PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 677
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2014-16272

8. september 2014

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-91/13

Titel og kort sagsresumé

Essent Energie Productie

Sagen vedrører: I. Kan en opdragsgiver i en situation som den,

der foreligger i hovedsagen, hvor opdragsgiveren i henhold til

artikel 2, stk. 1, i Wet arbeid Vreemdelingen 1994 må anses for

arbejdsgiver for de pågældende tyrkiske arbejdstagere, over for

de nederlandske myndigheder påberåbe sig standstill-klausulen

i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 eller standstill-klausulen i

tillægsprotokollens artikel 41? II.a. Skal standstill-klausulen i

artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 eller standstillklausulen i

tillægsprotokollens artikel 41 fortolkes således, at de er til

hinder for indførelsen af et sådant forbud, som omhandles i

artikel 2, stk. 1, i Wet arbeid Vreemdelingen 1994, hvorefter

opdragsgivere ikke uden beskæftigelsestilladelse i

Nederlandene må beskæftige arbejdstagere, der er statsborgere

i et tredjeland, i dette tilfælde Tyrkiet, såfremt disse

arbejdstagere er ansat hos en tysk virksomhed og via en

nederlandsk virksomhed, der har lejet dem, arbejder for

opdragsgiveren i Nederlandene? II.b. Har det herved nogen

betydning, at det allerede før ikrafttrædelsen af såvel standstill-

klausulen i tillægsprotokollens artikel 41 som standstill-

klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 var blevet forbudt

arbejdsgivere at beskæftige udlændinge på grundlag af en

ansættelsesaftale uden beskæftigelsestilladelse, og at dette

forbud ligeledes før ikrafttrædelsen af standstill-klausulen i

artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 blev udvidet til virksomheder,

der lejer arbejdskraft, og som har fået udlændinge stillet til

rådighed?

Europa- Kommissionen mod Forbundsrepublikken

Tyskland

Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har

Processkridt

Dom

Dato

11.09.14

C-

525/12

Dom

11.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

359/13

T-

306/12

T-

601/11

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger (»vandrammedirektivet«) ( 1 ), og navnlig i

henhold til dette direktivs artikel 2, nr. 38), og artikel 9, idet

den har udelukket bestemte tjenesteydelser fra anvendelsen af

fortolkningen af begrebet »forsyningspligtydelser«.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Martens

Sagen vedrører: 1A. Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF og

artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, fortolkes således, at

den er til hinder for, at EU-medlemsstaten Nederlandene

indstiller studiestøtten til en uddannelse uden for EU til et

voksent barn, over for hvem en i Belgien bosat grænsearbejder

med nederlandsk tatsborgerskab, som arbejder dels i

Nederlandene, dels i Belgien, har forsørgerpligt, og dette sker

på det tidspunkt, da grænsearbejdet ophører, og arbejdstageren

nu kun arbejder i Belgien, og med den begrundelse, at barnet

ikke opfylder betingelsen om at have boet i Nederlandene i

mindst tre af de seneste seks år forud for optagelsen på den

pågældende undervisningsanstalt? 1B. Såfremt spørgsmål 1A

skal besvares bekræftende, og det antages, at de øvrige

betingelser for studiestøtte er opfyldt, er EU-retten da til

hinder for, at studiestøtten tilkendes for en periode, der er

kortere end varigheden af den uddannelse, som studiestøtten

er bevilget til? Såfremt Domstolen ved besvarelsen af

spørgsmål 1A og 1B når til den afgørelse,

at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er til

hinder for, at der i perioden fra november 2008 til juni 2011

eller i en del af denne periode ikke tilkendes Babette Martens

nogen studiestøtte: 2. Skal artikel 20 TEUF og artikel 21

TEUF da fortolkes således, at de er til hinder for, at EU-

medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger studiestøtten til

en uddannelse på en undervisningsanstalt i et OLT-område

(Curaçao), som der var ret til, da den pågældendes fader var

beskæftiget i Nederlandene som grænsearbejder, idet den

manglende forlængelse begrundes med, at den pågældende ikke

opfylder den betingelse, der gælder for enhver unionsborger,

herunder egne statsborgere, nemlig at den pågældende i mindst

tre af de seneste seks år forud for optagelsen på den

omhandlede uddannelse skal have boet i Nederlandene?

