Dato:
17. juni 2014
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 173 ULØ, alm.
del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 173:
Vil ministeren redegøre for, hvilken personkreds der kan få del i nedrivningspuljen, herunder om en
køber af en grund med et faldefærdig hus kan få del af puljen?
Svar:
Det er kommunerne, som kan søge om støtte fra Pulje til Landsbyfornyelse til at istandsætte eller
neddrive faldefærdige boliger i byer med under 3.000 indbyggere. Det overordnede formål med puljen
er at gøre vores landsbyer mere attraktive for bosætning. Puljen er på 200 mio. kr. i 2014 og 200 mio.
kr. i 2015. Administrativt følger puljen reglerne i byfornyelsesloven.
Det er også kommunalbestyrelsen i den respektive kommune, hvor ejendommen er beliggende, som
kan give tilsagn om støtte til borgerne.
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til Pulje til Landsbyfornyelse give borgerne tilsagn om støtte til
følgende aktiviteter:
Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger
Istandsættelse af nedslidte ejer- og andelsboliger
Nedrivning af nedslidte boliger
Nedrivning af private erhvervsbygninger
Istandsættelse af erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv
Ombygning af erhverv til udlejningsboliger
Istandsættelse af forsamlingshuse
Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme
Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning
For en uddybning af reglerne kan der i det hele henvises til vejledningen til kommunerne omkring Pulje
til Landsbyfornyelse, som kan hentes elektronisk på ministeriets hjemmeside:
http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/puljer/pulje_til_landsbyfornyelse_vejledning_til_kommun
erne._printvenlig.pdf
Hvis en kommune ud fra de angivne regler samt ud fra sit lokalkundskab og kommunal prioritering
således vil støtte en ejers nedrivning af et faldefærdigt hus, så har kommunen mulighed for det.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk