EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 10
Offentligt

Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

14. februar 2014

TTIP - verdens største frihandelsaftale

Sammenfatning

Den 17.-18. februar tager repræsentanter fra USA og EU temperatu-

ren på forhandlingerne om det, der kaldes verdens største frihandels-

aftale. Hvad drejer forhandlingerne sig om? Hvilke interesser og di-

lemmaer er på spil og hvad er status? Denne note forsøger at give et

overblik.

Baggrund

EU og USA står tilsammen for næsten 50 pct. af verdens BNP og 30 pct. af

verdenshandelen. Kan man fremme handel mellem de to store økonomier, vil

potentialet være stort. Ifølge Kommissionen vil europæisk økonomi vokse

med årligt 120 mia. euro, amerikansk med 90 mia. og resten af verdens med

100 mia. euro. Tanken om et transatlantisk frihandelsområde er derfor en

gammel traver. Der har

i 90’erne

været forgæves forsøg på en nå en aftale,

men de senere års økonomiske krise og fælles bekymring over Kinas vok-

sende økonomiske magt har givet nyt momentum til projektet. Obama gav i

januar 2013 grønt lys til et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab

1/8

EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

(TTIP). I juni 2013 gav Rådet Kommissionen et forhandlingsmandat,

og på et

G8-møde den 17. juni blev forhandlingerne officielt skudt i gang.

Hvad forhandles der om?

Målet med forhandlingerne er ikke at skabe et indre transatlantisk marked,

men derimod at fjerne handelshindringer i en række erhvervssektorer, så det

bliver lettere at købe og sælge varer og tjenesteydelser mellem EU og USA.

Desuden skal det blive lettere for virksomhederne at investere på tværs af

Atlanten. Der er tre hovedelementer i forhandlingerne:

A) Markedsadgang: For handel med varer drejer det sig om oprindelsesregler,

antidumping og noget så traditionelt som reduktion af told. Til trods for at der

allerede er meget lave toldsatser på handel med de fleste varer mellem EU og

USA, er tolden fortsat høj på enkelte landbrugsvarer, tøj og tekstiler, stål og

lastbiler. Desuden handler det om tjenesteydelser, offentlige udbud og indkøb

samt beskyttelse af investorer med henblik på at fremme investeringer.

B) Reguleringsmæssigt samarbejde: Her indgår f.eks. fødevaresikkerhed og

dyre- og plantesundhed samt tekniske handelshindringer.

Det kan være for-

skellige godkendelsesprocedurer, mærkningsordninger, støtteordninger,

standarder, regler og forbud, som besværliggør handelen. Ambitionsniveauet

på dette område er banebrydende sammenlignet med andre bilaterale han-

delsaftaler.

Det er her, der for alvor er potentiale

–

og ventes knaster, fordi

det rører ved følsomme emner, der i sidste ende handler om, hvad et sam-

fund ser som ønskeligt og skadeligt. Der skal eventuelt nedsættes et råd for

samarbejde om regulering, der løbende skal se på området.

C) Regler: Det handel bl.a. om intellektuelle ejendomsrettigheder, regler for

statsstøtte og fusioner, handel og bæredygtig udvikling.

Produkter der ventes omfattet af aftalen:

Farmaceutiske produkter, visse landbrugsprodukter, fødevarer, drikkevarer,

gensplejsede organismer, kemiske stoffer, CO2-udledninger, biler, forsvars-

materiel, finansielle produkter, offentlige indkøb, energi, forsikring, intellektuel-

le ejendomsrettigheder, databeskyttelse, mm.

Forud for Rådets vedtagelse af forhandlingsdirektiver, gav Folketingets Europaudvalg den 8. maj

2013 handels- og investeringsministeren et forhandlingsmandat.

Også kaldet non-tariff barriers (NTB)

For uddybning og eksempler se Kommissionen: Det transatlantiske handels og investeringspart-

nerskab

–

reguleringsaspektet. September 2013

2/8

EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

Begge parter har dog også emner, de ikke ønsker inkluderet. For europæerne

gælder det efter fransk pres de audiovisuelle medier (hvilket bunder i ønsket

om at beskytte europæisk film mod konkurrence fra Hollywood-produktioner).

Amerikanerne ønskede oprindeligt at holde finansielle produkter udenfor, men

indvilgede under anden runde af forhandlingerne i at inkludere disse til euro-

pæernes begejstring. Offentlige udbud inden for forsvaret er ikke omfattet.

Hvilke dilemmaer er i spil?

