Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
EU’s klima- og energipolitiske ramme frem til 2030
Sammenfatning
Efter internt drama spillede Kommissionen i januar ud med sit bud på en
ny klima- og energipolitik frem mod 2030. Kommissionen foreslår en 40 pct.
reduktion af drivhusgasser samt et mål, der kun binder EU som helhed, for
vedvarende energi på 27 pct. af den samlede energi. Det var imidlertid kun
første akt af dramaet. Anden akt foregik i Europa-Parlamentet, da det i
februar vedtog sin position. Tredje akt løber af stablen i marts, når stats- og
regeringscheferne skal diskutere sagen. Endelig skal Rådet og Parlamentet
nå til enighed om den samlede pakke. Dermed vil EU’s position være klar
til de internationale klimaforhandlinger i Paris i 2015.
Baggrund
Til trods for at EU’s nuværende klima- og energipolitiske ramme løber frem til
2020, skal der nu vedtages en ny. Det skyldes dels, at der er behov for at
skabe klarhed for at fremme investeringer i teknologi, forskning og infrastruk-
tur dels, at EU skal fastlægge sit ambitionsniveau forud for forhandlingerne
1/6