FÆU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 16: Indberetning nr. 2/2014 fra Rigsombudsmanden på Færøerne samt Færøernes Økonomiske Råds forårsrapport 2014

Indberetning nr. 2 / 2014Emner:•Færøerne, Norge og EU har indgået en femårig aftale om makrelfiskeriet. Fra færøsk sidehåber man nu på, at der også snart kan komme aftaler på plads om kvoterne for atlanto-skandisk sild og blåhvilling, og at EU’s sanktioner mod Færøerne ophæves. Foreløbig kørervoldgiftssagen, som Færøerne anlagde mod EU efter Havretskonventionens regler, videre.Samtidig udbygger den pelagiske fiskeindustri på land med en ny fabrik i Fuglafjørður.Lagtingsmedlem Gerhard Lognberg, der blev ekskluderet af Socialdemokratiet i november2013, har nu meldt sig ind i Sambandspartiet.Lisbeth Petersen, forhenværende formand for Sambandspartiet, har meldt sig ud af partiet.Hun er utilfreds med den førte politik og at Folkeflokken har fået for stor magt i landsstyret.Toldsagen, der involverede landsstyremedlem Jørgen Niclasen, ser ud til at være faldet til ro,efter at Jørgen Niclasen har afholdt et pressemøde om sagen og lagmanden efterfølgende harudtrykt tillid til Jørgen Niclasen.Politisk enighed om en tunnelløsning indebærer ikke én, men to tunneller. Der bliver tale ombåde en Østerø-tunnel og en Sandø-tunnel. Der er tale om en samlet investering på knap 2mia. kr.Hans Gammeltoft-Hansen, Folketingets Ombudsmand i perioden 1987-2012, er udpeget somny undersøgelsesleder i tunnelsagen, der involverer både lagmanden og et forhenværendelandsstyremedlem.Stadig flere færinger arbejder i udlandet. Der er nu tale om ca. 2.000 færinger, der henterderes lønindkomst i udlandet. De tegner sig for knap 13 pct. af de samlede lønninger optjentpå Færøerne og i udlandet.Færøernes Økonomiske Råd har udgivet en ny rapport.Færøernes eksport har for første gang rundet 6 mia. kr. Opdrætsfisk, dvs. laks, og de pelagi-ske fiskearter tegner sig alene for mere end to-tredjedele af fiskeeksporten.Landsstyret tilbagekøber den private andel af aktierne i Atlantic Airways. Dermed bliver sel-skabet igen 100 pct. ejet af Færøernes landsstyre.Rigsfællesskabets kontinentalsokkelkrav nord for Færøerne er godkendt af Kommissionenfor Kontinentalsoklens Grænser (CLCS.)Opdrætsvirksomheden Bakkafrost har præsenteret endnu et rekordoverskud.BankNordik kom ud af 2013 med et overskud på 114 mio. kr. før skat.Færøernes fornemste kulturpris, Mentunaðarvirðisløn Landsins, gik til maleren og glas-kunstneren Trónður Patursson.

