Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt
1346363_0001.png
Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
Nye forslag vil påvirke Dankortet
Sammenfatning
Der er næsten lige så mange Dankort, som der er danskere. Det skyldes
bl.a., at Dankortet er billigt for forbrugere og forretninger. Men sådan er det
ikke overalt i Europa. Markedet for betalingskort er fragmenteret, præget af
manglende konkurrence og uigennemskuelige og - nogle steder - høje ge-
byrer. Det vil Kommissionen ændre på med to lovforslag, men hvilken be-
tydning vil det få for det populære Dankort? Det korte svar er, at det er
svært at spå om, da det afhænger af, hvordan aktørerne på markedet vil
agere. Europa-Parlamentet lægger op til at undtage Dankortet.
Baggrund
Kommissionen mener, at markedet for betalingskort er præget af manglende
transparens i forhold til gebyrer og manglende konkurrence, fordi VISA og Master
Card dominerer. Desuden er der forskelle i teknisk infrastrukturer og omkostninger
mellem landene. Derfor fremsatte Kommissionen sidste sommer to forslag: æn-
dring af direktiv om betalingstjenester og en ny forordning vedr. interbankgebyrer.
1
1
KOM(2013)547 og KOM(2013)550
1/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1346363_0002.png
Hensigten er at skabe lige vilkår for alle aktører på kortmarkedet og dermed bidra-
ge til at fremme et indre marked for kortbetalinger i Europa, hvilket i sidste ende vil
komme forretninger og forbrugere til gavn i form af lavere priser.
Figur: organisering af et typisk firepartsystem
2
Hovedelementer i forslagene
Forslaget til forordning fastlægger et loft over interbankgebyrer for betalinger med
brug af forbrugerkort (firmakort er ikke omfattet). Det skal ske i to tempi: to måne-
der efter forordningen træder i kraft er loftet for
grænseoverskridende
betalinger på
0,2 pct. af transaktionens værdi for debetkort og 0,3 pct. for kreditkort. To år efter
udvides disse grænser til også at gælde
indenlandske
betalinger.
Dette loft skal gøre korttransaktioner billigere for forretningerne. Derfor skal be-
stemmelsen ses i sammenhæng med direktivforslaget, der forbyder forretningerne
at overvælte gebyret på kunderne (se ordforklaring).
Desuden indeholder forordningsforslaget en række bestemmelser om, hvordan
kortsystemer og regelsæt skal organiseres (dette gælder alle kort). Disse gennem-
gås nedenfor.
2
Der findes også trepartssystemer, hvor kortselskabet indgår aftaler direkte med forbrugere og forret-
ninger, f.eks. American Express og Diners Club. De er ikke omfattet af forslaget. Kilde:
Rapport vedrø-
rende forslag til forordning om interbankgebyrer.
Betalingsrådets arbejdsgruppe.
2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1346363_0003.png
Ordforklaring
Udsteder:
Den virksomhed – typisk en bank - der udsteder kortet til kortholderen.
Indløser:
Den finansielle virksomhed der sikrer, at modtageren får sine penge ved
kortbetaling. Nets er eneste indløser i Dankortsystemet.
Kortselskaber:
Det selskab der ejer rettighederne til varemærket, f.eks. VISA, og
giver udsteder og indløser ret til at arbejde med varemærket.
Kortholder:
Den person som kortet er udstedt til, og som har ret til at bruge det.
Co-badging:
Når et kort indeholder to varemærker, f.eks. VISA/Dankort.
Processing:
Behandling af betalinger, f.eks. indsamling af transaktioner hos beta-
lingsmodtager, autorisation af betalinger, udveksling af data mellem indløser og
udsteder. Nets står for processing i Dankortsystemet.
Overvælte gebyr:
Når forretningen lader kortholder betale indløsningsgebyret.
Interbankgebyr:
Gebyr fra en bank til en anden ved hver kortbetaling.
Debetkort:
Købsbeløbet trækkes fra kontoen, så snart indløser har modtaget op-
lysning om transaktionen. F.eks. Dankort.
Kreditkort:
Købsbeløbet trækkes først senere fra kontoen, f.eks. ved udgangen af
en måned afhængig af aftalen med banken. F.eks. MasterCard.
Konsekvenser for Dankortet
Betalingsrådet nedsatte en arbejdsgruppe til at analysere forslagenes betydning for
Dankortet. Følgende bygger på arbejdsgruppens rapport.
3
Interbankgebyrer og forbud mod overvæltning af gebyrer
Interbankgebyrer aftales ofte nationalt i fællesskab af alle bankerne i systemet,
nogle gange også i fællesskab med kortselskabet. I Dankortsystemet findes der
ikke et interbankgebyr i normal forstand. Betalingen fra Nets til udsteder er baseret
antallet
af betalinger og ikke
værdien
af disse, ligesom betalingen er baseret på
den grad af omkostningsdækning, som udstederne af Dankort (bankerne) må mod-
tage, hvilket er fastlagt i en bekendtgørelse.
