Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt
1337116_0001.png
Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
EU’s klima- og energipolitiske ramme frem til 2030
Sammenfatning
Efter internt drama spillede Kommissionen i januar ud med sit bud på en
ny klima- og energipolitik frem mod 2030. Kommissionen foreslår en 40 pct.
reduktion af drivhusgasser samt et mål, der kun binder EU som helhed, for
vedvarende energi på 27 pct. af den samlede energi. Det var imidlertid kun
første akt af dramaet. Anden akt foregik i Europa-Parlamentet, da det i
februar vedtog sin position. Tredje akt løber af stablen i marts, når stats- og
regeringscheferne skal diskutere sagen. Endelig skal Rådet og Parlamentet
nå til enighed om den samlede pakke. Dermed vil EU’s position være klar
til de internationale klimaforhandlinger i Paris i 2015.
Baggrund
Til trods for at EU’s nuværende klima- og energipolitiske ramme løber frem til
2020, skal der nu vedtages en ny. Det skyldes dels, at der er behov for at
skabe klarhed for at fremme investeringer i teknologi, forskning og infrastruk-
tur dels, at EU skal fastlægge sit ambitionsniveau forud for forhandlingerne
1/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337116_0002.png
om en international klimaaftale i 2015. Kommissionen har derfor den 22. janu-
ar 2014 fremlagt sit bud på nye målsætninger for 2030.
1
Udspillet bygger på 1)
Kommissionens to køreplaner fra 2011 med scenarier for 2050 for hhv. energi
og omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi samt en hvidbog
om transport.
2
2) Den offentlige høring der blev lanceret med Kommissionens
grønbog
En ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030.
Se
EU note 28
af 15. april 2013
3
for en gennemgang af grønbogen og resultater opnået under
den nuværende ramme med 20/20/20-målsætningerne.
Kommissionens udspil
Kommissionens udspil skal tjene mange formål: at drive udviklingen hen imod
en lavemissionsøkonomi, der sikrer konkurrencedygtig energi til alle, skaber
nye muligheder for vækst og arbejdspladser, bidrager til forsyningssikkerhed
og reducerer Europas afhængighed af energiimport. Udspillet lægger op til
målsætninger for 2030, der lyder på:
Reduktion af drivhusgasemissioner
på 40 pct. i forhold til 1990-
niveauet, hvilket skal opnås dels gennem EU’s kvotehandelssystem
(ETS), dels gennem reduktionsmål for ikke-kvotebelagte sektorer, der
fordeles ud på de enkelte medlemsstater. Det svarer til det nuværen-
de 30 pct. reduktionsmål for 2020. ETS-sektoren skal levere en 43
pct. reduktion, mens ikke-kvotebelagte sektorer skal levere 30 pct.
sammenlignet med 2005-niveau.
Vedvarende energi
(VE) skal udgøre en andel på 27 pct. af det sam-
lede energiforbrug. Dette mål er imidlertid kun bindende for EU som
helhed og ikke for de enkelte medlemsstater, som det er tilfældet med
den tilsvarende 20 pct.-målsætning for 2020. Medlemsstaterne får
med andre ord frihed til selv at tilpasse energisystemerne.
Kommissionen foreslår ikke en målsætning for energibesparelser (nu gælder
et ikke-bindende mål på 20 pct. reduktion) eller
energieffektivitet,
men der-
imod en analyse senere i 2014 af energieffektivitetsdirektivet
4
, der blev vedta-
get under dansk formandskab i 2012 og først har implementeringsfrist i juni
1
2
KOM (2014)15
KOM (2011) 112, KOM(2011) 885, KOM(2011) 144. I disse køreplaner forudses et behov for at
reducere drivhusgasser med 40 pct. i 2030 med henblik på en 80-95 pct. reduktion i 2050.
3
http://www.euo.dk/dokumenter/ft/euu/eunoter/2012_2013/28/
4
Direktiv 2012/27/EU
2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337116_0003.png
2014. Kommissionen vil med andre ord se effekterne af den nuværende lov-
givning, inden der foreslås ændringer.
