Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 752
Offentligt
1405036_0001.png
MILJØstyrelsen
Pesticider og genteknologi
09. september 2014
J. nr.
LOSBR/NSH
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg
Forslag til Kommissionsforordning om forlængelse af godkendelse af aktivstoffer iht.
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
1. Resumé
Kommissionen forventes at foreslå at forlænge udløbsdatoen for de aktivstoffer, hvor god-
kendelsen iht. forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler udløber 31. juli og 30.
september 2017.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer blive ændret for de stoffer, hvor udløbstiden i dag er angivet til 31. juli
og 30. september 2017.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for regioner, kommuner eller staten. Virksomhederne
vil få en længere periode, hvor deres stoffer er godkendt, før de skal genvurderes. Når
stofferne skal genvurderes, vil der være øgede datakrav – de øgede omkostninger hertil
forventes at være begrænsede. Der vil ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af
forslaget.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed
den 9.-10.oktober 2014.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU
i dag.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer
for at kunne nå genvurderingen, og fordi der vil være krav om flere data, når stofferne skal
genvurderes.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning, dokument SANCO/xxx/2014 “Draft
Commission Regulation (EU) No …/..of
[…]amending
the Annex to Implementing
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regulation (EU) No 540/2011with regard to the expiry date of the approval of the active
substances Ethephon, Fenamiphos, Captan, Dimethoate, Dimethomorph, Ethoprophos,
Fipronil, Folpet, Formetanate, Glufosinate, Methiocarb, Metribuzin, Phosmet, Pirimiphos-
methyl and Propamocarb expiring 31 July and 30 September 2017” forventes fremsendt til
medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som
fastlægger, at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til
at vurdere en ansøgning om fornyet godkendelse, hvis en ansøger har givet meddelelse om
ønske om fornyelse tre år i forvejen, som krævet iht. artikel 15 i forordning 1107/2009.
Indholdet i forslaget er blevet præsenteret på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi d. 10.-
11. juli 2014.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed den 9.-10. oktober 2014. Det skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i
henhold til komitologiforordningen.
Ved en
positiv udtalelse
i undersøgelseskomitéen vedtager Kommissionen forslaget.
Ved en
ikke-udtalelse,
dvs. hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod i
undersøgelseskomitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, da det vedrører
beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed og sikkerhed. Kommissionen
kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité indenfor 1 måned eller
forelægge et revideret forslag for undersøgelseskomitéen indenfor 2 måneder.
Ved en
negativ udtalelse,
dvs. kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor
Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige, kan Kommissionen
enten indenfor 1 måned forelægge sagen for appelkomitéen, eller indenfor 2 måneder
forelægge et revideret forslag for undersøgelseskomitéen. I appelkomitéen kan
Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af en positiv udtalelse og ved ikke-
udtalelse. Afstemningsreglerne i appelkomiteen er identiske med
undersøgelseskomitéen. I tilfælde af negativ udtalelse kan Kommissionen ikke vedtage
forslaget.
Appelkomitéen skal mødes tidligst 14 dage og senest 6 uger efter en sag er henvist dertil.
Appel-komitéen afgiver udtalelse senest 2 måneder efter sagens henvisning.
3. Formål og indhold
Det foreløbige forslag forventes at forlænge godkendelsen af aktivstoffer, der tidligere har
været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405036_0003.png
plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen
over godkendte aktivstoffer (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af
25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer).
Godkendelsen forventes forlænget for 15 aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber 31. juli og
30. september 2017. Udløbstiden vil kun blive forlænget, hvis firmaerne har indsendt en
ansøgning om fornyet godkendelse. Det forventes, at udløbstiden for godkendelsen af disse
aktivstoffer vil blive så lang, at der vil blive tilstrækkelig tid til at gennemføre vurderingen af
ansøgningerne om fornyet godkendelse af de pågældende aktivstoffer. Udløbstiden forventes
at blive 31. juli 2018 for alle de 15 ovennævnte stoffer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om
gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen vurderer,
at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de omhandlede stoffer er den 31. maj 2017 i henhold til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009.
