EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11. november 2013

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-603/12Titel og kortsagsresuméBraunSagen vedrører: Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed ogophold i henhold til artikel 20 og 21 TEUF i et tilfælde som detforeliggende, hvor en uddannelsessøgende, der stadig bor hossine forældre, der selv bor i en EU nabostat til Tyskland ogarbejder som grænsearbejdere i Tyskland, ansøger omuddannelsesstøtte til en uddannelse i en tredje EU-stat, til hinderfor en ordning i national ret, hvorefter tyske statsborgere, der harfast bopæl uden for Forbundsrepublikken Tyskland, kun kanopnå uddannelsesstøtte til uddannelse ved enuddannelsesinstitution, der er beliggende i en af Den EuropæiskeUnions medlemsstater, når særlige omstændigheder i detkonkrete tilfælde begrunder støtten, og hvorefter tildeling afuddannelsesstøtte i øvrigt kun tildeles efter den kompetentemyndigheds skøn?Liga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) modEuropa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september2011 i sag T-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der var nedlagtaf LPN, der er appellant i den foreliggende sag, (uden atannullere Kommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger og betaleKommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn, somdommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionens afgørelseaf 22. november 2007 annulleres, for så vidt som den vedrører dedokumenter og dele af dokumenter, som appellanten fortsat fikProcesskridtMundtlig forhandlingDato13.11.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.T-552/12Titel og kortsagsresuméNorth Drilling mod RådetPåstande: Artikel 2 i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP omrestriktive foranstaltninger over for Iran annulleres for så vidtsom den vedrører sagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes frabilaget til afgørelsen. Artikel 1 i Rådetsgennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 omrestriktive foranstaltninger over for Iran annulleres for så vidtsom den vedrører sagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes frabilaget til forordningenRådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.Liga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) modEuropa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september2011 i sag T-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der varnedlagt af LPN, der er appellant i den foreliggende sag, (uden atannullere Kommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger og betaleKommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn, somdommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionens afgørelseaf 22. november 2007 annulleres, for så vidt som den vedrørerde dokumenter og dele af dokumenter, som appellanten fortsatfik afslag på aktindsigt i ved afgørelse af 24. oktober 2008.Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostningerog betale appellantens omkostninger i begge instanser.Gul Ahmed mod Rådet for Den Europæiske Union (appel)Påstande: Den appellerede dom (Rettens dom af 27.9.2011 i sagT-199/04) ophæves, for så vidt som Retten derved (i)annullerede Rådets forordning (EF) nr. 397/2004 ( 1 ) omindførelse af en endelig antidumping-told på importen afsengelinned af bomuld med oprindelse i Pakistan (herefter »denanfægtede forordning«) og (ii) pålagde Rådet at bære sine egneomkostninger samt at betale sagsøgerens omkostninger. Detredje led af det femte anbringende i stævningen forkastes. Sagenhjemvises til Retten til fornyet behandling af resten afstævningen. Sagsøgeren tilpligtes at betale appelsagensomkostninger. Afgørelsen vedrørende omkostningerne vedsagen for Retten udsættes.PuidSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr.343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier ogprocedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarligProcesskridtDomDato12.11.13