Færøerne, Norge og EU enige om fordelingen af makrellenEfter at kyststaterne Færøerne, Norge, Island og EU havde haft flere resultatløse forhandlingsrunderom fordelingen af totalkvoten for makrel i løbet af vinteren, var der i starten af marts ikke udsigt til,at der ville blive indgået en aftale mellem kyststaterne. Forhandlingerne i Edinburgh, der blev ind-ledt den 3. marts 2014, brød sammen den 5. marts 2014. Det forlød, at Færøerne, EU og Norge varenige om en fordeling af totalkvoten, men at det især var et problem for Norge, at Island ønskede atopretholde muligheden for at gøre brug af den kvote på 100.000 tons makrel, som Grønland, derikke er en af kyststaterne, selv har fastsat til forsøgsfiskeri. Færøerne skulle have accepteret 12,6pct. af totalkvoten, og det gav ifølge det færøske landsstyremedlem for fiskerianliggender, JacobVestergaard, den lidt besynderlige situation, at Færøerne til sidst i forhandlingerne sad og mægledemellem de øvrige kyststater.Efter at forhandlingerne om en kyststatsaftale var brudt sammen, ønskede man fra færøsk side atindgå bilaterale aftaler med EU og Norge. EU og Norge forhandlede videre om en bilateral fiskeri-aftale, men for fiskeriet efter makrel endte det en uges tid senere med en trepartsaftale om totalkvo-ten for makrel og en fordeling af totalkvoten mellem Færøerne, EU og Norge. Der er tale om enfemårig aftale, hvor totalkvoten (TAC) er fastsat til 1,24 mio. tons. Færøerne, EU og Norge harfastsat deres samlede andel af TAC til 84,4 pct. Færøernes andel af TAC er på 12,6 pct., hvilketsvarer til 156.000 tons for 2014. Det er 6.000 tons mere end den unilateralt fastsatte kvote for 2013,der var på 150.000 tons. Færøerne kan fiske op til 35 pct. af deres kvote i norsk farvand og op til 30pct. i EU-farvand, hvilket skulle give mulighed for bedre priser, da makrellen nu kan fanges nårfedtindholdet er højest og den derfor giver den bedste pris. Med aftalen mellem Færøerne, Norge ogEU er der afsat 15,6 pct. af totalkvoten til ”andre lande”, dvs. Island, Rusland og Grønland.Efterfølgende udtalte landsstyremedlem Jacob Vestergaard (Sosialurin den 14. marts 2014), at haner godt tilfreds med aftalen. Han havde gerne set, at Island var med i aftalen og ser gerne, at dekommer med efterfølgende. Denne gang var det nu engang således, udtalte Jacob Vestergaard, atIsland havde haft nogle krav ved forhandlingsbordet, som visse parter ikke kunne imødekomme, også må man som færing først og fremmest tage hensyn til de færøske forhold og indgå så god en afta-le for Færøerne som muligt.Jacob Vestergaard håber nu på, at aftalen om makrellen kan medføre, at man hurtigt kommer videremed at få aftaler på plads vedrørende den atlanto-skandiske sild og blåhvillingen, som man havderesultatløse forhandlinger om i løbet af januar og februar. For Færøerne er det især vigtigt at få enaftale på plads vedr. silden, da det var den i marts 2013 unilateralt fastsatte færøske sildekvote, derførte til EU’s sanktioner af Færøerne. Ifølge Jacob Vestergaard har han ikke fået noget løfte om, atsanktionerne bliver ophævet, hvis der bliver indgået en aftale om silden, og spørgsmålet har ikke pånoget tidspunkt været oppe at vende under forhandlingerne.Det er i år Island, der leder forhandlingerne om den atlanto-skandiske sild. Island har henvendt sigtil kyststaterne og afventer nu en tilbagemelding vedr. fordelingen af totalkvoten for 2014. Færøer-ne fastsatte for 2013 en unilateral kvote for atlanto-skandisk sild på 105.000 tons, svarende til 17pct. af totalkvoten. Det skete da Færøerne ikke kunne nå til enighed med de øvrige kyststater, dvs.Island, Norge, EU og Rusland, om en forhøjelse af den hidtidige kvote på 5,2 pct. Ifølge Kringvarp

