FIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 110: Konservativt vækstudspil 2014

Væksten tilbage til DanmarkIMF-chef Cristine Lagarde udtalte i januar i år: ”Vi har forladt fryseren, og efter syv magre år kommer syvgode”.USA har siden 2010 haft næsten uafbrudt vækst, og EU har gennem tre kvartaler oplevet en stabil,omend begrænset, vækst. Selv lande som Italien og Spanien har formået at vende udviklingen i 2013 ogoplever nu for første gang positive vækstrater. Verden går mod bedre tider – bare ikke Danmark.Danmark oplevede en negativ vækst på 0,5 procent i fjerde kvartal af 2013,hvilket kun overgås af Cypern.Den seneste udvikling forstærker en negativ tendens med nulvækst, der har præget Danmark siden 2011. Tilsammenligning voksede Sveriges økonomi med 1,7 procent i fjerde kvartal og med hele 3,1 pct. i hele 2013.Tager man det lange sigte på, bliver billedet ikke bedre. OECDs prognose frem mod 2030 tegner etdeprimerende billede af Danmarks vækstudsigter. Ifølge deres prognose vil Danmarks vækst per indbyggervære den femte laveste blandt de 34 OECD lande.Diagnosen er klar.Danmark har verdens højeste skattetryk, verdens største offentlige sektor og det højesteprisniveau i EU. Der er brug for en kur, hvor vi tager livtag med disse vækstbremser, så Danmark kommertilbage på sporet som vindernation.

Et livtag med vækstbremserneFærre byrder og mindre bureaukrati for virksomhederne.Danske virksomheder betaler nogle af verdenshøjeste skatter og er samtidig underlagt massive administrative byrder. Vores høje skatter betyder, at danskevirksomheder har vanskeligt ved at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft og, at almindelige lønmodtagereikke oplever en nævneværdig gevinst ved at tage et arbejde. Samtidig lægger de mange regler og krav frastatens side en administrativ dyne over danske virksomheders konkurrencekraft. Hvis vi i fremtiden skal havevækst og velstand, kræver det et opgør med bureaukratiet.Et opgør med afgiftsjunglen.Den danske stat opkræver mere end 275 milliarder kroner i afgifter svarende til30 procent af statens samlede provenu. Dette er stærkt medvirkende til, at Danmark har de højeste priser i EU– hele 42 procent over gennemsnittet. Junglen af afgifter hæmmer det private forbrug, øger grænsehandlen oglægger en bureaukratisk spændetrøje om vores private virksomheder.Mere konkurrence i den offentlige sektor.Som alle monopoler vil den offentlige sektor have godt af merekonkurrence. Konkurrence betyder, at vi får mere for pengene, at valgfriheden stiger og, at kvaliteten genereltforbedres. Regeringen har fjernet de måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, som vi var med til atindføre. Det har betydet, at syv års vækst i den offentlige konkurrenceudsættelse, i 2013, er blevet afløst af etfald på otte procent.

A. Konservativt vækstudspilVi præsenterer nedenfor vores bud på en konservativ vækstplan, som vil trække Danmark i den rigtige retningog sikre, at væksten vender tilbage til Danmark. Forslagene ventes at skulle træde i kraft fra og med 2015 ogindebærer samlede omprioriteringer for knap 15 milliarder kroner.Konservativt vækstudspil 2014VækstinitiativerEt fair og konkurrencedygtigt skattesystemBeskæftigelsesreform skal sikre et højere beskæftigelsesfradragSænkelse af topskatten med 6 procentpointLavere og simplere kapitalbeskatningEt opgør med afgiftsjunglenAfskaffelse af afgifter på daglig- og grænsevarer; stop for prisindekseringFuld afløftning af hotelmomsFjern arbejdsskadeafgiftenAfbureaukratisering: Færre byrder for virksomhederneIndfør et “one-in-one-out” princip for nye reglerGenopret omkostningsgodtgørelse for danske virksomheder ved sager mod SKATFjern banderolekrav for lavalkoholprodukterIndfør én kommunal indgang for erhvervslivetEnergiafgifterKonkurrencetjek af PSO-afgiftenNOx-afgift rulles tilbageRegulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisenViden og kompetencerVidenpilotordningen skal styrkesUdvidet Green Card ordningVækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øerFordobling af boligjobordning og udvidelse til etablering af bredbåndNormaliser elafgift for forlystelsesparkerHjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringerFordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landetHæv bloktilskuddet til danske ø-kommunerAndre initiativerMål for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver (35 procent)Digitaliseringspulje for små og mellemstore virksomhederFinansieringNulvækst i det offentlige forbrug i 2015Øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaverAfskaffelse af de grønne checksUlandsbistand på 0,8 procent af BNIStop for fradrag til fagforeningerUdlændingepolitiske lempelser tilbagerullesBeskæftigelsesreformI altProvenuvirkning (mia. kr.)-1,00-3,00-1,30-4,00-0,10-0,30--0,05---1,50-0,50-0,15---2,25-0,02--0,20-0,04--0,25

B. Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikterog øerVi har gennem en årrække oplevet en massevandring fra land til by. En analyse fra Jyske Bank har for nyligtpeget på, at 63 af landets 98 kommuner i perioden 2010 til 2012 har oplevet større fraflytning end tilflytning.Kun 15 kommuner uden for hovedstaden har fået flere tilflyttere. Konkret svarer det til, at der er sket enfraflytning fra et område svarende til 83 procent af Danmarks areal.Udviklingen skyldes flere forhold. For det første er der væsentligt nemmere adgang til arbejdsmarkedet i ogomkring de større byer. Der er ganske enkelt flere jobs for også lavtuddannede. Ifølge 3F er andelen afpersoner på kontanthjælp eller lignende ydelser godt tre gange højere i de såkaldte udkantskommuner som ikommunerne nord for København. Samtidig viser en analyse fra AE-rådet, at op mod hver femte unge iudkantskommuner, hverken har fået en uddannelse eller har et job.For det andet er boligmarkedet i en række kommuner uden for de større byer stadig hårdt ramt. En analyse fraSyddansk Universitet fra sidste år viser, at blot 5 procent af boligejerne i Københavnsområdet er tekniskinsolvente. I resten af landsdelene ligger tallet på mellem 8 og 12 procent, bortset fra Syd- og Vestsjælland,hvor hele 18 procent af boligejerne skylder mere i deres bolig, end den vil kunne sælges for. Dette har skabt ennegativ spiral, hvor det ikke er ualmindeligt, at realkreditinstitutterne opererer med decideret hvide pletter pådanmarkskortet, hvor borgerne reelt står uden mulighed for at finansierer deres bolig.For det tredje er internethastighederne langt fra tilfredsstillende, når man kommer lidt væk fra de store byer.Det er en enorm vækstbremse, at private borgere og erhvervsdrivende ikke har adgang tilhøjhastighedsbredbånd, og det er med til yderligere at afkoble danske landdistrikter og øer muligheden for atfølge med resten af landet.Vi ønsker ikke et A- og et B-Danmark. Der skal være vækst og fremgang i hele landet, og derfor foreslår DetKonservative Folkeparti, at der gennemføres en målrettet vækstpakke, som giver en håndsrækning til dedanske landdistrikter og øer, og dermed sikrer Danmark en balanceret vækst, hvor velstand og beskæftigelseikke kun er forbeholdt de større byer. Konkret har vi afsat godt 2,5 milliarder kroner til initiativer, der i vidudstrækning er målrettet udfordringer i netop vores landdistrikter og øer, og som skal sikre, at vi fårvækst ihele Danmark.Vækst i hele Danmark: En håndsrækning til danske landdistrikter og øerVækstinitiativerFordobling af boligjobordning og udvidelse til etablering af bredbåndNormaliser elafgift for forlystelsesparkerHjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringerFordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landetHæv bloktilskuddet til danske ø-kommunerI altÅrlig provenuvirkning (mio. kr.)-2.250-50--200-402.540