for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af entredjelands-statsborger i en af medlemsstaterne (Dublin II-forordningen)? Fortolkningen af Rådets direktiv 2003/9/EF af27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder formodtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne? Samtfortolkningen af Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december2005 om minimumsstandar-der for procedurer for tildeling ogfratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne?C-187/12,C-188/12og C-189/12SFIR m.fl.Sagen vedrører: »1) Skal artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF)nr. 320/2006 (om en midlertidig ordning for omstrukturering afsukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning(EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælleslandbrugspolitik) og artikel 4 i Kommissionens forordning (EF)nr. 968/2006 (om de nærmere bestemmelser for gennemførelsenaf Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidigordning for omstrukturering af sukkerindustrien i DetEuropæiske Fællesskab) fortolkes således, at udtrykket»produktionsfaciliteter« ikke omfatter de faciliteter, somsukkervirksomheder anvender til emballering af sukker medhenblik på dets afsætning, og at det dermed i tilfælde affaciliteter som siloer er nødvendigt at analysere hver enkelttilfælde for at efterprøve, om de pågældende faciliteter vedrører»produktionslinjen«, eller om de vedrører andre aktiviteter endproduktionen, såsom emballering? 2) Subsidiært spørges, omartikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 968/2006 af 27.juni 2006 er ulovlig i forhold til artikel 3 og 4 i Rådetsforordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 og deoverordnede regler og principper i den primære EU-ret, når denfortolkes således, at den under faciliteterne i stk. 1, litra a) og b),ligeledes inkluderer de faciliteter, som sukkervirksomhederneanvender til emballering af sukker med henblik på detsafsætning, hvis det antages, at det formål, der forfølges medforordning nr. 320/2006, er at nedsætte sukkervirksomhedernesproduktionskapacitet og ikke at udelukke muligheden for at dekan virke i sektoren for afsætning af produktet ved at anvendesukker opnået fra produktionskvoter, der tilhører andrefaciliteter eller virksomheder? 3) Mere subsidiært spørges, omartikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20.februar 2006 og artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) [nr.968/2006] af 27. juni 2006 er gyldige i betragtning af denprimære EU-rets regler og principper, hvis de fortolkes [org. s.18] således, at begrebet »produktionsfaciliteter« eller faciliteter,der »direkte vedrører produktionen« inkluderer de faciliteter,som sukkervirksomhederne anvender til emballering af sukkermed henblik på dets afsætning?OSASagen vedrører: Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/29/EF af 22. maj om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundetfortolkes således, at en undtagelse, hvorved det er bestemt, atder ikke ydes vederlag til ophavsmænd for overføring af deresværk ved radio- eller tvudsendelse ved hjælp af radio- eller tv-modtagere til patienter i værelser i en kurbadeanstalt, som er enerhvervsvirksomhed, er i strid med artikel 3 og 5 [artikel 5, stk. 2,litra e), stk. 3, litra b), og stk. 5] i direktiv 2001/29/EF? 2. Erindholdet af disse bestemmelser i direktiv 2001/29/EF omDom14.11.13

ovennævnte anvendelse af et værk tilstrækkeligt ubetinget ogpræcist til, at rettigheds-haverorganisationer kan påberåbe sigdem ved nationale retter i en tvist mellem private, hvis statenikke har gennemført direktivet korrekt i national ret? 3. Skalartikel 56 ff. og artikel 102 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde (eller i givet fald artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december2006 om tjenesteydelser i det indre marked) fortolkes således, atde er til hinder for anvendelsen af regler i national ret, somforbeholder udøvelsen af kollektiv forvaltning afophavsrettigheder på statens område for en enkelt (monopol)rettighedshaverorganisation og dermed ikke tillader modtagere aftjenesteydelser frit at vælge et rettighedshaverselskab fra enanden EU-stat?C-388/12Comune di AnconaSagen vedrører: Fortolkning af artikel 30 i Rådets forordning(EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generellebestemmelser for strukturfondene?Robert Pflegerm.fl. mod Regione Marche –ServizioAgricolturaForestazione e PescaSagen vedrører: 1) Er proportionalitetsprincippet som udtrykt iartikel 56 TEUF og grundrettighedschartrets artikel 15-17 tilhinder for en national ordning som den, der følger af de forhovedsagen afgørende bestemmelser i GSpG’s §§ 3-5, 14 og 21,og hvorefter afholdelse af hasardspil ved hjælp af automater kuner mulig på den betingelse – sanktioneret med straf og trusselom et umiddelbart indgreb i materielle genstande – at derforinden er meddelt en tilladelse, der kun er til rådighed ibegrænset antal, selv om staten hidtil – så vidt ses – ikke i eneneste rets- eller forvaltningssag har godtgjort, at en dermedforbunden kriminalitet og/eller spilafhængighed reelt er etvæsentlig problem, som ikke kan afhjælpes ved en kontrolleretudvidelse af antallet af lovlige spilleaktiviteter til mangeindividuelle udbydere, men kun ved en enkeltmonopolindehavers (hhv. ganske få oligopolisters)forretningsudvidelse, der alene er forbundet med entilbageholdende reklame? 