Spirlea mod Kommissionen

Stævningen, der er indgivet i henhold til artikel 263 TEUF,

anses for modtaget. Sagen antages til realitetsbehandling.

Sagsøgerne gives medhold og det fastslås derfor, at

Kommissionen har begået væsentlige procedurefejl og andre

materielle overtrædelser. På dette grundlag annulleres afgørelse

truffet den 21. juni 2012 af Europa-Kommissionens

Generalsekretariat (SG.B.5/ Mku/psi — Ares (2012)744102),

for så vidt som denne angår Kommissionens

underretningsskrivelser af henholdsvis den 10. maj 2011 og

den 10. oktober 2011.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Dansk Automat Brancheforening mod Kommissionen

Annullation af Kommissionens beslutning K(2011) 6499

endelig af 20. september 2011 vedrørende forenelighed mellem

25.09.14

Dom

25.09.14

Dom

26.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det indre marked og den statsstøtte, som Danmark agter at

indføre til fordel for onlinespil (foranstaltning Nr. C 35/2010

(ex N 302/2010)).

T-

615/11

Royal Scandinavian Casino Århus mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 20.9.2011 om

foranstaltning nr. C 35/2010 (ex N 302/2010) som Danmark

agter at gennemføre i form af afgifter på onlinespil i den

danske lov om afgifter på spil annulleres.

Kommissionen tilpligtes at udrede omkostningerne ved denne

sags førelse ved Retten.

Dom

26.09.14

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-34/13

Titel og kortsagsresumé

Kušionová

Sagen vedrører: 1) À la lumière de l’article 38 de la charte des

droits fondamentaux de l’Union européenne, doit-on

interpréter la directive 93/13/CEE du Conseil, du 5 avril 1993,

concernant les clauses abusives dans les contrats conclus avec

les consommateurs et la directive 2005/29/CE du Parlement

européen et du Conseil, du 11 mai 2005, relative aux pratiques

commerciales déloyales des entreprises vis-à-vis des

consommateurs dans le marché intérieur et modifiant la

directive

84/450/CEE du Conseil et les directives 97/7/CE, 98/27/CE

et 2002/65/CE du

Parlement européen et du Conseil et le règlement (CE) no

2006/2004 du Parlement européen et du Conseil ("directive

sur les pratiques commerciales déloyales") (JO L 149, p. 22) en

ce sens qu’est contraire à ces directives une réglementation

d’un État membre, tel l’article 151j, paragraphe 1, du code

civil, combiné à d’autres dispositions de la réglementation

applicable en l’espèce, qui

permet au créancier de recouvrer des sommes découlant de

clauses abusives par l’exécution d’une sûreté immobilière

grevant les biens immobiliers du consommateur sans

appréciation des clauses contractuelles par une juridiction, en

dépit de l’existence d’un litige portant sur la question de savoir

s’il s’agit d’une clause abusive? 2) Les dispositions légales de

l’Union européenne citées au point 1 s’opposentelles à

l’application d’une règle interne, tel l’article 151j, paragraphe 1,

du code civil, combiné à d’autres dispositions de la

réglementation applicable en l’espèce, qui permet au créancier

recouvrer des sommes découlant de clauses abusives par

l’exécution d’une sûreté immobilière grevant le bien

immobilier du consommateur sans appréciation des clauses

contractuelles par une juridiction, en dépit de

Haralambidis

Sagen vedrører: »1) Idet undtagelsen i artikel 45, stk. 4, TEUF,

vedrørende […] ansættelser i den offentlige administration

(som den foreliggende sag […] ikke omhandler) forekommer

Processkridt

Dom

Dato

10.09.14

C-

270/13

Dom

10.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

491/13

C-19/13

at være uden betydning for den foreliggende sag [– udnævnelse

af enborger fra en anden EU-medlemsstat til formand for en

havnemyndighed, som er en juridisk person, der er at betegne

som et offentligretligt organ –], og idet stillingen som formand

for havnemyndigheden uanset hvorledes det anskues – ikke

desto mindre – er et betroet hverv, som skal betegnes som

»beskæftigelse« i bred forstand, [...] ønskes det oplyst, om

bestemmelsen om, at hvervet er forbeholdt italienske

statsborgere, udgør en i nationaliteten begrundet

forskelsbehandling, der er forbudt i medfør af selvsamme

artikel 45. 2) [D]et ønskes endvidere oplyst, om en borger fra

en anden EU-medlemsstats udøvelse af hvervet som formand

for en italiensk havnemyndighed – i øvrigt – kan anses for

henhørende under etableringsretten i artikel 49 TEUF, og om

det i dette tilfælde ville forholde sig sådan, at forbuddet i den

nationale lovgivning mod ikke-italienske statsborgeres

udøvelse af dette hverv udgør en i nationaliteten begrundet

forskelsbehandling, eller om dette forhold vil kunne anses for

at udgøre en undtagelse i medfør af førnævnte artikel 51

TEUF. 3) [D]esuden ønskes det oplyst, om en borger fra en

anden EU-medlemsstats udøvelse af hvervet som formand for

en italiensk havnemyndighed subsidiært kan betegnes som en

»tjenesteydelse« i henhold til direktiv 2006/123/EF, og om

udelukkelsen [af] anvendelsen af dette direktiv på

havnetjenester også har betydning i denne sag, og – hvis dette

ikke er tilfældet – om forbuddet i den italienske lovgivning,

som vedrører udøvelsen af hvervet, udgør en i

nationalitetenbegrundet forskelsbehandling. 4) [M]ere

subsidiært ønskes det oplyst, [...] om spørgsmålet om en borger

fra en anden EU-medlemsstats udøvelse af hvervet som

formand for en italiensk havnemyndighed – alligevel – kan

behandles mere generelt som en EU-borgers ret i medfør af

artikel 15 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder til »at arbejde, etablere sig og levere

tjenesteydelser i alle medlemsstaterne«, hvis det ikke kan anses

for omfattet af de ovenstående bestemmelser, uanset de

specifikke »sektorbestemte« bestemmelser i artikel 45 og 49 ff,

TEUF, samt i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det

indre marked, og om forbuddet i den nationale lovgivning

vedrørende udøvelsen af hvervet således er i strid med det lige

så generelle forbud mod forskelsbehandling på grundlag af

nationalitet, der er indeholdt i artikel 21, stk. 2, i ovenstående

charter om grundlæggende rettigheder«.

Ben Alaya

Sagen vedrører: Fastsætter Rådets direktiv 2004/114/EF af 13.

december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold med henblik på studier,

elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller

volontørtjeneste (EUT L 375, s. 12) et lovbundet krav på at få

udstedt et visum med henblik på studier og en efterfølgende

opholdstilladelse i henhold til artikel 12 i dette såkaldte

studenterdirektiv, såfremt »indrejsebetingelserne«, dvs.

betingelserne i artikel 6 og 7, er opfyldt, og der ikke er nogen

grund til at nægte indrejse i henhold til

direktivets artikel 6, stk. 1, litra d?

Fastweb

Sagen vedrører: Domstolen anmodes om at fastslå, om artikel

2d, stk. 4, i direktiv 2007/66 – såfremt den fortolkes således, at

kontrakten efter national ret (artikel 122 i Codice del processo

Dom

10.09.14

Dom

11.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

112/13

C-

117/13

C-

204/12

amministrativo) ikke må betragtes som værende uden virkning,

selv om retsinstansen har fastslået, at de bestemmelser,

hvorefter kontrakten kan tildeles uden afholdelse af en

udbudsprocedure, er blevet tilsidesat – er forenelig med

principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og

konkurrence samt sikrer adgangen til effektive retsmidler som

fastlagt i artikel 47 i den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder.

Sagen vedrører: I. Kan det af det EU-retlige

»ækvivalensprincip« ved gennemførelsen af EU-retten

vedrørende en procedureordning, hvori de almindelige

domstole, der skal træffe afgørelse vedrørende sagens realitet,

ganske vist også skal efterprøve, om love er i strid med

forfatningen, men ikke har kompetence til generelt at ophæve

love, idet dette blev forbeholdt en forfatningsdomstol, der er

organiseret på en særlig måde, udledes, at de almindelige

domstole i de tilfælde, hvor en lov er i strid med artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (herefter »charteret«), under proceduren også skal

henvende sig til forfatningsdomstolen med henblik på generel

ophævelse af loven og ikke blot kan undlade at anvende loven i

det konkrete tilfælde? II. Skal chartrets artikel 47 fortolkes

således, at den er til hinder for en procedurebestemmelse,

hvorefter en ret, der ikke har international kompetence,

beskikker en fraværskurator for en part, hvis opholdssted ikke

kan fastlægges, og denne derefter ved »at give møde« bindende

kan udvirke den internationale kompetence? III. Skal artikel 24

i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(herefter »forordning nr. 44/2001«) fortolkes således, at

sagsøgte alene »giver møde« som omhandlet i denne

bestemmelse, når den relevante processuelle handling foretages

af den sagsøgte selv eller af en af den pågældende

befuldmægtiget retsrepræsentant, eller gælder dette også

ubegrænset, når der gives møde ved en i henhold til den

enkelte medlemsstats lovgivning beskikkede fraværskurator?