4
I gennemsnit er vederlaget til udste-
der under 0,2 pct., som er det loft, der foreslås i forordningen. Men forslaget bety-
der, at modellen skal ændres, så afregning afhænger af betalingernes
værdi.
Nets
vurderer, at det kræver en ny aftale med bankerne.
3
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Finansrådet, Nets,
Dansk Erhverv og Forbrugerrådet. Rapporten kan findes her:
http://nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/Betalingsraadet_rapport_EUforordning_interb
ankgebyrer_marts2014/$File/Betalingsraadet_Interbankgebyrer.pdf
4
Bekendtgørelse nr. 851 af 26. juni 2013.
3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forbuddet mod at overvælte gebyrer på forbrugerne vil ikke få betydning for handel
med Dankort i fysiske butikker i Danmark, da der allerede gælder et sådant forbud.
Det kan dog få indirekte betydning, da forbuddet også vil gælde kreditkort, som
f.eks. MasterCard. Brugen af disse derfor kan forventes at stige på bekostning af
Dankortet. Forbuddet vil også gælde for betaling på internettet, hvor forretningerne
i dag godt kan opkræve gebyrer af forbrugerne. Betydningen heraf er uvis og af-
hænger af de enkelte forretningers eksisterende praksis for overvæltning af kort-
gebyrer.
Licens
Forordningens artikel 6 forbyder et kortselskab at gøre adgangen til at udstede og
indløse afhængig af nationalitet. Landespecifikke licenser til udstedelse og indløs-
ning forbydes. Der må heller ikke indføres begrænsninger på, hvor i Europa et
betalingskort kan bruges. Hensigten er at skabe et fuldt integreret marked for kort-
betalinger med fri konkurrence.
Hvis forslaget vedtages, kan Nets’ eneret på indløsning i Dankortsystemet ikke
fastholdes. Det er svært at vurdere, om andre aktører vil ønske at blive indløsere af
Dankortet, f.eks. for at tage markedsandele for indløsning af internationale kort.
Nets står i kraft af sin nuværende rolle fordelagtigt i forhold til konkurrenter.
Det vil kræve øgede ressourcer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at indsam-
le oplysninger fra flere aktører til beregning af omkostninger ved drift af Dankort.
Indløsere og udstedere har typisk høje faste omkostninger ved at tilbyde deres
tjenester og lave marginale omkostninger. En situation med flere indløsere af beta-
linger med Dankort kan føre til et tab af stordriftsfordele og højere omkostninger
ved at drive systemet. Omvendt kan øget konkurrence give et pres for en mere
effektiv indløsning, ligesom andre indløsere end Nets i teorien vil kunne opnå en
bedre udnyttelse af deres kapacitet. I Norge og Sverige er der flere indløsere, uden
at de samfundsmæssige omkostninger ved kortbetalinger er større end i Danmark.
Banker, der vil udstede Dankort, skal i dag indgå aftaler med Finansrådet om del-
tagelse i clearingen og afviklingen af betalinger. Det kræver tilstedeværelse i Dan-
mark. Da forslaget forbyder geografiske og nationale krav, skal reglerne ændres.
Muligvis skal der udvikles en ny teknisk løsning til clearing og afvikling af Dankort-
betalinger, som kan anvendes af udenlandske aktører. Der vil være store omkost-
ninger forbundet med udvikling og efterfølgende drift af en ny løsning. Hvis uden-
landske aktører selv skal afholde omkostningerne (hvilket ikke er i strid med forsla-
get) vil det begrænse interessen. Så længe det primært er danskere, der har Dan-
kort, vil det i øvrigt kun være interessant for forretninger i områder tæt på Danmark
og derfor vil udenlandske aktørers interesse i at udstede Dankort være begrænset.
4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1346363_0005.png
Adskillelse af kortejerskab og processing
Processing (se ordforklaring) varetages ofte af det selskab, der ejer rettighederne
til kortet. Det begrænser ifølge Kommissionen konkurrencen. Derfor lægger forsla-
gets artikel 7 op til at adskille kortselskaber og leverandører af processing i separa-
te juridiske enheder. Kortselskabet må ikke diskriminere på baggrund af geografisk
oprindelse, og det skal være muligt, at godkendelse og clearing kan adskilles og
behandles af forskellige processorer.
Dankortsystemet er præget af en høj grad af centralisering, idet Nets varetager en
række funktioner, der for andre kort er fordelt på flere aktører. Uafhængighed mel-
lem kortejer og processor kan opnås ved, at Nets’ ejerskab til Dankortet udskilles i
et selvstændigt selskab, som også var tilfældet mellem 2001-2005. Det vil dog give
øgede administrative omkostninger for Nets pga. dobbeltfunktioner. Øgede om-
kostninger i Dankort-systemet vil i stigende grad blive afholdt af detailhandlen.