Føroya (fra den 19. marts 2014) har Færøerne endnu ikke svaret på den islandske henvendelse, menden færøske situation er uændret ifølge den færøske forhandlingsleder Herluf Sigvaldsson.Ifølge den færøske TV-avis fra den 18. marts 2014 kan færøske skibe se frem til igen at kunne landederes fangst af makrel i Norge. Efter den nye aftale om makrelfiskeriet ser den norske fiskerimini-ster ikke længere nogen grund til at opretholde et forbud for færøske landinger af makrel til norskehavne.Direktøren i Foreningen Notskibe, der fisker de største mængder af de pelagiske fiskearter, nævnteunder et nyligt debatmøde om makrelaftalen, at det nu er meget vigtigt at få en aftale om den atlan-to-skandiske sild på plads, så EU’s handelssanktioner ophæves. Nu hvor EU-markedet er lukket, erman meget afhængig af eksporten til lande i Østeuropa. En stor del af den færøske makrel eksporte-res til Rusland og Ukraine, hvor den spændte situation mellem landene påvirker prisen i negativretning. Færøerne eksporterede for ca. 600 mio. kr. til Rusland i 2013, heraf for ca. 500 mio. kr.makrel og sild, og for ca. 50 mio. kr. til Ukraine.Voldgiftssagen mod EU kører videreUanset, at der nu er kommet en aftale på plads med EU og Norge om makrellen, kører den vold-giftssag videre, som Færøerne i august 2013 anlagde mod EU efter Havretskonventionens regler.Den15. marts 2014 blev der afholdt det første møde ved voldgiftsretten, hvor det blev afgjort, hvadder skal ske resten af året. Den 15. juli skal Færøerne indgive sin processkrivelse, hvor Færøerneskal begrunde sin påstand om, at EU ikke har overholdt sin forhandlingspligt. Den 15. oktober skalEU aflevere sin processkrivelse, hvor EU skal redegøre for, hvorfor voldgiftsretten ikke har kompe-tence til at tage stilling i sagen. Der er planlagt retsmøde til den 11. november, hvor voldgiftsrettenskal tage stilling til, om EU har ret i sin påstand om, at voldgiftsretten ikke kan tage stilling i sagen.Aftalen om makrellen kan forøge markedsværdien med op imod 800 mio. kr.Ifølge økonomen Hans Ellefsen, der har skrevet en ph.d.-afhandling om forvaltning af de pelagiskefiskerater i Nordatlanten, kan aftalen om makrellen få meget stor økonomisk betydning for Færøer-ne. Hans Ellefsen, der fungerede som taktisk rådgiver for den færøske delegation under. makrelfor-handlingerne, vurderer, at værdien af makrellen kan blive forøget med 800 mio. kr. i 2014 set i for-hold til 2013, hvor værdien af makreleksporten beløb sig til 800 mio. kr. Det forudsætter dog, atEU’s boykot ophæves og at Færøerne igen får adgang til det lukrative EU-marked. Han siger i enartikel i avisen Sosialurin fra den 14. marts 2014, at set lidt firkantet, giver makrelaftalen ca. sammemængde som sidste år, men den kan i princippet give dobbelt så høj pris pr. kilo. Adgangen til atfiske i hinandens farvande og bedre adgang til et åbent EU-marked kan/vil medvirke til, at man kanflytte fokus fra mængde til fokus på kvalitet og pris.Fortsat udbygning af den pelagiske fiskeindustri på landMed adgangen til EU-farvand og norsk farvand opstår også spørgsmålet, om det skal være et mål atfå råvaren landet på Færøerne med henblik på indfrysning og forarbejdning. Der har de senere årværet investeret betydeligt i en øget kapacitet på Færøerne, og der investeres fortsat i øget kapaci-tet.. Der er blevet bygget en ny pelagisk fiskefabrik på Suderø for et par år siden, og der er desudenen fabrik i Kollafjørður til modtagelse og indfrysning af pelagisk fisk, men nu er der også en nypelagisk fabrik på vej i Fuglafjørður.