Technische Universität Darmstadt

Sagen vedrører: Er værker genstand for salg eller licens som

omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra n), i direktiv 2001/29/EF,

hvis rettighedshaveren tilbyder de deri nævnte institutioner, at

der indgås licensaftaler om anvendelse af værker på rimelige

betingelser? 2. Giver artikel 5, stk. 3, litra n), i direktiv

2001/29/EF medlemsstaterne beføjelse til at indrømme

institutionerne ret til at digitalisere værkerne i deres samlinger,

hvis det er nødvendigt for at stille disse værker til rådighed ved

terminalerne? 3. Må de rettigheder, som medlemsstaterne

indfører i henhold til artikel 5, stk. 3, litra n), i direktiv

2001/29/EF, være så vidtgående, at brugere af terminalerne

kan udskrive de værker, der stilles til rådighed ved disse, på

papir eller lagre dem på en USB-stick?

Essent Belgium m.fl.

Sagen vedrører: 1) Er en national ordning som den, der er

fastsat i det flamske dekret af 17. juli 2000 om organisering af

markedet for elektricitet og gennemført ved den flamske

regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004, som ændret ved den

flamske regerings bekendtgørelse af 25. februar 2005 om

fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende

Dom

11.09.14

Dom

11.09.14

Dom

11.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

328/13

energikilder, hvorved – leverandører af elektricitet til

slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller

transmissionsnettet, er forpligtet til årligt at indgive et bestemt

antal grønne certifikater til reguleringsmyndigheden (det

nævnte dekrets artikel 23) – en leverandør af elektricitet til

slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller

transmissionsnettet, pålægges en administrativ bøde af den

flamske reguleringsmyndighed »Vlaamse Reguleringsinstantie

voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)«, såfremt den

ikke har indgivet det tilstrækkelige antal grønne certifikater til

at opfylde en pålagt kvoteforpligtelse med hensyn til grønne

certifikater (det nævnte dekrets artikel 37, stk. 2) –

reguleringsmyndigheden ikke kan eller vil tage hensyn til

oprindelsesgarantier fra Norge eller Nederlandene i mangel af

gennemførelsesbestemmelser fra den flamske regering, der

anerkender fremlæggelsen af sådanne certifikater som lige eller

ligeværdig (det nævnte dekrets artikel 25 og artikel 15, stk. 1, i

bekendtgørelsen af 5.3.2004), uden at reguleringsmyndigheden

i det konkrete tilfælde undersøger ligheden eller

ligeværdigheden – det i hele den periode, hvor dekretet af 17.

juli 2000 var i kraft, kun var certifikater for produktion af grøn

strøm i Den Flamske Region, der blev taget i betragtning ved

efterprøvelsen af, om kvoteforpligtelsen var opfyldt, mens der

for leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet

distributionsnettet eller transmissionsnettet, ikke fandtes nogen

mulighed for at godtgøre, at de indgivne

oprindelsesgarantier opfyldte betingelserne for anerkendelse af

lige eller ligeværdige garantier ved udstedelsen af sådanne

certifikater,

forenelig med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 11 og/eller

traktatens artikel 36 og EØS-aftalens artikel 13? 2) Er en

national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med

artikel 5 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/77/EF den 27. september 2001 om fremme af

elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for

det indre marked for elektricitet? 3) Er en national ordning

som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med lighedsprincippet

og forbuddet mod forskelsbehandling, således som disse

principper bl.a. er fastsat i artikel 18 i traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde og i artikel 3 i det

daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

96/92/EF?

