EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 67: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-13

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-603/12Titel og kortsagsresuméBraunSagen vedrører: Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed og ophold ihenhold til artikel 20 og 21 TEUF i et tilfælde som det foreliggende,hvor en uddannelsessøgende, der stadig bor hos sine forældre, der selvbor i en EU nabostat til Tyskland og arbejder som grænsearbejdere iTyskland, ansøger om uddannelsesstøtte til en uddannelse i en tredjeEU-stat, til hinder for en ordning i national ret, hvorefter tyskestatsborgere, der har fast bopæl uden for ForbundsrepublikkenTyskland, kun kan opnå uddannelsesstøtte til uddannelse ved enuddannelsesinstitution, der er beliggende i en af Den Europæiske Unionsmedlemsstater, når særlige omstændigheder i det konkrete tilfældebegrunder støtten, og hvorefter tildeling af uddannelsesstøtte i øvrigtkun tildeles efter den kompetente myndigheds skøn?Liga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) mod Europa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september 2011 i sagT-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der var nedlagt afLPN, der er appellant i den foreliggende sag, (uden at annullereKommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger og betaleKommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn, somdommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionens afgørelse af 22.november 2007 annulleres, for så vidt som den vedrører de dokumenterog dele af dokumenter, som appellanten fortsat fik afslag på aktindsigt ived afgørelse af 24. oktober 2008.ProcesskridtMundtligforhandlingDato13.11.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.T-512/09Titel og kortsagsresuméRusalArmenal mod RådetPåstand: Ved søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullationaf Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 af 24. september 2009 omindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af denmidlertidige antidumpingtold på importen af visse typer folie afaluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og FolkerepublikkenKina (herefter »den anfægtede forordning«) for så vidt som denvedrører sagsøgeren (EUT L 262, s. 1).ReyesSagen vedrører: 1. Kan artikel 2, nr. 2, litra c), i direktivet (2004/38/EF)om fri bevægelighed fortolkes således, at en medlemsstat under visseomstændigheder kan stille krav om, at en efterkommer, der er fyldt 21år, for at anses for at være forsørget af en unionsborger, og dermedvære omfattet af definitionen af familiemedlem i henhold til nævntebestemmelse, skal have forsøgt at finde arbejde, få hjælp til sinforsørgelse af oprindelseslandets myndigheder og/eller på anden visklare sin forsørgelse, og dette ikke har været muligt? 2. Hvilkenbetydning har det ved fortolkningen af den i artikel 2, nr. 2), litra c), idirektivet om fri bevægelighed fastsatte betingelse »som forsørges afunionsborgeren«, at en slægtning på grund af personlige forhold såsomalder, uddannelse og helbred vurderes at have gode forudsætninger forat finde arbejde, og vedkommende desuden har til hensigt at arbejde imedlemsstaten, hvilket vil indebære, at betingelserne for at anses for ensådan pårørende, som forsørges af unionsborgeren, efter bestemmelsenikke længere er opfyldt?Europa-Kommissionen mod Den Franske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af21. maj 1991 om rensning af byspildevand ( 1 ), idet den ikke har sikretopsamling og rensning af byspildevand i otte byområder med mere end15 000 personækvivalenter i såkaldt normale områder.Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.GemeindeAltripe.a. mod Land Rheinland-PfalzSagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentligdeltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmerpå miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet tilat fastsætte, at de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337, også finder anvendelsepå sådanne administrative tilladelsesprocedurer, som myndighedernehavde indledt før den 25. juni 2005, men hvor tilladelse først blevmeddelt efter dette tidspunkt?2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Skal artikel 10a iRådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet som affattet vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003ProcesskridtDomDato05.11.13

fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til at udvideanvendelsen af de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF med henblik påanfægtelse af den processuelle lovlighed af en afgørelse, til at omfattedet tilfælde, hvor der er gennemført en miljøvurdering, men denne erbehæftet med fejl?3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Skal artikel 10a i direktiv85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstatsforvaltningsretlige regler i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litrab), i direktiv 85/337/EØF foreskrives, at medlemmerne af den berørteoffentlighed principielt kun har adgang til domstolsprøvelse underforudsætning af, at de gør gældende, at en rettighed er krænket,fortolkes således, a) at en anfægtelse ved domstolene af den processuellelovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser omoffentlig deltagelse, kun kan tiltrædes og føre til ophævelse afafgørelsen, såfremt det efter sagens omstændigheder konkret er muligt,at den anfægtede afgørelse ville have fået et andet indhold uden denprocessuelle fejl, og såfremt den processuelle fejl samtidigt endviderepåvirker en materiel retsstilling, der tilkommer sagsøgeren, eller b) at deri forbindelse med anfægtelsen ved domstolene af den processuellelovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser omoffentlig deltagelse, i videre omfang skal tages hensyn til processuellefejl? Såfremt det foranstående spørgsmål skal besvares som forudsat ilitra b): Hvilke indholdsmæssige krav skal der stilles til processuelle fejl,for at disse kan tages i betragtning til fordel for en sagsøger vedanfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed af enafgørelse?C-199/12,C-200/12og C-201/12X m.fl. mod Minister voorImmigratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1) Udgør udlændinge med en homoseksuelorientering en bestemt social gruppe som omhandlet i artikel 10, stk. 1,litra d), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelseaf minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere ellerstatsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøverinternational beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L304, herefter »direktivet«)?DemirSagen vedrører: I. Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, atden finder anvendelse på en materiel og/eller formel betingelse for denførste indrejsetilladelse, også selv om en sådan betingelse – som i dennesag en foreløbig opholdstilladelse – bl.a. har til formål at forhindreulovlig indrejse og ulovligt ophold forud for indgivelse af ansøgning omen opholdstilladelse og for så vidt kan anses for en foranstaltning somomhandlet i præmis 85 i dommen af 21. oktober 2003 i de forenedesager C-317/01 og C-369/01, Abatay m.fl., der kan skærpes? II.a.Hvilken betydning skal der i denne sammenhæng tillægges kravet omlovligt ophold i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80? II.b Har det hervedbetydning, at indgivelse af en ansøgning efter national ret i sig selvskaber lovligt ophold, så længe ansøgningen ikke er afslået, eller har detkun betydning, at opholdet, inden en ansøgning indgives, efter nationalret anses for ulovligt?RomeoSagen vedrører:1) Kan en national ret på baggrund af nationalebestemmelser, der for så vidt angår rent interne situationer henviser tilEU-retten, fortolke og anvende EU-rettens bestemmelser og principperpå en sådan måde, at retten fraviger den fortolkning – eller anvenderdenne urigtigt – som Domstolen har anlagt heraf i sin praksis? 2) Er detDom07.11.13

i henhold til artikel 3 i lov nr. 241/1990 ogartikel 3 i Siciliens regionallov nr. 10/1991, sammenholdt med artikel 1 ilov nr. 241/1990, hvorefter de italienske myndigheder skal anvendeprincipperne i EU’s retssystem i overensstemmelse med forvaltningenspligt til i henhold til artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder, at begrunde sinebeslutninger, foreneligt med EU-retten at anvende og fortolke deovenstående nationale bestemmelser, hvorefter paritetiske beslutninger,dvs. subjektive rettigheder på pensionsområdet, der ikke desto mindreer bindende, kan unddrages begrundelsespligten, og udgør dennesituation en væsentlig overtrædelse af den administrative foranstaltning?3) Er artikel 21g, stk. 2, første led, i lov nr. 241/1990 som fortolket iden forvaltningsretlige praksis, sammenholdt med pligten til atbegrunde forvaltningsakter, som fastsat i artikel 3 i lov nr. 241/1990 ogi Siciliens regionallov nr. 10/1991, sammenholdt med pligten forforvaltningen til at begrunde sine beslutninger, som fastsat i artikel 296,stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og iartikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, forenelig med artikel 1 i lov nr. 241/1990om forvaltningens pligt til at anvende EU-rettens principper, og er detfølgelig foreneligt og tilladt, at forvaltningen anlægger og anvender enfortolkning, hvorefter den har mulighed for først at fremkomme medbegrundelsen under retssagen?C-512/12Octapharma FranceSagen vedrører: 1) Kan plasma, der med henblik på transfusion erfremstillet af fuldblod under anvendelse af en industriel proces, væregenstand for samtidig anvendelse af bestemmelserne i direktiv[2001/83] af 6. november 2001 og bestemmelserne i direktiv [2002/98]af 27. januar 2003, ikke kun for så vidt angår tapning og testning, mentillige for så vidt angår behandling, opbevaring og distribution, og kanartikel 2, stk. 2, i direktiv [2001/83] af 6. november 2001 i dennehenseende fortolkes således, at kun fællesskabslovgivningen vedrørendelægemidler finder anvendelse på et produkt, som samtidig er omfattet afandre bestemmelser inden for fællesskabslovgivningen, i det tilfældealene, hvor de sidstnævnte bestemmelser er mindre strenge endlægemiddelbestemmelserne? 2) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv [2002/98]af 27. januar 2003 fortolkes – igivet fald i lyset af artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde – således, at det er tilladt at opretholde eller indførenationale bestemmelser, der fordi de underkaster plasma, der fremstillesunder anvendelse af en industriel proces, en strengere ordning end denordning, der gælder for lægemidler, indebærer en undtagelse tilanvendelse af samtlige eller visse bestemmelser i direktiv [2001/83] af 6.november 2001, navnlig de bestemmelser, der alene gørmarkedsføringen af lægemidler betinget af, at der indhentes enforudgående markedsføringstilladelse og i bekræftende fald under hvilkebetingelser og i hvilket omfang?UPC Nederland B.V. mod GemeenteHilversumSagen vedrører: Fortolkningen af loyalitetsprincippet? Fortolkning afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet ogtilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) samt af Rammedirektivet?Fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse medelektroniske kommunikationsnet og -tjenester(forsyningspligtdirektivet)? Fortolkning af TEUF art. 101 om forbudGA07.11.13

mod konkurrencebegrænsende aftaler?C-522/12IsbirSagen vedrører: 1) Skal begrebet »mindsteløn« i artikel 3, stk. 1, førsteled, litra c), i direktiv 96/71/EF fortolkes således, at mindstelønnenudgør arbejdsgiverens modydelse for den arbejdsindsats fraarbejdstageren, der i henhold til de i indledningen i direktivets artikel 3,stk. 1, nævnte ved lov eller administrative bestemmelser eller denalmengyldige kollektive overenskomst skal dækkes udelukkende og fuldtud ved den overenskomstmæssige mindsteløn (»den normalearbejdsindsats«), og det derfor kun er ydelser fra arbejdsgiveren, derudgør betaling for denne normale arbejdsindsats, og som skal stå tilrådighed for arbejdstageren senest på forfaldsdatoen for denpågældende lønningsperiode, der kan modregnes i forpligtelsen tilbetaling af mindsteløn? 2) Skal udtrykket »mindsteløn« i artikel 3, stk. 1,første led, litra c), i direktiv 96/71/EF fortolkes således, at dette er tilhinder for nationale bestemmelser eller praksis, hvorefter enarbejdsgivers ydelser ikke skal anses for en del af mindstelønnen ogderfor ikke skal modregnes ved opfyldelsen af mindstelønskravet,såfremt arbejdsgiveren erlægger disse ydelser på grundlag af enoverenskomstmæssig forpligtelse, – der efter overenskomstparternes ogden nationale lovgivers ønske skal medvirke til at skabe formue forarbejdstageren, og med henblik herpå – de månedlige ydelser fraarbejdsgiveren investeres over længere tid, f.eks. som bidrag tilopsparing, byggeri eller erhvervelse af en beboelsesejendom eller til enkapitallivsforsikring, og – arbejdsgiverbidragene støttes med statsligetilskud og skattefordele, og – arbejdstageren først kan råde over dissebidrag efter flere år, samt – størrelsen af bidragene, der ydes som et fastmånedligt beløb, alene afhænger af den aftalte arbejdstid og ikke afarbejdsvederlaget(»arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte«)?North Drilling mod RådetPåstande: Artikel 2 i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktiveforanstaltninger over for Iran annulleres for så vidt som den vedrørersagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes fra bilaget til afgørelsen. Artikel1 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktiveforanstaltninger over for Iran annulleres for så vidt som den vedrørersagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes fra bilaget til forordningenRådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.Liga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) mod Europa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september 2011 i sagT-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der var nedlagt afLPN, der er appellant i den foreliggende sag, (uden at annullereKommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger og betaleKommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn, somdommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionens afgørelse af 22.november 2007 annulleres, for så vidt som den vedrører de dokumenterog dele af dokumenter, som appellanten fortsat fik afslag på aktindsigt ived afgørelse af 24. oktober 2008.Dom07.11.13

