den såkaldte ”bottom-up” opgørelse, der måler den umid-delbare virkning på de offentlige indtægter og udgifter af finanspolitikken mv.,jf. tabel 3.2.Konsolideringen af de offentlige finanser skal primært ses i sammenhæng med indfasningenaf finansieringselementer iForårspakke 2.0,tiltagene i genopretningsaftalen og finanslovsaf-talen for 2012,jf. også det nationale reformprogram, kapitel 3.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
25
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Baseret på de direkte provenuer udgør bidraget fra finanspolitikken i 2011-13 knap 2,7 pct. afBNP (idet virkningen på den strukturelle saldo dog kan reduceres via afledte påvirkninger afskatte- og afgiftsprovenuet). En række strukturelle faktorer svækker dog de offentlige finansermed ca. 0,4 pct. af BNP frem mod 2013, hvilket primært kan henføres til et strukturelt fald iNordsø-indtægterne i 2011-12 og afdæmpet underliggende produktivitetsvækst. Netto for-bedres de offentlige finanser dermed med ca. 2,2 pct. af BNP fra 2010 til 2013 ud fra ”bot-tom-up”-vurderingen,jf. tabel 3.2.Ud fra en ”top-down”-vurdering, som er baseret på skønnet for den faktiske offentlige saldokorrigeret for midlertidige forhold, herunder konjunkturrensningen, forbedres den strukturellesaldo med ca. 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013,jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingenPct. af BNPKonsolidering i alt (direkte provenuer)- afdæmpet vækst i offentligt forbrug- offentlige investeringer- indkomstoverførsler (inkl. dagpengereform)- finansieringselementer i Forårspakke 2.0- finansieringselementer i Genopretningsaftalen- finansieringselementer i Finansloven for 2012- øvrige forholdStrukturelle faktorer, der påvirker de offentlige finanser-0,10,01)
20111,10,8-0,10,10,10,3
20120,50,0-0,10,10,00,10,20,1-0,4
20131,20,40,10,10,20,10,10,10,0
2011-132,71,2-0,10,30,40,50,40,1-0,4
Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up)Ændring i strukturel saldo (top-down)
1,10,8
0,00,1
1,10,7
2,21,6
Anm.: I beregningen af de direkte provenuvirkninger af finanspolitikken indgår blandt andet en forudsatproduktivitetsvækst på 1� pct. om året i de private byerhverv i nulpunkterne for neutral finanspoli-tik. Lægges den skønnede strukturelle produktivitetsvækst i 2011-13 til grund for nulpunkterne, sva-rer den samlede finanspolitiske stramning i 2011-13 til ca. 2 pct. af BNP. I beregningen af nulpunk-terne er indregnet en stigning i nettopriserne på 1,8 pct. om året svarende til forudsætningerne i detmellemfristede forløb. Under ”Strukturelle faktorer” indgår blandt andet et strukturelt fald i Nordsø-indtægterne på 0,3 pct. af BNP.1)De skattepligtige overførsler er opgjort efter tilbageløb.Kilde: Egne beregninger.
I 2014 skønnes det strukturelle underskud at udgøre 0,6 pct. af BNP, og i 2015 skønnes etunderskud på 0,4 pct. af BNP,jf. tabel 3.3.Finanspolitikken planlægges inden for rammerneaf budgetloven, herunder den strukturelle underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. Underskuds-grænsen gælder i udgangspunktet for det skønnede underskud i forbindelse med fremsættel-se af finanslovsforslaget for et givet finansår. Både ved fremsættelse af finanslovsforslagetog ved vedtagelsen af Finansloven i 2014 var den strukturelle saldo i 2014 på linje med
26
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
rammerne i budgetloven. Det svagt reviderede skøn for 2014 på det aktuelle grundlag skalses i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelse af den strukturelle saldo, og erikke udtryk for ændret politik,jf. boks 3.2.
Boks 3.2Usikkerhed forbundet med skønnet for den strukturelle saldoDen strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser og et cen-tralt styringsredskab i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Beregningen foretages ved, at skønnet for denfaktiske offentlige saldo korrigeres for de udsving, der følger af konjunkturerne og andre midlertidige for-hold. Derfor er skønsusikkerheden for den strukturelle saldo også væsentlig mindre end for den faktiskesaldo, om end den stadig er behæftet med usikkerhed.I tabel a vises skønnet for den strukturelle saldo efter indgåelsen af finanslovsaftalen for det pågældendeår og det niveau, som indgår i konvergensprogrammet. Forskellen mellem de to tal afspejler blandt andet,at der er usikkerhed om den faktiske saldo, så længe der ikke foreligger regnskabstal for de offentlige ud-gifter og indtægter for det pågældende år, mens den økonomiske politik i et givet år kun ændres i begræn-set omfang efter vedtagelse af finansloven.Det typiske udsving på den strukturelle saldo er på 0,1 pct. af BNP. Ændringerne i forhold til det skønnedehar både været positive og negative i perioden fra 2010. I 2011 er forbedringen i den strukturelle saldo iforhold til det skønnede noget større end de øvrige år. Dette skal blandt andet skal ses i lyset af, af det of-fentlige forbrug i 2011 på regnskabsniveau lå væsentligt under det budgetterede niveau. Skøn for denstrukturelle saldo baseres som udgangspunkt på de budgetterede udgifter frem til, der foreligger regn-skabsoplysninger. Det skal herudover bemærkes, at der ligeledes er usikkerhed forbundet med skønnetpå indtægtssiden.
Tabel aÆndring af skøn for strukturel saldo i 2010-142010Pct. af BNPSkøn ved FL for skønsåret1)Seneste skøn (KP14)2)Ændring3)
2011
2012
2013
2014
-1,6-1,7-0,1
-1,3-0,90,4
-0,9-0,80,1
-0,1-0,10,0
-0,5-0,6-0,1
Angiver skønnet for strukturel saldo for et givet finansår i den først kommende økonomiske rede-gørelse efter indgåelse af finanslovsaftalen. Eksempelvis er der i Økonomisk Redegørelse, decem-ber 2009, offentliggjort et skøn for det strukturelle underskud for 2010 baseret på finanslovsaftalenfor 2010.2) Skønnet for det strukturelle underskud i 2014 er modsat tallene for 2010-13 endnu ikke baseret påregnskabsmæssige oplysninger.3) Positive tal viser saldoforbedringer. Negative tal viser saldoforringelser.Kilde: Økonomiske Redegørelser fra 2009-2013 og egne beregninger.
1)
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
27
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
De faktiske offentlige underskud reduceres gradvist fra 2015 og frem mod 2020 i takt med, atkonjunkturerne normaliseres. I 2020 skønnes der at være balance på saldoen. De skønnedefaktiske underskud er i hele perioden større end det beregnede strukturelle underskud somfølge af, at konjunktursituationen først antages fuldt normaliseret omkring 2019,jf. kapitel 2.Den lavere beskæftigelse og produktion frem til 2019 (sammenlignet med et neutralt konjunk-turår) bidrager således til, at den offentlige saldo er svagere end ved en neutral konjunktur-påvirkning. I 2020 er forløbet strukturelt, og den faktiske offentlige saldo svarer til den struktu-relle saldo,jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3Strukturel offentlig saldoPct. af BNP1. Offentlig saldo2. Korrektion for konjunkturer3. Korrektion for særlige poster- selskabsskat- registreringsafgift- pensionsafkastskat- nettorentebetalinger- Nordsø-indtægter- specielle poster4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)2010-2,7-1,20,2-0,3-0,41,1-0,1-0,10,0-1,72011-2,0-1,50,3-0,5-0,41,1-0,10,20,0-0,92012-3,9-2,0-1,1-0,3-0,41,30,00,2-1,9-0,82013-0,9-2,11,30,1-0,3-0,10,2-0,21,7-0,12014-1,4-1,91,10,1-0,3-0,1-0,1-0,31,7-0,62015-3,0-1,6-1,00,1-0,3-0,3-0,1-0,3-0,1-0,42016-2,3-1,2-0,80,0-0,2-0,30,00,0-0,2-0,32017-1,6-0,8-0,60,0-0,1-0,40,00,0-0,1-0,2------0,120200,1-
MemoposterSammenvejet konjunkturgab-1,6-2,0-2,7-2,8-2,6-2,2-1,6-1,10,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2016-20 er underskuddet på den faktiske saldo mindre end 3 pct.-grænsen i EU’s Stabili-tets- og Vækstpagt, og det årlige strukturelle underskud skønnes at ligge mellem 0 og ½ pct.af BNP. Der skønnes dermed at være omtrent balance på den strukturelle saldo i perioden,idet det årlige strukturelle underskud ligger indenfor Danmarks mellemfristede mål for de of-fentlige finanser (MTO) på -½ pct. af BNP. Den forudsatte finanspolitik er således inden forrammerne af budgetloven og reglerne i Finanspagten.
3.3
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige udgifter og indtægter balancerer i 2020. I årene frem til 2020 er udgifterne høje-re end indtægterne, men i takt med den forudsatte konjunkturnormalisering reduceres de of-fentlige udgifter relativt til indtægterne.
28
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
3.3.1
Offentlige udgifter
De offentlige udgifter målt som andel af BNP reduceres fra ca. 56 pct. af BNP i 2013 til ca.54� pct. af BNP i 2015,jf. tabel 3.4.Reduktionen afspejler et fald i de primære offentlige ud-gifter på ca. 1 pct. af BNP, mens de offentlige renteudgifter skønnes at falde med 0,3 pct. afBNP som følge af lavere gennemsnitsforrentning på den udestående gæld. Det relativt højeoffentlige udgiftstryk i 2012 skal ses i sammenhæng med tilbagebetaling af efterlønsbidrag iforbindelse med reformen af efterlønsordningen.
Tabel 3.4Offentlige udgifterPct. af BNPOffentlige udgifter- Primære udgifter- Offentligt forbrug- Offentlige investeringer- Indkomstoverførsler- Subsidier- Øvrige primære udgifter- RenteudgifterD41D62D3P3ESA201156,454,228,42,217,42,63,62,2201258,156,128,52,417,72,65,02,0201356,054,128,22,317,62,63,31,8201455,754,128,12,317,72,63,31,6201554,753,227,92,117,52,63,21,5201653,952,527,62,017,12,53,31,4201753,151,627,32,016,82,53,11,5202051,049,426,52,015,62,33,01,6
Anm.: De offentlige udgifter i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag på ca. 1½ pct. afBNP.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Frem mod 2020 skønnes de offentlige udgifter at aftage til ca. 51 pct. af BNP i 2020. Faldetskyldes dels konjunkturnormaliseringen, som øger BNP og reducerer udgifterne til arbejds-løshedsdagpenge mv., dels vedtagne reformer, herunder tilbagetrækningsreformen, somblandt andet reducerer udgifterne til efterløn samt øger arbejdsudbuddet og BNP. Det offent-lige forbrug som andel af BNP reduceres også frem mod 2020, hvilket både afspejler norma-liseringen af konjunkturerne og den forudsatte realvækst i forbrugsudgifterne, jf. nedenfor.