Den nye fabrik i Fuglafjørður forventes at koste ca. 200 mio. kr., hvor de store investorer er to afrederierne inden for den pelagiske fiskeflåde samt Havsbrún. Havsbrún, der er en del af Bakkafrost-koncernen, producerer fiskefoder og fiskemel mv. i Fuglafjørður. De tre store investorer investerer ialt 50 mio. kr., mens andre mindre investorer, bl.a. fagforeninger og lokale virksomheder, sætter ca.20 mio. kr. i den nye fabrik. Resten er finansieret ved låntagning. Det er meningen, at fabrikkenskal starte op 1. juli 2014, og det forventes, at der fra starten vil blive tale om 80-100 nye arbejds-pladser. De to rederier har ikke forpligtet sig til at lande deres fangst i Fuglafjørður, da den nyevirksomhed skal virke på normale markedsvilkår og kunne tilbyde en konkurrencedygtig pris.Gerhard Lognberg valgte SambandspartietLagtingsmedlem Gerhard Lognberg meddelte den 10. februar 2014, at han har meldt sig ind i Sam-bandspartiet og nu er en del af Sambandspartiets lagtingsgruppe. Gerhard Lognberg har været med-lem af Lagtinget for Socialdemokratiet siden 2002 og har ved hvert valg til Lagtinget opnået et højtantal personlige stemmer, især på Sandø.Gerhard Lognberg blev som en konsekvens af uroen omkring sagen om den påtænkte tunnel i privatregi mellem Eysturoy og Tórshavn ekskluderet af Socialdemokratiet (Javnaðarflokkurin) i starten afnovember 2013, jf. også Indberetning nr. 7/2013. Gerhard Lognberg valgte forud for eksklusionenat stemme imod et mistillidsvotum mod lagmanden fremsat af hans daværende partiformand, bl.a.med den begrundelse, at lagmanden var positiv stemt over for en undersøisk tunnel til Sandø. Ger-hard Lognberg, der selv er bosiddende i Skopun på Sandø, hvor han også har været borgmester si-den 1993, har i mange år kæmpet ihærdigt for at få en undersøisk tunnel til Sandø. Med det nyekompromis om to undersøiske tunneller, herunder den ene til Sandø, jf. afsnittet herom senere idenne Indberetning, ser det ud til, at en tunnel til Sandø ikke har så lange udsigter. Gerhard Logn-berg er i øvrigt det første lagtingsmedlem nogensinde for Sambandspartiet på Sandø.Sambandspartiet har nu 9 mandater i Lagtinget Sambandspartiet har dermed lige så mange manda-ter i Lagtinget som Folkeflokken, der ellers blev det største parti målt på antal mandater i Lagtinget,efter af Janus Rein, der oprindelig blev valgt i Lagtinget for Framsókn, i september 2013 meldte sigind i Folkeflokken.Lisbeth Petersen, forhenværende formand for Sambandspartiet, har meldt sig ud af Sam-bandspartietSamme dag som Gerhard Lognberg meddelte, at han havde meldt sig ind i Sambandspartiet, komdet frem, at Lisbeth Petersen, der var formand for Sambandspartiet 2001-2004, havde meldt sig udaf Sambandspartiet.Selv om Lisbeth Petersen ikke har været politisk aktiv de senere år, vakte det en del opmærksom-hed, at netop Lisbeth Petersen meldte sig ud af partiet, for Lisbeth Petersen har i mange år været encentral person i færøsk politik og i Sambandspartiet. Lisbeth Petersens farfar, Andras Samuelsen,var Sambandspartiets første formand, og han var med til at stifte partiet i 1906 og blev siden Færø-ernes første lagmand i 1948 efter at hjemmestyreloven var trådt i kraft. Lisbeth Petersen sad i perio-den 1984-2000 i byrådet i Tórshavn, hvor hun også var borgmester 1992-1996, og i 1990 blev hunvalgt til Lagtinget for Sambandspartiet, hvor hun sad indtil 2008. Lisbeth Petersen har desuden væ-ret et af de to færøske folketingsmedlemmer i perioden 2001-2005.

Lisbeth Petersen har som begrundelse for sin udmeldelse af partiet bl.a. anført, at hun er meget util-freds med landsstyrets politik, som hun betegner som en katastrofe for Sambandspartiet. Hun me-ner, at partiet er gået bort fra sin sociale profil, og at Folkeflokken med Jørgen Niclasen i spidsenhar fået for stor magt. Lisbeth Petersen siger, at hun savner en reaktion fra medlemmerne i partiet,som naturligvis gerne vil være loyale overfor partiet, men at det også kan blive for meget af detgode. Nyhedsportalen portal.fo nævnte i forbindelse med Lisbeth Petersens udmeldelse af Sam-bandspartiet, at flere unavngivne kilder i partiet til portal.fo har