PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt

Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

8. februar 2015

EU’s klima- og energipolitiske ramme frem til 2030

Sammenfatning

Efter internt drama spillede Kommissionen i januar ud med sit bud på en

ny klima- og energipolitik frem mod 2030. Kommissionen foreslår en 40 pct.

reduktion af drivhusgasser samt et mål, der kun binder EU som helhed, for

vedvarende energi på 27 pct. af den samlede energi. Det var imidlertid kun

første akt af dramaet. Anden akt foregik i Europa-Parlamentet, da det i

februar vedtog sin position. Tredje akt løber af stablen i marts, når stats- og

regeringscheferne skal diskutere sagen. Endelig skal Rådet og Parlamentet

nå til enighed om den samlede pakke. Dermed vil EU’s position være klar

til de internationale klimaforhandlinger i Paris i 2015.

Baggrund

Til trods for at EU’s nuværende klima- og energipolitiske ramme løber frem til

2020, skal der nu vedtages en ny. Det skyldes dels, at der er behov for at

skabe klarhed for at fremme investeringer i teknologi, forskning og infrastruk-

tur dels, at EU skal fastlægge sit ambitionsniveau forud for forhandlingerne

1/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om en international klimaaftale i 2015. Kommissionen har derfor den 22. janu-

ar 2014 fremlagt sit bud på nye målsætninger for 2030.

Udspillet bygger på 1)

Kommissionens to køreplaner fra 2011 med scenarier for 2050 for hhv. energi

og omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi samt en hvidbog

om transport.

2) Den offentlige høring der blev lanceret med Kommissionens

grønbog

En ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030.

EU note 28

af 15. april 2013

for en gennemgang af grønbogen og resultater opnået under

den nuværende ramme med 20/20/20-målsætningerne.

Kommissionens udspil

Kommissionens udspil skal tjene mange formål: at drive udviklingen hen imod

en lavemissionsøkonomi, der sikrer konkurrencedygtig energi til alle, skaber

nye muligheder for vækst og arbejdspladser, bidrager til forsyningssikkerhed

og reducerer Europas afhængighed af energiimport. Udspillet lægger op til

målsætninger for 2030, der lyder på:



Reduktion af drivhusgasemissioner

på 40 pct. i forhold til 1990-

niveauet, hvilket skal opnås dels gennem EU’s kvotehandelssystem

(ETS), dels gennem reduktionsmål for ikke-kvotebelagte sektorer, der

fordeles ud på de enkelte medlemsstater. Det svarer til det nuværen-

de 30 pct. reduktionsmål for 2020. ETS-sektoren skal levere en 43

pct. reduktion, mens ikke-kvotebelagte sektorer skal levere 30 pct.

sammenlignet med 2005-niveau.

Vedvarende energi

(VE) skal udgøre en andel på 27 pct. af det sam-

lede energiforbrug. Dette mål er imidlertid kun bindende for EU som

helhed og ikke for de enkelte medlemsstater, som det er tilfældet med

den tilsvarende 20 pct.-målsætning for 2020. Medlemsstaterne får

med andre ord frihed til selv at tilpasse energisystemerne.



Kommissionen foreslår ikke en målsætning for energibesparelser (nu gælder

et ikke-bindende mål på 20 pct. reduktion) eller

energieffektivitet,

men der-

imod en analyse senere i 2014 af energieffektivitetsdirektivet

, der blev vedta-

get under dansk formandskab i 2012 og først har implementeringsfrist i juni

KOM (2014)15

KOM (2011) 112, KOM(2011) 885, KOM(2011) 144. I disse køreplaner forudses et behov for at

reducere drivhusgasser med 40 pct. i 2030 med henblik på en 80-95 pct. reduktion i 2050.

http://www.euo.dk/dokumenter/ft/euu/eunoter/2012_2013/28/

Direktiv 2012/27/EU

2/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2014. Kommissionen vil med andre ord se effekterne af den nuværende lov-

givning, inden der foreslås ændringer.

