Færøudvalget 2013-14
FÆU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1323189_0001.png
1323189_0002.png
1323189_0003.png
1323189_0004.png
1323189_0005.png
1323189_0006.png
1323189_0007.png
1323189_0008.png
1323189_0009.png
1323189_0010.png
1323189_0011.png
1323189_0012.png
1323189_0013.png
1323189_0014.png
1323189_0015.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 15. januar 2014
J.nr. 323-1 - dmk
Indberetning nr. 1 / 2014
Emner:••Lagmandens nytårstale, der var uden særlige politiske budskaber, blev godt modtaget.Lagtinget har vedtaget finansloven for 2014. Der budgetteres med et DAU-underskud i 2014på 224 mio. kr. Hvis budgettet for 2014 holder, vil der være tale om en halvering af under-skuddet i forhold til det forventede underskud for 2013. Det forbedrede resultat forudsættesisær opnået via øgede indtægter, mens udgiftssiden stiger i mindre grad. Lagtingets Finans-udvalg ønsker at fastholde målet om balance på landskassens budget i 2016, som landsstyre-manden for finansanliggender ellers tvivler på kan nås, men Finansudvalget efterlyser sam-tidig, at der gennemføres større reformer og strukturændringer.EU’s fiskerikommissær aflagde Færøerne et besøg i december 2013, hvor hun tilbød Færø-erne 11,9 pct. af totalkvoten for makrel. Efter nogle dages betænkningstid afslog landsstyre-manden for fiskerianliggender tilbuddet med den begrundelse, at Færøerne ikke kan accepte-re en aftale, hvor Færøerne fremover får samme andel af den samlede makrelkvote som Is-land og væsentlig mindre end 15 pct. af den samlede makrelkvote. Efter at kyststaterne i de-cember heller ikke kunne enes om en fordeling af blåhvilling, er situationen nu den, at derikke er enighed om fordelingen af hverken nordhavssild, makrel eller blåhvilling. Der er nyeforhandlinger om kvoterne for de tre fiskearter her i januar.Lagtingets formand skal udpege ny undersøgelsesleder i tunnelsagen, da den i december 2013udpegede undersøgelsesleder trak sig, efter at der var rejst stor tvivl om, hvorvidt han var in-habil som undersøgelsesleder. Undersøgelseslederen har som bestyrelsesformand for en ar-bejdsmarkedspensionsfond deltaget i forhandlinger om, at fonden skulle investere i Copen-hagen Infrastructure Partners tunnelprojekt – det tunnelprojekt, hvor han som undersøgel-sesleder skulle undersøge lagmandens og en nu forhenværende landsstyremands rolle.Landsstyremanden for finansanliggender er i modvind i en 20 år gammel sag om manglendebetaling af told. Fra politisk side forventes det, at han renser sig for anklagen om toldsnyd –ellers må det få politiske konsekvenser. Jørgen Niclasen fastholder, at der ikke er sket nogetulovligt og har indklaget et par af de færøske nyhedsmedier for det færøske medieankenævn.Der vil i 2014 blive foretaget to efterforskningsboringer efter olie/gas ved Færøerne. Statoil eroperatør ved de to boringer, der alt i alt koster op imod 2 mia. kr.
•
•
•
•
Postboks 12FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28V-tal 3 4 4 3 3 8
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
••
••
Rekordstort antal passagerer rejste via Vagar Lufthavn i 2013 og endnu flere forventes i2014.En fremskrivning af befolkningstallet på Færøerne viser, at der om 40 år vil være 3.000 færreindbyggere på Færøerne. Samtidig vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder for hverpensionist falde fra de nuværende fem arbejdsdygtige personer pr. pensionist til kun to per-soner.Diverse statistiske oplysninger om udviklingen i færøsk økonomi; bl.a. lønudbetalingerne,beskæftigelsen, importen, eksporten samt de offentlige udgifter og indtægter.Færøernes skattetryk ligger under det danske, men ville indtage en 4. plads i en OECD-sammenligning.