2) Såfremt det første spørgsmålbesvares benægtende: Er proportionalitetsprincippet somudtrykt i artikel 56 TEUF og grundrettighedschartrets artikel 15-17 til hinder for en national ordning som den, der følger afGSpG’s §§ 52-54 og 56a og StGB’s § 168, og hvorefter der pågrund af vage lovbegreber indtræder et mangeartet næstenundtagelsesfrit strafferetligt ansvar for også fjerne deltagende(bl.a. i andre EU medlemsstater hjemmehørende) personer(herunder også forhandlere, bortforpagtere eller udlejere afautomater til hasardspil)? 3) Såfremt også det andet spørgsmålbesvares benægtende: Er de demokratiske og retsstatlige krav,som klart ligger til grund for grundrettighedschartrets artikel 16,og/eller kravet om fairness og effektivitet igrundrettighedschartrets artikel 47 og/eller det EU-retlige kravom transparens i artikel 56 TEUF og/eller forbuddet igrundrettighedschartrets artikel 50 mod at blive retsforfulgt ellerstraffet to gange for samme lovovertrædelse, til hinder for ennational ordning som den, der følger af GSpG’s §§ 52-54 og 56aog StGB’s § 168, hvis indbyrdes afgrænsning i mangel af klarelovbestemmelser næppe kan forudses og beregnes ex ante afborgeren, men som i det konkrete tilfælde først må opklares vedDom14.11.13

en dyr formel procedure, hvortil der knytter sig omfattendeforskelle med hensyn til kompetencefordelingen (forvaltningereller domstole), indgrebskompetencen, den hermed forbundnestigmatisering og den processuelle stilling (f.eks. omvendtbevisbyrde)? 4) Såfremt et af disse tre spørgsmål besvaresbekræftende: Er artikel 56 TEUF og/ellergrundrettighedschartrets artikel 15-17 og/eller dette chartersartikel 50 til hinder for at straffe personer, som har en sådan tætforbindelse til en automat til hasardspil som omhandlet iGSpG’s § 2, stk. 1, første punktum,og § 2, stk. 2, og/eller for atbeslaglægge hhv. konfiskere disse apparater og/eller lukkesådanne personers samlede virksomhed?C-478/12Maletic et MaleticSagen vedrører: Skal artikel 16, stk. 1, om værneting ved rettenpå det sted, hvor forbrugeren har bopæl, i Rådets forordning(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(fuldbyrdelsesforordningen) fortolkes således, at såfremtmedkontrahenten (her en rejseformidler med hjemsted iudlandet) benytter sig af en aftalepart i indlandet (her enrejsearrangør med hjemsted i indlandet), og begge kan sagsøges,finder fuldbyrdelsesforord-ningens artikel 16, stk. 1, ogsåanvendelse på aftaleparten i indlandet?Georgetown UniversitySagen vedrører: 1. Er Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om detsupplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, navnligforordningens artikel 3, litra c), i tilfælde af, at et gyldigtgrundpatent beskytter flere produkter, til hinder for at derudstedes et certifikat for hvert enkelt af de beskyttede produktertil indehaveren af grundpatentet? 2. Såfremt spørgsmål 1 skalbesvares bekræftende: Hvordan skal artikel 3, litra c), iforordning nr. 469/2009 fortolkes i tilfælde af, at et gyldigtgrundpatent beskytterflere produkter, og der på det tidspunkt,hvor der blev ansøgt om et certifikat for ét af de vedgrundpatentet beskyttede produkter (produkt A), ganske vistendnu ikke var udstedt nogen certifikater for andre afgrundpatentet beskyttede produkter (produkt B, C), men der pågrundlag af ansøgninger vedrørende disse andre produkter(produkt B, C) er blevet udstedt certifikater, inden der er truffetafgørelse om ansøgningen vedrørende certifikat for førstnævnteprodukt (produkt A)? 3. Har det betydning for besvarelsen afspørgsmål 2, om ansøgningen vedrørende étaf de ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A)indgives samme dag som ansøgningerne vedrørende andre vedsamme grundpatent beskyttede produkter (produkt B, C)? 4.Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Kan derudstedes certifikat for et ved et gyldigt grundpatent beskyttetprodukt, hvis der allerede inden er blevet udstedt et certifikat foret andet ved samme grundpatent beskyttet produkt, menansøgeren giver afkald på sidstnævnte certifikat for at kunneopnå et nyt certifikat på grundlag af samme grundpatent? 5.Såfremt det ved besvarelsen af spørgsmål 4 har betydning, omafkaldet har tilbagevirkende kraft: Skal spørgsmålet om et afkaldstilbagevirkende kraft afgøres på grundlag af artikel 14, litra b), iforordning nr. 469/2009 eller national ret? Såfremt spørgsmåletDom14.11.13