Kommissionen vil forpligte medlemsstaterne til at levere

nationale energipla-

ner

og løbende koordinere disse med henblik på at nå EU-målene for vedva-

rende energi samt energibesparelse. Planerne skal redegøre for opnåelse af

målsætningerne for drivhusgasreduktioner i ikke-kvotebelagte sektorer, VE,

energibesparelser, energisikkerhed, forskning og udvikling samt andre vigtige

valg, herunder A-kraft, skifergas og CO2-lagring. Disse planer vil skulle vurde-

res af Kommissionen med henblik på levering mod de fælles mål. Det er dog

uklart, hvilke konsekvenser det får, hvis medlemsstaterne ikke op til egne

planer.

Der indgår ikke

sektorspecifikke mål

for vedvarende energi i udspillet. Det

skyldes erfaringerne fra det nuværende mål om 10 pct. VE i transportsekto-

ren, idet førstegenerationsbiobrændstof ofte har negative effekter på CO2-

udledningen, fordi landbrugsjord bruges til fremstilling af brændstof, og det

samlede landbrugsareal derfor må udvides for at producere fødevarer.

Kommissionen foreslår en reform af

EU’s kvotehandelssystem,

der har lidt

under alt for lave priser på grund af den økonomiske krise og deraf følgende

lavere økonomisk aktivitet, hvilket er nærmere beskrevet i

EU note 39 af 29.

maj 2013.

Med vedtagelse af ”backloading”

er der fundet en midlertidig løs-

ning på problemet. Kommissionen foreslår nu en permanent løsning i form af

et lovforslag om en markedsstabilitetsreserve

, der betyder, at udbuddet af

kvoter i systemet fra 2021 automatisk til passes den økonomiske aktivitet.

Udspillet fokuserer på fortsat liberalisering og integrering af det

indre marked

for energi,

og opfordrer til rationaliseringer af nationale støtteordninger.

På spørgsmålet om ”carbon

leakage”,

(det vil sige, at klimapolitikken fører til

at industriproduktion flytter ud af EU til områder med mindre restriktiv klimapo-

litik og dermed ikke resulterer i reduktion af globale CO2-udledninger), siger

Kommissionen, at analyser ikke kan påvise en direkte sammenhæng mellem

EU’s klimapolitik og udflytning af produktion, bl.a. fordi EU’s politik også inde-

bærer energieffektiviseringer. Der er dog fortsat behov for at se på særligt

følsomme sektorer.

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/b98cb372/12E39.pdf?download=1

KOM (2012) 616

KOM(2014) 21

3/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til

skifergas

fremlagde miljøkommissær Potocnik samme dag en

ikke-bindende henstilling, som beskriver minimumsprincipper ved udvinding

og anvendelse af skifergas.

Flere havde efterlyst et direktiv, så investorer kun

skulle forholde sig til et stykke lovgivning. Nu gælder både vejledende mini-

mumsprincipper og elementer i såvel den generelle EU-lovgivning som i sær-

lige dele af EU-miljølovgivningen for skifergasaktiviteter. De medlemsstater,

der ser et potentiale for europæisk skifergas, er derimod tilfredse med de vej-

ledende retningslinjer.

Når rammen indeholder færre målsætninger skyldes det, at der har været

kritik af for mange målsætninger i 2020-rammen, hvis indbyrdes sammen-

hæng ikke altid var klar og til tider endda modstridende. Desuden ønsker flere

medlemsstater mere fleksibilitet i forhold til at vælge de mest omkostningsef-

fektive løsninger til at opnå reduktionsmålet.

Kommissionens klimaudspil skal ses i lyset af krisens fokus på konkurrence-

evne og dermed på de høje energipriser i EU sammenlignet med USA og

Kina. Udspillet forsøger at balancere mellem på den ene side hensynet til

EU’s konkurrenceevne og arbejdspladser i den energitunge industri og på den

anden de presserende klimaforandringer og behovet for grøn omstilling.

Kommissionen, der normalt fremstår som et enigt kollegium, har ikke kunnet

skjule de interne spændinger mellem på den ene side klimakommissær Con-

nie Hedegaard og på den anden energikommissær Günther Oettinger.