Lagmandens nytårstaleLagmand Kaj Leo Holm Johannesen holdt traditionen tro sin nytårstale den 31. december. Rigsom-buddets oversættelse af nytårstalen er vedlagt denne Indberetning.Nytårstalen indeholdt ikke de store politiske budskaber, men var mere en tale, der skulle samle fæ-ringerne. Ifølge avisen Sosialurin var nytårstalen ”god og velpoleret” og tro mod sin genre. Den varsamlende og omfattede alle færinger. Sosialurin roser endvidere lagmanden for at erkende, at visseting kunne være håndteret bedre, herunder bl.a. hans egen håndtering af sagen vedr. Skalafjordtun-nellen.Finansloven for 2014 vedtaget med et DAU-underskud på 224 mio. kr.Lagtingets vedtog den 18. december 2013 finansloven for 2014. Finansloven budgetterer med etDAU-underskud på 224 mio. kr. i 2014. Det er ca. 30 mio. kr. mindre end underskuddet på finans-lovsforslaget for 2014. Ved 3. behandlingen stemte 23 for, 3 stemte imod og 7 stemte hverken foreller imod.Der blev på finansloven for 2013 budgetteret med et underskud på DAU-saldoen på 243 mio. kr.Underskuddet ser dog ud til at blive væsentligt større. Underskuddet blev i forbindelse med behand-lingen af forslag til finanslov for 2014 opjusteret til 449 mio. kr., efter at det har vist sig, at indtæg-terne bliver mere end 150 mio. kr. lavere end forventet på finansloven for 2013, mens udgifternekun afviger lidt i forhold til det budgetterede.Lagtingets behandling af finanslovsforslaget forløb ganske stilfærdigt og åbenbart uden de helt sto-re uoverensstemmelser og kontroverser. Oppositionens medlemmer i Finansudvalget fremsatte endel ændringsforslag i forbindelse med 3. behandlingen, der ville betyde et underskud i 2014 på 228mio. kr., men alle oppositionens ændringsforslag faldt ved 3. behandlingen.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Tabel 1: Landskassens drifts- og anlægsudgifter samt bruttogæld 2009-2014, mio. kr.2009R3.8923.2566362010R4.1453.5086372011R4.4333.8176162012R4.2683.6446242013Skøn1)4.3393.7076322014FL4.6914.056635
Indtægter i alt- Skatter og afgifter mv.- Overførsler fra staten
Udgifter i alt4.5814.7264.7564.6024.7884.915- Driftsudgifter mv.4.3974.5574.6064.4204.4834.638- Anlægsudgifter184169150182305277DAU-saldo-688-581-322-335-449-2242)Ekstraordinære indt. (Ei)00103031754DAU-saldo inkl. Ei.-688-581-312-31-274-220Landskassens bruttogæld3.9034.9545.6045.4435.4345.595Kilde: Fíggjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finansanliggender) og FFL2014.1)Tallene for 2013 er skøn i forbindelse med FFL2014.2)På den færøske finanslov har man to saldoer: En uden ekstraordinære indtægter og en uden ekstraordinære indtægter.Ekstraordinære indtægter er indtægter af engangskarakter, fx blev der tilbageført 160 mio. kr. i forbindelse med ned-læggelsen af Færøernes Landsbank i 2013. Andre ekstraordinære indtægter senere år er bl.a. fremkommet ved nedkapi-talisering af diverse fonde.
I Indberetning nr. 7/2013 fra 26. november 2013 blev der redegjort for, at landsstyremanden forfinansanliggender, Jørgen Niclasen fra Folkeflokken, tvivlede på, at man kunne opnå balance påfinansloven i 2016. I Finansudvalgets betænkning til finansloven for 2014 er der dog fuld enighedmellem både landsstyrekoalitionens og oppositionens medlemmer om, at man skal holde fast i må-let om balance i 2016, og at både finanspolitikken og den generelle økonomiske politik skal tilrette-lægges i overensstemmelse hermed.Finansudvalget efterlyser i den forbindelse, at der gennemføres strukturændringer og rationaliserin-ger på væsentlige områder, men udvalget kommer dog ikke nærmere ind på, hvor der skal sættesind. Finansudvalget efterlyser dog en reform af fiskerierhvervet, da den nuværende ordning for fi-skerierhvervet kun er gældende frem til 2018. En snarlig reform af fiskerierhvervet er påtrængende,hvis erhvervet skal kunne arbejde langsigtet og under faste rammer.Et enigt finansudvalg er desuden kritisk over for, at der ikke gennemføres bevilgede og planlagteanlægsinvesteringer for 143 mio. kr. i 2013. Det gør det vanskelige at styre den økonomiske politikog skabe arbejdspladser i en periode med økonomisk lavkonjunktur, udtaler Finansudvalget. Hvisde uforbrugte anlægsinvesteringer alle anvendes i 2014, vil det kunne påvirke landskassens resultatfor 2014 væsentligt i negativ retning.Der var også enighed i Finansudvalget om til en start at afsætte 2 mio. kr. til oprettelsen af en fæ-røsk repræsentation i Moskva i 2014. Lagmanden ønsker at styrke handelsrelationerne med Ruslandog regner med, at en færøsk repræsentation i Moskva vil koste 3,25 mio. kr. årligt. Færøerne har iforvejen repræsentationer i København, London, Reykjavík og Bruxelles.Lagtinget har desuden vedtaget lagtingslov om særlige betingelser for fiskeri efter nordhavssild ogmakrel i 2014, der skal sikre landskassen indtægter. Som sidste år indføres der for 2014 både en