Et fair og konkurrencedygtigt skattesystemHøjere beskæftigelsesfradrag (fra reform af beskæftigelsesindsatsen)Danmark bruger næsten tre gange så mange ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik som gennemsnitteti OECD, mens intet tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende bedre til at få ledige i job.Socialrådgivere i landets jobcentre bruger i dag mere end 80 procent af deres arbejdstid på at tilfredsstille etstørre og større bureaukrati.En konservativ beskæftigelsespolitik har fokus på resultater frem for proces og sigter mod at styrke det frieinitiativ og sætte systemet i anden række. Derfor er det helt afgørende, at en kommende reform afbeskæftigelsesindsatsen frigør midler (minimum 1 milliard kroner), som målrettes en forhøjelse afbeskæftigelsesfradraget. Dette vil styrke den lediges incitament til at søge bredere – både fagligt og geografisk– og samtidig give en belønning til de mange danskere i lavtlønsjob, for hvem det i dag næsten ikke kan betalesig at arbejde.Kilde: Konservativ 2020 plan; Konservativ beskæftigelsespolitikSænkelse af topskatten med 6 procentpointTopskatten er en af de største vækstdræbere vi har i Danmark. En reduktion af topskatten er blandt de mesteffektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, kan have en rimelig gevinst ud af indsatsen. Derfor vilvi arbejde målrettet på, at topskatten i fremtiden helt kan afskaffes, så vi opnår et både fair ogkonkurrencedygtigt skattesystem, der sikrer vækst og arbejdspladser i fremtidens Danmark.I forbindelse med forårets vækstforhandlinger foreslår vi derfor, at man tager det første skridt til en afskaffelse.Konkret har vi afsat 3 milliarder kroner, som vil kunne reducere topskatten med seks procentpoint allerede i2015, og dermed bringe den marginale personskat ned på 50 procent. Således sikrer vi endelig, at de knap500.000 danskere, der i dag betaler topskat, aldrig skal betale mere end 50 procent skat af den sidst tjentekrone.Kilde: Dansk Industri; Konservativ 2020 planLavere og simplere kapitalbeskatningDen nuværende beskatning af kapital- og aktieindkomst er kompliceret og indebærer en meget højmarginalbeskatning. Konkret har Danmark den højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning iOECD, og vi har den næsthøjeste sammensatte selskabs- og dividendebeskatning i OECD. Afkastet fra aktier(udbytter og avancer) beskattes med 27 procent op til 49.200 kroner, og med 42 procent for aktieindkomstderudover. Øvrig positiv kapitalindkomst beskattes med mellem 37,5 procent og 42,7 procent.

Indretningen hæmmer små og mellemstore virksomheders muligheder fra at få den nødvendige finansiering,da de ikke i samme omfang som større virksomheder har mulighed for at tiltrække udenlandsk kapital ogpensionsmidler. Vi foreslår derfor, at beskatningen af kapital- og aktieindkomst simplificeres og sænkes, så detbedre kan betale sig at investere i små og mellemstore vækstvirksomheder. Finansieringsbehovet afhænger afden valgte model, men vi har afsat 1,3 mia. kr. til formålet.Desuden ønsker vi i forlængelse af produktivitetskommissionens anbefalinger, at der nedsættes et sagkyndigtudvalg, som skal udrede, hvordan vi skaber et skattesystem, der i højere grad medvirker til at tiltrække særligtinstitutionelle investeringer til Danmark. Udvalget bør blandt andet kigge på muligheden for at lempe eller heltfjerne kildebeskatningen af udenlandske porteføljeinvesteringer, som i dag udgør en ekstra omkostning forudenlandske pensionskasser og lignende, når de overvejer at investere i danske værdipapirer.Kilde: Dansk Industri; CEPOS; Konservativ investeringspakke; Produktivitetskommissionen

Et opgør med afgiftsjunglenAfskaffelse af afgifter på dagligvarerDet er et mål for Det Konservative Folkeparti, at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, sådanske familier og erhvervsdrivende ikke bebyrdes mere end højst nødvendigt. Danmark har i dag EU’ssuverænt højeste priser – hele 42 procent over gennemsnittet – hvilket hæmmer det private forbrug.Vi foreslår derfor at afskaffe 28 afgifter på individuelle dagligvarer, som gør tilværelsen dyrere for danskerne ogkoster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomheder. Det samlede provenutab ved at afskaffe disse 28afgifter forventes at beløbe sig til mellem 2,5-3 milliarder kroner. Dette er uden at tage højde for øget privatforbrug og mindsket grænsehandel. Se bilag 1 for en samlet oversigt over de afgifter, vi ønsker at afskaffe.Kilde: SKAT, Indtægtsliste 2012; Konservativ 2020 planLettelse af afgifter på grænsevarerGrænsehandel er blevet en folkesport i Danmark. Hver anden danske husstand grænsehandler i Tysklandmindst en gang om året, samtidig med at små erhvervsdrivende uden for de større byer har sværere ogsværere ved at holde forretningen gående. Derfor skal den danske ølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grader trækplasteret i grænsehandlen. Samtidig skal afgiften på vin sænkes, både til gavn for forbrugeren oggrænsehandlen, men også pga. internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket parallelt medafgiften på øl.Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl er estimeret til 350 millioner kroner. Dette inkluderer detdirekte tab, tabet af moms og tilbageløb i form af mindre grænsehandel. En reduktion i afgiften på vin vilbetyde et tab af indtægter på op mod 1 milliard kr. årligt.

I 2010 blev cidere desuden omfattet af den såkaldte RTD-tillægsafgift (Ready-To-Drink). Det medførte enbetydelig nedgang i salget af cider i Danmark, hvor grænsesalget i dag udgør mere end halvdelen af forbrugetfor visse produkter. Afgiften er kompliceret at administrere, både for virksomheder og myndigheder, og giveranledning til urimelige forskelle i beskatningen af forskellige, men konkurrerende produkter. Derfor bør vi se påmuligheden for at afskaffe denne særafgift, som blot sikrer statskassen et provenu på 30 millioner kroner.Kilde: Dansk Erhverv; Konservativ 2020 plan; BryggeriforeningenStop prisindeksering af punktafgifterSkattereformen fra 2012 har indbygget en automatisk indeksering af en række punktafgifter, så afgifterneautomatisk forhøjes (følger prisudviklingen) fra 2015; en indeksering som hverken finder sted i Sverige ellerTyskland. Vi foreslår at droppe denne indeksering, så danske virksomheders konkurrenceevne over for voresnabolande ikke svækkes år for år. Forslaget vurderes at koste omkring 260 millioner kroner i 2015 efteradfærdseffekten er indregnet.Kilde: DSK; Dansk IndustriFuld afløftning af hotelmomsI modsætning til, hvad der gælder for almindelige erhvervsudgifter, har danske virksomheder ikke adgang tilfuld momsafløftning i forbindelse med deres udgifter til hotelovernatninger og restaurationsbesøg. Især denbegrænsede momsafløftning for hoteludgifter, sammen med den i forvejen høje danske moms, gør detvanskeligt at trække konferencer til landet. Udenlandske erhvervsturister er blandt de gæster med det højestedøgnforbrug, hvorfor de er særligt attraktive.En normalisering af moms-refusionen på hotelovernatninger vil umiddelbart indebære et årligt provenutab på105 millioner kroner, men vil samtidig styrke turismeerhvervets konkurrenceevne og trække økonomiskaktivitet til Danmark. Derfor foreslår vi, at den nuværende refusionssats for erhvervslivets momsudgifter tilhotelovernatninger hæves fra 75 til 100 pct.Kilde: Horesta, Dansk Industri’s 2020 plan; SkatteministerietFjern arbejdsskadeafgiftenIfølge Dansk Arbejdsgiverforening og 3F har arbejdsskadeafgiften ingen effekt på antallet af arbejdsulykker, ogregeringen bør derfor fjerne den eller ændre den i forbindelse med forårets vækstplan.Uanset om en virksomhed har et godt arbejdsmiljø og aldrig får en arbejdsulykke, så skal den alligevel betalearbejdsskadeafgift, hvorfor det reelt er en ekstra skat på danske arbejdspladser. Afgiftens formål var ellers at”øge de enkelte virksomheders incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader”, som derellers står i loven. En sådan effekt er aldrig blevet dokumenteret.

Afbureaukratisering: Færre byrder for virksomhederneIndfør et “one-in-one-out” princip for nye reglerStatsadministrationen har ikke tilstrækkeligt fokus på at gøre reguleringen så erhvervsvenlig som mulig. Enmåde at holde fokus og begrænse mængden af nye byrder er ved at indføre et ”one-in-one-out” princip medinspiration fra erfaringer fra den britiske regering. Princippet indebærer, at en national regel kun kan indføres,hvis en tilsvarende byrdefuld regel ophæves.Desuden skal vi i langt højere grad benytte os af solnedgangsklausuler for ny erhvervsregulering, således atregler automatisk forældes. Hvis det vurderes, at de ikke fungerer efter hensigten, skal det naturligvis væremuligt at fortsætte, men det vil kræve en grundig vurdering.Kilde: Dansk Industri; CEPOSGenopret omkostningsgodtgørelse for danske virksomheder ved sager mod SKATI forbindelse med skattereformen i 2009 blev omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesagerafskaffet. Det betyder, at selskaber og fonde, i modsætning til personer, ikke længere kan få erstatning forderes sagsomkostninger. Dette er kritisk i forhold til retssikkerheden, da vi dermed har en klar skævvridningmellem virksomheder og fonde på den ene side og SKAT på den anden.Det bør være et bærende princip, at ingen skatteydere, der får medhold hos henholdsvis Landsskatteretten og idomstolssystemet, skal kunne lide et økonomisk tab ved, at skattemyndighederne har truffet en forkertafgørelse. Derfor ønsker vi at genindføre omkostningsgodtgørelsen for virksomheder og fonde, så enskatteretlig vindersag aldrig bliver en økonomisk tabersag.Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelse var en del af Skattekommissionens oprindelige forslag til finansieringaf skattereformen i 2009, hvor det skønnedes at medføre en årlig besparelse for staten på 50 millioner kroner.Fra 2010 til 2011 faldt statens udgifter til omkostningsgodtgørelse med 34 millioner. Derfor synes en varigprovenueffekt på 50 millioner kroner at være et rimeligt estimat.Kilde: CEPOS