Risikobaseret tilgang vs forsigtighedsprincip

Et stridspunkt i forhandlingerne er regulering inden for sikkerhed, miljø, sund-

hed og fødevaresikkerhed. Den europæiske tilgang til regulering bygger på et

forsigtighedsprincip, der f.eks. betyder, at man i Danmark kan opretholde et

forbud mod transfedtsyrer, fordi de er

mistænkt

for at medføre hjertekarsyg-

domme. Amerikansk regulering bygger i højere grad på en risikobaseret til-

gang, og lovgivning er baseret på videnskabelig evidens. De to principper

støder sammen, idet

amerikanerne mener, at EU’s forsigtighedsprincip er en

handelshindring, der på uvidenskabeligt grundlag holder amerikanske varer

ude af det europæiske marked, f.eks. GMO-baserede fødevarer.

Harmonisering eller gensidig anerkendelse

Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke truffet beslutning om, hvilken me-

tode, der skal anvendes: gensidig anerkendelse af hinandens regler ud fra en

præmis om, at de tjener samme formål; eller harmonisering, der indebærer

fælles regler, fælles håndhævelse af reglerne osv. EU har erfaring med dette

metodevalg fra etableringen af det indre marked, der har fulgt begge metoder.

Harmonisering er det mest besværlige, fordi man skal nå til enighed om et

hav af fælles standarder, definitioner og regler. Gensidig anerkendelse kræver

på den anden side, at der er et nogenlunde ensartet beskyttelsesniveau og en

gensidig tillid mellem partnerens myndigheder. En model kan være gensidig

anerkendelse for eksisterende lovgivning og harmonisering fremadrettet, da

det ofte er nemmere at nå til enighed om nye regler. En anden model kan

være en kombination, hvor gensidig anerkendelse bygger på et minimalt sæt

af fælles, harmoniserede principper.

Se nærmere herom i syntese fra fælles tænketank seminar skrevet af Fabry, Garbasso, Pardo:

The TTIP negotiations: A Pirandello Play,

23. januar 2014,

3/8

EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)

Det mest kontroversielle aspekt er investorbeskyttelse. Forhandlingerne sigter

på at etablere en form for tribunal, hvor investorer kan sagsøge myndigheder

og kræve erstatning for at indføre lovgivning, der truer deres investeringer

–

en såkaldt investor-stat-konfliktløsning (ISDS). Det kunne f.eks. være nye

miljøregler, der betyder, at en stor investering i en kemisk fabrik er spildt.

Disse instanser er typisk indført i aftaler, der indgås med lande, hvor det al-

mindelige domstolssystem ikke er velfungerende og med USA, hvor domsto-

lene ikke har jurisdiktion i forhold til internationale aftaler.

Forbrugerorganisationer er bekymrede for, at truslen om store erstatningskrav

fra amerikanske virksomheder vil bremse europæiske lovgiveres vilje til og

muligheder for at regulere på f.eks. miljø- eller sundhedsområdet. Eksempler

fra bl.a. Canada har været fremhævet, hvor amerikanske medicinalfirmaer har

krævet 500 mio. dollars i erstatning for en ændret patentlov.

Overfor dette argument anfører Kommissionen, 1) at investor-stat-

konfliktløsning er helt normal praksis i internationale investeringsaftaler, EU

og medlemsstaterne har tilsammen indgået 1400 investeringsaftaler, der in-

kluderer lignende ordninger; 2) at en række EU-lande i forvejen har aftaler

med USA om dette element, uden at det har forhindret disse lande i at tiltræ-

de ny EU-lovgivning og uden erstatningskrav for eksisterende lovgivning; og

at man fra EU’s side ikke er villig til at gå på kompromis med

muligheden

for at regulere til fordel for borgere og miljø.

I Rådets forhandlingsdirektiv til

Kommissionen står der vedr. ISDS:

”should be without

prejudice to the right of the EU and the Member States to adopt and

enforce, in accordance with their respective competences, measures necessary to

pursue legitimate public policy objectives such as social, environmental, security, sta-

bility of the financial system, health and safety in a non-discriminatory manner.”

På grund af debatten om investorbeskyttelse annoncerede Kommissionen

den 21. januar 2014, at den vil lancere en offentlig høring af

EU’s

position på

ISDS. I et lækket papir hedder det, at Kommissionen vil sikre lovgivernes

manøvremulighed og dermed inddæmme kritikken af ISDS ved bl.a. at fore-

slå: 1) at den tabende part skal betale alle sagsomkostninger, 2) at indføre

appelmuligheder, 3) at gøre alle dokumenter i verserende sager offentlige.