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
fangstafgift pr. kg. nordhavssild (0,35 kr. pr. kg.) og makrel (0,75 kr. pr. kg.). Der er desuden enindhandlingsafgift på både nordhavssild og makrel, der landes til indfrysning eller forarbejdning iudlandet eller på modtageskibe under fremmed flag. Afgiften er 2 kr. pr. kg. for fiskefartøjer underfærøsk flag – for fiskeskibe i hjemmeflåden dog 1 kr. pr. kg. Der var under behandlingen af finans-lovsforslaget usikkerhed om, hvor stort et provenu man skal regne med for 2014, da man ikke ernået til enighed om kvoterne for 2014. Man har ud fra indtægterne i 2013 foreløbig valgt at fastsæt-te provenuet til 130 mio. kr. på FL2014, og så vil man sidenhen justere indtægtsskønnet ud fra defaktiske kvoter, man fastsætter eller når til enighed om for 2014.Som det fremgår at tabel 1, er det i 2014 primært via indtægtssiden, der skal ske en forbedring afDAU-resultatet. Man har for 2014 budgetteret med øgede indtægter fra den ressource-/tilladelsesskat, der første gang blev pålagt fiskeri- og opdrætserhvervet i 2011. Hidtil har den skat-tepligtige indkomst fra fiskeri- og opdrætserhvervet over 1 mio. kr. været pålagt en skat på 2,5 pct.Fra 2014 forhøjes skattesatsen til 7,5 pct., hvilket skal give landskassen en indtægt på alt 63 mio. kr.Det er ca. 40 mio. kr. mere end forventet for 2013, hvor skattesatsen var 2,5 pct.EU’s fiskerikommissær på Færøerne med et forslag til en færøsk makrelkvoteEU's’ fiskerikommissær Maria Damanaki aflagde Færøerne et besøg 11.-12. december 2013, hvorhun mødtes med lagmand Kaj Leo Holm Johannesen, landsstyremanden for fiskerianliggender Ja-cob Vestergaard og Lagtingets Udlandsudvalg. På dagsordenen stod først og fremmest en løsningpå striden om makrelkvoten.På besøgets afsluttende pressemøde redegjorde Maria Damanaki for, at det nu var det rette tids-punkt til at opnå en aftale mellem kyststaterne om fordelingen af makrellen i Nordatlanten, da be-standen er stor og den mest tilladte fangst er øget betydeligt. Maria Damanaki sagde, at EU havdelagt et nyt forslag til en makrelkvote på bordet, som gav Færøerne betydeligt mere end det, somFærøerne hidtil var blevet tilbudt, uden at det dog kom frem, hvor stor den foreslåede makrelkvotevar.Jacob Vestergaard, landsstyremedlem for fiskerianliggender, udtalte, at EU’s forslag til en færøskmakrelkvote nu var kommet på et niveau, så det var blevet interessant for Færøerne. Han ville der-for behandle forslaget seriøst og vende tilbage til Maria Damanaki med et svar senest den 16. de-cember 2013.Den 16. december 2013 kom det frem, at Færøerne skulle være blevet tilbudt 11,9 pct. af den sam-lede makrelkvote, og at Jacob Vestergaard den 15. december 2013 havde sendt et brev til MariaDamanaki. I brevet til Maria Damanaki redegør Jacob Vestergaard for, at Færøerne ikke kan accep-tere en aftale, hvor Færøerne fremover får samme andel af den samlede makrelkvote som Island ogvæsentlig mindre end 15 pct. af den samlede makrelkvote.I et radiointerview samme dag redegjorde Jacob Vestergaard for, at man nu er i en proces, hvor manhavde fået et tilbud fra én part, men at der er flere parter involveret. Man vil nu gå videre og smedemens jernet er varmt, og forhåbentlig finder man en løsning i løbet af en måneds tid, udtalte JacobVestergaard. Kravet om 15 pct. er ikke ufravigeligt, men Færøerne skal have en større kvote end
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