om et afkalds tilbagevirkende kraft skal afgøres på grundlag afartikel 14, litra b), i forordning nr. 469/2009, skal dennebestemmelse da fortolkes således, at et afkald har tilbagevirkendekraft?C-609/12EhrmannVedrørende fortolkning af artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 28, stk.5, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- ogsundhedsanprisningeraf fødevarer (EUT L 404, s. 9) som senest ændret vedKommissionens forordning (EU) nr. 116/2010 af 9. februar2010 (EUT L 37, s. 16): Skal oplysningsforpligtelserne i henholdtil artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006 alleredeopfyldes i 2010?ICdA m.fl. mod KommissionenPåstande: Den anfægtede retsakt annulleres for så vidt som denbegrænser brugen af cadmiumpigmenter i andet plastikmaterialeend det plastikmateriale, som brugen var begrænset til førvedtagelsen af den anfægtede retsakt. Kommissionen tilpligtes atbetale alle sagens omkostninger.Deutsche LufthansaSagen vedrører: 1) Medfører en af Kommissionen truffetafgørelse, som ikke er blevet anfægtet, om at indlede en formelundersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 3, andetpunktum, TEUF, at en national ret i en sag, der angårtilbagesøgning af ydede betalinger og undladelse af fremover atforetage betalinger, er bundet til Kommissionens retsopfattelse iåbningsskrivelsen med hensyn til bedømmelse af statsstøttenskarakter? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:Skal foranstaltninger, der gennemføres af en offentligvirksomhed som omhandlet i artikel 2, litra b), nr. i), iKommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006(EUT L 318, s. 17-25, »gennemskuelighedsdirektivet«), somdriver en lufthavn, i støttemæssig henseende anses for selektiveforanstaltninger som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF aleneaf den grund, at de kun er til gavn for de luftfartsvirksomheder,der benytter lufthavnen? 3) Såfremt det andet spørgsmålbesvares benægtende: a) Er kriteriet selektivitet ikke opfyldt, nården offentlige virksomhed, som driver lufthavnen, på engennemskuelig måde giver alle flyselskaber, der [org. s. 3]beslutter at benytte lufthavnen, de samme betingelser herfor? b)Gælder dette også, når den, der driver lufthavnen, forfølger enbestemt forretningsmodel (her: samarbejde med de såkaldtelavprisselskaber – low-cost-carriers), og betingelserne forbenyttelsen er tilpasset denne kundekreds og derfor ikke er ligeattraktive for alle flyselskaber? c) Foreligger der under alleomstændigheder en selektiv foranstaltning, når den væsentligstedel af lufthavnens passagerer over mange år kun benytter étflyselskab?Coty Prestige Lancaster GroupSagen vedrører: 1) Skal artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr.40/94 fortolkes således, at der er begået en krænkelse i enmedlemsstat (medlemsstat A) som omhandlet i artikel 93, stk. 5,i forordning (EF) nr. 40/94, når der ved en handling, som erforetaget i en anden medlemsstat (medlemsstat B), skerGA14.11.13

medvirken til den rettighedskrænkelse, der er begået iførstnævnte medlemsstat (medlemsstat A)? 2) Skal artikel 5, nr.3, i forordning (EF) nr. 44/2001 fortolkes således, atskadetilføjelsen er foregået i en medlemsstat (medlemsstat A),når den skadevoldende handling, som er genstand for sagen ellerhvoraf der afledes krav, er begået i en anden medlemsstat(medlemsstat B), og består i medvirken til den skadevoldendehandling (hovedkrænkelsen), der er sket i førstnævntemedlemsstat (medlemsstat A)?C-482/12Macinský et MacinskáSagen vedrører: Skal Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktiv93/13/EØF«) fortolkes således, at det er til hinder for enmedlemsstats forskrift som den, der er indeholdt i artikel 151j,stk.1, i Občianskyzákonník, sammenholdt med deøvrige