Kommissionen vil forpligte medlemsstaterne til at levere
nationale energipla-
ner
og løbende koordinere disse med henblik på at nå EU-målene for vedva-
rende energi samt energibesparelse. Planerne skal redegøre for opnåelse af
målsætningerne for drivhusgasreduktioner i ikke-kvotebelagte sektorer, VE,
energibesparelser, energisikkerhed, forskning og udvikling samt andre vigtige
valg, herunder A-kraft, skifergas og CO2-lagring. Disse planer vil skulle vurde-
res af Kommissionen med henblik på levering mod de fælles mål. Det er dog
uklart, hvilke konsekvenser det får, hvis medlemsstaterne ikke op til egne
planer.
Der indgår ikke
sektorspecifikke mål
for vedvarende energi i udspillet. Det
skyldes erfaringerne fra det nuværende mål om 10 pct. VE i transportsekto-
ren, idet førstegenerationsbiobrændstof ofte har negative effekter på CO2-
udledningen, fordi landbrugsjord bruges til fremstilling af brændstof, og det
samlede landbrugsareal derfor må udvides for at producere fødevarer.
Kommissionen foreslår en reform af
EU’s kvotehandelssystem,
der har lidt
under alt for lave priser på grund af den økonomiske krise og deraf følgende
lavere økonomisk aktivitet, hvilket er nærmere beskrevet i
EU note 39 af 29.
maj 2013.
5
Med vedtagelse af ”backloading”
6
er der fundet en midlertidig løs-
ning på problemet. Kommissionen foreslår nu en permanent løsning i form af
et lovforslag om en markedsstabilitetsreserve
7
, der betyder, at udbuddet af
kvoter i systemet fra 2021 automatisk til passes den økonomiske aktivitet.
Udspillet fokuserer på fortsat liberalisering og integrering af det
indre marked
for energi,
og opfordrer til rationaliseringer af nationale støtteordninger.
På spørgsmålet om ”carbon
leakage”,
(det vil sige, at klimapolitikken fører til
at industriproduktion flytter ud af EU til områder med mindre restriktiv klimapo-
litik og dermed ikke resulterer i reduktion af globale CO2-udledninger), siger
Kommissionen, at analyser ikke kan påvise en direkte sammenhæng mellem
EU’s klimapolitik og udflytning af produktion, bl.a. fordi EU’s politik også inde-
bærer energieffektiviseringer. Der er dog fortsat behov for at se på særligt
følsomme sektorer.
5
6
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/b98cb372/12E39.pdf?download=1
KOM (2012) 616
7
KOM(2014) 21
3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337116_0004.png
I forhold til
skifergas
fremlagde miljøkommissær Potocnik samme dag en
ikke-bindende henstilling, som beskriver minimumsprincipper ved udvinding
og anvendelse af skifergas.
8
Flere havde efterlyst et direktiv, så investorer kun
skulle forholde sig til et stykke lovgivning. Nu gælder både vejledende mini-
mumsprincipper og elementer i såvel den generelle EU-lovgivning som i sær-
lige dele af EU-miljølovgivningen for skifergasaktiviteter. De medlemsstater,
der ser et potentiale for europæisk skifergas, er derimod tilfredse med de vej-
ledende retningslinjer.
Når rammen indeholder færre målsætninger skyldes det, at der har været
kritik af for mange målsætninger i 2020-rammen, hvis indbyrdes sammen-
hæng ikke altid var klar og til tider endda modstridende. Desuden ønsker flere
medlemsstater mere fleksibilitet i forhold til at vælge de mest omkostningsef-
fektive løsninger til at opnå reduktionsmålet.
Kommissionens klimaudspil skal ses i lyset af krisens fokus på konkurrence-
evne og dermed på de høje energipriser i EU sammenlignet med USA og
Kina. Udspillet forsøger at balancere mellem på den ene side hensynet til
EU’s konkurrenceevne og arbejdspladser i den energitunge industri og på den
anden de presserende klimaforandringer og behovet for grøn omstilling.
Kommissionen, der normalt fremstår som et enigt kollegium, har ikke kunnet
skjule de interne spændinger mellem på den ene side klimakommissær Con-
nie Hedegaard og på den anden energikommissær Günther Oettinger.