En af de fremmeste kritikere er George Monbiot fra The Guardian, se bl.a. artikel af 4. november

2013:

This translatic trade deal is a full-frontal assault on democracy.

Karel de Gucht’s tale: The Transatlantic Trade and Investment Partnership: Where do we stand

on the hottest topics in the current debate? 22. januar 2014

De fortrolige forhandlingsdirektiver af 17. juni 2013 er lækket, se EurActives hjemmeside.

Financial Times, 22. januar 2014

4/8

EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

Forbindelse til og betydning for det globale handelssystem?

Der er delte meninger om konsekvenserne af en transatlantisk handels- og

investeringsaftale for det globale handelssystem.

På den ene side står ek-

sperter, der er bekymrede for, at de store magters handel med andre - her-

iblandt fattigere - lande vil reduceres. F.eks. ved at europæerne i stigende

grad vil købe amerikanske bøffer på bekostning af brasilianske. På den anden

side mener nogle eksperter, at TTIP kan sparke gang i væksten i de to store

økonomier, hvilket samlet betyder mere handel også med lande uden for afta-

len. Og at TTIP vil kunne skabe ny dynamik i multilaterale forhandlinger.

Der er også uenighed om betydningen af og niveauet for fælles standarder.

Kritikere af aftalen - heriblandt forbruger- og miljøorganisationer på begge

sider af Atlanten - frygter, at erhvervslivet har så stor indflydelse på forhand-

lingerne, at henholdsvis EU og USA må slække på sine standarder for at kun-

ne indgå kompromiser. Fortalere for aftalen mener derimod, at EU og USA

med en aftale kan sætte fælles, høje standarder for global handel. Det skal

ses i sammenhæng med udviklingen i verdenshandelen med globale værdi-

kæder, der betyder, at delelementer i produkter produceres mange forskellige

steder i verden, ligesom de distribueres, markedsføres og sælges globalt.

Denne udvikling betyder, at der vil blive sat fælles standarder for verdenshan-

delen, og hvis ikke de fastsættes af USA og EU, vil de blive sat i Asien, hvilket

underforstået vil føre til langt lavere standarder.

Nogle finder det mest sandsynligt, at kinesiske og indiske virksomheder på

kort- og mellemlang sigt vil operere med dobbelte standarder: et sæt høje

standarder for eksport til EU og USA, men lavere standarder for handel på

prisfølsomme hjemmemarkeder med en voksende middelklasse.

Det er svært at forudsige betydningen af TTIP af flere grunde. For det første

fordi omfang, ambitionsniveau og timing for en aftale endnu er ukendt. For det

andet fordi der parallelt kører en række andre regionale og bilaterale handels-

forhandlinger, f.eks. EU-Kina (investeringer), EU-Japan (handel), TTP (Stille-

havet inkl. USA, ekskl. Kina). Samspil med disse er afgørende for TTIP’s glo-

bale betydning.

Se bl.a. Romain Pardo: The Transatlantic Trade and Investment Partnership. A long hard road

to multilateralism?, European Policy Centre, 19. juli 2013. Suprana Karmakar: Prospects for

regulatory convergence under TTIP, Breugel policy contribution, 15. oktober 2013. Fabry, Gar-

basso, Pardo: The TTIP Negotiations: A Pirandello Play, 24. januar 2014

5/8

EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

Hvilke erhvervsinteresser er i spil?

På hver side af Atlanten har erhvervslivet ønskelister til TTIP. Den amerikan-

ske industri er f.eks. irriteret over den europæiske kemikalielovgivning

REACH, EU’s brændstofkvalitetsdirektiv, europæiske grænser for pesticider i

frugt, begrænsninger på import af GMO-produkter og forbud mod væksthor-

moner i kød. Business Europe er bl.a. utilfredse med

USA’s fødevaresikker-

hedslovgivning, definitioner af mælk og det amerikanske forbud mod import af

europæisk oksekød som følge af kogalskabskrisen

i 90’erne.

Dansk Erhverv ser et stort potentiale inden for offentlige indkøb i USA. Ved at

fjerne

”Buy american”-restriktioner

både på føderalt og delstatsniveau, vil der

åbne sig muligheder for danske virksomheder. Dansk Landbrug er knap så

optimistiske, de frygter faktisk at tabe på TTIP, fordi USA er et stort fødevare-

producerende OECD-land, der producerer kvalitetsfødevarer i større skala

end i Danmark. Landbruget venter sig derimod mere af en kommende han-

delsaftale med Japan.