Fjern banderolekrav for lavalkoholprodukterBanderolekravet er en kontrolordning, der giver øgede omkostninger og øget administration hos bådeproducenter, importører og myndigheder. En række bryggerier fremstiller drikkevarer, der er omfattet afbanderolekravet, og som samtidig er omfattet af det obligatoriske pantkrav og derfor også skal påføres etpantmærke.Pantmærket anvendes af SKAT som kontrolredskab i forbindelse med kontrol af pant- og afgiftsbetalingen.Derfor er banderolekravet for disse produkter overflødigt og en yderligere, fordyrende og unødvendigomkostning. Endelig er der ingen af vores nærmeste nabolande (Sverige, Norge, Finland, Tyskland), der har ettilsvarende banderolekrav. Derfor foreslår vi at afskaffe banderolekravet for lavalkoholprodukter, somkendetegnes ved en alkoholprocent på under 16,5, og som i dag allerede er omfattet af dansk retursystemspantmærke. Således fastholdes kontrollen med den stærke spiritus samtidig med, at alkohol-letteblandingsprodukter sidestilles med vores nabolande.Kilde: BryggeriforeningenIndfør én kommunal indgang for erhvervslivetMange virksomheder oplever, at de bliver sendt rundt i den kommunale forvaltning, når de henvender sig mederhvervsrelaterede spørgsmål og ansøgninger. Dette problem har været en udfordring for flere europæiskelande. Eksempelvis indførte man i 2010 i Holland et ”All-in-one Permit for Physical Aspects” og samlede derved25 separate tilladelser, herunder byggetilladelse og miljøgodkendelser, i én samlet ansøgningsprocedure, og ién samlet godkendelse. Denne fælles godkendelsesprocedure forpligter de forskellige myndigheder til atkoordinere internt med henblik på at give én samlet tilladelse inden en fastsat godkendelsesfrist. I forbindelsemed den fælles godkendelsesprocedure blev der indført en webbaseret portal, hvorigennem ansøgerelektronisk kan indsende én samlet ansøgning 24 timer i døgnet.Vi foreslår derfor, efter hollandsk forbillede, at alle kommuner etablerer én indgang for erhvervslivet, somtager hånd om virksomhedernes fysiske såvel som digitale henvendelser.Kilde: Dansk Industri’s P-bog

med en målrettet kompensation af særligt energi-intensive virksomheder i det omfang det er muligt atidentificere disse på en operationel måde. I alt afsætter vi 1,5 milliarder til dette.Kilde: Dansk Industri; Dansk EnergiNOx-afgiften rulles tilbage:Skatteministeriet har tidligere vurderet, at udledningen af NOx i Danmark svarer til en samfundsøkonomiskomkostning på cirka 10 kroner per kg. NOx, hvilket er betydeligt mindre end den faktiske afgift på 26 kroner perkg. Dermed er afgiften cirka 16 kroner per kg. højere, end det der kan begrundes med miljøeffekten, og der erreelt alene tale om en særskat på udvalgte erhverv, herunder især de danske kraftvarmeværker, som står forskønsmæssigt 40 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Da NOx-afgiften ydermere ikke godtgøres ved eksport, ogikke pålægges importerede varer, som ellers normalt er kutyme for punktafgifter, er der tale om en særskat,som er særligt forvridende. Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, når produktion bareflytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter.Derfor forslår vi at rulle NOx-afgiften tilbage til niveauet før stigningen i 2012 til 5 kroner per kg. Forslagetforbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og vil have en positiv effekt på jobskabelsen i Danmark, somifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer, og koster omkring 300 millioner kroner.Kilde: Dansk Metal; Skatteministeriet; Konservativ 2020 planRegulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisenDet nuværende CO2-afgiftssystem med internationalt handlede kvoter blev indført i 2008, hvor CO2-afgifterneblev ændret i en mere omkostningseffektiv retning. Hensigten var, at virksomheder inden for kvotesektoren, påmarginalen skulle belastes af kvoteprisen, mens virksomheder uden for kvotesektoren (typisk mindrevirksomheder) skulle betale CO2-afgift for proces. Selvom det var meningen, at CO2-afgiften skulle svare tilkvoteprisen, har CO2-afgiften konsekvent ligget betydeligt over CO2-kvoteprisen siden 2008.Mindre virksomheder, der ikke er omfattet af kvotesystemet, men betaler for proces, betaler altså langt højereafgifter end større virksomheder, der kun skal betale de lave kvotepriser. Derfor foreslår vi, at CO2-afgiften påprocesforbrug uden for kvotesektoren reduceres og tilpasses regeringens langsigtede forventninger til CO2-kvoteprisen. Dette vil medføre et provenutab på cirka 150 millioner kroner.Kilde: Dansk Industri’s 2020 plan