Offentlige indkomstoverførslerUdgifterne til offentlige indkomstoverførsler skønnes gradvist at aftage fra godt 17½ pct. afBNP i 2013 til godt 15½ pct. af BNP i 2020. Faldet skal blandt andet ses i lyset af den forud-satte normalisering af konjunktursituationen. Tilbagetrækningsaftalens forøgelse af alders-grænserne for efterløn og folkepension samt øvrige reformer, herunder mindreregulering afde offentlige indkomstoverførsler i medfør af skatteaftalen fra juni 2012, bidrager også til atreducere indkomstoverførslerne. Hertil kommer reformerne af førtidspension og fleksjob frajuni 2012 og reformerne af kontanthjælpssystemet og SU-systemet i aftalerne omVækstplanDK.Der bliver dog samlet set flere overførselsmodtagere frem mod 2020. Det følger af indfrielsenaf uddannelsesmålsætningerne og den demografiske udvikling, der medfører flere SU-
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
29
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
modtagere og flere folkepensionister. Modsat bliver der færre modtagere af blandt andet ef-terløn, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.
Forudsætninger om de offentlige forbrugsudgifterRealvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til ca. 0,8 pct. i 2013. I 2014 skønnes en real-vækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct. og i 2015 på 0,6 pct. Det er lagt til grund, at de sam-lede offentlige forbrugsudgifter i 2014 svarer til budgetterne.Den offentlige forbrugsvækst forudsættes at være afdæmpet i de kommende år. I det mel-lemfristede forløb er forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i perioden2015-2020 og ca. � pct. årligt i 2014-2020,jf. figur 3.1.Den gennemsnitlige realvækst i 2014-2020 er dermed lidt højere end i KP2013 (hvor den udgjorde 0,6 pct. årligt), hvilket afspejlerlavere udgifter til offentligt forbrug i 2013 ifølge Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal(som trækker vækstraten op i 2014).Dermed kan det offentlige forbrug vokse med i alt ca. 19½ mia. kr. (2014-priser) fra 2015 til2020, hvilket svarer til godt 3 mia. kr. om året.1
Figur 3.1Realvækst i offentligt forbrugPct.2,0Pct.2,0
Figur 3.2Offentlige investeringer, 1990-2020Pct. af BNP2,62,4Pct. af BNP2,62,42,22,0gns t. 1990‐2012
1,5
1,52,2
1,0
1,0
2,01,8gns t. 1990‐2008
0,5
0,5
1,81,61,490 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
1,6
0,002- 08-07 121314151617181920
0,01,4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den forudsatte offentlige forbrugsvækst giver plads til, at de reale ressourcer pr. bruger kanvokse med ca. 0,4 pct. årligt i 2014-2020, idet der er et demografisk træk på det offentligeforbrug på ca. 0,35 pct. årligt. Den løbende modernisering og effektivisering af den offentligesektor vil muliggøre en større forbedring af kvaliteten i den offentlige service, end realvæk-sten umiddelbart tilsiger,jf. kapitel 6.
1
Stigningen i det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger, der er en beregnet størrelse, som kommer ud-over de direkte offentlige forbrugsudgifter til løn, varekøb mv.
30
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Forløbet indebærer, at de offentlige forbrugsudgifter aftager til ca. 26½ pct. af BNP i 2020.Det svarer til det historiske gennemsnit for perioden 1990-2012.
Forudsætninger om de offentlige investeringerDe offentlige investeringer lå på et historisk højt niveau i 2012 på 2,4 pct. af BNP som følgeaf de fremrykninger og igangsættelser, der er foretaget som led i at understøtte vækst og be-skæftigelse under det økonomiske tilbageslag. I 2013 udgjorde investeringerne godt 2,3 pct.af BNP, hvilket også er højt i et historisk perspektiv.I forlængelse af de seneste års ekstraordinært høje niveauer for de offentlige investeringer ipct. af BNP planlægges fra 2015 til 2020 et fortsat relativt højt investeringsniveau på omkring2 pct. af BNP. Det er mere end gennemsnittet for perioden 1990-2008 på ca. 1,8 pct. af BNP,jf. figur 3.2.Det mellemfristede forløb for de offentlige investeringer afspejler blandt andetAftale omVækstplan DK,der indebærer et ekstra løft i de offentlige investeringer på 2 mia. kr. i 2014,stigende til 4 mia. kr. i 2020 i forhold til det hidtil planlagte niveau. Forløbet frem mod 2020afspejler blandt andet udmøntning af planlagte større investeringsprojekter i sygehuse og in-frastruktur.Herudover gennemføres der også betydelige investeringer i regi af offentlige virksomhederog selskaber, som i nationalregnskabet indgår i de private investeringer, herunder investerin-ger i Metro Cityringen og Femern-Bæltforbindelsen mv.
Offentlige udgifter fordelt på funktionerSer man på fordelingen af de offentlige udgifter på funktioner, er social beskyttelse langt denstørste udgiftspost med ca. 25 pct. af BNP,jf. tabel 3.5.Udgifterne til social beskyttelse dæk-ker blandt andet over størstedelen af indkomstoverførslerne (folkepension, førtidspension,dagpenge, kontanthjælp mv.) samt driftsudgifter i blandt andet daginstitutioner, sociale insti-tutioner og plejehjem. Med udgifter på ca. 8 pct. af BNP er sundhedsvæsenet og undervis-ning de næststørste udgiftsposter.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
31
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.5Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2010-20142010Pct. af BNPGenerelle offentlige tjenesterForsvarOffentlig orden og sikkerhedØkonomiske anliggenderMiljøbeskyttelseBoliger og offentlige faciliteterSundhedsvæsenFritid, kultur og religionUndervisningSocial beskyttelseOffentlige udgifter i alt2)7,71,41,13,30,40,48,31,67,925,257,58,11,41,13,50,40,38,21,67,725,257,59,11,51,13,60,40,48,51,77,825,259,27,31,41,13,40,40,48,41,67,825,156,96,81,41,23,50,40,48,31,67,824,856,420112012201320141)
Anm.: Under udgifterne til generelle offentlige tjeneste indgår tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.2010-12 afspejler regnskabstal, 2013 er foreløbige regnskabstal, og 2014 er budgettal.1)Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014 og regeringens seneste skøn for BNP i 2014 i KP14.2)Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørel-sen i tabel 3.4 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.4 indregnes afskrivningerog varesalg på offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse).Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
Der foretages ikke en fordeling på udgiftsområder (COFOG) i de mellemfristede fremskriv-ninger af dansk økonomi. Fremskrivningen omfatter de realøkonomiske underkomponenter,herunder offentligt forbrug, overførselsudgifter og offentlige investeringer, jf. ovenfor.Regeringens mål på uddannelses- og forskningsområdet indebærer, at der prioriteres flereoffentlige midler inden for disse områder frem mod 2020. Målene er nærmere beskrevet iDetnationale reformprogram, kapitel 4.Indfrielse af uddannelsesmålene vil desuden medføre enreduktion i arbejdsudbuddet på kort sigt, da antallet af studerende øges, hvilket vil påvirke deoffentlige finanser. I modgående retning trækker reformen af SU-systemet, som reducererudgifterne til området frem mod 2020 gennem et mere velfungerende og effektivt SU-system.Det stigende antal ældre som følge af den demografiske udvikling øger presset på udgifternetil blandt andet sundhed, ældrepleje og folkepension frem mod 2020. Udgiftspresset på fol-keskoleområdet reduceres derimod, da der bliver færre elever i grundskolen.
3.3.2
Offentlige indtægter
De offentlige indtægter reduceres fra ca. 54� pct. af BNP i 2012 til ca. 51� pct. af BNP i2015,jf. tabel 3.6.Det afspejler primært en gradvis normalisering af provenuet fra pensions-afkastskatten efter det usædvanligt høje niveau i 2012.
32
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Skattetrykket stiger midlertidigt i 2013 og 2014, hvilket særligt skyldes en stigning i person-skatterne som følge af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensioner. Faldet i skat-tetrykket fra 2014 til 2015 afspejler således også i høj grad bortfald af disse engangsindtæg-ter. Hertil kommer en efterfølgende lavere skatteindtægt fra udbetalte kapitalpensioner somfølge af omlægningen af kapitalpension til en ny alderspension.
Tabel 3.6Offentlige indtægterPct. af BNPOffentlige indtægter- Skatter og afgifter (skattetryk)- Personskatter mv.1)
ESA
201154,347,920,50,74,52,12,89,91,45,61,0
201254,248,420,70,74,52,43,010,01,45,50,91,64,3
201355,149,623,20,74,51,03,39,81,45,60,81,53,9
201454,349,323,00,74,51,13,29,81,45,50,81,13,9
201551,746,821,00,74,40,83,09,81,55,50,81,03,9
201651,746,921,00,74,40,83,09,81,55,60,81,03,8
2017 202051,546,620,80,74,40,72,99,81,55,60,81,03,851,146,320,10,64,41,02,99,91,65,70,81,13,6
- heraf ejendomsværdiskat- Arbejdsmarkedsbidrag- Pensionsafkastskat- Selskabsskatter- Moms- Ejendomsskat (grundskyld mv.)- Afgifter- Sociale bidrag- Renteindtægter- Øvrige indtægterD41
1,64,8
1)
Personskatter indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger,bo- og arveafgift samt andre personlige skatter. I 2013 og 2014 indgår provenu fra omlægning af in-destående på eksisterende kapitalpensionsordninger.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Frem mod 2020 forventes de samlede offentlige indtægter at falde yderligere til 51,1 pct. afBNP. Det afspejler navnlig en reduktion i personskatternes andel af BNP med knap 1 pct. afBNP fra 2015 til 2020.Det aftagende skattetryk frem mod 2020 skal blandt andet ses i sammenhæng med de be-sluttede skattetiltag iAftaler om Vækstplan DKog øvrige gennemførte reformer. Reduktioneni indtægterne fra selskabsskat skal ses i lyset af den gradvise nedsættelse af selskabsskatte-satsen fra 25 pct. i 2013 til 22 pct. i 2016. En gradvis normalisering af renterne frem mod2020 bidrager endvidere til at øge rentefradraget, som isoleret set reducerer skatteindtægter-ne. I 2020 skønnes skattetrykket at udgøre knap 46½ pct. af BNP, hvilket er ca. 2� pct.pointlavere end det gennemsnitlige skattetryk i perioden 1990-2012.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
33
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
3.4
Saldoen for de offentlige delsektorer
Statens underskud på den offentlige saldo er nedbragt til ca. 0,9 pct. af BNP i 2013,jf. tabel3.7.Underskuddet skønnes at vokse til ca. 3,0 pct. af BNP i 2015 for derefter at aftage fremmod 2020 i takt med de indregnede reformvirkninger og normaliseringen af konjunktursituati-onen. I 2020 forventes statens finanser at udvise balance, med et lille overskud.