udtalt, at man i partiet især er util-freds med partiformandens, dvs. lagmands Kaj Leo Holm Johannessens evigt kompromissøgendelinje og bakken for Folkeflokken, og at hans håndtering af tunnelsagen og toldsagen, se nedenforvedr. toldsagen, er tyngende for partiet. Endnu er ingen andre i partiet stået offentlig frem med kri-tikken, og der har ikke været bragt andre formandsemner i spil. På Sambandspartiets nyligt overstå-ede landsmøde den 15. marts 2014 var der således heller ikke nogen ny formandskandidat og ikkenogen direkte kritik af formanden.Toldsagen med Jørgen Niclasen ser ud til at være faldet til roI sagen om manglende afregning for told i det firma, hvor landsstyremedlem Jørgen Niclasen vardirektør fra 1989, jf. Indberetning nr. 1/2014, ser det nu ud til, at der er faldet ro over sagen. JørgenNiclasen afholdt den 17. januar 2014 et pressemøde på knap to timer, hvor han sammen med sinadvokat redegjorde for sammenhængen i sagen. Ifølge avisen Sosialurin fra den 20. januar 2014 vardet afgørende element i Jørgen Niclasens argumentation, at virksomheden P/F Niclasen, hvor Jør-gen Niclasen blev direktør i 1989, frem til 1992 havde handlet som om virksomheden havde entoldkredit, og derfor gjorde som man plejede. I selskabet havde man ifølge Jørgen Niclasen ikkekendskab til, at toldkreditten var blevet opsagt i 1988. Toldmyndighederne havde i 1988 skriftligtmeddelt Skipafelagið Føroyar, der stod for udlevering af varerne fra lageret til P/F Niclasen, attoldkreditten var opsagt. Det var P/F Niclasen, der selv administrerede lageret for Skipafelagið Fø-royar.Lagmand Kaj Leo Holm Johannessen udsendte den 19. januar 2014 en pressemeddelelse, hvor hanmeddelte, at han også efter pressemødet den 17. januar 2014 har tillid til Jørgen Niclasen. Sagendrejer sig ifølge lagmanden ikke om Jørgen Niclasens retlige eller politiske ansvar som landsstyre-medlem for finansanliggender, og den er derfor ikke omfattet af lagmandens tilsynspligt ifølge denfærøske styrelsesordning. Lagmanden henviser desuden til, at ”sagen er et spørgsmål om hans per-sonlige baggrund for at bestride stillingen som landsstyremedlem. Sandheden er den, at JørgenNiclasen siden toldsagen tre gange har været udpeget til landsstyret og af den færøske befolkning ervalgt til Lagtinget seks gange. Med dette in mente, ville det være lidt besynderligt, hvis netop denne20-25 år gamle toldsag nu skulle medføre, at Jørgen Niclasen mister sin landsstyrepost”.Jørgen Niclasen har efterfølgende via sin advokat indgivet en klage over Kringvarp Føroyas dæk-ning af sagen til det færøske medieankenævn. Ifølge klagen har Kringvarp Føroyas dækning af sa-gen været ærekrænkende og imod god medieskik.Politisk forlig om en ny tunnelløsningDer har i de seneste mange Indberetninger været redegjort for projektet med – og uroen omkring -en mulig tunnelløsning, der skal forbinde Eysturoy og Streymoy/Tórshavn. Sagen er nu foreløbig

endt med, at der er opnået enighed mellem alle partier om en løsning – en løsning der indebærerikke én, men to tunneller.Landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen (Folkeflokken), fremsatte den 12. februar2014 et forslag til lagtingslov om oprettelse af et offentligt aktieselskab, der skal stå for anlæg ogdrift af to undervandstunneller: en tunnel mellem Eysturoy og Streymoy (Østerø-tunnellen) og entunnel mellem Streymoy og Sandoy (Sandø-tunnellen). Landskassen sætter ifølge lovforslaget 400mio. kr. i selskabet som offentlig aktiekapital. Det gøres via årlige bevillinger på finansloven fremtil 2024. Derudover kan der ydes selskaber en årlig driftsstøtte på 10 mio. kr. om året til drift afSandø-tunnellen. De 10 mio. kr. svarer nogenlunde til de driftsomkostninger, som landskassen i daghar af at opretholde færgeforbindelsen til Sandø. Selskabet skal kunne