DI ser generelt et stort potentiale for dansk økonomi i

indgåelse af en omfattende og ambitiøs aftale.

Hvad er processen, aktørerne og hvem ved hvad?

Det er Kommissionen, der forhandler på EU’s vegne på baggrund af Rådets

forhandlingsdirektiver. Handelskommissær Karel de Gucht’s chefforhandler

hedder Ignacio Bercer. På den anden side af bordet sidder dem amerikanske

chefforhandler Daniel Mullaney. Her er det ambassadør Michael B. Froman,

der er USA’s ansvarlige for forhandlingerne.

Der har siden juli 2013 været afholdt i alt tre indledende forhandlingsrunder

skiftevis i Washington og Bruxelles. Den 17.-18. februar er der politisk

”stock-

taking”,

hvor de Gucht og Froman

mødes for at gøre status og derpå give

deres chefforhandlere politisk guidance på de videre forhandlingsrunder.

Fjerde runde løber 10.-14.marts, mens Obama for første gang besøger Bru-

xelles 24. marts, hvor TTIP også ventes drøftet. Ambitionen er officielt fortsat

at nå en aftale i 2014.

Børsen, 12. november 2013

EurActive, 22. januar 2014

6/8

EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

Når en aftale er indgået mellem parterne, skal den vedtages med kvalificeret

flertal i Rådet efter godkendelse i Europa-Parlamentet.

I USA er der bestræ-

belser på,

at få Kongressen til at vedtage en ”Trade Priority Act”, der

giver

præsidenten ”fast track authority”, hvilket betyder, at

Kongressen vil have

kortere tid til at godkende aftalen og ikke har mulighed for at ændre i den.

Åbenhed

Forbrugerorganisationer i USA og EU har været meget kritiske over for den

manglende åbenhed i forhandlingerne. De finder, at erhvervslivet i langt høje-

re grad inddrages bag lukkede døre. I modsætning til forhandlinger i WTO er

forhandlingstekster og dokumenter om bl.a. parternes forhandlingspositioner

fortrolige. De centrale forhandlere afholder som svar herpå orienteringsmøder

med civilsamfund forud for og i slutningen af hver forhandlingsrunde.

Der er samtidig også kritik af, at tredjelande

–

ikke mindst lande med særlige

handelsrelationer - ikke inddrages i forhandlingerne, idet resultatet vil påvirke

dem direkte. Det gælder Tyrkiet i forhold til EU og Canada og Mexico, der

indgår i frihandelsområdet NAFTA med USA.

Såvel Europa-Parlamentet som medlemsstaterne i Rådet ønsker også at

følge forhandlingerne tæt og holder derfor Kommissionen i ørerne med krav

om briefinger og adgang til centrale og fortrolige forhandlingsdokumenter.

Kommissionen forsøger sig på baggrund af kritikken med en mere aktiv kom-

munikationsstrategi. Løftet om en offentlig høring vedrørende ISDS skal ses i

den sammenhæng ligesom nedsættelsen af en rådgivende ekspertgruppe,

der både tæller erhvervsinteresser og miljø- og forbrugerorganisationer (for-

brugerne er repræsenteret ved danske Benedicte Federspiel).

Kommissionens signaler om lydhørhed skal først og fremmest ses i sammen-

hæng med, at Europa-Parlamentet skal godkende den endelige aftale.

Par-

lamentet viste i juli 2012, at det er parat til at bruge sin magt, da det afviste at

godkende den færdigforhandlede ACTA-aftale om internationale standarder

Man kan ikke udelukke, at aftalen vil skulle ratificeres nationalt pga. elementer, der gør det til en

såkaldt

”blandet aftale”,

hvor der både indgår elementer med EU-kompetence og delt kompe-

tence. International handel med varer og tjenesteydelser, handelsaspekter af intellektuelle ejen-

domsrettigheder og direkte udenlandske investeringer er EU-kompetence, jf. art. 207, TEUF.

Kommissionens pressemeddelelse, 27. januar 2014.

Parlamentet har gjort sin holdning klar i resolution om EU handels- og investeringsforhandlinger

med USA, vedtaget 23. maj 2013.

7/8

EU-note - 2013-14 - E 10: TTIP - verdens største frihandelsaftale

for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Den risiko er Kommis-

sionen nødt til at tage alvorligt.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen

(3330)

8/8