Tabel 3.7Offentlig saldo fordelt på delsektorerPct. af BNPStatenKommuner og regionerSociale kasser og fonde2011-2,10,00,02012-3,9-0,10,02013-0,90,00,02014-1,40,00,02015-3,00,00,02016-2,30,00,02017-1,60,00,020200,10,00,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele frem-skrivningen,jf. tabel 3.7.Den kommunale sektors saldo opgjort på kassebasis skal som ud-gangspunkt udvise balance, men opgjort på nationalregnskabsform kan saldoen i enkelte årvise overskud eller underskud af en vis størrelse. Saldoen for de sociale kasser og fonde erogså i balance i hele fremskrivningen.
3.5
Den offentlige gæld
ØMU-gælden, som er den offentlige bruttogæld, er reduceret siden 2011 og forventes at ud-gøre godt 43 pct. af BNP i 2014,jf. tabel 3.8.Faldet i ØMU-gælden, på trods af de offentligeunderskud, skal ses i sammenhæng med, at indeståendet på statens konto i Nationalbankenforventes reduceret med ca. 80 mia. kr. i samme periode. ØMU-gælden stiger midlertidigt i2015 for derefter at aftage ganske betydeligt frem mod 2020, hvor gælden skønnes at udgøreca. 38� pct. af BNP. Der er dermed en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets-og Vækstpagt, som indebærer, at bruttogælden ikke må overstige 60 pct. af BNP. Faldet igældskvoten frem mod 2020 skal imidlertid også ses i lyset af den forventede stigning i no-minel BNP i samme periode.Der skønnes en samlet reduktion i ØMU-gælden på ca. 7,5 pct. af BNP fra 2011 til 2020,jf.tabel 3.8.Reduktionen kan særligt tilskrives væksten i nominel BNP, som isoleret set reduce-rer ØMU-gælden med 13 pct. af BNP. Finansielle forhold mv. bidrager også til den laveregæld. Modsat trækker den forudsatte udvikling i statens og kommunernes primære saldo.ØMU-gælden op med 10,6 pct. af BNP fra 2011 til 2020, mens staten og kommunernes net-torenteudgifter bidrager til en stigning i gælden på 4,1 pct. af BNP.
34
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.8Den offentlige ØMU-gæld og nettogældPct. af BNPØMU-gæld (niveau i slutår)Ændring i ØMU-gældskvotenBidrag til ændring i ØMU-gældskvoten:- Stat og kommuners primære saldo- Renteudgifter (netto)- Nominel BNP-vækst- Finansielle forhold mv.13,50,5-0,9-4,10,60,3-0,8-1,00,90,5-1,3-1,52,50,5-1,5-0,31,80,4-1,6-1,11,20,4-1,8-0,7-0,60,510,64,12011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2020 11-2046,445,4-1,044,5-0,943,2-1,344,31,143,8-0,543,0-0,838,8-0,6-7,5
-1,5 -13,01,0-9,3
Offentlig nettogæld2Nettogæld i stat og kommuner2
2,62,6
7,57,5
5,95,8
7,27,1
9,99,9
11,711,6
12,712,7
12,412,3
--
Anm.: Summen af de enkelte bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten svarer ikke nødvendigvis præcist tilden samlede ændring i ØMU-gældskvoten i det enkelte år grundet afrundinger.1)Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobliga-tioner, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden afindtægter fra omlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatte-området, emissionskurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv.2)Perioden 2014-20 er beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af hhv. udviklingen i den samledeoffentlige saldo mv. og udviklingen i stat og kommuners saldo mv.Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige nettogæld – som til forskel fra ØMU-gælden inkluderer den offentlige sektorsfinansielle aktiver – ventes at stige fra ca. 7½ pct. af BNP i 2012 til 13 pct. af BNP i 2018. Detskyldes de seneste års offentlige underskud og gældsopbygning. I 2020 ventes nettogældenat aftage som følge af, at den nominelle nettogæld vokser langsommere end BNP (opgjort iløbende priser). Nettogælden skønnes at udgøre 12,4 pct. af BNP i 2020.Det er primært nettogælden, der er relevant for den offentlige sektors finansielle position ogden finanspolitiske holdbarhed.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
35
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014Diskretionære engangsforhold mv. skønnes at styrke den offentlige saldo med 28,5 mia. kr. i2013, som følge af kapitalpensionsomlægningen,jf. tabel 3.9.I 2014 skønnes den offentligesaldo styrket med 30,0 mia. kr., tilsvarende som følge af kapitalpensionsomlægningen.
Tabel 3.9Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014Mia. kr.Offentlig saldoOmlægning af kapitalpensionsordning28,530,020132014
Kilde: Egne beregninger.
36
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 1
1
Kapitel 4
4.
Følsomhedsanalyser ogsammenligning medKonvergensprogram2013
Nyt kapitel
De internationale konjunkturer er styrket i det seneste år, og risikobilledet erblevet mere balanceret. For de danske vækstudsigter knytter risici sig især tiludviklingen i euroområdet. En hurtigere genopretning af europæisk økonomiend forudsat i dette konvergensprogram vil styrke beskæftigelsen og de offent-lige finanser. Omvendt er der også en risiko for, at den europæiske konjunktur-genopretning kan gå i stå igen, hvilket vil sætte de offentlige finanser underpres i de kommende år.Forudsætningerne i konvergensprogrammet vedrørende den internationaleøkonomi og de finansielle forhold ligger forholdsvis tæt på EU-Kommissionenseksterne forudsætninger. Hvis EU-Kommissionens antagelser lægges til grundfor konjunkturgrundlaget, vil den danske vækst blive marginalt højere, mens deoffentlige finanser vil være omtrent uændrede. De offentlige finanser vil fortsatholde sig inden for rammerne af budgetloven og de generelle regler i Stabili-tets- og Vækstpagten.
4.1
Følsomhedsanalyser
Dansk økonomi er meget følsom over for udviklingen i udlandet. En højere udlandsvækst vilumiddelbart styrke eksporten, men vil også kunne påvirke danske virksomheders og forbru-geres forventninger og medvirke til større vækst i investeringerne og det private forbrug. I detfølgende præsenteres forskellige scenarier, som illustrerer dansk økonomis følsomhed overfor ændrede forudsætninger om udlandsvækst og en række andre faktorer, herunder i lysetaf de krav, der stilles iCode of Conductfor EU-landenes Stabilitets- og Konvergenspro-grammer. Følsomheden illustreres ved, at fremskrivningen sammenlignes med både EU-Kommissionens forudsætninger om den internationale økonomi og finansielle forhold for2014 og 2015 og ved at sammenligne med såvel et mere positivt som et negativt scenarie.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
39
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
4.1.1
Scenarie med EU-kommissionens eksterne forudsætninger
Som et alternativt scenarie til forløbet i KP14 er der beregnet et forløb baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger i vinterprognosen fra februar 2014,jf. tabel 4.1.Forudsætningen vedrørende eksportmarkedsvæksten i KP14 er helt på linje med EU-Kommissionens prognose. For så vidt angår renter, ligger forudsætningerne tæt på hinanden,dog skønner EU-Kommissionen en lidt lavere lang rente i især 2015. Endelig skønner EU-Kommissionen en noget lavere oliepris i både 2014 og 2015.Det alternative scenarie baseret på EU-kommissionens eksterne forudsætninger giver anled-ning til omtrent samme BNP-vækst i 2014 og et lidt højere vækstskøn i 2015 end i KP14,jf.tabel 4.2.Den højere danske vækst i 2015 hænger sammen med den gunstige indenlandskeefterspørgselsvirkning af den lavere lange rente og til dels også den lavere oliepris.En lavere oliepris i EU-Kommissionens prognose end i KP14 reducerer statens indtægter fraaktiviteter i Nordsøen – som i høj grad er påvirket af ændringer i produktion og oliepris – ogreducerer isoleret set den offentlige saldo. I modsat retning trækker et højere aktivitetsniveauog højere indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af den gunstigere kursudvikling, derfølger af det lavere renteniveau. Samlet set er den offentlige saldo omtrent uændret i det al-ternative scenarie.
Tabel 4.1Eksterne forudsætninger20132014KP14Eksportmarkedsvækst1)
2015EU5,6KP146,5113,40,52,5EU6,599,60,42,1
2,5109,90,21,6
5,5108,20,22,0
Råoliepris, USD pr. tøndeKort rente, pct.-point2)Lang rente, pct.-point2)
104,10,31,8
Anm.: 1) Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct. 2) Udover en ændring i de korte oglange europæiske renter, som tabellens tal refererer til, er niveauet for de tilsvarende danske renterkorrigeret, så spændet til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte iØkonomisk Redegørelse,december 2013. Herudover er den gennemsnitlige danske obligationsrente genberegnet med sammevægte som decemberredegørelsen, men med de reviderede danske rentesatser.Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2013 og EU-kommissionensWinter Forecasts 2013-15.
40
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
Tabel 4.2Alternative forløb2013Konvergensprogram 2014BNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP0,45,4-0,944,51,65,1-1,443,21,94,8-3,044,320142015
Alternativt forløb baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætningerBNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP0,45,4-0,944,51,75,1-1,343,02,14,7-2,743,8
Anm: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.Kilde: Egne beregninger på ADAM.
4.1.2
Positivt og negativt scenarie for udviklingen
Den forudsatte bedring i dansk økonomi i KP14 skal blandt andet ses i lyset af vendingen ieuroområdet, hvor tilliden er godt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genop-retning i den globale økonomi.Væksten i udlandet kan blive stærkere end forudsat med mulighed for en mere positiv udvik-ling på de danske eksportmarkeder og i virksomhedernes investeringer. Omvendt kan ensvagere end forudsat international udvikling svække den danske eksport. Husholdningernesog virksomhedernes forventninger til fremtiden vil dermed svækkes og bremse væksten i denindenlandske efterspørgsel. Følsomheden over for ændrede forudsætninger er illustreret i toalternative scenarier.Et positivt forløb,hvor udviklingen i udlandet løfter den danske eksportmarkeds-vækst med 1 pct.-point i 2014 og 2015 sammenlignet med KP14. Samtidig øgesdanske virksomheders investeringsomfang med 2 pct.-point i begge år for at kunneefterkomme en forventet stigning i efterspørgslen. Det svarer til en lidt hurtigeregenopretning af investeringskvoten mod sit historiske niveau, som det er set undertidligere vendinger.Et negativt forløb,hvor eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 1 pct.-point la-vere i 2014 og 2015, fx som følge af en svagere implementering af strukturreformeri euroområdet, der svækker tilliden og forventningerne til fremgang og fører til lavere
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
41
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
vækst. Væksten i det danske privatforbrug forudsættes i dette scenarie at blive ½pct.-point lavere i begge år og erhvervsinvesteringerne 1 pct.-point lavere i begge årsvarende til en langsommere genopretning af forbrugs- og investeringskvoternemod det historiske niveau.I det positive scenarie vil den større udlandsvækst og større investeringsomfang øge væk-sten i dansk BNP med � pct.-point i både 2014 og 2015. Ledigheden vil samtidig være lavereog falde kraftigere igennem begge år. Den offentlige saldo vil blive forbedret som følge afstørre indtægter og færre udgifter afledt af større aktivitet.I det negative scenarie vil BNP-væksten i Danmark falde med omkring � pct.-point i både2014 og 2015. Samtidig vil ledigheden være højere, og den offentlige saldo vil forværres,jf.tabel 4.3.Danmark vil også i denne situation planlægge finanspolitikken efter at overholdekravene i budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten.