optage lån, enten ved almin-delig bankfinansiering, obligationer eller garantilån til finansiering af tunnelprojekterne.Landsingeniøren på Færøerne (Landsverk) skønner, at Østerø-tunnellen vil koste godt 1 mia. kr. atanlægge, mens Sandø-tunnellen vil koste 865 mio. kr. Østerø-tunnellen kan ifølge undersøgelser afden forventede trafik gennem tunnellen finansieres ved brugerbetaling, mens det anses for usand-synligt, at Sandø-tunnellen kan finansieres ved brugerbetaling. Der bor i dag kun godt 1.200 perso-ner på Sandø. Det er derfor planen, at brugerbetalingen fra Østerø-tunnellen skal være med til atfinansiere Sandø-tunnellen. Derfor skal Østerø-tunnellen påbegyndes først, hvilket kan ske i 2016,hvorefter der vil være kørende gennem tunnellen i 2018. Når man er færdig med at bore Østerø-tunnellen, går man i gang med at bore Sandø-tunnellen, dog senest i 2018, hvorefter det vil væremuligt at køre igennem tunnellen i 2020-21. Tunnellernes præcise linjeføringer er ikke fastlagt.Østerø-tunnellen vil blive ca. 9 km lang, og der forventes at køre ca. 6.000 biler igennem pr. døgn.Sandø-tunnellen vil blive lidt længere; nemlig 10,6 km og man forventer 350-400 biler igennemtunnellen pr. døgn.Der har endnu ikke været forhandlinger om optagelse af lån til finansiering af tunnellerne. I forbin-delse med fremsættelsen af lovforslaget er der vedlagt et notat fra Landsstyreområdet for finansan-liggender vedr. finansieringen af tunnellerne. Landstyreområdet vurderer som udgangspunkt, at detnok bliver nødvendigt med en form for landskassegaranti for at kunne finansiere tunnellerne, hvisde lægges sammen i ét selskab. Det vurderes endvidere i notatet, at det vil være muligt at finansierebegge projekter i offentlig regi, uden at det påvirker landskassens kreditværdighed synderligt, selvmed en offentlig garantistillelse.Hans Gammeltoft-Hansen ny undersøgelsesleder i tunnelsagenSom redegjort for i den foregående Indberetning måtte Lagtingets formand finde en ny undersøgel-sesleder i tunnelsagen, hvor lagmandens og en nu forhenværende landstyremands roller skal under-søges, da den først udpegede undersøgelsesleder måtte trække sig, efter at der var rejst stor tvivlom, hvorvidt han var inhabil i sagen. Lagtingets formand har nu udpeget den nye undersøgelsesle-der, og det blev Hans Gammeltoft-Hansen, der var Folketingets Ombudsmand i perioden 1987-2012. Hvor der var en del kritik vedr. valget af den første undersøgelsesleder, har der kun været roomkring valget af Hans Gammeltoft-Hansen.

Stor stigning i antallet af færinger med arbejde i udlandetDer blev i Indberetning nr. 2/2013 redegjort for, at et meget stort antal færinger optjener deres løn iudlandet; især i Danmark eller Norge. Målt i forhold til Færøernes BNP svarede de i udlandet op-tjente indkomster til 6,5 pct. i 2011 – eller i alt ca. 850 mio. kr. Til sammenligning udgjorde lønan-delen fra danskere med arbejde i udlandet kun 0,4 pct. af Danmarks BNP.Andelen af færinger med arbejde i udlandet er dog fortsat stigende og i 2012 havde de en samletlønindkomst fra udlandet på ca. 1.025 mio. kr. - en stigning på hele 21 pct. Det svarer nu til 7,5 pct.af Færøernes BNP og knap 13 pct. af de samlede lønninger optjent på Færøerne og i udlandet. Derer ca. 2.000 færinger, der arbejder i udlandet, men er bosiddende på Færøerne. Det er ca. 8 pct. afden færøske arbejdsstyrke.Tabel 1: Lønoverførsler til og fra Færøerne 2005-2012, mio. kr.20052006200720082009Indtægter481,4529,6594,3696,2743,8Udgifter110,0139,3181,7209,1168,1Balance371,5390,3412,7487,1575,6Kilde: Hagstova Føroya