Österreichischer Gewerkschaftsbund

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 3, stk. 3, i Rådets

direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes

rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller

bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter: a. Skal

ordlyden i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2001/23/EF, ifølge

hvilken de »løn- og arbejdsvilkår«, som er aftalt i en kollektiv

overenskomst, og som gjaldt for overdrageren, skal

opretholdes, indtil »den kollektive overenskomst opsiges eller

udløber«, fortolkes således, at den også omfatter sådanne løn-

og arbejdsvilkår, som blev fastlagt ved en kollektiv

overenskomst, og som efter national ret fortsat gælder uden

tidsbegrænsning på trods af, at overenskomsten er blevet

Dom

11.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

394/13

C-

424/13

opsagt, indtil en anden kollektiv overenskomst træder i kraft,

eller de pågældende arbejdstagere har indgået nye individuelle

aftaler? b. Skal artikel 3, stk. 3, i direktiv 2001/23/EF fortolkes

således, at der ved, at en af erhververen indgået »anden

kollektiv overenskomst […] får virkning«, også skal forstås den

fortsatte virkning af erhververens ligeledes opsagte kollektive

overenskomst i den netop anførte forstand?

K. B.

1. Skal artikel 76 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.

juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet under omstændighederne i denne sag, nemlig at

sagsøgeren, hendes ægtemand og barn bor i Frankrig, at

hendes ægtemand arbejder i Frankrig, at centeret for deres

interesser er i Frankrig, og at sagsøgeren i Frankrig har

modtaget fuld familieydelse PAJE (prestation d’accueil du

jeune enfant, småbørnsydelse), fortolkes således, at Den

Tjekkiske Republik er den stat, som har kompetence til at

tildele en familieydelse/et forældretilskud? Såfremt spørgsmål

1 besvares bekræftende: 2. Skal overgangsbestemmel-serne i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004

af 29. april 2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger fortolkes således, at de pålægger Den

Tjekkiske Republik at tildele en familieydelse efter den 30. april

2010, selv om en stats kompetence efter den 1. maj 2010 kan

være påvirket af den nye Bopælsdefinition i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af

forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger (artikel 22 ff.)? Såfremt spørgsmål 1 besvares

benægtende: 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger under

omstændighederne i denne sag fortolkes således, at Den

Tjekkiske Republik fra den 1. maj 2010 er den stat, som har

kompetence til at tildele en familieydelse?

Zuchtvieh-Export

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1/2005 fortolkes således, at den kompetente myndighed på

afgangsstedet ved lange transporter af tamdyr af hestefamilien

eller tamkvæg, -får, -geder eller -svin, hvor afgangsstedet ligger

i en medlemsstat i Den Europæiske Union, men

bestemmelsesstedet i et tredjeland, kun må påstemple den af

organisatoren fremlagte logbog i henhold til artikel 14, stk. 1,

litra c), såfremt logbogen opfylder kravene i

henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), nr. ii), for den samlede

transportstrækning fra afgangssted til bestemmelsessted, dvs.

også for

transportafsnit, der ligger helt uden for Den Europæiske

Unions fællesskabsområde? 2. Skal artikel 14, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1/2005 fortolkes således, at den efter

denne bestemmelse kompetente myndighed på afgangsstedet

kan forpligte organisatoren af transporten til at ændre

planlægningen af den

lange transport således, at denne forordnings bestemmelser

[org. s. 3] skal overholdes under hele transporten fra

afgangsstedet til bestemmelsesstedet, også selv om enkelte

transportafsnit udelukkende ligger i tredjelande?

Dom

11.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

441/13

C-

449/13

C-88/13

C-

291/13

Hejduk

Sagen vedrører: Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF)

nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes

således, at der i en retstvist om krænkelse af ophavsrettigheder

og ophavsretsbeslægtede rettigheder, der er sket ved, at et

fotografi er blevet gjort tilgængeligt på et websted, der drives

fra et topdomæne i en anden medlemsstat end den, hvor

rettighedshaveren har sin bopæl [org. s. 2], kun er kompetence

– i den medlemsstat, hvor den påståede overtræder har bopæl,

og – i den eller de medlemsstater, hvortil webstedets indhold

er rettet?

CA Consumer Finance

Sagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler fortolkes således, at det påhviler

kreditgiver at føre bevis for en korrekt og fuldstændig

opfyldelse af de forpligtelser, der er pålagt denne i forbindelse

med udarbejdelsen og opfyldelsen af en kreditaftale, som

følger af den nationale lovgivning, der gennemfører direktivet?

2) Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af

23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler til hinder for, at en

kreditgiver kan bevise at have opfyldt de forpligtelser, der

påhviler denne, korrekt og fuldstændigt, udelukkende ved

hjælp af en standardklausul i kreditaftalen, der vedrører

forbrugerens anerkendelse af kreditgiverens opfyldelse af sine

forpligtelser, uden støtte i dokumenter, der er udfærdiget af

kreditgiveren og udleveret til låntageren? 3) Skal artikel 8 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler fortolkes således, at den

er til hinder for, at en efterprøvning af forbrugerens

kreditværdighed foretages alene på grundlag af oplysninger fra

forbrugeren, uden en effektiv kontrol af disse oplysninger ved

hjælp af andre forhold? 4) Skal artikel 5, stk. 6, i Europa

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

om forbruger-kreditaftaler fortolkes således, at kreditgiveren

ikke kan have givet forbrugeren en fyldestgørende forklaring,

såfremt kreditgiveren ikke forudgående har efterprøvet

forbrugerens økonomiske situation og behov? Skal artikel 5,

stk. 6, i direktiv 2008/48 fortolkes således, at den er til hinder

for, at fyldestgørende forklaringer til forbrugeren kun fremgår

af kontraktoplysninger i kreditaftalen, uden at der udfærdiges

et specifikt dokument?

Gruslin

Sagen vedrører: Skal artikel 45 i Rådets direktiv 85/611/EØF

af 20. december 1985 om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i

værdipapirer (investeringsinstitutter) fortolkes således, at

begrebet »udbetalinger til deltagerne« også vedrører udlevering

af andelsbeviser noteret på navn til deltagerne?

Papasavvas e.a.

Sagen vedrører: 1 Henset til, at medlemsstaternes lovgivning

om injurier påvirker muligheden for at levere elektroniske

informationstjenester både på nationalt plan og på EU-plan,

skal den omhandlede lovgivning da opfattes som en

begrænsning af leveringen af informationstjenester med

hensyn til gennemførelsen af direktiv 2000/31/EF? 2 Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal bestemmelserne om

11.09.14

Dom

11.09.14

Dom

11.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

443/11

T-

444/11

C-7/13

ansvar i artikel 12, 13 og 14 i direktiv 2000/31/EF da finde

anvendelse på området for civilretlige søgsmål mellem private

parter, eksempelvis i sager om civilretligt ansvar i tilfælde af

injurier, eller er de begrænset til civilretligt ansvar i

handelstransaktioner/forbrugeraftaler? 3 I lyset af formålet

med artikel 12, 13 og 14 i direktiv 2000/31/EF om ansvar for

leverandørerne af informations-samfundstjenester og under

hensyntagen til, at der i flere medlemsstater kræves et

sagsanlæg, inden der kan iværksættes foreløbige

foranstaltninger i form af forbud, som forbliver gældende

indtil sagens afslutning, i hvilket omfang skaber disse

bestemmelser individuelle rettigheder, som kan påberåbes som

forsvar inden for en civil sag om injurier, eller udgør de retlige

hindringer for det nævnte sagsanlæg? 4 Finder begreberne

»informationssamfundstjenester« og »leverandør [af

informations-samfundstjenester]» som omhandlet i artikel 2 i

direktiv 2000/31/EF og artikel 1, stk. 2, i direktiv 98/34/EF,

som ændret ved direktiv 98/48/EF, anvendelse på online-

informationstjenester, som modtageren ikke yder vederlag for,

men hvor vederlaget oppebæres indirekte i form af

handelsreklame, som fremvises på websiden? 5 Henset til

definitionen af »leverandør [af informations-

samfundstjenester]« i artikel 2 i direktiv 2000/31/EF og artikel

1, stk. 2, i direktiv 98/34/EF, som ændret ved direktiv

98/48/EF, i hvilket omfang er det da muligt at antage, at der

kan være tale om »ren videreformidling«, »caching« eller

»oplagring« (»hosting«) som omhandlet i artikel 12, 13 og 14 i

direktiv 2000/31/EF i en eller flere af følgendetilfælde: a) avis

med en gratis tilgængelig webside, på hvilken den elektroniske

udgave af den trykte avis offentliggøres – med alle artikler og

al reklame som i den trykte udgave – i PDF-format eller andet

tilsvarende elektronisk format b) frit tilgængelig online avis,

hvor leverandøren oppebærer vederlag gennem

handelsreklame, som fremvises på websiden, og hvor den i

online-avisen offentliggjorte information leveres af avisens

personale og/eller freelancejournalister c) betalings-webside,

som tilbyder en af de i litra a) og b) ovenfor angivne

tjenesteydelser?

