Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 708
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/BRL
Dep sagsnr.: 27623
Den 15. september 2014
FVM 312
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for benolie, kulilte, cyprodin-
il, dodemorph, iprodion, metaldehyd, metazachlor, paraffinolie (CAS 64742-54-
7), jordolie (CAS 92062-35-6) og propargit i eller på specifikke produkter (ko-
mitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II, III og V til
pesticidrammeforordning nr. 396/2005 for ti aktivstoffer i en række afgrøder og i
produkter af animalsk oprindelse. Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund revurderinger af stofferne benolie, kulilte,
cyprodinil, dodemorph, iprodion, metaldehyd, metazachlor, paraffinolie (CAS 64742-54-
7), jordolie (CAS 92062-35-6) og propargit på visse afgrøder. Revurderingerne betyder,
at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, maksimalgrænseværdier, der sættes
ned, nye maksimalgrænseværdier, der etableres og der er maksimalgrænseværdier, der
fastsættes på detektionsgrænsen. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte
stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt
acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af eventuelle
kombinationseffekter. Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité
for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 22. – 23. september 2014. En
vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen kan derfor støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer,
regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komité-sager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og V til forordning nr.
396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv
91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399494_0002.png
2
Forslaget behandles i forskriftkomitéprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fø-
devarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, fo-
relægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har ud-
talt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH), forelægger Kommissionen sagen for Rådet
og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal in-
den for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed (SCoFCAH) den 22. – 23. september 2014.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (Europa Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i
bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn
til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig
vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens
bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er
fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid,
gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399494_0003.png
3
anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden.
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi.
implementering af Codex Alimentarius (FAO/WHO) grænseværdier i EU.
nye oplysninger om for eksempel toksikologi.
planlagt revurdering af pesticidet.
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag
II, III og V ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier (MRL) for stofferne benolie,
kulilte, cyprodinil, dodemorph, iprodion, metaldehyd, metazachlor, paraffinolie (CAS
64742-54-7), jordolie (CAS 92062-35-6) og propargit. For disse stoffer foreslås maksi-
malgrænseværdierne ændret som konsekvens af revurdering af stofferne.
Ved revurderingen sættes maksimalgrænseværdien til detektionsgrænsen, hvis der hver-
ken er en relevant godkendelse i EU, en importtolerance eller en Codex Alimentarius-
grænseværdi. Stoffer, hvor alle maksimalgrænseværdierne sættes ned til detektions-
grænsen, overføres til bilag V.
Nedenfor er angivet hvilke maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra den analyti-
ske detektionsgrænse (ny maksimalgrænseværdi) og hvilke maksimalgrænseværdier,
der foreslås sat op fra en værdi højere end den analytiske detektionsgrænse (maksimal-
grænseværdien sættes op) samt hvilke maksimalgrænseværdier, der sættes ned.
Grænseværdier, der ændres som følge af revurdering af stofferne:
For benolie, kulilte og propargit sker kun ændringer vedrørende detektionsgræn-
sen, så grænsen svarer til, hvad man teknisk kan måle.
For cyprodinil sættes ny maksimalgrænseværdien for julesalat, lever og nyre fra
kvæg, får, geder og heste.
For cyprodinil sættes maksimalgrænseværdien ned for mispel, japanmispel og an-
det i gruppen af kernefrugter. Endvidere spisedruer og druer til vinfremstilling,
brombær, hindbær, lav blåbær, amerikanske blåbær, solbær, ribs (røde, hvide),
stikkelsbær, gulerødder, peberrod (angelikrod, løvstikkerod, ensianrod), pastinak-
ker, persillerod, radisser (sort ræddike, japanræddike og lignende),
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399494_0004.png
4
hvidløg, skalotteløg, forårsløg (pibeløg og lignende sorter), okra, lady’s fingers og
andet i undergruppen solanacea, bønner uden bælg, ærter uden bælg, linser og
andet i gruppen friske bælgfrugter. Tørrede bønner (hestebønne, hvid bønne og
lignende), ærter (kikært, markært, fladbælg), lupiner og andet i hovedgruppen
tørrede bælgfrugter
For cyprodinil sættes maksimalgrænseværdien op for æbler, pærer, kvæder, kir-
sebær og andet i gruppen af stenfrugter. Endvidere tranebær, hyben, morbær,
azarol-hvidtjørn (stikkelsbærkivi), hyldebær (sortfrugtet surbær og lignende), og
andet i undergruppen andre små frugter og bær. Rødbeder, tomater, peberfrug-
ter, auberginer samt fennikel, byg, havre, hele undergruppen rødder og hele
gruppen rødder eller jordstængler.
For dedemorph sker kun ændringer vedrørende detektionsgrænsen, så grænsen
svarer til, hvad man teknisk kan måle.
For iprodion sættes ny maksimalgrænseværdien for mandler, kartofler, rødbeder,
hele undergruppen blomster, rødder, for produkter i hele undergruppen svin samt
for produkter i undergrupperne kvæg, får, ged, heste og andre husdyr (kaniner
kænguruer) bortset fra andet i disse undergrupper. Endvidere for kød, fedt, lever
og spiselige slagte-biprodukter fra fjerkræ, for mælk fra kvæg, får og geder samt
for hele gruppen fugleæg.
For iprodion sættes maksimalgrænseværdien ned for hasselnødder, citroner og
andet i gruppen kernefrugter, for andet i undergruppen stængelfrugt, hyben,
morbær, hyldebær (sortfrugtet surbær og lignende), og for andet i undergruppen
andre små frugter og bær. For peberrod samt okra, lady’s fingers og andet i un-
dergruppen solanacea. Endvidere andre frugt grøntsager samt andet i undergrup-
pen blomsterkål. For kinakål, havekarse, langskulpet vinterkarse, rød sennep og
andet i undergruppen hoved- og pluksalat og andre salat planter, herunder Bras-
sicacea. Endvidere for portulak, friske bønner med bælg, friske ærter uden bælg,
rabarber samt for lupiner og andet i hovedgruppen tørrede bælgfrugter. For hør-
frø, rapsfrø, havre, hvede (spelt triticale), kommen og sukkerroer (roden).
For iprodion sættes maksimalgrænseværdien op for appelsiner, æbler, pærer, spi-
sedruer og druer til vinfremstilling, jordbær samt hele undergruppen stængelfrugt
bortset fra andet. For lav blåbær, amerikanske blåbær, tranbær, solbær, ribs (rø-
de, hvide), stikkelsbær, azarol-hvidtjørn (stikkelsbærkivi), gulerødder, radisser
(sort ræddike, japanræddike og lignende), hvidløg, forårsløg (pibeløg og lignende
sorter), auberginer, hele undergruppen cucurbitae med spiselig skræl og ikke-
spiselig skræl. For broccoli, blomkål, rosenkål, hovedkål, vårsalat, havesalat (ho-
vedsalat, lollo rosso og lignende), bredbladet endivie, salatsennep (rucola), blade
og skud af Brassica spp. (f.eks. ærteblade, radiseblade). Endvidere for julesalat,
hele undergruppen urter, friske bønner uden bælg samt for tørrede bønner (he-
stebønne, hvid bønne og lignende), tørrede linser, byg og ris.
For metaldehyd sættes ny maksimalgrænseværdien for peberfrugter, auberginer,
tørrede linser, linser og andet i undergruppen tørrede bælgfrugter og for hele
gruppen olieholdige frø bortset fra jordnødder, rapsfrø, kristpalmefrø og andet i
gruppen.
For metaldehyd sættes maksimalgrænseværdien ned for jordbær, hele under-
gruppen andre rod- og knoldgrøntsager undtagen sukkerroer, for hele gruppen
blomsterkål bortset fra kålrabi, hele undergruppen bladkål og for hele gruppen fri-
ske stængelgrøntsager.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399494_0005.png
5
For metaldehyd sættes maksimalgrænseværdien op for kålrabi, hele gruppen fri-
ske bælgfrugter bortset fra linser og andet, for tørrede bønner (hestebønne, hvid
bønne og lignende) og for tørrede ærter (kikært, markært, fladbælg).
For metazachlor sættes ny maksimalgrænseværdien for hørfrø, solsikkefrø, sen-
nepsfrø, hjulkrone og sædodder.
For metazachlor sættes maksimalgrænseværdien ned for haverod (skorzoner, ha-
veskorzoner), kålroer, majroer og andet i undergruppen andre rod- og knold-
grøntsager undtagen sukkerroer), for hele gruppen af løg, hele gruppen af frugt-
grøntsager, for rosenkål samt andet i undergruppen hovedkål. For hele under-
gruppen bladkål, hele gruppen bladgrøntsager og friske urter, hele gruppen friske
bælgfrugter, hele gruppen friske stængelgrøntsager, hele gruppen svampe. End-
videre for gruppen tang, hovedgruppen tørrede bælgfrugter, for rapsfrø samt for
lever fra svin, kvæg, får og ged.
For metazachlor sættes maksimalgrænseværdien op for radisser (sort ræddike,
japanræddike og lignende), undergruppen blomsterkål og for hovedkål.
For paraffinolie (CAS 64742-54-7) sker kun ændringer vedrørende detektions-
grænsen, så grænsen svarer til, hvad man teknisk kan måle.
For jordolie (CAS 92062-35-6) sker kun ændringer vedrørende detektionsgræn-
sen, så grænsen svarer til, hvad man teknisk kan måle.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftskomitéproceduren med
kontrol.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-
sekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at de foreslåede ændringer vedrøren-
de maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at der ikke
vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende
maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet bemærker, at Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA) ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombinati-
onseffekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbej-
des i EFSA, med dansk deltagelse, målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinati-
onseffekter skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en
egnet metode.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399494_0006.png
6
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og
indtag af pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vur-
dering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffek-
ter. På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give an-
ledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelses-
niveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab,
at alle fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforord-
ningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle stofferne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand
på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen kan støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget lig-
ger inden for de retningslinjer, regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for
behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.