PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt

Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

8. februar 2015

Nye forslag vil påvirke Dankortet

Sammenfatning

Der er næsten lige så mange Dankort, som der er danskere. Det skyldes

bl.a., at Dankortet er billigt for forbrugere og forretninger. Men sådan er det

ikke overalt i Europa. Markedet for betalingskort er fragmenteret, præget af

manglende konkurrence og uigennemskuelige og - nogle steder - høje ge-

byrer. Det vil Kommissionen ændre på med to lovforslag, men hvilken be-

tydning vil det få for det populære Dankort? Det korte svar er, at det er

svært at spå om, da det afhænger af, hvordan aktørerne på markedet vil

agere. Europa-Parlamentet lægger op til at undtage Dankortet.

Baggrund

Kommissionen mener, at markedet for betalingskort er præget af manglende

transparens i forhold til gebyrer og manglende konkurrence, fordi VISA og Master

Card dominerer. Desuden er der forskelle i teknisk infrastrukturer og omkostninger

mellem landene. Derfor fremsatte Kommissionen sidste sommer to forslag: æn-

dring af direktiv om betalingstjenester og en ny forordning vedr. interbankgebyrer.

KOM(2013)547 og KOM(2013)550

1/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten er at skabe lige vilkår for alle aktører på kortmarkedet og dermed bidra-

ge til at fremme et indre marked for kortbetalinger i Europa, hvilket i sidste ende vil

komme forretninger og forbrugere til gavn i form af lavere priser.

Figur: organisering af et typisk firepartsystem

Hovedelementer i forslagene

Forslaget til forordning fastlægger et loft over interbankgebyrer for betalinger med

brug af forbrugerkort (firmakort er ikke omfattet). Det skal ske i to tempi: to måne-

der efter forordningen træder i kraft er loftet for

grænseoverskridende

betalinger på

0,2 pct. af transaktionens værdi for debetkort og 0,3 pct. for kreditkort. To år efter

udvides disse grænser til også at gælde

indenlandske

betalinger.

Dette loft skal gøre korttransaktioner billigere for forretningerne. Derfor skal be-

stemmelsen ses i sammenhæng med direktivforslaget, der forbyder forretningerne

at overvælte gebyret på kunderne (se ordforklaring).

Desuden indeholder forordningsforslaget en række bestemmelser om, hvordan

kortsystemer og regelsæt skal organiseres (dette gælder alle kort). Disse gennem-

gås nedenfor.

Der findes også trepartssystemer, hvor kortselskabet indgår aftaler direkte med forbrugere og forret-

ninger, f.eks. American Express og Diners Club. De er ikke omfattet af forslaget. Kilde:

Rapport vedrø-

rende forslag til forordning om interbankgebyrer.

Betalingsrådets arbejdsgruppe.

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordforklaring

Udsteder:

Den virksomhed – typisk en bank - der udsteder kortet til kortholderen.

Indløser:

Den finansielle virksomhed der sikrer, at modtageren får sine penge ved

kortbetaling. Nets er eneste indløser i Dankortsystemet.

Kortselskaber:

Det selskab der ejer rettighederne til varemærket, f.eks. VISA, og

giver udsteder og indløser ret til at arbejde med varemærket.

Kortholder:

Den person som kortet er udstedt til, og som har ret til at bruge det.

Co-badging:

Når et kort indeholder to varemærker, f.eks. VISA/Dankort.

Processing:

Behandling af betalinger, f.eks. indsamling af transaktioner hos beta-

lingsmodtager, autorisation af betalinger, udveksling af data mellem indløser og

udsteder. Nets står for processing i Dankortsystemet.

Overvælte gebyr:

Når forretningen lader kortholder betale indløsningsgebyret.

Interbankgebyr:

Gebyr fra en bank til en anden ved hver kortbetaling.

Debetkort:

Købsbeløbet trækkes fra kontoen, så snart indløser har modtaget op-

lysning om transaktionen. F.eks. Dankort.

Kreditkort:

Købsbeløbet trækkes først senere fra kontoen, f.eks. ved udgangen af

en måned afhængig af aftalen med banken. F.eks. MasterCard.

Konsekvenser for Dankortet

Betalingsrådet nedsatte en arbejdsgruppe til at analysere forslagenes betydning for

Dankortet. Følgende bygger på arbejdsgruppens rapport.

Interbankgebyrer og forbud mod overvæltning af gebyrer

Interbankgebyrer aftales ofte nationalt i fællesskab af alle bankerne i systemet,

nogle gange også i fællesskab med kortselskabet. I Dankortsystemet findes der

ikke et interbankgebyr i normal forstand. Betalingen fra Nets til udsteder er baseret

på

antallet

af betalinger og ikke

værdien

af disse, ligesom betalingen er baseret på

den grad af omkostningsdækning, som udstederne af Dankort (bankerne) må mod-

tage, hvilket er fastlagt i en bekendtgørelse.