ihovedsagen omhandlede forskrifter, hvorefter kreditoren kankræve, at en forpligtelse, som følger af urimelige kontraktvilkår,opfyldes ved en fuldbyrdelse i det pantsatte gode i form af etsalg af den faste ejendom uanset forbrugerens indsigelse, og påtrods af at spørgsmålet er omtvistet, og kontraktvilkårene ikke erblevet vurderet af en ret eller en anden upartisk retsinstans?UPC Telekabel WienSagen vedrører: 1) Skal artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF(herefter »infosoc-direktivet) fortolkes således, at en person, deruden rettighedshaverens tilladelse stiller frembringelser tilrådighed på internettet (infosoc-direktivets artikel 3, stk. 2),anvender de tjenester, der stilles til rådighed afinternetudbyderen for de personer, der benytter sig af dissefrembringelser? 2) Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Er enreproduktion til privat brug (infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2,litra b)) og en flygtig og tilfældig reproduktion (infosoc-direktivets artikel 5, stk. 1), kun lovlig i en situation, hvororiginalen til reproduk-tionen blev lovligt reproduceret, spredteller stillet til rådighed for almenhed-en? 3) Hvis spørgsmål 1eller 2 besvares bekræftende, og der således over for deninternetudbyder, hvis tjenester den pågældende tredjemandanvender, skal nedlægges et forbud i medfør af infosoc-direktivets artikel 8, stk. 3, spørges: Er det foreneligt med EU-retten, og særligt med den derefter krævede afvejning mellemprocesdel-tagernes grundlæggende rettigheder generelt atforbyde (dvs. uden anordning af konkreteforanstaltninger) eninternetudbyder at gøre det muligt for dennes kunder at fåadgang til et bestemt websted, så længe der dér udelukkende elleri vidt omfang stilles indhold til rådighed uden rettigheds-haverens tilladelse, når internetud-byderen kan undgå straf forovertræde-lse af dette forbud ved at godtgøre, at han i forvejenhar truffet alle rimelige foranstaltninger? 4) Hvis spørgsmål 3besvares benægtende: Er det foreneligt med EU-retten, ogsærligt med den derefter krævede afvejning mellemprocesdeltagernes grundlæggende rettigheder at pålægge eninternet-udbyder bestemte foranstaltninger med henblik på atgøre det mere vanskeligt for dennes kunder at få adgang til etwebsted med et indhold, som de retsstridigt har skaffet sigadgang til, når disse foranstaltninger nødvendiggør en ikkeubetydelig udgift, men også uden særligt teknisk kendskab nemtkan omgås?TimmelGA21.11.13

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 22, stk. 2, i Kommissionensforordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samtdisses format, integration af oplysninger ved henvisning ogoffentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2005) fortolkes således, atoplysninger, der i princippet obligatorisk skal medtages, og somendnu ikke var kendt på det tidspunkt, da basisprospektetgodkendtes, men dog på det tidspunkt, da der blev offentliggjortet prospekttillæg, skal medtages i dette tillæg? 2. Finderundtagelsen i artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning(EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidtangår oplysninger i prospekter samt disses format, integration afoplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanneprospekter samt annoncering (prospektforordning nr.809/2005), hvorefter der kan udelades oplysninger somomhandlet i artikel 22, stk. 1, tredje punktum, også anvendelse,såfremt disse oplysninger (som obligatorisk skal medtages) varkendt før udstedelsesdatoen men dog efter offentliggørelsen afbasisprospektet, som ikke indeholdt disse oplysninger? 3.Foreligger der en forskriftsmæssig offentliggørelse, såfremt derkun er offentliggjort et basisprospekt uden de obligatorisknødvendige oplysninger i henhold til artikel 22, stk. 1, tredjepunktum, i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29.april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospektersamt disses format, integration af oplysninger ved henvisning ogoffentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2005), særligt (ved værdipapirermed en pålydende værdi på under 50 000 EUR) i henhold tilforordningens bilag V, og der ikke skete nogen offentliggørelseaf de endelige vilkår? 