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger ogbetale appellantens omkostninger i begge instanser.C-638/11PGul Ahmed mod Rådet for Den Europæiske Union (appel)Påstande: Den appellerede dom (Rettens dom af 27.9.2011 i sag T-199/04) ophæves, for så vidt som Retten derved (i) annullerede Rådetsforordning (EF) nr. 397/2004 ( 1 ) om indførelse af en endeligantidumping-told på importen af sengelinned af bomuld med oprindelsei Pakistan (herefter »den anfægtede forordning«) og (ii) pålagde Rådet atbære sine egne omkostninger samt at betale sagsøgerens omkostninger.De tredje led af det femte anbringende i stævningen forkastes. Sagenhjemvises til Retten til fornyet behandling af resten af stævningen.Sagsøgeren tilpligtes at betale appelsagens omkostninger. Afgørelsenvedrørende omkostningerne ved sagen for Retten udsættes.PuidSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer tilafgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enasylansøgning, der er indgivet af en tredjelands-statsborger i en afmedlemsstaterne (Dublin II-forordningen)? Fortolkningen af Rådetsdirektiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse afminimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne?Samt fortolkningen af Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005om minimumsstandar-der for procedurer for tildeling og fratagelse afflygtningestatus i medlemsstaterne?SFIR m.fl.Sagen vedrører: »1) Skal artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr.320/2006 (om en midlertidig ordning for omstrukturering afsukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr.1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik) og artikel 4 iKommissionens forordning (EF) nr. 968/2006 (om de nærmerebestemmelser for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr.320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering afsukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab) fortolkes således, atudtrykket »produktionsfaciliteter« ikke omfatter de faciliteter, somsukkervirksomheder anvender til emballering af sukker med henblik pådets afsætning, og at det dermed i tilfælde af faciliteter som siloer ernødvendigt at analysere hver enkelt tilfælde for at efterprøve, om depågældende faciliteter vedrører »produktionslinjen«, eller om devedrører andre aktiviteter end produktionen, såsom emballering? 2)Subsidiært spørges, om artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr.968/2006 af 27. juni 2006 er ulovlig i forhold til artikel 3 og 4 i Rådetsforordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 og de overordnederegler og principper i den primære EU-ret, når den fortolkes således, atden under faciliteterne i stk. 1, litra a) og b), ligeledes inkluderer defaciliteter, som sukkervirksomhederne anvender til emballering afsukker med henblik på dets afsætning, hvis det antages, at det formål,der forfølges med forordning nr. 320/2006, er at nedsættesukkervirksomhedernes produktionskapacitet og ikke at udelukkemuligheden for at de kan virke i sektoren for afsætning af produktet vedat anvende sukker opnået fra produktionskvoter, der tilhører andrefaciliteter eller virksomheder? 3) Mere subsidiært spørges, om artikel 3og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 ogartikel 4 i Kommissionens forordning (EF) [nr. 968/2006] af 27. juni2006 er gyldige i betragtning af den primære EU-rets regler ogprincipper, hvis de fortolkes [org. s. 18] således, at begrebet»produktionsfaciliteter« eller faciliteter, der »direkte vedrørerproduktionen« inkluderer de faciliteter, som sukkervirksomhederneDom14.11.13

anvender til emballering af sukker med henblik på dets afsætning?C-351/12OSASagen vedrører: Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/29/EF af 22. maj om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet fortolkessåledes, at en undtagelse, hvorved det er bestemt, at der ikke ydesvederlag til ophavsmænd for overføring af deres værk ved radio- ellertvudsendelse ved hjælp af radio- eller tv-modtagere til patienter iværelser i en kurbadeanstalt, som er en erhvervsvirksomhed, er i stridmed artikel 3 og 5 [artikel 5, stk. 2, litra e), stk. 3, litra b), og stk. 5] idirektiv 2001/29/EF? 2. Er indholdet af disse bestemmelser i direktiv2001/29/EF om ovennævnte anvendelse af et værk tilstrækkeligtubetinget og præcist til, at rettigheds-haverorganisationer kan påberåbesig dem ved nationale retter i en tvist mellem private, hvis staten ikkehar gennemført direktivet korrekt i national ret? 3. Skal artikel 56 ff. ogartikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (elleri givet fald artikel 16 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indremarked) fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af regler inational ret, som forbeholder udøvelsen af kollektiv forvaltning afophavsrettigheder på statens område for en enkelt (monopol)rettighedshaverorganisation og dermed ikke tillader modtagere aftjenesteydelser frit at vælge et rettighedshaverselskab fra en anden EU-stat?Comune di AnconaSagen vedrører: Fortolkning af artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr.1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser forstrukturfondene?Robert Pflegerm.fl. mod Regione Marche –ServizioAgricolturaForestazione e PescaSagen vedrører: 1) Er proportionalitetsprincippet som udtrykt i artikel56 TEUF og grundrettighedschartrets artikel 15-17 til hinder for ennational ordning som den, der følger af de for hovedsagen afgørendebestemmelser i GSpG’s §§ 3-5, 14 og 21, og hvorefter afholdelse afhasardspil ved hjælp af automater kun er mulig på den betingelse –sanktioneret med straf og trussel om et umiddelbart indgreb i materiellegenstande – at der forinden er meddelt en tilladelse, der kun er tilrådighed i begrænset antal, selv om staten hidtil – så vidt ses – ikke i eneneste rets- eller forvaltningssag har godtgjort, at en dermed forbundenkriminalitet og/eller spilafhængighed reelt er et væsentlig problem, somikke kan afhjælpes ved en kontrolleret udvidelse af antallet af lovligespilleaktiviteter til mange individuelle udbydere, men kun ved en enkeltmonopolindehavers (hhv. ganske få oligopolisters) forretningsudvidelse,der alene er forbundet med en tilbageholdende reklame? 2) Såfremt detførste spørgsmål besvares benægtende: Er proportionalitetsprincippetsom udtrykt i artikel 56 TEUF og grundrettighedschartrets artikel 15-17til hinder for en national ordning som den, der følger af GSpG’s §§ 52-54 og 56a og StGB’s § 168, og hvorefter der på grund af vagelovbegreber indtræder et mangeartet næsten undtagelsesfrit strafferetligtansvar for også fjerne deltagende (bl.a. i andre EU medlemsstaterhjemmehørende) personer (herunder også forhandlere, bortforpagtereeller udlejere af automater til hasardspil)? 3) Såfremt også det andetspørgsmål besvares benægtende: Er de demokratiske og retsstatligekrav, som klart ligger til grund for grundrettighedschartrets artikel 16,og/eller kravet om fairness og effektivitet i grundrettighedschartretsartikel 47 og/eller det EU-retlige krav om transparens i artikel 56 TEUFog/eller forbuddet i grundrettighedschartrets artikel 50 mod at bliveGA14.11.13

retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse, til hinderfor en national ordning som den, der følger af GSpG’s §§ 52-54 og 56aog StGB’s § 168, hvis indbyrdes afgrænsning i mangel af klarelovbestemmelser næppe kan forudses og beregnes ex ante af borgeren,men som i det konkrete tilfælde først må opklares ved en dyr formelprocedure, hvortil der knytter sig omfattende forskelle med hensyn tilkompetencefordelingen (forvaltninger eller domstole),indgrebskompetencen, den hermed forbundne stigmatisering og denprocessuelle stilling (f.eks. omvendt bevisbyrde)? 4) Såfremt et af dissetre spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 56 TEUF og/ellergrundrettighedschartrets artikel 15-17 og/eller dette charters artikel 50til hinder for at straffe personer, som har en sådan tæt forbindelse til enautomat til hasardspil som omhandlet i GSpG’s § 2, stk. 1, førstepunktum,og § 2, stk. 2, og/eller for at beslaglægge hhv. konfiskere disseapparater og/eller lukke sådanne personers samlede virksomhed?C-478/12Maletic et MaleticSagen vedrører: Skal artikel 16, stk. 1, om værneting ved retten på detsted, hvor forbrugeren har bopæl, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(fuldbyrdelsesforordningen) fortolkes således, at såfremtmedkontrahenten (her en rejseformidler med hjemsted i udlandet)benytter sig af en aftalepart i indlandet (her en rejsearrangør medhjemsted i indlandet), og begge kan sagsøges, finderfuldbyrdelsesforord-ningens artikel 16, stk. 1, også anvendelse påaftaleparten i indlandet?Georgetown UniversitySagen vedrører: 1. Er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikatfor lægemidler, navnlig forordningens artikel 3, litra c), i tilfælde af, at etgyldigt grundpatent beskytter flere produkter, til hinder for at derudstedes et certifikat for hvert enkelt af de beskyttede produkter tilindehaveren af grundpatentet? 