Forordningen er direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer blive ændret. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke
være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Virksomhederne vil få en længere periode, hvor deres aktivstoffer må sælges, inden de skal
genvurderes. En konsekvens af forslaget er, at virksomhederne skal levere flere data til
myndighederne, når de søger om genvurdering af aktivstofferne, fordi forordningen om
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405036_0004.png
datakrav skal anvendes til den tid. Størrelsesordenen af de øgede omkostninger til datakravene
vil afhænge af de enkelte stoffers egenskaber, men forventes samlet set at være begrænsede.
Forslaget vedrører meget få danske virksomheder.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.
Der vil være en mindre administrativ konsekvens for staten, idet gældende danske
godkendelser af plantebeskyttelsesmidler med de pågældende aktivstoffer, vil skulle
forlænges. Merudgifter afholdes jf. gældende budgetvejledning indenfor Miljøministeriets
eksisterende ramme.
Beskyttelsesniveau:
Ethephon
er et vækstreguleringsmiddel; der er på nuværende tidspunkt godkendt midler med
dette aktivstof i Danmark.
Fenamiphos
er et middel mod rundorm; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler
med dette aktivstof i Danmark.
Captan
er et svampemiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler med dette
aktivstof i Danmark, men der er givet dispensation til anvendelse i æbler og pærer og
grantræer i 2014.
Dimethoat
er et insektmiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler med dette
aktivstof i Danmark.
Dimethomoph
er et svampemiddel; der er på nuværende tidspunkt godkendt midler med dette
aktivstof i Danmark.
Ethoprophos
er et insektmiddel og et middel mod rundorm; der er på nuværende tidspunkt
ikke godkendt midler med dette aktivstof i Danmark.
Fipronil
er et insektmiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler med dette
aktivstof i Danmark.
Folpet
er et svampemiddel; der er på nuværende tidspunkt godkendt midler med dette
aktivstof i Danmark.
Formetanat
er et mide- og insektmiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler
med dette aktivstof i Danmark.
Glufosinat
er et ukrudtsmiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler med
dette aktivstof i Danmark.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Methiocarb
er et snegle-, insekt- og afskrækkelses middel; der er på nuværende tidspunkt ikke
godkendt midler med dette aktivstof i Danmark.
Metribuzin
er et ukrudtsmiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler med
dette aktivstof i Danmark.
Phosmet
er et mide- og insektmiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler
med dette aktivstof i Danmark.
Pirimiphos-methyl
er et insektmiddel; der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt midler
med dette aktivstof i Danmark.
Propamocarb
er et svampemiddel; der er på nuværende tidspunkt godkendt midler med dette
aktivstof i Danmark.
Hvis forlængelsen af godkendelserne vedtages, fortsætter godkendelsen af de pågældende
aktivstoffer på de eksisterende vilkår i EU og eventuel godkendelse af produkter på
eksisterende vilkår nationalt. Dvs. at beskyttelsesniveauet i Danmark ikke forringes.
8. Høring
Rammenotat har været sendt i høring i EU-miljøspecialudvalget. Der har ikke været
substantielle bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter, at godkendelserne forlænges for de aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber
31. juli og 30. september 2017. Efter den oprindelige godkendelse af aktivstofferne, der
fastsatte udløbstiden til 2017, er forordning 1107/2009 blevet vedtaget. Denne forordning
fastlægger nogle længere tidsfrister for genvurdering af aktivstofferne, idet der bl.a. gives en
ansøgningsfrist til fornyelse af godkendelsen på tre år før udløbet, så genvurderingen af
godkendelserne kan nå at blive gennemført. Yderligere er der vedtaget nye datakrav, hvilket
betyder, at en konsekvens af forlængelsen vil være, at virksomhederne skal opfylde
forordningerne om nye datakrav, der vil give flere og bedre data for myndighederne at
genvurdere stofferne ud fra. Derfor agter regeringen at støtte forslaget.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vurderes at burde forelægges Folketinget til orientering.
6