universitetskandidatuddannede. Videnpiloter er højtuddannede, som med statstilskud og en række betingelserkan ansættes i mindre virksomheder til at udføre blandt andet udviklingsprojekter.Ordningen bør forenkles, så det bliver lettere for virksomhederne at ansætte en videnpilot. Desuden kanordningen med fordel udvides til virksomheder med op til 250 medarbejdere, så den følger EU’s afgrænsningfor små og mellemstore virksomheder. En sådan udvidelse af grænsen, fra 100 til 250 medarbejder, vil øgeantallet af potentielle virksomheder med under fem procent, hvorfor forslaget ikke fordrer nævneværdigekstrafinansiering.Kilde: Konservativ beskæftigelsespolitik; Dansk Industri’s P-bogRevidering af Green Card ordningenDet skal være muligt for dygtige udlændinge at komme til Danmark for at søge job uden på forhånd at havekontakt til en virksomhed. Dog er der behov for at foretage en revidering af den nuværende Green Cardordning, så pointsystemet i højere grad afspejler behovene på arbejdsmarkedet. Vi mener, at dette kan gøresved at ændre pointtildelingen, så udlændinge, der har uddannelseskompetencer, der er mangel på, gives flerepoint samtidig med, at de mere bløde kriterier fjernes fra pointsystemet.Kilde: Dansk Industri; Consortium for Global TalentAutomatisk Green Card til studerendeStuderende, som har færdiggjort en uddannelse fra en højere dansk læreanstalt i Danmark har ofte et godtkendskab til den danske kultur, arbejdskultur og det danske sprog og vil derfor uden større vanskelighederkunne indpasses på virksomheder til gavn for dansk erhvervsliv.Vi foreslår, at kandidat- og Ph.d.-studerende fra tredjelande, som har afsluttet en uddannelse fra en højeredansk læreanstalt, automatisk tildeles et Green Card med ret til i tre år at opholde sig og søge job efter desamme forsørgelsesregler, som gælder for andre Green Card-indehavere i Danmark.Kilde: Dansk Industri

Vi foreslår derfor at fordoble fradragsbeløbet fra de 15.000 kroner til 30.000 kroner per person per år. Enforhøjelse af fradraget vil betyde, at ordningen vil have en beskæftigelseseffekt i 2015 på omkring 8.250personer, heraf de 6.350 direkte i bygge- og anlægsbranchen, og de resterende 1.900 i beslægtede erhverv.Den direkte omkostning for staten med et fradragsbeløb på 30.000 kroner vil være i omegnen af 3,4 milliarderkroner. Dette modsvares delvist af øgede momsindtægter for staten samt sparet understøttelse og ekstraskatteindtægter. Dansk Byggeri finder derfor, at statens nettoomkostninger kun vil være godt 700 millionerkroner. Ud fra et forsigtighedsprincip afsætter vi 2,1 milliarder kroner til at finansiere initiativet, hvilket svarertil middelværdien af de to estimater.Kilde: Konservativ 2020 plan; Dansk ByggeriUdvidet boligjobordning: Fradrag for etablering af bredbåndIsær i landområder kan det være en bekostelig affære for danskerne at blive koblet på bredbåndsnettet. Fleresteder koster det 5.000 kr. eller mere at blive tilsluttet eksempelvis fibernet de sidste meter fra vejen og ind tilboligen. Samtidig repræsenterer arbejdskraft mellem 60-70 % af omkostningerne forbundet med etableringen,så der vil også være en betydelig jobeffekt ved dette tiltag, foruden de langsigtede effekter som følge af denøgede digitalisering. Derfor vil vi, i forlængelse af vores 2020-plan, afsætte yderligere 150 millioner kronerårligt til at sikre et fradrag for lønomkostninger forbundet med den fysiske etablering af bredbåndsforbindelse,som skal have effekt fra og med 2015.Kilde: Dansk Energi; Konservativt forslag under KV13Normaliser elafgift for forlystelsesparkerDanske forlystelsesparker bliver straffet af en forældet lovgivning, som stammer fra 1979, der betyder atforlystelsesparkernes elforbrug beskattes på samme niveau som husholdningernes og serviceerhvervene.Konkret betyder det, at danske forlystelsesparker, som Fårup Sommerland og Bonbon-Land, betaler næsten 1krone per kilowatt time. Til sammenligning betaler Lisaberg i Göteborg kun omkring 25 øre per kilowatt time.8 ud af de 11 største forlystelsesparker i Danmark ligger i land- eller yderkommuner. Her udgør parkerne denlokale livsnerve, som bringer arbejdspladser og indtjening til de dele af Danmark, som mest har brug for det. Viforeslår derfor, at regeringen tager et opgør med denne forældede lovgivning og normaliserer elafgiften forforlystelsesparkerne, så de sidestilles med andre energiintensive erhverv. Skatteministeriet anslår, atindførelsen af almindelige elafgifter for forlystelser vil medføre et årligt provenutab på 25 millioner kroner, sompå lang sigt vil falde til 15 millioner kroner.Kilde: Dansk Industri’s 2020 planHjælp til boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutningSom konsekvens af EU’s vandrammedirektiv og de kommende vandplaner har regeringen fastsat, at der indenudgangen af 2015 skal gennemføres en indsats over for cirka 40.000 ejendomme, hvoraf mange ligger ilanddistriktskommunerne, der blandt andet indebærer, regnvand og spildevand separeres i kloaknettet. For