Europa-Parlamentet
Anden akt i klimadramaet løb af stablen i Europa-Parlamentet den 5. februar
2014, da plenarforsamlingen skulle stemme om en resolution, der slår Parla-
mentets position fast.
9
Det blev en meget lang og meget tæt afstemning, men
resolutionen blev vedtaget med 341 stemmer for, 263 imod og 26, der undlod
at stemme. Undervejs i maratonafstemningen om de mange ændringsforslag,
krævede industriudvalgets ordfører, den polske Konrad Szymanski sit navn
fjernet fra resolutionen i frustration over ikke at komme til orde i debatten.
Parlamentet kritiserer i resolutionen Kommissionens udspil for at være uambi-
tiøst og opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge tre bindende EU-mål, der
8
9
C(2014)267
European Parliament resolution of 5 February 2014 on a 2030 framework for climate and energy
policies (2013/2135(INI))
4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337116_0005.png
omsættes til individuelle, nationale mål under hensyntagen til de enkelte med-
lemsstaters situation og potentiale:
reduktion af drivhusgasser på 40 pct. i forhold til 1990-niveauet
minimum 30 pct. af det samlede, endelige energiforbrug på basis af
vedvarende energikilder.
energieffektivitet på 40 pct. i overensstemmelse med studier af poten-
tialet for omkostningseffektivitet.
Parlamentet opfordrer til at bruge EU’s strukturfondsmidler og regionalfonde
bl.a. til decentrale VE-projekter og energieffektiviseringsprojekter. I øvrigt op-
fordres Kommissionen til at give store off-shore vindprojekter i Nordsøen mere
støtte. I forhold til skifergas finder Parlamentet, at kommende lovgivning skal
indeholde obligatoriske miljøkonsekvensanalyser af skifergasprojekter.
Parlamentet mener, at spørgsmålet om ”carbon leakage” bør adresseres på
globalt niveau. Tilgangen til at sikre energisikkerhed er at fuldende det indre
marked for energi og på længere sigt at stræbe efter at gøre EU selvforsyn-
ende med energi. Tilgangen til problematikken omkring høje energipriser og
konkurrenceevne er med miljøudvalgets konservative ordførers ord, at bruge
mindre energi ved at satse på energieffektivitet.
10
Det Europæiske Råd
Medlemsstaterne er også delt. På den ene side står en gruppe lande, der
foukserer på konkurrenceevne og energipriser. Heriblandt er Storbritannien,
der støtter reduktionsmålet, men er imod bindende VE-mål og bl.a. ønsker at
satse på skifergas. Det samme gælder for Polen, der tilmed er imod 40 pct.
emissionsreduktion, da landet fortsat er stærkt afhængigt af kul. gruppen tæl-
ler også andre Central og Østeuropæiske lande.
På den anden side står en gruppe lande, der opfordrer til ambitiøse mål og
ikke ser en modsætning mellem økonomisk vækst og ambitiøs klimapolitik.
11
Her findes bl.a. Danmark og også Tyskland, der har besluttet at afvikle A-kraft
og derfor er optaget af nye energikilder og bl.a. satser på VE. Frankrig satser
fortsat på A-kraft, men er samtidig optaget af, at EU fastlægger en ambitiøs
10
11
Anne Delvaux (EPP). Pressemeddelelse 5. februar 2013.
En gruppe på otte lande skrev opfordring til Kommissionen forud for udspillet. De otte lande er
Tyskland, Frankrig, Danmark, Italien, Irland, Østrig, Belgien og Portugal .
5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
position forud for COP21, så Frankrig kan stå som en stærk forhandlingsleder
under de internationale klimaforhandlinger i Paris.
De næste akter
Stats- og regeringscheferne skal på Det Europæiske Råds møde den 21.-22.
marts diskutere de overordnede linjer i den nye klima- og energipolitik, herun-
der målsætningerne. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet
til at nå til enighed om den overordnede ramme, dvs. 40 pct. reduktionsmålet
for drivhusgasser, med henblik på forberedelsen af de internationale klimafor-
handlinger i regi af COP21, der løber af stablen i Paris i 2015.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
6/6