Færøudvalget 2013-14
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1390251_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 5. august 2014
J.nr. 323-1 - dmk
Indberetning nr. 4/2014
Emner:
I forbindelse med Olaj, der også markerer starten på et nyt lagtingsår, holdt lagmandens en
åbningstale, der tegner et meget positivt billede af situationen på Færøerne. Kritikken af åb-
ningstalen går især på, at talen ikke indeholder større konkrete politiske udspil, hvilket måske
skal ses i lyset af, at der ikke er meget mere end ét år til, at der senest skal afholdes lagtings-
valg.
Landskassen ser ud til at få væsentlig større skatte- og momsindtægter for 2014, end der var
budgetteret med på finansloven.
Sea Shepherds kampagne mod grindedrab på Færøerne er i fuld gang og organisationen er
meget synlig på Færøerne. Lagmanden pointerer, at færingerne har ret til en bæredygtig ud-
nyttelse af havets ressourcer, herunder at dræbe grind, men fastholder også, at andre har lov
til at ytre sig om grindefangsten og protestere, men at alt også bør ske inden for lovens ram-
mer. Der har endnu ikke været dræbt grind, mens Sea Shepherds kampagne har været i
gang, men der var optræk til det, da en båd fra Sea Shepherd intervenerede og lykkedes med
at få drevet grinden ud på åbent hav.
Heller ikke ved den 8. efterforskningsboring ved Færøerne fandt man olie eller gas. Den næ-
ste efterforskningsboring er dog allerede godt i gang og forventes afsluttet omkring måneds-
skiftet august/september.
Dronning Sonja af Norge har været på Færøerne på privat besøg.
Lagtinget skal have ny direktør, da Súsanna Danielsen stopper den 1. november 2014.
Lagmandens åbningstale til Olaj
Der blev til Olaj (den 29. juli) taget hul på et nyt lagtingsår med lagmandens åbningstale. Rigsom-
buddets oversættelse af lagmandens åbningstale er vedlagt denne Indberetning.
Lagmanden havde på forhånd annonceret, at hans åbningstale ville være den hidtil mest positive
åbningstale, siden han tiltrådte som lagmand i 2008, for nu gik det godt i samfundet efter flere år
med store udfordringer.
Ifølge oppositionen og omtalen i medierne var det også et meget positivt billede, som lagmanden
tegnede i åbningstalen. Formændene for de fire oppositionspartier glæder sig over den økonomiske
udvikling, som lagmanden beskrevet i talen, men er samtidig kritiske overfor den førte økonomiske
politik og vil ikke tilskrive landsstyrets politik æren for den positive udvikling. Poul Michelsen fra
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Framsókn siger bl.a., at når der kommer yderligere 1,5-2 mia. kr. ind i samfundet fra især øget pela-
gisk fiskeri, så må det naturligvis kunne ses i samfundet, og han påpeger samtidig, at man fortsat
mangler at gennemføre flere reformer. Poul Michelsen påpeger, at med de øgede indtægter burde
der ikke være underskud på finansloven. Også Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen,
mener, at det er foruroligende med et stort underskud på finansloven, når det ellers går så godt øko-
nomisk.
Republikanernes formand, Høgni Hoydal, udtalte, at det eneste nye i lagmandens åbningstale var, at
nyuddannede færinger, der flytter til Færøerne, nu kan få dansk arbejdsløshedsunderstøttelse i tre
måneder, og at færøske virksomheder bliver omfattet af ordninger under Vækstfonden. Høgni Hoy-
dal mener, det er en falliterklæring, at man ikke kan klare at lave egne færøske investeringsordnin-
ger.
Avisen Sosialurin skriver i sin leder, at åbningstalen var mere hyggelig end konkret. Lagmanden
lagde ifølge lederen stor vægt på alt det gode og vellykkede, men at der ikke var de store konkrete
politiske udspil i talen. Lederen i Sosialurin savnede noget mere konkret om en fiskerireform, og
det samme gjorde den politiske kommentator Árni Gregersen i sin kommentar til talen. Den nuvæ-
rende ordning for regulering af fiskeriet, herunder fordelingen af fiskeritilladelser, udløber i 2018.