Tabel 4.3Alternative forløb2013Konvergensprogram 2014BNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP0,45,4-0,944,51,65,1-1,443,21,94,8-3,044,320142015
Positivt scenarieBNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP0,45,4-0,944,51,95,0-1,342,92,24,5-2,743,6
Negativt scenarieBNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP0,45,4-0,944,51,25,3-1,643,51,55,2-3,445,1
Anm: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.Kilde: Egne beregninger på ADAM.
42
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
4.2
Sammenligning med Konvergensprogram 2013
Vækstudsigterne for 2014 og 2015 er omtrent de samme som forventet i KP13, men grundla-get for fremgang er blevet mere sikkert. Efter nogle år med svag vækst i dansk økonomi ven-tes væksten i dansk økonomi at tiltage, i takt med at væksten tager til i styrke i udlandet. Derskønnes således en vækst i BNP på omkring 1½ pct. af BNP i 2014 og knap 2 pct. i 2015 pålinje med KP13.Varigheden af genopretningen af dansk økonomi er også på linje med det forudsatte i KP13,hvor det skønnede negative outputgab – dvs. forskellen mellem faktisk BNP og beregnet po-tentielt BNP – også gradvist blev lukket frem mod 2019.Det offentlige underskud blev i 2013 lidt mindre end forudsat i KP13, og der skønnes også etmindre offentligt underskud i 2014. Det skal ses i sammenhæng med, at de midlertidige ind-tægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen blev højere end forventet i 2013 ogogså forventes højere i 2014 end i KP13. Herudover skyldes de lavere offentlige underskudhøjere indtægter fra selskabsskatter og lavere offentlige udgifter, herunder lavere indkomst-overførsler. I 2015 bortfalder de midlertidige indtægter fra den igangværende mulighed foromlægning af kapitalpensioner, og i lighed med KP13 skønnes det offentlige underskud atkomme tæt på 3 pct. af BNP.Alle politiske aftaler indgået siden udarbejdelsen af KP13 er vedtaget inden for de sammerammer for den offentlige økonomi som i KP13, jf. også afsnit 5.2. Det giver derfor ikke an-ledning til ændringer i den mellemfristede fremskrivning til 2020. I både KP13 og KP14 er derbalance på den offentlige saldo i 2020,jf. tabel 4.4.Ændringen i skønnet ØMU-gælden i forhold til KP13 er helt marginal, og i 2020 ventes gæl-den fortsat at være i omegnen af 40 pct. af BNP med god margin til 60 pct.-grænsen i EU’sStabilitets- og Vækstpagt.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
43
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
Tabel 4.4Ændringer i forhold til Konvergensprogram 201320102011201220132014201520162020
Årlig ændring i pct.Real BNP-vækstKP13KP14Ændring1,61,4-0,21,11,10,0-0,5-0,40,10,70,4-0,3Pct. af BNPOutputgab(pct. af BVT)KP13KP14Ændring-1,7-1,70,0-1,8-1,80,0-2,8-2,70,1-3,0-2,80,2-2,5-2,50,0-2,0-2,00,0-1,4-1,5-0,10,00,00,01,61,60,01,81,90,12,42,1-0,31,71,70,0
Offentlig saldo1)KP13KP14Ændring-2,7-2,70,0-2,0-2,00,0-4,1-3,90,2-1,7-0,90,8-1,8-1,40,4-2,9-3,0-0,1-2,0-2,3-0,30,00,10,1
Offentlig ØMU-gældKP13KP14Ændring42,742,70,046,446,40,045,745,4-0,344,044,50,542,443,20,843,544,30,843,843,80,040,338,8-1,5
1)Inklusive midlertidige indtægter fra omlægning af kapitalpensionsordningen i 2013 og 2014.Anm.: Den offentlige bruttogæld - ØMU-gælden – er reduceret fra 46,4 pct. af BNP i 2011 til 45,7 pct. afBNP i 2012 og skønnes at falde yderligere frem mod 2014, idet underskuddene i disse år i vidt om-fang forudsættes finansieret ved træk på statens konto i Nationalbanken.Kilde: Egne beregninger.
44
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 1
1
Kapitel 5
5.Nyt kapitel
Langsigtet fremskrivningog holdbarhed
En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi viser, at finanspolitikken samletset overholder de centrale mellemfristede mål for finanspolitikken om, at derskal være mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, at finans-politikken er holdbar, og at den offentlige ØMU-gæld holder en sikkerhedsmar-gin til kravene i Stabilitets- og Vækstpagten.Der tegner sig imidlertid stadig nogle udfordringer for finanspolitikken i periodenefter 2020. De strukturelle offentlige underskud holder sig inden for budgetlo-vens grænse på ½ pct. af BNP frem mod 2030, men i perioden herefter er dermed de beregningstekniske forudsætninger udsigt til, at det strukturelle offent-lige underskud gradvist vokser til omkring 1� pct. af BNP omkring 2045 somfølge af de gældende regler for tilbagetrækning, befolkningsændringer og afta-gende Nordsø-produktion. I årene herefter forbedres de offentlige finansergradvist.Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planerblive fastlagt efter, at budgetloven overholdes i planlægningsperioden. Detvoksende offentlige underskud på over ½ pct. af BNP fra 2030 afspejler såle-des, at udviklingen efter 2020 bygger på beregningstekniske fremskrivnings-principper og er ikke udtryk for, at der planlægges efter et underskud, der over-stiger kravet i budgetloven.
5.1
Udviklingen efter 2020
I Konvergensprogrammets fremskrivningsforløb i årene op til 2020 indregnes vedtagen politikog en gradvis normalisering af konjunkturerne. Efter 2020 er forløbet derimod baseret på be-regningstekniske principper, der afspejler en uændret videreførelse af offentlige udgifter, så-ledes at udgifterne pr. person (i en given alder) følger den generelle lønudvikling. For sund-hedsudgifterne indregnes dog en lavere vækst i udgifterne i den enkelte aldersgruppe i taktmed bedre helbred og lavere dødelighed (sund aldring),jf. boks 5.1.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
47
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Boks 5.1Principper for fremskrivning af sundhedsudgifter efter 2020For sundhedsudgifterne indregnes en lavere vækst i udgifterne i den enkelte aldersgruppe i takt med bedrehelbred og lavere dødelighed. Det kaldes også for sund aldring.I fremskrivningen af de offentlige udgifter til sundhed opdeles befolkningen i personer, der befinder sig i densåkaldte terminale fase (de sidste 3 leveår) og personer, der har mere end 3 leveår tilbage. Opdelingen skyl-des, at helbredsrelaterede udgifter til personer, som har op til 3 leveår tilbage, er betydeligt højere end til per-soner, som har mere end tre leveår tilbage,jf. figur a.Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-årige, der dør iløbet af ét år, omkring 6 gange højere end for de 70-79-årige, der har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsva-rende tendens ses for andre aldersgrupper og for andre helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem,hjemmehjælp og medicintilskud. En forbedret sundhedstilstand – afspejlet i en forlænget levetid – for en givenaldersgruppe kan derfor isoleret set mindske det demografisk betingede pres på de offentlige udgifter.Konkret forudsættes det i fremskrivningen, at udgiftsprofilerne for personer i terminalfasen og ikke-terminalfasen i gennemsnit svarer til den respektive aldersspecifikke udgift i dag (opregnet med lønudviklin-gen). Med antagelsen om, at middellevetiden øges med ca. 10 år fra 2012 til 2080, reduceres andelen af be-folkningen i de enkelte aldersgrupper, der har under 3 leveår tilbage. Fx er der i 2012 ca. 16 pct. af de 80-årige, der statistisk set forventes at dø i løbet af 3 år, mens denne andel i 2080 påregnes at udgøre ca. 6 pct.,jf. figur b.Den samlede gennemsnitsudgift for den enkelte aldersgruppe reduceres således, i takt med at levetidenøges. Det skyldes alene et fald i andelen af personer i en given aldersgruppe med højst tre leveår tilbage. Derhenvises i øvrigt tilMod nye mål – Danmark 2015 Teknisk Baggrundsrapportfor yderligere dokumentation.
Figur aGnst. aldersfordelte helbredsrelaterede udgif-ter pr. person i 2012 og 2080
Figur bAndel af befolkning i og uden for terminalfaseni hhv. 2012 og 2080
Anm.: De helbredsrelaterede udgifter i figur a dækker over stort set alle udgifter til sundhedsvæsen og ud-gifterne til hjemmehjælp.Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og registerdata fra Øko-nomi- og Indenrigsministeriets lovmodel.
48
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Der er indregnet en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for leve-tidsindeksering i Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Samtidigholdes en uændret skatte- og afgiftsbelastning, mens virkningen af en gradvis udtømning afde danske olie- og naturgasressourcer i Nordsøen er indregnet,jf. boks 5.2.I den langsigtede fremskrivning iDanmarks Konvergensprogram 2013(KP13) var aftaler omVækstplan DK og befolkningsprognosen for 2013 indregnet: Efterfølgende politiske aftaler –herunder finansloven for 2014 og aftalen om Togfond DK og ændret beskatning af Nordsø-olien – er holdt inden for samme overordnede ramme for den offentlige økonomi, som lå tilgrund for KP13. Den langsigtede udfordring er dermed i al væsentlighed uændret i forhold tildet billede, der blev tegnet i sidste års konvergensprogram, og udviklingen i den offentligesaldo og gæld er omtrent den samme,jf. figur 5.1og5.2.Med fremskrivningen baseret på ovenstående beregningstekniske principper vil de strukturel-le offentlige underskud holde sig indenfor budgetlovens grænse på ½ pct. af BNP frem mod2030. I perioden herefter er der med den beregningstekniske forudsætning om at udgifternepr. person vokser med den generelle vækstrate i økonomien udsigt til, at underskuddet grad-vist vokser til omkring 1� pct. af BNP omkring 2045, mens de offentlige finanser gradvist for-bedres i årene herefter.Det voksende underskud på over ½ pct. af BNP fra 2030 afspejler, at udviklingen efter 2020bygger på de nævnte beregningstekniske fremskrivningsprincipper, og at den aktuelle mel-lemfristede finanspolitiske planlægningsperiode alene går frem til 2020. Det er dermed ikke etudtryk for, at der planlægges efter offentlige underskud, der overstiger kravet i budgetloven.Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planer blive fastlagtefter, at budgetloven overholdes i hele planlægningsperioden.
Figur 5.1Strukturel saldoPct. af BNP210-1-2-3-410 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80KP14KP13Pct. af BNP210-1
Figur 5.2Offentlig ØMU-gældPct. af BNP7060504030-2-3-42010010 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80KP14KP13Pct. af BNP706050403020100
Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
49
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Hovedparten af forværringen af den offentlige saldo frem mod 2045 kan henføres til en læn-gere gennemsnitlig pensionsperiode for de pensionister, der bliver pensionister fra 2013 ogfrem mod midten af århundredet end både tidligere og senere generationer. Det skal ses isammenhæng med, at pensionsalderen i 2020 endnu ikke er reguleret svarende til levetids-indekseringen, og der således er relativt flere årgange på pension end i 2050. Med velfærds-aftalen fra 2006 er det besluttet, at stigende restlevetid for 60-årige skal afspejle sig i flere årpå arbejdsmarkedet, og at pensionsalderen derfor skal reguleres med stigningen i levetiden.Princippet er videreført i tilbagetrækningsreformen fra 2011. Pensionsalderen kan imidlertidhøjst forøges med et år hvert femte år, og første forhøjelse som følge af indekseringen vil skei 2030. Tilpasningen af pensionsperioden via justeringer af aldersgrænserne for efterløn ogfolkepension er dermed først fuldt indfaset på langt sigt.Reguleringen af pensionsalderen er således ikke tilstrækkelig til at fastholde forholdet mellemantallet af beskæftigede og ikke-beskæftigede i perioden fra 2020 og henimod midten af det-te århundrede. Derfor vil der gradvist opstå et stigende pres på de offentlige finanser, i taktmed at antallet af pensionister øges i forhold til antallet af beskæftigede.Herudover kan forværringen af den strukturelle saldo frem mod 2045 blandt andet tilskrivesfaldende produktion og offentlige indtægter fra Nordsøen og demografiske effekter, som hid-rører fra forskelle i generationernes størrelse.Frem mod 2030 falder den offentlige ØMU-gæld ifølge fremskrivningen gradvist til et niveaupå omtrent 35 pct. af BNP. Herefter vil ØMU-gælden igen vokse, men under hele fremskriv-ningsforløbet fastholdes en sikkerhedsafstand til Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60pct. af BNP.
50
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Boks 5.2Principper for fremskrivning efter 2020De principper, der lægges til grund for fremskrivning efter 2020, afspejler overordnet en fremskrivning afstrukturerne i økonomien, som de ser ud i 2020, hvortil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der ræk-ker længere frem i tid.De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. brugerføl-ger lønudviklingen, og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentligeydelser. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og det offentlige nettovarekøbudgør en fast andel af det offentlige forbrug.Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den private sektor, såkompensationsgraderne overordnet set er konstante.Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn ogherkomst er som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger afuddannelsesmålsætningerne samt vedtagne reformer, herunder særligt på tilbagetrækningsområdet.De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så forholdet mellem den offentlige kapitalbeholdning(brutto) og den offentlige produktion af varer og tjenester som udgangspunkt er konstant efter 2020.Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter 2020, iden forstand at skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes, mens punktafgifter mv. i kronebeløb be-regningsteknisk antages at stige med prisudviklingen. Ejendomsbeskatningen antages at følge bo-ligprisudviklingen svarende til ca. uændret BNP-andel fra 2020.Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens lang-sigtede prognose for produktionen af olie og gas, mens olieprisforudsætningerne på længere sigt erfra det Internationale Energi Agenturs fremskrivning fra 2013.Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion. De faldende energiintensiteterskal ses i lyset af løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget samt energiaftalen fra 2012.
I KP14-fremskrivningen er det – på linje med KP13 – forudsat, at de skærpede uddannel-sesmålsætninger indfris frem mod 2020. Herunder forudsættes 27 pct. af en ungdomsårgangat gennemføre en lang videregående uddannelse, svarende til den seneste kendte uddan-nelsesadfærd1,jf. Danmarks nationale reformprogram 2014.Selvom de øgede investeringer i uddannelse ventes at have et mærkbart samfundsmæssigtafkast, vil indfrielse af uddannelsesmålsætningerne først bidrage til at styrke den samledevelstand efter 2020,jf. figur 5.3.Det skyldes, at de positive effekter af uddannelse på beskæf-tigelse og produktivitet først opstår, i takt med at de yngre generationer erstatter de ældregenerationer på arbejdsmarkedet, mens den negative virkning på arbejdsudbuddet af denstigende uddannelsesaktivitet indtræder relativt hurtigt.
1
Den uddannelsesadfærd som er indeholdt i DREAM’s seneste uddannelsesfremskrivning.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
51
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Figur 5.3Virkninger på arbejdsudbud, produktivitet ogBNP af de skærpede uddannelsesmålsætnin-ger, 2010-21001.000 personer20151050-5Pct.2,01,51,00,50,0-0,5
Figur 5.4Virkninger på de offentlige finanser ved indfri-else af de skærpede uddannelsesmålsætnin-ger, 2010-2100Mia. kr.210-1-2-3Mia. kr.210-1-2-3
-10-1,02010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)BNP (h. akse)Samlet produktivitet (h. akse)
-4-42010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
Anm.: Marginalvirkningerne af uddannelsesmålsætningerne er målt i forhold til et forløb, hvor 95-pct.-målsætningen forudsættes indfriet, mens 54 pct. gennemfører en videregående uddannelse, og 24pct. gennemfører en lang videregående uddannelse.Kilde: Finansredegørelse 2014.
Samtidig vil investeringerne i et højere uddannelsesniveau isoleret set svække de offentligefinanser frem mod 2020 og kan ikke påregnes at styrke den finanspolitiske holdbarhed,jf. fi-gur 5.4.Det skyldes, at større skatteindtægter fra højere erhvervsdeltagelse og beskæftigel-sesomfang som følge af øgede investeringer i uddannelse ikke kan ventes at opveje øgededriftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne, øgede udgifter til SU og mindre skatteindtægtersom følge af et mindre arbejdsudbud, mens de unge uddanner sig2.
5.2
Finanspolitisk holdbarhed
Et af de centrale overordnede finanspolitiske mål er, at holdbarhedsindikatoren (HBI) altidskal være positiv, svarende til at gældskvoten i udgangsåret ikke overstiger den tilbagedis-konterede værdi af de primære saldooverskud målt i pct. af BNP. Finanspolitisk holdbarhedindebærer, at den politik, der planlægges frem mod 2020, kan fastholdes i årene efter, samti-dig med at den offentlige gæld udgør en stabil andel af samfundsøkonomien på langt sigt –givet de antagelser, som de langsigtede fremskrivninger i øvrigt er baseret på.
2
Højere produktivitet – som resulterer i højere lønninger – kan som udgangspunkt ikke påregnes at styrke de of-fentlige finanser på længere sigt. Det skyldes, at forøgelsen af det offentliges skatteindtægter fra højere lønningermodsvares af større udgifter til løn til offentligt ansatte og overførsler, der som udgangspunkt følger med op, nårproduktiviteten og dermed lønningerne i den private sektor stiger.
52
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Målet om, at der skal være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i2020, svarer med de nuværende udsigter til en operationalisering af kravet om finanspolitiskholdbarhed. Det betyder, at strukturel balance i 2020 er det krav, som den offentlige økonomiskal opfylde, hvis de offentlige servicestandarder – målt ved udgiften pr. bruger - skal kunneopretholdes i årene efter 2020 inden for en holdbar ramme, givet den vedtagne politik og deberegningstekniske fremskrivningsprincipper.Holdbarhedsindikatoren er beregnet til 0,0 pct. af BNP, svarende til at udviklingen i de offent-lige finanser vurderes at være holdbar,jf. tabel 5.1.Holdbarhedsindikatoren er uændretsammenlignet med KP13. Det afspejler blandt andet, at de politiske aftaler, der er lavet efterudarbejdelsen af KP13, er holdt inden for den ramme for den offentlige økonomi, der danne-de grundlag for KP13. Det drejer sig fx om aftalen om ændret Nordsøbeskatning og Togfon-denDK, som er afstemt efter forsigtighedsprincippet. På finansieringssiden skønnes et samletmerprovenu fra beskatning af Nordsø-aktiviteter på ca. 28� mia. kr. frem mod 2042, mensder på udgiftssiden udmøntes anlægsudgifter for 28½ mia. kr. frem mod 2024/2026. Hvisprovenuet fra Nordsø-beskatningen bliver højere eller lavere end forudsat ved aftalens ind-gåelse, vil der ikke være automatiske konsekvenser for de planlagte investeringer i Togfon-denDK, men provenuændringer vil indgå i den samlede vurdering af målopfyldelsen for struk-turel saldo og de finanspolitiske prioriteringer.Siden KP13 er der indregnet opdaterede konjunkturudsigter, Det Internationale Energi Agen-turs (IEA) olieprognose november 2013, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik RAS 2012 ogvirkningen af stigende uddannelsesniveau på produktivitetsudvikling, ledighed og arbejdstid.Befolkningsfremskrivning 2013 fra Danmarks Statistik og DREAM, som ligger til grund forKP14, var allerede indregnet i KP13.
Tabel 5.1Ændringer i holdbarhedsindikatoren fra KP13 til KP14Strukturel saldo i 2020Pct. af BNPKonvergensprogram 2013 (niveau)Konvergensprogram 2014 (niveau)0,050,05HoldbarhedsindikatorPct. af BNP0,00,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
53
Kapitel 1
1
Kapitel 6
6.Nyt kapitel
Offentlige finanser oginstitutionelle rammer
Budgetloven indebærer, at der med virkning fra 2014 er indført fireårige udgifts-lofter for stat, kommuner og regioner. De første konkrete udgiftslofter for 2014-17 blev vedtaget i juni 2013 på baggrund af den mellemfristede fremskrivning iDanmarks Konvergensprogram 2013,som udelukkende indregner virkningerneaf reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne er så-ledes baseret på et forsigtighedsprincip og fastsat i overensstemmelse med detfinanspolitiske mål om årlige strukturelle underskud på højst ½ pct. af BNP.De fastsatte udgiftslofter kan justeres i forbindelse med fx ændringer i udgifts-og opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne er iudgangspunktet fastsat i reale termer, men vil løbende blive opregnet til detpågældende finansårs pris- og lønniveau. Lofterne er også underlagt løbendevurderinger og kontrol med henblik på at sikre overholdelse, herunder både afregeringen og De Økonomiske Råd.
6.1
Institutionelle rammer
Budgetloven udgør sammen med 2020-planen (herunder den seneste mellemfristede frem-skrivning) de overordnede rammer for den økonomiske politik. Rammerne sætter konkretemål for den offentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og omtrent balance på denstrukturelle offentlige saldo, og målene understøttes af flerårige udgiftslofter. Med budgetlo-ven er det blevet lovfæstet, at finanspolitikken styres efter den strukturelle offentlige saldo.Regeringen har følgende centrale pejlemærker for planlægningen af de offentlige finanser:Finanspolitikkenskal bidrage til en stabil økonomisk udvikling og sikre, at de årligestrukturelle underskud ikke overstiger ½ pct. af BNP, og at der er mindst strukturelbalance på den offentlige saldo i 2020. Finanspolitikken fastlægges under hensyn-tagen til, at de offentlige finanser skal være holdbare på lang sigt (holdbarhedsindi-katoren HBI skal altid være mindst nul), og den offentlige gæld skal holde en bredsikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Finanspolitikken ermed budgetloven underlagt et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagteudvikling i de offentlige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag,der er fundet flertal for i Folketinget.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
55
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Udgiftspolitikkener i de senere år planlagt efter at indfri EU-henstillingen. De plan-lagte offentlige udgifter i 2014 afspejler finansloven for 2014, der er udarbejdet in-den for rammerne af de fastlagte udgiftslofter for 2014-17. Udgiftslofterne for stat,kommuner og regioner dækker ca. � af de samlede offentlige udgifter. Det forud-satte forløb for de offentlige udgifter frem mod 2020 bidrager til, at der opnås struk-turel balance i 2020. Budgetloven med udgiftslofter understøtter, at de offentligeudgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætninger og prioriteringer i demellemfristede planer.Skattepolitikkener primært baseret på Aftale om skattereform fra juni 2012, sommarkant sænker skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022 ogdermed styrker arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Aftalerne omVækstplanDKfra foråret 2013 indebærer en reduktion i en række afgifter på virksomhederneog en gradvis reduktion af selskabskatten frem mod 2016.Penge- og valutakurspolitik:Valutakursen er stabil som følge af den faste kronekursover for euroen. Det sikrer lave og stabile inflationsforventninger. Den økonomiskepolitik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdig-hed om fastkurspolitikken, hvilket understøtter et fortsat lavt renteniveau.
6.2
Bedre udgiftsstyring
Med Budgetloven, som blev vedtaget i juni 2012, indføres der udgiftslofter for stat, kommunerog regioner med virkning fra og med finansåret 2014,jf. Danmarks Konvergensprogram2013.Budgetlovens hovedelementer fremgår af boks 6.1.
Boks 6.1Hovedelementer i budgetlovenInden for rammerne af en holdbar finanspolitik opstilles et balancekrav til de samlede offentligefinanser. Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud på ½ pct. af BNP ved frem-læggelsen af finanslovsforslaget for et givet år, medmindre der foreligger exceptionelle om-stændigheder. Der indføres en automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige afvigelser frabalancekravet.Udgiftslofterne skal understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætterbindende rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folke-tinget og dækker en løbende 4-årig periode. Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiskesanktioner skal understøtte overholdelse af lofterne.De Økonomiske Råd skal løbende (årligt) vurdere, om den økonomiske politik overholder måletfor den strukturelle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristedeudsigter.
56
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Med budgetloven operationaliseres finanspagtens balancekrav således, at det årlige struktu-relle underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP, svarende til Danmarks nationalt fastsatteMTO. Budgetlovens underskudsgrænse gælder i udgangspunktet ved fremsættelsen af fi-nanslovsforslaget for et givet år. På bagrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelserne ibudgetloven, må der i perioden efter fremsættelsen af finanslovsforslaget ikke gennemførestiltag med væsentlige negative konsekvenser for den strukturelle saldo i det pågældende fi-nansår. Der kan midlertidigt afviges fra det mellemfristede mål i tilfælde af exceptionelle om-stændigheder. Der igangsættes en forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der er udsigt tilen væsentlig afvigelse (på mindst 0,5 pct. af BNP) fra det mellemfristede mål (dvs. et struktu-relt underskud på mindst 1 pct. af BNP).Budgetloven rummer et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i deoffentlige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for iFolketinget. De konkrete beslutninger skal sikre den nødvendige løbende finansiering, så deårlige strukturelle underskud ikke overstiger ½ pct. af BNP, og den finanspolitiske holdbarhedopretholdes.
6.2.1
Fastlæggelse af udgiftslofter for 2014-17
I juni 2013 vedtog Folketinget de første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner,dækkende perioden 2014-17.1Udgiftslofterne for 2014-17 er fastlagt med udgangspunkt iden mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi, som ligger til grund forDanmarks Kon-vergensprogram 2013.Udgiftslofterne for 2014-17 er dermed fastsat i overensstemmelse med budgetlovens finans-politiske mål om årlige strukturelle underskud på højst ½ pct. af BNP og er baseret på forsig-tighedsprincippet. Der er således en kobling mellem den offentlige forbrugsvækst, der erplanlagt og fundet finansiering til i det mellemfristede forløb, og udgiftspolitikken givet ved dekonkrete udgiftslofter.Udgiftslofterne ligger i udgangspunktet fast for den 4-årige periode. Hvis der træffes beslut-ning om yderligere reformer eller tiltag, kan konsekvenserne indarbejdes i de mellemfristedefremskrivninger og dermed give mulighed for justeringer af de konkrete lofter. Tilsvarendekan diskretionære skatteændringer give anledning til ændringer i udgiftslofterne. Ændring aflofterne kræver i disse tilfælde fremsættelse af ændringsforslag til den gældende lov om ud-giftslofter for 2014-2017.De konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene 2014-17 fremgår aftabel6.1.De fastsatte udgiftslofter kan justeres i forbindelse med fx ændringer i udgifts- og opga-vefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Lofterne er fastsat i reale termer, idet deløbende vil blive opregnet til det skønnede pris- og lønniveau for det pågældende finansår.
Se Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017:http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20121/lovforslag/L230/20121_L230_som_vedtaget.pdf1
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
57
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Tabel 6.1Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for perioden 2014-17Mia. kr. (2014-priser)Statsligt delloft for driftsudgifterStatsligt delloft for indkomstoverførslerDet kommunale udgiftsloftDet regionale delloft for sundhedsudgifterDet regionale delloft for udviklingsopgaver2014185,8 (185,8)252,7 (250,4)230,1 (230,0)102,6 (102,6)2,9 (2,9)2015188,5254,5230,1102,62,92016192,0255,5230,1102,62,92017195,1256,0230,1102,62,9
Anm.: For 2014 er i parentes angivet udgifter budgetteret på Finansloven for 2014 (FL14) og i kommuner-nes og regionernes foreløbige budgetter for 2014.Kilde: Finansministeriet: Finansredegørelse 2014, januar 2014, og Budgetoversigt 3, december 2013.
Det statslige udgiftsloft udgøres af to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstover-førsler,jf. tabel 6.1.Udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter er i 2014 budgetteretop til det gældende loft. Eventuelle merudgifter vil derfor skulle finansieres ved modgåendemindreudgifter eller via de generelle reserver, som er afsat på Finansloven for 2014. De bud-getterede udgifter under delloftet for indkomstoverførsler ligger lavere end det fastsatte loft,hvilket blandt andet skal ses i lyset af en afsat udsvingsbuffer på 1 mia. kr.Kommunernes budgetterede serviceudgifter og regionernes budgetterede udgifter til hen-holdsvis sundhed og regional udvikling i 2014 er på linje med de fastlagte udgiftslofter,jf. ta-bel 6.1.De kommunale og regionale udgiftslofter for 2015-17 er fastsat på samme niveausom i 2014. Det skal ses i lyset af, at væksten i driftsudgifterne i perioden 2015-17 som ud-gangspunkt er placeret under det statslige delloft. I forbindelse med de årlige økonomifor-handlinger er der mulighed for at tilføre kommuner og regioner midler via udgiftsneutrale om-prioriteringer inden for lofterne, jf. budgetloven.Loftsfastsættelsen er behæftet med fremskrivningsusikkerhed, herunder især aktivitetsud-sving og tidsmæssige forskydninger af udgifter. Hvis de offentlige finanser udvikler sig værreend forventet, skal der som udgangspunkt gennemføres finanspolitiske stramninger, som sik-rer overholdelse af de finanspolitiske mål. Det vil være op til en konkret politisk beslutning,om det skal ske via lavere udgifter, højere skatter eller nye reformer. Hvis den strukturellesaldo udvikler sig bedre end forudsat, giver det mulighed for at lempe finanspolitikken frem-adrettet.De årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner skal holde sig inden forde fastlagte lofter. Samtidig må de loftsbelagte udgifter på regnskaberne for stat, kommunerog regioner ikke overskride de vedtagne lofter. Hvis lofterne ikke overholdes, kan der iværk-sættes en række sanktionsmekanismer i såvel stat, kommuner og regioner,jf. boks 6.2.
58
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Boks 6.2Sanktionsmekanismer i forbindelse med udgiftslofternePå det statslige område er sanktionsmekanismen knyttet til udgiftsopfølgningen i løbet af året og den efterføl-gende udgiftskontrol for finansåret. Hvis det statslige udgiftsloft overskrides i et givet år, skal loftet for det ef-terfølgende år som udgangspunkt reduceres tilsvarende.Det statslige delloft for indkomstoverførsler indeholder en reserve til dækning af eventuelle midlertidige mer-udgifter (på 1 mia. kr. årligt i 2014-17). Permanente merudgifter under det statslige delloft for indkomstover-førsler skal redresseres fremadrettet.For kommuner og regioner er sanktionsmekanismen både knyttet til aftale- og budgetoverholdelse. En delaf det samlede aftalte bloktilskud (3 mia. kr. for kommunerne og 1 mia. kr. for regioner) er betinget af, at hen-holdsvis kommuner og regioner samlet budgetterer inden for økonomiaftalernes rammer. En eventuel redukti-on af bloktilskuddet vil ske kollektivt, med mulighed for individuelle reduktioner.Hvis de regnskabsmæssige serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, reduceresbloktilskuddet i det følgende år tilsvarende, hvilket vil ske som en kombination af individuelle og kollektivenedsættelser. Det kan konkret aftales, at regnskabet vurderes i forhold til aftaleniveauet i stedet for budgettet.Tilsvarende sanktionsmekanismer gælder de regnskabsmæssigt bogførte nettodriftsudgifter for regionerne.
De første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der dækker perioden 2014-17, blev vedtaget af Folketinget i juni 2013. Lofterne vil løbende være underlagt justeringer afmere teknisk karakter, ligesom lofterne løbende vurderes og kontrolleres med henblik på atsikre overholdelse, herunder både af regeringen og Det Økonomiske Råd,jf. boks 6.3.Bok-sen omhandler også kort processen omkring fastlæggelsen af udgiftslofter for 2018.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
59
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Boks 6.3Proces for fastlæggelse af udgiftslofterFolketinget vedtog i juni 2013 de første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene2014-17, som dannede grundlag for budgetteringen af regeringens finanslovsforslag for 2014 (FFL14) ogrammerne for aftalerne om kommuner og regioners økonomi for 2014.Udgiftslofterne kan løbende justeres, blandt andet ved ændret udgifts- eller opgavefordeling, pris- og lønre-gulering og andre tekniske korrektioner. Udgiftslofterne kan også ændres i forhold til fordelingen mellemstat, kommuner og regioner, fx i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke. Endelige kan lofterne ju-steres som følge af diskretionære ændringer i udgifter uden for loftsstyring, herunder ændringer i skatteud-gifter og ledighedsrelaterede udgifter. Korrektionerne indarbejdes i praksis i forbindelse med bevillingslove-ne (finanslovsforslaget, ændringsforslaget til finanslovsforslaget og tillægsbevillingsloven).Den vedtagne finanslov for 2014 (FL14) er fastlagt i overensstemmelse med de fastsatte udgiftslofter for fi-nansåret 2014 og budgetoverslagsårene 2015-17.Finansministeren skal på baggrund af ministeriernes indberetninger i maj og september foretage en vurde-ring af, om der er udsigt til, at de statslige udgiftslofter for det igangværende finansår vil blive overholdt.Hvis der er udsigt til overskridelse, skal finansministeren gennemføre korrigerende tiltag. Efter finansåretsafslutning foretages desuden en efterfølgende udgiftskontrol på baggrund af statsregnskabet, der foreliggeri marts.På tilsvarende vis vurderer regeringen i januar, om kommunernes og regionernes budgetter for det pågæl-dende finansår holder sig inden for lofterne. Efter årets afslutning vurderes i maj, om kommunernes og regi-onernes regnskaber for det pågældende år overholder de fastlagte udgiftslofter.De Økonomiske Råd skal årligt vurdere, om udgiftslofterne er afstemt med den mellemfristede fremskriv-ning, og om lofterne overholdes. I efteråret 2013 vurderede Rådet, at de første vedtagne udgiftslofter erfastlagt i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger, og at de planlagte lofts-styrede udgifter ligger inden for de fastlagte lofter i 2014.Regeringens forslag til konkrete udgiftslofter for 2018 skal fremlægges i tilknytning til finanslovsforslaget for2015 (FFL15) i august 2014 med efterfølgende vedtagelse i Folketinget senest i forbindelse med vedtagel-sen af finansloven for 2015 (FL15).Nedenfor er vist nogle af de centrale elementer i processen for fastlæggelse og vurdering af udgiftslofter forperioden 2014-17 samt den initiale fastlæggelse af udgiftslofter for 2018.2013juniaugustdecemberFL14 vedtages,lofter korrigerespba. FL-aftaleoktoberdecember
FT vedtager lovforslagom lofter for 2014-172014januarKommuner ogregioners bud-getter for 2014vurderesjuni
FFL14 fremsættes på bag-grund af vedtagne lofterinkl.evt. korrektioneraugustFFL15, kor-rektioner aflofter og for-slag til lofterfor 2018september
majVurdering afstatsligt loft.DØR’s for-årsrapport
Bloktilskuds-aktstykke ved-tages
Vurderingaf statsligtloft
DØR’sefterårs-rapport
FT vedtagelse afFL15 og lofter for2018december
2015
Fra marts og frem
april
Afsluttende udgiftskontrolaf statsligt loft for 2014
Kommuner og regioners regn-skaber for 2014 vurderes
Fremsættelse af TB14.Evt. loftskorrektioner pba.ændringer i året
60
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
6.3
Effektivisering og offentlig fornyelse
Modernisering af den offentlige sektor er et af de tre reformspor i regeringensVækstplan DK.Reformsporet skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse og en fortsat høj kvalitet i den offent-lige velfærdsservice.Den planlagte udgiftsvækst frem mod 2020 er dermed kun en del af grundlaget for fortsatkvalitet og udvikling i den offentlige sektor. Herudover er der store muligheder for at udvikleden offentlige service gennem en fortsat modernisering og effektivisering af den offentligesektor. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020.Regeringen er godt i gang med at modernisere den offentlige sektor. Arbejdet omfatter enbred vifte af initiativer, herunder digitalisering og brug af velfærdsteknologi, større fokus påeffekter og resultater, arbejdstidsregler, offentlig-privat samarbejde og bedre regulering mv.Mange af initiativerne er under implementering.De enkelte initiativer er nærmere beskrevet iDanmarks Nationale Reformprogram 2014,ka-pitel 5.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
61
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Bilagstabeller i henhold tilEU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1aMakroøkonomiske nøgletal
2013Mia. kr.Realt BNPNominelt BNP1.557,21)
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Årlig ændring i pct.1,11,8-0,41,90,41,81,63,01,93,42,13,72,24,11,73,9
1.858,0
VækstkomponenterPrivat forbrugOffentligt forbrugFastebruttoinvesteringerLagerændringerEksportImport2)
768,01)436,41)288,41)
-0,7-1,43,30,4
-0,10,40,8-0,30,40,9
0,00,80,70,21,21,7
1,31,52,60,03,73,9
1,60,63,20,04,74,5
2,30,66,60,15,67,2
2,50,75,80,15,66,9
2,20,75,20,14,25,7
887,81)821,71)
7,05,9
Bidrag til BNP-vækstIndenlandskefterspørgselLagerændringer2)Nettoeksport-0,20,40,90,2-0,3-0,20,40,2-0,2
Pct.-point1,50,00,11,50,00,42,50,1-0,52,50,1-0,52,30,1-0,7
1)Opgjort i kædede 2005-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.2)Bidrag til BNP-vækst.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
63
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1bPriser2013NiveauBNP-deflatorPrivat forbrugs-deflatorForbrugerprisindeksHICP-indeksNettoprisindeksOffentlig forbrugs-deflatorInvesteringspriserEksportpriserImportpriser119,3117,9129,9128,3131,3120,2111,6115,0111,50,72,72,82,72,61,20,91,23,72,32,82,42,41,91,81,33,63,720112012201320142015201620172020
Årlig ændring i pct.1,41,00,80,50,90,1-0,10,8-0,81,31,31,21,11,41,01,50,90,71,51,81,81,81,81,91,21,31,71,61,91,91,81,72,11,11,31,61,92,02,01,91,82,31,41,61,72,22,02,01,91,92,51,61,91,7
Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2005=100.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
64
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1cArbejdsmarked2013NiveauBeskæftigelse(1.000 personer)Udførte arbejdstimer(mio. timer)Ledighed (pct.),harmoniseret EU-definition1)Mandeproduktivitet(1.000 kr.)2)Timeproduktivitet(kr.)3)Aflønning af ansatte(mia. kr.)4)Aflønning pr.beskæftiget5)569,5394,51.023,5398,02.734,33.947,4-0,20,9-0,3-0,520112012201320142015201620172020
Årlig ændring i pct.0,2-0,30,60,70,60,70,80,71,21,10,60,7
7,71,20,21,11,2
7,7-0,10,11,11,4
7,10,20,71,61,3
6,91,00,92,41,8
6,61,31,22,82,2
6,21,31,43,02,2
5,71,01,13,82,6
4,91,11,03,73,2
1)
Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på DanmarksStatistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) ledighed er estimeret til knap 3½ pct. i2015 baseret på den nationale ledighedsdefinition. Der er i de senere år øget usikkerhed omrelationen mellem den nationale og den harmoniserede ledighedsdefinition.2)Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.3)Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.4)Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.5)Opgjort som aflønning af ansatte per beskæftiget lønmodtager.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
65
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1dSektorbalancer20112012201320142015201620172020
Pct. af BNPBetalingsbalancenHeraf:- Vare- ogtjenestebalance- Løbende overførslerog formueindkomster- KapitalposterPrivat finansielopsparingOffentlig finansielopsparing1)Statistisk diskrepans5,20,40,38,0-2,00,05,10,90,09,9-3,90,05,71,60,08,2-0,90,05,71,50,08,7-1,40,05,81,70,010,5-3,00,05,01,60,09,0-2,30,04,41,20,07,3-1,60,03,10,40,03,50,10,05,96,07,37,27,56,75,73,5
Den offentlige saldo er opgjort ifølge nationalregnskabet. Den offentlige saldo i 2012 er påvirket afden forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskudmed godt 1 pct. af BNP.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
66
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2aOffentlige finanser (EDP-form)2013Mia. kr.Nettofordrings-erhvervelse idelsektorerSamlet offentlig sektor(EDP-form)Statslig sektorKommunal sektorSociale kasser ogfonde-15,1-14,4-0,4-0,3-1,9-2,00,00,0-3,8-3,7-0,10,0-0,8-0,80,00,0-1,3-1,30,00,0-2,9-2,90,00,0-2,2-2,20,00,0-1,6-1,60,00,00,10,10,00,020112012201320142015201620172020
Pct. af BNP
Offentlige finanser(S13)Samlede indtægter1)Samlede udgifter2)
1.022,71.037,9-15,131,916,7
54,356,3-1,92,00,10,3
54,157,9-3,81,8-2,0-1,1
55,055,9-0,81,70,91,3
54,255,6-1,31,50,21,1
51,754,6-2,91,4-1,5-1,0
51,753,9-2,21,3-0,9-0,8
51,553,1-1,61,4-0,2-0,6
51,151,00,11,61,70,0
Samlet offentlig saldoRenteudgifterPrimær saldo, EU-definition3)Ekstraordinæreposter/one-off4)
Offentlige indtægterSamlede skatter ogafgifter5)Produktions- ogimportskatterLøbende indkomst- ogformueskatterKapitalskatterObligatoriske socialebidrag6)Renteindtægter mv.Øvrige (residual)8)7)
907,2312,4590,93,914,728,072,91.022,8921,9
46,917,029,70,31,02,14,354,347,9
47,416,930,40,20,91,84,054,148,4
48,816,831,80,20,81,53,955,049,6
48,416,731,40,30,81,13,954,249,3
46,016,729,10,20,81,03,951,746,8
46,116,929,00,20,81,03,851,746,9
45,917,028,60,20,81,13,751,546,6
45,617,228,10,20,81,23,651,146,3
Samlede indtægter2)p.m.: Skattetryk9)
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
67
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2a (fortsat)Offentlige finanser (EDP-form)2013Mia. kr.Offentlige udgifterLønsum og forbrug iproduktionen- Lønsum- Forbrug iproduktionenSamlede socialeoverførsler- Sociale overførsler inaturalier8)- IndkomstoverførslerRenteudgifterSubsidierBrutto kapital-akkumulationKapitaloverførslerØvrige (residual)8)Samlede udgifter2)p.m.: Offentligt forbrug519,8338,1181,7355,227,4327,831,948,443,111,527,91.037,9524,528,218,59,819,01,517,42,02,62,21,21,156,328,428,318,310,019,21,517,71,82,62,62,21,357,928,528,018,29,819,11,517,61,72,62,30,61,555,928,227,818,19,819,11,517,71,52,62,30,81,455,628,127,617,99,718,91,517,51,42,62,10,71,354,627,927,417,79,718,51,417,11,32,52,00,81,353,927,627,217,59,718,11,416,81,42,52,00,71,253,127,326,416,99,517,01,315,61,62,32,00,61,151,026,520112012201320142015201620172020
Pct. af BNP
Anm.: Tallene er baseret på en opgørelse af de offentlige finanser på EDP-form. Den offentlige saldo i2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge detoffentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.1)Ekskl. statslige indtægter i tilknytning til bortauktionering af UMTS-licenser.2)Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifter tilinfrastrukturinvesteringer.3)Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.4)De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderermidlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatterog andre særlige poster. Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i deoffentlige finanser opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager såledesudgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet.5)Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samtkapitalskatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår iskattetrykket.6)Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.7)Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.8)Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne(P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9(ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl.D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne fordisse enkeltkomponenter.9)Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst-og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
68
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2bIndtægter og udgifter ved uændret politik2013Mia. Kr.Samlede indtægter ved uændret politikSamlede udgifter ved uændret politik1013,81040,254,656,054,055,3201320142015Pct. af BNP51,354,751,454,151,153,320162017
Tabel 2cKorrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel2013Mia. Kr.Udgifter til EU-programmer fuldt modsvaret afindtægter fra EU-midlerKonjunkturbetingede udgifter tilarbejdsløshedsunderstøttelseDiskretionære indtægtsforanstaltningerLovbestemte indtægtsforøgelser021,69,20,001,20,50,001,1-0,30,0201320142015Pct. af BNP01,00,20,000,9-0,10,000,90,00,020162017
Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige medbistandsydelse.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
69
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 3Funktionel fordeling af offentlige udgifterCOFOG2012Pct. af BNPGenerelle offentlige tjenesterForsvarOffentlig orden og sikkerhedØkonomiske anliggenderMiljøbeskyttelseBoliger og offentlige faciliteterSundhedsvæsenFritid, kultur og religionUndervisningSocial beskyttelseSamlede offentlige udgifter1)12345678910TE8,91,51,13,60,40,48,51,77,825,259,07,21,41,13,40,40,48,41,67,825,156,82013
Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentligeudgifter. Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af deoffentlige udgifter.1)Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifternetil infrastrukturinvesteringer. Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiksopgørelse afviger fra opgørelsen i bilagstabel 2a grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (itabel 2a indregnes afskrivninger i offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiksopgørelse).Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
70
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 4Dekomponering af offentlig ØMU-gæld20112012201320142015201620172020
Pct. af BNPOffentlig gældÆndring i offentliggældskvote1)Ændring i offentliggæld2)46,43,64,445,4-1,0-0,244,5-0,9-0,143,2-1,3-0,144,31,12,643,8-0,51,143,0-0,80,938,8-0,60,9
Bidrag til ændring ioffentlig gældPrimær balance3)Renteudgifter4)Øvrige forhold(residual)5)p.m. Implicit rente afgæld6)0,12,02,35,1-2,01,80,04,40,91,7-2,74,10,21,5-1,73,7-1,51,42,63,6-0,91,30,63,3-0,21,4-0,33,51,71,6-2,44,3
Andre relevantegældsbegreberStatens konto iNationalbankenOffentlig nettogældNettogæld i stat ogkommuner7)7)
12,52,62,6
8,97,57,5
8,75,95,8
7,57,27,1
6,69,99,9
-11,711,6
-12,712,7
-12,412,3
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatteengangsudbetaling af efterlønsbidrag på godt 1 pct. af BNP.1)Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentligegæld målt i kroner.2)Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gældmålt i kroner.3)Som defineret i tabel 2a.4)Som defineret i tabel 2a.5)Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.6)Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.7)I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud overstatens indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
71
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 5Konjunkturrensning af offentlig saldo2011201220132014Pct.Real BNP-vækst1,1-0,40,41,6Pct. af BNPOffentlig saldoRenteudgifter1)Ekstraordinæreposter/one-off2)-2,02,00,3-3,91,8-1,1-0,91,71,3-1,41,51,1Pct.Potentiel BNP-vækst3)
2015
2016
2017
2020
1,9
2,1
2,2
1,7
-3,01,4-1,0
-2,31,3-0,8
-1,61,4-0,6
0,11,60,0
1,1
0,5
0,6
1,2Pct.-point
1,4
1,7
1,6
1,7
Heraf bidrag fra:- Beskæftigelse- Heraf arbejdsstyrke- Kapitalapparat- Totalfaktor-produktivitet0,40,20,00,70,20,30,00,30,30,40,10,20,30,20,20,7Pct. af BNPOutput gabKonjunkturbidrag4)Strukturel saldo5)Primær strukturelsaldo5)-1,8-1,5-0,9-0,5-2,7-2,0-0,8-0,3-2,8-2,1-0,10,4-2,5-1,9-0,6-0,1-2,0-1,6-0,40,1-1,5-1,2-0,30,2-1,0-0,8-0,20,30,00,00,10,60,20,10,21,00,20,20,70,80,30,30,70,60,40,40,90,5
Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling afefterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.1)Som defineret i tabel 2.2)De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderermidlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, registreringsafgiften, Nordsøen,nettorenter, selskabsskatter og andre særlige poster.3)Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6pct.-point i forhold til BVT-væksten.4)Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgabog beskæftigelsesgab.5)Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanseropgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i deoffentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidereudgangspunkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikkebruttorenteudgifterne.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
72
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 6Ændringer i forhold til Konvergensprogram 201320112012201320142015201620172020
Årlig ændring i pct.Real BNP-vækstKP13KP14Ændring1,11,10,0-0,5-0,40,10,70,4-0,31,61,60,0Pct. af BNPOutputgab(pct. af BVT)KP13KP14Ændring-1,8-1,80,0-2,8-2,70,1-3,0-2,80,2-2,5-2,50,0-2,0-2,00,0-1,4-1,5-0,1-0,8-1,0-0,20,00,00,01,71,90,12,42,1-0,32,22,20,01,71,70,0
Offentlig saldo1)KP13KP14Ændring-2,0-2,0-0,1-4,1-3,90,2-1,7-0,90,7-1,8-1,40,4-2,9-3,0-0,1-2,1-2,3-0,2-1,6-1,60,00,00,10,0
Offentlig ØMU-gældKP13KP14Ændring46,446,40,045,745,4-0,444,044,50,542,443,20,843,544,30,843,843,80,143,943,0-0,940,338,8-1,4
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatteengangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct.af BNP.Kilde: Egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
73
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7Offentlige finansers langsigtede holdbarhed20002005201020202030205020602070
Pct. af BNPSamlede udgifterHeraf:- Alders-relateredeudgifter- Offentlige pensioner- Efterløn, folke- ogtjenestemandspension- Førtidspension- Offentligt betaltearbejdsmarkedspensioner- Udgifter tilsundhedsvæsen1)- Udgifter tilældrepleje1)- Udgifter til uddannelse- Øvrige alders-relaterede udgifter- RenteudgifterSamlede indtægterHeraf:- Renteindtægter2)- Provenu franettopensionsudbetalingerPensionsformue i alt- Sociale kasser ogfondes formue2,22,22,11,21,31,31,31,327,29,47,02,428,39,47,32,231,810,27,92,329,39,57,51,929,89,27,22,029,68,15,92,228,57,55,22,328,47,55,12,453,151,956,351,051,852,551,451,2
-4,81,96,05,14,355,3
-5,32,06,15,42,656,9
-6,32,36,76,42,153,6
-6,02,36,15,51,651,1
-6,32,85,85,71,951,2
-6,33,66,05,62,650,9
-6,13,65,75,52,750,3
-6,13,55,85,52,750,3
-0,6105,21,1
-1,1128,80,0
-0,8143,30,0
0,4158,1-0,1
0,3163,70,0
0,8167,40,0
0,6165,70,0
0,6168,70,1
74
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7 (fortsat)Offentlige finansers langsigtede holdbarhed2000200520102020Pct.AntagelserVækst i arbejds-produktivitetReal BNP-vækst3)Erhvervsfrekvens,mænd (20-64 år)Erhvervsfrekvens,kvinder (20-64 år)Erhvervsfrekvens, i alt(20-64 år)Ledighed4)(national definition)Strukturel ledighed(national definition)Befolkningen over 65 år(1.000 pers.)3,73,583,573,378,57,15,9791,10,42,483,073,878,56,64,6817,83,81,480,173,076,66,03,3918,31,11,782,876,779,73,83,211651,31,683,477,480,43,73,213711,21,983,878,080,93,73,215061,01,584,078,081,03,83,215430,91,484,178,381,23,83,216342030205020602070
Anm.:1)2)3)
Opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ikke på EDP-basis.Udgifterne til plejehjem indgår i ældrepleje frem for i sundhed.Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen itakt med levetiden.4)Bruttoledighed.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
75
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7aEventualforpligtelser2013Pct. af BNPOffentlige garantier- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor12,90,5--2014
Anm: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantiervedrørende lån samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er Finansiel StabilitetA/S.Kilde: Statsregnskab for finansåret 2013.
Tabel 8Grundlæggende forudsætninger2011Kort rente(årsgennemsnit)Lang rente(årsgennemsnit)Valutakurs USD/EUR(årsgennemsnit)Effektiv kronekurs(1980=100)BNP-vækst, verdenekskl. EU1)BNP-vækst, EU1)Eksportmarkedsvækst2)Importvækst, verdenekskl. EUOliepris (Brent,USD/tønde)1,42,71391042,92,47,05,5109,820120,61,41291013,20,1-2,16,1111,720130,31,81331022,30,3-2,04,311020140,32,11341033,01,95,55,810820150,62,61341033,82,36,57,411320161,33,11361033,72,712,17,111920172,13,71361033,52,611,26,812420203,84,81371033,12,33,26,0139
Anm.:1)Handelsvægtet BNP-vækst2)Omfatter OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet,Indonesien og Mexico.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
76
Danmarks Konvergensprogram 2014¶April 2014
KonvergensprogramDanmark 2014I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen2013/2014 : 15Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilØkonomi- og IndenrigsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KE-mail: [email protected]Tlf. : 72 28 24 00Elektronisk publikation978-87-92985-95-8Design af omslage-Types & e-Types DailyWebPublikationen kan hentes påwww.oim.dk