Gold East Paper m.fl. mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

451/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig

antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige

told på importen af coated finpapir med oprindelse i

Folkerepublikken Kina (EUT L 128, s. 1) annulleres. Rådet for

den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Gold East Paper m.fl mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

452/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig

udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i

Folkerepublikken Kina (EUT L 128, s. 18) annulleres for så

vidt som den berører sagsøgerne. Rådet for den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Skandia America Corporation

Sagen vedrører: 1. Udgør levering af eksternt erhvervede

tjenesteydelser fra et foretagendes hovedetablering i et

tredjeland til dets filial i en medlemsstat, med en allokering af

omkostningerne ved erhvervelsen til filialen, afgiftspligtige

transaktioner, såfremt filialen indgår i en momsgruppe i

Dom

11.09.14

Dom

11.09.14

Dom

17.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

205/13

C-

549/13

medlemsstaten? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende, skal hovedetableringen i tredjelandet da anses for

en afgiftspligtig person, som ikke er etableret i medlemsstaten

som omhandlet i direktivets artikel 196, med den følge, at

erhververen skal betale moms af transaktionerne?

Hauck

Sagen vedrører: 1. a. Er der ved registreringshindringen eller

ugyldighedsgrunden i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. i), i direktiv

89/104/EØF, som kodificeret ved direktiv 2008/95/EF - dvs.

at tredimensionelle varemærker ikke udelukkende må bestå af

en udformning, som følger af varens egen karakter - tale om en

udformning, der er nødvendig for varens funktion, eller er

dette allerede tilfældet, når varen har en eller flere væsentlige

brugsegenskaber, som forbrugeren muligvis også kan finde hos

konkurrenternes varer? b. Såfremt ingen af disse alternativer er

korrekt, hvorledes skal forskriften da fortolkes? 2. a. Er der

ved registreringshindringen eller ugyldighedsgrunden i artikel

3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 89/104/EØF som kodificeret

ved direktiv 2008/95/EF - dvs. at (tredimensionelle)

varemærker ikke udelukkende må bestå af en udformning,

hvorved varen får en væsentlig værdi - tale om begrundelsen

(eller begrundelserne) for beslutningen om køb hos de

forbrugerkredse, der kommer i betragtning? b. Kan der kun

tales om »en udformning, hvorved varen får en væsentlig

værdi» som omhandlet i den netop nævnte forskrift, såfremt

udformningen i sammenligning med andre værdier (såsom ved

børnestole sikkerhed, komfort og egnethed) må betragtes som

den væsentligste hhv. dominerende værdi, eller kan dette også

være tilfældet, såfremt varen ud over denne værdi også har

andre værdier, der må betragtes som væsentlige? c. Er det den

opfattelse, som næres af flertallet af de forbrugere, der

kommer i betragtning, der er afgørende for besvarelsen af

spørgsmål 2a og b, eller kan en ret også lægge til grund, at

allerede opfattelsen hos en del af forbrugerne er tilstrækkelig til

at betragte den pågældende værdi som »væsentlig« i den

nævnte bestemmelses forstand? d. Såfremt besvarelsen af

spørgsmål 2c lyder som i sidstnævnte alternativ, hvorledes skal

da denne del af forbrugerne fastlægges? 3. Skal artikel 3, stk. 1,

i direktiv 89/104/EØF som kodificeret ved direktiv

2008/95/EF fortolkes således, at registreringshindringen i

henhold til litra e) også gælder, såfremt det tredimensionelle

varemærke indeholder et tegn, for hvilket det i nr. i) anførte

gælder, men som i øvrigt opfylder kriteriet i nr. iii)?

