Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 747
Offentligt
1404774_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
d. 1. Oktober 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 441 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jakob Engel-Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 441:
”Ministeren skriver i svar på BEU alm. del spørgsmål 400 følgende: ”Ud af de 26
danske a-kasser har 10 af dem oplyst, at de har modtaget underretninger fra et an-
det EU/EØS-land om, at et medlem af en dansk a-kasse, som opholdt sig som ar-
bejdssøgende i et andet EU/EØS-land med danske dagpenge, ikke har overholdt det
pågældende lands kontrolforanstaltninger. På baggrund af a-kassernes tilbagemel-
dinger skønnes det, at der i perioden 2011 til 2013 har været 20-25 underretninger
fra arbejderformidlinger i et andet EU/EØS-land om, at en person ikke har over-
holdt det pågældende lands kontrolforanstaltninger.” Ministeren bedes oplyse,
hvilke lande underretningerne kommer fra?”
Endeligt svar:
Idet jeg henviser til besvarelsen af BEU-spørgsmål 400 (alm. del), kan jeg oplyse,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til brug for min besvarelse
har anmodet a-kasserne om at oplyse, hvor mange underretninger de har fået fra
udenlandske myndigheder, og hvor mange gange det har haft betydning for med-
lemmets ret til EØS-dagpenge.
Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger fra a-kasserne om, hvilke lande un-
derretningerne kommer fra. Dette skyldes blandt andet, at oplysningerne fra nogle
af a-kasserne er baseret på et skøn.
I de svar, hvor opholdslandet er oplyst, kommer underretningerne fra England, Ir-
land og Tyskland. Da oplysningerne ikke er fuldstændige, kan der imidlertid ikke
sluttes, at underretningerne kun kommer fra disse lande.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, mener jeg, at der er behov for at følge området
tæt – og jeg mener derfor også, at det er utilfredsstillende, at vi ikke har mere fyl-
destgørende oplysninger om medlemmer af danske a-kasser, der søger arbejde i ud-
landet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som jeg tidligere har gjort helt klart, vil jeg derfor forpligte a-kasserne på at styrke
registreringen af underretninger og sanktioner af personer, der har modtaget dag-
penge under arbejdssøgning i et andet EU/EØS-land, herunder også registreringen
af, hvilke lande underretningerne kommer fra.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2