Island, fastholdt han. Jacob Vestergaard påpegede desuden, at der er flere parter involveret; bl.a.også Norge, som hidtil ikke har rykket sig nok.Jacob Vestergaard blev adspurgt, om Lagtingets Udlandsudvalg var enig med ham i at afvise til-buddet fra Maria Damanaki. Hertil svarede Jacob Vestergaard, at han hidtil havde handlet på etmandat fra Udlandsudvalget, og at man fortsat var inde i en proces. Først når en aftale er ved atskulle indgås, vil han drøfte sagen med Udlandsudvalget, og der er man ifølge landsstyremedlem-met endnu ikke.Jacob Vestergaard og lagmand Kaj Leo Holm Johannesen blev den 19. december 2013 kaldt i sam-råd i Lagtingets Udlandsudvalg, hvor de skulle redegøre nærmere for forhandlingerne om makrel-kvoten, herunder redegøre for, hvorfor Udlandsudvalget ikke var blevet hørt, inden man afslog til-buddet fra EU. Der var efterfølgende kun få og kortfattede udmeldinger om, hvad der var sagt påmødet. Lagmanden udtalte kort, at det var hans opfattelse, at man var nået frem til en forståelse af,hvorfor man gør, som man gør. Udlandsudvalgets formand, Jákup Mikkelsen fra Folkeflokken, varogså meget fåmælt og nævnte kun, at lagmanden og landsstyremedlemmet havde svaret på de stil-lede spørgsmål. Der har efterfølgende ikke været noget at høre om, hvilke spørgsmål der blev nær-mere drøftet under samrådet i Udlandsudvalget, og heller ikke om der var enighed i udvalget omlandsstyremedlemmets beslutning om at afslå tilbuddet fra Maria Damanaki.Den 11. og 12. december 2013 mødtes kyststaterne Færøerne, EU, Norge og Island for at forhandlekvoter for blåhvilling i 2014. Det lykkedes ikke at nå til enighed om en fordeling af totalkvoten, sålandene har hver især foreløbig fastsat egne kvoter, så fiskeriet efter blåhvilling kan begynde januar2014.Situationen er således nu den, at der ikke er enighed om kvoterne for hverken nordhavssild, makreleller blåhvilling, men der er programsat nye forhandlinger her i januar. Den 15.-17. januar forhand-les der om en fordeling af totalkvoten på makrel i London og den 22.-24. januar står der forhandlin-ger om nordhavssild og blåhvilling på programmet.Ifølge den færøske nyhedsportal Portal.fo fra den 14. januar 2014 er der ikke enighed mellem Norgeog EU om et fælles tilbud til Færøerne og Island. Norge vil kun tilbyde Færøerne mellem 9 og 10pct. af totalkvoten, og Island det samme, hvor EU’s fiskerikommissær Damanaki havde tilbudt 11,9pct. under sit besøg på Færøerne. Hvis kvoten bliver højere end de 9-10 procent, så må EU afgivemere af sin kvote, er den norske holdning.Der skal findes en ny undersøgelsesleder til tunnelsagenAdvokaten Annfinn V. Hansen trak sig den 10. januar 2014 som undersøgelsesleder i tunnelsagen,efter at der var kommet nye oplysninger frem om, at han selv har været involveret i tunnelsagen.I Indberetning nr. 7/2013 fra 26. november 2013 blev der redegjort for, at Lagtingets formand hav-de udpeget advokaten Annfinn V. Hansen som den undersøgelsesleder, der skulle undersøge lag-mand Kaj Leo Holm Johannesens og forhenværende landsstyremedlem Kári P. Højgaards håndte-ring af sagen vedr. Skalafjordtunnellen. Der blev allerede i den forbindelse stillet spørgsmålstegnved udnævnelsen af Annfinn V. Hansen og hans mulige inhabilitet, da han bl.a. tidligere havde væ-
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
ret opstillet for Folkeflokken til Lagtinget, hvor han også i en periode sad i Lagtinget som supple-ant. Samtidig sidder Annfinn V. Hansen som formand for bestyrelsen for Gjaldstovan (landsstyretsøkonomi- og regnskabsforvaltning) og dermed for tæt på centraladministrationen, mente nogle.Annfinn V. Hansen var selv af den opfattelse, at han ikke havde personlige interesser i sagen ogderfor ikke var inhabil som undersøgelsesleder.Spørgsmålet om Annfinn V. Hansens mulige habilitetsproblem forstummede aldrig helt og blussedefor alvor op i starten af januar 2014. Dokumenter, som Kringvarp Føroya (Færøernes TV & Radio)havde fået indsigt, i viste nemlig, at Annfinn V. Hansen, som formand for den færøske arbejdsmar-kedspensionsfond AMEG (en ATP-lignende ordning), havde været tæt på at underskrive en aftalemed Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) om deltagelse i finansieringen af Skalafjordtunnellen– og det er netop lagmandens og den forhenværende landsstyremands rolle i forbindelse med tun-nelprojektet og CIP, som Annfinn V. Hansen skulle undersøge. AMEG skulle have deltaget i finan-sieringen med ca. 50 mio. kr. Annfinn V. Hansen havde tidligere bekræftet, at AMEG havde under-søgt muligheden for, at fonden kunne deltage i finansieringen, men at det ikke havde været muligtmed det eksisterende hjemmelgrundlag, hvorfor man havde opgivet planen i foråret 2013. De nyedokumenter viste dog, at Annfinn V. Hansen alligevel havde været i efterfølgende forhandlingermed