den enkelte grundejer vil kommunens påbud om forbedrede kloakløsninger betyde store engangsudgifter, somnemt beløber sig til mellem 50.000 og 80.000 kroner, hvilket mange steder udgør betydelig del afejendommens samlede værdi. Dette dræner, de i forvejen hårdt ramte yderkommuner for købekraft og sætterejendomsmarkedet yderligere under pres.Vi ønsker derfor en balanceret løsning, så de ramte borgere får en rimelig chance for at overkomme denneinvestering. Vi foreslår derfor, at der indføres en obligatorisk henstands- eller afdragsmulighed for boligejerneeller en kombination af varsling og henstands-/afdragsordning. Alle borgere skal have krav på minimum 5 år tilat finde de økonomiske midler til en tilslutning til nyt kloaknet. Dette kan klares med et 5-årigt varsel tilborgerne. Men i situationer, hvor det ikke er muligt, må der laves andre ordninger.Kilde: Konservativt beslutningsforslagFordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landetI Vækstplan DK blev der afsat 200 millioner kroner i henholdsvis 2014 og 2015 til nedrivning og istandsættelseaf faldefærdige huse i små byer og det åbne land. De 70 mest trængende kommuner, der har byer med færreend 3.000 indbyggere eller åbent land, kan søge puljen.Puljen gør en væsentlig forskel i udsatte landsbyer, der kæmper med tomme eller dårlige bygninger, nedslidtbymiljø og generelt forfald. Hermed ydes der et væsentligt bidrag til at sikre landdistrikterne som attraktivesteder at bo, således at det hårdt trængte boligmarked i landdistrikterne, herunder muligheden for realkredit,alt andet lige, forbedres.Vi mener, at der skal sættes yderligere skub på processen og foreslår derfor at fordoble puljen i 2015, såkommunerne i alt kan låne 400 millioner kroner. Dette vil være en betydelig styrkelse af de lokale bymiljøer ogsikre at udbuddet af boliger kommer tættere på den reelle efterspørgsel.Hæv bloktilskuddet til danske øerVi ønsker et Danmark i balance, hvor væksten ikke kun er forbeholdt fastlandet. Erhvervslivet på Ærø, Samsø ogLæsø er i dag tynget af de høje ekstra transportomkostninger fra færgefarten. Omkostninger i form af både tidog penge betyder, at erhvervslivet har sværere vilkår end andre steder. På grund af transportforholdene er deret meget lavere niveau af pendling til og fra øerne, sammenlignet med pendlingsmønstrene i resten afDanmark, hvilket hæmmer den økonomiske udvikling på de danske øer.Økonomi og Indenrigsministeriet finder i et svar til folketinget, at det vil indebære en forøgelse af det statsligebloktilskud på cirka 36 millioner kroner at indføre gratis færgetransport for øboer. Vi foreslår derfor at findedisse midler svarende til en stigning på 50 procent, som enten vil kunne give gratis færgetransport for øboereller sænke færgeprisen markant for alle pendlere. Hermed styrkes det lokale erhvervslivs mulighed for attiltrække arbejdskraft, ligesom det bliver nemmere at pendle til arbejdspladser på fastlandet.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Andre initiativerMål for konkurrenceudsættelseDe offentlige serviceydelser, som må sendes i udbud, udgør en samlet værdi af 385 milliarder kroner. Herafsendes omkring en fjerdedel i udbud, hvor langt de fleste opgaver ender med at blive udliciteret til privatevirksomheder. Vi er enige i Produktivitetskommissionens konklusioner, at øget konkurrence om de offentligeindkøb og serviceydelser bidrager til at forbedre produktiviteten i den offentlige og private sektor. Øgetkonkurrence indebærer en gevinst for alle parter; staten for fornyelse i deres drift og borgerne får bedrekvalitet og mere valgfrihed.Den nuværende regering har fjernet de tidligere måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, hvilket harbetydet, at udviklingen er stagneret de seneste år. Derfor ønsker vi at genindføre et bindende måltal foroffentlige udbud, som bør ligge på 35 procent. Dansk Industri finder blandt andet, at der kan hentes godt firemilliarder kroner, hvis alle kommuner øger konkurrenceudsættelsen til det niveau, der svarer til gennemsnittetaf de 10 kommuner med mest konkurrence. Dansk Erhverv har desuden påvist, at der kan realiseresøkonomiske gevinster på 15 procent i gennemsnit, når en opgave udsættes for åben konkurrence. Omregnesdette i forhold til den foreslåede stigning på 10 procentpoint giver det en samlet årlig besparelse på knap 6milliarder kroner. Det er altså en robust konklusion, at der ligger et væsentligt besparelsespotentielle, hvis detoffentlige i højere grad udsatte relevante opgaver for konkurrence. Ud fra et forsigtighedsprincip holder vi os tilDansk Industri’s estimat og regner med at kunne realisere besparelser svarende til i alt fire milliarder kroner.Kilde: Dansk Erhverv, Dansk Industri; Produktivitetskommissionens Rapport 6Digitaliseringspulje for små og mellemstore virksomhederEn af de vigtigste konklusioner i Produktivitetskommissionens rapport om dansk infrastruktur er, at øget it-anvendelse og hurtigere bredbånd styrker virksomhedernes produktivitet. Erhvervsstyrelsen har samtidig slåetfast i en undersøgelse blandt 400 danske virksomheder, at det virksomhederne ønsker sig allermest, når de skaløge deres it-investeringer, er bedre mulighed for at få højhastighedsbredbånd og dertil bedre mobilbredbåndsdækning. Derfor foreslår vi efter britisk forbillede at indføre en digitaliseringspulje på 250 millionerkroner målrettet små- og mellemstore virksomheder, som herigennem kan få tilskud til etablering afhøjhastighedsforbindelser.Kilde: Dansk Energi

Bilag 1: Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffesNeden for er oplistet afgifter på 28 individuelle fødevaretyper, som ifølge Det Konservative Folkeparti børafskaffes, idet de gør danske dagligvarer dyrere, rammer børnefamilier hårdt, er uforholdsmæssigt besværligeat administrere, og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål.1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhverart.2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak oglakridsrod og lign.3. Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art samt varer afsådanne masser.4. Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser ellerfarve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.5. Tyggegummi6. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter.7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign.8. Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helteller delvis af mandler, nødder eller kerner - med visse undtagelser.9. Kager, kiks og lign. delvist bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele afvarens rumfang.10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde,hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de ovennævntevarer.11. Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lign.12. Ubehandlede akajounødder, ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner ogkakaobønner samt ubehandlede cashewnødder.13. Behandlede akajounødder, behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samtbehandlede cashewnødder.14. Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner,pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald,restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varenskønnes uegnet til menneskeføde.15. Behandlede hasselnøddekerner16. Mandler i skal17. Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal18. Behandlede jordnødder19. Ubehandlede og behandlede kokosnøddekerner og jordnødder i skal20. Kokos21. Behandlede jordnødder22. Rå kaffe