I gennemsnit er vederlaget til udste-

der under 0,2 pct., som er det loft, der foreslås i forordningen. Men forslaget bety-

der, at modellen skal ændres, så afregning afhænger af betalingernes

værdi.

Nets

vurderer, at det kræver en ny aftale med bankerne.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Finansrådet, Nets,

Dansk Erhverv og Forbrugerrådet. Rapporten kan findes her:

http://nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/Betalingsraadet_rapport_EUforordning_interb

ankgebyrer_marts2014/$File/Betalingsraadet_Interbankgebyrer.pdf

Bekendtgørelse nr. 851 af 26. juni 2013.

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbuddet mod at overvælte gebyrer på forbrugerne vil ikke få betydning for handel

med Dankort i fysiske butikker i Danmark, da der allerede gælder et sådant forbud.

Det kan dog få indirekte betydning, da forbuddet også vil gælde kreditkort, som

f.eks. MasterCard. Brugen af disse derfor kan forventes at stige på bekostning af

Dankortet. Forbuddet vil også gælde for betaling på internettet, hvor forretningerne

i dag godt kan opkræve gebyrer af forbrugerne. Betydningen heraf er uvis og af-

hænger af de enkelte forretningers eksisterende praksis for overvæltning af kort-

gebyrer.

Licens

Forordningens artikel 6 forbyder et kortselskab at gøre adgangen til at udstede og

indløse afhængig af nationalitet. Landespecifikke licenser til udstedelse og indløs-

ning forbydes. Der må heller ikke indføres begrænsninger på, hvor i Europa et

betalingskort kan bruges. Hensigten er at skabe et fuldt integreret marked for kort-

betalinger med fri konkurrence.

Hvis forslaget vedtages, kan Nets’ eneret på indløsning i Dankortsystemet ikke

fastholdes. Det er svært at vurdere, om andre aktører vil ønske at blive indløsere af

Dankortet, f.eks. for at tage markedsandele for indløsning af internationale kort.

Nets står i kraft af sin nuværende rolle fordelagtigt i forhold til konkurrenter.

Det vil kræve øgede ressourcer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at indsam-

le oplysninger fra flere aktører til beregning af omkostninger ved drift af Dankort.

Indløsere og udstedere har typisk høje faste omkostninger ved at tilbyde deres

tjenester og lave marginale omkostninger. En situation med flere indløsere af beta-

linger med Dankort kan føre til et tab af stordriftsfordele og højere omkostninger

ved at drive systemet. Omvendt kan øget konkurrence give et pres for en mere

effektiv indløsning, ligesom andre indløsere end Nets i teorien vil kunne opnå en

bedre udnyttelse af deres kapacitet. I Norge og Sverige er der flere indløsere, uden

at de samfundsmæssige omkostninger ved kortbetalinger er større end i Danmark.

Banker, der vil udstede Dankort, skal i dag indgå aftaler med Finansrådet om del-

tagelse i clearingen og afviklingen af betalinger. Det kræver tilstedeværelse i Dan-

mark. Da forslaget forbyder geografiske og nationale krav, skal reglerne ændres.

Muligvis skal der udvikles en ny teknisk løsning til clearing og afvikling af Dankort-

betalinger, som kan anvendes af udenlandske aktører. Der vil være store omkost-

ninger forbundet med udvikling og efterfølgende drift af en ny løsning. Hvis uden-

landske aktører selv skal afholde omkostningerne (hvilket ikke er i strid med forsla-

get) vil det begrænse interessen. Så længe det primært er danskere, der har Dan-

kort, vil det i øvrigt kun være interessant for forretninger i områder tæt på Danmark

og derfor vil udenlandske aktørers interesse i at udstede Dankort være begrænset.

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adskillelse af kortejerskab og processing

Processing (se ordforklaring) varetages ofte af det selskab, der ejer rettighederne

til kortet. Det begrænser ifølge Kommissionen konkurrencen. Derfor lægger forsla-

gets artikel 7 op til at adskille kortselskaber og leverandører af processing i separa-

te juridiske enheder. Kortselskabet må ikke diskriminere på baggrund af geografisk

oprindelse, og det skal være muligt, at godkendelse og clearing kan adskilles og

behandles af forskellige processorer.

Dankortsystemet er præget af en høj grad af centralisering, idet Nets varetager en

række funktioner, der for andre kort er fordelt på flere aktører. Uafhængighed mel-

lem kortejer og processor kan opnås ved, at Nets’ ejerskab til Dankortet udskilles i

et selvstændigt selskab, som også var tilfældet mellem 2001-2005. Det vil dog give

øgede administrative omkostninger for Nets pga. dobbeltfunktioner. Øgede om-

kostninger i Dankort-systemet vil i stigende grad blive afholdt af detailhandlen.

Processing er som indløsning kendetegnet ved stordriftsfordele, dvs. jo flere trans-

aktioner, der behandles af det samme selskab, jo lavere omkostninger pr. transak-

tion. Flere processorer kan derfor medføre øgede omkostninger. Omvendt kan det

muligvis bidrage til at øge konkurrencen og derved til en mere effektiv processing.

Forslaget lægger op til fælles standarder med henblik på teknisk interoperabilitet.

Det er uklart hvilke standarder, og derfor kan behovet for ændringer i Dankortsy-

stemet ikke vurderes. Det kan medføre betydelige omkostninger, omvendt kan der

også være effektivitetsgevinster.

Co-badging

Forslagets artikel 8 forbyder, at kortselskaber har regler for hvilke kort, der kan co-

badges (se ordforklaring) med. Det skal bankerne kunne bestemme. Desuden skal

kunden i butikken selv kunne beslutte, hvilket af de to varemærker på kortet, han

eller hun ønsker at betale med (hvis forretningen tager imod begge). Forretningen

kan dog godt beslutte hvilket kort, der som udgangspunkt skal betales med.

Co-bagding med Dankortet vil være attraktivt for andre kortselskaber end VISA,

fordi Dankortet er så udbredt.

I dag bruges et VISA/Dankort som Dankort i Dan-

mark og som VISA i udlandet. Med forslaget vil kortholderen kunne beslutte at

betale med VISA i Danmark. Hvis det bliver udbredt, vil brug af Dankort blive dyre-

re, som følge af færre transaktioner. Samtidig vil det blive dyrere for forretningerne

at tage imod kortbetalinger, da omkostningerne ved internationale betalingskort er

betydeligt højere end omkostningerne ved at tage imod Dankort-betalinger. Hvor-

Andre lande med nationale debetkort har samme problemstilling, det gælder f.eks. det franske Carte

Bleue/Carte Bancaire.

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vidt det er attraktivt at betale med VISA eller andre varemærker på sit kort afhæn-

ger af, om disse tilbyder bonusordninger, forsikringer eller gratis kredittid, hvis der

er tale om et kreditkort.

For forretningerne vil øget brug af kreditkort øge omkostningerne, samtidig med at

de ikke kan overvælte gebyrerne på kunderne. Til gengæld kan de tilbyde rabatter

ved brug af f.eks. Dankort og dermed styre forbrugernes valg.

Konklusion

Flere bestemmelserne i forslaget kan - med forbehold for mulige effektivitetsgevin-

ster, der kan opnås som følge af øget konkurrence - føre til højere omkostninger

for Dankortet, hvilket ikke er i overensstemmelse med forordningens hensigt. Det

kommer imidlertid an på:



hvordan markedsaktørerne forholder sig til ændrede rammevilkår

hvordan bankerne forholder sig til nye co-badging-regler

hvordan forbrugerne ønsker at gøre brug af øgede valgmuligheder.

Betalingsrådet anbefaler derfor, at der gøres opmærksom på de mulige utilsigtede

konsekvenser for effektive kort som Dankortet. Desuden foreslår Betalingsrådet en

overgangsperiode eller en undtagelse fra de bestemmelser, der vurderes at være

belastende for kort, der er billigere end det foreslåede loft for interbankgebyrer.

Europa-Parlamentets behandling

Europa-Parlamentets Økonomiudvalg (ECON) vedtog den 20. februar 2014 en

række ændringer til Kommissionens forslag. ECON’s rapport ventes godkendt på

plenar den 2. april.

I forhold til Dankortet er der tre interessante elementer i rapporten:



En ændret artikel 1, der undtager nationale debetkortsystemer fra artikel 6 og

7, hvis systemerne opererer med et gennemsnitlig interbankgebyr på under det

loft, som forordningen fastsætter. Det vil betyde, at Dankort kan undtages for

bestemmelserne om licens og adskillelse af ejerskab og processing.

Ændringer i artikel 3 og 4, der giver medlemsstaterne mulighed for at oprethol-

de eller indføre lavere lofter for interbankgebyrer eller tiltag med same formål i



Se ECON’s rapporter her:

http://www.europarl.europa.eu/committees/en/econ/subject-

files.html?id=20121112CDT55410#menuzone

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



national lovgivning. Det vil betyde, at Dankortmodellen kan bibeholdes for så

vidt angår abonnement og vederlag fra Nets til udsteder.

En tilføjelse til artikel 8 om co-badging, der vil betyde, at forretningen får en

mere klar mulighed for at styre forbrugerne hen imod det billigste betalings-

middel (Dankort) – omend forbrugeren fortsat har mulighed for at vælge at be-

tale med et andet varemærke på sit kort.

Behandlingen af forslagene i Rådet er fortsat på et tidligt stadie. Forslagene skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet er

medlovgiver.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

7/7