landsstyret om at ændre regelsættet for AMEG helt frem til juni 2013, så fonden alligevel kun-ne sætte penge i CIP’s tunnelprojekt.Lagtingets direktør, Súsanna Danielsen, udtalte herefter, at Annfinn V. Hansen ikke ville have væ-ret med på den liste over emner som undersøgelsesleder, der var blevet udarbejdet til Lagtingetsformand, hvis hun havde vidst, at Annfinn V. Hansen havde været på nippet til at underskrive enaftale med CIP om finansiering af Skalafjordtunnellen.De nye oplysninger fik også lagmanden til at komme på banen med en udmelding om, at der nu varsået så stor tvivl om undersøgelseslederens rolle i denne sag, at Lagtingets formand af hensyn tilundersøgelsens troværdighed burde finde en ny undersøgelsesleder. Lagmanden fulgte siden opmed at sige, at det naturligvis ikke er ham, som jo skal undersøges i sagen, der skal afgøre dette,men Lagtingets formand.På et møde med Lagtingets formand den 10. januar 2014 meddelte Annfinn V. Hansen så, at hanikke længere ønskede at fortsætte som undersøgelsesleder. Annfinn V. Hansen udtalte efterfølgendetil medierne, at årsagen til hans beslutning skal findes i den debat, der har været om hans rolle i sa-gen, som vil fjerne fokus fra selve undersøgelsen. Han mener fortsat ikke, at han er ”personlig ellerteknisk inhabil” i sagen, men at al balladen omkring hans person har gjort, at undersøgelsen næppevil få stor troværdighed, og derfor trak han sig.Lagtingets formand skal nu finde en ny undersøgelsesleder. I TV-avisen den 10. januar 2014 blevhan spurgt, om den nye undersøgelsesleder bliver en af de andre personer på den liste, som tidligerevar udarbejdet. Hertil svarede han, at det ikke nødvendigvis blev tilfældet, men at der helst ikkeskulle gå for mange uger, før end en ny undersøgelsesleder var på plads.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 7
Landsstyremedlem Jørgen Niclasen i modvind i sag om manglende betaling af toldEn meget omtalt sag på Færøerne, der startede op en uges tid før jul, vedrører landsstyremanden forfinansanliggender, Jørgen Niclasen fra Folkeflokken. Ifølge nyhedsportalen Portal.fo snød selskabetP/F Niclasen, mens Jørgen Niclasen var direktør for selskabet, landskassen for knap 600.000 kr. itold. Dokumenter, som Portal.fo har fået indsigt i, viser, at selskabet importerede og videresolgtevarer, som virksomheden ikke betalte told af. De fleste varer kom til Færøerne med skibe fra Skipa-felagnum Føroyar, der havde et lager i Sørvág, som P/F. Niclasen bestyrede. Ifølge Portal.fo tog P/FNiclasen varer ud fra lageret uden at betale told i en periode fra august 1988 til sidst i 1991. JørgenNiclasen blev selv direktør for selskabet i september 1989, som hans far og familien havde drevet.Selskabet havde økonomiske problemer og endte med at blive aftaget i 1997. Regningen for told-gælden endte ifølge Portal.fo hos Skipafelagið Føroyar.Sagen blev meldt til politiet i juli 1993, hvorefter politiet foretog undersøgelser og afhørte ansatteved told- og skattemyndighederne, men i februar 1994 blev sagen sendt tilbage til de færøske myn-digheder, da der var tvivl om, hvorvidt nogen kunne straffes for overtrædelse af toldloven. I denforbindelse sender politiet et brev til told- og skattemyndighederne, hvor de anmodes om bemærk-ninger til politiets juridiske vurdering. De bemærkninger kom aldrig, og derfor blev sagen henlagthos politiet i marts 1994.Fra politisk side har flere lagtingsmedlemmer, herunder også medlemmer af koalitionen, udtalt, atde forventer, at Jørgen Niclasen renser sig for beskyldningerne om snyd med told; bl.a. i TV-avisenden 10. januar 2014. Hvis det ikke sker, så bør det ifølge lederne af oppositionspartierne få politiskekonsekvenser, da man ikke kan have en person siddende i så betydningsfuld en stilling, hvis manikke har tillid til vedkommende. Jørgen Niclasen har nu som landsstyremand for finansanliggenderansvaret for TAKS, der er told- og skattemyndigheden på Færøerne.Jørgen Niclasen udtalte den 10. januar 2014, at anklagerne mod ham er så grove og alvorlige, at hanser sig nødsaget til at indsende en klage over Portal.fo og Kringvarp Føroya til det færøske medie-ankenævn. Der er ifølge Jørgen Niclasen tale om grov ærekrænkelse.Jørgen Niclasen fastholder selv, at han ikke har foretaget sig noget ulovligt i toldsagen og henviser iden forbindelse også til, at han har været så heldig, at sagen i sin tid blev anmeldt til politiet, somsenere konstaterede, at der ikke var noget at komme efter. Jørgen Niclasen vil i sin klage til medie-ankenævnet begrunde, hvorfor der er tale om ærekrænkelse, og i den forbindelse vil han kommemed en redegørelse om sagen. Indtil da vil han ikke forholde sig til anklagerne i sagen.To boringer efter olie/gas ved Færøerne i 2014Der skal i 2014 gennemføres to efterforskningsboringer ved Færøerne. Boreplatformen West Her-cules forventes til Færøerne til april, hvor man i første omgang skal genoptage den boring, der ikkeblev afsluttet i 2012, da vejrforholdene hen på efteråret/vinteren betød, at man måtte afbryde borin-gen. Herefter skal boreplatformen bore i et nyt område kun 2-3 sømil fra britisk sokkelområde.Det er Statoil, der er operatør på de to boringer. ExxonMobil og Atlantic Petroleum deltager sompartnere i den første boring, mens OMV og DONG er partnere i den anden boring.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 8
Udgifterne til de to boringer forventes ifølge portalen Oljan.fo at beløbe sig til mellem 1,5 og 2 mia.kr. og kan forventes at have en vis økonomisk betydning for Færøerne. Således fastsætter den færø-ske kulbrinteefterforskningslov, at al transport af materiel og personale skal foregå via færøsk havneller lufthavn, hvilket vil skabe en del afledt aktivitet. Atlantic Airways har således indgået en aftalemed Statoil om helikopterflyvning mellem Færøerne og boreplatformen, der vil give selskabet mel-lem 26 og 41 mio. kr. i indtægter. Der vil desuden være direkte indtægter til landskassen fra uden-landske selskaber og personer samt fra arealafgifter.De to efterforskningsboringer er henholdsvis den 8. og 9. boring ved Færøerne.Rekordstort antal rejsende via Vagar LufthavnAntal rejsende via Vagar Lufthavn satte ny rekord i 2013 med 236.181 passagerer. Det er en stig-ning på 4,7 pct. i forhold til 2012. Lufthavnen har herefter de seneste 10 år oplevet en stigning ipassagertallet på hele 45 pct. – fra 162.917 passagerer i 2003 til 236.181 passagerer i 2013. For2014 forventes der en yderligere stigning i passagertallet. Alene de to planlaget olieboringer vedFærøerne i 2014, jf. foregående afsnit, forventes at medføre en stigning i passagertallet på 4,5 pct.Med henblik på bedre at kunne håndtere det øgede antal passagerer ser man frem til den nye luft-havnsterminal og tjenestebygning, der efter planen skal stå klar maj 2014.
Billede: Tegning/model af den nye terminal og tjenestebygning Vagar Lufthavn
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 9
Faldende befolkningstal på FærøerneBefolkningstallet på Færøerne vil over de næste 40 år falde med ca. 3.000 personer, viser en frem-skrivning, som Færøernes Statistik (Hagstova Føroya) har lavet, jf. figur 1.Figur 1: Befolkningstallet på Færøerne 1985-2051
Kilde: Hagstova Føroya
Der er tale om en stokastisk fremskrivning, som ikke indeholder vurderinger vedr. den fremtidigeudvikling, men alene er baseret på den konstaterede udvikling i befolkningstallet fra 1985 til 2011Det forventes dog, at både kvinders og mænds levealder vil stige de kommende 40 år. For en nyfødtforventes det, at den gennemsnitlige levealder i 2051 i gennemsnit bliver 88 år for kvinder og godt84 år for mænd.Den store ubekendte faktor i en fremskrivning af befolkningstallet på Færøerne er nettoudvandin-gen. Færøerne har traditionelt en rimelig stor nettoudvandring, hvilket har stor betydning for be-folkningstallet. Fremskrivningen viser, at der bliver en årlig nettoudvandring på ca. 200 personer,som er hovedårsagen til det faldende befolkningstal.Fremskrivningen fra Færøernes Statistik indeholder også en opdeling af befolkningen på Færøerne ito grupper – dem yngre end 40 år og dem på 40 år og ældre, jf. figur 2 på næste side.De to grupper vil være ca. lige store i 2015, men over de næste ca. 20 år vil den ældre gruppe vokse,mens den yngre gruppe vil blive mindre.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 10
Figur 2: Befolkningstallet på Færøerne fordelt på alder over og under 40 år
Kilde: Hagstova Føroya
Samtidig viser fremskrivningen også, hvorledes sammensætningen mellem antal personer i denarbejdsdygtige alder (aldersgruppen 16-66 år) og antal pensionister (67 år og ældre) ændres, jf. fi-gur 3 nedenfor.Figur 3: Antal arbejdsdygtige personer (16-66 år) pr. pensionist (67 år og ældre).
Kilde: Hagstova Føroya
Hvor der i 1985 var knap 7 personer i den arbejdsdygtige alder for hver pensionist, var der i 2011nu kun 5 personer i den arbejdsdygtige alder for hver pensionist. Dette forhold vil fortsætte med atfalde frem til 2045, hvor der kun vil være 2 personer i den arbejdsdygtige alder for hver pensionist.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 11
Diverse fra Færøernes Statistik om den økonomiske udvikling mv.Her i forbindelse med årsskiftet er det tid til at lave en lille status på den økonomiske situation påFærøerne. En aktuel konjunkturvurdering af den færøske økonomi vanskeliggøres af, at det aktuellestatistiske materiale er begrænset. Således opgøres BNP kun nominelt, og det kun en gang årligt ogmed betydelig forsinkelse. For at få en aktuelt billede af den økonomiske situation må man derforbetragte andre indikatorer som bl.a. lønudbetalingerne og beskæftigelsen.LønudbetalingerneDen seneste opgørelse over de udbetalte lønninger på Færøerne viser, at der i november 2013 blevudbetalt 600 mio. kr. Det er mindre end i de to foregående måneder, hvor lønudbetalingerne dogogså lå meget højt, men trenden er dog, at lønudbetalingerne er stigende, jf. nedenstående figur 4.Figur 4: Lønudbetalingerne på Færøerne jan. 2012 – nov. 2013, mio. kr.640630620610600590580570560550540530Jan Feb Mar Apr Mai Jun Jul Aug Sep Okt Nov Des Jan Feb Mar Apr Mai Jun Jul Aug Sep Okt Nov20122013SæsonkorrigeretTrend
Kilde: Hagstova Føroya
I de første 11 måneder af 2013 blev der udbetalt 89 mio. kr. mere i løn end i samme periode i 2012.Det svarer til en stigning på 1,4 pct. Stigningen kan især henføres til offentlige og private tjenester.BeskæftigelsenHvis man ser på antallet af lønmodtagere på Færøerne, oplever man også der en fremgang. Efter etstort fald i antal lønmodtagere sidst 2010, hvor Faroe Seaood gik konkurs, har antallet af lønmodta-gere svinget lidt op og ned, men trenden er så småt opadgående, jf. figur 5. Der er dog fortsat 500færre lønmodtagere end i efteråret 2010.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 12
Figur 5: Antal lønmodtagere på Færøerne jan. 2010 - sep. 201324.60024.40024.20024.00023.80023.60023.40023.20023.00022.80022.600SepSepSepNovNovNovSepJanJanJanMaiMaiMaiJanMai2013JulJulJulMarMarMarMarJulTrend
2010
2011
2012
Kilde: Hagstova Føroya
Det er især et stigenden antal lødmodtagere inden for de private tjenesteerhverv, der har sikretbeskæftigelsen, som det fremgår af nedenstående tabel 2.Tabel 2: Antal lønmodtagere fordelt på hovederhverv, sept. 2013Ændring 2012-2013
Fiskeri-, opdræts- og råstoferhvervByggevirksomhed og anden produktionPrivate tjenesteerhvervOffentlige og andre tjenesterLønmodtagere i altKilde: Hagstova Føroya
20104.3653.1717.9618.80324.300
20113.8063.0177.9298.82723.579
20124.0242.9457.8158.86623.650
20134.0682.9648.1388.75123.921
antal4419323-115271
i pct.1,10,64,1-1,31,1
Samtidig er ledigheden stærkt faldende på Færøerne. Fra december 2012 til november 2013 er densæsonkorrigerede ledighed faldet fra 4,9 pct. til 3,7 pct., hvilket svarer til 277 fuldtidsansatte.Eksport og importFærøernes Statistik har opgjort eksporten for de første 10 måneder af 2013, jf. tabel 3.Tabel 3: Eksporten jan.-okt. 2012-2013 fordelt på hovedgrupper, mio. kr. og ændring i pct.2012BundfiskFladfiskOpdrætsfiskPelagiske fiskSkaldyrAndre fisk og fiskeprodukterAndre varerSkibeEksporten i altFiskeeksporten i alt1.0831461.4681.1841192431593064.7074.24220131.0251162.015990764311661034.9234.653Ændring Ændringi%-57-30548-194-431888-203217412-5-2037-16-36785-66510
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 13