Men ifølge de to kommentarer er det måske ikke uventet, at der ikke kommer udmeldinger om stør-
re politiske tiltag, nu hvor der ikke er meget mere end ét år til næste lagtingsvalg.
Landskassen væsentlig større indtægter end budgetteret
Som redegjort for i afsnittet om lagmandens åbningstale er der fra oppositionen kritik af under-
skuddet på finansloven. Med nye oplysninger om landskassens indtægter for det første halvår af
2014 ser det ud til, at indtægterne fra landsskatten og moms bliver væsentlig højere end budgetteret
på finansloven for 2014 - og underskuddet dermed nok mindre end budgetteret. For årets første 6
måneder ligger indtægterne fra moms 12 pct. højere end for samme periode sidste år, og for lands-
skatten 6 pct. højere for første halvdel af 2014 i forhold til samme periode året før.
Landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen fra Folkeflokken, et meget tilfreds med
den positive udvikling, og siger, at det nu gælder om at dæmpe udgiftsstigningen, så man kan få
underskuddet på finansloven væk.
Sea Shepherds kampagne mod grindedrab
Efter at Sea Shepherd startede deres kampagne mod grindedrab på Færøerne midt i juni måned, har
organisationen været meget synlig på Færøerne. Medlemmer af Sea Shepherd og Sea Shepherd-
sympatisører har placeret sig rundt omkring på øerne, hvor de døgnet rundt holder øje med, om der
skulle være grind, og samtidig har de placeret flere små hurtigtgående motorbåde på Færøerne, der
skal være klar til at sætte ind for at forhindre grindedrab, hvis det bliver aktuelt. Der har endnu ikke
været noget grindedrab, og dermed ikke konfrontationer i den forbindelse, men der er blandt færin-
gerne stor opmærksomhed omkring Sea Shepherds tilstedeværelse og kampagne, som virker stø-
dende på flere. Det er mange færingers opfattelse, at Sea Shepherds kampagne er vildledende og
ikke giver et korrekt billede af grindefangsten, som har dybe kulturelle rødder på Færøerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1390251_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Lagmanden udsendte den 24. juni 2014 en pressemeddelelse, hvor han redegjorde for, at Færøerne
både har ret og pligt til en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer, herunder også at dræbe
grind. Bestanden er ikke truet og fangsten sker under kontrollerede forhold, hvor dyrevelfærden er i
højsædet, udtaler lagmanden. Med henvisning til de personer, der er kommet til Færøerne, gør lag-
manden også opmærksom på, at lige som retten til at udnytte havets ressourcer og dræbe grind er
lovlig, så er der også ytringsfrihed og retten til at protestere, der er en grundlovssikret ret og en
grundlæggende del af ethvert demokrati. Han slår dog samtidig fast, at hvis landets love og regler
bliver brudt, så er det politiets opgave at opretholde lov og orden. Politiet på Færøerne har til løs-
ning af opgaven fået bistand af Politiets Aktionsstyrke (AKS) der bistås af hurtigtgående både fra
Frømandskorpset.
Lagmanden gentog i sin åbningstale til Olaj budskabet om, at færingerne er i deres fulde ret til en
bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, men at han også forstår, at det kan støde folk, at der
kommer personer udefra og vil stoppe noget, som altid har været en del af færingernes tilværelse.
Samtidig manede han i talen til besindighed og til at overlade det til ordensmagten at tage de nød-
vendige skridt, hvis nogen bevæger sig ud over lovens rammer.
Den 30. juli 2014 trak det op til det første grindedrab under Sea Shepherds tilstedeværelse på Færø-
erne. En flok grindehvaler blev observeret og drevet til Haraldssund, men pga. dårligt vejr var det
ikke muligt at sætte små både ind til at drive grinden ind, og man lod derefter grindeflokken svøm-
me væk. Senere vendte en flok grindehvaler selv tilbage til Haraldssund, hvorefter sysselmanden
besluttede at vente på bedre vejr, inden man ville tage grinden. Senere kom en båd fra Sea Shepherd
dog til området og drev grindeflokken ud på åbent hav, hvilket efterfølgende har fået sysselmanden
for Nordøerne til at anmelde Sea Shepherd til politiet for brud på bekendtgørelsen om grind, hvor
der bl.a. er bestemmelser omkring ansvar og myndighed i forbindelse med at drive og dræbe grind.