Størstedelen af lønudgifterne på knap 200 mio. kr. er udbetalt via FAS-ordningen (Færøernes Inter-nationale Skibsregister) eller via kulbrinteskatteloven.Lønindkomsterne optjent i udlandet øger naturligvis husholdningernes forbrugsmuligheder og der-med mulighed for øget privat forbrug og efterspørgsel til gavn for den økonomiske udvikling. Påden anden side er man fra de færøske myndigheders side også opmærksom på, at når så stor en an-del af lønindkomsterne optjenes i udlandet, herunder en del i den danske DIS-ordning og den nor-ske NIS-ordning, så går man også glip af store skatteindtægter fra disse indkomster. Det overvejesderfor, om man skal forsøge at genforhandle eller ændre de gældende dobbeltbeskatningsaftaler.Ny rapport fra Færøernes Økonomiske RådFærøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) offentliggjorde den 6. marts 2014 deres forårsrapportunder overskriftenIngen realvækst i økonomien.Ifølge Rådet har lønudbetalingerne siden 2004stort set været uændret målt i faste priser, hvilket er en udfordring, når det gælder om at få has pålandskassens underskud og folkefraflytningen. Rådet gør endvidere opmærksom på, at en stor ogstigende andel af færingernes lønindkomst udbetales via udenlandske skattesystemer, jf. også fore-gående afsnit om denne problemstilling.Rådet lægger i sin rapport vægt på, at:1) der stort set ikke er nogen real vækst i økonomien2) landskassen fortsat har et underskud3) opdrætsfisken tegner sig for en stadig større del af eksporten4) øgede private investeringer og en mulig aftale om det pelagiske fiskeri kan bidrage til øgetøkonomisk vækst i 2014En oversættelse af rapportens sammenfatning er vedlagt denne indberetning.

Det var især opdrætsfisken, dvs. laks, som trak eksportværdien op i 2013. Mængdemæssigt blev deri 2013 eksporteret ca. det samme som i 2012, men værdien var væsentlig højere med en stigning på35 pct. Alt i alt tegner de pelagiske fiskearter og opdrætsfisken sig for mere end 2/3 af den samledefiskeeksport, hvor opdrætsfisken alene står for 43 pct. af fiskeeksporten.Eksporten af de pelagiske fiskearter har været stærkt stigende de senere år, men der var stort set taleom samme eksportmængde i 2013 som året før, mens værdien af den pelagiske fiskeeksport et ste-get med 4 pct. At der ikke har været tale om en mængdemæssig fremgang i eksporten af de pelagi-ske fiskearter trods større fangstmængder som følge af større unilateralt fastsatte kvoter for makrelog sild kan tyde på, at de færøske virksomheder har haft vanskeligt ved at få afsat den pelagiske fisksom følge af makrel- og sildestriden og deraf følgende EU-sanktioner mod Færøerne.Tabel 2: Eksport af fisk 2012-2013 fordelt på hovedgrupper, tons2012BundfiskFladfiskOpdrætsfiskPelagiske fiskSkaldyrAndre fisk og fiskeprodukterEksport af fisk i altKilde: Hagstova Føroya

Landsstyret tilbagekøber de private aktier i Atlantic AirwaysLandsstyret besluttede i 2006 at sælge 33 pct. af aktierne i Atlantic Airways til private investorersom led i en privatiseringsproces for de landsejede virksomheder. Nu, 8 år senere, har Lagtingetenstemmigt besluttet at købe aktierne tilbage fra de private investorer.Efter at Magni Arge, selskabets administrerende direktør gennem 18 år, blev opsagt i november2013, jf. Indberetning nr. 7/2013, har der været uro og debat omkring selskabets fremtidige ejerfor-hold og fremtidige koncept. Bestyrelsen i Atlantic Airways har vurderet, at den bedste løsning medhenblik på at få arbejdsro fremover vil være, at landsstyret køber aktierne tilbage fra de private in-vestorer. På den baggrund fremsatte landsstyremanden for erhvervsanliggender, Johan Dahl (Sam-bandspartiet), den 12. februar 2014 et forslag til lagtingslov om tilbagekøb af de privatejede aktier iAtlantic Airways. Da selskabet var børsnoteret i København og Reykjavík hastebehandlede Lagtin-get forslaget og det blev vedtaget efter 3 behandlinger samme dag.Ifølge lovforslaget skal aktierne købes tilbage til kurs 210, svarende til 71 mio. kr. Inden meddelel-sen til børserne