Bundesdruckerei

»Er artikel 56 TEUF og artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF til

hinder for en national retlig bestemmelse og/eller en

ordregivende myndigheds betingelse for tildeling, ifølge

hvilken en tilbudsgiver, der ønsker at opnå en offentlig eller

den offentlige kontrakt, som er udbudt, skal (1.) forpligte sig til

at betale det personale, der skal udføre opgaven, den

lovbestemte overenskomstmæssige løn eller mindsteløn og (2.)

pålægge en faktisk eller

påtænkt underleverandør den samme forpligtelse og forelægge

den ordregivende myndighed en hertil svarende

forpligtelseserklæring fra underleverandøren, når (a)

lovbestemmelsen kun fastsætter en sådan forpligtelse for

tildeling af offentlige kontrakter, men ikke for tildeling af

private kontrakter, og (b) underleverandøren er

hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, og

Dom

18.09.14

Dom

18.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

262/12

T-

317/12

C-

518/13

T-

498/11

underleverandørens arbejdstagere ved udførelsen af de i

kontrakten omhandlede ydelser udelukkende skal arbejde i

dennes hjemland?«

Central Bank of Iran mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012

( 1 ) og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts

2012 ( 2 ) annulleres, for så vidt de foranstaltninger, der er

vedtaget ved sådanne retsakter finder anvendelse på

sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Holcim (Romania) mod Europa-Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsøgeren markedsværdien af de påståede stjålne europæiske

emissionskvoter, der ikke er blevet generhvervet på datoen for

dommens afsigelse, til deres markedspris med tillæg af 8 % i

rente p.a., fra den 16. november 2010.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Dommen erklæres eksigibel.

Eventech

Sagen vedrører: 1. Indebærer den omstændighed, at en

busbane på en offentlig vej gøres tilgængelig for sorte taxaer,

men ikke for minitaxaer, i det tidsrum, hvor denne busbane er

i drift, under de foreliggende omstændigheder, at der anvendes

»statsmidler« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF? 2. a)

Hvilket relevant formål skal lægges til grund, når det ved

afgørelsen af, om det er selektivt som omhandlet i artikel 107,

stk. 1, TEUF at gøre en busbane på en offentlig vej tilgængelig

for sorte taxaer, men ikke for minitaxaer, i det tidsrum, hvor

denne busbane er i drift, skal vurderes, om sorte taxaer og

minitaxaer befinder sig i en sammenlignelig retlig og faktisk

situation? b) Hvis det er muligt at godtgøre, at det relevante

formål i henhold til spørgsmål 2 a) i hvert fald til dels er at

skabe et sikkert og effektivt transportsystem, og at der

foreligger sikkerhedsog/ eller effektivitetsmæssige hensyn, som

berettiger, at sorte taxaer gives tilladelse til at køre i busbaner,

og som ikke gælder tilsvarende for minitaxaer, kan denne

foranstaltning da anses for ikke at være selektiv som

omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF? c) Skal det ved

besvarelsen af spørgsmål 2 b) tages i betragtning, om den

medlemsstat, der påberåber sig disse hensyn, ligeledes har

godtgjort, at den fordelagtige behandling af sorte taxaer i

forhold til minitaxaer er forholdsmæssig og ikke går videre end

nødvendigt? 3. Kan den omstændighed, at en busbane på en

offentlig vej gøres tilgængelig for sorte taxaer, men ikke for

minitaxaer, i det tidsrum, hvor denne busbane er i drift,

påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet

i artikel 107, stk. 1, TEUF, når den pågældende vej ligger i det

centrale London, og der ikke er noget til hinder for, at borgere

fra andre medlemsstater ejer eller kører i enten sorte taxaer

eller minitaxaer?

Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

Påstande: Annullation af den afgørelse, der er truffet af Den

Europæiske Unions Publikationskontor, om afvisning af det

tilbud, der er afgivet af sagsøgeren i forbindelse med den

særlige udbudsprocedure nr. 1369 »Omlægning af OLAF's

hjemmeside« til opfyldelse af kontrakt nr. 10224, sektion 1, om

levering af tjenesteydelser indenfor en rammeaftale med flere

kontrahenter, og de tilknyttede afgørelser fra

Dom

18.09.14

Dom

18.09.14

25.09.14

Dom

26.09.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Publikationskontoret, navnlig afgørelsen om at tildele den

omhandlede kontrakt til den valgte tilbudsgiver og udvalgte

kontrahent. Publikationskontoret pålægges at betale

sagsøgeren 31 977 EUR i erstatning. Ydermere pålægges

Publikationskontoret at betale sagsøgeren 20 000 EUR i

erstatning for den fortabte mulighed og for krænkelse af

sagsøgerens omdømme og troværdighed, og

Publikationskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger

samt andre omkostninger og udgifter, som er påløbet i

forbindelse med denne sag.