Eksportværdien for de første 10 måneder af 2013 ligger 5 pct. over eksportværdien for samme peri-ode i 2012. Eksporten af fisk og fiskeprodukter alene er steget med 10 pct. i samme periode. Her erdet især eksporten af opdrætsfisk, dvs. laks, der har bidraget til den øgede eksportværdi med enstigning på 37 pct. Det er høje verdensmarkedspriser på opdrætslaks, der har trukket eksportværdienop, idet den eksporterede mængde stort set er uændret.Hvis man ser på eksporten af pelagiske fisk, dvs. sild, makrel og blåhvilling mv., har der været taleom et fald i eksportværdien på 16 pct. de første 10 måneder af 2013 i forhold til samme periode i2012. Samtidig er den eksporterede mængde heraf faldet med 12 pct. i samme periode, jf. tabel 4nedenfor. Dette kan tyde på, at de færøske virksomheder har vanskeligt ved at få afsat den pelagiskefisk som følge af makrel- og sildestriden og deraf følgende EU-sanktioner mod Færøerne.Tabel 4: Eksport af fisk jan.-okt. 2012-2013 fordelt på hovedgrupper, tons2012BundfiskFladfiskOpdrætsfiskPelagiske fiskSkaldyrAndre fisk og fiskeprodukterEksport af fisk i altKilde: Hagstova Føroya
201342.7013.75748.500153.3073.41060.615312.290
Ændring Ændringi%1.638-256619-21.444-4.09926.2782.7364-61-12-55771
41.0634.01347.881174.7517.50934.338309.554
Importværdien, ekskl. skibe og fly, er stort set uændret for de første 10 måneder af 2013 i forholdsamme periode i 2012, jf tabel 5. Der er dog en pæn stigning i importen af biler, mens importen afmaskiner og materialer til industrien er faldende.Tabel 5: Importen jan.-okt. 2012- 2013, mio. kr. og ændring i pct.2012Til fiskeopdræt og landbrugRåvarer til fiskeopdrætBygge- og anlægsvirksomhedProduktion i øvrigtMaskiner og redskaberOlie, benzin mv.BilerDirekte forbrugSkibe og flyImport i altImport i alt, ekskl. skibe og flyKilde: Hagstova Føroya
2013 Ændring Ændringi%3251333461.0903191.0902351.0098165.3644.54838141-59-64-355544-512-4922113113-5-17-3305-39-80
2871323051.1493831.1251809651.3285.8554.527
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 14
Den offentlige sektorÅret 2012 var femte år i træk med et samlet underskud for den offentlie sektor på Færøerne, jf. fig6.Fig. 6: Offentlige indtægter, udgifter og overskud 1998-2012, mio. kr.8.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.0000-1.0001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Overskud
Indtægter
Udgifter
Kilde: Hagstova Føroya
Kommunerne har dog samlet set haft overskud hvert af årene i perioden 2010-12, mens landet harhaft underskud hvert år i peridoen 2008-2012, jf. nedenfor. Landet havde dog overskud i 2006 og2007 på henholdsvis 68 og 156 mio. kr.
Tabel 6: Offentlige indtægter og udgifter 2008-2012, mio. kr.2008Indtægter i altUdgifter i altOverskud i altLandetKommunerneSociale fondeOverskud i pct. af BNPKilde: Hagstova Føroya
20096.6777.246-570-506-14278-4,8
20106.8297.280-452-44139-50-3,5
20117.1567.432-275-20340-112-2,1
20127.2637.505-242-24133-34-1,8
Ændring2011-121077334-38-778
6.9957.337-342-210-342211-2,8
Skattetrykket på FærøerneFærøernes Statistik har opgjort skattetrykket1på Færøerne til 44,8 pct. i 2012. Det er 0,2 procentpo-int højere end i 2011. Siden man begyndte at lave opgørelsen af skattetrykket i 1988, har det svingetomkring 45 pct., bortset fra perioden omkring finanskrisen i 2008.
1
De samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser (BNP)
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 15
5045403530

Figur 6: Skattetrykket på Færøerne: Skatter og afgifter

i pct. af BNP i markedspriser

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Kilde: Hagstova Føroya
En opgørelse fra OECD viser, at skattetrykket i Danmark var 48,0 pct. i 2012, hvilket var det høje-ste skattetryk i et OECD-land. Belgien og Frankrig delte andenpladsen med et skattetryk på 45,3pct. i 2012, mens Sveriges skattetryk var 44,3 pct. i 2012.
Med venlig hilsenDan M. Knudsen