den 10. februar 2014 om det annoncerede tilbagekøb af aktierne blev aktierne hand-les til kurs 140-150. Atlantic finansierer selv 30 mio. kr. af købet kontant og lånefinansierer resten.Kontinentalsokkelkrav nord for Færøerne godkendtKommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) i New York har nu afsluttet behandlingenaf den første af Rigsfællesskabets delsubmissioner med krav om rettigheder til kontinentalsokkeluden for 200 sømil. Dette skete ved udstedelse af en CLCS-rekommandation, der bekræfter denydre grænse for kontinentalsoklen uden for 200 sømil som regeringen sammen med Færøerneslandsstyre havde foreslået i den submission1, som blev indleveret til De Forenede Nationers gene-ralsekretær den 29. april 2009. CLCS anerkender nu adkomst til et havbundsområde, som dækker87.792 kvadratkilometer uden for 200 sømilegrænsen nord for Færøerne. Se kortskitsen på næsteside.Der er overlappende krav i området over for Norge og Island. De tre stater aftalte dog allerede i2006 en delingsformel, som skal anvendes ved den endelige grænsedragning, når alle tre submis-sioner er færdigbehandlede af CLCS. Behandlingen af Norges submission afsluttedes i 2009, ogIslands forventes færdigbehandlet i indeværende år. Det vil hermed være muligt inden for en over-skuelig tid endeligt at fastlægge kontinentalsoklens grænser i området.

Bakkafrost har præsenteret sit hidtil bedste regnskabOpdrætsvirksomheden Bakkafrost, der ud over lakseopdræt også producerer fiskefoder og fiskeoliemv. på fabrikken i Fuglafjórður, præsterede sit hidtil bedste regnskab i 2013. Årets overskud blev727 mio. kr. før skat og 589 mio. kr. efter skat. Der udloddes 220 mio. kr. i udbytte til aktionærerne.Det gode resultat kan især henføres til gode verdensmarkedspriser, da der mængdemæssigt var taleom et mindre fald. Bakkafrost afsætter ca. halvdelen af sin produktion inden for EU, over 20 pct. pådet asiatiske marked og knap 20 pct. til USA. Resten sælges til lande i Østeuropa, men dette markeder dog på returBakkafrost er i dag den største virksomhed med hovedsæde på Færøerne. Markedsværdien er ca.4,4 mia. kr. Bakkafrost er den 8. største opdrætsvirksomhed på verdensplan.BankNordiks regnskab for 2013BankNordik præsenterede den 27. februar 2014 årsregnskabet for 2013. Banken kom ud af 2013med et overskud på 114 mio. kr. før skat (mod 121 mio. kr. i 2012). Bankens egenkapital er ultimo2013 på knap 2,2 mia. kr., udlånene beløber sig til 10,5 mia. kr. og indlån godt 12,2 mia. Egenkapi-talen udgør 17,1 mia. kr. og solvensen var ultimo 2013 14,7 pct. Der udloddes 15 mio. kr. i udbyttetil aktionærerne.Bank Nordik havde i 2013 nedskrivninger på udlån på 147 mio. kr. - primært som følge af ned-skrivninger på privatkunder og mindre erhvervskunder. Ifølge banken er efterspørgslen efter udlånstadig begrænset, og der er et betydeligt konkurrencepres på udlånsrenterne og dermed rentemargi-nalen. Banken vil fremadrettet arbejde videre med at reducere omkostningerne, der de senere år erreduceres med i alt 80 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for kulturanliggender har uddelt kulturpriserBjørn Kalsø, landstyremedlem for kulturanliggender, uddelte den 15. januar 2014 Færøernes for-nemste kulturpris ”Mentunarvirðisløn Landsins 2013” (Landets Kulturpris 2013). Det blev malerenog glaskunstneren Tróndur Patursson, der fik tildelt Landets Kulturpris på 150.000 kr.”Heiðursgáva Landsins” (Landets hædersgave) blev tildelt læreren og forfatteren Árni Dahl, somgennem mange år har spillet en væsentlig rolle for den færøske litteratur som forfatter, oversætterog som forlægger. ”Heiðursgáva Landsins” er på 75.000 kr.Forfatteren Trygvi Danielsen, der har udgivet sin første bog under titlen ”The Absent Silver King”,fik tildelt prisen for unge kunstnere. Prisen er på 50.000 kr.