Ifølge sysselmanden havde politiet ikke en båd i nærheden og derfor ikke mulighed for at gribe ind.
Sea Shepherd retter i deres kampagne også lyset mod Danmark og danske myndigheder. På organi-
sationens hjemmeside nævner Paul Watson, at ikke kun det færøske flag er forurenet med grinde-
blod, men også det danske flag, selv om Danmark fastholder, at grindedrab er et færøsk anliggende,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1390251_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
som den danske regering ikke blander sig i. Han henviser i den forbindelse til, at Danmark bl.a.
støtter Færøerne økonomisk, og at den danske flåde desuden har sat skibe ind imod Sea Shepherd
på Færøerne. Sea Shephed har i den forbindelse lagt billeder af inspektionsskibet Hvidbjørnen, der
løser sine sædvanlige opgaver ved Færøerne, ud på deres hjemmeside. Inspektionsskibet sejler iføl-
ge Sea Shepherd truende efter organisationens både.
Den 8. boring ved Færøerne var tør - den 9. boring er allerede i gang
Statoil, der var operatør på den 8. efterforskningsboring ved Færøerne, meddelte den 27. juni 2014,
at man ikke havde fundet olie eller gas, da man havde boret ned i 4.542 meters dybde, og man der-
for nu lukkede brønden. De øvrige selskaber, der var med i licensen, var ExxonMobil, OMV og
Atlantic Petroleum. Boringen foregik i området L006, der ligger sydøst for Færøerne, jf. også kortet
nedenfor med oversigt over licenser ved Færøerne. Boringen var en fortsættelse af den boring, der
blev påbegyndt i 2012, men som måtte stoppes, da vejret blev for dårligt hen på efteråret.
Boreplatformen West Hercules, der stod for boringen, er nu flyttet til et nyt område for at bore den
sidste brønd ved Færøerne for i år. Boringen finder sted i området L008, der ligeledes ligger sydøst
for Færøerne, men tættere på britisk område end L006. Denne boring foregår dermed også tættere
på et område, hvor der allerede er gjort oliefund. Boringen, der blev påbegyndt sidst i juni, forven-
tes at vare ca. 2 måneder. Også her er Statoil operatør ved licensen, som yderligere har deltagelse af
OMV og DONG Energy.
Boreplatformen West Hercules skal efter afsluttet boring placeres i Skalafjorden til ombygning og
vedligeholdelse, inden den skal til New Foundland, hvor den de kommende år skal bore for Statoil.
Det er det færøske selskab MEST, der bl.a. har skibsværftet i Tórshavn og i Skala, der skal stå for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
arbejdet. Det er første gang, at sådan et arbejde udføres ved Færøerne. Dette eksempel på afledt
aktivitet af olieefterforskningen ved Færøerne anses som et kvalitetsstempel af de færøske virksom-
heders kvalifikationer.
Dronning Sonja af Norge besøgte Færøerne
Hendes Majestæt Dronning Sonja af Norge besøgte Færøerne 19.-24. juli 2014. Ved ankomsten til
Tórshavn med kongeskibet “Norge” blev Dronning Sonja modtaget af lagmanden, hvorefter man
besøgte Kirkjubø, hvor lagmanden var vært ved en frokost for Dronning Sonja og inviterede gæster.
Resten af Dronning Sonjas ophold på Færøerne foregik i privat regi. Dronning Sonja nævnte ved
ankomsten, at hun er meget interesseret i kunst, og at det var en af grundene til hendes besøg.
Súsanna Danielsen stopper som Lagtingets direktør
Lagtinget skal have ny direktør, da den nuværende direktør Súsanna Danielsen har valgt at stoppe
pr. 1. november 2014. Súsanna Danielsen har været direktør for Lagtinget i 18 år, og forinden var
hun afdelingsleder i landsstyrets lønafdeling i 9 år. Hun har dermed siddet i en lederstilling i 27 år
og ønsker nu at prøve noget andet end en lederstilling.
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen