Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 709
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/AKOU
Dep sagsnr.: 27621
Den 15. september 2014
FVM 313
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 396/2005
vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticiderne mælkesyre, Lecanicillium
muscarium Ve6, chitosan-hydrochlorid og Equisetum arvense L.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 (pesticid rammeforordningen) vedrørende maksimal-grænseværdier
for fire pesticider. Forslaget indebærer, at mikroorganismerne Lecanicillium muscarium
Ve6 og Equisetum arvense L., samt stofferne mælkesyre og chitosan-hydrochlorid tilføjes
til bilag IV, som er en liste over pesticider, hvor der ikke skal fastsættes en grænseværdi,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Der er gennemført risikovurderinger for pesticiderne, og
ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable, også hvad angår
kombinationseffekter. Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité
for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 22.–23. september 2014. En
vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen kan derfor støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til
forslaget ligger inden for de retningslinjer, regeringen har forelagt Folketingets
fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1 i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i forskriftkomitéprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fø-
devarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, fo-
relægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har ud-
talt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399501_0002.png
2
Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH), forelægger Kommissionen sagen for Rådet
og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal in-
den for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed (SCoFCAH) den 22.-23. september 2014.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er
fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med
hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en
sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens
bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er
fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid,
gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid.
anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden.
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi.
implementering af Codex Alimentarius (FAO/WHO) grænseværdier i EU.
nye oplysninger om for eksempel toksikologi.
planlagt revurdering af pesticidet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399501_0003.png
3
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra Den Europæi-
ske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at bilag IV ændres med hensyn til pesticiderne
mælkesyre, Lecanicillium muscarium Ve6, chitosan-hydrochlorid og Equisetum arvense L.
Disse mikroorganismer og stoffer foreslås tilføjet til bilag IV, som er en liste over pestici-
der, der ikke skal fastsættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke
vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftskomitéproceduren med
kontrol.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-
sekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at mikroorganismerne og stofferne ik-
ke er sygdomsfremkaldende for mennesker, og at der ikke vil dannes toksiner.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at de fore-
slåede ændringer er sundhedsmæssigt acceptable, også hvad angår kombinationseffek-
ter. DTU har på baggrund af den nuværende viden på området vurderet, at der ikke vil
være problemer som følge af kombinationseffekter for de mikroorganismer og stoffer,
som forslaget omhandler. En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde
et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet bemærkninger til
forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforord-
ningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle pesticiderne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en til-
stand på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen kan støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, re-
geringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.