Europa-Parlamentet

Anden akt i klimadramaet løb af stablen i Europa-Parlamentet den 5. februar

2014, da plenarforsamlingen skulle stemme om en resolution, der slår Parla-

mentets position fast.

Det blev en meget lang og meget tæt afstemning, men

resolutionen blev vedtaget med 341 stemmer for, 263 imod og 26, der undlod

at stemme. Undervejs i maratonafstemningen om de mange ændringsforslag,

krævede industriudvalgets ordfører, den polske Konrad Szymanski sit navn

fjernet fra resolutionen i frustration over ikke at komme til orde i debatten.

Parlamentet kritiserer i resolutionen Kommissionens udspil for at være uambi-

tiøst og opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge tre bindende EU-mål, der

C(2014)267

European Parliament resolution of 5 February 2014 on a 2030 framework for climate and energy

policies (2013/2135(INI))

4/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omsættes til individuelle, nationale mål under hensyntagen til de enkelte med-

lemsstaters situation og potentiale:



reduktion af drivhusgasser på 40 pct. i forhold til 1990-niveauet

minimum 30 pct. af det samlede, endelige energiforbrug på basis af

vedvarende energikilder.

energieffektivitet på 40 pct. i overensstemmelse med studier af poten-

tialet for omkostningseffektivitet.

Parlamentet opfordrer til at bruge EU’s strukturfondsmidler og regionalfonde

bl.a. til decentrale VE-projekter og energieffektiviseringsprojekter. I øvrigt op-

fordres Kommissionen til at give store off-shore vindprojekter i Nordsøen mere

støtte. I forhold til skifergas finder Parlamentet, at kommende lovgivning skal

indeholde obligatoriske miljøkonsekvensanalyser af skifergasprojekter.

Parlamentet mener, at spørgsmålet om ”carbon leakage” bør adresseres på

globalt niveau. Tilgangen til at sikre energisikkerhed er at fuldende det indre

marked for energi og på længere sigt at stræbe efter at gøre EU selvforsyn-

ende med energi. Tilgangen til problematikken omkring høje energipriser og

konkurrenceevne er med miljøudvalgets konservative ordførers ord, at bruge

mindre energi ved at satse på energieffektivitet.

Det Europæiske Råd

Medlemsstaterne er også delt. På den ene side står en gruppe lande, der

foukserer på konkurrenceevne og energipriser. Heriblandt er Storbritannien,

der støtter reduktionsmålet, men er imod bindende VE-mål og bl.a. ønsker at

satse på skifergas. Det samme gælder for Polen, der tilmed er imod 40 pct.

emissionsreduktion, da landet fortsat er stærkt afhængigt af kul. gruppen tæl-

ler også andre Central og Østeuropæiske lande.

På den anden side står en gruppe lande, der opfordrer til ambitiøse mål og

ikke ser en modsætning mellem økonomisk vækst og ambitiøs klimapolitik.

Her findes bl.a. Danmark og også Tyskland, der har besluttet at afvikle A-kraft

og derfor er optaget af nye energikilder og bl.a. satser på VE. Frankrig satser

fortsat på A-kraft, men er samtidig optaget af, at EU fastlægger en ambitiøs

Anne Delvaux (EPP). Pressemeddelelse 5. februar 2013.

En gruppe på otte lande skrev opfordring til Kommissionen forud for udspillet. De otte lande er

Tyskland, Frankrig, Danmark, Italien, Irland, Østrig, Belgien og Portugal .

5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

position forud for COP21, så Frankrig kan stå som en stærk forhandlingsleder

under de internationale klimaforhandlinger i Paris.

De næste akter

Stats- og regeringscheferne skal på Det Europæiske Råds møde den 21.-22.

marts diskutere de overordnede linjer i den nye klima- og energipolitik, herun-

der målsætningerne. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet

til at nå til enighed om den overordnede ramme, dvs. 40 pct. reduktionsmålet

for drivhusgasser, med henblik på forberedelsen af de internationale klimafor-

handlinger i regi af COP21, der løber af stablen i Paris i 2015.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

6/6