Processing er som indløsning kendetegnet ved stordriftsfordele, dvs. jo flere trans-
aktioner, der behandles af det samme selskab, jo lavere omkostninger pr. transak-
tion. Flere processorer kan derfor medføre øgede omkostninger. Omvendt kan det
muligvis bidrage til at øge konkurrencen og derved til en mere effektiv processing.
Forslaget lægger op til fælles standarder med henblik på teknisk interoperabilitet.
Det er uklart hvilke standarder, og derfor kan behovet for ændringer i Dankortsy-
stemet ikke vurderes. Det kan medføre betydelige omkostninger, omvendt kan der
også være effektivitetsgevinster.
Co-badging
Forslagets artikel 8 forbyder, at kortselskaber har regler for hvilke kort, der kan co-
badges (se ordforklaring) med. Det skal bankerne kunne bestemme. Desuden skal
kunden i butikken selv kunne beslutte, hvilket af de to varemærker på kortet, han
eller hun ønsker at betale med (hvis forretningen tager imod begge). Forretningen
kan dog godt beslutte hvilket kort, der som udgangspunkt skal betales med.
Co-bagding med Dankortet vil være attraktivt for andre kortselskaber end VISA,
fordi Dankortet er så udbredt.
5
I dag bruges et VISA/Dankort som Dankort i Dan-
mark og som VISA i udlandet. Med forslaget vil kortholderen kunne beslutte at
betale med VISA i Danmark. Hvis det bliver udbredt, vil brug af Dankort blive dyre-
re, som følge af færre transaktioner. Samtidig vil det blive dyrere for forretningerne
at tage imod kortbetalinger, da omkostningerne ved internationale betalingskort er
betydeligt højere end omkostningerne ved at tage imod Dankort-betalinger. Hvor-
5
Andre lande med nationale debetkort har samme problemstilling, det gælder f.eks. det franske Carte
Bleue/Carte Bancaire.
5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1346363_0006.png
vidt det er attraktivt at betale med VISA eller andre varemærker på sit kort afhæn-
ger af, om disse tilbyder bonusordninger, forsikringer eller gratis kredittid, hvis der
er tale om et kreditkort.
For forretningerne vil øget brug af kreditkort øge omkostningerne, samtidig med at
de ikke kan overvælte gebyrerne på kunderne. Til gengæld kan de tilbyde rabatter
ved brug af f.eks. Dankort og dermed styre forbrugernes valg.
Konklusion
Flere bestemmelserne i forslaget kan - med forbehold for mulige effektivitetsgevin-
ster, der kan opnås som følge af øget konkurrence - føre til højere omkostninger
for Dankortet, hvilket ikke er i overensstemmelse med forordningens hensigt. Det
kommer imidlertid an på:
hvordan markedsaktørerne forholder sig til ændrede rammevilkår
hvordan bankerne forholder sig til nye co-badging-regler
hvordan forbrugerne ønsker at gøre brug af øgede valgmuligheder.
Betalingsrådet anbefaler derfor, at der gøres opmærksom på de mulige utilsigtede
konsekvenser for effektive kort som Dankortet. Desuden foreslår Betalingsrådet en
overgangsperiode eller en undtagelse fra de bestemmelser, der vurderes at være
belastende for kort, der er billigere end det foreslåede loft for interbankgebyrer.
Europa-Parlamentets behandling
Europa-Parlamentets Økonomiudvalg (ECON) vedtog den 20. februar 2014 en
række ændringer til Kommissionens forslag. ECON’s rapport ventes godkendt på
plenar den 2. april.
6
I forhold til Dankortet er der tre interessante elementer i rapporten:
En ændret artikel 1, der undtager nationale debetkortsystemer fra artikel 6 og
7, hvis systemerne opererer med et gennemsnitlig interbankgebyr på under det
loft, som forordningen fastsætter. Det vil betyde, at Dankort kan undtages for
bestemmelserne om licens og adskillelse af ejerskab og processing.
Ændringer i artikel 3 og 4, der giver medlemsstaterne mulighed for at oprethol-
de eller indføre lavere lofter for interbankgebyrer eller tiltag med same formål i
6
Se ECON’s rapporter her:
http://www.europarl.europa.eu/committees/en/econ/subject-
files.html?id=20121112CDT55410#menuzone
6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
national lovgivning. Det vil betyde, at Dankortmodellen kan bibeholdes for så
vidt angår abonnement og vederlag fra Nets til udsteder.
En tilføjelse til artikel 8 om co-badging, der vil betyde, at forretningen får en
mere klar mulighed for at styre forbrugerne hen imod det billigste betalings-
middel (Dankort) – omend forbrugeren fortsat har mulighed for at vælge at be-
tale med et andet varemærke på sit kort.
Behandlingen af forslagene i Rådet er fortsat på et tidligt stadie. Forslagene skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet er
medlovgiver.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
7/7