Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: FVST
Enhed/initialer: Dyresundhed
/LILL/AJK/ZOIQB
Sagsnr.:
2014-14-169-00324
Dato:
22.09.2014
Notat om dokumentbehov ved transport af heste
Problemstilling
Redegørelse for reglerne vedrørende krav til dokumenter ved transport af heste.
Baggrund
Af de regler vedrørende transport af heste, der administreres af Fødevarestyrelsen, stilles der
krav til dokumenter ved flytning af heste i transportforordningen
1
, i forordning om identifikati-
on af heste
2
samt i reglerne for omsætning af heste
3
.
Transportforordningen
Transportforordningen omfatter transporter, der sker i forbindelse med økonomisk virksomhed.
Af transportforordningens præambel betragtning nr. 12 fremgår, at transport i forbindelse med
økonomisk virksomhed ikke begrænser sig til transport, der indebærer umiddelbar udveksling
af penge, varer eller tjenesteydelser. Transport i forbindelse med økonomisk virksomhed om-
fatter bl.a. transport, der direkte eller indirekte medfører eller har til formål at indbringe et ud-
bytte.
Det skal dog bemærkes, at kompetencen til den endelige fortolkning af begrebet ”økonomisk
virksomhed” ligger hos EU-Domstolen. Om en given transport er omfattet af begrebet økono-
misk virksomhed, afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. F.eks. vil transport
til og fra FEI-stævner som udgangspunkt blive betragtet som sådan, og transportforordningens
bestemmelser skal derfor overholdes. Ved en eventuel kommende revision af transportforord-
ningen vil det være relevant at arbejde for en præcisering af forordningens anvendelsesområ-
de. En præcisering kunne indebære en graduering af kravene, således at f.eks. dokumentkra-
vene lempes for hobbybetonet transport til udstillinger eller stævner.
Hvad angår lovlighed og bødestørrelse, skal hver transport vurderes konkret i forhold til dets
formål, og i sidste ende er det kun domstolene, der kan vurdere lovligheden af en bestemt
handling, og fastsætte bødestørrelse.
For transporter omfattet af transportforordningen er der krav til medbringelse af transportdo-
kumenter, der indeholder oplysning om dyrenes oprindelse og ejer, afgangsstedet, afgangsda-
to- og klokkeslæt, det planlagte bestemmelsessted og forsendelses forventede varighed. Ved
1
Rådets Forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne
aktiviteter
2
Kommissionens Forordning (EF) nr. 504/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og
90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr.
3
Bekendtgørelse nr. 269 af 22. april 1992 om omsætning af hovdyr.