4. Opfyldes kravet i henhold til artikel 29,stk. 1, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger iprospekter samt disses format, integration af oplysninger vedhenvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samtannoncering (prospektforordning nr. 809/2004) om, atprospektet eller basisprospektet skal være let tilgængeligt på detwebsted, hvor de stilles til rådighed, a) såfremt der for at opnåadgang, downloade og printe kræves en registrering påwebstedet, hvorpå der derefter kan skabes adgang, og hvorvedregistreringen [org. s. 3] forudsætter en accept fra en disclaimerog meddelelse af en email-adresse, eller b) såfremt der skalbetales et vederlag herfor, eller c) såfremt gratis adgang tilprospektdele er begrænset til 2 dokumenter pr. måned, men detimidlertid er nødvendigt at downloade mindst tre dokumenterfor at modtage samtlige obligatoriske oplysninger somomhandlet i artikel 22, stk. 1, tredje punktum, i Kommissionensforordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samtdisses format, integration af oplysninger ved henvisning ogoffentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2005)? 5. Skal bestemmelsen iartikel 14, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der8

skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighedeneller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF(prospektforordning nr. 2003/71/EF) fortolkes således, atbasisprospektet skal stilles til rådighed på udstederens ogdenfinansielle formidlers hjemsted?C-421/12Europa- Kommissionen mod Kongeriget BelgienPåstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel3 sammen-holdt med artikel 2, litra b) og d), i direktiv2005/29/EF om urimelig handelspraksis ( 1 ), idet det harudelukketudøvere af liberale erhverv såsom tandlæger ogfysioterapeuter fra anvendelsesområdet for lov af 5. juni 2007,der gennemfører det nævnte direktiv; at Kongeriget Belgien hartilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EF om urimelighandelspraksis ved at have opretholdt artikel 20, 21 og 29 i lov af6. april 2010 om markedspraksis og forbruger-beskyttelse; atKongeriget Belgien har tilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EFom urimelig handels-praksis ved at have opretholdt artikel 4, stk.1, afsnit 3, i lov af 25. juni 1993 om udøvelse og tilrettelæggelseaf erhvervsvirksomhed uden fast forret-ningssted ogmarkedshandel, som blev indført ved artikel 7 i lov af 4. juli2005 om ændring af lov af 25. juni 1993 om udøvelse aferhvervsvirksomhed uden fast forretningssted og om torve-handel, samt artikel 5, stk. 1, nr. 4, i kongelig anordning af 24.september 2006 om udøvelse og tilrettelæggelse aferhvervsvirksomhed uden fast forretningssted. KongerigetBelgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.Parlamentet mod RådetAnnullation af Rådets afgørelse 2011/640/FUSP af 12. juli 2011om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem DenEuropæiske Union og Republikken Mauritius om betingelsernefor overførsel af mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagtegenstande fra den EU-ledede flådestyrke til RepublikkenMauritius og om forholdene for de mistænkte pirater efteroverførsel – valg af retsgrundlag – forpligtelse til straks atunderrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser afproceduren og opnå Parlamentets godkendelse før indgåelsen afaftalen – tilsidesættelse af artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), ogartikel 218, stk. 10, TEUFFulmen mod Rådet (Appel)Påstand: Den af Retten (Fjerde Afdeling) den 21. marts 2012 i deforenede sager T-439/10 og T-440/10 afsagte dom ophæves.Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende tvisten ogfrifinder Rådet i de af Fulmen og FereydounMahmoudiananlagte søgsmål til prøvelse af de omhandlede retsakter fraRådet.Fulmen og FereydounMahmoudian tilpligtes at betale Rådetsomkostninger i første instans samt i forbindelse med appelsagen.Gomes Viana Novo e.a.Sagen vedrører: Skal EU-lovgivningen på det specifikke områdefor sikring af løntilgodehavender i tilfælde af arbejdsgiverensinsolvens, herunder navnlig artikel 4 og 10 i direktiv80/987/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for ennational bestem-melse, som selv i de tilfælde, hvorarbejdstagerne har anlagt sag mod arbejdsgiveren ved Tribunaldo Trabalho med henblik på at opnå rettens fastsættelse af detGA26.11.13

skyldige beløb samt tvangsinddrivelse heraf, udelukkendegaranterer de tilgode-havender, der er stiftet inden for de senesteseks måneder forud for anlæggelsen af søgsmål om insolvensmod arbejdsgiveren?C-501/12,C-502/12,C-503/12,C-504/12,C-505/12,C-506/12,C-540/12og C-541/12Specht m.fl.Sagen vedrører: 1) Skal den primære og/eller sekundære EU-ret,her navnlig direktiv 2000/78/EF, med hensyn til et omfattendeforbud mod uberettiget forskelsbehandling på grund af alderfortolkes således, at det også omfatter nationale bestemmelserom aflønning af tjenestemænd i delstater? 2) Såfremt det førstespørgsmål besvares bekræf-tende, følger det da af fortolkningenaf denne primære og/eller sekundære EU-ret, at en nationalbestemmelse, hvorefter størrelsen af en tjeneste-mands grundlønved etableringen af tjenestemandsforholdet afhænger afgørendeaf den pågældendes alder og efterfølgende først og fremmeststiger i takt med varigheden af tjenestemands-forholdet, udgøren direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder? 3)Såfremt også det andet spørgsmål besvares bekræftende, erfortolkningen af denne primære og/eller sekundære EU-ret da tilhinder for, at en sådan national bestemmelse begrundes med detlovgivningsmæssige mål, at erhvervs-erfaring skal belønnes? 4)Såfremt også det tredje spørgsmål besvares bekræf-tende, tilladerfortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret da enanden retsfølge, end at de personer, som har været udsat forforskelsbe-handling, skal aflønnes med tilbage-virkende kraftefter det højeste løntrin i deres lønramme, så længe der ikke erforetaget en implementering af regler om aflønning, som ikkeindebærer en forskelsbehandling? Følger retsfølgen aftilsidesættelsen af forbuddet mod forskelsbehandling i denneforbindelse af den primære og/eller sekundære EU-ret, hernavnlig af direktiv 2000/78/EF, selv, eller følger kravet alene afdet EU-retlige erstatnings-ansvar for staten ud fra det synspunkt,at der er blevet foretaget en mangelfuld gennemførelse af EU-retlige bestem-melser? 5) Er fortolkningen af den primæreog/eller sekundære EU-ret til hinder for en nationalforanstaltning, der lader kravet på (efter-)betaling eller erstatningvære afhængigt af, at tjenestemanden har gjort dette kravgældende hurtigt? 6) Såfremt det første til det tredje spørgsmålbesvares bekræftende, følger det da af fortolkningen af denprimære og/eller sekundære EU-ret, at en overgangslov –hvorefter de gamle tjenestemænd (Bestandsbeamten) aleneindplaceres på et løntrin i den nye ordning på grundlag afbeløbet for den grundløn, de har erhvervet i henhold til detidligere regler om aflønning (som indebærer enforskelsbehandling) på datoen for overgangen, og hvorefter denvidere opstigning i højere løntrin således uafhængigt aftjenestemandens absolutte erfaringsperiode kun beregnes efterde erfaringsperioder, der er tilbagelagt fra overgangslovensikrafttræden – udgør en vedvarende opretholdelse af denbestående forskelsbehandling på grund af alder, indtil detpågældende øverste løntrin er nået? 7) Såfremt også det sjettespørgsmål besvares bekræftende, er fortolkningen af denprimære og/eller sekundære EU-ret da til hinder for, at denneubegrænset vedvarende ulige behandling kan begrundes med detlovgivningsmæssige mål [org. s. 3], at overgangsloven ikke (kun)skal beskyt-te bestående erhvervede rettigheder på datoen forovergangen, men (også) forventningen om den prognose-mæssigt forskaffede livsindkomst ihenhold til de tidligere reglerGA28.11.13

om aflønning i den pågældende lønklasse? Kan den vedvarendeforskelsbehand-ling af gamle tjenestemænd være begrundet,fordi den alternative regulering (individuel indplacering også afgamle tjenestemænd efter erfarings-perioder) ville væreforbundet med en større administrativ byrde? 8) Såfremt detsyvende spørgsmål besvares med, at forskelsbehandling ikke kanvære begrundet, tillader fortolkningen af den primære og/ellersekundære EU-ret da en anden retsfølge, end at de gamletjenestemænd skal aflønnes med tilbagevirkende kraft ogfortløbende efter det højeste løntrin i deres lønram-me, så længeder ikke også for de gamle tjenestemænd er foretaget enimplementering af regler om aflønning, som ikke indebærer enforskelsbehand-ling? Følger retsfølgen af tilsidesættel-sen afforbuddet mod forskelsbehand-ling i denne forbindelse af denprimære og/eller sekundære EU-ret, her navnlig af direktiv2000/78/EF, selv, eller følger kravet alene af det EU-retligeerstatningsansvar for staten ud fra det synspunkt, at der er blevetforetaget en mangelfuld gennemførelse af EU-retligebestemmelser?