2. Såfremt spørgsmål 1 skal besvaresbekræftende: Hvordan skal artikel 3, litra c), i forordning nr. 469/2009fortolkes i tilfælde af, at et gyldigt grundpatent beskytterflere produkter,og der på det tidspunkt, hvor der blev ansøgt om et certifikat for ét afde ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A), ganske vistendnu ikke var udstedt nogen certifikater for andre af grundpatentetbeskyttede produkter (produkt B, C), men der på grundlag afansøgninger vedrørende disse andre produkter (produkt B, C) er blevetudstedt certifikater, inden der er truffet afgørelse om ansøgningenvedrørende certifikat for førstnævnte produkt (produkt A)? 3. Har detbetydning for besvarelsen af spørgsmål 2, om ansøgningen vedrørendeétaf de ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A) indgivessamme dag som ansøgningerne vedrørende andre ved sammegrundpatent beskyttede produkter (produkt B, C)? 4. Såfremt spørgsmål1 skal besvares bekræftende: Kan der udstedes certifikat for et ved etgyldigt grundpatent beskyttet produkt, hvis der allerede inden er blevetudstedt et certifikat for et andet ved samme grundpatent beskyttetprodukt, men ansøgeren giver afkald på sidstnævnte certifikat for atkunne opnå et nyt certifikat på grundlag af samme grundpatent? 5.Såfremt det ved besvarelsen af spørgsmål 4 har betydning, om afkaldethar tilbagevirkende kraft: Skal spørgsmålet om et afkalds tilbagevirkendekraft afgøres på grundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr. 469/2009eller national ret? Såfremt spørgsmålet om et afkalds tilbagevirkendekraft skal afgøres på grundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr.Dom14.11.13

469/2009, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at et afkald hartilbagevirkende kraft?C-609/12EhrmannVedrørende fortolkning af artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 28, stk. 5, ogartikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- ogsundhedsanprisningeraf fødevarer (EUT L 404, s. 9) som senest ændret ved Kommissionensforordning (EU) nr. 116/2010 af 9. februar 2010 (EUT L 37, s. 16): Skaloplysningsforpligtelserne i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning(EF) nr. 1924/2006 allerede opfyldes i 2010?ICdA m.fl. mod KommissionenPåstande: Den anfægtede retsakt annulleres for så vidt som denbegrænser brugen af cadmiumpigmenter i andet plastikmateriale end detplastikmateriale, som brugen var begrænset til før vedtagelsen af denanfægtede retsakt. Kommissionen tilpligtes at betale alle sagensomkostninger.Deutsche LufthansaSagen vedrører: 1) Medfører en af Kommissionen truffet afgørelse, somikke er blevet anfægtet, om at indlede en formelundersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 3, andet punktum,TEUF, at en national ret i en sag, der angår tilbagesøgning af ydedebetalinger og undladelse af fremover at foretage betalinger, er bundet tilKommissionens retsopfattelse i åbningsskrivelsen med hensyn tilbedømmelse af statsstøttens karakter? 2) Såfremt det første spørgsmålbesvares benægtende: Skal foranstaltninger, der gennemføres af enoffentlig virksomhed som omhandlet i artikel 2, litra b), nr. i), iKommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 (EUT L318, s. 17-25, »gennemskuelighedsdirektivet«), som driver en lufthavn, istøttemæssig henseende anses for selektive foranstaltninger somomhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF alene af den grund, at de kun er tilgavn for de luftfartsvirksomheder, der benytter lufthavnen? 3) Såfremtdet andet spørgsmål besvares benægtende: a) Er kriteriet selektivitetikke opfyldt, når den offentlige virksomhed, som driver lufthavnen, påen gennemskuelig måde giver alle flyselskaber, der [org. s. 3] beslutter atbenytte lufthavnen, de samme betingelser herfor? b) Gælder dette også,når den, der driver lufthavnen, forfølger en bestemt forretningsmodel(her: samarbejde med de såkaldte lavprisselskaber – low-cost-carriers),og betingelserne for benyttelsen er tilpasset denne kundekreds og derforikke er lige attraktive for alle flyselskaber? c) Foreligger der under alleomstændigheder en selektiv foranstaltning, når den væsentligste del aflufthavnens passagerer over mange år kun benytter ét flyselskab?Coty Prestige Lancaster GroupSagen vedrører: 1) Skal artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94fortolkes således, at der er begået en krænkelse i en medlemsstat(medlemsstat A) som omhandlet i artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr.40/94, når der ved en handling, som er foretaget i en andenmedlemsstat (medlemsstat B), sker medvirken til denrettighedskrænkelse, der er begået i førstnævnte medlemsstat(medlemsstat A)? 2) Skal artikel 5, nr. 3, i forordning (EF) nr. 44/2001fortolkes således, at skadetilføjelsen er foregået i en medlemsstat(medlemsstat A), når den skadevoldende handling, som er genstand forsagen eller hvoraf der afledes krav, er begået i en anden medlemsstat(medlemsstat B), og består i medvirken til den skadevoldende handling(hovedkrænkelsen), der er sket i førstnævnte medlemsstat (medlemsstatGA14.11.13